02FM/01.25.01-46 Pisortanit ikiorsussutit pillugit malittansassat aaqqiivigineqarnissaannut periartissat pisariaqartitsinerlu pillugit §35... Mads Peter Grønvold

02FM/01.25.01-46 Forslag til forespørgselsdebat i henhold til §35 om mulighed og behov for at revidere reglerne om offentlig hjælp. Fra Mads Peter Grønvold

06. februar 2002   FM 2002/46

I henhold til § 35 i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om mulighed og behov for at revidere reglerne om offentlig hjælp.

(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

Efter min mening har der gennem de seneste år været behov for at revidere regelsættet omkring offentlig hjælp, baggrunden for dette krav er, at det efter min mening er nødvendigt at yde hjælp til personer med behov herfor.

Ser vi på den hjælp, der er blevet ydet af det offentlig kan man bl.a. se, at der gennem de seneste år har været behov for en tilpasning af området, eksempelvis kan en ægtefælle ikke modtage offentlig hjælp, såfremt den anden ægtefælle har et arbejde, til trods for, at de har behov herfor.

Eksempelvis kan et ægtepar med en god årsindkomst baseret på sommerarbejde have svært ved at betale bl.a. husleje, hvis den ene ægtefælle står uden arbejde om vinteren, til trods for, at de hvis de begge havde arbejde med lethed ville kunne have betalt husleje.

Derfor er det af afgørende betydning, at et ægtepar modtager hjælp, uanset om den ene part har arbejde, for gennem de seneste år er det blevet sværere for en ægtefælle at klare de daglige fornødenheder for familien, såfremt den ene part er uden arbejde.

De seneste år har vist, at når den ene part i et ægteskab bliver arbejdsløs, så vælger den anden part også at blive arbejdsløs, da den arbejdende ægtefælle ikke kan oppebære en særlig stor løn.

Ved disse tilfælde bliver det nødvendigt at yde offentlig hjælp til familien, og efter min mening, bør reglerne om offentlig hjælp tilrettes, da det efter min mening er nødvendigt at yde hjælp til en person, der bliver arbejdsløs, uanset om den ene part har et arbejde.

Da det efterhånden stadig bliver sværere at klare dagligdagen om vinteren, hvor bl.a. udgifterne til varme stiger, bør man politisk have interesse for at skabe beskæftigelse om vinteren.

Derudover er de ældres og førtidspensionisternes økonomiske situation stadigt blevet dårligere gennem de sidste par år.

Det er blevet nødvendigt, at yde offentlig hjælp til de ældre, da den ydelse de modtager kun lige rækker til at klare deres økonomiske forpligtelser.

Efter min mening bør vi arbejde for, at personer, der uforskyldt bliver ude af stand til at oppebære en indtjening, bliver tildelt en bedre offentlig ydelse, hvilket også gør sig gældende for de vilkår de ældre lever under.

Efter mening bør vi her i landet have råd til at yde en mere ensartet hjælp fra det offentliges side til bygderne og byerne, som eksempel kan nævnes, at man i Ilulissat fritager forældrene til børn i daginstitutioner for betaling af daginstitutionsplads i december.

Slutteligt mener jeg, at der bør ske en for hele landet gældende tilpasning af regelsættet omkring offentlig hjælp, således at regelsættet bliver tidssvarende, for selv om dagliglivet i 1960-erne var billigere er det som bekendt blevet dyrere gennem de senere år.

Med disse bemærkninger ønsker jeg medlemmerne i Landstinget og Landsstyret en god debat.

02FM/01.25.01-46 Pisortanit ikiorsussutit pillugit malittansassat aaqqiivigineqarnissaannut periartissat pisariaqartitsinerlu pillugit §35... Mads Peter Grønvold

06. februar 2002   UPA 2002/46

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 36 naapertorlugu apeqquteqaat aallavigalugu oqallisissamik imaattumik matumuuna saqqummiussaqarpunga:

Pisortanit ikiorsiissutit pillugit malittarisassat nutarterneqarnissaannut periarfissat pisariaqartitsinerillu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisigineqarnissaannik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold)

Nunatsinni inunnik ikorsiisarnermut tunngasut ukiuni kingullerni nutarterneqartariaqartut isumaqarpunga, taamatut piumasaqarninnut tunngavigaara ilaatigut inuit ikiorneqarnissaminnik pisariaqartitsisut ikiorneqartarnissaat pisariaqartoq isumaqarama.

Inuit isumaginninnikkut ikiorserneqartarnerat qiviaraanni ukiuni kingullerni naleqqussarneqartariaqartoq ilaatigut takuneqarsinnaavoq, assersuutigalugit inuit appariit qiviaraanni appaasoq sulippat ilaatigut pineqartut inunnik isumaginninnermiit ikiorserneqarsinnaaneq ajorput, naak ilaatigut pineqartut ikiorserneqartariaqaraluartut.

Assersuutigalugit appariit marlunnik qitornaqartut aasaanerani suliffissaqarluarnermikkut ukiumut aningaasarsilluartaraluarlutik ukiuunerani appaasoq suliffissaarukkaagat ilaatigut ineqarnermut akiligassanik artukkerneqartarput, naak ilaatigut appariit tamarmik sulitillutik ineqarnermut akilersuiniartarnerat ajornannginnerusartoq.

Taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq appariit apeqqutaatinnangu appaasoq sulingikkaluarpat ikiorserneqartarnissaat, ilaatigummi ulluinnarni inuuniarneq ilaqutariinni kisimi suliffeqarluni nammanneqarsinnaajunnaaraluttuinnarmat ukiuni kingullerni.

Ukiuni kingullerni ilaatigut appariit iluanni appaasoq suliffissaarukkaagat, kisimiillunilu sulisoq annerusumik aningaasarsiaqannginnera pissutigalugu tamarmik suliunnarnissartik aalajangertarpaat.

Taamaliornikkut ilaqutariit inunnik isumaginninnikkut ikiorsinneqartariaqalertarput, isumaqarpunga inunnik ikiorsiisarnermut tunngasut iluarsineqartariaqalersut, apeqqutaatinnagu appaasoq sulisarnersoq tamarmik suliffeeruttut ikiorserneqartarnissaat pisariaqartoq isumaqarama.

Naalakkersuinikkut soqutigineqartariaqarpoq inuit ukiuunerani suliffissaqartinneqartarnissaat, ulluinnarni inuuniarneq ukiuunerani ajornarsiartuinnartartoq ilaatigut oqaatigineqarsinnaammat, soorlumi ukiuunerani kiassarnermut aningaasartuutit qaffakkaluttuinnartartut.

Soorlu aamma utoqqaat, siusinaarlutillu sulisinnaajunnaarnersiutillit aningaasaqarnikkut atugaat ukiuni kingullerni ajortikkaluttuinnartut oqaatigineqarsinnaasut.

Ilaatigut utoqqaat ilaat inunnik isumaginninnikkut ikiorserneqartariaqalersimapput, ulluinnarni utoqqaat inuuniarnermi aningaasat tunniunneqartartut akiligassanut naammaqqartut tunniunneqartarmata.

Inuit nammineerlutik suliffissaqannginnertik pissutigalugu aningaasarsiorsinnaajunnaarsimasut pitsaanerusumik inunnik isumaginninnikkut ikiorserneqartarnissaat ukiuni kingullerni anguneqartariaqalersoq isumaqarpunga, soorlu aamma utoqqaat atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat eqqarsaatigalugit.

Isumaqarpunga Nunarput akissaqartariaqartoq inunnik isumaginninnikkut inuit atugaasa nunaqarfinni illoqarfinnilu assigiinnerusumik ingerlanneqartalernissaannut, soorlu nunatsinni illoqarfiit ilaanni Ilulissani meeqqerivinnut angajoqqaat december qaammat akiliisinneqarneq ajortut.

Naggataatigut isumaqarpunga nunatsinni inunnik ikiorsiisarnermut tunngasut ukiunut kingullernut naleqqussarneqartariaqalersut nunarput tamakkerlugu, soorlumi 1960-ikkunni ulluinnarni inuuniarneq akikinnerusumik ingerlanneqartarsimasoq,  kisiannili ukiuni kingullerni inuuniarneq naluneqanngilaq akitsoriapiloorsimasoq.

Taamatut siunnersuuteqarlunga Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat oqallilluarnissaannik kissaappakka.