Samling
19. marts 2003 FM 2003/69
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland.
(Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge)
Svarnotat
(Landsstyreformanden)
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har fremsat forslag til beslutningsforslag om indførelse af identitetskort for alle fastboende i Grønland. Beslutningsforslaget er vedlagt korrespondance mellem Inuit Circumpolar Conference og Udenrigsministeriet omkring krav til identitetsbeviser ved indrejse fra Grønland til Canada.
Forslaget knytter sig til spørgsmålet om brug af identitetspapirer ved indrejse fra Grønland til Canada og ved indrejse fra Canada til Grønland, samt et generelt spørgsmål om brug af identifikationsdokumenter i Grønland.
Det er et almindeligt krav ved indrejse til andre lande, at der kræves forevist pas til brug for personlig identifikation. Herudover kan der f.eks. stilles krav om visum, krav om gyldig returbillet, krav om dokumentation for, at den indrejsende er i stand til at forsørge sig selv under opholdet i landet.
Ved Danmarks tiltræden af Schengen-konventionen blev det i tiltrædelsesaftalen bestemt, at konventionen ikke finder anvendelse for Grønland. Det blev endvidere bestemt, at der ikke udføres kontrol af personer, der rejser mellem på den ene side Grønland og på den anden side de lande, der har tilsluttet sig Schengen-konvention og samarbejdsaftalen med Norge og Sverige. Derfor er det i dag muligt at rejse mellem Grønland og Danmark og en række andre lande uden brug af pas.
Retten til at rejse mellem Grønland på den ene side og på den anden side de lande, der har tilsluttet sig Schengen-konventionen og samarbejdsaftalen med Norge og Sverige forudsætter i
midlertid, at der udføres en effektiv overvågning og kontrol af de ydre grænser i Grønland. Ved indrejse til Grønland fra et ikke-Schengen land, f.eks. Canada, stilles der, som alt overvejende hovedregel, krav om personlig legitimation i form af pas. Dette gælder for alle indrejsende personer, herunder også personer med fast bopæl i Grønland.
Den særlige ordning for Grønland som opretholdte muligheden for at rejse mellem Grønland og Danmark uden paskontrol, i forbindelse med Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, blev tiltrådt af Grønlands Landsting på Efterårssamlingen 2000 i forbindelse med behandlingen af dagsordenspunkt 64 Forslag til Landstingets udtalelse til forslag til Anordning om ikrafttræden for Grønland af Udlændingeloven.
Landsstyret finder det hensigtsmæssigt og naturligt, at mulighederne for at rejse mellem Grønland og Canada er underlagt så få restriktioner som hensynet til sikkerheden tillader det. Landsstyret har på den anden side også forståelse for, at man fra canadisk såvel som grønlandsk/dansk side stiller krav om personlige identifikationspapirer, så myndighederne er klar over hvilke personer, der rejser mellem Canada og Grønland.
Forslaget om indførelse af et identitetskort for alle fastboende i Grønland er efter Landsstyret opfattelse ikke den rette måde at løse problemer med personlig identifikation ved rejser med fly. Et identitetskort vil endvidere ikke opfylde kravene til en effektiv overvågning og kontrol ved indrejse til Grønland fra et ikke-Schengen land, f.eks. Canada. Her stilles som nævnt krav om pas.
Pas er det bedste identifikationsdokument. Pas giver sikkerhed for, at personer fra Grønland uden vanskeligheder kan dokumentere deres identitet ved rejser uden for Grønland samt ved indrejse til Grønland fra et ikke-Schengen land.
Landsstyret skal på denne baggrund anbefale, at personer, som agter at rejse til udlandet herunder Canada ansøger om et pas hos den lokale politistation. Personer bosiddende i byer eller bygder uden fast politistation kan indgive deres ansøgning til den lokale kommunefoged.
Den teknologiske udvikling giver mange muligheder som både er spændende, interessante og fascinerende. Indførelse af et identitetskort for alle fastboende i Grønland, som kan samle det offentliges mange oplysninger om den enkelte borger vil imidlertid stille nogle fundamentale krav til hele den offentlige forvaltning. Det vil være nødvendigt med gennemgribende digitalisering af hele den offentlige forvaltning, som samtidig vil stille krav til organisering og ikke mindst finansiering.
Landsstyret er bevidst om, at den teknologiske udvikling hurtigt kan tilbyde nye muligheder. Det er efter Landsstyrets vurdering vigtigt, at de løsninger vi vælger er baseret på afprøvet og veldokumenteret teknologi, som samtidig tager hensyn til vores behov i Grønland.
Landsstyret er derfor åben overfor, at der på et tidspunkt i fremtiden indføres teknologisk baserede løsninger, som gør det lettere for den enkelte borger og samtidig kan give besparelser i den offentlige forvaltning.
På nuværende tidspunkt kan landsstyret imidlertid ikke anbefale forslaget og skal henstille at forslaget ikke fremmes yderligere.
19. marts 2003 UPA 2003/69
Kalaallit Nunaanni inuit kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge)
Akissuteqaat
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge inuit nunatsinni nunaqavissut kinaassutsimut uppernarsaateqalernissaannik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpoq. Aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inuit Issittormiut Kattuffiata Nunanullu allanut ministeriaqarfiup nunatsinniit Canadamut tikinnermi kinaassutsimut uppernarsaateqartarnissamik piumasaqaat pillugu allaffigeqatigiittarsimanerit ilanngunneqarput.
Siunnersuut nunatsinniit Canadamut tikinnermi aamma Canadamiit nunatsinnut tikinnermi kinaassutsimut uppernarsaatinik atuisarneq pillugu apeqqummut tunngassuteqarpoq, taamatullu ataatsimut isigalugu nunatsinni kinaassutsimut uppernarsaatinik atuisarneq pillugu apeqqummuttaaq tunngassuteqarluni.
Nunanut allanut tikinnermi nalinginnaasumik piumasaqaataavoq inuttut kinaassuseq uppernarsarniarlugu pasimik takutitsisoqaqqusisarnera. Tamatuma saniatigut assersuutigalugu nunamut isersinnaanermut uppernarsaasoqarnissaa piumasaqaatigineqarsinnaavoq, utimut bilitsimik atorsinnaasumik peqarnissaq piumasaqaatigineqarsinnaavoq, taamatullu aamma tikittup nunami tassaniinnermini imminut pilersorsinnaassusianut uppernarsaasoqarnissaa piumasaqaatigineqarsinnaalluni.
Schengenimi nunat tamalaat isumaqatigiissutaannik Danmarkip akuersineratigut akuersissuteqarluni isumaqatigiissummi aalajangerneqarpoq nunat tamalaat isumaqatigiissutaat nunatsinnut atuutissanngitsoq. Aalajangerneqarportaaq inunnik illuatungaani nunatta illuatungaanilu nunat Schengenimi nunat tamalaat isumaqatigiissutaanut ilaasut aamma Norgemut Sverigemullu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutillit akornanni angalasunik nakkutilliisoqassanngitsoq. Taamaammat ullumikkut nunatta Danmarkillu aamma nunat arlallit allat akornanni angalasoqarsinnaavoq pasimik atuinngikkaluarluni.
Taamaattorli illuatungaani nunatta illuatungaanilu nunat Schengenimi nunat tamalaat isumaqatigiissutaannut akuersisimasut aamma Norgemut Sverigemullu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarsimasut akornanni angalasinnaatitaassagaanni nunatsinni avammut killeqarfinnik sunniutilimmik alapernaarsuisoqartariaqarpoq nakkutilliisoqartariaqarlunilu. Nunamit Schengenimit isumaqatigiissummut ilaanngitsumit assersuutigalugu Canadamit nunatsinnut tikinnermi annertunerusutigut pingaarnertut inuttut kinaassutsimik pasimik takutitsinikkut uppernarsaanissaq piumasaqaataavoq. Tamanna inunnut tikittunut tamanut atuuppoq taamatuttaaq inunnut nunatsinnit aalajangersimasumik najugalinnut.
Nunatsinnut immikkut aaqqissuussineq Danmarkip Schengenimi isumaqatigiissut malillugu suleqatigiinnermut peqataalerneranut atatillugu nunatta Danmarkillu akornanni pasit atorlugit nakkutilliisoqartinnagu angalasinnaasoqarneranik ingerlaannartitsisoq 2000-imi ukiakkut katersuunnermi oqaluuserisassani immikkoortoq 64-ip Nunani allamiut pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnera pillugu peqqussutissatut siunnersuummut Inatsisartut oqaaseqaateqarnissaannut siunnersuutip oqaluuserineqarneranut atatillugu Inatsisartunit akuerineqarpoq.
Naalakkersuisut siunertamut naleqquttuutippaat pissusissamisoortuutillugulu nunatta Canadallu akornanni angalanissamut periarfissat sapinngisamik ikittuinnarnik killilersuutitaqassasut isumannaallisaaneq eqqarsaatigalugu tamanna ajornartinnagu. Aappaatigulli Naalakkersuisut aammattaaq paasisinnaavaat canadamiut taamatullu kalaallit/danskit tungaanniit inuttut kinaassutsimut uppernarsaateqartoqarnissaa piumasaqaataammat, taamaalilluni oqartussaasut nalussanngimmassuk inuit kikkut Canadap nunattalu akornanni angalanersut.
Nunatsinni nunaqavissunut tamanut kinaassutsimut uppernarsaammik atuutilersitsinissamik siunnersuut Naalakkersuisut isumaat malillugu timmisartumik angalanermi inuttut kinaassutsimut uppernarsaaniartarnermi ajornartorsiutinik aaqqiissutissatut naleqquttuunngilaq. Taamatuttaaq kinaassutsimut uppernarsaatikkut nunamit Schengenimit isumaqatigiissummut ilaanngitsumit soorlu Canadamiit nunatsinnut tikinnermi sukumiisumik alapernaarsuinissamut nakkutilliinissamullu piumasaqaatinik naammassinnittoqarsinnaanngilaq. Tamatumani taaneqareersutut paseqarnissaq piumasaqaataavoq.
Pas kinaassutsimut uppernarsaatit pitsaanersaaraat. Paseqarnikkut qularnaarneqarpoq inuit nunatsinneersut ajornartorsiutitaqanngitsumik kinaassusertik nunatta avataani angalanerminni kiisalu nunamit Schengenimi isumaqatigiissummut ilaanngitsumit nunatsinnut tikinnerminni uppernarsarsinnaammassuk.
Tamakku tunngavigalugit Naalakkersuisut kaammattuutigissavaat inuit nunanut allanut taamatuttaaq Canadamut angalassamaartut najukkaminni politeeqarfimmi pasitaarniarlutik qinnuteqartaqqullugit. Inuit illoqarfinni nunaqarfinniluunniit aalajangersimasumik politeeqarfeqanngitsuni najugallit najukkaminni kommunefogedimut qinnuteqaatertik tunniuttarsinnaavaat.
Teknikikkut ineriartorneq amerlasoorpassuarnik periarfissiivoq pissanganartunik, soqutiginartunik tupinnaannartunillu. Nunatsinnili nunaqavissunut tamanut kinaassutsimik uppernarsaasiisoqassappat, pisortat innuttaasut ataasiakkaat pillugit paasissutissaaterpassuisa katersuuffigisinnaasaannik, pisortat ingerlatsinerannut tamarmut tamanna tunngaviusutigut piumasaqaatitaqartussaassaaq. Pisortat ingerlatsiviini tamani sutigut tamatigut qarasaasiatigut atortulersuisoqartariaqassaaq peqatigitillugu aaqqissuussinissamut minnerunngitsumillu aningaasalersuinissamut piumasaqaateqarfiusumik.
Naalakkersuisut nalunngilaat teknikikkut ineriartorneq nutaanik periarfissaqalersitsisinnaammat. Naalakkersuisut naliliipput aaqqissuutissat atorumallugit toqqakkavut teknologiimik misilittarneqareersumik tunngavilersorluakkamillu peqatigitillugulu maani nunatsinni pisariaqartitatsinnut naleqqussakkamik tunngaveqarnissaat pingaaruteqartoq.
Taamaammat Naalakkersuisut ammaffigaat siunissami qaquguussagaluarnersoq aaqqiissutissanik teknologiimik tunngaveqartunik atuutilersitsisoqarsinnaanera innuttaasunut ataasiakkaanut pisariillisaataasunik peqatigitillugulu pisortat ingerlatsineranni ileqqaarutaasinnaasunik.
Maannakkuugallartorli Naalakkersuisut siunnersuut ilalersinnaanngilaat kaammattuutigissalugulu siunnersuutip ingerlateqqinneqanngikkallarnissaa.