Samling
10. april 2001 FM 2002 / 74
Forslag til landstingsbeslutning om, at det med henblik på at sikre en forsvarlig drift af de samfundsejede aktieselskaber, pålægges Landsstyret at arbejde for etablering af et organ, der på god og troværdig vis kan føre kontrol og tilsyn med disse selskabers drift.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen)
Svarnotat
(Landsstyreformanden)
1. behandling
Da Landstinget traf beslutningerne om at etablere hjemmestyreejede aktieselskaber var et af hovedformålene, at selskaberne løbende skulle kunne tilpasse sig ændringer på markedet, d.v.s. det kommercielle element i selskabernes drift skulle mere i fokus. Desuden var det ønsket, at den kommercielle del skulle udskilles fra den offentlige forvaltning og den politiske proces, og de opgaver, der hører herunder.
De hjemmestyreejede aktieselskaber er - med baggrund i Aktieselskabsloven - selvstændige enheder, hvor Landsstyret, som repræsentant for ejerne, har indsat en bestyrelse. Disse bestyrelsers hovedopgave er at have det overordnede tilsyn og ansvar med selskabernes drift og økonomi.
For hvert enkelt hjemmestyreejet aktieselskab, har Landsstyret det overordnede mål, at driften skal køre på en sund og forsvarlig økonomisk måde. Dette betyder, at det er bestyrelsernes ansvar at påse, at ledelsen i de enkelte selskaber optimerer deres drift så hensigtsmæssigt som muligt.
I løbet af de sidste ca. 5 år er der i fortsættelse af disse tanker etableret servicekontrakter, hvorved der skabes et klarere skel imellem de ydelser, som selskabet kan præstere på markedsmæssige vilkår, og de ydelser, som Hjemmestyret ønsker varetaget af f.eks. fordelingspolitiske og beskæftigelsesmæssige hensyn.
______________________
FM 2002 / 74
Landsstyrets Sekretariat, j.nr.: 60.12.00
I henhold til aktieselskabsloven er generalforsamlingen selskabets øverste myndighed. Generalforsamlingens opgaver er at vælge bestyrelse og revision, at godkende årsregnskab, at træffe afgørelse om anvendelse af overskud/dækning af tab, evt. at ændre selskabets vedtægter og i mere sjældne tilfælde opløse selskabet.
I perioden mellem generalforsamlingerne ledes selskabet af bestyrelsen, som på den efterfølgende generalforsamling må stå til ansvar for selskabets ledelse i den forløbne periode.
Revisors funktion er baseret på forskellige krav i lovgivningen. Revisor kaldes også samfundets tillidsmand. Det giver bestyrelsen og virksomhedens daglige ledelse sikkerhed, fordi den offentlige godkendte revision har personligt ansvar, herunder er ansvarsforsikret og udfører professionen under strenge regler for uafhængighed, habilitet og tavshedspligt.
I forhold til Landsstyrets direkte ejerrolle overfor de helt og delvist hjemmestyreejede aktieselskaber, bliver der forud for hvert af aktieselskabernes årlige generalforsamlinger udarbejdet en ekstern analyse af årsregnskaberne af ekstern statsautoriserede revisor, og som er med til at danne baggrund for Landsstyrets vurdering af selskabernes økonomiske udvikling.
Landsstyret er opmærksom på, at der indenfor erhvervslivet sker bevægelser i både interne som eksterne forhold og dette gør det nødvendigt løbende at vurdere behovet for generelle justeringer af rammerne for de offentlige aktieselskabers aktivitetsudøvelse.
Konkret planlægger Landsstyret at udarbejde modeller for fremtidige strategiplaner, kriterier for udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelseskonstitution, regler om bestyrelsesansvarsforsikringer, kapitalstruktur herunder soliditets- og udbyttemål for de enkelte selskaber, fremtidige rapporteringsværktøjer m.m. Disse modeller og retningslinier vil komme til at danne grundlag for konkrete beslutninger på de ordinære generalforsamlinger i 2003.
Det er endvidere Landsstyrets vurdering, at de hjemmestyreejede aktieselskaber i deres egenskab af værende samfundsejede dermed naturligvis også har store forpligtelser overfor ejeren og det omgivende samfund. Dette bør i første omgang give sig udslag i, at der sker en opfølgning og justering af den gældende lovgivning.
I forhold til de af forslagsstillerens nævnte eksempler på selskaber, der er mislykkedes, er det Landsstyrets vurdering, at disse projekter ikke kan sammenlignes med de allerede etablerede og omdannede hjemmestyreejede aktieselskaber. Qorlortorsuaq, M/S Disko og Puisi A/S var alle selvstændige erhvervsudviklingsprojekter med offentlige bidrag til især opstartsfasen. Faktum er også, at de trods gode hensigter og formål alle af økonomiske grunde måtte afsluttes.
Landsstyret har på baggrund af disse fejlslagne projekter og for at undgå fremtidige urentable projekter søgt at optimere og styrke beslutningsgrundlaget i forbindelse med hjemmestyrets fremtidige projektinvesteringer.
Der gælder som en fælles hovedlinie for de investeringer, som hjemmestyret vælger at foretage, at formålet er økonomisk vækst og fremvæksten af nye arbejdspladser til gavn for beskæftigelsen.
En del af de investeringer som hjemmestyret gør, finder dog sted efter retningslinier, der er fastsat ved landstingslov eller i medfør heraf, f.eks. kan nævnes ESU og finansieringsstøtte til landbaserede erhverv mv.
Ved investeringer, der falder uden for særlig lovgivning, vil der typisk være tale om projekter, hvor indhold og karakter i det enkelte tilfælde gør, at det vil være vanskeligt og ofte uhensigtsmæssigt af træffe beslutning ud fra generelle retningslinier. Kriterierne for en evt. investering vil i sådanne tilfælde fremgå af sagernes politiske og administrative behandling som bevillingssager.
I sammenhæng med det politiske grundlag lægger Landsstyret ligeledes meget vægt på den økonomiske gennemsigtighed, hvor budgetter og driftsbeskrivelser er tydeligt beskrevet. Det er her et krav fra Landsstyrets side, jfr. budgetregulativet, at der er udarbejdet både drifts-, balance- og likviditetsbudgetter mv., og at disse er blevet gennemgået af eksterne eksperter, såsom statsautoriserede revisorer, før der bliver udarbejdet en indstilling.
Det er landsstyrets vurdering, at opnåelse af det mest rationelle beslutningsgrundlag for fremtidige og nødvendige erhvervsudviklingsprojekter bl.a. sker ved kvalitetssikring og vurdering fra eksterne eksperter. Eksempelvis funderet i SULISA A/S, hvis formål jo er at vurdere, opstarte og støtte forskellige erhvervsprojekter.
Landsstyret tager dog gerne opfordringen op fra forslagsstilleren om, at arbejde for sikring af en bedre forsvarlig drift af de samfundsejede aktieselskaber, men ved at dette sker ved tilpasning det gældende lovgrundlag, således at der sker en differentiering mellem det at være et privat aktieselskab og så at være et samfundsejet aktieselskab. I praksis kunne der være tale om, at de hjemmestyreejede aktieselskaber først og fremmest skal være mere synlige i offentliggørelse af bl.a. halv og helårsregnskaber og de underliggende beskrivelser af driften. Herved skabes en væsentlig udvidelse i offentlighedens muligheder for at følge udviklingen i selskaberne.
Med baggrund i, at Landsstyret allerede nu er ved at udarbejde generelle justeringer af rammerne for de offentlige aktieselskabers aktivitetsudøvelse i forbindelse med udøvelsen af Landsstyrets ejerrolle i de hjemmestyreejede aktieselskaber samt i forbindelse med en kommende justering af de relaterede lovgivninger, foreslår Landsstyret, at forslaget ikke på det nuværende grundlag godkendes i den foreliggende form.
Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overlade den videre behandling af beslutningsforslaget fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen til Landstinget.
10. april 2001 UPA 2002/74
Naalakkersuisut inuiaqatigiit piginnittut sinnerlugit suliffissuarni piginneqatigiiffinni inuiaqatigiit pigisaanni ingerlatsinermut tunngasut pillugit akisussaassuseqartumik ingerlatsisoqarnissaa qulakkeerniarlugu ingerlatsinermi nakkutilliineq pitsaasoq tutsuiginartorlu pilersinniarlugu suliniuteqarnisssamik peqquneqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen)
Akissuteqaat
(Naalakkersuisut siulittaasuat
Siullermeerinninneq
Inatsisartut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnik Namminersornerullutik Oqartussat pigisaannik pilersitsinissamik aalajangiimmata siunertat pingaarnerit ilagaat ingerlatseqatigiiffiit taakku tuniniaavinnut naleqqussartuarsinnaanissaat, tassa imaappoq ingerlatseqatigiiffiit ingerlanneqarneranni niuernermut tunngasut isiginiarneqarnerulissasut. Aamma kissaatigineqarsimavoq iluanaaruteqarniarluni niuerneq pisortat ingerlatsinerannit aammalu naalakkersuinikkut sulinermit, tamatumanilu suliassaasunit, immikkoortinneqassasoq.
Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat - Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsit aallaavigalugu - immikkuullarivissuupput, Naalakkersuisunillu, piginnittunut sinniisuusunit, siulersuisulerneqartarlutik. Siulersuisullu ingerlatseqatigiiffiup ingerlaneranut aningaasaqarneranullu nakkutilliisuussapput akisussaallutillu.
Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat tamaasa eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut pingaarnertut anguniagaraat pitsaasumik isumannaatsumillu aningaasaqarnermikkut ingerlassasut. Tassa imaappoq siulersuisut ingerlatseqatigiiffiit ataasiakkaat aqutsisuisa sapinngisamik pitsaanerpaamik ingerlatsinerat nakkutigissallugu akisussaaffigaat.
Ukiut kingulliit tallimat missaasa ingerlaneranni eqqarsaatit tamakku ingerlateqqinniarlugit kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutit atorneqartalerput, tamatumanilu siunertarineqarpoq ingerlatseqatigiiffiit niuernermik tunngaveqarlutik suliarisinnaasaat aammalu suliat Namminersornerullutik Oqartussat suliareqqussaat, soorlu agguaaqatigiinneq suliassaqartitsinerlu eqqarsaatigalugit suliareqqusaasut, erseqqissumik immikkoortinneqarnissaat.
Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsit naapertorlugu ataatsimeersuartut ingerlatseqatigiiffimmi oqartussaanerpaapput. Ataatsimeersuartut suliassaraat siulersuisunik kukkunersiuisunillu toqqaanissaq, ukiumut naatsorsuutinik akuersinissaq, sinneqartoorutit/amigartoorutit qanoq atorneqarnissaannik aalajangiinissaq, immaqalu aamma ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaanik allanngortitsineq aammalu qaqutiguinnaagaluaq ingerlatseqatigiiffimmik atorunnaarsitsineq.
Ataatsimeersuarnerit akornanni ingerlatseqatigiiffik siulersuisunit aqunneqartarpoq, taakkulu ataatsimeersuarnermut tullermut piffissami qaangiuttumi ingerlatseqatigiiffiup siulersorneqarsimaneranut akisussaassapput.
Kukkunersiuisut suliassaat inatsisitigut piumasaqaatinik assigiinngitsunik tunngaveqarput. Kukkunersiuisoq aamma inuiaqatigiit tatigisatut sinniisuattut taaneqartarpoq. Kukkunersiuisut pisortanit akuerisaasut inuttut akisussaaffeqartarmata aammalu akisussaaffimminnut sillimmasersimasarmata siulersuisut suliffeqarfimmilu ulluinnarni aqutsisut tamatumuuna isumannaallisaaserneqartarput, aammalu kukkunersiuisut kukkunersiuineq isumagisarpaat pituttorsimannginnissamut, suliani inuttut akuliusimannginnissamut nipangersimasussaatitaanermullu malittarisassat sukangasuut tunngavigalugit.
Naalakkersuisut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnik Namminersornerullutik Oqartussat tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pigisaannik toqqaannartumik piginnittutut inissisimanerat eqqarsaatigalugu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit ukiumoortumik ataatsimeersuarneri sioqqulluguit ukiumoortumik naatsorsuutit kukkunersiuisumit avataaneersumit misissoqqissaarneqartarput, Naalakkersuisut ingerlatseqatigiiffiup aningaasaqarneranik naliliinerannut aamma tunngavigineqartartumik.
Naalakkersuisut ilisimavaat inuussutissarsiortut namminneq avatangiisaallumi allanngorartuartuummata aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pisortat pigisaasa sulineranni atugassarititaasut iluarsilaartuarneqartariaqartartut.
Massakkorpiaq naalakkersuisut siunissami periussissiorlutillu siulersuisunut ilaasortanik toqqaasarnermut toqqammavissiorput, siulersuisut akisussaaffiinik sillimmasiisarnermut aammalu aningaasaqarnerup aaqqissugaaneranut malittarisassiorlutik, aammalu ingerlatseqatigiiffinni ataasiakkaani aningaasatigut sillimassuseq pissarsiassatullu siunertaasut eqqarsaatigalugit, aammalu siunissami nalunaaruteqartarnermut sakkussanik allanilu piareersaallutik. Periaasissat maleruagassallu tamakku 2003-imi nalinginnaasunik ataatsimeersuarnerni aalajangiinernut toqqammaviusassapput.
Naalakkersuisut aamma isumaqarput ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat inuiaqatigiinnit pigineqaramik aammattaaq soorunami piginnittuminnut inuiaqatigiinnullu avatangiisiminnut assut annertuunik pisussaaffeqartut. Tamanna inatsisit atuuttut malersoqqinneqarnerisigut iluarsineqarnerisigullu aallaqqaammut ersersinneqartariaqarpoq.
Ingerlatseqatigiiffiit iluatsinngitsoorsimasut siunnersuuteqartup assersuutigisai eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut isumaqarput suliniutaasimasut tamakku ingerlatseqatigiiffinnut Namminersornerullutik Oqartussat pigisaannut ingerlareersunut assersuunneqarsinnaanngitsut. Qorlortorsuaq, M/S Disko aammalu Puisi A/S tassaapput pingaartumik aallarteriaqqaarnerminni pisortanit ikiorneqarlutik inuussutissarsiornikkut ineriartortitsiniarluni suliniutaasimasut immikkuullarissut.
Piviusorlumi tassaavoq anguniakkat siunertallu pitsaasuugaluartut taamaattoq suliniutit taakku tamarmik aningasat pissutigalugit taamaatiinnarneqartariaqarsimasut.
Suliniutit kukkuluttorfiusimasut aallaavigalugit aammalu siunissami suliniutit imminut napatissinnaanngitsut pinngitsoorniarlugit Naalakkersuisut Namminersorullutik Oqartussat siunissami suliniutinut aningaasaliisarnissaat pillugit aalajangiinermi tunngavissanik pitsanngorsaallutillu nukittorsaasimapput.
Taamaattorli Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaliisarnerisa ilarpaalui pisarput najoqqutassiat inatsisartut inatsisaatigut aalajangersarneqarsimasut naapertorlugit imaluunniit taakku naapertorlugit aalajangersarneqarsimasut tunngavigalugit, soorlu taaneqarsinnaapput ESU aammalu nunami inuussutissarsiutinut aningaasalersuinikkut tapersiisarneq allallu.
Aningaasaliinerit immikkut inatsisiliat saniatigut pisartut, tassaakkajupput suliniutit imarisamikkut pissutsimikkullu najoqqutassiat nalinginnaasut tunngavigalugit aalajangiiffigissallugit ajornakusoortut siunertamulluunniit naapertuutinngitsut. Aningaasaliinernut taama ittunut piumasaqaatit suliap pineqartup naalakkersuinikkut allaffissornikkulluku aningaasaliissutitut suliarineqarnerani ersertassapput.
Naalakkersuinikkut tunngavissanut ilanngullugu Naalakkersuisuttaaq pingaartittarpaat aningaasatigut ingerlanneqarnerisa paasiuminartuunissaat, tamatumani aamma missingersuutit ingerlatsinerlu erseqqissumik nassuiarneqarsimassallutik. Tamatumani missingersuutinut ileqqoreqqusat naapertorlugit Naalakkersuisunit piumasarineqartarpoq missingersuusiortoqarsimassasoq ingerlatsinermut, naatsorsuutit oqimaaqatigiissinneqarneranut kiisalu aningaasanut tigoriaannarnut, taakkulu immikkut ilisimasalinnit avataaneersunit, soorlu kukkunersiuisunit naalagaaffimmit akuerisanit misissorneqarsimassasut suliniutit taakku pillugit inassuteqaasiortoqarnissaa sioqqullugu.
Naalakkersuisut isumaqarput siunissami inuussutisssarsiutinik ineriartortitsilluni suliniutit pillugit isumatunerpaamik aalajangiinerit pisinnaasut soorlu ilaatigut pitsaassutsimik qularnaarinikkut aammalu immikkut ilisimasalinnik naliliisitsisarnikkut. Soorlu SULISA A/S aallaavigalugu, taassumami siunertarimmagu inuussutissarsiutitigut suliniutit nalilertassallugit, aallarnertassallugit tapersertassallugillu.
Naalakkersuisulluni siunnersuuteqartup suliareqqusaa tigujumavaat aktiaateqarlunilu ingerlatseatigiiffiit inuiaqatigiit pitsaasa pitsaasunerusumik isumannaannerusumillu ingerlanneqartarnissaat qularnaarniassallugu, taamaaliussappulli inatsisitigut toqqammavissat atuuttut naleqqussarnerisigut, taamaalilluni aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit namminersortut aammalu inuiaqatigiit aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutaasa immikkoortinnerisigut. Pissusiviusut eqqarsaatigalugit Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutaat ukiup affaanut ukiumoortumillu naatsorsuutiminnik aammalu ingerlatsineq pillugu nassuiaatinik taakkununnga atasunik saqqummiussisarnerminni ersarinnerusariaqarput. Taamaaliornikkut kikkulluunniit ingerlatseqatigiiffiit ingerlanneqarneri pillugit malinnaasinnaanerulissapput.
Naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutaannik piginnittutut inissisimanerminnut atatillugu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pisortanit pigineqartut sulinerannut killiuliussanik iluarsiinialereersimammata, kiisalu inatsisit tamakkununnga attuumassuteqartut iluarsineqartussaammata, Naalakkersuisut siunnersuutigissavaat siunnersuut massakkut tunngavissat tunngavigalugit saqqumiunneqarnermisut isikkoqarluni akuersissutigineqassanngitsoq.
Taama oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip aalajangiivigisassatut siunnersuutaa Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.