Samling
Kattusseqatigiit
Kandidatforbundet 19.04.2002
Mogens Kleist
UPA 2002 / 64
Til Simon Olsens beslutningsforslag om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret, med det formål, at det ikke længere skal være muligt at varetage hvervet som Landsstyremedlem samtidig med hvervet som Landstingsmedlem, har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger.
Tidligere landstingsmedlem Per Berthelsen fremlagt samme forslag i forbindelse med forespørgselsdebat og et lignende forslag behandlede vi også sidste år her i tinget. Trods forespørgselsdebatten blev der ikke truffet nogen beslutning.
Kattusseqatigiit kunne under debatten meddele deres fulde tilslutning til forslaget.
Og i dag bliver der fremlagt et nyt beslutningsforslag.
Vi skal meddele, at vi tilslutter os forslagstillerens argumenter fuldt ud.
Det virker jo i dag som om landstingsmedlemmerne bliver reduceret i antal når medlemmer bliver udpeget til Landsstyremedlemmer.
Kattusseqatigiit ønsker, at man nøje vurderer, at landstingsmedlemmer samtidig varetager hvervet som Landsstyremedlem.
Derved vil man opnå er adskillelse af den lovgivende og den udøvende magt.
I henhold til vores gældende forretningsorden, fører medlemmer af den lovgivende magt kontrol med sig selv, når de samtidig varetager hvervet som Landsstyremedlem, det betyder, at de lovgivende selv administrerer de love som de selv har vedtaget. Derved er det tydeligt, at de sidder i en dobbeltrolle. Vi må derfor spørge os selv, om dette er hensigtsmæssigt ?
På sigt mener vi i Kattusseqatigiit, at der trænges til en regulering i loven og vi skal samtidig sige, at det er nødvendigt at den lovgivende og den udøvende magt kører adskilt.
Siden 1999 har vi debatteret regulering af landstingsmedlemmernes vilkår og indtil dato ser det ud som om arbejdet endnu ikke er blevet fuldført.
Man siger, at varetagelse af landstingshvervet er 100 % beskæfstigelse, men hvordan varetager vi egentlig vores hverv ?
Flere landstingsmedlemmer har arbejde ved siden af, og denne praksis viser, at enkelte medlemmer tager orlov fra landstingsarbejdet, fordi de prioriterer deres andet arbejde.
Denne praksis bliver i enkelte tilfæde et ulempe. Eksempelvis bliver udvalgsrejser udskudt, da enkelte medlemmer ikke kan deltage, fordi de ikke kan få fri fra deres andet arbejde.
Landstingsmedlemmer der samtidig varetager hvervet som Landsstyremedlemmer har gevaldige problemer i dag, idet de i det ene øjeblik sidder som landstingsmedlemmer og i det andet flytter sig og tager en anden kasket på. Denne praksis forhaler uden tvivl arbejdsrytmen.
Hvis medlemmerne alene varetager deres hverv som Landsstyremedlemmer, vil de blive i stand til at varetage deres hverv mere effektivt.
Det er jo sådan, at Landsstyremedlemmer samtidig stemmer i overensstemmelse med deres partifarve, hvis normal praksis skal være gældende, så bør Landsstyremedlemmer være afskåret fra at stemme, samtidig skal de afskåres fra at stemme, når forslag fra deres partier bliver fremlagt til afstemning.
Sagt på en anden måde, vil de afskåre sig selv fra at arbejde med ”dobbelt kasket”.
Vi skal fra Kattusseqatigiit anbefale, at vi efter nøje vurdering af gældende forretningsorden regulerer dette. Vi ønsker fra Kattusseqatigiit, at forretningsorden vedrørende landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmer gøres til genstand for ny vurdering.
Med hensyn til landstingsformanden skal vi meddele, at vi i dag er bekendt med, at hvervet bliver forhandlet på plads i forbindelse med dannelse af en landsstyrekoalition og bliver derfor købsslået mellem forhandlerne.
Vi skal her ikke komme ind på landstingsformandens placering, men vi mener, at formanden skal være valgt landstingsmedlem og arbejde udfra klare arbejdsredskaber.
Vi ønsker fra Kattusseqatigiit at landstingets og landsstyremedlemmers hverv bliver underlagt seriøs vurdering.
Vi vi skal regulere loven, er det nødvendigt, at politikerne, her landstingsmedlemmerne, Landsstyremedlemmerne samarbejder nært med landstingsbureauets jurister og jurister i andre direktorater.
Vi sammenligner os i dag med andre lande, det er derfor på sin plads, at vi i forbindelse med reguleringen ser på forholdene i de lande som vi sammenligner og med, vi må her spørge os selv om vi skal gå helt nye veje eller om vi skal bruge den aktuelle praksis som udgangspunkt.
Flere borgere finder det uacceptabelt, at ikke valgte i forbindelse med dannelse at et landsstyre får tildelt hverv som landsstyremedlemmer. Vi må spørge os selv om vi skal fortsætte denne praksis og lade, ikke valgte overtage kandidaternes plads. Denne fremgangsmåde bliver benyttet i de andre lande.
Vi skal derfor anbefale, at forslaget sendes videre til lovudvalget med henblik på seriøs vurdering.
Med disse ord skal vi meddele vores tilslutning til beslutningsforslaget.
Kattusseqatigiit 19.04.2002
Kandidatforbundet
Mogens Kleist
UPA 2002 / 64
Inatsisartuni ilaasortaajutigaluni Naalakkersuisuni ilaasortaasarnerup taamaatin-neqarnissaa siunertaralugu Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inat-sisaata allanngortinneqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut Simon Olsen saqqum-miussaanut Kattusseqatigiinniit imatut oqaaseqaateqassaagut.
Siornatigut inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsen-ip apeqquteqaateqarnikkut oqallinnermi saqqummiunnikuuaa aammalu assigingajaanik oqariartuuteqartoq maani inimi ukioq kingulleq eqqartornikuuarput.
Taamaattorli apeqquteqaateqarnikkut oqallinneq aalajangiiffigineqanngilaq.
Taamani oqallikkatta eqqaamavarput Kattusseqatigiinniit oqaluuserisassatut siunnersuut tamakkiisumik tapersernartillugu oqaatiginikuugatsigu.
Ullumikkullu aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiuteqqinneqarpoq.
Saqqummiussusisup tunngavilersuutai tamakkiisumik taperserlugu oqaatigis-savarput.
Tassami ullumikkut inatsisartunut ilaasortat Naalakkersuisunngoraangata inatsisartunut ilaasortat ikilisutut ittarmata.
Illuatungaatigullu Inatsiartunut ilaasortat Naalakkersuisuujutigalutik ingerlanerat sukumiisumik nutaamillu naliliiffigineqarnissaat Kattusseqatigiinniit kissaatigaarput.
Taamaasilluni inatsisiliortut Naalakkersuisullu ersarinnerusumik immikkoortinneqarnissaat (tassalu Lovgivende aammat Udøvende magt ) anguneqassammat.
Ullumikkut ingerlariaaserput malillugu inatsisiliortut Naalakkersuisuujutigalutik imminnut nakkutigisuupput, imaappoq inatsisiliortuujutigalutik inatsisiliatik malinniartussaavaat. Tassalu marloqiusammik inissisimanera takuneqarsinnaalluni.
Aperisariaqarpugummi ingerlariaaseq taamaattoq atuuttuaannassavaa ?
Aammalu siunissaq ungasinnerusoq isigalugu nalimmassaanissaq pisariaqavissutut Kat-tusseqatiginniit isigingatsigu oqaatigissallugulu Naalakkersuisut inatsisartullu ersarissumik immikkoortinneqarnissaat pisariaqarmat.
1999-imili inatsisartutigoorlugu eqqartulerparput inatsisartut ulluinnarni atugaasa aaqqivigi-neqarnissaat, sulilu ulloq manna tikillugu suliaq naammassineqanngitsutut isikkoqarluni.
Oqaatigineqartartut ilagaat inatsisartuni sulineq 100 % -imik suliffiusariaqartoq, taamaattorli ullumikkut qanoq inissisimavugut ?
Ullumikkut inatsisartunut ilaasortat ilaat saniatigut suliffeqarput, taamatullu ingerlanerup ullumikkut takutittarpaa ilaasortat ataasiakkaat saniatigut suliffitik pingaartinnerullugit inatsisartuniit sulinngiffeqartariaqartarlutik.
Tamanna annertuumik suliniarnerni ataatsiakkaani ajoqusiisarpoq.
Assersuutigitigit inatsisartut ataatsimiitsitaliaanni angalaniarnerit ilaatigut kinguarsarne-qartarmata ilaasortat allanik suliffeqarnertik pissutigalugu ilaasinnaaneq ajortarmata.
Inatsisartunut ilaasortat Naalakkersuisuujutigisut ullumikkut annertumik ajornartorsiuteqarput, tassami ilaasortatut inisisimariarlutik illuatungaani Naalakkersuisutut nasalertarmata.
Pinngitsoorani ulluinnarni suleriaatsinut pakkersimaartitsivoq.
Ullumikkummi Naalakkersuisutut inissisimaannaraluarunik suliassatik aallul-luarnerullugit ingerlassagaluarmat.
Ullumikkummi imaappoq Naalakkersuisutut inissisimanerminni aammattaaq taasilernerni partiitik toqqammavingalugit taaseqaataasarmata, imaassagaluaramimi Naalakkersuisutut inissisimanerminni taasisaarnerni ilaasinnaanissaat killeqarlutik. Partiimili tunuliaqutaqarnertik tunngavingalugu taaseqataanatik.
Imatut oqaatigalugu” marloqiusanik nasaqaratik” sulisinnaalissagaluarmata.
Ullumikkummi oqaatigisinnaavarput Inatsisartut suleriaasaat allanngortinnia-rutsigu sukumiisumik misissuinikkut aaqqinissat Kattusseqatigiinniit kaam-mattuusiterusukkatsigu.
Inatsiartut siulittaasuanut tunngatillugu oqaatigissavarput,ullumikkut tamatta nalunnginnatsisigu Naalakkersusisunngortitsiniarnermi isumaqatigiinniu-tigineqartartoq,akigineqartarlunilu isumaqatigiinniartut akornanni.
Inatsisartut siulittaasuata qanorpiaq inissisimanissaa annertunerusumik eqqaanianngi-larput,taamaattorli isumaqarpugut inatsisartuneersuussasoq inatsisartummi sinnerlugit inissisimasussaammat,suliassallu ersarissut toqqammavingalugit sulisissaammat.
Inatsisartuni Naalakkersuisunilu sulinerup ullumikkut nutaamik naliliiffigineqarnissaa Kattus-seqatigiinniit kissaatigaarput.
Ullumikkut nutaammik aaqqiiniarutta pingaaruteqarpoq politikeerit tassalu inatsisartunut, Naalakkerusisut siulittaasoqarfimmi inatsisilerituut aammalu inatsisartut allaffeqarfianni inatsisilerituut qanimut suleqatigiinnerannik misissuinissat ingerlanneqartariaqartut.
Ullumikkut nunanut allanut sanilliuttarpugut,taamaammat soqutiginaateqarpoq ullumikkut nunanut taakkununnga sanilliulluta inatsisartoqarnerput qanoq isikkoqarnersoq naliliiffigissallugu, aperisariaqarpugummi nutammik naliliilluta nalimmaassaasaaguut, ima-luunniit ullumikkut ingerlariaaserput atuuttuassavaa ?
Inuttaasummi ullumikkut ilarpassuisa mamaagisarpaat Naalakkersuisunngortitsinermi inuit Naalakkersuisunngortinneqartut qineqqusaannguaratik atorfimmut inissinneqartarnerat. Aperisariaqarpugummi ingerlariaaseq taamaattoq suli atortuassaneripput, qineqqusaareer-nikukassaallu inangertutut illugit inissillutik.
Tassalu nunani allani ingerlanneqartoq atorlugu taamatut inissiisarneq Naalakkersui-sunngortussanik.
Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut taperserlugu oqaatigissavarput.
Taamaammat suliassap aappassaaniinnginnerani inatsisit atuutsinneqarnissaanut ataat-simiitsitaliamut innersuussutigerusupparput pitsaasumik sukumiisumillu misissorniassammassuk .