Ændringsforslag

7.maj 2002                                                                                                                 FM2002/28

Æ n d r i n g s f o r s l a g

til

Forslag til Landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.

Fremsat af Landsstyret til 2. behandling.

Til § 1

1. Paragraffen affattes således:

 

  ”§ 1.  Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre det fornødne antal dagtilbud til børn under 15 år, der har behov for pasning eller socialpædagogiske fritidstilbud, herunder også tilbud af forebyggende karakter, som ikke dækker egentligt pasningsbehov.

     Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere alle førskolebørn aktiviteter, der fremmer intentionerne i forbindelse med den gode forberedelse til den gode skole.”

Ny paragraf

 

2.Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

  ”§ 01.  Formålet med de i § 1 nævnte dagtilbud er at støtte og tilgodese børns og unges udvikling bedst muligt.

  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen godkender for hvert enkelt dagtilbud pædagogiske mål og rammer, som er udarbejdet i samarbejde og forståelse med forældrene for at:

1)   Supplere hjemmets opdragelse af barnet.

2)   Fremme alsidig udvikling af drenge og piger, så barnets muligheder for en social tilværelse styrkes og selvværd bevares.

3)  Fremme barnets udvikling, sundhed, skabende evner og færdigheder gennem aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling.

4)   Styrke barnets følelsesliv og dermed bidrage til at barnet får en god og tryg opvækst.

5)  Lære ansvarlighed, fællesskab og solidaritet, så barnet tilegner sig medbestemmelsesret, medansvar og selvstændighed.”

_________________

FM 2002/28

DSA jour.nr. 33-01-00

Ny paragraf

3. Efter § 5 indsættes som ny paragraf:

”Finansiering

  § 02.  Udgifter til daginstitutioner, dagpleje m.v. i henhold til denne landstingsforordning afholdes af kommunerne.

  Stk. 2. Grønlands Hjemmestyre kan yde tilskud til opførelse af daginstitutioner.”

Til § 7

4. Stk. 1 affattes således:

  ”§ 7.  Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. januar 2003.”

Almindelige bemærkninger

Under 1. behandlingen af forslaget på Landstingets Efterårssamling 2001 blev der fra flere sider efterlyst en formålsparagraf i landstingsforordningen om daginstitutioner og dagpleje m.v.

For at tilgodese dette ønske foreslås en ændret affattelse af § 1 og en ny § 2.

Forslaget til den bestemmelsen om formål har været til høring hos KANUKOKA, PIP, IMAK og enkelte daginstitutioner, ligesom det har været drøftet i en arbejdsgruppe om den gode forberedelse til den gode skole.

Der er ikke modtaget høringssvar.

Det skal videre bemærkes, at forslaget tilgodeser principperne i FN´s konvention om barnets rettigheder. Dette indebærer, at børn og unge skal hjælpes til at udforme egne synspunkter, og støttes i deres udvikling til selvstændige personer. Det indebærer også, at alle børn har ret til at nyde godt af pasningstilbud.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Bestemmelsen i stk. 1 svarer stort set til § 29 i den gældende forordning.

Der er dog foretaget en ændring af aldersgrænsen, således at det nu klart fremgår af forordningen, at den omfatter tilbud til børn under 15 år. Daginstitutioner kan være vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.

Bestemmelsen om det nødvendige antal pladser indebærer en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at udbyde et vist nødvendigt antal pladser i dagtilbud. Kommunalbestyrelsen skønner selv over, hvor mange pladser, der skal etableres. I dette skøn kan indgå en række faktorer, herunder det faktiske udbud, den aktuelle og forventede fremtidige efterspørgsel efter dagtilbud samt økonomiske forhold. Oprettelsen af pladser skal ske i overensstemmelse med eventuelt fastsatte overordnede retningslinier herfor.

Efter bestemmelsen i stk. 2 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at til at give tilbud til alle førskolebørn om forberedelse til skolen.

Som en del af udviklingen af den gode daginstitution og den videre debat om den gode skole som uden tvivl hænger sammen, skal kommunalbestyrelsen som del af samfundsplanlægningen give mulighed og tilbud til alle førskolebørn. Intentionen er, at alle børn skal have mulighed for at forberede sig til skolen, uansat om de f.eks. går i børnehave eller ej. Dette tilbud bør være frivilligt og gratis for forældrene. Der vil være lidt   administrativt arbejde med at koordinere. Kommunalbestyrelsen bør være fleksibel med at få tilbuddet arrangeret inden for de eksisterende rammer, når en daginstitution laver programmer for kommunens førskolebørn. 

Der anvendes i nogle kommuner en undersøgelse, der hedder SkoleParathedsUndersøgelse – SPU. Undersøgelsen kan bruges til at vurdere, hvor vidt et barn er skoleparat. Brug af undersøgelsen kan forhindre nederlag for mange nye skolebørn, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, om den blev brugt i alle kommuner eller i hvert fald at alle kommuner er opmærksomme på, at den findes. 

I vejledningen til forordningen vil der være et afsnit vedrørende den gode forberedelse til den gode skole.

Til nr. 2

Formålet med denne bestemmelser er at fastslå, at kommunalbestyrelsen som øverste kommunale myndighed godkender de pædagogiske rammer og mål for dagtilbuddene i kommunen. Det vil være ledelsen af det enkelte tilbud, der i samarbejde med forældre fastsætter de pædagogiske mål og rammer for det enkelte  dagtilbud. Ved kommunalbestyrelsens godkendelse skal det sikres, at der bliver et ensartet niveau for alle tilbud i kommunen.

Rækkefølgen af målene i nr. 1 – 5 er ikke udtryk for en prioritering, da alle aspekter må anses for at være lige vigtige. Intentionerne findes i dag i cirkulære nr. 176 om daginstitutioners målsætning, ledelse og drift, men ved at flytte dem til selve forordningen skal der lægges mere vægt på dem ved kommunernes etablering og drift af dagtilbud.

Det er forældrenes ansvar at opdrage og drage omsorg for deres børn, og det er derfor vigtigt at fastslå, at dagtilbuddet skal være et supplement til hjemmets opdragelse.

Institutionerne bør ud fra det enkelte barns særlige forudsætninger fremme en alsidig udvikling af både drenge og piger, så barnets muligheder for at begå sig socialt i sin tilværelse styrkes og barnets psykiske og fysiske selvværd bevares.

Det skal være et supplement til forældrenes opdragelse og omsorg i barnets opvækst, at daginstitutionerne eller lignende så godt som muligt bidrager til barnet selvværd og velvære.

Det er ligeledes en styrke for barnet og den unge at være følelsesmæssigt bedre rustet til at kunne klare at udvikle sig og bevare sin tryghedsfølelse samt at kunne vise tillid til andre mennesker.

Som en naturlig del af dagtilbud og supplement til forældres opdragelse og omsorg for barnet er, at barnet lærer ansvarlighed i sin adfærd for at kunne være i et fællesskab med andre mennesker og grupper.

Til nr. 3

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af bestemmelsen i § 48 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge.

For så vidt angår tilskud til opførelse af daginstitutioner m.v. er der hjemmel til dette i Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation og det med hjemmel heri udstedte cirkulære nr. 213 om social udbygning. Der sker ingen ændringer på dette område med fremlæggelse af forslaget til landstingsforordning om daginstitutioner m.v. Bestemmelsen om, at Hjemmestyret kan yde tilskud til drift af institutioner, er derimod ikke medtaget. Den nuværende formulering har givet anledning til misforståelser, da enkelte kommuner har troet, at de med henvisning til den bestemmelse kunne søge tilskud fra en pulje til drift af daginstitutioner. Det har aldrig været hensigten med bestemmelsen, da tilskuddet til driften af daginstitutioner indgår i bloktilskuddet til kommunerne. Dette er i overensstemmelse med hidtidig praksis og den aftale, der er mellem Hjemmestyret og KANUKOKA om byrde-/opgavefordelingen på dette område.

Til nr. 4

Ved 1. behandlingen af forslaget var det foreslået, at landstingsforordningen skulle træde i kraft 1. januar 2002. Denne dato er ændret som konsekvens af, at 2. og 3. behandlingen sker på Landstingets forårssamling 2002.

Allannguutissatut siunnersuut

7. maj 2002                                                                                                                UPA2002/28

A a l l a n n g u u t i s s a t u t  s i u n n e r s u u t

uunga

Ulluunerani meeqqeriviit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Aappassaanneerinninnissamut Naalakkersuisunit saq­qummiunneqartoq.

§ 1-imut

1. Paragraffi ima oqaasertalerneqassaaq:

  ”§ 1.  Kommunalbestyrelsi pisussaavoq meeqqanut 15-it inorlugit ukiulinnut paarineqarnissamik sunngiffimmiluunniit isumaginninnikkut perorsaanermik tunngaveqartumik pisariaqartitsisunut, ilanngullugit paarineqarnissamik pisariaqartitsinermik tunngaveqanngikkaluartumik pinaveersi­matitsinissamillu siunertaqartumik sammisassaqartinneqarnissamik pisariaqartitsisunut ulluunerani meeqqerivinni inissanik pisariaqartunik qulakkeerinnissalluni.

  Imm. 2.  Kommunalbestyrelsi aammattaaq meeqqanut atualertussanut tamanut, atuarfitsialammut piareersarluarnissamut atatillugu siunniussanik siuarsaasunik sammisassanik neqerooruteqassaaq.”

Paragraffi nutaaq

2. Paragraffi ima oqaasertalerneqassaaq:

    “§ 01.  Ulluunerani neqeroorutit § 1-imi taaneqartut siunertarivaat meeqqat inuusuttullu ineriartornerisa sapinngisamik pitsaanerpaamik tapersersorneqarnissaat periarfissinneqarnissaallu.

  Imm. 2.  Ulluunerani neqeroorutini ataasiakkaani perorsaanermi suliassatut siunertat sinaakkutissallu kommunalbestyrelsip akuerissavai, taakkulu suliarineqassapput angajoqqaat peqatigalugit paaseqatigalugillu:

             Meeqqanik inuusuttunillu angerlarsimaffiup perorsaanera tapersersornialugu.

_________________

UPA 2002/28

ISP jour.nr. 33-01-00

             Nukappiaqqat niviarsiaqqallu tamatigoortumik ineriartornerat siuarsarniarlugu, tassuuna meeqqap inooqataanermini nukittorsarnissaa, inuttullu naleqassusiata attatiinnarnissaa periarfissillugu.

             Meeqqap inerikkiartornera, peqqissusaa, pilersitsisinnaanermut piginnaasai pisinnaasaalu sammisaqartitsinikkut siuarsarniarlugit, meeqqap takorluuisinnaaneranut, pilersitsisinnaaneranut oqaatsimigullu inerikkiartorneranut kajumissaaqataasunik.

             Meeqqap misigissutsikkut atugai nukittorsarniarlugit, taamaalilluni meeqqap pitsaasumik toqqissisimasumillu alliartornissaa tapersersorlugu.

             Akisussaaffeqarneq, ataatsimoorneq peqatigiinnissarlu ilinniartinniarlugit, taamaalilluni aalajangeeqataasinnaatitaanermik, akisussaaqataanermik naammineersinnaanermillu meeqqap ilikkarnissaa periarfissillugu.

Paragraffi nutaaq

3. § 5 -ip kingorna paragraffi nutaatut ikunneqassaaq:

”Aningaasalersuineq

  § 02.  Inatsisartut peqqussutaat manna malillugu ulluunerani meeqqerivinnut, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffinnut il.il. aningaasartuutit kommuninit akilerneqartassapput.

  Imm. 2.   Meeqqeriviit sananerinut aningaasartuutinut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqarsinnaapput.”

§ 7-imut

4. Imm. 1 ima oqaasertalerneqassaaq:

 

  „§ 7. Inatsisartut peqqussutaat manna 1. januar 2003-imiit atortuutilerpoq.“

Nassuiaatit nalinginnaasut

2001-mi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni siunnersuutip siullermeerneqarnerani arlalinnit ujartorneqarpoq ulluunnerani meeqqeriviit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit  il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaani siunertassatut aalajangersagaqartariaqartoq.  

Taamatut kissaateqarneq akuersaarumallugu siunnersuutigineqarpoq § 1 –mi oqaasertaliussat allannguuteqassasut aammalu nutaamik § 2-iliortoqassasoq.

Siunertassatut aalajangersakkamik siunnersuut tusarniaassutigineqarsimavoq KANUKOKA-mut, PIP-mut, IMAK-imut aamma ulluunnerani meeqqeriviit ataasiakkaat, taamatullu atuarfitsialammut piareersarluarnissamut atatillugu suleqatigiinni eqqartorneqarsimalluni.  

Tusarniaanermi akissuteqartoqarsimanngilaq.

Ilanngullugu maluginiaqquneqarpoq Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqatigiissutaanni tunngaviusunut siunnersuut  naapertuummat. Tamatuma nassataraa meeqqat inuusuttullu namminneq isummersornissaminnik ikiorneqassasut, inuttullu nammineersinnaasutut inerikkiartorneranni tapersersorneqassallutik. Meeqqat ulluunnerani meeqqerivinnik atorluaanissaminnik pisinnaatitaanerat tamatuma aamma nassataraa.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

Nr. 1-imut

Aalajangersagaq peqqussutip atuuttup § 29-ata assigipajaarpaa.

Taamaattoq ukiunut killigititaasoq allanngortinneqarpoq, neqeroorutit  meeqqanut 15-it inorlugit ukiulinnut tunngasuunerat peqqussummi erseqqinnerulersinneqarluni. Ulluunerani meeqqeriviit tassaasinnaapput meeraaqqeriviit, meeqqeriviit sunngiffimmilu meeqqeriviit.

Inissat pisariaqartinneqartut amerlassusissaannik aalajangersakkap ulluunerani inissanik pisariaqartinneqartunik neqerooruteqarnissamik kommuni pisussaaffilerpaa. Inissat qanoq amerlatigisut pilersinneqassanersut kommunip nammineerluni missiliuisarpoq. Missiliuussinermi pingaartitat arlaqartut ilanngunneqarsinnaapput, tassunga ilaallutik neqeroorutaasinnaasut, ulluunerani meeqqerivimmi inissamik maannakkorpiaq pisariaqartitsineq pisariaqartitsilernis­samullu missingersuineq kiisalu aningaasaqarnermut tunngasut. Inissanik pilersitsinermi tamanna pillugu oqartussaasunit malittarisassatut aalajangersagaasinnaasut malinneqassapput.

Imm. 2-imi aalajangersagaq malillugu meeqqanut atualertussanut tamanut atualernissamut piareersarnissamik neqerooruteqarnissamik  kommunalbestyrelsi pisussaaffeqarpoq.

Meeqqerivitsialattut suliap ineriartornerata ilaatut atuarfitsialallu pillugu oqallinneq  qularnanngitsumik ataqatigiimmata, kommunalbestyrelsi inuiaqatigiinnut pilersaarusiornerminut atatillugu atualertussanut ulluunerani meeqqerivimmi atuisuunngitsunut piukkunnarsaatinik sungiusaatinik neqerooruteqarnermigut periarfissiisariaqarpoq. Siunniutaavoq meeqqat  tamarmik atualernissamut piareersarnissaminut periarfissaqartariaqartut, apeqqutaatinnagu meeraq meeqqerivimi atuisuunersoq atuisuunnginnersorluunniit. Angajoqqaat kajumissusaat malillugu akeqanngitsumillu taamatut neqerooruteqartoqartariaqarpoq. Ataqatigiissaarinissamut allaffissornikkut suliakkersuutaalaartussaavoq. Meeqqeriviup kommunimi atualertussanut pilersaarusiornerani sinaakkutissat pioreersut iluini eqaatsumik kommunalbestyrelsi neqeroorutinik aqqissuussisinnaasariaqarpoq.   

Kommunit ilaanni misissuisarneq atorneqarpoq, taaguutilik AtualernissamutPiareersimanermiMisissuineq - SPU. Meeraq qanoq atualernissaminut piareersimatigineranik naliliinnissamut taamatut misissuisarneq atorneqarsinnaavoq. Misissuisarnermik atuinermi meeqqat arlallit pakatsinissaat pinaveersaartinneqarsinnaavoq, taammaattumik kommunini tamani atorneqarnissaa naleqquppoq, imalluunniit kommuninit eqqumaffigineqarluni atorneqarsinnaasoq.

Peqqussutip ilitsersuutitassaani atuarfitsialammut piareersarluarnissaq immikkoortutut allaaserineqarumaarpoq.

Nr. 2-imut

Aalajangersakkami uani siunertaavoq nalorninaallisissallugu ulluunerani meeqqerivinni perorsaanermi sinaakkutissat siunertallu kommunalbestyrelsimit kommunimi oqartussani qullersaasutut akuerineqassasut. Ulluunerani meeqqerivinni ataasiakkaani perorsaanermi siunertat sinaakkutissallu meeqqerivinni ataasiakkaani aqutsisut angajoqqaat peqatigalugit suliarisussaassavaat. Assigiiaanik naligiikkannertumik kommunip neqerooruteqarnissaa kommunalbestyrelsip akuersisussaarneratigut qulakkeerneqassaaq.  

Pkt. 1 – 5–mi siunertanik tulleriiaarisimaneq pingaarnersiuinermik takutitsisuunngilaq, isumaat tamarmik assigiimmik pingaaruteqartutut isigisariaqarlutik. Siunertat taakkua ulluunerani paaqqinnittarfinni tunaartassaq, siulersugaaneq ingerlatitaanerlu pillugit kaajallaasitaq nr. 176-mi pioreerput, kisiannili imarisaasa peqqussummut nuunnerisigut kommunit ulluunerani meeqqerivinnik pilersitsinerini ingerlatsinerinilu pingaartinneqarnerulissapput.

Angajoqqaat meeqqaminnik perorsarnissaq isumaginninnissarlu akisussaaffigaat, taammaattumik pingaaruteqarpoq naqissusissallugu ulluunerani neqeroorutit angerlarsimaffiup meeqqamut perorsaaneranut tapertaaginnartussaammat.

Meeqqap immikkut pisariaqartitai tunngavigalugit nukappiaqqat niviarsiaqqallu tamatigoortumik ineriartornerannik meeqqeriviit siuarsaasariaqaraluarput, taammaalilluni meeqqap inooqataanermini periarfissai nakussassarneqarlutik, aamma meeqqap tarnikkut timikkullu naleqassusiata attatiinnarnissaa periarfissillugu.

Meeqqap inuttut naleqassusianut inuulluarnissaanullu sapinngisamik ajunnginnerpaamik ulluunerani meeqqeriviit assigisaallu sunneeqataanerat, meeqqap alliartornerani angajoqqaat perorsaanerannut isumaginninnerannullu tapertaassaaq.

Taamatuttaaq misigissutsikkut nukissaqarluarneq ineriartornissamut ingerlalluarnissamullu aamma toqqissisimanerup attatiinnarnissaanut inoqatinullu tatiginnissinnaasuseqarnissaanut meqqamut inuusuttumullu nakooqutaassussaavoq.

Meeqqap pissusilersornermini inunnut allanut ataatsimoortukkuutaanullu peqataasinnaanissaamut akisussaaffeqarpalaarnermik ilinniarnera ulluunnerani neqeroorummut angajoqqaallu meeqqamut perorsaaneranut isumaginninneranullu tapertaasunut pissusissamisoortutut ilaavoq.

Nr. 3 –imut

Aalajangersaq meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu inatsisartut peqqussutaat nr. 9.  30. Oktober 1992 –meersumit § 48 –imi aalajangersakkamik ingerlateqqiinneruvoq.

Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaanni taannalu tunngavigalugu isumaginninnermi sanaartukkanik ineriartortitsinissaq pillugu kaajallaasitaq nr. 213 –ikkut ulluunnerani meeqqeriviit il.il. sananerinut tapiissuteqartarnissaq inatsisitigut tunngavissaqareerpoq. Meeqqeriviit il.il. pillugit inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip saqqummiunneqarnerani suliassaqarfik taanna allannguuteqanngilaq.    

Namminersornerullutik Oqartussat meeqqerivinnik ingerlatsinermut tapiissuteqarsinnaanerannik aalajangersagaq tamatumuuna ilanngunneqanngilaq. Oqaaseqatigiit atuuttut paatsoorneqartarsimapput, kommunit ataasiakkaat isumaqarsimagamik aalajangersakkamut tassunga innersuussillutik ulluunerani meeqqerivinnik ingerlatsinermut aningaasanit immikkoortitanit tapiiffigineqarnissaminnik qinnuteqarsinnaallutik. Tamanna aalajangersakkami siunertaasimanngilluinnarpoq, tassami ulluunerani meeqqerivinnik ingerlatisinermut tapiissutit kommuninut ataatsimoortumik tapiissutini ilaareermata. Tamanna maannamut suleriaasiusimasumut aammalu Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA-llu tamatuminnga nammaqatigiinnissamik suliassanillu agguataarinninnissamik isumaqatigiissutaannut naapertuuppoq.

 

Nr. 4-imut

Siunnersuutip siullermeerneqarnerani siunnersuutigineqarpoq Inatsisartut peqqussutaat 1. januar 2002-mi atuutilissasoq. Tamanna ulluliunneqarsimasoq allanngortinneqarpoq  2002 –mi upernaakkut Inatsisartut ataatsimiineranni  aappassaaneernissaa pingajussaanneernisaallu pissutigalugu.