Fortryk

10. mødedag, onsdag den 19. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

 Punkt 2

(Landstingets formandskab)

 

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

 Det skal meddeles, at Formandskabet og de politiske gruppeformænd har opnået enighed om gennemførelse af en såkaldt clearing – ordning.

 

Ordningen har til formål at begrænse behovet for indkaldelse af suppleanter for Landstingsmedlemmer, der på grund af orlov eller lovligt forfald er midlertidigt fraværende fra Landstingets møder.

 

Ordningen består således i, at udligne den ubalance, der opstår mellem forskellige grupperingers repræsentation i Landstinget ved medlemmers midlertidige fravær. Dette opnås ved indgåelse af aftaler mellem de berørte grupper, således at et medlem fra en gruppe undlader at stemme ved afstemninger under fravær af et medlem fra den anden gruppe.

 

Formandskabet stiller en notarial funktion til rådighed for clearing-ordningens aftaleparter. Det sker ved modtagelse, registrering og opbevaring af indgåede aftaler om clearing. Derved sikres til stadighed tilstedeværelsen af dokumentation vedrørende indgåede aftaler under den nu gennemførte ordning.

 

Clearing-ordningen anses at være et betydningsfuldt skridt i retning af effektivisering af Landstingets arbejde ved undgåelse af unødvendig indkaldelse af suppleanter under medlemmers midlertidige fravær. Endvidere forventes ordningen, når den fungerer efter hensigten, at betyde en samfundsmæssig besparelse i størrelsesordenen kr. 200.000-500.000 pr. år. Det vil være en opnåelig besparelse på rejseomkostninger samt dobbelt betaling af vederlag, hvor suppleanter i begge ender af en indkaldelse til Landstinet ellers honoreres for rejsedage til og fra Landstingets møder.

 

Med hensyn til dagsordenen for den nærmeste tid skal det meddelles, at et nyt punkt er efteranmeldt af Landsstyret. Det drejer sig om punkt 128 – Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af tiltrædelse af lov om fødevarer m.m., lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt lovbekendtgørelse af dyrlægegerning m.v. – der foreslås 1.behandlet sidst på dagsordenen den 20. marts 2003 og 2.behandlet den 7. april 2003.

 

Det skal også nævnes, at Landstingsmedlem Per Berthelsen vil have lovligt forfald den 19. og 20. marts 2003. Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen har lovligt forfald den 20. marts 2003.

 

I den anledning flyttes behandlingen af punkt 82 – Forslag til forespørgselsdebat om de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland fra den 20. marts til den 27. marts 2003.

 

Endelig skal det meddeles, at forslaget under punkt 59 – Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge færdiggørelse af børneinstitutionen i Attu, optaget på Finansloven for 2004 er trukket tilbage af forslagsstilleren.

Endelig har Landstingsmedlemmerne Per Rosing-Petersen og Ellen Christoffersen lovligt forfald i dagens møde.

 

Der er netop indkommet et beslutningsforslag fra Inuit Ataqatigiit om, at Landstinget tager afstand fra dansk deltagelse i en militær aktion overfor Irak uden et specifikt FN-mandat. Formandskabet foreslår dette forslag optaget på dagsordenen som sidste punkt i dagens møde under et nyt punkt 129. Inden punktets behandling holdes 15 minutters pause så medlemmerne kan nå at sætte sig ind i forslaget.

 

Og det er så det, vi indstiller fra Formandskabet, at det bliver godkendt. Og det er det så også hermed gjort. Tak.

 

Og vi går nu videre til første punkt på dagsordenen og det er punkt 92

12. mødedag, onsdag den 19. marts 2003, kl. 13:05.

 

Punkt nr. 92

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativer til, at der skabes et fælleskoordineret efteruddannelses- og kursustilbud for lønmodtagere og folk der  rammes af ledighed.

(Ane Hansen)

(1. behandling)

 

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Folk uden uddannelse som folk der jævnligt rammes af arbejdsløshed udgør knapt halvdelen  af den grønlandske styrke på knapt 36. 000 mennesker til trods for at så stor en del af de arbejdsløse i arbejdsstyrken helt eller delvist bliver ramt af arbejdsløshed er der ingen organiseret oplysningsvirksomhed om de arbejdsløses muligheder for uddannelse og kursusvirksomhed.

 

Selv om arbejdsgiverne, SIK og Grønlands Hjemmestyre har flere programmer som indeholder efteruddannelser og kurser, er informationerne om disse ret begrænsede, hvorfor målgruppen ikke kan danne et klart overblik over deres muligheder. På baggrund af deres lave indkomster bliver folk her i Grønland, som ingen uddannelse har, samt de arbejdere som jævnligt bliver ramt af arbejdsløshed, modtagere af forskellige tilskud, hvorfor de også ofte kan blive ramt af forskellige problemer, som i sidste ende kan være kostbare for samfundet.

 

Der er ellers mange tilbud om kurser i vores land. Derfor er det meget vigtigt at man koordinerer voksenuddannelser som kurser her i vort land. Grønlands hjemmestyre har sin egen efteruddannelsessektor. Handelsskolerne og de andre videregående uddannelsesinstitutioner har deres egne programmer for efteruddannelse. De erhvervsdrivende har deres egne eller fælles efteruddannelsesprogrammer. SIK har deres egen kursusafdeling… med meget mere.

 

Der kan ikke her skal tvivl om at de forskellige og ukoordinerede efteruddannelse kan medfører mange ud nødede omkostninger. Der er i vort land en kraftig efterspørgsel for vores nye arbejdspladser samt stabil arbejdskraft, men kan regne ud at når man vil opnår at tilpasses af de forskellige forhold  af de nødvendigt at koordinere det mange efteruddannelses programmer således at ikke mere giv det efteruddannelsesprogram kan opnås kort sagt. Ved en god koordinering og en grundig undersøgelse eller en afdækning af problemstillingerne kan man vide spare muligheder opnå bedre resultater medhensyn til kurser og efteruddannelser og derfor fremsætter jeg et beslutning forslag om at de mange og spredte programmer samles til et mere klaret og samlet program således de offentlige sammen med arbejdsgiverne og fagbevægelsen samarbejder mod et klart fælles mål. Ved at koordinere uddannelserne og kursusvirksomhederne kan vi forbedre længe vilkårene for det ufaglærte.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er der Landsstyremedlemmet for Erhverv som kommer med en besvarelse.

Finn Karlsen, Landstyremedlem for Erhverv, Atassut. 

Forslaget rejser en principiel og meget væsentlig problemstilling. Forslagsstilleren gør i sit beslutningsforlag opmærksom på det forhold, at der ikke er tilfredstillende koordinering af og oplysningsvirksomhed omkring mulighederne for efteruddannelse samt kurser for lønmodtagere og ledige i kommunerne.

 

Landsstyret er enig i forslagsstillerens betragtninger, og ser som sit opgave at skabe bedre rammer for uddannelse, efteruddannelse samt kurser for lønmodtagerne – og naturligvis og for dem der bliver ramt af ledighed. Der er derfor bestræbelser på at skabe rammer for det efterspurgte.

 

Det er således Landstyrets politik, at ledige og ikke mindst de unge skal tilbydes uddannelse og kurser, så deres kvalifikationer kan imødekomme behovet for uddannet arbejdskraft og udviklingen på arbejdsmarkedet. Vi må bevæge os bort fra at bruge så mange ressourcer på at fastholde folk i passiv forsørgelse. I stedet skal arbejdsmarkedsindsatsen være fremadrettet og være afstemt med erhvervslivets og de offentliges efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.

 

  Derfor prioriterer Landstyret arbejdsmarkedsreformen højt. Her er et af målene at ledige vil få bedre muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet via opkvalificering og uddannelse og denne vej få øgede muligheder for at forsørge sig selv og sin familie. Et andet af målene er at øge mobiliteten mellem faggrupperne således at vi bliver i stand til at flytte arbejdspladserne fra tilskudsfinansierede sektorer til ikke – tilskudsfinansierede sektorer. Dette vil være gavn for samfundsøkonomien. Derfor er det nødvendigt med opprioritering af Vejlednings og uddannelsesindsatsen.

 

Som konsekvens af dette forbereder Arbejdsmarkedsafdelingen i samarbejde med Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke etablering af såkaldte Vejlednings- og introduktionscentre i alle kommuner. Der udestår fortsat konsekvens beregninger og analyser i forhold til regelændringer på området samt efterfølgende forhandlinger i KANUKOKA.

 

En redegørelse vedrørende disse spørgsmål er under udarbejdelse og vil danne grundlag for det videre arbejde med etableringen.

 

Vejlednings og introduktionscentrene i alle kommunerne bliver således et vigtigt omdrejningspunkt i implementeringen af arbejdsmarkedsreformens målsætninger.

 

Disse centrer skal netop være basis for såvel arbejdsformidling og vejledning i forbindelse med de  lediges opkvalificering og introduktionsuddannelse, således at disse efter opkvalificering kan fastholdes i varigt arbejde eller efter endt introduktionskursus komme  gang med en egentlig uddannelse og dermed skabe sig et fremtidigt livsgrundlag.

 

Desuden er det tanken, at arbejdsmarkedskontorerne, som vil være en integreret del af vejledning- og indtroduktionscentrene, også benyttes i forbindelse med behovet for fælles og koordineret efteruddannelser og kurser for lønmodtagere. Disse centre vi således danne rammerne for de forskellige programmer for efteruddannelser­­/ kurser, der måtte være udbudt/efterspurgt fra organisatorerne.

 

Det er ligeledes tanken og målet, at oplysningsarbejdet omkring diverse introduktionsuddannelser, kurser og efteruddannelser alene skal udgå fra arbejdsmarkeds/vejledningskontorerne, således at der er klart overblik over det forskellige muligheder for efteruddannelse samt kurser.

 

Det skal oplyses, at det lokale samarbejde mellem arbejdsmarkedskontorerne og arbejdsgiverne og de seneste år er blevet bedre. Der er således forbedrede muligheder for lokalt at inddrage arbejdsgiverne i arbejdet omkring de forskellige kvalifikationstilbud for lønmodtagere og ledige.

 

Det er de enkelte kommuners opgave via centrene at etablere fælles efteruddannelse og kurser for lønmodtagerne samt evt. kurser og introduktion til uddannelse for de ledige.

 

Det er derfor ingen tvivl om at etableringen af vejlednings - og introduktionscentre vil forbedre mulighederne for koordination og oplysning vedr. kursus- og uddannelsestilbud. Dette vil være med til at sikre varige arbejdspladser med stabil arbejdskraft og således gavne den samlede samfundsøkonomi.

 

Afslutningsvis vil jeg nævne, at der allerede er etableret velfungerende vejlednings- og introduktionscentre i Aasiaat, Narssaq og Tasiilaq. Erfaringer fra disse centre skal bane vejen for de andre kommuners bestræbelser på at etablere centre og dermed forhåbentlig opfylde det arbejdsmarkedspolitiske målsætninger om centre i alle kommuner.

 

Da der således allerede er bestræbelser i gang med henblik på at etablere vejlednings og introduktionscentre, hvor den efterlyste koordination kan indgå, kan Landstyret derfor ikke anbefale at det aktuelle beslutningsforslag vedtages. Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til paragraf 32 i Landstingets Forretningsorden;

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Vi går over til partiordførerne. Først Ole Dorph, Siumut.

 

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Vi har Siumut følgende bemærkninger til af Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en fælled og koordineret efteruddannelse samt kursusarrangementer for lønmodtagere og folk, der bliver ramt af arbejdsløshed.

 

Indledningsvis skal vi nævne, at vi fra Siumut betragter forslaget som interessant og væsentligt.

 

I Siumut mener vi at folk, der uforskyldt bliver ramt af ledighed hurtigst muligt og på en god måde skal betjenes af de offentlige, og vi vil fra Siumut aldrig stå tilbage for, såfremt det er nødvendigt, at tilpasse lovgivningen for folk, der uforskyldt bliver ramt af ledighed.

 

Da vi i Siumut lægger vægt på at folk skal kunne forsørge sig selv, skal vi understrege, at det skal kunne betale sig at arbejde.

 

Folk, der rammes af ledighed, skal hurtigst mulig kunne tilbydes uddannelse og kurser, således folk ikke forbliver passive, også hvis det skulle resultere i, at folk nødvendigvis må flytte til en anden by. Men folk, der på grund af personlige eller af andre problemer bliver ledige, skal vedkommende kunne tilbydes hjælp gennem lovgivnings sociale foranstaltninger.

 

Hvert år bevilger Landstinget gennem finansloven store midler til bekæmpelse af arbejdsløsheden, som bliver gennemført med kommunale tiltag.

 

Forslagsstilleren nævner, at folk, der bliver ramt af ledighed så vidt muligt snarest bliver tilbudt forskellige kurser og uddannelser. Den gældende lovgivning indeholder allerede disse budskaber, og enhver borger, der retter henvendelse til offentlige myndigheder, har ret til at betjene hurtigst muligt. Det er Siumuts opfattelse, at vi i de seneste år er blevet dygtigere til betjene ledige, og det skal gerne være således.

 

Under Landstingets efterårssamling 2002 forelagde Landsstyret dengang et forordningsforslag om arbejdsmarkedskontorer. Denne indeholder blandt andet at de nuværende STI-skoler i fremtiden også skal benyttes som kvalificeringscentre, således man kan påbegynde en mere koordineret og en bedre indsats for ledige. Det er nærliggende at spørge Landstinget hvornår denne forordningsforslag vil blive forelagt for Landstinget?

 

Vi vil fra Siumut opfordre Landsstyret til at rette henvendelse til Landstingets Formandskab, med henblik på at den nævnte forordningsforslag kan blive forelagt for Landstinget under denne samling, da vi er vidende om, at forordningsforslaget er færdigarbejdet. Såfremt arbejdsmarkedsreformen skal fortsættes, afventer man i dag i Landstinget at færdigbehandle forordningsforslaget om arbejdsmarkedskontorer, ikke mindst ude i kommunerne.

 

Det er Siumuts opfattelse at såfremt man skal koordinere, skal dette ske ude i kommunerne, da kommunerne yder en betjening tæt på borgerne med en koordinering af og brug af den lokale viden og med samarbejdspartnere, og herunder den centrale administration.

 

Med disse bemærkninger fremkommer vi vores mening fra Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. 

 

Asii Chemnitz Naarup, ordfører, Inuit Ataqatigiit. 

Landstingsmedlem Ane Hansen foreslår store initiativer til koordinering af mulighederne for efteruddannelser og kurser samt større oplysningsvirksomhed af disse for de ufaglærte lønmodtagere og for de, der jævnligt bliver ramt af ledighed.

 

Inuit Ataqatigiit ser forslaget af stor vigtighed.

 

Vi er nu fuld gang med initiativer til en forsvarlig grundlæggelse af en selvstændig politik og økonomi for vort land.

 

Inuit Ataqatigiit’s målsætning er bl. a. et selvbåret folk, et folk med selvbestemmelse samt en tilværelse med fælles ansvar.

 

Bestræbelserne for målsætningens realisering er arbejdsmardedspolitikken også nøglen til dette. Befolkningen opnår først at kunne forsørge sig selv samt et liv i personlig frihed uden offentlig forøgelse, når samfundet har skabt tilstrækkelige og varige arbejdspladser.

 

Hvis vi skal vurdere situationen i dag, må vi sige, at beskæftigelsesinitiativerne bør have en klarere baggrund og en ny form.

 

Formålet skal ikke alene være at skabe beskæftigelse til alle, men at der i målsætningen bør indgå, at der gives muligheder for vedvarende kurser og op kvalificering for ansatte i forhold til deres evner.

 

Ligeledes må det også prioriteres, at arbejdsmiljøet i arbejdspladserne forbedres, en forebyggelse af arbejdsskader samt en forbedring af de psykiske forhold. Vore arbejdspladser bør have det kendingsmærke, at man prioriterer sikkerhed, de ansattes helbred samt deres medbestemmelse. 

 

Vore ledighedsramte manglende muligheder for at komme ud af deres situation kan ikke længere accepteres, da samfundet har brug for disse menneskers kræfter og drage nytte af dem.

 

Vi opfordrer til, at Ane Hansen’s forslag samt bemærkninger her fra salen nøje vurderes og behandles af Udvalget For Erhverv. Vi ønsker, at bevillingerne til disse også medtages i vurderingen.

 

Inuit Ataqatigiit finder det ligeliges vigtigt, at initiativerne udformes og tilrettelægges således, at der kan foretages en gennemskuelig årli vurdering af resultaterne.

 

Med disse bemærkninger skal vi opfordre til, at forslaget behandles i Udvalget for Erhverv inden 2. behandlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste er Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Til Ane Hansens , Inuit Ataqatigiit, forslag har Atassut følgende bemærkninger.

 

Vi kan i Atassut udmærket godt forstå Landsstyrets besvarelse, da der i forvejen arbejdes på tiltag, hvor man i forbindelse med disse allerede har etableret genoptræningscentre i Aasiaat, Narsaq og Tasiilaq, og Landsstyret udtaler videre i deres svar, at andre kommuner kan få gavn af erfaringer fra disse steder.

 

Vi er i Atassut glade for, at Landsstyret arbejder for og er årvågne overfor, at minimere de menneskelige problemer der opstår ved ledighed.

 

Landsstyret tilkendegiver i deres besvarelse klart, at sagen verserer, og skal fra Atassut med forståelse tilslutte os Landsstyrets besvarelser om, at nærværende forslag ikke bliver godkendt på nuværende tidspunkt.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid F. Rex, ordfører, Demokraterne. 

Fra demokraterne er vi enige med forslaget i at danne organiseret oplysningsvirksomhed, om det mange arbejdsløses muligheder for kursusvirksomhed, uddannelser og efteruddannelser.

 

Demokraterne vil meget gerne være med til at forbedre koordineringen af Grønlands Hjemmestyre’s forskellige funktioner SIK’s kurser også med erhvervsdrivende efteruddannelsesprogrammer. Det erhvervsdrivende efteruddannelsesprogrammer hvis det er muligt at for dem med mod deres arbejdsløshed også for mulighed for det andres kurser. Der er store muligheder eksempelvis været opholdhelse af dette passes af alle har mulighed for at søge det der passer til dem fordi det er muligt at oprettet som nogen dette passer. Derfor skal der også sikres en god koordinering i ansøgningerne. Med disse  ord anbefaler Demokraterne  at forslaget imødekommet og sendes til udvalgsbehandling.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste er Anthon Frederiksen, Kanditatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har med interesse gennemgået landstingsmedlem Ane Hansens forslag og har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

Det klare og let forståelige forslag, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet udtale min fulde støtte til, idet det, i disse år mindre økonomisk gunstige år, som sandsynligvis også kan medføre større arbejdsløshed er yderst nødvendigt at samtlige beboede områder må gøre ekstra indsats for at reducere arbejdsløsheden politik i nært samarbejde med kommunerne og det anbefaler jeg på vegne af Kandidatforbundet.

 

Landsstyret tilkendegiver blandt andet i deres svar, at vi må væk fra at yde overførselsindkomster til de arbejdsløse, idet man på denne måde bedst vil kunne sikre kontinuerlig arbejde, bedre uddannelsesmuligheder således at forsørgelse af familie og selvforsørgelse bedre kan opnås.

 

Jeg har ingen fornemmelse af hvilke resultater beskæftigelsesforanstaltningerne i Aasiaat, Narsaq og Tasiilaq har haft, men det er naturligvis sikkert, at har haft en positiv effekt, men jeg tror til trods for det, at man ved et etablering af kun enstrengede forsøg på minimering af arbejdsløsheden, men her mener jeg, det bedste vil være, at man koordinere de en kelte  kommuners erfaringer vil være mere hensigtsmæssigt, da jeg er sikker på at man kan få stor gavn af kommunernes store erfaringer omkring beskæftigelsestiltag.

 

Eksempelvis har Ilulissat kommune i starten af 2001 etableret tiltag som blev kaldt daghøjskole og har i den forbindelse ansat en koordinator. Vi kunne forstå at mange arbejdsløse var tilfredse med ordningen, specielt da tiltaget koncentrere sig udvikling af unge ved forskellige tiltag, dette har animeret rigtig mange unge til at arbejde for opsætning af mål, jeg mener derfor, det er på sin plads at man også indhenter oplysninger og sådanne tiltag.

 

Jeg er derfor skuffet over, at landsstyret i deres svar udtaler, at de ikke anbefaler at forslaget ikke bliver godkendt til trods de i starten tilkendegiver positive holdninger.

 

Jeg er af den overbevisning, at der i forbindelse med nærværende er flere sammenhængende interessante ting der skal undersøges og underbygges eksempelvis er jeg interesseret i at få nærmere oplysninger om konsekvenserne omkring kurser i Danmark af personer der kan vedligeholde eksisterende bygninger, idet flere som har været med ikke engang ved om der er beskæftigelse til dem når de vender tilbage, det er således et faktum, at samme overvejelser foregår hos personer der allerede har gennemgået kurserne.

 

Jeg er derfor at den opfattelse, at man omkring nærværende tunge punkt inden andenbehandlingen til efterårssamlingen foretager høringer hos samtlige relevante instanser og fremlægger resultaterne til det relevante udvalg inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Så er det forslagsstilleren Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, forslagsstiller, InuitAtaqatigiit.

Først vil jeg gerne sige tak for, landsstyrets besvarelser ligesom jeg også er taknemlig for at andre partier syntes at diverse der er forslaget det var det jeg ellers begyndte blive lidt betænkelig om det virkede som landsstingets arbejdsgang for at være sådanne fordi næsten samtlige forslag har fået afslag fra landsstyret.

 

Når vi ser tilbage i det forløbende 20 år, er der ca. mellem 1500 og 2000 mennesker der bliver ramt af arbejdsløshed, og mange af de dem der bliver arbejdsløshed som ufrivilligt bliver ramt af arbejdsløshed i lange perioder, og ser man på de folk uden for brugserne så kan det godt være at nogen af dem har været arbejdsløse i 20 år, og igennem man har ikke bestræbelser sig på at give dem et større arbejde og man har ikke gjorde nogen større politiske indsats for at gøre noget for dem og det idet vi i Inuit Ataqatigiit målrettet gennem mit forslag har prøvet at gøre noget ved, og  derfor jeg er skuffet over at landsstyret til trods af deres forståelser for opgaven og anser at det er en opgave man bør tages op.

 

Men alligevel indstiller at man tilbageviser forslaget. Vi havde ellers håbet at den ville blive sendt videre til et relevant udvalg til behandling. Men efter at have sagt det, er jeg glad for at derfor et par år siden, så har vi etableret en kommunal forberedelsesskole som også på fuldt i Narsaq og Tasiilaq og Landsstyret vurderer, som noget man der efterlignet fordi det synes positivt. Men her tænker man primært på de unge mennesker, som  efter deres afgang fra folkeskolen, men som ikke kan komme videre og det er dem vi støtter og vejleder således at de for mulighed for at højne dage det karakter de har opnået og i mit forslag tænker jeg så også på de voksne som i mange år, der bliver ramt af arbejdsløshed, når de om vinteren bliver føret fra fabrikkerne og gennem en efteruddannelse kan man udnytte den arbejdskraft i større udstrækning.

 

Vi kan bare tage et eksempel, anlægsarbejde så må vi hvert eneste år hente arbejdskraft ude fra, selvom der står cirka 1500-2000 mennesker, som bliver arbejdsledige i løbet af året. Man underskylder sig med, at de grønlandske arbejdere har fået erfaringer med anlægsarbejder og deres uddannelse ikke er høj nok. Selvfølgelig når man skal over disse problemer, så må man arbejde målrettet, således at man benytter de kræfter, som står ubenyttet hen i Grønland.

Og så i stedet for blot at give dem økonomisk tilskud, så må man så også få noget ud af dem.

                       

Til sidst skal jeg blot sige, at Landsstyret her, som de også anser af vigtighed, at de også vil indstille, at arbejdet fortsætter for denne gruppe.

 Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og så er det Landstyremedlemmet for Erhverv

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Tak. Først til forslagsstilleren. Den besvarelse, vi har givet fra Landsstyret, den bliver jo støttet, hvorfor jeg også skal takke for den kommentar, I er kommet med fra partierne. Man ærgrer sig over, at vi har tilbagevist arbejdet. Men det ligger jo sådan, at vi har fuldstændig enig i de problemstillinger, der bliver nævnt. Men arbejdet pågår allerede på nuværende tidspunkt.

 

Men det kan jo allerede forstås sådan, at vi blot tilbageviser eller måske ikke tilbageviser forslaget. Såfremt arbejdet ikke var pågået, så vil det være mærkeligt, at vi havde tilbagevist det. Men vi har blot tilbagevist det, fordi arbejdet. Og Anthon Frederiksen undrer sig over, at man tilbageviser forslaget. Det har jeg også svært ved at forstå. Arbejdet pågår stadigvæk.

 

Det, vi tilbageviser er, at vi tager det op igen. Principielt er man fuldstændig enig. Vi er i gang med en problemstilling og vi har nævnt de byer, hvor man allerede har igangsat nogle initiativer. Da arbejdet allerede pågår, så vil vi ikke tage det op igen. Der er ikke nogen, der tilbageviser det. Men arbejdet pågår stadigvæk.

 

Og med hensyn til Siumut spørgsmåls spørgsmål. Det forordningsforslag, der havde vi regnet med, at det vil det blive taget op igen her til efteråret, men da den økonomiske side af sagen, da vi ikke er kommet til enighed med hensyn til den økonomiske side af sagen, så er der alligevel nogle småting, som vi først skal have afdækket. Men vi skal nok undersøge om det kan blive taget op til efteråret, men det kan vi ikke love, men vi regner med, at forordningen træder i kraft pr. 1. januar.

 

Men vi ved ikke rigtig om det kan blive taget op her i foråret, men vores plan er, at det bliver taget op til efteråret. Vi skal se om vi kan tage det op, allerede her i løbet af forårssamlingen.

Alt i alt, så er der ikke nogen, der er uenige. Og i vores besvarelse har vi ikke nævnt noget, som siger noget imod forslagsstillerens intentioner.

 

Og derfor synes jeg heller ikke, at vi skal tage det ilde op, når Inuit Ataqatigiit siger, at man har tilbagevist forslaget, når initiativerne allerede er igangsat.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Asii Chemnitz Narup.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Mht. Ane Hansens forslag. Det er rigtigt, at den er af stor vigtighed, selvom Landsstyremedlemmet for Erhverv prøver på at dysse det ned og siger, at arbejdet allerede pågår, og at man ikke behøver at gå ind for Ane Hansens forslag.

 

Men ser man på arbejdsmarkedet og man prøver på at forbedre forholdene, men det ser ud som om, at det er gået i stå. Det er derfor, at vi sidste år under forårssamlingen, så stillede mads Peter Grønvold også et forslag, som vi også diskuterede dengang og allerede på daværende tidspunkt skønnede vi på Landsstyret, således at man kunne implementere de rekommendationer, der var fra Arbejdsmarkedskonferencen i Qaqortoq i 1998.

 

For os at se, ser det ud som om, at initiativerne er gået i stå, hvorfor det er helt på sin plads, at Ane Hansen har stillet et forslag vedrørende dette. Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at de lige som er gået i stå og derfor siger Ane Hansen også, som hun også præciserede, at de kræfter, der er hos befolkningen. Dem skal vi udnytte. Og det er ved at være hastende.

 

Siumuts Ole Dorph efterlyser forordningsforslaget og det støtter vi også fra vores side. Sidste år i sommeren, da rejste det daværende Socialudvalg i alle sydgrønlandske kommuner og også hentede oplysninger vedrørende arbejdsmarkedet og kommunernes og det som kommunerne hele tiden efterlyste var nye retningslinier inden for arbejdsmarkedet, hvorfor vi er fuldstændig enig med Ole Dorph i, at denne forordning bør i større udstrækning hastes igennem. Og der er ikke nogen retningslinier for til kommunerne, hvor folk, det er forsøgsordninger, det, der drives i Aasiaat, Narsaq og Østgrønland.

 

Men selvfølgelig skal vi også udnytte de erfaringer, som de har indhøstet. Da vi var på rejse i Sydgrønland, så var en af de interessante oplysninger, vi har fået, at man – en af initiativerne har været personlig udvikling for de langtidsledige, således at de bliver bedre rustet til at gå ind i et arbejdsforløb. Vi ved jo, at når man er arbejdsløs og ikke føler, at man ligger med i det almindelige samfundsliv, så betyder det, at man blot står hen og lader stå til, hvorfor de gode erfaringer fra Aasiaat, Narsaq og Tasiilaq skal udnyttes.

 

Og i den forbindelse, så skal vi også fra Inuit Ataqatigiit side, at vi lægger vægt på, at de pågældende personer bliver inddraget, således at de også er med til at igangsætte nye initiativer. Vi ved jo, at har man været længere arbejdsledig og så bliver folk nærmest aggressive over for arbejdsmarkedets parter, hvorfor det er vigtigt, at det bliver inddraget.

 

I Inuit Ataqatigiit mener vi til stadighed, selvom man allerede har igangsat nogle initiativer, så er det punkt, som Ane Hansen har stillet som et forslag, der er det på sin plads, at man videresender det arbejde til et relevant udvalg, hvorefter det så vil blive taget op igen, fordi vi er et nyt Landsting. Og det vil så også betyde, at man kan igangsætte nogle målrettede mellem Landstingets medlemmer eller Landstingets udvalg og Landsstyret.

 

Og vi ved jo også, at vi afsætter masser af midler gennem Finansloven til efteruddannelse og kurser. Og det man eventuelt kan sætte spørgsmålstegn om det er tilstrækkeligt. Men det er noget, som vi ønsker bliver vurderet i udvalget.

 

Det var foreløbig det. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Derefter er det Ane Hansen, men først Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Den sag, der pågår og behandles i Landstinget, og uanset man ikke selv har været forslagsstiller, men skal være til gavn for samfundet og hvis man kan sige det, så og når man så hører, at der gives afslag til denne sag og når man så hører på den, så er det frustrerende, fordi man allerede har brugt tid og kræfter til denne sag.

 

Og efter at der er blevet fremsat forskellige meninger til sagen i Landstinget til valg. Skal man bruge disse, når der gives afslag. Selvom vi allerede har hørt, at sagen pågår, fordi det blev sagt sådan, hvorfor man med hensyn til den allerede igangværende sag og med hensyn til de bemærkninger fra landstinget, hvorfor tager man det ikke med. Hvorfor vil man ikke tage det med og ikke blot sige, at der gives afslag for sagen. Og nemlig at denne sag ikke kan bruges.

 

Fordi jeg mener, at allerede igangværende sager og med hensyn til, at man giver afslag med henvisning til allerede igangværende sager. Det må vi gå bort fra, idet Landstingets bemærkninger, hvorfor skal de ikke kunne medtages til allerede igangværende sager. Også fordi man der kan finde noget nyt, som kan være godt til det allerede igangværende sager.

 

Derfor er det ønskeligt og jeg vil også godt opfordre overfor Landsstyret og med hensyn til denne sag, og det, der blev fremsat af partierne og fra Kandidatforbundets side, som også er attraktive bør inddrages til det allerede igangværende sag. Og det kan vi kræve fra Landsstyrets side, selvom eller Landstingets side,  selvom Landsstyret allerede har sagt noget andet.

 

Og derfor hvis vi skal have et godt samarbejde og hvis vi skal samle seriøse oplysninger af samtlige og overgive disse til udvalg i den allerede igangværende sag, så bør den kunne diskuteres og drøftes i udvalget. Og derfor kan man uden at gentage behandlingen kunne udnytte de mange seriøse forslag og bemærkninger, der er faldet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Den næste er så Jakob Sivertsen.

 

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja, her i Landsstyrets svarnotat og deres indstilling, at sagen ikke skal gå videre, fordi der allerede er noget igangværende sager, så vil jeg gerne vide, hvad det er for nogle sager, der er igangværende, som man henviser til.

 

Fordi det vi kan se ud fra svarnotatet, så er det kun sager, der vedrører introduktions- og vejledningscentre. Og den sag, der pågår og det arbejde. Og hvis det er den, der danne grundlag for, at sagen ikke skal gå videre, så mener jeg, at det er vanskeligt at acceptere besvarelsen. Og så med hensyn til Siumuts spørgsmål, så vil vi også stille tilsvarende spørgsmål med hensyn til den forordning, som nu er ved at blive udarbejdet i snart en 3-årig periode, hvornår den vil blive godkendt, fordi at denne forordning stadig ikke er godkendt betyder, at centret i Aasiaat ikke kan køre mere velfungerende, forstået på den måde, at der er nogle begrænsninger i eventuelle midler fra Grønlands Hjemmestyre, fordi forordningen mangler.

 

Jeg mener, at man ved blot at henvise til denne, at så er det uacceptabelt, at man giver et afslag til denne sag, fordi med hensyn til de mange omkostninger, vi bruger til brug i sygehuset og politiområdet og til socialområdet og hvor man bruger megen, megen tid og ressourcer til de ledige og de efterfølgende problemer og med hensyn til der kan medføre, at fjerne børnene fra hjemmet, så er sagen med hensyn til introduktions- og vejledningscentret, så er det jo et godt resultat eller godt redskab, dette forordningsforslag.

 

Og det er så foreløbig det.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jakob Sivertsen, Atassut og den næste er Ole Dorph, Siumut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Det er med hensyn til det, der blev fremsat af Kandidatforbundet, der kan misforstås udefra. Så mener jeg, at det er på sin plads at præcisere, at vi i Landstinget skal lave nogle lovgivningsrammer. Og dem, der skal arbejde, det vi snakker om, det er, at vi vil forbedre kommunernes arbejdsmarkedskontorer, og hvis vi skal tage en godkendelse, så skal der også være økonomi i den.

 

Og man kan heller ikke komme uden om, at KANUKOKA også skal deltage i den forbindelse, fordi den har en forpligtelse med hensyn til de, der berører samtlige kommuner i Grønland.

 

Og her til Landsstyrets svarnotat og med hensyn til deres besvarelse til udvalget, det er jeg meget tilfreds med, fordi afdelingen for arbejdsmarked samt Direktoratet for Kultur og uddannelse, Forskning og Kirke har et samarbejde mht. til denne spørgsmål og for at lave en løsning, så at man allerede er i gang med at forberede noget, der skal fremlægges til Landstinget. Det har de allerede sagt. Og derfor med hensyn til Kandidatforbundet, hvorfor den ikke skal godkendes. Der er ikke noget grundlag for det.

 

Det er med hensyn til, at man på nuværende tidspunkt oplysninger, der vedrører økonomien og at samtlige kommuner skal være med, at man laver en mere fælles og generel løsning. Det er dette arbejde, der pågår. Og derfor med hensyn til de seriøse oplysninger og god planlægning, det er dem, der er bedst for samfundets økonomi. Og det er så en bedst mulig løsning for samfundet, man fremsætter. Og hermed vil vi stå fast ved vores bemærkninger, at hvis vi skal tage en løsning, der er tilfredsstillende for alle, så skal vi tage en beslutning, hvor økonomien er med og KANUKOKA skal så også deltage på vegne af kommunerne.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ole Dorph, Siumut.

 

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Det bliver ganske kort. Først med hensyn til besvarelsen fra landsstyremedlemmet for Erhverv, det siger jeg tak til og hans reaktion til det, vi efterlyser. Det siger vi også tak til.

 

Selvfølgelig er Landstingets opgave at lave lovgivning her og hvis lovgivningen ikke skal gå i stå, så har vi fremsat dette forordningsforslag, som er gået i stå, så mener vi, at det er nødvendigt, hvis sagen skal gå videre. Vi skal også huske på, at der er en byrde- og opgaveforelingsopgave mellem kommunerne og Grønlands Hjemmestyre. Den vil også blive berørt her. Og de, der arbejder med de ledige, det er så kommunerne. Og vi skal sikre, at kommunerne har gode redskaber. Og hvis det skal være tilfældet, så vil vi være glade for det fra vores side.

 

Og med hensyn til Grønlands Hjemmestyre eller Landsstyreområdet for Erhverv, det samarbejde mellem kommunerne pågår stadigvæk. Og Grønlands Hjemmestyre og Royal Greenlands direktion har med hensyn til vinterbeskæftigelsen og for at modarbejde ledigheden, de er i gang med sådanne tiltag. Og kommunerne og Royal Greenland har jo også et samarbejde på bybasis og kommunernes SP og Sti-ordning, de har et samarbejde i gang og ved at disse har et samarbejde, så skal man lave nogle tiltag for at modvirke ledigheden. Og derfor skal vi ikke udtale os mere med hensyn til dette og så blot ønske, at dette forordningsforslag bliver fremsat overfor Landstinget så hurtigt som muligt og hvis det er muligt, helt under denne samling.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og de tre næste skal komme med nogle korte bemærkninger fordi det er tredje gang. Og det er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Den næste er så Asii Chemnitz Narup.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg vil blot erindre om, at for et par dage siden, da vi snakkede om Økonomisk Politisk Redegørelse og da vi behandlede den, da kunne vi også se, at ledigheden også desværre er på vej op efter at have været dalende i de seneste år og nu stiger den beklageligvis kraftigt. Og jeg mener, at det er grund til at betragte den som farefuld. Og hvis Jakob Sivertsen ikke har forstået eller hørt mht. det, jeg nævnte i mit indlæg, nemlig at de oplysninger, at det er meget vigtigt, at man laver en høring for samtlige relevante instanser.

 

Jeg ved jo ikke hvordan Landsstyret vil fremlægge noget om vi til efteråret, og hvis man skal indhente flere nyere oplysninger, så mener jeg, at man uden at skade allerede igangværende sager, så kan man også indhente flere oplysninger med hensyn til at afhjælpe allerede igangværende sager. Det er ellers meget ønskeligt, at man har denne fremgangsmåde, fordi vi kan beklageligvis se, at ledigheden stiger og det er det, vi alle, uden at skændes om det for at modvirke den vil komme med nogle tiltag. Og hvis sagen ikke skal gentages flere gange, så er det også nødvendigt, at allerede igangværende sager også får tilført noget nyt også fordi det er nødvendigt. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Der er tre meldinger, som jeg gerne vil komme med. Med hensyn til vejledings- og introduktionsmøderne, som bliver drevet i kommunerne, der erfarer jeg, at Landsstyret vil få i gang med retningslinierne for disse.

 

Men det er interessant at høre, fordi man kører lidt anderledes i de tre forskellige kommuner og her er det et tilbud til unge mellem 18 og 25 år, hvor man i de andre kommuner også vedtager en ældre aldersgruppe, hvorfor vi ønsker, at vide, hvilke visioner Landsstyret har i den retning.

 

Og så vil vi også gerne have oplyst, om Landsarbejdsnævnet bliver genetableret på Landsstyrets initiativ, fordi Ole Dorph sagde for lidt siden, at i de enkelte kommuner skaber varige arbejdspladser. Der er det så kommunerne og arbejdsgiverforeningerne i samarbejde med hinanden. Og der er det så også interessant, at se hvilken løsning man gerne vil se på samarbejdet på dette område.

 

Men fra Inuit Ataqatigiits side, så har vi et hjertesuk, fordi her i Landstinget, når vi stiller et forslag, så bemærker, at vi undrer os over, at man hele tiden støder de andre partier fra. Hvorfor kan vi ikke udnytte hinandens ressourcer, således at vi på den bedste måde kan give arbejds..  eller sådan, at udvalgene kan få de bedste arbejdsbetingelser.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Jeg kommer med en meget kort besvarelse. Først med hensyn til vejledningscentrene i kommunerne, der er der ansat vejledere og det er derfor vi ikke ønsker, at man starter noget nyt fra grunden. …..hvis det er det I vil, men det er rigtige oplysninger, jeg kommer med. Jeg tager ikke noget fra luften. Vi har brugt mange år for at forbedre vilkårene for de langtidsledige og man siger hele tiden, at man ikke skal blive ved med at gentage, men det bliver man ved med at gøre.

 

De langtidsledige, som vi prøver på at hjælpe og give dem kurser og efteruddannelser, således at de også får mulighed for at komme ind på uddannelsesstederne. Arbejdet pågår stadigvæk.

Derfor er det svar, vi har givet til forslaget, der har jeg svært ved at forstå, at vi skal skændes om det, fordi det er et mål, eller det mål, som vi hver især har sat os, er meget ens. Og jeg kan ikke se nogen større uenighed partierne imellem. Fordi der er ikke nogen divergens.

 

Og de mange penge, som bliver brugt, som vi afsætter til de langtidsledige, det er jo dem, vi prøver på at minimere og det er også et af målene, fordi man bør have eller de bør have et arbejde eller en uddannelse. Man kan ikke blive ved med at poste penge til arbejdsledighed, som bliver ved med at være arbejdsledige. Og derfor kan jeg ikke se nogen divergens i de meningstilkendegivelser, vi har givet.

 

Man kan misforstå, at vi har tilbagevist forslaget, men vi har gjort det, fordi arbejdet stadigvæk pågår og derfor har vi ikke nogen divergens i vores meningstilkendegivelser. Men jeg skal ikke stå her og bestemme om punktet bliver sendt videre til udvalgsbehandling. Det er formandskabets beslutning. Det skal jeg ikke blande mig i.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af nærværende forslag færdigbehandlet, men det skal nævnes, at det, man efterlyser vedrørende arbejdsmarkedsreformen, som flere også var inde på og hvor arbejdet allerede er igangsat, men man efterlyser den. Og jeg er sikker på, at Landsstyret også vil vende tilbage til sagen, når sagen er blevet færdigbehandlet i udvalget.

 

Og den næste, der nu skal behandles er

 

 

 

 

 

 

 

 

10. mødedag, onsdag den 19. marts 2003, kl. 14:15.

Punkt 110

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at foretage en undersøgelse af ældres, handicappedes og førtidspensionisters husleje med henblik på en revision heraf.

(Anthon Frederiksen)

(1. behandling)

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til §32 i Landstingets Forretningsorden:

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at foretage en undersøgelse af ældres, handicappedes og førtidspensionisters husleje med henblik på en revision heraf.

 

Min fremsættelse af forslaget sker på baggrund af henvendelser fra de ældre, handicappede og førtidspensionister.

 

Da deres husleje ikke står i forhold til den pension, de modtager ønsker de, at man fra politisk hold finder en løsning. De mener endvidere, at udviklingen på huslejeområdet samt udviklingen på alders- og førtidspensionsområdet er meget skæv i forhold til udviklingen for andre lønmodtagere og bør rettes op. For i modsætning til andre lønmodtagere, er det meget sjældent, at der sker stigninger på alders- og førtidspensionerne. Dette bevirker, at alders- og førtidspensionsmodtagerne får sværere og sværere ved at følge med i de almindelige huslejestigninger og dette forhold bør der findes en løsning på.

 

Jeg er klar over, at alle med en lav indkomst har mulighed for at få tildelt boligsikring, men til trods for at nogle ældre, handicappede og førtidspensionister benytter sig af denne mulighed, er det nødvendigt med en undersøgelse af de ældres- handicappedes og førtidspensionisters husleje for at finde løsning, således at der findes en betryggene løsning for denne gruppe, uden at de skal gå ”tiggergang” hos myndighederne. Og jeg håber, at I får en god debat.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Til dette, så kommer Landsstyremedlemmet for Familier med en besvarelse.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier, Siumut.

Tak. I forbindelse med huslejereformen blev huslejer samt boligsikring ændret med virkning pr. 1. januar 2002. Der er foretaget en undersøgelse af huslejereformens virkning ved at indhente data fra A/S Boligselskabet INI om brutto og netto huslejen før og efter boligreformen hos de samme personer.

 

Undersøgelsen omfattede 8.352 husstande, der boede i den samme bolig både før og efter ændring af huslejer samt boligsikring. Derfor kunne de umiddelbart sammenlignes.

 

Analysen af konsekvenserne af huslejereformen har vist, at nogle husstande med indkomster på under 100.000 kroner har oplevet en stigning i deres huslejebetalinger, hvilket ikke var hensigten med reformen.

 

Derfor agter Landsstyret, at ændre skalaen for egenbetalingen af huslejen for de personer, der har indkomster på under 100.000 kroner således, at de vil modtage et større beløb i boligssikring end i den nuværende ordning. Dette kan ske i medfør af Landsstyrets bemyndigelse ved at ændre bekendtgørelsen. Dog kun såfremt udgifterne ved ændringerne er indeholdt i Finansloven.

 

Boligsikringens målgruppe er lejere, der bor i offentlige og private udlejningsboliger, dvs. lejemål i ejendomme ejet af Hjemmestyret og kommunerne samt lejemål i ejendomme ejet af private.

 

Tilkendegivelse af boligsikring er ikke afhængig af om du er pensionist eller handicappet, der skelnes kun til husstandsindkomsten set i relation til antal børn i husstanden.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at eksempelvis gruppen af alderspensionister skal sikres gennem den lovgivning de er omfattet af. For pensionisters vedkommende gør det sig derfor gældende, at hvis pensionisten ikke har råd til at sidde i egen bolig kan vedkommende søge om personlige tillæg, der i henhold til lovgivingen om offentlig pension bevilges efter en individuel vurdering af behovet.

 

Førtidspensionister og alderspensionister får derfor gennem personlige tillæg mulighed for, at bibeholde og eller opretholde en levestandard, hvor det skal sikres, at pensionisten har et rådighedsbeløb til sine daglige fornødenheder, der er rimelige og passende efter de hidtidige levevilkår og forholdene i det lokale samfund.

 

Mange handicappede er tilkendt førtidspension og for disse gælder naturligvis ligeledes retten til at søge om personlig tillæg. Ligeledes har handicappede med egen indkomst mulighed for at søge om hjælp fra det offentlige i fald deres indkomstgrundlag ændres. Landsstyret er derfor af den klare overbevisning, at de grupper, der nævnes i beslutningsforslaget økonomisk er dækket ind.

 

Desuden er det i strid med registerloven, at udlejer registrerer lejere på baggrund af deres sociale status, fysisk eller psykisk handicaps og det vil derfor ikke være muligt at få undersøgt de nævnte gruppers faktiske forhold gennem huslejeregistrene.

 

Afslutningsvis vil Landsstyret give forslagsstilleren ret i, at gruppen med husstandsindkomster under 100.000 kroner er blevet ramt uforholdsmæssig hårdt ved huslejereformen og ændringen af boligsikringen, men dette vil der blive rettet op på med virkning fra den 1. juli 2003.

 

Med disse ord indstiller Landsstyret, at forslaget fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen ikke imødekommes.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

  Vi går over til partiernes ordførere. Først Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at foretage en undersøgelse af ældres, handicappedes og førtidspensionisters husleje med henblik på en revision heraf.

 

Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag er interessant. Men med Landsstyrets svarnotat bliver vi klart oplyst om, at der for de ældre, de handicappede og førtidspensionister med indkomster på 100. 000 kr. årligt vil ske en rettelse med virkning fra den 1. juli 2003, og at Landsstyret har sat sig for, at midlerne hertil vil indgå i Finansloven.

 

Jeg skal hermed meddele, at Siumut medgiver sin fulde støtte hertil. Vi er i Siumut glade for, at Landsstyret gennem en indarbejdelse i Finansloven finder en ordning for de ældre, de handicappede og førtidspensionister.

 

Derfor meddeler vi fra Siumut, at vi medgiver vores fulde støtte til Landsstyrets meddelelse.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Lige efter at huslejereformen, hvor huslejen og boligsikringen blev ændret med virkning fra. 1. januar 2002, hører man om, at huslejestigninger for husstande med indkomster under 100.000 kroner, hvilket var utilsigtet. Og dermed er nogle blevet ramt uden om hensigten.

 

Blandt dem, der blev ramt af stigningerne er personer, der bliver nævnt af Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, nemlig pensionisterne, handicappede og førtidspensionister med indkomst under 100.000 kroner.

 

Inuit Ataqatigiit har allerede sidste år henvendt sig til Landsstyret og bedt dem om, at udarbejde en ordning for dem, der er blevet utilsigtet ramt af stigningen. Derfor er vi glade for, at Landsstyret i deres svarnotat har meddelt, at boligsikringen vil blive ændret 1. juli, og dermed vil sikre de mindre-bemidlede en mere tilsvarende tilskud.

 

Selvom ordningen er sen, tager vi fra Inuit Ataqatigiit Landsstyrets svarnotat til efterretning og indstiller, at forslaget ikke imødekommes.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Otto Jeremiassen, Atassut.

 

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

I Atassut mener vi, at det er på sin plads at understrege, at sagen, der i forvejen er til behandling ikke overlappes, men vi er lige så meget vidende om, at det kunne være nødendigt at få en midtvejsorientering.

 

I forslaget fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, at de ældres, de handicappedes og førtidspensionisters husleje kulegraves med henblik på en revision og her drejer det sig om de stadigt stigende huslejeforhold, som har haft hårdt, de ældre, de handicappede og førtidspensionisterne.

 

I Atassut er vi meget forstående for Anthon Frederiksens reaktion, men af Landsstyremedlemmet for Familiers besvarelse kom det frem, at revision om huslejeforholdene fra 1. januar sidste år, stadig er under undersøgelse og hvilke følger denne ordning kunne have medført.

 

Undersøgelsen har påvist, at husstandene under 100.000 kroner i indtægt er blevet ramt uhensigtsmæssigt, hvorfor Landsstyret har besluttet, at skulle ændre bestemmelsen, som skulle være gældende fra 1. juli i år. Svarnotatet fra Landsstyret for Familier viser, at man allerede havde foretaget undersøgelse og at Landsstyret har planer om revision er vi tilfredse med i Atassut.

 

Forslaget fra Kandidatforbundets Landstingsmedlem Anthon Frederiksen får hermed ikke støtte fra Atassut, fordi sagen henvises til den allerede igangværende sag.

 

Og med disse bemærkninger skal det understreges fra Atassut, at kommunerne har forpligtelse til at yde tilskud til ældre, handicappede og førtidspensionister efter deres behov.

 

Med disse bemærkninger støtter vi ikke forslaget fra Atassut.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Til Anthon Frederiksens beslutningsforslag har vi følgende bemærkninger fra Demokraterne.

 

Vi er meget enige med Anthon, at de nævnte grupper bør findes der en løsning med hensyn til deres huslejebetaling. Deres husleje kan dækkes ved ansøgning om personlig tillæg, men da de personlige tillæg er af forskellige størrelse fra kommune til kommune, kan nogen af de nævnte grupper i nogle kommuner have det økonomisk meget svært.

 

Beløbet på personlig tillæg sættes efter kommunens økonomiske formåen. Derfor kan Landstinget ikke blande sig ind i de personlige tillæg, hvis de skal have en vis størrelse. Derudover bliver boligsikringen for husstandsindkomster under 100.000 kroner forbedres pr. 1. juli 2003 og der kan nogle personer i den førnævnte gruppe blive hjulpet.

 

Med disse ord indstiller Demokraterne, at forslaget ikke imødekommes.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Tak. Ja i partiernes besvarelse vises, at man ikke vil gå ind for mit forslag, men uanset det, så nævnte Landsstyremedlemmet i sit svarnotat, at ældre og de andre, som har husstandsindkomster under 100.000 kroner, at der vil blive reguleret på deres husleje, og at man vil arbejde for det. Og fordi det har været meget vanskeligt, at se om der er nogen tiltag for denne sag, og at der ikke sker en overlapning af allerede igangværende arbejde, da mener jeg, at der stadig ikke er kommet nogen løsning fra Finansloven. Og her i Landsstyrets besvarelse, så er det et krav, at det skal være med i Finansloven.

 

Og det er også helt sikkert, at ved færdiggørelsen af Finansloven, så regner jeg fuldt ud med, at disse vil blive godkendt, fordi det er jo det samtlige partier nævnte og dette punkt er det glædeligt, selvom de siger, at  man vil give afslag for forslaget., men at  der vil komme en løsning.

 

Der vil jeg udtale, at jeg er tilfreds med den, men jeg mener ellers, at det er mere nødvendigt med en mere generel løsning, fordi som det er bekendt, så har vi alle sammen under valgkampen, og så os, der har været med i valgkampen sagt, at vi vil arbejde alvorligt for at få løst de ældres vilkår, men når vi så skal til at behandle sagerne, så er der nogen, der sætter sig på bagbenet, men heldigvis er det godt, at der er tiltag på vej.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Jeg siger også tak, at Landsstyrets svarnotat får en tilslutning af samtlige partier og ikke mindst af forslagsstilleren i fuld forståelse har accepteret dette. Det er således, at med hensyn til reformen på huslejen og da Landsstyret fremkom med denne fornyelse i 2001, så mener jeg, at boligudvalget og et andet udvalg i samarbejde i deres forberedende arbejde, der har man været opmærksom på, også fordi der er tale om en alvorlig lovgivning og at man vil vente på de eventuelle konsekvenser, det vil have efter et års tid.

 

Og her har Landsstyret for at være opmærksom på deres tiltag med hensyn til deres tiltag, så er det også med hensyn til de ældre, de handicappede og førtidspensionisternes og modtagerne heraf og ikke mindst med hensyn til husstandsindkomster under 100.000 kroner, at man vil lave nogle løsninger på boligsikringen. Det er jeg glad for, at dette får fuld opbakning af samtlige og dette vil så træde i kraft pr. 1. juli, såfremt den får støtte i Finanslovsarbejdet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Enos Lyberth fra Siumut.

 

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Til forslagsstilleren og de ord, han benyttede, at efter at vi har været på valgkamp med de ældre og når de så bliver tid, at man ikke vil gøre noget.

 

Jeg mener, at man ved at bruge sådanne nogle bemærkninger, det skal man være påpasselig med. Man kan gøre det sådan ude i det fri, men det man skal forstå, det er, at vi i Siumut ikke har sagt, at vi giver afslag for forslaget, men vi sagde, at vi er meget interesseret i forslaget. Vi sagde overhovedet ikke, at vi giver direkte afslag i vores besvarelse. Men det er således, at der er tale om så er det, det første Landstingsår, som har været gennemført i et par måneder.

 

Du skal regne med at vi og samfundet, såfremt vi er rette og hvis vi får nogle rettigheder, at vi i løbet af de kommende 4 år, så vil vi kommentere og fremkomme med noget vedrørende de ældre fra denne talerstol. Det skal du regne med og derfor med hensyn til, at Anthon Frederiksens forslag, det betragter vi som bare en lille del af noget, der skal arbejdes for de ældre fra Siumut.

 

Også fordi vi er vidende om, at Landsstyret allerede er i gang på det område, og at de så meget klart sagde, at det første forbedringer til de ældre, de handicappede og førtidspensionisterne vil træde i kraft fra den 1. juli og at det vil kunne mærkes markant og hvis og såfremt, der er blevet lavet nogle fejltagelser, at man så laver nogle tiltag på det område.

 

Og dertil vil vi fra Siumut støtte til disse, men når vi ser på alderspension generelt og så inden for denne valgperiode, der er gældende, så skal man her fra talerstolen regne med, at Siumut vil fremkomme med nogle forslag.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Siumuts ordfører og såfremt han synes det er, han skal tage det som en kritik, så lad ham tage det som en kritik og når de siger, at man har tilbagevist punktet, så er det ikke helt korrekt, idet Landsstyret også selv siger og jeg citerer:

 

”Med disse ord indstiller Landsstyret, at forslaget fra landstingsmedlem Anthon Frederiksen ikke imødekommes, ligesom Siumuts ordfører også afsluttende sine bemærkninger med, og sagde. Og jeg citerer:

 

”Derfor meddeler vi fra Siumut, at vi medgiver vores støtte til Landsstyrets meddelelse. Og det er jo at understrege, at man tilbageviser forslaget. Det er blot en berigtigelse. Det indeholder jo forslag, men vi er alle sammen fuldstændig enig i og er glade for, at der trods alt, så vil der ske en rettelse med virkning fra den 1. juli 2003, og at man så på den måde gerne vil hjælpe denne gruppe.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Enos Lyberth, Siumut for en kort bemærkning.

 

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet prøver på, at få det til at lyde, som om vi ikke støtter forslaget, men forholdene er sådan, at Landsstyrets besvarelse er ikke fra Siumut. Det er Landsstyrets samlede og ikke Siumut partiets besvarelse. Og der er forskellen.

 

Og som vi også sagde, så kan du også regne med og jeg håber der vil være enige i, at vi alle ældre og handicappede, at de så også får de bedste muligheder for at være ligeværdige medborgere. Og du kan også regne med, at det også er det vil arbejde for. Men fra 1. juli træder de første forbedringer i kraft.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Inden debatten går videre, så skal jeg nævne, at samtlige ordførere, dvs. Siumut, Inuit Ataqatigiit også støtter, at der vil ske en første virkning fra den 1. juli, ligesom Atassut gjorde det lige som Demokraterne også var inde på, at boligsikringen for husstandsindkomster på under 100.000 kroner bliver forbedret pr. 1. juli. Det er alle enige om.

 

Og så er det Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Det bliver ganske kort, fordi man kommer utilsigtet til at skændes om, selvom man allerede har erfaret, at der er ved at ske nogle forberedninger politisk og jeg skal også foreslå, at man nøje tænker over, at de punkter, som kunne have været administrativt bliver nøjere gennemtænkt i Formandskabet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af punkt 110 færdig og det næste, der så skal behandles er

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10. mødedag, onsdag den 19. marts 2003

Punkt 83

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at den digitale radiokæde adskilles fra Tele Greenland A/S i et separat selskab, for dermed at skabe større dynamik indenfor IT- og Telekommunikationsbranchen.

(Jørgen Wæver Johansen)

(1. behandling)

 

Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til §32 i Landstingets Forretningsorden:

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at den digitale radiokæde adskilles fra Tele Greenland A/S i et separat selskab, for dermed at skabe større dynamik indenfor IT- og Telekommunikationsbranchen.

 

Som det er Landsstyret bekendt, så har Grønlands IT-råd, igennem de sidste par år, årligt leveret en årsrapport, hvori deres arbejde er beskrevet. Denne bliver hvert år fremlagt som orientering for Landsstyret.

 

IT-rådet har igennem de senere år flere gange givet udtryk for, at man ønskede IT-udviklingen og infrastrukturen desangående her i landet gjort mere dynamisk med en langt bedre service for forbrugerne for øje. Dette har afstedkommet flere initiativer, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her.

 

Der er imidlertid et meget væsentligt punkt, iblandt IT-rådets mange anbefalinger. Dette går på, at der bør arbejdes for at landets ”kommunikations motorvej” – den digitale radiokæde, der strækker fra Nanortalik i syd til Uummannaq i nord, omdannes til et separat selskab, hvorfra alle med interesse inden for IT- og Telekommunikationsbranchen kan købe den kapacitet, de måtte have behov for, for at drive en forretning med udbudsformål.

 

Dette ville videreføre den liberalisering af teleområdet, som tidligere Landsstyret har gennemført og ville kunne sikre, at alle de udbydere, der måtte have interesse i at sælge IT- og Telekommunikationstjenester ville få en reel mulighed for, at virkeliggøre et sådant projekt, vel at mærke såfremt de på konkurrencemæssige lige vilkår ville kunne levere disse ydelser til priser, som kunne interessere de forskellige kundesegmenter.

 

Jeg tror, ligesom IT-rådet på, at et sådant projekt ville kunne skabe den nødvendige dynamik indenfor IT- og Telekommunikationsområdet. En dynamik og kreativitet, som hele det grønlandske samfund ville kunne få gavn af og som derfor ville kunne styrke udviklingen af det grønlandske erhvervsliv.

 

Som det vides er en af forudsætningerne for større politisk og økonomisk selvbestemmelse et stærkere erhvervsliv. Derfor fremlægges nærværende forslag om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at den digitale radiokæde udskilles i et separat selskab, som på lige betingelser og vilkår stiller kapacitet til rådighed, for alle de udbydere, som måtte ønske at købe denne.

 

Jeg forventer selvsagt, at Landsstyret i dette arbejde vil udvise den sædvanlige omhu og sikre, at de fornødne forundersøgelser samt eventuelle tilretninger af eksisterende lovgivning gennemføres som led i bestræbelserne på at gennemføre dette projekt.

 

Med håb om Landstingets tilslutning fremsætter – har jeg nu hermed fremsat mit forslag.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyrets besvarelse og det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med denne besvarelse. Værsgo’.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Landsstyret er optaget af, at styrke udviklingen af det grønlandske erhvervsliv og overvejer kontinuert den mest hensigtsmæssige og mest rationelle drift af de hjemmestyreejede selskaber, herunder vurderinger af privatisering af disse.

 

En af de helt afgørende forudsætninger for at styrke det grønlandske erhvervsliv er imidlertid, at omkostningsniveauet i Grønland ikke er højere end i udlandet. Det er derfor væsentligt, at kigge på priserne for de offentligt kontrollerede infrastrukturydelser, hvoraf telekommunikation er en blandt flere.

 

Telekommunikation binder Grønland sammen og Landsstyret arbejder i tæt dialog med Tele Greenland A/S henimod at gøre telekommunikation så tilgængelig, effektiv og billig, at der i vid udstrækning kompenseres for de geografiske forhold. Det er her værd at nævne, at Tele Greenland A/S i de senere år har været i stand til at gennemføre betydelige takstnedsættelser under hensyntagen til opretholdelsen af en fortsat konsolidering, gældsafvikling og fremtidige investeringsbehov.

 

Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen anfører i sit forslag, at en udskillelse af den digitale radiokæde fra Tele Greenland A/S ville kunne skabe den nødvendige dynamik indenfor IT- og Telekommunikationsområdet og på sigt afstedkomme et styrket erhvervsliv. Efter Landsstyrets opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt på forhånd, at lægge sig fast på en bestemt model, som ikke er forankret i en overordnet samfundspolitisk strategi for telesektorens udvikling.

 

Det er vigtigt, at gøre sig klart, at en modernisering af rammerne for telesektoren skal iagttage respekt for på den ene side behovet for forsyningssikkerhed og krydssubsidiering til underskudsområder og på den anden side ønsket om øget konkurrence og fremvækst af nye virksomheder.

 

Den grønlandske telesektor har i de senere år oplevet en række signifikante forandringer, hvoraf kan nævnes en delvis privatisering af Tele Erhverv, en liberalisering af salg og service af lokale omstillingsanlæg samt liberalisering af det lokale telefonnet i en bygning. Det er alt sammen gradvise og styrbare skridt, som nøje blev overvejet inden de blev gennemført.

 

Det er således Landsstyrets opfattelse, at mere vidtgående tiltag bør tilrettelægges og vurderes i nøje sammenhæng med en landsdækkende informationsteknologi- og telekommunikationspolitik.

 

Landsstyret vil tage initiativ til at udarbejde en informationsteknologi- og telekommunikationspolitisk redegørelse med henblik på fremlæggelse til Landstingets Forårssamling 2004. Det er hensigten, at redegørelsen skal tilvejebringe en grundig analyse af rammerne for telesektoren og Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens beslutningsforslag vil således indgå i overvejelserne omkring redegørelsens nærmere indhold.

 

På denne baggrund vil det efter Landsstyrets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt, som foreslået af Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, alene at fokusere på en udskillelse af den digitale radiokæde fra Tele Greenland A/S.

 

Landsstyret kan således ikke anbefale, at Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag nyder fremme i dets nuværende form.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Miljø for hans besvarelse til Jørgen Wæver Johansens forslag, hvorefter vi nu går videre til partiernes ordførere. Først er det Kalistat Lund, Siumut. Derefter Johan Lund-Olsen, men først Kalistat Lund.

 

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Da Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag er interessant ønsker vi, at den vurderes. Det er vores opfattelse, at det forslagsstilleren nævner med den digitale radiokæde, hvis der gives lige vilkår på området kan gøres interessante. Dette formål har IT-rådet også anbefalet.

 

Konkurrencedygtigheden skal være grundlaget for viljen til udviklingen og således være en overgang til større muligheder og en fleksibel samfundsbetjening.

 

På trods af, at vi i fuld omfang medgiver vores støtte til Landstingsmedlem

Jørgen Wæver Johansens forslag lægger vi vægt på en sammenhængende en

Udvikling. Derfor vil vi i henhold til Landsstyrets ønske fra Siumut anbefale, at man afventer en vurdering af status om telekommunikation m.m., der vil ske i 2004.

 

Vi vil kræve, at formålet bliver fremlagt på Tele Greenlands generalforsamling og kræve, at der foretages en undersøgelse der. Fra Siumuts side glæder vi os til Landsstyrets kommende forelæggelse af redegørelse, da den kan være udgangspunkt til modernisering af telekommunikation m.m.

 

Med disse bemærkninger fra Siumut ønsker vi, at henvise sagen til Udvalget forinden den endelige behandling.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit og så skal Jakob Sivertsen være parat, som den næste.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit følger med interesse udviklingen inden for den grønlandske IT- og Telekommunikationsbranche, specielt for så vidt angår den daglige kundebetjening, som vi gerne ser bliver bedre og hvad angår forbrugerpriserne, som vi mener godt kan nedsættes yderligere set i forhold til dagens priser.

 

Vi har derfor med særlig interesse set nærmere på både forslagsstillerens beslutningsforslag og Landsstyrets svarnotat, da vi også er af den opfattelse, at tiden nu er moden til at se på Tele Greenland A/S drifts- og nuværende forretningsområder.

 

Når dette er sagt vil vi dog i lighed med Landsstyrets opfattelse også sige, at det ikke vil være hensigtsmæssigt på forhånd at lægge sig fast på en bestemt model, sådan som forslagsstilleren ligger op til, og at vi derfor på nuværende tidspunkt er imod, at den digitale radiokæde adskilles fra Tele Greenland A/S.

 

Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at der først foretages meget grundige overvejelser. Derfor er det også med tilfredshed, at vi konstaterer, at Landsstyret fra nu af har til hensigt, at bruge et års tid til disse overvejelser, da det er nødvendigt at foretage grundige og større undersøgelser. Grundige overvejelser er nødvendige, ikke mindst hvad angår de mulige konsekvenser for bygder og yderdistriktskommunerne. Derudover er det også nødvendigt, at vurdere nærmere hvad man så gør med telesektorens forsyningspligt, som vi kender i dag.

 

Inuit Ataqatigiit agter derfor ikke, sådan uden videre, at tilslutte sig forslaget.

 

Den hurtige teknologiske udvikling bevirker ofte i store befolkningsrige områder, at IT-ydelser og materiel kan billiggøres. Forholdene i Grønland er imidlertid så specielle, at de klimatiske, geografiske og demografiske forhold gør, at det ikke er så lige til. Trods disse naturgivne barrierer har Tele Greenland A/S imidlertid formået, dygtigt og professionelt, at betjene det grønlandske samfund, som vi kan være tilfredse med og som må forpligte til, at vi også samarbejder tæt med virksomheden.

 

Inuit Ataqatigiit kan med disse bemærkninger således heller ikke anbefale, at Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag nyder fremme i dets nuværende form.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Tak, så er det Jakob Siverthsen og efterfølgende Palle Christiansen fra Demokraterne.

 

Jakob Siverthsen, ordfører, Atassut.

Til Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag har vi følgende bemærkninger fra Atassut.

 

Fra Atassut har vi vurderet, at Tele Greenland A/S har udviklet Radio, TV og IT-Telekommunikation meget fornuftigt og med gode resultater, som vi er glade for og som vi fortsat vil deltage i, i den kommende tid.

 

I de senere år har Tele Greenland A/S udviklet Telekommunikationsmulighederne med bygderne, således at man på denne måde har samme vilkår til at kunne anvende Telekommunikationen uanset, hvor i landet vi er i, mellem bygder og bygder og mellem byerne og bygderne, og det var et stort spring, som stadig kræver fortsat udvikling.

 

Derfor støtter vi den i Landsstyrets svarnotat omtalte nødvendighed i, at man i forbindelse med udviklingen af erhvervsområderne ikke har større udgifter til Telekommunikationen i forhold til andre lande, sådan som Tele Greenland A/S har opnået billiggørelse af Telekommunikationen.

 

I  Atassut sætter vi stor pris på, at Tele Greenland A/S fortsat udvikler mulighederne i området, ikke mindst fordi man endnu ikke har mulighed for at anvende mobiltelefonerne i alle områder, som vi i Atassut mener er, at dette område udvikles.

 

Efter denne udtalelse fra Atassut skal vi overfor Landsstyret give vores opfordring til fortsat at privatisere Tele Greenland A/S, ligesom vi fra Atassut kan se, hvilken fremgang privatiseringen af Tele Erhverv har medført.

 

Landsstyret har i sit svarnotat lovet, at  man inden for Telekommunikationen, tekniske muligheder og IT-kommunikation skal redegøres i forbindelse med forårssamlingen i 2004, som vi ATASSUT med glæde vil vente.

 

Vi skal fra Atassut kræve, at Jørgen Wæver Johansens forslag om IT-områdets privatisering også vurderes i samme forbindelse.

 

Med disse bemærkninger, støtter vi Landsstyret fra Atassut, at forslaget tages til følge med de bemærkninger, der er kommet i samme forbindelse. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Atassuts ordfører. Den næste er Palle Christiansen fra Demokraterne og efterfølgende er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side tror vi ikke på ideen om, at en udskillelse af den digitale radiokæde vil skabe større dynamik i IT- og Telekommunikationsbrancen.

 

Ved dannelsen af et nyt selskab skal der dannes en ny bestyrelse og en ny ledelse. Alt sammen fordyrende elementer for forbrugerne. Skal man endelige tænke nyt og det skal vi meget snart til, så lad det være mere målrettet med forbedringer for forbrugerne. Lad os kigge på en reel privatering af IT- og telemarkedet.

 

Demokraterne er vidende om, at der kun er økonomisk grundlag for, at privatisere tre steder i Grønland, nemlig Nuuk, Sisimiut og Pituffik. Men lad dog markedet her blive genstand for fordelene ved et privatiseret marked. Og erfaringerne ved denne privatisering vil senere danne grundlag for videre prioriteringer.

 

Tele Greenland A/S har sat priserne ned i takt med, at det er blevet økonomisk muligt herfra. Det skal vi se meget mere af i fremtiden og gerne med en indførsel af kostpriser på telefoni, internet m.m.

 

Med disse bemærkninger indstiller Demokraterne, at forslaget forkastet.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak og den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Jørgen Wæver Johansens interessante forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

Jeg skal til at starte med, at vi i Kandidatforbundet i princippet tilslutter os sådanne forslag, idet det er en af Kattusseqatigiits målsætninger, at privatisere de offentliges kompetenceområder ikke mindst for at opnå konkurrence inden for alt med henblik på opnåelse af driftsudgifterne.

 

Vi fastholder selvfølgelig beslutningen om privatiseringen, men vi ønsker dog fortsat, at disse sker hensigtsmæssigt og ved god planlægning og vurdering. Jeg vil først se Landsstyrets undersøgelser samt Landsstyrets varslede fremlæggelse af rapporten til forårssamlingen til næste år, før jeg træffer endelige beslutning.

 

Med disse bemærkninger tager jeg Landsstyrets svar til efterretning.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det forslagsstilleren, som har bedt om ordet.

 

Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Først til Landsstyret vil jeg gerne rette en tak. Jeg er meget glad for, at man været så omhyggelig med mit forslag og at i henhold til mit forslag har opstillet nogle arbejdsopgaver.

 

Til partiernes ordførere vil jeg selvfølgelig ikke undlade at nævne, idet jeg bemærker, at de fleste partier har lavet deres udtalelser ud fra Landsstyrets besvarelse, selvom nogle af partierne siger, at de ikke gør det. Det kan godt være, at det sker, når man står i, når man står lidt usikker.

 

Men jeg er gladest for, idet jeg bemærker, at man fra Atassut og Siumut siger, at man ønsker, at man undersøger forslaget i større udstrækning, og at de der udover den af Landsstyret gerne vil foretage den undersøgelse, idet Siumut og Kandidatforbundet også var inde på. Men det, som Siumut var inde på vil jeg gerne lige citere, idet jeg synes, at det er noget, vi særskilt skal bemærke.

 

Må jeg have lov til at citere? Og jeg starter fra

 

”Siumut, at vi vil kræve, at formålet bliver fremlagt for Tele Greenlands generalforsamling og kræver, at der foretages en undersøgelse der.”

 

Det er meget vigtigt, at man realiserer dette, hvorfor vi gerne vil stille Landsstyret det spørgsmål ud fra det, som er blevet sagt fra Siumut, fordi det er helt sikkert, at Landsstyret under Teles generalforsamling også vil komme med samme melding, hvorfor det er vigtigt, at det bliver nævnt meget klart under generalforsamlingen, således at arbejdet kan gå ud fra de retningslinier, der eksisterer.

 

I mit forslag har jeg overhovedet ikke stillet spørgsmål ved Teles udførelse af sit arbejde, idet jeg synes, at Tele arbejder prisværdigt og derfor er det slet ikke det, jeg her tænker på eller det er slet ikke Teles arbejdsmetode, jeg tænker på.

 

Men vi må indrømme, at vi må videre, men jeg regner med, at mit forslag er blevet gennemlæst af Landstingets medlemmer. Men jeg vil gerne lige redegøre for, hvad det er, jeg mener med nogle enklere ord.

 

Vi har allerede en digital radiokæde, som hænger sammen fra Nanortalik til Uummannaq, det vil sige, at vi har motorvej hele kysten igennem fra Nanortalik til Upernavik og i denne motorvej, så ud fra den ordning vi har, så er det kun Teles personalebiler, der må køre der. Og skal man så køre ad den vej, så må man komme med en betaling til Tele.

 

Mit forslag indeholder, at den motorvej bliver dannet som et selstændigt selskab, og så kan dem, der har lyst til at benytte sig af denne motorvej selvfølgelig betale og det behøver nødvendighed ikke at være sådan, at man kun kører på Teles busser på denne motorvej.

 

Jeg er overbevist om, at folk, der har lyst  og som gerne vil være med til at udvikle Grønland, en masse unge dygtige mennesker også vil benytte sig af denne mulighed, således at de kan arbejde for en bedre og bredt og det gør heller ikke noget, at de unge mennesker eller andre selskaber, der måtte køre også vil tjene på det. Og det er det, der er formålet.

 

Men selvom Demokraterne mener, at det blot vil betyde en fordyrelse af driften, det er jeg ikke enig i, men jeg synes, at det blot vil betyde en smidiggørelse som en konsekvens af større konkurrence og det vil så betydelige billigere drift. Men i Landsstyrets besvarelse, da jeg bemærker jeg særskilt, idet man siger, at Landsstyret ikke mener, at man på forhånd skal binde sig fast til en ordning. Det er slet ikke det, der er formålet med det.

 

Som i min afslutning i mit forslag sagde jeg, at jeg selvsagt forventer, at Landsstyret i dette arbejde vil udvise den sædvanlige omhu og sikre, at de fornødne forundersøgelser samt eventuelle tilretninger af eksisterende lovgivning gennemføres som led i bestræbelserne på at gennemføre dette projekt.

 

Og det betyder, at man skal arbejde som er tilpasset sig formålet uden at binde sig fast til noget fast. Jeg håber lige som andre, at man foretager de fornødne undersøgelser forud og derfor regner jeg med, at uanset hvad der sker, så vil Landsstyret også arbejde ud fra denne forudsætning.

 

Men jeg vil også rose Landsstyret fordi man i forbindelse med behandlingen af mit forslag har sagt, at man under forårssamligen i 2004, så vil Landsstyret fremkomme med en forslag vedrørende informationsteknologi og telekommunikationspolitik med henblik på fremlæggelsen til Landstingets forårssamling til næste år. Og derfor er jeg ikke skuffet over eller fornærmet over, at mit beslutningsforslag i den foreliggende form bliver tilbagevist, idet jeg kan se, at man som en konsekvens af mit forslag, så vil man i de kommende år, så vil Landsstyret i de kommende år igangsætte nogle initiativer. Det vil jeg også se frem til. Men jeg vil gerne stille Landsstyret det spørgsmål om man ikke kan færdig med undersøgelse til efteråret, således at Landstinget til forårssamlingen kan snakke om det og derfra foretage en beslutning. Jeg tror godt vi kan opnå de bedste mål på denne måde. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Det er forslagsstilleren, der har fået ordet, hvorefter det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger. Værsgo’.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. Jeg synes, at vi i Landsstyret har grund til at takke samtlige partier, idet det store spørgsmål, som Jørgen Wæver Johansen har fremsat, som et beslutningsforslag. Selvfølgelig kan vi alle sammen nok forstå, at han havde de bedste hensigter med sit forslag, men vi ved også alle sammen, at sådanne forslag, som er beslutningsforslag ikke uden videre er svære at gennemføre, uanset hvor god hensigten er, fordi man binder Landsting og Landsstyre om, hvordan det skal gøres og fastsætte nogle regelsæt, selvom der måtte have været nogle andre løsninger.

 

Og når vi så på den måde binder os på den måde, så kan det være, at vi efterfølgende kan finde nogle smidigere løsninger. Men jeg er glad for, at der er forståelse for, at Landsstyret ikke vil binde sig og gerne vil afvente de nærmere undersøgelser af andre løsningsforslag. Da selvfølgelig er privatiseringstanken og ophævelse af monopol, det er det, der er vor målsætning.

 

Men vi er et lille samfund, der bor i et vidtstrakt land, hvorfor vi har en masse ting, vi skal have vurderet, en masse ting. Og derfor har vi nogle gange lidt svært ved at forstå, hvorfor vi ikke kan agere ligesom udviklede, europæiske lande. Men svaret er det, vi er et lille folk, som bor i et kæmpestort land og det må vi aldrig glemme.

 

Med hensyn til privatisering af Tele, såfremt Tele skal privatiseret i småbidder, så må, så kan vi også bringe samfundsudviklingen i fare, både vi samles om vores kommunikationsmiddel i et vidtstrakt land, og såfremt vi skal sikre det, så vil det besværligt, at det så bliver flere selskaber, der skal varetage det.

 

Og selvfølgelig kommer vi til at snakke om disse ting til næste år, når Landsstyret kommer med en redegørelse herom, således er det så mit håb, at Landstinget og Landsstyret i enighed kan diskutere vores udvikling inden for IT- og telekommunikation til det bedste for samfundet.

 

Og med hensyn til forslagsstillerens spørgsmål i sin besvarelse, så skal jeg nævne, at vi allerede har været inde på, at vi selvfølgelig skal vurdere forslagsstillerens forslag, ligesom vi også vil komme nærmere ind på det igen i redegørelse til næste år. Og man skal også regne med, at Landsstyret, som ejere af Tele, så vil det under Teles generalforsamling komme med en melding om, at man har det mål også ud fra det forslag, der er blevet stillet her.

 

Lige som vi også var inde på, at vi også vil tage forslaget med under vores vurdering af, hvilke næste skridt, der skal tages, ligesom Tele også vil blive anmodet om selv at vurdere det. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så har Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund-Olsen også bedt om at få ordet.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil blot nævne, at der nok er nogen, der er lidt sure – forslagsstilleren, idet partierne har kommenteret hans forslag om, at man i dets nuværende form ikke kan acceptere eller godkendes eller nogle af partierne bruger det nemmeste og kun tager udgangspunkt i Landsstyrets besvarelse.

 

Det er slet ikke tilfældet. I Inuit Ataqatigiit har vi så fået fat i en stor beretning for at se på det, før vi behandlede forslaget og det er en redegørelse fra Tele om visioner om udviklingen, som blev udarbejdet i november 2000, der blev den givet til Landsstyret og i denne redegørelse siger man bl.a., at man ikke uden videre, nemlig at en adskillelse af radiokæden fra Tele Greenland ikke uden videre kan ske.

 

Og som vi allerede har været inde på det, så er der mange ting, som vi skal være forsigtige med, især med hensyn til Tele Greenlands forsyningspligt. Hvad så med bygdebeboerne og dem, der bor i yderdistrikterne? Hvordan skal de så services, såfremt forslagsstillerens forslag umiddelbart blev godkendt uden forbehold.

 

Der er mange spørgsmål, som nøje skal vurderes, bl.a. sagde Demokraternes ordfører også inde på det, idet der også i redegørelsen står, at der p.t. kun er to byer og Pituffik og såfremt man følger forslagsstillerens forslag, det vil så kun være disse tre steder, som vil kunne drives med overskud. Det vil sige det er Nuuk, Sisimiut og Pituffik.

 

I disse tre beboede steder og når man ser på hele befolkningen, som sådan, så er det kun 33% af befolkningen, der bor i disse steder. Men hvad så med resten af befolkningen? 16 eller 13 byer og ca. 60 bygder. Hvem er det så, der skal service dem? Jeg tror ikke på, at en eller anden privat vil servicere dem? Og det står allerede i vores besvarelse i radiokæde, IT- og internetforbindelser, så er der kun i de tre nævnte steder, Nuuk, Sisimiut og Pituffik, at der er et overskud. Så er spørgsmålet blot, hvad så med resten af byerne og de cirka 60 bygder?

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er så afsluttende forslagsstilleren Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.

Ja tak. Først så er jeg meget glad for, at Landsstyret sagde, at Landsstyret også arbejder for, at få ændret monopoldriften og det har jeg lagt mærke til. Men her med hensyn til privatiseringen af Tele, det er det, jeg er ude efter i mit forslag, men det er den motorvej, som vi alle sammen – at der gives mulighed for at bruge den, hvor man har en betalingsordning. Det er det, jeg er ude efter.

 

Og jeg er også meget glad for, at Landsstyret sagde, at i Teles generalforsamling, så vil han medtage alle det, der blev fremsat her i Landstinget.

 

Og så med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, så vil jeg lige sige, at jeg overhovedet  ikke er fornærmet. Men man arbejder for det, hvis man ikke arbejder, så kan man ikke opnå noget. Og at man med hensyn til dem, der blot har gjort det letteste og lavet nogle ordførerindlæg, det har jeg nævnt. Men jeg har lagt mærke til, at der er nogen, der føler sig ramt.

 

Og jeg vil også gerne udtale, at vores verden stadig er i bevægelse, således at vi og også unge grønlændere, så er det også nødvendigt at følge med i denne udvikling og derfor skal der ikke herske nogen tvivl om, at hvis unge grønlændere får denne mulighed, så kan de også opnå noget til samfundets gavn.

 

Og jeg forstiller mig heller ikke, at man kan ikke opnå sådan noget uden videre og jeg vil blot endnu engang citere mig selv, at jeg forventer selvsagt, at Landsstyret i dette arbejde vil udvise den sædvanlige omhu og sikre de fornødne forundersøgelser samt eventuelle tilretninger af eksisterende lovgivning, gennemføre som led i bestræbelserne på at gennemføre dette projekt.

 

Det er således, at jeg forstiller mig heller ikke, at den sådan uden videre kan blive realiseret, men jeg vil også godt sige tak til bemærkningerne.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak. Og det er så forslagsstilleren, der kom med afsluttende bemærkninger. Og i henhold til denne debat, så er det Landsstyret med hensyn til IT- og telekommunikationsområdet, så vil Landsstyret arbejde for, at der kommer en redegørelse, som vil blive forelagt til Landstingets forårssamling 2004.

 

Og ud fra bemærkningerne fra samtlige partiers ordførere, så er man enig med, at Landstingsmedlems forslag ikke bliver imødegået i sin foreliggende form. Og den vil blive behandlet  i 2.behandlingen ud fra de faldne bemærkninger.

 

Og vi går over til næste dagsordenspunkt og det er 45. Per Rosing-Petersen, så blev det jo nævnt i starten, så vil han ikke deltage, så vil jeg gerne som mødeleder anmode, at en fra Siumut fremlægger hans forslag. Det bliver så Kalistat Lund.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 10. mødedag, onsdag den 19. marts 2003, 

 

 

Punkt 45

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for en ændring af Landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 om indførselsafgifter, således at afgiften for snescootere halveres for erhvervsbrugere.

(Per Rosing-Petersen)

(1. behandling)

 

Kalistat Lund på vegne af Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Som det blev nævnt, så skal jeg fremlægge Per Rosing-Petersens forslag, fordi han ikke kan deltage her i mødet med en vigtig grund.

 

For et par år siden har man væsentligt forhøjet motorafgift for snescootere, uden at tage hensyn til om brugerne anvender dem til fritidsbrug eller i erhvervsøjemed. Dette har desværre medført en stor og markant udgift for erhvervsbrugere.

 

Som bekendt kunne snescootere være et problem i større byer trafikalt og det er muligvis bl.a. på den baggrund, at man har forhøjet motorafgiften. Men desværre har denne afgift forvoldt negative følger for fåreholdere og for visse erhvervsholdere. For at afværge at ramme sådanne brugere væsentligt, foreslår jeg hermed vedtagelse af halvering af afgiften for erhvervsbrugerne. Og jeg kan ikke forestille mig, at dette vil medføre tab af flere millioner kroner i Finansloven, idet konsekvensen ville være minimal og forslagets gavn ville være stor.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Det er så Landsstyremedlemmet for Finanser, der kommer med en besvarelse.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Den bestående afgift på 22.000 kroner pr. snescootere indførtes ved Landstingslov nr. 8 af 21. oktober 1998, samtidigt med andre afgiftsændringer i en ”afgiftspakke”, vedtaget af et enigt Landsting.

 

Efterfølgende har Landstinget gentagne gange behandlet forslag om nedsættelse af stykafgiften på snescootere for en række erhvervsgrupper i såvel 1999, 2000 og senest på forårssamlingen 2002, i forskellige udformninger og med forskellige begrundelser. Endvidere var nærværende beslutningsforslag optaget som dagsordenspunkt under efterårssamlingen 2002, dog uden at komme til behandling på grund af udskrivelsen af valg.

 

Ved afgiftens indførelse i 1998 tilsluttede et enigt daværende Landsting sig, at afgiften skulle gælde alle snescootere, og at der dermed ikke skulle fritages for, for eksempel fåreholdere, fiskere og fangere nordpå med flere, der måtte benytte snescootere i deres erhverv.

 

At der ikke skulle fritages var begrundet i, at Landstinget i 1998 ønskede det provenu en afgiftsbelægning uden fritagelse ville indbringe og derved, at provenuet ikke helt eller delvist skulle udhules ved fritagelser, særligt ikke fritagelser som også, legalt eller illegalt, ville kunne komme enkeltpersoner til gode via omgåelser.

 

Men synspunkter specielt omkring snescooterafgiften på daværende tidspunkt var også, at de, der anvender snescootere erhvervsmæssigt – det være sig fåreholdere, fiskere eller – via den almindelige indkomstbeskatning får reduceret med op til 35-40% af afgiften, som følge af fradragsretten/afskrivningsnedgangen i forbindelse med indkomstbeskatningen. For erhvervsdrivende i en kommune med en skatteprocent på 40 medfører det, at afgiftsbetalingen reelt for denne gruppe kun udgør 13.200 kroner.

 

På forårssamlingen 2002 rejste Landstingsmedlem Finn Karlsen spørgsmålet, om Landsstyret ville igangsætte et lovforberedende arbejde for afgiftslettelse på snescootere, der anvendes erhvervsmæssigt, når den nye bekendtgørelse om registrering af køretøjer, herunder også registrering af snescootere er udstedt.

 

Landsstyret oplyste dengang med forbehold for, at indholdet i den nye bekendtgørelse endnu ikke er kendt i detaljer, at Landsstyret vil, når det er muligt, at udarbejde et forslag, der tilgodeser erhvervsmæssig brug af snescootere. En forudsætning for en afgiftsdifferentiering kræver dog, at spekulation og eller udnyttelse af en eventuel afgiftsdifferentiering i snescooterafgiften kan minimeres, ligesom en eventuel afgiftsdifferentiering ikke må medføre, at der skal etableres en omfattende administration.

 

Politimesterembedet har oplyst, at forslag til en ny bekendtgørelse om registrering af køretøjer, herunder snescootere, forventes fremlagt senere i 2003.

 

Landsstyret agter fortsat, når den nye bekendtgørelse foreligger, at igangsætte den lovede undersøgelse samt i givet fald efterfølgende fremlægge ændringsforslag under angivne forudsætninger.

 

Landsstyret kan med ovennævnte bemærkninger ikke på nuværende tidspunkt støtte Landstingsmedlemmets forslag.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi går nu over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut og derefter Agathe Fontain, men først Ole Thorleifsen.

 

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Siumut har opfattelsen af, at det er mest realistisk, at stillingtagen til forslaget bør afvente politimesteren registrering af køretøjer, der forlægges i løbet af 2003, hvorunder snescootere indgår, da dette vil danne grundlag om en vurdering af en eventuel halvering af snescooterindførselsafgiften for erhvervsbrugere.

 

Vi vil fra Siumut overfor Landsstyret anbefale, at forslaget efter fremlæggelsen af registreringen af motorkøretøjer sendes til behandling i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt i Udvalget for Skatte- og Afgifter.

 

I forbindelse med indførselsafgifter for snescootere finder vi det meget væsentligt, at det undersøges hvor brugerne bor og i hvilke grad nødvendigheden for benyttelse af snescootere i erhvervet forelægger.

 

Med disse bemærkninger fra Siumut anbefaler vi, at forslaget afventer fremlæggelse af registrering og derefter sendes til vurdering i udvalgene.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og efter Ole Thorleifsen, så er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, derefter er det Jensine Berthelsen fra Atassut. Men først Agathe Fontain, værsgo’.

 

  Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Afgiften for en enkelt snescooter beløber sig I dag til 22.000 kroner, som indførtes ved landstingslov nr. 8 af  21. oktober 1998.

 

Dette spørgsmål er blevet forelagt Tinget i årene 1999, 2000 og 2002. At erhvervsbrugere af snescooterne, som fåreholdere og fiskere eller andre, via den almindelige indkomstbeskatning får reduceret skatten med op til 35 til 44%, som meddelt i Landsstyrets svarnotat er Inuit Ataqatigiit enig i.

 

For erhvervsdrivende i en kommune med en skatteprocent på 40 medfører det, at afgiftsbetalingen reelt for denne gruppe kun udgør 13.200 kroner. Vi ved hvor meget snescootere forurener og i disse tider, hvor vi mener, at bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer er betydningsfuldt, finder vi ikke, at afgiften, som kan kaldes for en forureningsafgift for høj.

 

Vi skal herefter opfordre Frednings- og Miljøudvalget til at undersøge hvad fordelene og ulemperne er ved brugen af snescootere.

 

Med disse ord stemmer vi i Inuit Ataqatigiit imod forslaget.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Jensine Berthelsen, Atassut. Efterfølgende er det Per Skaaning, Demokraterne. Men først Jensine Berthelsen, værsgo’.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Angående snescooterafgiften ved køb, der i øjeblikket er på 22.000 kroner, som ønskes ved forslaget om Landstingsbeslutningsforslag fra Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, har vi fra Atassut en udtalelse som følger:

 

Siden Landstingslov nr. 8 af 21. oktober 1998 gennemførtes har flere Landstingsmedlemmer foreslået, at afgiften ikke skulle gælde for erhververe, der bruger snescootere til dette deres erhverv, så har Per Rosing-Petersen nu foreslået, at afgiften nu halveres.

 

Grundlæggende er Atassut enig med Landsstyrets svarnotat til Landstingsmedlem Finn Karlsen fra Atassuts forespørgsel, der kom den 4. marts sidste år, således at fiskere, fangere og fåreholdere, der måtte anvende snescootere for at drive deres erhverv er en nødvendighed, hvorfor afgiften for disse fjernes eller formindskes er på sin plads.

 

For at undgå misbrug af ordningen og for ikke øge kontorholdsudgifterne eller administrationsudgifterne, havde Landsstyret ønsket at foretage en undersøgelse og med hensyn til Landsstyrets svarnotat til forslagsstilleren Per Rosing-Petersen, har vi i Atassut forståelse for, således at redegørelse for anvendte motorkøretøjer kommer frem senere på året, og at der undersøges muligheder for lempelse for erhververne, således at man ud fra resultaterne kan komme frem med et ændringsforslag på et senere tidspunkt.

 

Vi kan derfor ikke godkende forslaget på nuværende tidspunkt, når Landsstyret fremkommer med et ændringsforslag, vil vi fra Atassut deltage i debatten for at opnå lettelser for erhververne.

 

Med disse bemærkninger kan vi fra Atassut ikke støtte forslaget.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Per Skaaning, Demokraterne.

 

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Tak. Fra Demokraternes side har vi følgende kommentarer:

 

Vi erkender, at en afgiftslempelse på snescootere over for nævnte erhvervsgrupper vil få en positiv effekt på deres økonomi. Men som anført i Landsstyrets svarnotat, har nævnte erhvervsgrupper allerede fået en reduktion i afgiften, da de med de almindelige indkomstbeskatningsregler kan reducere afgiften med 35 til 45%.

 

Derudover vil en særlig afgiftsreduktion til nævnte erhvervsgrupper medføre en række uhensigtsmæssigheder. Som der eksempelvis står skrevet i svarnotatet, er der mulighed for at spekulere i en eventuel afgiftsdifferentiering og derudover kan man ikke afvise, at det vil betyde en omfattende administration for netop at administre ordningen. Begge dele ville være uheldigt.

 

Endvidere vil den for ensidig afgiftsdifferentiering stride imod intentionerne i den strukturpolitiske handlingsplan, da der egentlig er tale om at yde et tilskud til bestemte erhverv.

 

Hvis man ønsker at hjælpe de nævnte erhvervsgruppe skal det ske på en anden måde. Det vil jeg ikke komme ind på her, da emnet specifikt drejer sig om afgiftsnedsættelse for snescootere.

 

Med disse ord forkaster Demokraterne forslaget.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Per Skaaning fra Demokraterne. Og så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tusind tak. Til Per Rosing-Petersens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

Efter at have gennemlæst forslaget og Landsstyrets svar kan jeg konstatere, at grundlaget for en beslutning ikke er fyldestgørende og da eventuel start på registrering af snescootere først kan realiseres i løbet af indeværende år tager jeg Landsstyrets svar til efterretning.

 

Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet anbefale over for Landsstyret, at der skal foretages høringer hos samtlige snescooterejere og jeg skal samtidig hermed kræve, at hundeslædeforeningerne bliver involveret i høringen med henblik på en beslutning på et senere tidspunkt med størst mulig alsidig grundlag.

 

Med disse bemærkninger tager jeg Landsstyrets svar til efterretning.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Forslagsstilleren har ikke bedt om at få ordet, men Landsstyret har bedt om at få ordet. Landsstyremedlemmet for Finanser. Værsgo’.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Jeg vil gerne sige tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger. Og som forslagsstilleren har fortsat den kutyme, der efterhånden er blevet, at spørgsmålet er blevet taget op de seneste år.

 

Men forslaget har jo også det formål, at man minimerer afgifterne for erhververne og fra Landsstyrets side har vi allerede igangsat nogle initiativer for at minimere eller helt at tage afgiftsbelægningen over for erhververne.

 

Men som før nævnt så har man allerede igangsat nogle initiativer i politimesterembedet for at registrere motorkøretøjerne. Og det følger man nøje med fra Skattedirektoratet, idet vi også ønsker arbejdet færdiggjort og vi hører også politimesterembedet om, hvor langt man er fremme med arbejdet og vi følger også godt med fra mit landsstyreområde og vi håber så også på, at registreringen af motorkøretøjer, således at vi også bliver i stand til at skelne mellem hvad snescootere bliver brugt til, således at erhververne ikke betaler fuld afgift. Og hvis det ikke sker, så kan der ske misbrug og dermed betyde større arbejde for os, ligesom det også vil betyde større administrative opgaver. Og derfor er det også nødvendigt ligesom vi i Landsstyret også har behov for, at vi bliver færdige med det arbejde, som også har været tilbagevendende de seneste år, men vi skal først have afdækket de forskellige problemsstillinger og der er det også nødvendigt, at snescootere er registrerede.

 

Men jeg vil også gerne sige tak for, at man støtter Landsstyrets varetagelse af nærværende opgave. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og dermed er behandlingen af punkt 45 vedrørende indførselsafgifter på snescootere, som er fremsat af landstingsmedlem Per Rosing-Petersen færdigbehandlet. Og ud fra de bemærkninger, der er faldet her, skal 2.behandles og på nuværende tidspunkt er der ikke støtte til forslaget, men Landsstyret siger, at der vil komme med et nyt forslag til en ny bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer, herunder snescootere, hvorefter sagen så vil blive taget op igen.

 

Og dermed er vi nu også færdige med behandlingen af punkt 45 og det næste forslag er

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10. mødedag, onsdag den 19. marts 2003

 

Punkt 57

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret, at arbejde for at præster i byerne Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Qasigiannguit, Paamiut, Narsaq, Nanortalik samt Ittoqqortoormiit får tildelt tilskud til el og opvarmning af præstebolig med tilhørene præstekontor.

(Isak Davidsen)

(1. behandling)

 

Isak Davidsen, forslagsstiller, Atassut.

Først skal jeg meddele, at jeg har glemt at tage Kangaatsiaq med i mit forslag og jeg skal også undskylde min dårlige stemme.

 

I 8 præstegæld i Grønland findes der præsteboliger med tilhørende kontor uden tilskud til el- og brændselsforbrug.

 

Præster oppebærer på landsbasis et månedligt administrationstilskud på 416,67 kroner årligt på 5.000,00 kroner.

 

Det man må bemærke i forhold til præster med tilhørende kontorfaciliteter er, at man særligt skal tage højde for præster, der bebor en tjenestebolig og varetager opgaver forbundet med almenheden og fører kirkebøger for hele menigheden samt opbevarer disse.

 

Enhver ved jo hvor store omkostninger el- og opvarmning medfører, og at præsterne skal afholde udgifter på de offentligt tilgængelige kontorer, mens ansættelsesmyndighederne sørger for disse faciliteter.

 

Hvis man vil argumentere med, at de har mindre boligomkostninger end andre, vil jeg understrege, at præster med pligtig tjenestebolig betalingsmæssigt bliver behandlet fuldstændig ens, men at betalinger afhænger af hvilken bolig, der er tale om, men hvad angår betalingsforholdene har de næsten ens vilkår.

 

Jeg vil foreslå over for Landstinget, at præster i følgende byer: Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Qasigiannguit, Paamiut, Narsaq, Nanortalik samt Ittoqqortoormiit, hvor der er kontorfaciliteter forbundet med præsteboligen får tildelt tilskud til el og opvarmning. Gennemføres denne ordning, vil man løse et gennem flere år stadigt påpeget forhold.

 

Jeg lægger op til nøje vurdering i forbindelse med Landstingets beslutning, idet forhold og arbejdsvilkår, der har store forskelle, kan vanskeliggøre rekrutteringen til præstegældene samt præsteuddannelsen.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Til dette kommer Landsstyremedlemmet for Kultur og Kirke med en besvarelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

 Landstingsmedlem Isak Davidsen har med sit forslag lagt op til, at Landstinget skal oplægge Landsstyret at arbejde for, at præster i nærmere bestemte præstegæld skal have tilskud til el og opvarmning af præstebolig med tilhørende præstekontor.

 

Landsstyret kan indledningsvis oplyse, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har udarbejdet rapporter vedrørende provstiernes økonomiske forhold og Kirkens generelle økonomiske status. Direktoratet agter at fortsætte udredningsarbejdet til også at omfatte andre forhold, herunder ikke mindst emnekredse, der tager sigte på personalepleje for Kirkens ansatte. Landsstyret er således meget bevidst om vigtigheden af, at der vedvarende tilbydes Kirkens ansatte gode arbejdsvilkår, og at der ikke uden saglig grund gøres forskel på de ansattes løn- og ansættelsesvilkår.

 

Landsstyret vil i relation til det her omhandlede forslag kort supplere og uddybe forslagsstillerens beskrivelse af problemstillingen og de faktuelle forhold.

 

Nogle præster bebor egentlige tjenesteboliger. Der forstås herved boliger, som de i henhold til tjenestemandslovens bestemmelser har pligt til at bebo. For tjenesteboliger er der indgået aftale om beregning af boligbidrag og det er herunder aftalt, at der ikke betales for den del af boligen, som anvendes til kontor. Boligbidrag for den del af boligen, som anvendes til bolig, er lavere end den tilsvarende husleje/boligydelse for en anvist personalebolig, dvs. en lejebolig anvist gennem INI A/S.

 

Imidlertid er det vanskeligt at udskille udgifterne til el og varme i den del af præsteboligen, som vedrører kontoret fra den øvrige del af forbruget.

 

Som Isak Davidsen nævner, oppebærer præster et tillæg til dækning af udgifter forbundet med kontorhold i boligen på 5.000 kroner årligt. Dette tillæg er forhandlet med den tjenestemandsorganisation, der repræsenterer præsterne. En eventuel forøgelse af dette beløb er et forhandlingsspørgsmål, som præsternes faglige organisation må tage op i fremtidige forhandlinger med Landsstyret.

 

Da den i forslaget nævnte problemstilling således er en del af et fagligt aftaleområde, kan Landsstyret ikke anbefale forslagets vedtagelse. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi går over til partiernes ordførere, Doris Jakobsen, Siumut.

 

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Isak Davidsens forslag til, at præster får tildelt tilskud til el- og opvarmning af præstebolig med tilhørende præstekontor.

 

I Siumut er vi vidende om, at der indenfor præstegældet findes et stort behov, og at der ligeledes er behov forbedringer af arbejdsvilkårene.

 

Landsstyret meddeler i deres svarnotat, at Direktoratet udarbejdede en rapport vedrørende vilkår for ansatte og kirker med henblik på, at der ikke gøres forskel, og at der tilbydes gode arbejdsvilkår. Som det nævnes, er det aftalt, at der ikke skal betales for den del af boligen, som anvendes til kontor, samt at boligbidraget er lavere end INI A/S’s, samt at en eventuel forhøjelse af det årlige tillæg på 5.000 kroner må præsternes tjenestemandsorganisation forhandle dette med Landsstyret.

 

Dette er så på baggrund af Landsstyrets henvisning, Siumuts bemærkning til Isak Davidsens forslag og vi vil indstille til, at sagen sendes videre til præsternes tjenestemandsorganisation.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Hr. Landstingsmedlem, pastor Isak Davidsen fra Atassut fremsætter forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at arbejde for, at præster i byerne Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Qasigiannguit, Paamiut, Narsaq, Nanortalik, Ittoqqortoormiit samt Kangaatsiaq får tildelt tilskud til el- og opvarmning af præstebolig med tilhørende præstekontor.

 

Idet forslaget rettelig hører under tjenesteforeningen, hvorunder præsterne er organiseret, vil vi foreslå forslagsstilleren om, at tage forslaget, som et forhandlingspunkt.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget ikke skal viderebehandles i Landstinget.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Til Isak Davidsens forslag har vi følgende bemærkninger fra Atassut:

 

Forslagsstillerens udtalelse om, at problemet har været fremsat af præsterne i løbet af en del år, skal herved bekræftes af Atassut, fordi præsterne ikke længere tror, at det er deres pligt at skulle bekoste el og opvarmning for præstekontorerne. Deres ønsker om at få en ordning forstår vi godt fra Atassut, idet de offentligt anvendte kontorer påhviler de offentliges omkostningsområder.

 

At man har ordnet det således, at præsteboligerne også skulle bruges som kontorer, er ikke tidssvarende længere, fordi præsterne har forpligtelser til at tale med folk med problemer, hvilket er blevet meget almindeligt. Atassut mener derfor, at det er nødvendigt, at man finder en anden løsning for problemet.

 

Da den af forslagsstilleren fremførte problemstilling har mange konsekvenser, mener vi bør organiseres uden om de normale forhandlinger, hvorfor vi fra Atassut anmoder Landsstyret om, at det kommer med tilfredsstillende løsningsforslag i forbindelse andenbehandlingen til efterårssamlingen. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er Palle Christiansen fra Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side mener vi ikke, at dette er et spørgsmål for Landstinget, men at det kunne have været stillet som spørgsmål til Landsstyret.

 

Vi mener fra Demokraternes side, at dette emne bør tages op, når præsterne skal til overenskomstforhandlinger næste gang. Demokraterne anbefaler, med risiko for at lyde som nogle kolde lyseslukkere, at forslaget fremsendes som spørgsmål til Landsstyret. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Isak Davidsens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

Jeg kan på vegne af Kandidatforbundet godt forstå forslaget, idet jeg mener, at man for at minimere den akutte mangel  på præster ikke kan komme uden om, at flere forhold i præsternes vilkår må rettes op og det til trods for, at Landsstyret i deres svar udtaler, at dette nærværende særdeles ekstraordinære forslag må henvises til overenskomstforhandlingerne.

 

Det er jo et faktum, at præster kan have problemer på grund af deres pligtige tjenestebolig og specielt for præster, der snart går på pension. Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at man foretager en høring hos præsteforeningen med henblik på, at nærværende problemstilling også bliver genstand for ændring i forbindelse med ændring af tjenestemændenes vilkår.

 

Jeg er nemlig af den opfattelse, at man ikke bare kan vaske problemstillingen af på præsteforeningen, specielt af hensyn til den markante præstemangel.

 

Jeg skal derfor udtale min støtte til forslaget og anbefale, at forslaget bliver udskudt til efterårssamlingen, og at der inden 2.behandlingen bliver foretaget en høring blandt relevante instanser med henblik på regulering af præsternes arbejdsvilkår.

 

Med disse bemærkninger går jeg ind for forslaget og indstiller, at der foretages en høring til relevante instanser.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste er så forslagsstilleren Isak Davidsen, Atassut.

 

Isak Davidsen, forslagsstiller, Atassut.

Jeg siger  først tak til Landsstyrets svarnotat og til partiernes og Kandidatforbundets besvarelser. Og jeg siger også tak til Kandidatforbundet og Atassut, at de går ind for slaget.

 

Jeg vil gerne præcisere, at med hensyn til forhandlingerne omkring aflønning og vilkår overhovedet ikke har, at de overhovedet ikke kommer ind på dette. Og jeg er også meget forundret, at Landsstyret i sit svar blot sagde skal indgå i forhandlingerne, fordi Landsstyret burde ellers vide meget, at nogle præster hører under KIIP og hvis der skal ske noget, så er det KIIP, der skal sørge for det. Og det vedrører overhovedet ikke præsternes forening eller tjenestemandsforeningen. Her er det jo KIIP, der er den øverste myndighed og der står for, at der fremsættes beslutningsforslag. Derfor er det alvorligt, at med hensyn til de vilkår, som præsterne bruger langs kysten.

 

Præsterne er nødt til at have samtaler med familier på deres kontor i deres boliger, hvor der er nogle familier, der har problemer og derfor er det ønskeligt, at man forinden 2.behandlingen, så gennemfører Landsstyret en nøje undersøgelse med hensyn til præstekontorerne, at de bliver adskilt fra præsteboligerne, fordi det er KIIP, der har arbejdet med det fra for lang tid siden, og hvordan stadet er nået.

 

Og jeg siger tak til besvarelserne. Og jeg vil også endnu engang sige tak til de to, som støttede mit forslag, og som påstår? sikkert vil gå ind for mit forslag.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur og Kirke.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Landstingsmedlem Isak Davidsen. Vi har fuld forståelse for dit forslag og jeg nævnte også i mit svarnotat på vegne af Landsstyret, at undersøgelser, det gennemføres fra mit Direktorat og det pågår stadigvæk og jeg skal også love og give tilsagn med hensyn til jeres daglige vilkår, i præster, det vil nøje blive undersøgt. Og der vil blive sørget for, at der fremsættes forskellige løsningsforslag.

 

Med hensyn til partiordførerne, så blev det påpeget helt korrekt, at der på forskellige områder, så er der mange forskelligartede forhold, man lever under. Nogle kirker er blevet indrettet, så der er samtalerum. Og der er også nogle præsteboliger, der er specielt indrettet med samtalekontor. Men man er generelt i gang med undersøgelser af vilkår for præstegældene og disse vil få en afklaring på hvilke områder, der skal laves en løsning og hvad der så skal løses på lidt længere sigt.

 

Vi er – jeg er fuldt ud klar over med hensyn til hvor stor præstemanglen er og kirkepersonale, der er og derfor er der også meget stor tilknytning med hensyn til dit forslag her. Men i vores Direktorat arbejder vi alvorlig med denne sag og lader den gå videre. Og når disse undersøgelser og afklaringer er blevet klaret, så vil de blive fremlagt til efterårssamlingen. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja, dermed er dette dagsordenspunkt færdigbehandlet. Nemlig at præsternes omkostninger, der vedrører deres kontorer og i den forbindelse, at spørgsmål omkring renovering af præsteboliger, det blev også nævnt af forslagsstilleren og Landsstyremedlemmet gav tilsagn om, at dette vil blive udarbejdet.

 

Og vi er så nået til næste dagsordenspunkt og det er

 

 

 

 

 

 10. mødedag, onsdag den 19. marts 2003

 

Punkt  58

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser med virkning fra skoleåret 2004/2005.

(Isak Davidsen)

(1. behandling)

 

Isak Davidsen, forslagsstiller, Atassut.

Som bekendt bliver der hver måned udbetalt uddannelsestilskud til unge, der er blevet konfirmeret, men ikke til alle.

 

Når forældrenes årsindtægt udgør mindre end 280.000 kroner, bliver der udbetalt uddannelsestilskud til de unge.

 

Udgør forældrenes årsindtægt mere end 280.000 kroner, få eleven ikke uddannelsestilskud, hvilket skaber utryghed for de unge.

 

Ved at give månedlige uddannelsestilskud til kun nogle unge, lægger man vægt på, at lære de unge at administrere penge selv, men man må tænke på, at de unge, hvis forældre har en årsindtægt på mere end de 280.000 kroner, føler sig forfordelt.

 

En ting man blandt andet må huske på er, at selv de, der kan have gode økonomiske kår, er nødt til at få de økonomiske midler til at strække til økonomiske forpligtelser og øvrige leveomkostninger m.v.

 

Mange af de velstilledes børn har også brug for penge og der bør uden forskelsbehandling findes en ordning, der gælder alle. Derfor fremsætter jeg dette forslag og beder Landstinget om at tænke sig godt om ved beslutningen, således at uddannelsestilskud til unge ydes uden forskelsbehandling.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Det er så Landsstyremedlemmet for Uddannelse, der kommer med en besvarelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Landstingsmedlem Isak Davidsen anfører i sit forslag, at der skal udbetales et uddannelsestilskud til alle samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser uden hensyntagen til forældrenes årsindtægt, således at uddannelsestilskud til unge ydes uden forskelsbehandling.

 

Ordningen med tilskud til elever i folkeskolens ældste klasser har eksisteret siden 1978. På baggrund af Socialreformkommissionens betænkning fra 1981 blev ordningen ved vedtagelse af landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 revideret.

 

Formålet med tilskudsordningen er blandt andet, at familie med betrængt økonomi ikke tilskyndes til at tage deres børn ud af skolen for, at disse skal påtage sig lønnet arbejde til familiens underhold. Formålet heri er naturligvis at tilvejebringe et grundlag for at gennemføre en videre skolegang i folkeskolen uden at skele til forældrenes økonomi.

 

Såfremt alle elever i folkeskolens ældste elever skal have tilskuddet, vil det derfor ikke være i overensstemmelse med forordningens socialpolitiske formål. Desuden vil forslaget medføre, at der enten tilføres betydelige flere midler, eller at ydelsen til den enkelte elev reduceres.

 

Forordningens §4, stk. 1 fastslår, at tilskuddet tilkommer eleven. Dette er imidlertid ikke udtryk for, at der er tale om en form for lommepengeydelse eller anden ydelse til den enkelte elevs frie rådighed. Med den efterfølgende præcisering af, at tilskuddet skal udbetales til den, der faktisk forsørger eleven, er det således tydeliggjort, at der er tale om en ydelse, som skal være en del af familiens samlede forsørgelsesgrundlag. Det er således op til forældrene eller forsørgerne at vurdere, hvorledes tilskuddet bedst kommer eleven til gode.

 

Størrelsen af uddannelsestilskuddet bliver fastsat hvert år i bloktilskudsforhandlinger med KANUKOKA.

 

Det kan endvidere oplyses, at i forbindelse med behandling af den nye folkeskoleforordning i foråret 2002 var der enighed mellem Hjemmestyret og KANUKOKA om, at fastholde de hidtidige bestemmelser om tilskud til de ældste elever i folkeskolen.

 

Landsstyret har imidlertid stor forståelse for den af forslagsstilleren erklærede synspunkt om betydningen af, at de unge selv påtager sig at lære at bruge deres egen personlige økonomi, hvis nytteværdi Landsstyret er opmærksom på.

 

Landsstyret er derfor gået i gang med at revurdere hele børnetilskudsområdet under et og agter at fremlægge en redegørelse til efteråret.

 

Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille, at forslaget ikke vedtages i sin nuværende form, men skal foreslå, at dette tages op i forbindelse med den ovenfor nævnte revision af børnetilskudsområdet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere, Doris Jakobsen, Siumut.

 

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Isak Davidsens forslag til landstingsbeslutning om, at der til alle folkeskoleelever i de ældste klasser udbetales uddannelsestilskud.

 

I Siumut er vi tilfredse med, at der til folkeskoleelever i de ældste klasser, med forældres årsindtægt under 280.000 kroner, udbetales månedlige uddannelsestilskud, afhængig af forældrenes årsindtægter.

 

Vi er tilfredse med, at ordningen med uddannelsestilskud til de ældste klasser i folkeskolen har kørt i flere år og blev sidst revideret i 1982, og som er til gavn for mindrebemidlede familier.

 

Formålet med tilskud til mindrebemidlede familier er, at skabe mere ligelige vilkår for de ældste klasser i folkeskolen og således undgå at mindrebemidlede familier føler sig tilsidesat samt har det formål, at de skal have en god skolegang.

 

Da Landstingsmedlem Isak Davidsens forslag vil medføre øgede bevillinger og med det nuværende forhold, at uddannelsestilskud til elever vil blive reduceret, finder vi fra Siumut forslaget ikke støtteværdigt og således henviser vi forslaget videre til revurderingen af børnetilskudsområdet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Isak Davidsen foreslår, at samtlige ældste elever i folkeskolen får tildelt uddannelsestilskud – uden hensyntagen til forældrenes årsindtægt. Forslagsstilleren begrunder det blandt andet med, at formålet må være, at tildele de unge tilskud uden forskelsbehandling og anfører endvidere, at børn med forældre med årsindtægt på over 280.000 kroner føler sig forfordelt og derved skaber utryghed for de unge.

 

Det politiske arbejde i Landstinget er meget betænkelig, at tilgodese de svagere økonomisk stillede bliver mindre og man tilgodeser efterhånden de bedre økonomisk stillede. Under nærværende forårssamling har vi hidtil behandlet flere forslag med samme retning, eksempelvis skatteudligningssprøgsmål, uddeling af checks til samtlige børn og Isak Davidsens nærværende forslag kan ikke forstås anderledes.

 

Inuit Ataqatigiits målsætninger er, at hele befolkningen i vort land får mere lige vilkår i alle henseender.

 

Vi lever i vort land på meget ulige vilkår og dette ser Inuit Ataqatigiit ikke alene som alvorligt, men ser det som fuldstændig uacceptabelt.

 

Derfor mener vi at det politiske arbejde i alle henseender bør have det formål, at skabe vej for, at befolkningen får en tilværelse på mere lige vilkår. I denne forbindelse mener Inuit Ataqatigiit, at tilskudsordningen for de ældste elever tilrettelægges ved at til gode se dem, der har større behov, ligesom den nugældende ordning.

 

På dette baggrund kan vi ikke støtte forslaget fra Isak Daviksen.

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at samtlige børn får den længst mulige og givtige undervisning i folkeskolen og ligeledes mener vi, at samfundet har en stor forpligtelse for, at man særskilt tilgodeser de børn, der er vokset op i de svagere økonomisk stillede familier.

 

Det er bekendt, at ordningen med tilskud til elever har eksisteret siden 1978, og at ordningens formål er blandt andet, at forældrene ikke tager børnene ud af skolen på grund af deres betrængte økonomiske situation.

 

Formålet er i sig selv god. Vi mener, at kunne sætte spørgsmålstegn ved, om reglerne for tilskud er tidssvarende. Inuit Ataqatigiit mener, at dette bør undersøges samt, at loftet for forældrenes årsindtægter sættes lidt mere op.

 

Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit meddele ikke at støtte forslaget under dets foreliggende form og ønsker en nøje vurdering fra Udvalget for Uddannelser, samtidig indstiller vi tilskudsordningen for elever til en revurdering.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Tak. At eleverne får ens behandling og alle får samme tilskud fra 9. klasse, og det har vi så nøje diskuteret i Atassut og har følgende bemærkninger.

 

Det er korrekt, som Isak Davidsen begrunder sit forslag med, at nogle får tilskud og andre ikke. Det er der noget skævt ved, især når folk i den gruppe, først skal til at administrere deres egen økonomi, så får børn af forældre med over 280.000 kroner i årsindtægten, de føler sig forfordelt.

 

Med hensyn til Landsstyrets afslag til forslaget, da man indførte tilskudsordningen for 25 år siden tænkte man primært på de familier, der var størst økonomisk betrængte, og at pengene ikke var tiltænkt som en lommepengeordning til eleven, men at det var tiltænkt forældrene.

 

Men de faktiske forhold er, at størstedelen af eleverne selv bestemmer hvad de vil pengene til eller om de skal gå til opsparing. Og de faktiske forhold er, at mange elever, at vi slet ikke hører om forældre, der tager deres børn fra de ældste klasser, så de tjene penge, men formålet er, at eleverne passer deres skole, selvom de har det økonomisk betrængt , hvorfor vi fra Atassuts side skal opfordre Landsstyret til, at man revurderer tilskudsordningen, således at de bliver bedre tilpasset til dagens forhold.

 

Samtidig skal vi fra Atassut opfordre Landsstyret til, at man ikke længere, at uddannelsestilskudsordningen ikke længere hidhører under den sociale ordning, men at det hører ind under uddannelsesdirektoratet.

 

Vi ved jo alle sammen, at når en elev har været fraværende i en antal timer og dermed også mister sit tilskud og først får sikret at få tilskuddet, når de passer deres skolegang stabilt, men de lærer også at passe deres forpligtelser. Vi ved også, at når man så begynder en rigtig uddannelse, så er det uafhængigt fra forældreindtægterne, hvorfor vi håber, at Landsstyret også tager vores bemærkninger i deres videre vurdering.

 

Og med disse bemærkninger, så skal vi indstille, at Isak Davidsens forslag ikke bliver godkendt i sin foreliggende form.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Der laves sådan en tilskudsordning, således at de ældste elever i forbindelse  med deres uddannelse eller skolegang kan fortsætte deres skolegang, i stedet for at søge arbejde, dvs. at når elever, der har forældre med indtægter på under 280.000 kroner årligt, får lommepenge.

 

Og det er blevet administreret således, at elever med indtægter under disse kan få større elevtilskud. Derfor mener vi fra Demokraternes side, at forældre eller elever, der har forældre med over 280.000 kroner skal få tildelt tilskud.

 

Derfor vil vi gerne foreslå, at forslaget afvises.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har med interesse gennemgået Isak Davidsens forslag og har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

I forlængelse af dette interessante forslag som flere gange tidligere har været fremlagt til debat, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet uden større bemærkninger anbefale over for Landsstyret, at man foretager en samlet vurdering af tilskud til elever i folkeskolens ældste klasser, og at man inden starten af den nye skoleordning til efteråret foretager en høring blandt skolebestyrelser og andre relevante instanser, så det på denne måde kan sikres, at den bedst mulige beslutningsgrundlag bliver tilvejebragt inden genfremsættelsen af sagen under efterårssamlingen.

 

Jeg glæder mig til at sidde med under Landstingets behandling af tilskud til eleverne på vegne af Kandidatforbundet.

 

Med disse bemærkninger tilslutter jeg mig forslaget om udskydelse af andenbehandlingen til efteråret og skal samtidig hermed indstille, at der forinden bliver foretaget en høring hos relevante instanser.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det forslagsstilleren Isak Davidsen.

 

Isak Davidsen, forslagsstiller, Atassut.

Først vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger, der er kommet, også fra Landsstyret. Jeg glæder mig også ved, hvordan børnetilskudsordningen vil blive revideret. Men jeg vil ikke være med til at give børnecheck.

 

Jeg har overhovedet ikke tænkt på, at alle børn i Grønland skal have børn, men jeg tænker på de unge, som er konfirmeret, men som stadigvæk går i folkeskolen. Det er dem, jeg gerne vil give, således at de i deres opvækst har udgifter til tøj og smykker, med meget mere, det mangler de så penge til det. Og som før nævnt, når forældrene har en indtægt på 281.000 kroner, så kan de ikke få noget. Det er dem, jeg gerne vil have, at de får noget. Det er ikke sådan, at jeg gerne vil give penge til de bedre-midlede. De er allerede blevet beskyldt for i radioavisen. Der er mange mennesker, der tjener lidt over 280.000 kroner, som betaler og som anstrenger sig for at kunne betale for deres husleje med meget mere og deres børn er ofte misundelige på deres kammerater. Og det er et problem, der skal løses i samarbejde med de unge og det er et problem, jeg gerne vil følge så længe jeg er medlem i de 4 år.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. Det er godt, at partierne og Kandidatforbundet kommer med en masse meningstilkendegivelser. Jeg synes, der er kommet mange interessante ting frem.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side peger man på, at man eventuelt kan sætte grænsen lidt op, fordi denne grænse er blevet sat for længe siden. Man siger bl.a. også fra Atassut, at skolepenge eller uddannelsespenge ikke længere hører ind under den sociale ordning, men at det skal høre ind under uddannelsesdirektoratet. Og efter at have hørt det, så skal jeg også nævne, at det er i Atuarfitsialaks ”Den Gode Skole”-s ånd, at børnene lærer at tage et ansvar selv, således at de tager ansvar for deres uddannelse og måske får ambitioner. Og jeg tror godt, at man kan diskutere disse ting. Og jeg glæder mig til, at udvalget for Kultur og Uddannelse også har drøftet det nøje, hvorefter vi så nok skal videreføre arbejdet i mit Direktorat.

 

Jeg synes, at det er meget interessant, at børnenes skolegang i henhold til Atuarfitsialaks ånd, der skal børnene lære at tage vare på sig selv, og at de så også kan diskutere med forslaget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. På vegne af Inuit Ataqatigiit vil jeg også gerne takke for partiernes bemærkninger og Landsstyrets besvarelse. Det er korrekt, at der er mange interessante ting, der er blevet taget op.

 

For os er det mest interessant i Isak Davidsens forslag og hans bemærkninger for anden gang, hvor han meget klart sagde, at han ikke vil være med til at give børncheck til alle børn og at han ikke vil være med til det. Det er meget interessant, fordi Landsstyrekoalitionen Siumut og Atassut har været med til at underskrive, at undersøge denne mulighed. Men jeg erfarer, at Isak Davidsen ikke støtter børnechecken og det kan godt være, at Inuit Ataqatigiits og Isak Davidsens meninger står meget tæt ved hinanden. Og derfor glæder jeg mig til, at nærværende punkt bliver taget op igen til efteråret.

 

Men vi bemærker også, at Isak Davidsen siger, at han vil forfølge denne overskrift  under hele valgperioden. Vi har også været inde på det i mange år. Hans partifælle, Augusta Salling fremførte også selv et forslag i 1999 og da havde vi også en større debat.

 

Og det er også interessant lige at se tilbage. Og det daværende Landsstyremedlem sagde ellers i sin besvarelse dengang, at ordningen vil blive undersøgt også i forbindelse med reformen af folkeskolen. Dengang de lovede er ikke blevet realiseret endnu, hvorfor det er ved at være på tide, at vi finder på en løsning her, således at vi kan komme væk fra alle de gentagelser, i stedet for, at Landsstyret bliver ved med at sige, at vi skal nok tage det op til den tid. Og derfor glæder jeg mig eller dermed hentyder jeg også til Landsstyremedlemmets sidste bemærkning, at punktet vil blive taget op igen til efteråret.

 

Som ført nævnt, så havde vi en større debat i 1999 under det forrige valgperiode. Det er lige som om, at vi deler os i to. Nogle, som tænker som Inuit Ataqatigiit om, at det er de mest betrængte familier, der skal have støtte, mens andre mener, at alle børn skal behandles lige fra det offentliges side.

 

Det kan godt være, at vi til efteråret kan finde en løsning, som vi alle sammen kan leve med. Men det får vi se. Og ser man tilbage, så kan det også være interessant, at bemærke hvem der…faktisk tager helt alvorligt, at de gerne vil støtte de mindre-bemidlede.

 

Fra debatten i 1999 var det blandt andet Hans Enoksen og jeg vil godt have lov til at citere det. Det er ganske kort, idet Hans Enoksen blandt andet sagde, at vi alle sammen har en forpligtelse til, at støtte de mindre-bemidlede, og at de bedre-bemidledes forældres børn, og at vi så også skal sørge for dem. Det er ikke vores pligt.

 

Det er meget interessant lige at vende tilbage til Hans Enoksens bemærkninger dengang, idet vi bemærker, især med Siumut ser ud til, at have skiftet og siger, at de gerne vil støtte alle. Og derfor er vi i Inuit Ataqatigiit, der står vi stadigvæk fast ved, at det offentliges tilskud tilfalder til de mest betrængte familier.

 

Ikke mindst under valgkampen er der mange, der støtter de mindre-bemidlede, men når det så bliver tid og vi skal til at fastsætte regler  og gerne vil forbedre de mindre-bemidlede, så står vi nogen gange meget alene i Inuit Ataqatigiit, men vi er vant til det og ved, hvilke mål, vi har. Det skal vi blot gentage her.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Inden debatten fortsætter, så skal jeg lige gøre opmærksom på, at samtlige partier afviser forslaget og at man gerne vil vende tilbage til sagen til efteråret og det er ikke børnechecken, som vi i dag her taler om.

 

Den næste, der får ordet er Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kirke, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. Til Asii Narups bemærkninger, som jeg gerne ville kommentere. Det er korrekt at Atassut og Siumut har indgået en koalitionsaftale, hvor der blandt andet som vil betyde at vi skal finde en løsning for børnene.

Det er korrekt at vi primært skal se på den gruppe der har den mindste indtægt, men det er mellemindkomstgruppen som er forpligtiget til at betale alle deres regninger. Det er netop dem, der også kan være meget betrængte. Men det er korrekt som Asii C. Narup var inde på det, så kan man undersøge indtægtsgrænsen. Jeg synes, at der er mange kompromismuligheder og således vi kan finde en løsning som alle kan leve med. Det ser jeg meget frem til. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Den næste der får ordet er Isak Davidsen, Atassut, det skal være ganske kort, da det er tredje gang.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Det var ikke meningen. Men med hensyn til børnechecken, når jeg ikke ville give børnechecken, så betyder det ikke, at vil komme ind på koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut. Tænk lige på, at når jeg ikke ville give børnechecken, men hvor mange unge mennesker der går i skole og hvor mange børn er der i det hele taget i Grønland. Det er de unge mennesker jeg tænker på. Jeg tænker ikke på de helt små. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Vi er ved at fordreje debatten, og jeg skal endnu engang minde om, at vi ikke taler om børnechecken i dag.

Og så er det Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Til landsstyremedlemmet for uddannelse og med henvisning til hans bemærkninger, så skal vi udtale fra Siumut, at med hensyn til Isak Davidsens dagsordensforslag, så foreslår vi fra Siumut, at vi vil overveje det endnu engang.

Og med disse bemærkninger finder vi det vigtigt, at med disse 280.000,00 kr. indtægtsgrænse eventuelt kan blive forhøjet. Det er vi også interesseret i. Selvfølgelig skal vi overveje disse og tage stilling til dem på et senere tidspunkt. Jeg mener, at det ellers er interessant, at den bliver videreført til uddannelsesudvalget og derfor ser jeg frem til, at den kan blive behandlet i uddannelsesudvalget.

Og siden Siumut startede, så har vi hele tiden forsvaret de mindre bemidlede og man skal heller ikke fordreje hensigten. Og man skal også huske på som det blev nævnt, at vi ikke her diskuterer børnechecken og der vi ellers kom i landsstyrekoalition med Inuit Ataqatigiit, så har børnechecken også været med i vores landsstyrekoalition. Og det er med i vores landsstyrekoalition i Atassut. Derfor skal vi ikke fordreje debatten. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Tak. Jeg siger tak til landsstyremedlemmet fordi jeg har lagt mærke til, at vi har ønsket  ikke længere fokusere hen imod socialområdet, men i forbindelse med at det er et godt værksted i forbindelse med de unge, så vil vi tage det op og få det undersøgt til uddannelsesområdet.

Og med hensyn til at man gerne ville forsvare de mindre bemidlede, der skal man overhovedet ikke skelne om hvem der har ansvaret. Vi vil gerne alle sammen arbejde for at de mindre bemidlede arbejder godt i samfundet.

Og derfor med hensyn til hvem der har sagt hvad og hvordan man skal stemple og sådan væremåde må man stoppe med. Dem der vil stå i forhold til 1999, det kan stå der og vi vil gerne gå videre også fordi, det er meget interessant doktorens emne. Og derfor ser jeg frem til at tilskuddet ikke længere under socialområdet, men at man skal få det væk også komme det over til  uddannelsesområdet. Og vi ser frem til hvordan landsstyret vil tage beslutning herom.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Asii C. Narup, Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til Jensine Berthelsens bemærkninger siger jeg tak til at vi alle sammen er forpligtiget til at forsvare de mindre bevilgede. Det forstår jeg og det ser vi frem til fra Inuit Ataqatigiits side. Men vi bliver jo usikre, fordi jeres beslutninger fra sag til sag flytter sig, at for eksempel med hensyn til at I går for at man ikke skal kunne betale husleje og I så siger noget andet, det er derfor vi bliver usikre. Også fordi vi gerne vil vide hvordan jeres kurs er.

At vi skal forblive i 1999 og så er det også helt i orden, at den gamle ordning fra 1998, hvis I vil gerne vil behandle den. Det er dem der vil stå fast ved den, der tager dette punkt op igen og derfor med hensyn til at vi skal betegnes som dem der vi stå sådan, det kan vi ikke genkende. Det er meget usikkert om I vil forsvare jeres partikammerater eller ej, når i udtaler.

Og med hensyn til Doris Jakobsen, så sagde hun, at Siumut siden den blev opstartet har stået for forsvaret at de mindre bemidlede. Og her til valgkampen i efteråret, så var det 2 forskellige lyde de fremkom med. Så sagde de, at det var et nyt Siumut, som går videre og andre, at Siumut vender tilbage til sine gamle hensigter og mål. Derfor giver det usikkerhed over for os.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Da man allerede har taget en klar stillingtagen til dagsordenspunkt, så mener jeg, at vi bør afslutte dagsordenen og så går vi væk fra dagsordenen, når den sidste ordfører Agathe Fontain har udtalt sig.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Er det til smykker eller opsparing? Og disse tilskud om de skal bruges til dem og hvis vi skal diskuterer dette og hvis man skal have en opsparing og når man så skal tage dem, har man ikke behov for disse tilskud. Hvis man skal bruge dem til smykker så er spørgsmålet om vi skal yde tilskud til smykker. Det er sådan noget vi skal overveje.

Ja, hvis vi blot havde ens aflønning, så kunne vi diskuterer om vores forpligtigelser som forældre. At vi som vi skal oplære, hvordan de skal forvalte deres økonomi. Det er ikke sådan at børn skal læres når først de bliver ældre med hensyn til hvordan de skal kunne styre deres økonomi. Det er først mens de er små, at man skal prøve på at få dem oplært i økonomistyring. Og når man ser på Grønland, så er det jo dem, der har det største behov og deres børn til at de så kunne uddanne sig, og tage disse tilskud. Det er hele grundlaget.

Og hvis man forsvare de mindre bemidlede også og hvis vi skal yde tilskud til alle ligesom Isak Davidsens forslag, så skal vi yde de mindre bemidledes børn mindre fordi vi ville gerne yde noget til dem der har de største indtægter, og det er det vi mener er forkert fra Inuit Ataqatigiits side.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Og så er det landsstyremedlem for uddannelser, for en kort bemærkning.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Det bliver ganske kort.

Til Agathe Fontains bemærkninger om de skal opspares eller bruges til smykker. Jeg mener at forslagsstilleren tænker på det, som det som de teenagere  gerne ville bruge til, det ikke skal bruges til det. Jeg mener, at målet med hensyn til vores debat, det er meget vigtigt og at vi nok skal finde en løsning som alle kan leve med. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Da flertallet af ordførerne ønsker at denne bliver behandlet i et relevant udvalg den skal behandles i også må det være uddannelsesudvalget, at debatten kan fortsætte, og det er så flertallet der ønsker det. Det skal vi blot henvise til, men at forslaget stopper i den foreliggende form på nuværende tidspunkt også tages op igen til efteråret.

Når den er blevet fremsat så holder vi en pause i mødet.

Så er det Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

10. mødedag, onsdag den 19. marts 2003

Punkt 129

Forslag til landstingsbeslutning om at Grønlands Landsting officielt tager afstand fra dansk   deltagelse en militæraktionen overfor Irak, og at landstinget derfor officielt tager afstand fra dansk deltagelse i militæraktion overfor Irak.

(Aqqaluk Lynge)

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. I medfør af såvel § 41 og § 32 i landstingets forretningsorden fremsættes hermed forslag til landstingsbeslutning om at Grønlands Landsting officielt tager afstand fra dansk deltagelse i militæraktion overfor Irak. Og her har vi så begrundelsen:

Grønlands Landsting er imod enhver form for militærmagtanvendelse og krig, hvorfor der på forhånd ikke forelægger en klar og utvetydig bemyndigelse givet af FN og dets sikkerhedsråd. Krig er foragt for liv. En krig vil koste mange civile livet, såfremt det ikke lykkedes at forhindre den.

I henhold til FN-pagten gælder der et almindeligt forbud mod fysisk magtanvendelse staterne imellem. Denne hovedregel brydes imidlertid af 2 væsentlige undtagelser: dels at en ret til magtanvendelse i selvforsvar, dels såfremt FN’s sikkerhedsråd giver en særlig bemyndigelse til brug af magt. Begge disse 2 undtagelser kan ikke retfærdiggøre en USA-ledet krig mod Irak.

Grønlands Landsting udtaler derfor følgende: Og der foreslår Inuit Ataqatigiit og jeg citerer:

”Det er med stor beklagelse af Grønlands Landsting konstaterer at den danske regering har besluttet at deltage aktivt i den væbnede konflikt mod Irak uden et specifik FN-mandat.”

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand. Siumut.

Og landstingets besvarelse vil blive fremført efter en pause og derved holder vi så 15 min. pause.

 

Det var ikke meningen, men med hensyn til børnechecken, når jeg ikke vil give børnechecken, så betyder det ikke, at jeg vil komme ind på koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut.

 

Tænk lige på, at når jeg ikke vil give børnecheck, men…..

  …så har jeg også flere gange udtalt og formanden for Sikkerheds- og Politisk udvalg har også sagt og vi støtter hinanden i denne sag. Og det kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved. Tak.

Bånd 6 slut 

Bånd 7

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne og efterfølgende Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

I vort land og det, der sker i verden kan ændre sig meget, meget hurtigt. Og Inuit Ataqatigiits ordfører, Josef Motzfeldt, ham vil jeg støtte fuldt ud, fordi vi kan jo se, at Landsstyrets skrivelse af 13. marts, det er allerede blevet for gammelt. For det er først i foregårs, dvs. den 17. marts, så sagde USA’s præsident meget klart, at han meddelte, at USA vil starte en krig i og med, at han gav en frist på 48 timer.

 

Og her er der stadigvæk en mulighed, at man inden for FN blandt parlamentarikere kan tage en stillingtagen. Det kan være, at det ikke ændrer noget, men her må vi også klart udtale, at uanset hvad Landsstyreformanden, så skal man ikke prøve på at begrænse Landstingets udtalelsesret udadtil.

 

Og dermed med hensyn til den gensidige respekt, med hensyn til det, der sker her og det der er sket, så skal vi tilpasse en udtalelse. Vi mener, at det er hensigtsmæssigt fra Demokraternes side. Og derfor må vi endnu engang opfordre til, at vi kommer med en reaktion som Landsting.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Johan Lund-Olsen og efterfølgende Arqaluk Lynge.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er med hensyn til Landsstyreformandens skrivelse til Statsministeren om Irak-krisen, og da det blev sagt, så vil jeg også lige udtale mig. Og hvis man skal citere den, så skal man citere fuldt ud, det nævnte brev. Og hvis man citerer den ordentligt, så er indholdet så uklart, at det vil give nogle misforståelser hos den danske Folketing og den danske regering. Fordi Landsstyreformanden har skrevet følgende til Anders Fogh Rasmussen den 13. marts.

 

”At Landstinget fælles med hensyn til et udenrigspolitisk anliggende, det er stadigvæk et, der er dansk anliggende, og derfor med hensyn til noget, der vedrører Grønland, så bør den danske regering og den grønlandske landsstyre samles om det.

 

Og han fortsætter:

 

”Derfor med hensyn til dette spørgsmål, nemlig krigsforberedelserne mod Irak, så skriver han, at dette spørgsmål om, hvordan Grønlands stillingtagen skal meddeles, så finder Landsstyret, at der ikke er grundlag og sådan fortsætte Landsstyreformanden. Så Landsstyreformanden er korrekt citeret.

 

Men der er to meninger, som er i modstrid med hinanden og som skaber uklarhed og det kan vurderes som en tvetydig udtalelse og derfor er det meget, meget vigtigt, at man skriver et klart, også fordi forholdene bliver ændret meget markant i forhold til den 13. marts. Og derfor at for at undgå misforståelser og usikkerhed, også fordi vi har mulighed, fordi Folketinget skal tage en endelig stilling på fredag og  i henhold til Grundloven, hvis Danmark skal deltage i hvilken som helst krig, så skal man først samle hele Folketinget og så først tage en beslutning derfra.

 

Og derfor med hensyn til beslutningsforslag, den blev 1.behandlet i Folketinget i dag og den skal 2.behandles i overmorgen fredag. Og derfor har vi stadigvæk tid, og derfor for at undgå misforståelser eller uklarheder og så med hensyn til det ændringsforslag, som Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Anthon Frederiksen har fremsat, så vil det være bedst, at hvis vi kan 2.behandle den i morgen, så vil det være bedst og blive enig om den. Fordi denne kan overhovedet ikke misforstås.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Arqaluk Lynge har trukket sig tilbage. Så er det Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Der er splittelse i FN og det er det, der er ved at ske her i salen. Landssstyreformanden har allerede givet sin melding og den bør vi støtte.

Inuit Ataqatigiit siger, at forholdene allerede har ændret sig siden den 13. Og jeg er sikker  på, at det også vil sikre sig i morgen og i overmorgen. Skal vi så hver eneste gang komme med en melding. Nej, det kan ikke være tilfældet. Såfremt vi så skal blive ved med at skrive til hinanden. Det kan ikke være tilfældet, hvorfor vi må stå fast ved, at vi allerede er kommet med en klar melding, hvorpå det siger, at Grønland er imod en væbnet konflikt. Og derfor kan vi ikke her blive ved med at komme med udtalelser, ud fra de ændrede forhold. Det vil blot gøre vores meldinger mere uklare.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Her skal vi overhovedet ikke være i tvivl, at vi ikke er splittet med hensyn til krigen. Vi der er tilstede her er imod krig og er meget imod og vi vil også, Landsstyreformanden har allerede kommet med en melding på vegne af den grønlandske befolkning. Kandidatforbundet sagde meget klart, at de over for den danske regering, eller at vi burde have kommet med en melding på et tidligere tidspunkt.

 

Men vores debat er ved at vise, at den 11. marts, da vi drøftede Udenrigspolitisk Redegørelse, så stod det meget klart, hvor man stod dengang, hvor tingets medlemmer gav udtryk for, at de var imod en krig, hvor og såfremt FN og NATO var splittet, så stod vi meget, meget klart. Og derfor skal man ikke prøve at kaste sand i maskineriet, som får det til at lyde, at vi støtter krigen.

 

Det er korrekt, at der er blevet skrevet et brev den 13. marts, men USA har givet en frist på 48 timer, hvad så hvis krigen er startet i morgen, såfremt, skal vi så drøfte det når krigen allerede er startet i morgen, såfremt de gør det. Men ud fra det forelagte og hvis vi skal komme med en yderligere udtalelse. Hvem er så igen, der skal skrive et brev.

 

Og det må så være Landsstyreformanden, der skal gøre det. Og det betyder så, at vi endnu engang skal komme med en melding. Der er ingen, der prøver på at lukke munden på Landstingets medlemmer. Det er derfor ud fra den debat, der har været i Landstinget, der må man rose Landsstyreformandens skrivelse, at hans så utvetydigt er kommet med en melding, før Tinget skete.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden og efterfølgende er det så Arqaluk Lynge.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Først til Per Berthelsens bemærkninger. Det er overhovedet ikke hensigten, at Landsstyret prøver på at begrænse Landstingets ytringsfrihed. Men jeg har blandet mig i debatten, fordi jeg blev beskyldt for at komme med en tvetydig mening. Eller skrivelse. Jeg respekterer fuldstændig, at Landstinget selv tager en stilling og Landsstyret skal på ingen måde begrænse det.

 

Og med hensyn til Johan Lund-Olsens citat. Den vil jeg også gerne citere:  Og det citerede har tolkene ikke, men med hensyn til – det er til stadighed den danske stat, der har den udenrigspolitiske magt og derfor er det også vigtigt, at man også i Grønland også prøver på at koordinere det, hvor man også har nogle drøftelser, fordi vi ved, at Danmark til stadighed varetager det udenrigspolitiske og det har vi overhovedet ikke imod. Det er også ud fra det, vi også har sagt, at man har sagt: Derfor har Landsstyret ikke fundet til anledning til aktivt at udmelde et særskilt grønlandsk linie i dette spørgsmål.

 

Drøftelserne pågår stadigvæk og der er ingen, der føler sig som undertrygt i hvert fald ikke under min Landsstyreformands periode. Og det er overhovedet ikke noget om, at vi er enige med, at der indledes en krig. Og man skal ikke fordreje nogle meninger og jeg håber, at Johan Lund-Olsen også klart har forstået det. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Inden debatten går videre, så skal jeg lige nævne, at det også blev nævnt af nogle af medlemmerne, at nærværende debat foreløbig afsluttes og fortsættes i morgen. Og den næste, der får ordet er Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Jeg synes, at det der er ved at ske eller der er ved at ske noget mærkeligt her. Såfremt jeg lige skal fortælle, hvordan sagen blev fremsat, så var det sådan, at nærværende forslag blev stillet, mens Inuit Ataqatigiits Landstingsgruppe mødtes og så blev det givet til Landstingets Formandskab kl. 12.00. Og Landstingets Formand blev opfordret selv uden at give Landstinget, uden at Landstinget behøvede at have en større debat, at Landstingsformanden så ville fremkomme med den lille udtalelse. Og jeg undrer mig over alt det sagte. Og selvom min skuffelse over for den danske regering er stor, så når flertallet skal tvinge mindretallet, det er jeg nervøs for, men jeg er mest skuffet over Tingets medlemmer. Og jeg synes, at Tingets værdighed lige som er blevet sat til tide, selvom vi samlet har stillet et forslag. Og det betyder så, at koalitionen hele tiden prøver på, at være for sig, især er jeg også skuffet over, at Formanden for Udenrigs- og Politisk Udvalgs har de udtalelser, der er.

 

På fredag har vi så også en drøftelse. Landsstyreformandens brev til Jensine Berthelsen om, hvordan det skal forstås og hvilken stilling Grønland, eller hvordan Grønland bliver berørt af krigen. Og det er også det, vi skal drøfte. Og hvordan det så eventuelt kan have en betydning for de baser, der er Grønland, det vil ikke have været eller det ville have været på sin plads, såfremt Tingets medlemmer kunne forstå, at Tingets medlemmer selv kunne komme med en udtalelse. Og det prøver oppositionen at stoppe, hvor man så prøver på at træffe en beslutning omkring et brev, som nu er forældet.

 

Selvfølgelig er det for os at forstå, hvad man er bange for. Allerede i 1940, der var det daværende Landsråd, ud fra Ærede medlem Hans Lynges forslag, skrevet et brev og i år 2003, såfremt man skal sige, da vi ikke har myndighed over det, at vi så ikke vil tage stilling til det. Så vil vi have taget syv mile skridt tilbage. Og så vil vi sige, at såfremt vi kunne stå sammen, så kunne vi overfor den danske regering, da vil de så under deres møde på fredag havde haft mulighed for at fremsætte, det ville have været noget, som vi kunne have været stolt over, såfremt det grønlandske Landstinget samlet kunne have kommet med en udtalelse.

 

Men at det så ikke kan ske, det er vi meget, meget skuffet over. Os, der ikke har været medlemmer i Tinget længe, der er det mærkeligt med den stilling, der er, hvor Landstinget prøver på at begrænse sig selv. Det er de enkelte tings medlemmer og dermed lukker munden på sig selv. Det vil være et stort tilbageskridt, men vi har stadigvæk en mulighed og jeg håber, at koalitionen endnu engang vil tænke sig om i nærværende sag og vi regner med, at vi så kan begynde drøftelsen af nærværende sag kl. 13.00, når vi allerede har drøftet det i grupperne eller gennem formændene i morgen formiddag.

 

Jeg vil med respekt anmode Landsstyreformanden med baggrund i partierne, at han vil komme med en melding om, at han er imod krigen. Og derfor anmoder jeg ham om endnu engang at gennemtænke det forelagte og vi vil gerne anmode Formandskabet om, at vi gør et eller andet ved punktet i morgen under samlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Inden debatten går videre så skal jeg meddele, at man gennem pressen har meddelt, at krigsflyvere har angrebet Sydirak og det er blevet meddelt fra Pentagon. Dvs. at tingene går meget, meget hurtigt nu og derfor er det vigtigt, at vi bliver nødt til at stoppe mødet her, således at vi så kan snakke om, hvilke reaktioner vi skal komme med.

 

Den næste er Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Mht. jeg vil overhovedet ikke gå i krig over for Landsstyrekoalitionen. Det er med hensyn til Jens Napaattooqs udtalelse, at jeg kommer med en præcision herfra. Lad mig endnu engang præcisere, at det, jeg har fremsat det er min personlige, efter at jeg har fået den udarbejdet alene og som jeg allerede sagt, så har jeg ikke hørt mit bagland i Kandidatforbundet, så er det på baggrund af min personlige mening, jeg har fremsat dette.

 

Og efterfølgende så har jeg sammen med oppositionen haft en grim? drøftelse. Fordi det vil ellers ikke have været nødvendigt, hvis vi ikke havde hørt noget anderledes på et lidt senere tidspunkt, at jeg skulle fremsætte det, jeg har. Men det er jo nødvendigt, og jeg fastholder stadig med hensyn til den officielle reaktion af den 13. marts. Den burde ellers være sket på en tidligere tidspunkt. Grunden til, at jeg siger sådan, skal ikke forstås sådan, at hvis man har haft en tidligere reaktion, så bør man ikke komme med en senere reaktion, fordi forholdene ændrer sig jo fra dag til dag og sammen med min oppositionskolleger, så forstod jeg meget klart her i debatten, det blev også sagt her, at denne sag først blev 1.behandlet i Folketinget, og at den først skal 2.behandles på fredag. Og derfor med hensyn til det, der sker i verden og som vi også følger med i, og som ændrer sig meget hurtigt, hvor der er nogen, der går ind for krig i deres eget land og så er det, dets parti, det hører vi stadigvæk i de lande, hvor de støtter krigen. Og derfor med hensyn til det, der bliver sagt, så finder jeg det også meget mærkeligt, hvorfor vi her i Landstinget skal dokumentere henvendelsen og være imod en ny henvendelse.

 

Jeg mener ikke, vi bør strides om henvendelse og at man blot sætter sig på bagbenene. Det viser blot, at man vil have magten. Vi plejer også alle sammen at udtale os og det gør vi også og det gør jeg også. Og man bør også høre på oppositionen og mindretallet. Hvor er de, der plejer at sige, at de vil høre på mindretallet. Magten, at man vil have magten og man vil have flertallet. Ja, selvfølgelig respekterer jeg også flertallet.

 

Men her i denne sag eller et spørgsmål, som er meget vigtigt og ønsket om, at vi retter en henvendelse på vegne af Landsstyret og hvis man skal sige nej til den, hvordan skal man så vurdere dem, der siger nej til dem. Vi har allerede rettet henvendelse for en uge siden, så lad det være, selvom forholdene jo ændrer sig og vi er placeret i en meget vanskelig situation.

 

Og derfor med hensyn til, at jeg endnu engang støtter, så vil jeg opfordre til Landsstyrekoalitionen. Lad I  lige tykke på henvendelsen ordentligt, således at hele Landstinget i enighed,  at man så kan komme med en henvendelse, hvor det er et enigt Landsting, der står bag, fordi det er meget vigtigt, fordi jeg mener, at i forbindelse med de citater, vi hørte af Landsstyreformandens henvendelse af 13. marts, fordi det er en tvetydig henvendelse, jeg mener, at man ikke bør sætte sig på bagbenene, for ikke at skulle komme med en præcisering. Man bør rette en ny henvendelse til den danske regering. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Per Berthelsen for en kort bemærkning, da det er tredje gang.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Først med hensyn til Jensine Berthelsen fra Atassut, at det ændringsforslag, der blev fremsat, som om det var noget nedladende, det er ikke nogen ændringsforslag, det er en beslutning, som lukker af , at man vil føre fredens vej. Og derfor er det nødvendigt og her var vi overhovedet ikke imod Landsstyrets meddelelse eller skrivelse.

 

Man må sige, at vi støtter den op fra Landstingets side. Men med hensyn til de forhold, der sker, så skal det være tilpasset. Og jeg mener, at det bør være i Landstingets og ikke mindst Jensine Berthelsens interesse, fordi med hensyn til det, man vil udtale, det må være en støtte til Landsstyrets udtalelse og få den dokumenteret.

 

Og derfor mener jeg, at Landsstyreformanden med hensyn til, at han respekterer ændringsforslaget, så må han råbe det ud, således at der ikke længere er nogen usikkerhed. Og dermed også få det dokumenteret, at vi også er med i verdenssamfundet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Enos Lyberth.

 

Enos Lyberth, Siumut.

Denne debat her, jeg kan prøve at gætte, at med hensyn til dem, der hører den udefra, det vil skabe en meget stor usikkerhed. Jeg har hørt efter her i mange år med interesse og jeg ved også, at mange, der hører efter vil spørge, hvad er det, de skændes om. Vi er alle sammen imod krig og vi skal altid være imod krig, fordi vi har levet i mange år og har oplevet mange gode og dårlige ting.

 

Selvfølgelig kender vi alt, vi ved også, hvad vi skal gå uden om og hvad det er vi skal gå inden om. Og derfor uden at skændes og Landsstyreformandens skrivelse til Statsministeren, den må vi samlet om i fællesskab. Og derfor skal jeg udtale, at når

 

 

 

 

Regeringscheferne i udlandet og når de så udtaler, så plejer man både at fremsætte indholdet, men vi ved også, at der altid er nogen, der er imod fra andre partier fra oppositionen, dvs. at uanset, hvor godt vi vil have en korrekt udtalelse, så er det meget vanskeligt at udtale sig hvor alle kan være tilfredse. Og hvis og såfremt man skal udtale sig på vegne af alle. Og derfor med hensyn til hvilke ord, Landsstyreformanden skulle have brugt og i stedet at sætte spørgsmålstegn ved disse, så mener jeg, at Landsstyreformandens udtalelse, den må vi bakke op alle sammen i fællesskab, således at Grønland viser sig udadtil med et ansigt.

 

Og  derfor er jeg overhovedet ikke noget imod og jeg er også glad for, at Landsstyreformanden på vegne af, at han er blevet påtvunget fra partierne, har kunnet opfylde sin forpligtelse, det må vi respektere fuldt ud og være enig om den i fællesskab. Der er ikke andre veje. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jakob Sivertsen fra Atassut.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Det er blot for at præcisere, at den danske Udenrigsminister har været indkaldt hertil af Landstinget her, da man skulle debattere den udenrigspolitiske redegørelse. Og man har fundet det så vigtigt fra Landstingets side, at man har afventet hans ankomst på baggrund af vejrliget. Og vi, der i flere år har været med i debatterne omkring udenrigspolitisk redegørelse, så mener jeg, at det er allerførste gang, at det er så klart, at Landstinget og samtlige partier mht. udenrigspolitikken og sikkerhedspolitikken har afgivet noget til den danske Udenrigsminister. Han returnerede med masser af papirer med masser af oplysninger og hvor man fik afklaret det, vi diskuterede.

 

Selvfølgelig har man ikke medtaget krigen, men man har medtaget noget, der vedrører krig. Og derfor med hensyn til vores ændringsforslag, så har vi taget udgangspunkt i, at vi har brugt masser af ord og at Landsstyreformanden selv har rettet henvendelse til den danske statsminister og ud fra de, så mener, at det ellers har været nok, idet det møde, der blev holdt efter at vi har haft en udenrigspolitisk debat, så har man også afholdt møde efterfølgende med den danske Udenrigsminister og derudover, så har man også haft en samtale med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg og man har fået det afklaret, det, der skal afklares.

 

Og vi har ellers fået at vide, at det var nok, men at de andre partier ville fremsætte det, så det lyder noget anderledes, det har vi overhovedet ikke noget imod, men mht. den debat, det er lige som om, at den er ved at blive drejet til en hel anden retning. Og derfor mener vi, at man så vidt muligt skal henholde os til overskriften, uden at fordreje den til alle mulige andre emner. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Josef Motzfeldt for en kort bemærkning da det er tredje gang.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Det er Landstingsmedlem Enos Lyberth. Vi er meget enige i, at hvis man hører efter, så vil det være meget vanskeligt at forstå, hvad man snakker om. Men jeg vil blot præcisere, at det som Landsstyreformanden har medtaget i sin skrivelse, at man bør efterleve sikkerhedsrådets bestemmelser. Sikkerhedsrådet har ikke taget nogen beslutning og George Bush har allerede sagt, at der kommer en krig.

 

Og så sagde Jakob Sivertsen, at det er Udenrigsminister har taget så mange papirer med hjem retur, men de papirer, som der stod i Siumuts og Atassuts ændringsforslag, at indholdet af Landsstyreformandens skrivelse, at han allerede har fået dokumenteret, at Grønland overhovedet er imod. Og derfor mht. det, der indeholdt i vort ændringsforslag fra Kandidatforbundet, Demokraternes og Inuit Ataqatigiit, det allerede skulle være med.

 

Det er korrekt, at man allerede har sagt, at Grønland er imod krig og det, der blev foreslået er, at man skal beklage Statsministerens udtalelse om, at Danmark skulle være med i en krigssituation. Og det er det, vi skal beklage og derfor med hensyn til, at debatten ikke kan gå videre. Så vil jeg blot gentage vores forslag, at hvis der er nogen, der har viljen, så kan man få udsat dagsordenspunktet til i morgen også fordi samtlige partier …..det, der er usikkert i Landsstyrets skrivelse.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Jensine Berthelsen fra Atassut for en kort bemærkning, da det også er for tredje gang.

 

Jensine Berthelsen, Formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, Atassut.

Lad mig citere oppositionens forslag:

 

Det er med beklagelse og skuffelse, at Grønlands Landsting erfarer, at den danske regering har besluttet, at tage del i den militære aktion mod Irak uden et specifikt FN-mandat.

 

De er allerede gået i krig eller det er det, som danskerne vil være med i, de er allerede taget ned til Golfen for at deltage. Og derfor uanset, at vi skriver sådant brev med sådant et indhold, det vil ikke være til hjælp. Nej, vi har fået og forstået, at krigen allerede er gået i gang og forholdene ændrer sig så meget og det må vi så tage stilling til, uden at lave en ny skrivelse og uanset om man siger, at den skal 2.behandles på fredag.

 

Til hvilken gavn skal det være, når de allerede er taget af sted. Skal vi kræve, at de skal vende tilbage? Vi skal også lige overveje, hvad det er, vi gør. Og at med hensyn til det, som vi har udtalt i fællesskab, jeg mener, at Landsstyreformanden allerede har opfyldt, fordi han sagde,

 

”at der skal dog ikke skal herske tvivl om, at Landsstyret, samtidig er det Landsstyrets klare holdning, at FN’s bestræbelser for at undgå en krig må og skal støttes. Hvad er det, vi har problemer med. AT krigen allerede er gået i gang. Vi har et meget stort ansvar i Grønland mht. at vi kan blive berørt. Og her debatteres og strides om, hvordan indholdet skal være i henvendelsen.

 

Opgaven er allerede opfyldt, i og med, at Landsstyret har opfyldt sin forpligtelse.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

 

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Som Siumuts gruppeformand skal jeg på vegne af Siumut-gruppen hermed med henvisning til §49 foreslå følgende:

 

Da USA sammen med sin allierede allerede har  indledt krigen, gerne have lov til at vurdere det skete, hvorfor Landstinget fortsætter debatten her i morgen, hvorfor Landstinget beslutter, at gå videre til næste dagsordenspunkt.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

I henhold  til forslaget, så skal jeg spørge, idet man også har henholdt sig til vores forretningsorden, om Landstinget kan gå ind for, at debatten fortsætter kl. 13. i morgen.

 

Er der nogen, der er imod det? At vi fortsætte i morgen. Jeg forstår det sådan, at man går ind for det, hvorfor debatten fortsætter igen i morgen og dermed er vi også færdige med samlingen for i dag. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, pingasunngorneq 19. marts 2003 nal. 13:00-18:00.

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Ullumi ataatsimiinnerput minutsini 5-manik kingoqqutsilaarluni aallartippoq, aamma innuttaasut ilaasa piffissami matumani immikkut saaffiginnissimanerat eqqarsaatigisavut sorsunnermut, imaluunniit sorsulersinnaanermut Irak-imi pisimasinnaasumut tunngatillugit.

Ullormut oqaluuserisassamut nassuiaat:

Matumuuna nalunaarutigineqassaaq Siulittaasoqarfik ilaasortaaqatigiillunaalakkersuinikkut siulittaasui taasisoqarnerani ilaasortaqarnikkut oqimaaqatigiinnissamik isumaqatigiissutup piviusunngortinneqarnissaanik isumaqatigiissuteqartut.

Aaqqissuussinerupsiunertarissavaa Inatsisartuni ilaasortat sulinngiffeqarallartariaqartut pissutissaqavillutilluunniit Inatsisartut ataatsimiinnerini najuussinnaanngikkallartariaqartut, sinniisussaannik aggersaanissamik pisariaqartitsinerup killilersimaarneqarnissaa.

Taamaalilluni ilaasortat najuutinngikkallartariaqarneranni Inatsisartut ilaasortaqatigiiaavisa assigiinngitsut akornanni taasisoqarnerani ilaasortaqarnikkut oqimaaqatigiinnginnerup sunniutaarutsinneqarnissaa aaqqissuussinerup tunngavigaa. Tamanna anguneqassaaq ilaasortaaqatigiiaatut kalluarneqartut akornanni isumaqatigiissuteqarnikkut, taamaalilluni ilaasortaaqatigiiaat ilaannit najuutinngitsoqartillugu ilaasortaaqatigiiaani allani ilaasortaq ataaseq taasinermi taaseqataanngitsuussalluni.

Taasisoqarnerani ilaasortaqarnikkut oqimaaqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqartunut Siulittaasoqarfik isumaqatigiissutigisat nalunaarsorneqarnerannik aaqqissuussamik atugassiissaaq. Tamanna pisassaaq taasisoqarnerani ilaasortaqarnikkut oqimaaqatigiittoqarnissaanik isumaqatigiissuteqarnermik pissarsinikkut, nalunaarsuinikkut toqqortarinnikkullu. Taamaaliornikkut maanna aaqqissuussinermut isumaqatigiissutigineqarluni atuutilersumut tunngatillugu uppernarsaatip pigiuaannarneqarnissaa qulakkeerneqassaaq.

Ilaasortat najuutinngikkallarnerini sinniisussanik pisariaqanngitsumik aggersaasarnerup pinngitsoorneqarneratigut, taasisoqarnerani ilaasortaqarnikkut oqimaaqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarneq, Inatsiartut sulinerata sunniuteqarluartumik ingerlannissaanut alloriarnertut pingaartutut isigineqarpoq. Naatsorsuutigineqarpoq aaqqissuussineq siunertaq malillugu ingerlaleriarpat inuiaqatigiit aningaasaqarnerisigut ukiumut 200.000-iniit B 500.000 kr.-inut aaqissuussineq sipaarutaalerumaartoq. Tamanna angalanernut aningaasartuutinik kiisalu Inatsisartut ataatsimiinnerinut sinniisussat aggersarneqartarnerini angerlamullu aallarnerini ulluni angalavinni aningaasarsiaqartinnissaraluinut marloriaammik aningaasarsianik tunniussassaraluanik sipaagaqarfiussaaq.

Ullunut qaninnernut ullormut oqaluuserisassanut tunngasumik immikkoortoq nutaaq ataatsimiinneq ingerlalereersoq Naalakkersuisunit ilanngunneqaqqullugu saaffiginnissutigineqarmat nalunaarutigineqassaaq. Pineqartoq tassa immikkoortoq 128 B Inuussutissat il.il. pillugit inatsisip, uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisip kiisalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq, il.il. pillugit inatsimmik nalunarutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffissaattut siunnersuut B ulloq 20. marts 2003 aappassaaneerlugu oqaluuserineqartussatut, siunnersuutigineqartoq.

Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen ulluni 19. aamma 20. marts 2003 pissuteqavilluni najuussinnaanngilaq. Inatsisartuni ilaasorta Jørgen Wæver Johansen ulloq 20. marts 2003 pissuteqavilluni najuussinnaanngilaq. Tassunga tunngatilulgu immikoortoq 82-ip B Kalaallit Nunaanni siunissami soraarnerussutit pillugit malittarisassariumaakkat takorluukkallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut B oqaluuserineqarnissaa ulloq 20. martsimiit ulloq 27. marts 2003-mut kinguartinneqarpoq.

Naggataatigut nalunaarutigineqassaaq immikkoortoq 59-imi siunnersuut B Attumi meeqqeriviup inaarsarneqarnissaata 2004-mi aningaasanut inatsimmi ilanngunneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut B siunnersuuteqartup tunuartimmagu.

Tamatuma saniatigut Inatsisartuni ilaasortap Per Rosing-Petersen aamma Ellen Christoffersen ullumi ataatsimiinnermi pissutissaqavissumik peqataassanngillat.

FN aalajangersimasumik akuersissuteqarsimatinnagu Irakimut sakkulersorluni sorsunniarnermi danskit peqataanissaat Inatsisartunit akerlerineqarnera pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuummik Inuit Ataqatigiit tunniusseqqammerput. Siunnersuutip taassuma ullumi ataatsimiinnermi oqaluuserisassatut kingullertut immikkoortoq 129-itut ilanngunneqarnissaa Siulittaasoqarfiup siunnersuutigaa. Immikkoortup oqaluuserineqannginnerani ilaasortat siunnersuummik misissuataarinissamut periarfissaqarsinnaaqqullugit minutsini 15-ini unikkallarnissarput siunnersuutigaarput.

Taamatut nalunaarutigineqartut Siulittaasoqarfimmi Inatsisartunut akuerineqarnissaat innersuussutigaarput.

Akuerineqarput.

Qujanaq.

Taava ullormut oqaluuserisassaq siulleq, maannakkut tikissinnaanngorparput immikkoortoq 92. Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ulloq ataatsimiiffiusut qulingat, pingasunngorneq 19. marts 2003 nal. 13:13.

Immikkoortoq 92

Sulisartut suliffissaarunnermillu eqqorneqartartut eqqarsaatigalugit ilinniartitseqqittarnermi pikkorissartitsisarnermilu qaffassarfiusinnaasumik ataatsimoorussamik aaqqissuussisoqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ane Hansen)

(Siullermeernera)

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Sulisartut ilinniagaqarsimanngitsut allallu suliffissaarunnermik eqqorneqakulasut nunatsinni sulisinnaasut akornanni affangajaat tikillugit amerlassuseqarput.

Sulisinnaasuni sulisartut ilinniagaqarsimanngitsut, suliffissaaleqinermik ukiulluunniit ilaatigut suliffissaaleqinermik eqqorneqartartut taamak amerlatigigaluartut ersarissumik aaqqissuussamik ilinniagaqalersinnaanermut pikkorissarsinnaanermullu periarfissanik qaammarsarneqartarnerat annikittuararsuuvoq. Naak Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat aammalu Namminersornerullutik Oqartussat arlalitsigut ilinniaqqinnissamut pikkorissarsinnaanermullu periarfissanik peqartiteraluartut taakku ersarissumik qaammarsaatigineqarnerat annikittuaraavoq, atuisinnaasunillu suut ilinniaqqinnissamut pikkorissaanissamullu periarfissaanersut takujuminaatsillugit.

Nunatsinni sulisartut ilinniagaqarsimanngitsut sulisartullu suliffissaarunnermik eqqorneqartartut isertitakinnertik pissutigalugu tapiissuterpassuarnik atuisunngortinneqartarput, aammalu inuuniarnikkut artorsartuarnerup kingunerisaanik ajornartorsiuterpassuarnik inuiaqatigiinnut akisusinnaasartunik eqqorneqakulasuusarlutik.

Nunatsinni pikkorissarfiusinnaasut imaaginnavikkaluarput. Taamaattumik nunatsinni inersimasunik ilinniartitseqqittarnerit pikkorissaasarnerillu ataqatigiissarneqarnissaat pisariaqavippoq. Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuarmini nammineq pikkorissaaveqarpoq, Niuernermik ilinniarfiit tunngaviusumillu ilinniarfiit allat pikkorissaanermik ingerlatsisarput, namminersorlutik suliffiutillit namminerisaminnik kattutaarlutilluunniit pikkorissaaveqartarput, sulinermik inuussutissarsiuteqarnermi kattuffiit pikkorissaanermik ingerlatsisarput il.il.

Qularutissaanngilaq taamatut ataqatigiissaagaanngitsumik ingerlatsinikkut aningaasarpassuit atulussinnarneqartarnerat.

Nunatsinni suliffiit nutaat ataavaartullu sulisullu aalajaatsut suaartaataajuarput. Taamaattumik tamakku anguniassagaanni pissutsinut nikerartunut naleqqussaanissami pikkorissaanerit assigiinngitsorpassuit ataqatigiissarneqarnerisigut anguniagassat pissarsiffiusussallu pitsaanerusut naatsorsorneqarsinnaapput.

Naatsumik oqaatigalugu: ataqatigiissaarilluarnikkut qulaajaanikkullu sipaarfiusinnaasut aqqutigalugit pikkorissaanikkut ilinniartitseqqittarnikkullu angusassat pitsaanerit anguneqarsinnaapput.

Tamakkua tunngavigalugit aalajangiiffissatut siunnersuutigaara periarfissaararpassuit tamani tamaani siammarsimasut ersarinninngorlugit ataatsimoorfigisinnaasaannik sulisitsisut sulisartoqarnermi peqataasut suleqatigalugit siunnerfimmik aaqqissuussisoqassasoq.

Ilinniagaqalernikkut pikkorissarnikkullu ilinniagaqanngitsut maannamut atugarisat pitsaanerulersinneqarsinnaanerat ersarinnerusumik aaqqissuunneqarsinnaammat.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siullermik akissuteqassaaq Inuussutissartissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Siunnersuutikkut tunngaviusumik ajornartorsiut pingaaruteqaqisorlu qaqinneqarpoq. Siunnersuuteqartup aalajangiifffigisassatut siunnersuummini tikkuarpaa kommunini sulinermik inuussutissarsiuteqartut suliffissaaruttartullu ilinniarteqqittarnerat pikkorissartinneqartarnerallu naammattumik ataqatigiiaarneqaranilu qaammarsaatigineqanngitsoq.

Naalakkersuisut siunnersuuteqartup eqqarsaatai isumaqatigaat suliassamisullu isigalugu sulinermik inuussutissarsiuteqartut B soorunalumi suliffissaaleqinermik eqqorneqartartut B ilinniartitaanerat, ilinniarteqqinneqarnerat pikkorissartarnerallu pitsaanerusunik tunngavissiorumallugu.

Taamaattumik ujartorneqartut tunngavissinnissaat suliniutigineqarpoq.

Taamaalillutik Naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatsinerminni tunngavigaat suliffissaaruttut minnerunngitsumillu inuusuttut ilinniarnissamik pikkorissarnissamillu neqeroorfigineqartarnissaat, taamaalilluni piginnaasaat ilinniarsimasunik sulisussaqarnermik pisariaqartitsinermut suliffeqarnermilu ineriartornermut naapertuuttooqqullugit. Inuit ikiorsiissutaannarnik isumalluuteqartittarnerannut aningaasat taamak amerlatigisut atortuarnerat qimattariaqalerparput. Tamatumunnga taasiullugu suliffeqarnermut tunngasutigut suliniarneq siumut tikkuussisuusariaqarpoq aammalu inuussutissarsiornermik ingerlataqartut pisortallu suliassanik piginnaaneqarluartunik pisariaqartitsinerannut naleqqussagaaasariaqarluni.

Taamaattumik suliffeqarnermut tunngasunik iluarsaaqqinneq Naalakkersuisut pingaarteqaat.

Tamatumani anguniakkat ilagaat suliffissaaruttut suliffeqarnermut ikkuteqqinnissamut periarfissarissaanerulernissaat piginnaasaqarnerulersaanikkut ilinniartitaanikkullu tamatumuunakkullu imminnut ilaquttaminnillu pilersuisinnaanerulersillugit. Anguniagaq alla tasaavoq suliaqarfiit assigiinngitsut akornanni eqaatsumik nikerarsinnaalernissaq, taamaaliornikkut suliffiit tapiissutititgut aningaasalersugaasut tapiissutinik isumalluuteqanngitsunut nuttartissinnaanngortikkumallugit. Inuiaqatigiit aningaasaqarnerat tamatumuuna iluaquserneqartussaavoq. Taamaattumik ilitsersuinikkut ilinniartitsinikkullu suliaqarneq sakkortusartariaqarpoq.

Tamatuma kinguneratut Suliffeqarnermut immikkoortortap Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik suleqatigalugu kommunini tamani ilitsersuisarfinnik piareersartarfinnillu taaneqartut pilersinnissaat piareersarpaa. Sulili amigaataapput kingunissai pillugit naatsorsuinerit aamma tamatumani malittarisassat allanngortinnissaannut tunngatillugu misissueqqissaarnerit kiisalu tamakkua pereerpata, KANOKOKA-mik isumaqatigiinninniarnissat.

Apeqqutit tamakkua pillugit nassuiaasiaq suliarineqarluni ingerlanneqarpoq pilersitsinissallu suliarineqaqqinnerani tunngaviussalluni.

Taamaalilluni kommunini tamani ilitsersuisarfiit piareersartarfiillu suliffeqarnermik iluarsaaqqinnermi anguniakkanut pingaarutilerujussuupput.

Ingerlatsiviit taakkua suliffissanik tikkuussinermut suliffissaqanngitsullu piginnaasaqarnerulersarnerannut suliffeqarnermullu piareersarlutik ilinniartitaanerannut tunngaviusussaapput, taamaaliluni inuit pineqartut piginnaanngorsaqqinneqareernermikkut ataavartumik suliffeqalersillugit imaluunniit suliffeqarnermut piareersareerlutik pikkorissareernermi ilinniarnivimmik aallartitsisinnaalersillugit taamalu siunissami imminnut pilersorsinnaalersillugit.

Tamatuma saniatigut siunniutaavoq kommunini suliffeqarnermut allaffiit ilitsersuisarfiit piareersartarfiillu ilagisassaat sulinermik inuussutissarsiuteqartut ilinniarteqqinnissaannut pikkorissarnerannullu pisariaqartumut atorneqarnissaat. Taamaalilluni ingerlatsiviit taakkua tunngavississavaat ilinniartitseqqittarnerit/pikkorissartarnerit kattuffinnit neqerooruteqarunartut/ujartorneqarunartut.

Siunniutaallunilu anguniagaavortaaq piareersaataasumik ilinniarnerit, pikkorissarnerit ilinniartitseqqinnerillu suliffeqarnermut/ilitsersuinermut allaffiit kisimik ingerlatsissagaat, taamaalilluni ilinniaqqinnissanut pikkorissarnissanullu periarfissat assigiinngitsut ersarsissumik takuneqarsinnaassammata.

Ilisimatitsissutigineqassaaq suliffeqarnermut allaffiit sulisitsisullu najukkani suleqatigiinnerat ukiuni kingullerni pitsanngoriartorsimammat. Taamaalilluni sulinermik inuussutissarsiuteqartut suliffissaqanngitsullu piginnaanngorsarnissaannut neqeroorutinut assigiinngitsunut tunngatillugu sulisitsisut najukkani peqataanissaat periarfissarissaarnerulerpoq.

Kommunit ataasiakkaat ingerlatsiviit aqqutigalugit suliassaraat sulinermik inuussutissarsiuteqartut ataatsimoortumik ilinniarteqqinneqartarnissaat pikkorissartarnissaallu kiisalu pisariaqarpat suliffissaqanngitsut pikkorissartarnissaat ilisimateqqaartarnissaallu ilinniartitaalinnginnermi.

Taamaattumik qularnateqanngilaq ilitsersuisarfiit piareersartarfiillu pilersinneqarneratigut pikkorissarnermut ilinniartitaanermullu neqeroorutit ataqatigiiaarnerannut paasissutissiissutigineqarnerannullu periarfissat pitsaanerulissasut. Tamatumuunakkut suliffissat ataavartut aalajaatsunik sulisullit qulakkeerneqassapput inuiaqatigiillu aningaasaqarnerat ataatsimut isigalugu iluaquserneqarluni.

Naggataatigut taassavara ilitsersuisarfinnik piareersartarfinnillu ingerlalluartunik pilersitsisoqareersimammat, tassa Aasianni, Narsami Tasiilamilu. Taakkua misilittagaat kommunit allat pilersitsiniarnerannut aqqutissiuussissapput neriuppugullu tamatuma kingunerissagaa kommunini tamani taamaattunik pilersitsinissaq suliffeqarnikkut politikkimi siunertarineqartoq naammassineqassasoq.

Tassalu ilitsersuisarfiit piareersartarfiillu pilersinniarlugit suliniuteqartoqalereermat tamatumani ataqatigiiaarineq ujartorneqartoq ilaalluni Naalakkersuisut kaammattuutigisinnaanngilaat aalajangiiffigisassatut siunnersuut maanna akuersissutigineqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut, siulliulluni oqaaseqassaaq Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Siumumiit sulisartut suliffissaarunnermillu eqqorneqartartut eqqarsaatigalugit ilinniartitseqqittarnermi pikkorissartitsisarnermilu qaffassarfiusinnaasumik ataatsimoorussamik aaqqissuussisoqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajagiiffigisassaattut Inatsisartuni ilaasortap Ane Hansen-p, Inuit Ataqatigiit, siunnersuutaa pillugu imatut oqaaseqaateqassaagut:

Siullermik oqaatigissavarput oqaluuserisassaq Siumumiit soqutiginartutut pingaaruteqartutullu isigigatsigu.

Siumumiit pingaaruteqartutut isigaarput inuit pisuussutiginngisamimmik suliffissaarunnermik eqqorneqartut pillugit pisortanit sukkasuumik pitsaasumillu sullineqarnissaasa anguniartuarnissaa, Siumumiillu tunuarsimanngisaannassaagut pisuussutiginngisaminnik suliffissaarunnermik eqqorneqartut eqqarsaatigalugit inatsisitigut peqqussutigigullu pisariaqassappat naleqqussaajuarnissamut.

Siumumiit inuup imminut napatissinnaajuarnissaa pingaaruteqarluinnartutut isigigatsigu erseqqissaatigissavarput suliffeqarnerup imminut akilersinnaasuujuarnissaa pingaaruteqarluinnartutut isigigatsigu.

Suliffissaarunnermik eqqorneqartoq sapinngisamik sukkanerpaamik suliffissamik, ilinniaqqinnissamik pikkorisaqqinnissamilluunniit innersuunneqartariaqarpoq, inuup unittuunnginnissaa pinngitsoorniarlugu, illoqarfimmulluunnit allamut nuunnissaq pisariaqassagaluarpat.  Suliffissaaruttorli inuttut allanilluunnit peqquteqarluni ajornartorsiornini pissutigalugu suliffissaaruppat isumaginninnermi inatsisit aqqutigalugit tapersersornissaa innersuussutigisariaqartassalluni.

Ukiut tamaasa aningaasanik inatsit aqqutigalugu suliffissaaruttarnerup akiornissaa anguniarlugu aningaasarpassuarnik inatsisartut akuersissuteqartarput, tamakkualu kommuunet aqqutigalugit suliniarfigineqarneri ingerlanneqartarlutik.

Siunnersuuteqartup oqaatigaa suliffissaarunnermik eqqorneqartut pikkorissarnernik  ilinniartitseqqinnernillu assigiinngitsunik sapinngisamik sukkasuumik neqeroorfigineqartartut.

Inatsisit ullumikkut atuuttut taama oqariartuuteqareerput, aammami innuttaasoq kinaluunnit pisortanut saaffiginnittoq sukkasuumik sullinneqartussaatitaavoq. Siumumiit isumaqarpugut suliffissaaleqisunik sullissineq ukiuni kingullerni pikkoriffigileriartoripput taamaattariaqarpugummi.

Inatsiartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni taamani naalakkersuisunit saqqummiunneqarpoq suliffissarsiuussisarfiit il. il.  pillugit peqqussutissatut siunnersuut. Taassuma iluaniippoq ullumikkut STI-atuarfiisa ilaatigut piukkunnarsartarfittut siunissami atulernissaat, taamaasilluni suliffissaaleqisut ataqatigiissakkamik ullumikkumiillu pitsaanerusumik sullinneqarnerat aallartissinnaassalluni. Naalakkersuisunut apeqqutigerusunnarpoq peqqussutissatut siunnersuut taanna qaqugu Inatsisartunut saqqummiunneqassanersoq?

Simumumiillu naalakkersuisut kaammattussavagut peqqussutissatut siunnersuutip taaneqartup ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani Inatsisartuni suliarineqarnissaa anguniarlugu Inatsisartut siulittaasoqarfianut saaffiginneqqullugit, nalunnginnatsigu peqqussutissatut siunnersuusiaq naammassineqarluni suliarineqareersoq. Suliffeqarnerup aaqqissuunneqaqqinneranut (arbejdsmarkedsreform) suliniarneq ingerlariaqqissappat suliffissarsiussisarfiit il. il. pillugu peqqussutip Inatsisartunit naammassillugu suliarineqarnissaa ullumikkut utaqqineqarpoq, minnerunngitsumik kommunenit

Siumumiit isumaqarpugut ataqatigiissaarineq pineqassappat tamanna kommunenit ingerlanneqartariaqartoq, kommunemmi inuttaasut tikillugit innuttaminnut sullissipput piffinnilu ilisimasat atorlugit suleqatillu peqatigalugit ataqatigiissaarineq ingerlanneqartarluni, tamatumanilu ilaapput qitiusumi ingerlatsisut.

Taamatut oqaaseqarluta Siumumiit isumarput saqqimmiupparput.

Qujanaq

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip sulisartut ilinniarsimanngitsut allallu suliffissaarunnermik eqqorneqakulasut ilinniaqqinnissamut pikkorissarnissamullu periarfissaasa ataqatigiissagaanerat qaammarsaassutigineqarnerallu ullumikkornit suli annerusumik suliniarfigineqarnissaat siunnersuutigaa.

Inuit Ataqatigiinni siunnersuut pingaaruteqarluinnartutut isigaarput.

Nunarput naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu namminersortoq patajaatsumik tunngavissinniarlugu suliniuteqaleruttorpugut.

Inuit imminut napatittut, imminnut oqartussaaffigisut imminnullu akisussaaffeqaqatigiittutut inooqatigiittut B tassaapput Inuit Ataqatigiit anguniagaasa ilaat.

Anguniakkap piviusunngortinniarnerani suliffissaqartitsiniarnermut politikkit aamma matuersaataassaaq. Inuiaqatigiit suliffissanik naammattumik ataavartunillu pileritsippata aatsaat innutaasut periarfissaqalissapput akissarsiorfeqarnermikkut imminnut pilersornissamut, pisortanillu isumalluuteqaratik inuttut kiffaanngissuseqarlutik inooqataanissamut.

Ullumikkut killiffik nalilissagutsigu oqartariaqarpugut suliffissaqartitsiniarnikkut suliniutit ersarinnerusumik tunaartalerneqartariaqartut nutaamillu ilusilerneqartariaqartut.

Innuttaasut tamaasa suliffissaqartinnissaat kisimi siunertaassanngilaq, inuilli pisinnaasaannik naleqquttunik, sulisullu pikkorissartuarnermikkut piginnaasamik qaffassarnissaanut periarfissat anguniagassanut ilaasariaqarput.

Taamatuttaaq pingaartinneqartariaqarpoq suliffeqarfinni avatangiisinik pitsanngorsaanissaq (suliffigissaanissaq) sullivinnilu ajutoornernik pitsaaliunissaq, sullivinnilu tarnikkut atukkat pitsanngorsarnissaat. Suliffeqarfittami ilisarnaatigisariaqarpaat isumannaallisaanissamik, sulisut peqqissuunissaannik oqartussaaqataanerannillu pingaartitsineq.

Akuersaarneqarsinnaajunnaarpoq nunaqqatigut suliffissaarunnermik eqqorneqartartut inissisimaffimmit tassannga anillannissaminnut periarfissaalatitsisarnerat, inuit pineqartut nukii inuiaqatigiit atorfissaqartippaat iluatigisariaqarlutillu.

Ane Hansenip oqaluuserisassanngortitaata maanilu oqaaserineqartut ilanngullugit Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata sukumiisumik nalilersorlugillu nalilersuiffigineqarnissaat kissaatigaarput.

Inuit Ataqatigiinni aamma pingaartipparput suliniutit imak ilusilersugaallutillu pilersaarusiugaanissaat ukiumoortumik angusarisimasat nalorninaatsumik nalilersorneqarsinnaasunngorlugit.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamit oqaluuserineqarnissaa kaammattuutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Isak Davidsen Atassut.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Siullermik utoqqatsissutigissavara nipiga ajormat, nuaap piliaanik.

Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenp, Inuit ataqatigiit, oqaluuserisassanngortitaa ATASSUT-mit imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

ATASSUT-mit Naalakkersuisut akissutaatigut paasilluarparput suliaq ingerlareersoq ilaatigullu piareersartarfinnik pilersitsisoqareersimasoq, taakkualu Aasianni, Narsami Tasiilamilu ingerlalluarlutik, misilittagaallu kommuneni allani pilersitsiniarnermut aqqutsissiuissasut Naalakkersuisut erseqqissumik oqaatigaat.

ATASSUT-mit nuannaarutigaarput Naalakkersuisut suliniuteqarmata nunatsinni suliffissaarunnermi unittoortarnerup ilaatigut inuttut ajornartorsiortitsisarnerata millileriffigineqarluni Naalakkersuinikkut suliaqartunit eqqumaffigineqarluarnissaanut.

Naalakkersuisut akissuteqaataanni erseqqilluinnartumik suliap ingerlareernera erseqqissarneqarpoq, ATASSUT-miillu Naalakkersuisut akissuteqaataat paasilluarlutigu aalajangiiffigisassatut siunnersuut maanna akuerineqassanngitsoq oqaatigisaat isumaqatigigatsigu oqaatigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Ane Hansenip Inatsisartunut aalajangigassanngorlugu siunnersuutaa Demokraatininngaanniit imatut oqaaseqarfigerusupparput.

Nunatsinni pikkorissaasarnerpassuit suliffissaaruttunut pikkorissarfissanik ilinniarfissanillu periarfissiisut ataqatigiissaarilluarnissaannut siunnersuut Demokraatiniit isumaqatigaarput.

Namminersornerullutik Oqartussaniit SIK-miit ilinniarfeqarfinniit assigiinngitsuninngaanniit sulisitsisumillumi pikkorissaasarnerpassuit pitsaanerusumik ujarlerfigiuminarnerusunillu aaqqissuunneqarnissaat uagut ilaaffigerusupparput.

Pikkorissarusuttut ilinniagaqarsimanngikkaluarunik namminersortuugaluarunilluunniit pikkorissarfissaminnik imminut tulluuttumik ujarlernerminni ikiorsarneqaqqullugit.

Assersuutaasinnaavoq eqqartorneqarsinnaalluni pikkorissarfissat tamaasa database-viitillugit, taannami periarfissaqaqaaq.

Qinnuteqarfissatut periarfissat amerlippata aamma qinnuteqaatit ataqatigiilluarneqartarnissaannik piumasaqartoqarsinnaavoq.

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatinit siunnersuutip akuerineqarluni ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip siunnersuutaa soqutigalugu misissorsimavara imaattumillu Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissallugu:

Siunnersuut ersarissoq paatsoorneqarsinnaanngitsorlu Kattusseqatigiit sinnerlugit tamakkiisumik taperserpara, tassami ukiut makku ajoraluartumik aningaasaqarnikkut pitsaavallaanngitsut atuallanneranni aamma suliffissaqarniarnikkut ajornartorsiutit annertusiartulernerannik malitseqarsinnaasut nalaanneranni, pisariaqarluinnarpoq Nunatsinni inoqarfinni tamani suliffissaaleqinerup annikillisikkiartortinnissaa naalakkersuinikkut kommuneqarfiit qanimut suleqatigalugit tamakkiisumik pimoorullugu sulissutigineqartuartariaqartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigaara.

Taamaammat aamma Naalakkersuisut akissuteqarnerminni ilaatigut oqaatigisaat; tassa inuit ikiorsiissutaannarnik isumalluuteqartittaasarnerisa qimattariaqalerneranik anguniagaqarnerat isumaqatigilluinnarpakka, taamaaliornikkut suliffissaaruttut ataavartumik suliffeqalersinneqarnissaat, ilinniartitaanikkut periarfissarissaarnerulernissaat, imminnut ilaquttaminnullu pilersuisinnaanerulersikkumallugit.

Ilisimaqqissaanngikkaluarpara suliffissaaleqisunut ilitsersuisarfiit piareersartarfiillu Aasianni, Narsami Tasiilamilu suliffissaaleqisunik sullissineri qanoq pitsaatigisumik sunniuteqarsimanersut, soorunami qularnanngilaq arlaatigut iluaqutaasimasinnaanerat, kisianni isumaqarpunga ataasiinnarmik tunaartaqarluni suliffissaaleqinerup akiorniarneqarneranik anguniagaqarnissamik  siunniussaqarnissaq, soorunami ajunngikkaluartoq, kisianni kommuneqarfinni allani aamma misilittakkat tamaasa ataatsimut katersorlugit suliffissaaleqinerup annikillisinneqarnissaanut suliniutit ingerlanneqarpata naapertuilluarnerussasoq, tassami kommune-t assigiinngitsorpassuarnik misilittagaqarput qularnanngitsumik aamma ilaatigut atorneqarluarsinnaasunik.

Soorlu assersuutigalugu; Ilulissat kommune-a januarip aallaqqaataani 2001-imi ulluunerani ilinniarfimmik (daghøjskole) taallugu pilersitsisimavoq, tassungalu atasumik ataqatigiissaarisumik atorfinitsitsisimalluni. Taamatut ingerlatsilerneq suliffissaaruttartunik arlalissuarnik iluarineqartoq paasinarpoq, minnerunngitsumik inuttut ineriartornermut, pikkorissarnerit assigiinngitsut aqqutigalugit ingerlatsineq, inuttut unittuunnginnissamut anguniagaqarnermut assut kaammattuutaallunilu iluaqutaasoq paasinarpoq, taamaattumik misilittakkat tamakku aamma paasiniaaffiginissaat isumaqarpunga avaqqukkuminaatsoq.

Taamaammat pakatsissutigilaanngitsuunngilara; Naalakkersuisut siunnersuummut isumaqataasinnarlutik naggataatigut aalajangiiffigisassap akuersissutigineqarnissaa kaammattuutigisinnaanagu oqaatigimmassuk.

Tassami isumaqarpunga suliassami uani paasiniagassat qulaajagassallu imminnut ataqatigiittut arlaqartut paasissallugit soqutiginaatillit ilanngullugit qulaarneqarnissaat pisariaqartoq, soorlu assersuutigalugu; inissianik ilaallu ilanngullugit iluarsaassinernut atatillugu Danmark-imi ilinniartitseqqinnerit pikkorissaanerillu ingerlanneqartut, ukiunilu kingullerni ingerlanneqartarsimasut qanoq kinguneqarsimanersut paaserusunnarput, tassami maanna pikkorissartut imaluunniit ilinniaqqittut ilaasaluunniit qulakkeersimanngilaat; uterunik sumi suliumaarnerlutik aamma taamaappoq pikkorissarnernut peqataasimasut ilaat maanna pikkorissarsimanerminnik atuinngitsut eqqarsaatigalugit.

Taamaattumik isumaqarpunga suliaq maanna imaannaanngeqisoq itigartiinnarnagu; paasissutissat susassaqartunut tamanut tusarniaassutigineqareerpata ukiamut aappassaanneerneqannginnerani ataatsimiititaliami susassaqarfiusumi sukumiisumik oqaluuserineqareerpat aappassaanneerneqassaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Tassa siullermik Naalakkersuisut akissutaat qujarusuppunga, aamma partiit assigiinngisut paasinnilluarlutik suliassatut pingaarutilittut tigusimmata nuannaarutigaara.

Tassa kananiillunga eqqarsaqqajaaleraluarpunga ilumut suleriaaseq  maani taamaannersoq, Inatsisartut ataatsimiilluta aallartikkattali siunnersuutit tamaavimmik itigartitsissutigineqarnissaat inassutigineqartarmat. Kisianni taamaakkarluartoq oqarusuppunga ukiut 20-it kingumut qiviaraanni maannamut ukiut tamaqqilluinnaqqissaasa ukiumut suliffissaaleqinermi suliffissaarunnermilu eqqorneqartartut nunatsinni 1.500-ut 2.000.-illu akornaniittuaannavissimapput, aammalu suliffissaaleqinermi eqqorneqartartut immaqa piumassuserinngisaraluaminnik sivisoorsuarnik suliffiissaqanngitsitaasartut qiviaraanni Brugsen silataani nikorfasut qiviaraanni ilaatigulluunniit eqqarsaqqajaanartarpoq, immaqa ilai suliffissaaleqinerminni ukiut 20-ingortorsiorput ilaat.

Tassa imaappoq imatut paasisariaqarpoq ukiut taakku ingerlanerani annerusumik sulilertinissaq inuit nutaqqatitta nukii nalilli atorneqarnissaat annerusumik politikkikkut  iliuuseqarfigineqarsimanngillat.

Tassa taannaavorlu uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit maannakkut pimoorullugu sulissutigisassatut uani siunnersuummi eqqartugarput. Taamaattumik pakatsissutigivara Naalakkersuisut suliassamut paasinnilluaraluarlutik suliassarlu pimoorutassatut isigigaluarlugu taamatut itigartinneqaannnarnissaannik inassuteqarmata. Neriuutigigaluarakkut suliassaq imaannaanngittuummat Ataatsimiititaliamut attuumassuteqarfigisaanut ingerlateqqinneqassasoq.

Taamatullu oqariarlunga nuannaarutigivara ukiut matuma siornatigut Aasianni piareersarfinnik kommune-ninngaanniit  pilersitsisimanerput, kingusinnerusukkullu Narsami aamma Tasiilamilu malinneqartoq, maligassaqqissutut isigalugu Naalakkersuisuni nuna tamakkerlugu suliniutissatut siunnerfigalugu suliniuteqarmat.

Kisianni tassani aamma pineqarput annerusumik pineqarput meeqqat atuarfianni inuusuttuaqqat atuarunnaareernermik kingorna ingerlaqqinnissaminnut akunnaattoortut assigiinngitsutigut ikiorserlugit inuttut ajornartorsiorpata ikorfartorlugit taavalu aamma karakterimikkut inuuttoorpata anngutsinniarneqarnissaat siunertaralugu piareersarneqartarput.

Tassanilu uani aamma uanga siunnersuuteqarninni pivakka inersimasut ukiorpassuarni suliffissaaruttartut. Ukiuunerani fabrikkini suliunnaarsinneqartartut ilinniartitseqqinneqarnermikkut pitsaanerusumik atorneqalernissaat. Tassami ullumikkut assersuutigiinnaraanniluunniit, assersuutissaq ataaseq tiguinnaraanni sanaartornermik suliaqarfiit ukiut tamaasa sulisartunik nunatta avataaninngaaniit amerlasoorpassuarnik tikiorartitsisisarput, naak saniani nunatsinni ukiumut 1.500 B 2.000 akornanni suliffissaaruttaraluartut.

Utoqqatsissutigineqartarpoq kalaallit sulisartuisa sanaartornikkut misilittagaat annikimmata aammalu ilinniarsimasaat annikimmata.

Tamakkua anigorniaraanni soorunami siunertalimmik sulisoqartariaqarpoq siunissami nunatsinni nukiit atorneqanngitsutsiarsuit atorniaraanni. Aammalu ullumikkutuut aningaasartuutigerujussuarlutigit isiginnaaginnarneri qaangerniaraanni.

Tassa taamaattumik naggataatigut oqaatigiinnassavara neriuppunga Naalakkersuisut uani suliamik pingaarutilittut aamma isigisaminni ingerlatitseqqinnissaq inassutigissagaat. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. siullermik siunnersuuteqartumut Naalakkersuisut sinnerlugit akissuterput ataatsimut isigalugu tamarmik taperserpaat. Taamatut oqaatigisariaqarpoq. Taamaammat qujassutigissavara taanna akissuteqaatersi, akissuteqaatitsinnut akissuteqaatisi.

Uani itigartitsisutut ilaatigut ugguartut itigartikkatsigit. Kisianni imatut ingerlasoqarami, suliaq massakkut ingerlareerami taakkorpiaat eqqartorparput ajornartorsiutit isumaqatigilluinnarparput Ane Hansenip siunnersuutitut taakkartugai.

Taakkuukua iluarsiniarlugit suliaq ingerlakkipput. Taamaattumik aamma soorunami paasineqarsinnaavoq itigartinngikkipput. Kisianni suliaq ingerlareermanuna, ilaa suliaq ingerlasimanngikkaluarpat nutaajulluni takkulluni, taava itigartikkutsigu tupinnangaassagaluarpoq. Kisianniuna ingerlakkatsigu suliaq taanna, taamaattumik massakkut nutaatut aallarteqqillugu qaqeqqinnissaa uagut itigartikkipput, suliaq ingetlammat.

Taamaattumik uanga isumaqanngiivippunga assortuussuteqartugut tassani. Ilaatigut Anthon Frederiksenip tupigusuutigimmagu itigartinnera aamma paasiuminaatsippara. Ingerlapparput suliaq, massakkununa aatsaat imatut isumalerlugu nutaamik aallarteqqinnissaa uagut akuerinngikkipput suliaq ingerlareermat. Taamaattumik pisup tunngaviata tamaavimmi isumaqatigineqarpoq.

Ajornartorsiutit qaangerlugit suliat ingerlapput eqqartorparput illoqarfiit massakkut pilersitsivigineqarsimasut tamakkununnga tunngasunik. Maannakkullu kommunit aamma taamatut pilersaarusiorfigalugit. Suliat ingerlammata nutaamik aallarteqqinnissaat piniarnagu taamatut isumalimmik, imaanngilaq itigartinneqartoq. Suliaq ingelavoq.

Taamannak isumaqatigiiffiusorujussuummat annerusumik oqaaseqarfiginagu kisianni Siumup apeqqutaanut tunngatillugu ukiarmi Inatsisartut ataatsimiinnerannut saqqummiussaagaluaq taanna tassa iluarsissassaqarnera pillugu ukiamut aatsaat naatsorsuutigisimagaluarparput pisortaqarfimminngaaniit saqqummiuteqqinnissaa ilaatigut aningaasanut tunngasortai isumaqatigiissutigineqarsimanngimmata. Kisianni soorunami misissorsinnaavarput upernaaq manna ataatsimiinnermi saqqummiunneqarsinnaanera, iluarsisassartai annikikkamik. Taamaasilluta misissavarput taassumap ujartukkassi saqqummiunneqarsinnaanera maannakkut, maannakkuusinnaanersoq, kisianni neriorsuutigisinnaanngilara taanna.

Kisianni tassa misissussavarput. Kisianni naatsorsuutigaarput januarip aallaqqaataaninngaaniit 2004-mi atuutilersussatut pilersaarutigigatsigit, massakkut saqqummiutissanerlugu imaluunniit ukiamut. Uagut pisortaqarfimminngaaniit ukiamut saqqummiunnissaa pilersaaruteqarfigigaluaratsigit. Kisianni tassa taanna kaammattuutersi ujartussavarput upernaaq manna saqqummersinnaanersoq misissorlugu. Tassa ataatsimut isigalugu assortuuttoqanngilaq uanga isumaga malillugu. Aamma akissuterput, akissutitsinni erseqqissorujussuarnik siunnersuuteqartumut saqqummiussugaanut assortuuttumik uagut oqaaseqanngilagut, isumaqatigisorujussuuvarput ajornartorsiutit taakkua.

Taamaammat itigartitsinermut oqaaseqarnerput tupigusuutigineqarnera imatorsuaq tigusariaqarsorinngiivippara. Tassami suliaq ingerlareermat. Nutaatut saqqummertuugaluarpat itigartillugulu taanna tupigusuutigineqassagaluarpoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ane Hansen oqaluuserisassanngortitaa ilumoorpoq pingaaruteqartorujussuuvoq. Naak inuussutissarsiuteqarnermut, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq eqqississaalluni oqaatigigaluaraa suliaq ingerlareermat pisariaqanngitsoq Ane Hansenip siunnersuutaa akuersissutigineqarnissaa, imaluunniit ullumikkut.

Kisianni suliffissaqartitsiniarnikkut pissutsit siuarsarniaraluarlugit unittuupajaartutut isikkoqarput Inatsisartunut Ilaasortatut. Taamaattumik siorna upernaakkut aamma maani Inatsisartuni Mads Peter Grønvold oqaluuserisassanngortitaa suliffissaqartitsiniarnermut tunngasoq eqqartoratsigu taamanili Naalakkersuisut kajumissaarpagut nukingisaarpagut oqarfigalugillu 1998-mi Qaqortumi ataatsimeersuarnerup kinguneri taakkua qaquguukua malitseqartinneqassasut piviusunngortinneqassasullu.

Uagut tungitsinninngaaniit ima isikkoqarami suliassaq unittuupajaarsimasutut. Taamaattumik pissusissamisoorluinnarpoq Ane Hansenip tassunga tunngasumik oqaluuserisassanngortitseqqimmat.

Akueriinnarsinnaanngilarput inuit ataasiakkaat tungaaninngaaniit isigalugu allaat unittuupajaartutut inuuneqalersimanerat. Taamatuttaaq aamma inuiaqatigiit tungaaninngaaniit aamma Ane Hansen oqaaseqaqqikkami erseqqissaatigisaa nukiit iluatinnartut inuiaqatigiinni atorluarneruneqarnissaat aqqutissiuuneqarnissaa nukinginnarsilluinnarpoq.

Siumup oqaaseqartuata Ole Dorphip ujartormagu peqqussutissatut siunnersuut assut Inuit Ataqatigiinninngaaniit ujartuinera taanna tapersersorusupparput. Siorna aasakkut taamanikkut isumaginninnermi ataatsimiititaliaasoq kujataani kommuneqarfinni tamalaani angalalluni aamma suliffissaqartitsiniarnermut tunngasunik paasiniaalluni, paasisassarsiorluni pulaaraangat kommuneqarfiit oqaatigisartagaat erinigisartagaat tassarpiaapput suliffissaqartitsiniarnermut tunngasut malittarissassat nutaat.

Taamaattumik Ole Dorphi isumaqatigisorujussuuarput uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit suliaq taanna nukinginnarsivoq. Aamma taamani angalanitsinni erseqqissumik oqaatigineqarpoq malittarisassat massakkut apuunneqanngimmata kommuninut taakkua Aasianni Narsami Tasiilamilu ingerlatsinerit misileraanertut isikkulimmik ingerlanneqarmata.

Tassani misilittakkat pitsaasut aamma taanna Naalakkersuisut oqaatigivaa, soorunami ingerlariaqqinnermi atorluarneqassasut. Aap taanna soorunami kissaatigivarput, kujataani paasisassarsiornitsinni paasisat soqutiginartut ilagivaat taqqavani sivisuumik suliffissaaleqisimasut suliffissaqartinniarlugit nutaamik ilusilersuilluni suliniutit ilagisimagaat inuit inuusuttut ineriartornissamut tunngasumik immikkut sukumiisumik sammisaqartitsisarneq. Taannalu aamma pitsaasumik kinguneqarsimasoq.

Ilisimavarpummi suliffissaarusimagaanni inuiaqatigiinnilu nalinginnaasumik inooqataasutut misigisimajunnaaraanni taava ilatsiinnarnermik kinguneqartarmat. Taamaattumik misilittakkat taakku pitsaasut Aasianni Narsami Tasiilamilu atorluarneqarnissaat soorunami pisariaqarpoq.

Tassunga atatillugu aamma Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqaatigerusupparput pingaartilluinnaratsigu taakkua inuit pineqartut qanimut peqataatillugit suliniutissanik nutaanik ilusilersueqataatinnissaat. Nalunngilarpummi sivisuumik suliffissaarusimagaanni inuiaqatigiinni suliffeqarfinnullu allaat akeqqersimaarnertut isikkulimmik inuit isummertarmata. Tamannalu qaangerniassagaanni pisariaqarluinnarpoq taakkua inuit pineqartut qanimut suleqatiginissaat.

Inuit Ataqatigiinni uagut isumaqartuarsinnarpugut naak suliniutit assigiinngitsut aallartinneqareeraluartut taava Ane Hansenip oqaluuserisassanngortitaa ullumikkut udvalgimut susassaqartumut ingerlateqqinniartigu taava tassani suliaq aallarteqqinneqassaaq. Aammalu Inatsisartuni massakkut nutaajugatta taamaalilluni Naalakkersuisut ataatsimiititaliallu akornanni oqaloqatigiinnerit siunnerfeqarluartut aallartissinnaaniassammata.

Ole Dorphip aamma oqaatigivaa saqqummiussinermini Siumut sinnerlugu ukiut tamaasa aningaasarpassuarnik immikkoortitsisartugut finanslovi aqqutigalugu. Taakkua soorunami apeqquserneqarsinnaapput naammannersut. Taamaattumik taannartaa ilanngullugu udvalgimi nalilersoqquvarput uagut Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit. Taakkuugallarput, qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit. Taanna pereerpat Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Suliassaq Inatsisartuni suliarineqartoq namminerluunniit siunnersuutiginngikkaluaraanni kisianni inuiaqatigiinnut pitsaasumik kinguneqartussaq takusinnaagaanni taava taassumap suliap itigartinneqarnissaa tusarlugu assut nukillalaarnarpoq, nukillaajallannarlunilu suliaq piffissaajaatigereerlugu aammalu nukiit atoreerlugit suliap Inatsisartuni isummat assigiinngitsut saqqummiussuunneqartut sumut atussagamik itigartinneqarpat.

Naak tusareerlutigu suliaq ingerlareerpoq, aap massakkut taamatut oqaatigineqarpoq. Sooq suliamut ingerlareersumut massakkut Inatsisartut oqaatigisaat ilanngullugit ilanngunniarneqarnianngillat oqaannarani itigartinneqarpoq tassa taanna suliaq atorsinnanngilaq. Taamatut allamik oqarfiunngilaq.

Uanga isumaqarpunga suliat ingerlareersut aammalu sulianut ingerlareersunut innersuussilluni itigartitsiinnartarneq taanna qimattariaqaripput. Sulianut ingerlareersunut Inatsisartut oqaatigisaat sooq ilanngunneqarsinnaassanngillat. Aamma tassani qularnanngitsumik nutaanik suliamut ingerlareersunut iluatinnaatilinnik saqqummertoqarpoq ilanngulluarneqarsinnaasunik.

Taamaammat kissaatiginarpoq aammalu Naalakkersuisunut kaammattuutigeqqunaqaaq suliami uani saqqummiussuunneqartut partiiniit aammalu Kattusseqatigiit tungaaninngaaniit ilaatigut iluatinnartut suliamut ingerlareersumut ilanngussuunneqarniarlik. Taanna uagut Inatsisartuni piumasarisinnaavarput Naalakkersuisut naak immaqa allatut isumaqaraluartut.

Taamaammat suleqatigiilluassagutta aammalu suliamik sukumiisumik paasissutissallu amerlasuut tamaasa katersussagutsigit saqqummiunneqartut tamaasa iluatigalugit suliamut ingerlareersumut ilanngullugit nalilersugassanngorlugit ingerlatinneqarnissaat ataatsimiititaliami eqqartorneqarniarlik. Taamaalilluta suliaq immaqa uteqattaarpallaanngitsumik aammalu paasissutissat amerlanerpaat suliamik kingusinnerusukkut aalajangiiffigisassami atorneqarsinnaaqqullugit. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ane Hansen Inuit Ataqatigiit. Tulliuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.

Ane Hansen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa uani Naalakkersuisup akissuteqarnermini suliaq ingerlaqqinnginnissaanut inassuteqarnermini tunngavigimmagu suliat ingerlammata. Taanna itisileqqulaaraluarpara suut suliat ingerlasut innersuussutiginerai, uani akissuteqaatissinni takusinnaasarput malillugu taamaallaat pineqarput piareersartarfinni suliat pilersaarut taanna ingerlasoq kisimi innersuussutigineqarluni. Taamaattumik taanna kisimi pissutaassappat suliap ingerlaqqinnginnissaanut isumaqarpunga akuersaaruminaatsorujussuusoq.

Tassami aamma una Siumukkormiut apeqqutaannut tunngatillugu apeqquteqaataa uagut aamma apeqqutigerusupparput taanna forordningi massakkut ukiup aappassaa pingajussaaneeriartortumik suli ingerlasoq qaqugu akuersissutiginiarneqarnersoq. Tassami Aasianni piareersarfimmi ingerlalluarnerusinnaanerigaluamut aamma taassuma suli akuerineqarsimannginnera aporfiummat tassa imatut paasillugu piareersarfiup ingerlanneqarneranut tunngatillugu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaliissutigisinnaasaralui kanngiffeqartinneqartarmata taassuma suli akuerineqannginneranut atatillugu.

Uanga isumaqarpunga taanna kisiat innersuussutigissallugu suliap uuma siunnersuutip suli naaggaarneqarnera akuersaaruminaatsoq. Tassami siunissami aningaasartuuteqarfippassuagut allat napparsimavimmik atuinerujussuit, politeeqarfinnik piffissamik annertuumik atuisitsitsisarnerit, inunnik isumaginnittoqarfinni piffissamik annertuumik suliffeqanngitsunut atuisarneq aammalu ajornartorsiuterpassuit allat eqqarsaatigalugit meeqqanik arsaarinnittariaqartarnermut kingunillit siunissami pinaveersaartinnissaat sulissutigissagaanni uani ilinniartitseqqittarnermut pikkorissartitsisarnernullu suliat suliassarlu sakkussaammat pingaarutilerujussuaq. Tassa taamatut naggataatigut oqaaseqarallaannarpunga. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jakob Sivertsen Atassut tulliuppoq Ole Dorph, Siumut.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Qujanaq. Tassaana Kattusseqatigiinnit paatsoorneqarsinnaasumik avataaniit oqaaseqartoqarmat isumaqarpunga erseqqissartariaqartoq Inatsisartut uagut inatsisiliortussavugut sinaakkutissanik oqallisigisarput tassaavoq kommunit suliffissarsiuussisarnerat iluarsartuussiffiginiarlugu.

Aalajangiissagutta aningaasartai pinngitsooratik peqataasussaapput. Aammalu kommunit kattuffiat pinngitsoorani tassani peqataasussaavoq kommuni nunarput tamakkerlugu kommuni nunarput tamakkerlugu kommunimut attuumassuteqartut aamma pisussaaffigimmagit.

Uani aamma Naalakkersuisup saqqummiussaqarnermini siunnersuummut tunngatillugu akissuteqaataa uanga assorujussuaq iluarisimaarpara ilaatigut suliffeqarnermut immikkoortortaqarfik aamma kultureqarnermut ilinniartitaanermut ilisimatusarnermullu aamma ilageeqarnermut pisortaqarfik suleqatigiissillugit apeqqut una pineqartoq aaqqiiffiginiarlugu Inatsisartuni saqqummiussassaq piareersarlugu aallartinneqarsimasoq oqaatigivaa.

Taamaattumik Kattusseqatigiit oqarnerattut sooq akuersaarneqassanngitsumik oqarnera taanna tunngavissaqanngilaq. Maannakkuugallartoruna paasissutissat aningaasanut tunngasut kommunit kattuffiallu tamarmik peqatigiillutik ataatsimoortumik tamakkiinerusumik aaqqiinissaq eqqarsaatigalugu suliniarneq ingerlanneqartoq.

Taamaattumik paasissutissat sukumiisut pilersaarusiorluarnerlu tassaasarput inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut pitsaanerpaamik pisariinnerpaamik aammalu isumannaannerpaamik aaqqiiniartarnerit. Taamaattumik uagut uani oqaaserisagut aalajangiusimavarput.

Pitsaasumik attanneqarsinnaasumik kikkunnit tamanit aalajangiissagutta inatsisiliussaagut aningaasartaat ilanngullugit aammalu KANUKOKA tassani kommunit sinnerlugit soorunami peqataatinneqassaaq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ole Dorph Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. naatsuaraarannguamik. Siullermut Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisup akissutaanut aamma uanga qujarusuppunga ujartuinitsinnut qisuariaataanut assut qujarusuppunga. Soorunami maani Inatsisartuni suliassarivaat inatsisiliorneq.

Aamma soorunami inatsisiliorneq unittuussanngimmat taamaattumik una peqqussutissatut siunnersuusiaq massakkut uninngasoq saqqummiupparput isumaqaratta taanna suliassaq ingerlaqqittariaqartoq aamma utaqqineqartoq.

Aamma eqqaamassavarput Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni nammatassat suliassallu qanoq agguataarnissaat tasssani aamma isigineqartariaqartoq. Tassa suliffissarsiuussisarfinni sullissineq tassa qaninnerpaaq, tassa kommunit. Taannalu peqqussutissap qulakkertussaavaa, kommunit pitsaasumik sakkussaqarluarnissaat. Taamaattumik taanna aaqqinneqarsinnaappat uagut tungitsinninngaaniit nuannaarutigissavarput.

Aamma ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussat imaluunniit Naalakkersuisoqarfik Inuussutissarsiornermut massakkut Naalakkersuisoqarfik kommunillu suleqatigiinnerat taanna ingerlavoq. Aamma Namminersornerullutik Oqartussat Royal Greenlandillu qullersaqarfia ukiakkut, ukiukkut ukiullu akunnassiffiini suliffaaruttarnerup qanoq akiorneqarsinnaaneranik suliniummik ingerlatsipput.

Kiisalu aamma kommunit Royal Greenlandillu illoqafikkaartumik suleqatigiinnerat ingerlavoq. Kiisalu aamma kommunit SIP-eqarfiit STI-qarfiillu akornanni suleqatigiineq ingerlavoq. Taakkua suleqatigiinnerisigut ataqatigiissarnerisigullu suliffissaaruttarnerup akiorneqarsinnaanissaa suliniutigineqartussaavoq.

Taamaattumik uagut annertunerusumik oqaqqissanngilagut taassumap inatsisip Inatsisartuni saqqummiunneqarnissaa sapinngisamik sukkasuumik kissaatigiinnassavarput. Ajornanngippallu ataatsimiinnermi uani ingerlasumi. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliullutik oqaaseqartussat pingajussaaniileramik naatsumik oqaaseqassapput. Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit. Taavalu tullerissavaa Asii Chemnitz Narup.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Una eqqaasitsissutigilaavinnarusuppara ippassigaminnguaq Inatsisartuni oqallikkatta aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat eqqartoratsigu tassani takusinnaavarput aamma suliffissaaleqineq ajoraluartumik qaffakkiartoqqilersoq ukiuni siusinnerusuni annikilliartoreersimagaluarluni maannakkut ajoraluartumik suliffissaaleqisut amerliartulernerat taanna isumaqarpunga aarlerinartutut isigissallugu pissutissaqarluartoq.

Jakob Sivertsenip paasisimanngikkuniuk imaluunniit tusarsimanngikkuniuk uani saqqummiussaqarninni oqaatigisakka tassa paasissutissat susassaqarfiup tamanut tusarniaassutigineqarnissaat pingaaruteqarluinnartoq tassani suliap ukiamut naluara Naalakkersuisut qaqugu saqqummiussiumaarnersut, ukiamut ataatsimiinnissaata tungaanut paasissutissanik suli nutaajunerusunik pissarsiniartoqarsinnaanera isumaqarpunga suliat ingerlareersut akornusinngikkaluarlugit, kisiannili sulianut iluaqutaasinnaasunik suli pissarsiassaq annersut pissarsiariumallugit taamatut ingerlatsisoqarnissaa assut kissaatiginaraluarmat. Tassami ajoraluartumik ullumikkut takusinnaareerparput suliffissaaleqisut amerliartortut. Taannaluuna tamatta assortuussutiginagu qaangerniarlugu iliuuseqarusuttugut.

Tassa suliaq uteqattaartumik ingerlanneqassanngippat suliat ingerlareersut aamma nutaanik ilasarnissaat pisariaqarpoq pingaaruteqarlunilu. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Oqaatigisassakka assigiinngitsut pingasuupput. Tassa ukua ilitsersuisarfiit piareersarfiillu kommuneqarfinni pingasuni ingerlanneqartut uterfigilaarusuppakka. Tassa paasivarput Naalakkersuisut tassunga tunngasut malittarisassat aamma aalluniarai.

Tassani soqutiginarpoq maluginiassallugu kommunini taakkunani pingasuni assigiinngilaartunik periuseqartoqarmat. Paasisagut malillugit Tasiilami tassanngaaniit neqeroorfigineqartarput inuusuttut 18-nit 25-llu akornanni ukiullit. Kommuneqarfinni allani aamma utoqqaanerusut ukiorpaalussuarnilu aamma suliffissaarusimasut neqeroorfigineqatarlutik.

Taamaattumik paaserusupparput Naalakkersuisut qanoq taasuma tungaanut takorluugaqarnersoq.

Taava aamma paaserusupparput nuna tamakkerlugu suliffeqarneq pillugu siunnersoqatigiit Naalakkersuisut atulerseqqinniarneraat. Tassami aamma aatsaannguaq Ole Dorphip oqaaseqaqqinnermini oqaatigivaa assersuutigalugu kommuneqarfinni tamalaani sulisitsisut kommunillu suliffissaaleqisut qanimut suleqatigiillutik ataavartumik suliffissanik pilersitsiortortut.

Taamaattumik sulisitsisut taavalu sulisartut peqatigiiffii kattuffiilu qanimut suleqatigiinnerat aamma taanna nuna tamakkerlugu qanoq aaqqiiviginiarneqarnersoq paaserusukkatsigu taamatut apeqquteqalaarpugut. Taava naggataatigut anersaaruluutissaqarpugut Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit, ippigisaqaratta. Maani Inatsisartuni suliassanik assigiinngitsunik oqaluuserisassanngortitsisoqaraangat taava partiininngaaniit ajattuiniarnersuaq taanna malugisimasarput tupigusuutigigatsigu. Soormi nukiit maani illuatungiliuttuugutta Naalakkersuisooqatigiinnut tunuliaqutaagutta atorluassanngilagut. Taavalu aamma ataatsimiititaliat sulisilluarlugit Naalakkersuisummi oqartarmata ataatsimiititaliani qanimut suleqateqarniarlutik.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Naatsuarakasimmik akissuunga, oqaaseqasuunga.

Tassa siullermik kommunini siunnersuisartunik pilersitsisoqarnikuuvoq tamakkununnga massakkut eqqartukkatsinnut tunngasunik. Taamaattuminguna nutaamik aallarteqqinnissaq uagut pinngikkipput. Ajunngilaq illaatigiumagussinnga illaatiginiarsinga eqqortumik oqaluppunga maani. Inatsisartut oqaluttarfiani aamma piumasaannannik oqalunnavianngilanga.

Pilersivugut, inuit suliffissaaleqisut unittoornikut sivisoorujussuarmik, tamakku ikiorniarlugit suliaq aallartereerparput, ingerlapput. Taamaattumik maani utikajaarineq, oqaatigineqarpoq utikajaarisoqassanngitsoq. Kisianni utikajaarisoqarpoq annertuumik inummik taassuminnga oqartumit utikajaarisoqassanngitsumik utikajaarisoqarpoq. Utikajaarissanngilagut ilumoorputit.

Inuit sivisuumik suliffissaqarnatik uninngasimasut massakkut ikiorniarlugit ilinniarteqqinniarlugit pikkorissaqqinniarlugit qaffasinnerusumik aamma ilinniarfissanut ingerlariaqqinnissaannut pikkorissarniarlugit. Suliniutit tamakku aallartinnikuupput, ingerlapput. Taamaattumik saqqummiunneqartoq siunnersuummut akissutigineqartoq assortuussutigineqarnera uanga aappatigut paasiuminaatsippara siunertaq assigiittorujussuummat.

Annerusumik, ilaatigut oqaraluarput saqqummiussuunneqartut partiit saqqummiussuussaat ilannguttariaqartut. Partiit saqqummiussuussaannik allaanerusumik uanga takusassaqanngilanga. Massakkut saqqummiussagut suliagullu assigiipput. Annerusumik allaanerussuteqanngiivippoq.

Aamma aningaasarpassuit taakkua atortakkagut taaneqarput suliffissaaleqisunut immikkoortittakkagut. Aap aamma taakkua taavagut ikilisarniassagatsigit. Tassa tamakku siunertaapput. Aningaasanik tuniinnartassannginnatsigit inuit. Ajornanngippat suliffeqartariaqarput ilinniarfeqartariaqarput.

Taamaattumik aamma aningaasartai taavarput ilaa, aningaasanik tunioraannarneqarsinnaanngimmata inuit suliffissaaleqisut. Taamaattumik uanga assortuussutissamik paasisimasaqanngiivippunga maani. Suliat aallartereermata erseqqissaqissavara uani paatsoorneqarsinnaavoq itigartitsinermik oqarnerput suliaruna ingerlareermat nutaatut aallarteqqinniarnagu itigartikkipput. Tassa taamak erseqqitsigisumik oqaatigineqassaaq.

Taamaattumik annerusumik assortuussutissaqanngivippugut suliaq taanna ingerlavoq.

Kisianni uanga maanngaaniit soorunami aalaajangissanngilara Inatsisartut siulittaasoqarfiata aalajangissaavaa ataatsimiititaliamut ingerlaqqissanersoq. Taanna Inatsisartut susassaraat Inatsisartut amerlarnerussuteqartut aalajangerpassuk qanoq isikkoqassanersoq uagut naalattussaavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassineqarpoq. Kisianni oqaatigineqassaaq ujartorneqartoq suliffeqarnermut tunngasumik iluarsaaqqinnermut tunngasut aamma oqaaseqartuni arlalinnit noqqaassutigineqartut taanna suliassaq aallartereersimasoq ujartorneqarmat tassani udvalgimi ukiarmi aallartinneqartoq udvalgimi suliarineqarnera qularnanngitsumik naammassippat uterfigineqarnissaa Naalakkersuisut aamma ammaffigigaat tusaavarput.

Tulliulluni oqaluuserisassanngorpoq immikkoortoq 110.  Utoqqaat, innarluutillit siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit ineqarnermut akiliutaasa aaqqissuuteqqinneqarnissaat pillugu misissuisitsisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.saqqummiissaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, pingasunngorneq 19. marts 2003, nal. 14:15.

Immikkoortoq 110.

Utoqqaat, innarluutillit siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit ineqarnermut akiliutaasa aaqqissuuteqqinneqarnissaat pillugu misissuisitsisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.(Anthon Frederiksen)

(Siullermeernera)

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Inatsisartut Suleriaasianni ' 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpunga  imaattumik.

Utoqqaat, innarluutillit siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit ineqarnermut akiliutaasa aaqqissuuteqqinneqarnissaat pillugu misissuisitsisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Taamatut siunnersuuteqarninnut soorunami utoqqarnik, innarluutilinnik siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit ilaannit saaffigineqartarnikka tinngavigalugit siunnersuut saqqummiuppara.

Saaffiginnittut ilaasa kissaatigaat utoqqaat, innarluutillit sulisinnaajunnaarnersiutillillu aningaasanut tigusartakkaminnut naleqqiullugit ineqarnermut akiliutigisartakkatik naapertuutinngimmata iluarsineqarnissaat naalakkersuinikkut sulissutigineqartariaqartut.

Aamma taakkua isumaqarput ineqarnermut akiliutit qaffakkiartortarnerannut utoqqalinersiutit, sulisinnaajunnaanersiutillillu qaffakkiartortarnerat akissarsianut allanut naleqqiullugit nikingasorujussuusut iluarsisariaqarlutillu, tassami utoqqalinersiutillit sulisinnaajunnaarnersiutillillu tigusartagaat aningaasarsialinnut allanut naleqqiullugit qaffaaffigineqanngisaannangajattut ineqarnermut akiliutit nalinginnaasumik qaffanneqartarneranni utoqqaat sulisinnaajunnaarnersiutillillu malinnaasinnaajunnaartarnerat annertusigaluttuinnartoq aaqqiivigineqartariaqarmat.

Nalunngilara kikkulluunniit isertitakinnerusut ineqarnermut tapiiffigineqarsinnaanermut periarfissaqartut, kisianni utoqqaat, innarluutillit sulisinnaajunnaarnersiutillillu periarfissamik tamatuminnga aamma ilaat atuigaluartut, taamaattoq utoqqaat, innarluutillit sulisinnaajunnaarnersiutillillu immikkut ineqarnermut akiliutigisartagaat pillugit misissuiffigineqartariaqarnerat pisariaqarsorinarpoq, inunnut taakkununnga toqqissisimasumik pisortaqarfinnullu Aqinnuuloorfiuvallaanngitsumik@ aaqqiinissaq anguniarlugu.

Neriuppunga oqallilluassasusi.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Ineqarnermut akiliutit iluarsaqqinneqarnerannut atatillugu ineqarnermut akiliutit ineqamermullu tapiissutit allanngortinneqarput januarip aallaqqaataani 2002-miit atulersumik.

Ineqarnermut akiliutit iluarsaqqinneqarnerata sunniutai misissorneqarsimapput ineqarnermut akiliutit iluarsaqqinneqarnerat sioqqullugu aammalu iluarsaaqqereernermi inuit iniminni nikissimanngitsut ineqarnermut akiliutaat tamakkiisut aammalu ineqarnermut tapiissuteqareernermi ineqarnermut akiliutaasa annertussusaat pillugit paasissutissat A/S  Inissiaatileqatigiit INI-miit pissarsiaralugit.

Misissuinermi inoqutigiit 8.352-it ilaatinneqarput ineqarnermut akiliutit ineqarnermullu tapiissutit allanngortinneqarnerat sioqqullugu iluarsaaqqereernermilu iniminni nikigatik ineqarsimasut. Taamaattumik imaaliallaannaq imminnut sanilliunneqarsinnaasimapput.

Ineqarnermut akiliutinik iluarsaaqqinnerup kingunerinik missueqqissaarnerup takutippaa inoqutigiit ilai 100.000 kr.-it inorlugit isertitaqartartut iluarsaaqqinnermi siunertarineqanngitsumik ineqarnermut akiliutaat qaffassimasut.

Taamaattumik Naalakkersuisut siunniuppaat ineqarnermi nammineq akiligassat qanoq annertutiginissaannut isertitanut killigititat inunnut 100.000 kr.-it inorlugit isertitaqartartunut tunngatillugu allanngortinneqassasut, pineqartut ullumikkut aaqqissuussinermit annerusumik ineqarnermut tapiiffigineqartartussanngorlugit.

Tamanna pisinnaavoq Naalakkersuisut piginnaatitaanerat naapertorlugu nalunaarutip allanngortinneratigut. Tamatumanili piumasaqaataavoq allanngortitsinermi aningaasartuutit Aningaasanut inatsimmiissasut.

Ineqarnermut tapiissutini pineqarput ininik attartortut pisortat namminersortullu inissiaataanni attartortittakkani najugaqartut, tassalu inissiani Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninillu pigineqartuni najugaqartut, kiisalu namminersortut inissiataanni ineqartut.

Ineqarnermut tapiissutit tunniunneqartarneranni apeqqutaanngilaq soraarnerussutisiaqarneq innarluuteqarnerluunniit, taamaallaat inoqutigiit qanoq amerlatigisunik meerartaqarnerat tunngavigalugu inoqutigiit isertitaqartarnerat isigineqartarpoq.

Naalakkersuisut isumaqarput assersuutigalugit utoqqalineq pissutigalugu pensionisiaqartut inatsisit taakkununnga pineqartut aqqutigalugit qulakkeerivigineqartariaqartut. Taamaattumik pensionisialinnut tunngatillugu atuuttuuvoq pensionisiallit nammineerlutik inigisaminni ineqarnissaminnut akissaqanngitsut inummut tapiutinik qinnuteqarsinnaallutik inuit ataasiakkaat pisariaqartitsinerannik naliliinikkut pisortanit pensionisiat pillugit inatsisit naapertorlugit tunniunneqartussanik.

Siusinaartumik pensionisiallit utoqqalinerlu pissutigalugu pensionisiaqalersut inummut tapiutit aqqutigalugit inuttut atugarisatik attatiinnarsinnaassavaat pensionisiaqartup ulluinnarni pisariaqartitaminut inuunermini atugarisimasaanut najukkamilu pissutsinut naapertuuttumik naleqquttunik aningaasaateqarnissaa qulakkeerniarneqassalluni.

Innarluutillit amerlasuut siusinaartumik pensionisiaqalernissamut akuerineqarsimapput taakkualu aamma soorunami inummut tapiutinik qinnuteqarsinnaapput.

Aammattaaq innarluutillit namminneq isertitaqartartut isertitaqartarnertik allanngorpat pisortanit ikiorserneqaqqusinnaapput. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarluinnarput aalajangiiffigisassatut siunnersuummi pineqartut aningaasatigut periarfissinneqarsimasut.

Aammattaaq nalunaarsuisarneq pillugu inatsimmut akerliuvoq attartortut inuttut atugarisaat, timikkut tarnikkulluunniit akornuteqarnerat tunngavigalugit attartortitsisup nalunaarsussappagit, taamaattumillu pineqartut atugarpiaat ineqarnermik akiliutinik nalunaarsuinerit aqqutigalugit misissorneqarsinnaanissaat periarfissaqanngilaq.

Naggataatigut Naalakkersuisut siunnersuuteqartoq ilumoornerassavaat inoqutigiit 100.000 kr.-it inorlugit isertitallit ineqarnermut akiliutit ineqarnermullu tapiissutit allanngortinneranni naapertuutinngitsumik eqqorneqarsimammata, tamannali iluarsiniarneqassaaq ukioq manna juulip aallaqqaataanit atulersumik.

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisunit inassutigaarput Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip siunnersuutaa akuerineqassanngitsoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut siulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip, Kattusseqatigiit, Utoqqaat, Innarluutillit, siusinaarlutillu sulisinnaajunnaarnersiutillit ineqarnermut akiliutaasa aaqqissuuteqqinnissaannik misissuisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigissassaattut siunnersuutaa pillugu imatut Siumumiit oqaaseqarfigissavarput.

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip siunnersuutaa soqutiginarpoq, Naalakkersuisulli akissuteqaataanni erseqqissumik paasitinneqarpugut Utoqqaat, Innarluutillit siusinaarlutillu sulisinnaajunnaarnersiutillit, ukiumut kr. 100.000 ataallugit pisartagallit ukioq manna juulip aallaqqaataaniit aallartittumik aaqqiviginiarneqartut, taakkulu aningaasanut inatsimmiilernissaat Naalakkersuisunit siunnerfigineqartoq, Siumumiit tamakkiisumik tapersersorumaaratsigu matumani nalunaarutigissavarput.

Siumumiit nuannaarutigaarput utoqqaat, innarluutillit siusinaarlutillu sulisinnaajunnaarnersiutillit Naalakkersuisunit aaqqiivigineqarnissaat aningaasanut inatsisikkoorlugu aaqqiiviginiaqarmat.

Taamaattumik Siumumiit naalakkersuisut nalunaarutaat tamakkiisumik taperserlugu nalunaarutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Ineqarnermut akiliutit ineqarnermullu tapiissutit 1. januar 2002 aallarnerfigalugu allanngortinneqareersimatsiartulli tutsiuttalerpoq inoqutigiit 100.000,- koruunit ataallugit isertitaqartut siunertarineqanngitsumik ineqarnermut akiliutigisartagaat qaffassimasut.

Taamaalillunilu aaqqissuusseqqinnerup siunertaa sanioqqullugu eqqornerlugaasoqartoq oqaatigisariaqarluni.

Eqqornerlugaasunut ilaapput Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksen-ip ullumi oqaluuserisassanngortitamini eqqartugai; utoqqalinersiallit, innarluutillit siusinaartumillu sulisinnaajuimaarnersiutillit 100.000,- koruunit inorlugit isertitallit.

Inuit Ataqatigiit siornali Naalakkersuisunut saaffiginnippugut siunertarinngisamik eqqornerlugaasimasut aaqqiissuteqarfigineqapallannissaat sulissutigeqqullugu. Taamaammat nuannaarutigaarput Naalakkersuisut akissuteqaamminni nalunaarutigimmaassuk julip aallaqqaataanit ineqarnermut tapiissutit allanngortinneqassasut, isertitakitsullu naapertuunnerusumik tapisisarnissaat qulakkeerneqassasoq.

Naak iluarsiiniarneq kingusikkaluartoq Inuit Ataqatigiit tungaannit Naalakkersuisut akissutaat tusaatissatut tiguarput, siunnersuuteqartullu siunnersuutaata akuersaarneqannginnissaa innersuussutigissallutigu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

Siullermik ATASSUT-miit erseqqissaatigissallugu pingaartipparput; suliat ingerlareersut ataqqillugit qalleraattumik sulisoqannginnissaa, tamaakkaluartorli piffissap ingerlanerani ilaatigut erseqqissaaffigineqarsinnaasarneq pisariaqartoq aamma ilisimavarput.

Uani Inatsisartuni Kattusseqatigiit sinnerlugit ilaasortaasup Anthon Frederiksennip siunnersuutaani erserpoq utoqqaat, innarluutillit siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit ineqarnermut akiliutaasa aaqqissuuteqqinneqarnissaannut misissuisitsisoqarnissaanik kissaateqamera.

Tassanilu pineqarput ineqarnermut akiliutit qaffakkiartornerisa utoqqaat, innarluutillit, siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit annertuumik eqqorneqarsimaneri.

ATASSUT-miit Anthon Frederiksenip qisuariaataa paasilluarsinnaavarput, kisiannili ilaqutaninnermut Naalakkersuisup uunga apeqqummut akissuteqataani erserpoq siorna januarip aallaqqaataaniit atuutilersumit ineqarnermut akiliutinik iluarsaaqqinnermi, ineqarnermut akiliutit ineqarnermullu tapiissutit allanngortinneqarnerinik kinguneqartumik, tamatumalu kingorna misissuinerit ingerlateqqinneqarsimapput qulakkeerniarlugit allannguinerup sunniutai.

Misissuinermi ersersimavoq inoqutigiit 100.000,00 koruunit inorlugit isertitallit siunertarineqanngitsumik iluarsaaqqinnermi ineqarnermut akiliutaannik qaffaasimanerit, tamatumalu kingoma Naalakkersuisunit siunniunneqarpoq julip aallaqqaataniit atuutilersumik ukioq tamanna iluarsiiffigineqassasut.

Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup akissuteqaataata ersersimmagu misissuisoqareersimasoq, minnerunngitsumillu aamma Naalakkersuisunit aaqqiissutissanik iliuuseqarfiginiarneqarnera ATASSUT-miit iluarisimaarlugu oqaatigissavarput.

Kattusseqatigiit sinnerlugit Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksenip siunnersutaa ATASSUT-miit tapersernagu oqaatigissavarput suliat pineqartunut ingerlanneqatereersimammata.

Taamatut ATASSUT-miit oqaaseqareerluta erseqqissaassutigissavarput kommunet utoqqarnut innarluutilinnut sulisinnaajunnaarnersiuteqartunullu inummut tapit aqqutigalugit ineqarnermut assigisaanullu nammineerlutik tapiissuteqarsinnaanermut pisussaaffeqarmata.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut ATASSUT-miit akuersaanngilarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Astrid Fleischer Rex, Demokratit.

Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Anthon Frederiksen aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa Demokratiniit imatut oqaaseqarfigerusupparput.

Anthon Frederiksen isumaqatigilluinnarparput taaneqartut ineqarnerminnut akiuliutinik iluarsaaffigineqartariaqarmata. Pensionisiallit iniminnut akiliinissaminnut ikiorneqarsinnaapput inummut tapiutinit kommuniminnut qinnuteqarunik.

Inummulli tapiissutit amerlassusaat kommunimiit kommunimut allanngorartarput. Taamaalillutillu inuit pineqartut ilaat aningaasatigut ikiorserneqannginnerusarlutik. Inummummi tapiissut kommunimi aningaasaqarniarneq naapertorlugu amerlassusissalerneqartarpoq.

Inatsisartuniillu kommunit aalajangiiffigisinnaangilagut oqarfigalugit imatut imatullu amerlassusilinnik tapiissuusi. Ukioq mannamiilli julip aallaqqaataaniit inoqutigiinnut 100.000 kr-nit inorlugit isertitallit ineqarnermut tapiissutisiaat naapertuuttunngorsagaassammata ilimanarluinnarpoq qulaani pineqartut ilaat ikiorserneqarumaartut.

Demokratinit taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip akuerineqannginnissaa inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq siunnersuuteqartoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. tassa partiit akissuteqarneranni erserpoq utoqqaat imaluunniit siunnersuutigisara akuersaarumaneqanngitsoq tamanit. Kisianni taamaakkaluartoq Naalakkersuisut akissuteqarneranni takusinnaavara utoqqaat ammalumi allat 100.000-t inorlugit isertitaqartut ineqarnermut akiliutaasa iluarsineqarnissaat suliniutigineqalersoq.

Tassa ulloq manna sioqqullugu suliutigineqarnera takujuminaassimavoq. Aamma suliat ingerlareersut qalleqqerannginnissaannik Atassutip oqaluttua isumaqarpunga illuatungililaartariaqartoq. Pissutigalugu iluarsiinissamut aningaasanut inatsimmi suli aaqqiisoqarsimanngimmat.

Maannalu Naalakkersuisut akissuteqaamminni aningaasanut inatsimmissasut taakkua piumasaqaatigivaat. Soorunami tupinnanngilaq aamma taakkua aningaasanut inatsisip inaarsarnerani naatsorsuutigilluinnarpara akuersissutigineqarumaartut. Aammami taamatut partiit oqaluttui tamarmik oqarput. Taannartaa nuannerpoq qujanaqaaq, naak itigartitsiniarnermik oqaluttoqaraluartoq kisianni aaqqiiniartoqarniarmat taanna oqaatigisariaqarpara iluarisimaariga.

Kisiannili tamakkiinerusumik aaqqiinissaq taanna isumaqarpunga pisariaqarluinnaraluartoq tassami naluneqanngitsutut qineqqusaarnerit tamaasa tamatta aamma maani qineqqusaarsimasugut utoqqaat ineqarnermut iluarsiivigineqarnissaat pimoorullugu ilungersuutingaarlugu qineqqusaarutigisarparput. Kisiannili suliassat tiguleraangatsigit aamma ilaasa piumajunnaartarnerat tassani ersiinnarpoq. Kisianni qujanaq akissutigineqartunut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimulu Nalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Nalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. tassa uangattaaq qujavunga Naalakkersuisut akissuteqaataat partiit tamarmik aamma tapersermassuk. Aammalu minnerunngitsumik siunnersuuteqartoq paasinnilluarluni aamma taamatut akuersaarmat. Tassa imaappoq ineqarnermut tapiissutit aaqqissuuteqqinneqarneranni nutarsaanermik Naalakkersuisut 2001-mi saqqummiussaqarmata aamma isumaginninnermut ataatsimiititaliaq isumaqarpunga aammalu ineqarnermut ataatsimiititaliaq ataatsimoorlutik piareersaqataanerminni eqqumaffigiarneqarsimavoq. Aammalu inatsisissaq imaannaanngimmat aamma ukiup ataatsip ingerlanerani kingunerisassai uterfigineqassasut. Taamaattumik tassuunakkut aamma Naalakkersuisut immaqa eqqumaniarlutik taamatut iliorsimanerat aamma eqqarsaatigalugit soorunami utoqqaat innarluutillit aammalu siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutillit eqqarsaatigalugit minnerunngitsumillu 100.000 ataallugit isertitaqartartut eqqarsaatigalugit. Ineqarnermut tapiissutikkut aamma tassuunakkut iluarsartuussiffiginiarneqarnerat tassani pineqarmat.

Taannalu nuannaarutigaara aamma tamaginnit aamma tapersersorneqarmat taannalu aningaasanut inatsisisamut massakkut akuersaarneqaruni tassa julip aallaqqaataani atuutilertussaavoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Siunnersuuteqartumut una oqaaseq atormagu utoqqaat qineqqusaarutigeriarlugit taamatut uanga paasigakku. Utoqqat qineqqusaarutigeriarlugit taava piffissanngormat qanoq iliortoqanngitsoq. Isumaqarpunga tusangiasaarinerit maani oqaluttarfimmi mianersuuttariaqartut. Silami taamatut iliortoqarsinnaavoq. Kisianni aana paasisariaqartoq uagut Siumumi oqanngilagut itigartillugu.

Kisianni oqarpugut siunnersuut soqutigaarput itigartitsineq toqqaannartumik oqaatsimik ataatsimilluunniit Siumumit atorneqanngilaq.

Kisianni tassa imaappoq aatsaat landstingip ukiua siulleq qaammatialunnguit marlussuit aatsaat atuuppoq. Naatsorsuutigissavat inuiaqatigiit tamattalumi ajunngeriarutta pisinnaatitaariaruttalu ukiut ukua sisamat ingerlanerini assigiinngitsorpassuarnik utoqqarnut tunngasunik maani oqaluttarfimmi oqaaseqartarumaarnerput naatsorsuutigissagaat. Taamaattumik una uanga Anthon Frederiksenip uagut Siumumit siunnersuutaa ilaminiinnannguatut isigaarput. Taamaattumik annerusumik pimoorussimanngilarput. Tassa aamma nalunnginnatsigut Naalakkersuisut tamanna suliaralugu aallartereersut. Aammalu erseqqilluinnartumik oqaatigimmassuk julip aallaqqaataani pitsanngoriaatit siulliit utoqqarnut innarluutilinnut il.il. 100.000 Bt ataallugit ukiumut isertitalinnut malunnartumik aamma malugineqarumaartut.

Taavalu aamma kukkussutaartoqarsimassappat taannalu aamma ilaatigut ersersinneqarmat taava aamma taakkua iluarsiiffigineqarnissaat aamma naatsorsuutigalugu. Taamaattumik tamakkua Siumumit erseqqissumik taperserumavagut. 

Kisianni utoqqalinersiutit tamakkiisumik isigalugit taakkua allatorluinnaq uagut Siumumit qineqqusaarnerup imaluunniit qinersinerup atuuttup taassuma ingerlanerani siunnersuutigineqarnissaat maani oqaluttarfimmi naatsorsuutigineqassaaq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Tassa Siumup oqaluttuata tusangiasaarutitut tigusimassappagu soorunami taamatut tiguniarliuk oqaaserisara. Kisianni itigartitsisimannginnerminik oqarnera ilumooqqissaannginnami. Tassa Naalakkersuisut akissuteqarnerminni imannak allapput. @Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisunit inassutigaarput Inatsisartunut Ilaasortap Anthon Frederiksenip siunnersuutaa akuerineqassanngitsoq.@ taavalu Siumup oqaaseqartuata oqaatsini imatut naggaserpai. @Taamaattumik Siumumiit Naalakkersuisut nalunaarutaat tamakkiisumik taperserlugu nalunaarutigaarput.@

Tassa akuersinermut, itigartitsinermut tapersiilluni oqaatsip naqissusernera tassaniippoq. Taamaammat taanna erseqqissaassutigilaavinnarpara itigartitsinermik imaqarmat. Kisiannili tmaatta isumaqatigiilluinnarpugut nuannaarutigalugulu julip aallaqqaataaninngaaniit taakkua pissakinnerpaatut oqaatigineqartartut aamma ikiorsiiviginiarneqarmata ineqarnerup tungaatigut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Enos Lyberth Siumut naatsumik.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Anthon Frederiksenip Kattusseqatigiit taamak oqarmata soorlu Siumup oqaasertuatut tassunga Anthon Frederiksenimut tapersiinngitsunga toqqaannartumik. Kisianni tassa imaappoq Naalakkersuisut akissutaat Siumuminngaaneersuunngilaq. Tassa imaappoq Naalakkersuisut taanna tamakkiisumik taanna akissutigaat. Siumup partip kisimiilluni akissutiginngisaa. Tassa taanna allaassutaa.

Aammalu soorlu oqartugut naatsorsuutigissavat aamma neriuutigissavara tassuuna arlaatigut isumaqatigiikkummartugut tamatta utoqqaat innarluutillillu ajunnginnerpaamik maani inooqataanissaat suleqataaffigerusukkatsigu tassa taanna erseqqissassavara. Taamaattumik neriuutigissavara tusarnaartoqassappat tamanna utoqqarnut aamma innarluutilinnullu pututitsiniutigineqassanngitsoq. Maannakkorpiaq akuersaanngikkaluarluta tuluttut nipilimmik Anthon Frederiksenip oqarneratuut kisianni julip aallaaqqaataani pitsanngoriaatissat siulliit takkukkumaartut taanna upperaarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu oqaatigissavara oqaaseqartut tamarmik julip aallaqqaataanik aaqqiinissaq Siumut, Inuit Ataqatigiit, Naalakkersuisut, akissutaanni julip aallaqqaataani ineqarnermut aamma tapiissutit allanngortinneqarnissaat aamma taavaat Atassutip julip aallaqqaataani atuutilersumik ukioq manna tamanna iluarsiiffigineqarnissaa kiisalu aamma Demokratit ukioq manna julip aallaqqaataani inoqutigiinnut 100.000-t inorlugit ineqarnermut tapiissutisiat taakku aaqqiivigineqarnissaat Inatsisartunit oqaseqartunit tamanit naatsorsuutigineqarpoq.

Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Naatsukullannguamik assortuunnerujussuit pisaqattaartarmata pisariaqanngitsumik paasereerlutigut Naalakkersuinikkut aaqqiissutissanik ingerlatsisoqareersoq taamaammat assut eqqarsaatigillaqquara siunnersuutit allaffissornikkut akisariaqaraluartulluunniit maani apuunneqartarneri eqqarsaatigineqartariaqartoq Siulittaasoqarfimminngaaniit.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna 110 naammassivoq.

Taavalu tulliuppoq immikkoortoq 83. Radiokkut sakkortusaaviit digitaliusut Tele Greenland A/S-imik avissaartillugit, immikkut piginneqatigiiffimmik ingerlanneqalernissaannut, taamaalillunilu IT-p iluani kiisalu attaveqatigiinnermi suliaqartuni ineriartortitsinerup annertusarneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartuni aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Saqqummiussisuuvoq Jørgen Wæver Johansen takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, pingasunngorneq 19. marts 2003, nal. 14:43.

Immikkoortoq 83

Radiokkut sakkortusaaviit digitaliusut Tele Greenland A/S-imik avissaartillugit, immikkut piginneqatigiiffimmik ingerlanneqalernissaannut, taamaalillunilu IT-p iluani kiisalu attaveqatigiinnermi suliaqartuni ineriartortitsinerup annertusarneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartuni aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Jørgen Wæver Johansen)

(Siullermeernera)

Jørgen Wæver Johansen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Inatsisartut Suleriaasianni ' 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Radiokkut sakkortusaaviit digitaliusut Tele Greenland A/S-imik avissaartillugit, immikkut piginneq atigiiffimmik ingerlanneqalernissaannut, taamaalillunilu IT-p iluani kiisalu attaveqatigiinnermi suliaqartuni ineriartortitsinerup annertusarneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartuni aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Soorlu Naalakkersuisunit ilisimaneqartoq, IT pillugu Naalakkersuisut siunnersuisoqatigiivisa ukiuni kingullerni ukiumoortumik nalunaarsuusiornerrnikkut suliaminnik saqqumiisarput. Nalunaarut taanna ukiut tamaasa Naalakkersuisunut ilisimatitsissutitut Naalakkersuisut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartarpoq.

Ukiuni kingullerni IT pillugu siunnersuisoqatigiit IT-mik ineriartortitsinerup aammalu taakku attaveqaataasa suli eqeersimaarfiulluarnerusumik neriartortinneqarlutik annertusarneqarnissaat - taamaalilunilu atuisunut sullissineq pitsaanerungaalersillugu - arlaleriarlutik kissaatigisarsimavaat. Tamanna suliniutinik arlalinnik massakkut eqqartussanngisannik malitseqarsimavoq.

IT pillugu siunnersuisoqatigiit inassuteqaaterpassuisa ilaat ataaseq pingaaruteqartorujusuuvoq. Taassuma radiokkut sakkortusaaviit digitaliusut, kujataani Nanortalimmiit avannaani Uummannaq tikillugu atasup, immikkut piginneqatigiiffittut ingerlanneqalerlutik Aattaveqaatigigut aqqusinersuartut@ pilersinneqartariaqartut, taakkunanilu IT-t attaveqaataanik oqarasuaatikkullu attaveqaatit pisinnaasaannik pisariaqartitsisut soqutigisaqaqatigiiffiit ingerlatseqatigiiffiillu attaveqaatinik pisariaqartitaminnik tuniniaanissamut ingerlatsivigisinnaasaattut aaqqissuunneqassasoq.

Taamaalilluni siusinnerusukkut Naalakkersuisuusartut attaveqaaateqarnerup tamanut ammaallugu namminersortunngorsarneqarneranik suliniutaat ingerlateqqinneqarsinnaassaaq, aammalu IT-t attaviinik attaveqaatinillu tuniniaanissamik soqutiginnittut taamatut pilersaarutinik piviusunngortitsisiaanissaannik periarfissinneqarnerat taamaalilluni qulakkeerneqassaaq - aatsaalli naligiimmik unammilleqatigiinnikkut akinillu pisisartukkaanut pilersitsisinnaanerit pisinnaappat tamanna anguneqarsinnaassaaq.

IT pillugu siunnersuisoqatigiittulli isumaqarpunga taamatut suliniutip IT-mi kiisalu attaveqatigiinnermi suliaqartuni eqeersimaartumik ineriartortitsinerup annertusarneqarneranik kinguneqarumaartoq. Eqeersimaarluarneq nutaamillu pilersitsisinnaassuseqarneq inuiaqatigiit kalaaliit tamarmik iluaqutissarsiffigisinnaasaat, taamaammallu nunatsinni inuussutissarsiutinik ingerlatsisunut nukittorsaaqataasinnaasussaassaaq taanna angusariaqarpoq.

Naalakkersuinikkut aningaasaqarnikkullu annertunerusumik nammineersinnaassuseqartoqassappat inuussutissarsiutinik ingerlatsiviit nukittunerusut pisariaqartussaasut naluneqanngilaq. Taamaattumik matumuuna siunnersuut manna saqqummiuppara, piumasaqaatigalugu Naalakkersuisunut Radiokkut sakkortusaaviit digitaliusut immikkut ingerlatseqatigiiffinngortinneqarnerisigut naligiimmik tunngaveqarluni sullissinernik soqutiginnittunut tamanut taamatut soqutigisallit niuerutiginnissinnaalernissaat sulissutigeqquilugu.

Soorunami naatsorsuutigaara Naalakkersuisut suliami matumani pineqartumi pisarnermissut peqqissaartumik suliumaartut, siumullu misissugassat pisariaqartut kiisalu suliamut tamatunnga piviusunngortinniarneqarneranut ilaatillugu inatsisinik atuuttunik naleqqussaanerit sulissutigiumaaraat.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartullu akuersinissaat neriuutigalugu siunnersuut saqqummiuppara.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Naalakkersuisut akissuteqassapput. Akissuteqassaarlu Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, takanna.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Nunatsinni inuussutissarsiornerup ineriartortinneqarnerata nukittorsarneqarnissaa Naalakkersuisut pingaartippaat, aammalu ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaasa ingerlaavartumik naapertuunnerpaamik pissusissamisoornerpaamillu ingerlanneqarnissaat isumaliutersuutigiuarlugu, tassunga ilanngullugu taakku namminersortunut ingerlatassanngortinneqarsinnaaneri.

Nunatsinni inuussutissarsiornerup nukittorsarneqarnissaa piviusunngortinneqassappat pinngitsoorneqarsinnaanngilluinnarpoq nunatsinni aningaasartuutit nunanut allanut sanilliullugit qaffasinerunnginnissaat.

Taamaattumik pingaaruteqarpoq attaveqaqatigiinnikkut sullissinernut pisortanit nakkutigineqartunut akigititat misissuataartuarnissaat. Taakku ilagaat nalunaarasuartaatitigut attaveqarneq.

Nalunaarasuartaatitigut attaveqarnerup nunarput ataqatigiissippaa, aammalu Naalakkersuisut TELE Greenland A/S qanimut attaveqarfigalugu suleqatigaat nalunaarasuartaatitigut attaveqarnerup pisariitsuunissaa, pitsaasuunissaa akikitsuunissaalu anguniarlugit, tassuunakkut nunatta isorartunersua sapinngisamik apeqqutaatinnaveersaarlugu. Tassani oqaatigisariaqarpoq TELE Greenland A/S ukiuni kingullerni malunnaatilimmik akitigut apparsaasinnaasimammat suliffeqarfiup suli patajaallisarneqarnissaa, akiitsut ikilisarneqarnissaat aammalu siunissami aningaasalersuinissamik pisariaqartitsisoqalernissaa mianeralugit.

Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip siunnersuummini tikkuarpaa radiukkut sakkortusaaviit digitaliusut TELE Greenland A/S-imit avissaartinneqartariaqartut IT-p iluani

aammalu attaveqarnermi suliaqartut ineriartortinneqarnissaat pisariaqartoq angujumallugu, aammalu siunissaq ungasinnerusoq isigalugu inuussutissarsiutip nukittorsarneqarnissaa anguniarlugu.

Naalakkersuisut isumaqarput pissusissamisuunngitsoq siumut aalajangersimasumik aaqqiissutissamut pituttoreernissaq, inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit nalunaarasuartaatitigut attaveqarnerup ineriartortinneqarnissaanut ataatsimoorussamik periuseqarluni aallaaveqanngitsumik.

Pingaaruteqarpoq paasissallugu nalunaarasuartaatitigut attaveqarnermut killiliussanik nutarterineq eqqartorneqartillugu illuatungaatigut pilersuisussaatitaaneq aammalu ingerlatat amigartooruteqarfiusut suliffeqarfiit akornanni sinneqartoorutinik tapiiffigineqartarnissaannik pisariaqartitsisoqarnera ataqqineqartariaqarmat, aammalu illuatungaatigut suliffeqarfiit nutaat unammilleqatigiinnerunissaannik siuariartortinneqarnissaannillu kissaateqarneq imminnut nalimmassarniarneqartariaqarmata.

Nunatsinni nalunaarasuartaatitigut attaveqarneq ukiuni kingullerni assigiinngitsutigut malunnaatilimmik pitsanngoriaateqarpoq, taakkunannga ilaatigut oqaatigineqarsinnaavoq TELE Erhvervip ilaannakoraluartumik namminersortunut ingerlatassanngortinneqarnera, namminerisamik oqarasuaatikkut oqaluussiniartunik nuussisarfiit tuniniarneqarnerat kiffartuussissutigineqarnerallu unammilleqatigiiffiulerpoq kiisalu sanaartukkami ataatsimi oqarasuaatinut attaviit unammilleqatigiiffiulerlutik.

Tamakku tamarmik annikitsukkuutaartumik aqunneqarsinnaasumillu alloriarnerupput, ingerlanneqalinnginnerminni sukumiisumik isumaliutigineqarsimasut. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput suliniutit sukumiinerusut piareersarluaqqaarneqartariaqartut nalilersuiffigineqarlutillu nuna tamakkerlugu paasissutissiisarnermut teknikikkut atortut nalunaarasuartaatitigullu attaveqaqatigiinnermut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermut ataqatigiissilluinnarlugit.

Naalakkersuisut paasissutissiisarnermut teknikikkut atortut nalunaarasuartaatitigullu attaveqaqatigiinnermut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaasiortoqarnissaa sulissutigissavaat Inatsisartut 2004-mi upernaakkut ataatsimiinnissaanni saqqummiunneqartussamik.

Nassuiaasiortoqarnissaanut siunertaavoq nalunaarasuartaatitigut attaveqarnermut killiliussat sukumiisumik misissuiffigineqarnissaat, aammalu Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaata taamaasilluni nassuiaatip imassaanut tunngatillugu isumaliutersuuteqarnermut ilanngunneqarumaarpoq.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut isumaqarput pissusissamisuunngitsoq Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip siunnersuutaatut radiukkut sakkortusaaviit digitaliusut TELE Greenland A/S-imit avissaartinneqarnissaat kisiat eqqarsaatigissallugu.

Naalakkersuisut taamaasillutik Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip siunnersuutaata taamatut isikkoqartillugu akuerineqarnissaa kaammattuutigisinnaanngilaat.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisup Inatsisartunut Ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip Siumumeersup siunnersuutaa akissuteqarfigereermagu maanna partiit oqaaseqartuinut nuussaagut. Siulliussaarlu Kalistat Lund Siumut tullinnguutissalluni Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit. Takanna.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip siunnersuutaa soqutiginarmat nalilersorneqarnissaa kissaatigaarput.

Isumaqarpugut radiup maligaassaannit ingerlaarfiit sakkortusaaviillu siunnersuuteqartup eqqartugai soqutiginarnerulersinneqassasut naligiiffiusumik periarfissaaffiulerpata. Siunertarmi taana, IT pillugu siunnersuisoqatigiivisa aamma kaamattuutigereernikuuaat.

Unammillersinnaaneq unammillerneqarsinnaanerlu ineriartortitserusussuseqarnermut aallaaviussaaq, innuttaasunik kiffartuusinerup periarfissagissaarnerulerneranik eqaannerusumillu sullissisinnaalernermut ikaarsaarfiussalluni.

Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansen-ip siunnersuutaa tamakkiisumik taperseraluarlutigu, pingaartipparput ataqatigiissumik ingerlasoqarnissaa. Taamaammat Naalakkersuisut kissaateqarnerat malillugu, nalunaarasuartaateqarnikkut il.il. killiffiusut ingerlariaqqiffiusinnaassullu nalilersorneqarnissaannut, 2004-mi pisussamut utaqqisinneqassasoq Siumumiit inassutigaarput.

Siunnerfigisap Tele Greenland-ip ataatsimeersuarneranut apuunneqarnissaa piumasaraarput, tassani misissuinissaq piumasaqaatigalugu.

Siumumit qilanaaraarput aappaagu Naalakkersuisut nassuiaammik saqqummiussinissaat, nalunaarasuartaateqarnikkut il.il. ingerlaatsip nutartilernissaannut aallaaviussammat.

Taamatut oqaaseqarluta Siumumiit kissaatigaarput inaarutaasumik suliarineqarnissaanut ataatsimiititaliamut innersuussutigineqarnissaa.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Maannalu tullinnguuppoq Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit, aamma piareersimassaaq Jakob Sivertsen Atassut tullinnguukkami.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit Nunatsinni IT-p iluani kiisalu attaveqaqatigiinnermik suliaqartuni ineriartorneq malinnaaffigivarput, pingaartumik ulluinnarni atuisunut sullissinerup pitsaanerulersinneqarnissaa kiisalu akit akigitinneqartut atuisunut suli maannamit appasinnerutinneqarsinnaanissaat aamma tunaartaralugu.

Siunnersuuteqartup saqqummiussaa taamatullu Naalakkersuisut akissutigisaat soqutigalugit taamaattumik aamma qimerluuataarsimavagut, isumaqarpugummi TELE Greenland A/S-ip ullumikkut ingerlatsinera nalilersuiffigissallugu aamma piffissanngorsimasoq.

Kisiannili Naalakkersuisutulli aamma isumaqarpugut pissusissamisuussanngitsoq siumut aalajangersimasumik aaqqiissutissamut siunnersuuteqartup kissaatigisaatut pituttoreernissarput, taamaalillunilu maannangaaq raadiukkut sakkortusaaviit digitaliusut TELE Greenland A/S-imit avissaartinneqarnissaat aalajangiutereerneqassasoq.

Inuit Ataqatigiit peqqissaarluinnartumik nalilersueqqaarnissaq pisariaqartipparput. Taamaattumik iluarisimaarlugu aamma maluginiarparput ukioq ataaseq maannamiit tamatumunnga atorneqarnissaa Naalakkersuisunit aamma siunnerfigineqarmat.

Misissugassat annertuut pisariaqarluinnarput, minnerunngitsumik nunaqarfimmiunut isorliunerusunullu sunniutigisinnaasai eqqarsaatiginerullugit kiisalu nalunaarasuartaatitigut attaveqarnermi pilersuisussaatitaanerup qanoq aaqqiivigineqarsinnaanera aamma eqqarsaatigalugu.

Siunnersuut imaaliallaannaq Inuit Ataqatigiit taamaattumik akuersaalersaanngilarput.

Teknik-ikkut ineriartorneq sukkaqisumik ingerlasup IT-p iluani atortulersuutit assigiinngitsut nunani inuttusoorsuarni akikilliartortarnerannik kinguneqarajupput.

Nunatsinnili pissutsit immikkut illuinnartuupput Nunarput isorartoorsuulluni issittumi pinngortitap nukiinik aamma aqunneqartuummat inukitsunnguullunilu. Taamaattoq TELE Greenland A/S-ip inuiaqatigiinnut kiffartuussinertik maannamut ajunngitsumik nersortarialimmillu ingerlappaat, suliffeqarfiup qanimut suleqatigilluinnartariaqarneranik aamma pisussaaffiliisumik.

Taama oqaaseqarluta taamaattumik Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip siunnersuutaa taamatut isikkoqartillugu akuerineqarnissaa Inuit Ataqatigiit aamma kaammattuutigisinnaanngilaat.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Taava tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, taasuma kingunnia aamma Palle Christiansen Demokratit. Jakob Sivertsen Atassut takanna.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip siunnersuutaanut Atassummit imaattumik oqaseqassaagut.

ATASSUT-mit nunatsinni Radiukkut, TV-kut IT oqarasuaateqarnikkullu attaveqaateqarnermik inerisaaneq aannertooq Tele Greenland A/S-imit ingerlanneqarsimanera peqataaffigisarput pitsaasumik angusaqarfiusimasoq takusinnaagatsigu nuannaarutigaarput, taamaattumik inerisaanermi peqataaqqinnissarput qularutigineqassanngilaq.

Ukiuni kingullerni illoqarfiit nunaqarfiillu akornanni attaveqarnikkut inerisaasimaneq annertooq Tele Greenland NS-mit ingerlanneqarsimavoq. Tamatumalu kingunerisaanik nunatsinni sumiikkaluaraanniluunniit oqarasuaatikkut nunaqarfimmiit nunaqarfinnut illoqarfimmiillu illoqarfinnut attaveqartoqarsinnaalersimalluni. Tamanna alloniarneruvoq annertooq suli ineriartortittuartariaqartoq.

Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqarnerminni nunatsinni inuussutissarsiornerup annertusarneqarnerani nukittorsarneqarneranilu attaveqarnikkut aningaasartuutit nunanut allanut sanilliullugit qaffasinnerunnginnissaannik pimoorullugu anguniagaat ATASSUT-mit tapersersortaniaqartutut isumaqarfigaarput, soorlumi ukiuni kingullerni Tele Greenland A/S oqarasuarnermi akinik appaasarnerani tamanna takussutissaasoq.

ATASSUT-mit Tele Greenland A/S-ip nunatsinni attaveqaateqarnikkut inerisaajuarnissaa pingaartipparput, soorlu aamma illoqarfiit nunaqarfiillu akornanni oqarasuaatit nassartakkat (mobiltelefonit) suli nunarput tamakkerlugu, pingaartummk nunaqarfinni atugaalersimanngillat. Tamakkuupput suli inerisartuartariaqartutut ATASSUT-mit isumaqarfigisagut.

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqareerluta Tele Greenland A/S-ip namminersortunngorsarneqarluni aallartinneqarnerata ingerlaannarnissaa Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput, soorlumi ullumikkut Tele Erhvervip namminersortunit ingerlatassanngortinneqarsimasup pitsaasumik angusaqarfigineqarsimasoq ATASSUT-mit takusinnaagipput.

Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqannerminni paasissutissiisarnermut, teknikikkut atortut, nalunaarasuartaatitigullu attaveqaqatigiinnermut tunngasutigut ingerlatsineq pillugu 2004-mi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaannut nassuiaateqarnissamik Naalakkersuisut neriorsuutaat ATASSUT-mit qilanaarluta utaqqissavarput.

Aamma ATASSUT-mit piumasarissavarput Jørgen Wæver Johansenip siunnersuutaata, tassa IT-ip namminersortunut ingerlanneqarsinnaanera ilanngullugu upernaamut nalilersorneqassasoq.

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta siunnensuutip taamatut isikkoqarluni maannakkuugallartoq akuerineqannginnissaanik Naalakkersuisut innersuussutaat ATASSUT-mit akuersaarparput. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujavugut aamma uagut taava tullinnguuppoq Palle Christiansen Demokratit, taana pereerpat Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit piareersimaqquneqarpoq. Takanna.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Demokratini isumaq taanna upperinngilarput tassa radiokkut sakkortusaaviit digitaliusut avissaartinneqarnerat pilersinneqassasoq.

IT-ip iluani aamma attaveqatigiinnermut annertuumik pilersinneqassasoq. IT-ip iluani aamma attaveqatigiinnermut annertunerusumik ineriartortitsinermi ingerlatseqatigiiffik nutaaq pilersinneqassappat nutaamillu siulittaasoqarfimmik aamma pisortaqarfimmik pilersisoqassaaq. Taakku tamarmik akitsorsaatinut ilanngutissapput atuisunut akilerneqartussanik.

Nutaamik eqqarsarniaraanni tamatumani taamatut iliortariaqavippugut nutaat siunertaqarluartut pilersitsiviit atuisunut ilaqutaasussat. IT-ip aamma atassuteqarnerit piviusut namminersortunit ingerlanneqarsinnaanerat isigilaariartigit.

Demokratit ilisimavaat Kalaallit Nunaanni namminersorlutik ingerlatsisinnaasut aningaasatigut tunngavissaqarlutik illoqarfinni pingasuinnaasut, tassa Nuummi Sisimiuni Pituffimmilu.

Kisianni taakkuna pissusiviusut pissussissat tunngaviusariaqarput namminersortumik ingerlatsinerup iluatsittarsinnaanissaannut. Taamaattumik namminersortunngorsaanermi ilimagineqarsinnaapput kingusinnerusukkut pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissamut tunngaviusinnaasut. TELE Greenland A/S nersortariaqarpoq akinik appartitsisinnaammat.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansen-ip siunnersuutaa aamma soqutiginartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siullermik erseqqissaassutigissavara Kattusseqatigiinni siunnersuutit taamaattut tunngaviatigut isumaqatigilluinnaratsigit.

Tassami Kattusseqatigiinni anguniakkatta pingaartut ilagaat; pisortat ingerlataasa sapinngisamik namminersortunngorsarnissaat, minnerunngitsumik ingerlatsinermut aningaasartuutit aamma unammilleqatigiinnermi sutigut tamatigut akikillisaanissaq siunertaralugu.

Soorunami naamminersortunngorsaanerit ingerlanneqarnissaat tunngaviusumik aala-jangiusimavarput, kisianni namminersortunngorsaanermi soorunami suliat sukumiisumik piareersarluaqqaarlugit aammalu nailersorluaqqaarlugit isumatuumik ingerlanneqarnissaat kissaatigaarput.

Taamaattumik Naalakkersuisut misissuinerit assigiinngitsut ingerlataat takoqqaarlugit aammalu aappaagumut upernaakkut Naalakkersuisut, inatsisartut ataatsimiinnissaannut nalunaarusiaq saqqummiukkumaagaat takoqqaarlugu suliap uumap nalilersuiffigilluareerneratigut ersarissumik isummerfigineqarnissaa uterfigineqarumaarmat.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguara.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. taava siunnersuuteqartoq Jørgen Wæver Johansen Siumut aamma oqaaseqaqqikkumalluni qinnuteqarpoq takanna.

Jørgen Wæver Johansen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. siullermik Naalakkersuisunut qujarusuppunga nuannaarutigeqaara siunnersuutigisimasara taamak sukimiilluinnaqqissaartigisumik sammillugu aammalu siunnersuuteqarnera najoqqutaralugu kingunerisaanillu suliniutissanik Naalakkersuisut aalajangersaallutik siunnersuuteqarlutillu matumani saqqummiussimmata.

Partiit oqaaseqartuinut tunngatillugu soorunami oqaatiginngitsoorusunngilara maluginiarakku partiit amerlanerit Naalakkersuisut akissuteqaataat aallaavigalugu oqaaseqaasiorsimammata. Naak partiit ilaasa ilaannikkut tamanna akerlilerniartaraluaraat.Immaqami nalornisoornermi taamaannartarpoq naluara.

Partiit oqaaseqartui eqqarsaatigalugit nuannaarutiginerpaavara maluginiarakku Atassummiit Siumumiillu oqaatigineqarmat siunnersuut itinerusumik misissorneqarnissaa kissaatigineqartoq. Aammalu Naalakkersuisut misissuinissamik nalunaarutaannut ilanngullugu pinngitsoorani ilaatinneqartariaqartoq Siumumiimmi aamma Kattusseqatigiinniit taanna oqaatigineqannguatsiarpoq.

Kisianni Siumumiit oqaatigineqartoq una issualaarusuppara isumaqarama immikkut maluginiartariaqartoq, akuerineqarsinnaaguma, issuaaneq aallartippoq: @Siunnerfigisap TELE Greenland A/S-ip ataatsimeersuarneranut apuunneqarnissaa piumasaraarput tassani misissuinissaq piumasaqaatigalugu.@ Issuaaneq naavoq.

Tassa taanna pingaaruteqartorujussuuvoq piviusunngortissallugu. Taamaattumik Naalakkersuisunut apeqqutigerusunnarpoq Siumup taamatut siunnersuuteqarnera malillugu aammalu misissuinissat allat ingerlanneqarnissaat qularutissaanngitsumik aamma Naalakkersuisut TELE Greenland A/S-ip ataatsimeersuarnerani ilanngullugit oqariartuutigisussaammagit taanna erseqqilluinnartumik oqaatigineqarnissaa ataatsimeersuarnermi pisariaqartutut isigaara. Suliap pissusissamisoortumik ingerlateqqinneqarnissaa anguneqassappat.

Uani siunnersuuteqarninni TELE Greenland A/S-ip sulinera ataatsimilluunniit apeqquserniarlugulusooq pinngilanga. TELE Greenland A/S-ip ingerlatsinera aamma uanga nersortarialittut isigaara taamaammat taanna pineqanngilaq matumani.

Kisianni nassuerutigisariaqarparput ingerlaqqittariaqaratta. Naluara siunnersuut soorunami naatsorsuutigaara Inatsisartut tamarmik atuarsimassagaat. Kisianni nassuiaatigilaarusuppara immaqa oqaatsit ajornannginnerusut atorlugit qanorpiaq isumaqarnerlunga. Tassa ullumikkut radiokkut sakkortusaaviit digitaliusut pioreerput.

Nanortalimmiit Uummannamut atapput, ataqatigiipput isaasalerlugu aqqusinissaarsuaqarpoq silaannakkut sineriapput naallugu. Nanortalimmiit Uummannap tungaanut. Tassani aqqusinersuarmi ullumikkut aaqqissuussimanerput najoqqutaralugu TELE Greenland A/S-ip bussii TELE Greenland A/S-ip personale biilii kisimik ingerlaqqusaapput.

Bussinullu taakkununnga ilaassagaanni TELE Greenland A/S-mut akiliuteqaqqaarluni. Uani siunnersuutigineqartoq tassaavoq taanna aqqusinersuaq immikkut selskabinngortinniartigu. Taava aqqusinersuarmik atuerusuttut soorunami akiliuteqassapput. Kisianni imaassanngilaq pinngitsoorani TELE Greenland A/S-ip bussiinut ilaaqqaarluni ingerlasoqarsinnaasasoq aqqusinersuarmi tassani.

Uanga upperilluinnarpara inuit kajumittut inerisaaqatarusuttut kalaallit ullumikkut pikkorissut tamatumani periarfissamik atuilluarlutik aamma pitsaanerusumik ingerlatsinissap tungaanut suleqataasinnaasut. Aamma aqqutaani aningaasarsiulaaraluarunik kalaallit inuusuttut imaluunniit ingerlatseqatigiiffiit maani nunami piusut suna ajorami.

Tassa taanna siunertaavoq. Kisianni uanga taamatut inerisaanerup kingunerisaanik naak Demokratit isumaqaraluartut tamanna akitsorsaanermik nassataqaannassasoq. Uanga tamatumunnga isumaqataanngilanga. Isumaqarpunga eqaallisaanerit pisariillisaanerillu tamatumani unammilleqatigiinnerup nassatarisaanik pilersussat taakku nassatarisaannik atuineq aama akikinnerulersinnaasoq.

Naalakkersuisut akissuteqaataanni immikkut maluginiarpara oqaatigineqarmat Naalakkersuisut isumaqartut pissusissamisuunngitsoq Siumut aalangersimasumik aaqqiissutissamik pituttoreernissaq.

Taanna uanga siunnersuutinni pineqanngilaq. Siunnersuutinni naggasiutigalugu oqaatigaara soorunami naatsorsuutigalugu Naalakkersuisut suliamik matumani pineqartumik pisarnermissut peqqissaartumik suliumaartut siumullu misissugassat pisariaqartut kiisalu suliamut tamatumunnga piviusunngortinniarneqarneranut ilaatillugu inatsisinik atuuttunik naleqqussaanerit sulissutigiumaaraat.

Imaappoq siunertamut naapertuuttumik suliniuteqarnissaat tassani pineqarpoq aaqqiissutissamut ataatsimut aalajangersimasumut pituttoreernissaq pineqanngilaq. Uangattaaq allatuulli kissaatigaara sukumiisumik isumatusaartumillu misissueqqissaarnerit tungavigalugit ingerlatsinissarput. Taamaattumik naatsorsuutigaara aamma qanorluunniit pisoqaraluarpat Naalakkersuisut pisarneq najoqqutaralugu aamma taamatut ingerlatsiumaartut.

Kisianni Naalakkersuisut nersualaarusuppakka siunnersuutip sammineqarneranut atatillugu oqaatigineqarmat inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaannut 2004-mi Naalakkersuisut saqqummiussaqarumaartut paasissutissiisarnermut teknikkikkut atortut nalunaarasuartaatitigullu attaveqatigiinnerup taakkununnga tunngassuteqartutigut killiffipput aammalu siunissamut takorluukkat anguniagaasinnaasut pillugit saqqummiussaqarnissartik.

Taamaattumik uanga arlaannatigulluunniit pakatsissutiginngilara imaluunniit mamiaginngilara taamatut siunnersuut, aalajangiiffigisassatut siunnersuutiga taamatut isikkoqarallartilluni itigartinneqarnissaa pineqassappat. Takusinnaagakku siunnersuuteqarnerma kingunerisaanik maannakkut ukiuni tulliuttuni siunissamullu tunngasumik Naalakkersuisut suliaqarumaartut.

Taamaattumik taanna uangattaaq qilanaarlunga utaqqissavara Naalakkersuisunut apeqqutigerusuppara misissuinissaq ukiakkut agguaallugu naammassineqareersinnaannginnersoq taamaaliornikkut Inatsisartut 2004-mi upernaakkut ataatsimiinnerminni aalajangersaavigalugu oqaluuserisinnaassammassuk.

Taamak ingerlatsigutta isumaqarpunga angusaqarluarsinnaasugut peqatigiilluta suleqatigiillutalu. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Siunnersuuteqartoq oqaaseqareermat tullinnguuppoq Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq. Takanna.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq,

Siumut.

Qujanaq. tassa isumaqarpunga Naalakkersuisut pissutissaqartugut partiinut tamanut aamma qujassalluta apeqqut imaanngitsoq Jørgen Wæver Johansen saqqummiuppaa tassa aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

Soorunami tamatta paasisinnaagunarparput pitsaanerpaamik siunertaqarluni siunnersuut taana ingerlatikkaa, kisianni tamatta aamma nalunngilarput siunnersuutit taamaattut, aalajangiiffigisassatut siunnersuutit aamma imaaliinnarlugit akuersaaruminaattartut qanorluunniit siunertat pitsaatigigaluaraangata.

Tassa Inatsisartut pituttorneqartarput aammalu Naalakkersuisut pituttorneqartarput qanoq iliuusissat aalajangersarlugit, naak immaqa periarfissat arlaqaraluartut tamakku periarfissaasinnaasut ilanngullugit nalilersuutiginagit, taava siunnersuut taanna kisiat aallaavigalugu pituttoraangatta aamma erloqinarnerusumut pisaratta ullut ingerlanerini.

Tamanna paasillugu partiit tamarmik oqaaseqartuisa oqaatigisaat nuannaarutigaara, tassa Naalakkersuisut massakkut uunga siunnersuummut pituttorumannginnerat periarfissanillu allanik nalilersueqqaarallarnissaat taanna kaammattuutigineqartoq malugisinnaagakku.

Soorunami Namminersornertunngorsaanermik isuma aamma kisermaassisussaatitaanermik atorunnaarsitsinissamik siunertaqarneq - taanna siunertaraarput, kisianni inuiaqatigiit ikittunnguulluta aammalu isorartoorujorujussuarmi nunaqarluta nalilersugassarpassuaqarpugut, taamatut siunertaqarnitsinni. Isumaqarpunga inuit ataasiakkaat aamma paasiuminaatsittaripput sooruna Europamiutut nunatut allatut siuarsimasutut pisinnaasanngitsugut, kisianni tassa akissut taannaavoq, inuit atuisut ikittunnguupput nunarujussurmi isorartoorujussuarmi. Taamaattumik tamanna puigortassanngilarput.

TELE namminersortunngorsarneqassappat aggulullugu isumannaatsumik, aammalu illersorneqarsinnaasumik inuiqatigiit ineriartornissaat aamma ulorianartorsiortussaavoq, taanna oqaatigereertariaqarpara. Attaveqaatitigut ataqatigiippugut isorartoorsuarmi nunami, aammalu taanna ineriartortittuassagutsigu isumaqarpunga ingerlatseqatigiiffiit arlariit ingerlatsikkuminnaassagaat aammalu inuiaqatigiit pisariaqartitaat naammassissallugu suliaralugu ajornakusoortissagaat.

Soorunami tamakku oqallisigissaqqaarpagut aappaagu Naalakkersuisut nassuiaammik saqqummiippata, taamaalilluta neriuutigilluinnarpara Inatsisartut aamma Naalakkersuisut isumaqatigiillutik teknik-ikkut attaveqaatitigut ineriartornerput pitsaasumik aamma ilusilikkamik aamma siunnerfeqartikkumaaraat.

Siumut oqaluttuata oqaatigisaanut tunngatillugu aammalu siunnersuuteqartup akissuteqarnermini oqaaseqarnermini apeqqutaanut oqaatigissavara, soorunami aamma akissutini oqaatigereeratsigu siunnersuuteqartup siunnersuutaa ilanngullugu nalilersussallutigu, aammalu nassuiaanissami ilanngullugu aamma nassuiaassutigiumaaratsigu siunnersuutip kingunerisinnaasai ilanngullugit.

Aamma naatsorsuutigineqassaaq Naalakkersuisut Tele-mi piginnittutut Tele ataatsimeersualerpat, massakkut Inatsisartuni manna siunnersuut aallaavigalugu siunnerfeqarnerat aamma apuukkumaaratsigu, tassalu aamma soorunami soorlu oqaatigereeripput akissuteqaatitsinni siunissami qanoq iliuusissat pillugit alloriaqqinnissaq pillugu nalilersuinermi ilanngullugu siunnersuut aamma piumasaqaatigiumaarparput Telemut ilanngullugu aamma nalilersoqqullugu.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Ja, suliassap maanna naammassinnginnerani aamma alla oqaseqarumavoq, tassalu Inuit Ataqagiit oqaaseqartuat Johan Lund-Olsen.

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Ja, unaana oqaatigiinnarniarlugu tassa maani arrassimalaartoqarunarpoq, tassa qularnanngitsumik taanna siunnersuuteqartoq uani narrujuummisimalaarunarpoq partiit siunnersuutaa una imatut tusariikkattituut oqaaseqarfigimmassuk, imaaliinnarlugu akuersaarsinnaanagu.

Taamaattumik aamma siunnersuuteqartoq tassa oqaaseqarpoq, partiit ilaat immaqa oqinnersiuinnarlutik Naalakkersuisut akissuteqaataannut malinninniaannarlutik taamaaliorajuttut, kisianni tassa taamaattoqanngilluinnarpoq. Inuit Ataqatigiit una oqaluuserisassanngortinneqarmat taava pissarsiariniarsimavarput nalunaarusiaq annertungaatsiartoq B aajuna tigumiarpara, tassa taannaavoq Tele-p ingerlatsinerani namminersortunngorsaasoqassappat takorluukkersaarutit pingasut pillugit kingunerisinnaasaat pillugit nalunaarusiaq. Taanna 6. november 2000-imi suliarineqarsimavoq imaluunniit Naalakkersuisunut tunniunneqarsimavoq, tassalu tassani nalunaarusiami oqaatigineqartut ilagivaat imaalitsiaannaq soorlu assersuutigiinnarlugu radiokædep TELE Greenland A/S-imit avissaartillugu immikkut ingerlatsitsiveqatigiinngortinnissaa imaasiallaannaq pisinnaanngitsoq. Tassami soorlu uagut saqqumiussinitsinni oqaatigeriikkatsituut mianerisassagut aammalu mianersuutassat arlalissuupput, pingaartumik Telep maannakkut pilersuisussaatitaanera aamma eqqarsaatigalugu.

Tassami taavami nunaqarfimmiortagut aammalu isorliunerusuniittut qanoq taava kiffartuunniarneqassappat, siunnersuuteqartup kissaatigisaa imaaliallaannaq malinniannassagaluarutsigu. Apeqquterpassuupput, sukumiilluinnaqqinnaartumik aamma nalilersoqqaartariaqartussaasut.

Ilaatigut Demokraatit sinnerlugu oqaaseqartup taanna aamma tikippaa. Tassa uani nalunaarusiami aamma allassimavoq eqqartukkanni; maannakkut taamaallaat illoqarfiit marluk taavalu sakkutooqarfik, Pituffik taakkua siunnersuuteqartup kissaatigisaa malissagaanni tassa taakkua kisimik iluanaaruteqarfiusumik ingerlatsiviusinnaasut, tassa Nuuk, Sisimiut Pituffillu. Inoqarfinni taakkunani sakkutooqarfimmilu inuit nunatta ataatsimoortumik inoqassussaa eqqarsaatigigaanni, taakkunani taamaallaat najugaqarput 33%-it, sinnerimi? inuiaqatigiit sinneri illoqarfiit 16-it, nunaqarfiillu 60-it tikillugit missaanniittut, taakku kikkut kiffartuutissavaat? qularnarpoq B siunnersuuteqartup kissaatigisaatut namminersortut arlaata. Tassami maannamut oqaatigineqareerpoq uani nalunaarusiami innersuussutigisatsinni oqarasuaatikkut, tassa telefoni taavalu ESDN-ikkut attaveqaateqarnikkut aammalu internet-ikkut taamaallaat ukunani illoqarfinni, tassa eqqaariikkattuut Nuummi, Sisimiuni taavalu sakkutooqarfimmi Pituffimmi iluanaaruteqartumik ingerlatsisoqarsinnaasoq.

Taava tassa apeqqutinngorpoq, illoqarfimmi 16-it sinneri, nunaqarfippassuillu 60-it sinneqartut B taakku qanoq?

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq naggataasumik oqaaseqarniartoq siunnersuuteqartoq Jørgen Wæver Johansen.

Jørgen Wæver Johansen, Siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Siullermik nuannaarutigeqaara Naalakkersuisup oqariartuutigimmagu Naalakkersuisut aamma sulissutigigaat kisermaassilluni ingerlatsinerup allanngortinneqarnissaa siunissami, taanna maluginiarpara. Uanili Telep namminersortunngorsarnissaa siunnersuutinni pinngilara, kisianni aqqusinersuaq taanna atorneqartartoq tamanit naligiimmik akiliuteqarluni atorneqartalernissaa periarfissiissutigineqarnissaa tassani pineqarpoq.

Aamma nuannaarutigeqaara Naalakkersuisup oqariartuutigimmagu Telep ataatsimeersuarneranut uani saqqummiunneqartut ilaatigut apuukkumaarlugit.

Taava Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanut oqaatigilaarusuppara, arrassimaartoqanngilaq, kisianni ilungersortoqarpoq B ilungersunngikkaannimi aamma angusaqartoqarsinnaanngilaq. Aamma oqinnersiuinnarlutik oqaaseqaasiorsimasut, tassani ataatsimilluunniit taasaqanngilanga partiimik, kisianni arlaat eqqortissimasoq maluginiarnarpoq. Aamma oqaatigerusuppara silarsuarput unigani ingerlajuarmat, kalaallit uagut aamma inuusuttut malinnaanissarput pisariaqarpoq.

Taamaattumik qularutigineqassanngilaq kalaallit inuusuttut taamatut periarfissinneqarunik aamma atuilluarnermikkut inuiaqatigiinnut iluaqutaasunik angusaqarumaarmata. Aamma imaaliallaannaq suna tamaat piviusunngortissallugu takorluunngilara, ilami issuaqqilaarusuppunga imminut, siunnersuutima naggataani oqaatigakku; soorunami naatsorsuutigaara Naalakkersuisut suliamut matumani pineqartumi pisarnermissut peqqissaartumik suliumaarut, siumullu misissugassat pisariaqartut kiisalu suliamut tamatuma piviusunngortinniarneranut ilaatillugu inatsisinik atuuttunut naleqqussaanerit sulissutigiumaarai. Imaappoq imaaliallaannaq piviusunngortinnissaa aamma uanga takorluunngilara.

Kisianni oqaatigineqartunut qujarusuppunga. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq, siunnerusuteqartoq naggasiivoq. Tassalu maani oqallinneq naapertorlugu Naalakkersuisut paasissutissiinnermut teknik-ikkut atortut, nalunaarasuartaatitigullu attaveqatigiinnermut tunngasut Naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaateqartoqarnissaa sulissutigiumavaat Inatsisartut upernassaaneranut 2004-imi ataatsimiinnissaanni, aammalu maani partiit oqaaseqartut tamarmik oqaasii toqqammavigalugit Naalakkersuisut isumaqatigalugit, Inatsisartuni Ilaasortap Jørgen Wæver Johansen-ip siunnerusuutaa taamatut isikkoqarluni akuerineqannginnissaa kaammattuutigineqarpoq, aappassaaneerneqarnissaminut suliarineqassaaq oqaatsit taakkua toqqammavigalugit.

Taava tulliissaanut, oqaluusisassamut tullissaanut nuuppugut.

Per Rosing-Petersen aallartikkatta nalunaarutigineqartutuut maani najuuttussaanngikkallarmat, Kalistat Lund qinnuvigissavara taanna siunnersuut saqqumiuteqqullugu. Takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, pingasunngorneq 19. marts 2003, nal. 15:28.

Immikkoortoq 45

Qamuteralaat/Snescooterinut akitsuut inussutissarsiutilittut atuisunut affaanngortinneqarsinnaaqqullugu Naalakkersuisut nioqqutissanik eqqussuinermi akitsuut pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. 19-ip, 30. oktober 1992-imeersup allanngortinneqarnissaanik sulissuteqarnissamut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Rosing-Petersen)

(Siullermeernera)

Kalistat Lund, Siumut.

Tassa oqaatigineqareersutut Per Rosing-Petersen-ip siunnersuutaa saqqummiutissavara, inuttaa patsisiveqarluni maani ataatsimiiffimmi najuutinngimmat.

Siornaakkunni snescooterit akitsuutaat annertungaatsiartumik qaffaavigineqarmata atuisartut tamarmik eqqugaapput. Nuannaariutigalugu atuisuunerat imaluunniit inuussutissarsiutigalugu atuisuunerat apeqqutaatinnagu. Tamannalu pisariaqartitsilluinnartunut ajoraluartumik malunnarluartumik aningaasartuutaasimavoq annertooq. Illoqarfinni anginerusuni naluneqanngitsutuut qamuteralaat ajornartorsiutaasinnaasarnerat naluneqanngilaq, aammalumi ilaatigut tamannarpiaq toqqammaviusimagunarluni akitsuutit qaffanneqarnikuupput.

Kisiannili savaatilinnut, aammalu immakkut inuussutissarsiuteqartut ilaannut ajoraluartumik akitsuut tamanna annertuumik sunniuteqarnerlussimalluni. Taakkua pisariaqartitsilluinnarlutik atuisuusut annertunerusumik eqqugaannginnissaat tunngavigalugu, siunnersuutigaara inuussutissarsiutigalugu atuisunut akitsuutip affaannanngortinnissaa aalajangiiffigineqartariaqartoq.

Aammalu takorloorsinnaanngilara Aningaasanut Inatsimmut millionerpassuarnik tamanna annaasaqarfiujumaartoq, sunniutissai annikeqimmata siunnersuutilli ikiorsiinera annertuumik naleqartussaalluni.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Akissuteqassaaq Aningaasarsiornermik Naalakkersuisoq, takanna.

Augusta Salling, Anigaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Snescooterinut ataatsimut akitsuut maanna 22.000 kr.-iusoq akitsuutit assigiinngitsut allat allannguutaasa Inatsisartunit isumaqatigiissunit akuersissutigineqarnerat ilutigalugu atuutilersinneqarpoq Inatsisartut Inatsisaatigut nr. 8 21. oktober 1998-imeersukkut. Tamatuma kingorna tassa 1999-imi, 2000-imi kingullermillu 2002-imi upernaakkut ataatsimiinnermi snescooterip ataatsip akitsuutaata inuussutissarsiuteqartunut assigiinngitsunut appaaffigineqarnissaa pillugu assigiinngitsunik ilusilerlugit, assigiinngitsunillu patsiseqartillugit siunnersuutaasartut Inatsisartunut arlaleriaqalugit oqaluuserineqartarput.

Kiisalu aalajangiinissamut siunnersuut maanna 2002-imi ukiakkut ataatsimiinermi oqaluuserisassanut ilanngunneqarsimavoq. Qinersisoqarnissaanilli nalunaaruteqarnerup kingunerisaanik oqaluuserineqanngitsoorsimalluni.

Akitsuut 1998-imi atuutilersinneqarmat akitsuutip snescooterinut tamanut atuunnissa, taamaattumillu assersuutigalugu savaatillit, avannaani aalisartut, piniartullu allallu inuussutissarsiornerminni snescooterinik atuisariaqartut akitsuummik akiliingitsoortinneqarnissaat taamanikkut Inatsisartuusimasut isumaqatigiillutik isumaqataaffigaat. Akitsuummik akiliinngitsoortinnginnissamut patsisaavoq akitsuusiinerup akiliinngitsoortinertaqanngitsup isertitaqaataanissaa, taamaaliornikkullu isertitassat akiliinngitsoortitsinikkut pingaartumillu akiliingitsoortitsinertigut inatsisit naapertorlugit, naapertornagilluunniit sanioqqutsinikkut inunnut ataasiakkaanut iluaqutissiisinnaasutigut tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit ilanngarterneqannginnissaat Inatsisartunit 1998-imi kissaatigineqarmat.

Aammali pingaartumi snescooterit akitsuutaanut tunngatillugu isummat taamanikkut tassaasimapput, inuussutissarsiutigalugu snescooterinik atuisut, tassa savaatillit, aalisartut allalluunniit aningaasarsiamik akileraaruserneqarneranut atatillugu ilanngaateqarsinnaanermik, nalikilliliisarnermikkut akitsuutip ilaasa 35-iminngaanniit 44% tikillugu aningaasarsianit akileraarusiineq nalinginnaasoq aqqutigalugu appartissinnaammassuk.

Inuussutissarsiutillit kommunimi akileraarutit procentiata 40%-iani akitsuummut akiliutiviat taamaallaat 13.200 kr.-iummat. Qamutit motorillit nalunaarsorneqarnissaat matumani aamma snescooterit nalunaarsorneqarnissaat pillugu nalunaarutip nutaap atuutilersinneqarnissaanut atatillugu snescooterit inuussutissarsiornermut atorneqartut akitsuutitigut oqilisaassiffigineqarnissaanik Naalakkersuisut inatsisitigut piareersarnissamik aallartitsiumanersut Inatsisartuni Ilaasortap Finn Karlsen-ip 2002-imi upernaakkut ataatsimiinnermi Naalakkersuisunut apeqquteqaatigaa.

Naalakkersuisut taamani nalunaartigaat, nalunaarutissap nutaap qanorpiaq imaqarnissaa ilisimaneqanngimmat, ilisimaneqannginnera pissutigalugu aatsaat nalunaarut nutaaq pigineqalerpat Akileraartarnermi Pisortaqarfik qinnuvigiumaaritsik inuussutissarsiutigalugu snescooterinik atuinermut iluaqutaasussamik siunnersuusiortoqarsinnaanersoq paasiniaqqullugu.

Akitsuutinilli assigiinngiiaartunngortitsisoqassappat snescooterit akitsuutaasa assigiinngiiaartunngorsinnaasut iluanaarniutigineqarsinnaanerisa, atornerlunneqarsinnaanerisa minnerpaatinniarnissaat pisariaqarpoq. Soorluttaaq akitsuummik assigiinngiiaartumik atuilersinnaaneq annertoorujussuarmik allaffissornermik pilersitsinnginnissaa pingaaruteqartoq.

Politimestereqarfimmit nalunaarutigineqarnikuuvoq qamutinik motorilinnik matumani aamma snescooterinik nalunaarsuinissaq pillugu nalunaarutip nutaap 2003-imi kingusinnerusukkut saqqummiunneqarnissaa naatsorsuutigineqartoq. Nalunarut nutaaq pigineqaleriarpat Naalakkersuisut misissuisitsiniarnertik suli siunnisimavaat, kiisalu tunngavissaajunnartussat aallaavigalugit allanguutissatut siunnersuutaasinnaasumik kingusinnerusukkut saqqummiussaqarniarumaarlutik.

Inatsisartunut Ilaasortap siunnersuutaa oqaaseqaatit qulaani taakkartorneqartut tunngavigalugit Naalakkersuisunit massakkuugallartoq taperserneqarsinnaanngilaq.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Taava partiit oqaaseqartuinut nuuppugut. Ole Thorleifsen, Siumut, takanna.

Tulliinnguppoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Siumumiit snescooterit akitsuutaasa inuussutissarsiutigalugu atuisunut affaannanngortinnissaanut tunngatillugu, qamutit motoorillit, snescooterit ilanngullugit nalunaarsorneqarnissaanut nalunaarutip nutaap, politimestereqarfimmiit nalunaarutigineqarsimasutut 2003-imi saqqummiunneqarnissaa utaqqeqqaartariaqarsoraarput. Piviusut tunngavigalugit nalilersueqqaarnissarput piumasarigatsigu. Naalakkersuisunut inassutiginiarparput nalunaarutip nutaap saqqummiunneqarnerata kingorna piniarnermut, aalisarnermut nunalerinermullu ataatsimiititaliamit aammalu akileraarnermut akitsuutinullu ataatsimiititaliamit oqalligineqaqqaarnissaa, taamaalillugu Siumumiit kissaatigaarput.

Snescooterinik akitsuusiisarnermut tunngatillugu pingaarluinnartutut isigaarput atuisut sui najugaqarnerat, inuussutissarsiummullu qanoq atuinerat misissoqqullugu.

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta, nalunaarutip nutaap saqqummiunneqareernerata kingorna siunnersuutip ataatsimiititalianut nalilersorneqarluni suliarineqarnissaa inassutigaarput.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Ole Thorleifsen, Siumut oqaaseqareermat taava Agathe Fontain Inuit Ataqatigiinniit, tullinnguutissaaq Jensigne Berthelsen, Atassut.

Takanna.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qamuteralaat snescooterit ataatsimut akitsuut ullumikkut 22.000 kr.-niusoq tunngaveqarpoq Inatsisartut inatsisaanni nr. 8, 21. oktober 1998-imeersumik.

1999-imi, 2000-imi, 2002-imilu apeqqut taanna Inatsisartunut oqallisigineqartarnikuuvoq.

Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisut akissutaat isumaqatigaarput, tassa inuussutissarsiutigalugu snescooterinik atuisut, tassa savaatillit, aalisartut allalluunniit aningaasarsiamik akileraaruserneqarneranut atatillugu ilanngaateqarsinnaanermikkut / nalikilliliisinnaanermikkut akitsuutsip ilaa 35-44%-i tikillugu aningaasarsianik akileraarusiineq nalinginnaasoq aqqutigalugu appartissinnaammassuk.

Inuussutissarsiutillit kommunini 40%-mik akileraarfiusuni akitsuummut akiliutiviat taamaalilluni 13.200 kr.-ilersarluni.

Nalunngilarput snescooterit qanoq mingutsitsitigisut, ullumikkullu piujuaannartitsinissamik pingaartitsinitta nalaani, pinngortitamut mingutsitsisumut akiliutitut taaneqarsinnaasoq akisugineqarsinnaanngilaq.

Eqqissisimatitsinermut, Avatangiisinillu Ataatsimiititaliaq kaammattussavarput Nunatsinni snescooterinik atuineq qanoq ittuunersoq, pitsaaqutai ajoqutaalu misissuiffigeqqullugit.

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiinnit siunnersuut itigartipparput.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Taava Jensigne Berthelsen, Atassut. Tullinnguutissaaq Per Skaaning, Demokraatit.

Jensigne Berthelsen, Atassut takanna.

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Qamuteralannik, snescooterinik pisiniarnermi akitsuut maanna 22.000 kr.-iusoq inuussutissarsiutigalugu atuisunut affaannanngortinneqarnissaa anguniarlugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangersaanissaannik Siumut sinnerlugu Inatsisartuni Ilaasortap Per Rosing-Petersenip siunnersuutaa Atassummit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Inatsisartut inatsisaat nr. 8, 21. oktober 1998-imili atulersinneqarmat Inatsisartuni ilaasortat arlallit siunnersuutigisarpaat akitsuut inuussutissarsiuteqartunut atortinneqaarunnaassasoq, maannalu Per Rosing-Petersen-ip siunnersuutigaa affaannanngortinneqassasoq.

Atassummit tuungaviusumik isumaqataavugut Inatsisartuni ilaasortap Atassummeersup Finn Karlsen-ip siorna martsip sisamaani Naalakkersuisunut apeqquteqaatigimmagu akissutigineqartoq, tassalu aalisartut, piniartut savaatillillu ilaasa qamuteralaat ninuuniarnerminnut inuussutissarsiornerminnullu atatillugu pisariaqartilluinnaraat, taamaattumillu pineqartunut akitsuutip peerneqarnissaa imaluunniit annikillisinneqarnissaa periarfissarsiuunneqassappat pissusissamisoortoq.

Atornerluisoqannginnissaali qulakkeerniarlugu minnerunngitsumillu allaffisornerulernermik kinguneqartitsinnginnissaa qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut periarfissanik misissuisoqarnissaanik siunniussaqarsimanerat paasilluarlutigu Atassummit maannakkut siunnersuuteqartumut Per Rosing-Petersen-imut Naalakkersuisut akissutaaat, tassalu qamutinik motorilinnik nalunaarsuinissaq pillugu nalunaarusiap nutaap ukioq manna kingusinnerusukkut saqqmmiunneqareerneratigut inuussutissarsiuteqartunut oqilisaasoqarsinnaaneranik misissuisoqassasoq, tamatumalu kingunerisaanik tunngavissaajumaartussat aallaavigalugit allannguutissatut siunnersuutaasinnaasunik kingusinnerusukkut saqqummiussisoqarumaartoq.

Taamaammat siunnersuut maannakkuugallartoq Atassummit tapersersorsinnaanngilarput, Naalakkersuisulli allannguutissatut siunnersuuteqarpata inuussutissrsiuteqartut qamuteralassortariaqartartut oqilisaaffigineqarnissaat siunertaralugu Atassummit suleqataajumaarnerput qularutigineqassanngilaq.

Taamatut oqaaseqarluta Atassummit siunnersuut tapersersinnaanatigut nalunaarutigaarput.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Taava Per Skaaning, Demokraatit.

Per Skanning, Demokraatit oqaaseqartua.

Demokraatit imaattunik oqaasissaqarpugut. Miserratiginagu oqaatigissavarput qamuteralannut akitsuutit annikillisinneqarnissaat inuussutissarsiutigalugu ingerlatsisunut qulaani taaneqartunut, aningaasatigut ajunngitsumik sunniuteqassammat, kisianni soorlu Naalakkersuisut akissuteqaataani allassimasoq inuussutissarsiutini ingerlataqartut qulaani taaneqartut akitsuutitigut appartitsivigineqarsinnaasarput, tassa akitsuut 35-40%-inut appartitsivigisinnaagamikku.

Tamatuma saniatigut inuussutissarsiutinik ingerlataqartunik taaneqareersuni immikkut aaqqissuussilluni akitsuutinik appaanissaq arlalitsigut pissussissamisuunngitsumik malitseqartussaassooq, soorlu assersuutigalugu akissuteqaammi allassimasoq akitsuutit periarfissarsiuullugit atornerlunneqarsinnaasoq ilimagineqarsinnaasoq. Aammalu tamatuma saniatigut pinngitsoorneqarsinnaagunanngilaq aaqqissuussinerup aqunnissaanut annertuutigut allaffissortoqalerumaarnissaa. Taakkua taava marluullutik pitsaasumik kinguneqartitsinavianngillat.

Aammattaaq illuinnaasiorluni akitsuutinik taamannak periarfissarsiuinissaq aaqqissuinikkut iliuusissamik pilersaarusiat siunnerfiinut akerliusoq isigineqarsinnaavoq, tassami tassani pineqarmat inuussutissarsiutinik aalajangersimasunik tapiissuteqartalernissaq.

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatinit siunnersuut itigartikkusuppaat.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanarujussuaq. Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersen-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siunnersuut aammalu Naalakkersuisut akissuteqaataat atuarluareerlugit paasissutissat aalajangiinissamut tamakkiisut maannakkut pigineqanngimmata aammalu qamuteralaat nalunaarsorneqartalernissaat qularnanngitsumik aatsaat ukioq manna piviusunngortinneqarsinnaammat, maannakkuugallartoq Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguara.

Kattusseqatigiillu sinneerlugit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavara qamuteralannik atuisartut immikkoortinnagit tusarniarneqassasut, tassungalu atatillugu aamma qimussertartut peqatigiiffii ilanngullugit tusarniarneqassasut piumasaqaatigalugu. Kingusinnerusukkut illuinnaasiunngitsumik aammalu sapinngisamik paasissutissat amerlanerpaat tunngavigalugit aalajangiinissaq siunertaralugu.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguara.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Siunnersuuteqartoq oqaaseqaqqinnianngimmat, kisianni Naalakkersuisut oqaaseqaqqikkusupput, tassalu Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, takanna.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Aap, partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqaataannut soorunami Naalakkersuisut sinnerlugit qujavunga, aamma siunnersuuteqartup uani ukiuni tulleriiaani arlaqalersuni qaqinneqartarnera apeqqutigineqartarnera nangeqqillugu saqqummiussaqarmat, aamma soorunami Naalakkersuisut sinnerlugit qujangitsoorsinnaanngilanga.

Tassami taamatut siunnersuutigineqartarnera inuussutissarsiuteqartunut akitsuusiinerup peerneqarnissaa imaluunniit annikillisittarneqarnissaa, annikillisarneqarnissaanut siunnersuuteqartoqartarnera tunngavigalugu Naalakkersuisuninngaanniit suliniutigineqarpoq, aamma oqaatigereerpara taamatut inuutissarsiuteqartunut akitsuusiisarnerup peerneqarnissaa, imaluunniit annikillisinneqarnissaa suliniutaaniarmat, kisianni soorlu oqaatigereeriga politimestereqarfimminngaanniit suliaqartoqarpoq motorillit nalunaarsorneqarnissaat suliniutigineqarluni.

Tamannalu Akileraartarnermut Pisortaqarfimminngaanniit malinnaavigilluarneqarpoq, tassami aamma uagut una suliaq naammassineqarnissaa kissaatigigatsigu. Paasiniaavigineqartarpoq politimestereqarfik suliaq sumut killinnersoq, taamaattumik oqaatigisariaqarpara Naalakkersuisoqarfimminngaanniit malinnaavigilluarparput aammalu neriuutigaarput piaartumik soorunami sulinitsinni taanna apeqqutaalluinnarmat, tassa motorillit nalunaarsorneqalersimanissaat, snescooterit sorlermut atorneqarnersut immikkoortinneqarsinnaanissaat taanna pisariaqarmat. Imannak immikkoortillugit inuussutissarsiuteqartut akitsuummik akiliisannginnissaat imaluunniit annikinnerusumik akiliisarnissaat pissagutsigu. Taamaaliortoqanngippat atornerlunneqarsinnaanera taanna suliakkersuutaalersinnaavoq, aammalu taassuma saniatigut allaffissornikkut annertuumik suliakkersuutaalersinnaalluni.

Taamaattumik pisariaqarpoq aamma Naalakkersuisuninngaanniit pisariaqartipparput uani Inatsisartuni ukiuni tulleriiaani saaffiginnissutigineqartartup naammassineqarnissaa, suliassanngortissagutsigu aamma suliassanngortinniarparput atugassagut naammattut pigilerutsigit.

Taava pisariaqarpoq motorillit / qamuteralaat nalunaarsorneqarsimanissaat, taamaattumik qujassutigaara aamma amerlanerpaat oqaaseqartut suliassaq taamatut ingerlaqqinnissaanut tapersiimmata.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Taamaalilluni immikkoortoq 45, qamuteralaat snescooterit akitsuutaat pillugu saqqummiussaq, Inatsisartuni ilaasortamit Per Rosing-Petersen Siumumit naammassineqarpoq.

Inatsisartunut ilaasortap siunnersuutaa maani oqaaseqaatit toqqammavigalugit aappassaaneerneqassaaq, massakkuugallartorlu taperserneqarani. Naalakkersuisulli oqaatigivaat snescooterit /qamuteralaat pillugu nalunarut nutaaq 2003 ingerlanerani takkuppat, maani Inatsisartut oqaaseqarfigiumaarmassuk una oqaluuserisaq ilanngullugu aamma taamanikkussamut ilanngunneqarumaarpoq.

Taamaalilluni immikkoortoq 45 naammasineqarpoq.

Siunnersuuteqarluni Isak Davidsen, takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, pingasunngorneq 19. marts 2003, nal.

Immikkoortoq57

Qaanaami, Upernavimmi, Uummannami, Qasigiannguani, Paamiuni, Narsami, Nanortalimmi Illoqqortoormiinilu palasit illuinut atasumik allaffillit, innaallagissamut kiassarnermullu tapiiffigineqartalernissaanik sulissutiginninnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Isak Davidsen)

(Siullermeernera)

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Siullermik oqaatigissavara Kangaatsiaq minissimagakku, aamma utoqqatsissutigissavakka toqqusaakka.

Nunatsinni palaseqarfinni 8-uni palasit illuini atasunik allaffeqartoqarpoq, innaallagissamik kiisalu kiassarnermut atasumik ikumatissamik atuinikkut tapiiffineqarneq ajortunik. Nunarput tamakkerlugu palasit angerlarsimaffimminni allaffissornermut qaammammut tapisiaqarput 416,67 kr. ukiumut 5.000 kr.-inik.

Palasit allaffeqartitaanerannut maluginiarniartariaqartoq aanna, palasit atorfinittut ineqartinneqarnerannut atasumik inigisaannut atasunik, inuit kikkulluunniit aammalu allagarsuarnik ilagiinnullu tamanut paasissutissanik paarsaqarfiusunik allaffeqartinneqartut, immikkut isiginiarneqartariaqarnerat kialluunniit nalunngilaa innaallagiaq, kiisalu kiassarneq annertuumik aningaasartuutaammat. Allaffiillu kikkunnilluunniit tamanit orninneqarsinnaasut palasit akilersugassarimmatigit atorfeqartitsisulli isumagisassaralugit, palasit akilersugassarinngimmatigit atorfeqartitsisulli isumagisassaralugit.

Patsisiginiarneqassappat inigisamut allaniit akiliutikinnerunerat erseqqissassavara, palasit atorfeqarnerminnut atatillugu ineqartitaasut tamarluinnarmik akiliutitigut assigiimmik pineqarmata. Tamatumanili illup qanoq ittuunera apeqqutaatillugu akiliuteqartitaasarlutik. Akiliutitigulli assigiinngingajalluinnartumik atugassaqartitaallutik.

Inatsisartunut siunnersuutiginiarpara illoqarfiit ukuusut, Avanersuaq, Upernavik, Uummannaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Paamiut, Narsaq, Nanortalik kiisalu Ittoqqortoormiit palasip illuanut atasumik allaffeqartuusut qulani taasattut innaallagissamut kiisalu kallerup inneranut tapiiffigineqartalissasut.

Taamatut aaqqiisoqassappat ukiarpaalunni nilliaataajuartoq iluarsiiffigineqartussaavoq, Inatsisartullu piumasaqarfigaakka eqqarsarluarlutik aalajangeqqullugit, pissutsimmi atugassarititaasullu nikinganerujussuisa palaseqarniarneq aamma palasissanik atuartitsinissaq akornusersorsinnaammassuk.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Ilageeqarnermut Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortap Isak Davidsen-ip siunnersuuteqarnermini siunnerfigaa Naalakkersuisut palasit, palaseqarfinni aalajangersimasuneersut palasit illuini allaffeqarfittalinni innaallagiaqarnermut, kiassarneqarnermullu taperneqartarnissaannut pisussaaffilerneqarlutik sulissutiginnissasut.

Aallarniutigalugu Naalakkersuisuniit nalunaarutigisinnaavarput Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup Provsteqarfiit aningaasaqarnikkut atugaat pillugit oqaluffeqarfiillu nalinginnaasumik killiffiat pillugu nalunaarusiorsimammata.

Pisortaqarfiup aamma pissutsit allat misissugaralugit suliarilersaarpai, ingammik qulequttat oqaluffimmi atorfillit pitsaanerusumik atugaqarnissaanut tunngassutillit.

Naalakkersuisut taamaalillutik eqeersimaarfigisorujussuuaat oqaluffimmi atorfeqartut, suliffimminni pitsaasumik atugaqarnissaasa pingaassusia. Tunngavissaqanngitsumillu atorfillit aningaasarsiaqarnermikkut atorfinitsinneqartarnermikkullu immikkoortinneqartassanngitsut.

Siunnerususiortup apeqqummut taassumunnga eqqartuinera pissutsillu piviusut aallaavigalugit Naalakkersuisut siunnersuummut matumunnga ilassutissatut naatsumik misiliillutik ilassuteqalaassapput.

Palasit ilaat atorfimminnik atatillugu ineqartinneqarput, inigisat tamakkua imak paasineqassapput tjenestemandslov-ip aalajangersagai naapertorlugit najussallugit pisussaaffigigaat. Atorfimmit atatillugu ineqarnermut tapiissutinik naatsorsuisoqarsimavoq, taassumalu iluani isumaqatigiissutigineqarsimavoq inigisami allaffittut atugaq akilersuiffigissanngitsoq.

Ineqarnermut tapiissut inigisamut atukkamut tapiissutigineqartartoq nalinginnarmik atorfeqarnermut inigitinneqartartunit appasinneruvoq, tassa A/S INI-p attartortittagaannut sanilliukkaanni. Taamaattoq aamma innaallagissamut kiassarnermullu aningaasartuutaasartut sorleq inigisamut atasuunersoq, sorlerlu allaffittut atukkamut atasuunersoq immikkoortikkuminaattarpoq.

Soorlu Isak Davidsen-ip eqqaagaa, palasit najukkaminni allaffeqarnerminnut aningaasartuutigisartakkaminnut matussutissatut ukiumut 5.000 kr.-inik tapiiffigineqartarput.

Tapiissut taanna tjenestemanditut Kattuffimmut palasit ilaasortaaffigisartagaannut isumaqatigiinnissutigineqarsimavoq. Tapiissut taanna qaffanneqassappat tamanna Kattuffiup palasit ilaasortaaffigisaata siunissami Naalakkersuisunut isumaqatigiinnissutiginiartariaqarpaat. Taamaalilluni siunnersuummi taaneqartoq Kattuffinnut ilaasortaaffigisanut isumaqatigiissutissatut attuumassuteqarmat Naalakkersuisut akuerineqarnissaa innersuussutigisinnaanngilaat.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut, Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortap Isak Davidsenip meeqqat palasit illuinut atasumik allaffillit innaalla-gissamut kiassarnermullu tapiiffineqartalernissaannik siunnersuutaa, Siumumiit imatut oqaa-seqarfigissavarput.

Siumumi ilisimaaraarput nunatsinni palaseqarfiit iluini pisariaqartitsineq annertusoq. Taamatullu sulisut atugassarititaanik tunngasunik pitsanngorsaasoqartariaqartoq.

Naalakkersuisut akissuteqaatiminni nalunaarutigaat pisortaqarfiit oqaluffinni atorfillillu atugaannik misissuissasoq, immikkoortinneqartannginnissaat pitsaasumillu atugaqarnissaat siunertaralugu.

Oqaatigineqartutuut isumaqatigiissutigineqarsimavoq inigisatut allaffittut atugaq, akilersuif-fiussanngitsoq. INI A/S-illu attartortigaannut sanilliullugu akigititaasut appasinnerusut tapiissuteqartarneq tunngavigalugu.

Kiisalu ukiumut tapiissutaasartoq 5000 krone qaffanneqassappat, tjenestemanditut kattuffiup palasit ilaasortaaffigisaata Naalakkersuisunut isumaqatigiinniussutigeqqittariaqaraa.

Naalakkersuisuniit innersuussineq tunngavigalugu Siumumiit taamatut Isak Davidsenip siunnersuutaanut oqaaseqarpugut. Suliallu tjenestemandit kattuffiannut ingerlateqqinneqarnis-saa innersuussutigalugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Inatsisartuni ilaasortap palasip Isak Davidsenip Atassummeersup siunnersuutaa palasit illuminni allaffeqaatigisut, kiassarnermut innaallagissamullu tapiiffigineqartarnissaanut tunngasoq, tjenestemanditut atorfillit kattuffiata palasit ilaasortaaffigisaasa susassaqarfigim-massuk, siunnersuuteqartumut siunnersuutigiinnassavarput kattuffumminnut isumaqatigiinni-artoqalernissaanut siunnersuunni ingerlateqqeqqullugu.

Taamatutut naatsumik oqaaseqarluta siunnersuut maani oqaluuserineqassanngitsoq inassuti-giinnassavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Isak Davidsenip siunnersuutaanut Atassummit imatut oqaaseqassaagut.

Siunnersuuteqartup ajornartorsiutip ukiorpaalunni palasinit naammagittaalliuutigineqrtarne-ranik saqqummiussamini oqaatigisaa, Atassummit ilumoornerassavarput.

Palasit illuminnut atasumik allaffeqartut kiassanermut innaallagissamullu nalinginnaasumik akiliisarnertik pissusissamisoortutut isigiunnaarsimammassuk, aaqqiffigineqartariaqarneranil-lu noqqaassuteqarnerat Atassummit tupiginngilarput.

Allaffiit innuttaasunik sullissinermut atorneqartut ingerlanneqarnerannut aningaasartuutinik pisortat akiliinissamut pisussaaffeqarmata.

Kiisalu palasit illuisa aamma allaffittut atorneqartarnissaannik aaqqissuussisimaneq, ullumik-kut pissutsinut naleqqukkunnaarsimavoq.

Soorlu palasit inunnit ajornartorsiuuteqartunit saaffigineqartarnerat oqaloqatigineqarusuttar-nerallu nalinginnaalersimavoq. Taamaattumik illugisap ilaqutariinni najugaqarfiutigaluni inunnik ajornartorsiuteqavissunik, oqaloqateqartarnermut atorneqartarnerat allatut aaqqiiffigi-neqartariaqarpoq. Aaqqiiffigineqartariaqartoq Atassummit isumaqarfigaarput.

Siunnersuuteqartup saqqummiussaa imaannaanngimmat isumaqatigiinninniartarnermut tapu-tartuunnagu, immikkut aaqqiiffigineqartariaqarpoq siunnersuutillu ukiamut aappassaaneer-neqarnissaata tungaanut, aaqqiissutaasinnaasumik Naalakkersuisut suliniuteqarnissaat Atassummit innersuussutigaarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatinit isumaqanngilagut inatsisartunut tamanna apeqqut apeqqutigineqartussaq, kisiannili Naalakkersuisunut apeqqutigineqaannarsimasariaqartoq.

Demokraatinilli isumaqarpugut tassunga tunngasut eqqartorneqartariaqartut, atorfinnut tunngasut pillugit palasit tulliani isumaqatiginninnialerpata.

Demokraatinit innersuussutigaarput siunnersuut apeqquteqaatitut Nalakkersuisunut tunniun-neqassasoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Isak Davidsenip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattu-mik oqaaseqarfigissavara.

Kattusseqatigiit sinnerlugit siunnersuut paasilluarpara, minnerunngitsumik nunatsinni palasis-saaleqinerup sapinngisamik anigornissaa qaangerniarlugu, palasinut ullumikkut atugassariti-taasut arlallit iluarsineqarnissaat isumaqarama avaqqukkuminaatsoq.

Naak Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaluuserisap immikkut illuinnartutut isigisariaqar-tup, kattuffiit isumaqatigiinninniartarnerannut innersuutiinnaraluaraat.

Tassami palasit ilaat maannakkut najugaqartitaanerannut tunngatillugu, pinngitsooratik inissi-amik aalajangersimasumik najugaqartussaatitaanerat ilaatigut palasit ilaannut aamma atugarli-ortitsisarmata, minnerunngitsumik palasinut soraarninngortussanut aamma erloqisitsisarlutik.

Taamaattumik atorfiit pillugit inatsit maanna aamma allanngortinniarneqartoq iluatsillugu inatsisip taassumap, aamma palasinut atugassaritaasut tassuunaarlugit iluarsineqarnissaat pillugu, palasit peqatigiiffiata tusarniarneqarnissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuuti-gissavara.

Tassami isumaqarpunga nunatsinni palasissaaleqineq taama annertugisoq, matumani jornar-torsiut kattuffimmut miloriutiinnarneqarsinnaanngitsoq.

Taamaammat siunnersuut taperserlugu inassutiginiarpara, siunnersuut inatsisartut ukiamut ataatsimiinnissaanut kinguartinneqassasoq, suliassallu aappassaaneerneqarnissaanut susassa-qartut tamarmik tusarniaaffigineqassasut. Palasinut atugassarititaasut sukumiisumik aaqqiivi-gineqarnissaat anguniarlugu.

Taamatut siunnersuuteqarlunga imaluunniit taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut taperserlugu susassaqartunut tusarniaaffigineqarnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq siunnersuuteqartoq Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Siullermik Naalakkersuisut akissutaanut qujavunga, aammalu partiit Kattusseqatigiillu oqaa-seqaataanut. Kiisalu Kattusseqatigiinnut Atassummullu tapersiinerannut aamma qujavunga.

Erseqqissarusuppara ataatsimilluunniit palasit isumaqatigiinniunneqartarnerannut aningaasar-siaannut, kiisalu tapisiaqartitaanerannut una attuumassuteqanngimmat palasit allaffeqartitaa-nerat. Aamma tupigilluinnaqqissaarpara Naalakkersuisut akissuteqaammini isumaqatigiinni-unneqartarneq tassani taakkartormagu, tuppallersaatipalaatullu taagorlugu.

Nalunngeqqeqqissaartariaqaraluarpaat Naalakkersuisut palasit inaat allaffeqarfiilu KIIIP-ip aqutarimmagit, KIIIP-illu iluarsassappata suliassaralugit. Palasit peqatigiiffiata tjeestemandil-luunniit peqatigiiffiata tamanna susassarinngilluinnarpaat. Tassani KIIIP-i naalagaavoq. Iluarsaassinissamullu oqartussaalluni.

Taamaattumik ilungersunarpoq palasit massakkut sineriassuarmi atugaat eqqaaginnaraanni, palasit oqaloqateqartariaqartarput allaffimminni, ilaqutariit illuini, ilaqutariinnik tamanik ilaatigut aliasuuteqartunik tusarnaartitsiffiusartunik.

Taamaattumik maluginiaqqunaqaaq aappassaaneernissaanulluunniit sukumiisumik Naalakker-suisut misissuissasut, palasit allaffiisa palasit ilaqutariit illuiniik peersinneqarnissaat KIIIP-ip qangarsuarli sulissutigilermagit, sumut tamakku killinnersut.

Qujavunga tamanut akissutigineqartunut. Aammalu immikkut qutsavigisakka taakkua qutsavigeqqippakka uani tapersiisut, aamma palasit tamarmik nuannaarutigingaassavaat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ilageeqarnermut Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, siunnersuutit paasikutsoorparput. Aammalu uanga akissuteqaatinni Naalakkersuisut sinnerlugu oqaatigaara, misissuinerit uanga qullersaqarfin-ninngaanniit pisortaqarfinninngaaniit taakkua ingerlanneqartut suli ingerlapput. Aammalu neriorsuutigissavara ulluinnarni ilissi palasit atukkasi, taakkua tassa misissorneqaqqissaassap-put aammalu aaqqiissutissat assigiinngitsut taakkua isumagineqarlutik.

Partiininngaanniit oqaaseqartut tikkuartorpaat ilumooqqissaartumik aammami siunnersuute-qartup nammineq, piffinni assigiinngitsuni pissutsit assigiinngitsorujussuupput. Oqaluffiit imannak aaqqissuussaapput oqaloqatiginnittarfeqarlutik aammalu palasit illuisa ilaat immikkut aaqqitaallutik, immikkut oqaloqatiginniffeqarsinnaallutik.

Kisianni tamakkiisumik palaseqarfinni assigiinngitsuni pissutsit maannakkut misissorlugit ingerlanneqareersut, taakkua qulaajassavaat sutigut-una piaartumik aaqqiiniuteqartoqartaria-qartoq, aammalu suut-ukua ungasinnerulaartoq eqqarsaatigalugu aaqqinniutiginiarneqartut.

Ilisimaqqissaarpara ullumikkut palasissaaleqineq aammalu oqaluffinni sulisussaaleqineq qanoq annertutigisoq. Taamaattumik aamma ukua eqqartorneqartut attuumassuteqarluinnarne-rat taanna nassuerutigissavara uani saqqummiunneqartumut.

Kisianni tassa uagut qullersaqarfitsinninngaanniit suliaq pimoorullugu ingerlanneqarpoq, taanna ingerlaniarlu taavalu taakkua misissuinerit qulaajagaat assigiinngitsut saqqummiunne-qarumaarput, ukiamut ataatsimiinnissamut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisaq taanna naammassivoq, tassa palasit aningaasartuutaat allaffin-nullu tunngasut isumaqatigiinniutissatut peqatigiiffiit aqqutigalugit iluarsiniarneqarnissaat innersuussutigineqarpoq amerlanerusunit.

Aammalu tassunga ilanngullugu palasit illuisa iluarsarneqartarnerannut apeqqutit misississorluarneqarnissaat aamma Naalakkersuisunut innersuussutigineqarluni. Taannalu aamma Naalakkersuisup neriorsuutigaa tamanna suliarineqarumaartoq.

Tulliuppoq 58

Siunnersuuteqarpoq inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut.

Ullut ataatsimiiffiusut qulinga, pingasunngorneq 19. marts 2003, nal.

Immikkoortoq 58

Ukioq atuarfiusoq 2004/2005 aallarnerfigalugu meeqqat atuarfianni klassini qullerni atuartut tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit, meeqqat atuarfiani klassini qullerni atuartut atuarnermut tapiiffigineqartarnerat pillugu, inatsi-sartut peqqussutaat nr. 5, 28 oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaata sulissu-tigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqqunneqarnissaat pillugu inatsisartut aalajangiif-figisassaatut siunnersuut.

(Isak Davidsen)

(Siullermeernera)

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Naluneqanngilaq apersortereernerup kingorna inuusuttuarannguanut qaammammut atuartuu-nermi tapiissutinik tunniussisoqartarmat tamarmiunngitsunulli.

Aningaasarsiat 280.000 krone ukiumut ataassimagaangatigik angajoqqaajusut atuartuunermi tapiissutinik inuusuttuaqqamut tunniussisoqartarpoq.

280.000 krone sinnerlugit ukiumut angajoqqaajusut aningaasarsiaqarsimagaangata, atuartoq pisassaqartinneqarneq ajorpoq, tamannaavorlu inuusuttuarannguit amerlaqisut atugarliuutigi-sagaat.

Aningaasanik qaammammut inuusuttuaqqat ilaannaannut tunniussisarnermi aningaasanik nammineq atuisinnaanerp ilinniarneqarnissaa pingaartinneqartarpoq. Eqqarsaatiineqartariaqar-porli 280.000 kronet ukiumut sinnerlugit aningaasarsisartut, angajoqqaat qitornaat minitaasut misiginngitsoortanngimmata.

Eqqaamariaqartunut aamma ilaavoq kikkulluunniit aningaasatigut atugassaqarnermikkut pitsaasutut ingerlasutut taaneqarsinnaagaluartut, aamma akiligassanut inuuniarnermullu allarpassuarnullu angummanniarlutik ingerlasarmata.

Pissarissaarnerusunillu taaneqartut qitornaat amerlaqisut aamma aningaasanik atorfissaqar-titsiuartuupput, immikkoortinnagillu tamanut atuuttussamik aaqqiisoqartariaqarpoq.

Taamaattumik inatsisartut eqqarsarluarlutik aalajangeeqqullugit siunnersuuteqarpunga, inuusuttuaqqanut atuartuusunut tapiissutit assigiinngisitsinani tunniunneqartarnissaannik.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Akissuteqassaaq Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortap Isak Davidsenip siunnersuummini taavaa meeqqat atuarfianni klassini annerni atuartut tamarmik ilinniarnermut tapiissutisisassasut, angajoqqaamik ukiumut isertitaat apeqqutaatinnagit. Taamaasilluni atuarnermi tapiissutit inuusuttuaqqanut tunniunne-qartalerniassammata assigiinngisitsinertaqanngitsumik.

Meeqqat atuarfiini klassini annerni atuartunut tapiisarneq 1978-imili ingerlasimavoq. Inunnik Isumaginninnermut Ataatsimiitialiarsuup isumaliutissiissutaa 1981-imeersoq tunuliaqutaralu-gu aaqqissut inatsisartut peqqussutaat nr. 5, 28 oktober 1982-imeersukkut nutarterneqarpoq.

Tapiisarnikkut aaqqiissutip siunertaasa ilagaat ilaqutariit aningaasaqarniarnikkut ilungersunar-torsiornerusut, meeqqaminnik aningaasarsiortiginiarlugit atuarunnaarsitsinnginnissaat.

Soorunami uani anguniagaavoq meeqqat inuusuttuaqqallu angajoqqaamik isertitaat apeqqu-taatinnagit meeqqat atuarfianni ingerlariaqqinnissaminnut tunngavissilluarlutik angusaqarnis-saat.

Meeqqat atuarfiini klassini annerni atuartut tamarmik tapiiffigineqaqqilissagaluarpata peqqus-sutip inunnik isumaginninnikkut politikkeqarnermik siunertaalik malinnikkunnaarnerussaaq. Aammattaarlu siunnersuutip aningaasaliissutit qaffariangaatsiarnerannik kinguneqanngikkuni, atuartumut ataatsimut tapiissutip appariarnera kingunerissavaa.

Peqqussummi '4, immikkoortoq 1-imi aalajangersarneqarpoq tapiissut atuartumut tuttassa-soq. Tamannali isumaqanngilaq kaasarfimmiussatut allatulluunniit tapiissutitut atuartup nam-mineerluni atorsinnaasaatut tunniunneqartoq.

Kingorna erseqqissarneqarpoq tapiissoq atuartumut pilersuisumut tuniunneqartassasoq. Tassanili erseqqissarneqarluni tunniunneqartut ilaqutariit tamarmiusut inuuniarneranni tunngavissaasa tamarmiusut ilagissagaat.

Taamaasilluni angajoqqaajusut pilersuisuusullu aalajangertussaavaat tapiissut atuartumut atorluarneqarnerusinnaanersoq.

Atuarnermi tapiissutit ukiut tamaasa KANUKOKA-lu ataatsimut tapiissutit isumaqatigiinniu-tiginerini annertususilerneqartarput.

Aammattaaq ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut nutaaq 2002-p upernaavani suliarineqarmat, Namminersorullutik Oqartussat KANUKOKA-lu meeqqat atuarfianni atuartunut annernut tapiisarneq pillugu, aalajangersakkat allannguuteqa-ratik ingerlaannarnissaat isumaqatigiissutigimmassuk.

Siunnersuuteqartulli saqqummiussaa inuusuttuaqqat aningaasanik nammineq atuisinnaanerisa aqusinnaanerisa ilinniarneqarnissaata pingaartinneqarnera, Naalakkersuisut paasilluarsinnaa-vaat, iluaqutaasinnaaneralu eqqumaffigalugu.

Taamaattumik Naalakkersuisut meeqqanut tapiissutigineqartartut ataatsimut isugalugit naliler-suiffiginerini, nunamut a maannamut aallartisarpaat ukiamullu saqqummiunneqarnissaat siun-nerfigalugu.

Naalakkersuisut taama oqaaseqarlutik innersuussutigissavaat siunnersuutip taama isikkoqarlu-ni akuerineqannginnissaa, qulaanili taaneqartutut meeqqanut tapit aaqqissuussiffigeqqinnis-saannut siunnersuutigalugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinnut, Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Isak Davidsenip meeqqat atuarfianni klassini qullerni atuartut tamar-mik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit inatsisartunut aalangangiiffigisas-satut siunnersuutaa Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siumumi ilisimaarivarput meeqqat atuarfianni atuartut annerit angajoqqaavi 280.000 kronit ataallugit ukiumut isertitallit meeraat qaammammut atuarnerminni tapiissutinik pissarsisartut, angajoqqaavisa ukiumut isertitaat apeqqutaatillugit.

Atuartunut annernut tapiissutinik tunniussisarneq ukiuni arlalinngortuni ingerlanneqarsimasoq kingullermillu 1982-imi nutarterneqartoq, ilaqutariinnut pissakinnerusunut iluaqutaasoq ilisimaarivarput.

Taamatut ilaqutariinnut pissakinnerusunut aningaasanik tapiissuteqartarnerup siunertarivaa, meeqqat atuarfianni atuartut annerit assigiinnerusumik atugaqarnissaat. Pissakinnerusut immikkut misigisimannginnissaat kiisalu atuarnerminni ingerlalluarnissaat siunertaralugu.

Inatisartuni ilaasortap Isak Davidsenip siunnersuutaa aningaasaliissutit qaffariarnissaannik kinguneqartussaammat, maannakkutullu itsillugu atuartumik tapissuutit tunniunneqartartut ikilisussaammata, Siumumiit siunnersuut ilalernartinngilarput. Taamatullu siunnersuutip meeqqanut tapit isummersorfigineqarnissaanut ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigalugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortap Isak Davidsenip siunnersuutigaa meeqqat atuarfianni klassini annerni atuartut tamarmik atuarnermut tapiissutisisassasut, angajoqqaavisa isertitaat apeqqutaatinna-git.

Siunnersuuteqartup ilaatigut tunngavilersuutigivaa tapiissutit inuusuttuaqqanik assigiinngisit-sinani tunniunneqartarnissaat anguniartariaqartoq, ilanngullugulu oqaatigaa 280.000 kronet sinnerlugit ukiumut isertitaqartartut qitornaat minitaasutut misigisimasartut pisartagaqanngin-nertillu atugarliuutigisaraat.

Ila inatsisartuni naalakkersuinikkut kingullertigut sulineq eqqarsarnartorujussuanngorpoq. Pissakinnerit illersorneqarnerat annikilliartorpoq, isertitarissaarnerusullu illersugaanerulerlu-tik.

Inatsisartunilu upernaaq mannaannaq ataatsimiinnitsinni siunnersuutit taamatut sammiveqar-tinneqartut arlallit maannamut oqaluuserivagut. Assersuutigalugu akileraartarnermut tunnga-sut, meeqqanut tamanut checkimik pajuttalernissamut tunngasoq, Isak Davidsenip maanna siunnersuutaa aamma allatut paasineqarsinnaasorinngilarput.

Inuit Ataqatigiit anguniagassamittut siunniussarivaat nunatsinni innuttaasut tamramik sutigut tamatigut atukkamikkut naligiinnerusumik atugaqalernissaat.

Nunatsinnili innuttaasugut assigiinngitsorujussuarmik atugassaqartitaavugut, tamannalu Inuit Ataqatigiit ilungersunartutut isigiinnarnatigu akuersaanngilluinnarparput.

Taamaattumik isumaqarpugut naalakkersuinikkut sulinerup tamatigut siunertarissagaa, innuttaasut naligiinnerusumik atugassaqartinneqarnissaasa aqqutissiuunneqarnissaa.

Taamaammat atuartunut annernut pisartagaqartitsineq pisariaqartitsinerusut salliutillugit  aaqqissuunneqarnissaa  Inuit Ataqatigiinni illersorparput, soorlu aaqqissuussineq ullumikkut atuuttoq taamaattoq.

Tamakku tunngavigalugit Isak Davidsenip siunnersuutaa akuersaarsinnaanngilarput.

Inuit Ataqatigiinni pingaartipparput meeqqat atuarfianni kikkut tamarmik sivisunerpaamik pissarsiffiulluartumillu atuartitaanissaat. Isumaqarpuguttaaq meeqqat ilaqutariinni aningaasa-rissaanngitsuni peroriartortut, immikkut illersornissaannut inuiaqatigiit angisuumik pisussaaf-feqartut.

Ilisimaneqarpoq atuartunut tapiisarneq 1978-imiilli ingerlasoq, aaqqissuussinerullu siunertaasa, aatsaat, ilisimaneqarpoq atuartunut tapiisarneq 1978-imiilli ingerlasoq aaqqissuussinerullu siunertaasa ilagigaat, ilaqutariit aningaasaqarniarnikkut ilungersunartorsi-ornertik peqqutigalugu meerartik atuarunnaarsittassanngikkaat.

Siunertaq taanna immini pitsaasuuvoq illersortariaqarlunilu. Apeqquserneqarsinnaasorivarpul-li ullutsinni pisartagaqarsinnaanermut maleruagassat ilumut naapertuuttuunersut. Tamannalu misissorneqartariaqartoq Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut, ilanngullugulu angajoqqaat isertitaannut qummut killigitinneqartup qaffalaarsinnaanissaa.

Taamatut oqaaseqarluta nalunaarutigissavarput Inuit Ataqatigiit siunnersuut saqqummiunne-qarnermisut isikkoqartillugu akuersaarnartuutinnginnatsigu. Kissaatigaarpulli ilinniaritaanermut ataatsimiititaliami nalilersorluarneqassasoq, ilinniartuunersiutit nutaamik aaqqissuunneqarnerinut ilanngullugu nalilersuiffigineqarnissaa inassutigissallutiguttaaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Atuartut angajulliit assigiimmik pineqarlutik 9. klassemiit atuarunnaanissamik tungaanut tapisiaqartinneqartalernissaannik Atassut sinnerlugu inatsisartuni ilaasortap Isak Davidsenip siunnersuutaa, Atassummit oqaluuserilluareerlutigu imatut oqaaseqarfigissavarput.

Ilumoorpoq Isak Davidsenip tunngavilersuineratut atuartut angajulliit ilaasa tapisisarnerat ilaasalu tapisisannginnerat ippinnartoqartoq. Pingaatumik taamatut ukiullit aningaasanik aqutsisinnaanissaminnut ilinnialeruttorfianni, angajoqqaat 280.000 kronet sinnerlugit isertitallit qitornaasa tapisiaqartinneqartannginnerat inuusuttuarannguit amerlaqisut atugarliu-tigisaraat, minitaasutullu misigisimasartut.

Naalakkersuisut siunnersuummut itigartitsinerminni tunngavilersuutigaat ukiut 25-t matuma siorna tapiisarneq eqqunneqarmat, siunertanut ilaasimasoq ilaqutariit aningaasaqarniarnikkut ilungersunartorsiornerusut meeqqaminnik aningaasarsiortinniarlugit atuarunnaarsitsisanngin-nissaat, aammalu tapiissutit taakku meeqqamut kaasarfimmiussatut allatulluunniit tapiissutitut atuartup nammineerluni atorsinnaasaatut tunniunneqartassasoq isumaasimanngitsoq.

Piviusorli ullumikkut tassaavoq atuartut angajulliit tapisisartut amerlanerpaartaasa nammin-neerlutik tapisiat taakku sumut atorusunnerlugit, ileqqaarusunnerlugilluunnit aalajangertar-massuk.

Aammattaaq piviusoq ullumikkut imaappoq atuartut angajulliit piffissaanngitsukkut atuarfim-mit aniseriarlugit, aningaasarsiortussatut isumalluutiginiarlugit angajoqqaat qitornaminnik atuarunnaarsitsisartut tusarsaanngilluinnarmata.

Illuatungaanili nunatsinni angajoqqaat amerlanerpaat immaqaluunniimmi tamarmik qitornamik atuarnrmik paarsilluarnissaat pingaartitsinissaallu siunertaralugu, aningaasatigut tamaviaaraluarunilluunniit qasusuillutik tapersersuisuupput.

Taamaammat Atassutip tungaanit Naalakkersuisut kaammattussavagut atuartunut angajuller-nut tapisiaqartitsisarnermut tunngaviusut nalilersoqqeqqullugit, ullutsinnullu naleequnneru-sunngorsarnissaanut aqqutissiusseqqullugit.

Taamatuttaaq Atassummit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput atuartut angajulliit tapisitinneqartarnerat, isumaginninnermut tunngatikkunnaarlugu ilinniartitaanermut tunnga-sunngortinneqarsinnaanissaat.

Taamatut kaannattuinitsinnut pissutigaarput atuartut angajulliit aningaasanit namminneq aqutsisinnaanissaminnut ilinniaannaratik, aamma akisussaaffimmik ilinniarnerminnut iluaqu-tigilluarsinnaammatigit.

Naluneqanngilarmi atuartoq tapisisartoq qaammammut nalunaaquttap akunnerini aalajanger-simasuni atuanngitsooruni tapisiassani annaasussaasarai, aatsaallu atuarnermini paarsilluar-nermigut tapisiassani pigiinnassallugit qilakkeersinnaasaraa. Taamaalillutik atuartut aningasa-nik aqutsisinnaaneq kisiat ilinniarnagu aammali suliassamik pingaartitsilluni paarsilluarnissa-mik ilinniartarput.

Naluneqanngilartaaq atuarfik qimallugu ilinnialernermi tapisiat angajoqqaat isertitaat aallaavi-ginagit tamanut tunniunneqartartut. Tamakku tunngavigalugit Atassutip tungaanit Naalakker-suisut meeqqanut tapiissutigineqartartut ataatsimut nalilersuinerminni, ukiaru saqqummiussi-nissaminni Atassummit oqariartuutigisagut ilanngullugit nalilersussagaat kissaatigaarput.

Taamatut oqaaseqarluta pineqartup uterfigineqarnissaa naatsorsuutigalutigu, inatsisartuni ilaasortap Isak Davidsenip siunnersuutaa, taamatut isikkoqarluni akuersaarneqannginnissaa Atassummit inassutigissavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Marie Fleischer, Demokraatit.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartua.

Tapiissuteqartarnissaq aaqqissuunneqareersimavoq, taamaalillutik atuartut annerit 9. klasse-miit qummut atuartuusut atuarnerminnik ingerlassiinnartarsinnaaniassammata. Tassa suliffissarsiornissaminnut taarsiullugu.

Tassalu imaappoq atuartut 280.000 kronenit ikinnerusunik isertitaqartunik angajoqqaallit aaqqissuussineq taanna malillugu kaasarfimmiussinneqartartussaallutik.

Atuarnersiutit aammattaaq imatut tunniunneqartussanngortitaasimapput, atuartut isertitakin-nerusunik angajoqqaallit atuarnersiutinik amerlanernik pisartussanngortitaasimallutik. Taamaattumik Demokraatini isumaqanngilagut atuartut 280.000 kronenit sinnerlugit isertitaqartunik angajoqqaaqartut, atuartuunersiutinik pisariaqartitsisassasut.

Taamatut oqaaseqarluta inassutigissavarput siunnersuutip itigartinneqarnissaa.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Isak Davidsenip siunnersuutaa soqutigalugu Kattusseqatigiit sinner-lugit misissorsimavara, imaattumillu oqaaseqarfigissallugu.

Siunnersuut soqutiginartoq aamma siornatigullu arlaleriarluni eqqartorneqartareerpoq Kattusseqatigiinniit maannakkut annerusumik oqaaseqarfiginagu, Naalakkersuisunut kaammattuugissavara meeqqanut tapiissutigineqartartut ataatsimut nalilersuiffeqarnerini, aammalu Atuarfitsialaap atuarfimmik nutaamik taallugu ukiamut atuutilinnginnerani, atuartut siulersuisui tamakkerlugit allallu susassaqartut tamaasa ilanngullugit tusarniaaffigineqassasut.

Taamaalilluni suliap ukiamut saqqummiunneqarnissaanut sapinngisamik tamakkiinersumik inatsisartut aalajangiinissamut tunngavissaqarnissaat qulakkeerniaqqullugu.

Kattusseqatigiit sinnerlugit meeqqanut tapiissutit pillugit inatsisartut ukiamut suliaqarnissaanut oqalliseqataanissamut qilanaarlunga piareersimassaanga.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqarnissaata ukiamut kinguartinneqarnissaa inassutigaara. Tamannalu pitinnagut susassaqartut tamarmik tusarniaaffigineqarnissaat aamma inassutigalugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullippoq siunnersuuteqartoq Isak Davidsen.

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Siullermut qujavunga oqaaserineqartunut tamanut, kiisalu Naalakkersuisup akissutaannut. Aamma uanga pissangassaanga meeqqanut tapisiat iluarsaqqinniarneqarnerannut qanoq isikkulimmik iluarsaassisoqarniarnersoq pissangassutigissavara, ukiamut saqqummiunneqar-nissaanut.

Kisianni børnecheckimik uanga tunisinianngilluaasarpunga.

Ataasinngulluamiilluunniit eqqarsanngilanga Kalaallit Nunaanni meeqqat tamaasa tunineqar-nissaanik. Oqarpunga inuusuttuarannguanngortut apersortittut meeqqat atuarfianni atuartut, tassa taakkuupput uanga tunerusutakka ineriartornerminni aamma namminneq nalunngilluin-nakkassitut atisassanut, pinnersaatinut, assigiinngitsunut sorparpassuarnullu atugassaminnik amigaateqartartut.

Angajoqqaat oqaatigeriikkaattut 280.000, 281.000-isigunik angajoqqaat tassa pisinnaanngillat meeraat.

Taamaattumik-uku taakku isiginiaqqugikka imaanngilaq pissaqarnerusunik, pissaqarnerusu-nut agguaassiniartunga. Radioavisikkut aamma taama oqaatigineqareernikuugama. Kisianni taamatut eqqarsanngilluinnarpunga, inuppassuaqarpoq 280.000-it sinnilaarlugit aningaasarsi-sartunik imaluunniik takkuninnga amerlanerusunik aningaasarsisartunik. Ineqarnerminnut allapparsuarnullu akiligassanut akilersuillutik angummaniapiloortunik, meeraat pissarsisartu-nut allanut usorullutik ingerlajuartunik.

Taamaattumik aamma meerannguit inuusuttuarannguillu qanimut suleqatigalugit taanna aaqqinniagassaq ukiuni sisamani ukiuni qinigaaffinni malersussavara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Atuarfeqarnermut Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Qujanaqaarmi paartiit Kattusseqatigiillu isummanik assigiinngitsorpassuarnik aamma tunioq-qaasarmata.

Uani saqqummiussisoqartillugu isumaqarpunga soqutiginarluinnartunut saqqummersoqartoq.

Inuit Ataqatigiinninngaanniit tikkuarneqarpoq killissarititaasup qaffassinnaanera misissorne-qarsinnaasoq. Tassami qangalingaatsiarsuarli taanna killiliunneqarnikuuvoq.

Taava aamma ilaatigut oqaatigineqarpoq Atassumminngaanniik atuartuunersiuteqartarnerup inunnik isumaginninnermut atajunnaarluni, atuarnermut atanissaa.

Isumaqarpunga tamakkua tusareerlugit assigiinngitsuninngaanniit saqqummiunneqartut, oqartariaqarlunga Atuarfitsialaap anersaarilluinnarpaa meeqqat ataasiakkaat piaartumik imminnut akisussaaffigilertarnissaat.

Ilinniarnermik paarilluarnera ilaalu ilanngullugit anguniagaqarnertik ataasiakkaarlutik. Isumaqarpunga taakkununnga kaputartuullugu una eqqartorneqarsinnaasoq. Qilanaaraaralu Ilinniartitaanermut Kultureqarnermut ataatsimiititaliap taanna oqallisigilluarlugu saqqummi-usseqqinnissaa.

Aamma soorunami uagut Naalakkersuisoqarfitsinni taanna ingerlateqqikkumaarparput.

Isumaqarpunga soqutiginarluinnartumik pilersitsisinnaasugut tassa meeqqat atuarnerat Atuar-fitsialak malillugu ataasiakkaat meeqqat imminnut akisussaaffeqarnerusumik ingerlatsilernis-saat, taanna siunniunneqarmat.Aamma taanna ilanngullugu eqqartorneqarsimasoq uani sammineqarpoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit aamma uanga qujavunga partiit oqaaseqaataannut aammalu Naalakkersuisut akissutaannut.

Ilumoorpoq soqutinartorpassuarnik saqqummertoqarpoq. Uagutsinnut soqutinarnerpaanut ilaavoq Isak Davidsenip siunnersuuteqartutut oqaaseqaqqinnermini, erseqqilluinnartumik oqaatigimmagu børnecheckimik meeqqanut tamanut atuuttussamik, namminneq suliaqartoqa-lerpat tunuliaqutseeqataanaviarnani.

Tamanna soqutiginarluinnarpoq, peqqutigalugu naalakkersuisooqatigiit Siumut Atassullu atsi-oqatigiinnerminni tamatumarpiaq misissorniarlugu, tassungalu tunngasumik saqqummiussa-qarniarlutik neriorsueqatigeereersimammata.

Kisianni paasivarput Isak Davidsenip børnecheckimik illersuinngitsoq, taamaallillutalu imma-qa Inuit Ataqatigiinni isumarput Isak Davidsenip isumaa imminnut qanittuararsuusinnaasut taamaalilluta naatsorsuutigisinnaavarput.

Qilanaarpugullu aamma ukiamut eqqartorneqartup uumap eqqartoqqinnissaanut.

Aamma malugivarput Isak Davidsenip oqaatigimmagu qulequtaq massakkut oqaluuserisas-sanngortitami qinigaaffiup sinnerani malersoqqinniarlugu.

Aap qulequtaq taannarpiaq qasseeruarluta inatsisartuni aamma qinigaaffiup siuliani eqqartor-tarsimavarput. Parteeqataata Augusta Sallingip ukiakkut 1999-imi taamatoqqissaaq nipilim-mik saqqummiussaqarpoq, annertuumillu aamma taamani inatsisartuni oqallippugut.

Tassani soqutiginartut arlaqarput kingumut qivialaassallugit, taamanikkut Ilinniartitaanermi Naalakkersuisuusup akissuteqarnermi ilanngullugu oqaatigigaluarpaa, aaqqissuussineq misissuataarneqarumaartoq meeqqat atuarfiata iluarsaqqinneqarnerani atatillugu aamma saqqummiussaqarumaarlutik.

Ukiut sisamaat affaat qaangiuppoq taamanikkut neriorsuutigineqarsimasoq suli timitalerne-qanngilaq. Taamaammat qulequttap taassumap tamakkiisumik aaqqiiviginissaa aamma erininarsivoq.

Uteqattaarinersuit maani pinngitsoorneqarsinnaassagaluarput Naalakkersuisut tungaanin-ngaanniit taamaalippat taamalippamik saqqummiussaqarumaartut neriorsuisarnerat timitaler-neqartuugaluarpat.

Taamaattumik massakkut Naalakkersuisuup Ilinniartitaanermut aamma oqaatsini naggaserma-git, ima ukiamut qulequtaq taanna uterfigineqarumaartoq, qamuuna isumalluassanerluta isumalluassannginnerlutaluunniit nalornissutigivarput uagut.

Oqaatigeriikkattuut ´99-imi annertuumik oqallippugut. Qinigaaffiup siuliani oqarsinnaavugut immaqa inatsisartut marlunngorlugit avittutut ittarpugut, ilaat Inuit Ataqatigiittut isumaliortut pisariaqartitsinerpaanut inuiaqatigiit ikorfartuilluitillu tapiissuteqartassasut. Allat isumaqartar-tut meeqqat kikkulluunniit assigiimmik pineqartassasut pisortat tungaaninngaanniit.

Kisianni immaqa ukiamut tamatta inooqataaffigisinnaasatsinnik aaqqiissuteqartoqarsinnaassa-soq takujumaarparput.

Kingumut qiviarluni soqutiginartut ilagisarpaat maluginialaassallugu, kikkut pissakinnerusu-nik illersuinertik ilumoorunneraat.

´99-imi oqallinnitsinni naqeqqaagaq qiviaraanni oqallinnerup ingerlanerani oqalliseqataasut ilagisimavaat Hans Enokseni. Issualaarusuppakka taamani oqaaserisimasai, naatsunnguupput.

Tassa oqallinneq ingerlareersoq ilaatigut Hans Enoksen oqarpoq, pissakinnerusut illersorne-qarnissaat tamatta pisussaaffigisariaqarparput. Aamma angajoqqaat aningaasarsiarissaartut meeraat angajoqqaavisa pilersorniarlugit uagut maani pisussaaffeqanngilagut. Taamaattumik pitsaanerussaaq pissakinnerusunut aningaasat tutsinneqartassappata.

Soqutiginartorujussuuvoq oqaasii Hans Enoksenip taamanikkut uterfigilaassallugit. Massakkummi malunnarmat minnerunngitsumik Siumukkormiut allamik sammiveqarlutik tapiissutit tunniuttarniarlugit aalajangersimasut. Taamaattumik sangujoraarneq taamaattoq nalornisitsisarpoq aamma inimi maani sulinermi.

Taamaattumik uagut Inuit Ataqatigiinni pisortaninngaanniit tapiissutit pisariaqartitsinerpaanut tutsinneqartarnissaat suli aalajangiusimavarput, aamma aalajangiusimajuassavarput.

Minnerunngitsumik qineqqusaarnerup nalaani pissakinnernik illersuisut taamaaginnavittarput qalleraatiinnartutut ittarput. Piffissangoraangat piviusunik aalajangersaanissaq taakkualu ulluinnarni atugaanik ilumoortumik pitsanngorsaanissaq, Inuit Ataqatigiinni kiserliortorujus-suanngortarpugut.

Kisianni sungiusimagatsigu aammalu tunaartagut suunersut ilisimaarigatsigit taakkua ornillugit sulissagatta maani inimi oqaatigeqqiinnassavara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu oqaatigissavara, oqaaqartut tamarmik siunnersuut una itigartip-paat. taavalu ukiamut suliassaq taama ittumut uterfigeqqinneqarnissaanut saqqummiussinissaq utaqqiumallugu.

Aamma ullumikkut børbecheckinut tunngasut saqqummiussivigineqanngimmata aamma eqqaasitsissutigissavara.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Asii Narup Chemnitzimuku oqaasii oqaaseqarfigilaarniarlugit. Ilumoorpoq Atassut Siumullu isumaqatigiinnikuugatta meeqqanut aaqqiissutissanik. Uanga isumaqarpunga qanoq taaguuteqarnissaa taanna pingaarnerunngitsoq. Kisianni meeqqanut aaqqiissutissamik aaqqiiniuteqartariaqarpugut, tassami pissusiviusut imaammata akissaatikinnerit eqqumaffigineqarluarput. Kisianni akunnattunik isertitaqartut tamakkiisumillu ineqarnermut, meeqqerivinnut il.il. akilersuisut taakkua aamma ullumikkut ajornartooqqasut ataatsimoortillugit taakkua aaqqiivigisariaqarmata. Taamaattumik Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Asii aatsaannguaq saqqummiussamini oqarmat ilinniartuunersiutit meeqqat atuartut annerit eqqarsaatigalugit taakkununnga killiliunneqarsimasoq misissorneqarsinnaasoq. Isumaqarpunga naapiffissaqarluarluta aammalu maani inimi Inatsisartut kikkuugaluartulluunniit peqataaffigisinnaasaannik aaqqiissutissamik nassaakutsoorsinnaasugut. Uanga taanna isumalluarfigisorujussuuara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Isak Davidsen, pingajussaaniilerami naatsumik.

Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Qaqeqqissamaanngikkaluarama, kisianni una børnecheckinut tunngasoq. Uanga børnecheckimik tunisiumannginnama. Imaanngilaq Siumukkut Atassutillu naalakkersuisunngoqatigiinnerminni isumaliuutaat imaluunniit oqaluuserisimasaat kalluarniariga. Eqqarsaatigeriarsiuk, uanga børnecheckimik tunisiumannginnama. Meeqqat inuusuttuarannguit atuartut qassiugamik nunatsinni? Meeqqallu tamaasa katikkutsigit qassiugamik? Immikkoortitsisoqartariaqarpoq. Annertunerusumik oqaaseqarnanga tassa uanga taakku inuusuttuarannguanngortut pivakka, Kalaallit Nunaanni meeqqat mikisunnguit tassani ilanngutinngilakka.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaluuserisaq allamut ingerlaleqqunagu børnecheckimut tunngasut ullumikkut saqqummiunneqannginnerat eqqaasitsissutigeqqissavara.

Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Atuartitaanermut Naalakkersuisup oqaaseqaatai innersuussutigalugit oqaatigissavara Siumuminngaanniit taassuma Isak Davidsenip oqaluuserisassanngortitaanut tunngassuteqartoq Siumuminngaanniit isummersorfigineqaqqinnissaa siunnersuutigigatsigu. Taamatullu aamma oqaaseqarluta soqutiginartipparput aamma aningaasat taakkua 280.000 kr.-t meeqqanut taakkununnga pineqartunut qaffanneqaqqissinnaanerat aamma soqutiginaateqartikkatsigu. Soorunami tassani isummersorfigineqassapput kingusinnerusukkullu aamma aalajangiiffigineqassallutik.

Isumaqarpunga Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa soqutiginaateqartorujussuusoq, taamaattumik qilanaarnarpoq taassuma aamma Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliamut apuunneqarnissaa.

Siumut aallarteqqaarneraninngaanniilli pissakinnerusut tapersersortuaannarpagut aamma taanna allamut saatinniarneqassanngilaq. Aamma eqqaamaqqunarpoq oqaatigeriigaatut massakkut børnecheckit pineqanngimmata taavalu aamma Inuit Ataqatigiit naalakkersuisooqatigileraluallaratsigit børnecheckimut aamma isumaqatigiissutitsinnut ilaanikuummata. Aamma Atassut tassani ilaapput. Taamaammat allamut saasaarisoqassanngilaq tassunga tunngatillugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Naalakkersuisumut qujanaq maluginiarakku kissaatigigipput Atassutip tungaaninngaanniit isumaginninnermut tunngatikkunnaarlugu kisiannili inuusuttuaqqat akisussaassusermik tigusiartuaarneranni sakkussatut pitsaasutut aamma tigullugu misissuataariumagavit.

Pissakinnermik illersuinermik maani suaartarneq minnerpaamilluunniit tunngavissaqanngilaq kiap oqartussaaffigineruneraa. Tamatta soqutigaarput pissakinnerit sapinngisamik inuiaqatigiinni ajunngitsumik atugaqarlutik inooqataanissaannut. Taamaattumik kikkut qanoq oqartarneri tamakkulu stempelilersorlugit pissusilersorneq unitsinneqartariaqarpoq. 1999-imi uninngaannarumasut uninngaannassapput, uagut ingerlariaqqikkusuppugut una oqaluuserisaq soqutiginarluinnaqqissaarmat taamaattumik Atassumminngaanniit qilanaarpugut meeqqanut tapiissutininngaanniit kaanngartillugu ilinniartitaanermut, atuartitaanermut tunngatillugu aaqqeriarneqarsinnaanersoq Naalakkersuisut misissuinerat qanoq inerisataqarumaarnersoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Asii Chemnitz Narup, pingajussaaniilerami naatsumik.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Jensine Berthelsenip oqaasiinut qujavunga pissakinnerusumik illersuineq tamatta pisussaaffigigippumik oqarnera paasivara. Tamanna qilanaarissavarput Inuit Ataqatigiinnit assorujussuaq. Taamaattoq nalornisoortarpugut peqqutigalugu suliamiit suliamut aalajangertarnisi nikerartarmata. Ippassaaninnguaq gebyrilersuineq, soorlu ineqarnermut akiliinngitsoortarnermut tunngatillugu akuersaakutsooriarlugu taava ullumikkut allatut nipeqarlusi oqalullusi. Taamaattuminguna paatsuungagaangatta apeqqutilliisartugut, sumut ingerlasoqarnersoq soorunami aamma uagut malinnaaffigerusukkatsigu.

Uninngaannartununngooq B ajunngilaq taanna aaqqissuussinitoqarsuaq 78-iminngaanneersoq attakkusukkutsigu. Uninngaannarusuttunukua taanna qaqittaqattaaraat allanngortikkusunnagu, taamaattumik uninngaannartumik uagut taaneqassagutta ilisarisinnaanngitsorujussuuarput. Aammalu paatsuunganartorujussuusarami parteeqatisi illersorniarnerlugit illersorniannginnerlugilluunniit oqaaseqarnersi paatsuunganarpoq.

Aamma Doris Jakobsenip oqaatigigaluarpaa Siumut qangalili pilersinneqaramili pissakinnerusunik illersuisuusoq. Ukiarmi qineqqusaarnitsinni nipit marluk assigiinngitsut saqqummertarput. Ilai oqalupput Siumut nutaaq massakkut ingerlariaqqittoq, allat oqartarput Siumup anguniakkatoqqaminnut uterluni sulisoq. Taamaattumik paatsuunganartarpoq uaguulluni.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaluuserisaq isummerfigineqareermat erseqqissumik isumaqarpunga oqaluuserisaq naasariaqartoq, taamaattumik kingulleq oqaaseqarteriarlugu maannakkut oqaluuserisaq tassunga killissavarput. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Pinnersaatinut ileqqaarnermulluunniit taakkua tapissat atussanersut taamatut eqqartuiniaraanni ileqqaassagaanni taava ulloq taanna tigusussaallugit pisariaqartinneqarsimanngillat. Pinnersaatinut atorniaraanni taava aamma taakkua ilumut tapiissutitut, pinnersaatinut tapiissanersugut eqqarsaatigineqarsinnaavoq.

Ilumullimi tamatta assigiimmik akissarsiaqaraluarutta eqqartorneqarsinnaagaluarpoq atuartut angajoqqaatut pisussaaffigisavut angajoqqaatut uagut nammineq ilinniartitassagut aningaasanik qanoq atuinissaannik. Imaanngilaq angisuunngoraangamik aatsaat meeqqat atuinissaminnik ilinniartinneqartassasut. Mikisuullutilliuku aallartereertartut aningaasanik aqutsisinnaasaminnik. Taamaakkamik angajullerni atualeraangamik aatsaat ilinnialertanngilaat. Aamma tassuunakkut tunngavia maluaginiaraanni paasisariaqarpoq pisariaqartitsivissunukua atuarsinnaaniassammata taamaalillutik taperserneqartartut.

Pissakinnerusunik illersuiniaraanni aamma tamaasa tuniniarutsigit, soorlu Isak Davidsenip siunnersuutaatut, taava angajoqqaat aningaasarsiakinnerusut meerartaat ikinnerusunik tunisariaqalissavagut angajoqqaat 700.000-nik aningaasarsiallit meerartaat tunerusullugit. Taamaakkami taannaana ippinnartuutikkipput uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Atuartitaanermut Naalakkersuisoq, aamma naatsumik.

Arkalo Abelsen, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Naatsuararsuussaaq. Agathe Fontainimuna oqaasia una ileqqaarneqassanersut imaluunniit pinnersaatinut atorneqassanersut. Isumaqarpunga saqqummiussisup inuusuttuaqqat eqqarsaatigisartagaat taakkua assersuutigalugit taaginnarai. Taakkununnga pituttorniarsarineqassanngillat.

Isumaqarpunga oqallinnermi uani siunnerfigisarput kusanarluinnartoq aammalu tamatta katersuuffigisinnaasatsinnik aamma nassaarumaartugut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaaseqartut amerlanerussuteqartut kissaatigaat apeqqut taanna udvalgimi, Atuartitaanermut udvalgimi qularnanngitsumik, imaluunniit udvalgimut tassunga naleqquttutut isigineqartumi, taamaappat Atuartitaanermut udvalgimi oqaluuserineqarnera taassuma nanginneqarsinnaasoq. Taanna amerlanerusut kissaatigaat, tamannalu aamma innersuussutigissavarput. Kisianni siunnersuut ullumikkut taamatut isikkoqarluni tassunga killeqarallarpoq ukiarulu nanginneqarnissaa kissaatigineqarluni.

Taavalu tulliuppoq immikkoortoq 129, Naalagaaffiup ataatsip arlallilluunniit Irakimut sakkulersorlutik sorsunniarnerannut Kalaallit Nunaanni Inatsisartut pisortatigoortumik akerliliinissaannut Danmarkillu sakkulersorluni sorsoqataannginnissaanut Inatsisartut pisortatigoortumik piumasaqarnissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Taanna saqqummiuteriarlugu ataatsimiinneq unikkallassaaq.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, pingasunngorneq 19. marts 2003, nal.

Immikkoortoq 129

Naalagaaffiup ataatsip arlallilluunniit Irakimut sakkulersorlutik sorsunniarnerannut Kalaallit Nunaanni Inatsisartut pisortatigoortumik akerliliinissaannut Danmarkillu sakkulersorluni sorsoqataannginnissaanut Inatsisartut pisortatigoortumik piumasaqarnissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Inatsisartut Suleriaasianni ' 41 aamma ' 32 naapertorlugit Danmarkip sakkulersorluni sorsoqataannginnissaanut Inatsisartut pisortatigoortumik piumasaqarnissaannut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut matumuunakkut saqqummiunneqassaaq.

Tunngavilersuutaa aajuna:

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut sutigut tamatigut sakkulersorluni pissaaneqarniunneq sorsunnerillu akerlerivaat, FN-ip taassumalu Sillimaniarnermi Ataatsimiititaliaata ersarissumik paatsuugassaanngitsumillu siumoortumik FN-imiik pisinnaatitsisoqarsimanngippat.

Sorsunneq inuunermut suusupaginninneruvoq. Sorsunneq inuinnarnik amerlasuunik toqoraanermik kinguneqartussaavoq, tamatuma pinngitsoortinneqarnissaa iluatsinngitsuussagaluarpat.

FN-imi tunngaviusumik Isumaqatigiissut tunngavigalugu naalagaaffiit akornanni nalinginnaasumik angutaaserniarneq inerteqqutigineqarpoq.

Inassuteqaat pingaarneq tamanna marlutigut sanioqqunneqarsinnaavoq: Immikkut pisinnaatitaaffiliinikkut ammaanneqarsinnaalluni imminut illersorniarluni pissaanermik atuiniarnikkut, kiisalu aamma immikkut FN-ip Sillimaniarnikkut Ataatsimiititaliaata pisinnaassusiinera tunulequtaralugu pissaanermik atuiniarnermut immikkut akuersisoqarsinnaalluni.

Immikkoortut taakku marluk USA-p siuttuuffigisaanik sorsunniarnermut tunngaviusinnaanngillat illersuutaasinnaanatillu. Tamanna tunulequtaralugu Kalaallit Nunaanni Inatsisartut imatut oqaaseqaateqarnissaannik Inuit Ataqatigiit siunnersuuteqarput:

AKalaallit Nunaanni Inatsisartut ajuusaarutigilluinnakkaminnik paasitinneqarput danskit Naalakkersuisuisa aalajangersimagaat sakkulersorluni Irakimut iliuuseqarniarnermut peqataaniarluni, naak tamanna FN-mit immikkut pisinnaatitsissummik tunulequtaqanngikkalaluartoq.@

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inatsisartut tamatumunnga akissutissaat uninngareerutta partiininngaanniit oqaaseqarfigineqassapput. Ataatsimiinneq tassunga kipigallarpoq, taavalu minutsit 15-it taamaalilluta uninngagallassaagut.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingat, pingasunngorneq 19. marts 2003, nal.

(Ataatsimiiinerup ammaqqinneqarnera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava maannakkut oqaluuserineqassaaq unillatsiarnerup siuninnguatigut Inuit Ataqatigiit saqqummiussaat Naalagaaffiup ataatsip arlallilluunniit Irakimut sakkulersorlutik sorsunniarnerannut Kalaallit Nunaanni Inatsisartut pisortatigoortumik akerliliinissaanut Danmarkillu sakkulersorluni sorsoqataannginnissaanut Inatsisartut pisortatigoortumik piumasaqarnissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Taanna saqqummiunneqareerpoq, taavalu maannakkut partiininngaanniit oqaaseqarfiginissaa tullinnguuppoq. Taava apeqqutigissavarput kina partiininngaanniit B Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Irakimut sakkutooqarnikkut saassussinissamut Inatsisartut pisortatigoortumik isumaqataannginnerat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Inuit Ataqatigiit siunnersuutaat pillugu Naalakkersuisooqatigiit partiivinik imaattumik allannguutissamik siunnersuuteqassaagut.

Martsip ulluisa aqqarnanni Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaataannit Inatsisartut oqallinnerat aallaavigalugu Inatsisartullu piumasaqaataat tunngavigalugu nunatsinni Naalakkersuisut siulittaasuata Hans Enoksenip statsminister Anders Fogh Rasmussenimut aammalu nunanut allanut ministerimut Per Stig Møllerimut allagai nunatsinni innuttaasut Inatsisartullu sinnerlugit Kalaallit Nunaata sorsunnermut akerliunera uppernarsarlugu oqariartuutaasut innersuussutigalugit Inuit Ataqatigiit oqariartuutaat aamma tamatumani naammassineqarsimasutut isumaqarfigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taanna agguaanneqarsimasumi naqqiineq, tassa Kalaallit Nunaata sorsunnermut peqataarusunnginnera allanngortinneqarsimavoq akerliunera. Tassalu maannakkut allannguutissatut siunnersuummi saqqummiunneqarpoq.

Taavalu tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer.

Marie Fleischer, Demokratit oqaaseqartuat.

Allannguutissatut siunnersuut imatut ittoq Inuit Ataqatigiit, Demokratit hr. Anthon Frederiksenilu sinnerlugit saqqummiutissavara.

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut pakatsissutigalugulu ajuusaarutigaat paasitinneqaratta danskit Naalakkersuisui aalajangersimasut sakkulersorluni Irakimut iliuuseqarniarnermut peqataaniarlutik, naak tamanna FN-imiit pisinnaatitsissummik tunuliaqutaqanngikkaluartoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava oqallinnissaq aallarnerlugu oqaaseqartussaq siulleq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit ullaaq siunnersuut ataatsimiinnerup uninngillatsiarnerani agguaanneqartoq Siulitttaasoqarfimmut ingerlatipparput isumaqaratta pingaaruteqartoq Inatsisartuni siulittaasoqarfik qitiulluni isummernissami matumani aallaaviusariaqartoq.

Massakkut allannguutissatut siunnersuut malillugu imatut nipeqarpoq Inatsisartut oqaaseqaateqassanngitsut, Inatsisartut akerliunerminnik oqassanngitsut.

Ajuusaarutigalugu oqaatigisariaqarpoq Naalakkersuisut siulittaasuata ministeriunermut allagai martsip 13-annik ullulerneqarsimasut toqqammaviussappata Inatsisartut Nunanut allanullu sillimaniarnermut Ataatsimiititaliaanut akueritillugu ilisimatitsissutitulluunniit saqqummiuteqqaarneqarsimanngimmata. Eqqunngitsunik allakkat ilaatigut imaqarput. Assersuutigalugu naangajalernerani Naalakkersuisut siulittaasuata allagaani naangajalernerini Naalakkersuisut siulittaasuat ima allappoq: `Taamaattoq nalornissutigineqassanngilaq NATO-p iliuusai Naalakkersuisunit tapersersorneqarmata.A Inuit Ataqatigiinninngaanniit erseqqissaatigissavarput Irakimut iliuuseqarniarnermi NATO nunanut ilaasortami amerlaqatingajaatut immaqa avissaartorsimammat, taamaammat Naalakkersuisut allagaat toqqammaviussappata Inatsisartut tapersersugaat tassaasussaavoq NATO avissaartuulluni isummertoq Kalaallit Nunaanni Inatsisartut tapersersoraat.

Taamaattumik ataatsimoorluta oqaaseqaateqarnissamik aatsaannguaq Demokratinit Marie Fleischerip saqqummiutaa Inuit Ataqatigiit aalajangiusimaneqassasoq soorunami matumuuna nalunaarutigaarput, allannguutissatullu siunnersuut oqaatigeqqissallugu taanna isumaqarmat Inatsisartut matumani isummissanngitsut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, taannalu pereerpat Per Berthelsen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Aqqaluk Lyngep Josef Motzfeldtillu siunnersuutaat Inatsisartut suleriaasianni ' 41 aamma ' 42 naapertorlugit Danmarkip sakkulersorluni sorsoqataannginnissaanut Inatsisartut pisortatigoortumik piumasaqarnissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siullermilli erseqqissaatigissavara Kattusseqatigiinni tunuliaqutannik tusarniaaqqaarnissamut piffissaq annikippallaarnera pissutigalugu periarfissaqarsimannginnama, taamaattumik uani uanga nammineq isumaga anissavara.

Isumaqarpunga siunnersuut tunngaviatigut tamakkiisumik taperserneqartariaqartoq, kisianni taama oqareerlunga aamma isumaqarpunga Kalaallit Nunatta tungaaniit nassuerutigalugulu oqaatigisariaqaripput pisortatigoortumik danskit Naalakkersuisuinut saaffiginninneq siusinnerujussuakkulli pisariaqaraluarmat, tassa taamani danskit Naalakkersuisuisa siulittaasuat Anders Fogh Rasmussen nalunaaruteqarmat taamani Amerikami Naalakkersuisut siulittaasuat sorsunnissamik nalunaaruteqarnera taperserlugu oqaaseqaqqaarmalli.

Taamaattumik oqaaseqaatissatut siunnersuut tunngaviatigut akuersaarpara, kisianni oqaaseqatigiinni oqaaseq `ajuusaarutigilluinnagaannikA atussallugu pissutissaqanngitsugut isumaqarpunga. Tassa suna uagut ajuusaarutigissagatsigu? Taamaammat isumaqarpunga oqaaseq taanna oqaatsimik `pakatsillutigilluinnagaannikA-mik taarserneqartariaqartoq.

Taakkualu allareerlugit oqaatigissavara illua-tungiliuttut peqatigalugit, Inuit Ataqatigiit aammalu Demokratit isumaqatigiissimagatta, soorlu Marie Fleischerip saqqummiussaa allanngutissatut siunnersuutigitinniarlugu. Uani uanga oqaaseqarninni tunngavigaara Naalakkersuisooqatigiit allamik isumaqarmata, tassa naatsorsuutigisimagaluarakku naaperiarfigisinnaassagipput allanngutissatut siunnersuutigineqartoq illua-tungiliuttuninngaanniit saqqummiunneqartoq. Kisianni taamaattoqarpasinngimmat tassa allareersimagakkulu una minutsit qulit qaangiuttut piffissarititaasut iluanni, soorunami saqqummiuttariaqarmat saqqummiuppara taamatut isikkoqartillugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Berthelsen, Demokratit. Tulliuppoq Naalakkersuisut siulittaasuat.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Siullermik ajuusaarutigalugu uparualaassavara minutsit 15-it atorlugit naapeqqinnissamut tungavissiineq taanna malinneqanngilluinnarmat ilisimatitsisoqaranilu. Taamaattumik taamatut aalajangiussereerluni isumaqatigeereerlunilu suleriaaseqarneq tungitsinninngaanniit sakkortuumik aamma uparuarumavarput periarfissiinngimmat. Uagut minutsit 15-it ingerlanerini tunngavissiiniaratta siunnersuutissamik, kisiannili utaqqilussinnarluta akunnerup affaa sinningaatsiarlugu.

Uanga oqaatigiinnassavara Demokratit sinnerlugit, Inuit Ataqatigiinni aamma Demokratiniit aammalu Anthon Frederikseniminngaanniit allannguutissatut siunnersuut ilaleratsigu, tassanilu taamatut oqariartuutigaara isumaqarama pingaaruteqartoq aammalu sunniuteqarsinnaasoq Qallunaat Nunaanni Inatsisartut ilumut Qallunaat Nunaata sorsunnermut toqqaannartumik peqataanissaminut aallartitsinissaanut aalajangiinissaat pitinnagu inatsisartoqatigut avammut ataatsimoorluta suaaruteqarsinnaanerput. Taamaattumik Demokratit tungaaninngaanniit matumuuna kaammattuutigissavara eqqarsaqqinnissaq, eqqarsaatigalugu aamma qularnanngitsumik Qallunaat Nunaanni inatsisartoqatitta soqutigissammassuk Inatsisartutut namminneq aalajangiitinnatik inatsisartoqatimi naalagaaffeqatigiiffiup iluani qanoq isummernerat tusassallugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Uani Josef Motzfeldtip saqqummiussinermini oqaatigaa eqqunngitsumik tunngaveqarlunga uanga allagaqarsimasunga. Ajuusaarutigissavara taamaattoqarsimassappat aamma taanna siunertarinngilluinnaqqissaarakku. Uanili issuaanera nangillugu issuaalaarnissannut qinnuteqarpunga. Tassa ilaatigut Inuit Ataqatigiit oqaluttuata Josef Motzfeldtip oqariartuutigaa NATO isumaqatigiinngitsoq. Ilumoorpoq, uanilu issuarneqartut naallugit issuassavakka: @Taamaattoq nalornissutigineqassanngilaq NATO-p iliuusai Naalakkersuisunit tapersersorneqarmata. Peqatigisaanik Naalakkersuisut erseqqissumik isummiussimavaat sorsunnerup pinngitsoortinneqarnissaanut naalagaaffiit peqatigiit anguniagaqarnerat tapersersortariaqarlunilu tapersersorneqassasoq. Naalagaaffiit peqatigiit Isumannaallisaanermut Siunnersuisooqatigiivisa kaammattuutaat malinneqartariaqarput, takuuk ilaatigut Isumannaallisaanermut Siunnersuisooqatigiit aalajangiineri naapertorlugit Iraki sakkussaataajarneqartariaqarpoq. Allatut oqaatigalugu naalagaaffiit peqatigiit periarfissinneqartariaqarput Irakimut iliuusissat tamaasa akuersissutiginissaannut.@ Tassani ersarilluinnaqqissaarpoq iliuuserineqartut sorsunniarnermut tunngasut Naalakkersuisunit akerlerineqartut, aammalu uani oqariartuutigaarput NATO-p isummiussai ataqqineqarlutik ingerlanneqartariaqartut. Taamaammat eqqortumik issuaasarnissarput paatsoortitsiniaasoqaqqunagu maani kissaatigissavara.

Uanilu oqaaseqarnermi aamma taamanikkut oqariartuutigaarput nunanut allanut tunngasutigut saqqummiussinermi Naalakkersuisut isumaat Inatsisartunit kissaatigineqarmata apuunneqassasut, taakkulu martsip 13-anni apuunneqarput. Siunertarineqanngilluinnaqqissaarpoq Inatsisartut isumaat uniorlugit maani, pingaartumik uanga nammineerlunga saaffiginnissuteqarnissara, kisianni oqallinnermi oqariartuutigisagut taperserneqarmata taakku aallaavigalugit oqariartorpugut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Naalakkersuisut siulittaasuata allagarisimasani uteqattaarsinnaavai. Kisianni Naalakkersuisut siulittaasuata aamma ilisimasariaqarpaa Inatsisartunit ilisimaneqartoq manna: Naalagaaffiit peqatigiit Sillimaniarnermut isumannaallisaanermullu Siunnersuisooqatigiivisa taasissutigeqqullugu inassuteqaataat taasissutigineqanngilarluunniit. Taava suna massakkut tunuliaqutarissavarput? Ukua allakkat pisoqanngoreerput, taamaammat kalaallit Inatsisartui pissutsit ullumikkut killiffiat najoqqutaralugu oqaaseqaateqassasut. Kanngunarpallaassaqaaq oqaaseqaateqarata una tusarnaaginnarutsigu, taamaattumillu Folketingimi suliluunniit isummertoqanngilaq. Anders Fogh Rasmussen Dansk Folkepartiit tunuliaqutsiullugit Naalakkersuisut amerlanerussuteqarnerarlugit ippassaq unnukkut isummerpoq, kisiannili Danmarki toqqaannartumik sakkutuuliinikkut peqataassappat isummertussaq tassaavoq danskit inatsisiliortui, tassalu Folketingi. Taanna suli isumminngilaq.

Taamaattumik Inuit Ataqaatigiinninngaanniit siunnersuutigerusupparput oqaluuserisaq una aqagumut kinguartinneqassasoq, taamaalilluni partiit siulittaasui aqagu ullup qeqqata siornaluunniit naapinnissaminnut periarfissaqarsinnaaqqullugit.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Nalornissutigineqassanngilaq sorsunnissaq pillugu Kalaallit Nunaata isumaa arlaleriarlugu tusagassiorfitsigut oqariartuutigisaqattaarparput, inuiaqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisut siulittaasuat arlaleriarlugu apersorneqaqattaarpoq, tamatigorluinnarlu oqariartuutigisarparput sorsunnissamut aammalu Danmarkip peqataaniarnera Kalaallit Nunaata akuersaanngikkaa. Aamma taakku ilisimalluarneqarput. Taamaammat uani tunngavissaqaqqissaanngitsumik pisuutitsiniarnerit unitsinneqartariarqarput. Isummakka ersarissumik oqaatigisarpakka, aamma partiinit allaniit ullumikkumut suli akerlilerneqanngilanga.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Naalakkersuisut Inatsisartullu immikkoorput. Naalakkersuisut siulittaasuata allagarisimasai allagaareerput, taakkulu martsip 13-annik ulloqarput. Ullumikkut martsip 19-iat, tassa ullut arfinillit qaangiutereerput. Taamaattumik uani Naalakkersuisut siulittaasuata allagarereersimasai allagaareerput massakkullu uagut Inuit Ataqatigiinnit, Kattusseqatigiinnit Demokratininngaanniillu siunnersuutigisarput tassaavoq Inatsisartut ullumikkut killiffik tunuliaqutaralugu oqaaseqaateqassasut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Uani oqaaseqarnissami tupigissagaluarpara pissutsit allanngorujussuarsimasuuppata. Ersarissumik oqaatigisaqattaarparput Kalaallit Nunaat sorsunnermut akerliusoq, qallunaat naalagaaffiata peqataanissaa akuerisinnaanngilluinnaqqissaaripput. Taava suna massakkut allaanerusumik oqariartuutiginiarneqarpa? Taanna aallaavigalugu arlaleriarlunga aamma oqaaseqartareerpunga, aamma Sillimaniarnermut Ataatsimiititaliap siulittaasua ersarissumik oqariartuuteqartareerpoq. Tapersersoqatigiilluta tassani ingerlavugut. Taanna isumaqarpunga apeqquserneqarsinnaanngitsoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Berthelsen, Demokratit. Taavalu tulliulluni Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Nunatsinni nunarsuatsinnilu pisartut ilaatigut sukkasoorujussuarmik allanngorartarput. Aamma Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaaseqaateqartoq Josef Motzfeldt ilalerluinnarumavara, aallaammi oqarsinnaagatta Naalakkersuisut allagaat 13. martsimeersoq nutaanngilereersoq. Aatsaammi ippassaani, tassa 17-ani USA-mi præsidentip taama erseqqitsigisumik sorsunnissap USA-p tungaaninngaanniit aallartinniarneqarnera nalunaarutigaa akunnernik 48-nik piffissaliisitsinikkut. Maannakkullu suli periarfissaavoq naalagaaffeqatigiiffiup iluani inatsisartoqatigiit akornanni isummamik saqqummiussinissaq. Imaassinnaavoq allannguisuunngitsoq. Kisianni uani aamma erseqqissumik taasariaqarparput Naalakkersuisut siulittaasuat qanorluunniit oqaraluarpat, Inatsisartut avammut oqaaseqarsinnaatitaanerat naqisimaniarneqassanngimmat.

Taamaattumik ataqqeqatigiilluta piffissamut uunga pisunullu naleqqussagaasumik qisuariaateqarnissarput. Demokratit tungaaninngaanniit isumaqartuarsinnarpugut naleqquttuusoq, taamaattumillu suli uani kaammattuutigeqqissavarput qisuariaateqarnissarput Inatsisartutut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Johan Lund Olsen. Taanna pereerpat Aqqaluk Lynge.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassaana ukua Naalakkersuisut siulittaasuata Irakimi sorsunnialersaarneq pillug statsministerimut allagarisimasai eqqartorneqarmata taakkua aamma uangattaaq oqaaseqarfigilaarusukkikka. Issuaassagaanni taava tamakkiisumik aamma issuaasoqartariaqarpoq.

Allakkat taakkua pineqartut iluamik issuaraanni taava taakkua imarisai ima ersernerlungaarmata paatsuungalersitsisussaapput danskit Folketingiannut danskillu Naalakkersuisuinut. Imatummi Naalakkersuisut siulittaasuat 13. marts Anders Fogh Rasmussenimut, tassa statsministerimut allappoq: ANaalagaaffiup ataatsimoorussamik nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinera suli susassaqarfiuvoq Danmarkimit ingerlanneqartoq, taamaattoq suliassat nunatsinnut attuumassuteqartut danskit uagullu Naalakkersuisutta Inatsisartuttalu akornanni ataqatigiissaaffiginiarneqartarput.@ Kisianni taava nangippoq, tassalu Irakimut sorsunnialersaarnermi imatut allappoq: @Taamaattumik apeqqummi matumani nunatta qanoq immikkut isummernerata nalunaarutiginissaa Naalakkersuisut pissutissaqartissimanngilaat.@ Taavalu nangeqqilluni aatsaannguaq Naalakkersuisut siulittaasuata eqqortumik issuagaattut. Kisianni isummat marluupput imminnut aporaattut, ersernerlutsitsilersut marlunnik oqaqarluni oqalunnertut nalilertariaqartut. Taamaammanuna pingaaruteqartorujussuusoq paatsuugassaanngitsumik, aammami pissutsit ippassaq allanngorluinnarmata martsip 13-ianinngaanniit maanna allanngorujussuarnikuullutik. Taamaammat paatsuungasoqaqqunagu aammalu periarfissaqaratta, Folketingi aatsaat tallimanngorpat aalajangivilluni aalajangertussaavoq inatsisit tunngaviusut malillugit Danmarki sorsunnermut sumulluunniit peqataanialissagaluaruni taava Folketingi tamarmiusoq aatsaat katersorteqqaarlugu aalajangertussaavoq.

Ullumikkut aalajangiiffissatut siunnersuut Folketingimi siullermeerneqarpoq, aqaguagulu tallimanngorpat aappassaaneerneqartussaavoq. Taamaammat suli piffissaqarpugut, taamaammat aamma paatsuungasoqaqqunagu una allannguutissatut siuinnersuut Inuit Ataqatigiit, Demokratit kiisalu Anthon Frederiksenip taanna saqqummiussaa pitsaanerussagaluarpoq aqagu aappassaaneersinnaasugutsigu isumaqatigiissutigalugulu taanna. Taannami paatsoorneqarsinnaanngilluinnarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Aqqaluk Lynge, oqaaseqarnissani taamaatippaa. Taavalu Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

FN-imi avissaartuuttoqartoq aamma uagut maani taamaaliorniarsarilerpugut massakkut. Naalakkersuisut siulittaasuat nalunaaruteqareernera tamakkiisumik tapersersortariaqarparput. Inuit Ataqatigiikkut oqariartuutigaat 13-ianili pissutsit allanngoreersut. Qularutiginngilara aamma aqagu allanngoqqissasut, aamma aqaguagu. Taava pinerit tamaasa allagaqaqattaarluta erseqqissaateqaqattaassaagut? Naamik. Ataasiusumik nipeqassagutta taamatut qalleraalluta immitsinnut allagaqaqattaarnerit minnerpaamilluunniit atorsinnaanngilagut, taamaattumik aalajangiusimasariaqarparput, erseqqissumik nalunaaruteqareerpugut Kalaallit Nunaat FN-i sillimaniarnermut ataatsimiittartoqatigiivi avaqqullugit sorsunniartoqarneranut akuersaanngilluinnarpoq, taavalu taaanna oqariartuut paatsoorneqarsinnaanngilaq apuunneqareerporlu. Taamaattumik aamma maani ullormiit ullormut pisut allanngorarneri tunngavigalugit naassaanngitsumik oqaaseqaqattaarnerit oqariartuutitsinnut ersernerlutsitsissapput aatsaat iluamik.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Qujanaq. Uani minnerpaannguamilluunniit qularutigineqassanngilaq maannakkut avissaartuutinnginnatta sorsunnermut akerliunermut tunngasumi. Uani isersimasugut tamavitta sorsunneq akerleraarput akerlerilluinnarlugulu. Aammalu ersarilluinnaqqeqqissaartumik tamatumuuna avammut kalaallit inuiaqatigiit sinnerlugillusooq Naalakkersuisut siulittaasuat suaaruteqareernikuuvoq.

Kattusseqatigiit oqariartuuteqarnerminni maannakkut saqqummeeqqinnermi ersarilluinnaqqeqqissaartumik oqariartuutigaat nammineq pisortatigoortumik danskinut, danskit Naalakkersuisuinut siusinnerusukkut taamatut suaaruteqarnissarput pisariaqarsimagaluarmat. Kisiannili ilaatigut uani oqallinnitsinni ersersilerpaa martsip 11-ani nunanut allanut tunngasunik uani inimi oqallittoqarnera ilutigalugu killiffik imatut ersaritsigimmat Inatsisartunut ilaasortat tamakkiisut oqariartuuteqartut sorsunnermut akerliullutik, tassuunatigullu FN NATO        ataatsimoorlutik iliuusissamik isumaqatigiinngippata sorsunnermut tapersersuinngilluinnaqqissaarnerput ersarissarneqarpoq. Taamaattumik puullaaqissutigalugu paatsuungasitsiniutigineqassanngilluinnarpoq ilaatigut imatut nipilerniarneqarluni sorsunnermut ilaatigut tapersersuisumik nipeqarsinnaasumik.

13-ani ilumoorpoq allagaqartoqarsimavoq aqagumunngooq kinguartitsigu. 48 tiimit periarfissiissutigineqarnikuuvoq Amerikaminngaanniit. Unnuarumut sorsuttoqalersimassappat aqagu sorsunneq aallartereersimasoq oqaluuserissavarput? Taamaattumik nalilersuinissat assigiinngitsuusinnaapput, kisianni maanangaaq siunnersuutigineqartoq saqqummiunneqartoq malillugu siunnerfeqassagaluarutta Inatsisartut oqariartuuteqaqqinnissaannik aammaarluta, taava kina allagaqaqqissava? Tassuunatigut allagaqaqqittussaavoq inuiaqatigiit kalaallit sinnerlugit Naalakkersuisut siulittaasuat. Aammaarluta oqariartuuterput takkuteqqittussaavarput. Taamaattumik uani Inatsisartut isummersorsinnaanerannik mattussiniartoqanngilaq, kisianniliuna ersarilluinnartumik paatsoorneqarsinnaanngitsumik Inatsisartut oqallinneri aallaavigalugit ataatsimoorneq aallaavigalugu nersualaartariaqartoq Naalakkersuisut siulittaasorput iliuuseqarsimammat, paatsoorneqarsinnaanngitsumillu Inatsisartut sinnerlugit avammut tassuunatigut oqariatuuteqarluni.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut siulittaasuat. Taanna pereerpat Aqqaluk Lynge.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Siullermik Per Berthelsenip oqaaseqarneranut. Minnerpaarpaamilluunniit siunertarineqanngimmat Naalakkersuisuninngaanniit Inatsisartut isummernissaannut killiliiniarnissaq. Kisiannili uani oqallinnermut uanga akuliuppunga eqqunngitsumik allagaqarsimasutut, eqqunngitsumik nalunaaruteqarsimasutut oqariartuutigineqarama.

Inatsisartut namminneq isummernissaat ataqqilluinnaqqissaarparput aamma qaquguluunniit Naalakkersuisut killiliinngisaannartussaasut taanna uppernarsassavarput.

Uanilu Johan Lund Olsenip issuaanermini aallaavigisai aamma uanga issuaaffigilaarlugit nassuiaateqarfigilaarniarpakka. Imalu aallartippoq: @Naalagaaffiup ataatsimoorussamik nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinera suli susassaqarfiuvoq Danmarkimik ingerlanneqartoq. Taamattoq suliassat nunatsinnut attuumassuteqartut danskit uagullu Naalakkersuisutta Inatsisartuttalu akornanni ataqatigiissaariffiginiarneqartarput.@ Tassani pineqarpoq ataqatigiissaarineq. Oqaloqatigiinnerit ingerlanneqartarput nalunnginnatsigu Danmarkip naalagaaffiata illersornissamut tunngasut nunanullu allanut tunngasut suliassarigai, taamatullu ingerlanerput ajorinngilluinnaqqissaaratsigut massakkut taamatut inatsisit inissisimanerat tunngavigalugu, taamaattumik tassani uani oqaasertai ilannguppagut: @Taamaattumik apeqqummi matumani nunatta qanoq immikkut isummernerata nalunaarutiginissaa Naalakkersuisut pissutissaqartissimanngilaat.@ Tassa oqaloqatigiinnerit pitsaasumik ingerlanneqartarmata massakkumut aammalu naqisimanninniarnermik misigisaqanngisaannaratta uanga siulittaasuunerma nalaani. Tassani taanna oqariartuutigineqarpoq. Minnerpaarpaamilluunniit sorsunnermut isumaqataanermik oqariartornerunngilaq, aammalu isummanik nalornilersitsiniarnermut sangutinneqassanngilaq. Taanna neriuppunga Johan Lund Olsenip ersarissumik paasigaa massakkut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlateqqitsinnagu oqaatigissavara aamma oqaatigineqarmat ilaasortat ilaanninngaanniit isummerfissatut oqallinneq maannakkut kipigallarlugu aqagu nanginneqarsinnaanera aamma periarfissaq tikkuarneqarmat.

Taava tulliulluni oqaaseqassaaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Isumaqarpunga tupinnangaartorsuarmik pisoqartoq Inatsisartuni. Uumap saqqummiunneqarnera oqaluttuarilaassagukku tassaavoq ullaaq Inatsisartoqatigiit Inuit Ataqatigiikkormiut katersuunneranni taanna siunnersuutigineqarmat. Taavalu ullup qeqqanut Inatsisartut siulittaasoqarfianut tunniunneqarpoq. Inatsisartut siulittaasuat kaammattorneqarpoq nammineerluni Inatsisartut oqallisinngikkaluarlugit sivisoorsuarmik, soorlu massakkut pisugut, taava nammineq nalunaarutigisinnaassagaa oqaasimininnguaq massakkut taakkua saqqummersut toqqammavigalugit.

Massakkut saqqummersut assigiinngitsut assorsuaq tupaallaatigaakka. Aamma qallunaat Naalakkersuisuinut pakatsinera annertugaluartoq uani apeqqummi, sualummik aqagu amerlanerussutillit ikinnerussuteqartunut pinngitsaaliilerpata, taava taanna imaannaanngitsumik pisussaq assut aarleqquteqarfigaara.

Kisianni pakatsinerpaavunga maani Inatsisartunut. Tassalu Inatsisartut ataqqinassusaat isumaqarpunga uani innarlerneqarujussuartoq, oqaaseqaammi taamak soqutaanngitsigisumi partiilersuunneqarmat, naak naggataatigut illua-tungiliuttut ataatsimoorlutik uani saqqummiussaqaraluartut, taava Naalakkersuisut partiivi immikkoorniarnertik suli attatiinnarpaat.

Sualummik aamma pakatsissutigaara Nunanut allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliap siulittaasuata uatsinnut uparuaatai taamaammata. Tassami aqaguagunnguaq tallimanngorpat oqaluuserisussaavagut makkua aamma ilaatigut Naalakkersuisut siulittaasuata Jensine Berthelsenimut allagai qanoq paasineqassanersut. Aamma nunatta qanoq ililluni uani sorsunnermi kalluarneqarnissaa imaannaanngitsoq aamma oqaluuserisussaavarput, ilaatigullu tamanna sakkutooqarfitsigut qanoq kinguneqarsinnaanera aamma eqqartorneqarsimalluni.

Kusanaassagaluaqaaq Inatsisartoqatikka maani ataqqinartut paasisinnaasuuppassuk Inatsisartut namminneerlutik oqaaseqarsinnaatitaanerat massakkut Naalakkersuisooqatigiit partiivisa unitsinniarmassuk, taavalu oqaaseqaat qanganitsersimasoq atorlugu aalajangiisitsiniarsaralutik.

Soorunami uatsinnut paasiuminaappoq suna aarlerinartinneqarnersoq. 1940-mili Landsrådi siullerpaamik ataqqinartup ilaasortap Hans Lyngep ilaatigut siunnersuuteqarneratigut Roseveltimut allapput. Taamaattumik ullumikkut 2003-mi oqartoqassappat uagut tamakkua oqartussaaffiginnginnatsigit isummerusunnata, taava kinguariarujussuarsimassaagut. Taamaattumik oqaatigisariaqarpoq ataatsimoorsinnaasimasuugutta Qallunaat Nunaanni aamma Inatsisartunut ataatsimiikkunik tallimanngorpat aalajangiinissaannut aqagu taava saqqummiunneqarpat qanoq tulluusimaarnartigissagaluarpa kalaallit ataatsimoorlutik Inatsisartui uani oqaaseqaateqarsimasut. Kisianni taamaalisinnaannginnera assorsuaq pakatsinarpoq. Uagutsinnut sivisuumik maani Inatsisartuni akuusimanngitsunut pissusilersornerit taamaattut eqqumiipput, sualummillu Inatsisartut imminnut killilersornerat, Inatsisartunut ilaasortat ataasiakkaat akuersisinnaassappata namminneq oqaaseqarsinnaajunnaarlutik. Taanna tupigissavarput pissagaluarpat.

Taamaattumik suli periarfissaqarpugut, neriuppungalu Naalakkersuisuutitaqartut partiit eqqarsarluaqqilaassasut una apeqqut eqqarsaatigalugu. Aammalu naatsorsuutigaarput taava taanna aqagu ataatsinut ataatsimiinnermi ullup qeqqata siorna oqaloqatigiissutigineqareersimalluni aaqqinneqarsimassasoq.

Naalakkersuisut siulittaasuat matumuuna ataqqillugu qinnuigaara pisussaaffeqarmat uani partiit tamaasa tunulequtaralugit sorsunnissamut akerliujumalluni. Taamaattumillu eqqarsaatigeqquara una saqqummiussaq kingumut eqqarsaatigeqqeqqullugu piffissaqartikkumallutigulu qinnutigissavarput siulittaasoqarfimmut aqagu ataatsinut uuma qanoq iliuuseqarfiginissaanut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu nalunaarutigissavara maannakkut tusagassiuutit aqqutigalugit nalunaarutigineqarmat timmisartut sorsuutit Irak saassussimagaa kujataa, tamannalu Pentagoniminngaanniit aamma oqaatigineqarluni. Pissutsit sukkaqisutut maannakkut ingerlasutut ipput. Taamaattumik aamma pisariaqassaaq qularnanngilaq una ataatsimiinneq unitsikkallalaarumaarlugu qanoq ililluta ingerlaqqinnissarput eqqartussallugu, kisianni oqallinneq ingerlaqqissaaq. Tulliuppoq Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Uanga Nalakkersuisooqatigiinnut sorsunnianngilluaasarpunga. Jens Napaattuumuna oqaaseqarnermini pisariaqalersikkaa aamma maani nassuiaateqarnissara.

Erseqqissaatigeqqillara una saqqummiussara uanga nammineerlunga kisima suliarereerlugu, aammalu soorlu oqareersunga Kattusseqatigiit tuliaquttakka tusarniaqqaarnagit nammineq kisima isumaga tunngavigalugu saqqummiussaqarama, tamatumalu kingorna illua-tungiliuttut aatssaat peqatigalugit eqqartueqqinnikuulluta, pisariaqarsimassanngikkaluarmat uumap saqqummiunnissaa allamik kingusinnerulaartukkut tusarsimanngitsuugutta.

Kisianni tassa soorunami pisariaqarpoq, aamma uanga aalajangiusimavara suli pisortatigoortumik qisuariaateqarsimaneq 13. martsimeersoq taanna siusinnerujussuakkulli pisimasariaqaraluarmat. Taamannak oqarninnut imatut paasineqassanngilaq tassa siusinnerusukkulli qisuariaateqarsimagaanni taava kingorna qisuariaqqittoqartariaqanngitsoq, pissutigalugu pisut ullormiit ullormut allanngorartuarmata. Aamma illua-tungiliuttoqatikka peqatigalugit oqallinnermi ersarilluinnartumik paasivara aammalu oqaatigineqarpoq maani ullumikkut Folketingimi aatsaat siullermeerlugu taanna suliassaq suliarineqartoq, taavalu tallimanngorpat aappassaaneerneqartussaasoq.

Taamaattumik nunarsuarmi pisut, aamma malinnaaffigisagut tamatta, aammalu qanoq allanngorartigisut allaat nunat ilaanni sorsunnermut tapersersuisut namminneq partiimi iluini isumaqatigineqanngitsut, malugalugu isumaqatigineqanngitsut namminneq partiimi iluini tutsiuttuarput maannamut. Taamaattumik aamma oqartoqarneratuut uangattaaq tupigusuutigilluinnarpara sooq maani Inatsisartuni saaffiginninneq naqissuserlugu saaffiginneqqinnissaq akerleriissutigissaneripput. Isumaqarpunga pisariaqanngitsoq akerleriinnissatsinnut. Aamma manngertitaannarneq asuli pissaanermik takutitsiniarnerinnaavoq.

Oqaluttarpugut tamatta, aamma ilissi oqaluttarpusi. Aamma ikinnerussuteqartut tusaaneqartariaqarput. Naak tamaakku ikinnerussuteqartunik oqaluttunik tusaaniarniartut, sumiippat? Pissaaneq, pissaaneqarneq, amerlanerussuteqarneq. Aap, amerlanerussuteqarneq soorunami ataqqivara aamma uanga, kisianni apeqqummi imannak pingaartigisumi nunarput sinnerlugu saaffiginninnissamik kissaateqarneq naaggaarsinnaagaanni, taava qanoq nalilerneqartariaqassava? Naaggaartut qanoq nalilerneqartariaqassappat? Uagut sapaatip akunnera qaangiuttorli nalunaaruteqareeratta tassa sussa. Uffalu tiimimiit tiimimut pisut allanngorartuartut. Ilungersunartumik inissisimavugut. Taamaammat aamma uanga taperseeqqillunga kaammattuutigerusuppara Naalakkersuisooqatigiinnut, tamualluaqqilaarniarsiuk. Tamatta, Inatsisartut tamarmik isumaqatigiit taakkua tunuliaqutaralugit saaffiginnissut ingerlanneqassammat.

Pingaaruteqartorujussuusoq uanga isumaqarpunga, aamma ilaatigut Naalakkersuisut siulittaasuata martsip 13-anni saaffiginnissutaani issuaasoqallatsiarnerani tusaasinnaasakka malillugit saaffiginnissut taanna marloqiusaammat. Ilumoorpoq. Isumaqarpunga erseqqissaasoqarnissaanut manngertitaannartoqartariaqanngitsoq. Erseqqissumik, ersarissumik danskit Naalakkersuisui saaffigeqqinneqartariaqarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut tulliuppoq Per Berthelsen. Pingajussaaniilerami naatsumik.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Siullermik Atassummiit Jensine Berthelsen taalaassavara. Una mitallerpaluttumik allannguutitut taaneqartoq allannguutaanngilaq. Aalajangiineruvoq eqqissineq anersaaralugu ingerlanissamik mattussisoq. Taamaattuminguna pisariaqartoq nutaamik nalilersueqqinnissaq. Uani sumilluunniit Naalakkersuisut nalunaarutaat allakkiaallu akerlilersorneqanngilaq. Allaallu oqartariaqarpunga Inatsisartuninguna ikorfartorneqartoq, kisianni pissutsit maanna pisut malillugit naleqqussagaasumik, tamannalu Inatsisartut, minnerunngitsumillu immaqa Jensine Berthelsenip soqutigisariaqarpaa, oqariartuutiginiarneqartormi Naalakkersuisut oqariartuutaannut ilapertuutaavoq, naqissusiilluni, nutartigaalluni. Taamaattumik isumaqarpunga Naalakkersuisut siulittaasuata ilumut taamatut allannguutissatut siunnersuut ataqqillugu avammut suaarutigisariaqaraa paatsuunganartuerullugu inissisimaneq, taamaalillunilu aamma ilumut nunarsuarmi innuttaaqataanermik takutitsineq malunnartillugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumut.

Uani oqallinneq eqqoriarsinnaavara avataaninngaanniit tusarnaartunut assorujussuaq paatsuungatitsissasoq. Ukiorpassuit soqutigalusi tusarnaartarpassi. Aamma nalunngilakka tusarnaartorpassuit ilaat oqarumassasut: Sunaana assortuutigigaat? Sorsunneq tamattta akerleraarput aamma akerleriuassavarput. Ukiorpaat inuusimagatta ajunngitsorpassuillu ajortorpassuillu naammattoortarsimallugit suna tamaat soorunami ilisimavarput, aamma suna tamaat nalunngilarput suut avaqquttariaqarlugit suullu timaattariaqarlugit. Taamaattumik isumaqarpunga assortuunnata Naalakkersuisut siulittaasuata 13. martsip Naalakkersuisut Danmarkimi siulittaasuannut allaaserisimasaa taanna ataatsimoortumik katersuuffigisariaqaripput.

Taamaattumik aamma oqaatigissavara nunani allani Naalakkersuisut oqaaseqaraangata soorunami amerlanerussuteqartut oqaasii isumaallu saqqummiunniartarpaat. Kisianni aamma nalunngilarput akerliusoqartarpoq arlaannik, partiit arlaannik. Imaappoq, tamatta qanorluunniit ilumoorniartigigaluaruttaluunniit tamarmik iluarisaannik oqaaseqarneq ajornartaqaaq, pingaartumik nuna tamaat isigalugu oqaaseqassagaanni. Taamaattumik oqaatsit taakkua qanoq atorneqarsimagaluarunilluunniit Naalakkersuisut siulittaasuannit taakku apeqqutiginagit isumaqarpunga Naalakkersuisut siulittaasuata oqaaseqarsimanera ataatsimoorullugu tamatta akuersaartariaqaripput.

Kalaallit Nunaat pinngitsoorani aamma avammut ataatsimoortumik kiinnerluni sassartariaqarpoq. Taamaattumik uanga isoriffissaqartinngilara, aammalu nuannaarutigaara Naalakkersuisut siulittaasuata partiinit peqquneqarluni pisinnaatitaaffini naammassisimammagu. Taanna ataqqilluinnartariaqarparput ataatsimoorfigalugulu. Allakkut aqqutissaqanngilagut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Erseqqissaatigilaarniarlugu Danmarkimi nunanut allanut ministeri maanga qaaqquneqarsimavoq Inatsisartuni maani nunanut allannut nassuiaat eqqartorneqassammat. Aamma ima Inatsisartunit pingaartinneqarsimatigivoq silarluk peqqutaalluni tikinnissaa utaqqineqarsimalluni.

Uanga ukiorpanni maani nunanut allanut tunngasunik nassuiaatini peqataasarsimallunga isumaqarpunga aatsaat taamak ersarilluinnartigisumik Inatsisartut aammalu partiit tamarmik nunanut allanut tunngasunik illersornissamullu tunngasunik maanngaanniit tunniussaqartut Danmarkimi nunanut allanut ministerimut. Pappialarpassuarnik paasissutissarpassuarnik nassarluni uterpoq. Ullumikkut uani oqaluuserisagut tassunga attuumasut tamaasa qulaarlugit, naak sorsunneq ilaanngikkaluartoq. Kisianni ilanngunneqarsimavoq aamma taamani. Taamaattumik uagut uani allannguutissamik siunnersuuteqarnitsinni toqqammavigisimavarput oqaaserpassuit atoreerlugit aammalu Naalakkersuisut siulittaasuata nammineerluni aamma Danmarkip Naalakkersuisuinut saaffiginnissutigisartagai aallaavigalugit naammagisutut isumaqarfigisimagaluarparput, tassami ataatsimiinneq maani taamanikkut nunanut allanut tunngasunik oqallinnerup kingornatigut Danmarkimi nunanut allanut ministeri aamma ataatsimeeqatigineqarsimavoq, taakkulu saniatigut aamma Nunanut allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliami aamma oqaloqatigineqarsimalluni. Qulaagassat taamanikkut tamakkiivillutik qulaarneqarsimapput. Taamaattumik uagut taakkua naammagisimagaluarpagut maannakkut, kisianni maannakkut soorunami partiit allat allatut nipilerlugit saqqummiunniarpatigit aamma taakku ajoriffissaqartinngilagut. Kisianni uanga maannakkut oqallinneq allarluinnarmut soorlu sangujartuinnalernera malunnartoq, taamaattumik isumaqarpugut sapinngisamik qulequtaq tunngavigalugu ingerlanneqartariaqartoq allanut sanguteqattaarnagu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Josef Motzfeldt. Pingajussaaniilerami naatsumik.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth isumaqatigaarput assorujussuaq paatsuunganassasoq ilumulli tusarnaartoqarsimagaluaruni.

Kisianni erseqqissaatigeqqiinnarniarparput NATO-mut tunngasumik Naalakkersuisut siulittaasuata allakkanut ilanngutaa eqqortuunngilaq, Sikkerhedsrådip aalajangernera malinneqartariaqartoq. Sikkerhedsrådi aalajanginngilaq. Massakkut sorsunnissamik præsident George Bush nalunaareerpoq.

Taavalu aatsaanngooq taamak pappialanik amerlatigisunik nassarluni angerlarpoq nunanut allanut ministeri. Kisianni pappialat taakkua imaat tunuliaqutsersorsinnaanngikkutigilluunniit maani.

Allannguutissatut Siumup Atassutillu siunnersuutaanni allassimavoq massakkut Naalakkersuisut siulittaasuata allagarisimasaasagooq imaat Kalaallit Nunaata sorsunnermut peqataarusunnginnera uppernarsarlugu oqariartuutaasut Inuit Ataatigiinniit massakkullu Demokratit Kattusseqatigiillu aalajangiiffigisassatut siunnersuutigisassatsinni imarineqartut taakkugooq isumannaarneqareerput Naalakkersuisut siulitttaasuata allagaasigut. Uani Kalaallit Nunaata sorsunnermut akerliunera qangali inimi maani oqaatigineqareersutut ilumoorpoq. Massakkut siunnersuutigineqartoq tassaavoq Danmarkip sorsoqataarusulernerata statsministerip oqaaseqarnera taanna ajuusaarutigalugu Inatsisartut akerleralugu oqaaseqassasut siunnersuutigigatsigu. Taamaattumik massakkut killiffeqanngitsumik nikeriarsinnaanata oqallinneq isumaarummat Inuit Ataqatigiinninngaanniit siunnersuuterput uteqqissavarput, piumassuseqartoqarpat aqagumut oqaluuserisassaq kinguartinneqarniarli. Eqqarsaatigisassat Naalakkersuisut siulittaasuata ilaatigut allagarisimasai eqqunngitsortaqarneri partiininngaanniit tamanna nalilersorneqartariaqarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen. Aamma pingajussaaniilerami naatsumik.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq. Aappassaaniilerpunga. Issuaalaarlanga illua-tungiliuttut siunnersuutaannik: @Kalaallit Nunaanni Inatsisartut pakatsissutigalugulu ajuusaarutigaat paasitinneqaratta danskit Naalakkersuisui aalajangersimasut sakkulersorluni Irakimut iliuuseqarniarnermut peqataaniarlutik, naak tamanna FN-imit pisinnaatitsissummik tunuliaqutaqanngikkaluartoq.@ Aallareerput. Danskit peqataatinniagaat aallareerput, Golfimukareerput. Taamaattumik minnerpaamilluunniit taamak isikkulimmik allagaqaraluarutta sumut iluaqutaassagami? Naamik, eqqarsaqqittariaqarpugut. Sorsunneq aallartereerpoq, paasereerparput. Pisut taamak sukkatigisumik nikerartarput, taamaattumik aamma taanna isummerfigisariaqarparput nutaanik allagaqaasioqattaanngikkaluarluta. Taamaattumik oqaluttoqaraluarpalluunniit tallimanngorpat aappassaaneerneqartussaasoq, sumut iluaqutaassava aallareersut? Uterteqqinneqarnissaat piumasaqaatigissavarput? Imaluunniit sunaana siunertaralugu taamaaliorniartugut? Eqqarsaatigeqqittariaqarparput qanoq iliornerluta aammalu ataatsimoortumik nipeqarluta oqariartuutigisarput isumaqarpunga Naalakkersuisut siulittaasuata naammassereeraa, issuaalaarpunga, oqarami: APeqatigisaanik Naalakkersuisut erseqqissumik isummiussimavaat sorsunnerup pinngitsoortinneqarnissaanut Naalagaaffiit Peqatigiit anguniagaqarnerat tapersersortariaqarlunilu tapersersorneqassasoq.@ Sunaana ajornartorsiutigigipput? Sorsunneq aallartereerpoq. Nunatsinni akisussaaffimmik imaannaanngitsumik tigummiaqarpugut kalluarneqarnissarput eqqarsaatigalugu. Qanoq oqaaseqatigiit formulereqattaarlugit qanoq paasineqartariaqarneri assortuussutigisaqattaarlugit maani immitsinnut piffissaajassaagut. Suliassagut suliariniartigit. Naalakkersuisut siulittaasuata isumagisassani isumagereerpai.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Siumup gruppeformandiatut Siumut Inatsisartuni gruppea sinnerlugu matumuuna ' 49 najoqqutaralugu siunnersuutigerusuppara manna: USA iligisanilu Irakimut saassussisimammata Inatsisartut periarfissaqarumapput pisoq qisuariarfigitinnagu nalilersuissallutik, taamaammat Inatsisartut aalajangerput oqaluuserisassaq manna aqagu aappassaaneerlugu suliarissallugu, taamaalillutillu Inatsisartut aalajangerput oqaluuserisassamut tullermut ingerlaqqissallutik.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuutigineqartoq naapertorlugu apeqqutigissavara aamma innersuussutigineqarmat suleriaasitsinnut Inatsisartut akuerisinnaaneraat oqallinneq aqagu nalunaaqutaq ataatsinut nanginneqassasoq. Tamanna isumaqatigineqanngila? Apeqqutigaara, isumaqatigineqanngila tamanna aqagumut nanginnissarput? Akuersaarneqartoq tamanna paasivara. Taava aqagu oqallinneq taanna nanginneqassaaq.

Taamaalillugu ullumikkut tassunga ataatsimiinneq killeqarpoq.