02FM/01.25.01-17 Illuliortiternernut aningaasaletsuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.Ineqarn. Attaveqarn. Pilers. Naalak.

02FM/01.25.01-17 Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om boligfinansiering. Fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur

22. februar 2002 FM 2002/17

Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2002 om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering.

(Anlægslån til privatpersoner, virksomheder og selskaber til opførelse af boliger)

§ 1.

I landstingsforordning nr. 4 af 30. oktober 1998 om boligfinansiering foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

"§ 1. Denne forordning finder anvendelse på anlægslån til privatpersoner, private virksomheder, privatejede og offentligt ejede selskaber til opførelse af boliger.

Stk. 2. Lån kan endvidere ydes efter denne forordning til ejere af boliger til istandsættelse eller forbedring af deres allerede opførte bolig."

2. § 2 affattes således:

"§ 2. Lån til opførelse af boliger, jf. § 1, stk. 1, kan maksimalt ydes til 105 kvadratmeter af en boligs boligareal, uanset om boligen er større, og maksimalt til en samlet opførelsesudgift på 13.500 kr. pr. kvadratmeter, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. Såfremt en bolig overskrider det maksimale støtteberettigede areal og/eller overskri-der den maksimale støtteberettigede opførelsesudgift, jf. stk. 1, finansieres de samlede opførelsesomkostninger for det ikke støtteberettigede areal og/eller opførelsesudgift af låntager selv, jf. § 4, stk. 4.

Stk. 3. Såfremt en boligs areal overskrider det maksimale støtteberettige areal, jf. stk. 2, opgøres boligens kvadratmeterpris på grundlag af gennemsnitsmetoden ud fra boligens totale opførelsesudgifter i forhold til boligens totale antal kvadratmetre.

Stk. 4. De samlede opførelsesudgifter skal indeholde udgifter til projektering, håndværkerudgifter, byggelånsrenter, intern byggemodning, byggeadministration samt stempelafgifter."

3. § 4, stk. 1 affattes således:

" Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan yde lån på 40% af opførelsesudgifterne efter

§ 2, stk. 1."

4. § 5, stk. 3 affattes således:

"Stk. 3. Lånet forfalder til betaling ved ejerskifte, jf. dog stk. 5. Lånet forfalder endvidere til

betaling, når:

1) renter og afdrag på lånet ikke betales, og låntager ikke har betalt restancen senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er fremkommet til låntager, eller

2) låntager undlader at holde boligen forsvarligt vedlige og misrøgt og dermed forringelse af långivers pantsikkerhed er konstateret, jf. § 8."

5. I § 5 indsættes som, stk. 5:

"Stk. 5. Lånet forfalder ikke til betaling, når ejerskifte sker i umiddelbar tilknytning til byggeriets færdiggørelse."

6. Overskriften til Kapitel 5 affattes således:

"Istandsættelser eller forbedringer af opførte boliger"

7. § 9 affattes således:

"§ 9. Landsstyret kan yde privatpersoner lån på 40% af de samlede udgifter til istandsættelser eller forbedringer af boliger, der allerede er opførte ved forordningens ikrafttræden, såfremt låneansøger ikke selv kan finansiere arbejdet.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, såfremt låneansøger selv afholder de resterende udgifter af de samlede istandsættelses- eller forbedringsudgifter.

Stk. 3. Lån efter stk. 1 ydes som et rente- og afdragsfrit lån, der sikres ved pant i boligen med prioritet efter eventuelle andre lån i boligen. Lånet forfalder til betaling ved ejerskifte, medmindre långiver bestemmer andet.

Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler for, hvilke istandsættelser eller forbedringer, der kan ydes lån til."

8. § 10 affattes således:

"§ 10. Ansøgninger om anlægslån til opførelse af boliger, jf. § 1, stk. 1, skal senest den 1. marts indsendes til behandling hos Landsstyret og kommunalbestyrelsen. Låneansøgningen skal være vedlagt:

1) programoplæg med oplysninger om antal boliger og boligareal,

2) overslag over udgifterne ved byggeriet med årsfordeling,

3) foreløbigt tilsagn om arealtildeling fra kommunalbestyrelsen, og

4) dokumentation for at egen finansiering kan tilvejebringes, jf. § 4, stk. 3 og 4.

Stk. 2. På baggrund af kommunalbestyrelsens sagsbehandling og stillingtagen til den indsendte låneansøgning, jf. § 4, stk. 2, tager Landsstyret stilling til, om og hvornår det ansøgte kan bevilges."

9. § 11, stk. 1 affattes således:

" Ansøgninger om lån til istandsættelser eller forbedringer af allerede opførte boliger,

jf. § 9, kan løbende indsendes til behandling hos Landsstyret."

§ 2.

Forordningen træder i kraft den 1. juli 2002.

Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2002.

Jonathan Motzfeldt

/

Jørgen Wæver Johansen

Bemærkninger til forordningsforslaget

Almindelige bemærkninger

Fremsættelse af forordningsforslaget sker som led i den generelle omstrukturering af det grønlandske boligmarked, der er iværksat. Senest er der gennemført en huslejereform i de offentligt ejede udlejningsboliger, der bl.a. har til formål at animere de bedst stillede til at boligforsyne sig selv og fremme opsparingen ved investering i egen bolig.

Forordningsforslaget fortsætter de igangværende bestræbelser på at få flere boliger for de offentlige midler og øge forsyningen af privatejede boliger. Derved aflastes presset på de offentligt ejede udlejningsboliger, så disse kan frigøres til personer, der er optaget på venteliste til en almennyttig bolig, og som har behov for boligsikring.

Forordningsforslaget retter sig mod familier med mellem- eller højindkomster, som ønsker at opføre eget hus, mod private virksomheder eller selskaber med behov for boliger til personale, og mod private investorer, der ønsker at opføre udlejningsboliger. Der kan også være tale om flere personer, der i fællesskab ønsker f.eks. at opføre dobbelthuse, rækkehuse eller kædehuse.

Muligheden for anlægslån skal betragtes som et supplement til de finansieringsmodeller, der allerede kendes, f.eks. for så vidt angår 60/40-boliger, andelsboliger, bygdeboliger, selvbyggerhuse og kommunale byggesæt.

Administrative konsekvenser af forordningsforslaget

Forordningsforslaget vil indebære en øget arbejdsbyrde i kommunerne og i Hjemmestyret i forbindelse med behandling af låneansøgninger, da der samlet set må forventes et stigende antal ansøgninger. Det forventes, at antallet af private personer, der benytter sig af muligheden for at søge anlægslån vil være uændret på 15-20 ansøgninger pr. år. Det må forventes, at virksomheder og selskaber vil benytte sig af muligheden for at søge om anlægslån til etablering af såvel almindelige udlejningsboliger som personaleboliger.

Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget

Forordningsforslaget vil medføre et maksimalt finansieringsbehov på i alt 567.000 kr. pr. bolig fordelt med 283.500 kr. til Hjemmestyret og til en kommune, såfremt begge parter er indstillet på at yde anlægsudlån.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Bestemmelsen indebærer, at der kan ydes anlægslån til såvel enkeltpersoner som virksomheder og selskaber. Boligerne kan opføres som flerfamiliehuse, rækkehuse, kædehuse eller enfamilie- og dobbelthuse og kan anvendes til egen bolig, udlejning eller til personale. I forhold til gældende regler, hvorefter det kun er enkeltpersoner, der kan søge anlægslån til private enfamiliehuse, åbner forordningsforslaget mulighed for, at såvel privatpersoner som juridiske personer, så som virksomheder og selskaber, kan søge om anlægslån. Bestemmelsen indebærer desuden, at der kan ydes lån til istandsættelser og forbedringer i privatejede boliger.

Til § 1, nr. 2

Bestemmelsen fastsætter det maksimale støtteberettigede areal, der er det samme areal, som er gældende for støtte til andelsboliger, samt fastsættelse af den maksimale støtteberettigede opførelsesomkostning, der er fastsat ud fra en landsdækkende betragtning. De maksimale størrelser er en videreførelse af hidtil gældende praksis.

Bestemmelsen indebærer desuden, at låntagere, der for egen regning og uden offentlig støtte ønsker at opføre større og eller dyrere boliger, selv skal finansiere udgifterne hertil. I bestemmelsen fastsættes desuden, hvordan en boligs kvadratmeterpris skal opgøres.

Til § 1, nr. 3

Bestemmelsen er alene en præcisering af den relevante henvisning.

Til § 1, nr. 4

Bestemmelsen indebærer, at det offentlige lån forfalder til betaling ved ejerskifte, såvel i de første 15 år, hvor lånet er rente- og afdragsfrit, som i de efterfølgende 10 år, hvor lånet afdrages. Bestemmelsen indebærer tillige, at det offentlige lån forfalder til betaling, hvis renter og afdrag ikke betales til tiden, efter at afdragstiden er påbegyndt, eller når der på grund af manglende vedligeholdelse eller misrøgt konstateres, at långivers sikkerhed er forringet.

Til § 1, nr. 5

Bestemmelsen indebærer, at det offentlige lån ikke forfalder til betaling, hvis ejerskifte sker i umiddelbar tilknytning til byggeriet færdiggørelse, f.eks. i en situation hvor en boligfond eller entreprenør opfører boliger og sælger dem straks efter færdiggørelsen.

Til § 1, nr. 6

Bestemmelsen indebærer alene en justeringen af kapiteloverskriften, idet overskriften omhandler "boliger" i stedet for "enfamiliehuse".

Til § 1, nr. 7

Bestemmelsen indebærer, at der kan ydes 40% lån fra Landsstyret til istandsættelser og forbedringer af allerede opførte boliger. Bestemmelsen indebærer, at lånet, der er rente- og afdragsfrit, kan ydes under forudsætning af, at ejeren selv kan finansiere resten. Bestemmelsen retter sig først og fremmest mod gamle og ofte små huse, f.eks. tidligere boligstøttehuse, der er udgået af boligstøtteordningen. Lånet forfalder til betaling ved ejerskifte, medmindre Landsstyret bestemmer andet. Det kan f.eks. være i tilfælde af skifte til livsarvinger.

Til § 1, nr. 8

Bestemmelsen indebærer, at ansøgningsfristen er senest den 1. marts. Herefter kan der umiddelbart påbegyndes sagsbehandling og udstedes lånetilsagn. Bestemmelsen indebærer en smidiggørelse af sagsbehandlingen af låneansøgninger, da der åbnes mulighed for bevilling af et anlægslån i det bevillingsår, hvori der ansøges. Derudover er der ingen ændringer i forhold til gældende regler.

Til § 1, nr. 9

Bestemmelsen er alene en tilretning af den gældende regel, idet bestemmelsen omhandler "boliger" i stedet "enfamiliehuse".

Til § 2

Bestemmelsen foreslår, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juli 2002.

02FM/01.25.01-17 Illuliortiternernut aningaasaletsuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.Ineqarn. Attaveqarn. Pilers. Naalak.

22. februar 2002 UPA 2002/17

Illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2002-imeersussatut siunnersuut.

§ 1.

Illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu inatsisartut peqqussutaanni nr. 4-mi, 30. oktober 1998-imeersumi makku allanngortinneqarput:

1. § 1 imatut oqaasertaqassaaq:

"§ 1. Peqqussut manna inuit ataasiakkaat, suliffeqarfiit namminersortut, ingerlatseqatigiiffiit namminersortunit pisortanillu pigineqartut ilaqutariinnut ataasiakkaanut illuliortiternissamut taarsigassarsininiartarnerni atorneqartussaavoq.

Imm. 2. Aaamma peqqussut manna naapertorlugu illuutillit illumik iluarsarnissaanut pitsanngorsarneqarnissaanulluunniit taarsigassarsisinnaatitaapput."

2. § 2 imatut oqaasertaqassaaq:

" 2. § 1 immikkoortoq 1 naapertorlugu illuliortiternermit taarsigassarsisitsisoqarsinnaavoq illup qanoq angitiginera apeqqutaatinnagu annertunerpaamik illup tungavissaata 105 kvadratmeterianut, aammalu imm. 3 aamma imm. 4 naapertorlugit sananeqarnerani aningaasartuutinut tamarmiusunut aamerlanerpaamik kvadratmeterimut 13.500 kruuninik.

Imm. 2. Illuliap tunngavissaata tapiiffigineqarsinnaatitaasup anginerpaaffissaa qaangerneqarpat aamma/imaluunniit imm. 1 naapertorlugu sananeqarnerani aningaasartuutit amerlanerpaafissaat qaangerneqarpata tunngavissaata tapiiffigineqarsinnaatitaanngitsup sananeqarnerani aningaasartuutit aamma/imaluunniit sananeqarnerani aningaasartuutit tamarmiusut taarsigassarsisumit § 4, imm. 4 naapertorlugu nammineq aningaasalersorneqassapput.

Imm. 3. Illuliap angissusiata imm. 2 naapertorlugu annerpaamik tapiifigineqarsinnaassuseq qaangersimappagu illuliap kvadratmeterimut akia illuliap kvadretmetiinut akia naatsorsorneqartassaaq aguaqatigiissitsineq atorlugu illuliap angissusianut sanilliullugu sanerani akissaajaataasimasunut sanilliullugu.

Imm. 4. Sananeqarnerani aningaasartuutinut tamarmiusunut naammassiniakkap pilersaarusiorneranut, sanasunut, sananerani taarsigassarsiat erniaannut, sumiiffimmi sanaartorfigissaanermut, sanaartornermi aqutsinermut kiisalu uppernarsaalluni nqaitsisiliinermut akissaajaatit ilanngunneqassapput."

3. § 4, imm. 1 imatut oqaasertalerneqassaaq:

"Naalkkersuisut kommunalbestyrelsilu § 2 imm. 1 malillugu sananermi aningaasartuutit 40%-iannik taarsigasssarsisitsisinnaapput."

4. § 5 imm. 3 imatut oqaasertalerneqassaaq:

"Imm. 3. Taarsigassarsiat piginnittut nikinerini akilerneqartassapput, Taamaattorli takuuk imm. 5. Aaammattaaq taarsigassarsiat akilerneqartassapput imatut pisoqaraangat:

1) Taarsigassarsiat erniaat taarsigasssarsianullu akiliutissat akilerneqartarsimanngippata aammalu taarsigassarsisoq allakkatigut akileqquneqareeraluarluni allakkap tigunerata kingornatigut ullut arfineq marluk qaangiutsinnagit akiligassarilersimasaminik akiliisimanngippat, imaluunniit

2) § 8 naapertorlugu taarsigassarsisup illu isumannaatsumik aserfallatsaalisimanngippagu paarinerluinermigullu taarsigassarsisitsisup qularnaveeqqusiissutaanik nalikinnerulersitsisimanera paasineqarpat, tak. § 8".

1. § 5-imi Imm. 5-itut ilanngunneqassaaq:

Imm. 5. Taarsigassarsiat akileqquneqartassanngillat illuliap naammasseqammernerani piginnittut nikitsillugit."

6. Kapitali 5-ip qulequtaa imatut oqaasertaqassaaq:

"Illulianik iluarsaanerit pitsanngorsaanerilluunniit."

7. § 9 Imatut oqaasertalerneqassaaq:

" 9. Illuliat peqqussutip atortuulernerani naammassineqareersimasut iluarsaannerinut pitsanngorsarnerinulluunniit aningaassartuutit tamarmiusut 40%-iinik Naalakkersuisut taarsigassarsisitsisinnaapput taarsigassarsiassanik qinnuteqartup suliaq nammineq aningaasalersinnaanngippagu.

Imm. 2. Aatsaat imm. 1 naapertorlugu taarsigassarsisitsisoqarsinnaavoq iluarsaanernut pitsanngorsaanernullu tamarmiusunut aningaasartuutit sinneri taarsigassarsisup nammineq akilissappagit.

Imm. 3. Imm. 1 naapertorlugu taarsigassarsiat erniaqaratillu akilersugassaassanngillat illu qularnaveeqqusiullugu qulakkeerutaassallutik, illulu atorlugu allanik taarsigassarsisoqarsimappat taaneqartut salliutinneqassapput. Taarsigassarsiat akilerneqartassapput piginnittut nikinneranni taarsigassarsisitsisoq allatut aalajangiisimanngippat.

Imm. 4. Iluarsaanerit pitsanngorsaanerilluunnit qanoq itut taarsisitsivigineqartarsinnaaneri pillugit Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput."

8. § 10 imatut oqaasertaliorneqassaaq:

§ 10. § 1, imm. 1 naapertorlugu illuliornissanut taarsigassarsianik qinnuteqaatit naalakkersuisunit kommunalbestyrelsimillu suliarineqartussanngorlugit kingusinnerpaamik marsip aallaqqaataani nassiunneqareersimassapput. Taarsigassarsiassanik qinnuteqaatinut makkua ilanngunneqassapput:

1) pilersaarummut tunngavissiaq illut qanoq amerlatiginissaannik aammalu illup toqqavissaata qanoq annertutiginissaanik paasissutissartalik.

2) Sananissaanut aningaasartuutissanut missingersuutit ukiunut agguataakkat,

3) Kommunalbestyrelsip pineqartup nunaminermaik atugassanngortitsinerminut neriorsuutigigallagaa, aamma

4) § 4, imm. 3 aamma 4 naapertorlugit nammineerluni aningaasaliissutissat pigineqarnerannut uppernarsaat.

Imm. 2. § 4, imm. 2 naapertorlugu kommunalbestyrelsip pineqartup taarsigassarsiassanik qinnuteqaatinik nassiunneqarsimasunik ataasiakkaanik suliarinninnera taakkununngalu isummernera tunngavigalugit qinnutigineqartut tunniunneqarsinnaanersut qaqugulu tunniunneqarsinnaanersut pillugit Naalakkersuisut aalajangiisassapput.

9. § 11 imatut oqaasertalerneqassaaq:

"§ 9 naapertorlugu inissianik naammassineqareersimasunik iluarsaassinernut pitsanngorsaanernullu taarsigassarsinissamut qinnuteqaatit ataavartumik naalakkersuisunut suliarineqartussanngorlugit nassiunneqartarsinnaapput."

§ 2.

Peqqussut 1. juli 2002-mi atuutilerpoq.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2002.

Jonathan Motzfeldt

/

Jørgen Wæver Johansen

Peqqussutissatut siunnersuummut oqaasertaliussat

nalinginnaasumik oqaaseqaatit

Peqqussutissaatut siunnersuut Kalaallit Nunaanni ineqarnerup tamakkiisumik aaqqissuuteqqinnissaanut ingerlanneqqartumut atasumik saqqummiunneqarpoq. Kingusinnerpaamik pisortat inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutinik nutarterineq pisimavoq, tamatumani ilaatigut siunertarineqarluni akissaqarluarnerusut nammineq ineqalernissaminnut kajumissaarneqarnissaat aammalu nammineq inissamut aningaasalersuinissaq siunertaralugu ileqqaarniuteqartarnissamut kajumissaarinissaq.

Peqqussutissatut siunnersuut aqutigalugu pisortat aningaasaataat atorlugit inissianik amerlanerusunik sanaartornissaq aammalu inissianik nammineq pigisanik amerlanerusunik sanaartornissaq siunertaralugit maanna suliniutit ingerlateqqinneqarput. Taamaalilluni pisortat inissiaataannik attartortittakkanik pisariaqartitsineq annikillisinneqassaaq, taakkua inunnut pissakinnerusunut naatsorsuussanut utaqqisut allattorsimaffianniittunut ineqarnermullu tapiiffigineqarnissamik pisariaqartitsisunut tunniunneqarsinnaalerniassammata.

Peqqussutissatut siunnersuut ilaqutariinnut akunnattumik isertitalinnut imaluunniit isertitaqqortuunut nammineq illuliorusuttunut, suliffeqarfinnut ingerlatseqatigiiffinnulluunniit namminersortunut sulisorisanut inissianik pisariaqartitsisunut aammalu aningaasaliissuteqartartunut attartortittakkanik inissialiorusuttunut sammisitaavoq. Aammattaaq inuit allat ataatsimoorlutik assersuutigalugu ilaqutariinnut marlunnut illunik affarleriissunik illunillu ataqatigiiaanik sanarusuttut peqataasinnaapput.

Sanaartukkanut taarsigassarsisitsisinnaaneq aningaasalersueriaatsinut ilisimariikkanut, assersuutigalugu illulianut 60/40-nut, piginneqatigiilluni illulianut, nunaqarfinni illulianut, nammineerluni illulianut aammalu kommunit illuutaannut katiteriaannarnut tapertaliussatut isigineqarsinnaavoq.

Peqqussutissatut siunnersuutip allaffissornermik ingerlatsinikkut kingunerisassai.

Peqqussutissatut siunnersuutip kinguneranik kommunini Namminersornerlullutillu Oqartussani taarsigassarsiassanik qinnuteqaatit suliarineqartarnerat annertusissaaq, ataatsimut isigigaanni qinnuteqaatit amerlinissaat naatsorsuutigisariaqarmat. Inuit sanaartugassanut taarsigassarsiassanik qinnuteqarnissamik atuisut amerlinatik ukiumut 15-20-nik amerlassuseqartarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Siliffeqarfiit selskabilli inissianik inuinnarnut attartortittakkanik sulisorisanullu inissianik sanaartornissamut taarsigassarsianik qinnuteqarsinnaanermut periarfissamik autinissaat naatsorsuutigineqartariaqarpoq.

Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasaqarnikkut kingunerisassai.

Peqqussutissatut siunnersuut inissiamut ataatsimut annertunerpaamik katillugit 567.000 kruuninik aningaasalersuinissamik kinguneqassaaq taakkua avinneqassallutik Namminersornerullutik Oqartussanut 283.500 kruuninik kommuninullu ataasiakkaanut taamaaqataanik, tassa taaneqartut tamarmik sanaartornermut taarsigassarsisitsiumassappata.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1, nr. 1-imut

Malittarisassaq inunnut ataasiakkaanut, suliffeqarfinnut ingerlatseqatigiiffinnullu sanaartukkanut taarsigassiisinnaanermik kinguneqassaaq. Illuliat ilaqutariinnut arlalinnut illutut, illutut uiguleriiaatut illutullu ataqatigiiaatut imaluunniit ilaqutariinnut ataatsinut amma ilaqutariinnut marlunnut illutut sananeqarsinnaapput aammalu nammineq illutut, attartortakkatut imaluunniit sulisorisanut atorneqarsinnaallutik. Malittarisassat maanna atuuttut malillugit inuit ataasiakkaat kisimik ilaqutariinnut ataatsinut illunik sananissamut taarsigassarsianik qinnuteqarsinnaasimasut, maanna peqqussutissatut siunnersuutikkut inuinnaat inuillu inatsisitigut pisussaaffilikkat, soorlu suliffeqarfiit ingerlatseqatigiiffiillu sanaartugassanut taarsigassarsianik qinnuteqarnissaannut periarfissamik ammaassivoq. Aammattaaq malittarisassat inissianik inuinnarnit pigineqartunik iluarsartuussinermut pitsanngorsaanermullu taarsigassiisinnaanermik kinguneqarpoq.

§ 1, nr. 2-mut

Malittarisassami illup tunngavissaata tapiiffigineqarsinnaatitaasup anginerpaaffissaa aalajangersarneqarpoq, angissusissaq taanna piginneqatigiilluni inissianut tapiissutinut atuuppoq kiisalu sananeqarnerani aningaasartuutit tapiiffigineqarsinnaatitaasut amerlanerpaaffissaa nuna tamaat isigalugu angissusilerneqarsimasoq aalajangersarneqarluni. Amerlanerpaaffissat maannamut atuuttut ingerlaqqinnerivaat.

Malittarisassap kingunerissavaattaaq taarsigassarsisup pisortanit tapiiffigineqarnani nammineq akilerlugu anginerusunik akisunerusunillu illuliorusuttoq tamatumunnga aningaasartuutit nammineq aningaasalersussagai. Malittarisassami aalajangersarneqarportaaq illuliap kvadratmeterimut akia qanoq angissusilerneqassanersoq.

§ 1, nr. 3-mut

Malittarisassami taamaallaat innersuussutigineqartoq erseqqissarneqarpoq.

§ 1, nr. 4-mut

Malittarisassap kingunerissavaa pisortanit taarsigassarsiat piginnittut nikinnerini akilerneqartussanngussasut, tamanna atuutissalluni ukiuni siullerni 15-ini, tamatumani taarsigassarsiat erniartaqarnatillu akilersuutitaqassanatik, soorluttaaq tamatuma kingorna ukiuni qulini taarsigassarsiat akilersorneqarnerini. Malittarisassap kingunerissavaattaaq pisortanit taarsigassarsiat akilerneqartussanngussasut piffissap akilersuiffissap aallartereernerata kingorna erniat akilersuutillu piffissaq eqqorlugu akilerneqanngippata, imaluunniit aserfallatsaaliisimannginneq paarsinerlussimanerluunniit pissutigalugit taarsigassarsisup qularnaveeqqusiissutaa nalikinnerulersimappat.

§ 1, nr. 5-imut

Malittarisassap kingunerissavaa pisortanit taarsigassarsiat akilerneqartassanngitsut sanaartukkap naammassineranut atasumik piginnittut nikissimappata, assersuutigalugu pisumi inissianut aningaasaateqarfiup sanaartortitsisulluunniit inissialiorpata naammassineratalu kingorna ingerlaannaq tunillugit.

§ 1, nr. 6-imut

Malittarisassap taamaallaat kinguneraa kapitalip qulequtaata allannguutaa, qulequtaani pineqarmata "illuliat " "ilaqutariinnut ataatsinut illuliat" pineqarnatik.

§ 1, nr. 7-mut

Malittarisassap kingunerissavaa illuliat naammasseriikkat iluarsartuunnerinut pitsanngorsarnerinulluunniit Naalakkersuisunit 40 %-imik taarsigassarsisoqarsinnaasoq. Malittarisassap kinguneraa erniartaqanngitsunik akilersuutitaqanngitsunillu taarsigassarsisoqarsinnaasoq taarsigassarsisup sinneri nammineq aningaasalersorsinnaappagit. Malittarisassaq siullertut illunut nutaan-ngitsunut aammalu mikinerugajuttunut, assersuutigalugu boligstøtte atorlugu illulianut inissialiornernut tapiissuteqartarneq pillugu peqqussummit ilaajunnaarsimasunut, sammisuuvoq. Naalakkersuisut allatut aalajangiitinnagit piginnittut nikinnerisigut taarsigassarsiat akilerneqartassapput. Assersuutigalugu tassaasinnaavoq kingornussisussanut tunniussisoqartillugu.

§ 1, nr. 8-mut

Malittarisassap kingunerissavaa qinnuteqarnissamut piffissarititaq kingusinnerpaamik martsip aallaqqaatigissagaa. Tamatuma kingorna sulianik ingerlatsineq ingerlanneqalersinnaassaaq aammalu taarsigassarsinermut uppernarsaat tunniunneqarsinnaalissalluni. Malittarisassaq taarsigassarsianik qinnuteqaatinik suliarinninnerup eqaannerulerneranik kinguneqassaaq, ukiumi aningaasaliissutinik qinnuteqarfiusumi sanaartugassanut taarsigassarsianik aningaasaliissuteqarnissamut periarfissaq ammaanneqarmat. Tamakku saniatigut malittarisassanut atuuttunut sanilliullugu allannguuteqanngilaq.

§ 1, nr. 9-mut

Malittarisassaq malittarisassap atuuttup iluarsinerinnaraa, malittarisassami pineqarmata "illuliat" "ilaqutariinnut ataatsinut illuliat" pineqarnatik.

§ 2-mut

Malittarisassami siunnersuutigineqarpoq peqqussutissatut siunnersuut 1. juli 2002-mi atuutilissasoq.