02FM/01.25.01-57 Naalakkersuisut nunatsinni højskolit marluusut arlaanni kalaallinik inunnguuseralugu kalaallisut oqaaseqanngitsunik kalaallisut immikkut ilinniartitsisalernissamik... Olga Poulsen

02FM/01.25.01-57 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremsætte et forslag om, at der på de en af de to højskoler i Grønland udbydes...Fra Olga Poulsen

2. marts 2002 FM 2002/57

I medfør af forretningsorden for Grønlands Landsting § 32 fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om, at landstinget pålægger Landsstyret at fremsætte et forslag om, at der på de én af de to højskoler i Grønland (Sisimiut og Qaqortoq) udbydes en ekstra linie med undervisning i grønlandsk for grønlændere, der ikke har grønlandsk som modersmål samt en ekstra linie med undervisning i dansk for grønlændere, der ønsker at forbedre deres danskkundskaber.

(Landstingsmedlem Olga Poulsen)

Det er et velkendt problem her i landet, og det har nyligt været fremme i medierne igen, at der faktisk er mange grønlændere, der ikke behersker grønlandsk. Dette drejer sig primært om grønlændere af blandet herkomst, som er opvokset i 70'erne, hvor der blev lagt megen vægt på, at man først og fremmest skulle tale og skrive dansk. Mange af disse har problemer, fordi de ikke behersker det sprog, der burde være deres modersmål.

Jeg foreslår, at man på én af de to højskoler, der er her i landet, laver en linie, der hedder grønlandsk. Her kunne de grønlændere, der ikke behersker grønlandsk modtage intensiv modersmålsundervisning på deres eget niveau sammen med ligestillede. Kurserne kunne være af længere varighed og i flere moduler.

Vi har brug for alle i Grønland og det er synd og skam, at personer der faktisk er født i Grønland og har boet her hele deres liv, føler sig udstødt, fordi de ikke kan sproget. Det er vores job at hjælpe sådanne personer på bedst mulig vis.

Ved at tilbyde dem et højskoleophold, der tager udgangspunkt i deres situation og deres niveau, ville det være muligt at sluse dem ind i det fællesskab - den fællesidentitet, som sproget skaber.

Omvendt oplevede man i 80' erne en stigende grønlandisering af samfundet. Det bevirkede at den generation af unge der voksede op i Grønland i de år har svært ved dansk. Det er uheldigt, at der er så stor en gruppe unge, der har svært ved dansk, da såvel ungdomsuddannelserne som de højere uddannelser primært er baseret på dansk undervisningsmateriale. Det bevirker at disse unge, trods evnerne ofte har svært ved at komme videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen.

Vi har ikke råd til i vores samfund, at miste flere årtier af unge, der på grund af mangler i det ene eller det andet sprog har svært ved at få en uddannelse eller integrere sig. Der må gøres noget!

På den baggrund foreslås det, at landstinget pålægger Landsstyret at fremsætte et forslag om, at der på de én af de to højskoler i Grønland (Sisimiut og Qaqortoq) udbydes en ekstra linie med undervisning i grønlandsk for grønlændere, der ikke har grønlandsk som modersmål samt en ekstra linie med undervisning i dansk for grønlændere, der ønsker at forbedre deres danskkundskaber.

02FM/01.25.01-57 Naalakkersuisut nunatsinni højskolit marluusut arlaanni kalaallinik inunnguuseralugu kalaallisut oqaaseqanngitsunik kalaallisut immikkut ilinniartitsisalernissamik... Olga Poulsen

2. marts 2002       UPA 2002/57

Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Naalakkersuisut nunatsinni højskolit marluusut (Sisimiuni Qaqortumilu) arlaanni kalaallinik inunnguuseralugu kalaallisut oqaaseqanngitsunik kalaallisut immikkut ilinniartitsisalernissamik kiisalu kalaallinik danskisut piginnaasaminnik annertusaarusuttunik danskisut immikkut ilinniartitsisalernissamik pilersitsinissaq pillugu Inatsisartunit siunnersuusioqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Olga Poulsen)

Maani nunami ajornartorsiut ilisimaneqarluarpoq qanittukkullu aammaarluni tusagassiuutinit tutsiunneqaqqippoq kalaalerpassuaqartoq kalaallisut oqalussinnaanngitsunik. Taakku tassaanerupput kalaallit akusat, 70-ikkunni alliartorsimasut, taamanikkut assut pingaartinneqarsimalluni, qallunaatut oqalussinnaanissap allassinnaanissallu salliutinneqarnissaat. Taakkunannga amerlasuut ajornartorsiuteqarput, oqaatsit inunnguuseralugu oqaaserisassaraluatik atorsinnaannginnammikkit.

Siunnersuutigaara, nunatsinni højskolit marluusut arlaanni, ilinniartitsinermik kalaallisut taaguteqartumik pilersitsisoqassasoq. Tassani kalaallit kalaallisut oqalussinnaanngitsut killiffigisaminni taamaaqatitik peqatigalugit pimoorussamik inunnguuseralugu oqaatsitigut ilinniartinneqarsinnaassallutik. Pikkorissartitsinerit sivisunerusinnaapput arlalinnillu immikkoortortaqarsinnaallutik.

Nunatsinni kikkut tamaasa pisariaqartippavut, taamaattumik pitsaasuunanilu ajuusaarnarpoq, inoqarmat Kalaallit Nunaanni inunngorsimasunik inuunertillu tamaat maani najugaqarsimasunik oqalussinnaannginnertik pissutigalugu, ajattorneqartutut misigimasartunik. Uagut suliassarput tassaavoq inuit taamaattut pitsaanerpaamik ikiorsissallugit.

Højskolimiinnissamik neqeroorfiginerisigut, taakku inissisimanerinik killiffigisaannillu aallaaveqartumik, periarfissinneqassapput ataatsimoorussaasumik kinaassutsimut - oqaatsitsigut ataatsimoorfigisamut - akuulerutsinneqarnissaminnik.

Paarlattuanik 80-ikkunni inuiaqatigiit annertusiartuinnartumik kalaalinngorsaavigineqarput. Tamatumap kinguneraa kinguaarit inuusuttut ukiuni taakkunani alliartorsimasut qallunaatoornissaminnut ajornukusoortitsisarnerat. Pitsaasuunngilaq taama amerlatigisunik inuusuttoqarmat qallunaatut oqalunnissamut ajornakusoortitsisunik, tassami inuusuttunut ilinniartitsinerit soorluttaaq qaffasinnerusumik ilinniartitsinerit ilinniartitsissutinik qallunaatuunik pingaarnerusutigut toqqammaveqarluni ingerlanneqartarmata. Tamatumap kinguneraa inuusuttut tamakku naak piginnaasaqaraluarlutik meeqqat atuarfiata kingorna ilinniarfissatigut ingerlaqqinniarnermikkut ajornartorsiuteqakkajuttarnerat

Inuiaqatigiitsinni akissaqanngilagut, inuusuttut ukiuni qulikkaani arlalinneersut annaassallugit, oqaatsit arlaasigut ugguuna ugguunalu amigaateqarnertik pissutigalugu ilinniagaqarnissamikkut akuulernissamikkulluunniit ajornartorsiuteqartut. Arlaannik qanoq iliuuseqartoqartariaqarpoq!

Tamanna tunngavigalugu siunnersuutigineqassaaaq,Naalakkersuisut nunatsinni højskolit marluusut (Sisimiuni Qaqortumilu) arlaanni kalaallinik inunnguuseralugu kalaallisut oqaaseqanngitsunik kalaallisut immikkut ilinniartitsisalernissamik kiisalu kalaallinik danskisut piginnaasaminnik annertusaarusuttunik danskisut immikkut ilinniartitsisalernissamik pilersitsinissaq pillugu Inatsisartunit siunnersuusioqquneqarnissaat