Naqeqqaagaq

Fortryk

7. mødedag, onsdag den 12. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

I dag skal vi først behandle Udenrigspolitisk Redegørelse som er en fortsættelse fra i går, som Landsstyreformanden fremlagde i går, og som partierne første gang har kommenteret den, og jeg skal spørge Landsstyreformanden om han nu fremkomme med en besvarelse, værsgo Hr. Landsstyreformand,.

7. mødedag, onsdag den 12. marts 2003, kl. 13:05.

Punkt 12

Udenrigspolitisk Redegørelse

(Landsstyreformanden)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ja vi havde en debat i går vedrørende Udenrigspolitisk Redegørelse som Udenrigsministeren også deltog i, og bemærkede at drøftelserne foregik i frem og ro og orden, og hvor man fik lov til at sige sine meninger.

Og i mine afsluttende bemærkninger i går sagde jeg, at jeg betragtede partiernes indlæg om missilforsvar og forsvarsaftalen som en del af den politiske proces og folkelig høring, som i løbet af de kommende måneder skal føre os frem til de beslutninger vi skal tage. Jeg vil heller ikke i dag de to emner op, men kun konstatere, at der er et stort sammenfald i partiernes opfattelse af de to store emner. Og det er jeg meget glad for, for det giver Landsstyret forøget styrke til de kommende forhandlinger med Danmark og USA. Og det er meldingerne vedrørende forsvarsaftalen og radaren i Pituffik, og partierne er jo også stort set enige i deres meldinger vedrørende disse to store punkter.

Og jeg er glad for at konstatere at partierne er tilfredse med den politik som Landsstyret fører i forhold til EU. Det er Landsstyrets klare holdninger, at vi bør fortsætte det samarbejde med EU, og Grønland har jo også indført Hjemmestyre, og Landsstyret har så fået en masse energi, og det vil jo også udføre arbejdet, idet det er meget vigtigt Udenrigspolitiske Udvalg, og at Landstinget står bag Landsstyret, og ikke mindst at man tager udgangspunkt i folkets meldinger, således at arbejdet tager udgangspunkt i disse.

Her kom man også kort ind på tilbageførelsen af det gamle Dundas, hvor man også blandt andet kom ind på, at man har inddraget befolkningen for lidt, især med henblik på Qaanaaq-beboerne, således ar de burde have deltaget i større omfang i selve beslutningsprocessen. Sagen startede i 1995, og det har kørt for fuld tryk, og man har så i samarbejde med kommunalbestyrelsen i Qaanaaq, så har man så givet oplysninger videre til dem, og det er det vi har fået at vide fra Landsstyrets Sekretariat, og vi kan se, at der har været afsendt en masse breve af sted.

Men med hensyn til det sidste skete, da vi skulle til at have et nyt valg her i efteråret, og det politiske røre var som også pågik i januar måned, så har det været begrænset at videresende de forskellige informationer der måtte være, og det har vi oplyst kommunalbestyrelsen i Qaanaaq, og vi har lovet dem, at der så efterfølgende ikke vil ske samme slags ting, men at vi skal have et tæt samarbejde med dem, således at vi kan give dem de informationer der måtte være. Og jeg håber så også på, at kommunikationen kan blive bedre, og det kan vi gøre såfremt vi hjælpes af.

Og med hensyn til det der er pågået i de seneste par dage, hvor de siger, at man har fortiet nogle oplysninger overfor borgerne i Qaanaaq, og det er ikke helt korrekt, da kommunalbestyrelsesmedlemmerne var her i Nuuk, så orienterede jeg dem om, at de ville blive orienteret om sagen vedrørende Pituffik, og lige så snart vi modtog vedtog udbygningen af missilforsvarssystemet, så bad jeg vores sekretariat om, at der så skulle ske en videre information overfor Qaanaaq, og derfor er det ikke helt korrekt, at man ligesom har holdt  informationerne tilbage til Qaanaaq, det er ikke helt korrekt.

Men med hensyn til våbenkapløbet i verden, så er Grønland centralt placeret på grund af radaranlægget i Pituffik, og der har jeg allerede nævnt, at det er meget vigtigt, at vi kommer med en melding som et samlet folk, og det skal jeg ikke komme ind på, og det skal jeg ikke komme ind på, da vi allerede har gjort det, og det er vigtigt at Landstinget også følger med, og det er Landsstyret fuldstændigt åben overfor.

Men hensyn til EU, så er der også komme nogle meldinger fra partierne, og jeg er glad for at kunne konstatere, at partierne er tilfredse med den politik som Landsstyret føre i forhold til EU. Det er Landsstyrets klare holdning, at vi bør fortsætte det samarbejde med EU, som blev grundlagt for 30 år siden. Men også på dette område er det nødvendigt, at justere og modernisere relationerne.

Det er den proces der er i gang nu, og hvor vi først for ganske nylig har fået kendskab til EU= tanker om hvordan relationerne skal være i fremtiden. Jeg kan love, at Landsstyret vil gøre sit til, at forhandlingsprocessen ikke bliver for lang, men jeg vil samtidig Landstinget gøre opmærksom på, at arbejdet i EU er langsommelig, og at vi må indstille os på, at vi i første omgang må koncentrere os om at sikre os fiskeriaftalen, og dernæst ser på den partnerskabsmodel som vi har ønsket, og som EU rent faktisk har erklæret sig villig til at indføre.

Og med hensyn til de spørgsmål der er blevet stillet, så vil jeg til demokraterne sige, at jeg ikke mener at vores holdning til missilforsvaret har nogen betydning i forhold til vores fiskeriaftale med EU B disse to ting er helt forskellige. Og at vi er blevet orienteret om, at man ikke vil bruge missilforsvaret som en pression vedrørende fiskeriaftalen. Fiskeriaftalen skal ikke sammenblandes med missilforsvaret.

Og med hensyn til OLT-ordningen, der bemærkede IA, at Landsstyret bør revurdere selve OLT-ordningen. Her til kan jeg sige, at spørgsmålet om vores medlemskab af OLT-ordningen vil indgå i de overvejelser og forhandlinger der skal ske når vi kommer til partnerskabsaftalen. Og jeg er helt enig i, at det ikke er tilfredsstillende, at Grønland er det eneste OLT-land , der skal præstere en modydelse B nemlig en tilfredsstillende fiskeriaftale. Og derfor det en diskrimination i forhold til de andre OLT=ere , mens jeg også må sige, at OLT-ordningen er den mest fordelagtige handelsaftale som EU tilbyder nogle tredje lande,  og den betyder faktisk at vi  i modsætningen til f.eks. Færøerne ikke behøver at have handelsaftaler med hvert enkelt EU-land.

Det er kun ganske få og meget fattige udviklingslande ud over OLT-landene, som får samme vilkår, og heldigvis er vores egne muligheder meget gode, idet fiskeriaftalen også betyder meget for  Grønlands økonomi, og jeg håber også på, at sådanne aftaler af betydning vil fortsætte for Grønlands vedkommende, men selvfølgelig skal man vurdere dem nøje, hvor Landsstyret også vil involvere sig i dette arbejde.

Med hensyn til Det Arktiske Vindue i den nordlige dimension skal jeg oplyse, at Landsstyret forventer, at kunne fremlægge EU-kommissionens handlingsplan inden længe. Landsstyret vil naturligvis følge Kommissionens arbejde nøje for at sikre, at der også kommer indhold i de aftale politiske erklæringer som blev fremsat i Ilulissat under sidste møde og så Luxemburg sidste år, og vi håber også på, at Det Arktiske Vindue vil have en god indflydelse, og dermed også vil indebære forskellige fordele for Grønland.

Og nu har jeg været inde på de spørgsmål der har været stillet til Landsstyret, og de spørgsmål der er blevet stillet skal nok blive besvaret, og det er alle dem spørgsmål der opstår i forbindelse med genforhandlingen af fiskeriaftalen og partnerskabsaftalen. Men jeg beder om forståelse for, at dette ikke sker her i dag, men at spørgsmålene løbende forelægges for og drøftes med Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, og Landsstyret ligger jo også vægt på, at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg får de informationer der er nødvendige, fordi Udvalget står i en nøgleposition, således at det så også får betydning, såfremt vi skal komme med vores meldinger som et samlet folk om netop det store emne.

Demokraterne kom i deres indlæg ind på Grønlands adgang til EU-fonde. Og lad mig præcisere, at der et tale om EU-programmer som er noget ganske andet end fonde. Oversigten over EU-programmer er vedlagt i besvarelsen til landstingsmedlemmet Marie Fleischer. På dette års Finanslov er der afsat 1 mio. kr. til at sikre information og formidling om EU-programmerne. Hensigten er i første omgang at opbygge faglige informations- og kontaktcentre inden for det første erhverv og kultur og forskning.

Udenrigskontoret har udarbejdet et forslag til hvordan Grønland håndtere EU Bprogram adgangen. Og dette forslag sendes til høring i april måned. Og det er også væsentligt at sikre, at videns- og erfaringsopsamling på området sker i Grønland.

Afslutningsvis finder Landsstyret det positivt, at Nuuk kommune har indgået en aftale med EU-kontoret NordDanmark, og det kan givet blive en løftestang for området, det bliver spændende at se resultatet af dette arbejde, og vi må rose Nuuk kommune, fordi de med god iver har haft indflydelse på at udbygge samarbejdet, og jeg håber så også på, at de vil opnå gode fordele af den vej.

OG det blev blandt andet også nævnt, at Landstingets inddragelse i det udenrigspolitiske samarbejde, og det er Inuit Ataqatigiits melding, og Landsstyret er åbent overfor IA=s ønske om i højere grad at inddrage Landstinget ved forhandlinger og repræsentationer. I forbindelse med debatten om Selvstyrekommissionens betænkning får vi også lejlighed til at drøfte hvordan Landstingets fagudvalg sikres medbestemmelse og inddrages forud for udenrigspolitiske forhandlinger og beslutninger.

Og det er jo også tydeligt at et sådan ønske f.eks. inden for hvalfangstkommissionen, der inddrager man også Landstingets Fiskeriudvalg, og vi må også sige, at det også har stor indflydelse, og det er vigtigt at man samlet kræfterne når man vil opnå noget, og der vil vi så også vurdere meldingen meget møje, således at vi kan opnå endnu bedre resultatet. Og samtidig betragter jeg det som en del af vores selvstyre-projekt, at vi udvikler og styrker vores udenrigspolitiske arrangement på grundlag af et veluddannet og omkostningsbevist embedsdiplomati.

Og flere ordførere kom også ind på flyforbindelse mellem Grønland og Canada, og det er jo også meget interessant, hvorfor det også må udbygges, og stort set samtlige kom jo også ind på samarbejdet med Canada gennem etablering og udvikling af de trafikale forbindelse mellem Grønland og Nunavut og Canada. Og Landsstyret er også meget åbne overfor dette spørgsmål, og jeg håber også på, at det allerede gode samarbejde, som er igangsat vil indebære en bedre kontakt mellem disse to geografiske steder.

Og jeg skal også gøre opmærksom på, at vi har fået en invitation til at besøge regeringslederen i Nunavut, der regner vi så også med at komme der i slutningen i april måned, således at vi så kan forfølge de mål eller de ting som vi allerede har igangsat, således at vi så bliver styrket, og vi håber så også på, at vi til den tid kan finde udveje til at udbygge disse. Og jeg regner med, at Landsstyremedlemmet for Trafik og andre landsstyreområder får mulighed for at kommentere netop deres ressortområder, idet jeg også regner med at Landsstyremedlemmet for trafik vil komme tilbage til det.

Og flere partier har jo også været inde på, hvor man har lagt vægt på, at Grønland, at man baner vejen for at man gennem repræsentationer med vores nabolande styrker vores samarbejde med disse, og vi må have medarbejdere til at klare denne opgave, og jeg er glad for, at flere partier også var inde på det.

Og jeg håber også på, at det vil lykkes for os. Det er jo også i vores interesse, at vi økonomisk og erhvervsmæssigt får sat en udvikling i gang, således at vi af den vej også kan styrke vores samarbejde med vores nabolande, således at vi på den måde kan finde de veje til udvikling af økonomien, og der mener jeg også, at vi samlet og ved at støtte hinanden bør nå disse mål, fordi det er meget vigtigt for os alle sammen, således at vi kan blive styrket både produktionsmæssigt og økonomisk. Og ikke kun vores forbindelse med udlandet kan vi jo også inddrage fordele af B alene når vi tænker på vores begrænsede uddannelsesmuligheder, vi må jo udnytte de muligheder der er i udlandet, for at få en uddannelse disse steder.

Og Siumut kom blandt andet også ind på det arktiske samarbejde som burde styrkes politisk, og det er jo også noget som bør støttes, således at vi arktiske folk kan få en større indflydelse udadtil, og her tænker man også på det gode samarbejde indenfor ICC som på denne måde også dokumentere det arktiske folks leveforhold og dermed også gør opmærksom på fangererhvervet, og jeg synes også at det er noget som vi alle sammen bør samles om for at samarbejde. Især når vi tænker på brugen af vores fangstdyr, og så det syn verdenssamfundet har over for os, såfremt vi så skal opnå en forståelse for det udadtil, så må der også finde en oplysning sted, og det er jo også noget som bør støttes.

Og med hensyn til Siumuts bemærkninger, der kom de også ind på Nunavut, og der har jeg allerede været inde på, at vi allerede har planer om at komme på officiel besøg i Nunavut, hvor vi så også skal finde veje for en bedre udnyttelse af vores muligheder, og jeg er også overbevist om, at dem vi så skal besøge, at de også vil deltage i dette arbejde.

Med hensyn til vores placering indenfor fiskerisektoren, det skal jeg ikke komme nærmere ind på, idet jeg regner med at Landsstyremedlemmet for Fiskeri vil komme med nogle uddybende bemærkninger med hensyn til de spørgsmål der er blevet stillet, men jeg skal lige præcisere, at det også er meget vigtigt for os alle sammen vedrørende organiseringen af fiskeriet, fordi der skal være en organisering mellem vedrørende selve fiskeriet og produktionen af det opfiskede, og det er også noget vi bør samle os om at samarbejde om udviklingen af erhvervet.

Og med hensyn til samarbejdet med de nordiske lande og styrkelsen af det, især med henblik på fonde, og andet, der har vi også vilje til at blive inddraget i dette arbejde, og de gode initiativer der allerede er igangsat, og der har Landsstyret også vilje til at fastholde disse initiativer og jeg vil også takke de personer som allerede har opnået gode resultater for Grønland. For det har så betydet, at Grønland så er blevet en troværdig partner i det nordiske samarbejde.

Med hensyn til repræsentationer i udvalget, det har vi allerede været inde på, og jeg håber også på at vores meldinger har fået forståelse og også bliver støttet.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits bemærkninger vedrørende forsvarsaftalen, det er der så bred enighed om i salen, så den vil jeg ikke kommentere nærmere ind på. Og med hensyn til Irak-krisen, hvor man opfordre til, at vi sal opfordre den danske regering til at arbejde for, at krigen ikke bryder ud, og det vil sige, at det Grønlandske Landsting vil komme med en opfordring til den danske regering om Grønlands politisk er fuldstændig imod en krig, oh det vil Landsstyret så også gøre, det vil sige, at komme med en opfordring til den danske regering .Og vi håber så også på at man vil høre vores opfordring, selvom den danske regering har en masse ting, som de har forpligtigelser overfor, men selvom de måske i verdenssamfundet ikke har så stor indflydelse, så er det alligevel vigtigt, at man kommer med sin melding.

Jeg har allerede været inde på OLT og flyruten mellem Canada og Grønland, og det har jeg allerede kommenteret, og jeg regner med at Landsstyremedlemmet for Trafik også vil komme ind på det. Og med hensyn til Det Arktiske Vindue jeres opfordring vil vi også benytte os af, og der er heller ingen tvivl om, at man også vil inddrage Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget.

Og med hensyn til de spørgsmål der er blevet stillet vedrørende Landstingets inddragelse i det internatonale samarbejde, og det har jeg allerede kommenteret, og at Landsstyret også inddrager Landstinget, det har jeg allerede været inde på, og der er så bred enighed i Tinget om dette, og det giver os så styrke til at arbejde videre med det. Og jeg håber også på, at det ikke kun kommer til at gælder for Pituffik sagen, hvor der er bred enighed om. Men ud fra de meldinger vi har fået, der vil vi så have et fundament til at komme frem som et enigt folk, således at vores meldinger kan få en bedre slagkraft.

Med hensyn til andre partiers bemærkninger, dem har jeg allerede besvaret, og da der er så bred enighed her vil jeg nøjes med disse ting, men vi har jo mulighed for at komme op på talerstolen igen.

Og med hensyn til nogle af Kandidatforbundets bemærkninger vedrørende EU-trawlere som bliver  prioriteret ved indhandlingen, det er ikke helt korrekt, Royal Greenland har jo selv lejet disse trawlere, og jeg skal nævne at de ikke kommer fra EU, og det er fra Island og Færøerne man har lejet disse trawlere, og det er jo noget som de selv har ordnet, men de kommer ikke fra EU. Landsstyret har været inde på, at man skal indhandle prioritere fiskerierhvervet, og fra Royal Greenland har man også været inde på, at man vil bestræbe sig på at følge Landsstyrets opfordring, og det har vi så taget til efterretning, og jeg håber så også på at Royal Greenland så også vil holde fast ved siden ord.

Kandidatforbundet kom også ind på Dundas, hvor man siger, at man ellers var enig, hvor det ikke er tilfældet. Men vi har indgået en aftale som både USA, Danmark og Grønland kan leve med selvom partierne og nogle af borgerne ikke er helt tilfredse, men man har taget et stort skridt, hvor man har inddraget Grønland for første gang, og i mange år har man krævet, at man skal inddrage Grønland, og det har man så endeligt opnået. Det er vi tilfredse med selvom nogle i befolkningen og nogle af de politiske organisationer ikke er helt tilfredse med det.

Men det er netop disse grupper der siger at Grønland bør inddrages, og når man så har opnået at Grønland blev inddraget så har man nu fundet nogle andre kritikpunkter, og det undrer vi os over fra Landsstyrets side. Men de politiske meldinger er jo nogle som folk selv må tage beslutning om, og det må vi så også respekterer, hvilket vi blot vil tage til efterretning. Det står frit for os alle sammen, hvad vi vil gøre, og vi der er ingen der begrænser os i at sige hvad vi har lyst tl at sige, og det er noget som vi i grønland bør være stolte over når vi tænker på andre steder udenfor  Grønland, der sker der jo også stor undertrykkelse sted visse steder. Men vi levet jo i et demokratisk land, hvilket vi må respektere, og når vi har tænkt på det sidste, hvor man også er kommet med trusler, det er jo noget, som vi overhovedet ikke vil kunne acceptere, og det er noget som vi godt kan undgå her i Grønland, men jeg er glad for, at den melding der så er kommet, den er jeg godt tilfreds med, men vi skal ikke tage udgangspunkt i trusler.

Og til slut vil jeg komme ind på vedrørende den Udenrigspolitiske Redegørelse, der har jeg så kommentere de bemærkninger der er kommet fra partierne, men jeg vil gerne takke vores medarbejdere og embedsmænd, fordi de har kunne arbejde så seriøst med netop dette punkt, og jeg skal gerne takke medarbejderne for at komme med et så godt produkt, som er letforståelig for dem der skal gennemlæse det.

Og ved den Udenrigspolitiske Redegørelse og dem der har arbejdet med udlandet, dem vil jeg også meget gerne takke for. Vi er et nyt Landsstyre, og vi ved at det gamle Landsstyre har lagt det bedste fundament for dette arbejde, og det har så også betydet, at vi på den måde har kunne vise Grønland på en positiv måde udadtil, og jeg håber så også på at det gode samarbejde vil fortsætte fremover. Og Landsstyret ligger også vægt på, at Landstinget mest muligt inddrages i dette arbejde.

Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak, men vi står klar til at komme med yderligere bemærkninger, såfremt der er nogle der stiller spørgsmål. Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til behandlingen af herværende punkt, idet der er så bred enighed vedrørende punktet. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Inden vi fortsætter debatten, så skal jeg lige nævne taletiderne vedrørende redegørelser. Og det er de samme taletider vi har det vil sige, at partiernes ordførere har 30 minutter og ved 2. gang, så har de 15 minutter, mens andre medlemmer har 10 minutter.

Og den næste der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til Landsstyreformandens besvarelse, selvfølgelig siger vi tak til den, og jeg har også lagt mærke til, at han kommentere meget nøje vores næsten samtlige forespørgsel. Og med hensyn til det der blev fremsat i går omkring Udenrigspolitisk Redegørelse, så har der været afholdt møde med Udenrigsministeren og hans embedsmænd, og der var også nogle ret så store pressemeddelelse.

Indledningsvis vil jeg gerne udtale, og man kan måske ikke regne med dem, men besøget fra Udenrigsministeren, så betragter vi det ikke som noget der har rokket noget i forholdet fra vores side, og det må vi udtale, at vi føler sådan.

Og derfor med hensyn til at Landsstyreformandens udtalelse, at det er meget nødvendigt med fællesskab her, og at man så vidt muligt skal fastholde den, og at det er meget betydningsfuldt. Selvfølgelig afhængig af hvilke emner man behandler her i Landstinget, men med hensyn til Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, så bør der være enighed, og jeg mener, at det er meget værdifuldt. Og i forhold til andre emner, så er det også helt i orden at vi kan skændes lidt om disse her i Landstinget.

Men i forbindelse som ordfører for Inuit Ataqatigiit på vegne så sagde, at den såkaldte Hvidbog, der vil jeg ikke kommentere den, det har jeg ikke gjort, men i debatten i dag, så mener jeg, at det der fremkommer i Hvidbogen et enkelt punkt nemlig, at den danske regering på nuværende tidspunkt og ud fra de forhold der er gældende, at de har sagt i redegørelsen, at de er positive stemt for opgraderingen af Thule-radaren, og med hensyn til denne udmelding, og det som vi har mistænkt siden for lang tid siden, at den danske regering og de danske partier allerede har taget stilling tl det, så har man her fået det dokumenteret, og så bør man ikke regne med at danskerne vil tage et andet standpunkt.

Efterfølgende så vil jeg lige sige, at vi føler at så længe forholdene er sådan, at med hensyn til inddragelse af Thule i missilforsvaret, så vil vi gerne sige nej til det, fordi i det stade som vi har nået, så er der  indgået reelle forhandlinger mellem parterne. Og med hensyn til det vi er fælles om, og at den positive udmelding fra danskerne, så bør der også meldes ud for at modsige dem. Og at med hensyn til det punkt, at umiddelbart så længe forholdet er sådan, så mener vi, at vi også må sige, at umiddelbart så længe forholdene er sådan, at vi i det store hele ikke kan gå ind for at man vil bruge Dundas eller Thule-radaren, som det er lagt op til.

Og med hensyn Udenrigsministerens pressemeddelelse, at man ikke placerer anti-missilforsvar her i landet, og den udtalelse, og med hensyn til at landstingsmedlemmerne forståelse er forkert, så må vi sige, at vi må vende tilbage til udtalelsen, fordi med hensyn til at det der er blevet skrevet i pressen og det der er fremført, og med hensyn til det vi kan henholde os til i den debat, det er det vi har hørt og set i pressen. Og her bliver det jo klart sagt, at den danske regering har ændret deres tidligere mening, og ikke længere er imod, at der kan oprettes anti-missilforsvar i det danske rige, og at de ikke vil give afslag på det sådan umiddelbart.

Og jeg mener, at landstingsmedlemmerne og Landsstyremedlemmer, at man siger over for samfundet, at de siger noget ukorrekt, så mener vi, at den danske regering også bør være påpasselig med at sige sådan noget, fordi vi mener, at debatten bør foregå, hvor vi føler os lige, og man må sige, at der er en sådan nedgørende lyd, og at vi så bliver modsagt fra den anden side, det er vi selvfølgelig ikke glade for, og vi håber på at vi har en debat hvor vi er ligestillet.

Og ganske kort med hensyn til Dundas, og de bemærkninger som Landsstyreformanden fremsagde, det vil jeg lige kommentere, fordi han sagde, at politiske organisationer og nogle af de politiske partier, at man ikke skriver under på tilbageleveringen af Dundas, så må vi udtale, at Landstinget og Landsstyret krav om ændring af forsvarspolitikken, og med hensyn til at USA gøres ansvarlig for miljøoprydning, og grunden til at man ikke opfordrer til at Dundans-aftalen ikke bliver underskrevet, har også sådanne nogle argumentationer, og med hensyn til de lande som USA har brugt må først opryddes, og det er et krav. Og de krav der stilles de er ikke overdrevne med hensyn til oprydningen, også med hensyn til ændring af 1951-aftalen, det er også med i det, og derfor mener jeg ikke, at vi diskutere dem, hvor vi har et stort system, men at vi må tage udgangspunkt i det Grønland der findes.

Og derfor er jeg også glad over, at man fra den 25. til den 27. marts, hvor det er Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg og 2 andre landstingsmedlemmer, og det er så Udenrigs- og sikkerhedspolitiske Udvalg i vores kommende rejse til Thule, så er planen sådan, at vi skal overnatte i Qaanaaq, og så får vi også mulighed i forbindelse med  ændring af rejseplanen, at kunne afholde borgermøder i  Qaanaaq. Og her med hensyn til at vi også så vidt muligt kan sikre, at vi ikke kører henover befolkningen.

Og jeg vil også lige henstille til, at det som jeg nævnte med hensyn til den rækkefølge og den indstilling vi har påpeget i Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, og den lyder således @At Landstinget på det kraftigste anmoder Landsstyret om politiske tiltag til genforhandling af 1951-aftalen mellem Grønland og Danmark@ og den næste @At først når der er indgået en sådan en aftale@ og så er det for det tredje, @At man så først har sikret dette om at man kan gå ind for genforhandling omkring ændring af forsvarsaftalen@.

Jeg mener, at vi har tid tl at kunne gøre det. Fordi opgradering af Thule-radaren, så vil det først ske i henhold til planerne fra 2004 til 2006, og det bliver også nævnt i vores indlæg, at vi ligesom har fået kniven på struben om at tage en stillingtagen, og det siger vi absolut nej til. At befolkningen har en debat først og at man gransker det nøje, og at man får nogle oplysninger meget nøje, det er meget vigtigt, at vi først får disse, før vi tager en stillingtagen.

Og derfor vil jeg ønske, at Landsstyreformanden i den forbindelse med hensyn til vores forslag om sagernes rækkefølge, at han lige kommenterer vores bemærkninger.

Og afslutningsvis så vil jeg blot udtale, at samarbejde på landstingsområdet, så er der også behov for at få det udbygget, også med hensyn til de andre lande som vi er i Rigsfællesskab med, at vi kan have et samarbejde med Landsstyret i Færøerne. Vi går ind for, at man kan have et struktureret samarbejde.

Og allersidst som ikke var med i vores .., det vi snakker om, så er det FN=s 10-årige periode for oprindelige folk vil udløbe i år, og hvordan regeringen vil udforme sin politik omkring de oprindelige folk, jeg mener, at det er på tide, at gøre det. Det er den danske politik der har været gældende overfor det, og de oprindeligfolk blev meget nøje vurderet overfor den danske regering. Men efterfølgende er der ikke sket med hensyn til om der er lagt nogle nye planer.

Og med hensyn til det som både Grønland og Danmark blandt andet godt samarbejde med, det er blandt andet forhold der vedrører oprindelig folk, og derfor vil jeg gerne opfordre Landsstyret til at være opmærksom på dette forhold. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der har bedt om ordet er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Tak. Først til Landsstyreformanden skal jeg lige fremkomme med en tak, idet han har besvaret det spørgsmål som Demokraterne har stillet, og igennem denne besvarelse stod det klart det som Demokraterne har fremsat, nemlig vedrørende indgåelse af aftalen med EU og Missilskjoldet ikke bliver blandet sammen, og vi tager til efterretning, idet man har gjort rede for Demokraternes bemærkninger vedrørende EU-fondene, men primært er det EU-programmerne som er nemmere at komme ind i frem for fondene.

Og med hensyn til Nuuk kommune, det er rigtigt nok så bør man også kunne se på om man med fordel kan følge op på Nuuk kommune til gavn for hele Grønland. Og med hensyn til repræsentationer i udlandet, så kom Demokraterne også ind på, idet Demokraterne ligger vægt på, at vores repræsentationerne i udlandet bør kunne arrangeres sådan, at man besætter dem afhængig af hvilke mål man har sat sig. Og bemandingen af disse må også kunne tilpasses det arbejde der skal udføres, og vi må også lægge vægt på, at de penge vi afsætter til dette for en gavnlig virkning for Grønland.

Og det eneste jeg har savner lidt er idet vi håber, at man med hensyn til fremtiden, også bør tænke på de ikke-levende ressourcer i Grønland, d.v.s. mineralerne, på en eller anden måde kommer med en lidt klarere politik på området.

Og efter at have sagt disse indledende bemærkninger så vil jeg på vegne af Demokraterne komme ind på udenrigspolitiske relationer.

Og når vi snakker om udenrigspolitik, så er det primært Missilskjoldet og 1951-aftalen. Jeg er ikke helt enig med Kuupik Kleist når han siger, at man ikke har opnået det store ved Udenrigsministerens besøg, det er jeg ikke helt enig i. Jeg mener selv, at det er lidt mere betryggende når vi hører, at danskerne ikke har taget en endelig stilling til netop de ting som vi snakker om. Jeg synes også det er betryggende når Udenrigsministeren direkte siger, at man ikke har planer om at sætte nogle missiler op i Pituffik. Og det må vi tage som en positiv ting.

Men det viser blot hvor vigtigt det er at to lande, det vil sige inden for Rigsfællesskabet, såfremt et samarbejde skal gå på den bedste måde, at man har direkte og vedvarende kontakt med hinanden. Hvis vi ikke gør det, så kommer der nogle ting, som vi kan komme i tvivl om, blandt andet  igennem medierne. Og når de først er dukket op, så kan de være meget meget svære at mane væk.

Vi må lade være med at sætte os på bagbenene for meget, og vi vil have et åbent samarbejde, blandt andet ved at finde de ting, som vi kan være stærke om. Og med hensyn til USA, så lægger vi stor vægt på, at vi kan stå samlet, og jeg vil sige, at besøget som vi har haft, der opfatter vi det sådan, at det har dannet grundlag for en lysere fremtid.

Fordi jeg mener, at man bør sige det meget meget klart, ud fra de ting vi har været igennem., at det må stå meget klart, at udenrigspolitikken skal formes og drives af Landstinget og Landsstyret i tæt samarbejde med den danske regering. Og i den forbindelse og uden at nævne nogle direkte, så bør vi være forsigtige med at vores udenrigspolitik ikke skal styres af vores folketingsmedlemmer, fordi det er et ansvar som vi selv har, og som vi alle skal bære, og såfremt vi står sammen så opnår vi de bedste resultater.

Og den retning vi er inde på, det er noget som vi bør være forsigtige med, og derfor bør vi sikre os, at man ikke står enerådende i området, således at vi står på en betryggende og koordinerende måde, således at man kommer væk fra mistænkeliggørelse, fordi det blot aftapper en for kræfter. Fra Demokraternes side lægger vi vægt på, at vi på alle områder arbejder ud fra de faktiske forhold, og at man diskuterer ud fra dem, og således at man på den måde, og når vi så tænker på den centrale i debatten, nemlig Missilskjoldet og 1951-aftalen, så er det vigtigt at vi ikke hindre hinanden, men finder noget vi kan samles om, for på den måde at kunne opnå, at vi Grønland og Danmark i større respekt for hinanden kan styrke hinanden, fordi vi skal styrke det tillidsforhold der eksisterer mellem Grønland og Danmark. Og vi må ikke lade os stoppe af det, men vi må se på disse som noget vi skal rette op på, således at vi målrettet kan arbejde fremad. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Fiskeri.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Siumut.

Ja fra Kandidatforbundet og deres meldinger under mødet i går, så Y det blandt andet som Landsstyremedlemmet allerede har besvaret.  Og derudover, så skal jeg udtale, at i henhold til EU-aftalen, så er det jo bestemte mængder af fisk som man forhandler om hvert eneste år. Og når man så undersøger disse aftaler, så er det korrekt, at der er mange, og så mange tons hvor man afgiver kvote til EU, som f.eks. amasset-kvoten så er det 90 tusinde tons årligt på Østkysten, der gives som en kvote til EU.

Og jeg skal også medtage og sige, at i henhold til Landstingslov om Fiskeri nr. 18 af 31. oktober 1996, som blev ændret ved lov nr. 5 af 21. maj 2002 og i ' 5 stk. 9 og ' 9 stk. 9 m.m., så står der fastsat i paragraffen i forordningen, så er det forskellige lokaliteter man snakker om, og det er så at man for det gældende søkort for Grønland, at man laver nogle rettelser der skal rettes i den forbindelse.

Af denne bekendtgørelser der vedrører de grønlandske farvande, og med hensyn til erhvervsfiskeri, hvor der er erhvervsfiskeri uden for de grønlandske farvande, den er også gældende for nogle fiskerier, der er gældende for disse 2. Og med hensyn til det der er sket på det seneste det er med hensyn til 2003 og bekendtgørelsen vedrørende kvote, så er det af 24. februar 2003, og jeg skal udtale af EU har ikke nogle rejekvote på Vestkysten, men så har 2.525 tons rejekvoter på Østkysten her i år.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der har bedt om ordet er Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.

Tak. Fra Siumut vil vi ikke undlade at rette en tak til Landsstyreformanden, idet han ganske nøje kom med en besvarelse til vores ordførerindlæg fra i går. Med hensyn til det der er sket i går, så skal jeg lige kommentere det, og hvis jeg lige indleder ved Udenrigsministerens besøg her i går, og så har vi lagt mærke til det noget anderledes i forhold til det Demokraterne har lagt mærke til. Og det som vi har lærke mærke til er at man kan fornemme, at Udenrigsministeren kom herop, hvor vedkommende allerede har taget en stillingstagen, og han er her for at fortælle sin mening.

Og derfor med hensyn til hans pressemeddelelse, så har vi reageret på den ganske hurtigt, fordi den blev fremsat så man kan misforstå noget, og vi er også taknemmelige over, at dette indebærer, at han havde en mulighed for inden han rejste her til morges at sige klart, at han selvfølgelig er imod, at der oprettes anti-missilforsvar her i Grønland, og det er vi meget galde for, at vi har kunne få en besvarelse omkring denne meget hurtige reaktion vi har givet fra Siumut.

Med hensyn til fra Siumut omkring oprettelsen af Missilskjold og med hensyn til Forsvarsaftalen af 1951, og hvis jeg starter med denne, så vil jeg lige udtale, at vi ganske nøje har lagt mærke til, at der her  i salen så er det jo partierne og Landsstyret jo enige i med hensyn til det punkt som vi behandler her. Og vi mener, at denne enighed, og hvor man går frem i enighed, det er meget vigtigt at videreføre den i fremtiden, og ikke mindst på det område, så er vi også meget glad for, at Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg kommer med en fælles udtalelse med en pressemeddelelse, og fra Siumut er vi glade for, og vi vil opfordrer til, at man også bruger tilsvarende fremgangsmåde i fremtiden.

Og fra  Siumut har vi med glæde lagt mærke til at flertallet men er, at vi ligesom med hensyn til samfundsdebatten, også fordi de meninger de afgiver, og at man for mere nøje oplysninger før der tages en stillingtagen, og først når det er sket, at man vil tage en endelig beslutning. Og vi vil gerne følge denne fremgangsmåde fra Siumut, og vi mener, at man ikke kan komme uden om, at man i denne sag, at grønland og Danmark i tæt samarbejde må tage en endelig beslutning med hensyn til at man retter en henvendelse til amerikanerne. Og derfor skal vi have at vores bagland sikrer, at Danmark ikke allerede har taget en stillingtagen, men at de sammen med os skal have viljen til at have en endelig stillingtagen med hensyn til henvendelsen.

Og her blev det blandt andet nævnt, at med hensyn til rækkefølgen, hvordan det ellers burde have været, jeg mener, at vi alle sammen ønsker, at man i politisk princip bør være enige, at med hensyn til, at når der skal ske noget der er grønlandskrelateret på hvilket som helst tidspunkt fra den danske regering, at vi altid skal være med i dialogerne og  i forhandlingerne, og når der så er indgået aftale, at vi på alle måder er medunderskrivere, og det kan vi  ikke komme uden om, og det bør være det første skridt i forbindelse med udformningen af en princippolitik.

Og fra Siumut ser vi også frem til, at det danske Udenrigspolitiske Nævn når det kommer her til på en studierejse, og med hensyn til, at de vil deltage i vores høringsrunde ved slutningen af denne måde, og at de så vil komme her op til Grønland, og her er vi sikre på, at vi landstingsmedlemmer vil have gode muligheder for, at have en god dialog med hensyn til vores samarbejdspartnere fra Danmark på det område.

Som sagt så men er vi det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde, og som også føres i Sikkerheds- og Udenrigspolitiske Udvalg, at man fortsætter med den, og vi regner med, at vores stemmes udtalelser med hensyn til de gode opgaver vi har udvalget, det vil vi fortsætte med. Og med hensyn til sikkerheden, så har vi kommenteret dette, sådan fra Siumut.

Og så med hensyn til andre overskrifter, først skal jeg lige udtale, at vi er galde for, at Landsstyreformanden gav tilsagn om, at selvfølgelig med hensyn tl forhandlingerne, at man snarest muligt skal få dem færdiggjort, og det arbejde der er  igangsat, og det arbejde der skal fortsættes i fremtiden, og som vi har krævet, at der gives en løbende orientering tl udvalget, og at vi løbende følger med  i sagen.

Og med hensyn til vores placering i OLT-ordningen, og at man har stillet sådanne særlige krav til os. Selvfølgelig kræver vi fuldt ud fra Siumut, at den blandt andet har udgangspunkt i, at Grønland er den eneste der har meldt sig ud af EF eller EU, og det er også en del af skylden til, at man fremsætter sådanne nogle krav. Men uanset hvordan det er, så skal man også lægge mærke til, at med hensyn til Arktisk Vindue og OLT-ordningen eller med hensyn til at man fordelt fiskeriaftalen, og med hensyn til aftalen med hensyn til partnerskab og uanset om de gennemføres, så er der krav fra EU.

Og fra EU stiller man de krav, at de skal være velplanlagte, og det er dem man vil yde tilskud til, og de krav der stilles i den forbindelser bliver, at man på regionsvis indenfor landet, at man får dem opdelt, og laver et mere fremstrakte planlægninger. Og ud fra det, så sender man ansøgninger der til.

Derfor er det også meget vigtigt, at Landstinget også er medbestemmende medhensyn til udviklingen af de forskellige sektorer i Grønland, hvis der er tale om uddannelser, lufthavne eller havne, og uanset hvad det er man snakker om, at man laver nogle tidsplaner og til længerevarende planer om med hensyn til hvad det er man vil opnå, og det er så Landstingets opgave, at når først vi har disse, så kan vi nok regne med, at vi først kan få nogle effektive tilskud, og det er det man stiler imod fra EU=s side.

Fra Siumut har vi også lagt mærke til, at med hensyn til Fiskeriaftalen, og den betaling der sker til Grønland, den er blevet ændret, og her med hensyn til udbetalingen af betalingen så har EU ændret sine retningslinier, og argumentationen for at ændre sine retningslinier har vi fuld forståelse for fra Siumut, men vi vil gerne anmode vores Landsstyre om, at de arbejder for at de for så vidt muligt med mindst muligt administration, skal sikre, at EU=s-udbetaling tilfalder Grønland.

Og fra Siumut har vi med tilfredshed lagt mærke til at Landsstyreformanden har nævnt, at i denne debat selvfølgelig kan man ikke besvare samtlige spørgsmål i denne debat, men at samtlige spørgsmål vil blive besvaret. Og fra Siumut med hensyn til de besvarede spørgsmål, at disse bliver nøje fulgt i udvalget, og at disse bliver behandlet i udvalget.

Fra Siumut med hensyn til vores bemærkninger omkring ambassader, så har vi også lagt mærke til at Landsstyret er i gang med at oprette et repræsentationskontor på Island, vi har også lagt mærke til, at Grønland bør have en repræsentation i Washington, og her vil vi gerne henvise til det man har diskuteret i den seneste tid omkring sikkerhed og forsvarsaftalen med hensyn til Missilskjoldet, og det dem der leverer alt dette, kan blive behandlet mere nøje og færdiggjort, og det er vi overbevist om, at såfremt der var nogle embedsmænd fra vores side der er i stede i USA. Og derfor med hensyn tl oprettelse af en repræsentation i USA og hvilken overvejelser Landsstyret har, det vil vi meget gerne høre.

Og vi vil meget gerne høre nærmere om fra Landsstyreformandens side med hensyn til de tiltag der gives til de oprindelig folk om hvor høj grad man arbejder med hensyn til det, og fra Siumut henstiller vi blandt andet til, at vi fra Grønland i Permanent Forum med aktivt støtte vil være med  i arbejdet, og at vi ønsker at der kommer mere uddybende bemærkninger fra Landsstyrets side på det område.

Og vi har med glæde lagt mærke til, at Landsstyret aktivt vil følge op på aftalen med Nunavut og ikke mindst med hensyn til flyforbindelse til Canada. Fra Siumut mener vi også, at med hensyn tl det udenrigspolitiske arbejde for Grønland bør gennemføres af det Grønlandske Landsstyre, og det er så repræsentanter fra de folkevalgte i Grønland, det vil sige Landstinget, og det må man så fastholde.

Og med disse foreløbige bemærkninger vil vi gerne fra Siumut sige tak til også andre partier, at i forbindelse med behandlingen af udenrigspolitiske forhold her i salen, at man i forståelse kan gennemføre sådanne nogle diskussioner med god resultat, og vi tror på fra Siumut, at vi i samarbejde og ved at vi løfter i fælles flok, så kan vi opnå noget større, det vil sige i fællesskab. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmet for Fiskeri=s besvarelse vil jeg også gerne takke for, men jeg vil selvfølgelig gerne kommentere forskellige ting blandt andet Landsstyreformandens citat over det jeg har sagt, og der vil jeg lige komme med en berigtigelse, hvor han sagde, at man blot har ladet som om man har været enige, det er ikke lige den bemærkning jeg brugte og det jeg brugte var, at Kandidatforbundet ikke uden videre kan acceptere den måde det er foregået på, hvor man har tilbageleveret Dundas til Grønland.

Men de forskellige ting som er sket, og ikke mindst Thule-borgernes kritikpunkter også gennem medierne, og det vi har fulgt med i det passerede, og ikke mindst 1951-aftalen som den danske regering ikke ville have ændringer på, og at den danske regering i større udstrækning ikke ville høre på de grønlandske politikere, og det er derfor jeg har taget det med.

Selvfølgelig er det passerede ikke tilfredsstillende set med grønlandske øjne, og som Landsstyreformanden også var inde på, så lægger man også vægt på, at man skal høre befolkningen, men i henhold til det jeg indtil videre kan se, så bliver det ikke benyttet fuldt ud endnu, hvorfor jeg har sagt de bemærkninger, som jeg har gjort.

Vi ved jo alle sammen, at det nu siddende Landsting, og det forrige Sikkerhedspolitiske Udvalg har været i USA, og har man også holdt møde med Udenrigsministeren, og i henhold til deres meldinger til Landstinget, så blev vi orienteret om, at man fra USA=s side ikke finder nogen anledning til at nægte at man ændrer 1951-aftalen. Men det vi nu har erfaret er, at det er den danske regering og Folketinget som nu sætter sig på bagbenene for ikke at ændre 1951-aftalen. Hvorfor vil de bevare den som den er, der er et eller andet uldent.

Og en af de mærkelige ting er, at man ved den i gåseøjne @tilbageleveringen@ af  Dundas, og der har man jo overhovedet ikke pålagt amerikanerne at foretage en oprensning. Det er ikke kun ved Qaanaaq, at amerikanerne har forurenet, men der er en del steder i Grønland, hvor de har forurenet og dem diskuterer man den dag i dag og disse ting har jo overhovedet ikke betydet at man har pålagt amerikanerne et ansvar, og denne i gåseøjne @tilbagelevering@, der synes jeg er uacceptabelt, og det vil jeg blive ved med at sige, fordi efter det jeg kan se, og når der så har været nogle ting som har været negative så bør man rette op på det.

Og Landsstyreformanden sagde i sin besvarelse, som han ikke umiddelbart ikke kunne give en besvarelse på, og der håber jeg så på, at han vil komme med en skriftlig besvarelse, fordi der var flere spørgsmål i mit ordførerindlæg, som Landsstyreformanden ikke kom ind på, men jeg er glad for, at Landsstyreformanden sagde, at de spørgsmål der ikke kunne blive besvaret umiddelbart her og nu ville få en skriftlig besvarelse.

Jeg har også været spændt på, at Landsstyremedlemmet for Trafik også ville komme ind på flyruterne mellem Grønland og Canada, og hvilke tanker man har gjort sig, fordi der i redegørelsen blev nævnt, at man allerede sidste år, der har Landsstyremedlemmet og også Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Bygder blandt andet under deres deltagelse i ICC-konferencen om en genetablering af flyruten, og jeg håber så også på, at Landsstyret vil arbejde for at iværksætte det, fordi vi kan jo allerede se en tilbagegang i turismen, og der er jeg så overbevist om at vi kan få tallene vendt om igen.

I mit ordførerindlæg kom jeg også ind på OLT-ordningen om hvilke tanker Landsstyret har i det kommende politiske fiskeriaftaler, hvor EU har ret til at fiske 100.000 til 120.000 tons, og som Grønland ikke har indgående kendskab til størrelsen af tallet, og det har jeg også kommenteret i mit ordførerindlæg, idet der i selve redegørelsen står, at Grønland ikke kan bestemme hvor stor en kvote EU skal have, og det er så dem fra Frankrig, England, Tyskland og fra Danmark, der fastsættes hvor stor en kvote de skal have, og når man så får sådanne nogle ting at vide, så undrer man sig over sådanne nogle ting, fordi vi ved, at i henhold til den gældende aftale med EU, så indeholder den så vidt jeg husker 319 mio. kr., og selvfølgelig vil vi gerne have de penge, men i det mindste bør have at vide eller så bør vi vide om hvordan man kan sikre, at de har ret til at fiske mellem 100.000 og 120.000 tons i grønlandske farvande.

Landsstyremedlemmet sagde i sin besvarelse, at man alene i Østgrønland kan fiske op til 90.000 tons lodder, hvad er så resten, og hvor meget fisker man op af andre fiskearter ? Jeg synes, at man når vi tænker på bæredygtighed i Grønland, så bør man have en klarhed, hvor stor en kvote EU fisker op, idet som man ved, for ikke så mange år siden, som en konsekvens af medlemskabet af EU, men forud for det så ved vi, så ved vi hvor meget udenlandske fiskere har fisket ved de grønlandske farvande, og derfor er det af yderste vigtighed, at vi har en vished over hvor stor en kvote man har, og det er jo ikke kun de udenlandske fiskere der bør vide, hvor stor en kvote de har. Det bør vi også have kendskab til.

Jeg er skuffet over at Demokraternes ordfører sætter stor en lid til den danske regering. Selvfølgelig er det vigtigt, at i også kan stole på dem. Men Demokraterne må også huske på, at aftalen fra 1951, som vi nu har diskuteret og været uenige om efterhånden igennem en lang årrække, og ser vi på alene på den, og der er snart ved at gå 53 år siden indgåelsen af 1951-aftalen, så har man ikke hørt rigtigt på det grønlandske folk, og derfor synes jeg, at man nu B især i går, hvor samtlige Tingets medlemmer der stod samlet, nogen gange så er det vigtigt, at vi nogen gange sætter os på bagbenene, også uanset hvor godt samarbejdet pågår indenfor Rigsfællesskabet. Men at vi nogen gange protesterer, det bliver man nødt til at gøre når man ikke har været hørt i så mange år.

Der er det så nogen gange vigtigt, at man gør det, fordi vi kan jo ikke acceptere alt hvad vi bliver budt. De dage er overstået, og såfremt vi skal have et godt samarbejde med den danske regering, så er det vigtigt, at vi ikke er tilbageholdende, men også nogle gange kan bruge nogle stærke ord.

Med disse korte bemærkninger håber jeg, at man vil komme med en skriftlig besvarelse af de spørgsmål jeg har stillet i forbindelse med mit ordførerindlæg.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut

Fra Atassuts side, så kan man ligge mærke til, at Landsstyreformanden i sin besvarelse kom ikke med nogle påpegninger, og kommenterede heller ikke Atassuts ordførerindlæg, og har god forståelse for Atassuts ordførerindlæg, vi må have udgangspunkt i dette.

Og med hensyn til det der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, at der ikke er sket nogen skridt, det vil vi fra Atassuts side overhovedet ikke være enige i, at man prøver på at glatte ud når man er 4.000 km. væk, så er det meget begrænset at man har en gods forståelse. At Udenrigsministeren var her i 2 dage, så har vi udnyttet lejligheden, således at vi kan få vendt noget som vi fra grønlandsk side har været usikker over, så er disse blevet forklaret, og med hensyn til det som vi gerne vil have gjort klart overfor Danmark, og det har vi også gjort.

Og den dialog der er sket B både i forgårs og i går B er gode værktøjer til at gå videre frem af, som vi ikke kan sidde overhøring. Og med hensyn til, at de kan blive stemplet, at det er ikke noget som ikke har noget skridt til, det vil vi ikke acceptere fra Atassuts side.

Med hensyn til at der er enighed i Landstinget. Ja, det er korrekt, selvom man via medierne gør at man være usikker, at Atassut gør at der er nogen splittelse, der er overhovedet ikke nogen belæg for sådanne noget, at man ud fra rygter og så nogen og dialog, det kan overhovedet ikke bruges i beslutningerne, det må vi alle sammen huske på.

Vi er meget følsomme med hensyn til de to, med hensyn til Missilskjoldet og henvendelsen fra amerikanerne og fra den anden side vores krav om modernisering  af 1951-aftalen, og med hensyn tl disse to, så mener vi ikke fra Atassut, at der er en splittelse eller der er nogen anden meningstilkendegivelse, men det er blot præciseringen, som vi ud fra forskellige krav, og i henhold til det vi har fundet er at man skal kunne rykke sig, så skal vi også være parate til at kunne gøre det - den at ødelægge enigheden.

Med hensyn tl at man vil bruge Dundas til Missilforsvaret så har vi også sagt, at vi overhovedet ikke er parate til at komme med en besvarelse, der er mange oplysninger som vi stadigvæk vil have, og man vil ikke fremsætte noget ja eller nej på nuværende tidspunkt.

Og med hensyn til det, så har man sikret i forbindelse med Udenrigsministerens her, at sådanne udmeldelse, og med hensyn til den redegørelse som vi har sat spørgsmålstegn ved fra Grønlands side, fordi vi gerne vil vide om dette kan tolkes, at man har sikret en tilkendegivelse allerede, men det vi har sagt, så kan den danske regering tage en anderledes beslutning når man kan konstatere at vores krav overfor hele verden om vores krav om, at der ikke kan komme noget våbenkapløb, og at vi ikke skal være i fare i Grønland.

Og med hensyn til alle dette som vi ønsker at få at vide, at når man har fået dem at vide, og når det er bevist,  så har vi hørt at den danske regering kan ændre sin mening, og derfor at vi sætter os på bagbenene eller ligesom Anthon Frederiksen sagde, at vi kommer op på forbenene, så bør vi gå videre, om hvordan Danmark og Grønland kan have en god dialog i løbet af de to dage, den har man fået dokumenteret, fordi det er jo ikke altid let at gennemføre dialog når man er 4.000 km. langt væk fra hinanden.

Og med hensyn til at Landsstyret og den danske regering  oftere møder hinanden omkring samarbejde med hensyn til alvorlige spørgsmål, så er vi ikke i tvivl om, at det kan ske. Og så vil jeg blot ønske Landstyret held og lykke med deres arbejde.

Og med hensyn til Sikkerhedspolitiske Udvalg, og Folketingets Sikkerhedspolitiske Nævn og deres gode samarbejde, og det fortsæt vi har, vi er i tidsnød om 2 måneder, så skal vi have en besvarelse omkring missilskjoldsspørgsmålet, og i den forbindelse, så er jeg overbevist om, at de oplysninger der er ønsket fra Atassut, så vil vi fra den danske regerings side få det effektueret at man har været medunderskrivere i den dialog der er.

Så har vi lagt mærke til fra Atassut, at i forbindelse med Udenrigsministerens besøg i går, at ændringen af 1951-aftalen, at den bliver tilpasset til dagens Grønland eller moderniseret eller uanset hvordan vi får den fremmet, så har man sikret at Grønland skal være med, at Danmark og Grønland i fællesskab vil fortsætte deres arbejde på embedsmandsniveau går arbejdet på nuværende tidspunkt, og dette vil have efterfølgende, at man skal have en genforhandling af dette, sådan som vi har krævet, og vi har så også lagt mærke til, at vi også skal være parate til at tage ansvaret.

Og med hensyn tl ændringer af 1951-aftalen og hvilke ansvarsområder Grønland skal overtage, og med hensyn til tilpasning af denne aftale til dagens Grønland om, hvilke indhold man vil have, og med hensyn til fordeling af ansvaret, så er jeg overbevist om, at Landsstyret på vegne af Grønland, så vidt muligt vil prøve på at opnå gode resultater, som de vil arbejde alvorligt for. Men v skal også være opmærksomme på, at vi er ved at overtage noget meget alvorlige ansvarsområder, i at med at vi gør sådan noget, og det skal vi altid have erindring om.

Og med hensyn til repræsentation, og det som vi har efterlyst, så har jeg ikke nævnt, at den tidsplan, ud fra de oplysninger vi har fået fra Atassut, også med hensyn til besvarelsen fra den danske regering med hensyn til tidsfristen omkring besvarelsen af henvendelsen der respekterer vi det fuldt ud, og derfor skal dialogen fortsætte i henhold til at man respekterer de tidsfrister der er sat.

Og med hensyn til Missilskjoldet og 1951-aftalen og med hensyn til repræsentationer, så efterlyser vi at de danske udenlandske ambassader, at man får dem udnyttet på embedsmandsområdet, at man kan have et bedre samarbejde der, det er det vi efterlyser, at på baggrund af f.eks. økonomien, så har man ellers haft en god udbytte af repræsentationen i Canada.

Men den er blevet lukket på baggrund af økonomien, men ud fra det vi kan se, at med hensyn til oprettelse af helt nye repræsentationer, og ansættelse af helt nye embedsmænd på repræsentationerne, der har Grønland ikke råd til det, og derfor vil jeg gerne opfordre til, at Landsstyret får undersøgt, hvordan vi i højere grad kan udnytte de danske ambassader, end man har gjort hidtil, og at man bruger denne gode lejlighed, og får udbygget vores udenrigspolitiske relationer, og det er det vi kan forestille os.

Med hensyn til EU, så er der også nogle alvorlige og vanskelige opgaver som man er i gang med, hvor Landsstyret blandt andet i deres Udenrigspolitiske Redegørelse omkring at man får det bundet med hensyn til de årlige betalinger til EU, og at dette bliver afklaret, så er vi overbevist om fra Atassut, at Landsstyret vil sørge for det, og det er også meget betrykkende, som Siumut også allerede har nævnt, at med hensyn til vores stammefrænder, at man sal have et større samarbejde end hidtil, og de veje man skal bruge i den forbindelse, det er det man efterlyser, og  det gives os tryghed.

Generelt sagt med hensyn til udenrigspolitiske anliggender, at Grønland får et større ansvarsområde på det område fra den danske regering så har vi manglet lidt i Landsstyrets redegørelse omkring det videre arbejde omkring det som Statsministeren har nævnt, at det han sagde både til Folketinget og Grønland, at hvilke metoder man vil bruge i forbindelse med at Grønland får større ansvarsområder med hensyn til udenrigspolitikken, og hvilken metoder der er klar på nuværende tidspunkt, det er meget spændende at høre, hvad det er.

Men afslutningsvis vil jeg blot præcisere, at snakken om, at der er splittelse eller der er nogle andre meningstilkendelser der føres via pressen, der er overhovedet nogen belæg for det, og jeg håber meget på, at journalisten har sagt, at Kina kan sprænge i luften, som man vil dokumentere via pressen, og det er ikke den vej vi skal bruge. Vi skal bruge den gode metode, vi vil gerne have gode oplysninger, og det er den vej, vi skal gå, og vi skal ikke bruge medierne i vores beslutninger. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Selvfølgelig afhænger det skete af de øjne der ser og de ører der hører, og det skal vi ikke skændes om. Jeg har allerede været inde på, hvordan Inuit Ataqatigiit opfatter sagen, og det har ikke ændret sig.

Men vi har jo ikke så lang tid til gode og Demokraterne sagde, at det ikke er vores folketingsmedlemmer der skal vores udenrigspolitik, det er ganske korrekt, og jeg undrer mig over, hvorfor han har sagt det. Fordi i Folketinget, så er der med hensyn til sikkerhedspolitik, og var vi gået i mod den grønlandske politik, så ville det have været på sin plads når han har sagt det som han gjorde.

Men jeg mener, at jeg i dag kan sige, at for første gang, så er det første gang at man støtter den politik som både Landsting og Landsstyre har sat sig, og det sætter vi meget meget højt, således at vi går i trit med hinanden.  Og når vi tænker på tænker på de ting som før har fremsat her, så har folketingsmedlemmerne ligeså meget frihed til at udføre deres politiske arbejde. Og det er jo ikke Demokraterne der skal udstikke vores politik i Folketinget, og det bør vi ikke diskutere her, det vil blot forhale sagen, og vores bestræbelser på at stå sammen her i salen, det hjælper ikke at man prøver på at fordreje det.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. Jeg skal kort kommentere de ting der vedrører mit eget landsstyreområde. Det er vedrørende trafik og bæredygtighed:

Kandidatforbundet spurgte blandt andet, hvilke initiativer man har med henblik på bæredygtighed, som vedkommende var inde på, så har det nordiske samarbejde påbegyndt bæredygtighedssamarbejdet i 1998, og der blev spurgt om, hvor langt man er nået med det. Og der må jeg sige med hensyn til bæredygtighedsaftale f.eks. RIO, Agenda 21 og den aftale der er indgået for implementere Agenda 21, der har man igangsat nogle forskellige initiativer indenfor det nordiske samarbejde, dem kan vi ikke deltage alle sammen i, men de områder hvor vi kan deltage i, dem forsøge vi så at deltage i blandt andet ved at udnytte de få midler som Nordisk Råd giver os til samme arbejde.

Men vi må også se på, hvad vi selv kan gøre, og det er jo noget som vi allerede har sat os som mål her i Landstinget, og om at vi skal have en naturbeskyttelseslov, og det er noget som vi også skal diskutere har til efteråret.

Men det som forespørgeren kom ind på, det er afsnit 15.2.2., som vedrører handlingsplan for naturbeskyttelse i den arktiske del af norden, såfremt jeg så skal tage noget fra det som er omdelt under A, B, C og D, så er der er med hensyn til Agenda 21, der har vi så et samarbejde med Sisimiut kommune. Og skal jeg så også komme ind på C, så må vi også se på miljø og turisme, hvor vi har et samarbejde med Greenland Turisme, og projektet sammenkobler også forvaltninger og turisterhvervet i Grønland, Island og Svalbard, og så er der miljøundervisning i arktisk der sker med Nuuk Kommunea og Grønlands Seminarium.

Efter at have taget disse initiativer, og når de så er færdige, så er jeg også overbevist om, at der kan redegøres nærmere for Landstinget. Og man har afsat midler til disse formål for en 2-årig periode, det vil sige fra 1999 til 2002, og det er til og med 2002 vi har afsat midler til det. Selvfølgelig kan disse opgaver ikke færdiggøres sådan uden videre, men Miljødirektoratet følger sagernes gang selvfølgelig i samarbejde med relevante direktorater, og når arbejdet så er færdiggjort på de nævnte  områder, så vil Landsstyret selvfølgelig orientere Tingets medlemmer.

Og derudover så er der med hensyn til bæredygtighed, der er jeg også overbevist om, at miljølovgivningen der også vedrører de levende ressourcer, når den så er færdigudarbejdet af Tinget, så vil der også som en konsekvens af det, som også berører kommunerne, det vil så blive udarbejdet.

Men med hensyn til de opgaver der skal ske i samarbejdet under Nordisk Råds regi, dem følger vi nøje med i, og i midten af februar måned deltog jeg i møde for nordiske miljøministre, hvor vi diskuterede disse ting, og jeg regner også med, at når miljøministrene holder et møde, så vil vi også komme med en nærmere redegørelse vedrørende de opgaver, vi er i gang med.

Med hensyn til det trafikale område, så ved vi, som man også kan se i nærværende redegørelse i afsnit 16, det er kun et lille afsnit, og den er rette imod øst, og det vil sige mod Europa, fordi det er vendt mod Danmark. Alt trafik er rettet mod øst, og derfor har vi også prioriteret i Landsstyret, at det ikke bliver en foreløbig løsning der vender mod vest mod Nunavut, Canada og USA. Vi skal finde en vedvarende løsning, det vil sige en permanent løsning, således at vi også styrker både turismen, og også samhandlen, således at vi kan gå mere organiserede til værks. At vi så også finde en mere vedvarende ordning både med personer transport men også med godstransport, så må vi også have afklaret, hvilke tanker brugerne har gjort sig, og her tænker jeg på forretningsfolk og turismeaktører, og de skal inddrages for at få den bedste planlægning.

Og derfor har Landsstyret også lagt vægt på, at vi har et tæt samarbejde med Nunavut, og som Landsstyreformanden også var inde på det, så skal vi snart på besøg hos dem, og det betyder så også, at vi skal have en mere vedvarende og mere bred planlægning på området, således at vi også i fremtiden kan have en større samhandel og økonomisk samarbejde blandt  andet inden for turismen med Canada og USA.

Landsstyret som Landsstyreformanden også har været inde på det har vilje til at skabe mere vedvarende kontakt trafikalt med vores nabolande mod vest, og heldigvis så har Royal Arctic Line også igangsat noget, således at der er mere vedvarende mellem Canada og USA over Island. Og det er noget vi også støtter som Siumuts ordfører også ganske rigtigt var inde på det, ligesom Inuit Ataqatigiit også meget klart siger, at med hensyn til persontransport, at vi så snarest muligt opretter en rute til Canada.

Jeg håber, at jeg nu derved har givet en fyldestgørende besvarelse på de spørgsmål der er blevet stillet.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det John Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er sådan, at man med hensyn til prioriteringen af arbejdsopgaverne, og som en tilføjelse til det, så vil jeg lige nævne, at idet vi ved, at den danske regering allerede har sat på mål, at inden Folketinget går på sommerferie, det vil sige før den 5. juni, så har de sat som mål, at man allerede har taget stilling til opgraderingen af radaren i Pituffik, og de vil gerne inddrage os.

Men jeg synes, at vi her bør fokusere mere på det, og jeg vil anmode om, at så hurtigt en beslutningstagen, det bør man også kunne, og nogle har sagt, at vi ligesom har fået kniven for struben, og det er jo det der sker. Det må vi opponere imod, og det har vi også god grund til, fordi som man ved, så er Thule-boerne igennem deres forening Hingituaq 53 ved at få sagen behandlet i Højesteret, for at kunne vende tilbage til deres gamle bosted og deres gamle fangststeder.

Og denne sag er af yderste vigtighed, det ved vi alle sammen, men vi ved også at nærværende sag, først kan blive behandlet i Højesteret til efteråret. Det vil sige, at man gerne vil have, at man har taget stilling til Missilforsvaret, og efter denne stillingtagen, så kan den anden sag komme frem i højesteret. Det er meget meget betænkeligt, for der synes jeg også at vi her i Landstinget bør tænke os godt om vedrørende denne sag, fordi i Landstinget og i Landsstyret og uanset hvor man i verden man er, så lægger man så også vægt på, at de sager der bliver sendt til en retssag, dem skal man ikke blande sig i politisk.

Og danskerne og Danmark har hidtil prioriteret, at man ikke blander sig i Retsvæsenets opgaver, og derfor udsætter man så også nogle politiske beslutninger såfremt det har relation til en given sag som behandles i retsvæsenet.

Vi har flere eksempler. I 1998 gjorde den danske regering på den måde, fordi det var dengang nogle af den danske befolkning sagde, at den danske regering havde overdraget et alt for stort ansvarsområde til EU, det vil sige Bruxelles, hvorefter sagen så blev givet til behandling i Højesteret. Og det er jo det som den danske regering har prioriteret, og som man ved så står der i Grundlovens ' 3, at regeringsmagten og den lovgivende magt og den dømmende magt, de skal  være adskilte, og det er jo dem man også respekterer politisk, hvorfor man nogle gange afventer retsvæsenets, det vil dige den dømmende magts eventuelle beslutninger i en given sag, og det er netop det vi også bør have i baghovedet før vi tager det store skridt.

Men som før nævnt, så ligger den danske regering op il, at før Folketinget går på sommerferie den 5. juni, at vi så tager en stillingtagen til nærværende sag, selvom næsten sammen sag skal køres i Højesteret til efteråret, hvorfor vi gerne vil opfordre til, at vi må opponerer i ,mod, at vi skal tage denne stilling inden sommerferien, hvis vi ikke gør det, så tror jeg, at man så ville kunne sige, at danskerne bliver beskyttet af loven, mens man forsøger at beskytte den grønlandske befolkning på en anden måde, selvom Grundloven gerne skulle gælde for os alle. Og det er jo meget betænkeligt.

Og derfor vil jeg gerne have, at man også tænke på min opfordring her, og jeg håber, at Landsstyret også er vågen overfor det når man snakker sammen med den danske regering. Såfremt det kan ske, så må vi have forlænget tidsfristen til Højesteret har talt, således at vi så også får bedre tid til at på en grundig måde at arbejde med den sag som vedrører missilskjoldsaftalen, således af vi får længere tid til at gennemtænke 1951-aftalen.

Og med hensyn til den trygsag som Tussaqisivik har fået udarbejdet, det er jo meget meget god, og i en af siderne er der så også en artikel der er det så også forklaret, der er der så en Højesterets dommer der har gjort sig nogle tanker om hvordan sagerne står. Og jeg håber, at man så også vil inddrage det.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Det skal være for en kort bemærkning.

Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.

Ja tak. Fra Siumut er vi vidende om, at med hensyn tl spørgsmålet om Missilskjoldet, så vil vi vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt til Landstinget, og derfor ser vi frem tl debatten til den tid.

Grunden til at jeg kommer op på talerstolen igen de er som jeg vil udtale er, at især omkring det vi har sagt omkring EU, og at vi finder det meget vigtigt at med hensyn til det, at man laver længerevarende planlægninger, fordi det vil være afgørende om hvor god og hvor meget tilskud vi kan opnå, og derfor med hensyn til strukturpolitiske handlingsplan som vi også skal diskutere å et senere tidspunkt, så har vi gode forhåbninger til at den bliver debatteret på en god måde.

Og jeg skal også udtale, at vi fra Siumut, og med hensyn til vores folketingsmedlemmer, så vil vi gerne rose dem, for deres gode arbejde, og det er glædeligt, at vi endelig har nogle medlemmer som arbejder aktivt med deres opgaver. Og vi håber så på, at de har god tid til deres opgaver, og at de kan videreføre dem.

Og med disse bemærkninger fra Siumut, ser vi frem til, at vi i Udvalget kan gennemføre vores enighed, fordi vi er overbevist om, at vi ved god samarbejde i udvalget kan opnå gode resultater uanset at der er tale om meget vanskelige spørgsmål. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut

Ja tak. Med hensyn til flere ordfører, så efterlyser man, hvad det er for nogle resultater vi har opnået i det udenrigspolitiske arbejde. Selvfølgelig burde vi måske være dygtige til med hensyn til de forskellige sager om at fremføre hvad det er for nogle resultater vi har opnået.

Med hensyn til kultur- og uddannelsesarbejdet, og med hensyn til de vestnordiske lande og med hensyn til de nordiske lande og vores stammefrænder, så har vi samarbejde med dem, og dette samarbejde vil ikke blive mindre B tværtimod vil det blive større. Derudover har Landsstyreformanden i sit indlæg sagt forskellige programmer der findes indenfor EU, og at der skal ske en oplysningskampagne, og denne oplysningskampagne pågår allerede, og den vil blive udbygget hele tiden.

I forbindelse med at oplysningskampagnen har været en succes, der kan vi se, at med hensyn til skolen i Maniitsoq, så er det en klasse og læreren der i de kommende 3 år med hensyn til 1,3 mio. kr., så har de fået en finansiering fra EU. Det vil sige at den 14. marts, så vil klassen sammen med deres lærer tage på studietur i Bruxelles og besøge i gåseøjne @vores fenner@ og  disse midler vil blive brugt til meget forskelligt, f.eks. kurser for eleverne og selvfølgelig med hensyn til sprog, uddannelse af skoleelever, vi har allerede en kontakt med hinanden i lang tid, og de er ved at få realiseret disse kontakter.

Og der er også meget meget glædeligt, at høre, at Sirius-administrationen, det er sådan et kontor der hører under det danske Undervisningsministeriet, som har ,med informationer at gøre, at da den modtog, så har de fundet udformningen af argumentationerne så gode, og at de kan bruge det som et eksempel til nogle andre uddannelser og skoler. Derfor håber jeg så på, at det også er et god tegn på med hensyn tl et samarbejde med de nordiske lande og vores stammefrænder, at det kan blive udbygget ved brug af sådanne nogle. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassut 2 minutter,

Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut

Jeg skal prøve på at snakke meget hurtigt. Med hensyn til det der bliver sagt fra Inuit Ataqatigiit, at der skal nedsættes en tidsfrist, at man eventuelt kan lave en anderledes tidsfrist, og jeg er ikke overbevist om at Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg og med hensyn til vores møder, så vil vi fortsætte vores møder og vores seriøse arbejde.

Og med hensyn til hvordan rækkefølgen skal følges, så har Inuit Ataqatigiit fremsat forslag, men i vores iver for a være enige, så må vi tage udgangspunkt i hvilke parametre vi skal buge i vores arbejde. Det må vi være meget opmærksomme på. Vi fik et tilsagn om, at i 1950, at vi skal gennemgå samtlige artikler og afdelinger på Landsstyrets område, og det er så embedsmændene der allerede er gået i gang med dette arbejde.

Og derudover med hensyn til USA=s henvendelse og med hensyn til den tidsfrist der er sat, så ved jeg ikke hvor meget gavn vi vil få af den, fordi vi vil ikke tryne amerikanerne, men vi regner så med, at når denne tid er ovre, så vil man komme med en besvarelse. Og derfor med hensyn til forskellige ombygninger, der må vi nøje undersøge, jeg er overbevist om, at vi arbejder nøje og ikke ud fra rygter, men ud fra reelle oplysninger, som vi kan få , og ud fra de forskellige parametre, så vi kan fortsætte vores arbejde. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Per Berthelsen, Demokraterne, 2. minutter.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Tak. Jeg ved godt at jeg kun har ganske kort taletid. Med hensyn til de bemærkninger der er kommet fra Atassut og vores bemærkninger der, der er så store lighedspunkter, at jeg ikke vil kommentere dem.

Til Anthon Frederiksen skal jeg blot sige til det han siger om, at vi blot logre med halen og føler den danske regering, det er slet ikke det er det der er grundlaget, men udgangspunktet er, at når den danske Udenrigsministers bemærkninger der er blevet sagt vedrørende Grønland, de bemærkninger er jo nogle som vi godt kan udnytte, at man sætter sig på bagbenene, det er der heller ikke nogen der vil hindre i at stå på bagbenene. Men det kan godt være, at det blot vil forhale nogle sagsbehandlingstider. Men det kan godt være  at du blot for at være på tværs vil rejse dig på bagbenene, men det er jo ikke det vi bestræber os på.

Med hensyn til Kuupik Kleist, jeg synes blot at det er på sin plads, at han har sagt de bemærkninger han har sagt, som man ikke skal diskutere højere, men jeg er glad for at han har redegjort for det nærmere, fordi vores folketingsmedlemmer også har understreget det, fordi arbejdsgangen bør være på den måde som er blevet skitseret.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, du får ligeledes 2. minutter.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til sidste taler skal jeg blot minde om, at årsagen til at jeg reagerede på den måde er, at vi skal huske på, at i 1951-aftalen, da den blev udarbejdet, så har man på ingen måde spurgt Grønland, og der er gået mere end 50 år, og til stadighed, så siger den danske regering til stadighed uden først at høre os, og man kan mærke at planerne er så fremskredne, at man for nylig citerede den danske regering og sagde, at såfremt man afskød en raket fra Nordkorea, så vil Grønland ikke blive ramt.

Alle disse ting, de harmonerer ikke med hinanden, og dem skal vi være meget opmærksomme på, og derfor er Udenrigsministerens bemærkninger kan godt nok være betryggende, men ser man på den stillingtagen som Folketinget åbenbart har taget, men vi bør være vågen overfor de bemærkninger der er kommet fra Udenrigsministerens side, ligefrem er modstridende.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja debatten her skal jo nok snart til at være overstået, forsvarspunkterne kører stadigvæk og befolkningen skal høres, og Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg skal med det danske tilsvarende udvalg rejse til Pituffik, og jeg håber så også på, at de så  også får mulighed for at høre befolkningen. Landsstyret vil også gerne deltage i løsningen af nærværende sag, således at det hele pågår i stor forståelse med hinanden.

Jeg skal lige kommentere ganske kort flere ordførers bemærkninger, og de bemærkninger som Kuupik Kleist er kommet med, at man ønsker en rækkefølge. Vores plan er, at Sikkerhedsudvalget skal Landsstyret holde møde med, og der vil vi så også endnu engang diskutere de meldinger som de forskellige partier er kommet frem med. Og det er det som Landsstyret også gerne vil udnytte, fordi der er så bred enighed om punktet, og jeg tror godt, at vi kan finde frem til en løsning som alle kan være med.

Og med hensyn til danskernes accept af Pituffik-radaren, og det har vi alle strittet imod, og sagt, at man bør tage udgangspunkt i den melding som Grønland kommer med, og det har jeg også understreget overfor Udenrigsministeren, mens jeg var ude at rejse med ham, også fordi Landsting, Landsstyre og befolkningen står samlet, og at jeg ikke kan handle anderledes.

Med hensyn til placeringen af missiler i Grønland, det kan vi ikke være med i, og det bør også være sådan, og Grønland skal heller ikke bruges til nogle formål der går ind for krig, og Grønland er imod krig, og vi accepterer heller ikke at Grønland bliver brugt i krigsøjemed idet, og det er der jo også bred enighed om.

Og de ting som, Siumut, Inuit Ataqatigiit også kom ind på, nemlig de oprindelige befolkninger, og om hvilke tanker Landsstyret har gjort sig, men med hensyn til det igangsatte, der har Landsstyret også vilje til, at det foregår på den bedst mulige måde, således at man så også giver udtømmende informationer til samtlige partier, ligesom man også vil komme med en statusredegørelse over for Tinget.

Og fra Siumut kom man blandt andet ind på om hvilken stillingtagen man vil tage med hensyn til repræsentationer blandt andet USA. Med hensyn til repræsentationer, så er man begyndt at undersøge forholdene, og til det skal jeg nævne, at undersøgelserne er dyre, og det skal jeg ikke lægge skjul på, at ansætter vi en, så koster det mindst 2,5 mio. kr. for hver ansat, og til det skal man så også tilføje flytteomkostninger og rejseomkostninger  Og det kan godt være at vi er ved at undersøge om der er mulighed for foreløbige besættelser også selvfølgelig er vi interesseret i, at man forbedrer repræsentationerne, fordi det kan have en positiv indflydelse for Grønland.

Og Demokraterne kom også ind på repræsentationer og besættelsen af stillingerne disse steder, og selvfølgelig er Landsstyret principielt enig i det også fordi man skal se på hvor meget man kan udføre disse steder, og det er også vigtigt at an tilpasser udgifterne til de resultater der måtte være. Og jeg er overbevist om, at når vi er færdige med undersøgelserne, så vil vi også vende tilbage til det. Og deres krav om at man gør mere ud af råstofsiden, det vil vi også tage til efterretning, og jeg er også overbevist om, at vi til næste redegørelse, så vil vi også se mere på råstofsiden.

Demokraterne kom også ind på de opgaver udenrigspolitikken og at det så er Landstinget, der skal tage principbeslutningerne, og hvor han også påpegede, at det ikke er folketingsmedlemmerne, der skal gøre det. Men folketingsmedlemmerne har jo også selv mulighed for som folkevalgte at sige det som også fordi det er vigtigt, at når vi støtter hinanden de forskellige folkevalgte kan opnå bedre resultater, ligesom vi også har vilje, idet vi også har bemærket, at de altid støtter Grønland under folketingsdebatterne når snakken går på Grønland.

Og til Siumuts Jørgen Wæver Johansens bemærkninger om, at befolkningen bør høres, og det er vi fuldstændigt enig i, fordi vi kan ikke høre om, at ved en eventuelt stillingtagen, og fordi det så er ud fra befolkningens stillingtagen, at Landsstyret og Tinget udfærdiger deres politiske kurs. Og jeg synes også at vi skal udnytte det danske udvalgs besøg heroppe, således at de så kan  få de meldinger som der er gjort rede for her i Tinget. Og med hensyn til de oprindelige befolkninger, og til Siumut skal jeg blot nævne, at det vil så blive skriftligt besvaret som en slags statusredegørelse.

Og Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet kom også en på en slags spøgeri omkring at amerikanerne har tilbageleveret Dundas, men det er sådan, at der nu er indgået en aftale. Man skal nok være lidt forsigtigt når man siger det på den måde, fordi vi har været meget omhyggelig med sagen der, som blev påbegyndt allerede i 1995, og der er ingen der politisk prøver på at hindre Hingutuaq 53 i sagen.

Og når man siger, at man ikke vil høre grønlænderne. Til det skal jeg sige, at det er først nu, at vi har fået så gode muligheder for at blive hørt. Dengang i 1951 under kolonitiden, der havde vi ikke noget at skulle have sagt, men forholdene har ændret sig, og vi har nu fået mulighed for at sidde med ved bordet, og selv deltage i diskussionerne. Jeg synes at det er et meget stort skridt, og at det så også bør kunne udnyttes af os.

Med hensyn til EU-fiskeriet, der skal jeg sørge for at du får en skriftlig besvarelse, ikke blot til di, men også til samtlige af Landstingets medlemmer vil få denne besvarelse udleveret om hvor stor en fangst de får ud af kvoten, men til det skal jeg nævne, at ud fra den aftale vi har, så bliver det ikke helt opfisket, og det er noget som også giver EU-landene hovedpine, fordi de betaler for en kvote som de ikke opfisker helt, og det er jo kun godt for os heroppe. Og de meldinger der er kommet fra Atassut, det er Landsstyret meget enig i, idet de også stemmer meget overens med andre partiers meldinger, og derfor vil de så også selvfølgelig være med i udgangspunktet i det videre arbejde. Og jeg undskylder, at jeg ikke sagde det med det samme, men selvfølgelig vil de blive inddraget.

Og Johan Lund Olsens bemærkninger kom ind på den dømmende magt, og kom også ind på Hingutuaq 53 sagen, og sagde at vi skal lade være med at blande sammen, idet det er slet ikke er Landsstyrets hensigt, at blande sig i sager der er videregivet til retsvæsenet. Det er udenrigspolitik som Landsstyret sal arbejde med med Landstinget i baglandet, og derfor skal vi også være forsigtig med, at blande os i sager når foreninger eller almindelige mennesker overdrager en sag til retsvæsenet, og Landsstyret har overhovedet ikke til hensigt, at blande sig i sager som den dømmende magt har fået, og det er heller ikke noget som vi skal lade os bremse af i vores udenrigspolitik. Ellers vil man så også begrænse sagernes behandling. Og det er overhovedet ikke Landsstyrets hensigt, at blande sig retsvæsenets behandlinger af sager, og sådan nogle sager skal man også respektere.

Og med hensyn til Jørgen Wævers bemærkninger om en ny forhandling med EU, og selvfølgelig er det vores hensigt, at opnå de bedste resultater, og der er det også vores hensigt, at Udenrigsudvalget også bliver informeret om sagens gang. Og jeg vil endnu engang understrege, at Udenrigsudvalget også inddrages i sagen, det er så noget som jeg blot endnu engang vil understrege.

Disse bemærkninger er mine afsluttende bemærkninger, og jeg håber, at de meget klare meldinger der er kommet fra partierne er meget enslydende bortset fra nogle små detaljer, hvor der kan være nogle få forskelle. Og det er så som et samlet folk, at vi kan få den største indflydelse på de meldinger som vi måtte komme med. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Josef Motzfeldt.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det er med hensyn til Demokraternes ordfører, der vil jeg lige udtale, at det grønlandske samfund med hensyn til de talerstole vi kan komme op til, det er så mange, og det er med hensyn til de talerstole vi kan komme op til med hensyn til oplysningskampagner om Grønlands interesser, dem må vi udnytte bedst muligt, det mener vi fra Inuit Ataqatigiits side.

Demokraternes ordfører sagde, at Grønlands udenrigspolitik ikke skal styres af vores folketingsmedlemmer. Jeg mener, at denne udmelding ikke er ret så demokratisk, Inuit Ataqatigiit siger, at ligeså snart der er nogen der kommer frem, at man så politisk, at det nok heller ikke er så mærkeligt at man på Christiansborg, med hensyn til Venstre og Dansk Folkepartis medlemmer, og med hensyn til, at hvis de gerne vil modsige vores grønlandske folketingsmedlemmer, det er helt i orden, men at vi her fra vores Landstingstalerstol med hensyn til at vores folkevalgte udnytter deres muligheder, at man så vil begrænse dem her fra B det må modsiges meget kraftigt.

Og selvom vi er i opposition fra Inuit Ataqatigiit og med hensyn til valget i 2001, og ud fra vores valgkampsemner, så mener vi, at vores folketingsmedlem har en god muligheder, og vores to folketingsmedlemmer udnytter deres muligheder fuldt ud.

Jeg mener, at man kan tage sådan nogle meninger uanset om det er andre .. talerstol i sådan en debat. Jeg mener, at det kan gøre debatterne mere smidigere og hurtigere. Og at vores bemærkninger giver stof til eftertanke, det er jeg taknemmelig for, og vores repræsentants klare stemme ud af 179 folketingsmedlemmer, den må vi være glad for. Og den giver, at folketingsmedlemmer, at det giver stof til eftertanke, og folketingsmedlemmerne, og at vi skal have et godt samarbejde, det er vi glade for.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og således man så brugt 4 2 time til denne dagsorden for en nøje behandling af denne Udenrigspolitiske Redegørelse som dermed tages til efterretning.

Og vi kan så gå over til næste dagsordenspunkt, nemlig Politisk Økonomisk beretning 2003, og det er Landsstyremedlemmet for Finanser.

7- mødedag, onsdag den 12. marts 2003, kl. ?

Punkt 17

Politisk-Økonomisk Beretning 2003

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Grønlands Økonomi har i 2000 haft en lavere vækst end i slutningen af  1990=erne. Vi står overfor risikoen for lav vækst i økonomien i de nærmeste år. En del af årsagerne er udviklingen på verdensmarkederne, mens andre årsager skal findes herhjemme.

Som en følge af den økonomiske afmatning er Landskassens økonomi strammet i disse år. Da vi samtidig ønsker en mere selvbærende økonomi er det nødvendigt at bremse stigningen i det offentlige udgifter. Landsstyret nylige fremlagte Finanslovsforslag for 2003 er et skridt i den retning.

Men det er ikke kun i finanspolitikken at Grønland skal vise tilbageholdenhed, hvis  landets velfærd skal bevares. Vi står overfor en periode, hvor en række overenskomster skal genforhandles. Ved indgåelse af overenskomster for det næste år finder Landsstyret det nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter udviser ansvarlighed og mådeholdenhed. Hvis der gives store lønstigninger vil det forringe både offentlige finanser og virksomhedernes konkurrenceevne, hvilke kan true den i forvejen beskeden vækst i økonomien.  I den offentlige administration vil Landsstyret standse væksten i udgifterne ved hjælp af slankning og effektivisering.

Særlig opmærksom tilkommer også landets hovederhverv fiskeriet. I det kystnære fiskeri er der konstateret et behov for strukturændringer. Det er besluttet at flytte 10.000 tons rejer fra det kystnære fiskeri som indhandles til landanlæg over til produktion ombord. Den igangværende strukturpolitiske initiativer for det kystnære rejefiskeri har også fokus på flåden. For at øge effektiviteten udfases ineffektive skibe og urentable fartøjer. Foreløbig er det oprindelige 65 fartøjer reduceret med ca. 20, og det fremtidige niveau forventes at blive på 25-30 fartøjer. Strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri svarer til den tilpasning som den havgående flåde gennemgik i starten af 1990=erne ved en reduktion af antallet af fartøjer til følge. Blandt andet derigennem er det havgående fiskeri i dag bedre udrustet til at modstå indtjeningsnedgang.

De økonomiske forhold i alle dele af fiskeriet skal være på et niveau så også i perioder med lave verdensmarkedspriser kan erhvervet bidrage positivt til landets beskæftigelse og indtjening.

Landsstyret ønsker at arbejde for øget selvstændighed og det kræver økonomisk råderum. Derfor er det nødvendigt med strukturpolitiske ændringer for at sikre økonomisk vækst i samfundet.

Landsstyret ønsker en fornyet debat om landets strukturpolitik. Strukturpolitik handler om tilpasning af den måde som vores samfund er indrettet på. Samfundet ændres hele tiden, og det stiler løbende krav om  tilpasning af samfundets indretning. Dermed skal vi tl stadighed skabe bedre rammer og vilkår for erhvervsliv. Og landets fremgang igennem vækst, beskæftigelse og indtjening.

Landsstyret finder det derfor væsentligt, at fastholde den langsigtede målsætning som blev fremlagt i strukturpolitisk handlingsplan efteråret 2000. Målsætningen er formuleret ved, at der skal arbejdes for at Grønland skal stræbe mod en øget politisk selvstændighed gennem større økonomisk selvbærenhed baseret på en øget markedsorienteret en og velafbalanceret fordelingspolitik.

Strukturpolitisk handlingsplan har 3 omdrejningspunkter. Et omdrejningspunkt er omlægning af samfundets strukturer som omfatter subsidiepolitik, privatisering af  hjemmestyreejet virksomheder og en fast strukturpolitik. Bedre rammer for det private erhvervsliv er et andet omdrejningspunkt, som omfatter erhvervsfremmende ordninger samt lovgivningsmæssige forbedringer. Det sidste omdrejningspunkt omhandler kompetenceudvikling, hvor uddannelses-, arbejdsmarkeds- og familiemæssige emner behandles.

En række af handlingsplanens initiativer er blevet gennemført. Dette gælder eksempelvis privatiseringen af KNI Pisiffik A/S, lovgivningsforenkling på erhvervsområdet, søfragtreformen og huslejereformen. Erfaringerne ved disse reformer skal indgå i det videre arbejde, og hvor der er konstateret utilsigtede effekter er Landsstyret parat til at følge op på dette, således er Landsstyret og Royal Arctic Line for tiden i dialog om, hvordan effekter af søfragtreformen og de øgede fragtmængder kan komme forbrugerne til gode.

For husstande med indkomster under 100.000 kr. er der konstateret at huslejereformen i sin nuværende form har haft utilsigtede effekt. Derfor vil Landsstyret søge at øge boligsikring med 100-400 kr. om måneden for husstande med indkomst under 100.000 kr.

Et vigtigt indsatsområde for det kommende i år i strukturpolitikken er erhvervsområdet som udgøre fundamentet i beskæftigelsen og indtjeningen i samfundet. Landsstyret ser det som sit ansvar, at sikre bedre rammer for at eksisterende erhverv kan udvikle sig og at nye kan komme til. Derfor vil Landsstyret i den igangværende valgperiode sætte fokus på følgende strukturpolitiske indsatsområder fordelt efter landsstyreområde:

På Landsstyreformandens område vil initiativer omkring privatisering af hjemmestyreejet selskaber  bliver belyst.

På Landsstyreområdet for Erhverv og Råstoffer vil Landsstyret afklarer mulighederne for en reduktion af den selektive fragtstøtte samt muligheder for omlægning af tariffer for el, vand og fjernvarme. Endvidere skal muligheder for en forbedret erhvervsrådgivning belyses, og det lovgivningsmæssige grundlag skal forbedres.

På Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke skal der sættes fokus på gennemførelsen af Atuarfitsialak og en generel forøgelse af uddannelsernes niveau og kvalitet.

På Landsstyreområdet for Finanser skal Hjemmestyrets subsidier kortlægges, og der skal udarbejdes forslag der fremmer den private opsparing.

For nogle initiativer er ansvaret for dem fordelt blandt flere direktorater.

På Landsstyreområdet for Erhverv og Råstoffer og Landsstyreområdet for Infrastruktur, Miljø og Boliger skal der arbejdes med en mobilitetsfremmende ydelse.

På Landsstyreområdet for Erhverv og Råstoffer og Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke skal der arbejdes med erhvervspolitikken og en erhvervsrettet forskningspolitik.

Her i foråret fremlægger Selvstyrekommissionen sin betænkning, og den vil blive debatteret her i Landstinget her på efterårssamlingen. Landsstyret forventer, at betænkningen og den efterfølgende offentlige debat vil føre til nye strukturpolitiske initiativer.

Landsstyret er besluttet på, at bidrage til Selvstyre igennem en stadig større økonomisk selvbærenhed for vores land.

Hjemmestyrets arbejde med finanslovsforslag for det kommende år 2004 er allerede i gang. På 8 konkrete områder skal der udføres et analysearbejde og udformes oplæg til politiske beslutninger.

Det drejer sig om nedbringelse af administrationsudgifterne, tilpasning af pensionerne til behovet i dag, belysning af udgiftspresset på sundhedsområdet, vurdering af udlæggelse af bevillingskompetencen på handicapområdet til kommunerne, undersøgelse af finansieringsmuligheder for en børnetilskudsordning, vurdering af behovet for midler til Fiskeriet, dannelse af prioriteringsgrundlag for tilskudsordninger og servicekontrakter for erhvervsområdet  i de nærmeste år, belysning af renoverings- og vedligeholdelsesindsatsen og en klarlæggelse af efterslæbets omfang.

Arbejdet med disse emner vil dannegrundlag for Landsstyrets beslutninger for at realisere koalitionsaftalens intentioner. Det igangsatte analysearbejde er omfattende og kan på flere punkter ikke forventes at være tilendebragt til præsentationen af forslaget til Finansloven for 2004. Men realiseringen af Landsstyrets politiske målsætninger er begyndt og vil fortsætte i takt med at analysearbejdet resultater forelægger.

Landsstyret ser frem til en konstruktiv debat når kursen skal lægges for landets økonomiske udvikling i de kommende år. Med disse bemærkninger overlader jeg Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2003 til Landstingets behandling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser, og den næste er så partiernes ordførere. Først Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Efter at Grønlands økonomi gennem de seneste år har været stigende, er det Landsstyrets budskab, at der nu er en afmatning. Afmatningen i Grønlands indtægter findes i nedgang af priserne, trods en større mængde i eksporten.

Fra Siumuts side støtter vi Landsstyrets budskab om den økonomiske afmatning, fordi en reduktion af de faste administrationsudgifter viser en reel handling end en forventning om en stigning af indtægterne.

Vi lægger vægt på at standsning af udgifterne ikke skal medføre en forringelse af betjeningen af samfundet, og i forbindelse med administrationen er vi i Siumut glade for at Landsstyret gennem @Sukaq@ arbejder for en rentabel drift. Vi ønsker at man skal sætte sig mål at hjemmehørende skal prioriteres og sættes højere ved ansættelser i Grønlands Hjemmestyres administrationer.

Landsstyret meddeler at ledigheden er for nedadgående, men vi har i Siumut bemærket, at ledigheden i yderdistrikterne er stigende. Det medfører at skatteindtægterne i Grønland er steget, men vi vil ikke undgå at bemærke, at i enkelte kommuner i de seneste år har haft en reduktion i skatteindtægterne, og dette har medført at de enkelte kommuner har økonomiske problemer. Dette problem ønsker vi at Landsstyret skal holde øje med, og at det er nødvendigt med løsninger på det område.

En løsning for disse forhold kunne være en ændring af Grønlands erhvervstruktur. Vi vil fra Siumut indstille til Landsstyret som et nyt skridt, at den offentlige betjening i erhvervene skal organiseres og fordeles i regionerne.

I den forbindelse vil vi også anmode Landsstyret om at arbejde for at kommuner, der ligger tæt på hinanden, gennem en lovgivning får mulighed for at indgå samarbejde på skatte-, økonomiske-, og tekniske forvaltninger.

Således kan vi bane en vej for, at kommunerne kan indgå en tæt samarbejde mellem forvaltningerne, og således bane vej for at de reducere deres udgifter. Endvidere vil vi anbefale, at Landsstyret mellem et samarbejde med KANUKOKA og Hjemmestyret, fremkommer med et forslag til sammenlægning af kommunerne. Grunden til denne forelæggelse har udgangspunkt i at Grønlands Hjemmestyres tilskud til kommuner fortsætter med at stige, med 706,8 mio. kr. i 2002 og 744,0 mio. kr. i 2003, således har der været en stigning på 37,2 mio. kr.

Vi har i Siumut bemærket, at der i virksomheder, som hele tiden får tilskud fra Grønlands Hjemmestyre, sker en udbygning af deres administrationer. Vi vil fra Siumut opfordre Landsstyret til at undersøge om tilskuddene benyttes efter formålene, da der til søtransport og søtrafikken i dag ydes tilskud på 123,7 mio. kr.

Reduktion af udgifterne i samfundet og ved udnyttelse af tilskud til formålene, vil disse skabe økonomiske forbedringer for samfundet og Grønlands Hjemmestyre. Vi vil fra Siumut anbefale som en opgave for Landsstyret at finde en ordning for udgiftsforhold for børnefamilier, da der som følge af stigninger i huslejen og varepriser, er sket reduktion af deres købeevne.

Vi er i Siumut tilfredse med de nuværende indsatser indenfor boligerne. Folk får mulighed for at få egen bolig eller eget hus. Betaling af egen ejendele vil medføre, at der i løbet af en tid vil man have betalt huset, og derved ens eget andel være vokset. I den forbindelse vil opsparingerne i samfundet også vokse. Vi vil også anbefale Landsstyret til en hurtige renovering af BSU-huse, således tomme huse, inden de ødelægges, kan bebos af andre.

Med hensyn til samfundsstrukturen vil vi fra Siumut opfordre til at de politiske ændring af driften bliver udført med omhu og efter reelle forhold. Med en politisk-økonomisk drift mener vi som meget væsentligt, at befolkningens ønsker følges. Ved erhvervsfordelingen i regioner, er det meget væsentligt at man seriøst udvikler og fremmer trafikknudepunkstederne og de velkørende erhvervsområder.

I forbindelse med erhvervsudviklingen betragter vi det som meget væsentligt at de eksisterende virksomheder gøres solide i samarbejdet med Hjemmestyrets virksomheder. Vi mener i Siumut muligheden her i det videre arbejde er, at indgå et samarbejde med selskabers bestyrelser, og vi mener at det hurtigt må ske, at der er nogle befolkninger man skal invitere til at udnytte deres muligheder, i stedet for at de føler at de er afskåret.

Der pågår en tilpasning af fiskeriets flåde. Der sker fortsat tilpasninger indenfor landbruget. Og vi vil fra Siumut opfordre til at de af Landsstyret igangsatte arbejde med tilpasning af fiskeriet fortsætter, således disse indenfor de aftalte muligheder kan få størst mulig gavn, i samarbejde med fisker og fangernes organisation KNAPK, og ligeledes i samarbejde havgående trawleres organisation APK.

Vi har i Siumut stadig interesse i at turismen og det almindelige passagertrafik til og fra Grønland i den kommende tid effektiviseres. Vi er medejere af Air Greenland, og gennem en medindflydelse her skal vi deltage i, at der findes en vej for at mulighederne bliver billigere. Det er ikke alene Air Greenland, men også andre selskaber så som Tele Greenland og andre udgiftsposter indenfor Grønland som samfundet deltager i, er vi nødt til at deltage i nye ordninger, med henblik på en billigere drift og en hurtigere betjening.

Vi lægger i Siumut vægt på, at det lovgivningsmæssige opstart af Atuarfitsialak i indeværende år, bliver godt og får en god drift, og for at sikre en ensartet udvikling fra skole til skole, har vi i Siumut forhåbninger om, at dette sker i samarbejde mellem folkeskolelærerne, elever samt skolebestyrelserne. For en god skolegang er ikke bare en besparelse i tid, men det medfører også effektivitet og hurtighed.

Endvidere ønsker vi at Landsstyret holder øje med at erhvervsuddannelserne tilpasses efter forholdene. Det er nødvendigt at STI vellykkes. Her skal praktikophold, der er absolut nødvendigt for de unge, efter Siumuts opfattelse, arrangeres og organiseres efter reelle grundlag.

Til sidst vil vi anbefale Landsstyret med henblik på selvstyre, at de i henhold til deres plan i stor omfang kommer med tiltag omkring udvikling af erhvervene. Vi ønsker ikke, at man glemmer Statsministerens tilbud herom under hans besøg.

Vi har alene haft en udvikling indenfor fiskeriet med god grund. Nu er tiden kommet til at udvikle de landbaserede anlæg og de kommende anlæg. Herunder også mener vi i Siumut, at udnyttelsen af råstofferne skal styrkes.

Ikke mindst er det støtteværdigt, at mulighederne for Grønlands eksportproduktion af is og vand, gennem forskellige samarbejdsrelationer nu er ved at være på plads. Det vil bane vej for økonomien og beskæftigelsen. Vi er også enige i Landsstyrets forelæggelse, hvor der nævnes og peges på de lovgivningsmæssige muligheder på disse områder.

Set under et peget nærværende Landsstyrets forelæggelse i stort omfang på samfundets fremtidige struktur, lige som vi tidligere har drøftet og opstartet disse forhold og vi må fortsætte dette i den kommende tid, også i forbindelse med andre dagsordenspunkter. Tak.

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut

Vi siger tak til Ole Thorleifsen fra Siumut og den næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Da verden går videre uden at stoppe vil de, der ikke følger med blive magtesløse. Henrik Lunds  digt indeholder noget som aldrig vil ældes og dagsordenspunktet har mange relationer til dette digt.

Hvis vort lands økonomi skal vurderes er vi som et samfund ikke blevet rigere trods på, at der er sket en udvikling og nyskabelse inden for byggeri og kommunikation. Og dette vedrører i høj grad Landstingsarbejdet.

De allerfleste indtægter til Landskassen stammer fra Danmarks bloktilskud og fra fiskeriaftalen med EU og ikke fra befolkningens egne værdiskabelse. De fleste skatteindtægter stammer derfor fra byggeriet og fra de økonomiske kredsløb inden for handelsvirkesomhed. Heldigvis er vort land rigt på levende ressourcer fra hvilke vi i dag kan få indtægter i form af vor egen værdiskabelse ved de førnævnte indtægter som kilde. Vi har mineralske råstoffer. I dag sker der ingen udvikling sted, men der er forhåbninger med hensyn til efterforskningen.

Disse ressourcer for fremtiden, som ikke forsvinder på grund af klimatiske forandringer, lige som de levende ressourcer gør det. Vore vandressourcer som flyder fra indlandsisen vil ikke forsvinde i løbet af en årrække. Der er initiativer i gang for at udnytte denne ressource, hvor produktion og handel af vand vil være det primære.

Der er blevet oprettet et landsstyreområde for erhverv og en fortrinlig målsætning for dette landsstyreområde bør være vort lands deltagelse i udviklingen af brint som en brændselsressour­ce, hvilket Inuit Ataqatigiit skal opfordre til. Som Landsstyret i deres beretning udtrykker det, er det på tide, at finde nye vej, frem for at binde til sædvanen.

Den største hindring for at tænke i nye baner er lige som vi indledningsvis har nævnt, nemlig bindingen til tilskuddene ude fra. Hvis vi gør en tankeeksperiment på dette Finanslovsforslag, som er 2 milliarder kroner værd, må vi se den realitet i øjnene, at en erhvervsudvikling i allerhøjeste grad er tiltrængt.

Når man har den anstrengende realitet i øjnene vil man indse, at samfundet og kommunerne må gøre store anstrengelser for at lave en værdiskabelse. Som det fremgår Landsstyrets beretning, er det ikke kun de små kommuner med anstrengt økonomi. De såkaldte udviklingskommuner har samme problem. Det er således derfor, at Landsstyret varsler om, at Hjemmestyrets bloktilskud til kommunerne forventes at stige i de kommende år, som følge af øget ledighed.

Ved at kommunerne bliver selvbærende er det dem, der bliver til støtter for landets økonomi i bestræbelserne for selvstændighed. I de foregående år har kommunernes indtægter ikke kunnet  følge med de øgede udgifter, idet kommunernes indbyrdes samarbejde ikke er tilstrækkelig, er det derfor nødvendigt, at man indleder forhandlinger med kommunernes landsorganisation om en så vidt mulig sammenlægning af nabokommuner.

I tilføjelse dertil bør man også medtage fordelingerne af byrder og ansvar mellem kommunerne og Hjemmestyret. Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at der er flere muligheder for at gøre disse attraktive. Som det første, at der indføres en regional fordeling af Landstingets årlige tilskud, i stedet for til enkeltkommuner, således kan man opmuntre nabokommuner til et tættere samarbejde.

Som det andet: At skatteudskrivnings-procenten i kommunerne bliver ens.Det er jo konstateres i flere tilfælde, at nabokommunernes alt for store forskelle i skatteprocenter er en hindring for lysten til sammenlægning.

Med hensyn til den kommunale forvaltning er det Landsstyreformanden, der har ansvaret for forholdene i vort land. Det er derfor nødvendigt, at drøfte årsagerne til forhalinger af sammenlægningerne ved at komme til de enkelte kommuner, ud over kommunernes landsorgani­sation.

Inuit Ataqatigiit mener, at når nu implementeringen af kommunalreformkommissionens betænkning bør realiseres inden 10-års jubilæum for dens behandling i Tinget. Selvfølgelig er det nødvendigt, at parterne har villigheden til opgaven, ikke mindst de enkelte kommuner samt deres organisation.

Da kommunernes egen vilje til reformer ikke vil blive større ved på forhånd at barsle en forøgelse af bloktilskuddene, blot ved at have en mistanke om en øget ledighed haster det med en revurdering af fordeling af byrder og opgaver. Efter at have haft forventninger fra Kommunernes Landsorganisation et årrække vedrørende børn og unge, har Kommunernes Landsorganisation på det sidste ytret ikke har råd til at give børn og unge forsvarlige vilkår, på trods af Landsstyrets oplysninger om, at disse til.... via det kommunale bloktilskud.

Landsstyret bør gøre rede for, hvordan denne kan opfattes. Virksomhederne og erhvervslivet har et stort ansvar for den økonomiske situation. De erhvervsdrivendes vilje er alt for lille til vort lands selvforsyning. Hovedsagelig fokuseres der på det sikre, nemlig det offentligt-finansierede. Som en følge deraf er eksporten af alle færdig-producerede varer blevet større. Derved er udviklingen - produktionen af levnedsmidler er nærmest ophørt. Dette er meget forbavsende. Vi har jo levende ressourcer nok til at være selvforsynende med levnedsmidler. På trods af tidligere meldinger fra NUKA A/S om, at man er i stand til at producere op til 70% af de daglige varer, der bliver købt i forretningen, importerer vi stadigvæk hovedparten af levnedsmidlerne.

Ved udnyttelsen af de levende ressourcer beskæftiges Royal Greenland og NUKA A/S i høj grad, dog hver for sig. Selskaberne, ikke mindst de hjemmestyre-ejede bør drives med henblik på, at lette befolkningens levevilkår. For at begrænsningen af NUKA A/S i dag kan beskæftige sig med f.eks. rejer og hellefisk bør overvejes, at de enkelte selskaber skal tilgodeses en god drift i form af et monopol, bør ikke sætte hindringer i vejen for en sund virksomhed.

Landsstyret bør være mere opmærksom på, at de hjemmestyre-ejede virksomheder generelt bør betjenes .....kvalificerede stillingsbeskrivelser. Vi har haft problemer nok i form af ansættelser af god kvalificeret arbejdskraft. Måden at ansætte personalet på har ikke været en fordel, tværtimod har man været nødt til at yde store kompensationer, når man har været nødt til at afskedige disse.

Tilfældet er det samme, når Landsstyret udpeger medlemmer til selskabernes bestyrelser. I Landsstyrets beretning fremgår det, at Landsstyret har etableret en arbejdsgruppe for at overvinde problemerne i NUKA A/S, hvorfor der er honorar. Hvorfor er der en honoreret bestyrelsen, når disse ikke engang kan løse deres opgave.

Dette dokumenteres også ved ydelse af driftstilskud på 5 år på 269 millioner kroner til Royal Greenland A/S. Derfor bør ydelse af åremåls- driftstilskuddet til selskaberne vurderes grundigt. Man har forgæves af beskæftigelseshensyn haft forventninger til mindst 4 selskabers videre drift.

Inuit Ataqatigiit opfordrer til, at der igennem lovgivningen gives mulighed for at ændre ejerskabet på cirka 20 hjemmestyre-ejede virksomheder, ved at medarbejderne eller andre med tilknytning til disse virksomhed får en mulighed for medejerskab.

Derudover anser vi også, at det er tiltrængt, at vurdere tanken om, at disse ca. 20 selskaber kan drives i en fælles bestyrelse. Driften af disse selskaber i dag, som hver arbejder i deres egen lille verden, resulterer sjældent til gavn for samfundet. De har hver deres bestyrelse, hver deres administrationskompleks og hver deres afdeling i nært sagt hver bosættelse i vort land.

Vi indstiller ligeledes med hensyn til spørgsmålet om boliger, at Landstinget skal sikre værdien og nytten af ejerskab af BSU-huse og lejlighederne i boligblokkene. Med hensyn til drøftelserne omkring de trafikale forhold, kan man læse i Landsstyrets beretning en påstand om, at årsagen til at de alt for dyre billetpriser skyldes en alt for spinkel passagergrundlag. Dette er til dels rigtigt, men samtidig kan man på den ene side, at det er på den anden side ganske uforståeligt, hvorfor det har været nødvendigt for Air Greenland ved køb af et kæmpefly - airbussen.

Med hensyn til skibspassagertrafikken har rederiet Arctic Umiaq Line A/S tidligere meddelt om, at kunne etablere en drift af turistskibe. Såfremt dette bliver en fordel for dets økonomi, vil vi kræve Landsstyrets udtalelse om, hvor langt man er nået med målsætningen med at etablere et rederi eller leasing af skibe, uden over det almindelige passagerskibe.

Landsstyret udtaler, at man agter at ændre på ensprissystemet på el, vand og fjernvarme. Det er nødvendigt med en afdækning fra befolkningens og virksomhedernes side og ikke mindst fra de ansatte i Nukissiorfiit inden disse realiseres. Der er blandt andet grund til bekymring for, at konsekvensen bliver, at kraftværkerne i byerne og bygderne drives hver for sig eller, at man kan forvente at de store virksomheder hver for sig anskaffer sig deres egne kraftværker. Derfor er det først og fremmest nødvendigt, at opgaven bliver nøje planlagt.

  Inuit Ataqatigiit efterlyser en bredere orientering om ikke mindst de det nye Landsting om, hvor langt man er nået og hvad fordelen vil blive med hensyn til arbejdsmarkedsreformen. Med hensyn til beskæftigelsen bør fordelen ved beskæftigelsen samtidig med nedsættelse af byggeomkostningen blandt andet være, at man der er i stand til at fremstille materialer til byggeri, eksempelvis af elementer.

Såfremt de private erhvervsdrivende eksempelvis inden for byggeriet ikke har viljen til dette, kræver vi at Landsstyret overvejer, at de offentlige træder til ved drift af disse. Anlægs- og renoveringsfonden indeholder cirka 500 millioner kroner. Dertil skal der årligt yderligere cirka 700 millioner kroner oveni. Værdien, som ellers kunne være med til at skabe mange arbejds­pladser bør ellers gå til et godt formål.

Med hensyn til uddannelse, hvordan foregår reformen af uddannelsesstøtten, som efterhånden har været i en årrække, så langsomt? Der er foregået mange undersøgelser og på trods af det, er grundlaget for tiltag udskudt til efterårssamlingen.

Under afsnittet om kommunikationen og forsyningen i redegørelsen udtrykker Landsstyret, at undersøgelsen om, at forsyningsvirksomheder kan overgå til private virksomheder eller privatiseringen fortsætter. Vi bør i den sammenhæng tage ved lære af erfaringerne inden for flytrafikken i vort land.

Landsstyret har ikke kunnet undgå at bemærke, at befolkningen ikke har haft gode erfaringer i form af bedre priser og vilkår, da konkurrencen inden for flytrafikken indførtes. Med hensyn til de sidste dages forlydender, i forbindelse med planer omkring Air Greenlands køb af SAS=s medejerandele i selskabet, er det på sin plads at høre Landsstyret hvor meget de   forventes i køb af disse medejerandele vil koste, idet vi kun er medejere på kun 37,5%.

Med hensyn til en ny børnetilskudsordning fremgår det af beretningen, at Landsstyret står ved sit. Inuit Ataqatigiit vurderer, at iværksættelsen af en plan vil være det samme som at tage ansvaret fra forældrene. Landstinget har ingen grund til at foretage så drastiske skridt i iværksættelsen af sådan et plan under lovkonjunkturperioden. Da vi nu debatterede forbedrede samfundsvilkår igennem, arbejdsmarkedet, hvorefter selvforsørgelsen kan iværksættes.

Politisk udstedelse af børnecheck viser blot en politisk mangel på ideer, som sagt vil planen årligt koste den slunkne Landskasse 70 millioner kroner. Når planen gennem lovgivning sættes i værk, vil dette vanskeligt kunne sættes ude af kraft, når Landskassen fattes penge.

Med opfordring til at ....Finanslov for 2004 bør være bedre at bruge egne ressourcer samt selvforsyning i større grad har vi med disse ord kommenteret Landsstyrets beretning.

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut

Vi siger tak til Josef Motzfeldt, som er ordfører for Inuit Ataqatigiit. Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Til Landsstyrets interessante politisk økonomiske redegørelse vedrørende 2003 har Atassut følgende bemærkninger.

Vi skal fra Atassut udtrykke glæde over, at Landsstyrets debat fremlægger nærværende politisk økonomiske redegørelse på en åben måde med udtømmende uddybning af vort lands aktuelle økonomiske situation og på sådan en måde, så partierne og Kandidatforbund også får mulighed for at sætte fingeraftryk på redegørelsen med bemærkninger og forslag.

Denne praksis finder vi nødvendig i Atassut. At de forskellige partiers tanker og målsætninger for forskellige, respekterer vi i Atassut, men da punktet vil have stor indflydelse på vores fremtid, skal vi fra Atassut anbefale, at vi trods vore forskelligheder må animere hinanden til at finde fælles fodslag på standpunkter, som vi kan samarbejde omkring.

Selvom det grønlandske samfund i løbet af de sidste år har fået bedre økonomisk fundament, er vi dog i Atassut klar over, at hvis der ikke nu og i fremtiden bliver ført en fornuftig økonomisk styring, er der stor sandsynlighed for, at vi går trange økonomiske kår i møde.

At Landsstyret i deres politisk økonomiske redegørelse maner til besindighed, kan vi godt forstå i Atassut. Vi er klar over, at udenlandske forhold har stor indflydelse på vores økonomi. Når verdensmarkedspriser på vores eksportvarer, såsom rejer, hellefisk og lignende falder, har det stor indflydelse på vores økonomi og det kan vi som regel ikke gøre så forfærdelig meget ved.

Når inflationen på andre valutaer indtræffer, så falder værdien af vores eksportindtægter tilsvarende, igen med negativ konsekvens for vores økonomi. Vi er tvunget til at føre kontrol både med vores import og eksport og vi må til enhver tid satse på, at vores eksport bliver større end importen. Af den grund må vi med alle midler støtte foregangsmændene indenfor handel i stedet for at foretage lovmæssige hindringer.

Vi er nødt til politisk at støtte private erhvervsdrivende og dem, der gerne vil etablere sig som private erhvervsdrivende. Vi må animere udlændinge til at investere i vort land. Videre må vi blive bedre til at eksportere til andre lande, hvis vi skal øge vores reserver af udenlandsk valuta. Vi må på alle områder gøre det mere behageligt, at leve i vort land for at fastholde og øge antallet af veluddannede.

Når dette er sagt, så skal vi fra Atassut udtale, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at vi er instillet på at støtte Landsstyrets intentioner om at få belyst, hvilke områder vi på den bedst kvalificerede måde kan få indflydelse på.

Landsstyret har oprettet en arbejdsgruppe, der skal vurdere, hvilke skridt til ændringer af samfundsstrukturen vi skal tage for at finde den bedst egnede måde at tilrettelægge samfundsøko­noien på og få til at fungere bedst med henblik på, at opnå bedst mulig forståelse fra samfundets side, således at de bedst kan involvere sig. Her skal Atassut oplyse, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at vi vil sidde med og sætte vores fingeraftryk på arbejdsgruppens snarlige fermlæggel­se af sin betænkning.

Grønlands bestræbelser på større selvbestemmelse er vi en del af i Atassut og vi skal udtale, at vi også vil sidde klar her i Tinget, når behandlingen og vurderingen af spørgsmål med relation til Selvstyrekommissionens rapport igangsættes.

At Landsstyret nu er gået i gang med alvorligt at kigge på reduktion af de offentliges administrationsudgifter hilser vi velkomment i Atassut.

Vi skal derfor fra Atassut venligst anmode de offentlige institutioner om at være påpasselige med deres planlægninger i forbindelse med de seriøse bestræbelser på besparelser og effektiviseringer, idet man ved dårlig planlægning risikerer tillægsbevillinger. For det er et faktum, at der kan findes besparelser til gavn for samfundet.

At Landsstyret har kalkuleret med en besparelse på i alt 37 millioner kroner på administrations­området i løbet af de næste tre år, vurderer vi som et realistisk tiltag. AT Landsstyrekoalitionen nu sætter handling bag intentionerne om reducering af administrationsudgifterne indenfor Grønlands Hjemmestyre, støtter vi fuldt ud i Atassut.

Men vi skal dog i forlængelse af vores udtalelser opfordre Landsstyreområderne og kommunerne til at bestræbe sig mere på at finde områder, hvor der kan samarbejdes administrativt. AT der nærmest er dobbeltadministration over hele linien har samfundet ikke råd til. Selvom vi kan have modstridende interesser, tror vi på i Atassut, at vi under sparetider sagtens vil være i stand til at finde fælles fodslag.

Da vi kan konstatere, at Landsstyret anser fiskerisektoren som en vigtig sektor i vores indtjening og vores eksport, udtaler vi i Atassut, at vi er indstillet på at være med til at forbedre vilkårene for denne sektor. Atassut er specielt ikke i tvivl om, at Landsstyrets godkendelse af, at 10.000 tons rejer kan produceres ombord på det kystnære fiskeriflåde, vil være til stor gavn for nævnte fiskeriflåde.

Da vi ligeledes har kunnet konstatere, strukturtilpasningen for at gøre det kystnære fiskeri mere rentabelt kører efter planerne, er Atassut indstillet på at fortsætte sit medansvar. Vi er af den opfattelse i Atassut, at hvis strukturtilpasningen skal være en succes, så er det en forudsætning, at fabrikker og landanlæg også bliver tilpasset de mængder, der bliver landet med henblik på, at indhandlingerne får størst mulig positiv effekt på beskæftigelsen.

Landsstyret nævner i deres redegørelse vedrørende strukturtilpasningen i samfundet tre vigtige faktorer. Det første er ændringen i samfundsstrukturen, heri inkluderet ændring af den aktuelle tilskudpolitik, privatisering af Grønlands Hjemmestyres selskaber og strukturtilpasningen i kommunikation og forsyning. Disse mål støtter vi fuldt ud i Atassut og vil samarbejde i.

Landsstyrets intentioner om at forbedre og strukture de private erhvervsdrivendes forudsætninger lovmæssigt støtter vi fuldt ud i Atassut. Det er således vores opfattelse, at tiden er inde til at forberede privatisering af hjemmestyre-ejede selskaber som Royal Greenland, Nuka A/S, Tele Greenland A/S i nært samarbejde med de private.

Landsstyret oplyser i deres fremlæggelse, at man i forbindelse med, at Royal Arctic Line A/S har haft et overskud på 90 millioner kroner i 2002 nu vil arbejde for, at søtransporten bliver billigere for forbrugerne og det betragter vi i Atassut som et godt initiativ, som vi er indstillet på at samarbejde omkring.

I disse for vort land knappe økonomiske tider og i en tid, hvor større økonomisk selvbærenhed er fremherskende, er tiden inde til at bryde monopolet på søtransporten og åbne op for konkurrence.

Vi mener i Atassut, at Royal Arctic Line A/S=s forsyning i disse tider med mærkbare ændringer i vejrforhold og unormale islægsperioder sagtens kan være bedre, ikke mindst omkring den manglende transport af lokale fiskeprodukter.

Nord- og Østgrønland har ikke været islæg i de sidste år, og at selskabet trods dette ikke har haft engagement til at forbedre forsyningen af disse områder har været nævnt gentagne gange her i salen. Vi skal derfor i Atassut understrege, at vi gerne ser, at dette forhold rettes op i nærmeste fremtid.

2/3 af vort lands samlede indtægter stammer fra det danske bloktilskud og indtægter i forbindelse med vores fiskeriaftale med EU. Samlet set drejer det sig om rigtig mange penge. Atassut udtrykker derfor, at det er vigtigt, at vi i forbindelse med Landsstyrets politik omkring øget selvstændighed i fællesskab i højere grad samarbejder omkring initiativer til øgede indtægter.

Atassut vil i forbindelse med fremlæggelsen af Finanslovforslaget for 2004 sidde med, når konsekvenserne af de første skridt i Landsstyrets planer omkring strukturændringer i samfundet er redegjort nærmere af den af Landsstyret nedsatte arbejdsgruppe.

Hvis vi, i disse tider, hvor selvstændighedstanken er fremherskende mere end nogensinde, ikke skal belaste os selv økonomisk, er det yderst nødvendigt, at vi i fællesskab planlægger ikke alene på baggrund af aktuelle forhold.

Opgaven kan ikke løftes alene af Landstinget, Landsstyret og kommunerne. Grønlands Hjemmestyrets selskaber, private erhvervsdrivende, organisationer, interesseorganisationer og ikke mindst samfundet må i fællesskab stå sammen for at sikre, at samfundets daglige levevilkår ikke bliver forringet.

Vi må fortsætte på baggrund af vores erfaringer med 24 års hjemmestyre. Vi må huske på, at vi ikke alene kan tage udgangspunkt i historiske eller aktuelle begivenheder. Hvis vi derfor skal overdrage et driftsikkert land til vore efterkommere for ikke at forglemme, at de næste generationer også skal overdrage videre, så må vi efterlade eller komme over umodenheden. Vi må tage vores ansvar som voksne mennesker og føre vort land videre.

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin tilslutning til den politisk økonomiske redegørelse. Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at Atassut er klar til at være med til at forbedre vort lands økonomiske formåen.Tak.

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut

Vi siger tak til Jakob Sivertsen, Atassut. Dernæst er det Per Skaaning, Demokraterne. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at Per Skaaning snakker lidt langsomt, fordi tolkene ikke kan følge med.

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

....Demokraternes kommentar til den politisk økonomiske redegørelse for 2003.

KNI har været igennem øvelsen - med succes. Royal Greenland er i gang med øvelsen og får forhåbentligt også succes. Nu er det på tide, at vi selv for alvor kommer i gang med øvelsen og i fællesskab får skabt en succeshistorie.

En god øvelse for virksomheder og samfund, der er kommet ind i en ond cirkel. Det vil sige en cirkel, hvor indtægterne på den ene side gradvis mindskes på grund af, at der er afsat for få ressourcer til udvikling, som forhåbentligt gerne skulle blive morgendagens indtægter. Og på den anden side opleves der stigende udgifter enten i form af stigende renteudgifter eller stigende drifsudgifter. De har tendens til at stige, når indtægterne falder. Det kan forklares med, at færre indtægter, alt andet end lige, betyder flere arbejdsløse, hvilket igen betyder flere personer på overførselsindkomst. Sagt med andre ord: Det er en skrue uden ende.

Konkret for Hjemmestyret er problemet, at vi i de kommende år kan forvente en nedgang i landets indtægter. Udover de færre indtægter, som Landsstyret har beregnet til knap 200 millioner kroner, vil vi højst sandsynligt også komme til at opleve lave fiskepriser. Og umiddelbart er der ingen antydning af, at den negative udvikling vil vende.

Ser vi på udgiftssiden, er der ingen grund til at glæde sig. Landsstyret budgetterer med en stigning af udgifterne, som bliver fordelt over flere driftsbudgetkonti. Og fremtiden byder ikke på færre udgifter, nærmest tværtimod. De vil blive ved med at stige. Hvoardan får vi så brudt den onde cirkel?

Daværende Landsstyre har ellers vist vejen med udarbejdelsen af den Strukturpolitiske Handlingsplan i 2000, hvordan vi får brudt den onde cirkel. Men det kræver som minimum, at den bliver fulgt. I handlingsplanen er der eksempelvis anvist en vej på, hvordan de store udgifter til erhvervstilskud og servicekontrakter kan reduceres væsentligt. Hvis det sker, kan der afsættes flere midler til decideret udvikling.

I Landsstyrets Politisk Økonomisk beretning bliver der gjort status over, hvor langt man er nået i forhold til ovennævnte handlingsplan.

Fra Demokraternes side er vi glade for de initiativer, der hidtil er blevet gennemført. For hovedparten af initiativernes vedkommende er det dog tale om ændringer, som ikke ændrer tingenes tilstand radikalt. Derfor er det på tide, at vi i fællesskab får påbegyndt den næste etape.

Næste etape, som skal bestå i at få reduceret de store tilskud til erhvervslivet og ikke mindst at få reduceret de store beløb, der afsættes til diverse servicekontrakter. I beretningen anføres der, at Hjemmestyret årligt afsætter et beløb i størrelsesordenen 580 millioner kroner. Dertil skal lægges de driftstilskud, som tilgår Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit samt effekterne af ensprissyste­met inden for energiområdet. Samlet er det et beløb, der overstiger 600 millioner kroner svarende til knap 15% af Hjemmestyrets driftsudgifter.

Hovedproblemet med de store tilskud til erhvervslivet er, at hovedparten af tilskuddene går til drift og opretholdelse af nogle erhverv og ikke til udvikling af erhvervene. På den måde kommer vi aldrig videre, hvis vi ikke får kanaliseret de store summer over til udvikling af samfundet i almindelighed og erhvervslivet i særdeleshed.

Med udvikling af samfundsområder tænker jeg først og fremmest på det sociale område og uddannelsesområdet. Uanset hvilke positive tiltag, der vil ske på de øvrige områder, er de ligegyldige, hvis ikke vi snarligt får rettet et alvorligt fokus på de store sociale problemer, er  i vores samfund. Man kan ikke fungere tilfredsstillende på en arbejdsplads, hvis man på samme tid konstant skal tænke på, at ens børn og samlever ikke trives. Advarselslamperne har været tændt i årevis. Nu er det på tide, at der bliver handlet inden det er for sent. Det betyder med andre ord flere midler tilført området.

Det er blevet sagt igen og igen. Og det kan ikke siges tit nok. Vores alle sammens folkeskole mangler midler, hvis de store forventninger skal indfries. Fra den 1. august påbegynder det store skoleprojekt ADen Gode Skole@ og i øjeblikket er vi slet ikke gearet til at løfte den store udfordring. For ikke ret lang tid siden, kunne vi læse i en af landets aviser, at på enkelte skoler var over halvdelen af lærerne ikke uddannet som lærere.

Langt hovedparten af lærerne var timelærere uden nævneværdig uddannelse. Det er ikke betryggende, at den faglige standard i lærerkorpset ikke er på et tilfredsstillende niveau, når målet med ADen Gode Skole@ netop var, at få hævet elevernes faglige niveau. Derudover er mange landets skoler i en så slem forfatning, at de er uegnet til at modtage undervisning i.

Inden man afviser at tilføre området flere midler, bør man huske på følgende kloge ord: AHvis man synes uddannelse er dyrt, så skulle man prøve uvidenhed@.

Alt for mange af vores børn og unge får ikke de rette redskaber med i bagagen, når de forlader folkeskolen. Stribevise af rapporter bekræfter dette bekymrede billede: Vores børn og unge lærer ikke nok. Hvis ikke de unge mennesker skal forlade folkeskolen udelukkende med en bagage, der er fuld af bristede illusioner, er det på tide, at der bliver sadlet om, også for den fremtidige erhvervsudviklings skyld.

Det er derfor afgørende, at vi som en begyndelse får tilført skoler de midler, så de som et udgangspunkt kan få renoveret og udvidet deres skoler i overensstemmelse med de anbefalinger en tidligere rapport ellers er fremkommet med. Det vil ikke revolutionere folkeskolen, men det vil være en god start.

Når der skal budgetlægges på det sociale område og uddannelsesområdet, er det vigtigt, at der ikke nedprioriteres på disse områder, således at disse får tildelt de midler, der er tilbage, når de øvrige områder har fået tildelt deres del af kagen. De skal prioriteres højere og gerne på bekostning af føromtalte tilskud.

Som en afslutning til dette punkt vil jeg gerne citere en tidligere amerikansk præsident: AVi må leve sammen som brødre eller for den sags skyld som søstre eller gå til grunde som tåber@. Hvis der ikke snarligt sker noget på de to ovennævnte områder, er jeg bange for, at den sidste del af sætningen bliver en realitet.

Ifølge den Politisk Økonomiske Beretning vil der blive afsat 210.4 millioner kroner til erhvervstilskud i indeværende år, hvoraf knap 10% af beløbet vil blive afsat til decideret udvikling.

Derudover fremføres det i beretningen, at hovedparten af tilskuddene udelukkende går til oprettelse af en lang række arbejdspladser, som ikke er kommercielt bæredygtige, herunder ikke mindst til erhvervet, fiskeri og fangst.

Hvis vi fortsætter med at tilføre midler til områder af beskæftigelsesmæssige hensyn, vil vi gradvis blive fattigere og vi er allerede godt i gang. Derfor er det på tide, at der bliver afsat flere midler til erhvervslivets rammer, herunder udvikling. Vi skal huske på, at afsættelse af midler til bl.a. udvikling er en investering i fremtiden.

Vi bliver ved med at sige, at vi ikke kan leve af fiskeri alene. Økonomien skal understøttes af flere erhverv. Derfor er det også magtpåliggende, at der snarligt sker noget. For at vende tilbage til de erhverv, som ikke kan leve uden offentlige tilskud, bør vi undersøge hvilke muligheder, der er for at gøre dem mere økonomisk rentable.

En af de store tilskudsmodtagere er i den sammenhæng uden tvivl NUKA A/S, som årligt modtager et tocifret millionbeløb fra Landskassen til at drive en lang række produktionsanlæg. Igen i år er de kommet ud med et dårligt resultat. Spørgsmålet er, om der ikke er noget fundamentalt galt med strukturen i den Hjemmestyre-ejede virksomhed.

I den sammenhæng kunne det være interessant, at få afdækket leverandørernes holdninger til dette spørgsmål. Hvilke ændringer vil de foretrække, der skulle iværksættes. Det er jo en kendt sag, at NUKA A/S=s produkter ikke er konkurrencedygtige i forhold til deres konkurrenter. Det er ærgerligt set i lyset af deres særdeles velsmagende produkter.

Måske er en af forklaringerne, at NUKA A/S er et særdeles fordyrende led, som i den sidste ende  skader både forbrugerne og producenterne. Så vidt jeg er orienteret får en fåreavler omkring 35 kroner pr. kg. lammekød fra NUKA A/S, som efterfølgende kommer til at koste knap 80 kroner pr kg i butikkerne. er må da være andre måder, at afhænde produkterne på, som både er en fordel for producenterne og forbrugerne. For ikke så lang tid siden kunne vi læse i en af landets aviser, at en fåreavler sendte sine lam direkte til Island udenom NUKA A/S. Hvordan kunne det lade sig gøre?

Der er tidligere været tanker om at overlade produktionsanlæggene til producenterne. Man kunne eksempelvis på forsøgsbasis overlade Neqi A/S til fåreavlerne, hvor de så bliver en form for andelshavere. Jeg er ikke i tvivl om, at de vil kunne gøre det bedre. De vil have en interesse i, at få det til at løbe rundt på den mest økonomiske måde, da de selv bliver økonomisk berørt af det.

Selvom der skal afsættes større beløb til bl.a. udvikling, så skal det ikke være en sovepude, hvor midlerne kommer, uanset deres præstationer. Eksempel oplever vi år efter år, at antallet af turister næsten fastholdes på det samme niveau, selvom vi afsætter et stort tocifret millionbeløb til Greenland Tourism, der ellers har til formål at fremme turismen. Vi skal være langt mere kritiske, når vi afsætter beløb til udviklingsformål. En måde at sikre sig et på er, at eksempelvis Greenland Tourism bliver underlagt en resultatkontrakt i stedet for den nuværende servicekon­trakt. Hvis de ikke lever op til kontraktens ordlyd, må Landstinget efterfølgende vurdere, hvad der så skal ske.

Derudover skal vi i højere grad satse på, at få udviklet rammerne til erhvervslivet, som de så efterfølgende selv skal udfylde. I den forbindelse skal vi afsætte midlerne til erhvervslivets rammer i de byer, hvor den samfundsmæssige afkast er størst. Et eksempel på en spændende samfundsmæssig investering er etablering af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Der vil uden tvivl komme en del private følgeinvesteringer med i kølvandet, hvis den bliver etableret. Alene inden for turisme vil det betyde en ordentlig økonomisk fremgang for erhvervslivet i Sisimiut.

Ifølge beretningen afsættes der årligt i underkanten af 300 millioner kroner til servicekontrakter for fortrinsvis at sikre rimelige priser i de mindre byer og yderdistrikterne. Det er et stort beløb, som kunne anvendes mere målrettet. Efter Demokraternes mening bør beløbet reduceres løbende og overføres til ovennævnte områder, hvor den samfundsmæssige afkast af de tilførte midler vil være større.

Landsstyret erkender selv problemet med ensprissystemet. I Strukturpolitisk Handlingsplan fremføres der følgende på side 14 i den danske version: (Jeg citerer)

ADen største ulempe med ensprissystemet er, at både private og offentlige investeringer ikke foretages ud fra det faktiske omkostningsgrundlag. Ensprissystemet indebærer således, at økonomiske betragtninger og prioriteringer i virksomhederne, husholdningerne og i det offentlige byggeri på et grundlag, der ikke afspejler de reelle omkostninger.@ Citat slut.

Kort fortalt er ensprissystemet medvirkende til en række økonomiske fejldispositioner, som virker udviklingshæmmende, og som vil resultere i et samfundsøkonomisk spild.

Udover ovennævnte problemer har man ikke medregnet de ekstra omkostninger i form af el og vand, som de største byer bliver påført. Det har den konsekvens, at virksomhedernes konkurrence-evne bliver forværret i forhold til udenlandske virksomheder på grund af for høje omkostnigner. Og deres omkostningsniveau er ellers højt nok i forvejen foranlediget af de særlige grønlandske forhold.

Vi bliver nødt til at gøre noget proaktivt ved erhvervstilskuddene og servicekontrakterne, hvis vi skal komme ind i den gode cirkel. Alle erkender problematikken, men ingen gør noget ved det af frygt for vælgernes dom.

Denne form for lurepasseri skyldes sikkert, at vi skal passe meget på at gøre noget godt, før vi kan gøre alt godt på en gang. Med andre ord så længe vi ikke kan tilfredsstille hele befolkningen på en gang, skal vi åbenbart lade være. Det er ligesom mantraet fra et stort flertal af Landstingets politikere.

Med den indstilling kan vi vente længe på et bedre Grønland. Men har vi tid til at vente? Vores land skriger efter en visionær og handlekraftig ledelse, der har mod til at udføre reformer i ovennævnte retning.

I Landsstyrets forelæggelsesnotat fremføres der følgende: (Jeg citerer)

ADet igangsatte analysearabejde er omfattende og kan på flere punkter ikke forventes at være tilendebragt til præsentationen af forslaget til Finanslov 2004". Citat slut.

Jeg vil gerne have at vide, hvilke punkter, som ikke kan forventes færdiggjort til næste års Finanslov. Jeg håber ikke, at det er punkterne i relation til servicekontrakter og erhvervstilskud.

Da jeg allerede i forbindelse med 1.behandling af Finanslovsforslag 2003 fremkom med ønsker om en sammenlægning af flere af de hjemmestyre-ejede virksomheder og til dels de grønlandske kommuner, vil jeg ikke bruge dette punkt til at fremføre det igen.

Dette var vores ord til politisk økonomisk redegørelse. Tak.

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut

Vi siger tak til Per Skaaning, Demokraterne og den næste ordfører er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til politisk økonomisk redegørelse.

Indledningen til redegørelsen er på mange området sandfærdig. I de følgende bemærkninger blandt andet blev brugt: ALandstinget går en meget politisk svær til i møde@.

Det er naturligvis kedeligt, at høre sådanne udmeldinger, men jeg skal til trods for det på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at vi i bestræbelserne for at forbedre vort lands økonomi må samarbejde uden skelen til partifarve. Det er jo en kendsgerning, at vor økonomi efter en konstant opgang fra 1993 til 2001 desværre nu er vendt. Vi kan derfor ikke komme uden om samarbejdet, hvis vi skal undgå yderligere forringelse.

Det er naturligvis en af vores største mål og ønske, at vort land bliver mere økonomisk og politisk selvbærende. Jeg anmoder derfor på vegne af Kandidatforbundet, at Landstinget og specielt Landsstyret indser, at det er yderst vigtig målrettet udvikling af det private erhvervsliv.

Det er naturligvis svært at modsige, at man i rapporten tilkendegiver, at det er nødvendigt, at landets vigtigste erhverv drives mere på baggrund af handelsmæssige forudsætninger, men jeg skal dog ikke undlade, at man i forbindelse med strukturtilpasningen af det kystnære fiskeri også i højere grad må bestræbe sig på at sikre finansieringen af udskiftningen af forældede fartøjer også jolleflåden, idet der jo er behov for en investering på omkring 200 millioner kroner alene til udskiftning af den kystnære flådekomponent.

Det er derfor yderst vigtigt, at man i samarbejde med den private sektor sikrer midler til udviklingen af erhvervslivet og på længere sigt, at forbedre uddannelsesmuligheder. Jeg mener derfor, at man ikke kan komme uden om, at Landsstyret pålægges til at undersøge disse forhold.

Det er af Landsstyret tidligere udtalt, at man i forbindelse med moderniseringen af fiskeriflåden kan opnå lån hos Fiskeribanken i Danmark. Jeg vil derfor benytte nærværende lejlighed til at spørge om, hvordan man har taklet dette i Landsstyret?

Selvom fiskeri er den vigtigste erhverv, er det også nødvendigt at udvikle erhvervene på land. Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at man specielt undersøger mulighederne for at udvikle turismen mere med henblik på at øge indtægterne fra denne sektor.

At Landsstyret melder ud, at administrationsapparatet skal forbedres, støtter vi fuldt ud på vegne af Kandidatforbundet specielt intentionen om reduktion af de samlede administrationsudgifter på landsbasis også hos kommunerne. Jeg skal derfor også anbefale, at Landsstyret i samarbejde med kommunernes landsforening etablerer tiltag for at minimere administrationsudgifterne indenfor Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, idet det jo i dag kan lade sig gøre at forenkle væsentligt ved hjælp af moderne teknologi.

At man nu politisk sætter sig mål om reduktion af administrationsudgifterne accepterer jeg på vegne af Kandidatforbundet fuldt ud. Jeg mener derfor, det er yderst vigtigt, at vi alle sammen i Landstinget står sammen for at realisere tiltaget. Jeg mener ligeledes også, at vi også må rette blikket mod os selv i Landstinget og specielt da de fremlagte forslag om markante stigninger i landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmers vederlag strider imod bestræbelserne for at reducere administrationsudgifter, skal jeg hermed anbefale, at man træffer en fornuftig og helhedsbetonet beslutning i denne sag.

Jeg mener også, at man bør sætte et spørgsmålstegn ved, om der skal være 31 medlemmer i Landstinget. Vi må jo de dystre økonomiske udsigter taget i betragtning tænke på alle potentielle spareområder. Det er nemlig efter min mening i høj grad mostridende, at man sætter landstingsmedlemmers og landsstyremedlemmers vederlag i vejret samtidig med, at man beslutter sig for besparelser på andre samfundsrelevante områder.

En af de vigtige forudsætninger i den økonomiske kredsløb er hvor stor arbejdsløsheden er eller hvordan det står til med beskæftigelsen. Det er derfor også kedeligt at konstatere, at arbejdsløs­heden som ellers har været nedadgående indtil 2001 nu er på vej op igen. Der er derfor også opstået større behov for at lave reguleringer for at bekæmpe arbejdsløsheden.

Vi er tvunget til at passe gevaldigt på med vores besparelser ikke får modsat effekt. Vi er jo alle bekendt med, at det kan være ovenud svært, at finde fornuftige løsninger på allerede tunge problemer. Jeg skal derfor på vegne af Kattusseqatigiit anbefale, at man i videst mulig omfang tager initiativer til at undgå yderligere stigning i arbejdsløsheden.

For når vi ser på Landskassens regnskaber, så kan vi se, at Landskassens indtægter i 2002 er faldet med 87 millioner kroner i forhold til 2002.

Når vi ser på kommunernes samlede regnskaber i 2001, så udviser de et samlet underskud på 69 millioner kroner. Og når vi så ser på kommunernes samlede budgetter for i år, så kalkulerer kommunerne med et samlet underskud på 105 millioner kroner i 2003. Jeg må derfor, vort lands samlede økonomiske situation taget i betragtning udtale, at det er fuldstændig korrekt, når Landsstyret i redegørelsens indledning siger: ALandstinget går en meget politisk svær tid i møde.@

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at man alvorligt arbejder for igangsætning af vort lands eksport af vand. Vi mangler jo i høj grad indtægter fra eksportsek­toren. Det vil derfor være på sin rette plads, at man i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for næste år afsætter midler til seriøs opstart af dette projekt.

Med disse korte bemærkninger skal jeg udtale, at jeg ikke tager redegørelsen til efterretning og skal anbefale over for Landsstyret, at de tager initiativer til igangsætning af projekter for at rette op på vort lands økonomi. Tak.

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut

Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Vi har været igennem partiordførerne og Kandidatforbundet. Og det er nu Landsstyremedlemmet for Finanser med en besparelse.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. På vegne af Landsstyret siger jeg tak til bemærkningerne fra partierne og Kandidatforbun­det, idet vi har ønsket fra Landsstyrets side med hensyn til samfundsstrukturen, at der skabes en ny debat.

Og her med hensyn til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, så kan jeg måske vurdere det, således at man har god støtte til Landsstyrets hensigter. Og med hensyn til de kommende 4 års arbejde og det Grønland, vi har fremsat, det nyder støtte. Det er sådan, jeg har forstået det.

Og her er det meget vigtigt, at præcisere og jeg har også konstateret, at det, der blev sagt af flere med hensyn til, at vores økonomi i 1990'erne har haft en højere indtjening og efterfølgende så har vi forpligtelse til at være påpasselig med økonomien, idet det er nødvendigt, at man laver en politik omkring pengeforbruget.

Og med hensyn til det, de er vant til i samfundsstrukturen. Det må vi ....på og det har været korrekt i de flere år, vi har debatteret det, idet med hensyn til den politiske behandling af samfundsstrukturen, det har vi debatteret i flere år. Det er også helt sikkert, at der ikke kan gennemføres store omstruktureringer fra dag til dag, men det er glædeligt, at høre, at landstingsmedlemmerne fra de forskellige partier og fra kandidatforbundet på nuværende tidspunkt er parate til at indgå i de nødvendige ændringer.

Og på baggrund deraf, så kan vi sige, at vores grundlag i det videre arbejde er klar. Og et af de store emner, man debatterer, det er, at vi økonomisk formåen er det således, at størstedelen får vi som bloktilskud fra den danske stat og derfor med hensyn til, at vi skal have større økonomi selvbærenhed, så er det nødvendigt med udvikling på uddannelses- og erhvervsområdet. Og det er især det, vi må lære mere af, idet vi må gå væk fra det subsidiedrift, vi har haft her i Grønland. Og det er samtlige, der bakker op på den. Det er jeg så glad over. Fordi vi har jo diskutteret dette forhold i flere år og nu må vi realisere denne opgave. Og det tager landsstyret som en opgave, som det aktivt vil udmønte.

Og det skal vi være meget opmærksom på i det videre arbejde. Og flere ordførere kom også ind på, at man ikke kun i Grønlands Hjemmestyre skal lave en tilpasning og omstilling til rentabelt drift, men at det også skal køres over kommunernes regi, og det tager Landsstyret selvfølgelig som en opgave og denne opgave vil blive gennemført i tæt samarbejde med kommunerne og ikke mindst med Kommunernes Landsforening.

Og som det blev nævnt, når vi er på rejse til kommunerne eller når vi får besøg fra kommunerne, så er det også nødvendigt, at vi får drøftet dette forhold. Her i vores forelæggelse fra Lands­styrets side, så har vi nævnt, at i forbindelse med at vi skal nedsætte omkostninger, så skal vi også lave nogle begrænsninger i, at udgifterne ikke stiger.

Og selvfølgelig er det også her, at man skal være med til, at man så vidt muligt ikke forhøjer udgifterne. Og med hensyn til el og vandpriserne og hvordan disse ikke skal stige i de kommende år, hvordan vi bedst kan forsyne os med el, uden at vi udover har større behov for flydende brændstof, så er det på baggrund af vandkraft, vi skal køre. Og det er det, vi regner med at vi skal følge.

Det, der blev sagt fra Demokraterne, så har jeg lagt mærke til, at med hensyn til den store omstrukturering, så støtter de, at den bliver realiseret og at man lige som er blevet træt af, at man venter på dette forhold. Jeg skal lige præcisere, at med hensyn til Landsstyrets hensigter og de opgaver, der skal og så med hensyn til de radiale ændringer i samfundsstrukturen i de kommende år, det er det, der skal udføres.

Og at man i, at man med hensyn til finanslovsforslaget for 2003, så har vi også nævnt, at det er nødvendigt, at man laver en løsning, så midlerne hænger mere sammen, idet det ser ud til, at vore indtægter i de kommende år ikke vil stige og derfor er det også nødvendigt med en forsigtig drift.

Og med hensyn til store tilskud med hensyn til erhvervsområdet og som bruges, især til at opretholde arbejdspladser, og at man får dem drejet om og man får skabt en større indtjening og større udvikling i erhvervene. Det er det vigtigste. Og fra Demokraterne blev det også nævnt og som eksempel kom man med eksemplet NUKA A/S og med hensyn til Neqi A/S, at den kan overgives, så det er fåreholdere, der kan drive den. Fra Landsstyrets side er vi interesseret i, at Grønlands Hjemmestyres aktieselskaber i forbindelse med privatisering og med hensyn til man eventuelt kan overtage sådanne nogle, at man har en dialog med disse, således at med hensyn til Grønlands Hjemmestyres subsidie, virksomheder har man jo til hensigt, at de skal kunne drives af private. Og vi har også lagt mærke til, at det er de seneste år og ikke mindst i forbindelse med (lyden midlertidigt afbrudt)....interesseret i, at de selv står vil stå for driften.

Jeg mener også, at samfundet også er parat til at tage dette skridt, at man går væk fra virksomheder med tilskud. Og det er så Hjemmestyre-ejede virksomheder, der får tilskud. Og det er dem, vi skal gå væk fra. Og jeg må også udtale, at partiernes ordførerindlæg, de er meget ens i indholdet og så har tilknytning til vores forelæggelsesnotat og jeg siger tak for at vi får gode grundlag til vores videre arbejde.

Og med hensyn til det, som partierne kom meget ind på, med hensyn til de enkelte Landsstyreom­råder og som også fremsætter nogle spørgsmål. Derfor vil de enkelte Landsstyremedlemmer få mulighed for at kunne besvare disse spørgsmål.

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser og så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Mikael Petersen, der har bedt om at få ordet.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. Med hensyn til trafik og boliger og det, der blev nævnt. Og udover Landsstyremedlemmets besvarelse, dem vil jeg lige kommentere.

Først med hensyn til boligområdet, så sagde Siumuts ordfører blandt andet og så med hensyn til BSU og som Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på. Dem vil jeg gerne besvare, således at - som bekendt, at med hensyn til boligreformen, som Landstinget startede i 2000? har forskellige, at den er vendt imod forskellige. Ikke kun på boligområdet, men også på anlægsområdet og med hensyn til de politiske aspekter i den forbindelse, der er vi vidende om, at ved slutningen af 1990'erne, dengang da Siumut og Atassut også var i Landsstyrekoalitionen, så har man også lavet en løsning på det område - på det principielle område.

Og nu hvor der ikke er gået så mange år, så kan vi godt sige, at det er nødvendigt med hensyn til boligstøttedriften, at det er nødvendigt med en ny vurdering af driften. Derfor har vi også fra Landsstyret tidligere udtalt, at med hensyn til tilpasning af boliger til samfundet og landet, så må boligstøtteordningen også medtages. Derfor regner jeg med, at man på det område og det afklaringsopgave, som vi gennemfører netop nu i vores direktorat, at når vi får et bredere grundlag, så mener jeg, at Landsstyret vil kunne fremlægge mere klare grundlag på boligstøtte­ordningsområdet.

Og derfor med hensyn til vores analyser på boligsstøtteområdet i samarbejde med INI A/S i vores direktorat og derfor retter kommunerne henvendelser. Og vi har allerede haft dialog med KANUKOKA. Og ud fra dialogerne, så mener vi, at vi i meget kort tid har kunnet indhente meget væsentlige oplysninger.

Men lad os lige se tiden an på det område, før Landsstyret får gode grundlag til at kunne tage et klart skridt på det område. Selvfølgelig vil Landsstyret fremsætte noget over for Landstinget omkring forskellige løsningsmodeller på det område, således at Landstinget også kan danne sine meninger.

Med hensyn til trafikken, så er det passagerskibstrafikken, så kom Inuit Ataqatigiits ordfører ind på, og som han ønskede skal kommenteres, at med hensyn til Arctic Umiaq Lines passagerservice og med hensyn til øget turismearbejde og hvordan planerne ser ud, så blev det spurgt om der skal indkøbes og udbygges på skibsområdet eller hvordan.

Og jeg skal ærligt over for Landstingets side, at jeg allerede har afholdt møder med Arctic Umiaq Line, også fordi jeg gerne vil vide hvilke planer de har. Og især med hensyn til koalitionsaftalen også fordi de har tilknytning til vores hensigter. På det område så blev det fremført fra Arctic Umiaq Line, at i dag er de skibe man har med hensyn til passagertransport, så er det ikke længere tilpasset til samfundets krav. Og det vil så sige, at der er behov for større skibe, som kan have flere passagerer med hensyn til hele Grønland. Og hvis der såfremt der skal udbygges nogen større på turismeområdet, så kan man ikke komme udenom anskaffelse af større passagerskibe. Og derfor laver Arctic Umiaq Line selv undersøgelser omkring større kystpassagerskibe og kunne anskaffe sådan nogen. Vi ser med spænding på dette arbejde fra landsstyrets side og fra landsstyrets side om da dette arbejde både er spændende, så har vi blandt andet i samarbejde med nordmænd omkring nye fornyelser på skibsområdet. Så laver vi nogen undersøgelser, men når forholdene er mere klare på det område og når vi til efteråret, når landsstyret fremsætter trafikredegørelsen til efteråret til landstinget, så kan man få et mere klart billede af disse forhold. Men i år med hensyn til servicen i sommer, så er vi vidende om de forhold der gældende, de  stadigvæk ville være gældende.

Derudover så nævnte Inuit Ataqatigiits ordfører og Siumuts ordfører omkring Air Greenlands meget store betydning for Grønland, selvfølgelig også fordi, vi er jo vidende om, at Air Greenland med hensyn til det politiske hensigter man har i landstinget og landsstyret, det har stor indvirkning på disse og vi kan måske sige, at Air Greenland så er det generelt et selskab, der har monopol og at den fra København med atlantbeflyvning til Kangerlussuaq, så er den placeret meget stærk fordi den har en monopollignende status.

Og derfor med hensyn til at vi politisk skal have et større indvirkning på dette, det er vi opmærksomme på fra landsstyrets side og selvfølgelig med hensyn til aktier i Air Greenland, så ejer vi 37,5 % fra Grønlands Hjemmestyre og SAS har 37,5 % og 25 % ejer staten. Og i den forbindelse der mener jeg, at jeg kan sige, at statens og Grønlands Hjemmestyres fælles ejerskab på det område, idet i takt med at hjemmestyret overtager ansvarsområder for staten, i forbindelse med overtagelse af produktionsområder, at man fik opsplittet KGH. Så i og med at man lavede og splittede den op til selskaber, så er det hjemmestyret der ejer den. Og således er staten ikke længere er medejer og det er så udviklingen, der har medført dette.

Og derfor med hensyn til den ordning der har været gældende for Grønlandsfly, det nuværende Air Greenland, det er nok, det harmonere ikke så meget med dagens forhold. Det kan været at Grønlands Hjemmestyre vil have meget stor ejerskab på det område, selvom vi kan overtage hele statens medejerskab. Men det vil selvfølgelig være glædeligt hvis vi skal have et samarbejde også med hensyn til medejerskab, om man kan tage en fleksibel mening og som også kan give udvikling for samfundet.

Men det er det vi har hørt fra bestyrelsen i Air Greenland og i de flere år, så kender landstinget også at man på det område, så kan man ikke se, at der er fleksibel drift alle områder, også Air Greenland.

Og derfor med hensyn til at få afklaret disse spørgsmål samt at landsstyret kan få mere klare grundlag for det videre arbejder og med hensyn til de spørgsmål der blev nævnt, og i vores møde med Danmarks Trafikkontor, så har jeg haft dialog med det.  Det er ikke sådan at landsstyret har startet arbejdet, det er ikke tilfældet. Det er med hensyn til de forhold, der er placeret der, som trænger til at blive afklaret, de skal afklares.

Og med hensyn til landsstyrets oplæg, at så er det jo trafikministeriet og selvfølgelig også i enig med den danske regering, så skal vi bane vejen for denne opgave. Det er ikke således, at vi direkte ville købe aktierne, det er ikke hensigten. Det er om hvordan vi skal gøre det og hvordan vi kan få en mere fleksibel løsning på det område, så er det dialog vi skal have gang i med den danske stat og Grønlands landsstyre. Selvfølgelig ved ikke hvor meget det vil koste, alt sådan noget det er ikke engang blevet afklaret, og derfor med hensyn til hvis vi skal overtage statens aktier, det bør afklares. Der er så flere grundlag til at skulle gøre det.

Og med hensyn til statens ejerskab omkring noget der koster noget værdier, og det er jeg vidende, hvad det er. Det med statens medejerskab har ikke nogen baggrund i nogen kontant medejerskab, og det er så på baggrund deraf, at hvis Grønland skal overtage statens medejerskab om kontant skal kunne betale på det. Det kan jeg ikke besvare på nuværende tidspunkt. Det kan være at vi på baggrund af en aftale og på baggrund om hvordan forholdene er, så kan staten og Grønlands Hjemmestyre lave en fuld tilfredsstillende løsning. At det er nødvendigt at få afklaret alle disse forhold også med hensyn til at Air Greenland kan mere samarbejde og have større indflydelse på det grønlandske samfund.

Men når alt dette er sket, så kan landsstyret først få grundlag til at tage en stilling og såfremt der skal ske sådan noget fremskridt, så kan man ikke komme udenom, at det er landstinget der skal tage en beslutning. Der vil gå lang tid med hensyn til afklaring på disse forhold. Altså kort sagt og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, der må jeg udtale, at det er landstinget der skal tage sådan en fuld beslutning, hvis der skal ske sådan noget, men med henblik på at få en bedre drift og med hensyn til at få det afklaret, så må sagen fortsætte sådan.

Også med hensyn til trafikken om omstrukturering af trafikforholdene i Grønland, dette kan vist nok først medføre, at man får en mere billigere og fleksibel trafikform i Grønland. Og hvis vi først skal opnå det, så skal der først laves en omstrukturering.

Med hensyn til prisniveauet også med hensyn til at virksomhederne har meget flere millioner kroners  tilskud, det gør at der er et skævt trafikforhold i Grønland. Det medfører dette, og derfor kan man fra landsstyrets side ikke komme udenom ligesom landsstyremedlemmet for finanser, har gjort opmærksom på at virksomheder som har sådan drift, hvor de overlapper hinanden, det må man få adskilt og dem der kan drives på privat regi, de må de private sørge for. Men med hensyn til noget der skal kunne gøres af myndighederne, så må man først få det vurderet, og når disse vurderinger er sket, så kan vi også se hvor store muligheder de private har med hensyn til at kunne overtage nogle dele af trafikområdet.

Vi skal heller ikke glemme, at med hensyn til debatten omkring finanslovgivningen som blandt andet blev nævnt fra både Inuit Ataqatigiit og Demokraterne og med hensyn til virksomheder som har med gods og passagertrafik at gøre. Det må kunne fusionere sammen. Selvfølgelig må de også først vurderes med sådanne realistiske forslag.

Og jeg vil lige vende tilbage til Siumuts ordfører fordi, med hensyn til billiggørelse omkring Air Greenland og andre virksomheder. At man får dem mere med og at man får dem mere udnyttet, og her mener jeg, at det er nødvendigt at selskaberne også en principiel hensigt at have en god service overfor samfundet. Men grunden til det er, at vi med hensyn til vores politiske rammer og vores krav har været så uklare og derfor må vores krav til virksomhederne være meget klare. Og derfor kan virksomhederne klart se hvilke muligheder de har. Alle disse forhold skal vi være opmærksomme på i landsstyret. Og med hensyn til rammerne og klare krav omkring de der skal stifte selskaberne.

Med hensyn til anlægsområdet, så kom Inuit Ataqatigiits ordfører også  ind på og det er jeg taknemmelig for, idet med hensyn til vilkårene på anlægsområdet og hvis vi skal lave nogen rationelle ting, så finder vi det også vigtigt i landsstyret. Og derfor med hensyn til direktoratet for anlæg og i forbindelse med omstruktureringer og udvikling af denne, så skal vi også politisk vurderer anlægsforholdene.

Jeg mener, at det vil være alt for tidligt på nuværende tidspunkt, at sige, at de private næringsdrivende for eksempel kan lave noget, som blot kan samles. Er det så det offentlige der overtager det. Jeg mener, at de private har meget stor vilje for også at kunne lave noget cementarbejde som blot kunne samles. Og derfor med hensyn til dette, er vi så også i gang med at holde med deres forening Grønlands Arbejdsgiverforening og således at vi på anlægsområdet ikke får importeret alt færdigt.

Også med hensyn til at have nogen initiativer således at vi kan lave nogen importbegrænsende produktion her i Grønland. Selvfølgelig skal vi have kontakt med dem der har med anlæg at gøre, have dialog med dem på det område, således at man også kan opnå billiggørelse og rationalisering og god udnyttelse af grønlands ressourcer. Og dermed kan skabe udvikling. På det område er direktoratet for erhverv og vores direktorat for anlæg, så er det nødvendigt at vi har et tæt samarbejde og vi har allerede diskuteret dette i landsstyret og har lavet nogen hensigter. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstfomand for Landstinget, Demokraterne.

Det er så landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger. Og den næste er landsstyremedlemmet for familier og sundhed.

Ruth Heilmann,   Landsstyremedlem for familier og sundhed, Siumut.

Tak. Jeg siger også tak til partiernes ordførere og Kandidatforbundet og da Demokraterne også er et parti. Undskyld, Demokraterne er også et parti. Jeg håber, at jeg kan huske det efterfølgende.

Der er ikke konkrete spørgsmål stillet til landsstyremedlemmet for sundhed og familie, men der er kommet noget frem, hvor der har været forhandlinger i flere år vedrørende børn-, og ungeområdet. Ja det er rigtigt at der har foregået disse forhandlinger og det accepterer og respektere jeg. Hvor der blandt andet bliver sagt, at KANUKOKA i den seneste tid har sagt, at nogle kommuner ikke har midler til at opretholde servicen overfor børn og unge i de seneste år. I den forbindelse regner jeg med, også fordi jeg har allerede en aftale med KANUKOKA=s formand om at vi kan mødes. Derfor kan jeg blot love, at der er initiativer i gang på dette område.

Med hensyn til Siumuts ordfører at der skal ske et reformarbejde med hensyn til familier med børn med henvisning til inflationen og prisstigningerne generelt. Selvfølgelig arbejder vi i landsstyret for at familier med børn også tilgodeses i denne sammenhæng.

Hvor der blandt andet blev sagt fra Inuit Ataqatigiit afslutningsvis, at reformen indenfor børnetilskuddet om de tages alvorligt nok, også fordi det ville medføre større bevillinger. Vi tager det alvorligt i landsstyret, og vi har nedsat en arbejdsgruppe desangående, således at vi i 2004 kan fremlægge om emnet til landstinget. Selvfølgelig er det også vigtigt at så vidt muligt mange familier skal være med til at bære byrden uden skelen til offentlige overførselsindkomster og animering til beskæftigelse af disse skal også indgå. Og i landsstyrets arbejde på dette område. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at udmelde om det. Blandt andet opkvalificering af samfundet gennem uddannelse, det gælder også familierne.

Med hensyn til status for uddannelsesreformen, det skal også tages med i betragtningen. Og hvad angår det sociale område og servicen. Indenfor det sociale område er der ligesom behov for videre ordnede forhold i samarbejde med KANUKOKA. Hermed mine korte bemærkninger. 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstfomand for Landstinget, Demokraterne.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for familie og sundhed og dernæst er det landsstyremedlemmet for erhverv, Finn Karlsen, vær så god.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for erhverv, Atassut.

Tak. Her i forbindelse med den politisk økonomiske redegørelse for 2003 kan det ikke undre at man kommer meget rundt om erhvervsforholdene. Man har klart givet udtryk for, at man synes, at afsnittene om erhvervsfremme er for tynde og at bevillingerne hertil er for små. Det vil jeg ikke benægte, men jeg vil love, at vi i forbindelse med vores arbejde i landsstyret frem i mod finansloven for næste år vil arbejde for at disse midler bliver forøget.

Men for så vidt angår erhvervsfremme så skal vi ikke blot vente på midlerne, vi skal ikke lade det stå til og vente. Vi har en hel del erhvervstilskud, mens vi har andre erhverv som ikke drives med tilskud, hvorfor det viser at man faktisk kan drive erhverv uden tilskud. Jeg er enig i, at en del af det fremførte om at vi bør undersøge om vores tilskud bliver brugt til formålene og om de vitterligt er nødvendige for eksempel tildelt de 65 mill. som vi har ydet i tilskud til Nuka A/S. Men vi ved for så vidt angår bygderne, så blev det også sagt, at for så vidt angår beskæftigelsessituationen i bygderne, så er der tegn på, at man fra privat side er interesseret i at overtage bygdeproduktionsanlæg. Det er rigtigt at vi har afsat for få midler til erhvervsfremme i år, men jeg mener også at kunne se, at der er initiativer i gang således at private også kan overtage en del produktionsanlæg uden tilskud.

For så vidt angår arbejdet omkring eksport af vores is-, og vandressourcer, så mener jeg, at arbejdet er i gang. Der er en hel del initiativer i gang og disse har ikke krævet fra vores side. Men de har fremlagt konstruktive på positivt plan over for os og i forbindelse med eksport af is og vand, så har disse initiativer vores fuldhjertede støtte og vi har fra landsstyrets side gode forhåbninger til, at vi kan begynde at eksporterer is og vand til glæde for Grønland. Og at dette også kan afstedkomme indtægter og arbejdspladser her i landet.

Fra flere sider var man inde på Nuka A/S som for eksempel vedrørende Neqi A/S som drives af Nuka A/S, så blev der sat spørgsmålstegn ved om Neqi A/S fortsat skal drives af Nuka A/S. Men der er som sagt nogen initiativer i gang om for eksempel om Neqi A/S kan overtages af fåreholderne, og det skal vi snakke om i løbet af april måned. Om en eventuel overtagelse af slagteriet. For hvis fåreholderne selv kan drive slagteriet i Narsaq på andelsbasis, så vil vi selvfølgelig ikke ligge hindringer i vejen og det har vi allerede snakket med Nuka A/S om, hvorfor initiativerne går da dette arbejde er på skinner.

For så vidt angår en redegørelse om arbejdsmarkedsreform så forventer jeg, at komme nærmere ind på under efterårssamlingen, ligesom vi også under nærværende samling har et spørgsmål desangående, hvorfor jeg ikke vil komme så meget ind på det her under nærværende redegørelsespunkt.

Der blev også fra flere sider at for så vidt angår turismen, at man påpegede, at antallet af turister var faldende og at man har udtrykt betænkelighed ved dette alt imens vi bruger en hel del midler til fremme af turismen. En af årsager til faldet af turister, det hænger nøje sammen med trafikforholdene og den manglende planlægning og koordinering der har været indenfor trafikområdet. Men som landsstyremedlemmet for infrastruktur og trafik allerede har udtalt, så er der initiativer i gang for at man kan sikre en bedre koordinering og samordning af trafiksystemerne. Der er igangsat initiativer omkring en mere regionalplaceret turisme og det har vi gode forhåbninger til fra landsstyrets side, således at man også fremmer alternativ turistreform, således at turisterne ikke kun skal bo på hotellet, men således at turisterne også kan komme ud i naturen og ud til bygder og fåreholdere med mere.

Vi ved at hjemmestyret ejer en hel del aktieselskaber og vi har i landsstyret været i gang med drøftelser om eventuel sammenlægning af nogle af selskaberne, således at det er måske ikke nødvendigt at de alle sammen har direktører og bestyrelse som en del partier også var inde på. Men det har vi taget op i landsstyret.

Jeg er ikke uenig med det fra partierne fremførte vedrørende erhvervsfremme, at midlerne til erhvervsfremme måske er for få i den nuværende finanslov, men vi skal påregne i forbindelse med finansloven for næste år, vil afsætte flere midler til erhvervsfremme. Og det vil vi prøve på at sikre med vores arbejde i finansloven for  næste år.

For så vidt angår Inuit Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldts indlæg, hvor han ønskede en øget forædling her i Grønland, så er jeg ikke uenig i dette. For han kom ind på elementbyggeri som sagtens kunne udføres her i Grønland. En af mulighederne er Sikublock som er en udmærket mulighed, som jeg mener, vi bør beskytte politisk, således at vi på den måde sikre, at et øget brug af grønlandske råvarer også indenfor byggeriet.

Vedrørende Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger vedrørende Royal Greenland om vores tilskud på omkring 260 mill. kr. til en kapacitetstilpasningsaftale så har man tilfældigvis brugt disse penge til at etablere arbejdspladser, men efter nogles opfattelse bliver disse midler ikke fuldt ud brugt til formålet. Vi må derfor undersøge, om vi til stadighed skal yde sådanne tilskud, da det nogen gange kan anses som en form for forkælelse af Royal Greenland. Jeg mener ikke, at sådanne forhold kan fortsætte i lang tid fremover. Vi mener, at Royal Greenland bør kunne køre dette uden tilskud fra landskassen.

Det var hvad jeg havde at sige på nuværende tidspunkt.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstfomand for Landstinget, Demokraterne.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for erhverv, derefter er det landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug, Simon Olsen, vær så god.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Samtlige partier og Kandidatforbundet med hensyn til fiskerierhvervet, at det skal være mere effektivt, at landsstyret skal arbejde mere aktivt, det har de alle sammen givet udtryk for. Selvfølgelig giver dette forhåbninger.

Først med hensyn til så skal man ikke skjule at det i de sidste 2 år med hensyn til priserne især med rejepriserne, så er de faldet hele tiden og nu er de kommet så langt ned, således at hvis og såfremt fiskeriet skal kunne drives rentabelt, så kan man ikke komme udenom en dyr omstrukturering og tilpasning, og det er det vi har behov for. Fra Siumut blev det nævnt og med hensyn til tilpasning, så er man tilfreds, selvfølgelig skal vi ikke skjule den, at det er fuldstændig korrekt fra landsstyrets side, at det er det korrekte, der er blevet nævnt.

Og med hensyn til det der blev brugt fra Inuit Ataqatigiit, og der vil jeg lige citerer @at virksomhedsdrivene, at deres vilje til selv at kunne forsyne Grønland. Det er alt for lille, vi har ikke nogen kræfter til at modsige dette udsagn og uanset dette også for at skabe en bedre udvikling, og hvis vi skal dreje hen imod den, så bør vi kunne gøre det mere attraktivt på forskellige områder, såsom for skatteområdet samt at man på mineområdet så vidt muligt sikre gode muligheder. Og så bør vi være mere dygtige for at finde sådanne muligheder først når vi har det, så kan vi opnå en stabil drift og her kan man tage som et eksempel de trawlere som har haft gode sikringer indtil nu og som man politisk har kunnet se, fordi man her kan se og uden at kunne skjule, så viser det at det man har gjord @ikke er nogen forbrydelse@ men det er noget hensigtsmæssigt. Og derudover så blev der også nævnt fra Atassut, at der er et stort behov for at tilpasse indhandlingsstederne, det er også helt korrekt, idet fiskerne især i sommerperioden blandt andet også på baggrund af mangel på arbejdskraft, så kommer de jo nogen gange til at mangle indhandlingsmuligheder og derfor er det også blandt andet på baggrund af  indhandlingsstederne ikke har været tilpasset. Og det gør så, at man har en urentabel drift. Dermed at udviklingen af fiskeriet og såfremt den skal kunne forbedres endnu mere, så kan man ikke komme udenom attraktive fiskefartøjer, hvor det skal være attraktivt at kunne være besætningsmedlem. Det må vi gøre mere ud af. Og derudover så bør vi også have en større uddannelse indenfor fiskeriet, således at vi kan sikre et mere kontinuerligt fiskeri og uden midlertidigt stop og i og med at vi begynder at bruge denne metode, så i og med at priserne er placeret på en tilfredsstillende måde, så kan de have en mere rentabel drift.

Også med hensyn til Demokraternes udsagn, at der skal være med stabilt erhverv og at det skal kunne udvikles, det kan vi også se.

Og med hensyn til Kandidatforbundet, så blev også sagt med hensyn til fiskeriet, så mangler man 200 mill. kr. især til fiskefartøjerne alene til udskiftning af de kystnære flådekompagni. For at modsige dette, så er det meget vanskeligt, men landsstyret i forbindelse med deres undersøgelse af forskellige veje man kan bruge og i samarbejder forbrugerne, fiskerne og andre og med hensyn til tilpasning af driften. At man så vidt muligt ikke bruger udtrykket tilskud, men at man for eksempel kan bruge udbygning via banken, og det er den hensigt man ikke kan komme udenom og det er det som man må overveje eller godkende. Idet fiskeriet stadig er Grønlands hovederhverv.

Og vi har vanskeligt at få dem placeret på en mere tilfredsstillende sted, fordi som sagt så er priserne så langt nede, at de i de seneste 2 år, så har de været placeret på et sted, hvor man næsten ikke kan have rentabel drift af det. Derfor med hensyn til urentable gamle fartøjer og som ikke har stabilt fiskeri og som blandt kommer til at mangle besætningsmedlemmer, det giver også problemer. Og derfor med hensyn til større fartøjer som kan fiske mere kontinuerligt, det har vi behov for at have.

Og her med hensyn til år og især med hensyn til rejer, så har man fået forhøjet kvoten fra 85.000 til 100.000 tons og så regner vi fuldstændig med, at denne heldigvis ville kunne bane vejen for en mere hensigtsmæssig drift.

Også  med hensyn til fiskeriet og rejefiskeriet og krabbeudvalget som er ved at komme med en betænkning, så når denne er færdig, så skal man behandle hellefiskefiskeriet og når man er færdig med den, så skal man også have en mere tilfredsstillende tilpasning også for kommunerne kan have et bedre mål, og det er det vi skal opnå.

Derudover så har vi i landsstyrekoalitionsaftalen at fiskeriet skal have et bredt og en dialog hvor alle samles om den hensigt vi har. Og jeg håber så, at man i de kommende år det vil sige i 2004 at der ydes bevillinger til dem, og vi så får mulighed for at kunne gøre det, således at vores stade bedst muligt kan opnås og kan finde nogen vej, som vi kan have en meget bedre drift i fremtiden.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så landsstyremedlemmet for kultur og uddannelse.

Arkalo Abelsen,   Landsstyremedlem for Kultur og Uddannelse, Atassut.

Tak. Det der blev fremført af partierne som jeg lige ville kommentere generelt.

Først skal jeg lige udtale, at med hensyn til forbedring af uddannelsesstøtten, den vil blive forelagt til efterårssamlingen og at vi vil blive stilet hen i mod at den træder i kraft pr. 1. januar 2004.

Grunden dertil det er at da vi indgik en landsstyrekoalition, så var det KIK-formanden og DKIK-formanden, at denne høring der er sket, at den er sket under ferieafholdelsen af disse brugere og derfor har de ikke haft nogen muligheder for at have nogen indflydelse på den, og vi finder det vigtigt at man sammen med brugerne ud fra deres vilkår, at fremsætter dette forslag på en vel måde. Og derfor med hensyn til den nye, så er det også uddannelsesstøtteforvaltningen der er afgørende hvor parat den er, men man stiler hen imod at den skal kunne træde i kraft pr. 1. januar 2004.

Og med hensyn til folkeskolen, så kom forskellige partier ind på den. Og med hensyn til den kommende forordning der er vedrørende folkeskolen,  den har været førstebehandlet og jeg regner fuldt ud med, at den efter godkendelse vil kunne træde i kraft pr. 1. august 2003. Der har været gennemført forskellige planlægninger og selvfølgelig har man kritiseret bygningerne.

Hvis ikke i går så var det i forgårs med hensyn til bygdeskolerapporten, den har jeg modtaget, jeg har end ikke haft tid til at undersøge den. Vi har allerede en rapport der vedrører byskolerne og disse to skal vi have en samlet vurdering omkring skolebygningernes dårlige stand eller hvor gode de er. Om eleverne er i stigende antal eller faldende antal. Man skal lave en meget stor analyse samt hvordan disse kan renoveres samt tilpasses til behovet.

Jeg mener, at det er på sin plads at sige til landstinget, at med hensyn til de skoler og det omgivne bygninger, det er dem der binder. Og derfor med renovering, så er det ikke blot for at renovere dem til den gammelkendte stand. Men at man bruger lejligheden til at kunne tilpasse dem, således at den kan kunne bruges til Atuarfitsialak. Det er meget vigtigt at være opmærksom på disse forhold.

Med hensyn til uddannelserne. Der bliver påpeget fra Siumut. Selvfølgelig må uddannelserne til stadighed tilpasses til forholdene. Og jeg kan også sige, at når landstingsmødet er over, så skal man have vurderet hele uddannelserne og vurdere forskellige tiltag. Og jeg mener, at det er meget nødvendigt med en nøje vurdering. Hvad er det for nogen uddannelser som vi absolut skal udvikle i Grønland? Således at de er tilpasset for vores samfunds mål, vi har sat for. Og der er også nogen uddannelser som måske er alt for dyre at gennemføre i Grønland. Det er alt dette vi skal have vurderet og have fremlægge  en redegørelse i de kommende måneder.

Det problem man har haft i de mange år, det er mangel på uddannede lærere.

Som bekendt så ansætter kommunerne lærere selv, selvfølgelig hjælper vi kommunerne fra vores direktorat, når der er behov for hjælp med hensyn til ansættelser. Men for at komme ud over dette problem og den vision man har haft i forbindelse med uddannelsen i seminariet, så kan man opnå at komme behovet. Men selvom vi har gjort alt for at opnå dette behov, så har  vi ikke kunnet gøre det.

Derfor må vi også regne med at man også i mange år og hvis og såfremt uddannelsen på  skal køres på bedst muligt på folkeskolen så er det stadig nødvendigt, at man skal kunne tilkalde lærere udefra især fra Danmark. Der er også nogen skoler, som har opnået noget godt og nogen andre mindre godt på det område.

Med hensyn til udbygning af folkeskolen på den måde, så kan det næste være også at hvordan man kan forberede forskoleeleverne. Og min landsstyrekollega, det skal vi have en meget stor dialog om, således at man i de daginstitutioner mere tilrettelagt, så er der ikke nogen arbejde med det, især med pasning af børn. Derfor  er det meget vigtigt at for at kunne sikre flest mulige børn starter godt i folkeskolen, så er det også nødvendigt at der laves en udbygning og hensigtserklæringer på daginstitutioner med hensyn at de skal kunne gå i folkeskolen. Og jeg mener, at det kan bane vejen for at Atuarfitsialak også kan blive til en succes.

Og med disse korte bemærkninger, så har jeg kommenteret det der vedrører mit landsstyreområde.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der har bedt om ordet er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Atassuts ordfører fremkommer også med noget meget interessant og som han ikke kan komme let hen over. Jeg mener, at man bør også medtage den og støtte den.

Som er med hensyn til skibstrafik, også fordi allerede har indhøstet små erfaringer i Diskobugten. Og især med hensyn til at produkterne står længe i fryserne og at de kan falde i værdi, og for at undgå dette så har man brugt dette. Og det er noget som Ilulissat Kommune siden kontakter til Royal Arctic Line.

Med hensyn til skibstrafikken, så er man heldigvis i gang med at få dem realiseret. Det er så her til vinter, at den trådte i kraft. Første gang i vinters, så var de private næringsdrivende meget glade for den. Som bekendt så er det meget afgørende hvor stor vestisen er, og i de sidste år, så er det især med hensyn til erfaringer fra Diskobugten, så er vestisen først begyndt at komme først at lande inde ved land ved Attu omkring 1. februar. Det har været meget tidligere på et tidligere tidspunkt. Og derfor med hensyn til at man kan udnytte denne mulighed med hensyn til skibstrafik og fragt. Og ikke mindst med hensyn til passagertransport. Og ud fra det vi kan se i år, så med hensyn til passagerskibstransport, så er det meget sent at det først kommer til Diskobugten, og her det også turismetransport og almindelig passagertransport som giver nogen skævheder på det område. Også fordi de har også meget stor indflydelse på økonomien, at man skal være opmærksomme på sådanne forhold. Det er meget vigtigt.

Og med hensyn til den økonomiske beretning og så den redegørelse der blev fremlagt i går og på baggrund af debat, og som jeg har efterlyst i den forbindelse, det er de ekstraordinære tiltag som man i år og som vil træde i kraft i 2004 nemlig at med hensyn til at der er en del at Grønlands areal der vil blive optaget til verdenslisten pr. 1. februar og den blev indstillet og sendt til Unesco pr. 1. februar 2002. Jeg mener, at det er meget vigtigt også med hensyn til økonomien og turismen her i Grønland, at man skal være opmærksom på dette forhold. Fordi man regner med, at såfremt dette bliver realiseret, så vil turismen blandt andet stige med op til 40%.

Og her er det så Ilulissat Isfjord der bliver optaget på verdenslisten. At man skal være forberedt til det, så er det især de 2 kommuner, nemlig Ilulissat og Qasigiannguit at man skal være forberedt på det. Så har man forskellige overvejelser til at kunne gøre det, og det er også helt sikkert, at man på landsbasis skal være forberedt, det kan man vist ikke komme udenom.

Med hensyn til udnyttelse af tilskud på forskellige områder, så blev det også nævnt og som landsstyremedlemmet nævnte, at der er større tilsyn og kontrol og bedre udnyttelse af tilskuddene, det er jeg selvfølgelig også meget interesseret.

Og jeg vil også sige tak til de forskellige landsstyremedlemmers besvarelser, også fordi de kommer med nogen interessante besvarelse.

Og med hensyn til landsstyremedlemmet for erhverv og hans besvarelse om et mere effektiv tiltag omkring vand-, og iseksport. Det er meget tilfredsstillende. Men ifølge mine overvejelser med hensyn til snakken om mere effektivt arbejde, det er det udover det der er gældende, dem der drives i dag, at man udover disse så kan man drive dem.

Og som et eksempel under førstebehandlingen af finanslovsforslaget så har jeg nævnt at produktion af vand bør kunne drives i stedet for olieefterforskning. Vi er jo vidende om, at selvom vi prøver på at efterforske efter olie, så har vi på nuværende tidspunkt ikke haft held til at finde nogen olie, og derfor med hensyn til de mange midler der bruges til efterforskning af olie og man kan måske bruge en del af disse til at kunne fremme mere produktion af vand. Fordi det er også helt sikkert, at man på det område kan begynde at have nogen hurtigere indtjening og får skabt sådan en indtjening. Idet her i den beretning og på baggrund af de forskellige oplysninger og baggrund af de tal der blev fremført, så har vi grund til at være bange eller ængstelige selvom landsstyremedlemmet i sin forelæggelse ikke fremsagde, at denne ængstelse bliver fremført i fuld omfang. Men jeg mener, at vi har behov for at kunne være forberedt. Og derfor med hensyn til indtjeningsmulighederne, så skal vi være parate til alle disse.

Fordi det er alvorligt i løbet af de seneste 10 år efter at Grønland har haft en meget god økonomi. Siden starten af 2002 så er økonomien nedadgående. Som sagt og i stedet for at bekrige hinanden og er det ikke så afgørende om vi for forskellige partiers standspunkt, så kan man vist ikke komme udenom at vi skal have et  samarbejde.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Ole Thorleifsen, Siumut.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til de enkelte landsstyremedlemmers besvarelse. Det vil jeg sige tak til. Og så vil jeg lige kommentere de enkelte partiers ordførerindlæg.

Det er ikke sådan at parti Atassuts ordfører at når de har sagt, så er det altid sandt de siger. At med hensyn til at der skal være rationalisering og omkring administrationen. Der er allerede lavet nogen planlægninger for de område, hvor man skal få formindsket administrationen. Jeg mener, at de berørte landstingsmedlemmer, det kan jo ikke have udgangspunkt at det er enkeltpersoner der skal tage en beslutning. Jeg mener, at det er vigtigt at man får løst dette i samarbejde med medarbejderne.

Og derfor med hensyn til Asii C. Narups forespørgselsdebat, nemlig der har med tilpasning af administrationen i Grønlands Hjemmestyre at gøre, det ser vi spændt til og med hensyn til det som landsstyret allerede vil kunne omfører, det ser vi også frem til med spænding. Og at alt kan uden kritikpunkter, det blev nævnt fra Atassut at man ville lave prioritering, privatisering. Jeg mener, at vi fra Inuit Ataqatigiits side med hensyn til hjemmestyreejede selskaber, jeg mener at ejerskabet kan ændres som sagt, at det er i samarbejde med samfundet.

Medarbejderne eller ejerne i samarbejde med dem, og derudover at servicen ikke bliver forringet, men at den bliver forbedret. Det bør være overskrifterne. At i forbindelse med diskussion af forskellige ejerskaber og med hensyn til det der blev fremført fra Demokraterne. Jeg mener, at det er nødvendigt, at dem det har de i berøring, at det er så dem der har medansvar eller at de får overtaget hele ansvaret, det bør være et skridt imod den rigtige retning.

Og her med hensyn til omstrukturering af samfundsstrukturen og den  debat og med hensyn til de planer som landsstyret har med hensyn til det kommende år. Og før det hele går i gang, så vil man lige erindre om, at det allerede godkendte omstruktureringer at man forhaler gennemførelsen af disse. At det er noget som har været kørt  siden 2001, den er stadig ikke færdig.

Og i den forbindelse så har vi også fra Inuit Ataqatigiit i vores indlæg ikke klart sige, at med hensyn til byrdeopgavefordelingen mellem kommunerne og Grønlands Hjemmestyre. Den bør vurderes på nuværende tidspunkt. Og med hensyn til omstrukturering af samfundet, så bør man også medtage den som en hastende opgave i det kommende år.

Og landsstyremedlemmet for erhverv omkring midler for 2004, så sagde han, vi efterlyser ikke så meget midler, men det er hvilke meninger og hvilke overvejelser og ideer har man. At man kan hente nogen ideer af erhvervsdrivene, så er der meget vigtigt at  kunne gøre det.

Og så er der også nogen meget vigtige ord som er gået tabt i forbindelse med EDB-behandling af mit indlæg. Så er det jo fangererhvervet. Så bliver det sagt som om det kun øges tilskud alene. Derfor mener vi, at vi efterlyser, at der skal tages nogen overvejelser til den og ideer. Og derfor med hensyn til fangererhvervet som allerede har problemer og takt med klimaændringerne i de seneste år, så bliver de berørt meget hårdt og kedeligt. Og jeg mener, at der er behov for at man bør lave nogen planlægninger på længere sigt i samarbejde med KNAPK, fangernes forening.

Og i den forbindelse dem der kan have nogen indtjening ved siden af og med hensyn til forædling af sælkød. Jeg mener, at det er Sisimiut Seafood som ellers har fået autorisation til at kunne gøre det. Jeg mener, at det er meget godt med fersk udbud af sælkød som kan danne indtjening ved siden af den almindelige sælfangst for fangererhvervene.

Derudover så er der handel med håndkunstværk og at man kan have nogen indtjening for turisterne.

Vi har øget 5,4 mill. kr. til selve udbygningen, hvad er resultaterne af dette? Jeg mener, at det er nødvendigt at landsstyret kommer med en redegørelse desangående til efterårssamlingen.

Og med hensyn til landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst og hans bemærkninger om at man skal gøre fiskefartøjerne mere attraktive, det kan man selvfølgelig ikke sige imod, hvor meget skal de gøres attraktive? Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Ole Thorleifsen, Siumut og efterfølgende Jakob Sivertsen.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Først med hensyn til landsstyret at de giver sådan støtte til vores ordførerindlæg, det siger vi tak for i Siumut. Og vi har gennemført sådan handelsdebat i snart 20, først nu bliver man hørt, og jeg tror at samtlige støtter denne hensigt.

Men i forbindelse med sådan samfundsomstrukturering, så er det nødvendigt, at man skal kunne være tålmodig, fordi det er meget omfattende arbejde som landsstyret lægger op til. Og først når den bliver fremlagt meget klart over for samfundet, så bør landstinget også være medvirkende til at kunne få den realiseret.

Og derfor med hensyn til vores økonomiske mål, at man skal være kunne enes om denne samlet, så er det vigtigt at man følger med det.

Og det man har lagt mærke til er Inuit Ataqatigiits ordfører og især med hensyn til finansudvalgsmedlemmer fra Siumut og som det også blev nævnt, at med hensyn til erhverv og trafik og at den bliver opdelt til regionsvise. Og med hensyn til tilskud, det har de nogen bemærkninger til. Det siger vi tak til også fordi vi diskuterer disse emner i finansudvalget, også  fordi vi får nogen ideer og input derfra. Og vi siger mange tak, og så håber vi på, at vi kan have en god debat i finansudvalget omkring disse og vi siger tak for det input i har givet.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Ganske kort. Det er at man har viljen til at kunne lave noget selv, at det er meget vigtigt. Og derfor finder vi at selvstændighed  er noget vigtigt. At de private når de selv starter et erhverv, så er der heldigvis mange der starter sådanne erhverv, og det er så dem, som på medarbejderområdet skaber indtjening skatteindtægter til det offentlige uden at modtage tilskud. Når disse får bedre muligheder og så med hensyn til tilskud der ydes til erhverv, så kan vi bruge disse til nogen der har størst behov.

Og med hensyn til lufttrafikken og det som landsstyremedlemmet indenfor infrastruktur kom ind på, så var jeg interesseret i denne, så vil jeg lige kommentere den.

I finanslovsforslaget for 2003, så skal man yde 107 mill. kr. til Air Greenland.

Men jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt i dag og især når vi bor i yderdistrikterne, så koster det 14.000,00 kr. til en billet for at komme over indlandsisen. Og så hørte vi i radioen at det skal koste 5.000,00 kr. for at komme til Danmark. Det er ikke hensigtsmæssigt med hensyn til servicen i Grønland.

Og derfor med hensyn til at landsstyremedlemmet for infrastruktur til efteråret med hensyn til gavnen af de tilskud som giver og den efterlysning han maler frem til, så er det meget spændende. Og på for ikke så kort tid siden, så ændrede  Grønlandsfly og fik malet sine flyflåde alle disse bør vurderes i den tid hvor vi har økonomisk afmatning. Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at få ændret navne og få lavet alt mulig andet, fordi det er ikke god udnyttelse af samfundsmidlerne.

Også med hensyn til landsstyret det blev fremsat omkring politisk økonomi og vi som har med politik at gøre, har vi sammen med borgerne og vi holder så borgermøder, for at kunne høre hvad for nogen ønsker de har. Da vi var i Alluitsup Paa for kort tid siden og uanset om vi havde telefon, så kan vi ikke kontakte omverdenen, ej heller Grønland. Der er fordi den har lidt under 500 indbyggere, så kan den ikke have nogen service fra Tele. Så når vi så ankommer til Kangaamiut, og den har lidt over 600 indbyggere, så kan vi ikke telefonere. Jeg mener, at det er så vidt muligt ud fra samfundets behov og med hensyn til udviklingen også fordi borgerne skal kunne deltage i denne udvikling. Det er også sådan noget som bør være med i vurderingerne omkring samfundet.

Det er landsstyremedlemmet for fiskeri og med hensyn til forbedring af indhandlingssteder og hans bemærkninger, det er også korrekt og det er glædeligt at få gavn, og det vil det have hvis man sammenlægger dem og deres fangster ikke kan indhandles, også fordi man ikke kan have fuld udbytte af det.

Og med hensyn til det vi har sagt omkring besejling, også har man fået dokumenteret klimaets ændring i Nordgrønland. Det er meget taknemmeligt, fordi skibstrafikken har så gode tekniske forhold om hvornår og hvor tyk isen er. Det kan man følge med hver eneste time og hvis muligt, så kan man følge med om hvornår storisen kommer tæt på land og hvor tyk den er. Og derfor med hensyn til de der blev fremsat fra Inuit Ataqatigiits side omkring det der blev sagt, at da verden går videre uden at stoppe vil der ikke følger med blive magtesløse. Derfor med hensyn til at borgerne skal have nogen varer og vi vil gerne have nogen kvalitetsvarer og som står i mål med priserne og at det er nødvendigt at disse bliver transporteret mens de er ferske, også fordi det er nødvendigt.

Også med hensyn til Tele Greenlands service som i dag bliver vurderet som meget godt. Også med hensyn til at man næsten har forbud mod at bruge mobiler i bygderne. Det vil jeg gerne have, at man overvejer det endnu engang. Og Tele Greenland har 2 fly, og jeg tænker over, at vi har nogen fly som vi selv er medejere af, og vi ejer Tele Greenland 100%. Er det nødvendigt, at når det ene fly for eksempel er fyldt op med passagerer og det andet fly lige ved siden af står næsten tom med fragt. Jeg mener, at alle sådanne forhold må vurderes med hensyn til driften af disse 2 fly, så er det jo olie og piloter og alt muligt koster jo og derfor er det jo interessant at man også skal vurdere kommunikation og ikke mindst med hensyn til postbeflyvning og at denne bliver vurderet nøje. Så afventer vi med spænding vores deltagelse. Tak.

Vi skal til at stoppe debatten og landsstyremedlemmerne har allerede markeret at kunne sige, at i sådanne redegørelser, så er der også bred debat, men man regner så med, at landsstyremedlemmerne kommer med nogen besvarelser. Og så er det landsstyremedlemmet for fiskeri.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Siumut.

Inuit Ataqatigiits ordfører har direkte adspurgt mig hvordan vi kan gøre fartøjerne mere attraktive med hensyn til besætningsmedlemmerne. Det er således at yngre besætningsmedlemmer har meget interesse i at blive forhørt i ældre og umoderne fartøjer. Det er derfor ved at modernisere fartøjerne og ved at udstyre fartøjerne med moderne faciliteter og gøre dem mere attraktive, kan rekruttere unge fiskere. Det er en god vitamin, ikke en dårlig vitamin.

Med hensyn til fangsten, så har vi også alvorlige forhold at tage hensyn til. De forhold jeg har kendskab til, det er at hvalkød i Japan er dyrere end guld. Men vi har alligevel ingen muligheder på baggrund af de barriere vi har med hensyn til international aftale om handel. Men det er derfor vi skal have kvalifikationerne i orden med hensyn til disse forhold. Tak.

Finn Karlsen,   Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

For en kort bemærkning. Med hensyn til råstofefterforskning også  fordi  det vedrører i høj grad erhvervslivet, så er råstofefterforskningen blevet mere attraktiv fra lande udenfor Grønland. Så er det også relevant at skulle tage dem i betragtning i forbindelse med erhvervsfremme.

Med hensyn til olieefterforskning, så er det ligesom interessen er dalet, men på nuværende tidspunkt har der været en meget interessant henvendelse med hensyn til olieefterforskning og med hensyn til de bemærkninger der faldt fra Anthon Frederiksen. De midler vi bruger til olieefterforskning, før det kan omlægges til vandproduktion med videre. Det bliver mange penge, der bliver tale om fordi en boring koster mange mange millioner, men det er altså ikke olieefterforskning vi finansierer direkte. Hvis det havde været tilfældet, så havde vi brugt pengene til produktion af vand.

Vi skal ikke privatiserer for privatiseringens skyld, men vi efterlyser andre former for initiativer. Der er også så mange andre personer som også har interesse, blandt andet bygdebeboerne. Vi mener i landsstyret, at det er et godt tegn. Og Nuka A/S er med i flere bygder også i byerne. Det er ikke kun de private personer der er tale om, men Nuka A/S er med.

Og med hensyn til Demokraternes bemærkninger, så har vi været i gang med disse initiativer, også regner jeg også med, at vi i begyndelsen af april måned vil tage med landbrugserhvervet.

Men hensyn til sygetransport så har vi også RAL og det har vi jo haft kontakt med, således at klimaændringen kan udnyttes til fordel for bedre sygetransport.

Der blev også sagt, det kan man måske også forstår således, at jeg har sagt, det et spørgsmål, hvordan det samlede landsstyre vil udnytte det. Jeg er ikke alene i landsstyret.

Ja, det kan måske tages som en spøg, med hensyn til sælkød fordi  fangerne lever jo meget under strenge levevilkår. Vi må ligesom sætte fokus på fangerdistrikterne Avanersuaq og Ittoqqortoormiit om de så kan begynde at tænke over om de vil overgå til fiskeriet. Vi kan allerede nu begynde at tænke over det.

Med hensyn til kunsthåndværk, det at vi skal lave en planlægning til efterårssamling, vi skal tage kontakt til vores kunstkonsulent.

Med hensyn til Atassuts bemærkninger om vores eksport og de penge vi tjener herved, at de burde kunne opgraderes til, det kan man ikke se. Vores eksport er meget lille i forhold til vores import.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Der er ikke flere der har bedt om ordet og dermed må behandlingen af dette dagsordenspunkt færdig og dermed er mødet også slut for i dag. Jeg vil gerne foreslå at i morgen når vi er færdig at de resterende så vidt muligt bliver færdiggjort i morgen, når i er færdige med jeres spørgsmål til landsstyret. At vi behandler de punkter som vi ikke blev færdige med i dag. For hvis ikke, så kan vi komme til at have nogen meget lange møder.

Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 12. marts 2003 nal. 13:00-18:00.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Ullumikkut siulliutillugu oqaluuserineqassaaq nunanut allanut tunngasunut nassuiaat, nanginnera ippassaq Naalakkersuisut Siulittaasuata saqqummiussaa partiillu oqaaseqartuinit siullermeerutaasumik oqaaseqarfigineqareersoq. Taava apeqqutigissavara Naalakkersuisut Siulittaasuat siullermik akissutissani maannakkut saqqummiutissavai.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 12. marts 2003 nal. 13:05.

Immikkoortoq 12

Nunanut allanut tunngasumik nassuiaat.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. tassa ippassaq oqallinnermi nunanut allanut tunngasumik nassuiaammi oqallinneq ingerlanneqartoq Nunanut Allanut Ministerip peqataaffigisaa ingerlalluartutut oqaatigisinnaavarput. Aammalu maluginiarlugu oqallinneq eqqissisimasumik torersumik aammalu annertuumik isumaqatigiiffiusumik oqariartuutigineqartut pingaartumik illersornissamut tunngasunik pilersaarutit.

Tassa ippassaq oqaaseqaatitsinni missiilinut illersornissamut pilersaarutinut tunngasut kiisalu illersornissamut isumaqatigiissutinut tunngasut partiinit saqqummiunneqartut assigiinngitsut oqaatigivara innuttaasut akornanni aammalu politikkikkut oqallinnissami atugassat ilagigaat. Tamannalu qaammatini tulliuttuni oqallinnissaq aalajangerniarnissatsinnut tunngaviusussaq pingaaruteqarluinnartoq ippassaq oqariartuutigineqarpoq.

Ullumikkut pineqartut marluk taakkua aammattaaq iserfiginianngilakka kisianni qularnaarlugu takusinnaareerpara annertuumik isumaqatigiittoqartoq. Tassa partiit oqariartuutaat qiviaraanni ataatsimoorneq annertuumik takutinneqartoq taavalu tamanna assut Naalakkersuisuningaaniit nuannaarutigaarput.

Naalakkersuisut taamaasillutik nukissamik tunineqarmata qallunaat nunaat aammalu amerikamiut isumaqatiginniarfigineqarnissaata ingerlanneqarnissaanut.

Tassa illersornissamut tunngasut aammalu Pituffimmi raadareqarfiup sakkortusarneqarnissaanut tunngasuni oqariartuutit malugaara annertuumik isumaqatigiissuteqarnikkut anguniarneqartussat oqariartuutigineqartut tassalu isumaqatigiinniarnerit sapinngisamik nunatsinnut pitsaanerpaamik aammalu sunniuteqarfiulluartumik angusaqaataanissaat Inatsisartuni partiit oqartuutaasa oqariartuutigigaat.

Tassa taamaalilluta tassani alloriarnermi ataatsimoornerput annertuumik Nunanut Allanut Ministerimut aammalu nunarsuarmioqataasunut takutinneqartoq nuannaarutigaara. Taamaalilluni suleriaqqinnissatsinni nukissaq annertoorujussuaq pissarsiaraarput. Qallunaanut aammalu nunarsuarmioqataasunut. Takutikkatsigu kalaallit namminersulersimasut, namminersornerulersimasut ataatsimoorlutik nunartik sanarferusullugu isumaqatiginninniarnissamut piumassuseqartut.

Taamaalilluni Naalakkersuisut annertuumik nukissamik tunineqarput taannalu atorluassavarput. Imaanngilaq Naalakkersuisut kisimik massakkut suleriaqqinnissami ingerlatsissasut tassa pingaaruteqarluinnarpoq nunanut allanut sillimaniarnermut ataatsimiititaliaq aammalu Inatsisartut tunuliaqutarilluarnissaat.

Minnerunngitsumillu aamma innuttaasut oqariartuutaasa aallaavigalugit suleriarnissarput aallaavigalugu ingerlatsisoqarumaartoq.

Tassa uani oqallinnermi ilaatigut aamma Dundasitoqqap utertinneqarnera tikillatsiarneqarpoq. Ilaatigullu oqariartuutigineqarluni innuttaasut peqataatinneqarnerat annikippallaartoq minnerunngitsumillu Qaanaarmiut eqqarsaatigalugit aalajangerniarnermi sunniuteqarnerusumik peqataatinneqarsimasariaqaraluartut.

Tassa suliaq 1995-mi aallartinneqarsimasoq annertuumik ingerlanneqarsimavoq aammalu Qaanaami kommunalbestyrelse qanittumik suleqatigalugu paasissutissanik tunioqqaaneq ingerlanneqartarsimasoq Naalakkersuisut allattoqarfianninngaaniit ilisimatinneqarpugut. Aamma takusinnaavagut allakkat arlallit ingerlatinneqartarsimasut.

Taamaammat tunulliussilluni oqariartortarnerit taakkua tamatigut ilumuunngitsut oqaatigissavara.

Kisiannili uani pisumi kingulermi tassa ukiarmi Naalakkersuisut unimmata nutaamik qinersisoqartussanngormat aammalu Naalakkersuinikkut aalassassimaarnerit annertuut januarimi ingerlanneqartut pissutigalugit paasissutissat kingulliit apuunniarnerat killeqarsimasoq taanna ersarissumik Qaanaami Kommunalbestyrelsimut oqaatigaarput.

Taannalu ajuusaarnartutut oqaatigalugu aammalu neriorsorlugit kingorna taamatut pisoqaqqissanngitsoq. Sapinngisarpullu tamaat qanittumik suleqatigalugit paasissutissanik ingerlatitsisarnissarput taanna peqataaffigalugulu suleqataaffigiumagipput.

Neriuppungalu taassuuna attaveqatigiinnerit pitsaanerusumik aallartinneqarnissaannut aamma aqqutissamik nassaarsinnaajumaartugut ikioqatigiinnitsigut. Aammalu ulluni kingullerni pisuni Nunanut Allanut Ministeri Pituffimmukarnissaanut paasissutissat ilaatigut isertuunneqartutut misigisimallutik oqariartornerat taanna isumaqarpunga eqqoqqissaanngitsoq tassa kommuni Qaanaap kommunianit ilaasortat maaniimmata ataatsimeeqatiginerani ilisimatippakka Pituffimmut tunngasunik suliassanik malinnaatinneqassasut.

Aamma taanna naammassivarput. Tassa missiilinut illersuusiornissamut nalunaarut tigugatsigu suliassaq ingerlaannartumik allaffeqarfimmut suliakkiissutigaara Qaanaamut paasissutissat tassani eqqartorneqartut apuunneqassasut aammalu Nunanut Allanut Ministeri Pituffimmut tikeraarnerani uanga ilaasussaanera nalunaarutigineqassasoq. Aamma taamaaliortoqarpoq.

Taamaakkami eqqoqqissaarpallaanngillat ilaatigut tunulliusisumik oqariartortitsisarnerit.

Uani sakkussialerngusaannermi nunarsuarmioqataasut akornanni Kalaallit Nunaat pingaaruteqarluinnartumik inisseqqavoq. Tassalu Pituffimmi raadareqarfik pissutaalluni tassanilu oqaatigereerpara pingaarluinnartoq ataatsimoorluta oqariartornissarput aamma qularnaarlugu taanna oqariartuutigineqareermat. Annerusumik tikeqqinnagu suleqataanissarput minnerunngitsumillu aamma Inatsisartut malinnaatinneqarnissaannut Naalakkersuisut piumassuseqarnerat oqariartuutigissavarput.

EU eqqarsaatigalugu apeqqutit arlallit partiinit assigiinngitsunit aamma oqariartuutigineqarput. Tassa nuannaarutigalugu maluginiarpara partiit tamakkerlutik Naalakkersuisut EU-mut tunngasunik politikkikkut ingerlatsinerat iluarisimaaraat.

Naalakkersuisut ersarissumik tunngavigivaat EU-mit suleqateqarneq, suleqateqarnerup ingerlatiinnarneqarnissaa orniginartinnerugaat. EU-millu suleqateqarneq ukiut 30-t matuma siorna aallarnisarneqartoq ingerlanneqaannassasoq.

Tassungalu tunngassuteqartuni assigiinngitsuni suleqateqarnerup aaqqissuussaanera iluarsartuunneqarnissaa nutarterneqarnissaalu pisariaqarpoq. Suliniutit tamakku massakkut ingerlapput qanittumillu EU-mi eqqarsaatersuutigineqartut ilisimasaqarfigilikkagut siunisssami suleqatigiinnissami ingerlariaqqinnissamilu tunngavigineqassapput.

Neriorsuutigissavara Naalakkersuisut suliniutigissagaat isumaqatigiissutit ingerlaneri sivitsorsarneqannginnissaat anguniarneqassasoq. Kisiannili Inatsisartut erseqqissaaffigissavakka EU-mi suliniarneq kigaalasumik ingerlanneqartarmat aallaqqaammullu aalisarnermut isumaqatigiissut nunatsinnut inuiaqatigiinnullu pingaaruteqarluinnartoq salliutillugu sulissutigineqarnissaa qularnaarlugu anguniartariaqaripput.

Taannalu qularnaarneqareerpat suleqatigiinnermi ilusilersuinissaq tullinnguullugu suliarineqassasoq. EU-mi aamma tamanna suleqatigiinnissaq soqutigineqartoq EU-minngaaneersunit annertuumik oqariartuutigineqareermat. Uanilu apeqquteqaatinut tunngasunut Demokratinut oqaatigerusuppara tassunga atatillugu isumaqannginnama illersornissamut pilersaarutinut tunngasuni isummerniarnissarput EU-mi aalisarnermut isumaqatigiissuteqarnissaa.

Tassami taakku marluk suliat assigiinngilluinnarput. Aammalu ilisimatinneqanngilagut illersornissamut tunngasunik pinngitsaaliiniutitut taakku atorneqarumaartut. Tassa assigiinngilluinnartuunerat pillugu ataqatigiinnginnerat taanna uppernarsassavarput. Aalisanemut isumaqatigiissutissarput uagut nammineerluta ilusilersussavarput. Illesornissamut tunngasunut minnerpaamilluunniit kaputartuunneqassanngilaq.

Taavalu EU-mi OLT pillugu aamma ilaatigut Inuit Ataqatigiit oqariartuuteqarput, nalilersueqqittariaqartugut OLT-mi atuinerput peqataanerput pillugu. Tassunga apeqqummut oqassaanga OLT pillugu ilaasortaanerpullu nalilersuinitsini isumaqatigiinniaqqinnisatsinnilu ilanngullugit nalilersorneqassammata. Suleqatigiinnermi isumaqatigiissut naapertorlugu tassa periarfissaqarpugut oqaloqataanissatsinnut.

Isumaqatigilluinnarparalu naammagisimaarnanngitsoq Kalaallit Nunaat kiserluinnarmi OLT-mi ilaasortaasut akornanni kisimi tunniusseqqittarnissamik piumasaqaateqarfigineqarnera iluarinanngitsoq. Aamma taanna anigorniartariaqartoq.

Tassalu aalisarnermut isumaqatigiissut naammagisimaarnartoq tassani pineqarmat OLT-mi ilaasortaasut nunat allat eqqarsaatigalugit immikkoortitsinertut isigineqartariaqarpoq. Aammali oqaatigissavarput OLT tassaavoq EU-mi niuernikkut isumaqatigiissusiornissamit EU-mit neqeroorutigineqartartoq pitsaanerpaaq.

Neqeroorut taanna nunanut ineriartortinneqartunut neqeroorutigineqartartoq tamanna isumaqarpoq uagut nunatsinni assersuutigalugu savalimmiunut naleqqiulluta EU-mi nunat tamaasa immikkut ataasiakkaarlugit assigiinngitsunik isumaqatigiissusiorfiginissaat pisariaqanngitsoq.

Nunat ataasiakkaaginnaat taamak periarfissaqartinneqartarput. Nunallu ineriartortitat piitsorujussuusarlutik inissisimasut kisimik taamatut periarfissinneqartarput. Qujanartumilli uagut tassani periarfissagut annertuumik pitsaasutut oqaatigisinnaavagut. Tassami aalisarnikkut isumaqatigiissut aamma nunatsinnut aningaasarsiornikkut annertuumik sunniuteqartoq. Neriuppungalu siunissami taamatut isumaqatigiissuteqarnerit sunniuteqarluartut nunatsinnut ingerlatiinnarneqarumaartut.

Kisianni soorunami nalilersuinissat tamakku sukumiisumik aamma suliarineqarnissaannut Naalakkersuisullu annertuumik peqataarusuppugut.

Issittumi igalaaq nunani avannarlerni inissisimasut eqqarsaatigalugit ilisimatitsissutigissavara Naalakkersuisut EU kommissionimut naatsorsuutigimmassuk saqqummiussinnaassallugu piffissaq sivikitsoq qaangiuppat. Soorunami Naalakkersuisut kommissionip suliai qanimut malittarissavaat. Aammalu annertuumik malittarinninnissaminnut qularnaarinninnissamullu piumasusseqarput. Taamaalillugu qularnaarniarlugu politikkikkut oqariartuutigineqartut Ilulissani kingullermik ataatsimiinnermi kiisalu Luxemborgimi oqariartuutigineqartut assigalugit maanna oqariartuuteqanersoq malinnaaffigalugit nalilersuisoqassammat. Neriullutalu aamma issittumi igalaaq sunniuteqarluarluni nunatsinni inissisimanerput assigiinngitsorpassuarnik aamma pitsaaqutinik uagutsinnut nassataqarumaartoq.

Tassa Naalakkersuisuni apeqquteqaatit uani eqqartullatsiarneqartut saqqummiunneqartut tamaasa akissuteqarfigissavagut tassalu aalisarnermut isumaqatigiissutip isumaqatigiinniussutigineqaqqinnissaanut tunngasut kiisalu suleqatigiinnissamik isumaqatiissutiliornissamut tunngasuni. Qinnutigissavarpullu paasineqarnissaa ullumikkorpiaq tamanna pisinaanngimmat.

Apeqquteqaatilli tulleriiaarlugit saqqumminneqarlutillu eqqartorneqartassapput Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliaanni aammalu taakkua malinnaatilluinnarneqarnissaat Naalakkersuisuni pimoorullugu peqataaffigalugulu suleqataaffigissavarput.

Tassami taakkuupput aamma sunniuteqarniarnissami annertuumik isummersueqataanissami pingaaruteqarluinnartut. Minnerunngitsumik Inatsisartut tamaasa tunuliaqutaralugit oqariartortarnissarput nunatsinnut pingaaruteqarluinnarmat. Tassa apeqquteqaatit ilaanni aamma Demokratit ilaatigut tikippaat Kalaallit Nunaata EU-mi aningaasaqarfinnut ilanngussinnaanera erseqqissaatigissavarput matumani pineqarmata EU-mi programmit. Taakkulu aningaasaateqarfinnit pitsaanerungaatsiarput.

EU-mi programmit pillugit allattorsimaffik Inatsisartunut Ilaasortamut Marie Fleischerimut akissuteqammi ilanngunneqarpoq. EU-mi programmini periarfissat pillugit paasissutissiisarnerup attavigineqarsinaanerisalu qularnaarneqarnissaat ukioq manna aningaasanut inatsisikkut 1 millionit, 1 million kr-nit missaani immikkoortinneqarput aallaqqaammut siunertaavoq ilisimasatigut paasissutissanut attaveqarfinnullu katersuivinnik pilersitsiniarnissaq makkunani tassalu inuussutissarsiornermi aammalu kulturikkut ilisimatusarnikkullu.

Nunanut allanut allaffik siunnersuusiorsimavoq qanoq iliorluni kalaallit nunaata EU-mi programminut appakaassinnaaneq isumagisarsinnaaneraa siunnersuut taanna aprilimi tusarniaassutigineqassaaq.

Aammalu pingaartuuvoq tamatuma tungaatigut Kalaallit Nunaanni ilisimasanik misilittakkanillu katersat qularnaarneqarnissaat naggasiullugu Naalakkersuisunit pitsaasutut isigineqarpoq Nuup kommuniata EU-mut tunngasunut allaffik Norden Danmarki isumaqatigiissuteqarfigisimammagu tamanna tamatuminnga kivitsissutaasinnaasssaaq.

Pissanganarpoq suleqatigiinnerup taassuma inerneri takussallugit aammalu Nuup kommunia nersualaartariaqarpoq nammineq piumassuseqarluarluni suleqatigiinnerup nukittorsarneqarnissaa namminneq aamma peqataaffigalugu sunniuteqarfigerusummassuk. Neriuppungalu tassuuna aamma iluatsitsinermik annertuumik angusaqarsinnaajumaartut.

Taavalu aamma uani oqariartortut ilaannit oqaatigineqarpoq nunanut allanut tunngasutigut suleqatigiinnermi Inatsisartut peqataatinneqarnerat tassa Inuit Ataqatigiit oqariartuutaat tassa Naalakkersuisunit ammaffigineqarpoq taassumap kiisaatip tassalu annertunerusumik isumaqatigiinniarnerni ilassinnittarnernilu Inatsisartut peqataatinneqarnissaat namminesorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaata oqallisigineqarnerannut atatillugu aamma periarfissaqassaagut oqallisigissallugu qanoq iliorluni Inatsisartut suliaannut ataatsimiititaliat aalangeeqataasinnaanerisa qularnaarneqarnissaat aammalu nunanut allanut tunngasutigut isumaqatigiinniarnerit sioqqullugit peqataatinneqartarsinnaanerat.

Tassa aamma malunnarluarpoq taamatut kissaateqarneq assersuutigiinnarlugu arfanniarneq pillugu ataatsimiititaliarsuarmi Inatsisartut aalisarnermut ataatsimiititaliaat peqataatinneqartarpoq aammalu tassasni annertuumik sunniuteqartut taaneqarsinnaavoq. Tassa angusaqarniarnermi nukiit ataatsimoortinnissaat taanna pingaaruteqarluinarmat oqariartuutigineqartoq nalilersorluarlugu ingerlatissavarput. Isumaqarlungalu ataatsimoornitsigut aamma tassuuna suli angusassagut pitsaanerusut anguneqarsinaasut.

Tassa aammalu peqatigitillugu nammineernerujartornitsinnut ilaasutut isigaara uagut nunanut allanut Naalakkersuinikkut peqataatinneqartarnitta ineriartortinneqarnissat Inatsisartut peqatigeqqissaarlugit.

Tamannalu nukittorsarneqartariaqartoq aammalu atorfilittatigut ilinniarluarsimasunik aningaasartuutinillu isumaginnilluartunik aallartitaqartarnerit ingerlanneqartariaqartut suleqatigiilluarnissaq tunngavigalugu.

Taavalu oqaaseqartut aamma arlallit tikippaat Kalaallit Nunaata Canadallu akornani timmisartukkut atassuteqartarneq taannalu soqutiginartoq aamma isumaqarpunga pitsaanerusumik suliarineqartariaqartoq. Tassami Kalaallit Nunaata aamma nunavut Canadap akornanni angallannikkut attaveqarnerit pilerseqqinneqarnerisigut ineriartortinneqarnerisigullu. Canadamilu suleqatigiinneq minnerunngitsumillu aamma inuussutissarsiornikkut takornariartitsinikkullu suleqatigiinneq ineriartortinneqassappat qularnaarlugu aaqqissuunneqartariaqarpoq tassalu silaannakkut attaveqarnissarput.

Taannalu aamma Naalakkersuisut piumassuseqarfigilluarpaat aaqqiiniarnermi peqataallutillu siuttunut ilaanissaminnut. Neriuppungalu aamma tassuuna suleqatigiinnerit pitsaasut aallartinneqareersimasut inernerisa kingunerisaanik taamatut attaveqarneq aqqutissiuunneqassasoq.

Taavalu aamma ilanngullugu tassani oqaatigissavara nunavumi Naalakkersuisut siulittaasuata qaaqqusinera aprilip naajartornerani pisussatut naatsorsuutigigatsigu tassanilu aamma soorunami nunavummut taavalu aamma illuatungitsinnut attaveqarnerit annertuumik eqqartorneqartussaapput. Minnerunngitsumillu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaasimasut malersoqqinnissaat annertuumik taanna aallaavigalugu sulineq ingerlatissavarput.

Neriuutigaaralu aamma tassani aqqutissamik ammaassinissamut periarfissamik nassaarsinnaasasugut.

Tassa tassunga tunngasut naatsorsuutigaara aamma angallannermut Naalakkersuisoq aammalu Naalakkersuisut allat susassaqartut namminneq oqartussaaffimminnut oqaaseqarsinnaanissaat. Taanna annerusumik eqqartornagu naatsorsuutigakku aamma angallannermut naalakkersuisoq maani erseqqissaassuteqarniartoq tassani uterfigineqarnissaa tikikkumaarparput.

Taavalu aamma partiinit oqariartuutigineqartut tassa pingaartinneqarpoq Kalaallit Nunaat aammalu nunat sanilerisagut eqqarsaatigalugit aallartitaqarnikkut pitsaasumik suleqatigiissutigineqarnissaata aqqutissiuunneqarnissaa. Uanilu Naalakkersuisuni oqariartuutigineqarpoq taanna sapinngisamik pitsaanerpaamik aamma naammassiniarlugu sulisoqartariaqartoq.

Aammalu nuannaarutigaara maani Inatsisartuni taanna ersarissumik tapeserneqarluni oqariartuutigineqarmat nunatta aallartitaqarnikkut inissisimanerata nukittorsarneqarnissaa neriuppungalu tassuuna aamma iluatsilluarumaartugut. Tassami soqutigilluinnaqqissaarparput inuussutissarsiornikkut aningaasarsiornikkut minnerunngitsumillu aamma tunisassiat avammut sukkasuumik tunineqarsinnaanerisas aqqutissiuunneqarnissaanut nunanik allanik suleqateqarnerup nukittorsarneqarnissaa. Taamaaliornikkut suliffissaqartitsiniarnermi inuussutissarsiornikkullu ingerlallualeriartornermi aqqutissat sukumiinerusut aammalu pitsaanerusut ammarneqarsinnaanerannut periarfissat tassani isumaqarpunga ataatsimoorluta atorluartariaqarigut.

Aammalu tapersersoqatigiilluta siunnerfiit taakku ornittariaqarigut tamatsinnut pingaaruteqarluinnarmat tunisassiornikkut aningaasarsiornikkullu nukittorsarnissarput. Aammalu tassuunaannaanngitsoq aamma nunat allat nunatsinnut attaveqarnerat annertuumik iluaqutigisinnaasarput tassami ilaatigut ilinniartitaanikkut periarfissat maani killeqarnerat pissutigalugu aamma tamakkununnga aammaaniarnermi annertuumik peqataasinnaanerat iluatinnarluinnartoq atorluarneqartariaqarmat.

Aammalu Siumuminngaaniit ilaatigut oqariartuutigineqarpoq nunami issittormiut suleqatigiinnerat Naalakkersuinikkut nukittorsarneqartariaqartoq aamma taanna isumaqarpunga tapersersorneqartariaqartoq taamaaliorluta issittormiut aamma isummersoqatigiittarnitsigut sunniuteqarsinnaanerput annertuumik ammaanneqarsinnaammat. Uanilu aamma ICC-mi sulineq pitsaasumik ingerlanneqartoq sunniuteqaqisorlu issittormiullu atugaasa minnerunngitsumillu aamma piniarnikkut atukkat paasineqarnerunissaannut aqqutissiuussinermi ilapittuutaalluarsimasut suli nukittunerusumik inissinneqarnissaannut periarfissat allat oqariartuutigineqartut isumaqarpunga ataatsimoorluta anguniarlugit sulissutigisariaqarigut.

Tassami pingaartumik ukiuni makkunani pingaartumik piniakkanik atuinerput eqqarsaatigalugu avataaninngaaniit isigineqarnerput sakkukitsuinnaanngitsumik iniissisimasoq pitsaasumik paasitissagutsigu nukiit ataatsimoorfigisinnaasagut ataatsimoorfigalugit qaammarsaanerit ingerlanneqartariaqarmata. Taanna aamma isumaqarpunga oqariartuutigineqartoq annertuumik tapersersorneqartariaqartoq.

Tassa aamma uani Siumup oqariartuutaani nunavumut tunngasut tikinneqarput. Tassanilu oqaatigaara tassa pilersaaruteqaratta Naalakkersuisutigoortumik nunavumut tikeraarnissatsinnik aammalu suleqatigiinissamut isumaqatigiissutip angusaqarfiunerusumik atorluarneqalernissaanut aqqutissat ujartorneqarnissaat annertuumik peqataaffigerusullugu.

Aamma qularinngilara tikeraagassatta aamma taanna annertuumik peqataaffigissallugu isumaqatigiissutaareersimammata nukittorsaanissamik annertuumik peqataajumaartut.

Taavalu aalisarnikkut inissisimanerput taanna annerusumik tikissanngilara aamma naatsorsuutigakku Aalisarnermut Naalakkersuisoq aamma erseqqissaassuteqalaarumaartoq uani apeqqutigineqartunut tunngatillugu kisiannili erseqqissaassutigissavara tamatsinnut aamma pingaaruteqarluinnarmat. Pingaartumik nunatsinni aalisarnikkut pissutsit aaqqissuussiffiginiarnerat tunisassiornikkut suliffissaqartitsiniarnikkullu ataqatiissaarluarneqarnissaat qanoq pingaartigisoq.

Minnerunngitsumillu aamma nunanut allanut niuernikkut periarfissat aalisakkat eqqarsaatigalugit pitsanngorsarneqarnissaat taanna ataatsimoorfigalugulu aamma suleqatigiissutigisariaqaripput.

Tassa nunanut allanut, aamma nunanut avannarlernut suleqateqarnerup nukittorsarneqarnissaa pingaartumik aningaasaateqarfiit allallu eqqarsaatigalugit tassani annertuumik peqataanissarput Naalakkersuisutigoortumik piumassuseqarfigaarput. Aammalu suliniutit pitsaasut ingerlalluartullu sulissutigineqareersimasut annertuumik ingerlaannarnissaannut aamma Naalakkersuisut piumassuseqarput.

Aammalu suleqataasimasut pitsaasumik angusaqarniarnermi peqataalluarsimasut qutsavigissavakka. Tassami nunatsinnut sunniuteqarluartumik pitsaasumillu aamma takutitsisarnermikkut nunani avannarlerni suleqataanermut, Kalaallit Nunaata suleqataanera tatigineqarsinnaanngorlugu inississimammassuk. Taannalu isumaqarpunga taamatut inissiisimaneq aamma atorluarlugu nukittorsarlugulu siunissami ingerlattariaqaripput.

Nunanut allanut attaveqarneq aallartaqarnikkut taanna aammatikereerparput neriuppungalu tassuuna oqariartuutigineqartut aamma paasineqarlutik annertuumik tapersersorneqarumaartut.

Taavalu Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqariartuutigineqartut tassa illersornissamut tunngasut taakkua isumaqatigiiffioqimmata annerusumik tikissanngilakka. Uanili aamma Irakkimut sorsunnialersaarnermut tunngasoq oqariartuutigeqquneqartut tassalu qallunaat naalagaaffiat inanneqassasoq sapinngisamik sorsunnermut pinngitsoortitsiniarnermut annertuumik peqataaqqullugu. Taanna aamma qallunaat naalakkersuisuinut Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut kajumissaaruteqassapput maani oqariartuutigineqartut sorsunnermut tunngasut kalaallit tungaanninngaaniit peqataaffigineqanngilluinnartut sapinngisamillu oqaloqatigiinnertigut taakku aaqqinneqarnissat annertuumik oqariartuutigissagipput Naalakkersuisuninngaaniit qallunaat Naalakkersuisuinut apuutissavarput.

Neriuppunga aamma tassani tusaaneqarluta isummersornermi tusaalluarniarumaaraatigut naak ilaatigut aamma pisussaaffiit imaannaanngitsut qallunaat naalakkersuisuisa sunniuteqarfigisinnaasaat aamma eqqarsaatigalugit killeqaraluartut kisianni pingaarluinarpoq nunatsinningaaniit aamma ersarissumik oqariartornissarput. Taannalu piaartumik naammassineqassaaq.

Tassa OLT-imut aammalu Canadamut timmisartukkut attaveqaqqilernissaq taanna annertuumik isumaqatigiissutaammat anguniagassaq angallannermut Naalakkersuisumit oqaaseqarfigineqassaaq. Taavalu issittumi igalaaq aamma timitaqarnerusumik angusaqarfiunissa siunertaralugu kaammattuuteqarnersi aamma taanna atorluassavarput. Aammalu qularineqassanngilaq nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliaq aamma tassani annertuumik peqataatinneqassammat.

Tassa apeqqutigineqartut nunat tamalaat akornanni suleqatigiiffiit ataatsimiinneranni Inatsisartut peqataatinneqartarnissaannut tunngasut aamma taakku oqaaseqarfigaakka. Taavalu Naalakkersuisut nunanut tunngasutigut suliaqarnermini Inatsisartunut Ilaasortat aamma annertunerusumik akuutittassagaat aamma tassani oqaatigaarput. Neriuppugullu tassani ataatsimoornerit ersarissorujussuit isumaqatigiiffivut annertoqimmata annertuumik piumassuseqarfigalugit suleriaqqinnissat ingerlatissagivut. Uanimi ataatsimoornerput iluatinnarluinnarmat.

Neriuppungalu Pituffimmut tunngasuinnaanngitsumi ataatsimoorluta siunissami ingerlariaqqinnissamut aqqutissamik uani oqariartuutigineqartut aallaavigalugit aqqutissamik tunngavissatsinnik pilersoqarumaartoq tassami ataatsimoorluta oqariartornitsigut takutissinnaanngussagatsigu nukik ataatsimoorfiusoq nunatsinni. Taannalu aamma isumaqarpunga Inatsisartuni Naalakkersuisunilu atorluarneqartariaqartoq.

Tassa partiit allat oqaasii taakku akissuteqarfigikannereerakkit taamatut nipilimmik uani isumaqatigiinnerit annertoqimmata taamatut oqaaseqarlunga soorunami periarfissaqarpugut aamma oqaaseqaqqinissatsinnut.

Aammalu uani Kattusseqatigiit oqaasiisa ilaat tassalu EU-mit suleqateqarnermut tunngatillugu kilisaatit EU-meersut Royal Greenlandip fabrikkiinut nunaqavissunit salliutillugit tunisitinneqartarnerannut oqariartuuteqarneq. Isumaqarpunga taanna eqqorluanngitsoq tassami Royal Greenlandip nammineerluni kilisaatit taakku attartorpai ammalu EU-minngaaneersuunngitsut oqaatigissavarput. Tassa Islandimiut aammalu savalimmiuni kilisaatinik attartornermi taakku aallaaveqarput.

EU-llu suleqateqarnerata avataaniillutik namminneq taakku iluminni aaqqitaat. Sapinngisamillu soorunami aamma Naalakkersuisut oqariartuutiginikuuvaat aalisartut eqqarsaatigalugit sapinngisamik namminneq inuussutissarsiuteqartut salliutillugit tunisisoqartarnissaa taanna Naalakkersuisunit apuuneqarnikuummat.

Aammalu Royal Greenlandiminngaaniit oqaatigineqarmat sapinngisamik taanna malillugu ingerlassallutik. Taanna tusaatissatut tigunikuuvarput neriuppugullu tassuuna oqariartuutertik aamma eqqortikkumaaraat.

Taavalu aamma Kattusseqatigiinni ilaatigut uani Dundasitoqqamut tunngatillugu oqariartuutaat tassalu isumaqatigiittuusaarnermik nipilimmik oqariartornerat isumaqarpunga taanna taamatut oqarneq Naalakkersuisunit akuersaarneqarsinnaanngitsoq. Tassami illuatungeriit qallunaat kalaallit aammalu amerikamiut peqatigeeqqissaarlutik ilusilersorsimavaat. Tamattalu akuerisinnaasatsinnik atsioqatigiinerit ingerlanneqarsimallutik. Naak ilaatigut soorunami partiit ilaannit aammalu innuttaasut ilaannit naammagineqanngikkaluartut.

Kisiannili uani alloriarneq annertooq pilersinneqarsimavoq tassalu Kalaallit Nunaat peqataateqqissaarlugu tassani aaqqiinianermi minnerunngitsumillu kiisami ukiorpassuarni anguniarneqarsimasoq innuttaasut piumasariuarsimasaat tassalu nunarput peqataatinneqartariaqartoq sutigut tamatigut massakkut timitalerneqarmat.

Tulluusimaarutigaarput naak innuttaasut ilaasa aammalu politikkikkut suleqatigiiffiit ilaasa akueriumanngikkaluaraat. Tassami aamma taakkuupput namminneq oqariartuuteqartartut nunarput peqataasariaqartoq uanilu peqataanermi ammaanermi aqqutissaq tikinneqarmat soorunami aamma isornartorsiorneqarpoq taanna eqqumiigaarput uagut Naalakkersuisuningaaniit kisianni politikkikkut oqariartortarnerit inuit namminneq aalangertussaammatigit aammalu isummersortarnerat ataqqineqartussaammat taanna soorunami aamma tusaatissatut tiguarput.

Tassa kiffaanngissuseq qujanartumik nunatsinni atuuppoq aammalu qanorluunniit oqaaseqarsinnaatitaanerput killilesorneqarani taannalu isumaqarpunga nunatsinni innuttaaqataasugut annertuumik tulluusimaarutigisariaqaripput. Tassami nunarsuarmioqataasut allat eqqarsaatigalugit ilaatigut qunutitsinerit annertoorujussuit ingerlanneqarput.

Tassuunalu aamma nunarput annertuumik maligassiunera innuttaasut kiffaanngissuseqarnerat ataqqillugit sumiluunniit oqaaseqarsinnaatitaaneq naak ilaasa oqitsuinnaanngitsumik avammut apuuttaraluaraat tassami ullut kingulliit pisut eqqarsaatigalugit siorasaarinerit ilaatigut akuersaarneqarsinnaanngitsut aammalu qujanartumik inuiaqatigiinni oqariartuutigineqarpoq taamatut pisoqartarnera nunatsinni pinngitsoorneqarluinnartariaqartoq. Tassuuna oqariartorneq assut nuannaarutigaara kalaallit inuiaqatigiit sinnerlugit. Tassami isummersinnaataanerit sumiluunniit ammasut isumaqarpunga siorasaarinerit aallaavigalugit ingerlanneqartariaqanngitsut.

Taava naggataatigut uani nassuiaammi nunanut allanut nassuiaammi oqariartuutigineqartut taamatut oqaaseqarfigaakka minnerunngitsumillu aamma qutsaviginiarpakka sulisut taamak pitsaatigisumik aammalu paasissutissat taamak ersaritsigisut Inatsisartunut apuussinnaammatigit. Assorujussuaq Naalakkersuisut sinnerlugit sulisut qutsavigissavakka kusanartumik suliaq aammalu paasinarluartumik apuutassanngorlugu suliarisimammassuk.

Aammalu uani Naalakkersuisut saqqummiussaanni nunanut allanut suleqateqarnermi ingerlatsisimasut annertuumik qutsavigissavakka. Tassa Naalakkersuisut uagut nutaajuvugut uagullu siulivut sulinermi annertuumik tunngavilersuisimasut Naalakkersuisut sinnerlugit qutsavigaakka taamak pitsaatigisumik aamma kusanartigisumik nunatta avammut nittarsaannerani ilusilersorneranilu suleqataalluarsimammata.

Neriuutigaaralu suleqatigiinnerput aamma ingerlaannarumaartoq. Aamma piumassuseqarput Naalakkersuisut minnerunngitsumik Inatsisartut peqatigeqqissaarlugit nunatta avammut tuniniarnissaa aammalu suleqataanissaa peqataaffigiumaaripput.

Taamatut oqaaseqarlunga qujavunga soorunami aamma piareersimassaagut oqaaseqaqqittoqarpat apeqqutit akineqarsinnaasunut, taamatut oqaaseqarlunga qujavunga maani nassuiaammut isumaqatigiiffioqisumut partiit oqariartuutaannut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu oqaatigilaassavara oqaaseqarnermi piffissaliussat nassuiaatini (redegørelser) inatsisit aamma peqqussutissap suliarineqarnerani piffissatitaasunut assigiimata. Tassa partiit oqaaseqartui siullermeernermi 30 minutsit taanna pereerpoq. Aappassaaneerneranilu annerpaamik minutsit 15. ilaasortat allat annerpaamik minutsit qulit.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqaataanut soorunami qujavugut. Aamma maluginiarpara peqqissaartumik inassuteqaativut tamakkiusavillugit oqaaseqarfigigai.

Soorunami ippassaq maani saqqummiussinerup saniatigut aamma Nunanut Allanut Ministeri atorfilittaalu aamma ataatsimeeqatigaagut. Aammalu tusagassiuutigigut annertungaatsiartumik ilanngutassiisoqaqattaarluni.

Aallaqqaatigalugu oqaatigerusuppara immaqami tamanna ilimagineqarsinnaanngikkarluarpoq kisianni Nunanut Allanut Ministerip maaniinnera uagut tungitsinniit isigalugu annertunerusumik nikeriarfittut oqaatigineqarsinnaanngilaq. Ullumikkut ullaaq iteratta taamatut misigisimallunga oqartariaqarpunga.

Taamaattumik Naalakkersuisut Siulittaasuata oqarnera isumaqatigissavara tassa ataatsimoornerup maani pisariaqarluinnassusia. Aammalu sapanginnaveersaarnissaa pingaaruteqarluinnarpoq. Soorunamili eqqartukkat suunersut tassani apeqqutaasinnaavoq Inatsisartuni nunanut allanut tunngatillugu aammalu sillimaniarnermut politikkimut tunngatillugu isumaqatigiittariaqarmat isumaqarpunga pingaaruteqaqisoq.

Ukua Inatsisartuni suliagut allat eqqarsaatigalugit tassani kimmaatilaartarnissaq soorunalumi inerteqqutaanngilaq.

Ippassaq Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaaseqartutut oqaatigaara danskit naalakkersuisuisa nalunaarusiaat hvidbogimik taagorneqartoq oqaaseqarfiginiarnagu, aammami taamaaliunngilanga.

Kisianni ullumi uani oqallinnermi misigisimavunga ataatseq nalunaarusiami ersertoq tassa danskit naalakkersuisuisa massakkuugallartoq pissutsillu atuuttut naapertorlugit annertunerusutigut Pituffiup missiilinut illersuusiornermut atorneqarnissaanut akuersaarnissamik isumaqarnini ersersippaa erseqqissumik nalunaarusiami.

Taannalu, taamatullu nalunaaruteqarneq eqqarsaatigalugu qangali pasisarput tassalu danskit naalakkersuisui minnerunngitsumillu Naalakkersuisut partiivisa qangali isummereersimanerat isumaqarpunga tassani uppernarsarneqaqqittoq. Taamaattumik danskit allatut isummersinnaanerat ilimagisariaqanngilaq.

Taassumap kinguneranik oqarusuppunga uagut misigimasavut massakkut pissutsit taamaakkallartillugit annertunerusutigut Pituffiup missiilinut illersuusiorniarnermut atorneqarniarnera naaggaarusukkipput.

Tassani killiffimmi illuatungeriit suli isumaqatigiinnialivitsinnagit ataatsimoorussarput aammalu danskit akuersaartumik nalunaaruteqareernerat arlaatigut illuatungeqartariaqarmat taanna qallunaatut oqaaseq @umiddelbart@ atugaat pissutsit taamaakkallartillugit massakkuugallartoq isumaqarpunga aamma uagut oqarsinnaatitaasariaqartugut massakkuugallartoq pissutsit taamaakkartillugit Pituffiup taamatut atorneqarnissaa annertunerusutigut akuersaarnagu misigisimasugut.

Aamma Nunanut Allanut Ministeri ippassaq tusagassiorfitsigut nalunaaruteqarnermigut timmisorniutinik nunatsinni inissiisoqannginnissaanik oqarnera aammalu taamatut Inatsisartunut Ilaasortat paasinnissimanerat kukkusuunerarlugu oqaaseqanera isumaqarpunga aamma allatut ajornartumik uterfigilaartariaqartoq. Tassa nalunanngilluinnarmat tusagassiorfitsigut allaaseqarineqartullu taamaammata.

Tassa uagut najoqqutarisinnaasagut oqallisigisagullu tassunga tunngatillugu tassaapput tusakkagut atuakkagullu aviisini. Tassanilu erseqqissumik oqaatigineqarpoq. Qallunaat naalakkersuisuisa allamik isumaqarsimanertik allanngortissimagaat tassalu naagaarunnaarsimasut, imaaliallaannaq naaggaarunnaarsimasut timmisorniutinik danskit naalagaaffiata killeqarfiata iluani inissiisinnaaneq ingerlaannartumik itigartinniarnagu.

Taanna isumaqarpunga soorlu Inatsisartuni ilaasortat imaluunniit aamma Naalakkersuisut takullugit eqqunngitsunik oqaluttuarnerarlugit inuiaqatigiinnut oqalunneq isumaqarpunga mianersuutigisariaqaraat aamma danskit naalakkersuisuisa. Oqallinneq naligiittumik misigisimalluta ingerlattariaqarparput.

Aammalu soorlu nikassuerpalaartumik taamatut oqartariaqarmat nikassuerpalaartumik nipilimmik illutungilerneqarnerput uagut nuannarinngilarput. Kissaatigeqaarput naligiittumik oqallinnissarput.

Annikitsunnguamik Dundasimut tunngatillugu Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaasii oqaaseqarfigilaassavakka tassa ilaatigut suliniaqatigiiffiit partiillu ilaasa Dundasimut isumaqatigiissutip atsiorneqannginnissaanik piumasaqarnerat isumaqarpunga imatut oqaatigineqarsinnaasoq tassa ullumikkut Inatsisartut Naalakkersuisullu 1951-mi isumaqatigiissummik allanngortitserusullutik piumasaqarnerat ilaatigut avatangiisinik saleqqaarnissamik saliisarnissamillu USA-p pisussaatinneqarnissaanik imaqarput.

Aamma ilaatigut Dundasimi isumaqatigiissutit atsioqquneqannginneranni tunngavilersuisut taamaattunik tunngavilersuuteqarput nuna USA-p atorsimasaa salinneqartariaqarpoq. Aammalu allatigut piumasaqaatit piumasaqaatit ingattarsertuunngitsut, qanoq oqassaagut ingattarsertuunngitsut piumasaqaatigalugit nunap pineqarnissaa aamma 1951-mi isumaqatigiissutip allanngortinneqarnissaanik piumasaqarnitsinni ilaapput.

Taamaattumik maani aporaafferujussuartut isumaqanngilanga eqqartussagipput. Pisariaqartipparpulli erseqqissassallugu tunngaviit suut tunngavigineqarnersut.

Taamaattumik aamma nuannaarutigaara martsip 25-aniit 27-anut Avanersuarmut angalanissatsinnut tassa nunanut allanut ataatsimiititaliap aammalu folketingip ataatsimiititaliaat marluk nunanut allanut ataatsimiititaliaq taavalu illersornissamut ataatsimiititaliaq peqatigalugit.

Angalanissatsinni pilersaarutit massakkut imaalermata Qaanaamiinngaatsiassasugut Qaanaami unnuissasugut Qaanaamilu innuttaasut oqaloqatigineqarnissaannut periarfissaqalersugut angalanissamik pilersaarutit allanngortinnerisigut. Taamaalilluta uani suliami uagut aamma qulaatiinnarluta ingerlatsinnginnissarput ilaatigut taamaalilluta qulakkiissavarput.

Taava aamma innersuussutigilaarusuppara ippassaq Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaaqarninni suliassat tulleriinnissaannik inassuteqaaterput tassalu Inuit Ataqatigiinniit inassuteqaaterput imaappoq nunatta Danmarkillu akornanni Naalakkersuinikkut isumaqatigiittoqaqqaassasoq 1951-mi isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaanik.

Tulliatut Danmarkimi nunatsinnilu Naalakkersuisut USA-mut saaffiginnissuteqassasut ataatsimoorlutik isumaqatigiinniarusullutik, pingajussaanillu aatsaat Pituffimmi raadarip nutarterneqarsinnaaneranut tunngasumik isummernissaq aatsaat pissasoq qulakkeereerutsigu ilumut 1951-mi isumaqatigiissutip allanngortinneqarnissaanut isumaqatiinniartoqassasoq.

Isumaqarpugut piffissaqarluta taamaaliornissamut tassami Pituffimmi raadarip nutarteriffigineqarnissaa pilersaarutit naapertorlugit aatsat ukiut 2004-miit 2006-sip tungaanut pisinnaasutut oqaatigineqarmat. Aamma ippassaq oqaaseqarnitsinni ilanngussatsituut toqqusassineqartutut illuta massakkorpiaq isumertinneqarnissarput uagut naagaarluinnarparput inuiaat oqallitsinneqarnissaat. Aammalu torersumik toqqissisimasumik iterngalu tikillugu paasissutissanik pissarseqqaarluta isummernissarput tassani pingaaruteqarluinarpoq.

Taamaattumik kissaatigissagaluarpara Naalakkersuisut Siulittaasuat tassunga suliassat tulleriinnissaannut siunnersuuteqarnitsinnut qanoq isumaqanersut tusarusunnassaaq.

Kingullertut oqaatigiinnassavara Inatsisartutigoortumik suleqatigiinneq annertusassallugu periarfissaqarmat. Aamma ilaatigut nunat naalagaaffeqatigisagut eqqarsaatigalugit savalimmiuni Inatsisartut suleqatigilersinnaanerat aaqqissussamik pilerinartutut isigigatsigu.

Taavalu aamma kingullerpaatut ippassaq eqqartukkatsinnut ilaanngitsoq tassa FN-ip Naalagaaffiit Peqatigiit nunat inoqqaavinut ukiorititaat qulit aappaagu naasussaasut eqqarsaatigalugit aappaagu naasussaasut nutaamik naalagaaffiup nunap inoqqaavinut qanoq politikkeqarnerminut ilusilersueqqinnissaa isumaqarpunga piffissanngoraluartoq.

Danmarkip nunat inoqqaavinut tunngatillugu politikkia atuussimasoq nalilersortinneqarpoq annertuumik danskit naalakkersuisuininngaaniit tamatumali kingorna alloriaqqittoqanngilaq nutaamik pilersaarusiamik saqqummertoqarsimanani.

Nunatta Danmarkillu pitsaasumik suleqatigisartagai tassa ilaat tassaavoq nunat inoqqaavinut tunngasut. Taamaattumik Naalakkersuisut aamma kajumissaarusuppakka taanna eqqumaffiginiaqqullugu. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokratit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. siulermik Naalakkersuisut Siulittaasuanut qujassuteqalaassaanga tassa Demokratiningaaniit apeqqutigineqartut assigiinngitsut akineqarmata. Tassanilu aamma akissuteqarnikkut erseqqissumik paasinarsimmat Demokratininngaaniit saqqummiunneqartoq tassalu EU-mik isumaqatiginninniarnissat aammalu missilskjoldimut attuumassuteqartut imminut taputartuunneqannginnissaat taanna erseqqissumik taaneqarmat.

Aamma tusaatissatut tiguarput uani erseqqisarneqarmat ilaatigut Demokratit EU-mi aningaasaateqarfiit pillugit oqaaseqarneranut atatillugu erseqqissarneqarmat taakkua unani annertunerusumik pineqanngimmata. Kisiannili EU programmit immaqa pulaffiginiassallugit aningaasaateqarfinninngaaniit ajornakusuunnginnerusut.

Taavalu aamma Nuup kommuniata iliuuseqarneranut attuumassuteqartut aamma eqqaaneqarmat aap isumaqarpunga maluginiartariaqartoq aammalu siunissaq eqqarsaatigalugut nunarput tamakkerlugu iluaquserniarlugu suliniarnermi arlaatigut malittarissallugu iluatinnaateqartoq.

Taava nunanut allanut allaffeqarfigut eqqarsaatigalugit aamma Demokratit oqaaseqarput tassani erseqqissaatigalugu Demokratit tungaaninngaanniit pingaartinneqarmat nunani allani allaffeqarfitta immikkoortortaqarfitta suusinnaasulluunniit imatut aaqqissorneqarnissaat siunnerfiusumut naleqqussagaasumik inuttalersugaallutik ingerlanneqarlutik. Tassani qulakkeerniarlugu ilumut anguniagassatut siunnerfiusut aammalu inuttalersuinerit immikkoortortaqartitsiveqanerillu imminnut naapertuuttumik oqimaaqatigiissarnissaat pingaartuummat.

Tassani pingaartillugu nunatsinninngaanniit aningaasartuutit arlaatigut nunatsinnut iluaqusiinissaannik qulakkiigaasumik isumatuumik ilusilersugaanissaat pingaartikkatsigu. Taamaallaallu oqaatigineqartuni tassa amigaatigilaarpara taaqqilaarlugulu tassa neriukkatta siunissaq eqqarsaatigalugu aatsitassat nunatsinni pisuussutit uumaatsut arlaatigut erseqqinnerusumik qanoq siunnerfigineqarneri aammalu qanoq ingerlanniarneqarnerinut attuumassuteqartunik immaqa imartunerulaartumik isummiussisoqarsinnaanera tungitsinninngaaniit ujartoratsigu.

Taamatut aallarniutaasumik oqaaseqalaariarlunga taava nunanut allanut politikkeqanermut attuumassuteqartut Demokratit sinnerlugit oqaaseqarfigilaassavakka. Tassa tupinnanngitsumik nunanut allanut politikkimik attuumassuteqartunut oqallinnitsinnut missilskjoldi aammalu 1951-mi illersornissamut isumaqatigiissusiat taakkua qitiusorujussuupput.

Hr. Kuupik Kleist isumaqatigivallaanngilara oqarmat udenrigsministerip tikeraarnerani sumilluunniit pissarsiaqanngitsutut oqalummat. Uanga taanna Demokratit sinnerlugit isumaqatigivallaanngilara. Isumaqarpungami udenrigsministerip maaniinnerani toqqissiallannartuusoq naqissuserlugu tusarlugu qallunaat sumilluunniit alajangiullugu isummersimanngimmata oqallisaasut ukua pillugit. Isumaqarpunga aamma toqqissiallannartuusoq udenrigsministeriminngaaniit nunanut allanut ministeriminngaaniit toqqartumik tusarlugu sumilluunniit Pituffimmi missiilinik ikkussuinissamut pilersaaruteqanngitsoq.

Isumaqarpunga taakkua pingaartutut tiguariaqartut. Kisiannili aamma tamatuma takutippaa qanoq pisariaqartigisoq nunat marluk tassa naalagaaffeqatigiinnerup iluani suleqatigiinnissaq iluami ingerlassappat qanoq pisariaqartigisoq toqqannartumik ingerlaavartumik oqaloqatigiinnissaq. Taamaliunngikkuttami paatsuunganartut ilaatigut tusagassiuutit aqqutigalugit pinngortartut takkussuutissapput. Takkunngaangamillu aamma ilaatigut piiaruminaatsorsujussuanngorsinnaasarlutik.

Taamaattumik tassa piviusorsiortumik nikussaaqattaarnerit taakkua sakkugivallaarnerit ingerlaniarnissarput Demokratit tungaaninngaaniit siunnerfigerusupparput anguniarlugu nukittoqatigiiffiusinnaasut naniniarnissaat.

Taamaalillunilu ataatsimoortumik aallaaveqartumik soorlu uani USA-mut oqaloqatigiinnissaq eqqarsaatigalugu tasissiussinnaanerup ujartornissaa salliutillugu anersaaqartumik suleqatigiinniarnerup ammaanniarnissaa tungitsinninngaaniit pingaartipparput aammalu suleqataaffigerusullugu.

Taamaattumik tassa oqarusuppunga tikeraarneqarnerput taanna Demokratit tungaaninngaaniit ingerlariaqqinnissamut qaamanerusumut tunngavissiisutut isigigatsigu taannalu atorluarumallugu. Tassami isumaqarpunga uani erseqqilluinnartumik taasariaqartoq aqqusaartukagut assigiinngitsut aallaavigalugit erseqqilluinnartumik inissittariaqarmat.

Nunanut allanut politikkeqarneq ilusilerneqarlunilu ingerlanneqassammat nunatsinnit Inatsisartunit Naalakkersuisunit qallunaat nunaanni naalakkersuisut qanimut suleqatigalugit. Tassungalu atatillugu tassa toqqaannartumik taakkartuinngikkaluarlunga taasariaqarpara mianersorfigissagatsigu nunanut allanut politikkeqanerput soorlu folketingimi aallartitatsinnit aqunneqassanngimmat imaluunniit ilusilersorneqarluni.

Uagut taanna akisussaaffigaarput tamattalu nammaqatigiilluta naapeqatigiinnikkut nukittorsaqatigiilluta aatsaat kingunilimmik ingerlassinnaavarput.

Sammivik maanna eqqartugarisarput mianernartuuvoq. Taamaattumik qulakkiigassarput unaasariaqarpoq piumasaarsuutigineqannginnissaa aammalu namminersuutiginiarneqannginnissaa torersumik isumatuumik ataqatigiissaagaalluartumillu ingerlanneqartariaqarpoq.

Pasilliisinnaanerit paatsoorniartitsissutaasinnaanerit aqutsisorivallaarnagit. Tamakkumi sanngiillisaataapput aamma uagut akunnitsinni iluamik nukittorsaqatigiilluta  ingerlaniarsinnaanissatsinnut.

Demokratit tungaaninngaaniit pingaartipparput sutigut tamatigut pissutsit piviusut tutsuiginartut aallaavigalugit oqaloqatigiittarnissaq taamaalillunilu aamma uanit Demokratit tungaaninngaaniit oqaluuserisat qitiutinneqartut eqqarsaatigigaanni tassa missilskjoldimut attuumassuteqartut aammalu 1951-mi illersornissmut isumaqatigiissut aallaavigalugit.

Pisariaqarpoq maanna naalleraanaveersaarluta naapeqatigiiffigisinnaasatta ujartornissaat tassani anguniarlugu uagut kalaallit qallunaallu akornanni ataqqeqatigiinnerulluta ingerlariaqqissinnaanissatta nukittorsarnissaa.

Tatigeqatigiinnerpummi nukittorsartariaqarpoq maanna innarlerneqarnikuuvoq kisianni aamma isumaqarpunga tamakkua uniffittut isiginagit aporfiugallartutut akueralugit siunissaq nammineq uagut peqataaffigisatsinnik ingerlanneqartussaq ammaanniartariaqarlugu. Kamaassaarutitut atornagu kisiannili isummeqatigiinnikkut nukittorsaqatigiinnikkullu siunnerfeqartumik suleqatigiinnikkut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aalisarnermut Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap Kattusseqatigiit ippassaq ataatsimiinnerup imaluunniit oqaluuserisamut tunngatillugu oqaatigisaat ilaatigut ilaqartut Naalakkersuisut Siulittaasuata akeriigaanik. Taassumalu saniatigut oqaatigissavara EU-mut isumaqatigiissut naapertorlugu ukiut tamaasa aalisagartassat aalajangersimasut isumaqatiinniutigineqartarmata. Taakkulu misissuataaraanni ilumoortortaqarpoq tonserpaaluppassuarnik taamatut pisassiisoqartarmat. Assersuutigalugu ammassat ukiumut 90.000 tusind tonsit tunumi pisassiissutigineqartarput.

Aammattaaq ilanngullugu oqaatigissavara aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni normu 18-mi oktoberip 31-aneersumik 1996-meersumi inatsisikkut normu 5-kkut 21. maj 2002-mi allanngortinneqartumi paragraf 5. immikkoortoq 1, aamma paragraf 9. immikkoortoq 1, il.il. aalajangersaasoqarmat.

Tassanilu nalunaarummi paragraf 1, sumiiffiit taaneqartut pineqarput. Tassanilu nalunaarsorneqarsimapput tassa imartat assinginut Kalaallit Nunaanni atuuttunut iluarsiissutinik aamma iluarsisarlugit.

Nalunaarut taanna imartanik Kalaallit Nunaata aalisarnikkut oqartussaaffigisaani inuutissarsiutigalugu aalisarnermut kiisalu Kalaallit Nunaata aalisarnikkut oqartussaaffigisaata avataani inuutissarsiutigalugu kalaallinit aalisarneqarnerannut aamma atuuttuuvoq. Kingullermillu pisoq tassaavoq 2003-mi pisassiissutit pillugit nalunaarummi tassa 24. februar 2003-meersumiilluni.

Oqaatigissavarattaaq kitaani EU-miut raajartassaqanngimmata. Kisiannili tunumi 2025 tonsinik ukiumu pisassaqarlutik. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumiit aamma pinngitsoorumanngilagut Naalakkersuisut Siulittaasuat qujassuteqarfigissallugu ippassaq oqaaseqarnerput sukumiilluinnartumik akissuteqarfigimmagu.

Ippassarlu pisimasut eqqaallugit aallarniutigilaassagukku Nunanut Allanut Ministerip maaniinnera taava uagut Demokratit maluginiarsimasaannit allaanerulaartumik maluginiagaqarpugut. Allaanerulaarumik maluginiagarput tassaavoq malunnarmat Nunanut Allanut Ministeri isummereerluni maannartoq aammalu isummiussani taanna tuniniarlugu maaniittoq.

Taamaammat taanna ippassaq tusagassiorfinnut nalunaarutaat uagut piaartumik qisuariarfigaarput paatsuunganartumik saqqummiunneqarmat. Qujarupparpullu tamatuma kingunerimmagu ullaaq aallannginnermini periarfissaqarmat erseqqilluinnartumik oqaatigissallugu timmisorniutinik nunatsinni qaquguluunniit inissiisoqarnissaanut aamma soorunami nammineq akerliunini.

Taannalu nuannaarutigeqaarput Siumuminngaaniit taamatut qisuariapallannerput akissuteqarfigineqarsinnaasimamat.

Siumumiit missiilinut illersuusiornissamut aammalu 1951-mi illersornissamut isumaqatigiissummut tunngatillugu maluginiakkagut aallarniutigissagukkit oqaatigerusuppara maluginiaqqissaaratsigu maani inimi partiit nunatsinni partiit Naalakkersuisullu isumaqatigiimmata pineqartumi matumani.

Isumaqarpugullu taamatut isumaqatigiilluni ingerlaqatigiinneq pingaaruteqartorujussuusoq aamma siunissami ingerlateqqissallugu. Tamatumanilu minnerunngitsumik nuanaarutigeqaarput nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliaq ataatsimoorussamik oqariartuuteqarmat tusagassiorfinnut nalunaaruteqarluni.

Taamatullu ingerlaqqittoqartarnissaa siunissami Siumuminngaaniit aamma nuanaarutigaarput imaluunniit kajumissaarutigerusupparput.

Siumumiit aamma nuannaarutigalugu maluginiarparput amerlanerit oqariartuuteqarmata uagutsitulli innuttaasut oqallinnerat oqalliseqataanerat isummersueqataanerat aammalu paasissutissat ullumikkornit sukumiinerusut aalajangiinnginnermi saqqummiunneqarnissaat pereerpat aatsaat inaarutaasumik isumerniarmata.

Siumumiit taanna periuseq malinniarparput. Taamatuttaaq aamma avaqqunneqarsinnaanngitsutut isumaqarfigaarput suliassami matumani nunatta Danmarkillu peqatigiilluinnarlutik inaarutaasumik aalajangiinissaat pisariaqarmat amerikamiunut saaffiginnissuteqartoqartinnagu.

Taamaattumik Naalakkersuisuutitatsinnut qularnaaqqussavarput qallunaat nunaat isummereernani kisiannili inaarutaasumik isummernissaminut peqatigaluta ataatsimoorussamik saaffiginninnissamut piumassuseqarnissaa qularnaarniaqqullugu.

Uani ilaatigu aamma eqqaaneqarpoq pisussat tulleriinneri qanoq inissisimasariaqarnersut. Isumaqarpunga tamatta kissaatigisarput tassaasoq tunngaviusumik politikkikkut isumaqatigiissutigineqartariaqarmat qallunaat kalaallillu akornanni qaquguluunniit sumiluunniit nunatsinnut tunngassuteqartut eqqartorneqassatillugit taava pinngitsoorata peqataatinneqarnissarput oqaloqatiinnerni isumaqatigiinniarnerni.

Aammalu isumaqatigiissuteqartoqartillugu sukkuluunniit siunissami atsioqataasarnissarput taanna avaqqunneqarsinnaanngilaq. Taannalu tunngaviusumik isumaqatigiissusiornikkut aallarniutaasariaqarpoq.

Siumumiit aamma uagut qilanaaraarput qallunaat nunaat nunanut allanut tunngatillugu nævnip udenrigpolitisknævnip maani nunatsinnut paasisassarsiuutigaluni tusarniaanermik ingerlatsinissatsinnut peqataaniarluni qaammatip naalernerani maannartussaammata qularinngilarput tamatumani aamma Inatsisartuni ilaasortaasugut periarfissaqarluarumaaratta qallunaat nunaanni suleqativut tamatumani oqaloqatigilluarnissaannut.

Oqareernittut pingaartutut isigaarput suleqatigiinnerup pitsaasup aamma nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliami ingerlanneqartup ingerlaannarnissaa, aammalu naatsorsuutigaarput ataatsimoorussanik oqaaseqartarnikkut suliavut pitsaasut ataatsimiititaliami ingerlaqqikkumaarlutigit.

Isumannaallisaanermut tunngassuteqartut taamaalilluta Siumumiit oqaaseqarfigaagut. Taava qulequttanut allanut tunngatillugu siullermik oqaatigerusuppara nuannaarutigigatsigu Naalakkersuisut Siulittaasuata neriorsuutigimmagu isumaqatigiinniarnerit soorunami piaartumik naammassineqarnissaat siunnerfigalugu maannakkut suliniarneq aammalu siunissami suliniarneq ingerlanneqarumaarmat.

Kiisalu aamma piumasaqaateqarnitsitut ataatsimiititaliaq ingerlaavartumik ilisimatinneqarluni suliamik malinnaatinneqassammat. OLT-mi inissisimanerput taamatullu immikkut ittumik piumasaqaateqarfigineqarsimanerput soorunami Siumumiit aamma ilisimalluinnarparput. Ilaatigut tunngaveqarmat Kalaallit Nunaata EF-iminngaaniit anisimaneraninngaaniit imaluunniit tassami nunarput kisiartaalluni EU-mi imaluunniit EF-imi ilaasortaajumanani oqariartuuteqarnera taanna qularnanngitsumik patsaaqataavoq taamatut piumasaqaateqartoqarneranut.

Kisianni qanoq ikkaluarpalluunniit maluginiagassaavoq Issittumut Ilagaaq OLT-mi aaqqissuussineq imaluunniit siunissami aalisarnermut isumaqatigiissutip aggorlugu inissinneqartalernissaa aammalu kammalaatigiittut partnerskabaftalit aqqutigalugit isumaqatigiissutit ingerlanneqassagaluarpataluunniit EU-minngaaniit piumasaqaateqartoqamat.

EU-minngaaniit piumasaqaatigineqarpoq pilersaarusiorluakkat taakkua tapiiffigineqartarnissaat. Tamatumanilu EU-p piumasaqaataa tassaavoq sektorikkaartumik tassa nunap iluani pissutsit immikkoortillugit immikkuualuttunut aggorlugit piffissamut ungasinnerusumut pilersaarusiuullugit taakkulu aallaavigalugit qinnuteqaatit ingerlanneqartarnissaat.

Taamaattumik pingaaruteqarpoq Inatsisartut aamma aalajangeeqataaffigisaannit Kalaallit Nunaanni sektorit assigiinngitsut ineriartortinneqartussat ilinniarfeqarfiit pineqarpata mittarfeqarfiit pineqarpata umiarsualiviilluunniit pineqarpata apeqqutaatinnagu suna pineqarnersoq piffissamut ukiunullu amerlanerusunut pilersaaruteqartariaqarpugut sunarpiaq anguniarnerlugu.

Taakkulu aamma Inatsisartuni sammisassaraagut. Taakkulu aatsaat pigilerutsigit taava EU-minngaaniit pimoorunneqarluta aammalu annertuumik tapiiffigineqarluta qularnanngitsumik pilernissarput siunniunneqarnikuuvoq, imaluunniit aalajangiiffigissavaat.

Siumuminngaaniit maluginiarnikuuvarput aalisarnermut tunngatillugu isumaqatigiissummut atatillugu akiliutigineqartartut nunatsinnut akiuliutigineqartarnerat allannguuteqarnikuusoq. Tassani akiliutinik tunniussisarnermut EU-p malittarisassani allanngortinnikuummagit allannguinermi EU-minngaaniit tunngavilersuutigineqartut Siumumiinngaaniit paasilluarpagut.

Kisiannili Naalakkersuisugut qinnuigerusuppagut suliniutigeqqullugu sapinngisamik allaffissornertakinnerpaamik EU-p akiliutissartai nunatsinnut tutsinneqarnissai isumannaarniaqqullugu.

Aamma Siumumiinngaaniit naammagisimaarlugu maluginiarparput Naalakkersuisut Siulittaasuata oqariartuutigimmagu oqallinnermi matumani soorunami apeqqutit tamarluinnarmik akineqarsinnaasanngimmata, kisiannili apeqqutit tamarmik akineqarumaartut aammalu uagut Siumumiinngaaniit apeqqutit akineqartut ataatsimiititaliamit malinnaaffigineqarluartik suliarineqarnissaat kissaatigaarput.

Siumumiit nunanut allanut aallartitaqarfiit pillugit oqaaseqarnerput oqaaseqarnitsinnut tunngatillugu maluginiarparput tassa Naalakkersuisut aamma Islandimi aallartitaqarfimmik ammaanissaminnut suliatik aallartissimagaat. Kisianni aamma Siumumiinngaaniit taakkartorparput nunarput Washingtonimi tassa USA-mi aamma aallartitaqarfimmik peqartariaqartoq.

Aamma tamatumani innersuukkusuppagut piffissami kingullermi oqalliisaasut isumannaallisaanermut illersornissamut isumaqatigiissummut. Aammalu missiilinut atorlugit illersuusiornissamut tunngassuteqartut.

Tamakku tamarmik uagutsinnut naapertuunnerusumik suliarineqarlutillu naammassineqarsinnaanissaat uagut qularinngilarput nammineerluta atorfilittatsinnit USA-mi najuuttoqartillugu.

Taamaammat USA-mi aallartitaqarfimmik pilersitsisinnaanermut Naalakkersuisut qanoq isumaqarnerat taanna tusarusupparput. Aamma erseqqinnerusumik tusarusukkaluarparput Naalakkersuisut Siulittaasuanniit nunap inoqqaavinut tunngatillugu suliniutit qanoq annertutigisumik pimoorunneqarlutik Naalakkersuisut tungaaninngaaniit ingerlanniarneqarnersut.

Siumumiinngaaniit ilaatigut ujartorparput Kalaallit Nunatsinniit permanent forumimi pimoorussilluta aammalu tapersersueqataalluta suleqataalluarlutalu ingerlatsinissaput. Taannalu Naalakkersuisuniit sukumiinerusumik oqaaseqarfigineqarnissaa kissaatigaarput.

Nuannaarutigaarput maluginiaratsigu Naalakkersuisuniit pimoorunneqarluni Nunavummut isumaqatigiissut maannakkut annerusumik malitseqartinniarneqarmat. Minnerunngitsumik akilinermut timmisartuussisanerit eqqarsaatigalugit.

Siumumiit aamma isumaqarpugut nunatsinni imaluunniit nunatta nunanut allanut ingerlatsinera ingerlanneqartariaqarmat nunatsinni Naalakkersuisuusunit aammalu nunatsinni innuttaasut qinigaannit sinniisaannit tassa Inatsisartuninngaaniit. Taannalu aalajangiusimaneqartariaqartoq.

Tassa taamatut oqaaseqarallarluta Siumumiinngaaniit qujarusuppugut aamma partiinut allanut maani inimi nunanut allanut tunngassuteqartut suliarineqartarnerini isumaqatigiiffiusumik paaseqatigiiffiusumik aammalu siunnerfeqarluartumik oqallinnerit ingerlanneqartarnerat aamma maluginiarsimagatsigu. Siumumiimmi aamma upperaarput suleqatigiinnikkut nammaqatigiinnikkullu angusassat annerummata. Tassa ataatsimoorneq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaat Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa Naalakkersuisut Siulittaasuata aammalu Aalisarnermut Naalakkersuisup akissuteqaataanut aamma uanga qujavunga. Kisianni soorunami assigiinngitsut aamma oqaaseqarfigilaarusuppakka.

Ilaatigut Naalakkersuisut Siulittaasuata issuaanera uanga oqarsimaninnik una naqqiissuteqarfigilaarniarpara tassa Naalakkersuisut Siulittaasuat oqarmat isumaqatigiittuusaarnermik taallugu Uummannap utertinneqarnera oqaaseqarfigisimagiga.

Oqaaseq taannarpiaq atunnginnakku naqqiissutiginiarpara. Tassa oqaaseq atugara tassaavoq ukua issualaassavakka: @Dundassip amerikamiuniit nunatsinnut utertinneqartuusaarnera Kattusseqatigiinniit pissutsit assigiinngitsut imaaliallaannarlugit akuersaarsinnaanngikkigut@. Taanna tassa taamatut oqaatigivara isumaqatigiittuusaarnermik oqaaseqannginnama taanna erseqqissarpara.

Taamatut oqarninnut pissutigaakka soorunami pisut assigiinngitsut minnerunngitsumillu avanersuarmiut nammineerlutik ilaatigut tusagassiuutit atorlugit naammagittaalliutaat. Aammalu pisut maannamut malinnaaffigisavut Naalakkersuinikkut kiisalu minnerunngitsumik 1951-mi isumaqatigiissutip ullumikkumut danskit oqartussaasuininngaaniit allanngortikkumaneqanngilluinnartup aammalu kalaallinit annerusumik tusaanianngitsutut nipeqarnerat taanna taamaalillugu isornartorsiutitut oqaatigalugu saqqummiuppara.

Tassa soorunami pisut naammaginangitsut uagut kalaallit isitsinninngaaniit isigalugit oqaatgiineqartariaqartut aamma oqaatigisariaqarmata soorlu Naalakkersuisut Siulittaasuata oqalunnermi ilaani oqaatigigaa innuttaasunik tusarniaaneq aammalu innuttaasut isumaanik tusaaniarneq taanna pingaartinneqartariaqartoq.

Uanga takusinnaasakka maannamut naapertorlugit tamanna tamakkiisumik atunngimmat taamatut oqariartuuteqarpunga. Tassami nalunngilarput Inatsisartut massakut atuuttut siuliisa ataatsimiititaliaat nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliaq USA-mut angalanikuuvoq aammalu ilaatigut USA-mi Nunanut Allanut Ministeri naapinneqarsimavoq. Taakkualu Inatsisartuni maani nalunaarutigineqarnerat tunngavigalugu USA-minngaaniit isumaqatigiissutip 1951-meersup allanngortinneqarnissaa akimmisaarfigineqanngitsoq paasitinneqarpugut.

Kisiannili eqqumiilluinnartumik tupinnarluinnartumillu akimmisaartitsisut paasisavut malillugit tassaapput danskit naalakkersuisuisa folketingi. Danskit oqartussaasui. Tassa eqqumiitsua suliassami tassani.

Sooruna qallunaat taanna isumaqatigiissut taamak allanngortikkusunngitsigigaat. Arlaanik eqqumiitsoqarput ilumut tupinnaannartumik eqqumiitsoqarput. Aamma tupinnartua uaniippoq Dundassip utertinneqartuusaanerani soorlu aamma uanga taagiga aamma taamatut taagortussavara.

Utertinneqartuusaanerani minnerpaarpaamilluunniit amerikamiut saliinissaminnik pisussaaffilerneqanngillat. Tassani Qaanaap eqqaanaani amerikamiut mingutsitsinngillat. Kisianni nunarujussuatta ilaani arlalippassuarni mingutsitarpassui amerikamiut ullumimut allaat eqqartorneqatuarlutillu kusanaagineqartuartut tamakkualuunniit minnerpaamilluunniit pisussaaffiliiffiginagit taamatut isumaqatigiissut utertitsisuusaarnermik isumaqatigiissut taanna kalaallit isaaniit isigalugu isumaqarpunga quinaallunilu kusanaatsoq.

Taanna isertunngilluinnarlugu oqaatigiuassavara. Uanga eqqarsartaasera aammalu takusinnaasakka ajortut taamaattut iluarsineqarterlugit. Aamma Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqarnermini apeqqutit assigiinngitsut oqalunnermini akisinnaanngikkai neriuutigaara allakkatigut akissuteqarfigiumaarai.

Tassami saqqummiussani apeqqutit arlalialuit saqqummiussimasakka tikinneqanngillat. Kisianni tuppalliutigaara Naalakkersuisut Siulittaasuata oqarnera apeqqutit maannakkut akineqarsinnaanngitsut allakkatigut akineqarumaartut.

Pissanngatigivara aamma Angallannermut Naalakkersuisup akissuteqarnissamini minnerunngitsumik nunatta Canadallu akornani pingaartumik timmisartukkut angallanneq eqqarsaatigalugu qanoq eqqarsaatersuuteqarumaarnissaat.

Tassami uani nassuiaammi oqaatigineqareermat siornali Naalakkersuisut aamma taamanikkut Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermut Nunaqarfinnullu Naalakkersuisup ICC-mi ataatsimeeqataanermini anngussimassaa tassalu timmisartukkut attaveqarnermik pilersitseqqinissaq. Taanna neriuppunga Naalakkersuisut pimoorullugu piviusunngortinniarumaaraat. Tassami ullumikkut ukiunilu makkunani ajoraluartumik takornariaqarnermik ingerlatsinermi kinguariarneq aamma tassuunaarlugu iluaquserneqarsinnaasoq qularutiginnginnakku.

Taavalu saqqummiussaqarninni oqaatigisara tassa OLT-mi aaqqissuussinerup iluani aalisarnikkut Kalaallit Nunatta isumaqatigiissutigisartagaa EU-mik taanna pillugu pisassiissutigineqartartut 100 tonsit sinnerlugit 100.000 tonsit sinnerlugit amerlassuseqartut taakkua Kalaallit Nunatta nammineq ilisimaqqissaanngikkai qanoq amerlatiginersut imaluunniit aalajangersinaanngikkai.

Taanna tupaallaatigalugu oqaaseqarninni ilanngunnikuuvara. Pissutigalugu nalunaarusiami imannak allaqqasoqarmat taanna issualaassavara, tassa imaappoq: @EU isumaqatigiissummiit qanorpiaq pissarsisarnersoq Kalaallit Nunaata aalajangersinnaanngilaa. Pissarsiaq aalangerneqartarpoq aalisarnermi suleqatigisanit soqutigisanit, utoqqartserpunga soqutigisalinnit namminersortunit Frankrigemeersunit Tuluit Nunaanneersunit Tysklandimeersunit Danmarkimeersunillu Kalaallit Nunaata eqqaani aalisarsinnaatitaasunit.

Taakku nalunaarusiami oqaatigineqartut taamatut allassimasut tusarlugit tupaallannarput. Tassa nalunnginnatsigu EU-mi isumaqatigiissut naapertorlugu maannamut atuuttoq 319 millionit eqqaamanerlunngikkukku aningaasartaqarpoq. Tassanilu aningaasat taakku soorunami iluatinnaqaat.

Kisianni aamma minnerpaamik ilisimasariaqarparput ilumut tonsit, 100.000 tonsit 100.000 tonsiniit 120.000 tons eqqaani pisassiissutigineqartartut oqaatigineqartut taakkua qanorpiaq qulakkeerneqarsinnaanerat isumaqarpunga pingaaruteqartoq paasissallugu.

Tassami Aalisarnermut Naalakkersuisup ilaatigut oqaaseqarnermini oqaatigivaa tunumi ammassaannaat eqqarsaatigalugit 90.000 tonsit pisarineqartartut. Taavami 10.000 tonsit imaluunniit 30.000 tonsit sinneri suuppat aamma qanoq amerlatigisunik pisarineqartarpat aalisakkat assigiinngitsut.

Isumaqarpunga nunatta eqqaani aamma piujuaannartitsineq eqqarsaatigalugu taakkua apeqqutit qularnaarluarlugit paasinissaat maani kalaallinit najugaqartunit paasissallugit pingaaruteqartorujussuaq.

Tassami naluneqanngitsutut ukiorpassuunngitsut matuma siornatigut EU-mi ilaasortaatitaanerup kingunerisaanik aammalu tamanna sioqquterusujussuarlugu nunami allamiut nunatta eqqaani qanoq annertutigisumik aalisapilussimasut ilisimaneqarpoq naluneqaranilu.

Taamaammat pingaaruteqarluinnarpoq aalisagartassat pisassiissutigineqartartut qularnaarlugit ammalu nunami allamiut nammineerlutik kisimik qanoq pisarsiaqartarnertik ilisimasariaqanngikkaat isumaqarpunga pingaaruteqarluinnartoq.

Pakatsissutigivara Demokratit oqaaseqartuata danskit naalakkersuisuinut taamak tatiginnippalaartigaluni oqaaseqarnera. Soorunami tatiginninnissaq pingaaruteqarpoq pisariaqarlunilu, kisianni Demokratit eqqaamasariaqarpaat 1951-mi isumaqatigiissut taanna ukiuni kingullerni arlalinngulersuni aaqqiagiinngissutigineqarsinnaasutut oqaatigineqarsinnaasoq qiviaannarutsigu. 1951-miilli maannamut ukiut 53-nngungajalerput taamak oqartariaqarpunga kalaallit iluamik tusaaneqarpiaratik.

Taamaammat isumaqarpunga massakkut pingaartumik ippassaq ataatsimiinermi Inatsisartut tamarmiulluta nikussaarnerput minnerpaarpaamilluunniit ajorusuutissaanngitsoq. Tassa allatut ajornartumik nikussaartarnissaq pisariaqarpoq. Allaat naalagaaffeqatigiinnerulluunniit iluani qanoq suleqatigiilluartigigaluarutta.

Soorunami tupinnanngitsumik nikussaartoqatariaqarpoq ilumut ukiut taamak amerlatisigisuni tusaajumaneqarsimanngikkaannit taava pisariaqarpoq nikorfaarnissamik aammalu nipituuliornissamik oqariartuuteqassalluni. Tassami suna tamaat anngaavinnarlugu pisinaanngilagut aamma ullut taakkua qaangiunnikuupput.

Taamaattumik suleqatigilluassagutsigit danskit naalakkersuisui pisariaqarpoq aamma uagutsinnut ittooriinnarata ilaatigut sakkortulaartunik uagutsinnut oqarfigisinnaanissarput. Tamanna suleqatigiinnerni suniluunniit avaqqunneqarsinnaasanngilaq.

Tassa taamatut naatsumik oqaaseqarlunga neriuutigaara saqqummiussininni oqaaseqaatikka akineqanngitsut allakkatigut akineqarumaartut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Atassutip tungaaninngaaniit maluginiarnarpoq Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqaammini Atassutikkut uparuaateqarfigillugillu oqaaseqarfiginngimmagit. Qularnanngitsumik oqariartuutitsinnut paasinnilluarluni isumaqataallunilu tamanna taamatut tunngaveqarsimassasoq.

Inuit Ataqatigiikkut tunngaaninngaaniit oqaatigineqarpoq alloriartoqangaanngilaq. Tamanna Atassutip tungaaninngaaniit uagut isumaqatiginngilluinnarparput. 4000 kilometerit ungasitsigaluni oqaloqatigiinniarsarinerit paaseqatigiinnermut qanittumut aqqutissasinnaanerat killeqartoq tamatta nalunngilarput.

Ullut marluk Nunanut Allanut Ministerip maaninnerani nunanut allanut ministerip maaniinnerani periarfissaq atorluarlutigu kalaallit nunatsinninngaaniit paatsuungassutigisagut amerlasoorpassuit maani nassuiarneqarlutillu uagutsinnut apuunneqarpoq. Aamma uagut paasitikkusutagut Danmarkimut aamma uagut apuuppagut.

Oqaloqatigiinnerit ippassaani ippassarlu pisut ingerlariaqqinnitsatsinnut sakkussaalluarput isiginngitsuusaaginnarsinnaangisagut aammalu alloriartoqannginnermik naqissusissallugit pissutissaqanngilagut. Atassutip tungaaninngaaniit taamatut oqaatigerusupparput.

Inatsisartut ataatsimoornerat aap taamaappoq tusagassiuutit aqqutigalugit nalornilersitsiniartoqartaqattaaraluarpoq Atassutikkunngooq imatut imatullu iliorput aammagooq avissaartuupput. Tamakkua minnerpaamilluunniit tunngavissaqanngillat.

Ilimasuutit tusatsiakkallu tunngavigalugit oqalunnerit oqallinnerillu isummerniarnermut minnerpaamilluunniit atorfissaqanngillat taanna eqqaamaqqissaartariaqarparput. Tamatta misikkaringaarluta pisat ukua pingaartumik marluk missiilimut illersuusiorniarnermut tunngatillugu amerikamiut saaffiginnissutaat illuatungaanilu aamma uagut nunatsinninngaaniit 1951-mi isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaanut piumasaqaativut taakkua pillugit minnerpaamilluunniit Atassutip tungaaninngaaniit misigisimanngilagut avissaartuunnermik imaluunniit allatut isummersornermik pisoqartoq.

Taamaallaalli tassa erseqqissaatit assigiinngitsut piumasarineqartut tunngavigalugit aammalu paasisagut tunngavigalugit nikeriarsinnaassuseqarneq aamma qunugissannngilarput ataatsimuussuserput sequminngikkaluarlugu.

Pituffiup missilforsvarimut atorniarneqarneranut tunngatillugu oqareerpugut akinissatsinnut minnerpaamilluunniit piareersimanngilagut. Paasissutissat perusutagut suli amerlapput. Aappimik naamimilluunniit suli ersersitsiniartoqanngilaq. Tuppalliutigeqisatsinnillu Atassutip tungaaninngaaniit qulakkeerneqarpoq Nunanut Allanut Ministerip maaniinnerani taamatut kalerriuteqarneq taanna nalunaarusiaq nunatsinninngaaniit apeqqusersimasarput tunngavigalugu paaserusukkatsigu siumut isummereernermik taanna tassa qulakkeerinnittuunersoq.

Paasisagut naapertorlugit suli aamma danskit naalakkersuisui allamik isummersinnaapput paasinarsippat nunarsuarmi eqqissineqaannarnissamik piumasaqaaterput nunarsuarmi sakkussalerngusaattoqannginneranik piumasaqaaterput, nunatsinnilu aamma ulorianartorsiortinneqannginnissatsinnut tunngatillugu paaserusutagut. Tamakku tamaasa eqqarsaatigalugit paasinarsippat nunarsuarmik ulorianartorsiortitsinermik kinguneqassasoq.

Aamma suli danskit naalakkersuisui isummaminnik allannguisinnaasut paasereerparput.

Taamaattumik isumaqarpunga minnerpaamik taamatut nikussaarluta imaluunniit Anthon Frederiksenitut nikorfaarluta pissanngitsugut ingerlariaqqittariaqarpugut. Nunarput Danmarkilu qanoq oqaloqatigiissinnaatigisut ullut marluk ingerlanerini isumaqarpunga takussutissinneqartoq oqareernittut 4000 kilometerinik ungasitsigaluni oqaloqatigiinniarnerit imaannaasanngitsuupput.

Taamaattumik akulikinnerusumik Naalakkersuisut danskit naalakkersuisuisa naapittarnissaat piffissami aggersumi apeqqutit ilungersunartut pillugit suleqatigiinnerit qanimut ingerlanneqartussat qularutiginnginnatsigit Atassumminngaaniit Naalakkersuisut sulilluarnissaannik kissaappagut.

Taamatuttaaq aamma Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliaata folktetinngillu nunanut allanut tungasuni ataatsimiititaliaata suleqatigiinnerat pitsaasoq kusanartorlu aamma ingerlaqqiinnassaaq. Piffissakilliorpugut qaammatit marlussuit qaangiuppata missiilimut illersuusiorniarneq pillugu akissuteqartussaavugut. Tamannalu aamma pillugu paaserusutagut qularutiginngilarput Atassumminngaaniit danskit naalakkersuisuisa naammassiniarumaaraat paaserusutagut pillugit.

Atsioqataanermik oqalunnitsinni maluginiarparput Atassumminngaaniit Nunanut Allanut Ministerip ippassaq maaniinnermini oqaatigigaa 1951-mi isumaqatigiissutip allanngortinneqarnissaanut ullutsinnut naleqqussarneqarnissaanut nutarterneqarnissaanut qanorlu aamma taagaluarutsiguluunniit uagut nunarput pinngitsoorani peqataatinneqassasoq taanna qulakkeerunneqarsinnaasoq.

Danmarki nunarpullu ingeqatigiillutik suliatik nangissaavaat atorfilittatigut massakkut suliat ingerlapput. Taannalu aamma malitseqassaaq isumaqatigiinniarnernik taamaattumik neriorsorneqarpugut. Aammali aana maluginiagara oqaatigineqarpoq akisussaaffimmik aamma tigusinissamut piareersimassaagut.

1951-mi isumaqatigiissutip allanngortiterneqarneratigut nunatta akisussaaffiit suut tigujumaassanerai aammalu isumaqatigiissutip taassuma ullutsinnut naleqqussarneqarnerani qanoq imaqartinneqarumaassanersoq akisussaaffinnik avitseqatigiinneq qanoq isumaqatigiissutaajumaassanersoq pillugu qularutiginngilara Naalakkersuisut nunarput sinnerlugu sapinngisartik tamakkerlugu angusaqarluarnissaminnik innersuussuteqarumaartut kisiannili aamma eqqumaffigissavarput akisussaaffimmik imaannaanngitsumik tigusileraluttuarpugut massakkut taamatut iliornitsinni. Taanna aamma eqqaamajuassavarput.

Aallartitaqarfinnut tunngatillugu Atassumminngaaniit ujartuivugut. Aallartitaqarfiit pinngikkallarlugit una eqqaaanngitsoorakku piffissaliussaq paasisakka naarpertorlugit imaluunniit Atassumminngaaniit paasisavut naapertorlugit danskit naalakkersuisuisa aamma missiilimut illersuusiorniarnermut tunngatillugu akinissamut piffissaliussaq ataqqilluinnaraat naqissuserneqarpoq taamaattumik aamma oqaloqatigiinnerit taakkua ingerlaqqissapput piffissaliussap ataqqineqarneratigut.

Missilimut illersuusiorniarneq 1951-milu isumaqatigiissusiorniarnissaq nutaamik qimariarlugit aallartitaqarfinnut tunngatillugu Atassumminngaaniit ujartuivugut danskit nunani tamalaani allani aallartitaqarfii atorluarneqarnerisigut atorfilittatigut suleqatigiinnerusinnaaneq taanna ujartorparput. Soorlu assersuutigiinnarlugu aningaasaqarnikkut killeqarneq pissutigalugu Canadami ajoraluartumik atorluarneqaraluaqisoq aallartitaqarfik matuneqarnikuuvoq nunatta aningaasatigut inissisimanera ilaatigut tunngaviulluni.

Taamaattumik Atassumminngaaniit takoreersinnaagatsigu nunani tamalaani soqutigisaqarfitsinni aallartitaqarfinnik nutaarluinnarni sulisunillu taamannanik atorfinitsitsiortornissamut nunarput killilimmik periarfissaqartoq. Taamaattumik Naalakkersuisunut kaamattuutigaarput misissussagaat danskit aallartitaqarfii qanoq ullumikkuminngaaniit pitsaanerusumik nunatsinninngaaniit atorluarneqarnerusinnaanersut. Taanna periarfissatsialak atorlugu nunanik assigiinngitsunik suleqateqarnissamut annertusaanissatsinnut periarfissat imaannaanngitsuusut takorloorsinnaagatsigu.

EU-mut tunngatillugu aamma suliat imaannaanngitsut ilungersunartullu suliarineqarput. Ilaatigut aamma Naalakkersuisut nunanut allanut nalunaarumminni pituttuisarnissamut aningaasat taakku EU-minngaaniit nunatsinnut ukiumut tunniunneqartartut pituttugaanissaannut tunngassuteqartut tamakkua tamaasa qulaajarneqassasut aamma qularutiginngilarput Atassumminngaaniit Naalakkersuisut isumaginiarumaaraat.

Taamatuttaaq tuppalliallannarpoq Siumukkut soorlu oqaatigereeraat akilinermiut naggueqatitta annerusumik suleqatiginissaannut ullumikkumit annerusumik suleqatiginissaannut aqqutissat, aqqutissat ujartorneqartut tuppalliallaatigaarput.

Ataatsimut oqaatigalugu nunanut allanut tunngasutigut danskit naalagaaffianinngaaniit akisussaaffeqanerulernissamik nunatta tunineqarniarnera aamma pillugu Naalakkersuisut nassuiaataanni maqaasilaarpara suleriaqqinnerit taanna statsministerip oqaatigisaa eqqarsaatigalugu folketingimut nunatsinilu Naalakkersuisunut oqaatigisaa nunatta nunanut allanut tunngasutigut akisussaaffimmik tunineqarnerunissaanut periusissat suut ullumikkut eqqarsaatigalugit, sulineq eqqarsaatigalugu periusissat suut ullumikkut piareersimasuutigineqarpat?

Tamakkua aamma pissanganarpoq tusagaqarfigissallugit. Kisianni naggataatigut erseqqissaatigiinnassavara taanna avissaartuunnermik imaluunniit allatut isummersornermik oqalunnerit tusagassiuutit aqqutigalugit ingerlanneqartut minnerpaamilluunniit pissutissaqanngillat. Aamma nerioqaanga assersuutigiinnarlugu taanna Kravstalip tusagassiortup uppernarsinerpaa Kinanngooq nunarput qaarteriaannaavaa piumaguni aviisitigoorlugit uppernarsarniarneqartut tamakkua aallaaviginagit periuserput atorlugu pitsaasoq, tassalu paasissutissanik eqqortunik tunineqarusuppugut. Aviisit aqqutissaanngillat isummerniarnitsinnut. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit naatsumik.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Soorunami isit isigisut siutillu tusaasut qanoq paasinninnermut qalipaasersuisarput. Taanna annertunerusumik uani assortuussutigissanngilarput. Siullermik oqaaseqarninni Inuit Ataqatigiit paasinninnerat annippara. Taannalu suli allanngunngilaq.

Taava piffissaq sivikeqimmat allatut ajornartumik Demokratit oqaluttuata folketingiminngaaniit nunatta nunanut allanut politikkiata aqunneqannginnissaanik oqalunnera siullermik ilumoornerassavara. Aappaattut taamatut oqarneq tupigusuutigillatsiarpara tassami folketingimi nunatsinni Inatsisartut Naalakkersuisullu nunanut allanut tunngatillugu pingaartumillu sillimaniarnermut tunngatillugu politikkiannik akerlilersuisimasuugutta taamatut oqalunnissaq immaqa pissutissaqarsinnaagaluarpoq.

Kisianni isumaqarpunga oqarsinnaallunga ullumikkut aatsaat taamak sakkortutigisumik Inatsisartut Naalakkersuisullu nunatsinni siunniussaat sillimaniarnikkut politikki eqqarsaatigalugit aatsaat taamak sakkortutigisumik folketingimi illersorneqarput.

Folketingimi sulinitsinni pingaartittupilussuuvarput minnerunngitsumik apeqqutini makkunani Inatsisartut Naalakkersuisullu allorassaaqatigiinnissaat taamatut oqareerlunga aamma oqartariaqarpunga aamma siornatigut maani Inatsisartuni saqqummiunneqartartut eqqarsaatigalugit folketingimi qinikkat nunatsinninngaaniit folketingimi ilaasortatut allatulli ataqqinassuseqarlutik nammineersinnaatitaapput. Imaanngilaq soorlu Demokratit oqaluttuutissagaatigut qanoq sunillu suliaqarsinnaasugut folketingimi.

Tamanna erseqqissarusoqaara aamma matuma kingorna oqallisaqqeqqunagu isumaqarpunga piffisaajaataasoq taamatut oqallinniarsarineq aamma uani eqqartukkatsinni ataatsimoorniarsarinitsinni taamatut oqalunneq iluaqutaarpianngitsutut oqaatisariaqarpoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. tassa uanga Naalakkersuisoqarfinnut tunngassuteqartut annikitsunnguit taamaallaat oqaaseqarfigilaassavakka. Tassa angallannermut tunngasoq aamma piujuaannartitsinissamut tunngasoq.

Tassa siullermik Kattusseqatigiinningaanniit oqaaseqartup ilaatigut apeqqutigaa piujuaannartitsinissaq pillugu qanoq iliuusissatut pilersaarut taanna 1998-mi oqaaseqartup oqarneratut 1998-mi nunat avannaamioqatigiit isumaqatigiissutigisimasaat naapertorlugu taanna suliaq aallartissimasoq sumut killinnersoq tassunga tungatillugu oqaatigisariaqarpara soormi nunatsinni piujuaannartitsinissaq pillugu siunerfiit assigiinngitsut nunarsuarmioqatigiinni aamma isumaqatigiissutaasut soorlu Rio-mi agenda 21-mut tungatillugu kiisalu aamma Nordisk Rådep nunat avannaamioqatigiit aamma tamatuminnnga isumaqatigiissummit agenda 21-mik piviusunngortitsiniarlutillusooq suliniutinik assigiinngitsorpassuarnik aallartitsisimaneri tamakkivillugit nunatsinniit soorunami peqataffigisinnaanngilagut.

Kisianni uagut peqataaffigisinnaasagut aammalu naammassisaqarfigisinnaasagut taakkua peqataffiginiarsarivagut. Ilaatigut Nordisk Rådep aamma aningaasaliissutimininnguit tunniuttagai atorluarniarlugit.

Kisianni uagut nammineerluta eqqaamassavarput qanoq iliorsinnaanerput aamma Inatsisartuni maani siunnerfigereeratsigu tassa pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu inatsiseqarnissarput taanna aamma ukiamut maani sanasussaavarput. Kisianni apeqquteqartup pisaa tassaasorivara nalunaarummi immikkoortoq 15.2.2 tassa nunat avannarliit issittortaanni pinngortitap illersornissaannik iliuusissatut pilersaarut. Taanna pinnguatsiarmagu tassunga tunngatillugu oqaatigissavara tassani pineqarmata immikkoortut arlallit tassa a, b, c, d, e, -nngorlugit immikkoortinneqarsimasut taakkua tigulaariffigissagaanni tassa ilaatigut issittumi sumiiffimmi sammisassaq agenda 21 Sisimiut kommuniat peqatigalugu ineriartornissamut suliniut nunatsinni Islandimi Svaldbardimilu aqutsisoqarfinnik kommuninillu ataatsimoortitsisoq taanna ilanngullugu suliarineqarpoq.

Soorlu c aamma taasaqarfigilaassagaanni tassa avatangiisit takornariartitsinerlu pillugit  Greenland Tourisme peqatigalugu aamma suliaq ineriartortinneqartoq aamma tassani Islandimi Svaldbardimilu aqutsisoqarfinnik ataatsimoortitsinermik aamma aallaaveqartoq. Kiisalu aamma issittumi immikkoortoq d, issittumi pinngortitaq pillugu atuartitsineq Nuup kommunia Ilinniarfissuarlu peqatigalugit aamma ingerlanneqartoq.

Tamakkua taalaarlugit tassa suliniutit a, b, c, d, e, -nngorlugit ingerlanneqartut taakkua soorunami tamakkiisumik naammasseriarpata naatsorsuutigilluinnarpara aamma Inatsisartunut ersarinnerusumik aamma nassuiaassutigineqarsinnaajumaartut.

Tassa aningaasaliiffigineqarsimapput taakkua ukiunut marlunnut immikkoortitsiviusunut imaluunniit 1999-minngaaniit 2002-mut taakkua, taassumap piffissap iluani suliassat taakkua aningaasaliiffigineqarsimallutik 2002-p tungaanut.

Soorunami suliassat imaalitsiaannarlugit aamma naammassineqarsinnaasanngillat kisianni avatangiisinut pisortaqarfimminnganiit taakkua malinnaaffigineqarneri aammalu pisortaqarfiit attuumassuteqartut soorunami ssammisamut aalajangersimasumut peqatigalugit oqaatigissavara tamavimmik naammasseriarpata erserinnerusumik Naalakkersuisuninngaaniit aamma oqariartuuteqarumaaratta.

Taakkua saniatigut piujuaannartitsinissaq pillugu naatsorsuutigaara pinngortitap illesorneqarnissaa pillugu inatsit annertooq aamma pisuussutinik uumassusilinnik sammisoq taanna tamakkiisumik soorunami Inatsisartuni inatsisissaq naammassineqariarpat taassuma aamma malitsigisaanik pilersaarusiornerit nalunaarusiornerillu aamma kommuninit attuilluinnartut taakkua aamma ingerlakkumaaratsigit.

Kisianni nunat avannarliit suleqatigiiffiat aqqutigalugu suliassat taakkua malinnaaffigeqqissaassavagut aammalu ungasinngitsumi tassa februarip qiteqqunnerata qaangilaarnerani avatangiisinut ministerit nunat avannarliit avatangiisinut ministeriisa ataatsimiinneranni peqataavunga. Tassanilu aamma ilaatigut avatangiisinut tunngassuteqartut suliat ingerlanneqartut aamma oqallisigaagut.

Aamma naatsorsuutigaara ukiamut avatangiisinut ministerit ataatsimiinneranni ersarinnerusumik uagut suliavut ukua pillugit ersarinnerusumik aamma nunatsinniit nalunaaruteqarumaarluta.

Angallannermut tunngatillugu nalunngilarput soorlu aamma uani nalunaarummi takuneqarsinnaasoq immikkoortoq 16-mi annikitsuinnaavoq angallannermut tunngasortaa aammalu taanna tamavimmi kangimut sammivoq, tassa europamut. Tamanna tupinnanngilaq tassa Danmarkimut sammilluinnaqqissaartumik ingerlatsinerput takuneqarsinnaavoq ulloq mannamut.

Aaqqissuussinerit angallannikkut ingerlatavut tamavimmik kangimut sammitinneqarput. Taamaattumik Naalakkersuisuni pingaartipparput aaqqiigallarnerinnaangitsumik kimmut sammisumik tassa amerikap nunataanut Canadamut Nunavumut USA-mullu kisiannili ataavartussamik angallannikkut aaqqissuussinerit pilersittariaqarigut.

Taamaaliornikkut niueqatigiinnikkut aammalu takornariaqarnikkut nalinginnaasumillu soorunami naapeqatigiittarnikkut periarfissat pilersaarusiorluagaasut aallartinneqarsinnaaqqullugit.

Taamatut ataavartussamik pilersuinerup tungaatigut aammalu inunnut angallassinerup tungaatigut aaqqissuussissagutta soorunami atuisussat atuisussallu siunissamilu qanoq atuijumaarnissaat paaseqqissaartariaqarparput.

Taamaattumik niuernermik ingerlaqartut aammalu takornariaqarnermik angallassinikkullu ingerlataqartut tamatumani suleqatiginissaat avaqqunneqarsinnaanngilaq siunissami pilersaarusiornissaq eqqarsaatigalugu.

Taamaattumik Naalakkersuisuninngaaniit Nunavormiut soorlu Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaatigeeraa piffissami qanittumi naapinneqarpata taamatut Naalakkersuinikkut atituumik siunertaqarnerput pilersuinerup tungaatigut aammalu inunnik angallassinerup tungaatigut ataavarsinnaasumik pilersaarusioqatigiinnissarput naatsorsuutigaara saqqummiukkumaaripput.

Taamaalilluta siunissami aamma Nunavumut Canadamut USA-mullu niueqatigiinnikkut ammalu aningaasarsiornikkut soorlu takornariaqarnerup ineriartortinnissaatigut suleqatigiinnerup nukittorsarnissaa angujumallugu.

Naalakkersuisut soorlu Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaatigigaa tassa piumassuseqarpugut tunngavissaqarluartunik attaveqaqatigiinnernik pilersitsinissamut inunnik angallassineq kisiat eqqarsaatiginagu kisianni aamma niueqatigiinnikkut pilersuinikkut suleqatigiinnissaq siunertaralugu.

Taamaattumik RALip Royal Arctic Linep massakkut qujanartumik aamma nutaamik aaqqissuussilluni USA Canada kiisalu nunarput Islandilu peqatigalugit taamatut pilersuinikkut aqqummik pilersitsinerata ataavartunngortinnissaa ilanngullugu taanna aamma suliniutigiumaarparput. Soorlu aamma Siumup oqaaseqartuata taanna ilanngullugu taasaqarfigigaa.

Taamatuttaarlu aamma Inuit Ataqatigiinninngaanniit ersarilluinnartumik piumasarineqarpoq tassa inunnik angallassinikkut piaartumik Canadamut aqqummik pilersitsisoqarnissaa anguniassagipput.

Neriuppunga taakkua apeqqutit naammaginartumik akissuteqarfigalugit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap. Qujanaq. Tassaana suliassap tulleriaarneqarnissaanut atasumik oqaaseqartutta saqqummiuteriigaanut tapiliussaralugu una oqaatigilaarusukkiga.

Tassa nalunngilarput danskit naalakkersuisuisa siunnerfigereeraat aalajangiusimallugulu aasartinnagu tassa folketingi aasamut aasarsiorlutik ferialertinnagut junip tallimaa inatsisitaarfik nallertinnagu tassa Pituffimmi missiilinut illersuusiamut atorneqarsinnaanissaa aalajangiusimavaat isummerfigineqariissasoq.

Taamaammallu tassa aamma uagut aperineqarpugut. Aammalu tassani suliassamut akuutinniarneqarluta. Kisianni taanna isumaqarpunga aamma maani immikkut annerusumik samminerulaartariaqaripput isumaliutigeqqussavaralu taamak tuaviupilutsigisumik aalajangertoqarniarnera imaluunniit aalajangertinniarneqarnerput oqaaseqartutta aamma ilaatigut oqaaseqarnermini oqaaseq una atorpaa toqqusassineqarluta aalajangertinniarneqarnerput. Taamaappormi. Taanna illuatungilertariaqaripput.

Isumaqarpunga aamma pissutissaqarluartugut tassami ilisimaneqartutuut avanersuarmiut tassa peqatigiiffitsik Hingitaq 53 aqqutigalugu maannakkut eqqartuussiviit qullersaanni suliassamik ingerlatsipput, nunagisaminnut piniariartortarfitoqqaminnut utersinnaajumallutik.

Taannalu suliaq pingaaruteqartupilussuusoq tamatta nalunngilarput. Kisiannili aamma nalunngilarput suliaq taanna aatsaat eqqartuussiviit qullersaanni suliarineqarsinnaanngussasoq ukiaminngaaniit. Tassa junimi missiilinut illersuusiornissaq pillugu aalajangertoqareernerata kingorna aatsaat højesteretsimi tassa suliarineqarsinnaanngussaaq. Taanna eqqarsariarnartorujussuuvoq. Isumaqarpungalu taanna annerusumik maani Inatsisartuni nalilersuiffigalugu eqqarsaatigilluartariaqaripput.

Tassami Inatsisartuni Naalakkersuisuni sumiluunniit sumiikkaluaraanniluunniit pingaartinniarneqartarpoq suliassat eqqartuussivinnut suliassiissutigineqartarsimasut tamakkua Naalakkersuinikkut akuleruffigineqartannginnissaat.

Tassa aamma danskit Danmarkillu maannamut pingaartilluinartarpaat eqqartuussiviit sulinerannut akulerutinnginnissartik. Taamaattumillu Naalakkersuinikkut isummerfissat aamma kinguartittarpaat kinguartittarlugillu eqqartuussivikkut aalajangiinissaq utaqqeqaarumallugu.

Assersuutissaqarpugut 1998-mi danskit naalakkersuisui taamak iliorput. Danskit oqartussaasui tassa naalagaaffik taamak iliorput. Taamani Danmarkimi innuttaasut ilaasa danskit naalakkersuisui aammalu folketingi ilanngullugu annertuallaamik oqartussaaffinnik EU-mut tassa Bruxellemut Strassborgemullu oqartussaaffinnik tunniussuinerarlugit eqqartuussiviit qullersaannut suliassanngortimmassuk.

Tassa taanna Danmarkimi Naalakkersuisut oqaatigeriikkattuullu aamma folketingip tassa pingaartissimavaat tassami ilisimaneqartutuut inatsisini tunngavisuni allassimavoq paragraf pingajuanni Naalakkersuisut ingerlatsinerat immikkuussasoq Inatsisartut inatsisiliortutut ingerlatsinerat immikkuussasoq. Eqqartuussiviit ingerlatsinerat aamma immikkuussasoq.

Tassa pissaaneqarfiit pingasunut avinneqassasut.

Taamaammat tassa eqqartuussiviit suliaat Naalakkersuinikkut suliaqartunit nalinginnarmik ataqqiniarneqartarpoq taakkunanilu aamma aalajangigassat utaqqimaarneqaqqaarniartarput. Taamaammat taanna isumaqarpunga aamma periuseq isumaliutigilluaqqaarlugu aamma uagut eqqarsaatitsinniitittariaqaripput annerusumik allorialertinnata.

Kisianni oqaatigeriikkattuut tassa maannakkut aasartinnagu junip tallimaat nallertinnagu folketingilu aasarsiorlutik ferialertinnagit tassa aalajangertinniarneqarpugut suliamut eqqartuussiviit qullersaasigut aamma ingerlanneqartumut attuumassuteqartumut.

Taanna isumaqarpunga eqqarsaatigilluartariaqartoq. Taamaammat tassa kaammattuutigerusunnarpoq taamatut aalajangertinniarneqarnerput illuatungilerniartariaqaripput. Taamaaliunngikkuttami taava isumaqarpunga imatut oqartoqarsinnaanngussasoq danskit immikkut inatsisitigut illersorneqartut kalaallilli allatut inatsisitigut illersorniarneqartut uffali inatsit tunngaviusoq assigiimmik tamatsinnut aamma atuutsinniarneqaraluartoq.

Taanna eqqarsariarnartorujussuuvoq. Taamaammat taanna kaammattuutiga aamma ilanngullugu isumaliutigineqassasoq neriuutigivara. Aammalu taanna Naalakkersuisut tungaaninngaaniit aamma danskit naalakkersuisuinut saaffiginnittoqqaqqissasoq, tassami oqaloqatigiinnerni aamma ilanngutitinneqassasoq.

Taamaalisoqarsinnaappat piffissaq tassa højesteretsimi aalajangiinissaq tikitserlugu piffissaq taava atorluarsinnaanngussagaluarput 1951-mi isumaqatigiissummi allanngortikkumasavut sukumiisumik piffisaqarlutalu suliarinissaannut.

Taamaattumik una naqitaq tusagassiivik aqqutigalugu tassa Thulemi radari missiilinullu illersuut pillugu saqqummersitaq tusagassiiviup suliarisimasaa. Taanna isumaqarpunga pitsassuaq aamma quppernerit ilaanni allaaserinnittoq eqqartuussinermik sammisoq imaluunniit eqqartuussivimmik, eqqartuussiviit qullersaanni suliamik nassuiaasoq taanna aamma ilanngullugu Naalakkersuisuninngaaniit isumaliutigineqarluarumaartoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut Jørgen Wæver Johansen Siumut naatsumik.

Jørgen Wæver Johansen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumiit ilisimavarput missiilit atorlugit illersuusiornissamut apeqqut kingusinnerusukkut Inatsisartuni uterfigisussaagipput taamaattumik taamanikkornissaanut oqalliseqataanissarput qilanaaraarput.

Uunga qaqqeqqinninnut tunngatillugu oqaatigiumasara tassaaneruvoq EU-mut tunngatillugu oqaatigisarput assut pingaartikkatsigu tassalu piffissamut siunissamullu ungasinnerusumut isigisumik pilersaarusiornissarput taanna tunngaviusussaammat qanoq pitsaatigisumik tapiiffigineqarnissatsinnut isumaqatigiissuteqarnissatsinnullu aaqqutissiuisussaammat. Taamaammat inuiqatigiit aaqqissuussaanerannut tunngatillugu pilersaarusiaq taanna aamma kingusinnerusukkut eqqartugassarput eqqartorluarneqarnissaa soorunami neriuuteqarfigaarput.

Aamma oqaatigilaarusuppara Siumuminngaaniit uagut folketingimi ilaasortaatitagut nersualaarusukkatsigit sulilluarnerat pillugu nuannerpoq kiisami suliaminnik pimoorussilluinnartunik ilaasortaqarnerput malugilerlugu.

Neriuutigaarpullu suliatik piffissaqarfigilluarlugit ingerlateqqikkumaaraat. Siumumiit taamatut oqaaseqarluta tassa qilanaarpugut ataatsimiititaliami suleqatigiilluarnitta ingerlateqqinnissaanut. Qularinngilarpummi ataatsimiititaliami suleqatigiilluarluta apeqqutit ajornarsinnaaluartulluunniit angusaqarfiusumik pitsaasumik suliaralugit inerneqarumaartut. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Ruth Heilmann.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Ullumi saqqummiussisut arlallit ujartorpaat tigussaasunik suunukua nunani allani suleqateqarnitsinni angusarisimasagut.

Soorunami immaqa pikkoriffiiginerusariaqaraluarparput ingerlatat assigiinngitsut qanoruku angusaqarfiginerisa saqqummiuttarnissaat.

Kulturikkut ilinniartitaanikkullu nunani avannarlerni killermioqativut aamma nunat avannarliit aamma naggueqativut suleqatigaagut. Taannalu soorunami milliartornavianngilaq aammalu alliartuinnassalluni. Taassumap saniatigut Naalakkersuisut Siulittaasuata saqqummiussinermini taava EU-p iluani programmit assigiinngitsut taakkua paasitsiniutigalugit ingerlanneqassasut. Taamannak paasisitsiniaaneq ingerlareerpoq. Aammalu tassa annertusarneqartuassalluni taamannak paasisitsiniaanerup iluatsissimaneranut takussutissatut kingullertut taasinnaavara tusaqqammeratsigu Maniitsumik kilaaseeqqap atuarfiani atuaqatigiit ilinniartitsuilu taakkua ukiuni pingasuni tulliuttuni 1,3 millioninik naleqartunik akuersissuteqarfigineqarsimanerat EU-minngaaniit.

Tassalu martsip 14.ani atuartut siullermik ilinniartitsisutik ilagalugit taakkua Bruxellemut ingerlassapput. Aammalu ikinngutitik pulaajutigalugit. Tassa taakkua aningaasaliissutit atorneqartussaapput assigiinngitsorpassuarnut soorlu ilaatigut ilinniartitsisut tuluttut pikkorissarnissaannut aammalu atuartut soorunami oqaatsinut pikkorissarnissaannut aammalu allatigut suleqatigiinnikkut.

Imminnut attaveqatigeereerput sivisuumik. Maannakkullu tassa taakkua timitaleriartuaarnerat tigussaasunik aallartinneqarluni. Aamma nuannerluinnarpoq tusarluni allaffeqarfiup Siriusip tassa qallunaat nunaanni ilinniartitaanermut ministeriaqarfiup ataani allaffeqarfik paasissutissiisarfik taassuma Maniitsuminnngaaniit qinnuteqaat tigugamiuk tunngavilersorneqarnera sananeqarneralu imannak kusatigisimavaat aperisimallutik assersuutitut atuarfinnut allanut atorsinnaanerlugu.

Isumaqarpunga neriunartoqarluartoq ukiuni aggersuni naggueqatitsinnik aammalu nunani avannarlermiunik killermiunillu taakkuninnga suleqateqarnerup allisartuarnisaanut. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Jensine Berthelsen, ataatsimiititalisarsuup 2 minutsit.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Tuaviinnaavissuaq oqaloriaraluassaanga taassa Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit ujartorneqarpoq piffissaliisoqartariaqartoq allamik allaat piffissaliisoqartariaqartoq ujartorneqarpoq. Qularutiginngilara nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliami ataatsimiittarnitsinni suliagut peqqissaartumik suliarisagut nangissavagut.

Uani tulleriissaarineq qanoq sulineq ingerlassanersoq Inuit Ataqatigiikkut siunnersuuteqarput kisiannili tassa ataatsimoorussamik ingerlatsiniarnitsinni tassa peqqissaaqqissaarluta uuttuutit suut atorlugit ingerlatsisariaqarnerput aamma tassani eqqumaffigilluinnartariaqarparput.

Neriorsorneqarpugut 1951-mi isumaqatigiissut artikelit tamaaviisa immikkoortortaalu tamaasa misissoqqissaarneqassasut Naalakkersuisutigoortumik taannalu aamma atorfilittat ingerlatereerpaat. Tamatumalu saniatigut USA-p noqqaassutaa piffissaliussaareersoq eqqarsaatigalugu naluara qanoq immitsinnut iluaqutissarsitigissanerluta amerikamiut imaanngikkaluartoq naqisimanniffiginiarsaralugit kisiannili naatsorsuutiginnipput piffissaq una qaangiuppat akisoqarumaartoq.

Taamaattumik allanngortiterinissat tamakkua aamma peqqissaaqqissaarluta misissortariaqarpagut. Qularutiginngilara suliavut nangissagivut peqqissaarluta. Aammalu tusatsiakkat tunngaviginagit kisiannili paasissutissat eqqortut sapinngisamik pissarsiarisinnaasavut tamaasa atorlugit uuttuutit atorlugit suliavut nangikkumaarivut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Per Berthelsen, Demokratit 2 minutsit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. tassa nalunngilara sivikitsunnguamik oqaaseqassaanga Atassutip oqaatigisai Atassumminngaaniit oqaatigineqartut uagullu oqaatigisavut isumaqatigeeqimmata annertunerusumik eqqaassanngilakka.

Anthon Frederiksenimut oqaatigiinnassavara una imatut oqariartuuteqarneq soorluli maniguutiinartutut qallunaat nunaannut tatiginninniarluta inissittugut. Taanna imatut akiinnassavara taanna sumilluunniit tunngaviunngimmat kisiannili uani oqaaseqarninni aallaaviulluni qallunaat nunaat Nunanut Allanut Ministeri oqaasii nunatsinni oqaatigineqartut massakkut uppernarsaataammata erseqqissaatinut assigiingitsunut uagut atorluarsinnaasatsinnik.

Taannaana tunngavigalugu oqaaseqartunga. Aamma nikussaarnerit taakkua kialluunniit ajorissanngilai. Kisianni oqarpugut tamakkua ingerlariaqqinnissamut mattussissanngitsut. Imaassinnaavormi illit uteriinneq uteriinniutigiinnarlugu atorniarit.   Uagut taamaanngilagut piviusorsiortumik aammalu siunnerfeqartumik oqallinneq ingerlasinnaappat taava qanorluunniit oqarsimagaluarutta tamanna ataqqillugu ingerlariaqqissaagut.

Kuupik Kleistip folketingimi inissisimasortatsinnut oqaaseqarnera ilumoornerarlugu oqaaseqarmat pissusissamisoortutut isigiinnarpara annertunerusumik oqaluusereqqittariaqanngitsutut. Kisianni nuaannaarutigaara taamannak erseqqissaateqarnera aamma qallunaat nunaat folketingimi ilaasortaatitatsinningaanniit erseqqissumik paasineqarmat. Tassami suleriaasissarput taamaattariaqarmat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit aamma illit 2 minutsit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa kingullermik oqaluttumut eqqaasitsissutigiinnarniarpara taamatut qisuariaateqarninnut pissutigerpiarakku ilumut eqqaamasariaqarluinnarmat 1951-mi isumaqatigiissut suliarineqarmat minnerparpaamilluunniit kalaallit taamanikkut aperineqarsimanatillu isumasiorneqarsimanngimmata, aammalu ukiuni maannamut 50-it sinnerlugit suli danskit Naalakkersuisui ullumimut oqaluttuarmata allaat uagut tusaqqaarnataluunniit ilaatigut allaat imannak pilersaaruteqartoqarsimatigisoq malunnarpoq qanittukkut danskit Naalakkersuisuininngaanniit issuaasoqarluni tusagassiuutitigut oqartoqarpoq Nordkoreaminngaanniinngooq aallartitsisoqaraluarpalluunniit raketinik Kalaallit Nunaat eqqorneqarnavianngilaq. Pissutsit tamakku imminnut assortuuttut isumaqarpunga malugeqqissaarniartariaqarigut. Taamaattumik nunanut allanut ministerip ippassaq soorunami oqaaseqarnera aamma toqqissiallaataasinnaagaluartoq, kisianni suli malunnarpoq danskit isumaat aalajangiutereersimakannigaallu qiviassagutsigit nunanut allanut ministeri imminut assortuuttunik oqaluppoq. Isumaqarpunga tamanna eqqumaffiginiarneqartariaqartoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Naggataarutaasumik Naalakkersuisut siulittaasuat oqaaseqassaaq.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Uani oqallinneq massakkut naammassinialinnguatsiarmat, illersornissamut tunngasut suli ingerlaqqittussaapput annertuumik. Tusarniaanerit innuttaasut peqatigalugit ingerlanneqartussaapput aammalu nunanut allanut sillimaniarnermut ataatsimiititaliaq qallunaallu ataatsimiititaliaat aamma Pituffimmut Qaanaamullu angalasussaapput, neriuppungalu tassani angalanerminni aamma paaseqatigiiffissamik, minnerunngitsumillu aamma innuttaasut isumaannik tusarnaarnissaminnut periarfissinneqarluarumaartut.

Aamma Naalakkersuisut peqataarusupput uani aaqqiiniarnermi pingaaruteqarluinnaqqissaartumi paaseqatigiissutissamik ingerlatsissallutik.

Oqaaseqartut arlallit oqaasii tikilaassavakka naatsunnguamik, tassalu Kuupiup oqaaseqarnermini oqariartuutaa namminneq tulleriiaarinissamik kissaateqarnerminnik oqaaseqarnertik akineqanngimmat.

Pilersaarutigaarput oqallinneq tunngavigalugu Sillimaniarnermut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisuninngaanniit aamma ataatsimeeqatigineqaqqissasoq, taavalu tassani isummersuutissat tunngavissagut eqqartoqqissallugit, tassa malunnarluinnaqqissaarmat ataatsimoorluni oqariartornissaq qanoq pingaartinneqartigisoq. Aamma Naalakkersuisut taanna atorluarusuppaat qanittumik, Inatsisartut taavalu ataatsimiititaliat tunuliaqutaralugit aaqqissuussinissaq. Taanna isumaqarpunga assortuussutissaqanngivissumik aaqqissinnaagipput.

Taavalu Pituffimmi illersornissaq pillugu akuersaartumik qallunaat amerikamiunut oqariartuuteqarnerat tamatta aamma nikussaarfigisimavarput. Pingaartilluinnaqqissaarparput taamatut oqariartunnginnermi Kalaallit Nunaata isumaa annertuumik aallaavigalugu oqariartortoqartariaqartoq, aammalu taanna nunanut allanut ministerip angalaaqatiginerani erseqqissaassutigaara Naalakkersuisut, Inatsisartut taavalu Sillimaniarnermut Ataatsimiititaliaq innuttaasullu ataatsimooqqissaarlutik massakkut ingerlasut, taannalu avaqqullugu uanga iliuuseqarsinnaanngitsunga, taakkulu isumaat aallaavigalugit ingerlarnissarput siunnerfigigipput.

Missiilinut inissiinissaq soorunami tamatta peqataaffigerusunngikkipput malugisinnaavara, aamma taamaattariaqarpoq. Nunarput sorsunnermut atorneqassanngilaq aamma nunatsinni eqqissinissaq oqariartuutigisartagarput timitalerniarlugu sunilluunniit sakkunik maani inissiisoqannginnissaa apuutissavarput, aamma nalunngilluinnaqqissaarpara taanna partiit allat aammalu inuiaqatigiit iluanni isumaqatigineqarluinnaqqissaartoq.

Taavalu ukua aamma Siumuminngaanniit Inuit Ataqatigiinniillu oqaatigineqartut nunap inoqqaavi pillugit suleqatigiinneq qanoq Naalakkersuisunit ingerlanniarneqarnersoq. Taakkua aallartinneqarsimasut sapinngisamik pitsaasumik ingerlanneqarnissaat aamma Naalakkersuisut piumassuseqarfigaat peqataaffigerusullugulu, taakkununngalu tunngasunik paasissutissanik ersarissunik allakkatigut partiinut tamanut apuussinissarput neriorsuutigissavara. Massakkut suliap killiffia aamma Inatsisartunit ersarissumik paasineqarnissaa qularnaarneqartariaqarmat.

Taavalu Siumuminngaanniit ilaatigut oqaatigineqarpoq nunanut allanut aallartitaqarnermut tunngasut qanoq isummerfiginiarneqarnersut amerikamiut eqqarsaatigalugit. Tassa maannakkut nunanut allanut aallartitaqarnermut atatillugu misissuinerit ingerlanneqarput, uanilu aallartitaqarnermut tunngasut oqaatigissavara misissuinermi aamma akisungaatsiarnerat miserratissaanngimmat, tassami ukiumut atorfilik ataaseq taamatut inissinneqassappat minnerpaamik 2,5 mio. kronit missaanni naleqarmat, tassungalu aamma ilanngunneqartussaallutik nuunnermi aningaasartuutit angalanermullu aningaasartuutit. Taamaammat tassani misissuinermi, immaqa inissiiviginngikkaluarluni arlaatigut inissiigallartarnissamut periarfissat misissorneqarput, taannalu aamma uterfigineqarumaarpoq paasissutissat ersarissut saqqummiunneqariarpata.

Soorunami soqutigilluinnaqqissaarparput nunanut allanut aallartitaqarnikkut periarfissat nunatsinninngaanniit pitsanngorsarneqarnissaat annertuumik sunniuteqarsinnaanerat nunatsinniik aammalu nunanit allaniik taanna eqqarsaatigalugu.

Taavalu aamma Demokratininngaanniit oqaatigineqartoq nunani allani allaffeqarfiit, siunnerfiusumut inuttalersuinerit aammalu aningaasartuutit eqqarsaatigalugit pingaartillugu oqariartuutaat Naalakkersuisunit soorunami tunngaviatigut isumaqatigaarput, tassami naammassisaqarsinnaassuseq aammalu aallartitaqarnikkut atuisinnaaneq inuttanik pingaaruteqarluinnarmat, tassanilu aamma aningaasartuutinik naleqqussaanissaq aamma pingaartoq Naalakkersuisunit isummerfigisussaavagut tamakku misissuinerit tamarmik naammasseriarpata. Qularinngilaralu aamma uterfigineqaqqissasut.

Aammalu aatsitassat pillugit erseqqinnerusumik piumasaqarnerat apuutissavarput, neriuppungalu tulllianik nassuiaassilernissami ersarinnerusumik aatsitassarsiornermut tunngasut saqqummiunneqarumaartut.

Arlalinnik aammalu Demokratinit toqqaannarnerusumik oqariartuutigineqarpoq nunanut allanut tunngasut suliassat Naalakkersuisut Inatsisartullu suliassarigaat. Taanna ilumoorpoq, assortorneqarsinnaanngilaq. Taavalu Folketingimut ilaasortat ilaatigut uparuarpai. Isumaqarpunga Folketingimut ilaasortat aamma qinikkatut pisinnaatitaaffitik atorlugit oqaaseqarsinnaanerat, minnerunngitsumillu aamma nunarput pillugu suliniarnerat apeqquserneqarsinnaanngitsoq annertuumillu tapersersorneqartariaqartut, tassami tapertareqatigiinnermi aamma pingaarluinnarmat anguniagaqarnermi ikioqatigiinnitsigut pitsaasumik angusaqarsinnaanissarput.

Folketingimut ilaasortat atorluarneqarnissaat Naalakkersuisut piumassuseqarfigaat, aamma Folketingimi oqallittarnermi nunatsinnut tunngasunik illersuilluartarnerat tamatsinnut iluaqutissartalimmik sunniuteqartarmat.

Taavalu Siumuminngaanniit oqaluttup Jørgen Wæver Johansenip oqaasiinut, tassa innuttaasut tusarniaaffigineqarnissaat pingaartilluinnarlugu oqariartornerat isumaqatigilluinnaqqissaarparput. Isummersornissami taakku saneqqunneqarsinnaanngillat, taakkulu isumaat aallaavigalugit naalakkersuinikkut Inatsisartut Naalakkersuisullu ilusilersuisussaapput qanoq alloriaqqittoqassanersoq. Taamaammat tassani ataatsimoortumik innuttaasut peqatigalugit oqariartornissarput Naalakkersuisut pingaartilluinnaqqissaarpaat.

Qallunaat ataatsimiititaliaata maanngarnissaa isumaqarpunga atorluartariaqaripput, aamma qularinngilara isummat ersarissut taakkununnga apuunneqarumaartut, neriuppungalu taakku paasinnilluarlutik siunnerfigut annertuumik tapersersorumaaraat.

Nunap inoqqaavinut tunngasoq Siumuminngaanniit oqaatigineqartoq taakkua killiffiat allakkatigut akissutigissavarput maani partiinut tamanut. Massakkut suliaq, killiffik tassunga sammisoq sumut killissimanersoq, aammalu oqaatigereerpara tassunga tunngasut annertuumik Naalakkersuisut suliniutigineqarnerat tapersersorniaraat.

Taavalu Kattusseqatigiinnersup Anthon Frederiksenip Dundas pillug utertitsisuusaarnermik oqarnera assigiinnarpaa isumaqateqartuusaarnermik aamma paasineqarsinnaammat. Utertittuusaarnera imaappoq isumaqatigiittuusaarnermik paasineqarsinnaalluni. Isumaqarpunga taamatut oqalunneq mianersuutissagipput. Suliassaq taanna pimoorullugu suliarineqarsimavoq, 1995-imiilli aallartinneqarsimavoq aammalu Hingitap suliniarnera minnerpaarpaamilluunniit tassani naalakkersuinikkut killilerniarneqaranilu akornuserniarneqanngitsoq Naalakkersuisut sinnerlugit oqaatigissavara.

Taavalu aamma kalaallit tusaajumaneqannginnerannik oqalunneq, isumaqarpunga aatsaat taamak periarfissaq pitsaatigilersoq massakkut kalaallit oqariartornissatsinni. Tassami 1951-mi taamanikkut nunasiaanerup nalaani oqaaseqarsinnaatitaasimanngillat. Taanna aamma massakkut pissutsit allanngorsimammata massakkut oqaaseqarnissatsinnut, oqaloqataanissatsinnut, nerrivimmi issiaqataanissatsinnut periarfissinneqarnerput isumaqarpunga alloriarnerusoq angisoorujussuaq, taannalu aamma atorluarneqartariaqartoq.

EU-mut aalisakkat apeqqutigisatit allakkatigut akineqarnissaat isumagitissavarput, ilinnuinnaanngitsoq aamma Inatsisartunut ilaasortanut allanut tamanut apuunneqasssaaq tassani takuneqarsinnaaniassammat aalisakkat pisassiissutigisartakkagut qanoq annertutigisoq EU-miit pisarineqartarnersut. Kisiannili oqaatigissavara massakkut isumaqatigiissutaasut malillugit tamakkerlutik pisarineqarneq ajormata, taannalu EU-rmiut annertuumik niaqorluutigaat, tassa pisarineq ajukkatik taakku akilertaramikkit, kisianni isumaqatigiissut qujanartumik uagutsinnut pitsaasumik tassuuna inerneqarsimammat assut nuannaarutissaavoq.

Taavalu Atassumminngaanniit oqariartuutigineqartut annertuumik Naalakkersuisut isumaqatigaat, tassa partiit allat oqariartuutaannut aamma naapertuuttorujussuummata toqqannartumik oqaaseqarfiginngilakka. Isumaqatigineqarput annertuumik, aammalu soorunami suleriaqqinnissami ilanngullugit aallaavigineqartussaapput.utoqqatsissutigaara taanna siullermeerama erseqqissumik oqaatiginnginnakku. Aamma taakkua ilanngunneqartussaapput.

Taavalu Johan Lund Olsen oqaaseqarnermini eqqartuussivinnut sulineq Hingitaq 53-ip suliakkiissutaa uani tikippaa aamma tunngavilersuutigalugu taanna akuliuffiginaveersaarneqassasoq massakkut isummerniarnermi. Taanna isumaqatigilluinnaqqissaarparput, tassa minnerpaamilluunniit Naalakkersuisut siunertarinngimmassuk eqqartuussiviit aqqutigalugit suliassiissutinut akuliunnissartik. Uanili suliassat nunanullu allanut tunngasut tassapput Naalakkersuisut suliassaat Inatsisartut tunuliaqutaralugit. Taamaammat uani mianersorfigissavarput peqatigiiffiit, kattuffiit inuinnaallu eqqartuussisunut tunniussinerisa aalajangerniarnermi ilanngunneqartarnissaat mianersorfigissagatsigu, tassami taamaaliornitsigut aamma uagutsinnut annertuumik killilersinnaavugut ingerlariaqqinnissarlu annertuumik mattunneqaratarsinnaalluni. Taamaammat eqqartuussivilersuinermut tunngasut minnerpaamilluunniit Naalakkersuisunit akuliuffigineqarnissaat siunertarineqanngilaq, aammalu neriuutigaara nunanut allanut tunngasunik suliniarnermi taakku aporfigineqartassanngitsut. Tassami taakku siunissami aamma aallaavigineqalissappata suliassat alloriaqqinnissallu naalakkersuinermut tunngasut annertoorujussuarmik killilerneqarsinnaanerat isumaqarpunga mianersorfigineqartariaqartoq.

Eqqartuussivinni sulinerit minnerpaamilluunniit Naalakkersuisut pilersaarutiginngilaat akuliuffigissallugit. Taakkua inuinnaat namminneq suliakkiissutaat isumaqarpugut aamma ataqqineqarluinnartariaqartut naalakkersuinikkut sulialinnit.

EU-mut isumaqatiginniaqqinnissamut tunngasut Jørgen Wæver Johansenip apuussai pitsaasumik angusaqarniarnissamut isumaqatigilluinnaqqissaarpagut Naalakkersuisuninngaanniit, uanilu EU-mut isumaqatigiinniaqqinnissami Nunanut allanut Ataatsimiititaliap malinnaatinneqarnissaa aamma siusinnerusukkut oqaatigaara pingaaruteqarluinnarmat taamatut isumaqatigiissuteqarnissami ataatsimoortumik isummernissarput, tassalu Nunanut allanut Ataatsimiititaliap peqataatilluinnarneqarnissaanut tunngasunik oqariartuuterput massakkut naqissuserpara, minnerunngitsumillu aamma Inatsisartut killiffiusunik ilisimatinneqartarnissaat piareersimaffigalugu.

Taamatut oqaaseqarlunga naggataamik oqaaseqarpunga, neriuppungalu massakkut oqariartuutigineqartut ersarissut aammalu malugisinnaallugu annertuumik ataatsimoorfeqartugut annikitsualunnguit eqqaassanngikkaanni. Isumaqarpunga taakku uniffiginagit suleriaqqinnissarput aallaavigalugu kalaallit oqariartortariaqartugut, tassanilu paasineqarnissarput aatsaat ataatsimoornikkut qularnaarsinnaavarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Demokratit-uku oqaaseqartuanut oqaatiginiarlugu kalaallit inuiaqatigiit oqaluttarfiit angusinnaasagut arlalissuunngillat. Taamaattumik oqaluttarfiit angusinnaasagut nunatta soqutigisaanik paasisitsiniaanernut atorluartariaqagivut Inuit Ataqatigiit isumaqarput.

Demokratit oqaaseqartuat aallarniilluni oqarpoq nunanut allanut nunatta politikkia Folketingimi ilaasortatsinnit susassarineqanngitsoq, imaluunniit aqunneqassanngitsoq. Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut taamatut oqarneq demokratiskiuallaanngitsoq. Massittoqartorlu avaarinninniarneq naalakkersuinikkut oqallinnermi immaqa tupinnanngilaq Christiansborgimi Venstret, Konservativit Danske Folkepartiikkullu nunatsinninngaanniit sinniisorisatta isummersornerat imaluunniit danskinik inuiaqatigiinnik paasisitsiniaallutik oqaaseqartarnerat illua-tungilertassappassuk. Kisianni maani uagut nammineq Inatsisartuni oqaluttarfitsinninngaanniit taamatut qinikkatsinnik periarfissaminnik atorluaallutik oqaaseqartartunik killilersuiniarneq isumaqarpugut annertuumik illua-tungilertariaqartoq. Inimimi maani Inuit Ataqatigiit massakkorpiaq illua-tungiliuttuugaluarpugut. Taamaakkaluartoq 2001-mi novemberimi qinersinermi qineqqusaarutigut ilaatigut toqqammavigalugit inuiaqatigiinnit tunuliaqutaqarluartutut qinigaatitarput periarfissaqarpoq periarfissaminillu atuilluarpoq. Imaluunniit qinigaatitagut marluk nunatsinninngaanniit atuilluartutut oqaatigisariaqarput.

Oqallinnermut taamatut isummersorsinnaaneq oqaluttarfimmiit, allamiut oqaluttarfigigaluarpassulluunniit nunatsinni oqallinnermi perrassaataasoq uani ullumikkut oqallinnermi takusinnaavarput tusaasinnaallugulu, demokratinullu allaat isumaliortitsillualersimammasoq paasinarmat tamanna qujanarpoq.

Folketingimi inissanit 179-iusunit sinniisigisatta nipaat ersarissoq tulluusimaarutigisariaqarparput, Folketingimiinnaanngitsoq, taamaattorli aamma inuiannut danskinut aamma isumaliulersitsisoq malunnarmat paaseqatigiinnissamillu siunertaqarluni taamatut oqalliseriaatsit nunatsinninngaanniit pisussaaffigaagut nunatta soqutigisaanik siammarterivigissallugit.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni nalunaaquttap akunneri katillugit 42 tiimit atoreerlugit peqqissaartumik manna nunanut allanut tunngasutigut nassuiaat tusaatissatut tiguneqartoq matumuuna nalunaarutigissavara. Taamaalillutalu oqaluuserisassamut tullermut ingerlasinnaanngorpugut, tassalu immikkoortoq 17.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq aappaat, pingasunngorneq 12. marts 2003,

Immikkoortoq 17

2003-mi aningaasaqarniarnermik ingerlatsineq pillugu nassuiaat.

(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Nunatta aningaasaqarnera 2002-mi 90-ikkut naalernerannut sanilliullugu annikinnerusumik qaffakkiartorsimavoq. Ukiunilu qaninnerusuni tullerni aningaasaqarnerup qaffakkiartornera annikinnerulersinnaavoq. Tamatumunnga pissutaasut ilagaat nunarsuarmi akit allanngoriartornerat. Pissutaasulli allat nunatsinni nassaassaapput.

Aningaasarsiornerup appariartornerata kingunerisaanik nunatta Karsiata aningaasaqarnera ukiuni makkunani sukaterivigineqarsimavoq. Tamatuma peqatigisaanik aningaasaqarniarnikkut imminut napatinnerulernissarput kissaatigigatsigu pisortat aningaasartuutaasa qaffakkiartornerat noqisimaartariaqarparput.

2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut Naalakkersuisunit saqqummiuteqqammigarput tamatuma tungaanut sammivoq. Nunatsinnili atugarissaarneq attatiinnarneqassappat aningaasanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinikkuinnaq tunuarsimaartoqassanngilaq. Piffissami aggersumi isumaqatigiissutit arlallit isumaqatigiinniutigineqaqqittussaapput.

Ukiunut tulliuttunut isumaqatigiissuteqarnissani Naalakkersuisut pisariaqartutut isigaat sulisitsisut sulisartullu akisussaassuqarneq tunuarsimaarnerlu takutissagaat. Akissarsiat annertuumik qaffanneqassappata pisortat aningaasaqarnerat nukillaangalersinneruneqassaaq, suliffeqarfiillu unammillersinnaanerat annikinnerulissalluni. Tamannalu aningaasaqarnerup annikitsumik qaffakkiartoreersup navianartorsiortinneqarneranik kinguneqassaaq.

Pisortat allaffissornerannut tunngatillugu Naalakkersuisut aningaasartuutit qaffakkiartornerat unitsinniarpaat annikillisaanikkut naammassisaqarnerulersinnaanikkullu.

Nunatta inuussutissarsiutaa pingaarnerpaaq aalisarneq aamma immikkut isiginiarneqartariaqarpoq. Sinerissap qanittuani aalisarnermut tunngatillugu malugineqarsimavoq aaqqissugaaneq allanngortittariaqartoq. Aalajangiunneqarsimavoq sinerissap qanittuani aalisarnermi raajat 10.000 tonsit nunamut tulaanneqartaraluartut angallammi nioqqutissiassanngortinneqassasut.

Sinerissap qanittuani raajarniarnerup aaqqissugaanera eqqarsaatigalugu suliniutaasuni ingerlasuni angallatittaaq immikkut sammineqarput. Naammasisaqarsinnaassuseq annertusarumallugu angallatit naammassisaqarluarsinnaanngitsut akilersinnaanngitsullu aalisarunnaarsikkiartuaarneqassapput. Maannamut angallatit 65-iusimagaluartut 20-t missaannik ikilineqarsimapput, naatsorsuutigineqarporlu siunissami angallatit 25-ininngaanniit 30-iussasut.

Sinerissap qanittuani aalisarnerup aaqqissugaanerata naleqqussarnerata assigaa 1990-ikkut aallartinneranni avataasiorluni aalisariuteqassutsimik naleqqussaaneq angallatit ikilinerannik kinguneqartoq. Ilaatigut tamanna aqqutigalugu angallatit avataasiutit ullumikkut isertitat apparnissaannut piareersimanerulersimapput. Aalisarnerup immikkoortuini tamani aningaasaqarniarnikkut pissutsit tamarmik imatut qaffasissuseqassapput nunarsuarmi akit appasikkaluarpataluunniit inuussutissarsiut nunatsinni suliffeqarnermut aningaasanillu isaatitsinermut ajunngitsumik peqataasinnaassalluni.

Naalakkersuisut kissaatigaat nammineernerulernissaq, tamatumanilu pisariaqarpoq aningaasaqarnikkut periarfissaqarnissaq. Taamaattumik inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi allanngortitsinissat pisariaqarput inuiaqatigiinni aningaasatigut qaffakkiartorneq qulakkeerumallugu.

Naalakkersuisut kissaatigaat nunatsinni inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup nutaamik oqallisigineqarnissaa. Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi pineqarpoq inuiaqatigiittut aaqqissugaanitta naleqqussagaanera. Inuiaqatigiit allanngoriartortuarput, tamannalu inuiaqatigiit aaqqissugaanerata ingerlaavartumik naleqqussarneqartarnissaanik piumasaqarpoq. Tassalu inuussutissarsiutinik ingerlatsinerup nunattalu siuariartornissaata tunngavissai atugassaalu pitsanngorsartuartariaqarpagut qaffakkiartorneq, suliffissaqartitsineq aningaasanillu isaatitaqartarneq aqqutigalugit.

Taamaattumik Naalakkersuisut pingaartippaat ungasinnerusoq isigalugu anguniakkap inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarummi 2000-mi ukiakkut saqqummiunneqartup aalajangiusimaneqarnissaa. Anguniakkami oqaasertaliunneqarsimavoq nunatta naalakkersuinikkut nammineernerulerneq anguniassagaa aningaasarsiornikkut namminneersinnaanerulerneq, niuerfinnut samminerulerneq oqimaaqatigiissilluakkamillu agguaassisarneq pillugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq tunngavigalugit.

Inuiaqatigiit aqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarut pingasunik qiteqarpoq. Ilaat tassaavoq inuiaqatigiit aaqqissugaanerata allanngortiternissaa, tassani ilaallutik tapiissuteqartarnermut tunngasut, suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut namminersortunut pigisassanngortinneqarnissaat aamma inuiaqatigiinni attaveqaqatigiinnermut pilersuinermullu tunngasut.

Qiteritinneqartoq alla tassaavoq namminersorluni inuussutissarsiutinik ingerlatsinermi tunngavissat pitsaanerulernissaat. Tassani ilaallutik inuussutissarsiutit siuarsarniarlugit aaqqissuussinerit kiisalu inatsisiliornikkut pitsanngorsaatit. Qiteritinneqartut pingajuat pineqarpoq piginnaasat ineriartortinnissaat. Tassani sammisassat ilinniartitaanermut, suliffeqarnermut ilaqutariinnermullu tunngasut sammineqarlutik.

Iliuusissatut pilersaarummi suliniutit ilai naammassineqareersimapput. Assersuutigalugu tamatumani pineqarput KNI Pisiffik A/S-ip namminersortunut pigisassanngortinneqarnera.

Inuussutissarsiutinut tunngatillugu inatsisit pisariillisarneqarnerat, imaatigut usinik angallassinermik iluarsaaqqinneq aamma ineqarnermut akiliutinik iluarsaaqqinneq. Iluarsaaqqinnerni tamakkunani misilittakkat suliap ingerlaqqinnerani ilaassapput, siunertaanngikkaluanillu kinguneqarsimappata Naalakkersuisut piareersimapput tamakku malersoqqissallugit. Soorlu Naalakkersuisut Royal Arctic Line A/S-illu maannakkut oqallisigigaat imaatigut usinik angallassinermik iluarsaaqqinnerup sunniutai usillu amerlinerat qanoq ililluni atuisunut akinik appartitsinikkut iluaqutaasinnaanersoq.

Inoqutigiinnut 100.000 kronit inorlugit isertitaqartunut tunngatillugu paasineqarsimavoq ineqarnermut akiliutinik iluarsaaqqinneq maannakkutut isikkoqarluni siunertaanngitsunik kinguneqarsimavoq. Taamattumik Naalakkersuisut anguniarumavaat ineqarnermut tapiissutit qaammammut 100-niit 400 kronenut qaffanneqarnissaat inoqutigiinnut 100.000 kronit inorlugit isertitaqartartunut tunngatillugu.

Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu ukiuni aggersuni naalakkersuinikkut suliniarfissat pingaarnerit ilagaat inuussutissarsiornermut tunngasut inuiaqatigiinni suliffeqarnermut aningaasatigullu isaatitsinermut tunngaviusut.

Naalakkersuisut akisussaaffimmittut isigaat inuussutissarsiutit pioreersut ineriartortinnissaannut nutaallu aallartinnissaannut tunngavissat pitsanngorsarnissaasa qulakkeerneqarnissaat. Taamaattumik Naalakkersuisut qinersivimmi matumani inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi suliniuteqarfissat makku salliutinniarpaat naalakkersuisoqarfinnut agguataarlugit.

Naalakkersuisut siulittaasuata suliassaqarfii eqqarsaatigalugit ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut namminersortunut pigisassanngortinneqarnissaat pillugu suliniutit qulaajarneqassapput.

Inuussutissarsiornermut aatsitassanullu Naalakkersuisoqarfimmi Naalakkersuisut qulaajarumavaat nunatsinni tunisassianik angallassinermut immikkut tapiissuteqartarnerup annikillisinneqarsinnaaneranut periarfissat kiisalu innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akiliutit allanngortissinnaaneqarnerat.

Tamatuma saniatigut inuussutissarsiornermut siunnersuisarnerup pitsanngorsarsinnaaneqarneranut periarfissat qulaajarneqassapput, aammalu inatsisitigut tunngavissat pitsanngorsarneqassallutik.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi sammineqarnerussapput Atuarfitsialaap piviusunngortinnissaa ataatsimullu isigalugu ilinniartitaanerit qaffasissusiisa pitsaassusiisalu qaffassarneqarnissaat.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoqarfimmi Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutigisartagaat nalunaarsorneqassapput siunnersuusiortoqassallunilu nammineerluni sipaagaqartarnermik siuarsaasuusinnaasunik.

Suliniutit ilaannut akisussaaneq pisortaqarfinnut arlalinnut agguataarneqarpoq. Inuussutissarsiornermut aatsitassanullu Naalakkersuisoqarfimmi aamma Attaveqaqatigiinnermut ineqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi sulisut aaqqissugaalluartumik nuttarsinnaanerat sulissutigineqassaaq. Inuussutissarsiornermut aatsitassanullu Naalakkersuisoqarfimmi aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi inuussutissarsiornermut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq aamma ilisimatusarneq eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq inuussutissarsiornermut sammisoq sammineqassapput.

Upernaaq manna namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissusertik saqqummiutissavaat ukiamullu ataatsimiinnermi Inatsisartuni oqallisigineqassalluni. Naalakkersuisut naatsorsuutigaat isumaliutissiissutip kingornatigut innuttaasut oqallinnerata kingunerissagaa inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi nutaamik suliniuteqalerneq.

Naalakkersuisut aalajangiusimavaat namminersulernissamut peqataajumallutik nunatta aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaaleriartuaarnissaa aqqutigalugu.

Ukiumut aggersumut 2004-mut aningaasanut inatsisissamut siunnersuummik suliaqarneq Namminersornerullutik Oqartussani aallartereerpoq. Suliassaqarfinni aalajangersimasuni arfineq-pingasuni misissueqqissaartoqassaaq naalakkersuinikkut aalajangernissanut tunngavissiat suliarineqassallutik. Tamatumani pineqarput:

      -     Allaffissornermut aningaasartuutit annikillinissaat. Pisortanit soraarnerussutisiat ullumikkut pisariaqartitanut naleqqussarnissaat.

      -     Peqqinnissamut tunngasuni aningaasartuutitigut tatisimaneqarnerup qulaajarneqarnissaa.

      -     Innarluutilinnut tunngasuni aningaasaliisarnermut oqartussaanerup kommunenut tunniunneqarsinnaanerata nalilerneqarnera.

      -     Meeqqanut tapiissuteqartarnermit aaqqissuussinermut aningaasalersuisinnaanermut periarfissat misissornissaat.

      -     Alisarnermut aningaasaliissutinik pisariaqartitsinerup nalilernissaa.

      -     Ukiuni qaninnerni inuussutissarsiornermut tunngasuni tapiissuteqartarnermut aaqqissuussinernut kiffartuunneqarnissamillu isumaqatigiissutinut pingaarnersiuisarnissamut tunngavissanik pilersitsineq.

      -     Iluarsartuussiniarluni aserfallatsaaliuiniarlunilu suliniarnerup qularnaarneqarnissaa amigaateqarnerullu annertussusiata qulaajarneqarnissaa.

     

Suliassat tamakkua suliarineqarnerat tunngaviussaaq naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi takorluukkat piviusunngortinnissaat pillugu Naalakkersuisut aalajangernissaannut.

     

Misissueqqissaarluni sulineq aallartinneqartoq annertuvoq, arlalitsigullu naatsorsuutigineqarsinnaanani 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip saqqummiunneqarnissaanut naammassineqarsimassasoq. Naalakkersuisulli naalakkersuinikkut anguniagaasa piviusunngortiternerat aallartereerpoq ingerlaqqissallunilu misissueqqissaarluni sulinerit naammassineqartarnerat ilutigalugu.

     

Nunattat ukiuni aggersuni aningaasaqarniarnikkut ineriartornerata sumut samminissaa aalajangerniarneqarnialerpat inerisitaqarfiusumik oqallinnissaq Naalakkersuisut qilanaaraat.

     

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut 2003-mut aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarutaat Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.

Qujanaq.

     

Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinnisussat aappaat, Siumut.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisumut qujanaq. Tullinnguupput partiit oqaaseqartui. Siulliussaaq Siumuminngaanniit Ole Thorleifsen. Takanna.

     

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Ukiut kingulliit nunatta aningaasarsiornerata qaffakkiartorsinnarluni qaffakkiartornera unikaallakkiartortoq Naalakkersuisuniit oqariartuutigineqarpoq. Nunatta isertitaasa qaffakkiartorunnaarnerat tunngaveqarpoq avammut tunisat amerliallakkaluarlutik akitigut appariarfiginerat.

     

Siumumiit Naalakkersuisut aningaasartuutinik unikaallatitsinissamik oqariartornerat taperserparput. Tunngavigalugu aningaasartuutit aalaakkaasut aqutsinermut annikillisaavigineqarsinnaaneri piviusorsiornerummat isertikkumaagassat annertunissaasa naatsorsuutigineqarneriniit.

     

Aningaasartuutikillisaaniarneq inuiaqatigiinnik sullissinermut ajortitseriannginnissaa pingaartipparput. Taamaattumik Siumumiit nuannaarutigaarput Naalakkersuisut allaffissornemut tunngatillugu Sukaq aqqutigalugu sulissutigimmassuk imminut akilersinnaasumik ingerlatsinissaq.

     

Nunaqavissut Namminersornerullutik Oqartussani allaffiini salliutinneqarnissaat pingaarnerutillugu atorfinitsitsisarnissaq siunerfigeqquarput.

     

Naalakkersuisuniit nalunaarutigineqarpoq suliffissaaleqineq annikilliartortoq. Kisiannili Siumumiit malugeqquarput isorliunerusuni suliffissaaleqinerup annertusiartorsimanera. Tamatuma kinguneraa nunatsinnut akileraarutit isertittakkat annertuseriarsimaneri, kisiannili maluginianngitsooqunngilarput kommuneni ataasiakkaani akileraarutinut isertittakkat ukiuni kingullerni annikilliallassimaneri. Tamannalu kinguneqarpoq kommunet ataasiakkaat aningaasatigut ajornartorsioriartornerannik. Ajornartorsiut tassaniittoq Naalakkersuisunut alaatsinaaqquarput aaqqissuusseqqinnissarlu taassuma tungaatigut pisariaqarpoq.

     

Pissutsinut tamakkununnga aaqqiissutaasinnaapput inuussutissarsiornikkut nunatta iluani nutaamik aaqqissuusseqqinnerit allanngortinnissaat. Inuussutissarsiornermut pisortanit sullinneqarneq nakkutigineqarnerlu nunami immikkoortukkuutaarlugit regioninngorlugit aaqqissuuttariaqartutut Siumumiit Naalakkersuisunut nutaamik alloriarfissatut innersuussutigerusupparput.

     

Tassunga atatillugu kommunet imminnut qanittut akileraarnertigut, aningaasarsiornertigut teknikkitigullu suliassaqarfinni imminnut suleqatigiittarsinnaanissaat inatsisut aqqutissiuunneqarnissaat ilanngullugu Naalakkersuisunit sulissutigeqquarput. Taamaalilluta kommunet aaqqissuutissagutsigit qanimut suliffeqarfiit assigiinngitsut suleqatigiiffigisinnaanissaat taamaalillutillu aningaasartuutiminnik annikillisaatigisinnaanissaat aqqutissiuunneqassammat.

     

Ilanngullugulu Naalakkersuisunut inassutigiumavarput kommunet kattussinnaanerisa KANUKOKA Namminersornerusullu suleqatigiillutik tamanna siunnersuusiussagaat. Taamatut saqqummiuteqarnitsinnut tunngavigaarput kommunenut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutaat qaffakkiartuinnarmata, 2002-mi 706,8 mio. kr.-iusinnarlutik 2003-mi 744 mio. kr.-inngorlutik, taamaalillutik 37,2 mio. kr.-nik qaffapput.

     

Siumumiit maluginiarparput suliffeqarfinni Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissuteqarfigineqartuartuni allaffissornerit inerisaavigineqartuarneri. Siumumiit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput paasiniaqqullugu tapiissutit siunertanut atorneqarnersut. Tassami umiarsuartigut angallassinermut assartuinermullu kiffartuussinernut tapiissutit 123,7 mio. kr.-nik annertussuseqarput.

     

Inuiaqatigiinni aningaasartuutikillisaanerit tapiissutillu siunnerfeqarnerusumik atornerisigut inuiaqatigiinnut Namminersornerullutillu Oqartussanut aningaasaqarnertigut pitsanngorsaataasussaavoq.

     

Naalakkersuisunut Siumumiit suliassatut inassutigerusupparput ilaqutariit meerartallit aningaasartuutaasa aaqqissuteqarfiginissaat. Maannamut ineqarnermut akit pisiassallu akiisa qaffariartuinnarnerisa kingunerisaanik aningaasat pisissutigisinnaasat annikillisarneqartuarmata.

     

Maannamut ineqarnermut iliuuserineqartut Siumumiit naammagisimaarpagut. Inuit periarfissinneqarput namminerisaminnik initaarsinnaanissaminnik imaluunniit illutaarsinnaanissaminnik nammineq pigisamik akilersuinerup kingunerissavaa piffissap ingerlanerani illumik nammineq akilereerlugu pigisap annertusiartornera. Tamatumunngalu atatillugu inuiaqatigiit ileqqaagaat annertusiartussapput.

     

Naalakkersuisunut aaqqitassatut inassutiginiarparputtaaq BSU-mit illut iluarsaatassat sukkanerusumik iluarsaanneqarsinnaasarnissaat illullu inuerunnikut aserunnginnerini allanik iserterfigineqarsinnaasarnissaat.

     

Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup allanngortitsiniarnerullu peqqissaartumik piviusorsiortumillu ingerlanneqarnissaa Siumumiit kaammattuutigissavarput. Tassami aningaasarsiorneq tunngavigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsiniarnermi pingaarluinnartutut isigigatsigu innuttaasut kissaataasa malinneqarnissaat.

Nunap immikkoortuinut inuussutissarsiornikkut agguaanermi pingaarluinnarpoq angallannertigut eqiteriffiit tunisassianillu inuussutissarsiutitigut ineriartorluarfiit siuarsagassatut pimoorunneqarnissaat.

Suliffeqarfinnik ineriartortitsinissami pingaarluinnartutut isigaarput, amminersornerusut suliffiutaat suleqatigalugit sulliviit pioreersut patajaallisarnissaat. Tamatumani selskabet siulersuisui peqatigalugit ingerlaqqinnissaq Siumumit periarfissaqarsoraarput.

Tamatumalu saniatigut nunaqarfiit illoqarfiillu ingerlanngitsunik tunisassiorfillit

sukkanerpaamik periarfissiuunneqarnissaat sulissutigineqartariaqartutut isigaarput. Innuttaasut piginneqatigiiffilioreerlutik aallartitsinissamik piareersimasut ukiorpassuarni mattusimaneqartutut misigisimanatik suleqatigineqarlutilli periarfissaminnik suleqatiserineqaqqullugit.

Aalisarnermi angallatitigut naleqqussaanerit ingerlanneqarput. Nunaateqarnermi pissutsinut naleqqussaanerit ingerlanneqartuarput. Aalisarnikkut naleqqussaanerit naalakkersuisut aallarteriigaat ingerlateqqinneqarnissaat Siumumit kaammattuutigaarput, taamaaliornikkut periarfissat isumaqatigiissutaareersut iluini tamakkiisumik iluaqutiginiarneqaqqullugit, aalisartut piniartullu kattuffiat KNAPK suleqatigalugu, taamatullu avataasiortut kattuffiat APK.

Takornariaqarnerup nalinginnaasumillu nunatsinnut nunatsinniillu angalanerup piffissami aggersumi eqaannerusumik aaqqissuussiviginissaa Siumumit soqutigiuarparput. Air Greenland piginneqataaffigaarput, tassuunalu sunniuteqarluta ingerlanissarput aqqutigalugu periarfissat akikinnerusumik aqqutissiuisut peqataaffigisariaqarpavut. Ilami Air Greenland kisiat pinnagu aammali selskabet allat soorlu Tele Greenland aamma aningaasartuutit inuiaqatigiinni peqataaffigisaat pillugit aaqqissuusseqatigisariaqarpavut, ingerlatsinermi akikinnerusumik pilertornerusumillu kiffartuussinissat anguniarlugit.

Atuarfitsialaap ukioq-manna inatsisitigut atulersussap pitsaasumik aallarteriarnissaa, ingerlanissaalu Siumumiit pingaartipparput taamaattumillu ineriartornerata atuarfimmiit atuarfimmut naligiissumik ingerlanissaa isumannaarniarlugu atuarfeqarfimmi ilinniartitsisut atuartullu kiisalu atuarfinni siulersuisut suleqatigalugit ingerlanneqartut Siumumit isumalluarfigaavut. Tassami ilinniarluarsimaneq piffissamik sipaarfiuinnarani ingerlatsinermittaaq eqaannerusumik sukkanerusumillu kinguneqartarmat.

Ilanngullugu naalakkersuisunut alaatsinaaqquvarput, inuussutissarsiornermut ilinniartitaanerup pissutsinut naleqqussaavigineqarnissaa. Siammasissumik Tunngaviusumik Ilinniartitaanerup (STI) iluatsilluarnissaa pisariaqarpoq. Tamatumani praktikkerfissaqartitsinissaq inuusuttunut pisariaqarluinnartoq aaqqissuussamik tunngaveqarluartumillu ingerlasariaqartoq, Siumumit isumaqarpugut.

Naggataatigut Naalakkersuisunut inassutigissavarput namminiilivinnissamut siunertaqarnermi inuussutissarsiornikkut piorsaanissaq pilersaarutaasutut annertuumik iliuuseqarfigeqqullugu. Tamatumani aamma danskit suleqataajumanerat Statsministerip tikeraarnermini neqeroorutaa Siumumit puigoqqunngilarput.

Aalisarnerinnaq piorsarsimavarput patsisissaqarluartumik. Maannalu aamma nunami sulliviit sullivissallu pimoorutamik piorsarlugit sammisariaqalerpavut. Tamatumani aamma aatsitassat iluaqutigineqarnissaat isumalluutaasoq suli annertunerusumik iliuuseqarfigisariaqartoq, Siumumit isumaqarpugut.

Minnerunngitsumillu nunatsinni erngup avammut nioqqusiarineqarluni periarfissai tamakkiisumik suleqatigiinnerit assigiinngitsut aqqutigalugit naammassisaqarfiulersut tapersersortariaqarluinnarput. Aningaasarsiornermut suliffissaqarnissamullu aqqutissiuisussaapput annertuut. Naalakkersuisut saqqummiussaminni oqaatigaat tamakku tungaasigut aamma inatsisiliornikkut periarfissat tikkuarmatigik isumaqatigaavut.

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut saqqummiussaat manna siunissami  inuiaqatigiit

aaqqissuunneqarnissatsinnut annertuumik tikkuagaqarpoq, soorlumi tamanna siusinnerusukkut aamma oqallisigalugu aallartissimagipput, tamannalu nangeqqittariaqarpoq piffissami aggersumi

aammalu oqaluuserisassanut allanut atatillugu.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Siumuninngaanniit Ole Thorleifsen-imut qujavugut. Tullinnguuppoq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, takanna.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

@Silarput unigani ingerlagami Malersorlugu pinianngitsuni

Nukillaarutaalerumaarpoq@

Hendrik Lundip taalliaani oqaatsit inuiannut tamanut qaquguluunniit qanganitsinngisaan­nartussaq oqaluuserisamut matumunnga aamma attuumassuteqarpoq.

Nunatsinni aningaasarsiorneq naliliiffiginiaraanni ukiut kingulliit qulit sanaartornikkut attaveqaatitigullu nutarterisoqarluni ineriartortitsisoqarsimagaluartoq, inuiaqatigiittut ataatsimut aningaasaqarnerulersimanngilagut, tamannalu Inatsisartut susassaqarfigilluinnarpaat.

Landskarsip isertitaasa amerlanerpaartaat suli Danmarkip nunatsinnut aningaasaliutta­gaannit EU-millu aalisarnikkut isumaqatigiissummeersuupput, inuiaqatigiit nalilinnik piler­sitsineruneranneersuunatik.

Sanaartornermimi nunatsinnilu niuernermi aningaasat kaaviiaartinneqarnermikkut akileraarutitigut isertitsissutaasut amerlanersaat aningaasanit taakkunannga aallaaveqarput.

Qujanartumik nunarput uumassusilinnik pisoorsuuvoq, ullumikkut avammut nioqqutigineqarnerisigut nunatsinni nammineq pilersitatsitut aningaasannassutigisakkatsinnik

Aatsitassanik peqarpugut. Ullumikkorpiaq piiaasoqanngikkaluarpoq, misissuinerilli isumalluarnartoqartut ingerlanneqarput.

Taakku iluaqutaalillarumaarput, uumassusilinnik pisuussutitsitut silaannap qanoq issusia najoqqutaralugu tammakariataartanngillat.

Sermersuarmit kuuttuartumik imiuteqarpugut nungukkallanngisaannartussamik. Taanna iluaqutiginiarlugu aallartisarniartoqarpoq, imermik pingaarnertut tunngaveqartumik tunisassiornermi atorneqartussatut. Taamaattoq ullumikkut inuussutissarsiornermut naalakkersuisoqarfeqalernermi, naalakkersuisoqarfimmut tassunga brintip ikummatissatut angusa-qarfiulluareersumik ineriartortinneqarnerani nunatta akuutinneqarnissaa suliassaqqissutut aallunneqalissasoq Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaat.

Naalakkersuisut nalunaarusiaminni oqarnerattut ileqqorsiaannanngortunit pituttorneqarsimasutut nikinnaveeqqaneq qimallugu nutaanik aqqutissarsiorneq periarfissittariaqarparput. Taamali eqqarsarnissamut pituttuisut annersaat tassa aallaqqaammut oqaatigisarput, avataanit aningaasaliissutinik isumalluuteqartuarneq, nunatsinni aningaasatigut immitsinnut napatilernissamik anguniagaqarluni oqalukkaluarnermi nutaanik isumassarsiornissamut aporfiit annersaat.

Misilillugu eqqarsaatigeriartigu aningaasanut inatsit 2 mia tunngavigalugit suliaq. Immaqami aatsaat tamanna eqqarsaatigiinnarnagu misilikkutsigu paasilissavarput, inuussutissarsiutitigut siuarsaasariaqarnerup qanoq pingaartigissusia pisariaqartigissusialu.

Taama maani ilungersuuteqalerutta ilungersortariaqassuseq kommuninut inuiaqtigiinnullu, nalilinnillu pilersitsisarnik­kut aannertusaarisariaqarneq, paasineqavilluni atuutsinneqalissagaluarpoq.

Nalunaarusiamimi naalakkersuisut oqarnerattut kommunit mikisut kisimik aningaasaqarniarnermikkut najummassi­manartorsiunngillat. Kommunit ineriartorfiusutut oqaatiginiarneqartartut ilanngullutik ajornartorsiorput. Taamaattumin­guna naalakkersuisut ilimasaarutigaat ukiuni tulliuttuni kommuninut Namminersornerunni Oqartussat tapiissutigisarta­gaat qaffakkiartulissangatinneqartariaqartut, suliffissaaleqinermit aallaaveqartumik aningaasartuutit annertusiartussan­gatinneqarmata.

Kommunit tassaaniartussaapput namminiilerniarnermi annertunerpaamik imminnut napatissinnaalernermikkut nunatta aningaasarsiorneranut ikorfassat pingaarnerpaat.

Ukiuni kingullerni kommunit aningaasartuutaasa qaffakkiartorsimanerannut isertittagaat malinnaasinnaasimanngillat.

Taamaattumik kommunit suleqatigiinnerinnaat naammaginagu kommunit qanitariikkuutaat kattussinnaanerat sapinngi­saq tamaat kommunit kattuffiannut isumaqatigiinniutaasariaqalerpoq. Tassungalu uiggiullugu kommunit aamma Nam­minersornerulluni Oqartussat akornanni nammagassanik akisussaaffinnillu agguaasimaneq ilanngullugu.

Tamatuma pilerinarsarnissaanut aqqutaasinnaasut arlaqartut Inuit Ataqatigiit isumaqarput.

Siullermik kommuninut ukiumoortumik Inatsisartut tapiissutigisagaannik kommunit ataasiakkaarlugit agguaavigisarun­naarlugit nunap immikkoortukkaarlugit agguaanneqartalernerisigut. Taamaalilluni kommunit qanitariit suleqatigiin­nerulernissaannut kaammattorneqarsinnaapput.

Aappaattut nunatsinni kommunit akileraarutigisagaat assigiissunngortinneqarsinnaavoq. Amerlasuutigummi paasinar­mat kommunit sanileriikkaluartut nikingavallaamik akileraarusersuinerata tamatumunnga aporfiunera.

Kommunit ingerlatsinerannut naalakkersuisut siulittaasuat, nunatsinni pissutsinut oqartussaavoq. Taamaattumik kom­munit kattuffiata saniatigut kommunit ataasiakkaat tikillugit kattussorsinnaanermi imaluunniit aallaqqaammut suleqati­giinnerup annertusineqarsinnaanerinut kigaalaqutit suuneri paasineqartariaqarput. Kommunini iluarsaaqqinnermut isumalioqatigiissitaliarsuup isumaliutissiissutaata akuerineqarnerminit ukiunik qulinnguinnginnerani nikeriartoqartariaqar­sorilersoq Inuit Ataqatigiit isumaqarput.

Soorunami suliassami tassani piumassuseq illuatungeriit pigisariaqarpaat, minnerunngitsumik kommunit ataasiakkaat taakkulu kattuffiata. Suliffissaaleqinerup annertuseriarnissaanik ilimasunneq pasitsaatiinnarlugu kommuninut tapiissu­tinik qaffaalersaarnermik isummereernerup kommunit namminneq iluarseerusussusaat annertunerulersinnavianngim­magu nammatassat suliassallu agguataarneqarsimanerisa naliliivigeqqinnissaat tamatuma nukinginnarsitippaa.

Meeqqanut inuussuttuaqqanullu tunngasumik ukiuni arlaqalersuni kommunit kattuffiannik isumaqatigiinniarnerit inger­lanneqareersut, kommuninut tapiissutigineqartartutigut aaqqiisoqarsimanerarlugu naalakkersuisut nalunaaruteqaraluartut, kommunit kattuffianit piffissaq kingulleq oqaatigineqarpoq kommunit ilaat meeqqanut inuusuttuaqqanullu isumannaat­sumik atugassaqartitsinissaminnut akissaqanngitsut. Tamanna qanoq paasisariaqarnersoq naalakkersuisunit paasitinne­qartariaqarpugut.

Aningaasarsiornerup qanoq inissisimaneranut suliffeqarfiit inuussutissarsiornermillu ingerlataqartut annertuumik pisus­saaffeqarput.

Inuussutissarsiornermik ingerlataqartut nunatta nammineq pilersulernissaanut piumassuseqarnerat annikippallaaqaaq. Qularnanngitsut annertunertigut pisortanit aningaasalersorneqartuinnaat aallunneqarput. Tamatuma kinguneranik suut tamarmik piareeriikkatut eqqussorneqarnerat annertusiartuinnarpoq. Tamatumani nunatsinni inuussutissalerineq ineriartortitsiviunngingajalluinnarpoq. Tamanna tupinnaqaaq. Inuussutissanimmi nammineq pilersornerulersinnaanit­sinnut naammattunik uumassusilinnik pisuussuteqarpugut. Taamaattoq inuussutissat amerlanerpaartaat suli avataanit eqqussortuarpagut, naak siusinnerusukkut NuKa A/S-ip nunatsinni inuussutissat pisiniarfinni pisiarineqartartut 70 %-ii angullugit pilersitsisinnaalluni nalunaareeraluartoq.

Pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarniarnermi Royal Greenland A/S aamma NuKa A/S annertuumik ingerlataqar­put, immikkoorlutik. Selskabit, minnerunngitsumik Namminersornerulluni Oqartussanit pigineqartut, atorneqartaria­qarput inuiaqatigiit inuuniarnikkut atugaasigut oqilisaassiniarnermi. Taamaammat ullumikkumut assersuutigalugu rejet qalerallillu NuKa A/S-imit attorneqartussaajunnaarlugit killiliisimaneq atorunnaarsinneqassasoq eqqarsaatigineqartaria­qarpoq. Selskabit ataasiakkaat ingerlalluarnissaannut kisermaassinermik toqqammaveqarneq illersuutaanani ingerlatsil­luarsinnaaneq toqqammaviusariaqarmat.

Selskabit Namminersornerulluni Oqartussanit pigineqartut atorfinitsitsisarnermikkut piginnaaneqassuseq tamakkiisu­mik toqqammavigisariaqaraat, naalakkersuisut uitsatiginerusariaqarpaat. Piginnaasamikkut naleqqutinngitsunik atorfi­nitsitsisarneq annertuutigut misillerfigereerparput. Taama atorfinitsinneqartut ingerlatsinermut iluaqutaanngillat akerli­anilli soraarsinneqarnermikkut aningaasartuutaaginnarlutik.

Aamma taamaappoq selskabit siulersuisuinik naalakkersuisut toqqaasarnerannut tunngatillugu. Naalakkersuisut nalu­naarutaanni atuarneqarsinnaavoq NuKa A/S.-ip ajornartorsiutaanik qulaajaasussanik naalakkersuisut suleqatigiissita­liorsimasut. Soormi akissarsialerlugit siulersuisoqartitsisoqassava, suliassavimminnik naammassinnissinnaanngippata?

Ukiunut killilikkanut selskabinut akiliilluni isumaqatigiissuteqartarnerup naliliiffigineqartariaqarneranut Royal Green­land A/S-imut 269 mio kr-nik akiliilluni ukiunut tallimanut isumaqatigiissuteqarsimanerup naaqqammersup uppernarsar­paa.

Suliffissuit minnerpaamik sisamat ingerlaannarnissaat, ataavartunik suliffissanik pilersitsinissaq siunnerfigalugu, isu­mallualussinnartitsisimavoq.

Selskabit Namminersornerulluni Oqartussanit pigineqartut 20-t missaaniittut pigineqarnerisa allanngortinneqarnissaan­nik eqqarsarnermi sulisut allatigullu suliffinnut pineqartunut attuumassuteqartut piginneqataasinnaalernissaata pisaria­qarpat inatsisiliornikkut aqqutissiuunneqarnissaa anguniarneqartariaqartoq Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaat. Taassu­malu saniatigut nalilerneqartariaqarsoraarput selskabit pineqartut 20 missaaniittut ataatsimut aqunneqarsinnaanerannik isuma.

Ullumikkummi selskabit ataatsimit piginnitseqartut immikkut silarsuaaralersorlutik ingerlatsiniarnerat innuttaasunut iluaqutaanerpaamik tamatigut kinguneqarneq ajorpoq. Immikkut tamarmik siulersuisoqarput, ulluinnarni ingerlatsiso­qarput tamarmik immikkut allaffeqarfissualersorlutik nunatsinnilu inoqarfinni amerlanerpaani immikkoortortaqarfeqar­titerlutik ingerlatsipput.

Ineqarnermut apeqqummi BSU-mik illuliat inissiarsuarnilu inigisat ineqartunit pigineqalerlutik nalilittut iluaqutaaneru­lernissaat Inatsisartunit isumannaarneqartariaqartoq ilanngullugu inassutigaarput.

Angallannermi pissutsit eqqartornerini naalakkersuisut nalunaarusiaanni atuarneqarsinnaavoq billetsit akisuallaarnerat ilaasinnaasut ikippallaarnerannik pissuteqarnerarneqartoq. Ilaatigummi tamanna ilumoorpoq, kisianni taama oqaluuti­galuni ilisimallugu Air Greenlandip timmisartupiluunersuarmik, Airbus-imik, sooq pisisariaqarsimanera paasiuminaat­sorujussuuvoq.

Ilaasunik assartuinermi umiarsuaateqarfik Arctic Umiaq Line A/S siusinnerusukkut takornarissanik angallassissutinik ingerlatsilersinnaalluni tutsiuppoq. Tamanna aningaasaqarnerminut iluaqutigissaguniuk nalinginnaq ilaasunik angallas­sisutimi umiarsuit saniatigut pigisaqalernissaq imaluunniit attartornissaq siunnerfigineragaa sumut killinnersoq naalak­kersuisunit oqaaseqarfigeqquarput.

Innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akit assigiittussaanerannik periuseq allanngortiteriffiginiarneqalersaartoq naalakkersuisut oqaatigaat. Tamatuma piviusunngortinneqartigani innuttaasunit, suliffeqarfinnit minnerunngitsumillu Nukissiorfiit sulisuinit qulaajaavigineqarluaqqaarnissaa pisariaqarpoq. Ilaatigummi tamatuma kingunerisinnaasaattut annilaangatigineqarsinnaammat innaallagissiorfiit illoqarfinni nunaqarfinnilu avissaartuullutik ingerlanne-qalersinnaa­nerat, imaluunniit suliffeqarfiit angisuut immikkuutaarlutik nammineq pigisaminnik pisaartulersinnaanerat ilimagine­qarsinnaalluni. Taamaammat suliassaq peqqissaartumik pilersaarusiuunneqaqqaartariaqarpoq.

Suliffeqarnermut tunngasutigut iluarsartuusseqqinneq sumut killiffeqarnersoq qanorlu iluaqutaasumik kinguneqassan­gatinneqarnersoq, minnerunngitsumik Inatsisartuni nutaani, ilisimatitsissutaanerusariaqartoq, Inuit Ataqatigiit ujartuif­figaarput.

Suliffissaqartitsinermut atatillugu sanaartornermut akikillisaataajutigalutik suliffissaqartitsinermut iluaqutaasinnaasut ilaat tassaasussaaniaraluarpoq sanaartornermi atugassanik, soorlu elementinik sanaartorsinnaaneq. Namminersorlutik inuussutissarsiutinik, soorlu sanaartornermi, ingerlatsisut tamanna piumassuseqarfiginngippassuk pisortat tamatuminn­ga ingerlatsisunngorsinnaanerat naalakkersuisunut isumaliutigeqqussavarput.

Sanaartornermut iluarsartuussinermullu aningaasaateqarfik 500 mio kr missaannik imaqarpoq. Taakkulu ukiut tamaasa 700 mio kr angullugit ilaneqartuartussaapput. Suliffissatsiarpassuarnik nalillit iluaqutiginiarnerusariaqarput.

Ilinniartitaanermut tunngatillugu ilinniartuunersiutitigut iluarsartuusseqqinniarneq ukiuni arlaqalersuni pilersaarusiorneqartoq, sooruna taama paamaarunneqartigisoq. Misis­suinerit annertuut ingerlanneqareerput, taamaattoq iliuuseqarnissamut toqqammavigineqartussaq aatsaat ukiamut ataatsimiinnissamut kinguartinneqaqqissimavoq.

Attaveqatigiinnermut pilersuinermullu nalunaarusiap immikkoortuani suliffeqarfiit pilersuinermik ingerlatsisut namminersortunut pigisassanngortinneqarsinnaanerat imaluunniit namminersortunngorsarneqarnerat pillugu misissornerat nanginneqartussaq naalakkersuisut oqaatigaat.

Silaannakkut nunatsinni angallannermi misilittagarilikkat tamatumani ilinniarfigisimasariaqarpagut.

Nunatsinni timmisartuussisartut unamminerakkat atuutinneqaleraluarmata tamanna kiffartuussinermut iluarseriaataananilu akikinnerulersinngilluinnarmat innuttaasut misillerfigisaat, naalakkersuisut arajutsisimanavianngilaat.

Ullunilu kingullerpiani angallannermut naalakkersuisup Air Greenlandimi naalagaaffiup aamma SAS-ip piginneqataassutaannik pisinialersaarnermik oqaaseqarneranut tunngatillugu, piginneqataassutit tamatumani pineqartut qanoq akeqassangatinneqarnerat naalakkersuisut ilisimareerneraat tusarusunnarpoq.

Meeqqanut tapiissutinik aaqqissuusseqqinniarnermik isuma naalakkersuisut suli aalajangiusimagaat nalunaarusiami erserpoq. Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut pilersaarut angajoqqaat pisussaaffiinik arsaarinninniarnertut allaat nalilerneqartariaqartoq.

Aningaasarsiornerup kinguariartorfiani Inatsisartut tamatumuuna pituttorneqarnissaannut piffissaanngilaq. Akerlianik innutaasut atugarisaat suliffissaqartitsinikkut, taamalu nammineq napatissinnaalernikkut, aaqqinneqartariaqarput.

Meeqqanut checkimik agguaassiinnarneq naalakkersuinikkut isumassaaleqinermut ersiutaaginnarpoq, pilersaarut oqaatigineqartareersutut ukiumut 70 mio kr pallillugit nunap karsianut imassaaleqisumut aningaasartuutaassangatinneqartoq. Iliuuseriniagaq inatsisiliornikkut tunngavissinneqaruni, landskarsip akissaaruttoorneratigut atorunnaarsikkuminaatsuussaaq.

2004-mut aningaasanut inatsisiliornissami pigisatsinnik atorluaaneq immitsinnullu pilersornerulernissaq tunngaviusumik siunnerfiusariaqartut kaammattuutigalugu Naalakkersuisunut nalunaarusiaat taamatut oqaaseqarfigaarput.

Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Josef Motzfeldt-imut qujanaq. Tullinnguuppoq Atassummiit Jakob Sivertsen, takanna.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

2003-mi aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat.

Nalakkersuisut 2003-mut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaataat so­qutiginartoq ATASSUT-mit imatut oqqaseqarfigissavarput.

ATASSUT-mit nuannaarutigaarput nunatsinni aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillu­gu nassuiaat Naalakkersuisut aningaasaqarnitta killiffia isertuaatsumik sukumiilluin­nartumillu Inatsisartunut isummersorfigisassanngorlugu saqqummiummassuk, partiit, attaviitsut Kattusseqatigiillu oqaaseqarfiginissaannut siunnersuieqataanissaannullu periarfissillugit. Taamaaliornissaq ATASSUT-mit assut pisariaqartipparput. Partiinit assigiinngitsunit isummat anguniakkallu assigiinnginnerat ataqqivarput oqaluuseri­sarpullu siunissatsinnik aalajangiisuulluinnartussaq pineqartillugu ataatsimoorfigisin­naasatsinnik suleqatigiiffigisinnaasatsinnillu nassaarniarnissarput ATASSUT-mit as­sut pingaartipparput.

Soorlumi nunatsinni inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut ukiuni kingullerni tunngavigis­saariartorsimagaluartut piffissami matumani siunissamilu aningaasaqarnikkut inger­latsilluartoqanngippat aningaasarliorfiuleratarsinnaasumi inissisimasoqarnissaa ATASSUT-mit ilisimaarilluinnarparput.

Nunatsinni aningaasarliorfiuleratarsinnaanissaa Naalakkersuisut sillimaffigineqarnis­saanik nassuiaammi erseqqissaateqarnerat ATASSUT-mit paasilluarparput. Nunat­sinni aningaasaqarnerput avatitsinnit pisunit sunnertiassuusoq nalunngilarput, soorlu raajanik, qaleralinnik assigisaannillu avammut tunisassiagut akimikkut appariarpata aningaasarqarnerput kalluarneqartarpoq, tamannalu uagut qanoq iliuuseqarfigisin­naaneq ajorparput.

Kiisalu nunani allani aningaasat nalingat appariaateqarpata avammut tunisassiatta akiinut ingerlaannaq sunniuteqartarput, aamma nunatta aningaasaqarneranut inger­laannaq malunniuttarluni. Tamakkuupput uagut politikkikkut qanoq iliuuseqarfigisin­naanngisagut.

Avataaniit nioqqutissat eqqussukkagut avammullu niuerutigisartakkagut nakkutigeq­qissaartariaqarpagut, pimoorullugulu anguniartariaqarparput avammut tunisassiornit­ta avataaniit pilersorneqarnitsinnit annerujuarnissaa, nioqqutissiornermullu isumas­sarsiullaqqissut inatsisiliornikkut akim-misaartinnagit tapersersortuartariaqarpagut.

Namminersorlutik inuussutissarsiuteqartunut inuussutissarsiuteqalerusuttunullu poli­tikkikkut tapersersornerusariaqarpugut, avataaniit aningaasaleerusussuseqarneq annertusartuartariaqarparput, taamatuttaaq nunanut tamalaanut niuillaqqinneruler­tariaqarpugut aningaasat nunatta avataaniit pissarsiarisartakkagut amerlisarumallu­git. Nunarput sutigut tamatigut inuuffigiuminarsartariaqarparput, sulisussat ilinniarlu­arsimasut pigiinnarumallugit amerlisarumallugillu.

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqareerluta, nunatsinni aningaasarsiornikkut uagut nammineq qanoq iliuuseqarfigisinnaasagut maannangaaq  Naalakkersuisunit qulaajarneqarnissaannik siunnerfeqarlutik pimoorussamik suliniuteqalernerannut ATASSUT-mit suleqataanissarput qularutigineqassanngimmat oqaatigaarput.

Nunatsinni inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut ingerlatitaaneranni nutaamik aaqqissuussiffigineqarnissaannik ilusilersuiffigineqarnissaannillu Naalakkersuisut inuiaqatigiit aaqqissugaanitta sutigut alloriarnerit siulliit aqqutigalugit ingerlatsisoqarniarnersoq inuiaqatigiinni takulertoruminarnissaat suleqataaffigiuminarnissaallu eqqarsaatigalugit suleqatigiissitaliamit pilersitsinneqarsimasumit suliat inaarlugit saqqummiunneqarnissaannut ATASSUT-mit suleqataanissarput qularutigineqassanngilaq.

Kalaallit Nunatsinni nammineeriartuinnarnissap pimoorutamik anguniarneqalernera ATASSUT-mit suleqataaffigaarput, aammalu namminersorneq pillugu suleqatigiissitaliat suliaat Inatsisartuni sammineqalerpata apeqqutinik nalilersueqataanissatsinnut suleqataanissatsinnulu piareersarsimagatta matumuuna oqaatigaarput.

Nunatsinni pisortat inuuttaasunut sullissineranni allaffisornermut aningaasartuutit sukaterivigineqarnissaat Naalakkersuisut pimoorullugu aallartimmasuk ATASSUT-mit tikilluaqquarput.

Taamaattumik ATASSUT-mit pisortat ingerlatsivii inussiarnersumik kaammattusavagut sipaarniarnerup aningaasanillu atortuaanissap pimoorullugu anguniarneqalernerani pilersaarusiornerlunnaveersaaqqullugit, pilersaarusiornerlunnikkut aningaasaliissutit qaavisigut aningaasaleeqqittarnerit pinaveersaartuinnartariaqarmata, eqaallisaasoqarneratigut sipaarniutinik innuttaasut iluaqutissaannik nassaartoqarsinnaasoq qularutissaanngimmat.

Tamannalu Naalakkersuisut ukioq mannamut ukiunullu missingersuusiorfiusunut tulliuttunut pingasunut 37 milioner kronenik allaffissornikkut sipaarniarnissamut pilersaarutaat illersorneqarsinnaasutut nalilerparput. Tamanna takussutissaavoq naalakkersuisooqatigiit Namminersornerullutik Oqartussani allaffissornikkut annikillisaaniarnerat oqaasiinnaanngitsumik aallartinneqartoq ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput.

Taamatullu oqareerluta naalakkersuisoqarfiit kommuneqarfinnullu kaammattuutigisavarput ALLAFFISSORNIKKUT suleqatigiissutaasinnaasut pimoorullugu nassaariniaqqullugit. Sutigut tamatigut immikkut ingerlatsiniarsarinerit inuiaqatigiit siunissami akissaqartinngilaat. Soqutigisatigut illuatungeriissinnaagaluaraanniluunniit ukiuni aningaasarsiornikkut eqqanaarniarfiusuni soqutigisat innarlinngikkaluarlugit qanimut suleqatigiissinnaaneq anguneqarsinnaasoq ATASSUT-mit upperigatsigu.

Nunatsinni aningaasarsiornerput siunissami ikorfartorneqassappat nunatta aningaasarsiorneranut pingaaruteqarnerpaaq aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq pingaarnertut Naalakkersuisunit immikkut isiginiarneqartariaqartoq oqaatigineqarmat ATASSUT-mit pissusissamisoortutut isigaarput.

Aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut nunatsinni aningaasatigut isaatitsinitsinni avammullu niuernitsinni annertuumik sunniuteqarnerat Naalakkersuisunit pingaartineqartoq takusinnaagatsigu pitsanngorsartuarneqarnissannut malinnaaffigilluarlugu suleqataaffigissagatsigu ATASSUT-mit oqaatigaarput, soorlumi sinerissap qanittuani aalisartunit rajat 10.000 tonsit siornatigut nunamut tulaanneqartaraluartut angallammi nioqqutissiassaanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisunit periarfissiissutigineqarsimanerat aalisartut aningaasarsiornerannut annertuumik pitsanngoriaataasussaasut ATASSUT-mit qularutiginngilluinnaratsigu.

Sinerissap qanittuani raajarniarnermi akilersinnaasumik ingerlatsinissaq anguniarlugu naleqqussaanerit ATASSUT-mit peqataaffigisatta iluatsikkiartornera paasillugu suleqataanerput ingerlateqqissavarput. ATASSUT-mittaaq isumaqarpugut naleqqussaaneq iluatsissappat nunami suliffissuit tunitsiviillu aamma tulaassat annertussusiannut naleqqusaaffigineqartariaqartut, imaani pissussutitta aalisartunit tulaanneqartut tamarmik suliffissaqartitsinikkut iluaqutigineqarnissaat siunertaralugu.

 

Nunatsinni inuiaqatigiit aaqqissugaanissaat pillugu Naalakkersuisunit iliuusissatut pilersaarutit ikaarsaariarnermi pingasunik tunngaveqarnissaq oqaatigaat, soorlu inuiaqatigiit aqqissugaanerata allanngortinneqarnissaa, tassani ilaatinneqarlutik ullumikkut tapiissuteqariaatsip allanngortinneqarnissaa, suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut namminersortunut pigisassanngortinneqarnissaat, kiisalu inuiaqatigiinni attaveqaqatigiinnermut pilersuinermullu tunngasut iluarsartuussiffigineqarnissaannik siunnerfeqarneq ATASSUT-mit taperserparput suleqataaffigissallugulu.

Naalakkersuisut namminersorlutik inuussutissarsiuteqartut toqqammaviisa pitsanngorsarneqarnissaannik tunngaviit inatsisiliornerillu naleqqusaaffigineqarnissaannik pimoorussillutik suliniuteqarnerat ATASSUT-mit ilassilluarparput. Ullumikkut pisortanit ingerlatat, soorlu Royal Greenland A/S, Nuka A/S, Tele Greenland A/S namminersortunngorsarneqarnissaat pimoorullugu aallartittariaqarput namminersorlutik ingerlataqartut qanimut suleqatigalugit.

Naalakkersuisut saqqummiussaminni Royal Arctic Line A/S ukioq 2002 90 mio. kr.-t angullugit sinneqartooruteqarneranut atatillugu nunatsinni imaatigut usinik angallassinermi qanoq iliorluni nunatsinni atuisunut akinik appartitsinikkut iluaqutaasinnaanersoq aaqqiiffiginiarlugu Naalakkersuisut suliniarnertik aallartissimammassuk ATASSUT-mit peqataaffigissavarput.

Nunatta aningaasameeriartornerani uagullu nammineq aningaasatigut nammineernerulernissatta pimoorullugu anguniarneqalernerani Nunatsinniit nunattalu avataanut imaatigut usinik assartuinermi kisermaassinerup unammilleqatigiinnikkut ingerlanneqalernissaa ammaanneqartariaqalerpoq.

ATASSUT-mit isumaqarpugut ullumikkut nunatsinni nioqqutissanik pilersuineq silap allanngornera sikuniaaluusaartarneralu eqqarsaatigalugu sumiiffinni assigiinngitsuni Royal Arctic Line A/S-ip kiffartuussinera pitsaanerusinnaagaluartoq takuneqarsinnaavoq, pi-ngaartumik tunisassiatta sapinngisamik nutaatillugit assartorneqartarnissaat tamatumani eqqarsaatigalugit.

Kiisalu Nunatta Avannaani Tunumilu ukiuni kingullerni sikussaarnikuuvoq, silallu allan-ngornera iluatsillugu nioqqutissanik pilersuineq pitsaanerusinnaalluaraluartoq inimi maani arlaleriarluni oqallisigineqartartoq ullumimut naammaginartumik tigussaasumillu angusaqarfigineqarneq ajortoq siunissami aaqqiiffiginiarneqartariqarmat ATASSUT-mit erseqqissaatigaarput.

Ullumikkut nunatsinni aningaasat inuiaqatigiit ingerlatitaaneranni atortakkatta 2/3-lii naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutaannik EU-llu aalisagartassinneqartarnerannik pissarsiarisarpagut. Ataatsimut oqaatigalugu aningaasarpassuupput, taamaattumik Naalakkersuisut nunatta naaminersoriartuinnarnissaanik siunnerfeqarnermut peqatigitillugu uagut nammineq aningaasatigut nammineersinnaalernissatsinnik siunnerfissanik assigiin-ngitsunik saqqummiussaqarnerannik peqatigiilluta suleqataasariaqarnerput pingaaruteqarmat ATAASUT-mit oqaatigaarput.

ATASSUT-mit 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutip saaqqummiunneqarnissaanut Naalakkersuisut innuttaasut aaqqisugaanerisa allanngortinneqarnissaannik alloriarnerit siulliit aningaasatigut kingunerisassaat suleqatigiisitamit aallartinneqarsimasut sunik kinguneqartinneqassanersut paasissutissartaat pissarsiarineqarpata ATASSUT-mit suleqataaffigissavagut.

Inuiattut nammineernerulernissatsinnik aqqutissiuussinitsinni aningaasatigut immitsinnut artukkissanngikkuta ullumikkut pisut kisiisa aallaaviginagit pilersaarusioqatigiittariaqarpugut.

Suliassaq Inatsisartut, Naalakkersuisut kommunellu kisimik kivissinnaanngilaat, suliffeqarfiit Nammninersornerullutik Oqartussat pigisaat namminersortut inuussutissarsiornermik ingerlataqartut, Katuffiit soqutigisaqaqatigiiffiit, minnerunngitsumillu innuttaasut tamavitta peqataasariaqarpugut, inuiaqatigiit ulluinnarni atukkamikkut ajornerusumik atugaqalinnginnissaat qulakkeerumallugu.

Ukiut 24-it namminersornerulluta ingerlasimanitsinni ilinniarsimasagut aallaavigalugit ingerlaqqittariaqarpugut. Eqqaamasariaqarparput oqaluttuarisaanermi ullumikkullu pisut kisiisa aallaavigisinnaannginnatsigit, kingulissatsinnulli nunamik taassumalu ingerlanneqarneranik tunniussisussaagatta, taakkulumi aamma kingulissaminnut tunniussisussaammata puigussanngilarput, taamaammat nukanganerup ukiui qaangertariaqalerpagut. Inersimasutut akisussaassusilittut tamatta pisussaanerput takutillugu nunarput asasarput ingerlateqqittariaqarparput.

Taamatut oqaaseqarluta nunatsinni aningaasarsiornikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat imartooq akuersaarparput, ATASSUT-millu neriorsuutigissavarput nunatta aningaasarsiornikkut pitsanngorsaaffigineqarnissaanut suleqataanissarput qularutigineqassanngimmat.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Atassummiit Jakob Sivertsen-imut qujanaq. Tullinnguuppoq Demokraatit sinnerlugit Per Skaaning. Per Skaaning-imut ilisimatitsissutigilaassavara nutserisut ilaatigut angummassinnaajunnaartarmata arriilaartumik oqaaseqaqqullugu. Takanna.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Matumuuna aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat 2003 Demokraatit oqaaseqaatigisaat saqqummiutissavara.

KNI misiliilluni ingerlatsereersimavoq B iluatsittumik Royal Greenland misiligummik ingerlatsivoq B neriuppungalu aamma iluatsitsiumaartoq. Piffissanngorpoq, uagut nammineq piviusorsiortumik misiliisariaqalersugut peqatigiillutalu iluatsittumik pilersitsilluta.

Misilittaaneq pitsaasoq atorneqartussaq ingerlatsivinni aamma inuiaqatigiinni, ingerlatsinerliornermik nalaanneqartuni, ingerlatsinerliornermi kinguneqartarpoq, aningaasat isertitat ikiliartornerannik, ineriartortitsinissamut illuartitat annikinaagaanerannik pissuteqartumik, taakku tassaasussaagaluarmata siunissami iluanaarutaaniartussanik pilersitsisussaagaluartut. Taakku  illuatungaaniipput aningaasartuutit annertusiartortut, tassaasut ernianut aningaasartuutit annertusiartortut (KNI aamma Royal Greenland), imaluunniit ingerlatsinermut aningaasartuutit annertusiartortut (Namminersornerullutik Oqartussat). Tamanna nassuiarneqarsinnaavoq imatut,  isertitat apparnerat B allamik isumaqanngitsoq B isumaqartorli suliffissaaruttut amerlinerinik, tamannalu kinguneqaqqissaaq inuit amerlanerusut tapiissutinik aningaasalersorneqalernerannik. Allatut  oqaatigalugu: Tassaavoq ingerlanerliorneq uniffeeruttoq.

Namminersornerullutik Oqartussanut una piviusuulersimasoq tassaavoq, ukiuni aggersuni ilimagisariaqassagipput nunatsinni isertitarineqartartut appariartornissaat. Isertittakkat annikillinissaasa saniatigut, tassa Naalakkersuisut naatsorsuutigisaasa 200 mio. Kr.-it saniatigut, ilimagisariaqarpoq aamma aalisakkat akiisa appasissuunissaat. Maannalu takussutissaqanngilaq, ineriartornerup pitsaanngitsup pitsammut sangujartorneranik.

Aningaasartuutit qimerloorutsigit, pissutissaqanngilagut nuannaassalluta. Naalakkersuisut missinngersuusiorput aningaasartuutit qaffattussanngorlugit, qaffaatissat ingerlatsinermi aningaasartuutissatigut missingersuusianut arlalinnut agguataarneqarsimapput. Aamma siunissaq aningaasartuutissat annikillinissannik tunniussassaqanngilaq B akerlianilli. Taakku qaffariartuinnassapput.

Ingerlatsinerliorneq taava qanoq pitsammut saatsissavarput.

Ingerlatsilluarneq

Naalakkersuisuusimasut aqqutissaq takutinnikuugaluarpaat 2002-mi Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarut sanagamikku, tassa qanoq iliorluta ingerlatsinerliorneq pitsammut saatsissagipput B Kisianni pisariaqarluinnarpoq, taassuma maleqqissaarneqarnissaa. Assersuutigilara Iliuusissatut Pilersaarummi aqqutaasinnaasutut takutinneqartoq, tassa qanoq aningaasartuutit annertuut inuutissarsiornermut tunngasunut aamma kiffartuunneqarnissamik isumaqartigiissutinut tapiiissutaasartut annertuumik annikillisarneqarsinnaasut. Taama iliortoqarpat, taava amerlanerusunik aningaasaliissuteqartoqarsinnaalissaaq ineriartortitsinermut aalajangiullugit illuartinneqartunik.

Naalakkersuisut Aningaasarsiornikkut Ingerlatsineq pillugu nalunaarutaanni killiffiit eqqartorneqarput, tassa Iliuusissatut Pilersaarummi anguniakkatigut sumut killittoqarnersoq.

Demokraatinit iliuusaasimasut nuannaarutigaavut, tassa maannamut naammassineqarsimasut. Iliuuserineqarsimasulli annertunersaannut tunngasut tassaapput allannguuutit, pissusioreersut inissisimaffiinut malunnaateqartumik allannguutaanngitsut. Tamaattumik piffissanngorpoq, peqatigiilluta tullianut alloriarnissamik aallartitsinissarput.

Tulliullugu alloriarnissaq imaqassaaq inutissarsiutinut tunngasunik tapiissutaasartut annertoqisut ilanngarterneqarnissaannik, minnerunngitsumillu ilanngarterneqassapput aningaasartuutit annertoqisut, kiffartuussinissamik isumaqatigiissutinut assigiinngitsunut illuartinneqartartut. Nalunaarummi allanneqarsimavoq, Namminersornerullutik Oqartussat ukiukkaartumik 580 mio. Kr.-it missaannik annertussusillit illuartittaraat. Tassunga ilanngunneqassapput ingerlatsinermut tapiissutit, Mittarfeqarfiit aamma Nukissiorfiit pisartagaat kiisalu nukissiornerup immikkoortoqarfiisa iluini assigiimmik akeqartitsiniarnerup sunniutigisartagai. Taakku katillugit aningaasartaqarput 600 mio. Kr.-it sinnerlugit, Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsinermut tamarmut aningaasartutaasa 15 %-iinik naleqarlutik.

Ajornartorsiutip pingaarnersarisaa inuutissarsiutinut tunngasunut tapiissutit annertunerannut pissutaasoq tassaavoq, tapiissutit annertunersaasa inuussutissarsiutinut ataasiakkaanut ingerlatsinermut piginnittuaannarnissamullu aningaasartuutinut atorneqartarnerat B inuussutissarsiutit ineriartortinneqarnissaannut artornagit. Taama periaaseqartoqartillugu ingerlaqqinngisaannartussaavugut, tassa aningaasarpassuit aqqutissiuutinngikkutsigit inuiaqatigiit nalinginnaasumik ineriartortinneqarnissaannut aamma inuutissariutit pingaarnerutilluinnarlugit ineriartortinneqarnissaannut ikaarsaartillugit.

Inuiaqatigiit immikkoortutigut ineriartortinneqarnissaat pillugu salliutillugit eqqarsaatigaakka inuit atugarisaasigut kiffartuussisoqarfiit aamma ilinniartitaanermut immikkoortoqarfiit. Sunaluunniit iliuuseralugu pitsanngorsaagaluarutta, immikkoortoqarfiit sinnerinut tunngatitanik, iliuuserisagut naleqassanngillat, piaarnerpaamik inuit atugarisaasigut ajornartorsiutit annertoqisut piviusumik sammilinngikkutsigit, taakku uagut inuiaqatigiinnitsinni inissisimammata. Inuk naammaginarluartumik suliffimmini ingerlasinnaanngilaq, sulinermi nalaani eqqarsaateqartuassaguni, meeqqami aapparisamilu inuunerminni atugarissaannginnerannut tunngasunik. Qulliit mianersoqqusillutik ikittaqattaartut ukiuni arlaqalersuni ikumareerput, maannakkut piffissanngorpoq, iliuuseqarnissamut B kingusinaarneq nallerneqartinnagu. Oqaatsit allat atorlugit taanna isumaqarpoq, immikkoortoqarfiit pineqartut amerlanerusunik aningaasaliiffigineqarnissaannik.

Uteqattaarneqartuartumik tamanna oqaatigineqartarpoq. Akulikinnerusumillu oqaatigineqarsinnaanani. Uagut tamatta atuarfiutivut aningaasaliissutissanik amigaateqarput, naammassineqartussatut siunniunneqarsimasut annertuut piviusunngortinneqarnissaanut pisariaqartinneqaraluartunik. Augustip aallaqqaataaniit atulersussaavoq atuarfeqarnermi pilersaarut annertooq AAtuarfitsialak@, maannakkorpiarlu aallartissutissaqanngivippugut suliassarsuarmut taama angitigisumut kivitsissutissatsinnik. Piffissami qanittumi nunatta aviisiisa ilaanni atuarparput, atuarfiit arlallit ilinniartitsisuisa affaat sinnerlugit ilinniartitsisutut ilinniagaqarsimanngitsut. Tassa ilinniartitsisut amerlanersaat ilinniartitsisorineqarput ilinniarfinni pingaaruteqartuni naammassisaqarsimanngikkarlutut. Tamanna toqqissisimananngilaq, tassa ilinniagaqarsimassuseq ilinniartitsisutut atorfillit piginnaasaqarfigisassaat naammaginarluartumik qaffasissuseqanngippat, uffa AAtuarfitsialak@ pilersinniarneqartoq anguniarlugu atuartut ilisimasariaqartutigut piginnaasaqarnerat qaffassarniarlugu. Taassuma saniatigut nunatsinni atuarfiit amerlasuut ima aserfallassimatigipput, allaat ilinniartitsivigineqarfissatut atorsinnaanatik.

Atuarfeqarnermut aningaasaliissuteqarnissaq itigartitsissutigitinnagu, oqaaserineqarsimasut silatuut ukua eqqaamaneqartariaqarput: AIlinniagaqarneq akisugalugu isumaqartut taakku, misilittariaqaraluarpaat ilisimasaqannginneq qanoq akisutigisoq@.

Meerartatta aamma inuusuttatta ilaat amerlavallaartut atortussaminnik eqqortunik pissarsinngitsoorsimasarput, meeqqat atuarfiat naammassillugu qimakkaangamikku. Nalunaarusiat tulleriiaaginnavissut arlalissuit takutippaat assiliaq ernumanaqisoq una: Meerartavut aamma inuusuttavut naammattunik ilikkagaqartanngillat. Inuusuttut meeqqat atuarfiat naammasisassanngippassuk taamaallaat nassataqrlutik pissarsianik, sequmiillutik sipisoortussanik, piffissanngorpoq, allanngortitsinissamut B aamma siunissami inuussutissarsiornerup ineriartortinneqarnissaa pissutigalugu.

Tamakku pillugit pingaaruteqarluinnarpoq, aallaqqaasiutigalugu nunatsinni atuarfiit pisariaqartitaannik aningaasaliissuteqarnissarput, nalunaarutit siulliit malillugit iluarsaanissamut atuarfinnillu allisaanissanut atorneqartussatut taakku pisariaqartinneqarmata. Taama iliortoqarpat meeqqat atuarfiini annertuumik iluarsiisoqarnavianngikkaluarpoq, kisianni pitsaasumik aallarnersaasoqassaaq.

Inuit atugarisaasigut aamma ilinniagaqarfiit immikkoortoqarfiini siumut missingersuusiortoqartillugu, pingaartuuvoq, immikkoortoqarfinni taakkunani annikinaarisoqartannginnissaa, tassa taakku aningaasaliissutinik tunillugit, sinneruttunik, immikkoortoqarfiit allat naammattunik pissarsisinneqareeraangata. Pingaarnerutinneqartariaqarput B siuliani eqqartukkannik aningaasaliissutinik pissarsisunit salliutillugit.

Oqaluuserineqartumut uunga naggasiullugu Amerikami præsidentiusimasup oqaasii uku issuarlakka:@Qatanngutigiittut peqatigiilluta inuusariaqarput B imaluunniit ilisimaatsutut suujunnaarluta@.

Immikkoortoqarfinni eqqartorneqartuni taakkunani marlunni piaarnerpaamik iliuuseqartoqanngippat, annilaanngatigaara, oqaasiisa taakku affaat kingulliit piviusunngorumaartut.

Inuutissarsiutinik siuarsaaneq

Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummi taaneqarpoq ukioq manna inuutissarsiutinut tapiissutigineqartussaasut 210,4 mio. Kr.-it, taakku 10%-ii siuarsaanissamut immikkut atorneqartussanngorlugit.

Tassunga ilanngullugu nalunaarummi taaneqarpoq, tapiissutit annertunersaat atorneqartussaasut suliffinnik pilersitsiortornermut, taakku sinneqartooruteqarnissamut piumasarisanut ikorfartuutaasinnaanngikkaluartut, ilaatigut aalisarnerup piniarnerullu inuussutissarsiutigineranut atorneqartussanik.

Suliassaqartitsiniarneq pissutigalugu aningaasaliissutinik ikaarsaartisineq attatiinnassagutsigu, piitsunngoriartussaagut B tamannalu aallartilluareersimavarput. Tamaattumik piffissanngorpoq, inuutissarsiutit iluanni aningaasaliissuteqarnissaq amerlanerusunik, siuarsaanerup iluani. Eqqaamasariaqarparput, siuarsaanermut aningaasaliissutit siunissamut aningaasaliissutaasut.

Oqartuarpugut aalisarneq kisiat inuussutissarsiornitsinni tunngavigisinnaanngikkipput: Aningaasaqarniarneq inuussutissarsiutinik amerlanerusunik tunngaveqartariaqarpoq. Taamaattumik pisariaqarluinnarpoq, piaarnerpaamik iliuuseqarnissaq.

Inuussutissariutit taaqqilaariartigit, pisortanit tapiissuteqarfigineqaratik ingerlasinnaanngitsut, taakkua misissuiffigisariaqarpavut sutigut periarfissaqarnersoq, aningaasarsionikkut imminnut akilersinnaalernissaat anguniarlugu.

Tapiissutinik pissarsisartut anginerit ilagaat Nuka A/S, ukiumut millionerpassuarnik Nunatta Karsianit pisartoq tunisassiorfinnut arlalinnut ingerlatsissutitut atorneqartussanik. Aamma ukiup naatsorsuiffiusup iluani taakkua pitsaanngitsumik angusaqarsimapput. Apeqqutaalerporlu, ilumut Namminersornerullutik Oqartussat suliffearfiutaanni aaqqissuusinikkut tunngavigineqartut ajuvissuunersut.

Tassunga atatillugu soqutiginarpoq pilersuisut apeqqummut tassunga tunngasutigut isumasiussallugit. Taakkua allannguutissanik sunik pingaarnerutitsinersut, aallarnisarneqartussanik. Naluneqanngilarmi, Nuka A/S-ip tunisassiai unammillikkaminnut nallersuussinnaanngitsut. Nioqqutissiat taakku mamaraluaqalutik tassa ajoraluartumik imminut akilersinnaanngillat. Immaqa akilersinnaannginnerannut nassuiaatigineqarsinnaasut ilagaat, Nuka A/S inissisimasoq nioqqutissanut akitsorsaatitut, pisisartunut aamma tunisassiortunut akornutaalluni. Ilisimatinneqarpunga savaatilik Nuka A/S-mit savaaqqap neqaanik kg.-mut 35 kr.-nik pissarsisartoq, neqi taanna pisiniarfinni kl.-mut 80 kr.-nit missaannik akeqartinneqartarpoq. Allatut iliorluni nioqqutissiat tamakku tuniniarneqarsinnaasariaqarput, tunisassiortunut pisisartunullu iluaqutaasumik. Ungasinngitsukkut nunap aviisiisa ilaanni atuarsinnaavarput, savaatili ataaseq Nuka A/S avaqqullugu Islandimut savaaqqat neqaannik nassitsisimasoq. Qanoq taama iliortoqarsinnaasimava?

Siusinnerusukkut eqqarsaatigineqartarsimavoq tunisassiorfiit tunisassiassanik pilersuisunit ingerlanneqarsinnaalerlugit tunniunneqarsinnaanerat. Misiligutitut soorlu assersuutigalugu Neqi A/S savaatilinnut tunniunneqarsinnaavoq, taama ilionikkut savaatillit piginneqataassuseqarsinnaalissapput. Nalornissutiginngilara, taama iliorneq iluaqutaasinnaasoq. Iluanaaruteqarnissaq soqutigalugu imminut akilersinnaasumik ingerlatsinissaq savatillit soqutiginartittussaavaat, nammineq aningaasaqarnisarnertik attupillanneqartussaammat taama aaqqiisoqarpat.

Aningaasaliissutinik annertuunik ilaatigut siuarsaanissamut atorneqartussanik illuartitsisoqassagaangat, taakku sinnassaatigineqassanngillat, tassami imaassanngikkaluarmat aningaasaliisoqartuassasoq pitsaasunik angusaqarneq tunngaviginagu. Assersuutigalugu taalara ukiut tamaasa misigisartagarput, tassa takornariat amerliartunngitsut, uffa Greenland Tourism-imut millionerpassuarnik tapiisaraluarluta, takornariat amerliartornissaannik siunertamut atugassanik. Pisarnermit misissuilluarnerusariaqarpugut akuersiniaannarnatalu, assigiinngitsunut atugassanik aningaasaliissuteqassagaangatta. Aningaasaliissuteqarneq isumannaannerusinnaavoq, assersuutigalugu Greenland Tourism iluanaaruteqarnissaq siunertaralugu ingerlatsivittut inissinneqarsinnaavoq kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutit atorunnaarsillugit. Isumaqatigiissutit oqaasertaannik naammassisaqarsinnaanngippata, Inatsisartut nalilersortariaqarpaat, qanoq iliuuseqartoqarsinnaasoq!

Eqqartukkat taakkua saniatigut inuussutissarsiutitigut killigititat siuarsarneqarnissaat isumagisariaqarparput, taama ilioreerutta inuussutissariortut nammineq taasuma iluani periarfissatigut immersuisinnaaqqullugit. Tassunga atasumik aningaasaliissuteqartariaqarpugut inuussutissarsiutinut atugassanik illoqarfinni, inuiaqatigiinnermut tunngasutigut annertunerusumik iluaqutigineqarsinnaasunut. Inuiaqatigiinnut iluaqutigineqarluarsinnaasut assersuutigisinnaasatta ilagaat Sisimiut Kangerlussuullu akornatigut aqqusiniliornissamut aningaasaliissuteqarnissaq. Nalunanngitsumik taassuma malitsigisaanik namminersortut annertunerusumik aningaasaliiffigisassaqalissapput, tassa aqqusinniartoqassappat. Takornariartitsineq kisiat eqqarsaatigalugu Sisimiuni tassuuna inuussutissarsiuteqarneq aningaasarsiornikkut annertuumik siuarsarneqartussaavoq.

Kiffartuunneqarnissamik isumaqagtiigiissut

Nalunaarusiami taaneqarportaaq ukiumut 300 mio. Kr.-it inulaarlugit kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutinut illuartitsisoqartassasoq, akit illoqarfinni mikinerusuni nunaqarfinnilu atorneqartut qaffasippallaannginnissaat eqqanaarniarlugu. Taakku aningaasarpassuupput anguniakkanut aalajangersarneqarluarsimasunut atorneqarsinnaagaluartut. Demokraatit isumaqarput piffissap ingerlanerani aningaasaliissutit taakku annikilliartuaartinneqartariaqartut, siunertanut qulaani taaneqartunut nuunneqartussanngorlugit, aningaasaliissutit inuiaqatigiinnut iluaqutaanissaat annertunerusoq tassaniimmat.

Naalakkersuisut namminneq assigiimmik akeqartitsinerup ajornartorsiutitartai nassuerutigaat.

Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarutip kalaallisuup quppernerisa 15-anni erseqqissaanerminni: (issuarpara)

@Assigiimmik akeqartitsinerup pitsaanngequtaasa annersaraat namminersortut pisortallu aningaasaliissutaat aningaasartuuterpiaat tunngavigalugit pineq ajormata. Assigiimmik akeqartitsinerup kingunerisarpaa suliffeqarfinni, illoqatigiinni ataasiakkaani pisortanilu aningaasaqarnikkut eqqarsartaatsit pingaarnersiuillunilu tulleriiaarinerit aningaasartuutiviit tunngavigalugit ingerlanneqarneq ajormata@. (issuaaneq naavoq)

Naatsumik oqaatigalugu assigiimmik akeqartitsineq aningaasaqarniarnikkut kukkusumik inissiisoqartarneranut arlaqalersunut ilapertuutaavoq, siunissamilu inuiaqatigiit aningaasaqarniarnikkut ingerlanerannut annaasaqarnermik kinguneqartussaalluni, aamma siuarsaaniarluni iliuutsinut kigaallisaataasussaalluni.

Ajornartorsiutit taakkartorneqartut naatsorsorneqarnerannut ilanngunneqanngillat aningaasartuutinut annertusaatit innaallagissap aamma erngup atorneqarneranut tunngasut, illoqarfinnut anginernut tutsinneqartartut. Taakku kinguneqartarput sunniuteqartunik, tassa sulliviit unammillersinnaassusikkut iluaqutigisinnaasaat ajortittarneqarmat nunani allani sullivinnut naleqqiullugit, aningaasartuutit qaffasippallaarnerat pissutigalugu. Uffa aningaasartuutit inissisimaffii qaffasippallaareeraluartut nunatsinni tamakkunatigut atugassarititaasut immikkut ittut pissutigalugit.

Inuussutissarsiutinut tapiissutit aamma kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutit pilluti sunniuteqarnerusinnaasumik iliuuseqartariaqarpugut, ingerlatsilluarnissaq iserfigissagutsigu tamanna pisariaqarmat. Kikkut tamarmik ajornartorsiutaasoq paasereerpaat, kisianni tamanna iliuuseqarfigineqanngilaq qinersisartut isummerumaarnissaat siooragineqarmat.

Taamatut iliornermut pissutaagunarpoq, ataasiakkaanut pitsanngorsaatissanik tunniussinissap isumagineqartarnera, ataatsimut tamanut pitsanngorsaatigineqarsinnaasut isumagineqannginneranni.

Allatut oqaatigalugu tassa inuiaqatigiit tamaasa naammagisaannik ataatsikkut tunisinnaanngikkutsigit, taava sussa iliuuseanngiinnarta. Taamatut isummersimaartoqarpoq Inatsisartuni politikerit amerlanerit tungaaniit.

Taamatut eqqarsartaaseqartoqartillugu Kalaallit Nunaat pitsaanerusumik inissisimalersussaq sivisuumik utaqqisariaqassavarput. Kisianni utaqqinissatsinnut piffissaqarnerpugut? Nunatta allannguutissat qulaani taakkartorneqartut  ornikkusullugit nilliaatigivai, aqutsisoqarusupporlu siunissamut takorluuisinnaasunik.

Naalakkersuisut saqqummiussissutaanni uku taakkartorneqarput: (issuarpara)

@Misissueqqissaarluni sulineq aallartinneqartoq annertuvoq arlalitsigullu naatsorsuutigineqarsinnaanani 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip saqqummiunneqarnissaanut naammassineqarsimassasoq@. (issuaaneq naavoq)

paasitinneqarusukkaluarpunga, immikkoortut sorliit  naammassillugit aappaagu Aningaasanut Inatsimmut ilanngunneqarsinnaannginnersut. Neriuutiginngilara , takku kiffartuussinerit pillugit isumaqatigiissutinut aamma inuussutissarsiutinut tapiissutinut attuumassuteqartuusut.

FFL 2003 siullermeerutaasumik suliarineqarmat Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaasa arlallit kattunneqarnissaat kissaatigereersimagakku, oqaluuserisap uuma iluani tamanna saqqummiuteqqinnianngilara.

Aningaasaqarnikkut Ingerlatsineq pillugu nalunaarummut tunngasutigut Demokraatit tassa saqqummiunniagaat.

Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinninngaanniit, takanna.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissuara:

Nassuiaaammi aallaqqaasiineq qularnanngitsumik arlalitsigut ilumoortortaqarpoq, tassa nassuiaammi oqaatsit makku aallaqqaasiunneqarmata:

APiffissami aggersumi Inatsisartut ilungersuutissanik imaannaanngitsunik naalakkersuinikkut ornigaqarput@

soorunami paasissutissat taamaattut tusarlugit nakeriallannarsinnaagaluartut, taamaattoq Kattusseqatigiit tungaanniit inatsisartunut kaammattuutigissuara, ukiunut tulliuttunut Nunatsinni aningaasaqarnikkut ingerlatsinerup sapinngisamik pitsanngortinniaqqinnerani parti apeqqutaatinnagu tamatta ikioqatigiilluta iluarsiiniarnermi suleqatigiittariaqartugut. Tassami nalunngilarput Nunatsinni aningaasarsiorneq 1993-imiit ukioq 2001 ilanngullugu qummuinnaq ingerlasinnarluni manna ajoraluartumik illua=tungaanut saakkiartulerpoq, tamannalu pakkersimaarniassagutsigu tamatta ikioqatigiinnissarput avaqqunneqarsinnaanngilaq.

Soorunami kissaatigisatta anguniakkattalu pingaarnerit aamma ilagaat; Nunatta aningaasaqarnikkut imminut napatikkiartuinnarnissaa aammalu nammineernerulernissarput, taamaammat inuutissarsiutinik uummarissaanissap assorujussuaq inuiaqatigiinnut pingaaruteqarnera Kattusseqatigiit sinnerlugit inatsisartuni, pingaartumillu Naalakkersuisuni paasilluarneqarnissaata ingerlalluarnissaannut assut pingaaruteqarnera paasilluaqqoqaara.

Tassami inuutissarsiutit pingaarnersaat matumani nassuiaammi aamma oqaatigineqartutut niuernermi atugassarititaasut malillugit ingerlatsisariaqarnermik nalunaaruteqarneq assortorneqarsinnaanngikkaluartoq, taamaattoq isumaqarpunga sinerissat qanittuani aalisarnerup sutigut tamatigut naleqqussarneqarneranut atatillugu arajutsineqarsinnaanngitsoq aalisariutit, umiatsiaaqqallu taarsersorneqarnissaannut aningaasaliissuteqarnissat qulakkeerinniffigissallugit, tassami sinerissamut qanittumi angallatinik taarsersuinermut aningaasat ikinnerpaamik 200 mio.-it amigaatigineqarput.

Taamaattumik inuutissarsiutinik siuarsaanermi aammalu ungasinnerusoq isigalugu ilinniartitaanerup suli pitsanngorsarneqarnissaat pisariaqarluinnarpoq, minnerunngitsumik aningaasat inuiaqatigiinni pisariaqartinneqartut qanoq ilillugit qulakkeerneqarsinnaanerat inuutissarsiutinik ingerlataqartut peqatigaglugit nassaariniarnissaat pisariaqarluinnarpoq. Taamaammat periarfissat assigiinngitsut Naalakkersuisunit misissorneqarnissaat isumaqarpunga avaqqunneqarsinnaanngitsoq.

Siusinnerusukkut ilaatigut aalisariutinik nutarterinissamut taarsersuinissanullu tunngatillugu Naalakkersuisuniit eqqaaneqartaraluarpoq Danmark-imi Afiskeri-bank@-I aningaasanik atorniarfigineqarsinnaasoq. Tassuunga atatillugu apeqqutiginiarpara; periarfissaq taanna Naalakkersuisutigoorlugu qanoq suliarineqarsimanersoq?

Aalisarneq inuutissarsiutit pingaarnersarigaluaraat, taamaattoq aamma Nunami inuutissariutit siuarsarneqarnissaat, minnerunngitsumik aamma takornariaqarnerup suli annerusumik siuarsarneqarnissaa annerusumillu Nunatsinnut aningaasaqarniarnermut iluaqutigineqarnerulernissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit assut kaammattuutigaara.

Allaffissornikkut aqutsinerup pitsanngorsartariaqarneranik Naalakkersuisut nalunaaruteqarnerat Kattusseqatigiit sinnerlugit tamakkiisumik taperserpara, minnerunngitsumik allaffissornermut aningaasartuutaasartut Nunatput tamaat isigalugu, kommune-nilu annertuallaarnerujussui eqqarsaatigalugit, taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigissuara Naalakkersuisut kommune-qarfiit Kattuffiat suleqatigalugu Namminersornerullutik Oqartussat kommune-llu  ingerlatsiviini allaffissornerujussuup annikillisinneqarnissaa anguniarlugu suliniutinik aallartitseqqullugit, tassami maannakkut atortorissaarutit atorlugit sutigut tamatigut pisariillisaaneq ingerlanneqarsinnaalernikuummat.

Aamma allaffissornikkut ingerlatsinermullu aningaasartuutit appartinneqarnissaat anguniarlugit naalakkersuinikkut siunniunneqartut Kattusseqatigiit sinnerlugit tamakkiisumik akuersaarpakka, taamaammallu ingerlatsinermut aningaasartuutit appartinneqarnissaannut suliniutit tamaasa inatsisartuni tamarmiulluta tapersersornissaat piviusunngortinneqarnissallu anguniartariaqaripput isumaqarpunga pingaaruteqarluinnartoq, taamaammat aamma isumaqarpunga inatsisartut aamma uatsinnut qiviartariaqartugut, minnerunngitsumik inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat akissarsiaasa qaffarujussuarneqarnissaat, ingerlatsinermut aningaasartuutikillisaanissamut siunertamut naapertuutinngilluinnarmat neriuppunga inatsisartut tamanna pillugu isumatuumik imminullu assortuutinngitsumik aalajangiisoqarnissaa maannangaaq kaammattuutigaara.

Isumaqarpunga aamma inatsisartuni ilaasortat 31-iusariaqarnersut apeqquserneqartariaqartoq, tassami Nunatsinni aningaasarsiornerup ajorseriarneratigut sipaarniutaasinnaasut maannangaaq aamma eqqarsaasersuutigineqartariaqartut, eqqortuliornerussinnaanngilarmi inuiaqatigiinni sipaarniutit assigiinngitsut piumasaqaatigisinnarlugit inatsisartuni naalakkersuisunilu ilaasortat akissarsiaasa imannaannaq qaffanneqarnissaat aalajangiusimaannarneqarnissaat pissusissamisuunngimmat.

Aningaasasiornerup qanoq iliartorneranut aamma takussutissaalluartut ilagisarpaat suliffissaaleqinerup imaluunniit suliffissaqarnerup qanoq iliartornea, taamaattumik Nunatsinni ajoraluartumik takussutissat saqqummiunneqartut aamma takutippaat suliffissaaleqisut ukiuni kingullerni ikiliartoraluarsinnarlutik 2001-ip ingerlanerani amerliartoqqilersimasut, taamaammat pissutissaqarluarpugut suliffissaaruttarnerup akiorniarneqarneranut suli annerusumik aaqqiiniutinik suliaqarnissatsinnut.

Tassami sipaarniarneq killup tungaanut ingerlatilissagutsigu aamma tamatuma kingunipilugisinnaasai sillimaffigineqartariaqassammata, nalunngilarpummi ajornartorsiutit suulluunniit oqimaassereertillugit aaqqiiniartarnerit tamatigut oqimaannerusartut, taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigissuara; suliffissaqartitsiniarnermut suliniutit assigiinngitsut aamma unittuunnginnissaat eqqumaffigeqqullugit.

Tassami Nunatta kasse-ata naatsorsuutai qiviaraanni takuneqarsinnaavoq 2002-imi Nunatta kasse-anut aningaasat isertinneqartut 2001-imi isertinneqartunut naleqqiullugit 87 mio.-inik ikileriarsimammata.

Kommune-t naatsorsuutaat qiviarutsigit 2001-imi kommune-t ataatsimut katillugit 69 mio.-nik amigartooruteqarmata. Aamma Nunatsinni commune-t ataatsimut katillugit ukioq-mannamut missingersuutaat qiviaraanni takuneqarsinnaavoq; kommune-t ataatsimut katillugit 105 mio.-it sinnerlugit 2003-imi amigartooruteqarnissartik naatsorsuutigigaat, taamaattumik Nunatsinni aningaasaqarnikkut ingerlatsineq ataatsimut tamaat isigalugu oqartariaqarpunga; Naalakkersuisut ilumoorput nassuiaammi aallaqqaasiullugu imatut oqarnerat;

APiffissami aggersumi Inatsisartut ilungersuutissanik imaannaanngitsunik naalakkersuinikkut ornigaqarput@

 

Taamaammat  Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigeqqissuara; Nunatsinni erngup Nunarsuarnut allanut siuerutigineqarnissaa pimoorullugu sulissutigineqartariaqartoq, tasami Nunatta avataaniit aningaasanik isaatitassanik annertuumik amigaateqarpugut, taamaammat aningaasanut inatsisip siullermeerlugu saqqummiunneqarneranut atatillugu Nunatsinni erngup pimoorunnerullugu tunisassiarineqalernissaanut naalakkersuinikkut sulissutigineqartariaqartoq isumaqarpunga.

Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga nassuiaat tusaatissaannartut tigunagu, Naalakkersuisunut kaammattuutiginiarpara aningaasaqarnikkut pissutsit ilorraap tungaanut saatinniarlugit suliniutit pimoorullugit ingerlanneqartariaqartut.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Kattusseqatigiit sinnerlugit Anthon Frederiksen-imut qujavugut. Taava taamaasilluta partiit kattusseqatigiillu oqaaseqaatai pereeratsigit Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq akissuteqassooq. Takanna.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut sinnerlugit Partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqaataannut qujavunga.

Tassa Naalakkersuisuninngaanniit kissaatigigatsigu nunatsinni inuuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup nutaamik oqallisigineqarnissaa. Maani Partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqarnerminni immaqa imannak nalilerpara. Naalakkersuisut siunniussaat annertuumik isumaqatigigaat, taamaattumillu ukiuni tulliuttuni sisamani sulinissatsinni toqqammavissatut siunniussimasavut taperserneqartutut paasivakka.

Uani pingaaruteqarluinnarpoq erseqqissaatigissavara aamma paasigakku amerlasuunik oqaatigineqartoq, taanna nunatsinni aningaasarsiornikkut ukiuni =90-ikkunninngaanniit qaffakkiartuinnarsimagaluarnerup massakkut qaffakkiartornerup annikillisimanerata kingunerisaanik massakkut suli mianersornissamut pisussaanerput annertunerulerpoq.

Tassalu aningaasanik atuinerup aaqqissuussiffigineqarnissaa pisariaqarluinnartoq, aammalu inuiaqatigiinni aaqqissuussaanitsinni sungiusimasagut allanngortiterisariaqalersimagigut. Tamanna ukiuni arlaqalersuni ilumoorpoq, oqallisigisarsimavarput tassami aaqqissuussaanermut naalakkersuinerup ingerlatsinerup aaqqissuussaanerup suliarinissaannut ukiuni arlaqartuni oqalliseqartuarsimavugut.

Kisianni aamma una qularutissaanngilaq ullormiit ullormut allanngortiterinerit annertuut ingerlanneqarsinnaasimanngillat. Kisianni massakkut nuannaarutigaara malunnarmat massakkut aamma Inatsisartuni ilaasortat partiini assigiinngitsuninngaanneersut aammalu Kattusseqatigiinninngaanniit allanngortitsinissamut piareersimalluinnartutut nalunaaruteqarmata. Tamannalu tunngavigalugu tassa ukiuni tullernut sulinissatsinnut toqqammavissagut piareertutut oqaatigisinnaavagut.

Eqqartorneqartut annertuuut ilagivaat soorunami aningaasatigut imminut napatilersinnaanitta taanna pingaaruteqassusia aningaasat amerlanerpaat massakkut pissarsiarisartakkagut Danmarkiminngaanniit EU-minngaanniillu pissariarisarpavut.

Taamaattumillu immitsunnut aningaasatigut napatinnerusinnaanerput angussagutsigut ilinniartitaanikkut, aammalu inuussutissarsiornikkut ineriartortitsineq taanna annertunerusumik isiginiartariaqarparput, nunatsinni tapiissutit toqqammavigalugit ingerlatsineq taanna qimakkiartuaartariaqarparput. Taamaalilluni aamma tamanit isumaqataaffigineqartoq tusaasinnaagakku nuannaarutigaara, tassami ukiuni aamma arlaqartuni tamanna eqqartortareerparput. Pisiusunngortinneqartariaqalerporlu tamanna suliassaq, taannalu Naalakkersuisut suliassatut pimoorussatut tiguaat, aammalu ineriartortitsinissami tamanna alaatsinaaqqissaarneqartussaavoq.

Aamma oqaseqartut arlaqartut tikippaat Namminersornerullutik Oqartussaniit kisimi nalimmassaaneq aammalu aaqqissuussineq, imminut akilersinnaasunngortitsiniarneq pissanngitsoq. Kisianni aamma tamanna kommune-nut, kommune-nilu aamma attuumassuteqartoq. Taamaalluinnarpoq, aamma Naalakkersuisut tamanna suliassatut aamma soorunami ilaatippaat, tamannalu suliassaq ingerlanneqassaaq kommune-t peqatigeqqinnaarlugit, minnerunngitsumik kommune-t  kattuffiata suleqatiginera imaluunniit kommunini tikeraarneqartarnitsinni aamma tamanna oqallisigineqartarnissaat pisariaqalernikuuvoq.

Uani Naalakkersuisut saqqummiussinitsinni eqqaavarput aningaasartuutinik apparsaaniarnitsinni aamma soorunami aningaasarsianik aningaasat qaffakkaluttuinnarnissaannik killilersimaarinninnissaq taanna pingaaruteqartoq. Aamma tassani soorunami ilaavoq aningaasartuutit aamma qaffatsaaliorneqarnissaat soorunami tassani aamma nipilersoqataasussaavoq.

Tassalu kallerup innerata erngullu akiisa aamma qanoq ilillutik qaffakkiartunnginnissaannut aamma tassani, imaluunniit ukiuni aggersuni qanoq ililluta imminut pilersornerusinnaanerput kallerup inneranut, avataaninngaanniit orsussamik pisariaqartitsinngikkaluarluta erngup nukingata atornerusinnaanera taanna aamma kallerup inniliorfiit taarsersugassanngortarnerat tunngavigalugu tamanna ingerlanneqassasoq naatsorsuutigaarput.

Demokraatininngaanniit maluginiarpara annertuumik aaqqissugaanermi iliuutissatut siunniunneqarsimasut piviusunngortinneqarnissaat, massakkut pingaatinneqartoq aammalu utaqqikatassimaartoqartoq tassani malugisinnaavara. Erseqqissaatigissavara siuniussani, massakkut Naalakkersuinikkut siunniussani suliassat aamma inuuiaqatigiit aaqqissugaaneranni allanngortitsingaatsiartussat ukiuni tulliuttuni sisamani ingerlanneqarnissaat taanna siunniunneqarmat. Tassanilu aamma ippassaanikkunni aamma ukiumut tullermut, imaluunniit ukiumut 2003-mut aningaasartuutissanut saqqummiussinitsinni aamma eqqaavarput pisariaqartoq aningaasat imminut ataqatigiilernissaannut aamma allanngortitsinissamut massakkut suliaqalereernissarput.

Tassami ukiunut aggersunut aningaasat isaatitassagut qaffakkiartuinnartussaanngitsutut isikkoqarallarput, taamaattumillu mianersortumik aaqqissuussinissarput aammalu aningaasartuutaavallaartut, imaluunniit tapiissutit annertuut ineriartortitsinermut atuunngitsut, kisiannili suliffiit ingerlaannarnissaannut atorneqarnerusut, taakku allanngortitsinikkut imminut akilersinnaasumik, imaluunniit aningaasanik annertunerusunik isaatitsinissami, inuussutissariornermullu ineriartortitsinermut kinguneqartumik atorneqarnissaat taanna pingaartinneqarpoq.

Ilaatigut Demokraatininngaanniit aamma eqqaaneqartoq, una soorlu assersuutigalugu Nuka A/S-imi, Neqi A/S-ip ingerlanneqartup savaatilinnut ingerlatassanngortinneqarsinnaanerannut tunngasoq, Naalakkersuisuninngaanniit soqutigaarput. Namminersornerullutik Oqartussani Aktieselskabit ingerlataasa namminersortunngorsarneqarnissaanni tiguserusussinnaasut oqaloqatiginissaat taamaalilluni siunissami namminersornerullutik Oqartussat tapiiffigineqarlutik ingerlataasa imminut akilersinnaasumik ingerlanneqalernissaat taanna siunniunneqartariaqarmat. Aammalu maluginiarparput ukiuni kingullerni, minnerunngitsumik massakkut Naalakkersuisunngornitta kingornani, aamma namminersortut saaffiginnittartut amerliartuinnartut namminneq ingerlatsinissaminni soqutiginnillutik saaffiginnittartut. Taamaattumik isumaqarpunga aamma inuiaqatigiit piareersimasut alloriassallutik, tapiissutit tunngavigalugit ingerlatat namminersortunngorsarnerisigut tapiissutit qimallugit ingerlariarnissamut.

Tassa oqaatigisariaqarpara assigiipput, imaluunniit imarisaat partiit oqaatigisaasa imarisaat, aamma Naalakkersuisut saqqummiussaannut attuumassuteqartut annertupput, taamaattumillu suleriarnissatsinnut tunngavissinneqaratta qujavunga. Aamma Naalakkersuisut ataasiakkaat, uanimi partiit oqaaseqarnerminni annertuumik naalakkersuisoqarfinnut assigiinngitsunut attuumasunik apeqqutinut ilaatigut saqqummiussaqarput. Taamaattumik Naalakkersuisut ataasiakkaat periarfissaqassapput akissuteqarnissaminnut.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq qujanaq. Taava oqaaseqarumavoq Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut ineqarnermullu Naalakkersuisoq Mikael Petersen, takanna.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa angallannermut tunngatillugu, ilaatigullu aamma ineqarnermut tunngatillugu taatsiarneqartut assigiinngitsut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup akissuteqaataasa saniatigut oqaaseqarfigilaassavakka.

Tassa siullermik ineqarnermut tunngatillugu ilaatigut Siumut oqaluttuininngaanniit, aamma BSU-mut tunngasut taatsiarneqartut, aamma Inuit Ataqatigiit oqaluttuaninngaanniit taatsiarneqartut taakkua imaattumik akissuteqarfigerusuppakka.

Tassa naluneqanngilluinnarpoq ineqarnikkut aaqqissuusseqqinneq 2000-mili Inatsisartuni aallartinneqartoq annertuunik assigiinngitsunik sammiveqarmat. Tassa ineqarnikkut ingerlatsineq piinnarnagu, aamma sanaartorneq eqqarsaatigalugu.

Tamatumani Boligstøt-imut tunngassuteqartortai nalunngilarput ukiuni, tassa ´90-ikkut naajartorneranni, taamanikkut Siumut-kut aamma Atassut-ikkullu naalakkersuisooqatigiinnerata nalaani ilaatigut aaqqissuutigiffigineqarput inatsisitigut tunngaviussutigut. Massakkullu ukiut arlalissuunngikkaluartut qaangiunneranni takusinnaavarput pisariaqartoq Boligstøt-imik ingerlatsinerup nutaamik aamma naliliiffiginissaannut. Taamaattumik naalakkersuineq siusinnerusukkut aamma oqaatigereerparput ineqarnikkut pissutsit nunatsinni inuuiaqatiginnullu naleqqussarneqarneranut tunngatillugu Boligstøt-imik aaqqissuussineq aamma ilaasariaqartoq. Taamaattumik naatsorsuutigaara taasuma tungaatigut qulaajarnerput massakkut uagut pisortaqarfitsinni ingerlatarput, taava Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissat ersarissut saqqummiussinnaajumaarlutigit. Taamaattumik taasuma tungaatigut, Boligstøt-i tungaatigut ingerlanneqartut pillugit Naalakkersuisoqarfitsinni misissueqqissaarnivut ingerlappagut, aamma A/S Ini aamma tamatumani peqatigalugu.

Aamma tamatumani soorunami kommunit saaffiginnittarput, KANOKOKA oqaloqatigineqareerpoq. Aammalu kommunit saaffiginnittarnerat naapertorlugit isumaqarpunga paasissutissat annertungaatsiartorsuit piffissami sivikitsunnguaannarmi ingerlareersumi pissarsiareersimallutigit. Kisianni piffissaq ingerlalaarallassasoq, taasuma anguneqassappata.

Soorunami inatsisartunut naalakkersuisut saqqummiiumaarput, tassuunga aaqqiissutissanik assigiinngitsunik aamma Inatsisartut isummerfigisassaannik aalajangiiffigisassaannillu.

Ilaatigut angallannermut tunngatillugu, ilaasunit umiarsuartigut angallassineq pillugu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqaaseqaataa aammalu oqaaseqarfigeqqusaa.

Tassa Arctic Umiaq Linep ilaasunut angallassinikkut sullissinermini aamma takornariaqarnikku annertunerusumik sullissinissaminnut tunngatillugu, kissaateqarnerminullu tunngatillugu pilersaarutai sumut sammiveqarnersoq apeqqutigineqarpoq.

Tassa umiarsuarnik annertusaasoqassanersoq imaluunniit attartornikkut tamakku ingerlanniarneqarnersut.

Tassa unneqqarissumik inatsisartunut oqaatigissavara Arctic Umiaq Line ataatsimeeqatigereersimagakku, aammalu pilersaarutai suunersut paasiumallugit. Aammalu uagut naalakkersuinikikkut sualummik naalakkersuisooqatigiinninnissamut isumaqatigiissummi tunngavigisatsinni, naapertuuttunik anguniagaqarnissaq aamma siunertaralugu.

Tamatumani ilaatigut Arctic Umiaq Lineminngaanniit saqqummiunneqarpoq ullumikkut umiarsuartigut pigisat ilaasuni angallassinermi, inuiaqatigiit pisariaqartitaannut naapertukkunnaarsimasut.

Tassa imaappoq umiarsuarnik anginerusunik ilaasoqarsinnaanerusunik pisariaqartitsineq erseqqissaatigineqarpoq. Kalallit Nunaat tamaat ataatsimut isigalugu aammalu takornariaqarnikkut suli annertunerusumik inerisaasoqassappat, soorunami tamanna aamma avaqqunneqarsinnaanngitsoq. Taamaattumik Arctic Umiaq Line nammineerluni misissuivoq umiarsuarnit anginerusunik nunatsinni ilaasunik angallassinikkut sinersortussanik pilersitsinissaminut.

Tamanna pissanngatigaarput aamma Naalakkersuisuninngaanniit aamma uanga suliap taassuma ingerlanera aamma sammiveqarnera pissanganartuummat. Tassa Norgemiut ilaatigut suleqatigalugit umiarsuartigut nutaaliorsinnaaneq tamatumani eqqarsaatigigaat paasinarmat.

Kisianni pissutsit tassunga tunngasut suliallu tassunga tunngasut ersarinnerulerpata, aammalu qularutiginngilara ukiamut angallanneq pillugu Naalakkersuisut inatsisartunut nassuiaatissaat saqqummiunneqarpat, tamakku ersarinnerusumik ilaatinneqarsinnaajumaassapput.

Kisianni ukioq manna tassa aasaaneerani kiffartuussinissat eqqarsaatigalugit, tassani pissutsit massakkut nalunngeriikkagut taakkua atuukkallartussaassapput.

Taassuma saniatigut Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ilanngullu taasaqarfigaa aamma Siumup oqaaseqartuata, tassa silaannakkut angallassinermi Air Greenlandip nunatsinnut sunniutilerujussuup, aamma attuumassuteqarnera soorunami.

Tassami nalunngilarput Air Greenlandi allaat naalakkersuinikkut siunniussanut inatsisartunut siunniunneqarsimasunut aammalu Naalakkersuisunut siunniunneqartartunut annertoorujussuarmik sunniuteqartartoq.

Tassa Air Greenlandi immaqa oqaatigisinnaavarput nunarput tamaat ataatsimut isigalugu kisermaassisutut nunarput tamakkerlugu angallassinermi inissisimanermini, aammalu massakkut Københavnip tungaanut Kangerlussuarminngaanniit tassami nunatsinniik, Atlantikoq qulaallugu timmisartuussusarnermini kisermaassilersutut nakuarujussuarmik inissisisimavoq aammalu sunniutilerujussuulluni.

Taamaattumik naalakkersuinikkut annertunerusumik sunniuteqarsinnaanissarput tassunga ingerlatseqatigiiffimmut Naalakkersuisuni arajutsisimanngilarput.

Soorunami piginneqataassutit Air Greenlandimi nalunngilagut taakkua uagut Namminersornerullutik Oqartussat 37,5 %-i ingerlatseqatigiinni pigaarput. SAS-p 37,5 %-i pigivaata, taavalu 25 %-i Naalagaaffiup pigalugu.

Tassunga tunngatillugu oqarsinnaasoraanga immaqa Naalagaaffiup Namminersornerullutik Oqartussallu ataatsimoortumik piginneqatigeeriaasianni, ingerlatsivimmi tassani aligortuaqarpoq.

Tassami Namminersornerullutik Oqartussat Naalagaaffimmiit akisussaaffinnik tigooqqaaneranut atatillugu, soorlu tunisassiorfiit tigunerannut Naalagaaffimmiit, KGHp aggulunneranut atatillugu ingerlatseqatigiiffiit tamavimmik assigiinngitsut selskabenngortinneranni, Namminersornerullutik Oqartussanut tamanut pigisassanngortinneqarsimammata. Naalagaaffik %-innguamilluunniit piginneqataassutaarutsillugu.

Tamakkua soorunami ineriartornerup nassatarai, kisianni Air Greenlandimut taamanikkut Grønlandsflymut aaqqissuussisimaneq, taanna ullumikkut pissutsinut immaqa naleqquppallaanngitsutut taaneqarsinnaavoq.

Oqaluttuarisaanermi qanganitsertoorsimavoq. Namminersornerullutik Oqartussat Naalagaaffillu tassani piginneqatigiittorsuuvugut. Immaqa uagut tamakkiisumik Naalagaaffiup pigisaat tigummisinnaagaluartillugit.

Tassami naalakkersuinikkut soqutisat tassani aamma apeqqutaapput.

Kisianni nuannissagaluarpoq soorunami suleqatigiinneq tassani piginneqatigiinnerlu ilumut inuiaqatigiinnut ineriartuutaasumik eqaatsumik isummerfiusumik isummersorfiusumik ingerlanneqarsinnaassappat.

Kisianni tassa taamaanngilaq tusagarput. Air Greelandip bestyrelseaninngaanniit uagut aamma siulersuini ilaasortaatitatsinninngaanniik, ukiuni kingullerni arlaqalersuni aamma inatsisartunit tamanit arajutsisimaneqanngilaq, tassani ingerlatsineq ilaatigut suna tamarmi eqaatsumik ingerlasutut taaneqarneq ajorpoq, allaat siulersuisuit sulineranni.

Taamaattumik tamakku apeqqutit qulaajaaffiginiarlugit aammalu Naalakkersuisut suleriaqqinnissatsinnut tunngavissagut ersarissinnerulerniarlugit, apeqqut tassunga tunngassuteqartoq Danmarkimi trafikministerimut ilanngullugu naapeqatigeeqqaarnitsinni oqaloqatiginnissutigivara.

Imaanngitsoq Naalakkersuisut tassa suliaq aallartikkaat, taamaanngilaq. Kisianni pissutsit tassani inissisimasut qulaajarneqartariaqartut qulaajarneqassapput. Taavalu Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissat taakkua Angallannermut Pisortaqarfimmiit, aammalu soorunami Danmarkimi arajutsisitsinata Danmarkimi Naalakkersuisut isumaqatigalugit, suliassat taamaattut qanoq ingerlanneqarsinnaaneri tunngavissiussavarput.

Tassa imaanngilaq ingerlaannartumik aktienik pisinissaq siunnerfiusoq, kisianni qanoq iliornikkut taamatut inissisimanerup eqaannerusumik aaqqissinnaanera, Naalagaaffiup uagullu tassani perinaataassutitta aaqqivigisinnaanerat oqallisigineqartariaqarpoq.

Suli naluarput soorunami qanoq akeqarsinnaassanersoq. Tamakkualuunniit suli qulaajarneqanngillat. Tassa Naalagaaffiup taakkua piginneqataassutaat 25 %-t uagut tigussagutsigit qanoq nalilimmik tigusinnaanerigut, taanna qulaajarneqartariaqarpoq.

Ilaatigut tassa tunngavissagut arlaqarput.

Naalagaaffiup pigisani nalillit taamanikkut aningaasaliissutiminut tunngavigisimasai nalunngilakka. Tassa imaappoq tamakkiisumik kontantimik aningaasanngorlugu aningaasaliissutinik Air Greenlandi piginneqataallutalu Nalagaaffiup tunngaveqanngitsut paasivarput.

Tamakkuupput qulaajarneqartussat taamaattumik Naalagaaffiup piginneqataassutaasa nunatsinnit tiguneqassagaluarpata, aningaasanngorlugu imaluunniit toqqaannartumik aningaasanik akiliuteqarluni pisiarineqarsinnaanera, taanna akisinnaanngikkallarparput.

Imaassinnaavoq isumaqatigiissuteqarneq tunngavigalugu aammalu pissutsit qanoq inneri tunngavigalugit, Naalagaaffiup nunattalu Naalakkersuisut akornanni naammaginarluinnartumik aaqqiisoqarsinnaasoq.

Tassa tamakku qulaajarnissaat pisariaqarpoq aamma Air Greenlandip nammineerluni nunatsinni inuiaqatigiinni sunniuteqarnerusumik suleqataalernissaa tamakkiisumik qulakkiissagaanni.

Kisianni tamakku tunngavissat pereerpata taava Naalakkersuisut tamakkiisumik isummernissaannut tunngavissat aatsaat pilersinnaavoq.

Taamaalillunilu aamma taama siuariartoqassappat inatsisartut aalajangiivinnissaat tikinneqarsinnaalluni. Piffissaq sivisussaaq tassunga tunngassuteqartut ingerlanneqarnera.

Tassa naatsumik oqaatigalugu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanut oqaatigisariaqarpara, taamatut pisoqarnissaa tamakkiisumik  soorunami inatsisartut aalajangigassaraat. Kisianni pitsaanerulersitsinissaq aammalu ersarinnerulersitsinissaq siunertaralugu nalilersuinigut ingerlakkallartariaqassavagut.

Kiisalu angallannermut tunngatillugu nunatsinni ingerlatsinermi aaqqissuusseqqinnerup aatsaat kingunerisinnaagunarpaa, angallannikkut akikinnerusumik eqaannerusumillu ingerlatsisinnaalernissaq angussagutsigu.

Tassa aatsaat aaqqissuusseqqinnikkut tamanna piviusunngorsinnaassasoq.

Akitigut inissisimanerit ilaatigut ingerlatseqatigiiffinnut aningaasarparujussuarnik millionerpassuarnik tapiissuteqarluni ingerlatsinerit, tamakkua ullumikkut nunatta equngasumik aamma angallannikkut aaqqissuussivigineqarneqarsimaneranik imaqarput.

Taamaattumik Naalakkersuisuni avaqqunneqarsinnaanngilaq soorlu aamma Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup erseqqissaraa, ingerlatseqatigiiffiit assigiinngitsut soqutigisamikkut qaleriaattumik ingerlatsisut nalilersuiffigineqartariaqarput, aamma angallannermi.

Tamannalu pereerpat soorunami namminersortunit ingerlanneqarsinnaasut namminersortuni ingerlanneqarsinnaasariaqassapput, kisianni Naalagaaffimmit imaluunniit tassami pisortanit uagutsinni ingerlanneqarsinnaasut allatut ajornartumik ingerlanneqartariaqassapput.

Tamakku nalilersuinerit pereerpata ersarissiumaarpoq aamma namminersortut periarfissaat qanoq annertutiginersut angallassinikkut, inuiaqatigiinni Kalaallit Nunatsinni aamma kiffartuussinissamut. Imminut akilersinnaassuseq aamma aallaavigalugu.

Aamma puigussanngilarput aningaasanut inatsisissap oqaluuserineqarnerani ilaatigut aamma Inuit Ataqatigiinninngaanniit aamma Demokraatininngaanniit oqaatigineqareermat, ingerlatseqatigiiffiit soorlu angallannermi pilersuinermillu ingerlataqartut allaat tamarmik kattuttariaqartut.

Soorunami tamakkua oqariartuutit imaannaanngillat aamma piviusorsiortumik tamaasa tiguvagut. Taamaattumik nalilersuinermi tamakku ilanngullugit nalilersuutigineqartussaassapput.

Taava Siumup oqaaseqartuanut uteqqilaarusuppunga tassani ilaatigut akikillisaanissamut tunngatillugu, Air Greenlandikkut ingerlatseqatigiiffiup soorlu Telekkut peqataatinnerunissaat atorluarneqarnerunissaat ilaatigut kaammattuutigineqarmat.

Matumani isumaqarpunga pisariaqartoq erseqqissassallugu soorunami aamma selskabet tunngaviusumik aamma, siunertarisunnguakkuluugaluarmassuk inuiaqatigiinnut taamatut kiffartuussilluarnissaq.

Kisianni ilaatigut pissutaagunarpoq naalakkersuinikkut uagut killiliussatigut piumasaqaatigut ersarluppallaartarmata.

Taamaattumik selskabenut piumasaqaatigut ersarissuusariaqarput taavalu nalorninaatsumik selskabet ingerlanissaminnut tunngavissaat taamaalillugit sinaakkusersorlugit.

Tamakkua ilanngullugit soorunami Naalakkersuisuni eqqumaffiginiartussaavagut aamma eqqumaffigaagut. Sinaakkusiussat piumasaqaatit ersarinnerusut selskabenut ingerlattarnissaat siunertaralugu.

Sanaartornermut tunngatillugu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata aamma taakkartugai taakkua qujarukkumavakka. Tassani sanaartornikkut atugassanik aammalu pisariillisaassutinik nammineerluta uagut, eqquissuiinnaqinata avataaninngaanniit suliaqarsinnaanerput annertusariaqarparput aamma tamanna Naalakkersuisunit pingaartipparput.

Taamaattumik sanaartornikkut aamma sanaartortitsiviup Sanaartornermut Pisortaqarfiup aaqqissuuteqqinneranut atatillugu aammalu ineriartorteqqinneranut atatillugu, naalakkersuinikkut sanaartornerup tungaatigut piumasaqaatissat aamma nalilersugassaraagut.

Isumaqarpunga massakkumut piaarpallaassasoq oqassalluni namminersorlutik ingerlatsisut soorlu elementenik, sanaartornermut pisariillisaatinik ineriikannerlugit ikkussoriaannanngorlugit sanaartoriaatsit pisortat ingerlatissappatigit.

Isumaqarpunga namminersortut piumassusilerujussuusut aamma elementenik sanaartornissaminnut. Aamma tamanna pillugu Sulisitsisut Peqatigiiffiat GA, ataatsimeeqatisarlugu aallartereerpugut. Taamaaliornikkut aamma sanaartornermi suna tamaat inereerlugu eqquussuinnaqinagu, aamma nunatsinni namminerluta sanaartornikkut sunniuteqarnerunissarput naammassisaqarnerunissarput siunertaralugu aamma suliniuteqarumalluta.

Kisianni Naalakkersuisuninngaanniik sanaartornermik ingerlataqartut soorunami attaveqarfigiuartussaassavagut. Aammalu tassuuna oqaloqateqartanigut ingerlattussaassallugit.

Taamaalilluni aamma sanaartornermi akikillisaanerit pisariillisaanerit aamma nunatta pissarititaanik atorluaanerit taamaalillugit aamma ineriartortitsiffiusussaassammata.

Tassuuna Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik aammalu sanaartornermut uagut pisortaqarfipput qanimut suleqatigiinnissaat pisariaqarpoq. Aamma tamanna Naalakkersuisuni ilanngullugu aamma eqqartoreerlugu siunnerfigereerparput.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tassalu Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Tulliulluni qaqissaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Takanna.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Uangattaaq qujassutigaara partiit oqaaseqartut aammalu Demokraatit, Kattusseqatigiillu partiit Demokraatiupput aamma.

Annerusumik taanna kukkoqqajaagakku utoqqatserpunga Demokraatinut, tassa Demokraatit aamma partiiupput.

Neriuppunga taanna eqqaamassallugu.

Uani annerusumik Peqqissutsimut Naalakkersuisumut aamma Ilaqutariinnermut Naalakkersuisumut apeqquteqartoqanngimmat, kisiannilu Inuit Ataqatigiinni qaqinneqarmat meeqqanut inuusuttuaqqanullu ukiunut arlaqarluni kommunet kattuffiini isumaqatigiinniarneq ingerlanneqarsimasut, taanna Naalakkersuisut taamatut aaqqiisoqarsimasoq oqaatigisaat ilumoorpoq.

Tassami taamatut isumaqatigiinniartoqarsimasoq aamma taanna uanga nammineq ataqqivara. Kisiannilu uani oqaatigineqarluni aamma kommunet kattuffianni piffissaq kingulleq oqaatigineqarsimasoq, kommunet ilaat meeqqanik inuusuttuaqqanullu isumannaatsumik atugassaqartitsinissaannut akissaqanngitsut, tamanna Inuit Ataqatigiit paaserusuppaat.

Taanna apeqqutigineqartoq eqqarsaatigalugu naatsorsuutigaara aamma isumaqatiigiissuteqarfigereerakku KANUKOKA-p siulittaasua, taanna pillugu oqaloqatigiumaarpara taamatut neriorsuuteqaannarusuppunga maannakkut tassunga tunngatillugu.

Taavalu Siumuminngaanniit oqaatigineqartoq aamma suliassatut inassutigineqarusuppoq tassa ilaqutariit meerartallit aningaasartuutaasa aaqqissuuteqqinneqarnissaat imaluunniit aaqqiissuteqarfigineqarnissaat. Tassani aamma eqqarsaatigalugu ineqarnermut akit aammalu pisiassat akiisa qaffakkiartuaarnerisa kingunerisaanik, aningaasat pissutigineqarsinnaasut annikilliartornerat taanna uani uparuarneqarluni.

Tassa soorunami sulissutigaarput Naalakkersuisut aamma sulissutigerusuppaat ilaqutariit meerartallit, tassani aamma iluaqusersorneqarnissaat allaallu aamma Inuit Ataqatigiinninngaanniit naggataa tungaatigut oqaatigineqartoq.

Tassa meeqqanut tapiissutinik aaqqissuusseqqinneq taanna suliniutissatut ilumut pimoorunneraat aamma uani apeqqutigineqarmat, aningaasarpassuarnik malitseqartussaq.

Taanna oqaatigissavara naalakkersuisoqatigiinni ilumoorupparput, aamma suliaqartussanik tassunga misissuisussanik imaluunniit ataatsimiititaliamik pilersitsivugut, naatsorsuutigalugu 2004-mut tassunga tunngatillugu aamma saqqummiussaqarumaarluta inatsisartunut.

Soorunami uani ilaqutariit amerlanerpaat aamma nammaqataanissaat pingaaruteqarpoq. Tassani ilaqutariit nammaqataassagunik aamma pisortatigut ikiorsiissutit eqqarsaatiginagit imaluunniit taakku isumalluutigiinnarnagit, suliffeqarnissaat aammalu ilinniartitaanikkut qaffassaanissaq pingaaruteqarpoq. Taakkuuppuullu aamma Naalakkersuisut saqqummiussaminni suliniutigissallugit aamma saqqummiutaat.

Isumaqarpunga pingaaruteqartoq inuiaqatigiinni ilinniartitaanikkut qaffassaanissaq atugarissaarnissaq ilaqutariinni aamma siunissami eqqarsaatigineqassappat. Tassuunakkut aamma ilinniartitaanerup aaqqissuunnerata, maannakkumut killiffiusup aamma ingerlateqqinneqarnissaa soorunami aamma suliassaraarput.

Kiisalu uani isumaginninnikkut aamma kiffartuussinerup aammalu isumaginninnerup iluani sullissinerup aamma tassuunakkut aaqqissuussaanerusumik, aamma KANUKOKA                    peqatigalugu suliaqarnissarput aamma oqaloqatiissutigisussaavarput.

Taamatut naatsumik nassuiaateqalaarpunga.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumut qujavugut.

Tulliullunilu oqaaseqassaaq Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Takanna.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Tassa aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaatip oqallisigineqarnerani tupinnanngitsumik inuussutissarsiutinut tunngasut annertuumik sammineqarput.

Tassa inuussutissarsiutinut siuarsaaneq erseqqissumik annikigineqarpoq aamma aningaasaliissutit ikigineqarput, taanna assortorsinnaanngilara uanga. Tassa aamma soorunami neriorsuutigissavarput aappaagumut aningaasaliissutit, qaffasinnerusut anguniarlugit sulissagama naalakkersuisuni.

Kisianni tassa inuussutissarsiutit siuarsarnissaanut aamma aningaasarpiaannaviit utaqqinngikkaluarlugit siuarsaasinnaasugut takusinnaavarput. Tassa massakkut ilaatigut aningaasarpassuit tapiiffigisartakkagut millionerpaalukasinnik tapiiffigisartakkagut ilai, 1 kronennguamilluunniit tapiiffiginagit, namminersortunik ingerlanneqarsinnaalersut takuarput.

Taamaattumik oqaluttut arlallit partiit arlallit oqaasii isumaqatigisorujussuuakka tapiissutit ilumut siunertavimminnut atorneqartarnersut misissortariaqartut. Tassami assersuutigalug NUKA A/S-imi 65 millionit missaannik tapiisarutta ukiumut, ilumut eqqortumik oorit atorneqartarnersut pisariaqartivinneqarnersut. Tassani ilaatigut isumaqaqqajaanarpoq pisariaqavinngitsumik immaqa tapiisarsimasugut.

Kisianni tassa tamakku misissoqqissaartariaqarput, ilaatigut paasereeratsigu tassa namminersortunik ingerlanneqarsinnaasut tapiissuteqanngiivissumik. Sulisut amerlanerullutik.

Aamma nunaqarfinnut tunngatillugu ilaatigut oqaatigineqarmat nunaqarfiit suliffissaqarniarnikkut tunitsiviit matooraannarneqartut massakkut. Massakkut malunnarpoq tassa namminersortut soqutigisaqaleriartuinnarput namminersorlutik ingerlatsinissaminnik, ilaatigut NUKA aamma peqatigalugu.

Taamaammat assortunngilara aningaasanik ikippallaanik aningaasaliisimagatta ukiaq manna. Kisianni aamma aningaasaannaviit pinngikkaluarlugit namminersorluni ingerlassinnaasumik, takutitsinerit tamakku aamma assorujussuaq iluaqutaasut suliffissanut siuarsaanissamut.

Taava arlallit aamma oqaatigaat nunatta ernga avammut tunisassiarineqarnera tuniniarneqarnissaa pimoorullugu ingerlanneqartariaqartoq. Uanga isumaqarpunga taanna pimoorunneqartoq maannakkut. Imannak taakkua pimoorussisut arlallit maannakkut oqaloqatigisarpagut aamma aningaasanik piumasaqanngillat uagutsinnut.

Kisianni ingerlanissaminni pimoorussillutik aamma tutsuviginartumik saqqummiussisarput uagutsinnut. Taamaammat sunartarpiaatigut pimoorutigissaneripput uagut erngup tuniniarneqarnissaa tassa soorunami tapersersuinerput pimoorupparput taakkununnga oqaloqatigisartakkatsinnut.

Taamaammat isumalluarpugut Naalakkersuisuninngaanniit erngup aamma sermip avammut tuniniarnissaa aallartittussaassaaq ungasippallaanngitsukkut. Taakkualu aamma naatsorsuutigaarput suliffippaalussuusunik kinguneqartussaasut, aamma soorunami isaatitsissapput nunatsinnut annertoorujussuarmik.

Ilaatigut arlallit NUKA A/S-p eqqaavaat, NUKA A/S-imut soorlu ilaatigut NUKA-p ingerlataa NEQI, apeqquserneqarpoq ilumut ingerlaannartariaqarnersoq. Aamma taanna pillugu massakkut oqaloqatiinnerit ingerlaniarput, savaatillit massakkut saaffiginnereernikkuupput NEQI-mut tigusisinnaaneq eqqarsaatigalugu. Kisianni soorunami qanorpiaq periaaseqartoqassanersoq suli naluarput.

Taakku oqaloqatigiissutigisussaavarput savaatillillu qanittukkut aprilip ingerlalaalernerani.

Tassani akilersinnaanerusumik savaatillit ingerlassinnaappassuk soorunami ajorineqarsinnaanngilaq. Aamma taanna pillugu NUKA oqaloqatigineqareerpoq.

Taamaammat tassunga tunngatillugu oqallinnerit aallartereernikuupput.

Suliffeqarnermut iluarsaaqqiineq pillugu ukiamut Josefip, Inuit Ataqatigiit taanna apeqqutigisaat ukiamut taanna saqqummiunneqassaaq. Maannakkut neriorsuutigineqarpoq Suliffeqarnermut Pisortaqarfimmiinngaanniit, ukiamut saqqummiunneqarnissaa piariissasoq.

Taanna annerusumik taanngikkaluarlugu inatsisartunut ilaasortaninngaanniit saqqumiussisoqartussaavoq tassunga tunngasumik, tassunga taanna pineqalerpat tassunga tunngasunik oqaaseqartussaagami taanna maannakkut tikippallaanngikkaluarlugu.

Taava tassa ilaatigut aamma takornariaqarnermut tunngasunik tupinnanngitsumik aamma uparuartorneqarpoq takornariaqarnerup taamannak aningaasarpassuarnik tapiiffigisartakkatta takornarissat ikiliartornerat uparuartorneqarpoq.

Soorunami aamma taanna paasilluarsinnaavarput. Aningaasat taakkua atortakkagut taama amerlatigisut takornarissanut, takornarissallu ikiliartorlutik. Kisianni tassa aningaasanik tapiigaangatta takanunga isumaqatigiissuteqartarpugut anguniagassalerlugu, aningaasat taakkua atorlugit. Aamma taakkua sapinngisamik takornariqarnermi sulisut aningaasat atorlugit anguniakkat sapinngisaq tamaat anguniartarpaat.

Kisianni aamma takornariaqarnerup ikiliartorneranut peqqutaaqataalluinnarpoq angallaneq, imminnut attuumalluinnaqqissaarput taakkua.

Taamaammat takornariaqarnerup siuariartorpallaannginneranut aamma angallannikkut pilersaarusiortarnerit pisooqataapput.

Taamammat aamma aatsaaginnaq Angallannermut Naalakkersuisup oqaasii tunngavigalugit tassa oqaloqatigiissutigisussaavarput, angallannermut aamma nammineerluni suliniuteqareerpoq angallannerup qanoq isillugu akikillisarneqarnissaa eqqarsaatigalugu suliniuteqarniarluni.

Taava aamma takornariaqarnermut tunngatillugu massakkut nunat immikkoortuini, takornariaqarnermut siuarsaanissaq pillugu, suliniutit aallartereernikuupput. Taamaammat neriuutigivarput takornariaqarnerup siuariartornissaa massakkut piviusorsiortumik ingerlanneqassasoq.

Aamma takornariaqarnermut tunngasut qangaanerusoq ingerlanneqartartoq massakkut utertinniaqqinneqalerput, tassa imaanngitsoq hoteliinnarnut hotelimut unnuiartortuinnaat eqqarsaatigalugit massakkut aallarteqqinneqarput suliassat, takornarissat angalaarnerusut nunamut.

Soorlu assersuutigalugu piniartoqarfinnut, savaateqarfinnut nunaqarfinnut angalaartitsisarnerit tamakkua massakkut aallarteqqinniarneqarput. Pilersaarusiorneqarput taamatut ingerlateqqinnissai.

Aktieselskabet assigiinngitsorpaalussuasiupput soorunami Namminersorullutik Oqartussat pigisaat. Taanna aamma naalakkersuisooqatigiinni isumaqatigiissutigaarput ilaatigut misissortariaqaripput, akitieselskabe ilumut imminut qanikkaluartut tamarmik immikkut, immikkoorlutik ingerlassanersut.

Isumaqatigaakka partiit ilaasa oqaaserisaat misissortariaqartut tamakkua kattussuuttariaqarneri. Tassami siulilersuisoqarneri direktørilersorlugit tamarmik immikkut immaqa ilaatigut pisariaqanngikkaluarlutik, ataatsimoorlutik ingerlasinnaagaluartut akikillisaataangaatsiarsinnaasunik.

Taanna isumaqatigisorujussuuarput aamma naalakkersuisunut oqaatigereernikuugatsigu.

Tassa Suliffeqarnermut, a Inuussutissarsiornermut tunngasut tassa assortunngilluaasarpakka ukioq manna tassa aamma oqaatigaara, 2003-mut aningaasanik qaffaariarsinnaanissatsinnut periarfissarput annikippallaaluatsiarsimavoq, tassa sapaatit akunneri marluk ingerlanerinnaani imaasiallaannaq qaffaanissatsinnut periarfissaqarsimanngilagut.

Kisianni tassa naatsorsuutigineqassaaq ukiamut saqqummiussassami 2004-mut aningaasanut inatsisissamut tunngatillugu, inuussutissarsiornermut siuarsaanissamut atugassat pinngitsoornatik annerusariaqarneri, taanna neriorsuutigissavarput neriorsuutigissavara anguniassallugu.

Ilaatigut aamma soorlu Inuit Ataqatigiinninngaanniit Josefip oqaaserisaanut tunngatillugu, immaqa ima isumalimmik oqaatigineqarsinnaavoq, nunatta pissaritaanik atorluaanerunissaq imaluunniit inereerlugit suut tamaasa tikisittanngikkaluarlugit, maani suliarineqarsinnaaneri eqqarsaatit taamatut eqqarsaatersorneq ajunngitsorujussuvoq, uanga isumaga malillugu.

Soorlu elementeliorsinnaaneq. Aamma tassani eqqaanngitsoorneqarsinnaanngilaq SIKU BLOCK-i nunatsinni atoriaannaalluni massakkut piareersimalluni, atorumaneqanngitsutut pissusilersorfigineqartoq, isumaqarpugut politikkikkut illersortariaqaripput. Piareersimaannarpoq.

Taamaammat nunatta pissarititaanik atorluaanissamik aamma taanna atorluarniartariaqarparput.

Aamma Royal Greenlandimut tunngatillugu taanna Josefip, Inuit Ataqatigiinninngaanniit aamma oqaatigisaa tassa 200 qassit millionimmaa taakku ukiut 260-70 millionit missaani tapiissutiginikuusagut.

Soorunami aamma taakku suliffissaqartitsipput, kisianni isumarput malillugu immaqa inatsisartuni ilaasortaasugut tamangajatta isumarput naapertuuppallaanngitsumik atorneqartut taakkua.

Ilaatigut suli massakkut qanoq oqassaanga, immaqa nukatsitsinertulluunniit oqaatigineqarsinnaasunik tapiisarnerput eqqarsaatigilluaqqissaartariaqarparput. Ilaatigut immaqa pisariaqavinngitsut soorlu Royal Greenlandi eqqarsaatigalugu.

Aamma misissoqqissaartariaqarparput ilumut taama amerlatigisunik tapiiginnarsinnaanersugut. Immaqa nammineerlutik saperunnaaraluartut ilaatigut massakkut suli tapertarparput.

Taamaammat misissoqqissaartariaqarparput taakku siusinnerusukkut taamannarsuaq aningaasanik tapiinerput eqqarsaatigalugu, aamma siunissami taamaattuaannassanersugut.

Kisianni tassa uanga isumaqarpunga taamaattuaannarnavianngitsugut ingerlasinnaasoqarpoq aningaasanik taamarsuaq tapiiffigineqanngikkaluarlutik namminersortut eqqarsaatigalugit.

Namminersortunik tiguneqarsinnaaneq aamma nammineq uagut suliffeqarfiuterput saperunanngilaq, taamatut aningaasarpassuarnik tapiiffigineqanngikkaluarluni ingerlanissaminut.

Taamaakkallarpoq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokraatit.

Tassalu Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Takanna.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Partiit tamarmik Kattusseqatiillu aalisarneq pillugu inuussutissarsiornerlumi pimoorunneqarnerunissaa, Naalakkersuisunit sukataarutigineqassasoq tamanit inassutigineqarpoq.

Tamanna soorunami isumalluarnissamik pilersitsivoq.

Siullermik miserratigineqassanngilaq ukiut marlussunni maannakkumut akit tupinnaannartumik, pingaartumik rejet eqqarsaatigalugit aappariartuinnarlutik apparujussuarsimammata.

Allatut ajornartumik aalisarneq imminut akilersinnaasumik ingerlassappat naleqqussaaneq akisooq allatut ajornartumik atorfissaqartipparput.

Siumuminngaanniit oqaatigineqartut malillugit naleqqussaanermik ingerlatsineq iluarisimaarneqarmat, Naalakkersuisuniit soorunami miserratigissanngilarput ilumoorluinnartumik oqariartuutaammat.

Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaaseq atorneqartoq issuaaffigilaassavara.

Inuussutissarsiornermik ingerlataqartut nunatta nammineq pilersulernissaanut piumassuseqarnerat annikippallaaqaaq.

Tamanna assortussallugu pissutissaqanngilagut.

Taamaakkaluartoq ineriartortitsineq pitsaanerusoq sammiveqarfigilissagutsigu, assigiinngitsutigut pilerinarsaasinnaasariaqarpugut.

Assersuutigalugu akileraarutitigut aammattaarlu aningaasatigut sapinngisamik isumannaarsuinissamik periarfissanik pitsaasunik nassaarniarnerusinnaasariaqarpugut. Taamaaliornitsigut taava aatsaat isumannaatsumik killiffeqartitsisarnissaq angusinnaassavarput.

Tassami assersuutissaqqipput kilisaatit maannakkumut naammaginartumik sillimmasersorluarsimanerat, naalakkersuinikkut ukiualussuarni takuneqarluni ingerlaffigineqarsimasoq.

Tassani erseqqilluinnaqqissaartumik miserratigineqarsinnaanngitsumillu takunnissinnaalersitsivoq, taamaaliorsimaneq immaqa isaasalerlugu ajortuliaanngitsoq, pissusissamisoortuusorlu.

Taassuma saniatigut Atassummiit aamma eqqaaneqarpoq tunitsiviit naleqqussarneqarnissaannut pisariaqartitsilluinnartugut. Tamanna ilumoorluinnarpoq. Tassami aalisartut ilaanni aasaanerani pingaartumik, ilaatigut aamma sulisussat soorunami amigaataasarnerat pissutaalluni tunitsivissanik amigaateqalertarput.

Taamaalillunilu tunitsiviit naleqqussarsimannginnerat ilaatigut pissutaaqatalluni ajornartorsiutinik aamma imminut akilersinnaannginnernik pilersitsisitsiartortuartarput.

Taamatut aalisarnerup ineriartortinnerata suli pitsaanerusunngortikkiartornissaa angussagutsigu allatut ajornartumik aalisariutit soqutiginartut, imaluunniit qanoq oqassaagut, inuttaaffigissallugit pilerinartut pilerinarsartariaqarpagut.

Taassumalu saniatigut aamma aalisartut annertunerusumik ilinniarnerunissaannik aamma aqqutissiuunnerusariaqarpagut. Taamaalilluta aalisarneq uneqattaanngitsoq atasuinnaanerusumik ingerlasinnaasoq atulerneratigut, angallatit aammalu suut tamarmik naammaginartumik akit inissisimatillugit, taava pitsaanerpaamik ingerlasinnaaniassammata.

Taamatuttaaq Demokraatit inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaat ilaatigullu aalisarneq aamma pimoorulluinnarlugu eqqartoraat tusaasinnaavarput, imaluunniit takusinnaavarput.

Kattusseqatigiinninngaanniit aningaasat mitaatilluni oqartoqarpoq, tassa aalisarneq eqqarsaatigalugu angallatinik ikinnerpaamik 200 million kr-nit amigaatigineqartutut oqaatigineqarnerat assortussallugu ajornakusoortorujussuuvoq.

Taanna imaannaanngingaatsiartuuvoq. Kisianni maannakkut Naalakkersuisut aqqutissanik assigiinngitsunik misissuinermi aammalu atuisut aalisartut, piniartut taamaaqataallu peqatigalugit, ingerlatsinerup aaqqissuukkiartuaarnerani sapinngisamik oqaaseq tapiissutit atornagit kisianni piorsaaneq, soorlu bankitigoorlugu anlægimik taallugu ingerlatsilernissamik siunnerfeqarneq, taanna saneqqunneqarsinnaanngitsoq eqqarsaatigisassaavoq imaluunniit akuerisariaqarpoq.

Tassami ullumikkut aalisarneq inuussutissarsiuutitta suli pingaarnersarivaat. Ullumikkumullu naammaginarnerusumut inissikkuminaatsipparput oqareernittut akit ima appasitsigipput, ukiuni kingullerni marlussunni nappatigineqarsinnaanngitsutupajaaq allaat inissisimallutik.

Taamaammat angallatit akikitsut nutaanngitsut aallarsinnaanissaminnut akornuteqarlutik uneqattaartartut, inuttassaaleqisartut ilaatigut pissutaallutik ajornartorsiortitsisunut ilaapput. Taava aamma angallatit anginerusut taamatuttaarlu aamma atasuinnaanerusumik aalisarsinnaasut pinngitsoornagit atorfissaqartipparput. Taamatuttaarlu ukioq manna rejet pingaartumik rejet 85.000 tonsiminngaanniit 100.000 tonsimut qaffannerat, taanna qujanartumik ingerlanerup isumannaannerulersinnaanissaanik, aqqutissiuussissasoq soorunami naatsorsuutigaarput.

Aalisarneq maannakkut rejerniarneq, taavalu saattussat isumaliutissiissutaat imaluunniit ataatsimiititaliaq naammassilluinnartoq, naammasseriarpat qaleralinniarneq saanneqartussaavoq.

Taamaalippallu taava aamma tassani naleqqussaaneq naammaginarnerusoq aamma kommunenut qularnanngitsumik attuiumaartussaq, immaqaluunniit allaat pitsaanerusussamik siunnerfeqalersitsisussaq tikittussaassavarput.

Taassuma saniatigut naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutitsinni aalisarnerup silittumik tamakkiisumillu oqallisigeqqissaarneqarnissaa, isumasioqatigiissutigeqqissaarneqarnissaa siunnerfigaarput.

Taannalu neriuppunga ukiumi tullermi tassa 2004-mi tassani aningaasalerneqarnissaanut aamma periarfissaqarsinnaajumaartugut, taamaalilluta pitsaanerpaamik killiffipput aammalu isumannaatsumik siumut ingerlariarnissatsinnut aqqutissatsinnut nassaarsiorsinnaaniassagatta.

Taamaakkallartumik oqaaseqarpunga.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Naalakkersuisoq.

Arkalu Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Partiininngaanniit saqqummiussat ataatsimut oqaaseqarfigilaassavakka.

Siullermik oqaatigisinnaavara ilinniartuunersiuteqarnerup nutarternissaa, taanna ukiamut saqqummiunneqassammat.

Aammalu tassa januarip aallaqqaataaninngaannit 2004-mut atuutilersussatut, tassunga pissutaavoq Naalakkersuisunngoratta KIK-mi siulittaasoq, aammalu DKIK-mi siulittaasoq aammalu atorfilitsitagut ataatsimiinnitsinni paasisimagatsigu, taassuma siunnersuutissap tusarniutigineqarsimanera taakkua pineqartut atuisuusut feriernerata nalaani pisimasoq. Taamaattumillu iluamik periarfissaqarsimanatik sunniuteqarfiginissaa taassuma.

Pingaartipparput atuisut peqatigalugit taakkua atugaat aallaavigalugit taanna peqqissaartumik saqqummiunneqassasoq. Aammalu taassuma atuutilernissaanut nutaassap ilinniartuunersiuteqarfiup qanoq piareersimatiginera taanna aamma peqqutaaqataavoq. Kisiat tassa ukiaru saqqummiunneqassaaq, naatsorsuutigalutigu januarip aallaqqaataaninngaaniit atuutilersussatut.

Maannakuut meeqqat atuarfiat partiinit assigiinngitsuninngaanniit sammineqarpoq. Ilumut meeqqat atuarfiat massakkut inatsisissaq / peqqussutissaq tassa siullermeerneqareerpoq, aammalu naatsorsuutigilluinnarparput tassa 1. august akuerineqarluni atuutilissasoq.

Piareersaatit assigiinngitsut ingerlasimapput, soorunami illutaasut taakkua annertuumik aamma uparuartorneqarlutillu pineqarput. Ippassaanngikkuni ippassaani nunaqarfinni atuarfiit pillugit nalunaarusiaq taanna tiguara, suliluunniit piffissaqarnikuunngilanga misissornissaanut. Pigereerparput illoqarfinni atuarfiit qanoq issusaanut nalunaarusiaq.

Tassalu taakkua ataatsimoortillugit nalilersoqqissaartussaavarput, atuarfiit ajussusiat imaluunniit pitsaassusiat, kisiannili aamma meeqqat amerliartornerat imaluunniit ikiliartornerat tammakua aamma pissutaaqataassapput nalilersuinermi. Nalilersueqqissaartoqassiooq, taavalu qanoq tulleriinneqarlutik, iluarsartuunneqarnissaat aammalu naleqqussarneqarnissaat.

Isumaqarpunga tassani uani pissusissamisoortoq inatsisartunut oqaatigissallugu una; maannakkut atuarfiit pigineqartut avatangiisaasut, taakkua pituttuipput suleriusissanullu assigiinngitsunut aamma killiliillutik. Taamaattumik pingaartorujussuuvoq, uani iluarsartuussinissami, iluarsartuutiinnarnagit pissusitoqaannut kisiannili aamma periarfissat atorlugit naleqqussarnissaat atuarfitsialammut atorneqarsinnaasutut, taanna pingaartorujussuuvoq eqqumaffissallugu.

Taavalu ilinniartitaanerit Siumut-minngaanniit tikkuarneqarput, soorunami ilinniartitaanerit pissutsinut naleqqussartuarneqassapput aammalu oqaatigisinnaavara tassa piffissani Inatsisartut ataatsimiikkunnaarniariarpata tamakkiisumik ilinniartitaanerit nalilersorneqassapput, nutarteriniutillu assigiinngitsut nalilersoqqissaarneqarlutik aamma pisariaqarluinnarpoq isumaga malillugu nalilersoqqissaarnissaat, suunukua ilinniartitaanerit nunatsinni pimoorutivillugit annertuumik piorsaaffigisariaqartut, inuiaqatigiit anguniakkatsinnut tulluussarlugit. Aammaaku suut ilinniartitaanerit immaqa akisuallaartut nunatsinni ingerlatiinnarnissaat.

Tamakku assigiinngitsorpassuit nalilersoqqissaarlugit siunnersuutinut saqqummiussisarumaarpugut qaammatini aggersuni.

Ukiorpassuarni ajornartorsiutaasimasoq, tassa ilinniarsimasunik ilinniartitsisussaaleqineq. Naluneqanngitsutuut kommunit nammineerlutik mannakkut ilinniartitsisussarsiortarput, kisianni aamma qullersaqarfitsinninngaanniit aamma soorunami ikiortariallit ikiorniartarpavut assigiinngitsutigut. Kisianni taassuma ajornartorsiutip qaangerniarnerani sinnittorineqartarsimagaluarput ukiorpassuarni ilinniarfissuarmi ilinniartitsinikkut uagut pisariaqartitagut ilinniarsimasut anguneqarsinnaasut. Kisianne taanna ukiorpassuarni anguniartuaraluarlugu assigiinngitsutigut angusinnaanngilarput.

Taamaattumik naatsorsuutigisariaqarparput suli ukiorpassuarni ilinniartitaaneq pitsaanerpaamik ingerlassappat meeqqat atuarfiini, taava pisariaqarpoq avataaninngaannit tassa uani qallunaat nunaanninngaanniit ilinniartitsisunik suli tikisitsiuarnissarput.

Kommuunillu assigiinngitsunik periuseqarlutik ilaat iluatsinnerusumik ilaallu iluatsinnginnerusumik angusaqarfigisarpaat. Meeqqat atuarfiat taamannak piorsaavigereerlugu tulliinnguuttutut oqaatigisariaqarpoq aamma meeqqat atualinnginneranni qanoq piareersarneqarsinnaanera taassuma sammineqarnerulernissaa. Naalakkersuisoqatigalu Ruthi taanna oqaloqatigissutigukkutsoortussaavarput, tassami ullumikkut aaqqissuussaasumik ulluunerani paaqqinnittarfinni anguniagalimmik meeqqat sullinneqanngillat, paarsinerinnaanerullunilu. Taamaatumik pingaartorujussuuvoq meeqqat atuarfianni meeqqat aallartilluartut amerlanerpaat pilersissagutsigit, taava angajoqqaanut tapertaasumik meeqqerivinnut ulluunerani paaqqinnittarfinni piorsaanissaq aammalu anguniagalersuinissaq taanna pisariaqarluinnarpoq.

Isumaqarpunga taanna annertuumik aamma atuarfitsialaap iluatsittumik ingerlanissaanut aqqutissiuussisinnaasoq.

Taamannak naatsumik oqaaseqarlunga uani tunngasortaat oqaaseqarfigilaarpakka.

Qujanaq.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa ilaatigut Atassut-ip oqaluttuata aamma soqutiginarluinnartoq saqqummiussaa aammalu qaangiinnagassaanngitsoq, isumaqarpunga ilanngullugu aamma tapersertariaqarlugu, tassaasorlu ilaatigut angalassinermut tunngasoq B umiarsuakkut aamma Diskobugt-imi massakkut misilittagaqarfigilaaleriigarput, minnerunngitsumik tunisassasiat qeritsitsivinni uninngatiinnarneqartarnerisa sivisuumik naleerukkiartorsinnaasarnerat aamma tassani pinngitsoortinneqarsinnaammat.

Taannalu ilaatigut Ilulissat kommunianiit siornaanni Royal Arctic Line attaveqarfigisarlugu umiarsuakkut angallasinermi, qujanartumik piviusunngortikkiartuaarneqartoq ukiarmi imaluunniit ukiaq siullermeerluni atuutilerneqarnera inuutissarsiortuni assorujussuaq iluarineqarpoq. Tassa naluneqanngitsutut kitaata sikui annertuumik apeqqutaapput, tassalu ukiuni kingullerni Diskobugtimi pingaartumik ilisimasatigut naapertorlugit kitaata sikui Attup eqqaanut tulattalernikuupput februarip aallartisimalernerani aatsaat, siusinerusumi naleqqiullugu kingusinnerujussuullutik.

Taamaattumillu periarfissaq taanna aamma atorluarneqarnissaa taassuma umiarsuarmi angallasinermi assartuinermi, minnerunngitsumillu aamma ilaasunik angallassineq eqqarsaatigalugu. Ukioq manna takusinnaasagut naapertorlugit ajoraluartumik Diskobugtimut umiarsuaqartarneq, ilaasunik angallassineq eqqarsaatigalugu kingusittorujussuuvoq Diskobugtip ilua tikinneqartarnera. Aammalu tassani takornarissanik angallasineq aammalu nalinginnaasumik innuttasunik angallassinermi equsoortitsisarluni. Taamaattumik tamakkua aamma aningaasaqarnermut attuumassuteqartut annertuumik eqqumaffigineqarnissaat assorujussuaq pingaaruteqarpoq.

Kiisalu aningaasaqarneq pillugu nassuiaammi aammalu ippassaq nassuiaat, Inatsisartunut saqqummiunneqartoq eqqartorneqarmat maqaasisara tassaavoq suliniutit ukiuni makkunani immikkorluinnaq ittut, aammalu qularnanngitsumik 2004-imi atuutilersussaq, tassalu nunarsuarmi nunat eqqissisimatitatut eriagisatut allattorsimaffimmi allattuiffimmi Kalaallit Nunaata nunartaata ilaa, 1. februar ukioq manna inassutigineqarluni Unisco-mut nassiunneqartoq. Isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuaq aamma nunatsinni aningaasarsiorneq takornariartitsinerlu eqqarsaatigalugit eqqumaffigissallugu. Tassami naatsoruutigineqarmat taanna piviusunngortinneqassappat takornariaqarneq 40% angullugu allaat qaffariarsinnaasoq. Tassanilu tassa pineqarpoq Ilulissat kangerluata nunarsuarmi eqqissisimatitanut ilanngutsinneqarnissaa.

Taassuma sillimaffigineqarnissaa soorunami kommunini marlunni pingaartumik Qasigiannguani Ilulissanilu sillimaffigalugu eqqarsaatersorfigineqarpoq annertuumik, aamma qularnanngilaq nuna tamakkerlugu taassuma tungaata piareersimaffigineqarnissaa pinngitsoorani pisariaqassasoq.

Tapiissutit assigiinngitsutigut atorneqarnerani oqaatigineqartut tamakkiisumik, aammalu Naalakkersuisup oqaatigisaattuut taakkua nakkutigineqarnerusumik pitsaanerusumillu atorneqarnissaat soorunami aamma uanga soqutigilluinnarpara. Kiisalu Naalakkersuisut tamarmik assigiinngitsut akissuteqarnerannut aamma qujarusuppunga paasissutissat aamma arlallit soqutiginaateqartut saqqummiummatigit.

Inuutissarsiornermut Naalakkersuisup erngup tunisassiarineqarneranut pimoorunneqarnerunissaanut tunngatillugu akissuteqaataa ajunngikkaluaqisoq, kisianni taamaattoq eqqarsaatersersuutikkut uanga naapertorlugit pimoorussinerunissamik oqalunnermi tunngavigivara suli annerusumik maannakkut ingerlanneqartut saniatigut aallussilernissaq, ilaatigummi assersuutigalugu Aningaasanut inatsit siullermeerneqarneranut atatillugu oqaatigivara erngup tunisassiarineqarnerata olie-mik olie-siorniarnermik ingerlatsiniarnermut taarsiullugu saatinniartariaqartoq. Tassa nalunnginnatsigu maannamut ukiuni arlaqalersuni olie-siorniartuaraluarluta iluatsitsinnginnatta suli, taamatut oqarluaannartariaqarpugut.

Taamaattumik aningaasarpassuit atorneqartut tassani olie-mik ujarlernermi ilaannaaluunniit erngup annerusumik imermut tunisassiornermut atorneqarsinnaanerat qularnanngimmat tassuuna aamma sukkanerusumik aningaasanik isaatitsiniarsinnaanerput nunatsinnut pilersinneqarsinnaasoq.

Tassami maannakkut nalunaarummi aammalu paasissutissat kisitsisillu assigiinngitsut saqqummiussuunneqartut qiviarutsigit pissutissaqarpugut aarlerinissatsinnut. Naak ilaatigut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup saqqummiussinermini soorunami aarlerineq tamanna tamakkiisumik erserpianngitsumik oqaatigigaluaraa, taamaattoq isumaqarpunga pissutissaqavittugut sillimmaartarnissatsinnut.

Taamaattumillu periarfissat aningaasanik isaatitsissutaasinnaasut sapinngisamik tamaasa amerlanerpaat sillimaffigisariaqarigut isumaqarpunga.

Imaannaanngilaq ukiuni kingullerni qulit missaani taamatut nunarput aningaasarissaarsinnarluni 2002 aallarnerfigalugu ammut aallartutut oqaatigineqarsinnaanera takusinnaagatsigu. Taamaattumik oqareernittuut uatsinnut sorsuukkunnaarluta immaqa aammalu parti aporfiuallaarnagu apeqqutaatippallaarnagulu suleqatigiinniartariaqartugut taanna avaqqukkuminaassooq.

Qujanaq.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Naalakkersuisunut ilaasortat ataasiakkaat akissuteqaataanut qujariarlunga partiit oqaaseqartuinut, oqaaseqartui ataasiakkaat oqaaseqarfigilaassavakka.

Siullermik Atassut-ip oqaaseqartuanut, Atassut-ip oqaaseqartua imaanngilaq oqaraangamik pineri tamaasa ilumoortunik oqartartoq. Allaffissornerup sukateriffiginissaa annikillileriffiginissaa qujarullugu Atassut-ip oqaaseqartuata oqaatigaa. Taanna pilersaarutigineqarfigereerpoq, kisiannili pilersaarutaasut massakkut allanngortiterneqassappata isumaqarpugut tamatumani Inatsisartut aamma susassaqartut. Pilersaarummik ulluinnarlugu nikussutiinnarlugu inuit ataasiakkaat aalajangigaannik toqqammavigineqarsinnaanngitsoq allanngortiterineq.

Pingaaruteqarpoq sulisut peqasiullugit tamatuma aaqqissuussiffiginissaa, taamaattumik ilaatigut upernaaq manna ataatsimiinnermi Inuit Ataqatigiinninngaanniit Asii Chemnitz Narup-ip apeqquteqaat tunngavigalugu oqallisissiaa, tassalu nunatsinni allaffisornikkut, Namminersornerulluni Oqartussani naleqqussaanermi tunngasoq, taanna pissangalluta peqataaffigiumaarparput, aammalu tassuunakkut Naalakkersuisut isummersuutigereersimasamittut saqqummiukkumasinnaasaat pissangagivagut.

Taavalu suut tamarmik immaqa isornartorsiutitaqanngivissumik namminersortunngorsarnissaannik Atassut-ip oqarnera aamma arlalitsigut oqaatigeqattaarneqartoq, namminersortunngorsaaneq namminersortunngorsaat. Isumaqarpugut Inuit Ataqatigiinninngaanniit ullumikkut ingerlassiviit Namminersornerullutik Oqartussani selskab-itut pigineqarnerat allanngortiterneqassappata, oqareernitsitut innuttaasut, sulisut imaluunniit selskabinut tamakkununnga arlaatigut attuumassuteqartut peqataatinneqarnissaat pingaarnerutittariaqartoq, aappaattullu kiffartuussinerup pitsaanerulernissaa qulequttat pingaarnerit ilagisariaqaraat.

Piginneqatigeeriaatsit nutaat allaanerusut tamakkua eqqartornerini Demokraatit oqaaseqartuata oqaasia Neqi-mut tunngasoq, taanna isumaqarpugut tulluartuusoq, tassa susassaqavissut matumani akisussaassuseqarlutik akisussaaqataallutik imaluunniit tamakkiisumik akisussaasuullutik ingerlatsissappata , tamanna alloriarnerussasoq ilorraap tungaanut taaneqarsinnaasoq.

Massakkut inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat allanngortiterneqarnissaanut oqallinnermi aamma pilersaarutit ukiunut tulliuttunut Naalakkersuisut eqqarsaataat, tassa 2000-imi pilersaarutit saqqummiunneqarnera kingorna timitalersuinerit ingerlanneqarneranut ilapittaasussat, aallartivinnginnerani eqqaasitsissutigerusunnarpoq maannakkumut allanngortiterinerit akuerineqareersut paamaarunneqarneri, matumani pingaartutut eqqarsaatigivarput sinerissap qanittuani aalisarnerup naleqqussarneqarneranut 2001-imili ingerlanneqartoq suli naammassineqanngitsoq.

Taamaammat aamma tassunga ilanngullug Inuit Ataqatigiit oqaaseqarnitsinni erseqqivissumi immaqa oqaatiginngisarput tassaavoq, kommunit Namminersornerullutik Oqartussat akornanni susassaqarfinnik nammagassanillu agguaassisimaneq taanna naliliivigeqqullugu aammalu inuiaqatigiit aaqqissugaanerata allanngortikkiartornerani ilanngullugu ukiuni tulliuttuni suliassatut nukinginnartutut ilannguteqqullugu.

Inuutissarsiornermut Naalakkersuisup oqarnermini aningaasaliinissaq 2004-imi annertusineqassasut qujasaatigai, immaqa aamma nammineq oqarneratut aningaasat imatorujussuaq uagut ujartunngikkaluarpavut, kisiannili isummat suunukua inuutissarsiutini siuarsaanissamut - isummat suut pigineqarpat? isumassarsiornermi inuutissarsiutinut ingerlataqartut isumassarsisinnaasullu allat peqatigalugit ujartuinissat pingaaruteqartorujussuuvoq.

Taavalu qarasaasiaara uuma oqaaseqarnissatsinnut oqaaserisassanni sulininni nappaatipiluunersuup suunerpoq aqqusaarmagu, oqaatsit pingaartorujussuit tammarsimapput. Tassalu piniartuunermut tunngasuupput. Piniartutut inuussutissarsiuteqarneq qanoq oqassuugut Naalakkersuisup nalunaarusiaani siunnerfeqanngitsumik aningaasalersorneqaannartutut oqaatigineqarpoq, tamannami aamma ilumoortoqarsinnaavoq. Taamaattumik isummersorfigineqannginnera maqaasivarput, isumaqarpugut piniartutut inuussutissarsiorneq minnerunngitsumik ajornartorsioreersut, minnerunngitsumik ukiut kingulliit silaannaap allanngoriartorneranut annertoorujussuarmik kalluarneqartoq tujorminartumik. Ungasissoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiuunneqartariaqarpoq Kattuffik KNAP aammalu piniarnermut siunnersuisooqatigiit peqatigalugit. Tassungalu atatillugu tapertaasinnaasut piniartuunermut puisip neqaanik avammut nioqquteqarsinnaaneq Danmarkimi Inuutissalerinermut Ministereqarfimminngaanniit akuersissummik Sisimiut Food-iusimasup siornaassuakkunnili pissarsereeraluarpoq B iluatinnartigisutsiarsuaq B puisi nutaaq immaqa annernakujukkaluartoq, kisianni puisi nutaaq isumaqarnarpoq aqqutissatsialaasoq piniartuunerup siuarsarneqarnissaanut napassutaasunngortinniarnissaa.

Tassungalu aamma ilanngullugu tapertaasinnasutut sanalukkanik nioqqusiorneq aammalu takornariaqarneq. Sanalukkanik inuutissaqarniarsinnaanermut siunnersorti ukiorpanngortuni, ikumut 1,5 mio.kr. aningaasalertarparput. Inerititai suuppat, siunnerfii suuppat tamakku pillugit Naalakkersuisut ukiakkut ataatsimiinnissamut nassuiaateqarnissaat pisariaqarsorinartorujussuuvoq.

Taavalu Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisup oqaasiinnut atatillugu aalisariutit pilerinartut pilerinarsarniarpai, tamanna soorunami assortorneqarsinnaanngilaq, qanoq pilerinartigissappat.

Qujanaq.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Siullermik Naalakkersuisut taamannak oqaaseqaatitsinnut taamak tapersersuinerat qujassutigaarput.

Taavalu aamma qangarsuarli ukiut 20-it niuernikkut ingerlatsinissaq oqallisigineqartuartoq maanna aatsaat tassa piviusunngortinniarneqalerpoq. Taavalu taanna siunnerfik malinnarpoq partiinit tamanit tapersersorneqartoq. Kisiannili taamannak inuiaqatigiinnik allanngortitsiniarnermi pisariaqarluinnarpoq naammagittarsinnaaneq, tassami maani Naalakkersuisut suliakkerpagut annertoorujussuarmik suliassamik, taavalu sunamininnguaq allanngortikkaangatsigu inuiaqatigiinnut kinguneqartartussaavoq, inuiaqatigiinnut ersarilluinnartumik, tamakkua eqqumaffigisariaqarpavut aamma Inatsisartuni suleqataaffigisariaqarpagut.

Taamaatumik maanna aningaasarsiornitsigut siunnerfiit ataatsimoorullugit isummerfigineri pingaarluinnartutut isigaarput Siumut-minngaanniit.

Aamma maluginiakkattut Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortamit, Demokraatillu oqaaseqartuanit aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ilaasortamit oqaatigineqarput, oqaatigineqartut inuutissarsiornermut angallannermut nunallu immikkoortuini agguataarinissamut atatillugu aamma tapiissuteqartarnermut tunngasut qujaruttorujussuuagut, tassami Aningaasaqarnermi Ataatsimiititaliami aamma taakku eqqartortaratsigit, taavalu isummersueqataallutalu Siumuminngaannit, taakkulu taamaalilluni saqqummiuttarsinnaammassuk qujasorujussuuvugut. Neriullutalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami aamma eqqartorluartarumaarivut annertunerusumillu inerisarlugit.

Qujanaq.

Jakob Sivertse, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq naatsunnguamik. Tassaana nammineersinnaaneq pingaaruteqarmat erseqqissaaffigilaarniarlugu, tupinnanngilaq uagut nammineersinnaaneq pingaartikkatsigu. Namminersortut nammineerlutik inuussutissarsiummik aallartitsigaangamik unittussaanatik allartittartut amerlaqaat B qujanartumik. Taamaattumik tamakkuupput tassa annertunerpaamik sulisoqarnermikkut pisortanut akileraarutitigut isaatitsisut, pisortanillu tapiiffigineqaratik, taakkua amerlisinneqarpata taava nunatsinni aningaasat ullumikkut tapiissutitut tunniunneqartartut allanut pisariaqartitsinerusunut atortalissavagut.

Silaannakkut angallannikkut tunngatillugu Attaveqarnermut Naalakkersuisup saqqummiussaa soqutigigakku oqaaseqarfigilaarniarpara.

Aningaasanut Inatsisissami 2003-imut Royal Greenland 107 mio.kr.-ninik tapiiffigineqartussaavoq. Kisianni ullumimut naleqquttuusorinngilara uanga pingaartumik avalliunerusuni sermersuaq itivikkutsigu 14.000 kr.-inik akiliisarpugut bilitsimut. Issaannannguaq radiuukkut tusalerparput Danmarkimunngooq 5.000 kr.-nilerlugu bilitsit akeqasapput, tamakkua nunatsinnut kiffartuussinermut naleqqutinngillat, taamaattumik ukiamut Attaveqarnermut Naalakkersuisup ullumikkut tapiissutit taakkua tunniuttakkavut innuttaasunut pissarsissutaanerannut ujartuinissaa assut pissanganassaaq.

Aamma ungasinngitsukkut Grønlandsfly atini allanngortippaa, qalipatsiterlugit timmisartuutini immikkut mærkilersorlugit, tamakku aamma pinngitsooratik aningaasanik naleqarput. Aningaasameernitsinni tamakku aamma ilanngulugit nalilersoqqissaartariaqarpagut pisariaqanngikkaluarpoq atimik allannguinissaq, tamatigut taamaaliorneq innuttaasut aningaasaataannik aamma atorluaanerunngimmat.

Taavalu Attaveqaqatigiinnermut tunngasunik immikkut Naalakkersuisut nalilersueqqinnissamik saqqummiussaa soqutigivarput Atassut-mit. Assersuutigalugu uagut politikkikkut suliaqartugut innuttaasut peqatigalugit aamma sunik kissaateqarnersut qanimut tikillugit ataatsimeeqatigisarnerini soqutigisaqarpugut. Ungasinngitsukkut Alluitsup-Paaniikkatta telefoni tigumiaraluartillugu attaveqarsinnaanngilagut nunatsinnut, ilaquttatsinnulluunniit, tassagooq 500-it sinnilaarlugit inoqarmat Tele-minngaanniit kiffartuunniarneqanngilaq. Kangamiuni 600-it angullugit inullit tikikkutta arlaannut atorniaqattaanngikkutta, arlannut attaveqarsinnaanngilagut politikkikkut suliatsinnut tunngasumik, uffa nalunngikkaluarlugu aamma illorsualiornikuuvugut taamannak millioninik akilimmik. Isumaqarpugut sapinngisamik innuttaasut pisariaqartitaat tunngavigalugit ineriartornermut aamma innuttaasut amerlanerpaat peqataatinneqarnissaat aamma sulinermi iluarsaaqqinnissami ilanngullugit nalilersuiffigineqartariaqartut.

Tassaana aalisarnermut tunngasumik Naalakkersuisup angallatinik iluarsaaqqinnermut ilanngullugu saqqummiussarput tunitsivinnut aamma iluarsaaqqinnermik tapeqartinneqarnissaanut oqaasiat qujarupparput, sumummi iluaqutaassava kattussuukkutsigit taakkulu pisaat tamakkiisumik tulaanneqarsinnaanatik. Taamaattumik aamma aningaasat kattussuunnermut tunniussukkagut taamaalillutik aamma tamakkiisumik iluaqutigineqarsinnaanngimmata.

Taava umiarsuaatilissuit angallassinerannut tunngasumik oqaatigisagut aamma avannaani nunatta allanngoriartornera uppernarsineqarmat qujaruppara. Ullumikkut angallasinikkut atortorissaarutit imak pitsaatigilerput, sikut qaqugukkut ulloq suna nunap avannaanut takkutissanersut, siku qanoq issutiginersoq ullut tamaasa 1-tiimikkaarlugu piumagaanni malinnaaffigineqarsinnaavoq. Taamaattumik aamma Inuit Ataqatigiit oqarnerattut aallaqqaasiinermi silarput unigani ingerlagami, malersorlugu pinianngitsunut nukillaarutaalerumaarpoq. Isumaqarpunga aamma taanna eqqortuusoq ullumikkut ilaatigut nunatsinni kiffartuussinermut silamik ilaatigut aamma malinnaavallaannginnerup kinguneranik innuttaasut pissaqarniarnerat, nioqqutissanik pingaartumik aamma nioqqutissat akimikkut pitsaasut piumavagut, taakkulu aamma nutaajutillugit assartorneqartarnissaat pisariaqarmat.

Taavalu naggataatigut Tele Greenlandip kiffartuussinera eqqarsaatigalugu pitsaalluinnartutut ullumikkut nalilerlugu taamaallaat mobilit eqqarsaatigalugit, tassa nunaqarfinni atoqqusaanngitsutut nalilerneqarnerat ingerlatseqqinneqarnissaa taassuma isumagisussaagakku oqaatigissavara.

Taavalu aamma ullumikkut timmisartunik marlunnik peqarpoq ilaatigut eqqarsaatigisarpara ullumikkut timmisartuuteqarpugut nammineq uagut piginneqataaffigisatsinnik, aamma 100%-imik Tele Greenland pigivarput. Ilumut pisariaqarpa sanileriillutik arlaat ilaasunik ulikkaarani, lastialu ulikkaarani aappaa allakkanik usilluni sanileriillutik ingerlaartut. Tamakku aamma nalilersoqqissaartariaqarparput marlunnik timmisartut ingerlanneqarnerat, olie, pilot assigisaallu aamma aningaasanik naleqarmata. Taamaattumik soqutiginarpoq attaveqarnermut tunngasut nalilersoqqissaarneqartussaammata. Minnerunngitsumillu aamma silaannakkut allakkanik ilaasunillu angallassinerup tamakkiisumik nalilersorneqarnissaanut pissangalluta maani peqataanissarput utaqqissavarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfelt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Oqallinneq naammanialissavarput aamma Naalakkersuisut oqaaseqaqqinniarlutik aamma aallartipput. Oqaatigissavara saqqummiussineq taamak ittuni soorunami tamatigut silittumik oqallisigineqartarput, kisianni aamma saqqummiussineq Naalakkersuisup akissuteqarnissaa taanna naatsorsuutigineqartarpoq.

Maannakkut oqaaseqassaaq Aalisarnermut Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut Naalakkersuisoq, Siumut.

Aap tassaana Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata toqqarlunga aperimmanga qanoq aalisariutit pilerinarsarniarnerikka. Tassa imaappoq ullumikkut ukiuni kingullerni inuusuttut aalisartut angallatinut nutaanngitsunut atortorissaanngitsunut inuttaatinniarnerat assut ajornakusoorpoq. Taanaavorlu aamma aningaasarsiornitsinni ilinniarnitsinni ilaatigut nanertuutinut ilaasoq. Taamaammat angallatit nutaanngorsarnerisigut, pitsaanerusumik atortoqalernerisigut aammalu najoruminarsarneqarnerisigut taava inuusuttagut pitsaasumik atugassaqartillugillu , peqqissaq aamma isigalugu ingerlanneqarsinnaanngussammata. Tassaniippoq vitamini pitsassuaq, vitamiinipalaajunngitsoq.

Piniarnermut tunngatillugu aamma ilumoorpoq imaannaanngilaartuuvoq. Piniarneq tassa massakkut ilisimalikkagut tassaapput arferup neqaa Japan-imi kuultimilluunniit akisuneruvoq, kisianni periarfissaqanngilagut inatsisit niuernermullu tunngasut atuuttut assigiinngitsorpassuartigut mattusimammatigut. Tamakku aqqutissarsiorsinnaanerisigut sapinngisamik pikkoriffeqarlutalu putusiuisinnaasariaqarpugut.

Qujanaq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermi Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Naatsunnguamik.

Tassa aatsitassarsiornermut tunngatillugu aamma soorunami inuutissarsiornermut annertuumik attuumassuteqarmat, taanna massakkut aatsitassarsiorneq eqqarsaatigalugu aamma nunatta avataaninnganniit soqutigineqaleriartuinnarpoq annertunerusumik suli soqutigineqarnera alliartorpoq. Taamaammat aatsitassarsiorneq eqqarsaatigalugu aamma inuutissarsiutinut siuarsarneqarnissaanut periarfissanik tunisisinnaanera eqqarsaatigalugu assut isumalluarnartutut oqaatigineqarsinnaavoq.

Aamma olie-siornermut tunngatillugu massakkut soqutigisaarukkunnarluarpoq, kisianni massakkut soqutiginartorujussuarmik saaffiginittoqarpoq olie-mik qillerinissamut tunngatillugu maani, taavalu tassunga tunngatillugu Anthon Frederiksen-ip oqaatigisaanut oliesiornermut aningaasat atortakkavut ilaaluunniit imermut tunisassiornermut atortuugaluarutsigit, tassunga tunngatillugu tassa landskarsiminngaannit akilertaraluarutsigit immaqa taamaasiussagaluarpugut. Qillerineq ataaseq millionerparpassuarnik akeqartarmat, uagut akilerneq ajoratsigu, akilertaraluarutsigu immaqa olieqanngippat nalunngikkutsigu imermik immaqa tunisassiornermut nammineq akilertartuugutsigu tassunga immaqa atorsinnaassagaluarparput.

Kisianni tassa nammineq akilerneq ajoratsigu oliesiorneq annertoorujussuarmik akeqarami.

Una oqaatigilaassavara namminersortunngorsaaniaannarluta namminersortunngorsaanianngilagut, soorunami kiffartuussinerit pitsaanerusunissaa anguniarlugu aamma nammineq ingerlatsisinnaasut massakkut ujartorparput, aamma arlariinnik piumassuseqartunik massakkut B malunnarami massakkut pingaartumik nunaqarfimmiut tamakkununnga soqutiginnikkiartornerat saqqummeriartortoq, taamaammat aamma periarfissinneqarnissaat uanga isumaqarpunga Naalakkersuisooqatigiinninngaanniit pitsaasuusoq, aamma tassani Nuka B Nuka aamma tassani peqataavoq arlalippaalukasinni nunaqarfinni, aamma ilaatigut illoqarfinni peqataavoq.

Taamaammat namminersortuiit tassani pineqanngillat, Nuka aamma tassani peqataavoq.

Una Neqi-mut tunngatillugu tassa Demokraatimi taamak oqarput, kisianni tassa Demokraatit suli maani oqanngitsulli uagut taanna suliarivarput, tassa oqareerpunga isumaqatigiissuteqarpugut april aallartilaarnerani savaatillit oqaloqatissagigut.

Aamma inuutissarsiornermut attuumassuteqartorujussuaq maannakkut avannaani sikusartut eqqarsaatigalugit ukiuni kingullerni killeqartarami umiarsuarnik assartuineq, taava aamma massakkut Royal Arctic Line oqaloqatigineqareerpoq pitsaanerusumik, massakkut sikusarnera kinguariartuinnarmat imaluunniit sikussaarput ilaatigut illoqarfiit, taamaammat aamma tunisassianik assortuineq massakkut pitsaanersumik ingerlannissaa anguniarlugu oqaloqatigineqarpoq.

Aamma una oqaatigisaa, tassami taamatut aamma paasineqarsinnaavoq immaqa qujasaatigigaa aningaasat amerlanerusut inuussutissarsiornermut immikkoortinneqassasut, kisianni uanga oqarpunga Naalakkersuisutut taanna anguniassavara, Naalakkersuisut apeqqutaapput qanoq oqassanersut B uanga nammineerlunga soorunami naalakkersuisutut sulissutigissavara, kisianni tassa uanga kisimiinnginnama.

Qujasaatigiinnarlugu taamatut paasineqassaguni taamatut paasineqarniarli B ajunngilaq, kisianni aamma puisip neqaanut tunngatillugu tassa ilumut iluatsinnartorujussuaq piniartuinnaat eqqarsaatigalugit massakut sikusarnera annikilliartuinnarmat, aamma soorunami ilungersunartorujussuuvoq piniartut eqqarsaatigalugit aningaasarsiornerat. Kisianni aamma tassunga tunngatillugu massakkut eqqarsaateqarnerulertariaqarpugut piniartoqarfiit eqqarsaatigalugit, soorlu piniarnerinnavimmik inuutissarsiuteqarfiusut Avanersuakkut, Illoqqoortoormiukkut eqqarsaatigalugit aamma aalisarnermut ikaarsaariarnissamut massakkut pimoorussinerullutik misissuisariaqarpugut. Isumaqarpunga akilersinnaannerulluartumik ingerlanneqarsinnaasoq taamaasiorutta.

Taava sanalukkanut tunngatillugu aamma taanna eqqaaneqarmat Josef Motzfeldt-iminnganniit, aamma taanna oqaloqatigereerpara massakkut pilersaarusiortussaavugut, Josef Motzfeldt-ip oqarneratuut ukiamut saqqummiisariaqartugut, taanna soorunami naammassiniartariaqassavarput oqaloqatigereernikuugakku sanaluttarnermut siunnersorterput.

Una aamma puiguleraluarpara, tassa Atassut-ip oqaatigisaa avammut niuernerput eqqarsaatigalugu, avammut niuernitsinni avataaninngaanniit isaatitagut amerlanerusariaqartut avammut niuernermut. Kisianni tassa imaasiallaannaq pisinnaanngitsoq oqaatigissavara. Massakkut tunisassiat avammut annikutsuaraannaammata avataaninngaanniillu eqqussukkagut annertoorujussuummata, kisianni tassa siunissami soorunami angujartuaarneqartariaqarpoq tamanna.

Jonathan Motzfelt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Allanik oqaaseqarumasoqanngilaq. Taamaasilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq, ullumikkut aamma ataatsimiineq tassunga killeqarpoq.