Samling

Fortryk

6. mødedag, tirsdag den 11. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Inden vi begynder med mødet har jeg en meddelelse, idet jeg her til morgen har fået sålydende brev fra Folketingets fungerende formand.

Kære Jonathan

Det er med stor sorg, jeg må meddele, at Folketingets formand Ivar Hansen pludselig er afgået ved døden den 11. marts 2003. Som det Grønlandske Formandskab vil vide var kontaktsudvalgsmøderne en hertesag for Ivar Hansen. Han så altid frem til det årlige møde med Formandsskabet i Grønland eller i Danmark med stor glæde. Folketinget og danske folkestyre har lidt et stort tab ved Ivar Hansens bortgang.

Ære være hans minde.

Svend Auken,

Fungerende formand.

Og jeg har selv med stor sorg modtaget meddelelsen om Ivar Hansens død.  Jeg har haft det privilegium, at kende ham fra vores unge dage, altid en levende inspirerende ven har jeg haft i ordets bedste forstand. Det er næsten altid at have en ven som man ikke altid er enig med hele tiden.

Sådan har vi haft det med hinanden altid.

Men når det drejer sig om Grønlands ve og vel, der var vi helt enige. Jeg vil virkelig savne ham, og det danske folkesyre, og vi i Grønland har mistet en sand ven og en tro forkæmper for demokratiet. Igennem sit lange politiske engagement i Folketinget har Ivar Hansen haft mange berøringsflader også med Grønland.

Således var han medlem af det daværende Grønlands Rådet, Hjemmestyrekommissionen, Fællesrådet vedr. Råstoffer, engang som Rådets næstformand, og til sidst som Folketingets formand har han siden 1998 stået for spidsen for Kontaktudvalget mellem Tinget og Landstinget heroppe.

Ivar Hansen var en beskeden mand, men han stillede sig selv enorme krav om at klare sine opgaver generelt. Hans fantastiske påpasselighed med sine tillidsposter kender alle, der har truffet han om givne omstændigheder.

Grønland som han holdt meget af har mistet en tillidsmand i det danske Folketing. Han var Rigsfællesskabets mand i ord og i gerning. Ivar Hansen var et menneske der troede på, at Danmark og grønland har meget at give hinanden, også i fremtiden.

Æret være hans minde.

Og jeg vil gerne foreslå, at vi rejse os op, og mindes Ivar Hansen i et minuts stilhed.

(Stilhed)

Tak.

Og her i forbindelse med redegørelse for dagsordenen, så skal jeg meddele, at på grund af dårligt vejr er Udenrigsministeren og Landsstyreformanden forsinkede og ventes først til Nuuk senere i eftermiddag. Vi forsøger at gennemføre behandlingen af dagens emne med de ændringer der bliver nødvendige som følge af denne forsinkelse. Der foreslås derfor, at vi først optager behandlingen af punkt 35; og det er Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger. Dette punkt blev udskud ved mødet den 10. marts.

Derefter behandles de 3 rekommandationer fra Vestnordisk Råd under punkterne 4, 5 og 6. Når det er gjort, så påbegyndes behandlingen af Forslag til Landstingstillægsbevillingslov for 2002 under punkt 15. Såfremt Udenrigsministeren og  Landsstyreformanden i mellemtid når frem til mødet, så afbrydes behandlingen af det pågældende punkt, hvorefter vi behandler Udenrigspolitisk Redegørelse.

Efter aftale med forslagsstiller vedrørende punkt 103, som er forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at gennem serviceaftaler med Pilorsuisoq A/S, at stille krav om at alt regnskabsmateriale fra bygderne i Upernavik-området bliver udarbejdet i Upernavik by behandles dette punkt som et spørgsmål til Landsstyret først på dagsordenen, torsdag den 13. marts 2003. Og punktet udgår således af dagsordenen for mødet den 12. marts. Og så endelig i dagene 13. til 16. marts så vil Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, og Ellen Christoffersen Atassut samt Doris Jakobsen Siumut deltage i en konference i Nunavut om forebyggelse af selvmord, og der bliver ikke indkaldt suppleanter.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit har bedt om at få ordet.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til indkaldelse af suppleanter, så ønsker vi en kort redegørelse fra Landstingets Formands side. Jeg ved ikke om det har berøringsflade med Landstinget til det. Jeg synes, at såfremt vi skal holde op med at indkalde suppleanter, og såfremt det er tilfældet, så bør Formandsskabet komme med en redegørelse om hvilke retningslinier der er.

Inuit Ataqatigiit var ellers i går klar til at indkalde en suppleant, så fik vi i går, at vide, at det ikke vil være tilfældet, men såfremt vi havde fået det at vide da mødet startede, så ville det være afklaret, men således at vi med det samme ville vide, såfremt vi ikke skulle indkalde suppleant.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Formandsskabet har diskuteret disse ting, og som en retningslinie her har vi det som vi tale om clearing, således såfremt hver side af oppositionen sender et medlem ud, så behøver man ikke at indkalde suppleanter, men såfremt man ønsker yderligere forklaring, så skal vi nok sørge for det.

Og så går vi over til punkt 35, og det er Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger, og der er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der forelægger punktet, værsgo.

6. mødedag, tirsdag den 11. marts 2003, kl. ?

Punkt 35

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

(1. behandling)

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

På Landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den igangværende modernisering af andelsboligforordningen. Det vil være tale om en forenkling af foreningens realkreditlån for de tilfælde, hvor byggeomkostningen overstiger 15.000 kr. pr. kvadratmeter. Endvidere er forslaget en konsekvens af et ønske om bedre styring af anlægs- og renoveringsfonden.  For at sikre, at lånetilsagn enten aktiveres eller afløses og fjernes fra anlægs- og renoveringsfonden indføjes en bestemmelse om, at udstedte tilsagn har en begrænset løbetid.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i Udvalget for Infrastruktur og Boliger inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiordførerne. Kiista B. Isaksen, Siumut.

Kiista B. Isaksen, ordfører, Siumut.

Efter at vi i Siumut har behandlet forslag til landtingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger har vi følgende bemærkninger. Der er tale om forenkling af foreningens realkreditlån i de tilfælde hvor byggeomkostningen overstiger kravene. Forslagets konsekvens er en bedre styring af anlægs- og renoveringsfonden.

Med disse bemærkninger fra Siumut vil vi indstille, at der forinden 2. behandlingen af forslaget behandles i forslaget i Landstingets Udvalg for Infrastruktur og Boliger.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Eftersom Inuit Ataqatigiit anser ændringsforslaget som en forenkling, og dermed bliver til et gode for borgerne skal vi uden større indvendinger meddele, at vi støtter forslaget. Inuit Ataqatigiit skal derfor anbefale, at dette forslag overgår til 2. behandlingen i sin nuværende form.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Efter at have nøje gennemgået nærværende forslag som skal ses i sammenhæng med den igangværende modernisering af andelsforeninger, samt tillæg til eksisterende ordning, så skal Atassut komme med følgende korte bemærkninger.

Vi er tilfredse med, at forslaget fremlægges med forbedringer. Vi skal endvidere i Atassut udtale vores tilfredshed med, at formuleringen af forslaget tager udgangspunkt i administratorernes ønsker, og i forslaget fremgår tydeligt, at man også har taget hensyn til ønskerne om forenkling.

Hensigten med at animere potentielle andelsboligkøbere, mener vi i Atassut er i sund tanke. Endvidere er det hvert at bemærke, at forslagets intention også er at nedsætte byggeomkostningerne, og det er vi i Atassut tilfredse med.

Med disse bemærkninger anbefaler Atassut, at forslaget behandles i Udvalget for infrastruktur og Boliger inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Vi fra Demokraterne støtter varmt andelsboligbyggeriet. Da forslaget ikke har en forringende virkning for ansøgerne, men alene vil lette styringen af anlægs- og renoveringsfonden kan vi fra Demokraterne tilslutter os ændringsforslaget.

Dog har vi sædvanen tro lige en bemærkning. Det nævnes under bemærkningerne fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur at ikke anvendte midler fjernes fra fonden, de prioriteres til andre formål. Vi fra Demokraterne mener, at de engang bevilgede midler tl fonden skal og jeg gentager for forståelsen skyld skal forblive i fonden, da dette ellers åbner mulighed for, at dræne denne fond for midler.

Det skal desuden præciseres, at det i loven omtalte tilsagnsskrivelser skal være gældende fra den dag, hvor et givet areal er byggemodnet og klar til boligbyggeri. Hvis dette ikke er tilføjes risikere vi, at utrolig mange andelsboliger aldrig vil blive bygget, da byggemodningen er en given kommunens ansvar.

Med disse bemærkninger anbefaler vi fra Demokraterne, at forslaget sendes til udvalgsbehandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet

Vedrørende Forslag til landstingsforordning om andelsboliger nr. 1 af 31. oktober 1990, og som efterfølgende blev ændret af landstingsforordning 21. maj 2002 har vi følgende bemærkninger til den fra Kandidatforbundet.

På vegne af Kandidatforbundet kan vi fuld forstå,  at når man har givet tilsagn til støtte om andelsboligselskaberne, og det er så ændring af kravene i forordningsforslaget. Men jeg finder det betænkeligt, at tilsagn om bygning, så har man stillet det krav, ag byggeriet skal være færdigt inden der er gået 3 år, og såfremt med hensyn til at der kan være forsinkelser  i byggeriet, og derfor med hensyn til ' 9 stk. 3, at den kan løses mere fleksibel, den vil jeg overgive til vurdering  både Landstyret og Bolig- og Infrastrukturudvalget. Og ligeledes også at man i punkt 5 med hensyn til ekstraordinære ting, og at man kan fravige tidsfristerne, fordi det blev nævnt, så finder jeg det hensigtsmæssigt.  Og med disse bemærkninger, går jeg ind for forslaget, og ønsker at denne bliver behandlet i Infrastruktur- og Boligudvalget inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Ja fra partierne og fra Kandidatforbundet, der siger jeg tak til deres bemærkninger, og et enkelt, det der blev fremsagt af Demokraterne med hensyn til de ikke forbrugt byggerier, og at de uforbrugte midler skal returneres til anlægs- og byggefonden, til det skal jeg udtale, at vi her til dette møde, også skal fremlægge en redegørelse om bygge- og anlægsfonden fra Landsstyrets side, og her står der regler der er fastsat af Landstinget.

Og så vil man ændre på metoderne, og det vil blive fremsat i forbindelse med den fremlagte redegørelse, og såfremt der er nogle bemærkninger til de forskellige metoder, så vil det nok være bedst at dette sker i forbindelse med fremlæggelsen af redegørelsen for bygge- og anlægsfonden, for det er hertil ændring af landstingsforordningen, så behøver man ikke medtage disse bemærkninger her til ændringen af landstingsforordningen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, og da der vist ikke er andre der har markeret sig, så er 1. behandlingen af punkt 35 færdig. Og den bliver så behandlet i Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg inden 2. behandlingen.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og vi går videre til næste punkt,  det er punkt 15, Forslag til Landstingstillægsbevillingslov for 2002, undskyld det bliver punkt 4 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekom­mandation nr. 1/2001 om dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditio­ner. Og her er det Delegationsformanden, der skal fremlægge Jonathan Motzfeldt, værsgo.

6. mødedag, tirsdag den 11. marts 2003, kl. ?

Punkt 4

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekom­mandation nr. 1/2001 om dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditio­ner.

(Delegationsformand)

( 1. behandling)

Punkt 5.

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekom­mandation nr. 2/2001 om afholdelse af en international konference om bæredygtig udnyt­telse af levende ressourcer.

(Delegationsformand)

(1. behandling)

Punkt 6.

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekom­mandation nr. 3/2001 om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedr. udnyttelse af naturres­sourcer.

(Delegationsformand)

(1. behandling)

Jonathan Motzfeldt, Delegationsformand, Siumut.

Disse punkter 4, 5 og 6, som vi skal behandle, dem skal jeg forelægge lige efter hinanden, fordi de kan kommenteres samlet eller lige efter hinanden.

Først punkt 4. Vestnordisk råd vedtog på sit årsmøde i september 2001 vedlagte rekommandation, hvori, Vestnordisk Råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at arbejde for dokumentation af  det vestnordiske landes gamle fangsttraditioner, således at viden herom bevares for eftertiden.

Fangst har altid været en del af de vestnordiske befolkningers eksistensgrundlag. De vestnordiske landes tradition for fangst er derfor en del af vores kultur. Men som ethvert andet kulturelt fænomen har de vestnordiske landes fangsttraditioner ikke været upåvirket af tidens strømninger. Den teknologiske udvikling har sat sit præg, rifler har erstattet harpuner, og fuglespyd, motorjoller har erstattet kajak og umiaq, mens snescootere mange steder har erstattet hundeslæder.

Endnu drives der enkelte steder traditionel fangst. I Qaanaaq området i Nordgrønland benyttes endnu kajak til narhvalfangst, i Sydgrønland specielt i Nanortalik og Sydprøven m.m. tager man om sommeren stadig på fangstplads, hvor man  benytter traditionelle metoder i forbindelse med indsamling af forråd. Vort kendskab til den traditionelle fangstkultur er imidlertid i fare for at forsvinde, hvis der ikke tages skridt for at bevare den for vores efterkommere.

Vi må derfor mens de traditionelle fangstmetoder endnu praktiseres eller levet i ældres borgere erindring tage initiativ til i ord og billeder, det kan være i form af film eller på en måde, at beskrive disse metoder. Det gælder ikke blot selve jagtmetoderne, men også metoder til tilberedning af skind og lignende, det gælder med andre ord hele eden gamle fangst kultur.

Et sådan projekts gennemførelse kræver planlægning, tilvejebringelse af et økonomisk grundlag, og et godt samarbejde med lokale myndigheder og organisationer. Jeg er sikker på at vi kan løfte disse opgaver i en god samarbejdsånd.

Vestnordisk råd har taget initiativ til en Nordatlantisk vandreudstilling om fangst, og det materiale som er indsamlet til brug for udstillingen kunne udgøre et godt udgangspunkt for et sådan dokumentationsprojekt. Det ville være et tab for det vestnordiske samfund, hvis en så central del af vores kulturarv får lov til at dø bort uden et eftermæle.

Delegationen indstiller derfor overfor Landstinget, at tilslutte sig rekommandationen.

Og så er det punkt 5 som er Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekom­mandation nr. 2/2001 om afholdelse af en international konference om bæredygtig udnyt­telse af levende ressourcer.

Og det er de samme lande, hvor Vestnordisk råd vedtog på sit årsmøde 2001, vedlagte rekommandation, hvor Vestnordisk Råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering, at organisere en international konference om udnyttelse af naturressourcer.

Konferencens deltagere skal omfatte politiske beslutningstagere, aktører samt andre relevante interesseorganisationer, herunder internationale miljøorganisationer. Formålet skal være at skabe en åben og kritisk debat i erkendelsen af nødvendigheden af konstruktiv dialog mellem alle parter. De Vestnordiske lande er og har altid være dybt afhængig af de levende ressourcer. Fangst er en del af den vestnordiske kulturarv og de vestnordiske befolkningers eksistensgrundlag.

De vestnordiske lande har derfor en afgørende interesse i, at udnyttelsen af vores levende ressourcer sker på et bæredygtig grundlag, således at vores bestande trives og bevares for kommende generationer. Et voksende jagttryk som følge af befolkningstilvækst og udvikling af jagtvåben og færdselsmidler har imidlertid i kombination med forurening fra en række industrialiserede lande skabt en øget belastning, og dermed behov for nøje at følge de enkelte landes arters og bestandes udvikling med henblik på i tide, at kunne gribe en overfor alvorlige trusler mod deres trivsel.

Udryddelsen af arter og bestande er imidlertid ikke den eneste trussel mod den traditionelle vestnordiske fangstkultur. Misforståelser og utilstrækkelig kendskab til de forhold, hvorunder vestnordisk fangst udøves har til tider udgjort en lige så alvorlig trussel mod de vestnordiske landes fangstbaserede eksistensgrundlag. Kampagnerne mod sælfangst i Grønland, sænkning af islandske hvalfangerbåde  og aktioner mod den færøske grindefangst er ulykkelige eksempler herpå.

Det må undgås, at restriktioner, sanktioner og kampagner rettes mod fangst der drives på et bæredygtigt og human grundlag. Det er derfor i de vestnordiske landes interesse, at sikre en informationsudveksling, som kan fremme forståelsen og respekten for vores gamle, mens der stadigvæk er  levende traditioner for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, og samtidig sikre den fornødne opmærksom her omkring trusler mod vores bestande.

En international konference om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer kan udgøre et værdifuld bidrag hertil. Konferencen kan således være med tl at skabe grundlag for videre forskning på området, samt at landene kan opbygge en fælles holdning til spørgsmålet om bæredygtig udnyttelse af naturlige ressourcer i Nordatlanten.

Delegationen indstiller derfor overfor Landstinget, at også at tilslutte sig nærværende rekommandation.

Og så er det det sidste punkt, nemlig punkt 6 i denne sammenhæng, som er Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekom­mandation nr. 3/2001 om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedr. udnyttelse af naturres­sourcer.

Vestnordisk Råd vedtog også på sit årsmøde i september 2001 vedlagte rekommandation, hvori Vestnordiske råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering, at nedsætte et samarbejdsudvalg, der skal udveksler erfaringer og informationer om udnyttelse at naturressourcer.

Vestnordisk Råd foreslår, at samarbejdsudvalget nedsættes med 3 repræsentanter for hver af de  vestnordiske lande, og at udvalget selv vælger sit formandskab som bør fungere efter et fast rotationsmønster. De vestnordiske lande Færøerne, Grønland og Island er stærkt afhængig af udnyttelsen af naturressourcer, ikke mindst marine ressourcer og ressourcer i undergrunden. De tre nationer kontrollere store hav og landområder, der rummer store værdier og rigdomme af forskellig art. Naturen har altid skabt rammerne for de vestnordiske landes livsbetingelser, også inden for fiskeri har landene tillige opbygget en industri, som har været med til at skabe grundlaget for det velfærdssamfund, som vi kender i dag.

Vestnorden rummer yderligere potentiale for udnyttelse af ikke-levende ressourcer og forskellige former for energi, som indtil videre ikke udnyttes optimalt. Færøerne og Grønland kunne f.eks. drage nytte af Islands erfaringer indenfor energiudnyttelse. Færøerne kan på den samme måde gennem landets erfaringer med olieefterforskning bidrage med værdifuld viden og kompetencer inden for industri, handel og administration.

Hvis Grønland eller Island beslutter sig for aktivt, at følge Færøernes eksempel vil kendskab til de erfaringer som Færøerne har gjort sig bliver uvurderlige.

Det er en kendsgerning, at landene hver for sig har offentlig viden og kompetence på forskellige felter når det kommer til udnyttelse af naturressourcer. I mange tilfælde har landene også samarbejdet omkring udnyttelse af disse ressourcer, om end ikke helt systematisk. Vi ved at erfaringer ofte er dyrt erhvervede. Vi ved også at samarbejde gør stærkere. I et samarbejde nyder alle parter godt af en fælles indsats. Gennem nedsættelse af et samarbejdsudvalg som foreslået her vil man kunne etablere et forum for gensidig udveksling af erfaringer, og dermed forbedre de vestnordiske landes mulighed for at udnytte de naturgivne ressourcer.

Delegationen indstiller derfor sig overfor Landstinget, at tilslutte sig også denne rekommandation.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Som Delegationsformanden i sin fremlæggelse har været inde på de, så skal disse 3 punkter behandles under et. Det vil sige, at det er punkt 4 og 5, idet de alle sammen drejer sig om rekommandationer fra Vestnordisk Råd.

Og vi er nu nået frem til partiernes ordførere. Og først er det Dorris Jakobsen, Siumut.

Dorris Jakobsen,ordfører, Siumut.

Fra Grønland deltager vi i den parlamentariske samarbejde med de vestnordiske lande, og vi har alle det formål en udvikling i fremtiden til gavn for befolkningen i disse lande, som er Grønland, Færøerne og Island.

Man siger ellers at fordi de mange samarbejdsorganisationer kører selvstændigt, er det ikke nødvendigt med flere samarbejdspartnere. Dette er ikke Siumuts opfattelse. Det er vores opfattelse, at såfremt de små samfund i Nordatlanten baserer deres samarbejde på en velorganiseret struktur, at de kan styrke deres samarbejde kulturelt, økonomisk, trafikmæssigt o.s.v. Det tror vi på i Siumut, og ønsker at deltage i samarbejdet.

Vi har fra Siumut følgende en samlet bemærkning til de tre forelæggelser fra Landstingets delegation i Vestnordisk Råd.

Vi lægger i Siumut meget vægt på at Grønlands historie og de gamle traditioner så vidt muligt skal bevares, og Grønland skal værne om dem med respekt. Grønlændernes gamle traditioner er ved at forsvinde, og de få resterende med viden, er de ældre. Vores næste generation og os, må sætte i højsædet og have en pligt til, mens vi endnu har muligheden, at samfundets værdier og som synliggør Grønlands identitet, bevares.

Nærværende Vestnordisk Råds rekommandation om dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditioner, og som endnu benyttes som narhvalsfangst med qajaq, og andre endnu gældende fangstmetoder, støtter vi i Siumut til fulde og lægger stor vægt på bevaring af dem, og mens vi endnu kan beskrive og indhente viden fra vores ældre i ord og billeder, i bogform, på film eller på en anden måde.

Da vi ikke kan være andet end at være enige i forelæggelsen om en dokumentation af de gamle fangsttraditioner, kan vi kun anbefale, at dette initiativ startes snarest muligt. Men man skal også huske på, at gennemførelsen kræver vel planlægning, og ikke mindst er det væsentligt og nødvendigt at finde de rigtig personer eller samarbejdspartnere, som skal stå for indsamlingen. Det skal gennemføres og Landsstyret må seriøst arbejde for at projektet realiseres.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Vestnordisk Råds rekommandation, som blev vedtaget i september 2001, hvori Vestnordisk Råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at organisere en international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer. At tre lande skal organisere en konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer er en formidabel ide.

Der er indledt samarbejde på dette område. Da der allerede er forskning og sker informationsudvikling. Men vi må udnytte vores viden på en bedre måde, og hvis vores fælles udnyttelse, som vi gennem en samarbejde driver, skal sikres for fremtiden, og dette skal ske, så må vi være enige om udnyttelse af de levende ressourcer og sikre vores næste generation.

Derfor er vi enige i, at Vestnordisk Råds kontor, som for tiden er i Island, skal stå for arrangementet. Således dette kan blive behandlet under Vestnordisk Råds møde til sommer i Færøerne. Vi ved at Grønland fra og med sommeren vil have Formandsskabet for Vestnordisk Råd, og derfor må vi udnytte den centrale rolle vi får i planlægningen.

Det er ikke kun fiskeriet at Vestnordisk Råd har et samarbejde, som er budskabet i en af forelæggelserne. Vi finder det at det er tiden at parlamentarikerne i disse lande debatter, hvorledes man drager nytte af erfaringerne indenfor udviklingen af erhvervene, udviklingen af energiudnyttelsen, Færøernes erfaringer med olieefterforskning, og udnyttelse af produkter og handel og på mange andre områder. Vi skal opfordre til at disse emner bliver taget med i den nævnte konference.

Vi vil i Siumut ikke undgå at nævne, at Vestnordisk Råd skal deltage i debatter omkring styrkelsen af samarbejdet. I Siumut ønsker vi at forhold som, at vi kan besøge hinanden billigere og hurtigere, vores samhandel, og samarbejde på sundhedspersonalet også bliver emner til debat.

Med disse bemærkninger fra Siumut støtter vi forelæggelserne og ønsker god arbejdslyst.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Dorisk Jakobsen fra Siumut, og den næste er Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit finder de tre rekommandationer som  relevante og støtteværdige fra Vestnordisk Råd. Det er to år siden man indstillede disse rekommandationer, så det er på tide at de når vores Landsting.

  Vore traditioner er sammen med fangerkulturen stærkt på retur, og ikke alene på grund af globaliseringen, men tillige på grund af den hurtige klimaforandring. Derfor er Inuit Ataqatigiit helt enige med ideen om dokumentation af jagttraditioner. Vi mener, at man med en dokumentation vil udfylde en mangel der har været. Under sådan en proces vil fangerbefolkningen selv være en aktiv medspiller, og det samme gælder vore forfattere og mediefolk. Faktisk kan man også nævne, at KNAPK, som i år fylder sine 50 år, selv er i gang med en bogudgivelse. Dette vil være til gavn, ikke alene for vores egen kulturarv, men vil også være i tråd med, hvad der gøres internationalt i regi af FN-regi verden over.

Vi vil opfordre Landsstyret til, under forberedelse af sådant et initiativ, at kigge nærmere på de tiltag der gøres under WIPO og UNESCO netop omkring dokumentation af traditionel viden. Det er nødvendigt, at forskellige internationale organisationers fællesinitiativer koordineres, så de på en enkel måde kan løses og tilpasses til de grønlandske forhold af både den grønlandske administration og de grønlandske interesseorganisationer.

Vi der lever i den yderste Nord er nabo til Nordatlanten, som med rette er blevet sammenlignet med et enormt spisekammer. Her danner økologien og fødekæden forudsætningerne for millioner, eller rettere milliarder af skabninger, altså ikke kun mennesker.

En afholdelse af en international konference vil afdække vores ressourceforbrug og styrke de tiltag som der er taget skridt til igennem Tulugaq, og forhåbentlig vil det også styrke vores troværdighed ude omkring. Inuit Ataqatigiit mener, at det er nødvendigt at gøre en oplysningskampagne bilateral, altså der er ikke kun behov for det indad mod landets befolkning, men også udadtil mod det internationale samfund, så de ved, hvilken lovgivning og regelsætning vi har inden for landet omkring bæredygtig udnyttelse.

=Det Arktiske Vindue= må have en udsigt! Der må være noget at iagttage og lære af for folk der udefra gerne vil kigge ind mod Arktis.

Vi vil endvidere henvise til den drøftelse af bæredygtig udvikling her i Landstinget sidste forår, og den landstingsbeslutning om, at udarbejde en plan for et @Bæredygtigt Grønland@, en Agenda 21 for Grønland. At man ikke kan blive enige om, hvilket landsstyreområde, der skal være ansvarlig for ledelsen af en sådan, bør ikke forhale processen, alt imens vore unge, der er på uddannelse rundt omkring skal stå for skud for forskellige, mere eller mindre rigtige beskyldninger om @udryddelsestruede dyrearter@.

I en diskussion med de Vestnordiske lande omkring bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, kan vi ikke komme udenom produktion af koldtvandsrejer. Inuit Ataqatigiit mener, at vi ved en koordineret eksport kan styre priserne på rejer mere fordelagtigt, som fjerne lande styrer deres rigdomme.

Inuit Ataqatigiit skal også henvise til de hensigtserklæringer om de nordiske landes strategi for en @Bæredygtig Udvikling@ omtalt i den @Udenrigspolitiske Redegørelse@, som vi netop har afsluttet behandlingen af i Landstinget, og som også er medtaget, og vi vil genre henvise til denne redegørelse.

Endelig skal IA henvise til daværende Landsstyres konklusioner fra Verdenstopmødet om miljø i Johannesburg i 2002 ressourcer, som har været omdelt til Landstingets medlemmer i efterårssamlingen 2002, at målsætningen om bæredygtig udvikling, nemlig at skabe international forståelse for lokale befolkningers og oprindelige folks behov og ret til bæredygtig udnyttelse og handel med produktioner af fornybare og levende ressourcer.

Med hensyn til den tredje rekommandation om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedrørende udnyttelse af naturressourcer, skal jeg erindre om de arbejdsgrupper, der allerede  eksisterer omkring laks, fiskeri og havpattedyr. Fordi vi har her NAMMCO, NASCO, NAFO, NKO o.s.v., hvortil vi sender vore sparsomme og travle personale, og hvor man følger med i udviklingen fra nært hold.

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at en international konference om bæredygtig udnyttelse vil krystallisere de forskellige behov, der måtte være. Derfor skal Inuit Ataqatigiit foreslå at spørgsmålet om, og her kan også diskutere, hvordan man forny udvalgene eller have nye samarbejdspartnere. Derfor skal Inuit Ataqatigiit foreslår, at spørgsmålet om dette udsættes til eventuelt beslutning på et senere tidspunkt, og evt. til efter afholdelse af den nævnte konference.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Henriette Rasmussen på vegne af Inuit Ataqatigiit. Og den næste er så Ellen Christoffersen fra Atassut, værsgo.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Vi har i Atassut sat os for at fremkomme med samlede bemærkninger til forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds tre forskellige rekommandationer, som er  nr. 1/2001, nr. 2/2001 og nr. 3/2001.

Til trods for, at punkterne til forslag om Landstingets tilslutning har tre forskellige overskrifter, har forslagene i princippet det til fælles, at forslagene belyser nogle af Nordisk Råds store samarbejdsområder som også i øvrigt inviterer til samarbejde.

Disse tre beslutningsforslag til Landstingets tilslutning har ikke kun til formål at etablere et videnscenter, men har i lige så høj grad til hensigt at give De vestnordiske lande mulighed for indbyrdes gavn.

De ikke-levende og levende ressourcer har stor vigtighed i vores levevilkår i de vestnordiske lande og ikke mindst i vores forfædres liv, og på baggrund af, at disse fortsat har central placering i vore levevilkår, skal vi udtale fra Atassut, at vi fuldt ud støtter samtlige 3 landstingsforslag om tilslutning.

Vi regner således med, at grundlagene i det videre arbejde vil blive udført, umiddelbart efter de vestnordiske lande har mødt hinanden til sommer.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Ellen Christoffersen på vegne af Atassut. Og den næste er så Per Berthelsen fra Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraterne skal vi uden nogen som helst betænkeligheder fuldt ud tilslutter os anbefalingen om at iværksætte, at de vestnordiske regeringer arbejder for dokumentation af de respektive landes gamle fangsttraditioner for hvis dette ikke iværksættes snarest, så vil vi på tragisk vis endnu engang sande det gamle ordsprog om at man aldrig fortryder før skaden er sket. Det ønsker vi ikke at skulle ære med til eller være viden til fra Demokraternes side, så vi vil med disse ord på det kraftigste anbefale, at man straks går i gang med at planlægge tilvejebringelsen af de nødvendige økonomiske grundlag for at kunne efterleve Vestnordisk Råds rekommandation  nr. 1/200 om dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditioner.

Afslutningsvis skal vi fra Demokraterne side nævne, at vi er vidende om at en fælles vestnordisk udstilling om fangst når frem til Nuuk i nær fremtid, og da jeg selv har været heldigt at se denne i Torshavn sidste år, så kan jeg på varmeste anbefale denne overfor alle som et yderst seværdig og aktiv.

Og nu er det omkring afholdelse af international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, og det er så Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2001 om, at Landstinget tilslutter sig denne, og det er så Landstingsbeslutningsforslag. Og til det skal jeg udtale, at Demokraterne er 100 % tilhængere af, at der skabes en åben og kritisk debat, og at udnyttelsen af vores levende ressourcer sker på en bæredygtig grundlag.

Dette er vedrørende som aldrig før, hvor de enkelte vestnordiske landes må regne med, at der vil ske en naturlig stigning til at lande indbydes holder vågen øje med alle former for aktiviteter, der sker andre steder i verden i globaliseringens navn.

Kun en åben og kritisk dialog kan beskytte os mod misforståelser og uheldige mytedannelser, der kan være ødelæggende for en hel kultur, se bare de følger der var som følge af Greenpeace=s aktion til beskyttelse af babysæler som vi ellers ikke var en del af for ellers efterhånden mange år tilbage.

Disse aktiviteter udgør stadig på en meget .. agtig måde, så vores traditionelle fangererhvervene i dag får trangere og trangere vilkår at leve under.

Med disse få bemærkninger tilslutter Demokraterne sig fuld ud den rekommandation af 2001 fra Vestnordisk åd om afholdelse af en international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, der gerne skal munde ud, at omverdenen får større forståelse for, at vi hver og især skal kunne udnytte vores respektive naturgivne ressourcer bedst muligt.

Denne forståelse for vores egenartede kultur kan kun skabes, hvis vi selv er udfarende med vores vilje til åbenhed om, at vi er opmærksomme på de trusler, der kan være med vores bestande. For levende ressourcer er jo et anliggende, der vedrører og bør vedrøre os alle, da det er en rigdom vi er midlertidig er sat til at forvalte om, som vi skal give videre til vores efterkommere.

Forslag til Landstingsbeslutning om Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3/2001 om nedsættelse af samarbejdsudvalg vedrørende udnyttelse af naturressourcer, og i dem forbindeslev har vi følgende bemærkninger fra Demokraterne.

Erfarings- og informationsudveksling er vitale midler for at kunne skabe udvikling uden at skulle opfinde den dybe tallerken af flere gange. Denne form for samarbejde må også være kernen i alle de aktiviteter som vort land deltager i. Vi kan jo ud fra den Udenrigspolitiske Redegørelse se, som vi i dag behandler på et senere tidspunkt se, at vort land bruger mange ressourcer på at være med i utrolig mange former for fora, hvoraf vi fra Demokraterne påpegede, en hel del områder, som vi sætter spørgsmålstegn ved om disse vedrører noget som vi kan drage nyttefølger nok af.

Det Vestnordiske samarbejde er ikke omfattet af den kritiske holdning som Demokraterne har til visse af de udvalg, nævn, råd og andre samarbejdsformer som vort land er involveret i, så vi vil med  Grønland i dette forslag tilslutte os anbefalingen Vestnordisk råds rekommandation nr. 3/2001 om at der nedsættes et samarbejdsudvalg i Vestnordisk regi vedrørende udnyttelse af vores levende ressourcer som Demokraterne ser et stort potentiale i, hvorfor Demokraterne som i debatten tidligere på dagen kritiserede, er der ellers en lang og omfattende redegørelse, kun var afsat en enkelt side til om området.

Vi er enige i Delegationsformandens afsluttende bemærkninger ved fremsættelsen om, at hvor erfaringerne ofte kan blive dyrekøbte, og dette mange kan kompenseres ved at man gøre sig stærkere ved at stå sammen med andre. Så vi tror også på, at vi gennem etableringen af forum for gensidig udveksling af erfaringsgrundlag kan forbedre også vores lands muligheder for at kunne udnytte naturgivne ressourcer.

Så med disse bemærkninger skal vi fuldt ud tilslutte os forslaget om, at nedsætte et samarbejdsudvalg. Demokraterne skal i den anledning appellere til, at Landstinget sikrer sig, at den foreslået repræsentation på 3 medlemmer fra hvert af de 3 vestnordiske lande udformes på en måde, således at det for vort lands vedkommende afspejler den politiske situation med respekt for, at der i dag vindes 4 partier i landet. Dette kan ske ved at oppositionen eksempelvis f.eks. på et fasttidspunkt roterer, sådan som Formandsskabet og samarbejdsudvalget også påtænkes udformet.

Og med disse bemærkninger ønsker jeg de 3 rekommandationer velkommen.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Det er til forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter  sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1 af 2001 om dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditioner, og forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation 2001 nr. 2 om afholdelse af en international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, og endelig forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3 af  2003 om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedrørende udnyttelse af naturressourcer, og der har Kandidatforbundet så følgende kommentarer.

Disse 3 beslutningsforslag som Kandidatforbundet i den foregående valgperiode har deltaget i, og vi skal hermed meddele, at vi støtter dem fuldt ud. Men til trods herfor, så har Kandidatforbundet selvfølgelig også nogle kommentarer til de enkelte punkter.

Først til dokumentation om de vestnordiske landes fangsttraditioner og beslutningsforslaget til det skal vi fra Kandidatforbundets side nævne, at har samarbejdsvilje, således at de gamle fangsttraditioner som vi i de små har oplevet, og som den sidste genreration ikke længere har kendskab til, der støtter Kandidatforbundet fuldt ud, at de gamle traditioner dokumenteres, og Kandidatforbundet mener derfor, at man bør støtte det fuldt ud, og som formanden ganske rigtigt var inde på det, så er det jo godt nok med de gode redskaber, men de har erstattet de gamle fangsttraditioner, kajakken, harpunen og fuglespyddet og andre fangstredskaber, ja flere begreber og termer bruger man ikke længere og det samme gælder med den hurtige udvikling i byerne og i bygderne, hvor man sågar ikke længere bruger de rigtige betegnelse Y.

Y side. Og med hensyn til et samarbejdsudvalg vedrørende udnyttelse af naturressourcerne og beslutningsforslaget herom, der har Kandidatforbundet god forståelse herfor, men til trods herfor, så har Vestnordisk råd og ud over der, så synes jeg at det er betænkeligt, at man igen danner et nyt udvalg, især når man ser på at den ikke stemmer helt overens med et af de mål som man har sat sig politisk her i Grønland.

Og her tænker jeg på, at man skal minimere det administrative apparat, og jeg skal i stedet for opfordre til, at man eventuelt danner et udvalg, fordi man på den måde kan minimere udgifterne eller driftsudgifterne. Og med disse bemærkninger støtter jeg så hermed de fleste forslag.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og vi takker Anthon Frederiksen. Og så er det Delegationsformanden som kommer med en kommentar til ordførerindlæggene.

Inden da så skal jeg lige meddele, at ja lige har fået en melding om, at da vejret stadigvæk er dårligt i Nuuk, det er ikke undre bedre, og vores gæst er yderligere forsinket, men vi håber på, at vejret vil bedre sig i løbet af eftermiddagen.

Jonathan Motzfeldt, Delegationsformand, Siumut.

Men jeg er glad for, at partierne og Kandidatforbundets bemærkninger til nærværende forslag som jo allerede har været kørt siden 2001, således at vi således at vi så har fået et godt resultat, ligesom man også er kommet med nye ideer til dem.

Jeg skal ikke kommentere dem enkeltvis, men jeg skal kommentere dem generelt, idet vi kan påbegynde arbejdet, og som Siumuts ganske rigtigt var inde på det, så er det os der skal overtage Formandsskabet for disse 3 lande, og derfor er det også vigtigt, at man realisere disse 3 punkter igennem de samarbejdsudvalg, der eksisterer. Og når der så har været afholdt et møde på Færøerne, og så kan vi så for alvor påbegynde disse opgaver, og det kan man være overbevist om.

Og med hensyn til disse 3 forslag, der mener jeg, at man kan implementere dem hurtigt og nemt, idet det man mangler at registrere indenfor vores kontor, og når vi så har indgået en samarbejdsaftale, så skal man til at vælge, og det skal sikkert ske i samarbejde med kulturdirektoraterne, således at vi undersøger hvordan selve samarbejdet skal foregå.

Og med hensyn til det andet, hvor samtlige ordførere og Kandidatforbundet har støttet, og der er det også rigtigt at uanset ud om man taler om bæredygtighed, så ser vi til stadighed, at vores fangstdyr bliver færre og færre. Tusinder år har Grønland altid udnyttet de levende ressourcer, levet af dem, men bæredygtigt, men i løget af en generation har vi taget et stort indhug i disse dyr, og det er vi som har kendskab til disse forhold en vished om.

Og derfor vil disse 3 lande i forståelse med hinanden begyndt at bestræbe sig på at indgå et formaliseret samarbejde, og at der så også sker en udveksling af erfaringerne, og som Dorris Jakobsen var inde på det, så er det nødvendigt at det bliver formaliseret. Der eksisterer allerede et samarbejde, men til stadighed så skændes vi om nogle af de informationer som vi har kan være lidt divergerende fra vores nabolandes. Som et eksempel kan jeg nævne, at hidtil har der mellem de panagoniske rødfisk mellem Færøerne og Island, dem skændes man til stadighed om, fordi islændingene selv vurderer deres kvoter på en måde, mens vi ud fra biologernes indstillinger, selv vurderer en anden kvote. Men det er disse ting, som disse 3 lande skal til at samarbejde om, netop for at man kan udnytte deres bæredygtigt.

Men til Inuit Ataqatigiits ordfører skal jeg nævne, at det er korrekt at nogle af de ting som man har truffet beslutning om, og hvor hele verdenssamfundet også er med, og der skal Grønland også selv deltage, og det har jo også en stor del med at gøre med vores troværdighed., således at vi selv kan gøre noget, som det omkringliggende verdenssamfund også skal kunne stole på os.

På grund af canadiernes babysælfangst så har sælfangerne i Grønland haft kummerlige vilkår i en lang periode, og det er vi ikke kommet helt over endnu, og den kommer til stadighed som et spøgelse og lurer i baggrunden. Og vi der ar oplevet det på vores egen krop haft nogle meget meget dårlige erfaringer med, men det er noget som vi efterhånden er ved at komme væk fra. Men derfor er den melding som verdenssamfundet også har være med i, hvor Inuit Ataqatigiit  og Kandidatforbundet også har nævnt, nemlig Verdenskonferencen om @Bæredygtig Udnyttelse@ i Johannesburg, og det er så ud fra det, at vi så også skal finde vores handlingsplan i samarbejde med disse to andre vestnordiske lande. Og det er jeg selv overbevist om, at vi kommer til at gøre.

Og jeg vil heller ikke undlade at bemærke, at det som Per Berthelsen var inde i, hvor han blandt andet sagde, at Grønlands samarbejde med andre verdensomspændende organisationer om det så har haft en gavnlig effekt, og vores samarbejde med andre verdensomspændende organisationer og andre vestnordiske eller nordiske organisationer, og der mener jeg, at det også har båret noget frugtbart med sig.

Med hensyn til det Vestnordiske Råd, så har de afholdt en ungdomskonference, og denne konference har også betydet, at det har skabt nye forbindelsesled, og nogle af de ting som vi ikke har nået at komme ind på, og som også kan tages med til denne sommers konference, som Siumuts Doris Jakobsen også har været inde på og nævne. Og ud over bæredygtighed, så kan man også komme ind på nogle forskellige andre ting.

Og her er det så udnyttelse af varer intern i disse tre lande, således at vi på en bedre måde kan udnytte hinandens varer, og man har heller ikke glemt, at man har en lidt oftere forbindelse med tættere frekvens mellem Grønland, Island og Færøerne, og hvor det også skal være billigere.

En anden ting som vi også har forsøgt at færdiggøre og som Island også har implementeret er, at man fra Island beflyver Narsarsuaq med turister, og denne trafik mellem Island  og Akuaning ?? er jo også en  forbedring, hvor Royal Greenlands fly også skal til at flyve fra Akuaning ?, og det er jo også disse resultater som må nævnes at være positive indenfor vores samarbejde.

Det vil sige, at Grønland er nu klar til at acceptere næste konference, og det blev også ganske rigtigt nævnt, at vi skal overtage Formandsskabet fra k sommer her i august, og efter mødet  på Færøerne, så  begynder vi at planlægge, hvordan næste konference skal foregå. Og her i for nogen tid siden på Island, der har vi haft et forberedende møde der, og der kom man også kort ind på, at det vil være dejligt, såfremt vi til næste år, hvor vi fejrer 25 års dagen for Hjemmestyrets indførelse, hvor man har igangsat en masse opgaver, så er det så miljøet og bæredygtighed, således at Island, Grønland og Færøerne sikrer en bæredygtighed i deres samarbejde, således at vi så kan gå ind i det nye års arrangementer. Men det er alle disse ting som vi vil vende tilbage til, og skal til at tage op som opgaver.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landstingets Delegationsformand, og der er et par der har bedt om at få ordet. Først er det Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit, værsgo.

Henriette Rasmussen,ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja vi siger også tak, at man udtaler sådan noget generelt fra Landstingets formand. Det er med hensyn til det fremsat fra Demokraterne, som vi gerne vil støtte, nemlig at med hensyn til Vestnordisk Råd, at det er det valgte Landsting, der har repræsentation og at man eventuelt kan overveje en mere generel repræsentation, fordi vi er blevet et ret så stort parti, i og med at vi er i opposition, men vi har 1 repræsentant, men vi har givet nogle andre partier muligheden, men vores samarbejde i Vestnordisk Råds regi, det er ikke noget, hvor der sker store tvistigheder, og derfor vil jeg gerne have at man nøje overvejer denne mere åben repræsentation.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiit, og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, værsgo.

Anthon Frederiksen,ordfører, Kandidatforbundet.

Ja. Og så med hensyn til dagsordenspunkter som vi skal behandle i morgen, nemlig en redegørelse om Grønlands økonomi, og i det som vi sal behandle i morgen,  så kan vi læse, at Grønlands økonomi desværre går i den dårlige retning, og her er det også meget vigtigt, ar man kan drive erhverv, og ikke mindst med hensyn tl fiskeriet og bæredygtighed, at hvis det ikke blot skal være floskler, så skal man også også få dem realiseret på realgrundlag, det kan man ikke komme uden om.

For et par dage siden, så blev det meddelt fra Sydgrønland i pressen, at der er nogen fjorde, hvor der ikke længere er nogle fisk, hvor der tidligere var masse af fisk, hvorfor fjorden er helt tømt for fisk, selvom der findes nogle fisk lige uden for fjordmundingen. Men vi skylder, at grunden til de mistede fiskeredskaber, fiskegarn som fiskere og fisk hele tiden på havbunden og som går i forrådnelse, og jeg men er, at det er meget vigtigt, at man så vidt muligt undgå sådanne tilfælde. Og ikke mindst når der er tale om småfiskfelter, som f.eks. da hellefiskefeltet i Ilulissat var meget lille, hvor der fiskes af masse fiskere, hvordan kan vi sikre bæredygtigheden når sådanne forhold stadigt fortsætter.

Fordi når vi bliver nok til at vågne en dag, at der ikke længere er fisk, hvad skal vi så udnytte vores fartøjer til, og dette har vi set mange gange langs kysten, at forskellige fjorde i Sisimiut og her  Nuuk-fjorde, hvor der tidligere har været hellefiskebestande, hvor der nu ikke længere er nogle fisk. Det er ikke blot en tale. At man aktivt bidrager til at få løst dette, det vil være meget vigtigt for vores politiske arbejde,

Derfor mener jeg, at med hensyn til at investere i fiskeredskaber, fiskegarn og andet at der sker en oprydning, det kan man ikke komme uden om, også med hensyn til bæredygtighed på fiskeområdet. Jeg plejer at tage et eksempel ved Ilulissat fjorden, Isfjorden og Ilulissat-området, fordi  jeg har størst erfaringer med den. For et par år siden, da den største hjemmestyreejet virksomhed Royal Greenland anskaffede sig 4 fartøjer, og gad vide om Landstinget har nogle kendskab til konsekvenserne af disse anskaffelser ?

Der er der nogle store langliner som man tidligere har brugt, dem har man mistet ved Ilulissat-området, og det finder fiskerne meget utrykt, fordi sådanne nogle mistede fiskelanglinier tager nogle andre mindre langlinier og som er forurenende og som fiser hele tiden, og hvis forholdene fortsætter, så vil der være stor fare for vores fiskeressourcer, og det kan vi se på det eksempel der. Og derfor med hensyn til, at fiskerne arbejder og siger noget alvorligt, der må man prøve på at lave nogle løsninger på det område, fordi det er meget kedeligt at høre i radioen, at er er nogle fjorde, hvor der ikke længere kan fiske nogle fisk, fordi der ikke længere er nogle fisk.

Derfor med hensyn til at man snakker om bæredygtighed, det må udmøntes effektivt og heldigvis denne beslutning, så håber jeg at den vi have gode resultater.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet. Så er det Landstingets Delegationsformand, Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Delegationsformand, Siumut.

Tak. Demokraterne blev støttet af inuit Ataqatigiit i deres forslag vedrørende sammensætningen af udvalgene, og det synes jeg ikke bør være et problem fra vores side, det skal nok kunne lade sig gøre, men det er så bare et spørgsmål om, at den anden side også måske kan sætte en begrænsning for det, men fra vores side skal vi nok prøve på at finde en besættelse af udvalgene.

Og Demokraterne var også inde på denne udstilling som blev anbefalet fra deres side. Den når frem til Nuuk og åbner i juni måned i begyndelsen af juni måned, og som tillæg til det, så kan jeg også nævne, at man skal afholde et møde vedrørende sundhedsområdet, hvor man afholder et seminar i Ilulissat, og der vil så også være deltagere fra Island og Færøerne, og man regner med at der også vil komme oplæg fra disse steder. Og her vil man blandt andet drøfte de personalemæssige, og det personaleudveksling, hvor man blandt andet var inde på det, og det har vi også støttet fra Grønland side, og her tænker man på læger, sygeplejersker, således at vi eventuelt kan støtte hinanden inden for disse stillingskategorier.

Og konferencen skal  også foregå i juni måned, og det er noget v er ved at arrangere i vores sekretariat i samarbejde med Sundhedsdirektoratet, og det er ser ud til at være en spændende konference.

Og Kandidatforbundet har et hjertesuk, og det hjertesuk de kommer med er jo også rigtigt nok, og det er jo også er noget ikke alene Landstinget skal  drøfte, men som kommunerne skal også skal inddrages, og i vil jo heller ikke undlade, at komme ind på det efter konferencen, således at nok også kommer til at drøfte hvilke fangstredskaber man har, og hvilke redskaber der er de bedst egnede med henblik på en bæredygtighed, og den effekt som klimaændringen selv indebære, og der regner vi med, at vi også vil komme med et indlæg om det. Og man regner med, at man også vil invitere dyreværnsorganisationerne, således at de også kan deltage i den diskussion, og den debat der vil være til den tid, og det er også noget som man har lagt vægt på.

Og således kan arbejdet blive påbegyndt, og det er  i også glade for, og det er så Formandsskabet der skal varetage denne opgave.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger til Landstingsformanden, og dermed er vi så færdige med behandlingen af punkt 4, 5 og 6, hvo der er bred tilslutning til dette når jeg konkluderer eller når de næste par ordførere har fået ordet. Først Per Berthelsen og derefter Dorris Jakobsen, men først Per Berthelsen.

Per Berthelsen,ordfører, Demokraterne.

Ja jeg vil ikke forhale sagen, men jeg synes også at det er helt på sin plads, at vi måske kommer lidt væk fra selve punktet, men også kom ind på en fordeling. Og Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiits bemærkninger er vi også galde for, således at vi også kører efter demokratiets spilleregler. Og Hr. Jonathan Motzfeldt har også støttet forslaget, og det er vi også meget meget glade for fra vores side.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Per Berthelsen fra Demokraterne, og så er det Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Jeg vil heller ikke forhale sagen, men jeg vil blot nævne nogle ting som jeg har hørt fra fangerne. Som Jonathan også kom ind på i sin fremlæggelse, så er der i forbindelse med udbygningen af fiskeflåden, så er det meget vigtigt, at man nøje holder øje med disse, først med hensyn til  nedgangen af lomvie-bestanden, så bliver fangerne også ramt.

F.eks. i begyndelsen af 1980=erne hvor der var et stort islæg, så har man blandt anet set, at der var en masse lomvier der lå døde på isen, og efterfølgende så er fangerne efterfølgende også blevet ramt, og derfor er der medhensyn til edderfugle og lomvier, der vil jeg også komme ind på, at en af de ting som fanger flest er de store trawlere med stærke projektører og deres projektører er så stærke, at de blænder fuglene, således at de flyver ind og massedød til følge. Derfor er jeg fuldstændigt enig i, at man også bør finde en løsning på dette område, og i hvert fald er det vigtigt, at man følger med  i denne problematik.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Doris Jakobsen fra Siumuts side. Der er ikke flere på talerlisten, og dermed er vi så færdige med punkterne 4, 5 og 6, og der vil så efterfølgende ske en 2. behandling,

Og i fortsætter med punkt 15, og det er Forslag til Landstingstillægsbevillingslov for 2002, og det er Landsstyremedlemmet for Finanser. Augusta Salling, der forelægger, værsgo.

6. mødedag, tirsdag den 11. marts 2003, kl. ?

Punkt 15

Forslag til Landstingstillægsbevillingslov for 2002

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

(1. behandling)

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Jeg fremsætter hermed på landsstyrets vegne Forslag til Landstingstillægsbevillingslov for 2002. Det fremgår af bestemmelserne i ' 26 k Budgetloven, at nye eller ændrede bevillinger eller tekstanmærkninger i løbet af Finansåret optages på en tillægsbevillingslov som fremsættes det følgende år.

Der er således tale om efterbevillingslov som formaliserer Landstinget og Landstingets Finansudvalgs tidligere beslutninger. Landstingstillægsbevillingslov 2002 indeholder et bilag 1 som viser de bevillingsændringer der er godkendt i 2002, og et bilag 2, som tilsvarende viser godkendte ændringer af tekstanmærkninger i 2002.

Landstingstillægsbevillingslov 2002 vil derfor sammen med Finansloven 2002 vise de bevillinger og tekstanmærkninger der samlet set var gældende i 2002.

I Landstingets tillægsbevillingslov 2002 er der følgende former for bevillingsændringer: Bevillingsændringer som med hjemmel i tekstanmærkninger er godkendt af Landsstyret.

Bevillingsændringer som er godkendt af Landstinget den 15. maj 2002 og

Bevillingsændringer som er godkendt af Landstingets Finansudvalg.

Det fremlagte forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2002 viser en DAU, det vil sige Drifts, Anlæg og Udlån forbedring på 20,2 mio. kr. Finansloven for 2002 havde et DAU overskud på 34,3 mio. kr.. Det betyder, at der er samlet set er et budgetteret Drifts, Anlæg og Udlåns overskud i 2002 på 54,5 mio. kr. Forbedringen af det budgetterede DAU-overskud med 20,2 mio. kr. fremkommer ved, at Landstingets Udvalg for Forretningsordenen har godkendt en nedsættelse af bevillingerne til Landstingets Formandsskab med 3,8  mio. kr. Landstingets Finansudvalg har godkendt en nedsættelse af bevillingerne med 16, 4 mio. kr.

På anlægsområdet har 3 bevillingssager givet et andet resultat end forudsat i Landsstyrets ansøgning til Landstingets Finansudvalg. Fejlene er dels begrundet i, at to andre tillægsbevillingsansøgninger  skulle have fremsendt til Landstingets Finansudvalg som medfinansierende til de 3 nævnte tillægsbevillingssager. Dette skete imidlertid ikke.

Samtidig var der fejl i indstillingerne, der gav en negativ Drifts, Anlæg og Udlåns effekt på 137.000 kr. Disse forhold betyder,  at det budgetterede DAU-resultat er blevet 1,7 mio. kr. højere end Landsstyret forudsatte i ansøgningen til Landstingets Finansudvalg, og at omrokeringsreserven ender ud med en negativ bevilling på 7,1 mio. kr.

Landsstyret har i 2002 været fokuseret på, at forbedre budgetopfølgningen på baggrund af situationen i 2001 Dette har medført at Landstingets Finansudvalg i 2002 har modtaget flere ansøgninger af tilpasning til budgetterne ed tidligere. Regnskabet for 2002 forventes også at afspejle, at der i 2002 er sket væsentlige forbedringer på budgetopfølgningen, og at Landsstyret har lyttet til den kritik som Landsstyret fik fra Landstingets Revisionsudvalg på baggrund .af regnskabet 2001. Der er fortsat problemer på visse områder, men det overordnede billede er, at styringen af driftsudgifterne er blevet forbedret.

Jeg skal i øvrigt henvise til de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til budgetbidrag og bemærkningerne til tekstanmærkningerne. Med disse ord overlader jeg Landsstyrets forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2002 til Landstingets behandling. Tak.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser, og så går vi over til partierne og Kandidatforbundets bemærkninger. Først Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen,ordfører, Siumut.

Siumut har behandlet forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2002, hvor det fremgår af bestemmelserne i ' 26 i Budgetloven, at nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger i løbet af finansåret optages på en Tillægsbevillingslov, som fremsættes det følgende år.

Forslaget viser en Drifts, Anlægs og Udlåns-forbedring på 20,2 mio. kr., og et resultat  med DAU-overskud på 34,3 mio. kr., det betyder et samlet overskud på 54,5 mio. kr. Udgifterne  er i samarbejde med Finansudvalget hele tiden tilpasset, således forskellene straks kunne blev løst.

Det bemærkes at Landsstyret i 2002 har været opmærksom på at forbedre budgetopfølgningen på baggrund af situationen i 2001. Dette har medført at Landstingets Finansudvalg i 2002 har modtaget flere ansøgninger om tilpasninger af budgetterne end tidligere.

Idet vi er glade for at styringen af driftsudgifterne er blevet forbedret, skal vi fra Siumut indstille til at forslaget godkendes. Tak.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Ole Thorleifsen fra Siumut. Den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, værsgo.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det er ganske korrekt, at Landstingets, ikke mindst Revisionsudvalgets, formaninger om at landsstyret som det første retter sig efter Landstingets lovgivning, nu har vundet gehør. Her er det væsentligt, på ny at få understreget, at det først og fremmest drejer sig om Budgetlovens ord og bogstav, som danner basis for al økonomistyring i Hjemmestyret.

Lov nr. 8 af 1999 indeholder blandt andet følgende:

'1 stk. 3, og den har følgende ordlyd: @Ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling.@, Ja, det lyder som om at det så måske er en stram økonomistyring, idet den grønlandske siger ganske vist noget andet, som direkte oversat siger følgende: @Ingen udgift kan afholdes og ikke én krone formøbles uden forudgående godkendelse.@ Men som vi allerede har udtrykt det tidligere, er der noget, der tyder på, at teksterne synkroniseres.

Men væsentligst er det at skrive sig bag øret, at Landstingets økonomiske prioritering for finansåret bør ske samlet på Finansloven. Med dette lovforslag synes Inuit Ataqatigiit at kunne skimte lys forude.

Med disse korte men velvalgte bemærkninger tiltræder vi, at Forslag til Landstingsfinanslov for 2002 overgår til anden behandling efter Finansudvalgets nøje granskning.

 

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Og den næste er så Jakob Sivertsen fra Atassut.

Jakob Sivertsen,ordfører, Atassut.

Nærværende forslag til landstingstillægsbevillingslov for 2002, som er udarbejdet i henhold til Grønlands Hjemmestyres Budgetlov nr. 8 af den 29. oktober 1999, og tilpasset i henhold til lov nr. 26 stk. 3, sidst ændret i 2000,  bliver i dag fremlagt Landstinget af Landsstyret.

At Landstingets Finansudvalg  på vegne af Landstinget under finanslovens anvendelsesperiode har udført opgaver i overensstemmelse med forretningsgangene til sikring af bevillinger, og/eller tidligere bevillinger under behandling af Landsstyrets ansøgninger om tillægsbevillinger, og at bemærkninger til Tillægsbevillingsloven er belyst tydeligt af Landsstyremedlemmet for Økonomi, er vi i Atassut tilfredse med.

Vi har i Atassut konstateret, at Landsstyret for at undgå gentagelse af de af  Landstingets Revisionsudvalg og Landstinget stærkt kritiserede budgetoverskridelser i 2001, til Finansudvalget har søgt om flere midler til tillægsbevilling i 2002. Dette viser, at Landsstyrets administration af midlerne er blevet forbedret væsentligt, og det er vi tilfredse med i Atassut.

Landsstyremedlemmet for Økonomi har i forbindelse med sin fremlæggelse af forslag til Landstingstillægsbevillingslov for 2002 nøje belyst tillægsbevillingerne med klare bemærkninger. Atassut skal derfor uden at kommentere med bemærkninger til de enkelte punkter udtrykke vores fulde støtte til forslaget.

Med disse bemærkninger til førstebehandlingen skal Atassut anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Landstingets Finansudvalg inden  2. behandlingen. Tak.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Jakob Sivertsen på vegne af Atassut. Den næste er Per Skaaning fra Demokraterne.

Per Skaaning,ordfører, Demokraterne.

Landstingstillingsbevillingslov for 2002. Fra Demokraterne takker vi Landsstyret for fremlæggelsen af forslaget til Landstingets Tillægsbevillingslov for 2002. Vi skal indledningsvis meddele, at Demokraterne tilslutter sig forslaget fra Landsstyret i sin helhed, og anbefaler, at forslaget overgives til Finansudvalgets videre behandling inden videre behandling her i Landstinget.

Landstingets Finansudvalg har flere gange i det forløbne år modtaget ansøgninger om ændring af bevillinger der er efter vores mening kunne være budgetteret ved årets start. Den samlede økonomiske prioritering bør kun foretages en gang årligt, nemlig på Finanslov.

For Demokraterne finder vi, at det er yderst vigtigt, at forberedelserne til prioriteringerne på Finansloven sker bygge på grundige analyser og veldokumenteret data, således at prioriteringen respekteres og efterfølgende fastholdes ellers risikerer vi at miste det politiske overblik over økonomien.

Med disse ord skal vi hermed overgive Landstingets Tillægsbevillingslov til videre behandling i Landstingets Finansudvalg.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Demokraternes, Per Skaaning. Den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet

Jeg har følgende bemærkninger til Landstingets Tillægsbevillingslov 2002 fra Kandidatforbundet side. Og i henhold til, at vi har fuld tillid til Landsstyremedlemmets fremlæggelse af Finanslov Tillægsbevillingslov for 2002, og ikke mindst, at bevillingsændringer med hjemmel i tekstanmærkning også har været godkendt i Landsstyret, og at Landstinget også har godkendt bevillingsændringerne samt at bevillingsændringerne er blevet godkendt af Landstingets Finansudvalg, så vil jeg inden godkendelse på vegne af Kandidatforbundet med hensyn til fejl og mangler der vedrører anlæg, så vil jeg gerne have at man kommer med en mere uddybende forklaring.

Og med disse bemærkninger, så vil jeg indstille, at forslaget for 2. gang i Landstingets Finansudvalg.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er så Landsstyremedlemmet for Finanser, Augusta Salling.

Augusta Salling,Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

På vegne af Landsstyret med hensyn til partiernes og Kandidaternes bemærkninger til forslag til Landstingsbevillingslov for 2002, og at den bliver fuldt ud støttet.

Med hensyn tl det der bliver efterlyst fra Kandidatforbundet, og med hensyn til 2. behandlingen, så vil dette i forbindelse med udvalgsbehandlingen blive spurgt om.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser.

Der er ikke flere der har bedt om ordet. Og dermed er behandlingen af punkt færdig, og vi går så over til punkt 12, Udenrigspolitisk Redegørelse, og jeg skal foreslå at vi holder en pause til kl. 16.00, idet Landsstyreformanden og Udenrigsministeren stadigvæk ikke er ankommet på grund af det dårlige vejr, og jeg foreslår, at vi holder en pause til kl. 16.00.

6. mødedag, tirsdag den 11 marts, 2003, kl. 16:00.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt.

Mødet fortsætter. Udenrigsministeren og Landsstyreformanden er ankommet her og derfor med hensyn til det udsatte dagsordenspunkt og så kan den efterfølgende debat fortsætte.

Jeg beder Udenrigsminister Per Stig Møller og hans følge hjertelig velkommen.

6. mødedag, tirsdag den 11 marts, 2003,

Punkt 12

Udenrigspolitisk Redegørelse

(Landsstyreformanden)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ja, jeg er vist ved at blive forkølet og jeg har en meget tilstoppet næse. Men jeg håber på, at det ikke er noget problem.

Jeg skal i dag på vegne af Landsstyret forelægge den årlige Udenrigpolitiske Redegørelse for Landstinget. Til indledning skal jeg byde særlig velkommen til udenrigsminister Per Stig Møller, som sammen med mig netop har besøgt Pituffik/Dundas.

Jeg vil i denne forelæggelse ikke i større omfang komme ind på redegørelsens enkelte emner. Jeg skal blot fastslå, at Landsstyrets udenrigspolitiske linie er uændret i forhold til tidligere år. Landsstyret vil således fortsat fokusere på at varetage Grønlands nære interesser i en verden i stadig globalisering. Gennem vor deltagelse i det arktiske, det nordiske, det europæiske og det globale samarbejde vil Landsstyret fremme Grønlands vitale interesser. Som det fremgår af redegørelsen lægges der vægt på, at de forskellige indsatser understøtter hinanden, således at vi får det størst mulige udnytte af den udenrigspolitiske indsats.

I denne forelæggelse vil jeg i første række beskæftige mig med de sikkerhedspolitiske spørgsmål, som har så stor aktualitet.

Missilforsvar

Den sikkerhedspolitiske situation i verden har udviklet sig markant siden angrebet på USA den  11. september 2001. Udviklingen fra den kolde krig til kampen med terror berører os i Grønland såvel direkte som indirekte.

I december 2002 modtog vi henvendelse om anvendelse af Thule-radaren i missilforsvar. Denne henvendelse har været længe undervejs, idet Landsstyret første gang blev gjort bekendt med planer om det, som dengang hed Nationalt Missilforsvar (NMD), i 1999. Baggrunden for, at henvendelsen kommer netop nu, er naturligvis den skærpede situation efter USA=s erklærede krig mod terror.

Bush-administrationen har betonet, at man ønsker at opbygge et system, som ikke kun dækket USA, men som også vil kunne stilles til rådighed for allierede og andre partnere. Det er understreget, at man løbende og indgående vil konsultere med allierede, Rusland og Kina om planerne. Der er ligeledes betonet, at man ser missilforsvar som en del af en samlet politik for yderligere nedrustning og våbenkontrol. Man lægger således vægt på, at den kolde krigs terrorbalance ikke afspejler forholdene i dag. Der er tale om en ny trussel og man ønsker derfor en ny tilgang til afskrækkelse og strategisk stabilitet.

Landsstyret og Regeringen har som bekendt tilkendegivet, at den amerikanske henvendelse først kan besvares efter grundige overvejelser og offentlig og politisk debat. Der er derfor planlagt et forløb herhjemme, der munder ud i en høring, arrangeret af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, som afholdes i Katuaq og transmitteres via KNR. Endvidere er en forespørgselsdebat om missilforsvar berammet her i Landstinget. Herefter vil Landsstyret gå i dialog med Regeringen med henblik på en endelig besvarelse af henvendelsen.

Regeringen har den 4. marts offentliggjort sin redegørelse om missilforsvaret. Det fremgår klart af redegørelsen, at regeringen er positivt stemt overfor den amerikanske anmodning om at inddrage Thule-radaren i et missilforsvar, men at man endnu ikke har taget endelig stilling. Fra grønlandsk side værdsætter vi regeringens klare udmelding, men forventer samtidig, at de løfter, vi har fået om tæt og løbende inddragelse og om en åben og fordomsfri debat, bliver indfriet. Landsstyret finder det således besynderligt, at udenrigsministeren kan udtale til den danske presse, at man ikke fra danske side vil være afvisende for opstilling af nedskydningsmissiler på Adansk territorium@ førend der foreligger et dansk/grønlandsk svar på den amerikanske henvendelse. Denne type af udtalelser giver anledning til tvivl om, hvorvidt Regeringen virkelig agter at lytte til Grønlands synspunkter, eller om man allerede har truffet sin beslutning. Da vi imidlertid kun kan forholde os til de ord, der er blevet sagt både fra denne og den foregående regering, forudsætter Landsstyret, at Regeringen fortsat agter at holde de løfter, der er afgivet om inddragelse af Grønland. Jeg vil gerne fra denne talerstol forsikre Landstinget om, at jeg agter mit yderste for, at Grønland bliver hørt og forstået.

Debatten herhjemme om missilforsvar og den amerikanske henvendelse har dels fokuseret på, hvilken betydning - eventuel hvilken trussel - en opgradering af Thuleradaren vil have for Grønlands befolkning. Men den har også beskæftiget sig med de brede sikkerhedspolitiske konsekvenser af missilforsvar. Det daværende landsstyre udsendte således allerede efter de første udmeldinger om missilforsvar i 1999 en pressemeddelelse, hvoraf det klart fremgik, at en udbygget Thuleradar ikke måtte have en negativ indvirkning på verdensfreden eller medvirke til et fornyet våbenkapløb. Det er Landsstyrets holdning, at begge aspekter er lige væsentlige og har stor vægt: vi bør som borgere i Grønland være fuldt oplyst om, hvilke konsekvenser en opgradering af Thuleradaren vil have og samtidig bør vi som borgere i verdenssamfundet være klar over, hvilket ansvar, der hviler på vore skuldre. Hvad enten Grønlands svar på den amerikanske henvendelse bliver et ja eller et nej, må vi være parat til at tage konsekvenserne af vores holdning. Jeg ser derfor frem til en god og dybtgående debat om dette spørgsmål såvel blandt befolkningen som her i Landstinget.

Forsvarsaftalen af 1951

Sideløbende med spørgsmålet om missilforsvar er vi stillet overfor arbejdet med Forsvarsaftalen af 1951. Der har som bekendt siden 1997 løbene været rejst krav overfor den danske regering om en genforhandling af aftalen. Den danske regerings svar på disse krav har indtil for nylig været, at Regeringen ikke har fundet det hensigtsmæssigt at genforhandle forsvarsaftalen under henvisning til, at den fortsat udgør en effektiv og fleksibel ramme for forsvaret af Grønland. Endvidere har Regeringen gjort gældende, at der fra amerikansk side ikke fandtes behov for en genforhandling.

På et møde mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i januar 2002 blev spørgsmålet atter rejst fra grønlandsk side. Som et resultat af dette møde blev der nedsat en dansk/grønlandsk embedsmandsgruppe, der havde til opgave at undersøge, hvorledes man kunne bøde på de problemer, som Forsvarsaftalen udgjorde for Grønland. Der var dog stadig ikke tale om, at se på selve aftalen og dens ordlyd.

På mødet den 17. december 2002 mellem USA=s udenrigsminister, det daværende landsstyre­medlem for udenrigsanliggender og udenrigsminister Per Stig Møller fastholdt Colin Powell, at forsvarsaftalen af 1951 havde været og fortsat er en hensigtsmæssig ramme for samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Men han åbnede mulighed for forhandlinger om en modernisering af forsvarsaftalen, idet han anerkendte dens alder og ændringerne i Grønlands status siden 1951.

På denne baggrund blev kommissoriet for det dansk/grønlandske embedsmandsudvalg ændret, således at der nu i et positivt dansk/grønlandsk samarbejde arbejdes på at udarbejde udkast til et aftaleememorandum, der moderniserer forsvarsaftalen. Sideløbende med dette er der udarbejdet en liste med krav til kompensation for den amerikanske tilstedeværelse, Landsstyret har udarbejdet et udspil indeholdende Grønlands krav og disse er blevet godkendt af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg. Så snart man når frem til et grønlandsk/dansk forhandlingspil, vil dette blive forelagt USA og det er Danmarks vurdering, at der vil kunne opnås dialog med USA om dette inden for den nærmeste tid, det vil sige førend der skal tages endelig stilling til henvendelsen om opgradering af Thuleradaren. Det er Landsstyrets opfattelse, at samarbejdet mellem Danmark og Grønland på dette punkt forløbet konstruktivt og åbent, og at der også fra dansk side er ønske om, at spørgsmålet om 51-aftalen finder en afklaring.

Det er klart, at USA=s og Danmarks imødekommende holdning på dette punkt er snævert forbundet med den amerikanske anmodning om anvendelse af Thuleradaren i missilforsvar. Politik er jo som bekendt de muliges kundst og vi må i en konstruktivt samarbejde med Danmark udnytte de muligheder, der opstår i takt med, at verdenssituationen ændrer sig. Vi står nu i en position, hvor vi har mulighed for at fremsætte det krav, som et enigt Landsting har fremsat for døve øren gennem mange år og blive hørt. Det er naturligvis en situation, der må og skal udnyttes på den bedste måde. På den anden side er det Landsstyrets grundlæggende opfatteelse, som det også fremgår af koalitionsaftalen, at der skal udfærdiges ny forsvarsaftale til erstatning til aftalen fra 1951.

Processen frem mod en endelig stillingtagen til missilforsvarsprojektet og sagen om Forsvarsafta­len af 1951 er to adskilte spørgsmål og de skal behandles som sådan. Det er en kendsgerning, at forsvarsaftalen er indgået under nogle ganske andre forudsætninger end dem, vi kender i dag. Den er indgået i kolonitiden og før Grønland fik hjemmestyre. Den skal derfor under alle omstændigheder fornys. Vi arbejder hårdt med den netop i denne tid, fordi klimaet for sådanne forhandlinger er gunstigt, men det resultat, vi eventuelt opnår, må på ingen måde opfattes som  Grønlands Abetaling@ for et ja til missilforsvaret. Grønland er ikke til salg, men vi tager stilling til de enkelte spørgsmål på det grundlag, der foreligger.

Dundas-aftalen.

I denne forbindelse vil jeg ikke undlade at nævne aftalen om hjemtagelse af Dundas, som blev underskrevet af repræsentanter for Grønland, Danmark og USA her i Nuuk den 20. februar i år. Jeg er klar over, at aftalen fra flere sider netop er blevet opfattet som et led i en Abetaling@ for at sige ja til missilforsvar og jeg er også vidende om, at specielt spørgsmålet om miljøoprydning har været genstand for megen kritik. Endvidere er det blevet fremført, at aftalen skulle svække Hingitaq 53's muligheder for at vinde den verserende retssag.

Om dette vil jeg udtale følgende: Som det vil være bekendt, har Landsstyret i tæt samarbejde med den danske regering siden 1995 arbejdet for en hjemtagelse af Dundas-området. Tidligt i løbet af de meget langvarige og vanskelige forhandlinger blev det klart, at USA stillede som en klar betingelse, at området blev hjemtaget Asom det er@. Dette indebar, at USA ikke ville påtage sig ansvar for oprydning eller miljøforhold. Begrundelsen fra amerikansk side var bl.a., at USA råder over baser over hele verden, og at det ville have uoverskuelige økonomiske konsekvenser, hvis der blev skabt præcedens for, at USA påtager sig miljøansvar for hjemtagne områder. Desuden åbner Forsvarsaftalen af 1951 mulighed for, at USA kan fralægge sig ansvar for miljøoprydning.

Denne urokkelige holdning fra amerikansk side var meget vanskelig at acceptere. Da det imidlertid stod klart, at området måtte overtages i den stand, det forefandtes, hvis man ønskede det retur, indvilligede Danmark i at påtage sig de forpligtelser, som efter grønlandsk opfattelse rettelig påhviler USA. Miljøministeriet søgte og fik således i august 2001 Folketingets Finansudvalgs tilslutning til en bevilling på 4,9 millioner kroner til at gennemføre miljøundersø­gelser i området. Miljøundersøgelserne forventes afsluttet i løbet af indeværende år og der vil herefter blive taget stilling til, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der skal iværksættes, i henhold til grønlandske og danske miljøstandarder.

Forsvarsaftalen af 1951 er indgået mellem Danmark og USA. Når USA ikke ville påtage sig et miljøansvar, var det efter grønlansk vurdering naturligt, at ansvaret overgik til Danmark, som en

del af Danmarks forpligtelse overfor Grønland i forbindelse med aftalen. Det var såvel Danmarks som Grønlands opfattelse, at man ikke ville kunne komme videre i forhandlingerne, hvis Danmark ikke påtog sig miljøansvaret og Landsstryet valgte derfor at acceptere dette. Det væsentlige i dette spørgsmål var jo, at der blev foretaget en miljøoprydning og Landsstyret valgte derfor at lægge vægt på det endelige resultat for Grønland. Fra grønlandsk side værdsætter vi, at Danmark således har påtaget sig sit ansvar. Samtidig mener vi dog, at de udgifter, der på denne måde påføres Danmark viser, at Forsvarsaftalen af 1951 i sin nuværende udformning også udgør et konkret problem for Danmark.

Hvad angår spørgsmålet om Hingitaq 53-sagen er det Landsstyrets vurdering, at der ikke er konflikt mellem Dundas-aftalen og retssagen og der er ikke grundlag for at forvente, at Dundas-aftalen vil stille sagsøgerne dårligere. Jeg skal ikke undlade at nævne, at landsstyret naturligvis ser frem til, at der kommer en retslig afgørelse i retssagen. På grundlag af de juridiske vurderinger, vi har modtaget, er det Landsstyrets opfattelse, at Dundas-aftalen ikke foregriber den retslige afgørelse, og den afskærer ikke Højesteret fra at afsige den dom, som Højesteret måtte finde rigtig efter rettens vurdering af sagens grundlag.

Irak-krisen

Landsstyret er opmærksom på, at der pågår en oprustning fra USA og de nærmeste allieredes side overfor Irak samtidig med, at det blandt NATO-landene og mellem visse EU-lande og USA debatteres i hvor høj grad Irak efterlever resolutionerne fra FN=s sikkerhedsråd.

Landsstyret følger naturligvis situationen nøje, uden at vi forventer, at Grønland vil komme til at spille nogen aktiv rolle i en eventuel krigssituation. Landsstyert har til dato ikkemodtaget nogen henvendelser eller information fra Danmark eller USA i denne forbindelse. Det bør dog nævnes, at Forsvarsaftalen af 1951 i sin nuværende udformning reelt set giver USA ret til at benytte Kangerlussuaq som militær base, hvis der skulle opstå behov for mellemlandinger i Grønland. Realistisk set er dette dog næppe en mulighed, henset dels til flyveruterne, dels til moderne flys operationsrækkevidde.

Rigets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske er jo fortsat et anliggende som i udgangspunktet varetages af Danmark, om end sager der potentielt vedrører Grønland søges koordineret mellem vore regeringer og parlamenter. Derfor har Landsstyret ikke fundet anledning til aktivt at udmelde en særskilt grønlandsk linie i dette spørgsmål. Der skal dog ikke herske tvivl om, at Landsstyret støtter den linie, som er lagt af NATO. Samtidig er det Landsstyrets klare holdning, at FN=s bestræbelser for at undgå en krig må og skal støttes. FN=s sikkerhedsråds anbefalinger bør efterleves, dvs. at Irak skal afvæbnes i overensstemmelse med sikkerhedsrådets beslutninger. FN skal med andre ord sikres mulighed for at godkende alle tiltag, som iværksættes mod Irak.

EU-fiskeriaftalen

Som nævnt i indledningen har jeg i denne forelæggelse valgt at koncentrere mig om de aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål. Den redegørelse, vi skal debattere i dag, indeholder dog mange andre emner og oplysninger, som efter Landsstyrets opfattelse alle viser, at den udenrigspolitiske indsats er i en god gænge, hvilket vil sige, at der er god sammenhæng mellem ressourcer og udnyttelse og mellem indsats og resultater. Jeg vil kun her fremhæve et enkelt område, nemlig forholdet til EU, hvor der inden for den seneste tid er sket en udvikling, som af redaktionelle grunde ikke har fundet omtale i dette års redegørelse.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremhæve det gode samarbejde mellem Regeringen og Landsstyret på EU-området, som det også er beskrevet i redegørelsen. Dette samarbejde kom for eksempel til udtryk ved det fælles værtskab og den fælles tilrettelæggelse af EU-ministerkon­ferencen om Det Arktiske Vindue og Den Nordlige Dimension i Ilulissat under det danske formandskab. På tilsvarende vis sætter vi stor pris på den fælles indsats i forbindelse med de igangværende midtvejsforhandlinger af den 4. fiskeriprotokol med EU samt bestræbelserne på at opnå et hensigtsmæssigt og bredere aftalegrundlag med EU i form af en Partnerskabsaftale.

Det første forhandlingsmøde om midtvejsevalueringen af 4. fiskeriprotokol mellem EU og Grønland fandt sted i Bruxelles i slutningen af februar. Den seneste fiskeriaftale mellem Grønland og EU har været under kraftig kritik fra EU=s revision. Revisionen har blandt andet kritiseret aftalen for ikke at være gennemsigtig, dvs. EU mener ikke, at man kan se, om EU har fået fisk af en værdi, som svarer til det beløb, Kommissionen yder Grønland hvert år for aftalen (42,8 millioner EURO eller ca. 320 millioner kroner).

Kommissionen har derfor foreslået, at der i forbindelse med midtvejsforhandlingerne bliver indgået en aftale efter et helt andet princip end hidtil, nemlig efter en budgetstøttemodel. Fra 1.1.2004 skal Grønland modtage den finansielle kompensation i form af budgetsstøtte, uanset at værdien af de fisk, som EU fisker. EU-Kommissionen forventer, at resultatet af midtvejsforhand­lingerne bliver, at der indgås en ny aftale med EU.

Grønland vil således i de næste tre 3 få det samme beløb stillet til rådighed for landskassen. Den eneste forskel på situationen i dag vil være, at der for en sektor - formentlig fiskerisektoren over for EU skal specificeres den politik, som Grønland skal følge fremover. Kommissionen understregede kraftigt, at man ikke vil blande sig i udformningen eller indholdet af denne politik, men at eksistensen af en politik var en forudsætning for, at kommissionen kunne gå denne vej. Kommissionen gjorde det også klart, at en sådan modernisering af fiskeriaftalen var en forudsætning for, at parterne kunne indgå et bredere samarbejde i form af en partnerskabsaftale fra 2007.

Forud for den endelige aftale ligger der en del arbejde, som forudsætter en koordinering mellem såvel Kommissionen og Hjemmestyret, som internt i Hjemmestyret mellem de enkelte relevante ressortområder. Der er tale om en større udfordring, som kræver nytænkning og samarbejdsvilje fra alle parters side. Situationen er endnu så ny, at det ikke er muligt at sige noget endeligt om udfaldet, men Landsstyret vil følge udviklingen ganske nøje og vil løbende holde Landstinget orienteret.

Det er landsstyrets opfattelse, at Udenrigspolitisk Redegørelse i sin helhed viser, at Grønlands forhold til vor omverden er præget af åbenhed og vilje til samarbejde. I denne sammenhæng vil jeg ikke undlade at nævne det gode samarbejde med ICC, der muliggør, at Grønland både via Rigsfællesskabets samlede politik for oprindelige folk og ad NGO-vejen kan opnå samarbejde med vore stammefrænder og med oprindelige folk. Endvidere vil jeg nævne, at Landsstyret har som målsætning i de kommende år at udbygge og forstærke samarbejdet med vore naboer og dette kan bl.a. ske gennem etablering af en grønlansk repræsentation i Island. På baggrund af dette års samarbejde ser vi frem til de kommende års udfordringer i et frugtbart partnerskab med  såvel Danmark som vore internationale samarbejdspartnere.

Med disse ord overlader jeg Udenrigspolitisk Redegørelse til Landstingets velvillige behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går videre til partiernes ordførere. Jørgen Wæver-Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver-Johansen, ordfører, Siumut.

Tak. Fra Siumut har vi, efter en grundig gennemgang, følgende bemærkninger til den omfangsrige udenrigspolitiske redegørelse:

Fra Siumut glæder vi os over, at udenrigsministeren kan overvære debatten om den udenrigspoli­tiske redegørelse og i den forbindelse skal vi fra Siumut byde Per Stig Møller og hans følge velkommen. Ligeledes glæder vi os over den løbende forbedring af kvaliteten i den udarbejdede udenrigspolitiske redegørelse, som hvert år synes at blive bedre. Redegørelsen omfatter en kort, præcis og forståelig gennemgang af de væsentlige udenrigspolitiske forhold, som Grønland arbejder med og fra Siumut ønsker vi hermed at udtrykke vor påskønnelse af de medarbejdere, som har deltaget i udarbejdelsen af redegørelsen. Eftersom redegørelsen er meget omfattende skal vi ikke her komme ind på samtlige punkter og derfor vil vi koncentrere os om de forhold, som vi betragter som de væsentligste.

Landsstyrets arbejde

I Siumut har vi med glæde kunnet konstatere, at det siddende Landsstyre arbejder på grundlag af de tidligere fastsatte mål inden for det udenrigspolitiske område. Således sikrer man - efter vores mening - de gode relation til Danmark, EU og andre lande.

Det er vigtigt, at vi deltager aktivt i bestræbelserne på at forbedre forholdene i en verden, der er i konstant udvikling. Vi er en del af verdenssamfundet og vi skal fastholde og videreudvikle dette forhold ved at styrke det gode samarbejde, vi har med andre nationer. Som samarbejdspartner anser vi det derfor som vigtigt, at fastholde det gode samarbejde med Udenrigsministeriet, for vi kan kun fastholde de gode resultater gennem meningsudveksling og vi har alle en forpligtelse heri.

Missile Defense

Fra Siumut vil vi benytte denne lejlighed til at uddybe vores holdninger omkring missilforsvaret og forsvarsaftalen.

Meget har ændret sig i USA og resten af verden siden USA først fremlagde tanker om etablering af NMD, National Missile Defense i 1999. Det er hermed ikke kun forsvar af USA, som der diskuteres. Men diskussionen går på beskyttelse af hele forsvarsalliancen mod missilangreb. De ændrede forhold har uden tvivl bevirket, at der er behov for en mere åben information, kommunikation og et tillidsfuldt samarbejde medlemslandene i forsvarsalliancen imellem og vi er medlemmer af dette samarbejde.

I Grønland er vi vel vidende om, at Grønland siden begyndelsen af 1800-tallet har været omfattet af det såkaldte Monroe Doktrin, hvor vort land har været anset som en del af Nordamerika og har derfor været omfattet i forsvaret heraf. Således forholder tingene sig.

Derfor er det yderst vigtigt for os, at vi deltager i alle beslutninger, forhandlinger og drøftelser omkring vor egen sikkerhed. Som medlemmer af NATO, må vi alle prioritere at have en fælles forståelse i forhold omkring sikkerhed. Og det er i denne forbindelse, at diskussionen omkring vigtigheden af Pituffik-radaren igen er på dagsordenen.

Fra Siumut er tilhængere af, at der først skal gives et endeligt svar på henvendelse fra USA, når alle de nødvendige analyser er gennemført, samt de politiske og folkelig debat er afholdt. Efter Siumuts vurdering er det derfor yderst vigtigt, at der afholdes en offentligt høring i Katuaq, det grønlandske kulturhus, som sendes til hele landet, og at grønlandske og danske politikere med relationer til udenrigsforhold rejser til Qaanaaq og Pituffik samt afholdelse af høring i Folketinget på et senere tidspunkt.

Det har derfor ikke forbigået vores opmærksomhed, at den danske regering allerede har givet udtryk for, at man ikke ser nogen hindringer for at bruge Pituffik-radaren i forbindelse med etablering af en missilskjold. Selvfølgelig vil vi ikke blande os i, hvordan danskerne forholder sig til sagen, men vi har fået utvetydige løfter om en fælles stillingtagen fra Grønland og Danmark efter afvikling af førnævnte aktiviteter, derefter skulle der tages en samlet stilling i Rigsfællesskabet i fuld forståelse med hinanden. Derfor er vi noget forundret over udenrigsmini­sterens tilsagn i modstrid med løfterne, at man vil tage stilling til placering af anti-missil-våben Ainden for det danske rige@ og undlod at afvise tanken. Vi har svært ved at forholde os til denne udmelding. Der er nok ingen planer om opstilling af sådanne våben i midten af København.

Sådan skal tingene ikke foregå. Fra Siumut kræver vi, at der tages en fælles stillingtagen fra Grønland og Danmark. Vi kræver en gennemgang af, forhandling i og stillingtagen til samtlige forhold, før en eventuel godkendelse af henvendelsen kan foreligge. Det er vigtigt at pointere, at det ikke kun drejer sig om forholdene omkring miljøet. Fra Siumut ønsker vi, at blive inddraget i alle væsentlige forhold, som berører den grønlandske befolkning samt Pituffik og en fremtidig udnyttelse af området.

I Grønland ønsker vi og prioriterer vi - i lighed med andre folk i verden - højt på at udvikle vort samfund til at blive moderne og demokratisk. Grønland er ikke nogen militærmagt og vi har bestemt ingen illusioner om at udvikle os til at blive en militærmagt, men vi er interesseret i at fastholde vort lands frihed og vi vil aldrig tolerere, at vort land udgør nogen trussel mod fred i verden. Vi er et fredeligt folkefærd. Derfor er vi i Siumut helt enig med Landsstyret i, at opdatering af radaren i Pituffik ikke skal udgøre trussel mod verdensfreden og medføre et nyt våbenkapløb.

Forsvarsaftalen

Historien om tilblivelsen af basen i Pituffik er i forvejen så belastende, at al fremtidig stillingtagen herom bør foregå i fuld forståelse mellem Grønland og Danmark. Ikke mindst hvad angår aktiviteterne i Pituffik og den politiske aftale, nemlig forsvarsaftalen af 1951, som ikke længere er tidssvarende. Efter Siumuts mening kan demokratiske lande som Danmark og USA ikke længere ignorere det samlede Landstings, de folkevalgte i Grønland, ønske om en genforhandling af aftalen. Vi ønsker, at man respekterer til at kunne deltage i udformning af aftalen ved deltagelse i forhandlingerne. Indgåelse af en sådan grundlæggende aftale bør prioriteres ferm for alt.

Når man betragter samarbejdet mellem Danmark og USA omkring den amerikanske tilstede­værelse i Grønland må vi sige, at der er få lyspunkter i denne kapitel af landets historie. Tvangsflytning, brudte løfter, løgn omkring de faktiske forhold, forurening med farlige atommaterialer og mange andre ting. Alle disse ting er ikke glemt og man kan ikke uden videre udviske disse ting fra grønlændernes bevidsthed - alle disse ting er i høj grad med til at farve den politiske diskussion og stillingtagen i dag. Det er nogen gange meget svært, at tage ordentlige diskussioner om Grønlands forhold til NATO og hvordan Grønland skal forholde sig i forsvarsalliancen netop på grund af de historiske aspekter. Det er næsten umuligt, at tage en diskussion om det væsentligste spørgsmål, nemlig om Grønlands sikkerhed, Grønlands position i verden hvad angår sikkerhed og ikke mindst hvordan Grønland kan bidrage til en tryggere verden, som vi lever i.

Vi vil derfor anbefale, at man diskuterer forholdene omkring missilforsvaret og Pituffiks fremtid i samtlige politiske fora, hvor vi diskuterer Grønlands sikkerhed med fremtidsrettet, hvordan Grønland forholder sig til verdensfreden og hvordan Grønland kan bidrage til en tryggere og bedre verden. Det er nogle vigtige spørgsmål, som vi må tage stilling til og derfor må vi stille realistiske krav, ikke mindst at vi arbejder for at opnå indflydelse og medansvar i forhold, som berører Grønland. Det er naturligt.

I Siumut mener vi, at Danmark må anstrenge sig til at vende tilbage til en mere konstruktiv retning og i Grønland ønsker vi at blive taget alvorligt og kræver at blive behandlet som en ligeværdig partner. AHvis det ikke sker, vil man en dag vågne op som en af verdens mindste lande@.

Irak-krisen

Som afslutning på forholdene omkring sikkerhed har vi bemærkninger til de aktuelle forhold omkring Irak. Fra Siumut anser vi amerikanerne, som vore venner og allieret og har altid gjort det, men vi er imod enhver reaktion uden om FN=s Sikkerhedsråd. Der er ingen tvivl om, at man først reagerer med støtte fra FN, såfremt verdensfreden skal sikres, og at alle alternative muligheder skal afprøves og reagerer efter at alle andre muligheder er udtømt. Hvis dette ikke sker, kan vi komme i en situation, som kan være ubehagelig for os alle sammen og det er ikke ønskeligt.

Foruden forholdene omkring sikkerhed har vi fra Siumut nøje fulgt med i Landsstyrets glædelige resultater omkring andre udenrigsforhold igennem det forgangne år, der bekræfter vor plads i verdenssamfundet. Vi er stolte over det.

EU-OLT

Hvad angår arbejde om fornyelse af fiskeriaftalen med EU, følger vi i Siumut med i pressen og vi vil opfordre Landsstyret til at bestræbe sig på at opnå resultater i genforhandlingen. Det er nødvendigt at fastholde den nuværende fiskeriaftales økonomiske forudsætninger. Samtidig med denne må vi ikke stå i vejen for en drøftelse af en budgetstøtte, uanset væredien af de fisk, som EU fisker. Der er allerede på nuværende tidspunkt en hel række punkter, som vi og EU kan samarbejde med hinanden om. Det gælder uddannelse, infrastruktur, klimaforskning, miljø, mineralefterforskning m.m. At vi også er klar over vor geopolitiske placering i verden, er en selvfølgelighed.

I betragtning af EU=s stærke relationer til andre steder i verden, specielt under udvidelsesaktivite­ter mod Østeuropa, må vi bede Landsstyret om at sørge for, at forhandling med EU om vore interesser ikke bliver trukket længere og længere ud i fremtiden. Det er nu, efter Siumuts opfattelse vore ægte og troværdige reaktioner skal omsættes i forhandlingsresultater under nære og venskabelige relationer.

Fra Siumut glæder vi os over, at den danske formandskab i EU afholdt ministerkonference om Det Arktiske Vindue og Den nordlige Dimension i Ilulissat, som Landsstyret var en aktiv deltager af og resultatet må betegnes som en succes. Dette beviste, at Grønland og Danmark også kan opnå gode resultater, når vi arbejder fælles om tingene.

Fra Siumut forventer vi, at Landsstyret vil orientere Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget løbende om processen, da dette vil være naturligt.

Ligeledes vil vi opfordre Landsstyret til at være opmærksom på andre samarbejdsområder med EU, som eksempelvis inden for tilskud til miljøbeskyttelse, som må betegnes som interessant for Grønland.

Fra Siumut glæder vi os over Grønlands deltagelse i de tidligere Oversøiske Lande og Territoriers interesseorganisation, OCTA. Det er vigtigt, at Grønland deltager aktivt i styrkelsen af samarbejdet mellem de tidligere kolonier og EU, ikke kun for vores skyld, men også i relation til de berørte lande i udlandet, hvor embedsmændene i Grønlands Hjemmestyre er kendt for deres effektivitet i det internationale arbejde, og som er til stor gavn.

Vi vil ikke undlade at skulle bede Landsstyret om, at arbejde for tættere samarbejde mellem Grønland og Europarådet, da vi mener, at dette kan være med til at bane vejen for at involvere de unge mennesker i internationale forhold i større omfang.

FN - Permanent Forum

Blandt de områder, hvor Grønland har markedet sig stærkt i det internationale arbejde er i relation til FN=s Permanent Forum for de oprindelige folkeslag. Som det er bekendt, har Landsstyret i snart ti år arbejdet sammen med udenrigsministeriet i arbejdet for at realisere dette. I Siumut mener vi, at vi har forpligtelse til at arbejde aktivt i bestræbelserne på at forbedre de oprindelige folks vilkår og derfor vil vi opfordre Landsstyret til at følge nøje med i arbejdet omkring Permanent Forum og deltage i arbejdet.

Vi vil ikke undlade at benytte denne lejlighed til at ønske, at man er opmærksom på bestræbelser­ne omkring de årlige kurser til de oprindelige folkeslag, International Training Center for Indigenous Peoples, ITCIP og for så vidt muligt støtte initiativet.

Det arktiske samarbejde

Siumut mener, at man løbende må arbejde på at forbedre samarbejdet i Arktis, og at dette må være målet og derfor prioriterer højt på Grønlands deltagelse i ICC, Det Arktiske Råd og tæt samarbejde og kontakt med de arktiske lande. Og derfor støtter Siumut planerne om etablering af et platform for de folkevalgte i Arktis, Arctic Parlamentarians, som vi skal drøfte i løbet af denne samling. Det er dog ikke nok med gode intentioner og derfor er det vigtigt, at arbejdet sker grundigt og målrettet.

Derfor vil vi fra Siumut ønske over for Landsstyret, at man lever op til intentionerne i samarbejdsaftalen med Nunavut, som blev indgået for et par år siden, og at man arbejder målrettet på at realisere det, ikke mindst hvad angår samarbejde omkring mulighederne for indførelse af trafikforbindelse til Canada. Fra Siumut henleder vi opmærksomheden til indgåelse af samarbejde med Island omkring etablering af forbindelse mellem Reykjavik og Narsarsuaq, som starter til sommer, som vi mener kan bruges som inspiration i den forbindelse.

Fiskeri

Blandt Grønlands fornemste opgaver i relation til udlandet er fiskeriområdet, hvor Grønland i mange år vellykket har kunnet forhandle sig til rette i fiskerispørgsmålet, uden først at skulle indhente godkendelse fra Danmark. I redegørelsen fremgår det i hvor stor omfang fiskerispørgs­mål indgår i denne redegørelse, hvor der hvert år forhandles med mange forskellige lande, hvor man bekræfte hvor meget vi deltager i forskellige samarbejdsorganer og organisationer. Siumut er tilfreds med Grønlands deltagelse i forhandlinger med udgangspunkt i en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Vi vil opfordre Landsstyret til at intensivere dette arbejde, da vi i Siumut ved, hvor få ressourcer det omhandlede direktorat har til varetagelse af dette arbejde. Der må gøres noget ved problemet.

Samarbejde omkring de nordiske lande

I Siumut har vi igennem mange år været fortaler for, at vi ikke skal deltage i det nordiske samarbejde inden for alle områder blot for at deltage, for udgangspositionen må være, at vi deltager i de områder, hvor vi har interesse og mulighed for at få indflydelse. Dog har vi bemærket, at lande med hjemmestyreordninger endelig kan deltage i Nordisk Kulturfond med stemmeret, hvor man i mange år har arbejdet for at realisere dette. Fra Siumut vil vi takke alle de mennesker, der har deltaget i dette arbejde.

Grønlands repræsentation i udlandet

Det er magtpåliggende for Siumut, at Grønland selv agerer i alle forhold, der berører landet og derfor kan man ikke komme uden om repræsentation i udlandet.

Vi er alle tilfreds med, at Grønlands repræsentation har en god indflydelse i Danmarks ambassade i Bruxelles og derfor ønsker vi fra Siumut, at der igangsættes arbejde for etablering af repræsentationer i Island og USA, for vi har erfaret hvor gavnligt repræsentation i udlandet kan have for Grønland. Uanset hvor, er det    altid bedst at kunne forhandle direkte med ens samarbejdspartnere.

Afslutning

Med disse bemærkninger konstaterer vi fra Siumut med glæde, at Grønland, siden indførelse af hjemmestyreordningen, hvor vi siden har været med i den ledende politiske rolle, fremgår tydeligere i vort samarbejde med udlandet, hvor vi har indhøstet gode erfaringer og sikre resultater.

Der skal ikke herske tvivl om, at Siumut til enhver tid vil deltage i de kommende år, som en troværdig, ansvarsfuld og samarbejdsvillig partner. Dermed tager vi fra Siumut Landsstyrets omfangsrige og grundige udenrigspolitiske redegørelse til efterretning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi også gerne byde vores gæster velkommen, efter at de har været gennem vejrliget og vores bemærkninger lyder således fra Inuit Ataqatigiit.

Grønland midt i selvstændighedsprocessen skal være kendetegnes ved at føre en målrettet, offensiv og effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik. I takt med selvstændighedsbevægelsen vokser sig stærkere, orienterer befolkningen sig i højere grad mod det internationale samfund, for selvstændighed er jo ikke og skal ikke tilstrækkelighed eller isolation, tværtimod er det at kende sin internationale rolle aktivt, udøve sine rettigheder og forpligtelser.

Globaliseringen bringer alt tæt ind på livet af os. Vi kan nærmest følge med alt, rejse hvorhen i verden, vi vil, men globaliseringen kræver også af os, at vi tager stilling til sager og emner, som ikke altid er behagelige sager, som kan være ømtålige og tunge.

Dagens debat om den udenrigspolitiske redegørelse drejer sig selvfølgelig først og fremmest om dagsaktuelle emner. De dagsaktuelle emner, som i virkeligheden har været aktuelle i mange år. Udfaldet af vores stillingtagen vil til gengæld have konsekvenser langt ud i fremtiden. Missilskjoldet var allerede under Reagan i 1980'erne kendt under navnet Stjernekrigsprojektet, SDI og bliver i dag realiseret som MD.

Allerede før Reagan, Bush, Clinton og Bush formulerede vi kravet om ændringer i Forsvarsafta­len mellem Danmark og USA af 1951. Det har skiftende danske regeringer selvfølgelig vist alle andre påstande af utroværdighed. 

Vi står alligevel i dag, uanset den lange tid, der er gået i en hektisk situation, hvor vi med kniven på struben skal tage stilling til, om vi skal acceptere det danske tilbud til USA om at bruge Thuleradaren til missilskjoldet.

Vi har selvfølgelig også vores forpligtelser indenfor rigsfællesskabet, vi har pligt til at melde klart ud. Det har vi gjort ved gentagne gange tydeligt at kræve ændringer i Forsvarsaftalen af 1951 og ved at kræve stop for misgerningerne i Thule.

Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at den nuværende politiske konflikt mellem Grønland og Danmark, først og fremmest bør løses politisk, når jura, økonomi og tekniske forhold bliver blandet ind, drukner det centrale emne, nemlig vores ønsker om selv at bestemme og tage ansvar for vort land.

Nogle nyhedsbureauer og den skrevne presse i Danmark kommer til tider med postulater om, at grønlændernes modstand mod opgraderingen af Pituffik blot sigter mod en økonomisk gevinst af baserne. Dette må på det kraftigste tilbagevises! De mål som garanterer samfundets fremtidige selvbestemmelse skal ikke bringes over styr. Vore meninger kan ikke købes. Der er ikke udsalg!

Man kan endda have mistanke om, at man prøver at udnytte vort lands svage økonomiske situation. Det er selvfølgelig fristende at kræve økonomiske eller andre modydelser, men Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at man først og fremmest bør sigte mod en politisk aftale mellem vort land og Danmark.

Rækkefølgen skal være følgende, for det første: En politisk aftale mellem vort land og Danmark om genforhandling af 1951-aftalen, dernæst: En henvendelse til USA såvel fra vort lands Landsstyre og den danske regering om en forhandling og først endelig: En stillingtagen til opgraderingen af radaren i Pituffik.

Selvfølgelig kan vi først tage stilling til andre ting, når vi først direkte kan deltage i forhandlin­gerne, vi har ikke mulighed for at blande os direkte, da aftalen kun er mellem Danmark og USA.

Med hensyn til missilforsvarsplanerne skal vi til sidst gøre klart, at påstanden om, at 1951-aftalen kun er et problem for vort land ikke passer. Det er såvel et problem for os om for Danmark. I henhold til 1951-aftalen har Danmark overdraget hele sin overhøjhed til USA med hensyn til benyttelse af vort land som et forsvarsberedskab.

Danmarks og USA=s udtalelser om, at der ikke er behov for en ændring af 1951-aftalen er ligeledes ikke overraskende. Dette har Danmark og USA ikke behov for, da det er en fordel for dem. Det er os, der har behov for en genforhandling. Det er vort land, der er tale om. Det er vores fremtid, der er tale om.

Hidtil har der ikke været reelle forhandlinger. Blot har de skiftende danske regeringer kommet med forsikringer om ikke at tage stilling, før befolkningerne i vort land og Danmark er blevet hørt på trods af, at deres stillingtagen i forvejen har været klart.

På baggrund af vore ovennævnte bemærkninger skal vi på det kraftigste opfordre Landsstyret og regeringen om fra nu af, at indgå reelle forhandlinger og opnå en aftale, der kan accepteres af alle parter.

Jeg skal ikke her kommentere regeringens såkaldte hvidbog, som udkom for nogle få dage siden. Det ville være unødig tidsspilde. Blot skal jeg henvise til Sikkerhedspolitisk Udvalgs fælles udtalelser.

Forberedelser til en krig mod Irak

Verdensbefolkningen har i efterhånden lang tid levet i utryghed på grund af USA=s krigsforbere­delser mod Irak. Det er skræmmende, at forestille sig konsekvenserne for en krig. Sådan en krig kan let sprede sig resten af verden og kan koste mange menneskeliv og endnu medføre yderligere utryghed i verden.

Selvfølgelig er det nødvendigt, at sådanne skridt først går gennem De Forenede Nationer. Hidtil har våbeninspektørernes arbejde været rosværdigt, da de har været med til at holde de krigshundrende lande i skak. Dette er muliggjort af Tysklands, Ruslands og Frankrigs fornuftige diplomati - tankegangen om enhver konflikt kan løses ved krig bør afskaffes og erstattes med fredelige midler.

I netop disse dage og timer, hvor man i FN=s Sikkerhedsråds bestræber sig på at komme til en beslutning, er USA=s handlemåder tankevækkende, idet de løbende tilbyder de fattige lande, der er nuværende medlemmer af Sikkerhedsrådet, økonomiske midler, de ikke kan afvise om, at stemme for USA=s egne krigsforberedelser. Disse lande har formodentligt ikke anden udvej end at stemme for, på trods af deres modstand mod krig.

Inuit Ataqatigiit håber inderligt, at utrygheden kan løses med fredelige midler, samt at den irakiske befolkning kan leve i henhold til den internationale folkeret.

Med disse bemærkninger om de utrygge forhold, vil jeg komme til de andre punkter i den fremlagte redegørelse.

Relationerne til EU

Relationerne til EU har indtil fornylig haft sit udgangspunkt i fiskeriaftalen samt den såkaldte OLT-ordning. Inuit Ataqatigiit håber ligeledes på et positivt resultat af den igangværende genforhandling af fiskeriaftalen og hilser et positivt udfald af udviklingen af andre samarbejds­former samt de tiltag, der fremmer vores samarbejde med andre lande velkomment.

Med disse bemærkninger skal vi opfordre Landsstyret til at revurdere vores deltagelse i OLT-ordningen, da de lande, der har samarbejdsaftaler under OLT-ordningen er dem, der har været kolonier af EU-medlemsnationer og derved har Asærlige andre@ forbindelser med dem. På trods af det er disse lande handelsmæssigt ringere stillet end EU=s samarbejdslande. Vort lands fiskeriaftale er et godt sammenligningsgrundlag, idet EU kræver en Atilfredsstillende@ aftale, såfremt EU skal have anre samarbejdsformer med os, eksempelvis med hensyn til en toldfri handel med dem. EU stiller ikke sådanne krav 3. lande - derfor kræver vi af Landsstyret en revurdering af OLT.

Med hensyn til det såkaldte Det Arktiske Vindue skal Inuit Ataqatigiit blot opfordre til, at Landsstyret udarbejder en plan for at realisere de positive mål samt de mål, der er nødvendige. Det Arktiske Vindue, som støttes af alle må betragtes som et attraktivt samarbejdsredskab og må realiseres, især med hensyn til det arktiske miljø.

Vi må beklageligvis konstatere, at Det Arktiske Vindue blot må betragtes som en overskrift og derfor vil vi opfordre vore kolleger i Landstinget til at deltage i dets udformning.

Samarbejde med nabolandene

Formålet med vores udenrigspolitiske relationer og handel med udlandet er et større samarbejde med nabolande. Formålet er hensigtsmæssigt og støtteværdigt og i denne forbindelse støtter Inuit Ataqatigiit Landsstyrets kommende planer om at oprette et repræsentationskontor på Island.

Ligeledes støtter samtlige i Landstinget et nærmere samarbejde med Canada i alle henseender. Derfor er det overordentligt beklageligt og uforståeligt, at vejen til implementering af disse formål er elimineret i de foregående år. Lukningen af repræsentationskontoret i Ottawa må betragtes som en tankeløs handling. Det er besværligt at oprette et repræsentationskontor i udlandet, især da ikke-selvstændige lande uden videre ikke godkendes for at oprette et repræsentationskontor i en stat - med lukningen af repræsentationskontoret i Ottawa vil det blive  overordentligt svært, at genoprette sådant et i Canada i fremtiden.

Det er endnu mere beklageligt, at vor direkte flyforbindelse til Canada og ligeledes til Nordamerika er blevet lukket. I redegørelsen er konsekvenserne klart beskrevet. Disse er færre muligheder og andre ubehagelige følger og fordyrelser. Inuit Ataqatigiit skal opfordre Landsstyret til at undersøge alle muligheder med det formål, at genoprette flyforbindelsen ved først givne lejlighed.

Det er ønskeligt, at Landstinget så vidt muligt bliver delagtiggjort og får indblik i takt med, at opgaverne og ansvaret bliver større med hensyn til udlandet og sikkerhedsspørgsmålene. Vi vil derfor opfordre Landsstyret til at sørge for dette, eksempelvis ved at landstingsmedlemmer deltage i IWC-møderne, FN-relaterede opgaver samt i forhandlinger med EU.

Inuit Ataqatigiit finder det også vigtigt, at non-governmentale organisationer bliver delagtiggjort i det, der har relation til deres arbejde, da der hidtil har været gode erfaringer med det.

Efter disse bemærkninger vedrørende Udenrigspolitiske redegørelse skal Inuit Ataqatigiit indstille følgende:

- at Landstinget på det kraftigste anmoder Landsstyret om politiske tiltag til genforhandling af 1951-aftalen imellem Grønland og Danmark, og at der ikke skal ske afgørelser vedrørende anvendelsen af Pituffik til missilforsvaret før der er en afklaring

- at opfordre den danske regering til at deltage i arbejdet for at forhindre krigen imod Irak

- at Landsstyret revurderer OLT-ordningen

- at Landsstyret snarligt sørger for, at den direkte flyforbindelse til Canada igangsættes

- at Landsstyret overfor Landstinget fremsætter mål for realiseringen af det Aarktiske vindue@

- at deltagere fra Landstinget og Landsstyret fra vort land efter møder/konferencer i internationale organisationer rapporterer til Landstinget

- at Landsstyret ved deres deltagelse i forhold til deres udenlandske aktiviteter i større grad involverer Landstinget

- at de non-governmentale organisationer i større grad involveres.

Og med disse bemærkninger har vi så kommenteret den Udenrigspolitiske Redegørelse. Og jeg skal også lige udtale, at de, som vi ikke nævnte her, ikke er interessante. Og vi siger tak til Udenrigsministeren her kan høre på vores synspunkter. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

  Den næste taler er Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Inden jeg fremkommer med bemærkninger til Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse, vil jeg på vegne af Atassut byde Udenrigsminister Per Stig Møller og hans følge hjertelig velkommen til vort land. Af de samtaler, der vil blive ført under Dit ophold her, vil være præget af åbenhed og vilje til at danne nye redskaber i vort videre arbejde i gensidig forståelse med hinanden, er vi i Atassut ikke i tvivl om.

Missilforsvar

Landsstyret vil i deres udenrigspolitiske redegørelse specielt belyse, hvordan Grønland aktuelt er stemt overfor den amerikanske anmodning om at inddrage Thule-radaren i et missilforsvar.

Vi er her i vort land i fuld gang med at debattere henvendelsen. Og Udenrigsministeren skal under ingen omstændigheder være i tvivl om, at arbejdet med anmodningen i videst muligt omfang vil foregå ved brug af alle tilgængelige forudsætninger og i tæt dialog med befolkningen, således at der gives et kvalificeret svar på henvendelsen sammen med danskerne efter nøje opvejning af fordele og ulemper.

Fra Atasuts side værdsætter vi, at den danske regering fortsat indfrier løfter om tæt og løbende inddragelse af det grønlandske Landsstyre, når vort land bliver berørt i udenrigs- og sikkerheds­politiske spørgsmål. Vi vurderer således i Atassut, at denne praksis til stadighed baner vejen for et ansvarligt arbejde i Rigsfællesskabets navn. Med denne praksis viser den danske regering, at det er i deres interesse, at inddrage de grønlandske myndigheder og befolkningen til at få indflydelse i spørgsmål om udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, der har relation til vort land, trods det faktum, at ansvaret ikke ligger i grønlandske hænder.

Når dette er sagt, skal vi fra Atassut gøre opmærksom på, at den danske regering ved den nyligt offentliggjorte redegørelse om missilforsvaret har tilkendegivet Aat Regeringen er umiddelbart positivt stemt over for den amerikanske anmodning om at inddrage Thule-radaren i et missilforsvar.@ Vi er sikre på i Atassut, at den danske regering har lagt mærke til, at vi her har fundet udtalelserne særdeles besynderlige.

Vi er dog ikke indstillet på hårdnakket at kredse rundt om denne udtalelse. I Atassut stoler vi på, at den danske regering vil indfri løftet om overholdelse af svarfristen, og at den kommende tid vil blive effekt brugt af den danske regering til at underbygge vore krav om undersøgelser.

Det skal overfor befolkningen og den danske regering understreges, at Atassut i høj grad er modstander af enhver form for krig og vi skal ligeledes understrege, at vi som medlem af NATO, i kraft af Danmarks medlemskab, er indstillet på at samarbejde i NATO regi.

Og hvis NATO-medlemmerne på noget tidspunkt indvilger i at acceptere missilforsvaret på baggrund af løftet om, at dette på ingen måde vil afstedkomme våbenkapløb, skal der heller ikke herske nogen tvivl om, at Atassut vil tage et ansvarligt standpunkt om sagen.

Forsvarsaftalen 1951

Sideløbende med spørgsmålet om missilforsvaret arbejder vi i Grønland med vore fælles krav om genforhandling af Forsvarsaftalen af 1951 mellem USA og Danmark. Vi er fuldt ud klar over, at disse to punkter skal behandles særskilt med omhu og retfærdigt over for alle parter.

Vi er i Atassut klar over, at amerikanerne forventer et svar inden for en overskuelig fremtid og i forhold til hidtidige aftaler må vi sammen med Danmark give et svar i løbet af ikke så lang tid omkring amerikanernes anmodning om at bruge grønlansk jord til missilforsvar. Men med hensyn til det andet punkt, nemlig kravet om modernisering af forsvarsaftalen fra 1951, så den bliver mere tidssvarende og omkring kravet om tillægsaftaler, er vi i Atassut klar over, at behandlingen af disse kan trække ud.

Vi har dog til vores tilfredshed konstateret, at amerikanerne er indstillet på at tale med os om aftalens indhold og til Atassuts tilfredshed er en embedsmandsgruppe, bestående af embedsmænd i Grønland og Danmark, er fuld i gang med at arbejde for forslag til at Grønland og Danmark kan finde fælles udgangspunkt i kravet.

At dette arbejde, som må laves konstruktivt kan trække ud, er vi klar over i Atassut. Vi er derfor indstillet på, at den nødvendige tidshorisont for dette arbejde kan være længerevarende og derfor er vi i Atassut klar til at indgå aftale om, hvilket tidshorisont vi kan blive enige om.

Samarbejdet med EU

I forbindelse med midtvejsforhandlingerne omkring fiskeriaftalen samt bestræbelserne på at opnå et mere hensigtsmæssigt og bredere aftalegrundlag med EU og andre områder, sætter Atassut sin lid til, at parterne opnår gode resultater.

I dette tilfælde er det intentionen at opnå bedst mulig kontakt til EU på alle områder. At den danske regering også i nærværende tilfælde har udvist samarbejdsvilje overfor Grønland og i tillid har overdraget ansvaret til Landsstyret, betragter vi i Atassut som et godt udtryk for den danske regerings vilje til at overdrage Grønland ansvar for egne anliggender.

Og om spørgsmålet om de kommende tunge og udfordrende forhandlinger med EU får frugtbare resultater, er vi i Atassut sikre på, at Landsstyret og embedsmændene er indstillet på at opnå resultater til gavn for det grønlandske samfund.

Da tidligere landsstyreformand Jonathan Motzfeldt holdt møde med EU-kommissær Poul Nielson i maj 2002 har Nielson understreget, at fiskeriaftalen mellem Grønland og EU må tages op til revision, idet visse EU-medlemmer er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt aftalen er til gavn for EU.

Også under kommissionens møde blev det gjort klart, at en modernisering af fiskeriaftalen var en forudsætning for, at parterne kunne indgå et bredere samarbejde, og at man i dette tilfælde skulle tage udgangspunkt i Avarige og nære forbindelser@, og at samarbejdet må tage udgangspunkt i passende vægtning på geopolitiske betragtninger.

På baggrund af det har vort Landsstyre udformet et aftaleforslag til samarbejde. Og set i lyset af, at det er nødvendigt med en mere moderne og bredere aftale, vil vi i Atassut være årvågne over for, hvordan det går med dette tiltag.

Udover fiskeriaftalen med EU har vi aftaler med andre lande om bæredygtig udnyttelse, som løbende bliver opdateret. Især har Grønland aftaler med lande i Nordvestatlanten og nordøstatlan­tiske lande omkring fiskeriterritorier og ikke mindst har vi aftalen med de nordiske lande primært omkring opfiskning af fiskekvoter. Og uden at nævne enkelte lande, som vi har forskningsmæssi­ge aftaler med omkring bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, skal vi fra Atassut udtale vores tilfredshed med hidtidige resultater.

At Grønland også er godt med i mellemstatsligt samarbejde omkring sikring af miljøet, viser med al tydelighed, at Grønland ansvarsfuldt er indstillet på at deltage i kampen om sikring af miljøet.

Det arktiske samarbejde

At det politiske samarbejde med vore frænder i Canada skal intensiveres i forhold til i dag, finder vi naturligt i Atassut. Vi er i Atassut sikre på, at der kan etableres større samarbejde omkring trafik, uddannelse og kultur og vi skal udtrykke vores tilfredshed med, at større handelsmæssige samarbejer er etableret, uden først at vente på politisk indblanding.

I udviklingen af Det Arktiske Råd har Grønland markeret sig kraftigt, og at Island, som skal have formandskabet fra oktober sidste år til 2004, har fundet det vigtigt, at fortsætte sin forgængers, Finlands arbejde med at koordinere Det Arktiske Råds og EU=s projekter i de nordiske lande, skal Atassut udtale sin fulde tilslutning til, at vi er sikre på, at man på denne måde vil støtte det under EU-regi opstartede projekt ADet Arktiske Vindue@.

Større udenrigspolitisk kompetence til Grønland

Her til sidst skal jeg på vegne af Atassut endnu engang udtrykke tilfredshed med, at Danmark fortsat støtter Grønlands ønske om større indflydelse i den internationale scene. Som et aktuelt eksempel kan nævnes Grønlands detagelse og medunderskrivelse af aftalen om tilbageleveringen af Dundas, som ellers fra flere sider blev modarbejdet. Det er Atassuts vurdering, at den danske regering i tillid til vort Landsstyre er villige til at overdrage ansvar, når grønlandske interesser skal forsvares.

Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med den danske regering omkring udfordrende Grønlandsrelevante spørgsmål. Statsministerens udmelding både til Folketinget og Landsstyret om, at Grønland skal have mere direkte indflydelse på udenlandske Grønlandsrelaterede spørgsmål, modtager vi i Atassut som udfordrende og udviklingnsværdig og borgerne her og den danske regering skal på ingen måde være i tvivl om Atassuts vilje til at udvide og realisere bemyndigelsen.

Da vi er sikre på, at de danske udenrigsrepræsentationer kan danne rammen omkring udviklingen af et grønlandske samarbejde med udlandet, skal vi her fra Atassut udtrykke vort ønske om etablering af større samarbejde med de danske repræsentationer i udlandet. Etablering af større samarbejde kan eksempelvis efter vores mening arrangeres ved udveksling af embedsmænd.

Uden at komme med fyldestgørende bemærkninger til denne af Landsstyret veludførte, omfangsrige redegørelse, skal vi med nærværende bemærkninger udtrykke, at vi tager Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse til efterretning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfdører, Demokraterne.

Inden jeg fremkommer med Demokraternes kommentar til Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse, vil jeg gerne byde udenrigsminister Per Stig Møller velkommen i Landstinget.

Thule-radaren - Missilskjoldet

Det er blevet sagt, at en god samvittighed ofte skyldes en dårlig hukommelse. Når det gælder debatten om Missilskjoldet og indtagelse af en fælles grønlansk/dansk holdning til emnet, har det en del på sig. Igen og igen har ledende danske politikere udtalt, at et fælles fodslag mellem de to lande om missilskjoldet og Thule-basen er afgørende. Men det er åbenbart kun blevet ved snakken.

Meget tyder nemlig på, at Danmark allerede har taget stilling til det, for Grønland vigtige spørgsmål. For når man læser de internationale aviser citeres den danske regering for at være positiv indstillet overfor en opgradering af Thule-radaren til Missilforsvarssystemet.

Fra Demokraternes side finder vi det yderst beklageligt, at Danmark på den måde er med til at afmontere debatten, inden den for alvor kommer i gang.

Der er ellers igangsat en del tiltag, som skulle medvirke til at få emnet ordentligt belyst i form af udarbejdelse af en hvidbog fra Udenrigsministeriet om missilskjoldets fordele og ulemper og der er planlagt en række høringer, hvor et antal eksperter vil fremkomme med deres vurderinger af missilskjoldet. Disse udmærkede aktiviteter risikerer nu at få et skær af ligegyldighed over sig, idet Danmark åbenbart allerede har tilkendegivet deres holdning.

Den danske regering vil sikkert forsvare sig med, at de kun har tilkendegivet deres holdning til missilskjoldet og den endelige beslutning ikke er truffet endnu. Men ved at fremkomme med en så farvet/positiv holdning til missilskjoldet, vil det være højst usandsynligt, at Danmark på et sener tidspunkt vil være i stand til at ændre beslutningen til et nej. Denne fremgangsmåde er problematisk af flere årsager:

1) Grønland er ikke blevet inddraget i beslutningen

2) Grønlands ønsker til en opgradering af Thule-radaren er ikke blevet indfriet.

Ved at Danmark således egenhændigt har truffet nærværende beslutning i strid med Grønlands ønsker, har Danmark så at sige skubbet Grønland ud på glatis. For hvilken muligheder har Grønland nu for at få sat fingeraftryk på aftalen uden Danmarks medvirken.

Efter min mening er den ikke-eksisterende længere. For dette kan kun opnås gennem et grønlandsk/dansk samarbejde.

Vi må med skam erkende, at Danmark i denne sag har fravalgt Grønland til fordel for USA. Et skridt, som Demokraterne beklager dybt og som utvivlsomt vil påvirke de fremtidige forhandlinger mellem Grønland og Danmark i en negativ retning.

I den sammenhæng kunne det være interessant, at få at vide fra dansk side, hvilke muligheder Danmark forestiller sig, at Grønland nu skal kunne få indfriet sine ønsker? For med den positive danske tilkendegivelse må vi jo desværre nok erkende, at vi har spillet det stærkeste trumfkort af hånde for at opnå en gunstig aftale for Grønland. Og dette til trods for, at Danmarks statsminister ellers tidligere har udtalt, at han ikke vil afvise en genforhandling af forsvarsaftalen fra 1951, selvom han mest var tilhænger af en tillægsaftale.

Men uanset hvilken form for ændring af forsvarsaftalen, der eventuelt kunne ske, er muligheden nu mindsket væsentligt. 3) Den manglende demokratiske debat.

En stor del af debatten har drejet sig om, hvilken Abetaling@ Grønland eventuelt skulle have for at acceptere en opgradering af Thule-radaren. Debatten i Grønland har desværre handlet alt for lidt om de generelle fordele og ulemper af et missilskjold, herunder ikke mindst de særlige fordele og ulemper specifikt for Grønland.

Til tider kan man undre sig over, hvorfor Thule-radaren egentligt skal opgraderes til et missilforsvarssystem. Hvad er formålet med det? Ifølge den amerikanske præsident George Bush er baggrunden for ønsket om missilskjoldet, at den skulle sikre sig imod affyringen af atomvåben mod USA fra de såkaldte Aslyngelstater@. Derudover er ønsket også foranlediget af det rystende terrorangreb på New York og Washington DC for præcis halvandet år siden, den 11. september 2001.

Men hvordan vil et missilskjold kunne forhindre et lignende angreb. Al-Qaedas lejesvende bruge ganske simple midler, da de udførte deres tragiske terrorhandling den 11. september: Et kapret fly blev brugt som en art krydsermissil imod bl.a. World Trade Center. Et sådant angreb kunne et missilskjold ikke forhindre.

Derudover kan man sætte spørgsmålstegn ved, om teknologien bag missilskjoldet egentligt er på et så højt stadium, at det kan realiseres. Sidste gang under den forrige præsident Ronald Reagan, som havde et lignende ønske, var det ikke muligt.

Det er jo værd at bemærke, at hvis de store beløb, som anvendes for at udvikle et missilskjold kunne bruges mere fornuftigt i form af en social og økonomisk udvikling og bekæmpelse af fattigdom i de underudviklede lande, så vil dette i det lange løb sikkert være det mest effektive middel til at forebygge fremtidig terrorisme og dermed reducere amerikanernes angst for affyring af raketter imod dem.

Endvidere har Redegørelsen fra den danske regering: AMissilforsvaret og Thule-radaren@ allerede givet anledning til en del kritik. Udover dens positive tilkendegivelse til missilforsvaret, er der ligeledes påpeget fejl, som kan vise sig at være alvorlige for Grønland.

Ifølge nærværende redegørelse hævdes det eksempelvis, at Thule-basen og det meste af Grønland med det nye missilskjold vil være beskyttet mod fjendtlige missiler.

Ifølge en af de vigtigste leverandører til missilforsvaret har der tidligere været tilkendegivet, at Grønland ikke er beskyttet mod missiler, der eksempelvis kommer fra Nordkorea. Ikke særligt betryggende, må man nok sige. Det bliver spændende at få at vide, hvordan den danske regering forholder sig til et sådant kritikpunkt.

Alle ovennævnte, relevante spørgsmål kunne efter Demokraternes mening give anledning til nogle spændende diskussioner. Men det bliver desværre en anelse ligegyldige, da Danmark ser ud til allerede at have indtaget deres position. En position, som nu desværre synes umulig at skulle kunne ændre på.

Dog vil jeg afslutningsvis sige til dette spørgsmål, at det er glædeligt, at den danske avis, Information har ønsket at lave en pendant til den danske redegørelse.  Den alternative redegørelse vil kun blive til virkelighed, hvis den danske regering er villig til at støtte udgivelsen med økonomiske midler. Jeg vil opfordre Landsstyret til, at diskutere dette emne med den danske regering. Der har jo tidligere været en god tradition for i Danmark, at få en så bred debat om et vigtigt emne, inden man træffer en skelsættende beslutning, jævnfør EU/EF-afstemningerne.

Forsvarsaftalen af 1951

Selvom Demokraterne nødigt vil sætte lighedstegn mellem forsvarsaftalen af 1951 og missilskjoldet, kan dette ikke helt undgås.

Det er jo klart, at USA=s ønske om en opgradering af Thule-radaren kunne være en løftestand til at få en genforhandling af forsvarsaftalen af 1951. Men som jeg allerede har fremkommet med i det ovennævnte, er muligheden umiddelbart forspildt med det danske Aja@.

Men på trods af det danske Aja@ skal vi efter Demokraternes opfattelse stadigvæk kæmpe videre for at opnå forståelse hos parterne bag forsvarsaftalen - USA og Danmark om, at denne skal genforhandles. For forsvarsaftalen er et levn fra en svunden tid, hvor Grønland var underlagt Danmark.

Det er på tide, at forsvarsaftalen bliver genforhandlet. Den lever ikke op til nutidige, demokratiske standarder.

Det gælder i hvert fald om at benytte sig af de åbninger, der hidtil er udmeldt fra den amerikanske administration. Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell har ved en tidligere lejlighed luftet muligheden for forhandlinger om en modernisering af forsvarsaftalen, idet han anerkendte dens alder og ændringerne i Grønlands status siden 1951. Selvom en modernisering umiddelbart ikke er tilfredsstillende, kunne det da være en begyndelse.

Det er i hvert fald vigtigt, at Landsstyret til stadighed får skabt forståelse hos USA og Danmark om, at forsvarsaftalen som udgangspunkt bør genforhandles.

EU

Selvom det er knapt 18 år siden, at Grønland forlod det daværende EF, er det nuværende EU rykket tættere på den grønlandske dagligdag mere end nogensinde. Udover vores fiskeriaftale med EU, er der nu flere muligheder for at komme i betragtning til EU=s mange fonde. En udvikling, som højst sandsynligt vil fortsætte fremover og som Demokraterne hilser velkommen.

Angående Landsstyrets forhandling med EU-Kommissionen vedrørende sidstnævntes ønske om at få aftalen revideret, så den bliver mere gennemsigtig. Ifølge Landsstyrets svarnotat fastslås det, at Grønland vil få stillet det samme beløb til rådighed. Endvidere står der følgende: Jeg citerer:

ADen eneste forskel på situationen i dag vil være, at der for en sektor - formentlig fiskerisektoren - over for EU skal specificeres den politik, som Grønland skal følge fremover@.

Citat slut.

Jeg ønsker at få at vide af Landsstyret, hvad et er for en række krav, som Grønland skal efterleve for at få tildelt det aftalte beløb? Derudover står der følgende i Landsstyrets Udenrigspolitisk Redegørelse: Jeg citerer:

A....leverede Landsstyret en ideskitse til etablering af en bredere aftalerelation mellem Grønland og EU - kaldet partnerskabsaftale@.

Citat slut.

Jeg forstår et partnerskabsaftale, som et Anoget -for-noget@-princip. Et princip, hvor begge parter skal yde noget. Da det jo er noget nyt, går jeg ikke ud fra, at det udelukkende er fisk, vi skal give EU-landene som modydelse. Hvis det er som antaget, hvilken form for modydelse kan det så forventes, at der skal ydes?

Nu er det jo nærliggende at få den - umiddelbart ubehagelige tanke, at USA/Danmarks ønske om, at få Grønland til at indtage en positiv holdning til missilskjoldet, kan influere på forhandlingerne af vores fiskeriaftale med EU. Forstået på den måde, at jo mere positiv indstillet vi er overfor missilskjoldet, jo bedre fiskeriaftale kan vi få med EU og ikke mindst omvendt. Selvom om det er to selvstændige forhandlinger i forskellige fora, er der alligevel en del overlap, som kunen foranledige en til at få denne mistanke. Det er jo ikke en ukendt taktik i Europa. Det er faktisk en taktik, der anvendes ret ofte i EU-systemet, når knuder skal løses.

Hvordan vil Landsstyret undgå at komme i ovennævnte dilemma?

Da Demokraterne er positiv indstillet overfor Hjemmestyrets stigende engagement i udnyttelsen af EU=s mange fonde, har Landstingsmedlem for Demokraterne Marie Fleischer, stillet Landsstyert en række spørgsmål vedrørende Grønlands brug af EU=s fonde. I Landsstyrets svar er der angivet en lang række eksempler på EU-fonde, hvor Grønland har fået udbetalt støtte til EU.

Når man læser rækken af eksempler, er der en overvægt af eksempler, der vedrører uddannelse. Det er selvfølgelig positivt, at grønlandske uddannelsessøgende og institutioner har modtaget EU-støtte. Men rent økonomisk er der dog kun tale om ganske begrænsede midler.

Der er dog nok en god grund til, at det forholder sig på den måde. For hvis man ønsker at få EU-fondsmidler til eksempelvis udvikling af vores fiskeriindustri, så kræver det et helt andet apparat for at få andel i de midler. Som der også står angivet i Landsstyrets svar, så kræver det eksempelvis, at der er partnere fra tre forskellige lande. Derudover skal man være opmærksom på, at der ikke ydes støtte til drifts- og anlægsudgifter samt afholdelse af lønudgifter. Det er først og fremmest til udvikling, EU ønsker at støtte. Endvidere skal man løbende afrapportere til EU, hvordan det går med projektet. Med andre ord er det ikke så ligetil at få adgang til EU=s fonde.

Jeg nævner det bare, fordi man ret ofte i debatten hører indlæg fra både embedsmænd og politikere om, at EU=s fonde kan finansiere diverse anlægsprojekter. Men det kan de altså ikke. Og i den sammenhæng har jeg slet ikke nævnt noget om, hvor svært det er, at få adgang til EU=s fonde. Der er mange om buddet, og endnu flere efter en del Østlande er blevet optaget i EU.

Derfor vil jeg gerne bede Landsstyret om at forklare, hvordn de har tænkt sig at få adgang til EU=s fondsmidler? Er Landsstyret af den opfattelse, at bemandingen i Udenrigskontoret og det fremskudte kontor i Bruxelles er tilfredsstillende bemandet til at løfte denne opgave?

Det kan ligeledes nævnes, at Nuuk har indgået en aftale med EU-kontoret, Norddanmark, via deres venskabsby Aalborg. I stedet for selv at gå i gang med opgaven har de overladt opgaven til et kontor, som har mange års ekspertise på området. En interessant fremgangsform.

Har Landsstyret overvejet at anvende samme model?

Råstofområdet.

Som medlem af Fællesrådet for Råstoffer undrer jeg mig en del over, at der kun er afsat en side ud af 108 sider i den udenrigspolitiske redegørelse til at beskrive dette vigtige område. Et område, hvor der sker utroligt meget både i relation til olie, mineraler og vand.

Netop i relation til at råstofområdet skal udgøre af de kommende hovedhjørnestene i vores økonomi, så undrer det en, at det kan gøres så kort.

Det var Demokraternes holdning til Udenrigspolitisk Redegørelse afgivet af Landsstyret. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Jeg har på vegne af Kandidatforbundet med interesse gennemgået redegørelsen vedrørende det udenrigspolitiske spørgsmål og vil kommentere dette med følgende:

Først og fremmest vil jeg på Kandidatforbundets vegne byde den danske Udenrigsminister Per Stig Møller velkommen til Grønland. Og jeg skal også fra Kandidatforbundets side give udtryk for, at vi med slet og ret slet ikke kan accceptere, at Udenrigsministeren har fået en trussel i forbindelse med sit Grønlandsbesøg og vi finder det dybt beklageligt både fra befolkningens og Kandidatforbundets side.

Jeg skal fra Kandidatforbundets side understrege, at et af Kandidatforbundets store interesser er, at Grønland vedligeholder sit netværk med andre lande i ærlige henseender, også nationer, som ligger uden for vort og Danmarks grænser, ikke mindst hvad angår handel, samhandel, uddannelse og turisme.

Et af Kandidatforbundets vigtigste målsætninger er, at man i Grønland konkret skal undervise mere end hidtil i fremmedsprog, ikke mindst i engelsk som fremmedsprog. Det er Kandidatfor­bundets overbevisende opfattelse, at det er uhyre vigtigt og nødvendigt, at kunne beherske mindst det engelske sprog i vores kommunikation med omverdenen.

Kandidatforbundet er også vidende om, at det danske rige har ansvar og beføjelser overfor Grønland på baggrund af den grønlandske situation, hvad angår udenrigspolitik. Det er vigtigt, at parterne imellem politisk oppebærer gensidig forståelse og troværdighed inden for Rigsfællesskabets rammer.

Derfor finder Kandidatforbundet det vigtigt, at den danske riges beføjelser og handlinger om Grønland bliver fulgt ud og troværdigt videreinformeret til Grønlands Landsstyre i et mere koordineret plan. Derfor er det meget vigtigt, at det danske rige i Rigsfællesskabs ånd og uden hemmelighedskræmmeri formidler fælles anliggende i udenrigs- og forsvarspolitiske.

Kandidatforbundet finder det også absolut nødvendigt, at man fastholder resolutionerne i det arktiske samarbejde gennem det arktiske råd. Det samme gælder Grønlands samspil med de nordiske lande via Danmark. Samarbejdet i det Vestnordiske Råd, Grønlands medvirken i traktater i EU=s 20 bilaterale konventioner med tidligere kolonier samt Grønland er involveret i nationale aftaler uden at modtage generelle subsidier, og som internationalt og FN-regi involverer sig mere og mere gennem Rigsfællesskabet med Danmark i de seneste år.

Grønland skal være meget mere opmærksom på den arena, som udspiller sig på verdensmarkedet, som bliver bearbejdet i Grønlands Hjemmestyres Udenrigs- og Danmarkskontor i København og i Bruxelles.

Kandidatforbunder finder det endvidere vigtigt, at der skal etableres en større skibs- og flytrafik mellem Grønland og Nordamerika, som er meget vigtigt for Grønland. Derfor vurderer Kandidatforbundet, at der er gode udsigter til en større trafik mellem Grønland og Nordamerika gennem Royal Arctic Lines samarbejde med det islandske selskab Eimship og mellem Royal Arctic Line og Nordamerika. Desværre kom der uhensigtsmæssige konsekvenser i samarbejds­ophøret det daværende Grønlandsfly og First Air i efteråret 2001, også hvad turiststrømmen angår til og fra Grønland.

Derfor har jeg givet udtryk på vegne af den daværende Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder under ICC- konferencen i Fort Chimo i Canada, at der genetableres flytrafik mellem Grønland og Canada. Og det skal jeg på vegne af Kandidatforbundet stille spørgsmål om, hvorvidt denne hensigt er nået og hvilke planer, man har i den forbindelse.

Hvilke visioner har Landsstyret for implementeringen af denne sag?

Der har været vedtaget en beslutning om bæredygtig i de nordiske lande i forbindelse med Nordisk Råds møde, hvor det Nordiske landes regeringschefer og vores landsstyreformand deltog. I den forbindelse kom Landsstyret med en udmelding i 2002 om, at Grønland planlægger en strategi om bæredygtighed. Hvorvidt er den plan skredet frem? Samtidig at vi snakker om bæredygtighed har vi desværre ubetinget været med til, at visse fisk og visse dyrearter er gået i  klemme i bæredygtighedensdebatten.

I forbindelse med kommende EU-aftaler har Kommissionen blandt andet varslet om, at Grønland skal være vært i år 2007 for kommunikation, for så vidt angår nært samarbejde for udviklingen i den globale spørgmål om bæredygtighed.

Der findes flere positiv ting i samarbejdet med EU generelt, men desværre ser det ud til, at fiskeriaftalen med EU bærer uhensigtsmæssige konsekvenser for fiskeriet i Grønland, idet EU ...? har fået prioritet for at indhandle hos Royal Greenlands fabrikker frem for det kystnære rejefiskeri. Og hvad vil Landsstyret gøre ved at overvinde dette?

Det fremgår utvetydigt i aftalen mellem EU og Grønland, at Grønland eller Landsstyret ikke kan rokke i, hvor meget EU skal få for sin egen andel. Det står klart i redegørelsen. Størrelsen af udnyttet af fiskeriet skal kun afgøres af aktørerne fra Frankrig, England, Tyskland og Danmark under fiskeri i de grønlandske farvande.

Det er chokerende at læse disse ordninger og mange vigtige spørgsmål kommer uafladeligt frem. EU har ret til at fiske mellem 1.000 og 120.000 tons i grønlandske farvande ifølge EU-fiskeriaftalen. Er disse tal realistiske? Det må Landsstyret også svare på. Det fremgår i redegørelsen, at OLT-aftalen rækker frem til 2010 generelt. Og det er oplagt at spørge om, hvilke tanker Landsstyret har i det kommende politiske fiskeriaftaler 10 til 20 år frem med EU. Heri tænker jeg på, at EU-fiskeriaftalen udløber i 2006.

Til slut vil jeg nøjes med at understrege, at Kandidatforbundet ikke kan acceptere spøgeriet? omkring at amerikanerne leverer Dundas tilbage til Grønland.

Og det er vores konklusion på baggrund af faktuelle forhold. Kandidatforbundet kan heller ikke acceptere, at den danske regering og Landsstyret forholder sig passivt over for Thule-befolkningens stillede spørgsmål.

Vi vil fortrøstningsfuldt afvente Landsstyreformandens melding om den kommende høring af befolkningen og jeg vil på vegne af Kandidatforbundet være med til at sende til den danske regering til den tid.

Med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg siger tak. Vi regner med, at vi snart skal til at afslutte mødet, også fordi vi skal holde møde med den danske Udenrigsminister med Sikkerhedsudvalget og Udenrigsministeren rejser i morgen.

Og jeg vil anmode over for Landstingets Formandskab, at man lukker af for debatten, således at vi udfører debatten på et senere tidspunkt. Men først vil jeg gerne sige tak for ordførernes fyldige kommentarer til min redegørelse om Grønlands udenrigspolitiske situation.

I forbindelse med omtalen af missilskjoldet, vil jeg sige til at alle partier, at jeg betragter deres indlæg, som en del af den proces, som i løbet af de næste måneder skal lede frem til den beslutning, vi skal tage.

Og jeg vil derfor ikke kommentere de faldne bemærkninger her og nu. Jeg vil dog sige, at jeg er glad for, at Danmarks Udenrigsminister er til stede her i dag, således at han selv kan høre hvor stor enighed blandt partierne her i Landstinget.

Med hensyn til forsvarsaftalen, så er det lige så klart blevet udtryk af samtlige partier, at Grønland ønsker, at 1951-aftalen afløses af en ny aftale. Og det bør være helt klart, at denne aftale er et levn af kolonitiden, hvor grønlænderne ikke har deltaget i det, men Grønland har opnået et hjemmestyre i 1979 og forholdene har ændret sig radikalt og det er også meget vigtigt,  at man også lytter til hvilke meldinger Grønland kommer med i denne forbindelse.

Og efter at have sagt disse ganske korte bemærkninger, så håber jeg, at den danske Udenrigsmi­nister har bemærket den store enighed, der er i denne sal omkring dette spørgsmål.

Og det vil så også danne grundlaget for Landstingets og Landsstyrets videre arbejde, idet vi bemærker, at 1951-aftalen bør afløses af en ny aftale.

Og med disse foreløbig korte bemærkninger, vil jeg gerne takke ordførerindlæggene, idet vi på et senere tidspunkt vil komme til at drøfte det, vi er gået i gang med, således at vi fra Landsstyrets side også kan besvare de spørgsmål, der er blevet stillet. Og jeg er også glad for og håber, at de møder, vi kommer til at afholde med Udenrigsministeren vil foregå i fordragelighed, idet en positiv samarbejde, også med den danske regering er af vigtighed.

Og endnu engang vil jeg takke jer med disse korte foreløbige bemærkninger.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Udenrigsministerens tilstedeværende og hans program er endnu ikke afsluttet og Formandskabet har derfor modtaget en henvendelse fra Landsstyreformanden, der anmoder, at man foreløbig slutter behandlingen af den Udenrigspolitiske Redegørelse, nemlig punkt 12 her i dag, hvor man så udskyder debatten af nærværende fremlæggelse til i morgen.

Og jeg vil gerne spørge om der er nogen, der er imod dette forslag? Og det er ikke tilfældet og vi fortsætter så debatten i morgen eftermiddag kl. 13.00. Og jeg skal også meddele, at Udenrigsministeren har udarbejdet en pressemeddelelse, hvor han også har redegjort hvilke ting, man har haft på dagsordenen i dag.

Og dermed er mødet afsluttet for i dag.

Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, 11. marts 2003, nal. 13:00:18:00.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Ataatsimiinneq aallartitsinnagu nalunaarutigissavara ullaaq manna Folketingip Danmarkimi siulittaasorigallagaanit, imaattumik allagarsisimagama.

Asasara Jonathan.

Aliasullunga nalunaarutigissavara Folketingip siulittaasua Ivar Hansen ulloq 11. marts 2003 tassanngaannartumik toqukkut qimagummat.

Nunatsinni siulittaasoqarfiup nalunngisaattut Folketingimi inatsisartullu akornanni attaveqatigiinnermut ataatsimiititaliaq Inar Hansenimut uummatikkut pingaariteqartumik inissisimavoq. Nuannaaqaluni ukiumoortumik Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit ataatsimeeqatigiinnissat qilanaarisarsimavai.

Ivar Hansenip toqukkut qimagunneratigut Folketingi danskillu innuttat naalakkersuiqataanerat angisuumik annaasaqarput.

Eqqaaneqarnera ataqqinartuuli.

Svend Auken, Siulittaasuugallartoq.

Aamma uanga Ivar Hansenip toqunerani nalunaartut aliasullunga tiguara.

Uannut tulluusimaarnartuuvoq inuusuttuunitsinnilli, angut taanna ilisarisimagakku. Inuk uummaarissoq. Tunniussassaqarluartoq uannullu sutigut tamatigut ikinngutaalluartoq.

Tamatigummi pitsaanerugajuppoq inummik isumaqatigiuaannarinngisamik ikinnguteqarnissaq. Marluulluta immitsinnut taamaaffigisimavugut tamatigut.

Kalaallilli Nunaata ajunngitsumik ingerlanissaa pillugu isumaqatigiittuaannarpugut. Qularinngilara maqaasissaqalugu, danskillu innuttat naalakkersueqataanerannik uagullu Kalaallit Nunaanniittut ikinngummik ilumoortumik, tamat oqartussaaqataanerannik salliulluni sorsuutiginnittuartumik annaasaqarpugut.

Folketingimi naalakkersuinikkut sivisoorsuarmik peqataanermigut Ivar Hansen, Kalaallit Nunaannut assigiinngitsorpassuartigut attuumassuteqartarsimavoq.

Taaamaalilluni Grønlandsrådeusimasumi namminersornerulernissaq pillugu kommissionimi, aatsitassallugu pillugu siunnersuisoqatigiinni ilaasortaasimavoq. Piffissap ilaa siunnersuisoqatigiinnut siulittaasup tulliatut.

Kingullermillu 1998-imiit Folketingip siulittaasuatut Folketingip maanilu inatsisartut akornanni attaveqatigiinnermi ataatsimiititaliami siuuttutut.

Ivar Hansen inuuvoq sassartaarniartuunngitsoq. Suliassaminullu tunngatillugu imminut annertoorujussuarmik piumaffigisuusoq. Suulluunniit pineqaraluarpata. Kikkut tamarmik assigiinngitsutigut taassuminnga naapitsisarsimasut nalunngilaat tatigisaalluni atuuffigisaminik qanoq peqqissaarussitigisoq.

Kalaallit Nunaat nuannareqisaa, danskit Folketingianni tatigisatut sinniisorisamik annaasaqarpoq. Oqaatsimigut sulinermigullu naalagaaffeqatigiinnermut tunniusimalluinnartuuvoq. Ivar Hanseni inuuvoq Danmarkip Kalaallit Nunaata aamma siunissami imminnut annertuumik tunniussaqarfigisinnaanerannik upperinnittoq.

Eqqaaneqarnera ataqqinartuuli.

Siunnersuutigissavara minutsi ataaseq Ivar Hansen eqqaaniassagipput.

Qujanaq.

Ullormut oqaluuserisassani nassuiaammi oqaatigissavara, nunanut allanut ministeri naalakkersuisut siulittaasuat silarlunnera pillugu kinguaattoorput.

Ualerulu aatsaat Nuummut apuutissangatinneqarlutik. Taamatut kinguartoornerup kinguneranik allannguutissat pisariaqartut allannguutigitillugit ullormut sammineqartussat naammassiniarniarpagut.

Taamaammat siunnersuutigineqarpoq immikkoortoq 35, tassalu piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisisartut inassutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Siulliullugu oqaluuserissagipput, immikkoortoq taanna ulloq 10. marts ataatsimiinermi kinguartinneqartoq.

Taassumap kingorna Nunat avannarliit killiit siunnersuisoqatigiiffiisa aaliangersagai.  Pingasut immikkoortuni 4-mi 5-imi 6-imilu oqaluuserineqassapput.

Taamaalioreerutta immikkoortoq 15-imi inatsisartut 2002-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaatut siunnersuutip oqaluuserinera aallartinneqassaaq.

Nunanut allanut ministeri naalakkersuisut siulittaasuat tamakku pineranni takkutissagaluarpata, immikkoortup sammineqartup oqaluuserineqarnera kipitinneqarallassaaq. Tamatumalu kingorna nunanut allanut tunngasunik nassuiaasoqarluni oqallittoqassaaq.

Immikkoortoq 103 tunngatillugu siunnersuuteqartumut isumaqatigiissuteqarneq malillugu, tassani pineqarpoq Pilersuisoq A/S-imut kiffartuussinissami naalakkersuisut isumaqatigiissutaatigut Upernaviup eqqaani, nunaqarfinni naatsorsuutit. Tamarmik Upernaviup illoqarfiani suliarineqartalernissaanik naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit, peqquneqarnissaannik inatsisartut aaliangiiffigisassaattut siunnersuut.

Taanna naalakkersuisunut apeqqutitut sisamanngornermi ulloq 13. marts 2003-mi ullormut oqaluuserisassani siullertut oqaluuserineqassaaq.

Taamaalilluni immikkoortoq taanna ulloq 12. marts ullormut oqaluuserisassanit peerneqarpoq.

Kiisalu martsip 13-ianiit 16-ianut inatsisartunut ilaasortat Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, aamma Ellen Christoffersen, Atassut, kiisalu Doris Jakobsen, Siumut, imminortarnerup pinaveersaartinneqarnissaa pillugu Nunavumi ataatsimeersuarnermi peqataassapput.

Sinniisussanik aggersaasoqassanngilaq.

Ja, Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Sinniisussanik aggersaasarnermut tunngatillugu inatsisartut siulittaasoqarfianni nassuiaanneqalaarusukkaluartugut. Naluara inatsisartut susassaqarfigineraat imaluunniit siulittaasoqarfiup tamakkiisumik oqartussaaffigineraa.

Sinniisussanik aggersitsisarneq atorunnaarsinneqassappat, isumaqarpunga partiit minnerunngitsumik immaqa siullermik gruppeni siulittaasulluunniit aqqutigalugit siulittaasoqarfik, nalunaaruteqartariaqartoq suut najoqqutassarinerigut.

Tassa ippassaq Inuit Ataqatigiit sinniisussamik aggersitsinissaq piareerippullu tusarlerneqaratta, tamanna ullumikkut atuutsinneqassanngitsoq.

Ataatsimiinneq aallartippat atuutsinneqarsimanngikkaluarpat taanna paasisinnaagaluarparput imaluunniit ataatsimiinnissap tullianut.

Taamaalilluta sinniisussaasinnaasut aggersartarnissaat imalunniit aggersarneqartariaarunnerat ilisimareerniassagaluaratsigu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siulittaasoqarfiup tamakku eqqartorsimavai, maannamullu atorneqartussatut aamma atorneqarumaartutut clearingimik taaneqartartoq, tassa illua tungeriit tamarmik aallartitaqaraangata inatsisartuni oqimaaqatigiinneq, taamaalilluni ingerlaannassagaangat immikkut sinniisussanik aggersitsinissaq pisariaqanngitsoq nalilerneqarsimavoq.

Kisianni immikkut nassuiaateqarfigineqaqqaaqqussappat taanna aamma siulittaasoqarfimminngaanniit nassuiaateqarfigiumaarparput.

Taava immikkoortoq 35.

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, marlunngorneq 11. marts 2003,

Immikkoortoq 35

Piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Mikael Petersen, Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqumiuppara piginneqatigiilluni inissiat pillugit, inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Piginneqatigiilluni inissiat pillugit peqqussutip ????? ingerlasumut siunnersuut attuumassuteqarpoq.

Sanaartornermi aningaasartuutit kvadratmeterimut ataatsimut 15.000 kr-nit amerlanerusimatillugit, peqatigiiffiup pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsititsisarfimmit taarsigassarsisinnaanerata pisariillisaavigineqarnera matumani pineqarpoq.

Kiisalu sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup pitsaanerusumik aqunneqarnissaanik kissaateqarnerup, peqqussutissatut siunnersuut kinguneraa.

Taarsigassarsititsinissamik neriorsuutit piviusunngortinneqarnissaat imaluunniit atorunnaarsinneqarnissaat, aammalu sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit peerneqartarnissaat qularnaarniarlugu.

Neriorsuutit killilimmik piffissalerneqarnerat pillugu aaliangersagaq ilanngunneqarpoq.

Taamatut oqaaseqarlunga piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik, inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut inatsisartunut akuersortumik oqaluuserisassanngortippara.

Siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini inatsisartut Attaveqarnermut, Pilersuinermullu aamma Ineqarmut ataatsimiititaliaanniit oqaluuserineqarnissaa ilanngullugu siunnersuutigineqarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Kiistat P. Isaksen, Siumut.

Kiistat P. Isaksen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik, inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Siumumiit eqqartoreerlugu imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

Sanaartornermi aningaasartuutit piumasaqaatigineqartumit annerusimatillugu peqatigiiffiup pigisanik aalaakkaasunik, qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsisitsisarfimmik taarsigassarsisinnaanerata pisariillisaavigineqarnera tassani pineqarluni.

Siunnersuutillu kingunerissallugu sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup pitsaanerusumik aqunneqarnissaa.

Taamatut oqaaseqarluta piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik, inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut aappassaaneerneqannginnerani inatsisartut Attaveqarnermut, Pilersuinermullu aamma Ineqarnermut ataatsimiititaliaani oqaluuserineqarnissaa Siumumiit innersuussutigineqarluni.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ja, qujanaq.

Inuit Ataqatigiit allannguutissatut siunnersuut pisariillisaaniutitut taamaattumillu atuisussanut iluaqutaasunut siunnersuut manna isigalugu tapersersinnaavarput. Taamaammallu annertunerusumik aamma uparuagassartaqartinnatigu.

Taamaattumik siunnersuut manna taamak iluseqartillugu aappaasaaneerneqarnissaminut ingerlateqqinneqarnissaa, Inuit Ataqatigiinniit inassutigiinnassavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Pineqartoq nutarterinerup ingerlareersup malitsigissaatut kiisalu aaqqissuussinermi ilassutitut ilaammat, Atassummiit misissoreerlugu takisuuliorata oqaaseqarfigissavarput.

Peqqussutissatut siunnersuutip pitsanngoriaateqarluni saqqummiunneqarnera iluarisimaarparput. Tassanimik Ineqarnermut tunngasunik ingerlataqartut kissaateqarnerat malillugu allaffissornikkullu pisariillisaaffigineqarnissaa, ersarissumik nalunaarsorneqarsimammat, Atassummiit iluarisimaarlutigu oqaatigaarput.

Piginneqatigiilluni inissianik sanaanik piserusussutsip annertunerulersinneqarnissaa Atassumiit isumaqarpugut isuma pitsaasuusoq. Pingaartumik peqqussutissami siunniunneqarmat akit sanaartornermi appasinnerulersinnaanerat peqqussutissami ilaatinneqarmat.

Atassummiillu arajutsisimannginnatsigu sanaartukkat akisuallaarnerisa ininik atuisut qanoq tamaviaarnartigisumik atugaqartittaraat.

Atassummit taamatut oqaaseqarluta ataatsimiititalimi aappassaaneerneqartinnagu oqaluuserineqarnissaa inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatinit piginneqatigiilluni inissialiorneq tapersersungaarparput. Siunnersuutigineqarpoq qinnuteqartunut ajoqutaasinnaasunut sunniuteqartussaanngimmat, kisianni oqilisaataasussaammat sanaartugassanut iluarsaateqarfimmi aningaasaqarfimmi aqunneqarneranut, Demokraatinit allannguutigisassatut siunnersuut isumaqataaffigivarput.

Kisianni soorunami oqaaseqarfigissallugu.

Nassuiaammi Attaveqatigiinnermut Avatangiisinut Ineqarnermullu pisortaqarfimmit taaneqarpoq aningaasaliissutit siunertamut atorneqarsimanngitsut. Aningaasaateqarfimmiillu peerneqartarnissaat siunertanullu allanut tulleriiaarissutigineqartarnissaat.

Demokraatiniit isumaqarpugut aningaasaateqarfimmut aningaasaliissutinut akuersiineqarsimasut, aningaasaateqarfimmiiginnassasut paasilluarniassammat tamanna uterpara, aningaasaateqarfimmiiginnassasut siunertanut allanut ammaasoqarpat.

Aningaasaateqarfiup pigisai imaajarneqarsinnaammata.

Ilanngullugu erseqqissarneqassaaq inatsimmi taaneqartut tassa neriorsuutit tunniunneqartut atorsinnaalersinneqartassasut ullormiit nunaminertat tunniunneqartut sanaartorfissatut piareersarneqarsimagaangat inissialiorfigeriaannanngorlugu. Taannalu ilanngunneqanngippat una pissusissarmisoorneruvoq piginneqatigiilluni inissialeriartussallugit amerlaqisut sananngitsoorneqartalernissaat.

                           

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaata normu 1, 31. oktober 1991-imeersup kingornalu 1997-imi 2001-imi aammalu kingullermik 21. maj 2002-meersukkut, allanngortinneqartup allannguutissaattut siunnersuutip Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqaateqarfigissavakka.

Kattusseqatigiit sinnerlugit paasilluarsinnaavara piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiffinnut tapersiinissamik neriorsuuteqartoqarsinnaaneranut, piumasaqaatinik peqqussummi allannguutissatut siunnersuutigineqartut.

Kisianni eqqarsarnartoqartippara.

Sanaartornermi tapersiinissamut neriorsuuteqarnermiit sanaartukkat ukiut pingasut qaangiutsinnagit naammassereersimanissaannik piumasaqarneq.

Tassa ilaatigut sikusartuni sanaartornermi kinguaattoortoqarsinnaanera matumani eqqarsaatigalugu.

Taamaattumik ' 9 immikkoortoq 3-p eqaannerusumik aaqqinneqarsinnaanera naalakkersuisunut aammalu Attaveqarnermi Ineqarnermullu ataatsimiititaliami nalilersuiffigilluarneqarnissaa inassutigerusuppara.

Aammalu taamaammat immikkoortoq 5-imi immikkut illuinnartuni immikkortoq 3-mi piffissaliunneqartut sanioqqunneqarsinnaanerisa, periarfissaqartitsisinnaanerat ilanngullugu oqaatigineqarmat pissusissamisoortutut isigaara.

Taamatut oqaaseqarlunga allannguutissatut siunnersuut akuersaarlugu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ineqarnermut Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Aprtiininngaanniit Kattusseqatigiinniillu oqaatigineqartunut qujavunga.

Taamaallaat ataasiinnaq tassa Demokraatininngaanniit oqaatigineqartoq, sanaartugassanut tunngatillugu sananngitsoortunut, tassa inissialiornermut tunngatillugu sananngitsoortunut aningaasaliissutaasimasut atunngitsoorneqartut, sanaartornermut aningaasaateqarfimmut utertinneqartarnerat pillugu oqaaseqaammut.

Oqaatigerusuppara matumani ataatsimiinnermi aamma saqqumiuttussaagatsigu naalakkersuisut sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat.

Tassami tassani aningaasaateqarfimmi maleruagassat inatsisartuni aaliangersarneqarsimasut tunngavigalugit periutsit allanngortinneqarnissaat pineqassappat, nassuiaat taanna aallaavigalugu piumasaqaatit saqqummiunneqarsinnaassammata.

Imaluunniit ingerlariaatsit assigiinngitsut oqaaseqarfigineqassappata isumaqarpunga tulluassasoq sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasaateqarfik nassuiaat saqqummerpat, taakku ilanngullugit oqaluuserineqata.

Uani peqqussutissatut imaluunniit peqqussummut allannguutissatut siunnersuut aqqutiginngikkaluarlugu.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Attaveqatigiinnermut Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq qujanaq.

Allamik oqaaseqartoqarumasoqarunanngimmat taamaasilluni oqaluuserisaq immikkoortoq 35 siullermeerneqarnera naammassineqarpoq.

Taavalu inatsisartut Attaveqatigiinnermut Ineqarnermut ataatsimiititaliaani suliarineqarumaarpoq aappassaaneerneqannginnermini.

Taava immikkoortoq aappaanut tullianut killuppugut.

Immikkoortoq 15. inatsisartut 2002-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaatut siunnersuut.

A utoqqatserpunga. Utoqqatserpunga.

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, marlunngorneq 11. marts 2003, nal.?.

Immikkoortoq 4

Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaasa uppernarsaasoqarneranut pillugu Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata aaliangersagaata siulliup 2001-p, inatsisartuni isumaqatigineqarnerani inatsisartut aaliangiiffigisassatut siunnersuutaa.

(Inatsiasrtut aallartitaasa siulittaasuat)

(Siullermeernera)

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Isumaqatigiisutaasimasut taakku apeqqutit 4, 5, 6 immikkoortut suliassat tulleriissut taakku tulleriisillugit saqqummiunneqassapput.

Aammalu taakku ataatsimoortillugit oqaaseqarfigineqarsinnaapput imaluunniit tulleriisillugit.

Siullermik immikkoortoq 4, Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaasa uppernarsaasersorneqarnissaat pillugu, Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaa nr. 1, 2001-p inatsisartuni isumaqatigineqarneranik inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

Taanna Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata septemberimi 2001-imi ataatsimiinneranni aalajangigaq ilanngullugu nassiunneqartoq akuersissutigaa. Tassuunalu Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata Savalimmiut naalakkersuisuinut, Kalaallit Nunaanni naalakkersuisuinut, Islandimilu naalakkersuisunut, inassutigaa Nunat Avannarliit piniarnikkut ileqqutoqaasa uppernarsaasersorneqarnissaat sulissutigeqqullugu.

Tamaalillutik tamatumunnga tunngasumik ilisimasat kingulissanit pigiinnarneqarsinnaaqqullugit.

Piniarneq Nunat Avannarliit Killiit innuttaasa inuuniarnerminni tunngavigiuarsimammassuk, taamaattumik Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaat kulturitta ilagaat.

Kulturikkullu pisartut suulluunniit allat assigalugit Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaat oqaluttuarisaanermi nikerarnernit sunniivigineqanngitsoorsimanngillat.

Teknologikkut ineriartorneq sunniuteqarsimavoq. Naalikkat nuffillu aallaasinit taarserneqarsimapput, umiatsiaaqqat aquuteralaat qajaq uniarlu taarsersimavaat, qamuteralaallu najukkani arlipparssuarni qamutinik qimminik qimuttulinnik taarsiisimallutik.

Najukkani ataatsiakkaani ileqqutoqqat suli piniarniartoqartarpoq. Avanersuarmi Qaanaami eqqaanilu qajaq qilalukkanik qernartarniarnermi suli atugaavoq.

Kujataani minnerunngitsumik Nanortalimmi, Alluitsup Paani il.il. aasakkut suli kippartoqartarpoq. Ukiumullu peqqumaatissanik katersinermi ileqqutoqqat periaaserineqartartut  atugaallutik.

Kingulissatsinnut pigitiinnarneqarnissannik iliuuseqartoqanngippat ileqqutoqqat atorlugit piniartut kulturiannik, ilisimasavut nungutitaanissaminnut ulorianartorsiortinneqartut isumaqarfigineqarpoq.

Taamaattumik ileqqutoqqat malillugit piniarnermi periaaserineqartartut suli atugaatillugit utoqqartaasaluunniit eqqaamasaaniitillugit, oqaatsit assilissallu atorlugit atuakkatigut filmitigut allatigulluunniit periaaserineqartut taakku allaaserisariaqarput.

Piniarnermi periaaserineqartuinnaat eqqarsaatiginagit aammali amernik assigiisaannillu passussinermi periaaserineqartut ilanngullugit. Allatut oqaatigalugu piniartutut kulturitoqaq tamarmi pineqarpoq.

Taamatut suliniuteqarnerup piviusunngortinneqarnissaa pilersaarusiornissaq, aningaasatigut tunngavigisassaanik pissarsinissaq kiisalu najukkani oqartussaasuni kattuffinnillu suleqateqarluarnissaq pisariaqarput.

Qularineqanngilarlu suliassaat taakku suleqatiginnikkusussuseqarluarutta naammassisinnaagigut.

Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiat piniarneq pillugu Atlantikup avannarpasissuaniittuni ingerlaartumik saqqummersitsinermik suliniuteqarsimavortaaq, imaluunniit suliniuteqarsinnaavortaaq. Atortussat saqqummersitsinermi atugassatut katersat aallaavissaqqilluarput, uppernarsaasersuinermut ingerlatamut taamaattumut aallaavigissallugit.

Nunat Avannarliit Killiit inuiaqatigiivinut annaasaqaataassaaq allassimavoq. Kulturikkut kingornutatta ilaa taama pingaaruteqartigisoq kingulissatsinnut kingornutassiissutigineqarnerani nunguinnassappat.

Taaamaattumik aalajangigaq taanna aamma inatsisartunut ilalerneqassasoq aallartitat ilassutigisimavaat.

Taava immikkoortoq 5-imi

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, marlunngorneq 11. marts 2003,

Immikkoortoq 5

Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnerat pillugu, nunat tamarmik ataatsimeersuartinneqarnissaat Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata normu 2, 2001-imi, inatsisartuni isumaqatigineqarnerani inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutigineqarpoq.

(Inatsisartut aallartitaasa siulittaasuat)

(Siullermeernera)

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aamma nunat taakku pineqartut, tassa Island, Savalimmiut Kalaallit Nunaallu septemberimi 2001-imi ataatsimiinnerminni aalajangigaq ilanngullugu nassiussaq akuersissutigaa.

Tassuunalu Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata Savalimmiut naalakkersuisuinut Kalaallit Nunaanni naalakkersuisunut, Islandimilu naalakkersuisut inassutigaat, pisuussutit uumassusillit pillugit nunat tamat ataatsimeersuarnissaat aaqqissuuteqqullugu.

Ataatsimeersuarnermi peqataasut tassaassapput qinikkatut aalajangiisartuusut, ingerlataqartut kiisalu soqutigisaqaqatigiiffiit susassaqartut allat. Matumani nunat tamat akornanni avatangiisinik illersuiniaqatigiiffiit ilanngullugit eqqarsaatigalugit.

Siunertarineqartoq tassaassaaq illua tungeriit tamarmik akornanni ilusilersorluagaasunik oqaloqatigiinnissaq pisariaqarneranik, nassuerutiginnilluni ammasumik isornartorsiortumillu oqallinnermik pilersitsineq.

Nunat Avannarliit Killiit pisuussutinik uumassusilinnik pinngitsuuisinnaanngilluinnarput. Aamma taamaattuaannarsimapput. Piniarneq Nunani Avannarlerni Killerni kultureqarnikkut kingornussarsiat ilagaat. Nunanilu Avannarlerni Killerni inuuttaasut inuuniarnerminni tunngavigalugu.

Taamaattumik pisuussutitta uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnissaat Nunat Avannarliit Killiit tunngaviusumik soqutigisaraat. Taamaalillutik uumasuutigut kinguaariinnut tulliuttunut piuinnartinneqarsinnaaqqullugit.

Inuttusiartorneq aamma piniutinik angallatinullu ineriartortitsinerup nassatarisaanik pisarineqartartut amerliartornerisa, nunani suliffissuaqarfiusuni mingutsitsinermik ilaqartumik toqunneqartartut suli amerlanerulersissimavaat.

Taamalu aamma nunat ataasiakkaat uumasuisa assigiinngitsut ataasiakkaat allanngorarnerannik sukumiisumik malinnaaviginninnissaq pisariaqalersissimallugu. Uumasut piunerinut ilungersunartumik ulorianartorsiortitsisunut piffissaagallartillugu akuliussinnaaneq siunertarineqarpoq.

Uumasunilli assigiinngitsunik ataasiakkaanik nungutsisarneq Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaannut kisimi ulorianartorsiortitsisuunngilaq.

Pissutsinik Nunani Avannarlerni Killerni piniarnermut tunngasunik paatsuuinerit ilisimasaqanngippallaarnerlu, ilaanni Nunat Avannarliit Killiit piniarnermik inuuniuteqarnermik tunngaveqarnerannut aamma taamatut ilungersunartigisumik ulorianartorsiortitsisuusarput.

Kalaallit Nunaanni puisinniarneq assortorlugu paasisitsiniaanerit Islandimiut arfanniutaanik kivisitsineq, Savalimmiunilu niisarnarniartarnermut akornusersuinerit tamakku pillugit alianartutut assersuutissaapput.

Piniarnermut nungusaataanngitsumik inuppalaartumillu tunngaveqarluni ingerlanneqartumut killilersuiniarnerit pillaaniarnerit akornusersuisumillu paasisitsiniaanerit pinngitsoortinneqartariaqarput.

Taamaattumik pisuussutinik uumassusilinnik atuinermi ileqqutoqqagut, taamaakkaluartoq suli uummaarissumik ingerlanneqartut, pillugit paasissutissanik paarlaateqatigiinnerup qulakkeerneqarnissaa. Tamatumunngalu tunngatillugu peqatigitillugulu uumasuutitsinnut assigiinngitsunut ulorianartorsiortitsinerit pisariaqarnerat eqqumassigineqarnerisa qulakkeerneqarnissaat Nunat Avannarliit Killiit soqutigisaraat.

Pisuussutinik uumassusilinnik nungusaataanngitsumik atuineq pillugu nunat tamat ataatsimeersuarnerat tamatumunnga ilassutaasinnaavoq naleqarluartoq.

Taamaattumik ataatsimeersuarnerup taassuma suliassaqarfimmi tassani ilisimatusaqqinnissat tunngavissat tamatumani pilersitseqataaffigisinnaavaat.

Kiisalu Atlantikup avannarpisissuani pinngortitap pisuussutaanik nungusaataanngitsumik atuineq pillugu apeqqutinut ataatsimoortumik isummertarnissamut pilersitseqataassalluni.

Aamma taanna inatsisartuni ilalerneqassasoq kaammattuutigineqarpoq.

Kingullerlu

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, marlunngorneq 11. marts 2003,

Immikkoortoq 6

Pinngortitap pisuussutaanik atuineq pillugu suleqatigiissitalianut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarnissaa pillugu, Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata inatsisartuni isumaqatigineqarneranik aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Inatsisartut aallartitaasa siulittaasuat)

(Siullermeernera)

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aamma taanna septemberimi ataatsimiinermi Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiara aalajangigaq ilanngullugu nassiussaq akuersissutigisimavaat.

Inatsisartunilu Savalimmiuni, Kalaallit Nunaanni Islandimilu naalakkersuisunut inassutigaat suleqatigiissitap ataatsimiititaliap, pinngortitap pisuussutaani atuineq pillugu misilittakkanik paasissutissanillu paarlaateqatigiiffiusussaq pilerseqqullugu.

Tassanilu katitigaanissaani Nunani Avannarlerni tamani immikkut pingasunik sinniititaqarfiussasoq. Ataatsimiititaliallu siulittaasoqarfiinit paarlaajaalluni iulittaasuuffigineqartariaqartoq nammineq qinissagaa.

Nunat Avannarliit pinngortitap pisuussutaanik sakkortuumik pinngitsuuisinnaanngillat.

Immap pisuussutai nunallu iluani pisuussutit minnerunngitsumik eqqarsaatigalugit.

Nunat pingasut taakku nunarujussuarnik imarujussuarnillu nalilippassuarnik nalilippassuarnik pisuussuterpassuarnillu imaqartunik assigiinngitsunik nakkutigisassaqarput.

Nunani Avannarlerni Killerni inuuniarnermi tunngaviusunik sinaakkutissat pinngortitap pilersittaannarsimavai. Aammattaaq nunat taakkua aalisarnerup iluani suliffissuaqarnikkut ingerlatsinermik inuiaqatigiit atugarisaannut, atugarissaarnerannut tunngaviusumik ullumikkut nalunngisatsinnik pilersitseqataasinnaasumik ineriartortitsisimapput.

Nunat Avannarliit Killiit pisuussutinik uumaatsunik nukissiassanillu assigiinngitsunik manna tikillugu tamakkiisumik atorluarneqanngitsunik, atuinissanut suli periarfissaqarput.

Islandimi nukimmik atorluaanerup iluanni misilittakkat Savalimmiuni Kalaallit Nunaatalu aamma iluaqutiginiarsinnaavaat. Savalimmiut aamma taamatut oliemik ujarlernermik misilittakkatik aqqutigalugit suliffissuaqarnerup niuernerup aqutsinerullu iluini, ilisimasanik pisinnaasanillu naleqarluartunik tunniusseqataasinnaapput.

Savalimmiut maligassiuinerat pimoorullugu malinniarlugu Kalaallit Nunaat Islandiluunniit aalajangerpat, misilittakkanik Savalimmiormiut katersorsimasaannik ilisimasaqarneq iluaqutissarujussuanngussaaq.

Pinngortitap pisuussutaanik atuineq pineqartillugu nunat taakku suliassaqarfinni assigiinngitsuni immikkut, tamarmik immikkut ilisimasanik pisinnaasanillu ineriartortitsisimanerat ilisimaneqarpoq.

Pisorpassuarni nunat taakku pisuussutinik taakkuninnga atuinermi aamma suleqatigiittarsimapput. Naak aaqqissuulluagaavinngikkaluartumik.

Misilittakkat akisunaarlugit pissarsiarineqarajuttarnerat nalunngilarput. Suleqatigiinneruttaaq nukittuunngortitsisarnera aamma nalunngilarput. Suleqatigiinnermi illua tungeriittamarmik ataatsimut suliniuteqarnikkut iluaqutissarsitinneqartarput. Suleqatigiissitaliallu maanni siunnersuutigineqartup ataatsimiititaliap, pilersinneqarneratigut misilittakkanik paarlaateqatigiittarnissaq aamma aqqutissiuussinnaavaat.

Taamalu Nunat Avannarliit Killiit pinngortitap pisuussutaanik atuinissaminnut periarfissaat aamma pitsanngoriartinneqassallutik.

Aamma aalajangigaq taanna taperserneqassasoq maani inatsisartunut kajumissaarutigineqarpoq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Soorlu inatsisartut aallartitaata siulittaasua saqqummiinermini saqqummiussai toqqammavigalugit taakku immikkoortut pingasut, ataatsikkut suliarineqarput. Tassa immikkoortup sisamaat tallimaat arfernallu. Taakkua tamarmik Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaanik toqqammaveqartuupput.

Taavalu partiit oqaaseqartuinut killippugut. Oqaaseqartoq siulleq Doris Jakobsen , Siumut.

Takanna.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Nunat Avannarliit Killiit inatsisartutigut suleqatigiinnerat nunatsinni peqataaffigisarput, siunissami ineriartorluni nunanut taakkununnga pineqartunut, tassalu nunatsinnut, Savalimmiunut, Islandimullu innuttaasunut iluaqutaasumik kinguneqarnissaa tamatta siunertaraarput.

Oqartoqartaraluarpoq silarsuarmi avatitsinni suleqatigiiffippassuit naammareermata, allanik suleqatigiiffissanik ilalersortariaqanngitsut.

Uagut taamatut Siumumi isumaqanngilagut.

Isumaqarpugut inuiannguit Atlantikup avannaani inuusut aaqissuulluakkamik suleqatigiinnermik tunngaveqarunik, inuussutissarsiornikkut, kulturikkut, aningaasarsiornikkut angallannikkut il.il. aqqutigalugit suleqatigiinnertik nukittortissinnaagaat.

Tamannalu Siumumit upperaarput suleqataaffiginiarlugulu.

Siunnersuutit inatsisartut Nunani Killerni pingasuni sinniisorisaasa saqqummiussaat ataatsimut oqaaseqarfiginiarpagut.

Siumumi pingaartilluinnarparput nunatsinni oqaluttuarisaanitta pissusitoqqattalu oqaluttuarisaanerat sapinngisamik eriagisassatut ataqqillugillu nunatsinni tammatsaalissallugit.

Kalaallit qangaaniilli ileqqorisatta ilaat tammariartorput. Ilisimannittut ikittunnguit tassaapput utoqqartargut. Siunissami kingulissatta uagullu pingaartilluinnartariaqarparput pisussaaffigalugulu inuiaqatigiittut pingaartitagut, nunatsinnilu kinaassusitsinnut ersersitsisut  pisinnaatilluta tammatsaalissallutigit.

Matumani Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata sulissutigeqqusaa, Nunani Avannarlerni Killerni piniarnikkut ileqqutoqqatta sulilu maannakkut atuuttut qaannamik qilalukkanik piniarnerit, periaaserineqartartullu allat suli atugaatillugit sulilu paasissutissat utoqqartatsinnik pissariarisinnaatillugit, oqaatsit, assilissat, atuakkat, filmit allallu atortorissaarutit atorlugit tammatsaalineqarnissaat Siumumi tapersersornartillugu pingaaruteqarluinnartutut isigivarput.

Tamanna tunngavigalugu piniarnikkut ileqqutoqaasa uppernarsaasersornerat pillugu saqqummiunneqartut isumaqatiginangaarmata, piaartumik aallartinnissaat kaammattuutigiinnagassaagaluarpoq.

Kisiannili aamma eqqaamasariaqarparput tamatumani pilersaarusiorluakkamik minnerunngitsumillu taamaaliornissamut suliaqarluni imaluunniit suliaqarlutik aallarniisussat pissarsiarisariaqarnerat  pingaartorujussuusoq inuttassarsilluartariaqarmat.

Tamatumani naammassiniartariaqarpoq naalakkersuisunullu suliap piviusunngortinnissaa pimoorullugu anguniarneqartariaqarluni.

Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnera pillugu nunat tamat ataatsimeersuarnissaanik Nunat Avannarliit siunnersuisoqatigiiffiata september 2001 akuersissutigaa akuersissutigisaa, Savalimmiut, Kalaallit Nunaata Islandimiullu naalakkersuisuinut aaqqissuuteqqullugu inassutigisaa Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Nungusaataangitsumik pisuussutit uumassusillit atorneqarnerat nunat pingasut ataatsimeersuartik oqallisigissagaat isumassarsiaavoq pitsaasoq.

Maannamut tamakkunatigut suleqatigiinneqarpoq. Tassami ilisimatusarnikkut ingerlatsinerit, taakkununngalu ilanngullugit paasissutissanik paarlaasseqatigiittarnerit ingerlanneqareerput.

Kisiannili ilisimasagut atorluartariaqarpagut. Tassalu atorluaanissarput ataatsimoornerulluta ataqqeqatigiilluta suleqarigiillutalu ingerlatarput, siunissatsinnik qularnaarissappat taamaattussaavorlu, taava pisuussutit uumassusillit qanoq atorluarneqarneri isumaqatigilluta kingulissatsinnut qularnaartariaqarpagut.

Taamaattumik Nunat Avannarliit Killiit ataatsimiinnissaannik allaffeqarfiata maanna Islandimiittup pilersaarusiornissaa isumaqatigaarput.

Taamaalilluni aasaru Savalimmiuni Nunat Avannarliit Killiit ataatsimiinnissaanni oqallisigineqarsinnaaqqullugu.

Ilisimavarput nunat aasarumiit, Nunat Avannarliit Killiit suleqatigiinneranni siulittaasuulersussaasoq. Taamaattumik pilersaarusiornissami qitiusumik inissisimanerput atorluartariaqarpoq.

Nunat Avannarliit Killiit suleqatigiinnerat aalisarnerinnarmiinngilaq. Soorlumi aamma saqqumiussat ilaat taamatut oqariartuuteqartoq.

Inuussutissarsiornerup siuarsarnissaani nukissiuuteqarnerup ineriartortinnissaani oliesiornikkut Savalimmiuni misilittakkat, nioqqutissanillu atorluaanikkut niueqatigiissinnaanerit allarpassuartigullu suleqatigiiffiusinnaasut politikerit, nunani taakkunani sinniisuusut peqatigalugit oqallisiginissaat piffissanngorsoraarput.

Tamatumanilu ataatsimeersuarnissami pisussami eqqartugassanut ilanngunneqarsinnaaneri kaammattuutigissavagut.

Siumumit immikkut taanngitsoorusunngilarput Nunat Avannarliit Killiit imminnut attaveqatigiinnerisa aamma nukittorsarnisaannut tunngasut oqallittarnerni ilaatitaanissaat.

Tassami immitsinnut tikittarsinnaanigut annikinnerusumik pilertornerusumillu akikinnerusumik pilertornerusumillu, iueqatigiinnermi peqqinnissakkullu sulisut tungaasigut aamma suleqatigiissinnaanerit ilanngullugit oqallisissaanut aamma ilaatinnissaat Siumumit kissaatigissavarput.

Taama oqaaseqarluta Siumumit saqqummiussisussat taperserpagut sulilluarnissaannillu kissaallugit.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Siumumiit Doris Jakobsenimut qujanaq.

Tullinnguuppoq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Takanna.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit ataqatigiit Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiata inassuteqaataat pingasuusut naleqquttutut tapersersornartutullu isigaat.

Ukiut marlut qaangiupput taamatut inassuteqartoqarmat. Piffissanngorporlu inatsisartunit aalajangiiffigineqarnissaat.

Siullermut atatillugu ileqqutoqqagut piniartuunikkullu kultureqarnerput sanngiilliartorput. Tamatumanilu nunarsuarmioqatigiinnermi killeqarfiit nungujartuaarnerat kisimi pissutaanngilaq, kisiannili aamma silatta silaannattalu allanngoriartupiloornerat pissutaaqataanngitsuunngillat.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit piniartuunikkut ileqqutoqqat uppernarsaasersorneqarnissaannut isuma tulluartutut isigilluinnarpaat. Isumaqarpugut uppernarsaasersuinikkut qangali amigaataasut immersorneqassasut.

Taamatut suliniuteqarnermi piniarnikkut inuussutissarsiuuteqartut qanimut suleqataassapput, taakkulu saniatigut atuakkiortortagut tusagassiornermilu suliallit suleqataasinnaallutik.

Eqqaaneqarsinnaavoq matumani aamma KNAKP ukioq manna 50-iliisussammat, taannalu aamma nammineerluni atuakkamik saqqummersitsilersaarmat.

Taamaaliorneq kulturikkut kingornussassatsinnut taamaallaat iluaqutaassanngilaq, kisiannili aamma nunarsuaq tamakkerlugu nunat tamalaat FN-ip ataani suleqatigiiffii suliniutaannut naapertuuttuussalluni.

Piviusunngortitsiniarluni suliniuteqarluni piareersaanermut atatillu naalakkersuisut kaammattorusuppagut, ileqqutoqqat uppernarsaasersornissaannut WAIPO aammalu UNESCO-mi suliniutaasut isiginiaqqullugit.

Pisariaqarpoq nunat tamalaat suliniaqatigiiffiini ataatsimut suliniutaasut ataqatigiissaarneqarnissaat. Taamaaliornikkut ajornannginnerusumik nunatsinnullu naleqquttumik Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfianit, aamma nunatsinni soqutigisaqaqatigiiffiinit suliniutigineqarsinnaammata.

Avannaarsuani Atlantikup avannaatungaa nerisassaqarfiulluartutut taaneqartartoq sanileralugu inuuffugaarput. Inuinnarnuunngitsoq uumasorpassuarnulli millionilikkaanut uumaffiullunilu nerisaqaqatigiiffiuvoq.

Nunat tamalaat akornanni ataatsimeersuarnikkut isumalluutinik atuinerput qulaajarneqassaaq, taamaaliornikkullu Namminersornerullutik Oqartussat suliniutaat TULUGAQ nukittorsarneqarsinnaalluni.

Qularnanngitsumillu atuinitsinni nunarsuarmioqatitsinnit upperineqarnerulernissarput anguneqarsinnaavoq.

Inuit Ataqatigiit isumaqarput nunat illuatungeriit akornanni paasisitsiniaanerit ingerlanneqartariaqartut. Imatut paasillugu nunatsinni innuttaasut kisimik paasisitsiaaffigineqaratik, nunarsuarmioqataasulli aamma paasisitsiniaaffigineqartariaqartut.

Taamaaliornikkut ilisimatinneqarniassammata piujuartitsinissaq nungusaataanngitsumik atuineq pillugu nunatsinni qanoq inatsisiliornikuunersugut aammalu malittarisassaqartitsinersugut.

Issittut Igalaava imaqartariaqarpoq inuiaat avaataaniittut issittumullu nasiffeqarnissaminnut pisariaqartitsisut periarfissaqarluartariaqarput. Taamaasillutik paasisassat pitsaanerulerniassammata.

Aammattaaq piujuartitsineq tunngavigalugu ineriartorneq pillugu inatsisartuni siorna upernaakkut eqqartuisimaneq innersuussutigissavarput. Kiisalu inatsisartut Kalaallit Nunaanni piujuaannartitsineq nungusaataanngitsumik atuineq pillugu pilersaarusiornissamut aalajangersagaat, aamma Kalaallit Nunaanni Agenda 21-p atuutilernissaa pillugu.

Taamatut suliniuteqarnermi naalakkersuisoqarfik sorleq siuuttuulluni akisussaasuussanersoq uniffiunani utaqqisitsiinnassanngilaq. Utaqqisitsinikkummi inuusuttortagut avatitsinni ilinniartuusut uumasut nungutaanissaanik ulorianartorsiortinneqartut pillugit pasilliinermit tusangiasaarneqartuarput.

Nunat Avannarliit Killiit piujuartitsineq pillugu oqallittarnerini, rejet pillugit tunisassiorneq avaqqunneqarsinnaanngilaq.

Inuit Ataqatigiit isumaqarput rejenik avammut ataqatigiissaakkamik nioqquteqarnikkut pitsaanerusumik aqutsisoqarsinnaasoq, aammalu akilersuititsisoqarsinnaasoq soorluli nunat ungasittumiittut pisuussutiminnik atuisartut taamatut atuinertik aquttaraat.

Inuit Ataqatigiit Nunat Avannarliit piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartornermi, pissusissatut tunngaviusumik isumaqatigiissutaat nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu, nassuiaammi ullumikkut eqqartorneqartussami aamma ilaammata taanna innersuussutigissavarput.

Naggataatigut Inuit Ataqatigiit naalakkersuisut Johannesburgimi 2002-mi nunarsuaq tamakkerlugu avatangiisit pillugit ataatsimeersuarnermi, inerniliinerat eqqaasitsissutigerusupparput taannalu 2002-mi ukiakkut inatsisartut ataatsimiinneranni agguaanneqarsimavoq.

Piujuartitsinermik ineriartornermut Johannesburgimi ataatsimeersuarnermi qanilliallanneqarsimasoq tassani oqaatigineqarpoq. Tassa nunat tamat akornanni nunami innuttaasut nunallu inoqqaavisa isumalluutinik nutaanngortuartunik, uumassuseqartunillu nioqqutissiornissamut nungusaataanngitsumik atuinermut niuernermullu pisariaqartitsinera pisinnaatitaaffeqarnerallu pineqarmata.

Siunnersuutip pingajuannut tassa suleqatigiissitaliornissamut inassuteqaammut, pinngortitap pisuussutaani atuineq pillugu suleqatigiissitaliatut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarnissaanut atatillugu.

Eqqaasitsissutigerusupparput kapisillit aalisarneq immamilu miluumasut pillugit suleqatigiiffiit pioreersut aamma suleqataaffiummata.

Tassa tassani eqqarsaatigaagut NAMMCO, NASCO, NAFO NKO aammalu allat. Tassani sulisugut ikeqisut ulapputeqaqisullu aallartittarpagut, taakkualu ineriartorneq aamma qanimut malinnaaffigivaat.

Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut nunat tamalaat akornanni piujuartitsineq pillugu ataatsimeersuaqatigiinnikkut, massakkut aamma ullumikkut eqqartukkatsinni pisariaqartitagut assigiinngitsut qaqinneqarlutik siaruaanneqarsinnaasut.

Tassanilu aamma eqqartorneqarsinnaasoq ataatsimeersuarnermi tassani, qanoq ittunik suleqatigiissitat nutaanngortariaqarnersut imaluunniit nutaamik suleqatigiiffiliortoqassanersoq.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit siunnersuutigerusupparput tamatuma qaqugu pinissaa kingusinnerusukkut aalajangerneqartariaqartoq. Ataatsimeersuarnerup aatsaannguaq eqqaasama kingornanut.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Henriette Rasmussen, qujanaq.

Tullinnguuppoq Ellen Christoffersen, Atassut.

Takanna.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Atassummit Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata aalajangisaat pingasut assigiinngitsut tassaasut, aalakangikkat nr. 1, 2001, nr. 2, 2001 aammalu nr. 3, 2001 ataatsimut oqaaseqarfiginissaat siunnerfigisimavagut.

Naak inatsisartunit isumaqatigineqarneranik inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutit pingasut assigiinngitsunik qulequtaqaraluartut, tunngaviisigut assigiissutigaat Nunat Avannarliit Killiit annertuumik suleqatigiiffigisinnaasaannik erseqqissaaneq, tassuunakkullu aamma suleqatiserinninneq.

Annertuumik isumaqatigineqarneranik aalajangiiffigisassatut siunnersuutit ilisimasanik katersueqatigiissinnaanermik ujartuiinnaratik aamma annertuumik ilisimasanik, Nunat Avannarliit Killiit imminut iluaquseeqatigiissinnaanerinut periarfissaleerusunnermik ersersitsipput.

Pinngortitami pisuussutit uumaatsut uumassusillillu annertuumik Nunat Avannarliit Killiit ulluinnarni inooriaasitsinnik, minnerunngitsumillu aamma siulitta inooriaaserisimasaannik pingaaruteqarluinnarput.

Sulilu ulloq manna tikillugu qitiulluinnartumik inooriaasitsinni inissisimanerat pingaartillugu Atassummiit oqaatigissavarput, inatsisartuni isumaqatigineqarneranik aalajangiiffigisassatut siunnersuutit tamaasa taperserlutigit.

Naatsorsuutigaarpullu Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiit aasaru naapeqatigiinnerisa kingorna suleriaqqinnissamut tunngavissat saqqummiunneqarsinnaalerumaartut.

Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Atassut sinnerlugu Ellen Christoffersenimut qujanaq.

Tullinnguuppoq Per Berthelsen, Demokraatit.

Takanna.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Demokraatit tungaannit akunnattooruteqanngilluinnarluta Nunani Avannarlerni Killerni naalakkersuisut nunani pineqartuni piniariusitoqqat tammatsaaliorlugit uppernarsaasersorneqarnissaannik pilersitsiniarlutik, sulinissaannik siunnersuummi inassutaasoq akuersaarparput.

Nalunnginnatsigu tamanna punngippat aammaasiit oqariartaasitoqaq ajuusaarnartumik uppernarsisussaasasgatsigu, tassalu peqqissimineq siulliunngisaannartoq.

Taamatummi misillernissaq Demokraatit tungaannit peqataaffigiumanngilluinnarparput, taamaammallu tassa matumuuna taviaarluta kaammattuutigaarput Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisooqatigiivisa, tassa siunnerfiusup piviusunngortinneqarsinnaanissaa angujumallugu, pisariaqartumik pilersaarusiornissamik aningaasanillu pissarsiornissamik inassutaa ilalerneqassasoq.

Naggasiullugulu Demokraatinit taassavarput tusaamagatsigu Nunat Avannarliit Killiit nunani pingasuni, taakkunani piniariaatsit pillugit angalatitaasumik saqqummersitaliaat Nuummut anngutissasoq.

Taannalu uanga oqaaseqartutut iluatsitsillunga Thorshavnimi takunikuugakku iluatsillugu saqqummersitaliatut angalatillugu, saqqummersitatut soqutiginarluinnartuusutut siornali nalilernikuugakku, matumuuna takusarneqarluinnartariaqartutut ussassaarutigiumavara.

Maannalu pisuussutsut uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnerat pillugu nunat tamat ataatsimeersuartinneqarnissaannik, Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaa imaluunniit aalajangigaata nr. 2, 2001-p inatisartunit isumaqatigineqarneranik inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuummut atatillugu oqaatigissavara.

Demokraatit isumaqatigilluinnaratsigu nunani pineqartuni pisuussutsit uumassusillit nungutsaaliuineq tunngavigalugu piniarneqartuunerat pillugu, paasiniarumallugu ammasumik piviusorsiortumillu oqallitsitsiniarnissaq.

Tamannami ullutsinni sammineqaqaaq, tamatumalu nunarsuarmi qumaraluttuinnartumi siunissami alaatsinaanneqarlunilu oqallisaasarnera annikinnerulernavianngimmat, Demokraatinit qularinngilluinnarparput.

Taamaallaallu aammasumik ilumoortumillu oqallitsitsinikkut paatsoorneqarnissamut equngasumillu nalilersuiffigineqarnissamut immitsinnut illersorniarsinnaavugut. Tamannami piorsarsimassutsitsinnut annertoqisumik innarliisinnaavoq.

Takuinnartigumi soorlu Greenpeacemi ukiorpassuanngortut matuma siorna puisit piaraasa illersornissaa pillugu, akerliussutsimik takutitsinerat qanoq sakkortutigisumik uatsinnut tuttoq.

Taamatummi ittut suli sinnattupalaatut malippaatigut allaat ullutsinni piniartoqarneq ajorluinnartumik atugaqarfiulersillugu.

Taamaattumik annikitsunik oqaaseqarluta Demokraatinit Nunani Avannarlerni Killerni siunnersuisoqatigiiffiup inassuteqaataa nr. 2 ukioq 2001-imeersoq taperserparput. Tamatumami kinguneriniartussaassammagu nunat allat paasinninnerusumik isiginnilernissaat, nunarput pisuussutinik uumassusilinnik atuinermini piujuartitsinissaq ataqqillugu ilumut ingerlaniarmat.

Taamatullu kulturerisaq aallaavigalugu inuuneq aatsat avatangiiserisanut paasitinneqarsinnaavoq nammineerluni piumassuseqarneq taaneqartutut ittoq ammasumik takutinniarneqarpat. Takutillugulu pisuussutitta qanoq ulorianartorsiorsinnaanerat eqqumaffigilluinnaratsigu.

Pisuussutsimmi uumassusillit tamarluinnatsinnut attuumassuteqartuupput. Tassaappummi pisuussutsit kinguaarisatsinnut tunniuteqqitassaralugit paarigallakkagut.

Pinngortitap pisuussutaanik atuineq pillugu suleqatigiissitaliat ataatsimiitialimik pilersitsisoqarnissaa pillugu, Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 3-p 2001-imeersup inatsisartunit isumaqatigineqarneranik aalajangiiffigisassatut siunnersuummut atatillugu, Demokraatinit makku oqaaseqaatigiumavagut.

Misilittakkanik paasissutissanillu paarlagiiaateqatigiittarneq ineriartortitsiniarnermi pingaaruteqarluinnartuupput, pisariaqanngitsumimmi puugutaq itisooq arlaleriarluni assigiinngitsunit pilersinneqaqattaartariaqassanngippat.

Tamallu aamma pinissaq tunngaviusariaqarpoq nunatta suleqatigiiffinni assigiinngitsorpassuarni peqataanerani.

Nunanummi allanut tunngasumik nassuiaat, ullumi kingusinnerusukkut oqallisigisassarput qiviarutsigu, tassani takusinnaassavarput nunatsinnit nukippassuit aningaasarpassuillu atorneqartut, nunatta oqalliffinni assigiinngitsorpassuarni peqataatinneqarnissaanut.

Peqataaffiillu arlaqaqisut eqqarsaatigalugit Demokraatinit apeqquserumavarput peqataanerni pissarsiaasartut ilumut aningaasartuutinut sanilliussigaanni naapertuuttumik pissarsiaqarfiusarnersut.

Nunalli Avannarliit Killiit suleqatiginerat Demokraatinit isornartoqartissiinnaasatta ilaginngilaat, taamaattumik uagut tungitsinnit Nunat Avannarliit  Killiit inassutaasa pingajuat 2001-imeersoq, pisuussutsit uumaatsut atorneqarnissaannut, imannak atorneqarnissaat pillugu suleqatigiissitaliornissami imaqartoq, Demokraati tungaannit iluatinnartutut isigalugu ilassilluarumavarput. Isumaqaratta sammineqartoq periarfissanik annertuunik imaqartoq.

Aatsitassalerinerummi nassuiaasiami sammisassatsinni quppernermik ataasiinnarmik ilanngunneqarsimanera Demokraatit tungaannit sullunartutut isigalugu uparuarparput.

Inatsisartut Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiannut aallartitaasa siulittaasuat isumaqatigaarput naggasiinermi tungaani ilaatigut oqarmat, misilittakkat ilaatigut akisunaarneqarsinnaasartut, tamannalu pinngitsoortinniarlugu ataatsimoorluni suleqatigiilluni ingerlaneq aqqutissatsialassuusoq.

Taamaattumillu isumaqarpugut nunagisatsinni pisuussutsit uumaatsut atorluarnissaat anguniarlugu, periarfissarsiornitsinni oqaloqatigiiffiliornikkut misilittakkatsinnik immersoqatigiissinnaalernitsigut, periarfissaasut pitsaanerusunngorsarsinnaagigut.

 

Taamatut oqaaseqarluta suleqatigiissitaliornissamik siunnersuutaasoq tamakkiisumik isumaqatigalugu taperseratsigu matumuuna nalunaarutigaarput. Tamatumunngalu atatillugu Demokraatit tungaannit qinnutigissavarput nunanit pingasunit tamanit pingasunik ataatsimiititaliami ilaasortaqartitsinissamut atatillugu, anguniarneqassasoq nunatta parteeqarnikkut inissisimanera pissusissamisoortutummi isigigatsigu tamanna suleqatigiinnermi ataqqineqarluni aallaaviutinneqassappat.

Tamatumunngalu atatillugu siunnersuutigissavarput soorlu partiit illuatungiliuttuusut piffissani aalajangersimasuni paarlaassinnaasarnissaat, soorluli ataatsimiititaliami siulittaasoqarnermit imaluunniiit siulittaasoqarnermi taamatut aaqqissuussineq atorneqartussaassasoq.

Taamatut oqaaseqarlunga tassa siunnersuutigineqartut pingasuusut tamaasa ilassilluarneri Demokraatit sinnerlugit nalunaarutigaara.

Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Demokraatit sinnerlugit Per Berthelsenimut qujanaq.

Tullinnguuppoq Kattusseqatigiit sinnerlugit Anthon Frederiksen

Takanna.

Anthon Frederiksen,   Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaasa uppernarsaasersorneqarnerat pillugu, Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 1, 2001-imeersup inatsisartunit isumaqatigineqarneranit inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Aamma pisuussutsit uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnerat pillugit nunat tamat ataatsimeersuartinneqarnissaannik, Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr.2, 2001-imeersup inatsisartunit isumaqatigineqarneranit, inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Kiisalu pinngortitap pisuussutaani atuineq pillugu suleqatigiissitaliat ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarnissaa pillugu, Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata nr. 3, 2001-imeersup inatsisartunit isumaqatigineqarneranik aalajangiiffigisassatut siunnersuutit, Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavakka.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit pingasut Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffianni aamma qinigaaffiup siuliani Kattusseqatigiit sinnerlugit peqataaffigisarsimasatsinni, suliat ataasiakkaat malinnaaffigalugillu peqataaffigisimavagut. Tamakkiisumillu tapersersoratsigit matumuuna erseqqissaatigissavara.

Taamaakkaluartoq immikkoortut ataasiakkaat soorunami aamma Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfiginngitsoornianngilakka.

Siullermik piniarnikkut ileqqutoqqat uppernarsaasersorneqarnerat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit suleqatigiinnikkusussuseqarnermik, aammalu piniarnermik ileqqutoqqat ilaatigut angumerilaarsimasagut maanna kingulliarsuit, ilaatigulluunnit ilisimarpiarunnaagaat pingaartumik utoqqartatta misigisimasaat eqqaamasaallu atorluarlugit katersorneqarnissaat tamakkiisumik, kingusinaannginnitsinni piviusunngortillugulu suleqatigiilluta naammassiniartariaqaripput Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.

Tassami siulittaasup oqarneratuut atortorissaarutit assigiinngitsut aamma qujanaqalutillu pinngitsoorneqarsinnaanngitsut, kalaallit piniariaatsitsinnik taarsiisimapput. Qajaq, unaaq, anguigaq, nuffik allallu piniarnermut atortut periutsit ilami allaat piniarnermi oqaatsit, taggisit assigiinngitsut atorneerupput.

Aamma taamaappoq illoqarfiit nunaqarfiillu sukkasuumik ineriartortinneqarneranni illoqarfiit nunaqarfiillu iluini, avataani ilami angallaviit ilaanni taagutit assigiinngitsut. Ilaatigut kukkusumik aammalu eqqorpianngitsumik taagorneqartalernerat pinngitsoortinniarlugu tamakku taaguutitoqqat ersarissumik nalunaarsorneqartalernerat pinngitsoortinniarlugu. Tamakku taaguutitoqqat ersarissumik nalunaarsorneqarnissaat qularnanngilaq aamma pisariaqarpoq.

Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnerat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut aamma Kattuseqatigiit sinnerlugit tikulluarpara tamakiisumillu taperserlugu.

Soorlu ilaatigut immikkoortumi nanut allanut tunngasut pillugit nassuiaammi aamma qulequtta tpingaartut nunanik allanik nunatsinnilu isumaqatigiissuteqarfigineqarsimasut, piukuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartornermi periusissamut tunngasut.

Piujuartitsinermi tunngaveqarluni ineriartorneq pillugu nunarsuaq tamakkerslugu qullersanik ataatsimeersusartitsisimanermi, septemberimi 2002-mi Afrikami juhallermi ingerlanneqartumi eqqartorneqarsimasut innersuussutigalugit Kattusseqatigiit sinnerslugit kaammattuutiginiarpara.

Sinerissap qanittuani ilaatigut piujuaannartitsinissamik anguniagaqarnermut naapertuutinngitsumik ingerlatsisoqartarnera, naalakkersuisunit aamma pimoorullugu kommuneqarfiit qanimut suleqatigalugit sulissutigineqartuarnissaa kaammattutigeqqippara.

Tamatumunnga ilanngullugit sinerissami aalisarnermut atortut annaaneqartartut pingaartumik qassutikut, ningittagarsiutit saattuarniarnermi atortut, allallu immaq naqqanik mingutsitsisut aamma qallorneqarnissaat ilanngullugit naalakkersuisunut matumuuna Kattusseqatigiit sinnerlugit piumasaqaatigaara.

Naggataatigut pinngortitap pisuussutaanik atuineq pillugu suleqatigiissitatut pilersitsisoqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut, Kattusseqatigiinniit paasilluarsinnaagaluarlugu, taamaattoq  Nunata Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata saniatigut ataatsimiititaliamik pilersitsinissaq eqqarsarnartoqartippara.

Minnerunngitsumik nunatsinni naalakkersuinikkut anguniakkanut anguniakkat ilaannut naapertuutinngimmat. Tassalu allaffissornermut ingerlatsinermullu aningaasartuuterpassuit ikilisarniarneqarnerannut, tamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigissavara, Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiiffiata iluani ataatsimiititaliamik pilersitsoqarsinnaanissaa ujartoqqullugu.

Tassuunaarlugu ingerlatsinermut aningaasartuuterpassuit aamma annikillisarneqarsinnaammata.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuutit amerlanertigut tunngaviisigut paasilluarlugit taperserpakka.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Kattusseqatigiit sinnerlugit Anthon Frederiksenimut qujanaq.

Taava inatsisartut aallartitaasa siulittaasuat oqaaseqassaaq.

Takanna.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Akissuteqartinnanga oqaatigilaassavara, aatsannguaq nalunaarutigineqarmat suli Nuup silaa ila aajja, tassa taamaappoq suli iluarsiartunngilaq.

Taamaattumik tikeraartussarput suli kinguarsimasoq nalunaarutigineqarpoq.

Neriuppugut kisianni pitsaanerulerumaartoq ullup ingerlanerani.

Nuannaarutigeqaara partiit oqaaseqartuisa aamma Kattusseqatigiit ukua siunnersuutit pingasut 2001-imili ingerlanneqarsimasut, taamatut kusanartumik aammalu isumassanik tunioraanertalimmik saqqummiummatigik.

Tamaasa immikkut oqaaseqarfigissanngilakka. Kisianni ataasiakkaat oqaaseqarfigilaassavakka, tassa maannakkut suliaq aallartissinnaanngoratsigu. Aammalu Siumup oqaaseqartuata oqarneratut ilumoormat ukioq manna uagut siulittaasoqarneq nunani pingasuni taakkunani tigusussaavarput.

Taamaattumillu uani aalajangikkat piviusunngortinniarnerat naammassingajalersussaavarput. Inatsisartuni suleqatigiiffinni taakkunani atuuttut aqqutigalugit.

Taamaattumik Savalimmiuni ataatsimiinneqareerpat pilersaarutit pimoorutamik aallartinnissaat siunnerfigineqarnissaa qularineqassanngilaq.

Siunnersuutini taakkunani pingasuni isumaqatigiissutigineqartut siulliit naammassiniarnissaat uanga isumaqarpunga ajornanngitsumik pilertortumillu naammassiniarneqarsinnaasoq.

Tassa kulturitsinni maanna tikillugu nalunaarsorneqarsimasut amigaatigineqartutut misigisimasat, nunat taakku pingasut akornanni suleqatigiissutissap ilusilerneqarpata taava toqqaaniartoqartussaassammat, qularnanngitsumik Kultureqarnermut naalakkersuisoqarfiit suleqatigalugit. Tamakkuninnga suliaqarnissamut aallartitsinisamut periusissat misissorneqassammata.

Immikkoortup aappaa oqaaseqartunit partiinit tamanit aammalu Kattusseqatigiinnit, ilumuuissumik oqaaseqarfigineqartoq tassaavoq, piujuartitsinissamik oqaluttuannguarluta aamma suli takujuarpagut piniakkat avatangiisigut ikiliartortut.

Ukiuni tusindilinni kalaallit inuusimanerminnit uumasunik inooqateqartuarsimapput. Inuussutigalugit kingunissalimmik. Maannakkut ukiut kinguaariit ataatsit ingerlaneranni qanoq annertutigisumik ikilititsisimalluta, taanna miserratigisinnaanngilarput uagut ilisimannittuulersimasugut tamakkununnga.

Taamaattumik nunat taakku pingasut paaseqatigiillutik pilersaarusiorluakkamillu suleqatigiinnissaq maannakkumut atuutereersut, ilusilernissaannut suleqatigiinnissaminnut paarlaasseqatigiittarnissaminnut soorlu aamma Doris Jakobsenip taanna aamma innersuussutigisaa. Pisariaqarluinnartoq ilusilertariaqarparput maannakkut.

Imaanngikkaluarpoq tamanna atuutinngitsoq. Taamaareerpoq. Kisianni suli manna tikillugu assortuussutigiuarpagut paasissutissatta ilai, sanilitta namminneq paasisaminninngaanniit allaanerutittarmatigit.

Assersuutigalugu taasinnaavara manna tikillugu Islandip Kalaallit Nunaatalu akornanni suluppaakkat pillugit assigiinngitsunik Islandimiullu uagullu isumaqarpugut misissuisat tungaatigut.

Taamaattumillu kingunerisarpaa Islandimiut namminneq ima naliliisarmata pisassaminnik, uagut isumaqatiginngisatsinnik uagullu aamma ilisimatuut siunnersuisui najoqqutaralugit ingerlaniarnerput. Uppernartutut isigisarput tunngaviginiartarlugu.

Tamakkuupput maannakkut nunat pingasut taakkua piujuartitsinissaq pillugu oqaloqatigiinnermit ingerlaqqinnissaani tunngavigissallugit ilaatittariaqartut.

Inuit Ataqatigiit oqaluttuata aamma oqaatigisaa maluginiarpakka ilumoormat, manna tikillugu aalajangiiffigineqartarsimasut silarsuarmiut tamarmik peqataaffigisaannik aalajangiinerit.

Aamma timitalerniarneqarnissaannik uagut peqataalluta malitsigisaannik iliuuserisagut, uppernassutsitsinnut aamma ilaalersussaapput. Uagut aamma qanoq iliuuseqartugut piujuartitsinissat pillugit iliuuseqarninnut uppernartumik avataanillu aamma tutsuvigineqartumik.

Ilumoorluinnartumik eqqaasitsissutigineqarput puisit puisaararniarneq pillugu Kalaallit Nunaanni atugarliuutitta annertoqisut nalaanneqarsimaneri.

Taanna naapitaq suli qaangiutinngilaq. Ilaanni aliortukkatut nalliuttarpoq. Taamanikkut Kalaallit Nunaat eqqorneqarmat uagut tamatuminnga ilisimannittuusugut ullut ukiullu tujorminartut atorsimavagut. Qujanartumik maannakkut annertunerusumik paasisaqariartornerat aqqutissiuunneqariartorpoq, aamma tamanna naammassiniassavarput.

Taamaattumik silarsuarmiut tamarmik aamma maannakkut kalerrisaarinerat Inuit Ataqatigiit aamma taanna Johannesburgimi ataatsimeersuarneq aammalu Kattusseqatigiinniit aamma taaneqartoq. Tamakkuupput nalunanngilaq utaqqineqarput nunat assigiinngitsut qanoq iliuuseqarfigissagaat malitsigisaannik.

Taannalu uagut iliuuseriniagassarput maannakkut nunat pingasuulluta aamma uppernassutsitsinnut tamakkualu tungaatigut kingunissalimmik suliniarnitsinnut ilaassasoq qularutiginngilara.

Kiisalu aamma oqaatigilaanngitsuunngilara, oqaatigilaanngitsoorsinnaanngilara uani Per Berthelsenip oqariartuutiminut ilanngullugu aamma ilaatigut ima isumalimmik oqaatigimmagu, Demokraatit tungaaninngaanniit. Taamatut Kalaallit Nunaata suleqatiginninnera silarsuarmi suliniaqatigiinni assigiinngitsunut aamma taanna uagutsinnut iluaqutaasumik kinguneqartarsimanersoq.

Oqartariaqarpunga manna tikillugu ilisimasagut najoqqutaralugit silarsuarmiut tamarmik suleqatigiinnerannut ilaasarnigut. Aamma nunani avannarlermi suleqatigiinnermi ilaasarnigut. Kingunissalimmik isumaqarpunga aamma inerititaqartarneri takusaqarfigisarsimallugit.

Nunat Avannarliit Killiit  inuusuttunut aamma ataatsimeersuartitsisimapput. Ataatsimeersuartitsinerlu taanna nunat inuusuttortatta akornanni aamma attaveqatigiinnermut ajunngitsumut aqqutissiuisimavoq.

Nuannaarutigisannik aamma uani taasimanngisagut tikinneqartut, aasamut ataatsimeersuarnissami oqaloqatiginninnissamut ilanngunneqarsinnaasut Siumuminngaanniit Doris Jakobsenip aamma ilaatigu taasai maluginiarpakka. Tassa piujuartitsinissap saniatigut piffissaq aamma ataatsimeeqatigiinnermi tikinneqarsinnaasut allat oqaluuserissallugit periarfissaammata.

Tassani aamma nunat akunnerminni nioqqutissiaminnik atorluaanermikkut niueqatigiissinnaanerannik allanik suleqatigiiffiusinnaasunik, aamma imminnut naapillutik oqaloqatigiissinnaanerat aamma ilanngussiffigineqassaaq.

Aamma puigorneqanngillat nunatsinninngaanniit Islandimut Savalimmiunut akulikinnerusumik akikinnerusumillu pilertornerusumik angalasinnaanermik iliuuseqarfiginninnissat isumaginissaat.

Nunat Avannarliit Killiit siorna ataatsimiinneranni naalakkersuisunut suliassiissut naammassiniarsimasarput aamma Kalaallit Nunaat naalakkersuisuni aamma Islandimillu naammassineqartoq. Tassaavoq ukioq manna Narsarsuarmut Islandimiit takornarianik aamma angallassineq pisarnermisut kingumut aallarteqqissinnaalermat.

Aammalu angallannikkut tassuuna Islandimut Savalimmiunullu angallassineq pitsaanerusoq periarfissaqalerluni Grønlandsflyp Akureyrikkoortumik ingerlasarnissaata saniatigut.

Tamakkuupput aamma suliassiissutit naammassiniarneqartarnerannik kusanartumik isumaga najoqqutaralugu angusaqarfiusimasut.

Tassa ataatsimeersuarnissaq pilersaarusiorlugu ingerlatinnissaanut maannakkut Kalaallit Nunaat akuersivoq, taama oqartariaqarpugut.

Taavalu ilumoortumik oqaatineqarpoq siulittaasuunissaq tigusussaavarput aasatu augustiminngaanniit. Savalimmiunilu ataatsimiinnerup kingornatigut pilersaarusiorneq aallatinneqassaaq qanoq ittumik kinguneqassasoq.

Issarlu Islandimi aamma Nunat Avannarliit Killiit sinniisuisa piareersaataasumik ataatsimiinneranni taallatsiarneqartoq una oqaatigissavara, nuannissagaluarpoq aappaagu aamma ukiut 25-nngorneranni Hjemmestyrep atuunnermini, suliat assigiinngitsorpassuit aallarnisarsimasami saniatigut maannakkut avatangiisit pillugit suliassat, piujuartitsinissamut tunngasut taamaalilluni Kalaallit Nunaata, Islandip Savalimmiullu uumassusilinnik piujuartitsinissaminnik qularnaariniarlutik suleqatigiinnerminni sakkortusaallutik aamma ukioq taanna iserfigisinnaappassuk aaqqissuussinissaminni.

Tamakkulu uterfigiumaarpagut qilanaarluta suliassatsinnut ilanngullugit.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Inatsisartut aallatitaasa siulittaasuanut qujanaq.

Taava oqaaseqarumasimasut marlussuit tikippagut. Tassa siullermik Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Takanna.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Uaguttaaq aamma qujavugut taamatut ataatsimut isiginnilluni oqaaseqaateqarnera Inatsisartu Siulittaasuata.

Unaana Demokraatit saqqummiussaat taperserusullutigu, tassa Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisoqatigiivini inatsisartut nunatsinni qinigaasimasut sinniisoqartitaanerat, immaqa tamatigoornerusumik sinniisoqarsinnaanissaat isumaliutigeqqullugu.

Tassa uagut partii angisoorujussuanngornikuulluta illuatungiliuuttuunitsinni ilaarsortaatitaqarpugut, kisianni tassani partii suli mikineq periarfissinnikkuullutigu. Kisianni suleqatigiinnerput taanna Nunat Avannarliit Killiillu immaqa soorlu aporaaffiusorujussuuneq ajormat, taamaalilluni sinniisoqartitaanissarput assut isumaliuutigillaquarpugut siulersuisunut.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Henriette Rasmussenimut qujanaq.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Takanna.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Tassa soorlu aamma oqaluuserisassami aqagu sammisassatta ilaanni Kalaallit Nunatsinni aningaasaqarnerput pillugu ingerlatsineq nassuiaammi atuarneqarsinnaasut ilagivaat, nunatsinni aningaasarsiornerup ajoraluartumik pitsaavallaarunnaariartornera.

Aammalu tamatumunnga soorunami inuussutissarsiuutinik ingerlatsineq pingaaruteqarluinnarpoq, minnerunngitsumik aalisarneq eqqarsaatigalug piujuaannartitsineq taanna oqaasiinnaanngitsumik timitalimmilli ingerlanneqarnissaa pinngitsoorani pisariaqarluinnarpoq.

Ippassaaniinnannguaq kujataaninngaannit kangerluit ilaanni allaat aalisagaarussimasoq tusagassiuutitigut nalunaarutigineqarpoq.

Siornatigut aalisagaqarluarpaluttartoq kangerluk. Suerutiivilluni suerussimasoq taassumallu avataatungaa aalisagaqarniaraluartoq.

Pissutaatinneqarpoq ilaatigut aalisarnermi piniutaarsiutit qassutikut immap naqqani piniartuartut. Asiusut. Tamakkua sapinngisamik pinaveersaartinnissai isumaqarpunga pingaaruteqarluinnartoq.

Aammalu minnerunngitsumik aalisarfiit annikitsut assersuutigitigu Ilulissat eqqaani qaleralinniarfik. Annikitsuararsuaq ulikkaavilluni qaleralinniarfiusoq. Qanoq ililluta piujuaannartitsineq pisinnaavarput pissutsit taamaattut ingerlattuartillugit.

Silattulissaagut ullut ilaanni itilissaagut aalisagaarussimasoq. Taava angallaterpassuit sumut tamakku atussavagut.

Tamanna takusareerparput sinerissami kangerlunni assiginngitsuni Sisimiut eqqaani, Nuup kangerluani arlalinnilu assigiinngitsuni qaleraleqarfiusimagaluartuni ullumikut suerussimasunik.

Asuli oqalunnerunngilaq. Pimoorullugit tamakkua aaqqinniarneqarnissaannut qanoq iliuuseqarnissarput naalakkersuinikkut assorujorujussuaq pingaaruteqarpoq.

Taamaattumik isumaqarpunga piniutaarsiutinik qassutikunik allanillu saliisitsinissaq taanna avaqqukkuminaatsorujussuussasoq aamma aalisakkat pingaartumik piujuaannartinneqarnissaat eqqarsaatigalugu.

Ilulissat eqqaat Ilulissat kangerluallu assersuutigikkajuttarpara taanna uanga ilisimasaqarnerpaaffigigakku tupinnanngitsumik.

Siorna siornaak Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfissuata annersaat Royal Greenlandi angallassuarnik sisamanik pisaartitsivoq.

Taassuma kingunerisai ullumikkut inatsisartunit ilisimaneqarnerlutik.

Ilaatigut ningittakkat silittorsuit Ilulissat eqqaanni atorneqanngisaannarsimasut siornatigut kangerlummi piniutaarsiutigineqarlutik annaajortorneqarput.

Tamannalu aalisartut assorujorujussuaq toqqaserluutigaat. Pissutigalugu piniutaarsiutit taamaattut immap naqqani allanik ningittakkanik aminnerusunik tigooraasut mingutsitsisullu pilerput. Pissutsit taamaattut ingerlaannassappata ulorianartorsiortitsineq pisuussutinik assorujussaq ulorianartoq tassani takusinnaavarput.

Taamaattumik aalisartut oqalunnerat ilungersuuteqarnerat pinngitsoorani tusaaniartariaqarpoq, taama tamatumani aaqqiiniarnermi.

Avaanngunaqaaq radiokkut tusartalerlugit kangerluit ilaat aalisakkanik pisaqarsinnaanermi allaat suallaffigineqarsinnaajunnaartut tusartalerlugit. Taamaattumik piujuaannartitsinissami oqalunnerput timitaqarluartariaqarpoq, aammalu maannakkut qujanartumik aalajangiineq isumaqarpunga neriullungalu kinguneqarluarumaartoq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Kattusseqatigiit sinnerlugit Anthon Frederiksen qujanaq.

Taava inatsisartut aallartitaasa siulittaasuat Jonathan Motzfeldt.

Takanna.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Demokraatit aamma taperserneqarlutik Inuit Ataqatigiinninngaannit katitigaasinnaaneranut apeqqut uterfigineqarnissaanik kissaataat isumaqarpunga, uagut tungitsunninngaanniit ajornartorsiutaannginnissaa isumaqarfigissagipput. Ajornarunanngilaq.

Taamaallaat illuatungitta katigeriaatsiminni aamma malittarisassatik innersuutileraangamikkit uagutsinnik killilersueqqajaanerat aamma nassatarisarpaat.

Uagut tungitsinninngaanniit sapinngisamik silittumik katitigaanissaat taanna periarfissarsiorumaarparput. Aamma taanna naammassiniarneqassaaq.

Aamma Demokraatit apeqqutigisaat saqqummersitsineq. Saqqummersitsineq taanna Nuummut annguttussaavoq ukioq manna ammarneqartussaallunilu junimi. Junip aallartilaarnerani.

Aamma ilanngullugu tassunga nalunaarutigissavara Peqqinnissamut tunngasut ataatsimeersuaatigineqassammata aamma Nunani Avannarlerni Killerni Ilulissani. Tassanilu aamma Peqqinnissamut Ilaqutariinnullu Naalakkersuisoq aamma Kalaallit Nunaaninngaanniit tassani aamma Islandimit kiisalu aamma Savalimmiunit peqateqarluni saqqummiussinissaa aamma naatsorsuutigineqarpoq.

Aamma tamanna akuersaarneqarpoq.

Tassani ilaatigut eqqartorneqartussatut ilanngullugit noqqaassutigineqarput sulisut tungaatigut taartigiiartorsinnaanermik apeqqutit aamma tikillugit eqqartorumaneqarput Islandikkut Savalimmiullu tungaanninngaanniit aamma Kalaallit tungaanninngaanniit taanna uagut taperserparput.

Tassa nakorsat napparsimasunik paarsisut tungaatigut aamma immitsunnut ikioqatigiissinnaanermut tunngasut ataatsimeersuarnermi tassami aamma eqqartorumaneqarlutik taaneqarmata.

Ataatsimeersuarnissaq aamma junimi taanna aaqqissuupparput maannakkut uagut allaffeqarfitsinninngaanniit Peqqinnissaqarfimmut qullersaqarfik peqatigalugu. Pissanganartumik aamma qilanaarnartumik ataatsimeersuarneq naammassineqarumaarpoq.

Taavalu Kattusseqatigiit anersaaruluutaanik, taama taarusuppara oqaaserisaa. Ilumoortut aammalu oqallisigisassatut siunissami inatsisartoqarfiit akornanni piinnarani, kisianni aamma kommunet. Kommunet oqartussaasut peqatigalugit aaqqissuussinissat. Suliassanut taakkununnga ataatsimeersuarnerup malitsigisaanik tikinneqanngitsoornavianngillat.

Aamma piniarnermi atortorissaarutit suut atorlugit uumassusillit piniartakkagut, aalisakkat soorlu eqqarsaatigalugit naleqqunnerpaajunersut piujuartitsinissaq eqqarsaatigalugu aamma tikinneqanngitsoorunanngimmata.

Kiisalu aamma pinngortitap nammineq allanngoriartorneranut sunniutai, aamma ataatsimeersuaarnermi tassani saqqummiivigineqarnissaat qularutigineqassanngilaq.

Kiisalu aamma uumasunik illersuisut qaaqquneqarnissaat aamma naatsorsuutigineqassaaq. Taakkua pissutsit qanoq innerannik oqallittoqarnerani apeqquteqarlutik oqalliseqataallutik paaseqatigiinnissamullu aamma aqqutissiuinissamut ilaanissaat pingaartinneqarmat.

Tassa suliassaq tamaalilluni aallartinneqarsinnaalermat nuannaarutigaarput, siulittaasoqarfimmilu suliassaq taanna ingerlateqqinneqarumaarpoq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Inatsisatut siulittaasuanut qujanaq.

Tassa ukua immikkortut sisamaat tallimaat arfernallu aalajangersakkat isumaqatigineqarneranit oqariartuutitallit isumaqatigineqartorujussuugaluartut, neriuppunga oqallinnerminnik aallartitsisoqassanngitsoq. Uani tullinnguuttut marlussuit Per Berthelsen, Demokraatit taavalu tullerissavaa Doris Jakobsen.

Isumaqatigiittoqartorujussuusoq malunnarami.

Takanna.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Ilaana oqallitsitsinianngilanga kisianni aamma pissusissamisoortutut isigaara tassami uani oqaluuserisat immaqa qimalaarlugit suleriaasissamik saqqummiussaqaratta.

Taassumap torerluinnartumik tiguneqarneranut minnerunngitsumik Henriette Rasmussenimit Inuit Ataqatigiinninngaannit. Oqaatigaasut nuannaarutigaagut taamatut Demokratiip anersaava eqqortoq atorlugu ingerlaniarneq uani aallaaviusutut takutinneqarmat, aammalu Hr. Jonathan Motzfeldtiminngaanniit ilalerneqartutut nipeqartutut tiguneqarmat. Aamma uagut tungitsinninngaanniit qujassutigiumavarput.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Per Berthelsen Demokraatinut qujanaq.

Taava Doris Jakobsen, Siumut.

Takanna.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Uanga aamma oqallitsitsinianngikkaluarlunga kisianni piniartunit tusartakkama ilaat eqqaalaarusuppakka.

Soorlu Jonathanip saqqummiussamini aamma ilanngullugu eqqaagaa, ukua aalisariutit allallu amerliartortillugit aamma malinnaaviginninnissaq pisariaqalertussaasoq.

Siullermik ilaatigut appat nungukkiartornerannut piniartut aamma eqqugaasarput. Assersuutigiinnarlugu 1980-ikkut aallartilaarneranni sikorujussuarmat ilaatigut takuneqartarsimapput apparpassuit sikumi toqungasut.

Taavalu aamma kingornatigut tamakkua uumasut toqorarnerisa kingornatigut piniartut aamma eqqugaasarlutik.

Taamaattumik miternut appanullu tunngatillugu eqqaarusuppakka aamma nungusaataanerpaatut isigineqartariaqartut, umiarsuit kilisaatit angallatillu sakkortoorsuarnik qinnguartaatillit angallattorpassuit. Taakkua qinnguartaataat ima sakkortutigimmata timmissat aporaattarnerannut kinguneqartarsimallutik, timmiarpassuillu toqunerannit kinguneqartarlutik.

Taamaattumik isumaqatigilluinnarpara uani taakku aamma aaqqiivigineqartariaqartut taavalu aamma uani eqqaaneqanngikkaluartoq, kisianni aamma malinnaaviginninnissaq pisariaqartoq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Siumut sinnerlugu Doris Jakobsenimut qujanaq.

Allamik oqaaseqartoqarumanngimmat immikkoortut taakku pingasut sisamaat tallimaat arfernallu siullermeerneqarnerini taamaasillugu naammassineqarpoq. Taavalu aappassaaneerneqarnissaanut taamatut isikkoqarlutik oqaaseqaatit ilanngullugit ingerlaqqissaaq.

Taava immikkoortoq 15-imut ingerlaqqippugu.

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, marlunngorneq 11. marts 2003,

Immikkoortoq 15

Inatsisartut 2002-mi ilassutitut aningaasaliissutinut ilassutissatut siunnersuut. (Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna 2002-mut inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut saqqummiutissavara.

Missingersuutit pillugit inatsimmi ' 26-mi aalajangersakkatigut takuneqarsinnaavoq ukiup aningaasanut inatsiseqarfiusup ingerlanerani, aningaasaliissutit oqaasertaliussallu nutaat allanngortinneqartulluunniit ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi, ukiumi tullermi saqqummiunneqartussamik ilanngunneqartassasut.

Taamaalilluni kingumoortumik aningaasaliissutinut inatsit pineqarpoq. Inatsisartut inatsisartullu Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaata siusinnerusukkut aalajangernerinik inatsisitigut tunngavissiisoq.

2002-mut inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinnut inatsisaanni ilanngussami siullermi aningaasaliissutini allannguutit 2002-mi akuerineqartut takutinneqarput. Ilanngussamilu 2-mi 2002-mi oqaasertaliussani allannguutit takutinneqarlutik.

Taamaattumik 2002-mut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip 2002-mut aningaasanut inatsisit peqatigalugu, aningaasaliissutit oqaasertaliussalu ataatsimut 2002-mi atuuttut takutissavaat.

2002-mi inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisaanni aningaasaliissutini allannguutit makku ilaapput.

Aningaasaliissutinut allannguutit oqaasertaliussat tunngavigalugit Naalakersuisunit akuerineqartut.

Aningaasaliissutinut allannguutit inatsisartut ulloq 15. naj 2002 akuersissutigineqartutut aamma

Aningaasaliissutinut allannguutit inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaani akuerineqartut.

2002-mut inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuummi saqqummiunneqartumi IST-mi, tassa ingerlatsinermut, sanaartornermut taarsigassarsisitsisarnermullu missingersuutini angusap 20,2 million kr.-niniit pitsanngoriarnissaa takuneqarsinnaavoq.

2002-mut aningaaasanut inatsimmi IST-mi 34,3 million kr.-ninik sinneqartooruteqarnissaq missingersuutigineqarsimavoq.

Tamanna isumaqarpoq ataatsimut isigalugu 2002-mi 54,5 million kr.-nik sinneqartooruteqarnissaq missingersuutigineqartoq.

IST-mi sinneqartoorutissatut missingersuutigineqartut 20,0 million kr.-nik pitsanngoriaateqarnerat pivoq. Inatsisartut suleriaatsimut ataatsimiititaliaata akuerimmagu inatsisartut siulittasoqarfiannut aningaasaliissutit 3,8 million kr.-nik ikilisinneqassasut.

Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaat aningaasaliissutit 16,4 million kr.-nik ikilisinneqarnissaannut akuersissuteqarpoq.

Sanaartugassanut tunngasunik ilassutitut aningaasaliissutitut suliassat pingasut inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaannut, naalakkersuisut qinnuteqaataanni naatsorsuutigisamit allaasumik inerneqarput.

Kukkunermut tamatumunnga ilaatigut pissutaavoq ilassutitut aningaasaliissutinut qinnuteqaatit allat marluk ilassutitut aningaasaliissutitut suliassanut pingasunut taaneqartunut, aningaasalersueqataasussat  inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaanut nassiunneqartussaasimagaluarmata. Tamannali pisimanani.

Tamatumunnga peqatigitillugu inassuteqaatini kukkuneqarsimavoq IST-mut 137.000 kr.-nik ammut sunniuteqartumik.

Pissutsit tamakku kinguneraat IST-mi angusasatut missingersuutigineqartut 1,7 million kr.-nik qaffasinnerulermata. Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiitialiaanut qinnuteqaammi naalakkersuisut naatsorsuutigisaannut sanilliullugu.

Taamatullu aamma nussuinernut sillimmatit 7,1 milion kr.-nik aningaasartaqalermata.

Naalakkersuisut 2002-mi 2001-imi pissusiusimasut tunngavigalugit missingersuutinik malinnaaneq malitseqartitsisarnerlu immikkut eqqumaffigisimavaat.

Tamatuma kingunerisimavaa inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaat 2002-mi siusinnerusunut sanilliullugu, missingersuutit iluarsineqartarnissaannut qinnuteqaatinik amerlanerusunik tigusaqarsimammata.

Ilanngullugu naatsorsuutigineqarpoq 2002-mut naatsorsuutit aamma takutikkumaaraat 2002-mi misingersuutinik malinnaaneq nalitseqartitsisarnerlu annertuumik pitsanngoriaateqarfiusimasut.

Tamannalu naalakkersuisut 2001-imut naatsorsuutit tunngavigalugit inatisartut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaanit isornartorsiorneqarnertik tusaaniarsimagaat.

Suliassaqarfiit ilaanni suli ajornartorsiuteqartoqarpoq. Ataatsimulli isigalugu pissutsit imaapput ingerlatsinermut aningaasartuutit pitsaanerulersimalluni.

Allatigut inatsisissatut siunnersuummut nalinginnaasumik nassuiaatit kiisalu missingersuutinut ilanngussat, oqaasertaliussanullu nassuiaatit innersuussutigissavakka.

Taamatut oqaaseqarlunga 2002-mut inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut naalakkersuisut siunnersuutaat inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.

Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisumut qujanaq.

Taava partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqaatissaanut tikippugut.

Siulliussaaq Ole Thorleifsen, Siumut.

Takanna.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Siumumiit 2002-mut inatsisissartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut suliarineqarpoq.

Ukiup aningaasanut inatsiseqarfiusup ingerlanerani aningaasaliissutit oqaasertaliussallu nutaat allanngortinneqartulluunniit, ilassutinut aningaasaliissutinut inatsimmi, ukiumi tullermi ilanngunneqartartussaasut missingersuutit pillugit inatsimmi ' 26-mi oqaatigineqarpoq.

Ingerlatsinermut sanaartugassatigut taarsigassarsisarnermilu missingersuutini 7,2 million kr-nik angusat pitsanngoriarnissaa naatsorsuutigisimasamiit 34,3 million kr-nik annertuneruvoq.

Taamaalilluni 54,5 million kr-nik sinneqartoornissaq missingersuutigineqarsimalluni.

Aningaasartuutissalli aningaasaqarnermik ataatsimiititaliaq suleqatigalugu naleqqussarneqartuarsimapput. Taamaalilluni nikingassutit malugineqartut ingerlaannaq aaqqinneqarsinnaasarsimallutik.

Naalakkersuisut 2001-imi 2002-milu pissusiviusimasut tunngavigalugit missingersuutinik malinnaaneq malitseqartitsisarnerlu eqqummavigisimagaat malunnarpoq.

Tassami 2002-mi inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaat ukiunut siusinnerusunut naleqqiullugu qinnuteqaatinik amerlanerusunik suliakkerneqarsimavoq.

Ingerlatsinermut aningaasatuutit pitsaanerusumik aqunneqalersimanerat Siumumiit siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa innersuussutigaarput.

Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Simumiit Ole Thorleifsenimut qujavugut.

Tullinnguuppoq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Takanna.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ilumoorpoq inatsisartuni  inatsisilianik naalakkersuisut malinnittariaqarnerannik inatsisartut, minnerunngitsumik inatsisartut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaata, nakkutilliilluarnera uparuartuijuarneralu naalakkersuisunit tusarneqarsimammat.

Matumani pingaaruteqarpioq erseqqissaatigeqqissallugu inatsisartut missingersuutit pillugit inatsisaat pingaarnertut naalakkersuisut aningaasatigut ingerlatsinerminni najoqqutarilluinnaqqissaartussaammassuk.

Inatsit nr. 8 1999-imeersoq ilaatigut makkuninnga imaqarpoq.

' siullianni immikkoortut pingajuat ima oqaasertaqarpoq:

aningaasaliissuteqarnissamik sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaasartuuteqarnarnilu anigaasanik atuisoqarsinnaanngilaq.

Kakkaak, immaqa tassa sukangasuumik aningaasartuutinik aqutsineq ingaasatilaannguarlugu, kalaallisuaanimi taama allassimavoq. Qallunaatut allassimanera ilumoornerugunartoq ima kalaallisut isumaqartussaaniaraluarpoq:

Sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaasaliisoqaranilu, aningaasanik isertitsiniartoqarsinnaanngilaq.

Taamaattumik siusinnerusukkut oqaatigereersimasatsitut inatsisip pineqartup oqaasertai naleqqussarneqartariaqarsorinarput.

Pingaarnertulli aningaasanut inatsisiliornermi isertitat aningaasartuutillu oqimaaqatigiissuunissaat piumasaqaataavoq.

Siunnersuutikkullu matumuuna siunissami qaamaneqartoq Inuit Ataqatigiit maluginiarpaat.

Taama naatsunik isumatuunilli oqaaseqarluta 2002-mut inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut, Aningaasaqarnermut ataatsimiitialiamit suliarineqareerluni aappaassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqinnissaa inassutigaarput.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiinniit qujanaq.

Tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.

Takanna.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

2002-mut inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut Naalakkersuisumit saqqummiunneqartoq Atassummit imatut oqaaseqarfiginiarparput.

2002-mut inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut, naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq Namminersornerullutik Oqartussaq missingersuutaat pillugit, inatsisartut inatsisaanni nr. 8-mi 29. oktober 1999-imeersumi, 2002-imilu allanngortunneqartumi nr. 26, immikkoortoq3-mi aalajangersakkanut piumasaqaataasut malillugit, oqaluuserisassaq manna Naalakkersuisut ullumikkut Inatsisartunut saqqummiuppaat.

Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaata ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani siunertanut sillimaffigeriinngisanut, aningaasaliissuteqarnissamut aningaasaliissutaareersunulluunniit allanguinissamut Naalakkersuisut qinnuteqaataannut, inatsisartut sinnerlugit akuersissuteqarsinnaanerannik piumasaqaataasut eqqortinneqarlutik, suliarineqarsimanerat ilassutitut aningaasaliissutaasimasut oqaasertaliusaasigut inatsisartunut paasiuminarsarlugit Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumit nassuiarluarneqarsimanerat Atassummit iluarisimaarparput.

Atassummit naluginiarparput 2001-imi aningaasaliissutinik qaangiisimanerit inatsisartut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaannit inatsisartunilumi isornartorsiorneqarsimaqisut nangeqqinneqannginnissaat anguniarlugu, 2002-mut inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaannut naalakkersuisunit immikkut aningaasaliinissamut qinnuteqaatit amerleriarsimanerannut tamanna takussutissaavoq, naalakkersuisut aningaasanik aqutsinerat malunnartumik pitsanngoriaateqarsimasoq.

Tamannalu Atassummit iluarisimaarparput.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup saqqummiussaani 2002-mut inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuummi, aningaasaliissutinut naammaqqutissat ilassutaasimasullu Aningaasaqarnermut Naalakkesuisumit sukumiisumik takussutissalerlugit oqaaseqaatitalersorlugillu suliarineqareersimammata, ataasiakkaarlugit oqaaseqarfigeqqinnagit Atassummit tamakkiisumik taperserparput.

Taamatut siunnersuutip siullermeerneqarnera Atassummit oqaaseqarfigaarput, siunnersuutillu aappassaaneerneqannginnerani inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaani sammineqarnissaa innersuussutigalugu.

Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Atassut sinnerlugu Jakob Sivertsenimut qujanaq.

Tullinnguuppoq Demokraatiniit Per Skaaning.

Takanna.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Demokraatit naalakkersuisut qujassuteqarfigai 2002-mut inatsisartut inatsissatut aningaasaliissutissani inatsisissaattut siunnersuut saqqummiummassuk.

Aallarniutigalugu nalunaarutigissavarput Demokraatinit naalakkersuisup siunnersuutaa tamakkiisumik isumaqataaffigigipput.

Aamma taperseripput siunnersuutip Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami nangittumik suliarineqarnissaa aappassaani maani inatsisartuni suliarineqannginnerani.

Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaa ukioq qaangiuttoq ingerlanerani arlaleriarluni tigusaqartarsimavoq tapiissutit allannguutissaanut qinnuteqaatinik.

Isumaqarpugut taakku ukiup aallartinneqarnerani siumut missingersuusiuisarfimmut pilersaarusioreerneqarsimasinnaagaluartut.

Aningaasaliissutissat ataatsimut tulleriiarineqarnerannut ukiumut ataaseriarlugu suliarineqarsinnaavoq. Tassa inatsisartut Aningaasaqarnermut inatsisaanni.

Demokraatini annertuumik pingaartipparput aningaasani inatsimmi tulleriiaarinissami piareersaatit sananeqartassasut, paasissutissanik isumasiorneqarneqarluarsimasunik aamma upernarsaatissaqarluartunik.

Pingaarnersiuilluni tulleriiaarinerit ataqqineqarsinnaaqqullugu aamma taassumap malitsigisaannik allanngortissinneqaqqullugu taava taama iliunngikkutta, aningaasaqarniarnermi politikkikkut aqunneqarsinnaanera annaasinnaavarput.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartut 2002-mi ilassutitut aningaasaliissutissanut inatsisissaattut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Naalakkersuisut saqqummiussissutikkut nassuiaataat soorunami tatigalugu, minnerunngitsumillu 2002-mut aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarnerani, inatsisartut naalakkersuisunik inatsimmut oqaasertaliussaatigut akuersissuteqareersimaneri, aammalu inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiitialiaata, kiisalu inatsisartut namminneq akuersissuteqarsimanerat aammali mssingersuutit pillugit inatsit tunngavigalugu, inassutitut aningaasaliissutit  Kattusseqatigiit sinnerlugit akuersissutiginnginnerini, kukkunerit sanaartugassanut IST-mut aammalu sillimmatinut attuumassuteqartut ersarinnerusumik nassuiaateqarfigineqarnissaat paaserusuppakka.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappasaaneerneqannginnerani inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa inassutigaara.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Kattusseqatigiit sinnerlugit Anthon Frederiksenimut qujanaq.

Tullinnguuppoq oqaaseqarfigineqarnissanut Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.

Takanna.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut sinnerlugit partiit Kattusseqatigiillu inatsisartut 2002-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut pillugu oqaaseqaataannut qujavunga.

Aammalu tamakkiisumik taperserneqarnera aamma qujassutigalugu.

Kattusseqatigiinninngaanniit ujartorneqartoq taanna aappassaaneerneqarnissaanut tunngatillugu ataatsimiititaliap sulineranut ilanngullugu apeqqutigineqassappat taanna uterfigiumaarparput.

Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisumut qujavugut.

Allamik oqaaseqartoqarumasoqanngilaq.

Taava immikkoortoq 15 taamaasilluni naammassineqarpoq.

Immikkoortoq 12, tassa nunanut allanut tunngasunik nassuiaat. Nalunaarutigissavara siunnersuutigissavara sisamat tungaanut unikkallassasugut, tassa suli Naalakkersuisut Siulittaasuat taavalu aamma nunanut allannut ministeri suli silap ajornera pissutigalugu Nuummut suli apuutinngimmata.

Siunnersuutigaaralu sisamat tungaanut unikkallassasugut.

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, marlunngorneq 11. marts 2003, nal. 16:00.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aataatsimiinneq nangeqqippoq. Nunanut allanut ministeri Naalakkersuisut Siulittaasuallu maanga tikipput. Taamaammat immikkoortut maanna oqaluuserineqartoq kipitinneqarallarsimasoq maannakkullu kingusinnerusukkut oqaluuserinera nanginneqarsinnaalerpoq.

Nunanut allanut ministeri Per Stig Møller angalaqatigiillu tamaasa uummammik pisumik tikilluaqquvakka.

Maannalu immikkoortoq 12. tassa nunanut allanut tunngasumik nassuiaat oqaluuserissavarput. Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Ullut ataatsimiiffiusut arfernat, marlunngorneq 11. marts 2003, nal.

Immikkoortoq12

 

Nunanut allanut tunngasumik nassuiaat.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa nuffaserniarunarama assut sorluukka milinngapput neriuppunga ajornartorsiutaassanngitsoq.

Ullumi Naalakkersuisut sinnerlugit ukiumoortumik nunanut allanut tunngasutigut Naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat Inatsisartunut saqqummiutissavara.

Aallaqqaasiutigalugu immikkut tikilluaqquniarpara nunanut allanut ministeri Per Stig Møller ilagalunga Pituffimmut tikeraaqqammersoq. Saqqummiussissummi matumani nassuiaammi qulequttat ataasiakkaat annertunerusumik sammissanngilakka. Erseqqissaannassavara Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasutigut Naalakkersuinikkut ingerlatsinerat ukiunut siuliinut sanilliullugu allannguuteqanngimmat.

Taamaattumik Naalakkersuisut suli pingaartittuarniarpaat nunarsuarmi killeqarfeerukkiartuinnartumi nunatta soqutigisaasa pingaarnerit isumagineqartuarnissaat. Issittumi nunani avannarlerni europami nunarsuarlu tamakkerlugu suleqatigiinnerni peqataanitsigut Naalakkersuisut nunatta soqutigisai pingaarnerit siuarsarniarpaat.

Nassuiaammi takuneqarsinnaasutut suliniutit assigiinngitsut imminnut tapersersoqatigiinnissaat pingaartinneqarpoq. Taamaaliornikkut nunanut allanut tunngasutigut Naalakkersuinikkut ingerlatsinitsinni annerpaamik pissarsiaqaqqulluta.

Saqqummiussissummi matumani pingaarnerutillugu samminiarpakka apeqqutit sillimaniarnermut tunngasut massakkorpiaq pisunut attuumassuteqarluinnartut.

Nunarsuarmi sillimaniarneq eqqarsaatigalugu Naalakkersuinikkut pissutsit 2001-mi septemberip ulluisa aqqarngani USA saassunneqarmalli annertoorujussuarmik allanngoriartulerput.

Sorsunnermik nillertumik taaneqartartumik saassussinikkut ajortumeeriniartartunut akiuunnermut allanngornerup maani nunatsinni toqqaannartumik toqqaannanngikkaluartumillu attorpaatigut.

2002-mi decemberimi Pituffimmi radarip missilinut illersornissamut atorneqarnissaanik saaffiginnissut tiguarput. Taamatut saaffiginnikkumaataartoqarsimaqaaq tassami Naalakkersuisut aatsaat 1999-mi tamakkuninnga pilersaarutinik siullermeerlutik ilisimatinneqarmata taamanikkut NMD-nik taagorneqartunik.

Maannakkorpiaq saaffiginnittoqarneranut pissutaavoq soorunami USA saassussinikkut ajortumeeriniartunut akiuunniarluni nalunaaruteqareerneratigut pissutsit najummassimanarsinerat.

Buch-ip allaffissornikkut aqutsisoqarfiata erseqqissaatigereerpaa periaatsimik annertusaajumasoqartoq USA-mut tunngasuinnaanngitsumik kisiannili aammattaaq iligisanut allanullu suleqatigisanut atugassanngortinneqarsinnaasumik. Erseqqissarneqarpoq iligisat Rusland Kinalu pilersaarutit pillugit ingerlaavartumik sukumiisumillu oqaloqatigineqartassasut.

Erseqqissarneqarportaaq missilinut illersornissaq suli annertunerusumik sakkussaajarnissamut sakkussanillu nakkutilliinissamut ataatsimut Naalakkersuinikkut ingerlatsinerup ilaatut isigineqartoq.

Taamaammat pingaartinneqarpoq sorsunnerup nillertup nalaani saassusinikkut ajortumeerniarnartarnermi oqimaaqatigiissuseq ullumikkut pissutsinut assersuunneqarsinnaanngitsoq. Matumani uloriarnartorsiutitsineq nutaajuvoq. Taamaammalluuna qunusaarutissanut ilioriusissallu patajaatsuunissamut nutaanik periarfissarsiortoqarnissaa kissaatigineqartoq.

Naalakkersuisut danskillu Naalakkersuisuisa ilisimaneqartutut oqaatigereerpaat amerikamiut saaffiginnissutaat aatsaat akineqarsinnaasoq eqqarsarluaqqaarluni tamanillu peqataaffigineqartumik Naalakkersuinikkullu oqallittoqareerneratigut.

Maani arlalinnik pilersaaruteqarpugut tusarniaanermik kinguneqartussanik nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliap aaqqissugaanik Katuami ingerlanneqartussamik kalaallit nunaata radioatigut aallakaatinneqartussamik taamatuttaaq missilinut illersornissaq pillugu maani Inatsisartuni apeqquteqaat tunngavigalugu oqallittoqartussaavoq.

Tamakku tamarmik pereerpata Naalakkersuisut danskit Naalakkersuisui oqaloqatigissavaat saaffiginnissutip inaarutaasumik akineqarnissaa siunertaralugu.

Danskit Naalakkersuisuisa martsip ulluisa sisamaani missilinut illersornissaq pillugu nassuiaat tamanut saqqummiuppaa. Nassuiaammi erseqqissumik takuneqarsinnaavoq missilinut illersornissami Pituffimmi raadarip ilanngunneqarnissaa pillugu amerikamiut kissaateqarnerat danskit Naalakkersuisuisa akuersaaraat. Kisiannili suli inaarutaasumik isummertoqarsimanngitsoq.

Uagutsinnit isigalugu danskit Naalakkersuisuisa nalunaaruteqarnerat ataqqivarput. Kisiannili peqatigitillugu qanittumik ingerlaavartumillu peqataatinneqarnissatsinnik aamma ammasumik taamatullu akerliuniarnermik ilisimasat tunngavigalugit pilersimanngitsumik. Kisianni allat qanoq ittuunissaannik tunngaveqarneq pissutigalugu pilersimanngitsumik. Ilisimanngisanullu ersinermik tatiginninnginnermillu tunngaveqarani oqallittoqarnissaanik neriorsuutaasimasut eqqortinneqassasut naatsorsuutigalugu.

Taamaammat Naalakkersuisut eqqumiigaat nunanut allanut ministeri danskit tusagassiorfiinut oqaaseqarsinnaammat danskit tungaaninngaaniit danskit oqartussaaffeqarnianni missilinut timmisornitinik ikkussisoqarnissaa itigartinneqalersaanngitsoq. Danskit kalaallit amerikamiut saaffiginnissutaannut akissuteqareertinnagit.

Oqaaseqaatit taamak ittut nalornilersitsipput ilumut danskit Naalakkersuisui Kalaallit Nunaata isumaanik tusarniaanersut, tusarniaaniarnersut imaluunniit aalajangiisoqareersimanersoq. Kisiannili uagut maannakkut danskit Naalakkersuisuisa taakkulu siuliisa oqaaserisartagaat kisiisa toqqammavissarigatsigit Naalakkersuisuni naatsorsuutigaarput danskit Naalakkersuisuisa Kalaallit Nunaata peqataatinneqarnissaanik neriorsuutigisartakkatik eqqortissagaat.

Maani oqaluttarfimmit Inatsisartunut qularutigeqqussanngilara Kalaallit Nunaata tusaaniarneqarnissaa paasineqarnissaalu killinga tikillugu ilungersuutigissamaarakkit.

Maani missilinut illersornissap amerikamiullu saaffiginninnerata oqallisaanerani sammineqarnerupput Pituffimmi raadarip nutarterneqarnissaa maanimiunut pingaaruteqarnersoq, taamaassimassappallu suut ulorianartorsiutaanersut.

Oqallisigineqarputtaaq missilinut illersornissap sillimaniarnermut tunngatillugu Naalakkersuinikkut ingerlatsinermut kingunerisassai. Taamanikkut Naalakkersuisuusut 1999-mi missilinut illersornissami nalunaarutigineqartut siulliit kinguninnguatigulli tusagassiorfinnut nalunaaruteqarput tassani erseqqissumik takuneqarsinnaalluni Pituffimmi raadari annertusaaffigineqassappat tamanna nunarsuarmi eqqissisimanermut ajoqutaasumik sunniuteqassanngitsoq. Imaluunniit sakkussiaateqarneqqusaannermut pissutaassanani.

Naalakkersuisut isumaqarput oqaatigineqartut tamarmik naligiimmi pingaaruteqartut. Naligiimmillu oqimaalutarneqartariaqarlutik. Uagut maani Kalaallit Nunaamiuusugut tamakkiisumik paasitinneqartariaqarpugut Pituffimmi raadarip nutarterneqarnerata suut kingunerissanerai. Peqatigitillugulu nunarsuarmioqataasutut ilisimasariaqarparput sunik akisussaaffinnik nammatassaqarnerluta.

Kalaallit amerikamiut saaffiginnissutaannut aappimik naaggamilluunniit akinissaat apeqqutaatinnagu isummernitta kingunerisassai piareersimaffigisariaqarpagut. Taamaammat apeqqut taanna pillugu innuttaasut maanilu Inatsisartut pitsaasumik isumatuumillu oqallinnissaat qilanaaraara.

Missiilinut illersuusiorniarnermik apeqqummut peqatigitillugu illersorneqarnissamik isumaqatigiissummut 1951-meersumut atatillugu suliniuteqarpugut naluneqanngitsutuut 1997-mili ingerlaavartumik isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigineqaqqinnissaa pillugu danskit Naalakkersuisuinut piumasaqaateqartoqartarpoq.

Piffissaq qanittoq tikillugu danskit Naalakkersuisuisa piumasaqaatinut taakkununnga akissutigigajussimavaat isumaqaratik pissusissamisoortoq illersorneqarnissamut isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigeqqinnissaa.

Isumaqatigiissutip suli Kalaallit Nunaata illersorneqarneranut tunngavissaanera pitsaasoq eqaatsorlu innersuussutigalugit.

Danskit Naalakkersuisuisa aamma oqaatigiuarpaat amerikamiut isumaqanngitsut isumaqatigiinniaqqinnissamut pissutissaqartoq.

Ministeriunerup Anders Fogh Rasmussenip taamanikkullu Naalakkersuisunut Siulittaasuusup Josef Motzfeldtip 2002-mi januarimi ataatsimiineranni apeqqut nunatsinnit qaqeqqinneqarpoq. Ataatsimiinnerup tamatuma kinguneranik suleqatigiissitaliortoqarpoq Danmarkimiit nunatsinniillu atorfilinnit inuttalimmik.

Taakkua misissugassarissallugu ajornartorsiutit illersorneqarnissamut isumaqatigiissutip nuatsinnut pilersitai qanoq qaangerniarneqarsinnaanersut tamatumanimi suli pineqarani isumaqatigiissutip oqaasertaasalu sukumiinerusumik misissorneqarnissaat.

2002-mi decemberip ulluisa 17-anni USAp nunanut allanut ministeriata taamanikkut nunanut allanut Naalakkersuisuusup Josef Motzfeldtip nunanut allanut ministerip Per Stig Møllerip ataatsimiinneranni Collin Pawellip aalajangiusimavaa illersornissamut isumaqatigiissut 1951-meersoq USAp Danmarkip Kalaallit Nunaatalu suleqatigiinnerannut tunngaviusimasoq naapertuuttoq sulilumi taamaalluni.

Kisiannili periarfissiissutigaa illersornissamut isumaqatigiissutip nutarternissaata isumaqatiginniutigineqarsinnaanera tassami nassuerutigigamiuk pisoqalisimasoq. Aqqutaanilu allannguutinik pisoqarsimasoq. Ilaatigut 1951-p kingornatigut Kalaallit Nunaata inissisimanera allanngorsimalluni.

Tamanna tunngavigalugu ataatsimiititaliamut danskit nunatta atorfilittaannik inuttalimmut suliassarititat allanngortinneqarput. Maanna danskit nunatta pitsaasumik suleqatiginerisigut sulissutigineqarluni allakkiatut isumaqatigiissutissamut.

Illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissummik nutarterisussamik missingiusiornissaq tamatumunnga peqatigitillugu amerikamiut nunatsinninnerannut taarsiissutissatut piumasaqaatit allattorsimaffiannut Naalakkersuisut suliaqarsimapput. Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliaanik akuerineqarsimasumik.

Nunatta danskillu tungaanniit ataatsimut isumaqatigiinniarnissanut aallaavissanik isumaqatigiissuteqartoqarpat taanna USA-mut saqqummiunneqarumaarpoq. Danmarkimiillu nalilerneqarpoq tamanna pillugu USA oqaloqatigineqarsinnaalissasoq piffissami qaninnermi. Tassa Pituffimmi raadarip nutarterniarneqarneranik saaffiginnissut inaarutaasumik isummerfigineqareertinnagu.

Naalakkersuisut isumaqarput matumani Danmarkip nunattalu akornanni suleqatigiinneq pitsaasumik ammasumillu ingerlasoq danskillu tungaaniit kissaatigineqartoq 1951-mi isumaqatigiissut pillugu apeqqut paasinarsisinneqassasoq.

Erseqqippoq USAp Danmarkillu tamatumani akuersortumik inissisimanerat missiilinut illersuusiorniarnermi Pituffimmi raadarip atorneqarsinnaaneranik amerikamiut saaffiginnissutaanut attuumassuteqaqqissaarmat.

Naalakkersuinermik suliaqarneq naluneqanngitsutut ajornartunik ajornarunnaarsitsiniutaasarpoq. Taamaattumik Danmarki pitsaasumik suleqatigalugu nunarsuarmi pissutsit allanngoriartornerat ilaarlugu periarfissaalersut atortariaqarpagut. Pissutsit massakkut imaapput piumasaqaatit Inatsisartut isumaqatigiissut ukiorpassuarni tusaaniarneqaratik saqqummiuttarsimasaasa saqqummiuteqqinneqarnissaanut periarfissaqarluta tusaaniarneqarlutalu.

Pissutsit taamaannerat soorunami pitsaanerpaamik iluaqutigineqarlunilu iluaqutiginiartariaqarpoq. Illuatungaatigut Naalakkersuisut tunngaviusumik isumaqarput Naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi aamma takuneqarsinnaasutut illersorneqarnissaq pillugu nutaamik isumaqatigiissusiortariaqartugut. 1951-mi isumaqatigiissutip taartissaanik.

Missiilinut illersuusiorniarluni suliniummut inaarutaasumik isummernissaq 1951-milu illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissut eqqarsaatigalugu suliassat apeqqutaapput. Assigiinngitsut immikkoortut marluk taamatut aamma suliarineqartussat.

Pissusiviusut imaapput illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissut pissutsit ullutsinni allarluinnaat nalaani isumaqatigiissutaalluni. Nunasiaanerup nalaani sulilu namminersornerulernata isumaqatigiissutaavoq. Taamaattumik pinngitsoorani nutarterneqartariaqarpoq.

Tamanna piffissami matumani annertuumik sulissutigivarput taamatut isumaqatigiinniarnissanut silaannaq atorsaammat. Angusarisinnaasavulli sutigulluunniit nunatta missiilinut illersuusiornermut angernissaanut akiliutitut isigineqanngilluinnassapput. Nunarput tuniniagaanngilaq. Apeqqutilli saqqummersut ataasiakkaat tungavissat pigisavut tunngavigalugit isummerfigisassavagut.

Tassunga atatillugu eqqaanngitsoorusunngilara Uummannap utertinneqarnera pillugu isumaqatigiissut qanittukkut februarip ulluisa 20-ani maani Nuummi nunatta Danmarkip aamma USAp sinniisuinit atsiorneqarmat.

Nalunngilara isumaqatigiissut arlalinnit missiilinut illersuusiorniarnermut angeqqusinermut akiliutit ilaattut isigineqartoq. Taamatullu aamma ilisimaaralugu avatangiisinik saliinissamut apeqqut annertuumik isornartorsiorneqartarsimasoq ilanngullugu oqaatigineqartarpoq isumaqatigiisutikkut eqqartuussisulersuussinermi ingerlasumik Hingitaq 53-sip ajugaasinnaanera innarlerneqassasoq.

Tamanna pillugu ima oqaaseqassaanga soorlu ilisimaneqassasoq 1995-mili danskit Naalakkersuisui qanittumik suleqatigalugit Naalakkersuisut sulissutigisimavaat Uummannap eqqaatalu utertinneqarnissaa. Isumaqatigiinniarnerit sivisoorujussuit ilungersunartullu aallartilaaginnarnerini paasinarsisimavoq USA-miit erseqqilluinnartumik piumaqaatigineqartoq sumiiffik utertinneqassasoq taamatut isikkoqartillugu.

Tamatumuuna kinguneraa US-mit saliinissaq imaluunniit avatangiisinut tunngassuteqartut akisussaaffigiumaneqannginnerat amerikamiunit ilaatigut tunngavilersuutigineqarpoq nunarsuarmi sumi tamarmi USA sakkutoqqarfeqarmat aammalu aningaasatigut ajorluinnartumik kingupiloqarsinnaasoq tunngaviliisoqarpat sumiiffinnut utertinneqartunut USA-miit avatangiisinut tunngasut akisussaaffigineqartilernissaat ilanngullugu illersorneqarnissaq pillugu 1951-mi isumaqatigiissutikkut periarfissiisoqarpoq USAp avatangiisitigut saliinissaq akissaaffigiunnaarsinnaagaa.

Taamatut amerikamiunit malartaaserluni isummersimaneq assut akuersaaruminaassimavoq. Paasinarsimmalli sumiiffik utertikkusunneqarpat taamatut isikkoqartillugu tiguneqartariaqarpoq Danmarkimit akuersaarneqarpoq pisussaaffinnik tigusinissaq.

Kalaallit paasinninnerat naapertorlugu eqqortumik USA-miit akisussaaffigineqartariaqaraluartunik avatangiisinut ministereqarfiup qinnutigaa taamalu august 2001-mi Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaaniit taperserneqarlunilu 4,9 million kr-nik aningaasaliiffigineqarnissaq. Sumiiffimmi avatangiisitigut misissuinerup ingerlanneqarnissaanut.

Avatangiisitigut misissuinerit naatsorsuutigineqarput ukioq manna naammassineqarsimassasut. Tamatumalu kingorna isummerfigineqassaaq ikiorsiissutitut iliuutsit suut kalaallit danskillu avatangiisitigut aalajangersagarisaat naapertorlugit aallartinneqartariaqartut.

Illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissut 1951-meersoq Danmarkip USAllu akornanni isumaqatigiissutaavoq. USA avatangiisitigut akisussaajumanngippat kalaallinik pissusissamisoortutut nalilerneqarpoq isumaqatigiissummut ataatillugu Danmarkip nunatsinnut pisussaaffiisa ilaattut akisussaaffiup Danmarkimit tiguneqarnissaa.

Danmarkimiit nunatsinnillu isumaqartoqarpoq isumaqatigiinniarnerni ingerlaqqittoqarnavianngitsoq avatangiisinut tunngasut Danmarkimit akisussaaffigineqanngippata. Taamaattumillu Naalakkersuisut tamatuma akuersaarnissaa qinerpaat.

Apeqqummimi matumani pingaarnerpaammat avatangiisitigut saliisoqarnissaa. Taamaattumillu Naalakkersuisunit qinerneqarluni nunatsinnut angusap inaarutaasup pingaartinneqarnerunissaa.

Tungitsinniik nuannaarutigaarput taamaalilluni Danmarkip akisussaaffik tigummagu peqatigitillugulu isumaqarpugut aningaasartuutit tamatumuuna Danmarkimut aningaasartuutaalersut takutikkaat 1951-mi isumaqatigiissut maannakkutut iluseqarluni Danmarkimut aamma ajornartorsiutaasoq.

Hingitaq 53-sip eqqartuussisulersuussinera eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut naliliineraat Uummannaq pillugu isumaqatigiissutip aamma eqqartuussisulersuussinerup akornani saqitsaattoqanngitsoq tunngavissaqanngitsorlu naatsorsuutigissallugu Uummannaq pillugu isumaqatigiissutip suliassanngortitsisut ajornerusumik inissisimalersissagai.

Taanngitsoorusunngilara Naalakkersuisuniit soorunami qilanaarineqarmat eqqartuussisulersuussinermi eqqartuussivikkut aalajangiisoqarnissaa isumaqatigiissutip eqqartuussiviup aalajangiinissaa siumoortumik qanoq iliuuseqarfiginngilaa.

Højesteretsillu eqqartuussissummik oqaatiginninnissaa pinaveersimatinneqarani. Højesteretsimit suliap tunngavilersuutaanik eqqartuussivik nalileereerpat eqqortussatut isigineqartussami.

Naalakkersuisut arajutsisimanngilaat USA taassumalu iligisai qaninnerit Irak-kimut sorsunnissamut piareersarmata. Tamatuma peqatigisaanik nunat NATO-mi ilaasortaasut akornanni aamma nunat EU-mit ilaasortaasut akornanni USAmilu oqallisigineqartorujussuuvoq naalagaaffiit peqatigiit isumannaallisaanermut siunnersuisooqatiivisa aalajangersagaatit Irak-kip malinnitsiginersoq.

Pisut Naalakkersuisunit soorunami malittareqqissaarneqarput. Sorsuttoqalissagaluarpalli nunatta suleqataalluni peqataanissaa naatsorsuutiginngilarput. Tamatumunnga atatillugu Danmarkimit imaluunniit USA-mit saaffiginnissutinit paasissutissanilluunniit ullumikkumut nunarput tigusaqarsimanngilaq.

Taamaattoq oqaatigisariaqarpoq akunnilluni nunatsinnut mittarnissaq pisariaqartinneqalissappat illersornissaq pillugu isumaqatigiissutip 1951-meersup maannakkut ilusaata USA pisinnaatimmagu Kangerlussuup sakkutooqarfittut atornissaanut.

Piviusorsiorlunili oqartoqartariaqarpoq tamanna periarfissaanngitsoq timmisartut ingerlaarfii timmisartullu nutaaliat ingerlaarsinnaassusiat eqqarsaatigigaanni.

Naalagaaffiup ataatsimoorussamik nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut Naalakkersuinikkut ingerlatsinerat suli susassaqarfiuvoq Danmarkimi ingerlanneqartoq. Taamaattoq suliassat nunatsinnut attuumassuteqartut danskit uagullu Naalakkersuisutta Inatsisartuttalu akornanni ataqatigiissaariffiginiarneqartarput. Taamaattumik apeqqummi matumani nunatta qanoq immikkut isummernerata nalunaaruginissaa Naalakkersuisut pissutissaqartissimanngilaat.

Taamaattoq nalornissutigineqassaanngilaq NATOp iliuusai Naalakkersuisunit tapersersorneqarmata. Peqatigisaanik Naalakkersuisut erseqqissumik isummiussimavaat sorsunnersup pinngitsoortinneqarnissaannut Naalagaaffiit Peqatigiit anguniagaqarnerat tapersersorneqartariaqarlunilu tapersersorneqassasoq.

Naalagaaffiit peqatigiit isumannaallisaanermut siunnersuisooqatigiivisa kaammattuutaat malinneqartariaqarpoq takuuk ilaatigut isumannaallisaanermut siunnersuisooqatigiit alajangerneri naapertorlugit Irak sakkussaataajarneqartariaqarpoq. Allatut oqaatigalugu Naalagaaffiit Peqatigiit periarfissinneqartariaqarput Irakkimut iliuusissat tamaasa akuersissutiginissaannut.

Aallarniummi taaneqareersutut saqqummiussissummi matumani apeqqutit sillimaniarnermut tunngassuteqartut maannakkut pisut samminiarlugit aalajangersimavunga nassuiaat ullumikkut oqaluuserisassarput sammisassanik paasissutissanillu allanik amerlasuunik imaqarpoq. Naalakkersuisut isumaat malillugu nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsivigineqarnerani suliniutit ingerlalluarnerannik takutitsisunik.

Tassa imaappoq isumalluutit atuinerlu ammalu suliniutit angusallu pitsaasumik imminnut ataqatigiissut. Matumani suliassaqarfik ataasiinnaq qaffatsinniarpara. Tassalu EU-Ataatsimiititaliamut attaveqarneq piffissami kingullermi pisoqarsimavoq allaaserinninnermut tunngasut pissutigalugit ukioq mannamut nassuiaammi eqqartorneqarsinnaasimanngitsunik.

Piffissaq manna iluatsillugu EU eqqarsaatigalugu danskit Naalakkersuisuisa nunatsinnilu Naalakkersuisut pitsaalluinnartumik suleqatigiinnerat aamma nassuiaammi allaaserineqartoq erseqqissarniarpara. Suleqatigiinneq tamanna ilaatigut takutinneqarpoq danskit EU-mi siulittaasuutitaqarneranni Ilulissani issittumi igalaaq EU-llu avannaamiuinut tunngatillugu Naalakkersuinikkut ingerlatsinera pillugit EU-mi ministerit ataatsimeersuartinneqarneranni ataatsimut qaaqqusisuullutalu aaqqissuusseqatigiinnitsigut.

Tamatuma peqatigisaanik EU-mik aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussat sisamaat pillugu piffissap qiteqqunnerani isumaqatiiinniarnermut ingerlasunut kiisalu peqatigiilluni suleqatigiinnissamut isumaqatigiissuteqarnikkut EU-mik pissusissamisoornerusumik atitunermillu isumaqatigiissuteqarniarluni suliniarnermut atatillugu ataatsimut peqatigiilluni suliniarneq pingaartittorujussuuvarput.

EUp nunattalu aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussap sisamaata piffissap qiteqqunnerani nalilerneqarneranut atatillugu isumaqatiginninniarluni ataatsimiinneq februarip naalernerani Bruxellemi pivoq. Nunatta EU-llu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaat kingulleq EU-p kukunersiuisunit sakkortuumik assorineqarsimavoq.

Kukkunersiuisut ilaatigut isornartorsiorsimavaat isumaqatigiissut takulertoruminaappallaartoq paasilertoruminaappallaarlunilu. Allatut oqaatigalugu EU isumaqarpoq takuneqarsinnaanngitsoq EU aalisagannassimasoq. Isumaqatigiissummi kommissionip ukiut tamaasa nunatsinnut akiliutigisartagaasa nalinganik 42,8 millionit EURO imaluunniit 320 million kr-nit missaat.

Taamaattumik kommissionip siunnersuutigisimavaa piffissap qiteqqunnerani isumaqatigiinniarnernut atatillugu maannamut periassiusumit allaanerulluinnartumik isumaqatigiissuteqartoqassasoq. Tassa missingersuutitigut ikiorseeriaaseq atorlugu 2004-mi januarip ulluisa aallaqqaataaniit taartissat tigusalissavai missingersuutitigut EU-p aalisakkat qaqitaasa nalingat apeqqutaatinnagu. EU kommissionip naatsorsuutigaa piffissap qiteqqunnerani isumaqatigiinniarnerit inernerissagaat EU-mit nutaamik isumaqatigiissuteqarfigineqarnera.

Tassalu nunatta aningaasat nunatta karsianut tunniunneqartartut taakkorpiaat ukiunut pingasuni tullerni pissarsiariuassavai ullumikkumut sanilliullugu assigiinngissutituaq tassassaaq immikkoortumut ataatsimut immaqa aalisarnermut tunngasumut ersarissarlugu nalunaarutigineqassammat Naalakkersuinikkut ingerlatsineq suna nunatta siunissami ingerlanniarneraa. Kommissionip sakkortuumik erseqqissarpaa Naalakkersuinikkut ingerlatsinerup tamatuma sanarfineranut imarisaanulluunniit akuliuniarani. Kisiannili taamatut Naalakkersuinikkut ingerlatseriaaseqarnissaaq kommissionip ingerlaqataanissaanut tunngaviussasoq.

Kommissionip aamma erseqqissarpaa aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip tarternissaa piumasaqaataassasoq. Illuatungeriit 2007-mi peqatigiilluni suleqatiinnissamut isumaqatigiissutikkut atitunerusumik suleqatigiissinnaanissaannut.

Inaarutaasumik isumaqatigiinniartoqarnissaata tungaanut suliassaaloqarpoq kommissionip Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat namminermi suliassaqarfiit susassaqartut akornanni ataqatigiissaarneqartariaqartunik. Tamatumani qaangerniagassaq annertooq pineqarpoq peqataasunit tamanit nutaamik eqqarsarnissamik suleqatiginnikkusussusermillu takutitsiffiusariaqartoq. Pissutsit suli ima nutaajutigipput ajornarluni isumaqatigiinniarnerit qanoq inerneqarumaarnerat siumut oqaatigeriissallugu. Naalakkersuisulli pisut malinnaaffigeqqissaarniarpaat Inatsisartullu ingerlaavartumik ilisimatittarlugit.

Naalakkersuisut isumaqarput nunanut allanut tunngasutigut Naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaatip tamakkerluni takutikkaa nunatta nunanut avatitsitsinniittunut pissuseqarnera ammasuunermut suleqateqarnissamullu piumassuseqarneranut ilisarnaataasoq.

Tassunga atatillugu oqaatiginngitsoorusunngilara Inuit Issittormiut Kattuffiat ICC pitsaasumik, ICC-mik pitsaasumik suleqateqarneq, tamatumuuna nunat inoqqaavinut tunngasuni Naalagaaffeqatigiit ataatsimoorussamik ingerlatsinerat aqqutigalugu aammalu Naalakkersuisutiguunngitsumik suliniaqatigiiffitsigoortumik naggueqatitsinnik nunallu inoqqaavinit nunatta suleqateqarsinnaanera ajornarunnaarsinneqarmat.

Ilanngullugu oqaatigerusuppara ukiuni aggersuni Naalakkersuisut anguniagarimmassuk nunani sanilerisanik suleqateqarnitta annertusarneqarnissaa sakkortusarneqarnissaalu. Tamannalu ilaatigut Islandimi nunatta sinniisoqarfianik pilersitsinikkut pilersinnaavoq ukioq manna suleqatigiissimaneq tunngavigalugu ukiuni aggersuni suliassat unamminartut Danmark aammalu nunani tamalaani suleqatigisavut allat inerititaqarfiusumik suleqatiginissaat qilanaaraagut.

Taamatut oqaaseqarlunga nunanut allanut tunngasutigut Naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat Inatsisartut oqaluuserisassanngortippara. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut ingerlavugut Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumiit nunanut allanut Naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat imartooq oqaluuserilluareerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siumumiit nuannaarutigaarput nunanut allanut Naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat maani inimi eqqartorneqarnerani Nunanut Allanut Ministeri najuussinnaammat. Matumuunalu Siumumiit Per Stig Møller tikilluaqqorusupparput malittai ilanngullugit.

Aamma nuannaarutigeqaarput nunanut allanut Naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat ukiut tamaasa pitsanngorsartuarneqarnera ingerlasoq malunnarmat. Nassuiaammi naatsumik erseqqissumik paasiumiartumillu nunatta nunanut allanut tunngatillugu suliai nassuiaatigineqarput. Siumumiit suliarinnittut nersualaarusuppagut.

Nassuiaat imartoqimmat qulequttat tamaasa tikissinnaanngilagut. Taamaammat pingaarnerusutut isumaqarfigisagut matumani aallaavigissallutigit. Siumut sinnerlugu iluaraarput maliginiaratsigu Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasutigut suliat ingerlateqqinniarmatigit siornatigut siunnerfiusimasut naapertorlugit.

Taamaaliornikkummi isumaqarput naapertorlugu EU-mut nananullu allanut attaveqarnerit pitsaasut ingerlaannarnissaat isumannaarneqassammat. Pingaarpoq nunarsuarmi ineriartortuartumi peqataanitsinni alloriarnerni pitsaasuni suleqataanissarput. Nunarsuarmioqataavugummi taamatullu inissisimanerput suleqateqarluarnikkut nukittorsartuartariaqarparput.

Taamaammat suleqataanitsinni pingaartitaraarput nunanut allanut ministeriaqarfiup pitsaasumik suleqatiginerata ingerlatiinnarnissaa. Nalunngilarpummi isummanik isummersueqatigiittarnerput aqqutigalugu angusavut pitsaasut ingerlateqqissinnaallutigit taamaaliornissatsinnullu tamatta pisussaaffeqarpugut.

Siumumiit manna iluatsillugu aallarniutigalugu missiilinut illersuusiornissaq illersornissamullu isumaqatigiissut pillugu isummagut itisililaarnissaannut periarfissaq atorluarusupparput.

Ilisimaaraarput pissutsit USA-mi nunarsuullu sinnerani allanngorsimaqisut taamani isummat NMD pillugu tassa National Missile Defense-mut tunngasut 1999-mi saqqummiunneqaqqaarmatali. Maannakkummi USAp illersorneqarnissaa kisiat eqqartorneqanngilaq.

Kisiannili illersoqatigiinnermi iligiit tamarmik missiilinit saassunneqarsinnaanissaminnut illersorneqarnissaat oqaluuserineqarluni. Qularutissaanngitsumik pissutsit allanngornerat suleqatigiit annerusumik ilisimatitseqatigiinnissaannik attaveqaqatigiinnissaannit aammalu tatigeqatigiilluni suleqatigiinnissaannik piumasaqarpoq. Suleqatigiinnermilu tamatumani uagut aamma ilaavugut.

Nunatsinni aamma ilisimalluinnarparput 1800-kkut aallartilaarneranniilli amerikap avannarliup nunataanut ilaasutut isigineqarluta Monroe doktrine aqqutigalugu USAp illersornissamut pilersaarutaanut ilaajuarsimalluta. Pissutsit taamaannerat ilisimalluinnarparput.

Taamaammat uagutsinnut pingaaruteqarluinnarpoq aalajangiiniarnerni isumaqatigiinniarnerni oqaloqatigiinnerninilu isumannaallisaasatsinnut tunngassuteqartut eqqartorneqarnerini tamani peqataasarnissarput tamattami pingaarteqaarput NATOmi ilaasortaaqativullu isumannaallisaanitsinnut tunngassuteqartut paaseqatigiiffiusumik suliarineqarnissaat.

Tamatumaniluuna Pituffimmi raadarip pingaarutaa oqaluuserineqaqqilersoq. Siumumi tapersersorluinnarparput amerikamiut saaffiginnissutaat pillugu nalilersueqqissaarnerit oqallinnerillu aatsaat pereerpata inaarutaasumik akissutissamik suliaqartoqarnissaa.

Taamaammat Katuami tusarniaanermik ingerlatsinissaq nunarput tamaat aallakaatinneqartussaq kalaallit qallunaallu sinniisaat qinikkat nunanut allanut tunngassuteqartutigut akisussaasut Qaanaamut Pituffimmullu angalanissaat Inatsisartuni immikkut oqallinnissarput kiisalu folketingemi kingusinnerusukkut tusarniaanissaq Siumup naliliinera najoqqutaralugu ingerlatissallugit pingaaruteqarluinnarput.

Maluginngitsoorsimanngilarpulli qallunaat nunaannit Naalakkersuisut nalunaareermata Pituffimmi raadarip missiilinut illersuusiornissamut ilanngunneqarnissaa ajoriffissaqartinnagu isummerfigisimammassuk.

Soorunami qallunaat qanoq ingerlatsinerat akuleruffiginianngilarput taamaattorli erseqqilluinnartumik neriorsorneqarsimavugut siuliini taakkartukkavut ingerlanneqareerpata ataatsimoorussamik aalajangiineq Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni naalagaaffeqatigiinnerup iluani paaseqatigiiffiusumik aalajangiineq pisariaqarmat.

Taamaammat tupigusuutigaarput neriorsuutaasut sanioqqullugit Nunanut Allanut Ministeri oqaaseqartarmat ilami allaat missiilinit sakkussianit timmisorniutissanik qallunaat naalagaaffiata iluani inissiisoqarsinnaaneranut Nunanut Allanut Ministeri naaggaarnani isummernissaminut oqariartuuteqarnera paasiuminaatsipparput.

Tamatumanimi Københavnip qeqqani inissiisoqarnissaa eqqarsaatigineqarunanngimmat. Naamik taamaattoqassanngilaq Siumumiit piumasaraarput suliami matumani Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni ataatsimoortumik isummernissaq. Piumasaraarput nalilersorneqartariaqartut tamarmik nalilersorneqarnissaat isumaqatigiinniutigineqarnissaat inissinneqarnissaallu saaffiginnissummut akissuteqarnissaq akuersisinnaanissarlu pisinnagu.

Tamatumani erseqqissartariaqarpoq avatangiisinut tunngassuteqartut kisimik pineqanngimmata. Siumumiit piumasaraarput Pituffimmut siunissamilu atorneqarnissaanut tunngatillugu Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pingaaruteqarsinnaasut tamarmik nalilersuinermi ilaatinneqarnissaat.

Kalaallit Nunaanni pingaartitaraarput nunarsuarmi inuiappassuit allat assigalugit soqutigisaraarput inuiaqatigiittut nutaaliaasutut demokratiskimillu ataatsimoorluta ineriartornissarput. Kalaallit Nunarput sakkut atorlugit pissaaneqarfiunngilaq. Aamma sakkut atorlugit pissarsuanngornissarput takorluunngilluinnarparput.

Kisianni sukkulluunniit peqataarusuppugut nunatta kiffaanngissuseqarluni inuit oqartussaaqataanerannik tunngaveqarluni ingerlanneqarnissaanut. Akuerisinnaanngisaannassavarpullu nunarsuarmi eqqissinermut ulorianartorsiortitsisinnaasut nunatsinniit aallaaveqarnissaat.

Taamaammat Siumumiit isumaqatigaarput Naalakkersuisut apeqqummi matumani oqaasertaliisimanerat tassalu Pituffimmi raadarip nutarterneqarsinnaanerata kingunerissanngimmagu nunarsuarmi eqqissinerup navianartorsiulernera. Aammalu sakkussalerngusaannermik kinguneqartitsissanngimmat.

Pituffimmi sakkutooqarfiup oqaluttuassartaa pilersinneqarneraniilli ima ilungersunartorsiorfiugitigeerpoq tamatumani iliuusissat tamarluinnarmik ataatsimoortumik isummerfigineqarsimanertik tungavigalugu aallaaveqartariaqarlutik. Tassa nunatta Danmarkillu akornnani.

Minnerunngitsumik Pituffiup ingerlanneqarneranut tunngatillugu politikkikkut isumaqatigiissut tassa illersornissamut isumaqatigiissut 1951-meersoq ima ullutsinnut naleqqussarsimanngilluinnaqqissaartigaluni suli atuummat.

Siumup isumaa najoqqutaralugu nunat inuit oqartussaaqataanerannik tunngaveqarlutik ingerlatisut Danmarki USAlu sivisunerungaartumik attassinnaanngilaat Inatsisartut tassa inuiaat kalaallit siniisaat ataatsimoorluinnarlutik piumasaqaataat. Tassalu nutaaliaasumik isumaqatigiissuteqartoqarnissaa tamatumalu ataqqissagaa kalaallit inuiaqatigiittut pisinnaatitaaffigimmassuk isumaqatigiinniarnermi peqataallutik ilusilersueqataanissaat. Taamatut tunngaviusumik isumaqatigiissuteqarnissaq allanit tamanit salliutittariaqarpoq.

Ilami aamma qivialaarutsigu Danmarkip USAllu nunatsinni amerikamiut sakkutooqarfeqarnerannut atatillugu suleqatigiinnerat taava oqaatigisariaqarpoq oqaluttuarisaanitsinni immikkoortoq taanna nuannaarutissartaqarpianngimmat.

Pinngitsaaliilluni nuutsitsinerit neriorsuinerit suusupagineqartut, salloqittaaraluni pissutsit piviusut qanoq innerinik oqaluttuarnaveersaarnerit atomit qinngornerinik ulorianartortalinnik mingutsitsineq allallu.

Tamakku tamarmik puigorneqanngillat. Imaaliallaannarlu kalaallit inuiaqatigiit akornanni puigorneqarnaviaratik. Ilami ullumimut aallat pisimasut tamakku politikkikkut oqallinnerit isummersuinerit qalipaasersorpaat.

Ilaannikkulluunniit oqaatigisariaqarpoq ajornarluinnangajattarmat iluarmeersumik oqaluuserissallugu nunatta NATOmi sumerpiaq inissisimanera. Aammalu illersoqatigiinnermi nunatta inissisimanissaa qanoq ittuussanersoq oqaluttuarisaanermi pissutsit taamak innerat patsisaalluni.

Taamaammat ilaannikkut ajornarluinnangajattarsimavoq isummerfissaq pingaarneq oqaluuserissallugu tassaasoq Kalaallit Nunaata isumannaallisarnera. Nunatta nunarsuarmioqataanitsinni isumannaallisaarneq eqqarsaatigalugu inissisimanissaa aammalu minnerunngitsumik qanoq iliornikkut Kalaallit Nunaat nunarsuup inuuffigisatta toqqissisimanarnerusunngornissaanut suleqataasinnaanersoq.

Taamaammat kajumissaarerusunnarpoq politikkikkut oqallittarfiusunut pisoq manna missiilit atorlugit illersuusirnissamut Pituffimmilu sakkutooqarfiup siunissaanut tunngasut atorluassagigut. Siunissamullu isarusserluta nunatta isumannaallisarnera nunattalu nunarsuarmioqataanitsinni isummannaallisaaneq eqqarsaatigalugu qanoq inissisimassanersoq. Aammalu nunarput nunarsuup sinnerata toqqissisimanarnerusunngorlunilu pitsaanerusunngornissaanut sutigut suleqataassanersoq eqqartussallugu.

Tamannaavoq pingaarutilik isummerfigissallugu. Tamatumanilu soorunami siunertamut tamatumunnga naapertuuttumik piumasaqaateqartariaqarpugut. Minnerunngitsumik pissusissamisoorluinnartumik sunniuteqaqataallutalu oqartussaaqataanissarput apeqqutini nunatsinnut tunngassuteqartuni tamani tassa taamaattariaqarpoq.

Siumumi isumaqarpugut Danmarkimi ulappusertariaqartut illerngit siunnerfeqarnerusut uterfigalugit Kalaallit Nunaannimi pimoorunneqarnissarput kissaatigaarput. Aammalu naligiittut suleqatigiinnissarput piumasaralugu.

Isumannaallisaanermut tunngassuteqartut naggaserlugit ulluni makkunani pisut Irakkimut tunngassuteqartut pillugit oqaaseqarusuppugut. Siumumiit amerikamiut ikinngutitsitut ilitsitullu isigaagut isigiuarsimallugillu. Kisianni arlaannaatigulluunniit Naalagaaffiit Peqatigiit isummaallisaarnermut siunnersuisooqatigiivi avaqqullugit iliuuseqarnissaq akerleraarput.

Qularutigineqassanngilarmi nunarsuaq inooqataaffigissallugu toqqissisimanarnerusoq anguneqassappat pinngitsoorneqarsinnaanngimmat Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqataaffigisaannik aatsaat taamak iliuuseqartarnissaq.

Tamannalu aatsaat aqqutaasinnaasut allat tamarmik misilinneqareerpata allatut periarfissaarunnermi atorneqartartussatut takorloorusunnarpoq, taakkartorusunnarpoq. Taamaanngippammi pissutsit akueriuminaatsut tikinneqariaannaapput tamatsinnut tujorminarsinnaasut. Tamannalu soorunami kissaatiginanngilaq.

Matumani pinngitsoorumanngilagut Naalakkersuisugut kajumissaassallugit Naalagaaffiit Peqatigiit aalajangersagaasa allat aamma nunani tamani malinneqarlutillu ataqqineqarlutik pineqarnissaannik suliami peqataaneroqqullugit.

Isumannaallisaarnermut tunngassuteqartut saniatigut siumumiit maluginiaqqissaarpagut angusat nuannersut nunarsuarmioqataanitsinnut ersiutaasut ukiumi qaangiuttumik Naalakkersuisut nunanut allanut suliniarnerminni suliarisimagaat. Tamannalu tulluusimaarnarpoq.

EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissutitta nutarternissaannut Naalakkersuisut suliniutaat Siumumiit malittaraagut isumaqatigiinniarnerillu angusaqarfiulluartumik naammassineqarnissaat Naalakkersuisunut suliuniutigeqqussavarput.

Isumaqatigiinniarnissami pingaartipparput isumaqatigiissutaareersup aningaasatigut killigititai ajorseriaateqartinneqannginnissaat ilutigitillugulii aalisakkat EU-mit aalisarneqartut nalingi apeqqutaatinnagit isertitassatut akiliutigineqartussatut missingersuutigineqartut oqallisiginissaannut tunuarsimaarata peqataanissarput pingaaruteqarluni.

Ullumikkummi nunatta EU-llu suleqatigiinnissamut tunngavissani arlalinnik peqareerpoq suleqatigiissinnaaneq ilinniartitaanikkut nunap iluani aaqqissuussaanikkut silap qanoq issusianik misissuinikkut, avatangiisinut aatsitassarsiornikullu tunngasutigut allatigullumi tunngavissaqarluarpoq.

Isumaqatigiinniarnermilu puigorneqassanngilaq ilisimalluinnaratsigu nunatta nunarsuarmi sumi inissisimaneranut atatillugu nalilersuinerit ilaatinneqartariaqarnerat.

EU-p nunarsuup sinneranut attaveqarluarnera qimerluussagaanni minnerunngitsumillu europami kangimut sammisumik ineriartornera ilutigalugu EU-mut isumaqatigiinniarnivut paamaarunneqarnissaat pinaveersaarumallugu Naalakkersuisut kajumissaarumavagut tamanna isumaginiaqqullugu.

Siumumit paasinnittaaserput najoqqutaralugu maanna piffissanngorpoq ikinngitigiittut tatigeqatigiilluni siunnerfiit kusanartut oqaluuserineqartarsimasut piviusunngortinniassallugit. Siumumit nuannaarutigilluinnarparput danskit EU-mit siulittaassuutitaqarneranni issittumut igalaaq EU-llu avannaamiuinut tunngatillugu Naalakkersuinikkut ingerlatsinerat The Northern Dimension, pillugit EU ministerit ataatsimeersuarnerat Naalakkersuisutta peqataaffigiluagaannit naammassineqarnera angusaammat kusanartoq.

Tamatumani kalaallit danskillu takutippaat peqatigiinnikkut siunnerfeqaqatigiinneq annerusumik angusaqartitsisarmat. Siumumiit Ilulissani ataatsimeersuarnerup pitsaasumik ingerlanneqarneranut suleqataasut tamaviisa qutsavigerusuppagut.

Siumumiit naatsorsuutigaarput aalisakkat pillugit isumaqatigiinniarnerit ingerlaneranni Inatsisartut ataatsimiititaliaat qanittumi malinnaatineqarnissaa. Ilanngullugu Naalakkersuisunit oqaatigineqareersutuut isumaginiarneqarumaarmat tamannami pissusissamisuuginnassaaq.

Aamma Naalakkersuisut qinnuigissavagut EU-mut suleqatigiiffiusinnaasunik allatigut qanimut malinnaanissaat, soorlu avatangiisit illersorneqarnissaannut tapiissuteqartarnernut tunngassuteqartut nunatsinnut soqutiginaateqarsinnaaneri qularutigineqassanngitsut.

Taamatuttaaq EU-mi nunanut assigiinngitsunut nunasiaataasimasut kattuffiliornera nunatta peqataalernera Siumumiit iluaraarput. Isumarput naapertorlugu OLT-mi aaqqissuussinermi nunasiaataasimasut EU-llu akornanni suleqatitigiinnerup nukittorsarneqarnerani nunatta peqataalluarnissaa pingaaruteqarpoq. Uagutsinnuinnaanngitsoq aammali annerusumillu nunanut pineqartunut allanut. Tamatumanimi nunat tamalaat akornanni Namminersornerullutik Oqartussat atorfilittaasa sullarinnerat ilisimaneqarmat iluatigineqarluarlunilu.

Aamma pinngitsoorumanngilagut nunatta Europarådemik qaninnerusumik suleqateqalernissaa siunnerfigalugu Naalakkersuisut imaluunniit Naalakkersuisugut suliaqarnissaannik qinnuigissallugit.

Tamatumanimi suliniarnermi aamma kalaallit inuusuttut nunat tamalaat akornanni piginnaanngorsarnissaminnut periarfissaqarnerulernissaat aamma aqqutissiuunneqarsinnaasorigatsigu.

Nunattalumi assigiinngitsutigut nunat tamalaat akornanni malunnaatilimmik suleqataalluarnerisa ilaat tassaavoq Naalagaaffiit Peqatigiit iluanni nunap inoqqaavisa aalajangersimasumik oqallittarfittaarnerat ulluinnarni Permanent Forummimik taaneqartartoq. Amerlanerit nalunngisaattuut suliniut tamanna nunatta Naalakkersuisuisa ukiuni qulinngulersuni qallunaat nunanut allanut ministeriaqarfiat suleqatigalugu suliniutigereerlugu piviusunngortitsiffiusumik angusaqarfiuvoq.

Siumumiit isumaqarpugut nunap inoqqaavisut pisussaaffeqartugut uagutsinnit atugarliornerusut atugarisaasa pitsanngorsarneqarnerannut sunniutilimmik suleqataassalluta. Taamaammat Naalakkersuisunut kissaatigerusupparput Permanent Forummimi suliat qanittumik malinnaavigalugillu peqataffigeqqullugit.

Matumanilu pinngitsoorumanngilagut Naalakkersuisugut kissaateqarfigissallugit nunat inoqqaavisa nunatsinni ukiumoortumik pikkorissartinneqartarneranni tassa International Training Foundation for Indigenous Peoples, ITCIP aqqutigalugu piginaanngorsaasarnerit eqqumaffiginiaqqullugit. Sapinngisamillu pimoorutamik tapersersorniaqqullugit.

Siumut isumaqarpoq issittumi suleqatigiinnerup ingerlaavartumik pitsanngorsarneqartuarnissaa anguniagaallunilu sulissutigineqartariaqartoq. Taamaammat nunatta ICC-mi issittumi siunnersuisooqatigiinni nunanullu issittormioqatitsinnut qanittumik attaveqarnissarput pingaartitaralugu. Taamaammat katersuunnermi matumani kingusinnerusukkut oqaluuserisassarput Arctic Parlamentarians B inuit naggueqatigiit sinniisaasa qinikkat naapittarfeqalernissaanik isuma tapersersorpaa.

Isumaqarpugulli pitsaasunik siunnerfeqarneq immini naammanngitsoq. Pingaartitaraarput pimoorussamik siunnerfilimmik suliniarneq aamma tamatumani ingerlanneqarumaarnissaa. Taamaamallu aamma Siumumiit Naalakkersuisugut qinnuigerusuppagut siornaakkunni Nunavummut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut angusaqarfiunerusumik atorluarneqalernissaa isumannaaqqullugu. Minnerunngitsumik angallannikkut akilinermut aqquteqaqqilernissaa tamatumani suleqatigiiffiulluarsinnaasutut isumaqarfiginarpoq.

Tamatumanilu Siumumiit innersuukkusupparput Islandimi Naalakkersuisut peqatigalugit isumaqatigiissutaalersoq Reykjavikkimiit Narsarsuarmut aasamiit timmisartuussisaleqqinnissat pillugit isumaqatigiissut taanna isumassarsiorfigineqarsinnaasutut isumaqarfiginarmat.

Taamatuttaaq nunatta Canadallu akornanni niueqatigiinnikkut imaatigullu usinik assartuinikkut suleqatigiinnerup pitsaasumik ineriartornerata ingerlaannernissaa Siumumiit Naalakkersuisunut qularnaarniaqqussavarput.

Nunatta nunanut allanut isumaqatigiinniartarnerani suliat pingaaruteqarluinnartut qallunaallu nunaat apereqqaarnagu ukiorpassuarni pitsaasumik ingerlanneqarsimasoq tassaavoq aalisarnermut tunngatillugu nunanut allanut isumaqatigiinniartarnerput.

Nassuiaammi atuarluarneqarsinnaavoq aalisarnermut tunngassuteqartut qanoq annertutigisumik ingerlanneqarnerat nunat assigiinngitsorpassuit ukiut tamaasa isumaqatigiinniarfigineqartarput suleqatigiiffinnit assigiinngitsuni kattuffippassuarnilu suleqataalluta ingerlatsinerput maluginiagassaavoq. Tamatumanilu piujuartitsinermik tunngaveqarluni nunatta isumaqatigiinniartarnerni peqataasarnera Siumup iluaraa.

Naalakkersuisunut kaammattuutigerusupparput tamatumani suliniarneq nukittorsaqqullugu Siumumiit nalunnginnatsigu pisortaqarfimmi pineqartumi sulisorisat amigartuarnerat pissutigalugu ilungersunartorsiortoqartuarnera. Tamanna qanoq iliuuseqarfigineqartariaqarpoq.

Ukiorpassuanngortuni nunani avannarlerni suleqataanitsinni aammalu nunani avannarlerni killerni peqataanitsinni Siumumiit pingaartittuaannarparput suni tamani peqataaffigisassatsinni angusaqarfiusumik sunniuteqarfigilluarsinnaasavut aallaavigalugit peqataanissarput.

Taamatullu suleriaaseqarnerup attatiinnarnisaa Siumumiit kissaatigaarput. Taamaammat aamma nuannaarutigaarput ukiorpassuarni suliniutigineqareerluni kiisami nunat namminersornerulersimasut Nordisk Kulturfond-imi taaseqataasinnaallutik peqataasalermata.

Tamanna atorluagassaavoq ilungersuullugulu aallutassaalluni. Siumumiit pinngitsoorumanngilagut inuit anguniakkap tamatuma piviusunngortinniarnerani suleqataasimasut tamaasa qutsavigissallugit.

Siumup pingaartitaraa nunatta nunanut allanut nunatsinnut tunngassuteqartutigut sutigut tamatigut nammineerluni sassartarnissaa. Taamaammat avaqqunneqarsinnaanngilaq nunani allani aallartitaqarfeqarnissaq.

Tamatta iluaraarput nunatta Danmarkimi Bruxellemilu aallartitaqarfiisa sunniuteqarluartumik ingerlanneqarnerat. Taamaammat Siumumiit kissaatigaarput Islandimi USAmilu nunatta sinniisoqarluni aallartitaqalernissaa sulissutigineqassasoq, tamatumanimi misilittakkatta takutereerpaat taamak iliorneq imminut akilersinnaalluartoq.

Sumiluunniimmi peqatigisanit nammineerluni toqqaannartumik isumaqatigiinniartarnerit pitsaanerusarput.

Taamak oqaaseqarluta Siumumi Namminersornerulernitsinni siuttooqataalluta Naalakkersuinikkut siunnerfigisatsinnut illinernut pitsaasunut pataajutsunnullu inissikkiartuaarnitta nunanut allanut suleqataanitsinni saqqummeriartornera iluarisimaarparput. Qularutigineqassanngilaq ukiuni tulliuttuni aamma tatiginassusilimmik akisussaassusilimmik isumaqatigiinniarnissamullu piareersimalluta Siumumiit pisarnitsitut suleqataassagatta.

Taamaalilluta Siumumiit nassuiaat annertooq sukumiisorlu tusaatissatut tiguarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Aamma uagut Inuit Ataqatigiinninngaaniit tikeraartuvut tikilluaqqorusuppavut. Naak silarsuup nukingi misillerfigaluarlugit qujanaqaaq takkukkassi. Aamma qujavugut maani oqallinneq ullumi malinnaaffigerusukkassiuk.

Oqaaseqaatissavut Inuit Ataqatigiinniit imaapput. Nunanut allanut sillimaniarnikkullu politikki siunertalimmik tunuarsimaanngitsumik anguniagarfiusumillu ingerlanneqassaaq. Tassaasariaqarpoq Kalaallit Nunatta inuiaqatigiillu kalaallit namminersuleriartortut nunarsuarmioqatigiit akornanni ilisarnaatissarput.

Malugaarput ukiuni kingullerni namminersorusunneruput sakkortusiartornerata nalaani nunatsinni inuiaqatigiit aamma avatitsinni pisunut eqeeriartortut. Tassami namminersorneq tassaassanngilaq imminut naammagiinnarluni nunarsuup sinnerani pisut soqutiginagit mattusimaarneq. Tassaavorli nunarsuarmioqataasutut pisussaaffiit pisinnaatitaaffiillu naapertorlugit Naalakkersuinikkut eqeersimaarluni ingerlatsineq.

Nunarsuarmi killeqarfeerukkaluttuinnartumi suna tamarmi qanilliartupiloortutut ippoq. Periarfissinneqarpugut suna tamaat qanimut malinnaaffigisinnaanngorlugu. Periarfissaqalerpugut nunarsuarput tamaat angallavigisinnaanngorlugu. Aammali killeqarfeerukkaluttuinnarnernerup nunarsuatsinni pisartut avaannngunartorpassuit nassatarai.

Ilisimassavarput nunarsuaq killeqarfeerukkaluttuinnartoq isummerfissanik nuannersuinnaanngitsunik aammali erloqinarsinnaasunik mianernartunillu nassataqartussaammat uagutsinnut annertuumik piumasaqaatitalimmik.

Ullumi nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsineq pillugu oqallinneq soorunami ulluni makkunani pisut aallaavigalugit pisariaqarpoq. Eqqaamassavarpulli ulluni makkunani pisut qangali aallartiffeqarmata. Aamma ulluni makkunani pisut maanga killeqaratik siunissami annertusiartortumik nunatsinnut sunniuteqartussaammata.

Missiilinut illersuusiorniarneq 1980-kkunnili Reagan-ip nalaani ullorissat akornanni piareersarnertut SDI-mik taaneqarluni eqqartorneqalerpoq ullumikkullu MD-mik taaguuteqarluni piviusunngortinniarneqalerluni.

Reagan Bush, Clinton Bush-ilu sioqqullugulli Danmarkip USA-llu nunarput pillugu isumaqatigiissutaat allanngortikkusullugu isummerpugut.

Soorunami aamma tamanna Danmarkimi naalakkersuisut nikeqartut tamarmik nalunngilluinnarpaat B allatut oqalunneq minnerpaamilluunniit upperineqarsinnaanngilaq.

Taamallilluni isummernissamut piffissaq sivisusimaqaaq taamaakkaluartorli ullumi uippallernertut ittumik pisoqarpoq, qangali Pituffimmut tunngasut isummerfigineqareertussaagaluit massakkut toqqusassineqareerluta isummeqqusaavugut. Eqqornerusumik oqaatigalugu Pituffiup avataarsuani USA-p illersuusiariniagaanut atorneqarnissaanik Danmarkip neqeroorutaa angeqquneqarpoq.

Aama uagut soorunami naalagaaffeqatigiinni pisussaaffeqarpugut, pisussaaffippullu naapertorlugu ukiopanngulersuni erseqqissartuarsimavarput 1951-mi isumaqatigiissut nutartertariaqartoq Pituffimmilu ajortuliat tamaanga killeqartariaqartut.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut nunatta Danmarkillu akornanni aaqqiagiinngissutaasut annertunerpaatigut Naalakkersuinermut tunngasuummata aamma Naalakkersuinikkut aaqqiivigineqartariaqartut B inatsisinut assigiinngitsunut, aningaasanut teknikkimullu tunngasunik akulerussunneqaleraangata sunarpiaq pineqarnersoq tammartinneqaqqajaasarpoq B tassaasoq uagut nammineerluta nunatsinni pisunut oqartussaaqataarunnerpoq aammalu akisussaarusunnerput.

Tusagassiorfiit ilaasa pingaartumik Danmarkimi aviisit oqaatiginiartarpaat kalaallit nunatsinni sakkutooqarfeqarneq aningaasarsiutiginiaannarlugu Pituffimmi nutarteriffiginissaa akerlilersoripput.

Tamanna sakkortuumik illuatungilertariaqarpoq. Aningaasanik akilerneqarnerinnakkut anguniakkat inuiaqatigiit siunissami oqartussaanerannut qulakkeerisussat sapanginneqassanngillat B isummavut pisiassaanngillat aamma akikilliliisoqanngilaq.

Allaat pasilleqqajaanarpoq nunatsinni aningaasarsiornikkut sanngiitsumik inissisimaneq matumani atornerlunniarneqartoq. Soorunami aningaasanik allanilluunniit nalilinnik piumasaqarnissaq ussernartorsiornaqaaq Inuit Ataqatigiilli isumaqarpugut Naalakkersuinikkut nunatta Danmarkillu akornanni isumaqatigiissuteqartoqarnissaa sallerpaatut naammassineqartariaqartoq.

Suliassat tulleriinnerat imaassaaq siullermik nunatta Danmarkillu akornanni Naalakkersuinikkut isumaqatigiittoqassaaq 1951-mi isumaqatigiissut nutarterneqassasoq. Aappassaanik Danmarkimi nunatsinnilu Naalakkersuisut USAmut saaffiginnissuteqassapput isumaqatigiinniarusullutik, pingajussaanillu aatsaat Pituffimmi raadarip nutarterneqarsinnaanera isummerfigineqassalluni.

Soorunami aatsaat uagut nammineq isumaqatigiinniarnermi toqqaannartumik peqataasinnaalerutta isummerfissat allat saassinnaalissavagut. Ullumikkut 1951-mi isumaqatigiissut USA-llu akornanniinnaq atsiugaamma uagut toqqaannartumik akulerunnissamut periarfissaqartitaanngilagut.

Missiilinut illersuusiorniarnermut tunngatillugu naggataagut erseqqissaatigissavarput 1951-mi isumaqatigiissutip nunatsinniinnaq ajornartorsiutaaneratut oqaatiginiarneqartarnera tulluartuusorinnginnatsigu.

Uagutsitulli Danmark matumani ajornartorsiuteqarpoq. 1951-mi isumaqatigiissut naapertorlugu Danmarkip nunatta sillimaniarnikkut atorneqarneranut oqartussaassuseqarnini tamaat USA-mut tunniussimavaa.

Aamma Danmarkip USA-llu 1951-mi isumaqatigiissutimik allanngortittariaqanngineranik oqaaseqartarnerit tupaallaatissaanngilaq. Tassami Danmarkip USA-llu pisariaqartinngilaat taakkununnga isumaqatigiissut pitsaasuuvoq.

Uagununa allanngortitsinissamut pisariaqartitsisugut, uagununa nunarput pineqartoq, uagununa siunissarput pineqartoq.

Manna tikillugu piviusumik isumaqatigiinniartoqarsimanngilaq taamaallaat Danmarkimi Naalakkersuisut tulleriiaat nunatsinni Danmarkimilu innuttaasut tusarniaqqaartinnagit isummerniaratik nalunaaruteqartuartarsimapput naak qangali qanoq isummerniarnersut erseqqereeraluartoq.

Siuliani oqaaseqaativut tunngavigalugit nunatsinni Danmarkimilu Naalakkersuisut sakkortuumik kajumissaarpagut ullumimiit isumaqatigiinnialeqqullugit B isumaqatigiissummillu tamanit akuersaarneqarsinnaasumik angusaqaqqullugit.

Danskit Naalakkersuisuisa nalunaarusiaat ullualuit matuma siorna saqqummersinneqartoq maani oqaaseqarfigissanngilara piffissaajaataaginnassammat tassungalu tunngatillugu Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliaata ataatsimoorluni oqaaseqaataa innersuussutigiinnassavara aammalu tassani oqaaseqaammi apeqqutit akeqquneqartut innersuussutigissallugit.

USA-p Irak-imut sorsunnialersaaneranik nunarsuarmioqatigiit sivitsulersumi najummassimanartorsiortinneqarpugut, ilumut Irakkimi sorsuttoqalissagaluarpat kingunissai takorluussallugit amiilaarnaqaat. Sorsunneq taamaattoq nunarsuatta sinneranut siaruaateriaannaavoq inuppassuillu inuuneranni naleqariaannaalluni. Nunarsuarmilu suli najummassimanartunik allanik nassataqassalluni.

Soorunami iliuuserineqartussat tamarmik Naalagaaffiit Peqatigiit aqqutigalugit pisariaqarput. Manna tikillugu sakkussianik nakkutilliisut suliaat nersualaartariaqarput. Tassalu ulloq manna tikillugu sorsukkusullutik silugussereersimasut ingalassimatinneqarput. Tamanna minnerunngitsumik Tysklandip Ruslandip Frankrigillu isumatuumik isummersornerannit periarfissinneqarpoq B tamatigut ajornartoorfiit sorsunnikkut qaangerneqarsinnaanerannik eqqarsariaaseqarneq atorunnaartariaqarpoq eqqisseqatigiinnissamik sakkulersorani suliniuteqarnernik taarserneqarluni.

FN-ip isumannaallisaarnermut siunnersuisoqatigiivi ulluni akunnernilu makkunanerpiaq aalajangerniarnerat eqqarsaatigalugu USA-p pissusilersutai assut eqqarsartitsipput. Tassami nunat piitsut isummannaallisaanermut siunnersuisoqatigiini ilaasortaasut tulleriiaarlugit aningaasanik naaggaarsinnaanngisaannik neqeroorfigaat.

Taakkua namminneq Irak-imut sorsulerniarlutik siunertaminnut tapersersueqqullugit ilimanarpoq nunat tamakku ilaat sorsunniarnermut akerliugaluarlutilluunniit allatut ajornartumik akuersaarumaartut aningaasat neqeroorutit iluatigalugit.

Inuit Ataqatigiinni neriuutigeqaarput najummassimanartorsiorneq sorsunnertaqanngitsumik anigorneqarumaartoq Irak-imilu innuttaasut inuit tamat oqartussaaqataanerat naapertorlugu inuulernissaminnut periarfissinneqarumaartut sorsunneqanngikkaluartoq.

Pissutsit tamakku nanertisimanartut eqqartorlugit nassuiaammi saqqummiunneqartut allat naatsumik tikilaassavakka.

Siullermik EU-mut tunngasoq. EU-mut nunatta attaveqarnera qanittunnguaq tikillugu annertunerusumik aalisarnikkut isumaqatigiissuteqarneq aammalu OLT-imik taasamik aaqqissuussineq aallaavigalugit ingerlanneqarpoq. Massakkut aalisarnikkut isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaa siunertaralugu isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqartut pitsaasumik angusaqarfiginissaat aamma Inuit Ataqatigiit neriuutigaat.

Aammalu suleqatigiiffiusinnaasut allat piorsaavigineqartut iluatsilluarnissaat nunanillu allanik suleqateqarnitsinnik siuarsaanissat tikilluaqqunaqaat.

Taamatut oqareerluta OLT-imik aaqqissuussinermut akuugutta Naalakkersuisunit nalilersoqqinneqarnissaanik kaammattuerusuppugut. Tassami nunat OLT naapertorlugu suleqatigineqartut tassaapput naalagaaffinnit EU-mit ilaasortanit nunasiaataasimasut taamaalillutillu taakkununnga @immikkut ittumik@ attaveqartutut taaneqartartut.

Taamaakkaluartoq nunat tamakku pingaartumik niuernikkut EU-p suleqataanit allaniit ajornerusumik pineqartarput. Nunatta aalisarnikkut isumaqatigiissutaa assersuutissaqqippoq. Tassami EU-p allatigut suleqatigissagunitigut piumasaraa naammaginartumik, tassa EU-mut naammaginartumik isumaqatigiissuteqarnikkut aatsaat nunarput allatigut suleqatigineqarsinnaasoq. Soorlu akitsuusigaanngitsumik EU-mut nioqquteqarsinnaaneq eqqarsaatigalugu.

EU nunanut allanut suleqatigisaminut taamatut piumasaqaateqarneq ajorpoq. Taamaattumik OLT Naalakkersuisunut nalilersoqquvarput.

Issittumut Ilagalaamik taaneqartoq eqqarsaatigalugu Inuit Ataqatigiinniit kajumissaarutigiinnassavarput siunertat pitsaasut aammalumi pisarialimmik siunnerfillit sinnerlugit Naalakkersuisut iliuusissanik pilersaarusiussasut. Issittumik Igalaaq tamanit tapersersorneqartoq issittumi pingaartumik avatangiisit eqqarsaatigalugit suleqatigiissutissatsialattut isigineqartariaqarpoq timitalersorneqartariaqarlunilu.

Ajoraluartumik oqartariaqarpugut Issittumut Ilagaaq manna tikillugu qulequtaannartut isigisariaqartoq. Inatsisartoqativullu kajumissaarusuppagut qulequttap immersorneqarnissaanut peqataaqqullugit.

Nunatta nunanut allanut attaveqarnerani aammalu nunanik allanik niueqateqarniarneranerani siunertaavoq nunat sanilerisatta annertunerusumik suleqatigineqarnissaat siunertaq pissusissamisoorlunilu tapersersornarpoq. Tassungalu atatillugu Naalakkersuisut Islandimi aallartitaqalersinnaanermik suliniuteqarneq Inuit Ataqatigiit tapersersorpaat.

Aamma Inatsisartunit tamatta Canadap sutigut tamatigit qaninnerusumik suleqatigineqarnissaa tapersersorparput. Taamaammat taamatut siunertat timitalerneqarnissaanut aqqutissaasut ukiuni kingullerni piiarneqarnerat paasiuminallunilu assut uggornarpoq.

Ottawami aallartitaqarfiup matuneqarnera isumaatsuliornertut oqaatigisariaqarpoq. Nunami allami aallartitaqarfimmik pilersitsineq imaannaanngitsuuvoq. Pingaartumillu Naalagaaffiunngitsut naalagaaffimmi aallartitaqarfeqalersinnaanerat imaalitsiaannaq akuersaarneqarneq ajormat. Ottawami aallartitaqarfiup matuneqarneratigut siunissami Canadami aallartitaqarfimmik pilersitseqqissinnaaneq ajornakusuussaqaaq.

Sulilu uggornarneruvoq Canadamut taamatullu amerikap avannaanut timmisartukkut toqqaannartumik attaveqarnitta kipineqarnera nalunaarummi tamatuma periarfissarpassuarnik mattussinera allatigullu nunanninngitsunik akitsorsaataasunillu kinguneqarnera erseqqissumik allaaserineqarsimavoq.

Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut kaammattussavaat suut periarfissaasinnasut tamaasa misissuiffigeqqullugit Canadamut toqqaannartumik timmisartorsinnaanerup periarfissaq siulleq atorlugu ammaateqqinnissaa siunertaralugu.

Nunanut allanut sillimaniarnermullu suliassat akisussaaffiillu annertusiartortillugit sapinngisamik Inatsisartut akuutinneqarnissaat alakkaamasaqarnerulernissarpullu kissaatiginarmat Naalakkersuisut kaammattorusuppagut Inatsisartuni ilaasortanik peqateqartarnissaq isumaginiartaqqullugu. Assersuutigalugu arfanniarnermut ataatsimiititaliarsuarmi ataatsimiigiarnermi, FN-imut tunngasunik suliaqarnermi EU-mullu isumaqatigiinniartarnermi.

Aamma Inuit Ataqatigiinniit pingaartipparput kattuffiit Naalakkersuisutiguunngitsumik ingerlatsisut susassaqarfiinut tunngasuni akuutinneqartarnissaat. Tamannalu manna tikillugu pitsaasunik misilittagaqarfioreerpoq.

Nunanut allanut tunngasutigut Naalakkersuisut nalunaarutaat taamatut oqaaseqarfigalugu naggataatigut Inuit Ataqatigiinniit makkua inassuteqaatigissavagut.

Siullermik nunatta Danmarkillu akornanni 1951-mi isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaanik Naalakkersuinikkut isumaqatigiittoqarnissaanik Naalakkersuisugut suliniuteqassasut. Sakkortunerpaamik Inatsisartunit kaammattorneqassasoq. Tamannalu anguneqartinnagu Pituffimmi missiilinut illersuusianut atorneqarniarnera isummerfigineqassanngitsoq.

Aappaatut Danmarkimi Naalakkersuisut Irak-imi sorsunnialersaarnerup pinngitsoortinneqarnissaa siunertaralugu suliniaqataaqqullugit kaammattorneqassasut.

Pingajussaatut OLT-mut aaqqissuussinermut nunatta peqataanera Naalakkersuisunit nalilersoqqinneqassasoq.

Sisamaattut Canadamut timmisartumik toqqaannartumik attaveqaqqilernissaq Naalakkersuisut piaartumik isumaginiassagaat.

Tallimaattut Issittumut Ilagaap timitaqarnerusumik angusaqarfiunissaa siunertaralugu Naalakkersuisut oqallisissiamik Inatsisartunut saqqummiussaqassasut.

Arfernattut nunat tamalaat akornanni suleqatigiiffiit ataatsimiinneranni nunarput tassa Inatsisartut Naalakkersuisulluunniit sinnerlugit peqataasartut Inatsisartunut nalunaaruteqartassasut.

Arfineq aappattut, Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasutigut suliaqanerminni Inatsisartuni ilaasortat annertunerusumik akuutittalissagaat.

Qulingiluaattut kingulertullu kattuffiit Naalakkersuisutiguunngitsumik suliniuteqartut peqataatinneqartassasut.

Taamaalilluta nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsineq pillugu nalunaarusiaq oqaaseqarfigaarput. Aamma oqaatigilaassavara matumani eqqaanngissagut imaanngitsoq soqutiginnginnatsigit. Kisianni oqaatsivut tamaanga killeqartippagut. Aamma qujanaq Nunanut Allanut Ministeri tusarnaarsimammat maani oqallinnermi. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasunut nassuiaataat oqaaseqarfigilertinnagut Nunanut Allanut Ministeri Per Stig Møller ingerlaqataalu Atassummit nunatsinnut tikilluaqqungaarpassi.

Maaniinnissinnilu periarfissaq iluatsillugu oqaloqatigiinnerit pisut tamatsinnut paaseqatigiiffiullutik suleriaqqinnissatsinni sakkussanik pissarsiffiusussaasut Atassummit qularutiginngilarput.

Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasunut nassuiaamminni immikkut ersersinniarpaat amerikamiut missiilinut illersuusiorniarnerminnut atatillugu Pituffimmi sakkutooqarfiup raadarianik nutarteriniarnermut saaffiginnissutaata akinissaanut killiffik nunatta tungaanit isigalugu sumiinnersoq.

Saaffiginnissut pillugu nunatsinni oqallisileruttorpugut. Nunanullu Allanut Ministerip qularutigissanngilaa saaffiginnissutit inuiaqatigiinnut toqqissisimanartumik akinissaanut uuttuutit atugassat sapinngisamik tamaasa atorlugit sulineq ingerlammat. Iluaqutaasinnaasut akornutaaleratarsinnasullu ilisimasaqarfiginerullutik danskit peqatigalugit akiumaarnissarput angujumallugu.

Atassummit nuannaarutigaarput piffissap ingerlanerani danskit Naalakkersuisuisa nunatsinni Naalakkersuisut avaqqutinngilluinnarlugit nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut nunarput kalluarneqartillugu peqataatitserusussuseqarnerat takutinneqartuarmat.

Taamaattoqarneratigut akisussaassusilimmik naalagaaffeqatigiinnerup aqqani sulinerput ajunngitsumik aqqutissiuunneqartuartutut Atassummit nalilerparput. Taamatumi periuseqarnerup takutippaat nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngassuteqartutigut aalajangersarniagassat nunatsinnut attuumassuteqartut pineqaraangata akisussaaffik nunatsinnit tigummeqanngikkaluartoq tusarniaaffigineqartarnitsigut peqataaffigineqartarnitsigullu danskit naalakkersuisuisa soqutigilluinnaraat aalajangiisoqartinnagu nunatsinni oqartussaasut innuttaasullumi oqalliseqataasarnermikkut aalajangiiniarnermut sunniuteqartarsinnaanerat annikitsuunngitsoq.

Taamatut oqareerluta Atassummit erseqqissaatigerusupparput danskit naalakkersuisuisa qanittukkut saqqummersitaanni missiilinut illersuusiorniarneq pillugu nalunaarusiami atuarneqarsinnaammat oqariartuut issuaaneq aallartippoq. @Naalakkersuisut imaaliallaannarlugu ilalernartippaat Pituffimmi raadarip missiilinut illersuuteqarnermi ilaatinneqarnissaanik amerikamiut kissaataat.@

Taamatut oqariartuuteqarneq nunatsinni tupaallaatigisimagipput danskit naalakkersuisuisa malussarfigisimassagaat Atassummit qularutiginngilarput. Uniffiginianngilarpulli malartaaserluta piffissap imaalinerani taamatut avammut suaaruteqarneq Atassummit danskit naalakkersuisui tatigaagut akinissamut piffissaliussamut malinneqassasoq. Piffissallu atorluarneqarneratigut nunatsinni qulaajarneqaqqullugit noqqaassutigisavut pillugit danskit naalakkersuisuisa naammassiniarumallugit sulissuginninnissaat Atassummit aamma qularutinngilarput.

Nunatsinni innuttaasut danskillumi naalakkersuisuisa ilisimassavaat Atassummit pingaartilluinnaratsigu nunarsuarmi sakkuaannerit atorlugit ingerlatsinerit suulluunniit akuersaarnaviannginnatsigit. Taamatuttaaq nunatta Danmark peqatigalugu NATO-mi  ilaasortaanera tunngavigalugu sulerususseqartugut aamma nalornisigineqassanngilaq.

Paasinarsissappallu amerikamiut missiilinut illersuusiorniarnerat NATO-mi ilaasortat qularutiginagu sakkussalerngusaannermik pilersitsissanngitsoq taamaalillutillu peqataaffigerusussappassuk taava akisussaassusilimmik iliorluta tamanna Atassummit isummerfigiumaaripput aamma qularutigineqassanngilaq.

Missiilinut illersuusiorniarneq eqqartorneqartillugu nunatsinni eqqartorparput USA-p Danmarkillu 1951-mi illersornissaq pillugu isumaqatigiissutigisimasaata allanngortinneqarnissaanik nunatsinnit piumasaqarnerput. Ilisimaarilluinnarparput suliat taakku peqqissaartumik tamanullu naapertuuttumik immikkut suliarineqartariaqartut.

Atassummillu ilisimaarilluinnarparput missiilinut illersuusiorniarneq pillugu amerikamiut piffissap sivisunngitsup ingerlanerani akissutisinissaminnut naatsorsuutiginnittut. Isumaqatigiissutaasullumi naapertorlugit Danmark peqatigalugu akinissarput piffissaq sivisunngitsoq qaangiuppat piumaarpoq.

Aappaali tassalu 1951-mi isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaanut tunngassuteqartoq tassa ullutsinnut naleqqussarneqarnissaanut taassumalu saniatigut tapiliussanik isumaqatigiissusiortoqarnissaanut piumasaqaatitsinnut tunngasoq sivisuumik ingerlanneqartariaqarsinnaasoq Atassummiit ilisimalluinnarparput.

Nuannaarutigisatsinnillu paasivarput amerikamiut isumaqatigiissut pillugu oqaloqatiginnissaminnut piareersimasut. Taamatuttaaq Atassummit naammagisimaakkatsinnik taannarpiaq pillugu nunatsinni Danmarkimilu atorfilittat pimoorussillutik naaperiarfiusinaasunik piareersarnerat aamma naammagisimaarparput.

Suliap taassuma peqqissaartumik suliarineqartariaqartup imaaliallaannaaq naammassineqarsinnaanngeratarsinnaanera Atassummit nalunngilarput. Taamaammallu piffissaq pisariaqartinneqartoq pillugu isumaqatigiittoqarnissaanut peqataassalluta piareersimavugut.

EU-mut aalisarnermut isumaqatigiissutip piffissap qiteqqunnerani nalilersorneqarnissanut aammalu aalisarnerup saniatigut EU-mut allatigut isumaqatigiissusiortoqarsinnaanerit pillugit illuatungeriit angusarissaarnissaat Atassummit isumalluarfigaarput.

EU-mummi attaveqarnitta sutigut tamatigut pitsaanerulernissaa tamanullu pissarsiffiunerulernissaa matumani ujartorneqarpoq. Aamma danskit, aamma tassani danskit naalakkersuisuisa nunatsinni Naalakkersuisunit suleqatiginnikkusunnerat akisussaassutsimillu tatiginnillutik tunniusserusussuseqarnerat oqaasiinnaanani timitalerneqartarmat Atassummit naammagisimaarinnittugut qularutigineqassanngilaq.

Suliassat ilungersunartut unamminartullu EU-mut tunngasut qanoq inertitaqarfiussanersut pillugit Atassummit qularutiginngilarput Naalakkersuisut atorfilittallu inuiaqatigiinnut kalaallinut iluaqutissanngorlugit ilungersuutigiumaaraat.

Naalakkersuisut siulittaasorisimasaata Jonathan Motzfeldtip maj 2002-mi EU kommissær Poul Nielsson ataatsimeeqatigimmagu Nielsonnip erseqqissaatiginiarpaa Kalaallit Nunaata EU-llu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaat taamaalillutillu suleqatigiissutaat nutarterneqartariaqartoq.

Allaallu nalornissutigineqartoq EU-mi ilaasortat aalisarnermut isumaqatigiissut qanoq pissarsissutigisarneraat. Kommissærillu ataatsimeeqatigiinnermi ujartorpaa Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni suleqatigiinneq nutarterneqartariaqartoq, tassanilu aallaavigineqartariaqartoq attaveqatigiinnerit ataavartut qanittullu tunngavigalugit aammalu pissaaneqassutsip isigineqarnerata naapertuuttumik nalilersorneratigut ingerlaqqittariaqartut.

Tamatuma kingunerisaanik nunatsinni Naalakkersuisut qanimut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaasinnaasunik siunnersuusiorput. EU-mullu attaveqarnerup nutarterneqarnissaata annertusarneqarnissaatalu pisariaqarnera ilisimaaralutigu Atassummit alaatsinaaqqissaarparput suliap taassuma qanoq aallunneqarnera.

Aalisarneq pillugu EU-mut isumaqatigiissuteqarnitta saniatigut piujuartitsinissap aqqani nunanut tamalaanut isumaqatigiissuteqarpugut nutarteneqartuartartunik pingaartumik atlantikup avannaata kitaani aammalu atlantikup avannaata kangiani aalisarfiit pillugit nunanit tamalaanit nunatta isumaqatigiissuteqarnera minnerunngitsumillu nunat avannarliit aalisarnikkut isumaqatigiisutaat aalisakkat qallorneqarnissaat kisiat siunertarinagu aammali pisuussutit uumassusillit piujuartinneqarnissaat siunertaralugu ilisimatusarnikkut ineriarsarneqartuarnerat isigalugu isumaqatigiissutit ataasiakkaarlugit taagunngikkaluarlugit Atassummit angusaasimasut pillugit naammaagisimaarinninnerput matumuuna apuupparput.

Aammattaaq pinngortitap mingutsaaliorneqarnissaanik siunertaqarluni nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnermut nunatta peqataalluarnera aqqutigalugu nunatta akisussaassusilimmik suleqataarusussuseqarneranut takussutissiivoq.

Akitsinni naggueqatitta Naalakkersuinikkut suleqatigineqarnerat ullumikkumit annnerusumit suleqatigineqarnissaat Atassummit pissusissamisoorsoraarput. Niueqatigiinnikkut, angallannikkut, ilinniartitaanikkut, kulturikkut suleqatigiissutissaqarluartugut Atassummit qularutiginngilarput.

Nuannaarutigaarpullu niuernikkut suleqatigiinnerit Naalakkersuinikkut akuliuttoqarnissaanik utaqqeqqaanngikkaluarluni ingerlanneqartut ukiuni kingullerni annerujartuinnarsimammata.

Issittumi siunnersuisooqatigiit pilersinneqarnerminnit inerisarneqarneranni nunarput mikinngitsumik sunniuteqarluarpoq. Islandillu siorna oktoberimiit 2004-p tungaanut siulittaasuunermini Finlandip siulittaasuunermi nalaani suliniutigilersimasai tassalu issittumi siunnersuisooqatigiit EU-llu nunanut avannarlernut suliniutaasa ataqatigiissarneqarnissaasa nanginneqarnissaat pingaartutut suliniutiginiarmagu tamanna Atassummit tamakkiisumik tapersersorparput.

Tamatumami EU-mut tunngatillugu nunatsinnit aallartineqartoq Issittup Ilagalaava ikorfartorluassagaat Atassummit qularutiginngilarput.

Naggataatigut nunanut allanut tunngasutigut nunatta suleqataarusussuseqarnerata Danmarkimit ilalersorneqarnera Atassummit iluarisimaarlugu kingumut oqaatigissavarput. Assersuutigissavarpullu Dundassip nunatsinnut utertinneqarnera pillugu isumaqatigiissusiortoqarmat nunatta isumaqatigiinniaqataanera atsioqataaneralu assigiinngitsutigut akerlilersorneqaraluartoq Atassummit nalilerparput nunatta soqutigisaasa illersorneqarnissai pilugit danskit nunatta Naalakkersuisuinut tatiginnillutik akisussaaffimmik tunniusserusussuseqarnerannut takussutissaasoq.

Qilanaaraarpullu apeqqutit ilungersunartut nunatsinnut tunngassuteqartut pillugit danskit naalakkersuisuinit qanimut suleqateqarluta suleriaqqinnissatsinnut. Taamatuttaaq ministeriunerup folketingimilu nunatsinnut Naalakkersuisunut oqariartuutaata tassalu nunanut allanut tunngassuteqartut nunatsinnut toqqaannartumik attuumassuteqartut pillugit pisinnaatitaaffeqarnerunissamik oqariartuutaa suliassatut unamminartutut inerisarluagassatullu Atassummit tiguarput.

Pisinnaatitsinerullu annerulernissaata timitalersorneqarnerani tamakkiisumik suleqataanissarput nunatsinni inuiaqatigiit danskillu naalakkersuisuisa nalornissutigissanngilaat.

Danskit nunani allani aallartitaqarfiisa suleqatigineqarluarnerisigut nunani allani nunatta suleqateqarnerata inerisarneqarnissaanut sakkussaalluassasoq qularutiginnginnatsigu Atassummit kissaatigaarput danskit nunani allani aallartitaqarfiinik suleqateqarnerunissaq. Assersuutigalugu atorfilittat akornanni paarlaasseqatigiinnertut ittunik aaqqissuussisoqartarneratigut nunani allanik suleqateqarneq annertusarneqarsinnaavoq.

Naalakkersuisut nalunaarusiaat imartooq sulilluartoqarsimaneranillu takussutissiisoq tamakkerlugu matumani oqaaseqarfiginngikkaluarlugu taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasut pillugit nassuiaataat tusaatissatut tigugatsigu matumuuna nalunaarutigissavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen Demokratit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Demokraatit nunanut allanut tunngasumik nassuiaat pillugu oqaatiginiagaat tikitsinnagit Qallunaat nunanut allanut ministeriat Per Stig Møller malittaalu uaguttaaq ataatsimiittarfitsinnut tikilluaqqujumavagut.

Thule-mi radar-eqarfik rakitsinillu igeriuttakkanik illersuusiorniarneq

Oqartoqarnikuuvoq ilerasuuteqannginneq ilaatigut eqqaamanerluttuunermik tunngaveqartartoq. Taamallu pisimasoqarsinnaanera eqqaassallugu qanituuvoq pineqartumut kalaallit qallunaallu ataatsimoortumik saqqummiussaqarnissaannik oqalunnikuuneq eqqarsaatigigaanni.  Qallunaammi politikerii nuimanerit uteqattaaralutik oqalunnikuupput Thule-mi radar-eqarfimmut atatillugu aammalu rakitsinik igeriuttakkanik illersuusiorsinnaanermut atatillugu pingaaqisoq isumaqatigiilluni avammut oqaaseqartarnissaq. Tamannali asuli oqalunnerusimagunartoq  maanna takusinnaalerparput.

Erseraluttuinnarpormi Dsnmark pineqartunut nammineq isummereersimasoq B naak apeqqut B kalalalinut uantsinnut pingaaruteqarluinnartuugaluartoq. Ilami nunat allamiut tusagassiuutaat saqqummersartut atuaraanni takuneqarsinnaavoq qallunaat pineqartunut illersuerpaluttumik nipeqarnerat.

Demokraatit tungaannit annetuumik ajuusaarnartutut isigaarput, taamatut Qallunaat B suliluunniit ammasumik oqallitsitsineq pinngitsoq B kiinnernerat.

Ilami piffissami aggersumi qaninnermi pisussat annertuut, soorlu Qallunaat Naalakkersuisuinit atituumik paasissutissiinissaq, tassani iluaqutaasinnaasut mianersorfissaasinnaasullu imaritillugit, saqqummiussassat pisussanngortinneqaraluarput aammalu immikkut ilisimasallit pineqartut pillugit nalilersuutaat saqqummiunneqartussaagaluarput.

Siunertalli taamatut ittut ajunngikkaluaqisut maanna, Qallunaat qalipaasersugaasumik isummersulereernerisigut, kimeerutitaalereerput.

Qularnanngitsumik Qallunaat Naalakkersuisui imminnut illersorniarlutik oqassapput, isummatik sunniiniarnerunngitsumik saqqummiukkitik, taamallu aamma oqarlutik suli aalajangiussisoqanngitsoq.

Kisiannili maannamut saqqummiussat iluamik atuaraanni takorlooruminaalluinnarpoq Qallunaat akuersaarinnittumik nipeqarnerminnit kingusinnerusukkut akerliunermut ikaarsaarsinnaanissaat. Taamallu iliorneq makku pillugit akueriuminaatsuuvoq, tassa;

Siulermik Kalaallit Nunaat isummerniarnermi peqataatinneqanngimmat.

Aappassaattut Kalaallit Nunaanni ilumut Thule-mi Radar-erqarfiup annertusaaffigineqarsinnaaneranut atatillugu aaqqeqqarumasamittut nalunaarutaat tusaajumaneqanngimmat.

Qallunaat Nuaannit taamatut namminersorluni Kalalalit Nunaannit kissaatigineqartut ataqqinagit kiinnernermigut, Kalaallit Nunaat ajattutut ippaa kiserliortussatut inissisimalersillugu.  Ilami taamatut iliornikkut qanoq  iliorluni Kalaallit Nunarput apeqqutini sunniuteqarsinnaalissagami?

Demokraatit tungaannit tamatumunnga periarfissaarutsinneqartutut misigisimavugut. Sunniuteqarsinnaanermi taamaallaat pisinnaammat Qallunaat/Kalalalillu suleqatigiillutik ataatsimoortumik kiinnernerisigut.

Ajuusaarnartutut tiguarput, Qallunaat Nunaata pineqartumi nunarput avammut ajattutut illugu USA-mik salliutitsisumik kiinnernerat. Taamak iliorneq Demokraatit tungaannit ajuusaarnarluinnartutut isigaarput, isumaqarpugullu siunissami Kalaallit Nunaata Qallunaat Nunaatalu akornanni isumaqatigiinniartarnissanut iluaqusiinngitsumik tamanna sunniuteqanngitsoortussassanngitsoq.

Tamatumunngalu atatillugu soqutiginassagaluarpoq qallunaat tungaannit paasissallugu, qallunaat tungaannit maanna takorloorneqarnersoq kalallit kissaatigisarigaluaminnit angusaqarsinananissaat?

Ilami isumaqarnarmat ataatsimoortumik kiinnersinnaanerugaluup piuneerutsinneqarneratigut periarfissat pitsaanersarigaluat sequminneqartortaaq.

Tamannalu tassa pivoq naak Qallunaat Naalakkersuisuini siulittaasuat siusinnerusukkut oqalunnikuugaluartoq Illersornissamik Isumaqatigiissut 1951-imeersoq pillugu isumaqatiginninniarsinnaaneq mattuteqqanagu, naak saniatigut nassuerutigigaluarlugu ilassutaasunik isumaqatigiissutip ilaartorneqarsinnaanera tunngaviatigut orniginartinnerullugu.

Kisiannili tassa suna allanngutaasinnaassaagaluarpalluunniit maanna isumaqatigiissummut atatilllgu aqqutissaasinnaasut annikillisinnerujussuarput.

Pingajuattummi innuttaasut isumaannik akuliutitsisinnaajunnaartitsineq uani pineqartutut immat.

Maannamut oqallinnermi imarisaasut ilaat tassaasimavoq Thule-mi Radar-eqarfik piginnaassutsikkut annertusarneqassappat, taava isaasalerlugu @taarsiissutitut@ isaasalerlugu @akiliutitut@ suut kissaatiginartinneqartut.

Ajoraluartumik nunatsinni oqallinneq imaqanngippallaarsimavoq sutigut rakitsit igeriuttakkat atorlugit illersuusiornissap qanoq iluaqusiisinnaanera illuatungaatigullu qanoq ajoqusiisinnaanera sanilliullugit oqallissaarusianik tamatumunngalu atatilllgu immikkut Kalaallit Nunaannut sunniutaasinnaasut sammineqanngippallarlutik.

Ilaatigummi paasiuminaassinnaavoq soorpiaq Thule-mi Radar-eqarfiup piginnaanerusunngorsarneqarnissaa pisariaqarnersoq.  Sunamiuna siunertarpiaasoq? USA-mimi præsident-ip Georg Bush-ip oqaatigisartagai malillugit, rakitsit igeriuttakkat atorlugit illersuusiornissami angujumaneqarpoq @nunanit inupiluusertartunit@ USA-mut atom-ip nukinganik qaartartuusianik igeriussisinnaanerup pinngitsoorniarnissaa. Saniatigullu aamma patsisilersuutaasarluni  ukiut aappaata affarpiaata matuma siorna tupinnaqisumik B tassa ulloq 11. september ukioq 2001 B timmisartut ilaasartaatit atorlugit New York-imut Washington D.C.-mullu saassussinerit.

Kisiannili pisut taamatut ittut sumilluunniitrakitsinik igeriuttakkanik illersuusiorniarnermut attuumassuserneqarsinnaangilluinnarput. Pineqartumimi alianaqisumi Al-qaeda-mi suleqataasut timmisartoq ilaasunik ulikkaartoq tigusarivaat qaartartutullu igeriuttakkatut atorlugu ilaatigut World Trade Center piuneerutsippaat. Tamannalu rakitsit igeriuttakkat atorlugit illersorsinnaanerup sutigulluunniit pinngitsoortissinnaanngilluinnnarpaa.

Ilanngulluglu saniatigut apeqquserneqarsinnaavoq, ilumut rakitsit igeriuttakkat atorlugit illersuusiornialersaarneq ilumut ima siuarsimatigisoq atorneqarsinnaasunngortinneqarsinnaalluni.

Tamannami Ronald Reagan præsident-iulluni piviusunngortinnialersaaraluarmagu anguneqarsinnaanngitsutut nalunaarutigineqarpoq.

Ilalu soqutiginaraluaqaaq maluginiaraanni, aningaasarpassuit pineqartutut illersuusiorniarnermut atugassaasut taarsiullugu nunarsuarmi innuttaasut atugaannik qaffassaaniarnermut atorneqaraluarpata taava qularnanngilluinnartumik tamanna siunissami inupiluuserniartarnermut peqqarniisaarniartarmullu unissaanermut qularnanngilluinnartumik sunniuteqarnerussagaluarmata, taamallu amerikamiut rakitsilersorfigineqarsinnaanermut ernumassuteqarnerat  annikillisaarujussuarneqarsinnaassagaluarluni.

Kiisalu Qallunaat Nunaanni Naalakekrsuisunit nalunaarusiaq assigiinngitsutigut uparuaanernik annertuunik pilersitsereerpoq. Tassanimi rakitsit atorlugit illersuusiornissamik akuersaarinnippalunneq kukkunernik, Kalaallit Nunaannut kingunerlutsisinnaasunik imaqartoq, tikkuartorneqartalereermat.

Nalunaarusiamimi assersuutigalugu ilaatigut saqqummiunneqarpoq rakitsit atorlugit illersuusiorfiliornikkut Pituffik aammalu Kalaallit Nunatta ilarujussua akeqqat qaartartuinut igeriuttakkanut illersorneqarsinnaalissasoq.

Kisiannili qanittukkut aamma illersuusiamut pilersussat pingaarnerit ilaannit nalunaarutigineqarpoq, nunarput illersorneqarsinnaanngitsoq, soorlu Koreap Avannaanit igeriunneqartunit nunatsinnut annguttoqaraluarpat.

Ila tusagaq toqqissinanngikkaluaqaaq, ilaa?

Tamanna qanoq qallunaat tungaannit akineqassanersoq tusarusunnassaqaaq.

Saqqummiussat iluini apeqqutigisat Demokraatit tungaannit isumaqarfigineqarput oqallinnernik soqutiginarluinnartunik pilersitsisinnaasutut. Kisiannili tassa oqallissinnaanerit ajoraluartumik  kimeerussarneqareerput qallunaat isummersimalereersutut kiinnernerisigut. Taamallu aaliangernissaq ajornakusoortutut isikkoqalereerpoq.

Kisiannili siuliani apeqqutigisatsinnut atatillugu qiimmaallannarpoq atuarlugu qallunaat naqitanngorlugu tusagassiuutaat Information maanna piusumut sanilliussassamik nalunaarusiornissamik pilersaaruteqarmat, kisiannili tamanna aatsaat piviusunngortinneqarsinnaassaaq Qallunaat Nunaanni naalakkersuisut pilersitsinissamut aningaasaleeqataarusussinnaassueqassappata.Taamaammat nunatsinni naalakkersuisut kaammattorumavagut qallunaat naalakkersuisui tamatumunnga kaammattoqqullugit. 

Siornatigummi pisarsimasut tunngavigalugit takornartaanngilaq, apeqqutit pingaaruteqarluinnartut atituumik  oqallisigisassanngortinneqartillugit Qallunaat Nunaanni aaliangiisoqartitsitinnagu tunngavissanik sukumiisunik eqeersimaarluni saqqummiussuisarneq B soorlu tamanna takunikuugipput EU EF-iugallarmat kingumut qiviarutsigu.

Illersornissamik isumaqatigiissut 1951-imeersoq

Naak Demokraatit kissaatiginngikkaluaraat 1951-imi isumaqatigiissutip rakitsillu atorlugit illersuusiornissamut tunngasut akuleriisinneqarnissaat, tamanna pinngitsuuvinneqarsinnaagunanngilaq.

Qularutigineqarsinnaanngilarmi USA-p Pituffimmi radar-eqarnermik annertusaaniarneq Illersornissamik isumaqatigiissummut 1951-imeersumut kivitsissutiginiaraat.

Tamannalu qallunaat akuersaarinnippaluttumik nipeqalereernerata ikorfartorpaa immikkullu oqaloqatigiissuteqarsinnaaneq naalleralereerlugu.

Taamaakkaluartoq Demokraatit suli naapeqatigiissinaaneq ujartorlugu tamaviaarlutik suleqataajumassuseqarput B tassa USA Danmark-ilu suleqatigalugit illersornissamik isumaqatigiissutip pissutsinut maanna atuuttunut naleqqussarlugu nutaamik suliarineqarsinnaanissaa anguniarlugu.

Taannami qanganisarsuuvoq, nunasiaanerup nalaaneersuulluni.

Isumaqatigiissummi naleqqussartariaqarluinnarpoq, pissutsinut maanna atuuttunut naleqquttunngorlugu.

Qanorluunniimmi tunngaviit ikkaluarpata periarfissat ammasinnaasut, maannamut amerikamiunit aamma saqqummiunneqartut atorluarlugit, oqaloqatigiissutigisariaqarpoq. Amerikamiummi nunanut allanut ministeriat Collin Powell siusinnerusukkut annissaqarnikuuvoq 1951-imi isumaqatigiissummik nutarterisinnaanissaq oqaloqatigiissutigissallugu piareersimalluni, tassanimi takusinanagamiuk 1951-imiit nunatsinni pisut pisartullu allanngornikorujussuusut. Taamallu oqarneq atorluartariaqarpoq tikilluaqqulluarneqarlunilu, nutarterinermi susaarluinnarnermit pitsaanerussammat pitsaanerusumullu ammaassisinnaalluni.

Taamaattumik qanoq ingerlasoqassagaluarpalluunniit pingaartuuvoq nunatsinni Naalakkersuisutta USA-mik Danmark-imillu, isumaqatigiissutaasup tunngaviatigut nutaamik isumaqatiginninniutigineqartariaqarneranik paasisitsiniarluni uteriisernissaa.

EU

Naak nunatta EF-imit anineranit ukiut 18-inngoreeraluattut, maanna EU-julersoq aatsaat taamak nunatsinni ulluinnarni inuunitsinnut qanitsigilerpoq. Tassami aalisarnermut isumaqatigiissuteqarnerup saniatigut EU-mi Aningaasaateqarfimmut qanilliasarniartarneq aatsaat taamak takussaatigilerpoq.

Tamannalu ukiuni aggersuni minnerulerunnangitsoq Demokraatinit nalilerparput aammali tikilluaqqullugu.

Naalakkersuisut EU-kommission-imik, taakku isumaqatigiissutip akimut ersinnerulernissaa anguniarlugu allannguinissamik kissaateqarnerat tunngavigalugu, nutarterilluni isumaqatigiinniarnissamik kissaateqarnerannut, atatillugu, Naalakkersuisut akissusiaanni naqissuserneqarpoq, nunarput maannatut aningaasatigut pissarsiassaqartitaaginnassasoq.

Aammali allassimavortaaq issuaalaarpara: @ Ullumimit assigiinngissutituaasussaq tassaassaaq, sammiviit arlaanni - qularnangitsumik uani aalisarnermut tunngasut pineqarlutik B EU-mut atatillugu erseqqissumik siunnerfiliortoqassasoq, Kalaallit Nunaata siunissami malitassaanik@. Issuaaneq naavoq. Issuaanerit nammineq nutsigaagamik immaqa allaasinnaagaluarput.

Tamannalu aallaavigalugu Demokraatinit paaserusupparput piumasaqaatit suut pilersinniarneqarnersut, Kalaallit Nunaat aningaasanik isumaqatigiissutigineqartunik tamakkiisunik pissappat?

Kiisalu aamma Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasunik nalunaarsuiaani atuarneqarsinanavoq allassimasoq imaakannersoq issuaaqqilaarpunga:

@..Naalakkersuisut tunniussaqarput Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni atitunerusumik isumaqatigiissutissamik isummersuusiaasumik B taaneqartumik @Partnerskabsaftale@ immaqa nutserneqarsinnaavoq qanimut suleqatigiissutut isumaqatigiissusiaq@. Issuaaneq naavoq.

Tamanna imatut Demokratinit imatut, tassa arlaatigut iliuuseqartoqassasoq suna pineqassappat. Tassa tassani pituttorniarneqarluni illuatungeriimmik iliornissamik pituttoqatigiinnissaq. Tamannalu nutaaliaammat, qularnanngitsumik aalisakkanut taamaallat tunngasuunngilaq, allatulli EU-mi ilaasortanut iliuuseqarnissamik imaqarluni? Taannalu apeqquserparput. Taamaappat, taava suut tassani piumasarisaassappat?

Ilaatigut B taamak iliorusunngikkaluarluniluunniit B eqqarsaqqajaanarsinnaavoq EU-mik aalisakkat pillugit isumaqatiginninniarneq Rakitsit igeriuttakkat pillugit USA-p Danmark-illu angorusutaanut sunniiniarnissamut terlinganilluunniit taputartuunniarsarineqartut tassani naqisimannissutigiumallugu, akuersaarinnittoqarpat, taava aningaasat amerlanerusut pissarsiarineqarsinnaassasut, tassalu aamma killormut sunniuteqarsinnaasumik.

Ilami sammiviit assigiinngilluinnartuugaluartut pasitsaassisinnaanermut ammaapput.  Taamatummi suleriaaseqartarneq Europa-mi aamma takornartaanngimmat. Suleriaasiuvormi EU-p iluani Aarrorsaatitut@ tassa isumaqatigiinniarnerni oqilisaatitut atorneqallattaartartoq.

Taamatut inissinnginnissaq qulakkeersinnaajumallugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarsinnaappat?

Demokraatilli tassa Namminersornerullutik Oqartussat annertusiartortumik EU-mi Aningaasaateqarfinnut attaveqariartornerat ajorinngimmassuk, Demoktraatit nuatsinni inatsisartuni ilaasortaatitaat, Marie Fleischer, Naalakkersuisunut EU-mut Aningaasaateqarfiit nunarpullu pillugit apeqqutialunnik nassiussaqarnikuuvoq. Akissumminnilu Naalakkersuisut taakkartorpaat, nunatsinni suut EU-mit aningaasaliiffigineqartarsimasut.

Qimerlooraannilu takuneqarsinnaavoq aningaasaliiffigisat arlaqartut ilinniartitaanermut attuumassuteqartuusut. Tamannalu sumilluunniit isornartoqanngilaq, tassa ilinniagaqartut EU-mit aningaasaliiffigineqartarsimanerat. Taasariqarporli amerlagisassaanngimmata.

Kisiannili tamannattaaq peqquteqarpoq.  Tassami imaappoq, soorlu aalisarnermut atatillugu suliffissuaqarfiit assersuutigalugu EU-mit aningaasaleeqataaffigineqarsinnaanerat kissaatigineqarpat, taava tamanna iluatsissappat suleriaaseq allarluinnaq aqqusaarneqartussaassasoq.

Tamannalu Naalakkersuisut akissutaanni takuneqarsinnaavoq, tassanimi ersersinneqarmat tamanna anguneqarsinnaassappat taava pisussaq nunanik assigiinngitsunik allanik pingasunik suleqateqarluni pinngitsoorani ingerlanneqartussaassasoq tamannalu tassa piumasaqaalluni.

Saniatigullu maluginiartariaqarpoq, tapiissutinik aallertoqarsinnaanngimmat ingerlatsinermut sanaartukkanullu atugassanik aammalu aningaasarsianut matussutissanik. EU-mimmi aningaasaliiffigiumasat sallerpaatut tassaapput ineriartortitsinermut attuumassuteqartut. Allatut oqaatigalugu tassa EU-mi aningaasaateqarfinnit qinnuteqarsinnaaneq imaannaanngitsorujussuuvoq taamaakkamilu isumalluarsaarutaavallaarsinnaanani.

Tamanna taatsiarpara peqqutigalugu oqallinnerni qaqutiguunngitsumik atorfilinnit politikerinillu tusarsaasinnaasarmat sanaartorumasanik EU-mit aningaasaliiffigineqarsinnaanermik taakkartuisarnerit. Kisianni tassa erseqqissaqqissavara tamatuma angusinaanera imaannanngitsuummat.

Tassanilu immikkut taasariaqarpoq aamma aningaasaliiffigitinniarlutik saaffiginnittartut qalleraatiinnangajammata minnerunngtisumik Europami nunat ataasiakkaat killiit EU-mut ilaasortaalernerisigut

Taamaattumik Naalakkersuisunit tusarusussagaluarparput EU-mi aningaasaateqarfinnut qanoq iliorlutik suliniarneq ingerlanniarneraat?

Naalakkersuisummi isumaqarpat, soorlu nunanut allanut allaffeqarfipput Bruxelles-imillu allaffeqarfeeraasoq suliassaq taamatut annertutigisoq kivissallugu inuttalersugaasimasut?

Kiisalu aamma taasariaqarpoq Nuup Kommunea isumaqatigiissuteqarnikuummat Norddanmark-imik taallugu EU-mi allafeqarfimmik. Tamanna pivoq Ålborg-imik illoqarfittut ikinnguteqarneq aqqutigalugu. Taakkumi ukiorpassuarni suliassanik misilittagaqarluareerpoq taamallu oqilisaassussisinnaassuseqarlutik. Taamatut suleqatiserinnissinnaaneq soqutiginarluinnartuutut Demokratinit nalilerparput. Tamatumunngalu atatillugu Naalakkersuisut tamatumunnga ilisimasaqarnersut aammalu eqqumaffiginersut paasisaqarfigerussallugit.

Aatsitassanut / Pisuussutsinut uumaatsunut attuumassuteqartut

Aatsitassat pillugit Siunnersuisoqatigiinni ilaasortaanera aallaavigalugu tupaallaatiginngitsoorsinnaanngilara takullugu nassuiaasiami katillugu 108-nik qupperneqartumi pisuussutsinut uumaatsunut tunngasut quppernermik ataasiinnarmik inissalerneqarsimammata.

Ilami  sammivimmut atasumik pulaterfigisinnaasat soqutigartut amerlagaluaqaat, soorlu: uulia, aatsitassat aamma imeq eqqarsaatigalugit, taasaqarniaannarlunga.

Siunissarlu eqqarsaatigalugu aatsitassalerineq aningaasarsiornissamut isumallutaalluartut ilagimmassuk eqqarsaallannaqaaq nassuiaasiami taamatut annikitsigisumik ilanngussisoqarmat.

Taamatut oqaaseqarlunga oqallinnissap tungaanut Demokraatit Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasumik nassuiaasiaat pillugu oqaatigiumasakka qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Nunanut allanut tunngasutigut Naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat Kattusseqatigiit sinnerlugit soqutigalugu misissorsimavara imaattumillu oqaaseqarfigissallugu.

Siullermik danskit Nunanut Allanut Ministeri Per Stig Møller Kattusseqatigiit sinnerlugit nunatsinnut tikilluaqquvara. Aamma oqaatigissavara Nunanut Allanut Ministerip nunatsinnukarniarnerani siorasaarneqarsimanera Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaanngilluinaratsigu aammalu nunarput inuilu sinnerlugit Kattusseqatigiinniit taamak pisoqarsimanera assut ajuusaarutigigipput.

Kattusseqatigiit sinnerlugit erseqqissaatigissavara Kattusseqatigiinni soqutigilluinnakkatta ilagimmassuk nunatta nunanit allanit aamma Danmarkip avataaniittunit sutigut tamatigut attaveqartuarnissaa. Minnerunngitsumik niuerneq niueqatigiinerlu, ilinniartitaaneq aamma takornariartitsineq eqqarsaatigalugit.

Kattusseqatigiinni anguniakkatta pingaartut ilagaat takornartat oqaasiisa minnerpaamik aammalu tuluit oqaasiisa ullumikkornit suli annertunerusumit nunatsinni piginnaasaqarfiginerulernissaat pimoorullugit anguniartariaqarmata.

Tassami Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu nalunngisavullu naapertorlugit minnerpaamik tuluit oqaasiisa piginaasaqarfiginissaat nunarsuarmioqatitisinnik attaveqarnermut pingaaruteqarluinnarlutillu pisariaqarmata.

Kattusseqatigiinnili aamma nalunngilarput ullumikkut nunatta Naalakkersuinikkut inissisimanera pissutigalugu qallunnaat naalagaaffiata nunatsinnut akisussaaffeqarlunilu oqartussaaffeqarnera naalagaaffeqatigiinnerup iluani paaseqatigiinnikkut aammalu tutsuiginartumik ingerlanneqarnissaat Naalakkersuinikkut illuatungeriinnit pingaartinneqartoq.

Taamaammat Kattusseqatigiinni pingaartipparput nunarput pillugu danskit iliuuserisartagaasa tamakkiisumik nunatsinni Naalakkersuisunut tutsuiginartumik paasissutissiissutigineqartarnissaat ataqqeqatigiinnermik tunaartaqarluni ingerlanneqartariaqartut.

Taamaammat naalagaaffeqatigiinnermik danskit naalagaaffiata nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimoorussamik ingerlatsinera pissutsit tamaakkallartillugit illuatungeriinnut qoqassiinertaqanngitsumik ingerlanneqarnissaa pingaaruteqarluinnarpoq.

Nunani issittuni suleqatigiinnerup ilaatigut issittumik siunnersuisoqatigiit atorluarlugit ingerlanneqarnera nunat avannarliit Danmark aqqutigalugu suleqatigiinnerat, suleqatiginerat nunat avannarliit killiit siunnersuisoqatigiiffianni suleqatigiinnerup ingerlanneqarnera EU-mit nunat nunasiaasimasut allat katillugit 20-t peqatigalugit nunatta isumaqatigiissuteqarnikkut peqataanera allatulli immikkut tapiiffigineqarneq ajoraluarluni, aalisarnikkut isumaqatigiissut tunngavigalugu peqataalluni, nunarsuaq tamakkerlugu suleqatigiissutigineqartut.

Aamma Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqatigiissuutaat assigiinngitsut nunatta ukiuni kingullerni Danmark aqqutigalugu peqataaffigileraluttuinnagai aammalu nunanik allanik niueqateqarnermi isumaqatigiissutinut assigiinngitsunut tunngasut nunatta peqataaneruleriartornerani qularnanngitsumik Naalakkersuinikkut eqqumaffigisassarpassuit aamma nunanut allanut allattoqarfinniit Københavnimi Bruxellemilu malinnaaffigineqartut, allarpassuillu nunanut allanut nunatta attuumassuteqarfigisai pingaaruteqarluinnartut attavigineqarnissaat Kattusseqatigiinniit soqutiginartippagut.

Umiarsuit timmisartullu atorlugit Canadamut USA-mullu attaveqarnerulernissaq nunatsinni annertuumik soqutiginaateqarpoq. Kattusseqatigiit soqutigiuaannarparput. Taamaattumik Royal Arctic Linep Islandimi umiarsuaatileqatigiiffik Iskib suleqatigineratigut ingerlatsineq aammalu pilersaarutit naapertorlugit ilaatigut Royal Arctic Linemiit nunatta kimmut umiarsuartigut attaveqarnerulernissaa Kattusseqatigiinniit isumalluarnartutut nalilerumavarput.

Timmisartukkut attaveqatigiittarneq qanga Grønlandsfly First Airillu ingerlassimasaraluat ajoraluartumik 2001-mi ukiakkut unitsinneqarneratigut taamaatissimavoq. Aamma takornariaqarnermut nunatsinnut sunniuteqarnerlulluni.

Taamaattumik siornatigut aalisarnermut piniarnermullu nunaqarfinnullu Naalakkersuisuusimasup ICCp Kuutsuarmi Nunavimmi ataatsimeersuarneranut atatillugu Naalakkersuisut sinnerlugit kissaatigisimasaa tassalu nunatta Canadallu akornani timmisartuussinermik nutaamik ammaasoqaqqinnissaanik piumasaqaateqarsimasup maanna qanoq pilersaaruteqarnerat Kattusseqatigiit sinnerlugit soqutigalugu paaserusuppara.

Qanoq tamatumunnga, tamatuma piviusunngortinneqarsinnaanera Naalakkersuisut takorloorppaat.

1998-mi Nordisk Rådep ataatsimiinnerani nunat avannarliit Naalakkersuisuisa siulittaasuinit peqataaffigineqartumik aamma nunatsinniit Naalakkersuisut Siulittaasuannit peqataaffigineqartumit nunani avannarlerni piujuartitsinissamik akuersisoqarsimavoq. Tamatuma kingorna 2002-mi Naalakkersuisut oqaatigivaat Kalaallit Nunaat piujuartitsinermik tunngaveqartoq pillugu pilersaarusiortoqassamaartoq. Tamanna pilersaarut sumut killinnersoq ilanngullugu paaserusuppara. Tassami ajoraluartumik piujuartitsinermik oqaluutigaluta aalisakkanik piniakkallu ilaat ullumikkut miserratissaanngitsumik piujuaannarsinnaaneri qularnanngitsumik ulorianartorsiortikkatsigit.

Naak EU-mut isumaqatigiissuteqarnissamik pisariaqartitsinermut tunngatillugu kommissionip siunnersuutigisimasaasa ilagigaat 2007-mi Kalaallit Nunarput attaveqarnermi tunngaviussasoq nunarsuarmioqatigiinni piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartorneq pillugu qanimut suleqataaffiussasoq.

EU-mit suleqateqarneq arlalitsigut ajunngitsortaqarpoq. Kisianni aamma aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip soorluuna annerujartuinnartumik nunatta sineriaani aalisartortatsinnut ilaatigut sunniuteqapiluttalersoq.

Tassami sinerissamut qanittumik raajarniat eqqarsaatigalugit ilaatigut kilisaatit EU-meersut Royal Greenlandip fabrikkiinut nunaqavissunik salliutinneqarlutik tunitsivissaqartinneqartarmata tamanna qaangerniarlugu Naalakkersuisut qanoq iliulersaarpat. Tassami Kalaallit Nunatta EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissummini qanorpiaq EU pissarsisarnersoq Kalaallit Nunatta imaluunniit Naalakkersuisut aalajangersinnaanngikkaat nalunaarusiami aamma ersarissumik allaqqavoq.

Tassami pissarsiat qanoq annertutiginissaat aalisarnermut soqutigisalinnit namminersortunit Frankrigemeersunit Tuluit Nunaanneersunit Tysklandimeersunit Danmarkimeersunillu Kalaallit Nunatta eqqaani aalisarsinaatitaasunit aalajangersarneqartarmata.

Taamatut allaaqqasoqarnera takullugu tupaallannaqaaq. Apeqqutissanillu soorunami imaannaanngitsunik saqumerartitsilluni.

EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissutikkut EU-mi aalisartut nunatta eqqaani aalisakkanik 100-120 tonsit pisarisinnaasarpaat. Ilumut kisitsisit taakku qanoq tutsuiginartigippat. Tamanna Naalakkersuisunut aamma akeqqunaqaat.

Tassami OLT-mut isumaqatigiissut ataatsimut tamaat isigalugu nutarternera 2011-p tungaanut atuukkallartussaasoq nalunaarusiami aamma oqaatigineqarmat. Aamma ilanngullugu paaserusunnarpoq ukiunut tulliuttunut qulinut 20-nulluunniit Naalakkersuisut EU-mut immikkut isumaqatigiissuteqartarnermut tunngatillugu qanoq eqqarsaatersuuteqarnersut.

Tassa aalisarneq pillugu isumaqatigiissut 2006-mi naanissaa matumani eqqarsaatiginagu.

Naggataatigut naatsumik erseqqissaassutigiinnassavara Dundasip amerikamiuniit nunatsinnut utertinneqartuusaarnera Kattusseqatigiinnit pissutsit assigiinngitsut imaaliallaannarlugit akuersaarneqarsinnaanngitsut pissutigalugit akuersaarnatinngilluinnaratsigu. Aammalu Thulemut tunngatillugu pisut assigiinngitsut pillugit Qaanaarmiut danskit Naalakkersuisuiniit minnerunngitsumillu aamma nunatsinni Naalakkersuisuniit tusarniarneqarsimannginnerat aamma Kattusseqatigiinniit akuersaarnartinngilluinnarparput.

Naalakkersuisut Siulittaasuata saqqummiussinermini innuttaasunik tusarniaanissaq eqqartorpaa tamannalu qilanaaralugu utaqqissavarput. Taamanikkumullu innuttaasut isummernissaat paasilluariarlugu ersarissumik danskit naalagaaffianut nalunaaruteqarnissamut Kattusseqatigiit sinnerlugit peqataajumaarput.

Taamatut oqaaseqarlunga nassuiaat tusaatissatut tiguara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. tassa ataatsimiinnerup uninnissaa paasinarsimmat tassa Nunanut Allanut Ministeri aamma ataatsimeeqatigineqartussaammat sillimaniarnermut ataatsimiititaliami aammalu Naalakkersuisuninngaaniit aqagu ullaakkut aallartussaammat taava qinnuteqaatigaarput Inatsisartut siulittaasoqarfianut ataatsimiinneq massakkut unitsikkallarneqassasoq. Taavalu una oqallinnissaq ataatsimiinnissamut allamut nuunneqassasoq. Taanna neriuppunga akuersaarneqassasoq.

Siullermik qujavunga partiit sinnerlugit oqaaseqartartunut Kalaallit Nunaata nunanut allanut inissisimanera pillugu oqaaseqaataannut.

Missiilinut illersornissamut tunngasuni oqaaseqaatigineqartut tamarmik takussutissaapput qaammatini tulliuttuni nunatsinni isummersorniarnitsinni atugassatta ilagigaat.

Taamaammat maannakkorpiaq oqaaseqarfiginianngikkallarpakka saqqummiunneqartut ataatsimiinnermi allami taakku saqqummiunneqartussaanerat pissutigalugu. Oqaatigerusupparali una nuannaarutigigakku qallunaat nunaata Nunanut Allanut Ministeri ullumi maani najuussinnaammat. Taamaasilluni nammineerluni tusarnaaqataanermini maani Inatsisartuni annertuumik partiit isumaqatigiillutik inissisimanerat takusinnaanngormagu.

Illersornissamut isumaqatigiissut eqqarsaatigalugu ersarissumik partiinit tamanit oqariartuutigineqarpoq 1951-mi isumaqatigiissut eqqarsaatigalugu nutaamik isumaqatigiissutiliortoqassasoq.

Tassami 1951-mi nunasiaanerup nalaani isumaqatigiissut aaqqissuunneqarsimavoq kalaallinit peqataaffigineqanngitsumit massakkullu kalaallit 1979-mili namminersornerulernerata kingunerisaanik oqartussaaneq nunatsinnilu pissutsit allanngorluinnarsimapput. Taamaammat pingaaruteqarluinnarpoq tassani oqallinnermi Kalaallit Nunaata oqariartuutaasa annertuumik tusarnaarneqarlutillu malinneqarnissaat.

Taamatut naatsunnguamik oqaaseqarallarlunga neriuutigaara qaallunnaa nunaat Nunanut Allanut Ministerip maluginiarsimassagaa apeqqut maani suliarinerani inimi oqariartuutit isumaqatigiilluni ataqatigiillunilu inissisimasoqartoq uppernarsarneqarmat. Annertuumillu uagut suleriaqqinnissatsinni Naalakkersuisut minnnerunngitsumik Inatsisartut tunuliaqutaralugit nukissamik annertuumik piffigaarput malugisinnaagatsigu 1951-mi isumaqatigiissut nutaamik isumaqatigiinniutigalugu aallartinneqassasoq.

Taamatut naatsumik oqaaseqarallarlunga qujavunga oqaaseqartunut aammalu kingusinnerusukkut allat tikinneqarumaarmat ataatsimiinnerup ingerlanerani apeqqutigineqartut aammalu tikkuartorneqartut akissuteqarfigisinnaajumaarpagut Naalakkersuisuninngaaniit neriuutigaaralu Nunanut Allanut Ministeri maani tikeraarnerani aamma ataatsimeeqatigiinnerit pitsaasumik ingerlanneqarumaartut. Tassami paaseqatigiilluni suleriaqqinnissaq tamatsinnut nunatsinnut aammalu qallunaat naalagaaffianut pingaartorujussuummat. Uanilu uppernarsarneqarpoq kalaallit piumasaat ataatsimoorulluni saqqummiunneqartut.

Qujavunga taamatut naatsunnguamik oqaaseqarallarlunga.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa Nunanut Allanut tunngasutigut Ministerip maaniinnera suli programmia naanngilaq taamaattumik Siulittaasoqarfik tigusaqarpoq Naalakkersuisut Siulittaasuanninngaaniit imaqartumik aatsaannguaq oqaatigisaatut ataatsimiinnerup maanga unikkallarnissaanik pillugu Nunanut Allanut tunngasumik nassuiaatit oqallisigineqarnissaanik kinguartinnissaanut qinnuteqaat.

Ullumikkut Inatsisartut ataatsimiinneranni immikkoortoq 12. nunanut allanut tunngasumik nassuiaatip saqqummiunneqarneranut atatillugu partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartui kingorna oqallinnissaq aqagumut pingasunngorneq 12. marts 2003-mut kinguartinneqarnissaa qinnutigaara.

Siulittaasoqarfiup tamanna akuersaarpaa. Apeqqutigissavara tamatumunnga akerliusoqarnersoq. Taamaalilluta aqagumut oqallinnissaq ullup qeqqanut nangissavarput. Taavalu aamma oqaatigissavara udenrigsministeri pressemeddelelseqarluni tusagassiuutinut nalunaaruteqarsimammat ullumikkut oqallinnerit ilaannit oqaaserineqartut erseqqissaavigalugit.

Ataatsimiinneq tassunga ullumikkut kipivoq.