02FM/01.25.01-58 Kalaallit Nunaanni inuiattut inissisimaneq pillugu Suleriaatsimi §35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Per Rosing-Petersen

02FM/01.25.01-58 Forslag til forespørgselsdebat efter Forretningsordenens §35 om Grønlands folkeretlige status. Fra Per Rosing-Petersen

3. marts 2002       FM 2002/58

I henhold til Grønlands Landstings Forretningsorden § 35, stk. 1, fremsætter jeg hermed følgende forslag til forespøgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om Grønlands folkeretlige status: Har vort land stadig kolonistatus?

(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen)

I henhold til de Forenede Nationers (FN’s) resolutioner, som Danmark bl.a. har ratificeret, er det blevet dokumenteret, at Danmark har overtrådt sin egen ratificering ved ikraftsættelsen af Det danske Riges Grundlov i 1953 (bl.a. den af FN’s generalforsamling vedtagne resolution 1541 (XV) ).

Dette fremgår af professor Gudmundur Alfredssons doktordisputats “Greenland and the Law of political decolonization”.

Da Den danske Stat selv var klar over overtrædelsen, har den selv henvendt sig skriftligt til FN med påstand om, at da der ikke længere findes en oprindelig befolkning i Grønland, og som følge af, at befolkningen er blevet en blanding med danskere, og derfor bør betragtes som danskere, ikke længere er nødvendig at foretage en folkeafstemning i Grønland i henhold til FN’s resolution, som Danmark har ratificeret.

Disse oplysninger samt mange andre dokumenterede forhold fremgår af professor Gudmundur Alfredssons doktordisputats fra Harvard University’s juridiske fakultet i 1982 (som er vedlagt dette forslag affattet på engelsk, men vil blive omdelt efter oversættelse til grønlandsk).

Disse dokumenter, der blev udarbejdet uafhængigt fra alle instanser, ryster os grønlændere i vores opfattelse af det almindelige rigsfællesskab, som vi ikke kan lade som ingenting over for, idet der som bekendt skal behandles en betænkning fra Selvstyrekommissionen til Landstingets efterårssamling; den her omfattede dokumentation, der er ny for os, er af så vital betydning for vores kommende beslutning, at vi bør danne os en holdning om, men ikke mindst hos samfundet, inden fremlæggelsen af betænkningen i Landstinget.

I henhold til FN’s resolution er vi blevet stillet over for en mangelfuld mulighed allerede i 50'erne, hvorfor denne  mulighed, der allerede på daværende tidspunkt blev stillet, bør vi blive stillet over for, nemlig, at der gives mulighed for at vi ikke længere har kolonistatus, men gøres fuldstændig fri af Danmark.

Imidlertid er det ønskeligt at få at vide, inden dette kan ske, hvorfor nogle af Landstingets medlemmer og skiftende Landsstyrekoalitioner ikke har videreformidlet denne viden til almenheden, da denne viden har stor betydning for vores opfattelse af identitet og menneskeværd som folk. Disse oplysninger ændrer radikalt på den skrevne historiebeskrivelse hidtil, idet min faste overbevisning siger mig, at enhver der sidder inde med denne viden også er forpligtet til at videreformidle denne viden til samfundet. Ud fra ovennævnte oplysninger er det at betragte som yderst kritisabelt, at dette ikke er sket, og at der bør gives redegørelse om.

Jeg skal undlade at citere doktor-disputatsen yderligere, idet dette allerede er med som bilag til forslaget, som man kan komme ind på under debatten og argumentationen, men det er yderst nødvendigt med en holdningsdannelse fra samfundet og ikke mindst fra Landstinget, inden vi tager stilling til Selvstyrekommissionens betænkning.

Endvidere er det nødvendigt at få undersøgt og dokumenteret oplysningerne/dokumentationen i forhold til FN’s resolution, hvilket Landstinget kraftigt bør opfordre Landsstyret til at gøre, bl.a. ved at kræve at der rettes henvendelse over for FN.

Herefter må man påregne at skulle vurdere, hvorvidt der skal rejses en sag overfor Menneskerettighedsdomstolen.

Jeg håber at debatten vil være frugtbar og have en positiv konsekvens for samfundet.

Vedlagt: German Yearbook of International Law - “Greenland and the Law of political decolonization” (på engelsk).

02FM/01.25.01-58 Kalaallit Nunaanni inuiattut inissisimaneq pillugu Suleriaatsimi §35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Per Rosing-Petersen

3. marts 2002 UPA 2002/58

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut suleriaasianni § 35, imm 1 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut imaattoq saqqummiuppara:

Kalaallit inuiattut inatsisitigut inissisimanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut: Nunarput suli nunasiaava?

(Inatsisartuni ilaasortaq Per Rosing-Petersen)

Nunat Tamat Kattuffissuata ( NTK ) aaliangersagai ilaatigullu aamma Danmark-ip naalagaaffiata atuuttussanngortissimasai toqqammavigalugit 1953-mi Danmark-ip tunngaviusumik inatsisaata atuuttussanngortinnerani uppernarsisinneqarpoq Danmark-ip naalagaaffiata nammineerluni aaliangersakkat atuuttussanngortinnikuusani unioqqutissimagai ( Ilaatigut Nunat Tamat Kattuffissuata ataatsimeersuarnerani aaliangersagaq,  resolution 1541 (XV ) ).

Tamanna atuarneqarsinnaavoq Ilisimatuup Gudmundur Alfresson-ip inatsisini doctor-inngorniutaani “Greenland and the Law of political decolonozation”.

Unioqqutitsinerlu Danmark-ip naalagaaffiata nammineerluni nalunnginnamiuk tamanna tunngavigalugu NTK  allaffigisimallugu Kalaallit Nunaannigooq nunap inoqqaaverummat dansk-inik akusaasimanerup kingunerisaanik Kalaallit Nunaaniittut danskisut isigineqartariaqa-lersimammata NTK-p aaliangersagaa Danmark-illu atuuttussangortissimasaa tunngavigalugu Kalaallit Nunaanni taasisitsisoqartariaarussimasoq.

Paasissutissat tamakku allarpassuillu uppernarsaatitallit atuarneqarsinnaapput Ilisimatuup Gudmundur Alfredsson-ip doctorinngorniutaani ( ilanngussavoq uunga siunnersuummut tuluttuujugaluarluni kalaallisuua piareeriarpat agguaanneqarumaarpoq ) Harvard-ip ilisimatusarfissuata inatsisileriffiani 1982-meersumi.

Tamakkulu uppernarsaatit sumulluunniit attuumassuteqanngitsumik suliarineqarsimasut uagut kalaallit naliginnaasumik naalagaaffeqatigiinnermik isiginnittaasitsinnut sakkortuumik sajuppillatsitsimmata qassupiinnarlugit qaagiinnarsinnaanngilagut, tassami aamma nalunnginneqartutuut ukiamut aamma Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa inatsisartuni oqaluuserisussaavarput uumallu uppernarsaatip uagutsinnut nutaajusup aaliangiinissatsinnut pingaaruteqarluinnartutut inissisimanera pissutigalugu isumaliutissiisutip saqqummiunnissaa sioqqullugu isummerfigereerneqartariaqarpoq, inatsisartunit  minnerunngitsumillu inuiaqatigiinnit.

Aammami NTK-p  aaliangersagai malillugit 50-ikkunni  amigartumik  periarfissinneqarsimagutta taava maannagaaq periarfissaq taamanili periarfissiisutaasimassagaluartoq ilanngunneqar-tariaqassooq tassalu nunasiaajunnaarluta Danmark-imiit avissaavinnissaq.

Tamakkuli  pilersinnagit aamma paaserusunnarpoq ilaatigut aamma paasinarmat inatsisartut minerunngitsumillu naalakkeruisut ilaasa paasissutissat uku inuiattut naleqassutsitsinnut ataqqinassutitsinnullu pingaaruteqarluinnartut ilisimaarigaluarlugit sooq tamanut ingerlateqqissimannginneraat paasissallugu. Paasissutissammi oqaluttuarisaanerup manna tikillugu allanneqarsimaneranik allannguilluinnartuummata uanga inuttut pisussaaffittut isigilluinnarakku kinaluunniit paasissutissanik taamaattunik piginnittoq inuiaqatigiinnut ingerlatitteqqittariaqartoq. Taamatullu pisimasoqannginnera, paasissutissat qulaaniittut tunngavigalugit  isorinarluinnartutut isigineqartariaqartoq, nassuiaammillu tunniussisoqar-tariarluni.

Annertunerusumik doctor-inngorniutaasimasoq tigulaariffigissanngilara ilassutitummi siunnersuummut ilaareermat oqallinnermi tunngavilersuinermilu aammalumi nassuiaanermi tikinneqarumaarmat, kisianni pisariaqarluinnarpoq inuiaat aammalumi minnerunngitsumik  inatsisartut isummerfigisariaqarneranik isumasioqatigiissitarsuup isumaliutissiisutaanik isumminnginnitsinni.

Ilanngullugulu pisariaqarpoq  aamma paasissutissat/uppernarsaatit  NTK-p aaliangersagaanut naapertuutinnersut misissortissallugit tamannalu inatsisartunik sakkortuumik naalakkersuisunut kaammatuutaasariaqarpoq ilaatigut NTK-mut saaffiginninnikkut piumasaqarnermik.

Tamassumap kingorna naatsorsuutigineqartariaqarpoq Inuit/Inuiaat Pisinnaatitaaffianut eqqartuussivimmut akuerisaasumut ingerlatitteqqinnissaq nalilersussallugu.

Neriullunga oqallinneq inerititaqarfiusoq pissarsiviusorlu inuiaqatigiinnut kinguneqarluaru-maartoq.

Ilanngussaq: Tuluttooq, German Yearbook of International Law - “Greenland and the Law of political decolonozation”.