Samling

Fortryk

5. mødedag, mandag den 10. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget; Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Jeg har en lille redegørelse for dagsordenen. Der er fremsat forslag fra Atassuts-gruppe om en samlet behandling af følgende punkter i mødet den 11. marts 2003. Og det er punkt 4, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstingets tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1, 2001 om dokumentation af de vestnordiske landes fangsttraditioner og punkt 5, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2, 2001 om afholdelse af en international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, og punkt 6, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3, 2002 om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedrørende udnyttelse af naturressourcer. Formandsskabet indstiller disse punkter til samlet behandling. Således at de bliver fremsat umiddelbart lige efter hinanden, hvorefter der så vil blive givet en besvarelse på dem.

Og det skal samtidig meddeles, at landstingsmedlemmerne Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit og Ole Dorph Siumut ikke deltager i Landstingets møder i denne uger. De repræsenterer henholdsvis Formandskabet og Lovudvalget på en grundlovskonference på Færøerne.

Og ligeledes så har Landstingsmedlem Enos Lyberth lovlig forfald i denne uge. Jeg håber, at der vil være en tilslutning til disse ting, som jeg har været inde på. Hvilket hermed nu er sket.

Og vi er nu nået frem til dagsordenspunkterne. Og vi har følgende punkter punkt 19, 19. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, og det er Landsstyremedlemmet for Finanser der skal forelægge punktet.

5. mødedag, mandag den 10. marts 2003

Punkt 19

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

( 1. behandling)

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af Landstings om indkomstskat.

Forslagets svarer med en enkelt materiel ændring af idrætshaller til tilsvarende forslag, som blev fremlagt og 1. behandlet under Landstingets efterårssamling 2002, efterårssamling 2002 punkt 65 med generel politisk opbakning.

Det fremlagte forslag omfatter 4 hovedpunkter, nemlig skattefrihed for udbytter fra udenlandske datterselskaber, ændring af fradragstidspunktet for udbytter, succisionsregler i forbindelse med omstruktureringen af det kystnære fiskeri samt beskatning af foreninger der driver hotel eller repræsentationsvirksomhed..

Som bekendt har det daværende Landsstyre og den danske regering i juni måned 2002 indgået en tillægsaftale til dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale der betyder, at grønlandske selskaber fremover ikke skal betale dansk skat af udbytter som de hjemtager fra deres danske datterselskaber under forudsætning af, at de har ejet mindst 25 % af aktiekapitalen i datterselskabet i mindst 1 år.

For at implementere tillægsaftalen foreslår Landsstyret, at der indføres særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i Landstingslov om indkomstskat, således at selskaber ikke skal medregne de udenlandske datterselskabsudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatningen af disse udbytter vil først ske når modeselskabet udlover udbytte og beskatningen vil ske indirekte ved at det modtagne skattefrie datterselskabs udbytte skal fragå i det moderselskabsudbytte som moderselskabet kan fratrække ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst. På denne måde vil selskaberne have det fulde udbytte fra det udenlandske datterselskab til rådighed til nyinvesteringer i Grønland, idet beskatningen af det modtagne skattefrie udbytte først vil ske når der sker udlodning til aktionærerne og ikke som nu, hvor beskatningen finder sted allerede når selskaberne modtager udbyttet.

I forbindelse med ligningen af moderselskaber der har udenlandske datterselskaber forventer Landsstyret at skattemyndighederne sikrer at samhandlen foregår til markedspriser. Som bekendt er det en af hjørnestene i selskabsbeskatningen, at vi ikke ønsker at beskatte den samme indkomst flere gange, hvorfor det siden skattens indførelse har været sådan, at selskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrække det udbytte som de udlodder til selskabets aktionærer. Udbyttet er imidlertid optjent i året før det udloddes, hvorfor der ikke er identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret, og har selskabet en negativ skattepligtig indkomst i udlodningsåret, så vil selskabet opleve en konstant skattebesparelse, men alene en forøgelse af selskabets underskud.

Det foreslås derfor, at selskabet skal kunne fratrække udbyttet i optjeningsåret. For at forhindre, at der kan spekuleres i en sådan regel foreslås det, at selskabet skal søge Skatterådet om tilladelse til at fratrække udbyttet i optjeningsåret.

Det er Landsstyrets mål, at der skal ske en omstrukturering af det kystnære rejefiskeri, således at erhvervet bliver økonomisk selvhjulpet. Dette kan ske ved sammenlægninger og ved at der gives tilladelse til egenproduktion. Landsstyret har givet tilladelse til at der allokeres 10.000 tons i det kystnære rejefiskeri til egenproduktion, således at 5 rederier kan opnå en sådan produktionstilladelse.

For rederier der drives i selskabsform vil sammenlægninger med andre selskaber ikke udløse avancebeskatning, idet disse vil kunne benytte sig af reglerne om skatteneutral fusion. For rederier der drives som personligejede vil en sammenlægning med 1 eller flere selskaber udløse avancebeskatning, der kan være af en sådan størrelse, at den pågældende ikke har økonomi til at være med i en sådan sammenslutning. For at også give denne persongruppe mulighed for at kunne deltage i sammenlægninger foreslås det at der indføres adgang til succession ved overdragelse af kvote- og fiskeskib, såfremt en person ønsker at sammenlægge sit rederi med et rederiselskab, således den indtrædende person ikke beskatte af en eventuel fortjeneste ved overdragelse af kvote og fiskeskibet til rederiselskabet. Beskatningen af den overdragne kvote og fiskeskib vil herefter først finde sted når rederiselskabet sælger den indskudte kvote og fiskeskib. På den måde sikres det, at det ikke er de skattemæssige regler om avancebeskatning, der forhindrer en person i at gå med i de ønskede sammenlægninger indenfor det kystnære rejefiskeri.

Det foreslås endeligt, at selvejende institutioner og foreninger som Sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige, men kun af deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed. Disse institutioner har ellers hidtil været fritages fra skattepligt, men det er Landsstyrets opfattelse, at tiden er inde til at konkurrencen ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed skal foregå på lige vilkår B uanset om dette erhverv drives af personer, selskaber, foreninger eller institutioner.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyret vegne overlade forslaget til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat til Landstingets behandling, og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, det overgang til 2. behandling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Siumut Per Rosing Petersen.

Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landsstyrets forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, som Landsstyre-medlemmet for Finanser har fremlagt:

Den trinvise revidering af landstingslov om indkomstskat blev igangsat af det daværende landsstyrekoalition efter Landstingsvalget i 1999. Vi har fra Siumut med interesse gennemgået Landsstyrets oplæg.

Vi har fra Siumut ingen indvendinger imod indførelse af særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i Landstingslov om indkomstskat, men i forbindelse med behandling af ændringsforslaget i Skatteudvalget skal vi kræve, at man undersøger konsekvenserne ved ændring af medregning af de udenlandske datterselskabsudbytter, hvor man ikke længere kan medtage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fra Siumut er vi tilfredse med forslaget om ændring af fradragstidspunktet for udbytter, for dermed kan man fratrække udbyttet i optjeningsåret, som udloddes til aktionærerne.

Fra Siumut anser vi det som vigtigt, at der sker en omstrukturering af det kystnære rejefiskeri, således at erhvervet bliver økonomisk bæredygtig, og at der sker revidering af de skattemæssige forhold i den forbindelse, sådan som vi også tidligere har krævet.

Fra Siumut er vi enige i forslaget om, at selvejende institutioner og foreninger der driver hotel- og restaurationsvirksomhed, skal være skattepligtige. Fra Siumut er vi tilfredse med, at man ikke længere anser foreningernes og sportshallernes spisesteder, som konkurrerende til restaurationsvirksomheder, og dermed opnår særstatus i modsætning til det oprindelige ændringsforslag til Landstingsloven.

Med disse bemærkninger tilslutter vi, fra Siumut, os ændringsforslagene, og indstiller at forslaget overgår til Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg inden 2. behandling, og at man medtager vores bemærkninger i den videre behandling af ændringsforslagene.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyrets forslag vedrørende ændring af indkomstskat omfatter 3 hovedpunkter, det vurderer vi sådan fra Inuit Ataqatigiit.

For et første skal de grønlandske selskaber der datterselskaber i Danmark og Færøerne fremover ikke betale dansk skat af udbytter som de hjemtager fra deres danske datterselskaber under forudsætning af, at de har opfyldt bestemte krav. Således har Landsstyret indgået aftale med den danske regering.

For at implementere aftalen fremkommer Landsstyremedlemmet for Finanser med forslaget på vegne af Landsstyret med aftalen med et tillæg til den danske regering. Såfremt forslaget vedtages skal pågældende selskab ikke fremover medregne datterselskabernes udbytte fra hjemtagelsen til vort land ved opgørelsen af den årlige skattepligtige indkomst.

For det andet foreslås det i forbindelse med omstruktureringen af det kystnærerejefiskeri skal udbyttet af en personligt ejet rejefiskeskib som ikke drives som selskab ikke beskattes ved overdragelse af fiskeskib og kvote ved en sammenlægning med andre rederier.

Og for det tredje foreslås det, at selvejende institutioner og foreninger, så som Sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige af deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed, da man er af den opfattelse, at disse uhensigtsmæssigt konkurrere med andre som fuldt ud driver den slags virksomheder.

Med hensyn til det første skal Inuit Ataqatigiit understrege, at vi fastholder vi kunne støtte forslaget da aftalen med den danske regering blev fremlagt her i salen i efteråret den 7. oktober 2002 om afskaffelse af dobbeltbeskatningen. Som vi sagde dengang havde vi indsigelser imod ikke mindst de store fiskeindustrier som Polar Seafood og andres eventuelle misbrug vil kunne blive et problem ved at udføre næsten ikke-forarbejdede fiskeprodukter til datterselskaber i Danmark til viderebearbejdning. Man kan have mistanke om at man agter at bane vejen dertil ved det nærværende ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit ser selvfølgelig det hensigtsmæssige i, at ethvert selskabs datterselskab uanset om hvor det befinder sig gøres skattepligtige af deres udbytte. Vi undrer os ikke over, at netop dette forslag kommer fra et parti tilhørende Landsstyremedlemmet for Finanser, idet dette partis vigtigste mål er at beskytte folk med høje indkomster. Vi ser med bange anelser at koalitionspartneren kan medvirke til et sådan forslag B samtidig med at de påstår at være i front med modstanden om ikke-forarbejdede fiskeprodukter udføres.

Under henvisningen til førnævnte punkter vil Inuit Ataqatigiit fastholde ikke at tilslutte sig forslagene om tilføjelserne til at paragrafferne 14, 19 og 24 medtages i ændringsforslaget. Vi opfordrer indtrængende at disse overgår til vurdering i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg til vurdering.

Som vi også sagde i efteråret tiltræder vi forslaget som fremgår af det andet punkt i ændringsforslaget til forelæggelsesnotatet med hensyn til omstrukturering af det kystnære rejefiskeri, således de personligt ejede kuttere som ikke drives som selskab vil deres deltagelse i en sammenlægning ikke gøres skattepligtig af deres indkomst som andre selskaber ved overdragelse af fiskeskib og kvota.

Det tredje ændringsforslag som fremgår i forelæggelsesnotatet vedrørende at gøre selvejende institutioner og foreninger, så som Sømandshjem og højskoler skattepligtige af deres udbytte ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed er Inuit Ataqatigiit ikke enig i dets fulde ordlyd  Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse at højskoler og idrætshaller som benyttes som overnatningsfaciliteter ikke kan vurderes som konkurrenter til hoteller og restaurationer. Vi bør være vidende om, at højskolernes og idrætshallernes sådannes drift hovedsagelig sker i sommerperioden i turist- og rejsesæsonen.

Disse valgmuligheder drives som overnatningsfaciliteter til en rimelig pris ferierejsende og turister. Ligeledes bør vi også vide, at højskoler og idrætshaller er økonomiske betrængte. Disse har det formål, at se det eventuelle overskud til brug for deres almindelige arbejde. Derfor vil vi opfordre til, at Landsstyrets ændringsforslag indgår i paragrafferne 1 og 3 og vurderes nøje i Udvalget for Skatter og Afgifter. Man bør have det mål, at man i sin stillingtagen i vurderingen adskiller Sømandshjem fra højskoler og idrætshaller.

Afslutningsvis skal vi spørge Landsstyret, hvor meget de regner med af forventede skatteindtægter af de ovennævnte hoteller vil blive ?

Med disse bemærkninger skal vi opfordre til at ændringsforslaget sammen med vores udtalelser vurderes i Udvalget for Skatter og  Afgifter forinden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste ordfører er fra Atassut, Jakob Sivertsen.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, fremlagt at Landsstyremedlemmet, og vi har følgende bemærkninger til den fra Atassut.

Vi har i Atassut konstateret, at Landsstyremedlemmets forslag til ændring af Landstingslov om indkomstskat omfatter 4 vigtige hovedpunkter. Og ændringsforslaget i reglerne om avancebeskatning  i forbindelse med omstruktureringen af det  kystnære fiskeri kan forhindre personer i at gå med i de ønskede sammenlægninger, støtter vi fuldt ud i Atassut.

Endvidere lægges der op til skattefordele for grønlandske selskaber, så de fremover ikke skal betale dansk skat af udbytter. Dette sikres ved at Landsstyret og den danske regering  i forlængelse af aftalen om indkomstskat af den 18. oktober 1979  har indgået en tillægsaftale om undgåelse af dobbeltbeskatning den 12. juni 2002. At Landsstyret på denne måde har opnået, at selskaberne fremover kun skal betale indkomstskat af overskuddet til Grønland, støtter Atassut fuldt ud, idet vi samtidig skal udtrykke, at vi vurderer det  opnåede som et vigtigt resultat.

At Landsstyret også mener, at tiden er inde til, at selvejende institutioner og foreninger som Sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige, men kun af deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed er vi fuldt ud enige i fra Atassut.

At det er Landsstyret magtpåliggende at sikre, at hoteller som benyttes af turister og andre, og som  bliver etableret og drevet med private midler også skal eksistere i fremtiden, betragter vi som en ganske naturlig anskuelse i Atassut.

Vi kan i Atassut forstå, at der ingen intentioner er om at blande sig i højskolernes daglige drift i lovforslaget, og vi skal derfor i Atassut understrege, at man igennem nærværende forslag alene vil sikre, at højskolers indtægter ved hotelvirksomhed og andet for turister og andre i konkurrencen med hotel- og restaurationsvirksomhed skal beskattes.

At man i forbindelse med udfærdigelsen af nærværende forslag har forhørt sig blandt andet hos pengeinstitutterne, revisionsafdelingen, SIK, KNAPK, KANUKOKA og lignende tager vi til efterretning.

Atassut skal med disse bemærkninger meddele sin tilslutning til forslaget, og skal i øvrigt anbefale, at forslaget inden andenbehandlingen bliver genstand for nøje vurdering i Udvalget for Skatteudvalget. Tak

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Skaaning fra Demokraterne.

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Indkomstskat. Fra Demokraternes siede kan vi ikke undgå at bemærke, at forslaget til Landstingsloven indeholder vi væsentlige punkter til hvilke vi gerne vil knytte følgende korte kommentarer.

Med hensyn til skattefrihed for grønlandske selskabers udbytte fra udenlandske datterselskaber ser vi dette som et positivt tiltag i den henseende, at udbyttet alene anvendes til nyinvesteringer på hjemmemarkedet

Vedrørende lovens tekst om sammenlægninger af selskaber indenfor fiskeriet må vi desværre endnu engang konstatere, at fiskeriet igen får en positiv særbehandling. Men da lovforslaget er fremsat med udgangspunkt i en mulighed for at fange en strukturtilpasning indenfor fiskeriet hilser vi dette velkommen.

Vi noterer os at lovforslaget i sin nuværende form har været til høring hos relevante selskaber og institutioner uden at dette har givet anledning til kommentarer.

Med disse bemærkninger vil vi fra Demokraterne tilslutte os lovforslaget i sin nuværende form, og henviser herefter lovforslaget til videre behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste ordfører er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Indkomstskat kan jeg på vegne af Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger.

For at gøre det mere fordelagtigt for grønlandske selskabers datterselskaber i Danmark med hensyn til selskabsudbytter, og for at undgå dobbeltbeskatning samt realisere tillægsaftalen mellem den danske regering, og det tidligere Landsstyre om samarbejde omkring den  Y..

Y. Skattemæssig fordelagtigt vil man indføre succisionsregler i forbindelse med omstrukturering af det kystnære rejefiskeri vil Landsstyret i forbindelse med nærværende forslag gøre Sømandshjem og højskoler skattepligtige som anden restaurationsvirksomhed i konkurrencens navn til det skal Kandidatforbundet udtale, at vi  på baggrund af det udleverede materialer må sætte spørgsmålstegn ved forslaget.

Allerførst lyder det umiddelbart som en god tanke at dobbeltbeskatningen af datterselskaber hjemmehørende i Danmark .. fra andre lande skal elimineres, således at selskaberne kun fremover betaler til den grønlandske Landskassen, men datterselskaber til grønlandske selskaber fremover ikke længere skal kunne betale af deres skat af deres overskud til den grønlandske Landskasse finder vi dette som sagt betænkeligt B ikke mindst på baggrund af, at dette kan bane vejen for spekulation hos hjemmehørende moderselskaber.

Endvidere kan vi risikere, at nærværende selskaber vælger at flytte hovedkontoret til Danmark, Færøerne eller til andre lande som følge af lovens ændring, og det til trods for, at Landsstyret i  deres forslag ellers udtrykker, at selskaberne på denne måde vil have det fulde udbytte fra de  udenlandske datterselskaber til rådighed til nyinvesteringer i Grønland, men jeg skal på vegne af Kandidatforbundet erindre om, at de er ethvert selskabs målsætning af finde den mest fordelagtige drift, og dermed indtjening.

Ja det er klart at undgåelse af dobbeltbeskatningen vil være en fordel for udenlandske datterselskaber, men i bemærkningerne i lovforslaget står der jo blandt andet, at tillægsaftalen skal gælde for begge parter, som jo kan forstås således, at datterselskaber hjemmehørende i Danmark kan blive fritaget for betaling af skat til Grønland, og det er selvom denne formulering strider imod tillægsaftalen af 18. oktober 1979.

Jeg skal derfor på baggrund af dette indstille, at disse mangelfulde underbyggede oplysninger bliver genstand for nøje undersøgelse i Udvalget for Skatte og Afgifter.

Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet udtrykke min tilslutning til forslaget om successionsreglerne i forbindelse med omstruktureringen af det kystnære rejefiskeri. Jeg mener, at det også bør være muligt at høste lignende fordele for det landbaserede erhverv. Jeg skal dog erindre om de faktuelle forhold i forbindelse med bestræbelserne på at sammenlægninger af det kystnære fiskeri, ikke mindst i relation til beskæftigelsen på land, og specielt i relation til behovet for investeringer på rundt regnet 200 mio. kr. i moderniseringen af jollefiskerflåden i forbindelse med hellefiskefiskeriet, og jeg kræver derfor på vegne af Kandidatforbundet, at vi i denne forbindelse bliver fritaget for halve løsninger. Det er jo en kendsgerning alle tiltagene, hvilke må afspejle de faktuelle forhold.

Med hensyn til Sømandshjem, højskoler og andre overnatningsfaciliteter vil jeg vide, hvorfor turismeaktørerne ikke er blevet hørt. På baggrund af de seneste oplysninger om turismen er realiteten jo den,  at antallet af turister er nedadgående i hele Grønland. Og jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet kraftigt indstille, at vi ikke foretager os tiltag til skade for vores fremtidige indtægtssøjle.

Forskellige tiltag har jo hver deres konsekvens i det samlede billede, nye tiltag kræver derfor nye vurderinger og ikke mindst kræver det, at vi lærer af tidligere fejl. Det er nemlig yderst vigtigt for vort land, at vi tager et skridt af gangen.

Til slut vil jeg i behandlingen af nærværende punkt om indkomstskat på vegne af Kandidatforbundet understrege følgende vigtige punkter, og det er; at det bør være en målsætning at enhver sund arbejdsdygtig medborger skal så vidt muligt beskattes fleksibel på baggrund af en aktuel indkomst. For på denne måde, så vidt muligt undgå restskatter og overskydende i for stor udstrækning. På denne måde vil man på mange måde undgå uhensigtsmæssige byrdedannelser for private næringsdrivende, fiskere, fangere og andre.

Jeg skal ligeledes på vegne af Kandidatforbundet stille følgende spørgsmål til Landsstyret. Hvornår har Landsstyret til hensigt, at fremlægge et samlet forslag til skatteomlægningen. Dette har jo været lovet på et tidligere tidspunkt.

Kandidatforbundet siger klart, at vi er klar til at være med til at sætte fingeraftryk på reguleringen af indkomstskatten samt selskabsskatten. Det er nemlig nødvendigt med en skatteomlægning ikke kun af hensyn til eventuelle ekstra indtægter for Landskassen, men lige så meget at finde frem til en for samfundet balanceret skattepolitik. Vi er derfor af den opfattelse, at tiden er inde til, at der sættes en debat i gang med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige skattereform.

Følgende emner kan eksempelvis blive lagt frem. Virksomheder og selskaber skal forpligtes til at betale en procentdel af overskuddet efter skat B eksempelvis kan der indføres et loft på 5 eller 10 procent. Hvorfor skal nogle fiskere slippe med maksimum 20 % i skat for derefter blive opkrævet en betydelig restskat. Hvorfor skal nogle personer der ikke gider arbejde fuldtids have overskydende skat tilbage, og hvorfor skal vigtige medborgere straffes med betydelige restskatter.

Jeg skal ikke her på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med forslag oppefra til hvilke skattemæssige principper vi bør indføre, da jeg mener, at samfundet bør involveres i forskellige spørgsmål om at finde frem til én mest hensigtsmæssige skattereform.

Der vil sandsynligvis blive fremlagt en masse spørgsmål, og jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale både Landsstyret og Udvalget for Skatte og Afgifter, at fremlægge principielle holdninger til dette.

Og til allersidst pensionister og handicappede og førtidspensionister har lov til at tjene en minimal skattefri indtægt, og selvom hensigten er at gavne disse pensionister og handicappede og/eller førtidspensionister har denne mulighed afstedkommet en masse bekymringer for disse grupper, og det til for, at dette tiltag er tænkt til  et tilbud til endnu aktive pensionister og handicappede og førtidspensionister, så de også kan være til gavn for deres evne til at tjene ekstra til livets ophold og til huslejen. Og jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet indstille både til Landsstyret og Udvalget for Skatter og Afgifter om at drage omsorg for at der bliver rettet op på dette.

Med disse korte bemærkninger ønsker jeg at sagen inden 2. behandlingen bliver behandlet i Skatteudvalget for Skatte- og Afgifter.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. På vegne af Landsstyret vil jeg gerne takke for de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet, og jeg kan høre et absolut flertal støtter forslaget fuldt ud, og det er jeg meget glad for.

Og jeg skal først lige nævne, at under efterårssamlingen, så har vi 1. behandlet nærværende punkt under efterårssamlingen, og som jeg før har understreget, så er der kun en ændring vedrørende idrætshallerne. Under 1. behandlingen under efterårssamlingen, så var der også bred tilslutning til nærværende forslag, og i dag har ordførerne, der støtter Siumut, Atassut og Demokraterne, der støtter punkter fuldt ud.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, så vil jeg gerne lige præcisere, at hvor Inuit Ataqatigiit ligesom nærmest mistænkeliggøre, sådan at de måske kan forstås sådan, at der er nogle selskabsformer, der ville kunne drage fordel af det, og her tænker tænkes på f.eks. Polar Seafood=s produkter som bliver eksportere som halvfabrikata, og her skal jeg lige præcisere, at ved nærværende lovforslag, så er det ikke de enkelte selskaber man her tænker på, men at Grønland skal have mest mulig økonomi til at arbejde heroppe i Grønland uden at det nødvendigvis kommer ud af landet.

Med hensyn til skat og  selskaber her, og såfremt de har et datterselskab i Danmark, og såfremt de gerne vil flytte et overskud til Grønland, så skulle de først betale skat af det i Danmark, og det er det man så vil ændre om på, således at der kommer flere indtægter til Grønland, det vil sige, at der kommer mere omsætning til Grønland, og det må vi komme i forståelse med hinanden, og tage til takken med det.

Og så har jeg også svært ved at forstå det, fordi man prøver på at vende det om, hvor man blandt andet var inde på også fra Kandidatforbundets side, at de selskaber som eventuelt kunne drives her, hvor man dristes til at flytte dem til Danmark for ikke at kun betale skat i Grønland, og det er jo ikke det der er hensigten, de selskaber som drives i Danmark skal  af deres overskud i Danmark, men det vi gerne vil indføre her i Grønland, det er at det overskud der bliver skabt i Grønland, og det er den man ikke skal svare skat af i Grønland.

Og det er på den måde at vi prøver på at få størst muligt omsætning flyttet til Grønland, og man skal ikke dreje det om, og sige at selskaber flytter til Danmark med håb om, at de ikke kommer til at betale skat, det er slet ikke hensigten, og det er det jeg gerne vil præcisere.

Og her må jeg også sige, at når vi har foretaget en høring, så har samtlige høringspartnere hilst nærværende lovforslag velkommen, og det viser at der er bred tilslutning til dette forslag. Og jeg må også nævne, at med hensyn til hoteller og konkurrencen og værdien af det, for vi stiler efter at både Sømandshjem og højskoler også kommer til at betale skat, og der er det så ud fra hotelbranchens og enkelte kommuners henvendelse, til os, hvor vi så er begyndt med at undersøge en mulighed for at lave en lovændring, og der er bred tilslutning til det, således at der bliver en mere fair konkurrence blandt disse virksomheder.

Og selvfølgelig vil Skatteudvalget også beskæftige sig med nærværende lovforslag, og jeg kan med det samme nævne, at de forskellige tekniske spørgsmål, så er Skatte- og Afgiftsudvalget, der har de så indkaldt Skattedirektoratet for at have foretage en høring, og det vil så ske den 24. marts, og såfremt der så er behov for det, så vil Skatte- og Afgiftsudvalget også indhente yderligere oplysninger, og vi vil være klart til at gøre det skriftligt eller også gøre det mundtligt alt efter hvilke ønske der kommer.

Men jeg takker for den brede tilslutning til forslaget, og det betyder at jeg så også vil ønske Skatte- og Afgiftsudvalget god arbejdslyst for inden den næste behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Det er Inuit Ataqatigiits ordfører og hans bemærkninger, som jeg ikke vil acceptere, og det du siger, at det undrer os ikke at Landsstyremedlemmets parti kan medvirke til et sådan forslag, og det kan jo misforstås, idet de også siger, at samtidig med at de påstår at være i fronten i modtanden mod at de ikke forarbejder fiskeprodukter udføres.

Og her i punkterne her, så er de selskaber, hvad enten de bliver ejet af danskere eller grønlændere, det er dem man sigter imod, og vores parti skal ikke stilles i det lys, at det et vores parti som har stillet nærværende forslag, det er Landsstyrets forslag, hvorfor det er vigtigt at understrege det.

Og fra Kandidatforbundets side, så kommer man også ind på en masse ting som ikke har relation til nærværende forslag, og jeg skal også sige, at det ikke kan inkluderes i selve skatteproceduren. Der er 4 konkrete ting som Skatteudvalget skal tage stilling til uden at man inddrager en masse andre ting med, som ikke er indeholdt i selve lovforslaget, de andre må behandles efter et konkret forslag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til Atassuts ordfører skal jeg nævne, at vi i Inuit Ataqatigiit er vidende om, at det er Landsstyret der har fremsat lovforslaget, og det er som sagt et koalitionsparti fra 2 partier. Men når det er Landsstyremedlemmet der fremlægger der, så undrer det mig, at et andet Landsstyremedlem plejer at kritisere over, at man udfører uforarbejdede fisk ud af landet.

Og partier siger også at de er glade for at overskuddet fra Færøerne og Danmark vil kunne beskattes i Grønland, og at de er glade for det. Men Landsstyremedlemmet sagde også i sin forelæggelse blandt andet, at for implementere tillægsaftalen foreslår Landsstyret, at der indføres særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i Landstingslov om indkomstskat, således at selskaber ikke skal medregnes i udenlandske datterselskabers udbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Og så fortsætter hun og siger, at beskatningen af disse udbytter vil først ske når moderselskabet udlodder udbyttet og beskatningen vil ske indirekte ved at det modtagne skattefrie datterselskabs udbytte skal fragå i det moderselskabs udbytter som moderselskabet kan fratrække ved opførelsen af dets skattepligtige indkomst.

Jeg har meget svært ved at se, hvor det store udbytte vil komme fra som Jakob Sivertsen ellers har været inde på. Og Siumuts ordfører har blandt andet været inde på, at man tager de forskellige trin af gangen.  Og da vi diskuterede skattepolitik her forleden dag, så har Landsstyret også været inde på, at man har nogle sammenligninger med nogle undersøgelser i udlandet, og at det på den måde ikke kunne bruges til noget, for en trinvis udvikling ikke kan bruges til noget, men hvad er det så man behandler nu ? Det er den trinvise udvikling der er, og når man så kommer med sådanne forslag, så sker der jo en bred tilslutning til disse.

Og derfor er det der er blevet nævnt fra Demokraternes side, at overskuddet fra Danmark og Færøerne, det vil jo ikke kunne blive brugt til at investere. Og derfor den høring og lovprisning af det,  det kan jo godt være at dem man har hørt har været glade, men vi håber at partierne også tænker på de ting, som de har været inde på under valgkampene, og også når den bliver endelig behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget, og dermed vil se også vil se på deres egen samvittighed og dermed også har deres valgkampsbemærkninger i erindring.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, derefter Per Rosing Petersen, Siumut, men først Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Først med hensyn til Atassuts ordfører, at med hensyn til disse sager og enkeltvis, og de punkter som jeg blandt andet nævnte på vegne af Kandidatforbundet og som jeg efterlyste, og ikke mindst med hensyn til de enkelte jollefiskere beskatningsforhold og pensionister og handicappedes og førtidspensionisters beskatning, og det jeg har nævnt, så er det jo nok ikke at forundres over, hvis det er noget der er uden for Atassuts interesser, og derfor vil de ikke tage det op, og det er det jeg har påpeget, at det er medhensyn til der nogle formuer og dem der har høje indtægter, og det er kun dem man fokuserer på, og så har Atassut ordfører blot dokumenteret, hvem det er man forsvarer her i samfundet.

Fordi overskriften på vores dagsordenspunkt er, Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Indkomstskat, og indkomstskat, ja indkomstskat er jo temmelig mange punkter, og her er det jo fire vigtige hovedpunkter, som man her forelægger. Og disse har blandt andet gode hensigter som jeg også allerede har nævnt, at man gerne vil undgå dobbeltbeskatning, det har vi selvfølgelig stor forståelse for.

Men i mit indlæg kom jeg ind på at sådanne selskaber der er grønlandskejede og som har udenlandske datterselskaber, ja  man vil lave en løsning, således at disse bliver fritaget for beskatning, og det er det som jeg finder betænkeligt, og nævner at hvem som helst der har med handel at gøre, og som er interesseret i handel, og på hvilken måde de kan finde den mest fordelagtige indtjening, så ved vi jo alle sammen, hvor godt de bruger sådanne nogle muligheder, og derfor finder jeg det ikke mærkeligt, at som Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte, at sådanne selskaber som f.eks. Polar Seafood og lignende, det er sådan noget man skal være påpasselig med når man med politik at gøre, at enkeltselskaber som man eventuelt kan forsvare, som enkeltperson, så skal man ikke stoppe ved det, fordi i vores politiske arbejde med hensyn til interesse der er tæt på hinanden, det må vi være påpasselig med, og at man har et bredt forsvar, det er det der er meget vigtigt for samfundet.

Og ikke mindst med hensyn til de mindrebemidlede og som allerede har det hårdt, og at man forvarer disse, det vil jeg gerne erindre om, at vi finder det meget vigtigt i Kandidatforbundet, og mener at det bør løses, at dette også drøftes med i Skatte- og Afgiftsudvalget, derfor finder jeg det ønskeligt, idet jeg er overbevist om, at disse personer som jeg har nævnt, og deres behov, dem kan man ikke sidde overhøring.

Selvfølgelig og ud fra det som jeg kan se ud af forslaget her, at på de 4 hovedpunkter og hensigten med disse er blandt andet, at fritagelse fra skat og den mængde penge som bliver fritaget kan bruges som investeringer i Grønland, det er det man vil prøve på at give mulighed for, men i forslaget her står der overhovedet ikke hvordan dette kan sikres. Og det er korrekt at selskaber som er grønlandskejede, og som i dag har datterselskaber både i udlandet YYYYYY..

YYY.. og der findes jo også sådan nogle selskaber, og om dette ikke vil betyde at de udenlandske  datterselskaber vil vokse. Intentionen er god nok med hensyn til et skatteforslag, så kan man sætte spørgsmålstegn ved om det vil være gavnlig for Grønland. Fordi man bør sikre sig, at dem der ellers skulle tilfalde Grønland ikke tilfalde udlandet, og det er det man skal sikre.

Og med hensyn til overnatningsfaciliteterne, idrætshallerne og højskolerne, så blev det som sagt fra Inuit Ataqatigiits side nævnt, at de er placeret vanskeligt, jeg mener at man ikke bør komme let hen over dette punkt.

Derfor er det nødvendigt for man kan jo ikke sige ja til alt og alle, men at sagerne nøje blive behandlet, og får dem afklaret, så mener jeg, at det bør være et minimumskrav til udvalget, og hvis man kan se det, så kan man selvfølgelig gå ind for det, og siden sidste år og det daværende Landsting, så behandlet vi noget som det daværende Landsting har behandlet, og de sager som har været godkendt, og som køres videre af det daværende Landsting, det må man holde op med at sige, fordi der sidder mange nye landstingsmedlemmer her, og deres meningstilkendegivelser kan være anderledes end de daværende, og  det bør Landsstyret også medtage i deres overvejelser, det vil sige at de gamle er allerede holdt op, de er trådt tilbage, de nye er trådt frem, og man bør være åben overfor nye tanker. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Rosing Petersen, Siumut.

Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Med hensyn til sidstnævnte Anthon Frederiksen, så siger han at denne vil blive nøje behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget, det skal der overhovedet ikke herske tvivl om, at vi som kotume, at men hensyn til at sagen bliver sendt videre til udvalget, så skal vi nok behandle det nøje, og vurdere det forskellige der er nævnt.

Og med hensyn til det der fremlagt af Inuit Ataqatigiit på vegne af Josef Motzfeldt, så sætter han spørgsmålstegn ved noget, så skal vi fra Siumut udtale, at vi kræver at man nøje får undersøgt de økonomiske konsekvenser det have, fordi han sætter spørgsmålstegn ved, og vi fra Siumut med hensyn til de udenlandske datterselskabers udbytter, så har vi nævnt, at man undersøger konsekvenserne. Og vi er jo vidende om, at Landsstyret skal udarbejde en skattereform, og det afventer man, og der er blevet lavet nogle undersøgelser indtil den 1. april, og derefter vil det blive forelagt, og efterfølgende så vil Landsstyret fremsætte noget der vedrører skatte- og afgiftsforhold, og det må vi afvente, og det står på side 3 i de almindelige bemærkninger. Og det ser vi frem til

Og vil blot med hensyn til vores bemærkninger udtale, at vi ikke går ind for en unødig debat, og vil blot henvise at selvfølgelig vil vi behandle dette nøje i Skatte- og Afgiftsudvalget, og have en debat ud fra de faldne bemærkninger. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Jakob Sivertsen fra Atassut

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Jeg vil blot præcisere, at det er de 4 hovedpunkter som vi har kommenteret, og det er den opgave som vi skal udføre som lovgivningsudøvere. Men hensyn til Kandidatforbundet, så nævner han alderspensionister, førtidspensionister og medtager dem, og vil gerne have det til at lyde at vi ikke er interesseret i disse personer. Jeg mener at sådanne udtalelser er uacceptabelt. Det er dem vi behandler, dem skal vi medtage i næste punkt med hensyn til Siumuts og Atassuts Landsstyrekoalition om personlig fradrag.

Jeg mener også, at det også bør præciseres, at man når man begynder fordreje debatten og medtager en hel masse andre, så bliver det meget udefra om det er det man behandler i Landstinget, og siger man, at du ikke støtter dette, og selvom man ikke behandler dette, og derfor at vi behandler dagsordenspunkterne direkte, det er det, så har vi selvfølgelig ikke ansvar for alle andre partier, så bør de også lære af det, for der er nogen udefra der hører på os, og det er så vælgerne, som skal have en korrekte oplysning om, hvordan sagerne bliver udført her ordentligt, og det er det vi skal oplyse om. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for inden Anthon.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Jeg synes, at selvom man ikke har misforstået det, så prøver man at fordreje punkter til noget andet, men der må jeg endnu engang præcisere, at med hensyn til selskabsbeskatning, og når man skal overføre penge fra et datterselskab og at det ikke skal beskattes i Danmark, og at man så prøve på at fordreje det derhen, at det er en pengemaskine man er ved at lave for nogle bestemte grupper, og det er det vi skal væk fra, og det er det der er formålet med nærværende lovforslag, således at når det man ikke beskatter  Danmark overfører dem til Grønland, det betyder så at omsætningen i Grønland bliver større.

Hvorfor skal vi så fra Grønlands sid ønske, at det skal beskattes i Danmark ? Hvorfor skal vi være imod, at det ikke skal beskattes i Danmark, før de overføres til Grønland, og det er det vi har bestræbt os på, og at vi nu har opnået det, netop for at få en større omsætning i Grønland, således at pengene kan arbejde i Grønland. Hvorfor skal man fordreje det, således at man får forledt folk til at tro, at de selskaber der bestræbe sig på at opnå et overskud, at de blot vil skrabe flere penge tl sig. Vi bestræber os på at få flest penge til Grønland, således at pengene kan arbejde i Grønland.

Men hensyn til beskatningen af det, så vil det så først ske, at det først sker i det øjeblik at overskuddet så skal udleveres til ejeren, hvorfor skal vi være interesseret i, at såfremt pengene forbliver i Danmark, og får lov til at arbejde i Danmark. Vi ønsker at få flest mulige midler til Grønland, således at de også kan være med til at skabe arbejdspladser i Grønland, og derfor er jeg af den mening at disse fordrejninger og mistænkeliggørelse, og det må man komme væk fra.

Og det  er mit inderlige håb, at Skatteudvalget også selvfølgelig også vil behandle punktet indgående og omhyggeligt forinden 2. behandlingen, og vi glæder os allerede til, at såfremt udvalget har spørgsmål, at vi så kan få lov til at besvare disse. Skattedirektoratet har allerede givet et ønske om, at komme med nogle tekniske forklaringer til forslaget som flere partier blandt andet Inuit Ataqatigiit også har et medlem i, således at de også kan få afklaret ting som de eventuelt står uforstående overfor. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Punktet vil blive overdraget til behandling i Skatteudvalget. Til partiernes ordførere, der nu får ordet for 3. gang, der skal jeg gøre opmærksom på at det skal være ganske kort. Først er det Josef  Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til Landsstyremedlemmet for Finanser skal vi præcisere, at Inuit Ataqatigiit har deltaget i det stop af dobbeltbeskatningen i andre lande, og det er ikke hjemtagningen af overskuddet, vi er imod, men vi har aldrig medtaget, at de så skulle være skattefrit, især når produkterne kommer fra Grønland, og såfremt man så holder op med beskatningen, og der skal jeg blot sige, at man ønsker at få afdækket de økonomiske konsekvenser som Siumuts ordfører også efterlyser.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, det skal være ganske kort.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Ja selvfølgelig er der nogle der prøver på at fordreje det også fra Landsstyret side. I vores ordførerindlæg sagde jeg overhovedet ikke noget om, at jeg er imod at vi får flere penge til Grønland, det er jeg slet ikke imod, men jeg er betænkelig ved, som jeg allerede var inde på når man skaber sådan en mulighed, at man så ikke har sikret sig, at netop disse midler kan være med til at skabe større værdi heroppe i Grønland, og der står ikke noget om det, at det er det man sikrer sig, og derfor er jeg også betænkelig ved den side af sagen.

Og har man så virksomheder i udlandet, så kan det også være en bremse for yderligere opstart af nye virksomheder i Grønland ved blot at man udvider i udlandet. Og efter hvad jeg erfarer, så skal Skatteudvalget som nævnt selvfølgelig også behandle emnet omhyggeligt, hvorfor jeg håber, at de ting som vi har påpeget som uklare, at de så bliver afklaret forinden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. Jeg skal præcisere, at penge der bliver udført fra Grønland til udlandet, at såfremt de skal overføre noget til deres datterselskab, så skal man så betale skat af det før man udfører det. Men vi har opnået et godt resultat med hensyn til penge den anden vej, således at vi opnår en større omsætning i Grønland. Men at man beskatter dem først i det øjeblik de skal udbetales til ejeren, det primære princip er, at den omsætning der sker i Danmark, der er det så deres egen opgave at inddrive skat af det, og der har vi ikke nogen indflydelse på det, men vi har fået mulighed for at de så kan overføres til Grønland, og det er så også blevet gjort attraktivt ved at først bliver beskattet i det øjeblik det bliver udbetalt til ejeren.

Anthon siger, at man ikke har sikret, hvordan pengene kan arbejde i Grønland, men jeg mener, at når man overfører pengene til Grønland B uanset om de så kun bliver indsat i en bank, så sikrer man dog at omsætningen bliver i Grønland, og dermed også kommer til at arbejde i Grønland.

Og jeg synes, at den mulighed for at over, den bør vi tage vel imod.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er 1. behandlingen af nærværende punkt færdig, og punktet vil så blive behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget forinden 2. behandlingen,.

Og det næste vi skal behandle punkt 18, som er  Forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2004.

Og det er Landsstyremedlemmet for Finanser.

5. mødedag, mandag den 10. marts 2003, kl. ?

Punkt 18

Forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2004.

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

( 1. behandling)

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. I henhold til Landstingets Forretningsorden ' 32 stk. 1 fremsættes Landsstyret følgende beslutningsforslag.

Forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2004 fastsættes således, og det er følgende:

1)   Personfradrag ' 32, stk. 1, 

2)   Standardfradrag ' 16 stk. 2

3)   Skattefribeløb for biindtægt ' 15 stk. 2.

4)   Fradrag begrænset skattepligtige lønmodtagere ' 2, stk.

5)   Fælles kommunalskat ' 28 A, stk. 2.

For så vidt angår den nærmere omtale af de enkelte fradrag m.m., deres virkning samt tidligere års fastsættelse henvises til bilag 1. Ligesom der i bilag 2 er redegjort for det forventede indkomstgrundlag i 2004. Fradragene m.m. for  2004 indstilles fastsat til samme beløb m.m. som fastsat for 2003.

Landsstyret ligger således ikke op til Koalitionsaftalens skatte- og afgiftsreform før man politisk har debatteret og vurderet rapporten fra Benchmarking Udvalget, som forventes afgivet omkring 1. april 2003 samt taget stilling til såvel indhold som tiltag på det arbejdsmarkedsmæssige- og socialmæssige- og politiske område.

De grønlandske kommunernes landsforening har vedrørende fastsættelsen af den fælles kommunale skat meddelt, at foreningen ikke har bemærkninger til forslaget.

På Landsstyrets vegne skal jeg indstille, at de skattemæssige fradrag m.m. fast som foreslået. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og vi går over til partiordførerne. Per Rosing Petersen, Siumut.

Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2004, og det er så beslutning om Landstingsbeslutning. Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til Landsstyrets forslag.

I henhold til koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut, så har man indgået aftale om, at der laves en skatte- og afgiftsreform, men ud fra forskellige forhold, og at man vil en udvalgsundersøgelse og når først der er sket en politisk debat, så vil man først for den realiseret i Landstinget.

Og derfor med hensyn til det ovennævnte 5, og at der ikke er nogen ændring i forhold til nærværende år, så indstiller Landsstyret, at de skal være gældende til næste år. Uden yderligere bemærkninger går Siumut fuldt ud ind for dette.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit foreslog under Landstingets forårssamling sidste år en forhøjelse af personfradraget med 8.000 kr. samt forhøjelse af standardfradraget med 2.000 kr. På daværende behandling af forslaget kunne de daværende landsstyrepartier ikke tilslutte sig forslaget . Hovedbegrundelserne for afslaget var,  for det første, at man ville afvente til skævhederne var blevet vurderet med hensyn til boligreformen, og for det andet, at man ville stille sig afventende indtil Landstingsvalget 2002 var sket.

Under nærværende Landstingssamling foreslår Landsstyret forbedring af skævhederne med hensyn til boligreformen. Samtidig er der sket et valg af et nyt valg 3. december til Landstinget. Desuden lovede blandt andet partierne, som i dag har indgået en landsstyrekoalition, under valgkampen til Landstinget, at ville realisere en forhøjelse fradragene.

Under valgkampen fik Inuit Ataqatigiit det indtryk, at de andre partier, som støttede os med hensyn til forhøjelse af fradragene, ikke så  nogen hindringer med hensyn til kommunernes og landskassens tab af skatteindtægterne.

Inuit Ataqatigiit er vidende om, at såfremt fradraget skal forhøjes jf. vort forslag, vil kommunernes skatteindtægter mindskes med 100 mio. kr., og at 38. mio. kr. af Landskassens skatteindtægter vil gå tabt. Dette ser vi naturligvis som et problem, og vi vil derfor til efterårssamlingen komme med forslag om, hvordan provenustabene  kan dækkes.

Såfremt fradragene bliver forhøjet jævnfør vort forslag vil lav- og mellemindkomstgruppe gives mærkbare skattelettelser; for eksempel fangererhvervene arbejdstagererhvervene, aldersrentemodtagere, førtidspensionister, uddannelsessøgende, som ved siden af deres uddannelse tager arbejde, samt andre lav- og mellemindkomstgrupper.

Med disse bemærkninger foreslår Inuit Ataqatigiit en realisering af flere partiers åbenbare tilslutning til Inuit Ataqatigiit=s forslag under valgkampen med henblik på vedtagelse af forslaget efter en grundig vurdering fra Landstinets Skatte- og Afgiftsudvalg.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Til forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.v. for 2004, skal Atassut udtale sin tilslutning uden yderligere bemærkninger, at skattemæssigfradrag forbliver de samme for 2003 i 2004 skal Atassut uden yderligere bemærkninger give sin tilslutning..

At koalitionen ikke lægger op til skatte- og afgiftsreform samt tiltag på de arbejsmarkeds- og socialpolitiske områder, før man politisk har debatteret og vurderet resultaterne af igangværende undersøgelser om de faktiske forhold, støtter vi fuldt ud i Atassut, da vi i Atassut har markante erfaringer med, at grundige undersøgelser og planlægninger resulterer i mest korrekte tiltag og bevillinger.

Med disse bemærkninger skal Atassut udtrykke sin fulde støtte til beslutningsforslaget. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side skal vi meddele vores støtte til det fremsatte forslag om fastsættelse af de skattemæssige satser for 2004. Det er Demokraternes politik på Skatteområdet, at udformningen af den grønlandske skattelov bør være gennemsigtig og let forståelig, således at alle borgere i dette land har mulighed for på en hurtigt og nem måde at udfylde deres selvangivelse.

Vi hilser derfor den kommende Benchmarking Rapport velkommen, således at vi på et solidt grundlag har mulighed for at sammenligne os med andre landes skatteniveau med vores eget. Vi noterer os samtidig, at de grønlandske kommunernes landsforening ikke har bemærkninger til det fremsatte forslag.

Med disse bemærkninger tilslutter vi os Landsstyrets forelagte forslag i den nuværende form, og anbefaler, at punktet går videre til 2. behandling.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Men henvisning til mine bemærkninger under det forrige punkt, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet meddele, at jeg på vegne af Kandidatforbundet, at jeg skal anbefale, at de skattemæssige fradrag m.m. bliver genstand for nøje vurdering i Udvalget for Skatte og Afgifter på grund af følgende forhold:

Jeg er af den opfattelse, at skatteregler som har eksisteret siden indkomstskattens indførelse siden 1975 ikke skal anskues som altoverskyggende korrekte, idet der jo efterhånden er gået 28 år siden indkomstskatten blev indført i Grønland, og der er jo sket mangt og meget siden indførelsen, og der er jo også sket markante ændringer i forhold til dengang og tiden er derfor inden til en skattereform der afspejler de faktiske forhold.

Lad os eksempelvis alvorligt overveje, hvorledes vi kan reformere skatteområdet med fordel for borgerne og vort land. Hvordan kan vi dog tillade os, at lade vores gamle og andre pensionister have så kummerlige forhold ? Hvorfor kan vi dog ikke indføre mere hensigtsmæssige beskatningsregler for vores uddannelsessøgende ? Hvordan kan vi tillade os, at lade arbejdsløse og andre der har viljen til at arbejde for samfundet, at eksistere under så kummerlige forhold ? Hvordan kan vi ikke finde ud af, at indføre andre og nyere regler baseret på aktuelle behov i samfundet ? Hvorfor skal vi fortsætte med at fastholde de gamle procedure og tiden er inden til reformer.

Og jeg skal derfor for indstille til og anbefale Udvalget for Skatter og Afgifter, at de undersøger andre muligheder omkring retningslinierne for skatteområdet og de skattemæssige fradrag m.v.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. Jeg siger til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, og jeg siger også tak for, at der er et absolut flertal der støtter Landsstyrets forslag, og uden at gøre det langt, så skal jeg blot lige præcisere endnu engang, at vi  i Landsstyret også ligger vægt på, at ændringer, uanset hvad det drejer sig om, så skal man basere sig på indgående undersøgelser, før de bliver foretaget. Og derfor er den rapport fra Benchmarkingsudvalget, det er den vi venter på, den er snart ved at være færdig, og den skal vi så gøre inden vi kommer med mere radikale ændringsforslag.

Og når den rapport så er fædigudarbejdet, så vil den blive omdelt til Landstingets medlemmer, og til medlemmerne af Skatte- og Afgiftsudvalget, således at vi også på den måde kan tage nøjere stilling til den til efterårssamlingen.

Men inden da, så har vi ikke gjort os nogen tanker om skattereform, og det er heller ikke vores hensigt. Men som førnævnt, det er vigtigt, at vi foretager nogle undersøgelser, og såfremt vi lavede nogle små ændringer, og vi til efterårssamlingen efter nøjere vurdering finder ud, at vi skal finde en anden måde at reformere på, der synes vi så, at vi vil få mere ud af, at afvente den rapport, således at vi efter en nøje gennemgang af rapporten kan komme med et mere samlet ændringsforslag, således at snakken bør YYYYYYYYYY..

YY. Y. Har fået, således at der ikke sker ændringer inden for fradrag, og jeg forstår, at der er et absolut flertal, som støtter vores forslag, men Skatteudvalget vil forinden 2. behandlingen her i salen behandle forslaget.

Og jeg bemærker jo, at der  er et absolut flertal omkring vores forslag, og jeg er så overbevist om, at sådan vil forslaget også se ud til 2,. Behandlingen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er vi så færdige med behandlingen af nærværende punkt, nemlig punkt 18, og vi er nu nået frem til punkt 27, som er forslag til Landstingsforordning om offentlig pension. Og det er Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der forelægger.

5. mødedag, mandag den 10. marts 2003, kl. ?

Punkt 27

Forslag til Landstingsforordning om offentlig pension.

( Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed)

( 1. behandling)

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Som første skridt til tilpasning til pensioner i forhold til Koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut samt ud fra ønsket om at alle pensionister skal sikres et minimumsbeløb uafhængigt af eventuelle ægtefælles indkomst, fremsætte forslag til Landstingsforordning om offentlig pension.

På efterårssamlingen 2001 blev foretaget rettelser i den nuværende Landstingsforordning om offentlig pension i konsekvens af ikrafttræden af Landstingsforordning om revalidering pr. 1. januar 2002. Der er imidlertid fundet behov for at foretage yderligere ændringer i forordningen, da den nuværende forordning indeholder en del bestemmelser der er uden selvstændigt indhold, og derfor medfordel kan fjernes for at forenkle administrationen mest muligt.

Af samme årsag fremsættes forslag til en helt ny forordning frem for ændringsforslag. Forslaget indebærer at pensionister som ikke har personlig indtægt sikres pension, uafhængig af eventuel ægtefælles ellers samlevers indtægt. For pensionister der ikke har personlig indtægt foreslås fastsat et beløb der svarer til 20 % af den nuværende pensionssats for enlig pensionist. De vil således ikke blive stillet ringere end førtidspensionister som i dag får 20 % af pensionsbeløbet uanset egen-,  ægtefælles- ellers samlevers indtægt.

Forslaget forventes blandt andet betyde pension for de ca. 400 pensioner, som i dag på grund af ægtefælles eller samlevers indtægt ikke får pension. Som noget nyt foreslås det at højeste pensionsbeløb fremgår i forordningen frem for i Finansloven. Pensionen foreslås uændret  og udgøre op til 88.812 kr. for enlige og par når kun den ene er pensionist, og op til 133,212 kr. for par når begge er pensionsberettigede. Det beløb som pensionisten kan have i skattepligtig indtægt uden at det medføre fradrag foreslås til at være uændret 28.000 kr. for en enlig og 42.000 kr. for et par. Dette vil gælde, uanset om indtægten kommer fra arbejde, arbejdsmarkeds- eller tjenestemandspension.

Det foreslås at indtægtsgrænsen for bortfald af pension fastsættes til 180.000 kr. for enlige og 270.000 kr. for par. Nuværende indtægtsgrænser er henholdsvis 172.000 kr. for enlige og 265.000 kr. for par. Det foreslås, at Landsstyret  bemyndiges til at fastsætte hvilke graduering der skal være.

Efter den nuværende bestemmelse er pensionister på varig ophold på en socialdøgninstitution der har væsentlig egenindtægt og dermed selv betaler helt eller delvist for ophold på en socialdøgninstitution afskåret for at få nogen form fra pension fra det offentlige. Bestemmelsen foreslås ændret så retten til 20 % af pensionsbeløbet gælder alle uanset indtægtsforhold ved ophold på en socialdøgninstitution. Hvis vedkommende har en ægtefælle eller samlever der også er pensionist vil denne derimod være berettiget til pension som enlig. Den nuværende ordning er blevet administreret på denne måde i flere kommuner, og det forekommer at være den enkelteste måde at tilgodese både pensionisten på institutionen og den tilbageblevne ægtefælle på .

I de videreførte bestemmelser er der foretaget sproglige ændringer, og enkelte realitetsændringer, som det fremgår af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Forslaget er sendt til høring hos KANUKOKA på vegne af kommunerne, hos arbejdsmarkedets parter, ældreforeningen og interne i Hjemmestyret. De indkomne høringssvar er indarbejdet i det endelige forordningsforslag.

I efteråret 2001 fik Direktoratet foretaget 2 undersøgelser om henholdsvis personlige tillæg til pensionister og pensionisters vurdering af egne økonomiske forhold. Med udgangspunkt i disse 2 undersøgelser samt Koalitionsaftalen er det vurderet, at der generelt er behov for at hæve pensionsbeløbet, men dette er ikke indarbejdet i finanslovsforslaget for 2003, og dermed heller ikke i  forordningsforslaget.

I forbindelse med forordningsforslaget for 2003 har Landsstyret foreslået, at der afsættes en reserve på 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene. Der er på denne baggrund nedsat en embedsmandsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at forbedre pensionisternes vilkår. Sikring af nogen pension for pensionister der ikke har personlig indtægt vil medføre forøgede udgifter i alderspension ved at en pensionist der i dag ikke oppebærer alderspension på grund af ægtefællens indtægt får mulighed for at oppebære nogen pension. Forslaget forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.

Med disse bemærkninger vil Landsstyret overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Vi har i Siumut været med til at undersøge pensionerne på en grundig måde. At man ikke længere skal belave sig på ægtefælles indtægter, det er nu en mulighed for at behandle de ældre på en ligeværdig måde, og det er et skridt for pensionisterne og førtidspensionister

I mange år har de jo arbejde, i mange år uden at de så også får pension, og det er nu en mulighed på lige for med andre de har nu opnået, og det er vi glade for fra Siumuts side. Med hensyn til Socialreformkommissionens arbejde, og det er også et skridt til at implementere nogle af det indstillinger, og arbejdet skal jo også fortsætte fremover,

Vi er også tilfredse med det forslag der er kommet, og vi indstiller også , at sagen bliver sendt til udvalgsbehandling forinden 2, behandlingen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Fra Inuit Ataqatigiit=s mål, at alle befolkningsgrupper i vort land får lige vilkår.

Vort land har stadig det kendingsmærke, at befolkningen lever på store ulige vilkår, og at disse skaber splid mellem os. Disse forhold kan vi ikke acceptere og bør afklares.

Og derfor mener vi, at alt politisk arbejde og andre samfundsmæssige initiativer bør have det formål at skabe vejen for mere lige vilkår for befolkningen, og ligeledes bør social- og ældrepolitikken have samme retning. Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at de sociale ydelser bør tilrettelægges ved at prioritere de ældre som har en mere tiltrængt behov.

Landsstyret fremlægger et nyt landstingsforordningsforslag vedr. offentlige pensioner med det formål, at forbedre pensionen for ældre par og samlevende, som drejer sig om ca. 400 mennesker, uden at undersøge disses økonomiske forhold og behov.

Direktoratet for Sociale anliggender (den nuværende Direktoratet for Familier) foretog to undersøgelser i 2001 vedr. de ældres vilkår.

I undersøgelserne vedr. de ældres økonomiske vilkår, er det atter dokumentation for, at vore ældre lever på meget forskellige og ulige vilkår i alle henseender. Deres økonomiske, boligmæssige og samlivsmæssige vilkår er meget forskellige. Undersøgelserne viser ligeledes, at de ældres levevis og fremtidige ønsker og visioner er forskellige.

De muligheder der er blevet givet i barndommen, opvæksten og i livet er grundlaget for vilkårene i alderdommen. Sagt med andre ord: De ulige levevilkår nærmest fortsættes  i alderdommen og præger de ældres daglige liv i alle henseender. Såfremt ændringsforslaget vedtages i dets nærværende form, vil pensionen blot være en forbedring for par og samlevende, og der vil i det mindste ikke ske ændringer med hensyn til de enliges pensioner. Inuit Ataqatigiit ser med bekymring, at de ældres i forvejen store ulige økonomiske forhold endnu forringes, såfremt forslaget vedtages.

Inuit Ataqatigiit kan uden videre ikke tiltræde Forordningsforslaget med følgende begrundelser:

For det første: De befolkningsgrupper man vil forbedre vilkårene for tæller kun 400 mennesker (ud af tusinder), på trods af dokumentation for, at der er behov for forhøjelser af alle pensioner.

For det andet: Som det ser ud har man ikke afklaret de foreslåede 400 menneskers økonomiske forhold. Således er man uvidende om, hvad konsekvenserne af forslaget vil blive, at de velstillede får endnu mere bedre vilkår.

For det tredje: Landsstyremedlemmet fremkommer ikke med holdbare argumenter, som for at  opprioritere netop denne gruppe frem for øvrige pensionister.

For det fjerde: Vi må vurdere forslaget således, at dette er i modstrid med Socialreformkommissionens indstillinger.

Vi har med beklagelse konstateret Landsstyrets uvilje med at foreslå en samlet forhøjelse af pensionssatserne B end ikke en inflationssikring af pensionerne. Og dette blev eller foreslået af Inuit Ataqatigiit i foråret 2002, og det er også interessant at bemærke, at netop dette forslag vil blive fremsat af Siumut  i løbet af foråret.

Og derved stiller Landsstyret landets pensionister ringere end øvrige lønmodtagere, som i forbindelse med lønforhandlinger kompenseres for inflationen. Det er uacceptabelt, at pensionister ikke behandles som øvrige lønmodtagere, da pensionen bør anses som en erstatning for den løn de ældre ikke mere kan optjene. Pensionen må betragtes som ældreløn fra samfundet.

Under henvisning til vore ovennævnte argumenter, ønsker Inuit Ataqatigiit følgende spørgsmål grundigt analyseret i Udvalget for Familier og Sundhed før 2.behandlingen:

1.   Holdbare argumenter for hvorfor kun 400 mennesker skal behandles særskilt i forhold til de samtlige øvrige pensionister.

2.   At genvurdere Inuit Ataqatigiit=s forslag i foråret 2002 vedr. inflationssikring af offentlige pensioner.

3.   En nøje vurdering af Landsstyrets forordningsforslag i forhold til Socialreformkommissionens indstillinger til en behandling af ældre på mere lige vilkår.

Inuit Ataqatigiit vil tage stilling til Forordningsforslaget på baggrund af vurderinger fra Udvalget for Familier og Sundhed samt debatter. Da det er strengt nødvendigt med velargumenterede oplysninger til en videre behandling, bør man anmode Grønlands Statistik om en beregning af oplysninger, der kan belyse folkepensionisternes økonomiske forhold. Og ikke mindst mener vi, at man bør undersøge de 400 mennesker, som man vil forbedre vilkårene for, om deres økonomiske

forhold.

Og så synes vi, at Udvalget bør behandle ' 19=s ordlyd idet forordningsforslaget er unødig tung og svært at forstå.

Og Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed fremfører i forelæggelsesnotatet, at Landsstyret har oprettet en embedsmandsarbejdsgruppe med det formål at få afklaret en forbedring af pensionisternes vilkår.

Inuit Ataqatigiit skal anmode landsstyremedlemmet om at redegøre for Landstinget, hvilke retningslinier arbejdsgruppen har fået at arbejde efter. Samtidig skal anmode om en redegørelse for udgifterne for i år, såfremt forordningsforslaget vedtages i dets nærværende form.

Og så er det Inuit Ataqatigiit=s ældrepolitik, hvor vi i Inuit Ataqatigiit ligger vægt på, at man respektere de ældres identitet, og at man værner om deres identitet.

Inuit Ataqatigiit=s ældrepolitik har som mål, at de ældre bliver  ældre i fuld respekt. Det er en rigdom at have de ældre, hvorfor vi også bør kunne gøres brug af de ældres viden og erfaringer, således at vi udnytter dem i større udstrækning og gør dem mere synlige..

Selvom man er blevet ældre, så bør den ældre også have mulighed for at udvikle sig til stadighed således at de også kan udnytte deres demokratiske mulighed, og derfor glæder vi os også til, at vi  i løbet af foråret kommer til at drøfte Henriettes forslag, idet vi kommer til at snakke om, at når folk er fyldt 63, at de så forbliver i arbejdsmarkedet, og at de får en bedre mulighed for det. Det er også vigtigt, at de ældre føler, at der er brug for dem, når de har været arbejdsmarkedet i mange år, og de har ikke bare arbejdet, men mange har knoklet løs, og for mange er en overgang til en pensionisttilværelse en brat overgang, som indeholder nye krav, som man bliver nødt til at forholde sig til, og her tænker vi ikke kun på økonomien, men også på de personlige forhold der er. En overgang bør gøres mere  menneskeligt.

Arbejdsmarkedsforholdene skal vi finde en smidigere løsning for. Det at blive ældre, og ikke længere kan arbejde fuldt ud, der bør man have mulighed for at nedtrappe arbejdslivet, således at de så kan gå fra arbejdsmarkedet når de føler sig klar til det. Det er på tide at man inddrager de relevante organisationer og inddrager dem i udformningen af ældrepolitikken, således at de ældre kan nedtrappe deres arbejde.

 

Og vi ønsker, at de ældre bliver mere synlige i de forskellige arbejdspladser ved at man skaber nogle seniorstillinger. De nye tilbud, der er henvendt mod de ældre, de er blevet mere synlig i de  kommuner, der har en god ældrepolitik, gode tilbud som også animerer til en bedre sundhed, det er noget som vi må hilse velkomment.

For at opnå nye arbejdsmetoder, så vil det på sin plads, at man tilføjer forordningsforslaget  nogle regelsæt der giver mulighed for at gå ind i nye arbejdsmetoder, og der er det vigtigt at ældreorganisationen @Utoqqaat Nipaat@ bliver hørt.

Og vi vil opfordre Landstinget til at man udformer en ældrepolitik, således at den hænger sammen med børne- og ungepolitiken. Vi må bestræbe os på, at skabe et samfund som løfter i flok, og som værdsætter både børn og ældre.

Med disse bemærkninger indstiller vi, at punktet bliver behandlet Udvalget for Familier og Sundhed, og vi glæder os til at deltage i det spændende arbejde

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Ellen Christensen, Atassut.

Ellen Christensen, ordfører, Atassut.

Til forslag til Landstingsforordning om offentlig pension,  som er det første skridt til tilpasning af pensioner i forhold til koalitionsaftale mellem Siumut og Atassut, har Atassut følgende bemærkninger til  1. behandlingen.

Forslaget til forordningen lægger primært op til, at alle pensionister skal sikres et minimumsbeløb, uafhængig af eventuelle ægtefælles indkomst. Forslaget lægger samtidig op til, at pensionister, der ikke har personlig indtægt får en pension. der svarer til 20 % af den nuværende pensionssats for en enlig pensionist B denne ordning gælder i forvejen for førtidspensionister. Det er således også forslagets intention at sikre, at retten til 20 % af pensionsbeløbet også gælder alle, uanset indtægtsforhold ved ophold på en socialdøgninstitution. Andre forslag til ændringer i forordningen er blandt andet, at indtægtsgrænsen for bortfald af pensionen til enlige forhøjes fra 172.000 kroner til 180.000 kroner og fra 265.000 kroner til 270.000 kroner for par.      

Vi skal fra Atassut udtrykke vores tilfredshed med, at forslag til Landstingforordning om offentlig pension har været til sendt til høring, og at man så vidt muligt har implementeret ønskerne i de fremsendte svar. Vi skal også udtrykke vores tilfredshed med, at Landsstyret i forbindelse med finanslovsforslaget har foreslået, at der afsættes en reserve på 12,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene.

Vi mener derfor i Atassut at kunne konstatere, at afsættelserne i budgetoverslagsårene danner grundlag for optimisme med hensyn til mulighederne for forbedring af pensionisternes vilkår efter en undersøgelse.

Med disse skal Atassut udtrykke sin tilslutning til forslaget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste Er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Forslag til Landstingsforordning om offentlig pension, og 1. behandling, og til det har demokraterne følgende bemærkninger til forslaget.

Der er foretaget 2 undersøgelser i 2001, hvor man allerede dengang har fundet ud af ene generel behov for at hæve pensionsbeløbene. Hvad er der sket her efter 12 år, for at få forbedret pensionisternes vilkår ? Der er ikke sket noget ! Man undersøger stadig denne gang, man har nedsat en embedsmandsgruppe til at undersøge pensionisternes vilkår. Jeg er bange for, at de 12,5 mio. kr. som Landsstyret har foreslået afsat til reserve, i stedet bliver brugt til alle disse undersøgelser, i stedet for at blive brugt til det de skal bruges til, at hæve pensionisternes pensioner.

Det er dejligt, at høre, at pensioner, der i dag ikke får pension på grund af ægtefællens indtægt nu får mulighed for at oppebære nogen pension. Men når man ser på beløbet, så bliver man flov, 1.480. kr. før skat, 880 kr. efter skat om måneden.

Det er glædeligt at indtægtsgrænsen for bortfald af pension er steget lidt, da det giver de stadig sunde og raske pensionister mulighed for at tjene lidt ekstra.

Med disse kommentarer anbefaler demokraterne forslaget går videre til Familie- og Sundhedsudvalget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi må konstatere, og sige at det er korrekt, at det passerede går meget forbi. Alvorlige ord, men som af den grund ikke mindre sande eller korrekte. De ting som vores erfarne gamle medborgere oplever og husker som passerede, mener jeg vi kan tage til os, og ikke mindst fastholde som noget, der ikke er uden betydning, og som noget der er hvert at erindre som en gave.

Jeg vil derfor på vegne af Kandidatforbundet rette en hjertelig tak til alle vores ældre. Disse har da vi var spæde arbejdet hårdt for vort land, og deres indsats må vi betragte som en gave for vort land.

Med disse korte ord som indledning skal jeg på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med følgende bemærkninger til forslaget.

I konsekvens af ikrafttræden af Landstingsforordning om revalidering pr. 1. januar 2002 blev der foretaget rettelser i den i forordningen nr. 12 af 12. november 2001 Landstingsforordning om offentlige pensioner, før der var gået 1 år blev det konstateret, at der må foretages endnu en rettelser, vi må derfor indrømme, at det naturligvis er klart, at rettelser der ikke harmonerer med de faktiske forhold straks vil blive bemærket brugerne, og det må vi så alle sammen acceptere.

Nærværende fremlagte er årsagen til, at vi allerede nu er gået i gang med at behandle en ny forordning. Og selvom det i sig selv er korrekt nok, må vi dog stille følgende spørgsmål: AHvor er Socialreformkommissio­nens seriøse anbefalinger fra deres arbejde fra 1995 ti 1997 blevet af. Og er de overhovedet blevet anvendt politisk?

Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet har eller haft store forventninger siden dengang. Nu er høringerne blandt borgerne blevet en realitet og dette ville naturligvis resultere i politiske genopretninger og rettelser på baggrund af borgernes ønsker, at det endnu engang er blevet dokumenteret, at vi er nu (tolken: jeg gentager lige). Og dette ville naturligvis resultere i politiske genopretninger og rettelser på baggrund af borgernes ønsker, men vi er jo nu blevet klogere og det blev dokumenteret. Man har jo slet ikke gjort brug af disse mange høringer.

Og vi må stille endnu et spørgsmål: Hvorfor man ikke gjort sig umage for at realisere resultaterne af disse meget ressourcekrævende høringer.

Lads os nu prøve at se om disse reguleringer nu vil gavne de gamle, de handicappede og førtidspensionisterne.

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet kunnet konstatere, at Landsstyret ved nærværende regulering omsider har lukket øjnene for tidligere forslag og ikke mindst Kandidatforbundets forslag til forbedring af de gamles, handicappedes og førtidspensionisternes forhold. Men jeg har dog også kunnet konstatere, at det ikke har været muligt at implimentere samtlige tidligere forslag i nærværende ændringsforslag til ny forordning. Det kan jeg egentlig godt forstå. Vi ved jo alle sammen, at det ikke kan lade sig gøre, at få alle ønsker opfyldt. Ligeledes er vi udmærket godt klar over, at alle ønsker heller ej vil kunne blive realiseret i fremtiden.

Uanset hvor lille skridtet er, er dette et bevis på, at man bevæger sig mod det bedre, selvom Landsstyrets forslag ikke vil bane vejen for en fuldstændig forbedringstiltag vil jeg tilslutte mig forslaget, da jeg mener, at forslaget er støtteværdig, da det er et skridt mod det rigtige.

Men trods det, er det svært at komme uden om, at det er nødvendigt, at forbedre pensionerne for pensionister m.v., der bliver ramt af sygdom må reguleres mere hensigtsmæssigt, da det er et faktum, at pensionerne ikke bliver reguleret i henhold til stigninger på dagligvarer, husleje eller el. Man må derfor efter min mening bestræbe sig på, at inflationssikre disse pensioner.

Det er jo et faktum, at pensioner ikke bliver reguleret til trods for, at leveomkostningerne stiger konstant. Det er derfor ikke mærkeligt, at pensionisternes købekraft bliver udhulet stærkere i forhold til andre indkomstgrupper.

Jeg skal derfor på vegne af Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet anbefale, at alle disse problemstillinger bliver genstand for vurdering og debat i udvalget for familier og sundhed inden 2.behandlingen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

  Landsstyremedlem for Familier og Sundhed kommer med en besvarelse.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut. 

Tak. Først så er det et flertal, nemlig Siumut og Atassut og deres fulde tilslutning, det siger jeg tak for og ligeledes Kandidatforbundet, at forslaget til landstingsforordning om offentlig pension og det nye forslag, der bliver fremsat, det støtter de.

Men med hensyn til Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, at de ikke giver deres fulde støtte det er beklageligt. men de nævner så deres argumentationer her og derfor håber jeg så, at når den så bliver vurderet i udvalget, at de efterfølgende vil kunne give deres fulde tilslutning, og at den nøje behandling i udvalget vil få deres mening til at få den ændret, således at de kan blive med i 2.- og 3.behandlingen, fordi vi mener i Landsstyret, at det, vi fremlægger er vigtigt. Nemlig at det er en mulighed for ældre, der er fyldt 63 år og det jeg taler om er cirka 400 pensionister og hermed har man kunnet finde det tal ved, at man sidestiller mellem dem der får pension eller ej.

Og det bliver også nævnt, at med hensyn til Socialreformkommissionens arbejde, at det er et skridt i fremadrettet retning, at få realiseret deres ønsker og på den måde, så modsiger Inuit Ataqatigiit dette forhold og siger, at det er i modstrid med Reformkommissionens indstillinger.

Jeg mener, at det, da Socialreformkommissionen arbejdede dengang og da den kom med et skriftligt forslag, så var der også mange, der var imod, at når en ældre har en ægtefælle eller når de får et førtidspension, at de ikke får nogen pension pga. af ægtefællens indtægt, så har de også skrevet mange klageskrivelser og ikke blot skrevet, men også fremsat deres klager både i pressen og lignende.

Og derfor den lille løsningsmodel, der her bliver fermsat, som for eksempel Demokraterne siger, at når man har betalt skat af det, så får så lille beløb om måneden, så bliver man flov fordi man bruger dette udtryk. Men i høringen til AUtoqqaat Nipaat@, så er de også tilfreds med den. Og at dette arbejde for at komme over det, som ældre på mange områder er meget utilfredse over, at vi så tager et lille beløb for at få løst det, så må man tage det som et lille skridt henimod, at man får forbedret de ældres selvværd.

Og da man afholdt en ældrehøjskole for pensionister i Nuuk, så har vi fremsat dette forslag og her kan man forstå, at mange ældre støtter dette løsningsforslag markant, hvor de bl.a. sagde, at man når retter henvendelse til kommunen og når de så får afslag, at når deres ægtefælles indkomst er alt for høj, og at de ikke får noget, så går de blot væk fra kommunen, uden at de får noget og de får vanskeligheder med det og det har bl.a. fået den besked, at hvis I går væk fra hinanden, altså den ægtefællen, så vil jeres vilkår blive forbedret. Jeg mener, at det er meget smertefuldt for de ældre, at få denne besked. Og nogle ældre med hensyn til, at de har kunnet opretholde deres ægtefælle og familie, både lykkeligt og godt, og at det er også nødvendigt, at man får nogen tilpasninger på det område.

Jeg håber, at vi kan have noget forståelse herom. Og selvfølgelig med hensyn til, at alle ældre kan få nogle pensionister og pensionisterne kan blive forhøjet markant og det er så AUtoqqaat Nipaat@, de ældres røst, som kræver. Og Siumut i Landsstyrekoalitionen haft viljen til at kunne afsætte 12,5 millioner kroner, men i Kandidatforbundets ordfører, så siger de, at man eventuelt bruge samtlige beløb til undersøgelser, selvom man allerede har gennemført undersøgelser.

Og Inuit Ataqatigiit kom også ind på de 2 undersøgelser, som HS-Analyse har gennemført. Det er også korrekt, at der blev gennemført omfattende undersøgelser om ældre. Og her i undersøgelsen så det, at nogle af det beløb af disse 12,5 millioner kroner, at med hensyn til det, der skal fremlægges til 2004 og hvor stort beløbet skal være og med hensyn til hvad det er, man skal lægge vægt på, så er det, det undersøgelsen skal gå på.

Og vi mener og fra Atassut, at den ældreomsorg, der er meget forskellig langs kysten, at man også medtager dette i undersøgelsen, således at man får konstateret hvordan staden er for ældreomsorgen, fordi i HS-Analyse fremkommer man med forskellige klager, hjemmehjælp og at ældre, der bor i alderdomshjem og ældre har mulighed for at kunne samles, så har de jo meget forskelligartede tilbud fra kommunerne langs kysten.

Og her kan man få det afklaret, hvor vi blandt andet er glade over, som Asii Chemnitz Narup også sagde, at vi glæder os over, at mange kommuner, som har meget gode planer over for ældre og som de ældre også selv er involveret i. Her kan vi også sige, at ældre også er begyndt, at dyrke idræt, således at ældre, som godt nok ikke er alt for gamle kan få opmuntring.

Selvfølgelig ønsker vi alle sammen, at ældre så vidt muligt bibeholdes i arbejdspladserne og at der gives denne mulighed. Og det er så det, som Socialreformkommissionen bl.a. har givet anbefalinger om. Og derfor med hensyn til, at man kan ansøge om pension fra 60 har vi forhøjet til 63, således at man derigennem også kan bibeholde ældre i arbejdsmarkedet længere.

Og her er det jo nødvendigt hvordan virksomhedens seniorpolitik er udformet inden for virksomhederne, idet når man er fyldt 63 og uanset hvor arbejdsduelig man er, så er det smertefuldt for de ældre, at man blot vinker farvel til kollegerne. Eller man kan nedtrappe sig i den forbindelse og i det, der blev nævnt, at det ikke blev nævnt, at det er en af anbefalingerne fra Kommissionens arbejde, så håber jeg på, at Udvalget selvfølgelig også vil vurdere alle disse forhold sammen.

Her med hensyn til de falde bemærkninger og spørgsmål med hensyn til, at man får vurderet ' 19, og at den bliver behandlet i udvalget, den vil vi afvente med spænding om hvad udvalget fælles vil sige omkring dette. Vi regner her med, at denne ordning vil træde i kraft pr. 1. juli 2003 og det er så 3,8 millioner kroner, der vil blive sat eller vil blive bevilget midler til. Den skulle ellers have været fremsat i efterårssamlingen og ellers kunne træde i kraft pr. 1. januar, men valget har jo umuliggjort dette. Og nu er det så blevet ændret i forbindelse med, at man først nu har kunnet fremlægge forslaget.

Og det, der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, jeg mener, at det er nødvendigt at sige, at selvfølgelig, så er de ældre med i familien. Jeg ved ikke om det er nødvendigt at få det medtaget her i forordningen, at ældre er placeret både i familien og samfundet, som noget vigtigt. Og derfor om, at ældre ikke kan undværes i familien, og at de er placeret som noget vigtigt, så håber jeg på, at i det kommende familieår og det, der vil blive foreslået om, at med hensyn til menneskeværd også medtager hvor stor værdi de ældre har.

Selvfølgelig er det ønskeligt, at den kan følge med i pristalsreguleringen. Det er også glædeligt. Og hvis det skal ske, så skal man også kræve nogle midler til den og når størrelsen kan blive..., så håber jeg ikke, man træder bagud, fordi man ikke har beregnet, at når samtlige pensionisters pension bliver forbedret...., så vil man bruge omkring 34 millioner kroners udgifter. Og det er allerede kendt.

Siumuts ordfører Ole Thorleifsen sagde i sit indlæg og jeg er glad for, at han brugte ordet, at Siumut vil fortsætte med sit arbejde med en helhedsreform af de ældres vilkår og at man hellere vil have, at de ældre får en ligelig behandling og det er et godt skridt, og at man derigennem kan få tilpasset de pensioner, som ikke får nogen, at man kan tilgodese det.

Jeg er også glad for, at Ellen Christoffersen fra Atassut støtter forslaget fuldt ud. Og i vores kommende tiltag om markant forhøjelse til pensionisterne, så håber jeg på, at Atassut også vil støtte vores forslag fuldt ud.

og med hensyn til Inuit Ataqatigiits lange indlæg og i med og med, at den skal kunne behandles i udvalget, så håber jeg på, at de også i forståelse også vil kunne gå ind for forordningsforslaget. Selvfølgelig blev det nævnt, at det er et skridt henimod forbedringstiltag, og vi skal så tage det næste skridt med hensyn til de samlede ældre. Og her med hensyn til ældrepensionen og det er på baggrund af forordningsforslaget fra 1991 og nu hvor der snart er gået 13 år og vi har så haft nogle erfaringer både fordele og ulemper, og at få den forbedret og vi skal være medansvarlige for dette. Det har jeg fuldt godt med i.

Her fra Demokraternes ordfører og det, som de har nævnt. Så regner jeg med, at de vil kunne være med, at når de ældre, altså ikke kun er det, når vi laver nogle tiltag, at de så vil kunne komme med deres støtte.

Og med hensyn til Kandidatforbundet, så er det også korrekt, at alt bliver jo dyrere og levevilkårene bliver hårdere. Han siger, at man så vidt muligt ikke skal forhøje el og andre livsfornødenheder. Selvfølgelig ud fra hvordan vores omverden er og hvordan vejret? foregår, så giver det jo også nogle forpligtelser og vi håber så på, at når der opnås noget godt på det område, man har jo også gennemført omfattende tiltag, således at der sker nogen forhøjelser. Selvfølgelig har borgerne også ansvar for deres boliger. Det kan man ikke komme uden om.

Med disse bemærkninger stopper jeg her og hvis der er nogle spørgsmål, så kan jeg selvfølgelig komme med en besvarelse.Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste, der har bedt om ordet, det er Asii Chemnitz Narup, Inuit ATaqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. De ting, vi har fremført er noget, som Inuit Ataqatigiit sidste år i september 2002 har fastsat under deres Generalforsamling og selvom det måske ikke er noget, så har det været positivt for os, at vi har fastsat nogle ting, en helhedsting, som en helhedsløsning, men primært også for de ældre.

Landsstyremedlemmets besvarelse til vores konkrete spørgsmål, dem vil jeg gerne takke for og vi har spurgt om, hvor meget det vil koste for de nævnte 400 personer og de tal, der fremkom, der forstår vi det sådan, at det for 2003 og ser man på det beløb, der er sat til side til Finansloven, så er mulighed for yderligere forbedringer og så synes jeg, at det vil være på sin plads, at vi også ser på de økonomiske konsekvenser for lige som at se på hvilke forbedringer, der måtte være.

Og med hensyn til det andet spørgsmål, så har jeg forstået det sådan, at arbejdsgruppen er blevet opfordret til at se på økonomien, og at man undersøger ældreforsorgen, og at man ser på de forhold for at fastholde de ældre længst muligt på arbejdsmarkedet.

Og det har vi ønsket at få oplyst, fordi embedsmandsgruppen skal arbejde ud fra det krav, som Landsstyret stiller, hvor og det spørgsmål har vi så stillet for lige som at finde ud af koalitionspar­ternes ældrepolitik.

Ruth Heilmann kom ind på, at de 400 personer, de er dem, der i dag ikke har pension pga. deres ægtefælles indtægter. Det kan godt være, at det er godt nok i sig selv. Men det vi ønsker at få afklaret er, at finde ud af, hvordan de står økonomisk. Og det er selvfølgelig noget, vi vil tage op igen  i udvalget.

Man siger også, at de ældre her i Nuuk har støttet nærværende forslag. Så enhver har jo mulighed selvstændigt at tage stilling til det, men hvad siger de ældre, som ikke opnår en forhøjelse af deres pension? Og jeg er ellers overbevist om, at de ældre også arbejder solidarisk med hinanden. Og jeg opfatter det sådan, at der er - man ikke har fundet den bedste løsning for alle, som eller  for de enlige, som ikke får nogen forbedringer.

Anthon Frederiksen kom ind på, at man ikke har foretaget nogen forhøjelser i mange år. I 1998 blev der vedtaget en forhøjelse, som trådte i kraft pr. 1.1.1999 og denne forhøjelse var blot en tilpasning til prisniveauet. Men principielt er det jo sådan, at ældrepensionen ikke har ændret sig i mange år. Og det er så de enkelte kommuners persontillæg, der har været med til at forbedre de ældres vilkår og ikke andet.

Fra Siumuts ordfører Ole Thorleifsen og også fra Inuit Ataqatigiit har sat eller de er meget langt fra hinanden med hensyn til vurderingen om dens relation til Socialreformkommissionens indstillinger. Vi i Inuit Ataqatigiit bestræber os på, at alle i Grønland får ens forhold. Man har sagt, at denne udligning skal ske over de personlige tillæg. Det er derfor, man har foretaget en undersøgelse og pågældende undersøgelse blev omdelt til socialudvalgets medlemmer sidste år, men vi synes bare, at hvorfor man har hemmeligholdt de personlige tillæg, som de enkelte kommuner giver og vi synes det er ærgerligt, at der ikke står nogen tal om de kommunale, personlige tillæg.

Vi synes, at vi bør værne de erfaringer, som de ældre, og at man udnytter dem i de forskellige institutioner, både i daginstitutioner, museerne og hvorfor ikke og for turisterne, fordi de er jo eminente fortællere. Lad dem fortælle over for turisterne og lad os gøre brug for deres åndelige styrke, således at vi kan udnytte den force, de har.

Vi er nok ikke så langt fra hinanden og derfor er der vil vi også være med i udformningen af seniorpolitikken og vi skal også forespørge om arbejdsmarkedsrådet om man har tænkt sig at etablere det igen. Vi synes, at det råd er støtteværdigt, fordi arbejdsgiverne fordi vi mener, at det er vigtigt, at arbejdsgiverne også deltager i dette arbejde og ikke bare de offentlige arbejdsgivere, men også de private arbejdsgivere, såfremt de mål, vi har sat os, ikke bare skal være en drøm eller utopi.

Med hensyn til de ældres økonomi, så har vi været spændte på, om boligsikringen og om hvornår forbedringen af det skal træde i kraft, men ser vi på Finansloven, så træder det først i kraft pr. juli, det er ærgerligt, fordi vi allerede nu ved, at dem, der har en indtægt på under 100.000 kroner, det er dem, der er blevet skævest ramt. Og man lovede allerede sidste år, at de, der er blevet uhensigtsmæssigt ramt, dem skulle man finde en løsning på hurtigst muligt, og hvorfor vi nu kommer med dette hjertesuk.

Ja, de ældre bliver flere og flere og i Inuit Ataqatigiit er vi af den mening, at de ældre er en stor ressource, vi har, selvom de ældre bliver ældre, slå er der en ting, man kan være betænkelig ved, så synes vi, at det er middellevealderen stadigvæk er for lavt. I løbet af de sidste tredive år er gennemsnitslevealderen steget med 1 år. Dvs. at mænd i gennemsnit bliver 61 år og kvinder 67 år. Og selvom vi sammenligner os med andre beboere i Arktis, så er tallet lavere. Dvs. at vores stammefrænder bliver ældre og i Skandinavien bliver de endnu ældre. F.eks. i Sverige er gennemsnitslevealderen 79 år og selvom vi ser på, at der bliver flere ældre i Grønland, så må vi dog sige, at gennemsnitslevealderen stadigvæk er alt for lav. Og det betyder så, at vi har nogen sundhedsmæssige opgaver, som vi bør tage op.

Og som afslutningsvis skal vi blot nævne, at vi glæder os til, at se de resultater, der er blevet foretaget vedrørende levet i Arktis. Og vi har jo bevilget for få midler til denne undersøgelse, hvorfor vi skal opfordre Landsstyret til at bevilge flere midler til det, således at man på den måde også får undersøgt de ældres vilkår og deres åndelige liv. Og det vil også bane vejen for et tættere samarbejde med vores stammefrænder vestpå.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste, der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Det, som Inuit Ataqatigiit kom ind på og som jeg gerne vil støtte, det er denne undersøgelse, fordi det personlige tillæg er meget forskellig fra kommune til kommune. Der burde ske en harmonisering sted, uafhængige af, hvor de ældre lever, enten i en by eller i en bygd. Det, de får udbetalt om måneden er alt for forskellig.

Men jeg vil gerne takke for Ruths bemærkninger, selvom jeg ikke helt er tilfreds med den besvarelse, jeg har fået, men beløbet er bedre end ingenting. Og det er så spørgsmål om det får en afgørende indflydelse. Men de 7,5 millioner kroner nævnte Du og når man så åbner op for dem pr. 1. juli, så bliver det jo ikke opbrugt med udgangen af december.

Hvad har du tænkt dig med resten af beløbet?

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Ja, Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed nævnte i sit indlæg, at Kandidatforbundet henstiller, at vi bruger beløbet til undersøgelse. Og hvis du har forstået den således, så er der tale om en misforståelse. Jeg indstiller ikke, at man bruger beløbet til undersøgelser, men at det er det vigtigste, at det bliver brugt til ældre.

Og med hensyn til pension og når vi snakker om dette, så er det vist også meget vigtigt, at forskellige løsninger til ældre, f.eks. biindtægter ved siden af og hvilke konsekvenser de har på skatteområdet, fordi man kan blot sige, at det gør kun de ældre, det giver kun stress til de ældre. Her tænker jeg især på med hensyn til de ældre, der har mulighed for at tjene noget lidt ved siden af, bl.a. nogle gange medfører det, at de mister deres boligtilskud sådan nogle ordninger.

Og hvad for nogle, hvilke konsekvenser sådanne nogle ordninger har med hensyn til pensionister og andre, så er det meget vigtigt, at man er opmærksom på disse, fordi når man prøver på at lave nogle løsninger, at man giver de ældre, at de kun har, at de kun ser forgæves frem, ikke mindst  med hensyn til skat og bolig og alle de andre, der stiger i værdi.

Og det, der bliver nævnt fra Inuit Ataqatigiit, så er det jo også korrekt, at man i socialudvalget får det nøje undersøgt, nemlig at pensionerne har jo ikke steget i masser af år, selvom der har væert en lille stigning i 1999, som ikke var nok til en tilpasning til pristalsreguleringen. Dvs. at andre lønninger, at de stiger almindeligt, og at man harmoniserer pensionerne sådan. Det mener jeg, at man bør stille som et mål fra Kandidatforbundet. For uanset at før pensionerne stiger, at når så huslejene og alt muligt andet stiger, så får det de ældres rådighedsbeløb meget, meget hurtigt lille.

Og derfor vil jeg gerne have, at man arbejder alvorligt. med hensyn til en pristalsregulering, fordi den rammer de ældre og førtidspensionisterne hårdere.  Og Landsstyremedlemmet nævnte også, at de ældre bør også være med i familien. Selvfølgelig er de også med i familien, men vi må også huske på, at dette forhold, at man har laver, at man stopper, at man politisk får adskilt familierne.

I dag laver man jo en adskillelse blandt familierne. Det kan vi ikke skjule og vi må også i erkendelse prøve på, at få det løst. Fordi det er jo således, at de ældre, altså de forældre, der er blevet ældre, at de bo hjemme hos en selv og leve sammen som familie. Det er de blevet afskåret fra i dag. Som et eksempel. Min mor og hvis jeg skal få hende flyttet til vores hjem fra Alderdomshjemmet, så vil hun ikke længere have og oppebære nogen pension. Sådan nogle forhold er dårlige........forhold, som bør rettes op på. Og det er tilsvarende med de ældre med hensyn til deres børnebørn eller børn. Hvis de vil beholde deres børnebørn og børn og hvis de har haft nogle indtægter, så ændrer man jo på deres pensioners beløb. Sådan nogle ordninger er ikke gode og det bør løses og rettes op på. Og hvis vi skal have større kontakt os familier internt, så mener jeg, at sådanne nogle forhold bør rettes op på og løses, fordi det er, man skal ikke sætte husstandsindtægt som grundlag. Så bør man løse det. Familien kommer mere hinanden.

Og jeg mener, at Landsstyremedlemmet bør overveje dette forhold meget nøje, fordi sådanne nogle forhold er meget vanskelige at acceptere, at man får familierne adskilt. Og det, så længe husstandsindkomst er afgørende, så kan man ikke komme uden om, at familierne bliver adskilt. Og vi betragter dette forhold, som uacceptabelt fra Kandidatforbundets side. Og det har vi sagt tidligere.

Men jeg håber på, at når udvalget behandler denne sag og ud fra de forskellige, der skal vurderes, at disse bliver nøje vurderet.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der har bedt om ordet, det er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja, vi ved alle sammen, at pensionisterne i dag, så er det blot kun på grund af, at de ældre er meget, meget sparsommelige, at de så kan leve af dem. Vi ved godt, hvor lille beløb de får udbetalt om måneden. Og under valgkampagnen, at når de ældre spørger om det, så plejer de at sige, at vi skal fokusere på dette beløb alle sammen.

Og derfor med hensyn til det, der blev nævnt fra Asii Chemnitz Narup på vegne af Inuit Ataqatigiit, det vil jeg ikke gentage. Men jeg vil gerne spørge, at de indstiller, at forskellige opgaver skal udvalget behandle. Det er jo sager, der skal behandles i udvalget og man håber så på, at de vil nyde en støtte.

Jeg mener, at her, det er Landsstyret, der skal yde støtte. Det er Landsstyret, der skal påvise, at man med hensyn til de kommende år, hvad man gør med pensionerne, om man vil forhøje dem eller om vil lade status fortsætte som det er i dag. Hvad så med dem i dag. Den egentlige pensioner, som - de enlige pensioner, som lever af deres pension, de har det meget, meget hårdt i dag. Forskellige spørgsmål, de skal udarbejdes i udvalget, men det er Landsstyret, vi skal høre Landsstyrets mening. Hvad er det, I vil opnå?

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er så Ellen Christoffersen, ATassut.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Tak. Forslaget og med den nærværende debat og uden at kommentere dem, så ser det ud til, at  alle går ind for, at man skal forbedre de ældres vilkår. Fra Atassuts side prioriterer vi også forbedring af de ældres vilkår.

Og derfor har vi også accepteret, villet acceptere nærværende forslag, fordi vi anser det som et første skridt til en generel forbedring af de ældres vilkår. Som det fremgår af Landsstyrets forelæggelse, så vil der også til efteråret ske en videre vurdering, hvorefter der vil ske, komme et nyt forslag og tror også godt, at vi vil komme til at diskutere de forskellige ting, der er blevet taget op her i debatten Lige som vi også kan snakke med Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

Og derfor ser jeg frem til denne opgave og selvfølgelig kan vi være uenige, især når det er nogle ting, der også rammer følelserne, hvorfor der så kan ske en masse veksling?, men det primære mål er en forbedring af forholdene. Og derfor ser jeg frem til, at vi så kommer til behandle punktet i udvalget for Familier og Sundhed, idet jeg bemærker, at alle er opsat på at finde forbedringer.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Vi skal præcisere, at vi fra Siumut med hensyn til de spørgsmål, der bliver behandlet endnu engang og det er, der har været behandlet, da vi var i koalition med Inuit Ataqatigiit og den blev jo stoppet. Og vi tog den så op igen, da vi betragter dette skridt, som positiv med hensyn til, at man får forbedret og tilpasset de ældres pensioner og får det undersøgt. Også fordi at de forskellige udvalgs samarbejde i den gruppe, det er vigtigt. Derfor med hensyn til de ideer, der blev fremsat, de vil blive medtaget i vurderingerne. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Familier.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Jeg er meget glad for, at samtlige partier, det er Inuit Ataqatigiit og Demokraterne gerne vil være med til det videre arbejde omkring forbedring af de ældres vilkår. Og her blev det nævnt som meget vigtigt, at de ældre bør være med i familien, og at med hensyn til, at der ikke sker adskillelse af familien, dette er også et meget vigtigt tiltag i dette arbejde.

Her er det således, at når de ældre med hensyn til den ægtefælle, der ikke får en pension, så vil de arbejde for, at disse bliver adskilt og når de så får boliger særskilt, så kan de få fuld pension. Og med hensyn til sådanne nogle, så mener jeg, at den første forbedrings, eller løsningsforslag er et vigtigt skridt. Og med hensyn til det videre arbejde, så blev det spurgt fra Agathe Fontains side, hvad vil så Landsstyret gøre.

Her med de tiltag, der bliver fremlagt, det er det første skridt i arbejdet. Og vi sagde, at vi vil lave en arbejdsgruppe og få fuldstændigt afdækket ældres vilkår og forhøjelse, eventuel forhøjelse af pensionisternes beløb. Og det er så det klare initiativ, vi har sagt. Og vi regner så med, at vi kan komme med et løsningsforslag i 2004. Og her fra Landsstyrets forslag, så er det vigtigt, at vi får opbakning af Landstinget. Også fordi Landstinget er det øverste myndighed i forhold til Landsstyret. Og det er vigtigt, at det er hele Landstinget, der godkender forslaget.

Jeg håber, at det er vigtigt. Og her med hensyn til Astrid Fleischer Rex=s udtalelser og det, som Inuit Ataqatigiit spurgte om med hensyn til personligt tillæg, som er meget, meget forskellig fra kommune til kommune og den forhøjelse, at i forbindelse med Socialreformkommissionen og høringen til KANUKOKA, så har KANUKOKA ønsket, at kommunerne skal have frihed til at svare på det. Og denne frihed, som de gerne vil bibeholde, det kan vi ikke sige imod og derfor vil det være af stor spørgsmål om, hvordan KANUKOKA og kommunerne i fællesskab vil lave en tilpasning på dette område, således at kommuner, der bor tæt ved hinanden er allerede gået i gang, at de laver nogle minimumsgrænser med hensyn til det enlige og ægtepars pensioner.

Og med hensyn til det, der blev nævnt, at med hensyn til de enlige pensionister, at de i forhold til andre har større byrder eller i gåseøjne har større udgifter eller selvfølgelig, de har mindre indtægter i forhold til par, at når par har haft større indtægter, så er de ældres levevilkår, det må man også betegne som noget alvorligt. Men hensyn til disse vi har nævnt, at kommunerne har frihed til at lave nogle minimumsgrænser for de enlige og her, at man får dem afhjulpet med hensyn til oprettelse af deres liv. Og her er jeg ikke i tvivl om, at med hensyn til denne arbejdsgruppe, der er blevet oprettet, at denne medtager alle disse og får dem vurderet.

Jeg føler, at jeg ikke bør forhale sagen mere også fordi de faldne bemærkninger er allerede meget omfattende og så regner med, at de vil blive behandlet her i udvalget. Men jeg vil blot udtale med hensyn til beløbet og disse 7,5 millioner kroner, der allerede har været afsat, så er det halvdelen af det, så er det 3,8 millioner kroner, der vil blive indstillet til at skulle bruges fra 1. juli og så blev der spurgt om: Hvor bliver resten af? Og her med hensyn til, at vi har en lille overskud på finanslovsarbejdet. I og med, at man lader pengene arbejde på dette område også fordi vi har store opgaver i 2002. Det er allerede blevet brugt til nogle tilpasninger. Jeg håber, at det kan blive forstået, dette udsagn.

Og derfor med hensyn til det, som Anthon Frederiksen nævnte, at han modsiger sig selv. Det, der bliver fremsat, det vil være en tilpasning, uafhængig af, hvor de ældre bor og så med hensyn til familie, at de så ikke er ud fra husstandsindtægt, at de kan have nogle lommepenge. Det kan man betragte denne som en mulighed. Og det bør man tage som noget glædeligt.

Og jeg håber, at udvalget får et godt arbejde. Og vi skal nok vente på i Landsstyret om, hvad de fremdrager i deres arbejde.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja, den er blevet henvist til udvalgsbehandling i Familie og Sundhedsudvalget og vi skal blive færdige med dette dagsordenspunkt, når de sidste har fået ordet. Og den næste er så Henriette Rasmussen og den næste igen er Ane Hansen. Men først Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vores ordfører i Inuit Ataqatigiit har præciseret vedrørende de offentlige pensioner, at vi har en samlet indsats på pensionsområdet, således at man på forhånd ved, hvilke udgifter man vil have i de kommende år.

Og Ole Thorleifsen kom ind på, mens jeg var Landsstyremedlem, så har jeg frataget ægtefælles pension og det er slet ikke tilfældet. Og allerede dengang så har det været sådan, at afhængig af ægtefælles eller samlevers pension, så skete der en nedtrapning sted på pensionsstørrelsen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Ane Hansen.

Ane Hansen, ordfører,   Inuit Ataqatigiit.

Det er ærgerligt, at de ældre, som allerede har anstrengte forhold, at man så gør noget meget begrænset. Årsagen til, at jeg kommer herop på talerstolen er, at jeg undrer mig over og blev forskrækket over, at Landsstyremedlemmet for Familie kom ind på, at de ældre er begyndt at arbejde for, at blive skilt, fordi den ene ægtefælle ikke opnår pension. Hvilke beviser har man for det? Fordi hvis det er tilfældet, så må tage det meget, meget alvorligt og drøfte det igennem.

Og der er taget forskellige spørgsmål op, som Asii Chemnitz Narup på vegne af Inuit Ataqatigiit har taget op og det er ikke blevet besvaret. Og det vil jeg gerne lige efterlyse igen, idet når man tænker på de personlige tillæg om, hvorfor tilbageholder oplysningerne om de personlige tillæg.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Det skal være ganske kort, da det er tredje gang.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Ruth sagde i sin besvarelse, at disse 3,7 millioner kroner, som skal bruges til ældrepensioner og kom ind på, at der er et mindre overskud. Hvordan kan det være, at man skal bruge penge, der er afsat til de ældre, om de så skal bruges til tilpasninger?

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og det så Landsstyremedlemmet for Familier.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Ja, det er ikke noget at svare, som blev stillet igen vedrørende det personlige tillæg og den undersøgelse, og at man så har tilbageholdt resultaterne. Man kan selvfølgelig få den. Den ene er foretaget af HS-Analyse og jeg husker selv, at have set, men jeg kan love, at den vil blive udleveret til Landstingsmedlemmerne og i særdeles til udvalgsmedlemmerne.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og Landsstyremedlemmet for Økonomi, for Finanser.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. Jeg skal bare lige præcisere, idet der blev spurgt om de midler, der ellers er blevet afsat om det så er blevet sat ind under overskuddet. Og her skal jeg lige præcisere, at koalitionen i januar måned i forbindelse med etableringen af det nye Landsstyre, da var det ellers allerede taget fra, men Siumut og Inuit Ataqatigiit var med som koalition og da har vi så sat beløbet på igen. Og da er det så fra ikrafttrædelsestidspunktet til resten af året, at vi har sat midler til det.

Og i koalitionen har vi lagt vægt på, at man først ud fra en nøje undersøgelse af de ældres forhold finder en helhedsløsning og så efter at have set på de økonomiske konsekvenser, hvorefter man så træffer en beslutning. Indtil videre så vi har vi sat 12,5 millioner kroner til side. Og det er så fra 2004 vi skal træffe en beslutning om, hvor skal placeres. Det er rigtig nok, at det udvalg, som koalitionen har nedsat skal se på, hvilke konsekvenser en løsning måtte have og der vil så blive forelagt et løsningsforslag, fordi vi i koalitionen lægger vægt på de initiativer, vi igangsætter, der skal vi helst kende især de økonomiske konsekvenser for givne initiativer, der bliver igangsat.

Og derfor er det røre, der er sket fra Inuit Ataqatigiit. I var jo selv en del af koalitionen for indtil for et par år siden. Nu har vi været i koalition i lidt over et år, der er det ikke helt på sin plads, at vi skal have hele ansvaret. Det vil være en meget god ide lige at se på sig selv.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Asii Narup, Inuit Ataqatigiit og det skal være ganske kort da det er tredje gang.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit

Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse. Nu har vi så fået en klar melding om, at den redegørelse vedrørende de personlige tillæg ikke er noget, som er hemmeligholdt, fordi vi ved, at  den ellers er stemplet som fortroligt i den danske udgave.

Vi er ikke kommet i røre vedrørende økonomien. Vi ønsker blot, at få oplyst om, hvor mange midler, der skal bruges og da der så er flere midler, end det, der skal bruges, om hvilke ting, man har tænkt sig at bruge. Det er overhovedet ikke noget røre. Det er korrekt, at vi har været med i koalitionen i knap en måned fra den 14. december til den 14. januar. Det er også korrekt, at vi til i år ikke havde sat midler til side med henblik på en forbedring af de ældres forhold, netop den vi gerne vil beskytte, dem har man ikke set på i nærværende forslag.

Men på den anden side, så har vi til i år og til næste år og til 2006 afsat 20 millioner kroner til disse overslagsår. Og da synes jeg, at man blot vil forværre, at man prøver på at skyde skylden på nogle andre og det skaber blot forvirring. Vi var ellers begyndt at foretage nogle tiltag til en samlet forbedring.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af nærværende punkt færdig og vi kan nu fortsætte over til den næste punkt og det er

Punkt 28

5. mødedag, mandag den 10. marts 2003,

Punkt 28

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om taktsmæssig hjælp.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

(1. behandling)

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.

Jeg vil gøre opmærksom på, at der den 7. marts 2003 er omdelt et rettelsesblad til forslaget med følgeskrivelse til erstatning af det tidligere omdelte forslag, der er dateret den 3. februar 2003.

Formålet med nærværende forslag til ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp er, at præcisere, at der er tale om et skærpet beskæftigelseskrav i forbindelse med udbetaling af takstmæssig hjælp.

Ved revision af lovgivningen om takstmæssig hjælp i 2001 har det ikke været formålet at ændre bestemmelsen i den dagældende landstingsforordning.

Formålet med bestemmelsen er, at er er et arbejdskrav og et krav om minimumsbeskæftigelse i samme periode.

Formuleringen i bestemmelsen giver anledning til misforståelse, hvorfor der i ændringsforslaget er tale om præcisering.

Tilsynsbesøg fra Familiedirektoratet har blandt andet vist, at kommunerne administrerer lovgivningen forskelligt på grund af den uklare formulering i bestemmelsen.

Forespørgsel til KANUKOKA har godtgjort, at de fleste kommuner administrerer lovgivningen forskelligt på grund af den uklare formulering i bestemmelsen.

Der er alene tale om en præcisering af forordningsteksten, idet der i den måde lovgivningen skal håndhæves på i kommunerne blot vil være tale om en videreførelse af nuværende praksis.

Landsstyret finder det mest formålstjenligt, at er overensstemmelse mellem forordningens ordlyd og den måde der administreres på i kommunerne.

Forslaget har ikke været sendt til høring, idet er alene er tale om realitetsændring.

Forslaget forventes ikke, at have økonomiske eller administrative konsekvenser.

Med disse bemærkninger vil Landsstyret overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Tak. Fra Siumut godkender vi ændringerne i landstingsforordningen nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp. Ordene, der ønskes ændret er følgende:

AHar haft beskæftigelse som lønmodtager@. Ændringen er så følgende: AHar haft beskæftigelse@.

Formålet med ændringen er en præcisering af teksten, således der ikke kan ske misforståelse i administrationen. Og vi erfarer, at der ikke er økonomiske og administrative konsekvenser.

Til denne korte ændring medgiver vi fra Siumut vores fulde støtte. Derudover anmoder vi Landsstyret undersøge de problemer, hvor man ikke har udbetalt takstmæssig til lønmodtagere, som uforskyldt ikke har været på arbejde i 2 eller 3 uger.

Forordningen kræver jo, at takstmæssig hjælp først kan udbetales, når vedkommende i hver af de seneste 13 uger har haft beskæftigelse som lønmodtager og i denne periode har været beskæftiget i mindst 180 timer.

Vi regner i Siumut med, at bestemmelsens andre eventuelle konsekvenser vil blive undersøgt af udvalget, eksempelvis at man uforskyldt ikke har værende arbejdende eller lignende bliver grundigt undersøgt.

Med disse bemærkninger indstiller vi fra Siumut, at den forinden 2.behandlingen sendes til udvalget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret forelægger forslag om landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp med henblik på, at præcisere nugældende regelsæt samt for at skærpe beskæftigelseskravene i forbindelse med udbetaling af takstmæssig hjælp.

Selvom Inuit Ataqatigiit principielt kan tilslutte sig ændringsforslaget, vil vi kraftigt påpege, at ændringsforslaget, som princippet er, ikke har været til høring.

Det af Landsstyremedlemmet for Familier forelagte ændringsforslag indeholder modstridende argumenter.

I begyndelsen af forelæggelsen fremføres:

Citat:

AFormålet med nærværende forslag til ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp er, at præcisere, at der er tale om et skærpet beskæftigelseskrav i forbindelse med udbetaling af takstmæssig hjælp.@

Citat slut.

Landsstyremedlemmet fremfører derefter

Citat:

ADer er alene tale om præcisering af forordningsteksten@

Citat slut.

Derfor vil vi bede Landsstyremedlemmet for Familier om at komme med en afklaring.

Inuit Ataqatigiit har et par spørgsmål vedrørende takstmæssig hjælp:

1. Har Landsstyret planer om at lægge skat på takstmæssig hjælp?

2. Hvor langt fremme er planerne om oprettelse af en arbejdsløshedsforsikring?

Ad 1: Afklaring af dette er tiltrængt, idet Statsministerens Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi sidste år i sin redegørelse fremførte, hvilke problemer den takstmæssige hjælp påfører, når der ikke skal lægges skat på denne.

Ad 2: Under Landstingets efterårssamling i 2001 meddelte Landsstyret, at arbejdet for at oprette en arbejdsløsheds- og sygeforsikring til erstatning af takstmæssig hjælp var påbegyndt, og at dette forventes at træde i kraft i 2003.

Med disse bemærkninger anmoder vi om, at forslaget behandles af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg inden 2.behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Tak. Atassut skal uden større bemærkninger udtrykke sin tilslutning til forslag til Landstings­forordning om ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp.

Årsagen til nærværende ændringsforslag er, at det ved revision af lovgivningen om takstmæssig hjælp i 2001, ikke har været formålet at ændre bestemmelsen i den dengang gældende landstingsforordning, men da formuleringen i bestemmelsen alligevel har givet anledning til misforståelse, lægger ændringsforslaget altså op til, at man gennem '2 stk. 2  præciserer, hvordan lovgivningen omkring takstmæssig hjælp skal håndhæves.

Vi skal fra Atassut udtale, at man fremover i forbindelse med udfærdigelser af regler, forordninger og eller love er opmærksom på formuleringer, så de ikke giver anledning til misforståelser.

Og med disse bemærkninger skal vi udtale vores tilslutning til forslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Da forslaget præciserer, at der er tale om et skærpet beskæftigelseskrav i forbindelse med udbetalinger af takstmæssig hjælp uden økonomiske og administrative konsekvenser, kan Demokraterne kun anbefale, at forslaget går til videre til 2.behandling i sin foreliggende form.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører,Kandidatforbundet.

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp og i forslaget kun præciserer, at kravene til beskæftigelse i de sidstnævnte 13 uger, så vil jeg fra Kandidatforbundet over for Landsstyret forespørge, at med hensyn til fiskeri, fangst og fåreholdererhvervet, at vedkommende kommer med en præcisering om, hvilke muligheder disse har.

Og med disse bemærkninger støtter jeg forslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Familier.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Først siger jeg tak. AT man vil lave sådan en lille ændring, og at samtlige partier og Kandidatforbundet støtter denne ændringsforslag og er enig i den.

Her blev det spurgt fra Inuit Ataqatigiit og jeg regner med, at Landsstyremedlemmet for Erhverv vil besvare dette spørgsmål, fordi det vedrører arbejdsmarkedsreformen og dermed også hører under dette direktorat.

Og det, som Asii Chemnitz Narup citerede og det er så den lov og det er for at undgå misforståelser, man vil lave nogle rettelser. Og jeg er også glad for, at Demokraternes ordfører i fuld forståelse præciserer dette, nemlig at der er tale om et skærpet beskæftigelseskrav og det er så den lovgivning, som præciserer dette og det er den løsning, som vi har fremsat.

Og jeg håber på, at vi uden at gøre en stor sag ud af det, kan være tilfreds med den støtte, der er givet. Og med hensyn til Ole Thorleifsen fra Siumut og den opfordring til Landsstyret, at man skal få det undersøgt, at med hensyn til lønmodtagere, at de uforskyldt ikke har været på arbejde i 2 eller 3 uger og det er så Landsstyret, der skal undersøge denne problematik. Det er korrekt, at f.eks. de store virksomheder, så som Royal Greenland og når der sker midlertidig lukninger, og at man så ikke har været beskæftiget i de krav, der stilles, så har man haft problemer med at få udbetalt løn - takstmæssig hjælp.

Og nu vil man gerne have, at takstmæssig hjælp skal være gældende for alle. Og derfor, når Royal Greenland laver nogle initiativer med hensyn til midlertidig lukninger, så er det jo, så har den også frihed til at lave nogle internt i virksomheden. Og jeg håber og jeg tror og jeg vil gerne tage dette punkt med til Landsstyret og vil også få den diskuteret og komme med min besvarelse til udvalget omkring dette forhold.

Og med hensyn til takstmæssig hjælp, så har man jo prøvet på at få den ændret, således at den skal være gældende for alle, uanset om man er medlem af SIK eller ej. Og Anthon Frederiksen nævnte også fiskerne kan få gavn af den. Men hvem som helst, der anmoder om hjælp fra det offentlige, så er den også med i den anmodning.

Og derfor den viderebehandling i udvalget, så regner jeg med, at man vil fremsætte nogle spørgsmål eller de vil kunne indkalde mig til samråd. Og de spørgsmål og de besvarelsen vil blive forfulgt i udvalget. Det vil jeg gerne erindre om.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Med hensyn til det, der blev spurgt om fra Inuit Ataqatigiits side omkring planlægning af beskæftigelsesforsikring. Arbejdet pågår og vi regner fuldt ud med, at den vil blive fremlagt til efteråret. Det er så det, der skal fremlægges til efteråret.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit og den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja, her i Landsstyrets besvarelse, besvarer hun ikke vores første spørgsmål, fordi vi vil gerne vide om man skal svare skat af beskæftigelses- eller takstmæssig hjælp, fordi statsministerens udvalg vedrørende Grønlands Økonomi har fremsat, at det medfører problemer i sin redegørelse sidste år i marts måned og derfor vil vi gerne have en besvarelse på det.

Og med hensyn til det andet og med hensyn til forelæggelsesnotat, som Landsstyret henholder og vi fastholder, at der blev sagt noget som modsiger hinanden. Og ikke mindst formanden for Udvalget for Familier og Sundhed og da vedkommende på vegne af udvalget spurgte om den har været sendt høring, så fik vi besked om, at det ikke er formålet med forordningen, der ikke er blevet ændret, men det interessante i den forbindelse, det er at det er Landsstyrets sekretariats vurdering og her blev det sagt og præciseret fra Landsstyrets sekretariat, at der ikke alene er tale om præcisering af forordningssætningen, men formålet, at der er tale om et skærpet beskæftigel­seskrav i forbindelse med udbetaling af takstmæssig hjælp og så har de selvfølgelig lavet nogle undersøgelser i forbindelse med besvarelsesnotatet og få det undersøgt og så sagde de, at når sker sådanne nogle politiske krav, så har man fra Salen ikke stillet krav om et skærpet beskæftigelses­krav. Derfor fastholder vi, at det ellers burde have været mest hensigtsmæssigt, at man sendte dette til høring.

Og jeg er også enig med din skrivelse, at der ikke alene er tale om præcisering af forordningstek­sten, men man forstærker kravene. Og derfor kan man mistænke sådan, at udmøntning af forordningen har været stærkere i forhold til ordlyden i kommunerne. Så har kommunerne måske ønsket, at der skal gøres sådan noget i Landstinget. Men selvfølgelig ved vi det jo ikke. Men da det jo er en meget interessant, der er kommet fra Landsstyrets sekretariat, så kræver vi fra Inuit Ataqatigiit, at man i udvalget også beskæftiger sig med dette spørgsmål.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er med interesse, at fiskeri, fangst og erhverv, at i forhold til ændringsforslaget omkring med 13 ugers beskæftigelse og fast med 180 timers beskæftigelse, så ved vi jo, at fiskere, fangere og fåreholdere ikke arbejder ud fra faste timetal. Om hvilke overvejelser, man har på dette område, også fordi det er interessant at få at vide, hvad der er sket.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Landsstyremedlemmet for Finanser.

Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Finanser, Atassut.

Tak. Med hensyn til Inuit Ataqatigits efterlysning, nemlig deres første spørgsmål om Landsstyret har planer om at der lægges skat med hensyn til den hjælp, man modtager. Dertil skal jeg besvare, at med hensyn til skatte- og afgiftletning i Grønland og den metode, man har og den arbejdsmarkedsudvalg, der arbejder med det har også behandlet dette.

Derfor med hensyn til en generel debat omkring skattemæssige og hvilke løsninger, så regner man med, at man medtager dette forhold.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Også Landsstyremedlemmet for Familier.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Og grunden til, at jeg kommer herop er grunden til det, som blev nævnt af Asii Chemnitz Narup. Jeg mener, at det står helt klart i bemærkningerne omkring det nye og det gamle. Og jeg kommer lige med en citat fra stk.2:

ARetten til takstmæssig hjælp efter stk. 1 indtræder efter, at vedkommende i hver af de seneste 13 uger har haft beskæftigelse som lønmodtager og gennem perioder har været beskæftiget mindst 180 timer@

Og hvis det bliver godkendt, det der skal godkendes, så er det punkt 1. Retten til takstmæssig hjælp efter stk 1 indtræder i kraft efter at vedkommende i de seneste 13 uger har haft beskæftigelse som lønmodtager og denne lønmodtager i denne periode har haft mindst 180 timers beskæftigelse.

Og i forhold til det nævnte, det er, at man har været beskæftiget som lønmodtager. Og det er så hvem som helst, der har arbejdet med løn, der er tale om her.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Asii Chemnitz Narup for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Derfor mener jeg, at Landsstyret må  tilbage.... sine bemærkninger fordi i forelæggelsesnotatet er der jo tale om, at der kun alene er tale om præciseringer af forordningsteksten. Og der et skærpet beskæftigelseskrav og derfor må man sige, at man prøver på at lyve og det er skærpet beskæftigelseskrav. Derfor bør man sende forordningsforslaget til høring.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er dette dagsordenspunkt færdigbehandlet og den overgår så til udvalgsbehandling og med hensyn til de spørgsmål, der har blev fremlagt og man så kan vende tilbage til dem kan man fortsætte med. Og her kan man også indkalde Landsstyremedlemmet til samråd lige som det også er kutyme med andre udvalg.

Den næste punkt er 20

5. mødedag, mandag den 10. marts 2003, kl. 16:11

Punkt 20

Forslag til Landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd

(Landsstyremedlemmet for Erhverv)

(1. Behandling)

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Landsstyret fremsætter herved forslag til Landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd. Lovforslaget er det første samlede lovforslag om ligestilling af kvinder og mænd, som fremsættes i Grønlands Landsting. Der er i den danske lovgivning bestemmelser om ligestilling, gældende for Grønland. Disse bestemmelser foreslås som konsekvens ophævet ved eventuel vedtagelse af dette lovforslag, hvilket indebærer en regelforenkling på området.

Forslagets overordnede formål er, at fremme ligestilling af kvinder og mænd samt at modvirke forskelsbehandling på grund af køn.

Det har været vigtigt for Landsstyret, at oplægget til lov om ligestilling mellem kvinder og mænd er kommet fra Ligestillingsrådet og Landsstyret vil i den anledning benytte denne lejlighed til at takke Rådet for et inspirerende oplæg og samarbejde.

Lovforslaget er samtidig et led i det af Landstinget godkendte arbejde for ligestilling, med afsæt i nye værdier og temaer. I de senere år er fokus blevet ændret til ikke alene at omhandle kvinders vilkår og rettigheder, men også kvinders og mænds rettigheder og muligheder, heruner lige indflydelse på samfundets videre udvikling.

Udgangspunktet for ligestillingsarbejdet er nu i højere grad kvinders og mænds lige værd med henblik på at fremme lige indflydelse, lige vilkår og lige muligheder for begge køn. Der kan derfor være behov for at iværksætte særlige tiltag for at forebygge forskelsbehandling på grund af køn.

Det må erkendes, at der fortsat på nogle punkter ikke eksisterer ligestilling i Grønland, hvilket bl.a. er påvist i undersøgelsen ALigestilling i Grønland - En undersøgelse af ligestillingen i hjemmet, på arbejdspladsen og i det offentlige liv@ udarbejdet af HS Analyse i samarbejde med Grønlands Ligestillingsråd.

I følge analysen er der fortsat ikke ligestilling på følgende områder: Repræsentation af kvinder i politik, kvinder i ledende stillinger samt fordelingen af opgaver i hjemmet.

Med henblik på at vurdere om lovgivningen efterleves, er der foreslået bestemmelse om årlige indberetninger om ligestilling. Det er hensigten, at disse indberetninger skal afgives i en form til statistisk brug. I lovforslaget er medtaget offentlige forvaltninger, institutioner og private virksomheder med over 10 ansatte som indberetningspligtige.

I lovforslaget fastsættes, at det offentlige skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Dette er dog i sig selv ikke nyt, for det offentlige har altid været forpligtet til ikke at gøre forskel på borgere, ud fra et princip om ligebehandling. For at der ikke skal herske tvivl om det offentliges forpligtelser, er der imidlertid udarbejdet en særlig bestemmelse herom.

Det foreslås som noget nyt, at der i udvalg og bestyrelser i offentligt regi, så vidt muligt skal være en sammensætning med halvdelen af hvert køn. Mange høringsparter har givet udtryk for bekymring over, at det bliver kønnet snarere end kvalifikationer, som vil være bestemmende for udpegningen af medlemmer af udvalg og bestyrelser i offentligt regi. Dette er der imidlertid taget højde for i lovforslaget, da den myndighed eller organisation, som indstiller, kan fravige bestemmelsen om, at indstille både en mand og en kvinde, hvis der foreligger særlige grunde. Dette skal i givet fald særligt begrundes.

Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om beskæftigelse og løn, som i det store og hele er en videreførelse af bestemmelserne i den gældende danske lovgivning. Der er dog foretaget omformuleringer og sammenskrivninger, så bestemmelserne bliver lettere at administrere.

I lovforslaget er der taget hensyn til de forpligtelser, Grønland har i forhold til hjemmestyrelo­vens '10, således at forslaget ikke er i strid med de internationale konventioner, som er gældende for Grønland. Specielt skal nævnes FN=s konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som Danmark tiltrådte i 1983 også med gyldighed for Grønland.

Forslaget har været til høring i KANUKOKA, arbejdsmarkedets parter, kvindeorganisationer samt internt i centraladministrationen og de indkomne høringssvar er indarbejdet i relevant omfang.

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse fra EM 2002, hvor forslaget efter en positiv modtagelse ved 1.behandlingen bortfaldt ved udskrivelse af landstingsvalg.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så går vi over til partiernes ordførere. Først Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut god forståelse for Landsstyrets forslag til landstingslov om ligestilling til mænd og kvinder.

I Siumuts formålsparagraffer prioriterer vi højt på lige muligheder for befolkningen og derfor anser vi det som vigtigt, at kvinder og mænd behandles på lige vilkår inden for offentlig forvaltning.

Ligestilling handler også om lige muligheder for adgang til uddannelser og håndværk, uanset løn og bopæl. Ligestilling bør baseres på frihed, hvor hver enkelt menneske er lige værd og dette er blandt de vigtigste elementer i vor hjemmestyreordning.

Fra Siumut er vi derfor glade for, at det hidtidige gældende danske lovbestemmelser om ligestilling, nu for første gang skal erstattes en lov, som vi selv udformer og vi betegner dette som bevis på vor vilje til en større og tryg selvbestemmelse inden for rigsfællesskabet.

Fra Siumut har vi bemærket, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de internationa­le konventioner og FN=s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og som vi betegner som naturligt i Siumut.

Landsstyret erkender i forelæggelsesnotatet, at er fortsat på nogle punkter ikke eksisterer ligestilling i Grønland og dette er blandt andet påvist i undersølgelse foretaget af HS Analyse i samarbejde med Grønlands Ligestillingsråd, hvor det hovedsageligt mærkes ved repræsentation af kvinder i politik, kvinder i ledende stillinger samt fordeling af opgaver i hjemmet.

Der er grund til at skulle indrette vores opdragelse i det grønlandske befolkning i henhold til befolkningens krav, for vi må komme over de tider, hvor kun kvinden eller manden må klare de hjemlige opgaver alene. Mænd og kvinder må hjælpe hinanden, for det er et fælles ansvar for familien at fordele opgaverne i hjemmet og når dette bliver udbredt, mener vi fra Siumut, at dette vil medvirke til større forståelse for hinanden i befolkningen.

I Siumut glæder vi os over viljen til at afskaffe ulighed i Grønland. Dette ses blandt andet ved de større muligheder for barselsorlov til mændene ved fødsel og adoption og i Siumut har vi vilje til yderligere at bane vej for større lighed i fremtiden.

Hvad angår kvindernes rettigheder til at føde børn, mener vi i Siumut, at det er vigtigt, og at der er grund til at øge beskyttelse til kvinderne end i dag, hvor man er tilbageholdende med ansættelse af kvinder i visse virksomheder på grund af deres graviditet. Fra Siumut mener vi, det er uhørt og uanstændigt. dette har en negativ virkning på kvinder og deres familier, og som bliver betragtet som manglende tillid til kvinderne. Fra Siumut vil vi på det kraftigste tage afstand fra det og påminde alle igen, at sådanne forhold eksisterer.

Fra Siumut er vi glade for, at adgangsmulighederne til uddannelser for kvinder med børn er blevet bedre i forhold til tidligere og vi betegner dette som positivt. Derfor vil vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at bane vej for en større udnyttelse af decentrale uddannelser, ikke mindst hvad angår bestræbelserne på indførelse af en decentral socialhjælperuddannelse.

Vi diskuterer også forholdene omkring mænds psykiske vilkår og dermed får vi større indblik i hvilken problemer mænd har. Vi ved, at der igennem de seneste år er etableret beskyttelsescentre for voldsramte kvinder, men fra Siumut mener vi stadigvæk, at kvinder og mænd skal have lige vilkår for service i den retning, hvor vi mener, at lige behandling kan mindske splittelse i familierne.

Under afholdelse af flere kvindeseminarer i Siumut har vi blandt andet anbefalet, at flere kvinder skal opstilles til kommunalbestyrelser og Landstinget, udpeges til bestyrelser for de offentligt-ejede selskaber og udpeges til ledende stillinger.

Fra Siumut er vi tilfredse med, at disse forhold er imødekommet i lovforslaget og fra Siumut har vi iagttaget Ligestillingsrådet, som påtog sig opgaven at forberede lov om ligestilling som sin fornemste opgave lige fra sin etablering og derfor anser vi det som tilfredsstillende, at loven nu bliver realiseret. Derfor vil vi fra Siumut også rette tak til dem, der har givet bidrag til dette arbejde.

Med disse bemærkninger skal vi henstille, at lovforslaget behandles i Socialudvalget inden 2.behandling, dog vil vi ønske, at udvalget specielt hæfter sig specielt ved tidsfristen for indberetning i '3, da vi mener, at der er grund til at undersøge de administrative konsekvenser ved udsættelse af tidsfristen for den første indberetning den 1. marts 2003, som søges udsat med et år.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er så Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Selvom der i hvert samfund findes næsten lige antal af begge køn afspejles dette sjældent på arbejdspladser og forsamlinger. Formålet med dette lovforslag er, at fremme en generel ligestilling mellem kvinder og mænd med udgangspunkt i, at kvinder og mænd er lige værd.

Formået harmonerer med Inuit Ataqatigiits principielle målsætninger og vi ser frem til, at loven vil blive en opløftning af disse.

Inuit Ataqatigiit finder det meget vigtigt, at kvinder og mænd trives ved at samarbejde, hjælpe hinanden og ved at have samme ansvar. Vi er overbeviste om, at begge køn har brug for hinanden, at medbestemmelse i hjemmet, arbejdspladsen og i arbejdet som folkevalgte i ånden vil danne basis for, at grundlægge vore efterkommeres fremtid med respekt og fællesskab med hinanden.

Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud de målsætninger, der er i lovforslaget. Inuit Ataqatigiit mener ligeledes, at vi som verdensborgere har forpligtelse til at lovgive på området.

Vi skal med disse bemærkninger henvise til den internationale menneskerettigheds konvention om forbud mod kønsdiskrimination. En anden, der forpligter til fremme er ligestilling mellem kvinder og mænd er verdenserklæringen om menneskerettighed. Denne erklærer, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder, og at enhver har krav på de rettigheder og friheder, som nævnes i erklæringen uden forskelsbehandling af nogen art, herunder forskelsbehandling på grund af køn.

Vi er taknemmelige over, at Landsstyret i dag fremsætter lovforslag. Det har vi set frem til. Lovforslaget om regelsæt til ligestilling af kvinder og mænd handler især om situation på arbejdspladser, arbejdsmarked samt præsentationserhvervet som folkevalgt.

Lovgivningen kommer nu til at sikre, at der ikke kommer kønsdiskrimination på arbejdspladser­ne. Dette ser Inuit Ataqatigiit med tilfredshed. Lovforslaget taler både om den offentlige og taler om den offentligt og den private ansættelse. Når vi kan lovgive omkring arbejdsvilkår, arbejdsmiljø m.m. samt når vi kan foretage lovindgreb mod sammenbrud i lønforhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, ser vi ikke nogen forhindringer i, at lovgivningen om ligestilling for kvinder og mænd, også omfatter det privat-ejede virksomheder.

Lovforslaget omhandler blandt andet, at det offentlige forvaltninger og institutioner med mere end 10 ansatte årligt indberetter om de har efterlevet deres fremme af ligestilling til Landsstyre­medlemmet.

I krafttrædelse af loven 1. maj 2003 godkendes, så arbejdspladserne har tid til omlægning af deres politik til at fremme ligestilling af deres ansatte. Derfor kan virksomhedernes indberet­ningspligt, gældende fra 1. marts 2004 synes snært. Ligestilling mellem kvinder og mand vejes tit om der i den politiske verden og i samfundet som helhed, dvs. om der ligelige repræsentation af kvinder og mand blandt de folkevalgte i Landstinget, kommunalbestyrelserne, bygdebestyrel­serne samt bestyrelser og råd.

Inuit Ataqatigiit ser ingen andre forslag i stedet for denne kodeks. Når dette realiseres er målet om en ligelig medindflydelse samt om medbestemmelse af vigtige samfundsanliggender på lige fod har opnået de bedste betingelser. Hvorfor skal vore mål være, at der så vidt muligt er en ligelig fordeling af kvinder og mænd. Når man når dette, opnår man efter Inuit Ataqatigiit, at et bredest muligt viden bruges som baggrund for beslutninger.

Synspunkter og holdninger fra kvinder og mænd og derigennem kan der sikres de bedste betingelser for alsidige beslutninger. Ved behandlingen af kvinder og mænds politiske arbejder, skal vi ændre om nogle af de undersøgelsesresultater af de unges meninger om ligestilling i år 2000, hvis spørgsmålet til de unge om, hvordan det politiske ellers ville være, såfremt der var flere kvinder, svarede ca. 65% gennemsnitlig af de unge, dvs. lidt over halvdelen, at arbejdet ville være bedre endda meget bedre.

Det er derfor for Inuit Ataqatigiit overordentligt glædeligt, at der som noget nyt foreslås, at der skal være en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i de folkevalgte udvalg og bestyrelser. Dette var hvad Inuit Ataqatigiit foreslog under Landstingets efterårssamling i 2000. Der er i vort land mange kvalificerede kvinder og mænd, hvis egenskaber stadig blot er oversete. Vi mener, at det er et skridt mod en nytænkning ved et sådant krav om en sammensætning.

Ved gennemgangen af lovforslaget om ligestilling har vi med tilfredshed bemærket, at ligestillingsrådet i stort omfang har deltaget ved udarbejdelsen af lovforslaget. Man kan endda sige, at Rådet har haft en ledende rolle ved udarbejdelsen og tilblivelsen af sådan en lovgivning.

I følge rapport fra rådets repræsentanter har det været en lærerig proces, selvom det har været vanskeligt. Derfor vil Inuit Ataqatigiit ikke undlade at rette en tak til Formanden og medlemmer­ne for Ligestillingsrådet for dette vigtige arbejde.

Rådet har haft ønske en fremme af ligestilling i familien og har fundet det vigtigt, at der laves særlige regler om dette i loven. Som bekendt har erfaringer i familierne fra barndommen de emotionelle erfaringer samt familiens interne væremåde på godt og ondt, stor indflydelse for resten af livet.

Inuit Ataqatigiit mener, at såfremt en fremme af ligestillingen ikke blot skal være tomme ord må initiativet med ligestilling være på en bred front på arbejdspladerne, arbejdsvilkårene på vores hverdag og ikke kun ved fremme af myndighedernes og folkevalgtes arbejde. Man må huske på, at samtlige i Landstinget har støttet og godkendt flere bestemmelser fra det Vestnordiske Råd i den nærværende valgperiode.

Bestemmelserne vedrører, at familien skal have gode livsvilkår, bekæmpelse af vold i familien, kvindernes arbejdsvilkår samt kvinders deltagelse i det politiske arbejde intensiveres. Alle bestemmelser har det formål, at fremme kvinders og mænds ligestilling. Derfor skal Inuit Ataqatigiit fremsætte ønsker om, at relevante udvalg, det vil sige ikke alene i erhvervsudvalget, men tillige i udvalget for familier gransker og vurderer lovforslaget i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen.

Såfremt Landstinget godkender disse regelsæt får Ligestillingsrådet tildelt spændende opgaver. Vi fremsætter ønsker om, at såfremt gode resultater skal opnås, må bevillingerne til Rådet til næste år genvurderes af Finansudvalget.

Med disse bemærkninger overlader vi sagen til behandling i de relevante udvalg inden 2.behandlingen af lovforslaget.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er så Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Det af Landsstyret i samarbejde med Ligestillingsrådet udfærdigede forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder blev ellers fremlagt under Landstingets efterårssamling i 2002. Men før forslaget var færdigbehandlet blev der udskrevet valg, men nu bliver forslaget så genfremsat i det nye Landsting og i dens oprindelige udformning. Dette forslag har vi i Atassut gennemgået nøje og har følgende bemærkninger til 1.behandlingen.

Allerførst skal vi i Atassut udtale, at vi i princippet støtter forslaget til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder. Vi mener i Atassut, at den aktuelle debat om ligestilling desværre tager for meget udgangspunkt i tidligere debatter om ligestilling af kvinder i forhold til mænd.

Vi har i Atassut i adskillige år med interesse beskæftiget os med emnet politisk og gennem foreningsarbejde, ikke kun alene ved at fokusere på ligestilling af mænd og kvinder, men vi har i Atassut i vores arbejde i lige så høj grad taget udgangspunkt i balanceret ligestilling på alle områder.

Vi har alle i samfundet hver for sig følt på vores egen krop, hvor hurtigt det kan gå med udviklingen og vi ved at dette kan have stor indflydelse på vilkårene og den grundlæggende tankegang. Men jeg skal her ikke undlade at bemærke, at vi, enten vi er kvinder eller mænd og uanset herkomst, har hver vores måde at anskue tingene på og vi i Atassut respekterer individets frihed til at danne sig en mening og det har vi i Atassut i høj grad taget udgangspunkt i under vores vurdering.

Vi skal endnu engang understrege, at Atassut går ind for ligestilling og dette har blandt andet udgangspunkt i respekten for individets frihed. Som lytter alene kan man måske være tilbøjelig til kun at stille spørgsmålet: AEr friheden da ikke allerede en del af begrebet ligestilling?@ Det kan virke sådan, men i det nye forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder opstilles der krav om, at der skal være ligestilling i antallet af mænd og kvinder i udvalg og bestyrelser. Dette fremgår tydeligt i lovforslagets ''5 til 8.

Vi mener i Atassut, at bestemmelserne i for høj grad underminerer hensigtmæssigheden i udpegelser på baggrund af egnethed og kvalifikationer og ikke mindst har man grund til at f rygte, at foreslåede fremgangsmåde kan underminere udvalgenes og bestyrelsernes evne til at arbejde kvalificeret og alvorligt.

Vi skal derfor i Atassut med udgangspunkt i respekten for det enkelte individs frihed til at vælge repræsentanter i udvalg, bestyrelser, foreninger, organisationer og andre interessegrupper på baggrund af egnethed, engagement og kvalifikationer meddele, at selvom Atassut i princippet går ind for forslaget, ønsker vi, at sagen bliver sendt til Familie- og Sundhedsudvalget inden 2.behandlingen.

Vi mener der er behov for og skal anbefale, at bestræbelser for ligestilling fortsætter og ikke mindst skal vi udtrykke vores ønske om, at debatten om ligestilling foregår i nært samspil med borgerne, virksomhederne, uddannelsesstederne, foreningerne, organisationerne og andre interessegrupper.

Til sidst skal vi udtrykke vores ønske om, at relevante instanser i deres fortsatte vurdering også må være årvågne overfor udviklingens og behoves konstante indflydelse på forholdene. Dvs. vi har ikke medtaget i vores indlæg, at denne overgår også til udvalgsbehandling i Erhvervsudval­get.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Demokraterne ser lovforslaget om ligestilling af kvinder og mænd mere som forskelsbehandling end ligestilling. Det er forståeligt, at mange høringsparter har givet udtryk for bekymring over, at det bliver kønnet snarere end kvalifikationer, som vil være bestemmende for udpegningen af medlemmer af udvalg og bestyrelser i offentligt regi.

At man i lovfoslaget har bemærket, at der ikke er ligeligt repræsenteret af mænd og kvinder i politik, har vi kun den bemærkning, at det, der sidder der er blevet valgt af befolkningen for deres holdninger, kvalifikationer og så vidt ikke på baggrund af deres køn.

Ligestilling for os betyder, at man betragter alle mennesker ligeværdigt, uanset deres køn, race, religion, men ene og alene på baggrund på deres kvalifikationer.

Hvis diverse råd og nævn skal afspejle befolkningssammensætningen er der for tiden underskud af kvinder, hvorfor det bør tilstræbes, at flere kvinder ansøger indflydelse i de relevante steder.

Med disse bemærkninger udtrykker vi, at vi ikke vil støtte lovforslaget i dets foreliggende form.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslag til landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd har Landstinget første gang under fremlæggelse til efterårssamlingen 2002, så vil vi med hensyn til vores bemærkninger til dengang, fremsætte følgende bemærkninger:

At Kandidatforbundet støtter og følger op på hvilke som helst initiativer, der tager udgangspunkt i ligestillingen mellem kvinder og mænd og at den danske stat på baggrund af Grønland og den beslutning, der har været om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som Danmark på vegne af Grønland tiltrådte. Og med henvisning til disse. I de senere år, og at kvinder og mænd på forskellige områder bliver ligestillet, så finder vi det selvfølgelig som værende naturligt fra Kandidatforbundet. Derfor mener vi også, at kvinder og mænd på hvilke som helst områder har lige vilkår, dem støtter vi selvfølgelig også. Derfor at der også udpeges flere kvinder til udvalg, råd og lignende, når disse bliver besat fra Landstinget og Landsstyret, den vil indstille bliver fuldført, bliver vi fra Kandidatforbundet, idet de største virksomheder i Grønland, som ejes af Grønlands Hjemmestyre end ikke har en eneste kvinde i deres bestyrelse og som er underlagt meget stor politik.

Og det samme er tilfældet med andre virksomheder, som Hjemmestyret besætter bestyrelser og når der også udpeges repræsentanter til Repræsentantskabet politisk, så er der i de fleste kun mænd, der politisk bliver valgt til disse poster. Derfor med hensyn til, at Landsstyret skal være med til at få realiseret denne opgave, så må de også være med meget klart, hvis og såfremt lovforslaget skal realiseres fuldt ud.

Ja, blandt andet Landstingets Formandskab har end ikke en eneste kvinde i sit medlemskab. Og med disse bemærkninger vil jeg også på vegne af Kandidatforbundet også udtale, at selvfølgelig med hensyn til bestyrelser, udvalg og andre repræsentationer, at med hensyn til de, der skal udpeges, så skal det ske på baggrund af deres kvalifikationer samt at de forskellige, der køres på samfundet skal have en tryg og rolig drift.

Når man snakker om ligestilling, så skal man selvfølgelig også være opmærksom på lønvilkår. Og det vil jeg gerne erindre om på vegne af Kandidatforbundet, idet der i dag på forskellige arbejdsområder er der stadig ikke ligestilling på lønområdet mellem mænd og kvinder. Men selvfølgelig skal vi ikke glemme, at samtlige kvinder og mænd har deres egne kvalifikationer, uanset hvor store bestræbelser har haft med hensyn til ligestilling, der kan ligestilles. Her er det  sådan som det vigtigste, at kvinder og mænd i respekt og forståelse med hinanden kan fordele hvilke som helst opgaver.

Og med disse bemærkninger ønsker jeg, at sagen går videre til et relevant udvalg inden 2.behandlingen.  

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er så Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Jeg er jo glad for, at det forelagte lovforslag, som jeg har fremsat på vegne af Landsstyret, principielt bliver tilsluttet af Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet. Det er kun Demokraterne, som ikke støtter forslaget.

Men ud fra de sidste, så skal jeg lige nævne, at man nok primært har tænkt på, at man skal have lige mange medlemmer i råd og udvalg. I loven står der, at man skal bestræbe sig på det

Det vil aldrig blive lige mange, men det ville være interessant såfremt hvor der var ca. 5 eller 21 paragraffer, at man så på grund af en enkelt paragraf afviser hele forslaget. Eller andre partier og Kandidatforbundet støtter forslaget og også kommer ind på at kvinder ikke bliver helt ligestillede i det politiske arbejde og i hjemmet. Og ud fra det forslag til den gældende lovgivning, så har man jo sat som mål, at der sker en ligestilling således at landstingets absolutte flertal principielt støtter forslaget. Og flere har indstillet, at den bliver udvalgsbehandlet og  jeg regner med, at der selvfølgelig vil ske en nøje vurdering af punktet ligesom de rejste spørgsmål også vil blive nøje vurderes, således at man kommer til at bestræbe sig på at have en ligelig fordelte medlemmer af begge køn. Og det er noget som man nøje kommer til at vurderer i det relevante udvalg.

Men set under et så er der et absolut flertal, der støtter forslaget, hvilket glæder mig. Og når den så har været til behandling i udvalget, så vil vi så med spænding vente på den næste behandling. Og da der er allerede bred opbakning til forslaget. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste der får ordet er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit udenom selve ordførerrækken.

  Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Atassuts ordfører har ret i idet landstinget under efterårssamlingen ellers behandlede punktet første gang, men det blev jo ikke færdiggjort på grund af udskrivelsen af valg.

Men jeg er glad for, at Atassut nu har ændret deres stilling, idet de ellers ikke ville godkende den her i efteråret, fordi det har jo mærkeligt, når Atassuts medlem i ligestillingsrådet har været med i udarbejdelsen af nærværende forslag. Men de ting som Atassut og Demokraterne var inde på, kvalifikationer og evner med mere og når man besætter de forskellige bestyrelsesposter. Det vil ikke være et problem.

Når man skal finde medlemmer både hos mænd og kvinder, så kan man altid finde nogen som er egnede og har evner til netop disse opgaver, der skal varetages. Man vil altid kunne velkvalificere. Lad os nu tage som et eksempel, at vi skal vælge bestyrelse til INI A/S. Der er ingen kvinder i INI A/S=s bestyrelse og endnu et eksempel, når vi så skal vælge en bestyrelse til Royal Greenland og det er jo fødevarer de producere. Det kan ikke være tilfældet, at de ikke kan finde kvinder som er egnede til disse poster. Der er mange kvalificerede kvinder.

Og til Demokraternes stillingtagen, det undre vi os noget over, men jeg er overbevidst om, at de har taget denne stilling på grund af deres uvidenhed i at udarbejde ligestillingsrådet. Ligestillingsrådet udarbejder årlige rapporter hvert år og der bliver foretaget undersøgelser og det bliver publiceret og det er netop disse ting, man bør ser på. Selvfølgelig også den årsrapport, der er blevet udarbejdet.

Og vi må jo også tænke på hele Grønland som helhed, når vi skal tage stilling til nærværende punkt. Og vi skal ikke kun se på byerne men tage hele Grønland som helhed. Ligestillingsrådet har fået nogen forskellige opgaver fra landstinget vedrørende rekommandationer om kvinders større medvirken i det politiske arbejde, da nedbringelse af vold. Det er sådan nogen opgave som ligestilling har fået stillet af landstinget. Og vel at mærke nogen opgaver som er af vigtighed for samfundet. Og når man får nogen opgaver, så er der også vigtigt at man får tilsvarende økonomi stillet til rådighed. Og derfor er vi i Inuit Ataqatigiit enige om at det skal sendes videre til finansudvalget, og der håber jeg så på, at landsstyremedlemmet også vil tænke på det i sagens videre behandling.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste der får ordet er Inuit Ataqatigiits ordfører Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

I mange år har vi arbejdet med ligestilling og har bestræbt os på at opnå nogen mål. Der er vi glade for at Grønlands Landsting nu er nået så langt, at de kan fremsætte sådant et lovforslag. Selvfølgelig kan vi ikke opnå ligestilling blot ved at vedtage en lov.

Og Atassuts ordfører og Demokraternes ordfører kom også ind på, at det er som om kvinderne som skal stå i mål med mændene. Men det er ikke kun det vi snakker om. Og man har også været inde på at i de fore hvor der foretages beslutninger i mange udvalg med meget mere, der er kvinderne underrepræsenterede. Det er ikke på grund af deres manglende kvalifikationer, men det er nogen normer som vi er begyndt at leve med, det er netop for at kommer over dette problem, at vi nu har nærværende lovgivning.

Vi kan også vende det om, fordi der er mange områder hvor vi mangler mænd, indenfor pædagogik, indenfor skolevæsen. Vi mangler en masse mandlige lærere og såfremt vi måske havde flere mandlige lærere, så kunne man måske imødegå de problemer som drengebørn nogen gange  får. Og ved at være mere overvågen, vi kan tage udgangspunkt i Ilinniarfissuaq, Seminariet og dens formål og også være vågen overfor for det, så kan man også bestræbe sig på at få en mere ligelig fordeling mellem kønnene blandt lærerne. Men som førnævnt, det er ikke lovgivningen alene der betyder, at vi opnår noget.

Men Demokraterne står jo frem som et noget som et nytænkende parti, der må vi sige, at de indenfor ligestillingen får en dumpekarakter. Men som førnævnt, så kan man opnå noget ved en given lovgivning, men der forestår en masse arbejde. Også fordi det er den forudgående stillingtagen man også skal ændre om på.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste der får ordet er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

For det første synes jeg, at denne debat den skal drejes ind på fornuften. Nu er den blevet alt for følelsesbetonet og for højt op at køre, men det ville jo være typisk for Inuit Ataqatigiit.

Alene lovforslagets udformning gør, at det forskellige udvalg og bestyrelser i deres antal gør lovens udførelse praktisk umulig. Der er et ulige antal i udvalgene, der er et ulige antal i  bestyrelserne, der kan aldrig blive lige mange af hver. Var der lige mange af hver, ville der også opstå den mulighed for at når der skal stemmes om noget, at man heller ikke kan blive enig. Hvis vi tager alt det fra, så står vi tilbage med en principiel og følelsesladet diskussion og det tror jeg ikke, at det er det vi skal igennem. For det har vi gjort de sidste 20 år. Vi må da være kommet videre end det.

Og lige præcis på det punkt, vil jeg så sige til Henriette Rasmussen, at der er Demokraterne meget mere praktisk anlagt, du siger, at vi på det punkt måske virker tilbagestående, men for os er ligestilling en selvfølge. At det ikke er det i jeres parti, det er jo bare ærgerligt, men vi må håbe at I en dag også udvikler jer en lille smule.

Så kom Siumut ind på noget med de hjemlige opgaver, om at de også skal fordeles blandt kønnene. Jeg synes ikke, at vi skal sidde i landstinget og afgøre, hvem der skal gøre hvad derhjemme. Det må være op til de enkelte familier selv at klare. Den tiltro må vi da have til dem, det er trods alt de samme familier der har valgt os ind i landstinget.

Inuit Ataqatigiit undre sig tillige over, at vi vil dømme folk lige og efter kvalifikationer. Hvad er der galt i det? Det må jo være det mest naturlige. Det må alt andet lige være det mest demokratiske. Men dem har vi også et parti for. At vælge på grund af køn, det er ikke ligestilling, men det er positiv særbehandling. Og positiv særbehandling mine damer og herrer, det er et pænt ord for diskriminering og det er vel noget vi alle sammen tager afstand fra.

Og hvis vi begynder med den ene form for diskriminering, hvad bliver så de næste. Så er der aldersdiskriminering. Skal der også være lige mange og lige mange gamle i bestyrelserne? Så er der racediskriminering. Hvordan skal de være sammensat alt efter race, danskere, nordmænd, svenskere og grønlændere? Hvordan skal det være? Hvad med religion? Der findes mange frikirker, er der nogen der ikke må være med i de bestyrelser og udvalg i så gerne ville have ligeligt fordelt. Vi skal heller ikke fortælle folk, hvad de skal stille op til eller udpege, vi skal da lade folk selv bestemme, hvad de har lyst til. Også tager vi dem efter kvalifikationer.

Og hvis du ser ud i de forskellige erhverv, hvor mange kvinder kræver at blive fiskere og fangere? Det er der ikke særlig mange der gør. Vel. De vælger efter lyst og det synes jeg, vi skal lade folk gøre, det er det mest demokratiske. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Det er med hensyn til det som Agathe Fontain sagde, at vi har fået vendt vores meninger, det er jeg meget glad for. Jeg skal her udtale, at da det blev fremsat, så har vi i princippet støttet fra Atassut og med hensyn til spørgsmålet omkring de privatejedes virksomheder og det afsnit, det har vi blandt andet sat spørgsmålstegn ved.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører og kommentarer til Demokraterne, det er vi glade for, og vi vil gerne præciserer, at partierne har frihed til at sige, hvad de vil og andre partier har ikke noget at skulle have sagt. Og ordet at de dumpe, og hvis det bliver et almindeligt udtryk her, så er det jo godt. Et parti har ud fra deres rettigheder, så har de lavet nogen ordførerindlæg og selvfølgelig kan andre enkeltpersoner og partier have lov til at kommenterer dem. Jeg mener, at det er alt for stærkt hvis man bruger udtrykket, at de dumper. Det er kort til Agathes spørgsmål og at her vil jeres mening, og det er så en præcisering til jer. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

I mange år med hensyn til at vi har arbejdet for ligestilling mellem mænd og kvinder og det resultat vi har opnået, det er noget man kan være meget glad for.

Og ikke mindst fra Inuit Ataqatigiits side, og her i debatten og her i første del af indlægget, har jeg lagt mærke til, at når der sker debat omkring ligestilling af mænd og kvinder, så går næsten alle mænd ud af salen. Og måske der, så kan man allerede se, at krigen om ligestilling, det er kvinders kamp. Og her med hensyn til de kommende år, så mener jeg, at man kan være bange for, at mænd vil gå i gang for blive ligestillet til kvinder, det vil så være det næste.

Fordi i vores kamp omkring ligestilling og så er forholdene blevet, at kvinder i forhold til vores rettigheder, så er vi kommet forud blandt mændene. Her kan man blot nævne med hensyn til skilsmisse og fordeling af børn, så står kvinderne stadig stærkere. Og for andre så er der også beviser for, at mænd bliver nødsaget til at have en kampform som for eksempel, når vi ser på forskellige kriminelle, så er det især de mandlige, der udøver kriminalitet. Og her med hensyn til arbejdet omkring ligestilling, så har mænd også en hel masse, som de skal kæmpe for.

Og når man kæmper alvorligt med hensyn til ligestilling, så  kan man også opnå dette ligesom Inuit Ataqatigiit har påvist, at ved sidste valg, så har vi en ligelig fordeling i landstinget mellem mænd og kvinder, og derfor mener jeg, at man kan opnå sådanne noget meget let, hvis man arbejder alvorligt.

Her fra formandskabet skal vi lige udtale, at ordet kamp, det er vist lige lovlig stærkt, men man kan arbejde ihærdigt for det, for det er bedst at bruge sådan nogen betegnelser.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er så Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit, og jeg skal lige erindre om, at de jo har 2 minutter fordi det er for tredje gang.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det bliver ganske kort fordi jeg kommenterer noget. Jeg mener, at man også kommer med en masse følelsesladede udtryk som ikke rigtig har noget med selve loven at gøre, som Palle Christensen også kom ind på og som Marie Fleischer også for dette ud som om at kvinderne skal placeres inde i politik, blot fordi de er kvinder. Men man åbner blot muligheden for på menneskerettighedskonventionen, det er det vi bestræber os på at opnå ved nærværende lovgivning.

Og jeg mener også, at det man kalde for positiv diskriminering på dansk, for at opnå målet, så har vi også flere gange set det forskellige steder i verden, for eksempel indenfor ILO, hvor man bekæmper børnearbejde for at opnå det mål, man har sat sig.

Og nogen ting som jeg har forsøgt sagt nærmest som en spøg, skal ikke tages negativt, fordi det ikke var hensigten. Vi mener også, at vi i stedet for blot  at vente på at tingene sker, så er der også på sin plads, at man lovgiver, for på den måde at klargøre, hvad det er for nogen mål, vi har sat os for at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Det passede på sekundet. Og så er det landsstyremedlemmet for erhverv.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for erhverv, Atassut.

Det bliver ganske kort, fordi jeg manglede lige at kommentere noget, som Siumuts ordfører var inde på, at kvinder ikke opnår ansættelse eller fyring pga. deres graviditet. Og det vil vi sige er meget meget svært at accepterer, selvom en kvinde måske er velegnet til en given stilling, så ser man ikke på dem, som en mulig arbejdskraft, fordi de måske er gravide og det er uacceptabelt.

Redegørelsen skulle have været udarbejdet eller rapporten skulle have udarbejdet i løbet 2003, men det er blevet udsat på grund af udskrivelsen af valg med meget mere. Og såfremt man er enig i det, så vil vi foreslå at tredjebehandlingen bliver udskudt til næste år. Og såfremt der er forskellig aflønning for samme arbejde, det er heller ikke til at acceptere, og det er ikke på sin plads, når man erfarer, når man giver forskellig løn for samme arbejde afhængig af hvilke køn man har.

Men derfor er jeg også glad for, at man vil gå ind for valget. Og vi kan jo heller ikke dikterer, om hvem der skal arbejde hvor, og det er heller ikke det man skal være bange for, fordi det står fuldstændig op til et menneske selv at bestemme sin egen arbejdsplads.

Jeg er meget enig med Demokraterne i, at ligestilling det er ikke afhængig af hvad for en hudfarve man har. Og heller ud fra religion, det er jo alt det vi skal væk fra. Ligestilling, da er det jo heller ikke afhængig hvad for en hudfarve man har, om man er grønlænder, om man er dansker eller har en anden tro. Og det er jo også helt på sin plads.

Men vi var også inde på og Palle havde også ret i, når han siger, at der ikke kan blive ligelig fordeling fordi der som regel er et ulige antal i råd og repræsentationer. Og det kan også være udvalg. Og i loven ser man så også på, at man skal bestræbe sig på det, en nogenlunde ligelig fordeling. Helt ligelig kan det jo aldrig blive, når der er ulige antal medlemmer. Det står allerede klart i selve lovforslaget.

Og efter at have sagt, så er jeg meget glad for, at nærværende lovforslag, den bliver det bakket op omkring og det ser nu ud til at kunne blive realiseret, og det er landsstyret også godt tilfredse med.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og så er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit for anden gang.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til Palle Christiansen, så er det ved at blive en følelsesladet debat. Det synes jeg ikke vi kan kalde det, fordi det er en meget realistisk drøftelse, også fordi det er ud fra realia at rådet har arbejdet. Når man siger, at det også er helt på sin plads at man står lige, så kan jeg også fortælle dig, at ligestillingsrådets undersøgelse, viser at det ikke er helt almindeligt med ligestilling i Grønland. Det er derfor arbejdet er kørt på denne måde fra ligestillingsrådets side.

Og med hensyn til racediskrimination og om man er svensker eller af en anden nationalitet, kan vi finde 2 kvinder, så kan vi finde dem. Såfremt vi har brug for 2 mænd, så skal vi nok finde dem, det skal man ikke være bange for. Og spørgsmålet er også et spørgsmål om hvordan Palle forstår, hvad ligestilling er, han drog en sammenligning, om vi ville have kvinder til at blive fiskere eller fangere. Det betyder ikke, at vi skal have dem til at udføre samme slags arbejde. Ligestilling betyder at man respekterer hinanden og agter hinanden lige højt, det har ikke noget med om hvilket erhverv man stiller sig.

Og hvordan forstår man så demokrati? Det ville ikke være demokrati såfremt det kun er mænd der tager stilling til en given problemstilling. Det bliver først demokrati såfremt kvinder og mænd på lige fod med hinanden træffer nogen problemstillinger.

Og positiv særbehandling bruger man først for at opnå en positiv ting. En positiv særbehandling kan vi også opnå ved at foretage en positiv særbehandling overfor mænd for at få flere mandlige pædagoger i Grønland, fordi dem har vi mangel på.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste der får ordet er Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Tak. Det er glædeligt at der er sådan en og vågen debat og man kan følge den og deltage i den.

Det der blev fremsat fra Demokraterne og ordførerindlæg fra Atasssut, så kan vi støtte på det område, fordi vi i vores indlæg nævnte hvilke paragraffer, vi finder er uacceptable her. Med hensyn til besættelse af bestyrelsesposter, så finder vi det vigtigt at man respekterer friheden til at udvælge nogen udfra kvalifikationer, evner og interesser.

Og derfor vil jeg også spørge på den anden side, om man kan være i opposition på sådanne meninger, men selvfølgelig da de også skal behandles i udvalget, så kan vi selvfølgelig også diskuterer det der. Men med hensyn til det der kan være i oppositionen til dette spørgsmål, så kan jeg spørge på hvilket område, er det forsvarligt, at man ud fra kvalifikation, viljen og interessen, egnethed kan udpege noget. Hvad er det man skal være påpasselig med og derfor ønsker jeg, at der kommer en besvarelse på det område. Og som det andet med hensyn til at man baner vejen for at man kan lave nogen afklarende arbejde i lovforslaget. Det er vi meget tilfredse med fra Atassuts side, fordi man i fremtiden får bedre nye grundlag, fordi det er nødvendigt, at der er forbedringer på alt og alle, ikke blot for YYYY. Men at man tilpasser til ændringen i levevis og meningsdannelse. Derfor er vi også glade for, at man er opmærksom på det og vi er også glade for andre politikere er opmærksom på dette og vil bruge godt af dette.

Og Agathe Fontain nævnte hvordan man skal forstå ligestilling. Jeg har savnet et ord, hvor er afvejning henne?

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og så er der ikke flere der har markeret sig, så regner jeg med, at man kan gå ind for, at på vegne af formandskabet og med hensyn til overskriften og det man diskutere, at den overgår til erhvervsudvalget inden andenbehandling og der vil der være mulighed for at den kan overgå til lovudvalget.

Og hvis det er nødvendigt, at man kan have høring til erhvervslovudvalget og høring hos familie-, og sundhedsudvalget. Og dermed er vi færdig med dette punkt og vi går over til næste dagsordenspunkt, punkt 21.

6. mødedag, 10. marts 2003, kl. ?.

Punkt 21

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd.

(landsstyremedlemmet for erhverv)

(1.behandling)

Finn Karlsen, Atassut, landsstyremedlem for erhverv:

Landsstyret fremsætter herved forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd.

Formålet med forslaget er at ændre ligestillingsrådets medlemstal og sammensætning. Forslaget fremlægges til landstinget på foranledning af en henvisning fra Grønlands Ligestillingsråd.

Den gældende landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd er fra 1998. Heri bestemmes at Ligestillingsrådet består af 11 medlemmer. Formanden udpeges af landsstyret, de 10 ordinære medlemmer af rådet udpeget af landsstyret efter indstilling fra en række organisationer.

Ligestillingsrådet finder at der i dag er for mange medlemmer af rådet i forhold til den økonomiske ramme for rådet, hvor især mødeafholdelsen er meget udgiftskrævende. Derfor foreslår rådet, at antallet af ordinære medlemmer ændres fra 10 til 6 medlemmer, hvilket er indarbejdet i det foreliggende lovforslag.

Ligestillingsrådet finder endvidere at der bør ske en ændring i sammensætningen af rådet, begrundelsen for ændret medlemssammensætning er et ønske om at medlemmerne skal have mere relevante baglande og et forsøg på at gøre medlemmerne engagerede og aktive som deltagere i Ligestillingsrådet. Især er det et ønske, at der i rådet fremover sidder medlemmer som arbejder med og for børn og unge. Lovforslaget er som sagt blevet forberedt på foranledning og i samarbejde med Grønlands Ligestillingsråd. Efter forslaget er blevet fremsendt er Ligestillingsrådet efterfølgende kommet med et forslag til et par mindre ændringer af teknisk karakter i lovforslaget og til bemærkningerne.

Landsstyret har fundet disse ændringer relevante, hvorfor der er foretaget mindre tekniske ændringer i lovforslaget og i de almindelig bemærkninger. Beslutningsforslaget er en genfremsættelse fra efterårssamling 2002, hvor forslaget efter en positiv modtagelse ved førstebehandlingen, bortfaldt ved udskrivelse af landstingsvalg.

Med disse bemærkninger indstiller landsstyret forslaget til landstingets velvillige behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordfører. Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Efter grundig gennemgang af ændringsforslaget til landstingsloven, har vi fra Siumut følgende bemærkninger.

Vi har bemærket at ændringsforslaget ikke indeholder væsentlige ændringer for lovens indhold, hvor forslaget kun tager udgangspunkt i antallet af rådets medlemmer og sammensætning. Ligeledes har vi fra Siumut bemærket at man søger at afskaffe partiernes repræsentation i rådet ved ændring af landstingsloven og vi er fra Siumut tilfredse med ændringsforslaget, da Ligestillingsrådet i 1998 selv har påpeget at rådets arbejde lægger udenfor partiinteresser. Ligeledes vil vi fra Siumut give vores støtte til rådets ønske om højere prioritering af de grupper, som arbejder med børn og unge. Vi vil dog fra Siumut ønske, at de udpegede medlemmer også respekterer dette efter ændring af landstingsloven.

Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut indstille at ændringsforslaget bliver behandlet i landstingets lovudvalg inden andenbehandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Den nuværende lov om Grønlands Ligestillingsråd er trådt i kraft i 1998 og ud fra de indhøstede erfaringer er det blevet nødvendigt at ændre loven. I det nærværende ændringsforslag behandles primært sammensætningen af rådet, antal medlemmer i rådet samt hvilke interesseorganisationer, organisationer der skal udpege medlemmer til rådet. Der foreslås at det nuværende antal på 11 reduceres til 7 medlemmer.

Ud fra de indhentede oplysninger har Inuit  Ataqatigiit at reduktionen af medlemsantallet ikke kun skyldes at bevillingerne til rådet ikke kan strække til, men at det også har været vanskeligt at samle alle 11 medlemmer til møderne.

Vi støtter ændringsforslaget om medlemssammensætningen fra organisationer og interesseorganisationerne og finder dette fornuftigt. Vi tænker her på at medlemskabet fra partierne skal ophører, idet Inuit Ataqatigiit mener, at spørgsmålet om ligestilling bør have udgangspunkt i de almindelige samfundsmæssige forhold og ikke ud fra politiske forudsætninger. Derfor mener vi, at det er en god ide at prioriterer børne-, og ungdomsorganisationernes og institutionernes medvirken ud fra realiteten om at børns vilkår i hjemmet har indflydelse på resten af livet. Nogle af de ting som vi har bemærket i ligestillingsrådets undersøgelser, er at der er markante forskelle i vilkårene omkring ligestilling i henholdsvis byer og bygder. Derfor vil vi før andenbehandlingen af forslaget  opfordre de rette udvalg om ikke bygdebestyrelsernes sammenslutning kan gives mulighed for at være observatør i rådet.

Ligestillingsrådets rosværdige arbejde er et godt forbillede for andre råd. Der tænker vi ikke kun på de årligere redegørelser, men også på de undersøgelser som de har taget skridt til at blive udført, på trods af bevillingerne har været begrænsede. Her tænker vi på følgende undersøgelser: Ligestilling i Grønland samt ungdom og ligestilling. Med ros til ligestillingsrådets arbejde ud fra de korrekte forudsætninger, indstiller vi forslaget til videre behandling i det rette udvalg inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Dette forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestilling som blev fremlagt af landsstyremedlem for erhverv blev ellers førstebehandlet sidste år under landstingets efterårssamling. Men blev umiddelbart ikke behandlet færdig, da det blev udskrevet valg. Forslaget bliver altså her genfremlagt under nuværende forårssamling.

Vi kan i Atassut konstaterer, at nærværende forslag bliver fremlagt på foranledning af en henvendelse fra Grønlands Ligestillingsråd, og det er vi glade for i Atassut. Idet vi altid har fundet det vigtigt at foreninger og organisationer og andre interessegrupper med aktiv indsats og indsigt i aktuelle forhold sætter deres fingeraftryk i reguleringer i stedet for kun at sætte deres lid til politikerne. En markant ændring i forhold til forslaget fra sidste efterår er at KNAPK er blevet involveret.

Vi har i Atassut fundet det mærkeligt, idet det i '3 stk. 5 har tilføjet, hvor der blandt andet står og jeg citerer @følgende organisationer og foreninger der arbejder med og for børn og unge skal vidst muligt i fællesskab indstille en kvinde og en mand til udpegelse. Pågældende skal være medlem i følgende organisation, forening for det første KNAPK, for det andet Sorlak, for det tredje PIP og for det fjerde AK, øremærket til socialrådgiver, 5. PPK@. Vi har i Atassut vanskelligt ved at forstå hvorfor KNAPK er blevet placeret under en organisation der arbejder med og for børn og unge. Og finder det ellers mest hensigtsmæssigt at dette bliver placeret under '3 og ikke bliver placeret til at skulle arbejde blandt og med børn og unge.

Til ligestillingsrådets forslag om antallet af ordinære medlemmer bliver reduceret med 4 fra 10 til 6 medlemmer er Atassut princippet enig i, da dette viser, at man bestræber sig på at tilpasse de økonomiske rammer og ikke mindst forsøg på at rationalisere arbejdsgangen. Atassut respekterer til enhver tid at organisationer, foreninger, virksomheder og andre interesseorganisationer har frihed til selv at udpege deres repræsentanter.

Vi kan derfor i Atassut ikke tilslutte os, at der i lovforslaget henvisninger til hvilke kriterier foreninger og organisationer, virksomheder og andre interesseorganisationer skal følge i forbindelse med valg af repræsentationer, da vi er imod kønsdiskriminationer, og da det efter vores mening ikke har nogen betydning, om den udpegede er mand eller kvinde. Det er derfor efter Atassuts opfattelse hvilket af de nævnte grupper i tillid får frihed til at vælge ud fra deres egen overbevisning, om hvem de finder egnede. Det skal ikke være spørgsmål om mand eller kvinde eller om hvor godt egnet man er.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Da der er sket besparelse i landskassens tilskud til ligestillingsrådet, mener vi fra Demokraterne, at henvendelsen fra Ligestillingsrådet med ønske om reducering af antallet af medlemmer kun kan imødekommes.

At man med henblik på antallet af medlemmer reduceres fra 10 til 6 medlemmer har prioritet, medlemmer med mere relevant baggrund, er vi fra Demokraterne positivt indstillet derpå, idet der allerede er sket besparelser og forslaget ikke har økonomiske konsekvenser, mener vi fra Demokraterne, at den ikke behøver at komme i udvalgsbehandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

  Anthon Frederiksen,  Kandidatforbundet.

Til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd har jeg på Kandidatforbundets vegne følgende bemærkninger:

Vi kan i Kandidatforbundet udmærket godt forstå at ligestillingsrådet efterlyser mere smidige arbejdsmetoder blandt andet ønsker ligestillingsrådet, at medlemsantallet bliver reduceret og at sammensætningen af rådet bliver ændret. Ligestillingsrådets argumenter for at reducerer medlemsantallet forstår vi udmærket. Idet det jo er nødvendigt, at man hele tiden opdaterer opgaver af enhver art og ikke mindst på baggrund af de begrænsede økonomiske midler. Vi forstår udmærket derfor i Kandidatforbundet, at udgifter i forbindelse med mødeaktiviteter kan blive væsentlige, ikke mindst når medlemsantallet i ligestillingsrådet er så højt.

Forslag til ændringer i medlemsantallet og sammensætningen af ligestillingsrådet støtter vi fuldt ud i Kandidatforbundet og forstår ligeledes at ligestillingsrådet i forbindelse med ønsket om ændring af sammensætningen har givet udtryk for ønske om at der bliver udpeget personer med baggrund i arbejdet med børn og unge og at de således finder det vigtigt, at der i forbindelse med ændring af sammensætningen bliver udpeget personer, der arbejder med børn og unge.

Da jeg på vegne af Kandidatforbundet er tilfreds med ændringsforslaget, skal jeg samtidig påpege at medlemsantallet ikke stemmer overens med de i forslaget fremlagte med hensyn til det der står i '3 stk.1, 3, 4 og 5, så synes medlemsantallet ikke stemme overens i det forelagte. Hvorfor jeg på vegne af Kandidatforbundet ønsker at man kigger nærmere på forholdet.

Og med disse bemærkninger skal jeg på vegne af Kandidatforbundet udtale vores støtte til ligestillingsrådets forslag og anbefaler at sagen sende til familie-, og sundhedsudvalget til videre behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for erhverv.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for erhverv, Atassut.

Tak. Det af landsstyrets fremsatte lovforslag, så kan jeg forstå, at samtlige bakker op omkring ligestillingsrådets eget forslag om medlemsantal og sammensætning, idet det på baggrund af at de har haft for store udgifter.

Men det er ikke kun det, det er korrekt som Inuit Ataqatigiit siger, at hvis antallet er så højt, så vil det være meget tidskrævende at udfra ønsket om at der kan afholdes flere møde.

Og med hensyn til det påpeg fra Atassut, det er mere teknisk, i bemærkningerne står hvorfor KNAPK er blevet placeret under organisationer der arbejder med og for børn og unge. Det er især teknisk, men i bemærkningerne til lovforslaget, står det jo mere klart, at det er et flertal i udvalget, der har ønsket, at denne bliver medtaget. Og det er så rådet selv, der skal behandle den. Men udvalget vil så behandle.

Og uden yderligere bemærkninger og med takke til forslaget, siger jeg tak.

Forslaget overgår til behandling i lovudvalget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det der gør grund for betænkeligheder. Lige før da vi behandlede loven om ligestilling, så var Demokraterne imod og finder ikke at der skal være behov for sådan en lov. Og nu går de ind for Grønlands Ligestillingsråd. Gad vide hvordan det vil gå med dem, fordi det ser ud som om at det er i modstrid med det de fremlægger. Det er derfor jeg kommer med en påpegning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ellen Christoffersen.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Det er til landsstyremedlemmet for erhverv, at den kan løses teknisk. Selvfølgelig har vi lagt mærke til at den står korrekt omkring bemærkninger omkring placering af KNAPK. Men her til lovforslaget, det er det vi har bemærket. At hvis den kan løses teknisk, så finder jeg ikke, at det er nødvendigt at de krav som vi ønsker løst, skal udvalgsbehandles og kan trækkes tilbage.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Og det er med hensyn til '3 og med hensyn til medlemmerne og sammen med formanden så er der jo 7 medlemmer, men i punkt 2, 3 og 4 og 6 og 7 og ud fra det og når man så lægger dem sammen, at det så skal blive 7 medlemmer. Jeg håber, at man i udvalget skal ske en nøje vurdering ud fra det, idet ud fra det jeg kan, så skal der måske kun være 7 medlemmer. Med hensyn til det der er nævnt under '3 ud fra det jeg kan tælle, så vil den måske have helt op til måske 10 medlemmer, men jeg ved det ikke. Jeg mener, at denne usikkerhed bør præciseres.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Med hensyn til det vi blev enige, det er formindskelse af medlemsantallet, at de så har mere relevante baglande, det er vi enige om. Og her med hensyn til det nye lovforslag omkring ligestilling, så er det jo i princippet mænd og kvinders rettigheder, det har vi ikke sat spørgsmålstegn ved.

Og jeg sagde så afslutningsvis, at så længe den ser ud som sådan, så kan vi ikke gå ind for den. Det er det med hensyn til at man har fordeling af mænd og kvinder i bestyrelser og lignende og der er det, at det skal være ligeligt fordelt. Det er blot det vi har kommenteret.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Finn Karlsen

Finn Karlsen, Landstyremedlem for erhverv, Atassut.

Med hensyn til Anthon Frederiksen også fordi der herskes usikkerhed om, så skal der være 7 medlemmer og  det har ellers været 11. Det er blot at præcisere dette, da der har hersket nogen usikkerheder.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Agathe Fontain.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ligestillingsrådets indstilling det skulle have været taget med som en berigtigelse, men det er ikke blevet helt rettet op på, fordi man nok har flyttet fra det ene direktorat til det andet. Der håber vi så, at der kommer en berigtigelse i forbindelse med andenbehandlingen. Og det er fordi arbejdsgiverforeningen ikke er medtaget i den liste, der er taget med.

Og til Anthon, så skal jeg lige meddele, at det skal indstille 2, men det er en de så vælger ud af disse 2.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af dette punkt færdig og den vil så blive behandlet i lovudvalget før andenbehandlingen. Og jeg vil gerne foreslå at vi behandler punkt 34 som sidste punkt.

5. mødedag 10. marts 2003, kl. ?.

Punkt34

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger.

(Landsstyremedlemmet for Boliger)

(1. behandling)

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Siumut.

På landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslaget til landstingsforordning om ændrings af landstingsforordning om omdannelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger.

Forordningsforslaget er en følge af de sidste års erfaringer med forordningen. Det har vist sig af markedsprisen for udlejningsboliger på flere lokaliteter er lavere end boligernes teknisk økonomiske vurdering. Der er derfor behov for en mulighed for at sælge boligerne til deres nuværende lejere til den lavere markedsværdi. Endvidere indebære forslaget at der registreres i konjunkturpant såfremt salgsprisen afviger med mere end 5% fra markedsprisen. Dette gøres for at modvirke spekulation ved et eventuelt videresalg.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger til landstingets velvillige behandling. Og det foreslås at forslaget behandles i udvalget fra infrastruktur og boliger inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går nu videre til partiernes ordfører, Kista Isaksen, Siumut.

Kista Isaksen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger.

Erfaringer viser, at der er behov for en ændring af den gældende forordning, da det har vist sig, at markedsprisen for udlejningsboliger på flere lokaliteter er lavere en boligernes tekniske økonomiske vurderinger samt at der er et behov for en mulighed for at sælge boligerne til deres nuværende lejere til den lavere markedsværdi. Endvidere indebære forslaget at dette gøres for at modvirke en eventuel spekulation.

Med disse bemærkninger indstiller vi fra Siumut til at der forinden andenbehandling af ændringsforslaget af landstingsforordningen en behandling i udvalget for infrastruktur og boliger.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Som det formodentlig ville kunne erindres af de fleste her i salen, kunne Inuit Ataqatigiit under forårssamlingen sidste år ikke fuldt ud tilslutte sig denne forordning, som er et led i lejer til ejerprojektet og at vi derfor nødtvungent stemte imod til trods for, at vi havde sympati for store dele af forordningen. På daværende  tidspunkt fremkom vi jo med et ønske om, at prisfastsættelsen af boligerne burde ske ud fra en teknisk økonomisk vurdering og ligeledes burde tage højde for boligernes beliggenhedsværdi. Dette skulle ses ud fra den betragtning, at vi allerede da kunne forudse, at eksempelvis et salg af en lejlighed med udsigt til en baggård vil have en lavere markedsværdi end en lejlighed med fjordudsigt.

I dette ændringsforslag gøres der opmærksom på at det har vist sig at markedsprisen for udlejningsboliger på flere lokaliteter er lavere end boligernes teknisk økonomiske vurdering, hvorfor der er behov for en tilretning. I  hvilke situationer markedsprisen opfører sig sådan, bliver imidlertid ikke nærmere præciseret. Det er en mangel, og derfor skal vi anmode om, at dette bliver genstand for en nærmere drøftelse i udvalget for infrastruktur og boliger, da det kunne være interessant at få opklaret om vores antagelser fra sidste år, om at markedsprisen også kan afhænge af boligernes beliggenhedsværdi, kan have spillet ind ved dette ændringsforslag eller ikke. Vi skal derfor allerede nu også opfordre til, at udvalget taget initiativ til at kalde landsstyremedlemmet i samråd, således at dette kan bedes om den uddybende redegørelse.

Det foreslås ligeledes at ændringsforslaget skal træde i kraft med virkning allerede fra januar, det vil sige med tilbagevirkende kraft. Inuit Ataqatigiit ønsker at også dette først vendes i udvalget, da principielt er af den opfattelse, at lovgivning med tilbagevirkende kraft med mindre der er helt specielle grunde for at være en undtagelse. Og med disse korte bemærkninger, ser vi frem til at deltage i udvalgsarbejdet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Atassut har følgende bemærkninger til forordningsforslaget.

Til landsstyremedlemmets udtalelse af forordningsforslaget er en følge af de sidste års erfaringer, skal Atassut udtrykke sin fulde tilslutning til. Det har nemlig vist sig, at markedsprisen på udlejningsboliger på flere lokaliteter er lavere end boligernes teknisk økonomiske vurdering. Forslaget lægger endvidere op til, at behovet for en mulighed for at sælge boligerne til deres nuværende lejere til den lavere markedsværdi bliver indfriet.

Atassut skal videre udtale sin tilslutning til det forslaget omhandlede.

Med disse bemærkninger anbefaler Atassut at forslaget bliver genstand for behandling i udvalget for infrastruktur og boliger inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Til ejer, det ville for lejerne på længere sigt give en billigere bolig og hjemmestyret ville kunne få tilført tiltrængte midler til nybyggeri.

Vi fra Demokraternes side vil dog kort bemærke, at lejeværdien eller lejeboligernes værdi bør fastsættes af en uvildig 3. part og ikke som i dag af ejeren, som er INIA/S. Dette vil uden tvivl resulterer i et mere naturligt prisoverslag, da ejerne som prisfastsætter  højst sandsynlig vil være tilbøjelig til at sætte prisen for høj. Dette vil i sidste ende reducere effekten af filosofien bag ideen om lejer til ejer.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Med disse bemærkninger indstiller vi forslaget til udvalgsbehandling.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger og fra Kandidatforbundets side har jeg så følgende bemærkninger:

På Kandidatforbundets side er jeg glad for, at man gennem en forordningsændring nu også får mulighed for at kunne sælge lejerboligerne som ejerboliger billigere end markedsværdien. Og således at man så også på den måde er vågen overfor en eventuel spekulation i boligerne. Endvidere opfordre jeg til, at udvalget for infrastruktur og boliger får en smidigere arbejdsgang, således at de finder muligheder, hvor man også undersøger kravet om 75% betaling i forbindelse med salg af lejerboliger til ejerboliger, således at man får en smidigere løsning og det bliver mere attraktivt for lejerne at købe deres boliger.

Med disse bemærkninger støtter jeg ændringsforslaget fuldt ud og indstiller at den bliver behandlet i udvalget for infrastruktur og boliger inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det landsstyremedlemmet for boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Siumut.

Jeg siger tak til de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet. Og jeg skal lige blot præcisere til Demokraternes ordfører, at vi skal huske på, at man ved salg af huse og lejerboliger og ved vurdering af disse, så er det ikke ejerne der foretager vurderingen, men ud fra forordningsforslaget, og de principper der ligger bag, så vil de også deltage i vurderingen og det er ikke A/S INI der er ejerne, men det er hjemmestyret og kommunerne der står som ejere.

Der blev stillet spørgsmål fra Inuit Ataqatigiits side og det er så udvalget der skal arbejde videre med sagen. Og der er jeg så klar til at komme til samråd.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og det er så udvalget for infrastruktur og boliger der skal foretage de videre arbejde og dermed er vi så også færdige med dagens møde.

Vi skal huske på, at vi også har et møde i morgen, udenrigsministeren kommer.

Der vil være en udenrigspolitisk

Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut tallimaat, ataasinngorneq 10. marts 2003, nal. 13:00-18:00.

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat

(Inatsisartut Siulittaasuat)

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaatissaqalaarpunga. Ulloq 11. marts 2003-mi ataatsimiinnermi immikkoortut tulliini allassimasut ataatsimoortillugit oqaluuserineqarnissaat Atassutip gruppienit siunnersuutigineqarpoq:

Imm. 4: Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaasa uppernarsaasersorneqarnerat pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 1/2001-p Inatsisartunut isumaqatigineqarneranik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Imm. 5: Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnerat pillugu nunat tamat ataatsimeersuartinneqarnissaannik Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr.f 2/2001-p Inatsisartunut isumaqatigineqarneranik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Imm. 6: Pinngortitap pisuussutaanik atuineqw pillugu suleqatigiissitaliatut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarnissaa pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 3/2001-p Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

Immikkoortut taakku ataatsimoortillugit oqaluuserineqwarnissaat Siulittaasoqarfimmit inassutigineqarpoq. Tassa tamarmik tulleriisillugit saqqummiunneqassapput aammalu ataatsimoortillugit tulleriisillugit akineqarsinnaallutik. Taanna aqagu piumaarpoq.

Aamma ilanngullugu nalunaarutigineqassaaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit aamma Ole Dorph, Siumut Inatsisartut sapaatip akunnerani matumani ataatsimiinneranni peqataassanngillat. Taakku Siulittaasoqarfimmut aamma Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliamut sinniisuullutik Savalimmiuni Initsisit Tunngaviusut pillugit ataatsimeersuarnermi peqataassammata.

Taavalu aamma Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth sapaatip akunnerani matumani pissutissaqavissutut akuerineqarluni ataatsimeeqataassanngilaq.

Neriuppunga taakkua isumaqatigineqassasut. Isumaqatigineqarput.

Taava ullormut oqaluuserisassat tikippagut, immikkoortoq 19, Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnerannik Inatsisarttut inatsisissaannut siunnersuut.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut tallimaat, ataasinngorneq 10. marts 2003,

Immikkoortoq 19

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Iantsisartut inatsisissaannut siunnersuut.

(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Aningaasarsianut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.

Timersortarfinnut tunngatillugu allannguut ataaseq eqqaassanngikkaanni siunnersuut Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartoq siullermeerlugu suliarineqartoq ukiakkut ataatsimiinnermi 2002-mi immikkoortoq 65-itut politikkikkullu tamanit tapersersorneqartoq assigaa.

Siunnersuut saqqummiunneqartoq immikkoortunik pingaarnernik sisamanik imaqarpoq, tassalu nunani allani selskabinit pigisanit iluanaarutisiat akileraaruteqannginnissaat piffissamik iluanaarutisiat ilanngaatigineqarsinnaaffiannik allannguineq, sinerissamut qanittumi aalisarnerup iluani nutarterinermut atatillugu kingoraarsiinermi maleruagassat kiisalu peqatigiiffiit akunnertarfeqarnermik neriniartarfeqarnermilluunniit ingerlassaqartut akileraartinneqartalernissaat.

Naluneqanngitsutuut Naalakkersuisuusimasut danskillu Naalakkersuisui danskit kalaallit marloriaammik akileraannginnissaat pillugu isumaqatigiissutaanut ilassutitut isumaqatigiissuteqarput 2002-mi junip qaammataani. Taassumalu kingunerisaanik selskabit Kalaallit Nunaanniittut Danmarkimi selskabenit pigisaminnit iluanaarutisiatut pissarsiaat siunissami Danmarkimi akileraaruserneqartussaajunnaarput, tassanili piumasaqaataalluni selskabimi pigisaminni aktiatigut aningaasaatit minnerpaamik 25%-ii sivikinnerpaamik ukiumi ataatsimimi pigisimassagaat.

Ilassutitut isumaqatigiissutit timitalerniarlugit Naalakkersuisut siunnersuutigaat nunanit allaniit iluanaarutisiat akileraaruserneqartarnerinut maleruagassat immikkut ittut aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni atuutilersinneqarnissaat. Tassa nunani allani selskabinit pigisanit iluanaarutisiat aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni selskabinit ilanngunneqartussaajunnaarlugit.

Iluanaarutisiat taakku akileraaruserneqarnissaat aatsaat pissaaq selskabi piginnittuusoq iluanaarutisianik agguaassippat, akileraarusiinissarlu toqqaannanngitsumik pissaaq selskabimik pigisamit iluanaarutisiat akileraarusernagit pissarsiarineqartut selskabip piginnittuusup iluanaarutisiarititaanit aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni selskabimit piginnittuusumit ilanngaatigineqarsinnaasunit milliliissutiginerisigut.

Tassuunakkut selskabit nunani allani selskabinit pigisaminnit iluanaarutisiatik tamakkiisumik iluaqutigalugit Kalaallit Nunaanni nutaanik aningaasaliissuteqarnissamut atorsinnaassavaat, iluanaarutisiammi akileraarusernagit pissarsiarineqartut akileraaruserneqassammata aatsaat aktianik piginnittumut iluanaarutisianik agguaassisoqartillugu. Tassa maanna periuserineqartoq, tassalu selskabip iluanaarutisianik pissarsinerani akileraarusiineq atornagu.

Naalakkersuisut naatsorsuutigaat akileraartarnermi oqartussaasut selskabinik piginnittuusunik nunani allani selskabinik pigisaqartunik akileraarusiinerminni qulakkiissagaat niueqatigiinnerup niuernermi akiusut atorlugit ingerlanneqarsimanissaa.

Aningaasarsiat arlaleriarlugit akileraaruserneqarnissaannik kissaateqannginnerput ilisimaneqartutuut selskabinik akileraarusiisarnermi tunngaviusut ilagaat. Taamaattumillu akileraartarnerup eqqunneqarneraniilli selskabit selskabimi aktiatigut piginneqataasunut iluanaarutisiatut agguaassatik aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngaatigisinnaasimavaat. Iluanaarutisialli ukiup agguaanneqarfimmik siulianeersuusarput, taamaattumik ukioq isertinneqarfiat ukiorlu ilanngaatigineqarfiat assigiinneq ajorput.

Selskabillu ukiumi agguaassiffiusumi aningaasarsiai akileraaruteqaataasussat amigartoorutaappata selskabip akileraarutitigut sipaarutit aningaasanngorlugit maluginavianngilai, akerlianiilli selskabip amigartoorutaasa amerlanerulernerat malugissallugu. Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq selskabip iluanaarutisiarititani ukiumi isertinneqarfianni ilanngaatigisinnaassagai.

Maleruagassap taamaattup atorlernunneqarsinnaanera pinngitsoorniarlugu siunnersuutigineqarpoq selskabip iluanaarutisianik ukiumi isertinneqarfianni ilanngaateqarsinnaanerminik Skatterådimut akuerineqarnissani qinnuteqaatigisassagaa.

Sinerissamut qanittumi raajarniarluni inuussutissarsiuteqartut aningaasatigut nammineernerulernissaat anguniarlugu nutarterisoqarnissaa Naalakkersuisut anguniagaraat. Tamanna pisinnaavoq kattunnertigut aammalu angallatini nammineq nioqqutissiorsinnaanermut akuersissuteqartoqarneratigut.

Sinerissamut qanittumi raajarniartut 10.000 tonsinik angallatini nammineerlutik nioqqutissiorsinnaanissaat Naalakkersuisut akuersissutigereerpaat. Tassuunakkut umiarsuaatileqatigiiffiit tallimat taamatut nioqqutissiornissamut akuersissutigineqarfigisinnaanngorlugit.

Umiarsuaatileqatigiiffiit selskabitut ingerlasut selskabinik allanik kattutseqateqarneri iluanaarutinik akileraarusiinermik kinguneqassanngillat, tassa kattunnerit akileraarutitigut sunniuteqanngitsumik pillugit maleruagassat atorsinnaagamikkik.

Umiarsuaatileqatigiiffiit inummit ingerlanneqartut selskabimik ataatsimik arlaqartunilluunniit kattuteqateqarneri iluanaarutimik ima annertutigisumik akileraarusiinermik kinguneqarsinnaapput allaat inuk pineqartoq taamatut kattuteqateqarnissaminut aningaasatigut periarfissaqassanani.

Inuit taakkuttaaq kattunnermut periarfissikkumallugit siunnersuutigineqarpoq inuk umiarsuaatimi selskabimut umiarsuaatileqatigiiffimmut kattunnissaanik kissaateqarpat pisarisinnaasanik aalisariummillu tunniussinermi kingoraarsiisoqarsinnaanissaanik periarfissiisoqassasoq. Taamaaliornikkummi inuk taanna peqataalersoq pisarisinnaasaminik aalisariutaatiminillu selskabimut umiarsuaatileqatigiiffimmut tunniussinermini iluanaaruteqassaguni akileraaruserneqartussaassanngilaq.

Pisarineqarsinnaasut aalisariullu tunniunneqartut aatsaat akileraaruserneqartussanngussapput selskabip umiarsuaatileqatigiiffiup pisarineqarsinnaasut aalisariullu kattunnermi ilanngunneqartut tunippagit.

Sinerissamut qanittumi raajarniartut kattunnissaannik kissaateqarnermut inuup peqataasinnaanissaata iluanaarutinik akileraarusiisarneq pillugu akileraartarnermi maleruagassanit akimmisaartinneqannginnissaa taamaaliornikkut qulakkeerneqassaaq.

Naggasiullugu suliffeqarfiit imminut pigisut peqatigiiffiillu, soorlu umiartortut angerlarsimaffiisa højskolillu akileraartussaatitaalernissaat siunnersuutigineqarpoq. Taamaattorli taamaallaat akunnittarfittut neriniartarfittullu ingerlatsinermikkut sinneqartoorutiminnit. Suliffeqarfiit tamakku manna tikillugu nalinginnaasumik akileraartussaatitaanngillat, Naalakkersuisulli isumaqarput akunnittarfinnik neriniartarfinnillu ingerlataqarluni suliffeqarfiuteqarnermi unammillernerup naligiissumik atugassaqarfiulluni ingerlanneqalernissaa piffissanngortoq, inuussutissarsiutip pineqartup inunnit, selskabinit, peqatigiiffinnit ingerlatsivinnilluunniit ingerlanneqarnera apeqqutaatinnagu.

Taamatut oqaaseqarlunga aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut suliassanngortippara, aammalu Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamit suliarineqareerpat aappassaaniigassanngortillugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Siumumit Per Rosing-Petersen.

Per Rosing-Petersen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Naalakkersuisut sinnerlugit allannguutissatut siunnersuut Aningaasarsiornermik Naalakkersuisumit saqqummiunneqartoq imaattunik Siumumiit oqaaseqarfigissavarput.

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisitigut naleqqussaaneq alloriarnikkaarlugu ingerlanneqaretoq aallartinneqarpoq 1999-mi Inatsisartunut qinersereernerup kingorna taamanikkut naalakkersuisooqatigiilertunit. Tamatumalu suliap malitsigisaanik massakkut Naalakkersuisut saqqummiussaat soqutigalugit Siumumiit misissorluarpgut.

Nunanit allaniit iluanaarutisiat akileraaruserneqartarnerinut maleruagassat immikkut ittut aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni atuutilersinneqarnissaat Siumumiit ajorinngilarput, kisiannili siunnersuutip Akileraartarnermut Ataatsimiititaliami suliareqqinneqarnissaani piumasarissavarput nunani allani piginneqatigiiffinnit pigisanit iluanaarutisiat aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni piginneqatigiiffinnit ilanngunneqartussaajunnaarneranik piumasaqaatip aningaasatigut kingunerisinnaasaasa misissorluarneqarnissaat.

Piffissamik iluanaarutisiat ilanngaatigineqarsinnaaffianik allannguinissamik siunnersuut Siumumiit iluarisimaarparput, taamaaliornikkummi ukiunut akileraaruteqarfiusunut aktiatigut isertitaqarnerussutaasut piginneqatigiiffiillu iluanaarutisiaanit aktiaatilinnut agguagassaminnik akileraaruteqaataasussatigut ilanngaateqartarnerisa ukiunut isertitaqarfiusunut naapertuutitsisumik aaqqiavigineqartarnissaat anguneqassammat.

Sinerissami qanittumi raajarniat imminut akilersinnaanerusumik ingerlatsilernissaat siunertaralugu naapertuuttunngorsaanerup aqqani ilanngullugu akileraartarnikkut pissusiusutigut naleqqussaanissaq Siumumiit pingaartutut isumaqarfigaarput, tamannalumi aamma piumasarisarsimallugu.

Suliffeqarfiit imminnut pigisut peqatigiiffiillu akunnittarfiuteqarnermik neriniartarfiuteqarnermillu ingerlatsisut akileraartinneqartalernissaannik siunnersuutaasoq Siumumiit isumaqatigaarput. Siullermeerneqaqqaqarnerminiilli allannguutaasoq timersortarfiit neriniartarfiinut tunngasoq Siumumiit iluarisimaarparput, taamaasillunimi peqatigiiffiit timersortarfiit neriniartarfittaanit ingerlatsisut nalinginnaasumik neriniartarfinnut unammillertutut isigineqartariaqanngitsutut nalilerneqarlutik inatsimmi immikkut inissinneqarmata.

Taamatullu oqaaseqarluta inatsisip allanngortinneqarnissaanut siunnersuut oqaaseqarfigalugulu taperseriarlugu aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaanit innersuussutigut ilanngullugit suliarineqarnissaa Siumumiit inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Inuit Ataqatigiinniit Josef Motzfeldt.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsimmut allannguutissatut Naalakkersuisut siunnersuutaat pingasunik pingaarnernik immikkoortortaqartutut Inuit Ataqatigiit nalilerparput.

Siullermik: Aktieselskabit nunatsinni angerlarsimaffeqartut Danmarkimi Savalimmiunilu immikkoortortaqarfeqarsimagunik tassani iluanaarutitik nunatsinni ingerlatsivimminnut nuussinnaalissagaat piumasaqaatit aalajangersimasut naammassineqarsimappata immikkoortortaqarfiup iluanaarutai Danmarkimi Savalimmiunilu akileraaruteqaatiginagit. Taama Naalakkersuisut danskit Naalakkersuisuinik isumaqatigiissuteqarsimapput.

Isumaqatigiissut atuutilersinnilarugu Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup Naalakkersuisut sinnerlugit danskit Naalakkersuisuinik isumaqatigiissut uiguullugu saqqummiuppaa. Siunnersuut akuerineqassaguni selskabit Danmarkimi Savalimmiunilu immikkoortortaqarfiisa iluanaarutaat nunatsinnut nuunneqaraluarunik ingerlaannaq selskabip pineqartup ukiumoortumik akileraarutaasussatut isertitaattut nalunaarutaasussaajunnaassapput.

Aappaattut: Sinerissap qanittuani raajarniarnerup aaqqissuuteqqinniarnerani raajarniutit piginnitsiminnit selskabitut ingerlanneqaratik piginnitsiminnit kisermaatut ingerlanneqarunik angallamik kvotamillu angallataatileqatigiinnut allanut kattunnerminni tunisinermikkut pissarsiamikkut akileraarusersorneqartannginnissaat siunnersuutigineqarpoq.

Pingajuattullu: Suliffeqarfiit imminnut pigisut peqatigiiffiillu, soorlu umiartortut angerlarsimaffiisa højskolillu unnuisitsisarnermikkut nerisaqartitsinikkullu iluanaarutigisinnaasaasa akileraarutaasalernissaat siunnersuutigineqarpoq, ullumimut tamakkuninnga tamakkiisumik ingerlataqartut allat ingerlatsinerannut pissusissamisuunngitsumik unammillertutut isumaqarfigineqarmata.

Siullermut tunngatillugu Inuit Ataqatigiit erseqqissaatigissavaat marloqiusamik akileraartussannginnermik danskit Naalakkersuisuinut isumaqatigiissut ukiaq 2002 oktoberip 7-anni maani saqqummiunneqarmat tapersersorsinnaallugu oqaaserisavut aalajangiusimagatsigit.

Taamanikkulli oqareernitsitut minnerunngitsumik aalisakkanik suliffissuaatillit Polar Seafood assigisaasalu aalisakkanik tunisassiat suliarineqanngingajavissut aanissugaasa Danmarkimi immikkoortortaqarfimminni  suliareqitassanngorlugit atornerlueratarsinnaanerat ajornartorsiutinngorsinnaasoq uparuareerparput. Tamannalumi pasinarpoq allannguutissatut matumuuna siunnersuutigineqartukkut aqqutissiuunniarneqartoq.

Inuit Ataqatigiit soorunami selskabip suugaluartulluunniit sumiikkaluartumiluunniit immikkoortortaminni iluanaarutaasa akileraarutaasarsnissaat pissusissamisoortutut isumaqarfigaat.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup partiiata tamanna siunnersuutigisinnaammagu tupiginngilarput, partiip pineqartup isertitaqqortuut tamatigut illersorneqarnissaat salliullugu pingaarnertut angunigarimmagu. Naalakkersuisooqataatali aalisakkanit tunisassiassat piariinngivillugit annissorneqartarnerat akerlerinerarlugu tamaviaaruteqarnerartartup tamanna peqataaffigisinnaammagu annilaarutiginngitsuunngilarput.

Siuliani taaneqartut innersuussutigalugit Inuit Ataqatigiit allannguutissatut siunnersuummi paragrafini 14, 19 aamma 24-mi ilanngunneqartussatut Naalakkersuisut siunnersuutaat itigartinneqassasut aalajangiupparput. Taakkulu Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaannit nalilersuiffigineqarnissaat matumuuna ilungersorluta kaammattuutigaarput.

Allanngutissat aappaattut saqqummiussissummi pineqartoq sinerissap qanittuani raajarniarnerup iluarsartuuteqqinneranut tunngatillugu kutteriutillit selskabitut ingerlanneqaratik inunnit ataasiakkaanit pigineqartut kattunniartunut peqataanermikkut angallammik pisassatullu pigisamik tunniunnerisigut isertitaminnit selskabitut ingerlasutulli akileraartussaatitaannginnissaannik siunnersuut ukiarmi oqareernitsitut akuersaarparput.

Saqqummiussissummi allannguutissat pingajuattut pineqartumut suliffeqarfiit imminnut pigisut peqatigiiffiillu, soorlu umiartortut angerlarsimaffiisa højskolillu unnuisarfittut nerisaqartitsisutullu iluanaarutiminnit akileraarutiminnit akileraartalernissaannik siunnersuummut Inuit Ataqatigiit tamakkiisumik isumaqataanngilagut. Inuit Ataqatigiit isumaqarput højskolit timersortarfiillu ilaanni unnuisitsisarnerit akunnittarfinnut neriniartarfinnullu unammillersutut nalilerneqarsinnaanngitsut.

Ilisimasariaqarparput højskolit timersortarfiillu taama ingerlatsinerat amerlanertigut pisartoq aasaanerani, takornarissat innuttaasullu angallallualerneranni. Sulinngiffeqarlutik angalasut takornarissallu unnuiffissanik akimikkut unamminartunik qinigassaqartariaqarnerannut tamakku periarfissaapput. Aammami inimi maani ilisimavarput højskolit timersarfiillu aningaasaqarniarnermikkut ilungersunartorsiorfiusut.

Taakku højskolit timersortarfiillu iluanaarutigiminersinnaasamik nalinginnaq sulinerminnut iluaqutiginissaat siunertaraat. Taamaattumik allannguutissatut siunnersuummi paragraffinut 1 aamma 3-mut ilanngunneqartussatut Naalakkersuisut siunnersuutaat Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliami nalilersorluarneqarnissaat kaammattuutigaarput. Nalilersuinermi umiartortut angerlarsimaffiisa højskolinit timersortarfinnillu immikkoortillugit isummerfigineqarnissaat siunnerfigineqartariaqarpoq.

Naggaterpiaatigut Naalakkersuisunut apeqqutigissavarput siunnersuut akuerineqassagaluarpat akileraarutitigut isertissangasat unnuisitsisarfinnit matumani pineqartunit qanoq annertutiginersut naatsorsuutigineraat.

Taamatut oqaaseqarluta oqaaserisavut ilanngullugit allannguutissatut siunnersuutip Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaanni aappassaaneerisoqartinnagu nalilersuiffigineqarnissaa inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Atassummit Jakob Siversen.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnerani Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Naalakkersuisumit saqqummiunneqartoq Atassummit imatut oqaaseqarfiginiarparput.

Atassummit maluginiarparput akileraatarnermut inatsisartut inatsisaata allannguutissaannik Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup saqqummiussaa, sisamanik immikkoortortaqartut assut pingaaruteqartut, pingaartumik sinerissap qanittuani rajarniarluni inuussutissarsiuteqarnerup akilersinnaasunngortinniarlugu naleqqussaalluni iluarsartuussiffigineqarneranut ilanngullugu ikaarsaariarnermi akileraartarnikkut oqilisaassinissamik kinguneqartussaq matumani anguniarneqartoq Atassummit tamakkiisumik taperserparput.

Kiisalu Kalaallit Nunaanni selskabinit piginnittuusut Qallunaat Nunaanni selskabinit

pigisaminnit aningaasat iluanaarutissiarisartagaasa akileraaruserneqartarnerat oqilisaassiffiginiarlugu, aningaasarsianit pigisanillu marloriaammik akileraannginnissaq anguniarlugu, Qallunaat Naalakkersuisuinut isumaqatigiissutip 18. oktober 1979-imeersup ilassuserneqarnissaata illuatungeriinnit isumaqatigiiffiulluni junip 12-anni 2002-mi akuersissutigineqarsimaneratigut, Kalaallit Nunaanniinnaq iluanaarutit akileraaruserneqartalernissaat anguneqartussanngormat Atassummit Naalakkersuisunit angusatut pingaartutut nalilerlugit tamakkiisumik taperseratsigit matumuuna oqaatigaarput.

Kiisalu suliffeqarfiit imminut pigisut, soorlu umiartortunut angerlarsimaffiit højskolillu ullumikkut hotelinut neriniartarfinnullu unammillerlutik neriniartarfittut unnuisarfittullu ingerlanneqartut hoteliutillit neriniartarfiutillillu allat assigalugit iluanaarumminnik akileraartarnissaannik Naalakkersuisut piffissanngorsorinninnerat Atassummit isumaqatigaarput.    

Hotelit aningaasarpassuit atorlugit namminersortunit pilersinneqarlutillu

ingerlanneqartut takornariaqarnermut angalasunullu allanut unnuisarfittut

atorneqartuaannarnissaat siunissami qanoq pingaaruteqartiginerat ingerlalluarnissaallu Naalakkersuisunit pingaartinneqarmat Atassummit pissusissamisoortutut isigalugit tamakkiisumik taperserpagut.

Atassummit højskolet ulluinnarni nalinginnaasumik ingerlatsinerat inatsisissami attorniarneqanngitsoq paasivarput, taamaallaat hotelinut unammillerlutik takornarissanut assigisaannullu atorneqartarnerannut isertitarineqartartut akileraaruserneqartarnissaat siunnersuumi matumani pineqarmata Atassummit erseqqissaatigaarput.

Siunnersuummut tunngatillugu paasiniaanerit tusarniaanerillu, soorlu aningaaserivinnut, kukkunersiuisoqarfinnut, SIK-mut, KNAPK-mut, KANUKOKA-mut assigisaannullu tusarniaanermi isumaqataasimanerat tusaatissatut Atassummit tiguagut.

Taamatut Atassummit oqaaseqarluta inatsisissamut siunnersuut taperserparput oqaaserisagullu ilanngullugit inatsisip allannguutissaata aappassaaneerneqannginnerani Akileraartarnermut Ataatsimiititaliami peqqissaartumik misissoqqissaarneqarnissaa inassutigaarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Demokratinit Per Skaaning.

Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Demokratit tungaanniit oqaaseqaatiginngitsoorsinnaanngilarput Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuut immikkoortunik sisamanik pingaaruteqartunik imaqartoq, taakkualu imatut oqaaseqarfigissavagut.

Selskabit Kalaallit Nunaanniittut nunani allani selskabinik pigisaminniit iluanaarutisiatut pissarsiaannik akileraaruteqartussaajunnaarnerannut tunngatillugu isumaqarpugut tamanna pitsanngorsaataasussanik iliuuseqarnerusoq una isumaqatigineqarsinnaappat.

Iluanaarutisiat nunatta iluani nutaanik aningaasaliissuteqarnissamut tamakkiisumik atorneqartarnissaat.

Umiarsuaatileqatigiiffiit selskabitut ingerlasut selskabinik allanik kaatuteqateqarnerinut inatsisip oqaasertaanut tunngatillugu uggornaraluartumik kingumut paaseqqipparput aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq immikkut iluaqutsersorniarneqartoq, kisianni inatsisissatut siunnersuut aalisarnerup inuussutissarsiutaaneranut naleqqussaanerup ineriartorteqqinnera aallaavigalugu saqqummiunneqarsinnaasoq tamanna tikilluaqquarput. Aamma akitsuutinut akilersuinermut atatillugu.

(Nutserisoq: Utoqqatserpunga, sinneri angumerinngitsoorpakka.)

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Kattusseqatigiinnit Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Kalaallit Nunatsinni ingerlatseqatigiiffiit piginnittuusut ingerlatseqatigiiffinnit Danmarkimi pigisaminnit iluanaarutisiarisartagaasa akileraaruserneqartarnerat oqilisaaffiginiarlugu aammalu aningaasarsianit pigisanillu marloriaammik akileraannginnissaq siunertaralugu, kiisalu akileraartarnermi suliassani ikioqatigiinnissaq pillugu danskit Naalakkersuisuisa aammalu nunatsinni Naalakkersuisuusimasut siorna juni qaammat isumaqatigiissutigisimasaasa piviusunngortinneqarnissaat anguniarlugu, minnerunngitsumillu sinerissamut qanittumi raajarniarnerup nutarterneqarnerani kingoraarsiinissamut periarfissiisoqarnissaanut oqilisaassinissaq siunertaralugu, kiisalu umiartortut angerlarsimaffiisa højskolillu akileraartussaatitaasimanngikkaluartut unammillernerup nalgisiissumik atugassaqarfiusumillu ingerlanneqalernissaa siunertaralugu Naalakkersuisut aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsimmik allanngortitsinikkut iluarsiiniarnerat Kattusseqatigiit sinnerlugit imaaliallaannarlugu paasissutissat maannakkut tunniunneqartut tunngavigalugit akuersaarneqarsinnaanera arlalitsigut apqqusertariaqarsoraara.

Siullermik ingerlatseqatigiiffiit Danmarkimi, Savalimmiuni nunanilu allani ingerlataqartut marloqiusumik akileraartussaajunnaartussaanerat nunatsinnuinnarlu akileraartussaatitaalernissaat tusaannarlugu ajunngikkaluaqisoq, taamaattoq ingerlatseqatigiiffiit pineqartut Danmarkimi pigisaminnit iluanaarutisianik pissarsigaangamik nunatsinnut ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaannik akiliisussaajunnaartussaammata, tamanna oqareernittut eqqarsarnartoqartippara, tassa ilaatigut ingerlatseqatigiiffiit ilaannit atornerlunniarneqarsinnaanera aamma eqqarsaatigalugu. Taamaaliornikkummi aamma eqqarsaatigineqarsinnaammat ingerlatseqatigiiffiit ilaasa nunatsinniik Danmarkimut, Savalimmiunut nunanullu allanut nutsilersinnaanerat aarleqqutigisariaqarsorigakku akileraarutitigut suliffeqarfinnut taamaatttunut oqalisaassineq pissutigalugu, naak Naalakkersuisut imaluunniit inatsimmi allannguutissatut siunnersuummi ilaatigut oqaatigineqaraluartoq taamatut allanngortitsiniarneq ingerlatseqatigiiffiit iluanaarutaasa akileraartutaasussaanngitsut nunatsinnut pitsaanerusumik aammalu immaqa suliffissanik amerlanerusunik pilersitsisinnaanermut annerusumik periarfissiissasut. Taamaalluarsinnaavormi, kisianni Kattusseqatigiit sinnerlugit eqqaasitsissutigerusuppara suliffeqarfiit kikkulluunniit soournami ingerlatsinermi aningaasarsiornermilu tamatigut oqinnerusumik ingerlatsisinnaanertik tupinnanngitsumik ujartortarmassuk.

Aap, marloqiusamik akileraartitsiunnaarneq soorunami ingerlatseqatigiiffinnut nunatta avataani ingerlataqartunut iluaqusiissaaq, kisianni inatsisip allannguutissaani siunnersuutip oqaaseqaatitaasa ilaanni aamma allassimavoq: Ilassutitut isumaqatigiissutaasoq illua-tungeriinnut tamanut atuuttoq. Tassa imatut paasisariaqaarsimassaaq: Ingerlatseqatigiiffinnut Danmarkimi angerlarsimaffeqartunut nunatsinnut akileraartussaatitaannginneq aamma atuutissasoq, naak isumaqatigiissummut 18. oktober 1979-imeersumut ilassummut tamanna naapertuutinngikkaluartoq.

Taamaammat paasissutissat ersarluttut paasiuminaasinnaasullu taamaattut Kattusseqatigiit sinnerlugit Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliami sukumiisumik suliarineqarnissaat qaqilerneqarnissaallu inassutigaakka.

Sinerissamut qanittumi kinguaariit nikinnerannut atatillugu oqilisaassiniarneq Kattusseqatigiit sinnerlugit tapersersornartippara. Isumaqarpunga akileraartarnikkut periarfissat taamaattut assigiinngisitsinani aamma nunami suliffiutilinnut atuutsinneqartariaqartut.

Kisiannili sinerissami qanittumi aalisariutinik kattussuutsitsiniarnermi pissutsit piviusut isigineqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit eqqaasitsissutiginiarpara, tassa ilaatigut nunami suliffissuarni suliffissaqartitsiniarnermut attuumassuteqartut, minnerunngitsumillu sinerissami qanittumi aalisariutinik taarsersuinissamut aamma qaleralinniarnermut tunngatillugu umiatsiaamik aalisarnermi nutarterinissamut aningaasat minnerpaamik 200 mio.-t amigaatigineqartut eqqarsaatigalugit suliat assigiinngitsut ikerinnaasiunngitsumik ingerlanneqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit piumasaqaatigaara, tassami suulluunniit suliat pissutsinut piviusunut naapertuuttariaqarmata.

Umiartortut angerlarsimaffiinut, højskolinut aammalu unnuisarfinnut allanut tunngatillugu paaserusuppara sooq takornariartitsinermik suliaqartut tusarniaaffigineqarsimannginnersut. Tassami pissut piviusut qiviassagutsigit ajoraluartumik takornarissat nunatsinnut tikittartut paasisat oqaatigineqartut kingulliit tunngavigalugit oqaatigineqarmat taakkua ikiligaluttuinnartut. Taamaattumik aningaasarsiornikkut isumalluutiginiakkatta ilaannut aamma suli kinguneqarnerlussinnaasumik iliuuseqannginnissarput isumatuumik eqqarsaatigilluakkamillu suliarineqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit mianersoqqussutigerusuppara. Tassami alloriarnerit tamarmik assigiinngitsumik naleqartarput, taamaammat isumatusaartumik aammalu kukkussutaasartut ilinniarfigalugit alloriarnerit ataasiakkaarlugit tigusarnissaat nunatsinnut annertuumik pingaaruteqarpoq.

Naggataatigut manna iluatsillugu aningaasarsianik akileraarutit eqqartorneqartillugit Kattusseqatigiit sinnerlugit pingaartut ilaat erseqqissaatigerusuppakka makkuusut: Inuit peqqissut sulisinnaasullu tamarmik sapinngisamik isertitat tunngaviusumik akileraaruteqaataasussallu soorunami naapertorlugit akileraartinneqartarnissaat ersarinnerusumik siunnerfigineqartariaqartoq, taamaaliornikkut akileraarutitigut utertoorutissanik imaluunniit akileraarutitigut tapiissutissanik akileeqqittariaqartarnerit sapinngisamik ingalassimatinneqassammata. Tassami taamaaliornikkut ilaatigut namminersortunut, aalisartunut, piniartunut allanullu artukkiisarnerit sapinngisamik pinaveersaartinneqarsinnaassammata.

Aamma Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisunut apeqqutiniarpara: Naalakkersuisut qaqugu akileraartarneqpillugu iluarsartuussinissaq tamakkiisoq Inatsisartunut saqqummiutilersaarneraat? Tassami tamanna siusinnerusukkulli neriorsuutigineqarnikuummat.

Aningaasarsianit akileraarutit aammalu ingerlatseqatigiiffiit akileraartitaasarnerat pillugu Kattusseqatigiinniit isummersueqataanissatsinnut suleqataanissatsinnut arlalitsigut piareersimavugut. Tassami akileraartarneq pillugu tamakkiisumik iluarsaasseqqinnissaq pisariaqarpoq nunatta karsiata isertitsinerunissaa kisiat pinngikkaluarlugu, kisiannili aamma inuiaqatigiinnut naapertuunnerusumik aaqqissuussinissaq anguniarlugu periarfissat assigiinngitsut tamanut ammasumik oqallisigineqarnissaat pisariaqarluinnartutut isumaqarfigigatsigit.

Soorlu assersuutigalugu makku eqqartorneqarsinnaapput: Suliffeqarfiit ingerlatseqatigiiffiillu iluanaarutiminnik ilanngaatissat ilanngaatigereernagit procentimik aalajangersimasumik, assersuutigalugu 5 imaluunniit 10%-imik akiliuteqartitsinikkut. Sooq aalisartut ilaat annerpaamik 20%-iinnarmik akiliisinneqartassappat, kingornatigullu ilaatigut akiligassinneqarujussuarneqartarlutik? Sooq inuit ilaat sulerusuppianngitsut akileraarutinik utertoorujussuartassappat, inuillu ilaat ilungersorlutik sulisut ilaatigut suli annerusumik akileraarutitigut akileeqqinnissaminnik piumaffigineqartarlutik?

Uanga massakkut Kattusseqatigiit sinnerlugit qulaaniik aalajangiuteriivilluguk oqaatigissanngilara akileraartarnermi periutsit suut atorneqassanersut, isumaqarama innuttaasut peqatigalugit oqalliseqataatillugillu apeqqutit assigiinngitsut oqallisigineqartariaqartut inuiaqatigiinnut pitsaanerusumik aaqqissuussinissaq nutarterinissarlu eqqarsaatigalugit.

Soorunami apeqquterpassuusinnaapput eqqartorneqarlutik oqaluuserineqarsinnaasut, taamaammat Naalakkersuisut Akileraartarnermullu Ataatsimiititaliaq tamakku pillugit saqqummiussaqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigissavara.

Naggaterpiaatigut, utoqqaat, innarluutillit sulisinnaajunnaarnerrsiutillillu aningaasannguamik saniatigut immikkut akileraarutaasussanngikkaluartunik isertitsisinnaatitaapput, kisianni saniatigut isertitat taakku utoqqarnut, innarluutilinnut siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutilinnut iluaqutaaniaraluartussaagaluit naggataatigut ajorluartumik utoqqarnut, innarluutilinnut siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit ilaannut suli pisinnaalaartunut unittoorusunngitsunullu ilaatigut annertuumik aningaasaqarniarnikkut aammalu ineqarniarnikkut iluaqusiiniartussaagaluit arlalitsigut utoqqarnut, innarluutilinnut sulisinnaajunnaarnersiutillillu ilaannut periarfissanik taamaattunik atuisunut atuisimasunulluunniit annertuumik ernumanermik pilersitsisarneri Kattusseqatigiit sinnerlugit matumuuna ilungersortumik iluarsiivigineqaqqullugu Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamut ilanngullugit aammalu Naalakkersuisunut aaqqiissuteqarnissat inassutigissavakka.

Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani Akileraartarnermut aammalu Akisuusiisarnermut Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Naalakkersuisut sinnerlugit partiit Kattuseqatigiillu oqaaseqataannut qujavunga, aamma tusaasinnaagakku amerlanerussuteqarluartut siunnersuut tamakkiisumik taperseraat assut nuannaarutigaara.

Siullermik oqaatigissavara ukiakkut ataatsimiinnermi una massakkut oqaluuserisarput siullermeerlugu oqallisigineqarnikuuvoq. Aammalu tassunga sanilliullugu, soorlu aamma erseqqissaatigereeriga timersortarfinnut tunngasortaa taamaallaat allannguutigalugu uani saqqummiuteqqinneqarpoq.

Ukiakkut ataatsimiinnermi siullermeerneqarnerani annertuumik isumaqataaffigineqarpoq una siunnersuut saqqummiunneqartoq.

Ullumikkut saqqummiussisut, tassa Siumut, Atassut aammalu Demokratit tamakkiisumik tapersiinerat qujassutigaara. Taavalu Inuit Ataqatigiit saqqummiussaannut tunngatillugu erseqqissaatigilaarusuppara uani Inuit Ataqatigiit oqaaseqaataanni imannak pasinarsaasoqarsinnaammat uani inatsisissatut siunnersuut ingerlatsiveqatigiiffiit ilaannut iluanaarniartitsivittut aaqqissuunniarneqartoq. Uani assersuutigineqarmat Polar Seafood-ip assigisaasalu aalisakkanik tunisassiaasa suliarineqanngingajavillutik annissorneqartarnerannut una kaputartuunniarneqarlunilusooq oqaatigineqartoq. Erseqqissaatigisariaqarpara inatsisissatut siunnersuummi ingerlatseqatigiiffiit ataasiakkaat eqqartorneqanngimmata, kisiannili nunatta aningaasat amerlanerusut nunatsinni kaaviiaartinneqarsinnaasut pissarsiarinissaat uani eqqartorneqarmata.

Tassa imaappoq akileraartarnermut tunngatillugu maani nuantsinni ingerlatseqatigiiffiit Danmarkimi immikkoortortaqarsimagunik taava iluanaarutisianik nunatsinnut nuussiniarunik Danmarkimi akileraarutigeqqaartarnikuuaat. Tassalu imaappoq aningaasat ikinnerusut nunatsinnut eqqunneqartarnikuupput. Massakkut taanna allanngortinneqassaaq, taamaalilluni Danmarkimut aningaasat nakkartartuugaluit nakkassaassapput. Tassa nunatsinni aningaasat kaaviaartut annertunerulissapput. Tamannalu isumaqarpunga tamatta paaseqatigiissutigalugu qujaruttariaqaripput annertuumik nunatsinnut iluaqutaasussaammat.

Aamma paasiuminaatsissinnaavara killormut sangutinniarneqartutut una isikkoqarmat, ilaatigut oqaatigineqarluni aamma Kattusseqatigiit tungaaninngaanniit, taamatut nunatsinni suliffiit ingerlanneqartussaagaluit Danmarkimut nutserarneqalersinnaasut akileraartannginnissaq iluaqutiginiarneqarluni. Isumaqarpunga tassuuna annertuumik paasinerlunneqartoq. Ingerlatseqatigiiffiit Danmarkimi angerlarsimaffeqartut taakku Danmarkimut sinneqartoorutiminnik akileraartussaareerput. Taanna allanngortinneqarsinnaanngilaq. Uanili inatsisissami eqqunniagarput tassaavoq iluanaarutisiat nunatsinnut nunatsinni piginneqatigiiffimmut eqqunniarneqartut Danmarkimi akileraarutigineqassanngimmata. Taamaalilluni aningaasat annertunerusut nunatsinnut eqqunneqarniassammata. Taamaattumik imannak isumaqalersitsiniartoqassanngilaq inatsisissap imannak allanngortinneqarneratigut nunatsinninngaanniit Danmarkimi akileraassannginnasoralutik piginneqatigiiffiit Danmarkimut nutseralersinnaassasut. Taamaattoqarnavianngilluinnaqqissaarpoq. Taanna erseqqissaatigissavara.

Taava aamma oqaatigisariaqarpara taamatut tusarniaassissutigineqarneranni assorujussuaq tusarniaaffigineqartut tamarmik inatsisissatut siunnersuut tigulluarpaat. Tusarniaaneq annertooq ingerlanneqarpoq aammalu tamatuma takutippaa isumaqataaffigineqarluarluni tamanit siunniunneqarsimasoq.

Uani oqaatigisariaqarpara unnuisarfinnut tunngatillugu unammilleqatigiinnerup pingaartinneqarnera tunngavigalugu akileraartarnerup aamma umiartortut angerlarsimaffiini, taamatullu aamma højskolini atorneqalernissaa siunniunneqarmat. Tassani aallaaviulluinnaqqissaarpoq unnuisarfinnik ingerlataqartut aammalu kommunet ataasiakkaat saaffiginnissutigisaat tunngavigalugu inatsisip allanngortinneqarnissaa missuiffigalugu aallartinnikuugatsigu, aammalu tamanna tapersersorneqarluarpoq unammilleqatigiinnerup assigiimmik soorunalimi ingerlanneqartariaqarnera tunngavigalugu.

Soorunalimi Akileraartarnermut Ataatsimiititaliap una suliaq sammeqqittussaavaa, aamma oqaatigisinnaavara teknikkikkut apeqqutit assigiinngitsut tunngavigalugit Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap Akileraartarnermut Pisortaqarfik aggersarnikuuaa nassuiaassikkumallugu, tamannalu pissaaq martsip 24-ani. Taassuma saniatigut pisariaqartitsissappat Akileraartarnermut Akitsuusiissarnermullu Ataatsimiititaliaq paasissutissanik allanik aamma pisariaqartitseqqissappat soorunami piareersimassaagut allakkatigut imaluunniit oqaasiinnakkut aamma nassuiaateqarsinnaanissatsinnut.

Amerlanerussuteqarluartut inatsisissaq taperserluarmassuk qujavunga, aammalu Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap aappassaaneerneqarnissaata tungaanut sulilluarnissaanik kissaatissavara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Tassaana Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqaaserisai akuerisinnaannginnakkit issualaarsinnaagukkit qujanassagaluarpoq, qujanaq. Imatut oqarmat: @Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup partiiata tamanna siunnersuutigisinnaammagu tupiginngilarput@. Partiip Atassutip una saqqummiussaq siunnersuutiginngilaa. Taamaattumik avataaniit paatsoorneqarsinnaammat taanna erseqqissaatigissavarput aamma nangilluni imatut oqarmat: @Partiip pineqartut isertitaqqortuut tamatigut illersorneqarnissaat pingaarnertut anguniagarimmagu@.

Uani oqaluuserisatsinni selskabit tamarmik nunatsinni kalaallinit, qallunaanit pigineqartut tamakkivillutik pineqarput. Taamaattumik parteerput imatut oqaatiginiarneqassanngilaq una siunnersuut uagut partiitta saqqummiussarigaa, kisianni Naalakkersuisut saqqummiussaraat, taamattumik taanna pingaarpoq erseqqissaatigissallugu.

Taavalu Kattusseqatigiinniit uani saqqummiussamut tunnganngilluinnartut ilanngullugit saqqummiummagit oqaatigissavara akileraartarnermi sammineqarsinnaanngimmata, taamaallaat siunnersuut uani siunnersuummi pineqartut pingaartut sisamat Akileraartarnermut Ataatsimiititaliap suliarisussaavai, suliat uani avataanit oqaatigineqartut ingerlaannaq suliamut uunga pulatinneqarsinnaanngimmata. Taakku allanngortikkusukkunikkit taava immikkut siunnersuuteqarfigissavaat.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Atassutip oqaaseqartuanut siullermik oqaatigissavara Inuit Ataqatigiinnit ilisimalluinnaqqissaaratsigu Naalakkersuisut siunnersuutigigaat, kisianni Naalakkersuisut partiinik marlunnik katitigaapput. Taamaattumillu oqaannarpugut tupiginngilarput Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup partiiata manna siunnersuut saqqummiussinnaassappagu, tupigalutiguli naalakkersuisooqataata aalisakkanik suliarineqanngingajallutik annissuisarnermut akerliunertik qaqqaqqalaarutigisarmassuk, sunaaffa oqaasiinnarmik.

Taava aamma Atassup oqaaseqartuata oqaatigaa taamaallaat nunatsinni iluanaarutit taakkua Savalimmiuni Danmarkimilu iluanaarutit ingerlatsinikkut iluanaarutigineqartut taamaallaat nunatsinni akileraarutaasussanngornerat nuannaarutigigitsik partiiminninngaanniit. Atassutip oqaluttuata ilisimassavaa Naalakkersuisuni ilaasortaq saqqummiinermini ilaatigut ima oqarmat: @Ilassutitut isumaqatigiissut timitalerniarlugu Naalakkersuisut siunnersuutigaat nunanit allanit iluanaarutissat akileraaruserneqartarnerinut maleruagassat immikkut ittut aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata atuutilersinneqarnissaat, tassa nunani allanit selskabinit pigisanit iluanaarutissiatut aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni selskabinit ilanngunneqartussaajunnaarlugit@. Ingerlaqqillunilu ima oqarpoq Naalakkersuisunut ilaasortaq: @Iluanaarutisiat taakku akileraaruserneqarnissaat aatsaat pissaaq selskabi piginnittuusoq iluanaarutisianik agguaassippat akileraarusiinissarlu toqqaannanngitsumik pissaaq selskabimit pigisamit iluanaarutisiat akileraarusernagit pissarsiarineqartut selskabip piginnittuusup iluanaarutisiarititaanit aningaasarsiat akileraaruteqaataasutut naatsorsorneqarneranni selskabimit piginnittuusumit ilanngaatigineqarsinnaasunit milliliissutiginerisigut.@ Iluanaarutissarujussuaq Jakob Sivertsenip Atassut sinnerlugu ilimagisaa sumiittoq nassaariuminaatsorujussuuvoq.

Taavalu tupigisarput aajuna alla Siumup oqaaseqartuata ilaatigut tikitaa akileraartarneq allornikkaarlugu iluarsartuunneqartoq Siumup oqaaseqartuata oqaatigaa. Ippassigamikkunni aningaasanut inatsisissatut siunnersuut siullermeerlugu oqaluuserigatsigu isertitaqqortussuseq isertitakinnernullu tunngasut eqqartoratsigit Naalakkersuisuninngaanniit akileraartarneq pillugu nunatsinni atugassarititaasut nunanut allanut atuuttunut sanilliullugit misissuisimaneq eqqartoramikku oqaatigaat taanna soqutaanngitsoq, isertitakinnernut iluaqutaasunut iluarsiineqarnianngitsoq massakkut. Mikisualukkoorluginngooq iluarsiissutit atorfissaqanngimmata.

Aamma qularnanngilaq oqaluuserisap tulliani taanna tikeqqikkumaarparput. Massakkut kikkut pineqarpat? Mikisualukkoorlugit iluarsiissutit kikkunnut ataasiakkaanut aalajangersimalluinnartunut sammiveqartunik pisut oqaluuserineqaleraangata isumaqataasut imannaannaassapput. Naalakkersuisut namminneq siunnersuuteqariannguassapput.

Taamaattumik aamma Demokratininngaanniit oqaatigineqartoq selskabit immikkoortortai Savalimmiuniittut Danmarkimiittullu eqqarsaatigalugit taakkunanigooq iluanaarutit nunatsinni aningaasaliinerinnarnut atorneqartussaanngortussatut aalajangersaavigineqartut. Aalajangersaavigineqanngillat, aamma qanoq ilimagitigissaneripput taanna nalunaqaaq.

Taamaattumik tusarniaasimanermik unnersiuutiginninneq, qularnanngilarmi tusarniaavigineqartut taakkua nuannaarsimassaqaat. Kisianni neriuppugut partiit oqaaserisartakkatik aamma qineqqusaarnermi innuttaasunut saqqummiuttakkatik Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliami eqqartorneqalerpat una oqaluuserisaq aalajangiivigineqarnissaanut isumaliutissiissutiginiarneqalerpat nalunngeqatigiissutertik najoqqutaralugu qineqqusaarnerminni innuttaasunut suaarutini nalilersorluaqqissaassagaat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit. Taanna pereerpat Per Rosing-Petersen, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Siullermik Atassutip oqaluttuanut suliat ukua ataasiakkaarlugit aammalu immikkoortut ilaatigut Kattusseqatigiit sinnerlugit saqqummiininni oqaatigisakka aammalu ujartukkakka, minnerunngitsumik aalisartut ataasiakkaat umiatsiarsorlutik akileraartitaasarnerannut tunngasut, utoqqaat, innarluutillit sulisinnaajunnaarnersiutillillu akilerartitaasarnerinut tunngasut pillugit oqaatigisakka taakkua tupinnanngitsumik Atassutip qularnanngitsumik soqutigisaasa avataaniilluinnarmata tigujumaneqannginnerat aappaatigut uggoraara. Tassa uani aningaasaatillit aammalu pissaqarnerit annerusumik kisiisa eqqarsaatigineqarnerat tassani Atassutip oqaluttuata uppernarsiinnarpaa sumi inuiaqatigiinni kikkut illersorneqarnersut tassani takutinneqaannarpoq. Tassami oqaluuserisatta qulequtaa qiviassagutsigu tassaavoq aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaat allanngortinneqarnissaanut tunngasoq. Aningaasarsianit akileraarutit, ila aningaasarsianit akileraarutit soorunami arlalipparpassuupput, uanili immikkoortut sisamat pingaartinnerutillugit saqqummiunneqarnerat soorunami arlalitsigut aamma ajunngitsunik imaqarpoq, soorlu oqaasigeriikkanni taareeriga ilaatigut marloqiusamik akileraartussaatitaanerup taamaatinneqarnissaa soorunami taanna paasisinnaalluarparput. Kisianni aamma oqaatigisanni ilaatigut taamatut selskabit, tassa ingerlatseqatigiiffiit nunatsinni pigineqartut aammalu nunani allani ingerlataqartut taakkua, aap, akileraartussaajunnaartitaanerannik ilaatigut kinguneqartumik aaqqiiniarneq eqqarsarnartoqartilugu oqaatigaara pissutigalugu kikkulluunniit aningaasarsiornermik ingerlataqartut aammalu niuernermik soqutigisaqartut sukkut aningaasanik amerlanerusunik isaasitsisinnaanertik takugaangamikku taava periarfissat taamaattut qanoq atorluarneqartigisartut takuneqarsinnaavoq.

Uanga tupiginngilara Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ilaatigut Polar Seafood-ikkut taammagit. Tassa aamma mianerisariaqartut tassaapput politikkikkut suliaqassagaanni selskabit ataasiakkaat inummut tunngassuteqarsinnaasut illersorneqarsinnaaneri taakkua uniffigiinnartariaqartassanngitsut. Tassami naalakkersuinermi suliaqarniarnitsinni uatsinnut ataasiakkaanut tunngasut soqutigisat mianersuuttariaqarpagut, siammasissumillu illersuinissaq inuiaqatigiinni isumaqarpunga pingaaruteqarluinnartoq aammalu minnerunngitsumik pissakinnernik ullumikkut atugarlioreertunik illersuinissaq eqqaasitsissutigeqqissavara Kattusseqatigiinni pingaartorujussuartut isumaqarfigigatsigu aammalu aaqqinneqartariaqartutuut Akileraartarnermut Ataatsimiititaliami aamma ilanngullugu eqqartorneqarnissaa. Taamaammat kissaatiginartippara isumaqarluinnarama inuit ullumikkut taakkua taagukkama aatsaaginnaq pisariaqartitsinerat isiginngitsuusaarneqarsinnaanngitsoq.

Soorunami uani siunnersuutini takusinnaasama aamma ilagaat taamatut immikkoortuni sisamani aaqqissuussiniarnermi siunertarineqartoq ilaatigut tassaammat iluanaarutitigut akiliinngitsoornermi aningaasat amerlanerusut nunatsinni atorneqarsinnaalernissaat periarfissiuunniarneqarmat. Kisianni uani siunnersuutini ataasiinnannguakkulluunniit allassimanngilaq qanoq ililluni tamanna qulakkeerneqassasoq.

Ilumut selskabit, tassa ingerlatseqatigiiffiit nunatsinnit pigineqartut aammalu ullumikkut nunani allani Danmarkimi

Bånd 2 naavoq

Bånd 3

Nunatta avataani ingerlataasa annertuseriarnerinik kinguneqaannassannginnerluni. Tamakkuupput isumaqarpunga eqqarsaatigilluartariaqartut.

Isuma ajunngikkaluarpoq. Akileraarutitigut aaqqiiniarnermi nunatsinnut iluaqusiisinnaanera kisianni apeqquserneqartariaqarsorinarpoq.

Tassa nunatsinnut tuttussaagaluit nunanut allanut tussinnaanerat taanna qulakkeerluinnartariaqarmat. Taamaalisoqannginnissaa anguniarlugu.

Unnuisarfiit aammalu timersortarfiit taakku, højskolellu oqaatigineqareersutut aamma Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit ullumikkut ilaatigut ilungersunartumik inissisimanerat isumaqarpunga aamma qarsupiinnartariaqanngitsoq.

Taamaammat allatut ajornaqaaq suna tamaat angiinnarlugu angertoqarsinnaanngilaq. Kisianni suliassat peqqissaarlugit aammalu sukumiisumik qulaajagassartai qulaajarlugit suliarineqarnissaat taanna ataatsimiititaliami isumaqarpunga piumasaqaatit minnerpaartaattut oqaatigineqarsinnaappat akuersaarneqarsinnaasariaqartoq.

Aamma siornali Inatsisartut maannakkut atuukkunnaareersut suliassat suliarineqartut arlallit maani suliarivagut. Siornalit Inatsisartuni tamani akuersissutigineqarlutik iluarineqarlutillu suliassat ingerlanneqarsimaneri isumaqarpunga taanna utikulukkunnaarneqartariaqartoq.

Pissutigalugu massakkut Inatsisartuni ilaasortat maani issiapput. Aammalu siorna ilaasortaasuninngaaniit isummersinnaanerat soorunami allaanerusinnaammat aamma taanna isumaqarpunga Naalakkersuisut eqqarsaatigisariaqaraat.

Tassa pisoqqat atoreerput, pisoqqat tunuareerput, nutaanuku aallartittut aamma isummat nutaat ammaffigineqartariaqarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Rosing-Petersen Siumut.

Per Rosing-Petersen, Siumup oqaaseqartua.

Tassa kingullermik oqaaseqartup Anthon Frederiksenip eqqaavaa naatsorsuutigalugu aamma ataatsimiititaliami una sukumiisumik suliarineqassasoq.

Qularissanngilluinnaqqissaarpaa taanna piumaartoq. Tassami pisarnitsitit una ataatsimiititaliami ingerlateqqinnerpat suliarisussaavarput sukumiisumik assigiinngitsut nalilersorlugit.

Aamma uumap Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Josef (Duusi) Motzfeldtip saqqummiinermini apeqqusiinera Siumumit eqqaasitsissutigilaavinnassavara aamma, uagut Siumuminngaaniik piumasaqaatigigatsigu aningaasatigut kingunerisinnaasai misissorluarneqarumaartut.

Tassunga atatillugu taamannak apeqqusiimmat uagut Siumut tungaaninngaaniit nunani allani iluanaarutisiat akileraaruserneqanngitsunik nunatsinnut isertitaqarnerunissaanut tunngatillugu.

Aamma nalunngilagut Naalakkersuisut akileraartarnermut reformimik sanasussaasut taannalu utaqqimaarneqarpoq aprilip aallaqqaataani misissuisitsineqarnikuusut, Naalakkersuisunut paasisakka malillugit saqqummiuttussaapput. Taannalu toqqammavigalugu Naalakkersuisut akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu nutarterisussaallutik. Taannalu aamma utaqqimaartariaqarparput.

Soorlu aamma ilaatigut nassuiaatini nalinginnaasuni quppernerup pingajuanni aamma taamannak Naalakkersuisut oqariartuuteqarnerat qilanaaralugu utaqqissavarput. Unalu oqaaseqaativut innersuussutigeqqillugit taamannak oqallinnermik pisariaqanngitsumik imaattortoqannginnissaa pissutigalugu innersuussutigilaavinnassavara.

Soorunami akileraartarnermut aamma akitsuusisarnermullu ataatsimiititaliami sukumiisumik suliarissaqqaarparput. Aamma partiit oqariartuutaat aamma uani tunngavigalugit oqallikkumaarpugut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Erseqqissaatigilaaginnarniarlugu oqaluuserisat aalajangersimasut immikkoortut sisamat oqaaseqarfigaarput. Tassa taakku suliassarput Inatsisartuni inatsiliortutut Kattusseqatigiit makkua utoqqarnut innarluutilinnut sulisinnaajunnaarnersiuteqartunut una kaputartuuppaa. Taavalu imatut isumaqartinnialerluta partiit allat, uagut tamakkua soqutigisarinngikkipput.

Taamatut oqarneq isumaqarpunga akuerineqarsinnaanngitsoq. Taakku pineqanngillat. Punkti tullermi Siumut Atassutillu isumaqatigiissutaanut tunngasumik inummut ilanngaatit pineqalerpata tassani erseqqissaatigineqarumaarput.

Aamma isumaqarpunga erseqqissaaqqittariaqarlunga oqaluuserisaq uniorlugu allanut sanguteqattaarlugu aallartinneqaraangat avataaniit paasiuminaatsinneqalersarpoq sunaana Inatsisartuni pineqartoq.

Ilaa oqassapput ukua tapersersunngilasi. Uffa taakkua pineqanngitsut. Taamaattumik oqaluuserisaq toqqartumik uagut sammisaqartarnerput isumaqarpunga taanna, aamma partiit allat soorunami akisussaaffiginngikkaluarlugit ilinniarfigisariaqaraat. Avatitsinni naalaartoqarpoq taakkulu qinersisartuupput suliat maani qanoq ingerlanneqartarnissaannik eqqortumik paasitinneqartarnissaat pingaartinnerusariaqarparput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq Augusta Salling.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq,Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq. isumaqarpunga ilaatigut aamma immaqa paatsuunngikkaluarlugu allamut sangusitsiniaasoqalaartoq.

Taamaattumik erseqqissaqqittariaqarpara selskabit akileraartarnerannut tunngatillugu Danmarkimi Kalaallit Nunaannut aqqussassat aningaasat Danmarkimi akileraaruserneqannginnissaat inuit ilaasa selskabilluunniit ilaasa iluanaarniapiluffigisinnaanerinut aarlerinartoqarsinnaanera taanna oqallisigineqartoq isumaqarpunga unitsinneqarluinnartariaqartoq.

Nunatsinni anguniarparput aningaasat amerlanerpaat nunatsinnut eqqunneqarnissaat. Tassalu taanna Naalakkersuisut siunnersuutaata siunertarilluinnaqqissaarpaa.

Danmarkimi akileraaruserneqarnatik nunatsinnut eqqunneqarpata nunatsinni aningaasat kaaviaartut amerlanerulersussaapput. Sooq nunatsinninngaaniit kissaatigissavarput Danmarkimi akileraaruserneqassasut. Sooq ajorissavarput akileraaruserneqarnatik nunatsinnut eqqunneqarnissaat.

Qujarunniartigit. Tamanna anguniarlugu ilungersornikuuvugut angullugulu. Aningaasat eqqunneqartussat amerlaneroqqullugit nunatsinnut nunatsinnilu sulisinneqarniassammata. Sooq illutungaanut saatinniarneqassappat ima isumalersortinniarneqarlutik nunatsinni suliffeqarfiit ilungersungaarlutik nunatsinni suliassaqartitsiniarlutik ilungersuuteqartut. Taakkua iluanaarniapilutsinniarlugit sulisugut.

Nunatsinniuna aningaasat annertunerusut eqqunneqarnissaat suliffissanik pilersitsisinnaaneq annertunerusoq anguniarlugu suliat ukua ingerlanneqarsimasut.

Akileraaruserneqartarnissaannik aatsaat piginnittumut aningaasat ingerlatinneqarneranni nunatsinni akileraaruserneqarnissaat pingaartikkatsigu uani aamma pissutaaqataanngitsuunngilaq aningaasat nunatsinnut eqqunneqarnissaat pilerinarsarusukkatsigit.

Sooq soqutiginerussavagut aningaasat taakku Danmarkimiiginnarlutik Danmarkimi sulisinneqassasut. Kissaatigaarput nunatsinnut annertunerpaat eqqunneqassasut. Taamaalilluni nunatsinni suliffissanik pilersisisinnaanerat taanna anguniarneqassammat. 

Taamaattumik isumaqarpunga allamut sangutitsiniarlunilu aammalu pasinarsaasoqarnera iluanaarniapilutsitsiniartunik taanna unitsilluinnarneqartariaqartoq. Aammalu neriuutigilluinnaqqissaarpara akileraartarnermut ataatsimiititaliap suliap soorunami aappaaneerneqannginnerani peqqissaartumik misissornerani aamma suliarilluarumaaraa.

Qilanaaraarpullu ataatsimiititaliap apeqqutissaqassaguni aamma apeqqutaanut akissuteqarnissarput. Aammalu kissaatigereernikuummagu akileraartarnermut pisortaqarfiup akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliami teknikkikkut nassuiaateqarnissaa.

Aamma partiit ilaasa aamma ilaatigut Inuit Ataqatigiit tassani ilaasortaatitaqartut paatsuungassutigisinnaasatik taanna aqqutigalugu ersarissaavigineqarluarumaarmata tamanna soorunami qujassutigaara taamatut periarfissinneqarsimanerput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Akileraartarnermut ataatsimiititaliamut ingerlanneqarumaarpoq taanna. Partiit oqaaseqartui pingajussaaniilersut eqqaasitsissutigissavara naatsumik Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisumut erseqqissaatigissavarput Inuit Ataqatigiit marloqiusamik nunami assigiinngitsunik akileraartarnissaq akileraartarneq atorunnaarsinniarlugu islandikkut savalimmiukkut isumaqatigiissuteqarfigineri uagut peqataaffigisimagatsigu.

Ataatsimilluunniit nunatsinninngaaniit selskabit  angerlarsimaffeqarlutik allanik suliffiuteqartut iluanaarumminni nunatsinnut angerlaassinissaat uani uparuartorneqanngilaq. Qujarunneqarpoq. Kisianni nunatsinni eqqunneqarnermikkut akileraaruserneqartannginnissaannik siunnersuut uagut ilanngussimanngisaannarparput. Aamma ilanngunnavianngilarput.

Minnerunngitsumik tunisassiat matumani pineqartut nunatsinninngaaniit takkuttuuppata nunani allani suliarisinnarlugit iluarnaarutit angerlaallugit akileraarusertussaajunnaarlugit aaqqissuussineq isumaqatiginngilluinnarparput.

Taavalu Siumup oqaaseqartuanut taamaallaat paatsuunganartiinnarparput aningaasatigut aaqqissuussinerup matuma kingunerisassai misissorluaqquneqarmata. Misissuereernerup kingorna qanoq siunnerfeqarlusi missuineq eqqarsaatigigassiuk?

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit naatsumik.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa allamut saatitsiniartarneq soorunami atorneqartarpoq. Aamma Naalakkersuisut tungaaninngaaniit. Tassa uagut Kattusseqatigiit saqqummiussinitsinni Kattusseqatigiit sinnerlugit saqqummiussininni minnerpaamilluuniit oqanngilanga nunatsinnut aningaasat isaatinneqartartut annertusineqarnissaannut akerliullunga. Taamaanngilaq.

Unaana eqqarsarnartoqartikkiga soorlu aamma oqaatigereeriga taamatut periarfissiinermi qulakkeerneqarsimanngimmat ilumut aningaasat taakkua nunatsinni annertunerusumik pilersitsinissamut atorneqarnissaat.

Minnerpaamilluunniit siunnersuummi taanna qulakkeerinninneq tassunga tunngasortaa allassimanngilaq. Taamaammat taannartaat eqqarsarnartoqartippara. Aammalu nunani allani ingerlatsinermik taamatut imaaqa nunatsinni pilersitsisinnaanerigaluarmi kinguneqarsinnaagaluartut nunani allani ingerlatat annertusineqarsinnaanerat taanna aarleqqutigivara.

Taamaallaat tassa taanna annerusumik eqqarsarnartoqartillugu. Aamma paasisakka naapertorlugit akileraartarnermut ataatsimiititaliap oqaatigineqartutuut sukumiisumik eqqartorneqaqqittussaammat taanna neriuutigissavara tamakkua maannakkut ersarluttutut takuneqarsinnaasut qulakkeerneqassasut aappassaaneerneqarnissaanut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Augusta Salling.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Una erseqqissaatigissavara nunatsinninngaaniit aningaasat avammut maani Danmarkimi suliffeqarfiit nunatsinni immikkoortortaqarsimagunik Danmarkimut annississagunik soorunami akileraartussaatitaammata suli nunatsinni, taanna allanngortinneqanngilaq.

Kisianni uagut nunatsinni Danmarkiminngaaniit nunatsinnut eqqunniakkagut taanna isumaqatigiissuteqarfigaarput, qujanartumik angusaqarfigilluarlugu.

Taamaalilluta nunatsinni kaaviaartinneqartut annertunerulersinniarlugit. Uani aatsaat aningaasat utertinneqarnerani piginnittumut tunniunneqarnerani akileraarutigitinneqarnissaannik tunngaviit pingaarnersaraat ukua aningaasat eqqunneqanngikkaluarpata nunatsinnut aamma takusussaanngilluinnaqqissaarpagut. Danmarkimi suliffeqarfiit isertitaralugillu kaaviiaartitaasa nammineq akileraarusigassaraat.

Taava immikkut nunatsinnut eqqunneqarsinnaanerat anguniarlugu qanoq iliuuseqarsimanngikkutta. Tassa Danmarkimi taakku aningaasat sulisussaapput, Danmarkimiittussaapput.

Kisianni uani nunatsinnut eqqunneqarsinnaanerat anguneqarpoq taavalu pilerinarsarneqarpoq taamaaliornissaq. Aatsaat piginnittumut tunniunneqarnerani akileraarusigassanngorlugit. Anthon Frederiksenip oqaatigaa qanoq ilillugu qulakkeerniarneqarsimanngila ukua aningaasat sulisinnissaat. Isumaqarpunga aningaasat nunatsinnut eqqunneqartut bankimiluunniit uninngaannaraluarunik arlaatigut qanoq ilillutik suliseqqinneqartarnerat taanna aamma kinguneqartarpoq.

Taamaattumik isumaqarpunga aningaasanik eqqussisinnaaneq nunatsinnut taanna nunatta tungaaninngaaniit oqaatigeqqilluaannarlugu qujarunneqartariaqartoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna siullermeerneqarnera naammassivoq. Taavalu akileraartarnermut ataatsimiititaliamut ingerlanneqassaaq. Taava tulliuppoq oqaluuserisassaq normu 18. 2004-mut akileraarutitigut ilanngaatit il.il. aalajangersaavigineqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut tallimaat, ataasinngorneq 10. marts 2003 nal. 13:56.

Immikkoortoq 18

2004-mut akileraarutitigut ilanngaatit il.il. aalajangersaavigineqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.

(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata, inatsisaat naapertorlugu Inatsisartut ukiup 2003-p affaani siullermi ataatsimiinnerminni 2004-mut akileraarutitigut il.il. ilanngaatissat aalajangersartussaavaat.

Ilangaatit ilaalu ilanngullugit makku pineqarput. Siulleq inummut ilanngaat paragraf 32. immikkoortoq 1. Aappaattut ilanngaat aalajangersimasoq paragraf 16. immikkoortoq 2. Pingajuattut aningaasarsiat B-t akileraaruteqaataasussaanngitsut paragraf 15. immikkoortoq 2.  Sisamaattut akissarsiortunut killilimmik akileraartussaasunut ilanngaat aalajangersimasoq paragraf 2. immikkoortoq 2. Tallimaattut kommuninut ataatsimut akileraarut paragraf 28.A immikkoortoq 2.

Ilanngaatit ataasiakkaat ilaalu ilanngullugit erseqqinnerusumik nassuiarneqarnerannut qanoq sunniuteqartarnerannut kiisalu ukiuni siuliini qanoq angissusilerneqartarnerannut atatillugu ilanngussaq 1 innersuussutigineqassaaq. Taamatuttaaq ilanngussaq 2-mi nassuiaateqarfigineqarput 2004-mi aningaasarsiat tunngavissaattut naatsorsuutigisat.

2004-mut ilanngaatissat annertussusissaat ilaalu ilanngullugit 2003-mi ilanngaatit ilaalu ilanngullugit annertussusaat assigiinnassagaat innersuussutigineqarpoq. Naalakkersuisut akileraartarnikkut akitsuusiisarnikkullu aaqqissuusseqqinnissamut Naalakkersuisooqatigiinnermi isumaqatigiissummi taaneqartutut pilersaaruteqarfiginngillat.

Nunatsinni akileraarusersuisarnermi akitsuusersuisarnermilu periaatsit nunani allani periaatsinut sanilliussilluni misissuisitap suliaa aprilip aallaqqaataata missaani 2003-mi naammassisussaasutut naatsorsuutigineqartup politikkikkut oqallisigineqarluni nalilersorneqareersimatinnagu.

Kiisalu suliffissaqartitsinikkut isumaginninnikkullu aaqqiissutiginiarneqartussat eqqarsaatigalugit.

Kommuninut ataatsimut akileqaarutip aalajangersarneqarneranut tunngatillugu Kalaallit Nunaanni kommuneqarfiit kattuffiat nalunaaruteqarpoq siunnersuummut kattuffik uparuagassaqanngitsoq.

Naalakkersuisut sinnerlugit inassutigissavara akileraarutitigut ilanngaatissat il.il. saqqummiunneqarnermisut aalajangersarneqassasut. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut partiit oqaaseqartuinut nuuppugut Per Rosing-Petersen Siumut.

Per Rosing-Petersen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. 2004 akileraarutit ilanngaatissat ilaalu ilanngullugit imatut aalajangersarneqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Siumumiit Naalakkersuisut siunnersuutaat immikkoortoq 18 imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

Naalakkersuisunngortitsinermi isumaqatigiissut naapertorlugu Siumut Atassutillu akornanni isumaqatigiittoqarnikuuvoq akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu aaqqissuussisoqassasoq.

Tamannalu pissutsit assigiinngitsut soorlu sukumiisumik misissuisitap misissuereernerata kingorna taassumallu politikkikkut oqallisigineqareerpat aatsaat allannguutissat Inatsisartut aqqutigalugit piviusunngortinniarneqarumaartut.

Taamaattumik ukua qulaani immikkoortut tallimat tunngaviutinneqartut ukioq maannamut naleqiullugu allannguutissaqanngitsut Naalakkersuisut ukioq 2004-mut siunnersuutigaat aamma atuutissasut.

Tamannalu Siumumit annertunerusumik oqaaseqarfigeqqinnagu tamakkiisumik taperserpagut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siorna upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni Inuit Ataqatigiit siunnersuutigaarput inummut ilanngaat 8.000 kr-nimik aamma alajangersimasumik ilanngaat 2.000-nik qaffaavigineqassasut.

Siunnersuut taanna inimi maani oqaluuserineqarpoq aprilip 30-ani

Taamanikkut Naalakkersuisuutitaqartut siunnersuut ilalinngilaat. Itigartitsinermut pingaarnertut patsisilersuutigineqarput siullermik ineqarnermut aaqqissuusseqqinnerup naliliivigineqareerluni equngassutaasinnaasutigut iluarsiivigineqaqqaarnissaa utaqqimaaqqaarusunneqarmat.

Aappaattullu Inatsisartunut 2003-mi upernaakkut qinersivissaq utaqqimaaqqaarusunneqarmat.

Ataatsimiinnermi matumani ingerlanneqartumik ineqarnermut iluarsartuusseeqqinnerup equngassutigisai aaqqiivigineqartussatut Naalakkersuisunut siunnersuuteqarfigineqarput. Aamma Inatsisartunut qinersineq decemberip pingajuanni pereerpoq.

Kiisalu novemberimi Inatsisartunut qineqqusaanermi partiit ullumi Naalakkersuisuutitaqartut ilanngullutik innuttaasunut tusarnersumik qineqqusaarutigaat isertitanit ilanngaatit qaffaavigineqarnissaat qinersereernerup kingorna piviusunngortinniaritsik.

Inuit Ataqatigiit qineqqusaarnerup nalaani maluginiarpaat partiit allat isertitanit ilanngaatit qaffanneqarnissaannik siunnerfitsinnik tapersersuisut kommunit nunallu karsiata akileraarutitigut isertitamikkut annaasassaaat ajornartorsiutitut isumanerluuteqarfiginngikkaat.

Inuit Ataqatigiinnili ilisimavarput siunnersuutigisatsitut ilanngaatit qaffanneqassappata kommunit akileraarutitigut isertitagaat katillutik 100 million kr-nik appariassasut soorlumi aamma nunap karsiata 38 million kr-nit missaat annassagai.

Uagut tamanna niaqorluutigaarput. Taamaattumik ukiakkut ataatsimiinnissami taaneqartutut pisortat isertitassamikkut annaasassaat qanoq matussuserneqarumaarnersut siunnersuuteqarfigissavagut aningaasanut inatsisissap suliarineqarnerani.

Siunnersuutigisatsitut ilanngaatit qaffanneqarpata isertitakinnerit akunnattumillu isertitaqartut malunnaateqarluartumik akileraartarnermikkut oqilisaavigineqassapput. Soorlu piniarnermik inuussutissarsiuteqartut, sulinermik inuussutissarsiuteqartut, utoqqalinersiallit, siusinaartumik pisartagaqartut, ilinniartut ilinniarnermik saniatigut sulinermikkut aningaasarsiorusuttut allallu isertitakinnerit akunnattumillu isertitaqartartut.

Taamak oqaaseqarluta partiit arlallit Inuit Ataqatigiinnut isumaqataallutik qineqqusaarutaasa timitaliivigineqarnissaat siunnersuutigaarput akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliami nalilersorneqarluareerluni akuersissutigineqarnissaa siunertaralugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

2004-mut akileraarutitigut ilanngaatissat il.il. aalajangersaavigineqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut toqqartumik naatsumik oaaseqarfigissavara.

2004-mut akileraarutitigut ilanngaatissat 2003-mi ilanngaatit allanngortinneqannginnissaat Naalakkersuisut siunnerfigimmassuk Atassummit immikkut oqaaseqarfiginagit tamakkiisumik taperserparput.

Naalakkersuisooqatigiit akileraartarnikkut akitsuusiisarnikkullu allanngortitsisinnaanissaq kiisalu, suliffissaqartitsiniarnikkut isumaginninnikkullu aaqqissuusseqqinnissat anguniarlugit piviusunik tunngaveqarlutik misissuisitsimanerata naammassineqarnissaa utaqqineqartariaqartoq Naalakkersuisut kissaatigimmassuk Atassummit tamakkiisumik taperserparput.

Misissuilluarnerit pilersaarusiorluarnerillu eqqortumik aaqqiinissamut aningaasaliinissamullu toqqammaviulluinnartartut Atassummit ilisimasaqarfigigatsigit.

Taamatut Atassummit oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuut tamakkiisumik taperserparput. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava tullinnguuppoq Per Skaaning Demokratit.

Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.

Demokratit tungaaninngaaniit akileraarutinut aalajangiiffigisassatut 2004-mut siunnersuut taperserparput. Tassa Demokratit akileraartarnermut politikkerivaat Kalaallit Nunaanni akileraartarnermut inatsit imatut ilusilersorneqassasoq paasiuminartorujussuanngorlugu atuisunut pitsaanerpaamik atorneqarsinnaasunngorlugu.

Taamaattumik periaatsinik sanilliussisunik nalunaarusiassaq tikilluaqquvarput taamaalilluta nunani allani akileraartarnitta qaffasissusaa sanilliussinnaassagatsigu. Peqatigisaanik aamma maluginiarparput Kalaallit Nunaanni kommunit kattuffiat inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqarsimanngimmat.

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut siunnersuutaat akuersaarparput aappassaaneerneqarnissaanullu ingerlannissaa akuersaarlugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Immikkoortup tullianut oqaatsima ilai innersuussutigalugit 2004-mut akileraarutitigut inummut ilanngaatip il.il. ilanngaatit aalangersarneqarnissaat pillugit Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqaateqassuunga.

Inummut ilanngaat ilanngaatillu allat matumani pineqartut allatut aqqissuussivigineqartariaqarnerat Kattusseqatigiit sinnerlugit matumuuna akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliamut eqqarsaatigeqqitassanngorlugu matumuuna suliarineqarnissaa inassutigerusuppara. Makku tunngavigalugit.

Isumaqarpunga nunatsinni akileraartarneq 1995-mili 1975-mili utoqqatserpunga 1975-mili eqqunneqarmat akileraartarnermi periutsit taamanikkulli atorneqartut taamaattussaannartut isigineqartariaqanngitsut.

Tassami nunatsinni akileraartarneq eqqunneqarmalli ukiut 28-ssaat maanna ingerlapput. Ukiunilu 28-nilu assigiinngitsorpassuarnik pisoqarsimavoq. Aamma taamanikkoorniit pissutsit allanngorsimaqaat.

Taamaattumik nutarterinissaq pissutsinullu piviusunut naleqqussaanissaq maanna piffissangorpoq. Atagu isumatuumik eqqarsaatigeqqilaariartigu qanoq ilillugu akileraartarnermik periutsit innuttaasunut nunatsinnullu pitsaanerusumik aaqqiivigisinnaanerlutigit.

Sooq utoqqartavut allallu sulisinnaajunnaarsimasut taamatut atugaqartittuaannassavagut. Sooq ilinniartortatsinnut akileraarutitigut pitsaasumik aaqqissuussinianngilagut, sooq suliffissaaleqisut allallu inuiaqatigiinnut pitsaanerusumik sullisseqataarusukkaluartut taamak atugaqartissavagut. Sooq periutsit allat nunatsinni pisariaqartitsineq naapertorlugu aaqqissuunneqarsinnaanngillat iluarsartuullugillu.

Sooq pissusitoqqat uninngaffigiinnassavagut nutarterisariaqalerpugut. Taamaattumik akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliamut kaammattuutigalugulu inassutigerusuppara akileraartarnermut periutsit aammalu inummut ilanngaat ilaallu ilanngullugit pillugit periarfissat assigiinngitsut misissorneqarnissaat sulissutigissagaat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut oqaaseqassaaq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Augusta Salling.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqaataannut qujavunga. Aamma qujavunga Naalakkersuisut siunnersuutaat amerlanerussuteqarluartunit taperserneqarmat.

Taavalu tassa aamma takisuuliutiginngikkaluarlugu erseqqissaatigeqqilaavinnassavara tassa Naalakkersuisuninngaaniit aamma pingaartikkatsigu suulluunniit allannguutissat akileraartarnikkut suliarineqartussat misissuilluaqqaarneq tunngavigalugu aatsaat alloriarfigineqassasut. Taamaattumik nunatsinni akileraarusersuisarnermi akitsuusersuisarnermilu periaatsit nunani allani periaatsinut sanilliullugit misissuisitsinerup naammassilersup taassumap oqallisigineqarlunilu sammineqarnissaa isummersorfigineqarnissaalu utaqqeqqaarumavarput allannguutissanik annertunerusunik saqqummiussinialertinnata.

Tassalu misissuititat nalunaarusiaat naammassineqariarpat Inatsisartunut aammalu akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliamut agguaanneqarumaarput Naalakkersuisuninngaaniillu tassa naatsorsuutigaarput ukiamut ataatsimiinnermi annertunerusumik oqallisigineqarluni isummersorfigineqarumaartoq.

Tamannali pitinnagu akileraartarnermik allanngortiterinissamik eqqarsaateqanngilagut aamma taamaaliornianngilagut. Soorlu oqareersunga misissuinermi tunngavilersuutit pingaaruteqarluinnarput ilanngutissallugit. Massakkut annikitsunnguamik allannguigaluarutta ukiamullu nalilersuinitsinni allatut aaqqinneqartariaqartut takusinnaalerutsigu taava tamanna aamma allanik sulinernik piffissanillu atuinernik kinguneqaannartussaavoq.

Taamaattumik pingaartipparput sulisitsereersimagatta suliarineqarsimasut misissorlugillu aamma nalilersorluareerlugit qanoq isikkulimmik aaqqissuussisoqarnissaanut tunngasumik aamma nunatsinni oqallinneq politikkerillu akornanni aamma oqallinneq ingerlaqqaartariaqartoq isumaqarfigigatsigu.

Tassa qujavunga maani siunnersuutigisavut allanngortitsisoqarnani 2004-mi akileraarutitigut ilanngaatissat ilaalu ilanngullugit aalajangiusimaneqassasut akuersaarneqarmat amerlanerussuteqarluartunit. Aammalu akileraartarnermut ataatsimiititaliap soorunami aappassaaneerneqarnissaata tungaanut sammisussaassammagit. Taanna naatsorsuutigilluinnarparput amerlanerussuteqareersut akuersaareermatigit aamma taamak isikkoqarluni aappassaaneerneqarlunilu pingajussaaneerneqarumaartoq. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni oqaluuserisaq immikkoortoq 18. naammassivoq. Ataatsimiititaliamullu ingerlateqqinneqassaaq.

Taava massakkut immikkoortoq 27, pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut ilaqutariinnermut peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut tallimaat, ataasinngorneq 10. marts 2003,

Immikkoortoq 27

Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Siumut Atassutillu Naalakkersuisoqaatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarneranni pensionisiat naleqqussarneqarnissaannut alloriarnertut siullertut aammalu pensionisiallit tamarmik pisartagaasa aapparisat isertitarisinnaassaat apeqqutaatinnagit minnerpaaffilerneqarnissaasa qularnaarneqarnissaanut kisaateqarneq aallaavigalugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut saqqummiunneqarpoq.

Piginnaaqqinnissamut ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata januarip aallaqqaataani 2002-mi atuutilersup kingunerisaanik pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat atuuttoq 2000-mi ukiakkut ataatsimiinnermi iluarsiivigineqarpoq.

Taamaakkaluartoq peqqussummik allanngueqqinnissaq pisariaqartinneqarpoq. Peqqussut atuuttoq aalajangersakkanik arlalinnik isaasalerlugu imaqanngitsunik ilaqarmat. Aqunneqarnera sapinngisamik pisariinnerpaanngortinniarlugu peerneqarsinnaasumik.

Aamma tamanna pissutigalugu peqqussummut allannguutissanik siunnersuuteqaannarata peqqussutissatut siunnersuut nutaarluinnaq saqqummiupparput.

Siunnersuutip kingunerisaanik pensionisiallit namminneerlutik isertitaqanngitsut pensioninik qulaakkeeriffigineqassapput aappaqarunik aappaasup inooqataasup isertitai apeqqutaatinnagit.

Pensionisiallit namminneerlutik isertitaqanngitsut kisimiittunut maannakkut pensionisiaritinneqartut 20%-tiisut annertussusilinnik pensionisiaasa annertussusilerneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.

Taamaalillutik siusinaartunik pensionisiaalinnit nammineq isertitat aammalu aappaasup inooqataasup isertitai apeqqutaatinnagit ullumikkut pensionisiat 20%-anik pisartagaqartunit ajornerusumik inissisimassanngillat. Ilaatigut inuit 400-jut missaaniittut ullumikkut aapparmik inooqammik isertitaat pissutigalugit pensionisiaqanngitsut pensionisiaqalersinnaanerannik siunnersuut kinguneqassaaq.

Nutaatut siunnersuutigineqarpoq pensionisiat amerlanerpaaffigisinnaasaat aningaasanut inatsimmi pinnani peqqussummi takuneqarsinnaalissasoq.

Siunnersuutigineqarpoq pensionisiat allannguuteqartinnagit kisermaanut aammalu aappariinnut aappaannaa pensionisiaqarsinnaatitaappat ukiumut 88.812 kr-nit tikillugit aamma aappariinnut tamarmik pensionisiaqarsinnaatitaappata 133.212 kr-nit tikillugit amerlassusilerneqassasut.

Pensionisiallip pensionisiaminit ilanngaavigineqarani isertitarisinnaasai akileraaruteqaataasussat allannguuteqartinnagit kisermaanut 28.000 kr-niunissaat aappariinnut 42.000 kr-niunissaat siunnersuutigineqarpoq.

Tamanna atuutissaaq apeqqutaatinnagu isertitat sulinermeersuunersut imaluunniit suliffeqarsimanermiit tjenestemanditulluunniit soraarnerussutisianeernersut.

Siunnersuutigineqarpoq pensionisiaqarsinnaajunnaarnermut isertitanut killissarititaasoq kisimiittunut 180.000 kr-ninut aamma aappariinnut 270.000 kr-ninut aalajangersarneqassasoq. Maannakkut isertitanut killissarititaasut kisimiittunut 172.000 kr-niupput aappariinnullu 265.000 kr-niullutik.

Siunnersuutigineqarpoq qanoq annikilliartuaartitsinissamik aalajangersaanissamut Naalakkersuisut piginnaatinneqassasut.

Aalajangersagaq atuuttoq naapertorlugu pensionisiallit isumaginninnikkut ulloq unnuarlu paaqqinniffinni najugaqartut annertuumik namminneq isertitaqartartut taamaalillutillu isumaginninnikkut paaqqinniffimmiinnermut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit akiliisartut pisortanit pensionisiaqarsinnaatitaanngillat.

Aalajangersakkap allanngortinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq taamaalilluni pensionisiat 20%-anik pisartagaqarsinnaaneq isumaginninnikkut ulloq unnuarlu paaqqinniffinniinnermi isertitat apeqqutaatinnagit tamanut atuuttunngorlugu.

Pineqartoq pensionisialimmik aappaqaruni inooqateqaruni taanna kisimiittutut pensionisiaqarsinnaatitaassaaq aaqqissuussineq atuuttoq kommunini arlalinni taamatut aqunneqarpoq.

Tamannalu pensionisialimmut paaqqinniffimmiittumut aammalu aappaasumut angerlarsimaannartumut iluaqutaanerusussaq anguniarlugu ajornannginnerpaajusorinarluni.

Aalajangersakkani atuutiinnartuni oqaasertalersuinikkut allanngortitsisoqartarpoq ataasiakkaatigullu pissusiviusut aallaavigalugit allanngortitsisoqartarluni. Tamakku aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatini takuneqarsinnaapput.

Siunnersuut KANUKOKAmut kommunit sinniisaattut suliffeqarnermi illuatungeriinnut utoqqaat nipaannut aammalu Namminersornerullutik Oqartussanut tusarniaassutigineqarpoq.

Tusarniaanermi akissuteqaatit peqqussutissatut siunnersuummut inaarutaasumut periarfiisigut, imaluunniit pisariaqarfiisigut utoqqatserpunga, ilanngunneqarput.

2001-mi ukiakkut pensionisialinnut inummut tapit pillugit aamma pensionisiallit aningaasatigit atukkaminnik namminneq naliliinerat pillugu pisortaqarfik misissuisitsisimavoq. Misissuinerit taakku marluk aammalu Naalakkersuisooqatigiinnissamut isumaqatigiissut aallaavigalugu nalilerneqarpoq ataatsimut isigalugu pensionisiat aningaasartaasa qaffaavigineqarnissaat pisariaqartoq.

Tamannali 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut ilanngunneqanngilaq. Taamaammallu aamma peqqussutissatut siunnersuummut ilanngunneqarani.

2003-mi aningaasanik inatsisissatut siunnersuummi Naalakkersuisut siunnersuutigaat ukiunut tulliuttunut missingersersuutini sillimmatissatut 12,5 million kr-nit immikkoortitsisoqassasoq.

Tamanna tunngavigalugu suleqatigiissitaq atorfilinnik inuttaqartoq pensionisiallit atugarisaannik pitsanngorsaanissamik periarfissanik qulaajaasussaq pilersinneqarpoq.

Pensionisiallit nammineerlutik isertitaqanngitsut pensionisiaqalernissaannik qularnaarinninneq utoqqalineq pissutigalugu pensionisianut aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqassaaq.

Pensionisiallit ullumikkut aapparmik isertitaat pissutigalugit pensionisiaqanngitsut pensionisiaqarnissamik periarfissinneqarmata. Siunnersuutip allaffissornermut taasarialinnik sunniuteqarnissaa ilimagineqanngilaq.

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik siunnersuut Inatsisartunut akuersaartumik oqaluuserisassanngortippaat. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Partiit oqaaseqartuinut. Massakkut oqaaseqassaaq Ole Thorleifsen Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Pensionisiat sivisuumik peqqissaartumillu Siumumiit missueqataaffigaavut. Aammalu siunnersuut manna Siumumiit saqqummiussaraarput tapersersorlugulu.

Aapparisap aningaasarsiai tunngavigiunnaarlugit, maanna ammaanneqartoq aappariinnut tamanut tunngavoq. Utoqqaat naligiissumik naligiissumik pineqarnissaannut maanna periarfissaq ammaanneqartoq, naapertuulluartumik assigiimmik utoqqarnut aammalu siusinaarlutik sulisinnaajunnaarsiuteqartunut iliorfigineqarnissaannut alloriarneruvoq pitsaasoq.

Pensionisiat naleqqussaavigineqarnissaannut siunnersuutit alloriarnertut siullertut oqaatigineqarnera Siumumiit neriulluarfigaarput.

Ukiorpassuarni inuiaqatigiinni sulereerlutik pisortaniit soraarnerussutisiaqarsinnaasimanngitsut pisartagaqalernissaat matumani allannguummik periarfissinneqarpoq. Tamannalu Siumumiit nuannaarutigalugu akuerineqarnissaa inassutigaarput.

Isumaginninnermut iluarsaaqqinnermullu ataatsimiititaliarsuup suliaanik malitseqartitsinissamik piuviusunngortitsinissamut alloriarneruvoq.

Siumumiit utoqqaat tamakkiisumik atugarisaanik iluarsaassineq suli ingerlanneqartussaavoq.

Naalakkersuisooqatigiit tamarmik aamma piumassuseqarfigigaat maluginiaratsigu tamanna iluarisimaarparput.

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta siunnersuutip aappassaanneerneqannginnermini ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa inassutigaarput. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Inuit Ataqatigiinni anguniagarivarput nunatsinni innuttaasut tamarmik assigiinnerusumik atugaqalernissaat.

Nunatsinni suli ilisarnaatigaarput innuttaasunut assigiinngitsorujussuarmik atugassaqartitsigatta. Tamakkuuppullu akunnitsinni avissaarutaasartut. Pissutsit tamakku akuersaarnagit iluarsiniagassaapput.

Taamaattumik isumaqarpugut Naalakkersuinikkut sulineq tamarmi allatigullu inuiaqatigiini suliniutit tamarmik siunertarissagaat innuttaasut naliginnerusumik atugassaqartinneqarnissaasa aqqutissiuunnissaat. Aamma isumaginninnermut politikki utoqqarnullu politikki tassunga sammiveqartinneqartariaqarpoq.

Utoqqarnut isumagininnikkut pisartagaqartitsineq utoqqaat pisariaqartitsinerusut salliutillugit aaqqissuunneqartariaqartoq Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut.

Naalakkersuisut pisortanit pensionit pillugit Inatsisartut peqqussutissaannik nutaamik siunnersuuteqarput. Siunertarineqarluni utoqqaat aappariit aammalu aappariittut inooqatigiittut tassa inuit 400-jut missaat aningaasaqarnerisa pitsanngortiallannissaa. Taakku aningaasaqassutsikkut inissisimanerat pisariaqartitaalluunniit immikkut misissuiffigillannguarnagit.

Isumaginninnermik pisortaqarfik maanna Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu pisortaqarfik utoqqaat atugarisaat pillugit 2001-mi marloriarluni misissuisitsivoq.

Utoqqaat aningaasaqarniarnikkullu atugaannik misissuinermi upeqqinnarseqqinneqarpoq utoqqartavut assigiinngitsorujussuarmik naligiinngitsorujussuarmillu sutigut tamatigut atugaqartinneqartut.

Aningaasaqarniarnerat ineqarniarnikkut inooqatigiinnikkullu atugaat assigiinngeqaat. Misissuinerit aamma takutippaat utoqqaat inooriaasiat siunissamullu kissaataat takorluugaallu assigiinngitsuusut.

Meeraanermi peroriartornermi inuunermilu periarfissarititaasimasut utoqqalinerup ukiuini atukkanut tunngaviliisuupput. Allatut oqaatigalugu inuuniarnikkut atukkat naligiinngeqisut utoqqalinermi nanginneqartutut ittarput sutigullu tamatigut utoqqaat ulluinnarni inuunerisaannut sunniuteqartarlutik.

Peqqussutissatut siunnersuut saqqummiunneqarnermisut isikkoqarluni akuerineqassagaluarpat aappariit aappariittullu inooqatigiit taamaallaat pensionisiaqartinneqartarnerat pitsanngorsaavigineqassapput. Kisermaat pensionisiarisartagaat minnerpaakkulluunniit allannguuteqartussaanatik.

Siunnersuut akuerineqassappat, utoqqaat aningaasaqarniarnermikkut naligiinngereeqisumik inissisimanerisa suli annertuseriaqqinnissaannik kinguneqassasoq Inuit Ataqatigiinni aarleqqutigaarput.

Inuit Ataqatigiit peqqussutissatut siunnersuut imaaliallaannaq akuersaarsinnaanngilaat makku tunngavigalugit.

Siullermik: innuttaasut iluaquserneqartussat 400-innaammata (tassa sanilliullugu tassunga alakkartariaqassagatsigu pensionisiallit tamakkerutsigit 3.000-tit sinnermatigit.) Tassa naak pensionisiaqartut tamarmik pensionisiaasa aamma qaffanneqartariaqarnerat uppernarsineqareeraluartoq.

Aappassaanik: akuersaarsinnaanngilarput taamatut isikkoqartillugu inuit 400-jut iluaquserniarneqartut ullumikkut aningaasatigut qanoq inissisimanerat pillugu qulaajaasimarpasissoqanngimmat.

Taamaalilluni ilisimaneqanngilaq inuit aningaasanik amigaateqaratik pissarissaartut suli pitsaanerusumik atugassaqalernissaannik siunnersuut kinguneqassanersoq.

Pingajussaanik: tunngavilersuutinik assortorneqarsinnaanngitsunik Naalakkersuisoq saqummiussinngilaq. Pingaarnersiuinermi sooq taakkorpiaat allanut naleqqiullutik immikkut pineqartariaqarnerannik ersarissititsisunik.

Sisamassaanik: siunnersuut isumaginninnermik iluarsaaqqinnermik ataatsimiititaliarsuup inassuteqaataannut assortuisutut nalilertariaqaratsigu.

Maluginiarparput Naalakkersuisoq periarfissaq iluatsillugu pensionisiat aningaasartaat ataatsimoonerusumik qaffaaviginissaat siunnersuutigisimannngikkaat. Tamannalu ajuusaarutigaarput.

Aningaasat nalikillisimanerannut pensionisianik nalimmassaanissamulluunniit piumassuseqarsimanngillat.

Tamannaagaluarpoq Inuit Ataqatigiit upernaakkut 2002-mi siunnersuutigisaat. Aamma soqutiginarpoq maluginiassallugu upernaap ingerlanerani Siumuminngaaniit siunnersuut taannarpiaq aamma maani saqqummiunneqarumaarmat.

Pisortanit pensionisiaqartut taamaalillutik sulinikkut inuussutissarsiortunut allanut naleqqiullutik ajornerusumik pineqartutut oqaatigisariaqarput. Sulisartummi akissarsiat pillugit isumaqatiginninniarnerit aqqutigalugit akit qaffakkiartorsimanerannut matussuserneqartarput.

Pensionisiallit sulisartutuulli pineqannginnerat akuersaarneqarsinnaanngilaq. Pisortanit pensionisiat sulinikkut akissarsiat tassa utoqqalineq peqqutigalugu suliunnaarnermi taartissaattut isigineqartariaqarmata. Utoqqalinersiutit utoqqalinermi inuiaqatigiinninngaanniit akissarsiatut isigineqartariaqarput.

Siuliini oqaatigisavut innersuussutigalugit Inuit Ataqatigiinnit kissaatigaarput peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliap apeqqutit makku nalilersoqqissaassagai.

Siulleq. Pisortanit pensionisiaqartunut tamanut sanilliullugu inuit 400-innaat immikkut pineqartalernissaat ilumut tunngavissaqarnersoq.

Aappaattut Inuit Ataqatigiit upernaakkut 2002-mi siunnersuutaata pisortanit pensionisiat akit qaffakkiartornerinut nalimmassarneqartarnissaannut tunngasup nalilersorneqaqqinnisaa.

Pingajuattut Naalakkersuisut peqqussutissatut siunnersuutaata isumaginninnermik iluarsaaqqinnissamut ataatsimiititaliarsuup utoqqaat assigiinnerusumik pineqartarnissaannut inassuteqaataanut sanilliullugu nalilersorluarneqarnissaa.

Ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliami nalilersuinerit oqallinnerillu tunngavigalugit Inuit Ataqatigiit peqqussutissatut siunnersuut isummerfigiumaarparput.

Paasissutissat tunngavilersorluakkat tunngavigalugit suleriaqqinnissaq pisariaqarluinnarmat nunatsinni naatsorsueqqissaartarfik qinnuigineqartariaqassaaq kisitsisitigut paasissutisseqqullugu pisortanit pensionisiaqartut aningaasaqartitaanerannik ersersitsisinnaasunik minnerunngitsumik inuit 400-jut matumani pitsanngorsaaviginiarneqartut ullumikkut aningaasaqarniarnikkut qanoq atugaqarnersut pillugit kisitsisitigut paasissutissat ujartorneqartariaqartut isumaqarpugut.

Taava ataatsimiititaliaq sulinerminut ilanngullugu isumaqarpugut paragraf 19. immikkut eqqartulaartariaqaraa isumaqaratta oqaasertai paasiuminarnerulersinneqarsinnaasut.

Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup saqqummiussissummini oqaatigaa Naalakkersuisut atorfilinnik inuttalinnik suleqatigiissitamik pilersitsisut pensionisiallit atugarisaannik pitsanngorsaanissamik periarfissanik qulaajaasussamik.

Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit Naalakkersuisoq qinnuigissavarput suleqatigiissitap sunik najoqqutassinneqarluni sulisinneqarnersoq Inatsisartunut nassuiaatigeqqullugu.

Ilanngullugu nassuiaatigeqqussavarput peqqussutissatut siunnersuut saqqummiunneqartutut isikkoqarluni akuerineqassappat ukioq mannamut aningaasanik naleqassanersoq.

Inuit Ataqatigiinni pingaartipparput utoqqaat namminiussuseqarnerat ataqqillugu inuttut ataqqinassusiat mianeralugu inuunerminnullu akisussaaffeqarlutillu oqartussaaqataanerat sianigalugit utoqqarnut politikkip tunngaveqarnissaa.

Inuit Ataqatigiit utoqqarnut politikkianut ilanngullugu anguniagaavoq utoqqaat naleqarnerusumik ataqqinassuseqartumillu utoqqalinissaat. Utoqqartagut inuiaqatigiinni pisuussutitut isigaagut. Taamaattumik utoqqaat inuunerminni misilittagaat ilisimasaat naleqartitaallu aaqqissuussamik siunnerfeqarluartumillu inuiaqatigiittut inooqatigiinnermi ullumikkornit atorluarnerulerlugillu ersialaartinneqarnerusariaqartut isumaqarpugut.

Inuusukkunnaaraluarluni utoqqaq kinaluunniit piginnaanerpassuami atornissaanut ineriartortinnissaannullu nutaanngorsarnissaannullu periarfissinneqartariaqarpoq. Sulerusussusiat oqartussaaqataanermillu pisinnaatitaaffimmik atorluaarusunnerat qiimmassartuartariaqarpoq.

Taamaattumik aamma qilanaarivarput upernaap ingerlanerani Henriette Rasmussenip oqaluuserisassanngortitaa eqqartulerutsigu tassani immikkut eqqartortussaasagatsigu inuit 63-leereeraangamik suliuaannarnissamut periarfissaasa annertusarnissaat.

Utoqqaq nuannaarnermik atorfissaqartinneqartutullu misigisimatinnissaat pisariaqarpoq. Utoqqaat ukiorpassuarni sulereersimallutik suliffimminni tunuartarput. Amerlasuut suliinnartarsimanngillat kisiannili suleruluttarsimaqqaat.

Amerlasuunut ukiorpassuarni suliffeqarsimanermit utoqqalinersialittut inuuneqalerneq ikaarsaarfiuvoq pikkunartorsiorfiusoq.

Allanngorarfik killiffillu pissutsinik nutaanik sungiuttariaqakkanik piumasaqaatitalik. Aningaasaqarniarnikkut atukkat kisiisa tassani eqqarsaatiginngilagut. Aammali inuttut atulikkat eqqarsaatigalugit.

Utoqqalinermut ikaarsaarfik inuppalaanerusunngortillugulu eqaannerusumik aaqqissuunneqarsinnaasariaqarpoq.

Suliffissaqartitsinikkut pissutsit eqaannerusumik aqqissuunneqartariaqartut isumaqarpugut, utoqqaliartorneq piginnaanikilliartornerlu ilutigalugit inuit sulinertik annikilliartortissinnaanissaannut periarfissaqartariaqarput. Piareersorilerunillu suliunnaarlutik.

Piffissanngorpoq suliffeqarnermut susassaqartut peqatigalugit isaasalerlugu @utoqqarnut politikkeqalernissamut@, taamatuttaaq pisortanit pensionit pillugit peqqussutissami malittarisassaqartariaqarpoq inuit arriitsumik eqaatsumillu sulinertik millisikkiartuaartinnissaanut periarfissiisumik.

Kissaatigaarput utoqqartagut suliffeqarfinni assigiinngitsuni saqqummilaarnerulissasut. Nukissaqarnerinut naapertuuttunik atorfinnik immikkut ittunik pilersitsisoqarneratigut tamanna piviusunngortinneqarsinnaavoq.

Neqeroorutit nutaat isumaginninnikkullu suleriaatsit utoqqarnut sammititat ukiuni kingullerni kommunini utoqqarnut politikkerissaartuni takussaaleraluttuinnarput. Neqeroorutit inuummarissaataasut inuunerissaataasut inullu peqqissuunissaanut pitsaasumik sunniuteqartartut ilassilluartariaqarput.

Suleriaatsinik nutaanik ineriartortitsinissaq anguniarlugu pissusissamisuussaaq peqqussutissatut siunnersuummut ilanngutissallugit malittarisassat suleriaatsinik misileraalluni ingerlatsisinnaanermut periarfissiisut.

Suleriaatsit nutaat eqqartorneqarnissaannut utoqqaat nipaata isumasiorneqarnissaa Inuit Ataqatigiit pingaartippaat.

Inatsisartut kaammattorusuppagut utoqqarnut politikkip tamakkiisup ataatsimoortumillu isiginnittup ilusilersornissaa aallarteqqullugu meeqqanut ilaqutariinnullu politikkinut ataqatigiissaakkamik.

Inuit Ataqatigiit isumaat malillugu anguniartariaqarpoq inuiaqatiit nammaqatigiinnermik anersaaqarlutik imminnut napatittut utoqqarnillu sutigut tamatigut pingaartitsilluta siunissaq ornissagipput kissaatigaarput.

Taamatut oqaaseqarluta peqqussutissatut siunnersuutip ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliamut suliassanngortinneqarnissaa inassutigaarput.

Suliamik pissanganartumik qilanaarluta peqataanissatsinnut matumuuna nalunaaruteqarpugut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Matumuuna pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuut saqqummiunneqartoq Atassutip Siumullu Naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarnerani pensionisiat naleqqussaavigineqarnissaanik aallaaveqartoq Atassummiit Inatsisartuni siullermeerneqarnerani ima oqaaseqarfigissavarput.

Peqqussutissatut siunnersuummi annertunerusumik allannguutissatut erserput aapparisap imaluunniit inooqatigisap isertitaqarnera apeqqutaalluni pensionisiaaruttarnerup taamaatinneqarnissaa.

Nutaatullu qulakkeerniarneqarluni minnerpaamik kisimiittup pensionisiaasa 20%-tiisut annertutigisumik pisartagaqalernissaq. Soorlu taanna periarfissaareersoq siusinaartumik pensionisialinnut.

Taamatullu aamma inunnik isumaginninnermi ulloq unnuarlu paaqqinniffinni najugaqartut maanna pensionisiaqartinneqarneq ajortut aamma 20%-nik pensionisiaqartinneqalersinnaanerat qulakkeerniarneqarmat.

Allannguutissallu ilaasa ilagaat isertitanut killissarititaasoq pensionisiaqarsinnaajunnaarnermut kisimiittunut ukiumut killissaq 172.000 kr-niniik 180.000 kr-ninut qaffanneqassammat. Aappariinnullu 265.000 kr-niniit 270.000 kr-ninut qaffanneqassallutik.

Atassummiit iluarsimaarparput pensioniat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut tusarniaassutigineqartarsimammat. Aammalu akissutaasimasut sapinngisamik peqqussutissatut siunnersuummut ilanngunniarneqarsimanerat.

Taamatuttaaq aamma Naalakkersuisut ukiunut tulliuttunut missingersuutini 12,5 million kr-nik immikkoortitsinissamut siunnersuutaat assut iluarisimaarparput.

Aningaasallu ukiunut tulliuttunut missingersuutini immikkoortinneqartussat qulaajaareernermi sutigut pensionisiallit atugarisaanit pitsanngorsaanissamut periarfissaasinnaasunut Atassummit tunngavissaqarluarsoraagut.

Taamaasilluta Atassummiit peqqussutissatut siunnersuut akuersaaparput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.

Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.

Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip siulermeerneqarneranut Demokratit imatut oqaaseqarfigiumavarput.

2001-mi marlunnik misissuisitsisoqarsimavoq. Taamanikkulli paasineqareersimagaluarpoq pensionisiat qaffaavigineqarnissaat pisariaqartoq. Ullorli manna tikillugu tassa ukiup aappata affaa qaangiuttoq pensionisiallit atugarisaannik pitsanngorsaaniarluni susoqarsimava? Nikeriartoqarsimanngilaq.

Maannakkulligooq atorfilinnik inuttalerlugit misissuisitsipput. Annilaangaginngitsoorsinnaanngilara 12,5 million kr-nit sillimmatissat immikkoortitat atorfissaminnut pensionit qaffanneqarnissaannut atornagit misissuisuannguarlutik nungussagaat.

Nuannaajallannarpoq tusarlugu ullumikkut aapparmik suliffeqarnerat pissutigalugu pensionisineq ajortut pensionisisalissasut. Pensionisiassarsuili takulerlugit kanngunanngitsuunngilaq. Suli skatte peernagu 1.480 kr. skatte peereeraanni 888 kr-nit.

Pensionisiat atorunnaarnissaannut isertitanut killissarititaasup qaffalaarsimanera takulluarparput. Tassani utoqqaat suli peqqillugit sulinissaminnut nukissallit isertitaqalaarnissaminnut periarfissinneqarmata.

Demokratinit taamatut oqaaseqarluta aappassaaneerneqannginnerani ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaat inassutigaarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Ilumummi oqartariaqarpugut sianerput kasuttorpoq ulluvullu sukkaqaat. Imaluunniit inuunerup pereersup sarsuttararaanganga oqaatsit nalinginnaq atugassaanngitsut kisiannili ilumoorlutik eqqortut utoqqartatta misilittagaqarluartut inuunerup pereersup sarsuatitaatigut takusinnaasaat eqqaamasaqarfigalugillu imaannaanngitsuusut imaaliallaannarlu qaangiinnarneqarsinnaanngitsut tikilluaqqullugillu eqqaamajuaannartariaqarigut isumaqarpunga.

Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit utoqqartatsinnut sumiinnersunut tamanut uummammik pisumik qujassuteqarniarpunga uagut tamatta saperallaratta nunarput pillugu taakku sullissilluarsimanerat nunatsinnut ataqqinaatitut tiguneqartariaqarmat.

Taamatut naatsumik aallarneereerluta peqqussutissatut sinnersuut imaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfiginiarpara.

Piginnaanngorsaaqqiineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata januarip aallaqqaataani 2002-mi atortuulersinneqartup kingunerisaanik pisortanit utoqqalinersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata nummer 12-kkut november 12-ani 2000-meersukkut iluarsiivigineqarpoq.

Kisianni ukioq ataasiinnaq qaangiutinngitsorluunniit paasineqarpoq allatut aaqqiisoqartariaqartoq. Soorunami aaqqiigaluarnerit suulluunniit pissutsinut piviusunut naapertuutinngippata tupinnanngitsumik atuisut kikkulluunniit pinngitsooratik iluaagissagaat tamatta takorloorsinnaavarput, tamannalumi kialluunniit assortorsinnaanngilaa.

Taamaattumik manna peqqussutissatut siunnersuumik nutaamik aamma suliaqalereernitsinnut peqqutaavoq aammami taamaattariaqarpoq kisianni aperisariaqarpugut. Taavami ilumut inunnik isumaginninnermut ataatsimiititaliarsuup 1995-miit 97-mut sukumiisumik suliarisimasai sumut pippat? Aamma qanoq Naalakkersuinikkut atortinneqarniarpat?

Tassami Kattusseqatigiinniit taamanikkulli isumalluarsimagaluarpugut kiisami innuttaasunik tusarniaanerit ingerlanneqareermata innuttaasut isumaat naapertorlugit politikkikkut aaqqiiniarnerit iluarsiiniarnerillu tamakkiisumik naammassineqassasut.

Kisianni maannakkut uppernarsineqaqqiinnarpoq naammassiinnissinnaasut utoqqatserpunga. Kisianni innuttaasut, uteqqilaarpara, kisianni innuttaasunik tusarniaanerit ingerlanneqareermata innuttaasut isumaat naapertorlugit politikkikkut aaqqiiniarnerit iluarsiiniarnerillu tamakkiisumik naammassineqassasut.

Kisianni maannakkut upernarsineqaannarpoq ilumut tusarniaanerpaassuugaluit asuliinnartinneqarsimasut apereqqittariaqarpugut ilumut piffissarujussuaq nukippassuillu tusarniaanermut atorneqarsimasut maannamut iluami timitalerneqanngillat. Atagu takoriartigu maannakkut aaqqiiniarneq immaqa kiisami utoqqartatsinnut innarluutilinnut sulisinnaajunnaarnersiutilinnullu pitsaanerulaartumik sunniuteqarumaarnersoq.

Kattusseqatigiit sinnerlugit maluginiarpara Inatsisartuni siusinnerusukkut siunnersuutigineqartartut aammalu uagut Kattusseqatigiinniit utoqqaat innarluutillit sulisinnaajunnaarnersiutillillu atugaat pillugit siunnersuutigisarsimasagut Naalakkersuisunit matumani aaqqiiniarnermi isiginiarneqarsimasut.

Kisianni aamma maluginiarparput siunnersuutaasarsimasut tamarmik matumani naammassineqarsinnaasimanngitsut. Tamanna paasisinnaalluarpara tassa piumasat tamarmik ataatsikkut pineqarsinnaanngitsut tamatta nalunnginnatsigu.

Aammami qaqugumulluunniit kissaatigisat piumasaqaatillu tamakkiisumik anguneqarsinnaannginnerat tamatta nalunngilarput.

Soorunami suliniummut ajunngitsumik alloriarneq sunaluunniit qanorluunniit annikitsigigaluarpat takussutissaavoq ajunngitsup tungaanut alloriarneq.

Taamaattumik Naalakkersuisuniit aaqqeeriarnissamut siunnersuut soorunami tamakkiisuunngikkaluartoq isumaqarpunga ilorraap tungaanut alloriarnerummat tapersertariaqartoq.

Kisianni utoqqalernersiutit ilaallu ilanngullugit ajoquserneq allatulluunniit nappaammik eqqorneqarluni sulisinnaajunnaarsimasunut tigusartakkat tamamut naammaginartumik iluarsisariaqarnerat sanioqqukkuminaarppoq.

Tassa utoqqalernersiutit ilaallu ilanngullugit nalinginnaasumik aningaasarsiat allat imaluunniit nioqqutissat inigisamut akiliutit kallerup inneranut akiuliutit qaffanneqaraangata nikisinneqanngisaannarmata iluarsineqartariaqarsoraakka.

Taamaattumik inunnut taamatut atugaqartunut akiliutit assigiinngitsut aamma qaffannaveersaartinneqarluinnartariaqarluarparput.

Tassami naatsumik oqaatigalugu suut tamarmik akitsoraluttuinnartut utoqqalinersiutit ilallu ilanngullugit qaffanngisaannarmata. Taamaattumik tupinnanngilluinnartumik utoqqaat tigusartagaat aningaasarsianut allanut naleqqiullugit sukkanerujussuarmik naleerukkiartortarput.

Taamaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit suliap aappassaaneerneqannginnerani ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliami tamakkua tamaasa ilanngullugit sukumiisumik nalilersorneqarnissaat inassutigaakka.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Ruth Heilmann, akissuteqassaaq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Siullermik amerlanerussuteqartut tassa Atassutikkut Siumukkullu aamma tamakkiisumik tapersiinerat tassa qujassutigaara. Taamatullu aamma Kattusseqatigiit peqqussutissamut pisortat pensionisiat pillugit Inatsisartut allannguutissaattut taanna siunnersuut nutaaq massakkut saqqummiunneqartoq.

Kisianni soorunami Inuit Ataqatigiit aammalu Demokratit tamakkiisumik tapersiinnginnerat ajuusaarnarpoq. Kisiannilu soorunami uani tunngavilersuutitik aamma oqaatigivaat. Taamaalillutik neriuppunga ataatsimiititaliami nalilersorneqariaruni neriuppunga tamakkiisumik aamma tapersersuinertik, tassami sunniuteqarumaartoq taamatut ataatsimiititaliami nalilesorluarneqaruni paaseqatigiiffiusumik maani aappassaaneerneqarluni aamma pingajussaaneerneqarnerani peqataalerumaartut.

Isumaqarpugut Naalakkersuisuni pingaaruteqartoq massakkut saqqummiutarput. Tassa utoqqarnut 63-sileersunut una periarfissiissutaavoq. Tassani utoqqaat 400-jut missaat tassani kisitsinermi utoqqaat pisartagaqartut pisartagaqanngitsullu assigiinngissutaat tassuunakkut kisitsit nassaarineqaarsimavoq.

Tassaappullu taakkua sumilluunniit pissarsinngisaannartuusimasut. Ilaatigut oqaatigineqarpoq aamma iluarsaaqqinnermut ataatsimiititaliarsuup suliarisimasaannut tunngatillugu aamma Siumukkunnut taanna alloriarnerusoq. Aappaatigullu aamma Inuit Ataqatigiit taassuma tungaa illuatungilerlugu oqarlutik iluarsaaqqinnermut inassutigineqartumut taanna akerliusoq.

Isumaqarpunga taamanikkut iluarsaaqqinnermut ataatsimiititaliarsuup suligami aammalu allakkatigut saaffigineqarnissaminik innersuussuteqarmat amerlasoorpassuit aamma akerleralugu tassa utoqqaat aappaqaraangamik imaluuniit siusinaarlutik sulisinnaajunnaarsiutisiaqaleraangamik aappaasa isertitaat aallaavigalugit pissarsisinneqarneq ajornertik mamiasuutigalugu arlalippassuartigut aamma allagaqartarsimapput.

Kiisalu allagaqaannaratik aamma tusagassiuutitigut allatigullu aamma tamanna naammagineqarani saqqummiunneqartarpoq. Taamaattumik maannakkut aaqqiissutissaq immaqa annikikkaluartoq soorlu Demokratit oqartut skatte peereerlugu taamatut annikitsigisumik qaammammut pissarsigunik @kanngunaanngitsuunngilaq@. Taanna oqaaseq atorneqarpoq.

Kisianni utoqqaat nipaat tusarniarneqarnerani aamma naammagivaat aammalu arlalippassuartigut utoqqarnut tujorminartumik nuanniitsumillu aamma inooqatigiinnermut aallaat kinguneqartinneqartarnera qaangerniarlugu naak aningaasat annikikkaluartut taamatut massakkut aaqqiissuteqartitsiniarnerput alloriarnerusariaqarpoq.

Tassami inuttut naleqassutsimut pingaaruteqarpoq massakkut annikikkaluartumik taamatut aaqqiinissamut Inatsisartuni.

Aamma utoqqaat qanittukkut Nuummi højskolertinneqarneranni aamma taanna saqqummiupparput. Tassanilu malunnartorujussuarmik utoqqaat aamma taanna tapersersoraat taamatut aaqqiissuteqarniarnerput.

Allaat imatut oqaaseqartoqarpoq kommunimut saaffiginnikkaluarlutik itigartitaagaangamik uimik aapparissamik akissarsiaat annertugaangata pissaqartinneqaratik aamma kommuniminngaaniit qimagitiinnartarput pissarsinngiivillutik aammalu erloqissutigalugu tamanna. Allaallu ilaatigut ajoraluartumik aamma oqarfigineqartarput, oqarfigineqartarsimapput taanna aappariit qimakkussi taava atukkasi pitsaanerulissapput.

Taanna isumaqarpunga utoqqarnut annernartorujussuusoq. Utoqqaallu soorunami sivisuumik aamma naleqassuseq aamma aappariittut inuuneq inuunertik naallugu atussappassuk nuannersumik pilluarnartumillu taamaattumik aamma tassuunakkut nalimmassaaffigineqarnissaat pisariaqarpoq.

Neriuppunga taanna paaseqatigiissutigisinnaagipput.

Aammalu soorunami utoqqaat tamarmik pissarsisarnissaat taanna aammalu massakkut utoqqalinersiat tigusartakkat suli qaffanneqarnissaat, malunnaatilimmik qaffanneqarnissaanut taanna utoqqaata nipaata aamma piumasaqaatigivaat. Taamaattumillu Atassut Siumullu aamma piumassuseqarlutik Naalakkersuisooqatigiinnerminni illikartitsipput 12,5 millioninik.

Kisiannili aamma Kattusseqatigiit oqaaseqarnerminni misissuisitsereerlutik aamma misissuiseqqinnissaminnut aningaasat aallaat taakku tamaasa atorniaraat. Inuit Ataqatigiit oqaaseqarnerminni aamma misissuisitsinerit taakkua arlariit HS analysit aamma oqaatigivaat. Ilumoorpoq utoqqarnut tunngasutigut misissuinerit annertuut ingerlanneqartarsimapput.

Kisiannili uani pineqartussaavoq takkua aningaasat 12,5 millionit ilaat immaqa annikitsut aamma soorunami misissuineq imaluunniit aappaagussamut saqqummiinissaq 2004-mut qanoq atsigisumik aningaasartaqarnissaa eqqarsaatigalugu.

Kiisalu suut pingaarnerutinneqassanersut aamma eqqarsaatigalugit misissuineq ingerlanneqartussaavoq.

Uagut Siumumiit Atassummillu pingaartutut isumaqarfigaarput utoqqaat paaqqutarineqartarnerat sinerissami assigiinngissitaaqqisoq pillugu aamma misissuisoqassasoq tassuunakkullu paaqqutarinninneq utoqqarnut ullumikkut qanoq killiffeqartinneripput. Uani HS anlysemi maalaarutit assigiinngitsut tassani saqqummiunneqarput.

Angerlarsimaffimmi ikiorteqartitsineq utoqqaat aamma utoqqaat illuanni najugaqartut kiisalu aamma allatigut utoqqaat ornittagaqarnerat allatigullu assigiinngiiaartorujussuarmik sinerissami kommunini iliorfigineqarnerat tassunga tungatillugu aamma qulaajarneqassammat.

Ilaatigut soorunami aamma nuannaarutigisarparput soorlu aamma Inuit Ataqatigiit Asii Chemnitz Narupip oqaatigigaa, kommunit arlalissuit utoqqarnut pitsaasumik aamma susassaqartitsinikkut inuup naleqassusianik aamma periarfissiillutik iliuuseqartarput. Utoqqaat namminneq aamma peqataaffigisaannik.

Taaginnarsinnaavarput aamma utoqqaat timersoqatigiiffeqalernikuupput tassuunakkut annertuumik aamma utoqqaavallaaratik suliunnaartartut eqqarsaatigalugit aamma taakku annertuumik tassuunakkut qiimmassarneqartut nalunngilarput.

Soorunami kissaatigaarput tamatta utoqqaat sivisunerpaamik suliffimmiiginnarnissaannik aamma periarfissiinissaq. Tamanna aamma isumaginninnermut iluarsaaqqinnermi aamma kaammattuutit ilagivaat.

Taamaattumillu utoqqalinersianik qinnuteqarsinnaaneq 60-nik ukiulinniik 63-Naalakkersuisut qaffannikuuvarput. Tassuunakkut aamma periarfississallugit utoqqaat suliffimminnit sivisunerusumik aamma sulisinnaanissaat anguniarlugu.

Soorunami pisariaqarpoq aamma uani oqaatigineqartoq seniorpolitikki tassa suliffeqarfimmi namminermi qanoq utoqqarnut atugassarititassaqarnerlutik.

Tassami 63-liigaanni qanorluunniit sulisinnaatigigaluarluni aamma inuulluaqqusiinnartarneq taanna utoqqaat annerisarpaat. Suli sulisinnaagaluartik. Tassuunakkut suliffiup millisikkiartuaarneqarnissaanik aamma uani oqariartuutit aatsaat tassani oqaatigineqanngimmata.

Aammali iluarsaaqqinnerup iluani kaammattuutaasut ilagimmatigit naatsorsuutigaara tassani aamma suleqatigiissitap tamakku tamaasa ilanngullugit nalilersorumaarai.

Uani oqaaserineqartut apeqqutigineqartullu soorunami paragraf aamma 19-mik nalilersueqqinnissaq ataatsimiititaliami eqqartorneqarnissaa pissangalluta utaqqissavarput qanoq tassuunakkut oqartuutissaqarnersoq ataatsimiititaliaq ataatsimoortumik oqaaseqassaguni.

Uani naatsorsuutigaarput taamatut aaqqiinissaq julip aallaqqaataani 2003 atuutilersinneqassasoq. Tassanilu 3,8 millionit aningaasaliissutaasussaapput. Tassa ukiarmi una inatsit saqqummiunneqartussaagaluarpoq januarip aallaqqaataani atuutilersinneqarluni akuerineqarsimagaluaruni.

Tassani 7,5 millionit immikkoortinnikuusarinikuugaluarpagut. Kisiannilu tassa massakkut allanngorpoq una saqqummiunneqarnera massakkut aatsaat pisinnaammat.

Uani oqaatigineqartoq aamma Inuit Ataqatigiinningaaniit isumaqarpunga pingaaruteqartoq aamma oqaatigissallugu soorunami utoqqaat ilaqutariinnut ilaapput taanna oqaatigineqartariaqarneraluunniit uani pisariqarnersoq naluara.

Kisianni utoqqaat ilaqutariinni pingaaruteqartumillu inissisimallutik ilaapput aammalu ilaajuassallutik. Taamaattumik tassuunakkut aamma qanoq utoqqartatta ilaqutariinni pinngitsoorneqarsinnaannginnerat aammalu pingaarutilittut annertuumik inissisimanerat pillugu neriuppunga amma ilaqutariit ukiorititassannut naatsorsuutigalugu siunnersuutigineqartussamut aamma ilanngullugu inuup naleqassusia taanna eqqarsaatigalugu aamma utoqqaat qanoq naleqartitaanerat aamma ilanngullugu eqqartorneqarumaartoq.

Soorunami perusunnaraluaqaaq aamma akit akitsoriartorerannut malitseqartitsoqarnissaa. Aamma nuannaarutigaara taamatut aamma oqaaseqartoqarmat. Tassami taamatut pisoqassappat aamma Inatsisartut piumassuseqartariaqarput aningaasaliinissaminnut.

Taakkulu annertussusai qanoq ittuunersut saqqummiunneqarpata neriuppunga aamma tunuartertoqassanngitsoq, ilaatigut naatsorsorneqareermat aamma utoqqaat malunnaatilimmik tamarmik pisartagaasa imaluunniit utoqqalinersiaasa qaffanneqarnissaannut tunngatillugu 34 millionit allaat tungaannut aningaartuutigineqartussaasut oqaatigineqareermata.

Siumup oqaaseqartuata Ole Thorleifsenip saqqummiinermini nuannaarutigaara aamma oqaaseq una atormagu maannakkut assigiimmik imaluunniit assigiinnerusumik utoqqaat aammalu siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiuteqartunut iliorfiginninnissaq alloriarnerusoq pitsaasoq.

Tassani aamma utoqqaat taamatut pisartagaqanngitsut erloqissutaat tassuunakkut aamma nalimmassarneqartussaammat. Naak oqareersunga annikikkaluartumik.

Aamma Atassutip Ellen Christoffersenip tamakkiisumik tapersersuinera nuannaarutigaara aamma soorunami aamma utoqqaat tamakkiisumik tamarmik atugaannik malunnaatilimmik iliuuseqarniarnermik naatsorsuutigaara aamma tapersersuilluarumaartoq.

Aammalu Inuit Ataqatigiinnit annertuumik oqaaseqarneranni aamma ataatsimiititaliani suliarineqarnissaannut tunngatillugu naatsorsuutigaara paaseqatigiiffiusumik taamatut aamma akuerseqataanissaat aamma kissaatiginartissagaluarlugu. Soorunami oqartoqareerpoq alloriarneruvoq massakkut iliuuserineqartoq.

Taava alloriaqqissaagut aamma utoqqaat tamakkiisut eqqarsaatiginerullugit. Tassa una peqqussut massakkut utoqqarnut atugaritaasoq 91-mi Inatsisartuni peqqussutiliornermi aallaaviusimavoq.

Massakkullu ukiut 13-nngulersut ingerlareersut aamma misilittagaqarfigilluareerlugu pitsaasunik pitsaanngitsunillu tamakkiisumik pitsaanerulersinneqarnissaa tamatta akisussaaqataaffigigipput aamma taanna naatsorsuutigilluinnarakku.

Uani Demokratit oqariaruutiminni tassani oqaatigisaat aamma malunnartumik takulluaatissamik aamma oqaaseqarnerat nuannaarutigivara. Naatsorsuutigalugulu aamma peqataajumaartut aamma utoqqaat ukiunnaangitsut aamma amerlanerusut iliuuseqarfigineqarnissaannik tapersersuinissaannik.

Kattusseqatigiit uani ilumoorpoq suut tamamik akitsoraluttuinnarput. Aamma inuuniarneq akitsorqaluttuinnarpoq taamaattumik uani qaffannaveersaartinneqarluinnartariaqartunut oqaatigisai innaallagissamut akit allallu soorunami avatangiiserput qanoq ittuunera aamma inuussutissarsiornikkut qanoq ingerlatsineq tassuunakkut aamma pisussaaffeqartitsivoq.

Neriullutalu aamma tassuunakkut angusaqarluartoqariarpat ukiut kingullerni tulleriinni aamma annertuumik qaffaatitsinaveersaarneq ingerlanneqarnikuuvoq.

Kisiannilu aamma ineqarnermut iluarsaaqqinnermi soorunami aamma aningaasartuutinik akisussaaqataaffeqarnerat tassani inuit qiviarfigineqarsimanerat eqqaangitsoorusunnanngilaq.

Taamannak oqaaseqarlunga tassunga killikkallarpunga arlaanik apeqqutissaqartoqarpat soorunami akisinnaajumaarpunga. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Naalakkersuisut akissutaannut qujavunga Inuit Ataqatigiit sinnerlugit. Tassa saqqummiussagut ullumi tassaapput Inuit Ataqatigiit siorna septemberimi 2002-mi ataatsimeersuarnerminni aalajangersagaat.

Taamaattumik nutaarsiassaqanngitsut isumaqarfigineqaraluarpataluunniit uagutsinnut taamani qujanarnikorujussuuvoq ungasinnerusoq isigalugu aammalu tamakkiisumik isiginnittumik utoqqarnut politikkitta tassani naqissuserlugu tassani aalajangersaavigigatsigu. Aammalu soorunami taanna tunngavigalugu uagut Inatsisartuni Ilaasortat pisussaaffigisutut isumaqarfigivarput aamma maani sulinitsinni toqqammaviginissaa.

Naalakkersuisup akissuteqaataanut ukunnga apeqqutiginut toqqaannartunut oqaatigisatsinnut qujassuunga, imatut paasivara apeqqutigigatsigu qanoq aningaasanik naleqassava inuit taakkua 400-jut pineqartut pensionisiaasa qaffanneqalaarnerat.

Taava kisitsit saqqummiunneqartoq eqqarsaatigalugu imatut paasisariaqassaaq 2003-mut aningasanut inatsisisassamut siunnersuummut illuartinneqarsimasut qiviaraanni taava suli sinneqarpoq assigiinngitsutigut suli pitsanngorsaanissamut.

Taamaattumik isumaqarpunga ataatsimiititaliami aamma aningaasanut tunngasortai nalilersoqqissaarlugit inassuteqarsinnaassuugut immaqa sukkut allatigut aamma pitsanngorsaasoqarsinnaassasoq.

Taava apeqqutip aappaanut apeqqutigisatta aappaanut imatut paasivara suleqatigiissitaq piumaffigineqarsimasoq aningaasanut tunngasut misissorneqassasut, utoqqaat paaqqutarineqartarnerannut tungasoq sammisassaqartitsiniarnermut tungasut aamma misissuiffigineqassasoq.

Taavalu aamma utoqqaat suliffimminni sivisuumik sulisinnaanissaat aamma taanna anguniarlugu immikkut missuisoqassasoq.

Tassa imaappoq annertuumik misissuisoqarnissaa, paaserusussimavarput soorunalimi peqqutigalugu suleqatigiissitaq atorfilinnik inuttalik Naalakkersuinikkut toqqaammaveqarluni imaluunniit Naalakkersuisut piumasaannik toqqammaveqarluni sulisussaasoq soorunami naatsorsuutigigatsigu.

Taava apeqqutigivarput peqqutigalugu Naalakkersuisooqatigiit anguniagaat utoqqarnut polittiika eqqarsaatigalugu sunaanersoq tassuuna paasisinnaagatsigu.

Ruth Heilmannip oqaatigivaa ukua 400-jut pisartagaqalertussat tassaapput ullumikkut pensionisiaqartinneqarsinnaanngitsut aapparisamik isertitaat peqqutigalugit. Taanna tunngaviatigut imaassinnaavoq ajunngitsoq. Uagut paaserusutarput tassaagami ullumikkorpiaq aningaasatigut inissisimanerat qanoq ippa?

Tassa taanna misissuiffigineqarsimanngimmat ippigivarput. Aammalu taanna ataatsimiititaliami soorunami qaqeqqikkumaarparput. Taava oqaatigineqarpoq aamma Naalakkersuisuminngaaniit utoqqaat nipaat imaluunniit utoqqaat maani Nuummi tapersersorsimagaat.

Taava soorunami kinaluunniit isummersinnaavoq isummersinnaatitaavoq kiffaanngissuseqarluni. Taamaakkaluartoq utoqqaqatimi allat qaffaavigineqartussaanngitsut qanormitaava isumaqarfigivaat.

Uanga naatsorsuutigisimagaluarpara aamma utoqqaat akunnerminni nammaqatigiinnermik anersaaqarlutik suleqatigiittassasut. Uani uagut mamiagisarput tassaagami kisermaat minnerpaakkulluunniit ullumikkut siunnersuut tunngavigalugu pitsanngorsaavigineqarnissamik neqeroorfigineqanngitsut.

Taakkua aamma annertuumik nammataqarput inuuniarnerminni. Aamma isumaqartuarsinnarpugut taakkua aamma pitsanngorsaavigineqarnissamik pisariaqartitsisorujussuusut.

Anthon Frederiksenip oqaatigigaluarpaa qangarsuarli ukiorpassuarni qaffaasoqarsimanngitsoq. 1998-mi Inatsisartuni maani qaffaanissamik aalajangiisoqarpoq 1999-milu ukiup aallartinnerani atortuulersinneqarpoq. Kisianni qaffaaneq tassaavinnarsimavoq akit qaffakkiartorsimaneranut nalimmassaat.

Taamaattumik tunngaviatigut ilumoorpoq ukiorpassuarni utoqqalinersiat annertussusia nikisinneqarsimanngilaq. Taamaalilluni utoqqartatta aningaasaqarnikkut atugaat taamaallaat kommunit ataasiakkaat inummut tapeqartitsisarnera aqqutigalugu pitsanngorsarneqarsimalluni.

Siumuminngaaniit oqaaseqartup Ole Thorleifsenip uagullu Inuit Ataqatigiinninngaaniit isumaginninnermut iluarsaaqqinnermut ataatsimiititaliarsuup inassuteqaataannut una naapertuunnersoq naliliinivut imminnut ungasissorujussuupput.

Uagut oqarpugut naapertuussorinngilarput. Peqqutigalugu tassani erseqqissorujussuarmik ataatsimiititaliarsuup inassutigimmagu utoqqaat nunatsinni sumiikkaluarunilluunniit naligiimmik pineqassasut. Naligiinnerusumik atugaqalernissaat anguniartariaqartoq.

Allaat periusissamik tigussaasorujussuarmik tassani inassuteqartoqarsimavoq oqarlutik inummut tapit aqqutigalugit taanna nalimmassarneqartariaqartoq. Taamaattumik aamma taanna tunngavigalugu misissuisitsisoqarpoq. Taanna siorna ukiakkut agguaanneqarpoq isumaginninnermut ataatsimiititaliami ilaasortanut.

Taamaallaat uagut ippigivarput suna pillugu kommuni ataasiakkaani inummut tapeqartitsisarneq pillugu misissuinerup inernera nalunaarsorneqarneralu isertugaanersoq.

Taanna paasisinnaanngilarput inunnut ataasiakkaanut tunngassuteqartunik paasissutissanik imaqanngimmat. Taanna akeqqussavarput aamma Naalakkersuisumut.

Uagut ilumoorpoq iluatigivagut utoqqartatta misilittagaat. Aamma iluatigivagut taakkua suliffeqarfinni tamalaani atorluarneqarnerunissaaat paaqqinnittarfinni atuarfeqarfinni katersugaasivinni takornarianut oqaluttuallaqqissorsuummatami utoqqartagut. Taakkua aamma takornarissanut oqaluttuartittalerniartigit nukii misilittagaallu anersaakkullu pisuussutaat taakkua ingerlateqqinnissaat aamma takornarissanut pissusissamisoormat.

Tassuunakkut isummagut ungasigunanngillat. Naalakkersuisup oqaaseqaqqinnermini oqaasii naapertussagutsigit. Taamaattumik seniorpolitikkip ilusilersornissaanut aamma peqataarusoqaagut. Tassungalu atatillugu apeqqutissavarput Naalakkersuisumut suliffeqarneq pillugu siunnersuisooqatigiit pilersinneqaqqinnissaat takorloorneqarnerluni.

Pissutigalugu uagut isumaqarpugut siunnersuisooqatigiit taakkua iluatinnaatilerujussuit sulisitsisut aamma matumani qanimut suleqataanissaat pingaaruteqarluinnarsorigatsigu. Imaaginnanngitsoq pisortat suliffeqarfiutaat kisianni aamma namminersortut aamma suliffiutillit annertuumik qanimut suleqatiginissaat anguniakkap matuma piviusunngortinnissaa sinnattuaannaassanngippat kisianni piviusunngortinneqarsinnaassappat taakkua pisariqarteqaagut.

Utoqqaat aningaasaqarniarnerannut tunngatillugu pissangasimavugut ineqarnermut tapiissutip boligsikringip pitsanngorsaaviginissaa qaquguminngaaniit atuutilerneqassasoq. Kisianni aningaasanut inatsisissami siunnersuutip ukioq mannamut qiviarnerani paasinarpoq aatsaat julip aallaqqaataani.

Tamanna uggornartorujussuuvoq peqqutigalugu ilisimaneqalereermammi 100.000 kr-nit ataallugit isertitaqartut nunatsinni taakkuusut aamma eqqornerlugaasut aaqqissuussami. Aammalu siornali naatsorsuutigineqarmat eqqornerlugaasut siunertarineqanngitsumik taakkua piaartumik aaqqiivigineqarumaartut. Taamaattumik periarfissaq una iluatsillugu anersaaruluuterput taanna apuutilaassavara.

Aap utoqqartavut amerliartorput. Aamma Inuit Ataqatigiinni isumaqartuarpugut utoqqartavut pisussuutaasut pisuussutigigivut angisuumik. Utoqqaliartortut amerliartoraluartut taamaattoq eqqarsarnartoq unaavoq nunatsinnit innuttaasut agguaqatigiissillutik ukioqqortussusiat suli appasippoq. (Middellevealderen)

Ukiuni 30-ni taamaallaat ukiumut ataatsimut agguaqatigiissillugu inuit utoqqalisarnerat qaffaallassimavoq. Imaappoq massakkut angutinik 61-nik ukioqalertarput agguaqatigiissillugu nunatsinni. Arnallu 67-nik ukioqalertarput. Aamma issittumiluunniit naggueqatitsinnut sanilliullugit kisitsisit taakkua qiviassagutsigit appasinnerupput.

Imaappoq naggueqativut nunavumi utoqqalinerusarput. Skandinaviakkunni suli utoqqalinerulersarlutik Sverigekkunni 79-nik ukioqalertarput. Taamaattumik nunatsinni innuttaasut ukui ataatsimut isigalugit nalilissagutsigit utoqqartavut amerliartoraluartut taamaattoq agguaqagigiissillugit ukiut inuuffigisartakaagut nunatsinni suli appasippallaarujussuaqaat.

Imaappoq assigiinngitsutigut aamma ilungersunartunik siunnerfeqarluartunillu inuit peqqissusiannut tunngasunik suliassaqarpugut.

Taamaattumik naggasiutigalugu oqaatigissavara Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit qilanaarisorujussuugatsigu issittumi inuit inuttut atugarisaannik allatigullu atugarisaannik misissuinersuup inernerisa nalunaarutigineqarnissaat.

Aamma ilisimaneqarmat suli aningaasat mississuinermut tassunga annertuumut nunatsinninngaaniit akuersissutigineqartut suli amigarmata matumuuna aamma Naalakkersuisut kaammattussavagut naammattunik aningaasaleqqullugit, utoqqartatta aamma atugaat anersaakkullu pisuussutaat tassani aamma misissorneqarniarmata.

Pasissutissat tamakkua iluatigivagut aamma naggueqatitsinnut qanimut suleqateqalernissatsinnut aqqutissat tamakku tunngavilersuutillu taakkua pisariaqartikkatsigit. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Astrid Fleischer Rex, Demokratit.

Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiinninuna eqqaaneqartoq taperserniarlugu taanna missuineq inummut tapeq kommunimiit kommunimut assigiinngippallaaqimmat. Taanna assigiissarneqarnerusariaqaleraluarpoq. Apeqqutaatinnagu utoqqaat sumi illoqarfimmi nunaqarfimmiluunniit inuunersut, taakkua qaammammut pisartagaat assigiinngippallaaqimmata.

Taavalu Ruth Heilmannip oqaasiinut qujavunga aaqqiissutissatut taanna taasaa annikigigaluarlugu soorunalimi soqanngilluinnarnerminngaaniit iluarnerussooq. Apeqquserluguli ilumut malunnaateqassaqinersoq.

Taava HS alyseminngaaniit taanna, naamik salluleqaanga taannaana inummut tapeq HS analyseminngaaniit uanga allassimasara. 7,5 millionit taava massakkut julip aallaqqaataaninngaaniit atorneqaleriaruni decemberip tungaanut tamakkinngivillutik atorneqartussaassapput.

Taakkuamitaava qanoq eqqarsaatersuutigaagit utoqqarnut iluarsiissutissatut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup oqaaseqarnermini ilaatigut oqaatigivaa Kattusseqatigiinni aningaasat misissuinermut atorneqarnissai innersuussutigigikka. Taamatut paasisimagukku isumaqarpunga paatsoornerusoq.

Misissuinermut aningaasat atorneqarnissaat innersuussutiginnginnakkit. Kisiannili utoqqarnut taanna soorunami atorneqarnissaa pingaarnerpaajummat.

Aamma utoqqalinersiutit eqqartorneqartillugit isumaqarpunga pingaaruteqarluinnartoq utoqqarnut aaqqiisarnerit assigiinngitsut saniatigut isertitaqalaarsinnaanermut tunngasut aammalu akileraarutitigut assigiinngitsutigut sunniuteqartaneri taakkua ilaatigut oqaatigilluaannarlugu utoqqarnut kamassaataannaasarmata. Ilaatigut eqqarsaatigivara utoqqaat saniatigut isertitaqalaarsinnaanerminnut periarfissaqartut allaat naggataatungaatigut ineqarnermut tapiissutinik pisinnaajunnaarnerinik kinguneqartarmata taamatut aaqqissuussinerit.

Taamaattumik pisut assigiinngitsut aamma qanoq utoqqarnut allanullu sulisinnaajunaarsimasunut sunniuteqartarneri taakkua isumaqarpunga eqqumaffigissallugit pingaaruteqartorujussuusoq. Tassami aaqqiiniaraluarnermi allatut ilaatigu utoqqarnut isumallualussinnarnermik kinguneqaannartarmat aaqqiiniarsarigaluarneq.

Taamaammat minnerunngitsumik akilersaarutit eqqarsaatigalugit aammalu inigisat allallu akitsoriartortartut nalinginnaasumik aamma Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqaatigineqartut ilumoorluinnarmata taanna isumaqarpunga isumaginninnermi ataatsimiititaliami misissorluartariaqartoq. Tassa utoqalinersiutit ukiorparpassuarni qaffassimanngillat taanna ilumoorpoq. Naak 1999-mi annikitsumik qaffaasoqaraarluartoq akit qaffakkiartornerannut aaqqiissummulluunniit naammanngitsumik oqaatigineqarsinnaasoq oqaatigisariaqarpoq.

Tassa akissarsiat allat nalinginnaasullu qaffattarnerinut utoqqalinersiutit naapertuuttunngortinneqarnissaat taanna anguneqartariaqarsivara uanga Kattusseqatigiit tungaaninngaanniit.

Tassami utoqqalinersiutit qaffanngitsulluunniit ineqarnermut akiliutit qaffakkaangaata kallerup inneranut akiuliutit qaffakkaangata allallu pisiassat qaffakkaangata utoqqaat tigusartagaat sukkasoorujussuarmik allanut naleqqiullugit naleerukkiartortarput.

Taamaammanuna taanna assut ilungersuutigeqqunartoq aningaasat naleerukkiartortarnerat utoqqarnut sulisinnaajunnaarsimasunullu sakkortunerusumik tuttarmat.

Aamma Naalakkersuisut Naalakkersuisup oqarneratuut utoqqaat ilaqutariinnut ilaasariaqartut, aamma ilaapput soorunami kisianni eqqaamasariaqagarput aamma  tassaavoq politikkikkut ilaqutariinnik avissaartuutitsinerup unitsinneqarnissaa eqqarsaatigineqartariaqarmat.

Ullumikkut ilaqutariit avissaartuutsippagut. Taanna miserratissaanngilaq. Aamma nassuerutigalugu aaqqinniartariaqarpoq. Tassa imaappoq utoqqartat angajoqqaat utoqqalisimasut nammineq angerlarsimaffimmiitinneqarnissaat ilaquttatut najugaqatiginissaat ullumikkut mattunneqarnikuuvoq politikkikkut.

Assersuutigalugu uanga anaanaga angerlarsimaffitsinni utoqqaat illuaniit uagutsinnut nuutissagukku taava tigusartagai nungussapput tigusartagaarutissooq. Pissutsit tamakku ajorput ajorluinnarput, aaqqittariaqarput.

Aamma taamaappoq utoqqaat ernuttaminnik meeqamininnilluunniit namminneq najugarisaminni tigumminnikkusukkaluartut najugaqateqarusukkaluartut taakkua isertitaqarsimappata isertitaat tunngavigalugit utoqqalinersiutaat allanngortinneqartarmata.

Tamakku ajorput iluanngillat aaqqittariaqarput. Uagutsinnut ilaqutariit ataqatigiinnerussagutta aamma pissutsit taamaattut isumaqarpunga aaqqiivigineqartariaqartut iluarsineqartariaqartut. Tassa inoqutigiit isertitaat apeqqutaatikkunnaarlugit ilaqutariit imminnut qanillisinneqarnissaat aaqqinneqartariaqarpoq.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup tamanna eqqarsaatigilluartariaqarpaa. Pissutsit taamaattut akueriuminaapput ilaqutariinnik avissaartuutsitsinerit. Tassa inoqutigiit isertitaat apeqqutaajuartillugit ilaqutariit avissaartuunnerat ingelajuassooq ajoraluartumik. Taannalu Kattusseqatigiinniit akuersaarneqarsinnaanngitsutut aamma siusinnerusukkut oqaatigisareerparput.

Kisianni neriuppunga ataatsimiititaliami suliap massuma suliarineqarnerani nalilersugassat assigiinngitsut aamma nalilersuiffigilluarneqarumaartut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Immaqa tamatta ilisimavarput ullumikkut utoqqalinersiallit utoqqartagut sipaggarilluinnaqqissaarnerinnarminnik ullumikkut inuussuteqarlutik peqataanerat. Tamatta nalunngilarput qanoq annikitsigisumik qaammammut tigusaqartartut.

Taamaakkami aamma qineqqusaarnerup nalaani tamatta utoqqaat apeqqutigineqaraangata akisarpagut taakkua isiginiarneqartussaasut pinngitsooratik. Taava massakkut Asii Chemnitz Narup oqaatigisaa Inuit Ataqatigiit sinnerlugit uteqqinnianngilakka kisianni Naalakkersuisut aperiniarpakka ataatsimiititaliamut innersuussutigisaqattaarput suliassat assigiinngitsut. Taakku ataatsimiititaliat nalilerumaarpaat, taakku ataatsimiititaliat eqqartorumaarpaat. Aamma kissaatigineqarluni neriuutigineqarluni tapesersorneqarumaartut.

Uanga isumaqarlunga uani Naalakkersuisunukua tapersersuisussaasut. Naalakkersuisut massakkut takutitsisariaqarput ukiuni tulliuttuni utoqqalinersiallit qanoq iliorniarnerlugit. Qaffanniarnerlugit imaluunniit massakkutulli ingerlatiinnarniarnerlugit. Massakkummi aappallit kisimik pineqaramik.

Utoqqalinersiallit ullumikkut kisimiittut Asii Chemnitz Narupip oqaatigeriigai utoqqalinertik kisimiillutik utoqqalinersiaannarminnik inuussuteqartut tamaviaartorujussuullutik ingerlammata.

Apeqqutit assigiinngitsut ataatsimiititaliat suliarissagaat ataatsimiititalianut innersuussutigaat, kisianni Naalakkersuisut ilissi suniarpisi sunaana anguniarissi?

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. tassa imatut siunnersuutigineqartoq siunnersuutigineqartumut taavalu tassunga oqallinnermut atatillugu ataasiakkaanut oqaaseqanngikkaluarlunga ataatsimut nalilerlugu oqallinnermi erserpoq soorunami utoqqaat atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat.

Uagut Atassumminngaaniit tassa soorunami utoqqaat atugarisaasa aamma atugarisaasa pitsanngorsaaviginissaat imaluunniit iluarsartuussiiffiginissaat pingaartilluinnaqqissaarparput. Taamaattumik aamma una akuersaarlugu siunnersuut peqataaffigerusussimavarput. Atugarisanik tamkkiisumik iliuuseqarnissamut alloriarnertut isigalutigu.

Uanilu aamma ilaatigut Naalakkersuisup saqqummiussinerani aamma ersermat ukiamut tassami ukiamut aamma nalilersuinerit ingerlasut aamma saqqummiunneqarnissaat isumalluarfigaarput.

Isumaqarpungalu aamma ataatsimiititaliami tamakku assigiinngitsut maannamut eqqartorneqartut tikillugit eqqartorluarimaarigut aammalu iliuuseqarfiginiarsarissagigut qanimut aamma Naalakkersuisup Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq tassani  aamma peqatigalugu.

Tassani isumaqatigiissutigineqareersimapput taamaattumik taanna isumalluarlunga qilanaaralugu utaqqivarput. Neriuppungalu aamma soorunami aporaafiusinnaagaluaqisut ingammik taamatut misigissutsinut eqquillutik eqqartugassat pileraangata annertuumik assortuuffiusinnaasaraluartu nalunngilarput siunertaq ataasiusoq.

Tassa atugarisaasunik pitsanngorsaaniarnissaq taamaattumik neriulluarpunga ataatsimiititaliami aamma ilaqutariinnermut peqqussutsimullu ataatsimiititaliami taanna suliaq ingerlalluarumaartoq. Tamatta malunnarmat pitsanngorsaanissamut suliniarnissamut periarfissanik ujartueqataarusuttugut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ole Thorleifsen Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Erseqqissaatigissavarput Siumuminngaaniit maanna una apeqqut qaqeqqinneqarmat taannalu Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisooqatigineranni 1993-mi tassa taanna unitsinneqarnikuuvoq. Taavalu maanna qaqeqqipparput pissutigalugu alloriarneq taanna iluatinnartuummat utoqqaat aningaasarsiaasa annertusarneqarnissaannut arlaani maani missiuinissamut tunngaviusussaalluni.

Aamma ilanngullugu oqaatigerusuppara iluartinnartuummat ataatsimiititaliat suleqatigiittarnerat tamakkua apeqqutinut tunngatillugu. Tamakkua ataatsimiititalianut tamarmik inuttalersugaapput partiinit tamanik. Taamaattumillu isummat maanna saqqummiunneqartut tamarmik nalilersuiffigineqassallutik. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. tassa nuannaarutigeqaara partiit tamarmik Kattusseqatigiit aammalu Demokratit peqataajumammata utoqqaat atugarisaannik pitsanngorsaatissanik aamma ingerlariaqqinnissami suliniuteqarnissatsinnut.

Uani pingaaruteqartutut oqaatigineqartoq ilaqutariinnut utoqqaat ilaasariaqarnerat. Aamma utoqqaat ilaqutariit avissaartuutsinneqannginnissaannut tunngatillugu aamma una suliniarneruvoq pingaarutilik. Tassani allaat utoqqaat pensionisiaat aallaavigalugit aappaasoq pisartaqanngikkaangat taava imminut avissaarnissartik sulissutigilertarsimavaat. Taavalu immikkut ineqalerunik aamma tassuunakkut pensionisiaqalersinnaagamik tamakkiisumik.

Tamakkua eqqarsaatigalugit isumaqarpunga una siulleq utoqqarnut pitsanngorsaatissaq pingaaruteqartoq alloriarnerullunilu taamaalilluni. Aammalu ingerlariaqqinnissami apeqqutigineqarpoq Agathe Fontainip tungaaninngaaniit taavami Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarpisi.

Massakkut iliuuserineqartoq siulliuvoq alloriarneq. Aamma oqarpugut suleqatigiissitaliorluta utoqqaat atugarisaat tamakkiisumik aammalu pensionisiatigut qaffaaffigineqarnissaat eqqarsaatigalugu suliaqartussamik. Tassaavoq taanna suliniut ersarissoq maannakkut oqaatigisarput naatsorsuutigalugu 2004-mi aaqqiissuteqarsinnaassalluta.

Soorunami uagut Naalakkersuisut saqqummiigutta aamma Inatsisartunit tapersersorneqarnissarput pingaaruteqarpoq. Taannalu aamma Inatsisartut qulliunerupput Naalakkersuisuninngaaniit.

Taamaattumik tamakkiisumik Inatsisartut akuersaarnissaat taanna pingaaruteqartutut isumaqarpunga oqaatigisariaqartoq.

Uani Astrid Fleischer Rex aamma oqaatigisaa aammalu Inuit Ataqatigiit taanna apeqqutigisaat inummut tapeq kommuninut assigiinngitsutigut atortinneqartarnera taanna iluarsaaqqinnermut ataatsimiititaliarsuarmi eqqartornerani aamma KANUKOKAp tusarniaavigineqarnerani KANUKOKAp kissaatigisimavaa inummut tapeq kommunini kiffaanngissuseqarfigiumallugu.

Taanna kiffaanngissuseq uagut tigummiumasaat aamma akerlilersinnaanngilarput taamaattumik uani apeqquterujussuujumaarpoq aamma qanoq KANUKOKA aammalu kommunit peqatigiillutik tassunga tunngatillugu qanoq aaqqiissuteqaniarnersut. Qanoq naligiissaariniarnersut. Ilaatigut kommunit qanitariit aamma suleqatigiillutik aallartereernikuupput minnerpaaffiliisarlutik utoqqaat inuuniutigisassaat eqqarsaatigalugu kisermaanut aammalu aappariinnut.

Taamaattumik aamma uani kisermaat oqaatigineqartarnerat ilumoorpoq kisermaat allanut naleqqiullutik soorunami nanertuuteqarnerupput imaluunniit akiligassaqarnerusarput immaqalu nammineq isertitai anikinnerusaramik soorunami aappariinnut naleqqiullugit. Pingaartumik qanoq isertitaqarluarsimagaangata. Taamaattumik tassuunakkut inuuniuteqarnerat kisermaat aamma ilungersunartutut oqaatigisariaqarpoq.

Kisiannili taanna oqaatigisara aatsaannguaq kisermaanut minnerpaaffiliisinnaassuseqartarnerat kommunit, aamma tassuunakkut iluaquserneqartarpoq aamma inuuniutigisinnaasaanik tassunakkut aaqqiissuteqartarneq. Taamaattumik uani qularutiginngilara aamma suleqatigiissitami pilersinneqartumik tamakku ilanngullugit eqqartorumaaraat nalilersorlugillu.

Immaqa sivitsorsaavallaarunnaartariaqarlunga misigisimagama. Oqaaserineqartut aamma annertoreeqimmata. Aammalu naatsorsuutigalugu ataatsimiititaliami sammineqaqqikkumaartoq. Unalu oqaatigerusuppara aningaasartaanut tunngatillugu taakku 7,5 millionit immikkoortinneqarnikooreeraluartut taakku affai massakkut 3,8 millionit jukip aallaqqaataaninngaaniit innersuunniarneqarput. Sinneri taakku sumiinnersut apeqqutigineqarpoq.

Kisianni taakkua aningaasaqarnermut inatsimmi aamma sinneqartoorutissat annikimmata tassuunakkut aningaasat sulisinneqarnerat massakkut saqqummiunneqartumik 2003-mi annertummata taakkununnga aamma nalimmassaataareernikuupput. Taammak immaqa aamma oqarluni, niuppunga paasineqassasoq.

Taamaattumik Anthon Frederiksenip oqaatigisaa uani imminut assersuutigaluni soorunami una saqqummiunneqartoq nalimmassaataasussaavoq utoqqaat nammineerluni aamma sumi najugaqaraluaruni ilaqutariinneq aamma immikkut illoqutigiit aningaasarsiaat aallaaviginagit aamma nammineq kaasarfimmiussaqarsinnaaneranik una periarfissiisutut oqaatigisariaqarmat.

Taamaattumik aamma tassuunakkut nuannaarutissaqartumik oqaatigisariaqarpoq. Ataatsimiititaliap aamma sulialluarnissaanik kissaappara, taamaattumillu uani qanoq aamma saqqummiutaqarnissaat Naalakkersuisunit utaqqiumaarparput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Aap ataatsimiititaliami ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliami suliarineqartussaavoq. Taamaattumik aamma partiit tassani tamarmik sinniisoqarput kingulliit oqaaseqarteriarlugit taanna oqaluuserisassaq naammassissavarput. Tulliuppoq Henriette Rasmussen Inuit Ataqatigiit aamma tulliutissaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, oqaaseqartup avataatigut, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Inuit Ataqatigiinninngaaniit soorlu oqaluttutta pisortaninngaaniit pensionisiat pillugit oqaluttutta erseqqissareeraa pingaartilluinnartutut isigivarput akisussaassuseqartumik Naalakkersuinikkut utoqqalinersiat eqqarsaatigalugit iliuutsit ataatsimoortuusariaqarput. Aammalu isumaliutigilluagaasariaqarlutik.

Ukiuni aggersuni qanoq aningaasartuuteqarnissaq naatsorsuutigereerlugu.

Kisianni maanga qaqininnut erseqqissaatigerusuppara Ole Thorleifsenip suminngaaniit pisimanerlugu oqaatigimmagu uanga Naalakkersuisuuninni 1993-mi aappaasup pensionisiai peersimagikka.

Taamaattoqanngilluinnarpoq tassa taamanili inatsit tunngaviusut atuunnerini aappaasup aningaasarsiai tunngavigalugit aappaasup taava inooqataasup pensionisiai milliartuaartinneqartarput. Taavalu aamma nungutinneqartarlutik.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa ajuusaarnarpoq utoqqaat inuuniarnermikkut tamakkiisumik inorsaruttutut inissisimareersut keermiaasiit ilaartuilaaginnarnermik isikkulimmik massakkut iliuuseqarfiginiarneqarmata.

Uunga qaqininnut pissutigivara tupaallakkama aammalu annilaajallallunga ilaqutariinnut Naalakkersuisup oqaatigimmagu massakkut utoqqaat sulissugisalersimagaat avinnissartik aappaasup utoqqalinersiuteqannginnera utoqqalinersiutitaannginnera pissutigalugu.

Taanna sumi takussutissaqarpa aamma uppernarsaatissat sumiippat. Tassami taamaattoqalersimappat soorunami tamanna erloqinartutut tigullugu sukumiinerusumik iliuuseqarfiginissaa oqarluuserineqartariaqarmat.

Aamma apeqqutit assigiinngitsut qaqinneqartut uani Inuit Ataqatigiinninngaaniit Asii Chemnitz Narupip apeqqut qaqitaa soqutiginaatilik akineqanngimmat ujartoqqilaarusuppara tassa una utoqqaat inuttut tapit eqqarsaatigalugit missuineq kommunikkaartumik sooq isertugaasutut inissinneqarsimanersoq. Tassa, qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Astrid Fleischer Rex, Demokratit.

Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.

Ruth Heilmannimuna akissuteqarnermini eqqaasaa taakku 3,7 millionit ukioq manna immikkoortitani atorneqartussaagaluit utoqqalinersiutinut sinneqartoorutinunngooq, sinneqartoorutinngooq annikimmata nalimmassaanermut atorneqassapput.

Qanoq aamma utoqqaat utoqqalinersiutissaannut immikkoortitat nalimmassaanermut atorneqassappat. Imaluunniit paasinngisaqartungaana?

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa una akinngitsuugaraana apeqqutigineqarmat, Ane Hansenip apeqqutigimmagu inummut tapeqartitsinermi kommunimi misissuisimanerup taassumap naammassissutaa isertuunneqarnersoq. Pissarsiarineqarsinnaavoq soorunami isertuunneqanngilaq. Aappaa HS Analysep aappaa agguaanneqarnikuusoq eqqaamavara aamma ataatsimiititaliami takunikuullugu eqqaamavara.

Taamaattumik neriorsuutigisinnaavarput aamma Inatsisartuni pingaartumillu ataatsimiititaliamut aamma tunniunneqarumaartut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Augusta Salling.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. una erseqqisaatigilaavinnarniarlugu apeqqutigineqarmat aningaasat immikkoortinneqarsimagaluartut ilaat sinneqartoorutissanut ilineqarsimanerat. Sooq taamatut pisoqarsinnaanera.

Uani erseqqissaatigilaassavara Naalakkersuisooqatigiit januarimi ivertinnitsinni aningaasaliissutissani ilanngutassatut peerneqareersimagaluartoq Inuit Ataqatigiillu Siumullu Naalakkersuisooqatigiinneranni peerneqareersimagaluartoq iverteqqitassatut ilanngukkatsigu aningaasartassai eqqortut najoqqutaralugit tassa atuutilerfissaaninngaaniit ukiup sinneranut aningaasartassai aningaasanut inatsimmi ivertinneqarmata.

Taavalu taassumap saniatigut Naalakkersuisooqatigiinni pingaartissimavarput utoqqarnut tunngatillugu aaqqiissutissat misissuilluareerneq aamma aningaasatigut ukiuni tulleriiaanni kingunissai aamma aaqqilluaqqaarlugit qanoq iliuusissat aalangerneqartariaqarmata. Taava massakkuugallartoq 12 millionit 12,5 millionit immikkoortippagut 2004-minngaaniit sumut ikkunneqarnissai aalangersorneqartussat.

Taakkulu massakkut Naalakkersuisooqatigiit ilumoorpoq suleqatigiissitaasa sukkut aaqqiissuteqarnikkut qanoq kinguneqartoqarsinnaanersoq misissuinermi ingerlatsitsivugut. Taakkulu tunngavigalugit Naalakkersuinikkut aamma aalajangigassatut siunnersuutissagut saqqummiunneqarumaarput.

Tassa Naalakkersuisooqatigiinni pingaartilluinnaqqissaaratsigit soorunalimi iliuusissat aamma kingunissai aamma minnerunngitsumik aningaasatigut misissorluarneqareerlutik aaqqiissutigineqartassasut.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiinninngaaniit massakkut ujartorneqartut aalassassimaarutigineqartoq susoqarsimanngitsoq siornaannguaq Naalakkersuisooqataavusi.

Taamaattumik aamma ukioq massakkut ukioq ataaseq sinnilaarlugu Naalakkersuisooqataanitsinni immaqa akisussaaffimmik tamakkiisumik tunniussiniarneq tassani immaqa inissaminiippallaanngilaq. Taamaattumik aamma immaqa imminut qivialaartarneq tassani periarfissaasariaqassooq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassooq Asii Chemnitz Narup, pingajussaaniilerami naatsumik.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. qujavunga Naalakkersuisup akissutaanut imaallaat erseqqissumik paasivarput nalunaarusiaq taanna inummut tapeqartitsisarnermut tunngasoq isertugaanngitsoq. Kisianni tassa agguaanneqarpoq ilaasortanut taavalu qallunaatut naqinneqarsimalluni fortroligemik. Tassa imatut paasissavara taanna taamatut paasisariaqanngitsoq.

Taava oqaatigilaassavara naluara aalassassimaarutiginngilagut aningaasartai paaserusuinnarigunukua 2003-mi qassit inunnut 400-jnut pitsanngorsaataasussanut matussutissanut naatsorsuutigineqarpat. Taava aningaasat suli sinneqarmata sumummitaava taakkua atorneqarsinnaappat oqaloqataarusulluta.

Minnerpaarpaamilluunniit aalassassimaarnertut uanga taarusunngilara. Taava ilumoorpoq Naalakkersuisooqataatsiarpugut qaammat ataaseq decemberip 14-aninngaaniit jarnuarip 14-ata tungaanut. Taava aamma ilumoorpoq ukioq mannamut aningaasanik immikkoortitsisimannginnatta utoqqalinersiat pitsanngorsarneqarnissaat eqqarsaatigalugu, peqqutigalugu uagut illersukkagut ullumikkut peqqussutit siunnersuutikkut isiginiarnearneqarsimanngitsut taakkua sukkut qanorlu pitsanngorsaavigineqarsinnaanissaat misissorusukkatsigit.

Paarlattuanilli aappaagumut aappaaguagumut 2006-mullu 20 millionikkaanik immikkoortitsilluta ukiunut taakkununnga missingersuusiorfiusunut. Taamaattumik pisuutitseqattaarnerit taakkua isumaqarpunga puussaarutaaginnartut aamma tunngavissaqanngillat. Akisussaaqatigiinneq ajunngilaq tamatsinniippoq. Uagut taamatut takorluugaqarluta taamatut isikkulimmik suliaqarluta aallartikkaluarpugut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq siullermeerneqarnera naammassivoq. Taavalu oqaluuserisassamut tullermut ingerlaqqissinnaanngorpugut. Immikkoortoq 28. annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq. 

Ullut ataatsimiiffiusut tallimaat, ataasinngorneq 10. marts 2003 nal. 16:02.

Immikkoortoq28

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. siullermik oqaatigissavara siunnersuummut siusinnerusukkut agguaanneqartumut 3. februar 2003-mi ullulerneqarsimasumut taartissatut siunnersuummut iluarsiissut ulloq 7. marts 2003 agguaanneqarsimammat. Allannguuteqartitsinissamik siunnersuummi siunertarineqarpoq annertussusileriikkanik ikiorsiissuteqartarnermut atatillugu sulisimanissamik sakkortunerusumik piumasaqaateqartoqarneranik erseqqissaanissaq pisariaqarmat.

2001-mi annertussusileriikkamik ikiorsissutit pillugit peqqussutip suliareqqinneqarnerani siusinnerusukkut peqqussummi atuuttumi aalajangersakkap allannguuteqartinneqarnissaa siunertarineqarsimanngilaq.

Aalajangersakkami siunertarineqarpoq suliffeqarsimanissamik piumassaqaateqarnissaq taassumalu iluani minnerpaamik piffissaq aalajangersimasoq sulisimanissamik ikiorsiinissamik piumasaqaateqarnissaq.

Aalajangersakkami oqaaserineqartut nalornissutigineqarmata allannguuteqartitsinissamik siunnersuummi erseqqissaasoqarpoq.

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmiit nakkutilliilluni angalasarnermi paasisat ilagivaat aalajangersakkap erseqqinngitsunik oqaasertaligaanera pissutaalluni inatsit kommuninit assigiinngiiaartumik atuutsinneqartoq.

KANOKOKA-mut paasiniaanermi paasineqarpoq kommunini amerlanerni aalajangersakkap siunertaa malillugu inatsit atuutsinneqartoq.

Siunnersuummi taamaallaat oqaatsitigut iluarsiineq pineqarpoq, taamalilluni kommunit amerlanerit inatsimmik atuutsitsineranni maannakkut periaaserineqartut ingerlateqqiinnarneqassammata.

Naalakkersuisut siunertamut naleqqunnerpaatippaat peqqussutip oqaasertai kommuninilu ingerlatsineq naapertuuppata. =

Siunnersuut nalinginnaasumik tusarniaassutigineqanngilaq, taamaallaat pissusiviusunut naleqqussaasoqarmat.

Siunnersuut aningaasatigut aamma allaffissornikkut kinguneqassangatinneqanngilaq.

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqaateqarlutik siunnersuut Inatsisartunut oqaaluserisassanngortippaat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartui.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Annertussussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 12. november 2001-immersup allannguuteqarnissaa Siumumiit akuersaarparput.

Oqaatsit allanngortinniarneqartut tassaapput sulinermik inuutissarsiuteqartutut sulisimappat, allannguutaalu imaalerpoq; akissarsiaqarluni sulisimappat.

Allannguummi pineqarpoq oqaasertaata allanngortinneqarnera siunertamut atuutsitsisunik paatsorneqarsinnaajunnaarluni naleqqussarneqarpoq.

Aningaasaliissutinut periaatsinillu atuutereersuni allannguuteqartoqassanngitsoq paasivarput.

Taamatut annikitsunnguamik iluarsissuteqarneq Siumumiit tamakkiisumik akuersissutigaarput, taassumallu saniatigut Naalakkersuisunut misissoqqussavarput annertussusileriikkanik ikiorsiissutit sulisunut akissarsialinnut nammineq pisuussutiginagu sap.ak. marlunni-pingasuniluunniit sulinngitsunut annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik tunniussisinnaannginnerit ajornartorsiutaasartut.

Inatsimmi piumasarineqarmat annertussusileriikkanik ikiorsiissutit tunniunneqarsinnaasut aatsaat sap.ak. 13-ini tamani minnerpaamik 180 tiimit sulisimagaanni.

Siumumiit naatsorsuutigaarput ataatsimiititaliami aalajangersakkap kingunerisinnaasai allat, soorlu nammineq pisuussutiginagu pisinnaannginnerit il.il. erseqqinnerusumik misissorneqarnissai.

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini ataatsimiititaliamut ingerlatseqqinnissaa inassutigaarput.

Qujanaq.

Asii Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat allanguuteqartunniarlugu Naalakkersuisut saqqummiussaqarput, malittarisassat ullumikkut atuutsinneqareersut ersarissarnissaat aammalu pisartagaqarsinnaanermut piumasaqaatit sakkortusarneqarnissaat siunertaralugu.

Allannguutissatut siunnersuut Inuit Ataqatigiit tunngaviatigut akuersaarnartuutissinnaagaluarlugu, sakkortuumik uparuarusupparput allannguutissatut siunnersuutip pisarneq malillugu tusarniaassutigineqarsimannginnera.

Allannguutissatut siunnersuummut Ilaqutariinnut Naalakkersuisup saqqummiussiissummini imminnut assortuuttunik oqaaseqarpoq.

Aallaqqaataatungaanimi oqaatigaa (issuaaneq) @allannguuteqartitsinissamik siunnersuummi siunertarineqarpoq annertussusileriikkanik ikiorsiissuteqartarnermut atatillugu sulisimanissamik sakkortunerusumik piumasaqaateqartoqarneranik erseqqissaanissaq pisariaqarmat@ (issuaaneq naavoq).

Naalakkersuisoq kingusinnerusukkut ima oqarpoq (issuaaneq) @siunnersuummi taamaallaat oqaatsitigut iluarsiineq pineqarpoq@ (issuaaneq naavoq).

Taamaammat Ilaqutariinnut Naalakkersuisoq qinnuigissavarput naasuiaateqaqqullugu.

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit eqqartorneqarnerat iluatsillugu Inuit Ataqatigiinniit malussunnik apeqqutissaqarpugut:

1.      Naalakkersuisut pisartakkat siunissami akileraarutaasalernissaat pilersaarutigineraat?

2.                   Suliffissaarunnermut sillimmasiisarfimmik pilersitsinissap pilersaarusiornera sumut killinnersoq?

1. pillugu: Tassa paaserusupparput peqqutigalugu Statsministerip nunatta aningaasaqarniarnera pillugu ataatsimiititaliaata siorna nalunaarusiamini erseqqissaatigimmagu annertussusileriikkanik ikiorsiissutit akileraaruteqaataassannginnerat sukkut qanorlu ajornartorsiutinik pilersitsisartoq.

2. pillugu: Ukiakkut 2001-imi Inatsisartut ataatsimiinneranni Naalakkersuisut nalunaarutigaat annertussusileriikkamik ikiorsiisarnerup taartissaanik nassaarniarluni suliffissaarunnermut napparsimanermullu sillimmasiisarnermik allamik pilersitsiniarluni sulineq aallartittoq, ukiorlu 2003 atortuulersinneqarsinnaanissaa naatsorsuutigineqartoq.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Ilaqutariinnut Peqqissutisumullu ataatsimiititaliami suliassanngortinneqarnissaa inassutigaarput.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Annertunerusumik Atassummiit oqaaseqarata annertussusileriikkanik ikiorsissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allannguuteqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutaat akuersaarumavarput.

Allannguuteqartinneranummi pissutaavoq annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit peqqussutip ukioq 2001-imi suliareqqinneqarnerani peqqussummi atuuttumi allannguteqartinneqarnissaa siunertarineqarsimanngikkaluarmat. Oqaaseqatigiilli siunnersuummi ilaatigut nalornissutaalersimammata.

Aalajangersakkami siunertap annertussusileriikkanik ikiorsiissutit sutigut atuutilersinneqartarneranik ' 2-imi stk. 2-mut erseqqissaaneruinnarpoq.

Taamaasilluta Atassummit oqaatigiinnassavarput siunissami malittarisassat, peqqussutissat imaluunniit inatsisissat suliarineqarneranni oqaaseqatigiit nalornisitsisinnaasumik pilertannginnissaat eqqumaffiginiarneqartariaqartoq.

Taamatullu oqarluta siunnersuut akuersaarparput.

Astrik Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Annertussusilereerlugit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, siullermeerneqarnerani allannguutip annertussusileriikkanik ikiorsiisarnermut atatillugu sulisimanissamik piumasaqaatip sakkortunerunera erseqqissaannarmagu, aningaasatigullu allaffisornikkulu sunniuteqassanngimmat Demokraatinit siunnersuutip taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissamut ingerlaqqinnissaa akuersaarparput.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuutikkut taamaallaat sapaatip akunnerini 13-ini kingullerni sulisimanermut piumasaqaatinik erseqqissaaneruinnaraluartoq, taamaattoq Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisunut apeqqutiginiarpara, aalisarnermik piniarnermillu aammalu savaateqarnermik inuutissarsiuteqartunut tunngatillugu, tamatumani periarfissat qanoq ittuuneri pillugit erseqqissaassuteqaqqullugit.

Taamatut oqaaseqarlunga allannguutissatut siunnersuut taperserpara.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa siullermik qujavunga tamakkiisumik taamatut allannguuteqartitsinialaarneq, kisianni pingaarutilimmik oqaatigineqarsinnaasoq allannguuteqartitsinissaq, partiinit aammalu Kattusseqatigiinnit tapersersorneqarmat isumaqatigineqarlunilu.

Uani apeqqutigineqartoq Inuit Ataqatigiinninngaanniit naatsorsuutigaara Suliffeqarnermut Naalakkersuisup akiumaarai taakkua, suliffeqarnermut aaqqissuusseqqinnisamut aamma tunngassuteqarmata, taassumallu Pisortaqarfiup taakku ataaniillutik.

Uani Asii Narup-ip issuagai siulleq, tassa inatsit pineqartoq taannalu paatsungassutaammanuna aaqqinniarneqartoq. Nuannaarutigaaralu aamma Demokraatit oqaluttuata paasilluarlugu taanna erseqqissaatigimmagu, tassa sulisinnaanissamut piumasaqaatip sakkortunerunera erseqqissaannarmagu uumap inatsisip. Tassa taannaavoq massakkut aaqqiissuterput.

Isumaqarpunga annertuuliuutiginagu taamatut tapersiineq pimmat iluarisimaartariaqartoq, uanilu Siumup oqaluttuata Ole Thorleifsen-ip uani Naalakkersuisunut kaammattuutigivaa misissoqqullugu annertussusileriikkamik ikiorsiissutit sulisunut akissarsialinnut, aamma nammineq pisuussutiginagu sapatip akunneranut soorlu marlunnut-pingasuniluunniit sulinngitsunut annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik tunniussisannginnerit ajornartorsiutaasartut.

Taanna ilumoorpoq suliffissuarni Royal Greenland-itut ittuni, tassani matusigallartoqaraangat taakkulu suliffissarititaasut inorlugit sulisimasartoqaraangat, taanna annertussusileriikkamik aamma pissarsiniarneq ajornartorsiutaasarpoq. Tassa massakkut annertussusileriikkamik ikiorsiissutit tamanut atuutsinniarneqarmat, taamaattumillu uani Royal Greenland taamatut iliuuseqaraangami, tassa matusigallarluni tassaavoq nammineq soorunami suliffeqarfiup iluani aamma qanoq aaqqissuussisoqarfigisinnaanerata iluaniittoq.

Taamaattumik tassuunakkut ilimagaara aamma soorunami Naalakkersuisunut aamma angerlaatissavara, tassuunalu aamma eqqartoqqeriarlugu ataatsimiititaliakkoorlugu akissuteqarfigiumaarpara.

Annertussusileriikkanik ikiorsiissut taanna allanngortinniarneqarnikuummat, ilaa kikkunnut tamanut SIK-imut ilaasortaanngikkaluartunut aamma allanut soorlu Anthon Frederiksen-ip taanna oqaatigivaa aalisartunut aamma tunngatinneqarsinnaanera. Kikkulluunniit Pisortatigut ikiorsiissutinik aamma noqqaagunik aamma qanoq iliuuseqarfigisinnaaneraniippoq taanna.

Taamaattumillu uani Ataatsimiititaliami soorunami sammineqaqqinnissaanut apeqqutinik tunniussaqassagussi naatsorsuutigaara aamma allakkatigut imaluunniit aggersaallusi akissuteqarfiginiarumaarlugit.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutit akissutillu aamma ataatsimiititaliani malersoqqinneqarsinnaammata eqqaassutigissavara. Tulliuppoq Inuussutissarsiornermi Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermi Naalakkersuisoq, Atassut.

Inuit Ataqatigiit apeqqutigisaanut suliffissaarunnermut sillimasiisarnermut pilersitsinissap pilersaarusiorneqarnera sumut killissimanersoq, tassa maannakkut suliaq ingerlavoq naatsorsuutigilluinnarparput ukiamut ataatsimiinnermi saqqummersissallugu.

Taanna taamatut akissavara, tassa ukiamut saqqummersinniarparput.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigit oqaaseqartuat.

Naalakkersuisup akissuteqarnermini apeqquterput siulleq akinngilaa, tassa paaserusupparput annertussusileriikkanik ikiorsiissutit skatteerutigineqartalernissaat eqqarsaatigineqarnersoq, tassami Statsministerip nunatta aningaasaqarniarnera pillugu ataatsimiititaliaata tamanna ajornartorsiutinik assigiinngitsunik nassataqartarnera erseqqissareerpara, siorna martsi qaammataani nalunaarusiamini saqqummiussigami. Taamaattumik taanna paaserusoqaarput.

Taava aappassaanik oqaatigissavara uagut saqqummiussissut una, Naalakkersuisoq saqqummiussinermini najoqqutarisaa atuarnerani ilumut aalajangiusimavarput imminnut assortuuttunik oqaaseqartoqartoq tassani. Minnerunngitsumik Ilaqutariinnermut, Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap siulittaasuata, ataatsimiititaliaq sinnerlugu tusarniaasoqarsimanersoq paasiniaramiuk, taava akineqarpugut tusarniaassutigineqarsimanngitsoq, oqaasiinnaat imatut peqqussutip siunertaa allanngortinneqarsimanngimmat. Kisiannili soqutiginartua uaniippoq, Naalakkersuisup akissuteqarnerminut ilanngullugu nassiuppaa Naalakkersuisup allattoqarfiata tassunga naliliinera, oqaaseqaateqarsimaneralu.

Taava tassani oqaatigineqarpoq erseqqissarneqarpoq Naalakkersuisut allattoqarfianinngaanniit, oqaatsit taamaallaat allanngortinneqanngitsut matumani, kisiannili annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pisartagaqarnissamut piumasaqaatit sakkortusarneqartut. Taava aamma soqutiginartuata aappaa uaniippoq; tassunga akissuteqarnissaminut atatillugu soorunami misissuisimapput maani Inatsisartuni oqallittarnerit, isumaliutissiissutit allallu ujartorlugit misissoqqissaarlugit atuarneranni.

Taava oqaatigivaat minnerpaamilluunniit Naalakkersuinikkut maani inimi oqallittoqaraangat piumasaqartoqarsimanngilaq maannamut sakkortunerusumik piumasaqaatinik peqqussut imaqassasoq. Taamaattumik uagut aalajangiusimavarput pissusissamisoornerpaajusimassagaluartoq tusarniaassutiginissaa, aamma ukua allakkat isumaqatigivagut oqaatsit allanngortinneqaannanngillat paasinarsarlugit, kisianni piumasaqaatit sakkortusarneqarput.

Taava imatut aappaatigut pasinarsinnaavoq peqqussutip atortinneqarnera, peqqussutip oqaasertaaninngaanniit sakkortunerusimasoq kommunini. Taava immaqa kommunit qinnutigisimavaat taamaaliortoqassasoq Inatsisartuni, kisianni soorunami naluarput, kisianni Naalakkersuisut allattoqarfianinngaanniit akissutit sukumiisut soqutiginarluinnarmata Inuit Ataqatigiinninngaanniit piumasarissavarput Ilaqutariinnermut, Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami aamma taanna immikkut sammissagipput.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa soqugaluguuna aalisarnermik, piniarnermik aammalu savaateqarnermik inuutissarsiutilinnut tunngatillugu. Uani allannguutissatut siunnersuummi sapaatit akunneri 13-it kingulliit eqqartorneqarput aammalu tiimit aalajangersimasut 180 tiimit eqqaaneqarlutik. Nallunnginnatsigu aalisartut aammalu piniartut savaatillillu tiimini aalajangersimasunik najoqqutaqarlutik sulineq ajortut. Taakkutsia qanoq eqqarsaatersuutigineqarnersoq aamma soqutiginarpoq paasissallugu.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Inuit Ataqatigiit ujartugaat, tassalu apeqqutertik siulleq Naalakkersuisut pisartakkat siunissami akileraarutaasalernissaat pilersaarutigineraat, tassunga tunngatillugu imannak akissavara, massakkut nunatsinni akileraarusersuisarnermi, akitsuusersuisarnermilu periaatsit nunanut allanut periaatsinut sanilliussilluni misissuisitap ilaatigut tamakkua aamma samminikuuvaat, taamaatumik ataatsimoortumik akileraartarnermut tunngasumik oqallinnissami sukkullu aaqqissuussisoqarnissaanik aamma tamakkua ilanngunneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Tassa pingaartumik qaqeqqipunga uani Asii Chemnitz Narup-ip oqaatigisaani, isumaqarpunga aalajangersakkat uani nassuiaatitaani ersarissorujussuarmik nutaanngitsoq aammalu nutaaq, tassani nassuiarneqartut.

(Issuaalaarpunga allaqqasumi) @Tassa imm. 2, imm. 1 naapertorlugu annertussusileriikkanik ikiorsertertoqarsinnaalertassaaq pineqartoq sapaatit akunnerini 13-ini kingullerni sulinermik inuussutissarsiuteqartutut sulisimappat, piffissamilu tassani minnerpaamik nal. ak. 180-ini sulisappat@. Tassa nutaanngitsoq.

Taava massakkut atuuttussaq akuerineqassaguni @Imm. 1 malillugu annertussusileriikkamik ikiorsiissutisisinnaatitaaneq atuutilissaaq pineqartoq sapaatit akunnerini 13-ini kingullerni tamani akissarsiaqarluni suliffeqarsimappat, piffissamilu tassani ikinnerpaamik nal.ak. 180-ini sulisimappat@.

Tassa uani siullermi nutaanngitsumi sulinermik inuutissarsiortutut sulisimappat, taanna tassaniikkaluartoq taamaalilluni allanngorpoq. Tassa sulillutik akissarsiallit kikkulluunniit aamma annertussusileriikkamik tassani pisinnaasunngortillugit.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Asii Chemnitz Narup pingajussaaniilerami naatsumik.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap Naalakkersuisup akissuteqaataanut qujavunga. Taamaattumik isumaqarpunga Naalakkersuisup oqaatsini uku utertittariaqarai, saqqummiussissummi oqaatigineqarmat siunnersuummi taamaallaat oqaatsitigut iluarsiineq pineqartoq. Piumasaqaatinukua sakkortusarneqartut, taamaattumik uukapaatitsiniaanertut isigisariaqarpoq oqaatsitigut iluarsiinerinnartut isigineqassappat, piumasaqaatit sakkortusarneqarput taamaattumik tusarniaassutigineqartariaqarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaasilluni oqaluuserisassaq taanna naammassineqarpoq.

Taavalu ataatsimiititalianut ingerlanneqassaaq, tassanilu apeqqutit aamma maani saqqummiunneqartut uterfigineqarsinnaanerat aamma ingerlavoq, ingerlaqqissaaq.

Aamma tassani Naalakkersuisoq qaaqquneqarsinnaavoq oqaloqatigineqarnissaminut, soorlu udvalgini allanilu tamani taamatut periarfissaqartoq.

Ullut ataatsimiiffiusut tallimaat, ataasinngorneq 10. marts 2003, nal. 16:11.

Immikkoortoq 20

Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera).

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermik Naalakkersuisoq, Atassut.

Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

Inatsisissatut siunnersuut arnat angutillu naligiissitaanerat pillugu inatsisissatut siunnersuut Inatsisartunut saqqummiunneqartut siullersaraat. Danskit inatsisaanni nalgiissitaaneq pillugu aalajangersagaqarpoq nunatsinni atuuttumik. Inatsisissatut siunnersuutip matuma akuersissutigineqarneratigut aalajangersakkat taakkua atorunnaarsinneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.

Siunnersuutip pingaarnertut siunertaraa arnat angutillu naligiinnerisa siuarsarnissaa kiisalu arnaaneq angutaanerluunniit pissutigalugit assigiingisitsisarnerup akiorniarnissaa.

Naalakkersuisunut pingaartuusimavoq arnat angutilu nalgiissitaanerat pillugu inatsisissamut tunngavissiaq Naligiissitaanermut Siunnersuisoqatigiinnermut, periarfissarlu manna atorlugu Siunnersuisoqatigiit tunngavissiaannut pitsaasumut Naalakkersuisut qutsavigerusuppaat.

Inatsisisissatut siunnersuut Inatsisartut naligiissitaanissaq pillugu suliaasa aamma ilagaat, tassani pingaartitat sammisallu nutaat aallaavigineqarlutik. Ukiuni kingullerni arnat atugaat pisinnaatitaaffiilu kisimik sammineqarunnaarlutik, aamma arnat angutillu pisinnaatitaaffii periarfissaallu sammineqaleriartorput, matumani inuiaqatigiit atugarissaartut innuttaasut tamat oqartussaaqataanerannik tunngavillit ineriartorneranni naligiimmik sunniuteqaqataasinnaaneq ilanngullugu.

Naligiissitaanissaq pillugu sulinermi aallaavik ullumikkut tassaanerulersimavoq arnat angutillu naligiimmik naleqarnerat, suiaassuseq apeqqutaatinnagu naligiimmik sunniuteqarsinnaanerup, atugassaqartinneqarnissap periarfissaqarnissallu siuarsarneqarnissaat siunertaralugit. Taamaattumik arnaaneq angutaanerluunniit pissutigalugu assigiinngisitsineq pinaveersimatinniarlugu suliniutinik immikkut ittunik aallartitsinissaq pisariaqartinneqartarsinnaavoq.

Nassuerutigisariaqarpoq nunatsinni assigiinngisitsisarneq suli atuummat, ilaatigut HS Analyse-mit suliarineqartumi Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit suleqatigalugit nalunaarusiami @Kalaallit Nunaanni naligiissitaaneq B Angerlarsimaffimmi, suliffimmi qinikkatullu sulinermi naligiissitaanerup misissuiffigineqarnera@-ni takutinneqartumik. Pingaartumik makkunani nalgiinngittoqartarpoq: Arnat naalakkersuinikkut ingerlatsinermik suliaqarneranni, arnat pisortatut atorfeqarneranni aamma angerlarsimaffinni suliassat agguataartarneranni.

Inatsisip malinneqarnerata naliliiffigineqarnissaa siunertaralugu naligiissitaaneq pillugu ukiumoortumik nalunaaruteqartoqartassasoq siunnersuutigineqarpoq. Siunertaavoq nalunaarutit taakku kisitsisitigut tunngavissat atugassatut iluseqartillugit tunniunneqartassasut. Inatsisissatut siunnersuummi pisortat ingerlatsivii suliffeqarfiillu namminersortullu suliffeqarfii qulit sinnerlugit sulisullit nalunaaruteqartartussaasutut ilanngunneqarput.

Inatsisissatut siunnersuummi matumani aalajangersarneqarpoq pisortat naligiissitaaneq sulissutigissagaat aammalu naligiissitaaneq pilersaarusiornermi aqutsinernilu tamani ilaatinneqartassasoq. Tamanna nutaaliornerunngilaq, tassami pisortat pisussaaffigiuaannarsimavaat naligiimmik pineqarnissaq tunngavigalugu innuttaasut assigiimmik pineqarnissaat. Pisortalli suliffeqarfiini nalornissutigeqqunagit tamanna pillugu aalajangersagaq ilanngunneqarpoq.

Nutaatut siunnersuutigineqarpoq pisortat ataani ataatsimiititaliani siulersuisunilu assigiinngitsuni arnat angutillu sapinngisamik amerlaqatigiittassasut. Tusarniaavigineqartut amerlaqisut oqaatigwat ernummatigalugu pisortat ataanni ataatsimiititaliani siulersuisunilu ilaasortassanik toqqaasarnermi pikkoriffigisaninngarnit arnaaneq angutaanerluunniit aalajangiisuussasoq. Tamanna inatsisissatut siunnersuummi eqqarsaatigineqareerpoq, tassami oqartussat suliniaqatigiiffiilluunniiit inassuteqartoq angutip arnallu siunnersuutigineqartarnissaat pillugu aalajangersakkamik saneqqutsisinnaammat, tamanna immikkut pissutissaqarpat, taamatullu pisoqarpat tamanna tunngavilersorneqassalluni.

Inatsisissami siunnersuummi ilaapputtaaq suliffeqarneq akissarsiallu pillugi aalajangersakkat ataatsimut isigalugu danskit inatsisaanni aalajangersakkanik ingerlatitseqqinnerusut. Taamaattorli oqaasertalerneqarnerini allanngortitsisoqartarlunilu ataatsimoortitsisoqartarpoq, aalajangersakkat paasiuminarnerulersillugit atoruminarnerulersinniarlugit.

Inatsisissatut siunnersuummi Namminersorneq pillugu inatsimmi ' 10 tunngavigalugu nunatta pisussaaffii isiginiarneqarsimapput, siunnersuut nunat tamat akornanni isumaqatigiissutinut nunatsinnut atuuttunut naapertuuttooqqullugu. Immikkut taaneqassaaq arnanut assigiinngisitsisarnerit suugarluartulluunniit atorunnaarsinneqarnissat pillugu Naalagaaffiit Peqatigiit aalajangersagaat 18. december 1979-imeersoq, Danskit aamma nunatsinnut atortussanngorlugu 1983-imi akuerisaa.

Siunnersuut KANOKOKA-mut, suliffeqarnermut ilaqutariinnut, aamma suliniaqatigiiffinnut, kiisalu qitiusumi allaffissornerup iluani tusarniaassutigineqarpoq, tusarniaanermilu oqaatsit tiguneqartut pisariaqarnerat naapertorlugu ialnngunneqarlutik.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut ukiakkut 2002-mit saqqummiuteqqitaasoq taamanikkut siullermeerneqarnerani ilassilluarneqartoq Inatsisartunut qinersinissaq nalunaarutigineqarnerani atorunnaarpoq.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Naalakkersuisut Inatsisartunut akuersortumik oqaluuserisassanngortippaa.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Arnat angutillu naligiitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut Naalakkersuisut siunnersuuteqarnerat Siumumit paasilluarparput.

Siumumi siunertatsinni pingaartitaraarput inuiaqatigiit assigiimmik periarfissaqarnissaat, tamanna aamma arnat angutillu inuiaqatigiinni sullissinerannut tunngatillugu atuutsissalugu pingaaruteqarluinnartutut isigaarput.

Naligiinnerup ilagaattaaq kikkut tamarmik naligiimmik ilinniartitaanissaat assassornikkut, atuagarsornikkullu, akissarsiat sumilu najugaqarneq apeqqutaatinnagit. Naligiinneq kiffaanngisuseq tunngavigissavaa inuit tamarmik naligiimmik naleqassusiat aallaavigalugu, tamanna namminersornerulernitsinni tunngaviusut pingaarutillit aamma ilagivaat.

Taamaatumik Siumumi nuannaarutigaarput danskit inatsisaanni naligiissitaaneq pillugu aalajangersagaq maannamut nunatsinni atuutsinneqartup, maanna nutaamik siullermeertumillu inatsimmik namminerisatsinnik malitassaqartussanngussagatta, tamanna Siumumit nalilerusupparput toqqissisimasumik namminiileriartornitsinnut naalagaaffeqatigiinnerup iluani piumassuseqarnermik ersiutaasut ilaattut.

Siumumi maluginiarparput inatsisissatut siunnersuut nunat tamat akornanni isumaqatigiissutitut naapertuunngorsagaasumik suliaasoq, aammalu Naalagaaffiit Peqatigiit aalajangersagaat arnanut assigiinngitsitsinerit suugaluartulluunniit atorunnaarsinneqarnissaat pillugu aalajangersakkat aamma nunatsinni atuutsinneqalereersut, tamanna Siumumit pissusissamisoorluinnartutut isumaqarfigaarput.

Naalakkersuisut nassuiaateqarnerminni isumaqarput nassuerutigineqartariaqartoq Kalaallit Nunaanni assigiingisitsisarneq atuuttarmat, tamannalu aamma HS Analysep Naligiissitaanissamut Siunnersoqatigiit peqatigalugit suliarineqartumi saqqujmmiunneqarpoq, ingammik  naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatsinermik suliaqarnermi, arnat pisortatut atorfeqarneranni aamma angerlarsimaffinni suliassat agguataarneranni malunnaateqarnerusoq.

Inuiaqatigiinni Kalaallini perorsaariaaserput inuiaqatigiit piumasarisaannut naleqqussassallugit pissutissaqarluarpugut, ajornaqaaq qaangertariaqarparput arnap angutilluunniimmi aamma angerlarsimaffinni suliassanut kisimiilluni aallussisarnera. Angut arnarlu ikioqatigiittariaqarput illoqatigiit ilaqutariillu illumi suliassat agguataarnerannut akisussaaqatigiittariaqarput, tamanna angerlarsimaffimmi aallaaveqartumik sungiusimaneqalerpat aamma paaseqatigiittumik inuiaqatigiinni ingerlariaaseqalernermik malitseqarumaartoq Siumumiit isumaqarpugut.

Siumumi nuannaarutigaarput nunatsinni assigiinngitsunik atugaqartitsinerup qaangerniarnissaanut piumassuseqartoqarmat. Tamanna takuneqarsinnaavoq erninermut qitornavissiartaarnermullu tunngatillugu pisinnaatitaaffiit aamma angutinut ammaanneqarneri tassuunakkullu Siumumi piumassuseqarpugut siunissami suli naligiinnerusumik alloriaqqqinnissamut aqqutissiuussinissatsinnut. Arnalli inuiaqatigiinni meeqqiortutut inissisimanerat eqqarsaatigalugu suli ullumikkornit annerusumik illersorneqarnissaat Siumumiit pingaarutilittut isumaqarfigaarput. Suliffeqarfiit ilaanni sulisussarsiornermi pisortassarsiornerniluunniit arnap naartunera pillugu tiguneqarnissaannut tunuarsimaartoqarnera Siumumiit pissutissaanngitsutut kusanaatsutullu isumaqarfigaarput. Tamanna arnamut ilaqutariinnullu narrujuummissutaasumik tuttarpoq aammalu pissutissaanngitsumik inuttut tatigineqarnermik taamatut misigititsisarnerup qaangerluinnarneqarnissaa Siumumi matumani piumasaralugu eqqaassutigeqqissavarput.

Siumumi nuannaarutigaarput arnat qitornaqalereersut ilinniagaqarfinnut isernissaminnut periarfissaasa qangarnit ammatinneqarnerulernerat, tamannalu pitsaasutut isumaqarfigaarput. Taamaatumik najugaq qimannagu ilinniartitaanerit suli annertunerumik atugaalernissaannut aqqutissiuussinerit pimoorunneqartuarnissaannik qulakkeerinninnissaq Siumumit Naalakkersuisunut eqqumaffigilluaqquarput, soorlu aamma isumaginnittunngorniat najugaq qimannagu periarfissinneqarnissaannik suliniutaasut piviusunngortinneqarnissaat eqqarsaatigalugu.

Angutit ilorlikkut atugarisaasa qanoq ittuunerannik oqalliseqartarpugut, tassuunakullu ajornartorsiutaasartoq qanoq ittumik qulaajaavigineqarnissaannik. Ukiuni siusinnerusuni pingaartumik arnat eqqarsaatiginerullugit qimarnguiit atorneqarneri nalunngilarput. Siumumiili arnat angutillu assigiimmik tassuunakkut sullinneqartariaqartut, isumaqaratta assigiimmik sullinneqarnikkut aamma ilaqutariittut avissaarutaasartut pinngitsoorsinnaanissaanik aqqutissiuuseqataasinnaanera ilamagigatsigu.

Siumumi arnat isumasioqatigiissinneqarnerini qulaajarneqartut ilagaat, arnat assigiinngitsumik pineqartarnerannut tunngasut, aamma qineqqusaartarnerni kommuneni inatsisartunilu suliffeqarfinni pisortat ingerlataanni sulisuinut toqqaasrnerni minnerunngitsumik selskabe-ni ingerlatsinerni, taamanikkut arnat eqqarsaatigalugit naligiinnerusumik periarfissitaasalernissaat.

Taamatut piumasaqaatigineqartunut naapertuussakkamillusooq inatsisissap suliarineqarnera Siumumit naammagisimaaripput oqaatigissavarput, aammalu Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit ilersinneqaramik siullersaatillugu inatsisissamik suliaqarnissartik aallukkumallugu nalunaaruteqarmali Siumumit malittarisimavarput, tassuunakkut inatsisissamik naammassisaqarfiusumik malitseqarumaarnera isumalluarfigalugu.

Taamaattumik maannakkut piviusunngortussanngornera Siumumit naammagisimaarlugu pissutissaqartutut oqaatigisinnaavarput. Taamalu suliamut tunniusimallutik peqataasimasut tamaasa Siumumit qujassuteqarfigaavut.

Taamatut oqaaseqarluta Inatsisissap aappassaaneerlugu suliarineqartinnagu Inatsisartut inatsisit atortinneqarnerini ataatsimiititaliaanni nalilersorluarneqarnissaa piumasarissavarput. Kissaatigissavarpulli ' 3-imi nalunaaruteqartarnissami piffissaliussat ataatsimiititaliani immikkut nalilersorluarneqassasut.

Siumumit misissorneqarsinnaasoraarput nalunaaruteqarnsisat siullit 1. marts 2003 pisussaagaluit, ukiumik ataatsimik kinguartinneqarsinnaasut allaffissornikkut kingunerisassaat nalilersorluarneqarnissaat aamma pisariaqarmat.

Henriette Rasmusen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuiaqatigiinni sumiluunniit arnat angutillu amerlaqatigiingajalluinnartarput B tamannali suliffeqarfinni sinniisoqarfinnilu amerlaqisutigut takusassaanngilaq. Taamaapporlu inuiaqatigiippassuarni. Inatsisissatut siunnersuutip matumuuna saqqumiunneqartup siunertaraa arnat angutillu naligiissitaanerisa sutigut tamatigut siuarsarnissaa, aallaavigineqarluni arnat angutillu assigiimmik naleqarnerat.

Siunertaq Inuit Ataqatigit tunngiviusumik pingaartitaannut anguniagassaannullu ilalersuisutut oqaatigisariaqarpoq, inatsillu taakkunannga kivitseqataasinnaanissaa isumalluarfigivarput.

Inuit Ataqatigiit pingaartippaat arnat angutillu tapertariillutik, ikioqatigiillutik akisussaaffeqaqatigiillutillu inuunermi ingerlaqatigiinnissaat.

Angerlarsimaffinni, ilinniarfeqarfinni, suliffeqarfinni, naalakkersuinermilu qinikkatut sulinermi atorfissaqaqatigiinneq oqartussaaqatigiinnerlu anersaaralugit, ataqqeqatigiinneq ataqatigiinnerlu ilisarnaatigalugit kinguaatta siunissaat tunngavilernissaat suleqatataaffigerusupparput.

Taamatut anguiagaqarnermi inatsimmik siunnersuutigineqartutut imaqartumik aalajangersaanissaq Inuit Ataqatigiit tamakkiisumik tapersersorparput.

Nunarsuarmioqataasututtaaq inatsisiliornissatsinnik pisussaaffeqartugut Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut. Taamatut oqarnitsinni innersuussutigissavagut nunat tamalaat inuttut pisinnaatitaaffiit pillugit aalajangersagaat suiaassuseq tunngavigalugu immikkoortitsinnginnissamik innersuussimmata.

Arnat angutillu nalgiissitaanissaasa siuiarsarnissaannut pisussaaffiliisoq tassaavoq Inuit Piginnatitaaffii pillugit Nunarsuarmiunut nalunaarut. Taassuma nalunarutigaa @inuit tamarmik inunngortarmata kiffaanngissusilittut aammalu naligiimmik ataqqinaateqarlutillu piginnaatitaaffilittut, kiisalu kikkulluunniit piginnaatitaaffitsigut kiffaanngissuseqarnikkullu nalunaarummi taaneqartutut piumasaqaateqarsinnaammata, arlaannaatigulluunniit assigiinngisitsinertaqanngitsumik, tamatumani aamma suiaassuseq tunngavigalugu assigiinngisitsinertaqanngitsumik@.

Inatsisissatut siunnersuut qilanaarisimasarput Naalakkersuisunit ullumi saqqummiunneqarpoq.

Inatsisissatut siunnersuummi arnat angutillu naligiissitaanissaannut malittarisassat pingaarnerusumik suliffinnut, suliffeqarnermut qinikkatullu sulinermut tunngatinneqarput.

Arnat angutillu suliffinni suiaassuseq tunngavigalugu assigiinngisitsinermik pineqartannginnissaat inatsisiliornikkut illersugaalissaaq. Tamanna Inuit Ataqatigiinni iluarisimaarparput.

Pisortat suliffeqarfiutaat suliffeqartiillu namminersortunit pigineqartut siunnersuummi tamarmik pineqarput.

Suliffigissaanissaq, suliffinni avatangiisit pillugit il.il. inatsisiliorsinnaagutta, allaammi sulisitsisut sulisartullu akornanni akissarsiat pillugit isumaqatigiinninniarnerit ajalusoorangata inatsisiliortoqartarluni, taava aamma arnat aamma angutillu assigiimmik pineqarnissaannut inatsit suliffeqarfinni namminersortunit pigineqartuni atortuulersinneqarnissaa akornutissaqarrsorinngilluinnarparput.

Inatsisissatut siunnersuummi anguniarneqartut ilagivaat pisortat ingerlatsivii suliffeqarfiillu nalgiissitaaneq siuarsarniarlugu qanoq iliuuseirsimasaminnik Naalakkersuisunut ukiumoortumik nalunaarusiortalernissaat. Naligiissitaanermut Siunnersuisoqatigiit kissaatigisimasaat, tassa suliffeqarfiit namminersortunit pigineqrtut qulit sinnerlugit inuttallit aamma nalunaarusiortarnissaat Inuit Ataqatigiit tapersersorpaat.

Nalunaarusiortarnissalli 1. marts 2004-iminngaanniit atortuulersinniarneqarnera siusippallaartutut Inuit Ataqatigiit nalilerpaat. Inatsit akuerineqarluni 1. maj 2003 atortuulersinneqarpat, suliffeqarfiit sulisorisanut politikkiminnut naligiissitaanerup siuarsarnissaanut ilanngutitsiniissaannut nalunaarusiortarnissaat 1. marts 2004-imut tagginneqarsimavoq. Tamanna immaqa siusigineqarsinnaagaluarpoq.

Naalakkersuinerup silarsuaani inuiaqatigiinnilu arnanik angutinillu naigiissitsisoqarnersoq oqartussaaffinnillu avitseqatigiillutik inissisimanersut uuttorneqararajuttarpoq; Inatsisartuni, kommunalbestyrelseni, Nunaqarfinni Aqutsisuni arnat angutillu qinikkat taamatuttaaq aamma bestyrelseni siunnersuiosoqatigiinni il.il. amerlaqatigiinnerat aallaavigalugu.

Amerlaqatigiinneq uuttuutigissallugu Inuit Ataqatigiinni ajorinngilarput, allamillu pitsaanerusumik uuttuutaasinnaasumik siunnersuutissaqanngilagut. Tamanna piviusunngorpat nalgiimmik sunniuteqaqataasinnaaneq inuiaqatigiinnullu pingaarutilimmik naligiimmik aalajangeeqatgiissinnaaneq anguneqarsimassaaq.

Soormiuna arnat angutillu sapinngisaq tamaat amerlaqatigiissinniartariaqarivut ?

Taamaattoqalerpat aalajangiinissamut isumaat, isiginneriaatsit ilisimasallu siammasinnerusut tunngavigineqalersinnaalissammata B tassuunakkullu pitsaasumik aalajangiisoqartarnissaa qulakkeerneqarsinnaalissasoq isumaqaratta.

Arnat angutillu poltikkikkut suleqataanerisa eqqartorneranni Nunatsinni Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit nalgiissitaanissaq pillugu inuusuttut isumaannik ukioq 2000-imi misissuisitsinerini paasisat ilaat eqqaasitsissutigerusuppagut.

Inuusuttut aperineqaramik arnat amerlanerusut politikkimik sammisaqaraluarpata politikkikkut sulineq qanoq issagaluarnersoq, inuusuttut agguaqatigiissillugu 65%-it missaat (tassa aperineqartut affaa sinningaatsiaqalugit) akipput sulineq pitsaanerussasoq imaluunniit pitsaanerungaassasoq.

Inuit Ataqatigiinni immikkut nuannaarutiginngitsuunngilarput nutaatut siunnersuutigineqarmat ataatsimiititaliani siulersuisunilu assigiinngitsuni arnat angutillu amerlaqatigiittitaasassasut. Tamannaavormi Inatsisartut ukiakkut 2000-imi ataatsimiineranni Inuit Ataqatigiit siunnersuutigisimasaat.

Ilami nunatsinni arnanik angutinillu pikkorissorpassuaqarpoq, ilaatigut arajutsineqaannartartunik. Isumaqarpugullu inuttalersuisarnermi taama piumasaqaateqalerneq nutaamik eqqarsalernissatsinnut alloriartitsissasoq.

Naligiissitaanissaq pillugu inatsisissamut siunnersuutip misissornerani maluginiagarput ataaseq immikkut nuannaarutissaasutut isumaqarfigisarput oqaaseqarfigilaassavarput. Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit inatsisissamut siunnersuusiornissaq annertoorujussuarmik peqataaffigisimagaat, allaat oqartoqarsinnaalluni sulineq Siunnersuisoqatigiinnit siuttuuffigineqarsimasoq. Suleriaaseq alutornarpoq, naallu Siunnersuisoqatigiit sinnerlugit suleqataasimasut nalunaarusiaat malillugu tamanna ajornaatsuinnaasimanngikkaluartoq, paasinarpoq ilungersunartorfiusarsimagaluarluluni ilinniarfiusimaqisoq.

Taamaammat Inuit Ataqatigiit tungaanniit uaguttaaq pinngitsoorumanngilagut Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit siulittaasuat ilaasortaallu suliamut kusanartumut qutsavigissallugit.

Siunnersuisoqatigiit kissaatigisimavaat ilaqutariinni naligiissitaanerup siuarsaavigineqarnissaa pingaartillugu inatsimmi immikkut malittarisassiuunneqassasoq.

Ilisimaneqarpoq ilaqutariinni ilitsoqqussat, misigisat ilaqutariinnilu iluminni qanoq pissusilersortarneri pitsaasut ajortullu inuunerup sinneranut qanoq sunniuteqartartigisut. Naligiissitaanissamik siuarsaaniarneq oqaasiinnaanani kinguneqarluassappat sammiviit tamakkerlugit suliniartoqartariaqartoq Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut, suliffeqarfiit, suliffinnilu atukkat, pisortat qinikkallu sulinerat kisiisa siuarsaaffiginagit.

Eqqaamasariaqarporlu qinigaaffiup matumap ingerlanerani Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiivisa aalajangersagaat arlaqartut Inatsisartunit tamarmiusunit tapersersorneqarlutik akuersissutigineqartarsimammata. Aalajangersakkat taakku ilaqutariit pitsaasumik inuuneqarnissaannut tunngapput, ilaqutariinni persuttaattarnerup akiorniarnissaanut tunngapput, arnat sulinerminni atugannut tunngapput, arnallu politikkikkut suleqataanerisa annertusarneqarnissaannut tunngallutik. Tamarmillu arnat angutillu naligiissitaanerisa siuarsaavigineqarnissaannik siunertaqarput.

Taamaammat Inuit Ataqatigiinniit kissaatigaarput Ataatsimiititaliami susassaqartumi, tassa imaappoq Inuutissarsiornermut Atatsimiititaliap saniatigut aamma Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami isumaliutissiissusiornissamut atatillugu apeqqut sukumiisumik misissorlugulu nalilersuiffigineqarumaartoq.

Pissutsit tamakku inuiaqatigiinnit suliniuteqarfigineqarnissaat Inatsisartuni akuersaarneqarpata Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit sulianik pissanganartunik suliakkerneqassapput. Pitsaasunik naammassineqassappata Siunnersuisoqatigiinnut aappaagumut aningaasaliissutit Aningasaqarnermut Ataatsimiititaliamit nalilersoqqinneqarnissaat kissaatigaarput.

Taamak oqaaseqarlunga inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginerani Ataatsimiititaliami susassaqartuni suliassanngortipparput.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

Naalakkersuisut naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit suleqatigalugit Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut ukiaq 2002-imi Inatsisartut ataatsimiinneranni siullermi oqaluuserineqarsimagaluarpoq, tamannalu naammassinngitsoorlugu Inatsisartunut qinersisoqartussanngormat unitsinneqarsimalluni. Maannakkulu allannguutitaqarani Inatsisartunut nutaanut siullermeerluni saqqummiunneqarnerani Atassut-mit oqaluuserisimavarput.

Siullermik Atassut-miit erseqqissatigissavarput arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut tunngaviatigut tapersersoratsigu. Atassut-mi isumaqarpugut illutsinni ajoraluartumik naligiissitaanermik oqaluttoqaleraangat qanga arnat angutinut naligiinnerusumik pineqarnissaannut naligiissitaanermik oqallinneq aallaaveqarpallaartartoq.

Atassut-mit naligiissitaaneq suleqataaffigissallugu polikikkikkut peqatigiiffilerinikkullu soqutigilluinnarsimavarput, arnat angutillu akornanni naligiissitaaneq eqqarsaatigiinnarnagu, kisiannili tamakkiinerusumik oqimaaqatigiissaarineq siunertralugu annertuumik Atassut-mi suliniarnitsinni aallaavigineqarpoq. Inuiaat tamatta nalunngilarput ineriartorneq qanoq sukkatigisumik ingerlasinnaanersoq, tamatumalu kingunerisinnaasarapi inooriaasitsinnik imaluunniit eqqarsaatsinik annertuumik sunniuteqarlutik allannguisinnaasarneri, tamattalu arnaagaluarutta, angutaagaluarutta suminngaanneeraluaruttaluunniit assigiingitsunik paasinittaaseqarnerput aallaavigalugu nalilersuiniartarpugut. Atassut-milu ataqqisaraarput inuup kiffaanngissuseqarluni isummersinnaanera, tamannalu annertuumik Atassut-miit nalilersuiniarnitsinni aallaaviginiarsimavarput.

Pingaartillugu erseqqisaatigeqqissavarput Atassut-mit pingaartikkatsiug nalgiissitaaneq, tamannalu ilaatigut aamma aallaaveqarpoq inuup kiffaanngissusianik ataqqinninnermik. Tusarnaartuinnaalluni immaqa oqaatsit taama aninneqartut imatut apeqquserusunnarsinnaapput: @Inuup kiffaanngissusaanik illersuineq naligiissitaanermeeriinginnami?@ Ilumummi taamaassorinaraluarpoq, kisiannili inatsisisatut siunnersuummi nutaatut erserpoq angutit arnallu sapinngisamik ataatsimiititaliani siulersuisunilu amerlaqatigiissinniarneqartarnissaannik pisussaaffiliineq.

Inatsisissatut siunnersuummi ' 5-niit ' 8-at ilanngullugu erseqqippoq qanoq ataatsimitiitaliat siulersuisullu pisussaaffilersorneqarneranni arnat angutillu sapinngisamik amerlaqatigiinnerunissaannik siunertaqarluni inuttalersuisarnissamik. Atassut-milu isumaqarpugut taamatut aalajangersaaniarneq piukkunnassusermik piginnaasaqarnermillu pingaartitsinani qulangersimaarinninniarneruallaartoq, minnerunngitsumillu aamma atatsimiititaliat siulersuisullu suliaasa pitsaassusaanik pimoorussinerannillu ilumut qanoq kinguneqarsinnaanerinik ernumanartoqarsinnaalluni.

Taamaattumik Atassut-miit inuup minnerunngitsumillu aamma ataatsimiititaliat, siulersuisut, peqatigiiffiit, kattuffiit allallu susassaqaqatigiiffiit kiffaanngissuseqarlutik nammineq piukkunnassuseq, soqutiginninneq piginnaasaqarnerillu aallaavigalugit sullissisinnaanissannik toqqaasinnaanissaanilluunniit ataqqinnilluinnarluta inatsisissatut siunnersuut Atassut-miit tunngaviatigut tapersersoraluarlugu, aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaannut ingerlateqqinneqarnissaa Atassut-mit kissaatigissavarput.

Pisariaqarsorivarpullu kaammattuutigalugulu naligiissitaaneq pillugu suliniutit ingerlaannarnissaat minnerunngitsumillu annerusumik inuiaqatigiit, suliffeqarfiit, ilinniaqarfiit, peqatigiiffiit, kattuffiit allallu susassaqaqatigiiffiit qanimut peqatigalugit siunissami naligiissitaaneq oqallissigineqarumaartoq suliaqarfigineqarumaarlunilu.

Naggataatigullu aamma pissutsit psariaqartitallu allanngorartuarneri pissutigalugit suliat nalilersortuarneqarnissaat susassaqartunit eqqumaffigeqqunarput.

Naggaterpiaatigut uani saqqummiussami ilanngutinngitsoorsimagakku, aamma Ataatsimiititaliamut, tassa Inuussutissaqarnermut Ataatsimiititaliamut suliarineqarnissaa saniatigut innersuussutigaarput.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu inatsisissatut siunnersuut Demokraatit allaatinngilaat naligiissitsinerunani assigiinngisitsineruinnartussaq. Paasinarluarput tusarniaavigineqartut oqaatiginiarsimammassuk Pisortat ataanni ataatsimiititalianut, siulersuisunullu ilaasortaasut toqqaasarnissani suiaassutsip piginnasanit isiginiarnerusariaqarnissaa isumakuluutigigitsik. Inatsisissatut siunnersuummi oqaatigineqarsimammat  angutit arnallu politikkimi naligiimmik sinniisuutitaqanngitsut oqaatigiinnassavarput, politikkimi issiasut tassaammata inuiaqatigiinni isummatik piginnaanertillu tunngavigalugit qinerneqarsimasut, tassa apeqqutaatinnagu angutaanersut, arnaanersulluunniit.

Naligiissitaaneq uatsinnut isumaqarpoq, inuit suiaassutertik amermikkut qanoq qalipaateqarnertik, upperisaqarnertillu apeqqutaatinnagu naligiimmik naleqassuseqartut, kisiannili isummersinnaassuseqassallutik, piginnaassusertik tunngavigalugu.

Inuiaqatigiit qanoq katitigaanerit Siunnersuisooqatigiinni Ataatsimiittartoqatigiinnilu tarraqartutut isikkoqartinneqassappat, ullumikkut arnat taakkunani issiasut ikippallaarput. Taamaattumillu suliaqarfinni taamaattuni naleqquttuni arnat amerlanerunissaat anguniarneqartariaqarluni.

Taamatut oqaaseqarluta oqaatigissavarput inatsissatut siunnersuut taamatut isikkoqartoq tapersersornianngikkipput.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut siullermik inatsisartut 2002-imi ukiakkut saqqummiunneqaqqaartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit taamanikkut saqqummiussagut innersuussutigalugit imaattumik oqaaseqaqqissaagut.

Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu suliniutit tamaasa Kattusseqatigiinni tamakkiisumik malinnaaffigalugillu tapersersorpavut, minnerunngitsumik aamma danskit Naalagaaffiata Nunarput sinnerlugu Naalagaaffit Peqatigiit aalajangersagaat 1979-imeersoq, arnanut assigiinngitsitsinerit suugaluartulluunniit atorunnaarsinneqarnissat pillugit suliniutit, Danmark-ip nunarput sinnerlugu Nunatsinnut atortussanngortissimasai innersuussutigalugit.

Ukiuni kingullerni aamma arnat assigiinngitsutigut angutinut naleqqersuukkiartornerat soorunami Kattusseqatigiinniit pissusissamisoorluinnartutut isigaarput, taamaattumillu aamma arnat angutillu naligiinnerusumik sutigut tamatigut atugassaqartinneqarnissaat soorunami tapersersornartillutigu.

Taamaammat arnat aamma amerlanerusut ataatsimiititaliani sinniisoqarfinni assigisaannilu Inatsisartunit Naalakkersuisunillu inuttalersorneqartartuni ilaatinneqarnerulernissaat Kattusseqatigiit sinnerugit inassutigerusuppara. Tassami ullumikkut nunatsinni suliffeqarfissuit annersaat Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartoq, siulersuisoqarnermigullu Naalakkersuisuniit anenrtuumik oqartussaaffigineqartoq ataasiinnarmilluunniit arnamik aalartitaqanngimmat. Aamma taamaapput suliffeqarfiit allat Namminersornerullutik Oqartussat susassaqarfiisa siulersuisoqarfii, aammalu ataatsimiititaliani aallartitarfinni ilaasortassanik, Naalakkersuinikkut toqqartorneqartaluni angutaannangajannik amerlanertigut siulersuisoqarfiit aallartitaqriillu Naalakkersuisunit inuttalerneqartartut ilisimaneqarput.

Taamaattumik Naalakkersuisut suliap matuma piviusunngortinneqarnissaanut timitaleeqataanissaanut annertuumik peqataasariaqarput, inatsisissatut siunnersuut tamakkiisumik piviusunngortinneqassappat. Allaammi Inatsisartut Siulittaasoqarfialuunniit arnamik ataasiinnarmilluunniit peqataaffigineqanngilaq.

Taamatut oqareerlunga aamma Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigissavara, soorunami siulersuisoqarfinnut, ataatsimiititalianut allanullu aallartitaqarfinnut aallartitassanik toqqaasarnissani toqqarneqarumaartussat assigiinngitsutigut piginnaasaqarnerat apeqqutaalluinnartartussaassammat, aamma inuiaqatigiinni ingerlatat assigiinngitsut patajaattumik, toqqissisimasumik isumatuumillu ingerlanneqarnissaat qulakkeerumallugit.

Naligiissitaaneq eqqartorneqartillugu aamma akissarsianut tunngasut soorunami eqqumaffigisariaqarnerat ilanngullugu Kattusseqatigiit sinnerlugit eqqaasitsissutigerusuppara, tassami ullumikkut suli suliassaqarfinni assigiinngitsuni akissarsiaqartitsinikkut arnat angutillu assigiinngitsumik pineqarnerat ilaatigut ingerlanneqarmat.

Kisianni soorunami aamma puigortariaqanngilarput arnat angutillu aamma tamarmik immikkut piginnaasaqarmata, qanorluunniit naligiisitsiniaraluaraanni naligiisinneqarsinnaanngitsunik, tamatumanilu pingaartutu ilagivaat arnat angutillu aamma ataqqeqatigiillutillu paaseqartigiilluarnikkut suliassanik suugaluartunilluunniit agguataareqatigiissinnaanerat.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliami susassaqarfiusumi suliarineqarnissaa inassutigaara.

Finn Karlsen, Inuutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Nuannaarugitigaara inatsisisatut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiussara tunngaviatigut Partiit Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassutip taavalu aamma Kattusseqatigiit sinniisaata tunngaviatigut tamakkiisumik taperseraat paasinarmat.

Demokraatit taamaallaat tapersersuinatik oqarput, kisianni tassa taanna kingulleq tunngavigalugu oqalaassaanga. Tassa isumaqarpunga tassani pineqarnerusimasoq Demokraatit tungaanninngaanniit Ataatsimiititaliani Sinniisoqarfinnilu pinngitsoornatik soorlu taamatut isumalimmik paasineqarsimasoq ilaatigut immaqa, pinngitsooratik amerlaqatigiinnissaat. Kisianni tassa inatsimmi allassimavoq sapinngisamik, soorunami amerlaqatigiitsinnissaat ajornakusoortorujussuupput Ataatsimiititaliani Sinniisoqarfinnilu aallartitat, tassa tallimaagajullutik Bånd 8 naavoq

Bånd 9

Soorunami soqutiginassagaluarpoq inatsisit taamannak amerlatisut '25-t missaaneeriarlutik immikkoortut 21-t, taanna ataaseq tunngavigalugu tamaat itigartinneqassappat.

Soorunami eqqumiigilaassavara uanga.

Kisianni partiit allat Kattusseqatigiillu, tunngaviatigut tapersersorluinnarpaat arnat angutillu naligiissitaanissaat. Pingaartumik uani eqqaaneqarput arnat naligiissitaanermi immikkoortinneqapajuttutut oqaatigineqarsinnaavoq, soorlu politikkikkut suliniarnermi atorfinni qaffasinnerusuni, taavalu angerlarsimaffimmi suliassanut tunngatillugu massakkut inatsiseqalertussaavugut akuerineqassappat. Naammassillugu una

Naligiimmik ingerlateqarnissaa tassani naalakkersuisut saqqummiussaat naligiissitaanermut siunnersuisoqatigiit, taamatut siunnersuuteqarnerat naalakkersuisut saqqummiuppaat.

Tassa taamaasilluni inatsisartuni amerlanerussuteqarluartut tunngaviatigut tapersersorpaat.

Uani ataatsimiititaliami ingerlaqqinnissaa arlallit inassutiginnimmata naatsorsuutigaara, ataatsimiititaliami aamma soorunami nalilersuilluaqqissaarlutik ilaatigut apeqquserneqartut, ' 5-imi 6-imiik ataatsimiititaliaq sinniisoqarfiillu tamarmik amerlaqatigiinnik ilaasortaqarnissaat sapinngisamik. Taanna qularinngilara taanna nalilersorneqassaaq, taakkua siunnersuisooqatigiit ilaatigut tusarniarneqarlutik assigiinngitsut taanna aamma oqaaseqarfigisimammassuk.

Naatsorsuutigaara taanna nalilersorneqassasoq ataatsimiititaliami.

Taava kisianni ataatsimut oqaatigalugu amerlanerussuteqarluartut tapersermassuk nuannaarutigalugu oqaatigissavara. Taavalu ataatsimiititalimeereerluni suliap ingerlaqqinnissaa pissangalluta oqallisigeqqinnissaa qilanaarissavarput. Tapersersorneqarluareermat.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit

Tulliupporlu Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiinnit, oqaaseqartuusup avataatigut.

Agathe Fontain, oqaaseqartup avataatigut, Inuit Ataqatigiit.

Atassumminngaanniit oqaaseqartoq ilumoorpoq. Ukiarmi inatsisartut ataatsimiinnerminni siullermeerlugu eqqartoqqaaraluarmassuk. Kisiannili tassa qinersineq pissutigalugu naammassineqarani.

Taava nuannaarutigissavara Atassumminngaanniit isumartik allanngortissimammassuk. Tassami ukiarmi itigartikkaluarmassuk.

Isumataarsimammata qujanaqaaq. Aammami tupigusuutiginikuugatsigu tupinnartuunikuugami naligiissitaanermut siunnersuisoqatigiinni, Atassumminngaanniit issiatitaasup suleqataaffigalugulu akersaaqataaffiginikuugaa taamanikkut immikkut isummerfigineqarmat.

Kisianni Atassumminngaanniit aamma Demokraatininngannniit eqqartorneqartut, piukkunnassuseq soqutiginninneq piginnaasaqarnerlu tunngavigalugit ataatsimiititalini siulersuisuini pisortat, inuttalersortagaanni inuttalersuinissaq ajornartorsiutaanavianngilaq.

Piukkunnassuseq arnani angutinillu amerlaqatigiinnik nassaarniaraanni, soorunami angutini angutinik nassaarniaraanni piukkunnassusiat soqutigisaqarnerat ilisimasaallu taakku akornanni nassaartoqarsinnaavoq.

Aamma illuatungaani nassaartoqarsinnaavoq arnani toqqaaniaraanni tassunga pineqartumut arnat piukkunnartut soqutiginnittut ilisimasaqartunillu aamma nassaartoqarsinnaavoq.

Assersuutigeriartigu INI A/S-imimiatagooq siulersuisuni toqqaasussaavugut. INI A/S-ip siulersuisut suliassartaani arnartaqanngilaq Kalaallit Nunanni INI A/S qanoq ingerlanissaanut ilisimasaqartussanut soqutiginnittussani.

Imaluunniit assersuutigeriartigut Royal Greenlandimi siulersuisuni toqqaaniarluta arnartat ilumut nerisassiornermi tunngasuni suliffissuaateqarfinni siulersuisunilu toqqaaniarutta, taakku akornanni piukkunnartunik soqutiginnittunik piginnaanilimmillu arnanik nassaarsinnaanngilaguut?

Taamaattoqanngilaq. Kalaallit Nunatsinni taama piitsuutiginngilagut. Arnarpassuarnik piginnaasalinnik peqarpugut.

Taavalu Demokraatit isummersimanerat assut tupinnalaarpoq. Kisianni isumaqarpunga uanga naligiissitaanermi siunnersuisoqatigiit suliaannut, ilisimasakinnerup kingunerani taamatut isummersimasut.

Taavalu qinnuigissavakka naligiissitaanerup siunnersuisoqatigiit ingerlasimaneranut ukiut tamaasa nalinaarusiortuaannarmata. Misissuititsisimanerit misissuititsinerit kinguneri aviisillu suliarineqartarsimasut assigiinngitsut, taakkua aamma misissoqqullugit. Soorunami massakkut aamma ukiumi nalunaarusiaq aamma naammassineqartoq aamma taanna ilanngullugu.

Aamma isummernissami soorunami Kalaallit Nunaat tamaaviat ataatsimut isigalugu isummertoqartussaavoq. Taamaakkamilu isummeriarnermi illoqarfiit kisiisa isigeriarnagit isiginagit, kisianni nunarput tamaat isigalugu isummerneqartussaavoq.

Naligiissitaanermut siunnersuisoqatigiit inatsisartuninngaanniit suliakkersorneqartarput assigiinngitsunik. Rekommandationit soorlu arnat amerlanerusut politikkikkut peqataanerunissaanik suliakkerneqarput. Persuttaasarnerit annikillisarneqarnissaanik suliakkerneqarnikuupput. Soorlu tamakku suliassat pingaaruteqartut inuiaqatigiit akornitsinni.

Suliakkiutini pingaaruteqartorujussuuvoq aningaasanik atugassaqartitaasunik suliassanut naleqquttunik, sulinissami tunineqartarnissaat. Taamaakkami Inuit Ataqatigiinninngaanniit eqqaaneqartoq aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut ingerlateqqinnissaanut, neriuppunga aamma taanna naalakkersuisup suliap ingerlaqqinnissaanut ilanngukkumaaraa.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit

Tulliupporlu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartitaat aappassaaneerluni Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Uagut ukiorpassuani naligiissitaanermik suliaqartuusimasugut anguniagaqartuusimasugut nuannaarutigaarput Kalaallit Nunatsinni, inatsisartut ima ittumik inatsisiliorsinnaalersimammata.

Soorunalimi inatsisiliornerinnaq aqqutigalugu angusinnaanngilarput arnat angutillu naligiissitaalernissaat.

Aammalu Atassutikkut oqaaseqartuata aammalu Demokraatit oqaaseqartuata eqqaasaat, allaanngilaq arnat angutinut angummanniartariaqartut. Taanna kisimi pineqanngilaq.

Soorlu aamma eqqartorneqareersoq aaliangiisarfinni assigiinngitsuni ataatsimiititaliarpassuarnik assigiinngitsuni ilaat. Aap, arnat ilaatigut amigaataasarput. Kisiannili piginnaassusertik pissutigalugu amigaataanngillat. Kisianni ileqqut assigiinngitsut pissutigalugit.

Taakkuukua allanngortinniarlugit ima ittumik inatsisiliortugut, aammalu ataatsimiititaliorsimasugut naligiissitaanissamik suliaqartussamik.

Aamma killormut saatinneqarsinnaavoq. Inuiaqatigiinni ingerlatarpassuarni angutit amigaataapput. Assersuutigalugu perorsaanermi meeqqeriveqarnermi atuarfinni assorujussuaq ajornartorsiutaavoq, angutit ilinniartitsisut amigaataanerat. Meeqqat nukappiaqqat immaqa peroriartornerminni ajornartorsiutigilertagaat ilaatigut tamakkuninnga patsiseqarput.

Angutit aamma tassani qanoq, amigaatigineqarnerat imatut eqqumaarinnitsigut aammalu siunertat, soorlu Ilinniarfissuarmi tassani eqqartuisinnaavoq Ilinniarfissuup siunertaatigut. Eqqumaniarnikkut naligiittunik atorfeqartussaanerannik anguniagaqarnikkut allanngortikkiartuaarneqarsinnaapput.

Imatut inatsisiliornitsigu soorunami kisimi pinavianngilaq.

Uangattaaq isumaqarpunga Demokraatit qinersinermi kingullermi nutaaliortorsuartut imminnut nittarsaanniartarnerat. Naligiissitaaneq anguniarlugu suliniarnermi tassani dumperput.

Ajuusaarnarpoq tassani.

Kisianni isumaqarpunga oqareernittuut inatsisiliornikkut ilaatigut angusaqarsinnaavugut. Kisianni suliassaq annertoqaaq aamma inuit isiginnittaasiata allanngortikkiartorneranni.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit

Tulliullunilu nappaanikuuvoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siullermik taava isumaqarpunga oqallinneq maanna silatusaartumik ingerlanneqartariaqartoq. Maannakkunaa misigissutsit qamanngaanniit aniatinneqaqattaalertarput, tassa Inuit Ataqatigiinninngaanniik pisoqartarami.

Tassa inatsisissatut siunnersuut piviusutigut naligiissinnaanngillat. Tassa 2-mi agguarneqarsinnaanngitsuni siulersuisuni ilaasortaasoqartarami. Taamaattumillu taasissuteqarnialerutta taava immaqa aamma isumaqatigiilluarsinnaanavianngilagut.

Taamaalillutalu tassa tunngaviusumik aamma misigissutinik aallaaveqartumik oqallinnialerpugut. Taamaaliortariaqanngilagut ukiut 20-t taamaalioreernikuuvugut ingerlaqqittariaqarpugut.

Maannakkullu pineqartumut tassa Henriettemut oqaatigisariaqarpara tassa Demokraatit pitsaanerusumik eqqarsartaateqarmata. Immaqa immaqa kinguarsimanerulaariarluta tassani naligiissitaaneq uagutsinni pissuseq pissusissamisuuginnarami. Neriuinnarpunga aamma ilissi tamanna arlaatigut angujumaarissi.

Taavalu Siumuminngaanniit angerlarsimaffimmi suliassat eqqarsaatigineqarput. Taava isumaqarpunga uagut angerlarsimaffimmi kiap suna suliarissaneraa maani inatsisartuni aaliangersassanngilarput.

Tassami aamma ilaqutariinninngaanniit aamma inatsisartunut qinersisoqartarpoq.

Aamma ilanngullugu Inuit Ataqatigiit tupigusuutigivara inuit assigiimmik nalilissagigut piginnaasaat aallaavigalugit. Soorunami taamatut pissusissamisuuginnarpoq aamma tamanna Demokratiskiuneruvoq.

Taava suiaasissut tunngavigalugu naliliineq taanna naligiissitsinerunngilaq. Kisiannili salliutitsinermik imaqaannarluni. Aammalu tamanna qimanniarsarivarput.

Taavalu assigiinngitsumik assigiinngisitsinngikkutta taava suna tullinnguutissava. Taava qassinik ukioqassuseq taanna aallaavigineqassava?

Taava aamma ammit qalipaataa aamma aallaavigalugu qallunaat Norgemiut kalaallit upperisarmi?

Aamma nunatsinni taava taakkua tullinnguutissappat, taava allamik upperisaqarnertik pissutigalugu tassani ilaasinnaajunnaarlutik?

Aamma inuit oqaluttuutissanngilagut suna sinnerlugu qinigassanngortissagut. Taava taamaallaat oqarfigiinnassavagut, qanoq periarfissaqartut taavalu piginnaasaat arnammi aamma qassit piniartunngorusullutik aalisartunngorusullutillu aaliangertaramik?

Taava tassani piumassuseq tassani aallaaviusarpoq, taanna Demokratiskiuneruvoq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit

Tulliupporlu Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Tassaana Agathep oqaatigimmagu isummagut allanngortissimagatsigik assut nuannaarutigalugu.

Uani oqaatigissavara saqqummiunneqaqqaarmat tunngaviatigut Atassummit tapersiisimagatta.

Taamaallaat apeqqut namminersortut suliffeqarfimmik ingerlataqartut taakkua akuliuffigineqarnissaannut tunngasoq, ilaatigut taanna apeqqusersimagatsigu.

Taavalu Inuit Ataqatigiikkut oqaaseqartuata Demokraatinut oqaasii nuannarinnginnakkit erseqqissaatiginiarpara, partii nammineq qanoq oqarsinnaanerat partiit allat susassarinngimmassuk.

Aammalu oqaaseq dumperneq maani atorneqalissappat nuanninngilaq. Partii nammineq pisussaanertik naapertorlugu oqaasissiorsimapput, taanna soorunami inuit allat aamma partiit allat soorunami kommenterissagunikku, kisianni isumaqarpunga dumpernermik ilallugu oqarnissaq taanna sakkortuallaartoq.

Taamatut naatsumik Agathep apeqqutaanut aamma isumatsinnik allanngortitsisimanitsinnut erseqqissaateqarpunga.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit

Tulliupporlu Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa ukiorpassuarni arnat angutillu naligiissitaanissannik sorsuuteqarsimatsunni una angusaq, annertuumik nuannaarutissaavoq tamatsinni aamma uagut minnerunngitsumik Inuit Ataqatigiinninngaannit.

Tassa unaana oqallinnerup saqqummiineri aallaqqaaterpiaani maluginiarakku arnat angutillu naligiissitaanissamik oqallinnermik tunngasumik pisoqaleraangat, angutit tamangajassuarmik aniasartut.

Tassa suli suli tassuunakkut takussutissaagunarpoq naligiissitaanermut sorsunneq arnat sorsunnerigaat.

Kisianni ullumikkut pissutsit eqqarsaatigalugit anguneqartorlu una eqqarsaatigalugu, ukiuni aggersuni uanga isumaqarpunga annilaangassutigineqarsinnaasoq, angutit arnanut naligiissitaalernissamut tunngatillugu sorsuttariaqalernerat tullinnguuttoq.

Tassami ukiorpassuarni naligiissitaanissamut tunngatillugu sorsussimanermi, massakkut pissutsit imaalersimapput arnat uagut pisinnaatitaaffitsigut sutigut sorpassuartigut angutinik siuarsimanerulersimavugut.

Tassani eqqaaginnaraanni soorlu avinnermi, meeqqani assigisaannullu agguaqatigiittarnerni tunngasuni arnat nukittunerujussuarmik suli inissisimammata.

Aammalu assigiinngitsutigut takussutissaqarpoq arnat angutillu angutit sorsuttariaqalernerannut tunngaviusunik, soorlu pinerluuteqartarnerit assigiinngitsut qiviaranni anguterpassuusarput tassani pinerluuteqarsimasut.

Taassumaannaalluunniit takutippaa aamma naligiissitaanissamut tunngatillugu suliniarnermi aamma angutit suli sorsuutissarpassuaqartut.

Aamma naligiissitaaneq pimoorullugu sorsuutigigaanni aamma ajornanngitsumik anguneqarsinnaavoq, oorlu uagut Inuit Ataqatigiinni kingullermik qinersinermi takuneqarsinnaasut angutit arnallu naligiimmik inuttaqartitsivugut inatsisartuni.

Tassa isumaqarpunga pingaartitsigaanni naligiinnissami aamma ajornanngitsoq taamatut angusaqarsinnaanissaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit

Taava siulittaasoqarfimminngaanniit taalaassavara oqaaseq sorsunneq atussallugu manni piukkunnarpallaartutut nalilinnginnatsigu. Kisiannili tamaviaaruteqarsinnaaneq tamakkua naapertuunnerusutut isigalugit.

Kisianni tassa tulliulluni nappaavoq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Eqqaasitsissutigissavara pingajussaaniilerami minutsit marluk atortussaammagit annerpaamik.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Sivikitsunnguamik kommenteriilaaginnassaanga.

Isumaqarpunga aamma misigissutsit misigissuserparujussuit akulerussuunneqartut. Aammalu sorpassuit assigiinngitsut inatsimmut uunga tunnganngitsut eqqartorneqartut.

Soorlu Palle Christiansenip aamma Maria Fleischerip Demokraatininngaanniit imatut isikkoqartikkamikku, naalakkersuisuinermut arnat arnaanerat piinnarlugu inissinniarneqartut. Tamannak inatsit siunertaqanngilaq.

Ammaassisoq-una.

Nunarsuatsinni inuit pisinnaatitaaffii pillugit nalunaarutip siunertaa, anguniarneqarpoq uani imatut tigussaasumik inatsisiliornikkut.

Aamma isumaqarpunga taanna soorlu qallunaatut positiv diskrimineringimit taaneqartartoq. Tassa imaappoq immikkut killormut saatillugu angusassaq anguniarlugu immikkoortitsisinnaaneq, aamma ilaatigut piffinni assigiinngitsuni silarsuarmi takusarpara atorneqartartoq.

Assersuutigalugu ELO-mi sumiluunniit soorlu meeqqat sulisorineqarnerannut akiuiniarnermi ilaatigut atorneqartarpoq. Anguniagaq anguniarlugu immikkut iliuuseqarsinnaaneq.

Aammalu quijasaarutiginiaasaakkakka siornatigut neriuppunga ajortumik tiguneqassanngitsut ajortumik tiguneqarnissaanut siunertaqannginnama.

Kisianni eqqaaqqiinnassavara isumaqaratta pissutsit namminneerlutik allanngornissaa utaqqiinnarnagut, ilaatigut inatsisiliornikkut ima ittumik siunertanik erseqqarissaaneq, taanna aqqutaasinnaasoq nunatsinni arnat angutillu naligiissitaanerunissaannut, angusaqarnissamut aqqutissat ilagigaat.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit

Sukundimut eqqorpoq.

Tulliupporlu Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Tassa naatsunnguamik siuliami immaqa oqaaseqarseqarfigisariaqaraluakkannut. Siullermik una qarsupittuulaarsimagakku Siumut oqaaseqarnermi oqaatigisaa, naartusut arnat naartullutik suliffinnik qinnuteqaraluartik tiguneqanngitsoortarnerat, imaluunniit ilaatigut immaqa soraarsinneqarnermik kinguneqarsinnaasarnerat.

Soorunami aamma naalakkersuisut tungaaningaanniit taanna akuersaaruminaatsorujussuartut oqaatigerusupparput.

Taanna arnat naartunertik piinnarlugu suliffinnut piukkunnarsimagaluartik suliffiit naartunera piinnarlugu tigusinnaanngippagu taanna naligiissitaanerunngilaq.

Taamaattumik isumaqatigilluinnarpara taanna taamatut oqarneq.

Aamma tassa ukioq manna nalunaarusiorneq tassa 2003-mi ingerlasussaagaluarmat, kisianni tassa siorna qinersisoqarnerata kingorna inatsit una kinguarnerata peqqutigisaanik, aatsaat aappaagumut nalunaarusiornissaq taanna ilaatigut oqaatigineqartoq aamma isumaqatiginarpoq soorunami.

Aatsaat tamakkiisumik isumaqatigineqassappat pingajussaaneernerani tamatuma kingorna aatsaat aallartittussatut oqaatigineqarmat.

Taavalu Kattusseqatigiit oqaasersiaanut tunngatillugu arnat angutillu suliffimmi ataatsimi suliat assigiittunik akilersorneqarsimassappata, assorujussuaq aamma taanna nuanniippoq.

Uanga nalulluinnarpara nunatsinni massakkut suli taanna atuunnersoq. Suliffiit assigiit suliat assigiit arnaanerat piinnarlugu akissarsiaat appasinnerutinneqartarsimassappata, maannakkumut tamanna aamma nuanniippoq tusarlugu. Ilumut nunatsinni aamma taamaattoqartoq suli massakkut.

Taamaassimappat soorunami nuanniitsorujussuuvoq. Kisianni tassa naligiissitaanerup uuma inatsisip siunertaa, taamaattumik amerlanerussuteqartut akueriniarmassuk nuannarisorujussuuvara.

Aamma soorunami inuk kinaluunniit sumi sulisinnaassaaq, uanga inatsisartuni naalakkersuisuuninni uagut naalakkersussanngilarput, sumi sulissasoq. Taamaattumik tamakkua naligiissitaanermik inatsisiliornitsinni aarleqqutigineqassanngillat.

Nammineq sumiluunniit sulinissani inuup aaliangertussaavaa.

Taava tassa una uanga Demokraatit oqaasiat isumaqatigisorujussuuara naligiissitaaneq immini imatut isumaqartillugu, tassa ammit qalipaataanik apeqqutaanngilaq arnaaneq angutaaneq. Taanna ilumoorluinnarpoq.

Aamma tassani siunertami inatsimmi siunertaavoq tamanna.

Assigiinngisitsisoqannginneq upperisaq tunngavigalugu assigiinngitsisisoqarsinnaanera tamakku tamarmik qimanniarneqarput aamma. Soorunami inatsit naligiissitaanermut siunertaavoq, tassa apeqqutaanngilaq sumi suunersoq ammit qalipaataa apeqqutaanngilluinnarpoq. Qallunaamik kalaaliunerluniluunnit arnaaneq angutaanerluunniit upperisaq aamma tamakku soorunami.

Taamaattumik isumaqatigilluinnarpakka taamatut oqarnerat.

Taamaammammi.

Taamaammat isumaqatigilerlugu oqassasorigaluarakkit kisianni tassa ajunngilaq.

Uani aamma oqaatigaarput soorlu Palle oqarami ilumoorpoq aamma ataatsimiititaliat assigiinngitsut sinniisoqarfiillu amerlaqatigiinngitsuni, a tassami akunnattunik ilaasortaqartarpoq.

Taamaattumik amerlaqatigiilivissinnaanngillat qaqugumulluunniit ilimanarpallaanngilaq tamanna. Tassa aalajangiisartussat akunnattumik kisitsiseqartarmata siulersuisuni ilaasortat imaluunniit ataatsimiititaliami ilaasortat.

Taamaattumik aamma uani inatsimmi oqaatigineqarpoq ajornanngippat, pinngitsaaliissutaanngilaq. Ajornanngippat amerlaqatigiikannersunik amerlaqatigiissinnaanngitsut nalunngereerparput. Taamaammat taanna erseqqereerpoq nammineq inatsisissami.

Taava taamatut oqarlunga tassa uanga aamma nuannaarutigisorujussuuvara inatsisissaq taanna isumaqatigineqarnera taama ersaritsigimmat. Tassa piviusunngortussanngortutut oqaatigineqarnera naalakkersuisut sinnerlugit nuannaarutigalugu oqaatigissavara.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit

Tulliupporlu Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit aappassaaneerluni.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Palle Christiansenip oqarneratut misigissutsit tunngavigalugit oqallinnerusoq. Isumaqarpunga taamatut taaneqarsinnaanngitsoq. Piviusut tunngavigalugit oqallinneruvoq.

Piviusullu tunngavigalugit inatsisissatut siunnersuutigineqarluni. Piviusullu tunngavigalugit siunnersuisoqatigiit sulinikuullutik.

Taamaammat oqaruni aamma Demokraatinit pissusissamisuuginnartuusoq immini naligiissitaanertut inissisimallutik.

Oqaluttuussinnaavakkit naligiissitaanermik siunnersuisoqatigiit misissuititsinerminni, takutereermassuk nalinginnaanngilluinnaqqissaartoq Kalaallit Nunatsinni naligiissitaaneq.

Taamaammat-una siunnersuisoqatigiittut suliaq taamatut ingerlanneqarsimasoq.

Taanna oqaaserisai ammit qalipaataa tunngavigalugu immikkoortitsisoqarsinnaanera, svenskiunersoq norskiunersoq sumiuunersulluunniit. Svenskiuguni angutaaguni angutaassapput arnaagunik arnaassapput ilaa.

Tassuunakkut-ukua nassaariniarneqartartut suiaassuseq tunngavigalugu arnanik marlunnik nassaarsinnaaguni nassaartussaagutta nassaatsinnaavugut. Angutinik marlunnik nassaartussaagutta nassaarsinnaavugut. Taakkua ernumanartoqanngilaq.

Aamma Pallep naligiissitaaneq qanoq paasisarneraa, paatsoorujussuarsimanera tassuunakkut uppernarsarpaa, oqarami piniartutut aalisartunullu arnanik uagut, arnanik takkununnga inissinniaanersugut.

Naligiissitaaneq isumaqanngilaq arnat angutillu assigiimmik sulisinniarigut. Naligiissitaaneq isumaqarpoq ataqqeqatigiinneq paaseqatigiinneq tapersersoqatigiinnerlu.

Taamaakkami piniartuuneq aalisartuuneq arnanillu piniartunik aalisartunillu pilersitsinissamik tunngaveqanngilluinnarpoq. Imminut-una tapersersoqatigiinnissaannik tunngaveqarluni.

Taavalu Demokrati qanoq paasissagutsigu, Demokratiiunavianngilaq angutaannaaviit aalajangiisarpata. Demokratiiussaaq aatsaat arnat angutillu naligiillutik aalajangeeqataasinnaappata.

Taavalu taanna positiv særbehandlingitut taaneqartartoq, taanna pitsaasussaq anguniarlugu aatsaat atorneqartarpoq.

Assersuutigalugu una aalajangiisinnaavugut piumasaqarlutalu, taanna tunngavigalug positiv særbehandlingi tunngavigalugu oqarsinnaavugut perorsaasut angutit amerlanerusut Kalaallit Nunatsinni amigaatigigatsigit, taakku immikkut iliorluta anguniarsinnaavagut. Tassa positiv særbehandling taassumap tunngavia atorneqarsinnaasoq.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit

Tulliupporlu Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Nuannerpoq taamatut oqallinneq eqeersimaartumik aamma ingerlanneqartoq malinnaaffigalugu peqataaffigalugulu.

Demokraatit tassa saqqummiussaat oqaaseqaataanut aamma uagut Atassumminngaanniit tassuunatigut, tapersiisinnaavugut. Tassami aamma uagut oqaaseqaatitsinni taakkartoreerpagut '-it ippigisagut, tassa tassani aaliangersaaniarneq ataatsimiititaliani, inuttalersuinermi minnerunngitsumillu siulersuini inuttalersuinermi.

Tassani pingaartikkatsigit kiffaanngissutsip ataqqineqarnissaa nammineq toqqaasinnaanissamik piukkunnassuseq piginnaasaqarneq soqutiginninnerlu aallaavigalugit. Taamaattumik illua-tungaatigut aperusunnarsinnaapput taamatut isummernermut illuatungiliussinnaasut, kisianni aamma soorunami ataatsimiititaliami qaqinneqartussaammata aamma tassani eqqartukutsoorsinnaavarput.

Kisianni aamma tassunga isumamut illuatungiliussinnaasut aperusunnarsinnaapput, sunartaatigut-una qununaqisoq taamatut piginnaassutsit, piumassuseq, soqutiginnissuseq, piukkunnassuseq pingaarnerutillugu toqqaasinnaanissaq.

Tassani sunartaa qununarami?

Taamaattumik taanna akineqarnissaa kissaatiginassagaluarpoq.

Aappaattut aamma taamatut qulaajaasinnaanermik ammaaneq tassami inatsisissatut siunnersuummi, qulaajaasinnaanermut ammaaneq assut iluarisimaarparput Atassumminngaanniit.

Tassani aamma siunissami annertunerusumik tunngavissanik nutaanik nassaartuaannarsinnaassagatta, pisariaqartuarmammi sutigut tamatigut aamma nutarterinissaq nutarteriniaannarluni soorunami nutarterisoqassanngilaq. Kisianni naleqqusaajuarnissaq pissutsit inooriaatsillu eqqarsartaatsillu allanngoriartorneranik.

Taamaattumik tamakkua aamma eqqumaffigineqarneri nuannaarutigaarput. Neriuppugullu aamma politikikkereqatitsinninngaanniit tamakkua eqqumaffiginiarneqarlutik atorluarneqartarumaartut.

Ilaatigut Agathe Fontainip taakkartorpai, naligiissitaaneq qanoq paasisariaqarnersoq.

Taamaattumik oqaaseq ataaseq maqaasisimavara. Oqimaaqatigiissaarineq-una sumiittoq?

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit

Ja, taamallu nappaanikuusut tamarmik oqaaseqareermata, allanillu nappaasoqanngimmat taava tassa neriuutigaara isumaqatigineqassasoq, imatut naliliivunga tassa siulittaasoqarfik sinnerlugu una qulequtaq oqallisigisaasorlu, Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqassasoq aappassaaneerinninnissaq pitinnagu.

Tassanngalu periarfissaassalluni Inatsisit Atuutsinneqarneranut Ataatsimiititaliamut aammalu pisariaqartinneqarpat Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamut tusarniaassutigineqarsinnaanissaa.

Tamanit isumaqatigineqarmat taamaalilluta oqaluuserisaq una naammassivarput. Tullianullu ingerlasinnaalerluta.

Tulliupporlu immikkoortoq 21.

Ullut ataatsimiiffiusut tallimaat, ataasinngorneq 10. marts 2003,

Immikkoortoq 21

Naligiissitaanissamut siunnersuisoqatigiit pillugit Inatsisartut inatsisissaata allanngortinneqarneranik, inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Naligiissitaanissamut siunnersuisooqatigiit pillugit inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik, inatsisartut inatsissaatut siunnersuut matumuua naalakkersuisut siunnerlugit saqqummiutissavara.

Siunnersuutip siunertaraa siunnersuisooqatigiit ilaasortat ikilineqarnissaat.

Siunnersuisooqatigiillu katitigaanerisa allanngortinneqarnissaa. Naligiissitaanermi siunnersuisooqatigiit kissaateqarneratigut siunnersuut inatsisartunut saqqummiunneqarpoq.

Naligiissitaanissamut siunnersuisooqatigiit pillugit inatsisartut inatsisaat atuuttpq 1998-imeersuuvoq. Tassani aalajangersarneqarpoq naligiissitaanermut siunnersuisooqatigiit aqqanilinnik ilaasortaqassasut. Siulittaasoq naalakkersuisunut toqqarneqassasoq.

Siunnersuisooqatigiinnilu nalinginnaasumi ilaasortat qulit suliniaqatigiiffiit partiillu assigiinngitsut inassuteqarnerat malillugu, naalakkersuisut toqqaasassallutik.

Naligiissitaanissamut siunnersuisooqatigiit isumaqarput aningaasaqarnikkut killissarititanut sanilliullugu siunnersuisooqatigiinni ilaasortat amerlavallaartut. Taamaattumillu ataatsimiititat ataatsimiittarnerit aningaasartuuteqarfiuallaartut.

Taamaattumik siunnersuisooqatigiit siunnersuutigaat nalinginnaasumik ilaasortat quliniit arfinilinnut ikilineqassasut. Tamannalu inatsisissamut ilanngunneqarpoq.

Naligiissitaanissamut siunnersuisooqatigiit aamma isumaqarput siunnersuisooqatigiit katititaanerat allanngortittariaqartoq.

Ilaasortat katitigaanerisa allanngortinneqarnissaanut kissaatigisamut tunngavilersuutigineqarpoq, ilaasortat suliniaqatigiiffinnik partiinillu maannakkut tunuliaqutaqartut naleqqunnerusumik tunuliaqutaqalernissaat, ilaasortallu naligiissitaaneq pillugu suliniarnermi siullertut pingaarnerpaatullu eqeersimaartumik sunniuteqarnerusumillu suleqataanissaat.

Pingaartumik kissaatigineqarpoq siunnersuisooqatigiinni ilaasortaqalissasoq meeqqanut inuusuttunullu tunngassutilinnik sulaqartunik. Taamaalilluni naligiissitaanissamik suliaqarnermi pingaartumik meeqqat inuusuttullu aallaavigineqassallutik.

Naligiissitaanissamut siunnersuisooqatigiit sulissuteqarnerisigut suleqatigalugillu inatsississatut siunnersuut piareersarneqarpoq. Siunnersuutip nassiunneqarnerata kingorna inatsisissatut siunnersuummi oqaaseqaatinilu teknikkimut isikkoqarnerusumik allannguutissanik annikitsunik marlussunnik siunnersuisooqatigiit siunnersuuteqarput.

Naalakkersuisut isumaqarput allannguutissat taakku pineqartumut attuumassuteqartut, taamaattumillu inatsisissatut allannguisoqarluni.

Aalangiiffigisassatut siunnersuut UKA 2002-mit saqqummiuteqqitaasoq taamanikkut siullermeerneqarnerani ilassilluarneqartoq inatsisartunut qinersinissap nalunaarutigineqarnerani atorunnaarpoq.

Taamatut oqaaseqarlutik naalakkersuisut siunnersuut inatsisartuni akuersortumik oqaluuserisassanngortippaat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisissatut siunnersuut misissorluareerlugu Siumumiit imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik inatsisartut inatsisissaatut siunnersuutip imarisaa annertunerusumik allanngortinniarneqanngitsoq maluginiarparput.

Inatsisillu allanngortinneqarnissaa taamaallaat tunngaveqartoq, ilaasortat amerlassusiinut katitigaanerinullu.

Siumumiit ilanngullugu partinnik sinniisuutitaqartarneq peerneqarnissaa inatsisissap allannguutissaani maluginiarparput. Tamannalu Siumumiit iluaraarput, inatsisimmi atuutilernerminiit 1998-imi siunnersuisooqatigiit sulinerminni maluginiarsimavaat, naligiissitaanermut siunnersuisooqatigiit partiilersorfiusariaqanngitsoq.

Taamatullu siunnersusisooqatiinni meeqqanut inuusuttunullu tunngassutinnik suliaqartut pingaartinneqarnerat, Siumumiit tamakkiisumik tapersersorparput.

Siumumiilli kissaatigissavarput inatsisip allanngortinneqarneraniit, tassani ilaasortatut toqqakkat aamma tamanna eqqummaariffigalugu ataqqiumaaraat.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta naligiissitaanermut siunnersuisooqatigiit pillugit, inatsisartut inatsisissaata allanngortinneqarneranik, inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut oqaaseqarfigaarput.

Inatsisissarlu aappassaaneerneqannginnermini inatsisartut inatsisit atortinneqarnerini ataatsimiititaliaani ingerlaqqinnissaa innersuussutigalugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Naligiissitaanermut siunnersuisooqatigiit pillugit inatsisartut inatsisaat ullumimut atuuttoq, 1998-imi atuutilersoq inatsiliatut allatulli misilittagarilikkat naapertorlugit allanngortinneqartariaqalersimavoq.

Allannguutissatut siunnersuummi matumani pingaarnerutillugu pineqarpoq, siunnersuisoqatigiit inuttamigut katitigaaneranut tunngasoq. Ilaasortat qassiuneri aammalu soqutigisaqaqatigiiffiit kattuffiillu suut ilaasortaatitaqartariaqarnersut.

Maannamut inatsit naapertorlugu siunnersuisooqatigiit aqqanilinnik inuttaqartut, allannguutissakkut ilaasortat arfineq marlunngorlugit ikilisinneqassasut siunnersuutigineqarpoq.

Inuit Ataqatigiit paasiniaanitsigut paasivarput ilaasortat ikilisinneqartariaqarnerannik kissaatigineqartoq, aningaasaliissutit angummassinnaanerinnaannik pissuteqarani aammali ilaasortat aqqaniliusut tamakkerlugit katersortikkuminaattarsimanerannik pissuteqarpoq.

Taavalu ilaasortat kattuffinnit soqutigisaqaqatigiinnilluunniit sorlernit toqqarneqartarnissaannut tunngatillugu, allannguutissatut siunnersuut isumatusaarnerummat tapersersorparput. Ilaatigut partiinit ilaasortaatitaqarsimagaluarneq peerneqassasoq matumani eqqarsaatigaarput.

Inuit Ataqatigiinni isumaqaratta naligiissitaanermut apeqqut naalakkersuinikkut sammiviit toqqammaviginagit, nalinginnaq inooqatigiinnermut ilaatinneqartariaqartoq.

Taamaattumik meeraanermit angerlarsimaffimmi atugarisat inuunerup sinneranut sunniuteqartarnerat akuersaarlugu, meeqqanut inuusuttunullu suliniaqatigiiffiit kattuffiillu ilaatinneqartussatut sallinngortinneqarnerat, ajunngivissutut isumaqarfigaarput.

Ilaatigut naligiissitaanermut siunnersuisooqatigiit misissuisitsisimanerisa arlaqartut nalunaarusiuunneqarsimanerannit takusinnaasatta ilagaat, nunaqarfinni illoqarfinnilu naligiissitaanikkut atugarisat malunnaatilimmik assigiinngissuteqartut.

Taamaattumik suliap matuma aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliamut susassaqartumut isumaliutigeqqussavarput, nunaqarfiit peqatigiiffiata alaatsinaatsutulluunniit ilaatinneqartarnissaannut apeqqut.

Naligiissitaanermut siunnersuisooqatigiit sulisimanerat siunnersuisooqatigiinnut allanut maligassaqqissutut unnersiuutissaavoq.

Ukiumoortumik nalunaarusiorsimanerat kisiat eqqarsaatiginagu aammali aningaasaliissutit killeqaraluartut iluanni, misissuisitsisimanerat arlaqartut isumagisinnaasimasaat matumani eqqarsaatigaagut.

Misissuisitsisimanernut takussutissat makku pigineqarput:

Kalaallit Nunaani naligiissitaaneq aamma inuusuttuuneq naligiissitaanissarlu.

Naligiissitaanermut siunnersuisoqatigiit atuunnissavimminnut sulisimanerat nersorinnissutigalugu, aappassaaneerneqartinnani ataatsimiititaliami susassaqartumit suliarineqarnissaa inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq oqaaseqartussaq Atassummit, Ellen Christoffersen.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujan.

Naligiissitaanissamut siunnersuisoqatigiit pillugit inatsisartut inatsisissaata allanngortinneqarneranut Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisumit saqqummiunneqartoq, siorna inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni siullermeerneqarsimagaluarpoq.

Qinersisussanngortoqaleriasaarneralu pissutigalugu naammassineqanngitsoorsimavoq, maannakkullu inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerannut siullermeerneqarluni saqqummiunneqaqqippoq.

Atassummiit maluginiarsimavarput naligiissitaanermut siunnersuisoqatigiit kissaateqarnerisigut siunnersuut inatsisartunut saqqummiunneqarmat.

Tamannalu Atassumi nuannaarutigaarput pingaartittuaratsigumi peqatigiiffiit kattuffiit allallu susassaqaqatigiit, eqeersimaarnermikkut pissutsikkut malinnaanermikkut naleqqussaaniarnernik suliniuteqarsinnaanerat. Politikkerit suliniarnissaat utaqqiinnarnagit.

Siunnersuutip malunnaatilimmik ukiaq saqqummiussaasimasumiik allannguutigisimavaat KNAPK-p immikkut ilanngunneqarsimanerat.

Atassummiillu erseqqissaatigissavarput ' 3-p immikkoortup tallimaannut ilanngussimammassuk, immikkoortoq tallimaanimi ima allaqqasoqarmat. Issuaaneq aallartippara:

@ Kattuffiit peqatigiiffiit uku meeqqanut inuusuttunullu sullissisuusut ataatsimoorlutik sapinngisamik ajornanngippat angummik arnamillu inassuteqassapput. Kattuffiit peqatigiiffiit arlaannut ilaasortaasunik. Siullertut KNAPK aappaattut Sorlak, pingajuattut PIP, sisamaattut AK Isumaginninnermik Siunnersortit eqqarsaatigalugu, tallimaattut PPK@. Issuaaneq taamasilluni naavoq.

Atassummi nuannaarutigaarput KNAPK-p suleqataasinnaaneranut periarfissaliineq. Tamannali ' 3-p immikkoortortaanut tulluarnerusumut inissinneqarsinnaanissaa pissusissamisoornerusutut nalilerumavarput. Meeqqanut inuusuttunullu sullissisut akornannut inissinneqarnani.

Naligiissitaanissamut siunnersuisoqatigiit ilaasortaasa katitigaanerannut allannguutaasa ilaat tassa siulittaasup saniatigut, qulinik ilaasortaqarnermiit arfinilinnut ilaasortaqalerluni sisamik appariaateqarnissaa Atassummiit iluarisimaarluarparput.

Tassuunakkut ersersinneqarmat aningaasartuutinut naleqqussaaniarneq minnerunngitsumillu suleriaatsinut eqaallisaaniarneq.

Atassummiit pingaartittuarparput inuit, peqatigiiffiit, kattuffiit, suliffeqarfiit imaluunniit allat susassaqaqatigiiffiit namminneq toqqaasinnaanissaminnut kiffaanngissuseqarnerat.

Taamaattumik Atassummiit siunnersuutip naligiissitaanissamut siunnersuisooqatigiit namminneq allannguuteqarnissaq kissaatigisimammassuk taperserumavarput.

Taamatut Atassummiik oqaaseqareerluta naligiissitaanermut siunnersuisoqatigiit pillugit, inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut, siullermeerneqarnerani akuersaarlugu, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamut suliap aappassaaneerneqannginnerani isummerfigineqarnissaa innersuussutigissavarput.

Tassungalu immaqa oqaatigiinnarsinnaavarput immaqa inatsiseqarnermut ataatsimiititaliamut ingerlatinneqaruni pitsaanerussaaq, una siunnersuut aallaavigalugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Maria Fleischer, Demokraatit.

Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Naligiissitaanermut siunnersuisoqatigiinnut nunap karsiata tapiissutigisartagai ileqqaarniarfigineqarsimammata Demokraatinit isumaqarpugut naligiissitaanermut siunnersuisoqatigiit ilaasortat ikilineqarnissaannik saaffiginnissutigisimasaat akuersaaginnartariaqartoq.

Ilaasortat quliniit arfinilinnut ikilineqarnissaasigut ilaasortat naleqquttumik tunuliaqutallit salliutinniarneqarsimammata Demokraatiniit tamanna iluarinartipparput.

Ileqqaarniuteqarnissaq pisussanngortinneqareersimammat aammalu siunnersuut aningaasatigut kinguneqartussaanngimmat, Demokraatiniit isumaqarpugut ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa pisariaqanngitsoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Naligiissitaanissamut siunnersuisoqatigiit pillugit inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik, inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqaateqassaanga.

Kattusseqatigiit sinnerlugit paasilluarpara naligiissitaanermut siunnersuisoqatigiit kissaatigimmassuk, ullumikkornit eqaannerusumik suleriaaseqalerusunneq noqqaassutigisimammassuk.

Aammalu naligiissitaanermut siunnersuisooqatigiit ilaasortaqarnermikkut ikilisaaffigineqarnissamik, katitigaanermikkullu allannguuteqarnissamik kissaateqarnerat.

Naligiissitaanermut siunnersuisooqatigiit ilaasortakillisaanissamut kissaateqarnerat pillugu tunngavilersuutigisat paasilluarpakka. Suliammi suulluunniit naleqqussartuarneqarnissaa pisariaqartuummat, pingaartumik aningaasat atugassarititaasut killeqareeqisut eqqarsaatigalugit.

Taamaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit paasilluarsinnaavara, naligiissitaanermut siunnersuisooqatigiit ataatsimiittarnerni aningaasartuutit annertusarsimammata, pingaartumik ilaasortat taama amerlatigitillugit.

Naligiissitaanissamut siunnersuisooqatigiit katitigaanerannut inuttaqassusianullu allannguutissatut siunnersuutit Kattusseqatigiit sinnerlugit tamakkiisumik taperserniarpakka.

Maluginiarparalu naligiissitaanissamik siunnersuisooqatigiit pingaartimmassuk, nutaamik katitigaanerminni meeqqanut inuusuttunullu tunngassutilinnik suliaqartunik, kiisalu meeqqanut inuusuttunullu sullissisunik nutaamik katitigaanermikkut ilaasortaqalernissartik aamma pingaartikkaat.

Tamanna aamma Kattusseqatigiit sinnerlugit iluarisimaarlugu akuersaarniarpara. Kisianni taamaakkaluartoq siunnersuut naapertorlugu ilaasortat amerlassusissaat arfineq marlunnut annertussusilerneqarnissaat, ' 3 immikkoortoq 2-mi 3-mi 4-mi 6-imi aamma 7-imi, ilaasortat amerlassusissaanut naapertuussorinanngillat.

Taamaammat taakkua ataatsimiititaliami missorluarneqarnissaat kaammattuutigaara.

Taamatut oqaaseqarlunga Kattusseqatigiit sinnerlugit naligiissitaanermi ataatsimiititaliap siunnersuutaa taperserlugu, Inunnik Isumaginninnermut ataatsimiititaliami eqqartorneqarnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Inatsisissatut siunnersuut naalakkersuisut saqqummiussaat massakkut malunnarpoq tamarluinnarmik isumaqatigilluinnaqqissaaraat. Siunnersuisooqatigiit amerlassusaannut namminneq siunnersuutigisaat ikilinissaq. Tassa ilaatigut aningaasartuuteqarpallaarnermik tunngaveqarpoq.

Aamma kisianni ilaatigut taannaannaanngilaq soorlu Inuit Ataqatigiit oqartut ilumoorpoq taamatut amerlatigalugit katersoruminaatsorujussuunera ajornartorsiutaammat aamma.

Taamaasilluni massakkut akuerineqartussanngornera eqqarsaatigalugu, tassa tapersernera eqqarsaatigalugu tamakkiinerusumik ilaasortat ataatsimiittarnissaat qularnanngilaq.

Ilaatigut taamaallaat uani Atassummi uparuarneqartoq teknikkimut tunnganeruvoq. Taanna nassuiaatitaani ajunngitsumik allassimaniaraluarpoq soorunami iluarsineqartariaqassaaq, meeqqanut suliniaqatigiiffinnut tunngatinneqarsinnaasutut paasineqarsinnaammat ' 5-imi KNAPK-mik allassimagamik, malitsiisaannaavillugu KNAPK allanneqarsimagami tassani.

Kisianni nassuiaat taanna erseqqinnerusumik allassimaniararluarpoq, soorunami ataatsimititaliap ataatsimiititaliami kissaatigineqarpoq amerlanerussuteqarluartunik. Kisianni tassa tamarmi ataatsimiititaliami ingerlatitsisussaalluta. Assigiinngitsut ataatsimiitialiat tamarmik taagoramikkit, inatsisartut siulittaasoqarfiata taanna sumiissanersoq aalajangertussaassammagu, ataatsimiitialiami eqqartorneqartussaassaaq.

Saqqummiussaq annerusumik oqaaseqarfiginagu isumaqatigineqarluarnera qujassutigalugu, taamatut annikitsumik oqaaseqarpunga.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuut inatsisinit atortitsinermut ataatsimiititaliamut ingerlanneqarumaarpoq.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Eqqarsarnartoqartarami. Aatsaannguaq arnat angutillu naligiissitaanissaannut inatsit suliarigatsigu, taava Demokraatit akerliupput tassunga. Aammalu taamaattumik inatsiseqarnissaq pisariaqartinnagu.

Massakkulli naligiissitaanissamut ataatsimiititaliaq akuersaarpaat.

Taava taannami taavaana sumut ingerlanniaraat?

Soorlu imminut assortuuttutut-una isikkoqarnerat tassani uparuarusukkiga.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Tassa Inuussutissamut-una Naalakkersuisup oqaatigeriarmagu teknikkikut aaqqeriaannaasoq. Tassa soorunami maluginiarsimavarput nassuiaataani ajunngitsumik nassuiarneqarsimasoq KNAPK-p inissisimanera.

Kisianni-una uani oqaaseqatigiit aaqqissuunneqarnerani inatsisissatut siunnersuummi maluginiaqqusimagiga. Taamaattumik teknikkikkut aaqqeriaannaassappat taava imatut immaqa annertunerusumik piumasaqaatigisaraluagut, ataatsimiititalimut ingerlateqqinneqarnissai tunuartiinnarsinnaagaluarpagut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa ' 3-mi ilaasortassanut tunngatillugu, siulittaasoq ilanngullugu, ilaasortat arfineq marluusussaapput.

Kisianni immikkoortoq 1, utoqqatserpunga immikkoortoq 2, 3, 4 aammalu 6, 7 tunngavigalugit taakkua ilaasortat arfineq marluunissaat ataatsimut katillugit.

Neriuppunga ataatsimiititaliami nalilersuilluarfigineqalaarumaartut. Tassami takusinnaasakka malillugit arfineq marluinnaasussaagunanngimmata uani immikkoortuni ataani taaneqartuni ilaasortaasussat, ajornanngippat angummik arnamillu tamarmik toqqaasussaagamik.

Tassa uanga kisitsisinnaanera malillugu qulit angullugit ilaasortaqartussaagunarami, asuki naluara.

Taanna isumaqarpunga paatsuungassut ersarissarneqarlualaarumaartoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

MarieFleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Uani aatsaaannuaq isumaqatigiissutigisarput tassa naligiissitaanermut, tassani ikilineqarnissaat taavalu tulluarnerusunik tunuliaqutaqarnissaat akuersaarlutigut.

Taava aatsaannguaq una inatsisiliami nutaami taanna saqqummiussisoq a 20, tassani ukua tunngaviusut arnat angutillu piginnaatitaaffii tassani apeqqusinnginnatsigu.

Taava tassani naggataani oqarpunga taamatut isikkoqartillugu akuersiniarnagu.

Taava taannartaa-una taamaallaat bestyrelsemi assigiinngitsuni avissarsimaneq tassami agguataarsimanerat, taanna arnat angutillu sapinngisamik naligiittariaqartut. Taanna taamaallaat tassa oqaaseqarfigalugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq. Tulliuppoq aamma Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Tassa Kattusseqatigiit Anthon Frederiksenip-una aamma paatsuungassutigineqassanngimmat, tassa siunnersuisooqatigiit arfineq marlunngussapput. Aqqaniliugaluaramik.

Taanna isumaqaraluarpunga uanga paatsuungananngitsoq. Kisianni tassa paatsuungassuteqarsimammata taanna erseqqissaatigilaaginnarpara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Agathe Fontain.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Naligiissitaanissamut siunnersuisooqatigiit innersuussutaat uanngaanniit naqqiutissatut ilanngunneqartussaagaluartut, immaqa pisortaqarfinninngaanniit nuuttaqattaarnerup kinguneranik tamakkiisumik suli iluarsineqarsimanngitsut, aappassaaneernissaannut pisortaqarfimminngaanniit naatsorsuutigissavarput iluarsineqassasut.

Tassa kalaallit sulisitsisut peqatigiiffiat peqanngimmat, taanna innersuussutigineqarnikuuvoq KNAPK tassunga paarlaanneqassasoq. Kisianni pisortaqarfimminnganniit taanna suliareqqinneqartussaalluni.

Taavalu Anthonimut immaqa ukua maluginiassavatit taagorneqartut, ataatsimoorussaminnik taakkuullutik ataatsimik toqqaasartussaasut.

Taamaakkami kisitsisai ajunngillat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq.

Taavalu inatsiseqarnermut ataatsimiititalimut suliarineqassalluni.

Siunnersuutigissavara kingulleq naggataarutigissagipput.

tassa immikkoortoq 34.

Ullut ataatsimiiffiusut tallimaat, ataasinngorneq 10. marts 2003,

Immikkoortoq 34

Namminersornerullutik Oqartussat kommunet inissiaataanik attartortittakkat pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu, inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut matumani saqqummiuppara Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu inissiaataasa attartortittakkat, pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu inatsisartu peqqussutaata allanngortinneqarneranik, inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Peqqussutissatut siunnersuut saqqummiunneqarpoq peqqussutip atuunnerani paasisimalikkat kingunerisaannik.

Paasinarsisimavoq inissiat attartortittakkat niuernermi akiat sumiiffinni arlalinni inissiat teknikkikkut aningaasatigullu naliliivigineqarneranniit appasinnerusoq.

Taamaatuumik inissiat maannakkut attartortorisaminnut niernermi nalingannit appasinnerusumik akilersillugit tunineqarsinnaanissaasa periarfissinneqarsinnaanissaa pisariaqarpoq.

Kiisalu siunnersuutip kinguneraa tunisinermi akilitissaq niuernermi akigisinnaasaannit 5  %-imik annerusumik nikingassuteqarpat, iluanaarniapilunniarsinnaaneq pinaveersaartinniarlugu akiligassat nalingisa nikerarnerannut qularnaveeqqutip nalunaarsorneqarnissaa.

Taamatut oqaaseqarlunga Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu inissiaataasa attartortittakkat, pigisatut inissiarnngortissinnaanerat pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik, inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut inatsisartunit akuersortumik oqaluuserisassanngortippara.

Siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini inatsisartut Attaveqarnermut Pilersuinermullu aamma Ineqarnermut ataatsimiititalianni oqaluuserineqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartui, Kiistat P. Isaksen, Siumut.

Kiistat Isaksen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Namminersornerullutik Oqartussaq kommunellu inissiaataasa attartortittakkat pigisatut inissianngortissinnaanerat, inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Siumumiit eqqartoreerlugu, imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

Peqqussutip atuunnerani allannguuteqartoqartariaqarnera paasinarsisimavoq, tassani paasineqarsimammat inissiat attartortittakkat, niuernermi akiat sumiiffiinni arlalinni inissiat teknikkikkut aningaasatigullu naliliivigineqarneraniit appasinnerusoq.

Kiisalu inissiat maannakkut attartortorisaminnut niernermi nalinganit appasinnerusumik akilersillugit tunineqarsinnaanissaasa periarfissinneqarnissaa pisariaqartoq.

Taamatuttaaq siunnersuutip kingunerissallugu iluanaarniapilussinnaanerup pinaveersaartinnissaa.

Taamatut oqaaseqarluta inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, aappassaaneerneqannginnerani inatsisartut Attaveqarnermut Pilersuinermullu aamma Ineqarnermut ataatsimiitialiaani oqaluuserineqarnissaa Siumumiit innersuussutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit peqqussut manna siorna upernaakkut sammigatsigu amerlanernik eqqaamaneqassajunnarsivoq peqqussut una, tassalu inissianik attartortuunermut piginnittuulernissamik aqqutissiuussiniartussaq, tamakkiisumik tapersersunnginnatsigu.

Taamaattumillu aamma akerliulluta taaseqataaffigigatsigu, naak taamani siunnersuutaasoq ataatsimut isigalugu ilalersornartikkaluarlutigu.

Taamanimi inissiat akissaasa aalajangersaavigineqartarnissaani inissiat teknikkikkut aningaasatigullu nalingisa naatsorsorneqartarnerisa saniatigut kissaatigivarput, inigisap inissisimanini pissutigalugu nalinga ilanngullugu aamma naatsorsuutigineqartassasoq.

Tassami assersuutigalugu inissiaq illup tunuanut isikkivilik inissiamik kangerlummut isikkivilimminngarnit, inissisimanini pissutigalug nalikinnerussasoq takorloorsinnaareeratsigu.

Allannguutissatut siunnersuummi matumani ilisimatitsissutigineqarpoq inissiat attartortittakkat niuernermi akiat, sumiiffinni arlalinni inissiat teknikkikut aningaasatigullu naliliivigineqarnerarniit appasinnerusarsimasut.

Taamaattumillu tassuunakkut aaqqiissuteqartoqartariaqartoq naak erseqqissumik qanoq ilinikkut tamanut pisarnersoq itisilerneqanngikkaluartoq.

Siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani taamaattumik inatsisartut Attaveqarnermut Pilersuinermut Ineqarnermullu ataatsimiititaliaani tamanna sukumiinerusumik sammineqassasoq kissaatigissavarput.

Paaserusunnarpormi siorna inissiat inissisimanitik pissutigalugu akimikkut nalilersorneqartalernissaannik siulittuuteqareersimanerput, aamma maanna allannguiniarnermut sunniuteqarsimasinnaanersoq imaluunniit allanik peqquteqarsimanersoq.

Naalakkersuisup ataatsimiititaliamut itisilereqqullugu taamaattumik ????????? maannangaaq kaammattuutigeriissavarput.

Allannguutissatut siunnersuut januarip aallaqqaataanit tassalu kingumoortumik atuutilissasoq aamma siunnersuutaavoq.

Inuit Ataqatigiit kissaatigissavarput tamanna aamma immikkut sammineqaqqaarallassasoq. Kingumoortumimmi inatsisiliorsinnaaneq immikkorluinnaq pisoqartinnagu qaqutigoorluinnartuusoriaqarsorigatsigu.

Taamatullu oqaaseqarallaannarluta ataatsimiititaliami suleqataanissatsinnut piareersimalluta nalunaarpugut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Atassummiit peqqussutinut siunnersuut imatut oqaaseqarfigissavarput.

Peqqussutissatut siunnersuummi Naalakkersuisup saqqummiussinermini peqqussutip atuunnerani paasisimalikkat toqqammavigineqarsimanerat eqqaammagu ATASSUT-mit isumaqataalluinnarpugut.

Tamatumani paasinarsivoq inissiat attartortittakkat niuernermi akiat sumiiffinni arlalinni inissiat teknikkikkut aningaasatigullu naliliivigineqarneranniit appasinnerusimasoq, aammalu inissiat maannakkut attartortorisaminnut niuernermi nalingannit appasinnerusumik  akilersillugit tunineqarsinnaanerat periarfissinneqarsimammat.

Siunnersuummilu pineqartut ATASSUT-mit taperseratsigit oqaatigissavarput.

ATASSUT-miillu taamatut oqaaseqarluta Ineqarnermut Ataatsimiititaliamut aappassaaneerneqartinnagu isummersorfigineqarnissaa innersuussutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Uagut attartugaqalernermut pigisaqalernissamut eqqarsaat taperserparput, tassuunga piffissaq ungasinnerusoq isigalugu attartugaqartut najugaqarneq akikinnerulissaaq. Aamma Namminersornerullutik Oqartussat nutaamik sanaartornissamik akissanik pissarsisinnaalissapput.

Demokratiniilli naatsumik oqassaagut inissiat attartukkani naliat anertussisariaqartoq, pisinissami tunisinissamullu attuumassuteqanngitsunik, ullutsinni piginnittuni kisimi aaliangiussisarnera atorunnaarlugu. Taamatut iliortarnermi nalunaaruteqarneq akigitinneqartussanut naapertuulluarnerusumik anguneqarsinnaalissapput.

Taakkua oqaatigalugit inassutigaarput siunnersuutaasup ataatsimiititaliamut suliarineqarnissaa.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata normu 5-ip 21. maj 2002-eersup allanngortinneqarnissaannut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara:

Kattusseqatigiit sinnerlugit nuannaarutigaara peqqussutip allanngortinneqarneritigut aamma inissiat maannakkut attartortorisaminnut niuernermi nalinganik appasinnerusumik akilersillugit tunniunneqarsinnaanissaannut periarfissiisoqarmat. Aammalu iluanaarniapiluttoqarsinnaanerata pinaveersaartinneqarnissaa aamma annerusumik eqqumaffiginiarneqarmat.

Ilanngullugu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliamut kaammattuutigissavara inissianik tuniniaasinnaanermut periarfissat suli eqaannerusumik pisariinnerusumillu ingerlanneqarsinnaanerat qularnaarniaqqullugu, periarfissanik ujartueqqullugit, ilaatigut inissianik tuniniaanermi 75%-mik piumasaqaatip allanngortinneqarsinnaanerata misissorneqarnissaa ilanngullugu, minnerunngitsumik attartortumiit piginnittuunermut ikaarsaariarnerup suli akimmiffissaqannginnerusumik ingerlanneqarsinnaanera aamma atuisunut piginnittuulerumaartussanullu kajuminnarninngortinneqarsinnaanera anguniarlugu.

Taamatut oqaaseqarlunga allannguutissatut siunnersuut tamakkiisumik taperserlugu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Ineqarnermut Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Ineqarnermut Naalakkersuisoq, Siumut.

Partiiniit Kattusseqatigiinniillu oqaatigineqartut qujassutigaakka.

Erseqqissaatigilaaginnassavara Demokraatit oqaaseqartuanut eqqaamassagatsigu illuutinik inissianillu tuniniaanermi tassani nalilersuisarneq eqqarsaatigalugu, tassa piginnittut nalilersuisanngimmata, kisianni soorunami uani massakkut peqqussutissap siunnersuummut tunngavigitinneqartussat tunngavigalugit akigititassatigut aaliangersaanissaq pisassammata,

aamma A/S Ini piginnittuunngimmat taakkunannga. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu piginnittuummata.

Apeqqutit assigiinngitsut Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit qaffakaatinneqartut ataatsimiititaliap suliamut uunga ingerlatitseqqittussap pisariaqartippagu, isumasiorneqarnissannut piareersimajuarpunga.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Taannalu Ineqarnermut Ataatsimiititaliap suliarissavaa, aamma Naalakkersuisup tassani qaaqquneqarsinnaanerminut neqerooruteqarpoq, apeqqutit assigiinngitsut paaseqatigiiffiginissaannut.

Taamaalilluni ullumikkut ataatsimiinneq tassuunga kipivoq.