Samling
31. marts 2003 FM 2003/29
Redegørelse for Anlægs- og Renoveringsfonden.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)
Forelæggelsesnotat.
På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed Redegørelse for Anlægs- og Renoveringsfonden 2002.
Under Landstingets efterårssamling 1999 blev Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget vedtaget. Et element i budgetloven var oprettelsen af en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond. Formålet med Anlægs- og Renoveringsfonden var at forbedre planlægning, prioritering og økonomisk styring af anlægsområdet.
I Budgetloven er det fastsat, at "Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til Landstinget om Anlægs- og Renoveringsfondens aktivitet, herunder separat status for henholdsvis nye projekter, igangværende og afsluttede eller aflyste projekter. Redegørelsen opdeles på anlægsprojekter og renoveringsprojekter."
Den årlige anlægsredegørelse fremlægges på Landstingets forårssamling.
Jeg vil ikke her gå i detaljer men blot fremhæve nogle af de væsentligste punkter fra redegørelsen.
Ved starten af 2001 var der 418 mio. kr. i Anlægs- og Renoveringsfonden. Der blev i 2002 overført yderligere 691 mio. kr. til fortsættelse af projekter og til nye projekter. Forbruget har været 566 mio. kr., hvilket således er 125 mio. kr. mindre, end der blev overført til fonden.
Beholdningen af midler til projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden er således vokset betydeligt og udgør ved årsskiftet 543 mio. kr.
Dette er ikke udtryk for, at der er anlægsopgaver for 543 mio. kr., som endnu ikke er blevet udført, idet Anlægs- og Renoveringsfonden også indeholder andre opgaver. Det drejer sig om køb af udstyr, maskiner og materiel, køb af bygninger, udlån og andet. Til disse opgaver er der henlagt 145 mio. kr. i fonden, så der til anlægsopgaver er opsamlet 398 mio. kr.
Den yderligere ophobning af midler i Anlægs- og Renoveringsfonden skyldes i høj grad, at en række opgaver endnu ikke er blevet udbudt. Af de væsentligste skal nævnes Universitetsparken, byggerier omkring SANA og byggemodning i Nuuk’s nye bydel Qingorput.
Dette bevirker, at der i de kommende år vil ske en voldsom aktivitetsforøgelse i Nuuk. Hjemmestyrets anlægsopgaver i Nuuk udgør således over ½ mia. kr. i de kommende 4 år. Dertil kommer de investeringer, som foretages af private investorer og af Nuuk Kommune. Der er således en risiko for en overophedet udbudssituation med stigende priser og behov for arbejdskraft udefra. Situationen er naturligvis bl.a. afhængig af Landstingets endelige beslutning om etablering af Universitetsparken.
Der har været stor forskel på, i hvilket omfang projekterne er blevet gennemført. Ser man på nyanlæg, har forbruget været 315 mio. kr. ud af en bevilling på 677 mio. kr. Der har således været en gennemførselsprocent for nyanlæg på 47%. Inden for renoveringsområdet har der været et forbrug på 269 mio. kr. ud af en bevilling på 447 mio. kr., hvilket giver en gennemførselsprocent på 60%.
Også geografisk er der en stor forskel. De største gennemførselsprocenter findes i Kangaatsiaq og Aasiaat, hvor over 90% af bevillingerne er blevet brugt, mens der i Narsaq og Nuuk kun er brugt henholdsvis 33% og 28% af de midler, der har været til rådighed.
Der er mange forskellige aktører inden for området. Nogle opgaver varetages af Hjemmestyrets direktorater og af anlægsorganisationerne A/S Boligselskabet INI, Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit, mens andre opgaver varetages af private og af kommunerne. Det største afløb målt såvel procentuelt som i kroner ses ved A/S Boligselskabet INI og ved Direktoratet for Infrastruktur og Boliger, mens den laveste gennemførsel findes blandt de opgaver, der varetages af private og inden for MIFRESTA-området.
I øvrigt vil jeg henvise til tallene i redegørelsen.
Som det også blev nævnt ved fremlæggelsen af Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2001, er der indført en ny procedure for optagelse af anlægsopgaver på finansloven. Formålet hermed har været at give Landstinget et bedre beslutningsgrundlag, skabe en bedre planlægning og dermed et grundlag for et bedre afløb. Eftersom proceduren første gang blev anvendt ved udarbejdelsen af finansloven for 2002 har den ikke haft effekt på de opgaver, nærværende redegørelse beskriver. Effekten af den nye procedure vil først slå igennem i de kommende år, og Landsstyret forventer således, at der i de kommende år vil være et større forbrug, således at beholdningen i Anlægs- og Renoveringsfonden kan reduceres.
Det skal hertil endvidere bemærkes, at det vil være nødvendigt at tage højde for de ophobede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden, når anlægsaktiviteten skal fastlægges i de kommende års finanslove. Landsstyret er opmærksom på problematikken og er indstillet på at håndtere denne, således at uhensigtsmæssigheder kan undgås, eksempelvis overophedning inden for byggebranchen. I forslaget til finansloven for 2003, som Landstinget behandler i disse dage, er der således afsat betydelige midler til projektering af nye opgaver. Landsstyret vil nøje vurdere, hvor stor en aktivitet, der kan igangsættes i 2004, under hensyntagen til de mange aktiviteter, der allerede er disponeret midler til, og Landsstyret vil i denne forbindelse søge at opnå en så fornuftig geografisk fordeling som mulig, så aktiviteten bliver hensigtsmæssig fordelt i forhold til behov og kapacitet på de enkelte lokaliteter.
I den netop udkomne rapport om den økonomiske udvikling i Grønland vurderer Det Rådgivende Udvalg Vedrørende Grønlands Økonomi ophobningen af midler i Anlægs- og Renoveringsfonden i forhold til den førte finanspolitik. Udvalget konkluderer, at finanspolitikken har været ekspansiv i såvel 2000 som i 2001, og grunden til, at finanspolitikken ikke blev stærkt ekspansiv har været, at der blev opsamlet midler i Anlægs- og Renoveringsfonden. Stigningen i de uforbrugte anlægsmidler har således været en medvirkende årsag til, at stabiliteten i økonomien blev opretholdt med bl.a. prisstigninger under 2%. Ophobningen af midlerne i Anlægs- og Renoveringsfonden har således bidraget til, at den ekspansive finanspolitik ikke har haft de uheldige konsekvenser, der kunne forventes for Grønlands økonomi.
Ved afviklingen af de ophobede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden er det således væsentligt, at der tages hensyn til eventuelle konsekvenser for Grønlands økonomi, og afviklingen skal derfor indregnes i den planlagte finanspolitik.
Afslutningsvis skal jeg nævne planlægnings- og sagsstyringssystemet, som skal danne grundlag for en mere effektiv styring af projekterne i Anlægs- og Renoveringsfonden. Systemet er nu leveret, og medarbejdere i direktoratet er i gang med at indlægge data i systemet. Til efteråret skal der så foretages en evaluering af systemet, hvorefter de endelige tilretninger kan foretages.
Med disse ord vil jeg overlade Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2002 til Landstingets velvillige behandling.
31. marts 2003 UPA 2003/29
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat.
(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut.
Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiuppara Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat 2002.
Inatsisartut 1999-imi ukiakkut ataatsimiinneranni Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 8, 29. oktober 1999-imeersoq akuersissutigineqarpoq. Missingersuutit pillugit inatsimmi immikkoortut ilagaat sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmik, missingersuusioriaatsimi teknikikkut aningaasaateqarfiusumik, pilersitsinissaq. Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup siunertaraa sanaartornermut tunngasut pilesaarusiornerisa, tulleriiaarlugit pingaarnersiornerisa aningaasatigullu aqunneqarnerisa pitsanngorsarnissaat.
Missingersuutit pillugit inatsimmi aalajangersarneqarpoq "Naalakkersuisut Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup ingerlatai pillugit ukiumoortumik nassuiaassuteqartassapput, tassungalu ilannguttassallugit tulleriinneri malillugit pilersaarusiat nutaat, pilersaarusiat ingerlanneqartut kiisalu pilersaarusiat naammassineqarsimasut taamaatinneqarsimasulluunniit killiffii pillugit nassuiaatit. Nassuiaat sanaartugassanut pilersaarusianut kiisalu iluarsagassanut pilersaarusianut avinneqartassaaq."
Sanaartorneq pillugu ukiumoortumik nassuiaat Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartarpoq.
Itisilerinianngilanga, nassuiaammili immikkoortut pingaarnerit ilaat erseqqissaatigiinnarniarpakka.
2001-ip aallartinnerani Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmiipput 418 mio. kr.-it. Taakku qaavatigut 2002-mi 691 mio. kr.-it nuunneqarput suliassanik ingerlatitseqqinnissamut suliassanullu nutaanut atugassat. Atukkat 566 mio. kr.-iusimapput, taamaalilluni aningaasaateqarfimmut nuunneqartunit 125 mio. kr.-inik ikinnerullutik.
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi suliassanut aningaasaatit taamaalillutik amerleriarujussuarsimapput ukiullu nikinnerani 543 mio. kr.-iullutik.
Imaanngilaq 543 mio. kr.-inut sanaartugassaqartoq suli ingerlanneqanngitsunik, Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik suliassanik allanik aamma peqarmat. Tamatumani pineqarput atortunik, maskiinanik atortulersuutinillu pisineq, illunik pisineq, taarsigassarsisitsineq allallu. Suliassanut taakkununnga 145 mio. kr.-it aningaasaateqarfimmi uninngasuutigineqarput, taamaalilluni sanaartugassanut 398 mio. kr.-it katersorneqarsimallutik.
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasat amerliartornerannut pingaartumik pissutaasut tassaapput suliassat suli neqeroorutigineqanngitsut. Annertunerpaanit taaneqarsinnaapput Ilimmarfik, SANA-p eqqaani sanaartornerit Nuullu illoqarfiata ilaata nutaap Qinngorput sanaartorfissagissarneqarnera.
Tamakku kingunerisaannik ukiuni aggersuni Nuummi ingerlatassat amerleriarujussuassapput. Namminersornerullutik Oqartussat Nuummi sanaartugassaataat taamaalillutik ukiuni aggersuni sisamani milliardit affaat sinnerlugit annertussuseqarput. Taakkununnga ilanngunneqassapput sanaartukkat namminersortut aammalu Nuup Kommunia aningaasalersugassaat. Taamaalilluni neqeroorutigisassat amerlerujussuaratarsinnaapput akit qaffakkiartornerat avataaniillu sulisussarsisariaqarnermik pisariaqartitsilersinnaasut. Pissutsinullu soorunami ilaatigut apeqqutaassaaq Inatsisartut Ilimmarfimmik pilersitsinissamut inaarutaasumik aalajangiinissaat.
Suliassat qanoq annertutigisumik naammassineqarsimanerat assigiinngiiaartorujussuuvoq. Nutaamik sanaartukkat qiviaraanni 677 mio. kr.-inik aningaasaliissutinit 315 mio. kr.-it atorneqarsimapput. Taamaalilluni nutaamik sanaartukkat naammassineqartut procentiat 47 %-iusimavoq. Iluarsaassinermut tunngasuni 447 mio. kr.-inik aningaasaliissutinit 269 mio. kr.-it atorneqarsimapput, tamanna naammassineqartut 60 %-eraat.
Aamma nunami sumi inissisimaneq eqqarsaatigalugu annertuumik assigiinngitsoqarpoq. Naammassineqartut procentiat annerpaaq Kangaatsiamiippoq Aasianniillunilu, taakkunani aningaasaliissutit 90 %-iat atorneqarsimalluni, Narsami Nuummilu taamaallaat aningaasanit atorneqarsinnaasunit 33 %-it 28 %-illu atorneqarsimallutik.
Suliassaqarfimmi ingerlataqartut assigiinngitsorpassuupput. Suliassat ilaat Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfiinit sanaartornermillu ingerlatsisunit A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mit, Mittarfeqarfinnit Nukissiorfinniillu isumagineqarput, suliassallu allat namminersortunit kommuninillu isumagineqarlutik. Procentitigut kr.-itigullu uuttortaalluni ingerlanneqartut annerpaartaat A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-miipput aammalu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Pisortaqarfimmiillutik, naammassisanilu annikinnerpaaffiullutik suliassat namminersortunit aammalu MIFRESTA-mut suliassaqarfimmi isumagineqartut.
Aammattaaq nassuiaammi kisitsisit innersuussutigissavakka.
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat 2001-ip saqqummiunneqarnerani oqaatigineqartutut, sanaartugassat aningaasanut inatsimmi ilanngunneqarnissaannut periaaseq nutaaq atorneqalersimavoq. Tamatumani siunertaavoq Inatsisartut aalajangiinissamut pitsaanerusumik tunngavissinnissaat, pitsaanerusumik pilersaarusiortalernissaq, taamaalillunilu pitsaanerusumik ingerlatsinissamut tunngavissiinissaq. Periaatsip 2002-mut aningaasanut inatsisip suliarineqarneranut siullerpaamik atorneqarnera pissutigalugu, suliassanut nassuiaammi matumani nassuiaatigineqartunut sunniuteqanngilaq. Periaatsip nutaap sunniutaa aatsaat ukiuni aggersuni malunniutissaaq, Naalakkersuisullu taamaalillutik naatsorsuutigaat ukiuni aggersuni annertunerusumik atuisoqarnissaa, taamaalilluni Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasaatit ikilisinneqarsinnaassallutik.
Aammattaaq oqaatigineqassaaq, sanaartornermi ingerlatat ukiuni aggersuni aningaasanut inatsisini aalajangersarneqalerpata Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasat amerliartortut eqqarsaatigineqarnissaat pingaaruteqassasoq. Naalakkersuisut ajornartorsiut eqqumaffigaat, aaqqiivigineqarnissaanullu piareersimallutik, taamaalilluni tulluussorinanngitsut pinngitsoortissinnaaqqullugit, assersuutigalugu sanaartornermik ingerlataqartut iluanni suliassat amerlerujussuarnissaat. Taamaalilluni 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi Inatsisartunit ulluni makkunani oqaluuserineqartumi suliassanik nutaanik pilersaarusiornissamut aningaasarpassuit immikkoortinneqarsimapput. Ingerlatat qanoq annertutigisut 2004-mi aallartinneqarsinnaanissaat Naalakkersuisut peqqissaartumik nalilissavaat, ingerlatat amerlasuut aningaasanik atugassiiffigineqareersut eqqarsaatigalugit, Naalakkersuisullu tassunga atatillugu nunami sumi inissisimaneq apeqqutaatillugu sapinngisamik pitsaanerpaamik agguataarinissaq anguniarsarissavaat, taamaalilluni ingerlatap najukkani ataasiakkaani pisariaqartitsinernut naammassisaqarsinnaassutsimullu naleqquttumik agguarneqarnissaa pillugu.
Nunatsinni aningaasaqarnerup ineriartornera pillugu nalunaarusiarmi saqqummersinneqaqqammersumi Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu siunnersuisartutut ataatsimiititaliap Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasaatit amerliartortut aningaasanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinermut sanilliullugit nalilerpai. Ataatsimiititaliaq inerniliivoq aningaasanut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq 2000-imi 2001-imilu qasungasimasoq, aammalu aningaasanut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup suli qasunganerusimannginneranut pissutaasoq tassaasoq Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasanik katersuisoqarnera. Taamaalilluni sanaartugassanut ani-ngaasat atorneqanngitsut amerliartornerat aningaasaqarnerup patajaatsuunerata attatiinnarneqarneranut pissutaaqataapput, ilaatigut akit 2 % ataallugu qaffassinerannik kinguneqartumik. Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasat amerliartornerat taamaalilluni aningaasanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinerup qasungasup nunatta aningaasaqarniarneranut naatsorsuutigineqarsinnaagaluartutut ajortumik kinguneqarsimanngilaq.
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasat katersukkat atorneqarnissaanni taamaalilluni pingaaruteqarpoq Kalaallit Nunaata aningaasaqarniarneranut kingunerisinnaasat eqqarsaatigineqarnissaat, taamaattumillu atuineq aningaasanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinissatut pilersaarutigineqartumi ilaatinneqartariaqarluni.
Naggasiutigalugu pilersaarusioriaaseq sulianillu aqutseriaaseq Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi suliassanik pitsaanerusumik aqutsinissamut tunngavissiisussaq eqqaassavara. Periaaseq maanna tunniunneqareerpoq, pisortaqarfimmilu sulisut paasissutissanik periaatsimut maanna immiussipput. Taamaalilluni ukiamut periaaseq nalilerneqassaaq, tamatumalu kingorna inaarutaasumik iluarsaassinerit ingerlanneqarlutik.
Taamatut oqaaseqarlunga Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat 2002 Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.