Samling
3. marts 2003 EM 2003/12
Udenrigspolitisk Redegørelse
(Landsstyreformanden)
Forelæggelsesnotat
Jeg skal i dag på vegne af Landsstyret forelægge den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse for Landstinget. Til indledning skal jeg byde særlig velkommen til udenrigsminister Per Stig Møller, som sammen med mig netop har besøgt Pituffik.
Jeg vil i denne forelæggelse ikke i større omfang komme ind på redegørelsens enkelte emner. Jeg skal blot fastslå, at Landsstyrets udenrigspolitiske linie er uændret i forhold til tidligere år. Landsstyret vil således fortsat fokusere på at varetage Grønlands nære interesser i en verden i stadig globalisering. Gennem vor deltagelse i det arktiske, det nordiske, det europæiske og det globale samarbejde vil Landsstyret fremme Grønlands vitale interesser. Som det fremgår af redegørelsen lægges der vægt på, at de forskellige indsatser understøtter hinanden, således at vi får det størst mulige udbytte af den udenrigspolitiske indsats.
I denne forelæggelse vil jeg i første række beskæftige mig med de sikkerhedspolitiske spørgsmål, som har så stor aktualitet.
Missilforsvar
Den sikkerhedspolitiske situation i verden har udviklet sig markant siden angrebet på USA den 11. september 2001. Udviklingen fra den kolde krig til kampen mod terror berører os i Grønland såvel direkte som indirekte.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
FM 03/12
UK j.nr. 01.25.12
I december 2002 modtog vi henvendelse om anvendelse af Thule-radaren i missilforsvar. Denne henvendelse har været længe undervejs, idet Landsstyret første gang blev gjort bekendt med planer om det, som dengang hed Nationalt Missilforsvar (NMD), i 1999. Baggrunden for, at henvendelsen kommer netop nu, er naturligvis den skærpede situation efter USA's erklærede krig mod terror.
Bush-administrationen har betonet, at man ønsker at opbygge et system, som ikke kun dækker USA, men som også vil kunne stilles til rådighed for allierede og andre partnere. Det er understreget, at man løbende og indgående vil konsultere med allierede, Rusland og Kina om planerne. Der er ligeledes betonet, at man ser missilforsvar som en del af en samlet politik for yderligere nedrustning og våbenkontrol. Man lægger således vægt på, at den kolde krigs terrorbalance ikke afspejler forholdene i dag. Der er tale om en ny trussel, og man ønsker derfor en ny tilgang til afskrækkelse og strategisk stabilitet.
Landsstyret og Regeringen har som bekendt tilkendegivet, at den amerikanske henvendelse først kan besvares efter grundige overvejelser og offentlig og politisk debat. Der er derfor planlagt et forløb herhjemme, der munder ud i en høring, arrangeret af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, som afholdes i Katuaq og transmitteres via KNR. Endvidere er en forespørgselsdebat om missilforsvar berammet her i Landstinget. Herefter vil Landsstyret gå i dialog med Regeringen med henblik på en endelig besvarelse af henvendelsen.
Regeringen har den 4. marts offentliggjort sin redegørelse om missilforsvaret. Det fremgår klart af redegørelsen, at regeringen er positivt stemt overfor den amerikanske anmodning om at inddrage Thule-radaren i et missilforsvar, men at man endnu ikke har taget endelig stilling. Fra grønlandsk side værdsætter vi regeringens klare udmelding, men forventer samtidig, at de løfter, vi har fået om tæt og løbende inddragelse og om en åben og fordomsfri debat, bliver indfriet. Landsstyret finder det således besynderligt, at udenrigsministeren kan udtale til den danske presse, at man ikke fra dansk side vil være afvisende for opstilling af nedskydningsmissiler på ”dansk territorium” førend der foreligger et dansk/grønlandsk svar på den amerikanske henvendelse. Denne type af udtalelser giver anledning til tvivl om, hvorvidt Regeringen virkelig agter at lytte til Grønlands synspunkter, eller om man allerede har truffet sin beslutning. Da vi imidlertid kun kan forholde os til de ord, der er blevet sagt både fra denne og den foregående regering, forudsætter Landsstyret, at Regeringen fortsat agter at holde de løfter, der er afgivet om inddragelse af Grønland. Jeg vil gerne fra denne talerstol forsikre Landstinget om, at jeg agter at gøre mit yderste for, at Grønland bliver hørt og forstået.
Debatten herhjemme om missilforsvar og den amerikanske henvendelse har dels fokuseret på, hvilken betydning – evt. hvilken trussel – en opgradering af Thuleradaren vil have for Grønlands befolkning. Men den har også beskæftiget sig med de brede sikkerhedspolitiske konsekvenser af missilforsvar. Det daværende landsstyre udsendte således allerede efter de første udmeldinger om missilforsvar i 1999 en pressemeddelelse, hvoraf det klart fremgik, at en udbygget Thuleradar ikke måtte have en negativ indvirkning på verdensfreden eller medvirke til et fornyet våbenkapløb. Det er Landsstyrets holdning, at begge aspekter er lige væsentlige og har lige stor vægt: vi bør som borgere i Grønland være fuldt oplyst om, hvilke konsekvenser en opgradering af Thuleradaren vil have, og samtidig bør vi som borgere i verdenssamfundet være klar over, hvilket ansvar der hviler på vore skuldre. Hvad enten Grønlands svar på den amerikanske henvendelse bliver et ja eller et nej, må vi være parat til at tage konsekvenserne af vores holdning. Jeg ser derfor frem til en god og dybtgående debat om dette spørgsmål såvel blandt befolkningen som her i Landstinget.
Forsvarsaftalen af 1951
Sideløbende med spørgsmålet om missilforsvar er vi stillet overfor arbejdet med Forsvarsaftalen af 1951. Der har som bekendt siden 1997 løbende været rejst krav overfor den danske regering om en genforhandling af aftalen. Det danske regerings svar på disse krav har indtil for nylig været, at Regeringen ikke har fundet det hensigtsmæssigt at genforhandle forsvarsaftalen under henvisning til, at den fortsat udgør en effektiv og fleksibel ramme for forsvaret af Grønland. Endvidere har Regeringen gjort gældende, at der fra amerikansk side ikke fandtes behov for en genforhandling.
På et møde mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i januar 2002 blev spørgsmålet atter rejst fra grønlandsk side. Som et resultat af dette møde blev der nedsat en dansk/grønlandsk embedsmandsgruppe, der havde til opgave at undersøge, hvorledes man kunne bøde på de problemer, som Forsvarsaftalen udgjorde for Grønland. Der var dog stadig ikke tale om at se på selve aftalen og dens ordlyd.
På mødet den 17. december 2002 mellem USAs udenrigsminister, det daværende landsstyremedlem for udenrigsanliggender og udenrigsminister Per Stig Møller fastholdt Colin Powell, at forsvarsaftalen af 1951 havde været og fortsat er en hensigtsmæssig ramme for samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Men han åbnede mulighed for forhandlinger om en modernisering af forsvarsaftalen, idet han anerkendte dens alder og ændringerne i Grønlands status siden 1951.
På denne baggrund blev kommissoriet for det dansk/grønlandske embedsmandsudvalg ændret, således at der nu i et positivt dansk/grønlandsk samarbejde arbejdes på at udarbejde udkast til et aftalememorandum, der moderniserer forsvarsaftalen. Sideløbende med dette er der udarbejdet en liste med krav til kompensation for den amerikanske tilstedeværelse Landsstyret har udarbejdet et udspil indeholdende Grønlands krav, og disse er blevet godkendt af Udenrigs- og sikkerhedspolitisk Udvalg. Så snart man når frem til et grønlandsk/dansk forhandlingsudspil, vil dette blive forelagt USA, og det er Danmarks vurdering, at der vil kunne opnås dialog med USA om dette indenfor den nærmeste tid, dvs førend der skal tages endelig stilling til henvendelsen om opgradering af Thuleradaren. Det er Landsstyrets opfattelse, at samarbejdet mellem Danmark og Grønland på dette punkt forløber konstruktivt og åbent, og at der også fra dansk side er ønske om, at spørgsmålet om 51-aftalen finder en afklaring.
Det er klart, at USA's og Danmarks imødekommende holdning på dette punkt er snævert forbundet med den amerikanske anmodning om anvendelse af Thuleradaren i missilforsvar. Politik er jo som bekendt det muliges kunst, og vi må i en konstruktivt samarbejde med Danmark udnytte de muligheder der opstår i takt med at verdenssituationen ændrer sig. Vi står nu i en position, hvor vi har mulighed for at fremsætte det krav, som et enigt Landsting har fremsat for døve øren gennem mange år, og blive hørt. Det er naturligvis en situation, der må og skal udnyttes på den bedste måde. På den anden side er det Landsstyrets grundlæggende opfattelse, som det også fremgår af koalitionsaftalen, at der skal udfærdiges ny forsvarsaftale til erstatning til aftalen fra 1951. Processen frem mod en endelig stillingtagen til missilforsvarsprojektet og sagen om Forsvarsaftalen af 1951 er to adskilte spørgsmål, og de skal behandles som sådan. Det er en kendsgerning, at forsvarsaftalen er indgået under nogle ganske andre forudsætninger end dem, vi kender i dag. Den er indgået i kolonitiden og før Grønland fik hjemmestyre. Den skal derfor under alle omstændigheder fornys. Vi arbejder hårdt med den netop i denne tid, fordi klimaet for sådanne forhandlinger er gunstigt – men det resultat, vi eventuelt opnår, må på ingen måde opfattes som Grønlands ”betaling” for et ja til missilforsvaret. Grønland er ikke til salg, men vi tager stilling til de enkelte spørgsmål på det grundlag, der foreligger.
Dundas-aftalen
I denne forbindelse vil jeg ikke undlade at nævne aftalen om hjemtagelse af Dundas, som blev underskrevet af repræsentanter for Grønland, Danmark og USA her i Nuuk 20. februar i år. Jeg er klar over, at aftalen fra flere sider netop er blevet opfattet som et led i en ”betaling” for at sige ja til missilforsvar, og jeg er også vidende om, at specielt spørgsmålet om miljøoprydning har været genstand for megen kritik. Endvidere er det blevet fremført, at aftalen skulle svække Hingitaq 53’s muligheder for at vinde den verserende retssag.
Om dette vil jeg udtale følgende: Som det vil være bekendt, har Landsstyret i tæt samarbejde med den danske regering siden 1995 arbejdet for en hjemtagelse af Dundas-området. Tidligt i løbet af de meget langvarige og vanskelige forhandlinger blev det klart, at USA stillede som en klar betingelse, at området blev hjemtaget ”som det er”. Dette indebar, at USA ikke ville påtage sig ansvar for oprydning eller miljøforhold. Begrundelsen fra amerikansk side var bl.a., at USA råder over baser over hele verden, og at det ville have uoverskuelige økonomiske konsekvenser, hvis der blev skabt præcedens for, at USA påtager sig miljøansvar for hjemtagne områder. Desuden åbner Forsvarsaftalen af 1951 mulighed for, at USA kan fralægge sig ansvar for miljøoprydning.
Denne urokkelige holdning fra amerikansk side var meget vanskelig at acceptere. Da det imidlertid stod klart, at området måtte overtages i den stand det forefandtes, hvis man ønskede det retur, indvilligede Danmark i at påtage sig de forpligtelser, som efter grønlandsk opfattelse rettelig påhviler USA. Miljøministeriet søgte og fik således i august 2001 Folketingets Finansudvalgs tilslutning til en bevilling på 4,9 mio kr til at gennemføre miljøundersøgelser i området. Miljøundersøgelserne forventes afsluttet i løbet af indeværende år, og der vil herefter blive taget stilling til, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der skal iværksættes, i henhold til grønlandske og danske miljøstandarder.
Forsvarsaftalen af 1951 er indgået mellem Danmark og USA. Når USA ikke ville påtage sig et miljøansvar, var det efter grønlandsk vurdering naturligt, at ansvaret overgik til Danmark som en del af Danmarks forpligtelser overfor Grønland i forbindelse med aftalen. Det var såvel Danmarks som Grønlands opfattelse, at man ikke ville kunne komme videre i forhandlingerne, hvis Danmark ikke påtog sig miljøansvaret, og Landsstyret valgte derfor at acceptere dette. Det væsentlige i dette spørgsmål var jo, at der blev foretaget en miljøoprydning, og Landsstyret valgte derfor at lægge vægt på det endelige resultat for Grønland. Fra grønlandsk side værdsætter vi, at Danmark således har påtaget sig sit ansvar. Samtidig mener vi dog, at de udgifter, der på denne måde påføres Danmark viser, at Forsvarsaftalen af 1951 i sin nuværende udformning også udgør et konkret problem for Danmark.
Hvad angår spørgsmålet om Hingitaq 53-sagen er det Landsstyrets vurdering, at der ikke er konflikt mellem Dundas-aftalen og retssagen, og der er ikke grundlag for at forvente, at Dundas-aftalen vil stille sagsøgerne dårligere. Jeg skal ikke undlade at nævne, at landsstyret naturligvis ser frem til, at der kommer en retslig afgørelse i retssagen. På grundlag af de juridiske vurderinger, vi har modtaget, er det Landsstyrets opfattelse, at Dundas-aftalen ikke foregriber den retslige afgørelse, og den afskærer ikke Højesteret fra at afsige den dom, som Højesteret måtte finde rigtig efter rettens vurdering af sagens grundlag.
Irak-krisen
Landsstyret er opmærksom på, at der pågår en oprustning fra USA og de nærmeste allieredes side overfor Irak samtidig med at det blandt NATO-landene og mellem visse EU-lande og USA debatteres i hvor høj grad Irak efterlever resolutionerne fra FNs sikkerhedsråd.
Landsstyret følger naturligvis situationen nøje, uden at vi forventer at Grønland vil komme til at spille nogen aktiv rolle i en eventuel krigssituation. Landsstyret har til dato ikke modtaget nogen henvendelser eller information fra hverken Danmark eller USA i denne forbindelse. Det bør dog nævnes, at Forsvarsaftalen af 1951 i sin nuværende udformning reelt set giver USA ret til at benytte Kangerlussuaq som militær base, hvis der skulle opstå behov for mellemlandinger i Grønland. Realistisk set er dette dog næppe en mulighed, henset dels til flyveruterne, dels til moderne flys operationsrækkevidde.
Rigets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er jo fortsat et anliggende, som i udgangspunktet varetages af Danmark, om end sager der potentielt vedrører Grønland søges koordineret mellem vore regeringer og parlamenter. Derfor har Landsstyret ikke fundet anledning til aktivt at udmelde en særskilt grønlandsk linie i dette spørgsmål. Der skal dog ikke herske tvivl om, at Landsstyret
støtter den linie som er lagt af NATO. Samtidig er det Landsstyrets klare holdning, at FNs bestræbelser for at undgå en krig må og skal støttes. FNs sikkerhedsråds anbefalinger bør efterleves, dvs at Irak skal afvæbnes i overensstemmelse med sikkerhedsrådets beslutninger. FN skal med andre ord sikres mulighed for at godkende alle tiltag som iværksættes mod Irak.
EU-fiskeriaftalen
Som nævnt i indledningen har jeg i denne forelæggelse valgt at koncentrere mig om de aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål. Den redegørelse, vi skal debattere i dag, indeholder dog mange andre emner og oplysninger, som efter landsstyrets opfattelse alle viser, at den udenrigspolitiske indsats er i en god gænge, hvilket vil sige, at der er god sammenhæng mellem ressourcer og udnyttelse og mellem indsats og resultater. Jeg vil kun her fremhæve et enkelt område, nemlig forholdet til EU, hvor der inden for den seneste tid er sket en udvikling, som af redaktionelle grunde ikke har fundet omtale i dette års redegørelse.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremhæve det gode samarbejde mellem Regeringen og Landsstyret på EU-området, som det også er beskrevet i redegørelsen. Dette samarbejde kom for eksempel til udtryk ved det fælles værtskab og den fælles tilrettelæggelse af EU-ministerkonferencen om Det Arktiske Vindue og Den Nordlige Dimension i Ilulissat under det danske formandskab. På tilsvarende vis sætter vi stor pris på den fælles indsats i forbindelse med de igangværende midtvejsforhandlinger af den 4. fiskeriprotokol med EU samt bestræbelserne på at opnå et hensigtsmæssigt og bredere aftalegrundlag med EU i form af en Partnerskabsaftale.
Det første forhandlingsmøde om midtvejsevalueringen af 4. fiskeriprotokol mellem EU og Grønland fandt sted i Bruxelles i slutningen af februar. Den seneste fiskeriaftale mellem Grønland og EU har været under kraftig kritik fra EU's revision. Revisionen har bl.a. kritiseret aftalen for ikke at være gennemsigtig, dvs. EU mener ikke, at man kan se, om EU har fået fisk af en værdi, som svarer til det beløb, Kommissionen yder Grønland hvert år for aftalen (42,8 mio. EURO eller ca. 320 mill.kr).
Kommissionen har derfor foreslået, at der i forbindelse med midtvejsforhandlingerne bliver indgået en aftale efter et helt andet princip end hidtil, nemlig efter en budgetstøttemodel. Fra 1.1.2004 skal Grønland modtage den finansielle kompensation i form af budgetstøtte uanset at værdien af de fisk, som EU fisker. EU-Kommissionen forventer, at resultatet af midtvejsforhandlingerne bliver, at der indgås en ny aftale med EU.
Grønland vil således i de næste tre år få det samme beløb stillet til rådighed for landskassen. Den eneste forskel på situationen i dag vil være, at der for en sektor – formentlig fiskerisektoren – over for EU skal specificeres den politik, som Grønland skal følge fremover. Kommissionen understregede kraftigt, at man ikke vil blande sig i udformningen eller indholdet af denne politik, men at eksistensen af en politik var en forudsætning for, at kommissionen kunne gå denne vej. Kommissionen gjorde det også klart, at en sådan modernisering af fiskeriaftalen var en forudsætning for, at parterne kunne indgå et bredere samarbejde i form af en partnerskabsaftale fra 2007.
Forud for den endelige aftale ligger der en del arbejde, som forudsætter en koordinering mellem såvel Kommissionen og Hjemmestyret som internt i Hjemmestyret mellem de enkelte relevante ressortområder. Der er tale om en større udfordring, som kræver nytænkning og samarbejdsvilje fra alle parters side. Situationen er endnu så ny, at det ikke er muligt at sige noget endeligt om udfaldet; men landsstyret vil følge udviklingen ganske nøje og vil løbende holde landstinget orienteret.
Afslutning
Det er Landsstyrets opfattelse, at Udenrigspolitisk Redegørelse i sin helhed viser, at Grønlands forhold til vor omverden er præget af åbenhed og vilje til samarbejde. I denne sammenhæng vil jeg ikke undlade at nævne det gode samarbejde med ICC, der muliggør, at Grønland både via Rigsfællesskabets samlede politik for oprindelige folk og ad NGO-vejen kan opnå samarbejde med vore stammefrænder og med oprindelige folk. Endvidere vil jeg nævne, at Landsstyret har som målsætning i de kommende år at udbygge og forstærke samarbejdet med vore naboer, og dette kan bl.a. ske gennem etablering af en grønlandsk repræsentation i Island. På baggrund af dette års samarbejde ser vi frem til de kommende års udfordringer i et frugtbart partnerskab med såvel Danmark som vore internationale samarbejdspartnere.
Med disse ord overlader jeg Udenrigspolitisk Redegørelse til Landstingets velvillige behandling.
3. marts 2003 UPA 2003/12
Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
Saqqummiussissut
Ullumi Naalakkersuisut sinnerlugit ukiumoortumik nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat Inatsisartunut saqqummiutissavara. Aallaqqaasiutigalugu immikkut tikilluaqquniarpara nunanut allanut ministeri Per Stig Møller, ilagalunga Pituffimmut tikeraaqqammersoq.
Saqqummiussissummi matumani nassuiaammi qulequttat ataasiakkaat annertunerusumik sammissanngilakka. Erseqqissaannassavara Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinerat ukiunut siuliinut sanilliullugu allannguuteqanngimmat. Taamaattumik Naalakkersuisut suli pingaartittuarniarpaat nunarsuarmi killeqarfeerukkiartuinnartumi nunatta soqutigisaasa pingaarnerit isumagineqartuarnissaat. Issittumi, nunani avannarlerni, Europami nunarsuarlu tamakkerlugu suleqatigiinnerni peqataanitsigut Naalakkersuisut nunatta soqutigisai pingaarnerit siuarsarniarpaat. Nassuiaammi takuneqarsinnaasutut suliniutit assigiinngitsut imminnut tapersersoqatigiinnissaat pingaartinneqarpoq, taamaaliornikkut nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuisunikkut ingerlatsinitsinni annerpaamik pissarsiaqaqqulluta.
Saqqummiussissummi matumani pingaarnerutillugit samminiarpakka apeqqutit sillimaniarnermut tunngasut massakkorpiaq pisunut attuumassuteqarluinnartut.
Missilinut illersornissaq
Nunarsuarmi sillimaniarneq eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut pissutsit 2001-imi septembarip ulluisa aqqarnganni USA saassunneqarmalli annertoorujussuarmik allanngoriartulerput. Sorsunnermik nillertumik taaneqartartumit saassusinikkut ajortumeeriniartartunut akiuunnermut allanngornerup maani nunatsinni toqqaannartumik toqqaannanngikkaluamillu attorpaatigut.
2002-mi decembarimi Pituffimmi radarip missilinut illersornissamut atorneqarnissaanik saaffiginnissut tiguarput. Taamatut saaffiginnikkumaataartoqarsimaqaaq, tassami Naalakkersuisut aatsaat
_ _ _ _ _ _ _ _
UPA 2003/12
NAA j. nr. 01.25.12
1999-imi tamakkuninnga pilersaarutinik siullermeerlutik ilisimatinneqarmata, taamanikkut NMD-
mik taagorneqartunik. Maannakkorpiaq saaffiginnittoqarneranut pissutaavoq soorunalimi USA-p saassussinikkut ajortumeeriniartartunut akiuunniarluni nalunaaruteqareerneratigut pissutsit najummassimanarsinerat.
Buship allaffissornikkut aqutsisoqarfiata erseqqissaatigereerpaa periaatsimik annertusaajumasoqartoq USA-mut tunngasuinnaanngitsumik, kisiannili aammattaaq iligisanut allanullu suleqatigisanut atugassanngortinneqarsinnaasumik. Erseqqissarneqarpoq iligisat, Rusland Kinalu pilersaarutit pillugit ingerlaavartumik sukumiisumillu oqaloqatigineqartassasut. Erseqqissarneqarportaaq missilinut illersornissaq suli annertunerusumik sakkussaajaanissamut sakkussanillu nakkutilliinissamut ataatsimut naalakkersuinikkut ingerlatsinerup ilaatut isigineqartoq. Taamaammat pingaartinneqarpoq sorsunnerup nillertup nalaani saassussinikkut ajortumeeriniartarnermi oqimaaqatigiissuseq ullumikkut pissutsinut assersuunneqarsinnaanngitsoq. Matumani ulorianartorsiortitsineq nutaajuvoq, taamaammalluuna qunusaarutissanut ilioriusissallu atorlugit patajaatsuunissamut nutaanik periarfissarsiortoqarnissaa kissaatigineqartoq.
Naalakkersuisut danskillu naalakkersuisuisa ilisimaneqartutut oqaatigereerpaat amerikamiut saaffiginnissutaat aatsaat akineqarsinnaassasoq eqqarsarluaqqaarluni tamanillu peqataaffigineqartumik naalakkersuinikkullu oqallittoqareerneratigut. Maani arlalinnik pilersaaruteqarpugut tusarniaanermik kinguneqartussanik, Nunanut allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliap aaqqissugaanik Katuami ingerlanneqartussamik Kalaallit Nunaata Radiuatigut aallakaatinneqartussamik. Taamatuttaaq missilinut illersornissaq pillugu maani Inatsisartuni apeqquteqaat tunngavigalugu oqallittoqartussaavoq. Tamakku tamarmik pereerpata Naalakkersuisut danskit Naalakkersuisui oqaloqatigissavaat saaffiginnissutip inaarutaasumik akineqarnissaa siunertaralugu.
Danskit naalakkersuisuisa marsip ulluisa sisamaanni missilinut illersornissaq pillugu nassuiaanni tamanut saqqummiuppaa. Nassuiaammi erseqqissumik takuneqarsinnaavoq missilinut illersornissami Pituffimmi radarip ilanngunneqarnissaa pillugu amerikamiut kissaateqarnerat danskit naalakkersuisuisa akuersaaraat, kisiannilu suli inaarutaasumik isummertoqarsimanngitsoq. Uatsinnit isigalugu danskit naalakkersuisuisa erseqqissumik nalunaaruteqarnerat ataqqivarput, kisiannili peqatigitillugu qanittumik ingerlaavartumillu peqataatinneqarnissatsinnik aamma ammasumik taamatullu akerliuniarnermik ilisimasat tunngavigalugit pilersimanngitsumik kisiannili allat qanoq ittuunissaannik tunngaveqarneq pissutigalugu pilersimanngitsumik ilisimanngisanullu ersinermik tatiginninnginnermillu tunngaveqarani oqallittoqarnissaanik neriorsuutaasimasut eqqortinneqassasut naatsorsuutigalugu. Taamaammat Naalakkersuisut eqqumiigaat nunanut allanut ministeri danskit tusagassiorfiinut oqaaseqarsinnaammat danskit tungaanniit ”danskit oqartussaaffeqarfianni” missilinut timmisorniutinik ikkussuisoqarnissaa itigartinneqalersaanngitsoq danskit/kalaallit amerikamiut saaffiginnissutaannut akissuteqareertinnagit. Oqaaseqaatit taama ittut nalornilersitsipput ilumut danskit naalakkersuisui Kalaallit Nunaata isumaanik tusaaniarniarnersut imaluunniit aalajangiisoqareersimanersoq. Kisiannili uagut maannakkut danskit naalakkersuisuisa taakkulu siuliisa oqaaserisartagaat kisiisa toqqammavissarigatsigit Naalakkersuisuni naatsorsuutigaarput danskit Naalakkersuisuisa Kalaallit Nunaata peqataatinneqarnissaanik neriorsuutigisartakkatik eqqortissagaat. Maani oqaluttarfimmit Inatsisartunut qularutigeqqussanngilara Kalaallit Nunaata tusaaniarneqarnissaa paasineqarnissaalu killinga tikillugu ilungersuutigissamaarakkit.
Maani missilinut illersornissap amerikamiullu saaffiginninnerata oqallisaaneranni sammineqarnerupput Pituffimmi radarip nutarterneqarnissaa maanimiunut pingaaruteqarnersoq - taamaassimassappallu suut ulorianartorsiutaanersut. Oqallisigineqarputtaaq missilinut illersornissap sillimaniarnermut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermut kingunerisassai. Taamanikkut Naalakkersuisuusut 1999-imi missilinut illersornissamik nalunaarutigineqartut siulliit kinguninnguatigulli tusagassiorfinnut nalunaaruteqarput, tassani erseqqissumik takuneqarsinnaalluni Pituffimmi radari annertusaavigineqassappat tamanna nunarsuarmi eqqissisimanermut ajoqutaasumik sunniuteqassanngitsoq imaluunniit sakkussiaateqarneqqusaatileqqinnermut pissutaassanani. Naalakkersuisut isumaqarput oqaatigineqartut tamarmik naligiimmik pingaaruteqartut naligiimmillu oqimaalutarneqartariaqarlutik: uagut maani Kalaallit Nunaamiuusugut tamakkiisumik paasitinneqartariaqarpugut Pituffimmi radarip nutarterneqarnerata suut kingunerissanerai, peqatigitillugulu nunarsuarmioqataasutut ilisimasariaqarparput sunik akisussaaffinnik nammatassaqarnerluta. Kalaallit amerikamiut saaffiginnissutaannut aappimik naaggamilluunniit akinissaat apeqqutaatinnagu isummernitta kingunerisassai piareersimaffigisariaqarpavut. Taamaammat apeqqut taanna pillugu innuttaasut maanilu Inatsisartut pitsaasumik isumatuumillu oqallinnissaat qilanaaraara.
Illersorneqarnissamut isumaqatigiissut 1951-imeersoq
Missilinut illersuusiorniarnermik apeqqummut peqatigitillugu Illersorneqarnissamik isumaqatigiissummut 1951-imeersumut atatillugu suliniuteqarpugut. Naluneqanngitsutut 1997-imiilli ingerlaavartumik isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigineqaqqinnissaa pillugu danskit naalakkersuisuinut piumasaqaateqartoqartarpoq. Piffissaq qanittoq tikillugu danskit naalakkersuisuisa piumasaqaatinut taakkununnga akissutigigajussimavaat isumaqaratik pissusissamisoortoq illersorneqarnissamut isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigeqqinnissaa, isumaqatigiissutip suli Kalaallit Nunaata illersorneqarneranut tunngavissaanera pitsaasoq eqaatsorlu innersuussutigalugit. Danskit naalakkersuisuisa aamma oqaatigiuarpaat amerikamiut isumaqanngitsut isumaqatigiinniaqqinnissanut pissutissaqartoq.
Ministeriunerup Anders Fogh Rasmussenip taamanikkullu naalakkersuisunut siulittaasuusup Jonathan Motzfeldtip 2002-mi januaarimi ataatsimiinneranni apeqqut nunatsinnit qaqeqqinneqarpoq. Ataatsimiinnerup tamatuma kinguneranik suleqatigiissitaliortoqarpoq Danmarkimit nunatsinniillu atorfilinnit inuttalimmik, taakkua misissugassarissallugu ajornartorsiutit Illersorneqarnissamut isumaqatigiissutip nunatsinnut pilersitai qanoq qaangerniarneqarsinnaanersut. Tamatumanili suli pineqarani isumaqatigiissutip oqaasertaasalu sukumiinerusumik misissorneqarnissaat.
2002-mi decembarip ulluisa 17-ianni USA-p nunanut allanut ministeriata, taamanikkut nunanut allanut naalakkersuisuusup Josef Motzfeldtip nunanullu allanut ministerip Per Stig Møllerip ataatsimiinneranni Colin Powellip aalajangiusimavaa illersornissamut isumaqatigiissut 1951-imeersoq USA-p, Danmarkip Kalaallit Nunaatalu suleqatigiinnerannut tunngaviusimasoq naapertuuttoq sulilumi taamaalluni. Kisiannili periarfissiissutigaa illersornissamut isumaqatigiissutip nutarternissaata isumaqatigiinniutigineqarsinnaanera, tassami nassuerutigigamiuk pisoqalisimasoq aqqutaanilu allannguutinik pisoqarsimasoq, ilaatigut 1951-ip kingornatigut Kalaallit Nunaata inissisimanera allanngorsimalluni.
Tamanna tunngavigalugu ataatsimiititaliamut danskit/nunatta atorfilittaanit inuttalimmut suliassarititat allanngortinneqarput, maanna danskit/nunatta pitsaasumik suleqatigiinnerisigut sulissutigineqarluni allakkiatut isumaqatigiissutissamut, illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissummik nutarterisussamik, missingiusiornissaq. Tamatumunnga peqatigitillugu amerikamiut nunatsinniinnerannut taarsiissutissatut piumaqaatit allattorsimaffiannik Naalakkersuisut suliaqarsimapput, Inatsisartut Nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliaanniit akuerineqarsimasumik. Nunatta danskillu tungaanniit ataatsimut isumaqatigiinniarnissanut aallaavissamik isumaqatigiissuteqartoqarpat, taanna USA-mut saqqummiunneqarumaarpoq, Danmarkimiillu nalilerneqarpoq tamanna pillugu USA oqaloqatigineqarsinnaalissasoq piffissami qaninnermi, tassa Pituffimmi radarip nutarterniarneqarneranik saaffiginnissut inaarutaasumik isummerfigineqartinnagu. Naalakkersuisut isumaqarput matumani Danmarkip nunattalu akornani suleqatigiinneq pitsaasumik ammasumillu ingerlasoq danskillu tungaanniit kissaatigineqartoq 51-imi isumaqatigiissut pillugu apeqqut paasinarsisinneqassasoq.
Erseqqippoq USA-p Danmarkillu tamatumani akuersortumik inissisimanerat missilinut illersuusiorniarnermi Pituffimmi radarip atorneqarsinnaaneranik amerikamiut saaffiginnissutaannut attuumassuteqaqqissaarmat. Naalakkersuinermik suliaqarneq naluneqanngitsutut ajornartunik ajornarunnaarsitsiniutaasarpoq, taamaattumik Danmark pitsaasumik suleqatigalugu nunarsuarmi pissutsit allanngoriartornerat ilaarlugu periarfissaalersut atortariaqarpagut. Pissutsit massakkut imaapput piumasaqaatit Inatsisartut isumaqatigiissut ukiorpassuarni tusaaniarneqaratik saqqummiuttarsimasaasa saqqummiuteqqinneqarnissaannut periarfissaqarluta tusaaniarneqarlutalu. Pissutsit taamaannerat soorunami pitsaanerpaamik iluaqutineqarlunilu iluaqutiginiartariaqarpoq. Illuatungaatigut Naalakkersuisut tunngaviusumik isumaqarput, naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi aamma takuneqarsinnaasutut, illersorneqarneqarnissaq pillugu nutaamik isumaqatigiissusiortariaqartugut 1951-imi isumaqatigiissutip taartissaanik. Missilinut illersuusiorniarluni suliniummut inaarutaasumik isummernissaq 1951-imilu illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissut eqqarsaatigalugu suliassat apeqqutaapput assigiinngitsut immikkoortut marluk, taamatut aamma suliarineqartussat. Pissusiviusut imaapput illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissut pissutsit ullutsinnit allarluinnaat nalaanni isumaqatigiissutaalluni. Nunasiaanerup nalaani sulilu namminersornerulernata isumaqatigiissutaavoq. Taamaattumik pinngitsoorani nutarterneqartariaqarpoq. Tamanna piffissami matumani annertuumik sulissutigivarput, taamatut isumaqatigiinniarnissanut silaannaq atorsaammat - angusarisinnaasavulli sutigulluunniit nunatta missilinut illersuusiornermut angernissaanut ”akiliutitut” isigineqanngilluinnassapput. Nunarput tuniniagaanngilaq, apeqqutilli saqqummersut ataasiakkaat tunngavissat pigisavut tunngavigalugit isummerfigisassavagut.
Uummannaq pillugu isumaqatigiissut
Tassunga atatillugu eqqaanngitsoorusunngilara Uummannap utertinneqarnera pillugu isumaqatigiissut qanittukut februaarip ulluisa 20-anni maani Nuummi nunatta, Danmarkip aamma USA-p sinniisuuinit atsiorneqarmat. Nalunngilara isumaqatigiissut arlalinnit missilinut illersuusiorniarnermut angeqqusinermut ”akiliutit” ilaattut isigineqartoq, taamatullu aamma ilisimaaralugu minnerunngitsumik avatangiisinik saliinissamut apeqqut annertuumik isornartorsiorneqartarsimasoq. Ilanngullugu oqaatigineqartarpoq isumaqatigiissutikkut eqqartuussisulersuussinermi ingerlasumi Hingitaq 53-ip ajugaasinnaanera innarlerneqassasoq.
Tamanna pillugu ima oqaaseqassaanga: Soorlu ilisimaneqassasoq, 1995-miilli danskit naalakkersuisui qanittumik suleqatigalugit Naalakkersuisut sulissutigisimavaat Uummannap eqqaatalu utertinneqarnissaa. Isumaqatiginninniarnerit sivisoorujussuit ilungersunartullu aallartilaaginnaarnerini paasinarsimavoq, USA-mit erseqqilluinnartumik piumasaqaatigineqartoq sumiiffik utertinneqassasoq “taamatut isikkoqartillugu”. Tamatuma kinguneraa USA-mit saliinissaq imaluunniit avatangiisinut tunngassuteqartut akisussaafigiumaneqannginnerat. Amerikamiunit ilaatigut tunngavilersuutigineqarpoq, nunarsuarmi sumi tamarmi USA sakkutooqarfeqarmat, aammalu aningaasatigut ajorluinnartumik kingunipiloqarsinnaasoq, tunngaviliisoqarpat sumiiffinnut utertinneqartunut USA-mit avatangiisinut tunngasut akisussaaffigineqartilernissaat. Ilanngullugu Illersorneqarnissaq pillugu 1951-imi isumaqatigiissutikkut periarfissiisoqarpoq, USA-p avatangiisitigut saliinissaq akisussaaffigiumajunnaarsinnaagaa.
Taamatut amerikamiunit malartaaserluni isummersimaneq assut akuersaaruminaassimavoq. Paasinarsimmalli sumiiffik utertikkusunneqarpat taamatut isikkoqartillugu tiguneqartariaqartoq, Danmarkimit akuersaarneqarpoq pisussaaffinnik tigusinissaq, kalaallit paasinninnerat naapertorlugu eqqortumik USA-mit akisussaaffigineqartariaqaraluartunik. Avatangiisinut ministereqarfiup qinnutigaa taamalu august 2001-mi Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit taperserneqarlunilu 4,9 mio. kr.-inik aningaasaliiffigineqarnissaq, sumiiffimmi avatangiisitigut misissuinerup ingerlanneqarnissaanut. Avatangiisitigut misissuinerit naatsorsuutigineqarput ukioq manna naammassineqarsimassasut, tamatumalu kingorna isummerfigineqassaaq ikiorsiissutitut iliuutsit suut kalaallit danskillu avatangiisitigut aalajangersagarisaat naapertorlugit aallartinneqartariaqartut.
Illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissut 1951-imeersoq Danmarkip USA-llu akornanni isumaqatigiissutaavoq. USA avatangiisitigut akisussaajumanngippat, kalaallinit pissusissamisoortutut nalilerneqarpoq, isumaqatigiissummut atatillugu Danmarkip nunatsinnut pisussaaffiisa ilaattut akisussaaffiup Danmarkimit tiguneqarnissaa. Danmarkimit nunatsinniillu isumaqartoqarpoq, isumaqatiginninniarnerni ingerlaqqittoqarnavianngitsoq avatangiisinut tunngasut Danmarkimit akisussaaffigineqanngippata, taamaattumillu Naalakkersuisut tamatuma akuersaarnissaa qinerpaat, apeqqummimi matumani pingaarnerpaammat avatangiisitigut saliisoqarnissaa taamaattumillu Naalakkersuisunit qinerneqarluni nunatsinnut angusap inaarutaasup pingaartinneqarnerunissaa. Tungitsinnit nuannaarutigaarput taamaalilluni Danmarkip akisussaaffik tigummagu. Peqatigitilluguli isumaqarpugut aningaasartuutit tamatumuuna Danmarkimut aningaasartuutaalersut takutikkaat 1951-imi isumaqatigiissut maannakkutut iluseqarluni Danmarkimut aamma ajornartorsiutaasoq.
Hingitaq 53-ip eqqartuussisulersuussinera eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut naliliineraat, Uummannaq pillugu isumaqatigiissutip aamma eqqartuussisulersuussinerup akornanni saqitsaattoqanngitsoq, tunngavissaqanngitsorlu naatsorsuutigissallugu Uummannaq pillugu isumaqatigiissutip suliassanngortitsisut ajornerusumik inissisimalersissagai. Taanngitsoorusunngilara Naalakkersuisunit soorunami qilanaarineqarmat, eqqartuussisulersuussinermi eqqartuussivikkut aalajangiisoqarnissaa. Isumaqatigiissutip eqqartuussiviup aalajangiinissaa siumoortumik qanoq iliuuseqarfiginngilaa, Højesteretillu eqqartuussissummik oqaatiginninnissaa pinaveersimatinneqarani, Højesteretimit suliap tunngavilersuutaanik eqqartuussivik nalileereerpat eqqortuusussatut isigineqartussami.
Irakip nalorninartorsiutaanera
Naalakkersuisut arajutsisimanngilaat USA taassumalu iligisai qaninnerit Irakimut sorsunnissamut piareersarmata, tamatuma peqatigisaanik nunat NATO-mi ilaasortaaasut akornanni aamma nunat EU-mi ilaasortaasut akornanni USA-milu oqallisigineqartorujussuuvoq Naalagaaffiit Peqatigiit isumannaallisaanermut siunnersuisoqatigiivisa aalajangersagaanik Irak qanoq malinnitsiginersoq.
Pisut Naalakkersuisunit soorunami malittareqqissaarneqarput, sorsuttoqalissagaluarpalli nunatta suleqataalluni peqataanissaa naatsorsuutiginngilarput. Tamatumunnga atatillugu Danmarkimiit imaluunniit USA-miit saaffiginnissutinik paasissutissanilluunniit ullumikkumut nunarput tigusaqarsimanngilaq. Taamaattoq oqaatigisariaqarpoq akunnilluni nunatsinnut mittarnissaq pisariaqartinneqalissappat illersornissaq pillugu isumaqatigiissutip 1951-imeersup maannakkut ilusaata USA pisinnaatimmagu Kangerlussuup sakkutooqarfittut atornissaanut. Piviusorsiorlunili oqartariaqarpoq tamanna periarfissaanngitsoq timmisartut ingerlaarfii timmisartullu nutaaliat ingerlaarsinnaassusiat eqqarsaatigigaanni.
Naalagaaffiup ataatsimoorussamik nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinera suli susassaqarfiuvoq Danmarkimit ingerlanneqartoq, taamaattoq suliassat nunatsinnut attuumassuteqartut danskit uagullu naalakkersuisutta inatsisartuttalu akornanni ataqatigiissaariffiginiarneqartarput. Tamaattumik apeqqummi matumani nunatta qanoq immikkut isummernerata nalunaarutiginissaa Naalakkersuisut pissutissaqartissimanngilaat. Taamaattoq nalornissutigineqassanngilaq NATO-p iliuusai Naalakkersuisunit tapersersorneqarmata. Peqatigisaanik Naalakkersuisut erseqqissumik isummiussimavaat sorsunnerup pinngitsoortinneqarnissaanut Naalagaaffiit Peqatigiit anguniagaqarnerat tapersersortariaqarlunilu tapersersorneqassasoq. Naalagaaffiit Peqatigiit isumannaallisaanermut siunnersuisoqatigiivisa kaammattuutai malinneqartariaqarput, t.i. isumannaallisaanermut siunnersuisoqatigiit aalajangiineri naapertorlugit Irak sakkussaataajarneqartariaqarpoq. Allatut oqaatigalugu Naalagaaffiit Peqatigiit periarfissinneqartariaqarput Irakimut iliuusissat tamaasa akuersissutiginissaanut.
Aalisarneq pillugu EU-mik isumaqatigiissut
Aallarniummi taaneqareersutut saqqummiussissummi matumani apeqqutit sillimaniarnermut tunngassuteqartut maannakkut pisut samminiarlugit aalajangersimavunga. Nassuiaat ullumikkut oqaluuserisassarput sammisassanik paasissutissanillu allanik amerlasuunik imaqarpoq naalakkersuisut isumaat malillugu nunanut allanut tunngasut ingerlatsivigineqarneranni suliniutit ingerlalluarnerannik takutitsisunik, tassa imaappoq isumalluutit atuinerlu aammalu suliniutit angusallu pitsaasumik imminnut ataqatigiissut. Matumani suliassaqarfik ataasiinnaq qaffatsinniarpara, tassalu EU-mut attaveqarneq, piffissami kingullermi pisoqarsimavoq allaaserinninnermut tunngasut pissutigalugit ukioq mannamut nassuiaammi eqqartorneqarsinnaasimanngitsunik.
Piffissaq manna iluatsillugu EU eqqarsaatigalugu danskit naalakkersuisuisa nunatsinnilu naalakkersuisut pitsaalluinnartumik suleqatigiinnerat, aamma nassuiaammi allaaserineqartoq, erseqqissarniarpara. Suleqatigiinneq tamanna ilaatigut takutinneqarpoq danskit EU-mi siulittaasuutitaqarneranni Ilulissani Issittumut Igalaaq EU-llu Avannaamiuminut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinera, The Northern Dimension, pillugit EU-mi ministerit ataatsimeersuartinneqarneranni ataatsimut qaaqqusisuullutalu aaqqissuusseqatigiinnitsigut. Tamatuma peqatigisaanik EU-mik aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussat sisamaat pillugu piffissap qiteqqunnerani isumaqatigiinniarnernut ingerlasunut kiisalu peqatigiilluni suleqatigiinnissamut isumaqatigiissuteqarnikkut EU-mik pissusissamisoornerusumik atitunermillu isumaqatigiissuteqarniarluni suliniarnernut atatillugu ataatsimut peqatigiilluni suliniarneq pingaartittorujussuuvarput.
EU-p nunattalu akornanni aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussat sisamaata piffissap qiteqqunnerani nalilerneqarneranut atatillugu isumaqatiginninniarluni ataatsimiinneq siulleq februaarip naalernerani Bruxellesimi pivoq. Nunatta EU-llu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaat kingulleq EU-p kukkunersiuisuinit sakkortuumik assuarineqarsimavoq. Kukkunersiuisut ilaatigut isornartorsiorsimavaat isumaqatigiissut takulertoruminaappallaartoq paasilertoruminaappallaarlunilu, allatut oqaatigalugu EU isumarpoq takuneqarsinnaanngitsoq EU aalisagannassimasoq isumaqatigiissummi Kommissionip ukiut tamaasa nunatsinnut akiliutigisartagaasa nalingannik (42,8 mio. EURO imaluunniit 320 mio. kr.-it missaat).
Taamaattumik Kommissionip siunnersuutigisimavaa piffissap qiteqqunnerani isumaqatigiinniarnernut atatillugu maannamut periaasiusumiit allaanerulluinnartumik isumaqatigiissuteqartoqassasoq, tassa missingersuutitigut ikiorseeriaaseq atorlugu. 2004-mi januaarip ulluisa aallaqqaataanniit nunatta aningaasatigut taartissat tigusalissavai missingersuutitigut ikiorsiissutitut EU-p aalisakkat qaqitaasa nalingat apeqqutaatinnagu. EU-Kommissionip naatsorsuutigaa piffissap qiteqqunnerani isumaqatigiinniarnerit inernerissagaat EU-p nutaamik isumaqatigiissuteqarfigineqarnera.
Tassalu nunatta aningaasat Nunatta Karsianut tunniunneqartartut taakkorpiaat ukiuni pingasuni tullerni pissarsiariuassavai. Ullumikkumut sanilliullugu assigiinngissutituaq tassaassaaq immikkoortumut ataatsimut - immaqa aalisarnermut tunngasumut - ersarissarlugu nalunaarutigineqartariaqassammat naalakkersuinikkut ingerlatsineq suna nunatta siunissami ingerlanniarneraa. Kommissionip sakkortuumik erseqqissarpaa naalakkersuinikkut ingerlatsinerup tamatuma sanarfineranut imarisaanulluunniit akuliunniarani, kisiannili taamatut naalakkersuinikkut ingerlatseriaaseqarnissaq Kommissionip ingerlaqataanissaanut tunngaviussasoq. Kommissionip aamma erseqqissarpaa aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip taama nutarterneqarnissaa piumasaqaataasoq illuatungeriit 2007-imit peqatigiilluni suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutikkut atitunerusumik suleqatigiissinnaanissaannut.
Inaarutaasumik isumaqatigiissuteqartoqarnissaata tungaanut suliassaaloqarpoq Kommissionip Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni, kiisalu Namminersornerullutik Oqartussani namminermi suliassaqarfiit susassaqartut akornanni, ataqatigiissaarneqartariaqartunik. Tamatumani qaangerniagassaq annertooq pineqarpoq, peqataasunit tamanit nutaamik eqqarsarnissamik suleqatiginnikkusunnermillu takutitsiviusariaqartoq. Pissutsit suli ima nutaajutigipput ajornarluni isumaqatigiinniarnerit qanoq inerneqarumaarnerat siumut oqaatigeriissallugu; naalakkersuisulli pisut malinnaaffigeqqissaarniarpaat inatsisartullu ingerlaavartumik ilisimatittarlugit.
Naggasiut
Naalakkersuisut isumaqarput Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaatip tamakkerluni takutikkaa nunatta nunanut avatitsinniittunut pissuseqarnera ammasuunermut suleqateqarnissamullu piumassuseqarnermut ilisarnaataasoq. Tassunga atatillugu oqaatiginngitsoorusunngilara Inuit Issittormiut Kattuffiannik ICC-mik pitsaasumik suleqateqarneq, tamatumuuna nunat inoqqaavinut tunngasuni Naalagaaffeqatigiit ataatsimoorussamik ingerlatsinerat aqqutigalugu aammalu naalakkersuisutiguunngitsumik suliniaqatigiiffitsigoortumik naggueqatitsinnik nunallu inoqqaavinik nunatta suleqateqarsinnaanera ajornarunnaarsinneqarmat. Ilanngullugu oqaatigerusuppara ukiuni aggersuni Naalakkersuisut anguniagarimmassuk nunanik sanilerisatsinnik suleqateqarnitta annertusarneqarnissaa sakkortusarneqarnissaalu, tamannalu ilaatigut Islandimi nunatta sinniisoqarfianik pilersitsinikkut pisinnaavoq. Ukioq manna suleqatigiissimaneq tunngavigalugu ukiuni aggersuni suliassat unamminartut Danmark aammalu nunani tamalaani suleqatigisagut allat inerititaqarfiusumik suleqatigiiffiginissaat qilanaaraagut.
Taamatut oqaaseqarlunga Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.