02FM/01.25.01-59 Aningaasat iluarsaassinermut aningaasaateqarfimmut siunissami ikineqartussaagaluit ilaasa, inigisamik nammineq piginnittuunerup Kalaallit Nunaanni tamani... Per Rosing-Petersen

02FM/01.25.01-59 Beslutningsforslag om at en del af de midler, der ellers fremtidig ville blive henlagt til renoveringsfonden, ... Fra Per Rosing-Petersen

25. februar 2002   FM 2002/59

I henhold til Landstingets Forretningsorden § 32, stk. 1, fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til Landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at udarbejde forslag til, at en del af det offentliges finansiering af boligbyggeri anvendes til etableri­ng af et finansieringsinstitut, med det formål gradvist at nedbringe forventningen om, at det offentlige står som bygherre ved boligbyggeri, samt at give borgerne overalt i landet bedre og mere ensartede muligheder for at investere i egen bolig.

(Per Rosing-Petersen)

Gennem en meddelelse for nylig blev det oplyst, at der på landsbasis er ca. 4.500 på boligventeliste, hvoraf ca. 1.500 er fra Nuuk. Problemet er omfattende, især i betragtning af, hvor mange boliger der på landsbasis, og især i Nuuk, bliver opført for at følge op på boligmangelen.

Det storstilede boligbyggeri, der startede i 60'erne, og som nu har været videreført i mere end 40 år hidtil, synes ikke at formindske problemerne, snarere tværtimod.

Der er et storstilet byggeri for at følge trop, og byggeriet gennemføres på kortest mulig tid, hvor man prioriterer kvantitet fremfor kvalitet.

Fordeler man de på ventelisterne medtagne grupper efter lønstørrelse, vil man som udenforstående bemærke et besynderligt fænomen, nemlig, at der i denne masse indgår “velstillede” mennesker, der, såfremt de får muligheden, selv kan få opført en bolig.

Når dette er sagt, og ser man herefter på fordelingen af ejerforholdene af boligerne fremgår det, at der er en anden klar skævhed, nemlig at vi, sammenlignet med andre civiliserede lande, har en klar dominans hvad angår antal boliger opført af det offentlige. Fordelingen er omtrent 80/20 %, idet udlejningsboliger opført af det offentlige udgør over 80 %, medens egne opførte boliger udgør under 20 %, og denne skæve fremgangsmåde/ udvikling er bekymrende.

Bekymrende, fordi alle og enhver ved, hvor fri man føler sig, når man selv ejer noget, og fordi den usunde store afhængighed af det offentlige bliver forstærket.

Vil man opstille et eksempel med, hvor store beløb der afsættes på finansloven fra det offentlige til byggeri, så er der tale om lige så mange penge, der bliver brugt til boligbyggeri i Danmark, selvom vort lands finanslov kun udgør 1/10 af Danmarks ditto; det er en usund udvikling, idet det på den ene side er på høje tid at animere folk, der ønsker at bygge egne boliger, ved at omstille ressourcer og økonomiske midler i den retning, ved en større kampagne.

Som landstingspolikere har vi en forpligtelse til at give så lige vilkår som overhovedet muligt for det grønlandske folk i alle henseender. Ser vi på baggrund heraf på mulighederne for at bygge selv, må vi erkende, at der ikke findes sådanne muligheder i Grønland. Flere realkreditinstitutter, der kommer ude fra, har afdelinger i Grønland, og principielt set er der ikke noget at sætte på det, men giver disse samme muligheder for det grønlandske folk? Desværre nej, da de kun vil give lån til bygherrer i fire byer; hvis vi starter sydfra -  Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Som bekendt er der udover de fire kommuner yderligere 14 kommuner i Grønland samt derudover større og mindre bygder. Ud fra den ovennævnte forpligtelse for os Landstingspolitikere, bør vi gøre noget ved denne skævhed. Vi har derfor en forpligtelse til at etablere et finansieringsinstitut.

Jeg er vidende om, at der eksisterer andre muligheder for borgerne, men alle har svært ved at se effekten af disse, og derfor er der behov for synlige tiltag.

Eksempelvis kan nævnes BSU-muligheden for at bygge huse, som hidtil har medført opførelse af mange huse, og som hvert år bebyrder finanslovbevillingerne, og som må forventes at blive udskiftet med en anden ordning.

Jeg har allerede været inde på, at der næsten i alle lande findes private husejere, der har så gode muligheder, at arbejderfamilier (medlemmer af organisationer, der kan sammenlignes med SIK)  og opefter til mellemindkomstgrupper har næsten uanede muligheder for gennem realkreditinstitutter at kunne optage lån til opførelse af egne huse.

Det offentliges byggeri af store boligblokke har bl.a. haft den negative konsekvens, at store udenlandske selskaber kommer til landet en kort tid, hvorefter de i hast opfører mange sjuskebyggerier, uden at tænke på kvaliteten af byggerierne, og vender hjem, ikke alene med penge, men også en stor videnmasse omkring byggeri, som vi i fremtiden kunne have draget nytte af.

Ved etablering af et finansieringsintitut ville vi ikke alene stille muligheder for enkeltfamilier. De, der kommer en kort tid til vort land, vil have svært ved at konkurrere i f.m. opførelse af eenfamiliehuse opført af Siku Block, der således får bedre mulighed for at blive anvendt.

Vi ser hvert år, at de årlige bevillinger til byggeri aldrig bliver benyttet fuldt ud; der blev endda ikke anvendt over 300 millioner kroner sidste år til byggeri, og ved etablering af et finansieringsinstitut kunne vi anvende midlerne bedre, og ikke alene give de “små” tømrermestre  bedre kår, men derved også åbne bedre mulighed for frit at kunne bygge egen bolig.

Som da jeg stillede forslaget første gang, skal jeg sige, at vi må huske på, at finansieringsinstituttets udlån vil komme tilbage med renters renter, men at denne mulighed fra starten af burde indeholde et element af animering, og bør etableres i erkendelse af den fejlslagne BSU-ordning, eventuelt i form af et A/S-finansieringsinstitut.

Til slut skal jeg sige, at de erfaringer næsten alle har gennemgået, allerede har vist, at vi næppe ser den husleje vi betaler til offentligt ejede udlejningsboliger igen, men ved at få skabt det af mig foroven nævnte forslag, får mulighed for at investere i egen bolig, ikke kun for i morgen, men også på længere sigt ved afdrag på lån får opbygget en bunden kapital, der giver mulighed for at kunne  anvendes til andre formål. På den måde vil vi eksempelvist give grønlændere mulighed for at finansiere andelsboliger og åbne op for en privatiseringsproces.

Ved etablering af et finansieringsinstitut for grupper med kapital, der grundet manglende muligheder bliver boende i offentlige udlejningsboliger, kan der åbnes nye udveje for at mindrebemidlede ansøgere og andre på boligventeliste, der trænger mere til en bolig, kan få bolig.

02FM/01.25.01-59 Aningaasat iluarsaassinermut aningaasaateqarfimmut siunissami ikineqartussaagaluit ilaasa, inigisamik nammineq piginnittuunerup Kalaallit Nunaanni tamani... Per Rosing-Petersen

25. februar 2002   UPA 2002/59

Inatsisartut suleriaasianni § 32 imm. 1 naapertorlugu matumuuna imaattumik aalajangiiffigisas-satut siunnersuuteqarpunga:

Pisortat inissialiortiterneranni aningaasaliissutaasartut ilaasa, inissialiortiternermi pisortat sanatitsisutut inississimanissaannik isumalluuteqarnerup annikinnerulersinneqarnissaa siunertaralugu, kiisalu nunami tamarmi innuttat namminerisamik ineqalernissamut pitsaa-nerusumik assigiiaarnerusumillu aningaasaliinissamut periarfissaqalernissaat anguni-arlugu, Naalakkersuisut aningaasaliisarfimmik pilersitsinissamik  siunnersuusioqquneqar-nissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Rosing Petersen)

Qanittukkut paasissutissiinermi nalunaarutigineqarpoq nuna tamakkerlugu inissianut utaqqisutut  allattissimasut 4.500-t missaaniittut,  taakkunanilu  1.500-t missaat Nuummi allattissimasuusut. Tamannalu ajornartorsiut imaannaanngitsuuvoq minnerunngitsumik  qanoq nunatsinni, immikkullu Nuummi inissianik angummanniaalluni sanaartortoqartigisoq nalunngikkaanni.

Sanaartornersuaq 60-ikkunni aallartittoq maannagaaq ukiut 40-it sinnerlugit ingerlareerpoq, soorluli ajornartorsiut milliartorani illuatugaatigut alliartuinnartoq.

Angummanniaaneq imaaginnavippoq,  pitsaassuserlu pingaarnerpaatikkunnaarlugu amerlassuseq piffissaq sivikinnerpaaq atorlugu sanaartortoqarluni.

Utaqqisutut allattorsimaffinni  allatsittartut akissarsiaat toqqammavigalugit agguataassagaanni avataaniillu  isigigalugu tupinnartortaqarluni,  tassami  taakkua  iluaniimmat  aamma “akissarsiagittutut” taaneqarsinnaasut, periarfissinneqarunillu nammineq illuliorsinnaagaluartut.

Taama oqariarluni aamma qanoq sanaartornermi piginnittutut agguataarisimaneq qimerlooraanni equnganeq alla saqqummissooq tassalu nunanut allanut siuarsimasunut sanilliulluta killormut pisortat inissiaataata nunatsinni nammineq illuliornermiit  amerlanerussuteqarluinnartutut inissisimanerat ersarilluarmat.  Agguataarinermi %-tinngorlugu imaalluni  80/20 miss., tassa pisortat inigisassatut sanaartugai 80 % sinnersimallutik namminerlu illuliat 20%-naat  ataaniilluni,  tamannalu ingerlaaseq/ineriartorneq  equngavoq ernumanartortalik.

Ernumanartortalik tassami kialluunniit nalunngilaa qanoq nammineq peqarluni kiffaanngissuseq anginerusartoq aammalu taamaasilluni pisortanik isumalluuteqarnerujussuaq ilukkut peqqinnanngitsoq annertoreeqisoq suli annertunerulersitsilluni.

Aningaasanngorlugu assersuusiussagaanni imaappoq aningaasanut inatsimmi sanaartornermut aningaasat pisortaniit illikartinneqartartut amerlassusaat oorinngorlugit Danmark-imisut amerlatigaat uffa uagut nunatsinni aningassanut inatsiserput Danmark-imiit qulerarterutaannarigaluaraa, tamannalu ineriartorneq peqqinnanngilaq illuatungaani piffissanngorluinnarpoq nammineq angerlarsimaffissaminnik sanaartorusuttut annertuumik iliuuseqarfigalugit nukiit aningaasallu annerusumik tassunga sangutinneqartarnissaat.

Inatsisartuusugut pisussaaffeqarpugut inuiaat kalaallit sapinngisarput tamaat atorlugu assigiinnerusumik atugassaqartinnissaat sutigut tamatigut isumaginiassallugu. Tamannalu tunngavigalugu nammineq illuliorusuttunut periarfissarititaasut qiviarutsigit nassuerutigisariaqarparput nunatsinni taamatut periarfissaqartitsisoqanngitsoq. Illuliornermi aningaasalersuisarfiit arlallit nunatta avataaneersut nunatsinni immikkoortortaqarfeqarput taakkualu taamaasiornerat tunngaviatigut isornartoqanngilaq,  kisiannili taakku inuiaat kalaallit assigiimmik periarfissippaat? Ajoraluartumik naamik, tassami illoqarfinni sisamaannarni tassalu kujataaniit aallartikkutta Qaqortumi, Nuummi, Sisimiuni aammalu Ilulissani taamaallaat illuliorusuttunut atukkeerusukkamik. Nalunngilarput nunarput suli kommuunit taakku sisamat saniatigut 14-nik kommuuneqartoq  aammalu saniatigut nunaqarfeqartoq angisuunik mikisunillu. Qulaanilu inatsisartutut pisussaaffipput toqqammavigalugu tamanna equnganeq iliuuseqarfigisariaqarparput. Taamaattumik pisussaaffeqarpugut aningaasalersuisarfimmik  pilersitsinissatsinnut.

Nalunngilara periarfissat allat arlallit inuiaqatigiinnut periarfissiissutigineqarnikuusut kisianni tamakkua kingunerat kialluunniit takujuminaatsippaa, tigussaasumillu iliuuseqartoqartariaqarpoq.

Assersuutigineqarsinnaavoq BSU aqqutigalugu illuliortarneq manna tikillugu illorpassuarnik pilersitsisimagaluarluni aamma aningaasanut inatsimmut ukiut tamaasa nammakkiisartoq taarsertariaqartutullu nalilerneqartartoq.

 

Taasareernikuuara nunani tamangajassuarni nammineq angerlarsimaffiuteqartut imak periarfissagissaartigisut allaat sulisartuniit  ( SIK-mut assigusumut ilaasortat ) qummut akunnattumik isertitaqartartut sipporlugit naassaanngiusartumik periarfissaqartitaasut aningaasalersuisarfimmiit aningaasanik atoriarlutik nammineq illuliornissaminnik.

Massakkullu inissiarsuarnik pisortat sanaartortitsinerujussuata kingunipiluisa ilagaat nunatta avataaniit piginneqatigiiffissuit imaasiallaannaq tikeriarlutik pipallatarpassuarnik inissialioriarlutik pitsaassuseq puiorlugu nuna tukiinnarlugu angerlaqqittarnerat aningaasaannaanngitsut nassarlugit kisianni aamma sanaartornermi qaammaasarpassuit misilittagarpassuit  siunissami uagut atorluarsinnaasaraluagut.

Anigaasalersuisarfimmillu pilersitsinikkut ilaqutariit ataasiakkaat kisiisa periarfissinnagit aammali sanaartortitsisut nunatsinneersut inissialiortitsinerni unammillersinnaanngitsut illuinnarnik sanaartornerulernermi nukittorsarnerulernissaminnut atorluarneqarnerulernermikkut periarfissaqarnerulissammata. Tassami nunatta avataaniit manna tikillugu aggipallattartut unammilleruminaatsittorujussuussavaat illut ataasiakkaat taamaasilluta sanaartornerulerutsigit, ilaatigullu nammineq nunatsinni pilersitavut soorlu Siku Block-i periarfissaqarnerulersussaallutik.

Ukiut tamaasa takutittuarpaa sanaartornermut anigaasaliissutit tamarmik atorneqanngisaannartut  allaammi siorna aningaasat 300 miliuunit sinnerlugit atorneqanngittoorput taamaasillutalu sanaartornermut aningaasaliissutit aningaasalersuisarfimmik pilersitsinikkut atorluarnerulissagaluarpagut “sanasuaqqallu” periarfissiinnarangit aammali kiffaanngissuseqarluni nammineq illutaarsinnaaneq taamasillugu ammaallugu.

Siullermik siunnersuuteqarnittuut oqassuuga eqqaamassagatsigu aningaasalersuisarfiup aningaasat illuliornermut atukkiuttagai ernialerlutik uteqqittartussaammata, kisiannili aamma periarfissaq una aallaqqaataaniit kaammattuinertalimmik pilerinarsakkamik iluseqartariaqarmat ilaatigullu BSU-mi aaqqiiniaraluarsimanermi kukkussutaasimasut atorluarlugit immaqa aningaasaleruisarfimmik piginneqatigiiffik A/S-itut isikkulik aqqutigalugu pilersittariaqarmat.

Naggataagut oqaatigissavara misilittakkat tamangajatta aqqusaarnikuusatta takutereerpaat pisortat inissiaataanni najugaqarluta akiliigaagatta akiliutigut takoqqinnaviarneq ajoratsigit akerlianik nammineq qulaani siunnersuutittut  periarfissaqalernitsigut  aqaguunnaq  piunnaarlugu siunissarli ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu nammineq illugisatsinnut naafferaarnitsinni aningaasat illup nalinganut pituttorsimasut ikiliartuaarnerisa ilutigisaanik aningaasat taakku allanut atugassanngorlugit periarfissaqalersitsisarmata. Assersuutigalugu piginneqatigiiffinnut aningaasaliisinnaalernermut namminersortunngorsaanermullu kalaallit aamma periarfissaqalersissagatsigit.

Akissaqaraluarlutillu periarfissaqannginnertik pissutigalugu pisortat inissiaataani uninngaannartunut  aningaasaleruisarfimmik pilersitsinikkut aammaanneqarunik aamma inissiat akissaatikinnertik pissutigalugu inissarsiortunut utaqqisunullu allanut pisariaqartitsinerusunut

taamaasiluni periarfissiisoqassangaluarpoq aqqutit nutaat atorlugit.