Samling

Fortryk

15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 13:00-16:00.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Vi har en redegørelse for dagsordenen, hvor der er nogle forslag, som der er nogle forslag som Inuit Ataqatigiit har stillet, som de har trukket tilbage, og det er;

Punkt 52. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for oprettelse af en fond til hjælp for erhvervsfiskere og fangere på Finansloven 2003 og i overslagsårene;

Punkt 61. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at Grønland får fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund;

Punkt 69. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland,

Punkt 70. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at foretage en boligtælling i Grønland;

Punkt 71. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges atm arbejde for implementering af hensigtserklæringen mellem Grønlands Hjemmestyre og Nunavuts territoriale regering,

Punkt 90. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremlægge ændringsforslag til § 5 i landstingslov om Landstinget og Landsstyret, hvorefter Landsstyret uden at ville gøre brug af muligheden for at udskrive nyvalg kan forpligte Landstinget til at udpeget et nyt Landsstyre. Set i lyset af den udvikling der hidtil har fundet sted i forholdet mellem Landsting og Landsstyret ønskes ud over truffet beslutning om, at Landstingets Formandsskab og Lovudvalg i samarbejde med Landsstyret igangsætter overvejelser over yderligere ændringer i Landstingsloven,

Punkt 92. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges atm tage initiativer til, at der skabes en fælles koordineret efteruddannelses- og kursustilbud for lønmodtagere og folk der rammes af ledighed,

Punkt 98. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der i bloktilskudsaftalen med kommunerne indføres mulighed for, at kommunerne kan få midler til byggeri for en 5-årig periode.

Og endvidere har forslagsstilleren tilbagetrukket dagsordenspunkt 86, som er forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret, om at Grønlands Hjemmestyre opkøber 1 mio. Siku-blok mursten uden at der er tale om, at der ydes et direkte tilskud til Siku-projektet, og det er et forslag fra Per Rosing Petersen, den er også trukket tilbage af forslagsstilleren.

Følgende dagsordenspunkter måtte udsættes i Landstingets møder fredag den 21. og onsdag den 26. marts, og det er;

Punkt 101. Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage et initiativ til at udarbejde ændringer i landstingsforordning nr. 10 af den 30. oktober 1998 om offentlig pension, således at ældrepensionen forhøjes med mindst 1000 kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret, og så er der:

Punkt 85. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag om etablere en fiskerifond, der skal gælde for 5 år, og endelig;

Punkt 89. Forslag til Landstingets beslutning om, at Landsstyret pålægges at fremme en lovgivning om almene medejerboliger. Forslaget siger på, at skabe hjemmel til et bredere udbud af boliger i det grønlandske boligmarked, som kan være mere attraktive for lavindkomstfamilier som ikke har råd til hverken en ejerbolig eller en andelsbolig.

Det foreslås, at disse punkter behandles i nævnte rækkefølge den 28. marts 2003. Denne dato var planlagt mødefri, og det foreslås, at Landstinget mødes kl. 13.00 den 28. marts med forventet afslutning kl. 18.00.

På grund af omfattende udvalgsbehandling ønskes 2. behandlingen af punkt 11 som er forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og tjenestemænd i Grønland udsat fra den 31. marts til onsdag den 2. april 2003.

Finansudvalget har anmodet om udsættelse af 2. og 3. behandlingen af forslag til Finanslov for 2003, således at 2. behandlingen flyttes fra den 31. marts til den 2. april, og 3. behandlingen flyttes fra den 7. april tl den 10. april 2003. Dette ønske skyldes oversættelse af Finansudvalgets betænkning ikke kan færdiggøres inden for gældende frister.

Og det er disse indstillinger fra Formandsskabet, og jeg håber at medlemmerne kan gå ind for det, kan man gå ind for det ?, men Josef Motzfeldt, har bedt om at få ordet.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Som formanden var inde på det, så er de forslag der er stillet fra Inuit Ataqatigiit, som er 61, 69, 70., 71, 90, 98, der har vi fået Formandsskabet til at bekræfte at man trækker disse tilbage, og derudover ønsker vi også at det samme gælder for punkt 52, som er forslag af Johan Lund Olsen som vi 1. behandlede i går, som heller ikke blev vedtaget.

Selvfølgelig synes vi at det har været nødvendigt, at foretage disse initiativer, vi fik bekræftet, at Landsstyrekoalitionen, ligesom er over Landstinget, hvor der var en udvalgsbetænkning, som udvalgsmedlemmerne eller havde medunderskrevet betænkningen, hvor Siumuts og Atassuts medlemmer har måtte stemme imod deres egen indstilling i udvalget, og det synes vi er alvorligt. Og derfor synes vi, at vi gennem Formandsskabet eventuelt kan komme med nogle ændringsforslag til vores Forretningsorden eller præcisering af det.

Derfor er der med hensyn til de dagsordenspunkter som vedrører spørgsmål  til Landsstyret eller til forespørgselsdebatter, der mener vi, at de meninger som er blevet fremsat, og at man alt for let skøjter hen over det, det er en af årsager til at vi gør det. Og desuden her under mødet, så er Landstingets formand der leder mødet, som er den der er den øverste, og vi synes også at det ikke er på sin plads, at Landsstyreformanden der ligesom kritiserede, at der var nogen der spildte og det er mødelederen der skal påpege sådanne ting, eller enten er det Landstingsformanden eller også mødelederen der skal påpege sådanne ting. Så selv om vi er kede af det, og de forslag som vi har stillet er tiltænkt som forbedringer for samfundsforholdene, og når man diskuterer sådanne nogle ting, det har blot været tom tale, og blot været tidskrævende for os.

Det er det vi skal tage stilling til, som vi har gjort rede for, og det er det vi har anmodet om, at man tager stilling til dette.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og med hensyn til den episode der er sket her i salen i går, og det har vi diskuteret i Formandsskabet efterfølgende og Formandsskabets beslutninger vil på et senere tidspunkt blive fremstillet over for Tinget. Men inden vi tager  stilling til disse ting, så vil jeg anmode de der har bedt om at få ordet om at fatte sig i korthed.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Med hensyn til redegørelse for dagsordenen så er der de opsatte ting vedrørende alderspension og vedrørende fiskeriområdet, og efter de erfaringer vi har indhøstet, så er det de diskussioner vedrørende de ældre- og fiskeriområdet, det er noget der trækker ud, så vil jeg gerne foreslå at disse opgaver, som vi allerede har forberedt til færdigbehandlet, og netop for at udnytte tiden, så vil jeg gerne anmode om, om mødet ikke kan startes kl. 10.00 i morgen, således at vi med sikkerhed kan nå alle punkterne i morgen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Inuit Ataqatigiits ordfører kom, også ind på det der skete i går, og synes jeg også at man skal kunne respektere mine egne rettigheder, jeg er selv valgt landstingsmedlem, hvorfor jeg også har mulighed for at påpege noget, således at de ting, hvor man griner af hinanden, og det er det jeg har påpeget, at man skal opføre sig bedre her i salen, idet der allerede er nogle som vi kan påvise, at man ikke har opført sig helt korrekt.

Med hensyn til de tilbageviste forhold,  selvom jeg ikke har noget at skulle have sagt der, så kan jeg sige, at siden jeg blev medlem i 1995, så er jeg nok også den der har stillet flest forslag, og så vidt jeg ved er det kun en det er lykkes for mig at få gennemført. Og Johan Lund Olsen sagde også i går, at han ellers selv har stillet forslag om etablering af en fiskerifond eller katastrofefond, og

  Så godt som alle mine forslag har også været tilbagevist, da jeg selv var almindelige landstingsmedlem.

Og så er det Landstingsformanden.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Men hensyn til Anthon Frederiksens forslag om, at mødet starter kl. 10.00 i morgen, det kan ikke lade sig gøre,  da der er flere udvalgsmøder, hvorfor vi står fast ved at landstingssamlingen stater kl. 13.00.

Og så Josef Motzfeldt for en kort bemærkning..

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Selvfølgelig uanset hvor meget man er medlem af Landstinget eller at man er Landsstyreformand, og såfremt vi skal enkeltvis påpege hinandens opførelse, Landsstyret har også medlemmer i Landstingets formandskab, det er gennem Landstingets Formandskab man skal påpege disse ting.

Der står en bestemt paragraf i vores Forretningsorden, at det er Landstingets Formand der er mødeleder eller 1, 2 eller 3 formand, og det vi synes er at man blander sig i Landstingets Formands arbejde, det synes jeg ikke er på sin plads.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja vi har også kørt med hundeslæde, og de hunde vi allerede har som vi pisker hen over, så klager de, og det er det samme som jeg føler i samme har gjort, og jeg synes også at det er netop det der skal vurderes af Landstingets formand. Jeg synes blot, at det er der skal påpeges. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Med hensyn til god opførelse, det er ikke det vi drøfter her og nu, det bliver drøftet i Formandsskabet, fordi man har rettet henvendelse der, hvorefter Landstingets Formandsskabet kommer med en meddelelse herom senere.

Men de ting som Inuit Ataqatigiit har bedt om bliver trukket tilbage nemlig punkt 52, 61, 69, 79, 71, 90, 92 og 98, og derudover Per Rosing Petersens forsalg som er punkt, ligesom der er en ændring i mødeplanen, og der skal jeg så forespørger om Landstinget kan gå ind for disse ændringsforslag.

Jørgen Wæver Johansen.

Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.

Først skal jeg nævne, at vi selvfølgelig, at vi ikke kun kan tage til efterretning at Inuit Ataqatigiits trækker sine egne forslag tilbage, det kan vi kun tage til efterretning, men jeg ærgrer mig over, at Inuit Ataqatigiit meddeler, at de ikke vil deltage i en debat her, fordi jeg mener, at alle partier der har fået valgt medlemmer ind har en forpligtigelse, også en forpligtigelse som de har fået fra deres vælgere, og uanset hvem det er der stiller et forslag, så må de også tilkendegive deres meninger vedrørende dette.

Selvfølgelig kan vi tage nogle forskellige stillinger, men vores vælgere har forpligtet os til at deltage, og derfor ærgrer jeg mig over, at denne gode mulighed ikke længere vil bruges af nogle af partierne. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Vi kender godt vores forpligtigelser, og der er ingen der behøver at belære os, og det arbejde vi skal udføre, det har vi udført også med hensyn til enkeltmedlemmers forslag, men det der er vores reaktion, hvor vi har taget stilling til de forskellige ting der vedrører Forretningsordenen.

Hidtil har enkeltmedlemmers også fra medlemmer fra koalitionspartierne, så har man så tilbagevist samtlige forslag, og vi kan med det samme forudse, at det samme vil være tilfældet i dag, og vi bliver siddende her i salen, men det går ud på et om vi deltager i debatten eller ikke deltager i debatten. Jørgen Wæver Johansen må selv varetage sine vælgers interesser, vi andre skal nok selv varetage vores vælgers interesser.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Tak. Med hensyn til det der skete i går, hvor man prøver på at bruge det som en begrundelse for at man har tilbagetrukket sine forslag, og at man fremstiller det som et spøgelse, og jeg synes ikke, at det er første gang det er sket her i Landstingssalen, det er sket før, og selvom jeg ikke nævner navne så kan jeg henvise til at det er sket før.

Men med hensyn til det der er blevet fremsat, så er jeg glad for, at Inuit Ataqatigiit formand præciserer, at vi har en formand her i salen, og vi skal respekterer, at vi har en formand her, selvom det blev sagt til os, at vi er så nye her i salen, at vi ikke engang burde have kommenteret sådanne ting.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Men fra Formandsskabets side skal jeg spørge om der er nogen der er imod det fremlagte vedrørende redegørelse for dagsordenen, der er ingen der er imod, og det takker jeg for.

Og nu er vi så nået frem til spørgsmål til Landsstyret og det første spørgsmål er hvad er status for projektet med etablering af regionssygehuse i Nord‑, Midt‑ og Sydgrønland?

Og forespørgeren er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 13:24.

Punkt 106

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status for projektet med etablering af regionssygehuse i Nord‑, Midt‑ og Sydgrønland?

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

I forbindelse med fremsættelse af mit spørgsmål er det vigtigt for mig at få oplyst hvilke planer Landsstyret har i forbindelse med etableringen af regionssygehuse i Nord-, Midt- og Sydgrønland.

Som under tidligere drøftelse  Landstinget har opnået støtte vil uden tvivl medføre en sænkning af omkostningsniveauet, at det bliver muligt at behandle patienterne så tæt på deres hjem som muligt, og en begrænsning af de høje omkostninger til rejser.

Endvidere vil en mere helhedsorienteret behandling af patienterne i Grønland ikke kun medføre økonomiske besparelser, men også medføre, at patienterne vil blive behandlet uden at skulle rejse fra den mad og hverdag de er vant til, hvilket er af betydning for patienterne.

Som følge af en formidabel indsats fra foreningen fik Ilulissat sygehus i vinters en scanner i gave fra foreningen ”Kræftens Bekæmpelse”, og som følge heraf blev det muligt at forbedre servicen overfor nogle patienter uden at de skulle rejse til nogen andre steder.

Derfor vil jeg gerne have oplyst, hvilke planer eller hvilke overvejelser som Landsstyrets hat om etablering af regionssygehuse i Nord-, Midt- og Sydgrønland ?

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Drøftelse af regionalisering og regionssygehuse i Nord- og Sydgrønland tog fart i forbindelse med gennemførelsen af Sundhedsreformen. Reformarbejdet i sundhedsvæsenet blev igangsat bl.a. på baggrund af de analysearbejde som PA-Consulting Group afsluttede i januarm1999 med rapporten ”Strukturproblemer i Grønlands sundhedsvæsen”.

Arbejdet med sundhedsreformen som et selvstændigt projekt, blev afsluttet med den orientering, der blev givet til Landstinget under forårssamlingen 2002. For en konkret uddybning af resultatet af arbejdsgrupperne bag reformarbejdet henvises tl den tidligere omdelte ”opfølgning på sundhedsreformarbejdet – Landstingets Forårssamling 2002”.

I forbindelse med de overordnede overvejelser om begyndende planlægning af regionssygehuse viste der sig hurtigt en lang række grundlæggende problemer, der ikke kunne forudsiges, da tankerne præsenteredes. Vi stod og står til dels fortsat med varierende data om aktiviteten i sundhedsvæsenet, som er en nødvendig forudsætning for en beslutning om, hvad regionaliseringen konkret vil indebære for sundhedsdistrikterne.

Vi ved, at for at vedligeholde og fortsat udvikle et tilfredsstillende kvalitetsniveau i behandlingen af patienter skal behandlingspersonalet have et vist erfaringsgrundlag og rutine at bygge på, og netop derfor have et minimum af patienter inden for de forskellige lidelser i respektive specialer.

På mange områder står vi også over for små-driftsulemper, som er den uheldige modpol til stordriftsfordele. Med kun 56.000 faste indbyggere i landet er der efter Landsstyrets opfattelse ikke grundlag for en yderligere udbygget og specialiseret sundhedsvæsen. Tværtimod.

Patientunderlaget er i dag langt fra stort nok til, at det vil være muligt at opbygge fast speciallægebetjening andre steder end i Nuuk. Lignende erfaringer er gjort mange andre steder. Således er anbefalingen i en rapport fra januar 2003 fra Sundhedsministeriet i Danmark, at patientunderlaget for et almindeligt danske sygehus, ikke mindst at kvalitetshensyn, bør øges fra ca. 250.000 til 500.000 borgere eller mere.

Sundhedsvæsenet har som bekendt store rekrutteringsproblemer, herunder væsentlige problemer med at bemande de allerede etablerede specialer ved Dr. Ingrids Hospital. Således har der gennem flere år ikke været en fast ortopædkirurg ved Dr. Ingrids Hospital. Personalesituationen ved landshospitalet betyder, at sandsynligheden for at kunne besætte lignende stillinger på andre af landets sygehuse ikke er stil stede.

Siden tanken om regionaliseringen af sundhedsvæsenet opstod, har den bagvedliggende forudsætning været, at regionaliseringen skulle være budgetneutral, d.v.s. at der kunne blive tale om at rokere ressourcer internt mellem sundhedsdistrikterne, men at der ikke samlet skulle tilføres ressourcer til sundhedsvæsenet som følge af regionaliseringen.

Men betingelsen om budgetneutralitet ville det være nødvendigt at deducere aktiviteten i de mindre distrikter, såfremt der skal tilføres ressourcer til de større distrikter, d.v.s. til regionssygehusene. Bemandingen i de mindre distrikter er dig i mange tilfælde ikke tilstrækkelig til at opretholde et døgnberedskab på sygehuset. Det betyder, at bevillingsreduktioner ikke kan ske uden nedlæggelse af døgnberedskabet og blandt andet lægestillingen i de mindste distrikter.

Med den politiske udmelding om ”Ingen lægetomme distrikter” betyder dette, at mange ressourcer er bundet til de mindst sundhedsdistrikter og at mulighederne for rokering af ressourcer mellem distrikterne er yderst begrænsede. Derfor kan der ikke opnås stordriftsfordele i sundhedsvæsenet med de nuværende krav. Manglen på stordriftsfordele, vedligeholdelse af og udbygning af arbejdsmæssige rutiner blandt især lægerne, økonomi og muligheder i tilpasningen bider sig selv i halen.

Det er således Landsstyrets opfattelse, at regionaliseringen i form af bygning af egentligt nye og større sygehuse, som det har været udtryk fra forskellig side, er der ikke fagligt eller økonomisk rationaler i.

Landsstyret vil i stedet udnytte andre muligheder og har taget initiativ til følgende:

På området for graviditet, fødsel og barsel er der etableret en nyordning med de såkaldte perinatale retningslinier, hvor normale fødsler gennemføres i distriktet og komplicerede fødsler henvises til Dr. Ingrids Hospital.

Baggrunden herfor er, at en forventet kompliceret fødsel bør foregå på specialafdeling, som er kendetegnet ved, at der er et akutberedskab , til gennemførelsen af f.eks. kejsersnit, og at bemandingen omfatter en obstetriker. En sådan specialafdeling findes kun ved Dr. Ingrids Hospital, og det er ikke realistisk fagligt eller økonomisk, at etablere specialafdelinger flere steder i Grønland.

Den kommende gennemgang af og udarbejdelse af strategier på flere specialeområder vil vise, om en omlægning ud fra en såvel sundhedsfaglige som økonomiske betragtninger, vil være hensigtsmæssigt og forsvarligt. Sundhedsreformarbejdet peget blandt andet på mulighederne for at kommunerne og Hjemmestyret løser opgaver i et integreret samarbejde.

I Qasigiannguit har sundhedsvæsenet igennem længere tid arbejdet på at etablere en integreret plejeinstitution i samarbejde med Qasigiannguit Kommune, hor formålet er samdrift af sygehuset og et plejehjem med plads til 20 beboere.

Aftalen forudsætter, at der inden for det kommende halvår i 2003 kan skabes finansiel forudsætning for den nødvendige anlægs- og renoveringsudgifter. Baggrunden er et udækket behov for boliger til plejekrævende ælde, som i dag må indlægges på sundhedscentrets sengeafdeling.

I øvrigt vil den fortsatte proces med formulering af mål og handlingsplaner i sundhedsvæsenet også sætte fokus på en eller anden form for såvel lokalt som regionaliseret internt i sundhedsvæsenet og eksternt mellem sundhedsvæsenet og kommunerne.

I stedet for at have fastansatte speciallæger på nybyggede regionssygehuse, som var en del af den oprindelige tanke bag regionaliseringen, er der store muligheder i periodisk, at lade specialister rejse til udvalgte distrikter som hidtil og også periodisk samle aktiviteter fra eksempelvis de tre byer i Sydgrønland til afvikling i f.eks. Qaqortoq og for Diskoområdet i Ilulissat. I det omfang som sundhedsvæsenets ressourcer rækker hertil planlægges og gennemføres disse med stor succes og et ”alt andet lige” lavere ressourceforbrug, end ved at have de tilsvarende fastansatte.

Samtidig er det også en fordel, at patienterne dels kan være i nærheden af familie etc. Samt hurtigt kan komme tilbage til eget hjem.

Styrkelsen af indsatsen for mere projektkirurgi på sygehusene i Ilulissat og Qaqortoq understøttes af moderniseringen og udvidelser af bygningerne. I Ilulissat er der nu etableret to moderne operationsstuer. I Qaqortoq er anlægssagen om modernisering af operationsstuen til projekt kirurgi, modernisering af skadestuen, så den kan være reserve-operationsstue samt renovering af andre lokaliteter netop nu på vej til behandling i Landsstyret.

Med henvis til ordlyden i Koalitionsaftalen om regionalisering og med synkroniseringen med den netop nedsat arbejdsgruppe under Økonomidirektoratet om struktur og udgiftspres i sundhedssektoren, vil de ovenfor nævnte planer samt nye idéer og tanker blive inddraget.

Med disse bemærkninger har jeg så læst besvarelsen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Forinden vi kommer til forespørgeren, så skal jeg lige erindre om, at spørgsmål til Landsstyret, så har forespørgeren mulighed til 4 minutter, og jeg lod besvarelsen læse i 10 minutter selvom vedkommende ellers kun harm 6 minutter til rådighed.

Og så er det forespørgeren for en kort bemærkning.

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Tak til Landsstyrets besvarelse. Det ærgrer mig lidt over, at en del af besvarelsen har man sammenlignet forholdene med hensyn til befolkningsgrundlaget i Danmark. Men ved afslutningen af besvarelsen kom man ind på de tiltag, og de andre der synes at være tilpasset til Grønland, og at man så går i gang med dem, det er jeg glad for, at man er godt i gang med sådanne tiltag. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er punkt 106 færdigbehandlet, og vi går så videre til punkt 107. Hvilke tiltag agter Landsstyret at iværksætte med hensyn til det stigende antal af psykisk syge unge?

Og spørgeren er Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 13:38.

Punkt 107

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag agter Landsstyret at iværksætte med hensyn til det stigende antal af psykisk syge unge?

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Jeg har en forespørgsel om, hvilke tiltag Landsstyret agter at iværksætte med hensyn til stigende antal psykisk syge unge.

Og baggrunden for mit spørgsmål er, at vi desværre i de senere år tit hører om,. At unge, ja sågar nogle børn, i stigende grad anvender euforiserende stoffer og sniffer. Og vi har endda hørt om børn der døde af snifning. At nogle børn og unge bliver psykisk syge kan uden tvivl skyldes anvendelse af euforiserende stoffer og lignende. Dette er ganske vist ikke tilfældet hver gang, for psykiske sygdomme kan jo også skyldes andre faktorer, men efter min mening er anvendelse af euforiserende stoffer m.v. en medvirkende årsag.

Derfor vil jeg gerne have oplyst, hvilke tiltag Landsstyret agter at foretage til beskyttelse af børn og unge.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Jeg har også en lidt længere besvarelse, og jeg vil anmode Formanden om, at gennemlæse det hele, fordi det hele hænger sammen, og fordi jeg finder det vigtigt, at det hele bliver fremført her fra talerstolen. Tak.

Stigning i indlæggelser af psykiske syge unge bror ifølge fagfolk på en større accept på indlæggelse af unge på psykiatrisk afdeling. Fagfolk peger dog på, at der ses flere børn og unge med en psykisk sårbarhed, der ikke kræver psykiatrisk behandling. Men en sårbarhed, som på længere sigt kan udvikle sig til psykisk sygdom, hvis der ikke ydes støtte. Det er derfor nødvendigt, at øge den kommunale støtte, der gennem sociale/socialpædagogiske/miljøterapeutisk metoder i kommunerne, kan give disse psykisk sårbare unge og deres familier i miljøer udenfor sundhedsvæsenet.

Arbejdet med at sikre børn og unge et gunstigt opvækstmiljø, sker på flere fronter. Gennem sundhedsplejersketilbud til familien sikres vejledning, hvordan barnets normale udvikling stimuleres. I det tværfaglige samarbejde mellem kommunerne og sundhedsvæsenet sikres tidlig indsats overfor risikofamilier. Men det er først og fremmest forældrene som har ansvaret for, at deres børn livsbetingelser er sundheds- og udviklingsfremmende.

Når psykisk syge børn og unge har behov for behandling/terapeutisk miljøer, er der mulighed for at igennem landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om børn og unge, at de tilbydes anbringelse på et socialpædagogiske institution som Aja.

Aja er eden eneste døgninstitution for unge fra 14 år. Aja har et specialtilbud for unge med skrøbelig personlighed, hvad enten det skyldes traditionel psykiatrisk problematik, eller det skyldes svære sociale, familiemæssige eller personlige forhold, såsom seksuelle overgreb eller andre former for alvorlig omsorgssvigt. Aja er normeret til 8 beboere, derudover er der 3 pladser på pigeprojektet. Normeringen dækker ikke behovet, der er derfor ofte ventetid på optagelse i Aja.

Støttepersonordninger kan gives, når barnet eller den unge bor hjemme. Der er også mulighed for aflastningsophold eller ophold hos en plejefamilie. Disse nævnte tilbud vil også være gældende i den omhandlede forslag om hjælp til børn og unge.

Der er gennem disse ordninger muligt at kunne tilrettelægge miljøterapeutiske tiltag, som gives sideløbende med medicinsk behandling. Presset på disse ydelser er stigende, i og med at flere børn og unge diagnosticeres og kommer i behandling for en psykisk lidelse.

Igennem de seneste år er der sket en kvalificering gennem uddannelse af støttepersoner i kommunerne, hjemmesygeplejersker i distrikterne, udvikling af lærebogsmateriale i psykiatri på grønlandsk, oprettelse af grundlæggende sundheds- og socialuddannelser i Peqqissaanermut Ilinniarfik’s regi som er centeret for sundhedsuddannelser, og så er der udbygning af boenheder og oprettelse af distriktspsykiatrien.

Anthon Frederiksen peger på den sammenhæng, der er mellem brugen af euforiserende stoffer og udviklingen af psykisk sygdom. Der eksisterer ingen konkrete tal på, hvor mange tilfælde af psykisk sygdom hos unge, der udløses af euforiserende stoffer. Undersøgelser tyder dog på nuancerede sammenhænge, hvor forældrenes evne til at skabe en normal udviklingsmiljø for børn, har betydning for, om psykisk sygdom udvikles. Andre psykiske sygdomme er betinget af, at kemiske processer i hjernen ikke fungerer optimalt. Psykisk sygdom kan derfor ikke ensidigt begrundes med et euforiserende misbrug.

Direktoratet for Sundhed og Familiedirektoratet følger udviklingen nøje, både udviklingen af psykisk sygdom hos børn og unge, men også gennem overvågningsundersøgelser af skolebørns erfaringer med euforiserende stoffer som er forankret i Paarisa. For øjeblikket deltager en årgang i den grønlandske folkeskole i en undersøgelse af børns erfaringer med alkohol og stoffer. Disse undersøgelser daner baggrund for Paarisas arbejde med en målrettet forebyggelsesindsats mod unges brug af rusmidler.

Paarisa har gennem nye målsætninger netop sat fokus på børn og unges evne og vilje til at kunne imødegå de udfordringer, der findes i livet. Herunder omgang med rusmidler. En omgang som præges af voksnes holdninger til og levemåde med rusmidler.

Direktoratet for Sundhed har gennem år haft en aftale om børnepsykiatrisk konsulentrejser. Det er muligt i forbindelse med konsulentrejser at yde rådgivning til kommuner og skoler omkring psykisk syge børn og unge. Ved indgåelse af den nye psykiatriaftale med Århus Amt er der skabt muligheder for ungdomspsykiatrisk ekspertise.

Behandlingstilbud med terapi, støttende medicin og et stoffrit liv, har væsentligt betydning for at sikre den unge en væsentligt tilværelse på trods af psykisk sygdom. Behandlingen i Qaqiffiks regi er ikke egnet til psykisk syge, idet denne behandlingsform tager udgangspunkt i det ”raske

menneske”.

Det vurderes, at der inden for de seneste år er sat mange tiltag i gang , der medfører forbedringer for unge psykisk syge. Det synes dog også klart nu, at den øgede diagnosticering der har fundet sted har affødt en flaskehals i forhold til en opfølgende socialterapeutisk indsats, som skal gives, når den unge psykisk syge udskrives fra behandlingen i sundhedsvæsenet. En sådan indsats er et tilbud, der gives til unge psykisk syge i kommunalt regi eller på en af Familiedirektoratets institutioner for psykisk syge.

Landsstyret har mulighed for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem euforiserende stoffer  og et øget antal af psykisk syge unge. Landsstyret vil øge og målrette den forebyggende indsats i forhold til børn og unges brug af euforiserende gennem Paarisa.

I Landsstyrets forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge, er grundprincipperne i forhold til at gøre en tidlig indsats overfor børn og unge væsentligt opstrammet. Som et eksempel er barnet sat i centrum, alle tiltage i henhold til forordningsforslaget skal ske med udgangspunkt i barnets behov. Dette skal gøre, at man opdager problemerne på et tidligt tidspunkt og gøre forebyggende indsats og dermed undgå, at problemerne vokser sig for store.

Landsstyret mener også, at der kan være behov for at gå i dialog med kommunerne for at se på, om den øgede diagnosticering har medført et pres på efterspørgslen på socialterapeutiske tilbud til psykisk syge i kommunalt regi. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det forespørgeren Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Jeg siger selvfølgelig tak til den lange besvarelse, men ser vi på svaret som helhed, så synes jeg, at de initiativer og udover disse initiativer, så sår der ikke noget om, hvad man vil gøre derudover, også med hensyn til de initiativer der er på Paarisa regi, og at man vil øge initiativerne på det område der. Når man ser på bevillingerne i Finansloven, så rimer det ikke helt overens med det der står der. Fordi med hensyn til forebyggelse, og Paarisas arbejde på det område, og henholder man sig til Finansloven, så er bevillingerne i år i forhold sidste år nedsat med ca. 600.000 kr., og derfor er forebyggelsesarbejdet indenfor Paarisas regi, hvor bevillingerne er nedsat, der har jeg svært ved at se, hvordan man vil øge forebyggelsesarbejdet, som Landssyret ellers siger de gør.

Og det samme gælder det forebyggende oplysningsarbejde, der står der så i finanslovsforslaget, hvor beløbet eller har været på lidt over 1,2 mio. kr. sidste, der har man så sat 600.000 kr. til side for i år. Og såfremt arbejdet skal gå på den måde, så må vi også se på økonomien.

Men jeg savner her i besvarelsen ansættelse af psykisk fagpersonale idet det ikke er nævnt i forespørgslen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Jeg siger tak til den besvarelse som du kommer med. Men med hensyn til initiativer inden for Paarisa, der har vi revurderet dem i Paarisa regi, og vi har nylig ansat en psykiater, ligesom vi også har ansat en pædagog, derfor har vi også indledt et større samarbejde med forebyggelseskonsulenterne i kommunerne, og det er i hvert fald det som Landsstyret har sat som et mål, og gennem at vi har fået kontaktpersoner på regionalt regi, så kan vi også gøre brug af de gode erfaringer man har indhøstet i kommunerne, og derfor kan vi uden at øge finansieringen af dette, s kan vi udnytte midlerne, således at vi kan arbejde mere målrettet inden for området.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af nærværende punkt færdig, og det næste punkt er 113, og det er  Forslag til forespørgselsdebat om muligheden for at tilbyde forældre til stærkt handicappede børn, at den ene forælder mod fuld betaling kan forestå pasningen af sit barn.

Og det er forespørgeren Landstingsmedlem, Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet der fremlægger sit forslag.

15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 13:54.

Punkt 113

 

Forslag til forespørgselsdebat om muligheden for at tilbyde forældre til stærkt handicappede børn, at den ene forælder mod fuld betaling kan forestå pasningen barnet.

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Baggrunden for mit forslag er, at jeg har fået henvendelser fra forældre med stærkt handicappede børn, og at vi som bekendt har mangel på uddannede indenfor den sociale sektor, ikke mindst hvad angår stærkt handicappede børn.

Derfor ved jeg, at det til tider kan være hårdt for forældre til stærkt handicappede børn med fuldtidsjob, at skulle nå alting, hvor det ikke mindst kan være vanskeligt, at få tid til barnet. Det vil være til stor gavn for barnet og forældre, såfremt den ene forældre eller en enlig mor eller far får mulighed for at få tilbud om, at passe barnet hele dagen mod fuld betaling, hvilket jeg hermed foreslår.

Alle ved hvor hårdt livet kan være i dagens Grønland. Selv vi forældre til ikke handicappede børn har fået så travlt, at vi dårligt har tid til vores børn, og såfremt begge forældre har fuldtidsarbejde, så er det svært at klare alle forpligtigelserne. Vi kan udmærket forestille os, at det må være endnu hårdere for forældre med stærkt handicappede. Derfor kan jeg udmærket forstå, at situationen for forældre med stærkt handicappede er uholdbar, efter min mening bør disse forældre ydes en bedre hjælp fra det offentliges. Det bør være muligt, at tilbyde den ene forældre pasning af eget barn mod fuld betaling, for det er jo dem der er i besiddelse af den reneste kærlighed til barnet. Og vi ved at barnet er mere trygt ved at være sammen  med forældrene.

Jeg håber, at man i forståelse vil støtte op omkring forespørgselsdebatten.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier, der kommer med en besvarelse.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Et vigtigt princip for handicapforsorgen er at sikre personer med vidtgående handicap en tilværelse så nær det normale som muligt. Enhver borger har ret til forskellig former for hjælp, hvis man bliver udsat for social begivenhed. Den lovgivning der gælder for alle, gælder selvfølgelig også for personer med handicap.

Et vigtigt princip i handicapreglerne er, at den kun skal bruges, hvis der ikke er hjælpemuligheder i anden lovgivning. Hjælp i henhold til handicapreglerne ydes på baggrund af en individuel vurdering, og kan kun ydes til udgifter, der væsentligt overstiger prisen på hvad ikke-handicappede personer sædvanligvis anskaffer til personlig brug husholdning eller boligindretning.

En vigtig målsætning i handicapreglerne er, at en person med vidtgående handicap skal hjælpes til at forblive længst muligt i eget hjem, hvis personen ønsker det, og det i øvrigt er forsvarligt, set med samfundets øjne. Denne målsætning gælder både for voksne og børn.

Den støtte, der kan gives personer med handicap i hverdagen, udføres normalt af støttepersoner og hjemmehjælpere. Støttepersonens opgave er at give den handicappede pædagogisk støtte, så den handicappede så vidt muligt kan klare sig nær det normale som muligt, mens hjemmehjælp ydes til almindeligt husligt arbejde. Udgifter til støtteperson afholdes af Landskassen mens udgifter til hjemmehjælp afholdes af kommunen.

I henhold til gældende lovgivning, er muligheden for at passe sit handicappede barn allerede tilstede, hvor der kan gives økonomisk mulighed for familiemedlemmer og andre nærtstående i at passe en person med vidtgående handicap i eget hjem, hvis pasningen i eget hjem er forsvarligt, og hvis den person, som skal varetage pasningen, har nær tilknytning til den handicappede. Pasning i eget hjem, kan derved være et alternativt til anbringelse på f.eks. døgninstitution.

Ved pasning i eget hjem kan ydes vederlag, svarende til den enhver tid gældende mindsteløn i henhold til SIK-overenskomst. Plejerens tidligere indtægt har således ingen betydning for beregningen af vederlaget. I langt de fleste tilfælde vil den person som påtager sig pasningen være en af forældrene til et barn med vidtgående handicap, en samler eller en ægtefælle. Det kan også være et andet familiemedlem eller en person som har nær tilknytning til den handicappede.

For at kunne få bevilget vederlaget, er det en forudsætning, at personen der har påtaget sig opgaven regner med at fortsætte dette arbejde i en længere periode og pasningsopgaven træder i stedet for almindeligt lønarbejde, enten ved at vedkommende siger sit arbejde op, eller ophører med at være tilmeldt som arbejdssøgende.

Forældre til børn med handicap har ligesom andre forældre med ikke-handicappede børn forsørgelses- og omsorgspligt for deres barn, hvad enten det er handicappet eller ej. Normalt er der mulighed for at få passet sit barn i vuggestue, børnehave eller dagpleje. Normalt får forældre ikke penge for at passe deres børn, men der kan ydes vederlag til pasning af sit handicappede barn i hjemmet, hvis barnet ikke kan passes forsvarligt på anden måde, for at sikre barnets udvikling og helbred bedst muligt.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundets forslag til forespørgselsdebat om stærkt handicappede børn.

Siden stiftelsen af Siumut har en af vores væsentlige og politiske målsætninger været, at arbejde for at børn og unge og ældre skal have de bedste livsvilkår. Derfor når handicappede også bliver behandlet i Landstinget, deltager Siumut altid med målrettet emner, og vil altid gøre det.

Forslagsstillerens forelæggelse om, at den ene forældre kan forestå pasningen af sit stærke handicappede barn foreligger muligheden herfor allerede i Landsstyremedlemmets besvarelse, og vi mener, at man alene skal erindre om det. Såfremt forældrene med svært handicappede børn på bedst muligt skal hjælpes af det offentlige, skal der til en af forældrene kunne tilbydes en ordning, således at denne mod betaling kan passe sit barn, og det er vi enig i fra Siumut. Fra Siumut skal vi nævne, at der ikke på nogen måde kan drømme om, at der på ingen måde kan være hindringer på dette område. Derfor ønsker vi fra Siumut, at forespørgselsforslaget med fuld forståelse skal støttes. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat finder Atassut støtteværdig – Atassut er således ikke i tvivl om at debatten vil afstedkomme forskellige meningsdannende tilkendegivelser.

Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed tilkendegiver i sit svar til forslagsstilleren blandt andet det faktum, at eksisterende forordninger allerede giver mulighed for at indfri forslagsstillerens fremlæggelser. Det tager vi til efterretning i Atassut. Vore nære familiebånd er en meget vigtig ingrediens i vort samfundsstruktur. Vi mener således i Atassut, at denne forudsætning i højere grad bruges som et elementært udgangspunkt. Derudover mener vi i Atassut, at det er vigtigt at hjælpeforanstaltninger udøves med barnet i centrum.

Selvom forslagsstilleren Anthon Frederiksen i sit forslag alene fokuserer på ”muligheden for at tilbyde forældre til stærkt handicappede børn, at den ene forældre mod fuld betaling kan forestå pasningen af barnet”, og selvom Landsstyremedlemmet for Familier også har gjort opmærksom på den allerede eksisterende mulighed, så finder vi det vigtigt, at det ikke kun er forældrenes behov der skal fokuseres på. Vi må sikre gode muligheder og hjælpeforanstaltninger for udviklingen af et stærkt handicappet barn, ligesom disse muligheder gælder for andre børn – behovene kan jo ikke altid opfyldes alene af forældrene.

Det er yderst nødvendigt, at forældre tilbydes mulighed for en veltilrettelagt hjælp, som er tilpasset barnet. Det skal heller ikke glemmes, at det er nødvendigt, at forældre til et stærkt handicappet barn har ressourcer til at passe barnet. Vi er jo alle vidende om, at der bliver brugt mange kræfter i forbindelse med pasning af et handicappet barn. Med disse korte bemærkninger fra Atassut, tilkendegiver vi vores mening til forespørgselsdebatforslaget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og den næste er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Demokraterne har forståelse for Anthon Frederiksens forespørgsel. Det vil være en god idé, at give økonomisk hjælp til familier, hvor en af dem bliver der hjemme for at passe deres handicappede barn, og vi fandt ud af i Ruths besvarelse, at der allerede findes en mulighed dertil.  Alle ved jo hvor svært det er at have et barn med et stærkt handicap, og hvor utilfredsstillende forhold de handicappede lever under i vores land. Når der er de fornødne økonomiske rammer til at forældrene med et handicappet barn kan få lov til at passe deres barn vil det have den umiddelbare store fordel, at barnet bliver hjemme i stedet for at eventuelt at blive sendt til en anden by.

Da vi fra Demokraterne på samme tid ved, at det er hårdt og belastende at blive hjemme fed sit handicappede barn, burde der i sådan et tilfælde være mulighed for, at forældrene får aflastning, hvor man f.eks. kan aflaste forældrene f.eks. i weekenderne, og få barnet anbragt hos plejeforældre, således at både forældre og barnet kan blive aflastet samt at disse får tilbudt kurser og supervision, hvor der bliver lagt op til landstingsforordning om hjælp til barn og unge som nu er ved at træde i kraft, og de professionelle plejeforældre kan få, og som det står skrevet her med hensyn til de professionelle plejeforældre, det er et ordvalg som jeg ikke er glad for at bruge, da disse skal afholde kurser, og man på en eller anden måde skal have tilbudt supervision. Og vi efterlyser så, at forældrene til handicappede børn, også får samme tilbud. Da vi er positive overfor ideen vil vi gerne opfordre Landsstyret til at arbejde videre med ideen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Til Landsstyrets besvarelse og partiernes ordførere, dem vil jeg rette en tak til, idet det her ble dokumenteret og præciseret, at forældre til et stærkt handicappede barn, atm den ene i henhold til gældende lov allerede harmen mulighed for at passe det, og det er jeg meget glad for. Fordi jeg er vidende om, at nogle forældre er usikre over, hvordan man kan udnytte denne mulighed.

Men i besvarelsen fra Landsstyret, så vil jeg gerne have at følgende bliver præciseret. Ved pasning i eget hjem kan der ydes vederlag ……….., og jeg vil gerne have, og det er det som jeg gerne vil have præciseret, og som partierne, Atassut og Demokraterne udtalelse, at forældre i forbindelse med de bliver hjemme og passer, at de så får en aflastning på en eller anden måde, så er det nødvendigt, og ikke med hensyn til kursus og oplæring, at disse får et tilbud, der må være et meget attraktivt tilbud til disse forældre. Og så kort sagt, så støtter samtlige ordførere forslaget, og jeg siger også tak til Landsstyremedlemmets besvarelse.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og så er det Landsstyremedlemmet der kommer med en besvarelse.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Og der kan ydes vederlag til pasning af handicappet barn i hjemmet, hvis barnet ikke kan passes forsvarligt på anden måde, det er det som Anthon gerne vil have præciseret. Og forslagsstilleren til forespørgselsdebat Anthon Frederiksen og hans tak til min besvarelse, det siger jeg også tak for. Og jeg skal også undskylde, at det du læste i sidste afsnit, at hvis barnet ikke kan passes forsvarligt på anden måde den lyder lidt anderledes på grønlandsk, fordi det står på grønlandsk, så det kan misforstås. 

Og derfor med hensyn til denne sætning og indholdet af denne sætning bliver præciseret, det bør være således, at hvis barnet ikke kan passes forsvarligt på anden måde, for at sikre barnets udvikling  og helbred bedst muligt, og dette er jo meget vigtigt med hensyn til den der skal passe den handicappede, denne skal for så vidt muligt have en viden og oplæring, og her kom man blandt andet ind på kurser som Demokraterne siger. Og derfor skal man dertil have sikret, at den handicappede, at hvis og såfremt at denne bliver passes i eget hjem, at det er altså af en der har viden omkring den handicappede, og hvordan det kan være forsvarligt med en veltilrettelagt pasning. Det er det der skal forstås med den sætning.

Selvfølgelig er der ret så mange forskellige handicappede, og deres behov kan være forskellige. Der er nogle der er stærkt handicappede og nogle mindre handicappede. Og derfor er det ud fra barnets behov, at man så gør noget med hensyn til tiltag, så man skal være dygtigt om f.eks. med hensyn til det der blev nævnt i den sidste sætning. Og jeg siger også tak til bemærkningerne fra partierne, og at som Enos Lyberth på vegne af Siumut kom med stor forståelse for forslaget, og støtter også forslaget, for det er jo korrekt, at det er meget vigtigt, at handicappede og især stærkt handicappede kan forblive hos deres forældre i længere tid samt at de bliver passet på tæt hold, og at det er også strukturen i arbejde, og får støtte i sin opvækst, især med hensyn til opvæksten af det handicappede barn.

Og tidligere har man også sendt de handicappede og  stærkt handicappede til Danmark, hvor behandling af de handicappede og opdragelse af denne handicap, vistnok ikke er så gode til det i dag, og det er vistnok på baggrund deraf, at de handicappede så har så nogle vilkår her i landet, som Demokraterne også kom ind på, men det er meget vigtigt, som samtlige også kom ind på, at selvfølgelig hvilke som helst barn og handicappede barn, der er ligesom er boende i Grønland får samme muligheder, og vi mener at denne sætning er meget vigtigt, og derfor med hensyn til andre vilkår, der vil blive vedtaget i den kommende landstingsforordning om hjælp til børn og unge, at de har nogle andre rettigheder, det må man altid præcisere med hensyn til de handicappede.

Og med hensyn til Atassuts bemærkninger her, så sagde de også, at man ikke kun skal fokusere på forældrenes behov men hensyn til pasning af handicappet barn selvfølgelig skal man tage udgangspunkt i barnets behov især med hensyn til pasning af stærkt handicappede, det er jo det, der er det grundlæggende i det hele. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Dermed er vi færdig med denne forespørgselsdebat, og vi går så over til punkt 108. Spørgsmål til Landsstyret: Er det korrekt, at ældre, handicappede og førtidspensionister får nedsat deres månedlige pension, såfremt de har oppebåret en ikke skattepligtig indtægt ud over deres månedlige pension eller er det muligt at bibeholde pensionen uden reduktion, selv om man har haft en ikke skattepligtig indkomst, der for en enlig udgør 28.000 kr. samt 42.000 kr. for par?

Og forespørgeren er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

15. mødedag, torsdag den 27. maj 2003, kl. 14:??.

 

Punkt 108

Spørgsmål til Landsstyret: Er det korrekt, at ældre, handicappede og førtidspensionister får nedsat deres månedlige pension, såfremt de har oppebåret en ikke skattepligtig indtægt ud over deres månedlige pension eller er det muligt at bibeholde pensionen uden reduktion, selv om man har haft en ikke skattepligtig indkomst, der for en enlig udgør 28.000 kr. samt 42.000 kr. for par?

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet,

Jeg ønsker en klar og utvetydig redegørelse omkring dette forhold, da det nogle gange bliver skabt tvivl hos de ældre. Og i den forbindelse vil jeg endvidere spørge om, om hvilke lovgivningsmæssige muligheder der er, for atm flytte tidspunktet for meddelelser om ændrede pensionsforhold fra helligdagene ved årets slutning, d.v.s. fra julemåneden, til et andet tidspunkt i de tilfælde, hvor den næste års månedlige pension vil blive nedsat.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og det er Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. I henhold til nugældende regler om offentlig pension skal pensionsudbetalingen indkomstreguleres efter størrelse af den skattepligtige indkomst – d.v.s. bi-indkomst.. anden indkomst kan være lønindtægt, tjenestemandspension, indtægter ved husflids- og/eller brædtsalg, renteindtægter m.m. Det betyder, at førtids- og alderspensionister, der tjener mere end 28.000 kr. for enlige og 42.000 kr. for par årligt, efter de skattemæssige fradrag, d.v.s. standardfradrag på 8.000 kr. for enlige og 16.000 kr. for sambeskattede ægtepar samt skattefri bi-indkomstbeløb på 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for sambeskattede ægtepar får reduceret pensionen. Pensionen bortfalder helt, når den skattepligtige indkomst ud over pensionen overstiger 172.000 kr. for enlige og 265.000 kr. for par.

De omhandlede beløb på henholdsvis 28.000 kr. og 42.000 kr. er kun indkomstgrænser, og der er således ikke tale om skattefrit indkomstbeløb. Angående den meddelelse kommunen sender til kommunens pensionister vedrørende regulering af pensionen på baggrund af forrige års slutopgørelse ligger der intet til hinder for at kommunen orienterer pensionisterne tidligere end i slutningen af året. Slutopgørelsen foreligger i august og kommunerne har derfor mulighed for at sende meddelelse om en eventuel reduktion af pensionen tidligere end i julemåneden. Dette må dog være op til den enkelte kommune.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Så er det Anthon Frederiksen, forespørgeren.

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak for besvarelsen. Som jeg sagde i min forespørgsel, så er det der er nævnt som skattefri på 28.000 kr. samt 42.000 kr. det er der mange ældre som har svært ved at forstå, og kommer i tvivl om, men som nævnt er de beløb på 28.000 kr. og 42.000 kr. er indkomstgrænser, og der er således ikke tale om et skattefrit indkomstbeløb. Selvfølgelig er denne forespørgselsdebat, men jeg skal tænke over, hvordan jeg så kan komme videre  med spørgsmålet, men jeg siger tak for besvarelsen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Jeg siger også tak til forespørgerens tak, og for at præcisere det helt, så er det 28.000 kr. for enlige og 42.000 kr. for par, og dem skal man selvfølgelig svare skat af, som alt anden indtægt, hvor man til gengæld beholder hele pensionen, men overstiger man så disse beløb, så sætter man så pensionen gradvis ned, afhængig af hvor meget man overskrider de ovennævnte beløb.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og dermed er behandlingen af denne forespørgsel færdig, og det næste vi skal behandle er

Punkt 105, som er  spørgsmål til Landsstyret vedrørende overskud fra tipsmidler til puljefordeling.

Forespørgeren er Doris Jakobsen, Siumut.

15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 14:25.

Punkt 105

Spørgsmål til Landsstyret vedrørende overskud fra tipsmidler til puljefordeling.

(Doris Jakobsen)

Doris Jakobsen, forespørger, Siumut.

Som bekendt så bliver overskuddet fra tipsmidlerne fordelt til 3. puljer  hvert år.

50 % til idrætsområder, hvor alle kan deltage (pulje A)

9,1 % til sportstalenter og eliteudøvere  (pulje A)

Og i alt 59,1 % ti l idrætsområdet. Og så er der;

13,6 % til børne- og ungeformål (pulje b)

27,3 % til almennyttige formål, herunder kulturelle (pulje c)

I de senere år er tilskud til pulje b af tipsmidler for børn og unge uden sportslige formål alt for lille, ligesom der har været begrænsning på gode initiativer på organisationer for børn og unge, selvom der er et stærkt behov for disse initiativer her i vort land.

På det baggrund stiller jeg et spørgsmål til Landsstyremedlemmet om, hvor store overskud eller underskud, der har været på tipsmidler til fordeling på de 3 puljer i de seneste 5 år.

Med dette spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, håber jeg på en velvillig modtagelse. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. For lidt siden da vi kom her ind, så sagde Landstingsmedlem Doris Jakobsen, at vi ikke har forstået spørgsmålet, og da vi allerede har omdelt besvarelsen, så vil jeg gerne anmode forespørgeren Doris Jakobsen om, at gøre nærmere rede for, hvad hun mener med sit spørgsmål, hvorefter vi så vil komme med en mere uddybende besvarelse.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

I henhold til § 36 i vores Forretningsorden, så står der i § 36, at såfremt spørgeren ønsker det, så kan spørgsmålet med Landstingets Formandsskabets tilladelse forelæggelse mundtligt i Landsstyret. Og erklærer Landsstyret af de ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet er sagen dermed slut.

Og dermed er vi så færdige med behandlingen af punkt 105.

Og nu er vi så nået frem til punkt 114, og det er forslag til forespørgselsdebat om forlængelse af de rentable landingsbaner for fastvingede fly til gavn for turismen og Grønlands økonomi.

Forslagsstilleren er Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 14:28.

Punkt 114

 

Forslag til forespørgselsdebat om forlængelse af de rentable landingsbaner for fastvingede fly til gavn for turismen og Grønlands økonomi.

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg mener, at det er nødvendigt, at der sker en debat du fra forespørgselsdebatten, nemlig om forlængelse af  landingsbananer, at Landstinget tager en forespørgselsdebat om det ovennævnte, da Grønland har et stort behov for, at erhvervsområdet, trafikområdet, turismen og økonomen drives på et rentabelt grundlag.

Jeg er klar over, at Grønland ikke har råd til blot at anlægge nye eller blot forlænge eksisterende landingsbaner, men der til skal siges, at Grønland ikke harm råd til at lade stå i forhold til de landingsbaner der er rentable, d.v.s. en forlængelse af landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk til 1199 meter.

Jeg er endvidere klar over, at der er behov for midler til det sociale område, renovering af skolerne og mange andre ting. Derfor kunne man med rette sige, at der ikke er råd til forlængelse af landingsbaner, j man kan sige sådan, men i dette tilfælde er det nødvendigt, at anvende fornuftigt tankegang, da det er helt nødvendigt, at man fra politisk hold ved anvendelse af de midler der ellers er hårdt tiltrængt at skulle bruge til det sociale område, renovering af skoler og mange andre ting, skaber større mulighed for indtjening udefra, ved at udvikle erhvervsområdet, trafikområdet og turismen.

Efter min mening er det svært at komme uden om en forlængelse af de landingsbaner, der vil have en gavnlig effekt for udviklingen af erhvervsområdet, turismen og landets økonomi.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og vi går så over til partiernes ordførere. Kalistat Lund, Siumut, undskyld, og det er så en forespørgselsdebat, og det er så Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med en besvarelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut..

Såvel  inden for turismen som det øvrige erhvervsliv er det af stor betydning, at der træffes nogle beslutninger, som man kan disponere langsigtet efter. Samtidig bidrages der til, at der skabes nogle stabile og tillidsvækkende forhold, som kan give potentielle investorer en form for tryghed. Der kan  ikke hersker tvivl om, at der er stor forskel på de behov de enkelte byer har til beflyvningen. Imidlertid tages der ikke hensyn til disse forskelligheder. Resultatet er, at de fleste flyruter bliver subsidieret.

Beflyningsmøntret bør tilpasses de reelle behov. Hvem siger, at det er nødvendigt, at lande med et DASH 7 fly, men plads til 50 passagerer, når der  f.eks. kun stiger 12 passagerer ombord. Hvis der er besparelser at hente for Mittarfeqarfiit, ved at nogle lufthavne nedgraderes til at kunne modtage mindre fly, end vi er vant til i dag, må vi være parate til dette.

Sådanne ændringer skal også ses i lyset af, at det vil være påkrævet at investere et trecifret millionbeløb i udvidelse af baner, hvis man fortsætter beflyvningen med fly med kapacitet til 50 passagerer. Dette skyldes, at DASH 7 indenfor en nærmere årrække skal udfases, og at moderne fly med tilsvarende kapacitet ikke kan beflyve de mange regionale baner på 799 meter.

På tilsvarende visa kan der være behov for, at der på andre destinationer indsættes fly med en større kapacitet end de nuværende DASH 7 fly. Analyser viser, at man med fordel kan tilpasse beflyvningsmønstret efter de faktiske behov. Det er også derfor, at Landsstyret støtter, at der arbejdes videre med en udvidelse af landingsbanerne i Nuuk oh Ilulissat til 1199 meter. Passagergrundlaget på disse destinationer er så stort, at man med fordel synes at kunne indsætte moderne mellemdistancefly på destinationerne.

Udvidelserne vil gøre det muligt at udskifte de aldrende DASH 7 med moderne og mere driftsøkonomiske flytyper. Kun herved er det muligt at skabe forudsætningerne for en billigere beflyvning. Udvidelserne skal desuden ses i lyset af, at man ved en fortsat anvendelse af DASH 7 ifølge Air Greenland A/S , kan se frem til stadig stigende vedligeholdelsesomkostninger og dermed dyrere flybilletter.

Endvidere vil en forlængelse af landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk betyde, at der kan etableres direkte ruter til Nordamerika og Island fra Grønlands to største destinationer. Dette vil ikke alene have stor betydning for udviklingen af erhvervslivet og turismen,  men også betyde mulighed for at bedre at profilere Grønland i international sammenhæng.

Det vigtigste er dog, at der snarest tages en politisk beslutning om den fremtidige flystruktur. En fortsat udsættelse udsættelse af beslutningerne er værre for erhvervslivet end nogle klare, langsigtede udmeldinger, som erhvervslov og potentielle investorer kan forholde sig til.

.

Landsstyret vil derfor til efterårssamlingen fremlægge en trafikredegørelse med henblik på at få klarlagt konsekvenserne ved en forlængelse af landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk. Endvidere vil Landsstyret belyse de servicemæssige og økonomiske konsekvenser ved at nedgradere de mindre lufthavne. Udarbejdelsen af trafikredegørelse vil skulle ske med inddragelse af kommuner, borgere og trafikselskaber.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og nu går vi så over tl partiernes ordførere. Først er det Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forespørgselsdebatforslag.

På trods af emnet ikke er nogen nyhed, så er det vores opfattelse, at det er meget godt med en vurdering. På trods af, at vi endnu ikke har mulighed for at afstikke og sikre målsætninger, fordi vi ikke har de fulde oplysninger som skal danne grundlag. Men vi ved i dag med sikkerhed, at der sker en stor trafik ved Nuuk og Ilulissat, og det er på grund af det, så skal der ske en eventuel forlængelse af deres lufthavne eller det vil blive vurderet.

Det er vores opfattelse, at der i baggrund af trafikmønsteret i landets regioner, at der må ske en beslutning om, at lufthavnene skal forlænges eller forkortes. Som et lille samfund som bor i et stort land kan vi alle sammen ikke regne med, at der alle steder skal anlægges lufthavne, men det vil være nødvendigt med en målsætning om, at der på bestemte steder i Grønland anlægges landingsbaner til større fly.

Man må jo tænke på, at der ved forlængelse af landingsbaner på bestemte steder i landets regioner vil medføre de fremtidige forlængede landingsbaner som centralt landingsbaner for bestemte regioner, så vil det blive nemmere at vælge, hvilke fly der er bedre egnet til at bruge i Grønland i fremtiden.

Vi er enig med Landsstyret i, at det er nødvendigt med en politisk beslutning om den fremtidige flystruktur. Derfor vil vi fra Siumut til efteråret når Landsstyret fremlægger en trafikredegørelse vende tilbage til den mulige forlængelse af landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og så er det Jakob Sivertsen, undskyld, så er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side kan vi støtte Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet i, at det på sigt vil være en økonomisk fordel for Grønland, at få forlænget landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat. Demokraterne mener at en del af den anlægsudgift der er forbundet med forslaget med tiden vil kunne hentes ind igen via mere rentabel beflyvning af disse lufthavne.

Derudover mener Demokraterne, at der er mange penge at spare ved at nedsætte frekvensen, det vil sige, antallet af beflyvninger til de ikke-rentable lufthavne. Demokraterne er af den holdning, at beflyvningen her i Grønland skal afspejle det reelle behov. Vi skal ikke beflyve visse destinationer bare for at beflyve dem.

Udvidelse af lufthavne, ændringer i frekvenser, indkøb af nye flytyper m.m. skal indgå i en større sammenhæng. Derfor ser Demokraterne frem til efterårssamlingen, hvor Landsstyret som bekendt skal fremlægge en trafikredegørelse.

Med disse bemærkninger ser Demokraterne frem tl en fortsat debat om emnet.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Så er det forslagsstilleren Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Ja selvfølgelig tak til Landsstyrets besvarelse, og Siumut og Demokraternes ordførerindlæg, dem vil jeg også rette en tak tl, og selvfølgelig ærgrer det mig, at Inuit Ataqatigiit og Atassut ikke tog stilling til dette forslag.

Men uanset dette så sagde Landsstyret allerede i sit svarnotat, at Landstinget vil blive forelagt en trafikredegørelse til efteråret, og her er det også helt sikkert, at der vil skulle ske en stor debat, men mange tak til Landsstyrets besvarelse, og Siumut og Demokraternes indlæg. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Som forslagsstilleren sagde, at vi ikke tog stilling til punktet, det er ikke helt korrekt, men det er på grund af en teknisk fejltagelse, at man ikke har kunne nå vores bemærkninger.

Selvfølgelig med hensyn til det forslag, så har vi med interesse fra Atassut nøje undersøgt forslaget, og som Landsstyret nævnte, så vil der blive forelagt en trafikredegørelse til efterårssamlingen og man vil så medtage dette, og vi vil også være med til vurderingen.

Og man skal også huske på, at i forgås, da der var en trafikredegørelse i efteråret, med hensyn til de allerede igangværende arbejde, så blev dagsordensforslaget også fremlagt sidste år, og derfor med hensyn til det der blev fremsat noget mere samlet til efteråret, så skal vi nok tage vores stilling til det fra Atassut.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Ja på vegne af Landsstyret, siger jeg også tak til de bemærkninger der faldt. Jeg skal lige præcisere, hvor Siumuts ordfører kom ind på, at man eventuelt kan forkorte landingsbanerne, det kom vi ikke ind på i vores svarnotat, og det vil jeg lige præcisere, det er det at man skal forkorte de allerede eksisterende landingsbaner, det vil der ikke være nogen der vil arbejde for.

Men  det er så ud fra rationaliseringer ud fra trafikmønstret, og man vil bruge mindre fly til landingsbanerne, og med hensyn til bemanding og tilsyn og de krav der stilles, at man får det formindsket, det er alt dette man vil medtage i undersøgelsen, og det er denne præciseringer jeg kommer med.

Det vil sige, at man vil ikke forkorte allerede eksisterende landingsbaner, men det er med hensyn til forpligtigelser og rettigheder, og de forskellige krav der stilles, og hvos og såfremt man vil komme til at bruge mindre fly, så vil man tilpasse disse.

Og jeg vil heller ikke undlade, at sige tak til Demokraterne, fordi de ord man brugte fra Demokraterne de var meget klare, og jeg mener, at der er behov for at rette en tak til dem. Idet med hensyn tl flytrafikken i dag, og hvis man laver en gennemsnitlig beregning, så er det med hensyn til passagerne, så de passager, så bruger man et meget stort passagergrundlag ved brug af DASH 7, derfor er det ikke nødvendigt, at trafikselskaberne gerne vil have ændret dette forhold.

Vi mener at vi fra Landsstyrets side med hensyn tl en mere nøje tilpasning og en tilpasning til servicen kan der opstå meget store besparelser, og  vi håber selvfølgelig også meget på, at med hensyn til udarbejdelse af Finansloven, også fordi det hænger sammen med den, fordi blandt andet og med hensyn til analyser at udvidelse af landingsbanerne i  Nuuk og Ilulissat, og vi prøver på at nå det fra Landsstyrets side, og nå og såfremt disse bliver godkendte af Landstinget, så vil det blive klarere med hensyn til en eventuel forlængelse af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat, og dermed kan der også indsættes større fly som også kan medtage flere passager.

Jeg skal også præcisere, at vi i vores svarnotat, det vil jeg gerne have, at man lægger mærker til, hvor man både fra Ilulissat og Nuuk direkte kan etablere ruter til udlandet, hvor det er mellemdistancefly man kan bruge, og hvis og såfremt man ønsker at bruge disse, og at man bruger mellemdistancefly der mener vi, at det ikke kun er internt her i Grønland, men også nogen der kan flyve til længere destinationer det er dem vi tænker på.

Jeg siger tak til de faldne bemærkninger, og ud fra det jeg kan se, så sagde Atassuts ordfører, og præciserede, at de sager der vil blive fremlagt af Landsstyret, dem støtter man, og når der kommer mere fyldestgørende redegørelse, så vil de også være med til at tage stilling til den.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Ja dermed er vi igennem dagsordenspunkt nr. 114, og vi går over til punkt 119. Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status for Landsstyrets initiativer til en åbning af lomviejagten ved Upernavik om foråret?

Og det er Ole Thorleifsen, der har forespurgt.

15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 14:??.

Punkt 119

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status for Landsstyrets initiativer til en åbning af lomviejagten ved Upernavik om foråret?

(Ole Thorleifsen)

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Det er mit spørgsmål, hvor langt er Landsstyret med arbejdet omkring, at åbne op for jagten på lomvier ved foråret ved Upernavik-distrikt ?

Grunden til mit forslag er, at der blandt befolkningen gennem pressen sker en stor debat om begrænset jagt efter lomvier om foråret ved Upernavik, og vi ved, at man har taget dette problem op i Landstinget, dog indtil nu uden resultat.

Ud for Upernavik om foråret i maj 20 kim ude, observeres der en stor mængde lomvier. Det er af biologerne aldrig blevet undersøgt hvor gammel denne bestand er, og der er aldrig foretaget en tælling for at se hvor stor bestanden er. Men hensyn til en bæredygtighed, så ved vi at lomvier først kan yngle, når de har nået 5 års alderen, derfor mener jeg, at der gives fangerne en mulighed for en begrænset og en hensigtsmæssigt jagt.

Endnu i dag er det ikke sikret, hvor stor en bestand lomvier der er ud for Upernavik, og hvor mange der lægger æg ved Upernavik  om foråret. Begrundelsen for forbuddet har været det uacceptable i, at den ynglende bestand reduceres. Budskabet om lomvier er ved at blive udryddet, er svært at tro på, da det som vi ser med vores egne øjne og biologerne tællinger ikke stemmer overens med hinanden.

Det bliver heller aldrig nævnt, hvorledes salget af lomvier til KGH i miden af 1970’erne har medført af konsekvenser for den nuværende bestand, for de senere års fangst af lomvier er meget ringe i forhold til dengang, og hvis der kan åbnes jagt på lomvier til kødforsyning, vil antallet af fangede lomvier ikke være så stor. Fangsten af ynglende fra dengang vil nok ikke have indflydelse på de næste årtier. Det er uacceptabelt, at der for fangerne end ikke gives mulighed for en begrænset jagt efter lomvier. Der er jo ikke mange erhvervsfangere tilbage ved og i Upernavik by.

Jeg er i tvivl om at deres begrænsede jagt kan forårsage en udryddelse af lomviebestanden, derfor indstiller jeg til at der til madforsyningen gives mulighed for eb begrænset jagt. Og det er det jeg spørger Landsstyret om.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med en besvarelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Du hat til Landstingets forårssamling 2003 fremsat spørgsmål om, hvad status er for Landsstyret initiativer til en åbning af lomviejagten ved Upernavik om foråret. Spørgsmålet er af Landstingets Formandskab henvist til besvarelse i henhold til § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden.

Landsstyret har siden vedtagelsen af den gældende fuglebekendtgørelse 6. december 2001 undersøgt om der kan findes en løsning angående forårsjagten på fugl. En løsning der i højere grad vinder folkelig opbakning end den nuværende fredning af fuglene fra den 15. februar. Dette arbejde har været meget omfattende, og skal ikke gentages her. I stedet er der vedlagt en skriftlig oversigt over det gennemførte arbejde.

På baggrund af en aktuelt dispensationsansøgning om at forlænge den erhvervsmæssige jagt på havfugle med en måned til den 15. marts og et forslag om at tillade fangst på op til 10 fugle om ugen til egen husholdning frem til den 31. maj har Landsstyret drøftet sagen med interesseorganisationerne samt gennemført nogle skriftlige høringer.

På baggrund af disse drøftelser og høringssvar er Landsstyret indstillet på at give tilladelse til fangst af 10 havfugle pr. uge til anvendelse i egen husholdning frem til den 31. maj. En sådan beslutning vil imødekomme ønsket om en åbning af lomviejagten ved Upernavik. Til gengæld vil beslutningen stride imod Landstingets Frednings- og Miljøudvalgs princip om, at fuglene skal have fred i yngleperioden.

Det er ligeledes Landsstyrets hensigt at implementere begrebet ”begrænset  fangst til egen husholdning” i den forestående revision af fuglebekendtgørelsen. Bag en sådan beslutning ligger store modsatrettede interesse.

For det første på den ene side er Landsstyret vidende om, at den biologiske rådgivning dokumentere at lomvier og edderfugle er i tilbagegang. Den åbning for jagt i yngletiden som ovenstående løsningsmodel lægger op til, vil med stor sandsynlighed ikke nedbringe jagttrykket for lomvier og edderfugle til et bæredygtigt niveau, hvorfor beslutningen også vil være i strid med Frednings- og Miljøudvalgets princip om bæredygtigt udnyttelse lokalt og nationalt.

På den anden side er Landsstyret vidende om, at mange borgere – især i Nordgrønland står uforstående overfor, at de ikke må skyde fugle som tidligere. Fuglene har jo stor betydning som traditionel spise og forråd.

Så Landsstyrets vanskelige opgave er, at sikre en bæredygtig udnyttelse af vores havfugle samtidig med at Landsstyret ønsker at tilgodese behovet for fuglefangst.

Skiftende Landsstyrekoalitioner har noteret sig indholdet af Frednings- og Miljøudvalgets betænkninger fra 27. oktober 1996, og fra 10. maj 2002, hvori der fastlægges følgende principper for udnyttelse af vores fugle:

Bæredygtig udnyttelse lokale og nationalt

Sikring af den bedst mulige succes for fuglenes yngledygtighed

  Forsigtighedsprincippet

Disse principper blev bekræftet af det daværende Frednings- og Miljøudvalg den 9. april 2002.

Vi kan ikke fortrænge, at vores ynglebestande er lomvier og edderfugle er i tilbagegang. Vi kan derimod evaluere vores principper for forvaltningen af de levende ressourcer.

Før Landsstyret tager endelig stilling til revision af Fuglebekendtgørelsen skal Landsstyret anmode det nyvalgte Frednings- og Miljøudvalg om at tage stilling til, om Landsstyret forsat skal arbejde ud fra principperne i 1996-betænkningen eller om disse principper skal fraviges helt eller delvist.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det spørgeren der har to minutter til at kommentere besvarelsen.

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Jeg skal sige tak til Landsstyremedlemmet, at han har udarbejdet besvarelse til mit spørgsmål, og her er det på baggrund af en stor debat der er sket i pressen, at jeg har fremsat spørgsmålet, og jeg siger også tak til de krav, at med hensyn til,, at hvis der skal gives denne mulighed, så skal der også gives mulighed for, at nordgrønlændere kan fange fugle, fordi vi har jo dokumenteret de lomvier der findes ud for Upernavik, og som aldring er blevet besigtet af biologerne, således at beboerne i Upernavik også får mulighed for at udnytte dem.

Og jeg siger også, og jeg vil også arbejde for dette arbejde, i Frednings- og Miljøudvalgets arbejde.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og dermed kan vi gå over til næste dagsordenspunkt, og  det er 17, og den lyder som sådan, det er . forespørgselsdebat om de stærkt kritisable forhold, der er for menigheden i Grønland.

Og forslagsstilleren er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, værsgo.

15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 15:00.

Punkt 117

Forslag til forespørgselsdebat om de stærkt kritisable forhold, der er for menigheden i Grønland.

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Baggrunden for mit forslag er blandt andet, at manglen på præster og kateketer skaber store problemer visse steder på kysten. Vi ved at præstemanglen til tider skaber så store problemer, at man er nødsaget til at lade præster der ellers er gået på pension arbejde. Jeg vil selvfølgelig ikke kritisere, at de der har lysten og evnen, arbejder, men når problemet er blevet så stort, at man grundet manglen på præster og kateketer i nogle byer og bygder er nødt til at lade være med at afholde kirkegang, så kan man ikke undgå, at finde en politisk løsning,

Det er blevet udtalt, at vi grønlændere i modsætning til vores forfædre er blevet åndelige fattigere. Det kan der selvfølgelig være noget rigtigt i, og i de tilfælde er vi måske mere modtagelige for udefrakommende påvirkninger. Og dette er der kommet dokumentation fra en bygd, hvor der er mangel på personale for menigheden.

Nu er man begyndt at snakke om, at der er blevet foretaget en healing af en del af centraladministrationen her. Jeg er selvfølgelig klar over, at der er religionsfrihed, men efter min mening så er det nødvendigt, og meget vigtigt for os, at vi igen styrker den religion, som menigheden længe har udøvet positivt.

Selvfølgelig er nærværende forslag skrevet her i løbet af foråret, hvorfor jeg allerede har taget healingen med. Jeg ønsker Jer hermed en god debat.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har rejst kritik af forhold inden for den grønlandske kirke, herunder mangel på uddannet kirkeligt personale og en tiltagende åndelig fattigdom i befolkningen generelt betragtet. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen karakterisere flere forhold som stærkt kritisabelt i sit oplæg til debat. Landsstyret deler ikke denne markante opfattelse.

Og derfor vil Landsstyret indledningsvis til brug for debatten redegøre for de faktuelle forhold.

Indenfor den grønlandske kirke er der 32 normerede stillinger, samt 1 biskop. Af e 32 stillinger er 1 normeret som domprovst, 2 som provster, 3 som præster til betjening af den dansktalende del af menigheden i disse 3 provstier, det vil sige, at de så er bosat i hvert deres provsti, og 26 præstestillinger til betjening af den grønlandsktalende del af menigheden i den grønlandske kirke.

I øjeblikket er 5 præstestillinger ubesatte. Dette er selvfølgelig til gene for de præstegæld, som står uden præst. Det gør sig gældende i tre tilfælde. I to andre præstegæld er præsteembedet besat ved konstitutioner af pensionerede præster.

Ved Ilisimatusarfik, hvor uddannelsen af bachelorer sker, er 5 aktive studerende. Heraf forventes 1 at afslutte studiet i år. 2 studerende afslutter studiet i 2004. 1 studerende afslutter sin uddannelse som cand. theol. i Danmark i år. Af disse studerende anses det som sandsynligt, at 3 studerende søger embede senest ultimo 2004.

Landsstyret har taget initiativ til at oprette en diplomuddannelse i teologi ved Ilisimatusarfik med start i september 2003. Dette er  indarbejdet i Landsstyrets forslag til Finanslov for 2003. Antallet af

Antallet af studerende anslås til at være mellem 8 og 12, og den modulopbygget uddannelses varighed er inklusive pastoralseminarieuddannelsesdelen fastsat til 2 år.

Der er herudover mulighed for som en midlertidig ordning at tiltrække teologer og præster uddannet udenfor Grønland. Ansættelsesvilkår og embedsvirksomhed kan tilpasses ordningens midlertidige karakterer, således at denne gruppe ikke blokere ansættelse af uddannede grønlandsksprogede  præster, når de har gennemført en teologisk uddannelse.

Og så kommer jeg nu ind på kateketsituationen. For så vidt angår kateketer kan oplyses, at der ikke findes et egentligt normativ for antallet af kateketer. Primo 2003 er der 80 kateketer beskikkede i menigheden rundt om i Grønland. Heraf har 45 gennemgået grunduddannelsen for kateketer mens 35 er beskikket som læserkateketer. 4-5 bygdemenigheder har ingen kateketer eller læserkateket. På steder hvor der ikke findes læserkateket, kateket eller præst varetages den ugentlige gudstjeneste af et medlem af menighedsrepræsentationen eller en egnet person, udpeget af menighedsrepræsentationen.

Uddannelsen af kateketer sker ved kursusvirksomhed, et hold på oprindeligt 21 kateketkursister blev opstartet i september 2001. Kateketholdet som forventes af afslutte kursusuddannelsen oktober 2003 er pr. 15. marts 2003 på 15 studerende. Et nyt hold med 15-20 kursister forventes opstartet i efteråret 2003 og afsluttet kursusuddannelsen i 2005. Det overordnede mål er at kunne beskikke uddannede kateketer i alle bygdemenigheder og ideelt set også i byer hvor der er behov for denne gruppe.

Og med hensyn til organisterne, så har jeg følgende bemærkninger.  Under forudsætning af fornødne midler findes til formålet forventes 7-8 organiststuderende opstartet i august 2003. Med en ny revideret uddannelsesplan kan disse studerende forventes færdige pr. 31. januar 2004.

Og menighederne samlet under et. Den nuværende situation er i enkelte tilfælde betyde at kirkelige handlinger ikke kan finde sted som planlagt, og medlemmer af menigheden har forventet. Men disse tilfælde kan også bero på, at anmeldelse af en given kirkelig handling for eksempel bryllup sker til kateket og præst med et meget kort varsel.

Landsstyret er ikke bekendt med mere end 3 lokaliteter med mere end 30 indbyggere hvor der ikke jævnligt holdes søndagsgudstjeneste. I 2 af tilfældene har indbyggerne ikke udvist interesse for at der afholdes ugentlige gudstjenester.

Det daglige trosliv som diskuteres og praktiseres i det grønlandske samfund vidner efter landsstyrets vurdering ikke om at samfundet og dets borgere er blevet åndeligt fattigere. Men der er sket en forandring i vort land, hvor troende og søgende mennesker i langt højere grad end tidligere personligt foretager et bevidst valg i trosspørgsmål. På dette område har Grønland siden grundloven i 1953 hvor bestemmelsen om trosfrihed er indskrevet og frem til i dag gennemgået en mærkbar forandring.

Landsstyret kan overveje hvorledes vi sikre at missions-, og værgekompagnier i Grønland ikke tager karakter af personlige overgreb eller ufolkelig det man kunne give. Men et så drastisk skridt vil vi ikke kunne finde sted uden en forudgående grundig folkelig debat.  Her gælder ikke religiøse fordomme, men langt mere et udblik baseret på medmenneskelig gensidig respekt.

Med hensyn til de flere religiøse samfund har jeg så følgende. Religionsfriheden er en grundlovssikret ret for alle borgere. Og denne ret skal vi fastholde både i det nuværende rigsfællesskab i en kommende mere autonom styrelse af Grønland. Hermed ønsker landsstyret at understrege en principiel holdning til tro og religiøsitet i Grønland.

Den grønlandske folkekirke skal være kirke både af navn og gavn. En folkets kirke, men det skal imidlertid ikke afholde nogen fra muligheden for at danne fællesskaber ud fra andre trosmæssige overbevisninger.

Som politiker skal vi ikke blande os i gejstlige, kirkelige anliggende, men forsøge at tilvejebringe nogle økonomiske og retssikrede rammer, så folk kan udøve deres religiøsitet, åndsliv og trosoverbevisning til glæde for dem selv i fællesskab og i gensidig respekt og tolerance over for anderledes troende. Som det fremgår af besvarelsen har landsstyret således allerede taget initiativer til at afhjælpe manglen på præster og andre kirkelige ansatte samt lagt grunden til forbedringer for kirken generelt set.

Landsstyret agter også i de kommende år at fortsætte hermed. Landsstyret vil især sætte fokus på at afdække forholdene for menighederne og arbejdsbetingelser for kirkens ansatte på alle niveauer. Under henvisning til de ovennævnte initiativer mener landsstyret allerede, at have taget hånd om problemstillingerne.

Landsstyret vil også på sigt se på hvorledes det kan gøres endnu mere attraktivt for ikke mindst unge at søge ind på dette uddannelsesområde.

Med disse ord ser landsstyret frem til en interessant debat her i salen. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og vi går nu videre til partiernes ordfører og den første er Siumuts Doris Jakobsen, vær så god.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forespørgselsdebat om de stærkt kritisable forhold der er for menigheden i Grønland stillet af landstingsmedlem Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet.

Vi er i Siumut glade for, at landsstyremedlemmets svarnotat som er at antallet af præster og kateketer i dag er stigende og at man gennem udarbejdelse af uddannelse medfører at antallet af nye elever er stigende. På trods af at organister ikke er medtaget i dette forslag til debat, er vi glade for at landsstyremedlemmet har inkluderet dem i sin besvarelse og nævner, at deres uddannelse igen vil blive opstartet i indeværende år, når de fornødne midler er fundet.

Det er af Siumuts opfattelse af selvfølgelig skal menighedsarbejdet og medarbejdernes vilkår fortsat forbedres og om at man arbejder for at gøre disse attraktive. Menighedsarbejdet er i dag meget stærkt og må siges at være i udvikling. Og der sker en særskilt styrkelse af menighedsarbejdet i nogen af byerne, hvor der sågar sker månedlige radiodebatter.

De tidligere debatter gennem unge om kirken som var interessant for unge, kan organiseres igen selvfølgelig i tæt samarbejde med menighedsrepræsentationer og de øverste menighedsmyndigheder. Idet vi i Siumut er tilfredse med landsstyremedlemmets besvarelse er det af vores opfattelse at det nuværende menighedsarbejde er i fremgang og fortsat skal styrkes og fortsat skal gøres attraktivt, da der i denne findes grønlændernes fælles styrke, hvor vi finder fællesskabet.

Og med disse bemærkninger fra Siumut glæder vi os til debatten.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste der får ordet er Atassuts Isak Davidsen.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Atassut har følgende bemærkninger til landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat.

Som argument for at fremsætte forslag til forespørgselsdebat bruges blandt andet præstemanglen på en del af kysten.

Vi skal fra Atassut give Anthon Frederiksen medhold, idet man visse steder på kysten på grund af præstemangel jo bruge pensionerede præster. Forespørgselsdebattens tilkendegivelser om mangel på medarbejdere indenfor kirken og det finder Atassut fuldt ud er berettiget.

Forholdene er blevet ganske alvorlige og genopretning er blevet problematisk. I landsstyrets besvarelse bliver den kommende præsteuddannelse nævnt og det er vi glade for i Atassut, idet det også er værd at bemærke at der i besvarelsen fremgår at kommende medarbejdere, det vil sige 15 kateketer gennemgår kursus med forventning om audition i går. Dette vil ganske enkelt berige kirken.

A pro pro præstemanglen skal vi i Atassut heller ikke undlade at bemærke at det sikkert  vil være hensigtsmæssigt at se på normeringerne af præster enkelte steder. Det er af vores overbevisning at præstemanglen også kan afhjælpes ved en rotationsordning, således at en by med 2 præstenormeringer kan afgive den anden til et sted, hvor der er mangel på en præst, indtil uddannelseseffekten af nye præster slår igennem.

Atassut er af den opfattelse at vi har et problem omkring organister i byer og bygder, som vi umiddelbart ikke har nogen løsning på. Vi skal pålægge landsstyret at undersøge hvorvidt det er muligt at uddanne organister i provstierne, da vi er af den opfattelse, at uddannelse af organister i provstierne vil være mere rentabel end en central uddannelse.

Atassut skal heller ikke undlade at nævne, at der er behov for gennemgang af uddannede organisters vilkår, da det også er et faktum at der kan være flere organister i en given by. Med de dårlige vilkår det er for uddannede organister, virker det umiddelbart umuligt at rekruttere uddannede organister. Blandt andet kan der være problemer med anvisning af bolig samt afholdelse af flytteomkostninger.

Vi skal fra Atassut udtale, at vi fuldt ud støtter Anthon Frederiksens efterlysninger om forbedring af uddannede organisters vilkår, da vi i Atassut er af den opfattelse, at det er nødvendigt at finde frem til acceptable ordninger for personalet i kirkerne og at der er behov for seriøse undersøgelser af deres vilkår. Atassut skal til sidst udtale at der foregår uddannelser for kommende kirkepersonale og at uddannelsesmaterialerne er under udarbejdelse.

Trods det mener vi fortsat, at vilkårene for kirkepersonalet bør blive genstand for en seriøs undersøgelse, da vi blandt andet tror på, at præstemanglen visse steder kan afhjælpes smidigt. Men vi skal dog samtidig erkende, at det bliver svært at besætte samtlige præstestillinger.

Til sidst skal vi udtale at vi tager landsstyrets besvarelse til efterretning og skal tilkendegive vores ønske om nærmere undersøgelse af omtalte. Det er vores håb at omtalte debat må foregå livligt, og vi i Atassut sidder klar til at være med til at fremme kirkeområdet. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Demokraternes ordfører Marie Fleischer.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Til at starte med så vil jeg gerne citere fra grundloven, og det er kapitel 7 i grundloven af 1953, § 67 og citat starter ”borgerne har ret til at forene i samfund for at dyrke gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages som strider mod sædeligheden efter den offentlige orden”. Ud fra den citerede paragraf er religionsfrihed en grundlovssikret ret for alle borgere.

Da vi fra Demokraterne stærkt går ind for friheden for det enkelte individ, er det glædeligt at landsstyret i deres besvarelse har understreget, at vi både i det nuværende rigsfællesskab og i fremtiden skal fastholde denne rettighed.

Af debattøren Anthon Frederiksen har hørt, at vi i modsætning til vores forfædre er blevet åndeligt fattigere er vi fra Demokraterne ikke enige i. For vi er som så mange andre bevidste om, at åndeligheden gennem tiderne og udviklingen samfundet imellem er blevet mere nuanceret. Det udspringer af, at folk er blevet mere beviste om de forskellige trossamfund og bevidst selv vælger, hvilken de selv vil dyrke. Det er selvfølgelig ærgerligt at der bestemte steder på kysten er mangel på præster og kateketer.

Men da vi ud fra landsstyrets besvarelse også kan se, at der allerede er initiativer i gang, vil vi fra Demokraterne ikke gå dybere ind i det.

Med disse kommentarer ønsker vi alle en god debat.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er forslagsstilleren Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Først vil jeg gerne sige tak til alle besvarelserne og ikke mindst til landsstyrets besvarelse.

Det fremgår klart og selvfølgelig også at alle ordfører også værdsætter og det der vedrører troen. Og jeg har kun korte bemærkninger til landsstyrets besvarelse, idet landsstyret blandt andet ikke er enige i nogle af mine betragtninger. Jeg skal blot sige, at denne uenighed blandt andet fremgår, hvor landsstyret ligesom modsiger sig selv i deres besvarelse. Og det synes jeg, at man blot bør bekræfte.

Ikke mindst hvor Atassut i sit ordførerindlæg også kom ind på, at der i dag er problemer med præstemangel og mangelen på kateter. Og det bør vi blot indrømme alle sammen og ikke skændes om. Landsstyret har jo allerede dokumenteret at der visse steder i byerne eller i nogle af kommunerne ikke er præster, hvor der så er flere bygder, som heller ikke har kateketer.

Og jeg synes, at denne debat der har resulteret i at vi er i forståelse med hinanden, men efter at landsstyret har meddelt af præsteuddannelsen og kateketuddannelsen  er i gang, det er noget vi kan se frem til.

Og til Demokraterne vil også gerne præcisere i deres ordførerindlæg ved at vi i forhold til vores forfædre er blevet åndeligt fattige. Jeg vil blot anmode Demokraterne om at være opmærksomme på, at efter at have sagt det, så tilføjede jeg, at det selvfølgelig kan have sin rigtighed, det er noget jeg fastholder om, at vi er blevet åndeligt fattigere i forhold til forfædre. Og derfor bør man også have en helhedsforståelse for det man fremhæver i et oplæg.

Selvfølgelig lægger vi meget vægt på i Kandidatforbundet, at vi i grundloven har en bestemmelse om personlig frihed ikke bare med hensyn til religionen, men overalt ud fra den demokratiske samfundsstruktur vi har, og det er det hvor grundloven fra 1953 som er gældende for hele rigsfællesskabet, hvor der ikke sættes begrænsninger for personlig frihed også indenfor religionsfriheden.

Jeg vil blot præcisere mit oplæg, og det er især Atassuts ordfører der har stor forståelse for de problemer der eksistere og også kan iagttage dem og også kommer dybt ind i dem, og det plejer jo at være sådan, at man har størst kendskab til det man selv til dagligt lever med. Men til trods for det, så kom Siumut også ind på selvom de ikke kommer dybere ind på mit eget oplæg, men tager primært udgangspunkt i landsstyrets besvarelse. Men jeg forstår, at Siumut også prioritere religion, og det er jeg også godt tilfreds. Men jeg er tilfreds med de initiativer, som landsstyret har igangsat.

Men det er også korrekt, at vi også har mangelen på organisterne, selvom jeg ikke kom ind på det i mit forespørgselsdebatforslag. Men jeg er glad for at landsstyret også kom ind på det. Men selvfølgelig er ethvert problem, såfremt man så også skal løse op på det, så skal man også have en principiel forståelse for problemets omfang og grundlag.

Og når man så også snakker om finansloven, så skal man så også kunne forholde sig til de bevillinger, der er afsat til kirken. Og det er jo også af yderste vigtighed. Vi ved jo, at når vi ser på finansloven, så er de midler de er afsat til menigheden i mange desværre, der er der ikke sket nogen større forhøjelse af det. Og det tror jeg, at vi i forbindelse med løsningen af problemerne også skal være opmærksomme på dette forhold.

Jeg er glad for at landsstyremedlemmet har redegjort for de faktiske forhold og også har redegjort for de initiativer der allerede er igangsat, hvor der også til efteråret vil være nogen færdiguddannede kateketer. Og dem vil vi så også med glæde vente på. Og jeg håber også på, at man med hensyn til præstemanglen, så at forholdene også ville blive bedre. Ser vi på de faktiske forhold i dag, så er vi selvfølgelig også lydhøre og også gerne iagttager hvor problemerne er.

Jeg siger tak for alle besvarelser.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og så er det landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Atassut.

Tak til alle partiernes og forslagsstillerens bemærkninger. Jeg skal lige komme med en tilføjelse til min besvarelse.

Jeg synes at vi alle sammen kan være enige om, at et menneske som er fysisk rask og som også er psykisk rask, det er et helt menneske. Og det er selvfølgelig noget som efterhånden har ændret sig i løbet af årene.

Om vi er blevet åndeligt fattigere eller om vi er blevet rigere, det kan vi selvfølgelig diskutere, men en ting er sikkert, der er sket en ændring. Men vi skal ikke blot sidde der og blot se på det.

Vi skal være opmærksomme på at vore børn og også hele befolkningen bliver styrket åndeligt. Fordi et menneske som er åndeligt fattig men er fysisk rask, så får det en haltende gang. Men der et par ting jeg skal præciserer.

Til Anthon Frederiksens bemærkning om at forholdene er stærkt kritisable, vi siger at der visse steder, så er det utilfredsstillende forhold med hensyn til de ubesatte stillinger. Og jeg mener også, at det blot er 2 forskellige bemærkninger man bruger der.

Men vi ved at nogle af medarbejderne i menighederne og her tænker jeg på kateketer, organister, ringere eller klokkere og rengøringspersonale, de har en indtjening som man ikke kan leve af. Og det er blandt andet derfor, at der er mange mennesker som ellers er interesseret i at arbejde indenfor kirken eller hos menigheden, at man så alligevel ikke finder det attraktivt. Og hvorfor det også er meget store gennemtræk af personalet. Det er jo sådan, at man visse steder kan leve af det, men der er mange andre steder, hvor det betyder at man ikke kan have en ugentlig timetal på 40. Det er derfor vi bør finde en smidig ordning.

Man bør i de enkelte kommuner tænke på at der i kirken, kommunerne, i skolerne, der er der nogle personer så udføre de forskellige arbejdsopgaver, så de pr. uge kan få en løn, som man kan leve af. Jeg skal også lige komme ind på udover de ting jeg har været inde på.

Der er en kommission, hvor der er medlemmer fra vores direktorat og fra kirkeministeriet og de afdækker nogen forskellige problemstillinger. Det kan godt være, at vi skal finde en anden løsning eller en ordning. Og her er det meget afgørende at hvor stor en normering man har de forskellige steder. Det er noget man bør vurdere.

Men derudover så skal jeg også nævne lige i begyndelsen af april så vil de 3 provster komme her til byen, hvor vi i direktoratet holder møde med dem. Og her skal vi blandt andet diskutere at vi ikke prøver på at overgå hinanden i provstierne, men at man så  mere ligeligt kan fordele stillingerne til de 3 provstier, måske på en mere retfærdig måde. Vi ved godt at man skal besætte visse stillinger gennem opslag, men vi bør finde en smidigere løsning, og tænke på landet som helhed.

For lidt siden sagde jeg, at vi har fundet midler til organistuddannelserne. Men de skete først ved at vi har taget fra andre uddannelser, fordi det er nødvendigt at opstarte denne uddannelse. Men i 2004 og de andre kommende år, så synes jeg selv, at man med hensyn til bevillingsmæssigt, så er menighedsarbejdet kommet i efterslæb, og der har landstingsmedlemmerne også et stort medansvar. Og jeg håber også på, at ud fra de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet, når der så kommer noget helt konkret, at vi oplever samme billede som vi har oplevet i dag, især når de forskellige undersøgelser er færdigudarbejdet. Således at landstinget også vil være mere åbne overfor at give bevillinger til området.

Og det var det hele. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Der er 2 der har bedt om at få ordet, først er det Siumuts ordfører Doris Jakobsen for anden gang og efterfølgende Jakob Sivertsen, Atassut udenom ordføreren, hvor han så får 5 min. men først er det Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Først så vi på vegne af Siumut glade for, at man ikke blot snakker om problemerne indenfor menighedsarbejdet, men at man også har påpeget nogle forbedringsforslag indenfor området. Selvfølgelig må vi også være glade for den fremgang vi kan læse ud fra landsstyrets besvarelse.

Men med hensyn til de forskellige forbedringsforslag, det synes vi, at vi bør være glade for, og det er så også støtteværdige. Det er også vigtigt at man debattere blandt ungdommen nogle forskellige kirkelige forhold eller trosforhold.

Og jeg er også glad for, at man i Atassuts ordførerindlæg også kom ind på, hvor der er flere præster i en by, at man kunne bruge en mere ligelig fordeling i en periode, også med de bemærkninger vedrørende organisterne, det er meget interessante at undersøge nærmere.

Og med de sidste bemærkninger vil jeg blot nævne, at jeg er glad for, at landsstyremedlemmet også har sagt, at man kan påbegynde organisternes uddannelse selvom det så har betydet at man har måttet tage penge fra andre uddannelser. Men det er glædeligt, at organisterne bliver flere på denne måde.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og så den sidste der har bedt om at få ordet, Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Tak. Det bliver ganske kort. Det er sådan at man i Grønland, der har man forskellige trossamfund og vi har den lutheranske og det er fordi man ikke skelner mellem disse.

I grundloven står der i § 4, at den nationale trosretning er den lutheranske, som også får støtte af staten, således at lutheranismen bliver specielt set på i forhold til andre trosretninger. Det vil sige at lutheranismen også er særskilt i forhold til andre trosretninger, fordi det får støtte fra staten. Men jeg håber også, at menighedsrepræsentationerne i Grønland er også vigtigt for Grønland, fordi de i stor udstrækning støtter menighedsarbejdet og derfor er vi også glade for den store indsats disse menighedsråd gør, således at de selv uden erfaringer også udfører kateketarbejdet, det vil sige, at det er læserkateketer.

Og i den forbindelse skal jeg også nævne at kateketmangelen i Grønland selvfølgelig er et problem, men med hensyn til organistmanglen, det er det største problem. Og det er vi meget kede af os lutheranere, når vi så synger salmer, så vil vi også gerne have et orgel med især hos den ældre befolkning.

Og derfor er vi også glade for at landsstyremedlemmet i sin besvarelse også har medtaget kateketerne, det har vi så taget imod med kyshånd. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste der har bedt om ordet er Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Denne debat er ikke et beslutningsforslag. Der bliver i hvert fald ikke taget beslutninger her. Men med hensyn til uddannelse af organister, så er jeg ikke glad for at der kun starter 8 i et hold. Men lad os tage som et eksempel.

Der er også en masse organister i Qaqortoq, men så kommer man til at springe over bygderne der. Det er derfor vi siger, at kurserne bør afholdes internt i provstierne. Det skal jo ikke helt uddannes som organister til kæmpeorgler, men de skal kunne fungere i en bygd. De skal blot have et løft i deres viden, således at de kan servicere menighederne. Fordi organisterne også er menighedsarbejdere og de er lige så vigtige som kateketerne og præsterne fordi det er jo dem, der står for selve salmesangen i kirkerne.

Men jeg skal også sige, at når man siger, at man er åndeligt fattigere, som præst tror jeg overhovedet ikke på det. Men vi er ikke blevet fattigere, fordi der til kirkegangene, så kommer der nu mange mange unge. Vi er ikke blevet åndeligt fattigere selvom der nu lever healere med mere iblandt os, men vi må styrke religionsundervisningen indenfor lutheranen. Og jeg vil heller ikke undlade at takker forslagsstilleren fordi han nu har taget nærværende forslag op og vil være med til at styrke menighedsarbejdet i Grønland. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og så har landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke Arkalo Abelsen bedt om at få ordet igen. Vær så god.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Atassut.

Tak. Under mit første indlæg så takkede for partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger.

Og der tog jeg ikke udgangspunkt i deres respektive indlæg. I er alle sammen kommet med gode forslag, som kan være med til at styrke arbejdet. Men det jeg gerne vil komme ind på, hvor jeg under mit første indlæg sagde, at der forventes 7-8 organisters uddannelse og der er det så de store orgler man tænker på, og det skal så ske centralt. Men at man så kan bruge de hammondorgler som man bruger i bygderne og uddannelse i brugen af disse, det kan sagtens ske i de enkeltes lokaliteter for eksempel i provstierne. Og det kan gå sideløbende med hinanden, fordi dem, der har evnerne behøver man ikke at oplære til at bruge de store orgler, men også dygtiggøre dem, der skal bruge de mindre hammon-orgler.

 

Og der var en ting, jeg lige glemte sidste gang. Når man snakker om menighedsarbejde, så kan man heller ikke komme uden om de folkevalgte menighedspræsentationer, fordi de forskellige steder kommer ud for nogle problemer. Og jeg er overbevidst om, den kommission jeg kom ind på før, som mit Direktorat også er med eller som mit Direktorat er deltager af, så håber jeg, at de også vil se på menighedsrådenes arbejde, fordi jeg er overbevidst om, at menighedsrådsmedlemmerne føler, at de har dårligere forhold i forhold til andre folkevalgte, fordi jeg er overbevidst om, at menighedsrådene laver et stort arbejde og et prisværdigt arbejde, men de har også behov for at man særskilt gør noget ved dem.

 

Og det er vi selvfølgelig vågne over for i mit Direktorat og det er nemlig også et problem, der også skal afdækkes.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den allersidste, der har bedt om at få ordet, det er Anthon Frederiksen, forslagsstiller for anden gang.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg er glad for, at der er god interesse for forespørgselsdebatten, hvor man blandt andet også har medtaget de ting, man ikke er blind overfor, ligesom landsstyremedlemmet også har taget de initiativer i gang og jeg er overbevidst om, at de mål, man nu har sat sig vil betyde en forbedring af menighedsarbejdet. Endnu engang tak.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og der er ikke andre, der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af dagsordenspunkt 117 og kan gå videre til næste punkt.

 

15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 15:49.

Punkt  116

 

Forslag til forespørgselsdebat om behovet for gennem bloktilskuddene til kommunerne at foretage en regulering, såfremt en given lovgivning medfører øgede udgifter.

(Anthon Frederiksen) 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Begrundelsen for fremsættelsen af forslaget er de forskellige erfaringer, som flere kommuner er fremkommet med.

 

Det drejer sig om, at der ikke i tilstrækkelig grad medfølger kompensation, når der sker en ændring af en gældende lov eller vedtages en ny lovgivning. Derfor er det nødvendigt, at man ved udarbejdelsen af en lovgivning foretager grundige beregninger, for de følger, den vil have for kommunernes økonomi.

 

Ligeledes må man sikre, at følgerne af lønstigninger og andet, der har en indflydelse på kommunernes administration, som en myndighed undersøges.

 

Jeg er klar over, at KANUKOKA på vegne af kommunerne står for forhandlingerne om bloktilskuddene til kommunerne, men til trods herfor så mener jeg, at Landstinget bør tage stilling til og være opmærksom på de økonomiske konsekvenser eller en aftale om løn kan have for kommunerne.

 

Som eksempel kan nævnes forhandlingerne om lærerlønninger i 2002, der resulterer i forhøjelse af lærernes løn på 7%. Endvidere havde de større økonomiske konsekvenser, at kommunerne med virkning fra 1. januar 2002 skulle betale 50% af førtidspensionerne.

 

I disse tilfælde er det nødvendigt, at der medføler fuld kompensation i forbindelse med bloktilskuddet.

 

Jeg ønsker Jer en god debat.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, Augusta Salling, der kommer med en besvarelse.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Først vil jeg understrege at i forbindelse med fremsættelse af lov- og forordningsforslag bør de økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget både for kommunerne og for Hjemmestyret fremgå af bemærkningerne til forslaget.

 

Landsstyreområdet for Finanser og KANUKOKA har en samarbejdsaftale som bl.a. omhandler de årlige bloktilskudsforhandlinger. Af denne aftale fremgår det, at budgetsamarbejdet baseres på budgetneutralitet ved ændringer i byrde- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunerne. Det vil sige, at det ved ændringer i byrde- og opgavefordelingen sikres, at de økonomiske ressourcer, der hidtil har været anvendt til løsning af opgaveområdet, flyttes med opgaven. Vel udarbejdelse af lovforslag og anden central regulering fremlægger fagdirektoraterne forslagene for Økonomidirektoratet, der vurdere forslagenes økonomiske konsekvenser for den kommunale sektor med henblik på drøftelser og forhandlinger i Budgetsamarbejdet.

 

Både KANUKOKA og Landsstyreområdet for Finanser er meget opmærksomme på, når de enkelte landsstyreområder fremkommer med forslag til ny lovgivning, så skal det vurderes om det medfører øgede udgifter for kommunerne, og at der skal ske en vurdering af størrelsen af disse merudgifter.

 

Der er eksempler på lovforslag, hvor man ikke har kunnet foretage endelige beregninger af de økonomiske konsekvenser på grund af manglende data eller fordi det kan tage nogle år før virkningerne af lovgivning er slået fuldt igennem. I disse tilfælde bliver det ofte aftalt et foreløbigt kompensationsbeløb, som senere bliver reguleret, når data eller erfaringerne med lovgivning er indsamlet.

 

Dette gælder for eksempel for ændringer i lovgivningen omkring takstmæssig hjælp, husljereformen og forhøjelsen af alderen for modtagelse af alderspension. På andre områder er der faste aftaler om kompensationsbeløb eventuelt flere år frem i tiden. Det er der for eksempel i forbindelse med indføringen af Atuarfitsialak, hor det helt konkret er aftalt, at kommunerne kompenseres med 2.823.000 kroner i 2003 som konsekvens af et øget timetal i grundskolen.

 

Med hensyn til de to eksempler som Landstingsmedlem Anthon Frederiksen nævner kan jeg oplyse af bloktilskuddet årligt pris- og lønreguleres i forhold til udviklingen i priser og lønninger. Gennem tider har der været anvendt forskellige beregningsmetoder, men også her er der sket en forbedring.

 

Med virkning fra bloktilskudsperioden 2001 blev der aftalt en fast metode til beregning af prisreguleringen og med virkning af lønregulering. Dette sikrer, at kommunerne bliver kompenseret for de stigninger i priser og løn, der har været i det forløbende år.

 

Med hensyn til omlægningen af finansieringen af førtidspension er det korrekt, at kommunerne med virkning fra 1. januar 2002 skulle betale 50% af førtidspensionen mod det tidligere gældende 10%. Det skal dog understreges, at omlægningen kun gælder for førtidspensionister, der får tilkendt pension efter 1. januar 2002.

 

For de personer, der allerede var på førtidspension før 1. januar 2002 finansierer Hjemmestyret fortsat 90% af pensionen. I blottilskudsaftalen skete der i forbindelse med omlægningen en forhøjelse af kommunernes bloktilskud, der betyder, at kommunerne under et får fuld kompensation ved omlægningen både på kort og lang sigt.

 

Hvert år beregnes antallet af nye førtidspensionister i Familiedirektoratet på baggrund af data fra kommunerne. I bloktilskudsaftalen for 2003 blev bloktilskuddet forhøjet med 4 millioner kroner, som kompensation af omlægningen. Samtidig med omlægningen af førtidspension blev der indført en refusionsordning, der betyder, at Hjemmestyret betaler 50% af udgifterne til revalidering, en udgift som kommunerne tidligere finansierede 100%. Kommunerne har dermed under et fået en økonomisk gevinst af den samlede omlægning.

 

Det ligger således allerede i de gældende regler, at kommunerne skal kompenseres for de merudgifter, som de bliver påført via ændringer i lovgivningen. Omvendt må det også gælde, at ændringer i lovgivning som medfører øgede indtægter i kommunerne og skal indgå i fastsættelsen af bloktilskuddet, som for eksempel ændring i selskabsskatten fra januar 2002. Tingene kan dog altid gøres bedre og KANUKOKA og Landsstyreområdet for Finanser er i færd med at revidere budgetsamarbejdsaftalen. Den nye aftale forventes at kunne indgås samtidig med bloktilskudsaftalen for 2004. Derudover er Landsstyrets Sekretariat i færd med at udarbejde nogle retningslinier, som udbygger blandt andet vejledningen om udarbejdelse af landstingslove, forordninger og bekendtgørelser.

 

Med disse bemærkninger ser jeg frem til debatten i Landstinget.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser. Og vi går nu over til partiernes ordførere. Først er det Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende korte bemærkning til Landstingsmedlem hr. Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat om behovet for gennem bloktilskuddene til kommunerne, at foretage en regulering.

 

Fra Siumut er vi tilfreds med og finder det hensigtsmæssigt med Landsstyrets helt klare forelæggelse og det er, at både KANUKOKA og Landsstyreområdet for Finanser er meget opmærksom på, at når der fremkommer forslag til en ny lovgivning, så skal det vurderes om det medfører øgede udgifter for kommunerne, og at der skal ske en vurdering af størrelse af disse merudgifter.

 

Og med henblik på, at tingene altid kan gøres bedre har KANUKIKA og Landsstyreområdet for Finanser igangsat, at revidere budgetsamarbejdsaftalen, samt at man forventer, at denne kan indgå samtidig med bloktilskudsaftalen for 2004.

 

Vi er fuldt ud tilfreds med besvarelsen af spørgsmålene til Landsstyret. Alligevel synes der i forbindelse med ansættelsesmyndighedens overdragelse til kommunerne af lærerne, at være en skævhed på tilskud til mindre kommuner og ikke mindst til yderdistrikterne, skal vi fra Siumut benytte denne drøftelse og opfordre til Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA undersøger dette.

 

Med disse ord fra Siumut fremkommer vi med vore korte bemærkninger til forslaget til forespørgselsdebatten. Tak. 

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Jensine Berthelsen fra Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen efterlyser i sit debatforslag, at man gennem bloktilskuddet til kommunerne foranlediger en regulering, såfremt en given lovs tilblivelse eller regulering medfører øgede udgifter. Og på baggrund af det, anmodes der om meningstilkendegivelse i Landstinget om, at man i forbindelse med en given lovgivning eller i forbindelse med overenskomster også medregner kompensation til dækning af ekstra udgifter for kommunerne ved eventuelle reguleringer.

 

At Kommunernes Landsforening her i landet  i årenes løb i forbindelse med sin service overfor sine medlemmer konstant har opdateret sine metoder og er også trods skiftende forhold konstant blevet bedre til at gardere sine medlemmer i forbindelse med forhandlinger omkring byrde- og opgavefordelingerne, har vi på ingen måde overset i Atassut.

 

Atassut er ligeledes ikke tvivl om, at KANUKOKA fortsat vil være klædt på til at forhandle sig frem til større kompensationer i forbindelse med forhandlingerne med Grønlands Hjemmestyre om yderligere overdragelse af  ansvar til kommunal regi.

 

Med disse bemærkninger kan vi i Atassut med glæde konstatere, at Landsstyreområdet for Økonomi på vegne af Grønlands Hjemmestyre lægger stor vægt på og tager udgangspunkt i serviceforbedringer for samfundet i forhandlinger med KANUKOKA, og at man opdaterer og satser på kontinuerlige samtaler i forbindelse med disse.

 

At man på denne måde arbejder for at undgå, at der i for lidt grad medfølger kompensation i forbindelse med en lovs regulering eller tilblivelse eller i forbindelse med lønstigninger efter overenskomstforhandlinger, er vi ovenud tilfredse med i Atassut.

 

At man i tillid til hinanden forhandler med hinanden flere år efter Landstingets beslutning om en lov, og samtidig foretager grundige beregninger på tidligere fuldstændig uberegnelige konsekvenser med henblik på foreløbige kompensationer for at eliminere eventuelle uheldige konsekvenser er et godt udgangspunkt for at finde frem til en brugbar og ansvarlig løsning for begge parter. Denne praksis skal Atassut udtale sin fulde støtte til.

 

Alt taget i betragtning er Atassut tilfreds med, at kommunerne gennem deres organisation og Grønlands Hjemmestyre ved gensidigt samarbejde konstant bestræber sig på at udvikle og forbedre med henblik på at finde frem til den bedst egnede servicering af alle i dette samfund, og at KANUKOKA og Landsstyreområdet for Økonomi har indledt samarbejde med henblik på regulering af budgetaftalen er vi meget glade for at konstatere. Vi er således ikke i tvivl om, at parterne vil finde frem til den bedst egnede metode for begge parter.

 

Landstingsmedlem Anthon Frederiksens, Kattusseqatigiit,  forslag til forespørgselsdebat bemærkes med disse ord fra Atassut.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Demokraternes ordfører, Astrid Fleischer Rex.

 

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Forslag til forespørgselsdebat om behovet for gennem bloktilskuddene til kommunerne, at foretage en regulering, såfremt en given lovgivning medfører øgede udgifter, stillet af Anthon Frederiksen har vi følgende til fra Demokraternes side.

 

Landsstyreområdet for Finanser og KANUKOKA har en aftale om, at de økonomiske ressourcer skal flytte med opgaven. Der hvor man først efter flere års brug af en ny lov kan beregne de økonomiske konsekvenser, aftales der et foreløbigt kompensationsbeløb, som senere bliver reguleret.

 

Da det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, at Landsstyreområdet Finanser og KANUKOKA er i færd med at revidere budgetsamarbejdsaftalen, skal vi fra Demokraterne udtale, at vi forstår Anthon Frederiksens bekymring og opfordrer landsstyreområdet for Finanser at arbejde med revideringen af budgetsamarbejdsaftalen foregår i nært og grundigt samarbejde med KANUKOKA. Tak.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det forslagsstilleren Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Mange tak til jeres alle sammens besvarelser og tak til Landsstyrets besvarelse. Jeg er også glad for, at de eventuelle problemer mht. fremtiden bl.a. med hensyn til budgetsamarbejdsaftalen, at KANUKOKA og Landsstyret allerede er gået i gang med at få den tilpasset.

 

Og ud fra det, der blev nævnt på den her, så vil man også sikre, at det kommende lovgivninger og andre, at disses økonomi fuldt ud medfører til kommunerne, og at man derved vil man have det sikret. Og da jeg konstatere, siger jeg tak til alle med disse korte bemærkninger.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, Augusta Salling. Værsgo’.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Jeg siger tak på vegne af Landsstyret for besvarelserne. Idet der er forståelse for vores redegørelse, at det så er blevet positivt medtaget og det, der blev indstillet fra Kandidatforbundet, at Landsstyreområdet og KANUKOKA har et samarbejde omkring en fornyelse af samarbejdsaftalen vedr. budget, og jeg skal også udtale lige netop disse opgaver er man fuldt ud i gang med.

 

Og jeg skal også udtale, at det foregår på en tilfredsstillende måde og fra Siumut blev det jo udtalt, at med hensyn til læreransættelserne og ansættelsesmyndighedens overdragelse til kommunerne, at det evt. kan have haft en skævhed på tilskud til de mindre kommuner, så skal jeg lige udtale, at man fra IMAK’s side ikke har rettigheden direkte henvendelse på dette område. Og derfor mht. økonomien i forbindelse med overdragelserne, at de så bliver løst gennem en forhandling.

 

Og på denne baggrund, så kan vi ikke herfra give tilsagn om, at vi direkte skal arbejde med dem, fordi det er jo kommunerne internt, og så med hensyn til fordeling af midlerne, de fremkommer med deres forslag. Og så ud fra deres daglige vilkår og gennem deres organisation. I forbindelse med forhandlingen til Landsstyreområdet for Finanser, det er jo en modpart og de gennemfører så deres forhandlinger på baggrund af deres interesser.

 

Og med disse bemærkninger siger jeg tak for den gode forståelse vores redegørelse fik.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og der er ikke flere, der har markeret sig og dermed kan vi sige, at dagsordenspunkt 116 er færdigbehandlet, men forslagsstilleren har stadigvæk nogle opgaver, at arbejde med. Det er så næste dagsordenspunkt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 15. modadag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 16:12.

 

Punkt 115

 

Forslag til forespørgselsdebat om behovet for yderligere forbedring af forældres adgang til barselsorlov.

(Anthon Frederiksen)

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet

Det er Forslag til forespørgselsdebat om behovet for yderligere forbedring af forældres adgang til barselsorlov.

 

Og der er flere bevæggrunde for mit forslag. Bl.a. inkluderer mit forslag den gruppe, der ikke kan benytte ovennævnte mulighed, nemlig fisker- og fangerfamilierne, der også bør skabe samme muligheder for.

 

Som bekendt mangler vi stadig faglært personale i daginstitutionerne og enhver er bekendt med, hvor meget et spædbarn frem til det bliver bevidst har brug for sin mor eller forældre. Derfor foreslår jeg, at den ene forælder i tilknytning til en barselsorlov i en bestemt periode får mulighed for at passe barnet med løn.

 

I dag er der mangel på institutionspladser og faglært personale. Derudover er der arbejdsløshed. For at undgå misbrug kan ordningerne administreres i samarbejde med kommunerne samt i forståelse med arbejdsgiverne. På denne måde kan man forestille sig, at man på sigt vil kunne mindske driftsomkostningerne til dagsinstitutionerne.

 

God debat.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

De seneste ændringer på barselsområdet skete med virkning fra 1. januar 2001. Efter gældende ordning om orlov m.v. har moderen ret til orlov 2 uger før forventet fødsel og 15 uger efter fødslen og ved samtidig fødsel af to eller flere børn har moderen ret til 19 uger.

 

Faderen har ret til 3 ugers orlov m.v. er der endvidere særlige regler om ekstraordinær orlov med dagpenge, hvis barnet eller børnene indlægges på sygehus eller fødsel på grund af sygdom, for tidlig fødsel eller for la fødselsvægt. Orloven kan maksimalt forlænges i yderligere 13 uger.

 

Ved seneste behandling og ændring af Landstingsforordningen om orlov, m.v. blev moderens og faderens orlov blev forlænget med 1 uge, med det sigte, at udvidelsen af barselsorloven vil sikre børnefamilier så gode betingelser som muligt ved at give forældrene mulighed for at være sammen med det nyfødte barn eller de nyfødte børn i en længere periode.

 

Samtidig med seneste ændring vedtog Landstinget at igangsætte en undersøgelse om fordeling af udgifter til afholdelse af løn eller dagpenge i forbindelse med barsel m.v. Undersøgelsen omfatter årene 2001 og 2002.

 

På baggrund af undersøgelse vil man overveje at foreslå ændringer i den gældende lovgivning på barselsområdet.

 

Selvstændige erhvervsdrivende, der ernærer sig ved selvstændig erhvervsvirksomhed, for eksempel håndværksmestre, forretningsdrivende fiskere, fangere, fåreholdere, landbrugere og dagplejemødre, har ligesom lønmodtagerne, samme rettigheder med hensyn til afholdelse af orlov og dagpenge.

 

De selvstændige erhvervsdrivende, herunder fiskere og fangere mv. har således mulighed for at modtage dagpenge, hvor timetallet fastsættes til 180 timer i alt i de seneste 13 uger, med mindre orlovshaveren sandsynliggør, at der vil blive tale om en større indtægtsnedgang under orloven. Det vil sige, at dagpenge på ugebasis svarer til 14 timers arbejde a SIK’s mindste timeløn i gennemsnit pr. uge.

 

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og vi går nu videre til partiernes ordførere. Doris Jakobsen, Siumut.

 

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag til forespørgselsdebat om behovet for yderligere forbedring af forældrenes adgang til barselsorlov, stillet af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet.

 

Først faldt vi overskriften i Siumut interessant, men vi vurderer, at forslagets indhold er grundlæggende nærmest handler om selvstændige erhvervsgrupper. Derfor vil vi i Siumut i vores bemærkninger tage udgangspunkt i forslagets bevæggrunde.

 

Der er her tale om selvstændige erhvervsgrupper, som er, at der er behov for at skabe mulighed for barselsorlov for fangere og fiskere. Her er bevæggrundene mangel på faglærte personale i dagsinstitutionerne, spædbarnets behov for brug af sine forældre, mangel på institutionspladser og arbejdsløshed mv.

 

I Landsstyremedlemmets besvarelse nævnes det, at de selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at modtage dagpenge i de seneste 13 uger og de har også ret til at forlænge barselsorloven efter særlige begrundelser.

 

Dvs. at selvstændige erhvervsdrivende kan lige som lønmodtagerne tage orlov, der er 2 uger kortere og det afhænger så af, om der er fødsel af et barn eller fødsel af to eller flere børn.

 

De seneste år har der været flere ændringer af forordningen om orlov og som følge heraf er orloven i dag forlænget med 1 uge. Der er igangsat en undersøgelse om fordeling af udgifterne til afholdelse af løn i forbindelse med barsel i årene 2001 og 2002 og man forventer at undersøgelsens resultater vil blive forelagt i efterårssamlingen 2003.

 

I forbindelse med det nuværende opnåede resultater og andre forhold, der kan forbedres, skal vi fra Siumut foreslå, at Landsstyret også tager hensyn til dette spørgsmål i deres forelæggelse.

 

Med disse bemærkninger fra Siumut glæder vi os til debatten.

 

  

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

  Med en principiel forståelse for landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat skal vi fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger.

 

Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed tilkendegiver i sit svar, at selvstændige erhvervsdrivende allerede har mulighed for opnåelse af dagpenge, og belyser i øvrigt, at fiskere og fangere også har muligheden gennem denne ordning – men at der dog ikke er sat beløbstørrelser. Atassut er spændt på og ser frem til at sidde med, når resultaterne af undersøgelserne bliver fremlagt

 

Det er fuldstændig korrekt, at det i dag er særdeles vanskeligt for kommunerne at visitere plads til børn på vuggestuer, børneinstitutioner og dagpleje, da der er ventetider op til et helt år, og i visse tilfælde langt over et år.

 

I koalitionsaftalen mellem Atasssut og Siumut er det en klar målsætning at man snarest muligt løser problemerne  manglerne omkring børneinstitutioner – og derigennem er arbejdet for at løse problemerne igangsat.

 

Atassut kan derfor med glæde konstatere, at Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed i sit svar redegør for, at Landstinget i forbindelse med ændringen af  forordningen om barselsorlov fra 1. januar 2001 har foranlediget, at  fordelingen af udgifter til vederlag eller dagpenge til forældre, der passer eget barn bliver genstand for en undersøgelse i årene 2001 og 2002.

 

Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed siger videre, at man som fortsættelse af undersøgelsen påtænker fremlæggelse af ændringsforslag, til dette skal vi fra Atassut påpege vigtigheden af at arbejdet for forlængelse af barselsorloven skal ske i takt med samfundets økonomiske formåen, for derigennem sikres der en grundlæggende og gennemarbejdet strukturændring.

 

Med disse korte bemærkninger skal vi fra Atassut tilkendegive vores principielle støtte til det af forslagsstilleren Anthon Frederiksen fremlagte.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste, der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Til Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundets forslag til forespørgselsdebat om behovet for yderligere forbedring af forældrenes adgang til barselslov, der har vi så fra Demokraterne følgende bemærkninger.

 

Det er et punkt, som Demokraterne vil være med til at undersøge for at opnå forbedringer. Der skal f.eks. vise undersøgelser om hvor mange familier, der er tale om og evt. hvornår forbedringerne kan påbegyndes.

 

Barselsorlov burde være alles ret. Et nyfødt barn skal kunne have sine forældre hos sig, uanset hvilken job forældrene har. Da vi fra Demokraterne støtter Anthons forslag, vil vi gerne opfordre Landsstyret til at arbejde videre med sagen, således at vi kan få et overblik over de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med forslaget. Tak.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Også er det Anthon Frederiksen forslagsstiller

 

Anthon Frederiksen forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Først vil jeg gerne sige tak til Landsstyrets besvarelse og også tak til partiernes ordføreres indlæg, idet jeg kan mærke, at alle støtter forslaget og Landsstyret i deres besvarelse siger, at man har igangsat en undersøgelse. Og derfor ser jeg frem til det. Og jeg er også glad for, at man har redegjort for, at dem, der lever af fiskeri og fangst og fåreholdere og andre har mulighed for at bruge denne mulighed, og at der allerede er lovgrundlag herfor.

 

Og selvom det er tilfældet, så er der i visse kommuner usikkerhed, hvor man ikke giver fiskerne eller fangerne mulighed for at benytte sig af denne ordning. Og derfor er jeg også glad for, at man har redegjort nærmere for det og givet udtryk for, at der allerede er lovgrundlag herfor. Tak til Jer alle sammen.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Landsstyremedlemmet for Familier.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Forslag til forespørgselsdebatten eller forslagsstilleren er tilfreds med besvarelsen. Det er jeg også glad for, at han er tilfreds med besvarelsen. Og jeg er også glad for partierne og Kandidatforbundet også har støttet forslaget.

 

Og at man også er glad for de tanker, vi har gjort os for at få nybagte forældre, at andre erhverv også har mulighed for at afholde barselsorlov. Og mht. barselsorlov og om hvordan man betragter det, så har man i mit Direktorat foretaget nogle undersøgelser og dertil kommer der så en nærmere redegørelse om det i forbindelse med efterårssamlingem.

 

Mht. Siumuts ordførerindlæg, hvor deres bemærkninger om, at man har mulighed for at modtage dagpenge i de seneste 13 uger, men der skal jeg lige komme med en berigtigelse, idet det er 15 uger, det drejer sig om.

 

Det er de seneste 13 uger, man har været på arbejde, der danner grundlaget for beregningen af hvor mange dagpenge, man kan få udbetalt.

 

Mht. at forslagsstilleren er tilfreds med vores besvarelse, så behøver jeg ikke at komme yderligere ind på andet her i forbindelse med min besvarelse igen, men vil blot vil nøjes med det.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og der er ikke flere, der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af nærværende punkt og vi er nu nået frem til punkt 82:

 

 

 

 

 

 15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 16:30.

 

Punkt 82

 

Forslag til forespørgselsdebat om de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland.

(Jørgen Wæver Johansen)

 

Jørgen Wæver Johansen, foreslagsstiller, Siumut.

Jeg skal lige spørge Formanden om jeg kan fremlægge forslaget i lidt forkortet udgave.

 

I medfør af § 35 i Landstingets fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

 

Forslag til forespørgselsdebat om de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland.

 

Jeg mener, at de forskellige partier og Landsstyret angående nærværende emne, så er det nødvendigt, at der tages en politisk stillingtagen af alle partier i vort samfund. Og det er vigtigt for os i vores arbejde, at der skal opnås en stadig større omsætning af midler her i Grønland.

 

  For at fremme pensionsomsparingen i samfundet, har det grønlandske samfund bidraget med en skattebegunstigelse. Skattebegunstigelsen består i, at indbetalinger til visse pensionsopsparinger er fradragsberettigede, mens udbetalingerne er skatte- eller afgiftspligtige. Skattebegunstigelsen består altså ikke i, at pensionsordningerne er skattefrie, men i, at beskatning først sker på udbetalingstidspunktet.

 

I dag kan bidrag til præmier til bestemte pensionsordninger således fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om indbetalingerne sker til et dansk eller grønlandsk livs- og pensionsselskab. Pensionsudbetalinger medregnes til den skattepligtige indkomst og for de personer, der er fraflyttet landet ved udbetalingerne af pensionen ophører skattepligten til Grønland.

 

Der ind- og udbetales mange millioner til og fra skattebegunstigede pensionsopsparingsordninger og hovedparten i dag er tegnet i danske livs- og pensionsselskaber. De grønlandske samfund bør derfor have en betydelig interesse i en vis regulering af disse pensionsopsparingsordninger, både fordi så store beløb kan have en væsentlig betydning for samfundsøkonomien og som bskatningsobjekter.

 

Det er derfor ikke ligegyldigt, set ud fra samfundsøkonomien, hvor pensionsopsparingen og beskatningen finder sted i rigsfællesskabet.

 

Derfor bør der rejses et politisk spørgsmål om det grønlandske samfund fortsat skal give afkald på beskatningsretten for de pensionsudbetalinger, der finder sted uden for Grønland.

 

I dag er SISA og PFA Soraarneq stiftet, hvorfor de institutionelle rammer for grønlandske pensionsopsparinger er til stede, lige som SISA og PFA Soraarneq er underlagt en lovgivning, der gennem lovens regler skaber størst mulig sikkerhed for, at et livsforsikringsselskab til enhver tid kan leve op til sine forpligtelser.

 

Derfor bør det være naturligt at ændre fradragsregler, således at der kun indrømmes fradragsregler til pensionsordninger i grønlandske pensionsselskaber/-kasser. Samtidig bør vi nøje overveje om ikke Grønland bør have beskatningsretten og dermed provenuet ved udbetaling af pensionen for personer, der er fraflyttet fra Grønland gennem indgåelse af en såkaldt kildelandsbeskatningsaftale med Danmark, således pensionsudbetalingerne kun kan beskattes i Grønland, og dermed undgå dobbeltbeskatning.

 

Som bekendt er der mellem Danmark og Grønland indgået en dobbeltbeskatningsaftale, som indebærer, at personer undgår dobbeltbeskatning, ligesom aftalen regulerer fordelingen af beskatningsretten mellem Grønland og Danmark for personer, indkomster m.v. med tilknytning til begge lande.

 

Det bør dog være et centralt ønske fra grønlandsk side, at have retten til at beskatte fraflytttede personer, som – medens de var skattepligtige i Grønland – har fået fradrag ved grønlandsk beskatning, når de senere efter at have været fraflyttet til Danmark – får udbetalingerne fra pensionsordningen. I gennem de senere år er det da også tendensen inden for EU, hvor landene, f.eks. Danmark, har søgt at indgå kildelandsbeskatningsaftaler med de øvrige europæiske lande for at undgå skatteflugt for pensionister.

 

Jeg er af den grundlæggende opfattelse, at alle selvsagt skal have ret til at placere deres pension, hvor de nu finder det bedst, men i de tilfælde hvor samfundet bidrager med skattebegunstigelse af en pensionsopsparing under opsparingsperioden, bør samfundet have ret til at beskatte udbetalingerne af pensionerne.

 

Men jeg er af den opfattelse, at skattereglerne bør være udformet på en sådan måde, at alene dem, der placerer deres pensionsopsparing i et grønlandsk pensionsselskab/ -kasse skal have ret til at fratrække indbetalingerne i skat, ligesom Grønland alene bør have beskatningsretten og dermed provenuet ved udbetaling af pensionerne for fraflyttede peersoner ved at søge at indgå en kildelandsbeskatningsaftale med Danmark og de øvrige nordiske lande.

 

Med dette indlæg skal jeg herved søge partiernes vurderinger desangående samt Landsstyrets samlede visioner og planer for dette område.

 

Med ønsket om en god debat.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der kommer med en besvarelse.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

  Landsstyret deler Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens principielle betragtninger om, at der kun bør gives fradrag for indbetalinger til grønlandske pensions- og livsforsikringsselskaber samt grønlandske pensionskasser, og at alle udbetalinger fra disse bør beskattes i Grønland, såfremt de har opnået grønlandsk skattebegunstigelse.

 

Da Landstinget på efterårssamlingen 2000 for at styrke pensionsopsparingen vedtog, at den indbetalte præmie til en rateforsikring i pensionsøjemed skulle kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, blev det stillet som en betingelse, at de omhandlede rateforsikringer i pensionsøjemed skulle tegnes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der havde hjemsted i Grønland. Dette var muligt, fordi PFA Soraarneq, Aktieselskabet, var blevet stiftet med virkning fra 1. juli 2000.

 

For rateforsikringer gælder således allerede det princip, at er kun er fradrag for præmier indbetalt til et grønlandsk livs- og pensionsforsikringsselskab.

 

At der ikke gælder det samme for pensionsordninger med løbende udbetalinger og for tjenestemandspensioner er historisk betinget.

 

Fra skattens indførelse i Grønland og frem til stiftelsen af SISA og PFA Soraarneq eksisterede der ikke pensionskasser eller livs- og pensionsforsikringsselskaber i Grønland. Dette var baggrunden for, at man bestemte, at der kun skulle være fradragsret for præmieindbetalinger til danske pensionskasser og livs- og pensionsforsikringsselskaber.

 

I 1979 indgik Landsstyret en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark om, at pensionsudbetalinger fra danske pensionskaser og livs- og forsikringsselskaber til personer i Grønland, alene kunne beskattes i Grønland, mens Danmark omvendt kunne beskatte pensionsudbetalingerne til personer i Danmark, uanset at disse personer havde fratrukket deres pensionsindbetalinger i deres grønlandske indkomst.

 

En ændring af de skattemæssige regler fra fradrag og beskatning pensionsbidrag, som foreslået af forslagsstilleren, er ikke anbefalingsværdig, før tjenestemandspensionerne er hjemtaget og de indgåede overenskomster på arbejdsmarkedet er ændret vedrørende pensionsindbetalinger.

 

I dag er det sådan, at Hjemmestyret og Kommunerne afdækker pensionsforpligtelserne over for tjenestemænd ved at indbetale et månedligt beløb til Finansministeriet, som så udbetaler de løbende tjenestemandspensioner, når de bliver aktuelle.

 

For mange grupper af overenskomstansatte gælder, at Hjemmestyret og kommunerne er overenskomstmæssig forpligtet til at indbetale pensionsbeløbene til danske pensionskasser.

 

Såfremt tjenestemandspensionerne ikke er hjemtaget, vil det foreslåede principskifte medføre, at Danmark også vil kunne beskatte de tjenestemandspensioner, som udbetales til personer bosat i Grønland.

 

Såfremt overenskomsterne ikke ændres, vil det for de overenskomstansatte medføre, at de ikke vil kunne fratrække de indbetalte pensionsbeløb, og tillige må tåle en beskatning af de udbetalte pensionbeløb, når de bliver aktuelle.

 

Endelig vil det foreslåede principskifte medføre, at en væsentlig del af det årlige ”kompensationsbeløb” fra Danmark på ca. 20 millioner kroner vil bortfalde, fordi det ydes netop pga. pensionsordninger tegnet i Danmark.

 

Et er således principielle betragter. Et andet er praktisk virkelighed.

 

Som tilkendegivet indledningsvis deler Landsstyret Landstingsmedlemmets principielle betragtninger. Landsstyret følger således nøje udviklingen på området med henblik på relevante tiltag, når de bagvedliggende begrundelser er tilstede.

 

Adgangen til afgifsfrit at hjemtage danske pensionsordninger, senest ved ændring af den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale i juni 2002, er et sådant tiltag. Men et totalt principskifte vil for indeværende få ganske alvorlige negative økonomiske og arbejdsmarkedspolitiske konsekvenser. På det ”rigtige” tidspunkt agter Landsstyret således at nå det principielle mål, som tilkendegivet af Landstingsmedlemmet.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Vi går over til partiernes ordførere. Først Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

….ilanngaatigineqarsinnaanissaannik Inatsiartuni ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip oqaluuserinninnissamik siunnersuutaanut Siumut-mit imatut oqaaseqassaagut.

 

Siumumit paasilluarsinnaavarput aningaasat nunatsinni uninngatinneqarnissaannik siunertalimmik eqqarsaatersorneq. Maannamut Namminersornerullutik Oqartussat ilitsersuutinut inissialiornermullu aningaasaliinissaat naatsorsuutigineqartuartarsimavoq.

 

Kisiannili tamatuma kingunerisimavaa inuit illuni inissianilu najugallit attartortutut inissisimajuaannarnerat. Periarfissaqaratik nammineq ininiminnik illuminnilluunniit pigisaqarlernissaminnut.

 

Tamatumalu kingunerisaanik Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataasa ….. akueriuminaatsipparput. Taakku siunertanut allanut atorsinnaagaluaratsigit.

 

Disse midler kunne blive brugt til andre formål. At have en målsætning om, at bane en vej for, at samfundet skal have større værdier, er det meget væsentligt, at have viden om, hvilken vej vi skal gå.

 

I disse år bliver en stor sum penge udført fra Grønland og for at kunne begrænse dette, anser vi i Siumut det eneste vej hertil, at åbne en vej for at pensions- og livsforsikringer forbliver i Grønland. Tvungen pensionsopsparing blev først indført i 1989 i Danmark og i løbet af forholdsvis kort tid er de store summer, som livs- og pensionsforsikringsselskaber begyndt at arbejde i samfundet.

 

Sådanne succesfulde erfaringer betragter vi som gode muligheder. Derfor vil vi fra Siumut blive ved med at fremhæve vores tidligere målsætninger og fremkomme med en anbefaling til hele Landstinget, at opsparingen med pensionsforsikringsselskaber samt en lovpligtig boligopsparing nu seriøst skal opnås.

 

Hvis der åbnes mulighed for, at Grønlands hjemmestyre kan sælge obligationer, så vil pensions- og livsforsikringsselskabers mulighed for at købe, blive en fordel for økonomien. Endvidere vil etablering af en boligbyggerifond, kan pensions- og livsforsikringsselskaber deltage som finansieringskilder.

 

Hvis befolkningen kan deltage med boligopsparing kan de få mulighed for med billigrente, at optage lån fra boligbyggerifonden, der er finansieret af pensions- og livsforsikringsselskaber samt fra obligationerne.

 

Siumut har sat sig som mål, at realisere børnetilskud med en pligt til opsparing, uafhængigt af familiernes indtægter. Ligesom dette kan ses af koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut. Ved at aktivere grønlandske pensions- og livsforsikringsselskabers midler her ii Grønland, kan det gennem medfinansiering i erhvervslivet og til boligbyggeri sikre, at folk tilskyndes til opsparing med henblik på, at eje deres egne huse. Vi må erkende, at opsparingen i samfundet pga. samfundsstrukturen har dårlige vilkår.

 

Vi vil i Siumut fortsat arbejde for, at vi kommer over dette, i arbejdet for at skabe et samfund, der har større selvtillid og større frihed. Det er Siumuts opfattelse, at vi ikke kun skal vente på den rigtige tidspunkt, men skal opfordre Landsstyret til at skabe for fradragsret for præmieudbetalinger for grønlandske pensions- og livsforsikringsselskaber. Tilstrømningen af midler til fonde og skabe mulighed for finansiering hører uløseligt sammen og derfor lægger vi vægt på, at styrke Grønlandske pensions- og livsforsikringsselskabers mulighed for medfinansiering i samfundet.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen efterlyser i sin forespørgselsdebat Landstingets tilkendegivelser af de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland og det har Atassut disse ord at sige.

 

Jørgen Wæver Johansen har ret i, at det er en fælles opgave, at man vedvarende skal arbejde for en stadig større cirkulation af midler her i landet. Også set i lyset af Grønlands ønske om større politisk og økonomisk selvbestemmelse.

 

En af vejene til større økonomisk råderum er, at give pensionsselskaberne gunstige vilkår for at lade opsparingerne cirkulere her i landet og grundlæggende er Atassut enig i Jørgen Wæver Johansens betragtninger om, at selskaberne her i landet kan skabe grobund for pensionsordningerne her i Grønland, kan være med til at fremme økonomien og dermed få samfundsøkonomisk fordel ud af disse ordninger. Derfor er vi i Atassut grundlæggende i disse betragtninger.

 

Jørgen Wæver Johansen påpeger i sit debatoplæg om det grønlandske samfund fortsat skal give afkald på beskatningsretten for de pensionsudbetalinger, der finder sted uden for Grønland og Jørgen Wæver Johansen påpeger, at det bør være naturligt, at ændre fradragsreglerne, således at der kun indrømmes fradrag for præmier til pensionsordninger i Grønlandske pensioner.

 

Endvidere mener Jørgen Wæver Johansen, at det fra Grønland bør være et centralt ønske, at have retten til at beskatte fraflyttede personer. Endeligt mener forslagsstilleren, at skattereglerne bør være udformet således, at alene dem, der kan sælge deres pensionsopsparing i Grønlands pensionsselskab eller –kasse, skal have ret til at fratrække indbetalingerne i skat. Vi er i Atassut sikker på, at de ordninger, der her bliver efterlyst i fremtiden kan indføres, men vi er fra Atassut fuldstændig enig med Landsstyremedlemmet for Finanser, at arbejdet med sådanne ordninger skal bearbejdes med mådehold og at en hver skridt skal være velovervejet.

 

Derfor mener vi i Atassut, at tiden ikke er gunstig for at stavnbinde pensionsopsparingerne ved lovgivning til Grønland.

 

Eksempelvis har Grønlands Hjemmestyre en meget for Grønland fordelagtig aftale med det danske finansministerium, når det gælder offentligt ansætte tjenestemænds pensionsopsparing samt det offentliges engagement i sådanne opsparinger.

 

Såfremt denne aftale skulle blive afskaffet er vi i Atassut ikke i tvivl om, at det vil gøre ondt ikke alene på Landskassen, men også kommunekasser, ikke nok med det, så vil det også gå ud over de personer, som er nået pensionsalderen og dermed retten til at bruge de opsparede midler.

 

Derfor er det yderst nødvendigt, at timingen for ændringerne skal være i overensstemmelse med landskassens og kommunekassens formåen. Forslagsstilleren har således fuldstændig ret i sine betragtninger om, at vi må bane vej for en stor intern cirkulation af midlerne, men realistisk må vi i dag konstatere, at de hjemmehørende pensioner, nemlig PFA, Soraarneq og SISA’s midler endnu ikke rigtig er begyndt at cirkulere her i landet.

 

De er forpligtet til at passe på midlerne og det er dermed forpligtet til at risikoen for tab ikke skal forringe medlemmernes indestående. Og Atassut er vidende om, at de hjemmehørendes pensionskassers midler i dag i stor omfang bliver kanaliseret bl.a. til danske obligationsmarkeder.

 

Vi skal fra Atassut udtrykke vores tilfredshed med Landsstyrets arbejde for at gøre det mere gunstigt, at bruge de grønlandske pensionskasser. Eksempelvis har Landstinget  således i efteråret 2000 vedtaget, at den indbetalte præmie til en række forsikringer i pensionsøjemed, skulle kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og det blev stillet som en betingelse, at de skulle tegnes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i Grønland.

 

Når det er sagt, så mener vi i Atassut, at det er vigtigt, at lønmodtagerorganisationen skal kunne bestemme hvordan de vil varetage deres medlemmers interesser, når det gælder fælles pensionsopsparinger. Derfor er det meget vigtigt, ikke at skade bevægelsesmulighederne for disse organisationer ved lovgivningsmæssigt at indkredse deres muligheder og såfremt Landstinget skulle vælge at tage sådanne lovgivningsmæssige skridt skal det ske så varsomt som muligt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.

 

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraterne har vi følgende bemærkninger til forslaget til forespørgselsdebat om de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland.

 

I en tid, hvor borgerne i Grønland stiller større og større krav til deres alderdom, er det glædeligt, at Landstingsmedlem hr. Jørgen Wæver Johansen stiller et forslag til en debat om fremtidige regler og ikke mindst visioner for pensionsordninger i Grønland.

 

Det er desværre beklageligt, at Landsstyret i sit svarnotat udelukkende koncentrerer sig om at redegøre for de nuværende regler og det, at vi slet ikke kommer ind på nogle af de visioner, som Landsstyret har vedr. de ældres muligheder for at modtage pension i fremtiden.

 

Men forslaget til forespørgselsdebat giver tanker til efterretning og rejser samtidig en lang række spørgsmål, som Landstinget her burde tage en god debat om. En af de spørgsmål, som falder mig først for er: Kan den unge generation, der vokser op i dag regne med at få udbetalt folkepension på samme niveau som i dag, når de engang forlader arbejdsmarkedet. Et umiddelbart svar er nej.

 

Ser vi på den befolkningsmæssige sammensætning i Grønland kan vi hurtigt konstatere, at vi i den nærmeste fremtid bliver flere og flere ældre medborgere i dette land. Et hurtigt kig i statistikken viser, at den ældre del af befolkningen stiger med næsten 300% inden for de næste 10 til 15 år. Det vil alt andet end lige betyde en massivt pres på Landskassen i form af forskellige offentlige ydelser, hvis vi ikke gør noget ved emnet. Og set i lyset af Grønlands nuværende økonomiske situation, vil det betyde, at vi vil være nødt til at prioritere langt anderledes, hvilket kan have ubehagelige konsekvenser.

 

Her er det også vigtigt, at huske på, at fremtidens pensionister har været til gode levevilkår og derfor må tænkes at stille større økonomiske krav til deres pensionstilværelsen end nutidens pensionister. Det rejser det spørgsmål, hvordan vi, politikerne, vil sikre den nødvendige levestandard for de stigende antal pensionister i fremtiden.

 

Som allerede nævnt vil vi i Grønland opleve en gradvis stigning af ældre medborgere i forhold til erhvervsaktive. Denne stigning vil fortsætte helt frem til år 2025. I dag forsørges hver pensionist af 3 erhvervsaktive. Når min generation forlader arbejdsmarkedet, vil der kun være 2 erhvervsaktive til at betale min pension.

 

Disse tal burde i sig selv give meget stof til eftertanke. Det kommende pres på Landskassen i form af stigende pensionsbyrde kan i princippet kun løses enten gennem en stigning i skattetrykket eller gennem en øget opsparing i samfundet. AT hæve skatten er nok ikke en realistisk løsning eller den bedste vej frem.

 

Derfor bør vi koncentrere os om, at øge opsparingen igennem fordelagtige pensionsordninger. Opsparing til egen alderdom i form af pensioner og forsikringsordninger har aldrig rigtig vundet indpas i Grønland. Vores forbrugsmønster synes stadig at være forankret i den gamle økonomi, hvor man bruger det, man har tjent enten ved arbejde eller fangst.

 

Et folkeligt engagement og medvirken er imidlertid nødvendigt for, at vi i fremtiden skal have mulighed for at løfte den forsørgerbyrde, som uundgåeligt bliver en realitet i de kommende år. En succesfuld løsning af forsørgerbyrden kræver således, at hvert enkelt borger i Grønland forstår betydningen af og aktivt bidrager til opsparingen i samfundet.

 

En sådan forståelse stiller store krav til Landsstyret i form af oplysning og ikke mindst udformning af et attraktivt og gennemskueligt pensionssystem. For borgeren selv får mulighed for at vælge, hvordan den enkelte ønsker at indrette sin kommende pension.

 

Med de nuværende regler gives der desværre ikke borgerne nået incitament til at spare op til sin alderdom. Man får rigtig nok fradrag til sin pension, men da fradraget i skatten er på 40% og beskatningen ved udbetalingen af de sammen 40%, gives der ikke nogen økonomisk gevinst ved at spare op.

 

Vi fra Demokraterne mener, at vi bliver nødt til at igangsætte helt andre initiativer. For det første handler opsparing til egen pension om tillid. Tillid til at de regler, som vi i dag fastsætter også er gældende, når pensionen skal udbetales. Der må således ikke herske det mindste tvivl blandt borgerne i Grønland om, hvordan den fremtidige beskatning vil være.

 

Derudover er det nødvendigt, at vi snarest øger opsparingen i samfundet. Det kan gøres ved, at etablere en pensionslovgivning, hvor den enkelte borger får en økonomisk gevinst ved at spare op.

 

Et eksempel kunne være, at man får fuld fradrag med skatten ved indbetaling og at den fremtidige pensionsudbetaling beskattes lavere. Man kunne også forestille sig en ordning, hvor de grønlandske banker eller andre pensionsinstitutter i Grønland gives mulighed for at tegne kapitalpensioner med de førnævnte fradragsmuligheder.

 

Det vil yderligere give den gevinst, at jo længere tid bankerne vil kunne disponere over indlåne, jo længere tid vil de også kunne låne dem ud til f.eks. køb af andelsboliger og andre større forbrugsgoder.

 

Dette vil således kunne understøtte den boligreform, som Landsstyret har igangsat og samtidig akkumulere kapital i samfundet, som vil være gavnligt i den selvstændigsproces, som Grønland er i gang med.

 

En anden og langt mere drastisk måde at øge opsparingen på er ved at etablere en tvungen opsparing for alle borgere på f.eks. 5 eller 10% af den månedlige lønindkomst. Problemet med en tvungen opsparing er imidlertid, at den sjældent vil have befolkningens opbakning og let kan føre til et forøget lønpres ved kommende overenskomstforhandlinger.

 

Men det er en mulighed, som Landsstyret må have med i overvejelserne, når den fremtidige pensionspolitik skal tilrettelægges. Pension skal planlægges mange år før pensionstidspunktet. Det gælder både for samfundet og får den enkelte borger. For samfundet gælder det om, at sikre forsørgelsen for den stigende antal pensionister og for den enkelte borger drejer det sig om at tilrettelægge sin opsparing, så den modsvarer de ønsker, man har til sin pension.

 

Det er derfor Landsstyrets ansvar, at man får folk til at forstå hvilken fordel, det er ved at spare op til sin alderdom, men også at understrege det perspektiv, der ligger i at fremme den økonomiske vækst ved at kunne stille de opsparede midler til rådighed til investeringer i det grønlandske samfund.

 

Med andre ord en øget opsparing skal sikre vores kommende levestandard. Landsstyret har som tidligere nævnt koncentreret sig om præcisering af de nuværende regler i sit svarnotat. For Demokraterne kunne vi derimod godt tænke os at høre Landsstyrets tanker og overvejelser over nogle af de problemstillinger, jeg har skitseret i dette indlæg.

 

Jeg vil slutte vores indlæg med nogle bemærkninger til den forespørgselsdebat med at skitsere et nøgletal, som anvendes inden for pensionsbranchen. Hvis du ønsker at opretholde bare din nuværende levestandard, så skal dit pensionsbidrag udgøre 15% af din månedlige indkomst fra den dag, du fylder 25 indtil den dag du går på pension. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Jeg skal lige udtale, at vi skal passe på med, at vi ikke snakker for hurtigt for vi skal også tænke lidt på tolkene.

 

Den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Jeg skal også lige gøre opmærksom på, at når man fremfører noget på dansk, så skal man prøve på, at tale lidt langsommere, således at tolkene også kan følge med.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Med hensyn til Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens bemærkninger, så har jeg følgende bemærkninger. Jeg er fuldstændig enig med forslagsstilleren, når han siger, at det er vigtigt for alle samfundsparter, at man tager en stilling til spørgsmålet.

 

Det er også fuldstændigt korrekt, at der skal være flere midler, der skal kunne cirkulere rundt i Grønland og det er sikkert også i alles interesse, at de gør det. Men jeg mener, at når vi ser på længere sigt, så er det vigtigt, at opsparing af eller pensionsopsparing og såfremt det skal gøres mere interessant, så må man også kunne tage nogle skattelettelser med. Og dermed så kan man gøre det mere attraktivt at folk foretager en pensionsopsparing, således at det vil indebære, at der er flere midler, der cirkulerer i Grønland.

 

Forslagsstilleren må vi også støtte, når han siger, at man indenfor Rigsfællesskabet og den pensionsopsparing, der sker inden for Rigsfællesskabet, og om hvor man foretager denne opsparing og hvor det så bliver beskattet henne. Det er noget, som ikke er uinteressant og det skyldes, at man inden for Rigsfællesskabet, så er det på tide, at man politisk foretager en reform og der skal så ske i samarbejde med de politiske organisationer og ikke mindst mht. til den med henblik på at finde en løsning på pensionsopsparingen.

 

For lige som forslagsstilleren så mener jeg, at pension med hensyn til pensionsopsparingen så er der mange penge, der blot bliver sendt ud fra Grønland. Så bør man på en eller anden måde og ikke mindst mht. pensionsordningerne i Grønland, som er ret nye, de bør også være med i denne ordning.

 

Jeg mener, at man på den måde, så kan vi opnå, at ikke så få midler på den måde forbliver i Grønland og det er nok noget af det, vi så på den måde kan opnå.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Den næste, der får ordet er Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller.

 

Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Først vil jeg sige tak til mit forslag til forespørgselsdebat om fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland og til partiernes og Landsstyrets besvarelse.

 

Og for det andet har jeg i mit indlæg, så vil jeg godt lige kommentere de faldne bemærkninger.

 

Først så sagde Landsstyret i sit svarnotat, som jeg som det vigtigste har lagt mærke til, at det er Landsstyret, der i princippet støtter mine betragtninger. Og dette er heller ikke mærkeligt på den anden side, fordi man i Landsstyrekoalitionen står:

 

Man skal virke for en situation, hvor vi agerer som en selvstændig nation med stadig forøgelse af pengecirkulation af samfundsskabte værdier.” Citat slut.

 

Selvfølgelig har jeg også lagt mærke til, at Landsstyret fremsætter næsten ens forslag, nemlig i forbindelse med dagsordenspunkt 19 foreslår, at provenu fra udenlandske selskaber i forbindelse med skatteligning, så skal så er det ikke selskaberne, men det er kun provenuet, der bliver beskattet, når der bliver udbetalt provenu. Og her har man til formål, at øge så vidt muligt omsætning her i Grønland og det er også helt i orden. Og det bør også være tilfældet.

 

Jeg håber så på, at Landsstyret har lagt mærke til mht. mit forespørgselsdebat, at min hensigt er præcis det samme, at man så vidt muligt skal have en større omsætning af penge her i Grønland. Men jeg ærgrer mig lidt over, at et af de vigtigste i mit indlæg ikke har reageret på, fordi jeg nævnte i mit afsluttende:

 

”Med dette indlæg skal jeg hermed søge partiernes vurderinger desangående samt Landsstyrets samlede visioner og planer for dette område. I forbindelse med Landsstyrets fremlæggelse med hensyn til de visioner, som bør opnås og planer, dem mangler jeg og her i debatten regner jeg ikke med, at med hensyn til de igangværende sager, så skal vi ikke ind på de tekniske eller paragrafmæssige emner. Og her er det jo det vigtigste, at man får en politisk målsætning omkring noget som de ansatte kan arbejde ud fra.

 

Det er embedsmændenes pligt og det bør da også være sådan. Og vi ønsker jo alle sammen, at hvilket som helst arbejder bliver udført omhyggeligt og forskellige realiseringer, som Landsstyret nævnte, at når den rette tid kommer, så vil det blive udført. Men vi mht. de politiske rammer og mål, det er jo de klare mål og rammer, vi skal arbejde uden blot at vente med det. Det er så på baggrund af disse med hensyn til realisering, så er det jo de embedsmænd, der skal bane vejen for klare rammer. Og først når det sker, så kan man først opnå den i gåseøjne den rette tid.

 

Derfor vil jeg godt spørge over for Landsstyret mht. tjenestemandspensionerne og mht. en pensionsordning med løbende udbetalinger. At hvilke planer de har mht. at Grønland får fuld råderet over, fordi hvis det ikke sker, så vil den rette tid nok aldrig komme.

 

Altså kort sagt, så kan vi, så mener vi, at lige som partiernes ordførere, at de målsætninger, som jeg har nævnt i mit forslag, det er vi enige om. Men vi må spørge, hvornår kan de så blive realiseret? Og jeg mener også som en forpligtelse for os alle sammen, at sikre, at pensionsordninger som landet støtter, at vi skal sørge for, at de har ens vilkår.

 

Som eksempel så kan man også indbetale ratevis til Nanoq-konto, som i det daglige bliver benævnt ratepension, så har man i dag krav om, at disse betalinger, hvis og såfremt disse kan kunne fratrækkes i selvangivelsen, så skal man have oprettet en pensions- og forsikringsselskab i Grønland.

 

Og at disse krav er så hensigtsmæssige kan hvem som helst ikke stille spørgsmålstegn ved. Og derfor mht. andre pensionsordninger, så bør man også stille samme vilkår og det er vi vist nok alle sammen enig om.

 

Og den eneste, der skal realiseres, det er vist det, som vi med vilje bør arbejde for og overgive det som en opgave til tjenestemændene, fordi vi er enig, som det der står i Landsstyrekoalitionen. Man skal virke for en situation, hvor vi agerer som en selvstændig nation ved stadig forøgelse af pengecirkulation af samfundsskabte værdier.

 

Mht. partiordførerne der vil jeg også rette en tak. Jeg har lagt mærke til, at Siumuts ordfører blandt andet med hensyn til forskellige visioner omkring rettigheder vedr. pensionsopsparing, som er blevet oprettet i 1989 og man nævnte som Landsstyret kan medgive i deres overvejelser. Og Siumut og Demokraterne kom også ind på mht. opsparing til egen bolig om det ikke bør være en forpligtelse. Det er alle disse ting, som er meget interessant at få at vide om Landsstyret har nogle visioner og planer for at få realiseret.

 

  Jeg har også mærke til, at Siumuts ordfører kræver, at man arbejder med hensyn til det grønlandske samfunds- og forsikringsselskaber er dem, der skal have fortrinsret for lige som Jensine Berthelsen fra Atassut sagde og i og med, at man i dag følger de regler, der er gældende for forvaltning, så er det jo penge, der skaber omsætning uden for landet, så bør vi også bane vejen for, at åbne muligheder for at disse midler kan cirkulere i Grønland.

 

For lige som det blev foreslået, hvorfor Danmark lige som Færøerne ikke kan have nogle obligationer i den danske børs. Så kan det grønlandske pensionsselskaber sælge deres obligationer og dermed også bruge midlerne til boligbyggeri i Grønland. Jeg mener, at det er sådan noget, som vi i henhold til min mening bør vurdere og bør udføre, i stedet for blot at vente på det hele tiden.

 

Mht. Atassuts ordfører, så kom hun også ind på, at man fra Atassut ikke mener, at tiden er ikke er gunstig at stavnbinde pensionsopsparinger ved lovgivning til Grønland. Og det er heller ikke min hensigt i mit forslag. Jeg mener, at hvem som helst person har ret til at have en opsparing på hvilken som helst område.

 

Men hvis vi gør noget uden for landet, så skal man heller ikke regne, at der skal være en skattebegunstigelse i Grønland. Og det er så de udenlandske krav, som er tilsvarende. Og jeg er heller ikke helt enig med Atassut, fordi de nævnte, at man fra den danske ministerium og hvis og såfremt vi kom til at stå for tjenestemandspensionerne, så vil udgifterne stige. Idet når vi overtager ansvarsområder fra Danmark, så tager vi også omkostningerne, lige som da vi overtog boligområdet fra Danmark eller da vi overtog andre områder, så tog vi også de udgifter, de har haft.

 

Og derfor bør denne ikke være nogen hindring, men den tid, der er begrænset da det er mit andet indlæg, så vil jeg kort kommentere de andre partiers indlæg, men generelt så vil jeg blot sige tak til de faldne bemærkninger.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. Med hensyn til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, dem har jeg lyttet til og i vores vurdering i Landsstyret, så må vi selvfølgelig også medtage Landsstyrets betragtninger.

 

Med henblik på pensionsopsparing i Grønland, hvor vi også skal se på skattereglerne og det er  så også noget, der skal medtages i skattereformen, lige som det også vil blive vurderet der. Og selvfølgelig er det så også noget, som Landstingsmedlemmerne også kom ind på. Og det er selvfølgelig noget, som skal med i den videre vurdering af sagen.

 

Med hensyn til boligopsparing og en forpligtelse hertil. Det er selvfølgelig noget, vi ikke kom ind på i vores besvarelse, idet det ikke er taget med i forslaget til forespørgselsdebatten, men for det kun er regler og visioner for pensionsordninger i Grønland eller i Danmark eller hvilken forskel, der skal være mellem Grønland og Danmark og hvilken ordning, man skal se på.

 

Og derfor er der mht. andre opsparingsformer og for at fremme disse opsparingsformer, det har vi så ikke taget med her. Og mht. obligationerne så er det korrekt, at vi på et tidligere tidspunkt under et af møderne også har diskuteret ud fra et forslag fra Per Rosing-Petersen. Og derudover så har vi der hvor flertallet af Landstingsmedlemmerne på det tidspunkt sagde, at vi ikke skulle tage det skridt, som Per Rosing-Petersen ellers foreslog.

 

Derfor håber vi så også på, at ud fra Grønlands økonomi og ud fra den udvikling, der er, så håber jeg, at vi vil være konkurrencedygtige mht. salg af obligationer. Og det kom Siumtus ordfører også ind på. Og det er blot den korte besvarelse til det.

 

Og jeg skal også lige komme ind på, at ordningen heroppe i Grønland ikke blot er det, at ordningen er arrangeret sådan, at fordi man ikke kunne foretage pensionsopsparing i Grønland, at man så blot gjorde det i Danmark. Men muligheden for at foretage pensionsopsparing, den mulighed er indført og så har vi også fået en løsning med den danske regering med hensyn til de penge, vi mister med den ordning, hvor vi får en refusion på ca. 20 millioner kroner om året.

 

Og såfremt vi skal lave om på det eller ændre det, så er det skattefradraget, der sker herfra og når man så flytter til Danmark og begynder at få udbetalt pension, så bliver det så kun skatteberettiget i Danmark og såfremt vi så skal ændre således at det bliver man skal betale skat af det i Grønland, så må vi så også være sikre på, at de penge, vi får refunderet, dem mister vi eller vi mister så de fleste af de penge.

 

Og derfor skal vi være meget omhyggelige i det videre arbejde og også se på alle de økonomiske konsekvenser. Og dem, der så er begyndt at foretage en pensionsopsparing, de skal så selvfølgelig også inddrages såfremt der skal ske ændringer og det mener jeg også, at Demokraterne meget klart sagde.

 

Og foretager man en pensionsopsparing, så må man også kunne regne med hvilke konsekvenser det måtte få og at det så også skal ske ud fra den start, man så var startet med.

 

Og da det meste af det, som Demokraterne har været inde på, at så Landsstyret så ikke ahr været inde på det. Og til det skal jeg nævne, at såfremt det har været grundlaget for forespørgselsdebatten, så var vi selvfølgelig kommet ind på det. Men pensionsopsparingen og beskatningen af disse, det er det, man principielt har været inde på. Og muligheden for at foretage opsparing og såfremt vi så skal gøre det som en forpligtelse således at såfremt man ikke placerer opsparingen i Grønland, men placerer dem i Danmark? Så kan de ikke fratrækkes i selvangivelsen og det er så det, der har været grundlaget for vores besvarelse.

 

Og jeg skal blot nævne igen, at partierne og Kandidatforbundets og de bemærkninger, de har sagt, der vil vi selvfølgelig, mens selvfølgelig også forslagsstilleren, der vil Landsstyret selvfølgelig også bruge som et grundlag i det videre arbejde. Men jeg håber så også på, at vi så kan finde en løsning, som vi alle sammen kan leve med.

 

Jeg er også glad for, at forslagsstilleren siger, at vi fra Landsstyrets side siger, at vi principielt er enig med forslagsstilleren og at det bl.a. nogle af de mål, vi har sat os i vores arbejde i Landsstyret.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og så Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Selvfølgelig er jeg ikke helt tilfreds med det svar, jeg har fået. Årsagen til mit forslag og grundlaget herfor står meget klart i begyndelsen af mit forslag, om hvilke visioner og fremtidige regler, Landsstyret har og da det så ikke ser ud til der er det, så vil jeg blot bede om, at man er opmærksom på, som samtlige ordførere var inde på, måske lige med undtagelse af Atassut, hvor man så overfor Landsstyret gav udtryk for, at Landsstyret bør foretage initiativer i det område.

 

Og jeg forstår fra Landsstyrets side, at man agter at gøre det, men jeg blot at høre hvornår man så i så fald vil fremlægge noget. Vi kan jo ikke vente i al evighed. Derfor vil det være dejligt om hvornår Landsstyret agter at fremsætte over for Landstinget, som kan danne grundlaget for den videre debat og jeg regner også med, at selvom Inuit Ataqatigiit ikke er kommet med kommentarer, at de måske vil kunne støtte det. Men jeg glæder mig til at forfølge alle disse spørgsmål på et senere tidspunkt og man skal også være sikker på, som Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet også var inde på, at det ikke er så få midler, der her er tale om.

 

Og jeg glæder mig også til, at Selvstyrekommissionens betænkning, når den så udkommer, så har de også vurderet den omsætning eller pengecirkulation, der er i Grønland. Og her gør man også opmærksom på, at der er en masse midler, der blot går ud fra Grønland og dermed ikke cirkulerer i Grønland. Og derfor er nærværende forslag et af hullerne. Skal vi have en større omsætning i Grønland, så må vi arbejde mere ihærdigt for at få realisere noget og virkelig gøre noget ved det.

 

Og det er ikke sådan, at vi til evig tid skal vente på hvornår der så kommer denne fremlæggelse fra Landsstyrets side. Og jeg vil gerne sige tak til samtlige ordførere for deres bemærkninger og jeg håber også på, at vi på et eller andet tidspunkt hører noget om Landsstyrets visioner på området på et eller andet tidspunkt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og dermed er nærværende dagsordenspunkt færdigbehandlet og det samme gælder for selve mødet for i dag.

 

Mødet er afsluttet.

 

 

 

 

 

 

Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 27. marts 2003, nal. 13:00-18:00.

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat, tassani siunnersuutit tulliani allassimasut siunnersuuteqartut sinnerlugit Inuit Ataqatigiinnit tunuartinneqarput, taamaalillutik oqaluuserisassanit peerneqarlutik, tassa;

Imm. 52 Naalakkersuisut inuussutissarsiutinut, aalisartunut, piniartunullu ikiorsiisarnermik aningaasaateqarfimmik 2003-imi aningaasanut inatsimmi ukiunilu missingersuusiorfiusuni pilersitsinissamik sulissutiginninnissaannik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Aamma

Imm. 61: Nunamut piginnittussaanermut nunatsinni tamakkiisumik oqartussaaffigineqalernissaa Inatsisartut aalajangerfigisassatut siunnersuut, kiisalu

Imm. 69: Kalaallit Nunaanni inuit kinaassutiminnik uppernarsaammik allagartaqalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, aamma

Imm. 70: Kalaallit Nunaanni illut inissiallu aammalu inuit najuqartut amerlassusiannik misissuinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, aamma

Imm. 71: Kalaallit Nunaata Nunavullu akornanni isumaqatigiissutip timitalerneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik  Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Imm. 90: Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 5 allannguutissaanik siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Taanna malillugu Naalakkersuisut nutaamik qinersitsinissamik periarfissamik atuinani Naalakkersuisunik nutaanik Inatsisartut toqqaanissaanik pisusaaffiliisinnaaqqullugit, Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni maannamut ingerlasimaneq qiviarlugu tamatuma saniatigut Inatsisartut siulittaasoqarfiata inatsisinillu atortitsinneqarnerannut ataatsimiititaliap Naalakkersuisut suleqatigalugit Inatsisartut inatsisaata allatigut allannguutissaqartinneqarnissaanik isumaliuteqaqqullugit aalajangertoqassasoq kissaatigineqarpoq.  (taamak allassimavoq).

Imm. 92: Sulisartut suliffissaarunnermilu eqqorneqartut ataatsimoorussamik aaqqissuussamik ilinniarteqqinneqartarlutillu pikkorissartinneqartarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, aamma

Imm. 98: Kommuninut bloktilskud-iqartarnermut KANUKOKA-mullu isumaqatigiissummik atatillugu, kommunit bloktilskud-imik sanaartugassanut atugassanik ukiunut tallimakkuutaarluni qinnuteqartarnikkut immikkut tunineqartarnissaat pillugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, aamma

Imm. 86: Naalakkersuisut Siku Block toqqaannartumik aningaasanik tapersinngikkaluarlugu illuliornissaq tunngavigalugu Namminersornerullutik Oqartussat qarmasissianik 1 millioninik pisinissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Siunnersuuteqartumit tunuartinneqarpoq, Per Rosing-Petersen-imit. Taannalu aamma oqaluuserisassanit tunuartinneqarpoq.

Ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq tulliani allassimasoq Inatsisartut tallimanngornermi, 21. marts 2003 aamma pingasunngornermi 26. marts 2003 ataatsimiinneranni kinguartittariaqarsimapput, tassa

Imm. 101: Utoqqalernersiat qaammammut minnerpaamik 1.000 kr. qaffaaffigineqarsinnaaqqullugit, utoqqalernersiallu siunissami akit qaffakkiartuaarnerat malillugu iluarsiivigineqartalersinnaaqqullugit pisortanit pensionisiat pillugit, Inatsisartut peqqussutaat nr. 10 30. oktober 1998-imeersup allannguutissaanik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Imm. 85: Aalisanermik aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaa siunertaralugu Inatsisartunit Naalakkersuisut ukiuni tallimani atuuttussamik siunnersuusiornissaannik peqquneqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Kiisalu

Imm. 89: Najugallit piginneqataassutitalinnik inissiartaarsinnaanerannik peqqussutissiugassamik Naalakkersuisut inatsisiliornissaannut siuarsaaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Akissaatikkinerit namminerisamik illutaarnissamik imaluunniit piginneqatigiillutik illutaarnissamut akissaqanngitsut, piginneqatigeriaatsit allat aqqutigalugit initaarsinnaaqqullugit siunnersuut maanna manna suliaavoq, inatsisitigut tunngaviliisoqarnissaa anguniarlugu.

Immikkoortut taakku taamak tulleriinnilerlugit tallimanngornermi, tassa aqagu ulloq 28. marts 2003 oqaluuserissatut siunnersuutigineqarpoq.

Ulloq taanna ataatsimiiffiussanngitsutut siunnersuutaagaluarpoq, pilersaarutaagaluarpoq kisianni tassa Inatsisartut tallimanngornermi aqagu 28. marts ataatsimiinnissaat nal. 13:00 aallartissasoq siunnersuutigineqarpoq, naatsorsuutigineqarlunilu nal. 18:00 naammassisussatut.

Ataatsimiititaliat ulapaarmata, tamanna pissutigalugu immikkoortoq 11-ip Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut aappassaaneerneqarnissaa, ataasinngorneq ulloq 31. marts-imiit pingasunngorneq ulloq 2. april 2003 suliarineqartussanngorlugu nuunneqassasoq siunnersuutigineqarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaata, pingajussaaneerneqarnissaatalu imallillugit kinguartinneqarnissaat qinnuteqaatigisimavaa; Siunnersuut aappassaaneerneqarnissaa ulloq 31. marts-imiit 2. april-imut nuutinneqarnissaa, pingajussaaneerneqarnissaa ulloq 7. april-imit 10. april-imut 2003-imut nuutsinneqarnissaa.

Taamatut kissaateqarneq ullunut killiussanut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaata kalaallisuunngortillugu suliarineqarneranut aamma tunngassuteqarpoq.

Taamatut Siulittaasoqarfimminngaanniit innersuussutit maani akuerineqarsinnaanissaat neriuutigaarput – akuerineqarpat. Josef Motzfeldt.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Siulittaasup oqarneratut oqaluuserisassanngortitat Inuit Ataqatigiinninngaanniit siunnersuutigineqartut massakkut immikkoortoq 61-69-70-71-90-92-98 Siulittaasoqarfimmit akueritissimavagut peerneqassasut. Tassungalu ilanngullugu massakkut qinnuteqaatigissavarput aamma immikkoortoq 52 taamatut pineqassasoq, tassalu aalisartunut, piniartullu ikiorsiissuteqartarfimmik Johan Lund-Olsen Inuit Ataqatigiit sinnerlugit ippassaq oqaluuserititaa aamma ilalerneqanngitsoq.

Soorunami taamaaliortariaqarnerput pinartutut isigivarput, persuarsiutigivarput. Inatsisartuni suleriaatsip allanngorsimassusia Inuit Ataqatigiit maluginiarparput. Naalakkersuisuninngaanniit Naalakkersuisuutitaqartut qulangersimaneqarnerat ippassaq annertoorujussuarmik takussutissaqartipparput, isumaliutissiissutit Inatsisartut ataatsimititaliaata atsioreersimasai periarfissaqaraluarlutik unitsiinnassallugu, tunuartissallugit taavalu allamik nutaamik isumaliutissiissusiussallutik, isumaliutissiissummik atsioqataasut Siumumiit, Atassummiillu akerliullutik isumaliutissiissumminnik taasinerat taanna annilaarutigaarput.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit massakkut periarfissaq atorusupparput Inatsisartunut suleriaatsip qanoq atorneqarsinnaaneranut eqqarsaatitsinnik Siulittaasoqarfillu aqqutigalugu allannguutissanik, imaluunniit erseqqissaatinik saqqummiussaqassalluta.

Taamaattumik ullumikkut oqaluuserisassat minnerunngitsumik apeqquteqaatit aallaavigalugit oqallinnissamik siunnersuutit Inuit Ataqatigiit aalajangerpugut oqaaseqarfiginngilluaannassallugit, isumaqarpugut isummagut akerliiniutaanngitsut isumaqataasutut imaluunniit siunnerfeqarlutik saqqummiussorneqartut qaangiataaginnarneqarnerat tamatumani soorunami aamma pissutaaqataavoq.

Aammalu Inatsisartut ataatsimiinneranni Inatsisartut Siulittaasuat imaluunniit ataatsimiinnermik aqutsisoq, tassaavoq allanit qulangersimaneqarani ataatsimiittarfimmi qanoq pissusilersortoqarnissaanik aqutsisuusussaq, tikkuartuisussaq. Taamaattumik pissusissamisuunngilluinnartutut ippassaq misigisatta ilagivaat, Naalakkersuisut Siulittaasuata qungujunnermik inerteqquteqartutut nipilimmik allaat, Inatsisartut oqaluttarfianinngaannit Inatsisartunut qulangersimaarinnilluni, qulangersimaarinninniarluni uparuaanera pissusissamisoortuunngilluinnartutut akulerunnertut isigisarput. Inatsisartut ataatsimiittarfianni aqutsisoq qanorlu pissusilersornissamik tikkuartuisussaq, naleqqersuisussaq tassaavoq Inatsisartut Siulittaasuat imaluunniit ataatsimiinnermik aqutsisoq. Taamaattumik ajuusaarutigigaluarlugu isummagut inuiaqatigiinnut pitsaanerusumik anguniagaqarnissamik isumaqatigiinniutaasinnaasutut piumassuseqarluta saqqummiussukkagut isummagullu naalakkersuisuutitaqartulluunniit saqqummiutaat isummersorfigalugit oqaluussaqarnermi saqqummiuttaraluakkagut kinguneqanngitsumik, asuli tusarnaartitsinerinnartut isikkoqalermata taamatut aalajangertariaqarsimavugut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa isummerfissat ukua maannakkut saqqummiunneqartut akuersaarneqarnissaat qinnutigalugu Siulittaasoqarfimminngaanniit saqqumiunneqarput, Josef Motzfeldt-ip aatsaannguaq oqaatigisaa ippassaq pisimasut Siulittaasoqarfimmi eqqartorneqarsimapput saqqummiunneqarmata, tamannalu pillugu Siulittaasoqarfiup aalajangigai Inatsisartunut ilisimatitsissutigineqarumaarput.

Taamaattumik isummerfissat ukua isummerfigineqarnissaat pitinnagut oqaaseqartussatut nalunaartut naatsumik oqaaseqarnissaat naatsorsuutigissavara. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Aap, tassa ullormut oqaluuserisassap nalunaarutigineqarnerani suliassat kinguartinneqarnikut utoqqalinersianut tunngasut aammalu pingaartumik aalisarnermut tunngasut, misilittakkat tunngavigalugit oqallinnerit utoqqarnut tunngasut aammalu aalisarnermut tunngasut pingaaruteqartut ilaanni sivitsuloortarmata, siunnersuutigerusukkiga suliassat taakkua naammassillugit piareersareernikuugatsigit aammalu piffissamik atorluaanissaq eqqarsaatigalugu ataatsimiinneq, aqagu tallimanngornermi ullaap tungaani qulinut aallartinneqarsinnaannginnersoq, taamaalilluni suliassat tamakkerlugit qularnanngitsumik naammassilluarnissaat aamma anguneqarsinnaassammat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Naalakkersuisut Siulittaasuat: Hans Enoksen, Siumut.

Qujanaq. Inuit Ataqatigiit oqaluttuata ippassaq pisoq taammagu aamma uanga isumaqarpunga pisinnaatitaaffiga ataqqineqartariaqartoq, tassa Inatsisartutut aamma qinigaavunga taavalu maani uparuaasinnaanissatsinnut aamma periarfissaqartariaqartugut, tassa illaruaatiginnillutillu pissusilersortarnerit taakkua tikkuarneqarput, oqarfigineqarlutik pissuserissaarnerullutik maani ataatsimiittarfimmi peqataaqqullugit aamma uppernarsaatissaqarama arlalinnik. Aamma uagut maani pissuserissaarlutalu malinnaaniarnerput ingerlakkusukkatsigu.

Uani siunnersuutit uterartinneqartut eqqarsaatigalugit uanga oqaasissaqarfigerusunngikkaluarlugu oqaatigissavara, 1995-iminngaanniit ilaasortaaninni siunnersuuteqarnerpaanut ilaasarnikuuvunga, taavalu eqqaamasatuaraara ataaseq taamaallaat iluatsinnikuugakku. Aammalu ippassaq Johan Lund-Olsen-ip uppernarsarpaa oqariartuutigigamiuk immikkut ikiorsiinermi aningaasaateqarfimmut aamma uanga siunnersuuteqartarsimagaluartunga taamaammat uani Inuit Ataqatigiit taakkua utertitsinerat oqaaseqarfigerusunngikkaluarlugu uppernassassavara uanga inatsisartuunerma nalaani siunnersuutikka aamma tamaavimmik itigartinneqartarmata.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksen pereerpat ataatsimiinnissaq ullaap-tungaa pisinnaanersoq apeqqutigimmagu misissorneqarsimavoq Siulittaasoqarfimmit, taamaaliorsinnaanngilagut allat ataatsimiittussat pillugit. Taamaattumik nal. 13:00 aalajangiusimaneqarnissaa innersuussutigissavarput aamma.

Josef Motzfeldt, naatsumik.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Soorunami qanorluunniit Inatsisartunut qinigaalluni ilaasortaatigigaluaruni aamma Naalakkersuisut Siulittaasuugaluaraanni, ataasiakkaarluta immitsinnut qanoq pissusilersortarnissatsinnik uparuartuiniarutta Siulittaasoqarfeqarpugut. Naalakkersuisut Siulittaasuata partiit aamma siulittaasoqarfimmi ilaasortaatitaqarpoq marlunnik, taakku aqqutigalugit qanoq pissusilersortoqarnissaanik uparuagassaqaruni taanna aqqutigisassaraa, maanngaanniit ataasiakkaarluta immitsinnut tikkuartortussaanngilagut.

Suleriaatsitsinni § aalajangersimasoq allassimasoqarpoq Inatsisartut ataatsimiinnerani aqutsisoq tassaavoq Inatsisartut Siulittaasuat imaluunniit Siulittaasup tullia, tulliata aappaa pingajua, sisamaat. Taamaattumik aqutsinermut akulerunnertut taanna isigisarput uanga maangaanniit tusaqqissallugu pisariaqartinngilarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat naatsumik.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap, tassa uagut qimussertarpugut qimussertarnikuuvugut aammalu qimmit iperariakkagut eqqortikkaangamik maalalasarput, aamma tassani eqqortikkassi ilissi maallatigaarsi tupinnanngitsumik. Aamma oqaatigaara Inatsisartut Siulittaasoqarfiata taanna nalilersortariaqaraa, naalakkiutiginngilara oqarpunga taanna uparuarneqartariaqartoq.

Qujanaq.

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa pissuserissaarnissamik tunngasut maani oqallisigisassatut saqqummiunneqanngillat. Siulittaasoqarfimmi oqallisigineqarput saaffiginnissutaammata, taannalu pillugu Siulittaasoqarfik akissuteqarumaarpoq.

Taamaattumik apeqqutigissavara maannakkut oqaluuserisassanut nassuiaammi taagorneqartut Inuit Ataqatigiit kinguartikkumasaat, 52-61-69-70-71-90-89 kinguartinneqarnissaannik aamma 92 tullianilu aamma 98, taassumalu saniatigut aamma Per Rosing-Petersen-ip 96 taakkua kinguartinneqarnissaat kiisalu aamma ulloq ataatsimiiffissap allannguutaat. Tamakkua Inatsisartunit akuersaarumaneqarnersut apeqqutigissavara.

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Siullermik oqaatigilara soorunami uagut Inuit Ataqatigiinniit siunnersuutigineqartut tunuartikkumallugit qinnuteqaataat taamatut aalajangersimanerat tusaatissatut tigusariaqartutut, naak uggorigaluarlugu oqaatigerusukkatsigu. Kisianni ataaseq suli uggornarnerutippara tassalu ullumikkut oqaluuserineqartussanut oqalliseqataajumanatik Inuit Ataqatigiit nalunaaruteqarnerat, isumaqarama partiit qinigatitaqarsimasut tamarmik pisussaaffigigaat aammalu qinersisartuminninngaanniit pisussaaffilerneqarsimasut maani Inatsisartut oqaluttarfianniit kikkulluunniit siunnersuuteqaraluarpata isummersueqataanissaminnut.

Taava soorunami tamatta assigiinngitsunik isumaqarsinnaavugut, kisianni qinersisartutta pisussaaffilerpaatigut isummersueqataanissatsinnik. Taamaattumik uggorissaqaara taamatut piginnaatinneqarnerput innuttaasunit aammalu periarfissinneqarnerput kusanartoq taanna ullumikkut partiit ilaannit atorumaneqassanngippat.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Pisussaaffipput nalunngilluinnarparput allanik aamma ilitsersuunneqartariaqanngilagut aamma uagut suliagut manna tikillugu suliarivagut, tamaasa naammassillugit ilaasortat ataasiakkaat saqqummiussaat aamma eqqarsaatigalugit. Massakkut iliuutsigut tassaanerupput suleriaatsimi apeqqutit ataasiakkaat isummerfigisimagatsigit, tassalu nalunnginnatsigu Naalakkersuisut manna tikillugu Inatsisartut ataasiakkaat aamma Naalakkersuisut partiivini ilaasortaasut ataasiakkaat saqqummiussaat tamarmik naaggaarneqartarsimasut.

Taamaattumik illumikkut oqallinnissaq aamma taamaaginnartussatut aamma ilimagaarput, taamaattumillu uagut maani najuutissuugut oqaaseqanngikkutta oqaaseqaruttalu assigiippoq, taanna Naalakkersuisut aamma isummerfigisariaqarpaat, taanna ataqqinninneruvoq aamma uagut qinersisartutsinnut. Jørgen Wæver-Johansen qinersisartuni taakkua isumaginiarligit uagut isumagissaqqaarpagut nammineq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq, Siumut.

Aap qujanaq. Ippassaq pisimasut ilaatigut toqqamavilersuutiginiarneqarlutik tunuartitsinerminnut suaaruteqarnermut ilaatigut toqqammavilersuutigineqarmata soorlulusooq aliortuganngorlugit saqqummiunneqarlutik isikkoqartimmagit, oqaatigiinnassavara taamatut pisimasoq ippassaq aatsaat maani ataatsimiittarfimmi malinnaasarnikka naapertorlugit pinngimmat, aamma siornatigut taamatut pineqarnikuusoq nalunngilara, aamma Inuit Ataqatigiinni soorunami atinik taasinngikkaluarlunga siornatigut taamatut pineqarnikuusoq aamma innersuussinnaavara.

Uani maannakkut saqqummiunneqartuni ilutigalugu nuannaarutigaara Inuit Ataqatigiit siulittaasuata oqariartuutigimmagu ersarissarlugulu oqaluttarfimminngaanniit maani ataatsimiittugut siuttoqaratta, taanna ataqqillugu aqutsisorissassagipput uagummi ippassaanikkuni oqallinnitsinni aamma maannga qaqeqattaarnitsinni oqarfigineqaraluaratta nutaraagatta, oqaatsilluunniit maani tamakku oqaatigisariaqanngikkaluaripput. Nuannerpoq maannakkut ……  sisimanera.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara akerliusoqarnersoq, matumani Siulittaasoqarfiup saqqummiussaanut.

Akerliusoqanngilaq qujanaq. Taamaalilluta malissavarput taanna.

Taava apeqquteqaatit tikippagut.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 27. marts 2003, nal. 13:24.

Immikkoortoq 106

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatta avannaani Qeqqani kujataanilu qitiusumik napparsimaveqalernissaanik suliniutit sumut killippat?

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Nunatta avannaani Qeqqani kujataanilu qitiusumik napparsimaveqalernissaanik suliniutit sumut killinnersut apeqqutigaara.

Taamatut  apeqquteqarninni pingaartillugu paaserusuppara avannaani, qeqqani kujataanilu   qitiusunik napparsimaveqalernissamik isuma siusinnerusukkut aamma inatsisartuni   oqallittarnerni isuma tapersersorneqartartoq aningaasartuutikillisaanissamik   qularnanngitsumik ilaqartussaq aamma  ilaatigut  napparsimasut sapinngisamik najugaq   ungasillivallaarnagu nakorsartinissaat, aammalu angalanermut aningaasartuutaasartorpassuit   killilersimaartinneqarnissaat minnerunngitsumillu aamma napparsimasunut sapinngisamik   nunatsinni tamakkiinerusumik nakorsartittalernissaat aningaasatigut sipaarutaaginnarani aammali napparsimasunut nerisaqarnikkut ulluinnarnilu inuuniarnikkut sungiusimasat   qimannagit nakorsarneqartarnissaat napparsimasunut pingaaruteqarluinnarmat.

Soorlu assersuutigalugu Ilulissat napparsimaviat ukioq peqatigiiffimmit ”Neriuffik”-imik   scanner-imik tunineqarpoq, peqatigiiffiup kusanartumik sulilluarnerata  kingunerisaanik,   taamaaliornikkut napparsimasut ilaat allamut ingerlateqqinngikkaluarlugit pitsaasumik  kiffartuunneqarsinnaanerat aamma tassuunna aqqutissiuunneqarluni.

Taamaammat paaserusuppara Nunatsinni avannaani, qeqqani kujataanilu qitiusunik   napparsimaveqalersinnaanera pillugu Naalakkersuisut qanoq pilersaarutigineqarnersut,   imaluunniit qanoq eqqarsaatersuuteqartoqarnersut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut, Peqqissutimullu Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnermut, Peqqissutimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Peqqinnissaqarfimmik iluarsaaqqinnerup ingerlanneqarneranut atatillugu Avannaani Kujataanilu nunap immikkoortuini eqiterinissaq nunallu immikkoortuini napparsimmaveqalernissaq oqallisigineqalerpoq. Peqqinnissaqarfimmik iluarsaaqqinnermik sulineq aallartippoq ilaatigut PA-Consulting Groupip nalunaarusiaa 1999-imi januarimi naammassineqartoq “Kalaallit Nunaanni Peqqinnissaqarfimmi ilusilersuinikkut ajornartorsiutit” tunngavigalugu.

Peqqinnissaqarfimmik iluarsaaqqinnermik suliniutitut immikkoortumik sulineq naammassineqarpoq 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi Inatsisartunut ilisimatitsissuteqarnikkut.

Suleqatigiissitap iluarsaaqqinnermik suliaqartup sulinerata inernerisaasa erseqqinnerusumik itisilerneqarnissaannut siusinnerusukkut agguaanneqartoq “Peqqinnissaqarfimmi iluarsaaqqinnermik sulianik malitseqartitsineq - Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnerat” innersuussutigineqarpoq.

Nunap immikkoortuini napparsimmaviit pillugit qulliunerusumik isumaliuteqarnerni pilersaarusiornerillu aallartisarneqarneranni, ingerlaannaq paasinarsivoq isumaliutiginninnerit saqqummiunneqarmata siumut takorloorneqarsinnaanngitsunik arlalipparsuarnik tunngaviusumik ajornartorsiutissaqartoq.

Peqqinnissaqarfimmi suliat pillugit paasissutissat assigiinngiiaartut pigisimavavut sulilu pigalugit; paasissutissat assigiinnerusut pigisariaqarpavut nunap immikkoortuinut eqiterinerup najukkani peqqinnissaqarfinnut nassatarisinnaasai pillugit aalajangiinissami.

Nalunngilarput napparsimasunik katsorsaanermi pitsaassuseq naammaginartoq attatiinnarniaraanni ineriartortillugulu, katsorsaasussat tunngaviusumik misilittagaqartariaqarlutillu suleriaaseqartariaqartut, tamannarpiarlu pissutigalugu immikkut ilisimasaqarfiusuni nappaatit anniaatillu assigiinngitsut eqqarsaatigalugit pinngitsoorani napparsimasuuteqartariaqartoq.

Sorpassuartigut ingerlatsinermi annikitsualutsigut pitsaanngequteqarpoq, annertuumik ingerlatsinerup iluaqutitaanut ajoraluartumik illua’tungiliuttunik. Nunatsinni aalajangersimasumik innuttaasut 56.000-iinnaatillugit Naalakkersuisut isumaat malillugu peqqinnissaqarfimmik annertunerusumik ineriartortitsinissamut immikkullu ilisimasaqarfinnik ineriartortitsinissamut tunngavissaqanngilaq.

Napparsimasut amerlassusaat aalajangersimasumik immikkut ilisimasalinnit kiffartuussinerup Nuummiinnaanngitsoq ineriartortinnissaanut ullumikkut naammanngilluinnarput. Sumiiffippassuarni tamanna misilittagaqarfioreerpoq. Taamaalilluni Danmarkimi Peqqinnissamut ministeriaqarfiup nalunaarusiaani 2003-mi januaarimeersumi kaammattuutigineqarpoq danskit napparsimmaviini nalinginnaasuni napparsimasut amerlassusaat tunngaviusoq, pitsaasuuseq eqqarsaatigalugu innuttaasut 250.000-iniit 500.000-inut taakkuluunniit sinnerlugit qaffanneqartariaqartoq.

Naluneqanngitsutut peqqinnissaqarfik sulisussarsiornikkut annertuumik ajornartorsiuteqarpoq; tassunga ilanngullugu Dronning Ingridip Napparsimmavissuani immikkut ilisimasaqarfiit pilersinneqareersut inuttalerniarnerat annertuumik aamma ajornartorsiutaalluni. Taamaattumik ukiuni arlalinngortuni Dronning Ingridip Napparsimmavissuani aalajangersimasumik saarngit nakorsaannik pilaasartoqarsimanngilaq.

Napparsimmavissuarmi sulisoqarnikkut pissutsit taamaatsillugit sinerissami napparsimmavinni allani atorfiit taakkununnga assingusut inuttalersinnaanissaat ilimananngilaq.

Peqqinnissaqarfiit nunap immikkoortuinut eqiternissaannik isuma pilermalli tunngaviusumik piumasaqaataasimavoq nunap immikkoortuinut eqiterineq aningaasaliissutitaqassanngitsoq, imaappoq najukkani peqqinnissaqarfiit akornanni nukiit nikisinneqartarsinnaassasut, nunamilli immikkoortuinut eqiterinerup malitsigisaanik peqinnissaqarfinni  nukissanut ani­ngaasaliissuteqartoqassanngitsoq.

Aningaasaliissutitaqartitsinnginnissamik piumasaqaateqarnikkut najukkanut anginerusunut, imaappoq nunap immikkoortuini napparsimmaviannut, aningaasaliissuteqartoqassappat, najukkani mikinerusuni sulianik annikilliliinissaq pisariaqartinneqassaaq. Najukkanili mikinerusuni  arlalitsigut naammattunik sulisoqanngimmat napparsimmavimmi ulloq unnuarlu upalungaarsimatitsisoqarsinnaanngilaq. Ima paasillugu aningaasaliissutinik ikililerinissaq pisinnaanngitsoq ulloq unnuarlu upalungaarsimaneq ilaatigullu najukkani mikinerusuni nakorsatut atorfiit atorun­naarsinnagit.

“Najukkani tamani nakorsaqassaaq” naalakkersuinikkut nalunaarutigineqartoq  ima paasisariaqarpoq, nukippassuit najukkani peqqinnissaqarfinnut mikinerusunut pituttorsimasut najukkallu akornanni nukinnik nikisitsisarnissamut periarfissat killeqartorujussuusut.

Taamaattumik piumasaqaatit taamaakkallartillugit peqqinnissaqarfimmi annertuumik ingerlatsineq iluaqutitaqarsinnaanngilaq.

Annertuumik ingerlatsinerup iluaqutitaqannginnera, sulinikkut periutsinik ingerlaavartitsineq ineriartortitsinerlu, pingaartumik nakorsat akornanni, aningaasaqarniarneq, naleqqussaaniarnermilu immini pitsanngorsaanissamut ajornakusoortitsipput.

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput napparsimmavinnik nutaanik anginerusunillu sanaartornikkut nunap immikkoortuinut eqiterinissaq assigiinngitsunit oqaatigineqartarsimasutut sullissinikkut aningaasaqarnikkullu isumatusaarnerunngitsoq.

Naalakkersuisut periarfissanik allanik atorluaarusunnerupput makkuninngalu suliniuteqalersimallutik:

Naartunermut, erninermut ernereernerullu kingorna suliassaqarfimmi nutaamik aaqqissuussisoqarpoq ernisulernermi najoqqutassatut taagorneqartumik, erninerit nalinginnaasut najukkani suliarineqartassapput akornutitalimmillu ernisinnaasut Dronning Ingridip Napparsimmavissuanut innersuunneqartarlutik.

Taamaasiornerup tunuliaqutaraa ernisunneq akornutitaqarsinnaasutut naatsorsuutigisaasoq immikkut ilisimasaqarfiusumi, imaappoq qanoq pisoqariataartillugu soorlu pilaanikkut ernisitsinissamut upalungaarsimaffiusumi ernisunnermilu immikkut ilisimasalimmik nakorsamik suleqataasulimmut aallartitsisarnissaq. Dronning Ingridip Napparsimmavissua kisimi taama ittumik immikkoortortaqarpoq, taamaattumillu sulisoqarneq aningaasaqarnerluunniit eqqarsaatigalugit - nunatsinni najukkani arlalinni immikkoortortanik taama ittunik pilersitsiniarneq piviusorsiorani.

Immikkut ilisimasaqarfiit arlallit pilersaarusiornerisa misissorlugillu suliarineqarnissaasa piffissami aggersumi pisussap takutissavaa peqqinnissakkut sullissinerup aningaasaqarnerullu tungaaniit isigalugu allanngortiterinissaq naleqqullunilu isumannaatsuunersoq.

Peqqinnissaqarfimmik iluarsaaqqinnermik suliallit ilaatigut tikkuarpaat kommunit Namminersornerullutik Oqartussallu suleqatigiillutik suliassanik assigiinngitsunik aaqqiissuteqarsinnaanerannut periarfissat.

Qasigiannguani peqqinnissaqarfimmi Qasigiannguit Kommuniannilu utoqqarnut paarisarialinnut immikkoortortaqarfimmik pilersitsinissaq sivisuumik suleqatigiissutaasimavoq, napparsimaveqarfiup utoqqarnullu paarisarialinnut najugaqartunut 20-nut inissallip ataatsimut ingerlanneqarnissaat siunertaralugu.

Isumaqatigiissummi piumasaqaataavoq 2003-mi ukiup affaani aggersumi sanaartortariaqakkanut iluarsaassinernullu aningaasartuutissat aningaasaliiffigineqarnissaannut tunngavissanik pilersitsinissaq. Tamatumunnga tunngaviuvoq utoqqaat paarisariallit ullumikkut peqqissaaviup uninngasunut immikkoortortaani uninngasariaqartut inissaannik pisariaqartitsisoqarnera.

Anguniakkanut oqaasertalersuinermi peqqinnissaqarfiullu qanoq iliuuseqarfiginissaanut pilersaaruteqarnermi arlaatigut peqqinnissaqarfiup iluani aammalu avataani peqqinnissaqarfiup kommunillu akornanni najukkani nunallu immikkoortuini suleqatigiinnissaq aamma qitiutinneqassaaq.

Nunap immikkoortuinut eqiterinissamut atatillugu isumalioqqutaaqqaarsimagaluartutut nunap immikkoortuini napparsimmavinni nutaani immikkut ilisimasalinnik nakorsanik aalajangersimasumik atorfinitsitsinani, taarsiullugu piffissap ilaani maannakkutut najukkanut aalajangersimasunut immikkut ilisimasallit nakorsat angalatittarnissaannut periarfissalerujussuuvoq, taamatullu piffissap ilaani Kujataani illoqarfinnit pingasunit suliat katersorlugit soorlu Qaqortumi suliarinissaannut taamatullu aamma Qeqertarsuup Tunuani Ilulissani periarfissaqarluni.

Peqqinnissaqarfik tamatumunnga nukissaqartillugu taakku iluatsilluartumik pilersaarusiorneqarlutillu suliarineqartarput, aalajangersimasumillu atorfeqartitsinerminngarnit nukinnik atuinikinneruffiulluni.

Tamatuma aamma iluaqutitaraa napparsimasut qanigisamik il.il. qanittuaniissinnaanerat kiisalu angerlamut uteqqipallassinnaanerat.

Ilulissani Qaqortumilu napparsimmavinnut angalatitsilluni pilaajartortitsisarnerup annertusarneqarnissaanik suliniuteqarnerup nukittorsarnissaa illutat nutarternerisigut allilerinikkullu tapersersorneqarpoq. Ilulissani pilaasarfinnik nutaanik marlunnik pilersitsisoqareerpoq. Qaqortumi pilaajartorlutik angalasunut, suliaritikkasuartarfiup nutarternissaanut taamaasilluni sillimmatitut pilaasarfiusinnaanngortillugu, kiisalu ininik allanik nutarterinissamik sanaartornikkut suliassaq maannakkorpiaq Naalakkersuisuni suliarineqalerpoq.

Nunap immikkoortuini eqiterinissaq pillugu naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi oqaasertaq peqqinnissaqarfiullu ilusilersugaanissaa aningaasartuutissallu pillugit suleqatigiissitap Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup ataaniittup ataatsikkut sulinissaa innersuussutigalugu, pilersaarutit qulaani taaneqartut kiisalu isumassarsiat isumaliutersuutillu nutaat ilanngunneqassapput.

Tassa taamatut oqaaseqarlunga akissut atuarpara. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq akitinnagut eqqaamassutigissavara Naalakkersuisunut apeqquteqaatit aperisoq minutsinik sisamanik piffissaqartitaammat, akissuteqartumullu immikkut aalajangiisinnaassusera atorlugu minutsini qulini oqalutsippara minutsit arfiniliinnaat piffisaqartitaagaluartoq akissuteqarnissamut, tamanna ilissi aalajangereerassiuk malinniartariaqarparput.

Apeqquteqartoq.

Anthon Frederiksen, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanaq Naalakkersuisup akissutaanut.

Uggorilaarpara akissutip ilaani pissutsit ilaatigut Danmarkimi inoqassutsimut tunngasut assersuunneqarsimammata, kisianni taamaakkaluartoq akissutip naajartulernerani suliniutigineqartut aammalu soorunami nunatisnnut naleqquttutut isigineqartut aallartinneqarsimaneri nuannaarutigaara taamatut oqilisaassiniarneq aamma ingerlanneqartoq takusinnagakku.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaasilluta oqaluuserisassaq 106 naammassivoq. Taavalu tikipparput 107.

Apeqquteqartuuvoq, Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 27. marts 2003, nal. 13:38

Immikkoortoq 107

Inuusuttut tarnimikkut nappaateqalersarut amerligaluttuinnarnerat Naalakkersuisunit qanoq iliuuseqarfigineqarlersaarpa?

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Inuusuttut tarnimikkut nappaateqalersimasut amerligaluttuinnarnerat Naalakkersuisunit qanoq iliuuseqarfiginiarneqarnersoq apeqqutigaara.

Taamatut apeqquteqarninni pissutigaara ukiuni kingullerni ajoraluartumik  tusartuartalersimangatsigu ilaatigut inuusuttuaqqat ilami allaat meeqqat ilaat miserratissaanngitsumik ikiaroorniutinik aammalu naamaarnermik ilaatigut annertuumik  atuisalersimasut, allaallumi tusartarparput meeqqat ilaasa naamaarneq toqussutigisaraat. Tassami qularnanngilaq meeqqat inuusuttullu ilaasa  tarnimikkut nappaateqalertarnerannut aamma ikiaroornartumik allanilluunniit ikiaroorniutinik atuisarnermik pissuteqartartoq, soorunami tamatiguunngikkaluartoq,  kisianni tarnikkut  nappaateqalertarneq aamma allanik pissuteqartarmat nalunngilarput, kisianni isumaqarpunga aamma ikiaroornartoq, ikiaroornartumillu allanillu atuinerluinerit peqqutaaqataasartut.

Taamaattumik paaserusuppara meeqqaat inuusuttullu illersorniarlugit Naalakkersuisut qanoq  iliorniarnersut.  

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut, Peqqissutimullu Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnermut, Peqqissutimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa akissutissara takilaarmat Siulittaasoq qinnuvigissavara naallugu atuarnissaanut, pingaaruteqartutut isumaqarfigigakku tamarmik imminnut ataqatigiissuummata.

Inuusuttut tarnimikkut nappaatillit unittartut amerliartuinnarnerannut sullissisut malillugit tarnimikkut nappaatilinnut immikkoortortamut inuusuttut unitsinneqartarnerisa akuerineqaleriartorneranik pissuteqarpoq.

Taamaattorli aamma sullissisunit oqaatigineqarpoq meeqqat inuusuttuaqqallu tarnimikkut sanngiitsut katsorsartariaanngitsulli amerliartortut. Sanngiinnerli ungasissoq isigalugu tarnikkut nappaatinnguussinnaasoq tapersersuisoqanngippat. Taamaattumik kommunini isumaginninnikkut perorsaanermi/avatangiisigissaanermi periutsit atorlugit tapersersuinerup annertusarneratigut inuusuttut tarnimikkut sanngiissusillit ilaqutaasalu peqqinnissaqarfiup avataani tapersersorneqarnissaat pisariaqarpoq.

Meeqqanut inuusuttuaqqanullu iluaqutaasumik peroriartortitsinissaq qularnaarniarlugu sulineq arlalitsigut ingerlanneqarpoq. Meeqqap nalinginnaasumik ineriartornissaanut qanoq nukittorsarnissaanik ilaqutariit ilitsersuunneqarnissaannut meeraaqqerisut neqerooruteqarnerisigut qularnaarniarneqartarpoq. Minnerunngitsumilli meeqqamik inuuneranni tunngavissaannut peqqissuullutillu ineriartorluarnissaannut angajoqqaat akisussaapput.

Isumaginninnermi paaqqinnittarfinnit neqeroorutitigut katsorsarneqarnissamin­nik/oqaloqatigi-neqartarnissaminnik meeqqat inuusuttuaqqallu tarnimikkut napparsimasut pisariaqartitsippata Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 9-kkut, 30. oktober 1992-imeersukkut isumaginninnermi perorsaanikkut paaqqinittarfinnut Ajatut ittunut inissiinissamik neqerooruteqarnissamut periarfissaqarpoq.

Inuusuttuaqqanut 14-iniit ukiulinnut Aja ulloq unnuarlu paaqqinnittarfituaavoq. Inuusuttunut sanngiitsumik inuuneqartunut Aja immikkut ittumik neqerooruteqarpoq, nalinginnaasumik tarnikkut nappaammik ajornartorsiuteqarneq pissutaappat, imaluunniit inuuniarnikkut ilaqutariinnermi imaluunniit inuttut nammineq ajornartorsiutit annertuut, soorlu kinguaassiuutitigut atornerlugaasimaneq allatulluunniit annertuumik sumiginnagaasimaneq pissutaappata. Aja arfineq-pingasunit najugaqarfiusinnaasutut aaqqissuussaavoq, tamatuma saniatigut niviarsiaqqat suliniuteqarfiginerannut pingasunut inissaqarluni. Inissat pisariaqartitsinermut naammanngimmata Ajami inissinneqarnissamut utaqqisoqartarpoq.

Meeraq inuusuttuararluunniit angerlarsimaffimmini najugaqartillugu tapersersorteqarnermik aaqqissuussisoqarsinnaavoq. Taamatuttaaq periarfissaavoq qasuersaartitsinissaq eqqarsaatigalugu najugaqartitsisoqarsinnaaneq imaluunniit ilaqutariinni paarsisartuni najugaqartitsisoqarsinnaaneq. Neqeroorutit taaneqartut meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu siun­nersuummi pineqartumi atuutissapputtaaq.

Taakku aaqqissuussinerit aqqutigalugit isumaginninnikkut katsorsaanissamut nakorsaasersuilluni katsorsaanermik tapertalimmik suliniuteqarnissamik aaqqissuussinissamut periarfissaqarpoq. Taamatut sullissineq annertusiartorpoq, meeqqat inuusuttuaqqallu taamatut nappaatilittut naliliiffigineqartartut aammalu katsorsarneqartartut amerliartormata.

Ukiuni kingullerni kommunini tapersersortinik aamma najukkani angerlarsimaffinni peqqissaasunik ilinniartitsinikkut, tarnip pissusaa pillugu kalaallisut ilinniusiornikkut, Peqqissaanermut Ilinniarfiup ataani tunngaviusumik peqqinnissamik isumaginninnermillu ilinniartitsinikkut, najugaqarfinnik allilerinikkut aamma tarnikkut nappaatilinnik najukkani katsorsaasarnermik pilersitsinikkut pitsanngorsarneqarput.  

Anthon Frederiksenip tikkuarpaa ikiaroornartunik atuinerup aamma tarnikkut nappaateqalersarnerup imminnut attuumassuteqarnerat.

Inuusuttuaqqat tarnikkut nappaateqartut qassit ikiaroornartumik atuinertik pissutigalugu napparsimalersarnerat erseqqissumik kisitsisitigut takussutissaqartinneqanngilaq. Misissuinerilli assigiinngitsunik takussutissaqartitsipput tarnikkut napparsimalersinnaanermut angajoqqaat meeqqaminnut nalinginnaasumik ineriartortitsisinnaanerat pingaaruteqartoq.

Tarnikkut nappaatit allat qaratsami pissutsit tamakkiisumik pissusissamisoortumik ingerlannginnerannik pissuteqarput. Taamaattumik tarnikkut nappaatit illuinnaasiortumik ikiaroornartunik atornerluinermik pissuteqartinneqarsinnaanngillat.    

Ineriartorneq Peqqissutsimut Pisortaqarfiup aamma Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup malinnaaffegeqqissaarpaat, meeqqat inuusuttuaqqallu tarnimikkut napparsimasut amerliartornerat, kisiannili aamma meeqqat atuartut ikiaroornartunik misilittagaqarnerat pillugu nakkutilliilluni Paarisap ataani suliarineqartumi misissuisitsinikkut. Maannakkorpiaq meeqqat imigassamik ikiaroornartunillu misilittagaat pillugit misissuinermi meeqqat atuarfianni atuaqatigiit ataatsit peqataapput. Misissuinerit taakku inuusuttuaqqat ikiaroornartunik atuinerat pillugu akiuiniarneq siunertaralugu pinaveersaartitsinermik suliniuteqarnissamik Paarisap sulineranut tunngaviussapput.

Anguniakkat nutaat aqqutigalugit inuunermi unammilligassanut meeqqat inuusuttuaqqallu piareersimanissamut pisinnaasaat perusussusiallu qitiutillugit Paarisami sammineqaleqqammerput. Tassunga ilanngullugu ikiaroornartunik atuineq. Atuineq inersimasut ikiaroornartunik atuineq pillugu isumaannik tamatuminngalu atuillutik inuusaasiannit sunnerneqarsimasoq.   

Peqqissutsimut Pisortaqarfik ukiut ingerlanerini meeqqanik tarnimikkut nappaatilinnik katsorsaanermi siunnersortinik angalatitsisarneq pillugu isumaqatigiissuteqartarsimavoq.

Siunnersortinik angalatitsinermut atatillugu meeqqat inuusuttuaqqallu tarnimikkut nappaatillit pillugit kommuninut atuarfinnullu siunnersuinissamut periarfissaqarpoq. Tarnimikkut nappaateqartut katsorsarneqartarnissaannik Århusip Amtianik nutaamik isumaqatigiissuteqarnikkut inuusuttuaqqanik tarnimikkut nappaatilinnik katsorsaanermik ilisimasaqarluartunik sullinneqarnissaq peri­arfissinneqarpoq.  

Oqaloqatiginnittarneq nakorsaatinik tapertalik ikiaroornartunillu atuinani inuuneqarnissamut katsorsarneqarnissamik neqerooruteqarneq tarnikkut nappaateqaraluarluni inuunerup pingaaruteqassusiata qularnaarneqarnissaa inuusuttuaqqamut pingaaruteqartorujussuuvoq. Qaqiffimmi tarnikkut nappaatilinnik katsorsaaneq naleqqutinngilaq, tassani katsorsaaneq ”inuit peqqissut” aallaavigalugit pisarmat.  

Nalilerneqarpoq ukiut kingulliit iluanni suliniuterpassuit aallartinneqarsimasut inuusuttuaqqanut tarnimikkut napparsimasunut pitsanngorsaanermik nassataqarsimasut. Erseqqissorinarporli maanna aamma nappaammik suussusersisarneq annertusiartuinnartoq isumaginninnikkut katsorsaanermik malitseqartitsilluni suliniummut, inuusuttuaqqap peqqinnissaqarfimmi katsorsarneqareernermigut angerlartinneqarnerani suliniutigineqartartumut sanilliullugu kinguarsaataasoq. Taamatut suliniuteqarnissaq kommunini attuumassutilinni imaluunniit Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup paaqqinnittarfiutaaniittunut inuusuttuaqqanut tarnimikkut nappaatilinnut neqeroorutaavoq.

Inuusuttuaqqat tarnimikkut napparsimasut amerliartuinnarnerat ikiaroornartunik atuinermut attuumassuteqarnersoq pillugu Naalakkersuisut misissuinissamut periarfissaqarput. Meeqqat inuusuttuaqqallu ikiaroornartunik atuinerat eqqarsaatigalugu pinaveersaartitsinermik Paarisa aqqutigalugu suliniuteqarneq Naalakkersuisunit annertusarniarneqarpoq.

Meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaanni meeqqat inuusuttuaqqallu siusissukkut suliniuteqarfiginiarnerat eqqarsaatigalugu periaatsit tunngaviusut annertuumik aaqqissuunneqarput erseqqinninngorlugit. Assersuutigalugu meeraq qitiutinneqarpoq, peqqussutissatut siunnersuummut naapertuuttumik suliniutit tamarmik meeqqap pisariaqartitaanik aallaaveqassapput. Tamanna ajornartorsiutinik siusissukkut paasinninnissamut tunngaviussaaq, pinaveersaartitsissutaasunillu suliniuteqalersitsilluni taamaaliornikkullu ajornartorsiutit ajornerulernissaraluannik pinngitsoortitsisussaalluni.

Naalakkersuisut aamma isumaqarput nappaammik suussusersisarnerup annertusinerata tarnimikkut nappaatilinnut kommunini isumaginninnikkut katsorsaanermik neqeroorutit piumaneqarnerannik nassataqarnersoq kommuninut oqaloqatigiissutiginissaa pisariaqarsinnaasoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqquteqartoq Anthon Frederiksen.

Athon Frederiksen, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Akissummut takisoorujussuarmut soorunami qujarusuppunga. Kisianni akissut tamaat ataatsimut qiviaraanni isumaqarpunga ullumikkumut suliniutigineqartut saniatigut annerusumik qanoq iliorniartoqarneranik takussutissaqarpallaanngitsoq.

Aamma ilaatigut uani PAARISA aqqutigalugu suliniutit annertusineqarsinnaanerannik oqartoqarnera ila aningaasanut inatsisissamut siunnersuut qiviaraanni imminnut assortuuttutut takusinnaagakkit. Tassa PAARISA-mi pinaveersaartitsineq eqqarsaatigalugu suliaqarnermi aningaasanut inatsit naapertorlugu siornamut aningaasaliissutit naleqqiullugit ukioq mannamut aningaasaliissutit 600.000-it missaanni ikileriartussaammata.

Taamaattumik tassuuna pinaveersaartitsinermi PAARISA aqqutigalugu suliniarnermut aningaasaliissutit ajoraluartumik ikileriarnerisigut qanoq ililluni pinaveersaartitsinermut suliaqarnerup annertusarneqarnissaa Naalakkersuisuni oqaatigineqartoq takujuminaatsippara.

Aamma taamaappoq pinaveersaartitsilluni paasisitsiniaanermut suliaqarnermut tunngatillugu, aamma aningaasanut inatsimmut siunnersuummi 1,3 millionit sinnilaarlugit 2002-mi annertussuseqarsimagaluarlutik, ukioq mannamut taamaallaat 605.000-inut appartinneqarsimapput.

Taamaattumik isumaqarpunga piviusorsiortumik suliat ingerlanneqassappata aamma tamanna aningaasaqarnerup tungaa qiviartariaqartoq.

Kiisalu maqaasivara uani akissummi tarnip pissusaannik ilisimasalinnik amigaateqarnermut tunngasut eqqaaneqanngimmata.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.                    

Akissutigineqartut qujassutigaakka. Aamma PAARISA pillugu suliniutit Naalakkersuisuninngaanniit qanittukkut nutarteqqammerpavut, aamma PAARISA iluani tarnip pissusaanik ilisimasalimmik aamma atorfinitsitseqqammerpugut, aammalu ilanngullugu tassani perorsaanermut ilisimasalimmik atorfinitsitsinikuulluta.

Taamaattumik kommunini pinaveersaartitsisut qanimut suleqatiginerullugit massakkut aallaaveqartumik suliniarnerup ingerlatilernera isumalluarnartutut Naalakkersuisuninngaanniit isumaqarfigineqarpoq.

Tassani nuna immikkoortukkuutaartumi aamma attaveqaatinik pilersitsisoqarneratigut, tassani suliniutit kommunini misilittagaalluartut aamma paarlaasseqatigiinnikkut ataqatigiissumik aamma ingerlatsisoqarsinnaaneranik suliniutit aallartinneqarmata.

Taamaattumik uku aningaasaliissutit annerusumik annertusanngikkaluarlugit sulinerli eqaallisarnerullugu, aamma siunnerfeqarnerullugu massakkut ingerlaaseq PAARISA-p massakkut suliarisaa isumaqarpunga tatiginartuusariaqartoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni apeqquteqaat taanna naammassivoq. Taavalu tullia imm. 113 tikipparput. Apeqquteqaat Meeqqat annertuumik innarluutillit angajoqqaamik arlaannit ulloq tamaat akissarsiaqaatigalugu paarineqartalernissaannik neqeroorfigineqarsinnaalernissaat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

Saqqummiussissaaq Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 27. marts 2003 nal. 13:54.

Immikkoortoq 113

Meeqqat annertuumik innarluutillit angajoqqaamik arlaannit ulloq tamaat akissarsiaqaatigalugu paarineqartalernissaannik neqeroorfigineqarsinnaalernissaat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Anthon Frederiksen)

Athon Frederiksen, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Taamatut siunnersuuteqarninnut ilaatigut tunngavingaakka uanga nammineerlunga   angajoqqaat annertuumik innarluutillit ilaanniit saaffigineqartarnikka aammalu   naluneqanngitsutut Nunatsinni inunnik isumaginninnerup iluani sullissinermi   ilinniarsimasunik amingaateqarneq, minnerunngitsumik meeqqat annertuumik innarluutillit   sullinneqarnereat eqqarsaatigalugu, taamaattumik nalunngisakka naapertorlugit   angajoqqaat annertuumik innarluutilinnik meerallit ilaatigut suliniarlutillu   assigiinngitsutigut malinnaaniarnerat, minnerunngitsumillu meeqqaminnut   piffissaqarniarnerat ilaatigut ilungersunarsinnaasartoq, meeqqamut angajoqqaanullu annertuumik iluaqusiisinnaammat, angajoqqaat annertuumik innarluutilimmik meerartallit  arlaat, imaluunniit aamma kisimiittut eqqarsaatigalugit anaanaasoq, ataataasorluunniit   ulloq   naallugu akissarsiaqaatigalugu meeqqaminnik paassisinnaalersinnaanermik   neqeroorfigineqartalersinnaanerat  periarfissinneqartalissasoq siunnersuutigaara.

Tamanit ilisimaneqarpoq ullumikkut maani Nunatsinni inuuniarneq ilaatigut   imaannaajunnaarsimavoq, allaammi angajoqqaat innarluuteqanngikkaluartunilluunniit  meerartallit ima ulapitsigilersimavugut, allaat meerartatsinnut piffissaarutingajassimalluta,   tassami ullumikkut angajoqqaat marluullutik suliffeqanngikkunik akiligassanut  angummanniarnerat ilungersunarsisimavoq.

Sulilu ilungersunarnerusoq takorloorsinnaavarput angajoqqaat annertuumik innarluutilinnik   meerartallit, taamaattumik paasisinnaalluarpara angajoqqaat ilaat annertuumik innarluutilimmik meerartallit ilaatigut ilungersunarluinnartumik inissittarnerat.  Isumaqarpungalu angajoqqaat taamatut nalaataqarsimasut pisortanit pitsaanerpaamik   ikiorserneqassappata, angajoqqaat arlaat neqeroorfigineqarsinnaasariaqartut   aalajangersimasumik meeqqaminnik akissarsiaqaatigalugu paarsisinnaalersillugit, tassami  angajoqqaat meeqqaminnut asanninneq piviusoq ilumoortorlu ilisimanerpaajuvaat aammalu   meeraq nalunngilarput angajoqqaaminiilluni toqqisisimanerpaajusartoq.

Neriuppunga oqaluuserisassaq manna paasilluarneqarluni taperserneqarumaartoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Innarluutilinnik isumaginninnermi tunngavik pingaartoq tassaavoq innarluutillip nalinginnaasumik inuunermut sapinngisamik qanittumik inuuneqartinneqarnissaata qulakkeerneqarnissaa.

Innuttaasoq kinaluunniit inuuniarnikkut qanorluunniit nalaataqartoq assigiinngitsutigut ikiorse­rneqartussaatitaavoq. Inatsisit tamanut atuuttut soorunalimi aamma inunnut innarluuteqartunut atuupput.

Inatsisitigut allatigut ikiorsiisoqarsinnaatinnagu aatsaat innarluutillit pillugit malittarisassat atorneqarsinnaanerat tunngaviuvoq pingaaruteqartoq. Innarluutilinnut malittarisassat malillugit ikiorsiisoqartarpoq inuit ataasiakkaat naliliiffigineqarnerat tunngavigalugu, taamaallaallu ikiorsiisoqarsinnaalluni aningaasartuutinut innarluuteqanngitsut nalinginnaasumik atugassa­minnut, ulluinnarni inuuniarnerminni imaluunniit inigisamik aaqqissuunneqarnerannut atortagaasa nalinginnaasumik aningaasartuutigisartagaannit aningaasartuutit malunnartumik annertuneruppata. 

Innarluutillit pillugit peqqussummi anguniagaq pingaartoq tassaavoq annertuumik innarluutilik sapinngisamik sivisunerpaamik nammineq angerlarsimaffimmini najugaqarnissaa siunertaralugu ikiorserneqassasoq, tamanna pineqartup nammineq kissaatigippagu, inuiaqatigiillu isaannit isigalugu taamaaliorneq illersorneqarsinnaappat. Anguniagaq tamanna inersimasunut meeqqanullu atuuppoq.

Inunnut innarluutilinnut ulluinnarni tapersersuineq nalinginnaasumik tapersersortinit aam­malu angerlarsimaffimmi ikiortinit isumagineqartarpoq. Tapersersortitut ikiortip suliassaa tassaavoq innarluutilimmut perorsaanikkut tapersersuineq, innarluutillip nalinginnaasumik inuunermut sapinngisamik qanittumik inuuneqartinneqarnissaa siunertaralugu, angerlarsimaffimmilu ikiortip illup iluani suliassat suliarisarlugit. Tapersersortimut aningaasartuutit Nunatta karsianit akilerneqartarput angerlarsi­maffimmilu ikiorteqartitsinermut aningaasartuutit kommunimit akilerneqartarlutik.

Inatsisit atuuttut naapertorlugit nammineq meeqqamik innarluuteqartumik paarsinissaq periarfissaqareerpoq, ilaquttat ilaasa qaniginerusallu allat innarluutillip nammineq angerlarsimaffiani paarsinissaannut aningaasarsiaqartitsinissamut periarfissiisoqarsinnaalluni, nammineq angerlarsimaffimmi paarineqarneq illersorneqarsinnaappat aammalu inuk paarsisussaq innarluutillip qanimut attaveqarfigippagu.

Taamaasilluni assersuutigalugu ulloq unnuarlu paaqqinnittarfimmut inissiinissamut taarsiullugu nammineq angerlarsimaffimmi paarsisoqarsinnaavoq.

Angerlarsimaffimmi paarsinermut aningaasarsiaqartitsisoqarsinnaavoq SIK-ip isumaqatigiissutaat naapertorlugit akissarsiat minnerpaaffissaat sukkulluunniit atuuttut amerlaqataattut annertussusilikkanik. Taamaalillutik paarsisup siusinnerusukkut isertitarisartagai aningaasarsiat naatsorsorneqarnerannut sunniuteqartussaanngillat. Pisut amerlanersaanni paarsisuusoq tassaasartussaavoq meeqqamut innarluutilimmut angajoqqaaq, imaluunniit inooqataasoq aappaasorluunniit. Aamma taanna ilaqutaasinnaavoq alla, tassaasinnaalluni innarluutillip ikinngutigilluagaa imaluunniit inuk innarluutilimmut qanimut attaveqartuusoq.

Aningaasarsiaqartitsisoqassappat piumasaqaataavoq paarsisuusussap  paarsinini piffissami sivisunerusumi ingerlatissallugu naatsorsuutigigaa, paarsisup suliffigigaluaminit soraarneratigut imaluunniit suliffissarsiuussisarfik aqqutigalugu suliffissarsiornerminik unitsitsineratigut paarsineq akissarsiaqarluni sulinermut nalinginnaasumut taarsiunneqarsimasoq.

Angajoqqaat innarluutilinnik meeraqartut angajoqqaat innarluuteqanngitsunik meerallit assiga­lugit meeqqaminnut pilersuisussaatitaapput isumassuisussaatitaallutillu, meeraaq innarluuteqarnersoq innarluuteqannginnersorluunniit apeqqutaatinnagu. Meeqqap meeraaqqerivimmi, meeqqerivimmi imaluunniit angerlarsimaffimmi ulluunerani meeqqanik paarsiviusartumi paarineqarsinnaanera nalinginnaasumik periarfissaqartussaavoq.

Angajoqqaat meeqqaminnik paarsinertik aningaasarsissutigigajunngilaat. Meeqqap innarluutillip angerlarsimaffimmini paarineqarneranut aatsaat aningaasarsiaqartitsisoqarsinnaavoq meeqqap sapinngisamik pitsaanerpaamik ineriartornissaa peqqissuunissaalu allatut illersorneqarsinnaanerusumik qulakkeerneqarsinnaanngippat

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissaq qilanaaraara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut, Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth,Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit meeqqat annertuumik innarluutillit oqallisissatut siunnersuutaanut Siumumiit imaattumik oqaaseqassaagut:

Siumup pilersinneqarneraniilli pingaartitatta politikkikkullu anguniartakkatta pingaartut ilagaat meeqqat, inuusuttut utoqqaallu inuunerminni pitsaanerpaamik atugassaqartitaanissaat suliniutigiuassallugu.

Taamaattumik aamma innarluutillit Inatsisartuni eqqartorneqartillugit tamatigut Siumumiit siunertalimmik peqataasarpugut taamaaliortuassallutalu.

Siunnersuuteqartup saqqummiussaa angajoqqaat arlaata nammineerluni innarluutilimmik meeqqaminik paarsisinnaanera pillugu Naalakkersuisup oqaaseqaataani periarfissat taanna atuutereermat eqqaasissutigisariaqartoq isumaqarfigaarput.

Angajoqqaat annertuumik innarluutilimmik meerallit pisortanit pitsaanerpaamik ikiorserneqassappata angajoqqajusut arlaat neqeroorfigisariqarsinnaanerat, akissarsiaqaatigalugulu meeqqaminnik paarsisinnaalersillugit Siumumiit isumaqatigaarput.

Siumumi sukkulluunniit aporfissaqartitsisoqarsinnaanera tamatumani takorloorneqarsinnaanngitsutut allaat oqaatigissavarput.

Taamaattumik Siumumiit oqallissaarut tamatumani paasilluarneqarluni tapersersorneqarnissaa kissaatigalugulu inassutigissavarput.

                                                

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksen-ip oqallinnissamik siunnersuutaa ATASSUT-miit ilalernartipparput – taamaattumillu aamma ATASSUT-mmi oqallinnissap isummersuutinik assigiinngitsunik pissarsiaqarfiusinnaalluarnissaa qularutiginngilarput.

Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup siunnersuuteqartumut akissuteqarnermini ilaatigut eqqartorpaa maannakkut inatsisit atuuttut naapertorlugit periarfissaareersoq siunnersuuteqartup saqqummiussaattut ittumik ikiorsiinissamut, tamanna ATASSUT-mmit tusaatissatut tingulluarparput.

Nunatsinni ilaqutariit qanimut ikioqatigiittarnerat inuiaasusitsinnut pingaaruteqarluinnartut ilagivaat – tamannalu ATASSUT-ip inunninnik isumaginninnermut politikkianni pingaaruteqarluinnartutut aallaaviginiarneqartarpoq. Taamaakkaluartorli ATASSUT-mmi aamma pingaartipparput meeqqap qitiutinneqarluni illersorneqarsinnaasumik ikiorsiiffigineqartarnissaa.

Oqallinnissamut siunnersuuteqartup meeqqat annertuumik innarluutillit angajoqqaamik arlaannit ulloq tamaat akissarsiaqaatigalugu paarineqartalernissaannik neqeroorfigineqarsinnaalernissaat periarfissaareersoq Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup erseqqissaatigereeraluaraa, pingaartillugu oqaatigisariaqarparput angajoqqaat pisariaqartitaasa kisimik salliutinneqannginnissaa aamma eqqumaffiginiarneqartariaqarmat. Meeqqap annertuumik innarluuteqartup allatulli aamma ineriartornissaanut aqqutissat ikiorsiissutissallu pitsaasut qulakkeerneqartariaqarput – tamatigullu pisariaqartitat tamakkiisumik angajoqqaanik kisimi pissarsiarineqarsinnaanatik.

Angajoqqaat nalilersorluakkamik meeqqamut piukkunnarnerusumik ikiorsiissummik neqeroorfigineqarnissaat pisariaqarluinnarpoq, angajoqqaat annertuumik innarluutilimmik meerallit nukissaqartuarnissaat aamma puiorneqassanngilaq, tamattami nalunngilarput nukippassuit angajoqqaat annertuumik innarluutilimmik meerallit paarsinissaminnut atorfissaqartittaraat.

Taamatut ATASSUT-mit naatsumik oqaaseqarluta oqallinnissamut siunnersuut isummerfigaarput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartua.

Anthon Frederiksenip apeqquteqaataa Demokraatinit paasilluarparput.

Ilaqutariinnut aningaasatigut oqilisaataalluassagaluarpoq angajoqqaat arlaat meeqqaminik innarluutilimmik paarsilluni angerlarsimaannartalersinnaagaluarpat, taannalu paasivarput Ruth-ip akissutaanut taamaattoqarsinnaasoq.

Tamattami nalunngilarput annertuumik innarluutilimmik meeraqarneq qanoq artornartigisinnaasoq, aammalu innarluutillit nunatsinni qanoq atugarliortitaatigisut.

Angajoqqaat meeqqaminnik innarluutilimmik paarinniinnarnissaat aningaasatigut pisariaqartutigut tunngavissaqartinneqarpat meeqqap illoqarfimmut allamut nassiunneqarnissaminut taarsiullugu angerlarsimaffimmiiginnarnissaa pitsaanerungaartuuvoq.

Peqatigitillugu Demokraatinit ilisimagatsigu meeqqamik innarluutilimmik angerlarsimaffititsiinnarneq qanoq sakkortusinnaatigisinnaallunilu oqimaassinnaatigisoq, angajoqqaat oqilisaavigineqartarnissaat pisariaqartassaaq. Soorlu sapaatit akunnerisa naanerani meeraq immaqa aallamut inissilaarlugu toqqissisimasunut angajoqqaarsianut, taamaalilluni angajoqqaat kisiamik qasuersaartinneqaratik aamma meeraq immaqa qasuersaartinneqartassammat.

Kiisalu pikkorissarnernik ilitsersuunneqarnissanillu neqeroorfigineqartarnissaat, aammalu pisariaqartassalluni soorlu meqqanut inuusuttunullu ikiuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni massakkut piungajalersumi ingerlataarivillugu angajoqqaarsianut eqqarsaatigineqartoq. Taakkua tassani aallassimasutuut inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat taakkua pikkorissarneqartassammata taavalu arlaatigut oqilisaanneqarlutik ajoqersuunneqarlutik nutaanik paasisanik. Taakkua aamma angajoqqaat innarluutilinnik meeqqallu taamaliorneqartarnissaat innersuussutigaarput.

Isuma kusagigatsigu Naalakkersuisut kajumissaarusuppagut isuma sulissutigilluaqqullugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Athon Frederiksen, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Naalakkersuisut akissutaannut aammalu partiit oqaaseqartitaasa oqaaserisaanut qujarusuppunga.

Tassa uani uppernarsineqarmat ersersinneqarlunilu angajoqqaat taamatut annertuumik innarluutilinnik qitornallit arlaat inatsisit massakkut atuutereersut naapertorlugit periarfissaqareersut tamatuminnga. Tamanna assut nuannaarutigivara, tassami nalunnginnakku angajoqqaat ilaasa nalornissutigisaraat qanoq periarfissamik tamatuminnga atuisinnaanermut tunngasut.

Akissuteqarnermili una Naalakkersuisup akissuteqaataani ersarissaqqulaarpara, tassa allaqqasoq imaattoq: Meeqqap innarluutillit angerlarsimaffimmini paarineqarneranut aatsaat aningaasarsiaqartitsisoqarsinnaavoq. Meeqqap sapinngisamik pitsaanerpaamik ineriartornissaa peqqissuunissaalu allatut illersorneqarsinnaasumik qulakkeerneqarsinnaanngippat.

Taanna ersarissartikkusulaarpara Naalakkersuisumut apeqqut.

Soorunami aamma partiit oqaaseqartuisa pingaartumik Atassutip oqaaseqartuisa aammalu Demokraatit oqaaseqartuisa oqaatigisaat taanna angajoqqaat taamannak atugaqartut aamma angerlarsimaffimminni taamatut najugaqaannarnerminni arlaatigut ikiorserneqartariaqartarnissaat. Taanna qularnanngitsumik pisariaqartussaavoq. Minnerunngitsumik pikkorissaasarnermut ilitsersuisarnermullu tunngatillugu taakku neqeroorfigineqartarnissaat aamma assorujussuaq iluatinnaateqassooq taakkunannga.

Tassa naatsumik oqaatigalugu oqaaseqartut tamarmik tapersiinerat aammalu Naalakkersuisut inatsisini atuutereersuni periarfissaqartitsinermi akissuteqaataat qujassuteqarfigaakka.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.    

Ja qujanaq.

Tassa uangattaaq taamatut apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissami siunnersuuteqartoq Kattusseqatigiit Anthon Frederiksen aamma akissutinnut qujassuteqarnera aamma uanga nammineq qujassutigaara.

Aamma uanga utoqqatsissutigissavara uani naggataatungaani taanna atuakkat oqaaseq kingulleq ”qulakkeerneqarsinnaanngippat” taanna imaassagami ”qulakkeerneqarsinnaappat”. Taamaattumik uanga akissuteqarninni atuarpara taamatut. Tassa una killormut paasineqarsinnaasutut uani allaqqanera utoqqatsissutigissavara.

Taamaattumik uani tassani oqaaseqatigiit taakkua imarisaata nassuianeqarnissaat tassa imaattariaqassaaq una: Meeqqap sapinngisamik pitsaanerpaamik ineriartornissaa peqqissuunissaalu allatut illersorneqarsinnaanerusumik qulakkeerneqarsinnaappat.

Tassa taanna pingaaruteqartorujussuuvoq taamatut soorunami innarluuteqartumut paarinnittussaq sapinngisamik ilisimasaqassasoq, aamma ilitsersorneqassasoq soorunami aamma uani ilaatigut pikkorissaanernik oqariartuuteqartoqarpoq, soorlu Demokraatit tungaaninngaanniit.

Taamaattumik tassuunakkut qulakkeersimaneqartariaqarpoq ilumut innarluutilik taamatut paarineqartussaq angerlarsimaffimmi paarineqassaguni aamma ilisimannittumik innarluuteqarnera pillugu ilisimannittumik aammalu qanoq aaqqissuussaasumik paarineqarsinnaaneranut aamma illersorneqarsinnaasumik paarsisup aamma qulakkerneqarnissaa.

Taanna tassani taamatut paasisariaqarpoq.

Tassa soorunami innarluutillit assigiiaanngitsorujussuupput aamma pisariaqartitaat assigiiaanngitsorujussuullutik. Ilaaat innarluuteqartarput annertuumik ilaallu immaqa annikitsumik.

Taamaattumillu tassuunakkut meeqqat pisariaqartitai aallaavigalugit aammalu pikkoriffigineqarluni qanoq iliuusissat aamma eqqarsaatigalugit.

Tassani illersorneqarsinnaasumik meeqqap innarluutillit paarineqarnissaa uani naggataani oqaatigineqartumi pineqarneruvoq.

Uangattaaq oqaaserineqartut partiinit qujassutigaakka, aamma Siumut tassuuna paasinnilluartutut aamma Enos Lyberth tassani oqaaseqartoralugu, aamma tapersersuisutut taamatut nipeqarpoq. Ilumoorami pingaaruteqarpoq innarluutillit pingaartumillu aamma annertuumik innarluutillit angajoqqaaminnik aamma sivisunerusumik najorteqarlutik qanimullu najorneqarlutik taanna aaqqissuussaasumik aamma tapersersorteqarlutik toqqissisimasumillu aamma inuuneqarlutillu pingaartumik innarluutillit peroriartornissaat aamma eqqarsaatigalugu.

Soorunami siusinnerusukkut innarluutilli pingaartumillu annertuumik innarluutillit Qallunaat Nunaannut aallartittaratsigit nunatsinni innarluuteqartunik katsorsaaneq ilaatigullu aamma perorsaaneq immaqa suli pikkoriffigivallaanngilarput. Taamaattumik aamma ilumoorpoq imaannaanngitsumik nunatsinni innarluutillit atugaqartut, soorlu aamma Demokraatit tassani oqaaseqarnerminni taanna oqaatigivaat.

Kisianni pingaaruteqartorujussuuvoq soorlu tamarmik oqariartuutigivaat soorunami meeraq kinaluunniillu innarluuteqartoq nunatsinni najugaqarluni aamma allatuulli periarfissaqartitaanissaa. Taanna pingaartorujussuartut aamma isumaqarfigaarput. Taamaattumillu aamma atugassarititaasut allat meeqqat inuusuttullu aamma ikiorsiisarnermut peqqussutissami nutaami tassuunga aamma ilanngullugu soorunami allatuulli piginnaatitaaffeqarnerat taanna erseqqissartuartariaqarpoq innarluutillit eqqarsaatigalugit.

Aammalu Atassutip uani oqaaseqarnermini aamma oqaatigivaa angajoqqaat pisariaqartitaat kisimik aallaavigineqaratik innarluutilik taamatut paarineqarnissaminut taakku kisiisa eqqarsaatigineqassanngitsut. Soorunami meeqqap pisariaqartitai aallaavigalugit aamma innarluutilik pingaartumillu annertuumik innarluutilik paarineqarnissaa tassani tungaviulluinnaqqissaarmat.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta oqallinneq una naammassivarput.

Taavalu immikkoortoq 108-mut nuuppugut.

Naalakkersuisunut apeqqut: Ilumoornerpa utoqqarnut, innarluutilinnut siusinaarlutilluunniit sulisinnaajunnaarnersiutilinnut qaammammoortumik tigusartakkat saniatigut akileraarutaasussaanngitsunik isertitaqartoqarsimatillugu qaammammusiaasa annikillineqartarneri, imaluunniit kisimiittumut 28.000,‑ kr‑inik aappariinnullu 42.000,‑ kr‑inik akileraarutaasussaanngitsunik isertitaqarsimagaanni utoqqalinersiutit taakkualuunniit  assigisaat annikillisinngikkaluarlugit pigiinnarneqarsinnaasut?

Apeqquteqartuuvoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 27. marts 2003 nal. 13:54.

Immikkoortoq 108

Naalakkersuisunut apeqqut: Ilumoornerpa utoqqarnut, innarluutilinnut siusinaarlutilluunniit sulisinnaajunnaarnersiutilinnut qaammammoortumik tigusartakkat saniatigut akileraarutaasussaanngitsunik isertitaqartoqarsimatillugu qaammammusiaasa annikillineqartarneri, imaluunniit kisimiittumut 28.000,‑ kr‑inik aappariinnullu 42.000,‑ kr‑inik akileraarutaasussaanngitsunik isertitaqarsimagaanni utoqqalinersiutit taakkualuunniit  assigisaat annikillisinngikkaluarlugit pigiinnarneqarsinnaasut?

(Anthon Frederiksen)

Athon Frederiksen, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Tassa taakkua ersarissumik paatsoorneqarsinnaanngitsumillu  nassuiaateqarfigineqarnissaat   kissaatigaara  utoqqaat  ilaannit nalornisoqartarlunilu paatsuungasoqartarmat.

Taakkununngalu ilanngullugu  aamma  apeqqutiginiarpara; utoqqaat, innarluutillit  sulisinnaajunnaarnersiutillillu ukiup naalernerani sapaassuit atuunnerini, tassa juullip qaammataani ‑ ukiup tullianut qaammammusiat annikillineqartussanngorsimangaangata   piffissami pineqartumi nalunaaruteqartarnerup piffissamut allamut nuunneqarsinnaanera   inatsisitigut qanoq periarfissaqarpa? 

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.   

Ja qujanaq.

Pisortanit pensionisiat pillugit malittarisassat atuuttut naapertorlugit isertitat akileraaruteqaataasussat allat ‑ tassa  saniatigut isertitat ‑ annertussusai naapertorlugit pensionisiat tunniunneqartartut iluarsineqartussaapput. Isertitat allat tassaasinnaapput sulinermit akissarsiat, tjenestemanditut soraarnerussutisiat, sanalukkanit kalaalimineerniarfinnilluunniit tunisanit isertitat, erniatigut isertitat il.il.

Tassa imaappoq ilanngaat aalajangersimasoq kisimiittunut 8.000 kr.‑iusoq, aappariinnut ataatsimut akileraaruteqartinneqartunut 16.000 kr.‑iusoq kiisalu isertitatut B‑itut kisimiittumut saniatigut isertitarisinnaasat 5.000 kr.‑iusut aappariinnullu ataatsimut akileraaruteqartinneqartunut 10.000 kr.‑iusut akileraaruteqaataasussaanngitsut ilanngaatigereerlug‑it kisimiittumut 28.0‑00 kr.‑it, aappariinnut 42.0‑00 kr.‑it sinnerlugit isertitaqarlutik siusinaartumik utoqqalinermilu pensionisialinnut pensionisiat ikilisikkiartuaarneqartarput. Pensionisiat saniatigut isertitat akileraaruteqaataasussat kisimiittumut 172.000 kr.‑it aappariinnullu  265.0‑00 kr.‑it qaangerneqarsimappata pensionisiat piivinneqartarput.

Aningaasat pineqartut 28.000 kr.‑iusut kiisalu 42.000 kr.‑iusut isertitassatut killiliussaannaapput taamaalillunilu isertitat akileraaruteqaataasussaanngitsut pineqaratik.

Ukiup siuliani inaarutaasumik naatsorsuineq tunuliaqutaralugu kommunip pensionisialinnut nalunaaruteqarnissaanut tunngatillugu ukiup naaneranit siusinnerusukkut kommunip pensionisialinnut ilisimatitsinissaa akornutissaqanngilaq. Inaarutaasumik naatsorsuineq aggustimi pigineqalersarpoq taamaattumillu kommunit juullip qaammataa sioqqullugu pensionisiat appartinneqarsinnaanerat pillugu nalunaaruteqarnissaminnut periarfissaqarput.

Tamannali kommunit ataasiakkaat namminneerlutik aaqqittussaavaat.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Athon Frederiksen, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.

Akissuteqaammut qujanaq.

Soorlu apeqquteqarninni oqaatigigiga taakkua akileraaruteqaataasussaanngitsutut oqaatigineqartartut 28.000 koruunit aammalu 42.000 koruunit paatsuungassutigineqartarsimasut, utoqqarnit ataasiinnaanngitsunik. Kisianni tassa akissuteqaammi oqaatigineqarpoq aningaasat pineqartut taakku 28.000 koruuniusut kiisalu 42.000 koruuniusut isertitassatut killiliussaannaapput.

Taamaalillunilu isertitat akileraaruteqaataasussaanngitsutut pineqaratik.

Soorunami una apeqquteqarfik oqallinnerusussaanngimmat, kisianni eqqarsaatigeqqikkumaarpara qanoq suliassap ingerlateriaqqissinnaanera periarfissaqarsinnaanersoq.

Qujavunga akissuteqaammut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.   

Ja, aamma akissutigineqartumut apeqquteqartoq qujammat aamma uanga qujavunga.

Tassa uani naatsumik erseqqissarlugu imaappoq tassa 28.000 koruunit kisermaamut, taavalu aappariinnut 42.000 koruunit taakku isertitatut allatuulli akileraaruteqaataasussaapput pension-it tamakkiisut pigiinnarlugit.

Kisiannili taakku qaangeraanni tigusartakkat tassa pension-it tassa appariartortinneqalersinnaapput, taakkua qaangeraanni aatsaat.

Ja, qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni apeqquteqaat naammassivoq.

Tullinnguuppoq immikkoortoq 105-mi

     

Tipsernermi sinneqartoorutit aningaasat puljenut agguaanneqartartut pillugit Naalakkersuisumut apeqquteqaat. Apeqquteqartuussaaq Doris Jakobsen, takanna

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 27. marts 2003 nal. 13:54.

Immikkoortoq 105

Tipsernermi sinneqartoorutit aningaasat puljenut agguaanneqartartut pillugit Naalakkersuisumut apeqquteqaat.

(Doris Jakobsen)

Doris Jakobsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Naluneqanngitsutut ukiut tamaasa Tips-ernermi sinneqartoorutit aningaasat pulje-nut pingasunut agguaanneqartarput.

50%-ii timersornernut tamanit peqataaffigineqarsinnaasunut (pulje A)

9,1 %-ii piukkunnaatillit pikkorinnerillu timersornerinut (pulje A)

Katillugit 59,1% timersornermut

13,6%-ii meeqqat inuusuttullu pillugit siunertanut (pulje B)

27,3% tamanut iluaqutaasussamik siunertanut allanut, ilanngullugit kulturinut tunngasunut (pulje C)

Ukiuni kingullerni aningaasat Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu timersornermik siunertaqanngitsunut sullinneqarnerannut tipsernikkut isertitanik tapiissutinik  pulje B-mut tapiissutaasartut annikippallaarujussualersimapput, tamaatullu meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiini suliniutit pitsaasut killilersuiffigineqarsimallutik. Naak meeqqanik inuusuttuaqqanillu suliniutit tamakkua nunatsinni annertuumik pisariaqartinneqaraluartut.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisumut apeqquteqaatigaara, ukiuni kingullerni tallimani tipsernermi aningaasat sinneqartoorutit pujlenut pingasunut agguaanneqartartut qanoq amerlatigisunik sinneqartooruteqartarnersut, amigartooruteqartarnersulluunniit.

Taamatut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumut apeqquteqaateqarlunga, neriuppunga apeqquteqaatikka ilassineqarluarumaartut.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Akissuteqassaaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Akissuteqassaaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Tassa aatsaaginnannguaq maani Inatsisartuni iseratta Inatsisartuni ilaasortap Doris Jakobsenip oqarfigivaanga apeqquteqaataa paasisimanngikkipput, aammalu taanna akissut nassiutereernikuusoq takunikuusarsi taanna saneqqutsisoq.

Taamaattumik Doris Jakobseni qinnuivigissavara allakkanik allakkanik ersarissunik nassikkumaaraatigut, taava uagu akikutsoorumaarpagut paaserusutai.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Naalakkersuisunut apeqquteqaatit pillugit § 36, immikkoortoq 3-mi allassimasoqarpoq: Naalakkersuisut apeqqut akissuteqarfigisinnaanagu nalunaarpata suliarinera taamaalilluni naammassineqassaaq.

Naalakkersuisut apeqquteqartorlu kisimik oqaaseqarsinnaatitaapput, ataatsimiinnermili aqutsisoq naliliippat immikkut pissuseqartoqartoq allat oqaaseqarsinnaapput.

Kisianni taanna tunngavigalugu apeqqut una maanga unittariaqassaaq.

Taamaalilluta 105-mi apeqqutigineqartoq tassuunga unikkallarpoq.

Taavalu tikipparput immikkoortoq 114-ni.

Nunatsinni timmisartunut suluusalinnut mittarfiit imminut akilersinnaasumik ingerlasut,  inuutissarsiornermut takornariaqarnermullu Nunatta aningaasaqarniarneranut iluaqutaasumik tallineqarnissaat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Siunnersuuteqartuuvoq Anthon Frederiksen Kattusseqartigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 27. marts 2003 nal. 13:54.

Immikkoortoq 114

Nunatsinni timmisartunut suluusalinnut mittarfiit imminut akilersinnaasumik ingerlasut,  inuutissarsiornermut takornariaqarnermullu Nunatta aningaasaqarniarneranut iluaqutaasumik tallineqarnissaat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Anthon Frederiksen)

Athon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Apeqquteqaat aallaavigalugu inatsisartut oqallinnissaat pisariaqartoq isumaqarpunga, tassa   Nunatta inuutissarsiornikkut, angallannikkut, takornariaqarnikkut aningaasarsiornikkullu   imminut akilersinnaasumik ingerlatsinissaq assorujussuaq pisariaqartimmagu.

Nalunngilara mittarfiliortiterniaannarluni, imaluunniit mittarfinnik pioreersunik tallileriniaannarluni sanaartorneq Nunatta   akissaqartinngikkaa, kisianni oqartariaqarpungut ukiuni makkunani Nunatta   akissaqartinngilaa mittarfiit, angallannikkut imminut akilersinnaasumik ingerlasut uninngatiinnassallugit, tassalu Nuup aamma Ilulissat mittarfiisa 1199 meter-inut tallineqarnissaat.

Aamma nalunngilara aningaasat Nunatsinni inunnik isumaginninnermut, atuarfiit  iluarsaanneqarnissaannut, allarpassuarnullu atorfissaqartinneqartut, taamaattumik   oqartoqarsinnaavoq timmisartunut suluusalinnut mittarfiit ilaasa tallineqarnissaannut akissaqanngitsugut, aap taama oqartoqarsinnaavoq, kisianni isumatuumik eqqarsarluarnissaq   matumani pisariaqarpoq, tassa pisariaqarluinnarmat Nunatsinni aningaasat inunnik   isumaginninnermut, atuarfiit iluarsaanneqarnissaannut, allarpassuarnullu   atungassaangaluartut amingaatigineqartullu inuutissarsiornikkut, angallannikkut,   takornariaqarnikkullu siuarsaanikkut ilaatigut Nunatta  avataaniit   isaatinneqarnerulernissaannut annertunerusunik  naalakkersuinikkut periarfissarsiornissaq.

Isumaqarpunga mittarfiit imminut akilersinnaasumik ingerlasut Nunatsinni   inuutissarsiutitigut, takornariaqarnikkut aningaasarsiornikkullu ineriartortitsinermi   iluaqutaasussat tallineqarnissaat avaqqukkuminaassasoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava massakkut partiit oqaaseqartuinut nuuppugut. Kalistat Lund Siumut. A’ utoqqatserpunga, taanna apeqquteqaataavoq. Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq­ akissuteqaqqaassaaq.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq­, Siumut.

Qujanaq.

Takornariartitsinermut aammattaaq inuussutissarsiuteqartunut allanut siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu atorneqarsinnaasunik aalajangiisoqartarnissaa pingaarutilerujussuuvoq. Tamatuma peqatigisaanik atukkat patajaatsut tutsuiginartullu pilersinneqartarput aningaasaliissuteqarsinnaasunut eqqissiallannermik misigititsisumik.

Qularutigineqassanngilaq illoqarfiit ataa­siakkaat timmisartuussinissamik pisariaqartitsinerat assigiinngissuteqaqimmat. Taamaattorli ullumikkut assigiinngissutit tamakkua eqqarsaatigineqarneq ajorput. Tamanna timmisartuussiviit amerlanerpaat tapiissuteqarfigineqarnerannik kinguneqartarpoq.

Timmisartuusseriaaseq pissutsinut piviusunut naleqqussartariaqarpoq. Kinami oqarpa timmisartup Dash 7-ip 50-inik ilaasoqarsinnaasup mitsinnissaa pisariaqartoq, assersuutigalugu ilaasut taamaallaat 12-it ikisimappata. Mittarfiit ilaasa ullumikkut sungiusimasatsinnit timmisartunut minnerusunut miffiusinnaanngorlugit annikillilernerisigut Mittarfeqarfiit sipaarniutiminnik aallertassappata tamanna piareersimaffigisariaqarparput.

Taamatut allannguuteqartitsinerit aammattaaq eqqarsaatigineqartariaqarpoq tamatumani mittarfiit allineqarnis­saannut millionit pingasunik kisitsisitalinnik aningaasartallit aningaasaliissuteqarfiginissaaat pisariaqassammat, timmisartunik 50-inik ilaasoqarsinnaasunik timmisartuussisarneq ingerlaannassappat. Tamanna pissuteqarpoq ukiualuit qaangiuppata Dash 7-it atorunnaas­sammata timmisartullu nutaaliaasut taamatut amerlatigisunik ilaasoqarsinnaasut nunap immikkoortuani mittarfippassuarnut 799 meteriusunut timmisartuussisinnaanngimmata.

Tamatumunnga assingusumik timmisartukkut ornitassanut allanut timmisartut maannakkut Dash 7-ininngarnit ilaasoqarnerusinnaasut atorneqalernissaat pisariaqartinneqarsinnaavoq. Misissueqqissaarnerit takutippaat pissusiviusut tunngavigalugit timmisartuusseriaaseq iluatsittumik naleqqussarneqarsinnaasoq. Tamannaliuna pissutigalugu aammattaaq Naalakkersuisut Nuummi Ilulissanilu mittarfiit 1199 meterinut tallineqarnissaannik suliap ingerlateqqinnissaanik tapersersuisut. Timmisartukkut ornitassani taakkunani ilaasut amerlassusissaattut tunngavissat ima annertutigipput ornitassanut timmisartut akunnattumik sivisussusilimmik timmisinnaasut nutaaliat iluatsittumik atorneqalersinnaasut.

Tallilerinerni Dash 7-it pisoqalisuulersut timmisartunik nutaaliaasunik ingerlanneqarnermikkullu aningaasartuuteqarfiunnginnerusunik taarserneqarnissaat periarfissinneqassaaq. Taamaaliornikkut taamaallaat akikinnerusumik timmisartuussisalernissamut naatsorsuutigeqqaagassat pilersinneqarsinnaapput. Tallilerinissap saniatigut aammattaaq eqqarsaatigineqartariaqarpoq Dash 7-it atorneqaannarnerisigut, Air Greenland A/S malillugu, aserfallatsaaliinermut aningaa­sartuutit amerliartuinnarnerat taamalu timmisartunut billettit akisunerulernerat naatsorsuutigineqarsinnaammat.

Aammattaaq Ilulissani Nuummilu mittarfinnik tallilerineq Amerikamut avannarlermut Islandimullu Kalaallit Nunaanni timmisartunut ornitassanit annerpaanit marluusuniit toqqaannartumik timmisartuussinerit aallartinneqarnerannik kinguneqassaaq. Tamanna inuussutissarsiutinik takornariartitsinermillu ineriartortitsinermik taamaallaat kinguneqassanngilaq, aammattaarli Kalaallit Nunaata nunanut tamalaanut atasumik ilisarineqarnerulernissaanik kinguneqassalluni.

Pingaarnerpaarli taamaattoq tassaavoq siunissami timmisartuussisarnissap aaqqissuunneqarnissaata politikkikkut piaarnerpaamik aalajangiivigineqarnissaa. Aalajangernissanik kinguartitseqattaartuarnerit inuussutissarsiuteqartut ilaasa nammassinnaasaannit ajornerupput, piffissaq sivisooq eqqarsaatigalugu atorunnaarsitsisarnerit inuussutissarsiuteqartunut aammalu aningaasaliissuteqarsinnaasunut attuumassuteqarsinnaasumik.

Taamaattumik Naalakkersuisut ukiaru ataatsimiinnissaminni angallanneq pillugu nalunaarusiaq saqqummiutissamaarpaat Ilulissani Nuummilu mittarfiit tallineqarnissaanni kingunerisassat nassuiarneqarnissaat siunertaralugu. Tamatuma saniatigut mittarfiit minnerusut annikillisarnissaanni sullissinikkut aningaasaqarnikkullu kingunerisassat Naalakkersuisut nassuiaateqarfiginiarpaat. Angallanneq pillugu nalunaarusiaq kommunit, innuttaasut angallasseqatigiiffiillu peqataatillugit suliarineqarsinnaassaaq.  

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava massakkut partiit oqaaseqartuinut Kalistat Lund Siumut.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip oqallisissiaa Siumumiit ima oqaaseqarfigaarput.

Sammisaq nutaarsiassaanngikkaluartoq isumaqarpugut nalilersueqatigiinnissarput ajunngitsoq, naak qularnaatsumik siunnerfeqarnissaq suli periarfissaqarfiginngikkaluaripput,

paasissutissat tamakkiisumik tunngaviusussat pigineqanngimmata.

Qularnaatsumillu ullumikkut ilisimavarput Nuup Ilulissallu annertuumik angallavigineqarmata, tamannalu patsisigalugu mittarfiisa tallineqarsinnaanerat nalilersorneqartariaqartoq.

Isumaqarpugut nanap immikkoortuini angallannermik aaqqissuussiniarnerit aallaavigalugit mittarfiit tallilerneqarsinnaaneri naalilersinneqarneriluunniit aalajangiiffigineqartariaqartut.

Nunarujussuarmi ikinnguttuulluta najugaqarfigisatsinni tamatta naatsorsuutigisinnaanngilarput piffiit tamaasa mittarfiliorfiginissaat.

Nunattali immikkoortuini aalajangersimasuni timmisartunit annerumaanit miffigineqarsinnaasunik siunniussisoqarnissaa pisariaqassaaq.

Eqqarsaatigineqartariaqarpoq nunap immikkoortuini aalajangersimasumi mittarfiit tallinerisigut, talliffiusup nunap immikkoortuani qitiuffittut inissimalerneratigut. Nunatsinni timmisartut pisariaqartinneqartussat siunertamut naleqquttut toqqaruminarnerulissasut.

Naalakkersuisut isumaqatigigaagut siunissami timmisartuussisarnissap aaqqissuunneqarnissaa Naalakkersuinikkut piaartumik aalajangiivigineqarnissaa pisariaqartoq.

Taamaattumik Naalakkersuisut ukiamut angallanneq pillugu nalunaarusiaat saqqummiunneqarpat Nuup Ilulissallu mittarfiisa tallilerneqarsinnaaneri Siumumiit uterfigiumaarpavut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava massakkut akissuteqassaaq Palle Christiansen Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Nuummi Ilulissanilu mittarfiit tallineqarneqarnerisa … isigalugu Kalaallit Nunaanni aningaasatigut iluaqutaanissaanik Kattusseqatigiit Anthon Frederiksenip isumaa Demokraatinit tapersersorparput.

Demokraatit isumaqarput siunnersuut sanaartornermut aningaasartuutitassaasa ilaa mittarfiit taakkua akilersinnaanerusumik ..iffigilertarneqarnerisigut utertinneqaqqissinnaajumaartoq.

Tamatuma saniatigut Demokraatit isumaqarput mittarfinnut akilersinnaanngitsumik ingerlasunut timmisarnerat ikilisinneqarpata aningasarpassuit sipaarneqarsinnaassagaluartut.

Demokraatit isumaqarput Kalaallit Nunaanni timmisartuussisarnermi tunngavissaatitaasussaq taasariaqartoq ”Pisariaqartitsivinneq”. Ornitassat ilaat timmiffigineqartariaqanngillat, timmiffiginissaat pissutigalugu.

Mittarfiit tallineqarnissaat timmisarneq akulikilli..sa allanngortinneqarnissaat timmisartunik nutaanik pisinissaq il.il. ataatsimoornissami eqqarsaatigineqartariaqarput.

Taamaattumik ukiamut ataatsimiinnissamut Naalakkersuisoq angallanneq pillugu nassuermat saqqummiussimmat tamanna Demokraatinit qilanaarissavarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Siunnersuuteqartoq Anthon Frederiksen.

Athon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Tassa soorunami Naalakkersuisut akissuteqaataannut qujavunga, aammalu Siumup Demokraatillu aamma oqaaseqaataannut aamma qujallunga.

Uggoraara soorunami Inuit Ataqatigiit aammmalu Atassutip maanga siunnersuummut isumminnginnerat, kisianni tassa taamaakkaluartoq aamma Naalakkersuisup akissuteqarnermini oqaatigereerpaat angallanneq pillugu Inatsisartut ukiamut saqqummiivigineqartussaasut nalunaarusiamik, aammalu tassani qularnanngilluinnarpoq oqallinneq annertooq ingerlanneqarumaartoq.

Kisianni qujanarujussuaq Naalakkersuisupakissuteqaataannut, aamma Siumup aamma Demokraatillu oqaaseqaataannut qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Oqaluuserisassamik saqqummiussaqartup isumminnginnitsinni oqarnera ilumuunngikkaluarpoq. Tassaana oqaasissagut teknik-ikkut ajutoorsimagamik.

Kisianni soorunami siunnersuut una saqqummiunneqartoq Atassummit soqutigalugu misissoqqissaarsimavarput, aammalu Naalakkersuisup oqarnerattut ukiamut silaannakkut angallanneq tamakkiisumik nalilersorneqalerpat, taava taanna ilanngullugu aamma nalilersueqataassasugut.

Aamma eqqaamaneqassaaq siornaak ukiakkut angallannermut tunngasunik nassuiaateqarmat suliat taakku ingerlareersut, aamma oqaluuserisassami saqqummiunneqartup saqqummiussaa ilanngullugu siornaa sammineqarput.

Taamaattumik ukiamut tamakkiisumik saqqummiussaqarpat isummersornissarput aamma Atassummit qularutigineqassanngilaq.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq­.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq­, Siumut.

Tassa uaguttaaq Naalakkersuisut sinnerlugit oqaaseqartunut qujavunga.

Una erseqqissaatigissavara ilaatigut Siumup oqaaseqartuata oqaaseqarnermini taasaqarfigimmagu mittarfiit naalilerneqarsinnaanerat. Tassa tamanna uagut akissuteqaatitsinni pineqanngitsoq erseqqissaatigissavara. Mittarfiit pioreersut taakkua naalilerlugit sulisoqarnavianngilaq, kisianni ingerlatsinikkut annikillisaanerit tunngavigalugit ammalu timmisartut mikinerusut mittarnissaannut, sulisussatigut, isumagissassatigut nakkutigisassatigullu piumasaqaatit annikillisinneqarnissaat tamanna ilanngullugu misissorneqarniarmat. Taanna erseqqissaatigaara.

Tassa mittarfiit pioreersut naalisarneqassanngillat taamaallaalli pisussaaffitsigut akisusaaffitsigut piumasaqaatit assigiinngitsut taakkua timmisartunik mikinerusunik ingerlatsisoqalissappat taava naleqqussaasoqassaaq.

Aamma pinngitsoorusunngilanga Demokraatinut qujarusullunga, tassa Demokraatit tungaaninngaanniit oqaatsit atorneqartut ersarilluinnaqqissaartut, isumaqarpunga qujassutigisariaqarigut. Tassami ullumikkut nunatsinni timmisartumik angallanneq eqqarsaatigalugu agguaqatigiissitsigaanni ilaasinnaasut, aammalu ilaasartut Kalaallit Nunaat ataatsimut isigalugu sipporujorujorujussuarlugit timmisartutigut Dash-7 atornerisigut angallatsisoqarpoq.

Taamaattumik tupinnanngilaq annertoorujussuarmik ingerlatsisut aningaasartuuteqartarmata.

Naalakkersuisunit isumaqarpugut naleqqussaalluarnikkut aammalu kiffartuutassanut naleqquusaalluarnikkut akikillisaanerit annertuumik pilersinnaajumaartut.

Aamma neriuutigilluinnarparput soorunami aningaasanut inatsisissap suliarineqarneranut atammata ilaatigut Nuummi Ilulissanilu mittarfiit tallineqarnissaat pillugu misissueqqaarnissat, nalilersueqqissaarnissat aamma Naalakkersuisunit aningaasaliiffiginiarsarigatsigit, tamakkut Inatsisartunit akuersinneqariarpata. Taava suli ersarinnerulissaaq Ilulissani Nuummilu mittarfiit tallineqarsinnaanerat, taamaalillutillu suli amerlanerusunik aamma ilaasoqarsinnaasunik timmisartunik atuilernissarput aqqutissiunneqarsinnaaqqullugu.

Aamma erseqqissaatigeqqissavara akissuteqaatitsinni maluginiaqqussagakku, tassa ilaatigut Ilulissaninngaanniit aammalu Nuumminngaanniit nunanut allanut toqqaannartumik attaveqarsinnaanerit tassani periarfissineqartussaassammata timmisartut akunnattumik sivisussusilimmik immaqa taama oqarluni, timmisinnaasut taakkua atulerpata.

Akunnattumik timmisinnaasumik oqarnitsinni, tassa isumagaarput nunatta iluinnaata pinnani, kisianni aamma ungasinnerusumut timmisinnaasut, timmisartut taakkua eqqarsaatigigatsigit.

Oqaaserineqartunut qujavunga, aamma takusinnaasakka naapertorlugit Atassumminngaanniit oqaaseqartup erseqqissaatigimmagu suliat suliassatut Naalakkersuisuninngaanniit saqqummiussavut ilalersorneqartut, aammalu ukiamut nassuiaat tamakkiinerusoq saqqummiunneqariarpat aamma isummersoqataanissamik oqariartuuteqartut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta oqaluuserisaq naammassivarput.

Immikkoortoq 119-mut massakkut pivugut.

Naalakkersuisunut apeqqut: Upernaviup eqqaani upernaakkut appanik piniarsinnaanerup ammaaffigineqarnissaanik naalakkersuisut suliniutaat sumut killippat? Apeqquteqartuuvoq Ole Thorleifsen, Siumut.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 27. marts 2003 nal. 14:48.

Immikkoortoq 119

Naalakkersuisunut apeqqut:Upernaviup eqqaani upernaakkut appanik piniarsinnaanerup ammaaffigineqarnissaanik naalakkersuisut suliniutaat sumut killippat?

(Ole Thorleifsen)

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Naalakkersuisunut apeqqutiga tassavoq Upernaviup eqqaani upernaakkut appanik piniarsinnaanerup ammaaffigineqarnissaanik naalakkersuisut suliniutaat sumut killippat?

Apeqquteqarninnut tunngavigaara Upernaviup eqqaani appannik killilimmik piniarsinnaanerup ammaanneqarnissaa annertuumik innuttaasut akornanni tusagassiuutitigut oqallisigineqarmat, inatsisartutinilu qaqinneqartartoq tamatta ilisimavarput, maannamulli kinguneqanngitsumik. 

Upernaakkut majimi Upernaviup avataani, 20 kilometerisut avasitsigisumi apparpassuit eqimattakkaat takussaasarput. Taakku biologinit qanoq utoqqaatiginerinik misissuivigineqanngisaannarput, qanorlu amerlatigineri kisinneqanngisaannarlutik. Piuaannartitsinissaq eqqarsaatigalugu, ilisimavarput appat aatsaat tallimanik ukioqaleraangamik manniliorsinnaalersartut, taamaammat piniartunit killilimmik naapertuutumillu piniarneqarsinnaanissaat siunnersuutigaara.

Maannamut isumannaarlugu suli paasineqanngilaq appat upernaakkut Upernaviup avataaniittartut qassit Upernaviup eqqaanut maannilioriartortuunersut,  tassami matusinermut tunngaviginiarneqarmat piaqqiartartut ilanngartorneqarnissaat akueriuminaatsillugu. Appanik nungulerneraaneq maannamut upperiuminaappoq tassami pissutsit isitsinnik takusakkagut biologillu kisitsinerinut naleqqersuukkuminaammata.

Aamma eqqaaneqanngisaannarpoq 1970-ikkunni KGH-mut appanik tunisaasoqarnerata maannamut appat amerlassusaannut qanoq kinguneqarsimanera, ukiuni kingullerni appat pisarineqartartut taamanimut naleqqiutissagaanni suunngilluinnarput, taamaattumillu appat nerisassatut piniarneqarsinnaanissaat amaanneqarpat pisarineqartartut taama amerlatiginissaat.

Taamanilu piaqqiortut pisarineqartut ukiuni tulliuttuni qulikkaani maannamut malunaateqanngitsoorunanngilaq.  Akueriuminaappoq piniartunulluunniit pisassatigut killiliilluni appanniarsinnaaneq periarfissiissutaanngimmat. Upernaviummi eqqaani illoqarfianilu piniarnerinnarmik inuussutissaarsiuteqartut amerlasoorsuunngillat. Taakkuli killilimmik appanniarsinnaanerat appanik nungutsitinermik kinguneqarsinnaanissaa qularaara taamaattumik nerisassatut killilimmik piniarneqarsinnaanerata ammaanneqarnissaat innersuussutigerusullugu taava Naalakkersuisunut apeqqutigaara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq akissuteqassaaq.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq­, Siumut.

Qujanaq.

Inatsisartut upernaakkut 2003-mi ataatsimiinnerannut Upernaviup eqqaani upernaakkut appanik piniarsinnaanerup ammaaffigineqarnissaanik Naalakkersuisut suliniutaat sumut killinnersut apeqqutigaat. Apeqqut Inatsisartut siulittaasoqarfiannit Inatsisartut suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu akissuteqarfigisassanngorlugu innersuunneqarpoq.

Timmissat pillugit nalunaarut 6. december 2001-imi akuersissutigineqarmalli upernaakkut timmiarniartarneq pillugu aaqqiissuteqartoqarsinnaanersoq Naalakkersuisut misissorpaat, manna tikillugu februaarip ulluisa 15-ianniit timmissanik eqqissisimatitsisalernermit  inuinnarnit tapersersorneqarnerusumik aaqqissuteqarniarlutik. Suliaq tamanna annertoorujussuusimavoq maanilu uteqqinneqassanani. Tamatumunnga taarsiullugu suliap ingerlanneqarsimaneranut takussutissiaq ilanngullugu nassiunneqarpoq.

Inuussutissarsiutigalugu timmissanik imarmiunik aallaaniarsinnaatitaanerup qaammammik ataatsimik 15. martsimut sivitsornissaa pillugu immikkut akuersissuteqarnissamik qinnuteqaat taamanikkut pisoq aammalu 31. majip tungaanut sap. akunneranut nammineq nerisassanik qulinik appassinnaatitaanissamik siunnersuut tunngavigalugit Naalakkersuisut suliassaq soqutigisaqaqatigiinnut oqaloqatiginnissutigaat kiisalu allakkatigut tusarniaallutik.

Oqaloqatigiinnerit taakkua tusarniaanermilu akissutit tunngavigalugit Naalakkersuisut piareersimapput maajip ulluisa 31-ata tungaanut sap. akunneranut nammineq nerisassanik qulinik appattoqarsinnaanissaanut akuersissuteqarnissamut. Taamatut aalajangernermi Upernaviup eqqaani appanik piniarsinnaanerup ammaaffigineqarnissaa akuersaarneqassaaq.

Aalajangernerli aappaatigut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap timmissat piaqqiornerminni eqqissisimatitaanissaannik tunngaviusumik isummersimaneranut akerliussaaq.

Taamatuttaaq Naalakkersuisut Timmissat pillugit nalunaarutip nutarternissaani pisussanngortumi oqariartaaseq “nammineq nerisassanik killilimmik piniarneq” ilanngutilersaarpaat.

Aalajangernermi taamaattumi soqutigisat allamorluinnaq sammisut annertuut ipput.

Siullermik Naalakkersuisut ilisimavaat biologit siunnersuinerisigut uppernarsineqarmat appat mitillu ikiliartortut. Timmissat piaqqiornerisa  nalaanni  timmiarniartarnissaq qulaani taaneqartutut aaqqiissutissatut ilusiliussami ammaanneqarpat ilimanarluinnarpoq appanniarneq miterniarnerlu piujuartitsinermik tunngavilimmik annikillisinneqarnavianngitsut, taamaattumillu aalajangerneq aammattaaq eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap najukkani nunalu tamakkerlugu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuinissamik tunngaviusumik isumaanut akerliussaaq.

Illuatungaatigut Naalakkersuisut ilisimavaat innuttaasut amerlaqisut - pingaartumik Avannaani - siornatigutut timmiarniarsinnaannginnertik paasiuminaatsimmassuk. Timmissammi qangaaniilli nerisassatut peqqumaatitullu pingaaruteqarput.

Naalakkersuisut taamaalillutik suliassaat ajornakusoortoq tassaavoq timmissat imarmiut piujuartitsinermik tunngaveqarluni iluaqutiginissaasa qularnaarnerat peqatigalugu timmissanik pisaqartarnissamik pisariaqartitsinerup aamma isiginiarneqarnissaa.

Naalakkersuisooqatigiit assigiinngitsut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaasa 27. oktober 1996-imeersut 10. maj 2002-meersullu (ilanngunneqartut) imarisaat maluginiarsimavaat. Taakkunani nunatsinni timmissat iluaqutiginissaannut tunngavissat makkua aalajangersarneqarput:

Najukkani nunalu tamakkerlugu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuisoqassasoq

timmissat sapinngisamik iluatsinnerpaamik piaqqiorsinnaassusiat qulakkeerne­qassasoq mianersornissamut tunngavissaq atorneqassasoq

Tunngavissat taakkua taamanikkut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit 9. april 2002 uppernarsarneqarput (ilanngunneqarput).

Soqutiginngitsuusaarsinnaanngilarput appat mitillu piaqqiortut ikiliartornerat. Akerlianik pisuussutitta uumassusillit nakkutiginissaannut tunngavissat nalilersorsinnaavavut.

Naalakkersuisunit Timmissat pillugit nalunaarutip nutarternissaa isummerfigivitsinnagu Naalakkersuisut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaq qinnuigissavaat isummerfigeqqullugu Naalakkersuisut 1996-imi isumaliutissiissummi tunngaviit aallaavigalugit suliamik ingerlatitseqqissanersut imaluunniit tunngaviit taakkua tamakkerlugit ilaannakorlugilluunniit avaqqunneqassanersut.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Siunnersuuteqartoq minutsit marluk periarfissaqarpoq akissuteqalaarnissaminut.

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Naalakkersuisumut qujassutigissavara taamannak apeqquteqaatiga suliarisimammagu, taavalu aamma tigulluarsimammagu, tassami tunngaviusi.. oqallinneq annertooq tusagassiutitigut pisimasoq. Taavalu aamma qujassutigissavara piumasaqaataat inuiaqatigiinnguit avannatsinniittut, Upernaviup eqqaaniittut taamanna aaqqiivigineqarsinnaassappat.

Tassami isigisartakkavut upernaakkut siku avataani taakkua uppernarsaratsigit, kisiannili Biolog-init takusarneqanngisaarnartut, taamaalillugit aamma piniarsinnaaneranut periarfississagutta.

Qujasorujussuuvunga.

Taavalu aamma Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamut ilaasortaanera tunngavigalugu suliaq taanna suleqataaffigissavara.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ja, qujanaq.

Taamaalillutalu ullumikkut oqaluuserisassani immikkoortoq tullianut ingerlasinnaalerpugut, tassa 117-imut, imatut qulequtaqartumut.

Nunatsinni ilageeqarnermi pissutsit ilaatigut naammaginanngilluinnartut pillugit apeqqu-teqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Siunnersuuteqartuuvoq Anthon Frederiksen, takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 27. marts 2003 nal. 15:00.

Immikkoortoq 117

Nunatsinni ilageeqarnermi pissutsit ilaatigut naammaginanngilluinnartut pillugit apeqqu-teqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Anthon Frederiksen)

Athon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Taamatut siunnersuuteqarninnut ilaatigut tunngavigaakka sinerissap ilaani palasissaaleqineq aammaluajoqissaaleqineq   annertuumik ajornartorsiutaammata. Nalunngilarpummi ilaatigut palasissaaleqineq ilaatigut ima   ajornartorsiutaalersimatigisoq, allaat  palasit  soraarninngoreeraluartut sulitinneqaqqittariaqartartut. Soorunami sulerusuttut sulisinnaasullu sulisinnaanerat isornartorsiornianngilara, kisianni ajornartorsiut ima annertutigilersillugu, allaat nunaqarfiit   illoqarfiillumi  ilaanni  palasissaaleqineq  ajoqissaaleqinerlu  pissutigalugit  sapaatit ilaanni ilagiit  naalagianngitsoortariaqartalersimappata, tassa naalakkersuinikkut  aaqqiissuteqarnissaq avaqqunneqarsinnaanngilaq.

Oqaatigineqartarpoq uagut kalaallit siulitsinnut naleqqiulluta  ilaatigut  anersaakkut  sanngiinnerulersimasugut, qularnanngilaq tamanna immaqa ilumoortortaqarsinnaavoq, taamaalinitsinnilu avatitsinniik allanik immaqa sunneruminarninngorsinnaalluta. Tamannalumi aamma nunaqarfiit ilaanni uppernarsineqarpoq, ilagiinni sulisussaaleqiffiusut  ilaanni.

Maanna ilaatigut anersaapilussiornerit allaat allaffeqarfissuup matuma ilaani   eqqartorneqartalerput, soorunami inuit upperisarsiornerup tungaatigut aamma  kiffaanngissuseqarnerat nalunngilara, kisianni ilagiinni upperisamik ajunngitsumik  qangaaniilli ingerlatsinerup nakussassaqqinnissaa isumaqarpunga uatsinnut  aamma  pisariaqarlunilu pingaaruteqarluinnartoq.

Tassa soorunami siunnersuutip una ukiorli allanneqarsimanerani aamma ilaatigut anersaapilussiornerit uani ilanngunneqarsimapput.

Neriuppunga oqallilluassasusi.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, takanna.

Arkalo Abelsen, Akissuteqassaaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip nunatsinni ilageeqarnermut pissutsinut tunngasunik, ilaatigut oqaluffimmi sulisussanik ilinniarsimasunik amigaateqartoqarnera inuiaqatigiillu iluanni anersaakkut piitsunngoriartorneq annertusiartuinnartoq pillugu uparuartuuteqarsimavoq. Anthon Frederiksenip oqallissaarummini pissutsit assigiinngitsut naammaginanngilluinnartutut taakkartor­pai. Naalakkersuisut naammaginanngilluinnartumik oqarluni nalilersuineq isumaqatiginngilaat.

Taamaammat Naalakkersuisut oqallinneq pissusiviusut tunngavigalugit ingerlanneqaqqullugu pissut­sit piviusut nassuiaateqarfigissavaat.

Palaseqarniarneq:

Ilagiinni kalaallini atorfiit 32‑iupput, kiisalu biskoppitut atorfik ataaseq. Atorfinnit 32‑usunit taak­kunannga atorfik ataaseq domprovstitut, atorfiit marluk provstitut atorfiillu pingasut ilagiinnut danskisut oqaluttunut provsteqarfinni pingasuusuni najugaqartunut palasitut atorfiupput, taakku­nanngalu palasitut atorfiit 26‑t ilagiinni kalaallini kalaallisut oqaluttunut provsteqarfinni tamani najugalinnut agguataagaallutik.

Ullumikkut palasitut atorfiit tallimat inuttaqanngillat tamannalu soorunami palaseqarfinnut palase­qanngitsunut akornutaavoq. Palaseqarfiit pingasut palaseqanngillat kisianni palaseqarfinni marlunni palasitut atorfiit soraarninngorsimasunik taartaagallartunik inuttaqartinneqarput.

Ilisimatusarfimmi upperisalerinermi bachelorinik ilinniartitsiviusumi ilinniartut ilinniarnerminnik ingerlatsisut tallimaapput. Ataatsip ilinniarnini ukioq manna naammassilerpaa. Ilinniagaqartut marluk ilinniarnertik 2004‑mi naammassissavaat. Ilinniagaqartup ataatsip cand. theol.-itut ilinniar­nini ukioq manna Danmarkimi naammassissavaa. Ilinniagaqartunit taakkunannga pingasut kingu­sinner­paamik 2004‑ip naanerani atorfissarsiornissaat ilimanartutut isigineqarpoq.

Naalakkersuisut teologi-mi allagartartaarniarluni ilinniartitsineq Ilisimatusarfimmi pisussaq suliniu­tigalugu aallartisarsimavaat taannalu septemberimi 2003-mi aallartissaaq. Tamanna 2003-mut ani­ngaasanut inatsimmut aamma ikkunneqarsimavoq. Ilinniagaqartussat arfineq pingasut aqqaneq mar­lullu akornanniissasut naatsorsuutigineqarpoq, ilinniartitsinerlu immikkoortunut agguataagaasoq palasinngorniartut seminariamiinnertaa ilanngullugu ukiunik marlunnik sivisussusilerneqarsimavoq.

Tamatuma saniatigut periarfissaavoq pilersaarutaagallartumik teolog-inik palasinillu nunatta ava­taani ilinniarsimasunik atorfininnissamut kajumissaarisoqarnissaa. Taakku atorfinitsinneqarneri atorfimminnillu ingerlatsineri pilersaarutaagallartutut ima aaqqinneqarsinnaapput, palasitut ilinniar­simasut kalaallisut oqaasillit teologimik ilinniarnermik kingorna atorfininnissaannut akornuser­suinngitsumik atorfinitsittarlugit.

Ajoqeqarniarneq:

Ajoqit eqqarsaatigalugit qassiusariaqarnerat pillugu najoqqutassianik erseqqivissunik peqanngilaq.

2003‑ip aallartinnerani sinerissami ilagiinni ajoqitut sulisut 80‑iupput. Taakkunannga 45‑t ajoqin­ngorniarluni tunngaviusunik ilinniartitaaneq naammassisimavaat, 35‑llu atuaasutut sulisinneqarlu­tik. Nunaqarfiit sisamat tallimallu akornanniittut ajoqeqanngillat atuaasoqaratillu. Najukkani atuaa­soqarfiunngitsuni, ajoqeqanngitsuni palaseqanngitsuniluunniit sapaammi naalagiarnerit ilagiit sin­niisaannut ilaasortamit imaluunniit ilagiit sinniisaannit taamatut sulinissamut toqqagaasumit inger­lanneqartarput.

Ajoqinngornianik ilinniartitsineq pikkorissartitsinikkut ingerlasarpoq. Septemberimi 2001-imi ajo­qitut kursus-ertut 21-iullutik aallartipput. Ajoqit kursusimik tamatuminnga oktober 2003-mi naam­massisussatut naatsorsuutigineqartut maanna martsip 15-iani 2003-mi katillutik 15-inngorsimapput.  2003-mi ukiakkut pikkoris­sartussat nutaat 15‑20‑nik amerlassusillit pikkorissarlutik aallartinnissaat naatsorsuutigineqarpoq taakkulu 2005‑imi naammassissangatinneqarput. Tassani nunaqarfinni ila­giit tamarmik ajoqitut ilinniarsimasunik sulisoqalernissaat pingaarnertut anguniagaavoq sooru­nami aamma illoqarfinni taamatut pisariaqartitsiviusut eqqarsaatigineqarput.

Pattattartut – organistit:

Aningaasartuutissat pisariaqartitat nassaarineqarsinnaassappata, aggustusimi 2003-mi pattattun­ngorniat arfineq marluk arfineq pingasullu akornanniittut aallartittussaapput. Ilinniartitaanissamut pilersaarut nutarteqqammisoq naapertorlugu taakku januarip 31-iani 2004-mi naammassisussatut naatsorsuutigineqarput.

Ilagiit:

Maannakkut pissusiusut eqqarsaatigalugit, piffinni ataasiakkaani naalagiarneq aqqutigalugu ilagiil­luunniit ilimagisaat naapertorlugit pisus­saagaluit pilersaarutaasut naapertorlugit pinngitsooratarsin­naasarput. Ta­makku ilaannikkut pissuteqartarput naalagiarnissamut atatillugu kissaateqartarnerit, soorlu katik­kumanerit, ajoqimut palasimulluunniit kingusippallaartumik nalunaarutigineqartarmata.

Naalakkersuisut ilisimasaat naapertorlugit, nunatsinni inoqarfinni 30‑t sinnerlugit inoqarfiusuni, taamaallaat pingasuni akulikitsumik naalagiartoqartanngilaq. Taakku iluanni marluk innuttaasa namminneq takutissimanngilaat sapaatit tamaasa naalagiartoqartassasoq soqutigalugu.

Ulluinnarni upperisarsiornikkut inuuneq, inuiaqatigiinnit kalaallinit oqaluuserineqarlunilu ingerlan­neqartoq eqqarsaatigalugu, innuttaasut inuiaqatigiillu akornanni anersaakkut piitsuunerulersimane­qarnera Naalakkersuisut naliliinerat naapertorlugu eqqortuusorineqanngilaq.  Nunatsinniliuna al­lanngortoqarsimasoq, siusinnerusumut sanilliutissagaanni nalitsinni inuit uppertut ujaasisullu an­nertunerujussuarmik upperisassaminnik namminneq inuttut toqqaaniartalersimapput.

Tassa Nunatsinni 1953-imi tunngaviusumik inatsisip eqqunneqarneranut atatillugu qanorluunniit upperisaqarnissamut kiffaanngissuseqartoqassasoq eqqunneqassasoq nalunaarutigineqarmalli, na­lerput tikillugu malunnartumik allanngortoqarsimavoq.

Kalaallit Nunaani ajoqersuiniarnerit ilaasortassassiornerillu inunnut ataasiakkaanut innimiilliorninnguunnginnissaat, inuiaqatigiinniluunniit salloqittaasunngunnginnissaat qanoq ilillugu qulakkeersinnaaneripput Naalakkersuisuni isumaliutersuutigisinnaavarput. Kisiannili taama sakkortutigisumik alloriarneq inuiaqatigiit sukumiisumik oqallisereernerisigut aatsaat pisinnaavoq.

Matumani upperisarsiornikkut assigiinngisitsiniarneq pineqanngilaq pineqartorli tassaalluni inoqatinik ataqqinninneq tunngavigalugu annertunerujussuarmik paasinnissinnaassuseqarneq.

Inuiaqatigiit arlalinnik upperisarsiorfiusut.

Kiffaanngissuseqartumik upperisarsiorsinnaatitaaneq innuttaasut tamarmik tunngaviusumik inatsisikkut qulakkeerneqartumik pisinnaatitaaffigaat. Pisinnaatitaaffillu taanna maanna nalagaaffeqatigiinnitsinni siunissamilu Kalaallit Nunaata namminersoq atornerullugu aqunneqarnerani aalajangiusimassavarput.

Taamaalillutik Naalakkersuisut matumuuna nunatsinni uppersisarsiornermut tunngatillugu tunngaviusumik isumaasoq erseqqissassavaat. Ilagiit kalaallit atermikkut sunniuteqarnermikkullu ilagiiussapput, ilagiit inuiaqatigiinnit aallaaveqartut, taaamaattoq tamanna allanut upperisarsiornikkut aalajangiussimasartik pillugu ataatsimoorfiliorniartunut periarfissaannik mattussisuussanngilaq.

Uagut qinikkatut upperisarsiornermii ilagiinnilu susassaqarfinnut akuliuttussaanngilagut, killiliussalli aningaasaqarnikkut inatsiseqarnikkullu qulakkiigaasut pissarsiarineqarnerinut peqataasussaavugut. Inuit upperisarsiornerminnik, anersaakkutinuunerminnik upperisaqarnerminnillu imminnut nuannaarutaasumik peqatigiillutik ataqatigiillutillu allatullu upperisaqartunik akuerinnillutik ingerlatsisinnaaqqullugit.

Soorlu akissuteqaatip ersersikkaa Naalakkersuisut palasissaaleqineq allatigullu oqaluffimmut tunngassutilinni atorfeqartussanik amigaateqarneq, nalinginnartigullu oqaluffiup iluani iluarsartuussinissaq tunngaviusumik iliuuseqarfiginiarlugu suliniuteqarpoq.

Suliap tamatuma Naalakkersuisut ukiuni aggersuni ingerlatiinnarnissaa pilersaarutigaat. Naalakkersuisut tamakkiisumik ilagiinnut tunngassutillit tamaasa oqaluffimmilu atorfillit atugaat pillugit qulaagaanissaq immikkut pingaartillugu qanimut malinnaaffiginiarpaat.

Suliniutit qulaani taaneqartut innersuussutigalugit Naalakkersuisut isumaqarput ajornartorsiutaasut aaqqinneqarnissaannut iliuusissat aallartisarneqarsimasut.

Alisinnerusoq isigalugu aamma ilinniarneq tamanna qanoq annerusumik kajumernarsarneqarsinnaanersoq Naalakkersuisut misissorniarpaat. Tassami ingammik aamma eqqarsaatigalugit. Oqaatsit taakku anillugit atorlugit Naalakkersuisuniit ataasimiittarfimmi maani oqallinnissaq soqutiginartoq peqataaffigissallugu qilanaaraarput.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq.

Taavalu partiinit oqaaseqartussaq siulleq Siumuminngaanniit Doris Jakobsen, takanna.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksenip Kattusseqatigiit sinnerlugit nunatsinni ilageeqarnermi pissutsit aallaavigalugit apeqquteqaataa aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siumumi nuannaarutigaarput Naalakkersuisuni ilaasortap akissuteqaataani nassuiaatigineqarmat, ullumikkut palasit ajoqillu amerliartortut, taamatullu suli ilinniartitsineq aqqutigalugu amerlisaaneq suliniutigineqartoq.

Uani oqallissaarummi pattattut eqqaaneqanngikkaluartut nuannaarutigaarput Naalakkersuisuni ilaasortap ilanngullugu eqqaammagu, pattattut ilinniartitaanerat ukioq manna aamma aallarteqqissasoq aningaasat pisariaqartitat nassaarineqassappata.

Siumumi isumaqarpugt soorunami ilagiinni sullissineq sullissisullu atugarisaat pitsanngorsarneqartuartariaqartut soqutinarsarneqartuartariaqartullu.

Ullumikkut ilagiinni sullissineq nukuttuujuvoq siuariartortutullu oqaatigisariaqarluni. Illoqarfiit ilaanni ilagiinnik nukorrotsaalluni immikkut suliniuteqartoqarpoq, allaat qaammatit tamaasa radiokkut oqallitsitsisoqartalersimalluni.

Siornatigut inuusuttunik ilageeqarneq pillugu oqallitsitsisarneq soqutigineqarluaraluartoq inuusuttunut soqutiginartumik aaqqissuunneqaqqissinnaavoq, soorunami ilagiit sinniisaat ilagiinnillu qullersaasut suleqatigilluinnarlugit.

Siumumiit Naalakkersuisup akissuteqaatai naammagisimaarlugit, isumaqarpugut ilagiinnik sullissinerput maannakkut siuariartorluni ingerlareersoq nukittorsarneqartuartariaqartoq soqutiginarsarneqartuartariaqarlunilu, tassaniimmat uagut kalaallit nukittuffigalugulu aggulunnata ataatsimoorfipput.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta oqallissaarutip oqallisiginissaa ilqanaaralugu nalunaartutigissavarput.

Qujan.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Atassumminngaanniit oqaaseqartussaq Isak Davidsen.

Takanna.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenp oqallisissisiaanut Atassummiit imaattumik oqaaseqassaagut.

Oqallinnissamik kissaateqarnermi ilaatigut taakkartorneqarsimavoq sinerissap ilaani palasissaaleqineq, Anthon Frederiksenilu Atassummiit ilumoornerassavarput ilaatigut sinerissap ilaani palasissaaleqineq pissutigalugu, palasit soraarninngorsimasut aamma atugaammata.

Oqallisissiami eqqorluinnartumik taakkartorneqarsimapput ilagiinni sulisussaaleqineq ajornartorsiutaasoq, tamannalu Atassummit ilumoornerassavarput. Pissutsit ilungersunarsilluinnarsimapput aaqqiiniarnerlu assut ajornartorsiorfiulersimavoq.

Naalakkersuisut akissuteqaataanni palasissanik ilinniartitsinissaq eqqaaneqarsimavoq, tamannalu Atassummit nuannaarutigaarput, eqqaanngitsuussanngilarpullu ilagiinni suleqataasussat ajoqinngorniarlutik maannamut pikkorissartut 15-iusut, ukioq manna naammassissasut oqaatigineqarmata. Tamanna ilageeqarnermi pisuunnguallannermik kinguneqartussaavoq.

Atassummit ilaatigut  eqqaanngitsoorumanngilarput palasinik amigaateqarnermi ilaatigut misissugassaqqimmat palasit illoqarfimmi ataatsimi qassiunissaannik agguaassisarneq. Isumaqarattami palasinik amigaateqarnermi palaseqarfiit ilaasa palasissaaleqineranni aaqqiisoqarsinnaagaluartoq, ilaatigut marlunnik palaseqarfiusuni ataasiinnarmik palaseqartitsigallarnikkut, palasissanik atuartitsereernermi aaqqiisoqarsinnaammat.

Atassummit  isumaqarluinnarpugut nunatsinni illoqarfinni nunaqarfinnilu pattattoqarniarnermi ajornartorsiortoqartoq anigoruminaatsitatsinnik. Naalakkersuisunut inassutigiumavarput pattattut ilinniartsinneqartarneranni provsteqarfikkaartumik aaqqissuussisinnaaneq misissorneqarsinnaanersoq. Isumaqaratta pattattunik ilinniartsitinermi nunarput tamakkerlugu ilinniartitsinermik aaqqissussinermit provsteqarfikkaartumik ilinniartitsineq imminut akilersinnaanerusoq.

Atassummiilli aamma eqqaanngitsoorumanngilarput pattattutut ilinniarsimasut atugassarititaat misissorneqartariaqartut, ilaatigummi pattattut ataasiinnaanngitsut illoqarfimmi ataatsimi pigineqartarput.

Pissutilli atugassarititaasullu pattattunut pitsaannginnerisigut nuutsitsisinnaaneq ajornarluinnartutut isikkoqarpoq, ingammik inissamik pissarsiuunneqarsinnaanerat tamatumani ajornartorsiutit ilagaat, kiisalu nuunnermut akiliunneqarsinnaannginnerat aamma ajornartorsiutaasarluni.

Atassummit oqaatigissavarput Anthon Frederiksenip oqallisissiamini annertuumik ilagiinni sulisunut pitsanngorsaanissamik ujartuinera isumaqatigigatsigu, Atassummiillu isumaqartuaratta nunatsinni ilageeqarnermi sulisunut pitsaasumik aaqqissuussinissat ujartortariaqartut, atugassaritaasullu sukumiisumik misissuiffigineqartariaqartut.

Atassummit naggataagut oqaatigiumavarput Ilagiinni suleqataalersussanik ilinniartitsinerit ingerlanneqarmata, ilinniartitsinissallu piareersarneqarlutik. Taamaakkaluartorli palasinut tunngatillugu misissuisoqarnissaanik, oqaatigisarput isumaqarpugut qaangiinnaruminaatsut, palaseqarfiimmi ilaanni palasissaaleqiffiusuni eqaatsumik aaqqiipallatoqarsinnaanera Atassummiit upperigatsigu. Palaseqarfiilli palasissaaleqiffiusut tamarmik palasilerneqarnissaat soorunami ajornakusuussaaq.

Naggataagut Atassummit Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tiguarput misissuippallannissamullu kissaateqarluta.

Neriuutigaarput oqallisissiaq manna uummaarissumik oqalliffiujumaartoq. Atassummit peqataassaagut ilageeqarnerup siuarsarnissaanut aaqqiiniaqataanermut.

Utoqqaterpunga nipangersamaleraluarama.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliuppoq Demokraatinit oqaaseqartussaq. Marie Fleischer, takanna.

Takanna.

Marie Fleischer,Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Aallaqqaammut inatsisit tunngaviusut issuaavigerusuppakka, kapitali 7, inatsit tunngavoiusoq 1953-imeersoq § 67.

Issuaalaarlara?

Qujanaq.

Issuaaneq aallartippoq.

Innuttaasut akornusersorneqaratik ilagiittut peqatigiissitersinnaapput, pingaartitsinertik najoqqutaralugu Guutisioqatigiinniarlutik. Kisiannili assuarnaatsumik inuunermut eqqissisimallunilu inooqatigiinnissamut akerliusumik ajoqersuisoqaranilu ilinniartoqassanngilaq.

Issuaaneq naavoq.

§ issuaaffigisara naapertorlugu qanorluunniit upperisaqarsinnaatitaaneq innuttaasunut tamanut inatsisitigut tunngaviusutigut aalajaallisaavigineqarsimavoq.

Demokraatit tungaaniit inuit ataasiakkaat kiffaanngissuseqarnissaat sakkortuumik tapersersugarigatsigu, nuannaarutigaarput Naalakkersuisut akissuteqaamminni erseqqissarsimammassuk piginnaatitaaffiup taassuma, massakkut naalagaaffeqatigiinnitsinni siunissamilu aalajangiusimaannarneqarnissaa.

Oqallissaarisup Anthon Frederiksenip tusarsimammagu siulitsinnut naleqqiulluta anersaakkut piitsuunerulersimasugut, Demokraatinit tamanna isumaqatiginngilarput.

Tassami allarpassuit peqatigalugit ilisimaarivarput anersaakkut inuuneq ukiorpassuit ingerlaneranni inuiaqatigiillu ineriartorneranni assigiinngiiaarnerulersimasoq. Tamanna aallaaveqarpoq inuit upperisaqaqatigiinnik assigiinngitsunik qaammaassinerulersimanerannik.

Aammalu sorlerni ingeerlasserusunnerminni namminneq paasisimalluarlugu toqqaasalersimanerannik. Soorunami uggornartuuvoq sinerissami sumiiffiit ilaanni palasissaaleqineqarlunilu ajoqissaaleqineqartarnera.

Kisiannili Naalakkersuisut akissuteqaataanni aamma takusinnaagatsigu suliniutinik aallartitsisoqareersimasoq, tamanna Demokraatiniit itinerusumik iserfiginianngilarput.

Taamatut oqaaseqarluta tamakkerluta oqallilluarnissarput neriuutigaarput.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq.

Tulliupporlu siunnersuuteqartoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Takanna.

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Siullermik qujaniarpunga akissuteqaatinut tamanut aamma minnerunngitsumik Naalakkersuisut akissuteqaataannut.

Tassa ersarippoq aamma soorunami maani inatsisartuni oqaaseqartunit tamanit upperisarsiornermut tunngasut pingaartinneqartut.

Naalakkersuisut siullermik akissuteqaataat annikitsunnguamik oqaaseqarfigilaassavara, tassa Naalakkersuisut ilaatigut oqallisissiama ilaanik isumaqatiginninnginnerinut tunnganerutillugu, tassani uanga oqaannassaanga taamatut isumaqatiginnginninneq ilaatigut Naalakkersuisut akissuteqaatiminni, imminnut akerlilerlutik nassuiaatini assigiinngitsuni oqaatigimmassuk taanna isumaqarpunga nassuerutigiinnartariaqartoq ilumoornera.

Aamma minnerunngitsumik Atassutip oqaaseqarnermini ersersitaa tassalu ilumut palaseqarniarnerup tungaatigut aammalu ajoqeqarniarnerup tungaatigut ullumikkut ajornartorsiuteqarpugut. Taanna assortuussutiginagu isumaqarpunga nassuerutigiinnartariaqaripput tamatta.

Tassami Naalakkersuisut uppernarsareerpaat illoqarfiit ilaanni kommuneqarfiit ilaanni ilaatigut palaseqanngivissortoq. Aamma nunaqarfiit ilaanni nunaqarfiit pingasut sisamat imaluunniit ajoqit sisamat tallimat aamma amigaatigineqartut aamma uppernarsarneqarpoq.

Isumaqarpunga oqallinneq manna paaseqatigiiffigalugu aamma minnerunngitsumik Naalakkersuisut aallartissimasaat palasissanik ilinniartitsineq aammalu ajoqissanik ilinniartitsineq ingerlasasut taakkua isumalluarnarput soorunami.

Aamma Demokraatit oqaaseqarnerminni ersersinniarpaat ilaatigut oqallissaarutinni oqartunga anersaakkut siulitsinnut naleqqiulluta sanngiinnerulersimasugut. Demokraatinut malugeqquinnassavara taamatut oqariarlunga oqaatsit uku ilaliullugit atorakkit, qularnanngilaq tamanna immaqa ilumoortortaqarsinnaavoq. Tassa aalajangivillugu oqaatigineqanngilaq siulitsinnut naleqqiulluta anersaakkut sanngiinnerulersimasugut.

Taamaammat aamma oqaaseqartarnerni oqaaseqatigiit tamakkiisumik paasinissaat tassani isumaqarpunga pingaaruteqartoq, aalajangersimavissumik oqariartunnginnermi.

Soorunami Kattusseqatigiinni uagut pingaartilluinnarparput aamma inatsisini tunngaviusuni inuup kialluunniit kiffaanngissuseqarluni inissisimanera. Upperisarsiornerinnaanngitsumi kisiannili sutigut tamatigut inuit tamat oqartussaaqataanerat tunngavigalugu, inatsisit tunngaviusut 1953-imeersut taakkua naalagaaffeqatigiinnerup iluani inuit tamatta sukkulluunniit qanoq isummersinnaanerput, taanna killilersorneqanngimmat aamma upperisarsiornerup tungaatigut.

Una oqallissaarininni ersersinniaannarpara aamma paasivara oqaluttut tamarmik paasilluarsimagaat, minnerunngitsumik Atassutip oqaluttuata assorujussuaq ajornartorsiutit takuneqarsinnaasut sukumiisumik eqqartormagit, taanna assut nuannaarutigivara aammami qularnanngilaq nammineq atugaralugit nalunannginnerpaajusarmata suut pissutsit qanoq ittuunersut.

Kisianni taamaakkaluartoq aamma, aamma Siumup oqalunnermini naak oqallissaarutiga annerusumik tikinngikkaluarlugu Naalakkersuisut akissuteqaataa annerusumik taanna oqaaseqarfigimmagu soorunami paasivara aamma Siumut upperisarsiornermut tunngasut taakku aamma pingaartikkaat. Aammalu iluarisimaarlugu suliaq Naalakkersuisuninngaanniit suliniutigineqartut maannakkut aamma ilumoorpoq pattattut aamma, aamma taakkua uanga oqallissaarininni tikinngikkaluakkakka Naalakkersuisut aamma akissuteqarnerminni oqaatigimmatigit ilaatigut aamma iluarsisariaqartoqarpoq tassani.

Kisianni tassa soorunami ajornartorsiut sunaluunniit tamakkiisumik aaqqiiviginiassagaanni aamma tunngaviusutut aallaaviusut paasilluarnissaat tassani pisariaqartoq qularnanngilaq tamatta ilisimavarput. Tassalu aamma aningaasanut inatsit eqqartorneqartillugu ilagiinnut aningaasaliuunneqartartut assigiinngitsutigut aamma ilageeqarnermi ingerlatsinermi assorujussuaq pingaaruteqartarmata.

Tassami nalunngisatsitut aningaasanut inatsit qiviarutsigu ilagiinnut aningaasaliunneqartartut ukiuni arlalissuarni ajoraluartumik annertunerusumik qaffariaateqartarsimanngillat. Taannalu isumaqarpunga aamma ajornartorsiutaasunut qaangiiniarnermi maluginiartariaqartoq.

Nuannaarutigivara Naalakkersuisup pissutsit piviusut nassuiaaffigimmagit, nassuiaateqarfigimmagit nassuiaateqarfigimmagit. Aammalu suliniutit maannakkut ingerlanneqartut aammalu ukiamut ilaatigut ajoqit ilinniarnerminni naammassisussat aamma qilanaarluta utaqqissavagut. Neriuppungalu aamma palaseqarnermut tunngasut aamma pitsaanerulerumaartut, tassami ullumikkut pissutsit piviusut qiviassagutsigit aamma siutigut isigullu ammammata arajutsineq ajorpagut sumik sunilu ajornartorsiutit ilaatigut taakkartorneqartut.

Qujavunga akissuteqaatinut tamanut.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Taavalu

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermullu aammalu Ilageeqarnermut Naalakkersuisoq.

Takanna.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Qujanaq partiininngaanniik aammalu siunnersuuteqartuminngaanniit Kattusseqatigiinninngaannit oqaatigineqartunut.

Uani akissutigisannut ilassuteqalaarniarpunga. Isumaqarpunga tamatta isumaqatigisinnaagipput, inuk timimigut peqqissoq aammalu anersaakkut peqqissoq, tassa ilivitsuusoq.

Soorunami taannartaa ukiup ingerlanerani allanngoriartorsimavoq. Anersaakkut piitsunngorsimanersugut imaluunniit pisuunngorsimanersugut taanna eqqartorneqarsinnaavoq. Kisianni aana qularnaatsoq allanngortoqarsimavoq taassuma tungaatigut.

Kisianni soorunami uniinnarluta tamakku isiginnaassanngilagut. Assigiinngitsutigut isumagissavarput meerartatta aammalu innuttaasut tamarmik anersaakkut aamma nakussassarnissaat.

Tassami inuk anersaakkut piitsuulluni ingerlaguni timikkuinnaq peqqilluni, taava tusiattumik ingerlassaaq.

Taava ataasiakkaannguit eqqaalaassavakka erseqqissaateqarfigalugit. Tassa Anthon Frederiksenip oqarnera una naliliisimanera ajuissutut pissutsit ajuinnerarlugit, uagut taanna Naalakkersuisunit imannak taavarput piffinni assigiinngitsuni ilaatigut naammaginanngitsunik atugassaqartoqarmat. Taakkua atorfiit inuttaqanngitsut eqqarsaatigalugit.

Isumaqarpunga tassani oqaatsit assigiinngitsut atorneqartut kisiisa eqqartuinnarigut.

Kisianni nalunngilluinnarparput ilagiinni sulisut ilaat tassani eqqarsaatigalugit ajoqit, pattattut aammalu oqaluffimmi sianertartut imaluunniit kiffatut taaneqarsinnaasut aammalu asaasut. Taakkua piffinni assigiinngitsuni tiiminik ikittunnguani sapaatip akunnerani suliffissaqartarput inuussutaasinnaanngitsunik.

Taamaattumikuna aamma oqaluffimmi ilagiinniluunniit sulinissaq immaqa inuppassuarni soqutigisinnaagaluarlugu tunuarsimaarfigineqartartoq. Tamatumalu kinguneramik aamma inuttaasartut taarsigaattorujussuullutik.

Kisianni aana aamma aana eqqortoq piffinni ataasiakkaani, pissutsit assigiinngitsorujussuupput. Imaassinnaavoq piffiit ilaanni inuussutaasinnaasumik tiimeqarluni suliffissatut peqartoq. Kisianni piffippassuaqarpoq ilagiinni sulineq imannak annikitsigisoq, sapaatip akunneranut 40 tiimit suliffissatut inuttalerneqarsinnaanani. Taamaattumik piffinni assigiinngitsuni eqaatsumik aaqqiiniarnissaq ujartortariaqarpoq.

Kommuneqarfinni assigiinngitsuni eqqarsaatigineqalaartariaqarpoq napparsimaveqarfinni, atuarfinni kommunemi allamiluunniit sulisut tiimissatik ulikkaanngikkaangamikkit katitigaalaartunnguanilluunniit sulisinnaasassasut sapaatip akunneranut uumassutaasinnaasunik inuussutaasinnaasunik aningaasarsiaqarlutik.

Aamma eqqaalaarusuppara ukua akissuteqaatinni taaneqareersut saniatigut ataatsimiititaliarsuaqarpoq pisortaqarfitsinninngaanniit aammalu biskoppeqarfimminngaanniit kirkeministerieqarfimminngaanniillu katitigaasunik. Taakkulu suliassat ingerlappaat tassa aamma ilagiinni pissutsit qulaajarlugit paasiniaqqissaarnissaat. Pisariaqarnerluni immikkut allatut aaqqissuussinissaq.

Taakkununnga ilaalluinnarpoq oqaaseqartut ilaatigut tikitaat, tassa atorfiit aalajangersimasut qassit atorfiit piffinni assigiinngitsuni ullumikkut piusut. Taakkua naleqqunnersut ilaatigut aamma nalilersorneqassaaq. Kisianni aamma taakkua saniatigut oqaatigissavara aprilip aallartilaarnerani provstit pingasuusut maani Nuummi ataatsimeeqatigineqartussaapput pisortaqarfinninngaanniik. Tassani aamma ilaatigut eqqartorneqassaaq ullumikkut inissisimanitsinni provsteqarfiit allat erliguunnagit, aamma naligiinnerusumik ilagiinnut sullissisussat agguataarneqarsinnaanissaat, immaqa utaqqiisaagallartumik.

Nalunngilluinnarpara palasitut atorfiit ataasiakkaat inuttassarsiuinikkut inuttalerneqartussaasut, kisianni eqaatsumik aaqqiisoqarsinnaasariaqarpoq nunarput ataatsimut isigalugu.

Aatsaaginnannguaq oqarpunga pattattartunik ilinniartitsinissaq aningaasassarsissussimallutigu. Kisiannili aatsaat taanna pivoq ilinniartitaanermik allaninngaanniit ikililerilluta aningaasassarsiorsimavarput, aallartinnissaa pisariaqartikkatsigu pisortaqarfitsinninngaanniit.

Kisianni 2004 aammalu ukiut aggersut eqqarsaatigalugit ilagiinni sulineq, uanga aamma isumaga malillugu kinguaattooqqasoq aningaasalersorneqarnermigut. Taanna aaqqiiffigineqartariaqarpoq, taannalu tassa inatsisartuni ilaasortat akisussaaffigivaat annertooq.

Neriuppunga oqaasigineqartut ullumikkut aallaavigalugit partiinit assiginngitsuninngaak Kattusseqatigiinninngaanniillu tigussaasunik saqqummertoqarpat, pissusiviusut aallaavigalugit assiliaq taanna saqqummersinneqartussaassammat ilaa, ukua misissuinerit eqqaasakka naammassippata.

Taava taakkununnga tulluuttunik aningaasaliinissaq inatsisartut piumassuseqarfigalugu akuersaarumaaraat.

Tassa qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq.

Marluk nappaanikuupput, siulliuvoq Siumuminngaanniit oqaaseqartuusoq aappassaaneerluni Doris Jakobsen. Tulliutissaarlu Jakob Sivertsen, Atassut, oqaaseqartut avataatigut, minutsit tallimat killigalugit oqaaseqarsinnaatitaalluni.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Siullermik Siumut sinnerlugu nuannaarutigaara ilageeqarnerup iluani ajornartorsiutaannaat eqqartorneqaratik aamma ilageeqarnerup iluani pitsanngorsaataasinnaasunik nutaanik taakkartuisoqarmat.

Soorunami Naalakkersuisup akissuteqaataani siuariartorneq aamma nuannaarutigisariaqarpoq.

Isumaqarpunga partiit pitsanngorsaatissatut maannakkut ilaattut saqqummiussaat aamma soqutiginaateqartorujussuusut, soorlu uagut aamma Siumuminngaanniit eqqaagipput inuusuttut taakkua oqallitsinneqartarnissaat aamma pisariaqartoq ilageeqarneq pillugu. Tassani ilageeqarnermut qullersai suleqatigilluinnarlugit.

Aamma uani soqutiginaateqartippara Atassutikkut saqqummiussaani eqqaaneqarmat palasit aamma taakkua illoqarfimmi ataatsimi palasit arlaqartartut, taakkua aggulunneqarnerusinnaanerat atorluarneqarnerusinnaanerat sinerissami allami, taavalu aamma pattattartut allallu taakkua eqqaasai. Isumaqarpunga taakkua soqutiginaateqartut taavalu aamma misissuiffigineqartariaqartut.

Taamaatut naggataatigut oqaaseqarluta naggataatigut oqaatigissavara, nuannaarutigalugu Naalakkersuisut maannakkut oqaatigimmagu pattattartut ilinniartitaanissaat aallartinneqarniartoq, naak ilinniarfiit ilaanninngaannit aningaasanik millilerilluni imaa taamatut ilinniartitsineq aallartissasut. Kisianni tassa nuannaarutiginarpoq assorsuaq taama pattattartut amerlisarneqarniarmata.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ja nappaasunilu kingulleq tassa Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Qujanaq, naatsunnguamik. Tassaana nunatsinni upperisarsioqatigiit assigiinngitsut aamma uagut upperisarput Lutherikkuussuseq ataatsimut, taakkua immikkoortinnagit maani oqaatigineqarmata erseqqissaateqalaarniarlunga.

Tassa inatsisinik tunngaviusuni § 4-mi aalajangersarneqarpoq inuiaqatigiit upperisarsiorneranni Lutherikkuussuseq, tassa nunatsinni tunngavigineqassasoq. Naalagaaffimmilu tapersersorneqarluni. Taamaalilluni Lutherikkuussuseq immikkut isigineqarpoq upperisarsioqatigiinnut allanut sanilliullugu.

Tassa imaappoq uagut immikut Lutherikkuussusermik upperisaqarnerput allanut upperisarsioqatigiinnut immikkooruteqarpoq naalagaaffimmit, tassa kunngeqarfimmit tapersersorneqarami. Tassa taanna pingaartua.

Taavalu aamma isumaqarpunga nunatsinni ilagiit sinniisoqarnerat assut aamma pingaaruteqartoq. Taakku sapinngisamik annertunerpaamik ilagiit sulinerannut annertuumik ikorfartuisarput. Taamaattumik aamma taakkua sulilluarnerat aammalu ullumikkut ajoqinik amigaateqarnermik ilaatigut aamma misilittagaqanngikkaluarlutik, atuaasutut ingerlassisarnerat nersortariaqartoq.

Aammalu tassunga ilanngullugu oqaatigissavara ajoqinik amigaateqarneq nunatsinni soorunami ajornartorsiutaavoq, kisianni pattattoqarniarneq ajornartorsiutip annertunerpaartarivaa. Ajuusaarnaqisumik. Tassa Lutherikkuussusermik upperisaqartugut tussiaraangatta pattagiaq sapinngisamik aamma atorneqarnissaa assut pingaartumik utoqqaanerusunit pingaartinneqarmat.

Taamaattumik Naalakkersuisup akissuteqarnermini pattattussanik aamma ilinniartitsinermik ilanngussisimanera assut aamma taanna Atassummit qujarullugu tigugatsigu.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliullunilu oqaaseqarumavoq Isak Davidsen, Atassut.

Takanna.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Tassa una oqallinneq soorunami aalajangiiffigisassatut aalajangiisoqarnavianngilaq uani oqallinnermi, kisianni uani organistit ilinniartitaasarneranni uanga nuannarivallaanngilara inuit arfineq pingasuinnaat aallartisinneqassappata organistitut ilinniartillugit.

Kisianni assersuutigeriarutsigu Qaqortumi suni tamanit peqarpugut organistinik illoqarfinni, taava nunaqarfimmiunaasiit minitaassapput.

Isumaqarpunga Kalaallit Nunaanni organistinik ilinniartitsinermi pigisagut organistit atortariaqarigut taamaattumikuna oqartugut provsteqarfikkaartumik pikkorissartitsinerit ingerlanneqarniarlik.

Aamma organistivissuartut naammassitillugit ilinniartinneqartariaqanngillat nunaqarfinni aamma pattattuusussat. Piginnaanilinnik peqarpugut kisianni ilinniaqqilaarunik annikitsuarannguamik ikorfartorneqarunik, ilinniakkamik pitsaalluinnartumik ilagiinni aamma sullisseqataasinnaasut.

Una oqaatigilaassavara organistit imaluunniit pattattut ilagiinni aamma sulisuupput, ajoqitulli pingaartigisut palasitullu, taakkumi erinarsornermik oqaluffimmi tussiarnernik ingerlassisuupput. Tassaapput aamma ilagiinni suleqatigut.

Kisianni aamma una aamma oqaatigilaarusuppata anersaakkut piitsuunerulersimanermik oqarniartoqartarnera uanga nammineq palasitut upperinngilluaasarpara. Kisianni tassuunga piitsuunerulerata kisianni maannakkut naalagiartarneq inuusuttorparpassuarnik akoqalernikuuvoq.

Taamaattumik anersaakkut kristumiuussutsimi piitsuunerulersimanngilagut, naak allanik healerisartunik allatullu upperisalinnik akuugaalersimagaluaqaluta. Kisianni suliniarneq sukaterneqartariaqarpoq upperisarsiornerup Lutherikkuussutsip iluani.

Aamma assut pinngitsoornanga qujarusuppunga Anthonimut siunnersuuteqartumut oqallisissiarinnittumut. Assut nuannaraara taamatut ilageeqarneq aamma Lutherikkuussuseq maani suliniarneq sakkortusarumallugu oqallisissamik taamattumik pilersitsigavit qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ja, maannalu oqaaseqaqqikkumanikuuvoq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Arkalo Abelsen.

Takanna.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Tassa siullermik oqaaseqaqqaarama partiit aammalu Kattusseqatigiit oqaasiinut qujagama partiit ataasiakkaat siunnersuutaat pullaviginngilakka. Kisianni tassa aamma massakkut taamaaliussanngilanga mikisuarsuttai tamaasa ilanngussuullugit. Tamassi pitsaasunik siunnersuuteqarpusi nakussassaataasinnaasunik.

Unali taalaarusuppara oqaaseqarninni siusinnerusukkut oqaatigivara, organistitut pattattartutut arfineq pingasut missaaniipput taakku ilinniarnerat aallartinneqassasoq. Tassani eqqarsaatigalugit tassa pattagiarsuarsornissamut.

Tassalu taakkua qitiusumi ingerlanneqassapput, kisianni harmonorgelit tassa pattagiannguit nalunngisat nunaqarfinni atorneqartut, taakkunannga ilinniartitsinerit taakkua piffinni assigiinngitsuni ingerlanneqakutsoorsinnaapput. Soorlu provsteqarfikkaartuni. Taakkua tasiorlutik ingerlaassaapput sanileriillutik tassami aamma ilumoorpoq Isak Davidseni aatsaannguaq oqarami, piginnaanillit pattagiarsuarsornermik ilinniartinngikkaluarlugit kisianni pattagiannguanik pattagiaqarlutik pattattuusinnaasut, aamma taakkua eqqarsaatigineqarluinnarput uani.

Taava aamma ilanngutilaarusuppara aatsaannguaq qimattuulaagara, soorunami ilagiinni sulisut eqqartortillugit aamma eqqaaneqanngitsoorsinnaanngilaq ilagiit sinniisaattut qinerneqarsimasut. Taakkua piffinni assigiinngitsuni aamma suliniarnerminni assigiinngitsunik aporfeqartarput.

Isumaqarluinnarpunga ataatsimiititaliarsuup siuliani taasama aammalu uanga pisortaqarfinni qulaajaanermi, aamma taakku ilagiit sinniisaattut sulinerit aamma ilanngullugit misissuiffigeqqissaartariaqarput nalilersuiffigalugillu.

Tassami tupinnanngitsumik ilaatigut ilagiinni suliniaraluartut misigisimasarput allanut qinikkanut sanilliullutik pitsaavallaanngitsumik atugassaqartinneqarlutik. Isumaqarpunga ilagiinni sinniisut sulisut suliamik annertuumik ingerlataqartut aammalu nersortariaqartorujussuusut, kisiannili pisariaqartippaat aamma immikkut qanoq iliuuseqarfigineqarnissartik. Taanna uanga pisortaqarfinninngaanniit eqqummaariffigaarput aammalu qulaajagassanut ilaatilluinnarlugu.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ja, nappaanikullu kingullersaat maanna Athno Frederiksen, siunnersuuteqartoq.

Aappassaaneerluni takanna.

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Tassa nuannaarutigivara oqallisissiaq soqutigineqarluarluni oqallisigineqarmat, aammalu ilaatigut arajutsisimaneqanngitsut assigiinngitsut eqqaaneqarmata aamma Naalakkersuisup sulinitissatut siunniussimasai aamma nuannaarutigingaarpakka. Qularutiginngilara taamatut siunniussaqarsimaneq ilagiinni sullissinermi pitsanngoriaatinik kinguneqarumaartoq.

Qujavunga.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq.

Allanillu nappaasoqarnikuunngilaq, taamallu ililluta oqaluuserisassaq 117 naammassivarput. Tullliullunilu oqaluuserineqartussaq ikaarsaarfigissallugu, tassalu 116.

Nunatsinni inatsisiliornikkut komunenut aningaasartuutaanerulersartut ataatsimoortumik  kommunenut tapiissuteqartarnermi aningaasartuutaasartunut naapertuuttunngorlugit malinnaatinneqartalerneqarnissaat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Tassanilu siunnersuuteqartuuvoq Anthon Frederiksen, takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 27. marts 2003 nal. 15:49.

Immikkoortoq 116

Nunatsinni inatsisiliornikkut komunenut aningaasartuutaanerulersartut ataatsimoortumik  kommunenut tapiissuteqartarnermi aningaasartuutaasartunut naapertuuttunngorlugit malinnaatinneqartalerneqarnissaat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Taamatut siunnersuuteqarninnut tunngavingaakka misilittakkat assigiingitsut ilaatigut   kommune-t arlallit aamma saqqummiussaqartarnerisigut ersersinneqartartut, tassalu  inatsisartuni inatsisit allanngortinneqaraangata, imaluunniit nutaanik inatsisiliortoqaraangat  kommune-nut aningaasatigut sunniutissai ilaatigut tamakkiisumik malinnaatinneqarneq   ajormata.

Taamaattumik pisariaqarpoq inatsisinik suliaqarnermi ulluinnarni inatsisit  atortinneqarneranni kommune-nut aningaasartuuteqarnikkut sukumiisumik   naatsorsuisoqartarnissaa, aammalu akissarsiat allallu pisortatingoortumik kommune-t   ingerlatsinerannut sunniuteqartartut ilanngullugit misissornissaat qulakkeerneqartariaqartoq.  Ilisimavara ataatsimoortumik kommune-nut tapiissutissat pillugit isumaqatigiinniarnerit   KANUKOKA kommune-t sinnerlugit isumaqatiginninniartartoq, kisianni taamaakkaluartoq  isumaqarpunga inatsisartuni isummerfigineqartariaqartoq inatsisiliornermi aammalu   aningaasarsiat isumaqatigiissuteqarfiginerisa kingunerisaanik kommune-nut  aningaasaqarnikkut sunniutaasartut ilanngullugit eqqumaffigineqartariaqarnerat.

Assersuutitut taaneqarsinnaapput 2000-imi ilinniartitsisut akissarsiaannik   isumaqatiginninniarnermi akissarsiat 7 %-imik qaffannerat aammalu 2002-imi januar-ip   aallaqqaataanniit atuutilersumik siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiuteqartitsisarnermi   kommune-t 50 % -imik akileeqataasalernerannut tunngasut kommune-ni ingerlatsinermut  aningaasartuutinut annertuumik sunniuteqartut, taakkualu ataatsimoortumik   tapiissuteqartarnermi tamakkiinerusumik aningaasartaasa malinnaatinneqartarnissaa   pisariaqarmat.

Oqallilluarisi.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq.

Taavalu maanna Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq Augusta Salling, takanna.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Aallaqqaasiullugu erseqqissassavara inatsisissatut peqqussutissatullu siunnersuutit saqqummiunneqarnerinut atatillugu siunnersuut itisileraluni nassuiaatinik ilaqartinneqartussaammat. Nassuiaatit nalinginnaasut sapinngisamik imariniartussaavaat siunnersuutip Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninullu aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassaattut naatsorsuutigisat. Naatsorsuutigisani pineqassapput ukiumi atuutilerfimmi ukiunilu tulliuttuni kingunerisassat.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik aamma KANUKOKA suleqatigiinnissaminnik isu-maqatigiissuteqarput, tassani ilaatigut pineqarluni ataatsimoortumik tapiissutissat ukiumoortumik isumaqatigiinniutigineqartarneri. Isumaqatigiissummi tassani takuneqarsinnaavoq missi-ngersuusiortarneq pillugu suleqatigiinermi Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni nammagassat suliassallu agguataarneqarnerini allannguinerit missingersuutinut sunniuteqannginnissaat tunngaviussasoq. Tassa imaappoq nammagassat suliassallu agguataarneqarnerini allannguinerni suliassaqarfiup naammassineqarnissaanut aningaasat atugassiissutaasarsimasut suliassap nuunneqarneranut ilanngullugit nuunneqartarnissaat qularnaarneqartassasoq. Inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarnerani allatullu qitiusumiit maleruagassiornermi pisortaqarfiit susassaqartut siunnersuutit Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut saqqummiuttarpaat, tassani siunnersuutit kommuninut aningaasatigut kingunerisassaat nalilersorneqartarlutik Missingersuusiortarneq pillugu suleqatigiinnermi oqaluuserineqarnissaat isumaqatigiinniutigineqarnissaallu siunertaralugit.

Naalakkersuisoqarfiit ataasiakkaat inatsisissanut nutaanut siunnersuutinik saqqummiussigaangata taakku kommuninut amerlanerusunik aningaasartuutaalersinnaanerisa naliliivigineqarnissaat aningaasartuutaanerusussallu taakku amerlassusissaasa naliliivigineqarnissaat  KANUKOKA-p aamma Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup sianigeqqissaartarpaat.

Taamaakkalluartoq inatsiseqarpoq suli atuuttunik kommuninut aningaasaatigut kinguniusussat naatsorsorneqartarneri eqqarsaatigivallaarnagit suliarineqarsimasunik. Aammattaaq nunat tamalaat isumaqatigiissutaasa aalajangersagaasalu ilannguffiginerini taakku kommuninut kingunerisassaat nalilersuiffigiuminaakkajuppoq. Tamanna pingaartumik avatangiisunut tunngassuteqartunut atuuppoq.

Aammattaaq inatsisissatut siunnersuutinik assersuutissaqarpoq paasissutissat amigaataanerat pissutigalugu imaluunniit ukiut arlallit qaangiunnerisigut inatsisip sunniutaasa tamakkiisumik malunniunnissaat pissutigalugu aningaasatigut kingunerisassai tamakkiisumik naatsorsuiffigineqarsinnaasanngitsunik. Taamatulli pisoqartillugu aningaasat nalimmassaataagallartussat isumaqatigiissutigineqartarput kingusinnerusukkut paasissutissat imaluunniit inatsisikkut paasisimalikkat katersorneqareeraangaata iluarsiissuteqarfigineqartussat. Matumani assersuutigineqarsinnaapput annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit inatsit, ineqarnermut akiliutit iluarsaanneqarnerat aamma utoqqalineq pissutigalugu pisortanit soraarnerussutisianik tigusartagaqalernissamut ukiussarititaasut qaffaavigineqarnerat. Suliassaqarfinni allani ukiunut arlalinnut aningaasat nalimmassaataagallartussat pillugit aalajangersimasumik isumaqatigiissuteqartoqartarpoq. Tassani assersuutigineqarsinnaavoq Atuarfitsialammut atatillugu isumaqatigiissutigineqarsimammat tunngaviusumik atuarfimmi tiimit amerlinerisa kingunerisaannik 2003-mi kommuninut nalimmassaatigineqassasut 2.823.000 kr.-it.

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip assersuutit marluk taasai eqqarsaatigalugit nalunaarutigisinnaavara ataatsimoortumik tapiissutit akit akissarsiallu qaffakkiartornerannut naleqqiullugu ukiumoortumik akinut akissarsianullu iluarsiissutinik iluarsiivigineqartartut. Naatsorsueriaatsit assigiinngitsut piffissap ingerlanerani atorneqartarsimapput, matumanittaarli pitsaanerulersitsisoqarsimavoq. 2001-imiit piffissaq ataatsimoortumik tapiissuteqarfiusumi atuutilersumik akinut iluarsiissutip naatsorsorneqarnissaanut periusissaq aalajangersimasoq isumaqatigiissutigineqarpoq, 2003-miillu piffissaq ataatsimoortumik tapiissuteqarfiusumi atuutilersumik akissarsianut iluarsiissutip naatsorsorneqarnissaanut periusissaq aalajangersimasoq isumaqatigiissutigineqarluni. Taamaaliornikkut ukiuni qaangiuttuni akit akissarsiallu qaffariaataannut kommunit nalimmassaavigineqarnissaat qularnaarneqarpoq.

Siusinaartumik pisortanit soraarnerussutisiat aningaasalersorneqarnerisa allanngortinneqarnera eqqarsaatigalugu ilumoorpoq 2002-mi januaarip aallaqqaataaniit atuutilersumik siusinaartumik soraarnerussutisianut kommunit 50 %-imik akileeqataasalermata siusinnerusukkut 10 %-it akileeqataassutaasaraluartut. Erseqqissarneqassaarli inuit 2002-mi januaarip aallaqqaataa sioqqullugu siusinaartumik soraarnerussutisiaqareersut soraarnerussutisiaasa 90 %-ii suli Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasalersorneqarmata. Allangortitsinermut atatillugu ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissuteqarnermi kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit qaffaavigineqarput, tamatuma kinguneraa piffissaq qaninneq ungasinnerlu eqqarsaatigalugit ataatsimut isigalugu kommunit tamakkiisumik nalimmassaavigineqarnerat. Siusinaartumik soraarnerussutisiallit nutaat amerlassusii paasissutissat kommunineersut tunuliaqutaralugit ukiut tamaasa Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit naatsorsorneqartarput. 2003-mut ataatsimoortumik tapiissutissat pillugit isumaqatigiissummi allanngortitsinermut nalimmassaatitut ataatsimoortumik tapiissutit 4 mio. kr.-inik qaffanneqarput. Siusinaartumik pisortanit soroaarnerussutisiat allanngortinneqarnerisa peqatigisaanik akiliutaaqqaartunut taarsiisarnissamik aaqqissuussineq atorneqalerpoq, taassuma kingunerisaanik piginnaanngorsaaqqinnermut aningaasartuutit 50 %-ii namminersornerullutik oqartussat akilertalerpaat, aningaasartuutit taakku siusinnerusukkut kommuninit 100 %-imik akilerneqartaraluarput. Tamatumuuna ataatsimut isigalugu kommunit allanngortitsineq tamarmiusoq aningaasatigut pissarsissutigaat.

Taamaattumik maleruagassani atuuttuni aalajangersarneqareerpoq inatsisini allannguinertigut kommunit amerlanerusunik aningaasartuuteqalersinneqarneri nalimmassaavigineqartassasut. Aammattaaq inatsisini allannguinerit kommuninut amerlanerusunik isertitaqartalernermik kinguneqartussat aamma ataatsimoortumik tapiissutit aalajangersaavigineqarneranni ilaatinneqartariaqarput, soorlu assersuutigalugu 2002-mi januaarimiit ingerlatseqatigiiffiit akileraaruteqartarnerisa allanngortitsivigineqarnera.

Taamaattorli suulluunniit pitsaanerulersinneqarsinnaapput, taamaattumik missingersuusiortarneq pillugu isumaqatigiissut  KANUKOKA-p aamma Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup iluarsaallugu aallartereerpaat. Naatsorsuutigineqarpoq isumaqatigiissut nutaaq 2004-mut ataatsimoortumik tapiissutissat isumaqatigiissutigineqarnerannut peqatigitillugu isumaqatigiissutigineqarsinnaassasoq.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissamut qilanaarpunga.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisumut qujavugut.

Tulliuppullu partiit oqaaseqartussaat, siulliussaarlu Siumumiit Jens Napaattooq, takanna.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartuni ilaasortaq Hr. Anthon Frederiksen attaviitsut Kattusseqatigiit kommuninut tapiissuteqartarnermut aningaasartunut naapertuutunngorlugit malitsinneqartalernissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut Siumumiit oqaluuserilluareerlugu naatsumik imatut oqaaseqarfiginiarparput.

Siumumi Naalakkersuisut saqqummiussinerminni erseqqilluinnartumik oqaatigisaat pissusissamisoortillugulu naammagisimaarparput. Tassalu inatsisinik nutaanik siunnersuutinik saqqummiussissagaangamik kommunini amerlanerusuni aningaasartuutaalersinnaanerisa naliliivigineqarnissaat aningaasartuutaalernerunissaanullu amerlassusisaasa naliliivigineqarnissaat KANUKOKA aammalu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup sianigeqqissaartariaqarai.

Tassuungalu aamma pitsaanerulersinneqarsinnaaneri anguniarlugu missingersuusiortarneq pillugu isumaqatigiissut KANUKOKA-p Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiullu iluarsaallugu aallartereersimallugu. Naatsorsuutigineqarlunilu tamanna 2004-mut ataasimoortumik tapiissutit isumaqatigiissutigineqarneranut peqatigitillugu isumaqatigiissutigineqassasoq naatsorsuutigineqartoq.

Naalakkersuisunut apeqqutigineqartoq akissuteqarfigineqarneri tamakkiisumik naammagisimaarparput, taamaattorli ilinniartitsisunik atorfinitsitsisarneq tamakkiisumik tunniunneqarnerani kommuninut, kommunit mikinerit, minnerunngitsumik isorliusuniittut tapiissutinik aaqqiisimaneq equngasoqarsorinarmat Siumumiit manna oqallisiginera iluatsillugu Naalakkersuisut KANUKOKA suleqatigalugu misissorneqarnissaa kaammattuutigissavarput.

Siumumiit taamatut naatsumik oqaaseqarluta apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq oqaaseqarfigaarput.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tulliupporlu Atassummit Jensine Berthelsen, takanna.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartuni Ilaasortap Anthon Frederiksenip oqallisissiamini ujartorpaa Inatsisartuni inatsisit allanngoraangata imaluunniit nutaanik inatsisiliortoqaraangat kommunenut ani-ngaasatigut sunniutissai tamakkiisumik malinnaatinneqarsinnaalernissaat aqqutissiuunneqaqqullugu, taamaammallu Inatsisartut isummerfigisariaqaraat inatsisiliornermi aammalu aningaasarsiat isumaqatigiisuteqarfigineqarnerisa kingunerisaanik kommunenut aningaasaqarnikkut sunniutaasartut ilanngullugit eqqumaffigineqartariaqarnerat.

Nunatsinni kommunet kattuffiat KANUKOKA ilaasortaminik, tassalu kommunenik ukiut ingerlanerini sullissinermini nutarteriuarnera pissutsillu allanngorartarnerini suliassat nammagassallu agguarneqartarnerini ilaasortaminut eqqanaarinninniartarnera pitsanngoraluttuinnartoq ATASSUT-mit arajutsisimanngilarput.

Aamma ATASSUT-mit qularutiginngilarput KANUKOKA-p taamak nukittutigaluni Namminersornerullutik Oqartussanut isumaqatigiinniarnernik ingerlatsisarnermini kommunet akisussaaffinnik annerusunik tigusisussaatillugit aningaasartaasa malinnaatinneqarnissaat qulakkeerinninnartarnerminik ingerlatsiinnassasoq.

Taamatut oqareerluta ATASSUT-mit nuannaarutigisatsinnik maluginiarparput Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfimmit pi-ngaartinneqarlunilu eqqumaffigineqarmat suleqatigiilluni innuttaasunut kiffartuussinermi pitsanngorsaataasinnaasut KANUKOKA peqatigalugu isumaqatigiissusiortarnernik nutarteriuartoqarlunilu oqaloqatigiinnerit ataavartumik ingerlanneqarnerat pingaartinneqartoq.

Taamaaliornikkullu inatsisit allanngorneqarnerisigut nutaanilluunniit inatsisiliortoqartillugu aammalumi akissarsiat isumaqatigiissutigineqarnerisa kingunerisaanik allannguinerit missingersuutinut sunniuteqannginnissaat tunngavigalugu sulisoqarmat ATASSUT-mit naammagisimaarparput.

Inatsisillu Inatsisartunit aalajangiunneqartut ukiut arlallit qaangiunnerisigut inatsisip sunniutissai tamakkiisumik naatsorsuiffigineqarsinnaaneq ajornartut pillugit aningaasat nalimmassaataagallartussatut isumaqatigiissutigineqartarnerisigut kingunipiluusinnaasut pinngitsoortinniarneqartarnerat illuatungeriinnut toqqissisimanartumik ingerlatsinissamut tunngaviliilluinnartarmata ATASSUT-mit periuseq tamakkiisumik tapersersorparput.

Ataatsimut isigalugu ATASSUT-mit iluarisimaarparput kommunit kattuffitsik aqqutigalugu iluatungaanilu Namminersornerullutik Oqartussat suleqatigiinenrmikkut nunatsinni innuttaasut tamakkerlugit ajunnginnerpaamik sullinneqarnissaat siunertaralugu suleriaasissanik pitsanngorsaajuarlutillu nutarteriuarmata, taamatuttaaq missingersuusiortarneq pillugu isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaa pillugu KANUKOKA-p Aningaasaqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup suleqatigiillutik aallartissimammassuk ATASSUT-mit nuannaarutigaarput, qularutiginngilarpullu illuatungeriit naammagisimaagaannik isumaqagiissusiortoqarumaartoq.

Inatsisartuni ilaasortap Kattusseqatigiinneersup Anthon Frederiksenip oqallisissiaa ATASSUT-mit taamatut oqaaseqarfigaarput.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Tulliupporlu Demokraatinit oqaaseqartussaq Astrid Fleischer Rex, takanna.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Inatsisiliarineqartut aningaasartuuteqarneq malitsigissappagu kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit aqqutigalugit iluarsiisoqartarnissaannik pisariaqartitsineq pillugu apeqquteqaatitut Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinniit siunnersuutaa Demokraatiniit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Aningaasat suliassamut malinnaasarnissaat pillugu Aningaasanut Naalakkersuisoqarfik KANUKOKA-lu isumaqatigiissuteqarput.

Inatsisip nutaap ukiuni arlalinni aatsaat atorneqareerneratigut aningaasatigut kingunerisat naatsorsorneqarsinnaalersimappata matussutaagallartussat kingusinnerusukkut iluarsiivigineqartussat isumaqatigiissutigineqartartussaapput.

Naalakkersuisunut ilaasortap akissuteqaataani ersermat Aningaasanut Naalakkersuisoqarfik KANUKOKA-lu aningaasatigut siumut missingersuutit suleqatigiiffigineqarnissaannut isumaqatigiissummik nutarterinialersimasut Demokraatiniit oqaatigissavarput Anthon Frederiksen ernumassutigisai paasilluarsinnaagigut.

Aningaasanullu Naalakkersuisoqarfik inassavarput aningaasatigut missingersuutit suleqatigiiffigineqarnissaannut isumaqatigiissutip nutarterniarneqarnera KANUKOKA qanittumik peqqissaartumillu suleqatigalugu ingerlateqqullugit.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Qujanaq. Maannalu oqaaseqarniarpoq siunnersuuteqartoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit, takanna.

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Qujanarujussuaq tamassi akissuteqaatissinnut, aammalu Naalakkersuisut akissuteqaataannut qujanaq.

Tassa nuannaarutigivara aamma ajornartorsiutaasinnaajumaartut siunissaq eqqarsaatigalugu ilaatigut missingersuusiortarneq pillugu isumaqatigiissup KANUKOKA-p aamma Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup iluarsaallugu aallartereersimammassuk. Tassanilu oqaatigineqartut tunngavigalugit qulakkeerneqarnissaat aamma inatsisiliarineqarumaartussat allallu aningaasartaasa aamma tamakkiisumik kommuninut malinnaatinneqarnissaat tassuuna qulakkeerneqarsinnaasut paasisinnaagakku.

Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga tamassinnut qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tulliupporlu Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq Augusta Salling, takanna.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Uangattaaq Naalakkersuisut sinnerlugit qujavunga akissuteqaatinut.

Tassa uani nassuiaativut paasilluarneqarsimammata tigulluarneqarlutillu qujassutigaarput. Aammalu Kattusseqatigiinninngaanniit inassutigineqartoq Aningaasanut Naalakkersuisoqarfik inammassuk aningaasatigut missingersuutit suleqatigiiffigineqarnissaannut isumaqatigiissut nutarterneqarnera KANUKOKA qanimut peqqissaartumillu suleqatigalugu ingerlateqqullugu. Tassa tamannarpiaq ingerlanneqarpoq, suleqatigiiluinnarluni suliat taakkua ingerlanneqarput.

Taamaattumik tamanna pissusissamisut ingerlasutut oqaatigisariaqarpoq.

Aamma Siumuminngaanniit oqaatigineqartoq ilinniartitsisunut atorfinitsitsiniartarnernut tunngatillugu akisussaaffiup tamakkiisumik kommuninut nuunneqarnerannut tunngasumik. Kommuninut mikinerusunut eqquinerlussinnaanermut tunngassuteqartoq, oqaatigissavara tamanna toqqaannartumik KANUKOKA tungaaninngaanniit saaffiginnissutigineqarneqanngilaq. Taamaattumik ukua aningaasanut tunngasortai nuutsinermi aamma isumaqatigiiniarnikkut aaqqiivigineqartarmata. Tamanna tunngavigalugu suliarinissaa maanngaanniit neriorsuutigisinnaanngilarput, tassami kommunit taakkua taakkuupput annerpaamik akunnerminni aningaasat qanoq aamma agguarneqarsinnaanerannut siunnersuuteqartartut. tassami ulluinnarni aamma namminneq atukkatik tunngavigalugit, kattuffitsillu aqqutigalugu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfimmut isumaqatigiinniarnermi tassani illua’tungiliusarmata, namminerlu soqutigisatik tunngavigalugit aamma isumaqatigiinniarnerit ingerlattarlugit.

Taamaattumik taamatut oqaaseqarlunga nassuiaatitsinnut paasinnilluarneq qutsatigaara.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ja, allanik nappaasoqanngilaq. Taamaalillutalu tassa oqarsinnaavugut ullumikkut oqaluuserisassani 116 naammassineqartoq. Siunnersuuteqartorlu suli suliassaqarpoq, tassa immikoortoq tullia.

Angajoqqaat erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnerisa suli pitsaanerusumik periarfissinneqarnissaa pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Aamma tassani siunnersuuteqartuummat. Anthon Frederiksen takanna

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 27. marts 2003 nal. 16:12.

Immikkoortoq 115

Angajoqqaat erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnerisa suli pitsaanerusumik periarfissinneqarnissaa pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Anthon Frederiksen)

Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Tassa angajoqqaat erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnerisa suli pitsaanerusumik periarfissinneqarnissaa pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik imaattumik siunnersuuteqarpunga:

Taamatut siunnersuuteqarninnut tunngavigisakka arlaqarput, ilaatigut periarfissamik  atuisinnaatitaanngitsut, tassa ilaqutariit aalisartukkormiut piniartukkormiullu aamma   periarfissaqalernissaat anguniarlugu inatsisartut oqaluuserisariaqaraat matumuuna  siunnersuutinnut ilaapput.

Naluneqanngitsutut meeqqerivinni suli ilinniarsimasunik amingaateqarpugut aammalu  tamanit ilisimaneqarpoq meeqqap merlertuunerminiit ilittorilernermini   anaanamik/angajoqqaanik pisariaqartitsinera qanoq annertutigisoq, taamaattumik erninermut  atatillugu sulinngiffeqartarnermut atasumik meeqqap angajoqqaavisa arlaata piffissami aalajangersimasumi akissarsiaqaatigalugu paasisalernissaa siunnersuutigaara.

Eqqarsaatigineqarsinnaavoq ullumikkut meeqqerivinni inissaaleqineq ilinniarsimasunillu  sulisussaaleqineq pioreerput, taassumallu saniatigut suliffissaaleqineq aamma  takornartaanngilaq, soorunami aaqqissuussinerup aamma atornerlunneqannginnissaa   anguniarlugu kommune-t suleqatigilluarlugit aaqqissuusinerit ingerlanneqarsinnaaput,  aamma tamatumani suliffeqarfiit paaseqatigalugit aaqqissuussineq ingerlanneqarsinnaalluni. 

Taamaaliornikut meeqqerivinni ingerlatsinermut aningaasartuutit ungasinnerusoq isigalugi   annikillisinneqarsinnaanerat takorloorneqarsinnaammat.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Akissuteqartuussaarlu Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq, takanna.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.                    

Erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnermut tunngasuni allannguinerit kingulliit pipput 2001-imi januaarip aallaqqaataanit atuutilersumik. Sulinngiffeqartarneq il.il. pillugit aaqqissuussineq atuuttoq malillugu anaanaasoq naatsorsuutigineqartutut erniffissani sapaatit akunnerinik mar­lunnik sioqqullugu aammalu ernereernermi kingorna sapaatit akunnerini 15-ini sulinngiffeqarsinnaati­taavoq ataatsikkullu marlunnik arlalinnilluunniit erninermi anaanaasoq sapaatit akun­nerini 19-ini sulinngiffeqarsinnaatitaalluni. Meeqqap inuuneranit sapaatit akunnerisa 15-it aamma 19-it siulliit iluanni ataataasoq sapaatit akunnerini pingasuni sulinngiffeqarsinnaatitaa­voq. Tamatuma saniatigut anaanaasup sulinngiffeqarnerata qaangiunnerani meeqqamik ataatsi­mik erninermi sapaatit akunneri arfinillit ataatsikkullu marlunnik arlaqarnerusunilluunniit erninermi sapaatit akunneri qulit angajoqqaat akunnerminni agguartaarlugit sulinngiffeqarsinnaati­taapput.

Sulinngiffeqartarneq il.il. pillugit inatsisit atuuttut malillugit aamma immikkut malittarisassa­qarpoq ullormusiaqarluni immikkut ittumik sulinngiffeqarsinnaanermut meeraq/meeqqat napparsimmavimmut unitsinneqartillugit imaluunniit napparsimalluni ernisoqartillugu, inortu­mik ernisoqartillugu imaluunniit meeraq inunngornermini oqippallaarpat. Sulinngiffeqarneq sivisunerpaamik sapaatit akunnerinik 13-inik sivitsorneqarsinnaavoq.

Sulinngiffeqartarneq il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaata kingullermik oqaluuseralugu allanngortinneqarnerani anaanaasup ataataasullu sulinngiffeqartarnerat sapaatit akunneranik ataatsimik ilaneqarpoq erninermi sulinngiffeqartarnerup sivitsorneratigut ilaqutariit meerartallit meeqqap inoorlaap meeqqalluunniit inoorlaat piffissami sivisunerusumi ilaginissaannut angajoqqaat periarfiissinneqarnerisigut sapinngisa­mik pitsaasumik tunngavissinnissaat siunertarineqarluni.

Tamatumunnga peqatigitillugu erninermut il.il. atatillugu akissarsianut imaluunniit ullormusia­nut aningaasartuutit agguataarneqarneri pillugit misissuisitsisoqassasoq Inatsisartut akuersissu­tigaat. Ukiut 2001 aamma 2002 misissuiffiussallutik.

Misissuineq tunngavigalugu sulinngiffeqartarnermut tunngasunut inatsisit atuuttut allanngortin­neqarnissaannut siunnersuuteqarnissaq eqqarsaatigineqassaaq.

Namminersorlutik inuussutissarsiutillit namminersorluni inuussutissarsiummik ingerlataqartut, soorlu assassorluni suliffeqarfiutillit, niuertarfiutillit, aalisartut, piniartut, savaatillit, nunalerisut aamma ulluunerani angerlarsimaffimmi meeqqanik paarsisartut akissarsiallit allat assigalugit sulinngiffeqarnissa­minnut ullormusiaqarnissaminnullu pisinnaatitaapput.

Namminersorlutik inuussutissarsiutillit, tassunga ilanngullugit aalisartut piniartullu il.il. ullor­musiaqarnissaminnut periarfissaqarput sapaatit akunnerini 13-ini kingullerni katillugit nalunaa­quttap akunnerinut 180-inut aalajangersarlugit sulinngiffeqarnerup nalaani isertitat apparian­gaat-siarnissaat sulinngiffeqartumit uppernarsarneqasinnaanngippat. Imaappoq agguaqatigiisil­lugu sapaatit akunneranut SIK-p nalunaaquttap akunnermusiarititaanut minnerpaamut ullormu­siat sapaatit akunneranut nalunaaquttap akunnerinut 14-inut naleqquttut.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissamut pissanganartumut qilanaarpunga.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava massakkut partiit oqaaseqartuinut Doris Jakobsen Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip Kattusseqatigiit sinnerlugit angajoqqaat erninermut tunngatillugu sulinngiffeqartarnerisa suli pitsaanerusumik periarfissinneqartarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siullermik Siumumiit oqallissaarutip qulequtaa pissanganartutut tiguarput, sammineqartulli imarisaata tunngavia namminersorlutik inuussutissarsiuteqartunut tunnganerusoq paasivarput.

Taamaattumik oqallissaarisup tunngavilersuutaa tunngavigalugu Siumumiit isummersorfigissavarput.

Tassani pineqarmata namminersorlutik inuussutissarsiutillit soorlu piniartut aalisartullu erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnerisa aaqqiivigineqarnissaat pisariaqartoq.

Tassani tunngavilersuutigalugu meeqqerivinni sulisut ilinniarsimasut amigaataanerat. Meeraaqqap inunngortup angajoqqaaminik pisariaqartitsisarnera meeqqerivinni inissaaleqineq suliffissaaleqineq il.il.

Naalakkersuisup akissuteqaammini eqqaavaa maannakkut namminersorlutik inuussutissarsiuteqartut inatsisitigut illersugaallutik erninermut atatillugu, ullormusiaqartinneqarlutik sulinngiffeqarnissaminnut sapaatit akunnerini13-ni periarfissaqartut.

Taamatullu pisariaqartitsivinneq tunngavigalugu immikkut ittumik erninermi sulinngiffeqarneq sivitsorneqarsinnaasoq.

Tassa imatut paasillugu sulinngiffeqartarnermut nalinginnaasumik sanilliullugu sapaatit akunnerini marlunnik sivikinnerusumik namminersorlutik inuussutissasiuteqartut sulinngiffeqarsinnaatitaapput.

Tassani apeqqutaatillugu meerartaarnermi ataatsikkut marlunnik arlalinnilluunniit meerartaarsinnaaneq.

Ukiuni kingullerni erninermut atatillugu peqqussutini allannguisoqarsimavoq, taasumallu malitsigisimavaa sapaatip akunneranut ataatsimik sivisunerusumik sulinngiffeqarsinnaaneq.

Erninermi sulinngiffeqartarnermi aningaasatigullu atugassarititaasut ilanngullugit misissuiffigineqarnissaat 2001-2002-milu siunniunneqarsimavoq. Ukiakkullu ataatsimiinnissami 2003-mi misissukkat saqqummiunneqarnissaat pilersaarutaallutik.

Maannakkumut anguneqarsimasut sulilu allat pitsanngorsartariaqartut eqqarsaatigalugit Siumumiit siunnersuutigissavarput apeqqut taanna ilaatillugu Naalakkersuisut saqqummiinisaannut eqqumaffigiumaaraat.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta oqallissaarutip oqallisiginissaa qilanaaralugu nalunaarutigivarput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Ellen Christoffernsen, Atassut.

Ellen Christoffernsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksenip oqallinnissamik siusinnerusukkut ullumikkut eqqartorneqareersumi, tassalu oqaluuserisassat immikkoortoq 113-imi meeqqat annertuumik innarluutillit angajoqqaamik arlaannit ulloq tamaat akissarsiaqaatigalugu paarineqartalernissaannik neqeroorfigineqarsinnaalernissaat pillugu apeqquteqaataanut atatillugu oqaaserisimasagut innersuussutigissavagut – annertuumik tunngaviatigut siunnersuuteqartup uani pineqartumi tunngavilersuutai tapersernarmata.

Ilumoorpormi ullutsinni meeraaqqerivinnut, meeqqerivinnut ullukkullu meeqqanut  paaqqinnittartunut kommuneniit inissamik innersuussiniartarneq ajornakusoortartoq, utaqqisutut allatsissimasut allaat ilaatigut ukioq ilivitsoq tikillugu ilaatigullu sinnerlugu utaqqisariaqartarmata.

Pissutsit taamatut ittut annertuumik kingunerisarpaat angajoqqaat sulileqqinnissaminnut atatillugu kommunet aaqqissuussinerata avataatigut, ilaatigut akisungaatsiaqisumik ullukkut meeqqanik paaqqinnittussarsiortariaqartarnerat („sort“ dagpleje) – taamaaliortariaqarnerni angajoqqaat inatsisinik unioqqutitsisunngortinneqartarput, paaqqinnittumullu akiliutigineqartut ilumut  akileraarutigineqarnerat qulakkeerneqavissinnaanani!

ATASSUT-mit maluginiarparput Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup erseqqissaatigigaa akissuteqarnerminni angajoqqaat erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnerup januarip aallaqqaataani ukioq 2001-imi peqqussutip allanngortinneqarneranut atatillugu Inatsisartut akuersissutigisimagaat akissarsianut imaluunniit ullormusianut aningaasartuutit agguataarneqarneri pillugit ukiut 2001 aamma 2002 misissuiffigineqarnissaat.

Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup ilanngullugu eqqaavaa misissuineq tunngavigalugu inatsisit atuuttut allanngortinneqarnissaannut siunnersuuteqarnissaq eqqarsaatigineqartoq – taamaattumik apererusunnarpoq misissuinerit taakku tamarmik naammassereersimanersut?

Ilanngullugu ATASSUT-mit paaserusukkaluarparput nunatta nunanut avannarlernut sanilliullugu erninermut atatillugu sulinngiffeqarsinnaasarnermut atugassarititaasut qanoq nikingatigineri?

Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup akissuteqaammini oqaatigai namminersorlutik inuutissarsiutillit ullormusiaqarnissamut periarfissaqareernerat, tassanilu aamma aalisartut, piniartut il.il. periarfissaqarnerat erseqqissaatigai – taamakkaluartorli annertugisassaagunanngillat. ATASSUT-mili misissuinerit qanoq nalilerneqarsimanissaat pissanngatigaarput qilanaaraarpullu misissuinerit inernerisa pitsanngorsaataasinnaasunik suleqataaffiginissaannut.

Taamaalilluta Anthon Frederiksenip oqallinnissamut siunnersuutaa naatsumik  ATASSUT-mit tunngaviatigut taperserlugu oqaaseqarfigarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Anthon Frederiksenip Kattusseqatigiinninngaanniit erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnissamut apeqqutissatut siunnersuutaa Demokraatininngaanniit imatut oqaaseqarfigiumavarput.

Pitsanngoriaatissatut anguneqarnissaa eqqarsaatigalugu misissuisoqarnissaannik apeqqut Demokraatinit ilalernartipparput.

Assersuutigalugu misissuiffigineqartariaqarpoq ilaqutariit qassit pineqarnersut, aammalu pitsanngoriaataajumaartut qaqugu atuutsinneqalersinnaajumaarnersut.

Erninermut atatillugu sulinngiffeqarneq kikkkut tamarmik pisinnaatitaaffigisariaqarpaat. Angajoqqaat qanoq ittunilluunniit inuutissarsiuteqaraluarpata, meeraq inoorlaaq angajoqqaaminit najorneqarsinnaasariaqarpoq.

Antuup siunnersuutaa Demokraatiniit isumaqatiginartikkatsigu Naalakkersuisut kajumissaassavagut suliassaq ingerlateqqullugu, aningaasartuutissallu siunnersuummit nassatarineqartussat ersarillisaqqullugit.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Anthon Frederiksen siunnersuuteqartoq.

Anthon Frederiksen,siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.

Siullermik Naalakkersuisup akissuteqaataanut qujanaq, aammalu partiit oqaaseqaataannut aamma qujarusuppunga. Tassa takusinnaagakku siunnersuut tamanit ilalerneqartoq, Aammalu Naalakkersuisut akissuteqaatiminni oqaatigimmassuk misissuititsinerit aamma suliniutiginiarneqarnissaat aallartinneqareertut, taamaattumik isumalluarlunga. Aammalu erseqqissaavigineqarmat una assorujussuaq nuannaarutigivara tassa aalisarnermut piniarnermullu inuutissarsiuteqartut, savaatillit allallu aamma periarfissamik tassannga atuisinnaanerat aamma inatsisitigut tunngavissaqareertoq erseqqissaatigineqareermat.

Tassami taamaareeraluartoq ilaatigut kommuneqarfiit ilaanni atuumasoqartarsimammat, allaat aalisartut periarfissamik tamatuminnga ilaatigut atuitinngittoorneqartarlutik.

Taamaammat assorujussuaq nuannaarutigivara taanna aamma erseqqissarneqarluni inatsisitigut tunngavissaqartoq oqaatigineqarmat.

Tamassinnut qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann,Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.                    

Qujanaq.

Tassa apeqquteqaat aallaavigalugu siunnersuuteqartup oqallinnissamut siunnersuuteqartup akissutit naammaagisimaarmagit aamma uanga qujassutigaara. Aammalu partiit Kattusseqatigiillu siunnersuuteqartoq aammalu soqutiginnilluni taamatut siunnersuuteqarsimamat pingaartumik aamma angajoqqaat erinerminnut tunngatillu sulinngiffeqartarnissaannik pitsanngorsaatissanik taamatut eqqarsaateqarsuuteqarluni.

Ilumoorpoq 2001-mi aamma 2002-p ingerlanerani erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnerup pingaartumik aamma pisortaqarfinni aammalu suliffeqarfinni qanoq isigineqarnera ilaatigut misissuiffigalugu ingerlanneqarsimavoq. Taannalu nassuiaatigiumaarparput Inatsisartunut ukiamut Inatsisartut ataatsimiinnerat ilutigalugu.

Uani Siumup oqaaseqarnermini ullormusiaqarlutik tassa sulinngiffeqarsinnaanermut sap.ak. 13-nit periarfissaqarnerannut oqaaseqarnera taanna naqqilaassavara tassa sulinngiffeqarsinnaaneq tamanut tunngavoq. Taannalu sap.ak. 15-ullutik. Aamma uani 13-nut, sap.ak. 13-nit kingulliit suliffigineqartut taakkua ullormusiaqarnissamut ullormusiaqarnissamut naatsorsuiffittut isigineqartarput. Naatsorsuiffissamut aallaavissat taanna erseqqissaatigilaarpara.

Massakkut taamatut oqallitsitsisoq imaluunniit siunnersuuteqartoq oqallisissamik naammagisimaarpallaaqimmagu akissuterput immaqa allanut pulavallaarnanga tassunga killittariaqarpunga soorunami arlaatigut apeqqutissaqartoqarpat akisinnaassavara.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Atassut.

Allamik apeqqutissaqartoqanngilaq. Taamaalilluta immikkoortoq naammassivarput. Tullinnguupparput aamma ullumikkut kingulliusoq tassa oqaluuserissaq normu 82. Kalaallit nunaanni siunissami soraarnerussutit pillugit malittarisassariumaakkat takorluukkallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Siunnersuuteqartuuvoq Jørgen Wæver Johansen, takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, sisamanngorneq 27. marts 2003, nal. 16:30.

Immikkoortoq 82.

Kalaallit nunaanni siunissami soraarnerussutit pillugit malittarisassariumaakkat takorluukkallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Jørgen Wæver Johansen)

Jørgen Wæver Johansen, apeqquteqartoq, Siumut.

Siullermik siulittaasumut qinnutigissavara naalisalaalaarlugu saqqummiussinnanerlugu. Qujanaq. Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqquminiuppara:

Matumuuna nunatsinni siunissami soraarnerussutit pillugu malittarisassariumaakkat takorluukkallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpunga, isumaqarama inatsisartuni partinit assigiinngitsunit Naalakkersuisunillu apeqqut pillugu politikkikkut naalakkersuinikkut isummernissap inuiaqatigiinni attuumassuteqartunut tamanut pingaarutoq. Politikkikkut aningaasarsiornikkullu nammineq ingerlatserusunnerulernitsinni, tamatsinnut pingaaruteqarpoq ataatsimoorluta aningaasat sapinngisamik amerlanerpaat nunatta iluani kaaviiaartinneqarnissaat anguniassallugu.

Pisortammi soraarnerussusiisarneri akuunerat appartillugu nunatsinni inuit namminneq soraarnerussutissanik katersaat taakku annertoqqataannik qaffakkaanni, tamatuma soraarnerussutisiat akileraarusersorneqartarnerisa allanngortinnerat malitsigeqqittariaqassavaa. Taamatut iliornikkut aatsaat namminersortut nunatsinni soraarnerussutissanik katersinernut aningaasaliinerulernissaat anguneqarsinnaavoq.

Inuiaqatigiinni soraarnerussutissanik katersineq soqutigineqarnerulersinniarlugu, inuiaqatigiit soraarnerussutissatut katersanut aalajangersimasunut akileraarutitigut oqilisaassinikuupput. Akileraartarnikkut oqilisaanermi pineqarput soraarninngornissamut katersat ilaannut akiliutit ilaasa akileraarnermi ilanngaatigineqarsinnaanerat, aningaasanngorlugilli tunniussat akileraarusigassaallutilluunniit akitsuutinik akiliiffigisassaallutik.

Taamaalilluni akileraartarnikkut oqilisaassineq imatut aaqqissuussaanngilaq soraarnerussutisiaqarnissamik aaqqissuussinerit akileraarutaasussaanatik, akileraarusiinerli aningaasanik tunniussinermi aatsaat pissalluni.

Ullumikkut soraarnerussutissanut aalajangersimasunut katersanut akiliutit akileraarutinut ilanngaatigineqarsinnaapput, danskinit imaluunniit kalaallinit pigineqartunik soraamerussutinut katersivinnut imaluunniit aningaasaateqarfinnut akilersuisoqarnersoq apeqqutaatinneqangilaq.

Soraarnerussutisiaqarnermi tunniunneqartartut ukiumut akileraarutinik immersuinermi ukiuni tunniussiviusuni ilanngullugit isertitatut nalunaarutigineqartussaapput, inunnullu soraarnerussutit tunniunneqarnerini nunatsinnit nuussimasunut nunatsinnut akileraartussaatitaaneq atorunnaarsimasarpoq.

Akileraarutitigut oqilisaassanik soraarnerussutissanik katersivittut aaqqissuussanit ukiumut millionerpassuit isertinneqartarlutillu tunniunneqartarput, amerlanerpaallu Danmarkimi Livs - aamma Pensionsselskab-inut sillimmasiissutaasarlutik. Aningaasat taamak amerlatigisut inuiaat aningaasaqarnerannut pingaaruteqarlutillu akileraarusersueriaatsikkut iluaqutigineqarsinnaammata, inuiaqatigiit kalaallit soraarnerussutissanik katerisiviit pineqartut arlaatigut killilersorneqarnissaat annertuumik soqutigisariaqarpaat.

Inuiaat aningaasaqarnerat eqqarsaatigalugu naalagaaffeqatigiinnerup iluani sumi soraarnerussutisiassanik katersisoqarnersoq sumilu akileraarusiisoqarnersoq soqutaanngitsutut taaneqarsinnaanngilaq.

Taamattumik soraarnerussutisiassat nunatta avataani tunniunneqartut akileraarusersorsinnaanerata inuiaqatigiinnit kalaallinit annaasaqaatigiuaannarneqassanersoq naalakkersuinikkut oqallisigineqartariaqarpoq.

Ullumikkut SISA-p PFA Soraarneq-llu pilersinneqarsimapput taamaalillunilu nunatsinni soraarnerussutissanik katersaat aaqqissuunneqarneranni aalajangersaanissamut tunngavissat pioreersutut oqaatigineqarsinnaallutik. Soorluttaaq SISA PFA Soraarneq-iIu qaqugukkulluunniit sapinngisamik annertunerpaamik inunnut sillimmasiisarfimmit sukkulluunniit pisussaaffimmut naammassinnissinnaanerat inatsisit tunngavigalugit ingerlanneqartut.

Taamaattumik soraarnerussutissanik katersivinnut/karsinut nunatsinniittunut akiliutit kisimik ilanngaatigineqarsinnaasunngorlugit ilanngaasersuisinnaanermut malittarisassat ailanngortinnissaat pissusissamisoortuusariaqarpoq.

Tamatuma peqatigisaanik peqqissaartumik isumaliutigineqartariaqarpoq inuit Kalaallit Nunaannit nuussimasut soraarnerussutisianik tunineqartilugit Kalaallit Nunaat, nunatut aallaaviusumik akileraaruteqarfiusutut taaneqartutut Danmarkimut isumaqatigiissuteqarnikkut, soraarnerussutisianik tunniussat Kalaallit Nunaanni kisimi akileraaruserneqartussanngorlugit, taamaalillunilu marloriaammik akileraaruteqartitaanissaq pinngitsoortussanngorlugu, akileraarusiisuusussatut (taamaalillunilu aamma iluanaarutinik pissarsisussatut) piginnaatitaasariaqannginnersoq.

Naluneqanngitsutut Danmarki Kalaallillu Nunaat inuit marloriaammik akileraartannginnissaannik isumaqatigiissuteqarput, taassumalu kinguneralugu inuit marloriaammik akileraartannginnissaat, soorluttaaq Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni inuit, isertitat il.il. nunanut taakkununnga marlunnut attuumassuteqartut, pillugit isumaqatigiissut akileraarusiisinnaatitaanerup agguataarneqarnissaanik aalajangersagartaqartoq.

Inuilli nuussimasut - Kalaallit Nunaannut akileraartussaatitaasimanermik nalaani - nunatsinni akileraaruserneqarnermikkut ilanngaatinik pissarsisimasut, Danmarkimut nooreernermik kingorna soraarnerussutisiaqartitsivimmit tunineqartut - akileraarusiiffigineqarsinnaanerisa nunatsinnit tiguneqarnissaa pingaartutut kissaatigineqartariaqarpoq.

Ukiunimi kingullerni aamma EU iluani nunat arlallit – soorlu assersuutigalugu Danmarki - nunat aallaaviusumik akileraaruteqarfiit pillugit, soraarnerussutisiaqalersut europami nunanut allanut akileraarutikinnerusunut qimarnullutik nuuttarneri pinngitsoortinniarlugit isumaqatigiissusiorniartarsimapput.

Tunngaviusumik isigalugu isumaqarpunga soorunami kikkulluunniit sumiluunniit soraarnerussutisiassaminnik pitsaanerusorisaminnik inissiisinnaatitaasariaqartut, piffissamili katersiffiup nalaani soraarnerussutisiassatut katersaanik inuiaqatigiit akileraartarnikkut oqilisaassitillugit, inuiaqatigiit soraarnerussutisianik tunniussanik akileraarusiinissamik piginnaatitaasariaqarput.

Taamaammat isumaqarpunga inuit nunatsinni soraarnerussutisianik katersivinni imaluunniit karsini soraarnerussutisianik inissiisut kisimik akiliutimik akileraarutinit ilanngaatiginissaannut piginnaatitaassasut. Soorluttaaq inunnut nuussimasunut soraarnerussutissanik tunniussisoqartilugu, Damarkimut Nunanullu Avannarliit sinnerinut nunatut aallaaviusumik akileraaruteqarfiusutut Kalaallit Nunaat kisimi akileraarusiisinnaasariaqartoq (taamaalillunilu aamma iluanaarutinik pissarsisinnaasariaqartoq).

Taaniatut saqqummiussinikkut partiit allat pineqartumut naliliinerat paaserusuppara, aammalu Naalakkersuisut tassunga tunngatillugu qanoq ataatsimut takorluugaqarlutillu pilersaaruteqarnersut tusarusullugu.

Oqallilluarnissaq neriuutigalugu. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq akissuteqasaaq.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Soraarnerussutisiaqarnissamut inuunermullu sillimmasiisarfinnut Kalaallit Nunaanniittunut kiisalu soraarnerussutisiaqartitsinermi aningaasaateqarfinnut Kalaallit Nunaanniittunut akiliutaasartut kisimik ilanngaatigitinneqarsinnaasariaqarnerannik, aammalu Kalaallit Nunaanni akileraarutitigut oqilisaassiffigisaasimappata aningaasat taakkunannga tunniunneqartut tamarmik Kalaallit Nunaanni akileraaruserneqartariaqarnerannik Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip tunngaviusumik isumai Naalakkersuisut isumaqatigaat.

Soraarnerussutisiaqalernissaq siunertaralugu naafferartumik akilersuilluni ileqqaakkanut naafferartumik tunniunneqartussanut akilersuutit akilerneqarsimasut aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngaatigineqarsinnaanissaat Inatsisartut, soraarnerussutisiaqarnissaq siunertaralugu ileqqaarnerup annertusarneqarnissaanik siunertaqarlutik, 2000-imi ukiakkut ataatsimiinnerminni aalajangiiffigimmassuk piumasaqaatigineqarpoq, soraarnerussutisiaqalernissaq siunertaralugu naafferartumik akilersuilluni ileqqaakkat naafferartumik tunniunneqartussat taakku inuunermut imaluunniit soraarnerussutisiaqarnissamut sillimmasiisarfimmi Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartumi pilersinneqarsimasuunissaat.

Tamanna periarfissaasimavoq, aktieselskabi sillimmasiisarfik PFA Soraarneq 1. juli 2000 aallarnerfigalugu pilersinneqarnikuummat.

Tassa imaappoq inuunermut soraarnerussutisiaqarnissamullu sillimmasiisarfimmut Kalaallit Nunaanniittumut akilersuutit akilerneqarsimasut kisimik ilaringaatigineqarsinnaanerat pillugu periuseq taanna naafferartumik akilersuilluni ileqqaakkanut naafferartumik tunniunneqartussanut atuutereerpoq.

Periutsip taassuma soraarnerussutisiaqarnissaq siunertaralugu aaqqissuussinernut ingerlaavartumik tunniussiviusartunut aamma tjenestemandit soraarnerussutisiaannut atuutinnginnera qangali pissusiusunik tunngaveqarpoq.

Soraarnerussutisiaqartitsinermi aningaasaateqarfiit imaluunniit inuunermut soraarnerussutisiaqarnissamullu sillimmasiisarfiit, akileraarutip Kalaallit Nunaanni atuutilersinneqarneraniit SISA-p aamma PFA Soraarnerup pilersinneqarnissaat tikillugu Kalaallit Nunaanni pigineqanngillat. Tamanna danskit soraarnerussutisiaqartitsinermut aningaasaateqarfiinut aamma inuunermut soraarnerussutisiaqarnissamullu sillimmasiisarfiinut akilersuutit akilerneqarsimasut kisimik ilanngaatigineqarsinnaanissaannik aalajangernermut tunngaviusimavoq.

Soraarnerussutisiat danskit soraarnerussutisiaqartitsinermut aningaasaateqarfiinit aamma inuunermut soraarnerussutisiaqarnissamullu sillimmasiisarfiinit inunnut Kalaallit Nunaanniittunut tunniunneqartartut Kalaallit Nunaanni taamaallaat akileraaruserneqarsinnaanissaat, akerlianillu Darmarkip soraarnerussutisianik inunnut Danmarkimiittunut tunniunneqartunik, inuit taakku soraarnerussutisiaqarnissamut akiliutitik Kalaallit Nunaanni aningaasarsiaminnit ilanngaatigisimagaluarpatigilluunniit, akileraarusiisinnaanera pillugit imaqartumik Naalakkersuisut, marloriaammik akileraannginnissaq siunertaralugu 1979-imi Danmarkimik isumaqatigiissuteqarput.

Tjenestemandit soraarnerussutisiaat nunatsinnut nuunneqartinnagit, aammalu sulisartut kattuffiinik isumaqatigiissutaareersut soraarnerussutisiaqarnissamut akiliutit pillugit allannguivigineqartinnagit soraarnerussutisiaqarnissamut akilersuutit ilanngaatigineqarsinnaanerannik akileraaruserneqarsinnaanerannillu akileraartarnikkut maleruagassanik, siunnersuuteqartup siunnersuutaatuulli allanngortitsinissaq ilalernartuunngilaq.

Maannakkut periuseq imaappoq Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu tjenestemandit soraarnerussutisiaannut pisussaaffitik qaammammoortumik Finansministeriamut akiliuteqartarnermikkut isumagisarlugit, piffissarlu ingerlaavartumik tunniussiffissaq nalleraangat taassuma atorfillit soraarnerussutisiaat tunniuttarlugit.

Isumaqatigiissutit naapertorlugit atorfinitsitaasimasunut assigiinngitsunut amerlasuunut tunngatillugu imaappoq, soraarnerussutisiaqarnissamut akiliutit danskit soraarnerussutisiaqartitsinermut aningaasaateqarfiinut akilerneqarnissaat isumaqatigiissutit naapertorlugit Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninillu pisussaaffigineqarluni.

Tjenestemandit soraarnerussutisiaat nunatsinnut nuunneqarsimanngippata periutsimik allannguinissap siunnersuutigineqartup kingunerissavaa, tjenestemandit soraarnerussutisiaasa inunnut Kalaallit Nunaanni najugaqartunut tunniunneqartut aammattaaq Danmarkimit akileraaruserneqarsinnaanissaat.

Isumaqatigiissutit allanngortinneqanngippata tamatuma isumaqatigiissutit naapertorlugit atorfinitsitaasimasunut kingunerissavaa, soraarnerussutisiaqarnissamut akilersuutinut akilersimasaminnik ilanngaateqarsinnaannginnissaat, aammattaarlu piffissaq soraarnerussutisiaasa tunniunneqarfissaat nallerpat tunniunneqartut akileraarusiiffigineqarnerannik eqqorneqarnissaat.

Kiisalu aamma periutsimik allannguinissap siunnersuutigineqartup kingunerissavaa, soraarnerussutisiaqarnissamut aaqqissuussinerit Danmarkimi pilersinneqarsimasut taakkorpiaat pillugit Danmarkip ukiumoortumik “taartitut tunniuttagaasa” 20 mio. kr.-nit missaanniittut ilarpassuisa peerneqartussanngornissaat.

Tassa imaappoq tunngaviusumik isummersortoqarsinnaavoq, pissutsilli piviusut allarluinnaapput.

Inatsisartunut ilaasortap tunngaviusumik isumai aallaqqaasiinermi oqaatigineqareersutuut Naalakkersuisunit isumaqatigineqarput. Taamaammat soraarnerussutisianut tunngasut ineriartornerat Naalakkersuisut malinnaaffigilluinnarniarpaat, tunngavilersuutit eqqartorneqartut isumannaarneqariarpata suliniuteqavinnissaq siunertaralugu.

Soraarnerussutisiaqarnissamut aaqqissuussinerit Danmarkimi pilersinneqarsimasut, danskit -kalaallillu marloriaammik akileraannginnissaq siunertaralugu isumaqatigiissutaata kingullermik 2002-mi juunip qaammataani allanngortinneqarneratigut akitsuummik akiliinertaqanngitsumik nunatsinnut nuunneqarsinnaalernerat suliniutaavoq taamaattoq.

Periutsimilli maannangaaq allanngortitsilluinnarnissaq aningaasarsiornermut aammalu sulisoqarneq pillugu anguniagaasunut ajorluinnartunik kinguneqassaaq. Piffissaq “eqqortoq” nalleriarpat Inatsisartunut ilaasortap tunngaviusumik anguniagassatut oqaatigisaata anguneqarnissaa Naalakkersuisut taamaalillutik sulissutigiumavaat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Partiit oqaaseqartuinut Ole Thorleifsen Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Soraarnerussutisiaqarnermut inuunermullu sillimmasiisarfinnut Kalaallit Nunaaniittunut

Akiliuteqareernermi akileraarutitigut aningaasartuutit ilanngaatigineqarsinnaanissanik

Inatsisartuni ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip oqaluuserinninnissamik siunnersuutaanut

Siumumiit imatut oqaaseqassaagut.

Siumumiit paasilluarsinnaavarput aningaasat nunatsinni uninngatinniarnissaannik siunertalimmik eqqarsaasersorneq. Maannamut Namminersornerullutik Oqartussat inuussutissarsiutinut inissialiornermullu aningaasaliinissaat naatsorsuutigineqartuartarsimavoq, kisiannili tamatuma kingunerisimavaa inuit illuni inissianilu najugallit, attartortutut inissisimajuaannarnerat, periarfissaqaratik nammineq iniminnik illuminnilluunniit pigisaqalemissamik.

Tamatumalu kingunerisaanik Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataasa pituttortuarneri akueriuminaatsipparput, taakku siunertanut allanut atorsinnaagaluaratsigit.

Inuiaqatigiit nammineq annertunerusumik pigisaqalernissaannik aqqutissiuiniarnermik siunertaqarnermi pingaarluinnartuuvoq qanoq aqqutissiuussinissaq ilisimassallugu. Ukiuni makkunani nunatsinniit aningaasarpassuit annissorneqartuarput, tamannalu killilersimaarniarlugu soraarnerussutissiaqarnermi inuunermullu sillimmatit nunatsiniitiinnarnissaat Siumumiit aqqutissiuuttariaqarsoraarput.

Danmarkimi soraarnerussutisiaqarnermut pisussaatitaalluni ileqqaarinninneq 1989-imi aatsaat aallartinneqarpoq, ukiullu taama ikitsigisut ingerlanerini aningaasaqarpassuit soraarnerussutisiaqarnermut inuunermullu sillimmasiisarfiit pigilersimasaat inuiaqatigiinni sulisinneqarput.

Misilittagaalersimasut taamaattut iluatsilluartut, iluatinnartut isigaagut.

Taamaattumillu Siumumiit siornatigulli siunniussagut naqissuseqqillugit inatsisartunut tamanut kaammattuutiginiarparput, soraarnerussutisiaqarnissamut aningaasaateqarfinnut ileqqaartarnerup, illutaarnissamillu siunertaqartumik ileqqaatarnerup inatsisitigut pisussaaffiliinikkut anguniarneqarnissaata pimoorullugu anguniarneqalernissaa.

Namminersornerullutik Oqartussat obligationinik tuniniaasinnaanerat ammaakkaanni taava soraarnerussutisiaqarnermut inuunermullu sillimmasiisarfiit pisisinnaanerat aningaasaqarnermut iluaqutaasinnaavoq. Ilanngulluguli illuliornissamut aningaasaateqarfimmik pilersitsinermi aamma soraarnerussutisiaqarnermut inuunermullu sillimmasiisarfiit aningaasaleeqataasinnaapput.

Innuttaasut illuliornissamik siunertaqartumik ileqqaangaqarpata soraarnerussutisiaqarnermut inuunermullu sillimmasiisarfinnit aningaasaateqarfinnit, obligationinillu aningaasaleeqataaffigineqartumit illuliornermi aningaasaateqarfimmit akikitsumik ernialimmik attartorsinnaanissaat periarfissinneqassapput.

Siumup siunniusimavaa isertitat apeqqutaatinnagit ilaqutariinnut tapip meeqqanut tungatitamik ileqqaarnissamik piumasaatitaqartussap piviusunngortinneqarnissaa. Soorlu tamanna takuneqarsinnaasoq Siumup Atassutillu naalakkersuisooqatigiinnissamut isumaqatigiissutaanni.

Soraarnerussutisiaqarnermut inuunermullu sillimmasiisarfiit aningaasaataat Kalaallit Nunaaniittut nunatsinni sulisinneqarsinnaanerisa isumannaassavaat inuussutissarsiutinut inissianullu aningaasaleeqataasarnermikkut inuit namminerisaminnik pigisaqalernissamut siunnerfeqarlutik ileqqaarnissamik kajumissuseqalernissaat.

Nassuerutigisariaqarparput inuiaqatigiinni ileqqaarneq inuiaqatigiit aaqqissugaaneratigut periarfissaluttuusoq. Tamatuma aningorniarnissaa Siumumiit periarfissarsiuttuassavarput, inuiaqatigiit suli imminut tatiginerusut kiffaanngissuseqarnerusullu inooqataafiginissaasa anguniarnerini.

Siumumiit isumaqarpugut piffissaq eqqortoq utaqqiinnarnagu, naalakkersuisut kaammattorneqassasut soraarnerussutisiaqartarnermut inuunermullu sillimmasiisarfinnut Kalaallit Nunaaniittunut akiliuteqareernermi akileraarutitigut aningaasartuutit ilanngaatigineqarsinnaanerisa periarfissiuunnissaat. Aningaasaateqarfiit aningaasalersorneqarneri aningaasaliinissamillu periarfissiinerit imminut atalluinnarput, taamaattumillu soraarnerussutisiaqarnermut inuunermullu sillimmasiisarfiit nunatsinniittut inuiaqatigiinnut aningaasaliisinnaanerisa nukittorsarneqarnissaat pingaartipparput. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortap Jørgen Wæver Johansen-ip Kalaallit Nunaanni siunissami soraarnerussutit pillugit malittarisassariumaakkat takorluukkallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa ATASSUT-mit imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

Jørgen Wæver Johansen ilumoorpoq politikkikkut aningaasarsiornikkullu nammineq ingerlatserusunnerulernitsinni tamatsinnut ataatsimoorluta aningaasat sapinngisamik amerlanerpaat nunatta iluani kaaviaartinneqarnissaat anguniartuassallugu pingaaruteqartoq.

Soraarnerussutisiaqartitsinernut aningaasaateqarfiit minnerunngitsumillu aamma inuunermut soraarnerussutisiaqalernissamullu sillimmasiisarfiit aqqutigalugit aaqqissuussinerit, kalallit inuiaqatigiit aningaasaqarniarnikkut pitsaanerpaamik annaasaqarflunngitsumillu pissarsiaqarfigineqarsinnaanissaannut Jørgen Wæver Johansen-lp tikkuussinera ATASSUT-mit tunngaviusumik taperserparput.

Oqallissaarummi Jørgen Wæver Johansen-ip ujartorpaa soraarnerussutisiassat nunatta avataani tunniunneqartartut akileraarusersorsinnaanerata inuiaqatigiinnit annaasaqaati giuaannarneqassanersoq naalakkersuinikkut oqallisigeqqullugu, aqqutissaasutullu tikkuarlugu soraarnerussutisiaqarfinnut nunatsinniittunut akiliutit kisimik ilanngaatigineqarsinnaasunngorlugit ilanngaasersuinermut malittarisassat allanngortinneqarnissaat pissusissamisoortuunerarlugu.

Taamatuttaaq nunatsinni sulisimallutik soraarnerussutisiaqarnissamullu ileqqaarinnittarsimallutik nunatta avataanut nuunerminni soraarnerussutisiaqartitsivimmit tunineqarnerminni akileraarutaasa nunatsinnit tiguneqartarnissaat aqqutissiuunneqartariaqarnerarlugu.

Kiisalu Jørgen Wæver Johansen-ip pissusissamisoorsoraa inuit nunatsinni soraarnerussutisianik katersivinni imaluunniit karsini soraarnerussutisianik inissiisimasut kisimik akiliutimik akileraarutinit ilanngaatiginissaannut piginnaatitaassasut.

Siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aaqqissussinerit taakkartorneqartut eqqukkiartuaar neqarsinnaanissaat ATASSUT-mit qularutiginngilarput, taamaattorli Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup akissuteqarnermini oqarneratut mianersorluinnartumik Namminersornerullutik Oqartussanut kommunenullu artukkiissutaanngitsumik angujartuaarneqarnissaat pisariaqarluinnarpoq, taamaammat ATASSUT-mit piffissaasorinngilarput soraarnerussutisiaqalernissamut katersat tamarluinnaasa inatsisiliornikkut nunatsinnut pituttussallugit.

Assersuutigiinnarlugu Danskit aningaasaqarnermut ministeriaat, Finansministeriaa pitsaasumik nunatsinnut aningaasatigut iluaqutaalluartumik isumaqatigiissuteqarfigineqarpoq nunatsinni tjenestemand-it soraarnerussutisiaqalernissamut katersaat pisortallu tapiissutaat pillugit, isumaqatigiissut taanna atorunnaarsinneqassagaluarpat Namminersornerullutik Oqartussat Kommunellu ullumikkumit annerujussuarmik artukkerneqaannaratik pisortani atorfeqareerlutik soraarnerussutisiassaminnik katersereersimallutik soraarninngortartunut nunatta kommunellu karsii pisussaaffilersorneqassappata aningaasarpassuit artukkiutigineqartussaassapput.

Taamaammat peqqissaarluinnartumik piffissarlu eqqorlugu, tassa aningaasatigut nunatta karsianut kommunellu aningaasalersuisinnaassuseqarneranut naapertuuttumik aaqqissuussisoqartariaqarpoq.

Jørgen Wæver Johansen-ip oqallisissiamini eqqorluinnartumik oqaatigaa aningaasat nu natsinni kaaviaartut sapinngisamik annertusarneqartariaqartut, nunatsinnili soraarnerussutisiaqalernissamut katersiviit PFA-Soraarnermut aamma SISA-mut aningaasat ileqqaarneqartartut annerusumik nunatsinni suli kaaviiaartinneqalinngillat, soraarnerussutisiaqarfiit aningaasat ileqqaakkat sapinngisamik illersorneqarsinnaasumik paaqqutarinissaannik pisussaaffeqarnertik naammassisinnaajumallugu nunatsinni aningaasat kaaviiaartinnagit pappialanik nalilinnik, tassa oblikation-inik niuernikkut ingerlatsinerupput, tamannalu nunatta avataani ingerlanneqarpoq, taamaammat soraarnerussutisiaqarfiit nunatsinniikkaluarlutik aningaasanik kaaviiaartitsinerat nunatta avataani annerusumik pivoq.

ATASSUT-millu oqaatigissavarput soraarnerussutisiaqalerumaarnissamut tunngatillugu Naalakkersuisut suliniutaat iluarisimaaratsigit; assersuutitut taaginnarsinnaavarput soraarnerussutisiaqarnissamut aaqqissuussisimanerit Danmark-imi aallartinneqarsimasut nunatsinnut akileraarutitaqanngitsumik nuunneqarsinnaanerat 2000-imi atulersinneqarsimasoq, taamatullu periarfissiineq nunatsinni atorfillit kattufiinit atorluarneqalersimasoq aamma nalunngilarput.

Atorfillit sulisartullu kattuffiisa ilaasortamik soraarnerussutisiaqalernissamut katersaat Sumiitinneqassanersut kiffaanngissuseqarlutik ilaasortaminnullu iluaqutaanerpaasussanngorlugit aaqqissuussisinnaatitaanerat inatsisitigut pituttuilluni aaqqissuunneqarnissaat mianernartuulluinnarpoq, taamaaliussagaannilu peqqissaarluinnartumik alloriarnerit ingerlanneqartariaqarput.

Taamatuttaaq inatsisitigut pituttuissagaanni pisortat aningaasalersuisinnaassuseqarnerat innarlernagu aaqqissuussisoqartariaqarpoq. ATASSUT-millu qularutiginngilarput Naalakkersuisut inuiaqatigiit aningaasaqarnerannik siuarsaanissamik siunertaqarlutik aaqqissuussinerit qanoq ittut qaqugukkut nunatsinni atuutilersinneqarnissaat pillugit eqqumalluinnarlutik Inatsisartunut saqqummiussisarnertik ingerlatiinnassagaat, aamma soraarerussutisianut tunngatillugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Per Skaaning Demokratit.

Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Demokratininngaanniit oqallinnissamik siunnersuut kalaallit nunaannit siunissami soraarnerussutit pillugit malittarisassariumaakkat takorluukkallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuummut makkuninnga oqaasissaqarpugut.

Kalaallit Nunaanni innuttaasut utoqqalinermut ullutsinnut piumasaqariartortut assut nuannerpoq. Inatsisartunut Ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen siunnersuuteqarmat siunissami soraarnerussutisiaqarnermi aamma minnerunngitsumik aaqqissuusinermut takorluukkat oqaluuserineqarnissaannut.

Naammanngilaq Naalakkersuisut akissuteqaatiminni taamaallaat maannakkut malittarisassat kisiisa pillugit nassuiaateqarnerat. Aamma iserfigivaa Naalakkersuisut takorloorneqarsimasut ilaat utoqqaanerusut siunissami soraarnerussutisiaqarnissaat pillugu saqqummiunneqartut.

Kisianni oqaatigisaat siunnersuut oqaluuserineqarnermini eqqarsaatinik pilersitsisussaavoq aamma apeqqutinik arlalinnik maani Inatsisartut oqallissutaasunik pitsaasunik. Apeqqutit siulliit ilaat tassaavoq maannakkut peroriartortut inuusuttut suliatik naammassillugit qimakkunikkit naatsorsuutigisinnaaneraat soraarnerussutisiaqalerunik ullutsinni pisartakkat annertoqataanik pisalersinnaanerlutik. Maannakkorpiaq akissutiginiagara tassaavoq naagga.

Kalaallit Nunaanni inuit malillugit immikkoortitsineq qimerloorutsigu ingerlaannaq paasissavarput siunissami aggersumik qaninnermi nunatsinni innuttaasut utoqqaanerusut amerliartortut. Kisitsisit qimerluupallakkussigit takussavarput ukiut aggersut qulit 15-t akornanni qaangiuppata innuttaasut utoqqalisut 300%-t pallillugit amerlisussaasut.

Tamanna isumaqarpoq landskarsi annertuumik ..qartussanngortoq? assigiinngitsutigut tapiissuteqartarnissamut immikkut iliuuseqanngikkutta.

Nunattalu aningaasaqarniarnera maannakkut inissiffik aningaasaqarniarnerata inissiffia qimerloorutsigu takussavarput allarluinnarmik periuseqarutta aningaasaqarnikkut takorlooriassagipput pingaarnersiuiniarluta taamalu iliorneq iluarinanngitsumik malitseqarsinnaavoq.

Pingaartuuvoq eqqaamassallugu siunissami soraarninngortussat inooriaatsimik pitsaasumik suingiussisimanissaat ilisimasariaqarporlu ullumikkut soraarninngortunit annertunerusumik aningaasaqarnerup tungaatigut piumasaqarumaartoq. Apeqqutaalerporli uagut politikkerit qanoq ililluta soraarninngortussat amerliartortut siunissamik naammaginartumik inuusaaseqarnissamut piumasaqaatigisaat eqqanaarsinnaassagipput.

Taareerpara nunatsinni piffissap ingerlanerani utoqqaanerit sooraarninnngortut suliffeqartunut sanilliullugit amerliartortussaasut. Tamanna amerliartuut ingerlaannartussaavoq 2025-p tungaanut.

Ullutsinni soraarnerussutisialik ataaseq suliffilinnit pingasunit aningaasalersorneqarpoq. Uanga soraarninngorlunga suliffiga qimakkukku taamaallaat inuit suliffillit marluk soraarnerussutisiakka akilersorsinnaavaat.

Kisitsisit taakku eqqarsaqqinnissamut assut pilersitsisariaqarput. Soraarnerussutisiat pillugit nunatta karsiata annertusiartortumik nammagassinneqalernissaa tunngavissiinikkut aatsaat aaqqinneqarsinnaavoq. Tassa akileraarutit qaffallugit imaluunniit inuiaqatigiit annertunerusumik noqqaaqqullugit. Akileraarutit qaffanneqarnissaat piviusunngortinneqarsinnaagunanngilaq periarfissanillu pitsaanerpaananani. Taamaattumik aalluttariaqarsoraara soraarnerussutisiaqalernissamik aaqqissuussineq iluanaaruteqartitaasoq ileqqaagaqarnermik annertusaasinnaasoq.

Utoqqalisumut ileqqaagaqarneq soraanerussutisianik aamma sillimmasiineq Kalaallit Nunaanni ileqquliullugu iluamik atorneqalersimanngilaq. Aningaasarsianik atuisarnerput qanga isertitat tunngavigalugit aningaasarsiaqarnermit suli tunngaveqarpoq. Sulinermiit imaluunniit piniarnermiit isertitat tamarmik atorasuarneqartarput. Inuiaqatigiit soqutiginnillutik aamma peqataallutik iliuuseqarnissaat pisariaqarpoq.

Siunissami isumaginninnermut nammatassat kivissinnaassagutsigit. Taakku nammatassavut ukiuni aggersuni piviusunngortussaassapput isumaginninnikkut nammatassat iluatsittumik aaqqinneqassaappata pisariaqarluinnarpoq Kalaallit Nunaanni inuit sulisinnaasut tamarmik paasissagaat aamma peqataaffigissagaat inuiaqatigiiusugut tamatta ileqqaagaqartariaqarnerput.

Demokratiniit isumaqarpugut allaalluinnartunik iliuuseqartariaqartugut makkuninnga. Tassa siullermik pingaarnerutinneqartariaqarpoq inuup malittarisassanik tatiginnilluni nammineq soraarninngornissaminut ileqqaagaqarnissaa. Tassa malittarisassat ullumi aalajangiussat aamma soraarnerussutisiassat tunniunneqarpata atuutissapput.

Tassa minnerpaamilluunniit Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit nalornisoortinneqassanngillat akileraarusersuineq siunissami qanoq isikkoqassanersoq. Aamma pisariaqarluinnarpoq inuiaqatigiit ileqqaagaasa piaarnerpaamik annertusarneqarnissaat. Tamanna pisinnaavoq soraarninngorneq pillugu inatsimmik pilersitsisoqarpat. Tassuunalu inuit ileqqaagaqartut aningaasatigut iluanaaruteqarnissaat isumagalugu.

Soorlu ullumikkut ileqqaakkat akiliutit akileraaruteqartinnagit siunissamilu ileqqaakkat tunniuneqaraangata akileraarutaat apparlugu. Aamma eqqarsaatigineqarsinnaavoq aaqqissuussisoqarsinnaanissaa Kalaallit Nunaanni bankiusut marluk aamma pensinsinstituttet periarfissillugit soraarnerussutisiassanut aningaasalersuisoqartillugu siuliani taaneqartutuut ilanngaasersuisarnissaq atorneqartussanngorlugu.

Taamatut periaaseqarneq iluaqutaassaaq aningaasat ileqqaakkat bankinit sivisunerusumik oqartussaaffigineqarpata piffissaq sivisunerusoq atorlugu aningaasat atukkiunneqarsinnaalissammata. Soorlu piginneqatigiilluni illuliortitsinermut imaluunniit iluaqutaasussanik akisuunik pisiniarnermut. Taamaaliornerup ikorfartussavaa Naalakkersuisut illuliorneq pillugu nutaamik periuseqalerlutik aallartisarnerat ilanngullugu Kalaallit Nunaata namminersorneruleriartortup katersaqarnerani aningaasassaqalernissaa iluaqusersussallugu.

Allamik sukanganeroqisumillu periaaseqarluni ileqqaagaqarneq annertusarneqarsinnaavoq pinngitsaalisaasumik ileqaagaqalersitsisoqartarpat. Soorlu akissarsiaq 5%-nik imaluunniit 10%-tiniik.

Pinngitsaaliissummilli ileqqaartitsineq ajornartorsiuteqartussaavoq innuttaat annertuumik tapersersorneqartanngimmat. Aamma aningaasarsiat isumaqatigiinninniutaaneranni akissarsiat qaffanneqarnissaanut piumasaqaataasinnaammat. Periarfissaavorli Naalakkersuisut nalilersuinerminni ilannguttariaqaraat siunissami soraarnerussutisianut politikkissaq aaqqissuutilerunikku.

Naalakkersuisut akisussaaffigaat innuttaasut paasitissallugit utoqqalisumut ileqqaagaqarneq sugguuna iluaqutissartaqarnersoq aammalu siunissami sumut sammisoq una naqissusissallugu. Tassa aningaasaqarneq annertusarneqarsinnaasoq kalaallit inuiaqatigiit aningaasalersorneqarnerat pilersueqataaffigalugu.

Oqaatsit allat atorlugit ileqqaagaqarneq annertusissagaanni siunissami ..qarnissaq? eqqanaarneqartariaqarpoq. Naalakkersuisut akissuteqaamminni sammineruvaat maannakkut malittarisassat erseqqissarneqarnissaat. Taakkuli pinnagit Demokratinit paaserusunneruvarput Naalakkersuisut isumaat aamma eqqarsaataat. Uani oqaaseqaatini ajornartorsiut sumi inissisimanera pillugu nassuiaatinut tunngasut Demokratit oqaaseqaataannut naggasiullugu kisitsisit pingaaruteqarnerpaat soraarninngortarneq pillugu suliaqartut atortagaat saqqummiutilaarpakka. Maanakkut illit inooriaaseqarninni atuisarnerit allanngortinniannginnakku taava akissarsiat (? Atuffarlungaarmat paasinngilara qanoq oqartoq) eqqaassavatit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansen-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siunnersuuteqartoq isumaqatigilluinnarpara oqarmat: apeqqut pillugu politikkikkut isummernissaq inuiaqatigiinni attuumassuteqartunut tamanut pingaaruteqarmat. Aamma ilumoorluinnarpoq; aningaasat Nunatsinni amerlanerusut kaaviiaartinneqarnissaat qularnanngitsumik tamatta soqutigilluinnaratsigu.

Isumaqarpunga siunissaq ungasinnerusoq isigalugu pingaaruteqartoq; soraarnerussutissanik katersineq soqutigineqarnerulersinniarlugu aamma akileraarutitigut oqilisaassisinnaaneq ilaatinneqartariaqartoq, taamaaliornikkut aamma inuit utoqqalinissaminnut katersisinnaanerat pilerinarninngortinneqarlunilu aningaasanik aamma amerlanerusunik Nunatsinni kaaviiaartitsinermik kinguneqartussaammat.

Siunnersuuteqartoq aamma tapersertariaqarpoq oqarmat: soraarnerussutisiassanik naalagaaffeqatigiinnerup iluani katersat eqqarsaatigalugit sumi katersisoqarnersoq sumilu akileraarusiisoqartarnersoq soqutaanngitsutut isigisariaqanngitsoq. Taamanna pissuteqarpoq; naalagaaffeqatigiinnerup iluani naalakkersuinikkut aaqqissuusseqqittoqartariaqarnera pisariaqarmat, tamatumani soorunami danskit naalakkersuisui qanimut suleqatigalugit, minnerunngitsumik aamma soraarnerussutisiassanik katersukkat aaqqiissuteqarfigisinnaanissaat eqqarsaatigalugit.

Tassami siunnersuuteqartutuulli isumaqarpunga soraarnerussutisiassat aamma eqqarsaatigalugit Nunatsinniik aningaasarpassuit avammut annissuunneqartartut arlaatigut, minnerunngitsumik aamma Nunatsinni soraarnerussutisiaqartarnermi aaqqissuussinerit nutaat tunngavisseeqataareernikkut peqataatillugit aaqqissuussinerit ingerlanneqartariaqartut.

Isumaqarpunga taamaaliornikkut aningaasat ikittuunngitsut Nunatsinniitiinnarneqarsinnaanerat aamma tassuunaarlugu anguneqarsinnaasoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jørgen Wæver Johansen siunnersuuteqartoq.

Jørgen Wæver Johansen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Siullermik qujarusuppunga Kalaallit Nunaanni soraarnerussutit pillugit malittarisassariumaakkat takorluukkallu apequteqaat aallaavigalugu oqallinissamik siunnersuuteqarninnut partiit Naalakkersuisullu akissuteqarnerannut.

Aappassaaneerlunga oqaaseqarninni oqaatigineqartut oqaaserfigilaarusuppakka. Siullermik Naalakkersuisut akissuteqaataannut tunngatillugu oqaatigerusuppara pingaarnertut maliginiarakku Naalakkersuisut tamarmik isummat saqqummiussakka tamaasa tunngaviatigut isumaqatigimmatigit.

Tamannami aappaatigut tupinnanngilaq ilami Naalakkersuisooqatigiinnermi isumaqatigiissummi allaqqavoq, issuarpara: ”Aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi nunatut namminesulersimasutut periuseqarluni aaqqissuussinissaq suliarineqassaaq. Nunatsinni aningaasanik kaaviiaartitsinerup annertusiartortittuarnissaa periarfissarissaarneroqqullugu.” Issuaaneq naavoq.

Aamma soorunami maluginiarpara Naalakkersuisut namminneq assingusumik siunnersuuteqarmata. Tassa oqaluuserisassanik immikkoortoq 19-mut tunngatillugu siunnersuutigimmassuk nunanit allanit selskabinit pigisanit iluanaarutisiat aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni selskabinit ilanngunneqartussaajunnaarlugit iluanaarutissianngooq taakku akileraaruserneqarnissaat aatsaat pissammat selskabi piginnittuusoq iluanaarutissianik agguaassilerpat.

Tamatumanilugooq siunertaalluni nunatsinni aningaasat kaaviiaartinneqartussat sapinngisamik amerlanerpaanissaat anguniagaammat. Ajunngivippoq aamma taamaattariaqarpoq. Neriuppunga Naalakkersuisut maluginiarsimassagaat uanga oqallinnissamik siunnersuteqarninni anguniagara assingulluinnarmat. Tassalu aningaasat amerlanerpaat maani nunami kaaviiaartinnissaat.

Uggorinngitsuunngilarali uggorilaanngitsuunngilarali malunnarmat siunnersuuteqarninni tunngaviit pingaarnersaasa ilaat Naalakkersuisunit qisuariarfigineqanngimmat. Tassalu naggasiininni oqaatigisara manna. ”Taamatut saqqummiussinikkut partiit allat pineqartumut naliliinerat paaserusuppara aammalu Naalakkersuisut tassunga tunngatillugu qanoq ataatsimut takorluugaqarlutillu pilersaaruteqarnersut tusarusullugu.”

Naalakkersuisut saqqummiussaanni takorluukkat anguniarneqartariaqartut taakkulu anguneqarnissaanut pilersaarutit amigaatigaakka. Uani oqallinnermi naatsorsuutiginngilara suliassat ingerlanneqartussallu teknikkiannut imaluunniit paragraffiinut immikkuualuttunut pulanissarput. Matumanimi pingaarnerpaavoq atorfillit siunnerfissaannik naalakkersuinikkut tikkuussinissaq. Taakkumi atorfillit suliarissallugit pisussaaffigaat aamma taamaattariaqarpoq. Tamatta soorunami kissaatigaarput suliat suulluunniit peqqissaartumik isumatusaartumillu ingerlanneqartarnissaat.

Aammalu piviusunngortitsinerit assigiinngitsut Naalakkersuisut oqaatigisaattuut piffissaq isaasalerlugu eqqortoq nalerorlugu suliarineqartarnissaat. Kisianni uagut naalakkersuinikkut sinaakkutit siunnerfiillu ersarissut pilersitassaraagut utaqqiinnarata taakkulu tunngavigalugit ingerlatsinissamut piviusunngortitsinissamullu sinaakkutit eqqortut atorfillit aqqutissiuuttussaavaat.

Aatsaammi taamaalisoqarpat taava piffissaq eqqortoq anguneqarsinnaavoq. Taamaammat Naalakkersuisumut apeqqutigerusunnarpoq tjenestemandit soraarnerussutisiaannut aamma soraarnerussutisiaqarnissaq siunertaralugu aaqqissuussinermut ingerlaavartumut tunniussiviusartunut nunatsinnut tamakkiisumik akisussaaffigineqarlutillu oqartussaaffigineqarlernissaat pillugu qanoq pilersaaruteqartoqarnersoq. Taakkumi pinngippata aamma piffissaq isaasalerlugu ”eqqortoq” takkunnaviarunanngimmat.

Naatsumik oqaatigalugu malunnarpoq tamatta aamma partiit oqaaseqartui siunnerfik siunnerfitsinni anguniarneqartariaqartutut taaneqartoq isumaqatigiissutigigipput. Kisianni aperisariaqarpugut qaqugu piviusunngortikkumanerlugu. Aamma pisussaaffitsitut isigaara isumannnaarniassallugu ileqqaarnissamut aaqqissuussinerit nunatta aningaasaqarnikkut tapersersugai sapinngisamik assigiimmik atugassaqarnissaat isumagissallugu.

Soorlu taaneqarsinnaapput nanoq kontomut aamma naaffeqartumik akilersuilluni ileqqaakkanut naaffeqartumik tunniunneqartartunut ulluinnarni ratepensionimik taaneqartartunut ullumikkut taakkununnga piumasaqaataammat akilersuinerit taakku nammineq immersugassami ilanngaatigineqarsinnaassappata taava nunatsinni aningaaserivinni imaluunniit nunatsinni soraarnerussutiaqarnermut aningaasaateqarfimmi pilersinneqarsimanissaat.

Taakkunani piumasaqaatit pissusissamisuunngaarmata kialuunniit apersuusersinnaanngilai. Taamaammat piumasaqaatit taamak ittut soraarnerussutisiaqalernissamut ileqqaarutinut allanut assigiimmik aamma atuutsinneqartariaqarput.

Tamanna aamma isumaqatigiissutigigunarparput. Taavami piviusunngortitsinissarput taannatuaavoq piumassuseqarfigineqarluni ingerlanneqartariaqartoq. Atorfilittanullu suliakkiissutigalugu. Ilami siunnerfigisarput tassaavoq Naalakkersuisooqatigiinnermi allassimasutulli aningaasaqarnikkut nunatut namminersulerisimasutut periuseqarluni aaqqissuussinissap suliarinissaa nunatsinnut aningaasanik kaaviiaartitsinerup annertusiartortittuarnissaa periarfissagissaarneroqqullugu.

Partiit oqaaseqartuinut aamma qujarusuppunga. Maluginiarpara Siumup oqaaseqartuata ilaatigut takorloorneqarsinnaasut assigiinngitsut soorlu pisussaatitaalluni ileqqaarnissamut tunngassuteqartut ilaatigut Danmarkimi 1989-mi atuutilersinneqarsimasut. Tamakkua aamma ilanngullugit Naalakkersuisut eqqarsaatigisassaattut taaneqartut aamma Siumut Demokratillu taavaat initaarnissamut tunngatillugu pisussaatinneqassannginersut innuttaasut tamarmik aamma ileqqaarnissaminnut. Tamakkuupput aamma soqutiginassagaluaqisoq Naalakkersuisut suliniuteqarfiginiarnerlugit imaluunniit eqqarsaateqarfiginerlugit tusassallugit.

Maluginiarpara aamma Siumup oqaaseqartuata kissaatigigaa Kalaallit Nunaanni soraarnerussutisiaqarnermut aningaasaateqarfiit taakkua salliutinneqarlutik sullinneqarnerunissaat aqqutissiuunneqartariaqartoq. Ilami ilumoormat soorlu Atassutip oqaaseqartuata Jensine Berthelsenip oqaatigisaatut ullumikkut malittarisassat malikkallartillugit ingerlatsinermi aningaasat tigummiagaat annertunerpaartaat nunatta avataani kaaviiaartinneqarput.

Taavami nunatsinni aqqutissiuunniartigu nunatsinni taakkua kaaviaartinneqarnissaanut periarfissat assigiinngitsut pilersinneqarnissaannut. Soorlu siusinnerusukkut aamma siunnersuutigineqarpoq sooq Kalaallit Nunaat  savalimmiormiut assigalugit qallunaat nunaannut børsenimi obligationiuteqarsinnaassanngillat. Taava immaqa Kalaallit Nunaanni pensioninut ileqqaartarfiit imaluunniit aningaasaateqarfiit kalaallit pensioninut imaluunniit obligationiat taanna pisiarisalersinnagaluarpaat. Aningaasallu taamaaliornikkut immaqa illuliortitsinermut nunatsinni atortinneqarlutik. Tassa tamakkuupput isumaga naapertorlugu nalilersortariaqakkagut utaqqiinnaratalu suliarisariaqakkagut.

Atassutip oqaaseqartuata oqaatigaa ilaatigut Atassummit piffissaasorineqannginngitsoq soraanerussutisiaqalernissamut katersat tamarluinnaasa inatsisiliornikkut nunatsinnut pituttussallugit.

Taanna aamma siunnersuuteqarninni siunnerfiginngilara uangattaaq isumaqarpunga inuit kikkulluunniit sumiluunniit katersiniarunik ileqqaarniarunik pisinnaatitaaffigisariaqaraat. Kisianni nunatta avataani taamaaliorusukkunik aamma taanna pisinnaatitaaffigissavaat. Taava ilisimagissanngilaat nunatsinni akileraarutitigut ilanngaaffigisinnaassallugit.

Tassa nunani allani piumasaqaat tamatumani aamma taamaapput. Aamma uanga Atassutikkormiut isumaqatigivinngilakka oqaatigimmassuk soorlu danskit aningaasaqarnermut ministeriaqarfianinngaaniit tjenestemandspensioninut tunngassuteqartut pisussaaffiit uagut ingerlatilertuugutsigit aningaasartuutit imannaannaq qaffariaateqassasut.

Ilami suliassaqarfiit allat tigugaangatsigit Danmarkiminngaaniit taava aamma aningaasartuutigineqartartut ilanngullugit tigusarpagut. Soorlu inissialiornermut tunngassuteqartut tigugatsigit Danmarkimiit allanulluunniit sulissaqarfinnut tunngatillugu taava aningaasartuutigisarsimasaat ilanngullugit tigusarpagut. Taamaattumik taanna aporfiusinnaasariaqanngikkaluarpoq kisianni piffissaq aappassaaneerninni oqaaseqarninni massakkut killeqarmat partiit allat oqaaseqartui pingajussaaniileruma oqaaseqarfigiumaarpakka. Ataatsimullu isigalugu qujassutigerusuppakka oqaatigineqartut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut oqaaseqassaaq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. aap partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqaatai naalaarpakka aamma Naalakkersuisuninngaaniit nalilersuinitsinni soorunami oqaaseqaatigineqartut ilanngullugit nalilersuinermi peqataatinneqarumaarput. Siunissami soraarnerussuteqarnissamik ileqqaarnissamik ilaatigut akileraartarnikkut qanoq aaqqissuussisoqarsinnaannera aamma akileraartarnermut aaqqissuussinermi suliaqaqqinnermi ilanngullugit aamma misissuiffigineqarlutik nalilersuiffigineqarlutik suliarineqartussaammata. Soorunami tamanna aamma maani Inatsisartunut Ilaasortaninngaaniit ilaatigut tikinneqartoq taanna nalilersuinermi ilanngullugu aamma peqataatinneqarumaarpoq.

Initaarnissamut ileqqaarnissamut pisussaaffeqalernissaq taanna uani akissuteqarnitsinni soorunami tikinngilarput aamma oqallisissiami tamakku ilanngunneqarsimasutut uagut takunnginnatsigit. Kisiannili soraarnerussutisiaqarnermut tungatillugu ileqqaartarnermi Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit inissinneqarsimasut qanoq assigiinngisillugit aaqqiivivineqarnissaat apeqquteqaammi oqallisissiami sammineqarsimammat.

Taamaattumik qanoq nunatsinni ileqqaariaatsit allat siuarsarneqarnissaanut tunngatillugu akissuteqaaterput ilaterneqanngilarput. Aamma obligationinut tunngatillugu ilumoorpoq maani ataatsimiinnermi siusinnerusumi eqqartukkatta taanna maani ilagisimavaat tassa Inatsisartunut Ilaasortap Per Rosing-Petersenip siunnersuuteqarnermini oqallisissiamik siunnersuuteqarnera tunngavigalugu taanna oqallisigaarput aammalu tassani Inatsisartunut Ilaasortaq amerlanerit massakkuugallartoq tamanna alloriarfigissanngikkipput inassutigaat.

Taamaattumik soorunami neriuppugut siunissami nunatta aningaasaqarnera aammalu ineriartorneq tunngavigalugu nammineq obligationinik maani tuniniaasinnaaneq aamma unammillersinnaalissasugut nunani allani obligationinut tununiarneqartartunut tunngatillugu. Taamaattumik aamma maani Siumup oqaaseqartuata taanna ilanngullugu aamma oqaatigimmagu taamatut akissuteqarfigilaarpara.

Uani eqqaassavara massakkut aaqqissuussineq imaavinnanngilaq aamma aningaasat taamatut siusinnerusukkut maani soraarnerussutisiassanik ileqqaarsinnaannginneq tunngaviginerullugu ilaatigut Danmarkimi ileqqaartarneq ingerlanneqartarsimavoq tamakkiinerusumik. Massakkut periarfissaqalernikuuvoq soorunami maani.

Kisianni taamatut aaqqissuussinermut atatillugu aamma Danmarkiminngaaniit annaasaqaatitsinnut aaqqivigineqartarpugut. Tassalu saqqummiussissummi uani oqaatigivara 20 millionit tungaanut ukiumut aaqqiivigineqartarpugut, iluarsiivigineqartarpugut.

Taamatullu allanngortissagutsigu tassa Danmarkimi akileraatutaasart.. Danmarkimut tunniunneqartut nunatsinni akileraarutinit ikilisaassissutigineqarsimasut, tassa ilanngaatigineqarsimasut akileraarutigineqarsimanngitsut Danmarkimut nuunnermi immaqa utoqqalilluni tigusisalernermi aningaasanik taava Danmarkimi skattemut akileraarutigineqarsinnaanerannut tunngatillugu taanna allanngortissagutsigu, allanngortikkutsigu nunatsinni akileraarutigineqartartunngorlugit taava qularutigissanngilarput taakku aningaasat iluarsiissutigineqartartut soorunami aamma amerlarnerpaartaat annaassagatsigit.

Taamaattumik soorunami suliassat makkua peqqissaartumik ingerlanneqartussaapput aamma kingunerisassaat allanngortitsinerit assigiinngitsut kingunerisassai aamma tamaasa ilanngullugit. Aamma soraarnerussutisiaqartussat naatsorsuuteqarsimallutik aalajangersimasumik aallartissimasut soorunami aamma allanngortitsiniarnermi aamma soorunami peqataatinneqartariaqarput.

Aamma tamanna Demokratininngaaniit isumaqarpunga erseqqissumik oqaatigineqartoq utoqqalinissamut ileqqaassalluni aallartitsisimagaanni taava naatsorsuutigineqarsinnaasariaqarpoq aamma kingusinnerusukkut tamanna aamma tunngaviusimasut aallaaavigalugit aamma pissarsiaqarsinnaanissaq.

Kisianni uani Demokratit oqaaseqaataani annertunerpaamik eqqartugaa Naalakkersuisuninngaaniit tikinneqarsimanngimmat siunissami ileqqarnerup nalinginnaasumik ileqqaarnerup qanoq ililluni qaffassarneqarnissaanut tunngasut oqaatigissavara oqallisissiami taanna tunngaviusimagaluarpat soorunami taanna atukutsoorsimassagaluarparput. Kisianni oqallisissiami ileqqaakkat utoqqalinissamut ileqqaakkat akileraarusersorneqartarnerannut tunngasut uanik tunngaviusumik saqqumiunneqarmata.

Taamaalilluni ileqqaakkat nunatsinni ileqqaarsinnaanissaq pisussaaffittullusooq inissinneqarnissaa imaalillugu nunatsinni akileraarutit imaluunniit ileqqaakkat inissinneqanngippata Danmarkimut inissinneqarpata taava akileraartarnikkut ilanngaatigineqarsinnaanngitsutut siunnersuutigineqarpat. Taannalu tunngavigalugu uagut akissutigut suliaraagut.

Tassa oqaatigeqqiinnarsinnaavara maani partiit Kattusseqatigiillu oqaatigisaat soorunami Naalakkersuisuninngaaniit soorunami aamma siunnersuuteqartup oqaatigisai aamma suleriaqqinnitsinni tunngavissatut aamma tigugatsigit. Taavalu neriussuugut aamma kingusinnerusukkut suliat ingerlanerini tamatsinnut immaqa naammaginartumik aamma naammasisaqarsinnaajumaartugut.

Aamma nuannaarutigaara soorunami siunnersuuteqartup oqaatigimmagu Naalakkersuisuninngaaniit oqaatigigatsigu erseqqissarlugu tunngaviusumik siunnersuuteqartup isumai Naalakkersuisuninngaaniit isumaqatigigatsigit aammalu suliniarnitsinni anguniagassatut tamakkua siunniussanut ilaammata. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Jørgen Wæver Johansen.

Jørgen Wæver Johansen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. soorunami akissutigineqartoq tamakkiisumik naammagivinngilara ilaatigut siunnersuuteqarninnut aallaaviusoq siunnersuutip aallartinnerani naggaserneranilu erseqqissumik taaneqarmat tassalu Naalakkersuisut qanoq ittunik takorluugaqarnersut anguniagaqarnersut pilersaaruteqarnersut soqutigalugu tusarusukkakku.

Kisianni taamaattoqarsorinanngimmat taava maluginiaqquinnassavara partiinit aamma Demokratinik oqaaseqartunimmit tamanit kissaatiginartutut immaqa Atassut kisiat pinnagu kissaatiginartutut Naalakkersuisunut saqqummiunneqarmat siunnersuummi isummersuutigineqartut aammalu partiinit assigiinngitsunit saqummiunneqartut taakkua nalilersoqqinnissaannut Naalakkersuisut suliaqartariaqartut. Aamma Naalakkersuisup akissuteqarnerani paasivara taamaaliorniartut. Amigaatigaarali tusassallugu qaqugu saqqummiussiffigineqarnissarput.

Naassaanngitsumik piffissaq eqqortoq utaqqeruusaarsinnaagatsigu pitsaassagaluaqaaq erseqqissumik nalunaarfigineqarsinnaagutta qaqugorpiaq Naalakkersuisut taamatut Inatsisartut oqallisigisinnaasaannik saqqummiussaqarniarnersut.

Aamma eqqoriarpara Inuit Ataqatigiikkormiut matumani oqaaseqanngikkaluartut tamanna isumaqatigalugu ilisarisinnaassagaat. Uanga qilanaarpunga apeqqutit makku kingusinnerusukkut aamma malersoqqinnissaannut qulurutigineqassanngilaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinniit oqaatigisaatut aningaasat ikittuinnaat matumani pineqanngimmata.

Aningaasarparujussuit pineqarput taanna qularutigineqassanngilaq. Aamma qilanaarpunga namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa saqqummerpat tassani aningaasat nunatsinni kaaviaartartut nalilersornikuuvaat. Tassanilu uppernarsineqarpoq aningaasarparujussuit nunatsinnut torianngitsulluunniit nunatsinniit aneqqittarnerat taanna aningaasaqarnemigut sanngiissutigigaa. Taamaattumik aajuna putut ilaat nunatsinni aningaasat amerlanerusut kaaviiaartissagutsigit taava pimoorulluinnarlugit suliniutigisariaqarpagut tamakkua piviusunngoritsiffiusumik qanoq iliuuseqarfigineqarnissaat imaanngitsoq piffissaq eqqortoq naassaanngitsumik utaqqerujuussagipput. Qujarusuppunga siunnersuutinnut oqaaseqarsimasunut tamanut aamma naatsorsuutitigaara Naalakkersuisuniit erseqqissumik akissuteqarfigineqarumaarluta qaqugorpiaq takorluukkaminnik saqqummiussinissaminnik takorluugaqarnersut qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa taamaalilluni oqaluuserisaq una naammassivarput aamma taamaalilluta ullumikkut ataatsimiinneq tamaanga naavoq.