02FM/01.25.01-67 Takornariaqanngiffiani timmisartumi inissat atorneqanngitsut akikillerujussuarneqarnerisigut timmisartuussinermi inissanik... Per Berthelsen

02FM/01.25.01-67 Beslutningsforslag om indarbejdelse af kausul i servicekontrakter vedrørende fuld kapacitetsudnyttelse i flytrafikken .... Fra Per Berthelsen

4. marts 2002       FM 2002/67

I medfør af Forretningsorden for Grønlands Landsting §32 fremsætter jeg følgende beslutningsforslag:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret  at tage initiativ til, i forbindelse med de fremtidige forhandlinger af servicekontrakten med Grønlandsfly, at få indarbejdet en klausul om, at flyenes ledige sædekapacitet tilbydes til en særdeles fordelagtigt pris til passagererne, når særlige betingelser er tilvejebragt. Formålet er todelt, dels at få udnyttet flyenes ledige flykapacitet, og dels at flere grønlændere skal få mulighed for at rejse rundt i Grønland.

(Landstingsmedlem Per Berthelsen)

Det er desværre en kendt sag, at størstedelen af Grønlandsflys passagerer får betalt deres flybillet af deres arbejdsgivere. Ifølge en tidligere opgørelse udgør andelen ca. 85-90%. Andelen er sikkert nogenlunde den samme i dag. Den gruppe er selvsagt ikke bekymret over de høje flypriser i Grønland, eftersom de jo får billetterne betalt. Det er ofte de samme mennesker, der rejser hyppigt og får billetterne betalt. Og det skulle ikke undre mig, at disse mennesker også er placeret iblandt de øverste indkomstgrupper. Sagt med andre ord er det fortrinsvis en lille elite, der flyver med Grønlandsfly.

Det store flertal af grønlændere har hverken råd til de dyre flybilletter, eller får mulighed for at flyve via deres job. Det er et problem, at en så stor gruppe af den grønlandske befolkning ikke har økonomisk mulighed for at rejse rundt i Grønland. Specielt set i lyset af, at på en del af flyafgangene er der ledig sædekapacitet. Endvidere er det min fornemmelse, at den er særlig stor i yderdistrikterne.

Derfor vil jeg foreslå, at den ledige flykapacitet bliver udbudt til en særdeles fordelagtig pris under særlige betingelser. En pris, der er i overensstemmelse med befolkningens betalingsevne.

Anskuer man forslaget med de økonomiske briller, er det forbundet med få omkostninger for Grønlandsfly. De meromkostninger, som det vil medføre for at få fyldt flyet op, er begrænsede. Det drejer sig om omkostninger i forbindelse med billetbestilling, bagagelevering, en kop kaffe plus en industriforarbejdet småkage etc. Med andre ord er det de variable omkostninger, Grønlandsfly vil blive påført, hver gang en ekstra passager skal med. Hovedparten af omkostningerne i forbindelse med flydrift er jo bekendt de faste omkostninger, som er kendetegnet ved, at de skal afholdes uanset antallet af passagerer. Så udgangspunktet for prisfastsættelsen kunne være Grønlandsflys variable omkostninger.

Ordningens gennemførelse skal selvfølgelig ske under skyldig hensyntagen til den sunde fornuft. Eksempelvis skal det undgås, at Arctic Umiaq Line bliver udsat for unfair konkurrence, såsom at de billige flybilletter bliver udbudt på deres sejlruter. Det er endvidere væsentligt, at ordningens udgangspunkt er at hjælpe den grønlandske befolkning med at rejse, hvorfor ordningen ikke skal gælde i turistperioden. Denne periode er ligeledes midt i Grønlandsflys højsæson, så det er alligevel ikke det store problem. Hvis de to forudsætninger bliver opfyldt, bør der ikke være nogle forhindringer for indførelsen af nævnte billigbillet-ordning.

Jeg er ikke i tvivl om, at ordningen vil være til stor gavn for den grønlandske befolkning. I dag er en stor del af den grønlandske befolkning jo nærmest ¿tvangsbundet¿ til deres by eller bygd. Med indførelse af ovennævnte ordning vil der pludselig være åbnet mulighed for, at de kan få lov til at se andre byer og bygder, end deres egne. I den forbindelse er det ikke mindst værd at nævne muligheden for at besøge familiemedlemmer og venner, som ikke kommer fra ens egen by eller bygd.

Ydermere er jeg ikke i tvivl om, at ordningen vil have en del positive sidegevinster på det sociale og sundhedsmæssige felt. Netop følelsen af at der er en realistisk mulighed for at rejse væk fra deres vante omgivelser  for en periode og efterfølgende komme tilbage, er utrolig vigtig for ens velbefindende.

Jeg vil håbe, at Landstinget modtager forslaget positivt, og ser frem til en god debat om emnet, idet det vil få stor betydning for den grønlandske befolkning.

På den baggrund foreslås det, at Landstinget pålægger Landsstyret at tage initiativ til, i forbindelse med de fremtidige forhandlinger af servicekontrakten med Grønlandsfly, at få indarbejdet en klausul om, at flyenes ledige sædekapacitet tilbydes til en særdeles fordelagtigt pris til passagererne, når særlige betingelser er tilvejebragt.

02FM/01.25.01-67 Takornariaqanngiffiani timmisartumi inissat atorneqanngitsut akikillerujussuarneqarnerisigut timmisartuussinermi inissanik... Per Berthelsen

4. marts 2002       UPA 2002/67

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq saqqummiuppara:

Inatsisartunut aalajangiiffigisassanngorlugu siunnersuut, Naalakkersuisut Inatsisartunit peqquneqassasut suliniutigeqqullugu, siunissami Grønlandsfly-mik sullissinermik isumaqatigiissutip isumaqatiginninniutigineranut atatillugu immikkut aalajangersagalioqqullugit, timmisartuni inissat atorneqanngitsut ilaasussanut immikkorluinnaq pilerinartumik akeqartillugit neqeroorutigineqartassasut, immikkut  ittumik piumasaqaatit naammassineqarsimappata. Siunertaq marloqiusaavoq, ilaatigut timmisartumi inissat atorneqanngitsut atorluarniarlugit aammalu kalaallit amerlanerusut Kalaallit Nunaanni angalanissamik periarfissinniarlugit.

(Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen)

Uggornaraluartumik ilisimaneqarpoq Grønlandsfly-p ilaasorisartagaasa  amerlanerpaartaat timmisartornermut billitsinut sulisitsisuminnit akiliunneqartartut. Siusinnerusukkut naatsorsuutit malillugit taakku  85-90 %-it missaannik annertussuseqarput. Ullumikkut taamatut amerlassuseqarsimanissaat ilimanaateqarpoq. Taakku inuit Kalaallit Nunaanni timmisartornermi billitsit akiisa qaffasinnerujussuat ernummatigisanngilaat, billitsinummi akiliutsittaramik. Inuillu taakkuugajupput angalakulasut billitsinullu akiliutsittartut. Tupigusuutigissanngilaralu inuit taakkuttaaq qaffasinnerpaanik isertaqartartut akornanniittuuppata. Allatut oqaatigalugu,  Grønlandsfly-mi ilaasartut tassaagajunnerusarput siuttut ikitsuinnguit..

Kalaallit amerlanerpaartaat timmisartornermi billitsinut akisoqisunut akissaqarnatillu siliffitsilluunniit aqqutigalugu timmisartornissaminnut periarfissaqanngillat. Ajornartorsiut unaavoq, Kalaallit Nunaanni innuttaasut taama amerlatigisut Kalaallit Nunaanni angalanissamut aningaasatigut periarfissaqannginnerat. Pingaartumik takusinnaallugu timmisartut aallartarnerisa ilaanni atorneqanngitsunik inissaqaraluartoq. Isorliunerusullu eqqarsaatigalugit tamanna annertungaatsiartorsuusoq maluginiarsimavara.

Taamaattumik siunnersuutigissavara, timmisartuni inissat atorneqanngitsut immikkorluinnaq pilerinartumik akeqartillugit neqeroorutigineqartassasut immikkut ittumik piumasaqaatitalerlugit. Aki, innuttaasut akiliisinnaassuseqarnerannut naapertuuttoq.

Siunnersuut aningaasaqarneq aallaavigalugu qimerlooraanni, Grønlandsfly-mut annikitsuinnarmik aningaasatuuteqarfiussaaq. Timmisartoq ulikkaarniarlugu aningaasartuuteqarnerulersissat killeqareerput. Matumani pineqartut tassaapput aningaasartuutit billitsinik inniminniinermit, nassatanik tunniussinermit, kaffisornermit suliffissuaqarfimmeersunillu kaageerartornermit pilersussat il. il. Allatut oqaatigalugu, ilaasussat tamatigut ataatsimik ilaneqaraangata nikerartumik aningaasartuutit Grønlandsfly-mit akilerneqartartussat pineqarput. Timmisartuussisarnermi aningaasartuutit  amerlanersaat  ilisimaneqartutuut aalajangersimasuupput, ilisarnaateqartullu qanorluunniit ilaasussat amerlassuseqaraluarpata akilerneqartussaallutik. Taamaalilluni Grønlandsfly-p nikerartumik aningaasartuutai akinik aalajangersaanermi  aallaavigineqarsinnaapput.

Soorunami aaqqissuussinerup piviusunngortinniarnerani sianigisassat eqqarsaatigilluartariaqarput. Assersuutigalugu Arctic Umiaq Line-ip naapertuutinngitsumik unammillerneqalernissaa pinngitsoortinneqartariaqarpoq, taamatuttaaq timmisartuussisarnermi billitsit akikitsut sinersortaatit angallaviini tuniniarnaveersaartariaqarput. Pingaartuuvoq ersersissallugu aaqqissuussinerup aallaavigimmagu inuiaat kalaallit angalaniarniarnerminni ikiorserneqarnissaat, taamaammat takornariaqarnerup nalaani aaqqissuussineq atuuttassanngilaq. Piffissarmi taanna Grønlandsfly-p ulapaarfigisarpaa, taamaalillunilu ajornartorsiut annertunani. Naatsorsuutigineqartut marluk naammassineqarsimappata billitsinik akikitsunik aaqqisuussineq pineqartoq, akornutissartaqan-ngitsumik atuutilersinneqarsinnaavoq.

Qularutiginngilara aaqqissuussineq tamanna inuiaqatigiinnut kalaallinut iluaqutaalluarumaartoq. Ullumikkummi nunatsinni innuttaasut ilarpassui illoqarfimminnut nunaqarfimminnulluunniit ¿qilersorneqarsimasutut¿ ipput. Aaqqissuussineq qulaani pineqartoq atuutilersinneqarpat illoqarfinnik nunaqarfinnillu allanik najugaqarfiginngisanik tukunninnissinnaaneq periarfissinneqassaaq. Tamatumunnga atatillugu eqqaanngitsoorneqarsinnaanngilaq ilaquttanik ikinngutinillu,  nammineq illoqarfigisamiinngitsunut  nunaqafigisamiinngitsunulluunniit tikeraarinnissinnaalerneq periarfissaalissammat.

      

Taamatuttaaq qularutiginngilara aaqqissuusinerup kingunerisaanik tamanna inuuniarnikkut peqqissutsikkullu  atugarisatigut  ajunngitsunik sunniuteqarumaartoq. Avatangiisit sungiusimasat qimallugit piffissap ilaani aallarsinnaanerup, tamatumalu kingorna uteqqissinnaanerup, piviusunngortinneqarsinnaaneranut periarfissaqarneq nalunagu inummut peqqinnartuummat.

Neriuutigissavara Inatsisartut siunnersuut ilassilluarumaaraat, pineqartumillu eqqartuilluartoqarsissaa qilanaarara inuiaqatigiinnummi kalaallinut annertuumik sunniuteqassammat.

Tamakku toqqaammavigalugit siunnersuutigineqarpoq, Naalakkersuisut Inatsisartunit peqquneqassasut suliniutigeqqullugu, siunissami Grønlandsfly-mik sullissinermik isumaqatigiissutip isumaqatiginninniutigineranut atatillugu immikkut aalajangersagalioqqullugit, timmisartuni inissat  atorneqanngitsut ilaasussanut immikkorluinnaq pilerinartumik akeqartillugit neqeroorutigineqartassasut, immikkut ittumik piumasaqaatit naammassineqarsimappata.