Samling
18. marts 2003 FM 2003/78
Spørgsmål til Landsstyret om revalidering.
(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Familier)
Landsstyret takker for spørgsmålet, som leder opmærksomheden hen på det meget vigtige revalideringsområde og giver landsstyret lejlighed til at revurdere indsatsen på området.
Landstingsforordning om Revalidering der trådte i kraft den 1. januar 2002, har til formål at skabe mulighed for at flest muligt personer i den erhvervsaktive alder forbliver eller genindtræder på arbejdsmarkedet.
Ligesom det er formålet, at give kommunerne et incitament til at igangsætte revalideringstiltag frem for at overføre folk til passiv forsørgelse gennem førtidspension.
Som Asii Chemnitz Narup også siger, har kommunerne pligt til at give Landsstyret statistiske oplysninger, jfr. §18, stk. 2.
Kommunen skal i forbindelse med administrationen føre statistik over alle personer, der tilbydes hjælp med hjemmel i forordningen.
Der er til brug for administration af reglerne i kommunen udsendt en vejledning, hvori det blandt andet fremgår, at statistikken kan indeholde oplysninger om:
Revalidendens navn og cpr. nr.
Om der er tale om revalidering, virksomhedsrevalidering eller fleksjob.
Tidspunktet for hjælpens påbegyndelse, dens planlagte og dens faktiske varighed.
Hjælpens ugentlige antal timer.
Om der er tale om revalideringsydelse, løntilskud eller særlig støtte.
I 2002 er der kun 2 kommuner der har anvendt muligheden for at revalidere efter forordningen med refusion fra Hjemmestyret. Hvorvidt andre kommuner har udnyttet revalideringsbestemmelserne i forhold til afklaringsperiode før revalidering er ikke decideret nærmere undersøgt.
I de kommuner, hvor Familiedirektoratet har været på tilsynsbesøg og som endnu ikke er begyndt at benytte revalideringsordningen har udtalt, at de ser revalideringsordningen som en oplagt mulighed som metode i arbejdet om at få sociale klienter tilbage på arbejdsmarkedet, men at det er et spørgsmål om at vænne sig til en ny metode i arbejdet. Erfaringen er, at der gennem de første måneder i 2003 har været en stigende motivation for at anvende revalideringsordningen, og det er derfor landsstyrets opfattelse at det er et spørgsmål om tid, inden kommunerne begynder at betragte ordningen og de muligheder der ligger deri, som et naturligt led i det sociale og arbejdsmarkedsrelaterede arbejde.
Hvilke forhindringer, der har været for en optimal udnyttelse af ordningen, er lidt for tidligt at konkludere, idet forordningen kun har været i kraft i lidt over 1 år.
Landsstyret vil derfor overfor KANUKOKA anbefale, at revalideringsområdet drøftes på kommende socialchefkonference i april måned.
18. marts 2003 UPA 2003/78
Piginnaanngorsaaqqinnissaq pillugu Naalakersuisunut apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq)
Apeqqummut matumani piginnaanngorsaaqqinnissamut tunngasut pingaaruteqartut saqqummiunneqarmata Naalakkersuisunit qujavugut aamma matumani Naalakkersuisut piginnaanngorsaaqqinnissamut suliniutinik nalileeqqinnissamut periarfissinneqarput.
Piginnaanngorsaaqqinnissaq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni 2002-mi januaarip ulluisa aallaqqaataanni atortuulersumi siunertarineqarpoq inuit sapinngisamik amerlasuut suliinnarnissaannik imaluunniit sulileqqinnissaannik periarfissiinissaq.
Siunertarineqarportaaq kommunit siusinaartumik pensionisiaqalersitsinikkut piumasaqaatitaqan-ngitsumik pilersuinerannut sanilliullugu piginnaanngorsaaqqinnermi suliniutinik aallartitsinissamut kajumissuseqalersinnissai.
Asii Chemnitz Narup-ip oqarneratut piginnaanngorsaaqqinnissaq pillugu peqqussummi § 18, imm. 2 naapertorlugu kommunit Naalakkersuisunut kisitsisitigut paasissutissiinissamik pisussaaffeqarput.
Peqqussut tunngavigalugu aaqqissuussinernik neqeroorfigineqarsimasut tamaasa kommunip allaffitsigut aqutsinermut atatillugu kisitsisitigut nalunaarsuusiortussavai.
Kommunini inatsisinik aqutsinissamut atugassamik ilitsersuusiortoqarsimavoq, tassani ilaatigut erseqqissarneqarluni kisitsisitigut paasissutissat makkuninnga imaqarsinnaasut:
Piginnaanngorsagaasup aqqa inuttullu normua,
pineqarnersoq piginnaanngorsaaqqinneq, suliffeqarfimmi piginnaanngorsaaqqinneq imaluunniit eqaannerusumik suliffeqarneq
aaqqissuussinerup qanga aallartinnera, sivisussusissaatut pilersaarutaasoq sivisussuserpiarlu
aaqqissuussinermi sapaatip akunneranut tiimit qassit ingerlanneqartarnersut
pineqarnersoq piginnaanngorsaaqqinnermi ikiuutit, akissarsianut tapiissutit imaluunniit tapiissutit immikkut ittut.
2002-mi kommunit marluinnaat peqqussut malillugu piginnaanngorsaaqqinnermik Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasanik utertitsinertalimmik ingerlatsisimapput. Kommunit allat piginnaanngorsaaqqinnissamut aalajangersakkat malillugit piginnaanngorsaaqqinnginnermi qulaajaanermik ingerlatsisimanersut immikkut misissorneqarsimanngilaq.
Kommunini Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit nakkutilliivigineqarsimasuni aammalu suli piginnanngorsaaqqinnermik ingerlatsilersimanngitsuni oqaatigineqarpoq piginnaanngorsaaqqinnissamik aaqqissuussineq isumaginninnermi sullitat suliffeqarnermut utertinniarlugit suliniuteqarnermi periaasissatut periarfissaalluartutut isumaqarfigineqartoq, kisiannili sulinermi periaatsimik nutaamik sungiussiniarnissaq apeqqutaasoq. Ilisimaneqarpoq 2003-mi qaammatit siulliit ingerlaneranni piginnaanngorsaaqqinneq pillugu aaqqissuussap atorneqarnissaa kajumigineqaleriartortoq, taamaattumillu Naalakkersuisut isumaqarput piffissap sivitsoriartornerani aaqqissuussineq periarfissallu tassaniittut kommunit isumaginninnermi aammalu suliffeqarnermut tunngasunik sulinerminni pissusissamisoortutut isigiartuaalersimagaat.
Aaqqissuussinerup sapinngisamik tamakkiisumik atorneqarnissaanut suut aporfiusimanersut oqaatigissallugit suli siusippallaalaarpoq, tassami peqqussut ukioq ataaseq sinnilaaginnarlugu atuussimammat.
Taamaattumik ukiumoortumik isumaginnittoqarfinni pisortat naapinneranni aprilimi pisussami piginnaanngorsaaqqinnissamut tunngasunik eqqartueqatigiinnissaq KANUKOKA-mut Naalakkersuisut innersuussutigilersaarpaat.