Samling
Forslag til forespørgselsdebat om genfordeling om byrde- og opgavefordeling mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning.
(Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Finanser)
Landsstyrekoalitionen har aftalt at der i denne valgperiode skal arbejdes for en ny kommunalreform i tæt samarbejde med KANUKOKA. Landsstyret har endvidere som mål, at der skal arbejdes for nedbringelse af de offentlige udgifter til tjenesteydelser samt en bedre styring af anlægsudgifter. Byrde- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret, kommunerne og bygdebestyrelserne skal revurderes i samarbejde med KANUKOKA og Bygdeforeningen med henblik på yderligere spredning af beslutningsprocessen. Endelig skal der arbejdes på en bedre koordinering af Hjemmestyrets og kommunernes tjenesteydelser med henblik på at undgå dobbelt administration.
Landsstyret er således enig i en række af de synspunkter som Landstingsmedlem Kuupik Kleist giver udtryk for i sit forslag. En kommunalreform er dog et endog meget omfattende arbejde, og landsstyret har i de cirka to måneder, vi har siddet måtte koncentrere indsatsen omkring de punkter, som ikke blev færdiggjort på Landstingets efterårssamling i 2002, herunder også Forslag til Finanslov for 2003. Landsstyret vil arbejde med en kommunalreform.
Men jeg vil gerne benytte mig af lejligheden for at nævne to konkrete initiativer som Landsstyret har igangsat på dette område. I forbindelse med bloktilskudsforhandlingen med KANUKOKA om bloktilskuddet for 2004 har parterne aftalt, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til regelsæt omkring anlægsaftaler. I Direktoratet for Infrastruktur og Boliger er der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med procedurer, metoder og værktøjer med det formål at sikre en hurtigere og mere effektiv og overskuelig sagsgang. I denne arbejdsgruppe deltager KANUKOKA. Anlægsområdet kan givetvis organiseres mere hensigtsmæssigt end i dag, men landsstyret finder det også vigtigt at holde fast i en samlet central prioritering af anlægsmidlerne for at sikre en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig anvendelse af anlægsmidlerne og for at sikre at det
store offentlige kapitalapparat bliver vedligeholdt.
På skatteområdet pågår der i øjeblikket drøftelser mellem Skattedirektoratet og KANUKOKA om et selskabsligningsprojekt, hvor arbejdsgiverkontrol og selskabsligning centraliseres i skattedirektoratet. Hvis Skattedirektoratet skal overtage disse opgaver fra kommunerne kan erfaringerne herfra indgå i eventuelle overvejelser om en fælles ligning af personskatterne. Vi skal dog ikke glemme at lokalkendskabet og nærheden til borgerne også spiller en vigtig rolle.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til debatten i Landstinget.
13. marts 2003 UPA 2003/81
Pisortat ingerlatsineranni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit Nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni agguaasseqqinnissamik pisariinnerusumillu akikinnerusumillu ingerlatsilernissamik anguniagaqarnissaq siunertaralugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutigisimavaat qinigaaffimmi matumani KANUKOKA qanittumik suleqatigalugu kommunit aaqqissuussaanerisa nutaamik ilusilersornissaa sulissutigineqassasoq. Kiisalu Naalakkersuisut anguniagaraat pisortat ingerlatsinermi aningaasartuutaasa ikilisarneqarnissaat pisortanullu sullissinermi sanaartornermilu akit nakkutigineqarnissaat anguniarneqassasoq. Oqartussaaqataanerup siammarteqqinnissaa siunertaralugu Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit aamma nunaqarfinni aqutsisut oqartussaaffinnik akisussaaffinnillu agguaqatigiissimanerat nalilersorneqaqqissaaq KANUKOKA nunaqarfiillu peqatigiiffiat suleqatigalugit. Kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu kiffartuussineri ataqatigiinnerusunngortinniarneqassapput marloqiusamik kiffartuussinerit pinngitsoortinniarlugit.
Taamaattumik inatsisartunut ilaasortap Kuupik Kleistip siunnersuummigut saqqummiussai isummat arlalissuit Naalakkersuisut isumaqatigaat. Taamaattorli kommunit aaqqissuussaanerisa nutaamik ilusilersorneqarnissaa suliassarujussuuvoq qaammatinilu marlussunni naalakkersuisuusimanitsinni aallutarisariaqarsimavagut immikkoortut 2002-mi ukiakkut Inatsisartut katersuunneranni naammassineqanngitsoortut, taakkununnga ilaalluni 2003-mut aningaasanut inatsissatut siunnersuut. Taamaattumik kommunit aaqqissuussaanerisa nutaamik ilusilersorneqarnissaata qanoq aaqqissuunneqarnissaa Naalakkersuisut suliariniarpaat.
Periarfissarli iluatsillugu suliassaqarfimmi tamatumani suliniutit marluk Naalakkersuisut aallartissimasaat oqaatigerusuppakka. 2004-mut ataatsimoortumik tapiissutissat KANUKOKA-mik isumaqatigiinniutigineqarnerannut atatillugu illuatungeriit isumaqatigiissimapput suleqatigiissitaq pilersinneqassasoq sanaartugassatut isumaqatigiissutigisat pillugit maleruagassanut siunnersuusiortussamik. Sulianik suliaqarnerup sukkanerusumik kiisalu pisariinnerusumik paasinarnerusumillu ingerlalernissaata qularnaarneqarnissaa siunertaralugu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Pisortaqarfimmi suleqatigiissitamik suleriaatsinik, periutsinik atortunillu suliaqartumik pilersitsisoqarpoq. Suleqatigiissitami tassani KANUKOKA peqataavoq.
Sanaartugassanut tunngassutillit ullumikkornit atorluarsinnaanerusumik qularnanngitsumik aaqqissuunneqarsinnaapput, kisianni naalakkersuisut aamma pingaartippaat sanaartugassanut aningaasaliissutit qitiusumit ataatsimoortumik pingaarnersiorlugit tulleriiaariffigineqartarnissaasa aalajangiusimanissaa inuiaqatigiit aningaasaqarnerat eqqarsaatigalugu sanaartugassanut aningaasaliissutit atorluarsinnaanerpaamik atorneqarnissaat qularnaarniarlugu aammalu pisortat aningaasaqarnikkut ingerlatsinerata allanngutsaaliorneqarnissaa qularnaarniarlugu.
Akileraarutinut tunngatillugu ingerlatseqatigiiffiit akileraarusiivigineqartarnerat pillugu oqaloqatigiinnerit Akileraartarnermi Pisortaqarfiup aamma KANUKOKA-p akornanni maannakkut ingerlanneqarput, tassa sulisitsisunik nakkutilliineq ingerlatseqatigiiffiillu akileraarusiivigineqartarnerat akileraartarnermi pisortaqarfimmi katersorneqarsinnaaneranut tungavoq. Suliassat tamakku akileraartarnermi pisortaqarfimmit kommuniniit tiguneqassappata taamaaliornikkut paasisimalikkat ataatsimoorussamik inuit akileraarusiivigineqartalernissaat pillugu isumaliutersuutaasinnaasunut atorneqarsinnaapput. Taamaattorli najukkani pissutsinik ilisimasaqarneq innuttaasunullu qanittuunissaq pingaaruteqarmata puigussanngilarput.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissamut qilanaarpunga.