Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2002/28
10. maj 2002
Forslag til landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.
2. behandling
Fra Siumut mener vi, at Landstingets social- og Arbejdsmarkedsuvalgs betænkng har imødekommet vore krav.
Da vi fra Siumut finder, at anden behandlingen af Lansdsstyrets forslag om daginstitutioner m.v imødekommer vore synspunkter, er vi glade for Landsstyrets svar og takker for det, idet der tilføjes: At kommunalbestyrelsen skal komme med tilbud til nye skolesøgende i forbindelse med forberedelsen af Atuarfitsialak.
Det er meget vigtigt at formulere sig på den måde, idet det harmonerer med tanken om at sætte barnet i centrum. Man søger at tilgodese barnets forberedelse til skolesaterten på bedste vis.
Vi finder, at det er godt, at der er nedsat en arbejdsgruppe med henblik på barnets forberedelse til skolestarten. Vi ved, at kommunerne tager dette alvorligt og arbejder på det i daginstituionerne og og i skolerne, hvor visse kommuner er kommet længære frem, og det er vi fra Siumut tilfredse med. KANUKOKA, PIP, ISP, IMAK og andre relevante instanser har bidraget positivt til oplysning af nærværende emne, og det takker vi for. Og vi vil støtte deres fremtidige initiativer og ønsker dem held og lykke.
Fra Siumut lægger vi vægt på god forberedelse af Atuarfitsialak, og da vi allerede tidligere har krævet god forberende arbejde i Meeqqerivitsialak er vi fra Siumut veltilfredse med åbningen af koordineret indsats, da dette er ganske naturligt.
Forældrene er ansvarlige for barnets udvikling fra undfangelsen frem til barnets selvstændighed. Derfor er det nødvendigt at understrege, at daginstitutionerne er supplement til forældrenes opdragelse af barnet. Fra Siumut lægger vi vægt på, at barnet i sit hjem er omgivet af kærlighed, idet hjemmet er roden til barnets opvækst henimod selvstændighed.
Det er meget vigtigt, at børn og unge ikke forsømmes, idet de har krav på pleje og rådgivning fra de voksne med henblik på støtte under opvæksten ifølge FN´s børnekonvektion.
Derfor er det meget vigtigt at bane vejen for koordinering af dainstitutioner og dagpleje og skolerne. Som en pædagog med god grønlandsk baggrund har sagt: Man må forberede børnenes opvækst ved samarbejde mellem berørte parter: Dette betyder samarbejde mellem hjemmet, skolen, børneinstiutioner, socialvæsenet og andre. Dette synspunkt tilslutter vi os fuldtud fra Siumut.
Om få dage skal vi vedtage forordningen om Atuarfitsialak, og da vi i Siumut lægger vægt på, at Atuarfitsialak må bygge på god samklang mellem forældre, lærere og børn, er vi helt enige i honorering af bestyrelserne med henblik på animering af bestyrelsesmedlemmerne. Vi mener, at dette vil styrke forældrenes forøgede interesse i driften af børneinstitutionerne.
Da vi lægger megen vægt på børneinstitutionsområdet ser vi frem til vurderingen fra Landsstyret og KANUKOKA vedrørende vores henvendelse om honorering af bestyrelsesmedlemmerne.
Fra Siumu er vi klar over, at udviklingen på børneinstitutionsområdet er sakket bagud. Derfor mener vi fra Siumut, at KANUKOKA og Hjemmstyret bør formulere klarere retningslinier for financiering af børneinstitutionsområdet. Socialreformkommissionen anbefalede, at man i 2005 bør nå frem til dækninggrad på 80%, hvor den i dag er på 61%. Fra Siumut mener vi, at man er godt opmærksomme på dette.
Fra Siumut mener vi, at kommunerne tager godt vare på børneinstitutionsområdet, og det er lige så vigtigt at tilvejebringe tilstrækkeligt antal uddannede pædagoger. Beklageligvis er der i dag mangel på uddannede pædagoger, og dette harmonerer ikke med formålet om god service overfor børn og unge.
Derfor skal vi fra Siumut nok engang opfordre til landsdækkende anvendelse af tilbudet om lokal uddannelse.
Fra Siumut skal vi udtrykke vores forhåbning om, at forslaget går videre til 3. behandling i sin nuværende form med et flertal bag sig, idet vi mener, at vore målsætninger er imødekommet.
Ruth Heilmann
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA2002/28
10. maj 2002
Ulluunerani meeqqeriviit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Aappassaaneernera
Inatsisartuni Isumaginninnermi Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa Siumumit tamakkiisutut piumasaqaatitsinnullu naapertuuttumik suliaasutut isumaqarfigaarput.
Ulluunerani meeqqeriviit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaanni Naalakkersuisut ukiakkut 2001-imi peqqussutissatut saqqummiussaata maannakkut aappassaaneerneqarnerani iluarsiissuteqarlunilu ilassutissatut siunnersuutaasut Siumumit oqaaserisatsinnut naapertuuttumik suliaasutut isumaqarfigigatsigit, Naalakkersuisut taamatut akissuteqarlutillu Inatsisartunut saqqummiussaqarmata nuannaarutigalugu qujassutigaarput, imatut ilassusiisoqarniarmat:Atuarfitsialammut piareersarluarnissamut atatillugu siunniussanik siuarsaataasunik sammisassanik meeqqanut atualertussanut tamanut kommunalbestyrelsi neqerooruteqassasoq.
Taamatut oqaasertaliinissaq pingaaruteqarluinnartuuvoq meeqqamut qitiutitsinermut suliniuteqarnermut naapertuulluinnartuulluni, meeqqamut atualertussamut meeqqap mikineraniit siunissaanik qaamanerusumik atugaqartitsinissamut qulakkeerinninniartuulluni..
Naalakkersuisut taamatut atualernissamut piareersarfiusussamut siunnerfiusumut piaartumik ilisimasaqarluartunik attuumassuteqartunillu suleqatigiissitaliornerat iluarinartuuteqaarput. Ilami nalunngilarput kommunini tamanna pingaarutilittut isigineqarluni meeqqerivinni atuarfinnilu ingerlatsisoqartoq allaat siuarsimalereersunik ilaqarlutik,tamanna Siumumit iluarinartuuteqaarput. KANUKOKA, PIP, KIIP, ISP, IMAK attuumassuteqartullu suliamut tunniusimalluinnarlutik anguniagaasumullu naapertuuttumik suliniarnerminnik paasissutissiilluartumik ataatsimiititaliamut tunniussaqarluarnerat matumuunakkut qujassutigissavarput siamasissumillu suliniuteqarniarnerat pillugu tapersersuissaagut isumalluarfigavullu angusaqarluarumaarnissaannik.
Atuarfitsialammut piareersarluarnissaq Siumumit pingaarteqaarput, taamaattumillu Meeqqerivitsialammi meeqqap tamatigut periarfissinneqarnissaminik aallaaveqartumik neqeroorfigineqarsinnaanissaanik ineriartortitsinissamik toqqammaviliinissaq qangali Siumumit pisariaqarluinnartutut oqaatigisaratsigu maanna Atuarfitsialaap peqqussusiornerani ataqatigiissumik ineriartortitsinissamik ammaassisoqarnera Siumumit nuannaarutigingaarparput pissusissamisoorluinnartutullu isumaqarfigalutigu.
Meeraq naartuunerminit namminiilernissaminut tamakkiisumik angajoqqaajusunit akisussaaffigineqarpoq, taamaattumik pingaaruteqarpoq naqissusissallugu ulluunerani neqeroorutit angerlarsimaffimmi meeqqamut perorsaanermut tapertaaginnartussaanerat.Siumumit pingaarteqaarput meeraq angerlarsimaffeqartinneqassasoq nammineq ungagisaanik nuannarisaanillu, meeraanermi angerlarsimaffik tassaammat meeqqap sorlaqarfia peruleqqaarfia nammineersinnaalernissamut tunngavik.
Ullumikkut suliffeqarnerup nalaani pingaaruteqarluinnarpoq meeqqat inuusuttuaqqallu imminiiginnartinneqannginnissaat meeqqat inuusuttullu piginnaatitaaffigimmassuk Naalagaaffiit peqatigiinni isumaqatigiissutaasut naapertorlugit tamarmik isumagineqarnissaat inersimasunik isummersorneqarlutik inerikkiartornerinilu tapersersorlugillu ilitsersorneqarnissaat.
Taamaattumik taamatut anguniagaqarnermi pingaarluinnarpoq ulluunerani meeqqeriveqarnikkut atuarfeqarnikkut ulluuneranilu paaqqinniffeqarnerup ataqatigiissumik susassareqatigiittumillu ikioqatigiiffiusumillu ingerlaaseqalernissaannik aqqutissiuussinissaq, soorlu nunatsinni atuartitsinikkut perorsaanikkullu misigisartuup oqaatigisaatut: Meeraq ataatsimut isigalugu attuumassuteqartut tamarmik imminnut naleqqussakkanik pilersaarusioqatigiinnissaat: Angerlarsimaffik - atuarfik -meeqqerivik - inunnik isumaginnittoqarfik ilaatigullu allat,peqatigiilluinnarnissaannik isumaqartoq. Taamatut oqaaseqarneq Siumumit isumaqatigilluinnarparput.
Aqagunnguaq Atuarfitsialammi peqqussut akuersissutigissavarput, Siumumiillu isumaqaratta pingaaruteqartoq Atuarfitsialammi angajoqqaat ilinniartitsisut meerarlu peqataatilluinnarlugit pilersaarusioqatigiillutik ingerlatsinissaannik ullumikkornit suli annertunerusumik kajumissuseqartumik ingerlanissamut tapertaliisussaasoq tassani siulersuisuusut ajunngitsorsiaqartitaanissaannik periarfissiinissaq isumaqatigilluinnarparput. Angajoqqaat meeqqeriveqarnerup ingerlatitaanerani oqartussaaqataanerulernissaannik kajumilersitsinerunissamik siunertaqartutut taman-
na isumaqarfigigatsigu.
Taamatuttaaq tamanna meeqqeriveqarnermi pingaartigisutut isumaqarfigigatsigu Meeqqerivitsialammi siulersuisut taamatut ajunngitsorsiaqartitaasinnaalernissaannik Naalakkersuisunut KANUKOKA-mullu misissueqqusinerput Naalakkersuisunit nalilersorneqarniarmat pissangalluta utaqqissavarput.
Siumumit nalunngilarput meeqqeriveqarnikkut ineriartortitsineq ilaatigut kinguussaasumik aningaasaliissuteqarnikkut ingerlalersimasoq, tamanna pillugu Siumumit isumaqarpugut aningaasalersueriaaseq ersarinnerusumik isummersorfigineqartariaqartoq KANUKOKA-p Namminersornerusullu akornanni. Tassami Isumaginninnikkut Iluarsaaqqinnermi Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutigimmagu 2005-imi meeqqat paaqqutarineqarnerat illoqarfinni nunaqarfinnilu 80% angusimassagaat ullumikkut 61% missaaniinneragaammat, taamaattumik tassuunakkut eqqumaniarnissaq Siumumit pingaarluinnartutut isumaqarfigaarput.
Siumumit isumaqarpugut meeqqat paaqqutarineqarnerat kommunemit nakkutigineqarluartumik ingerlanneqarnissaa pingaaruteqartoq,aammalu ilinniarsimasunik perorsaasunik sulisoqarnissaq ilanngullugu pingaaruteqarluinnarluni. Ajoraluartumik ullumikkut tassuunakkut sulisorisassat ilinniarsimasut aamma amigaataalluinnarput, tamannalu meeqqat inuusuttullu pitsaasumik sullinneqarnissaannik siunertarisaasunut naapertuutinngitsuuvoq.
Taamaattumik Siumumit kaammattuutigeqqissavarput nunagisaq qimannagu isumaginnittunngorniarnermik ilinniarnissamik neqerooruteqarnerup aamma nunaqarfinni illoqarfinnilu pimoorussaasumik sineriak tamaat isumagalugu ingerlanneqarnissaa pisariaqarluinnartutut isumaqarfigaarput.
Siumumit taamatut oqaaseqarluta anguniakkatsinnut naapertuuttumik angusaqartutut misigi-simalluta nuannaarlutalu peqqussutissap amerlanerussuteqartut Kattusseqatigiillu isumaat naapertorlugu pingajussaaneernissaminut taamatut isikkoqarluni ingerlaqqinnissaanut akuersaaqataassaagut.
Ruth Heilmann
Siumut