Samling

Svarnotat

Den 25. marts 2003                                                                                                            FM2003/117

Forespørgselsdebat om de stærkt kritisable forhold, der er for menigheden i Grønland.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen)

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har rejst kritik af forhold indenfor den grønlandske kirke, herunder mangel på uddannet kirkeligt personale og en tiltagende åndelig fattigdom i befolkningen generelt betragtet. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen karakteriserer flere forhold som stærkt kritisable i sit oplæg til debat. Landsstyret deler ikke denne markante opfattelse.

Derfor vil Landsstyret indledningsvis til brug for debatten redegøre for de faktuelle forhold.

Præstesituationen:

Indenfor den grønlandske kirke er der 32 normerede stillinger, samt 1 biskop. Af de 32 stillinger er 1 normeret som domprovst, 2 som provster, 3 som præster til betjening af den dansktalende del af me-nighederne, bosat i hvert provsti og 26 præstestillinger til betjening af den grønlandsktalende del af menighederne i den grønlandske kirke.

I øjeblikket er 5 præsteembeder ubesatte. Dette er selvfølgelig til gene for de præstegæld, som står uden præst. Det gør sig gældende i tre tilfælde. I to andre præstegæld er præsteembedet besat ved konstitu-tioner af pensionerede præster.

Ved Ilisimatusarfik, hvor uddannelsen af bachelorer i teologi sker, er 5 aktive studerende. Heraf forventes 1 at afslutte studiet i år. 2 studerende afslutter studiet i 2004. 1 studerende afslutter sin uddannelse som cand. theol. i Danmark i år. Af disse studerende anses det for sandsynligt, at 3 studerende søger embede senest ultimo 2004.

Landsstyret har taget initiativ til at oprette en diplomuddannelse i teologi ved Ilisimatusarfik med start i september 2003. Dette er indarbejdet i Landsstyrets forslag til finanslov for 2003. Antallet af studerende anslås til 8-12, og den modulopbyggede uddannelses varighed er inklusive pastoralseminarieuddannelsesdelen fastsat til 2 år.

Der er herudover mulighed for, som en midlertidig ordning, at tiltrække teologer og præster uddannet udenfor Grønland. Ansættelsesvilkår og embedsvirksomhed kan tilpasses ordningens midlertidige karakter, således at denne gruppe ikke blokerer ansættelse af uddannede grønlandsksprogede præster, når de har gennemført en teologisk uddannelse.

________________

FM 2003/117

KIIIP j.nr. 50.10.00

Kateketsituationen:

For så vidt angår kateketer kan oplyses, at der ikke findes et egenligt normativ for antallet af kateketer. Primo 2003 er der 80 kateketer beskikkede i menigheder rundt om Grønland. Heraf har 45 gennemgået grunduddannelsen for kateketer, mens 35 er beskikkede som læserkateketer. 4 -5 bygdemenigheder har ingen kateket eller læserkateket. På steder, hvor der ikke findes læserkateket, kateket eller præst, varetages den ugentlige gudstjeneste af et medlem af menighedsrepræsentationen eller en egnet person, udpeget af menighedsrepræsentation.

Uddannelsen af kateketer sker ved kursusvirksomhed. Et hold på oprindeligt 21 kateketkursister blev opstartet i september 2001. Kateketholdet, som forventes at afslutte kursusuddannelsen oktober 2003, er pr. 15. marts 2003 på 15 studerende. Et nyt hold med 15-20 kursister forventes opstartet i efteråret 2003 og afsluttet kursusuddannelsen i 2005. Det overordnede mål er at kunne beskikke uddannede kateketer i alle bygdemenigheder og ideelt set også i byer, hvor der er behov for denne gruppe.

Organister:

Under forudsætning af fornødne midler findes til formålet, forventes 7-8 organiststuderende opstartet i august 2003. Med en nyrevideret uddannelsesplan kan disse studerende forventes færdige pr. 31. Januar 2004.

Menighederne:

Den nuværende situation kan i enkelte tilfælde betyde, at kirkelige handlinger ikke kan finde sted, som planlagt og medlemmer af menigheden har forventet. Men disse tilfælde kan også bero på, at anmeldelse af en given kirkelig handling, f. eks bryllup sker til kateket og præst med et meget kort varsel.

Landsstyret er ikke bekendt med mere end 3 lokaliteter med mere end 30 indbyggere, hvor der ikke jævnligt holdes søndagsgudstjeneste. I to af tilfældene har indbyggere ikke udvist interesse for, at der afholdes ugentlige gudstjenester.

Det daglige trosliv, som diskuteres og praktiseres i det grønlandske samfund, vidner efter Landsstyrets vurdering ikke om, at samfundet og dets borgere er blevet åndeligt fattigere. Men der er sket en foran-dring i vort land, hvor troende og søgende mennesker i langt højere grad end tidligere personligt foretager et bevidst valg i trosspørgsmål. På dette område har Grønland siden grundloven i 1953 -  hvor be-stemmelsen om trosfrihed indskrevet - og frem til i dag gennemgået en mærkbar forandring.

Landsstyret kan overveje hvorledes vi sikrer, at missions- og hverve-kampagner i Grønland ikke tager karakter af personlige overgreb eller ufolkelig demagogi, men et så drastisk skridt vil ikke kunne finde sted uden en forudgående grundig folkelig debat. Her gælder ikke religiøse fordomme, men langt mere et udblik baseret på medmenneskelig gensidig respekt.

Det fler-religiøse samfund:

Religionsfriheden er en grundlovssikret ret for alle borgere. Og denne ret skal vi fastholde både i det nuværende rigsfællesskab og i en kommende mere autonom styrelse af Grønland.

Hermed ønsker Landsstyret at understrege en principiel holdning til tro og religiøsitet i Grønland. Den grønlandske folkekirke skal være kirke både af navn og gavn - en folkets kirke, men det skal imidlertid ikke afholde nogen fra muligheden for at danne fællesskaber ud fra andre trosmæssige overbevisninger.

Som politikere skal vi ikke blande os i gejstlige, kirkelige anliggender, men forsøge at tilvejebringe nogle økonomiske og retssikrede rammer, så folk kan udøve deres religiøsitet, åndsliv og troso-verbevisning til glæde for dem selv, i fællesskab og i gensidig respekt og tolerance overfor anderledes troende.

Afsluttende bemærkninger:

Som det fremgår af besvarelsen, har Landsstyret således allerede  taget initiativer til at afhjælpe manglen på præster og andre kirkelige ansatte, samt lagt grunden til forbedringer for kirken generelt set. Landsstyret agter også i de kommende år at forsætte hermed. Landsstyre vil især sætte fokus på at afdække forholdene for menighederne og arbejdsbetingelser for kirkens ansatte på alle niveauer.

                                                                                 

Under henvisning til de ovennævnte initiativer mener Landsstyret allerede at have taget hånd om problemstillingerne. Landstyret vil også på sigt se på, hvorledes det kan gøres endnu mere attraktivt for ikke mindst unge at søge ind på dette uddannelsesområde. Med disse ord ser Landsstyret frem til en interessant debat her i salen.

Akissuteqaat

25. marts 2003                                                                                                           UPA 2003/117                         

Nunatsinni ilageeqarnermi pissutsit ilaatigut naammaginanngilluinnartut pillugit apeqqute­qaat aallaavigalugu oqallinneq

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen)

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip nunatsinni ilageeqarnermut pissutsinut tunngasunik, ilaatigut oqaluffimmi sulisussanik ilinniarsimasunik amigaateqartoqarnera inuiaqatigiillu iluanni anersaakkut piitsunngoriartorneq annertusiartuinnartoq pillugu uparuartuuteqarsimavoq. Anthon Frederiksenip oqallissaarummini pissutsit assigiinngitsut naammaginanngilluinnartutut taakkartor­pai. Naalakkersuisut naammaginanngilluinnartumik oqarluni nalilersuineq isumaqatiginngilaat.

Taamaammat Naalakkersuisut oqallinneq pissusiviusut tunngavigalugit ingerlanneqaqqullugu pissut­sit piviusut nassuiaateqarfigissavaat.

Palaseqarniarneq:

Ilagiinni kalaallini atorfiit 32‑iupput, kiisalu biskoppitut atorfik ataaseq. Atorfinnit 32‑usunit taak­kunannga atorfik ataaseq domprovstitut, atorfiit marluk provstitut atorfiillu pingasut ilagiinnut danskisut oqaluttunut provsteqarfinni pingasuusuni najugaqartunut palasitut atorfiupput, taakku­nanngalu palasitut atorfiit 26‑t ilagiinni kalaallini kalaallisut oqaluttunut provsteqarfinni tamani najugalinnut agguataagaallutik.

Ullumikkut palasitut atorfiit tallimat inuttaqanngillat tamannalu soorunami palaseqarfinnut palase­qanngitsunut akornutaavoq. Palaseqarfiit pingasut palaseqanngillat kisianni palaseqarfinni marlunni palasitut atorfiit soraarninngorsimasunik taartaagallartunik inuttaqartinneqarput.

Ilisimatusarfimmi upperisalerinermi bachelorinik ilinniartitsiviusumi ilinniartut ilinniarnerminnik ingerlatsisut tallimaapput. Ataatsip ilinniarnini ukioq manna naammassilerpaa. Ilinniagaqartut marluk ilinniarnertik 2004‑mi naammassissavaat. Ilinniagaqartup ataatsip cand. theol.-itut ilinniar­nini ukioq manna Danmarkimi naammassissavaa. Ilinniagaqartunit taakkunannga pingasut kingu­sinner­paamik 2004‑ip naanerani atorfissarsiornissaat ilimanartutut isigineqarpoq.

Naalakkersuisut teologi-mi allagartartaarniarluni ilinniartitsineq Ilisimatusarfimmi pisussaq suliniu­tigalugu aallartisarsimavaat taannalu septemberimi 2003-mi aallartissaaq. Tamanna 2003-mut ani­ngaasanut inatsimmut aamma ikkunneqarsimavoq. Ilinniagaqartussat arfineq pingasut aqqaneq mar­lullu akornanniissasut naatsorsuutigineqarpoq, ilinniartitsinerlu immikkoortunut agguataagaasoq palasinngorniartut seminariamiinnertaa ilanngullugu ukiunik marlunnik sivisussusilerneqarsimavoq.

Tamatuma saniatigut periarfissaavoq pilersaarutaagallartumik teolog-inik palasinillu nunatta ava­taani ilinniarsimasunik atorfininnissamut kajumissaarisoqarnissaa. Taakku atorfinitsinneqarneri atorfimminnillu ingerlatsineri pilersaarutaagallartutut ima aaqqinneqarsinnaapput, palasitut ilinniar­simasut kalaallisut oqaasillit teologimik ilinniarnermik kingorna atorfininnissaannut akornuser­suinngitsumik atorfinitsittarlugit.

Ajoqeqarniarneq:

Ajoqit eqqarsaatigalugit qassiusariaqarnerat pillugu najoqqutassianik erseqqivissunik peqanngilaq.

2003‑ip aallartinnerani sinerissami ilagiinni ajoqitut sulisut 80‑iupput. Taakkunannga 45‑t ajoqin­ngorniarluni tunngaviusunik ilinniartitaaneq naammassisimavaat, 35‑llu atuaasutut sulisinneqarlu­tik. Nunaqarfiit sisamat tallimallu akornanniittut ajoqeqanngillat atuaasoqaratillu. Najukkani atuaa­soqarfiunngitsuni, ajoqeqanngitsuni palaseqanngitsuniluunniit sapaammi naalagiarnerit ilagiit sin­niisaannut ilaasortamit imaluunniit ilagiit sinniisaannit taamatut sulinissamut toqqagaasumit inger­lanneqartarput.

Ajoqinngornianik ilinniartitsineq pikkorissartitsinikkut ingerlasarpoq. Septemberimi 2001-imi ajo­qitut kursus-ertut 21-iullutik aallartipput. Ajoqit kursusimik tamatuminnga oktober 2003-mi naam­massisussatut naatsorsuutigineqartut maanna martsip 15-iani 2003-mi katillutik 15-inngorsimapput.  2003-mi ukiakkut pikkoris­sartussat nutaat 15‑20‑nik amerlassusillit pikkorissarlutik aallartinnissaat naatsorsuutigineqarpoq taakkulu 2005‑imi naammassissangatinneqarput. Tassani nunaqarfinni ila­giit tamarmik ajoqitut ilinniarsimasunik sulisoqalernissaat pingaarnertut anguniagaavoq sooru­nami aamma illoqarfinni taamatut pisariaqartitsiviusut eqqarsaatigineqarput.

Pattattartut – organistit:

Aningaasartuutissat pisariaqartitat nassaarineqarsinnaassappata, aggustusimi 2003-mi pattattun­ngorniat arfineq marluk arfineq pingasullu akornanniittut aallartittussaapput. Ilinniartitaanissamut pilersaarut nutarteqqammisoq naapertorlugu taakku januarip 31-iani 2004-mi naammassisussatut naatsorsuutigineqarput.

Ilagiit:

Maannakkut pissusiusut eqqarsaatigalugit, piffinni ataasiakkaani naalagiarneq aqqutigalugu ilagiil­luunniit ilimagisaat naapertorlugit pisus­saagaluit pilersaarutaasut naapertorlugit pinngitsooratarsin­naasarput. Ta­makku ilaannikkut pissuteqartarput naalagiarnissamut atatillugu kissaateqartarnerit, soorlu katik­kumanerit, ajoqimut palasimulluunniit kingusippallaartumik nalunaarutigineqartarmata.

Naalakkersuisut ilisimasaat naapertorlugit, nunatsinni inoqarfinni 30‑t sinnerlugit inoqarfiusuni, taamaallaat pingasuni akulikitsumik naalagiartoqartanngilaq. Taakku iluanni marluk innuttaasa namminneq takutissimanngilaat sapaatit tamaasa naalagiartoqartassasoq soqutigalugu.

Ulluinnarni upperisarsiornikkut inuuneq, inuiaqatigiinnit kalaallinit oqaluuserineqarlunilu ingerlan­neqartoq eqqarsaatigalugu, innuttaasut inuiaqatigiillu akornanni anersaakkut piitsuunerulersimane­qarnera Naalakkersuisut naliliinerat naapertorlugu eqqortuusorineqanngilaq.  Nunatsinniliuna al­lanngortoqarsimasoq, siusinnerusumut sanilliutissagaanni nalitsinni inuit uppertut ujaasisullu an­nertunerujussuarmik upperisassaminnik namminneq inuttut toqqaaniartalersimapput.

Tassa Nunatsinni 1953-imi tunngaviusumik inatsisip eqqunneqarneranut atatillugu qanorluunniit upperisaqarnissamut kiffaanngissuseqartoqassasoq eqqunneqassasoq nalunaarutigineqarmalli, na­lerput tikillugu malunnartumik allanngortoqarsimavoq.

Kalaallit Nunaanni ajoqersuiniarnerit ilaasortassarsiornerillu inunnut ataasiakkaanut innimiillior­ninngunnginnissaat inuiaqatigiinnilluunniit salloqittaasunngunnginnissaat qanoq ilillugu qulakkeer­sinnaaneripput Naalakkersuisuni isumaliutersuutigisinnaavarput, kisiannili taama sakkortutigisumik alloriarneq inuiaqatigiit sukumiisumik oqallisereernerisigut aatsaat pisinnaavoq. Matumani upperi­sarsiornikkut assigiinngisitsiniarneq pineqanngilaq, pineqartorli tassaalluni inoqatinik ataqqinnin­neq tunngavigalugu annertunerujussuarmik paasinnissinnaassuseqarneq.

Inuiaqatigiit arlalinnik upperisarsiorfiusut

Kiffaanngissuseqartumik upperisarsiorsinnaatitaaneq innuttaasut tamarmik tunngaviusumik inatsi­sikkut qulakkeerneqartumik pisinnaatitaaffigaat. Pisinnaatitaaffillu taanna maanna naalagaaffeqati­giinnitsinni siunissamilu Kalaallit Nunaata namminersorneq atornerullugu aqunneqarnerani aala­jangiusimassavarput.

Taamaalillutik Naalakkersuisut matumuuna Nunatsinni upperisarsiornermut tunngatillugu tunnga­viusumik isumaasoq erseqqissassavaat. Ilagiit kalaallit atermikkut sunniuteqarnermikkullu ilagiius­sapput – ilagiit inuiaqatigiinnit aallaaveqartut, taamaattoq tamanna allanut upperisarsiornikkut aa­lajangiusimasartik pillugu ataatsimoorfiliorniartunut periarfissaannik mattussisuussanngilaq.

Uagut qinikkatut upperisarsiornermi ilagiinnilu susassaqarfinnut akuliuttussaanngilagut, killilius­salli aningaasaqarnikkut inatsiseqartitsinikkullu qulakkiigaasut pissarsiarineqarnerinut peqataasus­saavugut, inuit upperisarsiornerminnik, anersaakkut inuunerminnik upperisaqarnerminnillu immin­nut nuan­naarutaasumik peqatigiillutik ataqqeqatigiillutillu allatullu upperisaqartunik akuerinnillu­tik inger­latsisinnaaqqullugit.

Naggasiutigalugu oqaatigiumasat:

Soorlu akissuteqaatip ersersikkaa, Naalakkersuisut palasissaaleqineq allatigullu oqaluffimmut tun­ngassutilinni atorfeqartussanik amigaateqarneq nalinginnartigullu oqaluffiup iluani iluarsartuussi­nissaq tunngaviusumik iliuuseqarfiginiarlugu suliniuteqarpoq. Suliap tamatuma Naalakkersuisut ukiuni aggersuni ingerlatiinnarnissaa pilersaarutigaat. Naalakkersuisut tamakkiisumik ilagiinnut tunngassutillit tamaasa oqaluffimmilu atorfillit sulinermikkut atugaat pillugit qulaajaanissaq im­mikkut pingaartillugit qanimut malinnaaffiginiarpaat.   

Suliniutit qulaani taaneqartut innersuussutigalugit Naalakkersuisut isumaqarput ajornartorsiutaasut aaqqinneqarnissaannut iliuusissat aallartisarneqarsimasut. Alisinnerusoq isigalugu aamma ilinniar­neq tamanna qanoq annerusumik kajumernarsarneqarsinnaanersoq Naalakkersuisut misissorniar­paat, tassani ingammik inuusuttut aamma eqqarsaatigalugit. Oqaatsit taakku atorlugit Naalakkersui­suniit ataatsimiittarfimmi maani oqallinnissaq soqutiginartoq peqataaffigissallugu qilanaaraarput.