Samling
13. marts 2003 FM 2003/61
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønland får fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund.
(Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Erhverv og Råstoffer)
1. behandling
Til det fremsatte beslutningsforslag om ejendomsretten til Grønlands undergrund skal jeg indledningsvis fremhæve, at landsstyret vedrørende undergrunden og ressourcerne fra undergrunden har opstillet følgende mål for det politiske arbejde i denne valgperiode:
Man skal arbejde for anerkendelse af vores ejendomsret til vort land.
Man skal virke for, at udnyttelse af vort land og dets ressourcer lovgivningsmæssigt alene bestemmes af grønlandske myndigheder.
Det er landsstyrets opfattelse, at disse mål har meget til fælles med det fremsatte forslag. Landsstyret tager dette som udtryk for en bred enighed blandt landstingets partier om, at udnyttelsen af ressourcerne i Grønlands undergrund bør styres som et grønlandsk anliggende.
Jeg kan oplyse, at landsstyret allerede har rettet henvendelse til den danske regering for at indlede forhandlinger om en ny råstofordning. Vi har konkret tilkendegivet over for den danske regering, at udnyttelsen af vort land og dets ressourcer lovgivningsmæssigt bør ske med de grønlandske myndigheder som ansvarlige for lovgivningen og forvaltningen. Dette er i øvrigt i god overens-stemmelse med de ønsker, der blev fremsat af det tidligere landsstyre.
Vi har således lagt op til forhandlinger med det klare mål at dobbeltadministrationen på råstofområdet, mellem Grønland og Danmark, skal høre op. Vi ønsker kort og godt en normalisering af forholdene på råstofområdet, så det styres efter samme principper som vores selvstyre på andre samfundsområder her i landet.
Jeg forventer, at det første møde mellem landsstyret og den danske regering om denne sag vil finde sted her i foråret 2003.
Vi ved, både i forhold til vores egen hjemmestyrelov og bl.a. fra diskussionen af Færøernes råstofordning, at spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden indeholder flere aspekter. Dels et
______________
FM 2003/61
AIP j.nr. 69.00.00.
statsretligt aspekt som handler om Grundlovens og hjemmestyrelovens rammer for, hvor langt den danske stat kan gå for at overdrage beføjelser og rettigheder til Grønlands Hjemmestyre. Dels et folkeretligt aspekt, som handler om den grønlandske befolknings rettigheder til landet og undergrunden i henhold til internationale konventioner.
Efter landstyrets opfattelse er dette en diskussion, som mest hensigtsmæssigt hører hjemme i forbindelse med den kommende debat om vores selvstyre og Grønlands fremtidige status inden for Rigsfællesskabet. Denne diskussion går langt videre end en reform af råstofordningen.
Endvidere ved vi, at der kan være forskellige opfattelser af, hvordan man fortolker hjemmestyre-lovens bestemmelser og præmisser for råstofordningen mellem Grønland og Danmark. Landsstyret har med sit initiativ til at forhandle en ny råstofordning lagt vægt på, at det er os, der skal skabe udviklingen i vort land. Det er os, der har behov for arbejdspladserne og indtægterne. Det er os, der skal leve med konsekvenserne for miljø og samfund. Derfor er det efter landsstyrets opfattelse kun rimeligt, at det også er os her i Grønland, der tager ansvaret.
Konkret ville det være ønskeligt, hvis man f.eks. valgte at ændre den nuværende råstoflov til en bemyndigelseslov, som giver Grønlands Hjemmestyre kompetencen til selv at administrere råstof-området i praksis. Det er et arrangement, vi i forvejen kender fra andre områder, hvor Folketinget ved en særlig bemyndigelseslov overdrager den lovgivende og administrative kompetence til Landstinget og landsstyret på en række nærmere fastlagte vilkår. Herefter vil Landstinget ved landstings-forordning selv kunne lovgive om de konkrete vilkår for råstofudnyttelsen i vort land.
Dette kunne efter landsstyrets vurdering være en deling af ansvar og kompetence, som både kan imødekomme de overordnede hensyn til Rigsfællesskabet og som samtidig giver os, her i Grønland, det faktiske ansvar og kompetencen til administrere et område, der først og fremmest vedrører det grønlandske samfund. Det er bl.a. synspunkter som disse, landsstyret har til hensigt at præsentere for den danske regering.
Vi bør efter landsstyrets opfattelse søge en sådan reform på råstofområdet gennemført nu, uden at afvente diskussionen om en ny selvstyreordning.
Jeg håber på landsstyrets vegne, at Landstinget deler denne opfattelse og at man tilslutter sig landsstyrets bestræbelser på at søge den politiske og administrative kontrol med udviklingen på råstofområdet her i landet overdraget til de grønlandske myndigheder. De kommende forhandlinger med den danske regering vil så vise, hvilke muligheder vi har for at nå vores mål.
Med disse bemærkninger skal jeg endnu en gang fremhæve den principielle enighed, der synes at være i dette spørgsmål, idet landsstyret lægger vægt på, at der snarest muligt sker en reform af kompetencen på råstofområdet. Landsstyret finder som sagt, at spørgsmålet om ejendomsret til undergrunden som en større og mere principiel sag bør drøftes under Landstingets behandling af selvstyrekommissionens betænkning. Landsstyret håber, at Hr. Kuupik Kleist kan tilslutte sig landsstyrets synspunkter samt at på Landstinget tilslutter sig landsstyrets besvarelse af det fremsatte beslutningsforslag.
______________
FM 2003/61
AIP j.nr. 69.00.00.
13. marts 2003 UPA 2003/61
Nunamik piginnittussaanerup nunatsinnit tamakkiisumik oqartussaaffigineqalernissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Inuussutissarsiornermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq)
Siullermeerineq
Nunamik piginnittussaaneq pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummut saqqummiunneqartumut aallarniutitut erseqqissassavara nuna pisuussutaalu pillugit qinigaaffimmi matumani naalakkersuinikkut sulinermi Naalakkersuisut anguniagarigaat makku:
Inuiaat kalaallit nunatsinnik piginnittussaanitta akuersissutigineqarnissaa sulissutigineqassaaq.
Nunatta qanoq atorneqarnissaa pisuussutaasalu iluaqutigineqarnissaat inatsisiliornikkut tamakkiisumik nunatta oqartussaalernissaa anguniarneqassaaq.
Naalakkersuisut isumaqarput anguniakkat taakku siunnersuummut saqqummiunneqartumut ataatsimoorutilerujussuusut. Naalakkersuisut isumaqarput tamanna nunatta pisuussutaasa atorneqarnissaasa nunatsinnit susassaqarfittut oqartussaaffigineqarnissaat pillugu inatsisartuni partiit akornanni annertuumik isumaqatigiiffiuneranut takussutissaasoq.
Nalunaarutigisinnaavara aatsitassat ikummatissallu pillugit nutaamik aaqqissuussinissaq pillugu Naalakkersuisut danskit naalakkersuisuinut saaffiginnissuteqareersut. Danskit naalakkersuisuinut erseqqissumik nalunaarutigisimavarput nunarput nunattalu pisuussutaasa qanoq atorneqarnissaat iluaqutigineqarnissaallu inatsisiliornikkut ima ingerlanneqartariaqartut nunatsinni oqartussat inatsisiliornermut ingerlatsinermullu akisussaatillugit. Tamanna siusinnerusukkut naalakkersuisuusut kissaatitut saqqummiussimasaannut naapertuulluinnarpoq.
Taamaattumik aatsitassanut tunngasuni nunatta Danmarkillu akornanni marloqiusamik ingerlatsinerup unitsinneqarnissaa erseqqissumik anguniagaralugu isumaqatigiinniuteqarnissaq siunniussimavarput. Naatsumik oqaatigalugu aatsitassanut tunngasut nunatsinni inuiaqatigiinni suliassaqarfinni allani nammineerluta aqutsinitsitulli aqutsivigineqalissasut kissaatigaarput.
Suliassaq manna pillugu Naalakkersuisut danskillu naalakkersuisuisa akornanni ataatsimiinneq siulleq 2003-mi upernaaq manna pissasoq naatsorsuutigaara.
Uagut namminersornerunitsinnut inatsimmut aamma ilaatigut Savalimmiuni aatsitassanut tunngasutigut aaqqissuussineq pillugit oqallinnernut tunngatillugu nunamut piginnittussaaneq pillugu apeqqut isummerfissanik assigiinngitsunik imaqartoq ilisimavarput. Ilaatigut inatsisit naalagaaffimmut tunngasut, tassa piginnaatitaaffinnik pisinnaatitaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussanut danskit naalagaaffianniit nuussinissamut inatsit tunngaviusumi aamma namminersorneruneq pillugu inatsimmi killiliussanik imaqartut. Ilaatigullu inatsisit inuiannut tunngasut nunatsinni innuttaasut nunat tamalaat isumaqatigiissutaat naapertorlugit nunamut pisuussutaanullu pisinnaatitaaffiinik imaqartut.
Naalakkersuisut isumaat malillugu namminersulernissaq nunattalu naalagaaffeqatigiit iluanni qanoq inissinnissaa pillugu oqallinnissamut atatillugu tamakku pitsaanerpaamik oqaluuserineqarsinnaapput. Oqallinnissaq tamanna aatsitassanut tunngasutigut aaqqissuussinerup iluarsaanneqarnissaanit annertunerujussuuvoq.
Kiisalu ilisimavarput nunatta Danmarkillu akornanni aatsitassat pillugit aaqqissuussineq pillugu namminersorneruneq pillugu inatsimmi aalajangersakkat tunngavissaatitallu qanoq isumalerneqarnissaat assigiinngitsunik isummerfigineqarsinnaasut. Aatsitassat ikummatissallu pillugit nutaamik aaqqissuussinissap isumaqatigiinniutigineqarnissaanut Naalakkersuisut suliniuteqarnerminni pingaartissimavaat uagut tassaassasugut nunatsinni ineriartortitsisut. Uagununua suliffissanik isertitassanillu pisariaqartitsisugut. Uagununa avatangiisinut inuiaqatigiinnullu kinguniusussanik inooqatiginnittussat. Taamaattuminguna naalakkersuisuni isumaqartugut uagut akisussaanermik tigusinissarput eqqortuusoq.
Aatsitassat pillugit inatsit maannakkut atuuttoq assersuutigalugu piginnaatitsissutitut inatsimmut allanngortinneqarnissaa kissaatiginassagaluarpoq, taamaalillutik Namminersornerullutik Oqartussat aatsitassanut tunngasut aqutsivigineqarnerannut oqartussaasuulissallutik. Taamatut aaqqissuussineq suliassaqarfinni allani ilisimareerparput, tassa piumasaqaatit erseqqinnerusut arlallit tunngavigalugit Inatsisartut Naalakkersuisullu inatsisiliornissamut ingerlatsinissamullu oqartussaanermik tigusisimammata Folketingip piginnaatitsissutitut immikkut inatsisiliaatigut. Tamanna pereerpat nunatsinni aatsitassanik ikummatissanillu atuineq pillugu piumasaqaatinik inatsisartut peqqussutaatigut Inatsisartut aalajangersaasinnaalissapput.
Tamanna naalakkersuisut naliliinerat malillugu akisussaaffimmik oqartussaaffimmillu agguaanerussaaq Naalagaaffeqatigiinnermi mianerisassanut pingaarnernut eqquutsitsillunilu suliassaqarfimmut inuiaqatigiinnut kalaallinut tunngassuteqarpiartumut nunatsinnut akisussaaffiliillunilu aqutsiviginninnissamut oqartussaaffiliisuussaaq. Ilaatigut isummat tamakkuupput naalakkersuisut danskit naalakkersuisuinut saqqummiutilersaagaat.
Naalakkersuisut isumaat malillugu aatsitassanut tunngasut taamatut iluarsiivigineqarnissaat maannakkut naammassiniartariaqarparput namminersorneq pillugu nutaamik aaqqissuussinissap oqaluuserineqarnissaa utaqqeqqaarnagu.
Naalakkersuisut sinnerlugit neriuutigaara isuma tamanna Inatsisartut isumaqatigissagaat aammalu nunami maani aatsitassanut tunngasut naalakkersuinikkut allaffissornikkullu kalaallit oqartussaasuinit aqutsivigineqalernissaat pillugu Naalakkersuisut anguniagaqarnerat tapersissagaat. Danskit naalakkersuisuinik isumaqatigiinniarnissat takutikkumaarpaat anguniakkatta angunissaannut sunik periarfissaqarnersugut.
Taamatut oqaaseqarlunga aammaarlunga erseqqissassavara apeqqut manna tunngaviusumik isumaqatigiiffiusorinarmat, tassa naalakkersuisut pingaartimmassuk aatsitassanut tunngasut oqartussaaffigineqarnerat piaarnerpaamik iluarsiiffigineqartariaqartoq. Oqaatigineqareersutut Naalakkersuisut isumaqarput nunatsinnut piginnittussaatitaaneq pillugu apeqqut suliassatut angisuutut pingaaruteqartutullu namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaata Inatsisartuni oqaluuserineqarnerani oqaluuserineqartariaqartoq. Naalakkersuisut isumaat siunnersuuteqartup isumaqatigisinnaagai aammalu aalajangiiffigisassatut siunnersuummut saqqummiunneqartumut naalakkersuisut akissutaat Inatsisartut akuersaarsinnaassagaat naalakkersuisut neriuutigaat.