Samling
28. februar 2003 FM 2003/82
Forslag til forespørgselsdebat om de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland.
(Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
Landsstyret deler landstingsmedlem Jørgen Wæwer Johansens principielle betragtninger om, at der kun bør gives fradrag for indbetalinger til grønlandske pensions- og livsforsikringsselskaber samt grønlandske pensionskasser, og at alle udbetalinger fra disse bør beskattes i Grønland, såfremt de har opnået grønlandsk skattebegunstigelse.
Da Landstinget på efterårssamlingen 2000 for at styrke pensionsopsparingen vedtog, at den indbetalte præmie til en rateforsikring i pensionsøjemed skulle kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, blev det stillet som en betingelse, at de omhandlede rateforsikringer i pensionsøjemed skulle tegnes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der havde hjemsted i Grønland. Dette var muligt, fordi PFA Soraarneq, Forsikringsaktieselskab, var blevet stiftet med virkning fra 1. juli 2000.
For rateforsikringer gælder således allerede det princip, at der kun er fradrag for præmier indbetalt til et grønlandsk livs- og pensionsforsikringsselskab.
At der ikke gælder det samme for pensionsordninger med løbende udbetalinger og for tjenestemandspensioner er historisk betinget.
Fra skattens indførelse i Grønland og frem til stiftelsen af SISA og PFA Soraarneq eksisterede der ikke pensionskasser eller livs- og pensionsforsikringsselskaber i Grønland. Dette var baggrunden for, at man bestemte, at der kun skulle være fradragsret for præmieindbetalinger til danske pensionskasser og livs- og pensionsforsikringsselskaber. I 1979 indgik landsstyret en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark om, at pensionsudbetalinger fra danske pensionskasser og livs- og forsikringsselskaber til personer i Grønland, alene kunne beskattes i Grønland, mens Danmark
omvendt kunne beskatte pensionsudbetalingerne til personer i Danmark, uanset at disse personer
havde fratrukket deres pensionsindbetalinger i deres grønlandske indkomst.
En ændring af de skattemæssige regler for fradrag og beskatning pensionsbidrag, som foreslået af forslagsstilleren, er ikke anbefalelsesværdig, før tjenestemandspensionerne er hjemtaget, og de indgåede overenskomster på arbejdsmarkedet er ændret vedrørende pensionsindbetalinger.
I dag er det sådan at Hjemmestyret og kommunerne afdækker pensionsforpligtelserne over for tjenestemænd ved at indbetale et månedligt beløb til Finansministeriet, som så udbetaler de løbende tjenestemandspensioner, når de bliver aktuelle.
For mange grupper af overenskomstansatte gælder, at Hjemmestyret og kommunerne er overenskomstmæssig forpligtet til at indbetale pensionsbeløbene til danske pensionskasser.
Såfremt tjenestemandspensionerne ikke er hjemtaget, vil det foreslåede principskifte medføre, at Danmark også vil kunne beskatte de tjenestemandspensioner, som udbetales til personer bosat i Grønland.
Såfremt overenskomsterne ikke ændres, vil det for de overenskomstansatte medføre, at de ikke vil kunne fratrække de indbetalte pensionsbeløb, og tillige må tåle en beskatning af de udbetalte pensionsbeløb, når de bliver aktuelle.
Endelig vil det foreslåede principskifte medføre, at en væsentlig del af det årlige “kompensationsbeløb” fra Danmark på ca. 20 mio. kr. vil bortfalde, fordi det ydes netop på grund af pensionsordninger tegnet i Danmark.
Èt er således principielle betragtninger. Èt andet er praktisk virkelighed.
Som tilkendegivet indledningsvis deler Landsstyret landstingsmedlemmets principielle betragtninger. Landsstyret følger således nøje udviklingen på området med henblik på relevante tiltag, når de bagvedliggende begrundelser er tilstede. Adgangen til afgiftsfrit at hjemtage danske pensionsordninger, senest ved ændring af den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale i juni 2002, er et sådant tiltag. Men et totalt principskifte vil for indeværende få ganske alvorlige negative økonomiske og arbejdsmarkedspolitiske konsekvenser. På det “rigtige” tidspunkt agter Landsstyret således at nå det principielle mål, som tilkendegivet af landstingsmedlemmet.
28. februar 2003 UPA 2003/82
Soraarnerussutisiaqarnissaq siunertaralugu Kalaallit Nunaanni aaqqissuussinernut tunngatillugu siunissami maleruagassaajumaartussat takorluukkallu pillugit apeqquteqaammik oqaluuserinninnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut)
Akissuteqaat
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
Soraarnerussutisiaqarnissamut inuunermullu sillimmasiisarfinnut Kalaallit Nunaanniittunut kiisalu soraarnerussutisiaqartitsinermi aningaasaateqarfinnut Kalaallit Nunaanniittunut akiliutaasartut kisimik ilanngaatigitinneqarsinnaasariaqarnerannik, aammalu Kalaallit Nunaanni akileraarutitigut oqilisaassiffigisaasimappata aningaasat taakkunannga tunniunneqartut tamarmik Kalaallit Nunaanni akileraaruserneqartariaqarnerannik Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip tunngaviusumik isumai Naalakkersuisut isumaqatigaat.
Soraarnerussutisiaqalernissaq siunertaralugu naafferartumik akilersuilluni ileqqaakkanut naafferartumik tunniunneqartussanut akilersuutit akilerneqarsimasut aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngaatigineqarsinnaanissaat Inatsisartut, soraarnerussutisiaqarnissaq siunertaralugu ileqqaarnerup annertusarneqarnissaanik siunertaqarlutik, 2000-imi ukiakkut ataatsimiinnerminni aalajangiiffigimmassuk piumasaqaatigineqarpoq, soraarnerussutisiaqalernissaq siunertaralugu naafferartumik akilersuilluni ileqqaakkat naafferartumik tunniunneqartussat taakku inuunermut imaluunniit soraarnerussutisiaqarnissamut sillimmasiisarfimmi Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartumi pilersinneqarsimasuunissaat. Tamanna periarfissaasimavoq, aktieselskabi sillimmasiisarfik PFA Soraarneq 1. juli 2000 aallarnerfigalugu pilersinneqarnikuummat.
Tassa imaappoq inuunermut soraarnerussutisiaqarnissamullu sillimmasiisarfimmut Kalaallit Nunaanniittumut akilersuutit akilerneqarsimasut kisimik ilanngaatigineqarsinnaanerat pillugu periuseq taanna naafferartumik akilersuilluni ileqqaakkanut naafferartumik tunniunneqartussanut atuutereerpoq.
Periutsip taassuma soraarnerussutisiaqarnissaq siunertaralugu aaqqissuussinernut ingerlaavartumik tunniussiviusartunut aamma tjenestemandit soraarnerussutisiaannut atuutinnginnera qangali pissusiusunik tunngaveqarpoq.
Soraarnerussutisiaqartitsinermi aningaasaateqarfiit imaluunniit inuunermut soraarnerussutisiaqarnissamullu sillimmasiisarfiit, akileraarutip Kalaallit Nunaanni atuutilersinneqarneraniit SISA-p aamma PFA Soraarnerup pilersinneqarnissaat tikillugu Kalaallit Nunaanni pigineqanngillat. Tamanna danskit soraarnerussutisiaqartitsinermut aningaasaateqarfiinut aamma inuunermut soraarnerussutisiaqarnissamullu sillimmasiisarfiinut akilersuutit akilerneqarsimasut kisimik ilanngaatigineqarsinnaanissaannik aalajangernermut tunngaviusimavoq. Soraarnerussutisiat danskit soraarnerussutisiaqartitsinermut aningaasaateqarfiinit aamma inuunermut soraarnerussutisiaqarnissamullu sillimmasiisarfiinit inunnut Kalaallit Nunaanniittunut tunniunneqartartut Kalaallit Nunaanni taamaallaat akileraaruserneqarsinnaanissaat, akerlianillu Danmarkip soraarnerussutisianik inunnut Danmarkimiittunut tunniunneqartunik, inuit taakku soraarnerussutisiaqarnissamut akiliutitik Kalaallit Nunaanni aningaasarsiaminnit ilanngaatigisimagaluarpatigilluunniit, akileraarusiisinnaanera pillugit imaqartumik Naalakkersuisut, marloriaammik akileraannginnissaq siunertaralugu 1979-imi Danmarkimik isumaqatigiissuteqarput.
Tjenestemandit soraarnerussutisiaat nunatsinnut nuunneqartinnagit, aammalu sulisartut kattuffiinik isumaqatigiissutaareersut soraarnerussutisiaqarnissamut akiliutit pillugit allannguivigineqartinnagit soraarnerussutisiaqarnissamut akilersuutit ilanngaatigineqarsinnaanerannik akileraaruserneqarsinnaanerannillu akileraartarnikkut maleruagassanik, siunnersuuteqartup siunnersuutaatuulli allanngortitsinissaq ilalernartuunngilaq.
Maannakkut periuseq imaappoq Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu tjenestemandit soraarnerussutisiaannut pisussaaffitik qaammammoortumik Finansministeriamut akiliuteqartarnermikkut isumagisarlugit, piffissarlu ingerlaavartumik tunniussiffissaq nalleraangat taassuma atorfillit soraarnerussutisiaat tunniuttarlugit.
Isumaqatigiissutit naapertorlugit atorfinitsitaasimasunut assigiinngitsunut amerlasuunut tunngatillugu imaappoq, soraarnerussutisiaqarnissamut akiliutit danskit soraarnerussutisiaqartitsinermut aningaasaateqarfiinut akilerneqarnissaat isumaqatigiissutit naapertorlugit Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninillu pisussaaffigineqarluni.
Tjenestemandit soraarnerussutisiaat nunatsinnut nuunneqarsimanngippata periutsimik allannguinissap siunnersuutigineqartup kingunerissavaa, tjenestemandit soraarnerussutisiaasa inunnut Kalaallit Nunaanni najugaqartunut tunniunneqartut aammattaaq Danmarkimit akileraaruserneqarsinnaanissaat.
Isumaqatigiissutit allanngortinneqanngippata tamatuma isumaqatigiissutit naapertorlugit atorfinitsitaasimasunut kingunerissavaa, soraarnerussutisiaqarnissamut akilersuutinut akilersimasaminnik ilanngaateqarsinnaannginnissaat, aammattaarlu piffissaq soraarnerussutisiaasa tunniunneqarfissaat nallerpat tunniunneqartut akileraarusiiffigineqarnerannik eqqorneqarnissaat.
Kiisalu aamma periutsimik allannguinissap siunnersuutigineqartup kingunerissavaa, soraarnerussutisiaqarnissamut aaqqissuussinerit Danmarkimi pilersinneqarsimasut taakkorpiaat pillugit Danmarkip ukiumoortumik “taartitut tunniuttagaasa” 20 mio. kr.-nit missaanniittut ilarpassuisa peerneqartussanngornissaat.
Tassa imaappoq tunngaviusumik isummersortoqarsinnaavoq, pissutsilli piviusut allarluinnaapput.
Inatsisartunut ilaasortap tunngaviusumik isumai aallaqqaasiinermi oqaatigineqareersutuut Naalakkersuisunit isumaqatigineqarput. Taamaammat soraarnerussutisianut tunngasut ineriartornerat Naalakkersuisut malinnaaffigilluinnarniarpaat, tunngavilersuutit eqqartorneqartut isumannaarneqariarpata suliniuteqavinnissaq siunertaralugu. Soraarnerussutisiaqarnissamut aaqqissuussinerit Danmarkimi pilersinneqarsimasut, danskit-kalaallillu marloriaammik akileraannginnissaq siunertaralugu isumaqatigiissutaata kingullermik 2002-mi juunip qaammataani allanngortinneqarneratigut akitsuummik akiliinertaqanngitsumik nunatsinnut nuunneqarsinnaalernerat suliniutaavoq taamaattoq. Periutsimilli maannangaaq allanngortitsilluinnarnissaq aningaasarsiornermut aammalu sulisoqarneq pillugu anguniagaasunut ajorluinnartunik kinguneqassaaq. Piffissaq “eqqortoq” nalleriarpat Inatsisartunut ilaasortap tunngaviusumik anguniagassatut oqaatigisaata anguneqarnissaa Naalakkersuisut taamaalillutik sulissutigiumavaat.