Naqeqqaagaq

19. mødedag, torsdag den 3. april 2003, kl. 13:00-16.00.

Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Mødet er åbnet. I dag torsdag den 3. april, skal vi behandle nogle spørgsmål til Landssyret, ligesom vi også har nogle forespørgselsdebatter, og det er punkter 91, 91, 93, 76, 96, 109, 89 og punkt 111.

Og vi går i gang med første punkt, som er punkt 97, og det er spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag agter Landsstyret at igangsætte for produktion af røget sælkød?

Hvad er status på arbejdet med evt. anvendelse af sælspæk til medicinalfremstilling? 

Hvilke tiltag agter Landsstyret at igangsætte for produktion af røget hvalkød?

Hvordan kan der følges op på det  forsøgsfiskeri efter søpindsvin, der for nogle år siden blev gennemført i Sisimiutområdet?

Og forespørgeren er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, værsgo.

19. mødedag, torsdag den 3. april 2003, kl. 13:05.

Punkt 97

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag agter Landsstyret at igangsætte for produktion af røget sælkød?

Hvad er status på arbejdet med evt. anvendelse af sælspæk til medicinalfremstilling? 

Hvilke tiltag agter Landsstyret at igangsætte for produktion af røget hvalkød?

Hvordan kan der følges op på det  forsøgsfiskeri efter søpindsvin, der for nogle år siden blev gennemført i Sisimiutområdet?

(Agathe Fontain)

Agathe Fontain, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Mens man var godt i gang med produktionerne af røget sælkød og hvalkød blev disse stoppet af EU-reglerne. Det daværende Sisimiut Food havde i Grønland og i Danmark et betydeligt salg af røget sæl og hvalkød, som man fandt velsmagende. Man var ellers kommet så langt, at man havde en handelsaftale med Irma-kæden i Danmark, og det var sælkød det drejede sig om her.

Og ved at handle hurtigt, kan man sikre den eksisterende viden og samtidig bevare forbindelserne i udlandet.

Man må indlede samarbejde med de kommuner, der har mulighed for at producere i henhold til EU-reglerne. Fiskeri efter søpindsvin er en ny mulighed for fiskerne. Man anså det daværende forsøgsfiskeri som en mulighed, som kunne udnytte de nye lufthavne. Da der i dag er flere nye lufthavne, skal vi arbejde videre med at finde nye fiskerimuligheder. Ovennævnte vedrører nye muligheder for vort økonomi, som man seriøst må arbejde med.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og Landsstyremedlemmet for Erhverv kommer med en besvarelse.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Med henblik på forbedring af samfundsøkonomien mener forespørgeren at der bør igangsættes produktion af røges sæl- og hvalkød samt at der tages initiativ til opfølgning af forsøgsfiskeri efter søpindsvin. Derudover ønsker forespørgeren et status på arbejdet med evt. anvendelse af sælspæk til medicinalfremstilling.

Landsstyret er enig med forespørgeren om, at man seriøst skal arbejde på, at udvikle den samlede hjemmemarkedsproduktion til gavn for samfundsøkonomien. Blandt andet på den baggrund har Grønland Hjemmestyre i marts 2002 udarbejdet en redegørelse om erhvervsfremme, der blandt andet indeholder en baggrundsrapport om fødevarer. Formålet med baggrundsrapporten om fødevarer har været at belyse den grønlandske fødevareproduktion og afsætning af denne. Derudover har man set nærmere på sammenhænget mellem markedet og vilkårene for produktion samt foretaget en vurdering af, hvilke tiltag der kan fremme konkurrenceevnen, øge selvforsyningsgraden og eventuelle eksportmuligheder. Som en afslutning på baggrundsrapporten omkring fødevarer, der er udarbejdet i tæt samarbejde med erhvervslivet, anbefalede man der at der foretages:

1.      En konkretisering af fødevarepolitikken herunder, at der bør formuleres kostpolitik på               baggrund af  løbende dialog med erhvervene. At målrette indsatsen i indsatsen i forhold           til etablering af konkrete samarbejdsprojekter, kontinuerligt samspil mellem interessenterne på området, og det offentlige med henblik på at skabe hensigtsmæssige          rammebetingelser for sektoren.

2.      At der inden for en kort årrække udarbejdes samfundsøkonomiske analyser, der dækker          hele fødevaresektoren. Resultaterne herfra kan således bidrage til at få formuleret                      hensigtsmæssige politikker på dette område.

3.      At der i forbindelse med det udbyggede partnerskab med EU bør belyses, hvilke dele af           EU=s høje veterinære standarder Grønland skal indføre, for ikke at blive udsat for den             konkurrenceforvridende veterinære tredjelandskontrol.

4.      At der opstartes udviklingssamarbejde med deltagelse af diverse sektorer med henblik              på større udnyttelse af fødevarer indenfor cateringsområdet., og endelig

5.      At der foretages en samordning af forvaltningen omkring de kvoterede dyrearter med                intentioner omkring forøgelse af fødevareproduktionen.

Landsstyreområdet for Erhverv og Råstoffer agter i samarbejde med erhvervet at igangsætte en opfølgning af disse anbefalinger.

Med hensyn til spørgsmålet omkring Landsstyrets tiltag med henblik på igangsætning af produktion af røget sæl- og hvalkød har Landsstyret i forbindelse med besvarelse af dette spørgsmål kontaktet Nuka A/S som oplyser, at Nuka A/S for øjeblikket er ved, at undersøge muligheden for fremstillingen af røget produkter i Nuuk. Selskabet har en røgeovn her, og man vil søge at fremstille forskellige røget produkter til deres kunder, herunder også kødprodukter.

Med hen til status på arbejdet med eventuel anvendelse af sælspæk til medicinalvirksomheden har Landsstyret i forbindelse med besvarelse af herværende forespørgsel kontaktet Sulisa A/S som oplyser, at anvendelsen af røget sælkød og sælspæk til medicinal fremstilling begge indgår i @Phoca@ projektet, som Sulisa A/S og ATI-skolen aktuelt arbejder med.

Status på projektet er, at man er klar til en prøveproduktion og at prøveproduktiion af sælspæk til medicinalfremstilling kan startes op til efteråret, men at dette forudsætter fremskaffelse af nødvendigt kapital. Hvad angår initiativerne omkring eksport af sælkødprodukter samt sælolie skal man naturligvis følge de gældende regler i Danmark og EU. Hvad angår eksport af hvalkød kan dette på grund af internationale aftaler ikke gennemføres i dag.

Vedrørende spørgsmålet omkring evt. opfølgning af forsøgsfiskeri efter søpindsvin meddeler Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, at der i 1996, 1997 og i 1998 i hjemmestyrregi blev foretaget forsøgsfiskeri efter søpindsvin ved Sisimiut, Maniitsoq og Qeqertarsuatsiaat. Forsøgene gik i store træk ud på at overføre kendt islandsk teknologi til Grønland. Forsøgsresultaterne var interessante. Det blev vist, at der er søpindsvin i relativt store mængder og at rognen i visse tilfælde havde en god kvalitet. En prøveproduktion i Qeqetarsuatsiaat gav interessante resultater, men ikke et økonomisk godt resultat.

Kilder i fiskerierhvervet har oplyst, at priserne på verdensmarkedet siden 1997 har været dårlige, og da der er opstartet opdrætsproduktion i udlandet med gode resultater, er det på nuværende tidspunkt vurderingen, at der ikke umiddelbart er fremtid i videre forsøgsfiskeri her i Landsstyret, Landsstyret vil dog nøje følge udviklingen. Landsstyret håber på denne baggrund at have besvaret forespørgslen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, som er forespørger.

Agathe Fontain, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til besvarelsen fra Landsstyret, og jeg synes de har givet en meget god besvarelse, og vi også har fremsat nogle gode projekter, som man også bør følge op på, og vi vil så også følge med  i udviklingen af disse. Og med hensyn til erhvervsfremmen, den skal ikke være en bremse for disse projekter, og jeg håber, også fordi når arbejdet bliver for stort, så bliver det svært at gennemføre det, hvorfor man håber, at man også ud fra de forsøg, og de erfaringer vi har, at vi skal tage små skridt af gangen, således at udviklingen pågår på den måde.

F.eks. med hensyn til produktion af røget sælkød, så forestiller jeg mig ikke, at vi skal skabe et nyt Puisi A/S, men jeg vil gerne spørge om, at det der blev svaret, at da der allerede er en røgeovn her i Nuuk, her skal vi nøje vurdere om det er på sin plads, og jeg siger ikke, at det er det, og vi må vurdere, om der virkelig er sæler i Nuuk, således at de kan danne grundlag for en produktion, og også med hensyn til vågehvalerne, og her må vi også tænke på, hvor der er de største produkter.

Og med hensyn til søpindsvin, så har jeg erfaret, at man er begyndt opdrætte, men jeg håber, at Landsstyret også vil tænke på, om vi eventuelt kan eksportere det, når vi nu har de primære vare vi har, så må vi kunne konkurrere med de der virkelig bliver opdrættet.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og dermed er vi færdige med denne forespørgsel, og det næste punkt er punkt 91. Spørgsmål til Landsstyret: Kan en elevs bedstemor eller bedstefar indvælges i skole bestyrelsen?

Og forespørgeren er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, værsgo.

19. mødedag, torsdag den 3. april 2003, kl. 13.15.

Punkt 91

Spørgsmål til Landsstyret: Kan en elevs bedstemor eller bedstefar indvælges i skole bestyrelsen?

(Johan Lund Olsen)

Johan Lund Olsen, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er et kort spørgsmål. I landstingsforordningen om folkeskolen er det bestemt, at der skal oprettes skolebestyrelser, ligesom det er fastsat hvilke repræsentanter der kan sidde i disse skolebestyrelser i ' 40. Det fremgår, at der skal vælges personer, der har forældremyndigheden over eller som har plejetilladelse til børnene, der er indskrevet i skolen..

Der kommer af og til forespørgsler om, hvorfor bedstemødre eller bedstefædre til børnene ikke kan have sæde i skolebestyrelserne, fordi de i lighed med forældremyndighedsindehaveren kan have lige så stor ønske om medindflydelse på barnebarnets skolegang.

Med henblik på klare og mere tydeligere på dette område, og da Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne, anmoder jeg derfor om Landsstyrets svar herpå.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så er det en besvarelse ved Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

I Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen ' 40 stk. 1, fremgår det, at forældrerepræsentanter vælges blandt personer, der selv har valgret og er valgbare til skolebestyrelsen og blandt personer, som en eller flere af disse opstiller til valg.

Bestemmelserne er ny og træder i kraft den 1. august 2003. Den indebærer en udvidelse af kredsen af personer, der kan vælges til skolebestyrelsen som forældrerepræsentanter. Dette imødekommer folkeskolereformens intentioner om i højere grad at inddrage lokalsamfundet i skolens virke og give personer med tid og lyst til at gå ind i skolebestyrelsesarbejdet, som. F.eks. andre familiemedlemmer, tidligere skolebestyrelsesmedlemmer, som ikke længere har børn på skolen, og andre lokale ressourcepersoner, mulighed herfor. Disse personer vil, når de indvælges i skolebestyrelsen, være at betragte som forældrenes repræsentanter på lige fod med de  øvrige forældrevalgte.

En bedstemor eller bedstefar kan således fra 1. august 2003 vælges til skolebestyrelsen, hvis de opstilles til valget. Derimod er det udelukkende personer, der har forældremyndigheden over eller plejetilladelse  til børn, der er indskrevet i skolen, der kan stemme ved en skolebestyrelsesvalg. Ved det sidste valg af forældrerepræsentanter der skolebestyrelser, der fandt sted i 2001, var den nye bestemmelse ikke gældende. Frem tl 1. august 2003 er den nye bestemmelse heller ikke gældende.

Næste valg af forældrerepræsentanter er i 2005, og det vil da være muligt at vælge en bedstemor eller bedstefar som repræsentant. Såfremt der i perioden mellem 1. august 2003 og næste valg i 2005 er behov for suppleringsvalg, vil det også være muligt at vælge en bedstemor eller bedstefar. Det samme er tilfældet vælger forskudte valg efter 1. august 2003.04.03 I god tid inden næste valg vil Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 20. august 1997 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen være revideret i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Nu er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, forespørgeren, værsgo.

Johan Lund Olsen, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak for den klare besvarelse fra Landsstyremedlemmet. Som det fremgår af besvarelsen, og at denne forordning er ny, ja det er rigtigt, at i først vedtog denne lov sidste år, således at Atuarfitsialak kan starte fra 1. august i år.

Men det er et nyt regelsæt, derfor har vi fra kysten fået forespørgsler, nemlig det jeg har spurgt om, det er et emne man ikke har haft kendskab til, om det er ligesom om, der er behov for, at der skal være information om dette emne, også fordi vores mangle love og forordninger, efterhånden når de ikke frem til det enkelte lokale samfund. Således vil befolkningen komme i vildrede, fordi med hensyn til deres rettigheder og andre. Men nu er det ved at være klart at bedstemoren eller bedstefaderen til et barn kan indvælges i en skolebestyrelse, altså ved næste valg. Og jeg tror, at denne ordning vil være meget relevant.

Med hensyn til de mange børn der er anbragt i døgninstitutioner, som også er gået væk fra deres forældre, og således befinder sig i en anden by, når de så får undervisning i en børneskole her, hvad er placeringen med hensyn til børnenes biologiske forældre.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Nu er det en besvarelse fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke for en kort bemærkning.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Selvfølgelig bliver det meget kort. Jeg siger tak til Johan Lund Olsens spørgsmål, også fordi det er meget væsentligt i forbindelse med implementeringen af Den Gode Skole, at vi skal forøge medbestemmelsesretten hos de forskellige lokale samfund. Og jeg har i min besvarelse sagt, at også bedstemødre og bedstefædre får valgret fra næste valg. Med hensyn til børn der er anbragt i børneinstitutionen, disse børns forældre er altså dem der har forældremyndigheden, de har ret til at blive hørt i skolebestyrelser. Ja det er altså en ordning som ligger indenfor rammerne af dem der kan væges. De vi snakker særskilt om, det er at personer uden skolesøgende børn har ikke stemmeret, men kan stille op til et valg og kan vælges indenfor lokalsamfundet. Tak.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og dermed er vi færdige med behandlingen af spørgsmål nr. 91, og vi går videre til punkt 93. Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status på AErhvervsfremme- Strategi- og handlingsplan 2002-2004- Landsstyrets Sekretariat-juni 2002"- indsatsområdet AFremskaffelse af risikovillig, tålmodig kapital@ og hvordan er de konkretiseret?

Forespørgeren er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, værsgo.

19. mødedag, torsdag den 3. april 2003, kl. 13.24

Punkt 93

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status på AErhvervsfremme- Strategi- og handlingsplan 2002-2004- Landsstyrets Sekretariat-juni 2002"- indsatsområdet AFremskaffelse af risikovillig, tålmodig kapital@ og hvordan er de konkretiseret?

(Ane Hansen)

Ane Hansen, forespørger, Inuit Ataqatigiit

Tak. Med henblik på at skabe nye produktionsvirksomheder som kan eksportere til udlandet og producere til hjemmemarkedet og dermed skabe nye arbejdspladser som kan være til gavn for økonomien i landet, mener jeg at der snarest må banes vej for, at man i en overgangsperiode giver kommunerne og Grønlands Hjemmestyre mulighed for at stille et garanti til igangsætningen af nye virksomheder.

Der i Grønland er udnyttelsesgraden af produktionsmulighederne ringe og bør fremmes. Her i landet har vi i flere år debatteret rationaliseringen og forenklingen af Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, slåedes at antallet at lønmodtagere der beskæftiger sig med administration kan begrænses. Hvis man vil opnå at reducere det administrative personale, så skal man planlægge deres overgang til en anden beskæftigelse.

Derfor mener jeg, at de administrativt ansatte, der har interesse i at opstarte en produktionsvirksomhed snarest  får mulighed for at få en garanti fra Grønlands Hjemmestyre samt kommunerne. Derfor vil jeg gerne have en afklaring på, hvilke konkrete initiativer og indenfor konkrete tidsrammer Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA vikl arbejde med @Erhvervsfremme-Strategi-og handlingsplan 2002-2004, som er udarbejdet af Landsstyrets Sekretariat juni 2002@ B @Fremskaffelse af risikovillig, tålmodig kapital@, Landsstyret har lagt. Tak.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Erhverv kommer med en besvarelse.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Landsstyret skal takke for Landstingsmedlem Ane Hansens spørgsmål, som er yderst relevant, dels i forhold til eksisterende ordninger, dels i forhold til planlagte tiltag på erhvervsfremmeområdet. Spørgsmålet omhandler muligheden for i en overgangsperioden, at give kommunerne og Grønlands Hjemmestyre mulighed for at stille en garanti i forbindelse med opstart af nye virksomheder.

Et af målene på dette område er, at flere bliver i stand til at udvikle og gennemføre @den gode idé@, og omsætte den til konkrete erhvervsprojekter. Disse kan bidrage til at skabe indtjening, og nye levedygtige arbejdspladser. Og dette kræver normalt kapital, såvel for iværksættere som for etablerede virksomheder.

I relation til opstart af nye virksomheder skal jeg henlede opmærksomheden på erhvervsfremmeloven, og det er Landstingslov nr. 14 af 12. november 2001 om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaseret erhverv med dertilhørende bekendtgørelse om tilskud til produktudvikling samt konvertering af lån inden for turismeudvikling. Denne lov er netop en iværksætterordning, som uover at give tilskud til produktudvikling, især giver Landsstyret mulighed for at stille garanti for lån i forbindelse med:

1.      Etablering af virksomhed

2.      Videreførelse af nødlidende generationsskifter

3.      Produktudvikling og endelig for det

4.      Etablering, udvidelse og renovering af overnatningsfaciliteter inden for turismeerhvervet

Disse muligheder er blandt andet beskrevet i finanslovsforslaget for 2003 under hovedkonto 64.10.09 Finansieringsstøtte til erhvervsfremme og hovedkonto 64.10.06 Indfrielse af garantier for lån. For de landbaserede erhverv har der indtil nu kun være behov for indfrielse af garanterede lån i få tilfælde. I 2002 blev udstedt garantier for i alt 678.522 kr.,  dækkende lån på i alt 1.357.045 kr. til 11 iværksættere inden for de landbaserede erhverv. Indenfor turismen er der indtil nu udstedt en garant på 45.000 kr., og der er yderligere givet et tilsagn om garanti på 100.000 kr. I relation til Unnuisa-fonden, d.v.s. i forhold til etablering, udvidelse og renovering af overnatningsfaciliteter er der endnu ikke udstedt nogle garantier.

Snarest skal gennemføres en vurdering af effekten af erhvervsfremmeloven, hvilket formentlig vil resultere i en revision af loven. Vurderingen skal blandt andet baseres på en afdækning af de områder i loven, som i dag ikke hidtil har haft den tilsigtede effekt, samt bidrage til en stillingtagen vedrørende Unnisa-fondens fremtidige virke. Et eventuelt lovforslag forventes at blive fremlagt på efterårssamlingen 2003.

Ved siden af denne ordning har kommunerne siden 1 januar 1995 med hjemmel i landstingslov nr. 22, af den 3. november 1994 om kommunalt erhvervsengagement kunne yde økonomisk støtte som @fødselshjælpere@ for nye virksomheder eller til nye udviklingsprojekter for de eksisterende virksomheder. En kommunes investering kan i henhold til loven blandt andet foretages som en garanti for lån i finansieringsinstitut. Og dette under forudsætning af, at en række betingelser er opfyldt, blandt andet investeringen sker i projekter, virksomheder eller institutioner med erhvervsmæssigt sigte, det vil sige skal have til formål at tilvejebringe økonomisk overskud.

En redegørelse om kommunernes erhvervsmæssige engagement er under udarbejdelse og denne forventes at danne udgangspunktet for en revision af den gældende landstingslov. Revisionen forventes blandt andet at tydeliggøre rammerne for, hvordan kommunerne kan agere som @fødselshjælpere@ i forhold til etablering af nye virksomheder, samt være med til at udvikle bestående virksomheder uden direkte at virk konkurrenceforvridende.

De to omtale lovrevisioner er konkrete resultater af anbefalinger i redegørelsen om erhvervsfremme. Revisionerne er ligeledes udmøntet i strategi- og handlingsplanen under indsatsområdet @Fremskaffelse af risikovillig tålmodig kapital@, som et mål til blandt andet regulere kommunernes adgang tl at medvirke til udvikling af det lokale og regionale erhvervsliv. Et udkast til redegørelsen planlægges sendt til høring i april måned blandt andre til kommunerne, arbejdsgiverorganisationer og den finansielle sektor.

Af øvrige allerede igangsatte initiativer som er konkrete resultater opfølgningsaktiviteter igangsat under indsatsområdet @fremskaffelse af risikovillig, tålmodig kapital@ kan nævnes:

1.      Vurdering og eventuelt revidering af etablerede generationsskifteordninger. Grønlands               Erhvervsråd har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på afskrivnings- og generationsskifteordninger i Grønland. Arbejdet vil også indgå i den tidligere omtalte revision af erhvervsfremmeloven.

2.      En bedre koordination og formidling af mulige støttemuligheder. En organisationsmodel              for informations- og formidlingsopgaver i relation til vestnordiske, nordiske og EU-                programmer planlægges sendt i høring snarest. I den foreslåede model lægges især vægt             på, at den opbyggede viden skal forankres i Grønland. Modellen er opdelt i 4 faglige            områder, som er uddannelse, kultur og medie, forskning og erhverv. Målet er, at skabe          rammerne for en mere systematisk og professionel tilgang til ekstern finansiering.

Det er sådan en lang besvarelse, så jeg ikke har kunne nå det.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og til Landstinget skal jeg lige redegøre for, at i forbindelse med behandlingen af forespørgsel, så har forespørgeren 4 minutter, så har Landsstyret 6 minutter til rådighed for at besvare den, ligesom forespørgeren yderligere får 2 minutter. Jeg gav ellers Landsstyremedlemmet 10 minutter til rådighed, men jeg skal lige præcisere, at vi bliver nødt til at følge vores Forretningsorden, som vi alle sammen er gået ind for. Men nu får Ane Hansen som forespørger mulighed for at få en replik.

Ane Hansen, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak for din besvarelse, og jeg er også lidt ærgerlig over, at du ikke nåede at gennemgå det hele, fordi i Inuit Ataqatigiit ligger vi meget vægt på, at vi skal opnå et økonomisk selvbærende Grønland, hvorfor det er nødvendigt, at vi også opnår en smidig erhvervsfremme ordning, således at man også har en velplanlagt udarbejdet strategi.

Og derfor er jeg også glad for, at Landsstyremedlemmet også har sagt, at man er i gang med en revision af erhvervsfremmeloven, således at kommunerne også kan deltage, også fordi loven i sig selv er god nok, så sætter den en meget stor begrænsning for kommunernes deltagelse i erhvervene, og som et eksempel så har man i enkelte kommuner med henblik på en erhvervsfremme, der har man ikke mulighed for, at fiskere og fangere eventuelt etablere i deres erhverv, der har man så ikke mulighed for at kommunerne kan give støtte, og jeg håber på, at man også med henblik på en smidiggørelse også vil drøfte sådanne nogle ting.

Og jeg håber så også på, at tænker vi alene på turismeerhvervet, så ved vi at GT Greenland Turisme, den har nogle prioriteringer som nu efterhånden har eksisteret, hvor man har prioriteret 4 byer, og vi håber så på, at man også retter op på denne prioritering.

Men nu er tiden udløbet, hvor jeg ellers har mere at sige.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Det er punkt 93, og så må Landsstyremedlemmet komme med en ganske kort bemærkning.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Det er også korrekt, at kommuners muligheder er meget meget begrænsede, og vi har taget initiativer i gang for at forbedre deres muligheder, og så skal man afdække de forskellige problemstillinger, som vi har redegjort for, for dem her i salen.

Men vi er i gang med denne redegørelse vedrørende erhvervsfremme for 2002 tl 2004, men jeg er ked af, at jeg ikke kunne gennemlæse hele redegørelsen, men den er skriftligt blevet omdelt.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og vi fortsætter med punkt 76, som er  Forslag til forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administration.

Og den første der får ordet er forslagsstilleren, Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

19. mødedag, torsdag den 3. april 2003, kl. 13.40.

Punkt 76

Forslag til forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administration.

(Asii Chemnitz Narup)

Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af Inuit Ataqatigiit vil jeg fremkomme med en forespørgselsdebat. Der har i den samfundsmæssige debat været stigende fokus på spørgsmålet om, hvorledes vi i Grønland kan indrette og organisere den offentlige administration, så den i langt højere grad tager udgangspunkt i den grønlandske virkelighed, det vil sige de fakta, at vi er en befolkning på ca. 55.000 indbyggere, har et spredt bosætningsmønster, manglende faglært og akademisk arbejdskraft, og er et tosproget samfund. Den offentlige administration kritiseres blandt andet for at være for at være langsommelighed, ufleksibel, dyr, lukket, og direkte kopi af administrationer i andre lande.

På baggrund af de seneste års debat, synes der at være bred enighed blandt samtlige politiske partier og i befolkningen om nødvendigheden af at sætte en målrettet forandrings- og nyudviklingsproces i gang. Denne debat foregår typisk under overskriften @grønlandisering@, men meget få gør sig den ulejlighed at definere, hvad der forstås ved dette begreb. Problemet er, at begrebet ofte misbruges i en symbolsk og følelsesladet politisk retorik.

På den måde er det ikke befordrende at bruge begrebet som afsæt for en forandrings- og udviklingsproces. Grønlandisering er efter IA=s opfattelse et begreb med mange nuancer og facetter. Det handler blandt andet om uddannelse og opkvalificering af den fastboende arbejdskraft. Det handler om kultur og sproglig identitet. Det handler om at opbygge nogle samfundsmæssige systemer, politiske, økonomiske og administrative, som passer til os. Her er det oplagt aktivt at inddrage vore uddannelsesinstitutioner, for eksempel Ilisimatusarfik og handelsskolerne.

Det daværende Landsstyret igangsatte i 1999 et organisationsudviklingsprojekt i Grønlands Hjemmestyres centraladministration med det formål, at skabe en mere effektiv og enkelt administration, som i højere grad tager udgangspunkt i grønlandske forhold, og hvor opgaverne i højere grad løses af den fastboende arbejdskraft. SUKAQ har gennemført en række analyser, men der har været meget lidt fokus på resultaterne og implementeringen af SUKAQ=s anbefalinger.

Umiddelbart er det vanskeligt at få øje på nyskabelserne og en ændret organisationskultur. Set udefra får man indtryk af, at de forskellige direktorater lever ,meget hvert sit liv tilsyneladende uden forpligtigelse til at følge op på de konkrete anbefalinger.

Med den begrundelse er det ønskeligt, at Landsstyret fremkommer med en status for SUKAQ=s arbejde, herunder også en redegørelse for, hvilke overvejelser Landsstyret gør sig om de næste faser i moderniseringen af administrationen.

Inuit Ataqatigiit konstaterer, at Landstinget indtil dato ikke har været inddraget i diskussionerne om hvilke mål, der skal lægges tl grund for opbygning af en grønlandsk administration. En så vigtig proces bør videreføres med inddragelse af samtlige partier og medlemmerne i Landstinget. Vi mener derfor, at tiden er inde til at partierne fremlægger deres visioner for og bud på en moderne og effektiv administration med afsæt i den grønlandske virkelighed.

Og ønsker på den baggrund en forespørgselsdebat med følgende indhold:

1.      Hvad forstår vi ved grønlandisering i forhold til modernisering af    hjemmestyreadministrationen og den kommunale administration ?

2.      Hvad er de konkrete mål/delmål for implementering og hvordan sikres det, at målene                implementeret i praksis ?

3.      Hvad skal tidsperspektivet være for moderniseringen ?

4.      Hvordan sikres ressourcerne til at gennemføre målsætningerne ?

IA ser frem til en fremadrettet og konstruktiv debat i Landstinget på baggrund af denne forespørgsel.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Landsstyreformanden fremsætter en besvarelse.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har stillet forslag til en forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administration.

Spørgsmålene er relevante og berører os alle, hvad enten vi er politikere, offentlige ansatte eller borgere. Dette tema er desuden med jævne mellemrum genstand for drøftelse i medierne og blandt politikere. Jeg vil derfor med udgangspunkt i de konkrete spørgsmål søge at afdække de stillede spørgsmål.

Hvad vi forstå vi ved grønlandisering i forhold til modernisering af hjemmestyreadministrationen og den kommunale administration ?

Landsstyret mener, at der er mange vinkler på begrebet grønlandisering, og vel lige så mange svarmuligheder, som Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup også selv er inde på. Grønland har siden indførelsen af hjemmestyreordningen i 1979 arbejdet for tilpasning af administrationens arbejdsform til grønlandske forhold. Det er ingen hemmelighed af hjemtagelse af ansvarsområder i tidens løb har afstedkommet en tung arv i form af direkte eller indirekte overtagelse af de medfølgende arbejdsgange.

Forenkling af administrative arbejdsgange handler ikke bare om en proces der igangsættes, men også i høj grad om omstillingsparathed. Forskellige administrative områder har i tidens løb selvstændigt arbejdet med forenkling af egne arbejdsgange. Disse initiativer har ikke nødvendigvis været kendt af andre end dem der konkret har arbejdet med bestræbelserne på at skabe forenkling. Tiltag som disse har derfor ikke altid virket synlige for omgivelserne.

Landsstyret er bekendt med, at de grønlandske kommuner i tidens løb også har arbejdet for at rationalisere eller modernisere deres administrationer, og at nogle kommuner har indgået fælleskommunale aftaler, hvor eksempelvis mindre kommuner henter faglige ekspertise fra større kommuner, i stedet for selv at opbygge en administration til varetagelse af bestemte opgaver.

Opkvalificering gennem uddannelse af den fastboende arbejdskraft er en ufravigelig målsætning, som Landsstyret arbejder målrettet med. Og det er da også Landsstyrets holdning, at det er det vi gør gennem målrettet uddannelsesindsatser.

Men vi må også samtidig erkende, at antallet af personer der gennemfører en uddannelse indtil dato ikke har kunne erstatte alle faglige grene af tilkaldt arbejdskraft. Grønland har i dag kun på ganske få fagområder næsten fjernet behovet for tilkaldt arbejdskraft, mens Grønland omvendt ved andre fag, og især specialiserede fag, endnu i mange år fremover bliver nødt til at tilkalde arbejdskraft udefra.

Grønlands Hjemmestyre har som arbejdsplads flere tilbud til sine ansatte, lige fra obligatoriske til personlig udviklende kurder til lederkurder. Dette kursus og efteruddannelsesprogram er tilvejebragt med det formål at fastholde og opkvalificere medarbejdere i centraladministrationen.

Der er i dag omkring 125 AC-fuldmægtige i centraladministrationen og ud af dem er der omkring 20 som enten er grønlændere eller som er personer som er vokset op i Grønland.

Grønlands Hjemmestyre har desuden igangsat en dialog med de studerende i Grønland (KIK) samt de studerende i Danmark (DKIK)  for i højere grad at give de studerende informationer om Grønlands Hjemmestyre dom mulig kommende arbejdsplads. Det er hensigten at igennem information og dialog, skabes øget interesse for et job i Grønlands Hjemmestyre efter endt  uddannelse.

Endelig kan det nævnes, at SUKAQ i femtiden vil kortlægge udvalgte dele af centraladministrationens kompetence med henblik på at kunne foreslås en mere rationel anvendelse af de  kvalifikationer som nuværende medarbejdere er  i besiddelse af, og ikke mindst hvilke kompetencer organisationen har behov for, for at kunne varetage de opgaver, den er underlagt. Ved denne kortlægning af kompetence søges også afdækket om løn- og stillingsstrukturer eventuelt medvirker til at fastlåse og vanskeliggøre flytning af opgaver fra en faggruppe til en anden faggruppe.

Som nævnt tidligere har begrebet grønlandisering mange facetter og Landsstyret mener det er vanskeligt at komme med ét og ku ét entydigt svar der dækker over hele begrebet.

Grønlands Hjemmestyres centraladministration har ved opstarten af organisationsudviklingsprojektet erkendt et behov for modernisering af administrationens arbejdsgange, og målsætningen for dette initiativ indgår i det næste spørgsmål som Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup stiller.

Hvad er de  konkrete mål/delmål for implementering, og hvordan sikres det, at målene implementeret i praksis ?

Landsstyret vedtog ved igangsættelsen af organisationsudviklingsprojektet i 2000, at udvikle en administration der i sin helhed:

1.      Er mere effektiv i sin opgaveløsning

2.      Er mere rationel i sin opbygning af arbejdsgange

3.      Er kvalitetsmæssigt optimeret

4.      Og i højere grad tager udgangspunkt i grønlandske forhold

SUKAQ=s gennemgang af de 4 direktorater har givet anledning til en lang række af anbefalinger, der går i retning af forenkling, rationalisering og effektivisering indenfor en række områder, hvor følgende problemstillinger har været gennemgående:

1.      Ressourcekrævende arbejdsgange

2.      Komplicerede budgetprocedurer

3.      Mangelfuld dokumentation

4.      Digitalisering af visse opgaver som følge af utidssvarende ressourcekrævende edb-                    systemer

5.      Forslag til regelforenkling generelt og i forhold til kommuner og medborgere

6.      Kompetenceudvikling

7.      Koordineret indsats på indkøbsområdet.

Anbefalingerne retter sig mod alt lige fra simple tiltag, der på kort sigt kan implementeres og tl anbefalinger der kræver implementering over en længere tidsperspektiv, ligesom nogle anbefalinger retter sig konkret mod den måde det gennemgåede direktorat har valgt at organisere sig på.

Det er hér vigtigt at fremhæve, at medarbejderne i de berørte direktorater direkte har været inddraget både i forbindelse med gennemgangen af deres organisation og arbejdsgange, men at medarbejderne også har medvirket til udarbejdelse af forslag til anbefalinger.

Direktørkollegiet er den instans, som godkender SUKAQ=s anbefalinger, og er tilsvarende den instans som har til opgave at sikre implementering af godkendte anbefalinger.

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup påpeger at der er meget lidt synlighed omkring implementeringen af SUKAQ=s forslag til forenklinger i centraladministrationen. Dette er rigtigt, idet det har vist sig at være overordentligt vanskeligt for nogle at de involverede direktorater at gennemføre de foreslåede tiltag. Årsagerne hertil er mange, men primært handler det om, at organisationen fortsat befinder sig i en situation, hvor selv små forslag til forbedring af arbejdsgangen kan forekomme uoverskuelig i den hektiske hverdag.

Det er Landsstyrets vurdering, at en organisation på størrelse med Grønlands Hjemmestyres centraladministration bør være beredt på konstant udvikling af sine arbejdsgange og rutiner. Det må også erkendes, at de enkle forvaltningsenheder kun i et ganske lille omfang har overskud til selv at gennemføre analyser af forenklingsmuligheder i egen organisation, hvorfor en enhed som SUKAQ, der kan gennemgå en forvaltning uden afbrydelse af de daglige opgaver, synes at være en anvendelig løsningsmulighed i et udviklingsperspektiv.

Landsstyret har ved ansættelsen af den administrerende direktør valgt at opprioritere organisationsudviklingsprojektet, og der er derfor taget initiativ til at få udarbejdet et katalog over SUKAQ=s anbefalinger som bliver præsenteret for Landsstyret i april i forbindelse med strategifastsættelse for finanslovsforslaget for 2004

Det er hensigten at dette materiale også skal bidrage til at danne grundlag for prioriteringer af anbefalinger der rækker in d  såvel det finanspolitiske som det politiske og administrative niveau.

Hvad skal tidsperspektivet være for moderniseringen ?

Ved  etableringen af Projektsekretariatet SUKAQ var intentionen, at dette skulle forløb over en periode på 3 år. Men som nævnt overfor er det Landsstyrets vurdering, at em organisation på størrelse med Grønlands Hjemmestyres centraladministration har behov for et sekretariat for organisationsudvikling.

Landsstyret er naturligvis interesseret i at få synlige resultater på såvel kort som på langt sigt, men det er også et faktum, at en organisation og dets arbejdsgange konstant er under udvikling, hvorfor man ikke kan sige, at udviklingen er gennemført på et bestemt tidspunkt. Landsstyret ønsker derfor, at dette bliver en vedvarende på lige fod med andre opgaver som centralforvaltningen også er ansvarlige for. Samtidig ønsker Landsstyret også at bidrage til at få prioriteret nogle af de anbefalinger som der allerede nu foreligger, så der for centraladministrationen ikke hersker tvivl om, at implementeringen af anbefalingerne også har Landsstyrets opbakning.

Hvordan sikres ressourcerne til at gennemføre målsætninger ?

I forbindelse med etableringen af organisationsudviklingsprojektet i 2000 anlagde man dengang den synsvinkel at dette kunne gennemføres med en driftsbevilling på 2 mio. kr. pr. år frem til maj 2003., og der blev samtidig i Finansloven udarbejdet  mål for rationaliseringsgevinst ved indførelse af organisationsudviklingsprojektet. Det har dog siden vist sig vanskeligt at udmønte rationaliseringsgevinsten for administrationen direkte i Finansloven, da implementeringen af de anbefalinger som SUKAQ har udarbejdet endnu ikke er tilendebragt.

Landsstyret vil i forbindelse med strategifastsættelse for forslag til finanslov for 2004 tage stilling til en prioritering af SUKAQ=s anbefalinger, og vil på den måde søge at bidrage til at nogle af SUKAQ=s anbefalinger bliver synlige i organisationen, og også helst, at de direkte kan aflæses i Finansloven.

Med disse ord ser jeg frem til debatten i Landstinget. Tak.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Nu er det partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Med fuld forståelse for Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup forslag til forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administration vil vi fra Siumut med følgende deltage i debatten.

I forbindelse med grønlandiseringen understreger Landsstyret i deres svarnotat, at begrebet har mange vinkler, og det kan vi i Siumut på ingen måde modsige. Men i forbindelse med administration skal vi fra Siumut understrege, at man skal prioritere, hvordan servicen ydes fra det offentlige.

De grønlandsksprogede i Grønland er i forhold tl andre med andet sprog langt større i antal, og derfor er det mere hensigtsmæssigt, hvis den gruppe prioriteres i servicen, ud over servicen overfor gruppen med e t andet sprog. Men prioriteringen mener vi, at vi må søge at opnå at servicen skal ske på grønlandsk samt at de skal have en bred viden om den grønlandske kultur. Fra Siumut mener vi, at man ikke kan komme uden om den nuværende og den fremtidige brug af det danske sprog i administrationen.

Vi bruger det danske sprog gennem uddannelse samt vores kommunikationssprog udadtil, og derfor er det nødvendigt, at have egenskaber i den offentlige betjening. Det er almindeligt at kræve grønlandsk- og dansksprogethed når man efterlyser dygtige uddannede medarbejdere i direktoraterne og deri er vi fuldt ud enige. Siumut følger godt med i udviklingen i Grønland, og vi har i de seneste år bemærket, at grønlandsksprogede veduddannede vokser i antal. Vi betragter det som meget væsentligt, at drage nytte af dem, og at de kvalificerer sig til de forskellige arbejdspladser.

Vi ved i Siumut, at vi endnu ikke i fuldt omfang kan få besat alle stillingerne med grønlandsk- og dansksprogede, men vi ligger indtil nu vægt på, at der banes vej for unge uddannede, der både kan grønlandsk og dansk.

Alle partier er enige i, at administrationen skal forenkles, da den nuværende udgift i Grønlands Hjemmestyre og kommunernes administration nu er på ca. 800 mio. kr., og derfor har Landstinget fuldt grundlag til atm deltage i arbejdet om, hvordan vi kan nedbringe de administrative udgifter.

Men vi skal understrege, at dette arbejde skal udføres med omhu. Ændringen skal foregå uden at skade de administrative medarbejdere. I Landsstyrets svarnotat henviser de til SUKAQ=s gennemgang af direktorater med henblik på rationalisering af opgaverne. Vi nærer forhåbninger til dette, da de administrative medarbejdere har direkte deltagelse i arbejdet.

Selvfølgeligønsker vi  i Siumut, at man i sagen opnår hurtigere resultater, men med hensyn til de administrative medarbejderes vilkår, finder vi det nødvendigt, at sagen på en tryg og omhyggelig udvikles målorienteret. Vi er i Siumut ikke i tvivl om, at der i forbindelse med ansvarsfordelingen til regionerne, at administrationerne rationaliseres. I dag ligger et meget stort ansvar placeret centralt, og derfor er den administrative service meget fin, og for at komme over den, er det nødvendigt, at fordele ansvaret.

Vi ligger vægt på i Siumut, at forenklingen af administrationen skal ske i samarbejde med KANUKOKA, således at der skabes et større samarbejde mellem kommunerne.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit ser Asii Chemnitz Narups debatoplæg som en opfølgning af et af den sidste valgkamps meget hotte temaer. Forslagsstilleren fokuserer i sit forslag på vores arbejdsplads her, og efterlyser en debat på en række meget væsentlige spørgsmål.

Indledningsvis skal jeg sige, at forslaget må give Landsstyret en meget velkommen lejlighed til at forklare sin forståelse af begrebet @grønlandisering@. Og der er således mulighed for at give den grønlandske befolkning en nogenlunde samstemmende og meget tiltrængt forståelse af begrebet. Sådan forholder det sig også her på den store arbejdsplads. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at opnå gode resultater, så må vi være i stand til at forklare, hvad vores fælles mål er, vi må kunne holde sammen på vores arbejdsstyrke, og vi skal bruge vores kræfter på at trække i samme hammel samme vel, og uden for stor usikkerhed om fælles mål.

Det er Landsstyrets og Direktørkorpsets fornemmeste opgave, som de øverste ansvarlige for centraladministrationen, at forklare medarbejderne hvilke mål der arbejdes efter, og indrette arbejdsgangene efter disse mål. Det er rigtigt, at Hjemmestyrets overtagelse af en række ansvarsområder samtidigt har betydet, at vi også har arvet administrationskulturerne, for det meste uden at tilpasse arbejdsgangene til det grønlandske samfund, hvilket igen betyder, at vi sætter os i en evig tilstand af efterslæb.

Vi takker for Landsstyrerformandens forklaring vedrørende SUKAQ-projektet, men ønsker alligevel en dybere indsigt i projektet, da projektet også har indflydelse på vores arbejde som landstingsmedlemmer. Vi sætter ikke spørgsmål ved Landsstyrets kompetenceansvar for driften af centraladministrationen, men ønsker at Landstinget efter bedste evne bidrager til at pege på forbedringsmulighederne. Inuit Ataqatigiit skal anbefale, at der bliver mere åbenhed omkring centraladministrationens daglige gang, og ikke mindst om dem tiltag der gøres for at forny organisation.

Vi skal opfordre til at ledelsen med jævne mellemrum samler hele personalet til heldagsseancer, hvor der gøres status, evalueres på de opstillede og indgydes til sammenhold. Vi skal opfordre til nysgerrighed om andre måder at organisere sig på, f.eks. i Nunavut, hvor der gøres brug af uddannelsesstillinger. Vi skal opfordre til at der udfoldes bestræbelser på at beholde medarbejderne så længe som muligt, og ikke mindst at medarbejderne inddrages i alle beslutningsprocesserne.

Vi skal også opfordre til, at det tydeliggøres, hvilke opgaver centraladministrationen skal løse, og ikke mindst hvilke opgaver den ikke skal løse. Vi tror på, at kun en stabilt og vedholdende personale- og administrationspolitik fører til de ønskede resultater. Målet må være at Hjemmestyret er en tillokkende arbejdsplads, hvor man udfolder alle sin talenter, og hvor der er tillid mellem arbejdsgiver og medarbejdere. Disse mål vil Inuit Ataqatigiit meget gerne medvirke til at nå.

Vi skal senere i dag diskutere et andet dagsordenspunkt nemlig punkt 84, som også kommer til at omhandle nogle af de samme forhold, nemlig forholdet mellem samfundsstrukturerne, og den administrative drift af samfundet samt jagten på den ultimative administrationsmodel tilpasset det omgivende samfund.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Set I forhold til Grønlands indbyggertal og spredning efterlyser Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup modernisering og tilpasning af det offentliges service overfor befolkningen. Det er et meget væsentlig punkt i forhold til Landsstyrets oplæg om en anderledes samfundsstruktur, og det er et meget væsentlig forudsætning for at overgangen til et nyt samfundsstruktur kan blive realitet. Til forslagsstillerens begrundelser har vi fra Atassut følgende at sige:

Der er noget rigtigt i debatten om at den offentlige administration kan være langsommelig, ufleksibel og dyr, men på den anden side mener vi fra Atassut, at vi heller ikke skal glemme, at de samme offentlige instanser mange gange har meget store bemandingsproblemer. Og desværre må vi konstatere at vi i adskillige år vil have disse problemer.

Derfor mener vi fra Atassut at det er på tide, at hele uddannelsessystemet skal tages op til revision, og på baggrund af de oplysninger får vi redskaber til at omstrukturere hele uddannelsessystemet, og vi er fra Atassut med tilfredshed opmærksomme på at Landstyret prioriterer uddannelsessystemet og videreudviklingen af denne.

Men det er ikke ensbetydende med at vi stiltiende skal vente på at der sker forbedringer. Det er bydende nødvendigt at nå frem til enighed om hvordan de eksisterende ressourcer kan blive anvendt bedre end i dag. Og vi mener fra Atassut at kernen i hele processen må være at det offentliges service overfor befolkningen skal være tilfredsstillende overfor alle parter.

Der skal være opmærksomhed overfor hvordan de enkelte borgere, interesseorganisationer og arbejdsrelaterede henvendelser bliver behandlet fra det offentlige, netop for at undgå unødig ventetid og frustrationer hos den der har henvendt sig til det offentlige. Og såfremt sagen er en beslutningssag og den relevante offentlige instans ikke kan besvare, må det være naturligt at rette en skriftlig henvendelse om at der desværre ikke kan svares på henvendelsen med det samme, og hvis det er muligt, må vedrørende instans også fremkomme med hvornår der kan forekomme svar på henvendelsen. Derved undgås  unødig ventetid og frustrationer hos den der har henvendt sig til det offentlige.

Derudover kritiseres det offentlige for at have en alt for stor administrationsapparat, men også der er der modsætningsforhold, nemlig mangel på arbejdskraft, især uddannet arbejdskraft, det medfører ofte at der bliver overophedning af sager og forringelse af servicekvaliteten. Derfor hilser vi Landsstyrets målsætning om at det offentlige til stadighed vil have brug for SUKAQ-ordningen, og vi skal fra Atassut opfordre de enkelte Landsstyreområder til at undersøge hvilke indstillinger fra SUKAQ kan realiseres, og tage de skridt der er holdbare og realistiske.

Asii Chemnitz Narup efterlyser også hvordan grønlandisering skal fortolkes. Det er fuldstændig rigtigt at begrebet har mange nuancer og facetter, og dermed har berøringsflade på mange områder. Fra Atassut  mener vi grundlæggende at grønlandisering ikke har noget at gøre med øjen- og hårfarve, når der skal ske ansættelser hos det offentlige B nej B her må vi komme med indrømmelser overfor at Grønland og Danmark igennem mange år, når det gælder livsform og kultur, har udviklet mange sammenfaldende og fælles værdier. Derfor vurderer vi fra Atassut at de danskere der har valgt at bosætte sig i Grønland, og dermed valgt at være en aktiv del i samfundet også er inkluderet i begrebet grønlandisering.

Derudover skal vi heller ikke forblinde os overfor at vi er en del af verdenssamfundet, og at der igennem årene er kommet folk langvejs fra, ikke blot for at besøge os, men for at leve med os, og dermed blive en aktiv del af samfundet, dem mener vi også fra Atassut er inkluderet i begrebet.

Når det er sagt mener vi fra Atassut,  at vi, for at bevare vores egen identitet også skal prioritere at de børn og unge, der er født og opvokset her i Grønland hvad uddannelser angår,  skal vi motivere dem til at gennemføre uddannelse og ikke mindst, vi skal motivere dem til at vende hjem og arbejde for samfundet efter endt uddannelse, og det skal ske uden at destruere samfundets økonomiske formåen. Og vi er fra Atassut tilfredse med at landsstyret har startet et tæt samarbejde med de studerede udenfor Grønland.

Alt i alt, alle der med gode formål, og ikke har intentioner om at misbruge mulighederne i Grønland men gerne vil deltage i det grønlandske samfunds udvikling mener vi fra Atassut at de skal bydes velkommen.

Landsstyret har tidligere tilkendegivet at det er på tide at hele samfundsstrukturen bliver taget op til revision, med det formål at de nødvendige ændringer I samfundsstrukturen kan realiseres, det vil vi fra Atassut tage aktiv del i, og det offentliges service overfor befolkningen er et vigtigt punkt i hele processen.

Byrde- og opgavefordelingerne mellem Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner vil også blive berørt. Derfor er det bydende nødvendigt at Grønlands Hjemmestyre og kommunernes landsforening KANUKOKA og ikke mindst bygdernes forening KANUNUPE i tæt samarbejde kommer med indstillinger overfor Landstinget, og vi fra Atassut glæder os til de mange initiativer der vil blive forelagt overfor Landstinget. Tak.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Per Berthelsen fra Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Efter Demokraternes opfattelse er det både relevante og presserende spørgsmål Asii Chemnitz Narup fremsætter i sin forespørgselsdebat.

Relevant, fordi begrebet @grønlandisering@ er blevet et begreb, som mange bruger i flæng uden at give begrebet indhold. Dermed er det blevet et argument i sig selv, bare at sige grønlandisering, uden at konkretisere hvad man mener. Det har desværre givet en stilstand i debatten, som ikke har været fremmende for udviklingen i Grønland.

Derudover har vi oplevet en kedelig tendens til, at begrebet er blevet misbrugt i politisk øjemed. Særligt af personer, som ønsker at fremme deres egen karriere frem for fortrinsvis danske emner. De har sat lighedstegn mellem grønlandisering og det at kunne beherske det grønlandske sprog.

Og dermed har de indirekte krævet, at beherskelse af det grønlandske sprog skal være et ufravigeligt krav, hvilket de beklageligvis har haft held med. De har indsnævret begrebet til udelukkende at være et spørgsmål om beherskelse af det grønlandske sprog, hvilket efter min mening er en forfejlet opfattelse.

Presserende, fordi det er på tide, at vi får formuleret en strategi således, at flere af de grønlandske ansatte i Hjemmestyret får en reel mulighed for at dygtiggøre sig, så de på fair vis kan komme i betragtning til de højere stillinger.

Selve sammensætning af begrebet: en grønlandiseret administration fremkalder mange spørgsmål, da henholdsvis begreberne grønlandisering og administration i sig selv er af en karakter, som kan defineres på ligeså mange måder, som der er personer, der forsøger at definere det.

For at få skabt noget klarhed om begreberne, har jeg valgt at definere disse. For ved at definere begreberne finder man ud af, hvilke komponenter man på et reelt grundlag kan ændres i en mere grønlandiseret retning.

Derfor har jeg valgt for overskuelighedens skyld at opdele mit indlæg i følgende punkter:

1.      Hvad er grønlandisering med en efterfølgende debat af begrebet?

2.      Hvad er en administration, herunder sat i relation til ønsket om en grønlandiseret administration?

Ad 1) Her i forbindelse med det første, så fremkommer forslagsstilleren  med nogle betragtninger om, hvad @grønlandisering@ er for en størrelse. Det drejer sig bl.a. om uddannelse, opkvalificering af den fastboende arbejdskraft, kultur herunder sproglig identitet, og samfundsmæssige systemer.

Det er en udmærket måde at forstå grønlandisering på. Efter min mening er en af de helt afgørende mangler ved vores administration, at der er så lidt opkvalificering af den fastboende arbejdskraft. Forslagsstilleren forestiller sig, at bl.a. Ilisimatusarfik kunne anvendes i den sammenhæng. Jeg har tidligere foreslået, at Ilisimatusarfik kunne bruges som en slags forvaltningshøjskole, hvor der kunne afholdes kurser af kortere varighed.

På den måde kunne medarbejderne løbende modtage undervisning i forskellige forvaltningsfag.

Eventuelt kunne man sammensætte en række moduler, der kvalificerer én til at varetage opgaver på fuldmægtigniveau.. Det vigtigste ved kurserne er, at de fagligt har et niveau, som på reelt vis er tilpasset Hjemmestyrets administration.

Med det kulturelle aspekt ved grønlandisering tænkes der først og fremmest på sproget, og som før nævnt at man kan begå sig på grønlandsk.  Som jeg fremkom med i det ovennævnte, så har man misbrugt begrebet i enten politisk øjemed, eller af de personer, som ønsker at fremme deres egen individuelle karriere. Det er ærgerligt, at det har udviklet sig på den måde.

Vi har på det nærmeste siden Hjemmestyrets indførelse krævet af de danske tilkaldte, at de tillærte sig det grønlandske sprog.

Men hvad er der sket: Ikke ret meget. I stedet for bare at sætte autopiloten til og kritisere de danske tilkaldte for deres manglende interesse i at lære det grønlandske sprog, burde man spørge dem, hvad  baggrunden er for, at de ikke har ønsket at lære det grønlandske sprog.

Hvis vi ønsker, at de tilkaldte skal lære det grønlandske sprog, så skal der også være en reel mulighed for at tilegne sig det. Det er jo en kendt sag, at undervisningen i grønlandsk ikke er på et tilfredsstillende niveau.

Derudover har jeg ærligt talt svært ved at forestille mig, at Hjemmestyrets administration pludselig skulle begynde at tale grønlandsk. Inderst inde tror jeg ikke, at der er en reelt forventning hos nogen i Landstinget om, at der vil blive talt grønlandsk i Hjemmestyret, så længe der er tilkaldte i Grønland. Det virker som en drøm, der ikke kan realiseres uanset hvor dejligt det end måtte lyde.

Hele diskussionen om hvorvidt det grønlandske sprog udelukkende skal tales i Hjemmestyret, virker således som en enten-eller diskussion, hvor man ikke kommer nogen vegne. Lad os da hellere fokusere på de områder, hvor mulighederne for succes er størst. Alle borgerne her i landet har en lovbefalet rettighed til at blive betjent på det sprog, de foretrækker at blive betjent på, når de henvender sig til en offentlig administration. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis sprogkurserne blev rettet mod de personalegrupper i Hjemmestyret, der har den største kontakt med den gruppe af grønlændere, som udelukkende taler det grønlandske sprog.

Lad os starte der. Lad os skabe en tiltrængt succeshistorie, inden vi tager det næste skridt.

Ad 2) Vedrørende det andet spørgsmål, der er det næste punkt  en definition af administration. Jeg forstår følgende ved begrebet, administration: a) Forvaltning af  regelsæt, herunder ikke mindst  opfølgning af de forvaltningsretslige regler. b) Hvordan er administrationen organiseret ? c) Opgaveløsning, og ikke mindst punkt d) Personalekulturen ment i en bred forstand.

Ad. 2a) Regelsæt: Den grønlandske lovgivning er præget og inspireret af den danske lovgivning, herunder ikke mindst de forvaltningsretslige regler. Jeg har svært ved at se, hvordan vi kan ændre vores lovgivningstradition, uden at vi giver køb på de forvaltningsretslige garantier, som bl.a. sikrer, at befolkningen kan anke en afgørelse, hvis de er utilfredse med Hjemmestyrets afgørelse. Demokraterne ønsker at fastholde denne tradition, og med hensyn til;

Ad. 2b) Organisation: Når vi taler om hvordan administrationen er organiseret, vil jeg gerne korrigere forslagsstilleren, at vores administration er en kopi af et andet lands administration. Dette er ikke helt korrekt. Jeg har en kraftig formodning om, at vores administration er den eneste administration, der har så mange chefer i forhold til underordnede medarbejdere.

Ved at klikke sig ind på www.nanoq.gl under telefonbog bliver man meget overrasket over at se, hvordan forholdet mellem chefer og medarbejderne er i Direktoraterne. Der er simpelthen alt for mange chefer. Det skal dog retfærdigvis siges, at Økonomidirektoratet har et fornuftigt forhold mellem chefer og underordnede medarbejdere.

Min formodning, som jeg gentagne gange har fået bekræftet, er, at en forfremmelse fra at være fuldmægtig til at være kontorchef eller afdelingschef er en direktørs fastholdelsesmulighed overfor en medarbejder, som ellers ønsker at drage tilbage til deres oprindelige hjemsted. Dette er uholdbart. Vores overenskomstsystem er med andre ord ikke gearet til den grønlandske administrations virkelighed. Den er desværre tilpasset en dansk administrations virkelighed. Det her var et område, som man bør se på.

 Som udgangspunkt bør overenskomstsystemet være mere fleksibelt, så en medarbejder kan blive påskønnet, uden at det nødvendigvis skal resultere i et avancement. Jeg har mange kommentarer til det nuværende overenskomstsystem, som jeg dog ikke vil fremkomme med her.

Som forslagsstilleren skriver, så fungerer direktoraterne som små atomer uden at være forankret i en fast enhed. Jeg er enig med forslagsstilleren om, at det er problematisk, at direktoraterne så at sige @lever@ deres liv hver især. Det skyldes efter min mening, at en direktør for et direktorat både refererer til en politisk chef, Landsstyremedlemmet, og en administrerende direktør. Hvis der opstår en interessekonflikt for direktøren, så vil han følge ordren fra Landsstyremedlem, da han har den daglige berøringsflade til vedkommende. Det har den konsekvens, at den administrerende direktør ikke har mulighed for at få hele Hjemmestyret til at trække på samme hammel.

Så hvis vi ønsker, at Hjemmestyret skal tænke i helheder, kræver det en organisationsændring. Derfor er det også ejendommeligt, at der ikke har været fastsat krav om i stillingsopslaget, at den administrerende direktør skal have erfaringer med eksempelvis organisationsprocesser, herunder organisationsforandringer.

Vedrørende punkt ;

Ad. 2c) Opgaveløsning: Omkring opgaveløsningen har jeg svært ved at se, at opgaverne kan løses på en særlig grønlandsk måde.

Umiddelbart er jeg af den opfattelse, at den grønlandske befolkning mest er interesseret i at få en forvaltning, som er billig, effektiv og er upartisk i sin sagsbehandling. Om måden at løse opgaver på, er en mellemting mellem den swahilianske og den tyrkiske måde at løse opgaver på, er befolkningen da ligeglad med. Bare den virker på den bedst tænkelige måde. Derfor er jeg også uenig med forslagsstilleren om, når hun fremkommer med en betragtning om, at det er en ulempe, at den grønlandske administration er en kopi af andre administrationer.

Efter Demokraternes mening er problemet ikke, om det er en kopi af et andet lands administration, men at det ikke virker efter hensigten. Vi er på linie med forslagsstilleren i, når hun siger: at den er for dyr; at den er for ineffektivt; at den er for lukket; og at den er for langsommelig.

Men B hvem har skylden for det. Det har vi som folkevalgte politikere. Her må vi gribe i egen barm. Rammerne for Hjemmestyret bliver fastlagt via Finansloven, som bliver vedtaget af Landstingets medlemmer. Så det er dér, hvor vi bør starte, hvis vi virkelig ønsker en ændring.   

Ad. 2d) Personalekulturen: Den grønlandske administration er noget særligt, idet vi henter så mange eksperter fra Danmark til at bestride hovedparten af de akademiske stillinger i Hjemmestyret. Ud fra et økonomisk og fagligt synspunkt er det uheldigt, at det forholder sig sådan, idet det først og fremmest er dyrt i relation til transport, frirejser og vakantindkvartering at have så mange eksperter tilknyttet. Fagligt, fordi der går en stor del viden tabt, hver gang en ekspert forlader landet.

Derudover er det mit indtryk, at man ikke tidligere har gjort noget i retning af at ændre på dette faktum. Det har jo været så nemt bare at hente en ekstra tilkaldt til landet. Det har nærmest virket som en sovepude for Landsstyret. Og det er på trods af, at Landsstyret selv har nedsat et sekretariat, SUKAQ, som har fremkommet med 88 anbefalinger til, hvordan dette problem kan løses bl.a. i relation til videre- og efteruddannelse.

Så i relation til at få en mere grønlandiseret administration er der her en oplagt mulighed for at påbegynde en positiv proces. Og det er her vigtigt at holde sig for øje, at det er en løbende proces, der skal foregå. Det er en proces, der kan tage mange år. Derfor er det vigtigt for Demokraterne, at processen kommer på skinner og bliver iværksat på en sådan måde, at medarbejderne i Hjemmestyret bliver inddraget i processen.

Hvis processen skal lykkes er det vigtigt, at det politiske niveau bakker op omkring projektet, og sørger for at holde sig ajour med udviklingen. Eksempelvis kunne Landstinget pålægge Landsstyret om årligt at fremkomme med en redegørelse, som forslagsstilleren selv lægger op til. I det sammenhæng bliver vi nødt til at prioritere. Ligesom når vi prioriterer midlerne i forbindelse med fastlæggelse af Finansloven, bliver vi også her nødt til at prioritere blandt ønskerne.

Det samme gør sig gældende, når vi ønsker at prioritere nogle nye projekter, idet vi også der bliver nødt til at prioritere andre projekter eller initiativer bort. Vores embedsmænd i Hjemmestyret kan ikke overkomme alt.

Vi må jo nok erkende, at en af grundene til, at SUKAQ=s arbejde desværre ikke er blevet implementeret i højere grad end tilfældet er, at det ikke har haft den fornødne interesse fra Landsstyret eller Landstingets side nok også fordi SUKAQ ikke har haft gennemslagskraft nok.

En anden relevant grund er, at hver gang der foretages ændringer af organisationen vil det altid møde modstand hos visse medarbejdere, chefer og Landsstyremedlemmer, da de samlet set vil tabe på det. Det er derfor uhyre vigtigt, at Landstinget fastholder en linie, som der ikke kan rokkes ved.

I nærværende ordførerindlæg har jeg først og fremmest taget udgangspunkt i forholdene i Hjemmestyret, selvom jeg har bemærket, at forslagsstilleren også fremkom med nogle spørgsmål i forhold til kommunerne. I relation til det ovenstående er jeg af den opfattelse, at vi skal prioritere ressourcerne, hvorfor det vil være relevant at starte med Hjemmestyret først, inden vi tager det næste skridt.

Det var Demokraternes holdning til spørgsmålet. Tak.

Ole Dorph, mødeleder, suppleant for 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste der ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg skal fra Kandidatforbundets side fremkomme med følgende kommentarer til Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag.

Jeg vil lige understrege, at en af vores vigtigste mål i Kandidatforbundet nemlig er, at vi skal have selvstyre. Og vores alt for store afhængighed af alt slags arbejdskraft udefra gradvis skal minimeres. Derfor støtter vi i princippet begrebet @grønlandisering@, men måske burde vi måske snarere diskutere noget mere anvendelsen af begrebet @grønlandisering@. I det jeg selv personligt ofte er i tvivl om, hvordan jeg skal anvende dette begreb. Vi kan nok alle sammen regne med, at dette begrebs stamord er en grønlænder. Men kam spørge, hvilke grønlænder kan @grønlandiseres@ ? Eller man kan spørge, hvilke tilkaldt kan @grønlandiseres@ og hvordan.

Efter min egen overbevisning kan man ikke sætte et spørgsmålstegn ved, at jeg er grønlænder, derfor kan jeg ikke @grønlandiseres=@, idet jeg i forvejen er grønlænder. Jeg kan ikke forestille mig, at man kan gøre en hvilken som helst tilkaldt til en grønlænder, alene ved at grønlandisere.

Det ser ikke ud til at dette kan lade sig gøre, men naturligvis kan en være tilkaldt efter sin egen vilje tilskynde sig selv til at lære det grønlandske, levemåde, kultur og alt andet der tilknyttet sig til en grønlænder, alt efter sin interesse.  Selvfølgelig er det et spørgsmål om, om den enkelte er interesseret. Alle mennesker her lever frit og det må man respektere.

Jeg ved også, at når man snakker om grønlandisering, hvad er det i grunden i mener ? Men når vi snakker indbyrdes i Kandidatforbundet om begrebet @grønlandisering@, ja så støder vi ofte på i hvilken sammenhænge dette begreb skal og bør anvendes. Som sagt et af vores vigtigste mål, og interesser er, at vi til enhver tid skal arbejde rem mod opnåelse af selvstyre.

Derfor i denne debat om modernisering af Hjemmestyrets administration ikke sætte spørgsmålstegn ved anvendelsen eller ikke anvendelsen af begrebet @grønlandisering@. Som vi kan se det i Kandidatforbundet, savner man i mange tilfælde i dag en klar politik om arbejdskraft, og ofte glemmer man i den grønlandske administration, hvem det er man arbejder for. Naturligvis arbejder man for og skal arbejde for det grønlandske folk. Når serviceringen af disse skal være god, så skal man naturligvis tale det sprog som anvendes af de servicerede.

Nu er det bare et spørgsmål om, hvilke politiske mål der er til stede i den centrale administration. Ifølge Kandidatforbundets målsætninger kan man som sagt opnår dette igennem at have en klar ansættelsespolitik og gennem en ordning om administration efter grønlandsk behov og ikke mindst igennem en bedre uddannelse.

Vi ved selvfølgelig også i Kandidatforbundet, at dette ikke kan ske fra dag til dag, men vi mener, at hvis man havde haft konkrete og klare tiltag omkring administrationen siden Hjemmestyrets indførelse kunne man sandsynligvis i dag haft mindre udgifter til administrationen, og skule kunne være i stand til at holde stad og begrænse disse.

Når administrationen i Grønland skal tilpasses, er en af de bedste muligheder, og som er en af Kandidatforbundets mål og forudsætninger, nemlig uddannelse. Vi kan jo ikke slynge det ud ved at sige, at vi må arbejde på at ændre den dyre administration blot gennem grønlandisering. Jeg vil lige gentage at en af Kandidatforbundets vigtigste mål er stadigt en bedre uddannelse, løbende kurser for de ansatte, uddannelse af kommende ledere, decentralisering, vise større respekt for de ansatte, og ikke mindst gode vedvarende tilbud i alle henseende til de hjemmehørende ansatte. F.eks. ved at give gode tilbud til grønlandske akademiske studerende i Danmark eller udlandet, så det er gunstigt at komme tilbage. Gode gunstige muligheder til boliger, institutionspladser, gode lønninger og andre gode tilbud, således anvendelsen af tilkaldt arbejdskraft kunne minimeres. Disse ting har vi tidligere fremsagt her i Landstinget, men desværre uden tilslutning.

Jeg skal understrege fra Kandidatforbundets side, at vi slet ikke er imod enhver udlændings ret til at arbejde her i Grønland. Men må selvfølgelig gøre det klart, at man uden videre ikke kan gå uden om den vedkommende lands anvendte sprog. Dette kan også ses i Danmark, som vi er i Rigsfællesskab med, idet folk fra andre lande der bosætter sig i Danmark, kræves at lære det danske sprog, såfremt de skal ud og finde arbejde i Danmark. Derfor kan det ikke forestilles utopisk eller mærkværdigt, hvis man skal kræve, at man skal lære det grønlandske sprog i forbindelse med ansættelsen i Grønland.

Det vil kun være på sin plads. Men som tingene ligger i dag, er det ikke realistisk at kræve at kunne grønlandsk fuldstændigt, idet Landsstyret i deres svarnotat erkender, at der i dag findes ca. 125 akademiske ansatte i den grønlandske centraladministration, hvoraf kun ca. 20 er grønlændere eller opvokset i Grønland. Vi kan sandsynligvis ikke skyde skylden på andre, for at tingene ligger som sådan i dag, idet det er os selv der skal rette op på sådanne problemer.

Vi har hidtil haft Hjemmestyre i snart 24 år, men vi må jo erkende, at vi har efterslæb på ansættelsesområdet, og at det er gået langsomt med hensyn til tiltag om løsning af den store afhængighed af tilkaldt arbejdskraft. Dette er igen dokumenteret igennem tal i Landsstyrets svarnotat. Flere af de private virksomheder, og sågar også nogle af det danske riges virksomheder har dokumenteret, at det ikke er noget problem med at ansætte udelukkende eller næsten udelukkende grønlandske medarbejdere i Grønland.

Min ansættelse i en statslig institution i næsten 30 år er et godt eksempel her. I denne institution er der ansat ca. 90 uddannede grønlændere og ca. 25 danskere. Derfor kan man godt sige, at den danske stat har formået bedre at have grønlandske ansatte end Grønlands Hjemmestyre. Grønlands Hjemmestyre må tilstræbe at få flest mulige grønlandske akademikere ansat. Disse vil jeg gerne tage som eksempler, idet det kan lade sig gøre, at have flest grønlandske ansatte.

Det er vidt nok kun et spørgsmål om, hvordan man kan forbedre ansættelsesvilkårene for de grønlandske medarbejdere, så stillingerne bliver gunstige og attraktive og tilbydes bedre muligheder for uddannelse, og ikke mindst at gennemskue en politisk stillingtagen.

Uden at besvar de enkelte spørgsmål fremkommer jeg hermed med disse udtalelser på vegne af Kandidatforbundet. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller.

Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til Landsstyreformandens besvarelse, ligesom jeg også takker for partiernes ordførere. Til Anthon  Frederiksen den sidste taler, så skal jeg lige præcisere, at ved vores den overskrift, så har vi ikke tænkt på nationaliteten, fordi man kan ikke grønlandisere en grønlænder, det er ikke folk vi her tænker på, det er organisationsformer, politisk organisation eller administration og politik, jeg her tænker på, det skal jeg lige blot præcisere overfor ham, fordi han kom ind på.

Men jeg siger mange tak for de mange interessante besvarelser, og jeg kan mærke, at vi alle er engageret i selve problematikken, og det er glædeligt, at vi nu endelig kan debattere dette emne her i salen. Det har stor relation til selve udviklingen, og det kan også debatteres meget mere bredt, fordi det berører hele udviklingen af hele Grønland, og der kan man også bruge temaet @grønlandisering@.

Men for at begrænse det, så har vi relateret det til Hjemmestyrets centraladministration, således at vi på den måde kan få et fingerpeg om, hvordan vi kan administrere landet, som er mere tilpasset vores forhold. Og det er glædeligt, at Landsstyreformanden kom ind på, at man ikke mindst skal prioritere uddannelse af især af chefgruppen, og vi ved jo, at uanset i hvilken som helst arbejdsplads, der er det også afhængig af selve ledelsen eller lederens ledelsesmåde og hans fleksibilitet det hele afhænger meget af, og det vil så også være en nøgle for den fremtidige udvikling, og det er Inuit Ataqatigiit også meget glad for, at man primært vil fokusere på den hjemmehørende arbejdskraft.

Og vi mener også ved den fremtidige ansættelsespolitik, og såfremt man så ikke har alle kvalifikationer, så vil det også være et krav, at man i  de næstkommende 2 år, der skal man så løfte sine kvalifikationer, således at man på den måde i forbindelse med ansættelse, så vil det så også betyde, at man kan komme ind i form af en uddannelsesstilling.

I Grønland og for så vidt angår hjemmehørende arbejdskraft og fordi vi ved, at når vi tilkalder arbejdskraft udefra, og især når de så har været ansat et par år, og når de så rejser igen, så rejser de med den viden og den erfaring, som vi desværre ikke har fået rodfæstet her i Grønland, og på den måde, så er det ligesom om, at vi mister den viden og den erfaring vi ellers har, og det er ligesom for at forankre disse ting, at man primært fastansætter den fastboende befolkning.

Hans Enoksen, Landsstyreformanden kom også ind på, at der er ca. 125 akademikere, og at den allerstørste del af dem er udefrakommende arbejdskraft, og de fleste partiordfører kom også ind på, at vi må regne med at der stadigvæk vil gå mange år, hvor vi må tilkalder arbejdskraft udefra, og det er vi også enig i, men tl trods herfor, så synes vi, at det er på tide, hvordan vi skal byde denne udefrakommende arbejdskraft velkommen her, hvordan vi integrerer dem i det grønlandske samfund, og hvilke krav vi skal stille til dem med hensyn til vores sprog, og der synes jeg, at man bør fastsætte nogle klarere retningslinier herfor.

Og i forbindelse med ansættelse, så mener vi også, at man også skal være klarhed om kulturen, således at de også får mulighed for at integrere sig i vort samfund, og at man bør også kunne prioritere vores sprog, og med hensyn til vores traditioner omkring mad og føde, og den føde vi får, det må vi kunne tillære dem, fordi hvis vi ikke gør det, så vil det være meget svært, at integrere disse.

Jeg synes også at vi  i støre grad må snakke om, hvordan man i arbejdspladsen, hvad for en virksomhedskultur vi gerne vil udvikle, fordi i dag er det som om, at vi  i vores familieliv, der er det så vores ritter eller traditioner dem kan vi ikke ligesom give videre til virksomhederne, og derfor virker virksomhederne som lukkede og som ikke er rodfæstet i samfundet, og derfor er det vigtigt, at man også må tænke på traditioner og værdier i virksomhedsudviklingen.

Og som afslutningsvis, så vil jeg lige nævne, at jeg i min fremlæggelse kom til at spring lidt over det, der vedrører uddannelsessektoren, fordi vi  i Inuit Ataqatigiit ligger vægt på at vi udvikler den fastboende befolkning, hvorfor det er vigtigt, at uddannelsesstederne får en mere central placering. Og vi kan nævne handelsskolerne og Ilisimatuaarfik, således at både at man eventuelt kan bruge de studerende og lærerkræfterne i de forskellige virksomhedsundersøgelser der måtte foregå.

Men hensyn til ansættelser, så vil jeg heller ikke undlade at nævne, fordi en af vores visioner er i Inuit Ataqatigiit f.eks. at man skal kunne blive ansat i en uddannelsesstilling, fordi Han Enoksen, Landsstyremedlemmet også sagde, at der stadigvæk er stor mangel på akademikere, og vi må have en klar planlægning på det område, såfremt man så mangler kvalifikationer, så må vi løfte deres viden.

Og med hensyn tl brugen af arbejdskraft udefra, så må de kunne pålægges, at også videregive deres viden, som vores ordfører Kuupik Kleist også var inde på det, så kan man se på den metode man bruger i Nunavut eller Nunavik, og den kan man eventuelt se på de forhold, således at vi kan hente erfaringer derfra, hvorfor jeg mener, at selvom Landsstyreformanden også har været inde på det, at forholdene hele tiden ændrer sig, at vi sætter os en helt klar planlægning.

På den anden side, så synes vi, at det er meget vigtigt, at vi fastlægger hvad det er for nogle mål vi skal sætte os, og også kommer med midtvejspunkter, som vi også skal sætte os, således at vi hele tiden kan måle, hvornår eller hvordan vi efterhånden når de mål, og vi må så også kunne fastsætte en politik sådan på længere sigt, og som landstingsmedlemmerne også har været inde på det, så er de også klar til at være med i arbejdet.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først skal jeg lige understrege, at som ordfører for Inuit Ataqatigiit, at i forbindelse med min fremlæggelse, at hvad angår kommunerne og bygdebestyrelserne, har jeg ikke været rigtigt inde på det, dette skyldes at så vidt jeg husker, at vi har haft en sådan længere debat under vistnok punkt 81, på baggrund af Inuit Ataqatigiits forslag, og det der vedrører emnet her, det har vi også dengang været inde på, selvom vi ikke rigtigt fremkom med nogle konkrete slutninger.

Vi snakker nu om den centrale administration B generelt så forstår jeg det således, at vi plejer at snakke om, at ligesom de strengere krav, der fremsættes i forbindelse hermed er blevet synlige, nemlig strategi, kendskab til strategiske formåen, og fordi der er så store udgifter forbudne i forbindelse med den centrale offentlige administration, også fordi Det Rådgivende Udvalg for Grønlands Økonomi har sagt, at vi kan spare op til 400 mio. kr., hvis vi virkeligt har viljen til at omdanne vores organisation. Således at disse midler kan bruges til andre formål, der virkeligt vedrører enkeltpersoner her i samfundet.

En anden undersøgelse viser også som blev fremlagt for nylig, f.eks. at man kan lave en skattereform,  det har vi  i snart mange år beskæftiget os med i Inuit Ataqatigiit, de såkaldte  eksperter som ikke har fundet noget som helst, har sagt, at man også kan effektivisere ved at omlægge skattesystemet, det er ikke bare for at spare, også med hensyntagen til den enkelte skatteborger, og en bedre form for en service overfor dem.

Her i dette forslag fra Asii Chemnitz Narup er et centralt emne, serviceringen af samfundet skal forbedre altså en offentlig administration som er tilpasset samfundsstrukturen, hvordan kan vi opnå dette. Baggrunden for denne udtalelse er, at vi her i debatten skal være påpasselig med, at komme med alt for følelsesladet debat, vi skal ikke fokusere på hudfarven, det vi skal fokusere på det er, hvordan kan den offentlige administration effektiviseres, hvordan kan vi servicere borgerne bedre.

Hvis samtlige herboende kan lære grønlandsk, ja vi kan jo godt have eventuelle visioner omkring dette, at vi får en sådan uddannelse i fremtiden, og fordi vi er bekendt med, at alle de tiltag som vi har gjort her, ikke har kunne lykkes for os. Især med hensyn til det grønlandske sprog, anses af danskerne for noget der ikke kan læres. Den tilkaldte arbejdskraft befinder sig jo her i landet kun i kortere perioder B det er altså ikke et spørgsmål om man har vilje eller ej eller at det er altså disse spørgsmål, som kan være omfyndige, som vi skal være påpasselige med.

Med hensyn tilkaldt arbejdskraft, i forbindelse med igangsættelsen af denne opgave, vi beskæftiger os med netop nu, så må vi sigte efter, at vi afskaffer begrebet @tilkaldt@, vi må sige, at de udefrakommende arbejdskraft skal være den der på grund af interesse for Grønland af egen fri vilje er kommet hertil, således at vi ikke ligesom tvinger dem til at komme her til landet, og mange af dem i dag har denne holdning.

Med hensyn til de bemærkninger fra Asii Chemnitz Narup, så må vi også tænke på de uddannelsessøgende især på højere læreranstalter, at vi må så prøve på at animerer dem til at fremkomme med forslag om, hvilke uddannelsesformer der vil være relevante i grønlandske sammenhænge, også fordi de uddannelser vi modtager, er ligesom opbygget af danskerne i Danmark. Ja danskerne er jo bekendt med hvilke forhold der eksisterer her i Grønland, og det er derfor efterlyser bedre uddannelser som er tilpasset her i Grønland.

Vi har en stor forhåbning om i Inuit Ataqatigiit efter denne debat, og med henvisning til de debatter der har været her i Tinget, a Landsstyret  har fået et input som de så kan bruge i deres arbejde, og at landstingsmedlemmernes synspunkter kan indarbejdes i deres videre arbejde. Vi har ingen divergerende meninger her , vi har samme mål, det er derfor vi ser frem til det videre arbejde.

Med hensyn til Demokraternes ordfører, så Swahili-sproget er et sprog Swahili er ikke et land, det er kun et sprog.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit har indgivet en forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administration, det er et meget interessant emne, og jeg kan mærke, at  partierne også har været interesseret i det, og er kommet med lange ordførerindlæg, og det er jeg også meget glad for, fordi Landsstyret prioriterer, at især administrationen  bliver moderniseret, og ikke mindst bliver koordineret også med hensyn til de opgaver der bliver løst her i centraladministrationen.

Og i de seneste år og især inden for nærværende valgperiode, så har vi også debatteret det meget kraftigt, og kaldte det for @grønlandisering@ og ikke mindst, hvor det første Landsstyre der blev etableret, hvor der også kraftigt blev debatteret ansættelser. Og det er også helt på sin plads med en sådan debat, det er sundt, fordi man til dagligt ikke snakker om det, men det blev så vendt og blev kraftigt debatteret, og det har så også givet os grundlag for vores videre arbejde, og vi og vi er også meget tilfredse med denne debat  selvom nogle af dem var meget følelsesladet, men der blev virkeligt taget et skridt og det er jeg glad for.

Med hensyn til Asii=s meldinger om, at der skal være en koordineret administration, og at man også nøje følger med i det, det er Landsstyret principielt meget enig i, således at man i fremtiden ved udførelsen af sådanne et arbejde vil bære frugt og har også vilje til at det også bærer frugt.

Og de meldinger der kom fra Inuit Ataqatigiit vedrørende SUKAQ og Landsstyrets redegørelse herom, hvor man takker for det, og håber og ønsker, at man bør redegøre nærmere for det overfor landstingsmedlemmerne, og det har vi viljen til her i Landsstyret. Og Landsstyret skal også sige, og jeg gør det på vegne af hele Landsstyret, fordi jeg selv tænker på, at man i forbindelse med efterårssamlingen, så vil det ikke kun være en skriftlig redegørelse om SUKAQ, men at medarbejderne selv også redegør for det arbejde de udfører, og også redegør for hvilke problemer de støder ind  på, det synes jeg er meget vigtigt.

Og jeg synes også at det er helt på sin plads, at man gør det, således at Hjemmestyrets bestræbelser på at ændre admininistrationsgangen, således at Landstinget bliver inddraget i det. Vi selv i Landsstyret, så har vi fået en redegørelse fra SUKAQ=s side, og vi har erfaret mange mærkelige ting derfra, som på grund af den snørklede administration, så bliver mange sager forhalet, og hvorfor Landsstyret selvfølgelig også har viljen tl at lave en ændring på det forhold. Men selvfølgelig i samarbejde med medarbejderne her i centraladministrationen, og hvor Landstinget også bliver orienteret om det.

Inuit Ataqatigiit kom også ind på det store gennemtræk eller deres melding om, at man holder personalemøder eller hvor hele personalet i Hjemmestyret bliver samlet, og hvor man også snakker om stadet, og en sådan samling vil så ske den 1. samling vil ske den 4. juli, og der håber jeg også på, at det også vil bære frugt i form af, at det giver SUKAQ et fingerpeg om, hvilken retning man skal gå, således at man så også kan stadfæster en politik for hjemmestyreadministrationens udvikling.

Men det er korrekt, at vi har i de seneste år har overtaget store arbejdsområder, og netop på grund af det, så har vi måtte hente arbejdskraft udefra, og det er svært at komme uden om, og såfremt vi skal have en god organisering på det i fremtiden, så må vi tage udgangspunkt i de ressourcer vi allerede har her i landet, men vi må også uden at være tilbageholdende sige, at vi bliver nødt til at tilkalde arbejdskraft udefra i mange år frem, og det har Landsstyret allerede været inde på under deres besvarelse, men selvfølgelig skal vi bestræbe os efter, at bruge den hjemmehørende arbejdskraft, og jeg bemærker, at både ordførerne og forslagsstilleren også har den samme mening.

Med hensyn til grønlandiseringen, så blev der brugt en masse ord på det, om hvad grønlandisering kan betyde, vi har jo også en masse forskellige grundlag, hvor Kandidatforbundets Anthon Frederiksen vurderer som om det er nogen gange kan være uforståeligt, og det er heler ikke underligt, fordi man vurderer det på en masse forskellige måde. Fordi man ikke kan grønlandisere en grønlænder det ved vi alle sammen. Men årsagen til det, at vi  også bruger det er, at vi primært skal satse på den grønlandske arbejdskraft og den hjemmehørende arbejdskraft.

Og med hensyn tl nogle af partiernes ordførere, der blev det også nævnt, at man bør bestræbe sig på at fastholde arbejdskraften i længere tid, og det er er vi fuldstændigt principielt enig i, fordi det bedste vil være hvis medarbejderne blev længere tid her landet, og dermed kunne udnytte deres viden, så må vi bestræbe os på atm fastholde dem længst muligt, og det er nået vi  i fremtiden bør styrke.

Og såfremt vi så skal finde en sådan en ordning, så må vi også inddrage de forskellige fagorganisationer i arbejdet, og f.eks. er de udefrakommende arbejdskraft, den bliver udskiftet næsten hver 2. år eller allerlængst hvert 3 år og det koster en masse økonomiske midler, og det må vi så hjælpes ad med for at overkomme det.

Og fra Siumuts side kom man ind på at med hensyn til medarbejderne forhold, at de så også skal have trykke forhold, og at man så i den retning bør have en udvikling. Det er jo rigtigt, at såfremt medarbejderne ikke føler sig trygge på arbejdspladsen så vil de ikke udfører deres arbejde på en tryg måde, og det er jeg fuldstændigt enig i, fordi hvis man skal arbejde på en tryg måde, så må man også have et godt miljø, det ved vi alle sammen, hvorfor man også indenfor Hjemmestyret, der vil Hjemmestyret gerne deltage for at nå dette mål, hvor medarbejderne igennem deres repræsentanter også kan deltage.

Og at man blot omstrukturere indenfor Hjemmestyret, at det så ikke vil indebærer noget, fordi hele vores miljø vil blive berørt,, hvor Siumut også kom ind på, at man skal inddrage KANUKOKA, ja det kan vi heller ikke komme uden om, idet samfundet og ser man det under et, så er det jo primært kommunernes service man ikke kan komme uden om, og der er det også vigtigt at de relevante organisationer bliver inddraget, og det er jeg og Landsstyret fuldstændigt enig i.

Og de meldinger fra Atassut, hvor man blandt andet når man henvender si tl det offentlige, og de problemer man støder på der, hvor man må vente i lang tid, det er selvfølgelig noget vi alle har pligt for at undgå, og vi kommer nogen gange ud for, at når man får nogle skrivelser der kun er blevet skrevet på dansk eller grønlandsk, så går der meget lang tid før de bliver besvaret, og det er noget man selvfølgelig også klager over, og der kan man ikke komme uden om, at især chefgruppen er dansksproget, og de skal jo også igennem denne personalegruppe, før man besvarer  en eventuelt henvendelse. Og at man på grund af sproget, at man har s lang en ventetid, det er selvfølgeligt også noget som Landsstyret også gerne deltager i, og det kan man eventuelt gøre ved en omstrukturering af arbejdsgangene.

Og Atassut ordfører kom også med den melding, at danskerne i Grønland selvfølgelig også er en del af samfundet her i Grønland, og det er jo også fuldstændigt korrekt, der er danskere som i mange mange år har arbejdet i Grønland, og som er med til at løfte samfundet, og ikke mindst er der mange familier som er blandede grønlændere og danskere, og de skal selvfølgelig også have lige muligheder som os andre til at deltage i udviklingen, og det er Landsstyret selvfølgelig principielt enig i. Fordi de gerne vil leve heroppe i Grønland, og de skal så blive betragtet som hjemmehørende.

At Landsstyreformanden nogle gange bliver  vurderet som om vedkommende kun beskytter de rene grønlændere. Jeg skal ikke holde skjul på, at jeg selvfølgelig gerne vil beskytte grønlænderne, men jeg vil på ingen måde deltage i at udstøde danskere, som lever heroppe. Selvfølgelig skal man tage udgangspunkt i en ansættelsessituation, at tage udgangspunkt i vedkommendes kvalifikationer, og det er det man primært skal sigte på.

Og flere partier kom også ind på de grønlandske uddannelsessøgende i Danmark og deres muligheder for at få arbejde i Grønland, og at disse muligheder skal forbedres, og det er det vi allerede er startet på, hvor Hjemmestyret har indledt en dialog med de grønlandske uddannelsessøgende i Danmark, og vi håber så på at kunne opnå gode resultater med det, og jeg ved at de allerede har igangsat nogle initiativer. Og Landsstyret har også vilje til, at denne dialog med de  uddannelsessøgende i Danmark bliver videreført, og vi opfordrer jo de unge til at tage en uddannelse, og det vil så heller ikke være underligt, at såfremt vi gerne vil lokke dem til atm tage et arbejde her i Grønland, og det er noget som vi må fastholde og/eller i Grønland.

Og med hensyn til de opgaver mellem Hjemmestyret og kommunerne og arbejdsfordelingen mellem disse, det har jeg allerede været inde på, og det er også noget som Atassut også ønsker, og det er vi selvfølgelig også enig, fordi sker der en omstrukturering, så må befolkningen selvfølgelig inddrages, og det er vi enig i.

Og fra Demokraterne kom med den melding, og det er jo et langt indlæg, han kom med, og også blandt andet kom ind på nogle bemærkninger, og også kommer med en løftet pegefinger, men her skal man også passe på med, at man ikke bliver alt for følelsesladet, fordi bliver man for følelsesladet, så fordrejer man også selve debatten. Og Demokraterne kom også ind på, at man har nogle visioner om, at man kun taler grønlandsk indenfor Hjemmestyrets centraladministration. Jeg synes at det  er et personligt ansvar, og det er overhovedet ikke Landsstyrets hensigt, at der skal kun tales grønlandsk indenfor Hjemmestyrets centraladministration.

Og jeg synes, at såfremt man stillede et sådan et krav, så kommer man ind tl at skade menneskerettighederne, fordi det jo også er en personlig sag, hvilke sprog man taler. Og man kom også ind på, at man avancerer fra fuldmægtig til kontorchef, for at fastholde medarbejderne, det kan jeg ikke kommentere, fordi det har jeg ikke hørt noget om, og jeg håber heller ikke at det har været tilfældet, fordi disse avancementer sker ud fra personlige kvalifikationer og det arbejde der skal udføres, og ud fra den arbejdsmængde der ligger, og når man så ved disse avancementer, så inddrages Personaleadministrationen selvfølgelig også eller Personaledirektoratet.

Og Demokraterne kommer også med en melding, at det ikke skal være for dyrt ved serviceringen af borgerne, den administrative servicering, og det er vi selvfølgelig også enig i, og jeg håber så også på, at ved omstruktureringen, så vil man pege på en billigere løsning, fordi vi alle sammen kom ind på, at vi skal finde den billigste mulige måde at servicere på, det er jeg så også fuldstændigt enig med Demokraterne i netop dette synspunkt, hvor han blandt andet også kom ind på, at centraladministrationen er for lukket, er for stiv, og at arbejdsgangen er for langsommeligt.

Og det er ikke et mål i sig selv, at man skal servicere langsomt, og det er heller ikke det der er medarbejdernes hensigt. Men det er nogen gange den dobbeltsprogede arbejdsgang der sker, der er årsag til at arbejdsgangene kan være lidt for langsommelige, og at det er for lukket, det er selvfølgelig en personlig udtalelse, men jeg føler ikke at man gør det lukket, fordi der er jo også mulighed for at få aktindsigt, og der er også personalerepræsentanter og personaleforeninger, som man også bruger her. Og derfor er jeg ikke helt enig, og har svær ved at se, at det skulle være for lukket her, også i forhold til den korte tid jeg har været Landsstyreformand, og i forhold til det jeg selv har oplevet her.

Og Demokraternes melding vedrørende flytninger og at de dyre flytninger der hele tiden pågår, som er meget bekostelige, og hvis man kan undgå dem, så vil vi jo gerne undgå dem, men tænker vi på den uddannede grønlandske arbejdskraft, så er det stadigvæk for få af dem, og der er vi sikkert på at det så stadigvæk vil være en økonomisk byrde for os i  en del år frem. Og med den melding om, at man rejser med den viden, og at man så mister den viden de rejser med, det er jeg fuldstændigt enig i.

Og man kom også ind på at SUKAQ hidtil ikke er lykkedes helt, og det er sådan at Landsstyret ikke har interesse i det, og at det har grundlag der, fordi SUKAQ arbejder selvstændigt og det går så videre til Direktørkollegiet og den administrerende direktør, og til dagligt så blander politikerne sig ikke i den administrative arbejdsgang, men selvfølgelig skal man følge med i arbejdsgangene, men medarbejderne i SUKAQ og det arbejde som de udfører nu, og så res resultatet af det, som Landsstyret har fået forelagt, der vurderer Landsstyret at de har udført et godt stykke arbejde, og jeg er meget taknemmelig for denne rapport, som er veludarbejdet, og derfor er vi også taknemmelige for de dygtige medarbejdere, vi har i SUKAQ, selvom de nogle gange bliver kritiseret, så håber jeg, at I vil fortsætte med Jeres flotte arbejde. Jeg skal nok støtte Jer, således at vi opnår de bedste resultater for samfundet.

Med hensyn til forslagsstillerens forslag til forespørgselsdebatten ,det er jeg meget tilfreds med, således at det også giver os et fingerpeg om, hvad for en retning vi skal have, og jeg håber så også på, at medarbejderne i SUKAQ også har fået input og nogle ideer fra de politiske ordførerindlæg, og jeg håber ås også på, at Landstinget også følger med i det videre arbejde, og bliver informeret, og det har vi også vilje til at gennemføre det. Og til efterårssamlingen, så vil medarbejderne i SUKAQ kunne få lov til at redegør for det arbejde de udfører mundtligt, og jeg vil gerne takke for de spændende og gode debat som vi så har været igennem her, og jeg håber så også på, at det gode samarbejde også vil fortsætte i fremtiden. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

For en kort bemærkning. Med hensyn til Landsstyreformandens udtalelse, så først Landsstyreformanden er ligesom frustreret over, at Demokraternes irettesættelse. Men jeg mener, at hvis vi skal gå den rette vej, og hvis vi skal drøfte tingene igennem, så må vi også kunne påpege de svagheder vi har.

Der er ikke tale om følelsesladet fremlæggelse af synspunkter. Det er en efterlysning af en meget målrettet indsat, hvis jeg har sagt noget forkert, så må jeg beklage. Men eftersom vi holder møder meget hen af aftener, så kan det også skyldes at vi er kommet til at sige sådanne på grund af tidsnød.

Hvad angår swahili, det er et sprog i Afrika, og jeg har kendskab til et par ord på swahili og flyveren hedder en @dige@ og dark sundag. Det jeg blot vil sige er, at man i forbindelse med administrationen og det er ikke et spørgsmål om sprog, hvilke sprog der bruges eller hvilke lands arbejdsmetoder, det væsentlige i denne sammenhæng er, at der er en tilfredsstillende servicering af borgerne, det er det jeg gerne ville sige med det.  Det er altså bare et godt input til os alle sammen.

Jeg skal også fremkomme med en rettelse til Landsstyreformanden, at Demokraterne har ikke til hensigt, at vores udtalelser er udmøntet, at man går ind for nogle af svarnotatet, at vi har sagt eller brugt stærke ord, men det er en støtte til fremlæggeren.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Anthon Frederiksen, fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Først med hensyn til forslagsstillerens udtalelser,  jeg har måske fremlagt noget som er svært at forstå, som lyder i retningen af, som eventuelt kan misforstås, så vil jeg fremkomme med en rettelser til forslagsstillerens forslag

Forslaget er ikke som noget der er personligt, men i forbindelse med min fremlæggelse, og hvad angår hvem der er grønlædere og hvem der er grønlænder og hvad er grønlandiseringen skal betyde, da jeg som kom frem til det, så konkluderede jeg, at en grønlænder ikke kan grønlandiseres, det fremkom også i Landsstyreformandens besvarelse, at begrebet som er svært at definere, det kom han ind på, så får jeg det indtryk at han mener, atm  jeg også har svært ved at definere begrebet @grønlandisering@. Det skal jeg blot gentage, at det der bliver sagt fra Landsstyreformanden, at han er bekendt med, at når talen kommer på grønlandisering, så ved jeg hvad det drejer sig om.

Med hensyn til en eventuelt misforståelse, skyldes kun at når vi siger grønlandisering, hvilken betydning vi vil udlede der af. Selvfølgelig skal man ikke være i tvivl om det med hensyn til det når vi siger grønlandisering.

Men i forbindelse med min fremlæggelse har jeg sagt, at vi ikke bare kan bruge ordet grønlandisering overfor alle de problemer vi har. En af de ting jeg påpegede var uddannelse, kurser, uddelegering af ansvarsområderne og tillid mellem samarbejde, det er altså igennem dette, at vi kan mindske udgifterne i forbindelse med det offentliges administration, også fordi vi efterhånden har kørt med Hjemmestyret i 24 år, og jeg kom også ind på, at vi desværre i disse år har mistet en del på grund af en for dyr administration, det kom jeg også ind på, at det er alene os der har ansvaret for det, og at vi ikke skal skyde skylden på andre.

Med hensyn til ansvarsområderne, pligterne og uddelegeringen af disse, så må man heller ikke glemme at fra centralt plan, at ved formindskelse af centraladministrationen, så kan man også lave en besparelse af den dyre administration, jeg er også bekendt med, at det er en af Landsstyrets målsætninger og har sagt det. Nemlig, at ansvarsområderne og pligterne er koncentreret i centraladministrationen, og hvis man kan uddelegere en del af disse ting, så kan man også formindske den centrale administration..

Som eksempel vil det være relevant at bruge licensudstedelse til fiskeri, jagtbevissystemet, som også medfører en stor del af en centralistisk administration, hvis altså dette kan realiseres og uddelegeres så kan man også formindske den centrale administration. Det gør sig gældende også hvad angår anlægsområdet, hvis altså kommunerne uddelegeret større ansvar, så kan man også komme uden om de omveje man  bruger i den offentlige administration, og dermed formindske udgifterne.

Selvfølgelig har vi en hel masse ting, som vi også kan nævne her. Men hvad angår de initiativer, som vi bliver fortalt om, så håber vi, at vi også til blandt andet efterårssamlingen vil Landsstyret fremkomme med et bud på deres intentioner, måske på begge sprog. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Kuupik Kleist for en kort bemærkning for en kort bemærkning.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Det er ved at være B man bliver nok nødt til at være lidt forsigtig om, hvad det er for et sprog man taler herfra, men sprogene skal ikke være nogen bremse for at sige det, man gerne vil sige.

Men det jeg gerne vil sige her er, at når vi siger grønlandisering, så er vi kommet nærmere med en mere entydig forståelse hvad vi forstår ved grønlandisering. Og det er vi også glade for.

Efter Inuit Ataqatigiits forståelse, det vedrører service og arbejdsgange og ikke skal relateres til hverken øjenfarve eller hårfarve. Og jeg håber så også på, at det også vil ikke længere vil være så store en bremse i vores videre drøftelser, fordi nogle gange, så har man nogle gange har svært ved at tale om grønlandisering.

Men jeg synes, at vi endnu engang må præcisere, især fordi fra Inuit Ataqatigiits side, ikke skal være sådan, at vi i vores ønske om en større grønlandsk servicering, det er selvfølgelig vores ønske. Det er jo også passende, at det offentliges service over for borgerne blev på grønlandsk og i dag må vi jo sige, at forholdene næsten er det omvendte, men vi ønsker ikke, at det bliver misforstået. Men det er vores ønske, at det offentliges service foregår på grønlandsk.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landsstyreformanden. Jeg håber, at det bliver kortere i forhold til første gang.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Det vil være tilfældet. Og det har forstået, at Per Berthelsens og Anthon Frederiksens bemærkninger. Jeg har forstået dem, idet de kom med nogle uddybninger.

Men Inuit Ataqatigiits melding om, at vi bør se på metoden i Nunavik. Allerede fra 1979 da vi indførte Hjemmestyret og de mange erfaringer, vi har og vi giver dem så selvfølgelig input. Men selvfølgelig vil vi også med hensyn til administration, det synes jeg er meget, hvad de kan give os tilbage. Det synes jeg er meget interessant.

Og planen er, når Landstingssamlingen er afsluttet, så er Landsstyreformanden inviteret til Nunavut, men jeg vil også tage det op. Men jeg kan ikke sige om Sukaq følger med i det, men jeg synes, at det er en meget, meget god melding I er kommet med.

Men da mødelederen ikke ønsker, at jeg kommer med en længere tale, så vil jeg slutte her og takker for den gode debat, vi har fået her og de mange gode meningstilkendegivelser, skal vi nok bruge i vores videre arbejde.

Isak Davidsen, mødeleder, Atassut.

Og dermed er behandlingen af punkt 76 færdig og det næste punkt vi skal behandle er

19. mødedag, torsdag den 3. april 2003, kl. 15:50.

Punkt 96

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes man kan benytte den arbejdskraft, som er fyldt 63 år.

(Henriette Rasmussen)

Henriette Rasmussen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har stillet sålydende forslag, idet med følgende begrundelse:

Der vil i de kommende år være store problemer med at dække de sociale udgifter. Der vil i de kommende år være flere uddannede personer, som vil træde ud af arbejdsmarkedet på grund af pensionering. Hvordan vil det grønlandske samfund bekoste nye pladser for de ældre plejepatienter, plejepersonale samt pensionerne, som vil være en stadig voksende opgave, som det grønlandske samfund på lige fod med andre samfund må finde en løsning på.

Derfor ønsker jeg, at man drøfter, hvordan man, på nedsat tid, kan benytte sig af den arbejdskraft, som er fyldt 63 år og som ønsker at arbejde og ligeledes er kvalificeret, således at disse via kurser kan gives mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i længere tid.

Hvad vil Landsstyret gøre for at forbedre mulighederne for de interesserede folk, der vil have en uddannelse, inden de bliver pensionsmodtagere? Har man i denne forbindelse hentet inspiration fra erfaringerne i udlandet om @Uddannelse igennem hele livet@ projekter?

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Det er Landsstyremedlemmet for Erhverv, der kommer med en besvarelse.

Finn Karlsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv, Atassut.

Tak. Det er rigtigt, at der bliver flere og flere personer på 63 år og derover.

Landsstyret kan oplyse, at man i Grønlands Statistik har beregnet, at der om 10 år vil være over 4900 over pensionsalderen, om 20 år over 6800 og om 30 år over 9300, mod cirka 3660 i år.

Dertil kommer, at arbejdsstyrken generelt bliver ældre og forsørgerbyrden er stigende i de kommende år.

Derfor vil der i stigende grad være brug for alle arbejdsdygtige, også de mennesker, som har nået den pensionsberrettigede alder.

Den fysiske nedslidning er dog samtidig blevet mindre i de senere år, hvilket betyder, at de ældre i længere tid er i stand til at leve et aktivt liv.

På den anden side betyder udviklingen, at vi vil se flere raske ældre, som stadig har erhvervs- og arbejdsevnen og forhåbentlig også arbejdslysten i behold ved pensionstidspunktet.

Dette forhold må inddrages i planlægningen inden for såvel den private som den offentlige sektor.

De ældre vil ofte besidde efterspurgt erfaring og kompetence, som med fordel for både de ældre selv og for samfundet som helhed, bør udnyttes.

En del af de veluddannede på 63 år eller derover vil forhåbentlig have ønske om at fortsætte med at arbejde på fuld- eller deltid i mange år.

Et aktivt seniorliv kan medvirke til at bedre livskvalitet for den enkelte, hvilket forhåbentligt også vil afspejle sig i nedsatte sundhedsomkostninger.

Alle, også de ældre og pensionister, bør kunne opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet så længe de kan for at bidrage til samfundets husholdning.

For de ældre, som er i stand til at varetage fuldtidsarbejde ud over de formelle pensionsalder, må arbejdsmarkedets parter være medvirkende til at fastholde disse i et aktivt arbejdsliv, så længe det er muligt.

Dette vil betyde en udskydelse af pensionisttilværelsen og dermed en lettelse for det offentliges pensionsomkostninger.

For de ældre, som vælger at lade sig pensionere, men stadig har en del af erhvervsevnen og viljen i behold, bør der være mulighed for at engagere sig i deltidsarbejde. En fornuftig ordning for reduktion af den offentlige pension i relation til biindtægter, vil være formålstjenlig, således at incitamentet til at fortsætte delvist på arbejdsmarkedet opretholdes.

Og her må arbejdsmarkedets parter være åbne overfor etablering af sådanne jobs, som samlet set vil være positivt rent samfundsøkonomisk.

Man må også regne med, at fremtidens pensionister i højere grad har egne pensionsopsparinger, således at pensionsudbetalingerne kan reduceres alt efter biindtægtens størrelse.

Dette forhold vil også være med til at lette presset på de offentlige pensioner.

En arbejdsstyrke, som gennem arbejdslivet i samarbejde med offentlige og private arbejdsgivere har udnyttet muligheden for en stadig udvikling af kompetencer, vil som ældre kunne indgå i forskellige former for lettere arbejde, afpasset efter alder og evne.

Kompetenceopbygning indtil pensionisttilværelsen kan ske ved fortsat opdatering samt udviklingen af viden. Grønlands Hjemmestyre har gennem flere år deltaget i det Nordiske samarbejde omkring emnet @Livslang læring@, som observatør.

Deltagerne fra Hjemmestyret mener, at man derfra kan hente megen inspiration når det gælder voksnes adgang til uddannelse indtil pensionsalderen. I de seneste år har det overordnede tema i det nordiske samarbejde været kortlægning af realkompetence og voksnes adgang til IT. Noget lignende kan eventuelt gøres her i landet, således man får afklaret hvor stort behovet er for fortsat kompetenceudvikling af de ældre i Grønland.

I forhold til de nordiske lande er der på en række områder forskel i forholdene. Mens man i de nordiske lande varetager voksenundervisningen via folkeoplysningsforbundene, varetages undervisningen her i Grønland af kommunerne i forhold til Kultur- og Fritidsforordningen.

Arbejdsmarkedets parter må i de kommende år være mere åbne overfor etablering af arbejdstilbud til ældre som kan og vil arbejde, til gavn for dem selv og til gavn for hele samfundet.

Det økonomiske incitament ved at kombinere en pensionsordning med erhvervsarbejde, er dog en problematik, som må behandles i en arbejdsgruppe, der er nedsat for at se nærmere på indretningen på de fremtidige pensionsordninger.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Enos Lyberth på vegne af  Siumut. 

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Til Landstingsmedlem Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiits forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes man kan benytte den arbejdskraft, som er fyldt 63 år, det har Siumut følgende bemærkninger til:

Siden opstarten af Utoqqaat Nipaat B De ældres Røst har den gennem drøftelser med Landsstyret og politikerne anbefales og fremsat som målsætning, som sit budskab og har lagt vægt på, at sunde ældre og som endnu er arbejdsdygtige kan deltage i en længere periode og føle, at samfundet endnu har behov for dem.

Man kan uden benægtelse nævne, at pensionering af ældre som endnu har arbejdsevnen, kan medføre en alvorlig følelse for den pågældende, således at den kan virke i gåseøjne forældende for livet.

Det har vi i Siumut et godt kendskab til og derfor skal vi i Siumut nævne, at vi i fuldt omfang er enig med budskaberne fra Landstingsmedlem Henriette Rasmussen og i Landsstyrets besvarelse.

Vi skal fra Siumut anbefale for, at ældre, som er fyldt 63 år i endnu større grad kan arbejde i Hjemmestyret og i andre virksomheder, også i kommunerne, at påbegynde en seriøs planlægning i samarbejde og i forståelse med organisationer og andre med samme formål.

Det er bemærket, at nogen af Hjemmestyres virksomheder, som Nukissiorfiit allerede har fået erfaringer med sådanne tiltag, nemlig seniorpolitik. Og derfor skal der i samarbejde med andre virksomheder planlægges og vi vil fra Siumut indstille overfor Landsstyret om, at fuldføre dette tiltag.

Med disse bemærkninger ønsker vi fra Siumut en god debat mellem partierne.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi fortsætter med partiernes ordførere. Den næste er Inuit Ataqatigiit med Asii Chemnitz Narup, som ordfører.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja, Landstingsmedlem Henriette Rasmussens oplæg til debat med grundig i forespørgslen med grundlag i forespørgslen søger hun svar på klarlægningen og planlægningen af spørgsmål om de fremtidige mål og heri er det centrale spørgsmål om, hvordan man bedre end i dag udnytter de evner, som dem, der allerede er fyldt de 63 år allerede er i besiddelse af.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit vurderet spørgsmålene, som højst interessante og som noget, der er nødvendigt at tage stilling til. Vi er bevidste om, at de ældre bliver flere og flere og modsat, at de unge, som skal forsørge deres ældre gennem skatten bliver færre. Og derfor må vi allerede i dag se 20 år frem i tiden og planlægge derefter. Så muligheden for, at de ældre får tilbudt gode vilkår fra samfundets side kan realiseres.

Det er vigtigt, at folks mulighed for arbejde forlænges så vidt muligt og ikke mindst for vort lands fremtidige økonomiske selvstændighed. Da spørgsmålene, som vi behandlinger har nær tilknytning til arbejdsmarkedspolitikken, uddannelsespolitikken samt socialpolitikken, mener Inuit Ataqatigiit, at vi bør se på det, som en helhed.

Inuit Ataqatigiit finder det betydningsfuldt, at borgernes viden og arbejdsmæssige erfaring respekteres for at opnå en god udvikling af samfundet. AT alle og enhver har ret til at udnytte sin store viden og videreudvikle og forny den er vores mening.

Forholdene i arbejdsmarkedet bør tilrettelægges smidig og folk bør have mulighed for at nedtrappe deres arbejdsindsats ifølge med alderen og deres mindre kunnen.

Det er på tide, at oprette stillinger, hvor det ikke er nødvendigt at arbejde hele dagen og vi skal opfordre Landsstyret til at dette sikres i samarbejde med arbejdsmarkeds parter og ved oprettelse af en ældrepolitik, nemlig en seniorpolitik.

Aldringen er for mange folk en overgang med kraftige omvæltninger med krav til opstilling til nye forhold. Ikke kun i forhold til de økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold, men også til de menneskelige og sundhedsmæssige.

Overgangen til alderdommen bør organiseres på en mere human og smidig måde. Hvis overgangen skal organiseres på en smidig måde, bør det offentlige have regler for realisering af pensionsordningen f.eks. med indhold af hvorledes arbejdstiden gradvis kan nedtrappes.

Vi skal i denne forbindelse opfordre Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed til at tage dette under helhedsvurdering af reglerne for pensionstildeling fra det offentlige.

Vi skal endvidere i denne forbindelse opfordre Landsstyremedlemmet til at give en redegørelse for, hvad erfaringerne er i livslang læring, udgivet i det nordiske samarbejde.

Under debatten vedrørende uddannelserne omtalte vi de unges muligheder, som noget vigtigt og det er i sig selv udmærket. En af de ting, som Henriette Rasmussen søger er, at de unge eller også at de ældre får større mulighed for videreuddannelse og måske endda få en ny uddannelse.

Den hurtige samfundsudvikling stiller store krav for de enkelte medborgere at følge med i. I Inuit Ataqatigiit tror vi på, at folk har viljestyrke til at klare sig selv uden det offentliges hjælp.

Vi tror på, at folk ønsker at medvirke til og arbejde for, at videreudviklingen af samfundet. Samfundsudviklingen sker så hurtigt eller samfundet forandrer sig så hurtigt, at nogle af dem, der ønsker at følge med ikke kan gøre det, på grund af manglende evner og oplysning, også mellem de uddannede.

Derfor skal vi bede Landsstyremedlemmet for Uddannelse især med henblik på for dem, der er oppe i årene nyvurdere deres muligheder for uddannede og for uddannelse og videreuddannelse samt dygtiggørelse.

Vi mener, at vi må hilse folks vilje til arbejde og ny indlæring velkommen og opmuntre dem til det, ikke kun mundtligt. Vi skal til sidst opfordre Landsstyremedlemmerne for Familier og Sundhed, Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked samt Uddannelse til at  arbejde for en helhedsplanlægning med overskriften @Livslang Læring@ i tankerne.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og vi fortsætter med partiernes ordførere. Jakob Sivertsen, værsgo=.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes man kan benytte den arbejdskraft, som er fyldt 63 år, og som er stillet af Landstingsmedlem Henriette Rasmussen, Inuit Atqatatigiit, så har vi fra Atassut følgende bemærkninger.

De gamle bør selv kunne vurdere hvor længe de vil kunne arbejde eller hvornår de vil pensioneres. En ældre, som har evne og har kræfterne til det bør kunne fortsætte med at arbejde og heldigvis er der mange ældre i Grønland, som ellers er fyldt 63 år, som har kræfter til at arbejde videre.

Og når de så ikke har arbejde, så sidder de ikke med hænderne på skødet, men der mange, som også lever af fangst, som biindtægt. Også i Atassut vil vi også sikre fra B vil vi fra Atassut også sikre, at man har et godt liv i forbindelse med, at folk bliver ældre og ældre.

De ældre har jo også mulighed, stor følelse for også danner eksempler for de ældres måde at administrere deres liv på, som hvor der også skinner hjælpsomhed imellem. Og derfor er det heller ikke underligt, at de, som kan fortsætte med at arbejde, hvor arbejdstiden så kan nedtrappes og det er også positivt, at man også har stillet denne forespørgselsdebat og vi vil udnytte situationen og opfordre til virksomhederne, at de indfører en seniorpolitik, fordi der er en hel del, der er ældre, som ellers kan arbejde videre og som så træder tilbage.

Og i Atassut vil vi i forbindelse i debatten, at man udnytter de ældre på en bedre måde og der er det også svært at bestemme, hvor de skal arbejde, fordi vi ved, at de ældre kan udføre et arbejde, uanset hvor det er, men det er selve mulighederne, man mangler.

Efter at have sagt det, så kan vi også opfordre til, at de ældre også kan hjælpe til i undervisningsinstitutionerne eller eventuelt i børneinstitutionerne, hvor de B og ser vi så også på de værdier, vi har, så bør vi også kunne beskytte dem og hvorefter de ældre kan lære vedrørende forebyggelse m.m.

Først når vi gør det på den måde, så kan vi prøve på at løse de forskellige problemstillinger, som vi før har været inde på.

Og med disse bemærkninger, så tager vi Landsstyrets besvarelse til efterretning.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste er fra Demokraterne, Astrid Fleischer Rex.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Vedrørende forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes man kan benytte den arbejdskraft, som er fyldt 63 år, som er stillet af Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit. Det er vi glade for fra Demokraternes side.

De ældre, som i dag er blevet pensioneret, som ellers har arbejdsviljen, det møder vi oftere og oftere. Og de kan jo arbejde, selvom det ikke bør være hele dagen. Hjemmestyrets virksomheder bør have en seniorpolitik, således at man fokuserer på de enkelte ældres sundhed, hvor de så kan tilbydes arbejde, som er tilpasset deres evner.

Man kan forestille sig, at man indgår aftale om arbejdstiden, så kan man have arbejdstid på en del dag, som svarer til en hel uge, således at de ikke behøver at arbejde i en hel uge. I dag er det jo sådan, at de ældre i henhold til deres alder, de har aldersfordeling. Lad os blot se på spædbørnene i spædbørnsinstitutioner og børnene i folkeskolen og de unge i uddannelsesinstitutionerne og vores jævnaldrende er i arbejdspladserne og de ældre i alderdomshjemmene. Og det betyder, at befolkningen adskiller sig mere og mere. Og så kan vi så blot sige, at man ikke B det vil B det er jo også noget, som B og det vil bøde hjælpe børnene og de ældre i det sociale liv og som vi tror på i Demokraterne, at aktiv seniorliv vil være sundere liv, som både vil give besparelser i sundhedsvæsen og i socialsektoren.

En livslang læring er også en side, som vi fra Demokraterne gerne vil være med til at igangsætte, da vi tror på, at læring holder mennesket i gang, samtidig med, at man følger med sin tid.

Det, som mange pensioner føler i dag er nemlig ubrugelighed og halten bagefter sin tid.

Henriette Rasmussen nævnte også plejepatienter, personale samt pensionister. Med et godt overblik over antal af kommende pensionister samt bosætningsmønster vil man kunne planlægge plejehjem eller plejehjemscentre og dermed også uddanne personale i tide.

Med hensyn til B idet vi jo mener, at denne livslange læring holder mennesket i gang, samtidig med at man følger med i sin tid. Det, Det, som mange pensioner føler i dag er nemlig ubrugelighed og halten bagefter sin tid.

Med hensyn til pensioner, så vil jeg henvise til Per Skaaning fra Demokraternes indlæg her i sidste uge her i salen, hvor vi i Demokraterne mener, at det er på høje tid, at vi begynder at planlægge med hensyn til pensionsordninger. Det være sig offentlige pensioner, privat opsparede pensioner samt pensionsfonde.

Med disse ord, så ønsker vi god debat og vi ønsker også, at nærværende forslag også bliver sendt videre til Finansudvalget, Miljøudvalget og Familie- og Sundhedsudvalget. Tak.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste, der får ordet er fra kandidatforbundet, Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landstingsmedlem Henriette Rasmussens forslag, det har jeg med interesse gennemgået og har følgende bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet.

Forslaget er meget forståelig og fra Kandidatforbundets side, så er vi også bevidste om, at ældre eller levealderen bliver længere og længere og ikke mindst, at de i forhold til deres arbejdsevne og sundhed også arbejder, selvom de også er fyldt 63 år.

Og jeg synes også, at det jo også er en frivillig sag, men at man gennem lovgivningen bør kunne finde muligheder herfor. Der er jo mange ældre, som stadigvæk har arbejdsevnen og gerne vil arbejde. Men på grund af forskellige problemer, som vi i den forbindelse også skal huske på, fordi såfremt de ældre har fået en indtjening, ud over deres pension, så bliver de lige som straffet, hvorfor vi i samarbejde med de ældres foreninger og organisationer finder nogle muligheder. Og det vil Kandidatforbundet meget gerne henstille til, at man gør.

Fordi når de ældre når igennem livet har haft et hårdt arbejde, så skal de lige som også andre også, så er de også interesseret i, at have goder. Og såfremt de ældre skal arbejde i længere tid, så må man så også finde på disse muligheder i samarbejde med de ældres Røst B Utoqqaat Nipaat, hvilket Kandidatforbundet anbefaler.

De arbejdsopgaver, man kan give de ældre, kan jo være forskellige og uden at komme ind på den på nuværende tidspunkt, så vil jeg overfor Landsstyret opfordre til, at man i tæt samarbejde med de ældre gennem en planlægning finder ud af, hvilke ting, man kan tilbyde som arbejde, således at de også gennem uddannelse kan udføre disse.

Og med disse bemærkninger er jeg så kommet med B eller med disse bemærkninger har jeg så kommenteret forslaget.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi har nu været igennem partiernes ordførere. Den næste, der får ordet er forslagsstilleren, Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til partiernes ordførere. Landsstyremedlemmets besvarelse til min forespørgsel viser med al tydelighed, at der venter befolkningen, politikerne og økonomerne store udfordringer i de kommende år.

I de kommende 50 år må det til hver tids siddende Landsstyre, i særdeleshed Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed have det tunge hverv, at finde midler til pensionsordningen med bare den niveau, vi har i dag. For vi ved jo, at der er behov for næsten tre gange så mange midler.

Ved siden af dette skal der findes midler til ældreboliger til næsten 3 gange så mange ældre som i dag. Ligesom plejehjem til dem, der bliver syge undervejs samt uddannelse samt aflønning til personale af disse.

Når de i dag 50-årige bliver 80 år, vil pensionsudgifterne alene have oversteget 1 milliard med dagens kurs. Det andet store problem, man her må have i erindring er, at den, der skal skaffe alle midlerne ikke er særlig mange, da vi jo har født færre børn.

For samfundet vil det desuden være sådan, at de, der pensioneres med dagens norm eller trin ved 63 årsalderen er dem, der har en uddannelse, arbejdserfaring og arbejdsvaner.

Med disse udsigter er det overordentligt vigtigt med en fremsynet social- og pensionspolitik. Dem vi har på pensionslisterne i dag er dem, der har en kulturerindring og ballast, og som har noget at give vort samfund og som kunne bedrage meget mere produktivt til samfundet.

Man ynder at sige, at man kan bruge disse på børneinstitutioner og skoler, hvor man i høj grad har personalemangel. Men efter det, jeg har iagttaget er dette en sjælden forekommende begivenhed overladt til initiativrige og det ligger ikke i faste rammer.

Efter Inuit Ataqatigiits visioner behøver disse problemer absolut ikke at ses i sortsyn af  alle sammen, men det er yderst nødvendigt, at vi planlægger og forbereder os B dem, der bliver gamle, politikerne og ikke mindst de unge generationer, som får det hele til at føle på deres skuldre.

Derfor er det vigtigt, at man ikke ændrer i tide og utide på de offentlige pensioner, vi har i dag, da vi på den måde gør det meget vanskeligt for de kommende generationer og måske må foretage meget ubehagelige nedsættelser i pensionerne for nogle grupper senere.

Da jeg stod som ansvarlig for socialpolitikken og dermed pensionerne i perioden 1995 til 1995 lærte nogle dejlige ting om alderdom. Det ene er, at man altid kan lære noget nyt, uanset hvor gammel man bliver. Det andet jeg her vil nævne er, at menneskets intelligens topper når de er omkring de 60 år, fordi livserfaring og klogskab modnes og forenes da.

Derfor har jeg fremsat ønsker om denne debat for at være med til at drøfte en politik til en tid, hvor vi bliver en stor gruppe ældre. Mange samfund skal løse lignende problemer. I EU og i FN-regi sætter man alle kompetence personligheder ind på at finde nye samfundsordninger, hvor midlerne kan fordeles mere fordelagtigt.

Tesen der er livslang læring. For at opretholde en livskvalitet og en karriereskift for at gardere sig i den modne alder.

Jeg vil foreslå over for Landsstyret, at Hjemmestyret indfører en seniorpolitik, hvor befolkningen opmuntres og støttes til at arbejde for en eventuel karriereskift. Vi kender AEB-kurser for de arbejdsløse, hvor man har kunnet fremvise positive resultater. Man kan også indføre forkortede arbejdstid, hvor man for eksempel kan få mulighed for at arbejde i 3 dage, 24 timer om ugen i stedet for 40 timer ugentligt.

Man kan også forestille sig, at en stor gruppe ældre i samfundet kan have en positiv effekt på livskvaliteten i samfundet, da de ældre har en stabiliserende og forandrende effekt på generationerne.

Det kan også have en større respekt for den ældre generation, som vi jo ellers havde i det grønlandske samfund, lige som det er et fænomen hos de oprindelig folk uden om i verden.

Landsstyret henviser til en arbejdsgruppe. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvornår denne arbejdsgruppe er nedsat og hvilke mandat den har og hvem den består af. Vi har i høj grad brug for en fremadrettet seniorpolitik, som Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz har sagt i Inuit Ataqatigiits ordførertale, så må dette arbejde udføres i flere Landsstyreområder.

Og vil også komme ind på, at det, som Grønland selv har skabt, nemlig planlægningen af Atuarfitsialak B Den Gode Skole, som er udarbejdet af vores dygtige medborgere og denne arbejdsgruppe kunne måske indhente inspiration derfra for at lave denne seniorpolitik.

Vi, der kommer en generation af ældre, som i høj grad kan sætte sit fingeraftryk på og være med til at forme samfundsudviklingen i de kommende år. Det er kun spørgsmålet om helbredet.

Vi har et mundheld på grønlandsk, der hedder: Hvis helbredet tillader. Og så glæder vi os til at med til at løfte opgaverne for fremtidens samfund. Tak.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Landsstyremedlemmet, der kommer med en yderligere besvarelse til forespørgeren.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Med hensyn til forespørgselsdebatten vil jeg gerne sige tak til partiernes ordførere for den spændende forespørgselsdebatemne. Jeg synes, at vi alle sammen står meget tæt, fordi der er ingen, der har sagt noget modsigende i forhold til hinanden. Og således for eventuelt at beholde arbejdskraften, selvom det måske er fyldt 63 år, hvor man også bør undersøge om man eventuelt kan arbejde på nedsat tid.

Jeg ved udmærket godt, at de ældre selvom de så er fyldt 63, så vil de stadigvæk gerne arbejde på fuld tid. Men der er stadigvæk nogen, som når de så fylder 63, som kun har delvis arbejdsevne.

Og samtlige partier der mærker jeg, at samtlige partier sætter det højst, også med hensyn til, at de eventuelt kan arbejde på nedsat tid, og at opfordrer os til at tage initiativer her omkring.

Lige som man også har opfordret til, at man skal have en seniorpolitik, hvor man har taget Nukissiorfiiit, som et eksempel. Og der ønsker man så, at man opfordrer, at andre hjemmestyre-ejede virksomheder til at have denne seniorpolitik.

Vi ved, at folks evne til at arbejde, selvom de er fyldt 63 eller nået den alder, så er der mange B deres evner er større i forhold til før, hvor pensionsalderen ellers også har været 60 år. Derfor er den så også blevet forhøjet.

Men i henhold til udviklingen, så kan vi godt forestille os, at da det yderligere vil blive forhøjet. Men forordningen trådte i kraft, at pensionen forhøjet til 63 år, så kan jeg huske, at nogen følte sig forfulgt, fordi man blev tvungen til at gå på pension, når man var nået den alder.

Men ser man på udviklingen, så kan det godt være, at vi yderligere skal forhøje alderen, fordi de yngre bliver færre. Ikke fordi de bliver færre, men stigningen er stagneret. Og man kom også ind på, at man eventuelt kan bruge det som hjælp i børneinstitutioner eller i skoler. Og det er jo også af vigtighed, at denne mulighed bør være der.

Med hensyn til det, som Asii Chemnitz Narup ønsker at få redegjort for, om livslang læring, som er igangsat i og da det er KIIP, som har stået for det, så vil jeg gerne eller så ønsker jeg, at vi på et senere tidspunkt kan redegøre for det, da det er KIIP, der har haft en repræsentant, der hvor KIIP blandt andet nævner. Jeg har blot været inde på nogle af de ting, som gruppen har været inde på.

Jeg er glad for, at denne nævnte arbejdsgruppe har repræsentanter fra 3 direktorater. Fra økonomidirektoratet, familie- og sundhedsdirektoratet og fra mit direktorat.

Og jeg prøver på, at lade være med at komme ind på det sociale område, fordi det er et andet landsstyremedlem, som vil kommentere det, men jeg regner med, at jeg blot kommenterer det arbejdsmarkedsmæssige forhold.

Men Henriette Rasmussens forslag til forespørgselsdebat, det er ikke underligt, at der er stor interesse om det og jeg følger også godt med i ældrepolitikken. De ældre kan forestille sig, at de får bedre muligheder. Og det er selvfølgelig det vi også har taget stilling til.

Og det med at, pensionsalderen kan forhøjes skal ikke forstås sådan, at man så fuldstændigt går væk fra arbejdsmarkedet, men dem, der har muligheder og evnen for det kan fortsætte, fordi der er mange, der stadigvæk har evnen til det. Og de ældre skal så ikke føle sig forfulgte og heller ikke føle sig tvungen til at gå væk fra arbejdsmarkedet, fordi der er nogle ældre, som føler sig tvunget væk fra arbejdsmarkedet, når de har nået den alder.

Og jeg har ikke kommenteret nogle af forslagsstillerens bemærkninger, idet jeg regner med, at Landsstyremedlemmer for Sociale Anliggende vil kommentere dem.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Næste taler, som har meldt sig, det er Enos Lyberth.

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Det er mig en stor glæde, at Henriette Rasmussen har fremsat sådant et forslag og jeg konstaterer, at samtlige partier tager alvorligt med hensyn til ældrepolitik. Også fordi vi inden for de ældres organisation og vores møde med de forskellige Landsstyremedlemmer har været inde på det og det er derfor mig en stor glæde og vi kan heller ikke komme uden om, at gå videre med det.

Det glæder mig også, at man af og til nævner organisationen for de ældre, således at man eventuelt kan optage forhandlinger med denne organisation. Som stifter af denne forening er det mig en stor glæde.

Men alligevel har vi en hel masse arbejde foran os, som vi ikke har kunnet løfte indtil dato og mange af disse opgaver relaterer til de forskellige former for alderdom, også i nogen grad til følelser. Det er derfor som sagt er jeg meget glad for, at vi har været inde på en ældrepolitik her.

Mange ældre har været igennem et problem, nemlig at der efter et langt arbejdsliv her, når så de bliver pensioneret, så er der ingen boliger til dem. Det er mange af den slags problemer, der kan sige sådan.

Nogle af de ældre har haft arbejde på de forskellige steder på kysten og disse forhold har også været meget problematiske, især for familien og især for børnene. Det er det, jeg blot vil nævne for at synliggøre de forskellige former for vilkår, de ældre lever under.

Det er derfor, det er helt i orden, at vi politisk tager stillingtagen til disse forhold. Det vil jeg ikke undlade at nævne. Og vi må også samtidig indrømme, at der findes mange ældre, som måtte forlade deres kære hjemland, hvor de så kan leve i et andet land. Det skal også ikke glemmes, at vi i vores politiske arbejde tager hensyn til det.

Hvis man altså ikke får forhalet nogle beslutninger vedrørende ældreområdet, så har vi måske været foruden disse problemer og der er jo en hel del livsvilkår, som vi ikke kan acceptere. Alle disse forhold skal rettes op på i fremtiden.

Hvad angår efteruddannelse for de ældre i fremtiden og som nogle af talerne også har været inde på, det er jeg helt enig i. En eventuel etablering af en højskole for de ældre, også fordi vi har nævnt det overfor de forskellige landsstyremedlemmer, vi har mødt fra organisationen.

Derfor ønsker jeg også og efter at jeg kom ind i Tinget her, så vil jeg eventuelt også fremsætte sådant et forslag, altså etableringen af sådan en ældrehøjskole.

Derfor er det mig en glæde, at de ældre i deres alderdom her i det barske land, efter et langt arbejdsliv, burde fredes eller have ro i sindet, uden at komme ud for problemer hvad angår boligsituation eller deres pensioner. Det er nogen nytte, at de ældre har problemer, hvad angår disse boligproblemer og får for lidt pension.

Vi skal så vidt muligt tilstræbe at opnå de bedst tænkelige forhold for vore ældre. Som sagt de ældre har haft et meget langt arbejdsliv. De har forsørget os, selvom de har meget barske levevilkår og da de så blev ældre, så fik de sådanne tilbud i form af pensioner og hvor de så ikke har kunnet leve i harmoni med tilværelsen.

Det er derfor, at jeg håber, at samtlige partier har et klart mål i fremtiden. Således at de ældre får bedste livsbetingelser i deres alderdom, uden at være bange for, at skulle mangle noget.

Det er en af de væsentligste forhold, det vi skal fokusere på i denne livscirklus.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi er ved at være færdige med dette punkt og når vi har været gennem dette punkt, så vil vi også afslutte dagens møde.

Der er to, der har markeret sig. Og først er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Med hensyn til denne forespørgselsdebat, så ser jeg som Landsstyremedlem for Familier og Sundhed takker jeg for at jeg får denne mulighed. Også fordi vi må vurdere om 63-års grænsen eventuelt kan forhøjes. Også fordi der er en henstilling om, at få det forhøjet.

Også fordi i gårsdagens debat om Finansloven også fra Siumut fremkom med sådant et forslag. Ja, årene går meget hurtigt. For ikke så længe siden var der pensionsgrænsen på 55 år for tjenestemænd. Med hensyn til, at man skal være 63 år, når man skal pensioneres og der bliver sagt, gå videre med det.

Vi må jo konstatere, at de ældre ligesom bliver friskere i deres alderdom og det er en af grundene til, at de eventuelt kan ønske sig et virksomt liv med et arbejde. Uden at skulle skele alt for meget til den grænse på 63 år, også fordi der er et ønske fra ældreforeningen om, at denne aldersgrænse skal sættes op.

Der er en kommission, der har arbejdet med ændringen af aldersgrænserne, dengang var der nogen, der var for og der var nogen, der var imod. Og også fordi dengang sagde man, at man eventuelt kunne tage det op igen i løbet af nogle år.

Så eventuelt kan man også snakke om grænsen på 65 år skal sættes op til 67 år. Ja, her kom man ind på en livslang læring. Læring gennem hele livet er også fordi vi skal lære så længe vi lever. Sådan plejer vi jo at sige.

Når vi kigger tilbage nogle år, så brugte man jo ikke aldersgrænsen i de forskellige arbejdspladser. Denne grænse har nok sin baggrund i forholdene i Danmark og det har man så indført her i Grønland.

Ja, disse forhold er måske ikke længere relevante i dag og det er de ældre og de har fremsat ønske om, at forblive i arbejdsmarkedet længere, selvom måske nogle har viljen til at fortsætte, så er der fastsat nogle grænser med hensyn til hvor meget man skal være på arbejdsmarkedet.

Ja, altså nogle har endda sagt til mig, hvorfor vi har besluttet, at sætte en grænse på det 60. år. Det er altså op til hver enkelt at skulle være ansvarlig for, hvordan de vil deres retræte fra arbejdsmarkedet vil være med hensyn til de ældre, så kan vi også tage med i betragtning om vi eventuelt kan nedsætte en arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med de ældre.

Vi skal alle sammen arbejde for en værdig alderdom for alle. Det må vi indrømme. Og vi må ikke sætte alderdom som en hovedpine. Vi må gøre det aktivt, som sagt, så skal vi så vidt muligt have en god alderdom og have et godt liv hele livet igennem. Og så er det så miljøet og de omgivelser, der eventuelt kan være med til at præge vort land.

Vi kan føre vort liv og hvordan vi kan altså gøre andre mennesker glade og lykkelige. Unge, voksne og ældre, alle sammen og børn. Når vi så gør andre frustrerede, så bliver de ældre så også frustrerede over de handlinger, vi har været igennem. Og vi må også tænke på alle disse aspekter, hvis vi skal tænke på en eller ønske en god alderdom for de ældre.

Landsstyremedlemmet har også i sin besvarelse blandt andet været inde på, at det er lige som arbejdsmarkedet kontra alderdom, at det skal vi nok komme ind på, når vi skal til at snakke om pensioner.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi er ved at være færdig med dette punkt. Den sidste taler er Jakob Sivertsen., Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Med hensyn til Demokraternes ordførerindlæg, som har relateret meget til vores henstillinger, det vil jeg godt lige forklare lidt nærmere på. Med hensyn til vuggestuer, børnehaver, skoler og ungdomsskoler, så kan man eventuelt bruge de ældre, som medarbejdere og når så Atuarfitsialak B Den Gode Skole er indført, kreativitet, altså vi kan godt bruge de ældre med kreative fag i børneskolen efter indførelsen af Atuarfitsialak. Det har vi været inde på.

Og vi har i vores indlæg sagt, at inden de ældre bliver 63 år, så må vi finde frem til en arbejdspladspolitik eller i direktoraterne. Eller en seniorpolitik i de forskellige arbejdspladser, således at man i tide kan vise dem, at man har brug for dem. Det finder vi meget væsentligt, også fordi Landsstyremedlemmet i sin besvarelse har varslet om, at antallet af ældre vil være stigende.

Hvis vi ikke laver en god planlægning, så vil der komme skævheder. Det er derfor, vi finder det væsentligt, at vi har en seniorpolitik i de forskellige arbejdspladser. Også fordi de ældre, selvom de er blevet gamle kan være med til at arbejde her i samfundet. Tak.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Som den allersidste taler og for en ultrakort bemærkning er det forslagsstilleren, Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Det, jeg har fremsat forslag om, det hører ikke det nuværende år. Jeg siger fremtiden og fremtiden B Landsstyremedlemmet for Erhverv har været inde på, at livslang læring, som ligger under KIIP i de nordiske lande. Det vil være meget godt, hvis vi kan få informationer om det her eller skriftligt.

Hvad angår erfaringerne i EU, FN m.m. er meget interessante. Vi må heller ikke glemme, at der findes kommuner, hvor der er erfaringer, som denne arbejdsgruppe også har fokuseret på, blandt andet i Aasiaat, hvor de har en meget god seniorpolitik i Aasiaat.

Tusind tak for denne gode debat.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har B Du har ellers haft 10 minutter, men man må ikke vende tilbage til talerstolen.

Hermed er punkt Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes man kan benytte den arbejdskraft, som er fyldt 63 år. Det er ikke et beslutningsforslag, som ikke tilgår udvalgene, men Landsstyret har i deres bemærkninger sagt, at de vil arbejde videre med sagen og jeg siger tak for den ro og orden under debatten. Med en god ældrepolitik.

Vi har så været igennem punkt 96 og mødet i dag er hermed hævet.