Samling
24. marts 2003 FM 2003/107
Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag agter Landsstyret at iværksætte med hensyn til det stigende antal psykisk syge unge?
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed)
Stigning i indlæggelser af psykisk syge unge beror ifølge fagfolk på en større accept på indlæggelse af unge på psykiatrisk afdeling.
Fagfolk peger dog på, at der ses flere børn og unge med en psykisk sårbarhed, der ikke kræver psykiatrisk behandling. Men en sårbarhed, som på længere sigt kan udvikle sig til psykisk sygdom, hvis der ikke ydes støtte. Det er derfor nødvendigt at øge den kommunale støtte, der gennem sociale/socialpædagogiske/miljøterapeutiske metoder i kommunerne, kan gives disse psykisk sårbare unge og deres familier i miljøer udenfor sundhedsvæsnet.
Arbejdet med at sikre børn og unge et gunstigt opvækstmiljø, sker på flere fronter. Gennem sundhedsplejersketilbud til familien sikres vejledning i, hvordan barnets normale udvikling stimuleres. I det tværfaglige samarbejde mellem kommunerne og sundhedsvæsenet sikres tidlig indsats overfor risikofamilier. Men det er først og fremmest forældrene, som har ansvaret for, at deres børns livsbetingelser er sundheds- og udviklingsfremmende.
Når psykisk syge børn og unge har behov for behandlinger/terapeutiske miljøer, er der mulighed for, gennem Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge, at de tilbydes anbringelse på en socialpædagogisk institution som Aja.
Aja er den eneste døgninstitution for unge fra 14 år. Aja har et specialtilbud for unge med skrøbelig personlighed, hvad enten det skyldes traditionel psykiatrisk problematik, eller det skyldes svære sociale, familiemæssige eller personlige forhold, såsom seksuelle overgreb eller andre former for alvorlig omsorgssvigt. Aja er normeret til 8 beboere, derudover er der 3 pladser på pigeprojektet. Normeringen dækker ikke behovet, der er derfor ofte ventetid på optagelse.
Støttepersonordninger kan gives, når barnet eller den unge bor hjemme. Der er også mulighed for aflastningsophold eller ophold hos en plejefamilie. Disse nævnte tilbud vil også være gældende i den omhandlede forslag om hjælp til børn og unge.
Det er gennem disse ordninger muligt at kunne tilrettelægge miljøterapeutiske tiltag, som gives sideløbende med medicinsk behandling. Presset på disse ydelser er stigende, i og med at flere børn og unge diagnosticeres og kommer i behandling for en psykisk lidelse.
Igennem de seneste år er der sket en kvalificering gennem uddannelse af støttepersoner i kommunerne, hjemmesygeplejersker i distrikterne, udvikling af lærebogsmateriale i psykiatri på grønlandsk, oprettelse af grundlæggende sundheds- og socialuddannelser i Peqqissaanermut Ilinniarfik’s regi, udbygning af boenheder og oprettelse af distriktspsykiatrien.
Anton Frederiksen peger på den sammenhæng, der er mellem brugen af euforiserende stoffer og udviklingen af psykisk sygdom.
Der eksisterer ingen konkrete tal på, hvor mange tilfælde af psykisk sygdom hos unge, der udløses af euforiserende stoffer. Undersøgelser tyder dog på nuancerede sammenhænge, hvor forældrenes evne til at skabe et normalt udviklingsmiljø for børn, har betydning for, om psykisk sygdom udvikles. Andre psykiske sygdomme er betinget af, at kemiske processer i hjernen ikke fungerer optimalt. Psykisk sygdom kan derfor ikke ensidigt begrundes med et euforiserende misbrug.
Direktoratet for Sundhed og Familiedirektoratet følger udviklingen nøje, både udviklingen af psykisk sygdom hos børn og unge, men også gennem overvågningsundersøgelser af skolebørns erfaringer med euforiserende stoffer, som er forankret i Paarisa. For øjeblikket deltager en årgang i den grønlandske folkeskole i en undersøgelse af børns erfaringer med alkohol og stoffer. Disse undersøgelser danner baggrund for Paarisas arbejde med en målrettet forebyggelsesindsats mod unges brug af rusmidler.
Paarisa har gennem nye målsætninger netop sat fokus på børn og unges evne og vilje til at kunne imødegå de udfordringer, der findes i livet. Herunder omgang med rusmidler. En omgang som præges af voksnes holdninger til og levemåde med rusmidler.
Direktoratet for sundhed har gennem år haft en aftale om børnepsykiatrisk konsulentrejser. Det er muligt i forbindelse med konsulentrejser at yde rådgivning til kommuner og skoler omkring psykisk syge børn og unge. Ved indgåelse af den nye psykiatriaftale med Århus Amt er der skabt muligheder for ungdomspsykiatrisk expertice.
Behandlingstilbud med terapi, støttende medicin og et stoffrit liv, har væsentlig betydning for at sikre den unge en væsentlig tilværelse på trods af psykisk sygdom. Behandlinger i Qaqiffiks regi er ikke egnet til psykisk syge, idet denne behandlingsform tager udgangspunkt i det ”raske menneske”.
Det vurderes, at der indenfor de seneste år, er sat mange tiltag i gang, der medfører forbedringer for unge psykisk syge. Det synes dog også klart nu, at den øgede diagnosticering der har fundet sted, har affødt en flaskehals i forhold til en opfølgende socialterapeutisk indsats, som skal gives, når den unge psykisk syge udskrives fra behandlingen i sundhedsvæsnet. En sådanne indsats er et tilbud, der gives til unge psykisk syge i kommunale regi eller på en af familiedirektoratets institutioner for psykisk syge.
Landsstyret har mulighed for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem euforiserende stoffer og et øget antal af psykisk syge unge. Landsstyret vil øge og målrette den forebyggende indsats i forhold til børn og unges brug af euforiserende stoffer gennem Paarisa.
I Landsstyrets forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, er grundprincipperne i forhold til at gøre en tidlig indsat overfor børn og unge væsentligt opstrammet. Som et eksempel er barnet sat i centrum, alle tiltag i henhold til forordningsforslaget skal ske med udgangspunkt i barnets behov. Dette skal gøre, at man opdager problemerne på et tidligt tidspunkt og gøre en forebyggende indsats og dermed undgå, at problemerne vokser sig for store.
Landsstyret mener også, at der kan være behov for at gå i dialog med kommunerne for at se på, om den øgede diagnosticering har medført et pres på efterspørgselen på socialterapeutiske tilbud til psykisk syge i kommunalt regi.
" \l 3
24. marts 2003 UPA 2003/107
Naalakkersuisunut apeqqut: Inuusuttut tarnimikkut nappaateqalersartut amerligaluttuinnarnerat Naalakkersuisunit qanoq iliuuseqarfigineqalersaarpa?
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)
Inuusuttut tarnimikkut nappaatillit unittartut amerliartuinnarnerannut sullissisut malillugit tarnimikkut nappaatilinnut immikkoortortamut inuusuttut unitsinneqartarnerisa akuerineqaleriartorneranik pissuteqarpoq.
Taamaattorli aamma sullissisunit oqaatigineqarpoq meeqqat inuusuttuaqqallu tarnimikkut san-ngiitsut katsorsartariaanngitsulli amerliartortut. Sanngiinnerli ungasissoq isigalugu tarnikkut nappaatinnguussinnaasoq tapersersuisoqanngippat. Taamaattumik kommunini isumaginninnikkut perorsaanermi/avatangiisigissaanermi periutsit atorlugit tapersersuinerup annertusarneratigut inuusuttut tarnimikkut sanngiissusillit ilaqutaasalu peqqinnissaqarfiup avataani tapersersorneqarnissaat pisariaqarpoq.
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu iluaqutaasumik peroriartortitsinissaq qularnaarniarlugu sulineq arlalitsigut ingerlanneqarpoq. Meeqqap nalinginnaasumik ineriartornissaanut qanoq nukittorsarnissaanik ilaqutariit ilitsersuunneqarnissaannut meeraaqqerisut neqerooruteqarnerisigut qularnaarniarneqartarpoq. Minnerunngitsumilli meeqqamik inuuneranni tunngavissaannut peqqissuullutillu ineriartorluarnissaannut angajoqqaat akisussaapput.
Isumaginninnermi paaqqinnittarfinnit neqeroorutitigut katsorsarneqarnissaminnik/oqaloqatigi-neqartarnissaminnik meeqqat inuusuttuaqqallu tarnimikkut napparsimasut pisariaqartitsippata Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 9-kkut, 30. oktober 1992-imeersukkut isumaginninnermi perorsaanikkut paaqqinittarfinnut Ajatut ittunut inissiinissamik neqerooruteqarnissamut periarfissaqarpoq.
Inuusuttuaqqanut 14-iniit ukiulinnut Aja ulloq unnuarlu paaqqinnittarfituaavoq. Inuusuttunut sanngiitsumik inuuneqartunut Aja immikkut ittumik neqerooruteqarpoq, nalinginnaasumik tarnikkut nappaammik ajornartorsiuteqarneq pissutaappat, imaluunniit inuuniarnikkut ilaqutariinnermi imaluunniit inuttut nammineq ajornartorsiutit annertuut, soorlu kinguaassiuutitigut atornerlugaasimaneq allatulluunniit annertuumik sumiginnagaasimaneq pissutaappata. Aja arfineq-pingasunit najugaqarfiusinnaasutut aaqqissuussaavoq, tamatuma saniatigut niviarsiaqqat suliniuteqarfiginerannut pingasunut inissaqarluni. Inissat pisariaqartitsinermut naammanngimmata Ajami inissinneqarnissamut utaqqisoqartarpoq.
Meeraq inuusuttuararluunniit angerlarsimaffimmini najugaqartillugu tapersersorteqarnermik aaqqissuussisoqarsinnaavoq. Taamatuttaaq periarfissaavoq qasuersaartitsinissaq eqqarsaatigalugu najugaqartitsisoqarsinnaaneq imaluunniit ilaqutariinni paarsisartuni najugaqartitsisoqarsinnaaneq. Neqeroorutit taaneqartut meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu siunnersuummi pineqartumi atuutissapputtaaq.
Taakku aaqqissuussinerit aqqutigalugit isumaginninnikkut katsorsaanissamut nakorsaasersuilluni katsorsaanermik tapertalimmik suliniuteqarnissamik aaqqissuussinissamut periarfissaqarpoq. Taamatut sullissineq annertusiartorpoq, meeqqat inuusuttuaqqallu taamatut nappaatilittut naliliiffigineqartartut aammalu katsorsarneqartartut amerliartormata.
Ukiuni kingullerni kommunini tapersersortinik aamma najukkani angerlarsimaffinni peqqissaasunik ilinniartitsinikkut, tarnip pissusaa pillugu kalaallisut ilinniusiornikkut, Peqqissaanermut Ilinniarfiup ataani tunngaviusumik peqqinnissamik isumaginninnermillu ilinniartitsinikkut, najugaqarfinnik allilerinikkut aamma tarnikkut nappaatilinnik najukkani katsorsaasarnermik pilersitsinikkut pitsanngorsarneqarput.
Anthon Frederiksenip tikkuarpaa ikiaroornartunik atuinerup aamma tarnikkut nappaateqalersarnerup imminnut attuumassuteqarnerat.
Inuusuttuaqqat tarnikkut nappaateqartut qassit ikiaroornartumik atuinertik pissutigalugu napparsimalersarnerat erseqqissumik kisitsisitigut takussutissaqartinneqanngilaq. Misissuinerilli assigiinngitsunik takussutissaqartitsipput tarnikkut napparsimalersinnaanermut angajoqqaat meeqqaminnut nalinginnaasumik ineriartortitsisinnaanerat pingaaruteqartoq. Tarnikkut nappaatit allat qaratsami pissutsit tamakkiisumik pissusissamisoortumik ingerlannginnerannik pissuteqarput. Taamaattumik tarnikkut nappaatit illuinnaasiortumik ikiaroornartunik atornerluinermik pissuteqartinneqarsinnaanngillat.
Ineriartorneq Peqqissutsimut Pisortaqarfiup aamma Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup malinnaaffegeqqissaarpaat, meeqqat inuusuttuaqqallu tarnimikkut napparsimasut amerliartornerat, kisiannili aamma meeqqat atuartut ikiaroornartunik misilittagaqarnerat pillugu nakkutilliilluni Paarisap ataani suliarineqartumi misissuisitsinikkut. Maannakkorpiaq meeqqat imigassamik ikiaroornartunillu misilittagaat pillugit misissuinermi meeqqat atuarfianni atuaqatigiit ataatsit peqataapput. Misissuinerit taakku inuusuttuaqqat ikiaroornartunik atuinerat pillugu akiuiniarneq siunertaralugu pinaveersaartitsinermik suliniuteqarnissamik Paarisap sulineranut tunngaviussapput.
Anguniakkat nutaat aqqutigalugit inuunermi unammilligassanut meeqqat inuusuttuaqqallu pia-reersimanissamut pisinnaasaat perusussusiallu qitiutillugit Paarisami sammineqaleqqammerput. Tassunga ilanngullugu ikiaroornartunik atuineq. Atuineq inersimasut ikiaroornartunik atuineq pillugu isumaannik tamatuminngalu atuillutik inuusaasiannit sunnerneqarsimasoq.
Peqqissutsimut Pisortaqarfik ukiut ingerlanerini meeqqanik tarnimikkut nappaatilinnik katsorsaanermi siunnersortinik angalatitsisarneq pillugu isumaqatigiissuteqartarsimavoq. Siunnersortinik angalatitsinermut atatillugu meeqqat inuusuttuaqqallu tarnimikkut nappaatillit pillugit kommuninut atuarfinnullu siunnersuinissamut periarfissaqarpoq. Tarnimikkut nappaateqartut katsorsarneqartarnissaannik Århusip Amtianik nutaamik isumaqatigiissuteqarnikkut inuusuttuaqqanik tarnimikkut nappaatilinnik katsorsaanermik ilisimasaqarluartunik sullinneqarnissaq periarfissinneqarpoq.
Oqaloqatiginnittarneq nakorsaatinik tapertalik ikiaroornartunillu atuinani inuuneqarnissamut katsorsarneqarnissamik neqerooruteqarneq tarnikkut nappaateqaraluarluni inuunerup pingaaruteqassusiata qularnaarneqarnissaa inuusuttuaqqamut pingaaruteqartorujussuuvoq. Qaqiffimmi tarnikkut nappaatilinnik katsorsaaneq naleqqutinngilaq, tassani katsorsaaneq ”inuit peqqissut” aallaavigalugit pisarmat.
Nalilerneqarpoq ukiut kingulliit iluanni suliniuterpassuit aallartinneqarsimasut inuusuttuaqqanut tarnimikkut napparsimasunut pitsanngorsaanermik nassataqarsimasut. Erseqqissorinarporli maanna aamma nappaammik suussusersisarneq annertusiartuinnartoq isumaginninnikkut katsorsaanermik malitseqartitsilluni suliniummut, inuusuttuaqqap peqqinnissaqarfimmi katsorsarneqareernermigut angerlartinneqarnerani suliniutigineqartartumut sanilliullugu kinguarsaataasoq. Taamatut suliniuteqarnissaq kommunini attuumassutilinni imaluunniit Ilaqutariinnermut Pisor-taqarfiup paaqqinnittarfiutaaniittunut inuusuttuaqqanut tarnimikkut nappaatilinnut neqeroorutaavoq.
Inuusuttuaqqat tarnimikkut napparsimasut amerliartuinnarnerat ikiaroornartunik atuinermut attuumassuteqarnersoq pillugu Naalakkersuisut misissuinissamut periarfissaqarput. Meeqqat inuusuttuaqqallu ikiaroornartunik atuinerat eqqarsaatigalugu pinaveersaartitsinermik Paarisa aqqutigalugu suliniuteqarneq Naalakkersuisunit annertusarniarneqarpoq.
Meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaanni meeqqat inuusuttuaqqallu siusissukkut suliniuteqarfiginiarnerat eqqarsaatigalugu periaatsit tunngaviusut annertuumik aaqqissuunneqarput erseqqinninngorlugit. Assersuutigalugu meeraq qitiutinneqarpoq, peqqussutissatut siunnersuummut naapertuuttumik suliniutit tamarmik meeqqap pisariaqartitaanik aallaaveqassapput. Tamanna ajornartorsiutinik siusissukkut paasinninnissamut tunngaviussaaq, pinaveersaartitsissutaasunillu suliniuteqalersitsilluni taamaaliornikkullu ajornartorsiutit ajornerulernissaraluannik pinngitsoortitsisussaalluni.
Naalakkersuisut aamma isumaqarput nappaammik suussusersisarnerup annertusinerata tarnimikkut nappaatilinnut kommunini isumaginninnikkut katsorsaanermik neqeroorutit piumaneqarnerannik nassataqarnersoq kommuninut oqaloqatigiissutiginissaa pisariaqarsinnaasoq.