Samling
UPA 2002/19.1
10. april 2002
Paninnguaq Olsen
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
(Salg af kommunale udlejningsboliger og ændrede regler om retsforfølgning vedr. selvbyggerhuse)
Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til landstingsforordningsforslaget til ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri:
Ændringsforslaget til landstingsforordningen har sit udgangspunkt i planerne om salg af udlejningsboligerne som følge af ønsket om større forsyning af boliger under overskriften
“Fra lejer til ejer”.
Først og fremmest har Inuit Ataqatigiit ønske om at få en klarere redegørelse for landsstyrets planer i forbindelse med Hjemmestyrets anlægstilskud 60/40, hvad man vil bruge de indbetalte 60 % til.
Som Inuit Ataqatigiit har forstået, kommunernes salgsprovenue efter salg af boliger på 40 %, anvendes til målrettede planer efter godkendelse af Finansudvalget. Det er en god tanke, at det kan anvendes til nye boligrelaterede formål og en god investering til vedligeholdelse af eksisterende boliger. Inuit Ataqatigiit mener, at der er mangelfuld redegørelse for, hvad man vil anvende de 60 % Hjemmestyretilskud til efter salg af boliger. Det er ønskeligt fra Inuit Ataqatigiit også at redegøre for klarere målsætning for disse, inden der bliver taget beslutning.
Inuit Ataqatigiit har bemærket, at der er mangelfuld redegørelse for ændringsforslagets
§ 9 stk.2, som har følgende ordlyd: “At ubeboede udlejningsboliger udbydes offentligt og sælges kontant for højeste bud..”. Vi har kun bemærket ordlyden “udbydes offentligt”. I denne forbindelse skal Inuit Ataqatigiit forespørge, om der vil blive åbnet muligheder for det, uanset i hvilken kommune, man bor . Forslaget indebærer begrænsning af de fastboendes muligheder for at købe ubeboede boliger, og risikoen for konsekvenserne af forordningsforslaget kan blive, at velbeslåede udefra kan opkøbe ubeboede boliger, og som følge deraf som ejere kan lave deres egne prisregler til udlejning af boligerne. Forstået på denne måde: Uden om de love der er vedtaget i Grønland, kan de blive udlejere, selvom man ikke skal frygte risikoen for det, finder Inuit Ataqatigiit det kritisabelt, at forslaget har uklare målsætninger for, at kun de fastboende kan købe boligerne.
Inuit Ataqatigiit ser med tilfredshed, at Landsstyret vil lave regler for med hensyn til grundige vurderinger af boligerne både teknisk og prismæssigt, således at man kan regne med ikke at skulle betale for meget eller for lidt at i forhold til boligernes standard.
Inuit Ataqatigiit ser også med tilfredshed de følger, der indgår i ændringsforslagets § 1 stk. 2 i forbindelse med selvbyggerhuse, udelukker retsforfølgning i huse samt pantsætning af huse, således at selvbyggerhusejeren eller låntageren sikres egen rådighed over huset.
Inuit Ataqatigiit har bemærket, at der i forbindelse med udarbejudelse af nye forordninger ændres på gældende forordninger, således at kun ændringerne trykkes. Vi vil påpege, at denne måde er upraktisk. Derfor er det ønskeligt, at hele den nye forordning inclusive ændringerne trykkes til offentliggørelse.
Afslutningsvis finder Inuit Ataqatigiit det af største vigtighed, at der gives en klar og grundig oplysningskampagne om ændringsforslaget til de fremtidige brugere, da dette vil berøre mange familier og kommuner.
Med disse bemærkninger indstiller vi sagen til grundig viderebehandling i Boligudvalget før 2. behandlingen.
UPA 2002/19.1
10. april 2002
Paninnguaq Olsen.
Illuliornermut tapiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Kommunit inissiaataasa attartortittakkat tunineqarsinnaanerat nammineerlunilu illulianut tunngatillugu eqqartuussivilersuussisinnaaneq pillugu naleruagassat allanngortinneri)
Inuit Ataqatigiit Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuummut ima oqaaseqassaagut:
Peqqussutissatut siunnersuutip allanngortinniakkap aallaavigaa inissianik pilersuinerulernissamik kissaateqarnerup nassatarisaanik inissiat attartortitakkat tuniniarneqarnissaanik pilersaarutip qulequtaqartup “Attartortumiit piginnittumut”.
Siullermik Inuit Ataqatigiit Namminersornerullutik Oqartussat 60/40 atorlugu inissialiortitsernermi Namminersornerullutik Oqartussanit 60 % -mik tapiissutaasimasut naalakkersuisut namminneerlutik imminnut atugassanngortitassaattut pilersaarutaat qanoq isikkoqarnersut ersarissarneqarnissaat kissatiginartuutikkatsigu matumuuna oqaatigissavarput.
Inuit Ataqatigiit paasinninnerput malillugu tunisinermi iluanaarut pineqartoq tassaavoq kommunit nammineerlutik aningasaliissutigisimasaasa 40 % -iusut tunisinermi isertinneqartut ilaat naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aqqutigalugu sumut atorneqarnissaannik siunertaliornikkut kommuninit namminernit atorneqarsinnaaqqilersinnaasut. Isuma kusanartuuvoq, inissianillu nutaanik sanaartornermi atorneqarsinnaanerinut siunnerfiliussineruvoq pitsaasoq, aammalu inissiat pigineqareersut aserfallatsaaliorneqarnissaannut aningaasaliinerussaaq ajunngitsoq. Inuit Ataqatigiinnili ersernerluttutut pitsaanerusumillu nassuiartarialittut isumaqarfigaagut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaliissutigisaannit 60 %-it pineqartut tunisinerup kingorna sumut atorneqarsinnanerinik ersarissumik nassuiaaserneqarsimannginnerat. Taakkuttaaq ilanngullugit ersarissumik siunnerfiliuunneqarnissaat Inuit Ataqatigiit aalajangiisoqartinnagu kissaatiginartuutipparput.
Allannguutissatut siunnersuummi § 9 -mi imm. 2 imatut oqaasertalerneqarsimasumi “inissiat attartortittakkat inoqanngitsut tamanut pisiariumannittussarsiuunneqassasut akisunerpaamillu akiliiumasumut ataatsikkut akilersillugit tunineqassallutik,” tamatumunnga ersarinnerusumik nassuiaateqartoqarsimannginnera Inuit Ataqatigiit maluginiarparput. Taamaallaat tamanut tunineqarsinnaaneri oqaatigineqarsimasoq maluginiarparput. Tamatumunnga atatillugu Inuit Ataqatigiit apeqqutigissavarput kommunimi sorlermiluunniit najugaqartuulluni inissiamik pisisinnaalerneq matumuuna aqqutissiuunniarneqarnersoq. Apeqqutip tunngavigaa nunatsinni najugaqavissut inissianik inoqanngitsunik pisisinnaasut killeqarnerat, peqqussutissallu uuma nassatareratarsinnaasa tassaammat aningaasaatilissuit nunatsinnukariarlutik inissianik atorneqanngitsunik pisiortorsinnaanerat, taamatullu aamma namminneq piginnittuunermikkut aalajangersakkaminnik malitassiorlutillu akilersuisitsilersinnaanerat. Ima paasillugu: Inatsisit nunatsinni naalakkersuinikkut pilersinneqarsimasut avataasigut attartortitsisunngorsinnaanerat. Tamanna annertunerusumik ersissutissaanngikkaluartoq, taamaattoq nunatsinni najugaqavissut kisimik inissianik tuniniarneqartunik pisisinnaanerannik peqqussutissaq takussutissiinanilu tikkuussinngimmat isornartoqartikkatsigu Inuit Ataqatigiit maluginiaqquarput.
Allannguutissatut siunnersuummi inissiat teknikkimut akimikkullu nalilersorluarneqartarnissaat eqqarsaatigalugu naalakkersuisut malerugassaliornissaat Inuit Ataqatigiit iluarisimaarparput, taamaalilluni inissiat pitsaasusaannut naleqqiullugu akisunaarisoqaranilu akikinaarisoqannginnisaa qulakkerneqqassasoq naatsorsuutigigatsigu.
Inuit Ataqatigiit allannguutissatut siunnersuummi § 1 nr. 2-mut nammineerluni illulianut tunngatillugu eqqartuussivilersuussisoqarsinnaannginneranik taarsigassarsianullu sallunaveeqqutaasinnaannginneranik aajalangersakkap nassataqarnera iluarisimaarparput, tamatumani nammineerluni illuliortup taarsigassarsisulluunniit kisimiilluni piginnittussaaneranik qularnaarisussaammat.
Inuit Ataqatigiinni peqqussutissap suliarinerani maluginiarsimavarput peqqussutit atuutsinneqaleraangata peqqussutit maannamut atuuttut allannguutillu immikkuulertarneri. Tamanna suliniarnermi pisarissersuutaasutut uparuarusupparput, peqqussutillu allannguuteqarsimagaagata allannguutaat ilanngullugit peqqussutit nutaat tamakkiisullu siammarneqartarnissaat kissaatiginartuutillutigu.
Naggataatigut Inuit Ataqatigiinniit oqaatigissavarput allannguutissatut siunnerssuut ilaqutariippassuarnik kommuninilu eqquisussaammat atuisussanut paasinarluartumik qaammarsaassutigineqarlunilu pasisitsissutigineqarnissaa pingaaruteqarluinnartutut isigigatsigu kissaatigalugulu.
Taama oqaaseqarluta aappassaaneerneqannginnermini Ineqarnermut ataatsimiititaliamit sukumiisumik suliarineqarnissaa kissaatigalugu innersuussutigaarput.