Samling
FM 2003/119
Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status for Landsstyrets initiativer til en åbning af lomviejagten ved Upernavik om foråret ?
(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø & Boliger)
Du har til Landstingets forårssamling 2003 fremsat spørgsmål om, hvad status er for Landsstyrets initiativer til en åbning af lomviejagten ved Upernavik om foråret. Spørgsmålet er af Landstingets formandsskab henvist til besvarelse i henhold til ' 36 stk. 2 i Landstingets forretningsorden.
Landsstyret har siden vedtagelsen af den gældende fuglebekendtgørelse den 6. december 2001 undersøgt om der kan findes en løsning angående forårsjagten på fugle. En løsning der i højere grad vinder folkelig opbakning end den nuværende fredning af fuglene fra d. 15. februar. Dette arbejde har været meget omfattende og skal ikke gentages her. I stedet er vedlagt en skriftlig oversigt over det gennemførte arbejde.
På baggrund af en aktuel dispensationsansøgning om at forlænge den erhvervsmæssige jagt på havfugle med en måned til den 15. marts og et forslag om at tillade fangst på op til 10 fugle om ugen til egen husholdning frem til den 31. maj, har landsstyret drøftet sagen med interesseorganisationer samt gennemført nogle skriftlige høringer.
På baggrund af disse drøftelser og høringssvar er landsstyre indstillet på at give tilladelse til fangst af 10 havfugle per uge til anvendelse i egen husholdning frem til d. 31. maj. En sådan beslutning vil imødekomme ønsket om en åbning af lomviejagten ved Upernavik. Til gengæld vil beslutningen stride imod Landstingets Frednings- og Miljøudvalgets princip om, at fuglene skal have fred i yngletiden.
Det er ligeledes landsstyret hensigt at implementere begrebet "begrænset fangst til egen husholdning" i den forestående revision af Fuglebekendtgørelsen.
Bag en sådan beslutning ligger store modsatrettede interesser:
På den ene side er Landsstyret vidende om, at den biologiske rådgivning dokumenterer, at lomvier og ederfugle er i tilbagegang. Den åbning for jagt i yngletiden som ovenstående løsningsmodel lægger op til, vil med stor sandsynlighed ikke nedbringe jagttrykket for lomvier og ederfugle til et bæredygtigt niveau, hvorfor beslutningen også vil være i strid med Frednings- og Miljøudvalgets princip om bæredygtig udnyttelse lokalt og nationalt.
På den anden side er Landsstyret vidende om, at mange borgere - især i Nordgrønland - står uforstående overfor, at de ikke må skyde fugle som tidligere. Fuglene har jo stor betydning som traditionel spise og som forråd.
Så Landsstyrets vanskelige opgave er at sikre en bæredygtig udnyttelse af vores havfugle samtidig med at landsstyret ønsker at tilgodese behovet for fuglefangst.
Skiftende Landsstyrekoalitioner har noteret sig indholdet af Frednings- og Miljøudvalgets betænkninger fra 27. oktober 1996 og fra 10. maj 2002 (vedlagt), hvori der fastlægges følgende principper for udnyttelsen af vore fugle:
* Bæredygtig udnyttelse lokalt og nationalt
* Sikring af den bedst mulige succes for fuglenes yngledygtighed
* Forsigtighedsprincippet
Disse principper blev bekræftet af det daværende Frednings- og Miljøudvalg d. 9. april 2002 (vedlagt).
Vi kan ikke fortrænge, at vore ynglebestande af lomvier og ederfugle er i tilbagegang. Vi kan derimod evaluere vore principper for forvaltningen af de levende ressourcer.
Før Landsstyret tager endelig stilling til en revision af Fuglebekendtgørelsen skal Landsstyret anmode det nyvalgte Frednings- og Miljøudvalg om at tage stilling til, om Landsstyret forsat skal arbejde ud fra principperne i 1996-betænkningen eller om disse principper skal fraviges helt eller delvist.
25. marts 2003 UPA 2003/119
Naalakkersuisunut apeqqut: Upernaviup eqqaani upernaakkut appanik piniarsinnaanerup ammaaffigineqarnissaanik Naalakkersuisut suliniutaat sumut killippat?
(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut)
Akissuteqaat
(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartut upernaakkut 2003-mi ataatsimiinnerannut Upernaviup eqqaani upernaakkut appanik piniarsinnaanerup ammaaffigineqarnissaanik Naalakkersuisut suliniutaat sumut killinnersut apeqqutigaat. Apeqqut Inatsisartut siulittaasoqarfiannit Inatsisartut suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu akissuteqarfigisassanngorlugu innersuunneqarpoq.
Timmissat pillugit nalunaarut 6. december 2001-imi akuersissutigineqarmalli upernaakkut timmiarniartarneq pillugu aaqqiissuteqartoqarsinnaanersoq Naalakkersuisut misissorpaat, manna tikillugu februaarip ulluisa 15-ianniit timmissanik eqqissisimatitsisalernermit inuinnarnit tapersersorneqarnerusumik aaqqissuteqarniarlutik. Suliaq tamanna annertoorujussuusimavoq maanilu uteqqinneqassanani. Tamatumunnga taarsiullugu suliap ingerlanneqarsimaneranut takussutissiaq ilanngullugu nassiunneqarpoq.
Inuussutissarsiutigalugu timmissanik imarmiunik aallaaniarsinnaatitaanerup qaammammik ataatsimik 15. martsimut sivitsornissaa pillugu immikkut akuersissuteqarnissamik qinnuteqaat taamanikkut pisoq aammalu 31. majip tungaanut sap. akunneranut nammineq nerisassanik qulinik appassinnaatitaanissamik siunnersuut tunngavigalugit Naalakkersuisut suliassaq soqutigisaqaqatigiinnut oqaloqatiginnissutigaat kiisalu allakkatigut tusarniaallutik.
Oqaloqatigiinnerit taakkua tusarniaanermilu akissutit tunngavigalugit Naalakkersuisut piareersimapput maajip ulluisa 31-ata tungaanut sap. akunneranut nammineq nerisassanik qulinik appattoqarsinnaanissaanut akuersissuteqarnissamut. Taamatut aalajangernermi Upernaviup eqqaani appanik piniarsinnaanerup ammaaffigineqarnissaa akuersaarneqassaaq. Aalajangernerli aappaatigut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap timmissat piaqqiornerminni eqqissisimatitaanissaannik tunngaviusumik isummersimaneranut akerliussaaq.
Taamatuttaaq Naalakkersuisut Timmissat pillugit nalunaarutip nutarternissaani pisussanngortumi oqariartaaseq “nammineq nerisassanik killilimmik piniarneq” ilanngutilersaarpaat.
Aalajangernermi taamaattumi soqutigisat allamorluinnaq sammisut annertuut ipput.
Siullermik Naalakkersuisut ilisimavaat biologit siunnersuinerisigut uppernarsineqarmat appat mitillu ikiliartortut. Timmissat piaqqiornerisa nalaanni timmiarniartarnissaq qulaani taaneqartutut aaqqiissutissatut ilusiliussami ammaanneqarpat ilimanarluinnarpoq appanniarneq miterniarnerlu piujuartitsinermik tunngavilimmik annikillisinneqarnavianngitsut, taamaattumillu aalajangerneq aammattaaq Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap najukkani nunalu tamakkerlugu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuinissamik tunngaviusumik isumaanut akerliussaaq.
Illuatungaatigut Naalakkersuisut ilisimavaat innuttaasut amerlaqisut - pingaartumik Avannaani - siornatigutut timmiarniarsinnaannginnertik paasiuminaatsimmassuk. Timmissammi qangaaniilli nerisassatut peqqumaatitullu pingaaruteqarput.
Naalakkersuisut taamaalillutik suliassaat ajornakusoortoq tassaavoq timmissat imarmiut piujuartitsinermik tunngaveqarluni iluaqutiginissaasa qularnaarnerat peqatigalugu timmissanik pisaqartarnissamik pisariaqartitsinerup aamma isiginiarneqarnissaa.
Naalakkersuisooqatigiit assigiinngitsut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaasa 27. oktober 1996-imeersut 10. maj 2002-meersullu (ilanngunneqartut) imarisaat maluginiarsimavaat. Taakkunani nunatsinni timmissat iluaqutiginissaannut tunngavissat makkua aalajangersarneqarput:
Najukkani nunalu tamakkerlugu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuisoqassasoq
Timmissat sapinngisamik iluatsinnerpaamik piaqqiorsinnaassusiat qulakkeerneqassasoq
Mianersornissamut tunngavissaq atorneqassasoq
Tunngavissat taakkua taamanikkut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit 9. april 2002 uppernarsarneqarput (ilanngunneqarput).
Soqutiginngitsuusaarsinnaanngilarput appat mitillu piaqqiortut ikiliartornerat. Akerlianik pisuussutitta uumassusillit nakkutiginissaannut tunngavissat nalilersorsinnaavavut.
Naalakkersuisunit Timmissat pillugit nalunaarutip nutarternissaa isummerfigivitsinnagu Naalakkersuisut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaq qinnuigissavaat isummerfigeqqullugu Naalakkersuisut 1996-imi isumaliutissiissummi tunngaviit aallaavigalugit suliamik ingerlatitseqqissanersut imaluunniit tunngaviit taakkua tamakkerlugit ilaannakorlugilluunniit avaqqunneqassanersut.