Naqeqqaagaq

Fortryk

8. mødedag, torsdag den 13. marts 2003, kl. 13:00-16:00.

Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Mødet er åbnet.

Forinden vi går over til dagsordenen, så har jeg følgende meddelelse. Formandsskabet har på dagens møde taget stilling til en udvidet dagsorden for mødedagen i dag. Formandskabet har besluttet, at punkterne 11, 25 og 102 som Landstinget ikke nåede at behandle på mødet den 12. marts 2003 medtages i dagsorden for mødet i dag den 13. marts 2003, således at punkterne 11, 12 og 102 behandles umiddelbart efter den oprindelige fastsatte dagsorden for i dag, det vil sige efter behandlingen af punkterne;

Punkt 103. Spørgsmål til Landsstyret om hvorvidt Landsstyret gennem serviceaftale med Pilersuisoq A/S kan stille krav om, at al regnskabsmateriale fra bygderne i Upernavikområdet bliver udarbejdet i Upernavik by.

Punkt 67. Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret planer om at etablere en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Punkt 68. Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret planer om at ændre lukkeloven for værtshuse og diskoteker på en sådan måde, så de har mulighed for at have åbent eksempelvis til klokken 05:00.

Punkt 88. Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag man har tænkt sig at igangsætte for nedenstående gruppe af unge personer, så de kan fortsætte med at få professionel hjælp, også efter deres fyldte 14 år.

Punkt 87. Forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret.

Og jeg skal spørge om der er nogen der er imod dagsordenen eller om der er nogen der har nogle kommentarer, det er ikke tilfældet, og dermed kan vi gå over til  dagsordenspunkt 103 Spørgsmål til Landsstyret om hvorvidt Landsstyret gennem serviceaftale med Pilersuisoq A/S kan stille krav om, at al regnskabsmateriale fra bygderne i Upernavikområdet bliver udarbejdet i Upernavik by, og

spørgeren der skal  fremlægge er Ole Thorleifsen, Siumut.

8. mødedag, torsdag den 13. marts 2003, kl. 13:05.

Punkt 103

Spørgsmål til Landsstyret om hvorvidt Landsstyret gennem serviceaftale med Pilersuisoq A/S kan stille krav om, at al regnskabsmateriale fra bygderne i Upernavikområdet bliver udarbejdet i Upernavik by.

(Ole Thorleifsen)

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Denne forespørgsel har jeg modtaget fra Bendt Frederiksen, og det er med hensyn til Pilersuisoq A/S?s service. Næste gang Grønlands Hjemmestyre yder tilskud på 25 mio. kr. til Pilersuisoq A/S bør Hjemmestyret kræve, at alt regnskabsmaterialer fra bygderne i Upernavikområdet bliver udarbejdet i Upernavik by.

I dag bliver regnskaberne fra bygderne udført i Aasiaat og følgen er, at skyldige beløb der er betalt bliver opkrævet flere gange, i nogle tilfælde i op til 4 måneder, fordi indbetalingen først efter en fintælling når frem til kreditor. Tidligere da bygderegnskaberne blev sendt direkte til byen nåede betalinger især til kommunen, INI A/S Nikissiorfiit m.v. hurtigt frem. Og der sjældent efterlysninger der fandt sted. I dag får Pilersuisoq regnskaberne udført i en anden by for at spare udgifter. Da de 65 mio. kr. er betaling for god service for bygdebeboerne skal Landsstyret kræve, at der ydes bygdebeboerne en god service. Og derfor skal vi ønske, at servicen må blive forbedret.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og det er så Landsstyremedlemmet  for Erhverv, der kommer med en besvarelse.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Tak. Først skal jeg lige præcisere, at den ellers har været fremsat som et beslutningsforslag, og så er den blevet lavet om til et spørgsmål til Landsstyret, fordi det blev nævnt, at der var tale om et beslutningsforslag, men det er altså et spørgsmål.

Landsstyret skal takke Landstingsmedlem Ole Thorleifsen spørgsmål, der har henledt vores opmærksomhed på nogle uhensigtsmæssigheder omkring afregning af tilgodehavender  - specielt i Upernavikområdet. Landsstyret har to relationer til Pilersuisoq A/S. Dels er Landsstyret ejer af selskabet og dels har Landsstyret en servicekontrakt med Pilersuisoq A/S. Selskabet skal gennem sin ledelse og organisation løse en lang række opgaver billigst muligt. Kun derigennem kan selskabet leve op til kravene i aktieselskabslovgivningen og til Landsstyrets forventninger til selskabet.

Landsstyret skal gøre opmærksom på, at servicekontrakten med Pilersuisoq A/S dækker udgifter til opretholdelse af vareforsyningen i bygder og yderdistrikter. Hvorledes selskabet der er et selvstændigt aktieselskab, ellers organiserer sin regnskabsfunktion og sin indkrævning af tilgodehavender, må selskabet selv finde ud af. Servicekontrakten omfatter som det også fremgår af Landstingsfinansloven vareforsyning af bygder og yderdistrikter. Landsstyret har ingen planer om at udvide dette ved at forhandle en tillægsaftale på plads med selskabet om, hvor selskabets regnskabs- eller opkrævningsfunktion skal være fysisk placeret.

Landsstyret er naturligvis som ejer interesseret i, at selskabets service overfor borgerne er i orden. Derfor har Landsstyret i anledning af Landstingsmedlemmets spørgsmål viderebragt medlemmets kommentarer om inddrivelse i specielt til Upernavik til selskabet. På denne måde sikres, at selskabets ledelse er bekendt med problematikken. Landsstyret forventer at selskabets ledelses tager sagen op på baggrund af Landstingsmedlemmets henvendelse. Som bekendt arbejdes der på etablering af on-line betalingssystem i bygderne. Dette forventes at kunne forbedre service og afhjælpe nogle af de af Landstingsmedlemmets påpegede problemer. Landsstyret håber så på, at man har givet en tilfredsstillende svar på spørgsmål.

  Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det spørgeren, Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet, at han tog vel imod vores forespørgsel, og jeg regner så med, at man vil forfølge disse problemer, og at man er opmærksom på problematikken fra Landsstyrets side, at de jo er uacceptabelt, så længe servicen er sådan. Og såfremt der ikke laves nogle løsninger, så vil vi selvfølgelig forfølge sagen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er den første spørgsmål 103 færdig, og den næste er så punkt 67. Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret planer om at etablere en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Og det er så Palle Christiansen Demokraterne

8. mødedag, torsdag den 13. marts 2003, kl. ?

Punkt 67

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret planer om at etablere en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

(Palle Christiansen)

Palle Christiansen, forespørger, Demokraterne.

Mit spørgsmål til Landsstyret således. Har Landsstyret planer om, at etablerer en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq ? Begrundelsen for spørgsmålet er. Tanken er ikke ny. Amerikanerne har tidligere tilbudt Grønland/Danmark, at etablere en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq kvit og frit. Dengang sagde vi nej.

Men ideen er ikke dårlig. En vej til at forbinde de 2 byer vil medføre eb lang række fordele for området,  og i sidste ende for hele Grønland. Antallet af turister vil forøges dristigst, da mulighederne for at afholde en spændende og varierende ferie i  Grønland indenfor en acceptabel økonomisk ramme ? nu er til stede.

Og lags vejen er mulighederne legio for at igangsætte en række turistfremmende initiativer. Her tænker jeg blandt andet på udlejning af fritidshuse. Trofæjagt, put-and-take-fiskeri og turistrundture i området.

Derudover vil vejen ligeledes være fantastisk til at transportere korttidsholdbare fødevarer til hele Grønland via Sisimut. Fødevarerne vil komme hurtigere frem til kystbyerne i stedet for den nuværende transportvej, hvor man påbegynder sejladsen fra Kangerlussuaq. Det omvendte vil også være tilfældet i forbindelse med eksport af friske fødevarer til Europa. Her vil de også få gavn af en vej til Kangerlussuaq. Forudsætningen for at det kan lykkes er, at Sisimiut tillige får udbygget deres havn, så de er tilpasset forholdene, men det har vi været inde på tidligere.

Endvidere er området hvor vejen skal etableres, rig på mineraler, bl.a. tantal til mobiltelefoner, og disse vil lettere og billigere kunne brydes, når de er tilgængelig via en vej. Finansieringen af en vej kunne eventuelt ske via et samarbejde med Hjemmestyret og Sisimiut kommune, og de løbende driftsudgifter kunne betales af brugerne, så det ikke årligt bliver en belastning i form af driftsudgifter for Hjemmestyret. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med en besvarelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Landsstyret har med interesse fuldt debatten omhandlende etablering af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. En sådan vej synes på mange måder at kunne bidrage til en øget aktivitet, ikke kun i relation til Sisimiut by, men også i relationen til det øvrige Grønland.

Da etableringen af vejanlæg er et kommunalt anliggende, har Landsstyret valgt at afvente resultaterne af den undersøgelse, som Sisimiut kommune har iværksat omhandlende de økonomiske og infrastrukturelle konsekvenser af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. I den forbindelse har der været en dialog med Sisimiut kommune omkring fremskaffelse informationer omhandlende de infrastrukturelle forhold. Jeg kan oplyse at Sisimut kommune forventer at kunne offentliggøre deres resultater i slutningen af denne måned.

Jeg skal afslutningsvis benytte lejligheden til at understrege, at det er helt afgørende for Landsstyret, at fremtidige anlægsarbejder er forankret i virkeligheden. Landsstyrets stillingtagen til en vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut vil derfor også være påvirket af, i hvor høj grad anlæggelsen af en sådan vej vil bidrage positivt til den samfundsøkonomiske udvikling.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Forespørgeren Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, forespørger, Demokraterne.

Hvad angår rapporten som skulle have været færdig som vi afventer, har jeg kendskab til skulle have været den 4. marts, desværre er de ikke blevet færdige med den oppe i Sisimiut, så den kommer først i slutningen af måneden, og den afventer jeg også med spænding.

Så har jeg noteret med noget i svarnotatet her hvor man afslutningsvis understreger, at fremtidig anlægsarbejder skal være forankret i virkeligheden, det vil være spændende hvis den kommende Finanslov også bliver set  i det lys.

Til sidst siges der fra Landsstyrets side, at Landsstyrets stillingtagen afhænger af, i hvor høj grad det vil bidrage positivt til den samfundsøkonomiske udvikling, men man har allerede indledningsvis nævnt, at det synes på mange måder, at kunne bidrage til øget aktivitet. Så jeg forholder mig til indledningen, og holder fast på det fremover. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og således er vi færdige med spørgsmål 67. Og vi går så videre til næste punkt Det er spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret planer om at ændre lukkeloven for værtshuse og diskoteker på en sådan måde, så de har mulighed for at have åbent eksempelvis til klokken 05:00.

Og det er Palle Christiansen fra Demokraterne der har stillet spørgsmålet.

8. mødedag, torsdag den 13. marts 2003, kl. ?

Punkt 68

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret planer om at ændre lukkeloven for værtshuse og diskoteker på en sådan måde, så de har mulighed for at have åbent eksempelvis til klokken 05:00.

(Palle Christiansen)

Palle Christiansen, forespørger, Demokraterne.

Mit spørgsmål til Landsstyret lyder som følge. Ar Landsstyret planer om ændre den nuværende lukkelov for værtshuse og diskoteker på en måde, så de har mulighed for at have åben til eksempelvis kl. 5.00 ?

Begrundelsen for mit spørgsmål er, at en forlængelse af lukkeloven for værtshuse og diskoteker vil indebære en række fordele. Når de glade øldrikkende værtshusgæster og danseglade diskotekgæster blev bedt om at forlade lokalet kl. 3.00, så er de som regel i så godt humør, at lukkelovens restriktive åbningstider virke som en irritationsmoment for gæsterne. Når en del af gæsterne ikke er færdig med at feste, Fortsætter festen oftest privat. De såkaldte efterfester som bekendt er en stor plage for deres omgivelser.

Derudover er det mit indtryk, at en del af den vold der sker i løbet af natten skyldes at alle gæsterne forlader forlystelsesetablissementerne  på samme tid, hvorfor muligheden for tumult er til stede. Hvis man forlængede åbningstiden til f.eks. kl. 5.00 for værtshuse og diskoteker, så ville man undvære ovennævnte ? desværre ? fastgroede traditioner i vores land.

Hvis gæsterne forlod værtshuse og diskoteker kl. 5.00, ville der være en stor sandsynlighed for, at antallet af efterfester ville falde drastisk, og antallet af voldstilfælde ville gøre det samme, da gæsterne højst sandsynligt ikke vil forlade stederne på samme tid ? men løbende i tidsrummet fra klokken 3.00 til 5.00. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Landsstyret har ingen planer om at ændre lukkeloven med henblik på udvidelse af åbningstiden. Lukkelovens bestemmelser for værtshuse og diskoteker omtales i Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 om salg og udskænkning af alkoholdige drikke kapitel 4 ? 13 og kapitel 6 ? 21.

Den restriktive lukkelov er fastsat ud fra adfærdsregulerende hensigter og er en væsentligt del af politikken for at nedbringe alkoholforbruget her i landet. Den er Landsstyrets politik så vel nu som tidligere, at det samlede forbrug af alkohol skal nedbringes af sociale- og sundhedsmæssige årsager. En politik som nyder bred opbakning i vort land.

Alkoholforbruget i Grønland har været jævnt faldende til et niveau på 12,5 liter ren alkohol pr. person over 14 år om året. Efter Landsstyrets mening er de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser stadig store som følge af forbruget af alkohol, der findes derfor ikke vilje til at slække på de adfærdsregulerende initiativer.

Tværtimod er der stadigt brug for målrettede forebyggende indsatser mod de destruktive drikkemønstre og de sociale katastrofer, det afføder.

En udvidelse af perioden, hvor der kunne udskænkes alkohol i, ville være et forkert signal at sende,. Landsstyret vil i første omgang følge konsekvenserne for forbruget af alkohol, af den liberalisering af butikkernes åbningstid, hvori der kan alkoholdige drikke, der fandt sted i år 2002.

Landstingsmedlem Palle Christiansen begrunder sit spørgsmål med at en forlængelse af åbningstiden vil indebære en række fordele. Fordele som fald i efterfester og antallet af voldstilfælde. Der findes ingen dokumentation for en sådanne fordel ved en liberalisering af lukkeloven. I andre lande, hvor åbningstiden er udvidet til kl. 05.00 for værtshuse og diskoteker er der, som her, store problemer med vold og tumult i forbindelse med lukningen af værtshuse og diskoteker.

En udvidelse af åbningstiden ville logisk medføre et øget salg af alkoholdige drikke, dermed flere eller mere berusede personer. Hvilket i sig selv skaber større problemer,

Landsstyret finder det endvidere uhensigtsmæssig, hvis lukkeloven skulle anvendes til et opgør med  dårligt naboskab i forbindelse med efterfest problematikken. Der findes hjemmel for at tage hånd om sådanne situationer gennem INI A/S?s udlejningslov. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det forespørgeren Palle Christiansen.

Palle Christiansen, forespørger, Demokraterne.

Jeg har et par korte kommentarer til svarnotat. For første gang nogensinde så vil jeg nok annoncere, at vi har  et punkt, hvor vi nok ikke er uenig med Ruth Heilmann. Det er Landsstyrets politik, at man skal nedbringe de sociale og sundhedsmæssige problemer. Det kan vi kun være enig i. Men så kunne det så være sjovt, at hvis man så sammenlignede med Danmark, som har en liberal lukkelov, som kan have åbent ligeså længe de vil, og hvem der end har lyst til det, og de drikker vel og mærke mindre alkohol pr. indbygger end man gør i Grønland.

Det som Landsstyret desværre ikke kom ind på, det er de gener man som nabo bliver udsat for ved at have en konstant larmende nabo, der hjælper det ikke noget, at man kan henvise til INI A/S udlejningslov. For hvor er de hende kl. 3.30 om natten, når balladen er der ?

Så siger Landsstyret, at der i andre lande, hvor åbningstiden er udvidet til kl. 05.00 på værtshuse og diskoteker, at de har store problemer med vold og tumult i den forbindelse, hvor er den dokumentation ?

Landsstyret kom endvidere ind på, at en udvidelse af åbningstiden logisk medfører et større salg af alkoholdige drikke. Hvis man skal til efterfest bagefter, så er det ikke noget problem at skaffe alkoholdige drikke alligevel. Man kan bare ligeså godt sørge for at de bliver solgt under lovlige omstændigheder, det vil sige på de værtshuse, der er beregnet på at folk drikker og opholder sig. I stedet for at man går ud og køber det tilden pris det alligevel koster på et værtshus, tager det med hjælp i en taxa, og så sidder der hjemme og generer naboerne med at drikke sig fuld.

Det er det problem jeg vil til livs. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed. Jeg skal gøre opmærksom på, at man ikke kan have en debat omkring et spørgsmål.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed.

Det er med hensyn til det som Palle nævnte, selvfølgelig kan vi ikke sidestilles med Danmark, men vi er vidende om, at de seneste par år, så er det blevet påpeget, at der er alt for stort alkoholforbrug her i Grønland. Og at værtshuses åbningstider, dem har man også udvidet lidt, og man har så vidt muligt ikke øget prisen på alkohol, men tværtimod gjort den lidt billigere.

Men uanset dette så er forbruget af alkohol for nedadgående, og jeg mener, at dette er gavnligt, samt at man inden for disse rammer vi har opnået, at hvis vi gør noget, så kan vi opnå mere. Selvfølgelig hvis man ikke vil undgå efterfester, så ved vi jo at værtshusene åbner meget tidligt, men det er først ved daggry at der kommer masser af folk på værtshusene, og først når det er meget glædeligt, at når de så lukker, men vi ved altså, at folk begynder at udvandre fra værtshusene omkring kl. 04.00, og hvis de lukker kl. 05.00, og hvis de går ud kl. 06.00, så kan folk se hvem det er der har været på værtshus, og det er så børnene der vil lægge mærke til hvem der har været på værtshusene.

Og dermed kan man heller ikke undgå vold, og så længe forholdene er sådan, så vil Landsstyret på nuværende tidspunkt ikke gå ind for forslaget, og det vil jeg gøre opmærksom på.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja, og således er vi igennem spørgsmål når 68, og vi går så over til punkt 88. Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag man har tænkt sig at igangsætte for nedenstående gruppe af unge personer, så de kan fortsætte med at få professionel hjælp ‑ også efter deres 14. år.

Og spørgeren er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

8. mødedag, torsdag den 13. marts 2003, kl. ?

Punkt 88

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag man har tænkt sig at igangsætte for nedenstående gruppe af unge personer, så de kan fortsætte med at få professionel hjælp ‑ også efter deres 14. år.

(Astrid Fleischer Rex)

Astrid Fleischer Rex, forespørger, Demokraterne.

Jeg har stillet spørgsmål til Landsstyret om, Hvilke tiltag man har tænkt sig at igangsætte for nedenstående gruppe af unge personer, så de kan fortsætte med at få professionel hjælp ‑ også efter deres 14. år.

Jeg har følgende begrundelser.

Vi er alle sammen vidende om de lange ventelister på landets døgninstitutioner. Men de er trods alt heldigere end de børn, som slet ikke kan blive skrevet op på en venteliste, da en pågældende institution med deres behov ikke findes. Jeg taler om de børn, som skal forlade specialinstitutionen Meeqqat Illuat (institutionen for børn mellem 4 til 14 år) når de er fyldt 14 år.

Desværre er der ingen steder, hvor de kan fortsætte behandlingen her i Grønland. Derfor bliver de enten igen sendt hjem til deres forældre, som ikke er gearet til at modtage dem, eller de bliver flyttet til en anden institution, hvor de ikke kan dække børnenes behandlingsbehov. I enkelte tilfælde har man oplevet, at de bliver sendt på en efterskole i Danmark, som efterfølgende har vist sig ikke at være en succes.

Efter at have læst i Sermitsiaq nr. 5 den 31. januar 2003, ?De unge udfordringer? skrevet af Fatuma Ali og Amalie Lynge Pedersen (begge ansat på A1 ved Dronning Ingrids Hospital), fik jeg en bekræftelse på, at Grønland mangler at igangsætte initiativer overfor den behandlingskrævende aldersgruppe, så de også kan få mulighed for at få professionel bistand. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut. Det er så Landsstyremedlemmet for Familier, der kommer med en besvarelse.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Institutionen Meeqqat Illuat?s målgrupper er børn og unge mellem 4 og 14 år, som p.g.a. alvorlig omsorgssvigt er indskrevet til en afklaring/observation med henblik på behandlingstiltag eller er indskrevet til en intensiv pædagogisk behandlende miljø.

Meeqqat Illuat er en specialinstitution med socialpædagogisk viden. Institutionen lægger vægt på samarbejde og planlægning med hjemkommunen i forbindelse med udskrivning. Institutionen sikrer sig, at udskrivningen ikke sker uden opfølgning fra hjemkommunen, sådan som det også er påkrævet i henhold bestemmelserne om støtteordninger i Landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

Institutionen er en foregangsinstitution hvad angår udskrivningsplan og efterværn, som vil blive obligatorisk ved vedtagelsen af forslaget til forordning om hjælp til børn og unge, som ved denne samling er til behandling som punkt 26.

I forbindelse med udskrivning fra Meeqqat Illuat, bliver børnene ofte anbragt på andre døgninstitutioner, såsom på AJA, MATU, Qasapermiut, Inuusuttut Inaat Qaqortoq, Uummannaq Børnehjem og andre børnehjem, på grund af et stadigt behov for anbringelse udenfor hjemmet. Men på den store institutionsmangel specielt for de behandlingskrævende unge, kan det ofte blive svært at finde andet egnet institutionsplads.

I forordningsforslaget om hjælp til børn og unge, er bestemmelserne med udskrivning fra institution opstrammet med et krav om efterværn og udslusningsplan fra hjemkommunen. I forordningsforslaget er der endvidere en bestemmelse om mulighed for indsigelse af beslutning foretaget af kommunalbestyrelsen om udskrivelse fra institutionen.

Tilsyn af kommunernes forvaltning af lovgivningen på børn- og ungeområdet udføres i henhold til lovgivningen om socialvæsenets styrelse og organisation, hvor Landsstyrets bemyndigelse til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilsyn med det sociale område er opfyldt ved Hjemmestyrets bekendtgørelse af nr. 43 af 28. december 2001..

I forbindelse med de lovgivningsbestemte tilsynsbesøg i de enkelte kommuner, udføres tilsyn på dette område og derved skal sikres at de enkelte kommuner på bedst mulige måde levet op til intentionerne i lovgivningen, og der sikres bedst mulige betingelser for det enkelte barn eller den enkelte unge.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Forespørgeren Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, forespørger, Demokraterne.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets bemærkninger, og jeg kan ikke sige tak til besvarelsen, da jeg ikke finder den god nok. Vi ved godt, hvor god Meeqqat Illuat er som foregangsinstitution for Grønland, og derfor er det ærgerligt, at børn og unge ikke har nogen andre muligheder når de bliver udsluset der fra, og her tænker man på, så siger Landsstyremedlemmet at det kan tage til AJA, MATU, Qasapermiut, Inuusuttut Inaat Qaqortoq og Uummannaq, hvad vil det have at gavn, hvis disse institutioner er anderledes med hensyn til  Meeqqat Illuat målsætning.

Og jeg håber så på, at man i stedet for blot at indsætte dem i den fjerneste, at Landsstyret også overvejer hvilke god hjælp foranstaltninger der kan iværksættes overfor børn, der er fyldt 14 år. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Landsstyremedlemmet for Familier.

Ruth Heilmann, Landsstyreformand for Familier og Sundhed, Siumut.

Jeg er også enig i Astrid. Selvfølgelig bør disse børn og unge, der er fyldt 14 år hjælpes, i stedet for at de bliver placeret et andet sted, og vi har så en forpligtigelse her i Landstinget. Og denne prøver man så på at opfylde i flere år, således at børn og unge, der er fyldt 14 år, og at man kan lave nogle ekstraordinære tiltag uafhængigt af behovet uanset om de er fyldt 14 år, og derfor mener jeg, at med hensyn til stade for foranstaltninger, så med hensyn til bemærkningerne om at man kan gå videre, dem vikl jeg blot henvise til. Og det er med hensyn til den forordning der skal være gældende for børn og unge, den bliver færdigbehandlet.

Selvfølgelig uden at vente på dette,  så har nogle kommune også fantastisk gode hjælpeforanstaltninger, dermed er de også meget ansvarlige for dette område. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg skal erindre om, at spørgsmål til Landsstyret ikke skal skabe stor debat, og derfor for en kort bemærkning, Agathe Fontain.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Ja i foregås da vi diskuterede forordningen for børn og unge, der har vi påpeget flere følgende fra Inuit Ataqatigiit, og den problematik som vi påpegede, de bliver også fremdraget her i spørgsmålet. Det vil sige, at kommunerne ikke altid har råd til at lave nogle foranstaltninger, og derfor vælger den billigste.

Det er altså disse forhold vi skal overveje i forbindelse med denne debat, fordi vi fra Inuit Ataqatigiit ønsker at Landsstyret overvejer, at Grønlands Hjemmestyres betaling til 75 % og 25 % til kommunerne, og det er de forhold, vi gerne vil have overvejet med hensyn til børn og unge, der har behov for hjælp, og at det ikke bliver afhjulpet på grund af økonomimangel.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Astrid Fleischer Rex for en kort bemærkning.

Astrid Fleischer Rex, forespørger, Demokraterne.

Ja uanset hvor god ? 26 er, og hvis børnene ikke har plads, så vil ventelisterne kun være gode, det der står trykt skal også være gode, også fordi overskifterne skal være gode. Og så med hensyn til betaling, at hvis og såfremt det billigste skal være for Grønland, at hvis vi yder hjælp til børnene, det ville være den allerbilligste løsning.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jensigne Berthelsen for en kort bemærkning.

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Det er med hensyn til Inuit Ataqatigiit, at jeg mener, at det er nødvendigt at præcisere, at det bør respekteres, at kommunerne og Hjemmestyrets aftale om byrde- og opgavefordelingen, at de så laver en forhandling, og der skal vi ikke her fra snakke om, hvor meget de skal betale før forhandlingerne er gået i gang.

Og i den forbindelse, så bør Astrid Fleischer også respektere, at kommunerne og Hjemmestyret ikke arbejder for sjovt med hensyn til at afhjælpe børn og unge som har problemer, og deres initiativer, at man allerede har sagt, at man vil støtte dem, så skal i have noget tilsyn om de udfører deres arbejde ordentligt, uden at skændes om det.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er spørgsmål til Landsstyret punkt 88 færdigbehandlet.

Og vi går så til punkt 87. Forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret.

Og det er Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne.

8. mødedag, torsdag den 13. marts 2003, kl. ?

Punkt 87

Forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret.

(Per Skaaning)

Per Skaaning, forslagsstiller, Demokraterne.

Forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret.

Debatten om politiske ansættelser er blusset op igen efter at det daværende Landsstyre ansatte 3 personer med tætte forbindelse til Siumut som midlertidige direktører i Hjemmestyret. De 3 konkrete ansættelsessager må nu betragtes som et afsluttet kapitel, og skal ikke i diskussion i denne sammenhæng. Sagen giver imidlertid anledning til nogle principielle overvejelser vedrørende brugen af politiske ansættelser.

Politiske ansættelser strider mod et grundlæggende forvaltningsretlige princip om, at partipolitisk tilhørsforhold ikke må indgå i de overvejelser, der ligger til grund for ansættelsen af en offentlig embedsmand. Samtidig underminerer politiske ansættelser princippet om, at den offentlige administration i sit virke skal fremstå neutral og upartisk, og at dens rådgivning til regering eller Landsstyre skal være baseret på faglig integritet. Et princip, som ellers er et adelsmærke for en forvaltning, og som medvirker til at sikre borgernes tillid til forvaltningen.

Princippet om embedsmændenes upartiskhed må ikke brydes. Ellers vil Hjemmestyret ikke virke troværdigt i befolkningens øjne.

På den anden side må vi også se i øjnene, at der for et Landsstyremedlem  kan være fordele forbundet med at have tilknyttet rådgivere med særlig politisk indsigt og særlige politiske relationer. Et Landsstyremedlem skal varetage mange opgaver. Landsstyremedlemmet udstikker i samarbejde med det øvrige Landsstyre én politiske kurs, og er samtidig politisk forvaltningschef for sit ressortområde. Men et medlem af Landsstyret har også behov for at kunne pleje kontakten til sit partis landstingsgruppe og til partiet og dets bagland, herunder vælgerne. Det sidste indebærer  også et behov for en god kontakt til medierne.

Der er imidlertid snævre grænser for, i hvilken udstrækning Landsstyrets administration kan og bør være et Landsstyremedlem behjælpelig i varetagelsen af disse opgaver. Der kan derfor muligvis siges at eksistere et udækket behov for bistand. Dette behov vil kunne tilgodeses ved at tillade at et landsstyremedlem kan ansætte en særlig politisk rådgivning, som kan bistå landsstyremedlemmet med mediehåndtering og politisk rådgivning.

For at undgå et brud på ovennævnte princip om embedsmændenes upartiskhed, objektivitet og faglige integritet, vil det imidlertid være nødvendigt at fastsætte nogle klare regler for sådanne politiske rådgivere.

Her vil jeg tage udgangspunkt i en betænkning fra 1998 fra Finansministeriet, som har titlen ?Forholdet mellem minister og embedsmænd?. Betænkningen der med Folketingets tilslutning danner grundlag for den danske regerings anvendelse af særlige politiske rådgivere, fastsættes følgende ?spilleregler? for anvendelsen af særlige politiske rådgivere:

      1)   Særlige rådgivere bør alene ansættes i ministersekretariatet eller i dertil knyttede stabsfunktioner.

      2)   Særlige rådgivere bør ikke have instruktionsbeføjelser over for det faste embedsværk

      3)   Særlige rådgivere bør ansættes tidsbegrænset og i øvrigt på overenskomstmæssige vilkår ellers sagt med andre, en særlig politisk rådgiver skal forlade stillingen når Landsstyremedlemmet  afgiver sit erhverv.

      4)   Opslagsreglerne bør følges ved  ansættelsen af særlige rådgivere.

Efter min mening vil dette være relevant og hensigtsmæssigt krav at stille til anvendelsen af særlige politiske rådgivere også i den grønlandske sammenhæng.

Med ovennævnte krav sikrer man, at Landsstyret en adgang til partipolitisk rådgivning, som Landsstyret i øjeblikket er afskåret fra uden dermed at bryde den centrale forvaltningsretlige grundregler. Administrationens partipolitiske neutralitet og faglig integritet forbliver intakt.

Da Grønland hverken er USA eller England eller for den sags skyld Danmark, vil det være hensigtsmæssigt, hvis et regelsæt vedr. særlige politiske rådgivere også tilpasses den grønlandske økonomi. Derfor vil mit forslag være, at der kun skal tilknyttes en særlig politisk rådgiver pr. parti i en koalitionsregering.

I den sammenhæng kunne jeg forestille mig, at den særlige politiske rådgiver typisk bliver tilknyttet det medlem af Landsstyret som på samme tid er formand for partiet. For at undgå flere ansættelser i Hjemmestyret end der strengt taget er bug for, så vil jeg foreslå, at den særlige politiske rådgiver erstatter Landsstyremedlemmets ministersekretær. 

Dog vil det være relevant, hvis vederlaget forhøjes, så det afspejler de krævende arbejdsopgaver og muliggøre rekruttering på et højt niveau. Uden at øge staben af medarbejdere vil Landsstyret hermed få mulighed for at styrke, hvad man kunne kalde Landsstyrets ?partipolitiske kommunikation?.

Ovennævnte indlæg skal ses som en holdningstilkendegivelse i debatten om særlige politiske rådgivere. Før eller siden vil debatten dukke op igen, hvorfor jeg synes at det er vigtigt, at Landstinget allerede nu tager en principiel drøftelse af emnet. Det er et vigtigt spørgsmål at få afklaret om Landstinget accepterer anvendelsen af særlige politiske rådgivere og hvilken spilleregler der i givet fald kan opstilles herfor. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyreformanden der kommer med en besvarelse.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Per Skaaning har stillet forslag om en politisk drøftelse af om der skal åbnes op for politiske ansættelser i Grønlands hjemmestyre og i givet fald hvilke retningslinier, der skal gælde for sådanne ansættelser.

I begrundelsen for forslaget redegøres der for grundlæggende principper, som bør lægges til grund for ansættelse af politisk ansatte medarbejdere i Grønlands Hjemmestyre. Landsstyret kan tilslutte sig disse principper.

Landsstyret her imidlertid ikke på nuværende tidspunkt planer om ansættelse af sådanne politiske rådgivere. Det er Landsstyrets opfattelse, at de medarbejdere der ansættes skal ansættes til at varetage de mange faglige opgaver som er Grønlands Hjemmestyres væsentligste opgave.

Ansættelse af ministersekretærer sker fordi arbejdet som landsstyremedlem stiller krav om kvalificeret rådgivning. Ministersekretærerne varetager en lang række opgaver, som sætter Landsstyremedlemmerne i stand til at varetage deres opgaver, dels som forvaltningschef dels som politikker.

Landsstyret har valgt at tage hensyn til de grundlæggende principper for politiske ansættelser ved udformningen og besættelse af stillingerne som ministersekretær. Disse placeres derfor i landsstyreområdernes sekretariatet, uden instruktionsbeføjelser og med reference alene til landsstyremedlemmet, ligesom de typisk besættes efter sædvanlig opslag.

I erkendelse af e særlige kvalifikationer og fortrolighed dette arbejde kræver er det i praksis sådan, at ministersekretærerne enten ansættes på tidsbegrænsede vilkår eller omplaceres i forbindelse med, at landsstyremedlemmet udskiftes.

Det er Landsstyrets opfattelse, at Grønlands Hjemmestyre til enhver tid skal søge at ansætte medarbejdere, som er i stand til at løse opgaverne. For Landstinget og Landsstyret er det en vigtigt opgave løbende at sikre, at der er overensstemmelse mellem udbudet af arbejdskraft og de opgaver som politikerne og befolkningen ønsker udført.

Vi har behov for fagligt velfunderede medarbejdere, som kan yde Landstinget, Landsstyret, kommunerne, organisationerne og ikke mindst befolkningen i grønland en kvalificeret og korrekt behandling baseret på anerkendte faglige principper. Vi har brug for medarbejdere som kan arbejde med og identificere de styrker, svagheder, muligheder og trusler som Grønland skal forholde sig til nu og i fremtiden.

Vi har behov for medarbejdere, som er i stand til, at belyse konsekvenserne af forskellige udviklingsscenarier. Vi har behov for medarbejdere som sikrer, at vores daglige sagsbehandling sker indenfor rammerne af gældende regler og bevillinger. Vi har behov for medarbejdere som sikrer, at vores beslutninger også kan gennemføres i praksis.

Landsstyrets medlemmer er politikere, og som sådan varetager de naturligvis en politisk funktion. Som også anført af forslagsstilleren er Landsstyrets medlemmer også forvaltningschefer med det politiske og retslige ansvar for at administrationen varetager sine opgaver indenfor rammerne af gældende regler og bevillinger. Herudover har Landsstyremedlemmet med respekt for de allerede fastlagte opgaver muligheden for at lade udarbejde forslag til nye opgaver f.eks. i form af ny lovgivning.

Landsstyremedlemmerne arbejder i grænselandet mellem politik og administration med grænseflader til det partipolitiske system, til kommunerne, til organisationerne og til befolkningen i almindelighed.

Det er Landsstyrets opfattelse,  at landsstyremedlemmerne udadvendte politiske opgaver i lige så høj grad er et anliggende for det partipolitiske system. Landskassen yder hvert år et stort økonomisk tilskud til politisk arbejde. Det er Landsstyrets opfattelse, at man med rette kan forvente at partiernes som led i landstingsarbejdet og det almindelige partiarbejde i byerne og bygderne medvirker til at skabe forbindelse mellem befolkningen, og de mennesker der påtager sit et politisk arbejde.

Landsstyret skal have mulighed for at fremkomme med forskellige forslag uden det på forhånd er sikkert, at forslaget kan opnå tilslutning. Vi har brug for en levende og engageret debat om Grønlands udvikling. Vi må sikre, at det politiske arbejde, hviler på et folkeligt engagement og forståelse for de problemer og udfordringer som Grønland står overfor.

I stedet for politiske ansættelser, er det Landsstyrets opfattelse, at der er grund til at overveje en styrkelse af de enkelte landsstyreområders informationsarbejde. Vi har i højere grad behov for, at fortælle om Landsstyrets og Landstingets arbejde og beslutninger. Dialog med borgerne undervejs i processen er vejen frem. Det nytter jo ikke noget, at først at informere borgerne når beslutningerne er taget.

Det er f.eks. vigtigt, at fortælle om følgende:

      1)   hvilke problemer og udfordringer vi søger at øse med de enkelte landstingslove

      2)   hvilke prioriteringsopgaver Landstinget og Landsstyret er stillet overfor i forbindelse med udarbejdelse af finanslovene

      3)   befolkningsudviklingen og betydning for de kommende års udgifter

      4)   forestående renoveringsopgaver af vores skoler, boliger, havne, kloakker, vand- og elforsyning

      5)   forudsætninger for udvikling af et levedygtigt privat erhvervsliv

      6)   forvaltningen af vores levende ressourcer

Og meget meget mere.

Det er Landsstyrets vurdering, at der er behov for at skabe grundlaget for en levende og engageret debat i befolkningen og medvirke til at debatten i Grønland kan foregå på ensartede faktuelle forudsætninger.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat her i Landstinget. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og vi går over til partiordførerne. Først er det Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem hr. Per Skaaning på vegne af Demokraterne forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret.

Vi  takker Landstingsmedlem Per Skaaning fra Demokraterne, for at give os mulighed for at tage en dybtgående debat vedrørende debatten mellem jul og nytår, Dog konstaterer vi, at han ikke ønsker yderligere debat omkring det der skete mellem jul og nytår. Vi har følgende bemærkninger til de betragtninger han har fremført i forbindelse med sit forslag:

For det første; Princippet om at embedsmænd upartiskhed ikke  må brydes.

Som det andet; Man kan rette op på forholdene ved at ansætte en særlig rådgiver i forbindelse med  landsstyremedlemmets kontakt med medierne og være rådgiver for landsstyremedlemmet politisk. I den sammenhæng kunne jeg forestiller mig, at den særlige politiske rådgiver typisk bliver tilknyttet det medlem af Landsstyret, som på samme tid er formand for partiet.?

Vi vil tage et skridt til her i samfundet, og valget har vist os dette, og derfor er det helt nødvendigt at politiske rådgivere i forbindelse med vores politiske arbejde.

Landsstyrets såkaldte ministersekretærer for Landsstyremedlemmet skal  en kontakt til og have et arbejde som sekretær for landsstyremedlemmet og derfor vil det også være nødvendigt, at man  også skal have en politisk rådgiver til  landsstyremedlemmet for at kunne varetage de politiske målsætninger som landsstyremedlemmet har..

Derfor mener vi fra Siumut, at hvad angår politiske målsætninger, og de vilkår vi arbejder under, og det er at alle disse forhold skal afdækkes, for derved at kunne sikre, at de målsætninger man har tænkt sig indenfor en given valgperiode.

Vi har drøftet dette indgående i Siumut, fordi vi har mange gode og velkvalificerede medlemmer i Siumut, som også har støttet os politisk  i vores arbejde.  Men hvad angår de sidste begivenheder, så har vi med beklagelse  konstateret, at det er betænkeligt at vi  i vores politiske arbejde bliver ligesom skadet i forbindelse med disse debatter. Og vi har desværre også i den sammenhæng mister mange gode og velkvalificerede medarbejdere i den sammenhæng..

Vi er ikke så man her i samfundet, og det er derfor beklageligt at nogle mennesker ligesom udelukkes fra det politiske arbejde på baggrund af deres partitilhørsforhold. Beskyldningen kan lyde som om at det er en person der ligesom, er medlem af et bestemt parti, som f.eks. Siumut.

Vi er ikke så mange her i samfundet, og det er derfor vi skal være sammen i vores arbejde her for landets fremtid. Vi skal være upartiske, vi skal ikke være racistiske, og vi skal heller ikke sættes spørgsmålstegn ved alle disse forskellige betragtninger.

Vi har meget begrænsede muligheder for at bruge magten her i landet  forbindelse med vores politiske arbejde, og det er vi derfor vi også skal se på de andre forhold, der eksisterer uden for politikken, f.eks. erhvervslivet som så også skal have muligheden for at fremkomme med deres meninger, og det er det man kan fremføre i medierne.

Derfor vil vi i vores politiske arbejde på at satse på at have et formål, at vi altså grønlænderne skal danne baggrund for disse politiske initiativer, og det kan også opnås ved brig af fastboende i vores administration f.eks. indenfor Hjemmestyret, og hjemmestyret ejede selskaber.

Det er blevet på tide, at komme væk fra tanken om, at vi udelukkende kan bruge andre folkeslag i vores politiske arbejde.

Derfor ? kære landsmænd vi må arbejde for at kunne blive selvstændige, vi må altså have rattet i vores hænder. Vi har jo mange embedsmænd, der hele tiden fortæller os, hvordan vi skal køre vores politik, og derfor kan vi heller ikke opnå det formål vi har sat os i dagsordenen.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele, at vi vil være med i denne debat

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Jens Napaattooq. Dernæst er det Inuit Ataqatigiit, Kuupik Kleist,

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Først skal jeg udtale, at forespørgselsdebatten, at vi også gerne komme ind på det ønske som vedkommende har ønsket, idet med hensyn til det der er sket i de seneste pr måneder, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit have en mulighed for, at vi fred og ro kan diskutere det der er sket.

Selvom forespørgeren ikke ønsker at debattere det der er sket mere indgående, så mener jeg, at det er nødvendigt, at få dem nævnt ganske kort, og jeg regner så med, at det især er på baggrund der af, at man har sagt det i forespørgslen.

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi klart at udtale, at med hensyn til upartiske ansættelser og med partipolitisk tilhørsforhold, det går vi ikke ind for, og i Landsstyrets svarnotat, det går vi ind for i det største hele, men forespørgeren tænker på, hvilke konsekvenser det må have, hvis man ansætter politiske rådgivere, og vi mener, at det endt ikke bør ære sådan, hvis at det offentlige system bør der ikke ske politiske ansættelser.

For partiansættelser det må partierne selv sørge for, det offentlige og dem der betaler skat, der er ikke betalt for dem, dem der har med politik at gøre kan jo selv sørge for det, og deres partier må også selv sørge for, at de kan udsprede deres partipolitiske meninger.

Og derudover så mener vi, at med hensyn til det man diskuterer her, at med hensyn til, at Grønlands Hjemmestyre og de enkelte direktorater, at med hensyn til at man ikke bør betragte det som en overstået debat, fordi vi ved, at især de andre virksomheder især med hensyn til ansættelse af bestyrelser i virksomhederne og ansættelse af højere poster, så er det i mange tilfælde afgørende hvilke tilhørsforhold man har til hvilket parti, og det er ganske almindeligt, og den er blevet spredt til alle andre.

Vi ved at vi bruger den i Grønland, nemlig besættelse af poster afhængig af hvilke parti man er medlem af, og derfor er den ikke blot begrænset til Landstinget og Landsstyret. Og så er det spørgsmålet om det grønlandske samfund vil acceptere, at man besætter stillinger med så stor politisk baggrund. Jeg mener, at et samfund i fornyelse på vej mod selvstyre, så vidt muligt må  modarbejde dette forhold,. At samtlige personer i det grønlandske samfund må betragtes som lige ? uanset hvilken parti de tilhører, og her er det ved ansættelser kvalifikationer, viden og erfaringer der må danne grundlag for ansættelsen og om man er egnet til stillingen, og ikke det partipolitiske tilhørsforhold.

Det er det som Inuit Ataqatigiit vil udtale her til debatten. Og jeg skal også kommentere de andres bemærkninger i et andet sammenhæng.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Kuupik Kleist, og så er det Jensigne Berthelsen fra Atassut.

Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut.

Ja tak. Fra Atassut side der sagde Landsstyrets således, at Landsstyret mener, at man skal prøve på at ansætte nogle medarbejdere der kan udføre hvilket som helst arbejde, og derfor siger de at Landsstyret mener, at man bør sikre Landsstyrets udadvendte politiske opgaver må, og vi skal fra Atassut sige at vi fuldt ud går ind for Landsstyremedlemmets besvarelse.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Jensigne, så er det Per Berthelsen fra Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Tak formand. Forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret. På vegne af Demokraterne har jeg følgende til forespørgselsdebatten.

Fra Demokraterne er vi af den opfattelse, at det er et spændende forslag Per Skaaning har fremsat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret. I dag er det blevet svære at se end tidligere, hvornår embedsmændenes arbejde stopper og hvornår det politiske begynder. Gråzonen er blevet større, hvorfor det er yderst relevant at få påbegyndt en debat om emnet om, hvordan vi kan få minimeret problemet ? både for embedsmændenes skyld på den ene side og offentligheden på den anden side.

At få skabt noget gennemsigtighed på området vil være en fordel så man også i fremtiden kan undgå en gentagelse af de tidligere ansættelser, hvor man havde en fornemmelse af, at der var tale om politiske ansættelser med hensyn til ansættelsen af de 3 direktører.

Per Skaanings forslag om, at lade de landsstyremedlemmer der tillige er partiformænd få tilknyttet en politisk rådgiver der kunne være behjælpelig med mediehåndtering og politisk rådgivning er en god ide. For det vil ikke være meget dyrt for samfundet, at . .  Landsstyret er fremkommet med et fyldigt svarnotat, og jeg har følgende kommentarer på vegne af Demokraterne til det.

I svarnotater fremføres det synspunkt, at Landsstyret grundlæggende har taget hensyn til et landsstyremedlems ønske om at få tilknyttet en særlig politisk rådgiver i form af en ministersekretær. Det er da også korrekt at de er ansat under næsten identiske  vilkår som forslagsstilleren fastsat for de særlige politiske rådgivere. Dog er der den forskel ifølge vores opfattelse, at deres arbejdsopgaver hovedsageligt består i at udføre sekretærlignende opgaver, for deres politiske chefer.

Forslagsstillerens ønsk som jeg også støtter fuldt ud er at den pågældende politiske rådgiver skal løfte arbejdsopgaver at mere strategisk karakter, og her tænkes der på de politisk-taktiske overvejelser og politisk kommunikation, og herunder ikke mindst,  at skrive taler, debatindlæg o.s.v.

I den sammenhæng skal vi jo også huske på, at hvis et landsstyremedlem ønsker at få kvalificeret politisk sparring på et politisk problem, så har vedkommende ikke noget sted at henvende sig tl i dag. Netop for at sikre embedsmændenes upartiskhed, vil det være uheldigt, hvis de bliver inddraget i ovennævnte arbejdsopgaver.

Derudover anføres det i svarnotatet fra Landsstyret, at landsstyremedlemmernes udadvendte politiske opgaver i lige så høj grad er et anliggende for det partipolitiske system ? et partisystem som Landskassen tillige understøtter med økonomiske midler.

Det er jo rørende læsning, hvis det ellers var i overensstemmelse med virkeligheden. I den forbindelse vil jeg gerne citere Jakob Janussens bidrag til bogen ?Demokrati og magt i Grønland?, og jeg citerer, hvis det kan godkendes, men inden jeg starter og jeg skal lige udtale at citatet selv er oversat, derfor  er et hvis ikke helt i overensstemmelse med det der står ?De politiske partiers mulighed for at fastsætte én politiske dagsorden hæmmes af løse partiapparater og de svagt bemandede sekretariat. Dette gælder især de partier der ikke er repræsenteret i Landsstyret. Idet partier der er repræsenteret i Landsstyret i kraft af deres direkte adgang til Landsstyrets administrative apparat har meget bedre muligheder for dominerer den politiske dagsorden end de partier der ikke har adgang til samme apparat?, citat slut.

Ovennævnte brudstykker fra Jakob Janussens beskriver problemet mere generelt angående partiapparatets begrænsede indflydelse på meningsdannelsen. Den er nærmest ikke eksisterende.

Landsstyremedlemmerne vil ikke få meget hjælp af at kontakte partiets medlemmer for at få hjælp i den retning.

Det vil sige, at det er ønskeligt, at der er en ting, men sådan er virkeligheden desværre ikke skruet sammen. Endvidere fremføres det i svarnotatet, at det er nødvendigt, at det politiske arbejde hviler på et folkeligt engagement og forståelse for problemer og udfordringer som Grønland står over for. Nu er der vidt ikke et øje tørt, og det er jo nærmest en politisk skrevet svarnotat.

Men når man ved de grønlandske reelle forhold, så er det jo en fordrejelse af debatten, fordi et par landsstyremedlemmer vil få tilknyttet en særlig rådgiver. Og jeg skal også udtale, at man derved ikke vil rokke med de reale forhold. Og til sidst i svarnotatet, så stod det, at man i stedet for vil styrke det enkelte landsstyreområdets informationsarbejde i form af flere ansatte i informationsarbejdet med følgende begrundelser, og jeg citerer ?Det er Landsstyrets vurdering, at der er behov for at skabe grundlaget for en levende og engageret debat i befolkningen, og medvirke til at debatten i Grønland foregår på  ensartede faktuelle forudsætninger?, citat slut.

Vi er overhovedet ikke enig i det, idet det jo ikke er Landsstyrets embedsmænds grundlag at skabe grundlaget for en folkelig debat. Som svarnotatet selv ligger op til, er det en opgave som det folkelige engagement ude i partiforeninger. Endvidere vil jeg gerne have oplyst, hvordan upartiske embedsmænd skal kunne fremkomme med faktuelt information.  Man vil jo altid kunne sætte spørgsmålstegn ved hvilke faktuelle informationer man hermed kan lægge ud til befolkningen.

Til sidst vil jeg gerne fremkomme med et lille hjertesuk. Hele svarnotatet er gennemsyret af den tankegang, at Landsstyret skal fremstå som en gruppe, og ikke et Landsstyret bestående af en række selvstændige tænkende individer, der også har ønsker i relation til at få fremme deres specifikke interesse. Den generelle holdning fra Landsstyret er åbenbart, at hvis et område skal styrkes, skal det ske indenfor det samlede Landsstyrets rammer. Eksempelvis Landsstyrets ønske om at få ansat flere informationsmedarbejdere.

Det er ærgerligt, at Landsstyret ikke har mod til at opgive gruppetænkningen og i stedet for at forsøge at være med til at styrke det enkelte landsstyremedlems position i Landsstyret. Tak.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Og vi siger tak til Per Berthelsen, og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Et debatoplæg fra Per Skaaning, har jeg på vegne af Kandidatforbundet med interesse gennemlæst, og har følgende bemærkninger.

Selvfølgelig er jeg i tvivl om, at ansættelserne i det offentlige foregår upartisk og uden skelen til partifarve. Jeg regner således med, at ansættelser i det offentlige sker i henhold til det gældende regelsæt til de generelle gældende regelsæt.

Derfor har vi  i Kandidatforbundet taget yderligere stilling til sagen, men da stillingen som administrerende direktør blev taget op i pressen, og da endda onde ånder kom for tale, så har jeg måttet fremkomme med en reaktion igennem pressen, som desværre sædvanlig tro blev ignoreret.

Jeg mener således, at Landsstyrets dispositioner i vinteren ikke er på sin plads, også fordi den nuværende Landsstyreformand har lovet vælgerne der ikke længere sker ansættelser af partikammerater og andre relaterede personer. Men vi kender historien og hvad der skete efterfølgende, og derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på det.

Vi mener i Kandidatforbundet, at det offentlige i forbindelse med opslag af stillinger, og ansættelser af direktører, der er det helt på sin plads, at det sker efter de gængse regler, idet det er meget væsentligt og er påkrævet, og ikke mindst af hensyn til den population vi har her i Grønland., og det kendskab vi har til hinanden. Hvis et partitilhørsforhold og kammerateri kommer i højsædet, så vil samfundet ikke længere have tillid til sådanne ansættelser.

Derfor er det ikke vores opfattelse i Kandidatforbundet, at sådanne ansættelser skal styres centralt, også fordi, det ikke kan ske på baggrund af det demokrati vi har. Vi mener i høj grad i Kandidatforbundet, at samfundet har den fulde tillid til det offentlige, at man sikrer dette. Og den forvaltning der sker i disse offentlige forvaltninger sker upartisk. Selvfølgelig er det kvalifikationerne, uddannelse med mere, der skal være afgørende for disse ansættelser, ikke mindst med hensyn til at der sker en god forvaltningsskik.

Selvfølgelig kan vi ikke komme uden om det der bliver sagt fra Landsstyrets fremlæggelse med hensyn til den arbejdskraft man har behov for, for de opgaver man har. Jeg vil på vegne af Kandidatforbundet støtte fuldt ud forslagsstilleren med hensyn til at vi skal have tillid til det offentlige.

Men med hensyn til de rådgivere der er kommet på tale med hensyn til Landsstyret, så kan jeg ikke gå ind forslaget, fordi Landsstyret i dag allerede har mange embedsmænd i de forskellige direktorater. Det kan man blot se i forbindelse med udarbejdelse af vores forslag og den besvarelse som vi har.

Derfor må vi prioritere de opgaver der er behov, men alligevel er det glædeligt, at vi også reagerer overfor Landsstyret når vi hører sådanne ting.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Dernæst er det Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg skal takke for kommentarerne for Landsstyrets svarnotat samt ordførerindlæggene fra partiernes og Kandidatforbundet. Langt hen af vejen er jeg selvfølgelig enig med Per Berthelsens indlæg i den måde som man har ansat de partipolitiske.

Til Siumut skal jeg sige, at jul og  nytår snakkede i om, og jeg understregede med det sammen, at det er ikke det det handlede om, det var ikke det vi skulle debattere, men selvfølgelig er der en relation til det emne når jeg tager det op på den her måde. At Siumut kommer ind på at embedsmændenes upartiskhed ikke må brydes, som jeg skriver, at de tilslutter sig det, det er jo glædeligt at høre fra Siumuts side.

Der er en ting som jeg ikke bryder mig om i Jens Napaattooq?s fremlæggelse her. Det var, at vi snakkede om politiske ansættelser, og så fik han den drejet over på, hvor vidt man skulle ansætte en fra Danmark, Grønland eller Uganda eller sådan noget, det var slet ikke det det handlede om.

Til IA igen kom der også noget med gamle hændelser, selvfølgelig er der nogle relationer til det. Jeg kan noterer mig at IA ikke går ind for forslaget, men at de støtter at uddannelse, at man skal ansætte uddannede folk frem for folk der har partipolitisk tilhørsforhold.

Atassuts indlæg var utroligt kort det kunne være rart at høre, hvad deres egentlige mening er.

Til Anthon Frederiksen tak for støtten, selvom den ikke hel.  Anthon var inde på noget af det rigtige, at det er tillid det handler om, og tillid opnår du kun, hvis man har nogle klare regler, og det var derfor, at jeg satte denne her debat i gang.

En helt anden vinkel kan man sige på debatten, som jeg synes at man har glemt at medtage. At man har helt glemt, at embedsmændene også varetager deres egne interesser. Det sal ikke forstås, at det er en kritik af embedsmændene, da de også udfører et godt stykke arbejde, men man skal ikke bladre mange sider i den teoretiske litteratur på området, før det erkendes at embedsmændene også varetager deres egne interesser. For at tage en nærliggende sag fra vores egen side, så kan vi altid nævne vores fælles interesse i at få reduceret antallet af chefer i Hjemmestyrets administration. Det har vi hørt fra alle sider i Landstingssalen. Hvorfor er der ikke sket noget ?

Det kunne jo muligvis tænkes, at det er de embedsmænd der skulle udføre opgaven havde en interesse i, at fastholde det nuværende antal chefer, hvorfor det hele tiden bliver udsat. Det er jo efterhånden mange år siden, at SUKAQ blev etableret, som sagt er det ikke for at fremkomme med en kritik af embedsmændenes arbejde, men mere for at påpege, at de også har nogle interesser, som de forsøger at få varetaget.

Det var endnu en grund til at overveje, om det ikke var en god ide at acceptere muligheden for de særlige politiske rådgivere. På den måde kan et landsstyremedlem så stærkere i bestræbelserne på at opnå et bestemt politisk mål. Jeg siger tak.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Og det var så Per Skaaning fra Demokraterne. Den næste er så er det Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Og med hensyn til sidste ordfører Per Skaaning, så skal jeg blot udtale, at med hensyn til de faktiske forhold og de overvejelser han har, det er vi ikke særligt uenige om, og det har vi selvfølgelig også tænkt på. Og vi må også tage udgangspunkt i dette.

Men det er blot med hensyn til Siumuts ordfører og i den forbindelse skal jeg udtale, at i Siumuts ordførerindlæg kom til at lyde sådan, at det der er sket med hensyn tl deres egne partikammerateri, at de er placeret som om at de er blevet overflødige. Og så at dem fra Siumut, at på baggrund at de er siumutter, ikke vil blive ansat i sådan givne stillinger, og det var det han sagde.

Og efterfølgende sagde han også at dem der har magten, at partiet, at det ikke hænger sammen, det står helt klart, og jeg har også meget svært ved at tro, og hvis vi skal diskutere samtlige partier der er repræsenteret her i Landstinget, og hvilken medlemmer der bliver udelukket og hvilke medlemmer der bliver ansat med hensyn til højere stillinger,  så kan vi nok diskutere til evig tid. Og det er vidt heller ikke ønskeligt. Og debatten har udgangspunkt i de faktiske reale forhold, og det er det vi skal blive enige om. Men at Siumut er udelukket i forhold til andre det tror vi ikke på.

Med hensyn til Per Skaaning omkring han spørgsmål omkring hvordan opgaverne i SUKAQ er nået, så vil jeg gerne forfølge det, fordi det er interessant for os alle sammen, at den interessante opgave, at der kommer nogle resultater, og det er det vi har ønsket, og i den forbindelse og den oplysning på det område, så er det meget gode hensigter man udfører. Og vi håber så på, at man vil opnå noget i henhold til hensigterne.

Det at man har til hensigt, at man i højere grad vil benytte de hjemmehørende og med hensyn til uddannelsen, det er så den hensigt, og så vil jeg ønske for dem, at det bliver en succes, og i den forbindelse, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit spørge, hvor langt sagen er nået ?

Og med hensyn til det sidste, at hvis vi skal have nogle embedsmænd til at udføre noget med resultat, og hvis vi skal have nogle stærke embedsmænd, så mener jeg, at de ansatte her bør kunne arbejde uden at være bange, de vil kunne arbejde uden at være bange med hensyn til deres hudfarve eller tro tilhørsforhold eller hvilke tilhørsforhold de har med hensyn til partierne, at de bør kunne arbejde her uden at skel til det.

Og dette vedrører de interne forhold der er gældende med de embedsmænd der er her, det er ikke blot sådan, at det er noget farefuldt mellem politikere og embedsmænd,  og det er også i meget høj grad noget der bruges internt, og derfor kan der opstår utryghed,   og at man ikke længere kan arbejde sammen, det kan vi også se på, også fordi jeg har været ansat i Grønlands Hjemmestyre i flere år, det kender jeg udmærket til.

Og med hensyn til Per Skaanings sidste udtalelser og han præciserede to gange, at hans udtalelser ikke skal betragtes som embedsmænd, så vil jeg også udtale, at vi også kan kritisere embedsmændene, hvis og såfremt de ikke har udført deres arbejde ordentligt eller ikke har fuldført det påkrævede arbejde. Det er ikke sådan, at vi snakker om retfærdige embedsmænd eller ansættelser, at vi så ikke skal kunne kritisere embedsmænd. Tak.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Og det er så Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit, og den næste er så Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Tak. Til forslagsstilleren så skal vi fra Siumut lige præcisere, at her med hensyn til det der blev fremsat fra Landsstyrets svarnotat, at man helst ikke vil ansætte  politiske rådgivere, og det er det  vi fra Siumut finder det som noget attraktivt, også fordi med hensyn til Grønlands politiske udvikling, at vi er med i det vores grønlandske udvikling i forhold til verdenen, at vi kan bruge det som et godt redskab eller vi kan bruge det som noget vi kan bruge i fremtiden og også få det vurderet fra Landsstyrets side, og det har vi medtaget i vores indlæg, og det er ikke blevet medtaget fra Demokraternes forslag.

Her med hensyn til det der er blevet fremført, at der ikke skal ske en forskelsbehandling, så skal vi fra Siumut sige, at vi er meget meget glad for det, fordi der bliver sagt, at der ikke skal ske forskelsbehandling, men hvis man vil snakke sådan, så må man sige, at man i fremtiden med hensyn til dygtige og dem der har lyst til at arbejde og som vil ty til politik og uden at de direkte vil komme ind i politik, og at de også kan medvirke, og blive ansat og at det kan blive betragtet som kammerateri, og det er nogle politiske ansatte. Jeg håber, at man herigennem har stemplet dem, at det ikke er tilfældet.

Og her med hensyn til vores udvikling og at vi kommer tættere på den øvrige verden, og vores debatoplæg, og det vi har fremført, og det vil jeg lige præcisere. Som et eksempel kan vi nævne islændingene, som jo i flere år har gennemført et demokratisk land i selvstændighed og de har været en koloni fra Danmark, og så er de blevet selvstændige til deres egen verden. Og derfor kan vi også se, at når de har haft et valg, så efterfølgende, så ansætter de nogle politiske direktører, som kan være med i administrationen, og direkte med hensyn til at de har nogle politiske ansatte som kan være kontaktpunkt, at hvis de ikke har nogle internt, så slår de dem op, og for dem ansat, og det er meget almindeligt i forhold til vores kommunaldirektører, og samtidig med at de er borgmestre, så kan de også være kommunaldirektører. Kort sagt når de er blevet valgt som politikere, så er det også dem der står for det politiske administrative apparat.

Og når vi ser til amerikanerne, så når der har været valg til Senatet så sker der også meget stor politisk udskiftning, og med hensyn til de som samfundet har valgt, at det er så politikere, som også bliver ansat som administrativt personale.

Selvfølgelig i det grønlandske samfund på 57.000 indbyggere, så kan der også være meget politiske tvistigheder omkring dette, fordi der er jo mange politikere, og der er meget få kvalificerede medarbejdere, og om rammer det politiske arbejde ordentligt eller rigtigt, det er det i tager udgangspunkt i, vores arbejde. Det er ikke sådan, at hvis vi ikke skal gøre embedsmændene bange, at når og såfremt der skal ske valg, at de så kan blive udskiftet.

Og dermed med hensyn til de embedsmænd der arbejder der, de arbejder jo også meget hårdt, det ved vi udmærket, og det er det at de kan  arbejde. Og ikke mindst med hensyn til samfundsstadet  med hensyn til grønlandisering, det har vi sagt fra Siumut. Men grønlandisering i sig selv, det er jo ikke nok, vi må have noget opfølgning. Som et eksempel da vi sagde, at vi gerne vil have Hjemmestyret i 1979, så sagde Inuit Ataqatigiit, at det grønlandske samfund ikke var parat administrativt, og at de ikke ville tage et skridt mod Hjemmestyret selvom vi også har sagt, at vi gerne vil have  et selvstyre dengang

Det er så det grundlag, man sagde, at det grønlandske samfund ikke ar parat, det sagde de dengang. Men du er vi parate, og nu skal vi give dem muligheden for at bane vejen for dem, og først da kan vi få nogle erfaringer på det område. Og der skal ikke herske tvivl om, at vi skal gå ind for det fra Siumut.

Og med hensyn til at det grønlandske samfund skal være medbestemmende, det har man også sagt, men vi har også sagt, at det ikke kan opnås i morgen, men nu er det jo flere partier der danner grundlag for at opnå dette. Derfor har vi mange opgaver som skal opfyldes. Lad os arbejde på baggrund af det grønlandske samfund, så vil vi selvfølgelig have nogle udefra som vi ikke kan undvære, men jeg men er, at med hensyn tl samfundsstadet i dag, og også fordi vi er meget få og afhængig af hvilken partifarve vi har og tro og hudfarve, og når vi kan se på hinanden og uden at være alt for misundelige på hinanden så kan vi gå videre.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Og det er så Jens Napaattooq, og dem der ikke har stillet forslag, så har de højest 5 minuttets taletid ud over partiordførerne. Og den næste, der er så tre, først Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit

Det er et meget alvorligt emne som vi drøfter, men ikke kun alene i Grønland og ikke mindst i de andre lande i England og Danmark, så debattere man meget ansættelse af politiske rådgivere, at man ligesom får ansat politiske rådgivere, så de folkevalgte kommer fjernere fra vælgerne, og det er så demokratiet man dermed udhuler.

Teknokraterne er så dem, hvor de politiske folkevalgte er blevet ansigtsløse, og det er så dem, der træder til også overfor pressen.

Og med hensyn til udenlandske folkevalgte og regeringsmedlemmer, så kan man ikke se deres ansigter på nuværende tidspunkt, og her er det så deres rådgivere, kammerater og dem man er enig med politisk man kan se, som politiske lovgivere, i og med, at man har sat mål og komme frem, så må man også være parat til at kunne forsvare deres meninger ideer. Embedsmændene bør være dem, der ikke lader tekniske fejltagelser, og skal sikre, at de folkevalgte ikke laver nogle fejltagelser.

Og derfor med hensyn til Demokraterne, at embedsmændene ikke har noget at gøre med hensyn til hvordan de folkevalgte kan fremsætte deres partipolitiske mening, det er også korrekt. Men med hensyn til, at de folkevalgte jo skal at embedsmændene ikke laver nogle fejltagelser i forbindelse med deres lovgivningsarbejde. Jeg mener, at de tidligere ansættelser i vinters allerede har vist sig, at det er på baggrund af politiske fejltagelser at man har lavet nogle ansættelser, og det har vi allerede påvist, at det kan man ikke tage som grundlag for en koalition, for vi ved hvor farligt det, at hvis man skal tage nogle politiske ansættelser.

Jeg ved ikke hvor Siumuts politiske ordførere var dengang med hensyn til det at vi var imod Hjemmestyrets indførelse dengang. Og det som vi har præciseret mange gange er ikke som Jens Napaattooq sagde, at vi ikke var parate administrativt, og det var derfor Inuit Ataqatigiit sagde nej dengang. Vi var parate. Ja i forbindelse med Hjemmestyrekommissionens betænkning, så fik vi ikke ret tl undergrunden, det er derfor at Hjemmestyret flere gange har fremsat dette forslag i forbindelse med selvstyretanken.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Og den næste er så Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut.

Ja debattøren efterlyser Atassuts mening, og i har ellers sagt, at vi er tilfredse med Landsstyrets svarnotat, og vi vil ikke skabe et stort røre fra Atassut ved at bruge talerstolen, ved at bruge forskønnede ord og prøve på at finde noget som vi kan være enige i. Vi vil overhovedet ikke bruge Landsstyrets talerstol sådan, vi ved at med hensyn til Forretningsordenen, så skal der ske store debatter når Selvstyrekommissionens betænknings anbefalinger kommer, og det også vigtigt, at man vil komme ind på det emne som vi debattere her.

Jeg sagde, at det sidste var proforskønnede ord, og have nogen kritik. Jeg skal lige citere det som Demokraterne siger, ?at det er ærgerligt, at Landsstyret blot vil tage sådan en sags mening som en gruppe. Vi vil gerne finde ud af hvordan det skal forstås. Vi gør en stor sag ud af dem, men vi kan regne med  at Atassut i tryghed og med hensyn til ansættelser i Hjemmestyret så skal det ske i henhold tl reglerne, og derfor mener jeg, at det er en debat via medierne.

Vi skal nok udføre vores arbejde, og det er så samfundet der venter på at vi skal udføre vores arbejde.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Jensigne Berthelsen, og den næste er så Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Ja først med hensyn til Jens Napaattooq, så skal jeg lige udtale, at han sagde, at det skulle forstås sådan, at med hensyn til fremtiden, så skal man lade være med at påpege,  at hvis der sker sådanne nogle partipolitiske ansættelser. Hvis det skal forstås sådan, så skal jeg sige, at upartisk ansættelser i princippet, så er det jo ikke dem man skal påpege fra vores side.

Og her er det så om, hvordan man har lavet nogle ansættelser, det er det vi skal være påpasselig med og være opmærksomme på fra Demokraternes side. At uanset hvordan man skal forstå grønlandisering, så skal vi flygte fra at det skal blive dokumenteret, og at de så er kvalificeret til opgaven, og det er det der skal være udgangspunktet i ansættelsen, og det er det vi forsvarer.

Men uanset det, så har vi også sagt, at vi kan se, at ansættelser hos Landsstyret, at de nogle gange har behov for politiske rådgivere, og det er derfor at hvis og såfremt dette kan blive realiseret, og vi har så et forslag om, at hvis der er nogle der sidder i Landsstyret samtidig med at de er partiformænd, så skal de tage en politisk rådgiver som skal være gældende mens de er under Landsstyret. Og her er det sådan, at der ikke sker noget ensidigt, men at det er en Landsstyrekoalition, at man vægter dette og det skal kunne fortsætte.

Jeg mener at dette forhold fra vores side ikke trænger til at blive påpeget i højere grad. Men som Jens Napaattooq fra Siumut, at med hensyn til grønlandisering som indtil nu ikke er blevet forklaret ordentlig, det brugt han. Fra Demokraternes side, så skal vi efterlyse, hvad man mener med grønlandisering og i og med at man bruger det så meget, for hvis vi ikke har fået den udmelding, s mener vi at det er meget vanskeligt, at være enige, fordi vi har allerede set, at dette ord kan bruges til at skabe følelsesmæssige hårde og gøre nogle vrede, og hvis det skal være tilfældet, at det er hensigtsmæssigt, at vi fra Demokraterne skal være med til sådan noget.

Med hensyn til grønlandisering fra Demokraterne, og at man skal bruge den, og indtil den bliver forklaret, og at hvis Grønland tager udgangspunkt, at med hensyn til det grønlandske folk, og serviceringen af dem, at man med hensyn til udformningen at man laver en mere tilpasset ordning til Grønland, fordi vi har nogle virksomheder som blot efterligner virksomhedsdrift fra Danmark, og dermed sætter det også nogle ben for en mere smidig service overfor samfundet, og hvis man kan lave nogle tilpasninger, så vil vi gå ind for det.

Med hensyn til Josef Motzfeldt udtalelse, nemlig at politikere og embedsmænd, og den grænse der kan være med hensyn til dem, og jeg er også enig i hans bemærkninger på det område, selvfølgelig skal politikere med hensyn til meninger og ideer med hensyn til at de fremtager noget til samfundet, at de har noget faglig rådgivning, og det er helt i orden, det er vi også enige i, og vi skal også efterfølgende sige, at Demokraterne vil komme med et forslag om at partiernes sekretariatsfunktion vil blive styrket, idet vi kan opnå at de enkelte partier får muligheder også med hensyn til interesseorganisationer også med hensyn til Landsstyrets Sekretariatet, at man kan konkurrere imod dem, og arbejde. Og det er på baggrund af at vil opnå dette, at vi vil fremsætte forslag.

Og med hensyn tl Jensigne Berthelsen, at hun påpeger og sagde, at vi gerne vil skabe debat, Det vil jeg ikke tale imod, men her med hensyn til Landsstyrekoalitionen, og det som vi sagde der, at hvos der skal ansættes ekstraordinære politiske rådgivere, så skal det ske balanceret. Og her tænker vi også, at så skal Atassut formand i og med at de også er med i Landsstyret.

Og med hensyn til Landsstyreformandens begrundelser for ansættelse, så bør det også være placeret som sådan. Og her ønsker vi blot, at der sker noget balanceret, og ikke noget ensidigt, og det er det vi gerne vil opnå.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Per Berthelsen, og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er ikke et beslutningsforslag, derfor vil jeg ikke komme med yderligere bemærkninger, men blot have nogle bemærkninger til de bemærkninger der er faldet her, idet det drejer sig om ansættelse til højere stillinger, og upartiskhed det er det der skal være i højsædet.

Og det kom Landsstyret også ind på i deres besvarelse, og det er godt at høre det, selvfølgelig skal man lære af fejl, fordi jeg er ikke i tvivl om at Landsstyret også har taget ved lære af deres fejltagelser i vinteren.

Og det er så mit håb, at det ikke gentager sig. Ud fra det vi kan se og ud fra det vi kan høre, så har man brugt en hel masse ressourcer, og en hel masse tid på det i den forbindelse, som man ellers kunne bruge på serviceringen af samfundet.

Til Atassuts ordfører vil jeg afslutningsvis bemærke, at man så vidt muligt skal undgå higen efter at blive hørt, nok fordi vedkommende har glemt vinterens begivenheder, og netop fordi det er Atassut, dengang de var i opposition som stærkes, har været fremme i pressen, det skal jo ikke være sådan, at når man er kommet i koalition så skal denne form for debat stoppe.

Ja alt hvad der kan påpeges det skal også kunne påpeges fra oppositionen, og i den forbindelse skal man heller ikke glemme, hvad man har gjort når man selv var i opposition. En af oppositionens vigtigste opgaver det er at skulle kunne påpege eventuelle fejl i koalitionen. Det er ikke noget nyt, o vi skal hele tiden gøre det.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Og det er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, og den næste er så Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Der skal ikke herske tvivl om, at dette debatoplæg, ligesom Inuit Ataqatigiits Josef Motzfeldt også sagde, at vi kan have en meget stor debat, hvis den bliver fordrejet lidt og ikke mindst hvis debatten drejer hen imod bestemte partier. Det er tilfældet. Men vi må også huske på, også med hensyn til vores historie, og med hensyn til at vores demokrati, at vi er et meget nyt demokrati stadigvæk, hvor det er samfundet og ud fra at samfundet skal være medbestemmende i politik, og vi må sige at den demokratiske proces har æret ganske kort i forhold til andre lande.

Og derfor er det ikke meget mærkeligt, at sådan nogle spørgsmål, at hvis vi oplever sådanne nogle spørgsmål og gennemlever dem, og vi skal nok også komme ud over dem, og det måske i løbet af kort tid, om foråret så kan man så også kunne debattere sådanne nogle spørgsmål uden at man får dem fordrejet. Vi har haft en udvikling også her i Landstinget,

Og derfor med hensyn til Siumuts ordførers bemærkninger, så er jeg også meget tilfreds med at man tager sådanne nogle debatoplæg her i salen.

Men jeg vil ikke undlade at præcisere også, ligesom Landsstyreformanden i sit svarnotat kom ind på, på baggrund af forskellige udgangspunkter, fordi man gerne vil dreje debatten til et enkeltstående tilfælde, men med hensyn  til at det er Landsstyrekoalitionen der er sket i forbindelse med efteråret, og det er så vores midlertidige ansættelser, at man så siger at det er nogle fejltagelser, og at man så siger det fra talerstolen. Jeg men er at vi må præcisere det endnu engang, at det er ud fra de lovgivningsmæssige muligheder dengang som vi var i Landsstyrekoalition, at vi har taget dette skridt, og det er så midlertidige ansættelser, at vi har ansat nogle, og det er ud fra det lovgivningsmæssige grundlov at vi har ansat.

Det har Landsstyreformanden allerede redegjort for, det vil sige, at der er ikke nogen ulovligheder, og at man bruger ordet fejltagelse, det kan man selvfølgelig vurdere på hvilken som helst måde, fordi hvis man mener noget andet politisk, så kan man altid vurderer et politisk tiltag som en fejltagelse, og ordet fejl, o fejltagelse, og at hvis det ikke harmonerer med en egen politiske overbevisning, så kan man også betragte det som nogle fejltagelser.

Jeg mener, at det bør adskilles fra debatten, at ud fra de love man har, som har skabt grundlaget for ansættelserne, så må man også udtale, at de midlertidige ansættelser er korrekte, og ikke sige, at har været nogle fejltagelser.

Og det er så det, hvis man tager udgangspunkt i politiske meninger og grundlag, og i politisk arbejde, og at hvis Landsstyret har ansat nogen som ikke rammer disse meninger, så er det jo en fejl, og alt dette skal man også være opmærksom på i debatten. Fordi det kan fordreje debatten på en helt anden måde

Jeg mener, at forhold der tager udgangspunkt i misforståelse, så sker der en debat i samfundet, fordi alt må jo vurderes i den sammenhæng, og vi skal heller ikke glemme at journalister og medier, hvordan de fremdrager dette til samfundet, også med hensyn til deres meninger i forhold til enkeltstående sager, og med hensyn til politikere og partier, så er det på baggrund der af, at partierne går i gang med deres politiske arbejde og således kan  man gøre meget små sager til meget store sager, og at de bliver gjort til politiske problemer, og det er sådan noget der kan bruges, og det er sådan noget som vi skal vurderer i vores videre arbejde.

Jeg mener at det er helt klart, det som Landsstyreformanden sagde i sit svarnotat, og de vurderinger der skal ske også med hensyn til de forskellige partiers ordføreres bemærkninger som også indeholder noget som man kan være meget enig i, og som man kan tage udgangspunkt i med hensyn tl denne debat, det er altså en start til, at man også i Hjemmestyret og kommunerne, at det offentliges virksomheder som at man kan starte en mere dybtgående debat omkring ansættelser, fordi vores hensigt kan vi nok være enige i den sidste, men der vil være forskellige metoder, så det er helt i orden at man kan påpege det, hvis der er noget der trænger til at blive påpeget, hvis vi ikke skal skade den demokratiske udvikling i samfundet.

Vi skal nok lære det, vi skal være påpasselig med. Og med hensyn til hvordan de grønlandske betegnelser vi bruger, og hvad det indeholder og hvad vi mener, også medhensyn til at vores demokratiske princip, det skal vi nok ikke ødelægge, og vi skal nok forsvare det.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Og vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, og den næste er så Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut.

Det bliver ganske kort. Altså i .. Landsstyreformanden og Landsstyreformanden for Økonomi, at de skal have nogle politiske rådgivere, hvordan sal vi sige at de skal have sådanne nogle rådgivere, de har deres har deres egen frihed il at kunne anskaffe sig sådanne nogle, men at ministersekretærer, som Landsstyreformanden har sagt, hvordan de bliver ansat, derfor er der overhovedet ikke nogen grund tl at vi herfra skal være nogle herrer med hensyn til at skulle ansætte nogle politiske rådgivere.

Og med hensyn til Kandidatforbundet og selvom man kommer ud over den debat vi her, at du overhovedet ikke sal være bange for at Atassut har prøvet på at skjule sig, fordi de er kommet i Landsstyrekoalition, det er overhovedet ikke tilfældet. Vi har en dialog med hensyn til de påpegninger som skal løses, og de fortsætter vi med, uanset om vi er i koalition eller ej.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Og den næste er så Kuupik Kleist fra Inuit  Ataqatigiit, Allerhøjest 2 minutter.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit

Tak. Jeg vil blot komme med en præcisering her til Landsstyremedlemmet for Trafik, men det vidt nok næstformanden fra Siumut han udtalte sig, fordi han sagde, at Landsstyret midlertidige ansættelser i vinters, at de er sket i henhold til reglerne. Jeg mener, at der er to ting der skal påpeges i den forbindelse.

Først da Landsstyret var med i den korte landsstyrekoalitionsperiode, og det store kaos, der var mellem de to Landsstyre, det er de to ansættelser, og det er så Landsstyrers meninger og tilkendegivelser der medførte, at der kom en adskillelse.

Og til sidst at disse midlertidige er sket i henhold til lovgivningen, og samtlige regler, det må man sætte et spørgsmålstegn ved på nuværende tidspunkt. Jeg mener, at hvis alt dette nøje undersøgt, så kan man også se, at der er vist er nogen dokumentationerne for, at der er sket nogle omgåelser.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Kuupik Kleist, og så er det også partiordførerne, 2 minutter allerhøjest. Først Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Ja demokratiet og bedst muligt  service, og med hensyn til ansættelse af politiske rådgivere, og debatten er så også .., så kom man ind på en helt masse anden. Det er også korrekt. Og her med hensyn til de midlertidige ansættelser det kom man også ind på, det er overhovedet ikke ønskeligt at debatten tager udgangspunkt i dette.

Men det er på baggrund at der er sket et brud, jeg mener, at det de gerne ville var at overtage magten, og det er så tilfældet, at de gerne ville have magten selv. Vi fastholder grønlandisering med hensyn tl den videre udvikling i samfundet, at vi vil gerne gå frem også politisk og det fastholder vi. Men med hensyn til at vi skal kunne udføre det ved at benytte de forskellige muligheder.

Og derfor med hensyn til debatten om der ikke skal ske forskelsbehandling, og ud fra det, og ud fra at flertallet af de tilkaldte har vi meget godt forhold tl dem, og vi har også meget gode forhold til danskere her i Grønland. Men uanset dette, så bør danskerne og grønlænderne behandles lige, fordi vi er vidende om, at i Grønlands Hjemmestyres administration, at hvis vi ser på ansættelserne, så ansætter man nogle blandt andet selvom der har være flere grønlandske ansøgere så spørger man  hvorfor man har ansat en dansker fra Danmark.

Så siger man, at det er nogle med erfaringer. Men man plejer aldrig at sige, at de aldrig har været i Grønland, at de overhovedet ikke kender i større omfang til de grønlandske forhold, mens man på den anden side en der er vokset op i Grønland, en der har taget uddannelse i Grønland, og som kender vores omgivne verden, og som er parat til at yde den bedst mulige service, og det er så vigtigt, at man stiller fokus på det, og derfor kan man sige at der sker forskelsbehandling på det område.

Og desværre må jeg stoppe her, fordi jeg ikke kan komme længere.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Og vi siger tak til Jens Napaattooq, fordi det er højest 10 minutter, og så er det Per Berthelsen fra demokraterne, og efterfølgende forslagsstilleren til debat, Per Skaaning.

Per Berthelsen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Jeg skal prøve på at sige det inden for 2 minutter. Jeg var lidt udenfor, men jeg kan høre det, at man fra Atassuts Jensigne Berthelsen med hensyn til rådgivere, at det ligesom skal være tvang, det er sådan hun vist nok har taget det imod. For vist det var sådan så skal vi fra Demokraternes side, så skal vi præcisere, at det er en mulighed som kan benyttes ligeværdigt af hvilken som helst Landsstyre.

Og det er ikke noget ensidigt, og hvis man gerne vil bruge dette grundlag, så er det så dem der skal udnytte denne mulighed, for det er dem der skal få det vurderet.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Og det er så Per Skaaning også Demokraterne, forslagsstiller til debat.

Per Skaaning, forslagsstiller, Demokraterne.

Nu har vi fået drejet denne debat over på noget helt andet end det egentlig drejede sig om med hensyn til politiske ansættelser. Nu har Jens Napaattooq været inde på selvstyredebatten og nu har han været inde på grønlandisering og sådan noget, det var slet ikke det det her handlede om, det handlede om at få   en tilkendegivelse om politiske ansættelser i form af politisk hjælp inden for partiet var vejen frem.

Til IA skal jeg sige tak til jeres tilkendegivelse før. Jeg tror på at vi alle har en fælles bestræbelse på at  komme videre med SUKAQ-rapporten, og det de kommer frem med. Selvfølgelig skal vi kunne kritisere embedsmændene det er der ikke tvivl om, hvis de ikke gør deres arbejde ordentligt, men det kræver at de er upartiske, og det er netop derfor at vi stillede et sådan forslag som vi gjorde med at spørge om der var tilslutning til det fra Landstingets partier.

Til Josef Tuusi Motzfeldt, der var inde på, at man skulle blive politisk ansigtsløse, det kan du måske have ret i at man i store lande kan gå hen og blive politisk ansigtsløse, men det var netop som en politisk hjælp ? en politisk ansat, som kunne hjælpe med det pågældende Landsstyreområde, hvorefter man får en tættere debat både til partiet og befolkningen.

Til Atassut jeg har ikke løst til at få nogle af jeres forskønnede ord som Jensigne var inde på, det vi gerne ville have, det  var bare jeres mening i forhold til som Anthon også var inde på, jeres udtalelser før i selv gik i koalition. Som Per Berthelsen fra Demokraterne var inde, så forsøger vi ikke presse jer til noget som helst, i har frihed til at bestemme, vi spurgte bare efter jeres mening.

Til Mikael Petersen, så siger jeg igen, at hensigten med denne debat var ikke, hvad der var sket før, men det var da meget rart at få en udredning af det, og det har vi da taget til efterretning. Og jeg vil sige tak.

Henriette Rasmussen, mødeleder, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit

Og så er det forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret, og for at afslutte denne, hvis der ikke er nogen andre der vil sige noget, så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Det er en meget god debat og livlig og man kom også ind på alt muligt andet, og det har vi overhovedet ikke noget imod fra Landsstyrets side, fordi i mangeårig periode, især i starten af Hjemmestyret, dengang vi var unge, og så har man allerede dengang råbt, at grønlændere der kan arbejde, grønlandskuuddannede, de må kunne udnyttes her i vort land. Og selvom man smiler af det, så har i alle sammen sagt det.

Og derfor med hensyn til at jeg er ansvarlig her, som den øverste ansvarlige, så var jeg den der stod for de midlertidige ansættelser, og jeg fulgte de retningslinier der var sat, og jeg har overhovedet ikke haft til hensigt at overtræde disse regler.

Jeg vil sige at indenfor Grønlands Hjemmestyre og med hensyn til de embedsmænd, og de muligheder der kan bruges til rokering, og det har man så sagt fra direktørernes side, og det har man så brugt, det er ikke nogen undskyldning. Jeg skal undskylde, hvis jeg har lavet nogle forkerte ansættelser, og jeg vil ikke overgive ansvaret til en anden. Jeg vil gerne have ansvaret for disse midlertidige ansættelser.

Men med hensyn til midlertidige ansættelser i Landsstyreområdet for Trafik, der skal jeg udtale, at det ikke er Landsstyreformanden der har besluttet disse ansættelser, og ansættelse i Landsstyrets Sekretariat, det er ikke Landsstyreformandens beslutning, men det er den midlertidige direktørs som Landsstyreformanden har taget beslutning om, det er den eneste beslutning.

Og med hensyn til midlertidige direktøransættelser i 2001, da jeg var Landsstyremedlem for Fiskeri, så ansatte jeg en fungerende direktør, der var overhovedet ikke nogen ballade dengang, I 1999 i Direktoratet for Trafik, og direktøren, så ansatte man en midlertidig direktør, der var der heller ikke nogen ballade.

Jeg mener, at her var planen på nuværende tidspunkt, at man havde nogle store politiske uoverensstemmelser under valgkampen, samt at man ikke have flertal efter valget, at det er på baggrund der af, at der kom disse meget klare meldinger, det er sådan jeg har forstået det.

Jeg ved ikke om andre har sådan en forståelse, jeg skal ikke fortælle at de skal forstå det sådan, men det er sådan jeg har forstået det.

Her i debatten og de tilkendegivelser der blev sagt, selvfølgelig hvis vi har aget nogle fejltagelser, så vil vi tage imod disse, og jeg lærer også at mine fejltagelser altid, og prøver på at finde nogle løsningsmuligheder altid.

Og med hensyn til det der blev sagt fra Anthon Frederiksen, at under valgkampen omkring kammerateri, og at det er jeg gået til valg på, det er overhovedet ikke tilfældet. Jeg sagde i 2001 med hensyn til ansættelse af direktøren, og med hensyn til valgkampen, og hvilke krav jeg ville stille med hensyn til ansættelser, så sagde jeg dengang meget klart, at jeg selv bestemmer hvilke slags sodavand jeg vil drikke, og hvilke slags mad jeg vil spise, og jeg vil også bestemme hvad jeg vil købe i butikken, det er så klart min besvarelse dengang..

Og med hensyn til Per Berthelsen, at det jeg har sagt, det vil jeg ikke tage tilbage. Men jeg skal undskylde, at jeg her med hensyn til grønlandske kvalificerede uddannede som har meget store erfaringer, at det så skulle være min skyld, og der vil gerne undskylde, at hvis vi haft sådanne nogle oplevelser på grund af mig, og jeg håber så at de ikke stopper ved det, og vil fortsætte at arbejde for samfundet.

Og her med hensyn til det der blev foreslået her med hensyn til ansættelse af  særlige rådgivere og her kan jeg lægge mærke til at selvom vi ikke skal tage en beslutning her, så er flertallet der ikke støtter forslagene, men jeg skal også udtale, at Landsstyreformanden også har en bemyndigelse til at oprette nogle rådgivningsstillinger inden for bevillingerne. Og her vil jeg også have at man ligger mærke til at Landstinget og Landsstyret er adskilte og den bemyndigelse der gives fra Landstinget tl Landsstyret, den får man med hensyn til den daglige drift og med hensyn til administrationen, det er altså landsstyreområderne der selv skal stå for det, selvfølgelig inden for Landstingets udstukne økonomiske ramme. Og her skal jeg også præcisere, at Landsstyret overhovedet ikke har til hensigt, at blande sig ind i det daglige landstingsarbejde, men det er på baggrund af deres krav at der dannes grundlag for vores arbejde, og det er det vi skal følge i landsstyrearbejdet.

Man kom ind på SUKAQ, SUKAQ fortsætter på en ordentlig måde sit arbejde, og sammensætter nogle meget gode oplysninger, og det er et meget godt grundlag i det videre arbejde, og det på baggrund der af at man planlægger det videre arbejde, og noget af det pågår på nuværende tidspunkt. Og SUKAQ?s videre arbejde med at få formindsket administrationen af arbejdet kan gå hurtigere, det er så 88 forslag der er fremsendt som danne grundlaget for rationaliseringen i det daglige arbejde, som også kan bruges i besparelsesøjemed og det har man påpeget, og jeg vil også gerne sige tak for det meget udtømmende arbejde de har udført. Og vi håber så på, at der skal ske en videredrøftelse i henhold til deres indstillinger, så vil det også medføre et fald i omkostningerne.

Og det der blev fremsat under valgkampen, der råbte Siumut meget højt og ikke mindst Formanden, at Formanden vil sparke danskerne ud, det har man fået vurderet, og heldigvis så har Formanden ikke afskediget nogle danskere, der er ikke nogen utryghed i administrationen, og det skal vi gøre opmærksom på, at hvis man var bange på det område, så har det overhovedet ikke være tilfældet indtil dato, og at medarbejderne kan arbejde i tryghed, det sætter jeg meget pris på ,også fordi jeg har været arbejder i mange år, og jeg ved hvordan arbejdsgiverens opførsel er meget afgørende i henhold til hvordan medarbejderne kan opføre sig, og derfor har de ikke noget at være bange for uanset at de er danskere, grønlændere, IA?er, Atassuter eller lignende, de kan blot fortsætte deres arbejde i tryghed.

Men der er mange gode ting man kom ind i denne debat, som vi kan bruge i vores videre meningstilkendegivelser i fremtiden, og hvis jeg skal tage nogle fejl, så vil jeg gerne tage ansvaret, jeg skal ikke overgive ansvaret til nogle andre, det vil jeg gerne beholde. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Men den tidligere  mødeleder, så sagde hun, at hvis der ikke er nogen andre, så er det Landsstyreformanden der kommer med en afsluttende besvarelse, og jeg skal også præcisere, at forslag til forespørgselsdebat, og at han personligt nævnte, ar det er ikke det der er sket der skal tages udgangspunkt i debatten, og derfor skal jeg præcisere dette. Men der er to der har markeret sig, og den ene har så trukket sin markering, og jeg vil gerne spørge den anden, Anthon om han vil udnytte sin 2 minutters mulighed til at tale. Ja værsgo.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Først er jeg glad for at Atassuts ordfører, at de overhovedet ikke har noget at skjule, og det skal også være tilfældet. Men Landsstyreformanden kom i sit svarnotat og det  han nævnte selvfølgelig også ind på, at han har ansvaret og han heller ikke kan flygte fra det, og det har vi også forstået, og det skal heller ikke være tilfældet. Og så længe forholdene er sådan, så bør man også beholde ansvaret. Og vores andre samfundsborgere har jo ikke noget at skulle have sagt om hvilke sodavand Landsstyreformanden skal drikke, men selvfølgelig er der tryghed og ro i samfundet. Og med hensyn til det jeg sagde i forbindelse med indlæg, så skal det være det der skal være det fremtrædende, at med hensyn til det vi arbejder for, det er samfundet, at det i tryghed og ro skal kunne leve sammen, i og med at de har en god service og det er så det vigtigste. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det den andet, så er der også to minutters taletid til Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

At man gerne vil tage magten og det er på den baggrund, at man får vurderet  vores meninger i denne debat fra Siumuts side. At vi ikke tog udgangspunkt i magten, at der er dårlig drift, så er trådt ud, og der er god grønlandisering, den bør gennemføres ordentligt politisk ? det har vi forsvaret, fordi vi ikke vil deltage i den Landsstyrekoalition der ikke tager udgangspunkt i det, så har vi sprunget fra den..

Udviklingen og politisk udvikling og fremgang, det sagde Landsstyreformanden og med hensyn til det der er sket i 199 og 2000, at han ligesom brugte det som en undskyldning, Og med hensyn til at Landsstyreformanden kan fordreje sagen det er vi ikke så glade fra Inuit Ataqatigiits side, og dem du skal sige undskyld til, det er også til os i samfundet. At der sker en samlet undskyldning til alle medarbejderne, det er også en forpligtigelse, at hvis og såfremt de midlertidige ansættelse har været sket uden omgåelse af reglerne, så må man også spørge, hvorfor blev de så fyret disse midlertidige ansættelser. Vi har været igennem en valgkamp, den har været over, jeg mener, at man sådan politisk, så må man adskille valgkamp og den politiske debat. Det er overhovedet ikke det Per Skaaning nævnte i sit forelæggelsesdebat. Takl.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Så er det Landsstyreformanden, og jeg håber så at det er afsluttende.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Med hensyn til Anthon Frederiksens indlæg, så kom han også ind på mine bemærkninger, det er også helt i orden, men er med hensyn til det der blev sagt med hensyn til de midlertidige ansættelser, og som Kandidatforbundets formand, han støttede disse dengang. Jeg mener også, at medlemmet i Kandidatforbundet må også have hørt det.

Og med hensyn til den sidste taler, også med hensyn til de realistiske forhold, at de også ikke skal være parate til at sige noget ud fra ?, de bør også gøre det. Med hensyn til de forhandlinger omkring deres egen ansættelser af direktøren og souschefen , og hvis man siger, at man placerer Jens Lyberth som nr. 3, det har jeg overhovedet ikke noget imod dengang.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Ja, og således med hensyn til debatten i punkt 87, Forsag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret, så er vi færdige med den.

Og dermed kan vi også gå videre til næste dagsordenspunkt, og det er punkt 11. Forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

Og her er det Landsstyreformanden der skal fremlægge, værsgo.

8. mødedag, torsdag den 13. marts 2003, kl. ?

Punkt 11

Forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

(Landsstyreformanden)

( 1. behandling)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

I maj måned vedtog Landstinget den første selvstændige lov om Grønlands Hjemmestyres tjenestemænd i Grønland, Vedtagelsen af loven var en følge af beslutningen om, at Grønlands Landstyre med virkning fra den 1. april 1991 skulle overtage forhandlingsretten for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland..

Loven er igennem årene ændret, dels som følge af landstingslov for tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner, dels som følge af vedtagelse af Budgetloven. Disse ændringer har indebåret, at det for brugerne af loven er nødvendigt at sørge for informationer om retsstillingen for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i forskellige love, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Derudover har Landsstyret ønsket den praksis, der har udviklet sig siden lovens vedtagelse, indskrevet direkte i loven, ligesom ordlyden i loven flere stede er ændret for at tydeliggøre bestemmelserne, uden at det er hensigten at ændre indholdet. Det er således hensigten med den nye lov, at den generelt skal være mere forståelig, både i lovteksten og i bemærkningerne, lettere læselig, og tilpasset den udviklede praksis. Nogle udtryk er dog så fast forankret i tjenestemandssystemet som sådan, at det ikke overalt har været muligt at tilpasse lovens sprog til sprogets udvikling i øvrigt.

Af forenklinger kan nævnes, at det så vidt muligt er lagt ud til ansættelsesmyndigheden, d.v.s enten den enkelte kommune eller Grønlands Hjemmestyre, at træffe beslutning i de enkelte sager, f.eks. kan kommunerne nu fremsende sager om disciplinær undersøgelser direkte til Landsdommeren i Grønland uden om Landsstyret. Siden vedtagelsen af landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 har det været forudsat, at tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre eller i en grønlandsk kommune var omfattet af Grundlovens ? 27, og derfor skulle have dansk indfødsret. I forbindelse med forarbejdet til denne lov har Grønlands hjemmestyre spurgt Finansministeriet om muligheden for at indføje en bestemmelse i den nye lov, som åbner mulighed for at tilbyde personer uden danske indfødsret ansættelse på vilkår, der giver samme pensionsrettigheder som tjenestemænd.

En sådan bestemmelser er indføjet i den danske tjenestemandslov. Finansministeriet har oplyst, at man er af den opfattelses, at det ikke er en betingelse for at blive ansat som tjenestemand i Grønlands Hjemmestyre og i de grønlandske kommuner, at en ansat har dansk indfødsret. Da landstingslov nr. 9 af 25. oktober 1979, som bar gældende før 1.april 1991 var en tilslutningslov til lov om statens tjenestemænd i Grønland, og det fremgår at det dertil udstedte retningslinier, at det er et krav, at tjenestemanden har dansk indfødsret, mår Finansministeriet tilkendegivelse forstås på den måde, at dette krav ikke har været gældende efter 1. april 1991.

Landsstyret ønsker ikke at indarbejde et krav om dansk indfødsret i denne landstingslov, og agter efter lovens ikrafttræden ikke længere at gøre denne betingelse gældende. Derefter kan Grønlands Hjemmestyre og den enkelte kommune som ansættelsesmyndighed også ansætte personer, der ikke har dansk indfødsret, som tjenestemænd.

Landstingets Ombudsmand har i  en udtalelse til Landsstyret gjort opmærksom på, at den nye lovs ? 13 kan være uforenelig med Grundlovens ? 27, stk. 3. Landsstyret antager imidlertid ikke, at den nye lovs ? 13 skaber problemer i forhold til Grundloven. E nærmere betragtninger omkring denne problemstilling fremgår af de almindelige bemærkninger til loven.

Der er foretaget en forenkling og modernisering af bestemmelserne om offentliggørelse af oplysninger om ansøgere til tjenestemandsstillinger, og en lempelse af bestemmelserne om udtalelse fra hidtidige arbejdsgivere i forbindelse med at en tjenestemand søger en anden stilling.

Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs ? 40, der bestemmer,  at åremålsansatte tjenestemænd kun kan afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet enten i helbredsmæssige  årsager eller i at tjenestemanden må anses for uskikket til at forblive i stillingen son følge af forhold der kan medføre en kriminalretlig foranstaltning, tjenestemandsforseelse eller mislighed. Det er altså ikke muligt at afskedige en åremålsansat tjenestemand diskretionært f.eks. på grund af samarbejdsvanskeligheder eller andre forhold som ikke indebærer tjenesteforseelser. Den tilsvarende bestemmelse i den danske tjenestemandslov og i lov om statens tjenestemænd i Grønland er ophævet.

Som følge af ophævelsen af denne paragraf vil åremålsansatte tjenestemænd fremover været omfattet af samme regler for afskedigelse som alle andre tjenestemænd. For at tydeliggør, at ansættelsesforhold i øvrigt udløber med åremålsansættelsens ophør, er der i stedet indføjes nye bestemmelser i ? 30 stk. 2 og i ? 33, stk. 3.

Landsstyret har fundet behov for, at der i den nye lovs ? 43, der vedrører folkeskolen, som stk. 2 blev indføjet en bestemmelse om, at det ikke som den gældende lov, kun er ansatte der har pligt til at give møde og afgive forklaring under forhørene i forbindelse med disciplinær undersøgelser. Formålet har været, at man også ønskede at medlemmer af skolebestyrelser, herunder forældre- og elevrepræsentanter skulle have pligt til at give møde og afgive forklaring.

Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs ? 48, som omhandler muligheden for at henvise disciplinærsager mod præster til afgørelser ved Provsteretten, Ophævelsen er til dels begrundet i, at der ikke er etableret en provsteret for præster ansat i Grønland siden vedtagelsen af 1990-loven. En sådan ret skulle i givet fald på samme måde som tjenestemandsretten etableres ved en rigslov. Hverken Kirkeministeriet eller Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har anset det for nødvendigt, at etablere en provsteret i  Grønland. Disciplinærsager mod præster vil herefter skulle behandles efter samme regler som gælder for alle andre tjenestemænd.

Bestemmelserne i Kapitel 13 om Lønningsrådet er efter et ønske fra De Grønlandske Kommuners Landsforening ændret med hensyn til udpegning af de medlemmer,  der repræsenterer landsforeningen. Samtidig er der indarbejdet bestemmelser om Lønningsrådets forretningsudvalg.

Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs ? 58, som åbner mulighed for, at en tjenestemand under ganske særlige og påtrængende omstændigheder kan opnå et lønforskud uden sikkerhedsstillelse, dvs. at den enkelte tjenestemand kan opnå et lån i kommune- eller Landskassen uden at stille sikkerhed herfor.

Det har under arbejdet med revision af loven vist sig, at bestemmelsen ikke blev udnyttet i kommunerne, og kun i særdeles begrænset omfang inden for Hjemmestyret. Set i forhold til tidens lønningerne er det lån der kan ydes af en særdeles beskeden størrelse, som ikke står mål med den administration, ydelsen af lånet og indeholdelse af afdrag indebærer. Derudover findes det urimeligt og ude af takt med tiden, at tjenestemænd skal have adgang til lån uden sikkerhedsstillelse hos arbejdsgiver, når denne mulighed ikke gæler for andre ansatte.

I  forbindelse med revisionen af tjenestemandsloven har Administrationsdirektoratet nedsat en arbejdsgruppe, hvor centralorganisationerne var repræsenteret ved Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kuttuffiat (IMAK) og Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit/Sundhedskartellet (PKK) på vegne af Atorfillit Katuffiat (AK)  og Ilinniagartuut Kattuffiat/Akademikernes Sammensluning i Grønland (AS-G). Desuden deltog Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling og KANUKOKA o arbejdsgruppen. Organisationerne har udtrykt stor tilfredshed med denne arbejdsform.

Organisationerne har i deres høringssvar protesteret mod den gældende lovs ? 40, idet det vil medføre, at også overmålsansatte tjenestemænd kan afskediges diskretionært. Det er organisationernes opfattelse, at dette er en forringelse af ansættelsesvilkårene for åremålsansatte tjenestemænd.

Organisationerne har i arbejdsgruppen og i høringssvarene stillet krav om, at der indgås aftale om vilkårene for afsked af åremålsansatte tjenestemænd i forbindelse med ophævelse af ? 40. Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling vil optage forhandling med de forhandlingsberettigede  centralorganisationer om indgåelse af en sådan aftale.

Under denne forudsætning fastholder Landsstyret, at ? 40 udgår, og det skal bærmes, at ændringen ikke kommer til at gælde for de tjenestemænd, der allerede er ansat på åremål, men alene for nyansættelser efter lovens ikrafttræden.

Organisationerne har desuden henstillet, at den gældende lovs ? 58 ikke udgår, da der efter deres opfattelse er tale om en forringelse  for såvel nuværende som fremtidige tjenestemænd, og foreslår i stedet, at lånebeløbet forhøjes.

Landsstyret fastholder dog, at ? 58 udgår med de begrundelser, der er anført overfor.

Med disse bemærkninger overlader jeg lovforslaget til Landstingets velvillige behandling, Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Vi siger tak til Landsstyreformanden, så er det partiordførerne. Først er det Jens Napaattooq fra Siumut, værsgo..

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland:

Siumut glæder sig over, at forhandlingsretten for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland blev overtaget fra 1991 efter vedtagelse af den første selvstændige lov i 1990, men vi har konstateret at en del af loven ikke længere er tidssvarende.

Fra Siumut har vi bemærket, at ordlyden i loven flere steder ikke harmonerer for Grønland, og at disse bestemmelser foreslås tydeliggjort ved revidering af loven, hvor hensigten ikke er at ændre på indholdet. Vi har med glæde konstateret, at man arbejder på at gøre loven mere forståelig og tilpasset den udviklede praksis.

Ligeledes har vi fra Siumut med glæde konstateret, at kravet om dansk indfødsret foreslås ophævet i den ny lov, således at en person uden dansk indfødsret får mulighed for ansættelse i kommunerne eller Grønlands Hjemmestyre i kraft af sin uddannelse, og vi støtter forslaget fuldt ud, da dette vil åbne muligheden for eksempelvis at ansætte udenlandske statsborgere i sundhedsvæsenet og andre arbejdspladser, hvor vi måtte mangle kvalificeret arbejdskraft.

Som bekendt er styrelsen af folkeskolen ændret, hvor der i 1997 blev oprettet skolebestyrelser, således at forældrene får medansvar og for at øge samarbejdet, og i 2001 overtog kommunerne det fulde ansvar for ansættelse af lærerne. Vi glæder os derfor over, at det foreslås bestemmelse indføjet omkring folkeskolen i lovens ? 43, og fra Siumut anser vi dette som naturligt.

Hvad angår de hyppige sygefravær i folkeskolen og andre arbejdspladser, vil vi opfordre Landsstyret til at undersøge muligheder for løsning af problemet. De hyppige sygefravær skader ikke alene børnenes undervisning, men kollegerne til de hyppigt syge bliver indirekte ramt. Vi har erfaret at fraværet øger kollegernes byrde.

Landsstyret har i deres forelæggelsesnotat bemærket, at ansættelsesmyndigheden, enten den enkelte kommune eller Grønlands Hjemmestyre, træffer beslutning i de enkelte sager, hvor de nu kan fremsende sager om disciplinær undersøgelser direkte til Landsdommeren i Grønland. Fra Siumut er vi tilfreds med forslaget, da vi mener at dette kan medvirke til en hurtigere afslutning af sagerne.

I henhold til gældende lov er der mulighed for opnå lønforskud til tjenestemænd i kommunerne og Grønlands Hjemmestyre fra kommunen og Landskassen. I forslaget til det nye lov foreslås denne mulighed ophævet, og fra Siumut støtter vi en sådan forslag fuldt ud, som vi mener er naturligt, da vi mener, at der bør gælde lige vilkår for befolkningen.

I forbindelse med revidering af loven har Administrationsdirektoratet i Grønlands Hjemmestyre nedsat en samarbejdsgruppe, hvor samtlige relevante parter er repræsenteret. Fra Siumut vil vi takke samtlige deltagere, hvor vi ikke mindst vil takke repræsentanter fra Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK), Atorfillit Kattuffiat (AK) Sundhedskartellet (PPK), Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G) og Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling samt Kommunernes Sammenslutning (KANUKOKA) for deres gode indsats.

Fra Siumut påskønner vi bidrag fra de relevante parter, hvor man har givet udtryk for nødvendigheden af behovet for revidering af loven. Derfor vil vi udtrykke vores tilfredshed, at revidering af loven er sket så smidigt, hvor samtlige relevante parter har givet deres besyv og bidrag i det grundige arbejde.

Med disse bemærkninger skal vi hermed give vores tilslutning til Landsstyrets forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, dog vil vi indstille at forslaget nøje gennemgås af Landstingets Lovudvalg inden 2. behandling af forslaget. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Efter landstingsloven om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland trådte i kraft er ændringerne hovedsagelig sket med tanke på Hjemmestyrets og kommunernes embedsmænd. Inuit Ataqatigiit bemærker, at der er behov for at tydeliggøre og tilpasse lovens tekst med udgangspunkt i kommunernes og Hjemmestyrets erfaringer.

Desuden har vi bemærket, at nogle kommuner overfor KANUKOKA har foreslået, at der skal arbejdes for at loven om tjenestemænd skal træde ud af kraft, idet denne ved stillingsbesættelser skaber mange hindringer og er vanskelig at arbejde med. Ved forslaget om at tjenestemandsloven skal  træde ud af kraft, har argumentet været, at andre loves ? f.eks. funktionærlovens ? indhold er blevet så gode, at denne giver ligeså gode muligheder med hensyn til rettigheder og forpligtelser til stillingsbeskyttelse og pensionsmuligheder.

Derfor skal Inuit Ataqatigiit indstille, at forslagene om at tjenestemandsloven skal træde ud af kraft også undersøges, idet man kan forestille sig, at de eksisterende tjenestemænd i dag, som er ansat efter gældende lov, kan gives særlige overgangsordninger.

Efter disse indledende bemærkninger vil vi kommentere forslaget til landstingslov om tjenestemandsloven.

Inuit Ataqatigiit anser det af vital betydning, at lovene, som stammer fra den danske stat, og som gøres gældende for vort land efter Hjemmestyrets indførelse, i deres helhed tilpasses de grønlandske forhold. Med hensyn til nærværende forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, bemærker Inuit Ataqatigiit, at dette forhold er blevet gjort gældende.

Inuit Ataqatigiit er glad for, at kravet om dansk indfødsret ikke længere er gældende, når en tjenestemandsstilling skal besættes indenfor kommunerne og Hjemmestyret. Derved er problemet med at personer, der ikke har dansk indfødsret, kan besætte embedsmandsstillinger i vort land, blevet elimineret.

Med hensyn til forslaget til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland  har Inuit Ataqatigiit bemærket, at flere ordlyde endnu skal tilpasses.

Vi bemærker, at ordet ?straffes? bruges under den danske lovtekst?s ? 7, stk.3.  Da man efter den grønlandske Kriminallov kun kan idømme foranstaltninger, indstiller vi inden 2. behandlingen, at dette rettes.

Inuit Ataqatigiit er tilfredse med, at organisationerne er blevet hørt ved at der er blevet dannet en arbejdsgruppe. Organisationerne har protesteret imod, at man i lovforslaget har foreslået, at ? 40 og ? 58 i den eksisterende lov skal træde ud af kraft, idet følgen bliver, at vilkårene under ansættelsen bliver ringere.

Selvom Inuit Ataqatigiit er forstående overfor organisationernes protest, skal vi meddele, at vi tilslutter os Landsstyrets forslag, idet vi mener, at der ved stillingsbesættelser i dag ikke skal gøre forskel.

Med disse bemærkninger indstiller vi, at Landstingets Lovudvalg grundigt undersøger lovforslaget inden 2. behandlingen.  Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er så Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Det af Landsstyret fremlagte lovforslag om tjenestemænd i Grønlands Hjemmestyre og i Kommunerne, som hidtil har været underlagt i forskellige lovområder, og på denne måde har sinket arbejdet, vil nu blive rettet, hvorfor det  får støtte fra Atassut.

Vi i Atassut er opmærksomme på, at Landsstyret har været meget opmærksomme på, at lovtilpasningens tekster på de forskellige paragraffer skulle være letforståelige. Eksempelvis tjenestemandsforseelser i de enkelte kommuner og i Grønlands Hjemmestyre, kan nu køres direkte fra arbejdsgiverne, og således at de kan gives direkte til landsdommeren, og vi i Atassut mener, at behandlingsperioden forkortes en del på denne måde og derfor støtter vi forslaget.

Det af Landsstyret fremlagte lovforslag indeholder meget væsentlige ting, og her tænker vi på, at betingelsen for at blive tjenestemandsansat var, at man skulle have dansk indfødsret, og nu åbnes der mulighed for at tjenestemandsansætte folk uden dansk indfødsret.

På denne måde åbnes mulighed for de arbejdspladser, der mangler mange veluddannede, som f.eks. i sundhedsvæsenet, der nu får deres behov dækket ved ikke at forlange dansk indfødsret i forbindelse med tjenestemandsansættelsen, hvilket får fuld støtte fra Atassut, for kun på den måde kan vi mere åbent avertere stillingerne udadtil for at dække behovet.

I vore dage understreges meget kraftigt, ikke mindst i Grønland, at der ansættes kompetente personer, og man har altid mulighed for at se deres kompetence gennem udtalelserne fra deres tidligere arbejdspladser.

Sagt under et kan en afskedigelsessag køre i en meget lang periode, med det resultat, at ansættelse af nyt personale bliver udsat i en lang periode, og det var sådan, at de åremålsansatte tjenestemænd ved tjenesteforseelser ikke har kunnet afskediges uden videre.

At Landsstyret vil lave en tilpasning er vi i Atassut tilfredse med, fordi man ved at annullere ? 40 indfører, at åremålsansatte tjenestemænd på lige fod med andre tjenestemænd nu får samme behandling, og denne til vore dage passende tilpasning, støtter vi fra Atassut.

Og endelig i forbindelse med åremålsansættelsernes slutning, har Landsstyret tydeliggjort  gennem nye bestemmelser f.eks. ? 30, stk.2 og endelig i ? 33, stk. 3, har man for at undgå misforståelser medtaget meget tydelige tilføjelser, er vi tilfredse med i Atassut.

Henviser jeg til Atuarfitsialaks intentioner nemlig at elever, lærere, forældre og skolebestyrelser arbejder tæt sammen blev indirekte forstærket gennem forslaget støttes meget kraftigt fra Atassut. Fordi vi i Atassut altid har understreget at lærerne i folkeskolen og forældrene arbejder tæt sammen, også i mindre sjove opgaver.

At man i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har arbejdsgrupperne samt sammenslutningen af folkeskolelærerne, IMAK, tjenestemændenes forbund AK, sammenslutningen af ansatte i sundhedsvæsenet PPK, de studerendes sammenslutning ASG og derudover økonomidirektoratets forhandlingsafdeling og endelig KANUKOKA, er vil tilfredse med ændringsforslaget, hvorfor vi i Atassut er glade for det. Da lovforslaget er udarbejdet meget grundigt og da vi er enige med de andre i lovforslaget nævnte, skal vi ikke komme med yderligere bemærkninger.

Med disse ord støtter vi lovforslaget og henviser det til lovudvalget inden andenbehandlingen. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Den næste er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Forslag til landstingsforordning om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. Og Demokraterne har følgende bemærkninger her til førstebehandlingen:

Grønlands Landsstyre har med virkning fra den 1. april 1991 overtaget forhandlingsretten for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd. Derefter er der sket flere ændringer, som har betydet at tjenestemænd i Grønlands Hjemmestyre og tjenestemænd i kommunerne skal søge om deres retstilling i forskellige love. Det er en uhensigtsmæssig fremgangsmåde.

Der er også sket forenklinger i for eksempel disciplinere undersøgelser, hvor kommunen eller Grønlands Hjemmestyre kan fremsætte sådanne sager direkte til landsdommeren i Grønland uden om landsstyret. Efter 1. april 1991 er det ikke en betingelse længere for at blive ansat som tjenestemand i Grønland, at den ansatte har dansk indfødselsret. Demokraterne er enige i de ændringer som er nævnt ovenfor, men vi stiller os undrende over landsstyrets holdninger overfor for 2 af høringssvarene.

Det første er fra AK, Atorfillit Kattuffiat og PPK sundhedskartellet, som har forlangt at en ophævelse af ? 40 som handler om adskillelse forudsætter et forslag til en aftale mellem Grønlands Landsstyre og centralorganisationerne om vilkårene ved sådan adskillelse. Når aftalen ikke er indgået opfattes det af organisationerne som forringelse af deres ansættelsesvilkår. Landsstyret fastholder dog at ? 40 ophæves uden aftale med organisationerne med bemærkning om at paragraffen gælder for tjenestemænd som bliver ansat efter lovens indtræden.

Det andet som Demokraterne stiller uforstående over er når PPK foreslår at ? 45 stk. 2 udgår, da det er ikke rimeligt at en præst stavnbindes. Landsstyret ønsker alligevel at fastholde bestemmelsen, hvilket Demokraterne ikke kan accepterer, da vi ikke mener, at det hører hjemme i et moderne samfund.

Med disse ord anbefaler Demokraterne at forslaget inden andenbehandlingen sendes til lovudvalget til videre behandling. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

På vegne af Kandidatforbundet vil jeg kommentere følgende i forslaget til ændring om tjenestemandsloven.

Siden man vedtog for første gang lov om tjenestemænd i Grønlands Hjemmestyre og kommunerne overtog man retten til at føre overenskomstforhandlinger fra den 1. april 1990. Dette er naturligvis resultat som bidrager til en større kompetence efter hensigten. Kandidatforbundet er fuldt ud overbevidst om, at man skal ændre love, forordninger og bekendtgørelser løbende og skal justeres efter de faktiske forhold. Derfor må man konkludere at det er på sin plads, at skulle ændre og justere paragraffer  af forskellig art. Ikke mindst må man bekræfte, at høring af de forskellige parter er forløbet efter hensigten. Og at der skal ske rationaliseringer og revisioner for tjenestemændene. Derfor skal jeg være med til at stemme for de fleste forslag til ændringer og justeringer.

Jeg vil fra Kandidatforbundets side støtte organisationernes og høringsparternes bekymringer om at ophævelse af paragrafferne 40 og 58 vil medføre forringelser af vilkår for de åremålsansatte, idet man ikke kan acceptere at man tager beslutninger, som er stik imod høringsparternes synspunkter og ønsker.

Derfor skal jeg indstille at ændringsforslaget af paragrafferne 40 og 58 samt idet der hersker betænkeligheder for ombudsmandens melding om risiko for stridighed for ? 13 mod Grundloven konkret behandles først af landstingets lovudvalg inden overgang til andenbehandling i landstinget.

Med disse ord skal jeg henstille at forslaget behandles først af landstingets lovudvalg inden andenbehandlingen. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Det er så partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg. Til at den overgår til lovudvalget inden andenbehandlingen.

Og så er det landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut

Tak. Med hensyn til det der blev fremført her, nemlig forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland og her kan man lægge mærke til, at der er bred tilslutning. Og det er så få paragraffer man sætter spørgsmålstegn ved.

Og jeg er overbevidst om, at lovudvalget, da lovforslaget jo skal behandles der, at det bliver nøje behandlet i  lovudvalget. Og vi vil også være med til en nøje vurdering af disse paragraffer. Og ikke mindst at de bemærkninger, der siges at skulle behandles i lovudvalget, og vi er også med til at der kan ske et kompromis der.

Og det der blev sagt fra Kandidatforbundet, at man ud fra høringssvarene, at de så siger, at de ikke kan gå ind for dem, fordi man siger, at man bør følge høringssvarene, men i høringssvarene i de mange forskellige høringer, at hvis man skal kunne følge, så er det så det største kompromis man kan opnå og udfra flertallets meninger, så prøver man at indgå sådanne kompromisser. Jeg mener, at man så har prøvet at indgå kompromis, man kan så vende tilbage til dem, og at de vil blive nøje vurderet i udvalget.

Det er med hensyn til præsterne og det der blev nævnt fra Demokraternes side, det ville også blive medtaget i udvalgsvurderingen og det vil jeg gerne henstille at Atassuts ordfører ikke kom ind på præsterne også fordi han selv er præst. Men det er så sagen der nøje skal vurderes. Det er ikke noget kritikpunkt, det er blot for at sige det, fordi det blev nævnt i forelæggelsesnotatet, der var nogen af landstingsmedlemmerne der kom til at grine lidt og jeg var lige ved at blive indblandet. Jeg mener, at man skal lige respekterer, at jeg kommer med sådan en folkelig bemærkning, ja det ser sådan ud.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Der er ikke flere der har markeret sig, og jeg skal så sige, at forslaget overgår til behandling i lovudvalget inden andenbehandling, som det blev foreslået og dermed er vi også færdige med dagsordenspunkt 11, nemlig forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland og det var så førstebehandlingen vi er færdige med.

Og vi går så over til næste punkt.

7. mødedag, torsdag den 13. marts 2003

Punkt 25

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fisker, Fangst og Landbrug, Siumut.

Jeg skal på vegne af landstyret  fremlægge ændringsforslag til landstingslov om jagt og fangst.

Der er foretaget ændringer i ? 8 og ? 16 samt præciseringer i bemærkningerne til lovforslaget. Ændringerne er udtryk for landsstyrets ønske om at efterkomme henvendelsen fra landstingets ombudsmand angående hjemmel til at kunne bemyndige foreninger og organisationer, til at udpege en leder af fællesfangst.

Derudover er ændringen i fangstsrådets medlemssammensætning en justering der svarer  til en ændringer i fiskerirådets sammensætnings og høringsproces, der blev godkendt under FM 2002, 16.

Endelig er der taget hensyn til ombudsmandens udtalelse af 19. september 2002 i anledning af en klage fra KNAPK over landsstyrets bekendtgørelse nr. 38 af 6. september 2001, om beskyttelse af fugle. På baggrund af denne udtalelse og ombudsmandens anmodede landsstyret om at meddele, hvad ombudsmandens vurdering af regelgrundlaget for fangstsrådet giver anledning til. Det er på baggrund af denne anmodning at landsstyret har udarbejdet en ændring angående forslagets ?16 stk. 3 samt uddybet bemærkningerne hertil.

Forslaget har været i høring hos de enkelte medlemmer i fangstsrådet i samtlige kommuner, KNAPK, KANUKOKA, direktoratet for miljø og natur, Grønlands Naturinstitut, TBAK, politimesterembedet i Grønland, Grønlands Kommando og rigsombudsmanden.

Der blev afholdt et møde i fangstsrådet i uge 42, 2002 hvor ændringen og uddybningen omkring ? 16 stk. 3 blev accepteret. Jeg skal på vegne af landsstyret indstille at forslaget til ændring af lov om fangst og jagt med tilhørende bemærkninger sendes til videre behandling i udvalg inden andenbehandlingen. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og så er det partiordførerne, først er det Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til landsstyrets forslag:

Vi har i Siumut behandlet ændringsforslaget til landstingsloven, hvor der er foretaget 3 ændringer.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Vi holder lige en pause fordi smilet gør og jeg skal ikke gentage de, som jeg kom til at sige forkert og når vi så er færdige og parate, så er det Ole Thorleifsen fra Siumut der er den næste ordfører.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til landsstyrets forslag:

Vi har i Siumut behandlet ændringsforslaget til landstingsloven, hvor der er foretaget 3 ændringer i ? 8 og i ? 16. Og ligeledes præciseringer i bemærkninger til lovforslaget. Vi er i Siumut tilfredse med synlige ændringer og ligeledes præciseringer i bemærkninger til lovforslaget, som vi ligeledes indstiller til behandling inden dets andenbehandling.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste bliver Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit vil helst se forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt velkommen, idet det har udgangspunkt i en henvendelse fra landstingets ombudsmand samt tilrettelæggelse af en høringsproces, sådan som det foregår i fiskerirådet. Det er glædeligt at loven giver hjemmel til at kunne bemyndige foreninger og organisationer til at udpege en leder af fælles fangst samt da det giver tydeligere lovgrundlag til medlemssammensætningen af fangstsrådet og hvorledes høringsprocessen skal foregå. Inuit Ataqatigiit anser disse på at være på sin plads og vil derfor ikke komme med yderligere kommentarer.

Med disse korte bemærkninger indstiller vi at landstingets udvalg for fiskeri, fangst og landbrug behandler og vurderer forslaget og bemærkningerne samt svarene fra høringerne inden andenbehandlingen.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.

Og den næste er så Jensine Berthelsen, Atassut.

  Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Gennem forslag til ændring af landstingslov om fangst og jagt har landsstyret ønsket at realiserer forslaget efter landstingets ombudsmands henvendelse.

Der er foreslået 3 ændringer og tydeliggørelse. Derudover ændring af sammensætningen af fangerrådet og høringsbestemmelserne er tilpasset til den afgørelse landstinget vedtog i forårssamlingen 2002.

Ved ændring af landstingslov om fangst og jagt foreslås mulighed for at landsstyret bemyndiger foreninger og sammenslutninger til at udpege ledere af fangst i fællesskab. Og den udpegede leder skal som deltage i fælles respektere dette til enhver tid gældende bestemmelser. Derudover kom landsstyret med forslag om ændring af sammensætninger af fangerrådet og ved ændringen sammensættes fangerrådet med repræsentanter fra sammenslutninger og arbejdspladser, der direkte har forbindelse med fangst og jagt.

Og efter ændringen deltager direktoratet for fiskeri og fangst og landbrug og direktoratet for infrastruktur og miljø til møderne, dog uden selv at være medlemmer. Set under et er forslaget bygget op på for at imødegå erhvervene og de interesserede i jagt-, og fangstønsker, hvorfor vi i Atassut tilslutter os landsstyrets forslag og henviser til behandling i udvalget for fiskeri, fangst og landbrug inden andenbehandlingen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er så Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Vedrørende forslag til landstingslov om ændring til landstingslov om fangst og jagt. Da forslaget kun er en præcisering af den gældende lov på området, kan Demokraterne tilslutte sig ændringsforslaget. Ændringsforslaget har været sendt til samtlige medlemmer af fangstsrådet og ændringsforslaget derefter er tilpasset disses bemærkninger og da fangstrådet herefter har accepteret det færdige resultat, mener vi i Demokraterne at forslaget er klar til andenbehandling.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Under henvisning til de utallige debatter i landstinget om fangst og jagt og under henvisning til Kandidatforbundets tidligere udtalelser, har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt:

I forlængelse af landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt, ændret 12. november 2001 har jeg nu på vegne af Kandidatforbundet med sædvanlig interesse gennemgået landsstyrets ønske om hjemmel til at kunne bemyndige foreningerne, organisationerne til at udpege en leder af fællesfangst. I ? 8 ønskes tilføjet følgende, og jeg citerer ?i forbindelse med fællesfangst kan landsstyret bemyndige foreninger og organisationer til at udpege lederen af fællesfangst?. Som en med grønlandsk tankegang og som en der er opvokset blandt erhvervsfangere, kan man ikke undgå, at blive betænkelig ved at læse sådan en tekst i et lovforslag. Gad vide om hvad Aabiarsuaq og Qunaaq som var vores storfangere og medlem af landsrådet med stor indflydelse i grønlandsk politik ville have sagt, hvis det var blevet præsenteret for sådan en formulering. De ville ganske enkelt have været meget interessant i at høre deres udtalelser. Og jeg er ikke i tvivl om, at de ville have reageret med dybt alvorlige meningsfyldte svar. Men vi grønlændere af i dag er efterhånden så fordanskede og er så vilde med at efterabe europæerne, at vi efterhånden har gevaldigt svært ved forstå fangernes behov.

Lad mig som et eksempel nævne, mens jeg var ude på fangst umiddelbart først i efteråret hørte jeg et par jollefangere efterlyse andre, som kan have interesse i at forfølge  og fange en ikke så stor sildepisker over radioen. 2 andre interesserede støtte selv da de andre ellers var interesserede, men først ved at gøre sig klar i Ilulissat og man var også i tvivl om de nu skulle, da de også var ved at blive mørkt og da de kaldte lå omkring 16 sømil væk. De fire forfulgte sildepiskeren i 2-3 timer, men de fangede den ikke, da de kun var 4 og jeg kunne over radioen høre, at det ærgrede sig, da de jo ellers godt kunne fange den.

Men i henhold til at lovgivningen er så stiv, er de jo forpligtet til at være flere. Sådanne forhold harmonerer ikke med fangernes behov og må rettes op. Naturligvis skal der være love, men lovene skal ikke være en hindring for fangernes eller formuleringerne i loven må ikke animerer fangerne til at begå ulovligheder. Og vi må derfor så vidt muligt tilpasse lovgivningen, så det passer til de grønlandske faktiske forhold. Hvis fangerne skal begynde med at indhente tilladelser fra landsstyremedlemmer der sidder i deres varme kontorer, vil denne praksis være i modstrid med fangernes ånd.

Jeg håber derfor, at vi i landstinget lære at udvise større forståelse for fangernes vilkår og begynder at beslutte love der letter fangernes vilkår for at mindske administrationen.

Med hensyn til nedsættelse af fangstrådet vil jeg til sidst gøre opmærksom på, at sådanne initiativer synes at være stik imod hvad landstinget agter at gøre med hensyn til nedbringelse af de administrative omkostninger, hvorfor jeg hellere ønsker en bedre udnyttelse af de allerede eksisterende foreninger og organisationer.

Og med disse bemærkninger anbefaler jeg, at punktet bliver genstand for en seriøs behandling i det relevante udvalg.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er så landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Fra landsstyrets side er vi glade for at samtlige partier går ind for det forelagte.

Og med hensyn til det der blev nævnt fra Kandidatforbundet, at der er behov for en tilpasning, selvfølgelig skal det meget nøje undersøges og Kandidatforbundets henvisning til udvalg, det er vi også tilfredse med fra landsstyrets side.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er dagsordenspunkt 25?s førstebehandling færdig og vi går over til næste dagsordenspunkt, punkt 102.

Og det er så Ole Thorleifsen fra Siumut der skal fremlægge.

7. mødedag, torsdag den 13. marts 2003.

Punkt 102

Forslag til landstingsbeslutning om at de pålægges landsstyret at tage initiativ til at udarbejde ændringer i landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, således at det bliver muligt for fiskere i Upernavikområdet, at modtaget ESU-finansiering til anskaffelse af joller og snescootere.

(Ole Thorleifsen, Siumut)

Ole Thorleifsen, forslagsstiller, Siumut.

Forslag til landstingslov om at det pålægges landsstyret til at tage initiativ til at udarbejde ændringer i landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, således at det bliver muligt for fiskere i Upernavikområdet at modtaget ESU-finansiering til anskaffelse af joller og snescootere.

Gennem Grønlands Hjemmestyres forordning nr. 10 af 12. november 2001 udelukkes mange unge fiskere fra at udvikle deres erhvervsudøvelse, idet jollefiskere eller mandskab på fiskefartøjer som forholdende er i dag, har meget begrænsede muligheder for at anskaffe sig større fiskefartøjer.

Jeg mener, at en ung fisker ikke har mulighed for opsparing så længe prisen på hellefisk er så lav som den er. Og han har dermed ikke mulighed for at kunne udnytte sin erhvervsudøvelse. Indhandlingsstederne har i de sidste år klaget over utilfredsstillende indhandlingsforhold for hellefisk, hvor det blandt andet klages over for fiskernes manglende lyst til fiskeri.

Så længe priserne er som de er, vil fiskerne som andre mennesker selvfølgelig søge andre indtrængende indtjeningsmulighed i deres forsørgelse af familien. Derfor bliver mulighed for kontinuerlig fiskeri begrænset af priserne.

Det må overvejes om der kan sættes mindstepriser for hellefisk, da dette kan gavne fiskerne. En kapacitetstilpasning er i gang, hvor man søger alt rentabelt. Ingen kan selvfølgelig modsige dette.

Men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvilke grupper man regner med vil kunne anskaffe sig større fartøjer i fremtiden. Skal der ikke gives muligheder for unge veloplyste, der har frihed til at udvikle deres erhvervsudøvelse? Jeg fremsætter forslag om at fiskere fra Upernavikområdet gives mulighed for ESU-lån til anskaffelse af Q-17 og Q-19 både samt snescooterer, også fordi fåreholderne får lån fra ESU.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Det er så landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug der kommer med en besvarelse. 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Senest på landstingets forårssamling 2002 blev der på baggrund af forslag et landstingsmedlem debatteret et forslag om, at der via erhvervsstøtteordningen skulle gives fiskere og fangere fra Diskobugten og nordover til og med Upernavik, mulighed for at anskaffe sig joller og andre fartøjer.

Daværende landsstyre redegjorde baggrunden for bestemmelserne i den nugældende landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug på landstingets efterårssamling 2001. I den anledning blev der nøje redegjort for formålet med de nugældende begrænsninger i adgangen til at opnå erhvervsstøtte og til visse formål i visse egne af landet.

Hensigten med disse begrænsninger er et tosidet, dels at beskytte hellefiskebestanden mod overfiskning og dels at udvikle fiskeriet gennem anvendelse af mere velegnede fiskefartøjer end joller. Dette sidste formål skal blandt andet ses i lyset at de stadigt skærpede krav til hygiejne med videre. I forbindelse med fiskeri og fiskeproduktion. Derfor er der mulighed for finansiering af anskaffelsen af større fartøjer.

Forslaget blev forkastet ved førstebehandlingen i landstinget, men forslaget blev alligevel videresendt til behandling i landstingets erhvervsudvalg. Erhvervsudvalget behandlede forslaget 23. september 2002 og et flertal bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit indstillede forslaget til afvisning. De forhold som landstinget og landstingets erhvervsudvalg baserede deres afvisning på, har ikke ændret sig, hvorfor ej heller landstingsmedlem Ole Thorleifsens forslag anses for at fremme en bedre udnyttelse af fiskerressourcerne i Upernavikområdet.

Herudover anses det ikke for hensigtsmæssigt, at der gennem ændring af landstingsforordning foretages detailregulering af fiskeriet, da dette vil betyde at lovgivningen kan risikere at skulle ændres meget hyppigt og med en forholdsvis kort varsel.  Således bør detailbestemmelser omkring adgangen til loven i bestemte snævre områder og indenfor snævre fiskerityper fastlægges i en bekendtgørelse, som kan ændres betydeligt meget smidigere end en lov.

Endelig skal landsstyret gør opmærksom på, at der er flere tiltag som videre præcist vil kunne afdække konsekvenserne af det stillede forslag. Her tænkes der på ønsket om at nedsætte et hellefiskeudvalg, som skal se på mulighederne for udviklingen af dette fiskeri samt på den arbejdsgruppe, som arbejder med de fremtidige rammer for erhvervsstøtte til anskaffelse af fiskefartøjer, men også på de initiativer, der er igangsat om at gennemgå og vurdere de subsidieordninger, som erhvervslivet generelt er omgivet af.

På denne baggrund finder Landsstyret det ikke relevant på nuværende tidspunkt, at fremme det af Landstingsmedlem Ole Thorleifsen fremsatte forslag. Og med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne anbefale, at forslaget forkastes i den foreliggende form.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende korte bemærkning til hr. Ole Thorleifsens beslutnignsforslag om ændring af landstingsforordning, således det bliver muligt for fiskere i Upernavik-området at modtage ESU-finansieringen til anskaffelse af joller og snescootere.

Vi har fuld forståelse for Landsstyrets argumentation i deres forelæggelse og vi har bemærket, at der i forelæggelsen under Landstingets efterårssamling i 2001 og efterfølgende behandling i udvalget den 23. september 2002, hvor Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit indstillede til, at forslaget i dets form afvises.

I Siumut finder vi det hensigtsmæssigt, at Landsstyrets forelæggelse og med udgangspunkt i forordningen argumenterer for, at de stigende krav med tiden gør, at jollefiskeriet ikke mere er tidssvarende.

Vi har med glæde i Siumut bemærket, at Landsstyret til stadighed gør tiltag, således fiskeriet baseres på en bæredygtig udnyttelse. Derfor vil vi fra Siumut, at vi giver vores fulde støtte til Landsstyrets tanke i deres forelæggelse om, at nedsætte et hellefiskeudvalg, således det analyseres hvilke muligheder, der er for at hellefiskeriet kan udvikles i tæt samarbejde med relevante parter. Endvidere nævner Landsstyret, at tiltag med arbejde med de fremtidige rammer for erhvervsstøtte til anskaffelse af fiskefartøjer er igangsat.

Og vi vil fra Siumut nævne, at vi glæder os til at deltage i dette arbejde til det bliver færdigt og vi vil benytte denne lejlighed og komme med en opfordring fra Siumut til at undersøge, hvad hindringerne er for, at fiskere fra Diskobugten til Upernavik ved en fusion kan anskaffe sig en større hellefiskefartøj.

Med denne korte bemærkning er vi enig med Landsstyret, at det på nuværende tidspunkt ikke er relevant, at fremme det af Landstingsmedlem hr. Ole Thorleifsens fremsatte forslag. Vi vil fra Siumut indstille til, at forslaget forkastes i den foreliggende form.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit konstaterer, at det samme forslag blev fremlagt og behandlet i Landstingets forårssamling 2002.

Begrundelsen for de nye regler vedrørende støtte og anskaffelse af joller og kuttere, at det land, som vi eksporterer til stiller større og større krav til erhvervsfiskeriet, idet fiskeriet er vores vigtigste eksporterhverv, er det vigtigt, at tilrettelægge forholdene omkring fiskerierhvervet i forhold til købernes krav.

Endvidere er det yderst vigtigt med hensyn til et godt arbejdsmiljø vedvarende forbedre de sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold i erhvervsfiskeriet. Ligeledes mener Inuit Ataqatigiit, at det er nødvendigt konstant at gøre status for befolkningsudviklingen, specielt med hensyn til bæredygtigt udnyttelse af vore ressourcer med hensyn til en god økonomisk udbytte.

I dag er jollefiskerne i Nordgrønland så mange, at tiltag for at sikre en holdbar økonomisk gevinst  til fiskere, som har erhvervet sig joller og kuttere er blevet nødvendige. Inuit Ataqatigiit finder det endvidere meget vigtigt, at udviklingsforløbet hele tiden at sidestille fartøjskapaciteten i forhold til fangstmængden samt bearbejdningsgraden.

Såfremt dette ikke sker, sker der en belastning for fiskerne og deres familier. Inuit Ataqatigiit mener desuden, at muligheden for, at fiskere går sammen og anskaffer sig et fartøj bedre, må kunne udnytte selvom kvoten af hellefisk ikke øges.

Vi må regne med, at der efter en lille årrække ikke vil være muligt, at benytte joller i erhvervsfiskeriet på grund af de tiltagende krav fra udlandet. Inuit Ataqatigiit er enig i Landsstyremedlemmets argumentation i sit svarnotat til forslagsstilleren, idet der blandt andet fremføres en beskyttelsesforanstaltning mod et overfiskeri af hellefisk samt en udvikling af  fiskeri med egne joller og fartøjer.

Inuit Ataqatigiit støtter bestræbelserne for oprettelse af et hellefiskeudvalg. Dermed får udvalget mulighed for en mere klar vurdering af undersøgelserne af forholdene og vilkårene omkring fiskeriet efter hellefisk, således at den fremtidige overgang fra joller til større fartøjer også indgår  i overvejelserne i det planlagte udvalg.

Med disse bemærkninger støtter Inuit Ataqatigiit begrundelserne i svarnotatet samt afslaget til forslagsstilleren.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

På Siumuts vegne foreslår Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, at der åbnes mulighed for, at fiskeriet i Upernavik-området kan modtage ESU-finansiering til anskaffelse af joller og snescootere.

Ved forslaget ønsker forslagsstilleren, at fiskeriet i Upernavik-området får mulighed for at skaffe sig Q17 og Q19 Nuumiit snescootere ved at optage lån. Ud fra intensionerne i andre dele på kysten, hvor man har begrænsede lånemuligheder fra Erhvervsstøtten, har erhvervsfiskere i Upernavik-området været udelukket for at kunne optage lån fra ESU.

Og her var begrundelsen at opnå fiskeri på hellefisk uden at formindske bestanden og for at kunne fiskeriet fra mere egnede fartøjer i området. Strukturtilpasning af fiskefartøjer er i fuld gang og bestræbelserne på at opnå bæredygtighed er i fuld gang. Og for det andet er den næste store opgave, at der nedsættes en arbejdsgruppe omkring hellefiskefiskeriet og denne arbejdsgruppe udarbejder oversigt over mulighederne omkring støtteordninger på området.

Derfor støttes forslaget ikke af Landsstyret på nuværende tidspunkt. Og med forståelse for disse  synspunkter ønsker Atassut, at forslaget forkastes i den form, som forslaget er udformet.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Hvad angår forslaget til indførelse af mindstepriser på hellefisk, kan vi fra Demokraterne ikke støtte dette. Hvis der indføres mindstepriser på hellefisk, vil dette svare til tilskud.

Ethvert erhverv, der modtager tilskud er ikke-rentabelt erhverv. Ved i tide og utide at give tilskud til et ikke-rentabelt erhverv, sinker vi den proces, der naturligt vil igangsætte tilpasning af erhvervet, der på sigt vil gøre erhvervet rentabelt.

Vi får med forslaget et subsidiesamfund og dette mener Demokraterne er et skridt i den forkerte retning. Jollefiskeriet er i forvejen kendt for at være ikke-rentabelt, hvilket også er en af årsagerne til, at strukturtilpasningen blev igangsat. Dette falder tillige i tråd med Landsstyrets svarnotat til forslaget.

Vi mener fra Demokraterne, at den strukturtilpasning, der allerede er i gang, skal have lov til at slå igennem.

Debatten vedrørende unge, der ønsker en karriere i fiskeriet er dog ganske interessant og vi mener, at dette emne kunne tages op i Udvalget for Erhverv.

Forslaget vedrørende ESU-lån kan vi fra Demokraterne ikke tilslutte os.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg må først udtale, at Landsstyret i sit svarnotat med hensyn til at man ikke længere kan anskaffe sig joller i Diskobugten og nordover med hensyn til hellefiskefiskeri overhovedet ikke er hensigtsmæssigt i henhold til de gældende reelle forhold. Fordi ud fra det vi kan se, så er hellefiskefiskerne - mange hellefiskefiskere udelukket fra, at skulle anskaffe sig joller.

Men uanset det, så er der mange fartøjer, som mange gange er helt nye og som hele tiden kommer til hellefiskeområder og dermed til stor fare for rovfiskeri af hellefiskefiskeriet og derfor er svarnotatet fra Landsstyret overhovedet ikke hensigtsmæssig med de reelle forhold.

Og jeg vil gerne opfordre Landsstyremedlemmet for Fiskeri, at fiskere fra Diskobugten og nordover og her tænker jeg på hellefiskefiskerne, at han snarest muligt afholder samråd og møder med dem, idet de reelle forhold forstås og afklares.

Jeg kan godt genkende Landstingsmedlem Ole Thorleifsens forslag, idet jeg selv på vegne af Kandidatforbundet har fremsat lignende forslag to gange efter 1998. Som desværre er blevet afvist af flertallet i Landstinget.

Jeg kan i princippet godt forstå forslaget, som bekendt har Landsstyret vedtaget i 1998, at man foreløbig ophæver støtte fra erhvervsstøtteudvalget til jollefiskerne fra Diskobugten og nordover til og med Upernavik-distriktet. Dengang fremsatte landstingsmedlem Hans Enoksen og jeg næsten samme forslag, nemlig at man må genoprette ydelse af støtte fra ESU til jollefiskerne fra Diskobugten og nordover op til og med Upernavik-distriktet. Dengang var Hans Enoksen menigt medlem af Landstinget og vores næsten enslydende forslag blev desværre afvist.

Jeg håber derfor stærkt, at dette forslag ikke alene skal gælde for Upernavik-distriktet, men skal gælde fra Diskobugten og nordover op til og med Upernavik Kommune.

Med disse ord støtter jeg forslaget og indstiller, at forslaget skal behandles i et relevant udvalg.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Forslagsstiller Ole Thorleifsen.

Ole Thorleifsen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse og partiernes støtte om, hvordan man kan få løst hellefiskefiskeriet og deres forslag, det siger jeg tak til.

Men jeg kan stadigvæk ikke acceptere, at man i Upernavik-området og andre ikke kan anskaffe sig joller gennem ESU-ordningen, fordi dette viser, at landstingsmedlemmerne overhovedet aldrig har snakket med hellefiskefiskeriet og aldrig har fulgt med i hellefiskeområdet og kun tror på Landsstyrets initiativer.

Der kommer nogle Landsstyremedlemmer til Upernavik og snakker med hellefiskefiskerne og  kommet med tilsagn og kommet tilbage og gør ikke noget. I løbet af de to år, så har vi ventet på det udvalg, der skal behandle hellefiskefiskernes situation, men der er stadig ikke sket noget.

Og her behandler man rejer og efterfølgende så skal man behandle rejer og derefter fortsat, så skal man fokusere på hellefiskefiskeriet og det er uacceptabelt. Vi er vidende om, at produktions­stederne mangler råvarer af hellefisk hver eneste sommer og man råber om, at fiskerne er dovne. Men det er det, man aldrig overvejer, at Upernavik-området er så langstralt, det tænker man aldrig over.

Når man sejler med 10 knob, altså joller, når de skal sejle så meget, så kan de ikke følge med i fiskeriet. Det er de forhold, man aldrig har tænkt på. med hensyn til EU-kravene, som man nu vil forstærke, det henholder sig til, at man nu skal holde op med at fiske fra joller. man får det aldrig dokumenteret om, hvor længe man ser tilbage.

Fordi størstedelen af fiskeriet gennemføres af disse joller. Det er fiskere og sejler til indhand­lingsstederne. Med hensyn til EU-reglerne og at denne drift, skal vi blive ved med at acceptere den? Fordi hellefiskefiskeriet og deres fartøjer har så ringe muligheder for at anskaffe sig nye fartøjer og derfor kan man ikke tro på, at man vil overvinde hellefiskefiskernes problemer.

For et par år siden, så sagde man i Upernavik-området at familierne fisker fordi de har fiskerierhverv og den vil også være gældende efterfølgende her til sommer. Fra Landsstyrets side så blev det sagt, at den vil blive i udvalget, men vi kan ikke blive ved med at vente på udvalgene.

Hellefiskefiskernes muligheder bør udbygges og det såkaldte Enoksen-udvalg må snarest muligt tage hellefiskefiskeriet op og man bør åbne for ESU-ordningen, som er lukket, fordi det vil være gavnligt for samfundet. Vi kan ikke vedblive med at være udelukket. For med hensyn til når Royal Greenland har betalt 45 millioner kroner til indhandlingssteder og efter nogle år, så får de lukket, selvom det er samfundet, der har fået det betalt og i Tasiusaq indhandling, så er der to foreninger, der arbejder for at få den åbnet, men der er overhovedet ikke nogen reaktioner på den.

Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er så Landsstyreformanden. Nå, det er så Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Først så vil jeg på vegne Landsstyret sige tak, at de partier, der bakker op om Landsstyrets indstilling og i fuld forståelse for Landsstyrets krav, nemlig det, der blev nævnt fra Siumut, så vil man gerne have, at man får det undersøgt med hensyn til anskaffelse af større fartøjer.

Hvad er det for noget, der sætter hindringer for det? Hvad er det for noget, der sætter begrænsninger i sådanne nogle anskaffelser. Og det vil man gerne have undersøgt. Og det er acceptabelt. Og vi kan nok ikke komme uden om det.

Fra Inuit Ataqatigiit kom man ind på sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold, at de ikke bliver forbedret, m.m. og det, der blev nævnt, at den påviser en god forståelse og fra Atassut blev der også meget klart sagt, at man bør være påpasselig med hensyn til bæredygtig fiskeri. Og det, der blev nævnt, det er vi glade for fra Landsstyrets side.

Og ligeledes fra Demokraterne, der blev sagt helt klart, at man har nogle meget gode begrundelser for udtalelserne, nemlig at tilskuddene, som Landsstyrets hensigt er og det, der sker i den forbindelse, der blev det nævnt og til det, må vi også sige, at med hensyn til økonomien for fiskerne - fiskernes økonomi også må være god.

Og fra Kandidatforbundet blev det nævnt, at det overhovedet er hensigtsmæssigt med hensyn til dagens realiteter, og at man snarest muligt skal afholde et samråd eller seminar. Og det er meget forståeligt i sig selv, nemlig at man på tre områder, nemlig Upernavik, Uummannaq og Ilulissat-områderne, så er vi fuldstændig vidende om, at de har meget ens vilkår med hensyn ti forsyning, så er fiskernes placering med hensyn til deres fiskeri og evne til at kunne fiske og med hensyn til kapacitet og fiskeri.

Derfor skal jeg ikke skjule, at da jeg sidst var i Ilulissat, så havde jeg under min samtale med foreningernes formænd - hellefiskefiskernes foreninger, så har jeg forstået, at det er andelstanken med hensyn til at skaffe sig større hellefiskefartøjer, at man har god forståelse for det og jeg har stor tiltro til og jeg håber på eller jeg er overbevist om, at der vil komme sådan nogle henvendelser, også fra Ilulissat omkring sådanne initiativer.

Selvfølgelig med hensyn til forslagsstillerens bemærkninger. De er ret så stærke, fordi han sagde, at det daværende Landsstyre aldrig har snakket med fiskerne og her mht. fiskerne og her er det uvidenhed man snakker om, og at man ikke længere kan vente. Det er altså det, der blev nævnt.

Først så skal jeg præcisere, at før 2000 så er det korrekt, at der i Upernavik, så er der sket stor udbygning på produktionsområdet i Upernavik-området, idet .....både Ilulissat og Uummannaq og mht. den TAC, så er den på 18.000 tons og alene i Upernavik kommune, så har man bygget noget, der har kapacitet til langt over denne TAC og hvem som helst forestille sig, at man derigennem ikke og aldrig har kunnet opnå rentabilitet. Så er det udgifterne mht. betalingerne, som har været så store, at det selvfølgelig også har haft indflydelse på de priser, som fiskerne kan opnå og det må vi erkende.

Og derfor mht. Landsstyrets målsætning og hensigt. Det er ikke noget, der er taget ud af den blå luft. Fordi i dag mht. til den seneste år og de krav, der stilles fra verden, det bliver skærpet og skærpet blandt andet Europa. Lad os også sige Danmark. med hensyn til fartøjer, der er mindre end 30 tons, så kan de ikke indhandle til produktionsstederne.

Og uanset om de er på 30 tons-størrelser og hvis de ikke har nogen hygiejneanlæg mht. vask og lignende, så må de ikke indhandle til indhandlingsstederne. Og vi har stadig ikke opnået disse krav, men vi er hele tiden bange for fra Landsstyrets side og vi må så erkende, at på et eller andet tidspunkt, så ser det ud til, at hammeren vil falde. Nemlig at disse fartøjer, der bruges, at hvis disse fartøjer skal bruges i eksportøjemed mht. erhverv, så kan vi ikke længere købe jeres produkter. Og det er det, vi er bange for og derfor mht. til en mere retfærdig og mht. fremtiden  og mht. bæredygtighed og derudover mht. det, der bliver fisket til produktionsøjemed, at hvis det er muligt, at de skal kunne produceres uden at smide en eneste kilo væk og den behov, vi har. Det kan vi alle sammen kunne se og erkende.

Og derfor er jeg glad for, at derfor er Landsstyret glad for, at samtlige partier i fuld forståelse går ind for hensigten eller målet. Og her er det jo forslagsstilleren og Kandidatforbundet mht. de ønsker, de gerne vil have undersøgt. Det vil jeg gerne give mit tilsagn om. Det skal vi nok få undersøgt. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er så Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Og forslagsstilleren brugte ret så store bemærkninger i sit indlæg, at vi har givet nogle tiltag, og at når vi har haft nogle dialoger eller samtaler, så har de aldrig været resultatløse. Her skal vi også huske på, at uanset om man er Landsstyremedlem og mht. produktionsstederne deroppe, så er det jo selskabet i Upernavik Seafood, der er ejer af dem Og det er så dem, der beslutter hvordan de skal udnyttes. Og vi Landsstyret kan blot komme med nogle opfordringer, at man så vidt muligt skal udnytte disse indhandlingssteder, men vi kan selvfølgelig overhovedet ikke tvinge selskaberne, at og hvis vores krav skulle opfyldes, så vil man nok kræve en vis betaling. Og det kan også være meget bekosteligt for samfundet.

Vi arbejder alvorligt med sagerne, men vi kan ikke tvinge selskaberne. Det vil jeg præcisere. Og her mht. de lukkede indhandlings- og produktionssteder, da man kom ind på dem, så er det jo en fejl, som giver stor byrde for samfundet. Dvs. at man har lavet noget , der overstiger kapaciteten og hvis disse skal opfyldes og det er så, at de har en overkapacitet eller overrentabilitet, og hvis vi skal opfylde kravene, så må vi nok også betale noget. Og her har bygdebeboerne lavet nogle foreninger. Det er også korrekt. Og man har også rost deres vilje, selvom det er alvorligt.

Men som sagt, så kan vi fra Landsstyrets side mht. og deres egen selvbestemmelse og især Upernavik Seafood, det kan vi ikke gøre noget ved om, hvordan produktions- og indhandlingsste­derne i Upernavik skal udnyttes.

Vi har sagt og vi opfordrer og vi har allerede opfordret, at man bør åbne disse muligheder, men hvis vi skal gøre det, kan vi ikke komme uden om, vi skal betale flere penge. Og mht. fra Kandidatforbundet, da kom man jo også ind på jollefiskerne. Og her mht. de tidligere dagsordenspunkt, at man må høre de høringsparters meninger, idet vi har afholdt seminar af jollefiskerne i Kangerlussuaq, så er det jo jollefiskerne i fællesskab, der udtalte, at man så vidt muligt må ophøre brug af joller og gå over til mere rentable fartøjer i og med, at de laver nogle sammenlægninger. Det skulle være meget bedre. Og jeg håber så, at man har lysten til at høre på høringssvarene. Og de må jo også realiseres. Det vil jeg gerne have, at Kandidatforbundets medlem hører på, fordi det er jo jollefiskerne selv, der har ønsket, at man afskaffer brugen af jollefiskere og at man baner vejen for bedre muligheder.

Og her mht. de alvorlige hellefiskeproblemer, det har man jo diskuteret i flere år, men også på grund af andre fiskeforhold og på baggrund af medarbejderne, så har vi sagt, at vi er bagud og vi er forsinkede. Og det har vi sagt tidligere og jeg må nok give tilsagn om, at der vil kunne laves arrangement mht. seminar af hellefiskefiskerne. Og det er også hensigten, altså de er ikke blevet glemt, fiskerne. Men mht. de andre opgaver, der er de ved at blive færdiggjort. Det er dem, der har været meget afgørende. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er så Agathe Fontain.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først mht. Demokraterne, så er jeg meget uforstående over,  hvad de snakker om, fordi de snakker om mindstepriser. Det er i henhold til forordningen, at de kan købe nogle joller ved at få noget tilskud. Det er det, man diskuterer om.

Og det er mht. Ole Thorleifsen og EU-kravene. Vi kan ikke blive ved med at sidde dem overhørig, desværre, uanset hvor meget vi er imod disse. Og fordi og de kommende krav er sådan, at i jollefiskeriet så skal der være et bestemt afstand til brændstof. Og de krav, der stilles, de kan ikke opfyldes ved jollefiskeri. Derfor kan vi nok ikke komme uden om, at vi bliver nødt til at efterleve EU-kravene, hvis vi ikke vil stoppe vores eksport.

Dem, der har fulgt med i EU-kravene, det er dem, som da Sisimiut Seafood, som indhandlede sælkød, hvor der var nogle jollefiskere, som havde en rentabel fangst og det er på baggrund af EU-kravene, man stoppet denne produktionssted. Og derfor kan vi ikke sidde disse krav overhørig.

Hvis vi skal behandle vores fiskere ordentligt, så må vi også få dem til at følge med kravene. Og derfor som Hans Enoksen har nævnt om det kommende hellefiskeseminar, at det snarest muligt  bliver en realitet. Så vil vi selvfølgelig støtte den.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste, der har bedt om ordet, det er Jensine Berthelsen fra Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Jeg siger tak til besvarelsen i vores indledning, Ole Thorleifsen. Vi fik lært noget. Og mht. de undersøgelser, der skal gennemføres, det må hastes igennem. Og mht. indhandling og fiskeriet må tilpasse sig hinanden. Og det må vi så prøve på at finde ud af. Og mht. krabbeudvalgets arbejde. Det må snart blive færdig med deres opgave, fordi der er mange hellefiskefiskere, som venter på arbejdet. Derfor forslaget bliver afvist i sin foreliggende form, sådan som vi indstiller den, så har vi forståelse for fra Atassut.

Mht. fiskerne, der venter på og som gerne vil fortsætte med deres erhverv, at de er i afventende position. Det er jo mange. Derfor vil jeg gerne opfordre over for Landsstyret, at man snarest muligt får nedsat et hellefiskeudvalg og at der sker en afklaring mht. indhandling, og at man prøver på at finde noget, der harmonerer både med fiskeriet og indhandlingen. Og denne sag er af hastende karakter.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste taler er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har stor forståelse for forslagsstillerens bestræbelser, hvor han blev nødt til at bruge stærke ord. Der er to Landsstyremedlemmer. Den ene er Landsstyreformanden og den anden er Landsstyremedlemmet for Fiskeri. Og ud fra deres besvarelser, så ser vi frem til den videre udvikling inden for hellefiskefiskeriet, også fordi vi har snakket om et seminar i efterhånden flere år. Så håber vi, at dette seminar bliver realiseret i den nærmeste fremtid.

Der har været et seminar i Kangerlussuaq om jollefiskeriet og vi har så hørt, at dette seminar har udmøntet, at jollefiskere dengang har udmeldt om, at de vil være nødvendigt at skulle anskaffe sig større fartøjer, men man skal ikke være i tvivl om, at der er mange forskellige forhold fra sted til sted vedrørende jollefiskeriet her i Grønland.

Og hvad angår hellefiskeområderne og jollefiskerne og vilkårene de lever under. Det er meget anderledes i forhold til andre steder på kysten.

Man har sagt engang imellem, at vilkårene for nogle jollefiskere er meget gode. Men det er ikke helt korrekt. Selvfølgelig hvad angår EU?s krav, det kan, det vil blive svært at komme uden om disse krav. Og hvis man helt skal gå væk fra jollefiskeriet, så må gøre noget ved sagen på nuværende tidspunkt. Da der var et rejeseminar for ikke så længe siden i Ilulissat, hvis vi udelukkende ser på rejefiskeriet, så blev der sagt, at, så er der krav på 200 millioner kroner for afdragene.

Hvis vi ser på tallene vedrørende jollefiskeriet, der er cirka 1.250 jollefiskere her i Grønland. Eller hvis vi ser på deres forsørgelse af familierne, hvor mennesker drejer det sig så om? Hvis manden i morgen bliver sagt, at jollefiskernes fangst ikke længere kan indhandles på fabrikkerne, så vil svaret nok blive, at det er kravene i Europa i fabrikkerne, der er skyld deri.

Jeg mener endvidere, at vi ikke længere kan acceptere Landsstyremedlemmet for Fiskeris udtalelser herfra. Altså vedkommende Landsstyremedlem burde bruge denne talerstol til at besvare spørgsmål, også fordi vi alle sammen har mulighed for at bruge denne talerstol til at debattere. 

Med hensyn til høringerne. Ja, man ser altid frem til disse høringer og resultaterne herefter. Ja, forslagsstilleren har været inde på, at der sker høringer uden resultat. Det er helt korrekt. Forslagsstilleren er på rette spor. Det er ved at være for sent nu og med hensyn til påstanden om en bæredygtig udnyttelse, så passer disse forhold ikke med denne udmelding.

Jeg håber og tror, at tre kommuner, Upernavik Kommune, Uummanaq og Ilulissat kommuner skal høres i denne sammenhæng. derfor er jeg taknemlig, meget taknemlig for. Jeg er forstående for fiskeriudvalgets udmeldinger om, at der skal ske undersøgelser i den nærmeste fremtid, således at vi kan fremskaffe de fornødne oplysninger herigennem. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg siger tak til det, der blev sagt fra Landsstyret i forståelse. Jeg vil ikke komme med yderligere bemærkninger med hensyn til fiskeriet med hensyn til hellefiskeriet, fordi jeg håber på, at de ord, jeg skal sige af dem, der kommer fra Ilulissat, Uummannaq og Upernavik med hensyn til, at udvalget skal høre på dem, at udvalget så kommer med en besvarelse. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Ja, mht. de faldne bemærkninger. Det er meget forståelige. Og jeg skal også udtale, at krabbeudvalget er ved at være færdig med sit arbejde. Og på grund af det, så har vi i Direktoratet siden sidste år mht. der har været forberedt, at det er det, der er lige som til at gå igang lige som geværet, der er parat til at skyde.

Mht. hellefiskefiskeriet og forholdene, så er det jo forud allerede planlagt, at man i Ilulissat og Uummannaq og Upernavik, at der kommer nogle repræsentanter fra dem, hvor de så kun er KNAPK, der også er medbestemmende, at man derigennem, som minimum skal være her i en uge og have en meget omhyggelig diskussion om hellefisk og med hensyn til, at de kommer med nogle grundlag, som Landsstyret kan bruge og det er så den hensigt, man har.

Og jeg skal endnu gøre opmærksom på, at Landsstyrekoalitionen fuldt ud i enighed har aftalt og det står også i Landsstyrekoalitionens aftale.

At man om ikke så langt tid, så regner vi med, at når næste år er begyndt, så er det jo, når man ser på fiskeriet generelt, at man gennemfører et så bredt muligt seminar. Og det er det, vi skal arbejde med og det er så det, vi nævnte i vores bemærkninger i foregårs og så håbe på og med hensyn til punkt 4, at man er opmærksom på omkostningerne, der vil være. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Ja tak. Det er nødvendigt mht. ordføreren fra Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen, at hans udtalelser, det kan være, at vi også stol? er meget tæt, at hvis du siger noget til dine naboer og at selvfølgelig har jeg haft nogle problemer med det tidligere. Men man skal være påpasselig med, og du ryster på hovedet og derfor med hensyn til, at du laver forskellige opførsler, det skal du også erindre om, fordi vi bruger vist alle sammen sådanne nogle opførsler.

Men da du sagde, så har jeg næsten ikke hørt hvad det er. Men jeg har lagt mærke til, at du sagde noget. Men det jeg er ude efter her, at jeg vil gerne sige det, du påpegede, at de krav fra EU, om vi hele tiden skal følge dem. At du får dem til at lyde sådan i henhold til den forståelse jeg har, at vi ikke bør høre på dem.

Vi kan selv fastlægge vores krav, men vi kan jo ikke spise alle sammen de hellefisk, vi fisker her i landet. Vi må eksportere dem og sælge dem ud af til. Og derfor med hensyn til markedernes krav. Det må vi også høre meget nøje efter. Og det er det, jeg sætter i højsædet og det er det, vi skændes om, måske lige lovlig højt.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg skal gøre opmærksom på, at vi er ved at gå forbi det emne. Vi skal henholde os til det emne, vi debatterer her.

Så er det Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Ja, selvfølgelig fra denne talerstol skal man ikke bruge løgn. Jeg kommenterede Landsstyremed­lemmet for Finanser, at mens jeg er på talerstolen, at jeg ikke kan acceptere, at hun laver nogle opførsler over for mig. Det er meget uacceptabelt.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja, dermed er vi færdige med dette dagsordenspunkt 102 og den overgår til 2.behandling i sin foreliggende form. Og dermed er vores møde også slut for i dag.

Og jeg skal også meddele, at vi i morgen, så er der ikke nogen Landstingssamling på grund af kursus. Og Landstinget samles igen på mandag her. Tak.

Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, 13. marts 2003, nal. 13:00:18:00.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Siullermik ullormut oqaluuserisassani nassuiaat nalunaarutigissavara.

Siulittaasoqarfik ullumi ataatsimiikkami ullumikkut ataatsimiinnissamut ullormut oqaluuserineqartussat amerlineqarnissaannik apeqqut isummerfigaa. Siulittaasoqarfik aalajangerpoq immikkoortut 11, 25 aamma 102 Inatsisartut ulloq 12. marts 2003 ataatsimiinnerminni angumerinngitsuugaat, ulloq 13. marts 2003-mut ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqassasut. Imaalilluguli, immikkoortoq 11, 25 aamma 102 ullumi ullormut oqaluuserisassatut aalajangiussaaqqaartup kinguninngua immikkoortut uku oqaluuserineqareerpata, oqaluuserineqassasut.

Imm. 103. Pilersuisoq A/S-imut kiffartuussinissamik isumaqatigiissut aqqutigalugu Upernaviup eqqaani nunaqarfinni naatsorsuutit tamarmik Upernaviup illoqarfiani suliarineqartalernissaannik Naalakkersuisut piumasaqaateqarsinnaanersut pillugu naalakkersuisunut apeqqut.

Imm. 67. Naalakkersuisunut  apeqqut: Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqquserniornissamut Naalakkersuisut pilersaaruteqarpat?

Imm. 68. Naalakkersuisunut  apeqqut: Naalakkersuisut imerniartarfiit diskotekillu ammasarnerinut aalajangersakkat, soorlu assersuutigalugu ullaakkut tallimat tungaannut ammasinnaasunngorlugit, allanngortinnissaat pilersaarutigaat?

Imm. 88. Naalakkersuisunut  apeqqut: Inuusuttut ataani taaneqartut 14-leereernerini immikkut ilinniarsimasunit ikiorneqartuarnissaat anguniarlugu suut suliniutissatut eqqarsaatigineqarpat?

Imm. 87. Naalakkersuinikkut tunngavilimmik Namminersornerullutik Oqartussani atorfinitsisisarnerit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

Apeqqutigissavara akerliusoqarnersoq, imaluunniit  apeqquteqarusuttoqarnersoq?

Taamaattoqanngilaq!

Taamaalilluta ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 103.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, 13. marts 2003, nal. 13:05.

Immikkoortoq 103

Pilersuisoq A/S-imut kiffartuussinissamik isumaqatigiissut aqqutigalugu Upernaviup eqqaani nunaqarfinni naatsorsuutit tamarmik Upernaviup illoqarfiani suliarineqartalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaatut siunnersuut.

(Ole Thorleifsen)

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Una apeqquteqaat Bent Frederiksen-iminngaanniit tigunikuuara, taavalu Pilersuisup A/S-ip kiffartuussinerannut tunngatillugu.

Tullianik 65 mio.-inik nalilinnik Namminersornerullutik Oqartussat Pilersuisoq A/S-imut tapiissuteqarunik piumasarisariaqarpaat Upernaviup nunaqarfiini naatsorsuutit tamarmik Upernaviup illoqarfiani suliarineqartalissasut.

Ullumikkut nunaqarfiit naatsorsuutaat Aasianni suliarineqartarput tamatumalu kingunerisarpaa akiligassat akileriikkat akilersinniarneqaqattaartarmata, ilaatigut qaammatit sisamat tikillugit, pissutigalugu naatsorsuutit misissoqqissaarneqareeraangata aatsaat, akiliutit akiligassaqarfiusunut apuussinnaasarmata.

Siusinnerusukkut nunaqarfiit naatsorsuutaat illoqarfimmut toqqaannarallarmata akiliutit, pingaartumik kommunimut, INI A/S-imut, Nukissiorfinnut il.il. piaartumik apuuttarput ujartuisarnersuillu taamanikkut akuttusoorujussuupput.

Ullumikkut Pilersuisoq A/S sipaarniarluni naatsorsuutit illoqarfimmi allami suliaritittarpai. Naalakkersuisut piumasaqaateqassapput 64 mio. Kr. Nunaqarfimmiut sullinneqarnerannut pitsaasuunissaanut akiliutaammata, pitsaasumik sullinneqassasut.

Qunajanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Akissuteqassaaq Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Siullermik erseqqissaatigilaassavara aalajangiiffigisassatut siunnersuutitut siullermik saqqummernikuugaluarami, taanna massakkut apeqqutinngornikuummat. Taanna uannut oqaatigineqarpallammat aalajangiiffigisassatut siunnersuut, kisianni tassa apeqqutaavoq.

Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsenip apeqqutaanut qujapput, tassani ersersinneqarmat minnerunngitsumik Upernavimmi eqqaanilu akiligassat akilersinniarneqartarnerat eqqarsaatigalugu pissutsit kipiluttunarsinnaasartut.

Naalakkersuisut Pilersuisoq A/S-imut attaveqarneri marloqiusaapput, tassa naalakkersuisut ingerlatseqatigiiffimmik piginnittuupput, tamatumalu saniatigut aamma Pilersuisoq A/S-imit kiffartuunneqarnissaminnik isumaqatigiissuteqarlutik. Ingerlatseqatigiiffiup aqutsisuni aaqqissuussaaninilu aqqutigalugit suliassarpassuarnik akikinnerpaamik naammassinninniartussaavoq. Aatsaat taamaaliornikkut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsisini piumasaqaatit aamma Naalakkersuisut ingerlatseqatigiiffimmut naatsorsuutigisaat ingerlatseqatigiiffiup naammassisinnaavai.

Naalakkersuisut malugeqqussavaat Pilersuisoq A/S-imit kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissummi pineqarmata nunaqarfinnik isorliunerusunillu nioqqutissanik pilersuinerup attanneqarneranut aningaasartuutit akilerneqartarnerat. Ingerlatseqatigiiffiup, aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiusup namminersortup, naatsorsuuseriveqarnini pissarsiassaminillu akiliisitsiniartarnini qanoq aaqqissuutissanerlugu nammineq isumagisassaraa. Aningaasanut inatsimmi takuneqarsinnaasutut kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissummi pineqarput nuaqarfinnik isorliunerusunillu nioqqutissanik pilersuineq. Ingerlatseqatigiiffiup naatsorsuuseriviata akiliisitsiniartarfiatalu sumi inissisimanissaa pillugu ilassutitut isumaqatigiinniarnikkut kiffartuuunneqarnissamik isumaqatigiissutip annertusisinneqarnissaanik Naalakkersuisut pilersaaruteqanngillat.

Naalakkersuisut piginnittutut soorunami soqutigisaraat ingerlatseqatigiiffiup innuttaasunik sullissinerata pitsaasuunissaa. Taamaattumik inatsisartunut ilaasortap aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa aallaavigalugu minnerunngitsumik Upernavimmi akiliisitsiniartarneq pillugu ilaarsortap oqaaseqaatai ingerlatseqatigiiffimmut naalakkersuisut ingerlateqqippaat, qularnaarniarlugu ingerlatseqatigiiffiup aqutsisuisa ajornartorsiummik ilisimaarinnilernissaat. Naalakkersuisut soorunami naatsorsuutigaat inatsisartunut ilaasortap saaffiginnissutaa tunngavigalugu ingerlatseqatigiiffiup aqutsisuisa pineqartoq suliassatut tigujumaaraat.

Naluneqanngitsutut on-line atorlugu nunaqarfimmiut akiliisalersinnaanissaat sulissutigineqarpoq. Naatsorsuutigineqarpoq taamaasiortoqarneratigut Inatsisartuni ilaasortap ajornartorsiutit tikkuartugai aaqqiiffigineqassasut sullissinerup pitsanngoriartinneqarneratigut.

Taamaalillugu Naalakkersuisut neriuutiga apeqqut naammaginartumik akissuteqarfigisimassallugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, apeqquteqartoq, Siumut.

Naalakkersuisumut qujavunga taamannak apeqquteqaaterput tigulluarmagu, taamaattumillu naatsorsuutigaara tassuunga ajornartorsiutip Y qarnissaa, taavalu aamma  misissorluarneqarnissaa Naalakkersuisuninngaanniit. Taamannak sullissineq, taamannak iluseqartillugu akueriinnarsinnaannginnatsigu, taavalu aamma  aaqqiisoqanngippat soorunami aamma malersukaassavarput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta apeqquteqaat siulleq immikkoortoq 103 naammassivarput.

Taavalu massakkut apeqquteqaat Naalakkersuisunut immikkoortoq 67.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, 13. marts 2003

Immikkoortoq 67

Naalakkersuisunut  apeqqut: Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqquserniornissamut Naalakkersuisut pilersaaruteqarpat?

(Palle Christiansen)

Palle Christiansen, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Naalakkersuisunut apeqquteqaatiga imaappoq: Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqquserniornissamut Naalakkersuisut pilersaaruteqarpat?

Isuma nutaajunngilaq. Amerikamiut Sisimiut Kangerlussuullu akornanni akeqanngitsumik aqquserniornissamik Kalaallit Nunaat/Qallunaallu Nunaat siusinnerusukkut neqeroorfigisimavaat. Taamanikkut qujaannarpugut.

Isumassarsiarli ajoriinnagassaanngitsuuvoq. Illoqarfiit taakku marluk aqqusinikkut attavilerneri piffimmut arlalitsigut B nunatsinnullu tamanut B iluaqutissartaqarpoq.

Periarfissat pissanganartut assigiinngiiartullu akikinnerusut pilersinnerisa takornarissat annertuumik amerleriartissavaat. Aqqusernup eqqaani takornarissanut periarfissaasinnaasut nutaat kisissaanngillat. Matumani ilaatigut sunngiffimmi illuaqqiat attartortittarneri, tammajuitsussarsiorluni piniarnerit, pisaqarfiusinnaasutut qulakkiikkani akiliisitsilluni aalisartitsinerit aammalu takornarissanik piffimmi angalaartitsisarnerit eqqarsaatigaakka.

Tamatuma saniatigut nioqqutissanik asiujasunik Sisimiut aqqutigalugit nunatta sinneranut ingerlatsisarnissamut aqqusineq periarfissatsialaavoq. Taakku Kangerlussuaq aallaavigalugu sinerissamut umiarsuarmik assartuisarnermit sukkanerusumik ingerlanneqarsinnaalerneri pisinnaalissaaq.

Iluatsillugulu Europamut nioqqutissanik nutaanik assartuinermi Kangerlussuup tungaanut aqquserniorneq iluaqutaasussaavoq. Tamanna iluatsissappat Sisimiuni umiarsualivimminnik nutarterilluni naleqqussaanissaq pisariaqassaaq. Apeqqut tamatumunnga tunngasoq takuuk.

Aammattaaq piffik aqqusinniorfiusussaq aatsitassaqarluartuuvoq, ilaatigut tantalinik angallattakkanik oqarasuaatiliornermi atorneqartartunik, tamakkulu aqqusinniortoqarneratigut ajornannginnerusumik akikinnerusumillu piiarneqarsinnaalissapput.

Aqqusinniornissamut aningaasalersuinissaq Namminersornerullutik Oqartussat Sisimiullu suleqatigiinnerisigut pisinnaavoq, ingerlaavartumillu ingerlatsinermut aningaasartuutit atuisunit akilerneqartarsinnaapput, taamaalillutillu Namminersornerullutik Oqartussat ukiut tamaasa aningaasatuuteqartarnerisigut artukkiissanatik.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Naalakkersuisut Sisimit Kangerlussuullu akornanni aqqusinniorsinnaaneq pillugu oqallinneq soqutigalugu malinnaaffigisimavaat. Aqquineq taamaattoq arlalippassuartigut suliaqarnerulersitsisinnaagunarpoq, Sisimiut kisiat eqqarsaatiginagu, kisiannili aamma nunatta sinnera eqqarsaatigalugu.

Aqqusinniornermut tunngasut kommunit suliassarimmatigit Naalakkersuisut Sisimiut Kommuniata Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqusinniortoqarneratigut aningasatigut, attaveqaqatigiinnikkut pilersuinikkullu kingunerisaasussanik misissuisitsineranit paasisat utaqqimaaqqaarumavaat. Tassunga atatillugu attaveqaqatigiinnermi pilersuinermilu pissutsinut tunngatillugu paasissutissanik pissarsiniarneq pillugu Sisimiut Kommunia oqaloqatigineqartarsimavoq. Ilisimatitsissutigisinnaavara qaammatip matuma naalernerani Sisimiut Kommuniata misissuinerup inernera saqqummiutissamaarmagu.

Naggasiullugu periarfissaq manna atussavara erseqqissaatigalugu, siunissami sanaartorneqartartussat piviusorsiortumik tunngaveqartarnissaat, Naalakkersuisut pingaartilluinnarmassuk.

Taamaammat Naalakkersuisut Kangerlussuup Sisimiullu akornanni aqqusinniornissamut isummerniarnerat, aqqusinermik taamaattumik pilersitsinerup inuiaqatigiit aningaasaqarnerata ineriartortinneqarneranut iluaqutaasinnaaneranik sunnersimaneqarumaarpoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Nalunaarusiassaq inereersimasussaagaluaq eqqarsaatigalugu 4. marts inereersimasussaasoq ilisimavara. Immaqa qaammat naalerpat takkutissaaq, aamma taanna utaqqilluaannassavarput.

Taavalu aamma akissuteqaammi takusaqarpunga. Naggasiullugu periarfissami atussavara erseqqissassallugu, oqarmat aammattaaq aningaasanut inatsisissamut tamakku tunngatillugit eqqarsaatigineqarsinnaanerat.

Tassa inuuiaqatigiinni qanoq ingerlasoqarnerani aningaasaqarnermut tunngatillugu taanna apeqqut aamma eqqarsaatigineqartariaqassagami, tassa suliassaqalernerulernissamut tunngatillugu.

Tassalu aamma taakkua qilanaaralugit tamakkua utaqqiumaarpakka.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassalu immikkortoq 67 naammassivarput. Taavalu massakkut immikkoortoq 68.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, 13. marts 2003

Immikkoortoq 68

Naalakkersuisunut  apeqqut: Naalakkersuisut imerniartarfiit diskotekillu ammasarnerinut aalajangersakkat, soorlu assersuutigalugu ullaakkut tallimat tungaannut ammasinnaasunngorlugit, allanngortinnissaat pilersaarutigaat?

(Palle Christiansen)

Palle Christiansen, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Naalakkersuisunut apeqqutigisara imaappoq: Naalakkersuisut imerniartarfiit diskotekillu ammasarnerinut aalajangersakkat, soorlu assersuutigalugu ullaakkut tallimat tungaannut ammasinnaasunngorlugit, allanngortinnissaat pilersaarutigaat?

Tunngavilersuutigaakka imerniartarfiit diskotekillu ammasarnerisa sivitsornissaata arlalinnik iluaqutissataqarnera apeqquteqarninnut tunngavigaara.

Imerniartarfinniittut nuannallutik ataasinnguartuullualeruttorlutik diskotekiniittullu qittallualeruttorlutik unnuakkut pingasunut piffimmiit qimaguteqquneqaraangamik ima nuannisatsimaartigigajuttarput inatsisikkut ammasarnermut maleruagassat sukangasuut taakkununnga uumatsassutaaginnartarlutik.

AFestertulli@ ilaasa Afesternertik@ suli naammassinngimmat angerlarsimaffiit arlaannut nangikkiakaasarput. Nangikkiarnerit avatangiisinut annertuumik akornusersuisarput.

Aammattaaq isumaqarpunga unnuami persuttaasarnerit ilaatigut inuit amerlasuut ataatsikkut ornitaminniit aniasarnerisa kinguneranik pisartoq.

Ammasarfiit ullaakkut tallimanut sivitsornerisigut ileqqut qulaani taaneqartut ajoraluartumillu nunatsinni atugaasut pinngitsoortinneqarsinnaapput.

Inermiartarfiit diskotekillu ullaakkut tallimanut matusalernerisa nangikkiakaasarnerit persuttaasarnerillu annikillingaatsiarneranik kinguneqarnissaa ilimanarpoq, tassami tamakkunaniittut ataatsikkut anianatik pingasut tallimallu akornanni aniarusaarnissaat ilimagineqarsinnaammat.

Qujanaq

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ilaqutariinnut Peqqissutimullu Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Piffissap ammasarfiup sivitsorneqarnissaa siunertaralugu matuffissatut aalajangersakkap allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut pilersaaruteqanngillat. Imerniartarfiit diskotekillu matuffissaat pillugit aalajangersakkat imigassanik aalakoornartortalinnik nioqquteqartarneq sassaallertarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. 11, 11. November 2000-meersup kapitaliisa sisamaanni '13-imi aamma kapitaliisa arfernanni '21-mi aalajangersagaapput.

Piffissaq matuffissatut aalajngersagaq ileqqorinnerulernissarput aallaavigalugu nunamilu maani imigassamik atuinerup annikinnerulersinneqarnissaanik anguniagaqarnermut pingaarutilittut ilaatillugu aalajangersagaavoq. Naalakkersuisut maannakkut siusinnerusukkutulli anguniagaraat imigassamik atuinerup tamarmiusup inooqatigiinnermut peqqissutsimullu tunngasut pissutigalugit annikillisinneqarnissaa. Anguniagaq tamanna nunatsinni annertuumik tapersersorneqarpoq.

Nunatsinni imigassamik atuineq annikilliartuaarusaarsimavoq inummut ataatsimut 14-inik ukioqalersimasumut ukiumut imigassaq 12,5 literiulerluni. Imigassamik atuinerup inooqatigiinnermut peqqissutsimullu kingunerisartagai suli ingasappallaartutut Naalakkesuisut isumaqarfigaat taamaattumillu ileqqorinnerulernissatsinnut tunngasut qasukkaaviginissaat piumassuseqarfineqanngilaq.

Akerlianilli imerpallaarnerujussuup tamatumalu inooqatigiinnermi kingunipilugissagaasa siunertaqartumik pinaveersaartinneqarnissaasa suliniuteqarfigineqarnissaa suli pisariaqartinneqarpoq.

Piffissap imigassanik sassaalliiffiusinnaasup sivitsorneqarnera kukkunerussaaq. Pisiniarfinni imigassanik nioqquteqarsinnaanerup 2000-mi ammanerulersinneqarneratigut imigassamik atuinerup kingunerisai siullermik Naalakkersuisut malittareqqaarusuppaat.

Piffissap ammaffiup sivitsorneqarnerata arlalinnik pitsaaquteqarnissaa inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip apeqquteqarnerminut pissutiginerarpaa. Pitsaaqutit tassaatinneqarlutik festernerminnik nangitsisartut persuttaasarnerillu amerlassutsimikkut ikilinissaat. Piffissap ammaffissap sivitsorneqarneratigut pitsaaqutit taaamaattut uppernarsaatissaqartinneqanngillat.

Nunani allani imerniartarfiit diskotekillu piffissap matuffissaasa ullaassakkut tallimat tungaanut sivitsorneqarsimanera imerniartarfiit diskotekillu matunerinut atatillugu persuttaasarnerit uivernerillu maanisulli annertuumik suli ajornartorsiutaavoq.

Piffissap ammasarfiup sivitsorneqarnerata imigassanik aalakoornartortalinnik nioqquteqarnerup annertunerulernera, taamatullu inuit aalakoortut amerlanerulernerat nassatarisussaavai. Tamannalu immini ajornartorsiutinik suli annertunerusunik pilersitsereerpoq.

Kiisalu festernerup angerlarsimaffinni nanginneqartarneranut atatillugu sanileriit akaareqatigiinngissuteqarsinnaanerisa pinngitsoortinniarnissaanut piffissap matuffissatut aalajangikkap atorneqarnissaa Naalakkersuisut pitsaasuusorinngilaat. Taamatut pisoqarsinnaanera INI A/S-ip attartortitsineq pillugu inatsisaasigut iliuuseqarfiusinnaareerpoq.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Taassa naatsunnguamik oqaaseqarfigilaassavara.

Akissuteqaatigineqartoq siullermik aatsaat massakkut Ruth Heilmann-imit isumaqatigiinngissutigisarput saqqummiunneqarpoq. Tassa Naalakkersuisut politikkeraat Isumaginninnikkut Peqqinnissakkullu ajornartorsiutit annikillinissaat, taanna isumaqatigiissutigineqarsinnaavoq.

Taavalu Danmarkimut sanilliunneqarsinnaavoq, tassani killilersuivallaanngitsumik matusisarnissamik inatsiseqartoq. Taavalu tassani Danmarkimi innuttaasut agguaqatigiissillugit Kalaallit Nunaanninngarnit imernikinnerupput.

Taava Naalakkersuisup sanilinut ajornartorsiutaasarnera oqaatigivaa, taava iluaqutaanngilaq Ini A/S-imut attartuisarnissami inatsisissamut innersuisaramik, tassani sisamanut ullaakkut ajornartorsiutaalersaramik.

Taava aamma Naalakkersuisut oqaatigivaat nunani allani tallimat tungaanut imerniartarfinnut diskotekinut aammasarneranut tunngatillugu taanna uppernarsaatissaqartoq. Naak taanna uppernarsaat?

Taava aamma Naalakkersuisut ilannguppaat ammasarfiit sivitsorneqassappata, annertunerusumik imigassanik tuniniaaneq qaffanneqassasoq.

Taava aamma kingornatigut nangikkiassagaanni, taanna ajornartorsiutaanngilaq tassani pissarsinissaq. Kisiat tassa isumagineqaannarsinnaagaluarpoq inatsisit naapertorlugit imerniartarfinni imerfiusartussani imerneqarnissaat  isumagineqaannarsinnaavoq. Paarlattuani  imerniartarfinni akilersillugit, imaluunniit taxa-ni assigiinngitsuniluunniit pisiarisinnarlugit sanilit ajornartorsiortillugit. Tassa taannaana ajornartorsiutaasoq!

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.

Tassa ilisimasitsissutigissavara apeqquteqaatit oqallissutigineqarsinnaanngimmata.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa Palle-p oqaaseqarnermini soorunami Danmarkimut assersuunneqarsinnaanngilagut, kisianni nalunngilarput ukiuni qanittuni kingullerni annertuumik uparuartorneqarpugut nunatsinni imigassartornerujussuaq pillugu.

Taavalu aamma imerniartarfiit ammasarneri aamma sivitsuvallanneqarnikuupput, aammalu imigassaq akitsornaveersaarlugu immaqa akikillilaarneqarnikuulluni. Taamaalilluni taamatut iliuuseqartoqaraluartoq imigassap atugaanera annikilliartorsimavoq. Taannalu isumaqarpunga maannakkut iluartuusoq, aammalu taasumap killissarititaasup iluani, taamatut angusaqarnerput suli sivitsorlugu iliuuseqarutta suli angusassagut pitsaanerit isumaqarpunga tassuungakkut angusinnaallugit.

Soorunami allanut nangigiartarneq pinianngikkaanni aamma imerniartarfiit ammajaartartorujussuupput, nalunngilarpullu aatsaat imerniartarfiit immaqa ullaassakkut innuttarput, taamaalillunilu aatsaat nuannersiteruttorlugu matusarlutik. Kisiannilu aamma nalunngilarput sisamat missaanni aatsaat imerniartarfinninngaanniit aniasarput. Kisiannilu tallimanut matuppat, arfinernut aniappata inuit kikkut takussavaat? Siulliullutik itertarput meeqqat. Taamaalilluni aamma tassuunakkut qanoq perulluliorneq aamma soorunami malitseqartinneqarsinnaalluni. Taamaattumik tassa taamatut isikkoqartillugu Naalakkersuisut maannakkuugallartoq akuerisinnaanngikkaat erseqqissaatigiinnaqqissavara.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta immikkoortoq 68 naammassivarput.

Taavalu massakkut  immikkoortoq 88.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, 13. marts 2003

Immikkoortoq 88

Naalakkersuisunut  apeqqut: Inuusuttut ataani taaneqartut 14-leereernerini immikkut ilinniarsimasunit ikiorneqartuarnissaat anguniarlugu suut suliniutissatut eqqarsaatigineqarpat?

(Astrid Fleischer Rex)

Astrid Fleischer Rex, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Naalakkersuisunut apeqqutiginiarpara inuusuttut ataani taaneqartut 14-leereernerini immikkut ilinniarsimasunit ikiorneqartuarnissaat anguniarlugu suut suliniutissatut eqqarsaatigineqarpat?

Tunngavilersuutigaara nunatsinni ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut utaqqisutut allatsissimasut qanoq amerlatigineri tamatta nalunngilagut. Utaqqisutulli allatsissimasut utaqqisunulluunniit, paaqqinniffimmik pisariaqartinneqartumik peqartoqannginnera pissutigalugu, allatsinneqarsinnaangitsunut sanilliullugit iluatsitsinerupput. Tassani eqqartorpakka meeqqat 14-leereernermikkut immikkut paaqqinnittarfimmit Meeqqat Illuannit anisussanngortut. (Tassunga meeqqat 4-nit 14-nut ukiullit inissinneqartarput.)

Ajoraluartumik taakku katsorsarneqarnerisa nanginneqarnissaannut periarfissanik peqartoqanngilaq. Taamaattumik taakku angajoqqaaminnut tiguseqqinnissaminnut nukissaqanngitsunut imaluunniit paaqqinniffimmut allamut, katsorsarnissaannut pisariaqartitaannut naammassinnissinnaanngitsumut, nuutsiinnarneqartariaqartarput. Ataasiakkaatigullu aamma nalaanneqartarpoq pineqartut Danmarkimi Eferskolenut iluatsinngitsumik atuariartortinneqartarneri.

Fatuma Alip Amalie Petersenillu (tamarmik Sanami A1-mi sulisut) Sermitsiaq nr. 5-imi ulloq 31. januar 2003-mi allagaat AInuusuttut unammilligassat@ atuareerlugu, uppernarsivara ukioqatigiit pineqartut katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsisut immikkut ilinniarsimasunik ikiorserneqarsinnaaqqullugit nunatsinni suliniutit amigaatigineqartut.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut  Naalakkesuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Paaqqinniffiup Meeqqat Illuata sullitai tassaapput meeqqat inuusuttullu sisamanit 14-inut ukiullit, annertuumik sumiginnagaasimanertik pissutigalugu katsorsarneqarnissaat siunertaralugu misissortinneqartussatut/malinnaaffigineqartussatut inissinneqarsimasut imaluunniit perorsaanikkut sukumiisumik katsorsarneqarnissaat pillugu inissinneqarsimasut.

Meeqqat Illuat tassaavoq paaqqinniffik immikkut ittoq immikkut perorsaanikkut ilisimasalik, paaqqinniffiup anisussanngortitsinissamut atatillugu kommunimik angerlarsimaffigisamik suleqateqarnissaq pilersaarusioqateqarnissarlu pingaartitaraa. Malitseqartinneqanngitsumik imaaliallaannaq anisussanngortitsinnginnissaq paaqqinniffiup qulakkeertarpaa, soorlu tamanna meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni tapersersuinermik suliniutit pillugit aalajangersakkani piumasaqaataasoq.

Angerlartitsinermut atatillugu pilersaarusiortarnermik angerlartitsereernermilu malinnaanermik paaqqinniffik maligassiuvisuuvoq, tamannalu peqqussutissatut siunnersuut inatsisartut ataatsimiinneranni matumani immikkoortoq 26-itut suliarineqartoq akuerineqarpat pinngitsoorani atortussanngortinneqassaaq.

Meeqqat Illuaniit ingerlariaqqittussatut anisussat suli angerlarsimaffiup avataanut inissisimanissaminnik pisariqartitsisut paaqqinnifinnut aallanut inissinneqartarput soorlu AJA-mut MATU-mut, Qasapermiunut, Inuusuttut Inaannut Qaqortumiittumut, Uummannami Meeqqat angerlarsimaffiannut assigisaanulluunniit. Kisiannili paaqqinniffinni inissat amigaataaneri pissutaalluni naleqquttumik inissiivissaaleqisoqarsinnaasarpoq, pingaartumik inuusuttuaqqat immikkut katsorsarneqarnissaminnik suli pisariaqartitsisut eqqarsaatigalugit.

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu peqqussutissatut siunnersuummut atatillugu paaqqinnittarfimmit aninissaq pillugu aalajangersakkat sukannernerulersinniarneqarput, kommunip angerlarsimaffigisap suliniummik malinnaanissaanik aammalu angerlartitsinermi malitseqartitsinissamut pilersaaruteqarnissaanik piumasaqaatitalerlugu. Aammattaaq peqqussutissatut siunnersuummiippoq paaqqinniffimmit aninissaq pillugu kommunalbestyrelsip aalajangigaanut naammagittaalliuuteqarsinnaanermut aalajangersagaq.

Meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfimmi inatsisinik kommunit atuutsitsinerannik nakkutilliineq isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugu inatsit malillugu ingerlanneqarpoq, isumaginninnermut tunngasunik nakkutilliineq pillugu Naalakkersuisut erseqqinnerusunik aalajangersaanissamik piginnaatitaanerat Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 43, 18. december 2001-imeersukkut naammassineqarsimalluni.

Inatsitigut aalajngersakkat malillugit kommunini ataasiakkaani suliassaqarfimmi tamatumani nakkutilliineq ingerlanneqarpoq, taamaalilluni kommunit inatsimmi siunertarisaasunik sapinngisamik pitsaanerpaamik malinninnissaat qulakkeerniarneqarluni, aammalu meeqqat inuusuttulluunniit ataasiakkaat pitsaanerpaamik atugassaqarnissat qulakkeerniarneqarluni.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Apeqquteqartoq Astrid Fleischer Rex.

Astrid Fleischer Rex, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Naalakkersuisup oqaasiinut qujavunga.

Akissutaanut qujasinnaannginnama akissutitut kusanartutut isiginnginnakku.

Nalunngilarput tamatta Meeqqat Illuat qanoq issuagassiulluartigisoq ullutsinni. Taamaammallu uggornarpoq meeqqat 14-ileereeraangamik takananiissinnaajunnaarlutik saaffissaarutsinneqartartut.

Naalakkersuisup akissutiminni eqqartorpaa AJA-mukarsinnaapput, Qasapermiunukarsinnaapput, MATU-mukarsinnaapput, Børnehjem-imukarsinnaapput allanut.

Sumut iluaqutaava sulinerat allaagunik meqqat Meeqqat Illuaninngaanniit 14-leereerlutik anisussat allatut suliassaapput.

Taamaattumik neriuppunga, inissiinnarnagit allanut Naalakkersuisut eqqarsaatigilluassagaat pilersitsinissaq meeqqat taakkua ikiugassat, aamma 14-ileereerneratigut kusanartumik ikiuiffissamik.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Astrid isumaqatigisorujussuuvakkit.

Soorunami ikiorniartariaqarput taamatut 14-nik ukiullit aamma allamut inissiinnarnagit. Aammalu tamanna pisussaaffigaarput Inatsisartuni. Taanna ukiualunni anguniarneqarpoq meeqqap 14-ileereersup soorunami aamma 20-inik ukioqalernissaa allaat immikkut iliuuseqarfigineqarluni pisariaqartitai naapertorlugit 20-ileereeraluaruniluunniit aamma taamatut immikkut ikiorserneqarsinnaasoq.

Taamaattumik isumaqarpunga massakkut suliniutaasup killiffipput eqqarsaatigalugu, ingerlariaqqinnissarlu taanna oqaatigisara innersuuteqqiinnassallugu, meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarnermut peqqussutissap massakkut suliarineqartup naammassineqarnissaa.

Taanna soorunami utaqqiinnarnagu, aamma massakkut assigiinngissutigut kommunini aamma pitsarujussuarnik allat iliuuseqartarput. Taamaattumik kommunit aamma tassani akisussaaqataapput annertoorujussuarmik.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa eqqaasissutigilaassavara Naalakkersuisunut apeqquteqaatit oqalliffiuneq ajorput annertuumik. Taamaattumik Aaggaati naatsunnguamik.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Ippassaani meeqqanik inuusuttuaqqanillu peqqussutissat eqqartorneqarnerani Inuit Ataqatigiinninngaanniit tikkuartukkatta, ajornartorsiut tikkuartugarput tassuunakkut aamma uani oqallinnermi ilaavoq.

Kommunit aaqqiiniarnermini qanoq iliornermini, tamarmik akissaqarneq ajormata, taavalu oqinnerpaaq ujartarlugu. Taamaammat eqqarsaatersuutigut tunniutarput uani oqallinnermi aamma saneqqunneqaannarsinnaanngilaq, tassa eqqarsaatigeqqugatsigu Inuit Ataqatigiinninngaanniit Naalakkersuisunut, Namminersornerullutik Oqartussat akiliutaat 75%-inngorluni 25%-it kommuninut akiligassanngortinnissat, taanna siunissami sulinissami eqqarsaatigeqqullugu. Meeqqat taamatut katsorsarneqarnissaminnut pisariaqartitsisut aningaasassaaleqineq pissutigiinnarlugu unitsinnginneqartarnissaat eqqarsaatigalugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Astrid Fleischer Rex naatsumik.

Astrid Fleischer Rex, apeqquteqartoq, Demokraatit.

Qanorsuarluunniit '26 kusanartigigaluarpat, meeqqat inissaqanngippata, allassimasuinnaat kusanassapput.

Qulequttat kusanartut, imai aamma kusanartariaqaramik. Taavalu akissaa eqqaaneqariarmat ilumullimi akikinnerpaassaaq nunatsinnut, meeqqat ikiorluaqqaarutsigit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Jensine Berthelsen naatsumik.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Inuit Ataqatigiikkormiunut erseqqissaatigineqartariaqarsorigakku ataqqineqartariaqarmat kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat nammagassat agguagassallu pillugit isumaqatigiinniartarmata, maani isumaqatigiinniarnerit qulaatiinnarlugit qanoq aningaasaliisoqassanersoq eqqartussannginnatsigu.

Aamma tamatumani Astrid Fleischer Rex-imut, aamma ataqqisariaqarparput kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat asuli pinngillat meeqqat inuusuttuaqqallu ajornartorsiuteqartut ikiorniarlugit suliniutaat maani taperserlugit oqaaseqarfigereernikuusagut nakkutigissavagut iluamik suliarineqarnersut assortuussutiginagit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta Naalakkersuisunut apeqquteqaat immikkoortoq 88 naammassivarput.

Taavalu massakkut immikkoortoq 87.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, 13. marts 2003

Immikkoortoq 87

Naalakkersuinikkut tunngavilimmik Namminersornerullutik Oqartussani atorfinitsisisarnerit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Per Skaaning)

Per Skaaning, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Naalakkersuinikkut tunngavilimmik atorfinitsitsisarnermut tunngasumik oqallinneq Naalakkersuisut inunnik pingasunik Siumumut qanittumik attuumassuteqartunik Namminersornerullutik Oqartussat Direktøritut atorfinitsitsigallarnerisigut aallartippoq. Taakkunannga pingasunik atorfinitsitsinerit massakkut qaangiutereersutut oqaatigineqartariaqarput, oqallinnissamullu matumunnga kalluutsinneqassanatik. Taamaakkaluartorli pisup naalakkersuinikkut attuumassuteqartumik atorfinitsisarnermik atuisarneq pillugu tunngaviusumik isumaliutersornissaq pisariaqarlersippaa.

Naalakkersuinikkut tunngasumik atorfinitsitsisarneq pisortat tunngaviusumik ingerlatseriaasaanni najoqqutarineqartunut naliginnaasunut akerliuvoq, tassami pisortani atorfilimmik atorfinitsitsinermi pineqartup partiimut sumut attuumassuteqarnera naliliiniarnermi apeqqutaatittussaanngimmat. Aammattaaq naalakkersuinikkut atorfinitsitsinermi pisortat allaffissornerni arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik sulisussaatitaaneq innarlerneqassaaq, aammalu taakku naalakkersuisut siunnersuisarneri atorfimmi piginnaasat aallaavigalugit ingerlanneqartartussaapput. Periaaseq tamanna ingerlatsiviit ataqqineqartuaannarnerinut, innuttaasullu ingerlatsivinnik tatiginnittuaannarnissaasa qulakkeerneqarnissaannut peqataaqataasarluni tatiginartuaannarnerannut ilisarnaataasaraluarpoq.

Atorfilittat arlaannaanulluunniit attuumassuteqaratik sulisarnissaat ingerlatiinnarneqartariaqarpoq, taamaasiortoqanngippammi Namminersornerullutik Oqartussat innuttaasunit tatigineqarsinnaanngillat.

Illuatungaatigulli aamma Naalakkersuisup naalakkersuinikkut ilisimasaqarlutillu attuumassuteqarluartunik atorfilinnik pisariaqartitsisinnaanerata iluaqutissartarisinnaasai isiginianngitsoorsinnaanngilagut. Naalakkersuisunut ilaasortaq assigiinngitsorpassuarnik suliassaqartarpoq. Naalakkersuisunut ilaasortat ataasiakkaat Naalakkersuisut sinneri peqatigalugit, naalakkersuinikkut anguniagassanik allartitsillutillu Naalakkersuisoqarfimminni qullersatut atuuttarput. Kisiannili aamma Naalakkersuisunut ilaasortap partiimini Inatsisartunut ilaarsortanut, partiiminut, taassuma tunuliaqutaanut tassani qinersisartut ilanngullugit, attaveqaatimi ingerlattuaannarnissaat pisariaqartittarpaa. Kingullermut atatillugu aamma tusagassiutinik attaveqarluarnissap pisariaqartuunera ilaavoq.

Naalakkersuisulli allattoqarfiata suliassat taakku isumagineqarnerannut atatillugu Naalakkersuisuni ilaasortamut qanoq annertutigisumik ikiuussinnaanera (ikiuuttariaqarneralu) killeqartorujussuuvoq. Taamaattumillu oqartoqarsinnaagunarpoq naammassineqanngitsumik ikiorserneqarnissamik pisariaqartitsisoqartoq. Taamatut pisariaqartitsineq immikkut naalakkersuinikkut siunnersortimik atorfinitsitsisinnaanerup akuersissutigineratigut iluarsiiffigineqarsinnaavoq, taassumalu Naalakkersuisup tusagassiutinut attaveqarnera naalakkersuinikkullu siunnersornera ingerlassinnaavaa.

Atorfilittat arlaannaannulluunniit attuumassuteqartuunnginnissaannik, tamanut atuussinnaasuseqarnissaannik atorfimmullu piginnaassuseqartuunissaannik tunngavik siuliani taaneqartoq sanioqqunneqaqqunagu naalakkersuinikkut suliaqartunut immikkut siunnersortit taakku pillugit ersarissumik maleruagassiornissaq pisariaqarpoq. Tassani Finansministeriep 1998-mi isumaliutissiissutaa tunngavigalugu isummersussaanga. Isumaliuutissiissut, naalakkersuinikkut immikkut siunnersortinik danskit naalakkersuisuisa atuisarneranni Folketingimit taperserneqartumik tunngaviliisuusoq, naalakkersuinikkut immikkut siunnersortinik atuisarneq pillugu @maleruagassanik@ makkuninnga aalajangersaavoq:

      1)   Immikkut siunnersortit ministereqarfiit allattoqarfiini B taakkuluunniit ingerlatsivimmi ataanni B taamaallaat atorfinitsinneqarsinnaapput.

      2)   Immikkut siunnersortit aalajangersimasunik atorfilinnut naalakkiisinnaassuseqartinneqartariaqanngillat.

      3)   Immikkut siunnersortit piffissami killilikkami, isumaqatigiissutigiissutillu naapertorlugit atugassaqartillugit atorfinitsinneqartassapput. (Allatut oqaatigalugu: Naalakkersuisoq tunuarpat immikkut siunnersortip aamma atorfini qimassavaa, red)

      4)   Immikkut siunnersortinik atorfinitsitsinermi allagarsiisussaatitaanermut piumasaqaatit malinneqartassapput.

     

Isumaga malillugu piumasaqaatit immikkut naalakkersuinikkut siunnersortinik atorfinitsitsinermi piumasaqaatigissallugit pisariaqarlutillu naleqquttuupput, aamma Kalaallit Nunaannut tunngatillugu.

Piumasaqaatit siuliani taaneqartut aqqutigalugit, ingerlatsivinnut pingaarnertut maleruagassat saneqqutinngikkaluarlugit, Naalakkersuisut naalakkersuinikkut tunngasunut siunnersorteqarsinnaanerat qulakkeerneqassaaq, periarfissaq Naalakkersuisunit manna tikillugu periarfissaqarfigineqanngitsoq. Allattoqarfiup partiit arlaannaanulluunniit attuumassuteqartuunnginnissaa suliamullu piginnaasaqartuunisaa innarlerneqassanngillat.

Kalaallit Nunaat USA-junanilu, Tuluit Nunaginagulu Qallunaat Nunaajunngimmat, immikkut naalakkersuinikkut siunnersortit maleruagassat nunatta aningaasaqarniarneranut naapertuussarneqarnissaat pissusissamisuussaaq.

Taamaattumik Naalakkersuisoqatigiinni partiit Naalakkersuisuutitallit tamarmik immikkut inummik ataatsimik taamaallaat atorfinitsitsisassasut siunnersuutigaara. Tassunga atatillugu takorloorpara immikkut naalakkersuinikkut siunnersorti Naalakkersuisunit Ilaasortamut partimini siulittaasuusumut atorfilittatut nalinginnaasumik atorfinitsinneqartassasoq.

Namminersornerullutik Oqartussat atorfilittaasa pisariaqartumit amerlanerulinnginnissaat anguniarlugu siunnersuutigissavara, immikkut naalakkersuinikkut siunnersorti Naalakkersuisumut allatsi taarserlugu atorfinitsinneqartassasoq.

Taamaattorli suliaasat annertummik piumasaqarfiunerannik ersersitsisumik aammalu qaffasissumik piginnaasalinnik atorfinitsitsinissamut periarfissiisoqarsinnaaqqullugu aningaasarsiat qaffanneqarnissaat pisariaqarsinnaavoq.

Taamaalilluni atorfilittat amerlinngikkaluarlugit Naalakkersuisut Apartiiminnut naalakkersuinikkut attaveqarfiginninnerata@ patajaallisaneqanissaanut Naalakkersuisut periarfissinneqassapput.

Siuliani saqqummiussat iinmikkut naalakkersuinikkut siunnersortinut tunngasunik oqallinnermi isummersuutitut isigineqassapput. Oqallinneq sukkulluunnit aallarteqqiinnariaammat isumaqarpunga Inatsisartut maannangaaq pineqartoq pillugu tungaviusumik oqallinnissaat pisariaqartoq.

Naalakkersuinikkut immikkut siunnersortinik atuisinnaanerup Inatsisartunit akuersaarneqarnera paasissallugu pingaaruteqarpoq, taamaattoqassappallu tamatumunnga maleruagassat qanoq ittut atuutsinneqassanersut.

Oqallinnissaq qilanaaraara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat, Hans Enoksen.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Inatsisartunut Ilaasortaq Per Skaaning siunnersuuteqarpoq Namminersornerullutik Oqartussani Naalakkersuinikkut tunngavilimmik atorfinitsitsisarnerit ammaanneqassanersut Naalakkersuinikkut oqallisigineqaqqullugu.

Taamaattoqassappallu atorfinitsitsinermut taammaattunut najoqqutat suut atuutissanersut.

Siunnersuummut tunngavilersuutini Namminersornerullutik Oqartussani sulisunik Naalakkersuinikkut tunngavilimmik atorfinitsitsisoqartassappat tamatumani tunngavigineqartariaqartut nassuiaatigineqarput Naalakkersuisut tunngavissat taakku ilalersinnaavaat.

Naalakkersuisut maannakkut taamatut Naalakkersuinikkut siunnersortinik atorfinitsitsisarnissaminnik pilersaaruteqanngillat. Naalakkersuisut isumaqarput sulisut atorfinitsinneqartut suliassanik sulianik tunngassutilimmik amerlaqisunik Namminersornerullutik Oqartussat pingaarnertut suliassarisaannik isumaginnittussatut atorfinitsinneqartassasut.

Naalakkersuisunut Ilaasortat allattaannik atorfinitsitsisoqartarpoq Naalakkersuisunut Ilaasortatut sulineq piginnaaneqarluartumik siunnersorneqartarnissamik piumasaqaatitaqarmat.

Naalakkersuisunut Ilaasortat allattaat suliassanik arlalippassuarnik isumaginnittarput Naalakkersuisunut Ilaasortat ilaatigut ingerlatsivimmut pisortatut ilaatigullu Naalakkersuinermik sulialittut suliassaminnik naammassinnissinnaanerinut tunngavissiisumik.

Naalakkersuisut Naalakkersuinikkut tunngavilimmik atorfinitsitsisarsinnaanermut tunngaviit isiginiarsimavaat. Naalakkersuisunut Ilaasortat allattaatut atorfiit ilusilersorneqarneranni inuttalerneqarneranni inuttalerneqartarnerinilu. Taakkua taamaattumik Naalakkersuisoqarfiit allattoqarfiini inissinneqartarput peqqusisinnaatitaanatik aammalu taamaallaat Naalakkersuisunut ilaasortamut attaveqartartussatut taamatullu aamma nalinginnaasumik inuttassarsiuereernikkut inuttalerneqartarlutik.

Suliamut tamatumunnga immikkut piginnaasaqarnissamik paasisimasaqarluarnissamillu piumasaqaatit pissutigalugit nalinginnaasumik imaattarpoq Naalakkersuisunut Ilaasortanut allatsit piffissamut aalajangersimasumut imaluunniit Naalakkersuisunut Ilaasortap taarserneqarnissaanut atatillugu allamut nuutinneqarsinnaanngorlugit atorfinitsinneqartarlutik.

Naalakkersuisut isumaqarput Namminersornerullutik Oqartussat sukkulluunniit sulisunik suliassaminnik isumaginnissinnaasunik atorfinitsitsiniartassasut. Inatsisartunut Naalakkersuisullu suliassaq pingaarutilik tassaavoq sulisussat pissarsiarisinnaasat aammalu suliassat Naalakkersuinermik suliaqartut inuiaqatigiillu suliareqqullugit kissaatigisaasa akornanni naapertuuttoqarnissaata ingerlaavartumik qularnaarniarneqartarnissaa.

Sulisussat suliaminnik paasisimasaqarluartut Inatsisartunit Naalakkersuisunit kommuninit suliniaqatigiiffinnit minnerunngitsumillu nunatsinni innuttaasunit suliamut tunngatillugu najoqqutassat akuerisaasut tunngavigalugit piginnaassuseqartumik eqqortumillu sullissisinnaasut pisariaqartippagut.

Sulisussat nukittuffiinik sanngiiffiinik periarfissanik siooranartunillu nunatta maanna siunissamilu qanoq iliuuseqarfigisassanik suliaqarlutillu suussusersisinnaasut pisariaqartippagut.

Sulisussat ineriartornermi siumut takorluukkat assigiinngitsut kingunerisassaanik nassuiaasinnaasut pisariaqartippagut. Sulisussat ulluinnarni suliamik ingerlatsinitta malittarisassat aningaasaliissutillu atuuttut iluanni pinissaanik qulakkeerisinnaasut atorfissaqartippagut.

Sulisussat aalajangiinitta aamma ulluinnarni naammassineqarnissaanik qulakkerisinnaasut atorfissaqartippagut.

Naalakkersuisunut ilaasortat naalakkersuinermik suliaqarput aammalu taamaalillutik soorunami naalakkersuinikkut suliassaqarlutik. Siunnersuuteqartumit aamma oqaatigineqartutut Naalakkersuisunut ilaasortat aammattaaq ingerlatsivimmut pisortaapput, naalakkersuinikkut inatsisitigullu akisussaaffigalugu allaffissornermi suliassat malittarisassatigut aningaasaliissutitigullu killiliussat iluanni isumagineqarnissaat.

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisunut ilaasortaq, suliassat aalajangersarneqareersut ataqqillugit, suliassanut nutaanut siunnersuusiornissamut periarfissaqarpoq, soorlu nutaamik inatsisiliornikkut.

Naalakkersuisunut ilaasortat naalakkersuinermik sulinerup allaffissornerullu killinganni sulipput partiinut, kommuninut suliniaqatigiiffinnut innuttaasunullu nalinginnaasumik attaveqarfeqarlutik.

Naalakkersuisut isumaqarput naalakkersuisunut ilaasortat naalakkersuinermik avammut sammisumik suliassat taamaaqataanik aamma partiit suliassarigaat. Nunatta Karsia ukiut tamaasa naalakkersuinikkut sulinermut aningaasarpassuarnik tapiissuteqartarpoq. Naalakkersuisut isumaqarput pissutissaqavissumik naatsorsuutigineqarsinnaasoq partiit Inatsisartuni aamma illoqarfinni nunaqarfinnilu partiimi nalinginnaasumik sulinerup ilaatut peqataassasut innuttaasut naalakkersuinermillu suliaqartut akornanni atassuteqarnermik pilersitsinermut.

Naalakkersuisut assigiinngitsunik siunnersuuteqassallutik periarfissaqartariaqarput, siunnersuutip isumaqataaffigineqarnissaa qulakkeeqqaanngikkaluarlugu. Nunatta ineriartornera pillugu uummaarissumik peqataaffigineqartumillu oqallinnissaq pisariaqartipparput.

Qulakkeertariaqarparput naalakkersuinermik suliaqarnerup tunngavigissagai inuinnaat peqataanerat aammalu ajornartorsiutinik unammilligassanillu nunatta qaangerniagassaanik paasisimasaqarneq.

Naalakkersuinermik tunngavilimmik atorfinitsitsisarnernut taarsiullugu Naalakkersuisut isurnaqarput naalakkersuisoqarfiit ataasiakkaat paasissutissiisarnermik suliaasa patajaallisarnissaannik isumaliutersuuteqarnissaq tunngavissaqartoq.

Annertunerujartuinnartumik pisariaqartipparput Naalakkersuisut Inatsisartullu sulinerannik aalajangiinerinillu siammarsaanissaq. Suliap ingerlanerani innuttaasunik oqaloqatiginnittarnissaq siumut aqqutissaavoq. Iluaqutaanavianngilarmi aalajangiisoqareeraangat aatsaat innuttaasut paasissutissittassagaanni.

Pingaartuuvoq soorlu makkua oqaluttuarissallugit

      C     Inatsisartut inatsisaasigut ataasiakkaatigut ajornartorsiutit unammillerfissallu sorliit qaangerniarnerivut.

      C     Aningaasanut inatsisissat suliarineqarnerinut atatillugu pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissamik suliassat suut Inatsisartut Naalakkersuisullu suliassarineraat.

      C     Innuttaasut ukiumikkut katitigaanerisa allanngoriartornerat tamatumalu ukiuni aggersuni aningaasartuutissanut sunniutissaat.

      C     Atuarfiit, inissiat, umiarsualiviit, eqqakkanut aqqutit, imermik innaallagissamillu pilersuutit iluarsaannissaat aggersut.

      C     Namminersorluni inuussutissarsiuteqarnerup ingerlalluartup ineriartortinnissaanut piumasaqaatit.

      C     Pisuussutitta uumassusillit iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarnerat allarparpassuillu.

Naalakkersuisut naliliipput innuttaasut akornanni uummaarissumik peqataaffigineqartumillu oqallinnermut tunngavissiinissaq aammalu oqallinnerup paasissutissat pigisat assigiiaartut tunngavigalugit pinissaa pisariaqartoq.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni pissanganartumik oqaliinnissamut qilanaarpunga.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu massakkut partiit oqaaseqartuinut nuuppugut Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut Ilaasortaq Per Skaaning Demokratit sinnerlugit Naalakkersuinikkut tunngavilimmik Namminersornerullutik Oqartussani atorfinitsitsisarnerit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa Siumumiit imatut oqaaseqarfiginiarparput.

Inatsisartunut Ilaasortaq Per Skaaning Demokratiniit Siumumiit qutsaverusupparput oqaluuserisassanngortitsinermigut periarfissiimmat tusagassiuutitigut, tusagassiuutit aqqutigalugit juullip ukiortaallu akornanni annertuumik oqallinneq aallartinneqarpoq sukumiisumik isummerfiginissaanut oqallisiginissaanullu periarfissaqalersitsimmat.

Aammalu maluginiarparput apeqquteqaatimini juullip ukiortaallu akornani pisimasut immikkut qaqilerneqarnissaat kissaatiginngikkaa. Oqallissaaruteqarneminili isumaliuutit apeqquteqaatillu qaqigigai Siumumiit imatut oqaaseqarfiginiarlugit isummersorfigissavagut.

Siullermik siullermik siulittaasoq qinnuigissavara issuaalaarusullunga. Aap qujanaq, siullermik issuaaneq aallartippoq: @Atorfilittat arlaannaannulluunniit attuumassuteqarluni sulisarnissaat ingerlatiinnarneqartariaqarpoq@. Aappaattut immikkut Naalakkersuinikkut siunnersortimik atorfinitsitsisinnaanerup akuersissutigineqarneratigut iluarsiiffigineqarsinnaavoq. Taassumalu Naalakkersuisup tusagassiuutinut attaveqarnera Naalakkersuinikkullu siunnersuinera siunnersornera ingerlassinnaavaa@.

Titarnerlu allanik issuaaneq nangeqqillugu: @Immikkut Naalakkersuinikkut siunnersorti Naalakkersuisunut Ilaasortamut partiimi siulittaasuusumut atorfilittatut nalinginnaasumik atorfinitsinneqartassasoq.@ Issuaaneq naavoq.

Inuiaqatigiit alloriaqqikkusuppugut aamma tamanna qinersereernerup takutippaa taamaammat politikkikkut pitsaanerpaamik siunnersorneqarsinnaalluni inuiaqatigiit ulluinnarni avatangiisitigut inuunerannullu annertuumik sunniuteqarfigisartagaani politikkikkut aalajangertarnitsinni siunnersorneqarnissarput aatsaat taamak pisariaqartigilerpoq.

Naalakkersuisut allattaat taaneqartutut Naalakkersuisunut Ilaasortamut attaveqartussatut annertunerusumik ataqatigiissaarisutut imaqarniliortussatullu atorneqartarput.

Taamaammallu pisariaqassaaq Naalakkersuisup allattaa saniatigut immikkut politikkikkut siunnersortimik atorfinitsitsisinnaaneq. Politikkut siunnerfiit pitsaassusilimmik anguniarneqarnissaannut ingerlatsisoqassappat.

Taamaammat Naalakkersuisup akissutaani maluginiarparput immikkut siunnersorteqarsinnaanermik isumaliuut Naalakkersuisuninngaaniit ilalernartinneqanngitsoq. Matumuuna Naalakkersuisut kaammattorumavagut isummiussaminnut nalilersueqqullugit. Siumumiit isumaqarpugut pisariaqartoq Naalakkersuinikkut anguniagassat eqqarsaatigalugit atugassarititaasut pillugit sulisoqarnikkut inissisimanerit qulaajarneqartariaqartut.

Naalakkersuinikkut siunniunneqartut qinigaaffiup iluani kingunissalimmik naammassineqarnissaanut tamanna qulakkeerinneqataassammat.

Tamanna Siumumi eqqartorsimaqaarput. Peqqutigalugu Siumukkormiorpassuaqateqaratta ilinniarluarsimasunik pikkorissunik aammalu minnerunngitsumik politikkikkut suliaqarnitsinni ikorfartuingaatsiartartunik.

Kisiannili pisut kingulliit eqqarsaatigalugit tupinnanngitsumik ajuusaarutigeqisatsinnillu arlalitsigut Siumukkormiut Siumukkormiunik suleqateqartarnermikkut siunissami atorfitsigut innarlerneqarnissartik eqqarsarnartoqartillugu arlallit inuit pineqartut politikkikkut suliaqarnermi pisariaqartinneqarsinnasut tassuunatigut annaasarigut oqaatigisariaqarpoq.

Inuiaqatigiit ikeqigatta inuiaqatigiinni demokratiskiusumik politikkikkut suleqataallutik nunatta siunissaanut sanarfeqataarusuttut toqqaannartumik politikkeriunngikkaluarlutik ajuusaarnarpoq maannakkut mattunniarneqarlutillusooq immata.

Isiginngitsuusaarsinnaanngilarpummi arlalitsigut tusartaratsigu unagooq Siumuugami imatut taamatullu pineqarpoq. Ajornerpaajussagaluarpormi partii allamik ilaasortaq taamatunngooq parteeqarami atorfinitsinneqarsimanngilamik oqarsimagaluarpat iliuuseqartoqarsimagaluarpallu.

Kalaallit inuiaqatigiit ikeqaagut. Ataatsimoortumik nunatta ineriartortinnissaa sulissutiginiartigu. Kina sumut attuumassuteqarnersoq qanorlu amia qalipaateqarnersoq qanorlu upperisaqarnersoq ullutsinni inuiaqatigiit ineriartortugut qaangereerparput.

Naggataagut isumaliutiginngitsuunngilarput nunami maani Naalakkersuinikkut siuttuuffigisatsinni pissaanermik aqutsinerput qanoq killeqartigisoq. Naluneqanngilarmi atorfilittat qanoq ulluinnarni sulinermi oqartussaaffeqartigisut. Aammalu inuussutissarsiornikkut ingerlatsisut sutigut tamatigut ulluinnarni aqunneqarnitsinnut akuleruttuartut oqaaseqartussaaffeqarfitsigut.

Tamanna tusagassiuutit naqitat sapaatip akunnikkaarlugit saqqummertartut atorlugit saqqummiiffigineqartuarnitta ersiutigaa.

Taamaammat Naalakkersuinikkut anguniagaqarnitsinni kissaatigaarput angorusullugu ukiuni kingullerni uagut imaappoq inuiaat kalaallit periaaserput anguniakkagullu malillugit ingerlatsilernissap piaarnerusumik angunissaa. Tamannalu aatsaat anguneqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussani suliffeqarfissuarnilu nunaqqativut atorlugit ilinniarsimasaat misilittagaallu sakkugalugit ingerlatsilernissarput aqqutissiuunneqarpat.

Piffissanngorpoq paasissallugu immitsinnut atunngikkutta inuiannit allanit isumalluutissaqartuarnerput soraarnavianngimmat. Piffissanngorpoq paasissallugu inuiaat allat kisiisa aallaavigalugit suleriaaseqartuugutta taava qularutigineqassanngilaq anguniakkagut ungasilligaluttuinnartussaasutut issammata.

Taamaammat asasavut nunaqqatigut Naalakkersuisut Inatsisartunut Ilaasortat nunatta nammineq pisuussutai atorlugit imminut napatissinnaanerput sulissutigisariaqarparput.

Aquut tamakkiisumik tigummisariaqarparput. Atorfilittarpassuaqarnitsigummi uagut qanoq ingerlasariaqarnitsinni oqaluttuartarnerit oqaluttuartuarnerit kisiat naapertorlugit ingerlatsiuaraluarutta anguniakkatta anguleruttornissaannut ungasinnerulissammat.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta oqallissaarutip oqallisigilluarnissaanut peqataarusunnerput taamatut nalunaarutigalugu oqariartuutigaarput. Qujanaq.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Siumup oqaaseqartumut qujavugut tullinnguuppoq Inuit Ataqatigiit Kuupik Kleist.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. siullermik oqaatigissavara apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnissamut kissaateqarsimasoq aamma qujaffigilaarusukkatsigut Inuit Ataqatigiinninngaaniit isumaqarpugut minnerunngitsumik qaammatini kingullerni pisimasut eqqarsaatigalugit aalassassimaarpallaarata oqallisilaarnissamut periarfissinneqarnerput pitsaasuusoq.

Naak apeqquteqartup tamakkua pisimasut itinerusumik eqqartorusunngikkaluarai isumaqarpunga annikitsunnguamik eqqaasaqarfigilaassallugit pissusissamisoortoq. Ilaatigummi naatsorsuutigaara tamakkorpiaat toqqammavigalugit apeqquteqartoq apeqquteqarsimasoq.

Tassa Inuit Ataqatigiinninngaaniit erseqqissumik oqaatigissavarput partiimut sorlermut attaveqarneq tunngavigalugut atorfinitsitsisarnerit uagut akuersaannginnatsigit.

Naalakkersuisut uani akissuteqaataat annertunerpaatigut isumaqatigaarput kisiannili apeqquteqartup uani Naalakkersuinikkut tunngavilimmik atorfinitsitsissagaanni suut malittarisariaqarnerannik siunnersuusiarisimasaa eqqarsaatigalugu isumaqarpugut taamaattoqartariaqanngitsorluunniit. Partiit tunngavigalugit atorfinitsitsinerit pisortani takussaassarianngillat.

Partiit tunngavigalugit atorfinitsitsinerit partiit namminneq isumagissavaat. Pisortat akileraartartut akilertariaqanngilaat.

Naalakkersuinikkut suliallit nammineq isumagisinnaasariaqarpaat naalakkersuinikkut isummersornissartik. Aammalu partiivisa isumagisinnaasariaqarpaat isummamik inuiaqatigiinnut siaruartinnissaat. Sapinngisamillu paasitinnissaat.

Taassumap saniatigut isumaqarpugut eqqartorneqartoq manna Namminersornerullutik Oqartussani imaluunniit Naalakkersuisoqarfinni ataasiakkaani pisartutut imaluunniit tamaanga killilittut isigineqarsinnaangitsoq. Nassuerutigisariaqarparput aamma tamatta nalunngilarput allani suliffeqarfinni allani pingaartumik ingerlatseqatigiiffinni siulersuisut eqqarsaatigigaanni aamma qaffasissumik atorfillit eqqarsaatigigaanni amerlasoorpassuartigut partiimut sumut attaveqarneq toqqammavigalugu inissiisoqartartoq.

Taanna nalinginnaasuuvoq. Aamma siaruaassimavoq assigiinngitsorpassuarnut allanut atugarivarput inuiaqatigiinni kalaallini partii suna toqqammavigalugu imaluunniit partiimut sumut ataneq toqqamavigalugu inissinneqartarneq.

Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussani imaluunniit Naalakkersuisunuinnaq killeqanngilaq. Taava apeqqutaalersoq unaavoq ilumut inuiaqatigiit kalaallit akuersaarumaneraat taamak sakkortutigisumik naalakkersuinikkut toqqammaveqarluni suliffiit inuttalersorneqartarnissaat.

Isumaqarpugut inuiaqatigiit nutartertut imminnut aqukkiartuaartut sapinngisaq tamaat atorlugu tamanna illuatungilersortariaqaraat. Inuiaqatigiit kalaallit kalaallinit innuttaasut tamarmik naligiissutut misigisimasariaqarput qanorluunniit naalakkersuinikkut isumaqaraluarunik. Atorfinitsitsinermut tunngavigineqartussat tassaasariaqarput piginnaanerit ilinniarsimaneq misilittagaqarneq aammalu atorfimmut pineqartumut naleqqunneq.

Tassa Inuit Ataqatigiit toqqammaviusumik taakku oqaatigiumavaat uani oqallinnermi allat oqaaserisaat kingusinnerusukkut oqaaseqarfigiumaarparput. Qujanaq.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleistimut qujavugut tullinnguupporlu Inatsisartunut Ilaasortaq Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Atassutip tungaaninngaaniit Naalakkersuisut imatut oqarmata: @Naalakkersuisut isumaqarput Namminersornerullutik Oqartussat sukkulluunniit sulisunik suliassaminnik isumaginnissinnaasunik atorfinitsitsiniartassasut@. Aammalu taamatuma kingorna oqarmata: @Naalakkersuinermik tunngavilimmik atorfinitsitsisarnernut taarsiullugu Naalakkersuisut isumaqarput Naalakkersuisoqarfiit ataasiakkaat paasissutissiisarnermik suliaasa patajaallisarneqarnissaanik isumaliutersuuteqarnisaq tunngavissaqartoq.

Taakkua Naalakkersuisut akissuteqaataat ilaatigut innersuussutigalugit Naalakkersuisut akissuteqaataat naammagisimaarlutigu Atassumminngaaniit oqaatigissavarput.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Jensine Berthelsenimut qujavugut taava Inatsisartunut Ilaasortaq Per Berthelsen Demokratit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq siulittaasoq. Naalakkersuinikkut tunngavilimmik Namminersornerullutik Oqartussani atorfinitsitsisarnerit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut.

Demokratit sinnerlugit oqallinnissamik siunnersuummut imatut saqqummiussaqassaanga. Demokratini isumaqarpugut Per Skaaning apeqqummik soqutiginarluinnartumik qaqitaqartoq. Ullumikkummi takujuminaalliartuinnarpoq atorfillit suliarisartagaat politikerit suliarisartagaannut sanilliullugit qanoq sukkullu killeqarnersut.

Pineqartummi akunnerini takujuminaalliartuinnarpoq. Taamaammallu oqallissaarut tunngavissaqarluinnartuuvoq. Tamanna aqqutigalugu atorfillit aammalumi politikerit eqqarsaatigalugit taakku suliassaasa qanoq imminnut qalleraatinnginnissaat killissarsiuunneqartussaassammat.

Pineqartormi akimut ersittunngortinneqarsinnaappat tamanna tamanut pitsaasuussaaq. Taamallu pakkersimaarneqarsinnaalissalluni ungasinngitsumik takusatsitut atorfinitsitsiniarsinnaaneq. Ilami tassani inunnik pingasunik direktørinngortitsilluni atorfinitsitsineq ilaatigut illersoruminaatsorujussuarnik tunngaveqarpasimmat.

Taamaammat Per Skaaningip Naalakkersuisuni ilaasortaasut partiiminni siulittaasuujutigisut politikkikkut siunnersuisussaminnik tugassiuutinut attaveqartarnernini politikkikkullu sulinerminni siunnersuisorisinnaasaminnik atorfinitsitsisinnaanerannik siunnersuutaa isumassarsialatsiaalluartutut Demokratinit nalilerparput.

Inuiaqatigiinnummi akisoorujussuussanngilaq sanitigullu aammaassissalluni Naalakkersuisunut Ilaasortaasup politikerisut suliniarnerani ullutsinni pissutsinut sanilliullugu pituttugaannginnerusumik ililluni sullissisinnaanissaanut.

Oqallisissiatut apeqquteqaat pillugu Naalakkersuisut imartuumik saqqummiussaqarput taannalu pillugu Demokratit sinnerlugit makkuninnga oqaaseqaateqarniarpunga.

Akissusiaasumik saqqummiunneqarpoq Naalakkersuisut ataatsimoorlutik Naalakkersuisuni Ilaasortaasut ataasiakkaat politikkikkut siunnersuisartuujutigaluni allatsitut sulisussamik kissaateqarnerat malinneqarsimasoq. Aammalumi ilumoorpoq, taakku atorfinitsinneqarnerani tunngavissiaasut siunnersuuteqartup immikkut inissisimasunik politikkikkut siunnersuisumik atorfinitsitsinnaanermut atatillugu ujartugaanut assingusumik iluseqarmata.

Kisiannilu uagut isumarput malillugu assigiinngissutaa uaniippoq tassalu maanna atorfeqartinneqartut politikkikkut ittorisaminnut sullissinerat imaannerummat tassani allatsitut suliassat nalinginnaanerusut annertunerpaamik sullissinermi imarisaallutik.

Siunnersuuteqartulli kissaatigisaa tassaavoq, tamannalu uanga tunginnit tapersersorluinnarpara politikkikkut siunnersuisup suliassaani salliussasut siunnersortip sullissami politikeritut sassartarnermi eqqarsartarnermi oqaaseqartarnermilu nukittorsarneqarlunilu ikorfartorneqarnissaa.

Suliassani salliutitaasut tassa siunnersortitut atorfeqartup aallutassaatut piukkussagut tassaapput. Politikkikkut ingerlanissamik eqqarsarnissamillu siunnersuineq. Politikkeritut avammut kiinnertarnermut tunngasut. Tassani minnerunngitsumik oqalugiaatissiat oqallissaarusiornerit imarisassaat ilusissaat ilaallu ilanngullugit eqqarsaatigalugit.

Tamannami eqqarsaatigalugut ullutsinni Naalakkersuisunut Ilaasortat ulluinnarni isumassarsioqatigissallugit saaffigisinnaasaat piukkunnarluartut killeqartorujussuusannguatsiarmata.

Atorfillillu ilumut tamanit tutsuiginarluinnartunik sullissisinnaanerat qulakkeersinnaajumallugu taava taakku politikkilerinermi siunnersortitut aamma atorneqarnissaat mianersorfigilluinnartariaqarpoq.

Naalakkersuisut akissusiaanni aamma taaneqarpoq Naalakkersuisuni ilaasortaasut avammut sammisumik politikkikkut suliaasa tunngavigilluinnaraat aamma partiit suliarisaat. Partiillu pioneqartut tassaapput aamma landskarsimi ingerlatsinissamut tapiiffigineqartartut.

Naalakkersuisullu oqaatigisaat ilumoorluinnarpat taava taamaallik. Kisiannili nalunngilluinnarparput ulluinnarni taamatut ingerlanngitsoq ingerlasinnaagunanngitsorlu. Tamatumunngalu atatillugu Jakob Janussenip atuakkiami Kalaallit Nunaanni demokrati pissaanerlumi allagai akuerineqarsinnaaguma issuaaffigilaarusuppakka. Oqaatigissavara kisianni tassa issuaaneq nammineq qallunaatuumiit nutsigaammat imaassinnaavoq immaqa eqqoqqissaanngikkaa oqaaseqaatigiit.

Kisianni tassa imatukanneq nipeqarpoq: @Nunatsinni partiit ulluinnarni politikkikkut qulequtsiisinnaanerat sanngiillisagaavoq, partiit aaqqissuussaanerinit aammalu allattoqarfiisa immikkut ilinniarsimanngitsunik inuttalersugaanerinit. Ingammillu tamanna takussaavoq partiit Naalakkersuisuniititaqanngitsut eqqarsaatigigaanni partiimmi Naalakkersuisuutitaqartut Naalakkersuisut allattoqarfiini ilinniarsimasut aqqutigisinnaanerisigut nukittunerujussuarmik inisisimalersarput. Taamallu allanit qulequtsiinissamut periarfissagissaarnerulersarlutik.@ Issuaaneq tassunga naavoq.

Jakob Janussenip oqariartuummini eqqorluinnarpaa ullutsinni partiit nalinginnaasumik inuiaqatigiinni oqallissaarinermi qulequtsiisinnaassuseqarnerat sanngiissinnaasarmat ilami ulluinnarni qulequtsiisinnaasarnerat oqallissaarisinnaassuseqarnerallu ila annikittarpoq. Naalakkersuisullu pineqartut iluini nukittorsaarusussinnaanerminni iluaqutigingaarneq ajorunarpaat partiimi ilaasortaminnut saaffiginnissinnaaneq.

Tassa imaappoq oqaluinnarluni siunnerfik tunuliaqatigisallu nalilersorneqarsinnaanerat ajornanngikkaluarpoq. Pissutsilli piviusut allatut nipeqarput. Kiisalu akissuteqaasiami aamma taaneqarpoq politikkikkut sulineq innuttaasunit taakkulu pissutsinik tunngaviusumik paasinnilluarnerannit aallaaveqassasoq.

Taamatut oqaaseqarneq killitsinnaraluaqaaq soorlumimi tassa taalliamik tusarnersumik tusarluni. Qullingialaarpunga. Ilami nunatsinni pissutsit piviusut ilisimalluinnartuullugit taamatut oqalunneq piusumit sangutitsineruvoq annertooq. Aammalu tamanna ilaatigut patsisiliullugu siunnersortimik immikkut ittumik atorfinitsitsiniarneq illersorneqassappat taava oqariissaanga tamanna sumilluunniit pissutsinut maanna atuuttunik nikisitsinavianngilluinnarmat.

Naggataatigut akissusiami taaneqarpoq taarsiulugu Naalakkersuisoqarfiit avammut paasissutissiissarnerit amerlanerusunit tugassiisartunik atorfinitsitsinikkut aaqqinniarneqassasoq. Issuaalaarpunga ima oqariartuuteqarnermik: @Naalakkersuisut isumaqarput pisariaqartinneqartoq innuttaasut uummaarissumik soqutiginnilluartumillu oqallinnissaat tunngavissinniassallugu anguniassallugulu oqallinerup assigiissagaasumik aallaaveqartumik tunngaveqartinneqarnissa.@ Issuaakannerneq tassunga naavoq.

Tamanna isumaqatiginngilluinnarparput Naalakkersuisummi atorfilittaasa susassarinngilluinnarpaat innuttaasut oqallinnissaannik tunngavissiuinissaq.

Tamannami oqariaratuutit ilaatigut taasaatut partiit sumiiffinni immikkoortoqarfiini pilersinniagassaavoq. Iluatsillugulu paaserusunnassagaluarpoq qanoq iliorluni Naalakkersuisut immikkut iliuuseqarluni atorfinitsitat partiinit sunnigaanngitsumik piviusorsiortumillu paasissutissiisinnaanissaat anguneqarsinnaanersoq.

Ilami immikkut atorfinitsitatut inissisimasoqarpat taava soorlu akunnattooruteqanngilluinnarluni tatigineqarsinnaanerat inuppassuarnit apeqquserneqartuassasoq.

Naggataatigut anersaaruluuteqalaassaanga ilami aperisumut akissusiaasoq sukumiisumik atuaraanni maluginiarneqanngitsoorsinnaanngilaq sutigut tamatigut Naalakkersuisoqatigiit eqimattatut saqqummiunneqartuarmata.

Naalakkersuisut namminneq ataasiakaatut eqqarsarsinnaassuseqannginneramik. Naalakkersuisut ataasiakkaat namminneq isummaminnik soqutigisinnaasaminnillu anitsisinnaassuseqanngilluinnarneramik? Ilami soorlu Naalakkersuisut isumaqartut sammivik sunaluunniit nukittorsarneqassappat taava tamanna pinngitsoorani Naalakkersuisut ataatsimoortumik sinaakkusiaasa iluanni taamaallaat pissasoq.

Soorlu avammut paasissutissiisarut amerlanerusut atorfinitsinneqarnissaannik kissaateqarneq eqqarsaatigalugu taamatut nipeqartoq.

Uggornarpoq takujuarlugu Naalakkersuisut eqimattatuinnaq kiinnerniartarnerat ugguarnarpoq Naalakkersuisut ataasiakkaat Naalakkersuisoqatigiinnerup iluani nammineq immikkut qanoq kinaassuseqarnerminnik takutitsiumassuseqannginnersuat isigiuarlugut Qujanaq.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Tassa Per Berthelsen, tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. oqaluuserisassaq aalajangiiffigineqartussaanngitsoq Inatsisartunut Ilaasortap Per Skaaningip siunnersuutaa soqutigalugu Kattusseqatigiit sinnerlugit misissorsimavara imaattumillu oqaaseqarfigissallugu.

Pisortat ingerlatsiviini, minnerunngitsumik Namminersornerullutik Oqartussani aamma kommune-ni atorfinitsitsisarnerit soorunami kinaassusersiornertaqanngitsumik partilu apeqqutaatinnagu ingerlanneqartarnerat qularinngilara amerlanerpaatigut pisartoq.

Tassa naatsorsuutigilluinnarakku pisortani atorfiit suulluunniit inuttassarsiuunneqartartut, pisortani atorfinitsitsisarnerni maleruagassat nalinginnaasut naapertorlugit ingerlanneqartartut.

Taamaattumik Kattusseqatigiinni tamanna annerusurnik isummersorfigisimanngilarput, kisiannili naluneqanngitsutut Nunatsinni atorfiit qullerpaartaat ukioq tusagassiuutitigut eqqartorneqarmat aammalu ilaatigut anersaapiluit ilanngunneqartalermata, Kattusseqatigiit sinnerlugit tusagassiuutitigut qisuariaateqarsimangaluarpunga, kisianni-aasiit ilanngunneqanngitsunik.

Tassa isumaqarama ukioq naalakkersuisunit iliuuserineqartoq pissusissamisuunngitsoq, minnerunngitsumik kammalaatinik parti-qatinik atorfinitsitsisarnermut tunngasut aamma qineqqusaarnerup nalaani maannakkut Naalakkersuisunut siulittaasuusup qinersisartunut neriorsuutiginikuummagu; kammalaatinik parti-qatinillu atorfinitsitsisarnerit il.il. taamaatinneqartariaqartut.

Kisianni taamatut neriorsuuteqarsimaneq tunuinnarlugu, qanoq pisoqartoq tamatta nalunnginnatsigu, annerusumik tamanna eqqartussanngilara.

Kattusseqatigiinni isumarput tassaavoq; Pisortat ingerlatsiviini assigiinngitsuni pisortassarsiortarnerni atorfinnilu allani sulisussarsiuussisarnerni pissusissamisoornerpaajusoq atorfinitsitsisarnerni sulisussarsiortarnernilu periutsit nalinginnaasut naapertorlugit ingerlanneqarnissaat atorneqarpata.

Tassami tamanna pingaaruteqarlunilu pisariaqarluinnarpoq, minnerunngitsumik inuiaat Kalaallit taamna ikitsingaluta taama uatsinnut ilisarisimaqatigiitsigaluta, parti-ilersorneq kammalaatilersornerlu atorfinitsitsisarnernit imaluunniit atorfinitsitsisarnerni salliutinneqartalissappata, innuttaasut pisortanik tatiginninnerat iluamik illersorneqarsinnaajunnaarsinnaammat.

Soorunami uagut Kattusseqatigiinniit takorluunngilluinnarparput atorfinitsitsisarnernut tunngasut qeqqaniit aqunneqarlutillu naalakkiutigineqartalissasut, aamma taamatut periuseqarnissaq kimilluunniit inuit tamat oqartussaaqataanerannik pingaartitsisumik takorloorneqarsinnaangilaq.

Tassami Kattusseqatigiinni isumaqarluinnarpungut; innuttaasut pisortat ingerlatsiviini suniluunniit tatiginnittuarnissaat qulakkeersimaniartariaqartoq, pisortat ingerlatsiviini atorfinitsitsisarnerni periutsit nalinginnaasut atorlugit kinaassusersiornertaqanngitsumik ingerlanneqartariaqarmata.

Soorunami piginnaasat, suliffimmut ilinniagaqassutsikkut il.il. piukkunnassuseq apeqqutaalluinnartussaapput, minnerunngitsumik suliassat innut taasunullu kiffartuussinerit pitsaasumik ingerlanneqassappata.

Naalakkersuisut ilaatigut akissuteqaatiminni sulisussat suliassat tulleriiaarneqarneranni pisariaqartinneqartut atorfissaqartinneqartullu eqqartugaat soorunami pisariaqarlutillu pinngitsoorneqarsinnaanngillat.

Siunnesuuteqartoq innuttaasut pisortat ingerlatsiviinik tatiginniinnarnissaasa qulakkeerneqamissaannut oqaaseqarnera Katusseqatigiit sinnerlugit tamakkiisumik taperserpara.

Kisiannili Naalakkersuisut siunnersortinik atorfinitsitsisalernissaannik siunnersuutaa ilalersinnaanagu, tassami Naalakkersuisut ullumikkut pisortaqarfinni assigiinngitsuni siunnersorterpassuaqareerput, soorlu tamanna takusinnaagipput inatsisartuni siunnersuutit apeqquteqaatillu suliarineqartarnerini.

Taamaattumik suliassat allat pingaarnerit salliutinneqartariaqarput, kisiannili qujanaqaaq aamma Naalakkersuisut kukkussutaat nipangiutiinnarnagit inatsisartunit ilaasortanit qisuariarfigineqartarmata.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Tassalu Anthon Frederiksen, taava tullinnguupoq Inatsisartunut Ilaasortaq Per Skaaning Demokratit.

Per Skaaning, siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Tassa Naalakkersuisuninngaaniit oqaatigineqartut akissuteqaatigineqartullu partiininngaaniit Kattusseqatigiinniillu qujassutigaakka. Taava soorunami Per Berthelsenip saqqummiussaa isumaqatigisinnaasorujussuuara.

Siumumut tunngatillugu oqaatigissavara, iseqqissassavara taanna sammisaat pineqanngimmat. Kisianni soorunami tassunga sammisatsinnut attuumassuteqarpoq. Tassalu Siumup oqaatigimmagu atorfillit partiimut atassuteqannginnissaat kalluarneqassanngitsoq. Taanna aamma Siumup isumaqatigimmagu nuannaarutigivara.

Kisianni tassa ataaseq nuannarinngisara Jens Napaattuup saqqummiussaani unaavoq tassa oqaatigineqarpoq politikkikkut atorfinitsitsisarnerit taavalu Danmarkiminngaaniit atorfinitsitsisoqartarnissaanut sammitinniarneqartoq. Taanna pineqannginnami.

Inuit Ataqatigiit pisoqqat, pereersimasut pisoqqaat eqqaaneqarpoq. Aammalu oqaatigissavara Inuit Ataqatigiit siunnersuut tapersersunngimmagu kisiannili tapersersormagu ilinniagaqarnissaq. Tassalu ilinniagaqarsimasut atorfinitsinneqartarnissaat partiimut atasuuneri pinnagit.

Atassutip saqqummiussaa naatsupilorujussuaq tassani paaserusunnassagaluarpoq qanoq isumaqarnersut. Taavalu Anthon Frederiksenip oqaatigisaanut oqaatigissavara Anthon Frederiksenip eqqortoq sammingaatsiarmagu tassalu tatiginninneq. Tassalu tatiginninneq taanna anguneqarsinnaavoq malittarisassanik ersarissunik peqaraanni taavalu oqallinnermi taanna uanga imaattorsimavara.

Taavalu oqallinnermut allarluinnarmut sammineqarsinnaasoq, tassa puigorsimasarput aamma atorfillit. Soorunami nammineq soqutigisatik isumagisarmatigit tassami imaanngitsoq atorfillit isornartorsiorniarikka, suliaqarluarpummi. Kisianni tassa qupperaraanni tamakkununnga tunngasut nassuerutigineqartariaqarput aamma atorfillit namminneq soqutigisatik isumagisarmatigik.

Taava soorlu uagut ataatsimoorluta soqutigisarput tassa Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfiini pisortat annikillisinnissaat taanna Inatsisartuninngaaniit oqaatigineqarpoq. soormiuna taamaalisoqarnikuunngitsoq. Tassa imaassinnaavoq atorfillit tamakkuninnga suliaqartussat soqutigigaat pisortat amerlassuseqarnissaat. Taamaattumillu ukiorpassuarngorput soorlu sukarli pilersinneqarsimammat qanorlu pisoqarsimanngitsoq.

Tassa manna imaanngitsoq atorfillit sulinerat isornartorsiorikka kisiannili uparuaannarniarlugu aamma soqutisaqarmata namminneq isumagerusutaminnik, taavalu aamma immaqa eqqarsaatissaavoq akurineqarsinnaannginnersoq immikkut politikkikkut siunnersortinik atorfinitsitsisarsinnaanissaq taamaalilluni Naalakkersuisut tamakkua politikkikkut anguniakkaminnik angusaqarsinnaaqqullugit. Qujanaq.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. kingullermik oqaaseqartumut Per Skaaningimut oqaatigiinnassavara pissutsit piviusut taavalu eqqarsaatersuutit immikkoortikkuminaaqimmata oqaluuserisami uani isigisimasavut soorunalimi eqqarsaatigaagut. Aamma misilittakkagut oqallinnitsinni allaasimasut toqqammavigisariaqarpagut.

Taamaallaat uani Siumup oqaaseqartuanut tunngatillugu oqaatigissavara Siumup oqaaseqartuata saqqummiussinermini imatut nipilimmik oqaatigigamiut nammineq parteeqatini pisartut kingunerannik nunami missukutaasartut inissinneqarsimasut inissinneqarsimasutut eqqartormagit.

Tassa Siumukkormiuunerput pissutigalugu atorfinnik atorfinitsikkumaneqarneq ajortutut oqaatigalugu. Taava aamma kingusinnerusukkut saqqummiussinermini partiip pissaanermik tigumminnittutut eqqaasinnarlugu, imaluunniit taakkua imminnut naapertuutinnginnerat isumaqarpunga erseqqissoq.

Aamma upperiuminaatsippara ilumut partiit tamaasa ataasikkaarlugit eqqartussagaluarutsigit Inatsisartuniittut taava kikkut ilaasortaasa annerusumik mattussaasarnerat imaluunniit kikkut ilaasortaasa annerusumik atorfinnut atorfinitsinneqartarnerat eqqartussagaluarutsigit isumaqarpunga oqallisilissasugut naassaanngitsorsuarmik aammalu kissaatiginarpianngitsumik. 

Oqallinneq una tunngaveqarpoq pisimasunik pissutsinillu piuviusunik taanna ajunngilaq isumaqatigiissutiginiartigu kisianni Siumukkormiut allaninngaaniit mattusimaneruneqarneranik oqarneq uanga upperinngilara.

Per Skaaning sukamik suliallit sumut killissimanerannik apeqquteqarnera taperserusuppara isumaqarpunga tamatsinnut soqutiginartoq suliap taassuma soqutiginartup aamma naammasisaqarfiunissaa kissaatigigatsigu. Manna tikillugu tassunga tunngasumik ilisimasagut naapertorlugit siunertatsialaapput suliarineqartut aammalu soorunami neriuppugut siunertat naapertorlugit angusaqarumaartut.

Tassami nunaqavissut annertunerusumik sulisorineqarnissaannut siunertaqartoqarmat tassani aamalu ilinniartitaanikkut siuarsaanissamik siunertaqarmata iluatsequnaqaaq. Inuit Ataqatigiinniit aamma uagut tusarusupparput suliaq sumut killinnersoq.

Kingullertut oqaatigissavara naammassisaqarfiusumik maani atorfilittat sulisikkusukkutsigit aammalu nukittunik atorfilittaqarusukkutta isumaqarpunga taava sulisorineqartut maani sulisinnaasariaqartu ernummateqarpallaaratik, sulisinnaasariaqarput ernummateqaratik ammimik qalipaataat soorlu eqqarsaatigalugu imaluunniit upperisarsiornikkut sumut atanertik eqqarsaatigalugu ernummateqartariaqanngillat imaluunniit partiinut sorlernut atanerik pissutigalugu ernummateqarani maani inuit sulisinnaasariaqarput.

Aamma taanna sulisut namminneq akunnerminni, akunnerani pissutsinut tunngalluinnarpoq. Imaaginnanngitsoq Naalakkersuisut atorfillillu akornanni pissutsit najumassimanartartut kisianni annertoorujussuarmik sulisut namminneq akunnerminni taanna atulertarpaat soorunalimi. Taavalu toqqisisimajunnaarneq suleqatigiissinnaanerullu pitsaasup akornuserneqartarnera tassuuna isumaqarpunga ilaanni aallaveqartartoq.

Maani ukiorpassuarni atorfeqartuunikuugama taanna nalunngilara aamma.

Kingullerpaatut Per Skaaningip marloriarluni erseqqissarmagu maani oqaaseqarnini atorfilinnik isornartorsiuiniarnertut paasineqasssanngitsoq. Oqaatigilaarusuppara uanga isumaqarpunga aamma atorfilittat soorunalimi isornartorsiorsinnaasariaqarpagut suliaminnik naammassinnissimanngippata imaluunniit siunertaq naapertorlugu sulisimanngitsutut isigigutsigit.

Imaanngilaq naapertuilluarluni atorfinitsitsisarnissaq eqartoratsigu taava aamma atorfillit isornartorsiorsinnaassanngikkigut. Qujanaq.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Tassalu Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit. Tullinnguupoq Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. siunnersuuteqartumut Siumuminngaaniit erseqqissaassutigilaassavarput uani saqqummiunneqartumi Naalakkersuisut akissuteqaataanni orniginartinneqangitsutut politikkikkut siunnerfeqalersinnaaneq oqariartuutigineqarmat. Tamanna uanga Siumup tungaaninngaaniit oqallissaarut una saqqummiunneqartoq iluatinnartikkatsigu aammalu politikkikkut nunarput ineriartortoq nunarsuarmioqatitsinnut immitsinnut qanilliartuinnarluta ineriartornermut peqataanitsinni sakkutsialattut atorneqarsinnaasut ilaattut takusinnaagatsigu imaluunniit periarfissarsioqqinnissamut siunissamut takusinnaagatsigu nalilersoqqiqquarput Naalakkersuisunut aamma taanna saqqummiinitsinni ersarissaratsigu Demokratit tungaaninngaaniit siunnersuuteqartuusuminngaaniit Per Skaaningiminngaaniit eqqaaneqanngimmat erseqqissaassuteqarfigilaarusuppara.

Uani saqqummiunneqartut qivialaassagaanni uani immikkoortitsisoqannginnissaanik oqariartuuteqartoqarnera Siumuminngaaniit oqartariaqarpugut nuannaarutigilluinnaqqeqqissaarlugu. Peqqutigalugu immikkoortitsisoqannginnissaanik oqaluttoqarpoq.

Kisiannili aamma taamatut oqaluttoqassappat taava oqaatigisariaqarpoq siunissami inuit pikkorissut inuit suliumatuut politikkikkut ikorfartortigisartakkagut kisianni toqqaannartumik politikkikkut isernianngikkaluarlutik uagutsinnut ikorfartuisartut ikorfartuisarnerminni maannakkut ikorfartuisuullutik suleqataasarnerminni siunissami arlaatigut atorfinissagaluarpata ikinngutigiiaattut aammalu atorfinitsinneqartutut parteeqarnerminni tassunga tapersersunerminut toqqammavilersuutigineqartannginnissaat neriuppunga aamma tassuunatigut naqissuserneqakannerneqartoq.

Uani inuiaqatigiit ineriartornitsinni nunarsuarmioqatitsinnut qanilligaluttuinnartutut inissisimalersimanitsinni oqallissaarinitsinni ilaatigut saqqummiussagut erseqqissaassuteqarlaarfigisinnaavakka assersuutitut taaneqarsinnaapput Islandimiut demokratimik ukiorpassuanngortuni namminersorlutik ingerlatsisimasut qiviaraanni qallunaanut nunasiaasimagaluariarlutik nammineq ingerlatsilernerminni naleqqussarsimammata.

Tassuunatigut assersuutitut taasinnaavara kommunalpolitikkikkut qinersereeraangamik kinguninngua qinikkat akornanni siuttussaminnik politikkikkut toqqaannartumik allaffissornermi attuumassuteqartussamik piukkunnartoqarnersoq nalilersortarpaat.

Taavalu toqqaannartumik politikkikkut allaffissornermut attaveqaataasinnaasumik sukumiisumik akornaminni siuttunngortut peqanngikkaangamik pissarsiortarput saqqummiussinikkut.

Taannalu ilaatigut nalinginnaasumik uagut nunatsinni kommunaldirektørimik taasartakkatsinnik inissinneqartarpoq borgmesteriutigaluni direktøriussarpoq.

Naatsumik oqaatigalugu amerlanerussuteqartut atorfinitsittarpaat politikkikkut siuttunngorteriarlugu saniatigut aamma allaffissornikkut siuttutut ukiunut tulliuttunut politikkikkut ingerlariaqqinnissaminnut tunaartatut ingerlattarlugu.

Taavalu ameriamut qivialaariarutta senatit nalungilarput aamma qinersigaangamik annertoorujussuarmik sulisutigut taarseraatsitsisarput tassuunatigut politikkikkut inuiaqatigiit siuttussatut toqqagaat sinnerlugit allaffissornikkut sukumiisumik aamma suliuniuteqarnissaq aallaavigalugu atorfilittanik aamma allanngorartitsisarmata.

Soorunami inuiaqatigiinni kalaallini 57.000-usuni misigissutsikkut annertoorujussuarmik tamanna aporaaffiusinnaasarpoq imaaliallaannaq inuiaqatigiit pikkorissut maannakkut pigilikkagut amerlagaluaqisut kisianni imatut amerlatiginngimmata aamma eqquinngitsoornikkut eqqorlugit eqqornagilluunniit iliuuseqarnissatsinnut tamanna ilaanni killeqartitsisartussaammat.

Taamaattumik oqariartuuteqarnitsinni taanna aamma toqqammavilersuutigaarput. Uani pinngilarput atorfilittat aarlerisaarneqassasut soorlu Kuupik Kleistip oqariartuutigigaluaraa toqqissisimajunnaartussat qinersisoqaleraangat arlaatigut kikkut siuttunngussanerat apeqqutaalluni sulisut inissinneqartassanersut.

Kisianni naalakkersuinikkut politikkikkut sulisut tamaviaarlutik suleqisut nalunngilarput. Kisianni aamma suli pitsaanerusumik ikorfartoqatigiilluni alloriaqqissinnaaneq ilaatigut artoratsigu. Taava minnerunngitsumik maannakkut inuiaqatigiit killiffipput aamma Siumuminngaaniit oqariartuutigaarput kalaalinngorsaaneq eqqartorneqartuarpoq kisianni kalaalinngorsaaneq namminermini naammanngilaq aamma iliuuseqartoqartariaqarpoq.

Assersuutitut 1979-mi namminersornerulernissamut oqariartuuteqarnitsinni Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit oqariartuutigineqarpoq kalaallit inuiaqatigiit allaffissornikkut piareersimanngitsut. Taamaattumik namminersornerulernissamut aamma alloriarnissaq toqqannartumik tassuunatigut taakkartorneqarnikuulluni. Naak ilaatigut maannakkut annertunerusumik namminersulivinnissamut taamanikkut oqariatuuteqareersimagaluarnertik taakkaartortaraluaraat.

Kisianni toqqammavilersuutaat pingaarnerpaat sukumiinerpaat ilagivaat taamani kalaallit inuiaqatigiit piareersimanngitsut. Maannakkut inuiaqatigiini akornitsinni. Kalaallinik piareersimasoqarpoq periarfissinniartigit aqqutissiuunniartigit taamaaliornikkut aatsaat misilittagaqarlersinnaapput. Taanna uanga tungitsinninngaaniit nalornissutigineqassanngilaq. Aammalu inuiaqatigiit kalaallit nunatsinni nammineq oqartussaanerput taamanikkut taakkartorneqarsimavoq.

Kisianni aqagu anguneqassanngitsoq Siumuminngaaniit oqariartuutigineqarsimasoq maannakkut partiit amerlanerussuteqartut toqqamaavilersuutigivaat aamma taanna anguniarpaat. Taamaattumik suliassarpassuarujussuaqarpoq. Sullisigut atoriartigit sulianiarta kalaallit inuiaqatigiit toqqammavigalugit. Avataaninngaaniit soorunami peqartuassuugut pinngitsoorsinnaanngittuartussaavagut. Kisianni isumaqarpunga maannakkut inuiaqatigiit aallaavigalugit ikeqigatta sumik qalipaateqarneq apeqqutaatinnagu partiit, sumut upperisaqarneq, immitsinnut qiviarsinnaanerulluta akuersaarsinnaanerulluta sinngavallaarnata sinnganerujussuaq annertuvallaartoq qimallugu suliniarta.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Tassalu Jens Napaattooq, tassa siunnersuuteqarsimanngitsut annerpaamik 5 minutsit oqaaseqarsinnaagamik oqaaseqariartut tassa oqaaseqartut saniatigut Inatsisartut Ilaasortaannaat. Taava tullinnguuppoq suli oqaaseqartussat pingasut, siullermik Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Oqaluuserisaq una imaannaanngitsuuvoq imaanngilaq ukioq pisimasut kisiisa eqqarsaatigalugit. Kisianni nunatsinniinnaanngitsoq minnerunngitsumik nunani allani tuluit nunakkunni, Danmarkikkunni massakkut piffissaq kingulleq annertuumik oqaluuserineqartoq tassaavoq naalakkersuinikkut siunnersortinik qinikkat ungalullugillusooq taalutsersorneqarneratigut qinersisartut qinikkallu akornanni imminut ungasilliartorneq qanimut oqartussaaqataaneq, tamat oqartussaaqataanerat aanngartikkiartorneqartoq.

Teknokratit tassanngoriartorput naalakkersuinikkut qinikkat kiinaarullugit taakku taarserlugit tusagassiorfinnut innuttaasunut saqqummersinneqartartut. Qinikkat nunani allani massakkut allaat Naalakkersuisunik ilaasortat ataatsiakkaaat nunani allani aanngavillutik aanngarsimapput. Oqaaseqartartui tassaapput siunnersortaat kammalaatit naalakkersuinikkut isumaqatit.

Naalakkersuinikkut inatsisiliortutut qinigaarusulluni sassartaarsimagaanni piareersimasariaqarpoq nammineq isummanik illersuissalluni. Atorfilittat tassaasussaapput teknikkikkut kukkusoqannginnissaanut naalakkersuinikkut qinikkat kukkunnginnissaannik qularnaarisussat.

Taamaattumik Demokratit oqaaseqartuata atorfillit susassaqanngillat qinikkat politikkikkut isummaninnik qanoq innuttaasunut saqqummiussinissaannut. Taanna ilumoorpoq. Kisianni qinikkat atorfilittaminnit inatsisilianik kukkullutik toqqammaveqannginnissaannik qularnaarisussaapput.

Ukioq atorfintitsitsigaluarnerit isumaqarpugut aamma takutereeraat partiikkut naalakkersuinikkut isumaqatigiinnerinnaq toqqammavigalugit kukkuluttornerit ukioq atorfinitsitsigaluarnerit kingornatigut takutereeraat naalakkersuinikkut isumaqatigiinnerinnaq toqqammavigineqarsinnaanngitsoq. Imaluunniit naalakkersuinikkut isumaqatigiinnerinnaq toqqammavigissagaanni qanoq navianartortaqartigisoq.

Taavalu Siumup oqaaseqartuanut naluara taamanikkut sumiissimanersoq Inuit Ataqatigiit Namminersornerulerniarneq pillugu akerliunerput oqaluuserineqarmat. Ukiuni kingullerni oqaluuserillattaarneqarpoq. Erseqqissartuartagarput tassaavoq Jens Napaattuup oqarneratuunngitsoq. @Allaffissornikkunngooq piareersimannginnatta Inuit Ataqatigiit taamani akerliuvugut.@

Piareersimavugut, kisianni Namminersornerulerneq pillugu isumaqatigiinniarneq kommissionip saqqummiussaani nunamik piginnittussaaneq itigarparput. Taamaammanuna ullumikkut namminersulivinnissamik isummersornermi ukiuni arlaqartuni Inuit Ataqatigiinni ullumi maani aamma siuttuulluta oqaluuserinnittugut.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

  Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit, taava tullinnguuppoq Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. oqallissaarisumiit ujartorneqarpoq Atassutip isumaa sumiinnersoq. Oqaatigereerparput Naalakkersuisut akissuteqaataat naammagisimaarlutigu. Aamma Atassumminngaaniit annertuuliornianngilagut Inatsisartut oqaluttarfiat atorlugu oqaatsit kusassakkat atorlugit isorinninniutaasinnaasunik nassaassarsiorniaqatigiinnissamut. Minnerpaamilluunnit Inatsisartut oqaluttarfiat taamatut atornianngilarput.

Nalunngilarput Inatsisartut Naalakkersuisullu suleriaasiat pillugu oqallinnerit annertuut pisussaasut maani Inatsisartuni namminersorneq pillugu ataatsimiititaliap suliaa innersuussutai takkuppata ilaatigut aamma tamakkua qularnanngitsumik kalluarneqassapput.

Oqarpunga oqaatsit kusassakkat atorlugit isorinninniutaasinnasunik nassaassarsiornertut nalilertariaqartoq issuaalaarpunga Demokratit saqqummiussaannut: @Uggornarpoq takujuarlugu Naalakkersuisut eqimattatuinnaq kiinnerniartarnerat.@ Qanoq paasisariaqarnersoq aamma taanna apeqqutaavoq.

Atassumminngaaniit annertuuliutiginianngilarput Atassumminngaaniit nalunngilarput toqqissilluta naatsorsuutigisinnaagipput Namminersornerullutik Oqartussani atorfinitsitsinerit tamarmik inatsisit naapertorlugit ingerlanneqartussaasut taamaattumik tusangiasaarisarnerit aqqutigalugit minnerpaamilluunniit oqallinnissamut tunngavissaqarsorinngilagut. Suliassavut politikkikkut suliarisariaqarpagut innuttaasut utaqqivaatigut.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Jensine Berthelsen Atassut. Tullinnguuppoq Per Berthelsen Demokratit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Siullermik tassa Jens Napaattuumut taalaavinnassavara imatut paasineqarsinnaasumik oqalummat siunissaq eqqarsaatigalugu taava uparuarniarneqartassanngitsut partiinut aalajangersimasunut attuumassuteqarsimasunik atorfinitsitsisoqartassappat.

Taamatut paasissagukku tassa oqaatigiinnassavara sumilluunniit partiinut attuumassuteqartunut atorfinitsitsinerit taakkua tunngaviatigut imminnut uparuagassatut uagut tungitsinninngaaniit pineqanngimmata. Tassami tassani apeqqutaalluinnarmat atorfinitsitsinermi qanoq iliorluni iliorluni atorfinitsitsisoqartoq. Taannaana mianersorfissatut eqqumaffissatullu tikkuartoripput.

Demokratimmi tungaaninngaaniit qanorluunniit kalaalinngorsaaneq isumaqartinneqartut saqqummiunneqaraluarpat qimarratigissanngilarput uppernarsarneqarsinnaasumik piukkunnassuseq suliassamut aallaaviussammat atorfinitsitsinermut. Taannalu illersortuassavarput.

Kisianni tassa taamaakkaluartoq oqaatigaarput aamma takusinnaalluinarlugu Naalakkersuisuni sulisut ilaatigut immikkut siunnersortimik pisariaqartitsisinnaanerat tunngavissaqartoq. Taamaattumik tassa oqarpugut taanna ingerlanneqassappat taavalu imatut siunnersuuteqarluta Naalakkersuisuni issiasoqarpat partiinut aamma siulittaasuujutigisuni taava taakkua namminneq toqqakkaminnik siunnersortitut inissiilik Naalakkersuisuunerminni atuuttussanik tassa ataasiakkaarlutik.

Una piinnarparput tassani illuinnaasiortumik pisoqassanngimmat kisiannili Naalakkersuisooqatigiinnermi oqimaaqatigiissumik tunngaveqartumik ingerlasoqartariaqarmat. Taannartaa isumaqarpunga uagut tungitsinninngaaniit annertunerusumik uparuagassartaqanngitsoq.

Kisianni aamma Jens Napaattuup Siumuminngaaniit oqaaseq kalaalinngorsaaneq maannamut erseqqissumik nassuiarneqarsimanngitsoq qanoq isumaqartillugu atorneqartoq atorpaa. Demokratit tungaaninngaaniit tassa siullermik ujartussavarput kalaalinngorsaanermik oqalunneq taanna qanoq isumaqartinneqarpiarluni atorneqartuarnersoq.

Taamaalitinnagumi isummersoqataasinnaaneq uagut tungitsinninngaaniit nangiarnartutut isigigatsigu takoreeratsigu oqaaseq taanna misigissutsikkut sunniiniarluni kamassaarutitut atorneqartartoq. Taamatullu atorneqassapat Demokratit tungaaninngaaniit peqataaffigissallugu inuiaqatigiinni sullissinitsinni naleqquttuusutut isiginnginnatsigu.

Kalaalinngorsaaneq Demokratit tungaaninngaaniit imatut isumaqartinniarneqarluni ingerlanneqarpat oqaatsip taassuma atorneqanerata nassuiarneqarnissaata tungaanut aallaqqaataaniilli peqataaffigisinnaavarput kalaalinngorsaaneq aallaaveqarpat nunatsinni innuttaasunut sullissinermi ingerlatsinermi ilusilersuinikkut nunatsinnut naleqqunnerusumik aaqqissuiniarneq. Tassa ilaatigut suliffeqarfiit takusaratsigit qallunaat nunaanni ingerlatseriaatsit maliinnavillugit ilusilersugaasut tamannalu nunatsinni ilaatigut immaqa eqaannerusumik inuiaqatigiinni sullissisinnaanermut naalleraasarpoq. Tamannalu unissarlugu sulinissaq qaqugumulluunniit isumaqatigalugu suleqataaffigisinnaavarput.

Josef Motzfeldt oqaatigisaa taanna tassa politikkerit atorfillillu sulineranni killiusinnaasut pillugit oqalunnitsinnut atatillugu oqaaseqarneranut aap isumaqatigilluinnarpara tassuuna soorunami politikkerit inuiaqatigiinni oqaluuserisassanik isummiussassanillu saqqummiussaqarnerminni ilisimasalinnik siunnersorneqarnissartik pisariaqartikkaat aap taamalluinnarpoq, taanna isumaqatigilluinnarpara.

Taamaattumik aamma kingusinnerusukkut takujumaarparput Demokratit siunnersuuteqartussaammata partiit allattoqarnermikkut nukittorsarneqarnissaannik imaqartumik. Tassa partiit ataatsiakkaat periarfissinneqarnissaat angujumagatsigu, soqutigisaqaqatigiiffinnut aammalu Naalakkersuisut allattoqarfii eqqarsaatigalugit, unammillersinnaassuseqarlutik sulisinnaassuseqarnissaat taanna anguniarlugu suliniuteqarnissaq siunnersuuteqarfigaarput.

Atassumminngaaniit Jensine Berthelsenip tusangiasaarinertut uparuartuilluni oqalunnera taanna annertunerusumik tigunianngilara uanimi tassa oqaatigisatsitut soorlu Naalakkersuisoqatigiit maanna eqqarsaatigalugit illersugarput uaniippoq immikkut ittumik naalakkersuinikkut atorfinitsitsinissaq ingerlanneqassappata taava oqimaaqatigiissaagaasumik taanna pissasoq. Tassanilu eqqarsaatigaara aamma taava Atassutikkut siulittaasuat Naalakkersuisutut inissisimanermini Naalakkersuisut Siulittaasuata patsilersuutai aallaavigalugit atorfinitsitseriarneratut ittumik taava aamma inissisimasariaqarmat.

Tassa uani anguniaannarparput oqimaaqatigiissumik pisoqarnissaa illuinnaasiortuunngitsumik. Qujanaq.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Per Berthelsen Demokratit. Taava tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa una oqallinneq aalajangiiffigineqartussaanngimmat aamma uanga sivisuuliornianngilanga. Kisianni soorunami saqqummiunneqartut aamma oqaatigineqartut ilai oqaaseqarfigilaarusuppakka.

Uani pineqarmat pingaartumik atorfillit qulliunerusut atorfinitsinneqartarnerat aammalu kinaassusersiunnginneq tassani salliutinneqartariaqartoq. Aammalu Naalakkersuisut akissuteqaamminni tamanna isumaqatigilersimagaat tusarlugu aamma nuannerpoq. Tassami soorunami kukkunerit suulluunniit iliunniutaasarmata aamma tamanna qularutiginngilara Naalakkersuisut ilinniutigisimassaqigaat ukioq pisimasut eqqarsaatigalugit.

Neriuutigiinnassavara tamanna uteqqinneqassanngitsoq. Tassami takusinnaasavut aammalu tusaasinnaasavut naapertorlugit aamma tassani pisimasuni nukippassuit piffissarujussuarlu immaqa oqarsinnaavunga asuliinnaq atorneqarsimavoq inuiaqatigiit sullinneqarnerani pitsaanerusumik atorsinnaagaluartoq.

Tassa Atassutip oqaaseqartuanut naggataatigut oqaatigissavara tusangiasaarinerit allallu soorunami perusunnanngittaraluaqisut taamaattoq aamma uagutsinnut qivialaarsinnaasariaqartarpugut.

Tassa Atassutip oqaaseqartuata oqalunnermini puigorunarmagu pingaartumik ukioq pisimasut pillugit taannaammat Atassut naalakkersuinikkut suleqataanngikkallarami sakkortunerpaamik tusagassiuutitigut tusangiasaarisoq. Aamma ajunngeqaaq, aamma taamaattussaavoq. Imaattariaqanngilaq Naalakkersuisooqatigilersimagaanni taava tusangiasaarineq unittariaqartoq.

Isumaqarpunga soorunami suulluunniit uparuarneqartariaqartut aamma illuatungiliuttuniit uparuarneqarpata taava aamma eqqaamalaartariaqarpoq aamma nammineq illuatungiliukkallaramik qanoq iliorsimaneq aamma qiviartariaqarmat.

Tassalu illuatungiuliuttut suliassaasa pingaarnerit ilagivaat soorunami Naalakkersuisooqatigiit arlaatigut kukkussuteqassappata aamma uparuarsinnaanerat taanna minnerpaamilluunniit tupinnartuliaanngilaq. Aamma taamaaliortuartussaavugut.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Tassalu Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit. Taava tullinnguuppoq Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qularutissaanngilluinnarpoq oqallisissiaq una soorlu aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata Kuupik Kleistip oqarneratut sammivik allannguallatsinneqarpat sivisoorujussuarmik oqallisigineqarsinnaasoq. Minnerunngitsumik partiinut assigiingitsunut aalajangersimasunut sammitillugu oqallinneq aallartissappat.

Taamaappoq kisianni eqqaamaneqartariaqarpoq aamma oqaluttuarisaanitsinni inuit tamat oqartussaaqataanerannik aallaaveqartumik ingerlaatsitsinni suli nutaraagatta inuiaqatigiit naalakkersuinikkut tamakkiisumik ataatsimoortumik kikkullu tamat oqartussaaqataanerata allaavigalugu ingerlaarnerput ukiumininnguanik taaneqarsinnaavoq nunanut allanut naleqqiulluta.

Taamaattumik tupinnanngilluinnarpoq apeqqutit imaattut nalaattassagutsigit ineriartornitsinni. Aamma tamanna anigussavarput qularinngilluinnarpara piffissap ingerlarnerani ukiorpassunngitsut immaqa ingerlanerani apeqqutit taamaattut aamma assigiinngitsunik sammineqartunik isummersorpallaarnani aamma oqallisigisinnaalerumaarigut.

Ineriartorpugut tamatta aamma Inatsisartuni. Taamaattumik Siumup oqaaseqartua oqaaserisai tunngavigalugit uangattaaq iluarisimaarluinnarpara oqallisissiat taamaattut qaqinneqarmata maani.

Kisianni pinngitsoorusunngilanga erseqqissaatigissallugu aamma soorlu aamma Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqaammini ilaatigut aallaviit assigiinngitsut aallaavigalugit oqaatigisai. Pisimasumut ataatsimut sammitillugu oqallinneq ilaatigut sanguteqqajaaneqarmat, ilaatigullu naalakkersuinikkut aallarteriarnermi ukiami pisumi taamanikkut naalakkersuisunngortut atorfinitsitsigallarnivut ilaatigut kukkusutut taagorlugit aamma oqaluttarfimmiit oqaluttoqalermat.

Isumaqarpunga erseqqissaatigeqqittariaqartoq periarfissat inatsisit tunngavigalugit aallaavigalugit taamanikkut Naalakkersuisunngortugut alloriarsimavugut. Tassalu atorfinitsitsigallarnernernik pilersitsisimalluta. Tassa inatsisit tunngavisut tunngavigalugit aammalu tamanna Naalakkersuisut Siulittaasuanninngaaniit nassuiaassutigineqartareernikuuvoq tassa imaappoq unioqqutitsinertaqanngitsoq.

Oqaaseq atussallugu kukkusumik taanna qarnorluunniit nalilersorneqarsinnaavoq. Naalakkersuinikkut allatut isumaqaraanni Naalakkersuisut alloriarnerat kukkusutut sukkulluunniit nalilersorneqarsinnaasarpoq. Aamma oqaaseq kukkusoq taanna immaqa nammineq naalakkersuinikkut isummanut tulluutinngitsumik Naalakkersuisut alloriaraangata  taava aamma kukkusutut isigineqartarput.

Isumaqarpunga immikkoortittariaqartut oqallinnermi inatsisit tunngaviusut tunngavigisat aallaavigalugit atorfinitsitsisarnerit pisimatillugit taava eqqortutut taasariaqarpoq oqarnani kukkusuusoq.

Tassa naalakkersuinikkut nammineq isummat tunngavigisat aallaavigalugit naalakkersuinikkut sulinermi anguniagaqarnermi uniuuttumik naalakkersuinikkut atorfinitsitsimappata taavagooq kukkuvoq. Naamik taamaattoqanngilaq. Tamakkua tamarmik oqallinnermi aamma eqqumaffigineqartariaqarput allarluinnarmut tamakku sangutitsisinnaasarput.

Isumaqarpunga pissutsit paatsooqatigiinnermut tunngaveqarpallaartut ilaatigut inuiaqatigiinni aamma aallaavigalugu pilersartoq. Suut tamarmik nalilersortariaqarmata matumani aamma puigussanngilarput aviisiliortut aamma qanoq inuiaqatigiinnut oqariartuutaat aammalu sulianut ataasiakkaanut tunngatillugu isummersorneri ilaatigut aamma naalakkersuinikkut suliaqartut partiit assigiinngitsut aallaavigalugit aamma naalakkersuinikkut sulinertik ingerlatilersarmassuk. Apeqqutit ilaannikkut annikitsunnguugaluit annertoorujussuanngortillugit naalakkersuinikkut ajornartorsiutitut isigineqalersillugit inissinneqarsinnaasarlutik, inissinneqartissinnaasarlugit.

Tamakkuupput ilanngullugit aamma pinngitsoorata ingerlariaqqinnissatsinni nalilersuutissagut. Isumaqarpunga ersarilluinnartoq Naalakkersuisuninngaaniit Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqaammini nalilersugassat assigiinngitsut pinngitsoorneqarsinnaangitsut taakkartugai. Aammalu partiit oqaaseqartuisa assigiinngitsut oqariartuutigisaat ilaatigut aamma isumaqatiginartorpassuarnik imaqartut aamma aallaavigalugit una oqallitsitsineq aallartiffiussasoq aamma Namminersornerullutik Oqartussani aammalumi kommunini pisortat suliffeqarfiutaanni soorlut ilaatigut oqaaseqartut ilaasa oqaatigigaa itinerusumik aamma oqallinnermik aallartitsivigissallugu.

Anguniagarput qularutiginngilara naggataatigut isumaqatigiissutigisinnaagipput, kisianni  periutsigut assigiinngitsut ippigigaangatsigit ajunngilaq uparuartarniartigit. Inuiaqatigiimmi demokratimik ingerlatsineq ulorianartorsiortinnagu aamma aserornagu.

Mianerisassat ilikkassaqqaarpagut ineriartorpugut aamma oqaatsit kalaallisut atukkagut qanoq isumaqartut atorluarigit isumaalu paasilluarlugit ingerlaaseqarutta inuit tamat oqartussaaqataanerannik tunngaveqarluni ingerlatsineq aserornavianngilarput ineriartortissavarpullu. Qujanaq.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Taamatullu oqarpoq Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, massakkut tullinnguuppoq Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. naatsukullannguamik uteriisaannguatsiarassi Naalakkersuisut Siulittaasuat Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq siunnersortitaartariaqartut qanoq aamma qulaatiinnarlugit siunnersorteqarnissaannik oqqersussavagut namminneq kiffaanngissuseqarlutik tamakkua aaqqissinnaasariaqarpaat, partiit sekretærit imaluunnit Naalakkersuisut allataat aamma Naalakkersuisut namminneerlutik oqaluttuareereerpaat atorfinitsinneqartartut.

Taamaattumik pissutissaqanngilluinnarpoq uagut naalakkersorniarsarissalutigit siunnersorteqartariaqartut.

Kattusseqatigiinnut aamma oqaatigiinnassavara oqaluuserisarput una avaqqutaarneqaraluartoq minnerpaamilluunniit aarlerissanngilatit Atassutikkut naalakkersuisooqataaleramik toqqorterlutik ingerlaniarsarisut. Minnerpaamilluunniit taamaattoqanngilaq. Isorisassat suulluunniit oqaloqatigiissutigalugit aaqqinniarneqartarput taanna aamma ingerlaannarpoq naalakkersuisooqataagaluaruttaluunniit.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Tassalu Jensine Berthelsen Atassut. Tullinnguuppoq Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit.

Annerpaamik 2 minutsit. Suli ataaseq aamma nappaavoq.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. taamaallaat erseqqissaateqarusuppunga uani Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisumut. Kisianni immaqa uani Siumut siulittaasuatut tulliatut oqaaseqartutut oqaatigisarialik. Oqarmat ukioq pisut eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut atorfinitsitsigaluarnerat pissusissamisoortumik ingerlanneqarsimasoq.

Isumaqarpunga marlunnik uparuartariaqartoq taanna siullermik taamani Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisooqataallatsiarmata Naalakkersuisut akunnerminni pinnaassuterujussuat tasaavoq atorfinitsitsinerit taakku Inuit Ataqatigiillu akerliullutik inissinnerat oqaaseqarnerallu aammalu naggataatigut avissaarnermut pissutaasoq.

Aappaattut uparuaatigisariaqartoq tassaavoq ilumut suna tamaat malittarisassat inatsisillu naapertorlugit taakkua atorfinitsitsigaluarnerit pisimanerannik oqarneq apeqqusertariaqarmat suli ullumikkut.

Isumaqarpugut sukumiisumik tamakkua misissorneqarpata aamma takussutissaqassasoq arlaatigut saneqqutaarisoqarsimasoq. Qujanaq.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Tassalu Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, taava partiit oqaaseqartui aamma allat oqaaseqarusulerput. Tamarmik 2 minutsi annerpaamik. Maannakkut Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Aap demokrati pillugu pitsaanerpaamik kiffartuussisinnaaneq naalakkersuinikkut siunnersorteqalernissap oqaluuserinerani assigiinngitsut ilumoorpoq kaputartuunneqartut tikinneqarput. Aamma tamanna tupinnartuliaanngilaq namminermini.

Uani atorfinitsitsisimanerit ilaatigut aamma taakkartorneqarput naak siunnersuuteqartup namminermini tamanna kissaatiginngikkaluaraa annertunerusumik toqqammavigissagipput oqallinnermi.

Kisianni qaqilerneqarmat aamma oqartariaqarpugut Inuit Ataqatigiikkormiut taanna toqqammavigalugu avissaartuunnerit aallartittut, anersaarsiornerit peqqutigalugit aamma ilaatigut peqquteqannginnerluni nammineq pissaanermik tiguserusullutik killiffigisimasatik ilutigalugu aamma periarfissarsioraluarnerannut oqariartuuteqannginersoq. Immaqa aamma taanna namminerminni oqaatigisinnaagaluarpaat.

Kalaalinngorsaaneq uagut aalajangiusimavarput inuiaqatigiit kalaallit ineriartoqqinnissaanut siumut taanna aalajangiusimalluinnarlugu politikkikkut ingerlariaqqikkusuppugut. Aammalu taanna aalajangiusimallugu periarfissat assigiinngitsut atorlugit ingerlalluarniarlutigu politikkerput ingerlalluassavarput.

Taamaattumik aamma immikkoortitsisoqannginnissaanik maannakkut oqalunnerit assigiinngitsut aallavigalugit maannangaaq qallunaat nunatsinnut suliartortartut amerlanerpaarpaartaat ajunngilluinnartumik pitsaasumik sullissisut nalunngilarput. Aamma ilaqutarpassuaqalersimavugut qallunaanit annertunerusumik annikinnerusumillu.

Kisianni taamaakkaluartoq qallunaat kalaallillu aamma naligiimmik pineqartariaqarput ilaatigut nalunngilarput Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuani atorfinitsitsisarnerit qiviarutsigit ilaatigut atorfinitsitsisoqartarpoq kalaallinik arlalinnik qinnuteqartoqarsimagaluarpoq, aperisoqaraangallu sooq qallunaaq tiguneqarsimanersoq Danmarkiminngaaniit oqartarput misilittagaqarmanngooq.

Kisianni ilaatigut eqqartorneqanngisaannarluni Kalaallit Nunaanniissimannginnami Kalaallit Nunaani pissutsinut minnerpaannguamilluunniit annertunerusumik ilisimasaqarani. Akerlianilli Kalaallit Nunaanni peroriartorsimasoq Kalaallit Nunaanni atuarsimasoq ilinniarsimasoq avatangiisitsinnik ilisimaarinnittoq avatangiisitsinnik peqquteqartumik kiffartuussinissaminut pitsaanerpaamik ilisimannittoq alloriaqqinnissamullu atorsinnaasoq qiviarneqartarani.

Taamaattumik assigiinngisitsisoqartoq tassuunatigut oqartoqarsinnaavoq ilaatigut. Ajoraluartumik Demokratinut tunngasut tikissinnaannginnakkit tassunga killiinnarpunga.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Tassalu Jens Napaattooq Siumut tassa 2 minutsit annerpaamik oqalussinnaatitaalerassi. Massakkut tullinnguuppoq Per Berthelsen, Demokratit taava tullinnguuteqqissaaq oqallinnissamik sinnersuuteqartoq Per Skaaning.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Aap minutsit marluk iluani oqaatigiinnassaaq. Silataaniitsiarama kisianni tusaasutut imatut tigugakku Atassumminnganiit Jensine Berthelsen soorluli siunnersuisoqarsinnaanermik oqaatigineqartut taakkua pinngitsaaliissutiginiarneqartutut tigugai.

Taamaappat Demokratit tungaaninngaaniit erseqqissaannassavarput oqaatigisatsinni periarfissatut naligiilluni atorneqarsinnaasutut Naalakkersuisoqatigiit akornanni periarfissatut piukkussatut taagatsigit illuinnaasiortumik atorneqassanngimmat. Soorunali tamanna tunngavissiissutigineqarpat atuerusuttut namminneerlutik taanna atuinissartik aalajangissavaat.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Tassalu Per Berthelsen Demokratit taava Per Skaaning aamma Demokratit oqallinnissamik siunnersuuteqartoq.

Per Skaaning, siunnersuuteqartoq, Demokratit.

Tassa maannakkut oqallinneq allarluinnarmut sangutinnikuuvarput sammiviginngisaanut. Tassa politikkikkut atorfinitsitsisarnermut tunngavoq. Tassa Jens Napaattooq kalaalinngorsaaneq sammivaa taannarpiaq pineqanngilaq. Uaniuna pineqartoq nalunaarutigineqassasoq politikkikkut atorfinitsitsisarnerit partiit tungaatigut politikkikkut ikiortaasinnaasut.

Tassa Inuit Ataqatigiinnut tunngatillugu oqaatigissavara nalunaarutigineqartut immaqa tamatta anguniarunarparput sukap nalunaarusiaata ingerlanneqarnissaa. Soorunami isornartorsiorneqarsinnaassapput atorfillit tassa suliaminnik eqqortumik suliaqanngippata. Tassa partiimut atasuussanngillat, tassa taannarpiaavik siunnersuutigigipput. Taavalu apeqqutigalugu tapersersorneqarnersoq Inatsisartut tungaaninngaaniit.

Josef Motzfeldtimut tassa oqarnera politikkikkut kiinaarussinnaaneq sianigineqassasoq. Tassa politikkikkut kiinaarussinnaanermut tunngatillugu politikkikkut atorfinitsisisoqarsinnaavoq ikiortissatut Naalakkersuisumut pineqartumut ikiortissatut. Taamaattumik innuttaasunut partiinullu attaveqaataasinnaalluni.

Tassa Atassummut tunngatillugu kusanarsaakkanik oqaatigerusunngilara Jensine Berthelsenip oqaatigisaattuut.

Kisiannili isumarsi soorlu aamma Anthon Frederiksen taanna eqqaagunarpaa tassa oqaatigisassinnut tunngatillugu Naalakkersuisooqatigiinnissinnut tunngatillugu taavalu aamma Per Berthelsenimut tunngatillugu suli ilissinnut arlaannik tutsitsiniaanngilagut paaseriusuinnarippununa qanoq isumaqarnersusi.

Taavalu Mikael Petersenip aamma oqaatigivaa oqallinnermi siunertarineqanngitsut pereersimasut. Taakkua aamma Demokratininngaaniit tusaatissatut tigoreerparput. Qujanaq.

Henriette Rasmussen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuata sinniisussaa, Inuit Ataqatigiit.

Tassalu naalakkersuinikkut tunngavilimmik Namminersornerullutik Oqartussani atorfinitsitssarnerit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinneq naggaserlugu allamik oqaasissaqartoqanngippat taava Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. tassa oqallinneq nuannersumik ingerlanneqarpoq aamma sukumiisumik eqqartuisoqarluni aamma taanna ajorinngilluinnaqqissaarparput Naalakkersuisuninngaaniit. Tassami ukiorpassuanngortuni pingaartumik Namminersornerulernerup ukiuini aallartittuni uagut inuusuuttuaraasimasugut inuusuttuusugut taamanikkulli suaartaatigineqalerpoq kalaallit sulisinaasut kalaallit ilinniarsimasut nunatsinni atorneqartariaqalersut. Taanna qungujulassutigigaluarussiulluunniit tamassi oqariartuutigisarparput.

Taamaammat uanga uani akisussaasutut annerpaatut inissisimavunga taamanikkut ikkussigallarnermi aamma malitassat malippakka aamma unioqqutitsiniarnissara sumilluunniit tassani siunertarineqanngilluinnarpoq.

Tassa Namminersornerullutik Oqartussat iluanni atorfillit nuussinnaanerannut periarfissat ajornaquteqanngilluinnaqqissaartut pisortaasuninngaaniit oqaatigineqarput aammalu nassuiaatigineqarlutik. Utoqqatsissaangalu kukkullunga atorfinitsitsinerit uanga ingerlassimagukkit. Akisussaaffillu tigorusullugu, allanut tunniunnagu akisussaaffik tigorusuppara.

Ukuli Naalakkersuisoqarfinni allani Inuutissarsiornermi Naalakkersuisoqarfimmi atorfinitsitsigallarnerit uani oqaatigissavara Naalakkersuisut Siulittaasuata aalajangigarinngimmagit. Aammalu Naalakkersuisut allattoqarfianni ikkussineq aamma Naalakkersuisut Siulittaasuata aalajangigarinngimmagit. Taamaallaalli pisortaagallartussatut ikkunneqartoq Naalakkersuisut Siulittaasuata aalajangermagu.

Aamma pisortaagallartussamik ikkussisarnerit 2001-mi Aalisarnermut Naalakkersuisunngorama pisortaagallartussamik ikkussivunga minnerpaarpaamilluunniit tassani nipituuliortoqanngilaq.

1999-mi Angallannermut Naalakkersuisunngortoq ingerlaannartumik pisortaagallartussamik tigusivoq minnerpaamilluunniit aamma tassani nipituuliortoqanngilaq.

Uanili nipituuliornermut pissutaanerpaajugunarpoq qineqqusaarnerup nalaani sakkortuumik poilitikkikkut akerleriinnerit puttarsineqarlutik aammalu qinersinermi amerlanerussuteqanngitsoorneq tunngavigalugu aallaaveqartumik taakkua nipituuliornerit ersarissumik uanga taamatut paasigakkit naluara allat taamatut paasisimaneraat oqaluttuutissanngilakka allat taamatut paasisimassagaat kisianni uanga taamatut paasivakka.

Uani oqallinnermi oqariartuutigineqartut soorunami kukkusimassagutta taakkua ilinniutigissavagut aamma kukkusarnikka uanga ilinniutigisarpakka tamatigullu aamma aaqqiissutissamik pissarsiniarfigisarlugit.

Anthon Frederiksenip uani oqaatigivaa qineqqusaarnerup nalaani kammalaasersornermut tunngasut uanga qineqqusaarutigisimagikka taamaanngilluinnaqqissaarpoq. 2001-mi siulittaasussarsiornermi taakku oqariartuutigaakka. Qineqqusaarnerullu nalaani aperineqarama atorfinitsitsinissamut tunngasuni suut piumasaqaatigissanerikka oqarpunga ima ersaritsigisumik uanga nammineq sodavanditugassara aalajangertarpara uanga nammineq suut nerissanerlugit aalajangertarpakka. Uangalu aamma nammineq pisiniarfimmi sulisussakka aalajangertarpakka. Tassa taamak ersaritsigisumik akissuteqarpunga.

Aamma oqaaserisimasakka utertinnianngilluinnaqqissaarpakka. Utoqqatsissuigissavara uani ilaatigut misilittagartuup kalaallit ilinniarsimasut annertuumik tujormisinneqarmata uanga pisuussutigisannik taamatut oqariartortoqarmat utoqqatsissutigaakka taamatut uanga pisuussutigisannik taamatut atugaqarsimammata. Neriuppungalu taanna uniffiginagu siunissami inuigaqatigiinni suleqataanertik ingerlatiinnarumaaraat.

Aammalu uani siunnersuutigineqartut tassalu siunnersortinik atorfinitsitsisinnaanermut tunngasut malugaara uani aalajangiiffiunngikkaluartumik amerlanerussuteqartunit ilaatigut taperserneqanngitsoq. Kisiannili aamma oqaatigissavara Naalakkersuisut siulittaasut aamma pisinnaatitaaffeqarmat nammineq siunnersortissaminik politikkikkut aningaasartuutit iluanni pilersitsisinnaanissaminut.

Aammalu uani malugeqqussavara Naalakkersuisut Inatsisartullu immikkoormata. Pisinnaatitsitsullu tunniussaat Naalakkersuisuni atorneqarmat tassalu ulluinnarni ingerlatsinermut tunngasut allaffissornermut tunngasut Naalakkersuisoqarfiit namminneq ingerlattussaavaat soorunami Inatsisartut aningaasaliissutaata iluanni aammalu malitassat iluanni.

Uanilu erseqqissaassutigissavara Naalakkersuisut siunertaqanngilluinnaqqissaarmata aamma ulluinnarni Inatsisartut sulinerannut akuliunnissaminnut kisiannili taakku piumasaat aallaavigalugit sulinissarput tunngavissinneqarsimasoq malillugu sulisussaagatta.

Sukaq eqqartorneqarpoq. Tassa Sukap sulinini ingerlappaa pitsaasumik aammalu passissutissanik sukumiilluinnartunik naammassisaqarsimavoq. Taakkulu suleriaqqinnissami tunngavissaqqissut tunngavigalugit suleriarnissaq massakkut pilersaarusiorneqarpoq aammalu ilai ingerlanneqarlutik.

Tassanilu sukap suleriaqqinnissami allaffissornerup annikillisarnissaanut aammalu sulinerup sukkanerulernissaanut siunnersutai 88-jusut ilaatigut ulluinnarni sulinermi eqaallisaassutissat aammalu minnerunngitsumik sipaarniarnermi atorneqarsinnaasut tikkuartorneqarmata.

Tassanilu assorujussuaq sukumiisumik sulisimanerat aamma qujassutigaarput. Neriuppugullu siunnersuutat malillugit ingerlariaqqittoqarmat annertuumik aningaasartuutikillisaanermik kinguneqarumaartut.

Aammalu qineqqusaarnerup nalaani ilaatigut sakkortuumik Siumukkormiut upissunneqaqattaarput minnerunngitsumillu siulittaasuat qallunaamik, qallunaanik ajattuiniartutut soraarartitsiniartutut nalilersorneqarluni qujanartumilli suli massakkumut soraarsitsinngilaq aammalu suli tujorminartumik suliffeqarfiup iluani ingerlatsisoqanngimmat taanna erseqqissaassutigissavarput minnerpaarpaamilluunniit taamatut sioorassuteqarsimaneq qujarnartumik sulieq eqqortinneqanngimmat. Aamma naatsorsuutiginngilara eqqortinneqarumaartoq.

Aamma sulisut toqqissillutik sulinissaat uanga pingaartilluinnaqqissara ukiorpassuarni aamma uanga nammineq sulisuusimavunga aammalu sulisitsisuusimallunga. Nalunngilaralu sulitsisisorisat pissusilersornerat qanoq pingaaruteqartigisoq sulisut sulilluarnissaannut. Taamaammat toqqissisimanngissutissaqanngillaq. Qallunnajuguni kalaaliuguni Inuit Ataqatigiiugunik  Atassutaaguni Siumuugunik sulinerminni ajornartorsiortinneqarnissaminnik.

Kisianni uani oqallinnermi iluatinnartut arlallit oqariartuutineqartut soorunami siunissami isummersoqqinnitsinnut atussavagut aammalu kukkusimassaguma taanna utoqqatsissutigaara akisussaaffimmik tigusinissara allanut tunniukkusunngilara uanga akisussaaffik tigummerusukkakku Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Naalakkersuisut Siulittaasuat qujavugut kisianni tassa siulittaasup siuliani aatsaavinnaq issiasup erseqqissumik nalunaarutigivaa allamik oqaasissaqartoqanngippat taava Naalakkersuisut Siulittaasuat naggasiilluni oqaaseqassasoq.

Aammalu erseqqissaatigissavara taamatut apeqquteqaateqarneq aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuuteqartup nammineerluni taammagu pisimasut kingumut qiviarlugit aallaaviutinniarnagit. Taamaattumik taanna erseqqissatigissavara kisiannili tassa marlunnik nappaasoqarpoq. Takusinnaavara nappaasup aappaa tunuartoq aperissavaralu taava suli nalunaanngitsoq Anthon Frederiksen minutsit marluk piffissaralugit oqaaseqarniarpoq. Takanna.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. tassa siullermik nuannaarutigivara Atassutip oqaluttuata isertuussaqanngilluinnarlutik soorunami pinissartik oqaatigimmagu soorunami aamma taamaattariaqarpoq.

Kisianni tassa Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqarnermini soorunami oqaatigisai aamma akisussaaffimmik tigummiarnini taanna qimarratiginiarsinnaanngikkaa erseqqissumik paasivarput aamma taamaattussaavoq. Aamma pissutsit taamaakkallartillugit soorunami akisussaaffik tigumineqartariaqarpoq.

Aamma uanga inuiaqatittaluunniit susassarigunanngilluinnnarpaat Naalakkersuisut Siulittaasuata qanoq ittumik sodavanditussanersoq. Isumaqarpunga matumani tamakku pineqanngimata ialnngussuunneqartariaqanngitsut.

Kisiannili tassa soorunami toqqissisimanissaq inuiaqatiinni aammalu innuttaasuni kiffartuussinermi soorlu saqqummiussaqarninni oqaaseqartunga taanna pinngitsoorani salliusariaqarpoq kiffartuussatta inuiaat toqqissisimasumik aammalu eqqissisimasumik inooqataanissaat torersumillu kiffartuunneqarnissaat taanna pingaarnerpaajuvoq. Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Taava nappaasoq tunuareeraluarluni nappaaqqimmat minutsit marluk. Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit takanna.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. pissaanermik tiguserusukkaluarneq ilaatigut patsisiliullugu massakkut oqallinnermi oqaatsivut nalilersorneqarput Siumup oqaaseqartuanit.

Pissaanermik tigumminnikkusunnerinnaq toqqammaviginnginnatsigu torinngitsumik ingerlatsineq peqataaffigerusunnagu tunuarpugut. Kalaalinngorsaaneq torersumik naalakkersuinikkut Inatsisartuni toqqammaveqarluni ingerlanneqartariaqartoq illersoratsigu Naalakkersuisooqatigiinneq taamatut toqqammavilersornianngitsoq peqataaffigerusunnginnatsigu tunuarpugut.

Ineriartorneq Naalakkersuisut Siulittaasuata innersuussutigaa. Naalakkersuinikkut ineriartorneq siuariartorneq taamaakkaluartoq 1999-mi 2001-milu pisuusimasut ullumikkut iliuuserineqarsimasunut utoqqatsissutitullusooq saqqummiuppai.

Killuullunga killuulluta uagut Inuit Ataqatigiinninngaaniit kiinaannguvugut Naalakkersuisut Siulittaasuata oqalliseriaaseq taamak torinngitsigisoq inimi maani atorsinnaammagu.

Utoqqatserfigisassat aamma inuiaqatigiinniippoq. Sulisut ataatsimut utoqqatserfigineqarnissaat utoqqatserfigineqarnissaat aamma pisussaaffiuvoq. Kukkunertaqanngitsumik atorfinitsitsigallarnerit pisimappata tupinnaqaaq ullumikkut kingumut qiviarluni sooq imaasiallaannaq atorfinitsikkaluarneqartut imaasiallaannaq Naalakkersuisut siulittaasuannit soraarsinneqarmata.

Qineqqusaarneq suli allaat puttarsineqarpoq. Qineqqusaarneq qaangiutereerpoq oqallinnerit ima inerisimatigisariaqarpugut naalakkersuinikkut oqallinnermi qineqqusaarneq qineqqusaarneruvoq, ullumikkut tamakku ataatsimilluunniit Per Skaaningip Demokratininngaaniit oqallisissiamini eqqartunngilai.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Qujanaq. Naalakkersuisut Siulittaasuat tulluilluni oqaaseqarumavoq neriuppungalu naggataarutaassasoq.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap qujanaq tassa Anthon Frederiksenip oqaaseqarnermini oqaatsikka pivai aamma ajunngilluinnaqqissaarpoq. Kisiannili uani atorfinitsisigallarnermi oqariartutigineqartut aamma Kattusseqatigiit siulittaasuata taamanikkut tapersersorlugit oqariartuuteqaqattaarmat. Taanna isumaqarpunga aamma ilaasortaata tusarsimasariaqaraa aamma tusarsimassagaa qularinngilluinnaqqissaarpara.

Uanili kingulliulluni oqaluttoq aamma pissutsinik piviusunik namminneq pilersitaminnut oqaaseqarnissaminnut qununatik oqariartortariaqarput.

Taamanikkut isumaqatigiinniarnerit suli ingerlasut namminneq atorfilittassatik pisortaanissaq tullersortissaalu taavalu atiatigut taalluaannarlugu Jens Lyberthi nummer 3-tut inissinneqarnissaa namminneq ajorinngilluinnaqqissaarpaat. Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Taamaalillutalu oqaluuserisaq immikkoortoq 87. Naalakkersuinikkut tunngavilimmik Namminersornerullutik Oqartussani atorfinitsitsisarnerit pillugit apeqquteqaateqarneq aallaavigalugu oqalinnissamik siunnersuut naammassivarput.

Taamaalillutalu immikkoortup sullianut ingerlasinnaalerpugut. Immikkoortup aqqarnat.

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninut tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut tassannga aallarniisuussaaq saqqummiussallalluni Naalakkersuisut Siulittaasoq.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, sisamanngorneq 13. marts 2003, nal. 15:20

Immikkoortoq 11.

Kalaaffit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani konununinilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Siullermeerneqarnera)

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

  1990-imi maajip qaammataani Inatsisartut Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsit immikkoorluinnaq ittoq siulleq akuersissutigaat.

Inatsisip akuersissutigineqarnera Naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandinut 1991-imi apriilip aallaqqaataaniit atuutilersumik isumaqatiginninniarsinnaatitaanermik tigusinissaat pillugu aalajangiinerup kinguneraa.

Inatsit ukiut ingerlaneranni allanngortinneqartarpoq Inatsisartut suliffeqarfiini tjenestemandinut sulisunut Inatsisartut inatsisaata kingunerisaanik taamatullu Missingersuutit pillugit inatsisip akuersissutigineqarnerata kingunerisaanik.

Allanngortitsinerit tamakku kingunerisarpaat inatsimmik atuisut Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit inatsisitigut inissisimanerat pillugu inatsisini assigiinngitsuni paasissutissarsiortariaqartarnerat, tamannalu naapertuuttutut isigineqanngilaq.

Tamakku saniatigut Naalakkersuisut periaatsit inatsisip akuersissutigineqarneraniilli ineriartortitaasimasut inatsimmi toqqaannartumik allassimalernissaat kissaatigaat, soorluttaaq inatsisip oqaasertai arlalitsigut allanngortinneqartut aalajangersakkat ersarinnerulersinniarlugit, imaat allanngortinngikkaluarlugit.

Taamaammat nutaamik inatsisiliomikkut siunertaavoq inatsit ataatsimut isigalugu oqaasertamini nassuiaatinilu paasiuminarnerussasoq, atuaruminarnerulluni periaatsimullu ineriartortinneqarsimasumut naleqqussagaalluni. Kisiannili tjenestemandeqarnermi oqariartaatsit ilaat ima aalaakkaatigilersimapput inatsisip oqaasertai oqaatsit ineriartornerannut sutigut tamatigut naleqqussarneqarsinnaanatik.

Paasiuminarsaanernik taaneqarsinnaapput periarfissaqartillugu siunniunneqarmat atorfeqartitsinermut oqartussaasut tassalu kommunit ataasiakkaat imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat suliani ataasiakkaani aalajangiisinnaalernissaat, assersuutigalugu naalasseriilliornernik misissuinerit pillugit suliat kommunit Nunap Eqqartuussisuuneranut Naalakkersuisut avaqqutiinnarlugit mannakkut nassiussinnaalissavaat.

Inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq akuersissutigineqarmalli naatsorsuutigineqarsimavoq Namminersornerullutik Oqartussani imaluunniit nunatsinni kommunini tjenestemandit tunngaviusumik inatsimmi ' 27-imi ilaasut, taamaammallu danskisut innuttaassuseqartariaqarlutik.

Inatsisissaq manna piareersarlugu sulinermut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat inatsimmi nutaami aalajangersakkamik ikkussisoqarsinnaaneranik Aningaasanut ministeriaqarfik aperisimavaat, taamaalilluni inuit danskisut innuttaassuseqanngitsut tjenestemanditut soraarnerussutisiaqarnissamut pisinnaatitaaffilerlugit atorfininnissamut neqerooruteqarfigineqarsinnaalissammata.

Aalajangersagaq taamaattoq Danmarkimi tjenestemandit pillugit inatsimmi ilanngunneqarsimavoq. Aningaasanut ministeriaqarfimmit oqaatigineqarpoq isumaqartoqartoq Namininersornerullutik Oqartussani nunatsinnilu kommunini tjenestemanditut atorfininnissamut piumasaqaataanngitsoq sulisup danskisut innuttaassuseqarnissaa.

Inatsisartut inatsisaat nr. 9, 25. oktober 1979-imeersoq 1991-imi apriilip ulluisa aallaqqaataat sioqqullugu atuuttoq naalagaaffiup nunatsinni tjenestemandit pillugit inatsimmut atatillugu inatsisaasoq, tassungalu tunngatillugu tunaartarisassani takuneqarsinnaavoq piumasaqaataasoq tjenestemandip danskisut innuttaassuseqarnissaa taamaalillunilu Aningaasanut ministeriaqarfiup oqaatigisaa imatut paasineqassalluni piumasaqaat taamaattoq 1991-imi apriilip ulluisa aallaqqaataata kingornatigut atuuttuusimanngitsoq.

Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaanni tassani danskisut innuttaassuseqarnissaq pillugu piumasaqaammik ilanngussaqarnissamik kissaateqanngillat inatsisillu atuutilernerata kingornatigut piumasaqaat taanna atuukkunnaarsinniarlugu. Taamaalippat Namminersomerullutik Oqartussat kommunillu ataasiakkaat atorfeqartitsinermut oqartussaasutut inunnittaaq tjenestemanditut atorfinitsitsisinnaalissapput danskisut innuttaassuseqanngitsunik.

Inatsisartut Ombudsmandiata Naalakkersuisunut oqaaseqaateqarluni malugeqquaa inatsimmi nutaami ' 13 tunngaviusumik inatsimmi ' 27, imm. 3-mut immaqa naapertuutinngitsoq. Naalakkersuisulli isumaqarput inatsimmi nutaami ' 13 tunngaviusumik inatsimmut tunngatillugu ajornartorsiutaanavianngitsoq.

Taassuma ajomartorsiutaasinnaaneranut erseqqinnerusumik isummersornerit inatsisissamut nalinginnaasumik nassuiaatini atuarneqarsinnaapput.

Tjenestemanditut atorfinnut qinnuteqaateqartut pillugit paasissutissanik tamanut saqqummiussisinnaaneq pillugu aalajangersakkat pisariillisarneqarlutillu nutarterneqarput tjenestemandillu atorfimmik allamik atorfissarsiornerannut atatillugu sulisitsisuusimasumit oqaaseqaateqartarnerit pillugit aalajangersakkanik qasukkartiterisoqarluni.

Inatsisartut inatsisaatigut matumuuna inatsimmi manna tikillugu atuuttumi ' 40 atorunnaarsinneqarpoq, tassanilu aalajangersarneqarpoq tjenestemandit ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfinitsitsitat qinnuteqaqqaarnatik aatsaat soraarsinneqarsinnaasut soraarsitsinissaq peqqiilliuuteqarnermik pissuteqarpat imaluunniit pissutsit pinerluttulerinermik inatsit malillugu iliuuseqarfigineqarsinnaasut pissutigalugit,

atorfimmik unioqqutitsinerit paarsinnginnerilluunniit pissutigalugit atorfimmiiginnarnissamut naleqqukkunnaamermik pissuteqartumik.

Tassa tjenestemandit ukiuni killilini sivisussusilimmik atorfinitsitaasut atorfimmut atatillugu naalasseriilliornerit pissutigalugit soraarsinneqarsinnaasarsimanngillat, assersuutigalugu suleqatiginniarnikkut ajornartorsiutit pissutsilluunniit allat suliffimmik unioqqutitsinermik kinguneqartut pissutigalugit.

Oqaatigineqarsinnaavoq danskit tjenestemandit pillugit inatsisaanni aamma naalagaaffiup nunatsinni tjenestemandii pillugit inatsimmi aalajangersagaq taamaattoq atorunnaarsinneqarsimammat.

Paragraffip taassuma atorunnaarsinneqarnerata kingunerisaanik tjenestemandit ukiuni killilinnik sivisussusilimmi atorfinitsitaasut tjenestemandit allat soraarsinneqartarnerat pillugu malittarisassani pineqartunut massakkut ilaatinneqalerput. Atorfeqartitaanerup ukiut killilimmik sivisussusillit naaneranni aamma atorunnaartarnera erseqqissarniarlugu aalajangersakkat nutaat ' 30, imm. 2-mi aamma ' 33, imm. 3-mi ilanngunneqarput.

Naalakkersuisut pisariaqartissimavaat inatsimmi nutaami ' 43-mi meeqqat atuarfiannut tunngasumi imm. 2-tut aalajangersakkamik ilanngussisoqarnissaa inatsimmi atuuttumisut pinnani sulisuinnaat kisimik naalasseriilliornermik misissuinermut atatillugu killisiuinerni takkuttussaatitaanerannut nassuiaateqarsinnaatitaanerannullu tunngatillugu. Siunertaavoq kissaatigineqarmattaaq atuarfiit siulersuisuinut ilaasortat taamatuttaaq angajoqqaat atuartullu sinniisaat takkuttussaatitaassasut nassuiaateqarlutillu.

Inatsisartut inatsisaatigut matumuuna inatsimmi manna tikillugu atuuttumi ' 48 atorunnaarsinneqarpoq, tassanilu palasit naalasseriilliorneq pissutigalugu suliassanngortinneqartut ilagiinni sulisunik eqqartuussivimmi, Provsterettimi, aalajangiiffigisassanngorlugit innersuunneqarsinnaapput.

Atorunnaarsitsineq inatsisip 1990-imeersup atulersinneqameranilli palasit nunatsinni atorfeqartut pillugit ilagiinni sulisunik eqqartuussivimmik pilersitsisoqarsimannginnera ilaatigut tunngavilersuutigineqarpoq.

Eqqartuussivik taamaattoq pilersinneqassaguni tjenestemandinik eqqartuussiviup pilersinneqarneratulli naalagaaffiup inatsisaatigut pilersinneqartussaassagaluarpoq. Nunatsinni ilagiinni sulisunik eqqartuussivimmik pilersitsineq Ilageeqamermut mimsteriaqarfimmit aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqamermullu Pisortaqarfimmit pisariaqanngitsutut isigineqarsimavoq.

Palasit naalasseriilliorneq pissutigalugu suliassanngortinneqartut tjenestemandit allat pineqartarnerannut malittarisassat assingi malillugit suliarineqartalissapput.

Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit pillugit Kapitali 13 -imi aalajangersakkat nunatsinni Kommunit Kattuffiata ilaasortat kattuffiup ilaasortaatitarisaasa toqqarneqartarnerat eqqarsaatigalugu kissaatigisai malillugit allanngortinneqarput. Peqatigitillugu Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit ulluinnarni aqutsisui pillugit aalajangersakkanik ilanngussisoqarpoq.

Inatsisartut inatsisaatigut matumuuna inatsimmi atuuttumi ' 58 atorunnaarsinneqarpoq, tassuuna periarfissiisoqarsimagaluarluni tjenestemandit pissutsit immikkut illuinnartillugit pissutsillu nukinginnarluinnartillugit qularnaveeqqusiinertaqanngitsumik akissarsiassaminik siumoorsinnaanissaanut, tassa tjenestemandit ataasiakkaat kommunip nunalluunniit karsianit taasigassarsisinnaasimapput taamaaliorneq qularnaveeqqusiiffiginagu.

Inatsisip iluarsaateqqinnerani paasineqarsimavoq aalajangersagaq kommunini atorneqartanngitsoq, Namminersornerullutik Oqartussanilu annikitsuinnarmik atorneqartarluni. Ullutsinni aningaasarsianut naleqqiullugu nalunaarut atuuttoq naapertorlugu taarsigassarsiaritinneqarsinnaasut annikitsuinnaapput, taarsigassarsisitsinermi akilersuutinillu akilersuisitsinermi allaffissornermut malittaasartumut nallersuunneqarsinnaanngitsumik.

Tamakku saniatigut pissusissamisoortuutinneqanngilaq ullutsinnullu naleqqunnani tjenestemandit qulanaveeqqusiisoqartinnagu sulisitsisumit taarsigassarsisinnaatitaanissaat, periarfissaq taanna sulisunut allanut atuutinngimmat.

Tjenestemandit pillugit inatsisip iluarsaateqqinneqarneranut atatillugu Aqutsinermut Pisortaqarfik suleqatigiissitaliorpoq tassani Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianeersut Kattuffiat (IMAK) aamma Atorfillit Kattuffiat (AK) sinnerlugu Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit (PPK) aamma Ilinniagartuut Kattuffiat (AS-G) ilaasortaatitaqarlutik.

Taakku saniatigut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaa aamma KANUKOKA suleqatigiissitamut peqataapput. Kattuffiit taamatut suleriaaseqartoqarnera assut iluarisimaarlugu oqaatigaat.

Kattuffiit tusarniaanermut akissumminni inatsimmi atuuttumi ' 4O-p atorunnaarsinneqarnissaa akerliuffigaat, tamatumami kingunerissammagu aammattaaq tjenestemandit ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaasut naliliineq tunngavigalugu soraarsitaasinnaalernerat.

Kattuffiit isumaqarput tamanna tjenestemandinut ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaasunut atorfeqartitaanermi atugassarititaasunut ajorseriaataassasoq.

Kattuffiit suleqatigiissitami tusarniaanermullu akissumminni piumasaqaatigaat ' 4O-p atorunnaarsinneqarneranut atatillugu tjenestemandit ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaasut soraarsitaasarnerannut atugassarititaasut pillugit isumaqatigiissuteqartoqassasoq. Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniartarnernut Immikkoortortaa taamatut isumaqatigiissuteqartoqarnissaa pillugu kattuffiit isumaqatigiinniarsinnaatitaasut isumaqatigiinniarfigissamaarpai.

Taamatut pisoqartussaammat Naalakkersuisut aalajangiuppaat ' 40 peerneqassasoq oqaatigineqassaarlu allanngortitsineq tjenestemandinut ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaareersunut atuutissanngimmat, taamaallaalli inatsisip atuutilernerata kingornatigut atorfinittunuinnaq atuutissalluni.

Tamakku saniatigut kattuffiit kaammattuutigaat inatsimmi atuuttumi ' 58 peerneqassanngitsoq isumartimmi malillugu tamanna maannakkut siunissamilu tjenestemandinut ajorseriaataasussaammat, taarsiullugulu siunnersuutigalugu aningaasat taarsigassarsiarineqartartut qaffanneqassasut.

Naalakkersuisulli aalajangiuppaat qulaani allaaserineqartutut tunngavilersuuteqarluni ' 58 peerneqassasoq.

Taamatut oqaaseqarlunga inatsisissatut siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara. Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Naalakkersuisut Siulittaasuannut qujavugut taavalu partiit oqaseqartuinut siulliussaaq Jens Napaattooq Siumut. Takanna.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat kommuninillu Tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut misissorluareerlugu Siumumiit imaattumik oqaaseqarfiginiarparput.

Siumumiit nuannaarutigaarput Namminersornerullutik Oqartussat Kommunillu tjeneste-mandit pillugit 1990-imi inatsisitigut immikkut akuersissuteqartoqarneratigut isumaqatigiinniartarnerit 1991-imiit ingerlatilersinnaasimmamatigit, taamaakkaluartorli maluginiarparput inatsisit ilaasa ullutsinnut naleqqussartariaqalersimanerat.

Siumumiit maluginiarparputtaaq naleqqussaanermi oqaasertat paragraffillu Nunatsinnut naleqqutinngitsut, maannakkut naleqqussarneratigut aalajangersakkat ersarinnerulersillugit siunnersuuteqartoqarpoq.

Inatsisit imarisai allanngortinngikkaluarlugit ilaasa ullumikkumut nalimmassarneqarneratigut inatsisit paasiuminartuunissaat atortikkuminartuunissaallu anguniarneqarmat Siumumiit iluarisimaarparput.

Siumumiit nuannaarutigalugu maluginiarparputtaaq Inatsisissami nutaami danskisut innuttaassuseqarnissamik piumasaqaat apeqqutaajunnaartoq, taamaalilluni nunatsinni kommunini Namminersornerullutik Oqartussaniluunniit sulerusuttoq nuna allamiuugaluaruniluunniit ilinniakkani tunngavigalugu nunatsinni sulinissaminut illersorneqarsinnaalersoq.

Tamannalu tamakkiisumik Siumumiit tapersersorparput, nuna allamiuugaluartunilluunniit periarfissiisussaammat suliffeqarfinni soorlu peqqinnissarfinni suliffeqarfinniluunniit allani nunatsinni atorffiit pingaaruteqartut inuttassaqartinngisavut inuttassarsiuunneqartalernissaannut periarfissaqalissagatta.

Naluneqanngitsutuut Atuarfinni aqutsineq angajoqqaat oqartussaaqataanerat suleqataanissaallu annertusarniarlugu 1997-imi atuarfinni siulersuisoqalersoq aammalu 2001-imi ilinniartitsisunik atorfinititsisarneq tamakkiisumik kommunit akisussaaffigileraat, taamaattumik Siumumiit nuannaarutigaarput inatsimmi nutaami ' 43-mi meeqqat atuarfiannut tunngasumik ilanngussisoqarmat, tamannalu Simumiit pissusissamisoortutut isigaarput.

Atuarfinni suliffeqarfinnilumi allani tunngassuteqartumik periarfissaq manna iluatsillugu Siumumiit Naalakkersuisunut kaammattuutigerusupparput atorfeqartitsinermi napparsimakulasarnerit arlaatigut aaqqiissutaasinnaasumik iliuuseqarnissamik misissueqqullugit, taamatummi napparsimakulasoqartillugu meeqqat ilinniartinneqartarnerat innarlerneqaannarani, napparsimakulasut toqqaannartumik pinngikkaluarlugit sulisunut suleqatinut nammakkiisarneq annertoorujussuaq paasinarmat.

Naalakkersuisut saqqummiussaminni naalaserilliornermik pisoqartartoq maluginiaqqusaasa iilagaat, taamaammat Namminersornerullutik Oqartussat Kommunillu atorfeqartitsinerminni sulisut ataasiakkaat naalasseriilliornerannut tunngasunik sulisitsisut nammineerlutik aalajangersinnaalernissaannik periarfissaqalernissaat, soorluu suliat nunatta eqqartuussisuuneranut toqqaannartumik suliassiisinnaalerneq Siumumiit iluarisimaarparput suliat piaarnerusumik naammassineqartalernissaanik kinguneqarsinnaasoq takusinnaagatsigu.

Maannakkut inatsisit atuuttut naapertorlugit kommunini Namminersornerullutillu Oqartussani atorfeqartut, kommunip nunattalu karsianit akissarsiassaminnik siumoorsinnaanerat inatsimmi periarfissaqarluartoq maannakkut inatsisissami ' 58 atorunnaarsinneratigut siumoorsinnaaneq atorunnaarsinneqarnissaa Siumumiit tamakkiisumik taperserlugu pissusissamisoorsoraarput. pisortat suliffeqarfiini sulisorpassuarnut allanut atuussinnaanngitsoq nalunnginnatigu, inuiaqatigiimmi assigiimmik pineqarnissaat immikkoortitsisoqannginnissaalu Siumumiit pissusissamisoortutut isigigatigu.

Inatsisissaq naleqqusarlugu sulianineqarnerani Namminersornerullutik Oqartussani Aqutsinermi pisortaqarfik suleqatigiissitaliorsimammat susassaqartut tamarmik ilaasortaatitaqartillugit Siumumiit qujassutigerusupparput, minnerunngitsumik susassaqartut suleqataalluarsimasut tassaasut. Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianeersut Kattuffiat (IMAK) Atorfillit Kattuffiat (AK) Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiat (PPK) Ilinniagaqartut Kattuffiat (ASG) aammalu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaa kiisalu Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat (KANUKOKA).

Susassaqartut taakku tamaasa Siumumiit qujassuteqarfigalugit maluginiarparput suleqatigiissitami suleqataanerminni iluarsaaqqinneq iluarisimaaraat, taamaattumillu Inatsisissatut siunnersuut imartooq taama eqaatsigisumik susassaqartunut tamanut nalilersorluarlugulu suleqataaffigineqarsimanera Siumumiit iluarisimaaripput oqaatigissavarput.

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta Naalakkersuisut saqqumrniussaat Kalaallit Nunaanni tjenestemandit Inatsissaattut siunnersuut tamakkiisumik tapersersorlugu oqaaseqarfigaarput taamaattorli aappassaaneerneqannginermini Inatsisartut Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaanni misissorluarneqarnissaa inassutigalutigu. Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Qujanaq. tulliupporlu Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Namminersornerullutik Oqartussani Kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsit atuutilernerminiit ukiut ingerlaneranni Namminersornerulutik Oqartussat sulliviutaani sulisut eqqarsaatiginerullugit allangortinneqartarsimavoq.

Inatsimmik atuisut Kommunini Namminersornerullutillu Oqartussani maannamut misilittagaat aallaavigalugit Inatsimmik naleqqussaanissaq oqaasertaanillu ersarissaanissaq pisariaqalersimasoq, Inuit Ataqatigiinnit maluginiarsimavarput.

Aammali maluginiarsimavarput arajutsisimanagulu Kommuninit arlaqartuniit KANUKOKA-mut siunnersuutigineqartarmat siunissami tjenestemandinut Inatsisip atorunnaarsinneqarnissaa sulissutigeqqullugu, ilaatigut atorfinitsitsiniarnermi arlalitsigut aporfissaqartitsillunilu pisariunera pissutigalugu.

Tjenestemandinut Inatsisip atorunnaarsinneqarnissaanut siunnersuuteqartarnermi tikkuarneqartarpoq ullumikkut atorfeqartitsinermi inatsisit allat nunatsinni atuuttut soorlu funktionærlovip imaarisaa ima pitsaatigilersimasoq atorfeqartitaanermi illersorneqarsinnaaneq, soraarnerussutisiaqarnissamullu pisinnaatitaaffiit eqqarsaatigalugit periarfissat tjenestemandit illersugaaneratuulli pitsaatigilersimallutik.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisunut inassutigissavarput tjenestemandit pillugit Inatsisip atorunnarsinneqarsinnaaneranik siunnersuutaasartut ilangullugit misissuiffigeqqullugit, takorloorneqarsinnaammammi ullumikkut tjenestemandiureersut tjenestemandit pillugit inatsit tunngavigalugu atorfinitsinneqarsimasut ikaarsaartitsinermi immikkut aaqqissuussiffigineqarsinnaanerat.

Taamatulli oqariarluta tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut ima oqaaseqarfigissuarput.

Namminersornerulernitta kingornagut Inatsisiliat, inatsisillu Qallunaat nunaannit nagguillit ilaasa nunatsinnut atuuttussangortinneqarneraniik Namminersornerulluni Oqartussaanermi Inatsisartut Inatsisaannut nunatsinnilu pissutsinut tamakkiisumik naleqqussarneqartarnissaat Inuit Ataqatigiinniit pingaarutilerujussuartut isigivarput.

Uanilu Namminersornerullutik Oqartussani Kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisissatut siunnersuummi tamatuma arlalitsigut eqqumaffiginiarneqarsimanera, Inuit Ataqatigiiinniit maluginiarparput.

Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput Kommunini Namminersornerullutillu Oqartussani tjenestemanditut atorfeqarniaraanni danskit nalagaaffiani innuttaassuseqarnissamik piumassaqaatip nunatsinni atuuttussatut piumasaqaataasinnaannginnera erseqqissarneqarmat, taamaasilluni atorfillit danskit naalagaaffiani innuttaassuseqanngittut nunatsinni tjenestemanditut atorfinni atorfeqarsinnaaneranni ajornartorsiutit qaangerneqarmata.

Inuit Ataqatigiinniik Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuut mississorluareerlugu maluginiarparput inatsissami oqaasertanik Inatsisartut inatsisaannut suli naleqqussagassaqartoq.

Maluginiarparput inatsisissatut siuinnersuutip qallunaatuuani paragraf 7, immikkoortoq 3-mi oqaaseq pillaatissiinissaq atorneqartoq. Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit malillugu tamaallaat pineqaatissiisoqarsinnaammat, tamatuma inatsisissap aappassaanerneqarnissaani naqqinneqarnissaa inassutigaarput.

Inuit Ataqatigiinninngaaniit iluarisimaarparput inatsisissatut siunnersuummi kattuffiit attuumassuteqartut suleqatigiissitaliornikkut sukumiisumik tusarniaaffigineqarsimammata.

Kattuffiit tusarniaanermut akissumminni oqaatigaat inatsimmi atuuttumi Paragraf 4O-p aammalu Paragraf 58-p atorunnaarsinneqarnissaanik inassuteqaat akerleralugu, tamanna tjenestemanditut atorfeqartitaanermi atugassarisanik ajorseriaatissanik kinguneqartussaammat.

Kattuffiit tunngavilersuutaat paasilluaraluarlutigit Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqaatigissavarput Naalakkersuisut aalajangiussaat siunnersuutaallu taperseratsigit isumaqaratta ullumikkut atorfeqartitsinermi naligiinnerusumik atugassaqartitsinissaq pingaaruteqartorsujussuusoq.

Taamatut oqaaseqarluta inassutigaarput inatsisissatut siunnersuut aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut inatsip atortinneqarneranut ataatsimiititaliaani sukumiisumik misissuataarneqassasoq. Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Qujanaq. tulliupporlu Isak Davidsen, Atassut, takanna.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisissamut siunnersuut Nalakkersuisunit saqqummiunneqartoq nunatsinni Namminersornerullutik Oqartussani kommunenilu tjenestemanditut atorfinitsinneqartinneqartut inatsisitigut inissisimanerat pillugit inatsisit assigiinngitsut atorlugit paasissutissarsiortarnerat atorfilinnut kinguarsaataasartoq aaqqiissuteqarfiginiarlugu Naalakkersuisut inatsisissakkut iluarsiissuteqarfiginiarmassuk ATASSUT-mit taperserparput.

ATASSUT-mit maluginiarparput nunatsinni tjenestemandit pillugit inatsisip ineriartornermut naleqqussarlugu paragraffit assigiinngitsut oqaasertamikkut allanngortittariaqalersimanerat tamatumani inatsisip paasiuminartuunissaa Naalakkersuisut annertuumik isiginiarsimagaat.

Soorlu kommuneni ataasiakkaani Namminersornerullutillu Oqartussani tjenestemanditut atorfeqartitsinerminni sulisut ataasiakkaat naalasseriilliornerannut tunngasunik suliassat sumut ingerlatissanerlugit sulisitsisut namminneerlutik aalajangersinnaalernissaannik periarfissaqalernissaat, soorlu suliat nunatta eqqartuussisuuneranut toqqaannartumik suliassiisinnaalernissaat, suliat piaarnerusumik naammassineqartarnissaannik kinguneqartussatut naillerlugu ATASSUT-mit tapersersorparput.

Naalakkersuisut inatsisissamut saqqummiussaanni pingaaruteqarluinnartutut taasinnaasatsinnik ilaqarmat, tassani pinneqarmat, tassaapput tjenestemanditut atorfeqassagaanni qallunaatut innuttaassuseqarnissamik piumasaqaateqartoqarsimannginnera, taamaalilluni inuit qallunaatut innuttaassuseqanngikkaluartut atorfinitsinneqarsinnaalissammata.

Taamaalilluni suliffeqarfinni, soorlu peqqinnissaqarfimmi sulisussanik amitaateqarfigingaakkatsinni inuit sullitanut sulinissamut naammattumik pikkorissuseqartut sumi innuttaassuseqarnerat apeqqutaatinnagit tjenestemanditut atorfinitsinneqartalersinnaanissaat anguneqartussanngormat ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput.

Taamatut periarfissiiniarneq nunatsinni atorfiit pingaaruteqartut inuttassaqartinngisavut avammut ammanerusumik inuttassarsiuunneqartalernissaannut periarfissaqarnerulissagatta.

Ullumikkut nunatsinni, pingaartumik kommuneni sulisussarsiortarnermi sulisussat suliffigiligassamut naleqquttuunissaat misilittagaqarluarnissaallu assut pingaartinneqartarpoq, suliffissarsiortullu qanoq suliffigisaminut piukkunnassuseqarnerat misilittagaqartuuneralu tamatigut suliffigereersimasaanni oqaaseqaatitigut takuneqarsinnaasarlutik.

Ataatsimut oqaatigalugu soraarsitsiniartarneq piffissarujussuaq atoqqaarlugu ingerlanneqarsinnaasarluni kingunerisarlugu atorfiup inuttalerneqarnissaanik kinguaattoornerit. Tassa imaappoq tjenestemandit ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfinitsitaasimasut atorfimmut atatillugu naalasseriilliornerit pissutigalugit soraarsitsisoqarsinnaasarsimanngilaq.

Tamanna Naalakkersuisut inatsisissakkut naleqqusaaffiginiarmassuk ATASSUT-mit iluarisimaarparput, tassa ' 40-p atorunnaarsinneqarneranut taarsiullugu tjenestemandit ukiuni killilimmik sivisussusilinni atorfinitsitaasut tjenestemandit allat assigalugit soraarsinneqartarnerat pillugu inatsisissami ilaatinneqalernerat ullutsinnut pissutsinullu naleqqussaanerummat ATASSUT-mit taperserparput.

Kiisalu tjenestemandit ukiuni killilimmik sivisussusilinnik atorfeqartitaanerup naanerani aamma atorunnaartarnera erseqqissarniarlugu Naalakkersuisut inatsisissami aalajangersakkat nutaat, soorlu ' 30, imm. 2-mi kiisalu ' 33, imm. 3-mi paatsuuisoqaqqunagu erseqqissaassutinik sukumiilluinnartunik ilanngussaqarsimanerat ATASSUT-mit iluarisimaarparput.

Atuarfitsialaap siunertaanut, tassa atuartut ilinniartitsisut, angajoqqaat, atuarfiillu siulersuisuisa akornanni qanimut suleqatigiinnissamut anguniakkap inatsisissami toqqaannanngikkaluamik sakkortusarneqarnera ATASSUT-mi assut taperserparput. Meeqqat atuarfiani ilinniartitsisut, angajoqqaallu akornanni suliani nuannersuni, nuanniitsunilu siunissami suleqatigiilluarnissaq ATASSUT-miit pingaartittuaannaratsigu.

Inatsisissami siunnersuutip maannakkut oqaluuserisatta iluarsaateqqinneqarneranut tunngatillugu suleqatigiissitat, soorlu Ilinniniartitsisut Meeqqat Atuarfianeersut Kattuffiat IMAK, Atorfillit Kattuffiat AK, Peqqinnissaq Pillugu Sulisusut Kattuffiat PPK, Ilinniagaqartut Kattuffiat ASG, taakku saniatigut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup aningaasarsianit isumaqatiginninniartarnermut immikkoortortaqarfia kiisalu KANUKOKA suleqatigiissitamut peqataasimasut iluarsaaqqinneq iluarisimaarsimammassuk ATASSUT-mit nuannaarutigaarput.

Inatsisissamut siunnersuut peqqissaartumik suliaasimammat saqqummiunneqartut allat isumaqatigigatsigik annertunerusumik oqaaseqarfiginngilagut.

Taamatut oqaaseqarluta inatsisissamut siunnersut taperserparput Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliamullu suliap aappassaaneerneqannginnerani ingerlaqqinnissaa inassutigalutigu.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrik Rex Fleischer, Demokraatit, takanna.

Astrid Rex Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemanit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut siullermeerneqarnerani Demokraatit imatut oqaaseqaateqarusupput.

1991-imi april aallaqqaataanniit atuutilersumik Naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemanditut isumaqatigiinninniarsitaaneq tiguaat.

Taassuma kingorna inatsik allanngortinneqartarpoq, allannguutit imatut kinguneqarsimapput Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit inatsisitigut inissisimanertik pillugu paasissutissanik ujarlerniarunik inatsisit assigiinngitsut paasissutissarsiortariaqarlugit. Tamannalu naapertuuttutut isigineqarsinnaanngilaq.

Inatsisinik paasiumanarsaanerit pisimapput, soorlu naalasseriilliornerni misissuinerit, kommuninit imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussaniit toqqaannartumik nunap eqqartuussisuuneranut Naalakkersuisut avaqqutiinnarlugit nassiunneqarsinnaalerlutik. 1991-imi aprillip aallaqqaataaniit atuuttumik nunatsinni tjenestemanditut atorfininniaraanni danskisut innuttaassuseqartariaqanngilaq.

Demokraatinit maannamut inatsisini allannguutit taasakka isumaqatigaagut. Ippigalugilli taarusuppagut Naalakkersuisut tusarniaanerminni akissutaasimasut akornanni, marlunnut tunngatillugu pissusilersuutaat ippigilaarpagut.

Siulltermik Atorfillit Kattuffiata AK-p, Peqqinnissarlu pillugu Kattuffiat PIK-ip ' 40-ip soraarsitsisarneq pillugu inatsisip peerneqarnissaanut tunngatillugu piumasarisaat, atugassarititaasut pillugit Naalakkersuisut Kattuffiillu isumaqatigiissuteqassasut. Taamaattoqanngippat atorfeqartitaanermi atugassarititaasut annertuumik ajorseriaateqassammata. Naalakkersuisulli Kattuffinik isumaqatigiissuteqaratik inatsik peerniarpaat, atorfeqareersumut atuutissannginnerarlugu, atorfinittussamullu nutaamut taamaallaat atuutissalernerarlugu.

Demokraatini ippigisatta aappaat (ataasiinnaasannginnami ippigisat Demokraatiniit). PPK-ip siunnersuuteqaataani ' 45 imm. 2 peeqquneqartoq, palasit nunagisamit aallaqqusaanngissinnaanera taanna tunngassuteqarpoq, allamik atorfininereeraluarluni illoqarfimmi atorfikuminiitinneqarsinnaammata palasit ukiup affaa tikillugu. Tassani inatsimmi pineqartoq naammaginanngimmat, Naalakkersuisunit attatiinnarniarneqarnera Demokraatinit ilalersinnaanngilarput, inatsimmi taanna inuiaqatigiinni nutaaliaasuni atorsinnaanngitsutut isigigatsigu.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Inatsisinut Ataatsimiisitaliamut ingerlateqqinneqarnissaa inassutigaarput.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Qujanaq. Taavalu tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit B takanna.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tjenestemandit pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaanut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsisip 1990-imi nunatsinni siullerpaamik atortuulersinneqarnerata kingunerisaanik 1. april 1991-imiit isumaqatigiinninniartarnerit ingerlanneqartalerput, tamanna soorunami angusaavoq nunatsinnut oqartussaassuseqalernermik aammalu aamma siunertaqarnermut naapertuulluinnartoq.

Soorunami inatsisit suulluunniit allanngortinneqartartussaatillugit pissutsinut piviusunut naleqqussarneqartuarnissaat Kattusseqatigiinniit ilisimalluinnarparput. Taamaattumik paragraffit assigiinngitsut allanngortinneqarnerat, allanngortinneqarnissaannullu siunnersuutit ilaatigut pissusissamisoortutut isigineqartariaqarput. Minnerunngitsumik susassaqartut assigiinngitsut tusarniarneqarsimanerat pissusissamisoorluinnartumik ingerlanneqarsimammat, aammalu tjenestemandit, tjenestemanditut atorfilinnut pisariillisaanerit nutarterinerillu pilertussaammata, taamaattumik allannguutissatut iluarsiissutissat amerlanersaat akuersaaqataaffigissavakka.

Kisiannili ' 40-ip aamma ' 58-ip atorunnaarsineqarnissaannut Kattuffiit tusarniaanermi tjenestemandinut ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaasimasunut, atorfeqartitaanermi atugassarititaasunik ajorsariaateqartitsinissamik kinguneqarsinnaanerannik oqaaseqaateqarsimanerat Kattusseqatigiit sinnerlugit taperserniarpakka, tassami tusarniaanermi suniluunniit tusarniaaffigineqartut isumaasa akerlianik aalajangiisarnerit akuersaarneqarsinnaanngimmata.

Taamaattumik ' 40-ip aamma ' 58-ip atorunnaarsinneqarnissaanik siunniussaqarneq aamma ' 13-ip inatsisinut tunngaviusunut naapertuutinngeratarsinnaaneranut Ombudsmandip nalunaarutaa naapertorlugu eqqarsarnartoqarmata, suliap aappassaaneerneqannginnerani Inatsisatut Inatsit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami sukumiisumik suliarineqarnissaa inassutigissavara.

Taamaammallu taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Inatsit Atortinneqarneranut Ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa inassutigaara.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Qujanaq. Tassalu Partiit, Kattusseqatigiillu oqaaseqartuisa saqqummiunniagaat, tassanilu tassa Inatsisartut Inatsit Atortinneqarneranut Ataatsimiititaliamut suliarineqaqqinnissaa inassutigineqarpoq. Tulliuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Aap qujanaq, uani saqqummiussiissut tassalu Namminersornerullutik Oqartussani aammalu kommunini tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut saqqummiunneqarnerani  malunnarpoq annertunerpaamik isumaqatigineqartoq, aammalu paragraffit annikitsunnguit apeqqusersorneqartut. Taakkua qularinngilara aamma Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliami una ingerlaqqittussaammat, tassani sukumiisumik suliarineqassasoq ukulu apersuutigineqartut nalilersorluarneqarnissaat aamma uagut peqataaffigerusupparput, minnerunngitsumillu aamma ataatsimiititaliami suliarineqarnissaannut isummat utertinneqartussat naaperiaaffiginissaat aamma piumassuseqarfigalugu.

Uanilu aamma Kattusseqatigiinninngaanniit oqariartuutigineqartoq, tassalu tusarniaanermi akissutigineqartut tunngavigalugit isumaqataannginnertik oqaatigivaat, tassami tassani oqariartuutigaa akissutigineqartut malinneqartariaqartut, kisianni aamma tassa tusarniaasarnermi assigiinngitsorpassuarni, tusarniaanerit tamarmik malinneqartanngimmata oqaatigissavarput, kisiannili naaperiarfissat annertunerpaat aammalu isummat aallaavigineqartut amerlanerusut isumaat tunngavigalugit naapitseriartoqartarmat. Isumaqarpunga tassani naapitseriarsimaneq aamma uterfigineqarumaartoq. Aammalu ataatsimiititaliami sukumiisumik nalilersorneqassasut.

Tassa palasinut tunngatillugu aamma Demokraatit oqariartuutaat ataatsimiititaliami ilanngullugu isummersorfigineqarnissaa innersuussutigissavara, taavalu malugaara Atassut-ip oqaluttuata palasit eqqaanngikkai (tassa palasiugami), kisianni uani suliassaq sukumiisumik  nalilersorneqarumaarpoq, taanna avoqqaarliutaanngilaq B oqaatigilaaginnarpara uani saqqummiussinermi ilaatigut malugigakku illariallattaartoqartoq maani Inatsisartut iluanni, uangalu aamma sunnertingajakkama tassani. Taanna isumaqarpunga inuppalaartumik oqarnera ataqqineqalaassasoq.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Taamaappasippoq. Allanik nappaasoqanngilaq. Tassalu uani uteqqissavara Inatsisartut inatsisit atortinneqarneranut ataatsimiititaliami suliareqqinneqarnissaa aappassaaneerinnittoqartinnagu inassutigineqarmat.

Taamaalilluta oqaluuserisassaq nr. 11 tassa Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut naammassivarput.

Taamallu aamma immikkoortup tullianut ingerlasinnaalerluta.

Immikkoortoq 25, tassani saqqummiussissooq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq- takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, sisamanngorneq 13. marts 2003, nal. 16:07

Immikkoortoq 25

Piniarneq aalaanianerlu pillugit Inatsisartut inatsissaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

(Hans Enoksen, Siumut saqqummiussivoq)

Aap tassa, Aalisarnermut Naalakkersuisoq sinnerlugu una saqqummiississutissaa massakkut saqqummiutissavara.

Naalakkersuisut sinnerlugit piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut saqqummiutissavara. ' 8-imi ' 16-imilu allannguutit pingasut suliarineqarput kiisalu inatsisissap nassuisaatitaani erseqqissaateqartoqarluni. Allannguutit piniaqatigiinnermik aqutsisussamik toqqaanissamut peqatigiiffiit kattuffiillu piginnaatinneqarsinnaasunngorlugit inatsisitigut tunngavissaqarnissaq pillugu Inatsisartut Ombudsmandiata saaffiginnissutaa naammassiniarlugu Naalakkersuisut kissaateqarnerannik ersersitsinerupput.

Tamatuma saniatigut Piniarneq pillugu Siunnersuisooqatigiit inuttalersugaanerannik allanngortitsineq iluarsiineruvoq Aalisarneq pillugu Siunnersuisooqatigiit inuttalersugaanerata tusarniarneqartarneratalu allanngortinneqarneranut upernaakkut ataatsimiinnermi 2002-imi imm. 16-imi akuersissutigineqartunut naapertuuttoq. Kiisalu saniatigut timmissat illersorneqarnerat pillugu naalakkersuisut nalunaarusiaannik nr. 38-imik, ulloq 6. december 2001-imeersumik KNAPK-p naammagittaalliuutiginninnera pisutigalugu Ombudsmandip oqaaseqaataaa ulloq 19. september 2002-meersoq isiginiarneqarsimavoq. Oqaaseqaat taanna tunngavigalugu Ombudsmandip Naalakkersuisut qinnuigai nalunaaruteqaqqulugit Piniarneq pillugu Siunnersuisooqatigiinnik malittarisassatigut tunngavisigisaanik Ombudsmandip naliliinera tunngavigalugu qanoq iliuuseqalersaarnerminnik. Qinnuigineqarneq tmanna tunngavigalugu siunnersuummi ' 16, imm. 3-mut allannguutissamik Naalakkersuisut suliaqarput, kiisalu tassunga nassuiaatit sukumiinerusunngorlugit itisilerlugit.

Siunnersuut Piniarneq pillugu Siunnersuisooqatigiinni ilaasortanut ataasiakkaanut, kommuninut tamanut KNAPK-mut, KANUKOKA-mut, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfimmut, Pinngortitaleriffimmut, TPAK-mut, nunatsinni Politimestereqarfimmut, Grønlands Kommandomut Naalagaaffiullu Sinniisaanut tusarniaassutigineqarpoq.

Piniarneq pillugu Siunnersuisooqatigiit sap. ak. 42, 2002-mi ataatsimiiput, tassanilu ' 16, imm. 3-mi allannguutissaq nassuiaatillu itisilerneqarnerat akuersissutigineqarput.

Naalakkersuisut sinnerlugit inassutigissavara piniarneq aallaaniarnerlu pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaanik siunnersuut nassuiaatitaalu aappassaannerinnittoqartinnagu ataatsimiititaliamit suliarineqartussanngorlugit ingerlateqqinneqassasut.

Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Ja qujanaq. Taamallu tulliinngupput partiit oqaaseqartussaat. Siulliussaaq Ole Thorlefisen, Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Siumumiit Naalakkersuisut siunnersuutaat imatut oqaaseqarfigissavarput (utoqqatserpunga).

Siuumiit Inatsisartut inatsisissaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuutigineqartoq misissuataarparput, tassani ' 8-imi allannguutit pingasut.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Tassa sivikitsunnguamik unikallalaassaagut oqqarliornera peqqutigalugu, maani qungujulaarneq unissaataalaarmat. Tassa uani oqqarliuutiga uteqqissanngilara. Piareerutta tassa Ole Thorleifsen, Siumuminngaanniit siulliulluni oqaaseqassaaq.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Siumumiit Naalakkersuisut siunnersuutaat imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siuumiit Inatsisartut inatsisissaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuutigineqarpoq misissuataarparput, tassani ' 8-imi aamma ' 16-imi allannguutit pingasut, taamatuttaarlu inatsisit allannguutaani nassuiaatit erseqqissaatigineqarput.

Allannguuteqartitsinissap taamatuttaarlu aamma sukumiinerusumik itisilerinerat kinguneqaatissai takuneqarsinnaasut Siumumiit iluarisimaarpagut. Ataatsimiititaliamiilli aamma aappassaaneerneqartinnagu suliarineqarnissa inassutigissavarputtaaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Ja, taamaasillutalu tassa siulliulluni saqqummiussisussap oqaaseqaatiginiagai naammassivagut. Tulliuppoq Inuit Ataqatigiinninngaanniit Agathe Fontain, takanna.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqatuat.

Inuit Ataqatigiit Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsimmut allannguutissamut siunnersuutigineqartut ilassilluarparput, Inatsisartut Ombudsmandiata saaffiginnissutigisimasaanik aallaaveqarlutik kiisalu Aalisarneq pillugu Siunnersuisooqatigiit tusarniaavigineqartarneratuulli aaqqiisoqarnissaanik siunnersuutit aamma imaqarmata.

Iluarisimaarnarpoq piniaqatigiinnermik aqutsisussamik toqqaasarnissamut peqatigiiffiit, kattuffiillu piginnaatinneqarsinnaanngorlugit inatsisitigut tunngavissiisoqalertussanngormat, kiisalu Piniarneq pillugu Siunnersuisooqatigiit katitigaanerat qanorlu tusarniaavigineqartarnissaat pillugu aamma erseqqissumik inatsisitigut tunngaviliisoqartussanngormat.

Inuit Ataqatigiit tamakku pissusissamisuuginnartutut isumaqarfigaavut, taamaattumillu siunnersuutigineqartoq annertunerusumik aamma oqaasissaqarfiginagit.

Taamatullu naatsumik oqaaseqareerlunga, kissaatigiinnassavarput aappassaaneerinnittoqartinnagu siunnerusut nassuiaatitaalu Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliamit suliarineqartussanngorlugu ingerlateqqinneqarallassasoq tusarniaasimanermi akissutigineqarsimasut aamma nalilersuiffigineqarsinnaaqqullugit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliinnguppoq Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut pillugu Atassut-mit imatut oqaaseqaateqassaagut.

Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut Inatsisaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuut aqqutigalugu Inatsisartut ombudsmandiata saaffiginnissutaa naammassiniarlugu Naalakkersuisut kissaateqarput.

Allannguutissatut siunnersuutigineqartut pingasut erseqqissaateqarnerlu matumani pineqarput. Tamatumalu saniatigut Piniarneq pillugu Siunersuisooqatigiit inuttalersugaanerata tusarniarneqartarneratalu allanngortinneqarnerinut Inatsisartut upernaakkut 2002-mi akuersissutigisaannut naapertuussaanerulluni.

Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneratigut piniaqatigiinnermi aqutsisussamik toqqaasinnaanissamut peqatigiiffiit kattuffiillu Naalakkersuisut pisinnaatissinnaanngussavaat, aqutsisutullu toqqarneqartup piniaqatigiinnermi peqataasutut allatut piumasaqaatit qaqugukkulluunniit atuuttut naammassisimassagai siunnersuutigineqarportaaq.

Tamatuma saniatigut Piniarneq pillugu Siunnersuisooqatigiit inuttalersugaanerata allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut siunnersuuteqarput, allanngortitsinikkut siunnersuisooqatigiit pilersinneqassallutik kattuffinnit suliffeqarfinnillu piniarnermit aallaaniarnermillu attorneqartunit ilaasortaaffigineqartumik, allannguisoqarneratigullu Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu pisortaqarfik aamma Avatangiisinut Pinngortitamullu pisortaqarfik piniarneq pillugu siunnersuisooqatigiinni ilaasortaanngikkaluarlutik ataatsimeeqataasartussanngortinneqassapput.

Ataatsimut isigalugu siunnersuut piniarnermik aallaaniarnermillu inuussutissarsiuteqartunut soqutigisaqartunullu naapitseriarnerummat Naalakkersuisut siunnersuutaat ATASSUT-mit ilassilluarlutigu aappassaaneerneqannginnerani Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliami suliarineqassasoq innersuussutigaarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

Siunnersuut tassa immikkoortoq eqqartorneqartoq pillugu inatsimmut pioreersumut ersarissaataasoq Demokraatit allannguutissatut siunnersuut isumaqataaffigaat.

Allanguutissatut siunnersuutip piniarneq pillugu siunnersuisooqatigiit ilaasortaanut tamanut tusarniaassutigineqareersimammat, taassumalu kingunerisaanik ....... naleqqussaaneqarmat, siunnerusut piarerpat aappassaaneerneqarnissaanut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguupoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni oqallittarnerpassuit aammalu ilaatigut Kattusseqatigiinniit siusinnerusukkulli oqaaseqaatigisartakkagut innersuussutigalugit piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut, Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut imaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavara.

Piniarneq aallaaniarlu pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. 12-ip, 29. oktober 1999-imeersup, 2001-imilu 12. november allanngortinneqartup maanna piniaqatigiittarnermi aqutsisussamik toqqaasarnissaq pillugu aammalu piniarneq pillugu siunnersuisooqatigiinnik pilersitsinissaq pillugu allannguutissatut siunnersuutit Kattusseqatigiit sinnerlugit pisarnertut soqutigalugu misissorsimavara.

' 8-imut ilanngunneqartussaq imaattunik oqaasertalik (issuaavunga): APiniaqatigiinnermut atatillugu piniaqatigiinnermi aqutsisussamik toqqaasussamik peqatigiiffiit, kattuffiillu toqqaanissaannut Naalakkersuisut pisinnaatissinnaavaat@.

Kalaallisut eqqarsartaaseqarluni aammalu piniarnermik inuutissarsiornermillu inuutissarsiuteqartut akornanni peroriartorsimalluni inatsimmi oqaaseqatigiit taamaattut takullugit atuarlugillu eqqarsariaallannanngitsuunngilaq. Ila nunatta Naalakkersuinikkut oqaluttuarisaanerani piniartorsuit ilaat ataqqinartut Aabiarsuakkut Qunaarlu nunatsinni landsrådeqarallarnerata nalaani, landsrådemi ilaasortaasimasut maannakkut siunnersuutigineqartunik tusarlerneqaraluarunik qanormitaava oqassagaluarpat. Qularnanngilaq oqaatsinik pikkunartunik oqaasertaliissagaluarput.

Kisianni maannakkut uagut kalaallit, qallunaajusaarnermik Europamiullu pissusaannik ilaarsiniarnermik kiisa piniartortatta pisariaqartitaat immaqa paaserpiassaarpagut.

Assersuutigalugu oqaatigilara siorna ukiassakkut angalaapajutsillunga angallatit radio-atigut tusarpakkat umiatsiaat aquuteralallit marluk tikaagullimmik anginngitsumik naammattuuisimallutik radio-kut piniaqatissarsiorpaluttut. Piniarniartut taakkua inatsit naapertorlugu naammattinngitsoorput amerlassusissaat. Taakkualu sisamanngoraluarlutik ilassarsiniaraluaramik naammatinngitsoorput, tassa ilaatigut radio-kut tusaasinnaasakka naapertorlugit piniaqatissaminnik Ilulissaniit pissarserpallakkaluarput, kisianni piniarfissaat minnerpaamik 16 sømilit ungasitsigimmat aammalu piffissap taamaalinerani taarsiartungajalereermat piniartussaagaluit tikaagullimmik pisassaraluaminnik isiginnaaginnarput.

Tamannalu assut uggorineqarpoq, tassalu ilaatigut inatsisip taamatut eqartigisumik aaqqissuunneqarsimanera pissutigalugu piniartut piniagassaraluaminnik annaasaqarlutik.

Pissutsit taamaattut piniartut atugaannut naapertuutinngillat iluarsisariaqarlutillu. Soorunami inatsiseqassooq, kisianni inatsisit piniartunut akornusiisussanngorlugit imaluunniit piniartut inatsisinik unioqqutitsisussanngorlugit aaqqittariaqanngillat.

Taamaattumik inatsisiliorneq nunatsinni pissutsinut piviusunut atuisunullu sapinngisamik naapertuuttariaqarnera anguniartariaqarpoq. Piniartormi piniarnermini Naalakkersuisut kialaartumi issiasut akuersiseqqaarlugit piniarnialertassappat, tamanna piniartup anersaavanut naapertuutinngilluinnarpoq. Taamaammat neriuppunga Inatsisartut piniartut atugaannut paasinninnerulluta piniartunut oqalisaataasinnaasunik allaffissornermullu millisaataasinnaasunik aaqqiiniartarnernut peqataasariaqartugut.

Naggataatigut piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Siunnersuisooqatigiinnik pilersitsinissaq aamma tamakkiisumik isumaqatigisinnaanngilara. Tassami peqatigiiffippassuit, kattuffiit aammalu maannakkut suliniutit assigiinngitsut ilaatigut pigiuaannartitsinissamik anguniagaqarlutik suliaqartut atorluaannarneqarsinnaanerat tamanut akikinnerpaajussagaluarmat. Tassami allaffisornermut ingerlatsinermullu aningaasartuuterpassuit apparsarniarneqarnissaannut siunnersuutit maani saqqummiunneqartut naapertuutinngillat.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani Ataatsimiititaliami susassaqarfiusumi suliarneqarnissaa inassutigaara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Naalakkersuisuni nuannaarutigaarput partiinit tamanit saqqummiunneqartup akuersaarneqarnera. Kattusseqatigiit eqqartugaanut tunngatillugu iluarsisariaqartoqarnera soorunami misissoqqissaarneqassapput.

Aammattaaq Kattusseqatigiit ataatsimiititalianut innersuussinerat aamma Naalakkersuisunit iluarisimaarparput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Oqaluuserisaq immikkoortoq 25, Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermullu, Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaanut ingerlateqqissaaq.

Taavalu massakkut oqaluuserisassatta ullumikkut kingullersaat.

Oqaluuserisassani immikkoortoq 112.

Saqqummiussissaaq Ole Thorleifsen, Siumut.

Ullut ataatsimiiffiusut arfineq pingajuat, sisamanngorneq 13. marts 2003, nal. 16:27

Immikkoortoq 102

Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapersiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 10-mi, 12. november 2001-imeersumi allannguutissanik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Taamaaliornikkut Upernaviup eqqaani aalisartut umiatsiaaqqanik snescooterinillu ESU aqqutigalugu aningaasaliiffigineqartunik pissarsinissamut periarfissinneqarsinnaaqqullugit.

  (Ole Thorleifsen)

(Siullermeernera)

Ole Thorleifsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapersiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 10-mi, 12. november 2001-imeersumi allannguutissanik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Taamaaliornikkut Upernaviup eqqaani aalisartut umiatsiaaqqanik snescooterinillu ESU aqqutigalugu aningaasaliiffigineqartunik pissarsinissamut periarfissinneqarsinnaaqqullugit.

Namminersornerullutik Oqartussat Peqqussutaanni nr. 10 12. november 2001-imeersumi aalisartut inuusuttut inuussutissarsiutiminnik inerisaanissaannik mattunneqarput, tassami maannakkut isikkoqartillugu aalisartut umiatsiaararsortut imaluunniit aalisariummi inuttatut inuussutissarsiuteqarnermi aalisariummik anginermik pisaarniarsinnaaneq killeqartorujussuuvoq. Isumaqarpunga inuusuttoq aalisarto qalerallit taama akikitsigitillugit ileqqaarnissamut periarfissaqanngitsoq, taamaalillunilj inuussutissarsiumminik inerisaanissaminik periarfissaqanngitsoq.

Tunitsiviit ukiuni kingullermi maalaarutigaat qaleralinnik tunisineq naammaginanngitsoq, ilaatigullu naammagittaalliuutigineqarluni aalisartut aalisarumannginnissaat. Aalisartut akit taamaattillugit soorunami inuttut allatut ilaquttaminni pilersuiniarlutik aningaasarsiffiusinnaanerusoq ujartussavaat. Taamaammat aalaakkaasumik aalisartarnerat akigititanik peqquteqartumik killilersorneqarpoq. Eqqarsaatigisariaqarpoq qaleralinnut akit minnerpaaffilersinnaanissaat, tamanna aalisartunut iluaqutaasinnaammat.

Maannakkut naleqqussaanerit ingerlapput, suna tamarmi imminut akilersinnaasumik ingerlanneqalernissaa anguniarneqarpoq, soorunami tamanna kikkulluunniit assortorsinnaanngilaat. Kisianni apeqquserusuppara kikkut anginermik siunissami angallatitaartussatut naatsorsuutigineqarnersut? Inuusuttut qaammaasaqarluartut inuussutissarsiumminnik ineriartortitsinissaminnik kiffaanngissuseqarluarlutik periarfissinneqassannginnerpat ?

Siunnersuutigerusuppara Upernaviup eqqaani aaliartut ESU-mit umiatsiaaqqanik minnerusunik Q-17, Q-19, Nuummit 19-nik snescooterinillu taarsigassarsisinnaanissaat aammaanneqassasoq, soorunami aamma savaatillit snescooterinik taarsigassarsisinnaasarmata ESU aqqutigalugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq oqaaseqassaaq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq oqaaseqassaaq, Siumut.

Inuussutissarsiutinut Tapersiisarfimmik aaqqiineq aqqutigalugu Qeqertaruup Tunuani avannamut aalisartut piniartullu umiatsiaaqqanik angallatinillu allanik pissrsinissamik periarfissinneqarnissaannik inatsisartunut ilaasortap, siunnersuuteqarneratigut Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni kingullermik oqallisigineqarpoq.

Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapersiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni piumasaqaatit Inatsisartut ukiakkut 2001-mi ataatsimiinneranni aalajangersakkat tunngavii taamanikkut Naalakkersuisuusut nassuiatigaat. Taassumunnga atatillugu nunap immikkoortuisa ilaanni siunertat ilaannut Inuutissarsiutinut Tapersiisarfimmit attartorsinnaanermi killilersuinerit maannakkut atuuttut siunertaat sukumiisumik nassuiaatigineqarput.

Killilersuinermi taakkunanai siunertat marloqiusaapput, ilaatigut qalerallit aalisapilunneqarsinnaanerinik illersuinissaq ilaatigullu umiatsiaaqqanit piukkunnarnerusunik angallatinik atuinikkut, aalisarnerup ineriartortinneqarnissaa. Siunertamut kingullermut pissutaapput aalisarnermi aalisakkanillu tunisassiornermi eqqiluisaarnissamut il.il. piumasaqaatit sakkortusiartuinnartut pissutaasut. Taamaammat angallatinik anginerusunik pisinermi aningaasaliisoqarnissaa periarfissaqarpoq.

Siunnersuut Inatsisartut siullermeerinninneranni itigartinneqarpoq, kisiannili siunnersuut Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaanni suliareqqitasanngorlugu ingerlateqqinneqarpoq. Siunnersuut Inuussutissrsiornermut Ataatsimiititaliap 23. september 2002 suliaraa, amerlanerussuteqartullu tassalu Siumut, Atassut aamma Inuit Ataqatigiit siunnersuutip itigartinneqarnissaa innersuussutigaat.

Inatsisartut aammalu Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata itigartitsinerminni tunngavigisaat allanngornikuunngillat, taamaammat Inatsisartunut Ilaasortap Ole Thorleifsen-ip siunnersuutaa Upernaviup eqqaani aalisakkanik atuinermik siuarsaasussatut isigineqarsinnaanani.

Taassuma saniatigut Inatsisartut Peqqussutaata allanngortinneqarneratigut aalisarnermik killersuinerup immikkoortuinik aqutsinissaq pissusissamisoortutut isigineqanngilaq, akulikitsuaqqamik sivikitsumillu piffissaliilluni inatsisit allanngortinneqartarnissaannik taamatut aqutsineq kinguneqartussaammat.

Taamaammat immikkoortuni aalajangersimasuni aalisariaatsinilu aalajangersimasuni aningaasanik attartortitsisinnaanermik aalajangersaaneq nalunaarusiornikkut pisariaqarpoq, taannalu inatsisiliornermiit eqaannerungaartumik allangortinneqarsinnaavoq.

Naggataatigut Naalakkersuisut ilisimatitsissutigissavaat arlalinnik suliniuteqartoqarmat, siunnersuutigineqartup kingunissaanik sukumiinerusumik takutitsisussanik. Tamatumani eqqarsaatigineqarput qaleralinniarneq pillugu ataatsimiititaliortoqarnissaanik pilersitsilerneq, ataatsimiititaliallu misissussavaa qaleralinniarnerup ineriartortinneqarnissaanut suut periarfissaanersut kiisalu suleqatigiissitaliaq aalisariutitaarniartunut tapiisarnermi siunissami sinaakkutissanik suliaqassaaq, aammattaaq eqqarsaatigineqarpoq inuussutissarsiutinut tapiisarnerit misissornissaannik nalilersornissaannillu suliniutit aallartinneqartussaasut.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut isumaqarput Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsenip siunnersuutaata maannakkut akuerineqarnissaa piffissaanngitsoq.

Taamatullu oqaaseqarlunga innersuussutigissavara siunnersuut saqqummiunneqarnermisut isikkoqartilugu itigartinneqassasoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Partiit oqaaseqartuinut, Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Upernaviup eqqaani aalisartut umiatsiaaqqanik snescooterinillu ESU aqqutigalugu aningaasaliiffigineqartunik pissarsinissamut periarfissinneqarsinnaaleqqullugit Inatsisartunut ilaasortap hr. Ole Thorleifsen Inatsisartut peqqussutaannut allannguutissamik aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa Siumumiit naatsumik imatut oqaaseqarfiginiarparput.

Siumumiit Naalakkersuisut saqqummiinerminni toqqammavilersuutai paasilluarlugit aammalu 2001-imi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqarsimasut kingornalu siorna 23.september 2002 Ataatsimiititaliami suliarineqarnermini amerlanerussuteqartut, tassalu Siumut, Atassut aammalu Inuit Ataqatigiit siunnersuutip taamatut isikkoqarluni itigartinneqarnissaa innersuussutigisimagaat maluginiarparput.

Naalakkersuisut saqqummiinerminni peqqussullu toqqammavigalugu toqqammavilersuutigineqartut umiatsiaararsorluni aalisarnerup ullutsinnut naleqqukkunnariartornera piumasaqaatit annertusiartornerat ilutigalugu Siumumiit paasilluarparput tusaatissatullu tigullugu.

Siumumiit maluginiarlugu nuannaarutigaarput aalisarneq nungusaataanngitsumik ingerlanneqarnissaanik Naalakkersuisut iliuusissanik pitsanngorsaajuarmata. Taamaattumik Naalakkersuisut saqqummiussinerminni qaleralinniarneq pillugu ataatsimiititaliortoqarnissaanik eqqarsaat ineriartortinneqarnissamut suut periarfissaanersut susassaqartut qanimut suleqatigalugit qulaajaaffigineqarsinnaammat, kiisalu Naalakkersuisut aalisariutitaarniartunut tapersiisarnermi siunissami sinaakkutissanik aammalu inuussutissarsiuutinut tapiisarnerit misissornissaanik nalilersornissaanillu suliniutit aallartinneqarnikuusut oqaatigaat. Tamatumalu suliap naammassinisaanut suleqataanissarput qilanaaralugu Siumumiit oqaatigissarput.

  Mannalu iluatsillugu Siumumiit kaammattuutigissavarput misissoqqullugu anginerusunik  qaleralinniutitaarniarnissamut ataatsimut aalisartut kattullutik Qeqertarsuup tunuaniit Upernavik tikillugu suna aporfigisarsimaneraat.

Siumumiit taamatut naatsumik oqaaseqarluta Inatsisartunut ilaasortap hr. Ole Thorleifsen siunnersuutaa maannakkut akuerineqarnissaa piffissanngitsoq Naalakkersuisut isumaqatigaagut, Siumumiillu innersuussutigalutigu siunnersuut saqqummiunneqarnermisut isikkoqartillugu itigartinneqassasoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiinniit maluginiarparput siunnersuutip assinga Inatsisartut upernaakkut 2002-mi ataatsimiinneranni saqqummiunneqarnikuusoq oqaluuserineqarlunilu.

Umiatsiaaqqanik nutaanik tapersiisarnermut piumasaqaatinut nutaanut tunngaviusoq inuutissarsiutigalugu aalisarnermi ilaatigut eqqiluisaarnissamut nunanit aalisakkanik pisatsinnik niueqatigisartakkatsinnit piumasaqaatit annertusiartuinnarnerat. Aalisarneq pingagaarnertut avammut niuernermut inuutissarsiutigigatsigu pingaaruteqarpoq pisisartut piumasaqaataat aallaavigalugit aalisarnermik inuutissarsiuteqwarnerup naleqqussartuarneqarnissaanut suliniuteqartuarnissarput. Taamatuttaaq pingaartigaaq aalisarnermik inuutissarsiuteqarnerup inuutissarsiortumut peqqissutsip isumannaallisaanerullu tungaasigut atugassarititaasunut pitsanngorsaajuarnissaat.

Aamma Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut inuiaqatigiit ineriartornitsinni killiffipput nalilersortuartariaqaripput, pingaartumik isumalluutigut iluaqutigisavut mianeralugit piujuaannartitsinermik tunngaveqarluni aningaasarsiutiginissaannut atorluarneqartuarnissaat eqqarsaatigalugit.

Avannaanimi umiatsiaararsorluni ullumikkut aalisartut ima amerlatigilersimapput tamanna angallatinik umiatsiaaqqanillu pisaarsimasut akilersinnaasumik aalisarnissaasa qulakkeernissaannut suliniutit pisariaqarlutik. Inuit Ataqatigiit pingaartilluinnarparput aalisariuteqassutsip pisassanut naammassisinnaasanullu ineriartornermi tamatigut salliutinneqartuartarnissaa. Taamaattoqanngippat aalisartunut ilaqutaannullu tamanna inuuniarnikkut artukkiisussaammat.

Inuit Ataqatigiit aamma isumaqarpugut qaleralinnik pisassat amerlinngikkaluarlugit aalisartut kattussuullutik angallatitaarsinnaanissamut periarfissat ullumikkumit atorluarnerusariaqartut. Naatsorsuutigisariaqarparput ukiut arlaqanngitsut qaangiuppata aalisarnermik inuutissarsiuteqaarnikkut umiatsiaaqqaat ullumikkut atorneqartut nunanit allanit piumasaqaatit sakkortusiartuinnartut pissutigalugit atorneqarsinnaajunnaarnissaat.

Naalakkersuisup siunnersuuteqartumut akissuteqaataanut isumaqataavugut tunngavilersuutigimmagu ilaatigut qalerallit aalisapilunneqarsinnaanerinik illersuinissaq, ilaatigullu umiatsiaaqqanik piukkunnarnerusunik angallatinik atuinikkut aalisarnerup ineriartortinneqarnissaa tunngavilersuutigimmagu.

Inuit Ataqatigiit qaleralinniarneq pillugu ataatsimiititaliornissamik siunertaqarneq isumaqatigaarput. Taamaalilluni Aalisarnermik Ataatsimiititaliaq qaleralinniarnermi pissutsinik atugassarititaasunillu erseqqinnerusumik nalilersuilluni misissuisinnaassammat, tassuunakkullu siunissami aquuteralaat angallatinut anginerusunut nuukkiartuaarnissaat ilanngullugu ataatsimiititaliaqarnikkut isummersuutigineqarniassammat.

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut siunnersuuteqartumut akissuteqaataat siunnersuummullu itigartitsinissamut tunngavilersuutaat Inuit Ataqatigiinniit taperserparput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumut sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortap Ole Thorleifsenip siunnersuutigaa Upernaviup eqqaani aalisartut umiatsiaaqqannik snescooterinillu ESU aqqutigalugu pissarsinissamut periarfissinneqaqqullugit. Taamatut siunnersuuteqarnermini Upernaviup eqqaani aalisartut Q-17-inik, Q-19-inik, Nuummit 19-inik snescooterinillu pissarsiniarnerminni taarsigassarsisinnaanissaat ammaanneqaqqullugu.

Nunap immikkoortuisa ilaani siunertat ilaannut Inuussutissarsiutinut Tapersiisarfimmit attartorsinnaanermi killiliussinerit maannakkut atuuttut tunngavigalugit Upernaviup eqqaani aalisartut aalisariutitaarniarnerminni ESU aqqutigalugu taarsigassarsisinnaanngillat, tamatumunnga pissutaalluni qalerallit nungusaataanngitsumik aalisarneqarnissaat anguniarlugu aammalu umiatsiaaqqanik piukkunnarnerusunik angallatinik atuinikkut aalisarnerup ineriartortinneqarnissaa siunertaammat.

Aalisariutikillisaaneq aalisariutigissaanerlu ingerlaleruttorput. Aalisarnerup imminut akilersinnaasunngortinneqarnissaa aqqutissiuunneqaleruttorpoq, taamatullu aqqutissiuussiniarnermi suliassaq angisooq tullinnguuttoq tassaavoq qaleralinniarneq pillugu suleqatigiissitanik pilersitsinissaq. Taakkulu qaleralinniarnerup ineriartortinneqarnissaanut aalisarnermullu tassunga tapersiisarnermut tunngassuteqartut eqqarsaatigalugit suut periarfissaanersut ilaatigut qulaajarniartussaavaat. Taamaammat Naalakkersuisut siunnersuutip maannakkut akuerineqarnissaa innersuussutiginngilaat, tamannalu paasilluarlugu Atassummit siunnersuut taamatut isikkoqartillugu itigartinneqarnissaa inassutigaarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Palle Christiansen, Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qaleralinnut akit minnerpaaffilerneqarnissaannut tunngasut pillugit nalunaarutigissavarput Demokratit siunnersuut tapersersinnaanngikkipput. Qaleralinnut akit minnerpaaffilerneqarnerata tamanna tapiissutinut naleqartussaavoq. Inuussutissarsiut sunaluunniit tapiissutinik pissarsiffik inuussutissarsiutaa imminut akilersinnaanngitsoq. Nangeqattaartumik tapiissutinik inuussutissarsiutinut imminut akilersinnaanngitsunik tunniussisarutta pissusiviusut tunngavigalugit naleqqussaanermi maanna aallartinneqartumi siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu inuussutissarsiummik imminut akilersinnaasumik iliuuserineqartunik kinguarsaassaagut.

Siunnersuut akuerineqarpat inuiqatigiit tapiissutit atorlugit napatinneqartut pilersikkiartuaassavagut. Demokratit isumaqarput tamanna alloriarnerusoq kukkusumik ingerlalernissamut.

Umiatsiaaqqaniit aalisarneq naluneqanngilaq imminut akilersinnaanngitsuusoq, pissutaaqataasorlu naleqqussaanerup aallartinneqarneranut. Tamanna Naalakkersuisunit siunnersuutigineqartumut akissuteqaataannut naapertuuppoq.

Demokratinit isumaqarpugut naleqqussaaneq ingerlanneqareersoq siunniunneqareersimanissaminullu periarfissaqartoq. Inuusuttunut aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut oqaluuserineqartoq soqutiginartuuvoq, isumaqarpugullu tamanna Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliami suliarineqarsinnaasoq.

ESU-mik taasigassarsiniarneq pillugu siunnersuut Demokratiniit tapersersorsinnaanngilarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Siullermik oqaatigilara Naalakkersuisut akissuteqaatiminni qalerallit nungusaataanngitsumik aalisarneqarnissaat anguniarlugu umiatsiaaqqanik pisaqarsinnaajunnaarsimaneq Diskobugtiminngaanniit Upernavik ilanngullugu siunertarisaat ullumikkut pissutsinut piviusunut naapertuutinngilluinnarmat. Tassa nalunngisavut, uagut takusinnaasavut naapertorlugit ullumikkut qaleralinniat qaleralinniarpassuit umiatsiaarartaarnissaminnik mattussimaneqarput, kisiannili taamaakkaluartoq angallaterpassuit ilaatigut nutaggariit qaleraleqarfinnut takkussuuttuarput qaleralinnillu aalisarneq annertuumik ulorianartorsiortillugu. Taamaammat Naalakkersuisut akissuteqaataat uani pissutsinut piviusunut naapertuutinngilluinnarpoq.

Aalisarnermullu Naalakkersuisoq kaammattorusuppara aalisartut Diskobugtiminngaanniit Upernavik ilanngullugu qaleralinniat matumani eqqarsaatigalugit, taakkua piaarnerpaamik isumasioqatigalugillu ataatsimeeqatigisariaqarai, tassami pissutsit piviusut tassani paasineqarlutillu qaqilerneqassammata.

Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsenip siunnersuutaa ilisarnarpoq, tassami Kattusseqatigiit sinnerlugit siunnersuummut tassunga assingusumik marloriarlunga 1998-ip kingorna siunnersuuteqartarsimagaluarama. Kisianni ajoraluartumik inatsisartunit amerlanerussuteqartunit akuerineqarsimanngitsunik.

Siunnersuut tunngaviatigut paasilluarsinnaavara, tassami naluneqanngitsutut siullermik 1998-imi Naalakkersuisut aalajangerpaat Diskobugtimiit Uummannaq ilanngullugu umiatsiaarartaarnissamut ESU-miit tapersiisarneq ukiup affaa unitsikkallarneqassasoq. Tamatuma kingorna taamanikkut Inatsisartuni ilaasortaq Hans Enoksen assigiingajalluinnartunik siunnersuuteqarpugut, tassa Diskobugtimiit Upernavik ilanngullugu umiatsiaaqqanut tapiisarneq ESU-miit atuutilerseqqinneqartariaqartoq. Taamanikkut Hans Enoksen Inatsisartuni ilaasortaannaavoq, aammalu siunnersuutigut ajoraluaqisumik taamanikkut itigartinneqarput.

Taamaammat maannakkut neriuutigilluinnarpara siunnersuut Upernavimmuinnaanngitsoq tunngatillugu, kisiannili aamma Diskobugtimiit avannamut Upernavik ilanngullugu akuersaarneqassasoq.

Taamatullu oqaaseqarlunga siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliami susassaqarfiusumi suliarineqarnissaa inassutigaara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Siunnersuuteqartoq Ole Thorleifsen.

Ole Thorleifsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Naalakkersuisut akissutaannut qujavunga. Taavalu aamma partiit tapersiinerannut qaleralinniarnerup qanoq aaqqiiviginiarneqarnissaanut siunnersuuteqarnerannut qujavunga.

Kisianni suli akuerisinnaanngilara Upernaviup eqqaani allanilu angallatinut minnerusunut ESU aqqutigalugu pisisinnaaneq mattunneqarmat. Tamatuma malunnarsitippaa Inatsisartuni ilaasortat aalisartunik qaleralinnianik oqaloqateqanngisaannartut, malinnaanngisaannartut upperiuaannaraat Naalakkersuisut suliniutaat. Naalakkersuisuusartut aalisarnermut Upernaviup kommuneanukartarput aalisarnermullu ataatsimiititaliat oqaloqatigisinnarlugit, neriorsorsinnarlugit utertarput ataatsimilluunniit kinguneqanngitsumik

Ukiut marluk ataatsimiititaliatigut qalerallit suliarineqarnissaat utaqqivugut. Maannamullu ataatsimilluunniit kinguneqanngilaq suli. Maanna raajat ingerlanneqarput, taakkua ingerlanneqareerpata taava saattuarniat ingerlanneqassapput, aatsaallu qalerallit kingulliunneqaassallutik. Tamanna akuerisinnaanngilluinnarpara.

Nalunngilarput tunisassiorfiit qaleralinnik amigaateqartuartut. Aasat tamaasa aalisartut suaartaatigineqartarpoq nutaarsiassatigut aalisartunngooq eqiasuppallaarput. Kisianniuna eqqarsaatigineqanngisaannartoq Upernaviup eqqaa qanoq isorartutiginersoq. Eqqarsaatigineqanngisaannaavippoq. 10 knob-imik ingerlaarlutik pujortuleeqqat taama isorartutigisumik uteqattaarlutik piffissamut anngussinnaanngillat. Tamanna eqqarsaatigineqanngisaannarpoq.

Eqqarsaatigalugu EU-p piumasaqaatai nunatsinni maani malinniarneqartut malitsigaat umiatsiaararsortut unitsinneqariartorneri. Uppernarsineqanngisaannarpoq eqqiluisaarnerup tungaatigut qanoq uninngatitsisarnersut. Tassami iluarnerpaamik taakkua aalisarneri ingerlanneqartarput. Aalisariarlutik 2 tiimit ingerlaneranni tunisereertarput. Tamakkua eqqarsaatigineqanngisaannarput.

EU-p malittarisassai malillugit ingerlatsineq nunatsinni akueriinnassanerparput? Maannamut qalerallit akii imatut appasitsigaat aalisartut inuttaat aamma angallatitaarnissamut nutaamik periarfissaqanngillat, aamma periarfissaqalerunanngillat aasaq manna. Ajornartorsiorput. Siornaakkunni Upernaviup eqqaani oqaatigineqartarpoq ilaqutariit perlilersut aalisarnermik inuussutissarsiuteqaramik. Maannaasiit aamma tamanna atuutilissaaq akunnassiffiani upernaaq manna.

Naalakkersuisunit oqaatigineqarpoq ataatsimiititaliami sammineqassasut, kisiannili utaqqiinnartoqarsinnaajunnaarpoq. Aalisartut qaleralinniat periarfissaat annertusisariaqarput. Enoksenip Ataatsimiititaliaata piaarnerpaamik qaleralinniat atugaat qaqilertariaqarpaat, ilanngullugulu tunitsiviit matoqqasut ammarneqartariaqarput, taakku inuiaqatigiinnut iluaqutaaniassammata. Matoqqaannartissinnaanngilagut inuiaqatigiit akiligaat. Tasiusami tunisassiorfimmut Royal Greenland 40 mio.-eernikuuvoq. Ukiut marluk qaangiummata matuaat inuiaqatigiit akiligaat. Maanna aamma Kangersuatsiaani tunisassiorfik matoqqasoq piginneqatigiinnguit ukiut marluk sorsuutigaat ammarusullugu. Ataatsimilluunniit suli taperserneqanngillat.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava massakkut oqaaseqassaaq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Siullermik Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutigissavara partiinit isumaqatigiiffiusumik Naalakkersuisut siunnersuutaannik piumasaqaataannik paasinnilluartumik pisoqarfiummat.

Siullermik Siumumit misissorneqaqquneqartoq anginerusunik angallatitaarniarnermut sunik akornusersuisoqarnersoq imaluunniit suut kanngiffiusarnersut, aporfiusarnersut misissorneqarnissaat. Taanna akuersaarnarpoq aamma saneqqussinnaassanngilarput.

Inuit Ataqatigiinnit peqqissutsip aamma isumannaallisaanerup atugassarititaasullu pitsanngorsartuarneqarnissaat il.il. eqqartugaat aamma oqartariaqarpoq paasinninnermik pitsaasumik ersersitsinerupput.

Aammattaaq Atassummiit erseqqilluinnartumik oqariartuutigineqarpoq mianerisariaqartut aamma pisaqarsinnaassuseq, piujuaannartitsinissaq isigalugu ingerlatsinissaq. Oqariartuutigineqartoq nuannaarutigaarput.

Taamatuttaaq Demokratinit oqaatigineqartut erseqqilluinnarput assigiinngitsunik toqqammavilersorluakkanik oqaaseqartoqarmat. Tassa tapiissutit Naalakkersuisut anguniagaattut aamma pisut tassani oqaatigineqarput, taannalu oqaatigisariaqarpoq aamma ilumut aningaasarsiornerup aalisartuninngaanniit qummut aamma pitsaasumik ingerlattariaqarneranik.

Kattusseqatigiinnit oqaatigineqarpoq ullumikkut pisunut naleqqutinngilluinnartumik ingerlatsisoqartoq, piaarnerpaamillu isumasioqatigiissitsinissamik aamma kissaateqartoqartoq. Taanna paasinarluarpoq immini, tassa piffinni pingasuni, Uummannami, Upernavimmi aammalu Ilulissani nalunngilluarparput assigiingaatsiartorujussuarmik inissisimasoqarnera, tassa pilersuinerup tungaatigut aalisartut inissisimanermikkut, periaatsimikkut aammattaarlu pisinnaassutsikkut, tassa sulisinnaassuseq, naammassisaqarsinnaassuseq aamma isigalugu. Taamaammat miserratigissanngilara kingullermik Ilulissaniikkama aalisartut qaleralinniartut siulersuisuinik oqaloqateqarninni malugilluinnarakku piginneqatigiilluni angallatitaarsinnaanermik eqqartuineq aammalu Naalakkersuisut siunniutaat qanoq paasilluarneqarsimatiginersoq. Taannalu isumalluarfigisorujussuuara, tassami qularutiginngilara taamatut saaffiginnittoqarnissaa ilaatigut qanittuarannguanngortoq, aamma Ilulissaninngaanniit.

Siunnersuuteqartup oqaasii soorunami sakkortulaarput, pingaartumik oqaaseq atormagu: Aalisartut oqaloqatiginngisaannaraat Naalakkersuisuusimasut, pingaartumik aalisarnermut. Tassa kingulliusut taakkua. Paasisimasaqanngissuseq tassani eqqartorneqarpoq, paasisakissuseq aammattaarlu utaqqeqqissinnaajunnaarneq aamma eqqartorneqarpoq.

Siullermik erseqqissaatigissavara ukioq 2000 sioqqullugu Upernavimmi ilumoormat annertuumik nioqqutissiorfitsigut piorsaasoqarsimanera, tassami ukiumut Ilulissanilu Uummannamilu aammalu Upernavimmi qaqinneqarsinnaatitaasut, tassa TAC 18.200 tonsiusoq qulaateqalugu Upernaviup kommuniinnaani fabrikkiliortoqarsimammat, taamaalillunilu kiap takorluunngitsoorsinnaavaa imminut akilersinnaassuseq tassani taamaaliornikkut anguneqarsinnaasimanngisaannarmat, naatsumik oqaatigalugu. Tassami aningaasartuutit akilersuisariaqarnermut tunngasut ima annertutigipput, tassa akinut soorunami aalisartut akigititaannut pinngitsooratik aamma sunniuteqartussaallutik. Taanna isertuunneqarsinnaanngilaq.

Taamaammat Naalakkersuisut siunnerfiat manaannaq tigusaanngilaq, imaluunniit silaannarmit tigusaanngilaq. Ullumikkut ukiuni kingullerni nunarsuatsinni piumasarineqartut sakkortusiartorput, allaammi Europami, oqarluta Danmarkimi aamma angallatit 30 fodsinik mikinerusut nioqqutissiorfinnut tuniniaasinnaatitaanngillat. Aammattaaq 30 fodsimik angissuseqaraluaruniluunniit eqqiarnermut aammalu uffarfinnut uffarfiusinnaasumik soqanngikkunik aamma nioqqutissiorfinnut tunisisinnaatitaanngillat.

Uagut ullumikkumut taakkua suli angunngilagut, Naalakkersuisunilu soorunami aarleqqutigijuarparput, taanna nassuerutigisariaqarparput, ullut arlaanni kaataq kaanneqarsinnaasutut immat, soorlu akitsorterussilluni: Nå, tassa angallatit ukua inuutissarsiornermi avammut nioqqutissiornermut atorneqaqqissappata, taava uagut pisisartutut nioqqutissiasi pisiarisinnaanngilagut.

Taanna aarlerigaarput, taamaammallu naapertuilluartumik aammattaarlu siunissaq ungasinnerusoq isigalugu piuinnartitsinissaq taassumalu saniatigut nioqqutissiassatut pisarineqartut tamarluinnaasa kilomilluunniit ajornanngippat igitaqartoqarani nioqqutissiarineqarsinnaanerannik pisariaqartitsilluinnarnerput tamatta takusinnaasariaqarparput aammalu nassuerutigisinnaasariaqarparput. Taamaammat nuannaarutigaara, Naalakkersuisuni nuannaarutigaarput partiit tamarmik paasinneqqissaarlutik siunnerfimmut isumaqataammata, uanilu siunnersuuteqartoq Kattusseqatigiillu aamma soorunami misissoqqusaat misissussallugit neriorsuutigissavara.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Uani siunnersuuteqartup oqaaseqarnermini ilaatigut sakkortungaatsiartumik upissummatigut neriorsuisarsimasugut aammalu oqaloqatiginnikkaluaraangatta kinguneqartarsimanngitsut. Uani eqqaamaneqassaaq qanorluunniit naalakkersuisuutigigaluaraanni tunisassiorfiit taavaniittut selskabit nammineq Upernavik Seafood-ip pigisarai, taakkulu aalajangiisussaapput qanoq atorneqarnissaannut, taamaallaat Naalakkersuisut uagut kajumissaarisinnaavugut sapinngisamik taakku tunisassiorfiit atorluarniarneqarnissaat siunnerfigalugu ingerlasoqaqqullugu. Kisianni selskabit pinngitsaalisinnaanngilluinnaqqissaarpagut piumasaqaatigut naammassineqassappata soorunami aamma qularnanngilaq akileqquneqassapput, aammalu taanna inuiaqatigiinnut aningaasarpassuarnik naleqaratarsinnaavoq. Ilungersuullugu uagut suliat ingerlappagut, kisianni selskabit pinngitsaalisinnaanngikkigut taanna ersarissaatigissavara.

Uanilu aamma tunisassiorfiit matoqqasut tikinneqarmata tassani kukkuneq annertuumik inuiaqatigiinnut aamma nammakkiivoq. Suliarisinnaasat sipporujussuarlugit naammassisaqarsinnaasunik sanaartortoqarsimavoq, taakkulu ammatinneqassappata aamma qularnanngilluinnaqqissaartumik imminut akilersinnaanngitsumik ingerlanera pissutigalugu aamma akileeqqittariaqassalluta.

Uani aamma oqaatigineqartut nunaqarfimmiut piginneqatigiiffiliorsimasut. Ilumoorpoq tassuuna nammineq kajumissuseqarnerat aamma nersugassaavoq, naak atukkatik imaannaanngikkaluaqisut, kisiannili oqaatigereerpara selskabit namminneq aalajangiisinnaanerat uagut Naalakkersuisuni, pingaartumik Upernavik Seafood-ip nammineq piginnittuunera susinnaanngikkipput, piginnittut namminneq aalajangertussaammatigit tunisassiorfiit qanoq atorneqassanersut. Kisianni oqaatigereerpara sapinngisamik kaammattuutigaarput aamma kaammattuutigisarnikuuarput periarfissat taakku ammarneqartariaqaraluartut, kisiannili oqaatigereerpara taamaattoqassappat aamma aningaasanik akileqqittoqartariaqassaaq.

Taavalu Kattusseqatigiinnit umiatsiaararsortunut tunngasut eqqartorneqarmata aamma uani oqaluuserisap siuliani ullormut eqqartorneqartuni pingaartinnerarlugu oqalummat tusarniarneqartartut isumaat malinneqartariaqartut. Umiatsiaararsorneq pillugu Kangerlussuarmi ataatsimeersuartitsisoqarmat umiatsiaararsortut ataatsimoorlutik oqariartuutigimmassuk umiatsiaaqqat sapinngisamik atorunnaartariaqartut, angallatillu imminut akilersinnaanerusut kattussuunnermikkut pissarsiarisinnaagunikkit assut imminerminut iluassagaluartut.

Neriuppunga tusarniaanermi isummanik malinnikkumalluni maani oqariartuuteqartarnerit aamma pimoorunneqartariaqartut, taannalu Kattusseqatigiit ilaasortaannut apuukkusuppara, tassa umiatsiaararsortut namminneq kissaatigimmassuk umiatsiaaqqat atorunnarlugit kattussuunnissaminnut aqqutissat pitsaasut periarfissarsiuunneqassasut.

Qaleralinniarnermut pissutsit ilungersunartut ukiuni arlalinni eqqartorneqarput. Kisiannili aamma aalisarnikkut pissutsit allat pissutaallutik sulisullu killeqarnerat pissutigalugu kinguaattooqqanerput qangalili oqaatigisareernikuuarput, kisiannili neriuutigaara kiisami immaqa ungasippallaanngitsukkut qaleralinniarneq pillugu isumasioqatigiittussat taakkua aaqqissuunneqarsinnaanngussasut. Aamma taanna siunnerfigineqareerpoq. Puigorneqanngillat, kisiannili suliassat allat naammassineqalersut aamma tassani annertuumik apeqqutaanikuusut oqaatigissavarput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siullermik Demokratinut paatsuungavunga suna eqqartoraat akit minnerpaaffissaannik eqqartuimmat, tassami inatsit malillugu, peqqussut malillugu umiatsiaaqqanik tapiiffigineqarlutik pisisinnaaneq tassani eqqartorneqarmat.

Taava Ole Thorleifsenimununa, EU-p piumasaqaatai tusaanngitsuusaaginnarsinnaanngikkigut, allatut ajornartumik qanorluunniit qinngaritigigaluarutsigit. Tassani piumasaqaatini aamma piumasaqaatiginiagaat malunnarami uaniikkami umiatsiaararsorluni aalisarnermi soorlu orsussanut atortut ungasissuseqarnissaat taakkulu pisat imminnut qanoq ungasissuseqarnissaannut piumasaqaatiginiagaat umiatsiaararsornikkut naammassisinnaajunnaassagatsigit, taamaakkami allakkoqqussinnaanngitsutut isikkoqarpoq. Allatut ajornartumik EU-p piumasaqaatai malittussaassagunarpagut avammut tunisassiornerput unitsinnianngikkutsigu.

EU-p piumasaqaataanik misigisaqarnikuupput Sisimiut Food-iugallarmat umiatsiaararsorlutik puisinik tunioraaffik pitsassuaq aallarteruttortoq umiatsiaararsorluni puisinniarneq imminut akilersinnaalluni pisaqarluartartunut EU-p piumasaqaataata tunisassiorneq unitsimmagu. Taamaakkami isiginngitsuusaarsinnaanngilarput taanna, aalisartortagut iluamik piniarutsigit malinnaatittariaqarpagut aamma piumasaqaatinut.

Taavalu Hans Enoksenip oqarneratuut qaleralinniarneq pillugu isumasioqatigiinnissaq piaarnerpaamik pilernissaa soorunami kissaatigissavarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Ole Thorleifsen oqaaseqaatitsinnut akissutinnut qujanaq, ilikkagaqangaatsiarpugut. Paasivarput misissugassat aamma tuaviuunneqartariaqartut. Taamatuttaaq aamma tulaassivissat aalisarnerlu imminnut naapertuuttut nassaarineqarniarneqartariaqartut assagiarsunniarneq, saattuarniarneq pillugu ataatsimiititaliap suliaa naammasseqqunaqaaq qaleralinniartut amerlasoorpassuit inuit utaqqimmata. Taamaattumik siunnersuutigineqartoq taamatut isikkoqarluni itigartinneqassasoq innersuussutigigaluarlutigu kisianni paasisinnaavarput Atassutip tungaaninngaanniit aalisartut utaqqisut aammalu inuussutissarsiutiminnik ingerlatsiniaraluarlutik utaqqiinnartut amerlammata, taamaattumik Naalakkersuisunut kaammattuutigerusunnarpoq qaleralinniarneq pillugu ataatsimiititaliaq pilersikkasuarneqassasoq aammalu qulaajaasoqarasuassasoq tulaassivissat aammalu tunitsivissat aalisarnerlu qaleralinniarneq imminut naapertuuttut nassaariniarnissai sulissutigineqarnissaa tuaviuunneqartariaqarmat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Siunnersuuteqartup soorunami ilungersuuteqarnera uanga paatsuunngilluinnarpara paasilluarlugulu aamma allaat ilaatigut oqaatsit sakkortuut atortariaqarmagit. Tupinnanngilaq, tupiginngilluinnarpara. Kisianni Naalakkersuisut marluk, aappaa siulittaasua, aappaa Aalisarnermut Naalakkersuisoq, akissuteqarneri malissagaanni isumalluarnarpoq qaleralinniarneq pillugu qangali, qangalinngulerpormi massakkut isumasiuisoqarnissaanik oqalunnerup piaartumik piviusunngortinneqarnissaa neriuutigissavarput.

Ilumoorpoq Kangerlussuarmi umiatsiaararsortut pillugit isumasioqatigiisinneqarsimapput, aammalu tassani arlaleriarlugu maani tusartarparput tassani isumasioqatigiittut kissaatigisimagaat umiatsiaararsorlutik inuutissarsiuteqartut anginerusunik angallatitaarnissaminnik siunniussaqarlutik eqqarsaasersuuteqarnerat. Kisianni aamma tassani puiortariaqanngilaq umiatsiaararsorluni inuuniuteqarneq Kalaallit Nunatsinni piffimmiit piffimmut assigiinngitsorujussuummat. Uanilu ilaatigut umiatsiaararsortut qaleraleqarfinneersut taakkua atugaat aamma allaanerujussuuvoq Kalaallit Nunaata sinnerani umiatsiaararsortut atugaaninngaanniit.

Ilaatigut oqaatiginiarneqartarpoq qaleraleqarfinni umiatsiaararsortut pitsaasorujussuarnik atugaqartut aammalu ajunngitsorujussuarnik atugaqartut. Kisianni aamma taamaavinnginnami. Soorunami EU-p piumasaqaatai avaqqukkuminaattussaassapput siunissami. Aamma umiatsiaaraq taamaatinneqavissussappat pinngitsoorani massakkut qanoq iliuuseqartoqartariaqarnera pisariaqarluinnassaaq.

Raajarniarneq pillugu isumasioqatigiinneq Ilulissani ingerlanneqarpoq ungasinngitsukkut. Tassanilu raajarniarnerinnaq qiviarutsigu oqaatigineqarpoq angallatik minnerpaamik 200 mio.-t taarsersuinissamut pisariaqartikkaat. Taava umiatsiaararsortut maani Inatsisartuni kisitsisit kingulliit uatsinnut takutinneqartut tunngavigalugit oqaatigineqarpoq 1.250-t missaanniittut, taakkualu pilersuinerat ilaqutariinnut assigiinngitsunut qassiuppat? Ilaqutariit qassiuppat umiatsiaaraannarmik tunngaveqarlutik pilersuisut? Aqagu oqartoqassappat: Ilissi pisasi fabrikkinut tunineqarsinnaanngillat pissutigalugu Europami, assimmiaasiiat Europami piumasaqaatit ima sakkortutigimmata.

Naalakkersuisoq aamma Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq isumaqarpunga maani oqaluttoqartillugu taamannak pissusilersortarnerat akuersaarneqarsinnaanngitsoq, oqaluttoq saallugu iliuuseqartarnera akissuteqartarneralu issiavimminngaanniit. Akissuteqassaguni una oqaluttarfik atorlugu akissuteqartariaqarpoq. Qinngarsuerpalaartumik oqaluttumut saalluni iliuuseqartarnera ajorpoq. Tamatta pisinnaatitaaffeqarpugut maanngaanniit oqalunnissamik. Taanna assortorneqassanngilaq.

Soorunami tusarniaasarnerit pinngitsooratik tusarniaasarnermi aalajangiunneqartartut isumalluarfigineqartarput. Soorlu siunnersuuteqartoq oqartoq ilumut tusarniaasarnerit ingerlanneqartaraluarput, kisiannili annerusumik kinguneqartarsimanngitsut. Taanna ilumoorpoq, siunnersuuteqartup eqqorluinnartumik oqaatigaa. Taamaattumik suliassat massakkut kingusinaalerput aammalu piujuaannartitsinissamik oqalunnermut naapertuutinngillat, taamaattumik neriulluarpunga isumalluarlungalu aalisarnermik, pingaartumik qaleralinniarnermut tunngatillugu kommuneqarfiit taakku pingasut, Upernavik, Uummannaq Ilulissallu ataatsimoortillugit tamaasa tusarniaaffigineqartariaqartut. Taamaattumik Aalisarnermut Ataatsimiititaliap siulittaasuata piaartumik misissuinissamik oqarnera assut paasinarpoq isumalluarnarlunilu, qularnanngilarmi massakkut Aalisarnermut Ataatsimiititaliap atuuttup nutaap aamma paasisassai nutaarpassuit tassuuna pissarsiarineqarsinnaasut.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqeassaaq Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Naalakkersuisunit oqaatigineqartunut qujavunga paasinnillunga, tassami annertunerusumik oqaaseqarnianngilanga aalisarnermut tunngatillugu qaleralinniarnermut tunngatillugu, neriukkama maani oqaatsit annitakka Iluliarmiunit, Ummannarmiunit Upernavimmiunillu ataatsimiititaliami suleqatiginninneranni taakkunannga aninneqarumaarmata.

Qujanarujussuaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.

Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Oqaaserineqartut paasinaqqissaarput. Oqaatigissavara saattuarniarnermut ataatsimiititaliap naammasilluinnalernerata massakkut ersereernera pissutigalugu pisortaqarfimmi ukiorli kingulleq ukiariartornerani piareersimatitaq, tassa aallaasip eqittaataatut eqeriaannannguaq aallarteriaannaammat, tassalu qaleralinniarnermut tunngasut. Siumoortumik pilersaarutaareerpoq Ilulissani, Uummannami aamma Upernavimmiunik peqataatitaqartumik maanga aggertoqassasoq, KNAPK aamma aalajangeeqataalluni. Taamaaliornikkut minnerpaamik, minnerpaamik sivikinnerpaamik sapaatip akunnera maani taakkua oqaluusereqqissaarneqassasut, taamaalilluni Naalakkersuisunut toqqammavissanik sunik tamanik ajornanngippat naammassisaqarnissaat siunertaammat.

Aammattaaq ilisimatitsissutigeqqissavara tassalu naalakkersuisooqatigiit tamakkiilluinnartumik isumaqatigiissutigereermassuk aamma isumaqatigiissummi atsiukkamiittoq, tassalu piffissaq sivisunngitsoq qaangiuppat naatsorsuutigaarput ukioq tulleq aallartisimalerpat aalisarneq tamaaviat isigalugu isumasioqatigiissitsinissaq silinnerpaaffigisinnaasaanut suliarissagipput, tassalu ippassigaminnguaq aamma oqaaseqarnitsinni taanna oqaatigaarput neriulluta aningaasartuutissat aamma 4-mut tunngatillugu eqeersimaarfigilluarneqarumaartut.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq oqaaseqassaaq.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Pisariaqarpoq Kattusseqatigiit oqaaseqartuat Anthon Frederiksen oqarfigissallugu immaqa uagut issiavipput qanippoq, saniligut oqarfigigaangatsigit oqaluttup oqaasiinut tunngatillugu, taava immaqa akornutigisarsimasinnaassavat. Aamma uanga siusinnerusukkut akornutigisarnikuuara, taanna eqqaamavara. Soorunami mianersuutiginiassavarput taanna, kisianni aamma illit massakkut takanani issiavinninngaanniit naaggaartortorsuuvutit, taamaattumik pissusilersortarnerit assigiinngitsut tamakkua aamma eqqarsaatigilaartassavatit. Issiavimminngaanniit pissusilersuutit assigiinngitsut tamatta atortarunarpagut, kisianni uanga aatsaannguaq Hansi oqarfigigakku namminerluunniit tusaarpianngilara, kisianni illit maluginiarsimagit paasivara.

Kisianniuna una uanga pigiga Hansimut oqaatigalugu, aamma maanngaanniit oqaatigerusuppara. Illit uparuarpat EU-minngaanniit piumasaqaatit maliinnassanerigut imannak isumaqarlutit isumaqarpasillutit uanga paasinninnera najoqqutaralugu tamakku tusaasariaqanngilagut, uagut nammineq piumasaqaatinik aalajangersaasariaqarpugut. Kisianni qalerallit tamaasa uagut nunatsinni nerisinnaanngilagut qaqittakkagut. Avammut tunisariaqarpagut. Taamaattumik aamma avammut tuniniaavissatta piumasaqaataat tusaaniarluartariaqarpagut. Taannaana pingaartillugu uanga Hansimut isussussutigigiga immaqa nipituaallaartumik.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Nalunaarutigissavara oqaluuserisaq uniorlugu ingerlaleratta taamatut ingerlassannginnatta. Oqaluuserisarput oqaluuserissavarput.

Anthon Frederiksen, 2 minutsit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa soorunami oqaluttaffimmiit maanngaanniit sallu aamma atortariaqanngilaq.

Uanga Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq appiuppara pissutigalugu aatsaat siullermiilinngimmat, uaniitillunga taamaaliortarnera toqqaannarluni uannut qanoq iliortarnera akuerisinnaannginnakku. Akuerisinnaanngilluinnarakku.

Eqqortoq tassa taamaappoq.

Aatsaat siullermiilinngikkaluarpat appiutissanngikkaluarpara. Uaniinnaanngilaq aamma ataatsimiinnerup uumap ingerlanerani arlaleriarluni taamannak pisarpaanga.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa taamaalilluta oqaluuserisaq una immikkoortoq 102 naammassivarput. Taamatullu isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissaaq.

Aammalu ullumikkut ataatsimiinnerput tamaanga naalerpoq, naavoq.

Taavalu nalunaarutigissavara aqagu ataatsimiittoqassanngimmat maani inatsisartut ataatsiissanngimmata, pikkorissarnissaq pissutigalugu.

Ataasinngorpat inatsisartut ataatsimeeqqikkumaarput maani inimi.

Qujanaq.