Samling
24. marts 2003 FM 2003 / 113
Forslag til forespørgselsdebat om muligheden for at tilbyde forældre til stærkt handicappede børn, at den ene forælder mod fuld betaling kan forestå pasningen af sit barn.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Familier)
Et vigtigt princip for handicapforsorgen er at sikre personer med vidtgående handicap en tilværelse så nær det normale som muligt.
Enhver borger har ret til forskellige former for hjælp, hvis man bliver udsat for social begivenhed. Den lovgivning der gælder for alle, gælder selvfølgelig også for personer med handicap.
Et vigtigt princip i handicapreglerne er, at den kun skal bruges hvis der ikke er hjælpemuligheder i anden lovgivning. Hjælp i henhold til handicapreglerne ydes på baggrund af individuel vurdering og kan kun ydes til udgifter, der væsentligt overstiger prisen på hvad ikke-handicappede personer sædvanligvis anskaffer til personlig brug, husholdning eller boligindretning.
En vigtig målsætning i handicapreglerne er, at en person med vidtgående handicap skal hjælpes til at forblive længst muligt i sit eget hjem, hvis personen ønsker det, og det i øvrigt er forsvarligt, set med samfundets øjne. Denne målsætning gælder både for voksne og børn.
Den støtte, der kan gives personer med handicap i hverdagen, udføres normalt af støttepersoner og hjemmehjælpere. Støttepersonens opgave er at give den handicappede pædagogisk støtte, så den handicappede så vidt muligt kan klare sig nær det normale som muligt mens hjemmehjælp ydes til almindeligt husligt arbejde. Udgifter til støtteperson afholdes af Landskassen mens udgifter til hjemmehjælp afholdes af kommunen.
I henhold til gældende lovgivning, er muligheden for at passe sit handicappede barn allerede tilstede, hvor der kan gives økonomisk mulighed for familiemedlemmer og andre nærtstående i at passe en person med vidtgående handicap i eget hjem, hvis pasningen i eget hjem er forsvarlig og hvis den person, som skal varetage pasningen, har nær tilknytning til den handicappede.
Pasning i eget hjem, kan derved være et alternativ til anbringelse på f.eks. døgninstitution.
Ved pasning i eget hjem kan ydes vederlag, svarende til den til enhver tid gældende mindsteløn i henhold til SIK-overenskomst. Plejerens tidligere indtægt har således ingen betydning for beregningen af vederlaget. I langt de fleste tilfælde vil den person, som påtager sig pasningen være en af forældrene til et barn med vidtgående handicap, en samlever eller ægtefælle. Det kan også være et andet familiemedlem, en nær ven eller en person, som har nær tilknytning til den handicappede.
For at kunne få bevilget vederlaget, er det en forudsætning, at personen der har påtaget sig opgaven regner med at fortsætte med dette arbejde i en længere periode og pasningsopgaven træder i stedet for almindeligt lønarbejde, enten ved at vedkommende siger sit arbejde op, eller ophører med at være tilmeldt som arbejdssøgende.
Forældre til børn med handicap har ligesom andre forældre med ikke-handicappede børn, forsørgelses- og omsorgspligt for deres barn, hvad enten det er handicappet eller ej. Normalt er der mulighed for at få passet sit barn i vuggestue, børnehave eller dagpleje. Normalt får forældre ikke penge for at passe deres børn. Men der kan ydes vederlag til pasning af sit handicappede barn i hjemmet, hvis barnet ikke kan passes forsvarligt på anden måde, for at sikre barnets udvikling og helbred bedst muligt.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.
24. marts 2003 UPA 2003 / 113
Meeqqat annertuumik innarluutillit angajoqqaamik arlaannit ulloq tamaat akissarsiaqaatigalugu paarineqartalernissaannik neqeroorfigineqarsinnaalernissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq)
Innarluutilinnik isumaginninnermi tunngavik pingaartoq tassaavoq innarluutillip nalinginnaasumik inuunermut sapinngisamik qanittumik inuuneqartinneqarnissaata qulakkeerneqarnissaa.
Innuttaasoq kinaluunniit inuuniarnikkut qanorluunniit nalaataqartoq assigiinngitsutigut ikiorserneqartussaatitaavoq. Inatsisit tamanut atuuttut soorunalimi aamma inunnut innarluuteqartunut atuupput.
Inatsisitigut allatigut ikiorsiisoqarsinnaatinnagu aatsaat innarluutillit pillugit malittarisassat atorneqarsinnaanerat tunngaviuvoq pingaaruteqartoq. Innarluutilinnut malittarisassat malillugit ikiorsiisoqartarpoq inuit ataasiakkaat naliliiffigineqarnerat tunngavigalugu, taamaallaallu ikiorsiisoqarsinnaalluni aningaasartuutinut innarluuteqanngitsut nalinginnaasumik atugassaminnut, ulluinnarni inuuniarnerminni imaluunniit inigisamik aaqqissuunneqarnerannut atortagaasa nalinginnaasumik aningaasartuutigisartagaannit aningaasartuutit malunnartumik annertuneruppata.
Innarluutillit pillugit peqqussummi anguniagaq pingaartoq tassaavoq annertuumik innarluutilik sapinngisamik sivisunerpaamik nammineq angerlarsimaffimmini najugaqarnissaa siunertaralugu ikiorserneqassasoq, tamanna pineqartup nammineq kissaatigippagu, inuiaqatigiillu isaannit isigalugu taamaaliorneq illersorneqarsinnaappat. Anguniagaq tamanna inersimasunut meeqqanullu atuuppoq.
Inunnut innarluutilinnut ulluinnarni tapersersuineq nalinginnaasumik tapersersortinit aammalu angerlarsimaffimmi ikiortinit isumagineqartarpoq. Tapersersortitut ikiortip suliassaa tassaavoq innarluutilimmut perorsaanikkut tapersersuineq, innarluutillip nalinginnaasumik inuunermut sapinngisamik qanittumik inuuneqartinneqarnissaa siunertaralugu, angerlarsimaffimmilu ikiortip illup iluani suliassat suliarisarlugit. Tapersersortimut aningaasartuutit Nunatta karsianit akilerneqartarput angerlarsimaffimmilu ikiorteqartitsinermut aningaasartuutit kommunimit akilerneqartarlutik.
Inatsisit atuuttut naapertorlugit nammineq meeqqamik innarluuteqartumik paarsinissaq periarfissaqareerpoq, ilaquttat ilaasa qaniginerusallu allat innarluutillip nammineq angerlarsimaffiani paarsinissaannut aningaasarsiaqartitsinissamut periarfissiisoqarsinnaalluni, nammineq angerlarsimaffimmi paarineqarneq illersorneqarsinnaappat aammalu inuk paarsisussaq innarluutillip qanimut attaveqarfigippagu.
Taamaasilluni assersuutigalugu ulloq unnuarlu paaqqinnittarfimmut inissiinissamut taarsiullugu nammineq angerlarsimaffimmi paarsisoqarsinnaavoq.
Angerlarsimaffimmi paarsinermut aningaasarsiaqartitsisoqarsinnaavoq SIK-ip isumaqatigiissutaat naapertorlugit akissarsiat minnerpaaffissaat sukkulluunniit atuuttut amerlaqataattut annertussusilikkanik. Taamaalillutik paarsisup siusinnerusukkut isertitarisartagai aningaasarsiat naatsorsorneqarnerannut sunniuteqartussaanngillat. Pisut amerlanersaanni paarsisuusoq tassaasartussaavoq meeqqamut innarluutilimmut angajoqqaaq, imaluunniit inooqataasoq aappaasorluunniit. Aamma taanna ilaqutaasinnaavoq alla, tassaasinnaalluni innarluutillip ikinngutigilluagaa imaluunniit inuk innarluutilimmut qanimut attaveqartuusoq.
Aningaasarsiaqartitsisoqassappat piumasaqaataavoq paarsisuusussap paarsinini piffissami sivisunerusumi ingerlatissallugu naatsorsuutigigaa, paarsisup suliffigigaluaminit soraarneratigut imaluunniit suliffissarsiuussisarfik aqqutigalugu suliffissarsiornerminik unitsitsineratigut paarsineq akissarsiaqarluni sulinermut nalinginnaasumut taarsiunneqarsimasoq.
Angajoqqaat innarluutilinnik meeraqartut angajoqqaat innarluuteqanngitsunik meerallit assigalugit meeqqaminnut pilersuisussaatitaapput isumassuisussaatitaallutillu, meeraaq innarluuteqarnersoq innarluuteqannginnersorluunniit apeqqutaatinnagu. Meeqqap meeraaqqerivimmi, meeqqerivimmi imaluunniit angerlarsimaffimmi ulluunerani meeqqanik paarsiviusartumi paarineqarsinnaanera nalinginnaasumik periarfissaqartussaavoq. Angajoqqaat meeqqaminnik paarsinertik aningaasarsissutigigajunngilaat. Meeqqap innarluutillip angerlarsimaffimmini paarineqarneranut aatsaat aningaasarsiaqartitsisoqarsinnaavoq meeqqap sapinngisamik pitsaanerpaamik ineriartornissaa peqqissuunissaalu allatut illersorneqarsinnaanerusumik qulakkeerneqarsinnaanngippat
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissaq qilanaaraara.