02FM/01.25.01-87 Nunanit allameersut akulerutsinneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Asii Chemnitz Narup

02FM/01.25.01-87 Forespørgselsdebat om integration.Fra Asii Chemnitz Narup

05. marts 2002 FM 2002/87

Under henvisning til Landstingets forretningsorden § 35 fremsætter jeg hermed følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om integration, med baggrund i følgende: En række samfundsopgaver søges fortsat løst gennem ansættelse af personer med anden etnisk baggrund end grønlandsk. Det betyder, at der er helt specielle udfordringer forbundet med livet og udviklingen i vort land. Målet må være, at alle føler sig velkomne, og at sameksistensen mellem mennesker bygger på ideen om menneskets lige værd og på gensidig respekt, som kan ske i form af en målrettet integrationsproces.

(Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

Der er to indbyrdes forbundne akser i integrationsprocessen: på den ene side de fastboende og på den anden side de tilkaldte. Derfor forudsætter vi, at der må formuleres nogle præcise mål for hvilke fagkategorier, hvorfor, hvor mange og hvor lang tid vi skal hente arbejdskraft hjem. Hvordan vil vi gerne byde vores gæster velkommen? Hvad forventer vi af dem? På den anden side må vi sideløbende udarbejde en plan for vores egen kompetenceudvikling, så der i takt med nedtrapning af arbejdskraften udefra sker en intern opbygning af viden og kunnen.

Den grønlandske historiske og politiske udvikling indebærer at Grønland og Danmark har nogle specielle relationer, bygget op gennem mange år. Omend denne relation rent statsretsligt har ændret karakter, og de to landes indbyrdes "magtforhold" formelt har ændret sig, så eksisterer der et mellemmenneskeligt niveau der fortsat lider under efterdønningerne af, at Grønland engang var koloni. Det skaber fortsat konflikter mellem mennesker, og siden der ofte er følelser involveret i disse konflikter gør det en konstruktiv dialog vanskelig. Arbejdspladser, organisationer, de nære omgivelser og hele samfundet bliver nemt hvirvlet ind i disse følelser og agerer og reagerer der ud fra. Rent følelsesmæssigt er det nemt nok at forstå, men konflikter skal ikke håndteres ved hjælp af følelser.

Spørgsmålet er at finde en måde at bruge energien i konflikterne på, til at skabe en fremadrettet og konstruktiv udvikling. Det er et samfundsanliggende at skabe rammerne for den proces - til gavn for familierne, arbejdspladserne og det grønlandske samfund. En klar og utvetydig integrationspolitik er redskabet.

Med denne forespørgselsdebat ønsker Inuit Ataqatigiit at starte drøftelserne af en integrations-politik.

Spørgsmålet om at blive integreret i et samfund har flere dimensioner. Der kan for eksempel være tale om den sociale integration, den kulturelle integration, den økonomiske integration og den sproglige - for blot at nævne nogle.

Hvor højt skal vi sætte vore mål for integration ift de forskellige aspekter? Og hvilke strategier skal vi lægge for at opfylde de forskellige mål?

Forinden vi kan fortælle udefra kommende i hvilken udstrækning og på hvilke områder, de kan forvente at blive integreret, må vi blandt andet præcisere, hvad det er for normsæt, værdier og mennenskesyn vi baserer samfundsudviklingen på. Hvad mener partierne?

En del af integrationspolitikken må have en særlig grønlandsk dimension med et reintegrationsaspekt.

Her tænker vi på de landsmænd, der ikke kan tale grønlandsk og de i Danmark bosatte grønlændere.

Under hensyntagen til vigtigheden af at fokusere på ressourcer fremfor mangler mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt at formulere nogle mål for sproglig reintegration for den gruppe grønlændere, der ikke behersker det grønlandske sprog til fulde. Det vil være vigtigt at anerkende at ambitioner for sproglig færdighed vil være forskellig - lige fra at beherske sproget perfekt til at "nøjes med" et passivt sprog hvor vedkommende forstår alt, men svarer på dansk.

Forståelse, accept og anerkendelse bør være bærende elementer i den proces, for alle involverede parter. Specielt tilrettelagte undervisningsplaner i grønlandsk må udvikles til gavn for denne gruppe.

Vi ved, at der bor et ukendt antal grønlændere i Danmark, som egentlig ønsker at flytte hjem igen. Nogle af dem føler sig uvelkomne og skamfulde. Vort samfund bør være kendetegnet ved medmenneskelighed og ansvar for hinanden. Hvorledes kan en hjemslusningplan fremmes?

02FM/01.25.01-87 Nunanit allameersut akulerutsinneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Asii Chemnitz Narup

5. marts 2002 UPA 2002/87

Inatsisartut suleriaasianni § 35 innersuussutigalugu Inatsisartut upernaakkut 2002-mi ataatsimiinneranni apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisigitikkumasaq:

Makku tunngavigalugit ataatsimoortitsineq pillugu Inatsisartuni apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut: Inuiaqatigiinni suliassat arlaqartut suli avataanit kalaaliunngitsunik tikisitsilluni sulisoqarnikkut naammassiniarneqartarput. Nunatsinni inuuneq ineriartortitsinerlu taamaalilluni immikkut ittunik unammisassanik/anigorniagassanik atugassaqartitsivoq. Kikkut tamarmik tikilluaqqusaasutut misigisimanissaat anguniagaasariaqarpoq, inuillu akornanni innuttaaqatigiittut inooqatigiinneq inuttut naleqassutsip tungaatigut naligiinnermik ataqqeqatigiinnermillu isummanik pingaartitsinermik toqqammaveqassaaq. Tamannalu ataatsimoortitsinissamik siunertaqarluni suliniuteqarnikkut anguniartariaqarpoq.

(Asii Chemnitz Narup, Inatsiartuni ilaasortaq)

Ataatsimoortitsiniaanermi susassareqatigiittutut inissisimasut marluupput: nunaqaqqaartut illuatungaatigullu suliartoqqullugit tikisitat Tikisitsisarneq pillugu erseqqissunik anguniagassanik siunnerfiliinissaq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, makku pillugit: suliassaqarfiit sorliit tikisitanit paarineqassappat? sooq? qanoq amerlatigisut qanorlu sivisutigisumik tikisitat maani sulisinneqassappat? Tikeraat qanoq tikilluaqqorusuppagut? Sunik natsorsuuteqarfigivagut? Nunatsinni pisinnaasatta atorluarneqarnissaat qaffassartuarnissaasalu qanoq piviusunngortinneqarnissaat pilersaarusiorneqartariaqarput, peqatigalugulu avataanit suliartoqqullugit tikisinneqartartut ikiliartortillugit.

Nunatta oqaluttuarisaanerata naalakkersuinikkullu ineriartornerup nassatarisaanik Nunarput Qallunaallu Nunaat immikkut ittumik attaveqarput, ukiuni amerlasuuni pileriartorsimasunik. Nunat taakku marluk inatsisitigut inissisimanerat allanngoraluartoq, nunallu taakku akornanni pissaanermut tunngasut pisortatigoortumik allannguuteqaraluartut, taamaattoq inuit akornanni inooqatigiinnermi suleqatigiinnermilu nunasiaataasimanerup kingunipului suli malunniuteqartarput. Tamanna inuit akornanni aporaannermik suli kinguneqartarpoq, misigissutsillu kalluarneqartarmata paaseqatigiiffiusumik oqaloqatigiissinnaanissaq ajornakusuulertarpoq. Sulliffeqarfiit, suliniaqatigiiffiit, avatangiisit inuiaqatigiillumi tamarmik misigissutsinit aamma "pisarineqartarput", taakkulu tunngavigalugit qanoq iliuuseqarlutillu qisuariartarlutik. Misigissutsit tungaannit pissutsit isigalugit paasiuminaraluartoq, taamaattoq misigissutsit sakkugalugit aporaannerit qaangerniarneqarsinnaanngillat.

Aporaannermiipporli nukik iluatinnartoq - atorluartariaqartorlu siumut isigisumik ineriartorfiusumillu ingerlatsinissamut. Inuiaqatigiillu pisussaaffigivaat tamatumunnga periarfissiissallutik - ilaqutariinnut, suliffeqarfinnut inuiaqatigiinnullu iluaqutaasussamik. Sakkussaq qularnaannerpaaq tassaavoq ataatsimoortitsiniarluni naalakkersuinikkut anguiagaqarnissaq.

Apeqquteqaat manna aallaavigalugu Inuit Ataqatigiit kissaatigaarput ataatsimoortitsiniarluni naalakkersuinikkut anguniagaqarnissamik oqallinnissaq aallarnerneqassasoq.

Inuiaqatigiiinni ataatsimoortitsineq assigiinngitsunik sammiveqarpoq. Assersuutigalugu inooqatigiissutsikkut ataatsimoortitsinermut, kulturikkut ataatsimoortitsinermut, aningaasarsiornikkut ataatsimoortitsinermut oqaatitsigullu ataatsimoortitsinermut.

Sammiviit taakku assigiinngitsut eqqarsaatigalugit anguniagassatut siunnerfiit qanoq imaqartinneqassappat? Piviusunngortitsiniaanermilu suut aqqutigineqassappat?

Avataanit tikisitatsinnut oqaluttuarisinnaassagutsigu sutigut, qanorlu annertutigisumik ataatsimoortitsinissamik ilimagisaqassasut inuiaqatigiit ineriartortinneranni maligassatut isigisat suut, pingaartitat suut tunngaviusumillu inunnik isiginneriaaseq qanoq ittoq tunngavigineqarnersut nassuiarsinnaasariaqarpagut. Partiit naalakkersuinikkullu suliniaqatigiiffiit qanoq isumaqarpat?

Ataatsimoortitsineq pillugu politikki nunatsinnut tulluarsagaq immikkut ittumik sammiveqartinneqartariaqarsorinarpoq: ataatsimoortitseqqinnermut tunngasumik apeqqummik.

Matumani pineqarput kalaaleqatigut kalaallisut oqalussinnaanngitsut, kalaallillu Qallunaat Nunaanni nunasisimasut.

Pisinnaasat piginnaanerillu qitiutinnissaat inorsarfinniillu pingaarnerutinnissaat eqqarsaatigalugu kalaaleqatitta tamakkiisumik oqaatitsinnik atuisinnaanngitsut, oqaatitsit tungaasigut ataatsimooqatigeqqinnissaat pillugu anguniagassanik erseqqissaateqarnissaq Inuit Ataqatigiinni tullinnguussorivarput. Taamaaliornermi akuersaarneqartariaqassaaq oqaatitsinnik atuisinnaassuseqarnermi qaffasissutsit assigiinngitsuummata - tamakkiisumik kalaallisut oqalussinnaasuniit paasisinnaagaluarlutik kalaallisut oqalussinnaanngitsunut.

Kalaallisut ilinniutit immikkut suliat pineqartunut neqeroorutaasariaqarput.

Paaseqatigiinneq, akuereqatigiinneq ataqqeqatigiinnerlu ataatsimoortitseqqinnermi susassaqartut akornanni ilisarnaataassapput.

Ilisimaneqarpoq Qallunaat Nunaaniittoqartoq kalaaleqatitsinnik angerlaqqikkusukkaluartik sapiliinnartunik. Taakku ilaat nunatsinnut tikilluaqqusaanatik kanngusuttutullu misigisimapput. Angerlarsinnaanissaat qanoq periarfissarsiuunneqarsinnaava?