02FM/01.25.01-21 Nam. Oqart. kommunillu inissiaataasa attartortittakkat nammineq pigisassanngortinneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutiss. siunn. Ineqarn. Attaveqarn. Pilers. Naalakkersuisoq

02FM/01.25.01-21 Forslag til landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger.Fra Landsstyremedlemrnet for Boliger og infrastruktur

1. marts 2002 FM 2002/21

Landstingsforordning nr. x af xx. xxx 2002 om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger.

I medfør af § 1 i Lov for Grønland nr. 944 af 23. december 1986 om boligforsyning, boligstøtte, leje af boliger m.v. fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne forordning finder anvendelse på opdeling og omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme til ejerboliger, herunder enfamiliehuse, dobbelthuse og flerfamiliehuse, hvorved forstås etagehuse, rækkehuse og kædehuse med mindst 3 sammenbyggede boliger. En ejendom skal opdeles og omdannes samtidigt.

Stk. 2. Ved boligens ejer forstås enten Landsstyret eller en kommunalbestyrelse afhængigt af ejerforholdet.

Stk. 3. Forordningen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor en ikke-udlejet udlejningsbolig eller udlejningsejendom udbydes offentligt til salg for højeste bud.

Stk. 4. Lejer af et enfamiliehus har ikke et krav på at købe sit enfamilehus, men kan søge boligens ejer herom.

Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om, hvilke udlejningsboliger der ikke er omfattet af denne forordning.

Salg af kommunale udlejningsboliger som ejerboliger

§ 2. Ønsker en kommunalbestyrelse at udbyde sine udlejningsboliger i en ejendom til salg, skal samtlige lejere i ejendommen have skriftligt tilbud om at købe deres bolig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, forinden den tilbyder lejerne at købe deres boliger, foretage fuldstændig og endelig opdeling og omdannelse af de enkelte udlejningsejendomme til selvstændige ejerboliger, herunder i selvstændige ejerboliger i dobbelthuse og flerfamiliehuse.

Stk. 3. Lejere i dobbelthuse og flerfamiliehuse, der ikke ønsker at købe deres boliger, skal af kommunalbestyrelsen skriftligt tilbydes en tilsvarende bolig. Kommunalbestyrelsen skal samtidig gøre lejeren bekendt med, at lejeren er beskyttet mod opsigelse i medfør af Landstingsforordning om leje af boliger, såfremt lejeren har overholdt sin lejekontrakt.

§ 3. Et tilbud fra en kommunalbestyrelse til lejere om køb af deres boliger skal være vedlagt følgende:

1) oplysning om ejerforening og vedtægter, samt

2) forpligtende salgstilbud fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal samtidig vedlægge et komplet salgsprospekt samt beregning af nuværende brutto- og nettohusleje samt fremtidige brutto- og nettoboligudgift, jf. § 7.

§ 4. Lejere kan forblive som lejere i de kommunale udlejningsboliger og bevarer deres hidtidige rettigheder, uanset om boligerne opdeles og omdannes til offentlige ejerboliger.

Stk. 2. Lejere betaler husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.

Stk. 3. Indtil samtlige boliger i en ejendom er solgt, indgår de offentlige ejerboliger tillige driftsmæssigt i den boligafdeling, hvori ejendommen er beliggende.

Stk. 4. Ved en lejers fraflytning skal boligen sælges offentligt for højeste bud.

Køb af offentlige udlejningsboliger som ejerboliger

§ 5. Ønsker lejerne i en offentlig udlejningsejendom med 2 eller flere boliger at købe deres bolig, skal samtlige lejere i ejendommen have skriftligt tilbud om at købe deres bolig.

Stk. 2. Flerfamiliehuse med 3 sammenbyggede boliger kan kun købes, såfremt mindst 2 af lejerne ønsker at købe deres boliger. Flerfamiliehuse med 4 eller flere boliger kan kun købes, såfremt mindst ¾ af lejerne ønsker at købe deres boliger.

Stk. 3. Lejere i dobbelthuse og flerfamiliehuse, der ikke ønsker at købe deres boliger, skal af boligens ejer skriftligt tilbydes en tilsvarende bolig. Boligens ejer skal samtidig gøre lejeren bekendt med, at lejeren er beskyttet mod opsigelse i medfør af Landstingsforordning om leje af boliger, såfremt lejeren har overholdt sin lejekontrakt.

Stk. 4. Lejere, der forbliver som lejere efter omdannelse af offentlige udlejningsboliger til offentlige ejerboliger, betaler husleje efter de til enhver tid gælder regler for beregning af husleje i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.

Stk. 5. Ved en lejers fraflytning skal boligen sælges offentligt for højeste bud.

§ 6. Et ønske fra lejere om køb af deres boliger, skal være vedlagt følgende:

1) udkast til ejerforening og vedtægter,

2) forpligtende købstilbud fra lejerne, samt

3) dokumentation for egenfinansiering, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 2. En ansøgning fra en lejer i et enfamiliehus skal kun være vedlagt forpligtende købstilbud og dokumentation for egenfinansiering.

Fællesbestemmelser

§ 7. Før der kan indgås aftale med lejere om køb af deres bolig, skal boligens ejer give oplysning om følgende forhold:

1) ejendommens alder samt ejendommens/boligens vedligeholdelsesstand,

2) boligens teknisk-økonomiske vurdering, boligens værdi og den forventede salgspris ved offentligt salg,

3) drifts- og vedligeholdelsesplan for den omhandlede ejendom, herunder reinvesteringsbehovet for de kommende 15 år,

4) oversigt over bygningsdele med mellem 15 og 30 års restlevetid samt overslag over det hertil forventede finansieringsbehov,

5) driftsbudget for den boligafdeling, hvori ejendommen er beliggende,

6) regnskab for de seneste 5 år for den boligafdeling, hvori ejendommen er beliggende, med tilhørende revisionsprotokollat,

7) eventuelle registrerede hæftelser og servitutter på ejendommen, og

8) ejendommens arealtildeling.

Stk. 2. Boligens ejer må ikke afgive urigtige eller vildledende oplysninger samt anprisninger af ejendommen eller de enkelte boliger.

Stk. 3. Ejendommens eller boligens værdi og forventede salgspris ved offentligt salg skal opgøres af en ejendomsmægler og indeholde forudsætningerne for opgørelse af henholdsvis værdien og salgsprisen, jf. § 11. Det højeste af disse to beløb er udtrykket for markedsvurdering.

Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler om, hvordan den teknisk-økonomiske vurdering skal foretages

Finansiering

§ 8. Landsstyret eller kommunalbestyrelsen kan, som sælger af en udlejningsbolig, yde 40% af købesummen i form af et 15 årigt rente- og afdragsfrit lån i forbindelse med en lejers køb af sin bolig, jf. § 9, stk. 2. Landsstyret eller kommunalbestyrelsen kan ikke medvirke til finansiering af den resterende del af købesummen.

Stk. 2. En ejendoms eller en boligs købesum omfatter ejendommens eller boligens teknisk-økonomiske vurdering tillagt samtlige udgifter i forbindelse med købet, herunder udgifter til landinspektør, ejendomsmægler, teknisk og økonomisk rådgivning, advokat, finansiel rådgiver og stempelafgifter.

Stk. 3. Lån kan kun ydes til ejendomme, der opfylder gældende bygge- og planlovgivning og de standarder for byggeteknik og drift, der var gældende på opførelsestidspunktet.

Stk. 4. Lån kan kun ydes, såfremt lejeren selv kan finansiere den resterende del af købesummen, jf. stk. 1.

§ 9. Landsstyrets eller kommunalbestyrelsens lån sikres ved pant i boligen og har prioritet efter lejerens eventuelle lån til finansiering af den resterende del af købesummen, jf. § 8, stk. 1 og 4.

Stk. 2. Lånet er rente- og afdragsfrit i 15 år fra datoen for købsaftalens underskrift, hvorefter det afvikles som annuitetslån over 10 år med en forrentning svarende til Nationalbankens dis-konto plus 3%.

Stk. 3. Medmindre Landsstyret eller kommunalbestyrelsen bestemmer andet, forfalder lånet til betaling ved ejerskifte. Lånet forfalder dog altid til betaling når:

1) renter og afdrag på lånet ikke betales, og låntager ikke har betalt restancen senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er fremkommet til låntager, eller

2) låntager undlader at holde boligen forsvarligt ved lige, og der er risiko for forringelse af långivers sikkerhed.

Stk. 4. Låntager har til en hver tid adgang til at indfrie lån efter stk. 1 med eventuelle påløbne men ikke betalte renter. Indfrielse sker til kurs pari.

§ 10. Tilsagn om lån kan først gives, når lejeren har dokumenteret sin egen finansiering af købesummen, jf. § 8, stk. 4.

Særligt om konjunkturbestemt pant

§ 11. Såfremt en boligs købesum, jf. § 8, stk. 2, er 5% lavere end boligens markedsvurdering, jf. § 7, stk. 3, skal køber for at modvirke spekulation i forbindelse med videresalg af boligen, give Landsstyret eller kommunalbestyrelsen et konjunkturbestemt pant i boligen svarende til forskellen mellem købesummen, jf. § 8, stk. 2 og markedsvurderingen, jf. § 7, stk. 3.

Stk. 2. Pantet har prioritet efter Landsstyrets eller kommunalbestyrelsens lån, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 3. Det konjunkturbestemte pant, jf. stk. 1, nedskives over 10 år med 1/10 hvert år. Nedskrivningen foretages på dagen for købsaftalens underskrift.

Stk. 4. Det konjunkturbestemte pant forfalder til betaling ved ejerskifte, og ved afståelse i forbindelse med skiftebehandling, bortset fra ejerskifte ved arv.

Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om eftergivelse af det konjunkturbestemte pant.

Ejeren og ejerforeningen

§ 12. Hver ejerbolig anses som en selvstændig fast ejendom.

Stk. 2. Ejeren af en ejerbolig skal give ejerforeningen eller en dertil bemyndiget adgang til sin bolig, når dette er nødvendigt af hensyn til eftersyn og reparationer.

§ 13. Ejeren af en ejerbolig har sammen med andre ejere af boliger i ejendommen ejendomsret til fælles bestanddele og tilbehør m.v. efter et fordelingstal, der fastsættes som en brøkdel. Er fordelingstal ikke fastsat, er boligerne ligestillede.

Stk. 2. Til ejerboligen hører i samme forhold rettigheder og forpligtelser for ejeren som deltager i ejerforeningen.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 omhandlede rettigheder og forpligtelser kan ikke adskilles fra ejendomsretten til boligen.

Stk. 4. Fælles udgifter, herunder udgifter vedrørende areal, renholdelse, vej- og snerydningsudgifter, forsikringspræmier, revision, udgifter til administration og vedligeholdelse af fællesbestanddele og tilbehør, bidrag til eventuelle henlæggelser m.v., udredes indbyrdes af de enkelte ejere efter det i stk. 1, nævnte forhold.

Stk. 5. Ejerforeningen kan i en husorden fastsætte almindelige ordensregler.

§ 14. Generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed.

Stk. 2. De af bestyrelsen trufne afgørelser kan af ethvert medlem, som afgørelsen vedrører, indbringes for generalforsamlingen.

Stk. 3. Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved stemmeflerhed efter antal ejere og ikke efter fordelingstal.

§ 15. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og består af 2-6 medlemmer foruden formanden, der vælges særskilt. Desuden vælges 2-4 suppleanter. Som valgbare er kun fysiske, myndige personer. Valgbare som formand, medlemmer af bestyrelsen og suppleanter er kun de medlemmer af foreningen, der bebor deres ejerbolig, disses ægtefæller og nærstående slægtninge, der har fælles bopæl med medlemmet.

Stk. 2. Hvert andet år afgår formanden. Af bestyrelsens øvrige medlemmer og suppleanter afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte medlemmer og suppleanter ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, i hvilken de er valgt. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Det påhviler bestyrelsen at sørge for god og forsvarlig varetagelse af ejendommens fælles anliggender, herunder betaling af fælles udgifter, tegning af sædvanlige forsikringer, herunder brandforsikring og udvidet bygningsskadeforsikring, renholdelse, vedligeholdelse og fornyelser i det omfang, sådanne foranstaltninger efter ejendommens karakter må anses påkrævede. Bestyrelsen skal desuden påse ajourføring af ejendommens vedligeholdelsesplan.

Stk. 4. Bestyrelsen fører forsvarligt regnskab over de på fællesskabets vegne afholdte udgifter og oppebårne indtægter, herunder de ejerne opkrævede bidrag til fælles udgifter. Bidragene opkræves med passende varsel.

Stk. 5. Bestyrelsen kan antage en ekstern administrator til varetagelsen af ejendommens daglige drift.

§ 16. En ejerforeningens regnskab skal revideres af en statsautoriseret eller registret revisor, der vælges på generalforsamlingen af foreningens medlemmer efter antal og ikke efter fordelingstal, jf. § 14, stk. 3.

Stk. 2. Revisor afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. I forbindelse med sin revision skal revisor undersøge, om forretningsgangen er betryggende.

Stk. 4. Revisor har adgang til at efterse alle regnskabsbøger og beholdninger og kan fordre enhver oplysning, som revisor finder af betydning for udførelsen af sit hverv.

Stk. 5. Der føres en revisionsprotokol. I forbindelse med sin beretning om revision af et årsregnskab skal revisor angive, hvorvidt revisor finder forretningsgangene betryggende.

Stk. 6. Hver gang indførsel i revisionsprotokollen er sket, skal denne fremlægges på førstkommende bestyrelsesmøde og de tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen skal med deres underskrift bekræfte, at de har gjort sig bekendt med indførelsen.

§ 17. Bestemmelserne i §§ 14-16 kan ikke fraviges til ugunst for de enkelte medlemmer af ejerforeningen.

Særlige forhold og ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 18. Med bøde straffes den kommunalbestyrelse, der tilbyder en lejer at erhverve det lejede som ejerbolig, uden samtidig hermed skriftligt at oplyse lejeren om, at pågældende er beskyttet mod opsigelse i medfør af bestemmelserne i Landstingsforordning om leje af boliger, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 2. Det samme gælder den kommunalbestyrelse, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger samt anpriser ejendommen eller de enkelte boliger i salgsprospekt eller i tilbud til lejere om køb af deres boliger, jf. § 7, stk. 2.

Stk. 3. Bøde efter stk. 1 eller 2 fastsættes af Landsstyret og tilfalder Landskassen.

§ 19. Forordningen træder i kraft den 1. juli 2002.

Grønlands Hjemmestyre, den xx. maj 2002.

Jonathan Motzfeldt

/

Jørgen Wæver Johansen

Bemærkninger til forordningsforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslag til landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger sker som et led i de igangværende bestræbelser på at øge forsyningen af privatejede boliger. Forordningsforslaget fremsættes for at imødekomme kommunernes ønske om salg af deres udlejningsboliger i forbindelse med projektet "Lejer til ejer" samt borgernes ønske om at købe deres nuværende lejerbolig som ejerbolig.

Forordningsforslaget forudsætter, at interessen for projekt "Lejer til ejer" enten skal komme fra en kommunalbestyrelse, der ønsker at sælge sine boliger, eller fra beboerne i de offentligt ejede udlejningsboliger. Endvidere forudsætter forslaget, at en kommunalbestyrelse kan sælge udlejningsboligerne i en ejendom successivt, dvs. efter salamimetoden, bolig for bolig. Hvor det på den anden side er lejerne, der ønsker at overtage deres boliger, skal der være et flertal af lejere i de enkelte ejendomme, der er interesserede i at købe deres boliger, for at en ejendom som en helhed kan omdannes.

Det er en ret bekostelig affære at opdele og omdanne en offentlig udlejningsejendom til ejerboliger, hvorfor initiativet enten skal komme fra kommunalbestyrelsen, der i første omgang afholder omkostninger hertil, eller fra flertallet af lejerne, idet det derved signaleres, at omkostningerne kan dækkes ind ved efterfølgende salg af boligerne.

En ejendom skal overdrages som helhed, således der etableres ejerforening for selve ejendommen og aftaler omkring ejendommens brug og ansvar for fælles forsyningsanlæg og ledninger i terræn. Det er generelt ikke hensigtsmæssig med blandede ejerforhold i en ejendom, idet de, der er ejere, og de, der er lejere, kan have så forskellige økonomiske, driftsmæssige og vedligeholdelsesmæssige interesser i ejendommen, at det skaber konflikter.

Derfor skal boligens hidtidige ejer, enten Hjemmestyret eller en kommunalbestyrelse, fortsat være offentlig udlejer i de boliger, der fortsat bebos af lejere, og lejerne skal fortsat betale husleje efter de regler, der til enhver tid gælder for beregning af husleje i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger.

Forinden en ejendom kan købes af lejerne, skal ejeren, d.v.s. Hjemmestyret eller en kommunalbestyrelse, sørge for, at ejendommen bliver opdelt og opmålt af landinspektør, såvel de enkelte boliger i ejendommen, som ejendommens eventuelle fællesarealer, så de enkelte boligers andel af ejendommens samlede købesum kan beregnes.

På dette tidspunkt ændres boligerne karakter fra at være offentligt ejede udlejningsboliger til at blive offentligt ejede ejerboliger, der indtil førstkommende ledighed fortsat anvendes som udlejningsbolig, hvorefter de skal sælges i fri handel. Lejere af disse boliger, der ikke straks sælges, er fortsat omfattet af Landstingsforordning om leje af boliger.

Endvidere skal der i de enkelte ejendomme eller boligenheder etableres ejerforeninger, og oprettes vedtægter for ejerforeningen og dens virke, så vedtægterne kan registreres på såvel hovedejendommens som de respektive boligers blade i Landsretten. I vedtægterne fastlægges tillige med hvilken andel, de enkelte ejere skal bidrage indbyrdes til driften m.v. af såvel hovedejendommen som fællesarealerne.

I vedtægterne fastlægges der regler for såvel den enkelte ejers som ejerforeningens rettigheder, forpligtelser samt råderet over boligerne og fællesarealerne, herunder vedrørende ejendommens og boligernes fælles og individuelle installationer, varmeanlæg og varmeforsyning, fællesarealer m.v.

Herudover må ejerne sørge for at udfærdige salgsprospekter på de enkelte boliger bilagt alle relevante og nødvendige oplysninger om ejendommen, såvel af teknisk som af økonomisk karakter, så en lejer fuldt ud kan overskue og vurdere et køb og konsekvenserne heraf.

Administrative konsekvenser af forordningsforslaget

Forordningsforslaget indebærer en teknisk-økonomisk gennemgang af samtlige de ejendomme og boliger, der er omfattet af en omdannelse. Det kan forventes, at en sag kan vare fra ½ til 1½ år, afhængig af den arbejdsbyrde, der ligger i særligt den tekniske undersøgelse og beskrivelse af de enkelte ejendomme, og de oplysninger der i øvrigt skal indhentes.

I de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse sælger offentlige udlejningsboliger, vil ejendommen og derved de enkelte boliger være medlem af et fælles ejerlav. Såfremt salget sker efter salamimetoden vil de boliger, der fortsat bebos af en lejer, tillige driftsmæssigt tilhøre den boligafdeling, hvori ejendommen er beliggende. En lejers husleje beregnes og fastsættes ud fra denne boligafdelings omkostninger til drift og vedligeholdelse. Der er således ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem den omkostning, ejerne (kommunalbestyrelsen) har til ejerlavet, og den omkostning lejeren betaler over huslejen.

I de tilfælde, hvor ¾ af lejerne i en ejendom ejet af Hjemmestyret ønsker at købe deres lejeboliger som ejerboliger, og de resterende ¼ ønsker at forblive som lejer, vil dobbelt-forenings problemet ligeledes opstå. De resterende lejere bevarer fortsat deres rettigheder, de er fortsat omfattet af Landstingsforordning om leje af boliger, og Hjemmestyret må anmode A/S Boligselskabet INI om at administrere disse lejemål. Eventuelle ekstraomkostninger ved administration af blandede ejendomme er lejerne uvedkommende, og skal afholdes af boligernes ejer.

Hvis en kommunalbestyrelse omdanner en udlejningsejendom til ejerboliger, må det forventes, at ikke alle de nuværende lejere bliver ejere. Disse lejere bliver således boende med kommunalbestyrelsen som udlejer. Den offentlige boligafdeling bliver gradvis mindre, efterhånden som de enkelte udlejningsboliger bliver ledige og derefter solgt offentlig for højeste bud.

Det må dog forventes, at denne overgangsperiode kan vare mange år, og blive besværlig såvel administrativt som økonomisk. Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur har generelt frarådet brugen af salamimetoden og anbefalet metoden, hvor mindste ¾ af lejerne i en konkret ejendom har forpligtet sig, før omdannelsen kan ske. Nuup Kommunea har imidlertid været stærk fortaler for salamimetoden, ligesom KANUKOKA har tilsluttet sig denne fremgangsmåde.

Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget

På baggrund af estimater fra Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur og de finansielle institutioner forventes det, at det i de første 5 år på landsplan er muligt at sælge ca. 375 boliger (30.000 m²), omfattende såvel enfamilie og dobbelthuse, rækkehuse samt mindre etageejendomme. Aktiviteten vil dog være afhængig af den konkrete interesse, muligheden for ekstern finansiering og den generelle økonomiske politik.

Under forudsætning af, at den gennemsnitlige købspris pr. m² bliver på ca. 13.000 kr. vil forordningsforslaget kunne medføre en samlet købspris på ca. 390 mio. kr. Af dette beløb vil 60% eller 234 mio. kr. modtages i form af købernes her og nu betaling. De resterende 40% eller 156 mio. kr. finansieres af sælgerne i form af stående lån, der først skal afdrages efter 15 år.

Antaget at den årlige inflationsrate er på 2% vil det betyde, at de 156 mio. kr., der henstår uforrentet i 15 år, svarer til et her og nu tilskud på ca. 10,5% af købsprisen.

Antaget at opførelsesomkostning pr. m² for de 30.000 m² i gennemsnit har været 11.500 kr., d.v.s. 345 mio. kr., vil ejerne årligt miste 1,5% i kapitalafkast, svarende til ca. 5,2 mio. kr.

Afsluttende bemærkninger og overvejelser

Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur har haft mange overvejelser omkring kommunalbestyrelsers mulighed for at sælge deres udlejningsboliger til lejerne efter salamimetoden. Landsstyreområdet har fundet, at det ville være mere betryggende, såfremt interessen for overtagelse af boligerne var et resultat af lejernes selvstændige overvejelser og initiativer.

Afdelingsbestyrelsen i Nuup Kommuneas udlejningsboliger i Fiskerbyen foretog i november måned 2001en undersøgelse blandt sine 80 medlemmer om beboernes interesse for at overtage deres boliger. Resultatet var, at af 80 adspurgte svarede 34. Heraf var 27 er interesserede, 7 var ikke interesserede, og 46 lejere svarede ikke. Afdelingsbestyrelsen har fortolket undersøgelsen således, at beboerne ikke var interessede, når flertallet ikke engang har reageret.

Udarbejdelse af forslag til landstingsforordningen har givet anledning til en række overvejelser, f.eks. følgende:

Hvem er målgruppen?

Er det alle lejere, eller vil der automatisk ske en social eller økonomisk favorisering af bestemt befolkningsgrupper, der har høje indkomster og derved også muligheden for opsparing og investering i fast ejendom?

Hvem vil købe sin lejlighed?

Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur har konkret opfordret Nuup Kommunia, til at lave en undersøgelse blandt sine lejere, om lejernes interessere i at købe deres nuværende bolig og på hvilke vilkår set i forhold til de enkelte lejeres økonomiske formåen. Undersøgelsen er ikke gennemført.

Hvilke behov skal opfyldes?

Er det lejeres behov for tag over hovedet, eller deres behov for opsparing?. Eller er det en boligejers behov for spekulation eller fremskaffelse af kapital.

Hvorledes skal prisen fastsættes?

Skal en bolig sælges for hvad den er værd , altså den teknisk- økonomiske værdi, eller for hvad ejeren kan få for den, d.v.s. markedsprisen. Det offentlige skal være opmærksom på, at sælges boligerne til markedsprisen, som formentlig er noget højere, end hvad de er værd, så har det offentlige scoret gevinst på en boligmangel, som det offentlige selv har været med til at skabe.

Hvad med lejerens boligøkonomi?

I betragtning af, at 60% af salgsprisen skal finansieres ved et 15 årigt bank/kreditforeningslån, vil en bolig på omkring 80 m² til 1 mio. kr. koste ca. 4.200 kr. i nettoydelse om måneden det første år. Hertil kommer udgifter til ejerforening og drift på anslået 1.100 kr. månedligt. Altså i alt ca. 5.300 kr. om måneden for en 80 m² bolig.

Hvad med boligsikring?

Boligsikring ydes kun til lejere og ikke til ejere. Dvs. at nuværende lejere, der modtager boligsikring, vil miste denne, hvis de køber deres bolig. Hvis indkomsten går ned, og der ikke er råd til terminerne, vil man risikere, at boligen må tvangssælges, og ejeren sidder tilbage uden bolig og med en udækket restgæld.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1.

Bestemmelsen indebærer, at alle former for offentligt ejede ejendomme med udlejningsboliger kan omdannes til ejerboliger, uanset om der er tale om enfamiliehuse, dobbelthuse eller flerfamiliehuse, der defineres som mindst 3 sammenhængende enheder.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at i ejendomme med mere end en bolig skal opdeling og omdannelse af boligerne foretages samtidigt. Det er altid boligernes hidtidige ejer, der forskudsvis skal afholde samtlige omkostninger hermed.

Bestemmelsen indebærer, at salg af en ubeboet bolig eller en ubeboet ejendom ikke er omfattet af forordningen. I disse tilfælde reguleres forholdet af markedets betingelser.

I modsætning til lejere i dobbelthuse og flerfamiliehuse, har lejere af enfamiliehuse ikke et retskrav på at købe deres lejebolig. Lejere af enfamiliehuse kan alene ansøge om køb af boligen.

Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret kan fastsætte regler om, hvilke boliger forordningen ikke finder anvendelse på. Her tænkes primært på boliger, der af Hjemmestyret eller en kommunalbestyrelse er øremærket, eller er klassificerede som egentlige tjenesteboliger med bopælspligt.

Bestemmelsen kan ligeledes finde anvendelse på boliger, der er reserveret til bestemte formål, har en særlig beliggenhed, en særlig historie, er bevaringsværdige, eller af andre grunde bør undtages fra forordningen.

Til § 2.

Bestemmelsen indebærer, at en kommunalbestyrelse, der ønsker at sælge sine offentlige udlejningsboliger i en ejendom, skriftligt skal tilbyde samtlige lejere i ejendommen at købe deres lejebolig.

Forinden en kommunalbestyrelse fremsender tilbud til lejerne, skal den have gennemført en fuldstændig og endelig omdannelse af ejendommen til ejerboliger. Omkostningerne hertil afholdes forskudsvis af kommunalbestyrelsen, men indgår efterfølgende forholdsmæssigt i salgsprisen for de enkelte boliger.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre lejerne opmærksom på deres rettigheder og beskyttelse i medfør af Landstingsforordning om leje af boliger, herunder specielt om deres ret til at forblive som lejer på uændrede vilkår, og deres fortsatte mulighed til at købe deres nuværende lejerbolig.

Bestemmelsen indeholder således et værn mod, at en kommunalbestyrelse forsøger at presse sine lejere til omgående at købe deres lejerbolig som ejerbolig. Hertil skal en kommunalbestyrelse tilbyde de lejere, der ikke ønsker at købe deres lejerbolig, en anden tilsvarende bolig. Dette indebærer, at en lejer har krav på en anden bolig af mindst tilsvarende standard.

Denne ret har lejeren, så længe pågældende forbliver i det konkrete lejemål. Eventuelle omkostninger i forbindelse med en flytning kan ikke dækkes af andre end lejeren, idet en sådan flytning sidestilles med en ønskeflytning.

Ved udnyttelse af sin ret til flytning til en anden tilsvarende bolig, skal lejeren indgå en ny lejekontrakt i det lejemål, der tilflyttes, og indbetale depositum mv. efter de til enhver tid gældende regler.

Til § 3.

Bestemmelsen indebærer, at en kommunalbestyrelse, der vælger at sælge sine udlejningsboliger, skal have gennemført opdeling, udarbejdet de nødvendige vedtægter og udkast til ejerforening, ligesom et tilbud fra en kommunalbestyrelse skal indeholde et forpligtende salgstilbud.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at en kommunalbestyrelse skal handle redeligt, og at salgsprospektet for den omhandlede ejendom ikke må indeholde anprisninger eller usaglige oplysninger.

Bestemmelsen indebærer tillige, at en kommunalbestyrelse skal vedlægge en beregning af en lejers nuværende brutto- og nettohusleje samt fremtidige brutto- og nettoboligudgift.

Her skal en kommunalbestyrelse specielt være opmærksom på de reelle likviditetsstrømme samt det faktum, at kun de færreste lejere udnytter deres ligningsmæssige standardfradrag på henholdsvis 8.000 kr. for enlige og 16.000 kr. for ægtefæller.

For at illustrere den loyale oplysningspligt, kunne beregningen af huslejen og boligudgiften ske således:

En familien, som består af far, mor og 2 børn på hhv. 4 og 7 år, bor i en lejlighed i en offentlig udlejningsejendom, ejet af Nuup Kommunea, opført i 1998 i Fiskerbyen. Lejligheden er i 2 plan, 4 værelses på 90,7 m².

Familiens bruttoindkomst pr. måned er 29.958 kr., hvilket svarer til en skattepligtig månedsindkomst på 28.625 kr. Det antages, at familien ikke har udnyttet deres ligningsmæssige standardfradrag.

Familiens bruttohusleje i den offentlig udlejningsbolig, før og efter huslejereformen

Boligomkostning pr. måned Før 1. januar 2002

Kapitalafkast 1.252

Drifts- og vedligeholdelsesbidrag 2.118

Bruttohusleje 3.370

Boligbørnetilskud 2*10% - 674

Boligsikring 28% 0

Nettohusleje 2.696

A'conto varme 610

A'conto el 740

Total pr. md. 4.046

Boligomkostning pr. måned Efter 1. januar 2002

Kapitalafkast 1.405

Drifts- og vedligeholdelsesbidrag 1.847

Bruttohusleje 3.252

Boligbørnetilskud 2*10% 0

Boligsikring 28% - 911

Nettohusleje 2.341

A'conto varme 610

A'conto el 740

Total pr. md. 3.691

Den månedlige boligomkostning i form af husleje, a'conto varme og el er ved huslejereformen faldet fra 4.046 kr. til 3.691 kr. månedligt. Det skal bemærkes, at familien har ret til boligsikring selvom deres årlige bruttoindkomst er på 369.496 kr.

Familien skal som lejer i lejeperioden afholde udgifter til den løbende og nødvendige indvendige vedligeholdelse i form af maling af vægge og lofter samt lakering af gulve. Over huslejen opkræves et bidrag til boligens ejer til dækning af driften, løbende vedligehold og fremtidige istandsættelser.

Boligen omdannes til ejerbolig

Familien har fået tilbud om at købe deres lejerbolig som ejerbolig. Salgspris pr. m² er fastsat til 12.751 kr. pr. m2, i alt ca. 1.156.000 kr. 40% , eller ca. 462.000 kr., finansieres med rente- og afdragsfrit offentligt lån i 15 år. 60%, eller ca. 694.000 kr., skal erlægges af familien, som køber af boligen.

Familiens månedlige boligafgift som boligejer kan herefter beregnes. I eksempel A har familien ikke nogen boligopsparing, hvorfor 60% af købesummen finansieres ved 15 årigt realkreditlån, der forrentes med 7,8%.

I eksempel B har familien en boligopsparing til at dække et egetindskud på 10% svarende til 115.600 kr. De resterende 50% finansieres ved 15 årigt realkreditlån, der forrentes med 7,8%.

Boligafgift pr. måned Eks. A

Realkreditydelse 6.628

Rentefradragsværdi, (i det 1. år) - 1.285

Driftsbidrag 755

Bruttoboligafgift 6.098

A'conto varme 610

A'conto el 740

Total pr. md. 7.448

Boligafgift pr. måned Eks. B

Realkreditydelse 5.523

Rentefradragsværdi, (i det 1. år) - 983

Driftsbidrag 755

Bruttoboligafgift 5.295

A'conto varme 610

A'conto el 740

Total pr. md. 6.645

Familien betaler nu ydelse på et realkreditlån, og de renteomkostninger, der overstiger deres ligningsmæssige standardfradrag, er med til at sænke deres likviditetsmæssige træk til ydelserne. Rentefradragsværdien er udtryk for denne fordel.

Den månedlige boligomkostning i form af nettoydelse på realkreditlånet, a'conto varme og el er ved omdannelse af udlejningsboligen til ejerbolig steget til 7.448 kr. i eks. A og til 6.645 kr. i eks. B.

I modsætning til en lejer har familien nu som ejer det fulde ansvar for den indvendige vedligeholdelse.

Familien skal desuden deltage i vedligeholdelse af den samlede ejendom. Typisk vil det kræve et beløb på omkring 60-70 kr. pr. m² pr. år, svarende til ca. 500 kr. pr. måned, der skal henlægges i en fælles vedligeholdelsesfond til planlagt fremtidig vedligeholdelse. Det kan således blive en bekostelig affære for en familien, når f.eks. taget skal udskiftes og der ikke er henlagt til formålet.

Familien skaber en opsparing i ejerboligen, men den kommer først familien til gode, når de sælger boligen. Der er således ikke tale om opsparing, der kan anvendes i den daglige husholdning.

Familien har altså valget mellem at være lejer til 3.691 kr. om måneden, eller at blive ejer til op mod 7.448 kr. om måneden. Et spring på op til 3.757 kr. om måneden i forhold til lejertilværelsen.

Derfor kunne et sagkyndigt råd til familien være: Hvis familien har råd til at afse 3.757 kr. mere om måneden, så bliv ved med at være lejer og indsæt 3.757 kr. hver måned på en skattebegunstiget Nanoq boligopsparingskonto. Efter 10 år er de vokset til godt 685.000 kr. ved en rente på 8%.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en lejer har mulighed for at træffe sin beslutning om eventuelt køb på grundlag af fuldstændig og objektiv information. Der må ikke være skygge af tvivl, idet lejerens beslutning er uigenkaldelig. Lejeren kan ikke fortryde et køb på et senere tidspunkt. En beslutning om at købe en bolig kan ved arbejdsløshed eller arbejdsudygtighed få fatale konsekvenser for familiens økonomi og boligforhold.

Til § 4.

Bestemmelsen indebærer, at en lejer, der ikke ønsker at købe sin bolig, bevarer sine hidtidige rettigheder. Lejeren skal stilles, som om ingen ændring er indtrådt. Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme skal opdeles i boligafdelinger med selvstændig økonomi og lejerne i den enkelte boligafdeling har ret til medindflydelse på boligafdelingens drift.

Huslejen i en offentlig udlejningsbolig udgøres af et kapitalafkast til boligens ejer samt et bidrag til drift af den boligafdeling, hvori ejendommen er beliggende, herunder til løbende vedligeholdelse og henlæggelser til planlagt periodisk vedligehold.

I Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger har boligens ejer pligt til at drage omsorg for, at ejendommen og det lejede holdes forsvarligt vedlige. Alle tekniske installationer til afløb, varme, el, gas og vand skal holdes i god og brugbar stand. På samme måde påhviler det boligens ejer at vedligeholde elkontakter, paneler, dørkarme, radiatorer, rør, faste skabe, inventar m.v.

Af hensyn til beregning af husleje forbliver de offentlige ejerboliger, der fortsat udlejes, derfor driftsmæssigt i den boligafdeling, hvori ejendommen er beliggende, og drift og vedligeholdelse beregnes på grundlag af denne boligafdelings omkostninger.

Et eksempeL: En boligafdeling X består af 5 ejendomme med i alt 400 boliger. 1 af ejendommene med 80 boliger er opdelt og omdannet til ejerboliger. I denne ejendom er der fortsat 45 lejere. Boligafdelingen X har besluttet en bestemt standard for renholdelse og snerydning, og har accepteret driftsmæssige stigninger til dækning af omkostningen herved. De 45 lejere i den nu opdelte og omdannende ejendom har ligeledes krav på denne ydelse.

De 36 ejere i ejendommen, 35 individuelle ejere samt 1 kommunalbestyrelse som ejer for de 45 boliger, der ikke er solgt, kan have vedtaget en anden og billigere ordning for ejendommen. Dette forhold er lejerne uvedkommende, idet det er kommunalbestyrelsen, der skal afholde de hermed forbundne omkostninger.

Til § 5

Bestemmelsen omhandler den situation, hvor interessen for at købe deres boliger kommer fra lejerne. Bestemmelsen forudsætter, at det er et flertal af lejerne i ejendommens boligenheder, der er interesserede. Bestemmelsen forudsætter, at det er hele ejendomme, der omdannes, og at samtlige lejere i ejendommen skal tilbydes at købe deres bolig.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at det mindretal af lejere, der ikke ønsker at købe deres bolig i en ejendom, skal tilbydes en tilsvarende bolig af ejendommens ejer. De makismalt ¼ resterende ejerboliger, der bebos af de hidtidige lejere, forbliver i den boligafdeling, som ejendommen ligger i, og drift og vedligeholdelse beregnes på grundlag af denne boligafdelings omkostninger.

Til § 6

Bestemmelsen indebærer, at lejere, der ønsker at købe deres boliger, forinden de henvender sig til boligens ejer skal have gjort sig nogle overvejelser og som minimum udarbejdet udkast til vedtægter for en kommende ejerforening, samt udarbejdet dokumentation for, at lejerne er eller vil være i stand til at skaffe den del af købesummen, de skal udrede.

Til § 7

Bestemmelsen indebærer, at uanset om det er en kommunalbestyrelse, der sælger sine udlejningsboliger til lejerne, eller om det er mindst ¾ af lejerne i en udlejningsejendom, der henvender sig til en kommunalbestyrelse eller til Hjemmestyret med henblik på at købe deres udlejningsbolig, så skal boligernes ejer give alle tilgængelige oplysninger om forskellige forhold omkring ejendommen. Der må alene fremsættes relevante og redelige oplysninger.

Bestemmelsen indebærer, at en ejendomsmægler skal opgøre boligens værdi og forventede salgspris ved offentligt salg. Såfremt der ikke er overensstemmelse mellem boligens værdi og forventede salgspris, er det det højeste af de to beløb, der er udtryk for boligens markedsvurdering.

Såfremt en ejendom sælges til lejere med begrænset økonomisk råderum, og disse lejere har overtaget en ejendom med påtrængende istandsættelsesopgaver, er der en latent risiko for, at istandsættelsen enten udskydes eller ikke udføres.

Samtidig kan det frygtes, såfremt et flertal af ejerne gennemtvinger en istandsættelse, at et mindretal tvinges til at sælge deres bolig, idet deres økonomi er så hårdt presset, at de ikke kan fremskaffe økonomiske midler til deres andel af istandsættelsen.

Til § 8

Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret eller en kommunalbestyrelse kan yde en lejer 40% af købesummen i form af et 15 årigt rente- og afdragsfrit lån i forbindelse med lejerens køb af sin bolig. Det er vigtigt at bemærke sig, at der ikke er tale om fysisk udlån af penge, men alene henstand med betaling.

Det er en betingelse for lånet, at lejeren selv kan finansiere de resterende 60% af købesummen, f.eks. i form af eget kontant indskud og lånefinansiering i realkreditinstitut, i bank eller andet.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at hverken Landsstyret eller en kommunalbestyrelse kan medvirke ved den resterende del af købesummen.

Købesummen skal indeholde alle de omkostninger, der relaterer sig til omdannelsen og salget af boligerne. Bestemmelsen indebærer tillige, at basis for fastsættelsen af købesummen er ejendommens teknisk-økonomiske værdi. Derved undgås, at en eventuel boligmangel kan få indflydelse på boligens pris.

Udgifter til ejendommens opmåling ved landinspektør, rådgivning af teknisk eller økonomisk art og i forbindelse med salget skal indgå i den samlede pris. Det forudsættes, at ejendommen opdeles, således den enkelte boligs andel af ejendommens samlede værdi svarer til den enkelte boligs fordelingstal.

Til § 9

Bestemmelsen indebærer, at Landsstyrets eller en kommunalbestyrelses lån skal sikres ved pant i boligen. Pantet har prioritet efter købers eventuelle optagelse af lån i forbindelse med købers finansiering af den resterende del af købesummen. Landsstyrets eller en kommunalbestyrelses lån er rente- og afdragsfrit i 15 år efter datoen for købsaftalens indgåelse, hvorefter det afdrages i løbet af 10 år.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at lånet forfalder til betaling ved ejerskifte såvel i de første 15 år som i de efterfølgende 10 år, medmindre långiver bestemmer andet. Ligeledes forfalder lånet til betaling, hvis renter og afdrag ikke betales til tiden, efter at afdragstiden er påbegyndt, eller når pantet ikke vedligeholdes, så der er risiko for, at långivers sikkerhed forringes.

Ved ejerskifte forstås ethvert debitorskift, herunder ved handel og vederlagsfri overdragelse, ligesom overdragelse eller overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller samlever, hvormed der i de seneste 2 år har være etableret et ægteskabslignende forhold med fælles folkeregisteradresse, betragtes som ejerskifte.

Til § 10

Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret eller en kommunalbestyrelse først kan yde lån, når køber har dokumenteret sin egen andel af finansieringen, enten i form af indestående i bank, ved bankgaranti eller i form af erklæring fra penge- eller realkreditinstitut. Derved sikres, at professionelle långivere har foretaget en kreditvurdering af den pågældende køber.

Til § 11

Bestemmelsen skal forebygge spekulation på steder, hvor f.eks. boligmangel kan medføre en højere pris i offentligt salg, men hvor lejeren kan købe boligen til den lavere teknisk-økono-miske vurdering.

Bestemmelsen indebærer, at såfremt markedsvurderingen er mere end 5% højere end den teknisk- økonomiske værdi, skal køberen give Landsstyret eller en kommunalbestyrelse et konjunkturbestemt pant på forskellen.

Det konjunkturbestemte pant skal registreres servitut- og pantstiftende på boligernes og hovedejendommens blade i Landsrettens registrering, og forfalder til betaling i forbindelse med ejerskifte, dog ikke såfremt boligen går i arv, idet ejerskifte i form af overdragelse eller overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller samlever, hvormed der i de seneste 2 år har være etableret et ægteskabslignende forhold med fælles folkeregisteradresse, ikke betragtes som ejerskifte.

Bestemmelsen indebærer, at det konjunkturbestemte pant nedskrives med lige store dele over 10 år, beregnet fra datoen for købsaftalens underskrift.

Bestemmelsen indebærer at Landsstyret kan fastsætte administrative bestemmelser om eftergivelse af det konjunkturbestemte pant. Her tænkes primært på force majeure lignende forhold, hvor der sker permanent prisfald på boligmarkedet. Hvor der sker realisation i forbindelse med en ejers dødsfald, og salgsprisen ikke dækker pantet, er det endvidere spørgsmålet, om salgsprisen er for favorabel, eller om det konjunkturbestemte pant er for højt, og derfor bør eftergives.

Ved bedømmelse af, om det konjunkturbestemte pant skal eftergives, er det hensigten, at der skal tages hensyn til omstændigheder ved bolighandlen, herunder om salgsprisen ligger under markedsprisen, eller om der er forhold, der kunne tale for, at der er tale om en spekulativ handel. Specielt nye hændelser omkring ansøgerens formueforhold, forventede erhvervsevne samt ændrede familieforhold kunne bibringe klarhed over bolighandelen.

Til § 12.

Bestemmelsen indebærer, at hver ejerbolig i enhver henseende anses som en selvstændig fast ejendom. Bestemmelsen har kun betydning, hvor 2 eller flere ejerboliger hænger sammen.

Bestemmelsen fastsætter endvidere, at ejeren af en ejerbolig skal give adgang til sin bolig i de tilfælde, det er nødvendigt af hensyn til eftersyn af fælles installationer, reparationer eller for udfærdigelse af f.eks. tilstandsrapport eller drifts- og vedligeholdelsesplan. Ejerforeningen skal give et passende varsel til den enkelte boligejer før et besøg.

Til § 13.

Bestemmelsen indebærer, at udover den fysiske bolig har ejeren også en andel i ejendommens fælles bestanddele og derved også forpligtelsen til at bidrage økonomisk til disse. De enkelte boligers indbyrdes forhold fastsættes som et fordelingstal i form af brøk, eller ved at de enkelte boliger er ligestillede.

Til § 14.

Bestemmelsen indebærer, at det er generalforsamlingen, der er ejerforeningens øverste myndighed og som sådan kan behandle alle spørgsmål vedrørende foreningen og dens drift. Det skal bemærkes, at beslutninger på en generalforsamling træffes ved stemmeflerhed efter antal ejere og ikke efter fordelingstal. Dette er for at sikre, at alle ejere er ligestillede, uanset hvor stort areal de ejer.

En ejer har en stemme, uanset om pågældende måtte eje mere end en bolig i ejendommen, f.eks. en kommunalbestyrelse. Dette er for at sikre, at f.eks. en kommunalbestyrelse ved anvendelse af salamimetoden ikke besidder majoriteten af stemmerne i lang tid, og derved også muligheden for enten at fremme eller nedstemme forslag i ejerforeningen ud fra et kommunalpolitiske eller kommunaløkonomiske forhold.

Til § 15.

Bestemmelsen indebærer, at generalforsamlingen vælger en bestyrelse. Det skal bemærkes, at en kommunalbestyrelse eller Landsstyret ikke kan vælges til bestyrelsen. Dette følger af, at kun fysiske ejere kan vælges og i øvrigt kun de ejere, der har bopæl i ejendommen. Dette er for at sikre, at bestyrelsen har nær kontakt med ejendommen og dens dagligdag.

Al daglig drift påhviler bestyrelsen, mens det påhviler den enkelte ejer at betale bidrag hertil. Det påhviler endvidere bestyrelsen af føre det daglige regnskab. Bestyrelsen kan antage ekstern administrator til varetagelse af sin opgave. Bestyrelsen bør indgå detaljerede skriftlige kontrakter med en ekstern administrator og påse, at pågældende kan løfte opgaven på betryggende vis. Endvidere bør bestyrelsen betinge sig, at den eksterne administrator har en passende ansvarsforsikring.

Til § 16.

Bestemmelsen indebærer, at ejerforeningens regnskab skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Revisor skal have fremvist alt det materiale, revisor måtte ønske i forbindelse med udførelse af revisionen. Revisor skal angive i årsberetningen, om foreningens forretningsgange er betryggende.

Bestemmelsen pålægger de enkelte bestyrelsesmedlemmer at signere for, at de har gjort sig bekendt med enhver indførelse i revisionsprotokollen.

Til § 17.

Bestemmelsen indebærer, at såfremt en ejerforening ikke har udarbejdet vedtægter, der indeholder de i §§ 14-16 omhandlede forhold, og har fået vedtægten registreret som servitut på ejendommens enkelte ejerboliger, så skal §§ 14-16 alligevel følges.

Til § 18.

Bestemmelsen indebærer, at en kommune der ikke har oplyst en lejer om sin ret til at blive boende som lejer, eller en kommune, der har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om en ejendom eller de enkelte boliger, eller har anprist disse, af Landsstyret kan idømmes en bøde, der tilfalder Landskassen. Bøden kan passende fastsættes til et beløb svarende til 60% af boligens salgspris. Bøden vil derved forventeligt svare til den brøk, Landskassen i sin tid ydede i anlægsstøtte til det pågældende boligbyggeri.

Bestemmelsen skal forhindre en kommunalbestyrelse i at være alt for ivrig efter at sælge sine boliger eller forsøge at presse de enkelte lejere til at købe.

Bestemmelsen omfatter ikke Landsstyret idet Landsstyret er afskåret fra at være den udfarende part og sælge sine boliger efter salamimetoden. Salg af Landsstyrets boliger kræver for det første ¾ tilslutning fra lejerne i den pågældende ejendom, og for det andet, at interessen og henvendelsen kommer fra lejerne.

Til § 19.

Det foreslås, at forordningen finder træder i kraft den 1. juli 2002.

02FM/01.25.01-21 Nam. Oqart. kommunillu inissiaataasa attartortittakkat nammineq pigisassanngortinneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutiss. siunn. Ineqarn. Attaveqarn. Pilers. Naalakkersuisoq

1. marts 2002 UPA 2002/21

Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attaartortittakkat nammineq pigisassanngortinneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut nr. x xx. xxx 2002-meersoq.

Inissanik pilersuineq, ineqarnermut tapiissutit, ininik attartorneq il.il. Kalaallit Nunaannut inatsit nr. 944 23. december 1986-imeersoq naapertorlugu makkua aalajangersarneqarput:

Sunut atortuunissaa

§ 1. Peqqussut manna atortuussaaq Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu illuutaasa attartortittakkat nammineq pigisassanngortinnissaannut, tamatumani ilanngullugit ilaqutariit ataatsit illui, illut marloqiusat illullu ilaqutariinnut arlalinnut inissiat, taakkua tassaallutik inissiat quleriiaat, illut uigulukuttut illullu imminnut atasut minnerpaamik inissartai pingasukkaartut. Illuutigisaq peqatigiittumik agguarneqassaaqallanngortitaallunilu.

Imm. 2. Illumut piginnittutut isigineqarput Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit kina piginnittuunersoq apeqqutaalluni.

Imm. 3. Peqqussut atortussaanngilaq inissiaq attartortittagaq atorneqanngippat imaluunniit illuut attartortittagaq tamanut tuniniarlugu neqeroorutigineqarpat akisunerpaamik neqeroortumut tunineqassalluni.

Imm. 4. Ilaqutariinnut ataatsinut illumik attartortup piumasarisinnaanngilaa illu najukkani pisiarissallugu, illumilli piginnittoq qinnuvigisinnaallugu pisiariumallugu.

Imm. 5. Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput inissiat attartortittakkat suut peqqussummi matumani ilaannginnersut.

Kommunip inissiaataasa attartortittakkat nammineq pigisassatut tunineqarnerat

§ 2. Kommunalbestyrelsip illuutimini inissiat attartortittakkat tuniniarniarpagit iluutigisami attartortut tamarmik inigisamik pisiarinissaanut allakkatigut neqeroorfigineqassapput.

Imm. 2. Kommunalbestyrelsip attartortut inigisaminnik pisinissaannik neqeroorfigitinnagit inissiat attartortittakkat ataasiakkaat nammineq pigiligassatut immikkoortitivissavai allanngortillugillu, tamatumani ilanngullugit illut affarleriit ilaqutariilluunnit arlallit inigisaat nammineq pigisassanngortillugit.

Imm. 3. Attartortut illuni affarleriinni ilaqutariilluunnit arlallit ineqarfiini najugaqartut inigisaminnik pisiumanngitsut kommunalbestyrelsimit allakkatigut inimik taamaaqataanik neqeroorfigineqassapput. Tamatuma peqatigisaanik kommunalbestyrelsip attartortoq ilisimatissavaa inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu attartortuujunaarnissamut illersugaasut attartornermut isumaqatigiissut eqqortissimagunikku.

§ 3. Kommunalbestyrelsip attartortut inigisaminnik pisinnissaminnut neqeroorfigineqarneranni makkua ilanngutissavai:

1) Piginneqatigiit malittarisassaalu pillugit paasissutissat, kiisalu

2) Kommunalbestyrelsip tunisinissamut neqeroorutaa pituttuissutaasoq.

Imm. 2. Tamatuma peqatigisaanik kommunalbestyrelsip ilanngutissavai tunisinnissamut pilersaarut tamarmiusoq kiisalu maannakkut ineqarnermut akiliutit ilanngaasigaanngitsut ilanngaaseriikkallu kiisalu siunissami ineqarnermut akiliutissat ilanngaasigaanngitsut ilanngaaseriikkallu, tak. § 7.

§ 4. Attartortut inissiani kommunit attartortittagaanni attartortutut ineqaannarsinnaapput maannamullu pisinnaatitaaffitik pigiinnarlugit inigisat pisortat pigisaattut aggulunneqaraluarpata allanngortinneqaraluarpataluunniit.

Imm. 2. Attartortut ineqarnermut akiliisassapput Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutit naatsorsorneqartarnerat sukkulluunniit atuuttoq naapertorlugu.

Imm. 3. Illuutigisami inigisat tamarmik tuneqartinnagit inigisat nammineq pigisatut pisortanit pigineqartut ineqarfigisami illuuteqarfimmiittumi inissisimasumi ittut ingerlatsinikkut ilaassapput.

Imm. 4. Attartortoq allamut nuuppat inigisaq tamanut ammasumik tunineqassaaq akigissaartitsinerpaamut tunineqarluni.

Pisortat inissiaataat attartortittakkat nammineq pigisassatut pisiarineqarnerat

§ 5. Inissiami pisortanit pigineqartumi inissanik marlunnik amerlanerusunilluunniit inissiartalimmi attartortut inigisatik pisiarerusuppatigit illuutigisami attartortut tamarmik allakkatigut neqeroorfigineqassapput inigisamik pisiarinissaanut.

Imm. 2. Ilaqutariinnut arlalinnut illuliat inissianik ataqatigiissunik pingasunik initaqartut taamaallaat pisiarineqarsinnaapput ikinnerpaamik attartortut marluk inigisartik pisiariumappassuk. Inissiat ilaqutariinnut amerlasuunut naatsorsuussat sisamanik amerlanerusunilluunniit inissiartallit aatsaat pisiarineqarsinnaapput attartortut ikinnerpaamik 3/4-iisa inigisartik pisiariumappassuk.

Imm. 3. Attartortut affarleriinni ilaqutariinnulluunniit arlalinnut illuliani ineqartut inigisaminnik pisiumanngitsut inigisamik piginnittumit inigisap taamaaqataanik neqeroorfigineqassapput. Illuummik piginnittup tamatuma peqatigisaanik attartortoq ilisimatissavaa attartortuujunnaarsitaanissaminut illersugaasoq Inatsisartut inissanik illunillu attartorneq pillugu peqqussutaat naapertorlugu, tassa attartortup attartornermut isumaqatigiissut malissimappagu.

Imm. 4. Attartortut inissiat pisortanit pigineqartut nammineq pisortanit pigisassatut allanngortinneqarnerata kingornatigut attartortuuginnartut ineqarnerminnut akiliisassapput Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutit sukkulluunniit atuuttut malitarisassaat malillugit.

Imm. 5. Attartortoq allamut nuuppat inigisaq tamanut ammasumik tuniniarneqassaq annerpaamik akiliiumasumut tunineqassalluni.

§ 6. Attartortut inigisaminnik piserusuppata makkua ilanngunneqassapput:

1) piginneqatigiinnissamut malittarisassanullu missingersuut,

2) attartortut pituttuisuusumik pisinissamut neqeroorutaat, kiisalu

3) nammineq aningaasaliisinnaanermut uppernarsaat, tak. § 8, imm. 1.

Imm. 2. Ilaqutariit ataatsit illuannik attartortup qinnuteqaataanut taamaallaat ilanngunneqassapput pisinissamut neqeroorut pituttuusaasoq namminerlu aningaasaliisinnaanermut uppernarsaat.

Aalajangersakkat tamanut tunngasut

§ 7. Attartortut inigisamik pisiarinissaanut isumaqatigiissuteqarfigitinnagit inigisamik piginnittup makkua ilisimatitsissutigissavai:

1) illuutigisap pisoqaassusia kiisalu illuutigisap/inigisap qanoq aserfatsaalisaanera,

2) inigisap teknikkikkut aningaasatigullu nalilernera, inigisap aningaasatigut nalinga tamanullu ammasumik tunineqassaguni qanoq akeqassangatinneqarnera,

3) illuutigisap pineqartup ingerlanneqarneranut aserfallatsaalineranullu pilersaarut, tamatumani ilanngullugu ukiuni tulliuttuni15-ini tulliuttuni aningaasaleeqqinnissamut pisariaqartitsineq,

4) illup sananeqaataasa ukiut 15-it 30-illu akornanni suli atasinnaanerannut takussutissiaq kiisalu tamatumani aningaaasaliisariaqarnerup ilimagineqartup takussutissiornera,

5) Ineqarfiit immikkoortuanni illuummi inissisimasumi ingerlatsinermut missingersuut,

6) ukiuni kingullerni tallimani illuutip immikkoortuani naatsorsuutit kukkunersiuisut oqaaseqaataat ilanngullugu,

7) akiliisussatitaanerit nalunaarsorneqarsimasinnaasut aammalu pigisami nammineerluni qanoq iliorsinnaanermut killiliissutaasut, aamma

8) pigisap nunaminertamik tunineqarnera.

Imm. 2. Illumik piginnittoq eqqunngitsunik paatsiveerusaasunilluunniit ilisimatsiteqqusaanngilaq kiisalu illuutigisaq inissalluunniit ataasiakkaat nersualaaqqusaanngillat.

Imm. 3. Illuutigisap inigisalluunniit nalingat tamanullu ammasumik tunisinermi akigisinnaasaat pigisanik nioqquteqqrtartumit naatsorsorneqassapput, tassanilu ilaassapput pigisap nalinganut tunineqarneranilu akianut tunngaviusut naatsorsugaanerat, tak. § 11. Aningaasat taakkua marluk qaffasinnersaat nioqqutigineqarnerani naliliinertut isigineqassaaq.

Imm. 4. Naalakkersuisut malittarisassiussapput teknikkikkut aningaasatigullu naliliineq qanoq ingerlanneqassanersoq pillugu.

Aningaasalersuineq

 

§ 8. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit inissiamik atartortittakkamik tunisaqartup tunisinermi akiusup 40%-ia ukiuni 15-ini erniaqaratillu akilersugassaanngitsutut taarsigassarsiaritissinnaavaat attartortup inigisaminik pisineranut atatillugu, tak. § 9, imm. 2. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit pisiap akiata sinnerata aningaasalerneranut peqataasinnaanngillat.

Imm. 2. Illuutigisap inigisalluunniit pisiarineqarnermini akianut ilaapput illuutigisap inigisalluunniit teknikkikkut aningaasatigullu naliligaanera tamatumani ilanngullugit pisinermi akissaajaatit tamaasa, tamatumani ilanngullugit landinspektørimut, pigisanik tuniniaasartumut, teknikkikkut aningaasatigullu siunnersuinermut, advokatimut, aningaasatigut siunnersuisumut naqissusiinermullu akitsuummut akissaajaatit.

Imm. 3. Taamaallaat taarsigassarsisinneqarsinnaapput illuutit sananermut pilersaarusiornermullu inatsisinik aammalu sananermi teknikkikkut ingerlatsinikkullu pitsaassusissarititaasut pigisap sananeqarnerata nalaani atuuttut naammassineqarsimappata.

Imm. 4. Taamaallaat taarsigassarsisitsisoqarsinnaavoq pisiap akiata sinnera attartortup nammineq akilersinnaappagu, tak. imm. 1.

§ 9. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit taarsigassarsiaratitaat qulakkeerneqassapput inigisap qularnaveeqqusiunneqarneratigut salliutinneqassallutillu attartortup pisinermini akiusup sinneranut aningaasaliinermut taarsigassaarsiarisimajunnagaaniit, tak. § 8, imm. 1 aamma 4.

Immi. 2. Taarsigassarsiat pisinermut isumaqatigiissutip ullormi atsiorneqarfianiit erniaqanngitsumik akilersugassaanngitsumillu ukiuni 15-ini taarsigassarsiaassapput, tamatumalu kingorna akilersorneqassallutik assigiiaakkamik annertussusilimmik ukiuni qulini Nationalbankip procenterititaa 3%-imik ilallugu.

Imm. 3. Naalakkersusiut kommunalbestyrelsiluunniit allamik aalajangiisimanngippata taarsigassarsiat piginnittut nikinneranni akilerneqassapput. Taamaattorli taarsigassarsiat tamatigut akilerneqartuassapput imaattoqarsimappat:

1) taarsigassarsiat erniaat akilersuutissallu akilerneqanngippata, aammalu taarsigassarsisup kinguaattoorutini akilersimanngippagit allakkatigut piumasaqarfigineqarnermi kingornatigut kingusinnerpaamik ullut arfineq marluk qaangiunnerannni, imaluunniit

2) taarsigassarsisup inigisani paarilluarsimanngippagu taamalu taarsigassarsisitsisup qulakkeeriffigineqarnera annikinnerulersinnaappat.

Imm. 4. Taarsigassarsisup sukkulluunniit imm. 1 malillugu taarsigasarsiani akilersinnaavai erniaalersimasut akierneqanngitsut ilanngullugit. Akiliineq kursimik atuuttumik naleqassaaq.

§ 10. Taarsigassarsinissamut aatsaat neriorsuisoqarsinnaavoq attartortup pisinermut akimut aningaasaleeqataasinnaanini uppernarsarsimappagu, tak. § 8, imm. 4.

Aningaasat nalingata allanngoriartornerata kingunerinut immikkut qularnaveeqqusiineq

§ 11. Inigisap pisiarineqarnermini akia, tak. § 8, imm. 2, inigisap nioqqutigineqarnermini nalilerneqarneranit 5%-imik appasinneruppat, tak. § 7, imm. 3, inigisap tuneqqinneqarnerani iluanaarniapiluutigineqarsinnaanera akiorumallugu Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit aningaasat nalingannut inigisamut qularnaveeqqusiissummik psisup tunissavai pisiarinerata akiata, tak. § 8, imm. 2 aamma nioqqutiginerata nalingata, tak. § 7, imm. 3 annertoqataanik.

Imm. 2. Qularnaveeqqusiineq Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit taarsigasarsisitsissutaasa pingaarnertut tulleraat, tak. § 9 imm. 1.

Imm. 3. Aningaasat nalingannik tunngavilimmik qularnaveeqqusiineq, tak. imm. 1, ukiut qulit ingerlaneranni ukiumut 1/10-ilimik nalikillineqartassaaq. Nalikilliliineq pissaaq ullormit pisinermut isumaqatigiissutip atsiorneqarfianiit.

Imm. 4. Aningaasat nalingat malillugu qularnaveeqqusiineq akilerneqassaaq piginnittut nikinneranni, nikinnerullu suliarineqarnerani tamaatitsiinnarnermi, pineqanngilarli kingornussinermut tunngatillugu piginnittut nikinnerat.

Imm. 5. Naalakkersuisut aningaasat nalingannut tunngatillugu qularnaveeqqusiinissap atunnginnissaa pillugu malittarisassiorsinnaapput.

Piginnittoq piginnittullu peqatigiiffiat

§ 12. Inigisat tamarmik nammineq aalaakkaasumik pigisatut isigineqarput.

Imm. 2. Inigisamik nammineq piginnittup piginnittut peqatigiiffiat taassumaluunniit pisinnaatitaa inigisaminut isersinnaatissavaa misissuinissaq iluarsaanissarluunniit patsisigalugit tamanna pisariaqarpat.

§ 13. Nammineq pigisamik ineqartup ineqarfigisami piginnittut allat peqatigalugit ataatsimoorussat atortullu il.il. pigisarai agguaqatigiisitsineq aalajangigaq malillugu. Agguaqatigiisitsinermik aalajangiisoqarsimanngippat inigisat naligiissitaapput.

Imm. 2. Nammineq piginnittumut pisinnaatitaaffiit pisussaatitaaffiillu piginnittut peqatigiiffiannut ilaasortaasutut allatuulli atuupput.

Imm. 3. Pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu imm. 1-imi taaneqartut inigisamik piginnittuunermit immikkoortinneqarsinnaanngillat.

Imm. 4. Ataatsimoorluni akissaajaatit, tamatumani ilanngullugit nunaminertamut, eqqiluisaarnermut, aqqusinernut aputaajaanernullu akissaajaatit, sillimasernermut akiliutissat, kukkunersiuineq, allaffitsigut aqutsinermut ataatsimoorussanullu akissaajaatit, illuartitanut peqataassutaajunnartut il.il. piginnittut ataasiakkaat akunnerminni akilersugassaraat imm. 1-imi pineqartut malillugit.

Imm. 5. Piginnittut peqatigiiat illut qanoq ingerlannissaannut nalinginnaasunik malittarisassiorsinnaavoq.

§ 14. Piginnittut peqatigiiffianni ataatsimeersuarneq oqartussaanerpaavoq.

Imm. 2. Siulersuisut aalajangigaat ilaasortamit kimilluunniit aalajangikkamit attugaasumit ataatsimeersuarnermi oqaluuserisassanngortinneqarsinnaavoq.

Imm. 3. Ataatsimeersuarnermi aalajangikkat piginnittut amerlassusiat malillugu amerlanerussuteqarnikkut akuerineqartassapput agguaassinermi kisitsisit tunngaviginagit.

§ 15. Siulersuisut ataatsimeersuarnermi qinerneqartarput marlunniit arfinilinnut ilaasortaqarlutik Taakkualu saniatigut siulittaasoq immikkut qinigaasarpoq. Taakkua saniatigut sinniisussat 2-4-it qinerneqartarput. Taamaallaat qinigassanngortissinnaapput inuit inersimasutut ukioqalereersimasut. Siulittaasutut, siulersuisuni ilaasortatut sinniisussatullu qinigassanngortissinnaapput tamaallaalit peqatigiiffimmi ilaasortat inigisami pigisaminni najugaqartut, aapparisaat katissimasaat qaniginerpaasaallu ilaasortap illoqatigisai.

Imm. 2. Ukiut marlukkaarlugit siulittaasoq tunuartassaaq. Siulersuisut sinnerisa sinniisussallu affai ukioq qaangiukkaangat tunuartassapput. Ilaasortanit sinniisussanillu kikkut tunuassanersut ataatsikkut qinigaasimasunut tunngatillugu makitsinikkut aalajangerneqartassaaq tamatumali saniatigut qanga qinigaasimanertik tunngavigaluugu. Qinigaaqqittoqarsinnaavoq.

Imm. 3. Siulersuisut isumagisassaraat pigisami ataatsimoorussat pitsaasumik isumannaatsumillu ingerlannissaat, tamatumani ilanngullugit ataatsimoorluni akissaajaatit akilernissaat, nalinginnaasunik sillimmasiuteqarnissaq, tamatumani ilanngullugit ikuallattoornissamut sillimmasiutit illuutillu ajoqusersinnaaneranut sillimmasiutit annertusisat, eqqiliuitsuutitsinissaq, aserfallatsaaliinissaq nutarterinissallu pigisap qanoq ittuunera malillugu tamakkua pisariaqartutut isigineqarpata. Siulersuisuttaaq pigisap asrfallatsaalinissaanut pilersaarutip nutartertarnissaa isumagissavaat.

Imm. 4. Siulersuisut piginneqatigiit sinnerlugit akissaajaatit isertitallu isumannaatsumik naatsorsuueqartissavaat, amatumani ilanngullugit pigisqartut akissaajaatinut ataatsimoorussanut akileeqataassutaat . Akileeqataassutit naammattumik piffissaqartitsilluni akileqquneqartassapput.

Imm. 5. Pigisap ulluinnarni ingerlannissaanut siulersuisut avataaniit aqutsisussamik tigusisinnaapput.

§ 16. Piginneqatigiit naatsorsuutai kukkunersiuisumit naalagaaffimmit akuerisaasumit kukkunersiuisumilluunniit nalunaarsorsimasumit kukkunersiorneqassapput, taannalu qinerneqassaaq ataatsimeersuarnermi peqatigiiffiup ilaasortaanit amerlassuseq malillugu agguaassinermili kisitsisit pinnagit, tak. § 14, imm. 3.

Imm. 2. Kukkunersiuisoq ukiut tamaasa tunuartassaaq. Qinigaaqqittoqarsinnaavoq.

Imm. 3. Kukkunersiuisup kukkunersiuinerminut atatillugu misissugassaraa suleriaaseq tutsuvinartuunersoq.

Imm. 4. Kukkunersiuisup naatsorsuutini allattorsimasut aningaasaatillu pigisat tamaasa misissorsinnaavai paasissutissallu suliaminik ingerlatsinerminut pingaaruteqarsorisani tamaasa piumasinnaallugit.

Imm. 5. Kukkunersiuisoq nalunaaruteqartassaaq. Nalunaarumminut ilanngullugu ukiumut naatsorsuutit kukkunersiorneranni kukkunersiuisut nalunaarutigissavaa suleriaatsit isumannaatsutut isiginerlugit.

Imm. 6. Kukkunersiuisup nalunaarutaanut ilanngussisoqarneri tamaasa ilanngussaq siulersuisut ataatsimiinneranni siullermi saqqummiunneqassaaq siulersuisullu najuuttut atsiornermikkut uppernarsassavaat ilanngunneqartoq ilisimalersimalersimallugu.

§ 17. §§ 14-16-imi aalajangersakkat piginneqatigiiffimmi ilaasortanut ataasiakkaanut ajoqutaasumik sanioqqunneqarsinnaanngillat.

Pissutsit immikkut ittut atuutilernissaanullu aalajangersakkat

§ 18. Kommunalbestyrelsi inigisaq attartugaq pigisassatut tigoqqullugu neqerooruteqartoq peqatigisaanik attartortoq allakkatigut ilisimatinngikkuniuk Inatsisartut inigisat attartornerat pillugu peqqussutaanni malittarisassat malillugit, tak. § 2, imm. 3, inigisaminiikkunnaarsinnaanerminut illersugaasoq, pillaammik akiliisitaassaaq.

Imm. 2. Taamaapportaaq pineqarpat kommunalbestyrelsi eqqunngitsunik puupassaarutaasunilluunniit ilisimatitsisoq kiisalu tunisaqarnissamut pilersaarummi attartortulluunniit pisinissaannik neqeroorummi illutigisamik inissianilluunniit ataasiakkaanik pilerinarsaarisoq, tak. § 7, imm. 2.

Imm. 3. Imm. 1 2-luunniit malillugit akiliisitsissutit Naalakkersuisunit aalajangerneqassapput Landskassimullu nakkassallutik.

§ 19. Peqqussut atortuulissaaq 1. juli 2002-mi.

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx. maj 2002.

Jonathan Motzfeldt /

Jørgen Wæver Johansen

Peqqussutissatut siunnersuummut oqaaseqaatit

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat allanngortinnissaannut siunnersuut inigisat nammineq pigisat amerlisarnissaat pillugu suliniutit ingerlanneqartut ilagaat. Peqqussutissatut siunnersuut saqqummiunneqarpoq kommunit kissaatigimmassuk pilersaarummut "attartortuunermiit piginnittuunermut" atatillugu inissiaatitik attartortittakkat tuniumallugit kiisalu innuttaasut kissaatigimmassuk inigisatik maanna attartugaasut pigisassamittut pisiariumallugit.

Peqqussutissatut siunnersuummi naatsorsuutigineqarpoq "attartortuunermiit piginnittuunermut" pilersaarummik soqutiginnittut tassaassasut kommunalbestyrelsi illuutiminik tuniumasoq, imaluunniit pisortat inissiaataanni attartortittakkani najugaqartut. Siunnersuummissaaq naatsorsuutigineqarpoq naatsorsuutigineqarpoq kommunalbestyrelsip illuutimini inissiat attartortittakkat tulleriiaarlugit tunisarsinnaagai, tassa inissiat ataasiakkaarlugit. Illuatungaatigulli attartortut initik attartukkatik tigujumappatigit illuutigisami ataatsimi attartortut amerlanerussuteqartut inigisartik pisiariumallugu soqutiginnissapput illuutigisaq tamakkerluni allatut pigineqalissappat.

Pisortat iluutaata attartortittakkap pigisatut inissanngorlugu aggulunneqarnera allatulluunniit pigineqalersitaanera akisuukasiuvoq, taamaammalu suliniuteqartut tassaasariaqarput kommunalbestyrelsi aallaqqaammut akissaajaatinik akiliisuusoq, imaluunniit attartortut amerlanersaat, tassami tamatumuunakkut malugineqassammat illuutit kingornatigut tunineqarneranni akissaajaatit akissaajaatit akilerneqarsinnaassasut.

Iluutigisaq ataatsimoorluni pigisassanngortitaassaaq, taamaalilluni illuutigisamik piginneqatigiit pilersinneqarlutik illuutigisallu atorneqarneranut ataatsimoortumillu pilersuiviit ledningillu nunamiittut pillugit isumaqatigiissuteqartoqarluni. Ataatsimut isigalugu pitsaasuunngilaq illutigisami piginnittuunerit akuleriiaassappata, tassami piginnittuusut attartortuusullu .illuutip aningaasaqarneranut, ingerlanneqarneranut aserfallatsaalineranullu assigiinngitsorujussuarnik soqutigisaqarsinnaammata aporaannernik kinguneqarsinnaasumik.

Taamaattumik illuummik piginnittuugallartoq, Namminersornerullutik Oqartussat kommunalbestyrelsiluunniit, illuutinut inissianullu attartortunit najugarineqarallartunut pisortatut attartortitsisuugallassaaq, attartortullu ineqarnermut akilersuiuassapput Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutit naatsorsorneqartarnerat sukkulluunniit atuuttoq malillugu malittarisassat malillugit.

Illuutigisaq attartortunit pisiarineqartinnagu piginnittuusup, tassalu Namminersornerullutik Oqartussat kommunalbestyrelsilluunniit isumagissavaa illuutigisaq landinspektørimit agguataarlugu uuttortarneqassasoq, tassa illutigisami inigisat ataasiakkaat aammalu illuutigisami ataatsimoorussaajunnartut, taamaalilluni inigisat ataasiakkaat illuutigisap tamakkerluni pisiarineqarneranut peqataassutissaat naatsorsorneqarsinnaalersillugu.

Taamaalinerani inigisat allanngussapput pisortanit attartortittakkatut pigineqarunaarlutik tassaalerlutik init pisortanit pigineqartut periarfissap siulliup tungaanut attartortittakkatut atorneqarallartut, tamatumalu kingornatigut tamanut ammasumik nioqqutigalugit tunineqassapput. Attartortut ingerlaannaq tunineqanngitsuni najugallit Inatsisartut illunik attartornermut peqqussutaannut atajuarput.

Tamatuma saniatigut illuutini ataasiakkaani inissianiluunniit ataatsimoortuni pilersinneqassapput piginnittut peqatigiiffii, aammalu piginneqatigiit malittarisassaat ingerlatsinissaallu, taamaalilluni malittarisassat illuutigisamut tamarmiusumut tunngasut inissanullu ataasiakkaanut tunngasut Landsrettimi allattorsimalersinnaaqqullugit. Malittarisassani aalajangersarneqassaartaaq piginnittut ataasiakkaat qanoq annertutigisumik akunnerminni pigisamut tamarmiusumut ineqarfimmilu ataatsimoorussanut ingerlatsinermut il.il. akileeqataassanersut.

Malittarisassani aalajangersagaliuunneqassapput piginnittut ataasiakkaat pigisaqaqatigiillu pisinnaatitaaffii, pisussaaffii kiisalu ingisanik illumilu ataatsimoorussanik atuisinnaatitaanerat, tamatumani ilanngullugit illuutigisami ineqarfinnilu atortorissaarusiat ataatsimoorussat namminerlu atukkat, kiassaateqarfiit kiammillu pilersuineq, init ataatsimoorussat il.il.

Tamatuma saniatigut piginnittut isumagissavaat inissat ataasiakkaat tunineqarnissaannut paasissutissiorneq tamatumani illuutigisaq pillugu paasissutissat pingaarutillit pisariaqartullu tamaasa ilanngullugit, tassa teknikkimut aningaasanullu tunngasut, taamaalilluni attartortup nalilerluarsinnaaniassammagit pisinissaq kingunissaalu.

Peqqussutissatut siunnersuutip allaffissornikkut kingunissai

Peqqussutissatut siunnersuutip kingunerissavaa illuutit inissallu allatut pigineqalersussat tamarmik teknikkikkut aningaasatigullu misissuataarneqarnissaat. Ilamagineqarsinnaavoq suliaq ukiup affaaniit ukiup aappaa affaq tikillugu siliarineqartariaqartassasoq apeqqutaalluni pingaartumik teknikkikkut misissuineq aamma illuutit ataasiakkaat nalunaarsornerat paasissutissallu allat pisariaqartut qanoq suliakkersuutaatiginerat.

Kommunalbestyrelsi inissianik pisortaniit attartortittakkanik tunisaqarpat illuutigisaq taamalu inigisat ataasiakkaat piginneqatigiinnut ilaasortaalissapput. Inigisat tulleriaarlugit tunineqarpata inigisat suli attartortunit inigineqartut aamma ingerlatsinikkut inigisat immikkoortuannut illuutigisap sumiiffigisaanut atassapput. Attartortup ineqarnerminut akiliutissaa inigisat immikkoortuanni ingerlatsinermut aserfallatsaaliinermullu akissaajaatit aallaavigalugit naatsorsorneqassapput. Taamaalilluni imaalluarsinnaavoq piginnittut (kommunalbestyrelsip) piginneqatigiinnut akissaajaatai attartortullu ineqarnermut akiliutaanut akissaajaatit assigiinngissinnaasut.

Illuutigisami Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartumi attartortut 3/4-iisa inigisatik attartukkat nammineq pigilerumappatigit sinneruttulli 1/4-iit attartortuuginnarumappata marloqiusamik piginnittuuneq ajornartorsiutinngussaartaaq. Attartortut sinneruttut pisinnaatitaaffitik pigiinnassavaat, Inatsisartut ininik attartorneq pillugu peqqussutaannut atajuarput, Namminersornerullutillu Oqartussat A/S Inissiaatileqatigiiffik INI qinnuvigisariaqarpaa attartukkat tamakkua aqoqqullugit. Pigisat akuleriimmik pigineqartut allaffitsigut aqunneqarneranni immikkut akissaataajunnartut attartortunut tunngassuteqanngillat illunilli piginnittumit akilerneqassallutik.

Kommunalbestyrelsip illu attartortittagaq nammineq pigisanngortippagu naatsorsuutigisariaqarpoq maannakkut attartortuusut tamarmik piginnittunngussanngitsut. Tassalu attartortut taakkua ineqaannassapput kommunalbestyrelsi attartortitsisoqaralugu. Pisortat illuuteqarnermut immikkoortuat milliartortussaavoq illuutit attartortittakkat inuerukkiartortillugit kingornatigullu tamanut ammasumik tunineqartillugit akisunerpaamik neqerooruteqartumut.

Ilimagisariaqarporli ikaarsaariarneq tamanna ukiuni amerlasuuni ingerlasinnaammat aammalu allaffitsigut aqutsinikkut aningaasatigullu ajornakusoorsinnaalluni. Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoqarfiup ataatsimut isigalugu nangaasaarutigisimavaa imikkuualuttukkuutaarluni periaatsip atorneqarnissaa inassutigisimalluguli illuutigisami aalajangersimasumi attartortut minnerpaamik 3/4-ii imminnut pisussaatissimassasut allatut piginneriaaseqalerneq pitinnagu. Kisiannili Nuup Kommunea aggulullugu periaaseqarnissamik pingaartitsivoq aammalu KANUKOKA periaatsimut tamatumunnga akuersaarluni.

Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunissai

Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoqarfiup missingiineri tunngavigalugit aningaasaliisarfiillu tunngavigalugit ilimagineqarpoq nuna tamakkerlugu ukiuni siullerni tallimani inissat 375-it missaat tunineqarsinnaassasut (30.000 kubikmeter) tassani pineqarlutik illut ilaqutariinnut ataasiakkaanut inissiat, illut affarferiit, illut uiugukuttut kiisalu illut quleriiaat mikinerusut. Ingerlatsinermulli apeqqutaassapput ilumut soqutigineqarnersoq, avataaniit aningaasaliisinnaassuseq aningaasatigullu ataatsimut isigalugu politikki.

Agguaqatigiissillugu tunisinermi akiusoq agguaqatigiissillugu kvadratmeterimut 13.000 kruunit missaaniissinnaappat peqqussutissatut siunnersuutip kingunerisinnaavaa ataatsimut isigalugu pisinermut akiusinnaavoq 390 mio. kruunit missaat. Taakkunannga 60%-ia imaluunniit 234 mio. kruunit pissarsiarineqassapput pisisut ingerlaannaq akiliutaasigut. Sinneri 40%-it imaluunniit 156 mio. kruunit tunisaqartumit aningaasalerneqassapput taarsigassarsiatigut aatsaat ukiut 15-it qaangiuppata akilersugassat.

Aningaasat naleerukkiartornerat ukiumut 2%-iussasoq ilimagigaanni tamatuma kingunerissavaa 156 mio. kruunit ukiuni 15-ini ernialersorneqanngitsut naligissagaat maannarpiaq pisinerup akiata 10,5%-ia missiliorlugu amerlassuseqassasut.

Sanaartornermut kvadratmeterimut agguaqatigiissillugu 30.000 kvadratmeterit agguaqatigiissillugu kvadratmeterimut 11.500 kruuneqarsimappata, tassa 345 kr., piginnittut ukiumut iluanaarutissartik 1,5% annaasassavaat, tassa 5,2 mio. kruunit missaat.

Naggasiullugu oqaaseqaatit eqqarsaatillu

Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersusioqarfiup eqqarsaatigisimaqaa kommunalbestyrelsit inissiaatiminnik aggulullugit attartortunut tunisisinnaanerannut periarfissat. Naalakkersuisoqarfik isumaqarpoq toqqissisimanarnerussasoq inissiat tigunissaat attartortut namminneq eqqarsaataasa suliutaasalu inererippassuk.

Nuup Kommuneani Fiskerbymi inissianut attartortittakkanut immikkoortortap siulersuisuisuisa november 2001-imi ilaasortamik 80-iusut akornanni misissorsimavaat ineqartut inigisatik pigisasamittut tigorusunneraat. Aperineqartunit 80-iusunit 34-it akisimapput. Taakkuannga 27-it soqutiginnipput arfineq marlullu soqutiginnigatik, attartortullu 46-it akissuteqanngillat. Immikkoortortap siulersuisuisa nalilerpaat ineqartut soqutiginninngitsut amerlanerimmi qisuariarsimanngimmataluunniit.

Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuusiorneq eqqarsaatissanik arlalinnik pilersitsisimavoq, assersuutigalugu makkuninnga:

Kikkunukua saaffineqartut?

Attartortut tamarmik saaffigineqarnerpat imaluunniit ingerlaannartumik inuit atugarisaat aningaasallu eqqarsaatigalugit innuttaasut akissarsiarissaartut taamalu sipaagaqarsinnaasut illumullu akissaqarsinnaasut pineqarnerpat?

Kia lejlighiini pisarerusuppaa?

Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoqarfiup toqqaannartumik Nuup Kommunea kajumissaarsimavaa attartortitami akornanni misissoqqullugu attartortut maannakkut inigisartik pisiarerusunneraat aammalu attartortut ataasiakkaat aningaasaqarnerminnut sanilliullugu suut tunngavigineqassanersut. Misissuinissaq naammassineqarsimanngilaq.

Pisariaqartitat suut naammassineqassappat?

Tassaanerpoq inissaqarnissaq imaluunniit sipaarniuteqartariaqarnissaq? Imaluunniit illuutinik piginnittup iluanaarniarsinnaanera imaluunniit aningaasanik pissarsinissaq.

Akit qanoq aalajangerneqassappat?

Inigisaq tunineqassanerpa nalini malillugu, tassalu teknikkikkut aningaasatigullu nalinga, imaluunniit piginnittup qanoq pissarsisinnaanera, tassa niuernermi akiusut malillugit. Pisortat eqqumaffigissavaat inissiat niuernermi akiusut nalingannut tunineqassappata, qularnanngisumik naliminnik annerusumik naleqartilerlugit, taava pisortat inissaaleqineq namminneq pilersitseqataaffigisimasartik iluanaarutigissavaat.

Taavami attartortut ineqarnermut tunngatillugu aningaasaqarnerat qanoq?

Eqqaamagaanni tunisinerup akiata 60%-ia ukiuni 15-ini bankimit/kreditforengimit taarsigassarsiatigut akilersorneqassasut inigisaq 80 kvadratmeterinik annertussuseqartoq 1 mio. kruuninik nalilik ukiumi siullermi 4.200 kruunit missaannik ilanngaatissat ilanngaatigeerlugit qammammut akeqassaaq. Tamatuma qaavatigut pigisaqaqatigiiffimmut akiliuteqassaq inerlatsinermullu qaammammut 1.100 kruuninik missiliuunneqartunik. Tassa inigissamut 80 kvadratmetinik annertussusilimmut qaammammut 5.300 kruunit missiliorlugit.

Ineqarnermummi tapiissutit?

Ineqarnermut tapiissutit taamaallaat attartortunut tunniunneqartarput piginnittunut pinnani. Tassa imaappoq ullumikkut attartortuusut ineqarnermut tapiissutisissartut inertik pisarigunikku tapiissut annaassavaat. Aningaasatigut isertitat apparpata piffissarlu eqqorlugu akiligassat akilernissaannut ineqartoq akissaaruppat inigisaq pinngitsaaliissummik tunisassanngortinneqarsinnaavoq, taavalu piginnittoq tikkuinnassaaq inissaqarani taarsigassarsiamilu sinneri matussutissaqartinnagit.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

§ 1-imut.

Aalangersakkap kinguneraa pisortat illuutai atartortittakkat tamarmik nammineq pigisassanngortinneqarsinnasut, apeqqutaatinnagu ilaqutqariinnut ataatsinut illuunersoq, illut affarneriiunersut imaluunniit ineqarfik ilaqutariinnut arlalinnut inissiaanersoq, tassani pineqarlutik illuutit ataatsimoortut pingasut.

Aalajngersakkap kinguneraataaq pigisani ataaseq sinnerlugu ineqarfittalinni tamatuma peqatigisaanik ineqarfiit aguarneqartassasut allatullu pigisassanngortitaasarlutik. Illuutit maannamut piginnittuata tamatumani akissaajaatit tamaasa sioqqutsisumik akiligassarai.

Aalajanersakkap kinguneraa illu iluulluunnit inoqanngitsoq peqqussummut ilaanngimmat. Taamaattoqartillugu niuernermi tunngaviusut tunngavigalugit aaqqiisoqassaaq.

Illunik affarleriinni ilaqutariilluunniit arlallit inissaanni attartortut assiginagit ilaqutariit ataasiinnaat illussaannik attartortut inatsisitigut piumasaqarsinnaanngillat illu attartugartik pisiariumallugu. Ilaqutariit ataasiinnaat illuannik atartugallit taamaallaat qinnutigisinnaavaat illu pisiariumallugu.

Aalajangersakkap kinguneraa naalakkersuisut malittarisassiorsinnaammata illut suut peqqussummi pineqannginnersut pillugit. Tamatumani pineqarnerupput illut Namminersornerullutik Oqartussanit kommunlabestyrelsimilluunniit immikkoortinneqarsimasut, imaluunniit atorfeqarnermut tunngatillugu pinngitsoorani inigisassaatitaasut.

Aalajangersagartaaq atorneqarsinnaavoq illunut siunertanut aalajangersimasunut immikkoortitaasunut, immikkut ittumik inissisimasunut, immikkut oqaluttuassartaqartunut, pigiinnarnissai pingaartinneqartunut, imaluunniit allanik patsiseqartumik peqqussummut ilaasariaqanngitsunut.

Imm. 2-mut.

Aalajangersakkap kinguneraa kommunalbestyrelsip inissiaatini illutimini attartortittakkaniittut tuninerunigit attartortut tamaasa allakkatigut neqerooffigalugit inigisaq attartortitaq najuartik pisiarisinnaagaat.

Kommunalbestyrelsip attartotunut neqerooruteannginnermini illuutip nammineq pigineqalernissaa tamakiisumik piareereersimassavaa. Tamatumani akissaajaatit kommunlabestyrelsip aallaqqaasiiluni akilissavai, taakkuali kingusinnerusukkut inigisat ataasiakkaat tunineqarnerata akianut naleqqussarlugit aaqqinneqassapput.

Kommunalbestyrelsip allakkatigut attartortut eqqaasissavai ininik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqusutaat malillugu pisinnaatitaaffeqarlutillu illersugaammata, tamatumunnga pingaartumik ilanngullugu pissutsit allanngortinnagit inigisaminni attartortuuinnarsinnaammata, aammalu aammalu periarfissaqartuarmata inigisap attartukkamik pisiarinissaanut.

Taamaalilluni aalajanersakkami illersuuteqarpoq kommunalbestyrelsi attartortuminik tatisiniarsinnaajunnaarsillugu inigisaq attartugartik piaarnerpaamik pigisassatut pisiareqqullugu. Tamatuma saniatigut attartortut inigisaminnik pigisassatut piserusunngitsut inissamik allamik taamaaqataanik neqeroorfigissavai. Tamatuma kingunerisaanik attartortoq inissamik allamik minnerpaamik maannamut attartukkamisut pitsaatigisumik tuineqartussaavoq.

Attartortoq taamatut pisinnaatitaajuassaaq attartortuunini attatiinnartillugu. Nuunneq akissaajaatitaqarsimappat akissaajaatit attartortup kisimi akilertussaavai, tassami nuunneq taamaattoq nammineq kissaatigalugu nuunnertut isigineqarmat.

Attartortoq pisinnaatitaanini atorlugu inigisamut allamut siulliup taamaaqataanut nuukkuni nuuffigisaminut tunngatillugu nutaamik attartornermut isumaqatigiissuteqassaaq, akilissavaalu depositum il.il. malittarisassat sukkulluunniit atuuttut malillugit.

§ 3-mut.

Aalajangersakkap kinguneraa kommunalbestyrelsi inissiaatini attartortittakkat tuniniarlugit aalajangeruni inissiatagguareersimassavai, malittarisassat pisariaqartut suliarereerlugit piginneqatigiillu malittarisassaannut missingersuusioreerluni, aammalu kommunalbestyrelsip neqeroorutaa tunisaqarnissamik neqeroorutaassaaq pituttuisuusoq.

Aalajangersakkap kinguneraattaaq kommunalbestyrelsi peqqusissuitsumik pissuseqassammat, illuutigisallu tuninissaanut saqqummiussaq pilerinarsaaraluni nersualaarutinik paasissutissanilluunniit eqqunngitsunik imaqassanngimmat.

Aalajangersakkap kinguneraattaaq kommunalbestyrelsip ilanngullugit tunniutissammagit attartortup maannakkut ineqarnerminut akiliutigisartagai ilanngaaseriigaanngitsut ilanngaasikkallu kiisalu siunissami ineqarnermut akiliutissai ilanngaaseriigaanngitsut ilanngaasikkallu.

Tamatumani kommunalbestyrelsip aningaasat atoriaannaat ingerlanerpiaat eqqumaffigissavaa kiisalu ilumoortoq una attartortut ikinnerpaat kisimik akileraarutissanut ilanngaat aalajangersimasoq kisimiittumut 8.000 kruuniusoq aappariinnullu 16.000 kruuniusoq atorluartarmassuk.

Ilumoortumik paasissutissiisussaatitaaneq takussutissiorniarlugu ineqarnermut akiliut inigisamullu akissaajaatit naatsorsornerat imatut pisinnaavoq:

Ilaqutariit tassaasut ataataasoq anaanaasoq qitornallu marluk aappaa sisamanik aappaalu arfineq marlunnik ukiullit pisortat inissiaataanni attartortittakkami Nuup Komuneata pigisaani 1998-imi Fiskerbymi sanaajusumi ineqarput. Lejlighii quleriiuvoq sisamanik initalik 90,7 kvadratmeterinik angissuseqarluni.

Ilaqutariit ilanngaatissat peereernagit qaammammut isertittarpaat 29.958 kr., isertitat akileraarusigassat qammammut amerlassuseqarput 28.625 kruuninik. Naatsorsuutigineqarpoq ilaqutariit akileraarutinut ilanngaatissaq aalajanersimasoq atorsimanngikkaat.

Ilaqutariit pisortat attartortittagaanni ineqarnermut ilanngaatissat peereernagit akiliutaat, ineqarnermut akiliutit nutartigaanerat sioqqullugu kingornatigullu.

Inigisamut qaammammut akissaajaatit 1. januar 2002-p siornatigut

Inigisap sananeranut 1.252

Ingerlatsinermut aserfallatsaaliinermullu peqataassut 2.118

Ineqarnermut akiliut ilanngaatitaqanngitsoq 3.370

Ineqaranermut meeqqanut tapisiaq 2*10% - 674

Boligsikring 28% 0

Ineqarnermut akiliutit ilanngaaseriikkat 2.696

Kiassarnermut akiliutaagallartoq 610

Innaallagissamut akiliutaagallartoq 740

Qaammammut katillugit 4.046

Qaammammut ineqarnermut akissaajaatit 1. januar 2002-p kingornatigut

illup sananeranut 1.405

Ingerlatsinermut aserfallatsaaliinermullu peqataassut 1.847

Ineqarnermut akiliutit ilanngaasigaanngitsut 3.252

Ineqarnermut meeqqamut tapiissut 2*10% 0

Boligsikring 28% - 911

Ineqanermut akiliutit ilanngaaseriikkat 2.341

Kiassarnermut akiliutaagallartoq 610

Innaallagissamut akiliutaagallartoq 740

Qaammammut katillugit 3.691

Qaammammut ineqarnermut akissaajaataasartut tassalu ineqarnermut akiliut, kiassarnermut innaallagissamullu akiliutaagallartut 4.046 kruuniniit 3.691 kruuninut apparsimapput. Oqaatigineqassaaq ilaqutariit boligsikringimik pisinnaatitaammata ukiumut isertitaat ilanngaatitaqanngitsut 369.496 kruuniugaluartut.

Ilaqutariit attartortutut attartornerup nalaani akilertussaavaat illup iluani aserfallatsaaliineq tassa iikkat qilaallu qalipanneri natillu lakkerneri. Ineqarnermut akiliutip qaavatigut illuutilimmut akilerneqassapput ingerlatsinermut, ataavartumik aserfallatsaaliinermut siunissamilu iluarsartuussinissanut akileeqataassutit.

Inigisaq nammineq pigisassanngortitaavoq.

Ilaqutariit neqeroorfigineqarput inigisaq attartugartik nammineq pigisassamittut pisiarisinnaagaat. Tunineqarnerani kvadratmeterimut akia aalajangerneqarpoq 12.751 kruuninik, katillugu 1.156.000 kr. 40%-ia imaluunniit 462.000 kr. missaat ukiuni 15-ini erniaqanngitsutut akilersugassaanngitsutullu taarsigassarsiaritinneqarput. 60%-ia imaluunniit 694.000 kr. missiliorlugit ilaqutariinnit inigisamik pisisunit akiligassaapput.

Tamatuma kingornatigut ilaqutariit qammammut inigisamut akiliutissaat naatsorsorneqarsinnaapput. Assersuut A-mi ilaqutariit illutaarnissamut sipaagaqanngillat, taamaattumillu pisiarinerani akiata 60%-ia realkredittimit taarsigassarsinikkut aningaasalerneqarpoq ukiuni 15-ini akilersugassanik 7,8%-imik ernialikkanik.

Assersuut B-mi ilaqutariit illutaarnissamut spiaagaqarsimapput namminneq 10% akilersinnaanngorlugu, tassalu 115.600 kr. Sinneruttut 50%-it relakredittimit taarsigassarsinikkut aningaasalerneqarput ukiuni 15-ini akilersugassanik 7,8%-imik ernialikkanik.

Qaammammut inigisamut akiliutissat Assersuut A

Realkredittimut akiliutit 6.628

Erniat ilanngaatiginerata nalinga (ukioq siulleq) - 1.285

Ingerlatsinermut akileeqataassut 755

Inigisamut akiliutit ilanngaatitaqanngitsut 6.098

Kiassarnermut akiliutaagallartut 610

Innaallagissamut akiliutaagallartut 740

Qaammammut katillugu 7.448

Qaammammut inigisamut akiliutissat Assersuut B

Realkredittimut akiliutit 5.523

Erniat ilanngaatiginerata nalinga (ukioq siulleq) - 983

Ingerlatsinermut akileeqataassut 755

Inigisamut akiliutit ilanngaatitaqanngitsut 5.295

Kiassarnermut akiliutaagallartut 610

Innaallagissamut akiliutaagallartut 740

Qaammammut katillugu 6.645

Maanna ilaqutariit realkredittimit taarsigassarsianut akilersuilerput ernianullu akissaajaatit akileraarutitigut aalajanersimasumik ilanngaataannit qaffasinnerusut aningaasanut tigoriaannagassaannut iluaqutaapput. Iluaqutaasoq tassaavoq erniat ilanngaatiginerata nalinga.

Inigisamut qaammammut akissaajaatit tassalu realkredittimit taarsigassarsiat ilanngaaseriikkat akilersornerat, kiassarnermut innaallagissamullu akiutaagallartut inigisap attartortittakkap nammineq pigisassanngortitaaneratigut assersuut A-mi 7.448 kruuninut qaffassimapput assersuut B-imilu 6.645 kruuninut qaffassimallutik.

Attartortumit allaanerulluni ilaqutariit maanna piginnittutut illup iluata aserfallatsaalinissaa tamakkiisumik akisussaaffigilerpaat.

Tamatuma saniatigut ilaqutariit illuutip tamarmiusup aserfallatsaalineranut peqataassapput. Imaakkajussaaq kvadratmeterimut 60-70 kruuninik akeqassasoq, tassalu qaammammut 500 kruunit missaat aserfallatsaaliinissamut ataatsimoorussamut ikineqartassapput siunissami aserfallatsaaliinissamut pilersaarutaasumut atorumaagassat. Taamaalilluni ilaqutariinnut akisuukasiusinnaavoq assersuutigalugu qaliap silataa taarserneqassappat siunertamullu tamatumunnga aningaasanik unerartitsisoqarsimanngippat.

Ilaqutariit inigisami pigisaminni aningaasanik katersipput, tamannali aatsaat ilaqutariinnut iluaqutaalissaaq inigisaq tunippassuk. Tassalu pineqanngilaq katersineq ulluinnarni inuuniarnermi atorneqarsinnaasoq.

Taamaalilluni ilaqutariit toqqarsinnaavaat attartortuuginnarnissaq qaammammut 3.691 kruuneertarlutik, imaluunniit piginnittunngorsinnaapput 7.448 kruunit angullugit qaammammut akiliisarlutik. Tassa attartortuunermiit 3.757 kruunit angullugit qaammammut akiliinerusarlutik.

Taamaattumik paasisimasalinniit ilaqutariit imatut siunnersorneqarsinnaapput: Ilaqutariit qammammut 3.757 kruunit atunngitsoorsinnaagunikkit attartortuuginnarallarniarlik qaammatillu tamaasa 3.757 kruunit Nanoq boligopsparingimi kontomut akileraarutitigut iluaqutissartalimmut illuartittarlugit. 8%-imik erniaqarunik ukiut qulit ingerlaneranni 685.000 kruunit sinnerlugit amerlassuseqalersimassapput.

Aalajangersakkami siunertaavoq qulakkeerumallugu inigisamik attartortoq periarfissaqassasoq pisissagaluaruni paasissutissat tamakkiisut soqutigisalinnullu tunngassteqanngitsut tunngavigalugit aalajangiinissaa. Nalorninartoqanngilluinnartariaqarpoq, tassami attartortup aalajangernera utertinneqarsinnaanngimmat. Attartortup pisinini kingusinnerusukkut peqqissimissutigisinnaanngilaa. Inigisamik pisinissaq aalajangiunneqarpat tamanna suliffissaarunnermi sulisinnaajunnaarnermiluunniit ilaqutariit aningaasaqarnerannut ineqarnerannullu kingunerlorujussuarsinnaavoq.

§ 4-mut.

Aalajangersakkap kingunerissavaa attartortup inigisaminik pisiumanngitsup maannamut pisinnaatitaaffini pigiinnassagai. Attaartortoq imatut inissisimassaaq soorlulusooq allanngortoqarsimanngitsoq. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataat attartortittakkat illuutinut immikkoortortalersorlugit agguarneqassapput aningaasatigut nammineersinnaanngorlugit attartortullu immikkoortortani ataasiakkaani najugaqartut ineqarfimmi immikkoortortap ingerlanneqarneranut sunniuteqaqataasinnaatitaapput.

Illuummi pisortanit pigineqartumi ineqarnermut akiliummiissapput illup sananeqarneranut piginnittumut akileeqataassut kiisalu illuutit immikkoortuata ingerlanneranut akileeqataassut, tamatumani ilanngullugit ataavartumik aserfallatsaaliinissaq piffissanilu aalajangersimasuni aserfallatsaaliinissanut pilersaarutaasunut unerartitsinissaq.

Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu attartortittagaanni piginnittoq pisussaavoq illuutip attartukkallu isumannaatsumik aserfallatsaalisimanissaat isumagissallugu. Teknikkikkut atortorissaasutit, kuuffiit, kiassarneq, innaallagiaq imeqarnerlu pitsaasuussapput atorluarsinnaallutillu. Taamatuttaaq illumik piginnittoq pisussaavoq kallerup innerata ikkuffii, iikkanut qalliutit, matserfiit, radiatori, ruujorit, skaaviit aalajangikkat, illup iluani atortut il.il.aserfallatsaalissallugit.

Ineqarnermut akiliutissap naatsorsorneqartarnissaanut tunngatillugu inigisat pisortanit nammineq pigineqartut sulilu attartortitaasut ingerlatsinikkut ineqarfiup immikkoortuanut illup sumiiffigisaanut atajuassapput, aammalu ingerlatsineq aserfallatsaaliinerlu ineqarfiup immikkoortuata akissaajaatai tunngavigalugit naatsorsorneqassapput.

Assersuut: Ineqarfiup X-ip immikkoortuaniipput pigisat katillugu 400-nik inissiartallit. Pigisat ilaat ataaseq 80-inik inissiartalik immikkoortiterneqarsimavoq namminerisamik pigisassanngortiterlugu. Pigisami tassani suli 45-it attartortuupput. Ineqarfik X-imi aalajangiunneqarsimavoq eqqiliuitsuutitsinissaq aputaajaasarnissarlu aalajangersimasumik pitsaassuseqassasut, tamatumalu kinguneranik ingerlatsinermut akissaajaatit qaffannissaat akuerisimavaat. Attartortut 45-it pigisami agguarneqarsimasumi allatullu pigisassanngortitaasumi najugaqartut aamma taamatut sullinneqartussaapput.

Illuutigisami piginnittut 36-it, inuit ataasiakkaat 35-it kommunalbestyrelsilu 45-nik tunineqarsimanngisunik piginnittoq aalajangersimasinnaapput illuutigisaq allatut akikinnerusumillu aaqqissuusiviginiarluugu. Pissutsit taamaattut attartortut susassarinngilaat, tassami tamatumani akissaajaatit kommunalbestyrelsip akiligassarimmagit.

§ 5-imut.

Aalajangersakkami pineqarpoq attartortut namminneq inigisaminnik piserusunnerat Aalajangersakkami naatsorsuutigineqarpoq illuutigisami immikkoortortani attartortut amerlanersaat soqutiginnissasut. Aalajangersakkami naatsorsuutigineqarpoq illuutit tamarmiusut allatut pigisassanngortinneqassasut, aammalu illuutigisami attartortut tamarmik inigisamik pisiarinissaanik neqeroorfigineqassasut.

Aalajangersakkap kinguneraattaaq attartortut ikinnerussuteqartut inigisaminnik piserusunngitsut illuumik piginnittumit inissamik taamaaqataanik neqeroorfigineqassasut. Inissat nammineerluni pigisat amerlanerpaamik 1/4-ii suli maannamut attartortunit najugarineqartut inissiat immikkoortuanni illutip sumiiffianiittut inissiat immikkoortuanniiginnassapput aammalu ingerlanneqarnerat aserfallatsaalinerallu ineqarfimmi immikkoortup akissaajaatai tunngavaigalugit naatsorsorneqartassapput.

§ 6-imut.

Aalajangersakkap kinguneraa attartortut ingisaminnik piserusuttut illuummik piginnittumut saaffiginnitsinnatik eqqarsaatersoqqaarsimassasut minnerpaamillu inigisanik piginneqatigiiffissap malittarisassaanut missingersuutit suliarineqareersimassasut, kiisalu suliarineqarsimassasoq attartortut pisinerup akiata ilaanut akiligassaminnut akissaqartut.

§ 7-imut.

Aalajangersakkap kinguneraa kommunalbestyrelsi inissiaatiminik attartortittakkanik attartortunut tunisaqarpat imaluunniit illuummi attartortittakkami attartortut ikinnerpaamik 3/4-ii inigisatik attartortittakkat pisiariumallugit kommunalbestyrelsimut Namminersornerullutilluunniit Oqartussanut saaffiginnissuteqarpata iluutinik piginnittup illutigisamut tunngatillugu paasissutissat pigineqartut tamaasa tunniutissavai. Paasissutissat pingaaruteqartut unneqqarissullu kisimik tunniunneqassapput.

Aalajangersakkap kinguneraa illuutinik nioqquteqartartup illuutip nalinga tamanullu ammasumik tuniniarneqaruni akigisinnaasaa naatsorsussagai. Illutip nalinga tunineqarneranilu akigissangatinneqartoq assigiinngippata aningaasartai amerlanerusut illuutip nioqqutigineqarnermini nalingatut isigineqassaaq.

Illuutigisaq attartortunut aningaasarissaartuunngitsunut tunineqarpat attartortullu taakkua illuutigisaq iluarsartariaqavissoq tigusimappassuk aarlerinaateqarsinnaavoq iluarsaassinissaq kinguartinneqartoq suliarineqanngivissorluunniit.

Tamatuma peqatigisaanik aarleqqutigineqarsinnaavoq piginnittut amerlanerussuteqartut iluarsaassinissaq pinngitsaaliissutigissappassuk ikinnerussuteqartut inigisartik tunisariaqalersinnaagaat aningaasaqarnertik ima ilungersunartigimmat iluarsaassinissamut peqataanissaminnut akissaqaratik.

§ 8-mut.

Aalajangersakkap kinguneraa Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit attartortoq pisiap akiata 40%-ianik attartortissinnagaat attartortup inigisaminik pisinerani ukiuni 15-ini erniaqaratillu taarsersugassaanngitsunik. Pingaarueqarpoq malugissallugu oorinngorlugu atortitsineq pineqanngimmat, taamaallaalli akiligassat uninngatinneqarmata.

Ataartortitsinermi piumasaavoq attartortup nammineq 60%-it sinneruttut pisinermi akilersinnaassagai, assersuutigalugu nammineq aningaasanngorlugu akiliinermigut aamma realkredittimit attartornermigut, bankimit allamilluunniit attartornermigut.

Aalajangersakkap kinguneraattaaq Nalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit pisiap akiata sinneranut akileeqataasinnaanngitsut.

Pisiap akianut ilaassapput akissaajaatit illutip allatut pigisassanngortinneranut tuneqarneranullu tunngasut. Aalajangersakkap kinguneraattaaq pisiap akiata aalajangersarneranut tunngaviussammat pigisap teknikkikkut aningaasatigullu nalinga. Tamatumuunakkut pinngitsoorneqassaaq inissaaleqinerup illuutip akianut sunniuteqarsinnaanera.

Tamarmiusumik akianut ilaassapput illuutigisap landinspektørianit uuttorneqarneranut, teknikkikkut aningaasatigullu siunnersuineq. Naatsorsuutigineqarpoq illutigisaq immikkoortiterneqarsimassasoq taamaalilluni inigisap ataatsip illuutigisamut tamarmiusumut peqataassutaa inigisap ataatsip peqataassutaanut naapertuuttunngorlugu.

§ 9-mut.

Aalajangersakkap kinguneraa Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit taarsigassarsiarititaannut qulakkeerutitut inigisaq qularnaveeqqusiunneqassasoq. Qularnaveeqqut pisisup pisiap akiata sinnerata akilernissaanut taarsigassarsiarisimajunnagaannit salliutinneqassapput. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit taarsigaassarsiissutaat ukiuni 15-ini erniaqaratillu akilersugassaanngillat ullormit pisinissamut isumaqatigiissuteqarfimmiit, tamatumalu kingornatigut ukiuni qulini akilersorneqassapput.

Aalajangersakkap kinguneraattaaq taarsigassarsiat akilerneqassasut piginnittut nikinneranni tamanna pisimappat ukiuni 15-inini siullerni imaluunniit ukiuni tulliuttuni tullerni taarsigassarsisitsisoq allamik aalajangiisimanngippat. Aaammalu taarsigassarsiat akilerneqartussanngussapput erniat akiliutissallu piffissaq eqqorlugu akilerneqarsimanngippata akilersuiffissap aallartereernerani, imaluunniit qularnaveeqqut aserfallatsaalineqanngippat, tamatummunakkullu taarsigassarsisitsup pigisai nalikilleratarsinnaalissappata.

Piginnittut nikinnerat tassaavoq akiitsullit nikinnerat sunaluunniit, tamatumani ilanngullugit tunisaqarneq akeqanngitsumilluunniit tunniussineq, aammalu pignnneqammut, aapparisamut katissimasamut, peqatigisamut nalunaarsorsimasumut, kingornussisussanut imaluunniit ukiut kingulliit marluk aappariitupajaaq sumiiffeqatigalugu inooqatigisimasamut tunniussinerit piginnittut nikinnerattut isigineqarput.

§ 10-mut.

Aalajangersakkap kinguneraa Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit aatsaat taarsigassarsisitsisinnaalissasut pisisup nammineq akileeqataasinnaanini upernarsareerpagu bakimi uninngatitaqarnermigut, bankimit qularnaveeqquserneqarnermigut imaluunniit relakredittimiit akuerineqarnermigut. Tamatumuunakkut qulakkeerneqassaaq taarsigassarsisitsisartut tamatuminnga suliaqavissut pisisussap akiliisinnaassusianik misissuereersimanissaat.

§ 11-mut.

Aalajangersakkakkut pinngitsoortinniarneqarpoq iluanaarniapilunnissaq assersuutigalugu inissaaleqiffiusuni pisortaniit tunisat akisunerulernissaat, naak attartortup teknikkikkut aningaasatigullu naliliineq malillugu inigisaq akikinnerusumik pisiarisinnaagaluaraa.

Aalajangersakkap kinguneraa pigisap nioqqutigineqarnerani naliliineq teknikkikkut aningaasatigullu nalinganit 5%-imik qaffasinneruppat pisisup Naalakkersuisut kommunalbestyrelsiluunniit aningaasat nalingat apeqqutaatillugu qularnaveeqqusissagai.

Aningaasat nalingat tunngavigalugu qularnaveeqqusiineq illuutinik piginnittut sillimmasiisullu pillugit Landsrettimi nalunaarneqassapput akiligassallu akilerneqassapput piginnittut nikinneranni, taamaattorli tamanna pissanani inigisaq kingornunneqarpat, tassami piginnittut nikkineranni piginneqammut tunniussineq, aapparisamut katissimasamut tunniussineq, kingornussisussanut imaluunniit aappariittupajaaq ukiut marluk kingulliit sumiiffeqatigalugu inooqatigisimasamut tunniussineq piginnittut nikinnerattut isigineqanngimmat.

Aalajangersakkap kinguneraa aningaasat nalingat tunngavigalugu qularnaveeqqusiut amerlaqatigiikkuutaarlugu ukiut qulit ingerlaneranni milliartortinneqassammat ullormit pisinissamut isumaqatigiissutip atsiorneqarfianiit.

Aalajangersakkap kinguneraa Naalakkersuisut allaffissornikkut aalajangersagaliorsinnaasut aningaasat nalingat tunngavigalugu qularnaveeqqusiussat isumakkeernissaannut. Tamatumani eqqarsaatigineqarneruvoq ajutoorujussuarnermik taaneqarsinnaasumik pisoqarnera, tassa illunik nioqquteqarnermi akit appariartuinnarnerat. Piginnittup toquneratigut aningaasat tunniunneqarpata, aammalu tuninerani akip qularnaveeqqut matusinnaanngippagu apeqqutaalissaartaaq tuninera akisuallaarnersoq, imaluunniit aningaasat nalingat malillugu qularnaveeqqusiineq qaffasippallaarnersoq, taamaattumillu isumakkeertariaqarluni.

Qularnaveeqqusiinerup aningaasat nalingat malillugu isumakkeerneqarnissaata nalilersorneqarnerani siunertaavoq illumik tunisinermi pissutsit naatsorsuutigineqarnissaat, tamatumani ilanngullugit tunisinermi akigititat nioqquteqarnermi akinit appasinnerunersut, imaluunniit iluanaarniapilunnili nioqqutiginninniartoqarnersoq. Pingaartumik qinnuteqartup akissaqassusianut tunngasut, inuutissarsiorsinnaassuata ilimagineqarnera kiisalu ilaqutariinnermi allannguutit ininik tuniniaanermut ersarissaataasinnaapput.

§ 12-imut.

Aalajangersakkap kinguneraa inigisaq nammineq pigisaq sunaluunniit sutigut tamatigut nammineq pigisatut isigineqassasoq. Aalajangersagaq taamaallaat pingaaruteqarpoq illuutit marluk arlallilluunniit ataqatigiippata.

Aalajangersakkami aalajangerneqarportaaq nammineq pigisaminik ineqartup akuerissagaa pisariaqartillugu atortorissaarutit ataatsimoorussat misissorneqartarnissaat, iluarsaassisoqartassasoq imaluunniit inigisap qanoq issusia nalunaarusiorniarlugu imaluunniit ingerlatsinermut aserfallatsaaliinermullu pilersaarutit suliarineqarnissaat. Piginneqatigiit kattuffiata inigisamik piginnittut ataasiakkaat naammattumik sioqqutsilluni iserfigineqarnissaannik ilimasaartassavai.

§ 13-imut.

Aalajangersakkap kinguneraa piginnittoq inigisap pigisap saniatigut illutigisap ataatsimoorussartaanut piginneqataagami tamakkununnga aningaasatigut peqataassalluni pisussaatitaavoq. Inigisat ataasiakkaat akornanni pissutsit aalajangersarneqassapput agguaassinermi kisitsisit tunngavigalugit, imaluunniit inigisat ataasiakkaat naligiissitaaneratigut.

§ 14-imut.

Aalajangersakkap kinguneraa ataatsimeersuarneq piginneqatigiinni oqartussaanerpaasoq taamalu peqatigiiffimmut ingerlanneranullu tunngasut suulluunniit suliarisinnaallugit. Oqaatigineqassaaq ataatsimeersaurnermi aalajangikkat piginnittut amerlassusiat malillugu amerlanerussuteqarnikkut aalajangerneqartassammata agguaassinermi kisitsisit tunngaviginagit. Tamatumuuna qulakkeerniarneqarpoq piginnittut tamarmik naligiimmata qanoq angitiigisumik pigisaqarnerat apeqqutaatinnagu.

Piginnittoq taasinermik ataatsimik naleqarpoq illuutigisami inigisaq ataaseq amerlanerusulluunniit pigigaluarunigit, assersuutigalugu kommunalbestyrelsi. Tamatumani qulakkeerniarneqarpoq assersuutigalugu kommunalbestyrelip agguataarerujoorluni periaaseqarnermigut amerlanerussuteqarneq pigiuassagaa, taamaaliornikkullu piginneqatigiinni siunnersuutit tapersersinnaallugit itigartissinnaallugilluunniit kommunimi politikkikkut kommunillu aningaasaqarneratigut pissutsit patsisigalugit.

§ 15-imut.

Aaalajangersakkap kinguneraa ataatsimeersuartut siulersuisunik qinersissasut. Oqaatigineqassaaq kommunalbestyrelsi Naalakkersuisulluunniit siulersuisunut qinigaasinnaanngimmata. Tamatuma kinguneraa piginnittorpiaat illuutigisami najugaqartut kisimik qinerneqarsinnaammata. Tamatumuuna qulakkeerniarneqarpoq siulersuisut illuutigisamut ulluinnarnilu inuunermut qanimut attaveqarnissaat.

Ulluinnarni ingerlatsineq tamaaat siulersuisut isumagisussaavaat, kisiannili piginnittut ataasiakkaat tamatumunnga peqataassutertik akilertussaallugu. Siulersuisut isumagissavaattaaq ulluinnarni naatsorsuutit isumaginissaat. Siulersuisut suliassaminnut avataaniit aqutsisussamik pissarsisinnaapput. Siulersuisut avataaniit aqutsisoq allaganngorlugu immikkuualuttortaalu ilanngullugit isumaqatigiissuteqarfigissariaqarpaat nakkutigissallugulu pineqartup suliassani isumannaatsumik suliarisinnaagai. Tamatuma saniatigut siulersuisut piumasarisariaqarpaat avaataaniit aqutsisoq naammaginartumik akisussaanermut sillimmateqassasoq.

§ 16-imut.

Aalajangersakkap kinguneraa piginneqatigiit naatsorsuutaat kukkunersiuisumit naalagaaffimmit akuerisamit kukkunersiuisumilluunniit nalunaarsugaasumit suliarineqassasut. Kukkunersiuisup kukkunersiuinermut tunngatillugu atortariaqakkani tamaasa takujumassavai. Kukkunersiuisup ukiumoortumik nalunaaruteqarnermini nalunaassavaa peqatigiiffiup suleriaasia tutsuinartuunersoq.

Aalajangersakkami siulersuisunut ilaasortat ataasiakkaat piumaffigineqarput atsiussagaat kukkunersiuisup nalunaarutaaniittut tamaasa ilisimalersimallugit.

§ 17-imut.

Aalangersakkap kinguneraa piginneqatigiiffik malittarisassaliorsimanngippat §§ 14-16-imi pineqartunut tunngasunik aammalu malitarisassat illuutigisami inigisat nammineq pigisat pillugit nammineq iliorsinnaanermut nalunaarsugaanngikkaluarpataluunniit §§ 14-16 atuutissasut.

§ 18-imut.

Aalajangersakkap kinguneraa kommuni attartortup attartortutut inissisimaannarsinnaaneranik ilisimatitsisimanngitsoq, imaluunniit kommuni illuutigisaq inissialluunniit ataasiakkaat pillugit eqqunngitsunik putusaarutaasunilluunniit paasisitsisimasoq, imaluunniit ingasattumik pilerisaarisimasoq Naalakkersuisunit akiliisinneqarsinnaasoq akiliutit Landskassimut nakkassallutik. Akiliut angissusilerneqarluarsinnaavoq inigisap tunineqarnermini akiata 60%-ianik. Taamaalilluni akiliutigititaasup angeqqatigisinnaavaa Landskassip illuliamut pineqartumut sananeranut tapiissutigisimasaa.

Aalajangersakkakkut pinngitsoortinniarneqarpoq kommunalbestyrelsip illuutiminik tuniserulinngippallaarnissa imaluunniit attartortunik ataasiakkaanik piseqqullugit tatisiniannginnissaa.

Aalajangersakkami Naalakkersuisut pineqanngillat, tassami Naalakkersuisut suliniuteqarsinnaanngimmata illuutitillu ataasiakkaarusaarlugit tunisinnaanagit. Nalakkersuisut illuutaat tunineqassappata piumasarineqarpoq siullertut illuutigisami pineqartumi attartortut 3/4-ii akuersaassasut, aappaatullu attartortut soqutiginillutik saaffiginnissasut.

§ 19-imut.

Siunnersuutigineqarpoq peqqussut 1. juli 2002-mi atortuulissasoq.