Samling
20. marts 2003 FM 2003 / 47
Forslag til landstingsbeslutning om at Landstingets Formandskab pålægges at arbejde for etablering af et parlamentarisk Inuit (arktisk) råd med henblik på etablering af samarbejde med vore stammefrænder.
(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut)
Svarnotat
(Landstingets Formandskab)
Formandskabet har med interesse behandlet Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag om etablering af et parlamentarisk Inuit (arktisk) Råd.
Formandskabet har sympati og forståelse for de bag forslaget liggende ideelle betragtninger. Formandskabet vil imidlertid undlade at afgive en indstilling vedrørende forslaget på det foreliggende grundlag. I stedet imødeser Formandskabet Landstingets debat under 1. behandlingen, der forventes at bidrage til en fuldt gennemarbejdet indstilling forud for forslagets 2. behandling.
Som bidrag til Landstingets behandling skal Formandskabet meget kort opridse hovedlinierne i det etablerede parlamentariske samarbejde på internationalt plan. Endvidere skal Formandskabet tilkendegive sit syn på relevante kriterier for beslutninger om udvidelse af de eksisterende samarbejdsrelationer.
En væsentlig del af det parlamentariske samarbejde knytter sig til en vægtning i forhold til det løbende regeringssamarbejde i vor del af verden. Det drejer sig især om det parlamentariske samarbejde i:
Arktisk Komité (The Standing Committee of Parlamentarians of the Arctic Region)
Formandskabet har hidtil deltaget i tæt samarbejde med ICC og formelt som ICC repræsentant,
Formandskabet arbejder på at opnå anerkendelse som en integreret del af det danske medlemskab (Danmark/Grønland) i overensstemmelse med udviklingen af forholdet mellem Danmark og Grønland i henseende til ligeværdig repræsentation vedrørende anliggender af grønlandsk interesse,
Landstingets Formand og Formanden for Folketinget har i fællesskab inviteret til afholdelse af Den 6. Arktiske Parlamentarikerkonference i Nuuk i september 2004, en invitation der er accepteret af Den 5. Arktiske Parlamentarikerkonference (The Fifth Arctic Parliamentary Conference).
I Nordisk Råd sammenhæng er Landstinget fortsat repræsenteret af to delegerede, der bedst muligt søger at dække det arbejdsmæssige spektrum af opgaver af særlig grønlandsk interesse. De årlige omkostninger hertil er i størrelsesorden 600.000 kroner.
I Vestnordisk Råd varetages Grønlands interesser af en parlamentarisk delegation bestående af 5 Landstingsmedlemmer og Landstingets Formand som delegationsleder. De årlige omkostninger hertil er i størrelsesorden 450.000 kroner.
ICC (Inuit Circumpolar Cenference) modtager som NGO (Non-Governmental Organization) et årligt tilskud på 4,5 millioner kroner. Disse midler anvendes effektivt til fremme af fælles Inuit interesser på NGO plan. Såvel repræsentanter for Grønlands Landsstyre som Grønlands Landsting deltager aktivt i organisationens arbejde efter invitation fra ICC.
Udover de nævnte aktiviteter repræsenterer Formandskabet Landstinget udadtil i en række relationer i kraft af Forretningsordenens § 4, stk. 3. Foruden Kontaktudvalgsmøder med Folketingets Præsidium drejer det sig aktuelt om kontakten til de parlamentariske organer i Nunavut, Nunavik, Åland, Færøerne, Island samt Same-tinget. Der arbejdes endvidere på en styrkelse af relationerne til EU Parlamentet.
Der er som bekendt yderligere mulighed for Landstingets udvalg til at søge styrkelse af det faglige samarbejde med vore naboer. Et eksempel herpå er det nyligt afviklede besøg i Grønland af en delegation fra Nunavut på kultur- og uddannelsesområdet. Det vides, at et genbesøg af Landstingets Udvalg for Kultur- og Uddannelse har været overvejet.
Endelig deltager to Landstingsmedlemmer traditionelt i FN´s Generalforsamling.
De samlede udgifter til eksisterende aktiviteter, inklusive tilskuddet til ICC, udgør på årsbasis erfaringsmæssigt ca. 6,5 millioner kroner. Hertil kommer et årligt forbrug på Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalgs aktiviteter i størrelsesorden 1 million kroner, der for en del angår internationale kontakter.
Internationalt samarbejde er erfaringsmæssigt forbundet med store omkostninger. Dette gælder ikke mindst, hvor samarbejdet institutionaliseres med et dermed forbundet behov for oprettelse af sekretariat og forud fastlagte møderækker.
Det er Formandskabets holdning at det internationale parlamentariske samarbejde må prioriteres. Kriterier anvendt ved en sådan prioritering kunne angå for eksempel bedst mulig fremme af Grønlands interesser ved:
Synliggørelse af Grønland i internationale sammenhænge,
fremme af omverdenens kendskab til Grønland og grønlandske forhold,
fremme af eksport af grønlandske varer og tjenesteydelser samt målrettet økonomisk og handelsmæssigt samarbejde,
opnåelse af faglig og international viden og erfaring.
I forbindelse med anvendelse af sådanne kriterier ved prioritering af internationale parlamentariske aktiviteter bør det betænkes:
at vore menneskelige og økonomiske ressourcer er begrænsede,
at overlap mellem aktiviteter så vidt muligt bør undgås,
at der bør være et rimeligt forhold mellem forventede resultater af aktiviteterne og de dermed forbundne omkostninger.
Formandskabet ser frem til Landstingets tilkendegivelser i forbindelse med debatten om det fremsatte forslag. Formandskabet vil arbejde videre med etablering og opretholdelse af kontakter til vore Inuit frænder i den af Landstinget besluttede form.
20. marts 2003 UPA 2003/47
Naggueqatitsinnik suleqatelernissaq siunertaralugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiata Inuit (issittormiut) siuinnersuisoqatigiiffiannik inatsisartutigoortumik pilersitsinissamik Siulittaasoqarfiup peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut)
Akissuteqaat.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
Siullermeernera.
Inuit (issittormiut) Siunnersuisoqatigiiffiannik inatsisartutigoortumik pilersitsinissamik Per Rosing-Petersenip siunnersuutaa Siulittaasoqarfiup soqutigalugu suliaraa.
Siunnersuummut tunngaviusutut isummersuutit Siulittaasoqarfiup isumaqatiginartillugillu paasilluarpai. Siunnersuummilli saqqummiunneqartumi tunngaviliussaq tunngavigalugu Siulittaasoqarfik inassuteqarnianngilaq. Taarsiullugu Inatsisartut siullermeerinninnermi, siunnersuutip aappassaaneerlugu oqaluuserineqarnissaa sioqqullugu tamakkiisumik suliarineqartumik inassuteqarfiusussatut oqallinnissaq naatsorsuutigineqartoq Siulittaasoqarfiup utaqqiniarpaa.
Inatsisartut oqallisiginninnissaannut atugassatut nunani tamalaani inatsisartoqarnikkut suleqatigiiffiit pilersinneqarsimasut pingaarnerusumik tunngavigisaat Siulittaasoqarfiup naatsuaqqamik taasaqarfigissavai. Suleqatigiiffissatut pioreersut annertusineqarnissaannut naleqquttutut tunngavigisassaannut Siulittaasoqarfiup isiginninni ilanngullugu saqqummiutissavaa.
Naalakkersuisutigoortumik suleqatigiinnermut ingerlaavartumut nunarsuup ilaani uagut peqataaffigisatsinniittumut tunngatillugu inatsisartutigoortumik suleqatigiinnerup pingaartinneqarnera annertuujuvoq. Inatsisartutigoortumik suleqatigiinneq minnerunngitsumik ukunani ingerlanneqartoq pineqarpoq:
Issittumi Komité (The Standing Committee of Parlamentarians of the Arctic Region)
Maannamut Siulittaasoqarfik ICC qanimut suleqatigalugu ICC’p sinniisoqartitaatut pisortatigoortumik peqataavoq,
Susassaqarfinnut nunatsinnit soqutiginaatilinnut tunngatillugu Danmarkip Kalaallillu Nunaata naligiittut sinniisuutitaqarfigisaanni pissutsit ineriartornerannut naapertuuttumik qallunaat ilaasortaatitaqarfinni (Danmark/Kalaallit Nunaat) ilaasutut akuersissutigineqarnissaq anguniarlugu Siulittaasoqarfik sulivoq,
2004-imi septemberimi Nunani Issittuni Inatsisartut Ataatsimeersuarnerisa arfinilissaata Nuummi ingerlanneqarnissaanut Inatsisartut Siulittaasuat Folketingillu Siulittaasua ataatsimoorlutik qaqqusisuupput, qaaqqusissut Inatsisartut Ataatsimeersuarnerisa Tallimaata (The Fifth Arctic Parliamentary Conference) akuerisaa.
Suliaqarfinni suliassani nunatsinnut immikkut soqutiginaatilinni pitsaanerpaamik naammassiniarneqartuni Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiivinut attuumassutilinni Inatsisartut suli marlunnik aallartitaqarput. Tamatumunnga ukiumoortumik aningaasartuutigineqartartut 600.000 koruunit missaannik angissuseqarput.
Nunani Avannarlerni Killerni inatsisartutigut aallartitanik, Inatsisartut ilaasortaannik tallimanik ilaasortalimmi, Inatsisartullu Siulittaasuata aallartitanut siuttuuffigisaani Kalaallit Nunaata soqutigisai isumagineqarput. Tamatumunnga ukiumoortumik ani-ngaasartuutigineqartartut 450.000 koruunit missaannik angissuseqarput.
ICC (Inuit Issittormiut Kattuffiat) NGO-tut inatsisartutigoortuunngitsutut (Non-Covernmental Organization), ukiumut 4,5 millioner koruuninik tapiissutisisarpoq. Aningaasat taakku Inuit ataatsimoorlutik NGO’tut soqutigisaannut sunniuteqarluartumik iluaqutissatut atorneqartarput. ICC’p qaaqqusisuunera aallaavigalugu Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuisa taamatullu Kalaallit Nunaata Inatsisartuisa sinniisuutitaat kattuffiup sulinerani peqataalluartarput.
Suliniutitut taaneqartut saniatigut avammut sammisumik suleqatigiiffinni arlalinni, Suleriaatsimi § 4, imm. 3 malillugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiat sinniisuutitaqarpoq. Folketingip Siulittaasoqarfianut Inatsisartut Attaveqatigiinnermut Ataatsimiititaliaanni ataatsimiittarnerit saniatigut maanna pineqartut tassa, Nunavummi, Nunavimmi, Ålandimi, Savalimmiuni, Islandimi kiisalu Same-ting’imi inatsisartoqarnikkut oqartussaaffinnut attaveqarnerit. Aammattaaq EU’mi Parlamentimik suleqateqarneq patajaallisarniarlugu sulisoqarpoq.
Aammattaaq sanilerisatta suliatigut suleqatigineqarnerat patajaallisarniarlugu Inatsisartut ataatsimiititaliaasa peqataanissaannut periarfissaqartoqarpoq. Tamatumunnga assersuutissanut ilaavoq Nunavummiit kultureqarnermut ilinniartitaanermullu tunngasumik suliaqartut qanittukkut Kalaallit Nunaannut tikeraarnerat. Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata akisilluni tikeraarnissaa isumaliutigineqarmat ilisimaneqarpoq.
Aamma ileqquuvoq Inatsisartuni ilaasortat marluk Naalagaaffiit Peqatigiit Ataatsimeersuarneranni peqataasarnerat.
Suliniutinut ingerlareersunut, tassunga ICC’mut tapiissutit ilanngullugit, ukiumut aningaasartuutit katillugit 6,5 millioner koruunit missaannik angissuseqarajupput. Taakkununngattaaq ilanngutassaapput Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliap sammisaannut ukiumut atorneqartartut 1 million koruunit missaannik angissusillit, taakkulu ilaat nunanut allanut attaveqarnermut tunngasuullutik.
Misilittakkat takutippaat nunanik tamalaanik suleqateqarneq angisuumik aningaasartuuteqarnermik nassataqartartoq. Minnerunngitsumik taamaattarpoq suleqatigiinneq suliffinngortinneqaraangat, tassungalu atasumik allaffeqarfimmik, siumut aalajangersagaasunik ataatsimiittarnernik pilersitsisoqaraangat.
Siulittaasoqarfik isumaqarpoq nunanut tamalaanik inatsisartoqarnikkut suleqateqarneq pingaartinneqartariaqartoq. Kalaallit Nunaata soqutigisaasa pitsaanerpaamik isumagineqarneranut pingaarnersiuinermi taamaattumi aallaavissat makku atorneqarsinnaapput:
Nunanut tamalaanut tunngatillugu Kalaallit Nunaata saqqumilaarnerusunngortinneqarnissaa,
Nunatsinni pissutsinik Kalaallillu Nunaannik nunarsuup avatitsinniittup ilisimasaqarnerulersinneqarnissaa,
Kalaallit nioqqusiaasa sullississutigisartagaasalu avammut nioqqutigineqarnerulersinneqarnissaat kiisalu siunnerfilimmik aningaasaqarnikkut niueqatigiinnikkullu suleqatigiinnerulernissaq,
Suliatigut nunanilu tamalaani ilisimasanik misilittakkanillu peqalernissaq.
Nunani tamalaani inatsisartutigoortumik suliniuteqarnerup pingaartinneqarnerani tunngavissat taamaattut atorneqarnerannut atatillugu makku eqqarsaatigineqartariaqarput:
Inuttut aningaasaqarnikkullu atugassarisavut killeqarmata,
suliniutit imminnut qalleraannissaat sapinngisamik pinngitsoorniarneqartariaqarmat,
Suliniuteqarnerni angusassatut naatsorsuutigisat taakkununngalu attuumassuteqartumik aningaasartuutit pissusissamisoortumik imminnut attuumassuteqartuunissaat.
Siunnersuummut saqqummiunneqartumut atatillugu oqallinnermi Inatsisartut isummersornissaat Siulittaasoqarfiup naatsorsuutigaa. Inuit naggueqatitta attaveqarfigineqarnerata pilersinneqarnissaa attanneqarnissaalu Inatsisartuni aalajangiunneqartut ilusaat malillugu pissasoq Siulittaasoqarfiup suliaralugu ingerlateqqinniarpaa.