Fortryk

12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, formand for Landstinget, Siumut og Isak Davidsen, 1. næstformand, Atassut.

Punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet. I forbindelse med redegørelse for dagsordenen, har formandskabet i dag modtaget en anmodning fra Landsstyret om udsættelse af behandlingen af punkt 29, nemlig redegørelse for Anlægs- og Renoveringsfonden fra den 24. marts til den 9. april 2003. I så fald kan redegørelsen behandles i sammenhæng med Landskassens Regnskab for 2002.

Da redegørelsen endnu ikke foreligger, må punktet udsættes. Det foreslås af følge Landsstyrets ønske om behandling den 9. april 2003.

Under mødet i går udsattes behandlingen af punkt 81, nemlig forslag til forespørgselsdebat om genfordeling af byrde- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning. Efter aftale med forslagsstilleren foreslås punktet behandlet den 24. marts 2003 som første punkt på dagsordenen.

Udvalget for Familier og Sundhed har bedt om udsættelse af behandlingen af punkt 26, som er forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge med 2. behandling den 2. april i stedet for den 26. marts 2003. Det foreslås at imødekomme denne anmodning under hensyn til behovet for afdklaring af lovtekniske problemer. 3. behandling vil så finde sted den 10. april 2003

Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg har flyttet høringen om missilskjoldet fra den 28. marts til mandag den 7. april 2003. Af hensyn til tilstedeværelsen af Udenrigspolitisk Nævn, foreslås det at flytte den samlede dagsorden for den 7. april til den 8. april 2003.

Formandskabet indstiller, at dette bliver godkendt af Landstinget, hvilket hermed er gjort.

Og så går vi til 1. punkt på dagsordenen, og da jeg selv skal fremsætte punktet, anmoder jeg næstformanden om at lede mødet.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Punkt 47 er vi nu kommet til, og det er forslag til landstingsbeslutning om, at Landstingets Formandskab pålægges at arbejde for etablering af et parlamentarisk Inuit Arktisk Råd med henblik på etablering af samarbejde med vore stammefrænder. Forslagsstilleren er Per Rosing-Petersen, Siumut.

12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 13:05.

Punkt 47

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstingets Formandskab pålægges at arbejde for etablering af et parlamentarisk Inuit Arktisk Råd med henblik på etablering af samarbejde med vore stammefrænder.

(Per Rosing-Petersen)

(1. behandling)

Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Det er et forslag til landstingsbeslutning om, at Landstingets formandskab pålægges at arbejde for etablering af et parlamentarisk Inuit Arktisk Råd med henblik på etablering af samarbejde med vore stammefrænder.

I en del år har Grønlands Landsting haft øgede aktiviteter i gang i Nordisk Råd (på engelsk Nordic Council) og Vestnordisk Råd, og bl.a. på baggrund heraf har man gennem aktiviteterne profileret vort land klarere via Arktisk Vindue, selvom dette forum er skabt i EU-regi.

Vi bruger således en del ressourcer, ikke mindst af økonomisk art til parlamentarisk arbejde i disse råd på baggrund af vort medlemskab.

Vi har kulturelt, sprogligt og i al væsentlighed mod vest, vore stammefrænder, nået følgende status: Gennem en lang årrække, nemlig i 25 år, har Inuit Circumpolar Conference, ICC, udført et meget omfattende arbejde og opnået resultater, som vi kan være yderst stolte af. Men som bekendt udføres dette arbejde på et ikke officielt regi på NGO-plan. Eftersom der synes at være behov for et forum for forskellige aktiviteter og et tættere samarbejde med vore stammefrænder, er tiden inde til at etablere et forum af denne karakter på officielt plan gennem Landstinget.

På denne måde får vi et forum, hvor ICC’s målsætninger kan realiseres på en lettere måde, og vi opnår et vigtigt samarbejdsorgan, hvor vi kan virke sammen ved at støtte hinanden. For hvis vi kan deltage på et samarbejde, der retter sig mod øst, anser jeg det som yderst vigtigt, at vi ikke kan komme uden om at etablere et råd med vore stammefrænder gennem årtusinder.

Ved at udnytte denne mulighed kan der skabes udveje for samhandel, samarbejde og på alle væsentlige områder en større solidarisk samhørighed. Endvidere vil vi skabe basis for, på officielt plan, at sætte Grønland som en gavnlig og synlig brobygger mellem deltagerne på rådsplan.

Behovet for etableringen skal der ikke kunne sættes et spørgsmålstegn ved eller bør betragtes som værende naturlig at gøre, hvorfor jeg håber, at forslaget i forståelse får støtte; det er jo nødvendigt.

Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Landstingets formand.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Formandskabet har med interesse behandlet Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag om etablering af et parmentarisk Inuit Arktisk Råd. Formandskabet har sympati og forståelse for de bag forslaget liggende ideelle betragtninger.

Formandskabet vil imidlertid undlade at afgive en indstilling vedrørende forslaget på det foreliggende grundlag. I stedet imødeser Formandskabet i Landstingets debat under førstebehandlingen, der forventes at bidrage til en fuld gennemarbejde indstilling forud for forslagets 2. behandling.

Som bidrag til Landstingets behandling, skal Formandskabet meget kort opridse hovedlinierne i det etablerede parlamentariske samarbejde på internationalt plan. Endvideres skal Formandskabet tilkendegive sit syn på relevante kriterier for beslutninger om udvidelse af de eksisterende samarbejdsrelationer.

En væsentlig del af det parlamentariske samarbejde knytter sig til en vægtning i forhold til det løbende regeringssamarbejde i vor del af verden. Det drejer sig især om det parlamentariske samarbejde i:

Arktisk komité

Formandskabet har hidtil deltaget i tæt samarbejde med ICC og formelt som ICC-repræsentant

Formandskabet arbejder på at opnå anerkendelse som en integreret del af det danske medlemskab, d.v.s. Danmark/Grønland i overensstemmelse med udviklingen af forholdet mellem Danmark og Grønland henseende til ligeværdig repræsentation vedrørende anliggender af grønlandsk interesse.

Landstingets formand og formanden for Folketinget har i fællesskab inviteret til afholdelse af den 6. Arktiske Parlamentarikerkonference i Nuuk i september 2004, en invitation der er accepteret af den 5. Arktiske Parlamentarikerkonference.

Og så er der i Nordisk Råd-sammenhæng er Landstinget fortsat repræsenteret med 2 delegerede, der bedst muligt søger at dække det samarbejdsmæssige spektrum af opgaver af særlig grønlandsk interesse. De årlige omkostninger dertil er i størrelsesordenen 600.000 kr.

Og så er der endelig i Vestnordisk Råd varetages Grønlands interesser af en parlamentarisk delegation bestående af 5 landstingsmedlemmer og Landstingets formand som delegationsleder. De årlige omkostninger hertil er i størrelsesordenen 450.000 kr.

ICC, Inuit Circumpolar Conference, modtager som NGO, None Governmental Organisation et årligt tilskud på 4,5 mio. kr. Disse midler anvendes effektivt til fremme af fælles inuit-interesser på NGO-plan.

Såvel repræsentanter for Grønlands Landsstyre som Grønlands Landsting deltager aktivt i organisationens arbejde efter invitation fra ICC.

Udover de nævnte aktiviteter, repræsenterer formandskabet Landstinget udadtil i en række relationer i kraft af forretningsordenens § 4, stk. 3.

Foruden kontakt udvalgsmøder med Folketingets præsedium, drejer det sig aktuelt om kontakten til de parlamentariske organer i Nunavut, Nunavik, Åland, Færøerne, Island samt Sametinget. Der arbejdes endvidere en styrkelse af relationerne til EU-parlamentet.

Der er som bekendt yderligere mulighed for Landstingets udvalg til at søge styrkelse af det faglige samarbejde med vore naboer. Et eksempel herpå er det nyligt afviklede besøg i Grønland af en delegation fra Nunavut på kultur- og uddannelsesområdet. Det vides, at et genbesøg af Landstingets udvalg for Kultur og Uddannelse har været overvejet.

Endelig deltager 2 landstingsmedlemmer traditionelt i FN’s generalforsamling.

De samlede udgifter til eksisterende aktiviteter, inklusive tilskud til ICC, udgør på årsbasis erfaringsmæssigt på ca. 6,5 mio. kr. Dertil kommer et årligt forbrug på Udenrigs- og Sikkerhedsudvalgets aktiviteter i størrelsesordenen 1 mio. kr., der for en del angår internationale kontakter.

Internationalt samarbejde er erfaringsmæssigt forbundet med store omkostninger. Dette gælder ikke mindst, hvor samarbejdet institutionaliseres med et dermed forbundet behov for oprettelse af et sekretariat og forud fastlagte møderækker.

Det er Formandskabets holdning, at det internationale parlamentariske samarbejde må prioriteres. Kriterier anvendt ved en sådan prioritering kunne angå f.eks. bedst mulig fremme af Grønlands interesser ved:

Synliggørelse af Grønland i internationale sammenhænge.

Fremme af omverdenens kendskab til Grønland og grønlandske forhold.

Fremme af eksport af grønlandske varer og tjenesteydelser, samt målrettet økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, og endelig for det

Opnåelse af faglig og international viden og erfaring.

I forbindelse med anvendelse af sådanne kriterier ved prioriteringen af internationale parlamentariske aktiviteter bør det betænkes for det:

Vore menneskelige og økonomiske ressourcer er begrænsede

At overlap mellem aktiviteter såvidt muligt bør undgås, og for det

At der bør være et rimeligt forhold mellem forventede resultater af aktiviteterne og de dermed forbundne omkostninger.

Formandskabet ser frem til Landstingets tilkendegivelser i denne forbindelse med debatten om det fremsatte forslag. Formandskabet vil arbejde videre med etablering og opretholdelse af kontakter til vore inuit frænder i den af Landstinget besluttede form.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.

Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget som fremsættes af Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen.

Vi vil fra Siumut indledningsvis henvise til vore bemærkninger i forbindelse med behandlingen af Udenrigspolitisk redegørelse. Endvidere vil vi også henvise til vore bemærkninger fra i går til forslaget om implementering af hensigtserklæringen mellem Grønland og Nunavut. Vi udtrykte i begge tilfælde vores input samt vores grundlæggende tilslutning til de forelagte punkter. Endvider er vi fra Siumut’s side glade for, at Formandskabet efter en grundig behandling har fremsat sit svarnotat til forslaget.

Det er Siumut’s opfattelse, at det med hensyn til vores inuit stammefrænder, må sikres at vore samarbejdsrelationer udbygges, samt at vi lægger vægt på, med vor deltagelse, at sikre at samarbejdet bliver prioriteret og resultatorienteret.

Der kan ikke herske tvivl om, at der er rige muligheder for et konstruktivt samarbejde med potentiale for gode erfaringsudvekslinger med vores stammefrænder, ligesom dette igen blev bekræftet ved Kultur- og Uddannelsesduvalgets deltagelse fornylig i en konference vedr. forebyggelse af selvmord i Nunavut.

Fra Siumut’s side har vi i over 25 år deltaget aktivt i ICC’s arbejde, og vi ønsker at nævne vores stolthed over organisationens hidtidige opnåede resultater.

Gennem vores deltagelse i arbejdet og med den erfaring vi hermed har oparbejdet, er vi enige med forslagsstilleren i, at mange væsentlige målsætninger hurtigere vil kunne realiseres, såfremt et Inuit arktisk parlamentarisk råd kunne blive etableret. Derom kan der ikke herske nogen tvivl.

Vi lægger vægt på i Siumut en grundig afklaring og undersøgelse af et velorganiseret samarbejde. Derfor vil vi fra Siumut foreslå, at det må sættes som mål at have et udvidet samarbejde med et fremtidigt parlamentarisk råd med vores stammefrænder, og inden sagen viderebringes, og forinden der yderligere bruges anseelige summer oveni de allerede allokerede midler, må det først afklares, om vore stammefrænder kan tilslutte sig og er interesserede i dette foreliggende forslag.

Med disse bemærkninger fra Siumut støtter vi principielt forslaget, og når vore førnævnte forslag har været til behandling i Landstingets Formandskab, vil vi anbefale, at vi vender tilbage til forslaget.

Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen har fremsat et forslag om etablering af et parlamentarisk Inuit Arktisk Råd, og efter en gennemgribende debat i Inuit Ataqatigiit har vi følgende bemærkninger.

Som vi ved har vi et samarbejde med nordiske lande, og det betyder, at vort samarbejde er rettet mod øst, hvorfor det er meget vigtigt, at vi også med vore stammefrænder også har et officielt samarbejde. Vi ved jo, at handelsvejene fuldstændig er lukkede, ligesom trafikmæssige forbindelser er lukkede denne vej, selvom det også ville have været på sin plads, såfremt der var disse muligheder. Derfor er der i princippet en masse fordele vi kunne opnå ved gennemførelsen af forslaget.

Under sit forslag nævner Per Rosing-Petersen … der har forslagsstilleren ikke set på de muligheder der allerede er indenfor samarbejdet. I vores kontakt med vore stammefrænder …. Men vi vil opfordre Landstingets Formandskab til, at man direkte…

Indtil nu har ICC i snart mange år det arbejde som den har udført på det arktiske område noget man kan være stolte af og bør støttes fuldt ud, og dermed undgå, at man skader allerede igangværende sager.

Formandskabet nævnte, at der ikke sker overlapning af sager, og vi mener, at man først bør finde grundlaget dertil. Men uanset dette, bør der ske en debat omkring oprettelse af en parlamentarisk Arktisk Inuit Råd.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen foreslår, at Landstingets Formandsskab pålægges at arbejde for etablering af et parlamentarisk Arktisk Råd.

Vi kan udmærket godt forstå, at Per Rosing-Petersen efterlyser nærmere kontakt til vores frænder, og det har vi fuld forståelse for fra Atassut, men vi mener dog ikke, at tiden er inde til at man officielt og fra Landstinget etablerer et parlamentarisk råd. At man på regeringsniveau bør og skal forstærke og realisere allerede eksisterende samarbejsaftaler udtaler Landsstyret.

Vi mener derfor i Atassut, at det er mere passende, at samarbejdstiltag der endnu ikke rigtig er igangsat og samarbejder, hvor der er taget initiativer til opstart bliver videreudviklet og at man slutter op omkring disse. Hvad nytter det, hvis vi aftaler etablering af en masse samarbejdstiltag og undlader at bruge kræfter på kontinuerliteten.

Atassut er villig til at vende tilbage til spørgsmålet, når Landsstyret efter nøje vurdering  og gennemgang af nødvendige oplysninger og udviklingsideer til eksisterende samarbejdsaftaler fremlægger forslag til Landstinget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører,Demokraterne.

Tak. Demokraterne har disse få bemærkninger til Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag.

Fra Demokraternes side finder vi det ikke støtteværdigt på nuværende tidspunkt at skulle pålægge Landstingets Formandskab om at arbejde for at etablere et parlamentarisk Inuit Arktisk Råd i al den stund, at vi er vidende om, at inuit på nuværende stade ikke har mandat til at indgå denne form for samarbejde uden om den føderale regering i Canada, hvorfor nævnte form for muligt samarbejde skal ske på et meget ligeværdigt grundlag. Demokraterne vurderer derfor, at en etablering nu vil have en meget begrænset effekt i forhold til de økonomiske konsekvenser, der uværgeligt vil følge med i en ordning af foreslået art. Demokraterne stiller sig derfor tilfreds med den nuværende ordning der er iværksat for at fastholde og udbygge samarbejdet stammefrænderne imellem, og indstiller derfor forslaget til forkastelse.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Til Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens interessante forslag, som uden tvivl vil være til gavn på mange områder, både for grønlændere og vore frænder, har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Jeg støtter forslaget fuldt ud, ikke mindst på baggrund af ønsket om et større samarbejde mod vest, som hidtil har været udtrykt i mange år og også fordi behandling af flere mål allerede verserer, ganske vist i behersket tempo. Ved at etablere denne mulighed kan man skabe udveje for samarbejde med vore frænder omkring turisme, uddannelse og andre væsentlige områder, og ikke mindst da dette samarbejde også vil være en ledende tråd i etablering af samarbejde med andre i det nordamerikanske kontinent.

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at etableringen ikke vil være til skade for det af Formandskabet allerede etablerede kontakter, endsige for nogle af initiativerne. Men ligesom forslagsstilleren udtrykker det, bør der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved behovet for etableringen, idet der er behov for oprettelse af et Arktisk Råd.

Med disse udtalelser skal jeg udtale min tilslutning til forslaget og skal anbefale, at Formandskabet behandler sagen positivt inden fremlæggelsen til 2. behandlingen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det forslagsstilleren Per Rosing-Petersen.

Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Jeg vil gerne sige tak til besvarelsen fra Landstingets Formanskab og til partiernes bemærkninger og Kandidatforbundets bemærkninger til mit forslag vil jeg rette en tak til.

Ifølge det jeg kan se med hensyn til, at Landstinget støtter om, at der er en opbakning til Formandskabet omkring oprettelse af et sådant råd, og ud fra det jeg kan se, så støtter man forslaget i princippet, og jeg regner med, at man i Formandskabet vil genbehandle sagen. Som det kan ses, så er der flere ting som jeg efterlyser med hensyn til kulturelt eller andet samarbejde, og vi har kun kontakt til de tidligere kolonistater, nemlig til Nordisk Råd og Vestnordisk Råd, der bruger vi masser af ressourcer, økonomiske ressourcer til dette arbejde. Det kan ses, at forholdene er som sådan.

Her i Formandskabets svarnotat i den sidste side, hvis der skal oprettes, så skal der også oprettes et større administrativt apparat. Dertil skal jeg blot sige, at man også kan udnytte de allerede eksisterende sekretariater der findes i Landstinget, og derfor med hensyn til, at man uden at forøge antallet af sekretariater, så har jeg dannet grundlag for, at man kan gøre brug af de allerede eksisterende sekretærer i sådan et parlamentarisk råd, og her skal vi ikke blot tænke på nogle fordele vi som det grønlandske samfund kan få, fordi vi har også fået mange fordele i forbindelse med, at vi har et samarbejde mod øst, og vi føler, at vi har en forpligtelse til at have et samarbejde med vore stammefrænder. Vi, det grønlandske samfund bør bruge sådan et parlamentarisk Arktisk Råd som en bro til vort samarbejde med vore stammefrænder.

Med hensyn til det der blev nævnt fra Siumut af Jørgen Wæver Johansen, der vil jeg gerne sige tak til, fordi de aktivt støtter mit forslag og ønsker at der bliver oprettet sådan et forslag.

Under udenrigspolitisk redegørelse af den 11. marts har man allerede fået det fremsat, og der vil jeg retten en tak til Siumut, fordi det er meget velformulerede ord man bruger, og uden at komme nærmere ind på det, så med hensyn til, at de arktiske lande skal støtte, og det kan eventuelt give nogen hindringer til ICC’s arbejde, men man betragter sagen som en støtte til det daglige arbejde.

Med hensyn til Landstinget i Nunavut og de andre lande, så mener jeg, at det også bør være en forpligtelse for os, at vi danner et sådan parlamentarisk Inuit Arktisk Råd. Derfor med hensyn til Georg Olsens støtte fra Inuit Ataqatigiit, der må jeg også rette en tak til, og jeg er også overbevist om, at oprettelse af et sådan udvalg, at det ikke vil skade allerede igangværende sager. Vi ved, at vi allerede har en arktisk komité, og uanset det, så er vi også med i nordisk samarbejde, og Island er også med i vestnordisk samarbejde, og vi deltager også i det samarbejde.

Hvis man skal sige, at der ikke skal ske overlapninger på disse, så kan også stille spørgsmålstegn ved disse to råd. Jeg finder det vigtigt, at man ved oprettelse af Arktisk Parlamentarisk Råd kan bruges som en bro til vore stammefrænder. Derfor er jeg lidt skuffet over, at Atassut ikke støtter vores forslag. Med hensyn til i forbindelse med debatten af Udenrigspolitsk Råd, så har Jensine Berthelsen udtalt, at et arktisk samarbejde med vore stammefrænder, så mener Atassut, at det er naturligt, at man har et samarbejde på landsstyreplan mod frænder. Derfor er det meget uforståeligt, at man her ikke støtter mit forslag. Det er meget, meget beklageligt, men det kan være, at Atassut gerne vil fastholde kontakten til Danmark, men det er meget beklageligt, at vi i så mange år kun har haft samarbejde mod øst, at Atassut på nuværende tidspunkt ikke støtter forslaget.

Jeg er ligeledes ærgerlig over det, som Per Berthelsen på vegne af Demokraterne udtaler. Per Berthelsen finder det meget vigtigt, at vi har et nordisk råd, og han vil gerne bruge den som ”et flag”, og derfor har jeg meget vanskeligt ved at forstå den udtalelse, at vore stammefrænder som jo meget sprogligt og tankemæssigt er meget tæt på os.

Som jeg nævnte i min indledning, at det vi kan afgive i forbindelse med oprettelse af et parlamentarisk Inuit Råd overfor vore stammefrænder vil være betydelig, og derfor beklager jeg, at Demokraterne ikke giver støtte til mit forslag.

Med hensyn til de eventuelle økonomiske konsekvenser, så skal jeg lige erindre om, at Jonathan Motzfeldt på vegne af Formandskabet nævner, at vi plejer at bruge over 1 mio. kr. til Nordisk Råd og Vestnordisk Råds samarbejdsregi. Vi håber på, at det på én eller anden måde kan være gavnligt for os efter at vi har været medlemmer i så lang tid. Derfor er jeg overbevist om, at når vi får kontakter på parlamentarisk niveau til vore stammefrænder, så kan det ellers have gode fordele for os.

Med hensyn til Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet i forståelse og i fuld støtte, det vil jeg rette en tak til. Også fordi, her er det jo et absolut flertal med hensyn til, at forslaget går videre, at undersøgelsen fortsætter, og at man opfordrer til, at dette sker hos Landstingets Formandskab. Jeg er overbevist om, at Formandskabet aktivt vil arbejde videre med sagen med hensyn til, at de har kontakter til parlamenterne hos vore stammefrænder. Det skal vi også huske på, at det vistnok var Per Berthelsen, Demokraterne, der nævnte, at de ikke har mandat til at indgå sådan et samarbejde. Det samme er vi jo placeret med hensyn til Nordisk Råd og Vestnordisk Råds regi. Som bekendt, så hører vi under den danske stat, og i henhold til Grundloven, så kan Folketinget på hvilket som helst tidspunkt fratage vort Landstings ansvar. Det samme er vi så placeret med hensyn til Nordisk Råd, og derfor mener jeg ikke det bør være et problem med hensyn til, at vore stammefrænders parlament har jo ellers fået et lidt mindre ansvar. Derfor mener jeg ikke, at dette skal være hindring for et samarbejde. Derfor vil jeg blot sige tak, da mødelederen har rejst sig.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Landstingsformanden.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg takker for, at et flertal klart melder, at sagen går videre. Vi skal nok undersøge det nærmere. Det canadiske Nunavut og Nunavik, der skal vi så undersøge, hvordan et større samarbejde kan etableres, idet Siumuts ordfører og Inuit Ataqatigiits ordfører meget klart er kommet med en klar melding, at der ønskes støtte til forslaget, ligesom Kandidatforbundet også med Anthon Frederiksen har indstillet, at man undersøger sagen nærmere. Derfor med dette grundlag, så skal vi undersøge sagen nærmere, hvorefter der vil være mulighed for at vi fremsætter sagen igen overfor Landstinget.

Jeg skal også nævne, at da vi arbejdede med sagen i Formandskabet, har vi i forbindelse med vurderingen af de administrative udgifter, så har vi også tænkt på samarbejdspartnernes parlamentariske situation og den organisering de har i Nunavik og Nunavut. D.v.s. deres politiske organisation er anderledes end vores. Derfor er det også nødvendigt, at vi også hører dem, således at vi kan ordne det på den bedst mulige måde.

Jeg tror ikke, at den danske stat vil blande sig i det, såfremt vi undersøger et muligt samarbejde med vore stammefrænder på den måde. Her tænker jeg mest på, hvilke beslutninger de kan tage i Nunavut og Nunavik. Derfor er det også på sin plads, at man eventuelt danner et samarbejdsråd med disse to geografiske steder.

Jeg skal også nævne, at udover de politiske ting, der skal undersøges, har vi også lagt vægt på at præcisere, at der allerede er flere samarbejdsorganer i gang. Man ønsker heller ikke, at man skal ramme disse samarbejdsområder. Vi skal nok undersøge de forskellige muligheder der måtte være.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Jeg vil ikke forhale sagen, men forslagsstilleren har nok ikke forstået vores besvarelse. Derfor føler jeg, at jeg lige skal præcisere det.

Vi kan udmærket godt forstå, at Per Rosing-Petersen efterlyser nærmere kontakt til vore frænder. Vi mener dog ikke, at tiden er inde til at man officielt og fra Landstingets side etablerer et parlamentarisk råd.

I forbindelse med udenrigspolitisk redegørelse fra Landsstyreformanden, og tak fordi du citerede mig, det er ikke sådan, at vi ikke vil samarbejde med vore frænder. Det vi siger, at vi er imod, at man etablerer et nyt samarbejdsorgan uden at styrke de allerede eksisterende samarbejdsorganer, fordi vi skal samarbejde med dem fuldt ud i stedet for blot at det skal ske overfladisk. Det skal man huske. Vi skal heller ikke samarbejde med dem som en slags storesøster overfor en lillesøster. Samarbejdet skal være på lige fod. Vi ved jo også, at de er organiseret anderledes, og det skal ikke se sådan ud, at vi kommer som en storebror eller storesøster og skal belære dem om et samarbejde. Det skal ikke være tilfældet. Samarbejdet skal ske på lige fod med hinanden.

Jeg skal endnu engang blot præcisere og sige, at du har ikke grundlag for at sige, at Atassut ikke vil samarbejde med vore stammefrænder. Det er slet ikke tilfældet.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Til forslagsstilleren skal jeg lige fremlægge, at jeg fremsagde vores ordførerindlæg på vegne af Demokraterne. Forslagsstilleren sagde, … det er korrekt, at vi har et samarbejde med vore stammefrænder, hvor jeg sagde, at jeg er tilfreds med det allerede eksisterende samarbejde vi har. Når man så også bruger mit navn og siger, at jeg vifter med flaget udadtil. Jeg føler slet ikke, at jeg selv opfører mig på den måde, men jeg skal på vegne af Demokraterne sige, at vi ønsker, at vi på ingen måde har forsøgt at fornærme forslagsstilleren. Vi har vurderet det og vurderer det sådan, at de allerede eksisterende organer er vi tilfredse med. Lad os styrke dem, fordi vi mener, at nærværende forslag ikke er velgennemtænkt som om man blot har fremsat forslaget blot for at fremkomme med et forslag. Det kan godt være at det lød sådan, men det er slet ikke hensigten at forfølge forslagsstilleren eller forsøgt at fornærme vedkommende. Det er slet ikke hensigten. Vi sagde blot, at såfremt vi skal danne et inuit samarbejdsråd, så ved vi, at vore stammefrænder ikke har samme stilling som os. Jeg tror ikke, at de kan danne et råd uden om deres statsfællesskab.

Jeg tror ikke vi kan danne et tilfredsstillende samarbejdsråd med vore stammefrænder. Vi synes ikke tiden er inde til at gøre det nu. Men tiden skal nok komme afhængig af, når vi står mere lige politisk.

Jeg har været medlem af Nordisk Råd. Det er svært at sammenligne med det. Tænker vi på Nordisk Råd, så er der udgifter udover tilskuddet til ICC. Det er meget begrænsede penge der bliver brugt til det. Vi har jo også fået mulighed for at søge fonde i norden. Der har vi så fået mulighed for at søge i fonde der. Det er ikke sådan at det hele skal vejes i penge, men vi kan ikke komme uden om, at Grønland har begrænsede økonomiske midler, hvorfor vi fra Demokraternes side hele tiden vil vende tilbage til, at såfremt vi skal igangsætte noget, som også kræver noget økonomi, så skal man vurdere om det man etablerer er i stand til at give flere penge til Grønland.

Ud fra de bemærkninger der er faldet, så er vi også i tvivl om, at vi kan etablere et samarbejde på lige fod, eller at man ikke godkender forslaget, fordi vi er i tvivl om, at det kan gå sådan som det bør være.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

I Landstinget er det kutyme, at selvom man har forstået hvad det drejer sig om, så forkaster man et forslag blot for at forkaste. Det er afhængig af, hvad for et parti det drejer sig om. Selvom man godt forstår hvad intensionerne bag et forslag er, så kunne man nemmere komme i enighed med hinanden, såfremt man adskilte sig for meget afhængig af partiet.

Jeg er tilbøjelig til at sige til Atassut, man må skelne mellem Landsting og Landsstyre, ligesom man også bør skelne mellem de forskellige råd. Derfor mener vi, at Per Rosing-Petersens forslag, der indstiller Formandskabet, at vi skal vurdere det. Det er også helt på sin plads, og fra Inuit Ataqatigiits side indstiller vi, at Landstinget retter en henvendelse til Nunavut og Nunavik, Nordvestterritoriet, eller i Rusland, d.v.s. det er deres tilsvarende tinge vi skal se på, således at man retter en henvendelse til deres folkevalgte. Så vil arbejdet pågå. Såfremt vi blot forhaler det, så vil vi ikke kunne skelne det. Vi skal skelne det fra Nordisk Råds samarbejde. Vi må også se på, hvor vigtigt det er, at vi har frænder, således at vi også mere officielt kan indgå i et samarbejde. Det er derfor vi synes, at Per Rosing-Petersens forslag er støtteværdigt. Vi mener også, at man skal have et større udvidet samarbejde med vore frænder.

Vi ved, at vore stammefrænder også har dårligere forhold, ligesom vores organisation også er anderledes, således at vi også vil være istand til at give dem, men vi vil kunne opnå handelsmæssigt og på andre områder i stedet for blot at forhale sagen. Men det bør kunne ske officielt. Det kan godt være, at andre samarbejdsfora, f.eks. Nordisk Råd, at vi minimerer det og flytter vort samarbejde vestover til vore stammefrænder. Det kan godt være tilfældet.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg skal lige redegøre for, at alle er enige om, at sagen bliver sendt til behandling i Formandskabet.

Og så er det Per Rosing-Petersen som forslagsstiller.

Per Rosing-Petersen, forslagstiller, Siumut.

Tak. Til Jensine Berthelsens og Per Berthelsens redegørelser, der vil jeg rette en tak til, fordi man her har forstået mit grundlag for fremsættelse af mit forslag. Dem vil jeg rette en tak til.

Jensine Berthelsen fra Atassut, med hensyn til, at jeg nøje har hørt efter hvad du sagde den 11. marts vedrørende Udenrigspolitisk Råd, så vil jeg rette en tak til, at … så vil jeg lige sige, at samarbejde med arktisk og på Landsstyreområdet, at der er større forståelse omkring et større samarbejde, så finder man det naturligt fra Atassuts side. Her vil jeg blot rette en tak til … fordi det stadig står ved magt disse bemærkninger.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jeg er enig med mødelederen, idet han udtalte, at man kan fornemme, at flertallet mener, at vort forslag fra Siumut er støtteværdigt og at der først bør laves nogle undersøgelser til vores stammefrænder om man kan støtte nærværende forslag. Denne undersøgelse vil blive gennemført af Formandskabet, og når den har gennemført dette som Landstingsformanden nævnte, så kan man også vende tilbage til sagen her igen.

Selvfølgelig hvis der er manglende midler, jeg ved ikke om de kan hentes fra nordiske lande. Man kan også få det vurderet fra Formandskabet.

Med hensyn til støtte til organisationer og lignende, om man ikke kan hente midler der og bruge dem til oprettelse af et parlamentarisk Inuit Arktisk Råd.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Ellen Christoffersen fra Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassut.

Jeg vil heller ikke være med til at forhale sagen, men jeg mener det er nødvendigt, fordi Georg Olsen bl.a. udtalte, at man kommer for meget ind på partiarbejdet. Det nævnte han. Selvfølgelig er vi også her med baggrund på vegne af partierne, og vi har så vores baglande som partierne, således at partierne kan arbejde og støtte vore meninger og ideer og ud fra arbejde og politikken. Ja, selvfølgelig kan der være forskelle med hensyn til de partimæssige baglande, og de kan også være tilfældet i Landstingsdebatten. Vi kan også …, at vi fra Atassut ikke vil give afslag blot for at give afslag. Det er overhovedet ikke tilfældet. Men der ud fra, at man har et arbejde ud fra, de reelle forslag, at det skal være forsvarligt. Det er det vi vil arbejde for fra Atassut. Og her vil vi også gøre tilsvarende i den sag.

Man kom bl.a. ind på, at Landstinget, og man kan forhandling med Landstinget. Her er det også … vi har i flere år påpeget, at Landstinget og Landsstyret i deres arbejde er mere adskilt, og derfor mener jeg, at det er helt nødvendigt at udtale, at Landstinget er adskilt fra Landsstyret. Det samme er tilfældet, hvor Landsstyret og Landstinget er adskilt, og man skal være opmærksom på den forskel der findes.

Her kan man også nævne, at det allerede samarbejde foregår NGO-niveau, og her kan vi også gøre opmærksom på, at Landstingets udvalg bl.a. rejser til vest i samarbejde med NGO, og der er man ved at få forstærket samarbejdet. Såfremt der skal oprettes et nyt parlamentarisk råd, så kan man eventuelt også skade samarbejdet der allerede i gang fra Landstingets udvalgsområdet. Jeg håber så på, at Formandskabet kan få det undersøgt, og vi giver ikke afslag fra sagen. Selvfølgelig er det jo vigtigt, at man styrker samarbejdet på et eller andet tidspunkt. Men at man særskilt opretter et parlamentarisk Arktisk Råd, det er netop det vi på nuværende tidspunkt ikke støtter.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Jensine Berthelsen for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Per Rosing-Petersen prøver på at kilde mig, men jeg føler, at jeg er nødsaget til at komme op til talerstolen, fordi denne opførsel er jo ikke god nok. Selvfølgelig fastholder Atassut sine udtalelser, og Atassuts bagland er overhovedet heller ikke tvivl om dette.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Landstingsformanden.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Som før nævnt, så støtter flertallet her i salen forslaget, og det er det vi også skal efterkomme.

Siumuts ordfører kom også ind på økonomien, da han kom op på talerstolen for 2. gang, om man kan ramme NGO-regirådene, eller om vi skal hente noget økonomi fra vores nordiske samarbejde. Det forestiller jeg mig ikke, fordi det arbejde der allerede pågår her, det er ikke det vi drøfter her. Det vi skal undersøge her er, om man kan etablere et parlamentarisk samarbejde med vore stammefrænder. Såfremt undersøgelsesresultaterne viser, at vi blot skal styrke det eksisterende samarbejde, så skal vi også gøre det. Det er derfor ….

Og med hensyn til handelssammenarbejde, så kan vi ikke beordre oven fra. Det er det som forretningsfolkene selv skal tage sig af. Nu er der begyndt at sejle et skib mellem Canada og Grønland, og såfremt forretningsfolkene kan have nytte af det, så skal de nok selv videreudvikle det. Det er gået i gang.

Men jeg siger tak for den klare melding om, at et flertal støtter, at sagen går videre. Det skal vi nok arbejde videre med i Formandskabet.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg skal lige nævne, at debatten her måske kan gøres længere. Vi har allerede erfaret, at sagen bliver sendt videre til Formandskabet, og at 2. behandlingen først sker til efteråret. Så vil vi stoppe talerækken efter at de næste to talere har fået ordet. Den næste der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Jeg synes, at vi bør præcisere nu, når debatten er nået langt, at årsagen til at vi har god forståelse for forslagsstilleren er, hvordan … vi er først ved at finde vores fodfæste, hvor vi skal placere os i verdenssamfundet, og om hvordan vi så også skal … hvilke samarbejdsorganer vi skal have. Selvfølgelig er dette arbejde, det skal udføres og det skal gøres, og det er nødvendigt, såfremt vi skal have større selvstændighed som alle ønsker her. Og om hvem vi skal have et samarbejde med, og hvorfor, det må vi også have afklaret.

De arktiske folks store interesse er f.eks. at vi alle sammen støtter hinanden i fangererhvervet, at vi har et samarbejde omkring miljøet, fordi vi alle sammen bor i arktis. Og ikke mindst indenfor de sikkerhedsmæssige, så har vi fælles interesser fordi samtlige arktiske folk bør samarbejde om dette. Derfor er Per Rosing-Petersens forslag helt på sin plads.

Personligt mener jeg heller ikke, at man vil komme til at skade andre samarbejdsorganer som allerede eksisterer. Såfremt der sker noget overlap, så skal vi nok prøve på at komme over det gennem vores arbejde. Jeg synes, at Landstinget bør vise deres engagement i det arktiske samarbejde, og vi bør komme med en melding om, at Landstinget er åben overfor et arktisk samarbejde.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Det er helt korrekt, at debatten pågår, og vi respekterer også fuldt ud fra Demokraternes side, at det er flertallet der foretager den endelige beslutning.

Men til forslagsstilleren skal jeg lige nævne, at jeg lægger også vægt på, at man forstår det man har sagt. Forslagsstilleren siger, at man har forståelse for forslaget. Det er nogen gange at fordreje ordene. Demokraterne sagde afslutningsvist i deres indlæg, at man indstiller forslaget til forkastelse i den nuværende form. Det er blot det jeg gerne vil præcisere.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Hermed er vi nu færdige med 1. behandlingen af punkt 47, og den skal 2. behandles til efteråret, og inden 2. behandlingen vil den blive behandlet videre i Landstingets Formandskab.

Det næste vi skal drøfte er punkt 63, som er forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge etablering af en ny sundhedsstation i Niaqornaarsuk optaget på Finansloven for 2004. Forslagsstilleren er Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Atassut.

12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 14:04.

Punkt 63

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge etablering af en ny sundhedsstation i Niaqornaarsuk optaget på Finansloven for 2004.

(Otto Jeremiassen)

(1. behandling)

Otto Jeremiassen, forlagsstiller, Atassut.

Jeg mener, at der er et påtrængende behov for at udskifte den nuværende sundhedsstation i Niaqornaarsuk  med en ny af følgende grunde:

Ved etableringen af servicehuset i Niaqornaarsuk tidligere, har man opdelt bygningen i tre dele, som er Nuka A/S’s indhandlingssted, et større lokale som bliver benyttet som samlingssted for indbyggerne, sundhedsstation og endelig et vaskeri.

Set ud fra bygningsmæssige betragtninger er det en god idé, men ser man bygningen i forhold til indbyggertallet, kan man sige, at sundhedsstationen er for lille, idet indbyggertallet mærkbart er vokset i de seneste år i Niaqornaarsuk.

Deres behov for den nuværende sundhedsstation er forståelig, idet man på det nuværende sundhedsstation ikke en gang kan bringe en bårepatient ind i lokalerne ved akutte tilfælde, fordi båren er for stor til at blive bragt ind i lokalet. Derfor er man, uanset patientens tilstand nødsaget til at få patienten ud af båren for at få vedkommende ind på sundhedsstationen.

Ved dødsfald og ved akutte tilfælde, som kræver lægens behandling, er man nødsaget til at anbringe de førnævnte patienter i samme lokale som de øvrige folk, som søger behandling på sundhedsstationen. Man kan tydeligt mærke, at sådan nogle oplevelser berører befolkningen dybt rent følelsesmæssigt.

Derfor mener jeg, at man må handle for at få løst problematikken. Jeg håber, at man i forståelse for denne henvendelse handler derefter.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Landsstyret er enig med forslagsstilleren, at der skal findes en løsning på de uacceptable forhold i Niaqornaarsuk.

Da bygdekonsultationen blev anlagt i 1996, blev den bygget efter de på dette tidspunkt gældende retningslinier for anlæg af bygdekonsultationer. Bygdekonsultationen er fysisk placeret i forlængelse af servicehuset. Der er indrettet 3 rum, et venteværelse, et konsultationsrum og et depotrum. For at komme ind til konsultationen skal man gennem vindfanget ind i en mellemgang og til høje ad en 90 graders vinkel.

Pladsen i gangen ind til konsultationen er derfor så snæver, at en båre ikke kan vendes i gangen, og patienterne er nødsaget til selv at gå det sidste stykke ind i konsultationen.

I bygdekonsultationen forefindes ikke et leje eller en seng, hvor syge kan ligge. Syge personer, der har behov for indlæggelse flyttes derfor til sygeplejerskens bolig indtil de eventuelt transporteres til Aasiaat.

Tandbetjeningen foregår i sygeplejerskens bolig, hvor et rum er blevet indrettet til tandbehandling, og et andet rum er indrettet, så tandlægen og andre kan overnatte.

Bygdekonsultationen er på 45 kvm, og hertil skal lægges tandklinikken, som er på 20 kvm. D.v.s. et samlet areal på 65 kvm.

Ifølge de nye retningslinier afgøres bygdekonsultationens størrelse efter indbyggertallet. Befolkningstallet i Niaqornaarsuk er gennem de sidste 10 år ligget stabilt på ca. 340 indbyggere.

Ud fra dette befolkningstal ville der i dag blive anbefalet en bygdekonsultation af type 1, den største type, som er betegnet som at være på 72 kvm, indeholdende et venteværelse, en lægekonsultation, et lille værelse og en tandklinik. Arealmæssigt er der kun en forskel på 7 kvm fra den plads, der er til rådighed i dag.

Den nuværende ordning med, at patienter, der har behov for indlæggelse, ligger i sygeplejerskens bolig ønsker Landsstyret af tryghedsmæssige hensigter ikke at lave om på, idet sygeplejerskens bolig ligger i 300 meters afstand fra konsultationsbygningen.

Landsstyret skal derfor foreslå, at der i stedet for etablering af en ny bygdekonsultation til 2,2 mio. kr. foretages en ombygning, således at aktuelle problemer med indgangspartiet bliver løst.

Med disse bemærkninger håber jeg, at Landstinget kan træffe beslutning om, at der skal udarbejdes et projekteringsforslag for ombygning af indgangspartiet til 2. behandling på efterårssamlingen 2003.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, ordfører,Siumut.

Med forståelse for forslagsstilleren Landstingsmedlem Otto Jerimiassens understregning af, at bygdekonsultationen i Niaqornaarsuk ikke er længere tidssvarende, har vi fra Siumut følgende bemærkninger.

I Landsstyrets svarnotat bliver det nævnt, at projekteringen om ændringen af den eksisterende konsultationsbygning i Niaqornaarsuk skal igangsættes, og derfor finder vi i Siumut det hensigtsmæssigt, at der til forslaget i det foreliggende form gives afslag. Men vi vil fra Siumut opfordre til, at Landsstyret fremkommer med henvisning om, at midlerne til projekteringen indarbejdes til næste års finanslovsforslag.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit takker medlem Otto Jerimiassen for hans fremlæggelse af herværende forslag om forholdene på sundhedsstationen/bygdekonsultationen i Niaqornaarsuk. Selvom forslaget omhandler forholdene i en bestemt bygd, kan vi nikke genkendende til forhold i mange andre bygder.

Da planerne for servicehuset i Niaqornaarsuk, indeholdende flere nødvendige funktioner i en og samme bygning, så dagens lys i midten af 90-erne, var der en udelt glæde i Landstinget, med udsigten til, at der nu vil blive taget hensyn til de lokale forhold i den slags løsninger.

Udfra forslagsstillerens beskrivelse af forholdene udfra sit kendskab til de lokale forhold, kan man ikke lade være med at tænke på nødvendigheden af, at man tager brugernes viden i planlægning af anlæg, i det her tilfælde sundhedsstationen. Dette princip, at medtage de involverede parter i planlægning af den slags anlægsopgaver, gælder for alle sektorer.

Af landsstyrets besvarelse kan vi se, at det har været ude med den helt store regnemaskine. At 45 kvm + 20 kvm giver 65 kvm, kan vi berigtige, at regnestykket er løst korrekt. Landsstyret går videre med, at hvis man skal nå 72 kvm, så mangler der 7 gode kvm.

Vi har ej heller grund til at betvivle rigtigheden af den vigtige oplysning om, at patienterne skal ind gennem vindfanget, ind i den alt for snævre mellemgang for til sidst at skulle dreje 90 grader for at komme ind i konsultationslokalet.

Men om forslagsstillerens ønske om at rette op på forholdene virkelig skal vente til behandlingen af finanslovsforslaget for 2004, vil vi bede landsstyret om at overveje. Eller om forholdene evt. kan blive rettet ved træk på konto 80.00.00, Udisponerede anlægsbevillinger.

Det er naturligvis Inuit Ataqatigiits håb, at Landsstyret og landsstyremedlemmet har lige så indgående kendskab til konsultationsforholdene i samtlige bygder, og at Landsstyret herudfra udarbejder en prioriteret plan til forbedring af forholdene generelt. Dette burde kunne ske uden at medlemmerne en efter en fremsætter forslag om de nødvendige forbedringer for hver bygd.

Med disse korte bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ud fra, at landsstyret udarbejder en prioriteret plan til forbedring af bygdesundhedspersonalets fysiske rammer i deres udførelse af deres arbejde.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Vi har fra ATASSUT følgende bemærkninger til landstingsmedlem Otto Jeremiassens beslutningsforslag.

Otto Jeremiassen finder det nødvendigt, at der bygges en ny sundhedsstation i Niaqornaarsuk, men i Landsstyrets svarnotat fremgår det tydeligt, at der i 1996 blev anlagt en ny bygdekonsultation i den pågældende bygd.

Vi vil fra ATASSUT støtte op omkring Landsstyrets svarnotat, hvor de foreslår, at man i stedet for at etablere en ny sundhedsstation til 2,2 mio. kr. foretages en ombygning, således at de aktuelle problemer med indgangspartiet bliver løst.

Med disse bemærkninger, vil vi fra ATASSUT udtrykke vores støte til Landsstyrets svarnotat.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning,ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side er vi enige med Landstyret i deres svar, hvor der opfordres til, at den eksisterende bydgekonsultation udvides med en tilbygning, således at denne fremover løser de akutte problemer med indgangspartiet.

Vi skal imidlertid ikke undlade at bemærke, at efter vores opfattelse bør forslag af denne art fremover enten stilles som et spørgsmål til Landsstyret eller fremsættes som et ønske via partiets finansordfører til drøftelse i Finansudvalget, således at punkterne kan indgå i en samlet prioritering over anlægsopgaverne for den kommende finanslov.  

Med disse ord, henstiller vi til, at forslaget sendes til udvalgsbehandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge etablering af en ny sundhedsstation i Niaqornaarsuk optaget på Finansloven for 2004.

Til landstingsmedlem Otto Jeremiassens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Dette genkendelige forslag tilslutter jeg mig fuldt ud, da jeg selv har kendskab til problematikken i forbindelse med tidligere borgermådearrangement i Niaqornaarsuk, da etablering af en ny sundhedsstation i Niaqornaarsuk også vil gavne på andre områder.

Jeg er af den opfattelse, at sundhedsarbejdet i Niaqornaarsuk trænger til at blive optimeret, bl.a. for at sikre en forsvarlig service af borgerne. Det er et faktum, at niveauet i sundhedsplejen i en bygd af den størrelse må højnes væsentligt i forhold til i dag.

Jeg er ligeledes af den opfattelse, at problemerne ikke vil blive rettet op på sigt alene ved at ændre på indgangspartiet. Hvorfor ikke spare de 2,2 mio. kr. og i stedet investere i en Illorput 2000 til 500.000 kr.?

Det er ligeledes et faktum, at der ikke kan behandles råvarer i indhandlingen, som er bygget i forlængelse med fællesværkstedet og sundhedsstationen. Forslagsstilleren illustrede selv, hvor trangt der er i indhandlingsbygningen og i sundhedsstationen.

Jeg er udmærket klar over, at vi ikke uden videre kan blande os i selskabers dispositioner, men når næsten alt ejes af Grønlands Hjemmestyre, så bør det ikke volde de helt store problemer at koordinere og tilpasse forskellige forhold.

Det er en kendsgerning, at beskæftigelsesmulighederne også kan øges, hvis der bliver opført en ny sundhedsstation, da fiskerierhvervets muligheder vil blive forbedret væsentligt. Der er således muligheder for at man ved en tilpasning kan etablere et produktionssted på selve indhandlingsanlægget.

Med disse bemærkninger skal jeg med forståelse tilslutte mig forslaget, og skal anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i Finansudvalget inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Og så er det forslagsstilleren Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen,forslagsstiller, Atassut.

Tak. Først vil jeg gerne sige tak til Landsstyrets og partiernes ordførere, idet de er kommet med deres meldinger i forståelse for mit forslag. Jeg håber, at man inden 2. behandlingen vil være med til at finde på en løsning af selve problemet.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann,Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Jeg siger også tak for den forståelse, at alle partierne og Kandidatforbundet og Demokraterne har forståelse for mit forslag (?).

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits opfordring til, at man eventuelt kan trække på konto 80.00.00, det skal vi nok lige undersøge. Men alt i alt skal vi undersøge om vi eventuelt kan gøre noget i år, eller om det eventuelt skal vente til 2004.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed. Der er ikke andre der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af punkt 63. Den vil så blive 2. behandlet til efteråret.

Det næste vi nu skal behandle er punkt 49, som er forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag, så brandmændenes uddannelsesniveau kan leve op til lovkravet. Ifølge en redegørelse er der her og nu behov for et beløb svarende til 8 mio. kr. Derudover skal der afsættes yderligere 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene til formålet. Af landets samlede økonomi bør det ske over en periode på 3 år. Forslagsstilleren er Per Berthelsen, Demokraterne.

12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 14:21.

Punkt 49

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag, så brandmændenes uddannelsesniveau kan leve op til lovkravet. Ifølge en redegørelse er der her og nu behov for et beløb svarende til 8 mio. kr. Derudover skal der afsættes yderligere 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene til formålet. Af landets samlede økonomi bør det ske over en periode på 3 år.

(Per Berthelsen)

(1. behandling)

Per Berthelsen,Demokraterne.

Tak. Når et hus brænder rykker brandmændene ud for at slukke branden. Det er en helt naturlig rækkefølge, som man ikke tænker nærmere over. Og heldigvis for det. Derimod er det de færreste som overvejer, hvilke risici der er forbundet med at udføre hvervet som frivillig brandmand.

At være brandmand i dag er både et hårdt og et ikke helt ufarligt arbejde at udføre. Det er eksempelvis forbundet med en vis risiko, når de skal hente mennesker ud af brændende huse i forbindelse med redningsaktioner, eller når de skal bevæge sig rundt i det brændende hus med fare for nedstyrtning. Derfor er det magtpåliggende, at brandmændene modtager så god en uddannelse i brandtjeneste som muligt, således at de dels kan slukke brandene så effektivt som muligt, og dels udfører opgaven på en sådan måde, at risikoen for tab eller lemlæstelse af mennesker bliver så minimalt som muligt, både for dem selv og borgerne.

Ifølge en redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur er der opgjort et efterslæb svarende til 8 mio. kr. Derudover kommer der en efterfølgende opdatering, som årligt vil være en udgift på 2,5 mio. kr.

Vores frivillige brandmænd udfører i dag en så vigtig samfundsopgave på så god en måde, at ovennævnte forøgelse af deres bevilling kun vil være på sin plads.

Da Hjemmestyrets økonomiske ramme forventes at være stram i år og de kommende år, vil det være hensigtsmæssigt at få forholdet bragt i orden over en periode på 3 år. D.v.s., at da man ikke kan regne med, at vi kan bevilge pengene samlet, så foreslås det derfor denne periode på 3 år.

Jonathan Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse m.m.

Arkalo Abelsen,Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

I marts 2002 færdiggjorde Direktoratet for Boliger og Infrastruktur en undersøgelse af uddannelsesefterslæbet i kommunernes brandvæsener. Undersøgelsens resultater indgik som bidrag til en samlet redegørelse for Landsstyrets Indenrigskontor om katastrofeberedskabet i Grønland.

Undersøgelsen fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur viser, at det vil koste ca. 8 mio. kr. at indhente det eksisterende uddannelsesefterslæb, såfremt direktoratets gældende normativer for uddannede brandfolk skal overholdes.

Undersøgelsen konkluderer desuden, at driften af branduddannelserne i forhold til de gældende normativer vil kræve en årlig bevilling på ca. 2,5 mio. kr., hvilket er ca. 1,5 mio. kr. mere end de seneste års bevillinger til området. Eksempelvis er der på Finanslovsforslaget for 2003 søgt 881.000 kr. til branduddannelser.

Det er vigtigt at præcisere, at uddannelsesefterslæbet ikke drejer sig om kvaliteten i de uddannelser, som de uddannede brandfolk har erhvervet sig. Funktionsuddannelsen, holdlederuddannelsen og indsatslederuddannelsen er alle fuldt anerkendte uddannelser. Det skal der ikke være tvivl om.

Uddannelsesefterslæbet består i, at der i de fleste kommuner ikke er uddannet et tilstrækkeligt antal brandmænd.

Det er Landsstyrets hensigt at sikre en tilstrækkelig uddannelsesindsats på dette vigtige område og i den forbindelse bringe overensstemmelse mellem på den ene side Landsstyrets krav om bemandingen af kommunernes brandstation og på den anden side Landsstyrets bevillinger til den nødvendige uddannelse af brandmændene.

Landsstyret agter derfor på baggrund af ovennævnte undersøgelse fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur at udarbejde en plan for det kommende års uddannelsesindsats på området. Uddannelsesefterslæbet skal gøres præcist op i forhold til personalenormativerne på stationerne i hver enkelt kommune, og når dette er sket, skal der udarbejdes et konkret forslag til hendholdsvis indhentning af uddannelsesefterslæbet og justering af den årlige bevilling til branduddannelserne. Forslaget skal indgå i Landsstyrets forberedende arbejde til Finanslovsforslaget for 2004.

Landsstyret ønsker, at der hurtigst muligt tages fat på at indhente de opståede uddannelsesefterslæb. Der er derfor allerede i indeværende år igangsat en forøgelse af uddannelsesindsatsen som vil blive finansieret over AEB-midlerne.

Jonathan Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut

Vi går over til partiernes ordførere, Kalistat Lund, Siumut. Og den næste er Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag.

Det at være brandmand er meget krævende, og uden at nævne forskellige forhold, kan vi sikkert blive enige om dette.

Samfundet kan ikke undvære at have et brandvæsen, og det er e stor støtte og har forskellige krav og regler, som skal opfyldes af det offentlige.

Med brandvæsenet i Grønland, der som regel sker med udgangspunkt i folks frivillighed, er det væsentligt, at arbejdspladsen for personen er interessant og har muligheder for udvikling.

Med udgangspunkt i en undersøgelse af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur om tilpasning af uddannelseskravene og uddannelsesefterslæbet, medgiver vi fra Siumut vores fulde støtte til Landsstyrets intension om at finde løsninger.

Det er vores opfattelse, at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne sammen har pligt og ansvar til at arbejde sammen om brandmændenes uddannelse. Derfor er vi glade for Landsstyrets arbejde for at sikre uddannelserne allerede har indledt deres samarbejde med KANUKOKA. At en af formålene også her er behov for tilpasning af midlerne til uddannelserne.

Det er Siumuts opfattelse, at der i udviklingen af organiseringen af det grønlandske brandvæsen, at uddannelserne er placeret som væsentlige områder. Udover at brandmænd kan redde menneskeliv, har de omfattende pligter, som de som brandmænd må have egenskaber i.

Fra Siumut vil vi anmode Landsstyret om at revurdere, om uddannelsen af brandmændene er hensigtsmæssigt placeret under KIIIP, om det ikke er mere hensigtsmæssigt såfremt det er placeret under Direktoratet for Boliger og Infrastruktur.

Til sidst skal vi fra Siumut nævne det som forslagsstilleren efterlyser, at vi giver vores støtte til Landsstyrets løsning med deres igangsatte arbejde med målrettede bestemmelser.

Jonathan Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut

Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit mener, at brandtjenesten i vort land er af yderste vigtighed. Ligeledes mener vi, at uddannelsen af brandmænd er vigtig. Veluddannede brandmænd kan medvirke til redning af menneskeliv.

I dag er vi afhængige af frivillige brandmænd. Når man er vidende om arbejdets vigtighed, skal myndighedernes opgave være at give dem en kvalificeret uddannelse som svarer til dagens krav. Et af forudsætningerne for at blive uddannet som brandmand er, at disse også skal være uddannede som frømænd i Søredningstjenesten.

Det er nødvendigt at passe på brandudstyr og forskellige kemikalier, og viden om disse er også nødvendig.

Forslagsstilleren oplyser med baggrund i Indenrigskontorets redegørelse, at der i dag mangler op imod 10 mio. kr. Derfor vil vi med spænding afvente planerne fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur med hensyn til planlægningen af brandmændenes fremtidige uddannelse, og vi forventer, at der ikke bruges for lang tid til planlægningen.

Såfremt uddannelsen af brandmænd ikke skal forhales, er det nødvendigt med en kortsigtet planlægning.

Inuit Ataqatigiit mener, at nødtænkning er nødvendig under arbejdet for en fremtidig brandtjeneste. De gamle vaner og traditioner i dag viser, at de unges interesse daler. Ligeledes mener vi, at det bør tages op til vurdering om der kan skabes samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner for bedre at udnytte uddannelsen mere bredt, eksempelvis Jern- og Metalskolen og m.m.

Med hensyn til forbedringer af brandudstyret, kan man forestille sig, at uddannelserne til vedligeholdelse og en udvikling af brandudstyret kan foregå med deltagelse af uddannelsesinstitutionerne.

Når man ser på den i dag nuværende forhold, er der kun få fuldtidsbeskæftigede brandchefer på kysten. Derfor kan bl.a. kravene og de mål der er i forordningen ikke uden videre opfyldes. Inuit Ataqatigiit mener, at stillingen som brandchef i fremtiden bør være på fuld tid, således at et forebyggelsesarbejde kan blive muliggjort f.eks. på skolerne og andre.

Vi er enig med forslagsstilleren om at det vil være hensigtsmæssigt at få forholdene bragt i orden over en periode på 3 år.

Jonathan Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut

Så er det Jakob Sivertsen fra Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Til Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har vi følgende bemærkninger fra Atassut.

Man kan ikke modsige de af forslagsstilleren fremsatte argumenter, fordi det kræves, at brandmændene altid er til rådighed og opgaverne kan være så vanskelige, ikke mindst i forbindelse med redningsaktioner, at det kan koste livet for brandmændene. Og dette er ikke et særsyn i Grønland.

Derfor er det nødvendigt, at brandmændene kontinuerligt dygtiggøres til så vigtig en opgave, og at deres materiel til enhver tid skal være tidssvarende til kravene, og ikke mindst hvad materiellet angår i bygderne er dette påkrævet.

Landsstyret har i sit svarnotat vist, at de allerede har igangsat undersøgelserne om at gøre uddannelsesefterslæbet mindre på området, hvilket Atassut er tilfreds med, ligesom man meddelte, at Direktoratet for Infrastruktur og Boliger har udført undersøgelsen allerede i 2002.

Vi har i Atassut altid krævet, at oplysninger og planlægninger skal være underbyggede efter realiteterne, vel vidende, at realistiske planlægninger giver den rigtige budgettering. Derfor har Landsstyret efter en grundig analyse foreslået, at der afsættes 8 mio. kr. i budgettet, og det støtter vi.

For at give den nødvendige udvidelse af kundskaber og til vedligeholdelsen og opgraderingen  af uddannelserne, har Landsstyret i sit svarnotat foreslået, at der afsættes 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene  og at de senere års budgettal forøges med 1,5 mio. kr. årligt, støttes fuldt ud af Atassut.

At Landsstyret  i sit svarnotat har understreget, at uddannelsesefterslæbet ikke har noget at gøre med de hidtidige uddannelsers resultater, er vi tilfredse med i Atassut.

At dagens brandmænd i byer og bygder har opnået optimale resultater i fuldførelse af deres opgaver i forbindelse med brand skal understreges, som vi i Atassut er meget tilfredse med.

At årsagen til brandmændenes uddannelsesefterslæb skyldtes, at flere kommuner ikke har arrangeret de nødvendige uddannelser for brandmændene efter Landsstyrets svarnotat, tager vi i Atassut til efterretning.

Med hensyn til brandmændenes uddannelsesefterslæb og mangel på tidssvarendegørelsen af materiellet tages fat for alvor, som Landsstyret gav udtryk for, er vi i Atassut som sædvanlig parate til at være med i at løse, idet vi i Atassut har den overbevisning, at man kan få de bedste resultater i samarbejdets ånd.

Udover katastrofeberedskaber, hvor politiet i Grønland har hovedansvaret, er brandmændenes deltagelse blevet mere almindeligt i de senere år. Og denne situation gør det endnu mere nødvendigt, at brandmændene kontinuerligt uddannes til at kunne løse de til enhver tid opdukkede situationer.

At Landsstyret vil udarbejde en uddannelsesplan udfra de enkelte kommuners uddannelsesefterslæb, og at de vil prioritere uddannelserne for de kommuner, der står tilbage i forbindelse med budgetudarbejdelsen for 2004, får fuld støtte fra Atassut.

Endelig i forbindelse med uddannelsesefterlæbet for brandmændenes uddannelse kom Landsstyret med planer om, at indsatsen vil blive finansieret over  AEB-midlerne, hvilket støttes fuldt ud fra Atassut.

Med disse bemærkninger  fra Atassut støtter vi Landsstyrets svarnotat og henviser sagen til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen.

Tak.

Jonathan Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut

Den næste er Marie Flesicher fra Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Som forslagsstilleren Per Berthelsen også peger på, så er det at være brandmand i dag både et hårdt og ikke ufarligt arbejde. Når der er brand, eller når det er nødvendigt med redningsaktioner, så finder vi det blot at være naturligt, at brandmændene rykker ud til at lave redningsaktioner. Derfor skal uddannelserne have de bedst mulige for at være brandmand. Derfor skal vi også i det arbejde sikre sikkerheden og dermed også minimere risikoen for tab eller lemlæstelse af mennesker.

Med hensyn til uddannelsesefterslæbet på kommunerne og den undersøgelse som Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har vist, at Landsstyret vil lave planlægning for at komme uddannelsesefterslæbet til livs er glædeligt for Demokraterne. Og det er ligeledes glædeligt for Demokraterne, at for at sikre uddannelsesefterslæbet, så vil Landsstyret gøre noget hurtigst muligt, nemlig at igangsætte udbygningen af uddannelsen for brandmændene.

Med disse bemærkninger støtter vi forslaget fra Demokraterne.

Jonathan Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut

Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Til Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag til opgradering af uddannelsesniveauet for brandmænd, som jeg i øvrigt fuldt ud tilslutter mig, har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Som forslagsstilleren også udtrykte, og først med hensyn til det at være brandmand er meget hårdt, og at det er meget rosværdigt, at brandmændene udfører dette.

Som forslagsstilleren også udtrykte, så udtrykker Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og Forsyning i sin rapport fra 2002 om brandmandskorpset, at der er et efterslæb på 8 mio. kr. i uddannelsen af brandmænd. Dette forhold kan naturligvis ikke bare accepteres, og undersøgelsen konkluderer jo også, at der er efterslæb i uddannelsen af brandmænd. Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at sagen bliver genstand for behandling i Finansudvalget inden 2. behandlingen, og at 2. behandlingen sker til efteråret i forbindelse med Landstingets behandling af finansloven for 2004.

Mit krav skyldes bl.a., at der også er tiltrængt behandling af de meget dårlige vilkår der er gældende for bygdebrandmændene.

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at sagen bliver genstand for behandling i Landstingets Finansudvalg inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut

Vi er færdige med partiernes ordførere. Så er det forslagsstilleren Per Berthelsen.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Landsstyrets svarnotat og samtlige partiers og Kandidatforbundets bemærkninger tager jeg med glæde imod, fordi det vistnok er meget sjældent at vi er fuldstændige enige. Og det som man peger på kan vi nok i tryghed følge. Og derfor med tak til alle, vil jeg på vegne af brandmændene sige tak endnu engang.

Jonathan Motzfeldt,mødeleder, Landstingsformand, Siumut

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. Også tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger. Som forslagsstilleren sagde, at den bliver støttet af alle, og at man arbejder videre med den. Det skal vi nok også gøre. Jeg skal lige kommentere de enkelte ting, der blev nævnt i ordførernes indlæg.

Agathe Fontain kom ind på og opfordrede til, at man kan have et samarbejde med alle eksisterende uddannelsesinstitutioner. Jeg kan også sige, at det også er er tilfældet allerede. Uddannelsen af brandmænd er også under Jern- og Metalskolen, ligesom de også er et samarbejde mellem sygeplejeuddannelsesskolen.

Siumut kom også ind på om vi eventuelt i Landsstyret kan overveje, om uddannelsen af brandmændene ikke er mere hensigtsmæssigt at blive placeret under Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Det skal vi nok få undersøgt, fordi der er enkelte uddannelser der er med vigtig grund er placeret under andre direktorater, men det skal vi nok få diskuteret.

Tak til samtlige bemærkninger.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Punkt 49 vil så blive behandlet igen til efterårssamlingen. Forinden dette skal den først behandles i Landstingets Bolig- og Infrastrukturudvalg.

Så er det punkt 50 vi skal behandle. Det er ligeledes et forslag fra Per Berthelsen, Demokraterne.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag til ændring af § 2 i Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001, således at partierne vil komme til at modtage et todelt tilskud. Det ene tilskud skal være et grundtilskud på 360.000 kr., så der bliver mulighed for at ansætte en partisekretær samt et bolignummer til at huse vedkommende. Det andet tilskud er det nuværende tilskud på 100.000 kr. pr. medlem som skal reduceres til 75.000 kr.

Forslagsstilleren Per Berthelsen, vær så god.

12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 15:08.

Punkt 50

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag til ændring af § 2 i Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001, således at partierne vil komme til at modtage et todelt tilskud. Det ene tilskud skal være et grundtilskud på 360.000 kr., så der bliver mulighed for at ansætte en partisekretær samt et bolignummer til at huse vedkommende. Det andet tilskud er det nuværende tilskud på 100.000 kr. pr. medlem som skal reduceres til 75.000 kr.

(Per Berthelsen)

(1. behandling)

Per Berthelsen, Demokraterne.

Tak. Nuværende forslag om at indføre et grundtilskud, som kan bruges til ansættelse af en partisekretær er ikke nyt. Den tidligere lovgivning på dette felt fra 1995 tildelte hvert parti et beløb svarende til 210.000 kr. til ansættelse af en partisekretær. Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre dette.

Begrundelsen er følgende: Tiderne har ændret sig. Det politiske arbejde har ændret karakter, hvilket har resulteret i, at de politiske udfordringer til landstingspolitikkerne er stadig en del i relation til problemstillingernes kompleksitet. Derfor er vores hidtidige måde at strukturere landstingsarbejdet på ikke længere tidssvarende.

En løsning som delvis kunne opveje problemet er, hvis partisekretariaterne bliver styrket med en kvalificeret partisekretær.

Partierne har i dag ansat en partisekretær. Dennes arbejdsopgaver er hovedsageligt kontorarbejde, såsom kopiering, omdeling af papirer samt oversættelser. Dette er ikke nok, hvis partierne skal kunne løfte deres opgaver på tilfredsstillende vis. Derfor forestiller jeg mig, at en partisekretærs arbejdsopgaver skal defineres meget bredere, således at vedkommende kan varetage andre opgaver og fagrelaterede opgaver end de gør i dag.

Arbejdsopgaverne kunne være følgende:

Udarbejdelse af udkast til taler og lovforslag og forskellige former for analyse og udredningsarbejder

Politisk sparing af partiets landstingsgruppe.

At få tilknyttet en partisekretær til hvert parti eller Kandidatforbund indebærer en lang række fordele, hvoraf kan nævnes: Højne det politiske niveau. Partierne vil stå stærkere overfor Landsstyret og interesseorganisationer.

At viden og magt efterhånden er ved at udvikle sig til en kliche, men selvom udsagnet bliver gentaget et utal antal gange, bliver det ikke mindre rigtigt. Derfor er det efter min opfattelse vigtigt at få styrket parlamentarikerne overfor Landsstyret og interesseorganisationerne, da landstingsmedlemmerne er de folkevalgte. De folkevalgte bliver derfor nødt til at være i besiddelse af de nødvendige værktøjer for at kunne tjene befolkningen på bedst mulig vis.

Da behovet for en faglig dygtig partisekretær er ens uanset partiernes størrelse, bør de modtage de samme grundtilskud. Med de nuværende tilskudssystem til partierne er det nemlig ikke muligt for de mindste partier at ansætte en tilstrækkelig kvalificeret partisekretær til at varetage ovennævnte opgaver. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hvorfor der bør ske en ligestilling på dette punkt.

Hvis partierne skal kunne tiltrække kvalificerede ansøgere til partisekretærstillingen skal vederlaget afspejle de krav, der stilles til sådan en stilling, hvorfor en stilling i deres vederlag vil være passende.

For en god ordens skyld bør det præciseres, at beslutningsforslaget kun er rettet mod partier og ikke mod løsgængere i Landstinget. Det vil ikke være bedre, hvis de skulle modtage så stort grundtilskud. Deres tilskud bør være på det nuværende niveau på 100.000 kr.

I denne forbindelse har jeg haft en samtale med en jurist, hvor jeg kan fremhæve, at denne vurdering har været fremme i efteråret, men nu er forholdene anderledes. På baggrund af de oplysninger jeg har fået, så vil jeg indrømme som forslagsstiller, at vurderingen af Kandidatforbundet måske ikke er passende, hvis vi uddyber emnet nærmere. Så partier og Kandidatforbund, altså disse bemærkninger inkluderet. Det jeg fik forklaring på, at Kandidatforbundet som er repræsenteret med en person, så har de også brug for et fungerende partisekretariat, også fordi de skal have en suppleant, som også skal kunne varetage deres arbejde.

Tak.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så er det Landstingsformanden med en besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den gældende lov om økonomisk tilskud til politisk arbejde er baseret på tildeling af tilskud eller efter repræsentation i Landstinget som resultat af det senest foretagne valg. Tilskuddet beregnes efter antallet af mandater, og der ydes et årligt tilskud på 100.000 kr. for hvert mandat. Loven tilstræber ligelig behandling af partier, Kandidatforbund og enkeltkandidater valgt uden for partierne.

Ligeledes tilstræbes ligelig behandling af enkelte medlemmer, der i løbet af en valgperiode måtte udtræde af et parti eller Kandidatforbund. I alle tilfælde er udgangspunktet et tilskud pr. mandat pr. år på 100.000 kr. Tilskuddet er et tilskud til landstingsarbejde, uden loven opstiller nærmere regler for tilskuddets konkrete anvendelse for udgiftskrævende aktiviteter.

Det af Landstingsmedlem Per Berthelsen fremsatte forslag til ændring af den nugældende lovgivning lægger afgørende vægt på en ændret fordelingsnøgle for tilskud til politisk arbejde.

Forslaget ligger op til en højnelse af kvaliteten i Landstingets arbejde ved styrelse af partisekretariaterne. Forslaget indebærer fastsættelse af tilskuddets anvendelse for den del af tilskuddet, der angår aflønning af en partisekretær og betyder især en forholdsmæssigt stor forhøjelse af tilskuddet til de mindre partier, Kandidatforbund og enkeltkandidater.

Den nugældende lovgivning indebærer udgifter til økonomisk tilskud til politisk arbejde på 3.100.000 kroner.

Det fremsatte forslag vil i Landstingets nuværende sammensætning indebære udgifter på 4,125 mio. kroner. Det bemærkes, at den gældende lovgivning indebærer en helt forudsigeligt ..udgift for Landskassen på 3,1 mio. kroner uanset Landstingets sammensætning.

Det her behandlede forslag til ændring indebærer, at udgifter til tilskuddet varierer, afhængig af Landstingets sammensætning, hvor udgiften afhænger af antallet af partier, Kandidatforbund og enkeltkandidater.

Endvidere bemærkes, at tildeling af et bolignummer til en ansat partisekretær er lagt på plads, således at hvert parti er tildelt et bolignummer til en partisekretær.

Formandskabet ønsker ikke at afgive nogen indstilling til forslagets 1. behandling, men imødeser med interesse Landstingets tilkendegivelser og mulige ændringer af kriterierne for tildeling af tilskud til landstingsarbejdet og de deraf beløbsmæssige ændringer af tilskud.

Tak.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så går vi videre til partiernes ordførere. Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Berthelsens på vegne af Demokraterne forslag til landstingsbeslutning om ændring af § 2 i Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001.

Vi er i princippet enige med forslagsstillerens fremlæggelse, hvorfor vi ønsker at benytte os af muligheden for revurdering af arbejdet i Landsstyret og Landstinget.

Vi er i Siumut af den opfattelse at indenfor vores parlamentariske forretningsgang og betjening må tilpasses de nuværende forhold, ligesom fordeling af opgaverne mellem Landstingets Sekretariat og partierne må revurderes.

Derfor betragter vi i Siumut det interesant at deltage tæt på forbedringen af det spændende og udfordrende landstingsarbejde, men vi kan ikke godkende forslaget i dets nuværende form, ligesom vi ikke kan tilslutte os til nedsættelse af det nuværende tilskud til 75.000 kr. pr. medlem, men vi vil opfordre til en ny vurdering og udformning til behandling i udvalget.

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til ovennævnte forslag.

Den nugældende partistøtteordning ser vi ikke umiddelbar grund til at ændre, idet Inuit Ataqatigiit støtter de grundliggende principper i ordningen.

Derimod er Inuit Ataqatigiit villig til at diskutere den administrative og juridiske støtte, der kan gives til det enkelte landstingsmedlem, med henblik på at få undersøgt muligheder for at   at forbedre det  lovgivningsmæssige arbejde og højne kvaliteten i landstingsarbejdet. Dette formoder vi kan ske i  perioden fra nu af til næste samling i efteråret.

Med disse bemærkninger erklærer vi os enige i, at Landstingets Formandskab tager sagen med henblik på endelig beslutning til efterårssamlingen.

Tak.

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Fremlagte forslag fra Per Berthelsen, Demokraterne, om at kandidater der bliver valgt ind uden tilhørsforhold til partier og kandidatforbund, men som enkeltkandidater, lægger op til betydelige konsekvenser for Landskassen i forhold til i dag.

Politiske organisationer og organisationer uden tilknytning til partier får i dag et offentligt tilskud på 100.000 kr. pr. indvalgt medlem.

Per Berthelsen stiller forslaget med henblik på ændring af denne ordning. Men faktum er, at eksempelvis Demokraterne, som i dag har fem repræsentanter i Landstinget kan få 500.000 kroner i tilskud om året. Hvis ændring bliver godkendt som foreslået, så vil dette tilskud stige til 735.000 kroner, altså en stigning på i alt 235.000 kroner for fem landstingsmedlemmer. Men konsekvensen i det hele bliver, at partier med flere indvalgte repræsentanter får langt mindre fordel af ændringen.

Eksempelvis vil Kandidatforbundet, som i dag har ét indvalgt medlem i Landstinget opnå et tilskud på 435.000 kroner, men partier med flere indvalgte repræsentanter vil altså fortsat få mindre gavn af en eventuel ændring.

Med disse bemærkninger skal vi udtale, at vi ikke tilslutter os forslaget i dens nuværende form.

Tak.

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, ordfører,Demokraterne.

Efter Demokraternes opfattelse er det et perspektivrigt forslag forslagsstilleren er fremkommet med. Med forslaget vil der være muligheder … såsom Landsstyret, interesseorganisationer og de større hjemmestyreejede virksomheder.

Tiden har jo vist, at det ikke er partierne der fastsætter den politiske dagsorden i dag, men ovennævnte omgivelser. En udvikling som ikke er tilfredsstillende ud fra et demokratisk perspektiv. Derfor vil det være relevant, hvis partisekretariaterne kunne blive styrket med en kvalificeret partisekretær, som kunne være med til at afhjælpe dette problem.

I den teoretiske litteratur støttes ovennævnte synspunkt ligeledes af selvstyrekommissionens formand Jakob Janussen, som i et vågent demokrati og magt i Grønland. På side 48 i den danske version fremfører følgende, og jeg citerer ”det politiske partiers mulighed for at fastsætte den politiske dagsorden hæmmes af løse partiapparater for de svagt bemandede sekretariater.

Dette gælder især de partier, der ikke er repræsenteret i landsstyret, idet partier repræsenteret i landsstyret i kraft af deres direkte adgang til landsstyrets administrative apparater, har meget bedre muligheder for at dominere den politiske dagsorden end de partier, der ikke har adgang til apparatet”.

Som det anføres i citatet, så er det et problem med de svagt bemandede sekretariater. Så hvis man mener noget alvorligt med det grønlandske demokrati vil det være en logisk konsekvens at styrke de institutioner, der har den folkelige legitimitet, hvilket ville sige en styrkelse af partierne.

Til sidst har jeg nogle kommentarer til svarnotatet. Der har åbenbart indsneget sig en fejl i svarnotatet idet der påpeges at forslaget ville betyde en forholdsmæssig stor forhøjelse af tilskuddet til de mindre partier, Kandidatforbund og enkeltkandidater.

Jeg fortsætter, men det er korrekt som svarnotatet påpeger, at de mindre partier med nærværende forslag ville få en anelse mere ud af det, end de større partier. I den sammenhæng skal man jo huske på, at uanset om man er et stort eller et lille parti, så skal man jo forholde sig til det samme antal problemstillinger, hvorfor det kun er rimeligt, at der kun er mindre forskel i beløbsstørrelserne.

Demokraterne støtter forslaget og ønsker, at forslaget bliver videresendt til udvalgsbehandling i lovudvalget inden andenbehandlingen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

Jeg kan i princippet godt forstå forslaget, idet forslagsstilleren har ret, at arbejdet i landstinget er ens uanset hvor mange et parti eller kandidatforbund får indvalgt, forstået på følgende måde:

Eksempelvis varetager jeg alene det samme arbejde som et parti med 10 medlemmer også skal udfører at det er så inklusive de administrative opgaver som opstår hen af vejen, og som slet ikke er et landstingsmedlemsopgave. Når jeg siger det, betyder det ikke, at jeg anklager eller klager, men sådan er de faktiske forhold endnu engang. Og jeg må indrømme, at det for mig er umuligt at ansætte administrativ assistance så længe de politiske tilskud er indrettet som de er nu.

Hvis man derfor skal servicere borgerne på den bedst mulige må, så må landstingsmedlemmerne også have mulighed for at følge med i det der sker udenfor denne store bygning. Og jeg er ikke i tvivl om, at andre partier med flere medlemmer har denne mulighed. Men muligheden er minimal når man er alene. Og det er derfor nødvendigt at partier og kandidatforbund får lige vilkår med hensyn til administrativ assistance.

Med dette synspunkt vil jeg ligeledes synliggøre nødvendigheden af tilpasningen af de politiske tilskud til administrativ assistance. Vi kan derfor ikke komme udenom dette, hvis landstingsmedlemmerne skal gives de bedste muligheder for at varetage deres erhverv som landstingsmedlemmer og ikke mindst med hensyn til servicering af borgerne. Jeg skal derfor anbefale landstingets formandskab inden andenbehandlingen, at det uden nødvendigvis at forhøje tilskuddet til landstingets politiske arbejde bestræber sig på, at finde frem til den bedst egnede måde at yder lige muligheder for administrativ assistance for alle. Idet et landstingsmedlem i forlængelse af det politiske arbejde ikke bør varetage de administrative opgaver.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale, at det der også er medtaget i forslaget nemlig at man skaffer et bolignummer til sekretærerne, men det er korrekt for partierne, men det ikke tilfældet for at man giver et kontor til rådighed. Det er endnu en forskel. Derfor er der ved selve forelæggelsen og henhold til den gældende lov, så er det formålet at landstingsmedlemmer får ens vilkår, hvad angår administrativ assistance. Men desværre mens jeg er alene, så er det ikke helt hensigtsmæssigt og jeg regner også med, at landstingsmedlemmerne også er klar over hvilke forhold der eksisterer.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale at punktet bliver genstand for seriøs gennemgang i landstingets formandskab inden andenbehandlingen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Per Berthelsen, forslagsstilleren.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. Først vil jeg gerne sige, at jeg er glad for uanset hvilke udfald vedkommende har, så er der stor forståelse for princippet i mit forslag.

Til formandskabet kan jeg godt forstå, at jeg godt forstå ikke at komme med en indstilling, idet det jo er de enkelte partier der skal vurdere selve forslaget. Og jeg skal overfor formandskabet meddele at nærværende forslag er fra efteråret, og det er også helt korrekt, at såfremt man har en sekretær, så har formandskabet også fundet en løsning, hvilket vi også er taknemmelige for.

Og så vil jeg så lige komme ind på de enkelte partiers ordføreres kommentarer.

Fra Siumuts side er de bemærkninger der er kommet, dem er jeg glad for, idet de meget klart siger, at man bør komme med en tilpasning af de nuværende forhold, idet de også meget klart siger, at selvom at man ikke kan forslaget i dets nuværende form og det ændrer heller ikke min oplysning, men jeg er glad for de oplysninger, der er kommet fra Siumut. Idet de opfatter, at man skal vurdere selve forslaget. Og jeg er også helt enig i, at den skal behandles i et udvalg. Det er jeg også glad for.

Og selvom Inuit Ataqatigiit ikke er helt enige i forslaget, så er man alligevel åben overfor en ny behandling og at man så tager en endelig beslutning til efteråret, hvor man er åben for en vurdering af forslaget. Hvorfor jeg også er glad for deres forslag.

Men desværre så har Atassut nok også misforstået lidt idet de mener, at enkeltkandidater vil være dyre for samfundet. Vi ved jo at der er enkelte personer, der også stiller op, og jeg tror heller ikke det ændre sig uanset om vi også forhøjer det. Og når de så også nævner de forskellige tal, så er det ikke helt på sin plads, at man nævner disse tal som sammenligning overfor forslaget.

Som forslagsstiller har jeg ikke efterlyst at komme ind på hvor meget partierne ville få, men det er en mere ligestilling af partiernes arbejde overfor borgerne og en styrkelse af det, fordi hos Demokraterne så må vi indrømme, at vi har en højtuddannet medarbejder og det er vi også glade for. Og det kører vi så også, hvor vi også som medlemmer selv yder en vis betaling, men det vil jeg også vende tilbage til på et senere tidspunkt.

Men at Atassut ligesom lukker forslaget, der håber jeg så, at man i forbindelse med andenbehandlingen måske ville vurdere deres indstilling. Man skal ikke tænke på hvad enkelte personer ville få ud af det, men man skal tænke på den styrkelse det politiske arbejde, således at man opnår de bedste resultater for samfundet. Og jeg håber, at man ville have større forståelse ved den videre vurdering.

Selvfølgelig er jeg på vegne af Demokraterne glad for de flotte bemærkninger, idet der siges at der et perspektivforslag, men det er nok flotte bemærkninger. Men jeg vil blot nævne, at jeg arbejder ud fra et bedste evne. Jeg siger tak for den støtte som Astrid Fleischer Rex kom med.  

Ligeledes er jeg også meget glad for Kandidatforbundets gode forståelse og støtte til forslaget, idet de kan se, at vi ikke har tænkt på Kandidatforbundet som enkelt. Men med hensyn til de ting som Anthon Frederiksen har fremført som også har grundlag i, at man gerne vil servicere borgerne på den bedste måde, fordi måske fra mit oprindelige forslaget måske  ikke medtaget Kandidatforbundet, men det er ikke helt korrekt, fordi jeg tænker også på Kandidatforbundet i mit forslag.

Som forslagsstiller så er der den forhøjelse af udgifter ser vi fremad, så vil vi få dem tilbage igen, fordi de enkelte partier som ansætter en velkvalificeret og det er de velkvalificerede, er jo dem der også koster noget, så vil de også lette arbejdet i selve landstingets sekretariat også de mange overarbejdstimer, der så også bliver udført, de vil også blive færre i landstingets sekretariat.

Jeg kan måske sige, at som Per Skaaning også har fremført, at man ved en eventuel ansættelse af konsulenter, det ville så også løfte partiarbejdet, og det ligger også meget tæt på mit forslag. Og jeg er overbevidst om, at partierne i mindre udstrækning vil kunne bebyrde landstingssekretariatet. Og således at man også internt i partierne vil kunne arbejde mere målrettet og ved serviceringen af borgerne, så vil man også løfte serviceringen, hvilket i sidste ende ville betyde en bedre servicering af borgerne.

Jeg håber så også, at man vil have forståelse inden andenbehandlingen uden at tænke på hvad de enkelte partier vil få mere ud af det. Men jeg tænker på at partierne kommer til at servicer vælgerne på en bedre måde.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Det er fordi jeg ikke kan acceptere, at jeg som ordfører i Atassut er blevet vurderet som om jeg har misforstået noget.

Der foreslås at man afsætter 360.000,00 til en sekretær og at man nedsætter tilskuddet til en enkeltkandidat til 75.000,00 kr. Man skal ikke pådutte nogen, at jeg har misforstået noget. Og jeg skal også sige, at det politiske arbejde og i vores politiske arbejde, og når vi så også i vores politiske arbejde, der skal vi ikke blot henholde os til landskassen, men når landstinget arbejder fuldtids som landstingsmedlemmer, så kan man vurdere disse.

Som indvalgt i Atassut der tager vi med kyshånd imod de 100.000,00 kr. som vi får som tilskud, selvom det måske nogen gange kan føles at være nok så stort et beløb. Og man skal ikke pådutte nogen at vi har misforstået noget. Og vi vil så også komme med en mere udbyggende forklaring, når vi begynder at behandle punkt 51 internt under vores her, så er landstingssekretariatet altid klar til at vejlede os, og derfor må vi også udnytte det. Fordi vi også har købt de medarbejdere i sekretariatet, og når vi også bruger disse, så kommer vi også selv til at spare tid, og det kan andre partier også gøre.

Og med hensyn til at Kandidatforbundet ikke har administrativ assistance. Han får jo 100.000,00 selvom han er enkeltkandidat og det er de folkevalgte, der skal bestemme hvordan de vil bruge det beløb. Han kan eventuelt bruge det til en administrativ assistance under samlingerne. Og der er ingen der fortæller ham, hvordan han skal bruge disse midler.

Men som førnævnt, så holder vi i Atassut ved at forslaget vil indebære større udgifter for landskassen, hvorfor vi ikke kan støtte forslaget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er landstingsformanden.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Flertallets melding er jeg tilfreds med personligt, og den melding der siger, at den stiler imod en højnelse af landstingsarbejdet og det er jeg også enig i.

Inden jeg går videre skal jeg nævne, ud fra de 360.000,00 kr. til partierne og Kandidatforbundet og med hensyn til det nuværende udgifter på 100.000,00 kr. som man har og spørgsmålet om det ikke kan nedsættes til 75.000,00 kr. og det betyder så at det ville være et resultat på 4,1 mill. kr. Men det skal vi ikke skændes her i talerstolen, men det vil blive undersøgt nærmere.

Men ordførerne i partierne og Kandidatforbundet går ind for at man revurdere forslagets konsekvenser.

Og jeg skal nævne, at jeg er glad for denne melding, fordi denne arbejdsplads som landstinget arbejder i er en arbejdsplads, som ikke uden videre kan sammenlignes med andre arbejdspladser, den er anderledes. Når man kommer ind her for at arbejde, så skal alle papirerne foreligger på grønlandsk og dansk og vi har accepteret denne tilstand.

Der står i vores forretningsorden, at det skal være sådan, så vi skal servicere borgerne med 2 sprog. Og ingen andre steder, arbejdspladser, arbejder så godt dobbeltsproget. Og derudover når vi ikke gør det godt, så må vi godt regne med at vi ville stå på forsiden af Sermitsiaq. Og det må vi sige, derfor må befolkningen også kunne forstå, at denne arbejdsplads er anderledes og det vil vi også vende tilbage til, når vi kommer til at snakke om landstingsmedlemmernes aflønning.

Jeg glæder mig rigtig meget til at vi har en forretningsorden som er moderne og fremadrettet, således at vi også har en attraktiv arbejdsplads med en god service som også opnår de bedste resultater. Og det er det vi skal danne grundlaget for, derfor er jeg glad for de meldinger, der er fremkommet i dag. Og derfor håber jeg også, at vi kan komme til at samarbejde omkring disse. Og jeg er også overbevidst om, at vi nok skal opnå resultater.

Afslutningsvis skal jeg blot nævne, at landstingsmedlemmerne om de så er nye medlemmer eller så har man behov for at have dygtige medarbejdere rundt omkring sig. Også på grund af det så ønsker man så også at man vurdere vores arbejde ud fra det.

Men med hensyn til partisekretærernes bolig, der skal jeg nævne, det har vi fundet en løsning på og såfremt Kandidatforbundet har en sekretær, så skal vi nok sørge for, at der bliver skaffet et bolignummer til vedkommende. Og det må vi kunne finde en løsning for.

Med disse bemærkninger, så skal jeg give udtryk for at det en god arbejdsplads vi bør stile efter, som alle kan være tilfredse med og således at vi også kan komme over høkler vi eventuelt kan komme ud for, således at det bliver en god arbejdsplads uanset om man er grønlandsksproget eller dansksproget. Og det er jo disse forhold vi allerede lever under.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er forslagsstilleren Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. Først siger jeg tak til landstingsformandens meget klare bemærkninger og tager dem til efterretning. Og jeg vil slet ikke skændes om, idet flertallet allerede har taget en beslutning og at den så også fortsætter.

Og derfor vil jeg også blot sige, at jeg er ked af, såfremt nogen har misforstået det. Jeg ved ikke om det er misforståelse, om vi har tydet det meget forskelligt Jakob Sivertsen og jeg, men jeg synes selv at målet er klart nok. Jeg klager overhovedet, men jeg kommer blot med et forslag, som jeg vurdere, som vil få et godt resultat overfor borgerne. Men jeg er glad for at landstingsformanden meget klart siger, at et absolut flertal ønsker, at man bruger nærværende forslag som udgangspunkt til det videre arbejder.

Tusind tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der har bedt om ordet er Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Tak. Forslagsstilleren sagde blandt andet i sit forslag, sagde det meget klart at partierne og Kandidatforbundet. Der havde jeg ellers regnet med at Kandidatforbundet også ville være taget med. Men ud fra de papirer vi har, som vi har brugt som udgangspunkt og med den berigtigelse han så er med, så undre det mig heller ikke, at vedkommende også kommer med en berigtigelse, det vil sige, at der er et mindre beløb på 360.000,00 kr. Men efter at have sagt det, så er det endnu mere betænkeligt, når man tale om styrkelse og selvom vi er enige i det. Så har forslagsstilleren meget klart en melding, om at nedsætter beløbet fra 100.000,00 kr. til 75.000,00 kr., hvor vi i Siumut er betænkelige ved dette, idet Kandidatforbundet vil være dem der bliver hårdest ramt.

Kommer de så ned med deres tilskud fra 100.000,00 kr. til 75.000,00 kr. mens vi får et større tilskud for resten. Jeg synes, at det bør ikke være noget der stopper os i det videre arbejde, idet formandskabet nok kommer til at arbejde videre med punktet. Men med den melding om at det er jo også dyrt for samfundet med alle de sekretariater, men jeg synes, at vi ville komme med gode argumenter. 

Som jeg sagde, så er det også støtteværdigt, at man styrke de administrative arbejde og også det vil så også et godt grundlag  i det videre arbejde. Og ser man så på selve forslaget, så fremkom forslagsstilleren at det vil betyde, at man også vil betyde besparelser i selve sekretariatet og det må vi også kunne afveje mod hinanden. Og såfremt partierne havde mulighed for bedre vejledning internt.

Og jeg skal meddele, at punktet skal behandles videre i landstingets formandskab inden andenbehandlingen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg kommer med en præcisering. I mit indlæg så sagde jeg, at de gældende tilskud til landstingsarbejdet og til landsstyret og uden at få dem forhøjet, så at der sker en tilpasning som det også ses i mit indlæg. Og her som fra formandskabets side og med henhold til den gældende lov og den hensigt der er, så blev det også nævnt, at partier der har landstingsmedlemmer og Kandidatforbundet og deres administrative service, at der ikke sker en forskelsbehandling og det er den, man vil gerne opnå. Og det er også meget kort at høre det, men når vi ser på de reelle forhold, så er jeg nødsaget til at tage mig selv som et eksempel, det kan jeg ikke komme udenom.

Den 3. december under landstingsvalget og da jeg så kom ind i landstinget, så fik jeg et kontor og tak for det. Og efter der var gået mindre end en måned, så blev jeg anmodet om at flytte til et andet kontor. Ja, og jeg flyttede, det er også helt i orden. Og på grund af en ”ulykke” har i salen, hvor der var et rør der sprang, så er jeg nødsaget til at flytte og på nuværende tidspunkt, så har jeg kontor alle mulige steder blandt embedsmændene, som er meget utrygge for mig. I forbindelse med at jeg vil udfører mit hverv som landstingsmedlem og udfører administrativt arbejde, det kan jeg godt udføre, og det skal jeg heller ikke lægge skjul på at jeg kan gøre det. Men jeg må udtale, at i forhold til andre, så har jeg helt anderledes administrative vilkår. Det er overhovedet ikke det samme som i et stort partis vilkår. Og det kan også blive meget klart og det kan også ses.

Og der skal ikke herskes tvivl om at med hensyn til de 100.000,00 kr. tilskud som Jakob Sivertsen nævnte. Så kan jeg ansætte en hjælp. Og hvis jeg ikke har ansat sådan en, så er det min egen skyld. Men indtil nu og ud fra mine erfaringer og med hensyn til at ansætte en sekretær til hele året og ved at bruge en del af disse 100.000,00 så er der meget meget vanskelligt at ansætte sådan en sekretær. Det er helt umuligt at ansætte en sekretær med en løn under 100.000,00 kr. om året. Det havde været lettere for os i den tidligere valgperiode og heldigvis for det. Men i dag med hensyn til anskaffelse af hjælp til mig, så kan jeg blot sige det, at det er helt umuligt.

Det er måske muligt for Atassut fordi de får nok mellem 7-800.000,00 kr. men når man er alene, så er forholdene jo helt anderledes. Og det vil jeg præcisere.  Og derfor som jeg allerede har sagt med hensyn til tilskud og som kan ses i finansloven på 3,1 mill. kr. og uden at få dem forhøjet, at der sker en revurdering med hensyn til at opnå ligeværdige vilkår. Det er ønskeligt at man tager hensyntagen til dette punkt igen.

Med hensyn til sekretær, så er der jo kontor til sekretæren, det er det jeg har nævnt i mit forrige indlæg, det er et kontor til en sekretær, hvis man skal ansætte en. Fordi jeg ikke  har mulighed for ekstra kontor fordi alle har en sekretær med egen kontor udover deres eget kontor. Men da den nye valgperiode startede, så har jeg spurgt efter dem, og hvis jeg skal have en sekretær, hvor skal vedkommende have et kontor henne. Så sagde de, at det ikke var muligt og jeg blev henvist til mit eget lille kontor og jeg udnyttede så dette lille kontor tilfredsstillende.

Og jeg må udtale, at jeg ikke vil fremsætte min klage og tænker heller ikke på at man skal forhøje støtten, men at man ligesom alle andre får samme vilkår, og det er det som jeg gerne ville behandles og det er jeg blot nævner og ikke mindst at landstingsarbejdet og at man skal have større tid til landstingsarbejdet. Det er således at et landstingsmedlem både skal være kontorperson og samtidig udfører kopier og almindeligt forfaldent kontorarbejde. Det er vist ikke hensigten da jeg blev valgt ind til landstinget og blev placeret her i administationsbygningen. Jeg mener, at sådanne forhold også bør overvejes nøje. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg skal meddele, at vi ikke skal gå bort fra dagsordenspunktet.

Så er det Per Berthelsen, forslagsstilleren fra Demokraterne, så afslutte. Men han har trukket sig tilbage.

Og dermed er vi færdige med punkt 50 og at den inden andenbehandlingen overgives til behandling i formandskabet og der er også nogen partier som ønskede, at den skal til udvalgsbehandling, men det er formandskabet der skal indhente oplysninger fra et relevant udvalg.

Og vi når til dagsordenspunkt 50. Per Berthelsen, forslagsstiller fra Demokraterne.

12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 15:49.

Punkt 51

Forslag til landstingsbeslutning om at landstinget pålægger landsstyret om at fremkomme med et ændringsforslag af § 6 af landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001, således at alle opstillingsberettigede partier op til et valg kan modtage et grundtilskud på 200.000,00 kr. samt 50,00 kr. pr. stemme fra sidste valg. For de nye partiers vedkommende skal deres indsamlede underskrifter tælle med som ”normale ” stemmer - dog maksimalt de antal underskrifter for et parti for at blive opstillingsberettigede. Hvert enkeltkandidat skal modtage 25.000,00 i valgkampstøtte.

(Per Berthelsen)

(1. behandling)

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. Det jeg skal fremlægge har jo udgangspunkt i erfaringer ligesom med de foregående punkt 50 så har vi også behandlet dette  som sådan. Det som man efterlyser i den forbindelse, det er at i forbindelse med et demokrati og det er så den største søjle, at det skal være gennemsigtigt, hvor også samfundet kan finde ud af den og forstå den. Og det er så det man efterlyser, og uden at gentage det der er sket med hensyn til sidste valg. Forslaget indeholder således:

Jeg kan fremsætte forslaget som jeg oprindeligt fremsatte ved efterårssamlingen 2002. I den forbindelse kom det daværende landsstyre med et svarnotat, som jeg har følgende kommentarer til.

I svarnotatet blev der redegjort for at valgkampstøtten er en fleksibel ordning der giver landstinget mulighed for at afpasse niveauet for den økonomiske støtte. Landstinget har mulighed for at tage hensyn til de generelle pres på landskassen den konkrete valghandling såvel som antallet af partier og enkelte kandidater der opstiller til valget. Det er korrekt at ordningen er fleksibel. Den er nemlig så fleksibel at de største partier i fællesskab har mulighed for at fastsætte en valgkampstøtte der er med til at tilgodese deres aktuelle strategiske position i forhold til deres konkurrenter.

Derudover er det ikke særlig demokratisk at fastlægge valgkampstøttens størrelse efter valgkampens udskrivelse, hvor et forretningslandsstyre fremsatte et forslag  som et forretningsfinansudvalg efterfølgende skal godkende bag lukkede døre. Ved de 2 sidste afholdte landstingsvalg i henholdsvis 1999 og 2002 er valgkampstøtten blevet fordelt på 2 forskellige måder, og mit spørgsmål er så som følger:

Hvorfor skulle valgkampstøtten være anderledes ved landstingsvalget i 1999 end i forhold til 2002-valget? Det er svært at tolke det anderledes end at de største partier i landstinget ønsker at favorisere sig selv på bekostning af deres nye konkurrenter. Det er unfair og en udemokratisk måde at dele valgkampstøtten på. Endvidere forsvarede det daværende landsstyre sig i deres svarnotat med, at landstinget med det nuværende regelsæt, har mulighed for at tage hensyn til det generelle pres på landskassen.

Uanset hvor mange valg der bliver holdt på et år, er der i forhold til det samlede budget tale om beskedne midler før en valgkamp for at argumentet simpelthen ikke holder vand. Ydermere skriver det daværende landsstyre i svarnotatet, at det er svært at udarbejde generelle regler for økonomisk støtte forud for valg til landstinget, valg til kommunalbestyrelser og valg til bygdebestyrelser, da valgene er forskellige.

I mit forslag skriver jeg kun om at der skal udarbejdes i forbindelse med et landstingsvalg. Og derudover har jeg svært ved at få øje på problemet om, at det skulle være svært at udarbejde retningslinier til valgkampstøtte til de 3 forskellige former for valg. Det er vist kun et spørgsmål om vilje i den forbindelse. Med den nuværende lovgivning vedrørende økonomisk tilskud til valgkampe afsætter landstinget et bestemt beløb forud for valg, samt en fordelingsnøgle for, hvordan det afsatte beløb skal fordeles til de forskellige partier og enkeltkandidater. Med andre ord er både det afsatte beløb og fordelingsnøglens variable størrelser, som bliver fastsat forud før et valg. Efter min mening er det uheldigt, at der ikke er helt klare fastlagte retningslinier for tildeling af valgkampstøtte til de forskellige partier og enkeltkandidaterne. De eksisterende regelsæt er både uforudsigelige og ugennemskuelige. Ved at fastsætte valgkampstøtten fra valg til valg bliver det specielt svært for de nye partier og enkeltkandidater at vurdere, hvor meget valgkampstøtte de kan forvente at føre valgkamp for. Hvis der var klare regler for valgkampstøtte, vil de i god tid i forvejen kunne planlægge deres valgkamp.

Som loven er udformet kendes valgkampstøtten først omkring det øjeblik valget udskrives. På det tidspunkt har de fleste partier allerede planlagt deres valgkamp måneder i forvejen med den uvished, at de ikke kender den økonomiske ramme de kan føre valgkamp indenfor.

Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis landstinget pålagde landsstyret at fremkomme med en ændring af § 6 af landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomiske tilskud til politisk arbejde. § 6 omhandler tilskud til valgkamp. Ændringen bør udformes på sådan måde, at den både tilgodeser den nye og de etablerede partier, hvorfor den bør indeholde følgende:

Alle opstillingsberettigede partier skal modtage et grundtilskud på 200.000,00 samt 50,00 kr. pr. stemme fra sidste valg. For de nye partiers vedkommende skal de indsamlede underskrifter vurderes på lige fod med de ”normale” stemmer, dog maksimalt det antal underskrifter der kræves for et parti før det bliver opstillingsberettigede. Og jeg kan også udtale, at da dette skete så kostede den 948 godkendte underskrifter.

Hvert enkelt kandidat skal modtage 25.000,00 kr. i valgkampstøtte og det er så forslaget. Som det blev sagt, så er udgangspunktet i forslaget det der er sket i forbindelse med sidste valg. Og her med hensyn til enkeltkandidater og noget som allerede har udarbejdet et parti og først at der var gået 11 dage efter udskrivelse af valg, så fik de meddelelse om det, og her har man ellers regnet med at man ville få mellem 200-250.000,00 kr. til partier. Og efterfølgende så er det blevet nedsat til 100.000,00 kr., og derfor kan man ikke tage udgangspunkt i meget velplanlagt valgkamp.

Og det er for at undgå en gentagelse af dette, jeg fremsætter dette forslag. Som jeg allerede har nævnt og hvis man skal have en demokratisk styreform i et samfund, så skal vi have nogen regler, som vi kan regne med. Og hvis vi skal kunne sikre dette, så kan vi først får det oprettet, hvis vi har en gennemsigtig forretningsorden.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det landsstyreformanden der kommer med en besvarelse.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Den nuværende ordning om økonomisk støtte til valgkamp indebærer at partier og enkeltkandidater ikke har et retskrav på økonomisk støtte eller støtte på et bestemt niveau. Der er udbetalt økonomisk støtte til valgkamp på dette grundlag siden 1. januar 1996.

Der er tale om en fleksibel ordning, der giver landstinget mulighed for at afpasse niveauet for den økonomiske støtte. Landstinget har mulighed for at tage hensyn til de generelle pres på landskassen, den konkrete valghandling samt antallet af partier og enkeltkandidater, der opstiller til valget.

Per Berthelsens forslag vil indebære partier og enkeltkandidater fremover får et retskrav på valgtilskud. Landsstyret finder ikke umiddelbart grundlag for at ændre § 6 i landstingsloven om økonomisk støtte til politisk arbejde. Men spørgsmålet om valgtilskuddets beregning og tildeling med videre er væsentlig. Der har også været megen en debat om valgtilskuddet igennem den seneste tid på den baggrund finder landsstyret, at landstingets lovudvalg nu bør se på forslaget og på reglerne om valgtilskud.

Herefter kan landstinget blandt andet drøfte hvorvidt der bør være retskrav på valgstøtte og om der bør være klart fastlagte retningslinier for tildeling af valgstøtte til de forskellige partier og enkeltkandidaters valg til landstinget, valg til kommunalbestyrelser og valg til bygdebestyrelserne.

Med disse bemærkninger skal landsstyret indstille, at forslaget henvises til behandling i landstingets lovudvalg inden andenbehandlingen. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem hr. Per Berthelsen fremsætter på vegne af Demokraterne, at landstinget fremkommer med et ændringsforslag af § 6 af landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001. Og efter at vi i Siumut har undersøgt og behandlet forslaget til landstingsbeslutning, har vi følgende korte bemærkninger:

I landsstyrets forelæggelse understreges det, at partier og enkeltkandidater til valgkamp ikke har et retskrav på økonomisk støtte og at der er udbetalt økonomisk støtte til valgkamp på dette grundlag siden 1. januar 1996, der giver landstinget mulighed for at tilpasse niveauet for den økonomiske støtte.

Den fleksible ordning med støtte som landsstyret understregede i deres svarnotat vil med en beslutning efter forslagsstillerens forslag indebærer at partier og enkeltkandidater fremover får et retskrav på valgtilskud.

Siumut medgiver sin fulde støtte til at landsstyret ikke finder grundlag for at ændre § 6 i landstingslov om økonomisk støtte til politisk arbejde. På baggrund af spørgsmålet om valgtilskuddets beregning og tildeling med videre er det væsentligt, at der også har været meget debat på forskellige tidspunkter, finder landsstyret at landstingets lovudvalg nu bør se på forslaget og på reglerne om valgtilskud. Her vil Siumut medgive sin fulde støtte og enighed.

Med disse bemærkninger medgiver vi vores støtte til landsstyrets forslag og vil indstille at forslaget henvises til behandling i landstingets lovudvalg inden andenbehandlingen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det foreliggende forslag var sat på dagsordenen ved sidste efterårssamling, men nåede ikke at blive behandlet. Forslaget som det forelægger ville hvis det blev vedtaget i den form, at alle opstillede kandidater ville have et retskrav om økonomisk støtte fra landskassen, og hvad det ville betyde af yderligere omkostninger er derfor meget usikkert.

I Inuit Ataqatigiit mener vi, at der ikke er grund til at ændre på principperne på støtte til opstillingsberettigede partier og enkeltkandidater. Inuit Ataqatigiit er grundlæggende enige i principperne for den nugældende ordning der blev indført i 1996 og støtter ikke den foreslåede ændringsforslag. Inuit Ataqatigiit mener dog, at der ikke er noget til hinder for at sagen kan tages op i efteråret til endelig beslutning efter at lovudvalget har haft sagen til debat.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste det får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Til landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har Atassut følgende bemærkninger. Atassut skal til at starte med gøre opmærksom på, at vi har deltaget i godkendelse af partistøtten og valgkampstøtten og resultatet er at partier og opstillingsberettigede udenfor partierne heldigvis i dag, kan får støtte.

Atassut skal endvidere gør opmærksom på, at det også er nødvendigt at politiske organisationer udover modtagelse af støtte i kraft af deres medlemmer også bør få mulighed for økonomisk selvforsørgelse for at undgå, at politiske organisationer skal anse offentlige midler som redningsflåde. At landsstyret i deres svar tilkendegiver at tiden ikke er inde til ændring af landstingslovens § 6 som omhandler tilskud til politiske engagementer, skal vi fra Atassut meddele vores støtte. Atassut kan også konstaterer og skal meddele sin støtte til landsstyrets mening om, at der er behov for gennemgribende vurdering af valgkampstøtteordningen. Og på baggrund af det faktum, at det er svært tilfredsstille alle, skal vi fra Atassut udtale vores støtte til landsstyrets anbefaling om, at reglerne omkring valgkampstøtte bliver genstand for gennemgang i udvalget for lovudvalget.

At landsstyret også er åben for, at reglerne om valgkampstøtte bliver reguleret således, at kandidater ikke alene til landstinget men også til politisk interesserede, som ønsker at stille op til kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser enten på vegne af partier og eller som enkeltpersoner udenfor partierne også får mulighed for at opnå støtte, støtter vi ligeledes i Atassut.

Med disse bemærkninger fra Atassut har vi udtalt vores holdning til forslaget, og skal samtidig udtale vores støtte til anbefalingen om at punktet bliver genstand for behandling i lovudvalget inden andenbehandlingen. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Demokraterne støtte forslagsstillerens forslag om at alle opstillingsberettige partier skal modtage ovennævnte beløb hver gang der afholdes et landstingsvalg. Og fra Demokraternes side er vi enige i forslagsstillerens argumenter, hvorfor ovennævnte lov bør ændres.

Først og fremmest er vi enige i, at der skal fastsættes nogle klare retningslinier for hvordan og hvorledes valgtilskuddet skal tildeles. Det giver gennemsigtighed og overskuelighed. Derfor står vi uforstående overfor landsstyrets svarnotat, at de ikke er på linie med forslagsstilleren om, at nye partier og enkeltkandidater ikke skal have et retskrav på at få valgkampstøtte. I alle de år, hvor der er blevet afholdt et valg er der blevet tildelt midler til partier, nye partier og enkeltkandidater. Den eneste forskel er, at måden midlerne er blevet tildelt på. Den er altid blevet fastsat på en måde, så den har tilgodeset de største og allerede eksisterende partier. Det er ikke en demokratisk måde at fastsætte valgkampstøtten på.

Til sidst vil jeg tilføje at Demokraterne støtte landsstyrets ønske om at henvise forslaget til udvalgsbehandling i lovudvalget inden andenbehandlingen af forslaget. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Først skal jeg lige komme med en berigtigelse idet det omdelte papir hvor der på bagsiden af det omdelte der har den danske udgave desværre fået en forkert overskrift, som er lavet af oversætteren, idet det er det forrige punkt og den har fået det forrige punkts overskrift.

Men til selve forslaget nu. Til landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslaget.

Jeg mener ikke, at valgkamptilskud til partier og Kandidatforbund og enkelte kandidater bør forhøjes, og at man bør fastholde ordningen med tilskud baseret på antal stemmer under et valg.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale at tilskuddet ikke bliver godkendt.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Per Berthelsen, som er forslagsstiller.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. Det er meget betænkeligt fordi det jeg nu har erfaret er, at i så godt som alle demokratiske lande, der lovgiver man om det. Vedrørende det opstillede hele tiden har kendskab, hvad det er der venter dem. Og jeg skal sætte et stort spørgsmålstegn ved nærværende sigte. Fordi vi ved at uanset hvad man gør eller hvad der er, så har der mange år, når der så skal være valg, så giver man støtte og jeg er også overbevidst om, at man bliver ved med det også i fremtiden.

Men det primære er at man lovgiver på området, fordi man på den måde hele tiden ved også fra vælgernes side hele tiden har kendskab til ud fra hvilke kriterier man giver tilskud til. Og det vil så blot betyde at det giver tryghed for alle. For vi skal heller ikke glemme, at det er, at man bruger samfundets penge til at afholde valgene. Og derfor har vi så også forpligtigelse til at gøre disse gennemskuelige også for vælgerne. Men jeg er dog tilfreds med, at flertallet ikke blot tilbageviser forslaget, men henviser den til behandling i lovudvalget.

Og det er jeg glad for, fordi jeg føler, at jeg kan set et lyspunkt. Og det primære for mit vedkommende er de sikre ved en lovgivning, således at befolkningen kan stole på os, og derfor er den bemærkning som Inuit Ataqatigiit også kom ind på, hvor man siger, og den er jeg ikke helt enig i, fordi gennem lovgivningen, så kan vi se hvilke udgifter man kan påregne. Men andre der stiller udenom partier det vil sige enkeltpartierne, at når så er så for mange enkeltkandidater, så kan det godt være, at vi skal have flere underskrifter, som grundlag for tilskuddet.

Det er ligesom vi har Jakob Sivertsen og jeg har større forståelse for hinanden under nærværende punkt og det er jeg også glad for. Og fordi de også indstiller, at den bliver sendt til behandling i lovudvalget inden andenbehandlingen.

Men på Demokraternes vegne hvor Astrid Fleischer Rex også kom ind på, det vil jeg gerne citere hvis jeg må, fordi det er det centrale i mit forslag. Fordi at nye partier og enkeltpartier ikke skal have et retskrav. I alle de år, hvor der er blevet afholdt et valg, er der blevet tildelt midler til partierne, nye partier og enkeltkandidater. Vi skal styrke borgernes stolen på partierne. Som førnævnt fra Demokraternes vegne, det eneste jeg efterlyser er, at der er gennemskuelighed i stedet for at man blot lukker dørene og det skal ikke være udgangspunktet. Det er samfundets penge det her drejer sig, hvorfor det også bør være gennemskueligt.

Og derfor vil jeg ikke komme med yderligere  kommentarer til det, hvorfor jeg også er lidt betænkelig med Kandidatforbundets afslag eller tilbagevisning af forslaget.

Jeg skal ikke sige yderligere, men jeg er glad for at flertallet indstiller, at punktet bliver behandlet i lovudvalget inden andenbehandlingen og det er jeg glad for.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste det får ordet er Jens Napaattooq, Siumut. Og derefter Aqqaluk Lynge, men først Jens Napaattooq.

Jens Nappaattooq, ordfører, Siumut.

Jeg synes, at det lige skal præciseres med hensyn til § 6. Vi støtter overhovedet ikke forslaget, men det er selve fordelingsnøglen som vi før har diskuteret og den henviser til udvalgsbehandling. Forslagsstilleren  siger, at vi skal have kendskab til de beløb der. Der står meget klart i svarnotatet, at det er nemmere at afsætte et beløb på finansloven, men de folkevalgte vurdere alle sammen fuldt ud og det er så også ud fra det, at man fordeler i henhold til de midler der er.

Jeg synes, at vi også skal respektere hinandens bemærkninger, når det er blevet sagt. Som et eksempel vedrørende § 6 såfremt vi oprettede et nyt Napaattooq-parti så ville vi have fået 200.000,00 kr. såfremt der var 4 andre. Og når vi så begyndte at indsamle underskrifter og dermed også fik 900 underskrifter, så ville vi få 244.000,00 kr.

Det vil også være lemfældigt, at man lovgiver blot for at lovgive. Vi må også kende konsekvenserne selvom demokratiet også koster, så må vi også hindre, at de også kan misbruges. Men den nuværende ordning som nu er tilfredsstilende, så kan det alligevel forbedres, hvorfor vi også henviser til at den bliver behandlet i udvalget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Når man skal lave et parti og skal være medlem af det, det er så selvfølgelig en personlig sag og sin egen vilje. Sådan en politisk forening skal man selv betale til i kontingent og det har landstinget ikke noget at skulle have sagt. Men det som vi kan gøre noget ved er, det er når partiet får medlemmer i landstinget.

Derfor er der med hensyn til valgkamp med mere, der kunne jeg have fortalt Demokraterne hvordan det gik os, da vi første gang stillede op. Når man laver et parti, så må man så også tænke på baglandet og ikke blot tænke på økonomien. Derfor er jeg ikke enig i et parti der bliver bekostet af det offentlige.

Når man opstiller, eller alle og enhver har lov til at stille op, og i mange år har vi ikke tigget fra Inuit Ataqatigiits side, men har levet med de forhold, der er blevet givet os. Med hensyn til den nuværende ordning, så er den god nok, og de partier der får tilskud fra det offentlige, som det også fremgik her forleden dag, så skal afgive et revideret regnskab. Og der kræver man ikke hvordan de blive finansieret udefra.

Men med hensyn til medlemskontingent med mere, det må selvfølgelig også udarbejde et regnskab inkluderet det. Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at årsagen til at vi har afvist forslaget, det er så disse principielle holdninger vi har. Men vi siger også, at Demokraterne ikke skulle blive alt for overdrevne, så vil vi med hensyn til nærværende forslag og så synes jeg ikke, at vi blot skal blive ved med at gentage os selv.

Vi mener, at når man stiller op, så kan vi godt undersøge forholdene omkring at blive opstillet også ud fra det nuværende punkt. Jeg skal lige nævne, at man skal snakke ud fra realia her fra talerstolen og ikke bruge nogen vendinger, som ikke er passende her for salen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jakob Sivertsen, ganske kort.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Det er at vi allerede klart har sagt, at når man er et parti, så er det også ud fra ens egen vilje at man kan medfinansiere, det sætter vi højt fra Atassut. Og jeg skal også endnu engang præcisere, at de politiske organisationer i fremtiden ikke skal ty til landskassen. Og det må vi også huske på.

De 2 efterfølgende forslag punkt 50 og punkt 51 og såfremt vi har godkendt dem begge 2, så vil udgifterne blive ændret markant på finansloven 2003 og derfor med hensyn til at man har været uforstående, så har vi her vurderet disse 2 forslag meget nøje.

Men uanset det, så sagde landsstyreformanden i sin besvarelse, at især også til kommunalbestyrelser og valg til bygdebestyrelserne, så siger han, at han er åben for en revurdering af valgstøtten. Vi sagde, at vi skal også være med til vurderingen. Vi sagde ikke, at vi skal sikre 200.000,00 også lovgive dem og det er det jeg er uenig i. Men selvfølgelig alle partier og Kandidatforbundet og enkeltkandidater og den tilskudsform, det er med til en vurdering af dette.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er så Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg vil godt nok ikke forhale sagen, men jeg vil gerne have, at man lige overvejer følgende, som jeg gerne vil sige til overvejelse, for det vigtigste er at få det overvejet, at når man har stillet op til valg eller man har opstillet til valg, så skal man jo kunne behandles ens.

Og i henhold til de gældende regler, så er det sådan, at de der er offentligt ansat og efter at der er udskrevet valg, så kan vedkommende føre valgkamp i 3 uger og beholde deres aflønning. Men andre der ikke er offentligt ansatte, de betaler så for deres valgkamp, altså hvis de er private, fiskere eller lignende, så skal de selv bekoste deres valgkamp og deri er der også en forskelsbehandling. Jeg mener også bør overveje dette forslag, således at hvis der skal ske en andenbehandling til efterårssamlingen, at man også til efteråret kan overveje dette forhold også med hensyn til hvad man skal gøre noget ved dem eller ej.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Per Berthelsen, Demokraterne, forslagsstiller og efterfølgende så skal landsstyreformanden afslutte debatten.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg vil blot lige udtale at med hensyn til der blev fremsat fra Inuit Ataqatigiit med Johan Lund Olsen også er et oplagt emne til overvejelse, også fordi der er en forskel. Jeg vil blot vurdere herfra, at jeg også er glad for, at forinden andenbehandlingen, så skal forslaget går til lovudvalget, og jeg er også overbevidst om at der reelt vil komme nogen reelle vurderinger.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er de landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Siumut, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Det er med hensyn til partistøtte og det der bliver fremsat her, så kan jeg forstå, at et absolut flertal følger landsstyrets indstilling, nemlig at den sendes videre til landstingets lovudvalg og her kan jeg også se, at Kandidatforbundet er imod dette. Selvfølgelig skal deres bemærkninger medtages i udvalget.

Og politisk arbejde det sætte landsstyret meget på at man så vidt muligt bredt og fra demokratiet, det er den vej det skal føres på og landsstyret har også viljen med hensyn til den der bliver fulgt, at landsstyret så vidt muligt også er med til at afgive sådan noget til samfundet. Og hvis man skal på det der bliver fremført og hvis kan kigge lidt tilbage og med hensyn til valgkampstøtte til valget i efteråret, hvor der var gennemført store debatter, det er også helt i orden og det er også naturligt, at der bør være en debat.

Men med hensyn til det der  blev nævnt her, at det er de største partier, at det har en hemmelig aftale, det er overhovedet ikke rigtigt. Og politik gennemføres også her i landet på demokratisk vis og der skal overhovedet ikke sættes spørgsmålstegn ved det i fremtiden. Det håber jeg på ikke bliver tilfældet.

Og her med hensyn til forskellige arrangementer at politikerne også skal være med, det er også med også med hensyn til embedsmænd som også har været med til at udarbejdelsen, og derfor at der er sådan ”hemmelig”, det er der overhovedet ikke noget grundlag for. Og hvem som helst kan jo se, at man kan blive straffet, hvis man arbejder for at fremme ens egne interesse og derfor at man laver en bedst mulig og til alles gavn en ordning. Det er det som vi alle sammen vist nok lægger vægt på. Selvfølgelig er der afgørende hvor stor partiet er med hensyn til modtagelse af valgkampstøtte.

Og med hensyn til de resultater man opnår ved valget, det er jo det der gives udgangspunkt i og man bør respektere dette. For personerne selv sætte kryds ved det parti som de vil støtte og det er så på baggrund af det der ydes valgkampstøtte.

Og vi skal huske på at politisk arbejde ikke skal danne grundlag at det er samfundet der betaler for dem. Men de eksisterende partier ofrer jo også meget for at fortsætte deres politiske arbejde og jeg er vidende om at der sker sådan noget, og det vil sige, at landsstyret ikke har til hensigt at det offentlige betaler samtlige partiers arbejde. Fordi partierne har også deres egne politiske mærkesager, og det følger de så højt i deres arbejde.

Jeg mener at udgangspunktet i dette arbejde. Og her med hensyn til efter at støtten er blevet tildelt, så er det et krav, at der skal afleveres et regnskab, og dette bliver heldigvis også efterlevet. Og jeg vil også her udtale, at man ikke kan gennemføre en hemmelig forvaltning, for hvis man ikke afgiver disse regnskaber, så kan man ikke regne med, at man skal få valgkampsstøtte til når man stiller op til valg.

Og her med hensyn til der blev nævnt af Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen, det korrekt det han nævnte her med hensyn til offentligt ansatte og private fiskere og fangere og lønmodtagere vilkår, der er meget anderledes forhold, det er så det offentlige der har en mulighed for at bibeholde deres aflønning til under valgkampen. Og på den anden side, så har de andre der stiller op til valg ikke samme mulighed.

Jeg mener at dette forhold også bør nøje vurderes i lovudvalget, fordi vi plejer også udtale at man i politisk arbejde, så skal det politiske arbejde tage udgangspunkt i ens vilkår. Og jeg mener, at der er jo tale om ret så stor forskel, som man kan se her og som bør rettes op på.

Her så lægger landsstyret vægt på demokratiet og her skal vi også udtale, at man også lægger vægt at der ydes støtte ud fra de antal stemmer man har fået. Det er jo folk selv der bestemmer hvem de vil stemme på, og hvilket parti de vil støtte. Jeg mener, at den frihed der vises der må vi også respektere alle sammen.

Det skal jo ikke være sådan at de større partier vil hjælpe sige selv, og det er overhovedet ikke godt at man bliver vurderet som sådan, at man tilgodeser de etablerede partier. Det er overhovedet ikke hensigten man laver nogen ulovligheder.

Og det er også ud fra det demokratiske principper man har fastsat disse valgkampstøttemidler. Det vil så sige at landsstyret lægger meget vægt på, at det politiske arbejde skal ske ud fra demokratiet. Og det der blev nævnt her vil også kunne danne grundlag for det videre arbejde i lovudvalget. Også håber vi på, at der fremlægges til efteråret, så ser landsstyret frem til og vil gerne deltage i det. At man  så vidt muligt har ens vilkår i politisk arbejde og uden forskelsbehandling, at man laver en løsning hvor alle kan være tilfredse med det.

Men hertil skal jeg udtale, at man på nuværende tidspunkt ikke arbejder ud for en forskelsbehandling. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg har eller sagt, at det er afsluttende efter landsstyreformanden, så er det forslagsstilleren Per Berthelsen, for en kort bemærkning.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Ja, jeg ville ellers ikke komme ind på dette og med hensyn til bemærkninger om ulovligheder, kriminelle handlinger, det vil jeg ikke komme ind på. Men landsstyreformanden kom jo selv ind på det i forbindelse med valg og tildeling af valg. Og så er det jo et krav, at man laver regnskaber og giver dem med en tidsfrist til 1. marts og vi vil gerne dokumenterer, at Demokraterne har afgivet deres regnskaber den 26. februar og så vil vi gerne høre om alle de andre partier også har overholdt dette krav.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dermed er dagsordenspunkt 51 færdig og vil overgives til behandling i lovudvalget.

Det næste er punkt 69.

12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 17.08.

Punkt 69

Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret forelægges arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland.

(Aqqaluk Lynge)

(1. behandling)

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

I henhold til § 32 i forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag. Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret forelægges arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland. Og begrundelsen lyder som følger:

Det er blevet meget nødvendigt at have officielle identitetskort for borgerne i vort land som kan benyttes til identifikation ved forskellige situationer og som på almindelig og på en fleksibel måde kan benyttes ved servicering fra det offentlige. Især er der nu krav om at have identifikationspapirer ved ombordstigning ved flytransport.

Da brug af pas i Grønland i forvejen er meget begrænset og da pasmyndigheden ligger hos staten, er der ikke realistisk at kræve at samtlige skal have et pas. Og her er der tale om at man på sådant identifikationskort også kan se et billede af vedkommende.

På den baggrund foreslår jeg, at det identifikationer der mod betaling kan købes eller erhverves ved henvendelse hos kommunen erstattes med et identifikationskort, hvor der udover almindelig identifikationsforhold kan indsættes oplysninger om bopæl og også for eksempel andre forhold, valgretsforhold, jagtbevis og lignende. Og uddannelsesbevis med videre.

Et identitetskort med foto har mange fordele og ved brug af sådant identitetskort vil vi få adgang til at rejse ind på den anden side af Davidsstrædet.

Jeg henviser til vedlagte brev fra Mittivattalik Komiteen i Qaanaaq samt det danske udenrigsministeriums svarskrivelse til nævnte som indeholder der er egnet til dette forslag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det landsstyreformanden der kommer med en besvarelse til denne.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har fremsat forslag til beslutning om indførelse af et identitetskort for alle fastboende i Grønland. Beslutningsforslaget og vedlagte korrespondance mellem Inuit Circumpolar Conference og udenrigsministeriet omkring krav til identitetsbeviser ved indrejse fra Grønland til Canada. Forslaget knytter sig til spørgsmålet om brug af identitetspapirer ved indrejse fra Grønland til Canada og ved indrejse fra Canada til Grønland, samt et generelt spørgsmål om brug af identifikationsdokumenter i Grønland.

Det er et almindeligt krav ved indrejse til andre lande, at der kræves forevist pas til brug for personlig identifikation. Herudover kan der for eksempel stilles krav om visum, krav om gyldig returbillet, krav om dokumentation for at den indrejsende er i stand til at forsørge sig selv under opholdet i landet.

Ved Danmarks tiltræden af Schengen-konventionen blev det i tiltrædelsesaftalen bestemt, at konventionen ikke finder anvendelse for Grønland. Det blev endvidere bestemt at der ikke udføres kontrol af personer der rejser mellem den ene side af Grønland og på den anden side de lande, der har tilsluttet sig Schengen-konventionen og samarbejdsaftale med Norge og Sverige.

Derfor er der i dag muligt at rejse mellem Grønland og Danmark og en række andre lande uden brug af pas. Retten til at rejse mellem Grønland på den ene side og på den anden side de lande, der har tilsluttet Schengen-konventionen og samarbejdsaftalen mellem Norge og Sverige forudsætter imidlertid, at der udføres en effektiv overvågning og kontrol af de øvrige grænser i Grønland.  Ved indrejse til Grønland fra et ikke Schengen-land, for eksempel Canada, stilles der som alt overvejende hovedregel krav om personlig legitimation i form af pas. Dette gælder for alle indrejsende personer, herunder også personer med fast bopæl i Grønland.

Den særlige ordning for Grønland som opretholdte muligheden for at rejse mellem Grønland og Danmark uden paskontrol i forbindelse med Danmarks indtræden i den praktiske Schengen-samarbejde blev tiltrådt af Grønlands Landsting på efterårssamlingen 2000 i forbindelse med behandlingen af dagsordenspunkt 64, forslag til landstingets udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven.

Landsstyret finder det hensigtsmæssigt og naturligt at mulighederne for at rejse mellem Grønland og Canada er underlagt så få restriktioner som hensyn til sikkerheden tillader det. Landsstyret har på den anden side også forståelse for at man fra canadisk såvel som grønlandsk, dansk side stiller krav om personlig identifikationspapirer så myndighederne er klar over hvilke personer, der rejser mellem Canada og Grønland.

Forslaget om indførelse af identitetskort for alle fastboende i Grønland er efter landsstyrets opfattelse ikke den rette måde, at løse problemer med personlig identifikation ved rejser med fly. Et identitetskort vil endvidere ikke opfylde kravene til en effektiv overvågning og kontrol ved indrejse til Grønland fra et ikke-Schengen-land for eksempel Canada. Her stilles som nævnt krav om pas.

Pas er det bedste identifikationsdokument dette giver sikkerhed for at personer fra Grønland uden vanskelligheder kan dokumentere at deres identitet ved rejser udenfor Grønland samt ved indrejse til Grønland fra et ikke Schengen-land. Landsstyret skal op denne baggrund anbefale at personer som agter at rejse til udlandet herunder Canada, ansøger om et pas hos den lokale politistation. Personer bosiddende i byer eller bygder uden fast politistation, kan indgive deres ansøgning til den lokale kommunefoged.

Den teknologiske udvikling har mange muligheder som både er  spændende, interessante, fascinerende. Indførelse af et identitetskort for alle fastboende i Grønland som kan samle det offentlige mange oplysninger om den enkelte borger, vil imidlertid stille nogle fundamentale krav til hele den offentlige forvaltning. Det ville være nødvendigt med gennemgribende digitalisering af hele den offentlige forvaltning som samtidig ville stille krav til organisering og ikke mindst finansiering.

Landsstyret er bevidst om at den teknologiske udvikling hurtigt kan tilbyde nye muligheder, det er efter landsstyrets vurdering vigtigt at de løsninger vi vælger er baseret på afprøvet og veldokumenteret teknologi som samtidig tager hensyn til vores behov i Grønland.

Landsstyret er derfor åben overfor at der på et tidspunkt i fremtiden indføres teknologiskbaserede løsninger som gør det lettere for den enkelte borger og samtidig kan give besparelser i den offentlige forvaltning. På nuværende tidspunkt kan landsstyret imidlertid ikke anbefale forslaget og skal henstille at forslaget ikke fremmes yderligere. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går nu videre til partiernes ordfører Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Vi har i Siumut til landstingsmedlem Aqqaluk Lynges forslag til landstingsbeslutning om at   landsstyret forelægges arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland, følgende bemærkninger:

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit fremsætter et krav om, at alle fastboende i Grønland ved indrejse fra Grønland til Canada og ved indrejse fra Canada til Grønland skal have identitetspapirer. Landsstyrets henvisning  i deres svarnotat, at der her drejer sig om fåtal af mennesker, har vi i Siumut forståelse for.

Med Siumuts forståelse for landsstyrets svarnotat skal vi henvise til, at der indtil i dag ikke er besværligheder med brugen af pas ved indrejse fra Grønland til Canada og ved returrejser.

Og derfor skal vi fra Siumut meddele, at vi ikke tilslutter os Aqqaluk Lynges forslag. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge foreslår at det er på høje tid, at arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland.

I dag har borgere i Grønland mulighed for at rejse rundt i Skandinavien uden pas uden de store hindringer. Men de nuværende forhold ændres hastigt på grund af terror er sikkerheden øget internationalt og i denne sammenhæng er der lande som hidtil ikke har krævet pas fra os, begyndt at kræve identitetspapirer. I denne sammenhæng rammes især folk fra vort land som rejser på hospitalsophold i Danmark eller som rejser på uddannelsesophold eller i forbindelse med deres arbejde.

Blandt de der rammes er fangere fra Qaanaaq som tidligere ikke har haft problemer i mange år, når de på fangstrejser og besøg hos stamfrænder skal krydse grænsen til Canada. Ved Inuit Circumpolar Conferences henvendelse vedrørende sagen til udenrigsministeriet, er det blevet oplyst, at indførelse af et identitetskort kan være med til at løse problemet.

Inuit Ataqatigiit mener, at såfremt identitetskort indføres, så vil det afhjælpe på de mange krav hvor vi bliver afkrævet et bevis på vores identitets. Inuit Ataqatigiit er desuden vidende om, at man lande i dag benytter sig af identitetskort og idet det er vigtigt at vort land følger i den internationale udvikling, er der nu på tide at vi også indfører identitetskort.

Med disse bemærkninger indstiller vi at sagen føres til landstingets lovudvalg med det formål at det bliver realiseret. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Ellen Christoffernsen, Atassut.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har fremsat forslag til   landstingsbeslutning om at landsstyret forelægges arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland.

Fra Atassut støtter vi landsstyrets besvarelse, hvor de nævner, at der ved indrejse til lande er stillet krav om personlig legitimation i form af pas. Fra Atassut støtter vi de i landsstyrets svarnotat nævnte og vi skal fra Atassut udtrykke, at vi er enige med landsstyret i, at der er åbne overfor at der på et tidspunkt i fremtiden indføres løsninger på området.

I Atassut er vi enige i landsstyrets besvarelse og støtter deres indstilling til at forslaget ikke fremmes yderligere. 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Hos Demokraterne mener vi, at man indfører identitetskort for alle fastboende i Grønland ikke er passende idet man siger som grundlag, der er nogle der gerne ville tage til Canada. Og her vil vi gerne indstille til at man henvender sig hos politiet for at få  et pas.

Vi kan godt se, at der ville være fordele ved et identitetskort, fordi man ellers ville lette de enkelte personers forhold og mange offentlige forvaltninger ville også få nogle lettelser i deres arbejde.  Men landsstyret siger at det også ville stille krav til offentliges forvaltninger og det er vi også enige i fra Demokraternes side, idet man ikke har set på forskellige hindringer der måtte være. Vi vil gerne være afventende med tiden og også ville se på de erfaringer som lande som allerede har indledt identitetskort.

Med disse bemærkninger skal vi gøre udtryk for, at vi ikke støtter forslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er der Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Til landstingsmedlem Aqqaluk Lynges forslag har Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

Efter at have nøje gennemlæst både forslag, bilagene og landsstyrets besvarelse og efter en nøje vurdering af forholdene, så skal jeg meddele, at jeg er mere enig i landsstyrets besvarelse, idet jeg synes, at pas som identitetskort er det bedste.

Og med disse bemærkninger tager jeg landsstyrets besvarelse til efterretning og indstiller at forslaget overgår til andenbehandling i sin nuværende form.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er der forslagsstilleren Aqqaluk Lynge.

Aqqaluk Lynge, forslagsstille, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Også til landsstyrets besvarelse vil jeg også gerne sige tak for. Jeg er meget glad for at man på et eller andet tidspunkt måske i fremtiden kan indfører det. Det kan godt være, at jeg ikke lige på nuværende tidspunkt men måske i fremtiden. Men jeg skal understrege, at det ikke er et identitetskort som et folk, men jeg synes, at vi allerede har forstået at manglen på identitetskort er en ulempe på mange områder.

Man kan for eksempel med hensyn til Mitsimmattalik besøgende fra Qaanaaq, der kræver man fra canadisk side, der har det offentlige holdt møde om det, og der er det ikke nødvendigt, at de skal vise pas, når de rejser ind i Canada. Det er en gammel ordning som stammer helt tilbage fra Knud Rasmussens tid, fordi fangerne fra Avanersuaq Thuleområdet har ret til at komme ind på fangstområder overalt. Men det blev først ændret i 1978. Og i dag er det sådan, at når man skal på besøg fra Qaanaaq til Mitsimmattalik idet der er mange ældre personer, som ikke har pas ikke bare i Qaanaaq men overalt på kysten.

Og der er mange der får problemer, når de skal ombord på flyveren i Kangerlussuaq. For eksempel når de skal ombord i Atlantflyveren i Kangerlussuaq. Og der er det så de syge og de ældre som får problemerne. Og derfor er nærværende problem ikke et fremtidigt problem, fordi problemer allerede på nuværende tidspunkt eksistere.

Fordi vi ligesom i Danmark ikke har identitetskort og vi har ikke sygesikringsbevis, dem har vi heller ikke. Og nogle gange kan vi blot få en bopælsattest. Og derfor mener jeg, at partierne ikke har set på det brev der er skrevet fra indenrigsministeriet til Hjalmar Dahl, hvor man præcisere at når man rejser fra Canada til Canada hvor man ikke behøver et pas, at så vil man være taknemmelig at man havde identitetskort af anden art.

Derfor mener jeg, at de eksisterende problem ikke bare er et fremtidigt problem, men selvfølgelig kan vi snakke om det i fremtiden. Især når det er i interesse for alle.

Og jeg skal også nævne at man i forbindelse med rejse og når man skal ind til USA, når man så også kommer fra Grønland, især når man rejser med sælskindstøj, så skal vi komme med et bevis om, at vi kommer fra Grønland. Og det som myndighederne i USA er kommet især når du har et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat, Danmark, så vil vi være i stand til at besøge vore stammefrænder i Alaska. Men da man ikke må indføre sælskindstøj og heller ikke har lov til at bære dem, når man rejser ind i USA og denne lovgivning Animal Protection Art, MPA, men i henhold til det, så har den fastboende befolkning i Grønland fået den mulighed for at beholde deres sælskindstøj.

Men når man ikke har dette identitetskort, der er jo mange folk i Grønland de har et dansk pas, og netop for at komme over det problem, så bør man så også vide, at man skal have et pas fra Grønland. Idet der er 3 forskellige muligheder for at få et pas. Og jeg håber at man på et eller andet tidspunkt i fremtiden også nøje undersøger nærværende forslag og vender tilbage til det. Fordi behovet er stigende.

Det kan også være besværligt at få et pas, man skal henvende sig hos politiet. Der hele skal sendes videre til Danmark, og det er også meget dyrt at få et pas, det koster over 600,00 kr. Og nærværende punkt identitetskort vil også indeholde en masse rettigheder, nemlig at man så også har identitetskort der siger, at det er faste beboere i Grønland.

Og identitetskort bliver jo også brugt i mange lande, men hvis det ligger for langt i fremtiden, så vil jeg være ked af det.

Men jeg håber så også at landsstyret på en anden måde kan hjælpe især når vi tænker på de hindringer, der eksistere for Qaanaaqbeboerne, når de skal rejse til Mitsimmattalik. Jeg håber, at man på et eller andet tidspunkt finder en løsning. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Siumut, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Med hensyn til Aqqaluk Lynges forslag, der bemærker jeg, at partierne kommer med en melding om og støtter landsstyrets besvarelse. Og forslagsstillerens begrundelse i sit forslag, der siger vi selvfølgelig, at vi selvfølgelig skal følge med i problematikken selvom Aqqaluk Lynge selv siger, at han måske lever i fremtiden. Det kan godt være at vi også lever med i fremtiden. Men vi vil selvfølgelig også være med til at løse problemerne.

Men med hensyn til ændringerne rundt omkring i verden, så er det rigtigt nok man strammer op omkring at kunne identificere sig. Ser vi på krigen, så er der også sikkert, at kravene yderligere bliver strammet især med henblik på den øgede terror rundt omkring i verden. Og derfor skal vi også være klar til at se på disse ting, således at det ikke bliver et problem for de fastboende i Grønland. Vi har allerede sagt, at vi følger med i udviklingen og også vil se på de bedst løsninger i fremtiden.

Med hensyn til at kunne få pas, så er det heldigvis sådan at der ikke er de større hindringer for at få det. Og skal man se på befolkningens økonomi, så kan vi godt se at det for nogen kan være ret dyrt, især når det er de lavestlønnede, så er 600,00 kr. mange penge.

Men med hensyn til at man selv udnytter muligheden for at få et pas, der synes jeg, at den mulighed bør udnyttes og vi skal opfordre til at flest mulige får anskaffet sig et pas, fordi man på den måde også kommer ud for færre problemer end ellers.

Men med hensyn til Qaanaaqbeboerne og de ting som forslagsstilleren også har taget, dem er vi selvfølgelig også helt enige i, især når man tænker på de udøver deres erhverv og tager på fangstture  og der vil vi også være med til at finde en løsning for disse og jeg håber så også, at det vil kunne lykkedes idet gensidige besøgsrejser bliver jo gennemført hvert eneste. Og såfremt vi så kan finde en løsning som ikke kræver for meget administrativt arbejde, så vil vi også være tilfredse med at finde disse muligheder.

Og det er sikkert også sådan, at når vi skal forhandle i Pituffik og også kommer ind på handels og uddannelsesmæssige muligheder, så håber vi så også på, at de unge som tager på uddannelsesrejse til USA, at deres problemer så også bliver mindre.

Men at alle i Grønland fastboende skal have et identitetskort, der siger vi, at da mulighederne er begrænsede og såfremt de så skal træde i kraft, så vil det så betyde en masse administrative opgaver.

Og med hensyn til de tekniske muligheder bliver jo også bedre og bedre. Og det er jo også noget, som vi nøje skal følge med i.

 

Og med disse bemærkninger vil jeg gerne takke partierne for, at de støtter Landsstyrets besvarelse, men med hensyn til forslagsstillerens krav, da skal jeg også nævne, at vi selvfølgelig vil følge disse ting.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landstingsformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Vi bør have et pas og Landsstyret skal også finde løsningsmuligheder for de nævnte ting.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

At man gør noget, mens man har tid til det, det finder vi som meget vigtigt fra Inuit Ataqatigiits side. Og jeg er lidt forundret over, at de partier, som sætter noget nyt, og som sender noget vigtigt, at man kan kunne rejse til udlandet og deres interesse for forslaget er så lille. Og her med hensyn til hele samlingen, så tager man ikke stilling til forslagsstilleren, som er et forslag fra Atassut, men tager stilling til Landsstyrets besvarelse. Det er det, jeg har lagt mærke til.

 

  Og dette forslag – i et civiliserede lande og som man kan sammenlignes med vort land, så bruger man identitetskort uanset om det er pas eller ej. Man bruger også forskellige identitetskort i Danmark. F.eks. så uanset på hvilke som helst i Danmark og det bliver også mere til…. Her i Grønland, når man tager til læge eller til bibliotek og hvis man skal hente og indløse en check i banken, så kræves der, at man skal have et identitetskort med billede.

 

Og jeg mener, at det er et problem for mange i Grønland, fordi man ikke altid har noget identitetskort, som man uden videre kan have i lommen. Og ikke mindst mht. passagerer, der rejser til Rigshospitalet i Danmark og andre og især ældre, så har de jo altid et stort problem på dette område. Som et eksempel hvis en af vore ældre skal være i længere tidspunkt i Rigshospitalet og hvis man skal have en mobil til den gamle, så er man jo ikke tilfreds med et bopælsattest. Og her er det jo et borgerkort, man kræver mere og mere i Danmark, som kan bruges som identitetskort.

 

Og derfor med hensyn til, at vi også skal kunne følge med i udviklingen i de andre lande, også fordi vi gerne vil følge med, så er det også, at dette forslag enten kan blive vurderet eller udvalget.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ellen Christoffersen og efterfølgende Astrid Fleischer Rex.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Ja, det bliver ganske kort. Til forslagstilleren landstingsmedlem Arqaluk Lynge og jeg vil komme med en rettelse, fordi jeg finder det vigtigt, og at man også her til fremlæggelsen og Landstinget har brug af korrekte oplysninger.

 

Det er således, at et pas i Grønland koster ikke over 600 kroner. Den koster præcis 400 kroner og man har en mulighed, at havde et pas, så kan man også få et midlertidigt pas, hvis man ikke kan vente på det.

 

Og derfor med hensyn til udgifter til billigere eller til foto, koster almindeligvis 50 kroner og så 400 kroner til pas. Det er blot for at præcisere dette, også fordi der er behov for korrekte oplysninger her i Landstingssalen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste, så vil jeg gerne kræve, at de står parat ved bordet, når de skal til at holde tale, så er det Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Det er med hensyn til Arqaluk Lynges beslutningsforslag, så har vi siden i morges mig og Marie mht. at vi skal have en god besvarelse, så har vi jo ellers flere gange, og så sagde han, at han henviser til Mitsimatalik-borgernes skrivelse og udenrigsministerens. Dem har vi ikke kunnet finde og først da vi spurgte om dem, så stod det som et bilag til den danske svarnotat fra Landsstyret. Det er heller ikke tilhæftet den grønlandske udgave.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Der er så ikke flere, der har bedt om ordet. Og dermed er behandlingen af punkt 69 færdig og vi går så videre til næste punkt

 

 

 

12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 17:16.

Punkt 72

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for en oprydning af den nedlagte kulmineby Qulissat.

(Aqqaluk Lynge)

(1. behandling)

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. I henhold til §32, stk. 1 i Forretningsordenen i Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag.

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for en oprydning af den nedlagte kulmineby Qulissat.

 

Jeg begrunder herved mit forslag således:

 

Da Qullissat blev affolket for 30 år siden, blev statens bygninger og alt materiel solgt til en privat næringsdrivende af staten, med henblik på fjernelse og nedrivning af materiellet og husene. Trods dette er der indtil nu ikke foretaget noget og mens passiviteten endnu stod på, tog en kraftig flodbølge husene i Killerpaat og Kangilliit og gamle KGH-anlæg gik med i købet og det som gamle Qullissatbeboere besøger hvert år er blevet til et mindesmærke, der ikke er særlig kønt.

 

Jeg deltog selv ved 30-årsmindehøjtidigheden efter Qullissats lukning, hvor det blev diskutteret, at der burde gøres noget. Jeg foreslår derfor, at der i samarbejde med ”Qullissats Venner” på kysten planlægges en fjernelse af de forladte og ikke benyttede huse i Qullissat i samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og Qeqertarsuup Kommunia, men at sommerhuse og bevaringsværdige bygninger respekteres, og at parterne gennemfører tiltag for mindet om Qullissat på en sober måde.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger.

  

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. Oprydning af bygningsaffald efter flodbølgen i Qullissat er kommunalt ansvar, det vil sige Qeqertarsuup Kommunia. Landsstyret er dog opmærksom på Qullissat har en særlig plads i vores nyere historie.

 

Miljøstyrelsen har sammen med Råstofdirektoratet og Direktoratet for Miljø og Natur igangsat en kortlægning af affald i det åbne land, herunder også Qullissat. Status for projektet er, at registreringen, der er sket ved hjælp af centrale arkiver, har været sendt i høring hos kommunerne, da de har den lokale viden. Indtil nu er der kun kommet tilbagemeldinger fra halvdelen af kommunerne. Næste fase i projektet bliver en evaluering af de enkelte registreringer samt at finde ejerne. Qullissat indgår således i den landsdækkende registrering.

 

Af beslutningsforslaget fremgår, at en del af bygningerne er bevaringsværdige og andre anvendes til sommerhuse. Landsstyret vil inden 2.behandlingen på efterårssamlingen gennemgå ejerforholdene til husene og søge at udarbejde en foreløbig vurdering af hvilke huse, der er bevaringsværdige. Endvidere vil Landsstyret udarbejde overslag over udgifterne, der vil være forbundet med beslutningsforslaget. Dette vil naturligvis ske i samarbejde med ”Qullissats Venner” og Qeqertarsuup Kommunia.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Ole Thorleifsen, Siumut.

  

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut medgiver vi vores støtte til, at Landsstyret kortlægger flodbølgend ødelæggelse af husene i den nedlagte kulmineby Qullissat. Landsstyret indstiller til, at der inden andenbehandlingen af forslaget på efterårssamlingen, gennemgår ejerforholdene til husene og søge at udarbejde hvilke huse, der er bevaringsværdige.

 

Fra Siumuts side støtter vi det registreringsarbejde, som Landsstyret har sat sig for, således kan vi sikre en udarbejdelse af et budget for projektets mulige følgevirkninger.

 

Vi vil med hensyn til registreringsarbejdet og oprydningsarbejdet fra Siumut opfordre til, at Landsstyret arbejder for, at den danske regering bliver inddraget i arbejdet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud Arqaluk Lynges forslag og takker for Landsstyrets svar om, at man gerne medvirker til at løse opgaven.

 

Vi har undersøgt sagen nærmere og fundet ud af, at Qeqertarsuup kommunia varetager myndighedsbehandlingen af selve området, mens Ilulissat kommune tager sig af de resterende huse i Qullissat. Derfor skal vi opfordre til, at der udover Qeqertarsuup kommunia og ”Qullissats venner” også samarbejdes med Ilulissat Kommune.

 

Selvom Qullissat hver sommer bebos af sine forhenværende indbyggere og deres efterkommere, så er byen samtidig et mindesmærke og en synlig påmindelse om en politisk historie som rystede hele Grønland.

 

Mindesmærket Qullissat har i dag betydning, ikke kun for dens indbyggere, men også for hele resten af befolkningen. Jeg er også overbevist om, at det, der skete dengang var stærkt medvirkende til en politisk opvågning for den grønlandske befolkning.

 

Så uanset hvad nogle enkelte måtte mene om nødvendigheden af, at lukke byen dengang og hvad man måtte mene om Qullissats indbyggeres stærke bånd til deres fødeby, så må man i det mindste respektere disse mennesker og holde mindesmærket i pæn stand.

 

En oprydning af Qullissat efter flodbølgen vil være at udvise respekt for vores historie og Qullissarmiut, dvs. Qullissat-beboerne.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Otto Jeremiassen, Atassut.

 

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Til landstingsmedlem Aqqaluk Lynges forslag har Atassut følgende bemærkninger.

 

På baggrund af Landsstyrets svar kan vi konstatere, at Miljødirektoratet i samarbejde med Direktoratet for råstoffer og direktoratet for Miljø og Natur har påbegyndt registrering af affald i afsidesliggende steder, og her er Qullissat inkluderet.

 

I forslaget fremgår det, at nogle af bygningerne er bevaringsværdige, og at andre bliver benyttet som sommerhuse.

 

Landsstyret oplyser, at der er flere ting der nøje må undersøges inden fremlæggelse til andenbehandlingen. Blandt andet skal det registreres, hvem der ejer bygninger og hvilke, der er bevaringsværdige.

 

Med disse bemærkninger tager vi i Atassut Landsstyrets svarnotat til efterretning.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Indledningsvis skal vi fra Demokraterne takke hr. Landstingsmedlem Arqaluk Lynge for hans forslag om igangsætning af forskønnelse af Qullissat.

 

Som bekendt glæder mange sig hele vinteren igennem til samværet om sommeren i Qullissat, da de på den måde får mulighed for at samle kræfter. Nogle grønlændere føler sig tiltrukket af de varme lande om sommeren, mens andre vælger at finde trygge omgivelser i Qullissat.

 

Uden at Grønland yder ekstra omkostninger samler mange af vores medborgere flere kræfter der. Efter denne indledning har vi følgende bemærkninger til Landsstyrets svar til forslaget.

 

I svarnotatet fremgår det, at man allerede er i gang med at registrere det uden for byzonerne liggende affald, og at kun halvdelen af kommunerne hidtil har svaret. Da Qullissat er blevet inddraget i Qeqertarsuup Kommunia og man siger også, at husene hører ind under Ilulissat Kommune,  derfor er det i Demokraterne vort håb, at kommunen er en af dem, der allerede har indsendt besvarelse. I modsat fald må man rykke kommunen for svar.

 

Da det fremgår af svarnotatet, at Landsstyret har en god forståelse for forslaget og derfor har i sinde, at igangsætte vurdering af husene samt lade et finansieringsforslag og at arbejdet foretages i samarbejde med kommunen og ”Qullissats Venner”, skal Demokraterne uden betænkelighed, indstille at forslaget overlades til 2.behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landstingsmedlem Arqaluk Lynges forslag har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Først skal jeg præcisere, at vi i Kandidatforbundet højt prioriterer, at man ikke forurener miljøet, og at det holdes rent, og at vi også er åbne overfor et samarbejde inden for det.

 

Derfor da Qullissat blev ramt af en flodbølge her for et par år siden, som betød, at der var en masse, der blev fuldstændigt ødelagt, hvilket så også betød, at en stor del af byen ikke ser for kønt ud. Og derfor har vi stor forståelse for Landsstyrets besvarelse, hvorfor vi også går ind for deres initiativer med andre organisationer eller fora.

 

Med disse bemærkninger gå vi ind for, at sagen bliver andenbehandlet i sin foreliggende form.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det forslagsstilleren Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg synes, at den gode modtagelse forslaget har fået, det bør jeg takke for og derfor glæder jeg mig til Landsstyrets fremlæggelse til efteråret og efter hvad jeg erfarer, så er de nævnte huse ellers blevet overgivet til Ilulissat Kommunia, men jeg erfarer, at det ansvar nu er givet videre til ”Qullissats Venner”. Og jeg skal også anmode Landsstyret om, at man nøje undersøger hvordan det forholder sig, således at vi forstår hvilke muligheder, vi har. Tak.

 

Jeg er meget, meget rørt over, at endelig er mit forslag, så er jeg blevet støttet af samtlige partier. Jeg har en week-end forude.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø.

 

Mikael Petersen, det Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Jeg vil også gerne sige tak til samtlige partier og forslagsstilleren. Da vi selvfølgelig alle sammen glade for, at der er så stor enighed vedrørende nærværende punkt og jeg er også glad for, at Siumuts ordfører også opfordrede os til også at prøve på, at få inddraget den danske stat med i arbejdet. Det vil jo også være helt på sin plads. Det var jo den danske regering, der besluttede, at Qullissat skulle nedlægges som by.

 

Men jeg skal præcisere og meddele overfor Landstinget, at Miljøministeren i

Danmark, Hans Christian Schmidt i begyndelsen af august besøger Grønland her til sommer og jeg regner med, at såfremt vi får mulighed herfor, så vil vi under hans besøg også besøge Qullissat.

 

Og derudover så er der mht. nogle af bemærkninger, som Inuit Ataqatigiits ordfører præciserede, at husene var blevet overdraget til Ilulissat Kommune og det er også sikkert, at forskellige kommuner, som ejere af nogle af husene også har fået meddelelse herom.

 

Det er alle disse ting, der skal vurderes samlet og hvor man også samler alle informationer, således at man inden for miljøforpligtelser inden for kommunegrænserne, der vil det så også blive medtaget i den samlede vurdering med hensyn til hvilken løsning vi må finde mht. Qullissat. Og således at vi også får et bedre placeret ansvaret vedrørende Qullissat. Og derfor vil de to kommuner, nemlig Qeqertarsuup Kommunia og Ilulissat Kommunia og ikke mindst Qullissats Venner, de vil blive inddraget i samarbejdet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er punktet færdigbehandlet og Landsstyret skal så også undersøge de forskellige forhold, også med hensyn til de bevaringsværdige huse, lige som man også vil se på hvilken økonomi, det så vil indebære.

 

Og den næste punkt på dagsordenen er

12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 17:16.

Punkt 99

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til, at der etableres et uddannelsesforløb for unge, som ønsker at ernære sig ved fiskeri og fangst.

(Agathe Fontain)

(1. behandling)

Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Det er forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til, at der etableres et uddannelsesforløb for unge, som ønsker at ernære sig ved fiskeri og fangst.

 

Og begrundelsen herfor er:

Hvis fiskeriet, der er det vigtigste økonomiske grundlag i Grønland, skal prioriteres for alvor og hvis fiskeriet skal være attraktivt for de unge, er der behov for en fisker- og fangeruddannelse.

 

Hvis fangererhvervet ligeledes skal have fremtid og hvis nutidens krav skal opfyldes bør man kunne uddanne sig i fangererhvervet.

 

Hvis man ønsker at ernære sig ved fiskeri og fangst i dag, er der mange ting, man skal vide noget om, især hvis et krav skal være, at fiskeri skal være rentabelt.

 

På uddannelsen skal følgende læres:

-         økonomi

-         fartøjs vedligeholdelse

-         sikkerhedsforhold

-         vækstvilkår for fisk og fangstdyr

-         udvikling af fiskeri og fangst i Grønland

 

Fiskeri hører blandt de farefulde erhverv. Derfor bør fag om, hvorledes en arbejdsplads på havet udføres, afgjort indgå.

 

Vi ved i dag, hvor store problemer mangelen på mandskab i fiskeriet skaber. Når der tages arbejdskraft fra gaden til et arbejde, der kan være meget risikofyldt, kan konsekvenserne være alvorlige. Udsættelse af arbejdet og dermed opbremsning af indtjeningen medføre arbejdsskader for de ansatte.

 

I bestræbelserne på at søge udveje for etableringen af uddannelsen, skal der tages højde for, hvorledes søfartsuddannelsen og fiskeindustriskolen (ATI) kan samarbejde.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.

 

Arqalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at fiskeriet, som det bærende erhverv skal være attraktivt at søge ind i for unge mennesker, og at uddannelsen som fisker indholdsmæssigt skal give deltagerne grundige færdigheder og viden om konsekvenserne ved at drive fiskeri.

 

Det samme skal være gældende for de, der ønsker sig ved fangst.

 

Forslaget retter sig dels mod fangst- og fiskerierhvervet, men peger også på forhold, der retter sig mod det egentlige fiskerierhverv.

 

Når fangsten indgår som en del af erhvervet, tænkes der normalt på en kombination af fangst og fiskeri, der traditionelt drives af en person fra mindre fartøjer og ofte er sæsonbestemt, medens der med det rene fiskerierhverv tænkes på det havgående og kystnære fiskeri, der drives på helårsbasis.

 

Uddannelse til fisker og fiskeskipper foregår her i landet ved Imarsiornermik Ilinniarfik i Paamiut, der er brancheskole for søfarts- og fiskerierhvervet. Uddannelserne følger de internationale konventioner om sikkerhed til søs og indeholder bl.a. de elementer, som forslagsstilleren opstiller i 5 punkter.

 

Grunduddannelsen er en kombineret søfarts- og fiskeriuddannelse, der dels lever op til de internationale bestemmelser, som en søfartsuddannelse skal indeholde og dels giver en grundig basisuddannelse til kommende fiskere.

 

Uddannelsen har en varighed af 40 uger. Der optages årligt 36 elever, men der er kapacitet til at optage 48.

 

Der sker desværre et stort frafald fra uddannelsen. Således gennemfører normalt kun 75% grunduddannelsen. Oven i det har de færdiguddannede ofte svært ved at få hyre og mange opgiver derfor, at gøre karriere inden for søfarts- og fiskerierhvervet. Manglende kapacitet på skibene angives som en væsentlig årsag til, at ikke flere opnår hyre.

 

Skal problemerne mindskes vil det kræve, at skolen får tilført ressourcer til en mobil opsøgende virksomhed på kysten og en forstærket dialog med fiskeriorganisationerne. Organisationerne er repræsenteret i skolens brancheudvalg, hvor problemerne behandles, men en direkte opsøgende virksomhed over for de enkelte rederier og fartøjsejere er sandsynligvis nødvendig.

 

For så vidt angår en kombineret fisker- og fangeruddannelse vil en decentral regionaliseret uddannelse være indlysende.

 

Landstinget behandlede under Fårårssamlingen 2002 et medlemsforslag om at pålægge Landsstyret at søge etablering af en fangerskole optaget på finansloven 2003. Tinget tilsluttede sig i den forbindelse Landsstyrets svarnotat, der lagde op til, dels at der i de kommende lokalt afviklede introduktionsuddannelser, Piareersarfiit, skal indgå præsentation af fangererhvervet, dels at der skal udvikles en egentlig fangeruddannelse i de traditionelle fangstdistrikter, lokalt eller i et regionalt samarbejde. Det vil være indlysende, at fiskeri også indgår i disse aktiviteter.

 

Der vi i forslag til finanslov for 2004 blive søgt midler til iværksættelse af udvikling og planlægning af disse aktiviteter, således at arbejdet kan påbegyndes i starten af 2004.

 

Det kan oplyses, at der i forslag til finanslov for 2003 på hovedkonto 40.11.06, Tilskud, kursusvirksomhed, som noget nyt åbnes op for at yde tilskud til en uddannelses- og oplysningsfond, som etableres efter aftale mellem KNAPK og virksomheder, som køber fisk og skaldyr fra de kystnære fiskere og fangere. Under forudsætning af, at erhvervets aktører yder et beløb af samme størrelse, som Landskassen yder til formålet, kan der bevilges penge til kursusaktiviteter, hvilket kan blive til gavn for de målgrupper forslagsstilleren peger på.

 

Decentralisering eller regionalisering af den grunduddannelse, der gennemføres ved Imarsiornermik Ilinniarfik vil sandsynligvis kunne medføre en forøgelse af deltagerantallet. Det vil imidlertid medføre betydelige investeringer i undervisningsfaciliteter og udstyr, samt stigende driftsudgifter, der næppe vil kunne stå mål med resultaterne.

 

Før der sker en løsning af de ovenfor beskrevne problemer med forhyring, vil det derfor ikke kunne anbefales at udlægge eller øge aktiviteterne.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det partiernes ordførere. Ole Dorph, Siumut.

 

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges at tage initiativ til, at der etableres et uddannelsesforløb for unge, som ønsker, at ernære sig ved fiskeri og fangst.

 

Fra Siumut hilser vi fremlæggelsen af  forslaget velkomment og finder det interessant og vi skal nævne, at vi på et tidligere tidspunkt har drøftet forslag med sådanne indhold her i denne sal, ligesom dette kan ses af Landsstyrets svarnotat.

 

Under Landstingets forårssamling i 2002 drøftedes en fangerskole og efterfølgende medgav vi fra Siumut vores fulde støtte til Landsstyrets tiltag og ikke mindst fordi der vil blive søgt midler i Landstingets finanslov for 2004, samt at de nævnte midler vil blive brugt i samarbejde med KNAPK ved eksempelvis lokale uddannelser, ligesom forslagsstilleren efterlyser dette.

 

Uddannelse, indhentning af viden og tilegnelse af egenskaber har aldrig skadet en person, uanset hor vedkommende har været placeret og den indhentede viden kan ikke blive frataget af andre. Det er Siumuts målsætning at skabe et selvstyrende Grønland, og at skabe veluddannede og fædrelandsloyale og arbejdsvillige grønlændere.

 

Vi ved i Siumut, at vort store land er omkredset af et gevaldigt stort havområde, der er vigtigt for vores liv, som vi ikke kan undvære i vores samhandel mange år frem.

 

Vi ved i Siumut, at vort store land er omkredset af et gevaldigt stort havområde, der er vigtigt for vores liv, som vi ikke kan undvære i vores samhandel mange år frem.

 

Vi ved i Siumut, at det har været et problem med, at grønlandske søofficerer i mange år har manglet engagement. Vi vil opfordre Landsstyret til, at arbejde seriøst for, at løse problemet og hvis det skulle være nødvendigt, tilpasse eller revidere Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland.

 

Endvidere nævner forslagsstilleren, at der i dag er store problemer med mangelen på mandskab i fiskeriet. Meget værdifulde produktionsanlæg og indhandlingsskibe, som har daglige store produktionskapaciteter, ejes langs kysten. De nævnte anlæg bliver i dag kun forsynet i mindre omfang og forsyningen hos nogen af dem er så ringe, at de er nødsaget til at meddele betalingsstandsning. Det bliver blandt andet nævnt, at det på grund af det sociale ydelser ikke kan ansættes besætningsmedlemmer. Siumut mener, at der er behov for, at Landsstyret samarbejder med relevante organitationer, tager initiativ til løsning af dette reelle problem.

 

Gennem de sidste 25 år, har man i en del af landet haft en succesfuld overgang fra fangersamfund til fiskerierhvervet, med en økonomisk stigning i samfundet til følge. I en del af landet har man den dag i dag endnu kun fangsterhvervet eller, at overgangen kun har været delvis. Vi vil fra Siumut benytte denne lejlighed og opfordre Landsstyret til, i samarbejde med de berørte kommuner og fisker og fangerforeninger, arbejde seriøst på overgangen til fiskerierhvervet.

 

Inden andenbehandlingen ønsker vi, at den bliver behandlet i udvalget for fiskeri og erhverv.

 

Når man taler om et erhverv, som har så stor vigtighed for landet, så må man også behandle det bredt.

 

Med dette korte bemærkning meddeler vi fra Siumut vores mening.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Et af Inuit Ataqatigiits vigtige mål er, at få skabt en mulighed for en uddannelse som fisker og fanger for unge, som ønsker at ernære med disse erhverv.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at Landstingsmedlem Agathe Fontains forslag om at skabe en uddannelse for unge, som ønsker at ernære sig som fisker og fanger, er en betydningsfuld og interessant mulighed, som man bør arbejde for.

 

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at i vort land, som hovedsageligt ernærer sig ved fiskeri og fangst bør der være en mulighed for i alle henseender for en veltilpasset videreførelse de nævnte erhverv end de muligheder, som allerede findes i dag.

 

Endvidere mener vi i Inuit Ataqatigiit, at erhvervene som fisker og fanger, som andre erhverv bør følge med i udviklingen, ligesom andre lande finder det essentielt, at videreføre deres uddannelser og tekniske hjælpemidler for deres erhvervsgrund og ressourcer.

 

Vi ved i Inuit Ataqatigiit, at der ved møder mellem flere direktorater i Hjemmestyret og kommunerne har søgt muligheder for et uddannelsestilbud for fiskere og fangere og dem, der ønsker at blive det.

 

Vi ved også, at i samarbejdet mellem kommunerne i Diskobugten er der søgt muligheder for at strukturere en forberedelse for et uddannelsesforløb for en fisker og fangerrelateret uddannelse.

 

Landsstyremedlemmet har i sit svarnotat udtalt, at tage initiativ til et lignende tiltag, og at der er søgt midler til det i finansloven for 2004. Det er vi fra Inuit Ataqatigiit selvfølgelig glade for. Men da et tilskud i sig selv ikke er nok til at starte arbejdet, skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til allerede nu, at etablere et udvalg til at påbegynde en forberedelse for at opstarte en uddannelse.

 

Med hensyn til, at den kombinerede søfarts- og fiskeruddannelse, som nævnt i Landsstyreformandens svarnotat ikke forløber så godt, bør man have vilje til fornyelse og vi skal i denne forbindelse opfordre til at revidere denne mulighed for uddannelse, så den gøres mere interessant. Dette kan gøres i forbindelse med den ovennævnte opfordring til oprettelse af et udvalg.

 

Vi mener endvidere i Inuit Ataqatigiit, at en af vejene ved en etablering af en uddannelsesinstitution i Fangst og Fiskeri kan føre til løsning af opgaverne i forbindelse med, at Landstinget har tilsluttet sig Vestnordisk Råds rekommendationer med hensyn til dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditioner med hensyn til en bæredygtig udnyttelse og med hensyn til udnyttelse af naturressourcer.

 

Med disse ord opfordrer vi til med hensyn til dette interessante og støtteværdige forslag om etablering af en uddannelsesinstitution for vores unge, som har lyst til at erhverve sig som fiskere og fangere, at punktet behandles i Landstingets  Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt i Landstingets Fiskeri- og Fangstudvalg.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er så Jensine Berthelsen fra Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Agathe Fontain foreslår, at der etableres et uddannelsesforløb for unge, som ønsker at ernære sig ved fiskeri og fangst, og at det pålægges Landsstyret at tage initiativ hertil.

 

Vi har så følgende bemærkninger til det fra Atassut:

 

Rentabelt fiskerierhverv samt formålet og arbejdet for at gå bort fra tilskudsgivningen og såfremt dette fuldt ud kan opnås og at man allerede har taget beslutning om, at ernære sig ved fiskeri samt har indsamlet erfaringer i opvæksten samt også har taget beslutning om selv at drive det valgte erhverv og dermed har lært om pligter og muligheder, således at vedkommende kan drive erhvervet stabilt er Atassut ikke i tvivl om, at dette er gennemført.

 

Derfor ønsker Atassut, at Landsstyret undersøger om, at man via STI-uddannelsesinstitutionerne kan vedlægge kursus med sigte på fiskerirelateret erhverv.

 

Ligeledes at man har erhverv må man kombinere fiskeriet og fangererhvervet, og at man kan have en uddannelse, og at vi finder det vigtigt fra Atassut, så bør kommunerne og Hjemmestyret i forbindelse med aftale til erhvervene gennemføre uddannelse til fiskere og fisker- og fangerkonerne, og at der gives denne mulighed, at Landsstyret og KANUKOKA i samarbejde får undersøgt dette.

 

Man kan ikke være i tvivl om, at dem, der vil ernære sig som fiskere og fangere, at de ved en god støtte kan tilrettelægge deres erhverv, så den bliver rentabelt. Og fra Atassut mener vi, at mht. drift og udarbejdelse af budget og dækning af udgifter og sikkerhed og ved gennemførelse af en uddannelse på det område til dem, der har løst til at erhverve sig som fiskere og fangere, så kan man få den vendt til en rentabelt fiskeri og fangst.

 

Og derfor ligeledes mht. at man har en større viden omkring produkterne, og ikke mindst på baggrund af, at erhvervet ikke altid er ufarligt og hvis man får lært alt disse, så kan man på alle områder gennemførte de valgte erhverv. Og det er vi overbevidst om.

 

Og med disse bemærkninger og uden at støtte, at der oprettes en hel ny uddannelseserhverv, og at man ved at bruge de allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner ved behov kan oprette rammerne. Så vil vi opfordre dette til Landsstyret.

 

Og med glade så har vi fundet ud af, at man ved at bruge konto 40.11.06 Tilskud til kursusvirksomhed, så kan man også yde tilskud fra uddannelses- og oplysningsfonden og som etableres efter aftale med KNAPK og virksomheder, som køber fisk og skaldyr fra de kystnære fiskere.

 

Med disse bemærkninger og så ønsker vi, at det, der ønskes undersøgt, bliver undersøgt hos de relevante udvalg.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.

 

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Da uddannelse er vejen frem mod en videreudvikling af samfundet, så støtter Demokraterne uddannelse.

 

Landsstyret yder årligt et to-cifret millionbeløb til søfartsuddannelsen og vi har også fundet ud af, at man allerede gennemfører nogle af de, som forslagsstilleren har stillet forslag om i søfartskolen og derfor vi fra Demokraterne, at uddannelsen der bliver tilpasset til vore dages krav. Og det er jo beklageligt, at der er mange, som stopper uddannelsen i utide fra søfartsuddannelsen og derfor er vi glade for, at Landsstyret vil søge om midler i Finansloven for 2004 for at få forbedret forholdene.

 

Med disse bemærkninger, så ønsker vi, at forslaget i sit nuværende form bliver afgivet afslag til.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Landstingsmedlem Agathe Fontains forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til:

 

Ja, man må sige, at udvikling og uanset om årene og dagene går meget hurtigt og det kan man ikke stoppe ved, men skal kunne følge med og man skal kunne nå det og det er så noget, som man ikke kan komme uden om.

 

Og i den forbindelse mht. fisker- og fangerorganisationens skrivelse, som i dag er blevet tildelt, den vil jeg lige citere, hvis mødelederen kan godkende det: Det starter således:

 

”Først skal vi som noget vigtigt over for Landstinget og Landsstyret udtale, at mht. fremtiden, så er det nødvendigt, at man allerede nu arbejder for i forbindelse med, at man vil gerne fiskeriet, at det offentlige deltager i et tiltag, som er tilpasset dagens forhold. Og det fortsætter:

 

”Mht. uddannelse til at kunne erhverve sig som fisker bør kunne tilrettelægge, således at det kan gennemføres som en uddannelse for alle…..med alle uddannelser, såsom til kontor, maskinmester eller tømreruddannelserne.

 

Og at man laver en ordning, ligesom en STI-ordning. Og det er så citatet stopper så her.

 

Mht. at den bedste lærer i fiskeri og fangst er nemlig far, og som man i disse år ellers ikke kan komme uden om, men så i og med, at man skal kunne følge med udviklingen og de krav, der stilles, så er det lige som om, at man stiller større krav til, at man også som fisker og fanger mht. at forpligtelserne stiger, og at man mht. eksport af råvarer, som danner grundlag for økonomien og de stigende krav, der stilles fra forbrugernes side, dem kan vi ikke se overhørig.

 

Derfor mht. fiskerne og fangere, at der gennemføres kurser mht. uanset om at det ikke vedrører fangst eller fiskerimetoder, så kan man ikke komme udenom sådan nogle uddannelser, og at man skal være forberedt til dette. Og at man er parat til det, så mener jeg, at det bør være tilfældet.

 

Og ikke mindst i disse år, hvor der er stigende krav og betingelser fra EU’s side og derfor mht. planerne og initiativerne, som Landsstyret gerne vil starte fra 2004 og i den forbindelse, så ønsker jeg på vegne af Kandidatforbundet, man også vedtager fiskeriområdet. Og i den forbindelse så vil jeg også ønske, at man også inddrager KANUKOKA i arbejdet.

 

Og med disse bemærkninger, så ønsker jeg, at sagen bliver behandlet i et relevant udvalg inden 2.behandlingen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næster er så forslagsstilleren Agathe Fontain.

 

Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til bemærkningerne fra partierne og Kandidatforbundet til mit forslag.

 

Og jeg er også glad for, at den bliver støttet godt op, og at den bliver henvist til et relevant udvalg og bliver behandlet nøje der. Det regner jeg fuldstændig med. Det er korrekt, at Ole Lynge har fremsat om forslag om en fangerskole og selvom det kun var relateret til fangererhvervet alene, så har jeg fået den udbygget, hvor den også eventuelt kan blive diskuteret i udvalg.

 

Og i mit forslag, så regner jeg fuldstændig med, med hensyn til bygderne, at man derigennem også vil give bygderne en mulighed, at dem fra bygderne også kan gå i sådan en uddannelse. Mht. fiskeri og fangst. Man kommer også ind på bæredygtighed og ved sådan en uddannelse, så kan man lære hvordan man forstår ved bæredygtighed og hvad man mener om bæredygtighed. Det kan man nok ikke komme uden om.

 

Mht. søfartskolen i Paamiut, så sagde Landsstyremedlemmet, at den ikke bliver udnyttet fuldt ud og jeg konstaterer, at det er på baggrund af kravene er blevet højere til denne uddannelse og der er også flere mange dygtige officerer, som har gennemført sådanne nogle uddannelser og opfyldt disse krav. Men man kan også udnytte uddannelsen, fordi der stadigvæk er plads og man kan eventuelt behandle de forhold, der vedrører dette i udvalget.

 

Og mht. KNAPK og oplysnings- og uddannelsesfonden, den kom han en på, men jeg forestiller mig ikke som forslagsstiller, at man tyr til disse uddannelses- og oplysningsfonds midler, fordi disse er i gåseøjne øremærket til allerede eksisterende fiskere og fangere, og at disse altid skal kunne ansøge til denne fond.

 

Og mht. at Demokraterne ikke støtter mit forslag, det stiller jeg, at jeg er lidt uforstående over, at de ikke kan gå ind for den i den foreliggende form. Det er først når den har været udvalgsbehandlet, så kan man først finde den rigtige form i udvalget. Og når man så arbejder omkring uddannelsestiltag, og at man allerede kan give afslag på sådanne nogle forslag.

 

Og så mener jeg ikke, det er på sin plads, at man ikke kan støtte forslaget. Og så vil jeg håbe, at når den allerede har været behandlet i udvalget og går videre og så kan støtte den.

 

Og mht. fremtiden, at mht. at vi har uddannelse på fiskeri- og fangerområdet. Det kan være vi kan blive foregangsland for en international uddannelse på det område. Fordi det kan jo også være, at Grønland er det eneste land, der har sådan en form for uddannelse.

 

Og derfor at vi er det foregangsland med fiskeri og vi har masser af kvalitetsfisk og så kan vi måske bruge disse formål i sådan en oprettelse af sådan en uddannelsesinstitution.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

 

Arqalo Abelsen, Landsstyremedlemfor Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak til partiernes bemærkninger vedrørende Agathe Fontains forslag. Jeg mener, at vi alle sammen fik hørt nogle meget interessante ting. Jeg skal jeg lige komme med en rettelse, fordi Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte, at jeg sagde, at det går dårligt på søfartskolen i Paamiut. Jeg sagde blot, at det beklageligvis, at de, der starter på grunduddannelsen går i stå midt i uddannelsesforløbet. For vi ved jo ikke hvad grunden dertil er. Det kan jo være meget forskellige ting. Og i den forbindelse, så skal jeg udtale, at jeg tænker meget nøje også fordi man i de seneste måneder og igennem flere år har debatteret den, at der er for mange, der stopper deres uddannelse i utide.

 

Og så skal man – vi ved jo ikke hvilken begrundelse, der er for at stoppe en uddannelse i utide og i vores videre arbejde og her i Landstinget og Landsstyret, hvis vi skal have gode grundlag for det videre arbejde, så må vi have en klar forståelse for, hvad er det for nogle forskellige begrundelser, der gør, at man stopper uddannelsen i utide. Og efter at have sagt dette, så vil jeg også lige nævne, at søfartskolen i Paamiut har et brancheudvalg. Dette er besat med medlemmer fra KNAPK, fra rederier, fra APK og alle andre interessenter og disse skal sikre, at uddannelsen gennemføres, hvor den til stadighed er tilpasset dagens krav.

 

Og grunden til, at vi fra Landsstyret ikke umiddelbart støtter forslaget, så mener vi, at vi allerede har nogle eksisterende muligheder, men at man i forbindelse med genbehandling i udvalget, så mener jeg, at man der nøje kan få vurderet forslaget om, hvordan man kan få udformet en ordning, som eventuelt kan være bedre end de skridt, vi i dag har opnået, fordi vi alle sammen interesseret i, i forbindelse med at vores omgivelser i Grønland bliver ændret og hvordan man kan få forstærket de forskellige uddannelser og eventuelt også få formindsket kravene.

 

Og det er på baggrund af behov, vi skal gennemføre sådan noget. Og her skal jeg også gøre opmærksom på, at fartøjer, der især bruges på fiskerierhvervet og dem, der ejer, de har været tilbageholdende med at tage nogle elever, også fordi der er meget dårlige besætningsmedlemsforhold ombord i fartøjerne. Det er for, at få afklaret alle disse, man gennemfører søfartsuddannelsen i Grønland, og at den til stadighed bør tilpasses og udbygges. Det kan vi vist nok være enig om alle sammen.

 

Jeg ser frem til med, at når de relevante udvalg har behandlet forslaget og det, der vil blive fremlagt til 2.behandlingen. Dem vil jeg afvente med spænding. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der har bedt om ordet er Ole Dorph, Siumut. Og efterfølgende Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Tak. Ganske kort også fordi vi ikke skal forhale sagen, også fordi vi er enige alle sammen og vi har så opnået noget i dag – heldigvis. Det er korrekt, at man bør forstærke fiskerierhvervet og opfordre de unge til at blive fiskere, fordi fiskeriet er hovederhvervet i Grønland og vil også være hovederhvervet i mange år frem.

 

Og med hensyn til de midler, vi har behov for i samfundet. Det får vi…. Og der er tale om ret så stort beløb. En del af landet, så er vi vidende om, at der er mange, som eventuelt kan være alt for mange i antal, men der er også for få fiskere i en del af landet. Og derfor mht. de fabrikker, man ejer, så bliver tilført råvarer nok.

 

Og den skævhed må man rette op på, fordi i forbindelse med kondemneringsordningen i de tidligere år, så har man gennemført …. Og man kan eventuelt sige, at man har gennemført en alt for omfattende komdemnering, fordi de fiskefartøjer, de er blevet alt for gamle, at de skal erstattes med noget nye, kan man ikke komme uden om, og at man til stadighed har et samarbejde med Naturinstituttet og ikke mindst mht. forsøgsfiskeri af fiskearter, som stadig ikke udnytter. Jeg plejer at sige, at det er et af de steder, hvor vi er alt for svage i Grønland.

 

Så er der jo rejer og hellefisk og krabber. Det er især disse, som vi i mange år har fisket. Men der er også andre fiskearter, som ellers kunne udnyttes her i Grønland. Jeg mener, at man i fremtiden ved udbygning af fiskeriet skal man også fokusere på disse fiskearter.

 

Og jeg har ikke flere yderligere bemærkninger, også for vores bemærkninger blev hilst velkomment. Det er jeg glad for. Det er det hele. Tak.

   

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Det er mht., som Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vist nok har misforstået. Jeg vil lige med en berigtigelse.

 

  Fordi du nævnte i dit svarnotat, at Imarsiornermik Ilinniarfik i Paamiut er en brancheskole for søfolk og fiskerierhvervet, og at den ikke kører ordentligt. At grunden til, at den ikke kører ordentligt, det er næsten altid, at de er blevet for gamle, og at de også skal tilpasset til forholdene.

 

Det er det, vi har medtaget i forbindelse med det udvalg, der skal oprettes. Det er ikke nogen kritik. Det er blot en henstilling. Også fordi erhvervsuddannelser og hvilke som helst erhvervsuddannelser kan jo også blive for gamle. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Familier.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Årsagen til, at jeg er kommet op på Talerstolen er, fordi jeg i Siumut finder interesse i, eller idet de kom ind på, at man nogle gange, det bliver blandt andet nævnt, at det er på grund af de sociale ydelser ikke kan ansættes besætningsmedlemmer. Og Siumut mener, at der er behov for, at Landsstyret i samarbejde med relevante organisationer tager initiativ til løsning af dette reelle problem.

 

Jeg synes, at det er et meget interessant emne, Ole Dorph kom ind på og jeg stillede selv som forespørgselsdebat sidste år en undersøgelse af trawlerbesætningsmedlemmerne og det var en opfordring foranlediget af besætningsmedlemmernes organisation eller forening.

 

Og derfor synes jeg, man bør undersøge gennem socialforvaltningen eller socialdirektoratet, at når fiskere om de henvender sig til arbejdsmarkedskontorerne for at finde besætningsmedlemmer. Så kommer jo klienterne for at få stemplet deres kort på socialkontorerne, om de så også bliver henvist til sådanne arbejdspladser.

 

Derfor er det, der er taget op af Agathe, det er meget interessant, ikke bare med hensyn til uddannelse, men også pga. de mange andre aspekter der findes inden for området.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi er færdige med behandlingen af dette punkt, men da det vedrører uddannelse, så foreslår man, at den bliver sendt videre til Uddannelsesudvalget og inddrager også Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalget, lige som man også kan høre socialudvalget.

 

Og dermed er vi også færdige med nærværende punkt. Og jeg skal også foreslå, at vi stopper her for i dag, således at vi kan behandle de to sidste punkter på et senere tidspunkt. Kan man gå ind for det? Og det er så også blevet godkendt.

 

Og mødet er så afsluttet for i dag.

 

Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, tallimanngorneq 21. marts 2003, nal. 13:00 B 18:00.

Ataatsimiinermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasaut, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaammut tunngatillugu Inatsisartut Siulittasoqarfianinngaanniit oqaatigissavara, Siulittaasoqarfik ullumi Naalakkersuisunit saaffigineqarpoq immikkoortoq 29, Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaatip ulloq 24. marts-imiit ulloq 9. april 2003-imut oqaluuserineqarnissaata kinguartinneqarnissaanik. Taamaattoqarsinnaappat nassuiaat 2002-imut Landskarsip naatsorsuutaasa oqaluuserineqarneranut atatillugu oqaluuserineqarsinnaavoq.

Nassuiaat suli pissarsiarineqanngimmat, immikkoortoq kinguartinneqartariaqarpoq ulloq 9. april 2003-imi oqaluuserinninnissamik Naalakkersuisut kissaataat malinneqassasoq siunnersuutigineqarpoq.

Ippassaq ataatsimiinnermi immikkoortoq 81, Pisortat ingerlatsinerani pisussaaffinni akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit, nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni agguaasseqqinnissamik pisariinnerusumillu akikinnerusumillu ingerlatsilernissamik anguniagaqarnissaq siunertaralugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, siunnersuuteqartoq isumaqatigalugu, ulloq 24. marts 2003-imut ullormut oqaluuserisassani siullinngorlugu oqaluuserineqartussanngorlugu kinguartinneqarpoq.

Ilaqutariinnermut, Peqqissamullu Ataatsimiititaliaq qinnuteqarpoq immikkoortoq 26, Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut 26. marts 2003-imut taarsiullugu, ulloq 2. april aappassaaneerlugu oqaluuserineqassasoq. Inatsisiliornermi ajornartorsiutit qulaajaaviginissaat pissutigalugu saaffiginnissut akuersissutigineqassasoq siunnersuutigineqassaaq.

Taamaattoqarsinnaappat ulloq 6. april 2003 pingajussaaneerlugu oqaluuserineqarnera pisinnaavoq.

Missilinut illersuusiornissaq pillugu tusarniaanissaq ulloq 28. marts-imiit ataasinngornermi ulloq 7. april 2003-imi pisussanngorlugu Nunanut allanut sillimaniarnermut ataatsimiititaliap nuuppaa. Udenrigspolitsik nævn-ip peqataanissaa eqqarsaatigalugu, ulloq 7. april Inatsisartuni ullormut oqaluuserisassat tamarmiusut ulloq 8. april 2003-imi oqaluuserineqartussanngorlugit nuunneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.

Tamanna Inatsisartunit akuerineqassasoq, Siulittaasoqarfiup innersuussutigaa.

Tamanna akuerineqarpoq.

Taavalu oqaluuserisassaq siulleq. Taanna saqqumiutissagakku siulittaasup tullia maani ataatsimiiffimmi siulersuilissaaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ullormut oqaluuserisassani  oqaluuserineqassaaq.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, tallimanngorneq 21. marts 2003, nal. 13:05.

Immikkoortoq 47

Naggueqatitsinnik suleqateqalernissaq siunnertaralugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiata Inuit (issittormiut) siunnersuisoqatigiiffiannik Inatsisartutigoortumik pilersitsinissamik peqquneqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Per Rosing-Petersen)

(Siullermeernera)

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Naggueqatitsinnik suleqateqalernissaq siunertaralugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiata Inuit, tassa uani pivakka naggueqatigut issittormiut siunnersuisoqatigiiffiannik Inatsisartutigoortumik pilersitsinissamik peqquneqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Ukiorpaalunngulertuni annertusiartuinnartumillu nunatsinni inatsisartut Nunat Avannarliit siunnersuisoqatigiiffiannut (Nordisk Råd) aammalu Nunat Avannarliit killiit siunnersioqatigiiffiannut (Vestnordisk råd) sammiveqartumik suliniuteqariartulernikuuvoq ilaatigullu aamma tamanna tunngavingalugu Issittumut igalaaq-mik suliniutit ersarissiartulernikuullutik, naak EU aqqutingalugu pilersinneqarnikuungaluartoq.

Taamaasillutalu inatsisartutigoortumik nukippassuit minnerunngitsumillu aningaasarpaalussuit siunnersuisoqatigiiffinnut taakkununnga ilaasortaanerput toqqammavingalugu atortarlutigit.

Kitaanut sammisumik naggueqatitsinnut piorsarsimassutsikkut oqaatsitigut sutigut tamatigut annertuumik qanitatsinut una killiffigaarput:

Ukiuni arlalissuanngortuni (ukiuni 25-ni) Inuit Issittormiut Kattuffiat, ICC tulluusimaarnarluinnartumik annertuunik suliaqarsimallunilu angusaqarsimavoq, naluneqanngitsutuulli tamanna sulineq pisortatingoortuunani ingerlanneqarpoq. Suliat assigiinngitsut aammalu naggueqatitsinnut qaninnerusumik suleqatigiinninnissaq pisariaqaleriartortutut isikkoqarmat pisariaqarsorilluinnarpara taamatut pisortatigoortumik inatsisartutigoortumillu pilersitsinissaq piffissanngorluinnartoq.

Taamaasiornikkummi pingaarutilimmik aamma ICC-p anguniagai ajornannginnerusumik anguneqarsinaaleqqullugit aammalu ikorfartoqatigiillutik ingerlaqatigiinnissaat siunertaralugu.

Tassami siunnersuisoqatigiinnut qulaani taasanni (kangitsinniittunut) peqataasinnaagutta pisariaqarluinnartutut isigaara aamma ukiuni tuusintilikkaani naggueqatigisimasatsinnut taamatut siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngitsoq.

Ilaatigullu tamanna periarfissaq aqqutigalugu niueqatigiinneq, suleqatigiinneq sutigullu tamatigut attassuteqaqatigiinnerulerneq aqqutissiuunneqalissangaluarami.

Aammattaaq tamanna aqqutingalugu nunarput siunnersuisoqatigiit akornanni ikaartarfittut iluaqutaalluni ersarinnerusumik pisortatigoortumik inissisimalersissagatsigu.

Pilersitsinissamik pisariaqartitsisoqarnera apeqquserneqaruminaatsinneqartariaqarpoq immaqaluunniit taamaattussaannartut isigineqartariaqaraluarluni neriuutigilluinnarparalu siunnersuut paasineqarluni tapersersorneqarumaartoq, pisariaqarpormi.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Inatsisartut siulittaasuat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Nunat issittormiut Siunnersuisoqatigiiffiannik Inatsisartutigoortumik pilersitsinissamik Per Rosing-Petersenip siunnersuutaa Siulittaasoqarfip soqutigalugu suliaraa.

Siunnersuummut unngaviusutut isummersuutit Siulittaasoqarfiup isumaqatiginartillugillu paasilluarpai. Siunnersuummilli saqqmmiunneqartumi tunngaviliussaq tunngavigalugu Siulittaasoqarfik inassuteqarnianngilaq, taarsiullugu Inatsisartut siullermeerinninnermi, siunnersuutip aappassaneerlugu oqaluuserineqarnissaa sioqqullugu tamakkiisumik suliarineqartumik inassuteqarfiusussatut oqallinnissaq naatsorsuutigineqartoq Siulittaasoqarfiup utaqqiniarpaa.

Inatsisartut oqaliisiginninnissaannut atugassatut nunani tamalaani inatsisartoqarnikkut suleqatigiiffiit pilersinneqarsimasut pingaarnerusumik tunngavigisaat Siulittaasoqarfiup naatsuaqqamik taasaqarfigissavai. Suleqatigiiffissatut pioreersut annertusineqarnissaannut naleqquttutut tunngavigisassaannut Siulittaasoqarfiup isiginninnini ilanngullugu saqqmmiutissavaa.

Naalakkersuisutigoortumik suleqatigiinnermut ingerlaavartumut nunarsuup ilaani uagut peqataaffigisatsinnut tunngatillugu inatsisartutigoortumik suleqatigiinnerup pigaartinneqarnera annertuujuvoq. Inatsisartutigoortumik suleqatigiinneq minnerunngitsumik ukunani ingerlanneqartoq  pineqarpoq:

      1.   Issittumi Komité

      2.   Maannamut Siulittasoqarfik ICC-mut qanimut suleqatigalugu ICC=p sinniisoqartitaatut pisortatigoortumik peqataavoq,

      3.   Susassaqarfinnut nunatsinnit soqutiginaatilinnut tunngatillugu Danmarkip Kalaallit Nunaatalu naligiittut sinniisuutitaqarfigisaani pissutsit ineriartornerannut naapertuuttumik qallunaat ilaasortaqarfiini (Danmark/Kalaallit Nunaat) ataatsimut ilaasutut akuersissutigineqarnissaa anguniarlugu Siulittaasoqarfik sulivoq,

      4.   2004-imi septemberimi Nunani Issittuni Inatsisartut Ataatsimeersuarnerisa arfinilissaata Nuummi ingerlanneqarnissaanut Inatsisartut Siulittaasuat Folketingillu Siulittaasua ataatsimoorlutik qaaqqusisuupput, qaaqqusissut Inatsisartut Ataatsimeersuarnerisa Tallimaata akuerisaa.

   -        Suliassaqarfinni suliassani nunatsinnut immikkut soqutiginaatilinni pitsaanerpaamik naammassiniarneqartuni Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiivini attuumassutilinni Inatsisartut suli marlunnik aamma aallartitaqarput. Tamatumunnga ukiumoortumik aningaasartuutigineqartartut 600.000 kr. missaannik angissuseqarput.

  

   -        Nunani Avannarlerni Killerni inatsisartutigut aallartitanik, Inatsisartut ilaasortaannik tallimanikilaasortalimmi, Inatsisartullu Siulittaasuata aallartitanut siuttuuffigisaani Kalaallit Nunaata soqutigisai isumagineqarput. Tamatumunnga ukiumoortumik aningaasartuutigineqartartut 450.000 kr. missaannik angissuseqarput.

  

ICC (Nunat Issittormiut Kattuffiat) NGO-tut (Naalakkersuisutigoortuunngitsumik suleqatigiiffittut B Inatsisartutigoortuunngitsut), ikiumut 4,5 mio.kr.-nik tapiissutisisarpoq. Aningaasat taakku Inuit ataatsimoorlutik Inatsisartutigoortuunngitsutut soqutigisaannut sunniuteqarluartumik iluaqutissatut atorneqartarput. ICC=p qaassusisuunera aallaavigalugu Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuisa taamatullu Kalaallit Nunaata Inatsisartuisa sinniisuutitaat kattuffiup sulinerani peqataalluartarput.

Suliniutit taaneqartut saniatigut avammut sammisumik suleqatigiiffinni arlalinni, Suleriaatsimi ' 4, imm. 3 malillugu Inatsisartut Siulittasoqarfiat sinniisuutitaqarpoq, tassalu Folketingip Siulittaasoqarfianut Inatsisartut Attaveqatigiinnermut Ataatsimiititaliaanni, ataatsimiittarnerit saniatigut maanna pineqartut tassa, Nunavummi, Nuavimmi, Ålandimi, Savalimmiuni, Islandimi kiisalu Same-ting=imi inatsisartoqarnikkut oqartussaaffeqarnikkut attaveqarnerit. Aammattaaq EU=mi Parlamentimik suleqateqarneq patajaallisarniarlugu sulisoqarpoq.

Aammattaaq sanilerisatta suliatigut suleqatigineqarnerat patajaallisarniarlugu Inatsisartut ataatsimiititaliaasa peqataanissaannut periarfissaqartoqarpoq. Tamatumunnga assersuutissanut ilaavoq Nunavummi, kultureqarnermut ilinniartitaanermullu tunngasumik suliaqartut qanittukkut Kalaallit Nunaannut tikeraarnerat. Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata akisilluni tikeraarnissaa isumaliutigineqarmat aamma ilisimaneqarpoq.

Aamma ileqquuvoq Inatsisartuni ilaasortat marluk Naalagaaffiit Peqatigiit Ataatsimeersuarneranni peqataasarnerat.

Suliniutinut ingerlareersunut, tassunga ICC=mut tapiissutit ilanngullugit, ukiumut aningaasartuutit katillugit 6,5 mio.kr.-nit missaannik angissuseqarajupput. Taakkununnguttaaq ilanngutassaapput Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliap sammisaannut ukiumut atorneqartartut 1 mio.kr. missaanik angissusillit, taakkulu ilaat nunanut allanut attaveqarnermut tunngasuullutik.

Misilittakkat takutippaat nunanik allanik suleqateqarneq angisuumik aningaasartuuteqarnermik nassataqartartoq. Minnerunngitsumik taamaattarpoq suleqatigiinneq suliffinngortinneqaraangat, tassungalu atasumik allaffeqarfimmik, siumut aalajangersagaasunik ataatsimiittarnernik pilersitsisoqaraangat.

Siulittaasoqarfik isumaqarpoq nunanut tamalaanik inatsisartoqarnikut suleqateqarneq pingaartinneqartariaqartoq. Kalaallit Nunaata soqutigisaasa pitsaanerpaamik isumagineqarneranut pingaarnersiuinermi taamaattumik aallaavissat makku atorneqarsinnaapput:

      -     Nunanut tamalaanut tunngatillugu Kalaallit Nunaata saqqumilaarnerusunngortinneqarnissaa,

      -     Nunatsinni pissutsinik Kalaallillu Nunaannik nunarsuup avatitsinniittup ilisimasaqarnerulersinneqarnissaa,

      -     Kalaallit nioqqusiaasa sullississutigisartagaasalu avammut nioqqutigineqarnerulersinneqarnissaat kiisalu siunnerfilimmik aningaasaqarnikkut niueqatigiinnikkullu suleqatigiinnerulernissaq,

      -     Suliatigut nunanilu tamalaani ilisimasanik misilittakkanillu peqalernissaq.

Nunani tamalaani inatsisartutigoortumik suliniuteqarnerup pingaartinneqarnerani tunngavissat taamaattut atorneqarnerannut atatillugu makku eqqarsaatigineqartariaqarput:

      -     Inuttut aningaasarnikkullu atugassarisavut killeqarmata,

      -     suliniutit imminnut qalleraannissaat sapinngisamik pinngitsoorniarneqartariaqarmat,

      -     suliniuteqarnerni angusassatut naatsorsuutigisat taakkununngalu attuumassuteqartumik aningaasartuutit pissusissamisoortumik imminnut attuumassuteqartuunissaat.

Siunnersuummut saqqummiunneqartumut atatillugu oqallinnermi Inatsisartut isummersornissaat Siulittaasoqarfiup naatsorsuutigaa. Inuit naggueqatitta attaveqarfigineqarnerata pilersinneqarnissaa attanneqarnissaalu Inatsisartuni aalajangiunneqartut ilusaat malillugu pissasoq Siulittaasoqarfiup suliaralugu ingerlateqqinniarpaa.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava massakkut partiit oqaaseqartuinut nuussaagut. Siuliussaaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Siunnersuut Inatsisartunut ilaasortamit Per Rosing-Petersenimit saqqummiunneqartoq oqaluuserilluareerlugu imatut Siumumiit oqaaseqarfigissavarput.

Siumumiit Nunanut allanut tunngassuteqartut pillugit nassuiaatip oqaluuserineqarnerani oqaaseqaatigisavut aallaqqaasiullugu innersuukkusuppagut.  Ilanngullugu innersuukkusupparput ippassaq Nunatta Nunavullu akornanni suleqateqarnerup ineriartortinneqarnissaata aallunneqarnerunissaanik siunnersuutigineqartumut tunngatillugu oqaaseqaatigisavut.  Pineqartuni taakkunani isummersueqataanitsinni tunngaviusumik saqqummiunneqartunut isumaqataanerput oqaatigaarput.  Aamma Siumup tungaaniit nuannaarutigaarput siulittaasoqarfimmiit siunnersuutigineqartoq sukumiisumik sammineqareerluni akissuteqaasiortoqarsimasoq malunnarmat.

Siumumiit isumaqarpugut naggueqatitsinnut tunngatillugu suleqateqarnerput annertusartariaqartoq, aammali pingaartipparput taamatut suleqateqarnitta siunnerfeqarluartumik ingerlanneqarnissaa isumannaarsueqataaffigissallugu. 

Qularutigineqarsinnaanngilaq naggueqatigiittut pitsaasumik isummersoqatigiiffiusumik suleqateqarnissatsinnut periarfissaqarluarmat, soorlu aamma tamanna qanittukkut Ilaqutariinnermut, Peqqinnissaqarnermullu Ataatsimiititaliamiit Nunavummi imminortarnerup akiorneqarnissaa pillugu ataatsimeersuartoqarnerani peqataatitaqarnitsinni kingumut uppernarsineqartoq.

Siumup tungaaniit ukiut 25 sinnerlugit Inuit Issittormiut Kattuffiata ICC-p suliniarnerani peqataalluarsimavugut, kattuffiullu maannamut sulinermi peqataanermini angusarisimasai tamatta tulluusimaarutigisinnaasatsitut oqaatigerusullugit.

Taamatut suleqataanitsinni siunnersuuteqartoq assigalugu isumaqarpugut, misilittakkatta takutikkat, anguniakkat ilaat pilertornerusumik anguneqarsinnaassammata aalajangersimasumik Inuit qinigaasa akornanni aalajangersimasumik pisortatigoortumik suleqatigiiffiusinnaasumik pilersitsisoqarpat.  Tamanna qularutigineqarsinnaanngilaq.

Siumumiit pingaartipparput taamatut aaqqissuussaalluartumik suleqateqalersinnaanerup sukumiisumik paasiniarneqarlunilu misissorneqarnissaa.

Taamaammat Siumumiit siunnersuutigerusupparput, naggueqativullu qinikkat akornanni pisortatigoortumik suleqatigiinnerunissarput isumaqarluartumik ingerlateqqinneqarnissaa siunnerfiusariaqarmat, suliap ingerlateqqinnginnerani - aningaasanillu amerlasuunik ullumikkut atuereernerup qaavatigut piumasaqaateqalinnginnermi B paasiniarneqaqqaartariaqartoq naggueqatitta siunnersuutigineqartoq manna ilalernartinneraat.

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta siunnersuutigineqartoq tunngaviatigut taperserparput, siulianilu siunnersuutigisavut Inatsisartut siulittaasoqarfiannit suliarineqareerpata siunnersuutip uterfigineqarnissaa inassutigerusupparput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut Ilaasortap Per Rosing-Petersen=p Inatsisartutigoortumik inuiaqatigiit akornanni siunnersuisooqatigiiffimmik pilersitsisoqarnissaanik siunnersuutaa Inuit Ataqatigiinniit oqaluuserilluareerlugu imatut oqaaseqarfigiumavarput.

Ilisimaneqareersutut Nunat Avannarliit nunani akornanni nunatta suleqateqarnera, suli maannamut annertunerusumik taamaallaat kangimut sammiveqarpoq. Taamaammat pisariaqarluinnarpoq naggueqatigiit akornatsinni aamma pisortatigoortumik suleqatigiinnerup annertusarneqarnissaa ilusilersorniassallugu.

Niueqatigiinnikkummi attaveqatigiinnikkullu aqqutit matoqqalluinnarput, naak massa naggueqatigiittut immitsinnut illersoqatigiissinnaanerput pisuussutinillu ineriartortitseqatigiissinnaanerigaluagut iluatsitsiviulluarsinnaagaluartut.

Taamaammat siunnersuut tunngavimmigut pitsaaqutissarpassuaqarsinnaasoq qularutigineqarsinnaanngilaq. Per Rosing-Petersen=p siunnersuummini ilaatigut pisortatigoortumi qinikkallu nunatta, nunanut allanut aammalu naggueqatigiinnut attaveqarnissaq eqqartoramiuk ullumikkut periarfissaasut isiginiarpallaarsimagunanngilai.

Tassami kimmut attaveqarnitsinni nunat avannarliit killiit akornanni, aammalu Nordisk Rådimi suleqatigiinnerup saniatigut aamma Issittumi Siunnersuisooqatigiit suleqatiginiarneranni aamma Issittumi Suleqatigiiffimmi ilaanerput, tuluttu taaguuteqartumik The Standing Committee and Parlamentarians of the Arctic Region, tassani Inatsisartuni Siulittaasoqarfik ilaavoq, aammalu Nunavut Assemble tassani ilaatitaqarluni.

Kisianni Inatsisartut Siulittaasoqarfiat kaammattussavarput Inatsisartunut ilaasortat qanoq ilillutik tamakkunani suleqatigiiffinni toqqaannarnerusumik siunissami ataatsimeeqataasarnermikkut malinnaatinneqartarsinnaanersut.

Siunnersuisooqatigiiffimmilli pilersitsisoqassappat taava naggueqatigiit suliaqareersullu akornanni paaseqatigiilluaqqaarnikkut pilersitsisoqarnissaa Inuit Ataqatigiinniit kaammattuutigiumavarput.

Maannamut Inuit Issittormiut Kattuffiata ukiorpassuanngulersuni naggueqatigiit akornanni suliai, angusaalu tulluusimaarutissaapput tamakkiisumillu tapersersorneqartariaqarlutik. Taamaammat suliat pioreersut innarlerneqarsinnaanerat pinngitsoortinneqartariaqarpoq.

Siulittaasoqarfiup akissuteqarnermini ilaatigut suliat imminnut qalleraatinneqannginnissaannik pingaartitsinera innersuussutigalugu, pilersitsinissamik siunnersuut tunngavisseqqaarluarneqartariaqartutut isigaarput. Taamaakkaluartoq oqallittoqarli, suliniarnermi naggueqatigiit akornatsinni pisortatigoortumik peqqissaartumik iliuuseqartarnerit annertusaaffigineqartariaqarmata.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartuni Ilaasortap Per Rosing-Petersenip siunnersuutigaa Inatsisartut Siulittaasoqarfiat peqquneqassasoq Inuit (issittormiut) siunnersuisoqatigiiffiannik pilersitsinissamik suliniuteqassasoq.

Naggueqatitsinnut qaninnerusumik suleqatigiinnissamik Per Rosing-Petersenip ujartuinera ATASSUT-mit paasilluarparput, taamaattorli piffissaasorinngilarput pisortatigoortumik inatsisartutigoortumillu siunnersuisoqatigiiffimmik pilersitsinissaq.

Naalakkersuisutigoorlugu naggueqatitisinnik suleqateqarnerput nukittorsarlugulu suleqati- giinnissamik isumaqatigiissutit timitalersorneqarnissaanik Naalakkersuisut oqariartuute-qareerput.

ATASSUT-millu maannakkuugallartoq tulluartuusorinartinngilarput suleqatigiinnerit suli tamakkiisumik ingerlalersimanngitsut aatsaallu aallarnisarniagaasut iluatsittumik ingerlalernissaat ikorfartorneqarnissaat orniginartinnerullutigu. Sumummi iluaqutaassava suleqatigiinnisamik qaleriiaanik isumaqatigiissusioqattaarutta  ingerlallualernissaannullu nukiit atornagit?

ATASSUT-mit apeqqut uterfigeqqikkusussinnaavarput pisariaqavissutut suleqatigiinnermullu pioreersumut ikorfartuutaasussaasutut nalilerlugu pilersitsisoqarnissaanik siunnersuummik Inatsisartut Siulittaasoqarfia saqqummiussissappat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatinit Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersen=p siunnersuutaa naatsumik imaattumik oqaaseqaateqarfiginiarparput.

Demokraatit tungaannit piffissaasorinngilarput maanna Inatsisartut Siulittaasoqarfiata peqquneqarnissaanut Inuit Siunnersuisoqatigiiffiannik pilersitsiniarluni suliniuteqarnissamik, nalunnginnatsigu maanna Canada=mi naggueqatigut Canadami Naalakkersuisutik avaqqullugit kimilimmik suleqatigiinninissamut periarfissaqartitaanngitsut, taamallu oqimaaqatigiissumik tunngaveqartumik suleqataanissamut piareersimanngitsut.

Taamaattumillu Demokraatit naliliipput siunnersuutigineqartutut pilersitsisinnaaneq naammaginartumik kinguneqarsinnaanngitsoq, qanorluunniit ilusiligaasumik ilusiliigaluaraanni aningaasartuutaalinngitsoornavianngitsunut sanilliussigaanni.

Taamaattumik Demokraatit tungaannit naammagigallarpagut maannamut naggueqatigiit akunnitsinni suleqatigiinnissamut periarfissiissutaasut, taamaammallu siunnersuutigineqartoq matumani akuerineqassanngitsoq inassutigivarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatiigit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatiigit.

Inatsisartunut Ilaasortap Per Rosing-Petersen=p siunnersuutaa soqutiginartoq aammalu qularnanngilluinnartumik Kalaallinut, naggueqatitsinnullu assigiinngitsorpassuarnik tamatsinnut iluaqutaasussanik kinguneqarsinnaasoq Kattusseqatigiit sinnerlugit imattuumik oqaaseqarfigissavara.

Siunnersuut tamakkiisumik taperserpara, minnerunngitsumik Nunatta kimmut annerusumik suleqatigiinninnissaa ukiorpassuanngulersuni eqqartorneqartareermat, aammalu maannamut kigaakkaluartumik suliniutit assigiinngitsut ilaat ingerlareermata kiisalu angallannikkut, niuernikkut, piorsarsimassutsikkut, takornariaqarnikkut, ilinniartitaanikkut allarpassuartigullu annerusumik naggueqatitsinnik aammalu naggueqatigiinngikkaluatsinnik Amerika=p avannaani assigiinngitsutigut soorlu siuliani taagorneqareersutut suleqatigiinninnerusinnaanermik periarfissiinermik ilaqartussaanera qularnanngimmat.

Soorunami Inatsisartut Siulittaasoqarfiata maannakkut suliniutit ingerlareersut eqqartugaasa unitsinneqannginnissaat, taakkualuunniit ilaasa unitsinneqarnissaat Kattusseqatigiit tungaanniit takorluunngilarput.

Kisianni siunnersuuteqartup oqalunneratuut naggueqatitsinnik qaninnerusumik suleqatigiinninnissaq pisariaqarluinnarmat apeqquserneqartariaqanngitsorluunniit Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqarnissaa pisariaqangaarmat.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut taperserlugu aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Siulittaasoqarfianni akuersaartumik oqaluuserineqarnissaa inassutigaara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Siunnersuuteqartoq Per Rosing-Petersen, Siumut.

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Inatsisartut Siulittaasoqarfiata akissutaanut qujarusuppunga aamma partiit, Kattusseqatigiillu aamma oqaaseqaataannut siunnersuummut qujarusuppunga.

Takusinnaasakka malillugit Siulittaasoqarfimmi taamannak kaammattuisoqarnissaanik Inatsisartut amerlanerussuteqartut taamannak iliuuseqarpata suliaq ingerlateqqinniarlugu oqariartuutaanut qujarusuppunga aamma takusinnaasakka malillugit uani siunnersuut tunngaviatigut taperserneqarluni, naatsorsuutigaara Siulittaasoqarfimmi taanna suliareqqikkumaaripput.

Tassami takuneqarsinnaasutut aamma uani ujartukkama B taakkartukkanni aamma ersarikkami uani piorsarsimassutsikkut, oqaatsitigut sutigut tamatigut arlaannaatigulluunniit nunasiaanitta / nunasiaanitsiguinnaq kingunerisaanik attaveqarfigisagut qanimut Nordik Råd, Nunat Avannarliit Siunnersuisooqatigiit, taavalu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisooqatigiivi tassunga annertoorujorujussuarmik suliniuteqarpugut nukippassuillu, aningaasarpassuillu tassunga atortarlugit. Taanna toqqammavigaara, aammalu takuneqarsinnaavoq nassuiaammi taakkua aamma pissutsit taamaattuusut.

Uani Siulittaasoqarfiup akissutaani qupperneq pingajuanni allassimasoq qeqqata missaani, allaffissornikkut aammalu pilersitsisoqassappat allaffisornermik annertunerusumik, eqqaassutigilaaginnassavara soorlu Nunanut Avannarlernut taavalu Nunanut Avannarlernut Killernut allaffissornikkut Inatsisartut Allattoqarfiani allattut pigereersut atorneqartarnerat, taanna iluaqutatigalugu aamma takorloorakku uani taamannak aaqqiisoqassasoq, taamaattumik allattaareersut amerlinngikkaluarlugit allaffissornikkut aningaasartuutit allinngikkaluarlugit taamannak pilersaaruteqarninni, siunnersuuteqarninni toqqammavilersuivunga.

Aamma uani eqqarsaatigisannginnatsigu uagut inuiaat Kalaallit pissarsissutigisinnaasagut piinnarnagit, uagut annertoorujorujussuarmik kangianut sammisumik suleqateqarnitsinni pissarsisarnikuuvugut annertoorujussuarmik, taakkualu uanga misigisimavunga Kalaallit pisussaaffeqartugut naggueqatitsinnut taakkua misilittakkat, aammalu tunniunneqarnikuusut uagut ikaartarfittut inuiaat Kalaallit atortariaqaraat naggueqatitsinnut taamannak pisortatigoortumik suleqateqalernissamik eqqarsaatigigaanni.

Taamaattumik aamma soorunami Siumut sinnerlugu Jørgen Wæver Johansen=p oqaaseqaataanut qujarusuppunga, tassani ersarissumik tapersersuillutik aamma pilersitsoqarnissaa taakkartoramikku aamma taanna ulloq 11. marts Nunanut Allanut tunngasumik nassuiaammi taanna ersarereernikuugami, taamaasillugu qujarusuppunga Jørgen Wæver Johansen=p tapersersuinera Siumut sinnerlugu.

Kusanartorujussuugamik oqaatsit assigiingitsut, taavalu aamma annertunerusumik pulaffigeqqinngikkaluarlugit una aamma eqqaassutigineqartoq, tassa uani ikorfartoqatigiilluni massakkut ICC=p suliaanut assigiinngitsutigut immaqa aporfiusarsinnaasunik ulluinnarni ikorfartuutaasinnaasutut isigineqarami, aammalu taamannak ukua naggueqatitsinni Inatsisartutut inissisimasut Nunavummi, Nunavimmi North West Territorium=mi aperineqarlutik taakkua aamma soqutigippassuk uanga assorujorujussuaq suliassap ingerlaqqinnissaa soqutiginartutut pisussaafittullu isigisariaqartutut isigaara.

Taamaattumik aamma uani tassa Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Georg Olsen=p tapersersuinera aamma qujassutigerusuppara. Aammalu qularinngilara qalleraatiinnartumik suliap imaluunniit taamannak ataatsimiititaliap imaluunniit attavigeqatigiinnerit ingerlalernissaa. Nalunngilarput uani Standing Committtee peqareertoq, taakkualu aamma naluneqanngitsutuut Nunat Avannarliit peqataaffigaat, taamaakkaluartoq Nunat Avannarlliit Siunnersuisooqatigiit peqataavugut aamma Island tassani peqataalluni aamma Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisooqatigiiffiat peqataalluni aamma uagut peqataavugut.

Taamaattumik qalleraatiinnartoqassanngippat aamma taakkua apeqquserneqartariaqaraluarput, tassani inissisimanersut. Kisianni taamaasiussanngilagut, uangaana taakkunani suliat ingerlareersut nangillugit ikaartarfittut atorneqarnissaa pingaartillugu ujartoriga.

Taamaattumik aamma ajuusaarutigilaanngitsuussanngilara Atassutikkormiut ajuusaarnartumik tassani tapersersuinngimmata, naggueqatitsinnik tunngasunik. Tassa una eqqaasara 11. marts Nunanut Allanut tunngasunik nassuiaammut atatillugu qupperneq pingajuani uani ullumikkut aamma oqaaseqartoq Jensigne Berthelsen imannak oqarmat B issuaalaarsinnaavunga? @Issittumi suleqatigiinneq akitsinni naggueqatitta Naalakkersuinikkut suleqatigineqarnerat ullummikkut annerusumik suleqatiginerunissaat Atassut-miit pissusissamisoorsoraarput@. Taamannak oqariarlutik paatsooruminaatsorujorujussuuvoq uani tapersersuinatik nalunaaruteqarnerat. Ajuusaarnarpoq B ajuusaarnartorujorujussuuvoq immaqa atianeereerami Atassut, Danmarkimut ataniartorujuulluni Nunanut Avannarlernut taanna nassuiaataanersoq naluara, kisianni ajuusaarnaqaaq uani ukiuni tuusintilippassuarni naggueqatitsinnut taakkununngaannaq samminikuulluta, massakkut suleqatigiinninnissamut qanimut tassunga periarfissiisoqannginnissaa.

Aamma tassuunartaatigut aamma ugguarutigaara uani Demokraatit sinnerlugit Per Berthelsen=p oqariartuutigimmagu, naluneqanngitsutuut Per Berthelsen-i Nunanut Avannarlernut suleqateqarnissaq pingaartittartorujorujussuugaa aammalu @erfalasulersaarutiginiartartorujussuullugu@ taammattumik paasiuminaatsittorujussuuara uagut ilaa oqarnittuut naggueqatigut ukua uagutsitut oqaatsitigut qanittuararsuit, eqqarsartaatsikkut immikkuullarissut qanittuararsuit. Uagut aallarniutinni oqarnittuut uagut tunniussinnaasagut taakkuninnga Nunat Avannarlerninngaanniit Siunnersuisooqatigiit peqataanitsinni, aasigiinngitsuni peqataanitsinni tunniussinnaasagut, qularinnginnakku annertoorujussuusussaasut tassuuna periarfissiinissamik tapersersuinnginnerat, tassani ajuusaarutigisorujussuussuara.

Aamma aningaasartuutaalernissaanik eqqartuinitsinni eqqaamalaassavarput, soorlu aamma Siulittaasoqarfik sinnerlugu Jonathan Motzfeldt saqqummiinermini aningaasat uani Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisooqatigiiffianut taavalu aamma Nunat Avannarliit Siunnersuisooqatigiiffianut millionit sinnerlugit agguaqatigiissillugu ukiut tamaasa atortarpagut. Imaassinnaavoq maannangaaq ukiorpassuarni ilaasortaareerluta uagutsinnut iluaqutaalersinnaasimassasut, arlaatigut kisianni qularingilara aamma una taamannak pisortatigoortumik Inatsisartutigoortumik naggueqatitsinnut attaveqartalerutta taamannak aalajangersimasumik, aamma uagutsinnut kinguneqarluarumaarnissaa qularnanngikkaluarami.

Taava aamma Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit sinnerlugit taamannak paasinnilluarluni aamma tamakkiisumik tapersersuinera qujassutigerusuppara, tassuunartaatigut aamma uani takuneqarsinnaasutut amerlanerussuteqarluartut taamannak siunnersuutip ingerlaqqinnissaa, misissuinerup ingerlaqqinnissaa Inatsisartut Siulittaasoqarfianut kaammattuutigimmassuk, taavalu qularinngilara Inatsisartut Siulittaasoqarfiata una suliaq pimoorullugu ingerlateqqikkumaaraat, taavalu ukua naggueqatitsinnik Inatsisartutut inissisimasut attaveqarfigalugit.

Eqqaamassavarput aamma uani ilaatigut tunngavilersuutiminik Per Berthelsen, Demokraatininngaanneersup suunerpoq eqqaavaa. Uani naggueqatitta Inatsisartuni inissisimanerata akisussaaffeqarnikkut annikinnerujorujussuarmik inissisimanerat. Uagut aamma taamatorluinnaqqinnaaq inissisimavugut Nunat Avannarliit Siunnersuisooqatigiiffiani aamma Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisooqatigiiffiani. Naluneqanngitsutut uagut Danmarkip Naalagaffiata ataaniippugut, qaqugukkulluunniit tunngaviatigut inatsit malillugu Folketingip akisussaaffipput uani Inatsisartuni akisussaaffipput qaqugukkulluunniit peersinnaavaa, taamaattumik Naalagaaffittut inissisimanera taamannak periarfissaqartitaalluta inissisimavugut, uani Siunnersuisooqatigiiffinni, taamaattumik uanga isigisinnaanngilluinnarpara naggueqatitta annikinnerusumik Inatsisartui akisussaaffimmik tunineqarnikuugaluartut, arlaatigut taamaassasut suleqatigilissagaluarutsigit, tamakkua aporfiusussatut isiginngilakka.

Aqutsisoq nikuimmat qujaannassuunga tassunga. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Inatsisartut Siulittaasuat Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Qujavunga amerlanerusut maani erseqqissumik nalunaarmata suliassaq ingerlateqqissagipput, misissussavarput aammalu Akilinermi Nunavut aamma Nunavik qanoq ililluta suleqatigineqarsinnaanerannik tusarniaanissat aamma ingerlateqqissavagut, tamatumani Siumut oqaaseqartuata Jørgen Wæver Johansen=p kiisalu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata erseqqissumik tamatumani nalunaariartorneri, tassa Georg Olsen=p aamma saqqummiussami tapersiinerminik taakku misissorneqarnissaat kaammattuutigaat, taamatullu aamma Attaviitsup Kattusseqatigiit Anthon Frederiksen=p aamma misissuinissaq taamaalillugu eqqarsaatigaa.

Taamaattumik taakku tunngavigalugit suliassaq misissussavarput Inatsisartunullu saqqummiussinnaanerput taamaalilluta periarfissaqartinneqarumaarpoq.

Aamma oqaatigissavara Siulittaasoqarfimmi suliarinerani allaffissornikkut allatigullu aamma aningaasartuutissat nalilerniarneqarneranut atatillugu piinnarnagu, kisianni aamma suleqatigisassat Naalakkersuinikkut inissisimaneri eqqarsaatigalugit ilaatigut oqaatigineqartoq aaqqissuussaanerat Nunavumi aamma Nunavimmi, Naalakkersuinikkut aaqqissuussaanerat uagutsinnut allaaneruvoq, allaanerussuteqarpoq. Aamma taamaattumik tusarniaanissarput tamakkununnga pisariaqarpoq qanoq ililluta eqqortumik pitsaasumillu suleqatigiinnissarput aqqinneqassappat.

Aamma Danmarkip Naalagaaffiata akulerunniarfiginavianngilaatigut isumaqarpunga, taamatut suleqatigiiinninnissami misissuiniarnissatsinnut aamma uani pineqarnerupput qanoq oqaasissaqartitaanitta, oqaasissaqartitaanerisa Nunavut, Nunaviullu akornuteqanngitsumik taamak ittumik Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisinnaanerannut periarfissat misissussallugit, taanna suliarissavarput.

Aamma naggataatigut oqaatigissavara Naalakkersuinikkut misissugassat saniatigut, tassa aamma pingaartissimagatsigu erseqqissassallugu maannakut suleqatigiiffiit arlalippassuit ingerlareermata, taamaattumillu aamma taakkua innarlerneqarnissaat kissaatigineqanngitsoq malugisinnaavarput, aamma suleqatigiinnerit tassaniittut innarlinngikkaluarlugit misissugassap uumap aqqutigisinnaasai Siulittaasoqarfimmi misissussavagut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliinnguppoq Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Sivitsorsaanianngilanga, kisianni siunnersuuteqartup akissuterput paasinngilluaasarsimagaa paasigakku erseqqissaateqartariaqartutut misigisimavunga, issuareermanga imminut issuaqqilaassaanga: @Naggueqatitsinnut qaninnerusumik suleqatigiinnissamik Per Rosing-Petersen=p ujartuinera Atassut-mit paasilluarparput, taamaattorli piffissaasorinngilarput pisortatigoortumik inatsisartutigoortumillu siunnersuisoqatigiiffimmik pilersitsinissaq@.

Nunanut allanut politikki pillugu Naalakkersuisut Siulittaasuat nassuiaateqarmat aamma qujanaq issuaramma taamatut oqarama. Imaanngilaq naggueqatigut suleqatigiumannginnatsigit taamatut oqartugut, oqartugununa suleqatigiiffiit pioreersut nukittorsaqqaannguallarnagit allarpassuarnik aamma pilersitsinissamut anngaaginnaraluarutta, tamarmik affaannarsortut suleqatigiiffiit ingerlatissavagut, tamakkua mianerisariaqarpagut. Kimilimmik suleqatigissavagut imaanngitsoq affaannarsorluta suleqatigissagigut, aamma siunertaqarluartariaqarpoq B taanna aamma eqqaamaneqassaaq. Aamma uagut angajutut nukamut pissusilersortutut illuta suleqatiginiassanngilagut naggueqatigut,  naligalugit suleqatiginiassavagut. Erseqqissaatigineqareerpoq aamma aaqqissuussaanera allatut inissisimasoq. Tamakkua tamaasa ataqqisariaqarpagut imatut isikkoqassanngilaq uagut taamatut killissimagatta uagut ilinniartitsiniarsaraluta imaluunniit arlaatigut anginerusutut immitsinnut inissilluta suleqatigiinninniassasugut B naamik naligiimmik suleqatigiinneq ingerlanneqartariaqarpoq.

Aamma erseqqissaatigeqqiinnassavara naggataatigut minnerpaamilluunniit tunngavissaqanngilatit oqassallutit Atassut naggueqatitsinnut suleqateqarumanngitsoq, taamaattoqanngilaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ja siunnersuuteqartumut tassa nalunaarutigilaassavara uani saqqummiussigama Demokraatit sinnerlugit. Tassani oqaatigineqarpoq ilaatigut uannut atatillugu soorlu naggueqatitsinnut suleqatiginninneq pingaartillugu oqartartunga B aap ilumoorpoq taanna. Pingaartippara aamma isumaqarpunga taanna saqqummiullugu Demokraatit sinnerlugit naggasiutigisannik oqaatigisanni, oqaatigiinnarlugu maanna suleqatigiiffiusut ingerlaneri naammagalugit naammagisimaarlugillu. Taamak oqariartuuteqarama.

Aappassaanik oqaatigisat taanna inissikkuminnaatsippara, tassa aamma atera atorlugu oqaaseq @erfalasulersaarutigisarlugulu@ tamakkua atorneqarmata. Paasiuminaatseqaara taamatut oqalunneq nammineq taamatut iliortarneq misigisimanngilluinnarama.

Kisianni tassa aamma oqaatigissavara Demokraatit tungaanninngaanniit paaseqqugatsigu sumilluunniit saqqummiussisoq ajuallatsinniarlugu uani akissuteqannginnatta, nalilersuivugut oqarlutalu maanna ingerlatat naammagisimaarpagut, taakkua ajunngilaq suli nukittorsarneqarsinnaappata nukittorsarneqarniarlit kisianni uani oqaannarpugut saqqummiussaq ilaatigut eqqarsaatigilluagaasutut isikkoqanngitsoq, pissutsillu piviusut assigiinngitsutigut ilaatigut puigortutut illugit saqqummiussineq isikkoqartoq, soorluli saqqummiussiniaannarluni saqqummiussisoqartoq, tassa taamatut ilaatigut immaqa nipilimmik oqaaseqarpugut. malersorlugu, imaluunniit arlaatigut mamiatsatsinniarlugu tamakkunatigut oqaaseqanngilagut.

Tassa oqaannarpugut massakkut inuit siunnersuisooqatigiiffianik pilersitsissagaluarutta, pissutsit piviusut aallaavigigutsigit nalunngilagut naggueqatigut uatsitut inissisimanngitsut. Inissisimanerat allaavoq. Naalagaaffiat avaqqullugu taamatut isumaqatigiissummik pilersitsitsisoqarnavianngilaq. Taamaakkamilu aamma qularnarpoq suleqatigiinnerup iluani naggueqatitsinnut immaqa ilaatigut naammaginartumik suliniarsinnaaneq  periarfissaqanngitsoq.

Taamaattumik tassa uagut oqaatigiinnarparput taanna.

Piffissaasorinngilarput maanna. Uterfigikuttoorneqarumaarpoq, naggueqatigiit iluanni aallaavigut imaluunniit  aqutseriaatsitigut politikkikkullu inissisimanigut naligiinnerulerpata. Taava taanna siunertaqarlualerumaarpoq.

Nunat avannarliit taaneqarmata ilaasortaaffiginikuugakkit, tassa oqaatigiinnassavara sanilliukkuminaatsutut isigaakka nunat avannarliit eqqarsaatigigutsigit, taava tassani suleqatigiinnermut aningaasartuussaasut, naluara saqqummiunneqarnersut, tassa aningaasartuutit taakkua soorlu inuit issittormiut kattuffiannut sanilliullugu killilerujussuupput.

Kisiannili aamma oqaatigisinnaavara nunat avannarliit suleqatiginerisa iluini aningaasaateqarfiit allallu aamma atorsinnaasagut ammaanneqarmata. Tassanilu aamma ilaatigut aningaasartuutit immaqa toqqaannartuunngikkaluartumik utertarnerat naatsorsorneqarsinnaalluni.

Imaanngitsoq suut tamarmik aningaasanik nalilersorneqassasut. kisianni avaqqussinnaanngilarput nunattta aningaasaqarniarnikkut amikkisaarnera, taamaattumillu Demokraatit tungaanninngaanniit piuassavarput sumilluunniit aningaasartuutitalimmik kalitaqartussamik aallartitsiniarutta taava nalilersorneqassasoq taanna pilersinneqartoq nunatsinnut qanoq utertitsissuteqarsinnaanersoq.

Tassanilu tassa oqaatigaarput massakkut tunngaviat aallaavigalugit naligiissumik qularnanngitsumillu taamaalillutik aamma naggueqatitsinni naammaginartumik tunngaveqartumik ingerlasinnaanerat qularigatsigut.

Taamaattumik tassa inassutigigallarparput una siunnersuutigineqartoq itigartinneqassasoq, imaluunniit uagut tungitsinninngaanniit kaammattuutigalugu akuerineqassanngitsoq, maanna tunngaviusut aallaavigalugit naammaginartumik ingerlasinnaanissaa nalileratsigu taamatut ingerlasinnaanngitsoq.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Georg Olsen Inuit Ataqatigiit.

Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ileqquuvoq ilaatigut suna pineqarnersoq paasereeraluarlugu itigartitsiniaannavilluni itigartitsiniaasarnerit atorneqartorujussuusut, Apeqqutaatillugu partii sunaanersoq.

Ilaatigut immaqa paasinarsinnaasaraluartoq sammivik suna immikkoortillugu pineqarnersoq, taanna aamma isumaqatigiissutigineqartarsinnaagaluarpoq ajornaquteqanngitsumik. Partiilersuunneq annertuvallaartumik atorneqartanngikkaluarpat.

Atassutikkormiut oqarfigerusunnarput immikkoortittariaqarput Inatsisartut suunersut, aamma Naalakkersuisut suunersut, taavalu siunnersuisooqatigiiffiit suunersut immikkoortittariaqarput.

Taamaammallu isumaqarpugut Per Rosing-Petersenip una siunnersuutigisaa Inatsisartut Siulittaasoqarfianut innersuussutigimmagut aamma pissusissamisoortoq.

Isumaqarpugut Inuit Ataqatigiinninnaanniit Inatsisartut saaffiginnissuteqassasut Nunavimmi imaluunniit Nunavummi imaluunniit Northwest Territories-mi imaluunniit Rusland-imi naggueqatitsinnut taakku aqutsisuinut AInatsisartuinut@. Soorunalimi killiffigut assigiinngillat. Taakkua qinigaannut saaffiginnissuteqartariaqartut Inatsisartut Siulittaasoqarfiat.

Taamaalilluni suliassaq aallartikkiartuaassooq, imannak kinguarsaqartaarusaarlugu piinnaraluarutta, allat pioreersut sulisiinnaraluarutsigit taanna suliassaq uagut immikkoortissinnaanavianngilarput. Immikkoortittariaqarparput nunani avannarliit suleqatigigatsigit, kisianni aamma immikkoortittariaqarparput naggueqatigiinnermut qanoq pingaaruteqartigisoq. Aamma pisortatigoortumik peqqissaartumik naammassisaqarfigissallugu.

Taamaammanuna Per Rosing-Petersenip siunnersuutaa ilalertinnartikkipput, imannak mattutinnaviissoqinagu. Aamma isumaqarpugut annertusaasoqartariaqartoq naggueqatigut uatsinninngaanniit ilaatigut atugassarlunnerupput, ilaatigullu uagut aamma aaqqissuussaanertigut aallatigut paarlaasseqatigiissinnaanerput annertoorujussuaq angusinnaagaluarparput. Niuernikkut aammalu paarlaasseqatigiittarnikkut assigiinngitsutigut angusaqarfiusinnaasut kinguarsaannarnagit suliassat aallartikkutsigit taava ajornaquteqanngitsumik pisortatigoortumik aamma immikkoortiterinerit allartissinnaapput.

Imaaratarsinnaavoq taava nunani avannarlerni Nordiskråd-ikkut allallu suliniaqartigiiffippassuit peerlugit naggueqatigiinnut nuuttariaqalissagigut. Taamaattoqaratarsinnaavoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Erseqqissaatigissavara una suliassaq tassa Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut ingerlateqqittussaanera assortuussutaanngimmat.

Taava massakkut tullinnguulluni oqaaseqassaaq Per Rosing-Petersen siunnersuuteqartoq.

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Jensine Berthelsenip aamma Per Berthelsenip nassuiaataannut qujarusuppunga, tassa paasisinnaavara tassuunartaatigut tunngaviatigut siunnersuutinnut tunngassutikka paasineqartoq, arlaatigullu apeqqutinik imaattortoqartoq, aamma taanna qujassutigissavara.

Aamma Atassut sinnerlugu Jensine Berthelsenip martsip 11-ni oqaatsit tusarnaarluarsimagakkit maluginiarmagu qutsavigaara aamma suli atuunnerarlugit oqaatigigamigit. Taavalu paasigakku tassami uani oqariartuutai uteqqilaassavakka: Issittumi suleqatigiinneq akitsinni naggueqatitta Naalakkersuinikkut suleqatigiinneqarnerat ullumikkumii annerusumik, oqaaseq taanna Aannerusumik@ suleqatigineqalernissaat Atassummiit pissusissamisoorsoraarput.

Taakku suli atuussimammata ullumikkut aamma qujassutigissavara.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq isumaqatigaara oqaatigimmagu malunnartoq amerlanerussuteqartut isumaqartut Siumuminngaanniit siunnersuutigisarput taanna ilalernartinneqartoq, tassalu paasiniaaqqaartoqartariaqartoq naggueqatitsinnik siunnersuutigineqartoq imannak ilalertinneqarnersoq. Taamatullu paasiniaaneq misissuinerlu Inatsisartut Siulittaasoqarfiata suliariniaraa, aammalu suliarereeruniuk Inatsisartut Siulittaasuata oqaatigisaatuut suliaq maani uterfigineqarumaartoq.

Aamma soorunami aningaasat amigaataappata, naluara nunaniit avannarlerniit aaneqartariaqarnersut. Aamma nalilersorneqarsinnaavoq Inatsisartut Siulittaasoqarfianniit kattuffinnut assigisaannullu anigaasat tapiissutigineqartartut ilaanniit pisortatigoortumik siunnersuisooqatigiinnik pilersitsinissamut anigaasat aaneqarsinnaannginnersut.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassut.

Qujanaq.

Tassa uangattaaq sivitsorsaaqataarusunngikkaluarlunga, kisianni pisariaqarsoriivippara ilaatigut Inuit Ataqatigiinninngaaniit Georg Olsenip oqaatigisaanut tunngatillugu.

Tassa ilaatigut partiilersorpallaarneq taanna eqqaavaa. Tassa soorunami maaniippugut taama amerlasoorpassuartigut partiinik tunuliaqutaqarluta. Partiinik tunuliaqutaqartarpugut partiit isummatsigut illersorsinnaasatsinnik suliniuteqaraangata, suliniuteqartarnerilu aamma aallaavigalugit, politikkeqarneralu aamma aallaavigalugu.

Taamaattumik aap assigiinneq ajorput taamatut tunuliaqutissat Inatsisartut akornanni oqallinnermi. Aamma erseqqissaatigissavara Atassumminngaaniit itigartitsiniaannarluni itigartitsiniartoqanngilaq. Taamaattoqanngilluinnarpoq.

Kisiannili piviusut tunngavigalugit suliniarnissaq illersorneqarsinnaasoq pingaartillugu Atassummi suliniarpugut. Uanilu aamma suliamut tunngatillugu aamma taamatut suliniarsaraluta.

Ilaatigut eqqartorneqarpoq Inatsisartut Naalakkersuisut isumaqatiginiarneqarsinnaaneri.

Tassani aamma pingaaruteqarpoq erseqqissaatigissallugu ukiorpassuarni anguniartuarsimavarput Inatsisartut Naalakkersuisullu sulinermikkut immikkoornerunissaat. Taamaattumik aamma pisariaqarluinnartutut oqaatigisariaqarpoq Inatsisartut taakkuupput immikkoortut Naalakkersuisuniit killormullu aamma Naalakkersuisut Inatsisartuniit immikkoorlutik. Taamaattumik aamma taakku immikkoortaat eqqumaffigineqartariaqarput.

Taava taakku aamma ilaatigut taaneqarsinnaapput NGU-ni suleqatigiinnerit aamma ingerlareermata.

Tassani aamma erseqqissaatigissavara NGU-t ilaatigut aamma peqatigalugit Inatsisartuni Ataatsimiititaliat angalaqatigiillutik allaat Akilinermut aamma pisarmata. Suleqatigiinnerit tassuunakkut aatsaat eqeersarneqaleruttortut aamma immikkut Siunniusisoqatigiiffimmi suleqatigiiffimmik pilersitsisoqassagaluarpat taava Inatsisartut Ataatsimiititaliaani imaluunniit Naalakkersuinikkut suleqatigiinnerit qanoq innarlerneqarsinnaaneri. Neriuppunga aamma Siulittaasoqarfimminngaanniit tamakkua misissorneqarluarumaartut.

Aamma Atassumminngaanniit itigartinngilarput suliaq. Soorunami pisariaqarpoq qaqugumulluunniit annerusumik suleqatigiinnerup eqeersarneqarnissaa. Kisianni taamatut immikkut suleqatigiiffimmik siunnersuisoqatigiiffimmik pilersitsinissaq. Taannartaajuna kisiat maannakkumut tapersinngikkipput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jensine Berthelsen, Atassut. Naatsumik pingajussaaniileravit.

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Per Rosing-Peterseni quinassaarerujukkaluartoq, kisianni qaqisariaqartutut misigisimavunga taamatut pissusilersorluni apeqqusiiniarneq kusananngimmat, inissaminiinngimmat. Soorunami Atassutip oqaatsini aalajangiusimavai, tamanna aamma nalornisiginngilaat Atassutip tunuliaqutaasa.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqarniarpoq Inatsisartut Siulittaasuat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqareernittut amerlanerusut maani tapersigaat suliareqqissavarput taanna.

Uanili oqaatigineqartoq ilaatigut Siumup oqaaseqartuata oqaqqinnermini aningaasat tikimmatigit. Tassani aamma ilaatigut pisortatigoortuunngitsumik, Inatsisartutigoortuunngitsumik suleqatigiiffiit, aamma tassani aningaasartuutaat eqqorneqarsinnaanersut. Imaluunniit aamma Nordiskråd-mi suleqatigiinnerput, aamma tassani aamma millisarlugit, imaluunniit aningaasatigut aallerfigineqarnissaat.

Tamakku akulerussuunnissaat takorluunngilakka maannakkut taakkua suliassat tassaniittut ingerlasut maani Inatsisartuni isummerfissatut saqqummiunneqanngillat.

Misissorusutarput tassaavoq Inatsisartutigoortumik suleqatigiinnerit ingerlasinnaanerinik Akilinermiut sinniisuisa oqaloqatiginissaat.

Periarfissat oqaatigippatigit maannakkut atuutereersunut, naleqquttut taakkulu aqqutigalugit nakussassartariaqartut, aamma taakkua eqqarsaataat tusarniassavagut.

Taamaattumik Siulittaasoqarfimminngaaniit tikkuarsimavagut maannamut atuutereersut annertuut nukissorsartariaqartut.

Aammalu niuernermut tunngatillugu aamma qulaaninngaanniit naalakkiisinnaanngilagut, niuertut tamanna suliarivaat qanoq siueqatigiinnissaminnut periarfissat.

Umiarsuarmut aamma attaveqarnerput maannakkut aamma Canada-mut aallartereernikuuvoq. Niuertullu iluanaarutigisinnaasuugunikku tamatsinnut aamma maani pisisartuni iluaqutaasuni. Aamma taanna alliartortissagaat qularutiginngilarput.

Tamakkuupput aamma maannakkut aallartereerlutik ingerlanneqartut.

Kisianni qujavunga taamatut erseqqissumik suleriaqqinnissaannut amerlanerusut tapersiimmata tamanna suliarissavarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa oqaatigissavara una oqallinneq annertoorujussuanngorsinnaagaluarmat, kisianni tassa paasinarsereermat Siulittaasoqarfimmut utertinneqaqqittussaasoq aappassaanneerneqarnissaannut ukiamut pisussaammat. Ukiamut oqallitissarumaaratta ukua marluk oqaaseqartussat oqaateqartilaariarlugit tassuunga killitsissavarput.

Tassalu oqaaseqartussaq tullinnguuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Tassa oqallinnermi maani killinnermi isumaqarpunga erseqqissaatigisariaqartoq aamma siunnersuuteqartup siunnersuutaanut paasinnilluarnitsinni pissutaaqataasoq tassaavoq nunarsuarmioqatigiit akornanni sumut inississanerluta ujartuleruttorparput. Inuiaqatigiit kalaallit, Kalaallit Nunaata ujartuleruttorpaa nunarsuarmioqatigiit akornanni sutigut suleqatigiinnikkut inississanerluni.

Soorunalimi taanna suliaq suliarisussaavarput, aamma pisariaqavippoq nammineernerusukkutta soorlu tamani kissaatigineqartoq maani inimi.

Taava aamma kikkut suullu pillugit suleqatiginissaat erseqqissumik aamma ujartortariaqarparput. Issittormioqatigiit soqutigilluinnagaat tassaapput soorlu piniartuunikkut inuussutissarsiuuteqarnerup ingerlanneqarnerani illersoqatigiinnissaq.

Avatangiisinut tunngasut suleqatigiiffigisariaqarpagut pinngitsoornata, issittoq najugaqarfigigatsigu ataatsimoorluta.

Taavalu aamma sillimaniarnikkut minnerunngitsumik soqutigisagut assigiipput. Sillimaniarnikkut issittup nunataata atorneqarnera issittormioqatigiit ataatsimoorlutik suleqatigiiffigisariaqarpaat. Taamaattumik Per Rosing-Petersenip siunnersuutaa pissusissamisoorluinnarpoq.

Aamma uanga nammineq isumaqarpunga innarliisoqarnavianngila suleqatigiiffinni allani pioreersuni. Aamma paasivara siunnersuuteqartup tamanna siunertarinngikkaa, soorunali allanik innarliiniarnissaq.

Qalleraatoqassappat taava tamanna soorunalimi sulinitsigut qaangerniarsarissavarput.

Isumaqarpunga ersarinnerusumik Inatsisartut issittumi suleqatigiinnermi tunniussimanertik takutittariaqaleraat. Erseqqissumik oqartariaqarpugut issittormioqatigiit suleqatigiinneranni aamma uagut peqataaniarpugut Inatsisartuninngaanniit.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni Per Berthelsen Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ja qujanaq.

Tassa erngerlunga nappaagaluarama takeruttorlunga takuneqarsimannginnama.

Tassa oqaatigiinnassavara ilumoorluinnarpoq tassa ajunngilaq oqallinneq ingerlavoq, aamma Demokraatit tungaaninngaanniit ataqqilluinnarparput amerlanerussuteqartut uumap ingerlariaqqinnissaannik aalajangiisuussammata. Tamannalu suleqataaffigissavarput, kisianni siunnersuuteqartumut oqaatigilaassavara pingaartippara Demokraatit oqaaseqaraangata, taava aamma eqqortumik oqaatigineqartut paasineqarnissaat.

Siunnersuuteqartup oqaatigaa siunnersuut tunngavigalugu paasinnittut takusinnaallugit. Tassalu Atassutikkut aammalu Demokraatit uanga sinnerlugit oqaaseqarfigisakka eqqaallugit.

Tamanna sangutitsineruvoq. Tamanna ajugaaniarneruvoq. Taamaanngilaq Demokraatit naggataarutiminni oqaatigivaat siunnersuutigineqartoq taamatut isikkoqartillugu itigartinneqarnissaa inassutigigaat.

Taamaattumik taanna erseqqissaatigiinnarpara pingaartikkakku oqaatigisatta erseqqissumik paasineqartarnissaat.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta ullumikkut oqaluuserisassaq normu 47 ukiamut ataatsimiinnermi aappassaanneerneqartussaq, aappassaanneerneqannginnerminni Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut ingerlaqqittussanngorpoq.

Taavalu massakkut ullormut oqaluuserisassaq normu 63 tikipparput. Siunnersuuteqartuuvoq Inatsisartuni ilaasortaq Otto Jeremiassen Atassut.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, tallimanngorneq 21. marts 2003, nal. 14:04.

Immikkoortoq 63

Niaqornaarsummi nutaamik napparsimmaveeraliornissap 2004-mi aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqarnissaanik sulissutiginninnissaq pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffissaattut siunnersuut.

(Otto Jeremiassen)

(Siullermeernera)

Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Ullumikkut Niaqornaarsummi napparsimaveeqqatut atuuttup nutaamik taarserneqarnissaa isumaqarpunga pisariaqartoq, makku pissutigalugit.

Siusinnerusoq Niaqornaarsummi illu sulliviliortoqarneranut atatillungu illu pingasoqiusamik aggorneqarsimavoq, tassalu Nuka a/s tunitsivia, aammalu innuttaasut katerisimaarfigisinnaasaat ini akkajaartoq, kiisalu nakorsiartarfik, aammalu errorsisarfik.

Illullu sananeqaataa eqqarsaatigalugu isumaq ajunngikkaluarpoq, kisiannili ullumikkut inuttussuseq eqqarsaatigalugu nakorsiartarfik mikisutut oqaatigisariaqarpoq, tassami ukiuni kingullerni Niaqornaarsuk inuttusiartorpoq malunnartumik.

Tamaattumik ullumikkut atuuttumik nakorsiartarfimmik pisariaqartitsinerat paasinarluni, tassami ullumikkut atugaat imatut mikitingingami allaat ajutoorsimasoqartillugu ajoraluartumik akiutit illumut nakorsiartarfimmut eqqunneqarsinnaanatik, tamatumanilu taamatut nalaataqartillutik inuk qanorluunniit anniaateqaraluarpat eqqunniarneranni kisianni akiutiniit aqqarteqqaarlugu, aammalu nakorsiartarfiup inip mikivallaarneranit inunnik ajutoortoqartillungu, imaluunniit toqusoqarsimatillugu nakorsiartarfimmilu nakorsanit allanilluunniit takuneqartussaatillugu nakorsiallu ataatsimoortinneqalersarlutik tamannalu malunnartarpoq nakorsianut inuttut eqqorneqaatigisaraat sakkortuumik.

Tamaattumik isumaqarpunga tamanna ajornartorsiut arlaatigut aaqqiiviginiarlugu iliuuseqartoqartariaqartoq, neriuppungalu manna saqqummiussaq tunngavingalungu paasineqarluni qanoq iliuuseqartoqarumaartoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinninnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Niaqornaarsummi pissutsit akuerineqarsinnaanngitsut aaqqiissuteqarfigineqartariaqarnerannik siunnersuuteqartoq Naalakkersuisunit isumaqatigineqarpoq.

Nunaqarfimmi nakorsiartarfeeraq 1996-imi sananeqarmat nunaqarfinni nakorsiartarfeeraliornissamut najoqqutassat taamanikkut atuuttut malillugit sananeqarpoq.

Nunaqarfimmi nakorsiartarfeeraq illumut sullivimmut uiggiussatut inissisimavoq. Pingasunik initaqarpoq, utaqqisarfik, ini nakorsiartarfik peqqumaasivillu. Inimut nakorsiasrtitsiviusumut isaariaq aqqutigalugu torsuusaaqqakkut talerpiup tungaanut 90 gradimik teqeqqulikkut sangulluni isertariaavoq. Inimullu nakorsisartarfiusumut torsuusaq nerukingaarmat akiut sangutinneqarsinnaanngilaq taamaattumillu napparsimasut nammineerlutik inimut nakorsiartariusumut pisullutik isertariaqartarlutik.

Nakorsiartarfeeqqami innanngaveqaranilu siniffeqanngilaq napparsimasut misissorneqarnerminni naalaffigisinnaasaannik. Taamaattumik napparsimasut unitsinneqarnissaminnik pisariaqartitsisut peqqissaasup najugaani uninngatinneqartarput Aasiannut angallanneqarsinnaalernissamik tungaanut.

Peqqissaasup najugaani kigutilerisoqartarpoq, ini ataaseq kigutileriffissatut aaqqissuussaammat inilu alla kigutit nakorsaata (allallu) unnuiffigisinnaasaattut aaqqissuussaalluni.

Nunaqarfiup nakorsiartarfeeraa 45 m5-iuvoq. Tassunga ilanngunneqassaaq kigutileriffik 20 m5-iusoq. Taamaasilluni katillugu 65 m5-iulluni.

Najoqqutassat nutaat naapertorlugit nunaqarfimmi innuttaasut amerlassusiat naapertorlugu nakorsiartarfeeraq angissuseqartussaavoq. Niaqornaarsummi innuttaasut amerlassusiat ukiut qulit kingulliit ingerlaneranni taamaaginnangajassimavoq 340-t missaanniillutik. Innuttaasut amerlassusiat aallaavigalugu type 1 (typet annersaat) 72 m5-isut angissusilik ullumikkut nunaqarfimmi napparsimmaveerassatut kaammattuutigineqarsimassagaluarpoq, taassumalu initarisarpai utaqqisarfik, ini nakorsiartitsisarfik, ineeraq kigutileriffillu. Angissusaa eqqarsaatigalugu inissamut ullumikkut atorneqartumut sanilliullugu assigiinngissusaa 7 m5-iinnaavoq.

Napparsimasut uninngatinneqarnissaminnik pisariaqartitsisut peqqissaasup najugaani uninngatinneqartarnerannik maannakkumut aaqqissuussinerup allanngortinneqarnissaa toqqissisimasoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisunit kissaatigineqanngilaq, peqqissaasup najugaqarfia nakorsiartarfeeqqamit 300 meterisut ungasitsigisumi inissisimammat.

Taamaattumik nunaqarfimmi nakorsiartarfeeqqamik nutaamik 2,2 mio. kr.-limmik pilersitsinani isaarissap maannakkut ajornartorsiutaasup aaqqiiffigineqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutigissavaat.

Taamatut oqaaseqarlunga neriuutigaara isaarissap allanngortinnissaanut suliassamut siunnersuusiortoqarnissaa pillugu 2003-mi ukiakkut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiisinnaassasut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Siunnersuuteqartup Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassenip aaliangiiffigisassatut siunnersuuteqarnermini Niaqornaarsunni nakorsisartarfeeqqap pissutsinut naleqqutinnginneranik erseqqissaanera Siumumiit paasinnilluarluta imatut oqaaseqarfigissavarput:

Naalakkersuisut akissutaani oqaatigineqarpoq Niaqornaarsunni illup nakorsiartarfeeqqap pioreersup allanngortinnissaata pilersaarusiornissaa aallartinneqassasoq, taamaattumik Siumumiit naleqquttuusoraarput siunnersuutip taamatut isikkoqartillugu itigartinnissaa, kisiannili Siumumiit Naalakkersuisut kaammattussavagut pilersaarusiornissamut aningaasartuutissat Inatsisartut aningaasanut inatsisisaannut ukiumut tulliuttumut ilanngunneqarnissaanut innersuussuteqassasut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortap Otto Jeremiassenip Niaqornaarsummi nakorsiartarfeqarnermi pissutsit pillugit saqqummiussai Inuit Ataqatigiit qujassutigaat. Siunnersuummi nunaqarfik aalajangersimasoq pineqaraluartoq, taamaattoq pissutsit eqqartorneqartut nunaqarfippassuarni atugassarititaasunut ilisarnaataapput.

Niaqornaarsummi illumik kifffartuussivittut taaneqarsinnaasumik 90-ikkut qiteqqunneranni sananiartoqalermat Inatsisartuni tulluussimaarutigineqarpoq, pissutsinut nunatsinni atuuttunut naleqqussaanertut isikkoqarmat.

Soorunami siunnersuuteqartup nammineq ilisimasani tunngavilersuutai tusaannarlugit eqqarsarnarpoq, assersuutigalugu nunaqarfinni nakorsiartarfinnut/napparsimaveeqqanut, pilersaarusiornermi sulisut/atuisut ilumut akuutinneqarsimanersut.

Naalakkersuisut akissuteqaataanni naatsorsueqqissaarsimasut takuneqarsinnaavoq 45 m5 + 20 m5 65 m5-iunerarneqarmat kukkunatik naatsorsuisimasut uppernarsarsinnaavarput. 72 m5-inngortinneqassappallu 7 m5 Naalakkersuisut amigaataanerarmassuk aamma tassani kukkusimanngitsut naatsorsuiniapiloreerluta ilumoornerarsinaavarput.

Aamma nakorsiat isaarissakkut isertarsimassasut ilimagaarput torsuusaaqqakkooriarlutillu 90 gradimik sangusariaqartarsimanerat salluiussallugu pissutissaqanngilagut.

Ajornartorsiut siunnersuuteqartup aaqqinneqaqqusaa ilumut 2004-mut aningaasanut inatsissamut utaqqinneqartariaqarnersoq Naalakkersuisunut isumaliutigeqquarput, aningaasaliiffik 80.00.00, sanaartornermut atugassat agguaanneqanngitsut, atorlugit aaqqinneqarsinnaanera periarfissaasorinarmat.

Nunaqarfippakuluunilu peqqinnissamik sulisuusut atugaat eqqarsaatigalugit Inuit Ataqatigiit naatsorsuutigaat, nunaqarfinni tamani pissutsinut tamanut Naalakkersuisut akissuteqaammi takutitamisut ilisimasaqartigalutik aaqqissutissanik pilersaarusiussasut. Tamanna pisinnaavoq Inatsisartuni ilaasortat ataasiakkaarluta siunnersuuteqartarnissarput utaqqeqqaanngikkaluarlugu.

Taama naatsumik oqaasetalerlugu nunaqarfinni peqqinnissaqarfimmi sulisut nakorsiartarfeqarnikkut atugassarsisaasa pilersaarusiorfiginissaat naalakkersuisunit isumannaarneqassasoq naatsorsuutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Isak Davidsen Atassut.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassenip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanut ATASSUT-mit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.

Otto Jeremiassenp piumasaraa nutaamik Niaqornarsummi napparsimmaveeqqamik sanasoqassasoq, Naalakkersuilli akissuteqaataanni erseqqilluinnartumik takuneqarsinnaavoq 1996-mi nakorsiartarfimmik nutaamik pineqartumi sanasoqarsimasoq.

ATASSUT-mit Naalakkersuisut akissuteqaataat taperserumavarput, nunaqarfimmi pineqartumi 2,2 mio.-limmik pilersitseqqinnani isaarissap ajornartorsiutaasarnerata aaqqissuteqarfigineqarnissaa siunnersuutigimmassuk.

ATASSUT-mit Naalakkersuisut akissuteqaataat taperserlutigu taamatut oqaaseqarpugut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Skaaning Demokraatit.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatinit Naalakkersuisut akissutaannut isumaqataavugut, tassani siunnersuutaavoq nakorsiartarfik ilaneqassasoq, tassa isertarfiani maannakkorpiaq  ajornartorsiutaasut aqqiissorlugit iluarsineqassasut.

Oqaaseqaatitsinnut ilanngutissavarput isumaqartugut, siunnersuutit taamatut imaqartut siunissami ingerlaannartumik Naalakkersuisunut apeqquteqaatigineqartarnissaat, imaluunniit partiit aningaasaqarnermut oqaaseqartartui aqqutigalugit, kissaatitut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut oqaluuserisassanngortinneqartassasut, siunnersuutit taamatut imaqartut sanaartugassat tulleriiaarneqarnerannut aningaasanut inatsimmut tullermut ilanngunneqarsinnaammata.

Taakkua oqaaseralugit, siunnersuutip ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa innersuussutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsiartuni ilaasortap Otto Jeremiassenip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissuara:

Siunnersuut ilisarnartoq aamma uanga siusinnerusukkut Qeqertarsuut Tunua immikkut qinersiviugallarmat Niaqornaarsummi innuttaasunik ataatsimiisitsisarninnut atatillugu ilisimasaqarfigilersimasara tamakkiisumik taperserniarpara, tassa minnerunngitsumik Niaqornaarsummi immikkut nakorsiartarfimmik pilersitsineq aamma allatigut innuttaasunut annertuumik iluaqusiisussaammat.

Isumaqarpunga Niaqornaarsummi peqqinnissaqarnikkut pissutsit iluarsineqartariaqartut aamma innuttaasunik pitsaasumik isumannaatsumillu sullissinissaq qulakkeerniarlugu. Tassami nunaqarfimmi taama inuttutigisumi peqqinnissakkut kiffartuussineq aamma ullumikkornit pitsaanerungaartariaqarmat. Isumaqarpungalu piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu isaarissap allanngortinnerinnaatigut ajornartorsiutit qaangerneqarsinnaanngitsut.

Soormi 2,2 mio.-it atornagit illorput 2000-ip assinganik katitiinnarissamik 500.000 kr.-nik nalilimmik sanasoqarsinnaanngila?

Tassami pissutsit taamaatsillugit tunitsivimmiluunniit, illu-sullivmmi nakorsiartarfimmut atasumi aalisakkat suliarineqasinnaanngillat, tassa tunitsivinnguaq piffikeruttormat, soorlu aamma nakorsiartarfik taama piffikitsigisoq siunnersuuteqartup ersersereeraa.

Nalunngikkaluarpara suliffeqarfiit ingerlatseqatigiiffiit imaaliallaannarlugit naalakkersuinikkut akuleruffigineqarsinnaanngitsut, kisianni suut tamangajammik Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartillugit B pissutsinik assigiinngitsunik aamma ataqatigiissaarineq ingerlatallu assigiinngitsut iluatsitaarlugit aaqqissuussisarnissat soorluuna ajornartorujussuartut takorloortariaqanngikkaluartut.

Tassami Niaqornaarsummi napparsimaveeqqamik pilersitsinikkut nunaqarfimmi suliffissaqartitsinermik ammaassisoqarsinnaagaluarmat, taamaalilluni aalisarnermik inuutissarsiuteqarnerup pinngitsoorani siuariarneranik aamma kinguneqarsinnaalluni, tassa aaqqissuussilluarnikkut tunitsiviup aalisakkanut suliarinnittarfimmik pilersitsivigineqarsinnaanera periarfissinneqarsinnaagaluarmat.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut paasilluarlugu taperserpara, aappassaanneerneqanginneranilu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigalugu.

Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Kattusseqatigiinniit Anthon Frederiksenimut qujanaq. Taava siunnersuuteqartoq Otto Jeremiassen Atassut. Takanna.

Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Siullermik Naalakkersuisup akissuteqaataanut, aammalu Partiit oqaaseqartuinut tamavinnut qujavunga, paasinnillutik siunnersuutigisannut, taamatut oqariartuuteqarnerannut. Neriuppungalu aappassaaneerneqarnissaannut Naalakkersuisut ajornartorsiummut pineqartumut arlaatigut nutaamik iliuuseqarsinnaanermik qinertuinissaminnut saqqummiunneqartup atorumaaraat.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Taavalu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Ruth Heilmann. Takanna.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinninnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Uangattaaq akissuteqaatiga Partiinut tamanut, aammalu Demokraatinit paasineqarluarmat nuannaarutigaara, tapersersorneqarmallu. Aammalu uani Inuit Ataqatigiit siunnersuuteqarput Naalakkersuisunut isumaliuutigeqqullugu aningaasaateqarfik 80.00.00-miittoq atorlugu arlaatigut iliuuseqarsinnaannginnersut. Taanna misissussavarput. Ataatsimut isigalugu misissussavarput, aamma ukioq manna iliuuseqarsinnaannginnersugut, imaluunniit 2004-mut utaqqisissinnaaneripput.

Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumut qujavugut.

Taavalu allanik oqaaseqarumasoqaqqinngimmat, tassa immikkoortoq 63 tassuunga killippoq. Taavalu ukiamut aappassaanniigassanngorluni.

Tullinnguuppoq immikkoortoq 49. siunnersuuteqartuuvoq Per Berthelsen Demokraatit.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, tallimanngorneq 21. marts 2003, nal. 14:21.

Immikkoortoq 49

Qatserisartut ilinniartitaanerisa pitsaassusia inatsimmi piumasaqaatigineqartumut nallersuuteqqullugu Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Nassuiaat naapertorlugu maannakkorpiaq aningaasanik 8 mio. kr.-it amerlaqataannik pisariaqartitsisoqarpoq. Taakku saniatigut siunertamut ukiunut missiliuusiorfiusunut suli 2,5 mio. kr.-inik aningasaliisoqassaaq. Nunatta aningaasaqarniarnera pissutigalugu tamanna ukiut pingasut ingerlaneranni pisariaqarpoq.

(Per Berthelsen)

(Siullermeernera)

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq.

Illumik ikuallattoqartillugu qatserisartut qamisaajartortinneqartarput. Pisullu taamatut tulleriinneqartarnerat pissusissamisoortutut isigalugu eqqarsaatiginerluunniit ajorparput. Qujanaqaarmi taamaammat. Ikittuinnannguillu eqqarsaatigisarpaat nammineq kajumissutsimik qatserisartutut sulinermi navialiffiusinnaasut suunersut.

Ullumikkut qatserisartuussagaanni suliaq oqimaatsuullunilu navianaatsuinnaanngilaq. Assersuutigalugu illumit ikuallattumit annaassiniarnermut atasumik inunnik aallertussaagaanni, imaluunniit illumi ikuallattumi angalanermi illumi nakkaattoqarnissaa aarlerinarpat tamanna navialinermik kinguneqarsinnaavoq. Taamaammat qaterisartut qatserisartoqarfimmi suliaqartinneqartut sapinngisamik pitsaanerpaamik ilinniartitaanissaat pimoorullugu suliassaavoq, ikiuallattoqartillugu qamisaalluarsinnaaqqullugit, ilaatigullu suliartik ima ingerlassinnaaqqullugu; inuit B qatserisartut nammineq innuttallu eqqarsaatigalugit B inuunerisa annaaneqarnissaat timikkulluunniit ajoqusernissaat sapinngisamik annikinnerpaaffissaaniitinneqartariaqarlutik.

Ineqarnermut, attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisup nassuiaasiaa (takuuk ilanngussaq) malillugu kinguaattorutit 8 millioner koruuninik annertussusilittut ilinniartitaanikkut atugassatut amigaatigineqartut naatsorsorneqarsimavoq. Tamatuma saniatigut malitsigisatut ilinniartitaanikkut malittarinnitsitsinissaq ukiumut 2,5 millioner koruuninik aningaasartuutaasussaq ilanngutassaavoq.

Qatserisartorisavut ullumikkut inuiaqatigiinni suliassamik pingaarutilimmik pitsaasumik isumaginnipput, taamaalillunilu qulaani taaneqartut tunngavigalugit aningaasaliiffigineqartarnermikkut qaffaavigineqarnissaat pissusissamisuuinnassalluni. Ukioq manna Namminersornerullutik Oqartussat aningaasatigut atuiffigisinnaasaat killilerujussuussasoq naatsorsuutigineqarsinnaammat pissutsit ukiunik pingasuni sivisussusilimmi iluarsiartuuaartinneqarnissaat naapertuutissaaq.

Tassa imaappoq uani siunnersuummi imaaliallaannarluni aaqqiinissaq piviusorsiortutut isigineqanngimmat ukiunut pingasunut tasillugu kinguaattoorutip aaqqinniarneqarnissaa inassutigineqarpoq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat ?, Siumut.

Siunnersuuteqartumut akissuteqassooq Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Kommunit qaterisartoqarfiini ilinniartitaanerit kinguaattoorfiusimanerannik misissuineq Ineqarnermut Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfiup marts 2002-mi naammassivaa. Misissuinerup inerneri Kalaallit Nunaanni ajunaarnersuaqarsinnaaneranut upalungaasimaneq pillugu Naalakkersuisut Nunap Iluanut allaffeqarfiata tamakkiisumik nassuiaasiaanut ilanngunneqarput.

Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfiup misissuinerata takutippaa ilinniartitaanikkut maanna kinguaattoorutaasimasut angummaffiginiarnissaannut 8 mio. kr.-t missaat pisariaqartinneqassasut, qatserisartut ilinniarsimasut qanoq piginnaaneqarnissaannik pisortaqarfiup najoqqutassarititai maleruarneqassappata.

Tamatuma saniatigut misissuinerup aamma paasinarsisippaa najoqqutassarititaasut atuuttut naapertorlugit qatserisartunik ilinniartitsinerup ingerlanneqarneranut ukiumut 2,5 mio. kr.-nit missaannik aningaasaliisoqartarnissaa pisariaqartinneqassasoq, taakkulu ukiuni kingullerni tassunga aningaasaliunneqartartunit 1,5 mio. kr.-t missaannik amerlanerupput.

Assersuutigalugu taasinnaavara 2003-imi aningaasanut inatsisissamut qatserisartut ilinniartitaanissaannut 981.000 kr. qinnutigineqarsimapput.

Pingaartuuvoq erseqqissassallugu ilinniartitaanerit kinguaattoorfiunerat pitsaassutsimut, qatserisartut ilinniarsimasut angusimasaannut attuumassuteqanngimmat. Ikuallattoqarnerani suliassanut ilinniartitaaneq, suleqatigiiaanik aqutsisutut ilinniartitaaneq qatserinermilu pisortatut ilinniartitaaneq tamarmik ilinniartitaanerupput tamakkiisumik akuerisaasut.

Tamanna qularutigineqassanngilaq. Ilinniartitaanermi kinguaattoornermut peqqutaapput kommuunini amerlanerpaani qatserisartunik naammattunik ilinniartitsisoqartarsimanngimmat.

Naalakkersuisut anguniarpaat suliassamut pingaaruteqartumut tunngatillugu ilinniartitaanerit naammattumik sulissutigineqarnissaat qulakkeerinniffiginissaa, tassungalu atatillugu Naalakkersuisut kommuunit qatserisartoqarfii pillugit piumasaqaataasut illuatungaatigullu qatserisartut pisariaqartutigut ilinniartitaanissaannut Naalakkersuisut aningaasaliissutigisartagaasa imminnut naapertuuttunngortinneqarnissaat.

Taamaattumik Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfiup misissuisimanerata qulaani eqqartorneqartoq tunuliaqutaralugu Naalakkersuisut pilersaarutigaat qatserisartut ilinniartitaasarnissaasa ukiuni aggersuni pilersaarusiorfigineqarnissaa. Ilinniartitaanerup kinguaattoorfiunera kommuunini ataasiakkaani qatserisartoqarfinni sulisut qanoq piginnaasaqarnerannut atatillugu paasiniaasoqaqqissaassaaq, taamaaliortoqareerpallu ilinniartitaanernut kinguaattoorutit angummaffiginiarnissaannut kiisalu qatserisartut ilinniartitaanerannut ukiumoortumik aningaasaliissutaasartut iluarsiivigineqarnissaannut siunnersuusiortoqassalluni.

Siunnersuusiassaq taanna Naalakkersuisut 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuusiassaannut ilanngunneqarumaarpoq.

Naalakkersuisut kissaatigaat piaarnerpaamik ilinniartitaanerup kinguaattoorfiunera qaangerniarneqassasoq. Ukiorlu naatinnagut ilinniartitaanerup naammattumik sulissutigineqarnissaat qulakkeerniarpaat 2003-imi annertusaaneq aallartereerniassammat.

2003-imi annertusaalluni sulissutiginninneq AEB-mut aningaasaliissutaasartuniit aningaasalersorneqassaaq. Qujanaq.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taava Partiit oqaaseqartuinut Kalistat Lund Siumut. Tullinnguutissooq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsen-ip siunnersuutaa, Siumumiit ima oqaaseqarfigissavarput.

Qatserisartuuneq imaannaanngitsuuvoq, tamanna assigiinngitsunik taakkartuinngikkaluarluta qularnanngilaq isumaqatigiissutigisinnaavarput.

Qatserisartoqartariaqarneq inuiaqatigiinniit pinngitsoorneqarsinnaanani annertoqqutaaqisoq, piumasaqaateqarpoq assigiinngitsunik maleruagassaqartariaqarnernik, pisortaniit isumannaarneqartussanik.

Nunatsinni qatserisartoqarneq, inuup nammineq piumasutsiminik sullisseqataarusunneranit allaaveqarajummat, pingaaruteqarpoq sullivigisap inummut orniginartuunissaa ineriartorfiulluarsinnaanissaalu.

Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfiup misissuisimanera aallaavigalugu, Naalakkersuisut, qatserisartut ilinniartitaasarnerisa piumasarisaasunut nallersuuttuunnissaannut, ilinniarsimasariaqakkanullu kinguaattoorutaassimasunut, aaqiissuteqarniarlutik siunniussaqarsimanerat, Siumumiit tamakkiisumik taperserparput.

Isumaqarpugut Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu, qatserisartut ilinniartinneqartarneranni akisussaaffiginneqatigiinnerminni pisussaaffeqartut qanimut suleqatigiinnissaminnut.

Taamaammat nuannaarutigaarput Naalakkersuisut, ilinniartinneqartarnerup qulakkeerinniffigineqarnissaanik suliniuteqarnerminni, KANUKOKA-mut qanimut suleqateqarnertik ingerlatilereernikuumassuk.

Tamatumani aamma ilinniartitsinissanut aningaasaliissutaasartut naapertuuttunngortinneqarnissaat pisariaqartinneqartoq, sammisassat ilagimmassuk.

Siumumiit isumaqarpugut, Nunatsinni qatserisartoqarnerup aaqissuusaanerata ineriartortinnerani, ilinniartitaanerit pingaarutilittut inissisimatinneqartariaqartut. Qatserisartummi, inuup inuuneranik annaassiniarnissami saniatigut, annertuunik pisussaaffeqartitapput, qatserisartutut piginnaaneqarfigisariaqakkaminnik.

Manna iluatsillugu Siumumiit Naalakkersuisunut nalilersoqqussavarput, qatserisartunik ilinniartitaasarnerup, KIIIP-ip ataani inissisimanera tulluartuunersoq, pissusissamisoornerunnginnersorlu, qatserisartoqarnerup inissisimaffigisaani, Ineqarnermut Attaveqarnermullu qullersaqarfimmi inissisimaguni?

Naggataatigut Siumumiit oqaatigissavarput, siunnersuuteqartup ujartugai, Naalakkersuisunit aaqqiissuteqarfiginiarlugit, aalajangersimasunik siunnerfilerlugit sulissutigineqalereersimanerat taperseripput.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Siumut.

Tullinnguupopq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qatserisartoqarnera Kalaallit Nunatsinni pingaaruteqarluinnartuusoq Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut, taamatuttaaq qatserisartut ilinniartitaanerat pingaartipparput.

Qatserisartut ilinniarluarsimanerat inuit inuunerannik annaassisinnaanermik kinguneqarsinnaasarpoq.

Ullumikkut namminneq piumasuseq aallaavigalugu qatserisartuusut isumalluutigaagut. Ilinniarluarsimassuunissaalli ullutsinnut naleqquttoq pisortanit isumagineqartariaqarpoq, suliaasa pingaassusaat ilisimagaanni.

Qatserisartut ilinniartitaanerat allaat imaani annaassiniarnermi aqqartartutut ilinniagaqarsimanermik piumasaqaateqartarpoq.

Qatserinermi atortut akuutissallu assigiinngitsut paarisassaapput, ilisimaarinissaallu pisariaqartuulluni.

Siunnersuuteqartup Nalunaarusiamiit Nunap Iluanut allaffeqarfiata nassuiaataa tunngavigalugu oqaatigaa aningaasat katillugit 10 mill. kr.-it tungaanut amigaatigineqartut.

Taamaattumik Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfiup pilersaarutai, tassa qatserisartut ilinniartitaasarnissaasa ukuini aggersuni pilersaarusiornissaa pissangagalugu utaqqissavarput, naatsorsuutigaarpulli piffissaq sikinngitsoq pilersaarusiornermut atorneqassasoq.

Qatserisartummi ilinniartitaanerata kinguartoornera sivitsortuussanngippat piffissaq sivikitsoq pilersaarusiornermut atorneqartariaqarpoq.

Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu periutsimik nutaamik eqqarsarluni qatserisartoqarneq suliarineqartariaqartoq Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut.

Ullumikkut periuseq pisoqalisutut taaneqarsinnaasoq inuusuttunit soqutiginninnerup annikilliartorneranut takussutissaavoq.

Aammattaaq ilinniartitsinerni tamakkiinerusumik atorluaasinnaaneq eqqarsaatigalugu ilinniarfiit allat suleqatiginerisigut, tamakku ingerlanneqartarnissaat nalilersorneqartariaqarsoraarput, soorlu Saviminilerinermut Ilinniarfik allallu eqqarsaatigalugit.

Qatserisartoqarnermimi aamma atortuutit pitsanngorsarnissaat eqqarsaatigalugit takorloorneqarsinnaammat               ilinniarfiit peqataatinneqarnerisigut atortuutit aserfallatsaaliinermi nutaanillu ineriartortitsinerit ingerlanneqarsinnaasut.

Maanna ingerlariaaseq qiviassagaanni sinerissami qatserisartut naalagai ulloq naallugu atorfeqartut ikittuinnaapput. Taamattumillu ilaatigut piumasaqaataasut peqqussutitigullu anguniakkat imaaliallaannarlutik naammassineqarsinnaassanatik.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut siunissami pisortatut atorfik ulloq ilivitsuusariaqartoq, taamalilluni aamma pinaveersaartitsinikkut soorlu atuarfinni assigisaannilu sulinissat periarfissaqarfigineqarnerulissagaluarmata.

Siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput oqarmat pissutsit ukiuni pingasuni sivisussilimmi iluarsiartuaartinneqarnissaat naapertuutissasoq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Siumut.

Aap taava Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, siunnersuutaanut Atassummit imatut oqaaseqaassaagut.

Oqaluuserisassamik saqqummiussaqartup tunngavilersuutai assortorneqarsinnaanngillat, qatserisartutummi pisussaaffeqarneq sukkulluunniit piareersimanissamik piumasaqarfiuvoq, suliarlu ima ilungersunartigisinnaasarluni qatserisartut ikuallattoqartillugu annaassiniarnerminni inuunertik allaat amerlarnertigut navianartorsiortittarlugu

Taamaattumik Nunatsinni qatserisartut suliassamut inuiaqatigiinni pingaaruteqarluinnartumut pikkorissartuarneqartarnissaat atortuutinullu ullutsinnut naleqquttunik atortorissaaruteqarnissaat pitsanngorsarluartariaqarput, pingaartumillu aamma nunaqarfinni qatserisartoqarnikkut pitsaanngorsaajuarnissaq aammalu atortunik naleqqussaajuarnissaq pisariaqarluinnartoq nalunnginnatsigut.

Naalakkersuisut oqaluuserisamut akissuteqarnerminni Nunatsinni qatserisartut ilinniartitaanerannut kinguaattoorfioqisumut 2002-mi misissuisitsisimaneq aallaavigalugu pimoorussamik suliniuteqarlutik aallartitsisimanerat ATASSUT-mit iluarisimaarparput,

Paasissutissanik pilersaarutinillu eqqortunik tunngaveqarluni aaqqiiniartarnerit ATASSUT -mit piumasarisarsimavarput paasissutissat eqqortut pilersaarusiorluarnerlu eqqortumik aningaasaliinissamut tunngaviulluinnartartut nalunnginnatsigik.

Taamaattumik Naalakkersuisut misissuilluareerlutik aningaasaliissutissanik 8 mio. kr.-nik pisariaqartitsisoqarnissaanik akissuteqaamminni oqaatigisaat taperserparput.

Qatserisartut piginnaasaasa annertusarneqarnissaat eqqarsaatigalugit piumasaqaatit naammassineqassappata ilinniartitaanerup annertusarneqarnissaanut ukiumut aamma 2,5 mio. kr.-t missaanik aningaasaliisoqartarnissaanik pisariaqartitsisoqassasoq Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigaat, tammannalu aqqiissuteqarfiginiarlugu ukiuni kingullerni siunertamut aningaasaliissutigineqartartut 1,5 mio. kr.-nik amerlisinneqarnissaannik Naalakkersuisut siunnerfeqarnerat ATASSUT-mit tamakkiisumik ilalerparput taperserlugulu.

Naalakkersuisut saqqummiussamut akissuteqarnerminni Ilinniartitaanerit kinguaattoorfiusimanerat qatserisartut ilinniarsimasut piginnaassaannut sulisinnaassusiannullu attuumassuteqanngitsoq Naalakkersuisut erseqqissaatigimmatigit ATASSUT-mit iluarisimaarparput.

Ullumikkut illoqarfinni nunaqarfinnilu qatserisartutut sulisuusut ikuallattoqartillugu suligasuarsinnaallutillu suliamut ilungersunartumut tunniusimalluinnarlutik suliaminnik ingerlatsinerat ATASSUT-mit nersortariaqartutut tapersersortariaqartuartutullu isumaqarfigigatsigik matumuuna oqaatigaarput.

Taamaallaat qatserisartut Ilinniartitaaneranni ullumikkut pisariaqartitsilluinnalersimaneq kommuneni arlalinni qatserisartunik naammattunik ilinniartitsisoqartarsimannginneranik peqquteqartoq Naalakkersuisut erseqqissaatigimmassuk tamanna ATASSUT-mit tusaatissatut tiguarput.

Nunatsinni qatserisartoqarnikkut ajornartorsiutit ilinniartitaanermut atortorissaruteqarnermullu tunngasut pimoorullugit aaqqiiffiginiarneqarnissaannik Naalakkersuisut piumassuseqarlutik qulakkeerinninniarneranni ATASSUT-mit pisarnitsitut suteqataanissarput qularutigineqassanngilaq ajornartorsiutinut imaannaanngitsunut aaqqiiniarnermi peqatigiinneq angusaqarnissamut aqqutissatuaasoq ATASSUT-mit upperiuaannaratsigu.

Nunatsinni inuiaqatigiinni navianartorsiortoqartillugu annaassiniartariaqalersilluguluunniit politiit pisussaaffeqarnerisa saniatigut qatserisartut ikiuuttarnerat ukiuni kingullerni nalinginnaaleraluttuinnarpoq. Tamakku aamma pisariaqalersippaat qatserisartut ullutsinnut pisartunut sillimanissaq eqqarsaatigalugu pikkorissarluartarnissaat qanoq pingaaruteqartigisoq.

Taammattumik Naalakkersuisut kommunikkaartumik qatserisartut qanoq piginnaasaqartiginerat aallaavigalugu kommunet kinguaattoorfiunerpaat salliutillugit paasissutissanik pissarsiffigineqarpata ilinniartitaanikkut ikiorsiiffiginiarmatigik 2004-mut aningaasanut kigunerisassaat ilanngullugit ATASSUT-mit taperserparput.

Kiisalu qatserisartut ilinniartitaanerannut kinguuaatoorutaasut iluarsiiffigigasuarniarlugit Naalakkersuisut AEB-mut aningaasaliissutaasartuniit 2003-mi aningaasatigut isumannaarinninniarnerat ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput.

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqaataat taperserparput suliallu aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliami oqaluuserineqarnissaa aamma innersuussutigaarput. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taava tullinnguuppoq Marie Fleischer, Demokratit.

Marie Fleischer, Demokratit oqaaseqartuat.

Soorlu siunnersuuteqartup Hr. Per Berthelsenip aamma tikkuaraa ullumikkut qatserisartuuneq imaannanngeqalunilu navianaatsuinnaasuusannginnera. Ikuallattoqaraangat aammaluunniit annaassiniarnissaq pisariaqaleraangat pissusissamisuuvinnartutut isigeqqajaasarparput qatserisartut qatseriartorlutilluunniit annaassiniariartornissaat.

Taamaammat soorunalimi qatserisartut qatserisartuunissaminnut sapinngisamik pitsaanerpaamik ilinniartinneqartariaqarput. Taamaaliornikkut suliassami tassani ajunnginnerpaamik isumannaallisaanissaq qulakkiissavarput.

Taamaalilluni inunnik annaassaqartarneq imaluunniit inuit ajoqusertarnerat sapinngisamik annikinnerpaaffissaminniitsinneqarsinnaaleqqullugu. Taamaattumik kommunit qatserisartoqarfiini ilinniartitaanikkut kinguuaattoorutit pillugit ineqarnermut attaveqaateqarnermullu pisortaqarfiup misissugai tunngavigalugit suliassaqarfimmi tassani ukiuni aggersuni ilinniartitsinissaminik Naalakkersuisut pilersaarusiussamaarnerat Demokratinit nuannaajallannartuuvoq.

Aammattaaq Demokratinut nuannaajallannartuuvoq ilinniartitaanikkut kinguaattoorutit isumannaajaaviginiarlugit Naalakkersuisut sapinngisamik sukkanerpaamik iliuuseqarniassamaarmata. Tassa qatserisartunut ilinniartitsinerit annertusaatissaannik ukiumi matumani aallartitsinialereernermikkut.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut Demokratiniit akuerivarput.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taava tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsen-ip Qatserisartut ilinniartitaasarnerat pillugu siunnersuutaa tamakkiisumik taperserlugu Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara:

Siullermik qatserisartoqarnerup qanoq pingaaruteqassusia aammalu qatserisartut namminneq piumassutsiminnik suliaqartut sulinerminni suliaasa qanoq immaannaanngitsigineri paasilluarlugit ulluinnarni sulinerini tapersersornaqaat.

Soorlu siunnersuuteqartup aamma oqaatigigaa Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu pisortaqarfiup 2002-imi qatserisartoqarneq pillugu nassuiaasiaa naapertorlugu, qatserisartunik ilinniartitsinermut 8 mio. kr-init missai kinguaattoorutaasut. Pissutsit piviusut taamaannerat soorunami akuerineqarsinnaanngillat aamma misissuisitsisimanerup takutereerpaa; ilumut qatserisartunik ilinniartitsineq kinguaattoorfiusoq, taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattutiginiarpara; siunnersuutip aappassaanneerneqannginnerani inatsisartut Aningaasaqarnermut

Ataatsimiititaliaani suliarineqassasoq, suliallu aappassaanneerneqarnissaa inatsisartut ukiamut aningaasanut 2004-mut inatsisissaata suliarineqarnissaanut ilanngullugu suliarineqarnissaa ilanngunneqassasoq inassutingalugu.

Taamatut piumasaqarninnut aamma tunngavigaakka; Nunaqarfinni qatserisartoqarnermut tunngasut ilaatigut ajorluinnartut ilanngullugit eqqartorneqartariaqarmata.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa inassutigaara.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartui naammassivagut. Taavalu siunnersuuteqartoq oqaaseqarumalluni aamma nalunaarpoq Per Berthelsen, Demokratit.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Naalakkersuisut aammalu partiit tamarmiusut taavalu Kattusseqatigiinnit Anthon Frederiksen oqaatigisai tamakkiisumik nuannaarutigalugit tiguakka. Tassami ilaatigut immaqa qaqutigoortumik taaneqarsinnaasumik isumaqatigiilluinnarluta siunnerfik maanna tikkuunneqartoq toqqissilluta ornissinnalerunaratsigu.

Taamatut naatsumik tamanut qujallunga oqaaseqarlunga qatserisartut siunnerfimmut qutsallugit qujavunga.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Siumut.

Taava Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. aamma qujanaq partiit Kattusseqatigiillu oqaatigisaannut. Taava soorlu siunnersuuteqartup oqaatigereeraa kikkunnit tamanit tapersersorneqarluni ingerlateqqeqqunarpoq. Aamma taamaaliussaagut.

Ataasiakkannguit uparualaarniarpakka oqaaseqartut saqqummiussaat. Agathe Fontainip saqqummiuppaa kaammattuutigalugu ilinniarfiit pigeriikkatta aamma suleqatiginissaat. Oqaatigisinnaavara tassa taamaattoqareerpoq. Qatserisartut ilinniartitaanerat Saviminilerinermik Ilinniarfiup akisussaaffimmi ilaattut tigummivaa. Soorunami aamma peqqissaasunngorniat ilinniarfiat taanna suleqatigalugu. Assersuutigiinnarpara taanna.

Taava aamma Siumup oqaluttuata saqqummiuppaa Naalakkersuisuni immaqa eqqarsaatigilaarsinnaagipput qatserisartut ilinniartitaasarnerat Ineqarnermut Attaveqarnermut il.il. Naalakkersuisoqarfimmiikkuni immaqa pitsaanerunnginnersoq. Taanna ilaana qaqikutsoorumaarparput tassami ilinniartitaanerit ataasiakkannguit pissutissaqartumik pisortaqarfinni allaniipput. Aamma taanna eqqartorumaarparput. Kisianni oqaatigineqartunut Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Siumut.

Qujanaq. allanik oqaaseqarumalluni nalunaarsimasoqanngilaq. Tassalu immikkoortoq 49 nangeqqinneqassooq ukiamut Inatsisartut ataatsimiinneranni.

Taamanikkussamullu suliarineqaqqaassaaq Inatsisartut attaveqatigiinnermut ineqarnermullu ataatsimiititaliaani.

Taava immikkoortoq 50-mut nuuppugut. Tassalu siunnersuut aamma Per Berthelseniminngaaniit Demokratiniit. Taanna immikkoortoq 50. imatut oqaasertaqarpoq.

Partiit tapiissutinik marloqiusanngorlugit immikkoortitanik pissarsisinneqartalersinnaaqqullugit Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaanni nr. 1-imi, 31. maj 2001-imeersumi ' 2-p allanngortinneqarnissaanik Inatsisartunit siunnersuusioqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tapiissutit aappaat tunngaviusumik tapiissutaassaaq 360.000,00 kroninik aningaasartalik, taamaasilluni partiit allattaannik atorfinitsitsinissamut periarfissaqalerluni, kiisalu pineqartumut najugassaqartitsisoqarsinnaalerluni.

Tapiissutillu aappaat ullumikkut ilaasortamut ataatsimut 100.000,- kr.-niusoq, 75.000,00 kr.-ninut appartinneqassaaq.

Siunnersuuteqartoq oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokratit takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, tallimanngorneq 21. marts 2003, nal. 14:08.

Immikkoortoq 50

Partiit tapiissutinik marloqiusanngorlugit immikkoortitanik pissarsisinneqartalersinnaaq qullugit Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaanni nr. 1-imi, 31. maj 2001-imeersumi ' 2-p allanngortinneqarnissaanik Inatsisartunit siunnersuusioqquneqarnissaat pillugu Inatsisar tut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Tapiissutit aappaat tunngaviusumik tapiissutaas saaq 360.000,00 kroninik aningaasartalik, taamaasilluni partiit allattaannik atorfinitsitsi nissamut periarfissaqalerluni, kiisalu pineqartumut najugassaqartitsisoqarsinnaalerluni.

Tapiissutillu aappaat ullumikkut ilaasortamut ataatsimut 100.000,- kr.-niusoq, 75.000,00 kr.-ninut appartinneqassaaq.

(Per Berthelsen)

(Siullermeernera)

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Tunngaviusumik tapiissummik atuinissamik siunnersuut manna partiit allattaannik atorfinitsitsinermut atorneqarsinnaasoq nutaajunngilaq. Partiit kattusseqatigiilluunniit tamarmik partiit allattaannik atorfinitsitsinissamut tamanna pillugu inatsisini 1995-imi atuuttuni aningaasanik 210.000,00 kr.-inik pissarsisinneqartarput. Pissusissamisuussaaq tamatuma atortuulerseqqinneqarnissaa. Tamatumunnga tunngaviit makkuupput:

Pissutsit allanngorsimapput. Naalakkersuinikkut sulinerup pissussaa allanngorsimavoq, tamatumalu kingunerisaanik apeqqutit Inatsisartuni naalakkersuinikkut suliaqartartunit naammassiniarneqartussat annertuseriarlutillu pisariunerulersimapput. Illaatigut immaqa allaat aamma suliarissallugit oqimaannerulernikuullutik.

Taamaattumik manna tikillugu Inatsisartuni sulinitta aaqqissuunneqarnerata ullutsinnut naleqqukkunnaarsimavoq. Partiit allattoqarfii partiit allattaannik piukkunnarluartunik atorfinitsitsinikkut nukittorsarneqarsinnaasuuppata, tamanna ajornartorsiummik aaqqiiniutit ilaattut atorneqarsinnaagaluarpoq.

Ullumikkut partiit partiit allattaannik ataatsimik atorfeqartitsipput. Taakkulu pingaarnerusutigut suliassaraat allaffissornikkut sulinerit soorlu amerlasuunngortitsilluni nuutiterinerit, pappialanik agguaassisarneq aammalu ilaatigut nutserisarneq.

Partiit suliassaminnik naammaginartumik naammassinnissinnaassappata tamanna naammanngilaq. Taamaattumik takorloorpara, partiit allattaasa suliassaat siamasinnerujussuarmik sunaassusersineqarsinnaasariaqartut, taamaasilluni pineqartut ullumikkut suliarisartakkaminnit allaanerusunik - ilinniakkamut samminerusumik - isumaginnissinnaalersillugit.

Suliassaqarfiit makkuusinnaapput:

1) Oqalugiaatissanut inatsisissatullu siunnersuutinut missingersuusiornerit

2) Misissueqqissaarnerit qulaajaanerillu assigiinngitsunik ilusillit

3) Kiisalu immaqa aamma Partiit inatsisartuni ilaasortaannut naalakkersuinikkut sulinermut tunngasutigut ikiortaasarneq

Partiinut kattusseqatigiinnullu tamanut ataatsimik partiimut allatseqalersitsineq arlalissuarnik iluaqutissartaqarpoq, taakkunannga makku taaneqarsinnaapput:

1) Ilinniakkatigut naalakkersuinikkut sulinerup qaffatsinneqarnera

2) Partiit Naalakkersuisut aamma soqutigisaqaqatigiit tunngaannut nukittunerusumik inissisimalersinnaanissaat.

Oqartoqartarpormi ilisimasaqarneq pissaanerusoq, kisianni oqaatiginninneq qasseeriarluguluunniit uteqqattaarneqaraluaruni ilumuunnginnerulernavianngilaq.

Taamaattumik isumaga naapertorlugu Naalakkersuisunut soqutigisaqaqatigiinnullu tunngatilugu inatsisiliortut nukittorsarneqarnissaat pingaartuuvoq, inatsisartunimi ilaasortat inuit qinigarimmatigit. Taamaattumillu inuit qinigaat allatut ajornartumik pisariaqartinneqartunik Asakkussaqartariaqarput@ inuttaasut pitsaanerpaamik sullissinnaanissaat angujumallugu.

Ilinniakkatigut pikkorissunik partiit allatseqarnissaannik pisariaqartitsineq partiit kattusseqatigiillu qanoq angitigineri apeqqutaatinnagut assigiimmat, tunngaviusumik tapiissutinik assigiinnik pissarsisittariaqarput. Maannakkutut partiinut tapiissuteqariaaseq naapertorlugu partiit mikinerit suliassanik qulaani taaneqartunik isumaginnittussamik partiip allattaanik piginnaasaqarluartumik atorfinitsitsinissaminnut periarfissaalatsipput.

Tamanna pissusissamisuunngilaq, taamaattumik tamatuma tungaatigut naligiissaasoqartariaqarpoq.

Partiit partiit allattaatut atorfimmut piginnaasaqarluartunik pissarsiniarsinnaassappata, atorfimmut taamaattumut piumasaqaatit aningaasarsiallu imminnut naapertuutuusariaqarput taamaammat taakkununnga aningaasarsiatigut qaffaanissaq pissusissamisoorsorinarpoq.

Paatsuungasoqaqqunagu erseqqissaatigineqartariaqarpoq, aalajangiiffigisassatut siunnersuut partiinut taamaallaat sammititaammat Inatsisartunilu attaviitsunut sammititaanani. Eqqortutissinnaanngilaq taakkua taama amerlatigisunik tunngaviusumik tapiissutisisassappata. Taakkununnga tapiissutit maannakkutut 100.000 kr.-niutiinnartariaqarput.

Tassungalu atatillugu tassa inatsisilerittumik oqaloqatiginninnikkut oqaatigisariaqarpoq nalilersuineq taanna una ukiaq saqqummiunneqarmat maannalu pissutsit allanngornikuummata aammalu paasitinneqarneq aallaavigalugu tunginninngaaniit siunnersuuteqartutut nassuerutigisariaqarluni taamatut Kattusseqatigiit immikkoortinneqarnerat uani immaqa iluamik tunngavissioraanni naapertuuttuunngitsoq.

Taamaattumillu tassa uani qulaatungaani oqaatigineqareersoq aallaaviunerussaaq tassalu partiinut Kattusseqatigiinnillu tamanut ataatsimik partiimut allatseqartitsilersinnaaneq uani ammaanniarneqartariaqartoq tassami nassuiaanneqarama paasilluarpara Kattusseqatigiit naak maanna qinigaaffimmi ataasiinnarmik aallartitaqarluartut taava allaffeqarfik aamma iluamik sulisinnaassuseqartoq pisariaqartippaat qinigaasup suliartorsinnaannginneranut sinniisussaqartarmata ikkunneqarsinnaasunik. Taamaattumik tassa uani erseqqissaateqalaarpunga taamatut, qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Akissuteqassaaq Inatsisartut siulittaasuat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuinikkut sulinermut aningaasatigut tapiissuteqartarneq pillugu inatsit maanna atuuttoq malillugu, partiinut naalakkersuinikkut suliaqartunut aningaasatigut tapiissuteqartarnernut inatsisartuni qinersinerup kingulliup kingorna inatsisartuni sinniisuutitaqarnerup inerneratut pisarpoq. Ilaasortaatitat aallaavigalugit tapiissut naatsorsorneqartarput aammalu ukiumut ilaasortamut ataatsimut 100.000 kr.-nik tapiisoqartarluni.

Partiit, kattusseqatigiit kisimiillutillu ilaasortat partiit avataanniittut assigiimmik pineqarnissaat inatsimmi anguniagaavoq. Aammattaaq ilaasortat ataasiakkaat qinersiviup ingerlanerani partiinit kattusseqatigiinnilluunniit ilaasortaanerminnit tunuartariaqartartut assigiimmik pineqarnissaat anguniagaavoq.

Taakkungunnga tamanut atatillugu ilaasortamut ataatsimut tapiissut ukiumut 100.000 kr.-niusoq aallaaviuvoq.

Tapiissut inatsisartuni sulinermut atatillugu tapiissutaavoq, tassanilu inatsit maleruagassanik erseqqissunik peqanngilaq taamaattumillu tapiissutit sulianut aaliangersimasumik atornissaannut erseqqissumik maleruagassaqanngilaq.

Inatsisartuni llaasortap Per Berthelsen-ip inatsimmut maanna atuuttumut allanngutissatut siunnersuut saqqummiussaata siunertaasa pingaarnersaraa, taamak paasivarput naalakkersuinikkut sulinermut tapiissutip agguataarneqartarnerata allanngortinneqarnissaa.

Siunnersuutikkut Inatsisartuni sulineq partiit allaffiisa patajaallisarneqarnerisigut pitsaanerulersinneqarnissaa siunertarineqarpoq. Siunnersuutip tapiissutini partiit allattaasa aningaasarsiaannut atorneqartartunut tunngasut aalajangersimasunngortinneqarnissaat kingunerissavaa, tamatumalu partiinut minnernut, kattusseqatigiinnut aammalu kisimiillutik ilaasortaasunut tapiissutaasartut agguaqatigiisillugu annertuumik qaffaavigineqarnerat kingunerissavaa.

Inatsit maannamut atuuttoq malillugu naalakkersuinikkut sulinermut aningaasatigut tapiissuteqartarneq 3.100.000 kr.-nik aningaasartuuteqarfiusarpoq.

Siunnersuut maanna saqqummiunneqartoq aallaavigalugu massakkut inatsisartut katitigaanerat malillugu 4.125.000 kr.-nik aningaasartuuteqarfiussaaq.

Inatsisartut qanorluunniit katitigaagaluarpata maanna inatsit atuuttoq malillugu siumut eqqoriaruminartumik Landskarsi aalajangersimasumik 3.100.000 kr.-mik aningaasartuuteqarnera oqaatigineqassaaq. Allannguutissatut siunnersuutip matumani suliarineqartup tapiissutit Inatsisartut katitigaanerat apeqqutaatillugu allanngorarsimanerat, aammalu aningaasartuutit partiit, kattussseqartigiit kisimiillutillu ilaasortat amerlassusaat malillugit nikerartunngorneri kingunerissavaat.

Ilanngulluguttaaq oqaatigineqassaaq partiit allattaattut atorfeqartitsinemut inissaqartitsisinnaa nerit maanna naammassineqarsimammata, taamaalillunilu partiit tamarmik partiit allattaannut inissamik pissarsisinneqarsimammata.

Siulittaasoqarfik siunnersuutip siullermeerneqarnissaanut inassuteqarnianngilaq, Inatsisartulli inatsisartuni sulinermi tapiissutit tunngaviisa allannguutigisinnaasaannik isumaat, taakkulu kingunerinik aningaasartuutit allanngutigisinnaasaat soqutigilugit malinnaaffiginiarlugit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Partiit oqaaseqartuinut Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsen Demokraatit sinnerlugit inatsisartut inatsisaanni nr. 1-imi 31. maj 2001-imeersumi ' 2-p allanngortinneqarnissaannik Inatsisartunit siunnersuusioqquneqarnissaat pillugu Inatsisartunut aalajanngiiffigisassaattut siunnersuut Siumumiit imatut oqaaseqarfiginiarparput.

Siunnersuuteqartup saqqummiussaa tunngaviatigut isumaqatigaarput, tassalu Naalakkersuinikkut Inatsisartutigullu ingerlatsinerup nutaamik nalilersuiffiginissaanut periarfissiinera atorluarusupparput. Siumumi isumaqaratta Inatsisartoqarnitta iluani suleriaaseq sullissinerlu eqaannerusumik ullutsinnullu naleqquttumik ingerlanneqalertariaqartoq, soorlu Inatsisartoqarfiup Partiillu allaffeqarfiini suliassanik agguataarineq nalilersugassaasoq.

Taamaammat Inatsisartuni sulineq unammillernartoq pissanganartorlu Siumumiit qanimut suleqataaffigilluarneratigut pitsanngorsaqqissinnaanera soqutiginartutut isigaarput, siunnersuulli taama isikkoqartillugu akuerinngilarput, soorlu ilaasortamut ataatsimut kr. 75.000,- appaaniarneq ilalernartinngikkipput, nutaamilli nalilersoqqillugu ilusilernissaanut ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqamisaa kaammattuutigissallugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiinniit siunnersuummut pineqartumut imatut oqaaseqarusupput.:

Ullumikkut aqqisuussineq malillugu partinut tapiissutaasartut aammalu aaqqissuussinermi

tunngaviusut    Inuit Ataqatigiit tunngaviusumik allanngortinneqarnissaannut

pissutissaqarsorinngilarput.

Eqqartorneqartumili Inatsisartuni ilaasortat siunissami allaffissornikkut aamma inatsisitigut siunnersorneqarnikkut atugaasa qanoq allanngortinneqarlutik pitsanngortinneqarsinnaassanersut Inatsisartunut ilaasortat ataasiakkaat suliaasa aammalu Inatsisartut suliaasa pitsaanerulersinnaanerat siunertaralugu Inuit Ataqatigiinniit sukumiisumik oqaloqatigiissutigineqarsinnaanerat ammaffigaarput.

Tamannalu piffissaqarfigerusupparput ukiaanerani ataatsimiinnissami aappassaaneerneqarnissaanut.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut siulittaasoqarfiup tamanna suliassaq tigussagaa ukiamut aalajangiiffigisassatut saqqummiunneqannginerani.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Siunnersuummik saqqummiussaqartup partiit, attaviitsut Kattusseqatigiit partiilluunniit avaataatigut Inatsisartuni qinigaasut ullumikkut Landskarsimit tapiiffigineqartarnerannut sanilliullugu aningaasatigut annertuumik kinguneqartussamik allanngortitsisoqarnissaa Per Berthelsen Demokraatiniit siunnersuutigaa.

Soorlu Naalakkersuinikkut suliniaqatigiiffiit partiillu avataatigut Inatsisartuni qinigaatitaqartut Naalakkersuinikkut sulinerannut qinikkamut ataatsimut ukiumut 100.000 kr.-nik pisortanit ullumikkut tapiiffigineqartarput.

Tamannalu allanngortinniarlugu Per Berthelsen aalajangiiffigisassamik siunnersuuteqarpoq, soorlu assersuutigalugu Demokraatit ullumikkut inatsisartuni tallimanik ilaasortaatitaqarnermikkut ukiumut 500.000 kr.-nik tapiiffigineqarsinnaapput.

Siunnersuut malillugu allanngortinneqassappat 735.000 kr.-nut qaffassaaq tassa ilaasortat tallimat eqqarsaatigalugit 235.000 kr.-nik qaffariaateqassalluni, taamaalilluni partiinut amerlanerusunik ilaasortaatitaqartunut pitsanngoriaat annikinneerarsuussalluni.

Soorlu attaviitsut kattusseqatigiit Inatsisartunut ataatsimik ilaasortaatitaqartut ukiumut 435.000 kr.-nik pissarsisalissaaq, partiillu amerlanerusunik Inatsisartunut ilaasortaatitaqartunutt sunniutissaa annikinneerarsuussalluni. Taamaatumik ATASSUT-mit ullumikkut politikkikkut soqutigisaqaqatigiinnut tapeeriaatsip atuinnarnissaa naleqqunerpaatut isumaqarfigaarput.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut ATASSUT-mit taamatut iluseqartillugu akuerisinnaanngilarput. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex Demokratit.

Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Demokratit isumaat naapertorlugu siunnersuuteqartup siunnersuutai siumut isigilluinnartuupput. Siunnersuut aqqutigalugu partiit avatangiiserisaminnut nallersuussinnaassuseqarnerulissapput. Soorlu Naalakkersuisunut soqutigisaqaqatigiinnut kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaannut anginerusunut. Tassami piffissap pereersup takutissimavaa ullumikkut politikkikkut ingerlavissamik aalajangersaasartut tassaanngitsut partiit kisiannili avatangiiseq qulaani taaneqareersoq.

Kikkut tamarmik oqartussaaqataanerat eqqarsaatigalugu taamatut ingerlaneq iluarinanngitsuuvoq. Taamaattumik partiit allatseqarfiisa partiimut allattumik piginnaaneqarluartumik ajornartorsiummik taassuminnga annikillisaaqataasinnaasumik nukittorsaavigineqarnissaat naleqquttuussagaluarpoq.

Isumaliutersuutit pillugit allakkiaasuni isumaqataaneq taaneqartoq namminersulernissaq pillugu isumalioqatigiissitaliap siulittaasuata Jakob Janussenimit taperserneqarsimavoq. Taassumami atuakkiamini ateqartumi Kalaallit Nunaanni kikkut tamarmik oqartussaaqataanerat pissaaneqarnerlu quppernerit imatut allassimavai, issuaalaarpunga: @Politikkikkut partiit politikkikkut ingerlavissanik aalajangersaanissamut periarfissaat nukillaarsarneqartarput partiit allaffeqarfiisa aalarrajuppallaarnerannik aammalu inuttakippallaartarnerannik. Pingaartumik tamanna atuuppoq partiinut Naalakkersuisuni issiatitaqanngitsuni. Tassami partiit Naalakkersuisuni issiatitaqartut Naalakkersuisut allaffeqarfiannut toqqaannartumik anngussinnaatitaasarnertik pissutigalugu partiinut allaffeqarfinnut taakkununnga anngussinnaassuseqanngitsunut naleqqiullutik politikkikkut ingerlavissanit aalajangersaaqataanissamut periarfissagissaarnerusarmata.@ Issuaaneq naavoq.

Soorlu issuakkanni oqaatigineqartoq allaffeqarfiit inuttakitsut ajornartorsiorfiupput. Kalaallit Nunaanni kikkut tamarmik oqartussaaqataanerat pimoorunneqarpat pissusissamisuuginnassaaq suliffeqarfiit innuttaasunit sinniisuuffiusut nakussassaavigineqarnissaat.

Tassalu partiit nakussassaavigineqarnissaat. Naggataagut akissuteqaat oqaaseqarfigilaassavara. Akissuteqaammi kukkuneq ilanngunneqartoorsimagunarpoq tassami siunnersuutip kingunerisassaatut tikkuarneqarsimammat partiinut mikinerusunut kattusseqatigiinnut kisimiillutillu qinigassanngortittunut tapiissutaasartut allanut naleqqiullutik qaffariaateqarujussuarnissaat.

Siunnersuuteqartup nassuiaanera naapertorlugu tullinnguuttoq allorpara tullianullu ingerlaqqillunga. Kisianni akissuteqaatip tikkuaavigisaatut eqqorpoq partiit mikinerit siunnersuut manna aqqutigalugu partiinit anginerusunit pisarsitinneqarnerulaartussaassammata. Tassunga atatillugu puigorneqassanngilaq partii angigaluarpat mikigaluarpalluunnit apeqqutit isummerfigineqartussat amerlaqatigiit isummerfigineqartartussaammata taamaattumillu aningaasat angissusiisa assigiinngilaarnissaat naleqquttuuinnassalluni.

Siunnersuut Demokratit taperserpaat kissaatigalugulu siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini inatsisinut ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugu ingerlateqqinneqarnissaa.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsen-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara:

Siunnersuut tunngaviatigut paasilluarsinnaavara, tassa siunnersuuteqartoq ilumoormat inatsisartuni suliassat assigiimmata, apeqqutaatinnagu parti imaluunniit Kattusseqatigiit qanoq amerlatigisunik ilaasortaatitaqarnersut, tassa imannak paasillugu; assersuutigalugu maannakkut uanga kisimiillunga parti-p qulinik ilaasortaatitallip suliasai tamaasa suliaraakka.

Taakkua saniatigut allaffimmiup suliassai assigiinngitsut aamma tamaasa suliaralugit, inatsisartuni ilaasortap suliassarinngisaralui ilanngullugit tamaasa kisimiillunga suliaralugit.

Tamannak oqarama imaanngilaq unnerlunniartunga, kisianni pissutsit piviusut taamaapput. Aamma nassuerutigisariaqarpoq; maannakkut naalakkersuinermi sulinermut tapiissutaasartut taamaatsillugit immikkut allaffissornikkut ikiortaasinnaanissamik, ikiorteqarnissamut  atorfinitsitsinissamut periarfissaqannginnama.

Taamaattumik innuttaasut pitsaasumik sullisissagaanni aamma inatsisartuni ilaasortat periarfissaqartariaqarput massuma illorsuup avataani pisunik malinnaanissamut, qularinngilara partiit arlalinnik ilaasortallit tamatumunnga periarfissaqartut, kisianni kisimiilluni periarfissaq annikeqaaq.

Taamaammat allaffissornikkut parti-it Kattusseqatigiillu naligiinnerusumik kiffartuunneqarnissaat pisariaqarpoq.

Aamma taamatut isummerninni ersersinniarpara inatsisartut naalakkersuinermi sulinermut tapiissutaasartut allaffissornikkut sulinermi nalimmassarneqarnissaat pisariaqarmata, taamaalilluni inatsisartunut ilaasortat suliassanut, minnerunngitsumillu innuttaasunut pitsaanerusunik sullisinissaat anguniarlugu naligiinnerusumik aaqqiisoqarnissaa avaqqunneqarsinnaagunanngimmat.

Taamaattumik Inatsisartut siulittaasoqarfiannut suliap aappassaaneerneqannginnerani inassutigissavara; inatsisartunut naalakkersuinikkut sulinermut tapiissutaasartut qaffanngikkaluarlugit, inatsisartunut ilaasortat allaffissornikkut kiffartuunneqarnerannut naligiinnerusumik aaqqiisoqarnissaa anguniarlugu suliaqaqqullugu.

Tassami inatsisartunut ilaasortap suliassami saniatigut allaffissornermi suliassat ilanngullugit suliarisariaqanngikkaluarmagit. Naggataatigut oqaatigerusuppara saqqummiussami ilanngunneqartoq tassalu oqaatigineqarmat partiit tamarmik allattaannut inissamik pissarsisinneqarsimasut oqaatigineqarluni. Aamma taanna partiinut ilumoorpoq kisianni Kattusseqatigiinni ilaasortaatitamut taamatut allaffeqartitsisoqanngilaq, taanna erseqqissaatigerusuppara. Taannalu tassa allaffissornikkut sullissinermi sullinneqarnermi aamma assigiinngissutaavoq.

Taamaattumik saqqummiussinermi aammalu massakkut inatsit atuuttoq naapertorlugu siunertarineqartoq tassa Inatsisartunut Ilaasortat allaffissornikkut tamarmik assigiimmik periarfissaqartitaanissaat massakkut ajoraluartumik uanga kisimiinninni tamanna naapertuutingilaq. Aammalu qularnanngitsumik Inatsisartunut Ilaasortat maannakkut pissutsit qularnanngitsumik paasisimagunarpaat qanoq ittuunersut.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaanneerneqannginnerani Inatsisartut Siulittaasoqarfianni suliap sukumiisumik nalilersuiffigineqarnissaa inassutigaara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Per Berthelsen, Demokratit.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Siullermik tassa oqarusuppunga nuannarutigigakku qanorluunniit una kinguneqassagaluarpat atituumik tunngaveqartumik paasinninnertut nipi tusaagakku. Tassami kingusinnerusukkut itisililaarumaarpakka taamatut oqaaseqarninnut tunngavigisakka.

Aallarniutigalugu kisianni tassa Siulittaasoqarfimmut nalunaarutigissavara paasisinnaalluinnarakku uani qinersimammassuk inassuteqannginnissaq tassami partiit ataasiakkaat taanna namminneq naliliivigissagaat tulluunnerpaammat.

Aamma Siulittaasoqarfimmut nalunaarutigissavara tassa una siunnersuutaanikuummat ukiaq. Maannakkullu erseqqilluinnartumik uani nalunaarutigineqartoq tassa ilumoormat tassalu aamma allatseqaraanni inissaqarniarnermut Siulittaasoqarfik aaqqiissuteqarnikuummat. Tamannalu tungitsinninngaaniit qujarutigigatsigu.

Taamaalillungalu tassa partiit ataasiakkaat oqaaseqartui ikaarsaarfigilaarsinnaavakka. Siumup tungaaninngaaniit oqaatigineqartut tunginninngaaniit nuannaarutigaakka. Tassani erseqqilluinnartumik oqaatigineqarmat pissutsinut maanna atugaasunut naleqqussaalluni suliniuteqarnissaq.

Aammalu tassani erseqqissumik taaneqarmat siunnersuut immaqa taamatut isikkoqanngikkaluarluni kisiannili tassa uani ujartorneqarmat ilaasortat qinigaasut ataasiakkaat 100.000 kr-nik aningaasaliiffigineqaannarnissaat kissaatigineqarmat uanga tunginninngaaniit paasinninnermut allannguutitut taanna isiginngilara.

Taamaattumik Siumuminngaaniit nalunaarutigineqartut nuannaarutigaakka. Tassani kaammattuimmata nutaamik nalilersuisoqaqqullugu aammalu ilusilersuisoqaqqullugu ataatsimiititaliami kisianni siulitaasoqarfimmi aappassaaneerneqartinnagu isumaqatigilluinnarapara.

Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit naak imatut tamakkiisumik isumaqatigiinninneq saqqummiunneqanngikkaluartoq. Kisianni tassa malugivara oqallisigineqaqqinnissaa ammatinneqartoq. Aamalu ukiamut aalajangiiffigineqavitsinnagu suliassap uumap qaqinneqarluni nalilersuiffigineqarnissaa ammatinneqartoq. Taamaattumik nuannaarutigalugu taanna aamma tiguara.

Ajoraluartumik Atassutikkut tassa paatsuuisimagunarput ilaatigut tassani kisimiillutik qinigassanngortittut inuiaqatigiinnut annertuumik aningaasartuutaalernissaat eqqartorneqarmat. Nalunngilarpummi tassa qinigassanngortittoqartillugu tassa ataasiakkaannguit qinigassanngortitartut. Aammalu qularaara tamanna allanngungaarumaartoq aningaasaliissutaasinnaasut qaffalaassagaluarpataluunniit.

Aamma uani aningaasat kikkut qanorlu pissarsinissaanik eqqartuineq isumaqarpunga siunnersuummut sanilliullugu taakkartussallugu tulluuppallaanngitsoq uanimi siunnersuuteqartutut sumilluunniit ujartunnginnakku aningaasat nalilersorlugit imminnut sanilliussuunnissaat kikkut partiit imatut pinersut allallu ima pinersut, taanna aallaaviunngimmat.

Uanili siunnerfiulluni inuiaqatigiinni partiitut sullissinerup naligiissarneqarnissaa aammalu atituumik isigalugu nukittorsarneqarnissaa. Tassami uagut Demokratininngaaniit nassuerutigissavarput qaffasissumik ilinniarsimasumik allatseqarpugut tamannalu ila qujamasuutigisaqaarput. Kisianni tassa ilaatigut nammineerluta ilaasortatta ataasiakkaatut akiliilluta taanna ingerlapparput. Aamma isertuananga oqassaanga inassutigerusoqigakku taamatut suleriaaseqarneq. Taanna uterfigeqqilaarumaarpara.

Taamaattumik tassa Atassutip uani siunnersuummik mattusserpalaartumik nipeqarnera neriuppunga aappassaaneerinninnissamut nalilersorneqaqqissinnaajumaartoq. Tassani eqqarsaatiginagu kikkut qanoq pissarsiaqarnissaat kisiannili aallaavigalugu partiit imatut nukittorsarneqarnissaat sulinermikkullu naligiinnerusumik atugassinneqarnissaat inuiaqatigiinni sullissinerup pitsaanerusup partiinit takutinneqarsinnaanissaa angujumallugu. Taanna neriuppunga iluamik paasillugu nalilersueqqinnissami atorneqarsinnaajumaartoq.

Demokratit tungaaninngaaniit soorunami tuppallerpunga oqaatsinut kusanartunut tassani ilaatigut taaneqarmat siunissamik isiginnittutullusooq pillunga pisunga. Oqaatsit angigaluaqaat kisianni ima oqarusuppunga sapinngisara tamaat taamatut ingerlaniarsarivunga aamma ingerlaniarsarissaanga. Kisianni tassa tapersersuilluarluni nipimut Demokratininngaaniit Astrid Fleischer Rexip oqaatigisaanut aamma qujangaarpunga.

Taamatullu aamma Kattusseqatigiit paasinnilluartumik nipeqarlutik saqqummiussineranut assut nuannaarpunga tassami nalunnginnakku suliarinninnermini takusinnaammagu tunngaviusumik Kattusseqatigiit taamatut aaqqiinissamik ujartuinermi ilanngunneqanngitsut. Taamaattumik  Hr. Anthon Frederiksenip saqqummiussai iluamik paasinnilluarluni aammalu inuiaqatigiinni sullissinerup nukittorsarnissaa aallaavigalugu oqaaseqarnera nersorusuppara nuannaarutigilluinnarlugulu. Tassami siunnersuuteqarninni allatani suleriarnissamut aallaaviusuni ilaatigut imatut nipeqaraluarmat Kattusseqatigiit tassani ilanngunnissaat siunnersuuteqartup tungaaninngaaniit siunnerfiunngitsoq.

Kisiannili tassa naqqiuteqarpunga nuannaarutigaaralu tassa saqqummiunneqartuni naqqiuteqannginninnili aamma paasinninneq taanna erseqqissumik taaneqarmat.

Tassami isumaqartuarsinnarpunga uanga siunnersuuteqartutut aningaasartuutit qaffaatissat uani pineqartut piffissami ungasinngitsumi siumut isigilaarutta taava utingaartussaassasut. Tassami partiit ataasiakkaat taamatut allatsimik piukkunnarluartumik piukkunnarluartullu tassaasarput akisujaakasiit atorfinitsitsinikkut taava Inatsisartoqarfik suliassatigut nanertorunnaaminerusorujussuanngussavarput. Taamallillutalu nalinginnaasumik suliffiup avataatigut sulisariaqartarnerujussuit akisoqaqisut siunissami pinngitsoortinnerat annertoorujussuanngussalluni.

Taamatullu aamma oqarsinnaavugut immaqa Demokrateqatima Per Skaaningip saqqummiunnikuusaanut tassalu partiit ataasiakkaat Naalakkersuisuni siunnersortissaminnik atorfinitsitsisinnaanerisigut suliamik qaffassaasinnaanerup aamma uani oqariartuutigineqarnera tassunga qanippoq.

Taamaattumillu tassa uanga taarusuppara isumaqarluinnara Siulittaasoqarfimmut landstingsbureaumut aamma nanertuutaajuallaarnerisigut partiit taava aamma partiit ataasiakkaat inuiaqatigiinnik politikkeritut sullissinissaminnut piukkunnarsarneqarnerat annertunerujussuaq ingerlalersinnaassasoq.

Taamatullu piginnaassuseqarnikkut inuiaqatigiinnullu kiffartuussilluni sullissinikkut sullissisinnaasutsip qaffanneratigut inuiaqatigiit annertuumik ikiorseqarneqartussaapput. Taamaattumik neriuppunga aappassaaneerinninnissap tungaanut taanna paasineqassasoq. Partiilersorneq kikkullu imatut imatullu pissarsiaqarnerunissaat uani siunnerfiunngimmat kisiannili tamakkiisumik isigalugu partiit tassa oqarta qinersisartunik sullissinerata qaffassarneqarnissaa tassani ammaanniarneqarmat. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguupoq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Tassaana akuerisinnaannginnakku atassutip sinnerlugu oqaaseqartup paatsuuisimasutut nalilerneqarama. Qulequtaq paatsuugassaanngilaq allatsimut 300.000-360.000 kr-nit immikkoortillugit siunnersuutigineqarput. Taavalu maannakkut 100.000 kr-nit qinikkamut ataatsimut appartinniarneqarlutik 75.000 kr-nut. Taakkua qulequttat takuinnarlugit paatsuuisutut oqaaseqartinneqassanngilluaasarpunga.

Aamma eqaamassavarput politikkikkut sulineq suliniarnitsinni arlaatigut aningaasatigut aaqqiiniarnitsinni nunatta karsia siunissami isumalluutitut isigilissannginnatsigu. Tassa Atassummit maannakkut aalajangernitsinnut tunngavipput.

Kisianni Inatsisartut tamakkiisumik Inatsisartuni sulilerpata taava tamakku aamma nalilersoqqinneqarsinnaassapput. Maannakkut Atassummit qinikkatut ataasiakkaat qinikkat 100.000 kr-nik tapiiffigineqartarnerput qujarullugu tigusarparput. Allaat immaqa utoqqatsinartutut taasinnaavarput. Taamaattumik siunnersuummut paatsoortutut oqartinniarneqassanngilagut.

Taava aamma erseqqinnerusumik erseqqissaajumaarpugut siunnersuutip aappaanut 51-mut tutsinneqarpat. Aamma uagut maani pingaartumik ataatsimiittarnitsinni Inatsisartut allattoqarfiat sukkulluunniit siunnersuinissaminnut sulisut piareersimapput. Taamaattumik uagut atorluartaqaarput aamma Inatsisartut uagut nammineq maani allatseqarfitsinni sulisut pikkorissorsuit atorluaraangatsigit aamma arlaatigut piffissamik sipaarsinnaasarpugut. Aamma taakkua partiit allat aamma atorluarsinnaavaat.

Aamma ukua allatseqarnermut Kattusseqatigiit allatseqannginnerminik oqaatigisaat nammineq pisuussutigissavaat 100.000 kr-nik ataasiugaluartoq tapiiffigineqartarpoq. Taakkuuppullu tapiissutit qinikkap nammineq sumut atussallugit aalajangigassaat. Allatsissaminik atorsinnaavai maani ataatsimiinnerup nalaani. Taanna aamma mattusimaneqanngilaq qulaaniit tapiissutip tunniunneqarneranut sumut atorneqarnissaannik immikkut piumaffigineqannginnami.

Tassa oqareernittut maannakkut Atassummit aalajangiusimavarput siunnersuut aningaasartuuteqarnerulernermik landskarsimut kinguneqartussaanera eqqarsaatigalugu tapersersinnaannginnatsigu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Inatsisartut siulittaasuat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Amerlanerusut oqariartuutaat uanga tunginninngaaniit isigalugu naammagisimaarpara aammalu oqariartuut Inatsisartut sulinerisa pitsaanerulernissaannik siunnerfeqartumik aaqqiiniassasugut aamma isumaqatigalugu.

Ingerlaqqitsinnanga oqaatigissavara saqqummiussisumut taakkua 360.000 kr-nit aallaavigalugit partiinut Kattusseqatigiinnullu aningaasartuutissat taavalu aamma ilaasortamut ataatsimut aningaasartuutissat maannammut atuuttut 100.000-usut 75.000 kr-ninut aamma naatsorsorneqarnissaanut apeqqutit kisitsisit taakku misissornerannik taakkua 4.1 million kr-nit killiffigisimagatsigit naatsorsuutitsinni.

Kisianni taakkua maannakkut oqaluttarfimminngaaniit assortuussutigissanngilagut misissoqqikkumaarpagut.

Imaalillugu oqaatigerusunneruvara Inatsisartut oqaaseqartuisa partiit amerlanerusut Kattusseqatigiillu suleriaatsimi maani aningaasatigut atugassarisaasut nutaamik nalilerneqarnissaat kisaatigigaat. Oqaatigissavara assut taanna nalunaarneq nuannaarutigaara. Pissutigalugu sullivik manna Inatsisartut sulliviat sullivittulli allatut imaaliinnarlugu isigineqarsinnaanngilaq.

Allaaneruvoq. Suliffissaq maanga iseraanni pappiarat tamaavimmik kalaallisut qallunaatullu allassimasussaapput aamma pissutsit taamaannissaat akueraarput forretningsordenitsinni allassimavoq taamak sulissasugut oqaatsit marluk atorlugit kiffartussissalluta. Sullivimmi allami taamak piaartigisumik sukkatigisumik peqqissaartigisumillu oqaatsit marluk atorlugit sulliviusumik nanisassaqanngilagut. Qaavatigullu torrallaanngikkutta Sermitsiap saqqaaniinnissarput ulluni 14-ni qularissanngilarput. Tassa taamak oqartariaqarpugut. Taamaattumik inuiaqatigiit paasisariaqarpaat sullivik manna allaaneruvoq aamma taanna uterfigissavarput Inatsisartut ilaasortaasa akissarsiamikkut atugarisamikkullu pineqarnerat aamma tikikkutsigu.

Uanga assorujussuaq qilanaarivara Inatsisartuni suleriaaseq moderniusoq nutaaliaasoq aaqqissuussineq peqataaffigissallugu. Taamaalilluta sullivik maani aamma kajungernartoq aammalu kiffartuussineq pitsaasoq ajunnginnerpaamik angusaqarfigineqarnissaa tunngavilerniassallugu.

Taamaattumik oqariartuutit ullumikkut nuannaarutigaakka. Aammalu taamaalilluta neriuppunga suleqatigiiffigissagigut. Aamma angusaqarfigisinnaagigut tamanna qularutiginngilara.

Taava naggataatigut aamma oqaatigiinnassavara Inatsisartunut Ilaasortat nutaalluunniit aallartikkaluarunik pisoqasaanngoraluarunilluunniit atorfissaqartippaat sulisunik pikkorissunik avatangerneqarsimanissartik. Aamma taanna tunngavigalugu sulinerput maani tunngavilerniarneqarpoq, nalilerneqassasoq kissaatigineqarpoq.

Partiit allattaasa illoqarnerannut tunngatillugu Kattusseqatigiit apeqqutigisaat taamak paasigakku oqaatigissavara aamma taanna aaqqivigisariaqartutut isumaqarfigaara. Tassami Kattusseqatigiit allattoqarpata aamma inissarsiornissaat isumagissavarput soorunami. Taanna aamma, periarfissat taamatut ittut aamma Inatsisartut tungaaninngaaniit naammassiniarsinnaasariaqarpagut.

Taamaattumik taamak oqarlunga oqaatigissavara nuannaarlunga sullivik moderniusumik ullutsinnut naleqquttumik piumasarisaasut marlunnik oqaaseqarneq tunngavigalugu naammassisassat aamma tamakku tamarmik aningaasanik akeqarsinnaapput. Kisianni aningaasat atugassatta iluini aamma aaqqissuussinnnaavagut ippinnartut tamakkua qaangersinnaanngorlugit. Taamaalillunilu maani sulineq ittukulunnani qallunaajugaanni kalaaliugaanniluunniit ittuukulunnani sullivinngortissallugu aamma siunissami. Taamak ittut ullut nalerorpagut aamma milliartornavianngillat ulluni aggersuni, qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, siunersuuteqartoq Demokratit.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Qujanaq. siullermik Inatsisartut siulittaasuata oqaatigisaanut erseqqilluinnartunut paatsuugassaanngitsunut qujavunga aammalu tamaasa tusaatissatut tigullugit. Naluara aamma una qassiiliutiginianngilluinnarpara amerlanerussuteqartut aalajangeereermata. Aammalu ingerlariaqqinnissaa uani tutsuiginartumik avammut oqaatigineqareermat.

Taamaattumik tassa oqaannassaanga tassa ajussaarutigaara una arlaanik paatsuunganarsimappat. Naluara oqaaseq taanna paatsuuineq Jakob Sivertsenilu uangalu assigiinngitsorujussuarmik isumaqartinnerlugu. Kisianni tassa ukua saqqummiunneqartut aallaavigalugit siunnerfik uanga nammineq nalileraluarakku erseqqissuusoq. Tassanimi sumilluunniit maalaanngilanga. Siunnersuuteqarlungali nalilikkannik inuiaqatigiinnut pitsaasumik kinguneqarumaartutut taanna paatsuunganarsimappat ajuusaarutigaara kisianni nuannaarutigaara tassa Inatsisartut siulittaasuata taasaatut amerlanerussuteqavissut ingerlariaqqinnissami una aallaavissatut isigalugu ilusilersuinissaq suleriaqqinnissarlu kissaatigimmassuk. Qujanarujussuaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqarniarpoq Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Siunnersuuteqartup siunnersuummik saqqummiussinermini ilaatigut ersarissumik saqqummiussinermini nassuiaanermini ilannguppaa partiit Kattusseqatigiillu allattumik aningaasarsiaqartumik siunnersuummini saqqummiussinermini ersarissagaani tamarmik ilaammata uagut aamma naatsorsuutigisimagaluarparput Kattusseqatigiit ilaatinneqassasut. Kisiannili siunnersuuteqartup uagutsinnut pappiaqqat tunniussimasai toqqammavigisagut taakkulu toqqaammavigalugit saqqummiussinermi aallaavigisagut, aallaavigalugit uani saqqummiinermini nassuiaanermini naqqiissutaat aallaavigalugit tupiginngilara kisitsisit ilaatigut Demokratit tungaaninngaaniit aamma naqqiissutai saqqummiunneqarmata.

Demokratimmi taakku kisitsisit saqqummiussaat nikingassuteqarput 360.000 kr-nik tassa naatsumik oqaatigalugu tassa Kattusseqatigiit ilaajunnaarnerat Inatsisartut siulittaasoqarfianinngaaniit saqqummiunneqaraluartunik.

Kisianni taamatut saqqummeereermat suli eqqarsariaallannaqqippoq nukittorsaanissamik oqalulluta pitsanngorsaanissamik isumaqatigiikkaluarluta maannangaaq una siunnersuuteqartup toqqaannartumik oqariartuutaa 100.000 kr-nininngaaniit 75.000 kr-ninut appaanissaq maanngaaq killiffia uaniilermat uagut Siumuminngaaniit ersarissumik apeqquserlugu isumaqataaffiginngikkipput oqaatigereeraluaripput suli eqqarsariaallannaqqippoq suli annertunerusumik peqqutigalugu taamaalilluni Kattusseqatigiit annertunerpaamik eqqugaasussanngormata. Naatsumik oqaatigalugu 100.000 kr-nininngaaniit 75.000 kr-ninut appariartussaanngortussaassapput taamaattumik, akerlianilli uagut partiit tunuliaqutaqartugut tamavitta naatsumik oqaatigalugu qaffangaatsiartussaalluta.

Taamaattumik taanna suleriaqqinnissami isumaqarpunga oqallinnermi uani tuliaqutaallunilu uniffigisariaqanngimmat suleriaqqinnissami Siulittaasoqarfimmi nalilersuinermi aamma ilanngunneqartussat Kattusseqatigiinnut ajorseriaataanngitsumik arlaatigut aqqutissamik nassaartoqarsinnaanera innersuussutigerusuppara.

Taavalu oqariartuutigineqarnera uani inuiaqatigiinnut allaffissornermut akisoqimmat taanna ilaatigut aamma neriuppunga appassaaneerneqarnissaanut oqalliseqqinnissami toqqammavilersorsinnaassagipput uanimi uagut saqqumiinitsinni oqariartuutigatsigut  iluatinnarpoq allaffissornikkut taamatut partiit tunuliaqutigalugit ingerlatsinitsinni Inatsisartuni sulinitsinni periarfissatsialaammat alloriaqqissinnaanermut.

Uani toqqaannartumik immaqa saqqummiunneqartumik toqqammavii qiviaraanni partiinut aningaasaliissutaasartutigut qaffaasussaagaluarluni kisianni aamma siunnersuuteqartup ilaatigut toqqammavilersornermini ersersippaa landstingsbureaumi toqqannartumik aamma aningaasanik nukinnillu sipaarutaasinnaammat. Taakku marluk imminnut oqimaaqatigiissikkaanni qularnanngitsummik aamma maannakkut uani atatsimiinnermi oqaluuserisassarpassuit utoqqatserpunga taamatut oqassagama immaqa pisariaqanngikkaluartut suliat ingerlareersut taava qaqilerneqartarsimassanngikkaluarput taamatu partii tunualiaqutaralugu siunnersuinerit assigiinngitsut pitsaanerusumik Siulittaasoqarfik suleqatigalugu ingerlanneqartarsimasuuppata nerriviup qaavanut qaqinnneqartinnagit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa nalunaarutigissavara aappassaaneerneqartinnani ingerlaqqittussaavoq Inatsisartut siulittaasoqarfiannut. Taamaattumik oqaaseqarneq aamma immaqa killinerneqartariaqassaaq. Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa erseqqissaarusuppunga oqaaseqarninni saqqummiussanni siullermik oqaatigivara Inatsisartunut naalakkersuinikkut sulinermut tapiissutaasartut ullumikkut atuuttut qaffanngikkaluarlugit nalimmassaasoqarnissaa ujartoriga aamma taanna oqaaseqarninni ersarissumik allaqqasoq takuneqarsinnaavoq.

Uani aamma Siulittaasoqarfiup tungaaninngaaniit massakkullu inatsit atuuttoq naapertorlugu siunertarineqartoq aamma ersarissumik oqaatigineqarpoq tassa partiit Inatsisartunut Ilaasortaatitaqartut aamma Kattusseqatigiit allaffissornikkut sullinneqarneranni sullissinermi assigiinngisitsisoqarani ingerlatsinissaq anguniarneqartoq. Taanna soorunami tusaannarlugu ajoranilu kusanaqaaq. Kisianni pissutsit piviusut qiviarutsigit uannut assersuutigisariaqarpunga. Allatut ajornaqaaq allaanerunngilaq.

Decemberip pingajuani Inatsisartunut qinersinermi Inatsisartunut iseqqikkama allaffittaartinneqarpunga qujanaq. taava qaammat ataasiunngitsoq peqquneqarpunga allamunngooq nuullanga. Aap nuuppunga aamma ajunngilaq. Taava aamma ajutoorneq maani illup iluani pissutigalugu ruujorit ajutoornerat pissutigalugu aamma qanittukkut aamma allamut nooqqittariaqalersimavunga. Massakkullu sumi tamaani oqartariaqarpunga sumi tamaani allaffeqartinneqarpunga atorfillit akornanni.

Toqqissisimananngilluinnartumik Inatsisartuni suliassakka suliariniarlugit allaffimmiullu suliassaat suliariniarlugit assigiinngitsut tamaasa aamma sapinngilakka. Aamma taanna miserratigissanngilara kisianni oqartariaqarpunga allanut naleqqiullugu uanga allaffissornikkut atugassaqartinneqarnera maani allaanerujusuuvoq. Assiginngilluinnarpaa partiip angisuup atugassaqartinneqarneraninngaaniit. Taanna ersarippoq aamma takuneqarsinnaavoq.

Aamma qularutigineqassanngilaq taakkua tapiissutit 100.000 kr-nit Jakob Sivertsenip oqarneratuut aap ikiortissannik atorfinitsitseriaannaavunga taannalu uanga nammineq pisuussutigissavara atorfinitsitsissanngikkuma.

Kisiani massakkumut aamma uanga nammineq misilittakkakka qiviarukkit aningaasat 100.000 kr-nit iluini ukioq naallugu allaffissornermut atorfinitsitsiniarnermi inummik 100.000 kr-nit ataallugit aningaasarsiaqartussamik ilaannakumilluunniit pissarsiniarneq ajornartorujorujussuuvoq. Ajornarpoq.

Qigaaffiup siornani ajornannginnerusimavoq uagutsinnut aamma taanna qujanarsimaqaaq. Kisianni massakkut ikiortissamik pissarsiniarneq ajornavilluni ajornarpoq taamatut oqartariaqarpunga, Atassummut ajornarunanngilaq. Taakkuami 800.000 immaqa 700.000 kr-nik pissarsisarput. Kisianni kisimiilluni pissutsit allarujussuupput. Taanna erseqissarusuppara.

Taamaammat oqareernittuut tapiissutigineqartartut ataatsimut katillugit finanslovimi takuneqarsinnaasut 3.1 millionit taakkua qaffanngikkaluarlugit nalilersuisoqaqqinnissaa assigiinnerusumik atugaqarnissaq anguniarlugu taanna kissaatiginarpoq taassumap isummerfigineqaqqinnissaa.

Una allatseqarnermut tunngatillugu aamma allatsip allaffissaa taannaana eqqarsaatigalugu oqalunninni siullermik eqqaagiga allaffisamik allatsimik atorfinitsitseriataassaagaluaraanni allaffissamik peqartinneqannginnama allat tamarmik namminneq allaffimmik saniatigut ikiortissamik allaffianik peqartinneqarput.

Kisianni uanga qinigaaffik manna aallartimmat nutaaq tamanna apeqqutigigaluarpara ikiorteqassaguma taava sumi allaffeqarsinnaava pissaqanngilatit sussaqanngilatit aana allaffeerannguaq immaqa 16 kvadratmeteritut angitigisoq taanna tassunga manngussuunneqarpunga naammagalugulu atorlugu.

Tassa oqaatigisariaqarpara naammagittaalliornianngilanga aamma tapiissutigineqartartut taakkua qaffanneqarnissaat eqqarsaatiginngilakka kisiannili soorunami allatut naligiissumik allanut naligiissinneqarlunga assinganik allat pineqarnerattut pineqarusunnera taanna eqqaavinnarpara minnerunngitsumik aamma Inatsisartuni sulinerup Inatsisartuni sulinermut suliassanullu annerusumik piffissaqarnissaq taanna anguniarlugu. Imaanngitsoq Inatsisartunut Ilaasortaq allaffimmiuujutigaluni kopigassat agguagassat allallu tamaasa suliaralugit suliarisariaqarai.

Taanna siunertaannginnguatsiarpoq Inatsisartunut qinigaagama allaffimmiunngussasunga maani allattoqarfissuup iluani. Taamaattumik isumaqarpunga tamakkua aamma eqqarsaatigilluarneqarumaartut, qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ilisimatitsissutigissavara oqaluuserisaq qimannagu ingerlassagatta taamaattumik massakkut Per Berthelsenip siunnersuuteqartoq naggasiiteriarlugu 2 minutsit tassa taanna oqaluuserisassaq tamaanga killitsissavarput.

Taava oqaaseqarumanngilaq. Taamaalilluni ullumikkut ullormut oqaluuserisassaq immikkoortoq 50 tassunga killippoq. Aappassaaneerneqannginnermini Siulittaasoqarfimmut ingerlassaaq. Taavalu aamma ilaatigut partiit ilaanit kissaatigineqarmat inatsisit atortinneqarneranut ataatsimiititaliamut ingerlateqquneqarluni, kisianni Siulittaasoqarfiup inatsisinut atortitsinermut ataatsimiititaliaq paasiniaaffigiumaarpaa.

Maannakkut oqaluusersassaq immikkoortoq 51 tikipparput.  Partiit qinigassanngortitsisinnaasut tamarmik qinersilernermi tunngaviusumik tapiissutinik

200.000 kr.-inik kiisalu qinersinernit kingullermi taasinermut ataatsimut 50 kr.-inik pissarsisinneqartalersinnaaqqullugit Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaanni nr. 1-imi, 31. maj 2001-imeersumi ' 6-ip allanngortinneqarnissaanik Inatsisartunit siunnersuusioqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Partiinut nutaanut tunngatillugu taakkua atsiornerit katersugaat taasinertut Analinginnaasutut@ naatsorsuunneqartassapput - taamaattorli partiit qinigassanngortitsisinnaanissaannut atsiornerit piumasaqaataasut annerpaamik amerlaqatigisinnaallugit. Kisimiillutik qinigassanngortittut tamarmik qineqqusaarnermut tapiissutinik 25.000 kroninik pissarsisassapput. Oqaluuserisassanngortitsisoq Per Berthelsen, Demokraatit.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, tallimanngorneq 21. marts 2003, nal. 15:49.

Immikkoortoq51

Partiit qinigassanngortitsisinnaasut tamarmik qinersilernermi tunngaviusumik tapiissuti nik 200.000 kr.-inik kiisalu qinersinerinit kingullermi taasinermut ataatsimut 50 kr.-inik pissarsisinneqartalersinnaaqqullugit Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaanni nr. 1-imi, 31. maj 2001-imeersumi ' 6-ip allanngortinneqarnissaanik Inatsisartunit siunnersuusioq quneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Partiinut nutaa nut tunngatillugu taakkua atsiornerit katersugaat taasinertut Analinginnaasutut@ naatsor suunneqartassapput - taamaattorli partiit qinigassanngortitsisinnaanissaannut atsiornerit piumasaqaataasut annerpaamik amerlaqatigisinnaallugit. Kisimiillutik qinigassanngortit tut tamarmik qineqqusaarnermut tapiissutinik 25.000 kroninik pissarsisassapput.

(Per Berthelsen)

(Siullermeernera)

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Tassa una saqqummiussassara soorunami tunngaveqarpoq misilittakkanit. Soorlu aatsaavinnaq oqaluuserisatsinni siullermi 50-mi aamma taamatut pisugut. Tasami uani ujartoqarneqartoq tassaavoq demokrati aallaavigalugu ingerlanermi sukat pingaarnersaat tassalu ingerlatsinermi tunngaviit akimut ersittumik innuttaasunut aamma paasineqarsinnaasumik takuneqarsinnaasumillu ingerlanissaat tassani ujartorneqarmat. Misilittakkat oqareernittut qinersinermi kingullermi pisut peqqinninngissaat qulakkeerniarlugu. Imatullu siunnersuut imaqarpoq.

Siunnersuut ukiakkut ataatsimiinnermi siorna saqqummiuteqqaagara maanna saqqummiuteqqissavara. Saqqummiuteqqaarakku taamani Naalakkersuisuusut akissuteqaateqarput, taannalu aallaavigalugut ima oqaaseqarfigeqqaassavara:

Qineqqusaarnermut tapissutinik aaqqissuussineq eqaatsutut Inatsisartullu aningaasatigut tapiissutigineqartut annertussusaannik naleqqussaasinnaanerannik periarfissiisutut akissuteqaammi nassuiaatigineqarpoq.

Landskarsip nalinginnaasumik aningaasaqassusiata, qinersinissap pineqartup taamatullu partiit qinigassanngortittut aammalu kisimilliutik qinigassanngortittut amerlassusaasa isiginiarnissaannut Inatsisartut periarfissaqarput.

Aaqqissuussinerup eqaatsuunera ilumoorpoq. Imami eqaatsigaaq partiit anginerit peqatigiillutik qineqqusaarnermut tapiissutinik, piffissami pineqartorpiami unammilertiminnut sanilliullugu inissisimanerminnut immikkut pitsaaqutissarsiffiusussanngorlugu, aalajangersaasinnaanerannut periarfissaqarluni.

Tamatuma saniatigut qinersinissap nalunaarutigineqareernerata kingorna qineqqusaarnermi tapiissutissat annertussusissaannik, Naalakkersuisuugallartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaagallartup tamanut matoqqasumik tamatuma kingoma akuersissutigisassaanik siunnersuuteqarnerisigut, aalajangersaaneq tamat oqartussaaqataanerannut naapertuuppallaanngilaq.

Inatsisartunut qinersinemi kingullerni marlunni, tassa 1999-imi 2002-milu, qineqqusaarnermut tapiissutit periutsit assigiinngitsut marluk atorlugit agguaanneqartarsimapput. Apeqqutigalugu tassaavoq: 1999-imi Inatsisartunut qinersinermi qineqqusaarnermut tapiissutit 2002-mi qinersinermit sooq allaanerussappat?

Tamanna Inatsisartuni partiit anginerit unammillertertaatik akigalugit imminnut salliutinniarnerattut taamaallaat paasineqarsinnaammat. Qineqqusaarnermi tapiissutinik taama agguaassineq kusagisassaanngilaq tamallu oqartussaaqataanerat eqqarsaatigalugu pissusissamisoornani.

Tamatuma saniatigut akissuteqaammi taamani Naalakkersuisuusut imminnut illersuutigaat Inatsisartut - maleruagassat atuuttut naapertorlugit - landskarsip nalinginnaasumik aningaasaqassusianik mianerinninnissaminnut periarfissaqarnerat. Qineqqusaarnissamut missingersuutinut ataatsimoortunut sanilliullugu aningaasat qineqqusaarnermut atorneqartut ima annikitsigipput ukiup ataatsip ingerlanerani qanorluunniit amerlatigisoriarluni qineqqusaartoqaraluarpat tunngavilersuut atorsinnaanani.

Taamani Naalakkersuisuusut akissuteqaamminni ilanngullugu allapput qinersinerit assigiinngittarneri pissutigalugit Inatsisartunut, kommunalbestyrelsinut nunaqarfinnilu aqutsisunut qineqqusaarnissat sioqqullugit aningaasatigut tapiissuteqartarneq pillugu maleruagassanik nalinginnaasunik suliaqarnissaq ajornakusoortuusoq.

Siunnersuutinni taamaallaat allappara Inatsisartunut qinersinermut atatillugu maleruagassiortoqassasoq. Tamatuma saniatigut qinerseriaatsinut pingasunut qineqqusaarnermi tapiissutinut tunngatillugu maleruagassiornissap ajornakusoorsinnaaneranik ajornartorsiut takujuminaatsippara. Tamatumani piumassuseqarneq taamaallaat apeqqutaagunarmat.

Qineqqusaarnernut aningaasatigut tapiissutaasartut pillugit inatsit maanna atuuttoq naapertorlugu qinersilernerit tamaasa sioqqullugit aningaasat aalajangersimasut Inatsisartunit immikkoortinneqartarput aammalu aningaasat immikkoortinneqartut partiinut kisimiillutillu qinigassanngortittunut assigiinngitsunut qanoq agguataarneqartassanersut aalajangersarneqartarlutik.

Allatut oqaatigalugu aningaasat immikkoortinneqartut agguaassisarnermilu aalajangersakkat angissusiupput nikerartut qinersinissaq sioqqullugu aalajangersarneqartartut. Isumaga naapertorlugu partiinut kisimiillutillu qinigassanngortittunut assigiinngitsunut qineqqusaarnermut tapiissutit agguaanneqartamerini ersarilluinnartunik aalajangersimasunik malittarisassaqannginera pitsaanngitsuuvoq.

Maleruagassat maanna atuuttut siumut naatsorsuutigineqarsinnaanatillu paasilertoruminaatsuummata.

Qinersinermiit qinersinermut qineqqusaarnermut tapiissutit aalajangersarneqartarnerini pingaartumik partiinut nutaanut kisimiillutillu qinigassanngortittunut qineqqusaarnissami qanoq amerlatigisunik qineqqusaarnermut tapiissutinik pissarsisinnaanissaq nalileruminaatsuusarpoq.

Qineqqusaarnernut tapiissutinut erseqilluartumik malittarisassaqartuuppat piffissaalluarallartillugu qineqqusaarnissartik pilersaarusiorsinnaassagaluarpaat. Inatsisip taamatut ilusilemeqarsimanera pissutaalluni aatsaat qinersinissaq nalunaarutigineqartillugu qineqqusaarnermut tapiissutit ilisimaneqalersarput. Piffissamilu tassani partiit amerlanersaasa, qineqqusaarnissaminni aningaasatigut sinaakkutigisassatik ilisimanagit qaammatit arlallit sioqqullugit qineqqusaarnissartik piareersartariaqartarpaat.

Taamaattumik Naalakkersuisut naalakkersuinikkut sulinermut aningaasatigut tapiissutit pillugit Inatsisartut Inatsisaanni nr. 1, 31. maj 2001-imeersumi ' 6-mut allannguutissamik saqqummiusseqqullugit Inatsisartunit peqquneqarpata pissusissamisuussaaq - ' 6-imi pineqarput AQineqqusaarnermut tapissutit@.

Allannguutit imatut ilusilerneqartariaqarput tassani partiit nutaat pioreersullu iluaquserneqarlutik, taamaattumillu makkuninnga imaqartariaqarluni.

Partiit qinigassanngortitsisinnaatitaasut tamarmik tunngaviusumik tapiissutinik 200.000 kroninik kiisalu qinersinermit kingullermit taasinermut ataatsimut 50 kroninik pissarsisinneqartalerlutik.

Partiinut nutaanut tunngatillugu taakkua atsiortiternerit katersugaat taasinertut isaasalerlugu Analinginnaasutut@ naatsorsuunneqartassapput - taamaattorli partiit qinigassanngortitsisinnaanissaannut atsiornerit piumasaqaataasut annerpaamik amerlaqatigisinnaallugit, tassalu oqaatigisinnaavara kingullermik tamanna pimmat tamanna naleqarpoq atsiornernik 908-nik akuerisaasunik. Kisimiillutik qinigassanngortittut tamarmik qineqqussaarnermut tapiissutinik 25.000 kroninik pissarsisassapput.

Tassa siunnersuut oqaatigisattut aallaaviuvoq siunnersuusiornermi pisimasoq nuanninngitsoq qinersinermut kingullermut attuumassuteqartoq. Tassani kisimiillutik qinigassanngortittut ilaatigullu partiilioreeraluarlutik tusartinneqarnerannut qinersinissap nalunaarutigineqarneraniit ullut arfineq aappassaanik aatsaat tusartinneqarput tassanilu naatsorsuutigigaluakkat tassa partiimut ataatsimut tunngaviusumik aningaasaliissutit 200.000 250.000 kr-nit missinginik annertussuseqartut sianigigineqarsinnaanngitsumik matut matullugit appartinneqarlutik.

Taamaalillunilu pilersaarusiorneq piviusorsiortoq aallaaviusinnaanngilluinnarsimavoq, tamannalu tassa peqqeqqunagu matumuuna siunnersuut una saqqummiuppara. Oqareernittut inuiaqatigiinni demokrati aallaavigalugu ingerlasuni malittarisassaqartariaqaratta naatsorsuutiginnaasatsinnik. Tamannalu qulakkiissagutsigu aatsaat akimut ersittumik suleriaaseqarnikkut pilersissinnaagatsigu. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Akissuteqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Utoqqatserpunga. Qineqqusaarnernut aningaasatigut tapiissuteqartarnermik aaqqissuussinerup atuuttup nassataraa partiit kisimiillutillu qinigassanngortittut aningaasatigut tapiiffigineqarnissaminnut imaluunniit ima imalu amerlatigisunik tapiiffigineqarissaminnut inatsisitigut piumasaqaateqarsinnaannginnerat.

Tamanna tunngavigalugu 1996-imi januarip aallaqqaataaniilli qineqqusaarnernut aningaasatigut tapiissuteqartoqartarpoq. Aaqqissuussineq taanna eqaatsoq aningaasatigut tapiissutit amerlassusiinik Inatsisartut naleqqussaanissaannut periarfissiivoq. Nunatta Karsiata nalinginnaasumik tatisimaneqarneranik, qinersinerup pineqartup taamatuttaarlu partiit qinigassanngortittullu ataasiakkaat amerlassusiisa isiginiarneqarnissaannut Inatsisartut periarfissaqarput.

Per Bertelsenip siunnersuutaata nassatarissavaa partiit kisimiillutillu qinigassanngortittut qineqqusaarnissamut aningaasatigut tapiiffigineqarnissaminnut siunissami inatsisigut piumasaqaateqarsinnaalernerat.

Naalakkersuinikkut sulinermut aningaasatigut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni ' 6-ip allanngortinneqarnissaa Naalakkersuisut maannakkut tunngavissaqarsorinngilaat.

Kisiannili qineqqusaarnissamut tapiissutit naatsorsorneqartarnerat tunniunneqartarnerallu il.il. pillugit apeqqutit pingaaruteqarput. Aammami qineqqusaarnissamut tapiissutit pillugit piffissami kingullermi oqallittoqangaatsiarsimavoq. Tamakku tunngavigalugit siunnersuut qineqqusaarnissamullu tapiissutit pillugit maleruagassat Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata misissuataartariaqarai Naalakkersuisut isumaqarput.

Tamakku pereerpata qineqqusaarnissamut tapiissutit inatsitigut piumasaqaataasariaqarnersut aammalu Inatsisartunut qinersinerni, kommunalbestyrelsinut qinersinerni aamma nunaqarfinni aqutsisunut qinersinerni partiit assigiinngitsut kisimiillutillu qinigassanngortittut qineqqusaarnissamut tapiissutinik tunineqartarnissaannut tunaartassat erseqqissut aalajangersarneqartariaqarnersut Inatsisartut ilaatigut oqaluuserisinnaavaat.

Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut inassutigaat       siunnersuut

aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaanni oqaluuserisassanngortinneqassasoq. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Partiit oqaaseqartuinut Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Aap qujanaq. Inatsisartunut Ilaasortaq Per Berthelsen Demokratit sinnerlugit siunnersuuteqarpoq Inatsisartut inatsisaat nr. 1, 31. maj 2001-imeersumi paragraf 6-sip allanngortinneqarnissaannik Inatsisartuni siunnersuusiortoqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Siumumiit misissorluareerlugu oqaluuserilluareerlugulu imatut naatsumik oqaaseqarfiginiarparput. Naalakkersuisut saqqummiussinerminni erseqqissarpaat partiit kisimiillutillu qinigassanngortittut aningaasatigut tapiiffigineqarnissaminnut inatsitigut piumasaqaateqarsinnaannginnerat. Tamannalu tunngavigalugu 1996-mi januarip aallaqqaataaniilli qineqqusaarnermut aningaasatigut tapiissuteqartoqartartoq tapiissutillu amerlassusiinik Inatsisartut naleqqussaanissanut periarfissiilluni.

Taamatut eqaatsumik tapiissuteqartarneq periaaseqarfigineqarnera Naalakkersuisut saqqummiussinerminni ersersitaat siunnersuuteqartup siunnersuutaa malillugu aalajangiisoqassappat kingunerisussaavaa partiit kisimiillutillu qinigassanngortittut qineqqusaarnissamut aningaasatigut tapiiffigineqarnissaminnut siunissami inatsisitigut piumasaqaateqarsinnaalernissaat.

Taamatut Naalakkersuisut saqqummiussaqarlutik sulinermut aningaasatigut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni paragraf 6-sip allanngortinneqarnissaa tunngavissaqanngitsoq Naalakkersuisunit oqaatigineqartoq tamakkiisumik Siumumiit taperserparput.

Qineqqusaarnermi tapiissutit naatsorsorneqartarnerat tunniunneqartarnerat il.il. pillugit apeqqutit pingaaruteqartut pillugit assigiinngitsutigut oqallisigineqangaatsiartarsimanerat tunngavigalugu siunnersuut Per Berthelsen Demokratit sinnerlugit siunnersuutigineqartoq qineqqusaarnissamullu tapiissutit pillugit maleruagassat Inatsisartut inatsisit atortinneqarnerannut ataatsimiititaliaata missuataartariaqarai Naalakkersuisut saqqummiussinerminni tamakkiisumik Siumumiit isumaqatigalutigu tapersersorparput.

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta Naalakkersuisut inassuteqarnerat tapersersorlutigu siunnersuut aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut inatsisit atortinneqarnerannut ataatsimiititaliaanni oqaluuserisassanngortinneqarnera tapersersorlutigu inassutigaarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuut matumani pineqartoq tassaavoq ukiarmi Inatsisartut ataatsimiinneranni saqqummiunneqanngitsoortoq. Siunnersuut ilaatigut imaqarpoq qinigassanngortittut tamarmik immikkut nunatta karsianit tapiiffigineqarnissaannit aalajangersaasoqassasoq. Tamannalu ilumut pisinnaatitaaffittut isigineqalissagaluarpat aningaasatigut kingunissaa annikitsuunavianngitsoq Inuit Ataqatigiinnit nalilerparput.

Inuit Ataqatigiit isumaqarput maannakkorpiaq pissutsit tunngaviusumik allanngorsimatinnagit siunnersuummi pineqartut allannguuteqarnissaat peqqutissaqarsorinanngitsoq. Qinersisarnermi nunatta karsiata 1996-miilli atuutilersumik partiitut qinigassanngortissinnaasunut qinigassanngortitsisunullu ataasiakkaanut tapersiisarnera ullumikkut ittoq atuutiinnarnissaa Inuit Ataqatigiinniit tapersersorparput.

Taamaakkaluartoq Inatsisartut inatsisit pillugit ataatsimiititaliaannit naliliiffigineqarnissaa aammalu oqaluuserisassap ukiamut Inuit Ataqatigiinninngaaniit akuersaarsinnaavarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut Ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuutaa Atassummit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Atassummit aallaqqaammut erseqqissaatigissavarput partiit pisortanit tapiiffigineqartarnerat kiisalu qineqqusaarnermi tapiissuteqartarnermik aaqqissuussineq peqataaffigisimagatsigu. Qujanartumillu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneratigut partiinut partiillu avataatigut qinigassanngortittartunut tapiissuteqartoqarsinnaalersimavoq.

Aamma Atassummit ilisimatitsissutigissavarput politikkikkut suliniaqatigiiffiit ilaasortaqarnertik iluaqutigalugu pisortani tapiissutisiarisartakkamik saniatigut nammineerlutik aningaasatigut aamma isumagisinnaanerat pisariaqartoq. Siunissami pisortat aningaasaataasa politikkikkut suliniaqatigiiffinni isumalluutitut isigineqalinnginnissaat siunertaralugu.

Atassummit Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqarnerminni partiit naalakkersuinikkut sulinerminnut tapiiffigineqartarnerat pillugut Inatsisartut inatsisaata paragraf 6-sip allanngortinneqarnissaa Naalakkersuisut maannakkut piffissaasorinngimmassuk Atassummit isumaqatigaarput.

Naalakkersuisut qineqqusaartarnermut tapiissutigineqartartut angissusilerneqartarnerat pillugit apeqqutit pingaaruteqartutut nalilersortariaqartutullu isumaqarfigimmatigit Atassummit ilalerparput. Naak kikkut tamarmik iluarisaannik iliorneq ajornaraluartoq taamaattoq qineqqusaarnissamut tapiissutit pillugit maleruagassat inatsisit Inatsisartut inatsisit atortinneqarnerannut ataatsimiititaliaanni misissoqqissaarneqarnissaannik Naalakkersuisut innersuutissaqarnerat Atassummit isumaqatigaarput.

Kiisalu Naalakkersuisut Inatsisartunut qinersisarneq kisiat eqqarsaatiginagu politikkimik soqutigisaqartunut soorlu kommunalbestyrelsimut nunaqarfinnut aqutsisunut qinersisarnermi partiit tunulequtaralugit kiisalu partiit avataasigut qinigassanngortittartut qineqqusaarnissamut tapiissutinik pissarsisarnissamut tunaartassanik naleqqussaanissaq Naalakkersuisunit ammaffigineqarmat Atassummit taperserparput.

Taamatut Atassummit siunnersuut oqaaseqarfigaarput aappassaaneerneqartinnaguli Inatsisartut inatsisit atortinneqarnerannut ataatsimiititaliaani oqaluuserineqarnissaat ilalerparput nalilersueqataaffigissallugulu. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Astrid Fleischer Rex, Demokratit.

Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. partiit tamarmik qinigassanngortitsisinnaasut Inatsisartut qinersisoqassatillugu aningaasanik qulaani taaneqartunik pissartinneqartalernissaannik siunnersuuteqartup siunnersuutai Demokratinit taperserpagut.

Siunnersuuteqartup tunngavilersuutai Demokratinit isumaqatigaagut. Taamaattumillu isumaqarluta inatsit qulaani taaneqartoq allanngortinneqartariaqartoq. Qinersinissami tapiissutit qanoq qanorlu iliorluni agguaanneqartarnissaannik erseqqissumik maleruagassaliortoqarnissaa piongaartumik isumaqatigaarput. Taamaaliornikkut agguaassisarneq erseqqinnerulerlunilu takujuminarnerulersussaammat.

Taamaattumik Naalakkersuisut akissuteqaataat paasiuminaatsipparput. Tassami partiit partiinngorlaat kisimiillutillu qinigassanngortittut qineqqusaarnissaminnut tapiiffigineqartarnissamut pisinnaatitaaffeqarnissaannik siunnersuuteqartup isumaa isumaqatiginartinngimmassuk.

Ukiuni qinersiffiusartuni tamani partiit partiinngorlaat kisimiillutillu qinigassanngortittut tapiiffigineqartuartarsimapput. Assigiinngissutaasoq tassatuaavoq aningaasanik agguaasseriaaseq allaanerussuteqartarmat. Agguaassassat aalajangersarneqarajuttarput partiit anginerpaat pioreersullu salliutillugit. Taamatut periaaseqarneq qineqqusaarnermi tapiissutissanik naligiimmik agguataarinerussanngilaq agguataarinerusaranilu.

Naggataagut ilanngullugu oqaatigissavara siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani inatsisinut ataatsimiititaliaamut suliassiissutigineqarnissaanut Naalakkersuisut kissaateqarnerat Demokratinit taperserneqartoq. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Siullermik naqqiuteqalaarniarpunga tassa uumap pappilissap agguaassama tunuani qallunaatoortaa nutserisup kukkullugu qulequtsersimammagu qulequtassarinngisaa qulequtsiussimammagu. Taanna ajuusaarutigivara. Kisianni tassa immikkoortup siuliani eqqartukkatta qulequtaa qallunaatuuani qulequtsiunneqarsimammat nutserisuminngaaniit. Kisianni taamaattussaanngikkaluarpoq.

Kisianni una immikkoortoq pillugu imaattumik oqaaseqarniarpunga. Inatsisartunut Ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Isumaqarpunga partiit Kattusseqatigiit kisimiillutillu qinigassanngortittartunut tapiissutaasartut annertussineqartariaqanngitsut aammalu qinersinermi kingullermi qanoq amerlatigisunik qinerneqarsimanermut tapissutaasartut allanngortinneqartariaqanngitsut. Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuutip itigartinneqarnissaa inassutigaara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen siunnersuuteqartoq.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Qujanaq. assorsuaq eqqarsarnarpoq tassami paasiniakkakka maannamut imaammata nunani demokratiskimik ingerlatsiviusuni immaqa tamani allani aamma una pineqartoq inatsisiliuunneqartarluni taamak ililluni qinigassanngortittut ilisimaniassammassuk suut tunngaviussasut aallaaviussasullu qinersinermut atatillugu.

Taamaattumik nunatta taamatut immikkuullarissumik kiinneriartuaarnera soorunami uanga tunginninngaaniit annertuumik apeqqusissavara isumaqarpunga pisariaqartoq nunat allat demokratiskiusutut imminnut taakkartortut ingerlatsinerat sooq inatsisilersuinikkut tunngavissiorneqarnersoq paasiniassallugu.

Tassami nalunngilarput qanorluunniit ikkaluarpat ukiuni amerlaqisuni qinersisisoqassatillugu aningaasaliisoqartarpoq. Aamma qularilluinnarpara siunissaq eqqarsaatigalugu tamatuma atunngitsoortinneqarnissaa.

Pingaartua uaniippoq inatsisiliuussinissaq. Taamak iliornikkut tamanit aamma qinersisartunit ilisimaneqarsinnaaqqullugu qinersinermut atatillugu qanoq suullu tunngavigalugit suullu peqqutigalugit aningaasaliisoqartarnersoq. Tamanna taamaallaat tamanut toqqissisimanermik tunniussisinnaavoq. Puigussanngilarpummi inuiaqatigiinuku aningaasaataat atorlugit qinersinerit ingerlanneqartartut.

Taamaattumik pisussaaffeqarpugut aamma qinersisartunut tamakku akimut ersittunngorlugit inatsisiliiussinikkut takutinnissaannut. Kisianni tassa tunngaviatigut iluarisimaarpara una suli ameranernit itigartinneqarani kisiannili inatsisit atuutsinneqarneranut ataatsimiititaliami ingerlatinneqarnissaa innersuussutigineqarmat. Taanna nuannaarutigaara. Taamaalillungalu aamma siunnerfimmi qaamanermik isigisaqartutut misigisimallunga.

Pingaarnerpaarmi uanga tunginninngaaniit tassaavoq qulakkeerinninnnissarput sutigut ingerlatsisinitsigut inatsiliorfeqarfisinnasutigut inatsisiliorluta ingerlanissarput. Taamak ililluta innuttaasunut tatigineqarsinnaalluta aammalu nalilersorneqarsinnaalluta ingerlanissarput annerpaaq ammaanniassagatsigu.

Taamaattumik aamma Inuit Ataqatigiinninngaaniit ilaatigut aningaasartuutit eqqarsaatigalugit oqaaseqarneq isumaqatigivinngilara peqqutigalugu inatsisiliornikkut takusinnaalissavagut aningaasartuutit qanoq annertutigisut aallaavittut naatsoorsuutigisariaqarnerlugit.

Taava soorlu partiit avataasigut qinigassanngortittut tamakkua qanoq oqassuunga tunngavissaqanngitsumik amerlavallaalersinnaasutut nalilerutsigu taava immaqa atsiornerit taamatut sassarsinnaanissamut qinigassanngortissinnaanissamut atsiornerit amerlanerusut tunngaviutissinnaassavagut. Taamaalillutalu ataasiakkaat aamma qinigassanngortinnerminni tunuliaqutaqarnerat aammalu soqutigineqarnerat naqissuserlugulusooq takusinnaassagatsigu.

Uani Atassumminngaaniit Jakob Sivertsenilu soorlu immitsinnut paasinerusugut tassani. Tamannalu nuannaarutigaara tassani aamma aappassaaneerinninnissaq pitinnagu inatsisit atuutsinneqarnerannut ataatsimiititaliamut ingerlasussatut innersuussutigineqarmat.

Demokratit tungaaningaaniit Astrid Fleischer Rex oqaatigisaani una issualaarusuppara akuerineqarsinnaaguma. Tassami qitiuvoq uani uanga siunnersuuteqarninni imaattoq: @Ukiuni qinersiuviusartuni tamani partiit partiinngorlaat kisimiillutillu qinigassanngortittut tapiiffigineqartuartarsimapput, assigiinngissutaasoq tassatuaavoq aningaasanik agguaasseriaaseq allangoriartaarsinnaasarmat. agguaassassat aalajangersarneqarajuttarput partiit anginerpaat pioreersullu salliutillugit.@

Tamanna pinaveersaartittariaqarparput innuttaasut partiinut tatiginninnerat nukittorsartariaqarput. Taamaattumillu inatsiseqanngitsumik tamanna aqukkuminnatsikkutsigu immitsinnut ikiorluta inatsisiliornikkut tamanna nukittorsartariaqarparput. Oqareernittut Demokratit tungaaninngaaniit siunnersuutinni alla ujartunngilara kisiannili akimut ersittumik suleriaaseqarneq. Matu matullugit isertortutullusooq pilluni suleriaaseq aallaaviginagu.

Inuiaqatigiit aningaasaat uani pivagut taamaattumik aamma Inatsisiliornikkut qanoq aqunnerlugit uppernarsaatissamik takussutissiisariaqarpagut.

Taamaattumik uani tassa annertunerusumik oqaaseqarnanga aamma Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit itigartitsineranut paatsuungakujullunga oqaatigiinnassavara oqallissaariniannginnama annertoorujussuarmik nalunnginnakku una ilaatigut peqqusiileqinartunik qaqilerinissamut allaat aallaaviusinnaasoq.

Taamaattumik uanga tunginninngaaniit annertunerusumik oqallissaarineq ammaannianngilara. Oqaannarlunga nuannaarutigaara aappassaaneerinninnissamut inatsisit atuutsinnissaannut ataatsimiititaliamut amerlanerpaarpaartaat inassuteqarmata ingerlatitsisinissamik tamannalu nuannaarutigaarput. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassooq Jens Napaattooq Siumut, tulliukkumaarpoq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Uani erseqqissaqqilaartariaqarsoraara paragraf 6-mut tunngatillugu siunnersuut akuersaanngiluinnaqqeqqissaaratsigu kisiannili agguaasseriaaseq atorneqartoq maannakkut ilaatigut annertuumik oqallisigineqartarsimammat taanna innersuukkatsigu ataatsimiititaliamut.

Uani ilaatigut toqqammavilersuinermini maannakkut oqaaseqarnermini siunnersuuteqartup aningaasat nalunngittariaqaripput oqariartuutigimmagu oqaatigisariaqarsoraara maannakkut aningaasat immikkoortinneqartartut akissuteqartoqarnermi ersarilluinnartumik paatsoorneqarsinnaanngitsumillu tunniunneqartarneri ukiunullu tulleriiaartuni ikkunneqarsinnaasarneri ajornannginneruvoq.

Kisiannili agguaassisarnerit demokratiskiusumik aallaavilimmit inuiaqatigiit qinigaat partiit assigiinngitsut kattulltik tamarmik nalilersuisartut amerlanerussuteqartullu inuiaqatigiit toqqarnikuusaat ilutigalugit aningaasat agguarneqartarlutik. Taamaattumik demokratiskimik oqalunneq uani aamma demokratiskip ingerlariaasia ataqqillugit isumaqarpunga uani oqaluttarfiit pingaarnerpaarpaartaaninngaaniit oqaluttoqartariaqartoq aamma.

Imminut assersuutigisarmata aamma namminut assersuutigilaarsinnaavunga paragraf 6 akuerineqarsimassasut suuppat. Assersuutigiinnarsinnaavara assersuutitut taasuusaartuugukku Napaattup partiia pilersikkipput qinersisoqarnera ilutigalugu. Taamaalioruttalu partiit pilerseriarlugu ilaqutariit tallimaalluta taava 200.000 tusindtinassagaluarpugut. Taavalu Napaattuukkormiuulluta saniatigut illoqarfiliarpugut atsiortitsinernillu Napaattuup partiia pilersissimallugu katersilluta aallartilluta. Taamaalillutalu atsiornerit 908-tat pissarsiaralugit.

Taamaalilluta imaaliallaannaq 245.400 kr-nik aningaasannassagaluarpugut. Ila ajornanngippaallaassaqaaq aamma taamatut toqqaannarmik inatsisiliorniaanarluta inatsisiliorluta aqqutissiuissagaluarutta. Aamma kingunerisinnaasai qiviarsinnaasariaqarpagut. Taamaattumik demokrati akeqartaraluartoq aamma atornerlunneqarsinnaannginnissaa qulakkeerniarlugit inatsisit aamma atuuttarput. Taamaattumik ajunngitsorujussuarmik maannakkut inissisimagaluartugut kisianni pitsanngorsaqqinneqarsinnaanerat uagut eqqarsaatigalugu Siumuminngaaniit ersarilluinnartumik ataatsimiititaliamut innersuussinerput toqqammavilersorparput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Partiiliorniaraanni aammalu partiimut ilaasortaaniaraanni taanna inuup nammineq nammineersinnaassutsi toqqamaavigalugu namminerlu piumassutsiminik ilaasortaaffigisassaraa. Peqatigiiffik taamaattoq nammineq ilaasortaanermut akiliiffissaraa. Taamaattumillu tunngaviusumik Inatsisartut taanna susassarinngilaat. Kisiannili susassarineqartoq unaavoq taamaattoq partii peqatigiiffilluunniit Inatsisartuni ilaasortaatitaqalerpat taava tassani atugaasussat uani eqqartorneqarput.

Taamaattumik qineqqusaarnermut tunngasut oqaluttuarisinnaagaluarpakka Demokratinut uagut aamma partiilioqqaaratta qanoq pisimanersugut kisianni tamakkua piffissaajaatigerusunngilakka.

Ilumoorullugu partiilioraanni taava inuit tunulequtat peqatigalugit aningaasaq eqqarsaatiginngikkaluarlugu angussassat annertoorujussuusinnaapput. Taamaattumi partiit pisortat akilersugaat uanga isumaqatiginavianngilara. Uanili pineqartoq tassaavoq Inatsisartunut Ilaasortaatitaqarnermi atugassaasut oqallisigineqarnerat.

Qinigassanngortinnermi kikkulluunniit aamma killilersorneqanngillat ukiorpassuit aamma uagut Inuit Ataqatigiinni partiiulluta ataasiarlutaluunniit qinnuuloorluta pisimanngilagut. Kisiannili Inatsisartuni ilaasortanngoratta atugassarititaasut taakkua aallaavigalugit pineqarpugut.

Massakkut aaqqissuussinerit ajunngillat partiillu aningaasaliiffigineqartartut pisortaninngaaniit qinnuitigineqarput soorlu ippassaanitsiannguaq aamma allannguutit saqqummiunneqarmata iseqqissarneqartoq naatsorsuutit kukkunersioriikkat tunniunneqartassasut. Tassanilu naatsorsuutini partiit piumasaqarfigineqanngillat avataatigut sutigut aningaasalersorneqaraluarnersut kisiannili soorunalimi ilaasortaanermut akiliutit allallu taakkua ilanngukkusukkunikkit aamma tamakkua regnskabiliorsinnaavaat.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiinninngaaniit naaggaarnitsinnut uunga saqqummiussamut tunngaviusumik isummagut taakkuupput. Kisiannili tassa oqaatigaarput Demokratit ikuunnappallaaqqunagit aamma oqaatigaarput ajunngilaq isuma taanna ilanngukkumaarparput aatsaannguaq immikkoortoq 50-mut oqallinnermut ilanngullugu aamma taanna ilanngukkumaaratsigu. Taamaattumik oqaluuserisaq una aammalu siusinnerusukkut anereersimasat nangeqattaarneqartariaqanngillat.

Tassa isumaqarpugut taamatut qinigassanngortinnermi pissusiusut ullumikkut uterfigalugit tassami misissuiffigalugit uterfigeqqissinnaajumaarigut aatsaannguaq oqaluuserisassap saqqummiussap oqaluuserineqarneranut ilanngullugit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Oqaatigissavara maani inimi pissuserissaarnissaq pissutigalugu makkua oqaatsit piunngitsut ilanngussornissaat pisariaqanngimmat. Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. naatsunnguamik tassaana uagut erseqqissumik oqaatigereeripput. Tassa partiiugaanni taava aamma nammineq piumassuseq tunngavigalugu aningaasalersueqataasinnaanissaq Atassummit assut aamma pingaartikkipput. Aamma erseqqissaqqissavara politikkikkut suliniaqatigiiffiit siunissami nunatta karsia isumalluutitut isigineqalinnginnissaa aamma eqqaamasariaqarpaat.

Siunnersuutit tulleriit marluk 50 aamma 51, tamaasa akuersaarsimassagaluarutsigit taava aningaasartuutissat 2003-mi annertuumik allanngortissagaluarpagut. Taamaattumik paatsuuinertut siullermut tunngatillugu oqarnera nalilersuilluarsimavugut apeqqutit taakkua marluk pillugit. Kisianni soorunami taamaakkaluartoq Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqarnermini pingaartumik aamma kommunimut nunaqarfinnut aqutsisumut qineqqusaarnermi tapiissutigineqartartut nalilersoqqinneqarsinnaanerannik ammalluni oqaasiat taanna taperserparput.

Aamma soorunami oqarpugut nalilersueqataassaagut. Kisianni oqanngilagut siunnersuutigineqartutuut tunngaviusumik 200.000-nik inatsimmut ilanngussisoqarnissaanik aningaasanik qulakkeerinninnissaq. Taanna soorunami isumaqataaffiginngilarput. Kisianni partiit tamarmik aammalu partiit avataatigut attaviitsut qinigassanngortittarnerannut tapeeriaaseq tunngavigalugu nalilersueqataanissatsinnut aamma piareersimavugut qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaq Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Tassa sivitsorsaanianngikkaluarpunga kisianniuna una isumaliutigeqqullugu aamma eqarsaatissiissutigilaarniariga. Immaqa aamma isumaliutigissallugu pingaarnerugaluarpoq. Qinigassanngortereersimagaanni imaluunniit qinigassanngortereersimasut tamarmik assigiimmik aamma pineqarsinnaanissaannut aqqutissiuussisoqarsinnaasuuppat.

Ullumikkut malittarisassat imaapput pisortani atorfilik sapaatip akunneri pingasut tikillugit qinersinissaq nalunaarutigineqareeraangat taava qineqqusaarsinnaatitaavoq aningaasarsiarisani taakku pigiinnarlugit. Allalli pisortani atorfeqanngitsut taakkua namminneq qineqqusaarnertik kaasarfiummiunnik aningaasarsiarisaminnik tassa privatiusimagunik imaluunniit aalisartuusimagunik namminneq aningaasalersortussaavaat.

Taamaattumik tassani aamma immikkoortitsisoqarpoq. Taamaattumik taanna aamma ilanngullugu isumaqarpunga aamma ilanngullugu isumaliutigissallugu pissutissaqarluartugut. Taamaammat ukiamut aappassaaneerisoqassappat ukiap tungaanut immaqa aamma taanna ilanngullugu eqqarsaatigineqarsinnaagaluarpoq qanoq iliuuseqarfigineqarnissaa eqqarsaatigalugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Per Berthelsen Demokratit siunnersuuteqartoq. Taanna pereerpat oqaluuserisaq naggaserlugu Naalakkersuisut siulittaasuat oqaaseqassaaq.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Tassa oqaatigerusuinnarpara Inuit Ataqatigiinninngaaniit Johan Lund Olsenip oqaatigisaa aamma eqqarsaatissaqqissuummat aap tassani nikinganeqarpoq taamaattumillu ilalerumaannarpara maanngaaniit. Oqaatigalugulu tassa nuannaarutigigakku aappassaarneerinninnissaq inatsisinut atuutsisinermut ataatsimiititaliamut ingerlassammat aamma qularutiginngilluinnarpara tassani piviusorsiortumik nalilersuinissaq ingerlajumaartoq. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. tassa partiinut tapiissuteqarnermut tunngasut uani saaqqummiunneqartut malugisinnaavara amerlanerussuteqarluartut Naalakkersuisut innersuussuteqarnerat tassalu inatsiseqarnermut ataatsimiititaliamut ingerlatsitseqqittoqassasoq. Aammalu uani takusinnaavata Kattusseqatigiit tassunga akerliusut. Aamma taakku soorunami ataatsimiititaliamut apuunneqassapput.

Tassa naalakkersuinikkut sulineq Naalakkersuisut pingaartilluinnaqqissaarpaat sapinngisamik siammasissumik aammalu inuit tamat oqartussaaqataanerat aallaavigalugu ingerlanneqassasoq. Aamma Naalakkersuisut piumassuseqarput taassuma ingerlanneqartup sapinngisamik inuiaqatigiinnut assigiimmik apuunneqartarnissaanut peqataanissaminnut.

Uani saqqummiunneqartut aallaavigissagaanni aammalu kingumut qivialaassagaanni ukiarmi qinersinermi tapiissutit agguaanneqartut eqqarsaatigalugit ilaatigut annertuumik oqallinnerit ingerlanneqarput. Aamma taanna ajunngilaq pissusissamisoorpoq oqallittoqartariaqarpoq. Kisiannili uani oqariartuutigineqartut partiit anginerit imminnut iluaquserniarlutik sulinerattut  taagorneqarnerat aammalu ilaatigut isertortumik aqutsinermik nipilerlugit oqariartuutigineqartarnerat taanna ilumuunngilluinnaqqissaarmat.

Tassa naalakkersuinikkut ingerlatsineq inuit tamat oqartussaaqataanerat aallaavigalugu nunami maani ingerlanneqartoq, taanna qaquguluunniit apeqquserneqanngisaannassasoq nunatsinni neriuutigilluinnaqqissaarpara.

Aammalu uani aaqqissuusinerni tamani politikkikkut, oqartussaasut peqataatinneqarput. Uani-lu aamma minnerunngitsumik atorfillit suleqataatinneqarlutik. Tassa isertortumik oqariartor-tarnerit taakku tunngavissaqanngitsut oqaatigissavakka. Tassa kikkunnilluunniit aamma takuneqarsinnaapput aamma imminnut iluaquserniarnermik sulinerit, taakku nalunngilagut pillarneqaataasinnaasut.

Taamaammat pissuserissaartumik sapinngisamillu innuttaasunut amerlanerpaanut, sunniutilimmik aaqqiisarnissaq taanna qularinngilluinnaqqissaarpara tamatta pingaartikkipput.

Soorunami partiip angissusia apeqqutaavoq aningaasanik tapiiffigineqarnissa isigissagaanni, aammalu qinersinermi angusarineqartut aallaavigineqartartut, isumaqarpunga taakku aamma ataqqineqartariaqartut. Tassami inuit namminneq partii taajumasartik taasarpaat, taakkulu tunngavigalugit tapiissutit aalajangerneqartarlutik.

Uanili aamma eqqaamassavarput politikkikkut sulineq, inuiaqatigiit tapiissutaanik kisimi napatinneqassanngimmat, aamma partiit pioreersut soorunami nammineq suliniarnertik aallaavigalugu, annertuunik pilliuteqartariaqartut tamatta nalunngilarput.

Aamma nalunngilara taamatut ingerlasoqartoq. Tassa Naalakkersuisut siunertarinngilaat partiit sulinerat tamakkiisumik inuiaqatigiinnit akilersorneqassasoq. Tassami aamma partiit namminneq siunnerfillit politikkikkut anguniagaqartut pisussaapput, annertuumik sulinermik-kut pilliuteqassallutik. Taanna isumaqarpunga taanna aallaavigalugu sulineq annertunerpaa-mik ingerlanneqartariaqartoq.

Aammalu uani tapiissutit tunniunneqareernerisa kingornatigut massakkut piumasaqaataalerni-kuuvoq naatsorsuutit tunniunneqartalissasut, aammalu taanna qujanartumik naammassineqar-tarpoq. Tassuunalu aamma oqariartuutigerusuppara isertortumik aqutsineq ingerlanneqarsin-naanngimmat. Taakkumi tunniunneqanngippata tullianik partiimik qinersinermik tapiissutis-sanik aamma pissarsisoqarsinnaanngimmat.

Uani oqaluttut ilaanninngaaanniit oqaatigineqartoq, tassalu Inuit Ataqatigiit oqaluttuata saniatigut Johan Lund Olsenip, ilumoorpoq tassani oqariartuutaa, atorfillit taavalu namminer-sortut, aalisartut, piniartut sulisartullu eqqarsaatigissagaanni atugaat qineqqusaarnermi assi-giinngitsorujussuusarput.

Tassa atorfillit inissisimalluarnerusut taakku periarfissaqartinneqartarput aningaasarsiaminnik tigumminninnissaminnut, illuatungaatigullu aamma allat qineqqusaartut periarfissaqartinneqa-ratik taamatut ikiorneqarnissaminnut. Taanna isumaqarpunga inatsiseqarnermut ataatsimiitita-liami aamma nalilersorluartariaqartoq.

Tassami pingaartillugu oqariartuutigisarparput politikkikkut sulinermi sapinngisamik atukkat assigiit ingerlanneqartariaqartut. Tassuunalu aamma isumaqarpunga assigiinngissut annertu-ngaatsiartoq, takuneqarsinnaasoq aaqqinniartariaqartoq.

Tassa uani Naalakkersuisut soorunami inuit tamat oqartussaaqataanerat pingaartippaat. Uanilu oqaatigissavara pingaartinneqarmat taasisut amerlassusiat aallaavigalugu tapiisarneq ingerlan-neqartariaqartoq. Tassa inuit namminneq aalajangertussaammassuk kikkut taarusunnerlugit aammalu partii sorleq tapersersorusunnerlugu.

Isumaqarpunga kiffaanngissuseq tassaniittoq aamma ataqqillugit tamatta pissasugut, imaan-ngitsoq partiit anginerit imminnut iluaquserniarlutik ingerlaniarnerannik taagornagu. Taanna partiinut anginernut soorunami nuanninngilaq taamatut nalilerneqartarneq, kisianni nalunngi-larput aamma unioqqutitsiniaasoqanngimmat, aamma pinerlunnissaq siunertarineqanngilluin-naqqissaarmat tapiissutit ilusilersorneqarnerat taanna inuit tamat oqartussaaqataanerat aallaa-vigalugu ingerlanneqarnikuusoq, matumuuna uppernassassavara.

Tassa Naalakkersuisut assut pingaartippaat inuit tamat oqartussaaqataanerat aallaavigalugu, politikkikkut sulinerit ingerlanneqarnissaat. Uanilu oqariartuutigineqartut aamma inatsiseqar-nermut ataatsimiititaliamut suleriaqqinnissami tunngavigilluarneqarnissaat neriuutigalugu, tullianut ukiamut saqqummiussisoqarnissaanut Naalakkersuisut qilanaarlutik peqataassapput. Sapinngisaminnik politikkikkut sulinerup assigiinnerusumik aammalu immikkoortitsinerta-qanngitsumik tamanut iluarinartumik aaqqinnissaanut peqataarusuppugut.

Kisianni oqaatigissavara uani massakkut immikkoortitsinermik tunngavilimmik sulisoqan-ngimmat.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa oqaraluarama naggataaq Naalakkersuisut Siulittaasuat oqaaseqassasoq, kisianni siunnersuuteqartoq Per Berthelseni naatsumik.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq.

Tassa naatsuararsuussaaq.

Uanga iserfigerusunngikkaluarakku taanna, aamma makkua oqaatsinik pinerlunnernik assigi-saannullu oqaatsit atorneqartut, uanga sumilluunniit pulaterfiginianngilakka.

Kisianni Naalakkersuisut Siulittaasuata nammineerluni iserfigivaa, qinersinernut atatillugu aningaasanik tunniussinermut tunngatillugu piumasaqaataammat, taakkua naatsorsuusiaralugit 1. marts uppernarsaaserlugit tunniunneqassasut.

Iluatsillugu tusarusunnassaaq tassami Demokraatininngaanniit uagut tunniussinikuugatta 25. februar, 26 februar. Taamaattumik tusarusunnaassaaq partiit sinneri ilumut taanna piumasa-qaataasoq naammassillugu eqqortumik ingerlassimaneraat.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni oqaluuserineqartoq normu 51, inatsisit atortinneqarnerannut ataatsimiititaliamut ingerlanneqartussanngorpoq.

Tullinnguuppoq oqaluuserisassaq immikkoortoq 69.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, tallimanngorneq 21. marts 2003, nal. 15:49.

Immikkoortoq 69

Kalaallit Nunaanni inuit kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit, peqquneqarnissaannik inatsisartut aalajangiiffi-gisassaattut siunnersuut.

(Aqqaluk Lynge)

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartut ataatsimiinnissaannut oqaluuserisassatut siunnersuut '32 majoqqutaralugu.

Kalallit Nunaanni inuit kinaassutsimit uppernarsaammik allagartaqalernissaannik Naalakker-suisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaanik, Inatsisartut alajangiiffigisassaattut siunner-suut.

Nassuiaatitaalu imaappoq.

Nunatsinni pisortatigoortumik inuit kinaassutsiminnik uppernarsaateqarnissaat pisariaqarluin-nalersimavoq, assigiinngitsutigut kinaassutsimut uppernarsaatitut aammalu pisortatigut sullin-neqarnermi nalinginnaasumik tamatigoortumillu atorneqarsinnaasussamik.

Pingaartumik timmisartukkut angallanneq eqqarsaatigalugu maanna ikilernermi inuup kinaassutsimik uppernarsaateqarnissaa piumasarineqarpoq. Aammalu nunatsinni inuit passeqartut killeqareermata, passitaarniarnerlu naalagaaffiup susassaqarfigisuummagu, inuit tamat passeqarnissaat piumasarissallugu piviorsorpalunngilaq.

Tassa uani pineqarpoq inuup kinaassutsiminut uppernarsaatimini aamma assinga ersersinnaa-sariaqarmat.

Tamanna tunuliaqutaralugu siunnersuutigivara ullumikkut allagartat assigiinngitsut kommunemut saaffiginninnikkut pisiarianeqarsinnaasut, imaluunniit pissarsiarineqarsinnaasut taarserneqassasut ilisarnaammik ataatsimik, tassanilu kinaassutsimut ilisarnaatit nalinginnaa-sut saniatigut aamma inissinneqarsinnaassallutik najugarisap saniatigut, soorlu paasissutissat allat ilanngunneqarsinnaasut, soorlu qinersisinnaatitaanermut tunngasut, piniarsinnaanermut assigisaanullu uppernarsaatit, ilinniartuunermut ilaalu ilanngullugit.

Kinaassutsimut uppernarsaat taamaattoq assitalik assigiinngitsorpassuartigut iluaqutissarta-qarpoq. Taamaattorlu ilisarnaat atorlugu Akilinermut soorlu isersinnaatitaassagaluarlutik.

Tamanna pissutigalugu takoqquata ilanngussaq uunga siunnersuummut ilanngussaasoq Mitsi-matalik komitep Qaanaami allagarisimasaa, aammalu Danmarkimi Nunanut Allanut Ministe-reqarfiup tassunga tunngasumik akissutigisimasaa, imaqartoq uani siunnersuummut naleqqut-tumik.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit, inuit nunatsinni najugaqavissut kinaassutsimut uppernarsaateqalernissaannik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpoq.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inuit Issittormiut Kattuffiata, Nunanullu laanut ministeria-qarfiup nunatsinniit Canadamut tikinnermi kinaassutsimut uppernarsaateqartarnissamik piumasaqaat pillugu allaffigeqatigiittarsimanerit ilanngunneqarput.

Siunnersuut nunatsinniit Canadamut tikinnermi aamma Canadamiit nunatsinnut tikinnermi kinaassutsimut uppernarsaammik atuisarneq pillugu apeqqummut tunngassuteqarpoq. Taamatullu ataatsimut isigalugu nunatsinni kinaassutsimut uppernarsaatinik atuisarneq pillugu apeqqummuttaaq tunngassuteqarluni.

Nunanut allanut tikinnermi nalinginnaasumik piumasaqaataavoq inuttut kinaassuseq upper-narsarniarlugu passimik takutitsisoqaqqusisarnera.

Tamatuma saniatigut assersuutigalugu nunamut isersinnaanermut uppernarsaasoqarnissaa piumasaqaatigineqarsinnaavoq. Utimut billetsimik atorsinnaasumik peqarnissaq piumasaqaa-tigineqarsinnaavoq, taamatullu aamma tikittup nunami tassaniinnermini imminut pilersorsin-naassusianut uppernarsaasoqarnissaa piumasaqaatigineqarsinnaalluni.

Schengenimi nunat tamalaat isumaqatigiissutaannik Danmarkip akuersineratigut akuersissute-qarluni isumaqatigiissummi aalajangerneqarpoq, nunat tamalaat isumaqatigiissutaat nunatsinnut atuutissanngitsoq.

Aalajangersarneqarportaaq inunnik illuatungaani nunatta illuatungaanilu nunat schengenimi nunat tamalaat isumaqatigiissutaanut ilaasut, aamma Norgemut Sverigemullu suleqatigiinnis-samik isumaqatigiissutillit akornanni angalasunik nakkutilliisoqassanngitsoq.

Taamaammat ullumikkut nunatta Danmarkillu aamma nunat arlallit allat akornanni angalaso-qarsinnaavoq passimik atuinngikkaluarluni.

Taamaattorli illuatungaani nunatta illuatungaanilu nunat schengenimi nunat tamalaat isuma-qatigiissutaannut akuersisimasut aamma Norgemut Sverigemullu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarsimasut akornanni, angalasinnaatitaassagaanni nunatsinni avammut kille-qarfinnik sunniulimmik alapernaarsuisoqartariaqarpoq, nakkutilliisoqartariaqarlunilu.

Nunamit schenginimit isumaqatigiissummut ilaanngitsumit assersuutigalugu Canadamiit nunatsinnut tikinnermi, annertunerusutigut pingaarnertut inuttut kinaassutsimik passimik takutitsinikkut uppernarsaanissaq piumasaqaataavoq.

Tamanna inunnut tikittunut tamanut atuuppoq, taamatuttaaq inunnut nunatsinnit aalajngersi-masumik najugalinnut.

Nunatsinnut immikkut aaqqissuussineq Danmarkip Schenginimi isumaqatigiissut malillugu suleqatigiinnermut peqataalerneranut atatillugu, nunatta Danmarkillu akornanni passit atorlu-git nakkutilliisoqartinnagu angalasoqarsinnaaneranik ingerlaannartitsisoq, 2000-imi ukiakkut katersuunnermi oqaluuserisassani immikkoorttoq 64-p Nunani allamiut pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnera pillugu, peqqussutissatut siunnersuummut Inatsi-sartut oqaaseqaateqarnissaannut siunnersuutip oqaluuserineqarneranut atatillugu Inatsisartunit akuerineqarpoq.

Naalakkersuisut siunertamut naleqquttuutippaat pissusissamisoortillugulu nunatta Canadallu akornanni angalanissamut periarfissat, sapinngisamik ikittuinnarnik killilersuutitaqassasut isumannaallisaaneq eqqarsaatigalugu tamanna ajornartinnagu.

Aappaatigulli Naalakkersuisut aammattaaq paasisinnaavaat canadamiut taamatullu kalaallit, danskit tungaanniit inuttut kinaassutsimut uppernarsaateqartoqarnissaa piumasaqaataammat. Taamaalilluni oqartussaasut nalussanngimmassuk inuit kikkut Canadap nunattalu akornanni angalanersut.

Nunatsinni nunaqavissunut tamanut kinaassutsimut uppernarsaammik atuutsitilernissamik siunnersuut, Naalakkersuisut isumaat malillugu timmisartumik angalanermi inuttut kinaassut-simut uppernarsaaniartarnermi ajornartorsiutinik aaqqiissutissatut naleqquttuunngilaq.

Taamatuttaaq kinaassutsimut uppernarsaatikkut nunamit Schenginimit isumaqatigiissummut ilaanngitsumit soorlu Canadamiit nunatsinnut tikinnermi, sukumiisumik alapernaarsuinissa-mut nakkutilliinissamullu piumasaqaatinik naammassinnittoqarsinnaanngilaq. Tamatumani taaneqareersutut passeqarnissaq piumasaqaataavoq.

Passi kinaassutsimut uppernarsaatit pitsaanersaraat. Passeqarnikkut qularnaarneqarpoq inuit nunatsinneersut ajornartorsiutitaqanngitsumik kinaassusertik, nunatta avataani angalanerminni kiisalu nunamit Schenginimi isumaqatigiissummut ilaanngitsumit nunatsinnut tikinnermi uppernarsarsinnaammassuk.

Tamakku tunngavigalugit Naalakkersuisut kaammattuutigissavaat, inuit nunanut allanut taamatuttaaq Canadamut angalassamaartut, najukkaminni politeeqarfimmi passitaarniarlutik qinnuteqartaqqullugit.

Inuit illoqarfinni nunaqarfinnilluunniiit aalajangersimasumik politeeqarfiunngitsuni najugallit najukkaminni kommunefogedimut qinnuteqaatertik tunniuttarsinnaavaat.

Teknikkikkut ineriartorneq amerlasoorpassuarnik periarfissiivoq pissangartunik, soqutiginar-tunik tupinnaannartunillu. Nunatsinnili nunaqavissunut tamanut kinaassutsimik uppernarsaa-siisoqassappat, pisortat innuttaasut ataasiakkaat pillugit paasissutissaaterpassuisa katersuuffi-gisinnaasaannik, pisortat ingerlatsinerannut tamarmut tamanna tunngaviusutigut piumasaqaa-titaqartussaassaaq.

Pisortat ingerlatsiviini tamani sutigut tamatigut qarasaasiatigut atortulersuisoqartariaqassaaq, peqatigitillugu aaqqissuussinissamut minnersunngitsumillu aningaasalersuinissamut piumasa-qaateqarfiusumik.

Naalakkersuisut nalunngilaat teknikkikkut ineriartorneq nutaanik periarfissaqalersitsisinnaam-mat. Naalakkersuisut naliliipput aaqqiissutissat atorumallugit, toqqakkavut teknologiimik misilittagaqareersumik tunngavilersorluakkamillu peqatigitillugulu maani nunatsinni pisaria-qartitatsinnut, naleqqussakkamik tunngaveqarnissaat pingaaruteqartoq.

Taamaammat Naalakkersuisut ammaffigaat siunissami qaquguussagaluarnersoq aaaqqiissutis-sanik teknologiimik tunngaveqartunik atuutsitsilersoqarsinnaanera, innuttaasunut ataasiakkaa-nut pisariillisaataasunik peqatigitillugulu pisortat ingerlatsineranni ileqqaarutaasinnaasunik.

Maannakkuugallartorli Naalakkersuisut siunnersuut ilalersinnaanngilaat, kaammattuutigissal-lugulu siunnersuutip ingerlateqqinneqanngikkallarnissaa.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Aqqaluk Lyngep siunnersuutaa Kalaallit Nunaanni inuit kinaassutsi-mut uppernarsaammik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaanik, inatsisartu-nut ilaajangiiffigisassatut siunnersuutaa, imatut Siumumit naatsumik oqaaseqarfigissavarput.

Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiip inuit nunatsinni nunaqavissut, nunatsinniit Canadamut uterlugulu angalasarnissaminnut, kinaassutsimikkut uppernarsaateqa-lernissaat piumasaraa.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni innersuussutaat ilaatigut tamatumani inuit kikkut ikittut pineqartut Siumumiit paasilluarsinnaavarput.

Siumumiit Naalakkersuisut akissutaat paasilluarlugu innersuussutigissavarput, nunatsinnit Canadamut uterlugulu angalaniarnermi maannamut passimik atuineq ippinnartortaqanngitsoq ingerlatiinnarneqassasoq Siumumiit tapersersoratsigu.

Taamaattumik Aqqaluk Lyngep siunnersuutaa matumuuna akuersaarnagu Siumumiit nalunaa-rutigissavarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortaq Aqqaluk Lynge siunnersuuteqarpoq nunatsinni pisortatigoortumik inuit kinaassutsiminnik uppernarsaateqalernissaat pisariaqalersimasoq sulissutigeqqullugu.

Ullumikkut Kalaallit Nunaanni passeqanngikkaluarluta ajornaquteqanngitsumik Skandinavia-mut angalasinnaasarpugut. Maannali pissutsit sukkasuumik allanngoriartorput, pinerliiniartar-nerit kingunerisaanik nunat tamalaat akornanni sillimaniarnerit upalungaarsornerillu annertu-siartorput.

Tamatumani nunarput Skandinaviamilu nunat passeqarata angalaffigisinnaasagut ilanngullu-tik kinaassutsimik uppernarsaammik piumasaqartalernikuupput.

Taamaaliornermi eqqugaanerpaatut taaneqarsinnaapput nunatsinniik Danmarkimut napparsi-masut Rigshospitaliliartut allallu napparsimmavinnut ingerlasut, aammalu ilinniagaqariartor-tut aammalu suliffimminnut atatillugu angalasut.

Taakkua saniatigut aamma ukiorpassuarni ileqqoralugu piniartartut piniariartartut Qaanaamiit nunatta killeqarfia qaangerlugu, Canadap killeqarfianut iserlutik ukiorpassuarni ajornartorsiu-tiginagu piniariaatigalutik akitsinni naggueqatitsinnut tikeraartarsimasut, maanna eqqugaasu-nut ilaapput.

Taakku pineqartut pillugit Inuit Issittormiut Kattuffia Nunanut allanut Ministeriaqarfimmut saaffiginnittarsimavoq. Nunanut allanut Ministeriaqarfiup akissummini tikkuarnikuuaa kinaassutsimut uppernarsaateqalerneq ajornartorsiutip anigorniarneranut aqqutissaasoq aqqutissanut ilaasinnaasoq.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalersuugutta aamma sorpassuarnut uppernarsaajuartarnissamut ullumikkut piumasaqarfigineqalernikuugat-ta assigiinngitsutigut pisariillisarneqarsinnaagaluarluta.

Inuit Ataqatigiinni aamma ilisimavarput ullumikkut nunani allani kinaassutsimut allagartaqar-neq amerlanerugaluttuinnartuni atugaasoq. Nunatsinniik nunarsuarmioqatigiit ineriartornera-nut malinnaanissamut pingaartitsigatta, kinaassutsimik uppernarsaateqarneq aamma atulerusupparput.

Taamatut oqaaseqarluta suliassat ingerlateqqinneqarnissaa piviusunngortinneqarnissaalu siunertaralugu inatsisinut atuutsitsinermut ataatsimiisitaliamut ingerlateqqinneqarnissaa inassutigaarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortap Aqqaluk Lyngep siunnersuutigaa nunatsinni innuttaasut kinaassutsi-mut uppernarsaammik allagartaqalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit, peqquneqarnissaanik inatsisartut aalajangigassaattut.

Atassummit Naalakkersuisut akissutaat tassalu nunanut tikinnermi piumasaqaataasartoq kinaassutsimut uppernarsaat passi kikkunnik tamanit pigineqarsinnaasoq innersuunneqarsin-naasorlu tamanut oqaatigisaat taperserparput.

Atassummit Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigisaat taperserpagut, Naalakkersuisul-lu siunissami qaquguugaluarnersoq aaqqiissutissaqartoqalissappat piareersimanerat, Atassum-mit isumaqatigigatsigu oqaatigaarput.

Naalakkersuisut akissuteqaataat Atassummit isumaqatigaarput kaammattuutiginerallu siunnersuutip ingerlateqqinneqannginnissaanik Atassummit taperserlugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taavalu tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatit tungaanniit isumaqarpugut Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik najugallit tamarmik ilisarnaammi allagartartaartinneqarnissaannut tunngavilersuut naleqqutinngitsoq.

Tassa tunngavigineqarmat inuit ilaasa Canadaliartarnissaat. Tassunga innersuutigissavarput politeeqarfimmut passitaarniarluni qinnuteqartoqartarnissaa.

Siunnersuutip nammineerluni tassa ilisarnaammik allagartaqalernissap pitsaaqutissai takullu-arsinnaavagut. Tassa taamaalillutik innuttaasut ataasiakkaat oqilisaassivigineqarsinnaassam-mata. Peqatigitillugulu pisortat ingerlatsiviit sipaaruteqarnerulersinneqarsinnaassammata.

Naalakkersuisulli akissuteqarnerminni tikkuarpaat taamaaliornissat pisortat ingerlatsivii aaqqissugaanerallu tamakkerlugu tunngaviusuni piumasaqaateqarfigisussaassagai. Tamanna Demokraatit tungaanniit isumaqataaffigaarput, tassami aporfissaasinnaasut qulaajaavigineqar-luarsimanngimmata.

Piffissaq utaqqimaaqqaarusupparput nunallu ilisarnaatitut allanartanik taaneqartunik atuiffile-reersimasut misilittagaat takoqqaarusullugit.

Taamatut oqaaseqarluta oqaatigerusupparput siunnersuut taperserniarnagu, tapersersorniarna-gu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Aqqaluk Lyngep siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattu-mik oqaaseqarfigissavara.

Siunnersuut Naalakkersuisullu akissuteqaataat aammalu allakkat siunnersuummut ilanngullu-git nassiunneqartut tamaasa atuarluareerlugit, aammalu minnerunngitsumik pissutsit piviusut nalilersuilluarfigereerlugit Naalakkersuisut akissuteqaammanni nalunaarutaat isumaqatigine-rullugu oqaatigissavara. Tassalu passi kinaassutsimut uppernarsaat pitsaanerpaajusoq.

Taamaattumik taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguara, suliallu taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaa inassutigalugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Aamma Naalakkersuisut akissuteqaataannut qujavunga.

Tassa taanna oqaasertaritinneqartoq assut nuannaraara siunissami qaquguugaluarnersoq tamanna eqqarsaatigineqarumaartoq piviusunngortissallugu.

Tassa sunaaffaana ullumikkut uanga inuunanga siunissami inuusunga immaqa.

Erseqqissaatigissavara una inuiaassutsimut ilisarnaatitut atortussatut siunnersuutaanngimmat. Kisiannili inuttut ataasiakkaatut nunatsinni taamatut peqannginnerput ajoqutaasoq assigiin-ngitsorpassuani uani paasisarakku.

Iluamik atuarneqarsimaguni misissorneqarlunilu Mitsimatalimmut Qaanaarmiut tikeraartarne-rannut tunngatillugu, Udenrigsministerieqarfik taavalu aamma Canadami nunamut isernissa-mut Canadap nunataanut isernissamut pisortat ataatsimeeqatigiissimapput.

Tassani erseqqissumik takusinnaavarsi Canadami maleruagassaasut toqqammavigalugit Kalaalit Nunaanni inuit najugaqavissut pisariaqanngilaq Canadamut isilernerminni passimik takutitaqassallutik.

Taanna aaqqissuussineq qanganisaavoq, ilaatigut Knud Rasmussenilli nalaaniilluni, tassalu Avanersuarmiut Inuhuit pisinnaatitaammata piniarfinnut sumiikkaluartunulluunniit isersin-naatitaallutik. Aatsaat tamanna 1978-imi allanngortinneqarpoq.

Tassalu ullumikkut Qaanaaminngaanniit Mitsimatalimmut tikeraarsinnaatitaanerat ilaatigut killeqartarpoq. Sualummik utoqqaat passeqanngitsut amerlasoorpassuummata. Qaanaami taamaallaat pinnagit kisiannili sineriak tamaat massakkut aamma Kangerlussuarmi ikinialerlu-tik ajornartoortartut nakorsiat Danmarkimut tamarmik malugisarpaat. Tassanilu utoqqaat aammalu napparsimasut taamaallutik aamma ajornartoorsinnaasarlutik.

Taamaattumik una ajornartorsiut siunissamut tunngassuteqanngilaq, massakkut ajornartorsiu-taavoq.

Pissutigalugu uagut Qallunaat Nunaannut danskit innuttaasut assigalugit inummut allagarta-mik allassimasumik peqarneq ajorpugut. Aamma napparsimanissamut imaluunniit napparsi-maveqarnissamut nakorsamullu attaveqaatinut tunngasut sygesikringskortinik taaneqartartut uagut piginngilagut. Taamaallaalli annikitsualutsigut sumi najugaqarnermi uppernarsaatit taakkua uppernarsaataasinnaallutik.

Taamaattumik isumaqarpunga partiit iluamik ukua ilassutigineqartut tassalu innersuussutigiu-mavakka Danmarkimut Udenrigsministerieqarfimminngaanniit direktørip ICC-mi Hjalmar Dahlimut allagarisimasai, augustusip arfineq pingajuaninngaaneersut 2002.

Tassani erseqqis-sarneqarmat Canadaminngaanniit imaluunniit nunatsinninngaanniit Canadamut isersinnaaner-mut passi pisariaqartinneqanngimmat qujarunneqassagaluartoq allatigut, inummut uppernar-saataasinnaasumik allagartamik peqartoqarpat.

Taamaattumik isumaqarpunga una ajornartorsiut ullumikkut piviusoq siunissamiiginnanngit-soq. Siunissami aaqqitassat tassunga tunngasut soorunami aamma soqutiginartut oqallisigine-qarsinnaapput.

Ilanngullugu aamma oqaatigilaassavara ullumikkut angalanermut atatillugu, USA-mut iserni-alernermi Kalaallit Nunaanneersuugaanni taava sualummik atisat puisip amiinik mersukkat atoraanni, uppernarsaateqartussaagatta nunatsinneersuulluta.

Taavalu USA-mi oqartussat ullumikkut killiffigisimasaat tassa unaavoq, passeqaruit allas-simasumik Kalaallit Nunaat Danmark, taava taanna atorlugu taava ilaquttatsinnut Alaskamiit-tunullu immaqa aamma pulaarsinnaassagaluarpugut. Tassalu atisat puisit amiinik mersukkat eqquteqqusaanngimmata angalalluniluunniit atoqqusaanngimmata USA-mi inatsisit malillu-git.

Inatsillu taanna MMPA-mik taaneqartartoq naalisarlugu imaluunniit Mammal Protection Act. Taanna toqqammavigalugu pisinnaatitaalernikuupput kalaallit, imaluunniit Kalaallit Nunaanni najugaqartut aalajangersimasumik USA-mi isernerminni atisatik taava tigutinnaveersaarsin-naassallugit.

Tassami taamatut uppernarsaateqanngikkaanni Kalaallit Nunaaniippunga inuppassuit passeqartut aamma Danmarkiinnarmik allassimasumik.

Taamaattumik tamakku ajornartorsiutit qaangerniarlugit inuit ilisimasariaqarpaat passitaarnia-raanni Kalaallit Nunaanni allassimasumik passitaarneq iluaqutaanerusartoq, ullumikkut periarfissat passitaarnissamut pingasuummata.

Taamaattumik neriuppunga siunissami qaquguugaluarnersumi pisortat nunatsinni paasinnillu-tik una misissuiffigilluarlugulu uterfigeqqikkumaaraat, pissutigalugu ullumikkut atorfissaqar-tikkaluattuinnaratsigu. Sualummik passitaarniarneq taanna ajornakusoortarpoq pissutigalugu politiinukaqqaarlutik taavalu Danmarkimut nassiuteqqaarlugu aatsaat tassanngaanniit pineqar-sinnaammat. Ullumikkullu akia akisoorujorujussuuvoq 600 krone sinnerlugu akeqarpoq ullu-mikkut passitaarniarneq.

Unalu uanga siunnersuutigisara sunik tamanik ilisarnaammut atorneqarsinnaasoq pisinnaati-taaffinnik assigiinngitsunik immersuiffigineqarsinnaasoq, taanna periarfissaq nunami siuarsi-masuni amerlasoorpassuarni atorneqarpoq, tamannalu assut uanga nuannaartorigaluarpara, kisianni tassa siuarsimaneq siunissarlu ungasippat, taanna assut ajuusaarutigissavara.

Kisianni neriuppunga uani saqqummiussaqarninni allatuut Naalakkersuisut ikiorsiisinnaaju-maartut, sualummik Qaanaarmiut ukiut tamaasa Mitsimatalimmut taarsiigiaallutik angalaqati-giittarneranni akornutit taakkua peersinnaaqqullugit. Taakkuinnaalluunniit eqqarsaatigalugit neriussaanga arlaannik aaqqiisoqarsinnaajumaartoq.

Qujan.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Tassa Aqqaluk Lyngep siunnersuutaanut tunngatillugu maluginiarpara, partiit oqaaseqartut Naalakkersuisut akissuteqaataat taperseraat. Aammalu siunnersuuteqartup tunngavilersuute-qarnermini oqariartuutai soorunami taakku aamma uagut oqaatigaarput, siunissami taakkua sillimaffigalugit malinnaaffigineqassasut naak siunissaq Aqqaluk Lyngep nammineq oqarner-mitut siunissami inuunngitsutut nalilernera, taanna uanga isumaqatiginngilluinnaqqissaarpara.

Tassa inuttut aamma isigilluinnaqqissaaratsigit.

Tassa siunissami qularnanngilaq tamatta inooqataassasugut ajornartorsiutit aaqqinniarnerani peqataanissatsinnut.

Uanilu silarsuarmi pissutsit allanngoriartornerat eqqarsaatigissagaanni ilumoorpoq, qularnan-ngitsumik sukaterinermut kinaassutsimut ilisarnaatit allallu eqqarsaatigalugit sukaterinissat, immaqa tikikkiartorpagut.

Sorsunneq qiviassagaanni qularnanngilaq aamma piumasaqaatinik sakkortusitsissasoq mas-sakkut pingaartumik peqqarniisaarniartarnerit nunarsuatsinni annertusiartutut eqqarsaatiga-lugit.

Taamaammat tamakku siunissami sapinngisamik nunatsinni innuttaasunut angalaniartunut ajornartorsiutaannginnissaat aamma soorunami uagut Naalakkersuisut pingaartipparput. Oqaatigereerparpullu taanna malinnaaffigalugu siunissami ingerlariaqqinnissarput, aammalu periarfissat suut pitsaanerusumik aaqqiissutaasinnaanersut ujartornerinut atorniaripput.

Tassa passitaarsinnaanermut tunngasut taakku qujanartumik massakkut annertunerusumik aporfissaqanngillat. Soorunami ukua innuttaasut aningaasaqarnerat aamma qiviassagaanni ilaatigut taakkununnga annertuumik oqimaatsorsiortitsisinnaasut takusinnaavarput. Tassami aningaasarsiakkitsuulluni eqqarsaatigissagaanni aamma 600 kronet aningaasarpaalussuumma-ta.

Kisianni aamma nammineq periarfissamik atuinissamik passimik isumaqarpunga periarfissaq taanna atorneqartariaqartoq. Kajumissaarutigissavarpullu sapinngisamik amerlasuut passitaar-sinnaappata taanna naammassiniaqqullugu. Tassami taamaaliornikkut aporfissat annikinneru-sut tassani tikinneqarsinnaammata.

Uani Qaanaarmiunut tunngatillugu siunnersuuteqartup eqqartugai soorunami aamma Naalak-kersuisuni uagut isumaqatigilluinnarpagut, pingaartumik ukiorpassuarni piniarfimminni atuisimasut aammalu inuussutissarsiutiminni ingerlatsisut, sapinngisamik aporfissaqanngin-nerpaamik aqqusaagaqartarnissaat peqataaffigalugulu aaqqiissuteqarniarnermi sapinngisamik suleqataassaagut.

Neriuppungalu tassuuna iluatsissinnaassallugu aammalu tikeraaqatigiittarnerit ukiut tamaasa ingerlanneqartartut taakku sapinngisamik allaffissorfiuallaanngitsumik aaqqinneqarsinnaap-pata, assut tamatsinnut pingaartumillu paarlaateqatigiittartunut taakku kinguneqarluassagalu-armata.

Tassa qularnanngilaq aamma ilaatigut Pituffimmi isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqartus-saammata aammalu niuernikkut ilinniartitaanikkut allatigullu periarfissat tikinneqartussaam-mata, neriuppunga amerikarmiunut isumaqatigiinniarnerit aamma aallaavigalugit, kalaallit amerikamukartartut aporfissaasa millilerneqarniissaat tassani iluatsissinnaassagipput.

Kisianni uani tunngavilersuut nunatsinni tamarmi nunatsinni inuit tamarmik ilisarnaammik peqalernissaannut tunngasoq, oqaatigaarput massakkut periarfissaq killeqartoq. Taakkulu tamarmik atuutilersinneqassappata aamma allaffissornerit taavalu atortulersuinerit annertuut ingerlanneqartussaasut oqariartuutigineqarmat.

Uanilu teknikkikkut siuariartornerit pitsanngoriartuinnartut aamma tamatta ilisimagatsigit siunissami taanna malinnaaffigeqqissaassavarput.

Taamatut oqaaseqarlunga partiinut qujavunga Naalakkersuisut oqariartuutaat tapersersormati-git, kisiannili uani siunnersuuteqartup taakku piumasaanut aamma malersueqqinnissarput taanna ilanngullugu oqaatigissavara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, passeqartariaqarpugut taavalu aamma Avanersuarmut tunngatillugu Naalakkersuisut aaqqissutissamik suliniarnertik ingerlanniarpaat.

Taava tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Tassa piffissaagallartillugu periarnissaq Inuit Ataqatigiit tungitsinninngaanniit pisariaqartoru-jussuartut isigivarput.

Aamma tupaallaatigilaarpara partiit nutaalerisulluunniit aammalu nunami Kalaallit Nunaata avataani ineriartornermut malinnaanissamik pingaartitsisulluunniit, uani siunnersuummik soqutiginninnera ima annikitsigimmat allaat uani partiit ingammillu uani ataatsimiinneq tamaat eqqarsaatigalugu, Atassumminngaanniit siunnersuuteqartup siunnersuutaa isummerfi-ginagu annertunerusumik Naalakkersuisut akissuteqaataat isummersorfigineqartarmat assut uanga ippigivara.

Una siunnersuut nunani siuarsimasuni aammalumi nunani uatsitut nallersuuttuni, ullumikkut atorneqarpoq. Tassa kinaassutsimut uppernarsaatit passiunngikkalartoq sumiussutsimut uppernarsaatit assigiinngitsut atorneqarput, aamma Qallunaat Nunaanni.

Assersuutigiinnarlugu Qallunaat Nunaanni massakkut sumulluunniit aamma nunatsinni taamaaliartorpoq, nakorsiarniaraanni kinaassutsimut uppernarsaat takujumaneqartarpoq, atuakkani atorniartarfimmut atorniaraanni kinaassutsimut uppernarsaat takujumaneqartarpoq.

Nunatsinni checkimik aallerniaraanni kinaassutsimut uppernarsaat arlaatigut takujumaneqar-tarpoq aammalu nalunngilara tamanna nunatsinni arlalippassuarnik ajornartorsiutigineqartar-toq, tamatigut tigumiartarialimmik peqartoqarneq ajormat.

Aamma minnerunngitsumik Qallunaat Nunaani napparsimmaviliartut Rigshospitaliliartut arlallu eqqarsaatigalugit ingammik utoqqaat, soorlu Aqqaluup oqareerneratuut ullumikkut annertoorujussuarmik taanna ajornartorsiutaasarpoq.

Assersuutigiinnarlugu uagut utoqqartatta arlaat sivisunerusumik Rigshospitalimiittussaq mo-biililerniarlutigu pigaluarutsiguluunniit, kinaassutsimi uppernarsaat bopælsattestilluunniit naammagineqarneq ajorpoq. Danmarkimi massakkut ilaatigut piumasarineqaraluttuinnarmat brugerkortit tassa kinaassutsimut uppernarsaammik takutitsisinnaanissaq.

Tassa taamattumik tamakkua nunamut avatitsinniittunut aamma malinnaanissarput aamma malinnaarusukkatta, eqqarsaatigalugu assut inassutiginaraluarpoq una siunnersuut inatsiseqar-nermut inatsisinut atuutsitsinermut ataatsimiititaliamiluunniit nalilersorneqassasoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ellen Christoffersen, taanna pereerpat Astrid Fleischer Rex .

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Ja, tassa naatsunnguamik-una siunnersuuteqartumut tassa inatsisartunut ilaasortamut Aqqaluk Lyngemut naqqiuteqalaarniarlunga, pingaartikkakku aamma inatsisartuni saqqummiussinermi paasissutissat eqqortut atorneqartarnissaanut tunngatillugu.

Tassa imaappoq nunatsinni passeq 600 sinnerlugu akeqanngilaq.

Ullumikkut 400 kroneqaqqissaarpoq, aamma periarfissaavoq passitaarniarnermi imaattoq utaqqinissamik periarfissaqanngikkaanni utaqqiisaarutaasumik passitaarsinnaaneq. Tassa qallunaatut taaneqartartoq provisorisk pas.

Taamaattumik soorunami assinut aningaasartuutit eqqaaneqarsinnaapput, taakku nalinngin-naasumik 50 kroneqartarpoq taava 450 kronet immaqa missaaniissaaq.

Taamaattumik pingaartiinnarlugu taanna naqqiutigilaaginnarusuppara, peqqutigalugu inatsi-sartut ataatsimiittarfiani aamma paasissutissat eqqortut saqqummiunneqartariaqarmata.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullinnguullutik atit taaneqartut oqaluttussanngortut periaarsimasarnissaat kissaatigissavara, taamaattumik atit taamaalillugit taaneqartarput.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Tassaana Aqqaluup aalajangiiffigisassanngortitaanut ullaarli uagut Marielu kusanartumik akerusullugu Demokraatininngaanniit majuartaartar, ullaamut aallaat majuartaartaraluaratta Aqqaluup allakkamini taasimasaa takoqquara ilanngussaq Mitsimatalik komitep Qaanaami allagarisimasaa, aammalu Danmarkimi Nunanut allanut Ministerieqarfiup akissutigisimasaa.

Taakku naninnginnatsigit. Aatsaat massakkut kanani issialluta allat apersoriaratsigit sumiuku taakku takugassigik, sunaaffa Naalakkersuisut Siulittaasuata akissutaata qallunaatoortaata tunuaniittoq kalaallisoortaaniinngillat.

Taannaana oqaatigiinnarniarlugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa allamik oqaaseqarumasoqanngilaq.

Taamaalilluni oqaluuserisaq 69 naammassivoq.

Tulliuanullu ingerlavugut normu 72.

Saqqummiissaaq siunnersuuteqartoq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, tallimanngorneq 21. marts 2003, nal. 17:16.

Immikkoortoq 72

Aamaruutissarsiorfikup Qullissaat takujuminarsarneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Aqqaluk Lynge.)

(Siullermeernera)

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Inatsisartut ataatsimiinnissaannut oqaluuserisassatut siunnersuut '32 najoqqutaralugu imaattoq nassiussimavara.

Aamaruutissarsiorfikup Qullissat takujuminarsarneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaq-qullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Tunngavilersuutaalu unaavoq.

Qullissat ukiut 30-t matuma siorna naalagaaffiup illuutai artortullu tamaasa namminersorluni sulliviutilimmut tunineqarput, atortut illullu piiarneqarnissai siunertaralugit.

Taamaakkaluartorli ulloq manna tikillugu qanoq iliuuseqartoqarsimanngilaq, sulilu qanoq pisoqarianngitsoq 2001-imi malissuit piliaannik Killerpaat Kangilliillu illutai sissamiittut Qullissallu niuertoqarfitoqaa sequmivillutik malissuarnik amuneqarput.

Qullissarmiutoqqanut aasat tamaasa orniguttartunut ullumikkut ajoraluartumik eqqaassutis-sanngorsimavoq kusanarpallaanngitsoq.

Aasaq nammineerlunga najuuppunga Qullissat matuneraniit ukiut 30-nngortorsiorluni eqqaanianermut atatillugu. Tassanilu inuit oqaluuserivaat qanoq iliuuseqartoqartariaqaraluar-nerarlugu.

Taamaattumik siunnersuutigissavara sinerissami Qullissat Ikinngutai suleqatigalugit Namminersornerullutik Oqartussat aamma Qeqertarsuup kommunea pilersaarusiussasut, Qullissani illukut atorneqanngitsut piiarneqassasut, illulli aasarsiorfiusartut ullumikkullu atuutereersut taakkua immikkut eriagisassatut innimigineqassasut. Pisortatigoortumillu Qullissat eqqaamaneqarnerat kusanartumik aaqqissuussaasumillu qanoq iliuuseqarfigineqas-sasoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq partiit oqaaseqartuinit, a utoqqatserpunga, akissuteqassaaq aap Naalakkersuisoq Attaveqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Qullissani malissuup aserortigaasa illut aseqqukuisa torersarnissaat kommunep akisussaaffi-gaa, tassa Qeqertarsuup kommuneata.

Naalakkersuisut taamaattoq eqqumaffigaat oqaluttuarisaanitsinni nutaanerusumi Qullissat immikkut inissisimammat.

Avatangiisinut aqutsisoqarfik Aatsitassut Ikummatissanullu Pisortaqarfik aamma Avatangiisi-nut Pinngortitamullu Pisortaqarfik peqatigalugit, asimi eqqakkanik nalunaarsuinermik aallar-titsisimavoq.

Qullissat tassani aamma ilaatinneqarpoq. Suliniutip killiffia tassaavoq nalunaarusiorneq qitiusumik allagaqaateqarfiit ikiortigalugit pisoq. Kommunenut maanna tusarniaatigineqarmat tassani najukkani ilisimasat pigineqarmata.

Maannakkumut kommunet affaannaat akissuteqarsimapput.

Suliniummi arloriarnerat aappaat tassaassaaq nalunaarusiornerit ataasiakkaat nalinersorneqar-nissaat kiisalu piginnittut nassaarinissaat.

Qullissat taamaasilluni nuna tamakkerlugu nalunaarusiornermi ilaavoq.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuummi erserpoq illuutit ilaat tammatsaaliorneqartariaqartut aammalu allat aasarsiortarfittut atorneqartartut. Ukiakkut ataatsimiinnrmi siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Naalakkersuisut misissussavaat, illut kikkunnit pigineqarner-sut aammalu naliliigallartoqassalluni illut sorliit tammatsaaliugassatut illut sorliit iluatinnaa-teqarnersut.

Taamatuttaaq Naalakkersuisut aningaasartuutinut, aalajangiiffigisassatut siunnersuutip malit-sigisassaannut missingersuusiussapput. Tamanna soorunami pissaaq Qullissat Ikinngutai aammalu Qeqertarsuup kommunea suleqatigalugit.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Aamaarutiteriffikumi Qullissani malissuit illut aserortigaasa aseqqukuisa Naalakkersuisunit misissuiffiginiarneqarnerat Siumumiit tapersersorparput.

Naalakkersuisut innersuussutigaat ukiamut ataatsimiinnissami siunnersuutip aappassaaneerne-qannginnerani, illut kikkunnit pigineqarnersut nalunaarsorneqarneqassasut. Aammalu illut sorliit tammaatsiliugassatut iluatinnaateqarnersut nalilerneqarallarnissaat isumagineqassasoq.

Nalunaarsuinissaq Naalakkersuisunit siunniunneqartoq Siumumiit tapersersorparput. Taamaa-lilluta isumannaassagutsigu aningaasartuutit siunertap malitsigiumaagassai missingersuusior-ne-qarsinnaassammata.

Siumumiit kaammattuutigissavarput nalunaarusiornissami aammalu saliinissamut tunngatillu-gu Naalakkersuisunit danskit naalakkeruisuisa suleqataatinneqarnissaat suliniutigeqqullugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aqqaluk Lyngep Inuit Ataqatigiit sinnerlugit siunnersuutaa tamakkiisumik tapersersorparput.

Naalakkersuisut akissuteqaateqarnerminni saliinissamik suliniuteqartoqarnerarlugu oqaatigi-saat soorunami qujassutigaarput.

Inuit Ataqatigiinniit paasiniaanitsigut paasivarput Qullissat nunataanut tunngasut Qeqertar-suup kommuneata isumagigai, illunullu tunngasut Ilulissat kommuneanit isumagineqarlutik. Taamaattumik Qullissat Ikinngutaasa Qeqertarsuup kommuneatalu saniatigut Ilulissat kommuneat suliassami matumani akulerunneqartariaqassaaq.

Naak aasat tamaasa Qullissat inugisimasaminit taakkualu kinguaavinit najorneqartaraluartoq aamma Qullissat nunatsinni naalakkersuinikkut annertuumik aalassassutaasumik pisoqarsima-neranut takussutissaallunilu eqqaassutissaavoq.

Qullissat taamatut eqqaassutissaanerat Qullissarmiunuinnaq pinnani nunatsinni inunnut tamanut suli ullumikkut sunniuteqarpoq.

Aamma isumaqarpunga Qullissat Qullissarmiullu taamani qanoq pineqarnerat nunatsinni Naalakkersuinikkut eqeeriartulernermut annertuumik pissutaaqataasimasoq.

Taamaattumik Qullissat taamani matuneqarnerat Qullissarmiullu tamatuma kingorna illoqarfi-gisaminnik eqqaaniaasarnerat qanorluunniit isumaqarfigigaluaraanni, taava eqqaassutissap kusanartuuteqarnissaa innuttaasalu ataqqineqarnissaat pingaaruteqarpoq.

Qullissani malissuup aserortigaasa salinneqarnerat Qullissat nunatta oqaluttuarisaaneranut pingaaruteqarneranik, Qullissarmiullu ataqqineqarnerannik takutitsinerussaaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

Atassummiit inatsisartunut ilaasortap Aqqaluk Lyngep siunnersuutaanut imaattumik oqaase-qassaagut.

Naalakkersuisut akissuteqaataat tunngavigalugu paasinarpoq suliamut pineqartumut tunngatil-lugu Avatangiisinut Aqutsisoqarfiup Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik aammalu Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik peqatigalugit, asimi eqqakkanik nalunaarsui-nermi aallartitsisimasoq. Qullissallu tassani aamma ilaatinneqartut.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuummi erserpoq illuutit ilaat tammatsaaliorneqartariartut, aammalu allat aasarsiortarfittut atorneqartartut. Naalakkersuisullu ukiamut ataatsimiinnissaan-nut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani misissussagaat oqaatigineqarput, illut kikkunnit pigineqarnersut aammalu naliliigallartoqasalluni illut sorliit tammatsaaliugassatut iluatinnaateqarnersut.

Taamatut oqaaseqarluta Atassummiit Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siullermik Demokraatininngaanniit Aqqaluk Lynge qutsavigerusupparput, inatsisartut aalaja-ngiiffigisassaannik Qullissat takujuminarsarneqarnissaat pillugu siunnersuuteqarsimammat.

Naluneqanngitsutut nunatsinni inuppassuit ukiorsuaq qilanaartarput aasamut Qullissani naapi-simaarnissaminnut. Inuppassuit aasaaneerani ukiussamut nukissaminnut aallertarfigigamikku. Kalaallit ilaat nunanut kiattunut aasami kajungertut ilaat toqqissisimaartarfeqarput Qullissani.

Kiisamilimi nunatsinnut immikkut aningaasartuutaanngitsumik nunatta inuinik nukittorsarfiu-sarpoq.

Demokraatinit taamatut oqaaseqareerluta Naalakkersuisup akissutaa tikerusupparput.

Tassani paasivarput asimi eqqakkanik nalunaarsuinerit aallartereersimasut maannamulli kommunet affaannaat akissuteqarsimasut.

Qullissat Qeqertarsuup kommuneanut ilaalernikuummat, illutaalu Ilulissat kommuneannut ilaanerarneqartarlutik Demokraatinit kommunenut akissuteqareersimasunut taakku ilaasimassasut.

Taamaanngippallu tinnersarneqaqqulaarpagut.

Naalakkersuisut akissutaanni ersermat siunnersuummik paasinnilluarlutik illunik nalilersuillu-tillu aningaasartuutissanik missingersuusiorniartut, suliarlu kommunet Qullissallu Ikinngutaat suleqatigialugit ingerlanneqassasoq Demokraatinit ernumassuteqarata siunnersuutip aappassa-neerneqarnissamut ingerlateqqinneqarnissaa inassutigaarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Aqqaluk Lyngep siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattu-mik oqaaseqarfigissavara.

Siullermik erseqqissaatigissavara Kattusseqatigiinni soqutigilluinnakkatta pingaartitattalu ilagimmassuk pinngortitap mingutsinneqannginnissaanik saligaatsuutinneqarnissaanillu, suliniutinut suliniarnernullu suleqataanissarput pingaartikkatsigu.

Taammaattumik Qullissat ukiut marlussuit matuma siornatigut malerujussuarnit eqqorneqar-lutik illorpassuit piuneerussaanerannik kinguneqartumik, illoqarfiusimasut ilaa aamma alianaatsorsuaq ilaatigut takujuminaallisinneqarsimammat.

Taamaammallu siunnersuut Naalakkersuisullu akissuteqaataat paasilluarlugit Naalakkersui-suniit susassaqartut peqatigalugit iliuuseriniarneqartut akuersaarpakka.

Taamatut oqaaseqarlunga suliassap suliap taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissa-minut ingerlanneqarnissaa akuersaarpara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Aqqaluk Lynge.

Aqqaluk Lynge, siunnersuuteqatoq, Inuit Ataqatigiit.

Isumaqarpunga siunnersuutip taamatut ilassilluarneqarnera qujassutigissallugu.

Taamaattumillu tassa ukiamut Naalakkersuisut saqqummiusseqqinnissaat utaqqissavarput. Taakkua illut pineqartut paasisakka malillugit siusinnerusukkut Ilulissat kommuneannut oqartussaaffigitinneqarsimagaluarlutik, paasivara Qullissat Ikinngutaannit massakkut tunniunneqarsimasut.

Taamaattumik taannartaa Naalakkersuisunut qinnutigissavara iluamik paasilluaqqullugu, taamaasilluta suna periarfissaanersoq paasisinnaaniassagatsigu.

Qujanaq kiisami siunnersuummik taperserneqarama tamanit partiinit killitsingaarlunga arfininngorneq sapaallu nuannaarlunga suliartoqqinnissannut pilerisukkumaarpunga.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Attaveqatigiinnermut Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa uangattaaq partiinut tamanut soorunami aamma siunnersuuteqartumut qujarusuppunga.

Tassami suliassaq taanna tamatta nuannaarutigissavarput assortuussutaanngitsumik siunnerfi-littut uani oqaluuserineqarmata.

Aamma nuannaarutigaara Siumup oqaaseqartuata ilanngullugu Naalakkersuisut kaammattor-matigut tamatumani aamma danskit Naalakkersuisuisa suleqataasinnaanerat misissoqqullugu.

Isumaqarpunga tamanna aamma pissusissamisuussasoq, tassami taamanikkut Qullissat inuerunneqarmata nalunngilarput qallunaat naalakkersuisuisa aalajangernerat tunngavigalugu aamma pisimasoq.

Erseqqissaatigissavara inatsisartunullu oqaatigalugu tassa Danmarkimi Avatangiisinut Ministeri Hans Christian Schmidti aasamut augustusip aallartilaarnerani nunatsinnut tikeraar-tussaammat, aamma naatsorsuutigigakku periarfissaqassagutta tikeraarnerata nalaani Qullissa-nut alakkerternissaanut.

Taassuma saniatigut oqaatigineqartut ilaat tassa Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ilanngullug erseqqissaatigaa, illut Qullissani illut Ilulissat kommuneannut isumagisassanngorlugit tunni-unneqarsimasut. Kiisalu aamma qularnanngilaq kommunet assigiinngitsut aamma illunik ataasiakkaanik ilaatigut piginnittutut aamma nalunaarfigineqarsimassasut naatsorsuutigisin-naagakku.

Tassa tamakku ilanngullugit nalilersorneqassapput, paasisinnaasallu tamarmik qaqilerneqas-sallutik. Taamaalilluta siunissami aamma kommuneqarfiit iluini killeqarfiisa iluini avatangii-sinut pisussaaffiit akisussaaffiillu nutaamik nalilersorneqarnerini, aammalu illoqarfiit imaluunnit inoqarfiit killeqarfiisa avatannut tunngatillugu akisussaaffiit aamma tamakkua tamarmik ilanngullugit nalilersuinermi tunngavigineqarumaarput. Siunissami Qullissat pillugit qanoq aaqqiisoqarsinnaanissaanik.

Kisianni tamatta isumaqatigiissutigigunarparput saliisoqartariaqartoq, aammalu Qullissanut tunngatillugu akisussaaffiit ersarinnerusut pilersinneqartariaqartut. Tamatumani soorunami kommunet attuumassuteqartut tassa Qeqertarsuup kommunea Ilulissat kommuneat minnerun-ngitsumillu Qullissat Ikinngutai peqatigiiffik, tamatumani aamma suleqatigiumaarpagut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq naammassivoq, Naalakkersuisut misissussavaat illut kikkunnit pigineqarnersut. Aammalu tammatsaaliugassat iluatinnaateqartut naliliigallartoqassalluni, aammalu aningaasartuutissanut missingersuusiortoqassalluni.

Tamatumanik siunnersuuteqarpoq inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq aappaat, tallimanngorneq 21. marts 2003, nal. 17:33.

Immikkoortoq 99

Inuusuttunut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqarnissamik kissaateqar-tunut ilinniartitaanermik pilersitsinissaq suliniutigeqqullugu Naalakkersuisut peqqune-qarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Agathe Fontain.)

(Siullermeernera)

Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Inuusuttunut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuuteqarnissamik kissaateqartunut, ilinniartitaanermik pilersitsinissaq suliniutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissannik Inatsisartut aalajangiiffissaatut siunnersuuteqarpunga.

Nunatsinni aalisarneq aningaasarsiornerup pingaarnersaa, pimoorussamik pingaartinneqassap-pat inuusuttunillu aalisarneq pilerigineqassappat aalisarnermik piniarnermillu ilinniarfeqarnis-saa pisariaqarpoq.

Taamatuttaaq piniarneq siunissaqassappat, ullutsinnullu piumasaqaatit naammassineqassappa-ta piniartuunermik inuussutissarsiuteqarnissaq ilinniartariaqarpoq.

Ullutsinni aalisartuunermi piniartuunermillu inuussutissarsiuteqarniaraanni ilisimasassat amerlaqaat, ingammik piumasaqaatinut ilaatinneqassappat imminut akilersinnaasumik aalisar-tuunissaq piniartuunissarlu.

Assersuutitut ilinniarfimmi ilinniarneqarsinnaasutut taasimavakka, aningaasarsiornermut tunngasut, angallatinik paarsilluarnermut tunngasut, sillimaniarnermut tunngasut, aalisakka-nik piniakkanillu inerikkiartortarneri, nunatsinni aalisarnikkut piniarnikkullu ineriartorneq.

Aalisarneq suliffiit ulorianartut ilagaat. Taamaattumik ilinniagassaanut ilaalluinnartuuvoq imaani suliffiup ulorianartoq qanoq ingerlanneqartarnissaa.

Ullumikkut nalunngilarput inuttassaaleqineq aalisartuni qanoq ajornartorsiutaatigisartoq. Aqqusiinnarni tigusat suliffimmi ulorianarsinnaaqisumi, sulisoritillugit kinguneqartarneri imaannaanngitsuusinnaapput. Sulinerup sulineq kinguarsarneqartarpoq taamaasillunilu aamma aningaasarsiorneq unikaallatsinneqartarluni. Sulisumik akornusernermik kingune-qartarsinnaalluni.

Ilinniarfimmik periarfissarsiornermi ilanngunneqassapput Imarsiornermut ilinniarfiup aammalu Aalisakkanut Tunisassiornermik Ilinniarfiup qanoq ilillutik  imminnut suleqatigiis-sinnaanissaat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Akissuteqassaaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermul-lu Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen,  Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarner-mullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Aalisarnerup inuussutissarsiutitut napatitsisutut inuusuttunut kajungernarluni orniginartuunis-saa pillugu siunnersuuteqartup isumaa, Naalakkersuisut isumaqatigaat.

Aammalu aaliasartunngorniarluni ilinniarnerup imarisamigut oeqataasumik piginnaasaqartit-sillualernissaallu kiisalu aalisarnermik ingerlatsinermi atugassarititaasussat pillugit paaissutis-siilluarnissaanik isuma aamma isumaqatigalugu.

Taamaassaarlu piniarnermik inuussutissarsiuteqalerusuttut eqqarsaatigalugit.

Siunnersuut Piniarnermut Aalisarnermut inuussutissarsiummut sammisuullunilu aammattaaq aalisarnivimmut sammitinneqarpoq.

Piniarneq inuussutissarsiummut ilanngunneqaraangat eqqarsaatigineqarajuttarpoq piniarnerup aalisarnerullu akuleriissinneqarlutik inummit ataatsimit angallatit minerusut atorlugit ingerlanneqarneri. Aammalu ukiup qanoq ilinera sorliup sammineqarnissaanut aalajangiisuu-gajuttarluni. Aalisarnivimmilli ingerlatsineq pillugu eqqarsaatigineqartarlutik avataani sinerissamullu qanittumik aalisarnerit ukioq kaajallallugu ingerlanneqartartut.

Aalisarnermik ilinniagaqarneq aammalu aalisariutinut naalaganngorniarneq nunami maani ingerlanneqartarput Paamiuni Imarsiornermik Ilinniarfimmi, taannalu imarsiornermut aalisar-nermullu ilinniarfiuvoq.

Imaatigut isumannaatsuunissaq pillugu silarsuarmioqatigiit isumaqatigiissutaat ilinniarnerup malitarai, aammalu ilaatigut imaralugit siunnersuuteqartup immikkoortuni tallimani eqqartor-simasai.

Tunngaviusumik ilinniartitaaneq tassaavoq imarsiornermik aalisarnermillu akuleriissillugit ilinniartitsineq, tassanili silarsuarmioqatigiit aalajangersagaat eqqortinneqarsimapput imariga-migit umiartortunngorniarnissamut piumasaqaataasut aammalu ilinniagassat aalisartunngoru-maartussanut tunngaviusumik ilisimasassatigut tunngavissiilluartussat.

Ilinniarneq sapaatit akunnerinik 40-nik sivisussuseqarpoq. Ukiamut ilinniartut 36-t tiguneqar-tarput, 48-nilli tigusisinnaanermut inissaqaraluarluni.

Ajoraluartumik ilinniarnermik unitsitsiinnartarnerit annertoqaat, taamaalillutik nalinginnaasu-mik 75 %-iinnaat tunngaviusumik ilinniarnermik naammassinnittarput. Taassuma qaavatigut ilinniarnerminni naammassinnittartut inuttaaffissaminnik nassaaruminaatsitsisarput, taamaat-tumillu amerlaqisut imarsiornermik aalisarnermillu inuusutissarsiornerup iluani, sulinermik ingerlatsinissaraluartik kajumigiunnaaginnartarlugu.

Amerlanerusut inuttaaffissaqalertannginnerannut annertuumik pissutaasartartutut oqatigine-qartarpoq umiarsuit pisinnaasaasa annikinnerat.

Ajornartorsiutit annikillisinneqassappata pisariaqassaaq atuarfiup sinerissami aataveqarniarlu-ni angalasarnissaanut aalisanermilu kattussinnik sakkortusisamik oqaloqatiginnittalernissaa-nut nukissanik tunineqarnissaa.

Kattuffiup atuarfiup udvalgianut sinniisuutitaqarput, ataatsimiititaliamilu tassani ajornartorsi-utit oqaluuserineqartarput. Kisiannili umiarsuaatilinnut angallataatilinnullu ataasiakkaanut toqqartumik attaveqarniarluni angalasarnissat pisariaqartuugunarput.

Aalisarneq piniarnerlu ataatsimoortillugit ilinniartitaasalernissa eqqarsaatigalugu simmakka-mik, nunap immikoortukkuutaartumik ilinniartitaasalernissaq piuminarnerusussaassaaq.

Inatsisartut upernaakkut 2002-mi oqaluuserisimavaat ilaasortat ilaata siunnersuutigisimasa tassaasoq Naalakkersuisut peqquneqassasut, piniartunut atuarfeqalernissaq atuarfeqalernissap 2003-mi aningaasanut inatsimmut ikkunneqarnissaa sulissutigeqqullugu.

Naalakkersuisut tassunga atatillugu akissuteqaasiarisimasaat inatsisartut akuersaarsimavaat, Naalakkersuisut siunnerfiginiarsimammassuk Piareersarfimmi sumiikkaluartuni ingerlanne-qartalersussani piniartutut inuussutissarsiornerup ilinniartinneqartalerluni, piniartoqarfinni ilinniartitsivimmik ineriartortitsisoqarnissaa.

Tassa najugaqarfiit imaluunniit nunap immikkoortukkaartuisa suleqatigiiaarnerisigut. Aammattaaq aalisarnerup suliniutissanut tamakkununnga ilaatinneqarnissaa tulluartuussaga-luarpoq.

Suliniutit taakkua piorsaavigineqarnerisa pilersaarusiorneqarnerisalu aallarisarneqarnissaan-nut atugassanik 2004-mut aningaasanik inatsimmut siunnersuummi immikkoortitassanik qinnuteqartoqassaaq, sulineq 2004-p aallartinnerani aallartisarneqarniassammat.

Ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq 2003-mi aningaasanut inatsimmut siunnersuummi konto kontumi 40.11.06-imi tapiissutit pikkorissartitsineq, qaammarsaanermut ilinniaritaanermullu aningaasaateqarfimmut KNAPK-p suliffeqarfiillu sinerissamut qanittumi, aalisartunit piniartunillu aalisakkanik uumasunillu qalerualinnik pisisartut ajornanni isumaqatigiissut malillugu pilersinneqartumut, tapiissuteqartalersinnaaneq nutaamik ammaanneqarmat.

Inuussutissarsiutinik inerlataqartut Nunatta karsiata siunertamut taoiissutaata angerlaqataanik tapiissuteqarnissaat qulakkeerneqarsinnaappat pikkorissartitsinermut aningaasaliisoqarsinnaa-voq, inuit pineqartut siunnersuuteqartumit taakkartorneqartut iluaqutissarsiffigisinnaasaannik.

Tunngaviusumik ilinniartitaanerup Imarsiornermik Ilinniarfimmi ingerlanneqartartup siammarneqarnerata  imaluunniit nunap immikkoortuinut siaruarneqarnerata, peqataasartut amerlanerulernerat immaqa kingunerisinnaagaluarpaa.

Tamatumali nassatarisussaassavaa atuartitsivissanik atortussanillu annertuutigut piorsaasoqar-tariaqarnissaq, kiisalu ingerlatsinermut aningaasartuutit angusaasartunut tulluutinngitsumik qaffariarumaarnissaat.

Inuttanngorniarnermi ajornartorsiutit qulaani eqqartorneqartut aaqqiivigineqartinnagit kaammattuutigiuminaappoq suliuniutaasut siammarlugilluunniit annertusineqarnissaat.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Partiit oqaaseqartuinut Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Siumumiit siunnersuutip saqqummiunneqarnera ilassilluarparput, soqutiginartutullu isigalugu.

Oqaatigissavarpullu siunnersuut maannakkut isikkullip, siunnersuutit maannakkutut isikkullit siusinnerusukkut maani inimi oqallisigisarsimagatsigit, soorlulu Naalakkersuisut akissutaanni tamanna takuneqarsinnaasoq.

  Inatsisartut upernaakkut 2002-mi ataatsimiikkamik kingullermik piniarnermik ilinniartitsisar-nissaq pillugu oqallissimapput. Tamatumalu kingorna Naalakkersuisut suliniutaat Siumumiit tamakkiisumik taperserparput. Minnerunngitsumillu aningaasanik inatsisissamut 2004-mut aningaasaliisoqarnissaa siunniunneqarmat.

Aningaasallu pineqartut KNAPK suleqatigalugu atorneqarnissaat pissammat, soorlu sumiif-fikkaartumik ilinniartitsinernut. Soorlu aamma tamanna siunnersuuteqartup ujartoraa.

Taamaasillunilu qaammarsaanermut aningaasateqarfik pilersinneqaqqissaaq.

Ilinniagaqarneq ilisimasaqarnerulerneq piginnaaneqarnerulernerlu inuup kialluunniit sumiluunniillu inissisimasup ajoqutiginngisaannarpaa.

Ilisimaligarlu kimilluunniit arsaarinnissutaasinnaanngilaq.

Siumumiillu Siumullu anguniarpaa Kalaallit Nunaat namminersortoq pilersissallugu, Siumul-lu anguniarpaattaaq kalaallit ilinniarluarsimasut nunaminnullu tunniusimalluartut sullisseru-suttullu pilersissallugit.

Siumumiimmi ilisimavarput nunarput nunarujussuaq immamik annertoqisumik ungalusaq, inuuniarnitsinni pingaaruteqaqimmat niuernitsinnullu pinngitsoorneqarsinnaanani ukiorpanni aamma aggersuni.

Ukiuni arlaqalersuni kalaallit aqumiutut ilinniarsimasut ikiffissaaruttarnerata ajornartorsiutaa-nera Siumumiit ilisimavarput, Naalakkersuisut kaammattussavagut ajornartorsiummik pimoo-rullugu aaqqiissutissamik suliniuteqaqqullugit.

Pisariaqassappallu Kalaallit Nunaanni suliffissarsiortut killilersimaarnissaat pillugu inatsisar-tut inatsisaat nr. 27, 30. oktober 1992-imeersup nalileqqinneratigut nutarterneratigulluunniit.

Siunnersuuteqartup aamma oqaatigaa ullumikkut inuttassaaleqineq aalisariutaatilinnut aalisar-nermullu qanoq ajornartorsiutaatigisut. Sinerissami tunisassiorfiit umiarsuillu tunitsiviit aningaasarpassuarnillu nalillit ullormullu annertuumik naammassinnissinnaasut pigineqarput.

Ilaatigullu ullumikkut tunitsiviit pineqartut annikitsuinnarmik pilersorneqartarput. Allaallumi ima annikitsigisumik pilersorneqarnertik pissutigalugu akiliisinnaajunnaartalerlutik.

Ilaatigut taaneqartarpoq isumaginninnikkut ikiorsiisarneq pissutigalugu inuttassaaleqineq ajoranartorsiutaasartoq. Ajornartorsiut piusoq Siumumiit Naalakkersuisunut kattuffiit pineqar-tut suleqatigalugit qanoq iliuuseqarfigineqarnissaata suliniuteqarfigineqarnissaa kaammattuu-tigissavaput.

Ukiuni ukiut 25-t kingulliit ingerlaneranni nunatta ilaani piniartutut inuussutissarsiuteqarner-miit aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermut ikaarsaaneq ingerlanneqarsimasoq iluatsittumik, ingerlanneqarsimavoq iluatsittumik. Inuiaqatigiinni aningaasarsiornikkut qaffa-riarnerannik kinguneqartumik. Nunattalu ilaani ulloq manna tikillugu piniarnerinnarmik inuussutissarsiorneq suli ingerlanneqarpoq, imaluunniit ilaannakortumik ikaarsaarneq inger-lanneqarsimalluni.

Naalakkersuisullu piffissaq manna iluatsillugu, nunatta immikkoortuini pineqartuni aalisar-nermut ikaarsaariarnissamik suliniuteqarnerup aallunneqarnerulernissaa, kommunet pineqar-tut aalisartut piniartullu peqatigiiffii suleqatigalugit suliniutigeqqullugu Siumumiit kaammat-tuutigissavarputtaaq.

Suliap aappassaaneerlugu suliarineqannginnerani Aalisarnermut Inuussutissarsiornermullu ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa kissaatigaarput.

Inuussutissarsiut ima nunatsinnut pingaaruteqartigisoq sammineqartillugu sapinngisamik silit-tumik taamaasilluni sammineqassaaq. Taakkunanilu suliap sukumiisumik suliarineqarnissaa anguneqarluni.

Taamatut oqaaseqarluta Siumumiit isumarput nalunaarutigaarput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuusuttut inuussutissarsiuutitaarniarlutik ilinniagaqarumasut ilinniarfigisinnaasaannut piniarnermik aalisarnermillu inuussutissarsiuuteqarusuttunut, ilinniagaqarsinnaaneq toqqagas-sanut ilaasariaqarpoq. Tassa Inuit Ataqatigiit anguniagaasa pingaarutillit ilaat.

Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain inuusuttut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissar-siuuteqalerusuttunut ilinniarnermik ingerlatsilernissamut pilersaarusiornissamut suliniuteqaq-qusilluni siunnersuutai, Inuit Ataqatigiinniit pingaaruteqartutut soqutiginartunut pilersinniar-lugulu kajumernartutut isigaarput.

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut nunarput pingaarnermik aalisarnermik, piniarnermillu inuussutissarsiortoq sutigut tamatigut inussutissarsiutinut pineqartunut naleqqussarluarsimasunik ingerlatseqqittussanik peqarnissaa ullumikkorniit pitsaanerusumik inerisaavigeqqittariaqartoq.

Inuit Ataqatigiinni aamma isumaqarpugut piniartutut aalisartutullu inuutissarsiuteqarneq allatuulli ineriartornermut malinnaasinneqartariaqartoq, soorlu nunat allat inuutissarsiutigalugu tunngavigisaminnik pisuussutiminnillu ineriartortitsiuarnissamik pingaartitsillutillu ilinniartitaanikkut, atortorissaarutitigullu inerisaajuarnissartik pingaartittaraat.

Inuit Ataqatigiinni ilisimavarput Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfii arlallit akornanni kommunillu ataatsimeeqatigiittarneranni kommunini arlalinnik pingaartumik piniartoqarfiusumi ujartorneqartarsimammat piniartunut piniartunngorusuttunullu aamma aalisartunut aalisartunngorusuttunullu ilinniartitaanikkut neqeroorutigineqarsinnaaneq.

Aamma ilisimavarput Qeqetarsuup tunuani kommunit suleqatigiit suliniuteqarsimagaluartut Piareersarfiit maannakkut ilusilersorneqartut ilusilersugaanerannut atasumik piniarnermut aalisarnermullu tunngasunik sammiveqartumik ilinniaqassatigut ingerlatassanik pilersitsisoqarnissaanik.

Naalakkersuisup akissuteqarnermini oqaatigisaa suliniutip tassunga assingusoq aallartinniarlugu aningaasanut inatsimmi siunnersuummut 2004-imut qinnuteqalersaarlutik. Tamanna soorunami Inuit Ataqatiiggiinnit nuannaarutigaarput. Sulialli aallartinneqarnissaanut aningaasaliinissa kisimi naammanngimmat Inuit Ataqatigiiniit inassutigissavarput Aalisarnermik Piniarnermillu ilinniagaqalernissamut piareersarnerit maannamiit suleqatigiissitaliornikkut ilusilersorneqarnissaat aallartinneqassasoq.

Nutarterinissaq piumassuseqarfigiuaannartariaqarmat piffissaq iluatsillugu Naalakkersuisup akissummini eqqaasaa Paamiuni Imarsiornermik Ilinniarfiup ataana Tunngaviusumik ilinniartitaaneq tassaasoq imarsiornermik aalisarnermillu akuleriisitsilluni ilinniartitaaneq ingerlalluanngitsoq, Inuit Ataqatigiinniit inassutigerusupparput ilinniagassatut periarfissarititaasut soqutiginarsarlugu iluarsartuuteqqinneqaqqullugu, tamanna siuliani suleqatigiissitaliassatut inassutigisatta iluani ilanngullugu suliarineqarsinnaavoq.

Inuit Ataqatigiit aamma isumaqarpugut ataatsimiinnermi uani Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqqanik uppernarsaasiornissamik aamma Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnissaanik siunnerfilimmik kiisalu Pinngortitap pisussutaanik atuineq pillugu aalajangersakkat akuersissutigisatta timitaliivigineqarnissaanut Piniarnermik Aalisarnermillu ilinniarfiliorneq aamma aqqutissanut ilaasoq.

Taamatut oqaaseqarluta inuusuttunut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqalerusuttut ilinniarnermik ingerlatsilernissaannut siunnersuut soqutiginartoq tapersersorlugu sukumiisumik sulissutigeqqinnissaa siunertaralugu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiisitaliamut aammalu Aalisarnermut Piniarnermullu Ataatsimiisitaliamut sulissutigeqqitassanngorlugu ingerlateqqinneqarnissaa inassutigaarput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartuni Ilaasortap Agathe Fontain-p siunnersuutigaa inuusuttut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqalerusuttut ilinniarnermik ingerlatsisalernissaannut pilersitsinissamut sulissuteqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut alajangiissasut.

Atassummiillu imatut oqaaseqaateqarfigissavarput.

Aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup akilersinnaasumik ingerlalernissaa, tapiisssutillu qimakkiartuaarneqarnissaat siunertarineqarpoq sulissutigineqarlunilu, tamannalu tamakkiisumik anguneqarsinnaassappat aalisarnermik inussutissarsiuteqalerniarlutik siunniussaqarsimasut inuussutissarsiummik ingerlatsinissaminnut peroriartornerminni misilittakkanik katersisimallutik ilumut namminerisamik inuussutissarsiutigerusunnerlugu aalajangersimasut namminneq ingerlalertigatik inuussutissarsiutip toqqakkap nassatarisaanik akisussaaffiit periarfissallu pillugit ilinniarluarsimagunik patajaatsumik inuussutissarsiummik ingerlaniarnermikkut periarfissarissaarnerussatut Atassummit qularutiginngilarput.

Taamaammat Atassummit Naalakkersuisunut misissoqqunarpoq STI aqqutigalugu ilinniarfiit pioreersut atorluarneqarsinnaanersut aalisarnermik inuussutissarsiuteqalerumasunut sammivilimmik pikkorissaanernik ilanngussisoqarsinnaanersoq, tassani eqqarsaatigineqarluni.

Taamatuttaaq piniarnermik, imaluunniit piniarnermik aalisarnermillu sinnerseraattumik inuussutissarsiuteqalerumasut tunngaviusumik ilinnialersinnaanissaannut periarfissarsiuunneqarnissaat Atassummit pingaartikkatsigu, kommunit Namminersornerullutik Oqartussanik kattuffinnillu inuussutissarsiummut attuumassuteqartunut isumaqatigiissuteqarlutik, piniartunngorusuttunut piniartullu nuliaannut /nuliassaannut ilinniartitsisarnerat arlaatigut periarfissaassanersoq aamma Naalakkersuisut KANUKOKA KNAP-lu peqatigalugit misissoqqunarpoq.

Qularutissaanngilaq aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiorumasut tapersersorluarneqarnermikkut inuussutissarsiutigiligartik imminut napatissinnaasumik aaqqissorsinnalissagaat, Atassumiillu isumaqarpugut ingerlatsinermut, missingersuusiortarnermut, aningaasartuutissat matussuserneqartarnissaannut isumannaarinnissinnaanermullu tunngaviusumik taamatut inuussutissarsiuteqaalerumasut ilinniartitaanerisigut tapiissutinik tunngaveqarluni isumalluuteqartariaqarlunilu ingerlasarnerit muminganut saateriarneqarsinnaasut.

Taamatuttaaq tunisassiat pitsaassusaannut aammalu pisisartunit piumasaqaatit pillugi qaammaasaqarnerulernissamut minnerunngitsumillu inuussutissarsiutip ulorianaatsuinnaannginnera tunngavigalugu sillimaniarnermut tunngasut ilinniarneqarluartarpata sutigut tamatigut isumannaatsumik inuussutissarsiutit pineqartut ingerlanneqarsinnaanerussasut qularutiginngilarput.

Taamatut oqaaseqarluta immikkut ilinniarfinnik pilersitsinissaq siunnerfiginngikkaluarlugu ilinniarfiit pioreersut suleqatiginerisigut pisariaqartitsineq naapertorlugu aaqqissuussisarsinnaanissat sinaakkutassaannik nassaarniartoqaqqullugu Atassummit Naalakkersuisut kaammattussavagut, nuannaarutigisatsinnillu maluginiarparput konto 40.11.06 aqqutigalugu qaammarsaanermut ilinniartitaanermullu aningaasaateqarfimmut KNAPK=p suliffeqarfiillu sinerissamut qanittumi aalisartunit piniartunillu aalisakkanik uumasunillu qalerualinnik pisisartut akornanni isumaqatigiissuteqartoqarneratigut tapiissuteqartalersinnaaneq nutaamik ammaanneqarsimammat.

Atassummit taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut akissutaat tusaatissatut tiguarput misissugassatullu qinnutigisavut ataatsimiisitaliani attuumassuteqartuni misissorneqarnissaat kissaatigaarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Ilinniartitaaneq inuiaqatigiit inerikkiartoqqinnissaanut aqqutaasussaammat Demokraatit ilinniartitaaneq tapersersugaraat.

Naalakkersuisut Imarsiornermik Ilinniarfimmut millioninik marlunnik kisitsisitalinnik ukiumut aningaasaliissuteqartarput. Aammalu Imarsiornermut Ilinniarfimmut saaffiginniluta paasitinneqarpugut siunnersuuteqartup kissaatiginartitai Ilinniarfimmi ingerlanneqareersut.

Taamaakkaluartoq Demokraatiniit tapersersorparput Imarsiornermik Ilinniarfimmi atuarnerup ullutsinnut naleqqussarneqarnissaa. Ajuusaarnarporli maannatut amerlatigisut Imarsiornermik Ilinniarfimmi unitsitsiinnartarnerat. Taamaammat Demokraatinit nuannaarutigaarput Naalakkersuisuniit Finanslov 2004-imut pissutsit pitsanngorsaaffiginiarlugit aningaasaliissuteqarniarmata.

Taamatut oqaaseqarluta inassutigissavarput siunnersuutip taamatut isikkoqartillugu itigartinneqarnissaa.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontain-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Ilumummi oqartariaqarpugut ineriartorneq, ullut ukiullu sukkaqalutik ingerlapput unitsinneqarsinnaanatillu, malinnaaniarneq angummanniarneq atuutilersimapput avaqqutinnarneqarsinnaanatik.

Mannalu iluatsillugu aalisarnermik piniarnermillu suliaqartut kattuffiata allagaqaataani ullumikkut tunniunneqartumi imaattut issuaaffigilaarusuppakka, oqaaseqaatit imatut aallartipput:

@Siullermik Naalakkersuisunut Inatsisartunullu pingaarutilittut oqaatigerusupparput siunissaq eqqarsaatigalugu pisariaqalermat maannangaaq sulissutigissallugu aalisarnermik inuutissarsiuteqalerniarnermik aaqqissuussinermik ullutsinnut pissutsinut naleqqussakkamik pisortat peqataaffigisaannik suliniartoqalernissaa.

Aalisarnermik inuutissarsiuteqalerniarluni ilinniarneq aaqqissuunneqarsinnaasariaqarpoq inuutissarsiutitaarniarluni ilinniakatulli allatut, soorlu allaffimmiunngorniarnertut, maskinalerisunngorniarnertut, sanasunngorniarnertut aaqqissuussaasumik soorlu STI-misut aaqqissuussinertut ilusilikkamik@.

Aalisarnermik piniarnermillu ilinniartitsisut pitsaanersaat, tassalu ataataq ukiuni makkunani aamma saneqqutiinnarneqarsinnaanngikkaluartoq, taamaattoq ineriartornerup piumasaqaatillu malinnaavigineqartariaqartut pinngitsaalisutullusooq piumaffigiartuinnarpaatigut, aamma aalisartuunermi piniartuunermilu pisussaaffiit annertusiartorneranni aningaasarsiornermik, tunisassiat pingaartumik Nunatta avataanut ingerlateqqinneqartartut pillugit annertunerusumik aamma pisisartut tungaanninngaanniit piumasaqaateqarfigineqaleraluttuinnartut tusaanngitsuusaaginnarsinnaannginnatsigit.

Taamaammat aamma aalisartunut piniartunullu pikkorissartitsinerit, piniariaatsinut aalisariaatsinullu tunngasuunngikkaluartut pillugit ingerlatsisoqartalernissaa avaqqunneqarsinnaajunnaartussaammat, tamatuma sillimaffiginissaa aamma piareersimaffigineqartariaqartoq isumaqarpunga. Minnerunngitsumik ukiuni makkunani EU-miit pisussaaffiit piumasaqaatillu annertusiartuinnartillugit.

Taamaattumik pilersaarutit suliniutillu Naalakkersuisut 2004-imiit aallartinnialersaagaat iluatsillugit aalisarnermut tunngasut aamma ilanngunneqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigaakka. Suliniutinullu ilanngullugu aamma KANUKOKA-p ilaatinneqarnissaa aamma inassutigalugu.

Taamatut oqaaseqarlunga suliassap aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliami susassaqarfiusumi oqaluuserineqarnissaa inassuteqaatigaara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Oqaaseqassaaq Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq Inuit Ataqatigiit.

Partiininngaanniit, Kattusseqatigiinnillu siunnersuutinnut oqaaseqaatinut qujavunga. Aamma nuannaarutigaara tapersersorluarneqarnera, ataatsimiitalianilu pineqartuni ingerlateqqinneqarnissaa aamma tassa suliarilluarneqarnissaa aamma naatsorsuutigilluinnarpara.

Ilumoorpoq siorna piniarnermik ilinniarfimmik siunnersuuteqarsimasoq Ole Lynge, siunnersuuteqarnikuusoq tassani piniarnerinnarmik sammigaluartoq, taamaalillugu massakkut soorlu annertusinerusoq tassanngaanniit annertusinerusamik ingerlaqqinnissaq immaqa ataatsimiititaliani eqqartorneqarnissaa taanna tikinneqanngitsoornavianngilaq.

Siunnersuutigisanni aamma naatsorsuutigilluinnarpara nunaqarfiit eqqarsaatigalugit. Nunaqarfiit aamma tassuunakkut periarfissinneqarumaarut piniarnermik, aalisarnermullu ilinniarnissamik nunaqarfimminngaanneersut aamma periarfissilluarneqassammata.

Taava piujuaannartitsinissaq aamma eqqaaneqartoq aamma ilinniarnermi taamatut piujuaannartitsinissaq qanoruna ittuusoq aamma qanoruna isumaqartoq, tassuunakkut aamma tikinneqanngitsoornavianngitsoq naatsorsuutigilluinnarpara.

Paamiuni Imarsiornermik Ilinniarfimmi tamakkiisumik atorneqanngitsoq Naalakkersuisuminngaanniit ilisimatitsissutigineqarpoq, taava kisianni aamma paasivara tassannga kinguneqarsinnaasoq ullumikkut ilinniarfimmi tassani ingerlatsinermi piumasaqaatit annertusisimammata, kisianni aamma taanna pitsaasuuvoq aamma taassuminnga naammassinnissimasut piumasaqaatit tunngavigalugit aamma pikkorissut inuttatut aqumiutullu sulisussaatut taakku naatsorsuutigisinnaagatsigit.

Kisianni aamma taanna atorluarneqaqqissinnaavoq ilinniarfik suli inissaqarmat, immaqa tassuunakkut ataatsimiititaliani suliarineqarpat tassuunakkut nassaarineqarsinnaavoq.

KNAPK-mut qaammarsaanermut pikkorissartitsinissamullu aningaasaliissutit taakkartorneqarput, kisianni uanga takorluunngilara siunnersuuteqartutut taakkua ilinniarfimmi tassani isumalluutigineqassasut, tassami taakkua qaammarsaanermut pikkorissarnermullu ullumikkut aalisartutut piniartututullu ingerlareersutut naatsorsuutaammata atorneqassallutik, taava aamma pisariaqartinneqartuaannartussaallutillu.

Taava Demokraatinut siunnersuutinnut ilassinninnginnerat tupigusuutigilaarpara oqarlutik, taamatut isikkoqartilluni B qanoq isikkoqarluni? Ataatsimiititaliani aatsaat eqqartorneqareeruni isikkussaa qanoq ittorpiaasoq aamma nassaarineqartussaagami. Ilinniartitaanermik siuarsaanissamik suliniuteqaraanni siunnersuutit taamatut B tassami ersarissinikuunngitsulluunniit qanorpiaq ittuussalluni B isumaqarpunga isumaqataanngittarnissaq taanna inissaminiinngitsoq, taamaakkami neriuppunga ataatsimiititaliani suliarineqareerluni ingerlateqqinneqarpat isumaqataalerumaartusi.

Taavalu aamma siunissami ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu uagut Kalaalit Nunatsinninngaanniit piniarnermut, aalisarnermullu ilinniarfeqarnitsinni imaassinnaavoq uagut internationalimik taamatut ilinniarfimmik siuttunngortugut, taanna siunertatut ikkussinnaavarput, nunarpummi nunarsuaq tamakkerlugu piniarnermut ingerlatsisut ilaagatta ikittunnguanut, taamaakkami aalisarnermullu aamma siuttuulluta, aalisagaateqarluta pitsassuarnik, taamaakkami siunertaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu nunarsuaq tamakkerlugu immaqa ilinniarfimmik uagut pilersitsisinnaavugut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq Agathe Fontain-ip siunnersuutaanut partiit oqaaseqaataannut, isumaqarpunga tamatta soqutiginarluinnartunik aamma uani tusarlerneqartugut.

Naqqiissuteqalaassuunga Inuit Ataqatigiit oqaluttuininngaanniit oqaatigineqarmat uanga Paamiuni Imarsiornermik Ilinniarfik ingerlanerliornerarakku, oqaatigiinnarpara ajuusaarnaraluartumik taakkua tunngaviusumik ilinniartut aallartittaraluartut ilarpassui unittarsimasut, nalugatsigumi suna pissutaasoq unittarnerannut, sorpassuusinnaapput. Tassunga atatillugu oqaatigisinnaavara assorujussuaq uanga eqqarsaatinniippoq qaammatini kingullerni eqqartorneqartarmat ilami aamma ukiuni arlalinni ilinniakkaminnik aallartitsigaluarlutik uniinnartartut ikerinnakkut amerlavallaarnerat. Ullumikkut iluamik tamakkiisumik taamannak unittoqaannartarnera sunik peqquteqarnersoq ilisimasaqarfiginngilarput.

Taamaattumik uagut suleriarnissatsinnut maani Inatsisartuni Naalakkersuisunut tunngavissatsinnik pitsaasunik pissarsissagutta aamma iluamik paaseqqissaartariaqarparput suunukua pissutsit assigiinngitsut taamannak pissutaasarsimasut unitsitsiinnartarnermut.

Taava taamatut oqareerlunga taava una eqqaalaarniarpara, Paamiuni Imarsiornermik Ilinniarfik taanna Brancheudvalgeqarpoq, katitigaapput KNAPK-minngaanniit umiarsuaatileqatigiinninngaanniit, APK-minngaanniit il.il. soqutigisaqaqatigiit, taakkulu qulakkeertussaavaat ilinniarfiup ullutsinni pissutsinut naleqqussartuarlugit ingerlanissaa.

Siunnersuuteqartup ingerlaannartumik uagut Naalakkersuisuninngaanniit tapersinnginneranut pissutigaarput massakkut killiffimmi isumaqaratta pioreersut taakkua periarfissaasut. Kisianni ataatsimiisitaliani eqqartorneqaqqilerpat ilaana isumaqarpunga sukumiisumik tassani nalilersoqqissaarneqarsinnaasoq, qanormitaava aaqqissuussisoqarsinnaava, alloriaqqinnissamik immaqa ullumikkut ingerlanneqareertunut pitsaanerusumik angusaqarfiusinnaasumik.

Tamattami soqutigisarilluinnarparput nunatsinni avatangiisitta allanngoriartornera ilutigalugu aamma ilinniartitaanerit assigiinngitsut qanoq sakkortusaaffiginissaat aammalu immaqa ilaatigut annikilliliiffiginissaat taanna malittariuassallugu.

Tassami pisariaqartitsineq aallaavigilluinnarlugu ingerlasariaqaratta. Aamma uani erseqqissaatigissavara pingaartorujussuummat nunatsinni angallatit, aalisarnermut umiartornermullu ingerlataqartut B ingammik aalisarnermut ingerlataqartut taakkua tunuarsimaartarsimapput ilinniartunik tigusinissaminnut, tassa angallatit iluanni inuttassanut inikeruttoramik, taanna assut annertuumik aporfiusarsimavoq. Taamaattumik aamma tamakkua assigiinngitsut qulaajarlugit piniarnermik, aalisarnermut, imarsiornermillu ilinniarneq taanna soorunami nunatsinni qitiulluinnarmat, naleqqussartuartariaqarpoq piorsaaffigalugulu B taanna isumaqatiginngissutiginngilluinnarparput. Qilanaarlunga utaqqissavara ataatsimiisitaliani susassaqarfiusuni taakkua siunnersuutip uuma oqaluusereqqinneqarnissaa aammalu aappassaaneerneqarnissaani saqqummiussassat pissangallunga utaqqissavakka.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ole Dorph, Siumut. Taanna pereerpat Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq B naatsoralaaqqinnannguamik aamma sivitsorsaasariannginnatta takusinnaagatsigu tamatta isumaqatigiittorsuulluta, taamaatumik aamma ullumikkut angusaqarpugut qujanartumik.

Ilumoorpoq aalisarnikkut inuutissarsiuteqarneq nukittorsaavigineqartussaavoq, aalisartuuneq kajungersarneqartussaavoq. Tassami aalisarneq nunatta inuutissarsiutigivaa aamma ukiorpanni inuutissarsiutigiuassavaa pingaarneq, aamma tassuuna aningaasat inuiaqatigiit ingerlanniarnerannut atugassagut isertittarpagut taakkualu aamma aningaasarpassuupput.

Nunatta ilaani nalunngilarput aalisartorpassuaqartoq, ilaatigullu amerlaginarsinnaasunik, kisianni aamma eqqaamassavarput nunatta ilaani aalisartukippallaaqaaq taamaatumillu aamma fabrikkit tunitsiviillu pigineqartut ullumikkut tamakkiisumik tunioraaffigineqartarnatik, taanna qanoq iliuuseqarfigineqartariaqarpoq. Tassami ukiuni siuliini aalisariutikillisaaneq annertooq angerlanneqarsimavoq nunatsinni, immaqa oqarsinnaavugut annertuallaartumik ilaatigut annikillisaaneqarsimavoq,  kisianni aamma taamatut oqarsinnarluta massakkut ukiunilu kingullerni umiarsuit aalisariutillu pigineqartut pisoqalisimapput, taakkualu aamma nutaanik taarsersorneqarnissaat taanna pinngitsoornagu avaqqunneqarsinnaanngilaq.

Aamma pinngortitaleriffiup suleqatigiuarnissaa minnerunngitsumillu aalisakkanik ullumikkut aalisarneqanngitsunik misileraajuarneq, ujarlertuarneq tassa ullumikkut uanga oqartarpunga nunatsinni sanngiiffigisatta annertuut ilaat. Raajat, qalerallit massakkullu saattussat tassaanerupput ukiuni ukiorpassuarni nunatsinni sammiuarsimasagut. Kisianni allarpassuaqarpoq aamma nunatsinni iluaqutaasinnaasunik, taakkualu isumaqarpunga siunissami aalisarnerup suli annertusaavigineqarneratigut aamma annertunerusumik eqqumaffigineqalerumaartut.

Tassa annertunerusumik oqaasissaqanngilanga, aamma uagut oqaaserisagut ilassilluarneqarmata assut aamma nuannaarutigaarput.

Tassa qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartua.

Qujanaq, tassa unaana Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup paatsoorunarmagu naqqilaaginnarniariga, uani akissuteqarninni eqqaasanni Paamiuni Imarsiornermut Ilinniarfiup ataani tunngaviusumik ilinniartitaaneq tassaasoq Imarsiornermik, Aalisarnermullu akuleriissillugit ilinniartitaaneq ingerlalluanngitsoq ullumikkut. Taanna ingerlalluannginneranik tunngaviusarmata tamatigut nutaanngilisoorsimaneri imaluunniit naleqqukkunnaarsimaneri ullutsinnut, naleqqussarneqarnissaa siunertaralugu inassutigigipput ilanngullugu suleqatigiissitaliujumaartussami nutarterlugu ilusilersorneqarsinnaasoq.

Tassa uparuaataanngilaq, kisianni inassutaavoq aamma suulluunniit ilinniakkanik ingerlatat nutaanngilisarmata.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aap, Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinninnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Ja qujanaq, tassa maannga oqaluttarfimmukarninnut peqqutigaara Siumumi soqutiginartikkakku uani oqaaseqarnermini tikinneqarmat, tassa imatut issuaalaassaanga: @Ilaatigut taaneqartarpoq isumaginninnikkut ikiorsiisarneq pissutigalugu inuttassaaleqineq ajornartorsiutaasartoq, taavalu ajornartorsiut piviusoq Siumumi Naalakkersuisunut Kattuffiit pineqartut suleqatigalugit qanoq iliuuseqarfigineqarnissaata suliniuteqarfigineqarnissaa kaammattuutigissavarput@.

Isumaqarpunga tassani soqutiginartorujussuaq Ole Dorph-ip tikikkaa, tassa aamma eqqaavara siorna Inatsisartuni apeqquteqaatitut oqaluuserissassanngortitara, tassa aalisariutini inuttat atugaannik misissuisitsinissamik isumaq. Taamma inuttat peqatigiiffiat aqqutigalugu kaammattuutigineqarpoq aamma Naalakkersuisut tungaanninngaanniit taamanikkut aamma soqutigineqarluni taassuma tungaa.

Taamaattumik misissugassaqqitsippara una Isumaginnittoqarfik aqqutigalugu, tassani ilumut aalisariutaatillit suliffissarsiuussisarfimmut saaffiginnittarsimanersut inuttassarsiorlutik. Tassani soorunami saaffiginnittarsimassagunik aamma suliffissaaleqisut saaffiginninnerminni naqitsinerminni oqarfigineqartaramik arlaannut suliffimmik neqeroorfigineqarlutik, aamma taanna neqeroorutitut imatut suliffissaaleqisunut ilaatinneqarsimanersoq, assorujussuaq paaserusunnarpoq.

Taamaattumik una Agathe Fontain-ip qaqitaa isumaqarpunga soqutiginartorujussuusoq, una ilinniartitaaneq piinnarnagu aamma inuttat ullumikkut atugarisaat, ilaqutariissutikkullu aamma pissutsit tassani assorujussuaq soqutiginartutut uanga isumaqarfigaakka.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Saqqummiussap taassuma oqallisigineqarnera naammassillugu siunnersuutigineqarpoq atuartitaanermut tunngassuteqarmat, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermullu udvalgip suliarissagaa, periarfissaqarluni Aalisarnermut Inuutissarsiornermullu Ataatsimiititaliaq aammalu Piniarnermullu Ataatsimiititaliaq Inuussutissarsiornermut udvalgi Ataatsimiititaliaq, kiisalu aamma qularnanngitsumik Inunnik Isumaginninnermut udvalgi aamma tusarniaavigisinnaallugit. Taamaasillugu oqaluuserisassaq taanna naammassivarput.

Aamma siunnersuutigissavara ullumikkut tassunga ataatsimiinnerput naassagipput, sinneruttut marluk kingusinnerusukkut nangissinnaagumaaratsigit.

Tamanna akuerineqarsinnaava? Akuerineqarpoq.

Ataatsimiinneq tassunga kipivoq.