Naqeqqaagaq

Fortryk

9. mødedag, mandag 17. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Mødets åbning.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Først har jeg en hilsen fra Ivar Hansens kone og hans børn. Og takket for min deltagelse under begravelsen, og familien er meget rørt over, at vi kom med en hilsen fra Grønlands Landsting.

Men inden mødet starter, så har jeg også en meddelelse, der lyder at landstingsmedlem Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatagiit har søgt om orlov fra den 17. marts til og med den 24. marts, hvorfor formandskabet har bevilget Henriette Rasmussen orlov. Udvalget til valgsprøvelse har godkendt Inuit Ataqatigiits anden suppleant Georg Olsens valgbarhed. Og jeg indstiller hermed at landstinget godkender Georg Olsens deltagelse i landstingets møde fra den 17. marts til og med den 24. marts 2003, som suppleant for Henriette Rasmussen.

Er der nogen der er imod? Og det er der ikke. Hvorfor jeg gerne ville byde Georg Olsen velkommen her til landstinget.

Også er vi nu nået frem til dagsordenspunkterne. Det første punkt er punkt 53.

Og her er der Otto Jeremiassen, der skal fremlægge sit forslag, vær så god, Otto.

9. mødedag, mandag den 17. marts 2003, kl. 13.07.

Punkt 53

Forslag til landstingets beslutning om at landsstyret pålægges at søge anlæggelse af en ny kaj i Kangaatsiaq optaget på finansloven for 2004.

(Otto Jeremiassen)

(1. behandling)

Otto Jeremiassen, forslagsstiller, Atassut.

Der har tidligere været afsat midler til anlæggelse eller en forlængelse af kajen i Kangaatsiaq som senere er blevet taget af finansloven.

Jeg regner med, at man er klar over at vores nuværende kaj som er udgangspunkt i serviceringen af passagerer samt godstransport volder en del problemer med hensyn til størrelse og dybden af vandet omkring havnen. Derfor kan de nye forlængede passagerskibe ikke længere lægge til kaj, hvorfor jollerne må fjernes fra kajen, når passagerskibenes landgangsfartøj skal anlægge havn. Endvidere skal jollerne fjernes fra havnen når godsskibene skal aflevere deres last, og dette sker uanset tidspunktet i døgnet, til trods for at dette kan være til stor gener for ejerne. Det hænder også at godsskibene lægger til kaj, samtidig med at fiskekutterne indhandler deres last og mens fisketransporten også lægger til kaj. Når disse samtidig bliver serviceret bliver kajen fyldt helt op.

Og jeg håber derfor, at disse forhold alene giver grund nok til at renovere kajanlægget i Kangaatsiaq snarest.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og så er der landsstyremedlemmet for infrastruktur som kommer med en besvarelse.

Mikael Petersen,   Landsstyremedlem for Infrastruktur og Boliger, Siumut.

Som bekendt har landsstyret ladet udarbejde en udbygningsplan for Grønlands havne, som blev udleveret til landstingsmedlemmernes orientering under landstingets forårssamling i 2002. Landsstyret har efterfølgende besluttet at supplere udbygningsplanen med en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse af planens forslag. Der er tale om meget betydelige anlægsinvesteringer i de kommende år og landsstyret finder det derfor vigtigt, at investeringerne planlægges på det bedst mulige grundlag. Den samfundsøkonomiske analyse forventes færdiggjort i april 2003 og vil således kunne forelægge til finanslovsbehandlingen under landstingets efterårssamling 2003.

Uanset at landsstyret er opmærksom på, at havneforholdene kan problematiske, er en ny kaj i Kangaatsiaq ikke prioriteret i havneudbygningsplanen. Dette er begrundet i, at der er mere påtrængende havneudbygning andre steder i landet.

Forslagsstilleren peger blandt andet på, at det er et problem, at joller skal flyttes på alle tidspunkter af døgnet når passager-, eller godsskibe anløber havnen. Landsstyret er af den opfattelse, at der bør etableres særskilt liggeplads for joller. Dette er som bekendt en kommunal opgave.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Landsstyret kan således ikke anbefale landstingsmedlem Otto Jeremiassens forslag lyder fremme.

Vi er nu nået frem til partiernes ordfører, også er det Kalistat Lund og vi byder ham samtidig velkommen, idet han nu deltager i samlingen.

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget om anlæggelse af en kaj i Kangaatsiaq af Otto Jeremiassen, Atassut.

Der ligger nu en udbygningsplan for Grønlands havne, som er udarbejdet af landsstyret. Der er i planen foretaget analyse og en prioritering af de mere påtrængende behov andre steder i landet og den fremtidige udbygning vil så ske efter denne plan.

Vi er i Siumut enige med landsstyrets behandling, og det er af vores opfattelse af processen med prioritering skal fortsætte i fremtiden. Hver især af os landstingsmedlemmer ved ikke hvordan havneforholdene er i alle byerne og bygderne. Hvis vi skulle foretage en prioritering ud fra vores umiddelbare viden, vil udbygningen ske ustruktureret. I Siumut lægger vi vægt på, at udbygningen af havne skal fortsætte og at der gennem løbende analysearbejde foretages en hensigtsmæssig prioritering.

Med disse bemærkninger fra Siumut skal vi meddele at vi ikke tilslutter os forslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vedrørende forslaget fra landstingsmedlem Otto Jeremiassen, mener Inuit Ataqatigiit at såfremt kommunalbestyrelsen står bag forslaget, så bør forslaget taget med i landsstyrets almindelige prioritering ved udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2004. Herefter er det først landstingets tur ved finansudvalgets rutinemæssige behandling af landsstyrets forslag. At ønsker til anlægsbyggerier fremsættes af de enkelte kommunalbestyrelser er indarbejdet i vores almindelige arbejdsgang.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut. Tak.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Vi forstår forslagsstillerens argumenter udmærket godt i Atassut og vi skal samtidig hermed bekræfte når forslagsstilleren udtaler i sin fremlæggelse, at der tidligere ellers har været planer om anlæggelse af en ny kaj i Kangaatsiaq.

Landsstyret tilkendegav deres svar, at en ny kaj i Kangaatsiaq ikke er prioriteret i havneudbygningsplanen for Grønlands havne og siger endvidere, at dette er begrundet, at der er mere påtrængende havne med udbygningsbehov andre steder i landet. Det kan vi naturligvis godt forstå i Atassut idet det jo er nødvendigt med en prioritering.

For at dække behovet i Kangaatsiaq, har man ellers via finansloven for 2000 afsat midler til forbedring af kajfaciliteterne. Vi skal derfor fra Atassut kræve, at landsstyret når den endelige udbygningsplan for Grønlands havne foreligger i år, tager udbygningen af kajen i Kangaatsiaq med i prioriteringen.

Med disse bemærkninger skal vi udtale, at vi ikke støtter forslaget på nuværende tidspunkt, det vi finder det vigtigt at man i første omgang laver en udbygningsplan med henblik på korrekte bevillinger. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste der får ordet er Per Skaaning, Demokraterne.

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Forslag til landstingsbeslutning fremsat af landstingsmedlem Otto Jeremiassen.

Fra Demokraternes side ønsker vi at behandle de næste 3 punkter på dagsordenen, henholdsvis punkt 53, forslag til anlæggelse af ny kaj i Kangaatsiaq, punkt 54 forslag om at ansvaret for vedligeholdelse af kirkerne overdrages til kommunerne, samt punkt 55 forslag om opførelse af en ny kirke som et samlet punkt.

Efter vores opfattelse bør forslagene enten stilles som et spørgsmål til landsstyret, til KANUKOKA eller fremsættes som et ønske via partiernes finansordførere til drøftelse i finansudvalget, således at punkterne kan indgå i en samlet prioritering over anlægsopgaverne i den kommende finanslov.

Vi er et landsting og bør koncentrere os om de overordnede linjer og med disse bemærkninger henstiller vi forslagene til forkastelse.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har tidligere stillet samme forslag som landstingsmedlem Otto Jeremiassen, men forslaget blev desværre afslået dengang.

Forslagets essens er jeg som  landstingsmedlem blevet gjort bekendt med under mine tidligere besøg og ophold i Kangaatsiaq. Og det er ganske korrekt, der er en af de havne i vort land, der trænger til at blive renoveret. Men desværre kunne landsstyret i sit svar tilkendegive, at eventuel realisering af forslaget afhænger af, om den nye kaj kommer med i udbygningsprioriteringsplanen, og at det i øvrigt er et spørgsmål om midler der bliver afgørende om forslaget kan realiseres. Jeg er derfor af den opfattelse, at nuværende landsstyre må administrere dette område med omtanke og ved nytænkning.

Selvom det umiddelbart ikke har nogen relation til forslaget, skal jeg ikke alene for blot at animere til debat erindre om, de politiske fejldispositioner, hvor en del af de mistede midler sagtens kunne have været brugt til realisering af nærværende forslag, men nu ganske enkelt er smidt ud til ingenting.

Puisi A/S, Disko og mange andre fejldispositioner skal jeg undlade at nævne igen, men de mistede midler mangles i de manglende renoveringsbehov omkring blandt andet skoler og kirker. Og vi må derfor som landstings-, og landsstyremedlemmer passe gevaldigt på med ikke at prioriterer os højere end alt andet. Selvom jeg godt er klar over, at det er et kommunalt anliggende at etablere liggeplads for joller, er jeg dog af den opfattelse at det er for nemt bare at overlade problemerne til kommunerne især når faciliteterne er beregnet til alle i samfundet.

Det er jo yderligere et faktum at Kangaatsiaq Kommune har økonomiske vanskelligheder. Ud fra det jeg kan observere og forstå er Kangaatsiaq Kommune alene ude i stand til at varetage det økonomiske i det omtalte projekt. Og jeg er derfor af den opfattelse, at planen må indarbejdes i udbygningsplanen for Grønlands havne.

Jeg skal derfor på baggrund af min forståelse for forslaget tilslutte mig dette, og skal anbefale at forslaget bliver genstand for behandling i udvalget for infrastruktur inden andenbehandlingen.

Otto Jeremiassen, forslagsstiller, Atassut.

Først vil jeg gerne sig tak for den besvarelse, som jeg har fået fra partierne og takker Kandidatforbundet for støtten af vores forslag. Selvom det er beklageligt, at man i prioriteringen og selvom der så har været forslag om udbygningen af Kangaatsiaq som så senere er blevet taget ud. Og jeg kan så forstå, at det det man nu vil gøre igen.

Og som førnævnt og som vi før har sagt, så har man ellers afsat 10 mill. kr. til formålet, men det er så blevet taget igen. Og sidste år blev det nævnt som en 7. prioritering i anlægsopgaverne, men vi kan nu i dag konstatere at den nu end ikke er med i prioriteringen. Men dog håber jeg, at man inden andenbehandlingen nøje vil vurdere selve forslagets indhold.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og dermed behandlingen af nærværende punkt færdig, de flere ordførere har foreslået, at den bliver taget med i prioriteringen af anlægsopgaverne og derfor vil  udbygningen af Kangaatsiaq havn med i havneudbygningsprioriteringerne.

Og det næste punkt vi nu skal til at behandle er punkt 54.

Forslagsstiller Otto Jeremiassen, vær så god.

9. mødedag, mandag den 17. marts 2003, kl. 13:26.

Punkt 54

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at ansvaret for vedligeholdelsen af kirkerne overdrages til kommunerne.

(Otto Jeremiassen)

(1. behandling)

Otto Jeremiassen, Atassut, forslagsstiller:

Som vi ved har hjemmestyret i dag ansvaret for vedligeholdelsen af kirkerne. Det er ønskeligt at dette ansvar bliver overdraget til kommunerne som er de nærmere de daglige brugere. Vi er klar over, at sådan overdragelse af ansvar selvfølgelig medfølger en række udgifter og disse mener jeg, at man kan dække ved tilskud til kommunerne som sammen med de tekniske personale overtager kirkevedligeholdelsesopgaverne. Således kan man decentralisere området til de respektive kommunerne,  og dermed vil man kunne bane vejen for det efterhånden ret så forfaldne kirker, kan renoveres hurtigere.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Først er det så landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke, der kommer med en besvarelse.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. Landstingsmedlem Otto Jeremiassen har til denne samling fremsat dette forslag til at overdrage vedligeholdelsen af kirkerne til kommunerne.

På landsstyrets vegne vil jeg gerne kort redegøre for de nuværende regelsæt angående kirkers vedligeholdelse.

Forløbet fra det øjeblik en given menighedsrepræsentation foreslår ideen til en vedligeholdelsesopgave af en lokal kirke til arbejdet er udført står beskrevet i landstingets forordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken, ? 21, 22 og 29. Ifølge disse paragraffer, kan de folkevalgte kirkerepræsentanter der bestemmelse fastsat af landsstyret fremme ønsket om nybygning, vedligeholdelse og renovering  af kirkelige bygninger.

Jeg vil på landsstyrets vegne tage initiativ til at få videreudviklet regelsættet for disse opgaver til brug for provstiudvalg og menighedsrepræsentationer, så vi får større gennemskuelighed i sagsgangen i sådanne tiltag, og dermed en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i alle implicerede led.

I princippet har landsstyret dog taget hensyn til alle implicerede parter, både lokale og regionale samt nationale kompetencerepræsentationer og beslutningstagere. Derfor vil tilføjelse af et eventuelt kommunalt funderet led, blot tjene til at trække den proces yderligere i langdrag. Selvom landsstyret ikke kan tiltræde forslaget i den nuværende formulering, ser landsstyret ingen ændring for at tage skridt til udarbejdelse af en forståelig manual til brug for de folkevalgte kirkelige repræsentationer, og samtidig formidle de vedkommende administrative regelsæt ud i den folkevalgte kreds, som allerede forelægger til brug for provsterne og de byggesagkyndige administratorer i de vedkommende direktorater.

En yderligere grund til at landsstyret ser det for hensigtsmæssigt, at ansvaret for anlægs-, og vedligeholdelsessager af kirkelige bygninger generelt placeres centralt, beror på en erkendelse af at et relativt stort antal kirker findes enten bevaringsværdige eller kan være omgivet af fredningsbestemmelser, hvilket ansvar påhviler landsstyret.

Den centrale styring af midler til vedligeholdelse giver mulighed for en tværgående prioritering og disponering af de afsatte midler til formålet, således at alle lokaliteter i Grønland tilgodeses uanset lokal økonomiske formåen.

På denne baggrund kan landsstyret ikke anbefale forslagets vedtagelse.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Vi går over til partiordførerne. Først Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag af landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Atassut.

Det er af Siumuts holdning, at ansvaret for vedligeholdelse af kirkerne er en central opgave. Det er mest hensigtsmæssigt at kirkelige forhold der vedkommer samfundet, har et fælles udgangspunkt og placeres centralt, da en mulig overdragelse af vedligeholdelse af kirkerne til kommunerne, ikke er foretaget af en kommune, men en eventuel realisering ikke være hensigtsmæssig. Det er af vores opfattelse af såfremt vedligeholdelsesopgaven ønskes flytte til kommunerne skulle henvendelsen være rettet fra kommunerne. Den nuværende procedurer med vedligeholdelsesopgaver i samarbejde med provstierne og menighedsrepræsentationerne finder vi mest hensigtsmæssig.

Med disse bemærkninger medgiver vi vores støtte til begrundelse af landsstyrets svarnotat og støtter deres henvisning om ikke at anbefale dette.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste er Ane Hansen, Atassut, undskyld, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg tager imod undskyldningen.

Efter vurderinger sammen med vores involverede  i menighedsarbejdet langs kysten, finder Inuit Ataqatigiit landstingsmedlem Otto Jeremiassens forslag vedrørende ansvaret for vedligeholdelse af kirke overdrages til kommunerne interessant.

Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse af der på kort sigt er behov for at revurdere en mere fleksibel mindre udgiftskrævende og for samfundet en mere tilpasset form af hjemmestyrets og kommunernes driftsansvar.

Og dertil ligeledes med hensyn til en spredning af kompetencerne. Nærværende forslag er oplagt til sådan en revurdering sammen med de kommuner, som man vil overdrage ansvaret til. Såfremt de nuværende forhold ikke skal bibeholdes ser Inuit Ataqatigiit det som en nødvendighed, at man på først og fremmest på en tilfredsstillende måde bør gøre noget ved de kirker i vort land, hvor de er behov for en renovering, hvor disse har været forhalet på baggrund af manglende økonomiske midler.

Inuit Ataqatigiit vil benytte denne lejlighed til at man på ny undersøger samtlige behov på kysten for renoveringer og nyopførelser af kirker med det formål, at tydeliggøre retningslinierne for stillingtagen af prioriteringerne for fremtidige renoveringer og nyopførelser.

Inuit Ataqatigiit mener, at man ikke kan komme problemerne til livs blot ved at overdrage ansvaret for renoveringer af kirkerne til kommunerne, idet i deres prioriteringer af byggerier og renoveringer også kan blive ved med at udsætte renoveringer af kirkerne på baggrund af deres betrængte økonomi.

Inuit Ataqatigiit mener, at det er på tide til en revurdering på baggrund af de utidssvarende kutymer for prioritering af bevillinger af folkekirken.

Såfremt problemstillingerne i forslaget ikke løses indstiller Inuit Ataqatigiit selv at man i stedet for helt at afvise forslaget, viderebringer sagen til stillingtagen for KANUKOKA og provstiudvalgene i regionerne og det er så vores indstilling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste er Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Til landstingsmedlem Otto Jeremiassens beslutningsforslag har Atassut følgende bemærkninger:

Selvom vi i Atassut kan tilslutte os landstingsmedlem Otto Jeremiassens beslutningsforslag om at ansvaret for vedligeholdelsen af kirkerne overdrages til kommunerne skal vi fra Atassut tilkendegive, at vi finder overdragelsen betænkelig, fordi vi høre i dag konstant om, at kommunerne har økonomiske vanskelligheder, og vi er derfor af den opfattelse, at overdragelse af vedligeholdelsespligten af kirkerne til kommunerne ikke automatisk vil betyde bedre vedligeholdelse af kirkerne. Visse steder vil det sikkert betyde forbedringer, mens de andre steder vil betyde forringelse specielt i de mindre bemidlede kommuner.

Vi skal pålægge landsstyret at undersøge og mere være åben for at ansvaret for vedligeholdelsestilsynet overdrages til kommunerne. Det skal undersøges hvorvidt der gennem bloktilskud til kommunerne kan indarbejdes midler til vedligeholdelsestilsynet. Vi er fuldt ud klar over i Atassut, at man ved tildeling af midler til  enkelte provstier ikke medtager midler til anlæg og vedligeholdelse.

KIIIP varetager den daglige administration af anlægs-, og vedligeholdelsesprojekt som foregår på baggrund af prioriteringer.

Med disse bemærkninger skal vi i Atassut meddele vores tilslutning til landsstyrets afslag på forslag på forelæggende grundlag. Vi skal da samtidig anbefale at forslaget bliver genstand for debat i udvalget for kirke inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Demokraterne har allerede sagt deres kommentarer. Den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til landstingsmedlem Otto Jeremiassens forslag har Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

Jeg skal til at starte med gøre opmærksom på, at det er et af Kandidatforbundets målsætninger at være med til at reducere den centrale styring og decentralisering af ansvar og kompetenceområderne. Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet med fuld forståelse tilslutte mig forslagsstillerens forslag.

Vi er jo bekendt med at kirkerne på kysten er i elendig forfatning specielt i bygderne, til trods for at landsstyret tilkendegav vigtigheden i at øge standarden, er der således intet der tyder på, at man er interesseret i yderligere forringelser.

Men da landsstyret har den indstilling at den overordnede administration af bevaringsværdige bygninger fortsat skal lægge hos landsstyret, har landsstyret ikke fundet forslaget anbefalingsværdigt.

Til landsstyrets tilkendegivelse har Kandidatforbundet følgende modargumenter: Jeg vurdere, at landsstyrets svar ikke harmonere med en del af landsstyrekoalitionens målsætninger, da de jo er et at landsstyrekoalitionsmålsætninger, kort sagt at få decentraliseret kompetenceområderne.

For det andet mener, at tiden er inde til at regulere forordningen om kirker fra 1993 og at man bør foretage en ny høring blandt menighedsrepræsentationerne og naturligvis skal kommunerne også involveres. Landsstyret tilkendegav jo i deres svar, at målet bør jo være, at diverse arbejdsopgaver bliver behandlet hurtigere og mere smidigt i nært samarbejde med kommunerne og menighedsrepræsentanterne.

Med disse ord skal jeg anbefale at samtlige relevante instanser bliver hørt inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Landsstyremedlemmet for kirke.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Jeg siger tak til partierne og Kandidatforbundet.

Med hensyn til det der bliver fremlagt og her til stedet, så har vi taget følgende stilling til den fra landsstyrets side. Men jeg mener, at det der blev fremført fra Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, så vil det være hensigtsmæssigt, at man får det drøftet i udvalget. Landsstyret er vidende om at der ikke sker en dobbeltadministration og derfor skal alt planlægges og overdrages til kompetence i kommunerne og det er vi åbne overfor fra landsstyrets side.

Og med disse bemærkninger og med hensyn til forskellige løsningsforslag  overfor kirken, kan jeg gå ind for at den bliver behandlet i udvalget inden den bliver andenbehandlet.

Og landsstyret ønsker også, at der sker en undersøgelse på dette område og der flertallet af ordførerindlæggene ønsker dette, så skal spørgsmålet blive behandlet i udvalget for kirker, uddannelse og forskning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og Jens Napaattooq, Siumut har bedt om ordet.

Jens Napaattooq, Siumut.

Tak. Det er ganske kort. Med hensyn til det der blev sagt fra Kandidatforbundet, han kom ind på landsstyrekoalitionen, at med hensyn til kommunernes arbejder og hvis vi sådan umiddelbart tager sådan beslutning, så kan vi overgive kompetencen helt ovenpå hovedet på kommunerne og vi mener fra Siumut, at hvis vi skal gøre det, at man så skal have et tæt samarbejde med kommunerne og uden at få berørt kommunernes velbestemmelsesret.

Provstiudvalgene er blevet fordelt regionsvis til Nord-, Syd-, og Østgrønland, så har disse allerede så har disse allerede fået overtaget ansvaret, og dermed skal vi have et arbejde der lægger meget tæt på deres kompetence.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Det blev meddelt at sagen allerede er færdigbehandlet og hvis der skal siges noget med hensyn til denne sag, så skal det være for en meget kort bemærkning.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er med hensyn til sidste ordfører, at han hvis han havde hørt noget efter det jeg har fremsat, så har han forstået, at jeg overhovedet ikke kom ind på, at man tager en beslutning hen over hovederne på kommunerne.  Og at man i tæt samarbejde med kommunerne og at man høre samtlige relevante instanser inden andenbehandlingen og det er det jeg har sagt.

9. mødedag, mandag den 17. marts 2003, kl. 13:45.

Punkt55

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge opførelse af en ny kirke i Kangaatsiaq by optaget på Finansloven for 2004.

(Otto Jeremiassen)

(1. behandling)

Otto Jeremiassen, forslagsstiller, Atassut.

Det er forslag til den nuværende kirke, undskyld. Forud for udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2004 fremlægger jeg hermed et forslag om at opfører en ny kirke i Kangaatsiaq by idet den nuværende kirke er blevet for lille i forhold til byens indbyggertal.

Den nuværende kirke som er blevet udvidet er opført i 1960, på grund af bygningens alder er den ret så kold om vinteren. I dag har Kangaatsiaq omkring 700 indbyggere og kirken ser ud til højest at kunne rumme omkring 200 personer, hvorfor der ved folkekirkens helligdage bliver fyldt op, så resten af kirkegængerne må følge med i kirkegangen udefra. Og dette resulterer i at nogle af kirkegængerne om vinteren er nødt til at tage hjem med uforurettet sag, idet vejret nogle er gange for koldt og det for barskt at følge med i kirkegangen udefra.

Derfor er der et stort behov for en større kirke i Kangaatsiaq by, som vil stå i bedre forhold til indbyggertallet, hvorfor jeg håber, at landsstyret viser forståelse for sagen og søger midler til opførelse af ny kirke.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og så er det landsstyremedlemmet for kirke for en besvarelse. Tak.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Landstingsmedlem Otto Jeremiassen har foreslået, at der opføres en ny kirke i Kangaatsiaq by.

Forslagsstilleren begrunder sit forslag med, at den nuværende kirke er for lille til at rumme byens befolkning ved højtiderne, samt at kirken kun vanskelligt tillader sig opvarme. Kangaatsiaq kirke er oprindeligt opført i 1921 og er siden blevet udvidet og forbedret med tilbygninger, sidste i 1989, hvor der opførtes blandt andet præsteværelse og samtalerum.

Kangaatsiaq bys befolkningstal er i perioden 1989 til 2002 vokset med ca. 150 personer fra 530 til 673 indbyggere. Landsstyret har kendskab til at der er pladsmangel i kirkerne ved højtider og ved kirkelige handlinger, såsom konfirmationsgudstjenester. Ved almindelige gudstjenester er der dog plads til alle i vore kirker.

Præster og menighedsrepræsentationer rundt omkring i Grønland er opmærksomme på denne problematik, men hensigtsmæssige aftaler med menighederne, menighedsrepræsentationerne og det kirkelige personale udmunder gerne i, at pladsmanglen i højtiden løses til alles tilfredshed. For overordnet at belyse det bygningsmæssige behov på kirkeområdet, agter landsstyret at udarbejde en analyse heraf, som forventes at kunne forelægges for landstinget til landstingets orientering.

Hr. Otto Jeremiassen nævner i sit forslag, at kirken i Kangaatsiaq opleves kold og vanskellig at opvarme. Derfor må vi i landsstyret sammen med menighedsrepræsentanterne i Kangaatsiaq få undersøgt dette forhold, og få udarbejdet et forslag til vedligeholdelse over konto 92.45.01 som netop er afsatte midler til et sådant formål, således at varmekilden i kirken bliver af den volumen, så kirkerummet føles behageligt varmt og godt at opholde sig i.

Landsstyret henstiller til at ønsket om en eventuel ny kirke, nøje revurderes i samråd med de folkevalgte repræsentanter for menigheden. Landsstyret kan således ikke anbefale forslaget i den forelæggende form. 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Vi går nu videre til partiernes ordførere, først Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag om opførelse af en ny kirke i Kangaatsiaq stillet af landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Atassut:

Det er en god ide, at landsstyret agter at udarbejde en analyse af de bygningsmæssige behov i kirkerne i Grønland. Resultatet af analysen vil være udgangspunkt til en eventuelt fremtidig forbedring af de kirkelige forhold. Vi medgiver vores støtte til landsstyrets initiativ om løsning af de kirkelige problemer i Kangaatsiaq. Det er af vores opfattelse, at løsningstiltag i samarbejde med menighedsrepræsentationen er fortrøstningsfuld.

Med disse bemærkninger støtter vi landsstyrets anbefaling til forslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vedrørende forslaget fra Landstingsmedlem Otto Jeremiassen mener Inuit Ataqatigiit, at såfremt kommunalbestyrelsen står bag forslaget bør forslaget tages med i Landsstyrets almindelige prioritering ved udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2004. Herefter er det så først Landstingets Tur ved Finansudvalgets prioriteringsmæssig behandling af Landsstyrets forslag.

At ønsker til landstingsbevillinger fremsættes af de enkelte kommunalbestyrelser er allerede indarbejdet i vores almindelige arbejdsgang.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste der får ordet er Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Til landstingsmedlem Otto Jeremiassens beslutningsforslag har Atassut følgende bemærkninger:

Vi er i Atassut klar over, at samtlige kirker i landet bliver overfyldte specielt på helligdagene, og netop det bemærker Otto Jeremiassen i sit forslag.

Det kan dog konstateres, at Landsstyret i sit svar tilkendegiver at befolkningstallet i Kangaatsiaq er stigende. Vi skal dog samtidig gøre opmærksom på, at Kangaatsiaq kirke er konstrueret til at have max. 175 kirkegængere på engang, og derfor er behovet for udvidelse af Kangaatsiaq tiltrængt.

At kirkerne i vort land i mange tilfælde således ikke opfylder behovene for plans ved vi i Atassut bliver tilkendegivet af borgerne og menighedsrepræsentanterne. Vi er derfor også fuldt ud klar over at udbygninger og nybyggeri sker på baggrund af prioriteringslister.

Vi kan konstatere også på baggrund af samtaler, at udvidelsen af kirken i Kangaatsiaq kan være forbundet med problemer. Kirken er opført i 1921 og udvidelsen i 1989 har ikke direkte været med skibet at gøre, og hvis udvidelse bliver aktuelt, så vil der opstår arealmæssige problemer.

Vi kan udmærket godt forstå, at kirken i Kangaatsiaq er blevet for lille i forhold til byens indbyggertal, og at brugerne klager over manglende opvarmning. Vi kan alt i alt godt forstå deres efterlysning om udvidelsen, og vi er som sådan af den opfattelse, at behovet er dokumenteret. Vi vil derfor pålægge Landsstyret, at de endnu engang vurderer prioriteringsplanen for nyopførelser og vedligeholdelsesplaner for eksisterende kirker.

Vi forstår i Atassut, at Landsstyret i deres besvarelse tilkendegiver, at Landsstyret i nært samarbejde med menighedsrådene er indstillet på at vurdere den manglende opvarmning, og selvom vi i Atassut umiddelbart er tilfredse med dette, skal vi gøre opmærksomme på, at dette ikke er det primære problem, men at udgangspunktet er, at den eksisterende kirke er blevet for lille.

Vi skal fra Atassut gøre opmærksom på, at personalet i kirkerne samt menighedsrådsrepræsentanterne rundt omkring er overvågen overfor nævnte problemstillinger, og vi er således også klar over de faktuelle oplysninger som forslagsstilleren Otto Jeremiassen også påpeget om at der både i by og bygder eksisterer tilsvarende problemer, hvor man også konstant efterlyser midler til afhjælpninger.

Vi skal også pålægge Landsstyret at foranledige at de i forbindelse med fremtidige vedligeholdelsesprojekter indgår tæt dialog med personaler i kirkerne samt menighedsrådsrepræsentanterne og at Landsstyret som udgangspunkt tager de mest påtrængende først i deres prioritering.

Med disse bemærkninger skal vi i Atassut udtrykke forståelse for Landsstyrets udmelding om, at de på baggrund af det foranliggende ikke kan anbefale tilslutning til beslutningsforslaget. Vi skal til sidst anbefale, at Landsstyret hurtigst muligt færdiggøre det de foreslået undersøgelser. Og det anbefales i øvrigt, at forslagets sendes til relevant udvalg inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Demokraterne har allerede fremført deres ordførerindlæg, hvorfor den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landstingsmedlem Otto Jeremiassens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Forslaget samt Landsstyrets bevarelse forstår jeg udmærket, idet det jo er kendsgerning at mange kirke i vort land trænger til renovering, og jeg skal samtidig hermed meddele min fulde tilslutning til Landsstyrets planer om fremgangsmåder i forbindelse med renoveringerne.

Jeg ser derfor på vegne af Kandidatforbundet frem til Landsstyrets fremlæggelse af sin forestående handlingsplan. Jeg skal til sidst på vegne af Kandidatforbundet anbefale Landsstyret, at det samtidig arbejder alvorligt på at rette op på præstemanglen, da den permanente præstemangel i nogle af byerne f.eks. i Qasigiannguit og andre byer har en mærkbart negativ effekt på den åndelige betjening af det grønlandske samfund. Det er jo et faktum, at selv den nyeste kirke vil stå ubenyttet hen, hvis ikke der er præster eller kateketer til at forestå kirkehandlingerne.

Med disse bemærkninger udtaler jeg min tilslutning til Landsstyrets besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og så er det forslagsstilleren, Otto Jeremiassen. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Kirke, men først forslagsstilleren.

Otto Jeremiassen, forslagsstiller, Atassut.

Først vil jeg gerne sige tak til partiordførerne ikke mindst til dem der har støttet mit forslag. Jeg skal blot her understrege, at Atassuts argumenter også vil blive gennemtænkt inden 2. behandlingen, således at man måske efterfølgende kan støtte mit forslag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og så er det Landsstyremedlemmet for Kirke.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Tak. Jeg vil gerne sige tak til de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet. Atassut påpeger, at det primære ikke er det, at den dårlige opvarmning ikke er det primære problem, men det er en dobbeltbetydning på den måde forslaget er blevet stillet, nemlig at kirken er for lille og   at den også var svær at opvarme. Men som vi ved er der i mange byer og bygder en masse skoler hvor vi skal opstille en prioritering, og det samme gælder for kirkerne, både i byerne og i bygderne.

Og Kandidatforbundet kommer også ind på manglen på personale indenfor kirken, og at Landsstyret bør gøre et eller andet ved det. Selvfølgelig er vi  i gang med det fordi som man ved, så er man ved at uddanne kateketer, på nuværende tidspunkt, ligesom man indenfor teologien er ved at opstarte en diplomuddannelse og det er under planlægning. Og vi håber at alle disse initiativer vil indebære at problemerne indenfor personalemangel indenfor kirken vil blive mindre. Det vil sige, at der er noget der er under opsejling.

Og i dag er det sådan, at man i de forskellige provstier har bedt dem om, at eventuelt med en flytning eller rokering af personalet måske kan afhjælpe personalemanglen. Vi ved, at der er højtider under opsejling, f.eks. påsken, og det er netop derfor, at vi har anmodet provstierne om at afhjælpe den personalemangel der eksisterer i de forskellige præstegæld. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Der er ikke andre der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdig med behandlingen af nærværende punkt.

Og det næste punkt vi skal behandle er punkt 43. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret til opfølgning på Selvstyrekommissio­nens principbetænkning pålægges at arbejde for en folkeafstemning i Grønland i overens­stemmelse med FN‑resolution 1541 (XV), som Danmark har ratificeret. Ved folkeafstem­ningen afklares, hvorvidt den grønlandske befolkning ønsker at Grønland opnår statssta­tus, fri partnerskab med Danmark eller opretholdelse af Hjemmestyreordningen

Og her er det forslagsstilleren, Landstingsmedlem, Per Rosing Petersen, der fremsætter sit forslag.

9. mødedag, mandag den 17. marts 2003, kl. 14:00.

Punkt 43

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret til opfølgning på Selvstyrekommissio­nens principbetænkning pålægges at arbejde for en folkeafstemning i Grønland i overens­stemmelse med FN‑resolution 1541 (XV), som Danmark har ratificeret. Ved folkeafstem­ningen afklares, hvorvidt den grønlandske befolkning ønsker at Grønland opnår statssta­tus, fri partnerskab med Danmark eller opretholdelse af Hjemmestyreordningen.

(Per Rosing-Petersen)

(1. behandling)

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Først skal jeg lige undskylde, at jeg på baggrund af forkølelse, så er min ryst ikke så tydelig, og jeg skal også udtale, at det jeg skal fremlægge med hensyn til FN-resolutionen som anses som meget betydningsfuld for mange lande, og i den forbindelse, at mange starter behandler den, så er det jo en meget nærliggende FN-resolution, som jeg skal fremlægge.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret til opfølgning på Selvstyrekommissio­nens principbetænkning pålægges at arbejde for en folkeafstemning i Grønland i overens­stemmelse med FN‑resolution 1541 (XV), som Danmark har ratificeret. Ved folkeafstem­ningen afklares, hvorvidt den grønlandske befolkning ønsker at Grønland opnår statssta­tus, fri partnerskab med Danmark eller opretholdelse af Hjemmestyreordningen.

I begyndelsen af marts måned fremsatte jeg et forslag om forespørgselsdebat om kolonistatus, hvor jeg bl.a. skrev følgende: ?I henhold til FN?s resolution er vi blevet stillet overfor en mangelfuld mulighed allerede i 1950?erne, hvorfor denne mulighed, der allerede på daværende tidspunkt blev stillet, bør vi blive stillet overfor, nemlig, at der gives mulighed for, at vi ikke længere har kolonistatus, men gøres fuldstændig fri af Danmark?.

I henhold til min formulering fremsætter jeg dette beslutningsforslag i Landstinget. I henhold til denne mulighed, og på baggrund af den status vi har opnået, skal følgende tre valgmuligheder stilles for det grønlandske folk.

      1                    Om vi ønsker ar få statsstatus

      2                    Om vi ønsker at indgå fri partnerskab med Danmark ? free association

      3                    Eller, om vi ønsker at Hjemmestyreordningen fortsætter som hidtil.

Dette har primært baggrund i at det grønlandske folk, vælgerne, ikke blev stillet overfor et frit valg i 1953.

På grundlag af og med henvisning til ?Grønland og retsgrundlaget for politisk afkolonisering? som dannede grundlaget for punkt 58 under forårssamlingen, og som har et vigtigt budskab, viderefører jeg hermed beslutningsforslaget til Landstinget.

Folkeafstemningen medtages ved spørgsmål/folkeafstemning til det grønlandske folk i henhold til Selvstyrekommissionens betænkning. Bilag. Grønland og retsgrundlaget for politisk afkolonisering forfattet af Gudmundur Alfredsson. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Så er det Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse til dette.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Selvstyrekommissionens principbetænkning og senere den endelige betænkning vil give Landstinget, Landsstyret og kommunerne og ikke mindst befolkningen og erhvervslivet i Grønland ideer og forslag til ændringer i vores samfund, som kan medvirke til at skabe en selvhjulpen og i højere grad økonomisk uafhængigt Grønland.

Landsstyret lægger vægt på, at beslutninger af afgørende betydning for befolkningen i Grønland og Grønlands fremtidige udvikling træffes på et gennembearbejdet grundlag, som gives os alle mulighed for at vurdere konsekvenserne af de enkelte beslutninger.

Når Selvstyrekommissionens betænkning har været til debat i befolkningen og Landstinget har drøftet betænkningen er der tilvejebragt et solidt fundament for at tage stilling til spørgsmålet om en folkeafstemning.

Det er Landsstyrets opfattelse, at det foreliggende beslutningsgrundlag bør indgå i de samlede drøftelser i Landstinget om opfølgning på Selvstyrekommissionens endelige betænkning. På denne baggrund skal Landsstyret indstille, at forslaget ikke fremmes yderligere på nuværende tidspunkt. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Så er det Jens Napaattooq fra Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem Per Rosing Petersen Siumut har stillet forslag:

      1.                   At Grønland får Statsstatus

      2.                   Om vi ønsker at indgå fri partnerskab med Danmark

      3.                   Eller om vi vil bibeholde Hjemmestyreordningen som hidtil.

Og om det er det det grønlandske folk der ønsker det, og få det afklaret veds en folkeafstemning. Og til Per Rosing Petersens beslutningsforslag har vi følgende bemærkninger til det fra Siumut.

Siumut skal ellers udtale, at vi kan gå ind for Landsstyrets svarnotat om, at vi skal have statsstatus eller om vi ønsker fri partnerskab med Danmark eller om vi skal bibeholde Hjemmestyreordningen samt at dette skal blive behandlet sammen med selvstyrekommissionens betænkning, og på baggrund der af, så har vi ellers fuld forståelse for Landsstyrets bevarelse, men vi har følgende bemærkninger til det fra Siumut.

Siumut har fået realiseret Hjemmestyreordningen sammen med befolkningen, og dermed har man aftalt rammer for hjemmestyret som i dag trænger til at blive udbygget.. I og med at vi har opnået dette, så har det grønlandske samfund opnået, at vi på baggrund i Hjemmestyreordningen er parat til at få videreudbygget og videreudvikle vort land til selvstyrenhed ud fra den viden og erfaring erfaringer,  som det grønlandske samfund har

Fra Siumut tror vi på, at vi har fuldt tiltro til vores forfædres styrke, nemlig fællesskab. Vi tror på i Siumut, at fællesskab og samarbejde med det grønlandske samfund, og så kan man også få selvstyret igangsat her i Grønland.

Fra Siumut ønsker vi at denne sag bliver behandlet nøje og i samarbejde med samfundet, og derfor ønsker vi fra Siumut, at Landsstyrets svarnotat bliver behandlet i forbindelse  Selvstyrekommissionens betænkning, og samtidig med at samfundet deltager i det videre arbejde omkring selvstyre, og at man får samfundet inddraget i denne politiske debat. Det finder vi meget vigtigt fra Siumut.

Denne sag er meget afgørende for Grønlands fremtid, og der er flere spørgsmål som det grønlandske samfund har behov for af få diskuteret i den sammenhæng, og så er det spørgsmålet om, at i sammenhæng med Selvstyrekommissionen bliver behandlet, så ønsker vi at dette bliver behandlet nøje og i tæt samarbejde med befolkningen, det ønsker fra Siumut.

Vi regner med i Siumut, at man i den kommende ordning, så skal vi have en venlig samarbejde med den danske regering og Folketing, således at vi kan få en for alle i samfundet godt resultat, og med hensyn til dette meget vigtige spørgsmål, så finder i det vigtigt, at har tæt samarbejde med den danske regering og Folketing.

Fra Siumut er vi overbevist om, at vi skal have en folkeafstemning på et eller andet tidspunkt og folkeafstemningen vil samfundet danne grundlag for en god økonomisk velfunderet fremgang, og vil gerne deltage i de kommende dialoger. Og med disse bemærkninger, så støtter vi Landsstyrets svarnotat, at Landstinget som opfølgning på Selvstyrekommissionens endelige betænkning bør medtage beslutningsforslaget, og at man på nuværende tidspunkt ikke fremmet forslaget på nuværende tidspunkt. Og det altså den indstilling fra Landsstyret, og som vi finder hensigtsmæssigt fra Siumut, og derfor støtter vi Landsstyrets indstilling.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først skal jeg lige komme med en rettelse, idet forslagsstilleren i sin fremlæggelse nævnte, at det er FN?s resolution 1541 som man snakker om, men den korrekte er FN?s resolution 1514. Da FN afholdte Generalforsamling i 1960 som de også har fået godkendt. Og den er blevet dateret 14. december 1960, og det er så den ratifikation som FN har ratificeret eller som Danmark har fået ratificeret.

Den første bestemmelse i den Hjemmestyrelov som vi kender i dag fastslår at Grønland udgør et særligt folkesamfund indenfor det danske rige. Det betyder at Hjemmestyreloven ikke anerkender os som et folk  i FN forstand, men blot som et særligt folkesamfund. Inuit Ataqatigiits målsætning har til stadighed altid været at det grønlandske folk i lighed med ethvert andet folk skal nyde de samme rettigheder. Udgangspunktet bør være, at det grønlandske fol uden først at skulle udtrykke sig igennem et andet lands grundlov får en international identitet, hvor ligeværd er det centrale element.

Siden vores partis start insisterer vi derfor fortsat på, at Grønlands folkeretslige status bør hvilke på FN?s Pagtens bestemmelser om rettigheder og pligter for et folkeretlig subjekt. Da Grønland i 1953 gennem grundlovsændringen skulle indlemmes/integreres i det danske rige blev den grønlandske vælgerbefolkning ikke rådspurgt igennem en folkeafstemning som det ellers er krævet i medfør at FN Pagten. Nord- og Sydgrønlands Landsråd blev kun spurgt til råds. Beslutningsgrundlaget som forelagdes for Landsstyret var mangelfuld og Danmarks forpligtigelse i medfør af FN Pagten, om at fremme en udvikling af selvstyre med henblik på uafhængighed blev hemmeligholdt og måtte ikke forelægges over for Landsstyret.

I henhold til Folkerettens bestemmelser er det grønlandske folk berettiget til at udøve sin selvbestemmelsesret, og det er så det som FN resolutionen snakker om i resolution 1514. Selvstyre handler om politisk selvbestemmelse og frihed og er et instrument som kan bruges i bestræbelserne på at forfølge bestemte formål, f.eks. muligheden for økonomisk selvbærenhed.

Med andre ord handler selvbestemmelsesretten ikke alene om politisk selvbestemmelsesret, men også i ligeså høj grad  om reel økonomisk bestemmelsesret. Gennem den folkeafstemning, hvorved Hjemmestyreordningen 1979 blev indført blev det grønlandske folk ikke anerkendt som et folk og vores ret til at udøve det fulde mål af selvbestemmelsesretten tilsidesat. Derfor anbefalede Inuit Ataqatigiit i 1979 et nej ved folkeafstemningen.

Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at Inuit Ataqatigiit til stadighed arbejder for endnu en folkeafstemning med henblik på at få endelige fastslået, at vi er et folk efter FN?s forstand. Konkret stiler vi derfor efter, at der afholdes en folkeafstemning den 1. maj 2005, og vi inviterer derfor de øvrige partier og enhver i dette land til at støtte op omkring denne målsætning.  Med disse bemærkninger skal vi derfor med Landsstyret ligeledes anbefale, at dagens emne også indgår i de drøftelser som Landstinget skal have til efterårssamlingen som led i Tingets debat om Selvstyrekommissionens endelige betænkning. På denne baggrund indstiller vi derfor også, at forslaget ikke fremmes yderligere på nuværende tidspunkt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut, foreslår, at der ved folkeafstemningen afklares, hvorvidt den grønlandske befolkning ønsker, at Grønland opnår statsstatus, fri partnerskab med Danmark eller opretholdelse af Hjemmestyreordningen.

Vi har i Atassut følgende bemærkninger til forslaget: Selvstyrekommissionens principbetænkning og færdige betænkning vil blive fremlagt til omhyggelig og kvalificeret debat i Landsting, Landsstyre, kommunerne og blandt borgerne. Beslutningsforslag vil blive behandlet og hvis afstemning bliver en kendsgerning, så bliver forberedelserne sat i gang.

Vi er sikre på i Atassut, at Selvstyrekommissionen med alsidig grundlag, og med udgangspunkt i målsætninger og muligheder i deres færdige betænkning vil anbefale mange alternative og konstruktive løsningsmodeller. Det er således vores håb, at man uden at behandle  punkterne enkeltvis - konstruktivt behandler betænkningen samlet set. Vi skal derfor fra Atassut udtale, at vi fuldt ud tilslutter os Landsstyrets besvarelse, og at vi  derfor ikke anbefaler, at forslaget bliver godkendt på nuværende tidspunkt.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Set i lyset af, at vi har rigelige med jordnære problemstillinger at skulle tage op, og set i lyset af, at selvstyrekommissionens endelige betænkning er nær forestående, skal vi hermed fra Demokraternes side erklærer os ganske enig i Landsstyrets indstilling om, at Per Rosing Petersens forslag bør indgå i de samlede drøftelser i Landstinget som opfølgning til Selvstyrekommissionens endelige betænkning. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Landstingsmedlem Per Rosing Petersens forslag, og til det har jeg fra Kandidatforbundets side følgende bemærkninger.

Principielt støtter Kandidatforbundet forslaget fuldt ud, idet vi mener, at der i de seneste år, så har der pågået en masse debat om selvstyre, ligesom vi også har nedsat en Selvstyrekommissionen, og med hensyn til det arbejde som Kommissionen har udført, så må der komme snarest en beslutningsproces i gang, som Landsstyret også ganske rigtigt var inde på, at efter en fremlæggelse af Selvstyrekommissionens betænkning, så kan man for alvor gå i gang med arbejdet. Og derfor ønsker vi fra Kandidatforbundet side, at der ikke skal være nogle tvivl om fra samfundets side,  hvorfor vi fuldt ud støtter en afstemning, men selvfølgelig skal vi heller ikke glemme, at Selvstyrekommissionens arbejde bliver fremsat overfor Landstinget og bliver debatteret, det kan vi ikke komme uden om. Og derfor ser vi også frem til den betænkning som Selvstyrekommissionen vil fremlægge, hvorfor jeg også støtter at man er afventende overfor denne betænkning.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det forslagsstilleren, Per Rosing Petersen, Siumut.

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Det er nok 1441, der har haft en afsmittende effekt, så jeg kom til at skrive 1541, men Johan har ret i, at det er 1514, det drejer sig om.

Men først vil jeg gerne sige tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, idet jeg bemærker, at man principielt er enig i mit forslag, men jeg har samtidig også forståelse for, at man gerne vil afvente Selvstyrekommissionens betænkning, og det har jeg overhovedet ikke noget imod fra min side, men jeg lægger vægt på, at man også i samfundet debattere nærværende punkt, og jeg håber, at den doktorafhandling der har været fra Gudmundur Alfredsson, således at det brev der er blevet skrevet fra den islandske advokat, at det så også når frem til befolkningen, og at Landsstyret vil sørge for det, fordi det står meget klart, hvilke rettigheder vi har, og det er jo også det vi også skal igennem, som et folk.

Jeg skal ikke kommentere de enkelte partier i større udstrækning, idet jeg blot bemærke, at man har samlet sigtet, således at man afventer Selvstyrekommissionens endelige betænkning før man behandler nærværende punkt yderligere, og det er den melding som både Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut er kommet med, og som Johan Lund Olsen også særskilt var inde på det, som Inuit Ataqatigiit ellers havde taget som en principbeslutning om, at der skulle foretages en folkeafstemning i 2005. Men det som Johan Lund Olsen var inde på, og som jeg også er enig i, det er netop et instrument, som kan være med til at vi som en nation bliver økonomisk selvbærende. Og der er ikke nogen yderligere uenighed i salen, hvorfor jeg også godt kan tilslutte mig Landsstyrets indstilling om, at vi vender tilbage til punktet når Selvstyrekommissionens betænkning er blevet fremlagt, men tak for de meningstilkendegivelser i er kommet med.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Med hensyn til Per Rosing Petersens forslag om, at der foretages en folkeafstemning i Grønland i overensstemmelse med FN?s resolution, og at man spørger befolkningen om man  skal opretholde Hjemmestyreordningen. Men jeg bemærker, at samtlige partier støtter vores besvarelse, fordi det er i alles interesse, at vi bliver mere selvstændige i Grønland og at befolkningen står som et særskilt folk for selvbestemmelse, og det er jo et mål som vi alle sammen stiler efter, og vi glæder os til den kommende debat ud fra Selvstyrekommissionens betænkning. Der er ingen der er uenige om at vi skal have større selvbestemmelse i Grønland, ligesom vi som et folk bliver accepteret i Grønland.

Og jeg er overbevist om, at når vi så står samlet omkring disse mål, så kan vi også nå dem hurtigere.

Men vi glæder os til den kommende debat, og det bliver også spændende at høre, hvad befolkningen siger, idet det jo er dem vi primært skal tage udgangspunkt i når vi skal tage stilling til det. Og med disse bemærkninger vil jeg gerne takke for den opbakning Landsstyrets besvarelse har fået, således at vi så vender tilbage til punktet når Selvstyrekommissionens betænkning bliver fremlagt til efteråret.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit har bedt om at få ordet.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Det er for at undgå at man kommer med nogle usikkerheder idet Siumuts ordfører i sit ordførerindlæg har brugt en forkert grønlandsk betegnelse for Selvstyrekommissionen, og det er det der kan misforstås som en hjemmestyrekommission, men jeg bemærker at Landsstyremedlemmet også bruger den samme grønlandske betegnelse i sin besvarelse. Det er blot en berigtigelse.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dermed er behandlingen af punkt 43 færdigbehandlet, og den vil så blive sendt videre til 2. behandling i den foreliggende form.

Og den næste vi skal behandle er punkt 44, som er  Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønlands Hjemmestyre efter behov kan tilvejebringe kapital gennem Hjemmestyreobligationer.

Og her er det forslagsstilleren, Per Rosing Petersen, som skal forelægge sit forslag, Per Rosing Petersen, Siumut.

9. mødedag, mandag den 17. marts 2002, kl. 14:27.

Punkt 44

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønlands Hjemmestyre efter behov kan tilvejebringe kapital gennem Hjemmstyreobligationer.

(Per Rosing-Petersen)

(1. behandling)

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønlands Hjemmestyre efter behov kan tilvejebringe kapital gennem Hjemmestyreobligationer.

Grønland vil i de kommende år stå overfor en række store anlægsinvesteringer, blandt andet dikteret af hensyn til Grønlands infrastruktur og erhvervsliv. Anlæggelse af vandkraftværker er  blot ét blandt flere fremtrædende eksempler , som kan fremhæves.

Gennem investeringer i vandkraft vil Grønland ikke blot medvirke til at reducere CO2 udledning, men vi samtidig kunne forbedre sin betalingsbalance og mindske sin sårbarhed overfor svingninger i verdensmarkedspriserne på olie.

Til trods for at vandkræftværker indebærer betydelige anlægsudgifter, har flere lokaliteter i Grønland et tilstrækkeligt vandkraftspotentiale til over en årrække at kunne tjene investeringen ind. Af andre eksempler på finansieringstunge perspektivs anlægsprojekter, længere ude i fremtiden, kan også være anlæggelse eller udvidelse af landingsbanerne.

De store anlægsudgifter rejser imidlertid spørgsmål om finansieringsformen. En mulighed er naturligvis at optage lån i udenlandske banker. En langt mere perspektivrig mulighed vil imidlertid være at lancere hjemmestyreobligationer som en attraktiv investeringsmulighed for Grønlands borgere og virksomheder, og dermed skabe et større grundlag for, at Hjemmestyrets rentebetaling i langt højere grad kan cirkulere i Grønland frem for i udlandet.

Hjemmestyreobligationer vil samtidig kunne medvirke til at fremme både investerings- og opsparingskulturen her i landet, oh vil dermed være i harmoni med en række andre initiativer, hvoraf særligt skal fremhæves muligheden for skattebegunstiget opsparing og overtagelse af lejerbolig m.m.

Færøerne vil kunne bidrag med inspiration og erfaringer, idet Færøerne gennem flere år har benyttet hjemmestyreobligationsmodellen til finansiering af kapitalbehov, og dette er så også sket indenfor Rigsfællesskabet. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og det er så Landsstyremedlemmet for Finanser, der kommer med en besvarelse.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. Indledningsvis skal det nævnes,  at Hjemmestyret ikke tidligere har udstedt obligationer. Grønlands Hjemmestyre havde i slutningen af 1980?erne og i begyndelsen af 1990?erne en betydelig gæld på op mod 2 mia. kr., som var optaget i realkreditinstitutter og grønlandske, danske og internationale banker. Størstedelen af denne gæld er nu afviklet og Grønlands Hjemmestyre har ved ugangen af 2002 kun gæld med en kursværdi på omkring 156 mio. kr. Landsstyret lægger stor vægt på, at der bliver ført en ansvarlig finanspolitik og har derfor ingen intentioner om at optage nye store lån i de nærmeste år.

En forudsætning for, at Hjemmestyret måtte begynde at udstede obligationer må efter Landsstyrets opfattelse være, at der er fordele forbundet hermed, som ikke er forbundet  med andre finansieringskilder.

Ud fra en økonomisk vurdering vil det i nuværende situation ikke være hensigtsmæssigt at udstede obligationer fra Hjemmestyrets side, idet det alt andet lige må forventes, at renteudgifterne man vil have i denne forbindelse, vil være højere end både de renteindtægter, der oppebæres gennem Hjemmestyrets obligationsbeholdning i dag og de renteudgifter Hjemmestyret vil få ved at optage variable forrentede lån i pengeinstitutter.

Denne vurdering baseres på, at kurserne på hjemmestyreobligationerne må forventes at ville være lavere end tilsvarende danske obligationer, da Danmark for tiden klassificeres i klasse AAA af internationale kreditvurderingsinstitutioner. Denne vurdering fortæller noget om udstederens betalingsevne, men andre ord, hvor stor risiko der er for at udstederen ikke kan betale afdrag og renter på obligationerne, og hvor hurtigt investor har mulighed for at trække sig ud uden yderligere omkostninger.

Internationale investorer vil oftest være interesseret i relative store beløb i større serier, hvor effektiviteten af handlen er relativt stor. Grønlands økonomi må anses at være for lille til at kunne udstede en betydelig serie. Der må derfor antages, at køb og salg af hjemmestyreobligationer vil blive begrænset, således at man fra Hjemmestyrets side vil være nødsaget til at give højere rente, end der gives på en statsobligation udstedt af den danske stat. Sagt med andre ord, men vil byde en lavere kurs for en obligation i Grønland end for en obligation i Danmark med den samme pågældende rente.

Enkeltpersoner og selskaber, som ønsker at investere i fast forrentede værdipapirer, vil have adgang til et varieret udbud på både det danske marked og resten af det internationale kapitalmarked. I Grønland er pensionskasser og pensionsforsikringsselskaber, som kunne have en mulighed for at investere i hjemmestyreobligationer, forpligtigede til at føre forsigtig investeringspolitik, hvilket kræver en spredning af investeringerne og til dels investeringer med lavere renteafkast, men med større omsættelighed.

Det skal dog bemærkes, at Landstingsmedlem Per Rosing Petersens interesse for feltet har afstedkommet, at der i Landsstyrets administration indsamles informationer fra Færøerne om deres hidtidige erfaringer med hjemmestyreobligationer.

I sin motivation nævner Per Rosing Petersen, at obligationerne vil være med til at fremme investerings- og opsparingskulturen, hvilket man, som Per Rosing Petersen også nævner, allerede har søgt hen imod ved bl.a. at give mulighed for skattebegunstiget opsparing og overtagelse af lejerbolig. At opsparing skal fremmes er Landsstyret grundlæggende enig i, men samtidig mener Landsstyret dog ikke, at hjemmestyreobligationer er et økonomisk godt alternativ for den enkelte investor på nuværende tidspunkt.

Hertil kommer, at det vil kræve en vis opstartsinvestering at opbygge en obligationsadministration, det vil kræve en offentlig kreditvurdering, ligesom der vil være løbende administrationsudgifter.

Endelig mener Landsstyret, at der for tiden er rigelige af mulige finansieringskilder for Grønlands hjemmestyre, herunder banker i Grønland, Danmark og internationalt, hvor Hjemmestyret tidligere har haft lån. Det er således Landsstyrets opfattelse, at udstedelse af hjemmestyreobligationer ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt, og heller ikke den bedste løsning set ud fra en økonomisk synsvinkel. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og vi går så over til partierne og Kandidatforbundets ordførerindlæg. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut..

Det meddeles af Landsstyret, at det i nuværende situation med mulige indtægter fra obligationerne må forventes lavere end forrentede lån i pengeinstitutter, og således må man forvente at køb og salg af Grønlands Hjemmestyre obligationer vil blive begrænset.

Endvidere meddeles det, at Landsstyreområdet vil indsamle informationer fra Færøerne om deres hidtidige erfaringer med hjemmestyreobligationer, og fra Siumut ønsker vi at få oplyst hvordan situationen er.

Da vi med udgangspunkt i nuværende situation ikke finder det hensigtsmæssigt at tage en beslutning, betragter vi at struktureringen skal opstartes i dag, således vi kan være beredt, hvis forholdene skulle ændre sig i fremtiden.

Vi ønsker i Siumut, at muligheden for at pensionsselskaber i Grønland kan investere i hjemmestyreobligationer også inddrages i vurderingen. Således muligheden for pengeomsætningen kan forblive i Grønland i stedet for at de sendes ud af landet.

Fra Siumut støtter vi, at anbefalingen om køb og salg af hjemmestyreobligationer, og ønsker at indstille til at  2. behandlingen af forslaget sker i efteråret. Og at forslaget, før en 2. behandling, bringes til behandling i Finansudvalget og der vurderer de indkomne oplysninger.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til nærværende forslag så er Inuit Ataqatigiit enig i Landsstyrets svarnotat og argumentationer. Hidtil har vores erfaringer med handel med værdipapirer i vort land været begrænsede og mindre vellykkede, her er det guld og obligationer i Sydgrønland, som vi tænker på.

Vi er enige med Landsstyret om at undersøge erfaringer på Færøerne, men der til må man huske på at den økonomiske selvforsyning på Færøerne er langt større end i vort land, og dermed er det også mere attraktivt at investere i obligationer dér.

Inuit Ataqatigiit er enige med forslagsstilleren om, at der skal fokuseres på mulighederne for anlæggelse af flere vandkraftværker, men Inuit Ataqatigiit mener, at vi bør være mere tilbageholdende med hensyn til store samtidige anlægsopgaver med hensyn til de økonomiske udsigter for vort land.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Jakob Sivertsen fra Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Til Landsstyrets positive indstilling til forslaget om  lancering af Hjemmestyreobligationer, er vi i Atassut enige i  Landsstyrets betragtning og støtter indstillingen fuldt ud.  Vi er i dag nået til det punkt, at vi er tvunget til at spare. Vi må derfor i hver henseende støtte Landsstyrets ihærdige bestræbelser for at styre Landskassens midler konstruktivt.

Men før man i forbindelse med lanceringen af Hjemmestyreobligationer som  en attraktiv investeringsmulighed har sikret, at renteindtægterne kontinuerligt er større end renteudgifterne, mener vi ikke i Atassut, at tiden er inde til investering i hjemmestyreobligationer. Vi mener i Atassut, at så længe Grønlands Hjemmestyres gæld til udlandet ikke er afviklet, er tiden heller ikke inde til lancering af hjemmestyreobligationer på nuværende tidspunkt..

Og hvis Grønlands Hjemmestyre skal indføre salg af hjemmestyreobligationer, har vi behov for store midler, og Landsstyret tilkendegiver i sit svar, at Landskassen ikke har de nødvendige midler. Det er Atassut enig i.

Med disse bemærkninger skal Atassut i øvrigt henvise til, at Landsstyret i sin fremlæggelse tilkendegiver, at herboende enkeltpersoner og selskaber har mulighed for at benytte sig af allerede eksisterende investeringsmuligheder indenfor Rigsfællesskabet ved brug af tilbud fra værdipapirudbydere i Danmark, og det tilslutter vi os i Atassut.

At Landsstyret i sit svar også tilkendegiver, at Færøerne som også har Hjemmestyre ligesom os, vil kunne bidrage med inspiration og erfaringer, idet Færøerne gennem flere år har benyttet hjemmestyreobligationsmodellen til finansiering af kapitalbehov sætter vi vores lid til i Atassut.

Med disse bemærkninger skal Atassut tilkendegive sin enighed i Landsstyrets besvarelse til forslaget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Vi fra Demokraterne hilser en debat vedrørende finansiering af finansiering.. af anlægsopgaver meget velkommen. Dog ser vi ikke hjemmestyreobligationer som den bedste løsning. En løsning med hjemmestyreobligationer vil kræve yderligere administration, og dette vil forøge dette lands årlige driftsudgifter, og dette er et skridt i den gale retning, vores økonomi taget i betragtning.

I stedet ser vi hellere, at brugen af projektfinansiering. Hermed forstås at et given firma står for alle anlægsudgifter mod at stå for driften i en i forvejen aftalt antal år. Efter det aftalte årrække overgår byggeriet kvit og frit til Grønlands Hjemmestyre, og projektfinansiering blev anvendt i forbindelse med vankraftværket i Nuuk. Med denne løsning skal Grønlands Hjemmestyre slet ikke ud og finde en masse penge.

Hjemmestyreobligationer bruges som nævnt på Færøerne. Der skrives i svarnotatet fra Landsstyret, at der indsamles informationer fra Færøerne om deres erfaringer. Det kunne være meget interessant, at få oplyst hvem der har købt disse informationer, og hvor mange disse har købt, og hvor meget de bidrager til det Færøske samfund i sidste ende.

Med disse bemærkninger mener vi fra Demokraterne, at forslaget bør forkastet, da der som skrevet i svarnotatet allerede indsamles oplysninger om emnet. Demokraterne anbefaler, at forslaget ikke sendes i udvalg. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg støtter Per Rosing Petersens forslag fuldt ud, og så har jeg så på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Men Landsstyret tilkendegiver blandt andet i deres var, at vores økonomi umiddelbart må betragtes som at virke for lille til et omfangsrigt handel med værdipapirer, og der rentesatsen også må være højere end den danske, så derfor er det også et spørgsmål om, hvorvidt ordningen ville kunne være fordelagtigt, og da vores økonomi ikke så godt vil kunne sammenlignes med den Færøske, hvorfor jeg med de nærværende bemærkninger tilslutter mig  Landsstyrets besvarelse.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det forslagsstilleren, Per Rosing Petersen, Siumut.

Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse, og selvfølgelig også partiernes og Kandidatforbundets besvarelse, selvfølgelig også. Og så vil jeg også benytte lejligheden til at komme med nogle uddybende bemærkninger, såfremt jeg skal tage udgangspunkt i svarnotat.

Det er sådan, at vi prøver på at gå efter en stærk privatisering i Grønland, sidste år blev KNI Pituffik privatiseret, og nu snakker man så også om en eventuelt privatisering af Royal Greenland og andre. Ved en sådan privatisering, så er køberne meget centralt placeret, og ser man på dem der har mulighed for at købet ind, det er jo nok ikke mange flere end 10. Og årsagen til det er, at ved en sådan privatisering, så bør man have mindst 3 mulige købere. Og det er så dem, der ville kunne købe eventuelle obligationer med mere.

Og for det andet, så bør man også have en slags realkreditinstitution, ligesom pensionsfondene også bør være til stede. Disse 3 muligheder bør man have, såfremt det økonomiske kredsløb skal køre indenfor et land, og det må vi også se på de andre lande, som også kører efter samme model, et gælder for Danmark og Færøerne. Og disse 3 institutioner er meget vigtige, såfremt vi skal kunne finansiere vores privatiseringsmuligheder.

Når vi skal etablere noget, så går vi gerne i udlandet for at låne pengene, og det betyder så, at det økonomiske kredsløb i stedet for at forblive i Grønland kommer uden for landet og arbejder i udlandet. De forskellige undersøgelser om hvordan pengestrømningsanalysen har været, det er også noget som også er blevet undersøgt i Selvstyrekommissionen, og det viser, at der finder en stor udstrømning sted af de økonomiske midler fra Grønland, og det betyder så, at op imod 2 mia. kr. mens andre siger op imod 3 mia. kr. blot strømmer ud fra Grønland. Og med tanke for dette, så bør vi også tænke os godt om. Vi vil jo gerne overgå til et selvstyre inden for Rigsfællesskabet, og tænker vi på disse forhold, så er det nødvendigt, at man får mulighed for at købe hjemmestyreobligationer,.

Selvom man forkaster forslaget, så er der ingen tvivl om, at der inden for en overskuelig fremtid vil være et behov for det, men det vil tiden vise. Derfor er jeg lidt ked af det, idet man også siger, at man i henhold til behovet, men det er ikke sådan, at behovet lige nu ikke er til stede, men da vi behandlede finansloven, så kom vi også ind på, at den grønlandske økonomi er stagnerende, men går økonomien den anden vej, og såfremt Grønland skal uden for landet og låne penge, og man stiller spørgsmålstegn ved betalingsevnen, og det vil så også å ud over renterne. Og det betyder så også, at vi så også kommer til at komme ind i en mur, når vi skal mødes med pengeudlånerne.

Og det er netop for at imødegår sådanne problemer, også for at sørge for, at pengeudstrømningen fra Grønland bliver bremset, så er det meget vigtigt, at vi har disse tre instanser, som jeg allerede har nævnt, f.eks. kreditinstitutioner og pensionsfondene, og uanset hvor gode hensigter man har med hensyn til privatisering, om at et folk har en større mulighed for at finansiere i erhvervene, dem kan vi ikke realisere, såfremt vi ikke skaber denne mulighed. Det er af yderst vigtighed for at forstå selve problematikken.

Og selvfølgelig er det mødelederen der skal bestemme, såfremt punktet skal overgå til udvalgsbehandling inden 2. behandlingen.

Men jeg vil gerne takke for Siumuts ordfører Ole Thorleifsen som har god forståelse for mig som forslagsstiller, og dermed også støtter mit forslag, hvorefter han indstiller, at 2. behandlingen udskydes til efteråret ud fra den undersøgelse eller analyse som først vil pågå. Og Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, at det ikke er gået så godt med obligationshandlen, hvor han drog eksempel guldeftersøgningen eller guldminen i Sydgrønland. Men det er ikke obligationer men aktier der har været solgt i den forbindelse, og obligationsrenterne er mere stabile i forhold til aktierenterne. Derfor synes jeg ikke, at det er et godt eksempel at bruge det som et eksempel, og derfor er jeg ked af, at Inuit Ataqatigiit med den begrundelse ikke støtter forslaget.

Og med hensyn til Jakob Sivertsens bemærkninger på vegne af Atassut, indstiller han også at man ikke går ind for forslaget og siger, at Landsstyret efter at have undersøgt forholdene på Færøerne, hvorefter de så kommer med en melding om, hvordan vi fortsætter. Men vi skal også huske på, at Færøerne også er placeret indenfor det samme Rigsfællesskab som os, og har en Hjemmestyreordningen, men i mange år har man i Færøerne brugt hjemmestyreobligationer med held, og det betyder så også, at de ikke har haft et så stort et behov for at låne ude fra, og dermed er de så også komme over dette problem, for mange år siden.

Og det samme gælder for Palle Christiansens bemærkninger på vegne af Demokraterne, og jeg er også ked af, at man ikke støtter mit forslag, hvor han blandt andet kom ind på, at man ved anlægsopgaverne foretrækker projektfinansiering, men når man gør det, så betyder det ikke, at lån fra udlandet ikke vil blive mindre ved en sådan en ordning, og det vil så ikke kunne bruges for at komme problemet til livs i Grønland.

Jeg er lidt ked af, at jeg har fået denne besvarelse fra Landsstyrets side, blandt andet som en konsekvens af mit forslag, der vil Landsstyret så undersøge forholdene på Færøerne, og det vil jeg gerne takke for, og jeg vil meget gerne have at vide om punktet her vil blive behandlet i henhold til vores Forretningsorden eller om den ikke skal ?

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. Ja selvfølgelig med hensyn til besvarelserne fra partierne og Kandidatforbundet, så går flertallet ind for at støtte Landsstyrets indstilling, og det vil jeg gerne sige tak til.

Og med hensyn til forslagsstilleren, så skal jeg udtale, at Landsstyret i sit svarnotat har lagt stor vægt på, at få det præciseret, at Grønlands økonomi er alt for lille til at have et rentabelt obligationssalg, og derfor med hensyn til at Grønland har behov for økonomi i sit anlægsprogram, at de får nogle midler igennem banker og pengeinstitutioner, det er det mest attraktive på nuværende tidspunkt, og det står helt klar i svarnotat.

Baggrunden er blandt andet, at med hensyn til dem vi skal konkurrere med, at med hensyn til

dem der sælger obligationer, så er Grønlands økonomi alt for lille i forhold til dem, og dem der har

købt obligationer, og hvis de skal lave dem om til kontanter meget hurtigt, så skal de også have sådanne muligheder, og hvis man ser på Grønlands økonomi, så er deres mulighed meget lille. Og hvis vi skal sælge obligationer, og hvis disse skal købes, så skal vi også tilbyde en høj rente, og derfor med hensyn til vores låntagning udefra i forhold til det, så er vores låntagning mindre arbejdskrævende og derfor siger Landsstyret, at flertallet af partierne og Kandidatforbundet kommer med en sådan besvarelse, og går ind for Landsstyrets svarnotat.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg er fuldstændigt enig med Landsstyremedlemmets sidste bemærkninger, selvom det ikke er altid er tilfældet. Og her med hensyn til denne sag, så mener jeg, at vi skal have en forsigtig fremgangsmåde.

Men hensyn til salg af obligationerne, at salget vil medføre at landet får en gæld eller hvis man har sådanne nogle obligationer, så er det at det er sådan nogle muligheder, hvis man ikke har nogle likvide midler, at man vil bekoste store anlægsopgaver, så kan man sælge obligationer, men som forslagsstilleren Per Rosing Petersen kommenterede vores ordførerindlæg, så skal jeg lige udtale, at med hensyn til vores økonomiske placering på nuværende tidspunkt,  også med hensyn til Hjemmestyret eller Grønland skal oppebærer meget stor gæld, det er ikke tide, og i forbindelse med anlæggelse af store anlægsopgaver så kan man også bruge andre muligheder, som man f.eks. har brugt ved vandkraftanlægget, hvor man fik det bygget, og efterfølgende overgav det til bygherren, og den metode er meget god, og bedre at bruge.

Og med hensyn til det seneste, Per Rosing Petersen kom ind på selvstyretanken, så skal jeg sige, at hvis og såfremt der skal laves noget selvstyre undskyld privatisering, så er det ønskeligt, at hvis der er nogen private der har nogen visioner om, at man skal købe nogle obligationer, så skal jeg sige, at man først kan købe obligationer, såfremt man har mange midler, og Per Rosing Petersen har også sagt, at med hensyn til dem, der kan være med i sådanne nogle ordninger, så er det meget få, og derfor med hensyn til at Grønlands Hjemmestyre skal betale rente til private, så er det jo ikke samfundet, men det er dem ude fra der vil få gavn af disse renter.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Ganske kort. Det er med hensyn til at forslagsstilleren med hensyn til at vi ikke støttede forslaget, så sagde vi ikke, at vi ikke støttede forslaget, men vi sagde, at vi tager udgangspunkt i Landsstyrets vurdering, og det er det vi har taget med i vores vurdering. Og vi sagde ikke, at vi ikke støttede forslaget, sådan umiddelbart.

Men med hensyn til det vi diskuterede, at med hensyn til vurdering på pengeområdet, så er det så også vurderet, at i den tid, hvor Grønland skal sikre nogle midler, at man så skal være forsigtige med nogle investeringsinstitutioner som kan være tl skade for Grønland, og det er på baggrund deraf, at vi netop i dag ikke kan gå ind for forslaget som det foreligger i dag.

Og med hensyn til Færøerne, så er det lidt anderledes pengesystem, og det er måske også deres styrke i deres økonomi, og dermed kan vi også sige, at Grønland er bagud i forhold til Færøerne.

Og afslutningsvis så sagde vi også, at Landsstyret i sit svar tilkendegiver, vil kunne bidrage med inspiration og erfaringer, og det støtter vi fuldt ud, og hvis og såfremt dette har været så vellykket, at Færøerne med hensyn til salg af hjemmestyreobligationer, og hvis der er nogen gavn, så skal vi selvfølgelig også prøve på at få noget gavn af det her i Grønland, og det skal være med i de vurderinger vi skal tage. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja, og således er vi igennem dagsordenspunkt 44, at den overgår til 2. behandlingen i sin foreliggende form.

Og vi går til dagsordenspunkt 61 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønland får fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund.

Og det er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, der forelægger.

9. mødedag, mandag den 17. marts 2003, kl. 15:05.

Punkt 61

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønland får fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund.

(Kuupik Kleist)

(1. behandling)

Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har fremsat forslag til Grønlands forårssamling, Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønland får fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund.

Ved at opnå fuld ejendomsret til undergrunden og ressourcerne vil Grønlands muligheder for økonomisk selvbærenhed  ved udnyttelse af råstoffer og andet vil blive forbedret. Og jeg foreslår så, at Landstinget pålægger Landsstyret ved først givende lejlighed, at påbegynde forhandling med den danske regering om retten til ejendomsretten til undergrunden.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landstyremedlemmet for Erhverv og Råstoffer, der kommer med en besvarelse.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv; Atassut.

Tak. Til det fremsatte beslutningsforslag om ejendomsretten til Grønlands undergrund skal jeg indledningsvis fremhæve, at Landsstyret  vedrørende undergrunden og ressourcerne fra undergrunden har opstillet følgende mål for det politiske arbejde i denne valgperiode:

For det første, at man skal arbejde på anerkendelse og vores ejendomsret til vort land Man skal virke for udnyttelse af vort land og dets ressourcer lovgivningsmæssigt alene bestemmes af grønlandske myndigheder. Det er Landsstyrets opfattelse af disse mål har meget til fælles med det fremsatte forslag.

Landsstyret tager dette som udtryk for en bred enighed blandt Landstingets partier om, at udnyttelsen af ressourcerne i Grønlands undergrund bør styres som et grønlandsk anliggende.

Jeg kan oplyse, at Landsstyret allerede har rettet til den danske regering for at indlede forhandlinger om en ny råstofordning.

Vi har konkret tilkendegivet overfor den danske regering, at udnyttelsen af vort land og dets ressourcer lovgivningsmæssigt bør ske med de grønlandske myndigheder som ansvarlige for lovgivningen og forvaltningen. Dette er i øvrigt i god overensstemmelse med de ønsker der bliver fremsat af det tidligere Landsstyre.

Vi har således lagt op til forhandlinger med de klare mål, at dobbelt administrationen på råstofområdet mellem Grønland og Danmark skal høre op. Vi ønsker kort og godt en normalisering af forholdene på råstofområdet, så det styres efter samme principper, som vores selvstyre på andre  samfundsområder her i landet.

Jeg forventer, at det første møde mellem Landsstyret, og den danske regering om denne sag vil finde sted her i foråret 2003. Vi ved både i forhold til vores egen Hjemmestyrelov og blandt andet fra diskussion af Færøernes råstofordning, at spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden indeholder flere aspekter, dels et statsretligt aspekt, som handler om Grundlovens og Hjemmestyrelovens rammer for, hvor langt den danske stat kan gå for at overdrage beføjelser og rettigheder til Grønlands Hjemmestyre. Dels et folkeretlig aspekt som handler om den grønlandske befolknings rettigheder til landet, og undergrunden i henhold til internationale konventioner.

Efter Landsstyrets opfattelse er dette en diskussion som mest hensigtsmæssigt hører hjemme i forbindelse med den kommende debat om vores selvstyre og Grønlands fremtidige status indenfor Rigsfællesskabet. Denne diskussion  går langt videre end en reform af råstofordningen.

Endvidere ved vi, at der kan være forskellige opfattelse af, hvordan man fortolker Hjemmestyrelovens bestemmelser og præmisser for råstofordningen mellem Grønland og Danmark.

Landsstyret har med sit initiativ til at forhandle en ny råstofordning lagt vægt på, at det er os der skal skabe udviklingen i vort land, det er os der har behov for arbejdspladserne og indtægterne. Det er os der skal leve med konsekvenserne for miljø og samfund, derfor er det efter Landsstyrets opfattelse kun rimeligt, at det også er os her i Grønland der tager ansvaret.

Konkret vil det være ønskeligt, at hvis man f.eks. valgte at ændre den nuværende råstoflov til en bemyndigelseslov som giver Grønlands Hjemmestyre kompetencen til selv at administrere råstofområdet i praksis. Det er et arrangement vi i forvejen kender fra andre områder, hvor Folketinget ved en særlig bemyndigelseslov overdrager den lovgivende og administrative kompetence til Landstinget og Landsstyret på en række nærmere fastsætte vilkår. Herefter vil Landstinget ved landstingsforordning selv kunne lovgive om de konkrete vilkår for råstofudnyttelsen i vort land.

Dette kunne efter Landsstyrets vurdering kunne være en deling af ansvaret og kompetence som både kan imødekomme det overordnede hensyn til Rigsfællesskabet, og som samtidig giver os her i Grønland det faktiske ansvar og kompetencen til at administrere et området som først og fremmest vedrører det grønlandske samfund. Det er blandt andet synspunkter som disse som Landsstyret har til hensigt at præsentere overfor den danske regering.

Vi bør efter Landsstyrets opfattelse søge en sådan reform på råstofområdet gennemført nu, uden at afventer diskussionen om en ny selvstyreordning. Jeg håber på Landsstyrets vegne, at Landstinget deler denne opfattelses, og at man tilslutter sig Landsstyrets bestræbelser på at søge den politiske og administrative kontrol med udviklingen på råstofområdet her i landet overdraget til grønlandske myndigheder. De kommende forhandlinger mellem den danske stat vil så vise hvilke muligheder vi har for at nå vores mål.

Med disse bemærkninger skal jeg endnu engang fremhæve den principielle enighed der synes at være i dette spørgsmål, fordi Landsstyret lægger vægt på, at der snarest muligt sker en reform af kompetencen på råstofområdet. Landsstyret finder som sagt, at spørgsmålet om ejendomsret til undergrunden som en større og mere principiel sag, bør drøftes under Landstingets behandling af Selvstyrekommissionens betænkning.

Landsstyret håber, at hr. Kuupik Kleist kan tilslutte sig Landsstyrets synspunkter samt at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets besvarelse af dette fremsatte beslutningsforslag.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og vi går så over til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger. Først Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at Grønland får fuld ejendomsret til  den grønlandske undergrund fremsat af Kuupik Kleist har vi følgende bemærkninger fra Siumut.

Siumut har siden starten arbejdet ihærdigt på, at Grønland får ejendomsretten til undergrunden, således at vi i Grønland får få fuld ejendomsret til vort land. At vi får fuld ejendomsret til Grønland har i de seneste år været genstand for store politiske diskussioner, og i og med at Siumut har deltaget i denne, så kender vi til sagen.

I 1978 da i Rigsfællesskabet, så husker Siumut fuldt ud, at danskerne satte sig på bagbenene for ikke at få den godkendt, og vi finder, at der på nuværende tidspunkt, så er der mulighed for at få den overdraget i forbindelse med hjemmestyreordningen

Og dette i henhold til hjemmestyreloven har vi så opnået flere ting, og fra Siumut er i sikre på, at vi  indenfor Rigsfællesskabet kan opnå noget i respekt for hinanden, idet Danmark som en der har haft koloni har en forpligtigelse til og følelse til, at når Grønland får ejendomsretten, at den kan gå videre i tryghed,

Fra Siumuts mener vi, at en af de vigtigste skridt blev realiseret i 1997, idet man dengang blev enige om at Råstofdirektoratet i 1998 skulle overdrages til Grønland.. Fra Siumut er vi glade for denne sag, og der skal ikke herske tvivl om, at vi i Siumut vil arbejde som foregangsmænd i det kommende arbejde.

Og derfor med hensyn til at Landsstyret allerede har givet en meddelelse til  den danske stat omkring dette om hvordan man lovgivningsmæssigt kan få ejendomsretten til undergrunden, og som sagt har vi fra Siumut sagt, at disse lovgivningsinitiativer kan føres at de grønlandske lovgivere ? kort sagt, så skal vi selv stå for driften af ejendomsretten, og at denne sag, at men her til 2003 til foråret, og der skal det første møde mellem den danske  regering og Landsstyret så holdes, og der håber vi så på, at de kan få en god debat.

Og med disse bemærkninger med hensyn til at Landsstyret arbejdet med fuld ejendomsret og at man først til afvente diskussionen af Selvstyrekommissionens betænkning og efterfølgende diskutere dette forslag, så støtter vi forslaget, og støtter Landsstyrets besvarelse til forslagsstilleren fuldt ud fra Siumut.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det er til forslag om landstingsbeslutning om at Grønland overtager det fulde ansvar og myndighed over ejendomsretten til Grønlands undergrund fremsat af Landstingsmedlem Kuupik Kleist, der har Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger.

Det har ellers været det grønlandske folks opfattelse, at vi har det den fulde ejendomsret og retten til ubegrænset udnyttelse af vort land. Denne grundlæggende holdning har hidtil været den mest fremherskende. Det skyldes først og fremmest mener, at Grønland er vort eget land, og derfor mener, at det grønlandske folk har den kollektive ejendomsret til landet. Dette indlysende synspunkt står desværre i kontrast med gængs dansk lovgivning, der ikke anerkender denne ret, idet vi for 50 år siden via ændring af Danmarks Riges Grundlov  blev indlemmet som en del af det danske rige, og derved blot videreførte kolonimagtens beføjelser, ved at fastslå at det er staten der har det fulde ejerskab, og den fulde myndighed over Grønland.

Ved Hjemmestyrets indførelse i 1979 formåede den danske stat at fastfryse situationen ved at nægte at anerkende det grønlandske folk som et folk med fuld ejendomsret over jordet og undergrunden, idet råstofordningen fastslog statens fortsatte overhøjhed.

Dette er den egentlige grund til uenighed, som fortsat giver grobund herfor, så længe det grønlandske folk ikke står samlet om en løsning af konflikten. Inuit Ataqatigiit støtter Kuupik Kleists forslag om en landstingsbeslutning om dette spørgsmål på baggrund af folketingsdebatten i november 2002.

Vi finder Landsstyrets svar noget tyndt, idet vi kan konstatere, at en egentlig myndighedshandlen ikke har fundet sted, idet forslaget alene har været til høring idet direktorat, der har med råstofsager at gøre. Det er vores opfattelse, at det foreliggende forslag rettelig hører hjemme i Landsstyreformandens regi, idet spørgsmålet er af vigtig national karakter. Sådanne vigtige og principielle spørgsmål bør undgå en grundig myndighedsbehandling, hvorfor vi venligst vil opfordre Landsstyret her til.

De enkelte landstingsmedlemmer er i forvejen blevet pålagt at fremkomme med grundige bearbejdede forslag. På den baggrund er det ganske indlysende, at medlemmerne har krav på kompetent og seriøst behandling af deres forslag fra Landsstyrets side. Når vi fremhæver dette, så skyldes det spørgsmålet om ejendomsretten af landet ved oversættelsen til dansk alene er drejet derhen, hvor det udelukkende drejer sig om den aktuelle administration af råstoffer i Grønland.

Fra Inuit Ataqatigiits side skal  vi slå fast, hvorfor vi mener, at det er nødvendigt at tage spørgsmålet op i dag. Den 18. november havde Folketinget en debat på baggrund af de to folketingsmedlemmer Kuupik Kleist og Lars Emil Johansens beslutningsforslag. Under behandlingen af dette punkt i Folketinget udæskede forslagsstillerne Statsministeren om at give en begrundelse for, hvorfor Grønland ikke i lighed med Færøernes overtagelse af hele området i 1990?erne kunne få den fulde ejendomsret til landet.

Ud af Statsministerens undvigende manøvre kunne man forstå, at i forhold til Grønland var det danske overhøjhedsret, der var det afgørende. Og dette kan kun opfattes som bevist forskelsbehandling indenfor Rigsfællesskabet. Og det må forstås således, at den danske stat vil fastholde sine egne statslige principper uden respekt for det grønlandske folks rettigheder.

De øverste folkevalgte organer i Grønland har ikke ændret Landsrådets udtalelse fra 1975 vedrørende det grønlandske folks ejendomsret til landet, mens forskellige forhold har ændret sig. Siden dengang har verdenssamfundet vedtaget ILO-konvention nr. 169, der er en international aftale der vedrører verdens oprindelige folk. På forslag af daværende folketingsmedlem Hans Pavia Rosing tiltrådte Danmark denne konvention i 1996 med Landstingets tilslutning.

Konventionen indeholder principielle forhold for så  vidt angår forholdet mellem det grønlandske folk og den danske stat samt vores rettigheder som oprindeligt folk. De nye aspekter består i, at vi på trods af, at vi betegner os som et folk, så foreskriver den nye konvention, at vi har grundlæggende rettigheder som oprindeligt folk i forhold til den danske stat. Og dette skal forstås således, at staten ved ratificeringen af denne konvention forpligter sig til at efterkomme bestemmelserne. Og dette er det centrale punkt i Kuupik Kleists forslag på vegne af Inuit Ataqatigiit.

Grønlands Landsting bør derfor foreholde staten om ILO-konventionen nr. 169?s artikel 14 stk. 1, som fastslår, at staten har pligt til at efterkomme konventionens bestemmelser om oprindelige folks ejendomsret og fri brugsret over landet på grundlag af anerkendelse af deres hævdvundne rettigheder.

Nærværende beslutningsforslag indeholder det principielle spørgsmål om denne ret, og drejer sig ikke alene om udnyttelsen af ressourcerne. Det afgørende i dette spørgsmål er nemlig netop ikke vores egen overbevisning om dette er vort land, men verdenssamfundets anerkendelse af denne ret. I et retssamfund kan dette kun ske igennem en lovgivning.

Grønland er meget aktive i det internationale samarbejde gennem FN. Gang på gang har vi set at Danmark i udlandet fremhæver deres behandling af grønlændere som et oprindeligt folk, som noget andre lande bør efterligne. Men efter sagen  om tvangsflytningen af Thules befolkning for 50 år siden, og den ulovlige fratagelse af deres rettigheder, og efter at sagen nu er fremme ved Højesteret har de oprindelige folk fået en mere realistisk forståelse af grønlændernes statsretlige stilling i det danske rige. Denne udvikling forventes at fortsætte specielt igennem den nylige oprettede Permanent Forum For Oprindelig Folks Sager i FN. Forskellige internationale konventioner under FN sikrer vort grønlandske folks rettigheder, der hvor Folkeretten taler om et folk.

Under de nuværende statsretlige forhold har der været forskellige holdninger til, hvilke af FN?s konventioner der gør sig gældende specielt fordi Landstinget hidtil ikke har taget principielle beslutninger i netop disse spørgsmål.

I november 2002 under folketingsdebatten, så har den danske Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagt flere gange fra talerstolen, at han har nogle intentioner om at ændre Hjemmestyreloven uden at gøre rede for, hvordan han vil ændre den Vi ved godt når den danske regering, at når de taler om ejendomsretten, så tænker de kun på råstofferne, det er ligesom om, at regeringen ikke står mål i forhold til deres tankegang. Fordi et folks tænkemåde ikke kun beror sig på økonomien, men den beror sig på vore identitet, og vores åndelige liv og ikke kun begrænser sig til regeringernes måde at se på selve problematikken på.

Efter Inuit Ataqatigiits mening, så må Danmarks påberåber sig ejendomsret til undergrundsretten, det stemmer ikke overens med FN?s resolutioner, og det må vi som et folk i Grønland være mere overvågen overfor, og lægge op til, at den danske regering kommer med klare meldinger om dette punkt uden af de skal tale tvetydigt.

Og selv i Folketinget har man første gang kommet med en så klar et forslag, og det viser også, hvor tilbageholdende den danske regering er for at gå ind for det. Det er som om, at den danske regering er bange for, at man løfter dette spørgsmål op og debattere det åbent. Og det  kan heller ikke vente til at Selvstyrekommissionens  betænkning fremkommer. Men den danske regerings forhaling tyder blot på, at de har svært ved at tage stilling til det, og dermed også blot bliver til en administrativ opgave. Og det vi mangler er et reelt politisk svar på selve problemet.

Med henvisning til mine indledende bemærkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiits side opfordre til, at når denne sag er blevet bearbejdet mere grundigt fra politisk side, at vi så til efteråret 2. behandler det i Landstinget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og den næste taler er så Jensine Berthelsen fra Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Til forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønland får fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund fra Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, har Atassut følgende bemærkninger:

Det er værd at konstatere, at forslagsstillerens krav er, at Landstinget under nærværende møde skal træffe beslutning om, at Landsstyret bemyndiges til at indlede forhandlinger med den danske regering med henblik på at opnå fuld ejendomsret til undergrunden.

Forslagsstilleren argumenterer med, at man ved at opnå fuld ejendomsret til undergrunden og ressourcerne vil forbedre Grønlands muligheder for økonomisk selvbærenhed ved udnyttelse af råstoffer og andre ressourcer.

Atassut konstaterer også, at forslagsstilleren ikke har fremlagt kalkulationer på almindelige administrationsomkostningerne i forbindelse med forundersøgelser, undersøgelser og ved udvinding, såfremt Grønland får den fulde ejendomsret til undergrunden. Og det til trods for at han udtaler, at rettigheden vil medføre forbedring af økonomisk selvbærenhed. Og udfra det vi har konstateret i Atassut, er de økonomiske konsekvenser ikke blevet beregnet i forbindelse med eventuel overtagelse af ejendomsretten til undergrunden.

Der er således stor behov for underbyggelse og sikring af omfangsrige sager i relation til kravet om fuld ejendomsret til undergrunden. Vi skal derfor fra Atassut anbefale, at Landsstyret snarligt påbegynder undersøgelsen af disse tiltag.

På baggrund af ordningen i dag har vi stor gavn af danske selskaber såsom DMU, Danmarks Miljøundersøgelser samt GEUS, forskningsmæssige geologiske undersøgelser ,og om det bliver nødvendigt at etablere lignende selskaber i forbindelse med overtagelsen af ejendomsretten til undergrunden, eller om man i forbindelse med forhandlingerne med den danske regering vil kunne forhandle sig frem til en mere fordelagtig ordning for vort land, skal vi her ikke gætte om.

Men når vi siger det, betyder det ikke, at vi i Atassut ikke prioriterer overtagelsen af ejendomsretten højt ? sådan er det ikke ?  når vi opnår den fulde ret til undergrunden er det yderst vigtigt, at tage de rigtige beslutninger om, hvem der må udnytte hvilke ressourcer, og ikke mindst hvem og hvornår, og til hvilken pris de må udnyttes. Ikke mindst finder vi det yderst vigtigt i Atassut, at vi selv har kompetencen  til at sikre, at udvinding af de fundne sker miljømæssigt forsvarligt.

Da folketingsmedlemmerne Kuupik Kleist og Lars Emil Johansen har fremlagt lignende forslag i Folketinget, er det værd at bemærke, at forslaget fik fuld opbakning fra vort land, og Statsministeren har således selv bekræftet, at Landsstyret har rettet henvendelse vedrørende ønsket om fuld ejendomsret til Grønlands undergrund og at konsultationerne foreløbigt er udskudt indtil Selvstyrekommissionens samlede anbefalinger er blevet modtaget.

Atassut vurderer dette som et konstruktivt skridt, og vi skal samtidig her meddele vores tilslutning til Landsstyrets ønske om, at forslaget bliver genstand for drøftelse i Landstinget, når Selvstyrekommissionens samlede anbefalinger haves i hænde.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og den næste er Per Berthelsen fra Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Da vi uf fra Landsstyrets svarnotat kan se, at der allerede foregår aktiviteter for at fremme opnåelsen af forslagets egentlige mål, skal vi fra Demokratiernes side indstille, at man lader det igangværende arbejde gå sin gang, således at vi ikke laver unødige overlapninger af denne.

Fra Demokraternes side skal vi præcisere, at vi finder det meget vigtigt, at området behandles med yderste varsomhed og omtanke, således at vi hen af vejen hele tiden sikrer, at vi har fuld styring med at en overtagelse sker med grundlag i at vi har de nødvendige økonomiske, mandskabsmæssige, uddannelsesmæssige samt facilitetsmæssige områder forsvarligt på plads.  Det drejer sig om områder der indeholder store potentialer for Landets fremtid, men det er samtidig områder, hvor der hele tiden skal ske store investeringer i efterforskningen, så tingene må ikke haste igennem. Vi skal hele tiden sørge for at sikre, at vi ikke hæmmer udviklingsmulighederne på områderne som følge af en overivrig trang til overtage det her og nu. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til Folketings- og Landstingsmedlems Kuupik Kleists interessante forslag.

Jeg kan bemærke, at forslaget allerede er behandlet i det danske Folketing som beslutningsgrundlag, og jeg kan endvidere konstatere, at samtlige danske partier i princippet har forstået forslaget, og tilslutter sig dette, at Grønland får fuld ejendomsret til undergrunden er danskerne åbne overfor ? selvfølgelig, men ud fra de fleste danske partiers synspunkt i det danske Folketing er det således kun  et spørgsmål om, at Grønlands Hjemmestyre retter henvendelse til den danske regering, og så vidt jeg kan forstå er Folketinget imod, at træffe en beslutning hen over hovedet på de grønlandske myndigheder, og det til trods for, at den politiske myndighed og kompetence ligger hos Folketinget.

Men alligevel undrer det mig, at den danske regeringsleder ikke har ville givet fyldestgørende svar på, hvorfor der er divergenser omkring færingernes og grønlændernes ret tin ejendomsretten tl trods for,  at de er med i Rigsfællesskabet.

Jeg skal derfor udtale min tilfredshed med at forgængeren  til det nuværende Landsstyre allerede skriftligt har rettet henvendelse til den danske regering med anmodning om forhandling af Råstofområdet.

At det siddende Landsstyre i deres svar også tilkendegiver nu, at man hurtigst muligt må foretage regulering på kompetenceområdet betragter jeg som et meget naturlig tiltag. Jeg er dog af den opfattelse, at man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved, og der formuleres en henvendelse om, at ejendomsretten til undergrunden skal overdrages til Grønland. Jeg mener derfor, at det ikke er på sin plads at emnet forsøges udskudt til Selvstyrekommissionens samlede rapport bliver fremlagt overfor Landstinget.

Vi har jo ingen grund til at betvivle om hvem der har kompetencen og ejendomsretten til den jord vi betræder til daglige, det er altså os grønlændere. Da emner er af stor betydning for vort land og for samfundet skal jeg anbefale overfor både Landsting og Landsstyre, at Landsstyret sender en delegation til den danske regering bestående af begge folketingsmedlemmer, en repræsentant udpeget af hver af landstingspartierne og Kandidatforbundet.

Med disse bemærkninger skal jeg udtale min fulde tilslutning til forslaget, og skal anbefale, at forslaget bliver behandlet i relevant udvalg inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Forslagsstilleren Kuupik Kleists, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse og andre ordførerindlæg. Først synes jeg, at det er beklageligt, at min intention i mit forslag måske på grund af måske en eventuelt lidt lemfældig oversættelse er blevet lidt fordrejet. Som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, så har man fordrejet det hen imod, at det kun drejer sig om råstoffer, selvom ejendomsretten til jorden indeholder en masse andre ting. Og i mit beslutningsforslag er det jo også indeholdende i de andre områder.

I mit forslag er det en mere tvetydig betydning, hvor det er undergrunden og rigdommen der befinder sig der, og i Landsstyrets besvarelse, så har man drejet det hen til at det kun er råstofferne man tænker på, og ikke andet, det er selvfølgeligt beklageligt.

Men efter at have sagt det, så skal jeg også sige, at Landsstyrets intention, der kan jeg som forslagsstiller overhovedet ikke stille mig imod, idet der ikke skal være en dobbeltadministration i Landsstyrets arbejde vedrørende råstofferne, idet vi fuldt ud støtter at vi fuldt ud støtter, at vi skal have ejendomsretten til undergrunden.

Landsstyret sagde blandt andet i deres besvarelse om nogle statsretslige aspekter, hvor man også kom ind på en berøring af Hjemmestyreloven, det er også rigtigt nok, men set vi på forholdene mellem Grønland og Danmark, og det der så vil opstå som et problem som vi skal løse og nå, og jeg er jo overbevist om, at det er noget som vi vil rette op på såfremt v har viljen, det er Danmarks overhøjhedsret over Grønland eller hvordan Danmark benytter sig af Grønland, og her tænker jeg også på det man bruger Grønland til sikkerhed med mere.

Og her tænker jeg også på, at Danmark har givet USA lov til at benytte sig af Grønland, og der har de grønlandske myndigheder ikke noget at skulle have sagt. Igennem mit forslag var det ellers min intention at vi også fik fuld myndighed over det, også på det sikkerhedspolitiske område.

Og i Landsstyrets besvarelse er jeg også enig i det punkt når de siger, at det er på tide, at man retter op på råstofområdet, ligesom Landsstyremedlemmet også sagde, at man også venter på Selvstyrekommissionens arbejde, og at man ikke skal afventer diskussionen af det. Men det centrale i mit forslag er, at Landsstyret bør tage en beslutning, men i det hele taget bør fortsætte diskussionen her til efterårssamlingen, og det er det Landsstyret ligger op til. Landsstyret bør kunne forberede sig til det, således at det ikke kun drejer sig om råstoffer.

Og med hensyn til de enkelte partiers bemærkninger, og uden at kommentere dem enkeltvis, så skal jeg nævne, at partiernes ordføreres indlæg har taget udgangspunkt i Landsstyrets besvarelse, og dermed nærmest kun drejer sig om råstoffer, hvorfor jeg ikke kan komme dybere ind på dem, på grund af mine allerede før nævnte argumenter.

Men jeg bemærker, at Atassuts ordførers bemærkninger, hvor det ser ud til, at de er mere enige i Anders Fogh Rasmussens ind mig, selvfølgelig kan man sige det, men selvfølgelig er jeg ked af, at de i stedet for at være enige med mig, er enige med Anders Fogh Rasmussen.

Og Demokraternes ordfører, hvor han blandt andet også siger, at man ikke skal komme ind på nogle unødige overlapninger, og til det skal jeg sige, at det overhovedet ikke er min intention, jeg tror, at nærværende forslag vil få en god indvirkning på Grønland, og Landstinget bør også arbejde med denne problematik, ligesom Folketinget også behandler det. Det er Folketinget der skal foretage denne beslutning, og såfremt Folketinget ikke vil komme ind på denne problematik, så kan Landstinget ikke alene gøre det. Men Landstinget bør behandle nærværende problematik.

Og jeg vil gerne takke Anthon Frederiksens fulde støtte til mit forslag, men spørgsmålet om, hvor mange mennesker der skal sendes til forhandling, det er ikke noget, jeg herfra kan tage stilling til.

Men jeg  mener, at når Anthon Frederiksen har sagt det, så bør samtlige landstingsmedlemmer være baggrund for behandlingen af nærværende sag, og som Landsstyret også var inde på det, så er det en stor opgave, man ikke uden videre kan opnå, der er mange ting vi skal arbejde hårdt for, der er mange hurdler vi skal igennem, også fordi det eventuelt kan være, at det også har nogle berøringsflader med den danske Grundlov, som Dansk Folkeparti også var inde på, men det skal vi have afdækket.

Og jeg er overbevist om, at vi på et tidspunkt opnår fuld ejendomsret til undergrunden og de rigdomme der ligger der i, det er jeg overbevist om.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Jeg siger også tak til den opbakning Landsstyret fik i forhold sin besvarelse til forslagsstillerens forslag, og det er så flertallet af partierne der skal støtter det. Og jeg kan også konstatere, at Inuit Ataqatigiit udtaler sig som sådan, fordi jeg allerede har regnet med det, fordi det er fuld ejendomsret fordi vi kun fokuserer på råstofferne. Og beslutningen om fuld ejendomsret til landet, så bør vi her afvente på Selvstyrekommissionen som vi har fået oprettet, og den har været bekostelig, og deres arbejde vil blive fremlagt overfor Landstinget om kort tid, og når vi har fået diskuteret den, så skal vi ind på den, og have en diskussion om alt dette.

Og derfor er jeg overhovedet ikke forundret over, at flertallet går ind for Landsstyrets svarnotat. Og jeg er blandt andet også glad for, at forslagsstilleren indledningsvis nævnte at vi har skrevet et brev til den danske regering med hensyn til forhandlinger omkring råstofordningen, og vi håber så på, at vi kan have en god forhandling med den danske regering, og et er så mit store håb på det område.

Her med hensyn til vores folketingsmedlemmer Lars Emil Johansen og Kuupik Kleist, og at de lyder som om, at de har fået afslag på forslaget. Jeg forstår det sådan, at regeringen har besvaret med, at det er de berørte parter, at det er regeringen og Landsstyret, jeg forstår det ikke sådan, at det er sådan at man har givet afslag på det, fordi det er regeringen der har behov for en henvendelse fra Landsstyrets side, selvfølgelig vil vi fra Landsstyrets side også ønske, at når et flertal har taget en sådan en beslutning, så regner jeg så med, at efter at Selvstyrekommissionen har fremsat sit arbejde, og når vi har fået det behandlet, at vi skal have nogen kontakt til vores folketingsmedlemmer omkring denne sag.. Og det er så den arbejdsmetode vi skal bruge, det regner jeg med.

For selvfølgelig kan jeg også gå fuldt ind for Demokraternes ordførerindlæg, at vi så vidt muligt skal lave nogle overlapninger, da sagen allerede pågår, vi er allerede blevet enige om, at vi skal have overtaget ejendomsretten til landet, og her er man endt ikke startet med forhandlingerne endnu, og derfor med hensyn til at man gentagne gange fremsætter nogle forslag, at der så kan komme sådanne nogle bemærkninger, at der kan ske overlapninger, det skal jeg fuld ud gå ind for, at der ikke sker sådanne nogle overlapninger ? sagerne pågår, og vi regner så med, at vi i enighed i fuld enighed kan gå ind for overtagelse af ejendomsretten, også fordi vi alle er blevet enige om det.

Og selvfølgelig man vi ikke før opgaverne er blevet færdige, så kan vi ikke sige noget om, hvordan resultatet bliver, og vi må så afvente det som Landsstyret og flertallet af partierne har sagt, at det er når Selvstyrekommissionen er færdig med deres arbejde, så kan vi vende tilbage til det, og få en meget stor debat omkring dette forslag efterfølgende.

I henhold til vores fra Landsstyret omkring den danske regeringsleder ikke har givet direkte afslag, det er sådan vi har forstået det. Selvfølgelig når Landsstyret har rettet henvendelse, så skal i tage denne sag uanset at folketingsmedlemmerne har fremsat sådan nogle forslag, og uden at forstå det som en afslag, så kan vi få det undersøgt, og hvilke argumentationer der har været, at de har givet afslag på et beslutningsgrundlag helt hen over hovedet på myndighederne, det er det, men jeg er glad for, at Landsstyrets bemærkninger får fuld opbakning, det er jeg glad for.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og den næste er  Per Berthelsen, Demokraterne, og efterfølgende Jensine Berthelsen, Atassut. Og så er det Per Berthelsen.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Når vi begynder at konkurrere nogle gange, så kan det nogle gange sætte spørgsmålstegn ved at vi nogle gange skal aflevere vores ordførerindlæg skriftligt, men nogen gange er det jo blot på sin plads, fordi vi nu har noget at henholde os til.

Jeg er slet ikke enig med Kuupik Kleist i hans bemærkninger. Og at nærværende forslag vil være en hindring for de sager der er under behandling. Men det er blot et bredt fundament vi gerne vil have til nærværende forslag, som Landsstyret også kom ind på, således at der ikke sker overlapning sted, og dermed også undgår, at man kommer i tvivl i sin behandling, og Demokraterne har allerede været inde på det, hvorfor vi opfordrer til denne arbejdsgang, fordi vi ved, at der er mange andre ting over de daglige problemer, som vi også skal behandle, og det er også for ikke at give alt for tidskrævende store arbejdsopgaver, som allerede pågår.

Vi synes ikke at Kuupik Kleists forslag er en problemskaber, den er helt på sin plads, og jeg er overbevist om, at vi inden for den nærmeste fremtid også kommer til at have en bred debat, og det er jo også noget som vi også er klar til at deltage i.

Det er blot en berigtigelse, fordi det ikke skal forstås sådan, at vi blot skøjter let henover nærværende forslag. Vi siger blot, at vi respekterer det arbejde der allerede pågår, således at vi undgå overlap på de arbejdsopgaver der allerede er igangsat.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Så er det Jensine Berthelsen, Atassut. Derefter er det Jens Napaattooq, Siumut, men først Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Der er sikker tvivl blandt tilhørerne, at man snakker om ejendomsret her, og her skal jeg præcisere, at de ting som Kuupik Kleist har vedlagt som bilag, også har medtaget en debat i Folketinget vedrørende Grønlands undergrund, men vi skal ikke bruge det som en undskyldning for, at vi snakker om selve undergrunden.

Men Kuupik Kleist skal ikke få folk til at tro, at vi tror mere på Anders Fogh Rasmussen, vi har brugt det som en sidebemærkning i vore ordførerindlæg, og når vi det så læser det bilag der, så har det været en lidt ubehagelig debat i Folketinget, selvom Statsministeren Anders Fogh Rasmussen har været inde på, at man allerede har påbegyndt en debat vedrørende denne sag, således netop fordi at når vi begynder at diskutere, så kan vi blot komme til at hindre hinanden, og i vores mål må det være sådan, at vi har en åben dialog med Folketinget, og også undersøger de politiske forhold, og så skal man også vurdere om man er uenig i en given sag, men alt i alt så er der ingenting, vi er uenige om ejendomsretten til Grønland. Men selvfølgelig skal arbejdet også pågå meget meget minutiøst men såfremt vi går efter Kuupik Kleists forslag, så kommer vi blot til at bruge en masse midler til det, og det vil så også betyde, at vi kommer til at overtage en masse arbejdsopgaver, som den danske regering for tiden sørger for.

Vi er overbevidst om at det ikke er noget, som kan ske fra den ene dag til den anden, hvorfor vi fra Atassuts side skal opfordre til som Demokraterne var inde på det, således at vi ikke kommer ind på konfrontationer, vi må koordinere og tilrettelægge.

I disse dage er der en masse forslag, som også har berøringsflade med selvstyrekommissionen, der er også nogen ting der vedrører retsvæsenskommissionens arbejde. Hvorfor gør man det, når vi til efteråret kommer til at behandle disse store betænkninger, i stedet for at bruge en masse tid på det her og nu.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Jens Napaattooq, Siumut og efterfølgende Aqqaluk Lynge, men først Jens Napaattooq. 

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Inuit Ataqatigiits ordfører begrunder sine ting i en folketingsdebat og ud fra forholdene fra Færøerne. Og der mener jeg, at vi må sige at vi nu holder møde her i landstinget og ud fra de mål landsstyret og landstinget har sat sig, så har vi også meget utvetydigt begrundet vores argumenter i vores indlæg.

Og det er vedrørende råstofferne og brændsel og det er jo også det som vi har sat os som mål, og det er det vi også har været inde på.

Man er tilbøjelig til at tro at Færøerne og her skal vi også sige, at først allerede sidst i 40?erne fik Færøerne hjemmestyre og først sidst i 70?erne.

Og det betyder så også, at det er nogle forskellige historiske forløb vi har været igennem, og som eksempel skal vi sige, at da nordmændene forsøgte at overtaget Nordøstgrønland fra Danmark, hvor vi blot stod som tilskuere uden at kunne gøre noget, så gjorde danskerne det, så har de i Haag fået en gennemtruffet en retssag, der betød at nordmændene tabte og danskerne fik rådighedsretten over Nordøstgrønland.

Allerede i 1975 har man også fremsat et forslag om ejendomsretten til jorden, hvorefter den daværende statsminister Anker Jørgensen sagde, at der overhovedet ikke var noget at rafle om. Men da forholdene har ændret sig og som man også flere gange var inde på. Så sagde Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, og Lars Emil Johansen, Siumut har også stillet forslag,  hvorefter det blev behandlet under et åbent møde, i stedet for et lukket møde. Men Kuupik Kleist siger, at nogen også er lidt utvetydige meninger, hvorfor vi også vil opfordre ham til at han skal komme med nogen helt utvetydige forslag, som man ikke kan misforstå under behandlingen. Men arbejdets gang.

Den daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt var blandt andet også inde på at rette en henvendelse til Danmark vedrørende undergrunden. Og efterfølgende så har Mikael Petersen også rettet en henvendelse med deltagelse fra Inuit Ataqatigiit og efterfølgende, da der kom et nyt landsstyre, så har det nuværende landsstyremedlem Finn Karlsen også rettet henvendelse.

Og vi har ikke fremsat vores ordførerindlæg blot for at forhale sagen, men fordi vi ønsker at sagen bliver behandlet grundigt og meget varsomt, som Atassut også var inde på og kom med nogle forskellige argumenter. Og derfor kan vi ikke færdiggøre arbejdet hverken i morgen eller i overmorgen, men vi skal finde den allerbedste løsning til det bedste for hele det grønlandske samfund.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste der får ordet er Aqqaluk Lynge og efter ham Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, men først Aqqaluk Lynge.

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Nærværende forslag er et forslag som er velargumenteret som vores folketingsmedlem har stillet, og det er sådanne forslag af den art, vi ønsker her i salen. Og det vi behandler her er interessant ved at den danske statsminister i sin besvarelse også tog et par uklare ting op, hvor man blandt andet kom ind på at Grønland ikke kan behandles som Færøerne og da der så blev spurgt om hvorfor forholdene var sådan, kom der ikke noget klart svar. Men i hans besvarelse under folketingsdebatten kan man blandt andet set, at staten mener, at det der er foregået på Færøerne har været en fejltagelse, fordi grundloven har man blandt andet overtrådt, det er der flere professorer der har nævnt.

Dengang husker jeg udmærket, da vi også snakkede om dem her, hvor man foreløbig stoppede ved det. Og der er råstoflovgivningen og at hele området bliver overtaget af Grønland. Og den sag har pågået i rigtig mange år, og det daværende.

Og jeg håber også på, at når landsstyreformanden får tid til at være tilstedeværende her i salen, så vil han måske kunne svare de spørgsmål om hvordan man forholder sig til ejendomsretten til Grønland.

Og det man skal skelne mellem er den nuværende hjemmestyreordning og der er det sådan, at vi ikke bliver godkendt som et folk, så kan vi ikke blive behandlet som et særskilt folk, men som et ?almindelige danske borgere?. Og det vi ellers kom ind på ILO nr. 169, nemlig konventionen, hvor man skal redegøre for hvordan vi står som et folk. Og vi skal også huske på, at når vi prøver at se på spørgsmålet fra den måde, og det har landsstyret også allerede redegjort for deres initiativer, og det er selve det det drejer sig om råstofferne og administrationen af det.

Men de mest grundlæggende rettigheder med ejendomsret til landet, og at det så også fremkommer i lovgivningen, det skal behandles i folketinget. Hvordan skal vi prøve på at begrænse vores folketingsmedlemmer om hvad de skal kunne tale om dernede. Som Kuupik Kleist og Lars Emil Johansen har haft fremlagt i folketinget som medlemmer af det ting, der håber jeg så på, at landsstyret også ville kunne færdiggøre den del af arbejdet der også vedrører råstofferne.

Men hvad angår den del der vedrører vores rettigheder som folk, der håber jeg så også på, at det så vil blive taget op igen under selvstyrekommissionen betænkning, når den bliver diskuteret.

Vi i Inuit Ataqatigiit vil gerne sige tak til alle partierne, idet de også lægger vægt på nærværende spørgsmål og sagen her stopper jo ikke ved afslutningen af denne debat. Og jeg er også overbevidst om, at man også ville vende tilbage til den i folketinget, når statsministeren også har nævnt, at han er åben for en ændring af hjemmestyreloven. Det bliver så spændende at se, hvad det er han mener med det.

Men det som vi må sige klart og kort om regeringen eller landsstyret kan svare på det, hvorfor behandler man Færøerne på en måde, mens man behandler Grønland på en anden måde? Kan man komme med et svar på det?

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er meget ærgerligt i denne sag som er af så stor betydning for både landet og dets befolkning, at man i debatten, at landsstyreformanden ikke deltager i større omfang. Og ud fra det jeg kan se, så bør han ellers være den der skal komme med nogen besvarelse i det meget vigtige spørgsmål her.

Et af det, som jeg ikke har forstået i den sag er, at ligesom man i folketingsdebatten og med hensyn til de forskellige papirer der er vedlagt og ud fra det vi kan se, så er det et meget vigtigt spørgsmål indenfor rigsfællesskabet der vedrører forskelsbehandling indenfor rigsfællesskabet. Her blev der blandt andet sagt at overdragelsen af ejendomsretten til Færøerne om formiddagen eller om eftermiddagen under en kaffepause, så har man godkendt overdragelse af ejendomsretten til Færøerne. Hvorfor skal man så have et så stort og besværligt arbejde med at få overdraget ejendomsretten til grønlænderne, hvorfor skal det tage så lang tid?

Siumuts ordfører nævnte i sit indlæg blandt andet, at det grønlandske samfund og vores ejendomsret og jeg citere ?at Siumut har siden starten arbejdet ihærdigt på det? og der er så blandt andet det som de arbejdede for, og vi er vidende om, at Siumut allerede har bestået det i 25 år. Om ejendomsretten i løbet af 25 år, når man tager alvorligt, hvorfor man fra hjemmestyrets indførelse siden 1979, hvorfor man ikke har fået det overdraget den grønlandske ejendomsret. Skal vi mon vente 25 år endnu, når Færøerne sådan uden videre, uden problemer kan overtage både kompetencen og ejendomsretten til deres eget land.

Hvorfor skal Siumut bruge over 25 år med hensyn til at behandle denne sag så vanskelligt? Det er ejendommeligt i denne forbindelse. Derfor vil jeg blot opfordre Siumut i den forbindelse med hensyn til den meget klare forslag og som ikke kan misforstås.

Hvorfor de 2 store partier fremlægger det som noget der kan misforstås. Og det vil jeg gerne have klarhed over. Jeg har uden at få en misforståelse og med klarhed ud fra de papirer, så kan jeg se, at det er et meget klart forslag, og dertil kan jeg se, at det er kompetencen der vedrører råstofferne.

Selvfølgelig  har tilknytning til det, men den har tilknytning til ejendomsretten og kompetencen til undergrunden. Og landsstyret arbejder allerede med den sag og at man ikke bør afvente betænkning fra selvstyrekommissionen, for det er en meget klar sag.

Og ikke mindst med hensyn til kompetencen og dem der skal tage beslutning om dem, at det er i folketinget og fordi de er deroppe så sagde Inuit Ataqatigiits ordfører blandt andet at denne kompetence som vi skal tage beslutning om, den ligger over i den danske regering. Og den debat der er pågået i Danmark og ud fra det vi kan se, så går størstedelen af folketingsmedlemmerne i princippet ind for forslaget.

Men de eneste som der har sat spørgsmålstegn ved en henvendelse fra det grønlandske landsstyret. Det er det eneste som de har sat spørgsmålstegn ved. Og det et derfor jeg støtter hvor mange tusinde procent til Inuit Ataqatigiit, fordi jeg har fuld forståelse for sagen, og derfor ønsker jeg, at det er så det samlede landsting i fuld enighed støtter en snarlig henvendelse fra landsstyret til den danske regering. Fordi man kan jo ikke sætte spørgsmålstegn ved det land vi betræder, hvem der ejer den og hvem der skal have kompetenceordningen. Det er overhovedet ikke noget man kan være usikker over.

Og derfor vil jeg blot håbe at udsagnet om at man har misforstået noget, at det ikke er korrekt og jeg vil blot indstiller jeg, at I læser der er vedlagt, det er meget klart og det kan ikke misforstås. Og ud fra det jeg kan forstå, som forslagsstilleren også siger, så vil man eventuelt fordreje sagen, således at de går over til lovgivningen vedrørende råstoffer. Det er måske flertallet af jer, som har misforstået dette forhold.

Forslagsstilleren har meget klart foreslået, det er ejendomsretten til landet, hvem der skal eje landet og have kompetencen over den.

Og derfor som Inuit Ataqatigiits ordfører også brugte dette ord, som man overhovedet ikke kan komme udenom, det må jeg lige citerer ?at i vores gensidige tillid  og vores åndelige liv, at vi på alle områder har tryghed, det har berøring med denne sag, som har meget stor tilknytning til os alle sammen?.

Med hensyn til denne sag, det er så ejendomsretten til landet og fuld kompetence til landet. Og det vil give noget meget stort både på det åndelige og kropslige til det grønlandske samfund. Den vil give meget store kræfter til det grønlandske folk og derfor med hensyn til at man stiller sig uforstående an, at man overvinder dette og man blot kræver over for den danske regering, at grønlænderne nu gerne vil have både ejendomsretten og kompetencen over for landet. Man bør ikke vente på den i flere år.

Og betænkningen fra selvstyrekommissionen at man skal afvente på den, det bør man jo ikke gøre. Hvis det er muligt, så kan vi lige så godt have fået den ejendomsret siden i går og denne kompetence. Vi kunne måske eventuelt have fået den siden 1979. Det bør have været sådan. For hvem kan sætte spørgsmålstegn ved at Grønland og man kan end ikke sætte spørgsmålstegn ved det.

Hvis vi skal udnytte vores ressourcer ordentligt, altså kræfterne, fordi det blev også sagt, så skal vi ikke lave nogen overlapninger af alle igangværende opgaver og måske ?ikke skabe unødige problemer?. Det blev der sagt blandt andet.

Selvstyrekommissionens betænkning vil blive behandlet på efterfølgende tidspunkt, ja det er også helt i orden, vi skal nok behandle den. Men det denne sag der er af så stor vigtighed for det grønlandske samfund, den bør snarest og uden at sætte spørgsmålstegn ved er det nødvendigt, at man gennemføre den og det vil jeg lige præcisere. Selvfølgelig så efterlyser man en ordentlig forvaltning og det er heller ikke mærkeligt, som vi skal stile hen i mod en ordentlig forvaltning.

At den daværende danske regeringsleder og hans udtalelser omkring Grønlands ønske om fuld ejendomsret til landet, den ved vi. Han sagde at det bør overhovedet ikke rafles om, at den danske regering har så stor øvrighed over for os, det bliver blot dokumenteret ved at han har sagt sådanne. Fordi det er ligesom at vi skal have nogen myndighed hvor vi er bange for og er overgivende over for de danske.

Jeg mener, at disse dage er ovre nu og hvis vi prøver på at leve hvor vi er lige i forhold til danskerne, selvom Siumuts ordfører har nævnt, at Grønland først kom ud af kolonien i 1979. Det er ikke tilfældet.

Grønland overgik fra kolonistatus den 5. juni 1953 i henhold til grundloven og det vil så sige 5 år efter at Færøerne ikke længere var nogen koloni. Vi har kun 5 års forskel mellem Færøerne. De fik deres kolonistatus ophørt i 1948. Derfor er der ikke noget grundlag for at tale om sådanne.

Derfor vil jeg gerne have, at man har forståelse for at det er meget alvorligt, vores alvorlige arbejde med hensyn til ejendomsretten til Grønland. Jeg mener, at I bør tænke nærmere over det, fordi det er jo et beslutningsforslag her om at det pålægges landsstyret retter henvendelse. Selvfølgelig håber jeg på, at der ydes støtte til forslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit og den næste bliver så landsstyreformanden.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Selvfølgelig skal man være velforberedt i sine forslag og velargumenteret og det lægger vi også meget vægt på i Inuit Ataqatigiit. Og vi må også indrømme, at ved nærværende landstingssamling, så er mange af de spørgsmål vi har været igennem her har været dårligt forberedte og dermed også været tidskrævende for vores arbejde. Med nærværende forslag synes jeg ikke kan siges at være sådan ubetydelig, der er af stor betydning. O

g selvom der er nogen der har sagt, at der er nogle andre arbejdsopgaver der er mere påtrængende, så synes jeg, at det for Grønland og også for fremtiden er et af de mest påtrængende spørgsmål, spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden.

Og efter at have sagt det, så skal jeg også sige, at jeg har bemærket at nærværende forslag også berører de følelsesmæssige på et meget stærkt område, hvorfor jeg i debatten var tilbøjelig til at forblive følelsesladet, og det havde jeg ikke troet man ville være meget enig og hvor man også vil være med til at tage nogle beslutninger som var langsigtede. Men jeg har også vedlagt en masse papirer hvor jeg også mente at de så også kunne være med til at underbygge mit eget forslag. Havde det været et lemfældigt forslag, så havde jeg blot givet et enkelt ark til mit forslag, men lad det ligge.

Men at vi har folketingsmedlemmer fra Grønland, så har man i de seneste dage, men også under vore landstingsdebatter her, så har man også stillet spørgsmålstegn ved hvilke rettigheder man har om hvor man også er tilbøjelig til at komme ind på deres rettigheder om hvilke forslag, det måtte spille, hvor man nærmest har brugt talerstolen her til at være belærende.

Og det ville have været på sin plads såfremt folketingsmedlemmet modarbejdede det grønlandske landsting og landsstyret og jeg ved godt, at det førhen er sket på den måde. Men vi nuværende folketingsmedlemmer også efter det jeg ved, så var vi ikke en eneste gang selvom vi nogen gange står i oppositionen her  i landstinget, så har vi ikke en eneste gang stillet et forslag, der modsagde landstingets politiske mål. Heller ikke landsstyrets mål.

Og derfor er jeg også enig i, at vi bør stå samlet og støtte hinanden især når det drejer sig om sager som berører hele Grønland og som berører hele befolkningen som helhed. Vi må ikke nå det punkt at vi bliver uenige om sådanne sager. Jeg skal også sige, at jeg mener, at vi må bruge alle veje for at få fremsat vores ønsker på vej mod selvstyre. Ikke bare sådan at vi kun skal benytte talerstolen her, men vi må i det mindste kunne fremføre dem overfor vores omverden, vore nabolande således at omverdenen også får større kendskab til Grønland, således at man også får kendskab til hvad for en vej Grønland har sat sig som kurs i sin videre udvikling. Afslutningsvis skal jeg blot nævne, at man under valgkampene både til folketinget og til landstinget så har Inuit Ataqatigiit meget klart lovet overfor deres vælgere, men også til ikke-vælgerne at man til stadighed vil følge denne sag indtil det bliver afgjort.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Også er der landsstyreformanden, hvorefter det bliver Jonathan Motzfeldt men først landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ved nærværende debat har man påpeget at landsstyreformanden har været for lidt interesseret, men jeg må jo også følge med i mit arbejde ligesom at jeg også hele tiden følger med i debatten gennem det interne højtaleranlæg. Og da det var landsstyremedlemmet for erhverv, der skulle fremlægge besvarelsen i henhold til vores arbejdsdeling og da jeg så er blevet nævnt direkte, så skal jeg lige komme med en uddybning.

Og jeg kan mærke at ejendomsretten til undergrunden er ikke noget man skændes og samtlige ordførerindlæg var også inde på, at det er noget vi skal opnå, ligesom landsstyret også har vilje til at få dette problem løst.

Det nuværende landsstyre Atassut og Siumut, det er ikke dem der har taget arbejdet på det og det ved det daværende landsstyre og andre partier som også har været inde på koalitionen. Og som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på det, så hvor de sagde, at man arbejder på embedsmandsplan og ikke på politisk plan. Det er jeg meget skuffet over, fordi Inuit Ataqatigiit selv har været i koalitionen, hvor de også har haft til at påpege de forskellige problemstillinger. Det er ikke sådan at denne problemstilling er dukket op her på det seneste, den har eksisteret i mange år. Det må alle kunne huske.

Med hensyn til ejendomsretten så sagde Kandidatforbundet, hvorfor vi ikke har overtaget dette ansvarsområde allerede i 1979. Og til Kandidatforbundets ordfører skal også huske på, at det grønlandske samfunds økonomiske situation ikke er det nemmeste.

Og med hensyn til ejendomsretten til undergrunden, såfremt vi så skulle overtage det, så vil det så betyde, at vores udgifter ville stige med 50-60 mill. kr. De forskellige forundersøgelser, landkort med meget mere, der bekoster den danske stat omkring 50-60 mill. kr. Såfremt vi allerede dengang havde overtaget det, så vil det have betydet, at vi skulle betale alle disse omkostninger. Og det betyder så, at man indtil nu har brugt omkring 1,5 milliarder kr. som den danske stat har bekostet. Såfremt vi allerede dengang havde overtaget ansvarsområdet, så var der ikke meget vil ville have opnået. Og det betyder så, at for eksempel at vi ville have bekostet forundersøgelser og landkorttegning med meget mere.

Men vor forgængere i landsstyret har også arbejdet ihærdigt på at få overtaget ejendomsretten, nu er man i færd med at overfører råstofforvaltningen, det er også et tegn på at landsstyret har arbejdet positivt, og vi må jo også rose dem. De har opnået en masse gode ting, og det må ordførerne også have for tanke. Og det er nemlig også vigtigt, at vi står sammen.

Men hensyn til det sikkerhedsmæssige område, og vi kan stå samlet der, så er det endnu af større vigtighed at vi også kan stå samlet om ejendomsretten til undergrunden.

Og jeg følger med i den debat der pågår her, og jeg har med stor opmærksomhed lyttet til de bemærkninger der er kommet her. Det er ikke sådan, at jeg bare fordi jeg ikke sad på min stol her i salen, så betyder det ikke, at jeg ikke følger med i sagernes behandling. Men vil arbejde for det bedste for Grønland, ligesom vi også skal samarbejde eller være med til arbejdet for at få ejendomsretten til Grønland.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Jonathan Motzfeldt, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg synes, at landstingsmedlemmerne må kunne forstå hvorfor jeg er kommet herop på talerstolen. Jeg tænker på de flere ting da jeg selv var landsstyreformand og hvor man ligesom sætter spørgsmålstegn ved dem.

Så skal jeg sige, at da Færøerne fik et større ansvarsområde, da var jeg ikke landsstyreformand og dengang den daværende landsstyreformand må have større kendskab til at komme mere nøjagtigheder.

Men når jeg skal sige noget kort om hvorfor vi køre på den måde, som vi gør. Landsstyreformanden kom ganske kort ind på det, og det er også helt korrekt, det han har været inde på. Det er sådan at de ikke-levende ressourcer i Grønland som vi kan drage nytte af, forundersøgelsen af disse og udnyttelsen af disse, når vi så når ind på det, så er den danske regerings administration som er med til at bekoste disse gøremål. Og derfor er den udgiftsfordeling også en fordel for os økonomisk.

Og jeg synes også, at Grønland såfremt det havde vilje, så ville de også have opnået det samme som Færøerne, såfremt det havde ønsket det. Men årsagen til at tingene går som de altid har gjort, er de forskellige økonomiske problemer og som Grønland fuldt ud ikke kan påtage side på grund af den prioritering man har lagt til grund for det.

Men den klare melding som landsstyret nu er kommet med, det har vi stor forståelse for, os der følger med i Siumut. Det ønske som landsstyret ønsker om en overtagelse af lovgivningsområdet er jo også forståeligt og derudover så har vi også dannet en selvstyrekommission, hvor spørgsmålet også  bliver berørt. Også uden at vente på dens betænkning.

At vi kan forny råstoflovgivningen er også et skridt videre frem, som landsstyret også har sat op til. Og det er jo også en af de veje som landsstyret påpegede. Derfor er ejendomsretten som vi ingen er uenige om, men det er benyttelsen af det og selve lovgivningskompetencen og vurderingen af det, det må vi også se på som er helt jordnært.

Jeg føler ikke, at jeg har sagt nogle modstridende oplysninger. Vi stiler alle sammen efter, at vi fuldt ud skal have ejendomsret over undergrunden og når vi så har overtaget det, og selv administrere det og forvalter det, så får vi også et kæmpestort ansvar. Og derudover så er vi også bundet til nogle internationale konventioner om miljø og undergrund med meget mere og det betyder så også, at det kræve stor administration og dygtige medarbejdere til at klare det. Hvorfor det er også på sin plads at der så har pågået under den brede debat.

Og det er blot for at præcisere nogen ting, da man alligevel har været inde og berører det.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Jens Napaatooq, Siumut for en kort bemærkning.

Jens Napaatooq, Siumut.

Anthon Frederiksen sagde, at der er kun få år fra 1948 til 1953, det er også korrekt. Men 1948 så har Færøerne fået et hjemmestyre, vi har fået hjemmestyre i 1979. Det har jeg præciseret.

Men i 1979 sagde vi helt klart i vores indlæg i Siumut og i forbindelserne omkring hjemmestyret i 1978, så har den danske regering sagt noget, at man ikke bør rafle om ejendomsretten, og det er det som er sagt, men at vi i vore 25 årige politiske liv i Siumut, så er der jo et af de vigtigste mål, så har vi arbejdet hen i mod den og nu kan du høre selv stedet, at den danske regering på nuværende tidspunkt laver noget, og ønsker at vi skal have nogen venlige samtaler omkring den. Derfor har vi opnået i løbet af de 25 år og på baggrund af påvirkning fra Siumut. Og hvis man skal sige sådan, så skal man også kunne vende den tilbage. Fordi du har ikke fremsat noget i den forbindelse.

Jeg mener, at det er alt for let, blot at give noget videre til andre partier.

 

At man har haft sådanne nogle rammer, at Færøerne fik hjemmestyre i 1948, de har ikke haft hel ejendomsret dengang. Og derfor med hensyn til at det kan være let at få den overtaget, det er ikke helt korrekt. Og vi kan nok lave sådan en løsning om formiddagen.

 

I 1953 så gik vi fra kolonistatus, men så skal vi også huske på, at det grønlandske samfund, hvis det har haft en folkeafstemning i 1953, så  kan man også forestille sig med hensyn til den historiske placering. Så kan man også regne med, at grønlændere blot vil gå ind for, at Grønland bliver en del af den danske stat. Og vi kan så blot være glad over, at der er taget sådan en beslutning dengang.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Per Berthelsen, også med en kort bemærkning.

 

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Det bliver ganske kort. Selvom det kan være mange ting, man gerne vil sige, fordi med hensyn til efter stor belæring fra Anthon Frederiksen, vil jeg blot udtale, at med hensyn til den meget ensidige fremlæggelse, så er det meget let, at sige noget, fordi vi skal jo ikke glemme, at kompetence og forpligtelser går hånd i hånd med hinanden og her kan man ikke komme uden om, at med hensyn til det, man vil diskutere og arbejde med hensyn til omkostninger, at de giver byrde for Grønland.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste bliver så Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Jeg føler, at det er nødvendigt, at jeg kommer herop til denne talerstol, fordi fra ordførerens indlæg, så kom man meget ind på, at Færøerne fik fuld ejendomsret over deres eget land i 1990, og at man så vil prøve på at sammenstille Grønland og Færøerne.

 

Jeg mener, at det er vigtigt, at få præciseret i 1990, så var Grønlands vestkyst eller kyst og hvordan den er blevet kortlagt, hvor langt man er nået i 1990 og i dag  alene med hensyn til kortlægningen af den grønlandske kyst, den er end ikke færdig og først nu er ved at være færdig.

 

Jeg mener, at det er meget vigtigt også med hensyn til det, at disse arbejder, der blev udarbejdet fra GUS, det må vi tage med tak for. For hvis vi ikke har gjort det, gad vide, hvem der ville have bekostet alt disse kortlægningsarbejder, som har været opgaver indtil dato. Vi skal også huske på i Landstingsarbejdet, at man fra GUS er ved at gå i gang, at man ud over den 200 sømilegrænse og op til 300 sømilegrænse, så laver man undersøgelse af havområdet og får dem kortlagt.

 

Derfor er det også meget vigtigt, at disse allerede igangværende opgaver, at man også er opmærksom på sådanne sager, for hvis vi overtager sådanne ansvar for det, så er det også omkostninger, der vil spille ind på det område. Derfor med hensyn til, at man sådan uden videre kan få den overtaget eller bruge den, jeg mener, at man skal være påpasselig med det og det blev også sagt klart fra Demokraternes side, at forpligtelser også går hånd i hånd ved overtagelse af kompetencerne. Det er sådanne nogle områder, man skal være meget opmærksom på. Og derfor med hensyn til sådanne store kommissioner, og deres arbejde, som allerede er i gang, at man sådan utidig kommer frem og fremsætter forslag. Så må man sætte spørgsmålstegn ved, om Landstinget ikke skal holde op med at lave nogle kommissioner og lave noget arbejde.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste bliver så Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Først med hensyn til det, der blev sagt fra Inuit Ataqatigiits side, at det er Landsstyrets besvarelse, ud fra den overskrift, man har fået i den danske og i gåseøjne, så har man fået den overdraget den råstofforvaltning og efterfølgende, så er det jo partiernes indlæg, som er kommentarer til Landsstyrets svarnotat. Og hvis man skal forfølge denne forretningsorden, hvis man skal følge denne metode, så kan det være farligt og det som Landstinget skal være opmærksom på. Fordi det er Landstinget, der laver lovgivningsarbejde og det er så Landstinget, der skal diskutere deres egne forslag. Her er det ikke det vigtigste, hvordan Landsstyret kommer med en besvarelse.

 

Og med hensyn til at vi ikke skal nogle overlapninger i diskussionerne og i politiske debatter, så må jeg endnu engang præcisere, at her er der tale om to talerstole. Der er en talerstol i Folketinget. Vi har også en talerstolen her i Landstinget. Og de to er vigtigste i den her forbindelse, det er, at den danske regering gav jo ikke fuld afslag. Men i hvilken som helst afstand?kan man jo ikke se, hvad den danske regering mener.

 

Og derfor med hensyn til ejendomsretten og spørgsmålet til ejendomsretten til undergrunden, det er den grønlandske landsting, der skal behandle den. Folketingsloven., der er det Folketinget, der skal behandle den. Men spørgsmålet om ejendomsretten til Grønland, den skal komme fra Grønland. Og i Landsstyrets svarnotat, så kan man jo få den præciseret, at man skal arbejde for, at det grønlandske samfund får ejendomsretten til undergrunden.

 

Hvorfor vil man blot ikke tage vel imod dette forslag om, der skal være en forhandling omkring dette spørgsmål. Jeg mener, at oprettelse af kommissioner, at man bruger dem, som noget fejlende element her i Grønland i misforståelse.

 

Jeg husker på, da vi oprettede den Retsvæsenskommission, som var det den danske justitsminister, der skal få det videre arbejde og det er så det, man oprettede en kommission. Og uanset om kommissionens arbejde går i gang og hvis, der er noget, som man udmærket kan se, hvor der kan laves nogle rettelser, så kan man også få dem. Hvorfor kan vi bruge denne metode? Det siger jeg altid, at når denne og denne kommission er færdig med sit arbejde på et eller andet tidspunkt, så kan vi tage dette spørgsmål op.

 

Med hensyn til de vigtige spørgsmål omkring ejendomsretten til Grønland. Det er et meget centralt placeret, i og med, at vi skal behandles som et folk. Det er ikke første gang  den kommer op, men i forbindelse med videreudvikling af Landsting- og Landsstyrearbejdet, det må gå sammen. Det kan jo ikke være sådan, at sagerne hænger jo sammen. Og nu mener vi ikke, at vi blot skal forhandle ud fra, at der er en kommission, der arbejder med den.

 

Og at vi har sagt, at det er Landsstyreformanden, at han vil have, at det skal koste 50-60 millioner kroner for at få den overdraget. Og i hjemmestyret, så står der jo, at parterne ikke skal tjene eller have nogen omkostninger i forbindelse med sådanne nogle overtagelser af kompetencer.

 

Hvis den danske regering har indgået med hensyn til kortlægning og lignende, så er det jo den danske regering, der har forpligtelse til at lave nogle forhandlinger med Grønlands Hjemmestyre om at få fordelt udgifterne.

 

Derfor med hensyn til, at man skal være bange for, at vi ellers skulle have betalt 1,2 milliarder kroner, det er blot noget, der er taget ud af luften og ikke i henhold til noget hjemmestyrelovgiving. Selvfølgelig kan man prioritere forslagene om for eksempel med hensyn til, at præsterne får hjælp i deres opvarmning i diverse kystbyer. Jeg mener, at man ud fra sådan forslag, så er det meget beklageligt, man betjener dette forslag.

 

Og dermed om Grønland ikke længere har fået kolonistatus og 1953 eller 1979, det vigtigste er jo, at man  siden 1950?erne med hensyn til den daværende danske regering, at man har haft en tvetydig mening om atom. Og kolonien har man fortsat efter at man har ophørt, at Grønland ikke længere er koloni.

 

Og det, der blev nævnt, at de danske folkevalgte og arbejdet i Folketinget, og at man laver en retssag ud af det, så blev det sagt i Folketinget, at i denne sal, der skal man ikke tage stilling til, så længe retssagen pågår. Det bør ellers også være tilfældet med Hingitaq 53-retsagen til højesteret, hvor det er det grønlandske og Danmark, det er en sag, som den danske regering arbejder med hele tiden. Og derfor med hensyn til, at vi skal have ejendomsret, hvor vi så bliver et enigt samfund og så Landsstyrets forslag om, at Landstinget bør tage en beslutning uden at få den forhandlet. Det skal nok være på sin plads.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut. Det skal være for en kort bemærkning.

 

Jensine Berthelsen, Atassut.

Der er ingenting vi skændes om. Jeg synes ikke, hvorfor Inuit Ataqatigiit gerne vil skændes. Det er bare et spørgsmål om, hvilken skridt vi skal tage, når vi går på usikker is. Vi vil gerne gå forsigtigt og være klar til at være varsomme. Det kan være, at I gerne vil gå og springe fra den ene isflage til den anden.

 

Vi kæmper alle sammen for, at vi skal have det største ansvar for det. Vi har allerede flere gange henvist til den store Selvstyrekommission. Den er allerede i gang med at fremkomme med deres forelæggelse. Og det har også noget med vores prioritering. Vi har allerede været inde på, at vi skulle holde afstemning om Grønlands selvstyre og det har man også taget hul på. Og Landsstyret har endnu engang påpeget økonomien, men vi må vurdere det sådan, at der ikke er grund til at skændes om den sag, men når den rigtige baggrundsmateriale forelægger med Selvstyrekommissionens betænkning, så skal vi nok behandle sagen. Vi kan ikke være uansvarlige over for befolkningen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur og Boliger, Siumut. 

Jeg vil heller ikke undlade, at komme med nogle præciseringer. Især når man har fulgt med i hele debatten, så kan man være tilbøjelig til at finde noget uklart.

 

Først skal jeg lige gøre klart, som sidste taler også var inde på  det. Josef Tuusi Motzfeldt har svært ved at forstå med hensyn til partiernes besvarelse og med hensyn til Landsstyrets besvarelse. Forslagsstillerens overskrift er meget klart. Det kan ikke misforstås, men forslagsstilleren har i sin forklaring til i sin argumentation, det er jo også det, som han også har brugt i sin argumentation, hvor han afslutter,

 

?at jeg foreslår Landstinget pålægger Landsstyret ved førstgivne lejlighed at påbegynde forhandling med den danske regering om ejendomsretten til undergrunden.?

 

Det må være essensen i forslaget, idet han foreslår, at Landstinget pålægger Landsstyret ved først førstgivne lejlighed at påbegynde forhandling med den danske regering om ejendomsretten til undergrunden.?

 

Og derfor er Landsstyrets besvarelse ikke til at misforstå. Man har lagt vægt på, at man afventer Selvstyrekommissionens betænkning, hvor man også vil komme ind på en forhandling med den danske regering vedrørende ejendomsretten.

 

Jeg synes, at Landsstyrets besvarelse er utvetydig. De kom også med en melding om, at det er arbejde, der skal foregå meget omhyggeligt, også i tilknytning til Selvstyrekommissionens betænkning, og at det så også bliver behandlet i tilknytning til Landstingets besvarelse til den kommende betænkning. Lige som man også skal være beredt på, at det får berøringsflade med en masse andre ting, blandt andet Grundloven.

 

Og derfor er det underligt, at oppositionen lige som nedgør det svar, de har fået fra de andre partier og fra Landsstyret. Og derfor vil jeg gerne præcisere, at Landsstyret også samtidig lægger meget stor vægt på, som Landsstyremedlemmet for Erhverv og Råstoffer også var inde på, at med hensyn til ejendoms- eller spørgsmålet om ejendomsretten til jorden, så er det vigtigt , at det bliver formet således, at det bliver til et forhandlingsoplæg. Landsstyret lægger også vægt på, at både Landsstyret og Landstinget har et godt samarbejde med Folketingsmedlemmerne.

 

Men med hensyn til krav, som Landsstyret også stiller og også for at udnytte Kuupik Kleists forslag, at det efterhånden er blevet hastende med de ting, som Grønland skal overtage, nemlig administrationen af råstofferne, at vi så også selv får en selvstændig lovgivning omkring råstoflovgivningen, hvor Landsstyret også ønsker, at det bliver godkendt af Landstinget.

 

Jeg synes, at det absolutte flertal i Landstinget går ind for disse ting, hvorfor behandlingen af Kuupiks forslag ikke har været forgæves, men også betyder, at det også har givet grundlag til det videre skridt, selvom så vidt jeg kan se, fordi det er et beslutningsforslag, så er det et absolut flertal, der støtter Landsstyrets besvarelse. Det skal forstås sådan, at man forkaster Kuupiks forslag, men fordi man er enig i den besvarelse, som Landsstyret er fremkommet med.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet er Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ja, jeg skal nævne, at vi i Inuit Ataqatigiit holder fast ved, at man nærmere redegør for de rettigheder, man har og på den anden side også ser på den forskel, der er mellem den danske og den grønlanske administration.

 

Og Landsstyremedlemmet, som lige var inde på det, så har man den 8. januar 2003, hvor man henvendte sig til Erhvervs- og Økonomiministrene i Danmark og anmodede om en forhandling omkring råstoflovgivningen. Vi har ikke kendskab til, hvad for et grundlag, man har for det, selvom vi dengang var i koalition. Det har vi  ikke fået forklaring på, hvorfor vi ønsker og håber, at Landsstyret også kommer med en nærmere redegørelse om det vedrørende dette spørgsmål. Og lige som det arbejde, der er pågået, så måske er vendt om, da ønsker vi så også, at nærværende spørgsmål bliver redegjort nærmere for, her i Landstinget om, hvilke meldinger, man er kommet frem til med erhvervsminister Bent Bentsen.

 

Det er kedeligt, at man ikke kom til enighed her i Salen, men forholdene, men det forholder sig sådan, det synes vi er beklageligt, fordi man ikke tager politisk stilling til vores forslag, men blot modarbejder den, også fordi vi samarbejder med Landsstyret, når vi er enige i sådanne ting, men at man fordrejer tingene, det kan vi selvfølgelig ikke acceptere.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. 2 minutter.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

Ved nærværende debat, jeg ved ikke, hvordan det kan siges, i gåseøjne trusler, millioner og milliarder, der har været nævnt og overtagelser af ansvarsområder, hvor Demokraterne lige som var bange for at tage et ansvar. Det undrer mig ikke, at Demokraterne er bange for, at overtage sådant et ansvar. Men Hjemmestyre, når man ser på hjemmestyreloven, så kan man også se, at ved overgivelse af forskellige ansvarsområder, så skal man forhandle med den danske regering vedrørende økonomien bag disse. Og derfor synes jeg, at den trussel er grundløs.

 

Siumuts ordfører sagde det godt nok og jeg må også indrømme, at i mit medlemskab i Landstinget i 8 år, har jeg ikke selv stillet nærværende forslag, men som Siumut  har jo også siddet i Landstinget i 25 år, så har de heller ikke selv taget sådant et punkt op og dem, der tager sådant et punkt er Inuit Ataqatigiit. Det ved alle og enhver, der har fulgt med i udviklingen.

 

Med hensyn til ønsket om overtagelse af sådant et svar eller ansvar er, det er slet ikke på sin plads, at man betegner det som at gå på usikker is. Vi går på fast is og Grønland er et land, som vi også bør være sikre på og derfor er disse trusler, man overtager et ansvar er det samme, som at gå på usikker is. Det er ikke på sin plads.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit også to minutter.

 

Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til rettigheder og forpligtelser, det må følges ad. Og det er vi også fuldstændig enig i og det glæder vi os til at komme til at, det er ikke sådan, at vi får nogle forpligtelser, at vi så ikke vil tage et ansvar. Nej, vi glæder os til ansvar og rettigheder kommer til at følges ad.

 

Og det er så de forhold, som et helt menneske gerne vil have. Og med hensyn til Selvstyrekommissionen, så glæder vi os selvfølgelig til at snakke om deres betænkning. Jeg ved ikke rigtig, hvad for en indstilling, de vil komme med, med hensyn til undergrunden og ejendomsretten til det og jeg ved heller ikke om vi også kommer til at være enige i deres indstilling. Og det er derfor, at jeg som medlem af Inuit Ataqatigiit er kommet med mit forslag, som jeg selv går ind for, men det kommer vi til at diskutere Selvstyrekommissionens betænkning, som også indeholder en masse andre ting. Og vi vil så også komme til at arbejde i flere år for at realisere de indstillinger, som Selvstyrekommissionen til den tid vil komme med her med rekommendationer eller indstillinger.

 

Men med hensyn til indførelsen af hjemmestyret, hvor der næsten er gået 25 år nu, så vil det også være på sin plads, at tænke på, at dengang man ville indføre hjemmestyre i Grønland, så betalte vi med ejendomsretten til undergrunden. Fordi den daværende gruppe netop for at opnå hjemmestyre måtte betale med ejendomsretten til undergrunden. Det var det, vi tabte og det er den, vi for at genopnå det, dengang tabte at vi har stillet nærværende forslag.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og så er det Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Hermed med hensyn til ordføreren fra Inuit Ataqatigiit udover ordførerindlægget, så sagde Josef Motzfeldt, at jeg gerne ville sælge ejendomsretten til undergrunden. Det er overhovedet ikke tilfældet.

Og sagde blot de reelle forhold, at de omkostninger, vi har til forundersøgelser, dem bruger vi mellem 50-60 millioner kroner og det er den danske stat, der bekoster den sag. Jeg sagde ikke vi skal sælge Grønland. Og det skal vi aldrig gøre.

 

Og med hensyn til 1,2 milliarder kroner og at jeg skulle have fremsat sådan noget trusler, at man får det til at lyde sådan. Det er ikke tilfældet. Det er ikke nogen trussel. Det er reelle forhold, jeg fremsætter og det må man også have forståelse for, for hvis vi har betalt for dem, så kan vi sige, at det bliver meget, meget få forundersøgelser, vi vil have gennemført.

 

Og med hensyn til, at man sammenstiller Færøerne kan udmærket ligge inden for Nuuk-fjorden. Og det er meget  anderledes og der er mange andre opgaver med hensyn til forundersøgelser, af olieefterforskning og masser af andre, der skal udføres. Det er helt anderledes. Og jeg mener, at man bør være glad for, at vi er sammen med den danske regering eller spanske?, der gennemfører sådanne nogle undersøgelser.

 

Og for et par dage siden, så blev det også sagt, at de 50 millioner kroner, man ikke længere skal bruge til olieefterforskning, så skal man bruge dem til noget andet. Og så vil jeg gerne spørge, hvorfra betalingen af disse 50 millioner kroner vil komme. Fordi samfundet har jo ikke råd til det. Og derfor kan jeg ikke acceptere, at man snakker om, at man vil sælge noget. Vi vil være med og det er så det daværende Landsstyre, der har igangsat arbejdet. Og det vil vi også fortsætte.

 

Og så med hensyn til Arqaluk Lynges indlæg, at det daværende Landsstyremedlem for Erhverv og hans skrivelse til Danmarks minister og det er på baggrund af Landstingsdebatterne og deraf ønske, så  er det daværende Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, som også har skrevet brev og Mikael Petersen og Finn Karlsen har også skrevet et brev. Det er ud fra Landstingets krav, fordi vi kan jo ikke gøre anderledes. Landsstyret kan jo ikke lave noget uden om Landstinget. Og jeg mener, at denne metode må respekteres og fortsættes, fordi det er overhovedet ikke hensigten, at Landsstyret arbejder uden om Landstinget.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja, og nu skal vi være færdige med debatten af dette dagsordenspunkt og så er det Josef Motzfeldt, der kommer med en afsluttende bemærkning til dette punkt.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Selvom det er meget alvorlige debatter, så er det også godt, at man siger noget, som kan trække på smilebåndet. Og selvfølgelig Landsstyremedlemmet sagde, at jeg aldrig har haft den mening. Det er, så vil det have kostet 50-60 millioner kroner med hensyn til ejendomsretten til Grønland. Og det er det, jeg gerne vil udtale.

 

Det er spørgsmålet om man vil have ansvaret for ejendomsretten og kortlægning og med hensyn til den grønlandsk-danske aftale, som hjemmestyrekommissionen har aftalt, at det ikke skal være, hvor den ene part enten ikke skal tjene eller have nogen omkostninger ved det. Det er det, vi har prøvet at sige. Og så med spørgsmålet med hensyn til ejendomsretten til undergrunden, så er det ikke spørgsmålet om hvor stort landet er, at Færøerne kan ligge i Nuuk-fjorden. Og det er så samfundets ønske om at have ejendomsretten til deres undergrund. Det er det, der er det afgørende og ikke landets størrelse.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

 

Ellen Christoffersen, Atassut.

Ja, jeg vil ikke gentage sagerne. Selvfølgelig med hensyn til de forhold, vi diskuterer, også fordi jeg har været Folketingsmedlem, så har jeg også fulgt godt med i sagerne, så vil jeg ikke undlade, at komme med nogle bemærkninger til den.

 

Selvfølgelig kan man blandt andet godt se, at der fremsættes nogle trusler. Det er overhovedet ikke tilfældet. Det er blot for at prøve at komme med nogle præciseringer om, hvilke ting man kan være bange over og at det er så på baggrund af det, at vi er med i debatten. Og derfor med hensyn til de allerede igangværende sager i kommissionen, at man så tager nogle sager op i tide og utide. Og derfor med hensyn til det, vi vil arbejde for at få formindsket omkostningerne, så hvordan kan vi så få realiseret, hvis man hele tiden har sådan noget dobbeltarbejde. Det er ikke ansvarlig politik. I forbindelse med overtagelse af  ansvaret og hvis man skal have forhandlinger om, at der skal nogen omkostninger med, at hvis det er sådanne nogle overvejelser man skal have, så kan man sætte spørgsmålstegn om man har overtaget ansvaret. Sådanne spørgsmål kan vi jo debattere til evig tid.

 

Det bliver blandt andet også sagt, at forslagsstilleren er Folketingsmedlem eller Landstingsmedlem Kuupik Kleist, at den er velargumenteret. Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om den er veldokumenteret eller velargumenteret, fordi man har brugt få linier, også fremsat forslaget og så tog man bilag ? indholdet af Folketingsdebatten og det, der blev beskrevet i aviserne. Og det er så argumentationerne.

 

Når vi ser i fremtiden skal fremsætte nogle forslag i Landstinget og så ud fra skriverier, er det så de argumentationer, vi skal fremsætte. Han burde ellers have fremsat mere klare argumentationer. Han kom ikke ind med klare argumentationer i Folketingsdebatten, så er det danske udskrifter han blot har medtaget som argument for sit forslag.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ja, vi skændes overhovedet ikke om noget. Med hensyn til det grundlag for det videre arbejde. Det er jo meget vigtigt, at få det debatteret.

 

Og her med hensyn til Færøerne, så kan jeg lige udtale, at man ikke har overdraget ejendomsretten til Færøerne, men de har brugsretten. Og udnyttelsesretten man har fået overdraget. Og derfor med hensyn til hvis der kommer olieudvinding, så skal man gå i gang med forhandlingerne omkring ejendomsretten.

 

Og derfor med hensyn til, at vi skal stå sammen med hensyn til at vi skal have et kurs. Det er meget vigtigt og ikke blot tage Færøerne som et eksempel. Lad os som et særskilt folk ud fra landet, hvordan landet er og hvordan samfundet. Det er det, vi skal tage forslaget her. Og jeg mener, at vi i Landsstyret og jeg er overbevist om, at partierne er overbevist om, at jeg ikke vil være med til, at vi skal sælge landet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Arqaluk Lynge for en kort bemærkning.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg mener, at Ellen Christoffersens udtalelse med hensyn til Inuit Ataqatigiits forslag og hendes kritikpunkt. Det har ikke nogen grundlag for det. Altså vi påpeger, at det som vi ønsker, at der kommer et besvarelse fra Landsstyreformanden for det er sådant et officielt arbejde. 

 

Og det så er Landsstyremedlemmet for Erhverv, også fordi det ikke ligger under hans ressort, fordi det spørgsmål om, at med hensyn til de principielle rettigheder som folket har. Og de hører under Landsstyreformanden. Og derfor med hensyn til det næste spørgsmål og når de så fremkommer, så håber vi på, at vi kræver så, at det er Landsstyreformanden, der arbejder med den. Fordi Landstingsmedlemmerne får ikke hjalp fra en meget stor administration. Det kan man ikke kritisere. Vi har ellers masser af eksempler med hensyn til ikke vel-argumenterede forslag.

Og derfor med hensyn til det forslag, der er blevet fremsat, som ellers skulle tage udgangspunkt eller danne baggrund for en meget seriøs debat, som ikke blev til noget. Det er meget beklageligt.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og før debatten går videre, så skal jeg lige udtale, at i henhold til forretningsordenen og i sådanne beslutningssager, så har vi her i Landstinget godkendt, at når et medlem har snakket tre gange, så skal det ikke gå videre og vi har oplevet, at der er nogen, der har sagt flere gange. Og herfra nu er der nogle der har snakket tre gange, så kan de ikke komme op på talerstolen igen.

 

Den næste er så Johan Lund-Olsen.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Det er en meget interessant debat. Og selvom det ikke er planlagt, at jeg ville sige noget, at jeg vil udtale mig. Jeg mener, at  forslagsstillerens forslag og når man læser den meget nøje og hvis man har hørt meget nøje efter, så kan man overhovedet ikke misforstå noget. Fordi hans forslag, som forslagsstilleren også nævnte i sit første indlæg, så kan det være det er oversættelsen, at man har fået den oversat til dansk, så den kan forstås anderledes.

 

Men det er jo den grønlandske udgave, også fordi vi finder det vigtigt, at det er det, vi skal behandle ud fra det grønlandske sprog. Også med hensyn til forslag  og så i vores samfundsliv. Og forslagsstilleren da han overgav sit forslag til Landstingets Formandskab, så havde den følgende overskrift:

 

?Hermed foreslår jeg, at til Landstingets næstkommende møde, så er det fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund, at Landsstyret eller Landstinget tager beslutning om en kommende forhandling til Landsstyret til den danske regering. Og den næste, så skriver forslagsstilleren.

 

?Så er det til landet og ressourcerne og fuld ejendomsret for råstofområdet og på andre områder, hvor Grønland får større økonomisk selvhjulpenhed. Og det er så hans argumentation.

Ja, vi skal lige adskille disse, fordi det er  tale, at til landet og til dets ressourcer, det er to adskilte ting. Og de ressourcer, man snakker om her, det er ressourcer, der ligger i undergrunden. Men ressourcer til landet, de andre ressourcer. Jeg mener, at vi også skal overveje det meget nøje, fordi det er også det, som forslagsstilleren er ude efter i sit forslag.

 

Fordi vi ved, at hvilken som helst, der ejer et hus, at husets undergrund, det vil aldrig være deres egen private ejendom. Og derfor kan vi bruge den. Fordi det er den danske regering, der har fuld ejendomsret. Vi har kun brugsretten til den. Så vi kan aldrig komme til at eje den, uanset hvor alvorligt vi arbejder for den. Og det er så det, som forslagsstilleren også har medtaget, som skal vurderes og som burde have været vurderet af Landstinget.

 

Men beklageligvis som også vores ordfører allerede har kommenteret, så er det beklageligt, at Landsstyret i sit svarnotat, så tager de udgangspunkt i ressourcer, der ligger i undergrunden. Og det er blot det, de har taget udgangspunkt i deres besvarelse. Det er meget ærgerligt. Og derfor er det også meget ønskeligt for denne sag skal jo gå videre og den skal jo 2.behandles for der er jo tale  om et beslutningsforslag. Derfor er det meget ønskeligt, at 2.behandlingen først sker til efteråret. For hen imod efteråret, så skal vi kun diskutere ressourcer, der ligger i undergrunden, men også få vurderet alle de andre med.

 

Og jeg vil også lige komme med nogle præciseringer. Da man snakkede om Færøerne, også fordi Landsstyreformanden kom ind på det flere gange. At hjemmestyreloven og for Færøerne og i vores hjemmestyrelov, der er også forskel på disse, også netop fordi det er forsvarsområde.

 

Det  er med hensyn til brugsretten for ressourcerne. I Færøernes hjemmestyrelov, så er det brugsretten til ikke-levende ressourcer. Den er med som et tillæg eller bilag til hjemmestyrelovgivningen, som færingerne kan overtage, men vi i vores hjemmestyrelov og så i bilaget, så er den overhovedet ikke med. Og det er det, vi tabte i 1978 med hensyn til, at da hjemmestyreloven skulle behandles i Folketinget, det var på det bund, vi tabte, og derfor med hensyn til den fulde ansvar, så må vi sige, at det er den danske stat, som stadig har den og det er det, at vi ellers burde støtte forslagsstillerens forslag i stedet og så samles om den, i stedet for at skændes om den.

 

Og jeg skal også lige medtage, at med hensyn til råstoflovgivningen, som er gældende i dag. Den er meget mærkelig i henhold til vores miljølovgivning, hvor den er placeret ovenover den miljølovgivning. Og fordi ?.at vores miljø kan blive forenet af råstofudvinding, men råstoflovgivningen er en lov, som ligger over vores miljølov og derfor med hensyn til den danske fællesråd, det er placeret højere også med hensyn til miljøet. Hvis der udvindes nogle råstoffer. Det er også meget mærkeligt. Derfor er det meget nødvendigt, at med hensyn til det beslutningsforslag, at det bliver nøje behandles.

 

Og derfor vil jeg blot gentage, også fordi det er ønskeligt, at den først bliver 2.behandlet til efteråret. Som sagt, så er det ressourcer, der ligger under den grønlandske undergrund, men også ressourcer, som ligger på landet og i landet og det er også det, der skal være med i vurderingen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Her i henhold til ?48, så er det, så kan man også acceptere, at andre kan udtale sig for fjerde gang, så vil jeg også godkende, at Jensine Berthelsen kommer op for fjerde gang.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Jeg vil ellers ikke gentage mig selv, men jeg siger tak for muligheden. Så til Inuit Ataqatigiit skal jeg sige, at med hensyn til 79-aftalen, så skal jeg blot nævne, at heldigvis så er den danske regering første gang så åben over for Landsstyret og det må vi tage godt imod og støtte vores Landsstyre, således at det opnår de bedste resultater for Grønland og Grønlands befolkning med langsigtede løsninger, og ikke bare for det, der ligger under klipperne, men også det, der ligger ovenpå. Det er først nu, at vi kan koordinere det i Landstinget, i Folketinget og i Landsstyret. Der er ikke andre veje.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Så er det Landsstyremedlemmet for Råstoffer.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Råstoffer, Siumut.

Tak. Det bliver ganske kort. Fordi man bliver ved med at gentage, at det er den oversættelse fra grønlandsk til dansk. Vi har ikke misforstået det, hvorfor vi i Landsstyret har sagt, hvor vi blandt andet sagde, at det Landsstyret finder, at spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden, som en større og mere principiel sag, bør drøftes under Landstingets behandling af  Selvstyrekommissionens betænkning.

 

Og det er det, vi blot har sagt. Vi vil ikke diskutere det nærmere, men fordi de netop er kommet med nogle bemærkninger vedrørende råstofferne og derfor kan vi godt se, at det ikke er rigtigt, at vores besvarelse har grundlag i en misforståelse. Men jeg er heller ikke enig i, at man sammenligner os med Færøerne. Det er et spørgsmål om, hvor meget de har haft i baggrunden til at forhandle om under  deres forhandlingssituation og derfor er den sammenligning med Færøerne, det anser jeg, at de ikke kan bruge det til noget. Og der er langt mere ting, vi skulle have afdækket i forhold til Færøerne, lige som vi har langt flere ressourcer heroppe. Og til nogle af ordførerne var inde på, at vi yderligere skal vente i 25 år til. Det kan jeg heller ikke gå ind for og vi har heller ikke noget at skændes om. Og vi skal heller ikke vente 25 år til for at opnå de samme ting.

 

Nogen maler fanden på væggen og man vil ikke bruge den økonomiske side af sagen til at male fanden på væggen. Og derfor har jeg også selv svært ved at acceptere det, at man bruger den som argument.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og dermed er behandlingen af nærværende punkt færdig. Det vil sige, at Landsstyret har sagt, at man allerede har rettet en henvendelse til den danske regering med henblik på en samlet lovgivning på ressourceområdet eller råstofordningen.

 

Og alle ordførere ud fra de sidste bemærkninger fra Inuit Ataqatigiits side, så må man regne med, at punktet først bliver 2.behandlet til efteråret, fordi vi garanteret kommer til at diskutere nærværende spørgsmål, når vi skal snakke Selvstyrekommissionens betænkning.

 

Men som sagt, så er punkt her færdigbehandlet. Og så er det

 

 

 

 9. mødedag, mandag den 17. marts 2003, kl. 17:26.

Punkt 48

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at tage initiativ til, i forbindelse med de fremtidige forhandlinger af servicekontrakten med Grønlandsfly (nu Air Greenland), at få indarbejdet en klausul om, at flyenes ledige sædekapacitet tilbydes til en særdeles fordelagtig pris til passagerne, når særlige betingelser er tilvejebragt. Formålet er todelt, dels at få udnyttet flyenes ledige flykapacitet og dels at flere grønlændere skal få mulighed for at rejse rundt i Grønland.

(Per Berthelsen)

(1. behandling)

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Ja, jeg håber på, at den kan blive færdigbehandlet tilfredsstillende.

 

Det er et forslag, som jeg oprindeligt fremsatte sidste år, og som jeg hermed genfremsætter. I den forbindelse kom det daværende Landsstyre med et svarnotat, som jeg har følgende kommentar til:

 

I svarnotatet bliver der redegjort for nogle tekniske problemer vedrørende indførelse af billigbilletter, og at man kan blive nødt til at afvise en familie, da der måske ikke er plads til hele familien på flyet. Efter min mening er det overskuelige problemer, som kan løses. Det er kun et spørgsmål om vilje.

 

Endvidere bliver der i svarnotatet redegjort for, at Grønlandsfly (nu Air Greenland) ønsker, at styre deres billigbilletter via diverse rabatordninger. I den sammenhæng kan jeg desværre konstatere, at Air Greenland generelt udbyder færre Takuss-billetter end tidligere, hvilket besværliggør det endnu mere for den almindelige grønlænger, at komme ud at flyve. Endnu et argument for, at det er vigtigt, at der bliver tænkt i nye baner.

 

Derudover blev der i svarnotatet gjort opmærksom på, at en billigbilletordning kan have økonomiske konsekvenser for Hjemmestyret. Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvilke ekstra omkostninger forslaget vil medføre for Air Greenland, da det kun vil være marginale ekstra omkostninger, de vil blive påført. Og i øvrigt er det omkostninger, som passagerne selv skal afholde. Men hvis forslaget påfører Air Greenland omkostninger, vil jeg da gerne bede Landsstyremedlemmet om at fremkomme med nogle beregninger over de økonomiske konsekvenser forud for 1.behandling af forslaget.

 

Ydermere blev det i svarnotatet fastslået, at  ruterne er nøje afstemt efter behov og efterspørgsel. Formuleringen skal vel forstås på den måde, at der højest er et begrænset antal ledige sæder ved her afgang. Jeg stiller mig tvivlende overfor det faktum, at det også gør sig gældende i forbindelse med flyvning til yderdistrikterne, herunder ikke mindst til Qaanaaq.

 

Til sidst blev der i svarnotatet lovet, at Landsstyret vil undersøge mulighederne for en billigbilletordning. Jeg håber, at denne undersøgelse tillige vil være Landstingets medlemmer i hænde forud for 1.behandlilng af forslaget.

 

Og nu til forslagets formulering:

Det er desværre en kendt sag, at størstedelen af Grønlandsflys passagerer får betalt deres flybillet af deres arbejdsgivere. Ifølge en tidligere opgørelse udgør andelen ca. 85-90%. Andelen er sikkert nogenlunde den samme i dag. Den gruppe er selvsagt ikke bekymret over de høje flypriser i Grønland, eftersom de jo får billetterne betalt. Det er ofte de samme mennesker, der rejser hyppigt og får billetterne betalt. Og det skulle ikke undre mig, om disse mennesker også er placeret iblandt de øverste indkomstgrupper. Sagt med andre ord er det fortrinsvis en lille elite, der flyver med Grønlandsfly.

 

Det store flertal af grønlændere har hverken råd til de dyre flybilletter eller får mulighed for at flyve via deres job. Det er et problem, at en så store gruppe af den grønlandske befolkning ikke har økonomisk mulighed for at rejse rund i Grønland. Specielt set i lyset af, at der på en del af flyafgangene er ledig sædekapaciptet. Endvidere er det min fornemmelse, at den ledige sædekapacitet er særlig stor i yderdisktrikterne.

 

Derfor vil jeg foreslå, at den ledige flykapacitet bliver udbudt til en særdeles fordelaftig pris under særlige betingelser. En pris, der er i overensstemmelse med befolkningens betalingsevne.

 

Anskuer man forslaget med de økonomiske briller, er det forbundet med at få omkostninger for Grønlandsfly. De meromkostninger, som det vil medføre at få fyldt flyet op, er begrænsede. Det drejer sig om omkostninger i forbindelse med billetbestilling, bagagelevering, en kop kaffe plus en industriforarbejdet småkage etc. Med andre ord er det de variable omkostninger, Grønlandsfly vil blive påført, hver gang en ekstra passager skal med. Hovedparten af omkostningerne i forbindelse med flydrift er jo bekendt de faste omkostninger, som er kendetegnet ved, at de skal afholdes uanset antallet af passagerer. Så udgangspunktet for prisfastsættelsen kunne være Grønlandsflys variable omkostninger.

 

Ordningens gennemførelse skal selvfølgelig ske under skyldig hensynstagen til den sunde fornuft. Eksempelvis skal det undgås, at Arctic Umiaq Line bliver udsat for unfair konkurrence, såsom at de billige flybilletter bliver udbudt på deres sejlruter. Det er endvidere væsentligt, at ordningens udgangspunkt er, at hjælpe den grønlandske befolkning med at rejse, hvorfor ordningen ikke skal gælde i turistperioden. Denne periode er ligeledes midt i Grønlandsflys højsæson, så det er alligevel ikke det store problem. Hvis de to forudsætninger bliver opfyldt, bør der ikke være nogle forhindringer for indførelsen af nævnte billigbillet-ordning.

 

Jeg er ikke i tvivl om, at ordningen vil være til stor gavn for den grønlandske befolkning. I dag er en stor del af den grønlandske ordning vil der pludselig være åbnet muilghed for, at befolkningen kan få lov til at se andre byer og bygder, end deres egne. I den forbindelse er det ikke mindst værd at nævne muligheden for at besøge familiemedlemmer og venner, som ikke kommer kommer fra ens egen by eller bygd.

 

Ydermere er jeg ikke i tvivl om, at ordningen vil have en del positive sidegevinster på det sociale og sundhedsmæssige felt. Netop følelsen af, at der er en realistisk mulighed for at rejse væk fra ens vante omgivelser for en periode og efterfølgende komme tilbage, er utrolig vigtig for ens velbefindende.

 

Jeg vil håbe, at Landstinget modtager forslaget positivet og ser frem til en god debat om emnet, idet det vil få stor betydning for den grønlandske befolkning.

 

På den baggrund foreslås det, at Landstinget pålægger Landsstyret at tage initiativ til, i forbindelse med de fremtidige forhandlinger af servicekontrakten med Grønlandsfly, at få indarbejdet en klausul om, at flyenes ledige sædekapacitet tilbydes til en særdeles fordelagtig pris til passagerne, når særlige betingelser er tilvejebragt. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med en besvarelse.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Fra Landsstyrets side har man ønske om, at så mange som muligt får mulighed for at rejse rundt i Grønland. Derfor har man også med servicekontrakter, som Hjemmestyret har indgået ? ikke kun med Air Greenland A/S, men også med Air Alpha Greenland A/S og Air Iceland sikret, at passagerne tilbydes billetter til langt under den kostægte pris. I gennemsnit betaler Hjemmestyret 60% i tilskud til hver enkelt billet, som sælges på servicekontraktområderne, i visse distrikter op til 90%. I forsøget på at nedbringe udgifterne til servicekontrakterne er den indsatte kapacitet derfor nøje tilpasset efterspørgslen.

 

Imidlertid risikerer man, at indtægtsgrundlaget undergraves, såfremt man beslutter at udbyde billigbilletter. En model med billigbilletter, som f.eks. udbydes på afrejsedagen, er mulig på et kommercielt marked med mange daglige afgange og meget større passagermængder. Forudsætningen for at udbyde billigbilletter er imidlertid, at passagerne ikke skal kunne vide sig sikre på, at de kan komme med helikopteren eller flymaskinen, såfremt de bestiller en billigbillet på afrejsedagen.

 

På trods af, at Landsstyret har søgt at tilpasse den indsatte kapacitet med passagermængderne, vil passagerer i distriktsbeflyvningen ofte kunne være så godt som sikre på, at de altid vil kunne få en billigbillet. Hermed ville passagernes incitament til at købe almindelige billetter forsvinde, og Hjemmestyrets indtægtsgrundlag ville dermed udhules.

 

Det er desuden karakteristisk for servicekontraktområderne, at billetindtægterne sjældent dækker de variable omkostninger, hvorfor hver enkelt flyvning påfører Hjemmestyret omkostninger. Endvidere vil Hjemmestyret kunne risikere, at skulle afholde omkostninger til ophold, forplejning m.v. ved forsinkelser.

 

For at formindske omkostningerne ved servicekontrakterne søger operatørerne at annullere og/eller sammenlægge flyvninger, såfremt der ikke er grundlag for denne ekstra kapacitet. Således vil man kunne risikere, at udbuddet vil generere et øget antal flyvninger og dermed også øgede omkostninger for Hjemmestyret.

 

Landsstyret vil imidlertid arbejde videre med denne problemstilling med henblik på at undersøge, om der under særlige omstændigheder kan udbydes billigbilletter. Det er dog helt afgørende, at en sådan form for billettype ikke må medføre øgede udgifter for Hjemmestyret.

 

Det kan i den forbindelse oplyses, at Landsstyret arbejder på at tilføre servicekontraktsområdet mere  smidighed ved at fjerne muligheden for dobbelt- og ombookinger og undgå situationer, hvor passagerer ikke møder op.

 

På nuværende tidspunkt er det først påkrævet at betale ved afrejse. Ved at knytte betaling og bestilling sammen samt indføre et gebyr ved ændring eller afbestilling, sikres det, at man ikke i sidste øjeblik står med ledige pladser på en afgang. Dette går ud over andre passagerer, som ikke har kunnet reservere plads, og som dermed må rejse på et andet tidspunkt eller måske slet ikke. Landsstyret mener således, at man på denne måde kan sikre en endnu bedre udnyttelse af den indsatte kapacitet.

 

Afslutningsvis skal det understreges, at det ikke er muligt for Landsstyret at pålægge operatører, som flyver på de ikke-kontraktdækkede ruter, at udbyde eventuel ledige sædekapacitet til en fordelagtig pris, når særlige betingelser er tilvejebragt.

 

Landsstyret kan således ikke anbefale, at Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag nyder fremme i dets nuværende udformning.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Vi går over til partiordførerne. Først Kalistat Lund, Siumut.

 

Kalistat Lund, ordfører,Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag af landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Vi kan fra Siumut ikke umiddelbart støtte forslaget og vi giver vores fulde støtte til Landsstyrets begrundelser i deres svarnotat.

 

Det er ikke hensigtsmæssigt, at Landstinget hen over hovederne på styringen af rejseselskaberne tager beslutning om handelsforhold. Ved sådan en handling vil man komme ind på en stor overgang på trods af, at man i forslaget kun omhandler en lille del af trafikken, at Landstinget fastsætter billetpriserne og således vil det være nødsaget at blande sig ind i alle rejseselskabers billetpriser.

 

Det er vores opfattelse, at ansvaret på denne del skal være en del af de enkelte rejseselskaber som handlende, fastsættelsen af de enkelte billetpriser tager jo udgangspunkt i rejseselskabets handelsmæssige situation og deres handelsmetode.

 

Vi er enig med, at vi må sigte på, at befolkningen skal kunne rejse billigere, og at billiggørelsen skal være en vedvarende ordning. Befolkningen skal have bedre muligheder for at kunne rejse også inden for turismen, da de fleste familier først får mulighed midt om sommeren.

 

Vi kan ikke have, at familiernes rejser bliver bestemt af turisterne. Vore børn har også behov for at have mulighed for at kunne rejse i deres sommerferie. Derfor vil vi med hele trafikken set under et opfordre Landsstyret til at arbejde for at  finde vedvarende ordninger, der gør trafikken billigere.

 

Struktureringen af trafikken må ske med udgangspunkt i samfundet, og ikke med udgangspunkt i perspektiverne i turismen. Vi må finde en ordning i trafikken, der tager udgangspunkt i en samfund med 56.000 mennesker. Man i fremtiden ikke komme uden om, at fly- og søtransporten skal koordineres. 

 

Med disse bemærkninger fra Siumut støtter vi ikke forslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste er Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit føler ingen grund til en længere ordførertale for så vidt angår det her fremlagte forslag fra landstingsmedlem Per Berthelsen.

 

Det er en kendsgerning, at billetpriserne for passagertransport ad lufthavnen er alt for høje, og at det derfor er nødvendigt med tiltag som kan nedbringe flybilletpriserne. I dagens Grønland er en flybillet frem og tilbage til den anden side af kloden til Australien således billigere end den pris, man skal betale for en rejse fra Upernavik til Qaqortoq i det sydlige Grønland. Det samme er tilfældet hvad angår en lang række andre destinationer udenfor landets grænser.

 

Inuit Ataqatigiit har derfor nøje drøftet forslagsstilerens fremsatte beslutningsforslag, men må dertil sige, at vi ikke mener, at det løsningsforslag, som forslagsstilleren er inde på bør stå alene, men at det også er nødvendigt nøje, at inddrage og undersøge andre muligheder. Vi skal derfor inden 2.behanlingen af forslaget anmode om, at beslutningsforslaget bliver genstand for en grundig behandling i såvel Infrastruktur- og Boligudvalget samt i Finansudvalget, gerne med henblik på en 2.behandling til efteråret.

 

Når 2.behandlingen foreslås til efterårssamlingen skal dette ses i lyset af, at vi derved får bedre tid og mulighed for at inddrage berørte parter og ikke mindst aktørerne på passagertransportsiden såvel til vands og i luften.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste er så Otto Jeremiassen, Atassut.

 

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Vil har i Atassut følgende bemærkninger til Per Berthelsens forslag.

 

Forslagsstillerens argumenter er velunderbyggede, der er således indbygget flere for brugerne favorable tiltag.

 

I Landsstyrets besvarelse har vi i Atassut konstateret, at Landsstyret har pålagt Air Greenland, Air Alpha samt Air Iceland at tilbyde en del af kapaciteten til langt billigere priser i forhold til gældende priser.

 

At Landsstyret i forbindelse med forhandlinger af kommende servicekontrakter er indstillet på at være mere fleksible, hilser vi velkomment i Atassut.

 

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svar til efterretning og skal indstille at forslaget sendes videre til andenbehandlingen uden ændringer.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste ordfører er Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side støtter vi forslaget fuldt ud. Princippet som hr. landstingsmedlem Per Berthelsen beskriver, bruges allerede i mange andre lande og her med stor succes.

 

Dette vil fremme mobiliteten og flere herboende vil kunne få et større kendskab til landet, hvilket alt andet lige vil øge forståelsen for regionale forskelligheder. Fra Demokraternes side anbefaler vi, at forslaget til viderebehandling i Udvalget for Boliger og Infrastruktur inden 2.behandlingen. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

 

Jeg er i princippet fuldt ud enig i forslaget ikke mindst på baggrund af, at der er mulighed for at lave ordninger som tilkendegivet i forslaget, for befolkningsgrupper, der hidtil ikke har haft muligheden på grund af for høje priser. Men til trods for forslagets gode intention, vil forslaget dog blive overhalet af det faktiske forhold.

 

Til at starte med, er vi alle bekendt med, hvor betydelige tilskud Grønlands Hjemmestyre giver til trafikkapaciteten i vort land og det tilkendegiver Landsstyret selv i sit svar, det er jo faktum, at Grønlands Hjemmestyres tilskud dækker halvdelen og i andre tilfælde langt over halvdelen af billetprisen.

 

Vi må derfor på baggrund af det indrømme: Landstinget og Landsstyret har godkendt anlæggelsen af syv landingsbaner til fastvingede fly i Grønland, ligesom en anden modig skrædder og jeg er derfor af den opfattelse, at man overfor befolkningen må undskylde, at man til dato ikke har realiseret tilkendegivelsen fra dengang om lavere billetpriser. Men hvis tilkendegivelserne om lavere billetpriser skal realiseres, er det nødvendigt, at udvikle rentable landingsbaner og videre bør man i trafikmæssig henseende finde frem til løsninger omkring fastvingede fly og regulere, så trafikken bliver mere rentabel.

 

Jeg er af den opfattelse, at man kun på denne måde kan billiggøre billetpriserne. Det er jo et faktum, at den eksisterende trafikstruktur aldrig vil blive i stand til at svare sig selv.

 

Selvom jeg i princippet kan tilslutte mig forslaget, må jeg dog udtale, at jeg ikke kan tilslutte mig forslaget, da forslagets konsekvenser ikke umiddelbart kan vurderes til at kunne dække de samfundsmæssige behov for trafikmæssige tiltag.

 

Jeg er af den opfattelse, at den samlede trafikstruktur må blive genstand for regulering, og at billetpriserne må søges sat ned i forhold til driftsmæssige rentabilitet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Så er det Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Tak. Først må jeg udtale, at jeg er meget glad for, at efter flere beregninger, så har jeg konstateret, at forslaget både af Siumut og Landsstyret vurderer, at den skal gå videre. Og derfor med hensyn til at hvis jeg har fået det konstateret ordentligt, så kan jeg se, at fra Inuit Ataqatigiit og Atassut samt fra Demokraterne indstiller, at den bliver 2.behandlet. Og hvis det er en korrekt vurdering. Er det en korrekt vurdering? Men uanset det og med hensyn til det, der blev fremsat, så vil jeg selvfølgelig knytte nogle kommentarer.

 

Først med hensyn til Landsstyrets svarnotat, så er der flere spørgsmål, som jeg vil fremsætte. Og her tænker man på billig-billetter, så blev det ikke nævnt og hvor mange billetter, der er tale om, fordi der er meget få billetter. Og derfor er det meget vanskeligt at få vurderet, hvor mange billetter. Og her er der tale, uanset hvor få passagerer et fly har, så skal den flyve og så blev det indstillet, at den bliver fyldt op her i forslaget.

 

Og her er der tale om personer, der ikke kan rejse uden at de selv får dem bekostet og de vil så have en god udbytte af denne ordning. Og så blev det sagt fra Landsstyrets side, at man er bange for, at Hjemmestyret, udover de omkostninger, man har vil kunne afholde flere omkostninger. Men jeg mener, at man overhovedet ikke bør være bange for det. I forbindelse med, at man vil åbne muligheden for det, det er blot det grundlag, man skal have og hvis man ikke skal have grundlag, så kan det også være lige meget med sådan en ordning.

 

Og så siger Landsstyret i deres arbejde, at Landsstyret imidlertid vil arbejde videre med denne problemstilling med henblik på at prøve at undersøge om der er nogle særlige ordninger, der kan udbydes billig-billet, og at man vil undersøge om der kan udbydes sådanne billig-billetter.

 

Og vi har hørt sådanne udsagn flere gange fra Landsstyrets side og ud fra opfordringer eller ud fra forslag, så siger han, at Landsstyret vil arbejde for det. Så vil jeg gerne høre i den forbindelse, at hvornår vil man starte sådant et tiltag?  Og jeg vil også godt høre om eventuel salg af billig-billetter og hvis vi tager udgangspunkt hvilke priser, man her forestiller sig kan blive realiseret.

 

Og med hensyn til Siumuts ordfører, så kan jeg sige, at jeg finder det beklageligt, at man fra Siumuts side ikke har viljen til, at med hensyn til de svagest-stillede grupper og dem, der bor i yderdistrikterne at arbejde for, at højne deres levevilkår. Og her blev det blandt andet  også sagt, at Landstinget mener, at de ikke skal tage en beslutning henover rejseselskaberne. Det er overhovedet ikke tilfældet her i forslaget. Her blev det blot opfordret til, at Landsstyret i forhold til flytrafikken og med hensyn til rejseselskaberne og i forbindelse med indgåelse af servicekontrakterne, at man medtager tillæg til, at man har grundlag til at forhandle om, om tilbud. Det er ikke noget  krav. Det er blot en indstilling, at man i de kommende år og tid kan arbejde i sådan en ånd.

 

Og fra Siumut opfordrer man blandt andet også Landsstyret, at arbejde for at finde vedvarende ordninger, der kan gøre trafikken billigere. Så vil jeg blot sige, at vi er meget vidende om, at sådanne krav vil tage meget lang tid.

 

Og her vil jeg blot opfordre til her i forbindelse med en overgangsordning, at man indtil det kan lykkes med en forhandling, at vi så laver en ordning, at med hensyn til, at samfundsborgere ikke kan have råd til almindelig rejse, at de får sådan en mulighed. Og her vil jeg blot henvise til mit forslag.

 

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører fra Johan Lund-Olsen. Der er jeg glad for det, også fordi jeg er meget glad for, at man kortfattet kan fremsætte støtte til forslaget. Fordi det er meget mere troværdigt end i forhold til lange indlæg og derfor vil jeg blot sige tak til denne som forslagsstiller. Og ligeledes fra Atassut, med hensyn til det, der blev fremført af Otto Jeremiassen, som jeg er meget glad for og som ikke kan misforstås. Den tager jeg meget glad imod.

 

Og afslutningsvis, så vil jeg lige udtale med hensyn til Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen. At her med det tidligere debat, så sagde han til Demokraterne, at de er bange for. Og her er det jo tvetydighed, der her bliver klart fremsat, fordi du i dit indlæg, at selvom det i princippet er støtteværdigt, så er det jo men og men.

 

Og her vil jeg blot udtale, at det jeg allerede har sagt. Ja, der er ikke noget i vejen med blot at snakke om den. Men man vil gerne se viljen, også fra Kandidatforbundets side med hensyn til de mindre-bemidlede folk og det råber man jo højt om, at man arbejder for dem. Og så håber jeg på, at man i det videre arbejde vil nøje vurdere og overveje disse i vurderingen.

 

Men at forslaget bliver fremsat efter at have ligget stille. Jeg siger tak for den reaktion, den har fået.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Tak. Indledningsvis så vil jeg lige udtale, at forslagsstilleren selvfølgelig har gode intentioner i sit forslag og det har vi overhovedet ikke misforstået fra Landsstyrets side. Nemlig at det samfundshøje billetpriser, som samfundet må leve med, det kan vi ikke komme uden om. Jeg har også fuld forståelse for de overvejelser, du gerne vil have, at vi skal overveje.

 

Og jeg mener, at det vigtigste, der kan ses, som blandt andet Inuit Ataqatigiit også nævnte i deres ordførerindlæg og kom med et eksempel, hvor høje billetpriserne er i Grønland i forhold til andre lande og i forhold andre landes og hvordan vores flybilletter er placeret.

 

Og her blev det sagt, at en rejse fra Upernavik til Qaqortoq, så er det billigere, at rejse fra Upernavik til Australien end fra Upernavik til Qaqortoq. Ja, det er meget, meget mærkeligt i sådant et trafikstruktur. Jeg finder den også mærkeligt, at vi skal leve under sådanne nogle forhold, men dette forhold viser og vi har så få dokumenteret i vores

svarnotat, at sådan nogle udformninger, trafikstrukturer samt indgåelse af aftaler til rejseselskaberne, de trænger til at blive fornyet og blive omstruktureret. Det er også vores hensigt, lige som det er også kan læses i vores svarnotat.

 

Og jeg håber selvfølgelig også meget på, at man i den kommende tid, at man så vidt muligt snarligt selvfølgelig ud fra hvilke muligheder, vi har kan påvise, hvad det er og derfor med hensyn til forslagsstillerens bemærkninger til ordførerindlæggene og til hans spørgsmål, så vil jeg blot præcisere, at vi i Landsstyret har til hensigt, at med til de kommende forhandlinger omkring serviceaftaler, at vi skal stille nogle klarere krav, at man laver ny ordning med hensyn til priserne og det kommende aftaler eller forhandlinger, der skal pågå, der vil man så helt sikkert over til de forskellige rejseselskaber med hensyn til de servicekontrakter, der skal være gældende fra og med 2004. Det er sådanne nogle krav vi vil stille.

 

Og i den forbindelse, så spurgte forslagsstilleren om den kommende billig-billetordning, hvilken udformning, den vil have. Og hvilken beregninger Landsstyret har og hvilke overvejelser Landsstyret har Her med hensyn til Tele og hvilke priser Teles priser skal være, så er det Landsstyret først, der får godkendt disse priser, måske eventuelt heldigvis, således at Hjemmestyrets egne selskaber og hvilken prispolitik, den fører, så er det Landsstyret, der får den godkendt.

 

Og derfor med hensyn til trafikken, at man gennemfører sådanne nogle tidligere ordninger. Det skal Landsstyret have vurderet og først måske når det er sådan, så kan vi få sådanne nogle grundlag til forhandlinger, lige som forslagsstilleren nævnte, at man kan lave nogle anderledes ordninger og hvilke krav, vi kan stille fra vores side og så ved indgåelse af servicekontrakter.

 

Måske først der, så kan man måske få det opnået , men som beklageligvis så sagde vi, at i dag er det ikke muligt for Landsstyret, at pålægge operatører, som flyver på de ikke-kontraktlige ruter, at tilbyde sæder, ledige sædekapacitet.

 

Selvfølgelig skal man også være påpasselig her med hensyn til tilskud til trafikken og eventuelt ny ordning af trafikken, at vi her i Landstingssalen skal lave nogle udformninger. Selvfølgelig kan vi diskutere hvilke beslutninger vi skal have, men med hensyn til hvilke priser, det skal være gældende og hvis vi skal fastsætte dem her i salen, så er det også på den anden side noget, der er farefuldt. For hvis vi skal kunne gøre det, så skal vi også kunne gøre det til alle mulige områder, så som for eksempel hvordan et sælskind skal kunne koste.

 

Og derfor har vi også gjort om, hvordan produktionspriserne skal være. Jeg mener, at sådanne nogle bemyndigelser til Landsstyret, så som en godsservice overfor samfundet på prisområdet, og at priserne skal være placeret som samfundet kan kunne bære og at denne bemyndigelse til Landsstyret, så er der god grund til at få det diskuteret og få det vurderet.

 

Afslutningsvis skal jeg blot præcisere, at det er korrekt, at vi også arbejder ordentligt i vores forslag, at Landsstyret har stor vilje til at få billiggjort trafikken og finde nogle grundlag og få skabt sådanne nogle grundlag. Og som forslagsstilleren tager udgangspunkt i forslaget, at vi får det nøje undersøgt, men på nuværende tidspunkt så har vi ikke nogen muligheder til at tage sådan en beslutning ud fra de grundlag, vi har på nuværende tidspunkt.

 

Først når der er sket undersøgelser, så håber vi på fra Landsstyret, at vi kan vende tilbage til sagen og afslutningsvis, så vil jeg blot præcisere, at ud fra bemærkninger, så kan jeg se, at man fra Siumut, Atassut og Kandidatforbundets side og ud fra det, der blev sagt, så kan forslagsstillerens forslag ud fra de forhold, der er gældende gives afslag til, og at man støtter Landsstyrets indstilling.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Tak. Forslagsstilleren siger i sin melding, hvor han siger, at man skal pålægge et selskab en opgave. Jeg husker dengang, da Royal Greenland kørte som et selskab, så kritiserede han dem stærkt, men hvorfor vi kun kan glæde os over, at man gennem indirekte opfordringer og for selskaberne også kan komme med nogle forslag, men man bemærker sikkert, at vi i vores ordførerindlæg respekterer bestyrelsens stilling i sagerne og derfor siger, at man ikke kan komme ind for forslaget i sin foreliggende form.

 

Lad mig overfor forslagsstilleren lige gøre opmærksom på, idet han kom ind på yderdistrikterne og i Illoqqortoormiut, som også er en yderdistrikt, der har vi ikke Air Greenland, men Air Alpha, der beflyver os og Atassuts Jakob Sivertsen har også flere gange været inde på og taget op igen i forbindelse med beflyvningen af Østgrønland, hvor Grønlandsfly så efterhånden har mistet denne beflyvning og det har så betydet, at flyvningen fra Kulusuk til Vestgrønlandder er priserne så steget til det dobbelte, men man har så også begyndt at bruge at bruge Air Iceland.

 

Men i forbindelse med, at beflyvningen af Østgrønland nu varetages af Air Alpha og Air Iceland, så har det betydet, at Østgrønlændere nu kan flyve til Europa til halv pris, hvorfor man ikke blot kan se på de negative sider af sagen. Men før nævnt så har Air Greenlands forhøjelse af priserne til det dobbelte, der har man så bremset for Østgrønlændernes mulighed for at komme til Vestkysten.

 

Men heldigvis så bliver der også afsat midler af sportsfolk m.m., hvor man så også har afsat op til 300.000 kroner for Østgrønlænderne til sportsfolkenes rejsemuligheder, hvorfor vi også er glade for, at man så også finder nogle andre muligheder. Og som forslagsstilleren også var inde på, da sagde vi så også i Siumut, at Landsstyret meget klart siger, at man også prøver at finde nogle andre muligheder, eventuelt ved brug af andre selskaber.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.  

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslagsstillerens forslag og da jeg så kommenterede det, så tænkte jeg overhovedet, så var jeg slet ikke ude på at fornærme forslagsstilleren og det var slet ikke formålet her i vores landstingsarbejde.

 

Principielt er jeg meget enig med forslaget, som jeg også sagde det under min forelæggelse af mit ordførerindlæg. Men ved selve vurderingen, så må man se på de muligheder, der er og se på realia.

Uanset hvor enig man er, enig med et forslag, så må man også se på andre muligheder, lige som man også skal se på de konsekvenser, som en given forslag har. Selvom man er enig om et forslag,  men man godt kan se, at det vil få dårlige konsekvenser for befolkningen, så må man så også indrømme det, uanset hvor god forslaget er.

 

Men såfremt man kan se, at det vil få dårlige konsekvenser for samfundet, så kan man ikke blive ved med at være enig med forslaget. Og det har ikke noget med, at man er, at jeg er bange for, det er realia, jeg tager udgangspunkt i. Forslagsstilleren kommer også ind på og vurderede, at der måtte være et flertal for hans forslag. Jeg synes, at det er en misforståelse, idet det store parti Atassut i sit ordførerindlæg også siger, at de tager Landsstyrets svar til efterretning og indstiller, at forslaget sendes til, at det man tager noget til efterretning. Det betyder så, at man støtter Landsstyrets besvarelse. Det vil sige, at Atassut støtter Landsstyrets besvarelse.

 

I mine bemærkninger til forslaget, så har jeg også fundet stor interesse i, og som jeg også støtter, det er, at man nedsætter billetpriserne, men årsagen til, at jeg støtter det er, at Landsstyret i deres svarnotat har intentioner om, at nedbringe billetpriserne. Og det Demokrater plejer at være meget imod er, at man ikke bruger tilskud alt for meget, fordi det strider imod Demokraternes politiske mål, såfremt det var dem, så ville de have været imod forslaget.

 

Men Landsstyret siger i deres besvarelse, at tilskuddene af billetpriserne når op til 60% og i nogle af tilfældene op til 90%. Såfremt vi skal formindske disse tilskud, så må vi i henhold til det, som Demokraterne plejer at sige, så kan man ikke støtte tilskuddene på nogen måde, såfremt vi skal gøre billetpriserne mindre og tilskuddene mindre også, så må vi lige som Landsstyremedlemmet også se på, så må vi finde nogle andre besparelsesmuligheder.

 

Og det er også det, jeg selv har set på, som en mulighed, som også vil være mere langsigtet i forhold til samfundet. Og årsagen til, at jeg siger det er, at man i større udstrækning må bestræbe sig på, at have en drift, der kan betale sig, således at man får et større dækningsbidrag. Og Landsstyremedlemmet for Trafik har også tidligere været inde på, som jeg også er enig i, at ved en omstrukturering af trafikken, så må brugen af flyene være noget som også bør revurderes, således at man på den måde kan være med, således at det på den måde kan være med til at nedsætte pris, billetpriserne.

 

Drift ud fra tilskud har vi jo flere gange været inde på politisk. Derfor er brugen af  tilskud og beskyttelsen af det og såfremt man går ind for forslagsstillerens spørgsmål, så vil man blot stille eller give endnu større tilskud. Nærværende forslag er ikke velgennemtænkt. Det kan også godt være, at det blot er noget, man har stillet for at blive hørt. Når man forsøger at sælge ubenyttede sæder til en billigere penge.

 

Landsstyret siger også, at man bruger op mod 200 millioner kroner i tilskud til trafikken. Såfremt Demokraternes forslag skulle blive vedtaget, så ? vi lærer jo hurtigt, vi mennesker, så vil det så også betyde, at rejsende selvfølgende benytte sig af den billigste måde at rejse på. Og det vil så blot betyde igen, at tilskuddene blot bliver større, hvor det offentlige må skyde yderligere end. Jeg synes ikke, at vi kan løse problemerne på denne måde, hvorfor selvom man er enig i, man principielt er enig i forslaget, så er der med hensyn til konsekvenserne ikke velgennemtænkte argumenter og heller ikke passer til de faktiske forhold.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Den næste, der får ordet er Kalistat Lund. Derefter Per Berthelsen,  men først Kalistat Lund.

 

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Vi har ikke tilbagevist forslaget blot for at tilbagevise forslaget, mens om Anthon var inde på det, så har vi anset det som uigennemtænkt, men her i forslaget finder man ikke løsningsforslag, hvor man blot tænker på, at det skal være uden for Arctic Umiaq Lines sejlruter og at det skal være uden for turistsæsonen. Og derfor er forslaget ikke realistisk. Finder vi så på denne mulighed, hvem er det så, der kommer til at rejse til fuld billetpris. Der kan være 50 passagerer i DASH-Seven, så vil alle selvfølgelig prøve på at rejse til den allerbilligste pris. Og derfor mener jeg, at Landsstyret har vist vilje til at nå de mål, der siger, at man finder nogle løsningsmodeller, som kan være vedvarende.

 

Og med hensyn til trafikselskabernes, at mulighed for at drive deres forretning, så vil det være, at blande sig i disse forhold og sådan en løsningsmodel, som forslagsstilleren var inde på vil ikke være en løsningsmodel, man vil kunne bruge i ret lang tid. Og derfor er jeg glad for, at et flertal i Landstinget ikke går ind for forslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og så er det Per Berthelsen, Demokraterne.

 

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg ved ikke hvem jeg skal starte med. Lad mig begynde med Atassut, hvor jeg også har misforstået det helt, hvor man siger, hvor de indstiller, at forslaget sendes videre til 2.behandling uden ændringer. Det er det, jeg har taget som udgangspunkt og desværre er det sådan, at Atassut og Anthon Frederiksen og Siumut, selvom de kom med en bedre argument i forhold til de førnævnte, men desværre, så kan jeg godt se, at man så blot mangler den mulighed til at gennemføre det. Og til Anthon Frederiksen skal jeg blot nævne, at såfremt jeg blev fornærmet, så jeg var holdt op med at arbejde med politik. Og det er slet ikke det, der er mit udgangspunkt.

 

Jeg skal nok svare dig igen og du kommer ikke til at fornærme mig. Men jeg kan mærke, at du har misforstået det helt, som Siumuts ordfører også viser, at han også har misforstået det. Fordi i mit forslag, så er det ikke målet, at det offentlige yder et yderligere tilskud. Indholdet er, at uanset hvor få passagerer, der er, så vil det bedste være, at man udnytter kapaciteten. Alle disse tilskud,  må også indeholde nogle modkrav, således at de mennesker, som kun kan rejse for egen betaling, de kunne så eventuelt stå i en lufthavn, uden at forvente, at de skal have særbehandling, men at de så kun kan blive serviceret, såfremt der er overflødig sædekapacitet. Det bliver for eksempel brugt i Spanien og Spanien er et stort land, lige som der også er tilhørende øer vest for Afrika.

 

Det er netop disse ting eller det, man bruger der. De står for eksempel og viser en bopælsattest og venter i en lufthavn for at se om der skulle være ubenyttet kapacitet og så får de så mulighed for at købe til billigere priser og her tænker man overhovedet ikke på tilskud og det var ellers derfor, at jeg havde regnet med, at jeg vil blive støttet fra Atassut.

 

Vi ser os selv som liberale og det er netop vores ånd, at man ikke skal bruge for meget tilskud og da har jeg ellers forestillet mig, at der så vil være støtte omkring mit forslag og som Kalistat Lund også var inde på det, så vil alle have intentioner om, at rejse til billigere priser. Dem, der får betalt deres rejse, deres rejser bliver planlagt i god tid foran. De vil være bange for at stå i en lufthavn og håbe på, at der skal være pladser. Det vil ikke være tilfældet.

 

Og det betyder så også, at man ikke vil have større udgifter til det. Måske skal man brygge lidt mere kaffe, men det betyder så bare, at man udnytter den kapacitet og der er ingen andre formål med nærværende forslag og derfor er det kedeligt, at dem, der støtter forslagets overgang til 2.behandling i sin nuværende form er i mindretal. Det er jeg ked af, fordi man burde have været mere åbent eller jeg skal blot melde min mening til Formanden, at jeg ikke siger mere.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og den næste, der får ordet er Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, Siumut.

Ja, først med hensyn til Per Berthelsens forslag. Den er selvfølgelig meget interessant for os alle sammen. Jeg mener, at det er et meget delvist forslag og jeg vil håbe på, at til efteråret og vi, som har været nyvalgte og som har været med i valgkampagnen og alle disse ting har jo været med i valgkampen. Det står midt i vores hoved. Og derfor må man regne med, at vi til efteråret fremsætter lignende forslag.

 

Og jeg vil også sige tak til Landsstyremedlemmet, at de efterlyser nye løsningsmodeller og det skal vi nok diskutere i Siumut. Men uanset det, når man vil rejse, også fordi vi i familien rejser meget og det, som vi har konstateret og som jeg kan nævne, som noget beklageligt. Det er, når man har bestilt billetter, når man bestiller billetter, så siger de, at billetter er udsolgt, men når man så kommer ind i billet- eller skib eller fly, så er der ledige pladser. Jeg mener, at det er sådan en dårlig ordning. Jeg mener, at man bør være opmærksom på sådanne noget og selvfølgelig kan man da ikke sammenstille Spanien med Grønland.

 

En gammel, men dårligt gående kan jo ikke tage op til lufthavnen og så vente på, at der bliver en ledig plads. Og derfor er der også andre forhold, der er gældende. Og derfor vil jeg håbe på, at man med hensyn til mere fyldestgørende planlægninger. Og så kan vi nok tage den op igen til efterårssamlingen.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og der er to ordførere, der har bedt om ordet. Så er det for en kort bemærkning. Først Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, ordfører, Siumut.

Ja, at vi har misforstået og vi blev betegnet som sådan, at det er ikke tilfældet. Det vil jeg lige udtale. Vi har nået at nøje læst forslaget og vi har altså forstået det som sådan. Og så kom Pers forklaring og derfor mener vi, at forslaget ikke kan blive støttet.

 

Og hvis Per kom rendende og spurgte rejseselskaberne og spurgte om, hvad mener I om vores forslag. Så vil selskaberne nok sige, at den overhovedet ikke kan bruges. Hvis vi skal bruge, så vil vi gå i betalingsstandsning. Og lad os først lige undersøge noget, før vi fremsætter nogle forslag og lige kontakter dem, I kan kontakte.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet for en kort bemærkning.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Ja, Demokraterne har jo ellers måske respekteret demokratiet. Jeg mener, at man her vil tage sådan en beslutning. Det harmonerer ikke med Demokraternes målsætninger. Jeg har overhovedet ikke misforstået forslaget og jeg mener, at forslaget, og hvis man ser på Landsstyrets svarnotat generelt, så er det jo forslagsstilleren selv, der har misforstået noget, fordi han har ikke forsket i, hvilke konsekvenser forslaget vil have og heller ikke vurderet dem og derfor med hensyn til, at vi har forstået, det vil jeg returnere til personen selv.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Og den næste er så Palle Christiansen fra Demokraterne.

 

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Det er bare lige for at berolige Enos Lyberth en lille smule. Vi ved selvfølgelig godt fra Demokraternes side se, at det er da synd for de gamle mennesker, der skal gå på krykker helt op til lufthavnen. Men det, som I kan spare i en flybillet, i reduktion i prisen. Det kan i nemt få en taxa for, så bare rolig. I skal også nok komme med. I skal bare følge vores forslag. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Det er så Landsstyremedlemmet for Trafik.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Afslutningsvis, så mener jeg, at jeg endnu engang præcisere ganske kort. Først så skal jeg lige udtale, at forslagsstillerens forslag, så har vi overhovedet ikke misforstået den fra Landsstyrets side. Overhovedet ikke.

 

Der er behov for store vurderinger. Men det jeg gerne vil præcisere det er, som vi heller ikke nævnte i vores svarnotat, men som også er meget vigtig i forbindelse med den debat. I forbindelse med den fordrejning af debatten med hensyn til fordele og ulemper med hensyn til forslaget.

 

Og her med hensyn til flytrafikken og gennemsnitlig, så er det kun halvdelen af den ledige sædekapacitet, som samfundet udnytter. Selvfølgelig er der også nogle fly, som ikke bliver fyldt helt op, for eksempel fra Nuuk til Kangerlussuaq og måske fra Kangerlussuaq til Ilulissat. Men gennemsnitlig, så er det mindre end halvdelen af kapaciteten vi udnytter om året.

 

Og derfor hvis Landstinget siger, at så længe forslaget er sådan, at Landsstyret pålægges at skulle det i vores forhandlinger med Air Greenland, selvfølgelig skal vi så gøre det, men hvis det bliver tilfældet, så må vi også regne med, at når det kun er halvdelen af kapaciteten, man udnytter, så er der temmelig mange personer, der vil vente i lufthavnene for at opnå og købe billig-billetter.

 

Og derfor er der behov for at få vurderet trafikordningen i Grønland og det er også korrekt, at det er vist vanskeligt, at få sammenlignet Grønland med Spanien, fordi der er andre forhold, der er gældende i befolkningsrige samfund. Men fra Landsstyrets side har vi allerede sagt, at vi har viljen til at finde nogle billiggørende og løsningsfremmende modeller og i vores forhandlinger med Air Greenland og alle andre, det skal vi nok medtage.

 

Afslutningsvis så skal jeg endnu engang præcisere, som jeg allerede har nævnt lidt tidligere, at Landsstyret vil fremsætte en trafikredegørelse til efterårssamlingen. Og vi håber så på, at man også vil medtage flytrafikken, men uanset at vi kan gøre noget, uden at vente på den. Lad os først lige se den. Det kan også være, at vi kan finde nogle løsninger.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut

Ja, og så er debatten slut og det er det eneste, man er blevet enig om, det er, at trafikken er for dyr og som Landsstyremedlemmet sagde, uden at vente på noget, der skal fremlægges til efteråret, at man skal arbejde videre, og at man går videre med sagen i henhold til de anbefalinger, der er sket. Og her har man så sagt, at trafikken er alt for dyr og jeg skal så anmode om, at vi stopper her. Og det resterende bliver medtages til dagsordenen for torsdag.

 

Og jeg håber på, at der er nogen, der er imod det? Og det er så ikke tilfældet. Og mødet er så hermed hævet.

 

Jeg skal udtale, at FN?s møde er slut og præsidenten holder så en tale til samfundet og våbeninspektørerne er blevet kaldt hjem og diplomaterne også. Så derfor ser det ud til, at vi går hen i mod en krig og det vil så sige, at vi nok skal tilbringe aftenen, også kl. 01.00 i nat, så holder præsident Bush en tale til nationen kl. 01.00 grønlandsk tid i nat.

 

 

 

 

Naqeqqaagaq

Ulloq ataatsimiiffik qulingiluaat, ataasinngorneq 17. marts, nal 13:00-18:00.

Ataatsimiinnermik ammaaneq

(Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut siulittaasuat)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Siullermik Ivar Hansenip nuliata ilaqutaasalu ilisinermi najuunnerni tamassi inuulluaqquteqquaasi, Naalakkersuisullu tuppalliuteqisimaqalugulu oqarluni taamatut inuulluaqquneqarnertik ilaqutariit tamarmik.

Ataatsimiinneq  aallartitsinnagu aamma oqaatigissavara Inatsisartunut ilaasortaq Henriette Rasmussen 17.-miit 24. marts ilanngullugu suliffinngeqarnissaanni nalunaarutigisaa, taanna tunngavigalugu Inatsisartut akuersippata Inuit Ataqatigiit sinniisussaata aappaat Georg Olsen, taava maani ataatsimiinnermi peqataanissaa innersuussutigineqarpoq.

Taamaalillunga inassutigaara Georg Olsenip Henriette Rasmussen sinniisussatut ulloq 17. marts-imiit 24. marts ilanngullugu 2003 Inatsisartunut ataatsimeeqataanissaa, Inatsisartut akuersissutigissagaat.

Akerliusoqanngippat.

Tamanna akerlerineqanngilaq.

Taava Georg Olsen maanga Inatsisartunut tikilluaqqussavarput.

Taava tulliullugu ullormut oqaluuserisassat tikissavagut.

Taavalu immikkoortoq 53,  saqqummiunneqassaaq. Tassanilu saqqummiussissaaq Otto Jeremiassen, Inatsisartunut ilaasortaq.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingiluaat, ataasinngorneq 17. marts 2003, nal. 13:07.

Immikkoortoq 53

Kangaatsiami nutaamik talittarfiliornissap 2004-mi aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqarnissaanik sulissutiginninnissaq pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffissaattut siunnersuut.

(Otto Jeremiassen)

(Siullermeernera)

Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Kangaatsiami siusinnerusukkut finanslov-mi aningaasaliisoqarsimagaluarpoq talittarfitta allilerneqarnissaanut kisiannili peerneqarsimalluni.

Ullumikkut talittarfipput angallannermut kiisalu tunisassianik tulaassuinermut annertuumik qitiuvoq, qangalilu ajornartorsiutaasartoq ilisimaneqassasoq naatsorsuutigaara, tassami ilaasortaatit  tallisat talissinnaaneq ajorput talittarfiup mikivallaarnera aammalu ikkappallaarnera pissutigalugit, tamatumallu tunngavianit sissarsuarnut ikaartaataa talinniartillugu sissarsuarniittut umiatsiaaqqat piaarneqartariaqartarlutik.

Kiisalu nioqqutissanik pajuttoqartillugu angallatit talittarfimmi taleqqasut avalatsinneqartariaqartarput umiarsuaq usigiarsinnaaqqullugu, angallatinillu avalatsitsisarneq nalunaaqutaq apeqqutaatinnagu pisinnaasarpoq ilaatigut angallataatilinnut kusanaangunartaqisumik, aammalu nioqqutissanik pajunnerat naalakkajunneqartarpoq aalisakkanik tuniniaasullu aammalu aalisakkanik assartuisut nalerorlugit tamaalilluni talittarfik ataatsikkut sulliviulersillugu tattoqisaaffiulersarluni, tamakkuinnaalluunniit eqqarsaatigalugit isumaqarpunga Kangaatsiap talittarfiata allilerneqarnissaa pisariaqartoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Attaveqaqatigiinnermut Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Naalakkersuisut naluneqanngitsutut Kalaallit Nunaanni umiarsualivinnik allilerinissamut pilersaarut Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni Inatsisartunut ilaasortanut ilisimatitsissutitut tunniunneqartoq suliaritissimavaat.

Naalakkersuisut tamatuma kingornagut aalajangerput allilerinissamut pilersaarut inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut kingunerisassat pilersaarummi siunnersuutigineqartut pillugit misissueqqissaarnermik tapertaqartinneqassasoq. Tamatumani ukiuni aggersuni sanaartugassanut aningaasaliinissat annertuut pineqarput, Naalakkersuisullu pingaartuusoraat aningaasaliinissat sapinngisamik pitsaanerpaamik tunngaveqarluni pilersaarusiorneqassasut.

Inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut kingunerisassanik misissueqqissaarneq 2003-mi marsip ingerlanerani naammassissangatinneqarpoq, taamaalillunilu Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni aningaasanut inatsisip  oqaluuserinerani pigineqalersinnaassalluni.

Naalakkersuisut umiarsualivinni pissutsit ajornartorsiutaasinnaanerannut alaatsinaakkaluarpataluunniit Kangaatsiami nutaamik talittarfiliornissaq umiarsualivinnik allilerinissamut pilersaarummi pingaarnersiuilluni tulleriiaarinermut ilaanngilaq. Tamanna tungavilersorneqarpoq nunatsinni allani umiarsualiviit allilerneqarnissaannik pisariaqarnissaannik pisariaqartitsinerit nukinginnarnerunerannik.

Siunnersuuteqartup ilaatigut tikkuarpaa umiatsiaaqqat  umiarsuaq sinersortaat nioqqutissanilluunniit pajuttoq umiarsualivissikkaangat ullup unnuallu ingerlanerani sukkulluunniit nuunneqartarnerat ajornartorsiutaasoq. Naalakkersuisut isumaqarput umiatsiaaqqanut immikkut uninngatitsisarfik sananeqartariaqartoq. Tamanna naluneqanngitsutut kommunip suliassaraa.

Taamaattumik Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassenip siunnersuutaata akuersaarneqarnissaa Naalakkersuisut kaammattuutigisinnaanngilaat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut

Partiip oqaaseqartui tikippagut, aamma tikilluaqqussavarput Kalistat Lund, maannakkut ataatsimeeqataalluni aamma peqataalersoq.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Kangaatsiami talittarfiliornissamik, Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassenip Atassummeersup, siunnersutaa Siumumiit ima isummerfigaarput.

Nunatsinni umiarsualivinnik allilerinissanut pilersaarut, Naalakkersuisut suliaritissimasaat maanna pigineqarpoq. Pilersaarummi nalilersuisoqarsimavoq tulleriiaarisoqarsimallunilu sumiiffinni sorlerni pisariaqartitsinerit annerunersut, taannalu aallaavigalugu siunissami umiarsualiorfilerinerit ingerlanneqassasut.

Naalakkersuisut  periaaserisaat Siumumiit isumaqatigaarput. Isumaqarpugut nalilersuilluni pisariaqartitsinerusunik siulliutitsisarneq siunissami aamma atorneqaannartariaqartoq.  Inatsisartunut ilaasortat ataasiakkaarluta ilisimanngilarput, illoqarfinni nunaqarfinnilu tamaginni, umiarsualiveqarnikkut qanoq inissisimasoqarnersoq. Nalaatsortumik ilisimasagut tulleriiaarissutigilissagaluarutsigit, aaqqissuussaanngitsumik ineriartortitsisoqalissaaq.

Siumumiit pingaartipparput umiarsualiveqarnikkut ineriartortitsinerit ingerlajuarnissaat aammalu ingerlaavartumik nalilersuijuartoqarneragut, pissusissamisoortumik tulleriiaarinerit ingerlanneqarnissaat.

Siumumiit taama oqaaseqarluta nalunaarutigissavarput, siunnersuut akuerseqataaffigissanngikkipput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortap Otto Jeremiassenip siunnersuutaa kommunip pineqartup sanaartugassatut aningaasaliiffigineqartussatut kissaatigisimappagu ukiup tullianut aningaasanut inatsisissatut Naalakkersuisut siunnersuutigiumaagaanni tulleriiaarinissami nalilerneqareerluni Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaata sulinerminut ilanngutissagaa eqqortuliornerusoq Inuit Ataqatigiit isumaqarput.

Sanaartugassatut aningaasaliiffigineqartussatut siunneruutit kommunalbestyrelsinit Naalakkersuisunut saqqummiunneqartussaanerat nalininnaq suleriaatsimiippoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassenip siunnersuutaanut Atassut -mit imatut oqaaseqassaagut.

Siunnersuummik saqqummiussaqartup tunngavilersuutai Atassut -mit paasilluarparput, aammalu siunnersuuteqartup siornatigut Kangaatsiami talittarfiliornissamik pilersaaruteqartoqarsimagaluarneranik saqqummiussaqarnermininut tunngatillugu oqaatigisaa ilumoornerassavarput.

Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqaamminni Kalaallit Nunaanni umiarsualivinnik allilerinissamut pingaarnersiuilluni tulleriiaarinermut ilaanngitsoq oqaatigaa, erseqqissarluguli nunatsinni piffinni assigiinngitsuni umiarsualivinnik allilerinissamut pisariaqartitsinerit nukingernarnerunerarlugit. Soorunami tamanna Atassut -mit paasilluarsinnaavarput, pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissaq pisariaqarmat.

Kangaatsiami pisariaqartitsineq tunngavigalugu talittarfiup pitsanngorsarneqarnissaanik 2000-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut aningaasaliinissamut missingersuutinut ilanngusisoqarsimagaluarpoq.

Taamaattumik Atassut -mit Naalakkersuisunut piumasarissavarput talittarfinnik nalilersuinerit misissueqqissaarnerillu ukioq manna  naammassineqarpata Kangaatsiami talittarfiup allilerneqarnissaa tulleriiaarinermut ilannguneqassasoq.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut maannakkuugallartoq akuersaanngilarput misissuilluarneq pilersaarusiorluarnerlu eqqortumik aningaasaliinissamut Atassut -mit pingaartikkatsigu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Skaaning Demokraatit.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Inatsisartup Otto Jeremiassenip siunnersuutaanut Demokraatit  tungaaninngaanniit tulliuttut pingasut ataatsimoortillugit suliarerusuppagut, tassa Kangaatsiami talittarfiliornissaq taavalu immikkoortoq 54, tassa oqaluffiit iluarsaanneqartarneri kommuninut tunniunneqarnissaat. Taavalu immikkoortoq 55 Kangaatsiami oqaluffiliornissamut siunnersuut ataatsimoortillugit suliarineqartartussaasoraagut.

Uagut isumarput naapertorlugu siunnersuutit Naalakkersuisunut apeqqutitut saqqummiunneqartariaqarput, KANOKOKA-luunniit aqqutigalugu. Uagummi Inatsisartuuvugut taamaattumillu pingaarnersiuilluta oqaaseqartariaqarluta. Taamaattumik siunnersuut akuerineqannginnissaa siunnersuutigaarput.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassenip siunnersuutaata assinga siusinnerusukkut aamma uanga siunnersuutigisimavara, kisiannili amma ajoraluartumik taamanikkut itigartitsissutigineqarluni.

Siunnersuut aamma uanga inatsisartunut ilaasortatut ataasiarnanga Kangaatsiamiittarninni ilisimasaqarfigilersimasara; ilumut Nunatsinni talittarfippassuit iluarsaanneqarnissaannut pisariaqartitsisunut ilaalluinnarpoq, kisianni-aasiit soorunami tulleriiaarinissaq aningaasassaqartitsinnginnerlu suliassap naammassiniarneqarsinnaaneranut apeqqutaalluinnartut aamma Naalakkersuisut akissuteqaamminni ersersippaat.

Taamaammat isumaqarpunga Naalakkersuinikkut isumatuumik nutaamillu eqqarsartaaseqarluni maanna Naalakkersuisuusut ingerlatsinissaat pisariaqarluinnartoq.

Siunnersuummut attuumassuteqanngikkaluartoq aamma oqallissaarutiginiaannarnagu eqqaasitsissutigiinnarusuppakka; Naalakkersuinikkut kukkussutaasartut, ilaatigut assersuutigalugu maanna siunnersuutigeqqinneqartumut aningaasat ilaat atorneqarsinnaasimagaluartut silaannarmullusooq iginneqarsimapput.

PUISI A/S-ikkut Disko-kut allarpassuillu nalunngereeqigatsigit eqqartoqqissanngilakka, kisianni aningaasarpassuit assigiinngitsunut iluarsaatassarpassuarnut pisariaqartippavut, minnerunngitsumik atuarfiit oqaluffiillu aamma iluarsaanneqarnissaannut atorfissaqartingaarpavut, taamaattumik Inatsisartut Naalakkersuisullu uatsinnut salliutinnginnissarput aamma eqqarsaatigilluartariaqarparput.

Nalunngikkaluarlugu umiattaanut immikkut tulattarfeqarnissaq kommune-t isumagisassarigaat, taamaattoq uani suliassat inuiaqatigiinnut tamanut ilaatigut aamma atuisut kommune-mut tunniutiinnassallugit ajornannginaarineruvallaartoq, tassami tamatta nalunngereerparput Kangaatsiap kommune-a aamma aningaasatigut ajornartorsiuteqartoq.

Takusinnaasakka paasisinnaasakkalu naapertorlugit iluarsisariaqartut siunnersuummi eqqartorneqartut Kangaatsiap kommune-ata kisimiilluni iluarsisinnaanngilai, taamaammat isumaqarpunga siunnersuut Nunatsinni talittarfiliornissanut allilerinissanullu pilersaarummut tulleriiaarinermi ilanngunneqartariaqartoq.

Taamaamma siunnersuut paasilluarlugu taperserpara suliallu aappassaanneerneqannginnerani Attaveqaqatigiinnermut Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigalugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut

Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq.

Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Siullermik Partiinut akissuteqartunut qujavunga, minnerunngitsumillu Attaviitsut Kattusseqatigiit taamatut siunnersuuteqarnitsinnut tapersiinerannut.

Soorunalimi ajuusaarnarpoq kingumut taamatut tulleriiaarinermik nalilersueqqinnissamik tunngavilimmik Kangaatsiap qangali talittarfitigut piorsaavigineqarnissaannut siunnersuuteqartoqartaraluarsimanerannik, taamaattorli peerneqartarsimasumik kinguneqartumik aamma matumani paasinarmat tamanna kingumut aallaavigineqaqqissasoq.

Tassalu oqareernitsituut taaneqareertutullu siusinnerusukkut 10 mio.-ninik aningaasartalerneqaraluarsimasoq peerneqarsimasorlu, ukiorlu kingulleq aamma normu 7-tut inissisimasutut oqaatigineqarsimagaluartoq, kingumut massakkut  takussinnaasakka toqqammivigalugit malugisinnaagakku  tulleriiarinermulluunniit  lanngunneqartussatut innersuunneqanngitsoq.

Taamaattorli neriullunga aappassaaneerneqarnissaannut innersuunneqassappat tamanna sukumiisumik nalileersuuffigineqarumaartoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut

Taamaalilluni oqaluuserisassaq tassani naammassivoq. Oqaaseqartut amerlanerit apeqqutip taasuma tulleriiaarinermi inissinneqarnissaa siunnersuutigaat. Taamaalilluni sanaartugassat, umiarsualivinnik sanaartugassat tulleriiaarneqarneranni Kangaatsiap umiarsualiviata allineqarnissaa aamma nalilerneqarnissa kissaatigineqarluni.

Taava tulliuppoq immikkoortoq 54.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingiluaat, ataasinngorneq 17. marts 2003, nal. 13:26.

Immikkoortoq 54

Oqaluffinnik aserfallatsaaliinermik akisussaaffiup kommuninut nuunneqarnissaata sulissutiginissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Otto Jeremiassen)

(Siullermeernera)

Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Soorlu ullumikkut oqaluffiit aserfallatsaaliornerat Namminersornerullutik Oqartussanik akisussaaffigineqarpoq, tamatumalu allanngortinnissaa assut kissaatiginaraluarpoq qanimut atuisunut tassalu Kommunenut akisussaaffik tunniukkaanni, soorunalimi nalunngilarput aningaasanik nassataqassasoq tamannalu imatut isumaga malillugu aaqqinneqarsinnaasorivara tassalu bloktilskud-nut ilanngullugit Kommune-nut akisussaaffigitilersinnaapput taakkulu oqaluffiit aserfallassimasut teknisk-mi atorfilittatik peqatigalugit suliaritittarsinnaavaat.

Taamaallunilu qitiusumut tamatuma ingerlanneqarnera siammarlugu tunniunneqassagaluarpoq Kommunenut susassaqartunut. Aammalu ullumikkut oqaluffiit ilaat aserfallassimaqisut sukkanerusumik iluarsaanneqarsinnaanerat aqqutissiuunneqarsinnaagaluarmat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Siullermik akissuteqassaaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujnaq.

Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassenip ataatsimiinnermut matumunnga siunnersuutigaa oqaluffiit aserfallatsaalineqarnerisa kommuuninut nuunneqarnissaat.

Naalakkersuisut sinnerlugit oqaluffiit aserfallatsaalineqarneri iluarsaanneqartarnerilu pillugit malittarisassat maannamut atuuttut naatsumik nassuiaateqarfigilaassavakka. Ilagiit Sinniisaasa oqaluffimminnik aserfallatsaaliiniarlutik isumassarsineranniit suliassap naammassinissaata tungaanut ingerlaaseq Oqaluffik pillugu Inatsisartut Peqqussutaanni nr. 15-imi, 28. oktober 1993-imeersumiit ' 21, 22 aamma 29-mi nassuiarneqarsimavoq.

Paragraffit taakku naapertorlugit Naalakkersuisut aalajangiineratigut nutaamik oqaluffittaarnissamut, aserfallatsaaliinissamut iluarsartuussinissamullu oqaluffiup qinikkatut sinniisai kissaateqarsinnaapput. Naalakkersuisut sinnerlugit aalajangersakkat tassunga tunngasut provstiudvalgimut ilagiillu sinniisaannut atorneqarsinnaasunngorlugit ineriartorteqqinnissaat aallarnerusuppara, taamaalilluta suliap ingerlanerani ersarinnerusumik malinnaasinnaanissaq qulakkeerniarlugu aammalu tamanut pilertornerusumik eqaannerusumillu ingerlaaseqalertoqarnissaa anguniarlugu.

Naalakkersuisut tunngaviusumik suliamut attuumassuteqartut tamaasa peqataatinneqarnissaat qulakkeerniarsimavaat, tassa sumiiffinni tamani, nunap immikkoortuani nunalu tamakkerlugu oqartussat aalajangiisartullu tamakkerlugit. Taamaammat kommunemiit tunuliaqutaqartumik ilanngussiwoqassagaluarpat tamanna suliassamut sivitsorsaaginnartussaassaaq.

Naak Naalakkersuisut siunnersuut maannakkuugallartoq oqaasertalerneqarsimanera naapertorlugu akuerisinnaanngikkaluaraat Naalakkersuisuniit ajornartussaqartinneqanngilaq ilagiit sinniisaannut qinikkanut atuagassiaq ilitsersuut paasiuminartoq suliarissallugu aallartinneqarsinnaasoq, taamaalillutik allaffissornikkut malittarisassat sammisamut attuumassuteqartut qinikkanut ingerlateqqinneqarsinnaanngussammata, soorlu provsteqarfinni pisortaqarfinnilu illussamik sanaartortitsisinermut tunngassutilinni allaffeqarfimmiunut taamaattoqarsimasoq.

Naalakkersuisut illut oqaluffinnut attuumassuteqartut sanaartorneqarnerannut aserfallatsaalineqarnerannullu nalinginnaasumik akisussaaffigineqarnerisa qitiusumut inissinneqarnissaannut pissusissamisoortutut isiginninnerannut pissutaavoq, isumaqartoqarmat oqaluffiit amerlangaatsiartut napatittuarnissaat isumannaartariaqarsorineqartoq allanngutsaaliinissamullu aalajangersakkat ataani tamakku inissisimasuusarmata, akisussaaffillu tamanna aamma Naalakkersuisuniimmat.

Iluarsartuussisarnissamut atortussat qitiusumiit aqunneqarmata tamanna pingaarnersiuisarnerup tulleriissaariffigineqartarnera tamanit malinnaaffigineqarsinnaaneranik periarfissiivoq suliassanullu aningaasartuutissat immikkoortereersimasat taamaalillutik oqartussaaffigineqarsinnaallutik, tamatumalu kingunerissavaa Nunatsinni sumiiffiit tamarmik naligiimmik pisassaqartitaanissamut periarfissaqalissasut aningaasartuutitigut namminneq qanoq nammataqartigisinnaanerat apeqqutaatinnagu.

Tamanna tunuliaqutaralugu Naalakkersuisut siunnersuutip akuerineqarnissaa innersuussutigisinnaanngilaat.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut tassa ingerlavugut, taavalu Kalistat Lund Siumut.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassenip Atassut, siunneruutaa Siumumiit ima oqaaseqarfiginiarparput.

Siumumiit isumaqarpugut, oqaluffiit aserfallatsaalineqartarnerisa qitiusumiit akisussaaffigineqarnerat pissusissamisoortoq. Upperisarsiornermut attuumassuteqartut, inuiaqatigiinniit susassarinniffiusut, ataatsimit aallaaveqarlutik qitiusumiit ingerlanneqarunik naleqqunnerpaajusoq.

Oqaluffiit aserfallatsaalineqartarnerisa kommuninut nuunneqarsinnaannerat, kommuninit saaffiginnissutigineqarnikuunngimmat piviusunngortinniarsinnaannissaa pissusissamisuussanngilaq.

Isumaqarpugut aserfallatsaaliisarnerup kommuninut nuunneqanissaa kissaatigineqarsimappat, kommunit saaffiginnittuusariaqartut.

Ullumikkut ingerlatsinermi, Provsteqarfiit ilagiillu sinniisoqarfii suleqatigalugit, aserfallatsaalinerit ingerlanneqartarnerat pissusissamisoornerpaatut isigaarput.

Taama oqaaseqarluta, Naalakkersuisut akissuteqaatiminni taakkartugaat taperserpavut, akuerineqarnissaannillu innersuussinnginnerat taperserlugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortap Otto Jeremiassenip oqaluffiit aserfallatsaalineqarnerisa kommuninit akisussaaffigineqalernissaanik siunnersuutaa, Inuit Ataqatigiinniit soqutigalugu sinerissami ilagiit pillugit sulinermik soqutigisalittagut peqatigalugit nalilersuiffigisimavarput.

Inuit Ataqatigiit isumaqarput piffissami qanittumi Namminersornerullutik Oqartussat Kommunillu ingerlatsinermi pisussaaffiinik pisariinnerusumik, akikinnerusumik inuiaqatigiinnullu naleqqunnerusumik aaqqissuusseqqinnissaq nalilersuiffigeqqissallugu pisariaqartoq, tamatumani aamma oqartussaaffinnik siammaanissaq eqqarsaatigalugu.

Siunnersuut una nalilersueqqinnissami taamaatumi kommunit akisussaaffigiligassaattut ilanngullugit, kommunillu peqatigalugit nalilersugassaqqippoq. Ullumikkulli pissusiulersimasut ingerlatiinnarneqassanngippata Inuit Ataqatigiinniit pisariaqartutut isigaarput, nunatsinni oqaluffiit amerlaqisut aserfallatsaaliorneqarnerat aningaasaliissutit annikinneri pissutigalugit ukiut tamaasa kinguarsarneqartartut naammaginartumik aaqqiivigineqaqqaartariaqartut.

Piffiffissaq manna iluatsillugu Inuit Ataqatigiinnit inassutigerusupparput sinerissami oqaluffiit tamarmik aserfallatsaalineqarnissamik, oqaluffiliorfigineqarnissamillu pisariaqartitsisut nutaamik misissuiffigineqassasut, siunissami aserfallatsaaliinermi sanaartornermilu tulleriiaarinissami najoqqutassat ersarinneruleqqullugit.

Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut oqaluffiit aserfallatsaalineqarnissaannik pisussaaffiup kommunimut nuuginnarneqarneratigut ajornartorsiut qaangerneqarnavianngitsoq, tassami kommunit aamma sanaartugassanik aserfallatsaaligassanillu tulleriiaarinerminni aningaasakilliornertik pissutigalugu kinguartitseriuarsinnaasarmata.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut ilageeqarnermut tunngatillugu aningaasalersueriaatsit ileqquliunneqarsimasut, pisariaqartitanullu naleqqukkunnaarsimasut ilanngullugit nalilersuiffigineqarnissaat pisariaqalersimasoq.

Siunnersuummi ajornartorsiut aaqqiivigineqassappat, Inuit Ataqatigiinniit pisariaqartutut isigaarput siunnersuut itigartiinnavinnagu KANOKOKA-mut nunallu immikkortortaanni provstiudvalginut isummersorfigeqqullugu ingerlateqqinneqarnissaa, tamannalu inassutigaarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Isak Davidsen Atassut.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartunut Ilaasortap Otto Jeremiassenp aaliangiiffigisassatut siunnersuutaanut Atassut -mit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.

Atassut -mit Inatsisartunut ilaasortap Otto Jererimiassenp oqaluffinnik aserfallatsaaliinerup kommunenit tiguneqarnissaanik siunnersuutaa ilalersorsinnaagaluarlutigu taamaattoq nangaanartoqartikkatsigu Atassut -mit oqaatigiumavarput manna pillugu.

Ukiuni makkunani kommunet aningaasakilliortut tusarsaajualernikuupput, ilimaginngilarpullu aserfallatsaaliineq kommunet tigussappassuk pitsaanerusumik oqaluffiit isumagineqalernissaat.

ilimanarpormi  ilaanni pitsanngoriartoqarluni, ilaanni tassalu kommuneni pissakinnerusuni ajorseriartoqarsinnaasoq

Atassut -miit eqqarsaatigeqquarput Naalakkersuisunut, kommunet aserfallatsaalinermut nakkutilliisunngortinneqarsinnaanerat ammaffigeqqullugu misissoqqullugulu. Tapiissutitigut iluarsagassanut kommunet nakkutiginnittunngorsinnaanerannuttaaq aningaasalersuisoqarsinnaanera eqqarsaatigeqqullutigu.

Atassut -mit nalunngilluinnarparput Provsteqarfikkaartumik aningaasanik agguaassisarnermi sanaartugassanut iluarsagassanullu ilanngussisoqartanngitsoq, KIIP-p iluarsagassat nutaanillu sanaartugassat aqutarimmagit, tulleriiaarinerlu aqqutigalugu sanaartugassat kiisalu iluarsagassat ingerlanneqartarmata.

Atassut -mit taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut akissumminni piumasaqaatip taamatut isikkoqarluni itigartinneqarnissaanut kissaatigisaat taperserparput, piumasaraluguli Ilageeqarneq pillugu ataatsimiititaliami nalilersorluarneqassasoq aappassaaneerneqartinnani.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Demokraatit oqaaseqareerput. Taavalu tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassenip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqaateqarfigissuara:

Siullermik erseqqissaatigissuara Kattusseqatigiinni anguniakkatta ilagimmassuk qeqqaniit aqutsinerup annikillisikkiartortinneqarnissaanut aammalu akisussaaffiit pisussaaffiillu siammarterneqarnissaannut suleqataassalluta.

Taamaammat siunnersuuteqartup siunnersuutaa paasilluarlugu Kattusseqatigiit sinnerlugit tamakkiisumik taperserpara.

Nalunngilarpummi sinerissami ilaatigut oqaluffiit assut aserfallassimasut pingaartumik aamma nunaqarfinni. Naak Naalakkersuisut pingaartutut oqaatigigaluaraat; oqaluffiit amerlangaatsiartut napatittuarnissaat isumannaartariaqarsorinarmat aammalu allannguutsaaliinissamut aalajangersakkat peqqutigalugit akisussaaffik naalakkersuisuniimmat pissusissamisoortutut isigimmassuk siunnersuutip akuerineqarnissaa innersuussutigisinnaanngikkaat.

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarnerat Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik illua=tungilerniarpara; siullermik isumaqarpunga Naalakkersuisooqatigiit anguniagaannut aamma ilaammat; naatsumik oqaatigalugu qitiusumiit aqutsinerup qimakkiartuaarneqarnissaa.

Aappaattut; isumaqarpunga Oqaluffik pillugu peqqussut 1993-imeersoq nutartertariaqalersoq aammalu ilagiit sinniisaat nutaamik tusarniaavigineqartariaqartut, soorunami aamma kommuneqarfiit ilanngullugit. Tassami Naalakkersuisut akissuteqaamminni tunngavilersuutaat kommuneqarfiit ilagiillu sinniisaat qanimut suleqatigalugit suliassat assigiinngitsut pilertornerusumik eqaannerusumillu ingerlanneqalersinnaanerat anguneqassammat.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaanneerneqannginnerani susassaqartut tamaasa tusarniaaffigineqarnissaat inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Ilageeqarnermut Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Partiinut aammalu Kattusseqatigiinnut qujanaq.

Una saqqummiunneqartoq uani killiffimmi Naalakkersuisuninngaanniit taama isummerfigisimavarput, kisianni isumaqarpunga Inuit Ataqatigiinninngaanniit ilaatigut saqqummiunneqartut aammalu Kattusseqatigiinninngaanniit saqqummiunneqartut taakku eqqarsaatigalugit, pissusissamisuussasoq ataatsimiititaliami oqallisigineqarnissaa.

Naalakkersuisut siunniussimalluinnarparput soorunami marloqiusamik aqutsisoqannginnissaa. Taamaattumik suulluunniit peqqissaartumik pilersaarusiorluarlugit kommuninut oqartussaaffigineqalernissaat, Naalakkersuisuninngaanniit ammaffigilluinnarparput.

Taamatut oqaaseqarlunga, uani ilagiinnut aaqqiiniutaasut assigiinngitsut aamma eqqarsaatigalugit, aappassaaneerneqarnissaannut ingerlateqqinneqarnissaa taanna akuersaakuttoorsinnaavara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut aamma tamatumangit misissuisoqarnissaa isumaqatigimmassuk, aamma partiit oqaaseqartut ilaasa tamanna kissaatigimmassuk ataatsimiititaliami Kultureqarnermut, Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliami aamma apeqqutip misissorneqarsinnaanera innersuussutigineqarpoq.

Jens Napaatoq Siumut.

Jens Napaatoq, Siumut.

Aap qujanaq.

Naatsuararsuarmik Kattusseqatigiinninngaanniit oqariartuutigineqartoq Naalakkersuisooqatigiit anguniarmassuk kommunit oqartussaaffik tunniukkiartorneqarnissaat eqqaassutigiinnarniarlugu.

Taamaaliinnarlugu maannakkut maani aalajangertuugutta, tassa kommunit qulaatiinnarlugit tunniussissagaluarpugut. Taamaattumik isumaqarpugut uagut Siumuminngaanniit taamaaliortoqassappat kommunit qanimut suleqatigeqqissaarlugit, minnerunngitsumik Postudvalgi oqartussaanerat innarlernerat suleqataaffigalugit aaqqiissagaluaratta.

Maannakkut Postudvalgimut immikkoortukkaartumik kujataani, avannaani tunumilu atuarneqarlutik sumiiffinni oqartussaaneq tigummineqareermat, aamma taanna erseqqissaatissutigalugulu oqartussaaneq qanimut peqataaffigineqartoq erseqqissalaappara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Oqaluuserisassaq naammassereertutut nalunaarutigineqareerpoq, taamaattumik oqaluuserisassamut tassuunga tunngassuteqartunik oqartoqassaguni naatsumik ilasisoqarsinnaavoq.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassaana oqaluttumut kingullermut saqqummiussara tusarnaarluarsimaguniuk paasisinnaassagaluarpaa kommunit qulaatiinnarlugit aalajangiinissaq minnerpaamilluunniit uani eqqaanngikkiga. Aammalu ilagiit sinniisaat kommuneqarfiillu qanimut suleqatigalugit, aammalu susassaqartut tamaasa tusarniaaffigalugit suliap aappassaaneerneqannginnerani ingerlanneqarnissaa oqaatigivara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Oqaluuserisassanut ingerlaqqippugut. Tulliuppoq immikkoortoq 55.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingiluaat, ataasinngorneq 17. marts 2003, nal. 13:45.

Immikkoortoq 55

Kangaatsiami nutaamik oqaluffiliornissap 2004-mi aningaasanut inatsisissamut ilanngunneqarnissaanik sulissutiginninnissaq pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffissaattut siunnersuut.

(Otto Jeremiassen)

(Siullermeernera)

Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Kangaatsiap illoqarfiata oqaluffia manna innuttaminut angissutsimigut tulluarunnaarsimasup nutaamik sanaartorfigineqarnissaa 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummik suliarinninnissaq sioqqullugu siunnersuutigaara.

Kangaatsiammi oqaluffia 1960-sip ingerlanerani sanaajuvoq kingusinnerusukkullu allilerneqarsimagaluarluni, aammalu illup pisoqaanera pissutaagunarluni silap nillertinnerani oqaluffik qiianartarluni.

Ullumikkummi Kangaatsiap illoqarfia 700 missaanut inoqarpoq, oqaluffiullu inuit 200 missaat tamaallaat isersimasorisinnaasaatut isikkoqarpoq, tamaalillutillu ulluni pingaartuni naalagiarniartoqartillugu inuit ilaat allaat salami naalagiat malinnaavigalugit tusarnaartariaqartarput, ilaallu allatut ajornartumik angerlaannartariaqartarlutik sila nillertillugu salami naalagianit tusarnaartarneq ilaanni imaannaaneq ajormat.

Tamaattumik Kangaatsiap illoqarfiata oqaluffik inuttussutsiminut naleqquttoq assut pisariaqartippaa, neriuppungalu tamanna paasillugu Naalakkersuisut nutaaliornissamut aningaasaliissuteqarnissaq anguniarumaaraat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Ilageeqarnermut Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Inatsisartuni ilaasortap Otto Jeremiassenip siunnersuutigaa Kangaatsiap illoqarfiani nutaamik oqaluffiliortoqarnissaa. Siunnersuuteqartup siunnersuumminut tunngavilersuutigai massakkut oqaluffiusup nalliuttuni innuttaasunit mikigisoorneqartarnera, kiisalu oqaluffiup kiassaruminaatsuusarnera.

Kangaatsiap oqaluffia 1921-mi sanaajuvoq, piffissallu ingerlanerani allineqartarsimavoq pitsanngorsaavigineqartarsimallunilu, kingullermik 1989-imi, taamanikkut palasip ineeraa oqaloqatiginnittarfissarlu allissutigitinneqarsimallutik.

Kangaatsiap illoqarfiata inui 1989-imiit 2002-mut 150-it missaannik amerleriaateqarsimapput, tassa 530-it 673-inut.

Nalliuttuni allatigullu nalliuttorsiuornerni, soorlu apersortittuni, oqlauffiit mikigisoorneqartarneri Naalakkersuisunit ilisimaneqarpoq. Taamaattorli naalagiaqatgiinnerni nalliuttorsiorfiunngitsuni oqaluffigut tamatsinnut inissaqartarput. Kalaallit Nunaanni palasit ilagiillu sinniisaasa ajornartorsiut tamanna eqqumaffigaat, kisiannili ilagiit, ilagiit sinniisaasa palaseqarfinnilu sulsut akornanni siunertalimmik isumaqatigiissusiortarnertigut nalliuttuni inissaaleqisarnerit tamanut naammaginartumik aaqqiivigineqarajuttarput.

Oqaluffeqarnerup tungaatigut illuuteqarnikkut pisariaqartitsinerit ataatsimut isigalugu nalilersorneqarnissaat eqqarsaatigalugu Inatsisartunut ilisimatitsissutitut saqqummiunneqassasumik Naalakkersuisut misissuisitsilersaarput.

Hr. Otto Jeremiassenip siunnersuummini eqqaavaa Kangaatsiami oqaluffik nillertutut kiassaruminaatsullu oqaatiginiarneqartartoq. Taamaattumik Kangaatsiami ilagiit sinniisaat peqatigalugit pissutsit taamaannerat naalakkersuisunit misissussavarput konto-lu 92.45.01 siunertanut tamakkununnga atugassanik immikkoortitsiffiusoq atorlugu aserfallatsaaliinissamut siunnersuusiorluta oqaluffiup oqortutut isersimaffigissalugulu najoruminartutut misigisaqarfiunissaa anguneqarsinnaaqqullugu.

Naalakkersuisut innersuussutigaat nutaamik oqaluffiliornissamik kissaat ilagiit sinniisaat peqatigalugit sukumiisumik nalilerneqassasoq.

Taamatut siunnersuut taamatut isikkoqartillugu Naalakkersuisut inassutigisinnaanngilaat.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut, Kalistat Lund Siumut

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Kangaatsiami nutaamik oqaluffiliornissaq pillugu Inatsisartunut ilaasortap, Otto Jeremiassenip Atassut, siunnersuutaa Siumumiit ima oqaaseqarfiginiarparput.

Nunatasinni oqaluffeqarnikkut atugassaititaasut misissorneqarnissaannik, Naalakkersuisut pilersaaruteqarnerat pitsaasuuvoq. Nalilersuinerup inerneriumaagassaat aallaavigiugumaassapput, oqaluffeqarnikkut atugassarititaassut pitsaanngiffigisaassa siunissami iluarsiartuaarneqarnissaannut.

Kangaatsiami oqaluffeqarnikkut ajornartorsiutaasut aaqqqiissuteqarfiginiarlugit, Naalakkersuisut iliuuseqalersaarnerat tapersersorparput. Isumaqarpugut ilagiinnik sullissisuusut suleqatigalugit ajornartorsiutinik aaqqiiniarnerit isumalluarnartut.

Taama oqaaseqarluta, Naalakkersuisut siunnersuummut inassutiginninnginnerat taperserparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassenip siunnersuutaa kommunip pineqartup sanaartugassatut aningaasaliiffigineqartussatut kissaatigisimappagu, ukiup tullianut inatsisissatut Naalakkersuisut siunnersuutigiumagaanni tulleriaarinnissami nalilerneqareerluni Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaata sulinerminut ilanngutissagaa eqqortuliornerusoq Inuit Ataqatigiit isumaqarput.

Sanaartugassatut aningaasaliiffigineqartussatut siunnersuutit kommunalbestyrelsinit naalakkersuisunut saqqummiunneqartussaanerat nalinginnaq suleriaatsitsinniippoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Isak Davidsen Atassut.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartuni ilaasortap Otto Jeremiassenip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanut Atassut -mit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.

Atassut -mit nalunngilarput nunarput tamakkerlugu oqaluffiit pingaartumik nalliuttorsuarni inissakilliorfiusarmata, aammattaaq Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassennip siunnersuummini tamanna taasimavaa.

Naalakkersuisulli akissuteqaataatigut erserpoq Kangaatsiaq inuttusiartorsimasoq, erseqqissarumallutigulu Kangaatsiap oqaluffia taamaallaat inunnit 175-it missaannaanit isersimaffigineqarnissaminut issiavilersugaammat, taamaattumik pisariaqartitsineq Kangaatsiami annertuvoq.

Nunatsinni oqaluffiit taamatut inissakilliorfiusarnerat innuttaasunit ilagiinnilu sulisuusunit arajutsisimaneqannginnerat Atassut -mit ilisimaarilluarparput, nutaanillu oqaluffiliortitsinissat nalunngilluinnarlutigu tulleriiaarinertigut tulleriinnilersorneqartartut.

Maluginiarparput oqaloqateqarnerlu toqqammavigalugu Kangaatsiap oqaluffianik allileriniarnissaq ajornakusuussasoq, oqaluffik 1921-mili sanaajuvoq, 1989-milu allilerneqarnera inimut naalagiartarfiusumut tunngassuteqanngilaq, allileqqissallugulu nunaminertamik atuinissamut inissaqarsinnaanngilaq.

Atassut -mit paasilluarparput Kangaatsiap oqaluffiata innuttaasunit mikigisoorneqartarnera aammalu kiassaruminaannera naammagittaalliutaasarmat, paasilluarparpullu oqaluffimmik nutaamik piumasaqaateqarnerat isumaqarlutalu tunngavissaqartoq.

Atassut -mit Naalakkersuisut inakkumavagut Nunatsinni oqaluffiit nutaat sanaassat kiisalu iluarsagassat tulleriiaarinermut ilanngussuunneqarsimasut sukumiisumik misissorneqaqqullugit.

Atassut-mit paasivarput Naalakkersuisut akissuteqaamminni Kangaatsiami oqaluffiup kiassaruminaannera pissutigalugu Kangaatsiami ilagiit sinniisaat peqatigilluinnarlugit nalilersuiniartut, tamannalu Atassut -mit iluarigaluarlutigu erseqqissassavarput kiassaruminaannera ajornartorsiummut aallaaviunngimmat, oqaluffiulli mikivallaarnera ajornartorsiummut aallaaviulluni.

Atassut-mit erseqqissassavarput Nunatsinni ilagiinnii suliaqartut kiisalu ilagiit sinniisaasa ajornartorsiutit tamakkua eqqumaffigimmatigit, nalunnginnatsigulu amerlaqisuni illoqarfinni nunaqarfinnilu ajornartorsiutit siunnersuuteqartup Otto Jeremiassenip eqqartugai aammattaaq ilisimaneqarlutillu iluarsaassinissamut noqqaasoqartuartoq.

Naalakkersuisullu piumaffigiumallugit Nunatsinni oqaluffitsigut iluarsaassinermi annertuumik ilagiinni suliaqartut kiisalu ilagiit sinniisaat peqatigilluinnarlugit siunissami ingerlassisoqartassasoq suliniutigeqqullugu, ajornartorsiornerusullu salliutitaanissaat misissuilluarnikkut anguniaqquuugu.

Atassut -mit taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuut taamatut isikkoqarluni itigartinneqarnissaa piumasarimmassuk paasilluarparput. Naggataagullu piumasarissavarput piaartumik misissuinissaq Naalakkersuisut naammassisariaqaraat. Aappassaaneerneqartinnagulu Ataatsimiititaliamut ingerlanissaa piumasaraarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tullliullutik oqaaseqartussat Demokratit oqaaseqareerput. Taavalu maannakkut oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Otto Jeremiassen-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siunnersuut aamma Naalakkersuisut akissuteqaataat paasilluarpakka, tassami Nunatsinni oqaluuffiit pillugit iluarsisaassassat amerlaqimmata, aammalu iluarsiiniarnermi suut periuserineqassanersut pillugit naalakkersuisut iliuuserinialersaagaat tamakkiisumik

aamma taperserumavakka.

Taamaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit qilanaarpunga; Naalakkersuisut misissuisitsinerup inerneranik ilisimatitsissuteqarnissaannut.

Naggataatigut Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavara; pala-sissaaleqinermut aamma ajornartorsiutaaqisup aaqqiivigineqarnissaa pimoorullugu sulissutigineqartariaqartoq, maanna illoqarfiit ilaanni soorlu Qasigiannguani allanilu aamma aalaakkaasumik palaseqanngimmalluunniit taamaammallu aamma ilagiinni sullinneqarneq nassuerutigalugu oqaatigisariaqarparput annertuumik kinguariiaataammat anersaakkut sullissinermi. Tassami oqaluffik pigigaluaraanni palaseqanngippat ajoqeqaranilu taava aamma oqaluffiup atorneqarsinnaanera killeqaqaaq.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut akissuteqaataat taperserpara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Otto Jeremiassen, taanna pereerpat Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.

Otto Jeremiassen,, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Siullermik partiinut oqaaseqartunut qujajumavunga minnerunngitsumik tapersiisunut. Uanilu erseqqissaassutigeqqiinnarniarpara Atassummiit oqaaseqartup tunngavilersutai neriuppunga aamma partiinit aappassaaneerneqarnissaminut eqqarsaatigilluarneqareerlutik taperserneqarlutik saqqummiuteqqqinneqarumaartut. Qujanaq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq partiininngaaniit Kattusseqatigiinninngaaniillu oqaatsinut tunniunneqartunut.

Atassummit uparuarneqarpoq oqaluffiup kiassarneqarluarsinnaannginnera qitiunngitsoq. Kisianni taanna saqqummiunneqartuni marloqiusaagami tunngavilersuutit mikigineqalertarnera nalliuttuni aammalu kiassaruminaannera. Taamaattumik taakkua marloqiusat tunngavigalugit taanna, taakku akissutit tunniuneqarput.

Soorlu nunatsinni atuarfippassuit nunaqarfinni illoqarfinnilu nalilersueqqissaarluni tulleriiaarneqartussaasut. Aamma nunatsinni oqaluffiit taamatoqqissaaq iliussavagut.

Taava Kattusseqatigiinninngaaniit ilanngullugu taaneqartoq ilagiinni sullissisut ajornartorsiutsaanerat tassa amigaatigineqarnerat taanna aamma ilanngullugu Naalakkersuisunut ilanngullugu qanoq iliuuseqarfigillaqqullugu.

Soorunami taamaaliorpugut naluneqanngitsutuut ajoqissat maannakkut ilinniartitaanerat ingerlanneqarpoq. Aammalu maannakkut teologip iluani uppersarsiornerup iluani diplom uddannelsemik aallartitsinissaq taanna pilersaarutaareerluni. Neriuppugullu tamakkua suliniutit assigiinngitsut kinguneqarumaartut ilagiinni sullissisutigut ullumikkut ajornartorsiornerput minnerulerumaartoq.

Tassa ukiuni aggersuni neriunartoqarpoq maannakkullu allatut ajornartumik provsteqarfinni assigiinngitsuni provstit piumaffiginikuuvagut nukiit provsteqarfiup iluaniittut taakkua agguataarnerisigut immaqalu nikeralaartumik sullinneqarnerisigut ilagiit naammaginartumik sullinneqarsinnaajumaartut.

Nalunngilarput nalliuttorsuit pingaarnerit ilaat uaneralaannguamiittut tassalu påske, aammalu tamakkua eqqarsaatigilluinnarlugit provstit qinnuiginikuuvagut piffiit assigiinngitsut ilageeqarnikkut sullinneqarnissaat naammaginartumik aaqqiiviginiassagaat. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Allanik oqaasissaqartoqarumanngilaq. Taamaattumik taanna oqaluuserisassaq naammassivoq. Tulliullugu tikipparput immikkoortoq 43.

Naalagaaffiit Peqatigiit Ataatsimeersuartut aalajangersagaata, aalajangersagaq 1541 (XV) Danmarkip akuersissutigalugu atortussanngortitaata, Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat tunngaviusumik isumaliutissiissutaata malitsigisaatut Kalaallit Nunaanni inunnut taasissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Inuit taasitinneqarnerisigut paasinarsissaaq Kalaallit Nunaata naalagaaffittut namminersulernissaa, qilersorsimanngitsumik Danmarkimut suleqateqartoqarnissaa imaluunniit Namminersornerulluni Oqartussaanerup atuutiinnarnissaa nunatsinni innuttat kissaatigineraat.

Tassani saqqummiussissaaq Inatsisartunut Ilaasortaq Per Rosing-Petersen.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingiluaat, ataasinngorneq 17. marts 2003, nal. 13:50.

Immikkoortoq 43

Naalagaaffiit Peqatigiit Ataatsimeersuartut aalajangersagaata, aalajangersagaq 1541 (XV) Danmarkip akuersissutigalugu atuuttussanngortitaata, Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat tunngaviusumik isumaliutissiissutaata malitsigisaatut Kalaallit Nunaanni inunnit taasissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnis saannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaatut siunnersuut. Inuit taasitinneqarnerisigut paa sinarsissaaq Kalaallit Nunaata naalagaaffittut namminersulernissaa, qilersorsimanngit sumik Danmarkimut suleqateqartoqarnissaa imaluunniit Namminersornerulluni Oqartus saanerup atuutiinnarnissaa nunatsinni innuttat kissaatigineraat.

(Per Rosing-Petersen)

(Siullermeernera)

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Siullermik utoqqatsissutigissavara nuannera pissutigalugu nipera ersarippallaanngimmat. Taavalu aamma una niaqormioralugu una saqqummiutissavara. Tassa massakku naalaagaaffiit peqatigiit aalajangersagai nunani assigiinngitsuni pingaaruteqartorujorujussuartut ilai nunarsuarmioqatigiit nunat ilaasa taakkartuutigalugu pinerani una aamma nalagaaffiit peqatigiit aalajangersagaannut tunngassuteqartorujussuaq saqqummiutissavara imaattoq.

Naalagaaffiit Peqatigiit Ataatsimeersuartut aalajangersagaata, aalajangersagaq 1541 (XV) Danmarkip akuersissutigalugu atuuttussanngortitaata, Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat tunngaviusumik isumaliutissiissutaata malitsigisaatut Kalaallit Nunaanni inunnit taasissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaatut siunnersuut. Inuit taasitinneqarnerisigut paasinarsissaaq Kalaallit Nunaata naalagaaffittut namminersulernissaa, qilersorsimanngitsumik Danmarkimut suleqateqartoqarnissaa imaluunniit Namminersornerulluni Oqartussaanerup atuutiinnarnissaa nunatsinni innuttat kissaatigineraat.

Martsi aallartiinnartoq apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnermik nunasiaanermut tunngasumik siunnersuusiorama ilaatigut ima ilanngussaqarpunga: AAammami Naalagaaffiit Peqatigiit aalajangersagaat malillugit 50-ikkunni amigartumik periarfissinneqarsimagutta taava maannangaaq periarfissaq taamanili periarfissiissutigisimassagaluartoq ilanngunneqartariaqassooq tassalu nunasiaajunnaarluta Danmarkimit avisaavinnissaq.@

Oqaatsikkalu tunngavigalugit una siunnersuut inatsisartunut aalajangiiffigisassanngortippara.

Periarfissiinerlu aalajangersagaq malillugu killiffippullu toqqammavigalugu imatut pingasunik inuiaqatigiit qinigassinneqassapput:

Naalagaaffittut namminersulerusunnerluta.

Qilersorsimaffiunngitsumik Danmark-imut suleqateqalissanerluta B nunamiut allamiut oqaasiit tunngavigalugit taaneqartartoq Free association.

Imaluunniit, Pissutsit atuuttut ingerlaannarnerat, status quo - ullumikkut Namminersornerulerneq ingerlateqqiinnarneqassanersoq.

Tamannalu pingaartumik tunngaveqarpoq 1953-mi Kalaallit inuiaat qinersisartut imminnut aalajangiisinnaatitaanerat periarfiissiissutigineqarsimanngimmat.

AKalaallit Nunaat politikikkullu nunasiaataajunnaarsitaanermut inatsit@ upernaaq immikkoortoq 58-mut tunngaviusoq pingaaruteqartumik oqariartuuteqartoq aamma tunngavigalugu innersuussutigiitigalugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut inatsisartunut ingerlateqqippara.

Taasitinneqarnissarlu Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa tunngavigalugu inuiaqatigiit aperineqalerpata/taasitinneqalerpata ilaatinneqarnissaa pissaaq.

llanngussaavorlu: Kalaallit Nunaat politikkikkullu nunasiaataajunnaarsitaanermut inatsit, Gumundur Alfredssonip doktorinngorniutaa. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tamatumunnga akissuteqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat tunngaviusumik isumaliutissiissutaat kingusinnerusukkullu inaarutaasumik isumaliutissiissutissat inuiaqatigiinni allannguutissanut nunatta imminut napatissinnaanerulernissaanut aningaasaqarnikkullu nammineernerulernissaanut tunngavisseeqataasussanik isumassarsianik siunnersuutinillu Inatsisartunut, Naalakkersuisunut, kommuninut minnerunngitsumillu nunatsinni innuttaasunut inuussutissarsiutinillu ingerlataqartunut pissarsiaqaataassaaq.

Naalakkersuisut pingaartippaat aalajangiinerit nunatsinni innuttaasunut nunattalu siunissami i neriartornissaanut aalajangiisuusumik pingaarutillit, tunngavissat, aalajangiinerit ataasiakkaat kingunissaannik nalilersuinissamut tamatsinnik periarfissiisut peqqissaartumillu suliarineqarsimasut tunngavigalugit pisassasut.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat innuttaasut akornanni oqallisigineqareerpat isumaliutissiissullu Inatsisartunit oqaluuserineqareerpat inuit taasisinneqarnissaat pillugu apeqqutip aalajangiiffiginissaanut tunngavissat tutsuiginartut pigineqalissapput.

Naalakkersuisut isumaqarput aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqartoq Namminersomeq pillugu Isumalioqatigiissitat inaarutaasumik isumaliutissiissutaata nialitseqartinneqarnissaa pillugu Inatsisartut tamakkiisumik oqaluuserinninnissaannut iilaatinneqartariaqartoq.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassutigaat siunnersuut rnaannakkuugallartoq akuersaarneqassanngitsoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jens Napaattooq. Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortaq hr. Per Rosing Petersen, Siumut Siunnersuuteqarpoq Siullertut Kalaallit Nunatta naalagaaffittut namminersulernissaa, aappaattut; qilersorsimanngitsumik Danmarkimut suleqateqarnissarput imaluunniit pingajuattullu Namminersornerulluni Oqartussaanerup atuutiinnarnissaa Nunatsinni innuttaasut kissaatigineraat paasiniarneqassasoq taasitinneqarneratigut.

Taamatut Per Rosing-Petersen innuttaasunut (Inatsisartunut) aalajangiiffigisassaatut siunnersuutaa imatut Siumumiit oqaaseqarfiginiarparput.

Siumumiit Naalakkersuisut akissutaat isumaqatigalugu oqaaseqaannarsinnaagaluarpugut, tassami namminersornerunermit nammineerluni ingertatsilernissamut imaluunniit qallunaat Danmarkip Naalagaaffiata siunissami qanoq suleqatigineqarnissaanik apeqqutit Namminersornerulernissamik suleqatigiissitap isumaliutissiissutaa tunngavigalugu kingusinnerusukkut oqallittussaavugut, tamannalu tungavigalugu Naalakkersuisut akissuteqaataat paasilluaraluarlutigu Siumumiit pissusissamisoorsoraarput killiffipput pillugu imatut oqaaseqalaassalluta.

Siumup namminersorneruneq inuiaqatigiit peqatigalugit piviusunngortereerpaa ilaatigut oqaatigisariaqarluni Namminersornerulersimanitsinni sinaakkutissatut isumaqatigiissutigineqarsimasut ullumikkut arlalitsigut sipporlugit angusaqarfigisimallutigit, taamatut angusaqarsimanitsinni inuiaqatigiit Kalaallit maannakkut killiffigaarput Namminersornerulersimaneq aallaavigalugu piareersimalersimalluta nuna asasarput ineriartortillugulu ilusilersornissaanut ingerlaqqinnissatsinnut, nunap inuisa misilittagariligaat pisinnaasaallu aallaavigalugit, ineriartorteqqissavarput Kalaallit pisinnaasut sapinngitsullu sulisoralugit.

Siumumiit upperaarput siunissaq ornigarput siulitta nakuussutaat upperalugu, tassalu ataatsimoorneq ikioqatigiinnerlu, upperalugu tunniutiinnannginnissaq.

Siumumiit upperaarput ataatsimoorneq ikioqatigiinnerlu Kalaallit pisinnaasut sapinngitsullu sulisoralugit ingerlaqqinnissarput, piviusunngortinniartugu nunatta namminersulernissaa, tassanngaaniillu namminiilivinnermut ingerlaqqinnissaa.

Suliaq manna Siumumiit peqqissaartumik tuaviupilunngitsumik, inuiaqatigiillu peqataatillugit ingerlanneqartariaqartoq, taamaattumik Siumumiit pissusissamisoorsoraarput Naalakkersuisut siunnersuuteqartumut akissutaat namminersorneruneq pillugu ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa saqqummiunneqarnera ilutigalugu inuiaqatigiit alloriaqqinnissamut oqalliseqataanerisigut sunniuteqaqataallutik misigisimaannaratik peqataatilluinnarneqarnissaat Siumumiit pingaartutut isumaqarfigigatsigu.

Suliaq manna Kaiaallit nunatta siunissaanut pingaaruteqartorujussuuvoq, aalajangernermik tiguseqqaartinnani apeqqutit amerlaqisut akineqarnissaat inuiaat Kalaallit pisariaqartikkaat ilisimavarput, aningaasarsiornitta ingerlanissaa, isumannaallisaanermik apeqqutit, ilaallu ilanngullugit ataqatigiissumik oqallisigeqqaagassanut ilaapput.

Peqqissaartumik nukingipilunnani oqimaaqatigiissaakkamik oqallinneq innuttaasut aqqutigeqqaassagaat Siumumiit naatsorsuutigaarput.

Siumumiit naatsorsuutigaarput aaqqissuussinissami qallunaat Naalakkersuisui inatsisartunilu suleqatiserineqarnermik inussiarnersumik suleqatigiinnikkut, Nunatta nammineerluni ingerlanissaa iluatsittumik innuttaasunullu ajunngitsumik siunissaqarfiusumik aaqqiiniarnissaq suleqataaffigissaagaat qularnanngilaq.

Apeqqutillu uuma aaqqiiffiginissai imaannaanngeqimmat Siumumiit pingaartipparput, Danmarkip Nunattalu marluullutik aaqqiiniarnermi suleqatiginnissaat.

Siumumiit qularinngilarput ukiut arlaanni innuttaasut tamanna pillugu taasiumaartugut. Taasilissaguttalu apeqqutit akissutaalu Nunatta inuisalu ingerlaqqinnissaanni ajunngitsumik aningaasarsiornikkut piinnarani, silarsuarmili allanngoraqisumi sapinngisamik isummannaatsumik inissisimanissatsinnik suleqateqarnissatsinnilu qularnaarisut qilanaaraavut oqalliseqataaffigineqarnissaat.

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta Siumiit Naalakkersuisut taperserlugit aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqartoq Per Rosing-Peterseniniminngaaniit Namminersorneruneq pillugu isumalioqatigiissitat inaarutaasumik isumaliutissiissutaata malitseqartinneqarnissaa pillugu inatsisartut tamakkiisumik oqallinnissaannut ilaatinneqartariaqartoq tamakkiisumik tapersersorparput, tamannalu tunngavigalugu siunnersuut maannakkuugallartoq akuersaarneqassanngitsoq Naalakkersuisut inassuteqarnerat Siumumiit pissusissamisoortutut isigalutigu Siumumiit tamakkiisumik tapersersorparput. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap qujanaq. siullermik naqqiissuteqalaarniarpunga tassa siunnersuuteqartup saqqummiussinermini oqaatigivaa naalagaaffiit peqatigiit ataatsimeersuartut aalajangersagaat pineqartoq tassaasoq aalajangersagaq 1541. kisianni eqqortoq unaavoq aalajangersagaq 1514-uvoq.

Naalagaaffiit Peqatigiit Ataatsimeersuarmata 1960-mi akuersissutigisimasaat. Tassalu ullulersussagaanni decemberip 14-ani 1960-mi taanna aalajangersagaq Naalagaaffiit Peqatigiinni aalajangerneqarpoq.

Namminersornerulerneq pillugu inatsimmi ullumikkut atukkatsinni aalajangersagaq siulleq ima oqaasertaqarpoq: AKalaallit Nunaat immikkut inuiaqatigiiffiuvoq danskit naalagaaffiata iluani..@

Tassalu imaappoq Namminersornerulerneq pillugu inatsisikkut Naalagaaffiit Peqatigiinni paasinnittaaseq naapertorlugu inuiattut ulloq manna tikillugu akuerineqanngilagut, tassaatinneqaannarpugummi Ainuiaqatigiit immikkooruteqartut@.

Inuit Ataqatigiit anguniarparput inuiannit allanit immikkoortitaanata kisiannili taakkunasorluinnaq assigiinnik pisinnaatitaaffeqalernissarput. Inuiaat kalaallit nunarsuarmioqatiminnit naligisatut akuerisaassapput, inuiaat allat tunngaviusumik inatsisaat akunnermiorinagit.

Taamaattumik nunarput namminersortoq Naalagaaffiit Peqatigiit aalajangersagaat naapertorlugit sananeqaatilik, pisinnaatitaaffinnik pisussaaffinnillu tamakkiisumik atuiffiusoq - partiitut aallarteqqaarnitsinniilli anguniartuarparput.

1953-imi Nunarput Danmarkip naalagaaffianut atalivissinneqassammat Naalagaaffiit Peqatigiinni aalajangersakkat piumasarineqartut naapertorlugit Nunatsinni qinersisartut taasisinneqanngillat.

Taamaallaat Avannaata Kujataatalu landsrådii aperineqarlutik akuersipput. Paasissutissat landsrådimut saqqummiunneqartut tamakkiisuunngillat aammalu Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqatigiissutaat malillugu Danmark-ip Kalaallit Nunaata namminersornermut sammiveqartumik ineriartortinneqarnissaanik pisussaaffeqarnera landsrådimut isertuuteqquneqarlutik saqqummiuteqquneqarsimanngillat.

Inatsisit inuiannut tamanut tunngasut tunngavigalugit inuiaat kalaallit nammineq naalakkersorsinnaanermut aalajangiisinnaatitaanermullu pisinnaatitaaffeqarput. Tassa taanna Naalagaaffiit Peqatigiit ataatsimeersuartut aalajangersagaanni tassa 1514-mi tassa taanna erseqqissarneqarpoq.

Namminersorneq politikkikkut oqaasissaqartuunermut aalajangiisussaatitaanermullu tunngassuteqarpoq, sakkuuvorlu anguniakkanik aalajangersimasunik sulissuteqarniarnermi atorneqarsinnaasoq, soorlu nunap aningaasarsiornikkut imminut napatilernissaanut atorneqarsinnaalluni.

Allatut oqaatigalugu nammineq naalakkersorsinnaaneq politikkikkut oqartussaassuseqarnermut tunngaannanngilaq, aammali tunngavoq aningaasarsiornikkut piviusumik oqartussaassuseqarnermut.

1979-imi namminersornerulernissamut taasisitsisoqarmat inuiattut inatsisitigut akuerisaanngilagut namminerlu aalajangiisinnaatitaanerput tamakkiisoq atortussanngortinneqarani. Taamaattumik Inuit Ataqatigiit 1979-imi aamma naaggaaqqusivugut.

Qularutigineqassanngilaq inuiaat kalaallit taasitinneqaqqinnissaat Inuit Ataqatigiit sulissutigiuassagatsigu, Naalagaaffiit Peqatigiinni paasinnittaaseq najoqqutaralugu inuiattut akuerineqarnissarput angutserlugu.

Inuiaqatigiit kalaallit majip aallaqqaataani 2005 taasitinneqamissaannik taamaattumik suliniuteqarpugut kaammattuutigaarpullu partiit allat kikkullu tamarmik tamanna aamma peqataaffiginiarumaaraat.

Taamatut oqareersinnarluta taamaattumik Naalakkersuisut aamma uagut isumaqatigalugit inassutigissavarput oqaluuserisaq manna aamma ukiamut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inaarutaasumik isumaliutissiissutaata oqallisigineqamissaanut ilaatinneqassasoq.

Taamaattumik siunnersuut mannakkuugallartoq akuersaarneqassanngitsoq aammaataaq uagut inassutigissavarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Siumut sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortap Per Rosing-Petersenip siunnersuutigaa nunatsinni innut taasut taasitinneqassasut nunarput naalagaaffittut namminersulissanersoq, qilersorsimanngitsumik Danmarkimut suleqateqassanersoq imaluunniit Namminersornerulluni oqartussaaneq atuutiinnartinneqassanersoq.

Siunnersuut ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput: Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat tunngaviusumik isumaliutissiissutaat inaarutaasumillu isumaliutissiissutaat tamakkiisut Inatsisartut, Naalakkersuisut, kommunet aammalu nunatsinni innuttaasut akornanni peqqissaartumik tunngavilersorluakkamillu oqallisigineqassapput, aalajangersagassat aalajangersarneqassapput innuttaasunullu taasisitsisoqartariaqassappat taasisitsissutigitinneqarnissaat suliarineqassapput.

ATASSUT-mit qularutiginngilarput Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat tamatigoortumik tungaveqarlutik, uuttuutit periarfissallu sapinngisamik tamakkiisut tunngavigalugit periarfissanik arlalissuarnik inaarutaasumik innersuussutiminni tikkuussiumaartut, taamaammallu suliat immikkuualuttunngorlugit isummerfigisaqattaarnissaat pinngikkaluarlugit torersumik tulleriaarilluni suli arineqarumaartut.

Taamaammallu ATASSUT-ip tungaanit Naalakkersuisut akissuteqaataat tamakkiisumik taperserlugu siunnersuut maannakkuugallartoq akuersaarneqassanngitsoq inassutigaarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. eqqarsaatigalugu ulluinnarni atugaasut iliuuseqarfiginiarnerannut atatillugu ajornartorsiuterpassuarnik matumani aaqqinniagassaqareeratta eqqarsaatigalugulu namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitaliarsuup tamakkiisumik suliaa ungasinngitsukkut saqqummiunneqartussaassasoq matumuuna Demokratinit nalunaarutigissavarput Naalakkersuisut isumaqatigilluinnaratsigit isummiussimmata matumani Per Rosing-Petersenimit siunnersuutigineqartup isumaliutissiissutip tamakkiisup taaneqartup saqqummiunneqarata kingorna oqallissutissanut ilanngunneqarumaarnissaa piukkunnarnerutillugu. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut Ilaasortap Per Rosing-Petersen siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfiginiarpara.

Siunnersuut tunngaviatigut Kattusseqatigiinninngaaniit tamakkiisumik tapersersorparput. Tassami isumaqaratta ukiuni kingullerni namminersorneq pillugu oqallinneq annertooq ingerlanneqartoq aammalu nunatsinni namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap suliai eqqarsaatigalugit aalajangiinissaq piaarnerpaamik tullinnguuttariaqartoq. Tassalu soorlu Naalakkersuisut oqaaseqareernerminni aamma oqaatigisaat namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat nalunaaruteqarnerisa kingorna suliassaq tamanna pimoorullugu ingerlanneqartariaqartoq.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit aammalu inuiaat kalaallit nalorninnginnissaat anguniarlugu piaartumik taasissutigineqarnissaa tamakkiisumik tapersersorparput. Soorunami kisianni aamma puigortariaqanngilaq namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat suliaata Inatsisartuni saqqummiunneqarluni oqaluuserineqarnissaa taanna avaqqunneqarsinnaanngimmat.

Taamaattumik suliap namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat nalunaaruteqarnissaannut utaqqisinneqarnissaa akuersaarpara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut oqaaseqassaaq Per Rosing-Petersen Siumut siunnersuuteqartoq.

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. tassa ulluni makkunani immaqa 1441 pinermik 1541-nngortittoorakku utoqqatsissutigissavara. Kisianni ilumoortoq Johan Lund Olsenip oqarneratuut 1514-uvoq.

Naalakkersuisut partiillu aamma Kattusseqatigiit akissuteqaataannut qujarusuppunga. Tassani takusinnaagakku aamma tunngaviatigut isumaqatigineqarluni, kisianni namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitami oqallisigineqarnissaa taassumalu kingunerisaanik arlaatigut inuiaqatigiinni qinersisitsisoqarnissaanut ataatillugu tassunga taputartuunniarneqarmat. Taanna uanga tunginninngaaniit ajoriffissaqartinngilara.

Kisianni tassa pingaartippara inuiaqatigiit akornanni aamma uumap oqallisigineqarnissaa. Neriuutigaaralu aamma taanna doktorinngorniutigineqarsimasoq Godmunddor Alfredssoniminngaaniit arlaatigut inuiaqatigiinnut taanna allakkiaq Naalakkersuisut tungaaninngaaniit apuunneqarsinnaagaluartoq. Immaqaluunniit uunga isumalioqatigiissitamut suliarineqarneranut atatillugu taanna ingerlatinneqassagaluarpat.

Tassami inuiattut uagut pisinnaatitaaffipput tassani ersarilluinnartumik inissisimasoq aamma aqqusaartariaqakkatsinnut isigineqartariaqartoq ilaalluinnarmat.

Annertunerusumik partiit immikkuutaarlugit oqaaseqarfiginngikkaluarlugit takusinnaagakku tassa naleraq ataaseq nalerarineqartoq tassalu taamannak periarfiissiinissaq toqqammaveqaqqissaartoq namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa inaarutaasumik isumaliutissiissutaata malitseqartinneqarnissaanut atatillugu uumap isummerfigineqarnissaa taamaattariaqartoq. Tassa taamannak Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassutikkullu oqariartuuteqarput.

Immikkullu Inuit Ataqatigiit Johan Lund Olsen eqqaagaluaraa taanna partiip Inuit Ataqatigiit siornaakkunnili aalajangiussaat tassa ukioq 2005-mi taamannak taasissutigineqarnissaa, taanna aalangiusimavoq.

Taakkua taariarlugit uanga aamma uani Johan Lund Olsenip eqqartugaa isumaqatigisaralu tassa tassa namminersulivinnissaq sakkuuvoq anguniakkani assigiinngitsuni. Tassanilu assersuutigalugu aamma aningaasarsiornikkut imminut napatilernissaanut aqqutissiuussinermi taanna sakkuusariaqarnera tassuunartaatigut isumaqatigilluinnarpara.

Annertunerusumik assortuuttoqanngimmat aammalu uanga ajoriffissaqartinnginnakku Naalakkersuisut innersuussaqarnerat toqqamavigalugu isumaliutissiissutip suliarineqarnissaanut aalajangiiffiiginissaanut uumap isumap uterfigineqarnissaa taamaasillugu aalajangerneqartoq ajorinngilara. Oqaatsinut qujanarujussuaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat, Qujanaq.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Per Rosing-Petersenip siunnersuutaa tassa Naalagaaffiit Peqatigiit ataatsimeersuartut aalajngersagaat pillugu innuttaasut maani taasitinneqarnissaannut tunngasoq taavalu aamma innuttaasut aperineqassasut Namminersornerullutik Oqartussaanerup attatiinnarnissaa nunatsinni qanoq isumaqarfigineqarnersoq akissuteqaaterput malugaara partiinit tamanik tapersersorneqartoq.

Tassami tamatta aamma soqutigilluinnaqqissaarparput nunatsinni nammineernerulluta aammalu innuttaasut sunniuteqartumik kiffaanngissuseqarlutik aammalu inuiattut akuerineqarlutik ingerlanissaq taanna apeqquserneqanngisaannarpoq uagut kalaallini inuiaqatigiinni.

Taamaammat annertunerusumik taakku oqaaseqarfiginagit ukiamut oqallinnissaq ataatsimeersuartitsinissaq minnerunngitsumillu aamma Inatsisartuni oqallitsitsinissaq qilanaaralugit peqataassaagut.

Tassa assortuussutiginngilarput nunatsinni nammineernerulernissarput aammalu innuttaasut silarsuarmiunit akuerineqarnissaat. Taakkua ataatsimoorluta siunnerfeqartumillu anguniagaqarluta sulissutigeriarutsigit qularinngilara angulluarsinnaagigut.

Tassa ukiamut oqallinnissamut peqataassaagut aamma qilanaarpugut isummersuutissat inuiaqatigiinni innuttaasut qanoq oqariartuuteqassanersut tassami taakkuupput aamma annertuumik ilusilersuiniarnissami aallaavigineqartussat. Taamatut oqaaseqarlunga qujavunga Naalakkersuisut akissuteqaataat tapersersorneqarmat.

Tassa namminersulernissaq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaa ukiamut saqqummiunneqarpat uterfigineqarumaarpoq. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Oqaaseqarumalluni nappaavoq aamma Ane Hansen Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa paatsuungasoqalernissaajuna pinngitsoorniarlugu naqqiissuteqalaarniartunga. Uani Siumukkormiut saqqummiussisuata saqqummiussinermini namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitaq taaqattaarmagut namminersornerulernissami pillugu ataatsimiititaliaq tassa qallunaatut imatut nutserneqarsinnaagami hjemmestyrekommissioni. Una namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitaq tassaavoq selvstyrekommissioni. Aamma maluginiarpara Naalakkersuisup oqaaseqarnermini taanna oqaaseq atoraa. Tassa naqqiissuteqarniaannarlungaana tassunga tunngatillugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluni immikkoortoq ullormut oqaluuserisassaq 43. naammassivoq. Taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlateqqinneqassaaq.

Maannakkut ullormut oqaluuserisassaq immikkoortoq 44. Namminersornerullutik Oqartussani obligationit atorlugit pisariaqartitsineq malillugu aningaasaatinik pissarsiniutaasunik peqalernissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Siunnersuummi tassani saqqummiussisuussaaq Per Rosing-Petersen, Siumut.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingiluaat, ataasinngorneq 17. marts 2003, nal. 14:10.

Immikkoortoq 44

Namminersornerullutik Oqartussat Namminersornerullutik Oqartussani obligationit atorlugit pisariaqartitsineq malillugu aningaasaatinik pissarsiniutaasunik peqalernissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Rosing-Petersen)

(Siullermeernera)

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. Inatsisartut Suleriaasianni ' 32, imm. 1 malillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummik imaattumik saqqummivunga: Namminersornerullutik Oqartussat Namminersornerullutik Oqartussani obligationit atorlugit pisariaqartitsineq mallilugu aningaasaatinik pissarsiniutaasunik peqalernissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartuni aalajangiffigisassatut siunnersuut.

Kalaallit Nunaat ukiuni aggersuni, ilaatigut Kalaallit Nunaanni sanarfinermik inuussutissarsiuteqarnermullu tunngasut pisariaqalersitaannik, sanaartornikkut annertuumik aningaasaliisariaqalersussaavoq. Erngup nukinga atorlugu nukissiuutinik sanaartornissaq assersuutissaqqissut immikkut taasariallit ilagaat.

Erngup nukinganut aningaasaliissuteqartarneq atorlugu silaannaap C02-mik mingutsitsivigineqarnera millisitsivigineqaannarani nunatta akiliisinnaassuseqarnera tamatuma peqatigisaanik pitsaanerulersinneqarsinnaavoq, oliallu nunarsuarmi akiata nikerarneratigut innarliasuunera annikillisinneqarsinnaalluni.

Erngup nukinga atorlugu nukissiuutit sanaartorneqarneranni annertoorujussuarnik aningaasartuuteqartoqartussaagaluartoq nunatsinni sumiiffiit arlallit imermik ima isumalluutissaqartigaat, ukiut arlallit ingerlaneranni aningaasaliissutit utertinneqarsinnaassallutik.

Sanaartugassatut ingerlanneqarsinnaasutut isigineqarsinnaasut annertuumik aningaasalersuiffigisassat siunissami ungasinnerusumi piumaartut allat assersuutissartaattut taaneqarsinnaasut tassaapput timmisartunut suluusalinnut mittarfinnik sanaartorneq, taakkuninngaluunniit tallilerinerit.

Sanaartornermulli aningaasartuutissarpassuit aningaasalersueriaasissaq apeqqutaalersippaa. Periarfissat pissusissamisoortut ilagaat nunat allat aningaaseriviinit taarsigassarsisinnaaneq.

Namminersornerullutilli Oqartussat obligationiinik atulersitsineq Kalaallit Nunaanni innuttat suliffeqarfiullu aningaasaleerusussuseqarnerannut annertunerungaartumik periarfissiisuussaaq, taamaalillunilu Namminersornerullutik Oqartussat erniatigut akiliutaat nunani allani pinnani Kalaallit Nunaanni annertunertunerungaartumik kaajalukaartinneqarsinnaalissallutik.

Namminersornerullutillu Oqartussat obligationiisa nunatsinni sipaakkanik aningaasaliissuteqarusunnermut taamatullu sipaakkanik toqqortaqarusunnermut kajumissuseqarneq annertunerulersissavaa, taamaalillunilu suliniutinut allanut arlalippassuarnut naapertuutissalluni; taakkunannga taaneqarsinnaapput akileraarusiisarnikkut iluaqutissartalikkanik sipaakkanik toqqortaqarsinnaaneq inissianillu pisisinnaaneq, il.il..

Savalimmiut isumassarsiorfigineqarlutillu misilittagaannik paasiniaaffigineqarsinnaapput, Savalimmiummi ukiut arlallit ingerlanerini aningaasaatinik pisariaqartitat aningaasalersorneqarnissaannut atugassanik namminersornerullutik oqartussat obligationiutaannik atuisimammata. Tamannalu aamma pisimavoq naalagaaffeqatigiinnerup iluani. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Akissuteqassaaq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Aallarniutitut oqaatigineqassaaq Namminersornerullutik Oqartussat siusinnerusukkut obligationinik nioqquteqarsimanngitsut. 1980-ikkut naalerneranni 1990-ikkullu aallartinneranni Namminersornerullutik Oqartussat amerlasoorujussuarnik tassa 2 mia. kr.-it tungaanoortunik akiitsoqarsimapput pigisat aalaakkaasut qularnaveeqqusiullugit aningaasalersuisarfinnit aamma nunatsinni, danmarkimi nunanilu allani aningaaserivinnit taarsigassarsiaasimasunik.

Akiitsut taakku amerlanersaat maannakkut akilerneqareerput 2002-llu naalernerani Namminersornerullutik Oqartussat akiitsuisa nalingat taamaallaat 156 mio. kr.-it missaanniippoq.

Aningaasatigut akisussaassuseqartumik ingerlatsinissaq Naalakkersuisut pingaartittorujussuuaat, taamaattumillu ukiuni qaninnerni amerlasuunik nutaanik taarsigassarsinissamik eqqarsaateqaratik.

Namminersornerullutik Oqartussat obligationinik nioqquteqalernissaannut Naalakkersuisut isumaat malillugu tunngavissaasariaqarpoq tamatumuuna iluaqutissarsinissaq allatigut aningaasalersuinissamut atuumassuteqanngitsumik.

Aningaasaqarnikkut naliliineq aallaavigalugu Namminersornerullutik Oqartussat obligationinik nioqquteqalernissaat tulluarpallaanngilaq, tassa tassunga atatillugu ernianut aningaasartuutit erniatigut isertitanit, Namminersornerullutik Oqartussat ullumikkut obligationit pigisaannit isertinneqartartunit, aammalu Namminersornerullutik Oqartussat nikerartunik ernialinnik aningaaserivinniit taarsigassarsiarisinnaasaasa erniaannut aningaasartuutinit amerlanerunissaat naatsorsuutigisariaqarmat.

Naliliinermut tassunga tunngaviuvoq Namminersornerullutik Oqartussat obligationiisa nalingat danskit obligationiinut taamaaqataannut naleqqiullugu appasinnerussasoq naatsorsuutigineqarmat, tassa Danmark maannakkorpiaq nunat tamalaat akiliisinnaassutsimut nalilersuisarfiinit klasse AAA-mi inissisimammat.

Taamatut naliliineq nioqquteqartup akiliisinnaassuseqarneranut takussutissaavoq, allatulluunniit oqaatigalugu nioqquteqartup obligationinut akilersuutiminik erniaannullu akiliinngitsoorsinnaanera qanoq peratarsinnaatigaa aningaasalersuisimasorlu immikkut akissaajarani qanoq pilertortigisumik utertitsisinnaava.

Aningaasalersuisut nunanit tamalaaneersut amerlanertigut soqutigisarisarpaat nioqqutaasut amerlasuut amerlasuunik aningaasartallit niuerutiginninnermi annertuumik iluanaarutaasinnaasut.

Kalaallit Nunatta aningaasaqamera amerlasuunik nioqquteqarnissamut annikippallaartutut naatsorsuuttariaqarpoq. Taamaattumik Namminersomerullutik Oqartussat obligationiisa pisiariortorneqarlutillu nioqqutigineqarnissaat killeqassasoq ilimagisariaqarpoq, taamaalillutik Namminersornerullutik Oqartussat danskit naalagaaffiata statsobligationiinut ernialiunneqartartunit qaffasinnerusumik erniaqartitsisariaqalissallutik.

Allatut oqaatigalugu nunatta obligationiutaa Danmarkip obligationiutaanit nalikinnerutillugu kisianni erniaat assigiisillugit nioqqutigineqartariaqarpoq.

Inuit ataasiakkaat ingerlatseqatigiiffiillu pappiaqqanut nalilinnut aalajangersimasumik ernialersugaasunut aningaasalersuinissaminnik kissaatigisaqartut danskit nunanilu tamalaani tamakkuninnga nioqquteqarfiini neqeroorutit assigiinngisitaartut periarfissaraat.

Nunatsinni soraarnerussutisiaqalernissamut aningaasaateqarfiit aamma soraarnerussutisiaqalernissamut sillimmasiisarfiit Namminersornerullutik Oqartussat obligationiutaannut aningaasalersuinissaminnut periarfissaqarsinnaasut aningaasalersuinermi mianersortumik ingerlatsinissaminnut pisussaaffeqassapput, tamatumuunalu assigiinngitsunut amerlasuunut aningaasalersuinissaq, ilaatigullu erniatigut annikinnerusumik iluanaarutaasinnaasunut taamaattorli nioqqutigineqariaannaasunut, pisariaqartinneqarpoq.

Taamaakkaluartoq inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersenip sammineqartumut soqutiginninnerata kinguneraa Savalimmiuni Namminersomerullutik Oqartussat obligationinik nioqquteqarnerminni maannamut paasisimaligaat pillugit paasissutissat naalakkersuisut allaffeqarfiannit katersorneqalernerat.

Per Rosing-Petersenip tunngavilersuutimini oqaatigaa obligationit nunatsinni sipaakkanik aningaasaliissuteqarusunnermut taamatullu sipaakkanik toqqortaqarusunnermut kajumissuseqarneq annertunerulersissagaat, tamannalu soorlu Per Rosing-Petersenip aamma oqaatigigaa anguniarneqalereerpoq akileraarusiisarnikkut iluaqutissartalikkamik sipaakkanik toqqortaqarsinnaanikkut inissianillu pisisinnaanikkut.

Sipaaruteqarusussuseqalersitsisoqartariaqarnera tunngaviatigut Naalakkersuisut isumaqatigaat tamatumali peqatigisaanik Naalakkersuisut isumaqarput Namminersornerullutik Oqartussat obligationiutaat aningaasalersuiumasunut ataasiakkaanut maannakkuugallartoq aningaasat eqqarsaatigalugit allatut periarfissaanngitsut.

Tamatuma saniatigut obligationinut aqutsiviup pilersinnissaata aningaasalersuiffiginissaa pisariaqarpoq, pisariaqassaaq aningaasaqarnikkut tutsuiginassutsip pisortanit naliliivigineqarnissaa, soorlu aamma aqutsinermut ingerlaavartunik aningaasartuuteqartoqassasoq.

Kiisalu Naalakkersuisut isumaqarput maannakkorpiaq Namminersornerullutik Oqartussat aningaasalersuissutissanut pissarsinissamut periarfissaat naammareersut, matumani ilaatigut eqqarsaataapput nunatsinni, Danmarkimi nunanilu allani aningaaseriviit siusinnerusukkut Namminersornerullutik Oqartussat taarsigassarsiffigisareersimasaat.

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput Namminersornerulutik Oqartussat obligationinik nioqquteqalernissaat maannakkuugallartoq tulluarpallaanngitsoq aningaasaqarniarnermillu isigalugu pitsaanerpaatut aaqqiissutaasinnaanngitsoq. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinit siulliussaaq Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Naalakkersuisunit nalunaarutigineqarpoq ullumikkut obligationiuteqarnermik isertinneqarsinnaasut, aningaasaaserivinnit taarsigassarsiat erniaanit annikinnerunissaat naatsorsuutigineqartariaqarmat, taava nunatsinni Namminersornerullutik Oqartussat obligationiutaasa nioqqutigineqarsinnaanerisa killeqamisaat ilimagisariaqartoq.

Ilanngulluguli oqaatigineqarpoq Savalimmiuni Namminersornerullutik Oqartussat obligationinik nioqquteqarnerminni maannamut paasisimaligaat naalakkersuisoqarfimmit katersorneqalersimasut, taakkulu qanoq isikkoqarneri Siumumiit paaserusuppavut.

Ullumikkut pissutsit aallaavigalugit aaliangiinissaq tulluussorinnginnatsigu, siunissami pissutsit allanngoriataarnissaannut piareersimanissaq ilusilersuinissamut maannangaaq aallartittariaqartutut isigaarput.

Namminersornerullutik Oqartussat obligationinik tuniniaasinnaanerata nunatsinni soraarnerussutisiaqalernissamut aningaasaateqarfinnit atorluarneqarsinnaanera nalilersuinermi ilaatinneqarnissaa Siumumiit kissaatigaarput.

Taamaasillutami aningaasat nunatsinnit anninnagit nunatsinni kaaviaartinnerullugit siunertanut pisariaqartitatsinnut atorsinnaassangaluaratsigit.

Obligationinik niueruteqarsinnaanissamik Namminersornerullutik Oqartussat inassuteqarfigineqarnerat Siumumiit taperserparput innersuutissallugulu siunnersuutip ukiamut aappassaaneerneqarnissaa.

Aappassaaneerneqannginnerminilu aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamit paasissutissat saqqummiunneqartut tunngavigalugit nalilersorluarneqarnissaa piumasaralugu. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuut saqqummiunneqartoq manna pillugu Naalakkersuisut akissuteqaataat tunngavilersuutigineqartullu Inuit Ataqatigiit-niit isumaqatigaagut.

Manna tikillugu papialanik nalilinnik niueruteqartarneq nunatsinni annikitsuinnarmik aammalu iluatitsiviuallaanngitsumik misilittagaqarfigaarput, matumani ilaatitut kultisiorneq kujataani eqqarsaatigalugu.

Naalakkersuisut Savalimmiuni misilittakkanik misissuerusullutik nalunaaruteqarnerat isumaqatigaarput, tamatumanili aamma eqqaamaneqassaaq Savalimmiut aningaasaqarniarnikkut imminnut pilersornerat nunatsinnut naleqqiullugu annertunerujussuummat, taamaalilluni aamma aningaasaleerusussinnaasunut obligationinik pisinissaq pilerinarnerussalluni.

Siunnersuuteqartup tunngavilersuutigisai eqqarsaatigalugit Inuit Ataqatigiit-niit isumaqatigaarput, pingaartumik erngup nukinganik nukissiorfiliorsinnaanerit sukumiisumik aalluttariaqartut, kisianni aamma ukiuni tulliuttuni aningaasaqarnikkut nunatsinni atugassarititaasussatut ilimagineqartut tunngavigalugit ataatsikkorsuaq sanaartugassanik annertoorsuarnik aallartitsinissaq Inuit Ataqatigiit tunuarsimaarfigineqartariaqartutut isigaat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Siunnersuummut tunngatillugu Naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussani pappilissanik aningaasanik nalilinnik (obligationer) nioqquteqalemissaat Naalakkersuisut tulluartutut isiginngimmassuk ATASSUT-mit isumaqatigaarput taperserlugulu.

Ullumikkut ukiut aningaasanik eqqanaarniarfiit angusimavagut, taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussani aningaasat, tassa nunatta aningaasataasa isumannaatsumik aqunneqarnissaannik Naalakkersuisut ilungersorlutik ingerlatsineranni tapersersortuartariaqartut ATASSUT-mit isumaqarfigaarput.

Taamaammat pappilissanik aningaasanik nalilinnik Namminersornerullutik Oqartussat tuniniaasalissappata ernianit isertitat ernianut aningaasartuutinit annerujuarnissaat qulakkeeqqaartinnagu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasataasa tuniniarneqartarnissaat ATASSUT-mit piffissaasorinngilarput.

Aammalu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasanik suli nunanut allanut akiitsoqartillugit taakkulu isumannaartinnagit Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataannik, soorlu pappilissanik aningaasanik nalilinnik tuniniaasarnissamik aaqqissuussinissaq mannakkut piffissaanngitsoq ATASSUT-mit isumaqarpugut.

Kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat pappiaqqanik aningaasanik nalilinnik nioqquteqalissagunik aningaasarpassuaateqartariaqarput tuniniaanissaq killersorneqanngitsumik ingerlanneqarnissaa pisariaqassammat.

Taamaattumik siunnersuummut tunngatillugu Naalakkersuisut akissuteqarnermini nunatta Karsiata aningaasaat nioqquteqarnissamut annikippallaarnerannik oqaatigisaat ATASSUT-mit isumaqatigaarput.

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqareerluta ullumikkut inuit ataasiakkaat ingerlatseqatigiiffiilluunniit nammineerlutik Danmarkimi pappilissanik aningaasanik nalilinnik tuniniaasartut neqeroorutaannik pisinissamut periarfisaqarnerannik Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigisaat naalagaaffeqatigiinnerup iluani periarfissaasut oqaatigineqarmata ATASSUT-mit isumaqatigaarput.

Taamaakkaluartoq siunnersuummut tunngatiltugu Naalakkersuisup akissuteqaammini Savalimmiuni uagutsitulli namminersornerullutik ingerlasuni pappilissanik aningaasanik nalilinnik nioqquteqartarneranni maannamut paasisimaligaasa Namminersornerullutik Oqartusanit paasissutissatut katersorneqalersimanerat siunissami nunatsinni atorneqarsinnaanerannik nalilersuinissamut tunngavigineqarsinnaajumaartut ATASSUT-mit isumaqarfigaarput.

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqaataat isumaqatigaarput. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Palle Christiansen Demokratit oqaaseqartuat.

Palle Christiansen, Demokratit oqaaseqartuat.

Demokratinit sanaartugassat annertuumik aningaasaliiffigineqartariaqartutut aningaasalerneqarnissaat pillugu oqallinneq tikilluaqquvarput. Kisiannili Namminersornerullutik Oqartussat obligationinik peqalernissaat aaqqiissutissatut pitsaanerpaasorinagu.

Namminersornerullutik Oqartussani obligationit aaqqiissutaassappata allaffissornerit annertusissapput, nunatsinnilu ingerlatsinermut aningaasartuutit ukiumut qaffassallutik. Tamanna kukkusumik alloriarnerussasoq aningaasaqarnitta isumagineqarnissaa eqqarsaatigalugu.

Allatut iliuuseqarluni sanaartugassanut aningaasalersuisarneq atorneqarnerulerpoq. Taamak iliornermut suliffeqarfiup sanaartortoq sanaartukkanut aningaasartuutit isumagisarpai ukiullu arlalit sanaartukkat ingerlanneqarnissaanut siumut isumagiissuteqarluni.

Ukiut isumaqatigiissutaasut qaangiukkaangata sanaartukkat Namminersornerullutik Oqartussani ingerlaannartumik tunniunneqartarput.

Sanaartortunut aningaasalersuuteqarneq atorneqartut erngup nukissiorfiata Nuup eqqaaniittoq sananeqarmat atorneqarpoq. Tamanna aaqqiissutigissallugu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaliisussanik qinerleqqaartariaqassanngillat nunatta avataaniit.

Namminersornerullutik Oqartussat obligationii savalimmiuni atorneqarput Naalakkersuisut akissuteqaataanni allanneqarpoq savalimmiuni misilittakkat paasineqartut. Soqutiginarpoq paasissallugu kikkut obligationinik pisisarnersut qassinik taakku pisisimanersut. Aamma savalimmiuni inooqatigiinnut qanoq annertutigisumik aamma periaaseq iluarineqartoq.

Taakkua aallaavigalugit Demokratit kaammattuutigaat siunnersuut ataatsimiititaliamut ingerlaneqqinneqassanngitsoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing - Petersen-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Per Rosing - Petersen-ip siunnersuutaa tunngaviatigut assut tapersersornarpoq, kisianni Naalakkersuisut akissuteqarnerminni ilaatigut aamma oqaatigisaattut, Kalaallit Nunatta aningaasaqarnera amerlasuunik nioqquteqarnissamut annikippallaartutut naatsorsuuttariaqarnera aammalu ilaatigut tamatuma kingunerisaanik danskit naalagaaffiata pappilissanik             nalilinnik nioqquteqartarnermi ernialiunneqartartunit qaffasinnerusunik

erniaqartitsisariaqaleranik aammalu malitseqarsinnaanera ingerlanniakkamut imminut akilersinnaanera apeqquserneqarsinnaammat, minnerunngitsumillu aamma nunatta savalimmiutut aningaasaqarnikkut naleqqiunneqarsinnaannginnera innersuussutigalugu Naalakkersuisut akissuteqaataat taperserlugu taamatut oqaaseqarpunga.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Siunnersuuteqartoq Per Rosing-Petersen, Siumut.

Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq. tassa Naalakkersuisut akissuteqaataannut partiillu Kattusseqatigiillu akissuteqaataannut qujarusuppunga siullermik.

Taava piffissaq periarfissaq iluatsillugu uani aamma nassuiaalaarusuppunga isumaqarama pisariaqavissoq akissuteqaat toqqammavigissagaanni.

Imaappoq massakkut namminersortunngorsaaneq nunatsinni annertoorujussuarmik naleraralugu ingerlatsiniartoqarpoq. Siorna KNI Pisiffik namminersortunngorsarneqarpoq. Aammalu massakkut ilaatigut Royal Greenland assigisaallu namminersortunngorsarneqarnissaannik oqaluttoqarluni.

Namminersortunngorsaanermi pisisinnaasut pingaaruteqartorujussuupput. Massakkullu nunarput qiviassagaanni pisisinnaasut immaq assavut qiviarutsigit qulit qaangersimavallaarunanngilaat taamatut periarfissaqartut.

Tamannalu tunngaviuvoq nunat taamannak namminersortunngorsaasoqassappat periarfissaqartariaqarami minnerpaamik pingasut, tassalu pappialat nalilinik inuiaqatigiit akornanni periarfissiinermik pisisinnaatitsisoqassasoq obligationit assigisaallu pappialat nalillit.

Taava aappassaattut illuliornermut aningaasalersuisarfimmik tassa realkreditsitut ittumik aamma peqartoqartariaqarpoq. Taavalu aamma soraarnerussutiat aningaasaateqarfeqartariaqarluni. Tassa pensionsfondinik.

Taakkua periarfissat pingasut pinngitsooratik nunap iluani aningaasat kaaviaassappata pisariaqartinneqartarput. Sumiluunniit takuneqarsinnaavoq nunat assersuutigisartakkagut malikkusutagullu soorlu Danmarkimi taamaappoq. Savalimmiuni aamma taamaakkami. Aamma aningaasat nalillit hjemmestyreobligationit aamma pigaat.

Tamakkua pisariaqarluinnaqqissaarput. Inuit akunnerminni aningaasaateqalissagunik taavalu namminersortunngorsaanermi aamma aningaasaateqalissagunik tamakku avaqqunneqarsinnaanngillat.

Massakkut assigiinngitsunik pilersitsinialeraangatta nunanut allanut aningaasanik atorniartarpugut taamaasillutalu nunatsinni aningaasat kaaviiaarsinnaatitaagaluartut annertoorujussuarmik nunatta avataanut eqqaannarlugit.

Misissuisimanerit assigiinngitsut aningaasat qanoq ingerlaarneri qallunaatut taallugu pengestrømsanalyse aamma namminersorneq  pillugu isumalioqatigiissitami misissorneqarpoq. Taassumallu takutippaa aningaasat annertoorujussuit nunatsinninngaaniit asulia aniatiinnarneqartut.

Tutsatsiakkakka malillugit ilaatigut 2 mia. tungaanut nunatsinni takunngitsuuillugit, ilaat oqarput 3 mia. nunatsinninngaaniit aniaannartartut. Tamakkua eqqarsaatigalugit eqqarsarluartariaqarpugut. Massakkut namminersornerulernerminngaaniit ikaarsaarusuppugut namminersulivinnissamut, ilaatigut naalagaaffeqatigiinnerup iluani oqaluttoqartoq.

Tamakkua eqqarsaatigalugit nunatta aningaasalersorneqarneratigut tamanna tunngavigalugut pisariaqarluinnarpoq taamannak Namminersornerullutik Oqartussat obligationiinik imaluunniit pappilissat nalilinnik nunatsinni pilersitsisoqarnissaa.

Massakkut itigartitsissutigineqaraluarpoq. Kisianni avaqqunneqarsinnaanngilaq siunissami qaninnermi tamakkua pisariaqalerumaarput.

Taassumap piffissap takutikkumaarpaa. Taamaattumik ajuussaarutigilaarpara aamma oqarami ilaa pisariaqartitsineq malillugu imaanngilaq massakkorpiaq pisariaqartinneqartoq. Kisianni aamma qanittukkut aningaasanut inatsississatut siunnersuut siullermeerneqarmat oqariartuutigineqarpoq massakkut nunatsinni aningaasaqarnikkut ingerlasimanerput qaffakkiartornera unikaallattoq apeqqutaaginnarpoq imaassinnaavoq ukiuni qaninnerni arriillilaassuunga ammut aallarpat taamaasilluni nunarput nunatta avataanut aningaasanik atorniassagunik akiliisinnaassuseqarnera annertuumik apeqquserneqarpat erniat aamma taamaasillutik aamma qaffattussaapput.

Taamaasilluni aningaasanik atorniarsinnaanermut assigiinngitsut aporfiit annertuut ingerlaannaavillutik nunatsinni tikinneqarsinnaapput. Tamakkuukua pinaveersaartinniarlugit nunatta iluani aningaasat kaaviiaarnerusut, kaaviiaarnerunissaat massakkut immaqaluunniit iseratik nunanut allanut ingerlaqqittarnerat unikaallatsinniarlugu periarfissat tamakkua ujartorneqartut.

Pingaaruteqartorujussuuvoq taakkua periarfissat massakkut pigineqarnissaat, pappialat nalilinnik, illuliornemut aningaasalersuisarfimmik taavalu soraarnerussutisiat aningaasaateqarfiinik peqartoqarnissaa. Taakkua pilersinngikkutsigit qanorluunniit siunertat kusanartigisut ajunngitsigisut namminersortunngorsaanissat inuiaat inuussutissarsiutitigut aningaasaliinissaminnut periarfissaqarnerulernissaanut oqaatsit kusanartorpassuit tamakku piviusunngortinnavianngilagut timitalernavianngilagut tamakkuninnga pilersitsinngikkutta.

Taakkua pingaaruteqartorujussuupput tamatsinnut paasissallugu.

Taamaattumik tassa soorunami ataatsimiinnermi aqutsisup aalajangigassaraa ataatsimiititaliamut aappassaaneerneqannginnermini ingerlateqqinnissaa. Soorlu aamma ilaatigut partiit taanna ilaatigut oqariartuutigaat.

Qujassutigerusuppara assorujussuaq Siumup oqaaseqartua Ole Thorleifsen siunnersuuteqartumut paasinnilluarluni tassunga siunnersuummut tapersersuimmat. Aammalu taamaasilluni misissuilluarnerit toqqammavigalugit ukiamut aappassaaneerneqarnissaanut ingerlateqqimmagu.

Taava Inuit Ataqatigiit oqaseqartuat Kuupik Kleistip taamannak pappialanik nalilinnik niueqateqartarneq nunatsinni iluatsilluarsimanngitsoq taagamiuk assersuutigaa kuultisiorsimaneq kujataani.

Kultisiornermilu eqqaamasakka malillugit taakkua pigineqarput aktiat. Kisiannili uani obligationit pineqarput. Obligationit nalinginnaasumik erniai annerulaartarput aktianinngaaniit imannallu allanngorannginnerullutik tatiginarnerujussuusarlutik pappialanik nalilinnik niueqateqartarnermi. Taamaattumik assersuutissaqqissutut uanga isigivallaanngilakka tassani imaattorneqarnerat.

Ajuusaarutigaara aamma Inuit Ataqatigiit taannartaa toqqammavigalugu siunnersuut taperserumanngimmagu. Jakob Sivertsenip Atassut sinnerlugu oqaaseqarnermini siunnersuut itigartinneqarnissaa innersuussutigaa taavalu oqaatigalugu Naalakkersuisut savalimmiuni pissutsit mississoriarlugit oqariartuuteqartoqarnissaa innersuussutigalugu. Taamakkaluartoq eqqaamassavarput ilaat savalimmiut aamma nunatsinnisulli naalagaaffeqatigiinnerup iluani inissisimapput namminersornerulernikuullutik. Taamaakkaluartoq ukiorpassuarni pappialat nalillit uani Namminersornerullutik Oqartussat obligationiatut ittut ukiorpassuarni iluatsilluartumik atortarnikuuvaat.

Taamaasillutillu aamma avataaninngaaniit aningaasanik atorniartarnerit assigiinngitsorpassuillu avataaninngaaniit pisariaqartitsinerujussuaq uagut manna suli ajornartorsiuterput qaangernikuuvaat ukiorpassuit qaangiuttut.

Aamma taamatut Palle Christiansenip Demokratit sinnerlugit tapersersuinnginnera aamma uanga ajuusaarutigilaarpara. Tassani eqqaasaa sanaartornermi qallunaatut taanna oqariartaaseq projektfinansiering ujartorusunnarnerutillugu.

Kisiannili uani taamannak iliornermi aamma nunatta avataanut aningaasanik atorniartarneq millisinnaviannginamiuk. Aningaasaliisarnerlu nunatta avataaninngaaneersoq millisinnaviannginnamiuk taanna ajornartorsiummik qaangiiniarneq annertunerusumik imaattunngimmagu ajuusaarutigaara.

Kisianni ajuusaarnalaaraluartoq taamannak akissuteqarneq Naalakkersuisut tungaaninngaaniit ilaatigut siunnersuuteqarnermut kingunerisaanik Naalakkersuisut misissuiniarnerat savalimmiuni pissutsinut tunngasoq qujassutigeruppara.

Kisiannilu siunnersuuteqarnerma kingunerisaanik Naalakkersuisut misissuiniarnerat savalimmiuni pissutsinut tunngasoq qujassutigerusuppara. Kisiannili aamma iluatsillugu aamma aqutsisoq apererusuppara tassa taanna aalajangersagaq toqqammavigalugu suleriaaserlu toqqammavigalu una aappassaaniigassanngortinneqassanersoq paaserusullugu. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut tullinnguuppoq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.

Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. tassa soorunami akissuteqartut partiit Kattusseqatigiillu akissuteqartut aamma amerlanerpaartaasa Naalakkersuisut akissuteqaataannut tapersiinerat qujassutigerusuppara. Uani siunnersuuteqartumut oqaatigissavara Naalakkersuisut akissuteqarnerminni pingaartilluinnarmassuk ersersinniassallugu tassalu nunatta aningaasaqarnera massakkut annikippallaaqaaq taamatut obligationinik akilersinnaasumik tuniniaasinnaassagutta.

Taamaattumillu nunatta sanaartugassanut aningaasanut pisariaqartitsinermini aningaaseriviit aammalu atorniartarfiit allat aqqutigalugit aningaasanik pissarsiniarnissaa taanna tutsiviginarnerpaarpaavoq masakkuugallartoq. Tamannalu aamma akissuteqarnitsinni ersarilluinnarpoq.

Ilaatigut pissutaavoq taamatut unammilligassavut obligationinik tuniniaasartunut unammilleriarnissatsinnut nunatta aningaasaqassusia annikippallaaqaaq. Aammalu sukkasuumik obligationinik pisisimasut aningaasaatitik sukkasuumik tigoriassagunikkit aamma periarfissaqartariaqarput. Tamannalu nunatta aningaasaqarnera isigissagaanni periarfissaa annikippoq.

Taamaattumillu obligationinik tuniniaassagutta allatut ajornartumik pisiarineqarummassappata annertuumik taava rente annertooq neqeroorutigisariaqassagatsigu taamaalillunilu avataaninngaaniit nammineq atorniarluta aningaasalersuisinnaanitsinnut sanilliullugu tutsuiginannginnerulersussaalluni.

Taamaattumik Naalakkersuisut assut qujassutigaat partiinit amerlanerussuteqarluartumik aammalu Kattusseqatigiinninngaaniit akissuteqaateqarput akuersaarneqarmat. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq oqaasii kingulliit assut isumaqatigaakka, immaqa ullut tamaasa taamaattaanngikkaluarluta kisianni uani pineqartumi isumaqarpunga mianersukannersumik periuseqartariaqartugut.

Tassa obligationinik naalagaaffiup imaluunniit nunap tuniniaanera akiitsoqalermik kinguneqartussaavoq. Taannalu pissutigalugu obligationinik tuniaasoqartarpoq. Tassa siunertaqaraanni imaluunniit tigoriaannaannarnik aningaasaateqarpianngikkaanni annertuumillu sanaartugassanut aningaasalersuiniarluni periarfissatut tamanna atorneqartarpoq.

Kisianni aamma siunnersuuteqartup Per Rosing-Petersenip oqaaseqarnermini uanga oqaaserisakka oqaaseqarfigimmagit oqassuunga isumaqarpunga ullumikkut inissisimanerput eqqarsaatigalugu akiitsulersorujussuarnissamut Namminersornerullutik Oqartussat imaluunniit Kalaallit Nunaat ataatsimut isigalugu piffissaanngitsoq.

Aamma sanaartugassaqartillugu annertuunik periarfissat allat soorlu Utoqqarmiuni nukissiorfiliornermut atorneqartoq sanatillugu ingerlatsillugu taava naggataatigut tunniutsillugu tassa sanatitsisunut taanna periarfissaq pitsaasuuvoq aammalu patajaatsumik ingerlatsinissamut aqqutaalluarsinnaalluni.

Kingullertullu namminersortunngorsaaneq eqqaammagu Per Rosing-Petersenip oqassuunga namminersortunngorsaasoqassappat soorunalimi nunatsinni najugaqartut peqataanissaat tassani annertuumik kissaatiginarpoq. Obligationillu aqqutigalugit taamaaliortoqarnissaanut takorluugaqartoqarpat taava oqartariaqarpunga obligationit pisiarineqassagunik annertuumik aningaasaateqarluni taamaaliortoqarsinnaavoq aamma taamaaliortoqartarpoq ullummikkut periaatsit eqqarsaatigalugit.

Aamma Per Rosing-Petersen nammineq oqarneratuut nunatsinni taamatut aningaasalersueqataanermut peqataasinnaasut ikittuararsuussapput, taamaalillunilu soorlu ernianik Namminersornerullutik Oqartussat taava akiliisalernissaat nunatsinni innuttaasunut tunnavianngilaq taamaalilluni. Taava avataaninngaaniit aningaasaliisunut ernianik tunioraasussanngussuugut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava Jakob Sivertsen Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Qujanaq. naatsunnguamik tassaana siunnersuuteqartup uani tapersiinnginnitsinnut imatut oqanngilagut tapersinngilarput. Kisianni tassani Naalakkersuisut nalilersuinerat aamma uagut nalilersuinitsinni toqqammavigisimavarput. Oqangilagut ingerlaannaq tapersersornagu. Kisiannili uani ullumikkut sammisatsinnut aningaasanut tunngasortai nalilersuinitsinnut tunngavigaagut, uagut nammineq nalilersimavarput ullumikkut aningaasanik nunatta eqqanaarniarluni ingerlaleruttorfiani saniatigut aningaasaliissutinik aannaasaqaataasinnaasunik mianersornissaq pisariaqartikkipput. Taannarpiaq tunngavigalugu ullumikkorpiaq siunnersuut taamatut isikkoqartillugu akuersaarsimanngilarput.

Aamma savalimmiut allaalluinnarput. Savalimmiut immikkut aningaasaqarput. Allaanerulaartumik soorunami namminerisaminnik aamma taanna immaqa nakooqutigivaat ilaatigut aningaasaqarnerminnut.

Taamaattumik uagut aamma savalimmiuni kingulliungaatsiarnerput tassuuna aamma takuneqarsinnavoq.

Naggaterpiaatigut oqaatigaarput Naalakkersuisut aamma savalimmiuni misilittakkat aallaavigalugit paasissutissanik iluaqutigineqarsinnaasunik nunatsinnut katersuilersimanerat taanna tigulluarparput taavalu taanna ima pitsaatigisimassappat ullummikkut savalimmiormiut aningaasanik nalilinnik nioqquteqartarneranni iluaqutigineqartoq. Taava aamma soorunami uagutsinni iluaqutiginiarneqarsinnaanissaa aamma nalilersugassat ilagiumaarpaat. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassalu oqaluuserisassaq ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 44. taamaalillugu naammassivarput. Taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlanneqassaaq.

Taavalu ullumikkut oqaluuserisassaq immikkoortoq 61. Nunamik piginnittussaanerup nunatsinnit tamakkiisumik oqartussaaffigineqalernissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut oqaluuserisassanngortitsisoq Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingiluaat, ataasinngorneq 17. marts 2003, nal. 14:50.

Immikkoortoq61

 

Nunamik piginnittussaanerup nunatsinnit tamakkiisumik oqartussaaffigineqalernissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut oqaluuserisassanngortitsisoq

(Kuupik Kleist)

(Siullermeernera)

Kuupik Kleist, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartut upernaaq manna ataatsimiinnissaannut siunnersuutigaara nunamik piginnittuussanerup tamakkiisumik oqartussaaffigineqalernissaanik anguniagaqarluni nunatsinni Naalakkersuisut Danmarkimi Naalakkersuisunut isumaqatigiinnialernissaannik Inatsisartut aalajangersaassasut.

Tassa nunamut pisuussutinullu tamakkiisumik oqartussaalernikkut aatsitassarsiornikkut allatigullu nunatta aningaasarsiornikkut imminut annerusumik pilersulernissaanut periarfissat annertusarneqassapput.

Tassa siunnersuutigaara Inatsisartut aalajangissasut Naalakkersuisut periarfissaq siulleq atorlugu Danmarkimi Naalakkersuisunut nunamik piginnittussaneq pillugu isumaqatigiinnialernissaannik pisussaatillugit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Akissuteqassaaq inuutissarsiornemut aatsitassanullu Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuutissarsiornemut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Nunamik piginnittussaaneq pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummut saqqummiunneqar tumut aallarniutigalugu erseqqissaatigissavara nuna pisuussutaalu pillugit qinigaaffimmi matumani naalakkersuinikkut sulinermi Naalakkersuisut anguniagarigaat makku:

C     Inuiaat kalaallit nunatsinnik piginnittussaanitta akuersissutigineqarnissaa sulissutigineqasoq.

C     Nunatta qanoq atorneqarnissaa pillugu pisuussutaalu iluaqutigineqamissaat inatsisiliornikkut tamakkiisumik nunatta oqartussaalemissaa anguniarneqassaaq.

Naalakkersuisut isumaqarput anguniakkat taakku siunnersuummut saqqummiunneqartumut ataatsimoorutilerujussuusut. Naalakkersuisut isumaqarput tamanna nunatta pisuussutaanik atorneqarnissaasa nunatsinnit susassaqarfittut oqartussaaffigineqarnissaat pillugu inatsisartuni partiit akornanni annertuumik isumaqatigiiffiuneranut takussutissaasoq.

Nalunaarutigisinnaavara aatsitassat ikummatissallu pillugit nutaamik aaqqissuussinissaq pillugu Naalakkersuisut danskit naalakkersuisuinut saaffiginnissuteqareersut. Danskit naalakkersuisui erseqqissumik nalunaarutigisimavarput nunarput nunattalu pisuussutaasa qanoq atorneqarnissaat iluaqutigineqarnissaallu inatsisiliornikkut ima ingerlanneqartariaqartut nunatsinni oqartussat inatsisiliornermut ingerlatsinermullu akisussaatillugit.

Tamanna siusinnerusukkut naalakkersuisuusut kissaatitut saqqummiussimasaannut naapertuulluinnarpoq.

Taamaattumik aatsitassanut tunngasuni nunatta Danmarkillu akomanni marloqiusamik ingerlatsinerup unitsinneqarnissaa erseqqissumik anguniagaralugu isumaqatigiinniuteqarnissaq siunniussimavarput.

Naatsumik oqaatigalugu aatsitassanut tunngasut nunatsinni inuiaqatigiinni suliassaqarfinni allani nammineerluta aqutsinitsitulli aqutsivigineqalissasut kissaatigaarput.

Suliassaq manna pillugu Naalakkersuisut danskillu naalakkersuisuisa akornanni ataatsimiinneq siulleq 2003-mi upernaaq manna pissasoq naatsorsuutigaara.

Uagut namminersornerunitsinnut inatsimmut aamma ilaatigut Savalimmiuni aatsitassanut tunngasutigut aaqqissuussineq pillugit oqallinnernut tunngatillugu nunamut piginnittussaaneq pillugu apeqqut isummerfissanik assigiinngitsunik imaqartoq ilisimavarput.

llaatigut inatsisit naalagaaffimmut tunngasut, tassalu piginnaatitaaffinnik pisinnaatitaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussanut danskit naalagaaffianniit nuussinissamut inatsit tunngaviusumi aamma namminersorneruneq pillugu inatsimmi killiliussanik imaqartut.

Ilaatigullu inatsisit inuiannut tunngasut nunatsinni innuttaasut nunat tamalaat isumaqatigiissutaat naapertorlugit nunamut pisuussutaanullu pisinnaatitaaffinnik imaqartut.

Naalakkersuisut isumaat malillugu namminersulemissaq nunattalu naalagaaffeqatigiit iluanni qanoq inissisimanera pillugu oqallinnissamut atatillugu tamakku pitsaanerpaamik oqaluuserineqarsinnaapput.

Oqallinnissaq tamanna aatsitassanut tunngasutigut aaqqissuussinerup iluarsaanneqarnissaanit annertunerujussuuvoq.

Kiisalu ilisimavarput nunatta Danmarkillu akornanni aatsitassat pillugit aaqqissuussineq pillugu namminersorneruneq pillugu inatsimmi aalajangersakkat tunngavissaatitallu qanoq isumalersorneqarnissaat assigiinngitsunik isunimerfigineqarsinnaasut.

Aatsitassat ikummatissallu pillugit nutaamik aaqqissuussinissap isumaqatigiinniutigineqarnissaanut Naalakkersuisut suliniuteqarnerminni pingaartissimavaat uagut tassaassasugut nunatsinni ineriartortitsisut.

Uagununua suliffissanik isertitassanillu pisariaqartitsisugut. Uagununa avatangiisinut inuiaqatigiinnullu kinguniusussanik inooqatiginnittussat. Taamaattuminguna naalakkersuisuni isumaqartugut uagut akisussaanermik tigusinissarput eqqortuusoq.

Aatsitassat pillugit inatsit maannakkut atuuttoq assersuutigalugu piginnaatitsissutitut inatsimmut allanngortinneqamissaa kissaatiginarpoq, taamaalillutik Namminersornerullutik Oqartussat aatsitassanut tunngasut aaqqiivigineqarnerannut oqartussaalissallutik.

Taamatut aaqqissuussineq suliassaqarfinni allani ilisimareerparput, tassa piumasaqaatit erseqqinnerusut arlallit tunngavigalugit Inatsisartut Naalakkersuisullu inatsisiliornissamut ingerlatsinissamullu oqartussaanermik tigusisimammata Folketingip piginnaatitsissutitut immikkut inatsisiliaatigut.

Tamanna pereerpat nunatsinni aatsitassanik ikummatissanillu atuineq pillugu piumasaqaatinik inatsisartut peqqussutaatigut Inatsisartut aalajangersaasinnaalissapput.

Tamanna naalakkersuisut naliliinerat malillugu akisussaaffiminik oqartussaaffimmillu agguaanerussaaq Naalagaaffeqatigiinnermi mianerisassanut pingaarnernut eqquutsitsillunilu suliassaqarfimmut inuiaqatigiinnut kalaallinut tunngassuteqarpiartumut nunatsinnut akisussaaffiliillunilu aqutsiviginninnissamut oqartussaaffiliisuussaaq.

Ilaatigut isummat tamakkuupput naalakkersuisut danskit naalakkersuisuinut saqqummiutilersaagaat.

Naalakkersuisut isumaat malillugu aatsitassanut tunngasut taamatut iluarsiivigineqarnissaat maannakkut naammassiniartariaqarparput namminersorneq pillugu nutaamik aaqqissuussinissap oqaluuserineqarnissaa utaqqeqqaamagu.

Naalakkersuisut sinnerlugit neriuutigaara isuma tamanna Inatsisartut isumaqatigissagaat aammalu nunami maani aatsitassanut tunngasut naalakkersuinikkut allaffissornikkullu kalaallit oqartussaasuinit aqutsivigineqalemissaat pillugu Naalakkersuisut anguniagaqarnerat tapersissagaat.

Danskit naalakkersuisuinik isumaqatigiinniarnissat takutikkumaarpaat anguniakkatta angunissaannut sunik periarfissaqarnersugut.

Taamatut oqaaseqarlunga aammaarlunga erseqqissassavara apeqqut manna tunngaviusumik isumaqatigiiffiusorinarmat, tassa naalakkersuisut pingaartimmassuk aatsitassanut tunngasut oqartussaaffigineqarnerat piaarnerpaamik iluarsiiffigineqartariaqartoq.

Oqaatigineqareersutut Naalakkersuisut isumaqarput nunatsinnut piginnittussaatitaaneq pillugu apeqqut suliassatut angisuutut pingaaruteqartutullu namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaata Inatsisartuni oqaluuserineqarnerani oqaluuserineqartariaqartoq.

Naalakkersuisut isumaat siunnersuuteqartup isumaqatigisinnaagai aammalu aalajangiiffigisassatut siunnersuummut saqqummiunneqartumut naalakkersuisut akissutaat Inatsisartut akuersaarsinnaassagaat naalakkersuisut neriuutigaat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava massakkut partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqartui. Siuliussaaq Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Nunamik piginnuttussaaneq pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Kupik Kleist, Inuit Ataqatigiit sinnerlugit siunnersuutaanut pisarnertut Siumumiit  oqaluuserilluareerlugu imatut oqaaseqarfiginiarparput.

Inuiaat kalaallit nunatsinnik piginnittussaanerput Siumup aallartikkamili ilungersuutigalugu sulissutigisaasa ilagaat, taamaalilluta nunatta qanoq atorneqarnissaa pillugu tamakkiisumik nunatsinni oqartussaalersinnaaleqqulluta.

Nunatsinnut tamakkiisumik oqartussaalernissaq ukiorpassuanngortuni politikkikkut assigiinngitsutigut naalagaaffeqatigiinnerup iluani annertuumik oqalluffiusarsimasoq Siumumiit peqataaffigineratigut ilisimaaraarput.

1978-imi namminersornerulernissatsinni naalagaaffeqatigiinnerup iluani tamannarpiaq pillugu taamanikkut danskit matoqqalluinnarsimagaluarnerat Siumumiit eqqaamalluarparput, aammalumi ilisimaaralugu namminersornerulersimanermi ilaatigut ilanngunneqarsimalluni periarfissaqarsinnaanera killeqartoq.

Naalagaaffeqatigiinnerup iluani namminersornerulersimanitsinni sinaakkutigisimasat arlalitsigut maanna sipporlugit angusaqarsimalerpugut, taamaattumillu Siumumiit qularutiginngilluinnarparput naalagaaffeqatigiinneriup iluani ataqqeqatigiilluni suleqatigiilluarnikkut tamanna angusaqarfiussasoq.

Danmarkimi aamma nunasiaqarfiusimasutut pisussaasutut misigisimavoq. Nunarput nammineq matumani oqartussaaleruni tunngaveqarluartumik tatiginarluartumillu ingerlaqqissasoq.

Siumumiit isumaqarpugut alloriarnerit pingaaruteqarluinnartut ilaat 1997-imi piviusunngortinneqartoq, taamani isumaqatigiissutigineqarmat Aatsitassanut ikummatissanullu Pisortaqarfik 1998-imi nunatsinnut nuunneqassasoq.  Siumumiit suliaq tamanna tulluusimaarutigaarput. Qularineqassanngilarlut suliap ingerlateqqinneqarnissaani siuttooqataalluta suleqataassagatta.

Taamaammat aamma nuannaarutigaarput nunatsinni Naalakkersuisut danskit Naalakkersuisuinut erseqqissumik tamanna pillugu nalunaaruteqarsimanerat, tassalu nunarput nunattalu pisuussutaasa qanoq atorneqarnissaat iluaqutigineqarnissaallu inatsiliornikkut ima ingerlanneqartariaqartut: Nunatsinni oqartussat inatsisiliornermut ingerlatsinermullu akisussaatillugit, tamanna oqareernitsitut Siumumiit nuannaanaarutigalugulu naammagisimaarparput. Naatsumik oqaatigalugu aatsitassanut tunngasut nunatsinni inuiaqatigiinni suliassaqarfinni allani nammineerluta aqutsinitsitulli aqutsivigineqalissasut.

Suliarlu tamanna pillugu Naalakkersuisut danskillu Naalakkersuisuisa akornanni ataatsimiinneq siulleq 2003-mi upernaaq manna pisussaq Naalakkersuisut naatsorsuutigalugu oqaatigisaat malillugu sulilluarnissaannik angusaqarluarnissaannillu Siumumiit kissaappagut.

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta Naalakkersuisut nunatsinnut piginnittussaatitaaneq pillugu apeqqut suliassatut angisuutut pingaaruteqartutullu namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaata Inatsisartuni oqaluuserineqarnerani matuma oqaluuserineqartariaqarneranik oqariartuutaat tapersersorlutigu siunnersuuteqartumut Naalakkersuisut akissutaat Siumumiit tamakkiisumik naammagisimaarlutigit tapersorparput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Nunamik piginnittussaanerup nunatsinnit tamakkiisumik oqartussaaffigineqalernissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit sinnerlugit saqqummiussaa imaattumik oqaaseqarfigiumavarput.

Inuiaat kalaallit nunaminnik piginnittuunertik killeqanngitsumillu atuisinnaanertik qangaaniilli pingaartitarisimavarput. Tamanna qamuuna misigisimavarput, tassa Kalaallit Nunaat nunagigatsigu aamma uagut inuiaat ataatsimut oqartussaaffigigipput, taammaattumillu oqartarluta nammineq pigalugu.

Ajoraluartumilli danskit inatsisaanni allassimasut taamaanngillat. Tassami ukiut 50-it matuma siornagut danskit inatsisai tungaviusut  malilluugit Kalaallit Nunaat danskit naalagaaffiannut ilanngutitinneqarneragut nunasiaanermi aaqqissuussineq ingerlatiinnarneqarmat, tassalu naalagaaffik tassaavoq Kalaallit Nunaannik piginnittuusoq qullerpaatullu aalajangiisinnaassuseqarluni.

1979-imi Namminersornerulluni Oqartussanngornermi danskit naalagaaffiata nunatsinnik piginnittuunini naqissuseqqippaa, Namminersornerulluni Oqartussaaneq pillugu inatsimmi inuiaat kalaallit immikkut inuiaanerat aammalu immikkut nunamik piginnittuunerat akuersaarnagit nunatta nunataa pisuussutillu nunamiittut naalagaaffimmit tamakkiisumik oqattussaaffigineqarneri aatsitassat pillugit inatsimmi aalajangersaaffigineqarmata.

Taamaatumik nunalerngusaanneq ullutsinni suli ingerlavoq sulilu sivisuumik akimmisaarfiusussaasoq Kalaallit Nunaanni inuiaat ataatsimut qanoq iliuuseqanngippata.

Inuit Ataqatigiinniit Kuupik Kleistip Folketingimi novemberimi 2002-mi oqallissimaneq tunulequtaralugu maanna Inatsisartuni aalajangigassatut siunnersuutaa soorunami isumaqatigaarput,  Naalakkersuisunillu akineqarnera sullugaarput suliassartarvianillu pimoorullugu suliarineqarsimannginnera malunnarpoq, tassami pisuussutinut uumaatsunut aqutsiveqarfimmut taamaallaat suliassiissutigineqarsimavoq, naak nunamik piginnuttussaanermut apeqqutit inuiaassutsimullu attuumassuteqartut Naalakkersuisut siulittaasuata suliassarigaluaraat.

Suliassiissutit pingaarutillit taamaattut tunngaviusumillu isummerfigisassat sukumiinerusumik suliarineqartarnissaat Naalakkersuisunut matumuuna kaammattuutigissavagut. Inatsisartunummi ilaasortat siunnersuutitik pillugit sukumiisumik suliaqaqqaartarnissaannik piumasaqaateqartoqartarpoq, aamma illuatungaatigut iluamik Naalakkersuisut tungaanninngaanniit akineqarnissaq aamma neriuutigisassavarput.

Taamatut oqaaseqarnitsinnut pissutaavoq  nunamik piginittussaaneq pillugu uuma suliap qallunaatuunngortinneqarnerani taammaallat isumaqartinneqalersimammat pisuussutinut uumaatsunut, tassalu aatsitasanut, aqutsinermut sangutinneqarluni.

Erseqqissartariaqarpoq sooq Inuit Ataqatigiit suliassaq una maanna qaqinneraat. Eqqaamaneqarunnarsivoq novemberip 18-anni malinnaasimasunit naluneqassanngilaq nunatsinnit folketingimi ilaasortaatitatta Kuupik Kleistip Lars Emil Johansenillu siunnersuutaat oqallisigineqarmat statsminiterimut arlaleriarluni apeqqutigineqartaraluarpoq sooq Kalaallit Nunaata nunamik piginnittuunera, pisortatigut aqunneqarnera nunatsinni oqartussanit tiguneqarsinnaanngitsoq, naak Savalimmiut 1990-ip aallartilaarnerani oqartussaaneq tamakkiisoq tigusimagaluaraat. Taava statsministerip akissutaatiigut erserpoq Savalimmiuni pisimasut assigalugit Kalaallit Nunaat taamaaliorfigineqarsinnaanngitsoq danskit naalagaaffiata kikkunnilluunniit oqartussanit allanit qulangerneqarsinnaannginnissaa piumasarineqarmat. Tassa allatut paasineqarsinnaanngilaq Folketingimi oqallinnermi saqqummiussaq taamaattoq taassaavoq Naalagaaffeqatigiinnermi immikkoortitsineq erseqqilluinnartoq.

Tassa imaappoq danskit naalagaaffiup oqartussaaneranik salliutitsipput, inuiaalli kalaallit pisinnaatitaaffiinik ataqqinnikkumanatik.

Inatsisartut tunngaviusumik aalajangiusimasatik aammalu qinikkat siornatigut aalajangiusimasaat allanngorsimanngillat, tassalu 1975-imi Landsrådit nunamik piginnittussaanermik aalajangiusseqqaarnerminni pissutsit naak allannguuteqarsimagaluartut. Tamatuma kingorna  Nunat Inoqqaavi Naggueqatigiillu pillugit FN-imi naalagaaffiit isumaqatigiissutaat taaguuteqartoq ILO  Convention 169 danskit naalagaaffiata 1996-imi Inatsisartut aamma akuersissuteqarneratigut Danmarkimit nunatsinnilumi atuutiilerpaat taamanikkut Folketingimi ilaasortap nunatsinneersup Hans Pavia Rosingip siunnersuuteqarneratigut.

Taassuma isumaqatigiissutip pineqartup imaa ataatsimut isigalugu kalaallinut nutaartalerujussuuvoq danskit naalagaaffiata iluani nunap inoqqaavisut pisinnaatitaaffivut erseqqissarmagit. Nutaartaa uaniippoq, naak uagut kalaallit uatsinnut inuiattut taasaraluarluta taamaattoq immikkut naalagaaffiunata danskilli naalagaafiata ataaniikkatta immikkut inuiattut pisinnaatitaaffeqanngilagut, Ataamaallaat@ nunap inoqqaaviisut pisinnaatitaaffeqarpugut, danskit naalagaaffiata tamanna timitalerniartussaavaa. Tassalu Kuupik Kleistip Inuit Ataqatigiit sinnerlugit saqqummiussaani taanna apeqqut qitiulluinnartoq.

Naalagaaffik Kalaallit Nunatsinni Inatsisartunit erseqqissaaffigineqartariaqarpoq isumaqatigiissut 169, Artikel 14, immikkoortoq 1-imi ima erseqqitsigisumik allassimammat, nunap inoqqaavisa nunaminnik piginnittussaanerat atuisinnaanerallu qangaaniilli atuisinnaatitaanertik najoqqutaralugu tamanna naalagaaffimmit akuerineqartussaasoq.

Siunnersuumi maani oqallisigisatsinni tamanna qitiulluinnarpoq, pisuussutinullu atuisinnaanermut kisimi atuumassuteqarani. Uagummi nunamik piginnittuusutut misigisimanerput silarsuarmi inatsisit atorlugit ingerlatsiviusumi naammanngillat, taamaattumillu inatsisitigut erseqqissumik aamma allassimasariaqarluni.

Nunarsuaq tamakkerlugu suleqatigiiffinni ilaatigut FN aqqutigalugu kalaallit akuusorujussuuvugut mannalu tikillugu qallunaat Naalakkersuisa nunanut allanut namminersornerulluta oqartussaanerput nunap inoqqaaqarfiusunut tulluusimaarutigisaraluaramikku nunatsinni inunnut ajunngisaarnersuartik. Kisiannili maanna nunarsuaq tamakkerlugu tutsiutereerpoq ukiut 50-it matuma siornagut Avanersuarmiut nunaannik arsaarinnissimanertik pillugu danskit eqqartuussiveqarfiata qullerpaartaanni naalagaaffiup unnerluutigineqarnerata kingorna nunap inoqqaaviniit danskit oqartussaasuinik isiginninneq allanngoriartorsimavoq piviusorsiornerulerlunilu.  Tamanna minnerunngitsumik FN-imi nunat inoqqaavisa atugaat pillugit ataatsimiititaliarsuani Permanent Forumimi siorna aallartittumi aatsaat erseqqisiartorpoq.

Nunarsuarmi FN aqqutigalugu aalajangersakkat pingaarnerit arlaqarput inuiaat kalaallit pisinnaatitaaffiinut tunngassuteqartut, pingaartumik inuit inuiattut taaguuteqarsinnaatitaasut akornanni atuuttut. Ullumikkulli danskit naalagaafiata iluani inuiattut akuerisaannginnitsinni aqqutissat FN-imi isumaqatigiissutaareersut iluanni sorliit najoqqataassanersut  nalornissutaasarput, taamaattumik pingaartumik Inatsisartuni erseqqissumik isumaqatigiissuteqarsimannginneq aamma tunulequtaasarpoq.

Novemberimi 2002-mi Folketingimi oqallinnermi danskit Naalakkersuisuisa siulitaasuata Anders Fogh Rasmussenip  Folketingip oqaluttarfiatigut arlaleriarluni nalunaarutigisarpaa nammineq Namminersornerulluni Oqartussaanermi Inatsit allannguuteqartinnialersaarlugu, qanorli iliuuseqarnissaminik manna tikillugu suli erseqqissaasimanngilaq. Nalunanngilaq qallunaat eqqarsartaatsiminni nunamik piginnittuuneq taamaallaat pisuussutinut, tassalu aatsitassanut tunngatittaraat. Kisiannili pisortat eqqarsartaatsiminni inorsartarput, inuiaat kaalaallit nunaminnik piginnittuunerat oorinut tungaannanngimmat kisiannili uagut inuiaassutsitsinnut tunngatipparput, immitsinnut tatitiginitsinnut, anersaakkut inuunitsinnut sutigullu tamatigut toqqissisimanissatsinnut attuumassuteqarmat, pisortat uungaannaq isiginninnerat aalajaassuseqanngilaq.

Inuit Ataqatigiit isumaat malillugu danskit naalagaaffiata nunatsinnik pisuussutaanillu

nammineq piginnittutut suaarutiginnittuarnera isigaarput FN-ip isumaqatigiissutaanik uijarterinertut. Tamannalu Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Naalakkersuisullu eqiingaffiginerusariaqarpaat.

Inuit Ataqatigiit pingaartipparput pisinnaatitaaffitta tamakkiisumik qallunaanit timitaliiffigineqarnissaat  marloqiusamik isummersorunnaarlutik. Inuit Ataqatigiit inuiattut immikkullu nunaqartutut danskit naalagaaffianit akuerineqarnissarput suliarittuinnarpaat, soorlu aamma Folketingimi aatsaat taama erseqqitsigisumik saqqummiisoqarneratigut ersertoq apeqqut qanoq naalagaaffimmit tukermersorfigineqartigisoq. Soorlumi nunatsinni Naalakkersuisut aamma uagut isumarput malillugu qunugigaat apeqqut maanna ammasumik erseqqissumillu suliarineqarnissaa.

Tamanna Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat suliaannut saqqummertussamut utaqqinneqarsinnaanngilaq, naalagaaffiummi nunatsinnilu Naalakkersuisut kinguartiterinerat peqquteqaannarpoq politikkikkut qanoq aaqqiinissaq Naalakkersuisut isumassaqartissimagunanngimmassuk, taamaattumillu una akissut allaffissornikkut suliaavoq allaffimmiut akissutaat, amigaatigaarpullu suli politikkikkut akissutissaq.

Aallaqqaasiininni oqaaatsikka innersuussutigalugit matumuuna Inuit Ataqatigiinniit siunnersuutigissavarput suliaq manna sukumiinerusumik eqqortumillu pisortanit suliarineqareersimalerpat ukiamut Inatsisartut ataatsimiinneranni aappassaaneerneqarluni suliarineqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Nunamik piginittussaanerup nunatsinnit tamakkiisumik oqartussaaffigineqalernissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut Inatsisartuni ilaasortap Inuit Ataqatigiinneersup Kuupik Kleistip siunnersuutaa Atassummit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Maluginiarnarpoq siunnersuuteqartup piumasarigaa Inatsisartuni ataatsimiinnermi matumani nunamik piginnittussaanerup tamakkissumik oqartussaaffigineqalernissaanik anguniagaqarluni nunatsinni Naalakkersuisut Danmarkimi Naalakkersuisunut isumaqatigiinnialernissaannik Inatsisartut aalajangersaassasut noqqaassutigigaa. Siunnersuuteqartullu taamatut siunnersuuteqarnermini tunngavilersuutigaa nunamut pisuussutinullu tamakkiisumik oqartussalernikkut, aatsitassarsiornikkut allatigullu nunatta aningaasarsiornikkut imminut annerusumik pilersulernissaanut periarfissat annertusarneqassanerarlugit.

Atassummit maluginiarparputtaaq nunamik piginnittussaanerup nunatsinnit tamakkiisumik oqartusaaffigineqalerneratigut misissueqqaartartussarsiornernut, misissueqqaarnernut, qalluisoqassappat qalluinernut aatsitassalerinermilu allaffissornermut nalinginnaasumut aningaasartuutaasussat pillugit siunnersuuteqartoq missingersuusiorsimanngitsoq oqarami aningaasarsiornikkut imminut annerusumik pilersuinissaanut periarfissat annertusarneqassanerarlugit. Atassummillu paasisavut naapertorlugit nunamik piginnittussaanerup tamakkiisumik oqartussaaffigineqalernissaanut aningaasatigut kingunerusussat naatsorsorneqarsimanngillat maannamut.

Taamaammat qulaajagassat isumannaagassallu imaannaanngitsut tamakkiisumik nunamik piginnittussaanerup oqartussaaffigilernissaanut attuumassuteqartut piaartumik suliarineqarlutik aallartinneqarnisssaat Atassummit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput.

Assersuutigiinnarlugu ullumikkut aaqqissuussinermi danskit suliffeqarfii DMU, avatangiisit mingutsaaliorneqarnissaannut tunngatillugu aammalu GEUS, nunap pisuussutaasa ilisimatuussutsikkut misissorneqartarneranut tunngatillugu nunatsinnit iluaqutigilluarpavut, tamakkiisumillu nunamik piginnittussaaneq oqartussaaffigilerutsigu nunatsinni suliffeqarfinnik taama ittunik pilersitsisariaqassanersugut imaluunniit suliffeqarfiit pioreersut iluaqutigiinnarsinnaanerigut nunatsinni Naalakkersuisut danskillu Naalakkersuisuisa isumaqatigiinniarnissaanni nunatsinnut qanoq iluaqutaasumik aaqqiissummik nassaartoqaruimaarnersoq maani eqqoriaqattaassanngilarput.

Taamatulli oqaratta isumaqartoqassanngilaq nunamik piginnittussaaneq Atassummit pingaartinngikkipput, naamik, nunatta pisuussutaasa, qanoq, kimit, qaqugu qanorlu akilerlugit atorneqarsinnaanerat minnerunngitsumillu nassaarineqartut piiarneqalernerini pinngortitap mingutsaaliorneqarnissaanik tunngavilimmik ingerlanneqartarnissaat sapinngisamik nunatsinnit nammineq oqartussaaffigissagipput Atassummit pingaartilluinnarparput.

Folketingimi ilaasortaatitatta Kuupik Kleistip aammalu Lars Emil Johansenip siunnersuut assingusoq novemberimi saqqummiukkamikku maluginiarnarpoq nunatsinnit taamatut kissaateqarneq Folketingimi ilassilluarneqartoq, ministeriunerullumi erseqqissaatigaa nunatsinni Naalakkersuisut saaffiginnissuteqareersut oqartussaaffiup tamakkiisup nunatsinnut nuunneqarnissaanik kissaateqarnerput pillugu, oqaloqatigiinnissallu utaqqimaarunneqartut namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap innersuussutai tamakkiisut tiguneqarsimalereernissaannut.

Atassummiillu tamanna isumatusaarnertut nalilerlutigu Naalakkersuisut kissaataat, tassalu namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap innersuussutai tamakkiisut tiguneqarsimalereerpata Inatsisartuni oqaluuserineqartariaqarnerarlugu kissaataat ilalissavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokratit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Naalakkersuisut akissuteqaataatigut takusinnaagatsigu maanna siunnersuuteqartup anguniakkamitut siunnerfigisai anguniarlugit suliniuteqartoqalereersoq Demokratit tungaannit inassutigissavarput suliaasut taakku ajoquserlugit ingerlanissat pinngitsoortinniarneqassasut qalleraattumik ingerlanissaq siunertaqanngimmat pisariaqanngilluinnarlunilu.

Demokratit tungaanniit erseqqissarumavarput pingaartilluinnaratsigu pineqartup mianersortumik isumatuumillu ingerlanneqarnissaa, tassani anguniarneqartuaqqullugu tigusiartorneq ima ingerlassammat tassani ernumanaatsumik inissaqartinneqassalluni sammiviusumut naammattumik aningaasaliisinnaassuseqarnissaq, sulisussanik naammattunik peqarnissaq, ilinniarsimasunik naapertuuttunik peqarnissaq kiisalu atortutigut pisariaqartunik ernumanaatsumik peqarnissaq.

Sammivimmi pineqartoq siunissamut periarfissarpassuarnik ammaassisinnaasuuvoq, nalunngilarpulli aamma annertuumik ilisimatusarnermut misissuisarnernullu aningaasaliissuteqarfigineqartuartussaassasoq. Qulakkeertariaqarparput ineriartornissamut periarfissanik sanngiillisaannginnissarput nammineq tamakkiisumik tigumminninnilernissamut utaqqisinnaassuseqannginneq peqqutigiinnarlugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut Folketingimullu ilaasortap Kuupik Kleistip siunnersuutaa soqutiginartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfiginiarpara.

Takusinnaavara siunnersuut danskit Folketingiani aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqarluni oqaluuserineqarsimasoq. Aamma takusinnaavara Folketingimi partiit tamarmik tunngaviusumik paasisinnaallugulu akerlerinngikkaat nunatsinnik piginnittussaanerup oqartussaanerullu soorunami nunatsinnut nuunneqarnissaa danskit ammaffigigaat. Kisianni Folketingimi partiit amerlanerpaat isumaat naapertorlugu Namminersornerullutik Oqartussat danskit Naalakkersuisuinut saaffiginninnissaat kisimi apeqqutaasoq aamma oqaatigineqarpoq. Tassa takusinnaasakka naapertorlugit Folketingip kalaallit oqartussaasui qulaatiinnarlugit aalajangiinissaq orniginngikkaat, naak aalajangernissaq oqartussaanerlu Folketingimiikkaluartoq.

Taamaakkaluartoq tupigusuutiginngitsuunngilara danskit Naalakkersuisuisa siulittaasuata apeqqut naalagaaffeqatigiinnerup iluani kalaallit savalimmiullu nunamik piginnittussaatitaanermut tunngasoq pillugu assigiinngisitsisoqarneranut tunngatillugu akissuteqarumasimannginnera.

Taamaammat nuannaarutigaara nunatsinni Naalakkersuisut, tassa uku maannakkut Naalakkersuisut atuuttut siuliisa allakkatigut danskit Naalakkersuisuinut aatsitassat ikummatissallu pillugit isumaqatiginninniarnissat pillugit saaffiginnissuteqarsimammata. Soorunami aamma maannakkut Naalakkersuisuusut akissuteqarnerminni aatsitassanut tunngasut oqartussaaffigineqarnerat piaarnerpaamik iluarsiiffigineqartariaqartoq oqaatigimmassuk pissusissamisoorluinnartutut isigaara.

Kisianni isumaqarpunga apeqquserneqartariaqanngitsoq apeqquserneqarsinnaanngitsorlu nunamik piginnittussaanerup nunatsinni tamakkiisumik oqartussaaffigilernissaa pillugu piaarnerpaamik danskit Naalakkersuisuinut saaffiginnissutigineqartariaqarmat. Taamaattumik isumaqarpunga apeqqut taanna Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaata Inatsisartuni oqaluuserineqarnissaanut utaqqisinneqarsinnaanngitsoq, nalornissutigineqassanngilarmi nuna manna tummagarput kiap oqartussaaffigalugulu pigineraa. Tassa soorunami uagut kalaallit.

Suliaq manna nunatsinnut inuinullu pingaaruteqaqimmat Inatsisartunut Naalakkersuisunullu kaammattuutigerusuppara Folketingimut ilaasortaatitavut peqatigalugit Inatsisartuni partiit Kattusseqatigiillu ilaasortaatitallit tamarmik ataatsimik aallartitaqarlutik Naalakkersuisut danskit Naalakkersuisuinik oqaloqatiginninnissaq sulissutigisariaqaraat.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut tamakkiisumik taperserpara aammalu suliap aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut ataatsimiititaliaanni susassaqarfiusumi suliarineqarnissaa innersuussutigalugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Naalakkersuisut akissutaannut allanillu oqaaserineqartunut qujavunga.

Siullermik ajuusaarnartuutippara soorunalimi uani siunnersuutinni siunertarisara ilaatigut immaqa qallunaatut nutserinerup nutserinerlunnerulluunniit kinguneranik sangutiallanneqarsimammat, tassa Inuit Ataqatigiit oqaluttuata oqarneratuut aatsitassalerinermut tunngasuinnangajattut sammivilerneqarsimavoq, naak nunamut piginnittuuneq arlarpassuarnik imaqaraluartoq, tassalu tamakkiisumik nunamut oqartussaanermik imaqarluni. Tassalu uanga oqallisissatut siunnersuutinni, aalajangiiffigisassatut siunnersuutinni aamma imarineqarmatY.

Kalaallisut oqaasertaliininni allappara nunamut pisussutinullu, tassa marloqiusaavoq nunamut pisuussutinullu. Taanna qallunaatuani malugineqanngitsoorsimavoq, taamaalillunilu Naalakkersuisut akissuteqarnissaannut suliaqarnermi aatsitassanut tunngasunngortinneqarsimalluni allamullu tunngatinneqarani. Tamanna soorunalimi ajuusaarnarpoq.

Taamatut oqareerlunga aamma oqassaanga uani Naalakkersuisut siunertarisaat soorunalimi Inuit Ataqatigiinninngaanniit, aamma uanga siunnersuuteqartutuut akerlerisinnaanngilluinnarpakka soorunalimi. Aatsitassaqarnermut tunngasutigut suliassat marloqiusaanngitsumik suliarineqartarnissaannik siunertaqarneq aammalu aatsitassarsiornermut tunngasutigut tamakkiinerusumik oqartussaalernissamik siunertaqarneq tapersersorluinnarparput, kisianni tassunga killeqanngilaq.

Naalakkersuisut akissuteqarnerminni ilaatigut oqaatigaat inatsisit naalagaaffimmut tunngasut piginnaatitaaffinnik pisinnaatitaaffinnillu aammalu Namminersornerullutik Oqartussaanermut tunngasut matumani kalluarneqartussatut oqaatigalugu. Tamanna ilumoorpoq. Uani nunatta Danmarkillu akornanni pissutsit eqqarsaatigalugit ajornartorsiutinngortussaq imaluunniit aaqqitassanngortussaq, tassami naatsorsuutigaara maani piumassuseqarutta aaqqissinnaajumaarlugu tamanna, tassaassaaq Danmarkip nunatsinnut oqartussaanera, imaluunniit Danmarkip nunatta qanoq atorneqarnissaanut oqartussaanera tamatumani sillimaniarnikkut nunanut allanut atortinneqartarnera ilanngullugu imaluunniit nunatsinni oqartussaasut nunatta allanut atukkiunneqarsinnaaneranut oqartussaaneq tassani aamma ilaavoq.

Tassa USA-mut Danmarkip nunatsinnik atortitsinera Danmarkip atortitsinerivaa, nunatsinni oqartussaasut oqartussaanngillat tassunga. Uani siunnersuutinni siunertarigaluarpara uagut nammineq oqartussaalissasugut aamma tamakkununnga, ilumut nunarput atortissanerlugu sillimaniarnikkut siunertanut.

Aamma Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaasiannut isumaqataavunga ukununnga aatsitassanut tunngassuteqartut maannakkut aaqqiivigineqarnissaat piffissanngortoq. Aamma Naalakkersuisunut ilaasortaq oqarpoq Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaata maani suliarineqarnissaa inersiillugu utaqqineqartariaqanngitsoq taamatut aaqqiiniarnermi. Tamanna soorunalimi isumaqatigilluinnarpara.

Kisianni aamma uuma apeqqutip uanga siunnersuutima qiterisaa eqqarsaatigalugu isumaqarpunga Inatsisartut aalajangiiniartariaqartut, kisiannili immaqa oqallinneq nangeqqittariaqassaaq ukiamut Inatsisartut ataatsimeeqqinneranni Inuit Ataqatigiit siunnersuutigisaattuut. Tassami Naalakkersuisut piareersarsinnaasariaqarput apeqqut una pillugu, aatsitassanut tunngasuinnaq pinnagu.

Taava partiit ataasiakkaat oqaaseqaataat ataasiakkaanngikkaluarlugit oqassaanga annertunerusumik partiit oqaaseqaataat, tassa Naalakkersuisut akissutaannut sammitinneqarmata taamaalillutillu aamma aatsitassarsiornermut tunngasuinnangajannik imaqarlutik, taamaattumik partiit akissuteqaataat annertunerusumik iserfigisinnaanngilakka oqaatigeriikkakka pissutigalugit.

Taamaallaat uani maluginiakkama ilaat tassaavoq Atassutip oqaaseqartuata Anders Fogh Rasmussen uanninngaanniit isumaqatiginerullugu oqaaseqarmat. Soorunalimi taamatut isumaqartoqarsinnaavoq. Ajuusaassaanga uanga isumaqatiginanga Anders Fogh Rasmussen matumani isumaqatigineqarmat.

Taava aamma maluginiakkama ilaat Demokratit oqaaseqartuata oqaaseq atormagu suliassat ingerlasut ajoqusersorlugit manna siunnersuut taamatut oqaasertalerneqartoq ajoqusersornerarlugit. Demokratit oqaaseqartuanut oqassaanga, soorunalimi ajoqusersuiniartutut ataatsimilluunniit siunertaqarlunga siunnersuuteqannginnama. Isumaqarpunga siunnersuut manna nunatsinnut pitsaasumik kinguneqassasoq, aamma Inatsisartut maani nunatsinni suliarisariaqarpaat. Kisianni aamma Folketingip suliarisariaqarpaa. Naggataatigut Folketingi oqartussaavoq nunamut piginnittussaaneq pillugu. Folketingi aalajangerusunngippat Inatsisartut kisimiillutik tamanna aaqqissinnaanngilaat. Taamaattumik ajoqusersuiniarnermik oqaasertaliineq akuerisinnaanngilara aamma utertikkusuppara.

Anthon Frederiksenip tamakkiisumik tapersersuineranut qujassuteqassaanga. Inuit qassiullutik isumaqatigiiniariartornissaannut tunngasoq soorunalimi maani aalajangeruminaappoq, kisianni taamatut oqarnerup isumaa uaniitippara Anthon Frederiksen taamatut oqarnermini isumaqartoq Inatsisartunut ilaasortat sapinngisamik tamarmik isumaqatigiittariaqartut aammalu tamarmik tunuliaqutaasariaqartut piumasaqaateqarnermi taamaattumi.

Soorunalimi suliassaq annertuvoq, aamma Naalakkersuisut oqarnerattuut, imaalitsiaannaq oqaannarluni anguneqarnavianngilaq. Ilungersortariaqarpugut, aamma inatsisinik aporfissaqarpoq. Aamma immaqa ilaatigut danskit naalagaaffiata inatsisaanut tunngaviusumut kalluaasinnaasutut Dansk Folkepartiiminngaanniit ilimagineqarnera soorunalimi misissugassanut ilaassaaq. Kisianni inatsisit inunnit suliaapput aamma naalakkersuinikkut suliaqartut allanngortittarpaat. Taamaattumik nunamut tamakkiisumik oqartussaalernissatta aammalu pisuussutaanut taanna angujumaaripput qularinngilluinnarpara.

Oqaaseqartunut qujavunga.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Uanga aamma qujavunga siunnersuuteqartup siunnersuutaanut Naalakkersuisut sinnerlugit akissutitsinnut partiit amerlanerussuteqarluartut akissuterput isumaqatigalugu oqaaseqarmata.

Soorunami Inuit Ataqatigiit paasilluarsinnaavakka sulluginnimmata, aamma naatsorsuutigereerpara taamatut isumaqarnissaat. Tassa nunamut piginnittussaanerup tamakkiisumik tassani erseqqissumik uanga .. uannut tunngasortaanna annerusumik oqaaseqarfigigakku, kisianni aamma erseqqissaatigalugu nunamut piginnittussaanerup aalajangiivigineqarnissaa uani utaqqeqqaarneqartariaqartoq. Namminersulernissaq pillugu Ataatsimiititaliarsuaq pilersinnikuuarput aamma aningaasarpassuarnik naleqarpoq. Massakkut nalilersuipput taakkua. Inatsisartunut tunniuttussaavaat qanittukkut. Taanna oqaluuserineqareerpat pinngitsoornata tamakku tikittussaavagut, annertoorujussuarmik oqallisissaraagut tamakkua. Taamaattumik tupiginngilluinnarpakka partiit amerlanerussuteqarluartut Naalakkersuisut taamatut oqarnerat isumaqigimmassuk.

Soorunami nuannaarpunga siunnersuuteqartup massakkut aallarnisaatigalugu uagut Naalakkersuisunit allagaqaateqarsimavugut qallunaat naalakkersuisuannut susassaqartumut aatsitassat pillugit oqartussaaffiup maanga tiguneqarnissaa sulissutigalugu. Taanna neriuppugut qallunaat Naalakkersuisuininngaanniit pitsaasumik isumaqatigiinniarnerup ingerlanissaa, akuersaartumik ingerlanissaa neriuutigilluinnarpara.

Ilaatigut Folketingimi ilaasortatta Lars Emil Johansenip Kuup Kleistillu siunnersuuteqarsimanerat itigartitsissutigineqarsimasutut oqaatigineqarnera, tupiginngilara uanga tassani Naalakkersuisutut .... ajuunnavissutut paasivara suunngitsutut isiginagu akisimagaat. Susassaqartut uani tassa Inatsisartut Naalakkersuisullu. Taakkua saqqummeeqqaartinnagit imaanngilaq itigartivikkaat. Uagut taama paasivarput Naalakkersuisuni. Itigartinneqanngilaq, Naalakkersuisunuku Inatsisartullu maani saaffiginninnissaat pisariaqartikkaat taakku siulliullutik saaffiginnittussaammata. Kisianni soorunami aamma uagut Naalakkersuisuninngaanniit pisussaaffigaarput taamatut amerlanerussuteqartut aalajangerpata, tassa naatsorsuutigaara Namminersorneruneq pillug Isumalioqatigiissitap saqqummiussereernerata kingorna tamakku suliassat aallartilluariarpata Folketingimi ilaasortaatitavut pinngitsoornagit aamma attaveqarfigilluarlugit taanna suliaq ingerlakkumaaripput. Taamatut suleriaaseqarnissarput naatsorsuutigisariaqassavarput.

Soorunami aamma ilaatigut isumaqatigii...., soorlu Demokratit oqaaseqarnerat uanga aamma isumaqatigilluarsinnaavara sapinngisamik qalleraannaveersaartariaqarpugut suliat ingerlammata. Tamatta isumaqatigeereerpugut nunamik piginnittussaanitta tiguneqarnissaa isumaqatigiissutigigatsigu. Massakkut suliat tamakku ingerlapput, isumaqatigiinniarneq suli aallartinngilaq, taamaattumik suliat ingerlanerisa nalaani siunnersuuteqaqattaartarnerit ilaatigut taamatut oqaaseqarfigineqarsinnaammata tupiginngilakka qalleraattutut taaneqarsinnaammata. Taamaammat ajornanngippat qalleraannaveersaarnissaq piumasarineqarmat uanga isumaqatigilluarsinnaavara. Suliat tamakku ingerlapput, aamma tamatta naatsorsuutigaarput neriuutigalugulu nunamik piginnittussaanerput tamatta isumaqatigiissutigalugu isumaqatigiiffigilluarlugu, tamatta tigusinissarput isumaqatigiissutigereeratsigu, taakkua suliassartai soorunami naammassineqartinnagit oqareersinnaanngilagut qanoq inerneqarumaarnersoq. Tassa taanna utaqqimaarallarniarparput amerlanerussuteqarluartut maani oqaatigisaat, Naalakkersuisut aamma oqaatigisaat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitami naammassippata saqqummiippatalu taanna kingusinnerusukkut tikeqqinneqartussaavoq annertoorujussuarmillu oqallisigineqartussaalluni.

Ugut Naalakkersuisuni paasinninnerput Folketingip, imaluunniit qallunaat Naalakkersuisuisa siulittaasuat toqqaannartumik itigartitsisimanngilaq. Uagut taamatut paasivarput Naalakkersuisuni. Tassa pisussaasut oqaaseqarteqqaarlugit soorunami saaffiginnitseqqaarlugit taanna suliassaq tikinneqaqqittussaammat imatut Folketingimi ilaasortatta taamatut siunnersuuteqarsimagaluarneri itigartitsivinnertut taaneqarsinnaanngillat, taama erseqqitsigisumik allassimapput misissorluaraanni. Tunngavilersuinnarpaat taamani oqaaserisimasaminni oqartussaasut qulaatiinnarlugit aalajangiinissamut massakkut itigartitsisimasut.

Ataatsimut isigalugu amerlanerussuteqarluartut Naalakkersuisut akissutaat siunnersuuteqartumut isumaqatigineqarmat tapersersorneqarlunilu nuannaarutigaara. Taamaammat annerusumik oqaaseqarnanga tamaanga unikkallarpunga.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Berthelsen, Demokratit. Taanna pereerpat Jensine Berthelsen, Atassut.

Per Berthelsen, Demokratit.

Qujanaq. Ilaatigut ulapilillaraangatta oqaaseqartuulluni saqqummiussassat allatanngorlugit tunniunnissaat ilaatigut apeqqusernartaraluarpoq ulapilertilluni. Kisianni qujanartaqaaq taama pisarmat, tassami saqqummiunneqartumi sangutitsilluni oqaaseqarnerit taamaalillugit erseqqissaavigalugit eqqortumut sangusaqqinneqarsinnaasarmata.

Hr. Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaaseqarmat isumaqatiginngilluinnarakku imatullusooq oqaaseqartugut tassa siunnersuut una ajoqusersuisuusoq sulianut ingerlanneqartunut. Taama oqaaseqanngilluinnaratta. Una atituumik tunngaveqartillugu taaginnarparput, suliat ingerlasut, soorlu aamma Naalakkersuisup taanna eqqaagaa, qallerartutullusooq illugit siunnersuutitigut puullaaqisitsinaveersaarnissarput tamaviaarutiginerusariaqaripput, Demokratillu aamma oqaatigereerpaat sooq taamatut suleriaaseqarnissaq kaammattuutigalugu, tassa nalunnginnatsigu ulluinnarni inuuniarnermut attuumassuteqartunik pisariaqavissunillu maanna pisariaqartinneqarluinnartunik aalajangiussassat amerlaqisut isumagisassarigatsigit. Taanaana nukinnik atorluaanissaq aammalu imminut piffissamik annertuumik pisariaqanngitsumik suliassiissuteqarnikkut tunniussuinaveersaarnissaq kaammattuutigiinnaripput. Isumaqanngilluinnarpugut hr. Kuupik Kleistip siunnersuutaa asuli ajoqusersuutaasoq. Naamerluinnaq, tunngavia soqutiginarluinnartuuvoq aammalu qularinngilara piffissami aggersumi ungasinngitsumi annertunerusumik oqallisaaqqissasoq, tamannalu aamma siunertaqarluartumik peqataaffigissavarput tungitsinninnaanngiit.

Taamaalillunga naqqiuteqaannarpunga imatut paasineqassanngimmat siunnersuut una soqutigerpianngikkipput. Naamik, taamaanngilaq. Oqaannarpugut ingerlanneqartut taakkua ataqqillugit qaavatigut ingerlanneqareersut sammiviinut attumassuteqartunut qallerarnaveersaartigit, taamaalilluta immitsinnut suliakkersorpallaarnaveersaarluta nukissat atorluarniassagatsigit.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassut. Tulliuppoq Jens Napaattooq, Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qularnanngitsumik naalaartutta paatsuungassutigilluinnassavaat Inuit Ataqatigiit massakkut nunamik piginnittussaaneq tamakkiisumik siunnersuutigineqarsimasoq tunngavigalugu oqallinnissamik pilersitsinissamik maani kissaateqartut. Erseqqissaatigissavara ilanngussatut Kuupik Kleistip siunnersuuteqarnermini Folketingimi nunap pisussutaanik nunatta tigumminnilernissaanik oqallinneq aallaaviusimasoq ilanngullugu tunniussimammagu, taamaattumillu itisiliinani siunnersuuteqarnermigut paatsuungasitsinera uagut utoqqatsissutissarsiutigissanngilarput.

Aamma Kuupik Kleistip nammineerluni nalilersussavaa Atassut sinnerlugu oqariartuuteqarnitsinni naalakkersuisutigut ingerlanneqartut oqaloqatigiinnerit oqaatigigatsigit isumaqanngilaq Anders Fogh Rasmussen Kuupik Klestiminngaanniit isumaqatiginerugiga. Naamerluinnaq, taamatut paasineqassanngilaq. Oqaloqatigiinnerit naalakkersuisutigoortumik ingerlanneqartut torersumik ingerlanneqartariaqarput. Unalu bilagitut ilanngunneqarsimasoq aallaqqaataaniit naggataanut atuaraanni assut oqallinneq tujorminarsimavoq naalagaaffiup Kuupik Kleistip Lars Emil Johansenillu oqallinneranni, uffalu aallaqqaammulli statsminister Anders Fogh Rasmussenip erseqqissaatigereeraa oqaloqatigiinnerit aallartinneqareersut. Tamakkua pinaveersaartittariaqarpagut, paatsuungassutaasinnaasunik iliuuseqarnitsigut immitsinnut naallerujussuarsinnaavugut iluaquserata. Taamaattumik eqqarsaatigillaqunarpoq Inatsisartuni Folketingimilu sulinitsinni anguniagaqaqatigiinnitsinni aporaartumik pisoqannginnissaa siunertaralugu erseqqilluinnartumik suleqatigiinnerit aammalu naalakkersuisutigut suliat ingerlasut misissorluaqqaarlugit taamatut oqallinnerit assortuunnertut allaat oqaatigineqarsinnaasut tunngavissaqarnersut nalilersorluarneqartarnissaat.

Ataatsimut isigalugu nunamik piginnittaasermut tunngasutigut assortuussuteqanngilagut. Periuseq uani eqqartorneqartoq tassaavoq naalakkersuisutigoortumik peqqissaartumik tamakkua ingerlanneqassapput, Atassutillu tungaaninngaanniit aningaasartuutit eqqartoriikkatta saniatigut suli aningaasartuutinik amerlanerungaartunik oqaluttariaqalissaagut Kuupik Kleistip siunnersuutaa Per Berthelsenip oqartarneratuut atituumik taamak atitutigisumik imaqarsimappat suli annerujussuarmik akisussaaffimmik nunamik piginnittussaanermut tunngatillugu danskit ullumikkut uagutsinnut ingerlataat assigiinngitsorpassuit tamaasa tigooqqartussaassagatsigit, tamakkulu suliassat peqqissaartumik ingerlanneqartussaapput. Ullormiit ullormut pinavianngillat, nalunngilluinnaqqissaarpagut. Taamaattumik Atassutip tungaaninngaanniit kajumissaarutigissavarput taamatut, soorlu Demokratit oqarnerattut aporaartumik pisoqartitsinaveersaartariaqarpugut, ataqatigiissaarisariaqarpugut. Torersumik ingerlatsisariaqarpugut. Ulluni makkunani siunnersuutit assigiinngitsut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissatanut tunngassuteqartut eqqartuussiveqartunut suliaqartunut ataatsimiititaliarsuarnut tunngassuteqartut Inatsisartunut ilaasortat ataasiakkaat saqqummiuttaqattaarpaat. Sooruna nalunatigulu ukiamut sammisussaallutigit peqqissaartumik sulinissatsinnut tamakkua utaqqissutiinnanngikkigut maani piffissaajaatiginagit?

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut. Taanna pereerpat Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Jens Napaattooq, Siumut.

Qujanaq. Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ilaatigut toqqammavilersuutigaa Folketingimi oqallissimanerit toqqammavigalugit Savalimmiunut tunngassuteqartut aallaavigalugit qupperneq 2-mi erseqqissaassuteqarnerit assigiinngitsut Savalimmiut tungaartaralugit. Isumaqarpunga tassunga tunngasumik oqartariaqartugut uani Inatsisartuni ataatsimiikkatta aamma naalakkersuinikkut Inatsisartut siunnerfii aallaavigalugit tulleriiaarinikkut siunnersuuteqartup oqariartuutaa Siumumiit toqqammavilersorluakkamik, ersarilluinnartumik paatsoorneqarsinnaanngitsumillu akissuteqarfigigipput. Tassuunatigut aatsitassanut ikummatissanullu tunngassuteqartut Siumuminngaanniit kisimik oqariartuuteqanngilagut, aamma erseqqissaassutigaarput Siumut aallartikkamili nunamut oqartussaanerput tamaviaarluta sulissutiginiakkatta ilagigaat, aammalu angusat assigiinngitsut ilaatigut tassuunatigut saqqummiinitsinni taakkartorpagut.

Savalimmiut eqqaaqqajaanartoqartorujussuuvoq, assersuutigalugu nunatsinnut assersuutitut. Eqqaasariaqarporlu tassuunatigut Savalimmiut 40-kkut naalersut aatsaat nunasiaajunnaarsimapput, uagulli kingunerujussua 79-imi aatsaat nunasiaajunnaarsimalluta.

Ilaatigut eqqartorneqanngippallaarujussuartarpoq oqaluttuarisaanerup ineriartornerullu qanoq ingerlasimaneri saqqummiisoqarnerani,  allaatigullu killormut qallunaat amiilaarnartunngorlugit maannakkut ilaatigut toqqammavilersuutigineqartarnerit akuersaaruminaattartorujussuupput. Assersuutitummi taaginnarsinnaavarput norskit Tunup Avannaarsua 1900-kkut aallartilaarneranni tiguniarnikuusimagaluarpaat. Kalaallit taamanikkut uagut `isiginnaartuuinnartugutA qanoq iliuuseqarnerput killeqartoq qallunaat nunarput sinnerlugu, taama oqarsinnaalluarpugut, ullutsinnimi aningaasarsiornikkut aalisakkatigut Tunu iluaqutigilersimaqigatsigu, taamanikkut qulakkeersimavaat 33-mi Haagenmi Hollandimi qallunaat nunaannut Tunup Avannaarsua tamaat norskinit tiguneqarani qallunaanut kalaallinullu kingorna inuiaqatigiinnit pigineqalerneranik kinguneqartitsisumik inaarutaasumik.

Taavalu aamma saqqummiinitsinni ersarissarparput 78-mi saqqummiunneqarsimagaluarpoq nunatsinni oqartussaaneq taamanikkut Naalakkersuisunut siulittaasuusimasup statsministerip Anker Jørgensenip ersarilluinnaqqissaartumik oqariartuutigisimavaa: Naamerluinnaqqeqqissaaq tamanna eqqartorneqassanngilluinnaqqissaarpoq. Naatsumik, silittumik, manngersumik taamanikkut oqariartuuteqarsimavoq. Kisianni ineriartornitsinni ullutsinni pissutsit allanngorsimapput, taamattumik maannakkut uani oqaluuserineqartumi iserfigineqallattaartumi aamma oqariartuutigineqartut Folketingimi Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit taavalu Lars Emil Johansen, Siumut, siunnersuuteqarnerisigut nunatsinnut oqartussaaneq pillugu tassuunatigut matoqqasimaneq taanna peersimavoq. Ammasumik oqallinnissaq kissaatigineqartoq malunnartorujussuarmik ataasiarani oqariartuutigineqarpoq.

Aamma tassunga tunngatillugu uani Kuupiup saqqummiisimanermini arlallit paatsuunganerarlugit oqariartuuteqarmat kaammattornarpoq paatsuungananngitsunik siunnersuuteqassaguni ersarinnerusumik, itisuumik naqissuserlugu siunnersuuteqarniarnissani siunissami aallussinnaagaa, taamaalilluni immaqa partiit aamma minnerunngitsumik Naalakkersuisut paatsoorneragai paatsorpallaaratik immaqa saqqummiisinnaassapput.

Uani suliap ingerlasimanera siorna Naalakkersuisuni siulittaasuusimasup Jonathan Motzfeldt tamannarpiaq pillugu ilaatigut aatsitassat ikummatissallu pillugit qallunaat nunaannut saaffiginnissuteqarsimavoq, taavalu Naalakkersuisut ilaatigut kinguneranik Inuit Ataqatigiit peqataanerannik Mikael Petersen taannarpiaq aamma pillugu saaffiginnissuteqartoqaqqissimalluni. Kisianni nalunngilarput puullaaqisoqarsimasoq, taassumalu kingunerisaanik aamma Naalakkersuisut nutaamik inisseqqinneranni maannangaaq aamma qujanartumik Naalakkersuisut sinnerlugit Finn Karlsen aamma saaffiginnissuteqaqqissimavoq. Taamaattumik uani kinguartitsinermi kinguarsaariinnarluta uagut Siumumi tungitsinninngaanniit saqqummiussinngilagut, kisianni suliap peqqissaartumik tulleriiaartumillu ingerlanneqartariaqarneranik tunaartaqarluta suliap ingerlanissaa mianersuuteqqeqqissaarlugu ingerlattariaqarmat, soorlu ilaatigut aamma Atassutikkormiut toqqammavilersuutit assigiinngitsut saqqummiukkaat apeqquterpassuit akineqartussat, taamaattumik suliassaq aqagu naammassinagu, aqaguagu naammassinagu, kisianni peqqissaartumik uagutsinnut inuiaqatigiinnut kalaallinut tamatsinnut pitsaanerpaamik iluaqutaasussamik ingerlattariaqarparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit. Taanna pereerpat Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Manna siunnersuut saqqummersoq tassaavoq piareersarluarluni tunngaveqarluarlunilu saqqummiussaq. Inatsisartunut ilaasortaasugut saqqummiussanik amerlanerusunik taamaattunik takorusunnartassaaq. Siusinnerusukkut oqallisigineqartut innersuussutigiinnarsinnaavakka.

Uani pineqartoq soqutiginaateqarpoq ugguuna Danmarkimi statsministerip akissuteqarnermini Lars Emil Johansenimut nalorninartut marloqiusat saqqummersissimammagit. Tassalu siullermik oqaatigisimammagu Savalimmiutut Kalaallit Nunaat pineqarsinnaanngitsoq. Tassanilu apeqqutigineqarmat sooq pissutsit taamaannersut taanna akineqarsimanngilaq erseqqissumik. Kisiannili akissutaani Folketingimi oqallinnermi akissutaani ilaatigut takusassaavoq naalagaaffik isumaqartoq Savalimmiuni pisimasut taakkua kukkunerusimasut. Tassalu naalagaaffiup tunngaviusumik inatsisaanik ilaatigut unioqqutitsisimanertut isikkulerlugit ilisimatuut assigiinngitsut oqaatigisimavaat.

Taamanikkut eqqaamalluinnarpara taakkua pisut aamma maani oqallisigineqarmata. Maanilu uniffiugallarsimasut tassaanerupput taamanikkut aamma suli ilimagigatsigu suliarineqarlunilumi aatsitassat pillugit inatsisip ataatsimoortumik nunatsinnut nuutinneqarnissaa.

Ukiut suli arlariissuit tamanna ingerlavoq, aammalu tassa paasissavarput Naalakkersuisut siulittaasuata maani najuunnissaminut piffissaqaleruni immaqa akisinnaajumaarpaa Naalakkersuisut tunngaviusumik nunamik piginnittussaanermut tunngasut taakkua qanoq isummerfigineqassanersut, pissutigalugu erseqqissumik aajuna aammalu immikkoortittariaqakkat tassaammata Namminersornerullutik Oqartussaanerup ullumikkut aaqqissuussaanera imaammat uagut inuiattut aammalu immikkut nunaqartutut akuersaarneqarsimannginnerput pissutigalugu, taava inuiattut immikkut pineqarsinnaanngilagut. Taamaattumik danskit naalagaaffiata iluani innuttaasutut @nalinginnartut@ isigineqarpugut.

Taavalu alloriarnermi uani eqqaasarput tassaagaluarpoq nunap inoqqaavi pillugit isumaqatigiissut ILO 169 malillugu nunap inoqqaavisut pisinnaatitaaffigut qanoq erseqqissarneqartariaqarnersut.

Eqqaamassavarput aamma taamatut apeqqutip iluarsiniarnerani Naalakkersuisut suliniarnerminnik nalunaaruteqareermata, taannalu qujassutigaarput. Tassa imaappoq aatsitassanut tunngasortaa aammalu aatsitassanik ingerlatsinermut tunngasortaa oqaluuserineqarniartoq, tunngaviusumilli kalaallit pisinnaatitaaffigeriigaat, tassalu nunaminnik piginnittuunerminnik inatsisitigut akuersaartumik saqqummiinissaat suliassaavoq Folketingimi suliarineqartussaq. Qanoq ililluta maani oqaluttarfimminngaanniit Folketingimi ilaasortaatitavut killilersorniarsinnaavagut suna tasamani oqaluuserissaneraat? Taamaattumik Kuupik Kleistip aammalu Lars Emil Johansenip Folketingimi ilaasortatuut saqqummiussimasaat isumaarpunga pissarsinartoq assullu pissanganartoq. Neriuppugut Naalakkersuisut una suliassaq aatsitassanut tunngasortaa naammassillugu suliarisinnaajumaaraat, unali pisinnaatitaaffitsinnut tunngaviulluinnartumik tunngassuteqartoq neriuppugut aaqqinniarneqarsinnaasoq, tassami Namminersulivinnissaq pillugu Ataatsimiititaliarsuarmi suliarineqarnera aamma suliassaq allarluinnaammat ullumikkullu pissutsit atuuttut aamma qaangerniartariaqarput nunarsuarmi isumaqatigiissutit malillugit aaqqiinissaq najoqqutaralugu.

Uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit qujassutigaarput partiit tamarmik una apeqqut pingaartillugu oqallisigimmassuk, aammalu una suliassaq maangaannaq uninnavianngimmat aammalu nalunanngitsumik Folketingimi aamma uterfigineqaqqikkumaarluni statsministerip namminersorneq pillugu inatsit allannguuteqarnissaanut taamani novemberimi oqallinnermi aamma oqaaseqareersimammat pissangalluta naalarnissavarput qanorpiaq taanna isumaqartinniarsimaneraa.

Kisianni aajuna naggataatigut naatsuaqqamik erseqqissumillu oqaatigisariaqartoq akineqarsinnaanngitsoq danskinit imaluunniit nunatsinni Naalakkersuisunit tassaavoq sooruna naalagaaffeqatigiinnerup iluani Savalimmiormiut immikkut pineqartut kalaallillu immikkoortinneqarlutik?

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Assorujussuaq uggornarpoq uani suliami taama nunatsinnut inuinullu pingaaruteqartigisumi oqallinnermi Naalakkersuisut siulittaasuat annerusumik peqataanngimmat aammalu uanga takusinnaasakka naapertorlugit tassaasariaqaraluarmat uani apeqqummi pingaaruteqartumi akissuteqartussaq.

Paasisinnaanngisama uani suliami ilagaat soorlu Folketingimi oqallinnermi pappilissat assigiinngitsut tunniunneqartut takusinnaasagut naapertorlugit apeqqut pingaaruteqartoq naalagaaffeqatigiinnerup iluani assigiinngisitsisoqarneranut tunngasoq. Ilaatigummi oqaatigineqarpoq Savalimmiuni nunamik piginnittussaatitaanermut tunniussinermi ullup qeqqata siorna, imaluunniit ullup qeqqata kingorna taamaallaat atorlugu kaffisornermi akuerineqarsimasoq Savalimmiut nunamik piginnittussaatitaanerat. Soormi nunatsinnut nunamik piginnittussaanerup tunniunneqarnissaa taama sivisutigisumik ajornartigisumillu kalaallinut tunniunneqarsinnaanera ingerlassava? Ilaatigut Siumup oqaluttuata oqaaseqarnermini oqaatigaa inuiaat kalaallit nunatsinnik piginnittussaanerput, issualaarpara taanna: @Siumup aallartikkamili ilungersuutigalugulu sulissutigisaasa ilagaat@. Tassa nalunngilarput Siumut ukiut 25-t sinnerlugit atareersoq. Ilumut nunamik piginnittussaatitaaneq ukiut 25-t sinnerlugit ilungersuutigisimagaanni sooq namminersulivinnermiit 1979-imiilli tiguneqarsimanngila? Sooq oqartussaaffik piginnittussaanerlu kalaallit uagut nammineq pigisarput taamanikkulli tiguneqarsimanngila? Aamma ukiut 25-t utaqqeqqissanerluta? Savalimmiormiut imaaliallaannaq ajornanngitsigisumik oqartussaaffik nunamillu piginnittussaaneq taama ajornanngitsigisumik tigusinnaappassuk sooq Siumup ukiut 25-t sinnerlugit atussavai suliaq taanna taamak ilungersunartigisumik tiguniarneranut? Tassa paasiuminaatsoq tassaniippoq aamma.

Taamaattumik Siumukkormiut kaammattuinnarusuppakka una siunnersuut ersarilluinnartoq paatsoorneqarsinnaanngitsorlu sooq paatsunganartutut partiit anginerit taakkua paatsuunganartutut saqqummiunneraat. Paasiuminaatsippara uanga taanna. Uanga ersarilluinnartumik paatsoorneqarsinnaanngitsumillu pappilissat tunniunneqartut uatsinnut tunngavigalugit takusinnaavara ersaringaarmat siunnersuut tassaasoq aatsitassat ikummatissallu pillugit oqartussaaffimmut soorunami attuumassuteqartoq, kisiannili nunamik piginnittussaatitaanermut oqartussaanermullu attuumassuteqarpoq una, aammalu immikkut Naalakkersuisut suliassamik ingerlatsereernerat aammalu namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaanik utaqqisinneqartariaqanngitsoq suliassaq ersarippoq. Minnerunngitsumillu oqartussaaffiup aalajangiisussallu Folketingimiinnera pissutigalugu Inuit Ataqatigiit oqaluttuata ilaatigut oqarneratuut oqartussaaffik taanna aalajangiiffigisassarlu tassa danskit Naalakkersuisuiniippoq.

Oqallinnermi Danmarkimi ingerlanneqarsimasumi takusinnaasagut tamatta naapertorlugit tunngaviatigut Folketingimi ilaasortat amerlanerpaarpaat isumaqatigaat siunnersuut. Kisiannili tassa apeqqusigaat tassatuaannaavoq kalaallit Naalakkersuisuisa saaffiginninnissaat. Tassa kisimi. Taamaattuminguna Inuit Ataqatigiit qass=tusind procentiugaluarnersumik taperserlugit suliassaq paasingaarakku kissaatigilluinnaraluariga Inatsisartut tamarmiulluta paaseqatigiilluarluta taamatut danskit kissaateqarnerat piaartumik Naalakkersuisuninngaanniit saaffiginnissutigineqassasoq ilungersuutigineqartariaqartoq.

Apeqquserneqartariaqanngilarmi una nuna tummagarput uagut kiap pigigaa kiallu oqartussaaffigissaneraa. Minnerpaamilluunniit paatsuungananngillat tamakku. Taamaammat neriussaanga paatsoornermik oqalunneq eqqunngimmat atuagassasi atuarluaqqulaarlugit. Ersaripput paatsuungananngillat. Uanga paasisinnaasakka naapertorlugit immaqa siunnersuuteqartup aamma oqarneratuut, suliassaq sangutinniarneqarpoq aatsitassat ikummatissallu oqartussaaffigineqarnerat pillugu inatsimmut. Taannaana ilissi paatsoorsimagissi amerlanerpaat. Ersarilluinnartumik siunnersuuteqartup siunnersuutigaa nunamik oqartussaaffeqalernissaq, nuna kiap pigilerlugulu oqartussaaffigilissaneraa.

Taamaammat aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ukua oqaatsit sanioqqunneqarsinnaanngilluinnartut oqaatigisai issualaarusuppakka imaattut: `Immitsinnut tatiginitsinnut anersaakkut inuunitsinnut sutigullu tamatigut toqqissisimanissatsinnut attuumassuteqarpoqA. Assorujussuaq suliassaq taanna uatsinnut attuumassuteqarpoq taakkua oqaatigineqartut tunngavigalugit. Piginnittussaalerneq nunamik oqartussaanerulernerlu inuiannut kalaallinut anersaakkut timikkullu sakkortuumik tunisisussaavoq uatsinnut. Sakkortuumik nukissamik tunisisussaavoq. Taamaattumik isumaqarpunga paatsuungasuusaarneq taanna qaangerlugu iluamik siunnerfeqarluni danskit Naalakkersuisui piumaffigineqaannartariaqartut nunamik piginnittussaalerneq oqartussaalernerlu kalaallit massakkorpiaq piumavaat. Ukiunut arlalinnut utaqqisinneqartariaqanngilaq.

Aamma Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaannut utaqqisinneqartariaqanngilaq. Ajornanngippat ippassarlili pereersimasariaqaraluarparput oqartussaaffik aammalu akisussaaffik taamaattoq. Immaqa 1979-imili pereersimasariaqaraluarparput. Tassa taamaattariaqarpoq. Kiami apeqqusersinnaavaa Kalaallit Nunaat? Apeqquserneqartariaqanngilaq.

Nukissagut atorluarniassagutsigit, ilaatigut aamma taamatut oqartoqarpoq, suliassanik qalleraassinata allanillu ingerlareersunik immaqa `akornusersuisariaqanngitsugutA ilaatigut oqaatigineqarpoq. Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat kingusinnerusukkut pisussaavarput. Aap, ajunngilaq. Suliarissaqqaarparput taanna. Kisianni una suliaq pingaaruteqartoq kalaallinut inuiannut taanna piaartumik apeqqusernagu ingerlanneqarnissaa pisariaqarluinnartoq erseqqissarusuppara.

Soorunami torersumik ingerlatsinissaq ujartorneqarpoq, aamma tupinnanngitsumik taanna anguniartariaqarpoq.

Danskit Naalakkersuisuisa siulittaasorisimasaat Kalaallit Nunatta piginnittussaalernermut oqartussaaffeqarnissaanut tunngatillugu qanoq oqarsimasoq aamma nalunngilarput. Tassa immeraatigineqartariaqanngilarluunniinngooq. Tassa danskit taamannak annertutigisumik qulangersimanninnerat ullumikkut takussutissaaginnarpoq aamma qanoq Inatsisartunut ilaasortat ilaannut partiinut angisuunut sunniuteqarsimasoq. Allaat uani oqaatigineqarpoq soorlulusooq uagut oqartussaasuuniartugut danskinut qunulluta tunniusimaannartugut. Isumaqarpunga ullut tamakku qaangiuttut. Ukiut 50-it sinnerlugit danskit naalagaaffianni naligiittut inooqataaniaraluarpugut. Tamatta assigiimmik oqartussaaqataaniaraluarpugut, naak Siumup oqaluttuata oqaatigigaluaraa Kalaallit Nunarput aatsaat nunasiaajunnaarpoq 1979-imi. Taamanngilaq. Kalaallit Nunarput 1953-imi junip tallimaani nunasiaajunnaartussaaniaraluarpoq inatsisit tunngaviusut naapertorlugit. Tassa Savalimmiut nunasiaajunnaarneranniit ukiut tallimat qaangiummata. Ukiorpassuit nikinganngillat. Savalimmiut nunasiaajunnaarput 1948-mi. Ukiut tallimaannaat nikingavugut tassani. Taamaattumik ukiorpassuarnik nikingasumik oqalunneq tunngavissaqanngilaq.

Taamaattumik paaseqqunaqaaq aamma ilungersunaqaaq nunamik piginnittussaanermik ilungersuuteqarneq taanna isumaqarpunga eqqarsaatigilluaqqittariaqarissi aammalu uani aalajangiiffigisassaammat suliassaq Naalakkersuisut saaffiginnissuteqarnissaat soorunami taperserneqarumaartoq neriuppunga.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Taava tullinnguukkumaarpoq Naalakkersuisut siulittaasuat.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Soorunalimi piareersarluakkanik torersumillu maani Inatsisaruni siunnersuuteqartassaagut. Taanna uagut Inuiat Ataqatigiinni aamma pingaartittupilorujusuuarput. Aamma nassuerutigisariaqarpara Inatsisartuni ataatsimiinnermi matumani arlalippassuartigut siunnersuutit nalaattakkagut piareersarluarsimanngitsutut isigigatsigit, aammalu ilaatigut piffissaajaasutut maani isigalutigit.

Kisianni una siunnersuut isumaqarpunga soqutaanngitsutut oqaatigineqarsinnaasoq (?). pingaarutilerujussuuvoq. Aamma oqartoqaraluarpalluunniit suliassat allat pingaarnerit suliarisariaqarigut uanga isumaqarpunga nunatsinnut siunissatsinnullu apeqqutit pingaaruteqarnerpaat ilagigaat nunamik piginnittussaaneq.

Taamatut oqareerlunga oqassaanga malugigakku aamma oqallisigineqartoq manna misigissutsinik sakkortungaatsiartumik attuisoq, oqaluttut nipaat oqaatsillu atorneqartut eqqarsaatigalugit misigissutsinut sangoqqajaaneq malunnarpoq. Tamanna ilimagisimanngikkaluarpara, ilimagisimagaluarpara oqallineq matumani isumaqatigiiffioqalunilu siunnerfinnillu ungasikannersoq eqqarsaatigalugu siunnerfinnik aalajangiiffissatut isumaqataaffiujumaartoq. Taamaakkaluartoq oqallinneq ilaatigut torerpallaanngitsumik ingerlasutut oqaatigisariaqarpoq.

Uanga pisussuteqarsimassaguma tassunga soorunalimi ajuusaarutigissavara, kisianni pappialat ilanngussukkakka siunnersuutinnut pappialarpaalussuit, tassa imatut isumaqartikkaluarpakka erseqqissaatitut ilanngullugit. Nalinginnarmik siunnersuuteqarsimasuuguma pappialaq ataaseq tunniussimassagaluarpara, tassa.

Ajunngilaq, taanna taamaanniarallarli.

Taava nunatsinninngaanniit Folketingimut ilaasortaatitaqarnerput eqqarsaatigalugu ulluni kingullerni aammalu siusinnerusutigut maani Inatsisartut ataatsimiittarneranni puttutillattaasartoq tassaavoq ilumut kalaallit Folketingimut ilaasortaatitaat qanoq pisinnaatitaaffeqarnersut apeqqusersorneqartarluni. Aamma arlaatigut killerlersorneqartariaqarnerannik, qanoq isumaqarsinnaanerannik, sunik siunnersuuteqarsinnaanerannik qanorlu oqalussinnaanerannik ilitsersuisoqartarluni oqaluttarfimminngaanniit maanngaanniit.

Soorunalimi isummersorfiusinnaavoq, kisianni tamanna paasinarnerpaassagaluarpoq oqallisigineqassasoq Folketingimi ilaasortaq nunatsinni Naalakkersuisunit Inatsisartuni ilaasortanillu akerlilersuilluni sukataartartuuppat nunatsinni inuit illua-tungilersorlugit, siunertarineqanngitsunik oqalulluni, soorlu aamma pisarsimasoq nalunngikkipput siusinnerusukkut.

Kisianni massakkut Folketingimi ilaasortaasugut nalunngisara naapertorlugu manna tikillugu ataasiarlutaluunniit, ilaatigut naak Inatsisartuni illua-tungiliuttut partiianiittaraluarluta ataasiarlutaluunniit Inatsisartut kissaatigisaat akimorlugit siunnersuuteqaratalu oqalunnikuunngilagut. Aamma Naalakkersuisut suliaat eqqarsaatigalugit taamaappoq. Taamaattumik una isumaqatigaara isumaqatigiilluta pisariaqartugut. Sapinngisamik ataatsimoorluta ikorfartoqatigiillutalu oqaluuserisassat, pingaartumik nunarput tamakkerlugu oqaluuserisariaqartut aammalu inuiannut tamakkiisumik sunniuteqartut pillugit tassunga killinnaveersaartariaqarpugut.

Aamma oqaatigissavara uanga isumaqarama aqqutissaasinnaasut tamaasa atorlugit nammineeriartornitsinni piumasagut saqqummiuttassagigut, imaanngitsoq Inatsisartuni matumani oqaluttarfik kisiat atorlugu tamakkua oqaluuserissagigut. Annertunerpaamik avatangiisitsinnut aammalu nunanut suleqatitsinnut nunat tamalaat akornanni isummat tamakkua saqqummiussortariaqarpagut ilisarineqaqqulluta aammalu ilisimaneqaqqullugu qanoq ineriartornissaq qanoq ittoq uagut kissaatigineripput.

Aamma una apeqqut siunnersuutinnut tunngaviusoq pillugu naggataatigut oqaannassaanga qineqqusaarnerni Folketingimut Inatsisartunullu qineqqusaarnerni Inuit Ataqatigiit erseqqilluinnartumik neriorsuutigimmassuk qinersisiminnut aammalu qinersisiginngisaminnut apeqqut una malersorusullugu periarfissat tamaasa atorlugit aammalu nukigut atorusullugit apeqqutip naammassineqarnissaa siunertaralugu.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Naalakkersuisut siulittaasuat. Tullinnguutissaaq Jonathan Motzfeldt, Siumut.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Uani oqallinnermi uparuarneqarpoq Naalakkersuisut siulittaasuat soqutiginninngippallaartoq. Kisianni tassa aamma uanga suliassakka malinnaaffiginiarsaraakka aammalu ataatsimiinneq højttalerikkut malinnaaffigeqqissaarlugu tusarnaarpunga. Aamma saqqummiussiissut Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisup isumagisussaammagu suliassa agguataarneqareermata, kisianni toqqaannartumik uanga taaneqarama soorunami erseqqissaassuteqalaassaanga.

Nunamik piginnittussaanermut tunngasoq malugisinnaavara oqariartuutigineqartoq assortuussutaanngilluinnaqqissaartumik. Tamarmillu oqaaseqartut siunnerfigaat taanna aaqqinneqartariaqartoq, aamma Naalakkersuisut massakkut piumassuseqarput aaqqiiniarnermi ilungersorlutik peqataanissaminnut aammalu siuttuussallutik.

Nunamik piginnittussaaneq aatsaat ukua Naalakkersuisunngortut nutaat Atassut Siumullu tunngavigalugit aallartinneqanngilaq. Ukiorpassuarni sorsuutigineqarsimavoq. Aamma partiit allat naalakkersuisooqataasarsimasut tassani peqataasarsimapput, ilaatigullu Inuit Ataqatigiit oqaluttuata oqaatigisaa, tassalu Naalakkersuisut massakkut immaqa siunnerfeqarpianngitsutut taamaallaalli atorfillit isumaat tunngavigalugit sulisutut nalilermagit assorujussuaq taanna pakatsissutigaara. Tassami aamma Inuit Ataqatigiit naalakkersuisooqataasarput, periarfissami aamma pitsaasumik inissisimallutik. Aamma periarfissaqarput tassani uparuartuinissaminnut. Imaanngilaq aatsaat suliassaq taanna massakkorpiaq saqqummertoq. Ukiorpassuarni sorsuutigineqareerpoq, partiillu allat peqataasarsimasut aamma taanna eqqaamannguatsiarpaat.

Numik piginnittussaanermut tunngatillugu Kattusseqatigiit oqariartortuata oqaatigaa soormi 1979-imili taanna tigunnginnassiuk. Siumut ukiuni 25-ni ingerlareerluni sooq taamanikkulli aaqqissimanngilaa? Kattusseqatigiit oqaluttuata aamma eqqarsaatigisariaqarpaa inuiaqatigiit kalaallit aningaasatigut inissisimaffiat oqitsuinnaanngimmat. Tassami nunamut piginnittussaanermut tunngasut uagut massakkorpiaq tigussagaluarutsigit taava ukiumut nammineerluta aningaasaajaatigisartagassagut 50-60 mio.-t missaanni annertussuseqaleriataassapput.

Misissuinerit, ujarassiornerit, aatsitassarsiornerit, nunap assiliorneri, oliamik misissuinerit qallunaat naalagaaffiata qujanartumik massakkumut ukiumut 50-60 mio.-t missaanni annertussusilimmik akissaajaatigisarpai. Taamanikkuli uagut tigusimasuugutsigu taakkua aningaasat tamaasa akilertartussaagaluarpagut, agguaqatigiissillugulu massakkumut tassa 1,2 mia.-t missaanni ilimagaara atorneqarsimassasut qallunaat naalagaaffiata akiligaanik. Taamaammat isumaqarpunga taamanikkulli tigusimasuugutsigu massakkut alloriarfissarput annikitsuaraarannguusimassagaluartoq. Assiliornerit, ujarassiornerit allallu annikitsuinnarmik ingerlanneqartussaasimassagaluartut taanna qularineqarsinnaanngilaq. Taamaammat Kattusseqatigiit oqaluttuata aamma eqqarsaatigisariaqarpai aningaasat suminngaanniit pissanerigut imaaliinnarlugu nunamik piginnittussaaneq massakkut tiguneqassappat.

Aamma siuligut naalakkersuisuusarsimasut ilungersorlutik sulipput. Nunamik piginnittussaaneq aallaavigalugu nunatsinnut eqqussiniarneq ilungersuunneqarpoq. Aatsitassanut allaffeqarfiit massakkut nussorneqarput Naalakkersuisullu siuligut sulilluarsimanerat aamma isumaqarpunga tassani nersorneqartariaqartoq. Ajortuinnavissuarmik sulisimanngillat. Taanna isumaqarpunga aamma oqaluttut oqariartuutigilaartariaqaraat. Aammalu uani ataatsimoornissarput pingaartorujussuusoq oqaatigeqqissavara, tassa illersornissamut tunngasunik ataatsimoorsinnaagutta suli pingaarneruvoq piginnittussaanermut tunngasuni ataatsimoornissarput. Taanna isumaqarpunga maani inimi attanneqartariaqartoq.

Maani oqallinneq malinnaaffigaara aammalu oqariartuutigineqartut tusarnaaqqissaarlugit. Taamaammat suusupaginnittutut maani inimi uani issiavimmi issiannginnama oqariartuutigineqarnera nuannarivallaanngilara, kisianni uanga malinnaavunga. Inuit taamatut nalileerusuttut naliliiniarlik. Pisinnaasara tamaat ajunnginnerpaamik siunertaqarluta nunarput kiffartuukkusupparput aamma nunamik piginnittussaaneq ilungersuullugu suleqataaffigissavarput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jonathan Motzfeldt, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Isumaqarpunga Inatsisartunut ilaasortanit paasineqarsinnaasariaqartunga oqaluttarfimmut qaqiguma. Naalakkersuisunut siulittaasuunerma nalaani pisimasut arlallit apeqquserneqartutut ittut pillugit isumaqarpunga erseqqissaasariaqarlunga.

Siullermik oqaatigissavara Savalimmiormiut oqartussaaffiat annertunerusoq tunniunneqarmat uanga taamanikkut Naalakkersuisunut siulittaasuunngilanga. Taamanikkut Naalakkersuisunut siulittaasuusoq uannit ilisimasaqarnerussaaq tamakkuninnga akissuteqarnissaminut, kisianni oqaatigineqartut pillugit naatsumik akissuteqassaguma sooq uagut ullumikkumut aaqqissuussineq ingerlakkipput. Aatsaannguaq Naalakkersuisut siulittaasuata tamakkua tungaatigut attullatsiagai ilumoorluinnaqqissaarput, tassa Kalaallit Nunaanni pisuussutit uumaatsut iluaqutigineqarsinnaasut misissorneqarneri taamatullu aamma iluaqutigineqarnissaat misissoqqissaarneri iluaqutigineqarnissaallu pineqalersillugit Danmarkip naalagaaffiani administrationit, tassa suliffeqarfiit suleqatigisagut akilersueqataapput. Taamaalillunilu Danmarkiminngaanniit taanna ataatsimoorluni akilersueqataaneq tamakkunani misissuinerni aatsaannguaq Naalakkersuisut siulittaasuata taasaqarfia uagutsinnut aamma aningaasatigut oqilisaataavoq annertuumik.

Isumaqarpunga Kalaallit Nunaat piumaguni Savalimmiormiutut aamma aaqqissuussinermik tunineqarsinnaasimassagaluartoq taamatut qinnuteqarsimaguni. Kisianni pissutsit ingerlaannarnerannut pissutaapput aningaasatigut ingerlatsinikkut ajornartorsiutit, Kalaallit Nunaata aningaasatigut tulleriiaarinermini tamakkiisumik ingerlassinnaanngisai. Maannakkut pissutsit uunga killinneranni erseqqissumik Naalakkersuisut nalunaariartuutaat paasilluarsinnaavarput uagut Siumumi aamma tamakkuninnga malinnaasugut.

Tamakkiisumik inatsisitigut oqartussaanerup tiguneqarnissaa Naalakkersuisut maannakkut kissaatigisaat taanna pissusissamisoortumik noqqaaneruvoq. Taamatut isumaqarfiginarpoq. Aammalu taassuma saniatigut nammineerluta ingerlalernissatsinnut Ataatsimiititaliarsuarmi apeqqutit ingerlanneqarnissaat aamma illua-tungaatigut utaqqineqarsinnaalluni. Kisianni taannaluunniit utaqqinngikkaluarlugu råstoffit tungaatigut inatsisinik maannakkut inatsimmik nutarterisinnaaneq aammalu tassuunakkut alloriarsinnaaneq Naalakkersuisut siunniussaat aammalu oqaloqatigiinnissamut neriorsorneqarfigisimasaat aqqutissatut maannakkut saqqummiussaavoq.

Taamaattumik nunamik piginnittussaaneq akerleriissutaanngimmat kisiannili nunamik atuineq qanoq ilillugu atorneqarnera inatsisitigut oqartussaaneq tamakkiisumik tigullugu, ingerlallugu naliliiniarnermik oqalunneq aamma piviusorsiortutut isigisariaqarpoq, Naalakkersuisut tikkuarsimasaat qiviassagaanni. Taamaattumik uanga aamma assortuussutitut imminullu assortortutut misigisimanngilanga, taamatulluunniit oqartoqassagaluarpat allanit. Nunamik piginnittussaaneq aalajangiusimallugu ingerlavugut. Inatsisitigut tamakkiisumik nunap atorneqarnissaanut piginnaatitaanermik tigusaqarutta ingerlatilerlugulu namminerlu tassani aqutsilerluta aamma akisussaaffik annertoorujussuaq tigussavarput. Taassumalu qaavatigut aamma pitunneqassaagut silarsuarmi tamarmi nunamut atuinermut aamma isumaqatigiissutinut assigiinngitsunut avatangiisinut tunngasut allarpassuillu tamakkuupput aqutsinermi aamma annertoorujussuarmik kinguneqartussaasut inunnillu pikkorissunik amerlaqisunik pisariaqartut. Tamakkuupput eqqarssaatigalugit aamma suliassap peqqissaartumik suliarinissaanik oqalunneq tunngavissaqarluartoq. Taamatut isumaqarfigaara.

Taakku Naalakkersuisuunitta nalaani aamma tunngasut tikitsinermik imaqarmata taamaalillunga erseqqissaavigitsiarpakka.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jens Napaattooq, Siumut, naatsumik.

Jens Napaattooq, Siumut.

Qujanaq. Anthon Frederiksenip oqariartuutigimmagu 1948-minngaanniit 53-imut ukiualunnguusut, ilumoorpoq. Kisianni 1948-mi namminersornerulersimapput Savalimmiut uagullu 79-mi namminersornerulersimalluta aatsaat. Taanna erseqqissaassutigilaarpara naqissuseqqilaarlugulu. Kisianni 79-mi erseqqarilluinnartumik oqaatigaarput, aamma Siumuminngaanniit saqqummiinitsinni, namminersornerulernermi isumaqatigiinniarnermi 78-mi ajornartinneqarsimasoq nunamut oqartussaaneq qallunaat Naalakkersuisuisa oqariartuutigisimavaat paatsoorneqarsinnaanngitsumik. Oqaluuserisariaqanngilaq. Taamak naatsigisumik oqaatigineqarsimavoq taamanikkut. Kisiannili ukiuni 25-mi Siumumi politikkitsinni anguniakkat pingaarnerit ilagimmassuk sanarfisimavarput suliniaqataaffigalugu. Aammalu maannakkut killiffipput tusaasinnaavat qallunaat Naalakkersuisui allaat maannakkut allaanerungaartumik pissusilersorlutik qujanartumik inussiarnersumik oqaloqatigiinnissarput kissaatigigaat killiffigisimagipput. Taamaattumik angusaqartoqarsimavoq ukiuni 25-ni Siumukkut suliniuteqarneranni. Aamma illit nammineq taamatut oqalussaguit kingumut saatissinnaasariaqarpat. Ukiuni arfineq pingasuni suli maani qaqissimanngilagut maani ilaasortaaninni. Taanna aamma isumaqarpunga oqaatigisariaqartoq erseqqissartariaqarlugulu taamatut oqippallaaleqaaq maleruussiinnartarneq partiinut allanut.

Taamatut sinaakkuteqarsimanera ilaatigut 1948-mi namminersulernerulersimanerat Savalimmiut sinaakkutaqartinneqarsimanngillat nammineq nunaminnut oqartussaanerminnut. Taamaattumik ullup qeqqartinnagu ajornanngitsumik taassuma aaqqissinnaaneranik aamma aqqutissiueqataasimasut qularnanngilaq. Uagullu taamatut sinaakkuteqarnitsinni ullup qeqqata qaangilaarnerani qularnanngitsumik aaqqiisoqassaqqaarpoq.

1953-mi nunasiaajunnaarpugut, aap. Kisianni aamma eqqarsartariaqarpugut taamanikkut inuiaqatigiit kalaallit 1953-mi taasitinneqarsimasuuppata takorloorsinnaavarput oqaluttuarisaanikkut inissisimanerput qiviassagutsigu kalaallit taamanikkut ilimanaateqarsinnaasoq qallunaat naalagaaffiannut akuersiinnarlutik nunasiaataajunnaarlutik kisianni qallunaat nunaattulli ilaattut immaqa akuersillutik taasisimassagaluarmata. Taamaattumik nuannaarutigisariaqarparput ullutsinni taamatut killiffeqartoqarsimanngimmat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokratit, naatsumik.

Per Berthelsen, Demokratit.

Qujanaq, naatsuarannguussaaq naak oqaatigiumasinnaasat amerlagaluartut, hr. Anthon Frederiksen-ip ilinniartitsinerujussuata kingorna.

Kisianni oqaatigiinnassavara uani illuinnaasioqisumi saqqummiussaqarninni eqqarsarnarpoq, oqaluinnartumut ajornartoqanngitsoq, puigunngisaannagassarpummi unaavoq: Piginnaatitaaffiit, pisussaaffiillu imminnut tasiormata, tassanilu aamma avaqqunneqarsinnaanani ingerlanniarneqartup oqallisaasullu aningaasartuutissat eqqarsaatigalugit nunatsinnut nammakkiinissaa.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliinnguppoq Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassut.

Ja qujanaq. Tassa misigisimavunga maannga oqaluttarfimmut qaqilaartariaqarlunga, tassa annertuumik uani oqaaseqartuni eqqartorneqarmat Savalimmiuni akisussaaffik annerusoq, tassa 1990-ikkunni tiguneqarsimasoq ilaatigut tassunga sanilliullugu Kalaallit Nunaat assersuunneqattajoormat. Isumaqarpunga pingaaruteqartoq erseqqissaatigissallugu 1990-imi taamanikkut Kalaallit Nunaata sineriaa qanoq assitigut suliarineqarsimanera, tassa qallunaatut taaneqartarpoq @kortlægning@ B assitigut suliarineqarsimanera taamanikkut sumut killissimava? Ulloq mannaluunniit Kalaallit Nunaata sineriaannaa suli assilianngorlugu naammassineqarnikuunngilaq, aatsaat naammassiartulerpoq.

Tamakkua eqqarsaatigalugit pingaaruteqarluinnarpoq kingumut aamma qiviassalluni suliat, GEUS-iminngaanniit ingerlanneqarsimasut aamma qujarullugit tigulluartariaqarigut, taamaaliorsimanngitsuugutta taamanikkut, kiammitaava taakku akilersimassagaluarpaat ulloq mannamut suliassaasimasut. Aamma una eqqaamasariaqarparput Inatsisartuni sulinermi maannakut aatsaat GEUS-iminngaanniit aallartisarneqaleruttorpoq 200 sømil grænsip avataatigut 300 sømil tikillugu nunap imaluunniit imartaata misissuiffigineqarnissaa, assilissatigullu aamma misissuiffigineqarnissaa.

Taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq tamakku suliat ingerlareersut aamma eqqumaffiginiarneqarnissaat. Tamakkumi akisussaaffik imaasiallaannaq tigussagutsigu tamakku aningaasartuutissat aamma nalilersueqataasussaapput. Taamaattumik taamatut imaasiallaannaq tigusisinnaanermik imaluunniit atuisinnaanermik oqalunnissaq isumaliorpunga mianersuullugit ingerlanneqartariaqartut, aamma Demokraatiniit taanna erseqqissumik oqaatigineqareerpoq, pisussaaffiit aamma malinnaaqataasarput akisussaaffinnut tigusassatsinnik. Taamaattumik tamakkua eqqumaffigineqaqqissaartariaqarput, aamma taamatut Ataatsimiititaliarsuit suliai ingerlareersut ikerinnarmi taamatut aallarniisajoortaqattaarnerit qaqitsisaqattajoortarnerillu ilumut apeqqusertariaqalerpaat, inatsisartut Ataatsimiititaliarsuarnik sulititsisarnera unitsittariaqalernersoq-una.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliinngorpoq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Tassa siullermik oqaatigineqareersoq Inuit Ataqatigiinninngaanniit Naalakkersuisut akissuteqaataat qallunaatuani qulequtsiunneqartoq aallaavigalugu akineqarsimammat / ilusilerneqarsimammat, taanna tupaallaatigigatsigu isertussanngilarput. Kalaallisut ilusilerlugu tunniunneqarpoq, tassanngaanniillu partiit akissuteqaataat siunnersuuteqartup siunnersuutaanut akissutaanatik Naalakkersuisut akissuteqaataanut oqaaseqaataammata, Inatsisartuni suleriaatsimi B suleriaaseq taamatut ingerlaannassappat Inatsisartut imminnut atorunnaarsinneqarnissaannut allaat kinguneqarsinnaasumik. Ingerlaaseq taamak ingerlaannassappat ulorianartorsiortitsisinnaammat, isumaqarpunga Inatsisartunit eqqumaffigisariaqaripput.

Inatsisartut inatsisartuupput, Naalakkersuisut naalakkersuisuupput. Inatsisartut inatsisiliortuupput, Inatsisartut inatsisartunut oqaluuserisassanik siunnersuutiminnik oqaluuseqartussaapput, tassani pingaarnerunngilaq Naalakkersuisup qanoq akissuteqarsimanera.

Taavalu qalleraatinngitsumik oqallinnerit, naalakkersuinikkut politikkikkut oqallinnerit ingerlanneqartariaqartariaqarnerannut oqartoqarneranut erseqqissaatigeqqittariaqarpoq, oqaluttarfiit marluk matumani pineqarmata. Folketing-imi oqaluttarfeqarpoq, Inatsisartuni maani oqaluttarfeqarpugut, pisariaqartut marluk apeqqummi matumani pisariaqartut marluk atorluartariaqakkagut tamatigut. Danskit Naalakkersuisui itigartitsivinngillat oqartoqarpoq, kisianni arlaannattaluunnit oqaatigisinnaanngilaa danskit Naalakkersuisui qanoq isumaqarnersut, isumminngillat.

Taavalu nunamut piginnittussaaneq, nunamut piginnittussaanermut apeqqut Inatsisartut kalaallit Inatsisartuisa oqartussaaffigaat siullertut. Aatsitassanut inatsit Folketing inatsisaa, folketing-inut suliassatut naleqqunneruvoq, kisianni nunamut piginnittussaanermut apeqqut nunatsinninngaanniit puttuttussaavoq, aamma Naalakkersuisut akissuteqaataanni erseqqissaatigalugu oqaatigaa, inuiaat Kalaallit nunatsinni piginnittussaanitta akuersissutigineqarnissaa sulissutigineqassaaq, tassa Naalakkersuisut anguniagaat tamakku taaneqarput.

Soormi tamatuma danskit Nalakkersuisuinut isumaqatigiinniutigineqarnissaanik massakkut siunnersuut ilassilluaannanngikkaat? Aamma taanna akissuteqarfigineqanngilaq.

Isumaqarpunga una Isumasioqatigiissitaliarsuarnik pilersitsisarneq nunatsinni paatsoorlugu mikiarsiivittut kinguarsaavittut atortaripput. Eqqaamavara 1994-imi Eqqartuussiveqarneq pillugu Isumalioqatigiissitaliarsuaq danskit inatsiseqarnermut ministeriata suliarineqartussaq nunatsinni Isumaginninnermut taamanikkut Naalakkersuisuusorlu aallartimmassuk, Inatsisartuni pingaartinneqarluni oqaatigineqartoq, Isumalioqatigiissitaliarsuaq suligaluarpalluunniit sulianiluunnit suli naammassinngikkaluarpagu iluarsisariaqartutut imaaliallaannaq takuneqarsinnaasoq suli suliap ingerlanerani iluarsineqarsinnaapput qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaallutillu. Sooq uagut taanna maani suleriaaseq atussanngilarput? oqartuaannartarpugut taanna Isumalioqatigiissitaliarsuarmi naammasseriarpat avani B avani taava taanna isummerfigiumaarparput.

Apeqqut una pingaaruteqartoq nunamut piginnittussaaneq, inuiattut ilivitsunngorniarnitsinni pingaaruteqartutut qitiulluinnartutut inissisimavoq. Aatsaat puttutinngikkaluarpoq oqaatigineqartutut, kisianni Naalakkersuinikkut sulinermi Inatsisartunut Naalakkersuinermi sulinermi suliat uiguleriiaarlutik ineriartortinneqartariaqarput, manna killiffipput Inuit Ataqatigiit Naalakkersuusimanerata nalaani pisimanngitsoq, suliat uiguleriiaarlutik tulleriiaarlutik ingerlapput, massakkullu tamakkua utoqqatsissutissarsiorfigisariaqanngitsutut uagut isumaqarpugut.

Aamma nunami piginnittussaaneq massakkut Naalakkersuisup Siulittaasuata 50-60 mio.kr.-nilerlugu akiginiaraa paasivarput. Naalagaaffiup tigummisaasa Namminersornerulluni Oqartussanut tunniunneqarnerani Namminersornerulernermi inatsimmi ' 4-minngaanniit allassimasoqarpoq, arlaannaataluunniit taamatut oqartussaaffinnik tunniussinermi tigusinermilu aningaasartuuteqaranilu iluanaaruteqarfiunnginnissaanut aalajangersaasoqarpoq. Danskit Naalagaaffiat Naalakkersuisullu pilersaaruteqarsimagunik imak, imatullu ittunik nuna assiliornermik Ellen Christoffersen oqarneratut Naalagaaffiup isumaqatigiinniarnikkut pisussaaffigaa Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasartuutigiumaagassatut isigisani, aningaaasartuutigeriikkami nalinginik Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasartalerlugit tunniutissallugit. Taamaammat ersisaarinerit 1,2 milliardit uagut akilersimassagaluarigut isumaqarpunga Namminersorneq pillugu inatsimmik toqqammaveqarani, asuli silaannarmit tigusaasoq.

Soorunami oqaluuserisassanngortinneqartut pingaarnersiorneqarsinnaapput, Qaanaami, Upernavimmi, Uummannami, Qasigiannguani, Paamiuni, Narsami, Nanortalimmi, Ittoqqortoormiini palasit illuminni allaffeqarnerminni orsussakkut, taavalu aamma innaallagissamut akiliisarnermut ikiorneqarnissaat pingaarnerutinneqarsinnaavoq. Kisianni uani apeqqummi imatut pingaartigisumi Inatsisartuni partiit amerlanerit isummersimannginnerat siunnersuutigineqartoq toqqammavigalugu assut ajuusaarnarpoq.

Aammalu nunasiaajunnaarsimanermik 1953-iunersoq 1979-iunersorluunniit, takussutissaq pingaarnerpaaq immaqa tassaavoq 1950-ikkunnili danskit naalakkersorisimasaasa taamanikkut, Atom pillugu politikkeqarsimanerat, Danmarkimi allatut Nunatsinni allatut. Nunasiaaneq atasimavoq ukioq 1953-imi tunngaviusumi inatsit allanngortinneqarnerata kingornatigut. 1999-imi ippassigami Inatsisartuni Ilaasortap Johan Lund Olsen-ip oqaatigisaattut Danmarkimi qinikkat, Naalakkersuisut Folketingillu oqartussaanerata annertoorujussuup tunniunniarneqarnera pillugu eqqartuussivilersuussisoqarmat, Folketingimi Naalakkersuisunut oqaatigineqarpoq suliassaq, apeqqut taanna apeqqummut tunngasoq taanna isummerfigineqasannitsoq, eqqartuussinermi suliap naammasineqarnissaa sioqqullugu. Taamatorpiaq aamma ittariaqaraluarpoq Hingitaq 53-ip eqqartuussiviit qullersaanut sulitsinera eqqarsaatigalugu.

Nunarput Danmarkilu immikkut danskit oqartussaasuininngaanniit suliarineqartuarpoq, taamaammat pisariaqarpoq nunamik piginnittussaaneq inuiaqatigiit ilivitsunngorniarnitsinnut kinguarsarnagu Naalakkersuisut aamma anguniakkamisut oqaatigimmassuk, massakkut tamanna piviusunngortissallugu Inatsisartut aalajangertariaqarnerannut siunnersuut kinguarsaqqinnagu akuerineqartinniarsarissallugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jensigne Berthelsen, Atassut, naatsumik.

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Minnerpaamilluunniit assortuussuteqanngilagut. Naluara sooq Inuit Ataqatigiit taamak assortuukkusutsiginersut, apeqqutaaginnarpoq uani alloriarnerit qanoq ittut atussanerigut, sikumi qajannartumi pisutsilluta. Uagut pisukkusuttugut mianersorluta, maaffissat, naaffissat tamaasa sillimaffigalugit B ilissi pisseqattaarlusi, puttaarlusi ingerlarusuttusi. Apeqqut taamatut isigisariaqalerpoq, assortuussuteqanngilagut minnerpaamilluunnit, tamatta anguniarparput nunamik piginnittussaaneq nunatsinni sapinngisamik annerpaamik akisussaaffigineqalertariaqartoq. Aamma Ataatsimiisitaliarsuaq innersuussutigineqaqattaareerpoq.

Saqqummiussilerput isummerfigisassatsinnik, aamma tassani tulleriiaarinermut taanna tunngassuteqarpoq. Qaqugu namminersulernissarput aamma taasissutigineqassasoq aatsaarannguaq puttarsineqarpoq maani, aamma Ataatsimiisitaliarsuarmi suliarineqartoq. Taamaattumik Atassumminngaanniit Naalakkersuisunut oqariartuuterput, tassalu aningaasatigut kingunesussat qulaajarneqarnissaannik kaammattuuterput Naalakkersuisunut kingumut eqqaasitsissutigalugu, taamatut assortuunniarsarineq tunngavissaqanngitsutut nalilertariaqarparput, suliassarlu takkuppat peqqissaartumik suliarineqarnissaa tigusariaqarparput, taamatut pipallatamik sulinissaq minnerpaamilluunniit tunngavissaqanngilaq, inuiaqatigiit illersorneqarsinnaanngitsumik ingerlatissanngikkutsigit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Attavigeqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attavigeqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa uangattaaq pinngitsoorusunngilanga erseqqissaateqalaassallunga oqallinneq tamakkiisumik malinnaaffigalugu, ilaatigut paatsunganarsinnaammat, aamma tusarnaartununut tamanna immaqa Inatsisartunut.

Una siullermik erseqqissaatigilaarusuppara ilaatigut aamma oqaaseqartup kingulliup Inuit Ataqatigiit siulittaasuata Josef Tuusi Motzfelt-ip pasiuminaatsillugu oqariartuutigimmagu partiit assigiinngitsut akissuteqaataanut tunngatillugut, aammalu ilaatigut Naalakkersuisut akissuteqaataanut tunngatillugu.

Siunnersuuteqartup qulequtsiussaa ersarilluinnarpoq paatsuugassaanngilaq, kisianni aamma siunnersuugeqartup siunnersuumminut nassuiaammini oqaaseqatigiit kingulliit atugaat, tassaapput tunngavilersuutit pingaarnersaat, uanga takunnissinnaanera naapertorlugu. Issuaalaarusuppunga tassunga tunngatillugu, siunnersuuteqartoq ima naggasiivoq: @Siunnersuutigaara Inatsisartut aalajangissasut, Naalakkersuisut periarfissaq siulleq atorlugu Danmarkimi Naalakkersuisunut nunamik piginnittussaaneq pillugu isumaqatigiinnialernissaannik pisussaatillugit@.

Tassa siunnersuutip tunngavia, siunnersuutigaara Naalakkersuisut peqquneqassasut Inatsisartuniit nunamik piginnittussaaneq piaarnerpaamik isumaqatigiissutigeqqullugu danskit Naalakkersuisuinut, tassa taamatut paasisariaqarpoq.

Taamaattumik Naalakkersuisut akissuteqaataat paatsuugassaanngilluinnarpoq, akissuteqarmat pingaartinneqarmat Namminersorneq Pillugu Isumaqatigiissitaliarsuup suliaata naammassinerani aamma nunamik piginnittussaanermik tunngatillugu danskit Naalakkersuisuinut isumaqatigiinniarnermut aamma ilaatinneqassasoq. Isumaqarpunga paatsuugassaanngitsumik Naalakkersuisut akissuteqartut.

Naalakkersuisut pingaartingaaramikku tamanna apeqqut peqqissaartumik suliarinissaa oqariartuutigaat nunamut piginnittussaaneq pillugu isumaqatigiinniarnissaq aamma Namminersorneq pillugu Ataatsimiisitaliarsuup inassuteqaataanut ilanngullugu, aammalu Naalakkersuisut Inatsisartunut, taamanikkornissaanut inassuteqaatissaanut ilanngullugu oqaluuserineqassasoq. Aamma akissuteqaammi ersarilluinnarpoq sillimaffigisassat suut taakkartorneqartut, tunngaviusumik inatsisit sillimaffigisassaapput allapparsuillu avatangiisinut tunngasut minnerunngitsumik tamakkuupput tamarmik sillimaffigineqartussat.

Taamaattumik tupinnarpoq illuatungiliuttuninngaanniit Naalakkersuisut akissuteqaataat aammalu Naalakkersuisut partiivisa oqariartuutut suusupagalugit, suusupagisutut nipeqartumik eqqartorneqarmata.

Taamaattumik erseqqissaatigerusuppara Naalakkersuisut ilanngullugu pingaartilluinnarmassuk, soorlu aamma Inuussutissarsiornermut, Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisup eqqaagaa nunamut piginnittussaanermut tunngatilugu apeqqummut isumaqatigiinniarnissat, taakku pingaartillugit ilusilersorneqarumaartut aamma folketingimut ilaasortat ataatsimilluunniit Naalakkersuisuninngaanniit apersuuserneqanngillat. Naalakkersuisuninngaanniit Folketingimi ilaasortat suleqatigiilluarnissaat aamma matumani apeqqummi pingaartilluinnarneqartoq aamma oqaatigineqarpoq.

Taassumallu saniatigut Naalakkersuisut piumasarisaat Kuupik Kleist-ip Inuit Ataqatigiinninngaanneersup siunnersuutaa asuliinnartinnagu aamma atorluarumallugu, Naalakkersuisut Inatsisartunut piumasaraat nukingernarsisut apeqqutit, tassalu allaffisornikkut tamakkiisumik nunatsinni ingerlatsilernissamik tunngasoq kiisalu aamma aatsitassanik atuinerup pillugu nammineerluta inatsiseqalernissatsinnik tunngasoq. Taakkuupput marluk pingaaruteqarluinnartut alloriaqqinnissatsinnut tunngaviliisussat ilaat Inatsisartunut akuersaarneqaqqullarlugit Naalakkersuisut saqqummiussaat.

Isumaqarpungalu Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartut tamanna aamma akuersaarlugit nipeqarlutik oqaaseqarfigigaat. Taamaattumik Kuupik Kleist-ip siunnersuutaa oqallisigineqarnera isumaqarpunga asulliinanngitsoq, aamma nunatta iluaqutissaanik alloriaqqinnissaanullu aamma tunngavileeqataalluinnartoq, naak massakkut takusinnaasakka malillugit amerlanerussuteqartut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaammat, amerlanerussuteqarluartut Inatsisartuni Naalakkersuisut akissuteqaataat isumaqatigalugu nalunaarutigigaluaraat.

Tassalu imatut paasisariaqarpoq, Kuupik Kleist-ip siunnersuutaa itigartinneqarpoq Naalakkersuisut akissuteqaataat taanna isumaqataaffigineqarmat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliinnguppoq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, naatsumik.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ja, oqaatigissavara tassa taanna aalajangiusimajuaratsigu Inuit Ataqatigiinninngaanniit pisinnaatitaaffimmik erseqqissaanissaq, taavalu illuatungaani allaffissornikkut, Namminersornerusut Naalagaaffiullu Oqartussaaffiini immikkoortiterineq, taanna pisussaaffimmut oqaluuserineqartumi uani immikkoorluinnaqqissaarpoq. Aatsaannguaq oqaluttup Naalakkersuisunut Ilaasortap nammineq saaffiginninneratigut 6. januar 2003-imi Danmarkimi Økonomi aamma Erhversministeri allaffigisimavaa, imaluunniit saaffigisimavaa tassani isumaqatigiinniarumallugu Aatsitassap pillugu inatsisip nunatsinnut, nunatsinninngaanniit isumaqatigiinniutigineqarnissaa. Taanna qanoq toqqammaveqarnersoq ilisimanngilarput, taamanikkut aamma naalakkersuisooqataagaluarluta qanorpiaq, suna tunuliaqutaralugu taamaaliortoqarsimanersoq aamma ilisimanatigu, taamaattumik neriuutigissavarput Naalakkersuisut erseqqissaassuteqarumaartut Inatsisartunillu aamma tunulequtaqartumik isumaqatigiinniarsinnaajumaartut apeqqummut tassunga tunngasumut.

Taamaattumik  uani suleriaatsimi killormut mumittullusooq ingerlasimasumi piumasarissavarput siullermik taanna apeqqut Inatsisartuni aamma saqqummiunneqarumaartoq, qanoq 2003-imi 7. januar  Bent Bendtsen-imut nunatsinnut taamanikkut Naalakkersuisut tassunga oqartussaasoq oqaaseqarsimanersoq, aammalu suna isumaqatigiinniutiginiarlugu aalajangiusimaneqarniarnersoq.

Suu ajuusaarnaraluaqaaq paaseqatigiittoqarsinnaannginnami maani inimi, pissutsit taamaapput Inuit Ataqatigiit uagut tungitsinninngaanniit ajuusaarnartuutipparput Inuit Ataqatigiinniit saqqummiunneqartut tunngaviusumik oqallisaasussat politikkikkut isummerfigineqaratik taamaattoq killormut isummertinniartarnerat, uagut aamma suleqataarusuppugut, soorunami aamma Naalakkersuisut isumaqataaffigigaangatsigit aamma isumaqataaffigalugit aamma suleqatigissavagut, kisianni tamatigut imaaliallaannaq allamut sangutinneqartarneri soorunami akuerisinnaanngilarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit, 2 minutsit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa uani oqallinnermi qanoq oqaatigisariaqarnerpat qunusaarutit assigiinngitsut aningaasat millionit B milliardit taagorneqartut, aammalu akisussaaffiit anguneqarnissaani ilaatigut Demokraatininngaanniit erserpalaartumik saqqummiussinerit. Tupiginngilara uanga Demokraatit taamatut qunusutut akisussaaffiup taamatut tiguneqarnissaanut saqqummiussinerat.

Aamma namminersorneq pillugu inatsit alakkaamasimagaanni takuneqarsinnaavoq suulluunnit oqartussaaffiit, pisussaaffiillu Kalaallit Nunaannut nuunneqarneranut atatillugu danskit oqartussaasui isumaqatigiinninniarneqassasut, aningaasartuutit assigiinngitsut eqqarsaatigalugit, taamaatumik qunusaarineq tassaniittoq isumaqarpunga tunngavissaqanngitsoq.

Aap Siumut oqaluttuata iluamik oqaatigivaa, soorunami aamma uanga nassuerutigisariakakkannik tassa ukiut arfineq-pingasut Inatsisartuni Ilaasortaaninni apeqqut taanna nammineerlunga qaqissimannginnakkut, taanna miserratigissanngilara. Kisianni nalunngisakka naapertorlugit ukiut 25-it sinnerlugit Siumup aamma Inatsisartuniikkami aamma taana apeqqut nunamik piginnittussaatitaanermut tunngasoq aamma qaqissimanngilaa B taamak oqartariaqarpoq. Qaqitsisartut tassaapput Inuit Ataqatigiit, apeqqummi tassani, kialluunniit inuiaqatigiinni malinnaasup taanna nalunngilluinnarpaa.

Taamatut akisussaaffimmik aammalu nunamik piginnittussaanermik tiguserusunnermik ilungersuuteqartut, isumaqarpunga sikukkut qajannartumik pisuttutut nalilerneqarnerat kusananngilluinnartoq B pissusissamisuunngilaq. Sikumi qajannaatsumi pisuppugut aamma nunarput isumannanngilluinnartoq toqqissisimaffigisariaqagarput pisuffigivarput, taamaattumik akisussaaffimmik tigusiniarnermi ersineq, qunusaarineq, sikukkut qajannartukkut pisunnermik tunngassuteqanngilluinnarpoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguupoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit aamma 2 minutsit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Tassa piginnaatitaaffiit pisussaaffiillu tasioqatigiinnerannut oqaseqarneq, isumaqarpunga Per Berthelsen taamatut oqartoq taanna isumaqatigilluinnarparput.  Taakkualu qilanaareqaagut tamakkiisumik atulissallugit, imaanngilaq pisussaaffeqalissanata taama oqartugut, naamik akisussaaffik tigunianngilarput. Qilanaareqaagut pisussaaffiit piginnaatitaaffiillu ataatsikkoortissallugit, isumaqarpugut tassa ilivitsumik ingerlatsineq aammalu inuup ilivitsup, inummut ilivitsumut atugassarititaasut.

Taava Namminersorneq pillugu Isumalioqatitarsuarmut tunngatillugu aamma soorunami taakkua nalunaarutissat Inatsisartunut qilanaareqaarput aamma oqallisigissallugu, naluara qanorpiaq nunamut piginnittussaanermut pillugu inassuteqarumaarnersut, aamma naluara isumaqatigiumaarnerlugu Ataatsimiititaliarsuup inassuteqaatigiumaagai Inatsisartunut. Taamaattumik uanga isumaga Inuit Ataqatigiit isumaat maani saqqummiuppara, taanna inerteqqutaanavianngilaq, oqaluuserissaqqaarparput Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat nalunaarusiassaa. Allarpassuarnik imalik aammalu naatsorsuutigaara ukiut arlallit ingerlaneranni piviusunngortinniarlugu suliaasussaq nunamut piginnittussaaneq ilagissagunnarsivaat kisianni takussavarput, taamanikkut taakkua qanoq siunnersuuteqarumaneersut.

Taavalu Namminersornerulersimanitta ukiuni 25-inngulerneranni pissusissamisuussaaq aamma eqqaassallugu Namminersorneruneq eqqunniarneqalermat nunatsinni, tassa akigineqarpoq nunamut piginnittussaaneq. Taamanikkut nunarput sinnerlugu isumaqatigiinniartut immaqa oqartariaqarpugut allatut ajortumik naggataatigut Namminersornerulerumallutik nunamut piginnittussaaneq sapangittariaqarsimavaat, qallunaat kalaallillu sakkortuumik aporaapput taamanikkut, taannaana taamanikkut sapangitarput utertinniarlugu aamma taamatut siunnersuuteqartugut.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliinnguppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Uani Inuit Ataqatigiinninngaannit saniatigut oqaluttut, tassalu Josef Tuusi Motzfeldt-ip oqariartuutaa tassa, oqariartormat uanga nunamik piginnittussaaneq tuniniariga B taamaattoqanngilluinnaqqissaarpoq aamma taamatut oqanngilanga. Uani pissutsit piviusut oqaatigiinnarpakka misissuinermi aningaasat ukiumut 50 mio.kr.-it miss. atorneqartartut Qallunaat Naalagaaffiata akilertagai, oqanngilanga nunarput tunissagipput aamma tuninngisaannassavarput, aammalu uani 1,2 milliardikkunni allanillu ersisaarillunga oqalunnera, taamatut nipilerlugu oqaatigineqarnera nuannarinngilluinnaqissaarpara, tassa ersisaarutaanngillat pissutsit piviusut tassani oqaatigineqarput aamma paasineqartariaqarput. Taakkua aningaasat nammineq akilersimasuugutsigit taava sumummitaava killilluta massakkut misissuinerit ingerlanneqarsimassagaluarpat.

Aamma Savalimmiut uani assersuunneqaqattaarnerat isumaqarpunga tunngavissaanngitsoq. Tassa Savalimmiut Nuup kangerluaniissinnaapput, taamatut annikitsigivoq nuna, uagulli nunarput allarluinnaavoq aammalu misissugassarpassuit aatsitassarsiornermut, uuliasiornermut allanullu tunngasut annertoorujussuupput, taamaammat uani isumaqarpunga Qallunaat Nalagaaffia peqatigalugu taamatut misissuisimanerit aamma nuannaarutigineqartariaqartut.

Uanilu aningaasat eqqartorneqarmata ippassaaninnguaq oqariartuutigineqarpoq aamma oqaluttut ilaaninngaanniit, inissialiornermi 50 mio.kr.-init massakkut atorunnaartussaammata taakkua sumik taarserniarnerigut. Uani apeqqutigissavara taakkununnga 50 mio.kr.-init massakkut suminngaanniit akilerniarneraat, tassa akilerniarneri oqitsuinnaagunanngimmata massakkut inuiaqatigiit aningaasaqarnerat eqqarsaatigalugu.

Taamaammat tuniniaasumik oqalunnerat akuerisinnaanngilluinnaqqissaarpara, sapinngisarput tamaat uagut suleqataaffiginiarparput aamma Naalakkersuisut siulitta suliarisimasaat. Uanilu aamma Aqqaluk Lynge-ip ilaatigut oqariartuutigai taamanikkut Inuutissarsiornikkut Naalakkersuisup Danmarkimi ministerimut allagai Bent Bendtsen-imut taakkua tassaammata, Inatsisartut oqallittarnerisa piumasaat aallaavigalugit, tassa Naalakkersuisut Siulittaasorisimasaat Jonathan Motzfeldt aamma allagaqarpoq. Taava aamma Mikael Petersen-i aamma massakkut Finn Karlsen-i aamma taamatut. Tassa Inatsisartut piumasaqarnerat malillugu sulivugut, tassa allaanerusumik iliuuseqarsinnaanngilagut Naalakkersuisunut Inatsisartut saneqqutiinnarlugit, taava neriuppunga aamma ataqqineqarlunilu pissuseq attatiinnarneqarumaartoq, minnerpaarpaamilluunniit siunertarineqanngimmat Naalakkersuisuni Inatsisartut saneqqullugit sulinissaq.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tassa oqallisigisap naammassisariaqalermat, taamaattumik Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit immaqa naggataarutigissavarput.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Oqaluuserisat ilungersunaraluartulluunniit ilaannikkut qungujunnarsinnaasunnguanik oqartarneq inerteqqutaalluinnartariaqanngitsoq uanga isumaqarfigaara. Soorunami Naalakkersuisup Siulittaasuata nunarput tuniniaraannik isumaqanngisaannarpunga, taamaallaat una oqarnera tigusimassagaluarutsigu nunamut piginnittussaaneq, taava 50 mio.kr.-inininngooq ukiumut naleqarsimassagaluarpoq uagutsinnut, taannaana oqaatiginiariga.

Apeqqutaavoq nunamut piginnittussaanermik oqartussaarusunneq aammalu nuna assiliorneq, taakkua imminnut qanoq attuumatiginersut aammalu Naalagaaffiup nunattalu isumaqatigiissutigisimasaat xxxxx pillugu Namminersorneruleq pillugu Isumalioqatiigiissitarsuarmi, tassa arlaannataluunniit iluanaarutiginagulu aningaasartuutiginerussanngikkaa oqartussaaffinnik tunniussineq eqqarsaatigalugu, taanna sooq atorneqarsinnaassannginnersoq suli uppernarsineqanngilaq. Kiisalu nunamut piginnittussaanermut apeqqut, apeqqummi nunap qanoq angitiginera apeqqutaanngilaq. Savalimmiut Nuup kangerluaniissinnaanersoq apeqqummut uani apeqqutaanngilaq, tunngaviusumik inuiaat nunaminnik piginnittuunerannik isummerusunnerat nunap nammineq inuisa oqartussaalerusunnerannik aallaaveqarpoq angissuseq tamatumani apeqqutaanngilaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassut.

Ja imatut qassiiliortitsinianngitsukassaagaluarpunga, kisianni aamma tassa soorunami pissutsit maannakkut oqallisigisagut aamma annertuumik Folketingimi ilaasortaasimaninni malinnaaffigilluarnikuugakkit oqaaseqarfiginngitsoornanngillat.

Tassa soorunami ilaatigut oqartoqartarpoq ersisaarisoqartorooq, naamik taamaattoqanngilaq erseqqissaaniaannartoqartoruna, suut ernumassutaasinnaaneranik aamma taakkartuerusulluta taamaattumik oqallinnermik taamaattumik peqataavugut.

Aamma taamatut Ataatsimiititaliarsuarni suliat ingerlareersut taamatut ikerinnakkut qaqittajoqqqajoorlugu pisassagutta suliniutigerusutarput tamatta, tassa aningaasartuutinik annikillisaaniarneq taava qanoq isilluta anguniarsarissagatsigu marloqiusamik sulinerit ingerlajuassappata, taanna akisussaassusilimmik politikkeqarnerunngilaq. Ilumut akisussaaffimmik tigusinermi aamma isumaqatigiinniussutigissagaanni aningaasanik malitseqartinneqarnissaa, tamakkua eqqarsaataassappata ilumut taava akisussaaffimmik tigusinerusinerluni, tamakkua aamma apeqqutit soorunami naassaanngitsumik oqallisigisaqattajoorlugit allaat pisinnaavugut.

Taava aamma ilaatigut oqaatigineqarpoq siunnersuutigeqartunngooq tassa Folketingimut ilaasortaasup Inatsisartunut Ilaasortaasup Kuupik Kleist-ip siunnersuutaa tunngavilersorluagaasoq. Isumaqarpunga B uanga apeqquserusuppara taanna ilumut tunngavilersorluagaanersoq, uani titarnerit amerlanngitsut atorlugit siunnersuut saqqummiunneqarpoq bilagitullu ilanngussuunneqarlutik Folketingimi oqallinnerup imaa, aviisinilu aamma allaaserineqarsimanera, tassa tunngavilersuutissat.

Taava siunissami Inatsisartuni siunnersuuteqarnialeraangatta sumi tamaani oqallisigineqarsimanera aallaavigalugu, taava tamakkua tunngavilersuutigissavagut? Erseqqinnerusumik tunngavilersuuteqarnerusariaqarsimagaluarpoq siunnersuuteqartoq. Uani erseqqissumik tunngavilersuinngilaq, oqallinnermi Folketingimi oqallinnermi assilineri qallunaatuut taakku kisiisa tunngavilersuutitut ilanngussimavai.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq, tassa assortuussuteqanngilagut kisianni suleriaqqinnissaq ingerlaqqinnissaanut tunngavissaq taanna pingaartorujussuuvoq isumaqatigiissutiginissaa. Uanilu Savalimmiunut tunngatilugu oqaatigissavara ilisimatinneqarama nunamik piginnittussaaneq Savalimmiormiunut tunniunneqarsimanngitsoq, akerlianilli atuisinnaaneq piiaasinnaanerlu, taavalu soorlu piiaaneq, uuliasiorneq ingerlanneqalerpat aamma atuisinnaatitaanermut tunngasut isumaqatigiinniutigineqaqqittussaasut, taamaammat uani uagut ataatsimoorluta siunnerfeqarnissarput pingaartorujussuuvoq Savalimmiut assersuutigisaqattaaginnarnagit, uagullu nammineerluta isummersulaariarluta inuiaat allat aallaavigivallaarnagit, kisianni nammineq, nunap ilusia aammalu innuttaasut piumasaat aallaavigalugit.

Uagut taanna peqataaffigissavarput Naalakkersuisuni aamma qularinngilara partiit peqataarusuttut aammalu uanga tuniniaasunut peqataanngilluinnarnissara matumuuna oqaatigissavara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, naatsumik.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Isumaqarpunga Ellen Christoffersen-ip Inuit Ataqatigiit siunnersuutaannut uparuaataa tunngavissaqanngitsoq, tassaana uagut uparuaasugut Naalakkersuisut Siulittaasuannik akineqaqqusimagaluarluta, pisortatigoortumik tassani suliat immata. Inuutissarsiutinut Naalakkersuisup tassani ataaniinngimmata, taamaatumik apeqqutit taakkua ukua pisagut, tassaavoq inuit pisinnaatitaaffeqarnerannut tunngaviusumik tunngassuteqartut taakkua Naalakkersuisut Siulittaasuata suliassarivaa. Taamaattumik sukumiisumik tullianik taamaattunik apeqqutinik saqqummiussisoqarpat Naalakkersuisut Siulittaasuata aamma suliaqarnissaa piumasaqaatigaarput. Inatsisartuni ataasiakkaat allaffissuarnik ikiorserneqanngitsut avoqqaarlerfigineqarsinnaanngillat taamaattunik saqqummiussaqarnerannik, allanik assersuutissanik ulikkaarpoq maani piareersarsimanngitsunik saqqummiussanik, taamaattumik una saqqummiussaq isumaqarpunga sukumiisumik annertunermik tunngaviusumillu oqalliffiusussaagaluartoq taamaalilluni maangaannartoq, ajuusaarnaraluaqaaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu oqaatigissavara Inatsisartut suleriaasiat naapertorlugu oqallinnermik, maannakut oqallisigitaq ittumik akuerisimavarput inimi maani ilaasortaq pingasoriarluni tassa oqaaseqarpat, tassa oqaaseqarteqqinneqassanngitsoq maannakkut ilai sisamariarlutik oqaaseqarput, tassa naammattoorpagut taamaattumik maannakkuminngaanniit pingasoriarlutik oqaaseqartut tassa oqaaseqaqqissinnaannginnerat tassunga killilissaaq.

Tulliuppoq Johan Lund Olsen.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Ja qujanaq. Tassaana oqallinneq manna soqutiginarpallaaleqimmat naak pilersaarutaanngikkaluartoq aamma oqaaseqalaarnissannut qinnuteqartunga.

Isumaqarpunga siunnersuuteqartup siunnersuutigisaa atuarluaraanni aammalu tusarnaarluarsimagaanni paatsuugassaanngilluinnartuusoq, tassami siunnersuutaa taanna siunnersuuteqartup oqaaseqarnermini aamma oqaaseqaqqaarnermini oqaatigivaa immaqaana nutserneqarnerani allatut paasineqarsinnaasunngorlugu qallunaatuungortinneqarsimasoq. Kisianni kalaallisuua, tassami pingaartittarparput kalaallisut oqaatsigut atorlugit suliarisartakkagut taakkua maani nunatsinni salliutittassagigut inatsisiliornermi, allatigullu maani nalinginnaasumik inuiaqatigiinni inooqataanitsinni.

Siunnersuuteqartup siunnersuutini Inatsisartut Siulittaasoqarfianut tunniukkamiuk imatut oqaasertaqartippaa:

@Matumuuna siunnersuutigaara Inatsisartut tulliani ataatsimiinnerminni nunamik piginnittuunerup tamakkiisumik oqartussaaffigineqalernissaanik anguniagaqarluni, nunatsinni Naalakkersuisut Danmarkimi Naalakkersuisunut isumaqatigiinnialernissaanik Inatsisartut aalajangersaassasut@.

Taava oqaaseqatigiit tullinnguuttut, taakkua tusarnaarlualaassavagut, imatut allappoq siunnersuuteqartoq:

@Nunamut pisuussutinullu tamakkiisumik oqartussaalernikkut, aatsitassarsiornikkut, allatigullu nunatta aningaasarsiornikkut imminut annerusumik pilersulernissaanut periarfissat annertusarneqassapput@.

Tassa tunngavilersuutaa, taanna immikkoortitaassavarput oqaaseqatigiit uani pineqartut, nunamut taavalu pisuussutinut, taakkua immikkoorput aamma. Pisuussutit uani eqqartorneqartut tassa qaarsup ataaniittut, kisianni nunamut pisuussutit allat eqqartorneqartut aamma taakkua isumaqarpunga aamma isumaliutigillualaassagivut, tassami siunnersuuteqartup taanna pivaa aamma. Maannakkut nalunngilarput kikkulluunniit illuutillit, nalunngilluinnarpaat illup toqqavigisaa qaquguluunniit pigilersinnaanagu, taamaallaat atorsinnaavarput Danmarkip Naalagaaffiata tamakkiisumik taanna oqartussaaffigivaa, husret-eqaannarpugut. Tassa pigilersinnaanngilarput qanorluunniit ilungersortigigaluaruttaluunniit.

Tassa taannaana siunnersuuteqartup aamma ilanngullugu unatsisartunut nalilersorneqarnissaa taanna aamma kissaatigigaluaraa.

Kisianni tassa ajuusaarnartumik aamma oqaaseqartutta oqaaseqarfigeriigaattut ajuusaarnartumik naalakkersuisut akissuteqarnerminni pisuussutit, tassa qaarsup ataaniittut taakkua kisimik eqqarsaatigalugit siunnersuuteqartumut akissuteqarput.

Taanna uggornarpoq.

Taamaammat tassa kissaatiginaraluaqaaq una suliaq ingerlaqqittussaassaammat, aammalu aappassaaneerneqartussaagami aalajangiiffigisassatummi siunnersuutaavoq. Taamaammat kissaatiginaraluaqaaq ukiamut aatsaat taanna aappassaaneerneqarsinnaasuuppat.

Tassami ukiap tungaanut taava qaarsup ataaniittuinnaat kisimik eqqartornatigit, taava aamma allat ilanngullugit aamma nalilersuiffigissagaluaratsigit.

Taavalu aamma una erseqqissaassutigilaarusuppara, Savalimmiut eqqartorneqarmata arlaleriarluni aamma Naalakkersuisut Siulittaasuata tungaaninngaannik.

Savalimmiormiut namminersornerulersimanerat pillugu inatsisaat taavalu uagut inatsiserput, namminersornerulernerput pillugu inatsit, taakkua aamma assigiinngitsuteqarmata. Apeqqummut tassanerpiaq tassa aatsitassanut, tassa aatsitassanik imaluunniit pisuussutinik atuisinnaanermut tunngasortaani.

Savalimmiuni inatsimmi pisuussutinik uumaatsunik atuisinnaatitaaneq, taanna namminersornerulerneq pillugu inatsisaanni, qanoq-una ilanngussami ilaatinneqarpoq bilagimi. Savalimmiormiut tigusinnaasaattut.

Uagulli namminersornerulerput pillugu inatsisitsinni bilagimi ilaatinneqanngilluinnarpoq.

Tassa taanna ajorsassutigigatsigu 1978-imi taamani namminersornerulernerput pillugu inatsit folketingimi suliarineqartussanngormat. Taamaammat maannakkut oqartussaaffik tamaat aamma tassa oqartariaqarpugut Danmarkip suli tigummivaa.

Taamaattumik-una tassa siunnersuuteqartoq taanna tapersersussallugu, tamatta taanna katersuuffigisariaqaraluaripput assortuuteruusaaginnarata.

Taava aamma una ilanngullugu oqaatigilaassavara, aatsitassat pillugit inatsit maannamut atuuttoq, taanna ila eqqumiilluinnartumik imaluunniit eqqumiilluinnaqqissaartumik tassa inatsisaavoq avatangiisit pillugit nammineq inatsisiliarisatsinnut, qaffasinnerusumik inissisimalluni.

Ila eqqumiissusia ilaa?

Aatsitassarsiornikkut avataangiiserput mingutsinneqaratarsinnaavoq, taanna nalunngilarput aamma mingutsitsisoqartareerpoq. Kisianni aatsitassat pillugit inatsit, inatsisaavoq avatangiisinut inatsiserput qulangersimallugu. Taamaammat Danmarkimi folketingi imaluunniit fællesråde taanna aatsitassat pillugit siunnersuisoqatigiit, taakkua qulliunerupput. Aamma avatangiisinut apeqqutinut tunngatillugu aatsitassarsiortoqaraangat.

Taanna aamma eqqumiilluinnaqqissaartuuvoq. Taamaammat pisariaqarluinnarpoq una aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqartoq sukumiilluinnartumik suliarineqarnissaa. Taamaammat tassa uteqqiinnassavara, kissaatiginarmat ukiamut aatsaat aappassaaneerneqarsinnaappat. Oqaatigeriikkattuut qaarsup ataani pisuussutit uumaatsut taakkua piinnarnagit, kisianni aamma nunap qaaniittut pisuussutit pisuussutigisagut, nunarput aamma ilanngullugu taanna aamma nalilersuiffigineqarsinnaaniassammat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Oqallinnermi malittarisassagut '48-miittut malillugit, sisamariarluni oqaaseqarsinnaaneq, immikkut akuerineqarsinnaavoq. Taamaattumik aatsaannguaq akersereerama aamma sisamariartumik, maannakkut aamma alla sisamariartussaq naggataamik oqaaseqartissavara.

Tassa Jensigne Berthelsen.

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Uteqattaarinianngikkaluarlunga kisianni periarfissamut qujallunga, Inuit Ataqatigiikkunnut 1979-imi nunamut piginnittussaanermut tunngassuteqartut isumaqatigiissutigineqarsimaneri, taamatut isikkoqarnera uteqattaarfigimmassuk, qujanartumik eqqaasitsissutigissavara qujanartumik danskit naalakkersuisui aatsaat taama ammatigisumik nunatsinnut pissuseqarlutik, suleqatiserinnillutillu naalakkersuisunut pissusulersornerat akortariaqarparput.

Uagut inatsisartuni maani naalakkersuisugut tapersersorlutigit angusarissaarnissaannik nunatsinnut inuinullu, ukiorpassuarnut siumut isigisumik aaqqiissutaasinnaasuni ujartuineranni ikiutaasariaqarpugut assortuunniarsarinata.

Qaarsup ataaniittuinnaat pinnagit aammali siunissaq qulakkeerlugu, taamaalilluta aatsaat isumannaarinnissinnaavugut ataqatigiissaarinikkut maani inatsisartuni, folketingimi aammalu naalakkersuisut sulineranni. Allatigut aqqutissat periarfissaanngillat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Inuussutissarsirnermut, Aatsitassassiornermullu Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsirnermut, Aatsitassassiornermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq.

Naatsuarakasimmik una uteqattaarneqaannarmat paatsoorneqarsimasut kalaallisut saqqummiussaq, qallunaatut nutserneqarluni.

Uagut naalakkersuisuni paatsuunngilarput taanna.

Taamaattumik aamma naalakkersuisunut oqarpugut, nunamik piginnittussaanitta naalakkersuisut uani oqaatigivarput, naalernerani naalakkersuisut isumaqarput nunatsinni piginnittussaaneq pillugu apeqqut suliassat annertuut pingaaritillillu, namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitami taakku suliarineqartussaapput.

Taamaattumik paatsornermik oqartaqattaarneq tunngavissaqanngilaq. Aamma erseqqissumik aallaqqaataani oqaatigivarput naalakkersuisut sulissutiginiaraat, inuiaat kalaallit nunatsinnik piginnittussaanerat akuerineqarnissaa taanna pissagipput.

Kisianni oqarpugut tassa taanna aatsaat suliariniarparput namminersorneq pillugu isumalioqatigiit saqqummeereerpat. Taamaattumik qallunaatuua tunngavigalugu taamatut akisoqanngilaq.

Tassa annerusumik oqallisiginianngilarput maannakkut naalakkersuisunut taanna akissuteqarnitsinni. Kisianni aamma aatsitassaq pillugu tassani oqaaseqarmat taamaattumik tassunga tunngasut annertunerusumik oqaaseqarfigivarput.

Taamaammat qallunaatoortaanut paatsoorsimanertut oqaatigineqaqattaarnerput ilumoortumik oqaatigineqarsinnaanngilaq.

Uani tassa oqaatigineqareeraluartoq aamma Savalimmiunut tunngatillugu, Savalimmiunut assersuutigineqaqattaarnerput aamma uanga aamma isumaqatigisinnaanngilara. Savalimmiut ilumoorpoq apeqqutaavoq qanoq isumaqatigiinniutissaqartigisimassanersoq Savalimmiut, uagutsinnut sanilliullutik.

Uagut annertoorujussuarnik isumaqatigiinniutissaqarpugut, suut tamaasa qulaaqqaarsinnaasariaqarparput nunarput annertoorujorujussuuvoq. Taamaattumik Savalimmiormiunut isumaqatigiinniarnissamut, Savalimmiormiunut assersuutigineqaqattaarniarnerput uanga atorsinnaanngitsutut isigaara.

Uagut nunarput allarluinnaavoq aamma pinngitsoornata qulaagassagut Savalimmiut qulaagassaanut sanilliullugit annertunerujorujussuupput. Taamaammaat Savalimmiunut assersuutigineqaqattaarnerput uanga akuerisinnaanngilara.

Aamma oqaluttut ilaannit siullermik, ukiut 25-t utaqqeqqissanersugut. Uanga taanna naatsorsuutiginngilarput. Naalakkersuisuni isumaqatigeereerpugut aamma inatsisartut amerlanerussuteqarluartut tamarmiullutilluunniit isumaqatigaat taanna nunamik piginnittussaanitta tigunissaa.

Taamaattumik assortuussutissaqanngilagut aamma naatsorsuutiginngilarput naalakkersuisuninngaanniit ukiut 25-t utaqqeqqissasugut.

Taamaammat tamakkua qanoq oqaatigisariaqarnerput, ilaatigut ersisaarisunik oqalupput. Ersisaarutaanngillat piviusunik-una tunngaveqarluta oqaluttut maani. Ilaa aningaasartai aamma kinguneqartussaammata ersisaarutigineqanngillat taakku, erseqqissumik-uku nassuiaatigineqartut pinngitsoornani aningaasanik kinguneqartussaammat.

Taamaattumik ersisaarutitut taagorneqarnera aamma akueriuminaatsorujussuupput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq.

Taavalu tassa naalakkersuisut nalunaarutigereersimasaat, danskit naalakkersuisuinut saaffiginnissuteqartoqareersimavoq. Oqaloqatigiissutiginiarlugu inatsisiliorsinnaaneq tamakkiisumik aatsitassat tungaatigut nunatsinnut eqqunneqarsinnaanera oqaloqatiginnissutigiumallugu.

Aammalu oqaaseqartuni tamanit aammalu Inuit Ataqatigiit oqaasii kingulliit najoqqutaralugit, ukiamut apeqqutip taassumap tamakkiisumik uterfigineqarnissaa naatsorsuutigisariaqarpoq.

Tassa nammineerluta ingerlanissatsinnut oqallinnissamut atatillugu apeqqut taanna tikinneqanngitsoornavianngimmat.

Taamaalilluni oqaluuserisassa taanna naammassivoq.

Tullianullu ingerlaqqippugut.

Tassalu oqaluuserisassaq 48.

Tamatumani saqqummiussissaaq inatsisartuni ilaasortaq Per Berhelsen, Demokraatit.

Ullut ataatsimiiffiusut qulingiliuaat, ataasinngorneq 17. marts 2003, nal. 17:26.

Immikkoortoq 48

Siunissami Grønlandsflymik maanna Air Greenlandiusumik sullissinermik isumaqatigiissutip isumaqatiginninniutigineqarneranut atatillugu, immikkut ittumik piumasaqaatit naammassineqarsimappata, timmisartuni inissat atorneqanngitsut ilaasussanut immikkorluinnaq pilerinartumik akeqartillugit neqeroorutigineqartar-nissaannik piumasaqaammik ilanngussinissap sulissutiginissaa pillugu, Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Siunertaq marloqiusaavoq, ilaatigut timmisartumik inissat atorneqanngitsut atorluarniarlugit aammalu kalaallit amerlanerusut Kalaallit Nunaanni angalanissamik periarfissinniarlugit.

(Per Berthelsen)

(Siullermeernera)

Per Berhelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq.

Neriuppunga naammaginartumik naammassineqarsinnaajumaartoq piffissaq imaalimmat.

Siunnersuut upernaakkut tassa siorna saqqummiuteqqaagara maanna saqqummiuteqqippara. Saqqummiuteqqaarakku taamani naalakkersuisuut akissuteqaateqarput, taannalu ima oqaaseqarfigissavara:

Billetsit akikitsut eqqunneqarnissaanni teknikkut ajornartorsuitut arlallit akissuteqaammi naasuiaatigineqarput, soorlu billetsit akikitsut iluanaarniutigineqarsinnaanerat aammalu ilaqutariinni inoqutigiit tamarmiusut timmisartumik immaqa inissaqartinneqannginnerat pissutigalugu ilaqutariinnik itigartitsisariaqarneq.

Isumaga malillugu ajornartorsiutit annertunngillat aaqqinneqarsinnaasuullutillu. Piumassuseqarsinnaaneq kisimi apeqqutaavoq.

Akissuteqaammittaaq nassuiaatigineqarpoq Grønlandsflyp maanna Air Greenlandiusup akikillisaatitut aaqqussuussunerit assigiinngitsut aqqutigalugit, billetsiutinik akikitsut aqunnissaat kissaatigigaa.

Tassunga atatillugu ajoraluartumik oqaatigisinnaavara, billetsit Takussit ikinnerusut Air Greenlandip siusinnerusumut sanilliullugu maanna tuniartarai, tamannalu kalaalit timmisartumik angalaniarnerannik suli pisariunerulersitsivoq. Tamannali nutaamik eqqarsarnissat pingaaruteqarneranut tunngavisseeqqippoq.

Tamatuma saniatigut akissuteqaammi erseqqissarnerqarpoq billetsit akikitsut atorlugit aaqqissuussineq Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasatigut kinguneqaateqarsinnaa-soq.

Siunnersuutop Air Greenlandip qanoq ittunik immikkut aningaasartuuteqarnerunissaanik kinguneqarsinnaanera imaaliallaannarlugu takujuminaatsippara. Tassami annikitsuaraannar-mik immikkut aningaasartuutitaqartartussaassammat. Aningaasartuutilli taakku ilaasut nammineerlutik aningaasartuutigisassaraat.

Siunnersuulli Air Greenlandimut aningaasartuutaassappat siunnersuutip siullermeerneqarnissaa sioqqullugu, aningaasatigut kinguneqaataasussat naatsorsorneqarne-rannik saqqummiussinissamik Naalakkersuisuit qinnuigerusuppakka.

Akissuteqaammissaaq naqissuserneqarpoq angallaviit pisariaqartitsinermut kissaatinullu naapertuussaqqissaarneqarsimasut. Taama oqarneq ima paasineqassannguatsiarpoq timmisartut aallarneri tamaasa issiaviit inoqanngitsut amerlanerpaamik aalajangersimasumik amerlassuseqartassasut.

Tamatuma isorliunerusunut tassunga ilanngullugu minnerunngitsumik Qaanaamut timmisartuussinermi aamma atuussimanissaa qularutigaara.

Akissuteqaammi naggasiullugu neriorsuutigineqarpoq billetsit akikitsut atorlugit aaqqissuussisinnaanermut periarfissat Naalakkersuisunit misissuiffigineqassasut. Neriuppunga misissuineq taanna siunnersuutip siullerneerneqarnissaa sioqqullugu inatsisartuni ilaasortanut aamma tunniunneqareersimassasoq.

Maannalu siunnersuummut.

Uggoornaraluartumik ilimaneqarpoq Grønlandsflyp, tassa maanna Air Greenlandiusup ilaasorisartagaasa amerlanerpaartaat timmisartornermut billetsinut sulisitsisuminnit akiliunneqartartut.

Siusinnerusukkut naatsorsuutit malillugit taakku 85-90%-it missaannik annertussuseqarput. Ullumikkut taamatut amerlassuseqarsimaniissaat ilimanaateqarpoq.

Taakku inuit Kalaallit Nunaanni timmisartornermi billetsit akiisa qaffasinnerujussuat ernummatigissanngilaat, billetsinummi akiuliutsittaramik. Inuillu taakkuugajupput angalakulasut billetsinullu akiliutsittartut.

Tupigusuutigissanngilara inuit taakkuttaaq qaffasinnerapaanik isertitaqartut akornanniittuup-pata. Allatut oqaatigalugu, Grønlandsflymi ilaasartut tassaagajunnerusarput siuttut ikittuinnannguit.

Kalaallit amerlanerpaartaat timmisatornermi billetsinut akisoqisunut akissaqarnatillu suliffitsilluunniit aqqutigalugu timmisartornissaminnut periarfissaqanngillat.

Ajornartorsiut unaavoq Kalaallit Nunaanni innuttaasut taama amerlatigisut Kalalliit Nunaanni angalanissaminnut aningaasatigut periarfissaqannginnerat. Pingaatumik takusinnaallugu timmisartut aallartarnerisa ilaanni atorneqanngitsunik inissaqaraluartoq. Isorliunerusullu eqqarsaatigalugit tamanna annertungaatsiartartuusoq  maluginiarsimavara.

Taamaattumik siunnersuutigivara, timmisartuni inissat atorneqanngitsut immikkorluinnaq pilerinartumik akeqartillugit neqeroorutigineqartarnissaat, immikkut ittumik piumasaqaatita-lerlugit. Aki, innuttaasut akiliisinnaasuseqarnerannut naapertuuttoq.

Siunnersuut aningaasaqarneq aalaavigalugu qimerlooraanni, Grønlandsflymut annikitsuin-narmik aningaasartuuteqarfiussaaq. Timmisartoq ulikkaarniarlugu aningaasartuuteqarneru-lernissat killeqareerput.

Matumani pineqartut tassaapput aningaasartuutit billetsinik inniminniinermit, nassatanik tunniussinermit, kaffisornermit sulifuaqarfimmeersunillu kaageerartornermit pilersussat ilaallu ilanngullugit.

Allatut oqaatigalugu ilaasussat tamatigut ataatsimik ilaneqaraangata nikerartumik aningaa-sartuutit Grønlandsflymit akilerneqartartussat pineqarput. Timmisartuussisarnermi aningaasartuutit amerlanersaat ilisimaneqartutuut aalajangersimasuupput, ilisarnaateqartullu qanorluunniit ilaasussat amerlassuseqaraluarpata akilerneqartussallutik.

Taamaalilluni Grønlandsflyp nikerartumik aningaasartuutai akinik aalajangersaanermi aallaavigineqarsinnaapput.

Soorunami aaqqissuussinerup piviusunngortinniarnerani sianigisassat eqqarsaatigilluartaria-qarput. Assersuutigalugu Arctic Umiaq Line-p naapertuutinngitsumik unammillerneqaler-nissaa pinngitsoortinneqartariaqarpoq, taamatuttaaq timmisartuussisarnermi billetsit akikitsut sinersortaatit angallaviini tuniniarnaveersaartariaqarput.

Pingaartuuvoq erseqqissassallugu aaqqissuussinerup aallaavigimmagu inuiaat kalaallit angalaniarnerminni ikiorserneqarnissaat. Taamaammat takornariaqarnerup nalaani aaqqissuussineq atuuttassanngilaq.

Piffissarmi taanna Grønlandsflyp ulapaarfigisarpaa, taamaalillunilu ajornartorsiut annertunani. Naatsorsuutigineqartut marluk naammassineqarsimappata billetsinik akikitsunik aaqqissuus-sineq pineqartoq akornutissartaqanngitsumik atuutilersinneqarsinnaavoq.

Qularutiginngilara aaqqissuussineq tamanna inuiaqatigiinnut kalaallinut iluaqutaalluarumaar-toq. Ullumimikkummi nunatsinni innuttaasut ilarpassui illoqarfimminnut nunaqarfimminnul-luunniit qilersorneqarsimasut ipput.

Aaqqissuussineq qulaani pineqartoq atuutilersinneqarpat illoqarfinnik nunaqarfinnillu allanik najugaqarfiginngisanik takunnissinnaaneq periarfissinneqassaaq. Tamatumunnga atatillugu eqqaanngitsoorneqarsinnaanngilaq ilaquttanik ikinngutinillu, nammineq illoqarfigisamiinngit-sunut nunaqarfeqatiginngisaminulluunniit tikeraarsinnaalerneq periarfissaalissammat.

Taamatuttaaq qularutiginngilara aaqqissuussinerup kingunerisaanik tamanna inuuniarnikkut peqqissutsikkullu atugarisatigut ajunngitsunik sunniuteqarumaartoq.

Avatangiisit sungiusimasat qimallugit piffissap ilaani aallarsinnaanerup, tamatumalu kingorna uteqqissinnaanerup piviusunngortinneqarsinnaaneranut periarfissaqarneq nalunagu inummut peqqinnartuuvoq.

Neriuutigissavara inatsisartut siunnersuut ilassilluarumaaraat, pineqartumillu eqqartuilluarto-qarnissaa qilanaaraara, inuiaqatigiinnummi kalaallinut annertuumik sunniuteqassassoq qularinnginnakku.

Tamakku toqqammavigalugit siunnersuutigineqarpoq, Naalakkersuisut Inatsisartunit peqquneqassasut suliniutigeqqullugu, siunissami Grønlandsflymik sullissinermik isumaqati-giissutip isumaqatiginninniutigineranut atatillugu immikkut aalajangersagalioqqullugit, timmisartuni inissat atorneqanngitsut ilaasussanut immikkorluinnaq pilerinartumik akeqartil-lugit neqeroorutigineqartassasut, immikkut ittumik piumasaqaatit naammassineqarsimappata.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Akissuteqassaaq Attaveqarnermut, Attaveqatigiinnermut Naalakkersuisoq.

Mikael Petersern, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut kissaatigisaraat sapinngisamik amerlanerpaat nunatsinni angalanissaminnut periarfissaqartitaanissaat.

Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat kiffartuunneqarnissamik Air Greenland A/S-iinnaanngitsumik aammali Air Alpha Greenland A/S-imik, aamma Air Icelandimik isumaqatigiissutitigut qularnaarsimavaat, ilaasussanut billetsit aningaasartuutiviusut malillugit akiusuniit akikinnerungaartut neqeroorutigineqarsinnaanis-saat.

Kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissuteqarfiusunut billetsinut ataasiakkaanut agguaqati-giissilugu Namminersornerullutik Oqartussat akilertarpaat billetsip akiata 60 %-ia, aamma nunap immikkoortuisa ilaanni 90 %-ia tikillugu.

Taamaattumik kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutinut aningaasartuutit ikilisinniarlugit ilaasoqarsinnaassuseq ilaajunasuusinnaasut amerlassusiinut naleqqussaqqissagaavoq.

Taamaattorli billetsit akikitsut neqeroorutigineqartarnissaat aalajangiunneqarpat isertitsinis-samut tunngavissaq qarajarneqaleratarsinnaavoq. Akikitsunik billetseerniarsinnaaneq, asser-suutigalugu ullormi aallarfissamii neqeroorutigineqartartunik, ullormut amerlasooriarluni aallarfissiusartuni amerlasuunillu ilaasoqarfiusinnaasuni, iluanaarniarluni niuerfinni ajornan-ngilaq.

Billetsinik akikitsunik neqerooruteqarsinnaanissamut tunngavissaatitaasussaavoq ullormi aallarfissami billetsimik inniminniinermi ilaasussat helikopterimut imaluunniit timmisartumut ilaasinnaanissartik qularnaareersimasinnaassanngikkaat.

Naak ilaasoqarsinnaassuseq ilaajumasuusinnaasut amerlassusiinut Naalakkersuisunut naleq-qussarneqarsimagaluartoq.  Nunap immikkoortuini timmisartuussisarnermi ilaasorineqartartut tamatigungajalluinnaq qularutigisassanngilaat billetsinik akikitsunik tamatigut pisisinnaasar-nissartik.

Tamatumuuna billetsinik nalinginnaasunik ilaasussat pisiumassuseerutsinneqassapput tamatumuunalu Namminersornerullutik Oqartussat isertitsinissamut tunngavissaat qarajarne-qalissapput.

Aammattaaq kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissuteqarfiusunut billetsitigut isertitat aningaasartuutinut nikerartunut qaqutiguinnaq matussusiisarnerat ilisarnaataavoq taamaat-tumik timmisartuussinerit ataasiakkaat Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasartuu-taasarput.

Kiisalu kinguaattoortoqarneratigut uninnganernut, nerisaqartitsinermut ineqartitsinernullu ilaalu ilanngullugit aningaasartuutit Namminersornerullutik Oqartussanut akilerneqartartus-sanngoratarsinnaapput.

Kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutitigut aningaasartuutit ikinnerulersinniarlugit angallassisartut timmisartuussisarnerit taamaatiinnarniartarpaat, aamma imaluunniit kattutsit-tarlugit saniatigut ilaasoqarsinnaassuseq tunngavissaqanngippat.

Taamaattumik billetsini akikitsunik nioqquteqalernikkut timmisartuussisarnerit amerlaneru-lersinneqartarsinnaapput, taamaattumillu aamma Namminersornerullutik Oqartussat amerla-nerusunik aningaasartuuteqartilerlugit.

Ajornartorsiulli tamanna Naalakkersuisut suliqaqqiffiginiarpaat pisuni immikkut ittuni billetsit akikitsut, qanoq ililluni neqeroorutigineqarsinnaanerisa misissuiffigineqarnissaa siunertaralugu.

Taamaattorli billetsit taamaattut Namminersornerullutik Oqartussanut amerlanerusunik aningaasartuutaalinnginnissaat aalajangiisuulluinnartussaavoq.

Tassunga atatillugu nalunaarutigisinnaavara, Naalakkersuisut sulissutigigaat kiffartuunneqar-nissamik isumaqatigiissuteqartarnerit eqaannerulersinneqarnissaat, tassa marloqiusanngorlugu inniminniinissamut inniminniinerillu allanngortinneqarnissaannut periarfissat peernerisigut, aammalu ilaasut takkutinngitsoortarnerisa pinngitsoortinniarnerisigut.

Maannakkut aallalernermi aatsaat akiliisoqarnissaat piumasaqaataavoq. Akiliinissap innimin-niinerullugu imminnut atatilernerisigut aammalu allannguinerit imaluunniit taamaatiinnarnerit akiliuteqarfigititaalernerisigut aatsaat aallalernermi inissanik atorneqanngitsoqalernissaa qularnaaneqassaaq.

Tamanna ilaasussanut allanut inissaminnik inniminniisinnaasimanngitsunut taamaattumillu piffissami allami aallartariaqarlersunut imaluunnit immaqa aallanngitsuuittariaqalersussanut eqquisarpoq.

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput taamaaliornikkut ilaasoqarsinnaassutsip suli pitsaanerusumik atorneqarsinnaanera qularnaarneqarsinnaasoq.

Naggasiutigalugu erseqqissaatigineqassaaq angallassinermik ingerlataqartut ingerlaarfinnilu isumaqatigiissuteqarfiusimanngitsuni, timmisartuussisartut piumasaqaatit immikkut ittut naammassineqarsimappata, pilerinartumik akeqartitsillutik inissanik atorneqanngitsunik neqerooruteqaqqullugit peqqunissaannut, Naalakkersuisut periarfissaqanngimmata.

Taamaattumik Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuutaata maannakkutut iluseqarluni akersaarneqarnissaa, Naalakkersuisut kaammattuutiginngikkallarpaat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsenip Demokraatineersup siunnersuutaa Siumumit ima oqaaseqarfiginiarparput.

Siunnersuut Siumumiit imaaliinnarlugu tapersersinnaanngilarput, Naalakkersuisullu akissu-qarnerminni tunngavilersuutigisaat tamakkiisumik taperserpagut.

Angalatitseqatigiiffiit siulersorneqarneri qulaatiinnarlugit inatsisartut angallannerup niueru-taanerani aalajangiisunngornissaat pissusissamisuunngilaq. Taamaaliornermi ikaarsaarfik annertoorujussuaq tikinneqassaaq. Matumani siunnersuummi silaannakkut ilaa taamaallaat pineqaraluartoq.

Inatsisartut angallannermi akinik aalajangiisartunngortinnerminni angalatitsiviit tamaasa billetsinik akeqartitsinerat pulaffigisariaqalissavaat.

Isumaqarpugut isumagisassaq taanna angalatitsiviit ataasiakkaat niuernikkut ingerlatsinerisa ilaani oqartussaaffigineqartariaqartoq. Billetsimmi akiinik aalajangersaasarnerit aallaavigisa-riaqarpaat, angalatitseqatigiiffiup tamakkiisumik niuernikkut qanoq inissisimanera, qanorlu niueriaaseqarnerat.

Isumaqataavugut inuiaqatigiit akikinnerusumik angalasinnaalernissaat toraarneqartariaqartoq, akikinnerulersitsinissarlu ataavarsinnaassuseqartumik aaqqiivigineqartariaqartoq.

Inuiaqatigiit angalasinnaanissaminnut periarfissagissaarnerusariaqarput aamma takornariaqar-nerup naligigaluarpaguluunniit. Ilaqutariimmi amerlanerpaat aatsaat aasarissinerani angalanis-saminnut periarfissaqartarmata. Inuiaqatigiinnik angalatitsiniassanngilagut takornarianit pif-fissalersuisulerlugit.

Meerartatta aamma pisariaqartippaat atuanngiffimminni angalanissaminnut periarfissaqarnis-sartik.

Taamaammat Naalakkersuisut kaammattorumavagut nunatsinni angallanneq tamaat isigalugu ataavartumik akikilliissutaasinnaasunik siunniusaqarlutik suliniuteqaqqullugit. Angallannerup aaqqussuunneqarnerani inuiaqatigiit aallaaviusariaqarput, takornarianik ilimasunneq aallaavi-ginagu.

Inuiaqatigiit 56.000-t aallaavigalugit angallannikkut periarfissarititaasut aaqqissuunneqartari-aqarput.

Siunissami saneqqunneqarsinnaassanngilaq silaannakkut immakkullu angallannerit ataqati-giissaarnerullugit ingerlanneqarnissaat.

Taama oqaaseqarluta Siumumiit siunnersuut tapersinngilarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartua.

Ja, qujanaq.

Inuit Ataqatigiit inatsisartuni ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuutaa manna takisuuliutigis-sallugu pissutissaqarsorinngilagut.

Nunatsinni silaannakkut ilaasunik angallassinermi akigitinneqartut akisuallaarujussuarput qanoq iliornikkutllu billetsit akikinnerusut aqqutissiuunniarneqartariaqarlutik.

Ullumikkut Upernavimmiit nunarsuup illuatungaanut Australiamut timmisartukkut siumut utimullu angalaniarneq, Upernavimmiit nunatta kujataani Qaqortumukarnissamut akikinneru-voq, soorluttaaq nunatta avataanut angalaffissanut allarpassuarnut aamma taamaattoq.

Inuit Ataqatigiit siunnersuuteqartup siunnersuutaa manna taamaattumik sukumiisumik nalilersuiffiginiarsimavarput, oqartariaqarpugulli siunnersuuteqartup iliuusissatut tikkuartugai kisimiitiinnassannginnatsigit, kisiannili piusissat arlariiaat misissuiffigineqarluarnissaat aamma kissaatigissagatsigu.

Taamaattumik aappassaaneerisoqartinnagu, Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermullu kiisalu aningaasanut ataatsimiitiitaliami siunnersuut peqqissaarullugu suliarineqassasoq kaammat-tuutigissavarput, ajornanngippat ukiamut aatsaat aappassaaneerneqarnissaa aamma siunerta-ralugu.

Ukiakkut ataatsimiinnissatta tungaanut taamaalilluta susassaqartut tamaasa, minnerunngitsu-mik silaannakkut imaatigullu angalatitseqatigiiffiit peqataatillugit siunnersuut piffissaqarfi-gilluarlugu suliarisinnaanngussagaluarparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Otto Jeremiassen, Atassut.

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuutaa Atassummik imatut oqaaseqarfigissa-varput.

Siunnersuuteqartup tunngavilersuutigisai ersaripput.

Atuutsinneqalissagunillu atuisunut arlalitsigut iluatinnartunik ilaqarlutik, taamaattorli Naalakkersuisut akissuteqaataanni Atassummit maluginiarparput, pineqartunut Air Greenlandimut, Air Alphamut aammalu Air Icelandimut qularnaarneqarsimasoq ullumikkor-nit ilaaniartunut akikinnerungaartunik neqerooruteqarsinnaaneq piumasarineqarsimasoq. Aammalu Naalakkersuisut sulisutigisaat kiffartuunneqarnissami isumaqatigiissuteqarnerit eqaannerulersinneqarnissaannut, ullumikkornit suli pitsaanerungaartumik siunnerfeqarsima-nerat Atassummiit tamakkiisumik tapersersorparput.

Taamatut oqaaseqarluta Atassummiit Naalakkersuisut itigartitseqqusillutik akissuteqaataat tusaatissatut tigujumavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatinit siunnersuut tapersersortuarparput. Periaaseq tunngavisoq inatsisartunut Per Berthelsenimik allaaserisaq nunani allani amerlasuuni atorneqarpoq iluatsilluartumik.

Periaaseq taanna atorneqarpat angallanneq siuarsarneqassaaq, maanilu nunaqavissut nunatsinni tunngasunik ilisimasaqarnerlerlutik. Soorlu nunap immikkoortuisa ataasiakkat allatut pissuseqarneranut tunngasunik.

Demokraatit tungaaniit kaammattuutigaarput siunnersuut ingerlateqinneqassasoq aappas-saaneerneqarnissaanullu Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu ataatsimiititaliamut suliassanngortinneqassasoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaat-tumik oqaaseqarfissagavara.

Siunnersuut tunngaviatigut assut isumaqatiginarpoq, minnerunngitsumik Kalaallit Nunatsinni angalanerup taama akisulluinnartiginerani, innuttaasut taamatut aaqqissuussinermi periarfissat annertusineqassammata.

Kisianni siunnersuut isumaqatiginartaluartoq taamaattoq pissutsit piviusut qiviaraanni tamatuma piviusunngortinneqarsinnaanera pissutsinut piviusut ajoraluartumik naapertuussin-naanngitsoq takuneqarsinnaavoq.

Siullermik tamatta nalunngilarput Nunatsinni angallannermut Namminersornerullutil Oqartussat tapiissutigisartagaat qano qamerlatigisut. Soorlu tamanna aamma Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigigaat. Tassami ilaatigut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutaat billetsip akiata affaa sinnerlugu, ilami ilaatigut sinnerujussuarlugu tapiissuteqarfi-gineqartarmata.

Taamaammat nassuerutigalugu oqaatigiinnartariaqarpoq, inatsisartut Naalakkersuisullu nunatsinni timmisartunut suluusalinnut mittarfiit ataatsikkut arfineq marluk, mersortartoq qunusuitsuusaarlutik sanaartorneqarnissaat akuersissutigigamikkit. Taamanikkut billetsit akikinnerulernissaannik neriorsuuteqartut maannamut piviusunngortinneqanngimmata.

Taamaammallu innuttaasut utoqqatserfigineqartariaqarluinnaraluarput. Tassami taamanikkut neriorsuutigineqartut timmisartunut suluusalinnut mittarfiit atulerpata, billetsit akikillissasut maannamut piviusunngortinneqanngimmat.

Taamaattumik neriorsuutit tamakkua piviusunngortinneqassappata, mittarfiit imminut akiler-sinnaasumik ingerlasut annerusumik piorsaaffigineqartariaqarput, angallannerlu aamma timmisartut atorneqartut eqqarsaatigalugit allatut nutaamik imminut akilersinnaanerusumik aqqissuussiffigalugu.

Isumaqarpunga aatsaat taamaaliornikkut billetsit akikinnerulersinneqarsinnaaneri anguneqar-sinnaasut, tassami maannamut angallannikkut ingerlatsineq ataatsimut tamaat isigalugu nassuerutigineqartariaqarmat imminut akilersinnaanngitsoq.

Taamaammat siunnersuut tunngaviatigut tapersersornartikkaluarlugu, kisianni siunnersuutip kingunerisinnaasai eqqarsaatigilluarlugit, inuiaqatigiinnut ataatsimut tamaat isigalugu isumatuumik aaqqiiniarnertut nalilerneqarsinnaanngimmata akuersaarsinnaanngilara.

Isumaqarpunga angallanneq nutaamik aaqqissuuteqinneqartariaqartoq, imminullu akilersin-naasumik ingerlatsineq aallavigalugu Billetsit akikillineqarnissaat anguniartariaqartoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq siunnersuuteqartoq Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Siullermik oqaatigisariaqarpara assorujussuaq tuppalliutigigakku uani kisitseqattaareerlunga paasigakku, siunnersuut una Siumukkut Naalakkersuisullu qallerlugit amerlanerussuteqarluni ingerlaqqittussatut nalilerneqartoq.

Tamannali tunginninngaanniit soorunami tuppalliutigaara, ilumut eqqortumik paasisimagukku tassami takusinnaagakku Inuit Ataqatigiinninnganniit, Atassumminngaanniit taavalu Demo-kraatininngaanniit aappassaaneerneqarnissaa uani inassutigineqartoq, tamannalu eqqortumik naliliineruppat soorunami tuppalliutigaara.

Taamaappa?

Nå.

Kisianni taamaakkaluarpalluunniit soorunami saqqummiunneqartut oqaaseqaateqarfigilaassa-vakka.

Siullermik Naalakkersuisut saqqummiussineranni aamma sisamannguanik apeqqutissaqarpu-nga. Tassa uani ilaatigut billetsit akikillisaasut eqqartorneqarmata taaneqanngimmat taakkua qanoq ikitsiginerat. Ilami ikittuararsuanngornikuupput. Taamaattumillu uani utoqqatsissutigi-niassallugu sumilluunniit tunngavissaqartut nalileruminaatsuullutik.

Uanimi aamma pineqarput timmisartut qanorluunnit ilaasukitsigigaluarunik timmisussaasut. Taakkualu immerluarnissaat uani inassutigineqarluni. Aamma tassani pineqarput inuit allatigut angalasinnaanngitsut kisiannili nammineq akiliillutik. Tassa tamakku una atorluar-tussaassagaat iluaqutigissagaallu nalunanngilluinnarmat.

Taava ernumassutigineqarpoq aamma Naalakkersuisut tungaaninngaanniit taaneqarluni ernumassutigineqarluni, Namminersornerullutik Oqartussat massakkut aningaasartuutaareer-sut qaavisigut aningaasartuuteqalernissaat pilersinneqarnissaa ernumassutigineqarluni.

Kisianni uanga isumaqarpunga tamanna sumilluunniit ernumassutissaanngitsoq. Uumap ammaanniarneqarnerani tunngavissiuineq tassani kisimi apeqqutaasussaammat, tamatuma pinnginnissaa piumasaqaataappat, taava taanna aallaavigalugu sulineq ingerlasussaassaaq.

Taava tassa Naalakkersuisut ingerlaqqinnerminni aamma oqarput, taamaakkaluartoq Naalak-kersuisut suliniarniartut ajornartorsiut taanna misissuiffigalugulu arlaannik aaqqiissuteqarfigi-niarlugu.

Aammalu misissorniarlugu immikkut ittunik pisoqartillugu imaluunniit ingerlasoqartillugu akikillisanik billetsinik tuniniaasoqarsinnaanissaa.

Tamanna Naalakkersuisuminngaanniit tusartaqaarput.

Tassa arlaatigut kajumissarneqarneq aallaavigalugu imaluunniit saqqummiussaqarneq aallaavugalugu oqartoqartarnera, aap Naalakkersuisut tamanna suliniutiginiarpaat. Taamaat-tumik uani tusarusussavara taamatut suliniuteqarniarneq qaqugu aallartinneqassava?

Aamma tusarusussavara arlaatigut iliuuseqarnikkut billetsit akikillisat tuniniarneqarsinnaanis- saannik taakkartuineq. Taanna aallaavigigutsigu akit qanoq ittuusut uani takorloorneqarner-sut?

Siumukkut oqaatigisaanut atatillugu taasariaqarpara, ajuusaarutigalugu takullugu Siumukkut tungaaninngaanniit piumassuseqartoqanngitsoq innuttaasut aningaasakilliornerusut, avinngarusimanerusunilu inuusut inuunerata naleqarnerata qaffassarnissaanut suleqataanissamut. Taanna ajuusaarutigeqaara minnerunngitsumik partiimi tassani ilaasortaa-nikuunera eqqarsaatigalugu.

Tassanilu aamma oqaatigineqartut ilagivaat sumilluunniit inatsisartut angallassinermi isumaqartut qulaatiinnarlugu aalajangiisoqassanngitsoq, aalajangiiniartassanngitsut. Tamanna aamma sumilluunniit uani pineqanngilaq.

Taamaallaalli kaammattuutigineqarluni Naalakkersuisut silaannakkut angallassinermut atatillugu isumagisaqartunut, sullissinermut atatillugu isumaqatigiissusiornermi tunngavissi-aasut ilassusissagaat tassani isumaqatiginninniutigalugu, siunnersuutigineqartoq aallaaviga-lugu sullissisinnaaneq.

Sumilluunniit peqqussutaanngilaq kisiannili inassutaalluni, kissaataalluni piffissami aggersu-mi taamatut anersaaqarluni suliniuteqarsinnaanermik.

Taava Naalakkersuisut tassa aamma Siumuminngaanniit ilaatigut kaammattorneqarput ataavartumik aaqqiissutinik angalanermi akikillisaataasinnaasunik ujartueqqullugit. Taava oqaannarpunga, imaluunniit oqarusuppunga, nalunngilluinnarparput taamatut suleqqusineq qanoq sivisutigisumik-aasiit ingerlassasoq.

Taava matumuuna kaammattuutigissavara, ikaarsaarnermut atatillugu tassa taamatut isumaqa-tiginninniarsinnaanerup iluatsinnissaata tungaanut, taava arlaannik nassaalaariarta inoqatitta nalinginnaasumik angalanissamut akissaqanngitsut periarfissinnissaannut. Tassanilu iluatinnartutut isigiuarsinnarpara siunnersuusiara una.

Inuit Ataqatigiinnit Johan lund Olsenip oqaatigisai nuannaarutigaakka, nuannarisarakku aamma ilaatigut naatsukullammik isumaqatigiinninnermi saqqummiussisarneq. Tamanna assigiinngitsutigut saqqummiussisarnermi takisuunut sanilliullugu ilaatigut tutsuviginarnerul-lunilu uppernarnerusarmat.

Taamaattumik tunginninngaanniit siunnersuuteqartutut tamanna qujassutigalugu tiguara.

Taamatuttaaq aamma Atassumminngaannit Otto Jeremiassenip saqqummiussai erseqqilluin-nartut paatsuugassaanngitsut nuannaarutigeqalugit tiguakka.

Naggasiullugulu taalaassavara Kattusseqatigiit sinnerlugit Anthon Frederiksen.

Aatsaannguummat siuliani oqallinnitsinni ilaatigut Demokraatinut nalunanngitsumik milori-ussaqarlutit oqarputit qununeq oqaatigalugu.

Marloqiusamik oqalunneq tassani erseqqilluinnarpoq.

Illit saqqummiussanni malunnarluinnarmat tunngaviatigut tapersersoruminaraluaqaluni kisiannili kisiannili. Tassani oqaatigeqqiinnassavara, siusinnerusukkut oqaatigeriigara, aap oqaluinnartumut ajornartoqanngilaq. Kisianni piumassuseqarneq tassa takorusunnaqaaq.

Kattusseqatigiit tungaanninngaanniit aamma inuit atugarliornerusut sullikkumaneqarnerat suaartaatigineqartuartarmat, neriuutigaara ingerlariaqqinnissatsinni eqqarsaatigeqqilluar-neqarluni una nalilersorneqarumaartoq.

Kisianni tassa tapersersuisunut qamannga pisumik qujanaq. Siunnersuut maanna unittooqqa-nikuulluni qaqeqqinneqarnerani taamatut qisuariartoqarmat.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Aallaqqaammut oqaatigerusuppara siunnersuuteqartup soorunami siunnersuummini siunertaa kusarnarluinnartoq Naalakkersuisuni paatsuunngilluinnaratsigu.

Tassa inuiaqatigiinni angallassinikkut akitigut atugassarititaasut, ullumikkut qaffasinnerujus-suat taanna tamatta assortuussutigisinnaanngilarput. Aamma apparsaanissatsinnik piumasa-qarnerit taakkua aamma paasilluarsinnaavakka.

Isumaqarpunga takussutissat ersarinnerpaat aamma ilagigaat soorlu Inuit Ataqatigiit oqaase-qartuata oqaaseqarnermini ilaatigut, taasaqarfigimmagu assersuuteqarluni, tassa nunatsinni silaannakkut angallannikkut qanoq akigititagut qaffasitsigisut nunarsuarmi allami aammalu angallasseqatigiiffinnut allanut naleqqiulluta, nunarsuarmi allaniittuni akigititagut qanoq inissisimasut.

Tassami ilanngullugu oqaatigimmagu Upernavimminngaanniit Australiamut ingerlaneq siumut utimullu akikinnerusoq Upernavimminngaanniit Qaqortuliarnermik, kujataani Qaqortumut.

Ilumut eqqumeeqaaq tamanna Angallannermi Naalakkersuisutut oqaatigisariaqarpara ilumoormat. Uangattaaq eqqumiigaara taamatut atugaqartitaanerput.

Kisianni taassumap takutikkaa aamma uppernarsarparput akissuteqaatitsigut, nunatsinni aaqqissuussinerit angallannikkut ilusilersuinerit aammalu angallasseqatigiiffinnut assigiin-ngitsunut isumaqatigiissuteqariaatsit ilumut nutartertariaqartut, aamma allatut eqqarsariaase-qarluni aaqqissuunneqartariaqartut.

Tamanna siunertaraarput soorlu akissuteqaatitsinni erseqqissaripput.

Aamma neriuutigilluinnarpara soorunami piffissami aggersumi sapinngisamik piaakannersu-mik, soorunami aamma apeqqutaavoq periarfissarititaasut qanoq ikkumaarnersut, piaakan-nersumik tamanna angusaqarfigisinnaajumaarlutigu Naalakkersuisut tungaanninngaannit.

Taamaattumillu siunnersuuteqartup oqaaseqaatinut oqaaseqarnermini ilanngullugu oqaatigi-saanut aamma apeqqutaanut erseqqissaatigiinnassavara, Naalakkersuisuni siunertarigatsi-gu tassa kiffartuussinissanut isumaqatigiinniarnissani tulliuttuni ersarissumik piumasaqaateqas-salluta aamma akigititatigut periuuseqarluta nutaamik aaqqissuussinissamik.

Tassa isumaqatigiinniarnissat tulliuttut taakkua ingerlanneqartussaassapput qularnanngilluin-nartumik angallasseqatigiiffinnut assigiinngitsunut tunngatillugu 2004-minngaanniit atuutsi-lerneqartussat eqqarsaatigalugit.

Taakkununnga tunngatillugu ilaatigut siunnersuuteqartup apeqqutigaa akikinnerunik billetsi-nik atugaqartitsilernissatsinnut anguniagaqarnerput qanoq iluseqarumaarnersoq, aammalu Naalakkersuisut qanoq naatsorsuuteqarnersut aamma eqqarsaatersuuteqarnersut, qanoq akitigut inissisimaffissaq innersoq, annertussuseq.

Taakkununnga tunngatillugu erseqqissumik oqaatigissavara, soorunami massakkut suli oqaatigisinnaanngikkallarparput akigititatigut qanoq annertutigisumik aalajangersaanissat isikkoqarumaarnersut.

Kisianni qularutissaanngilaq Naalakkersuisuni siunertarigatsigu, inuit akilersinnaasaannik angallannersup aaqqissuunneqarnissaa anguniaratsigu, tassa ilaqutariit eqqarsaatigigutsigit tamanna soorlu siunnersuuteqartup aamma pingaartillugu taakkartoraa.

Avannaaninngaanniit kujammut angalasarsinnaaneq aamma inuit kikkulluunniit akilersinnaa-saannik ingerlanneqarsinnaasunngorlugu, angusaqarfigisinnaasuugutsigu tamanna Naalakker-suisuni assut nuannaarutigissagaluarparput.

Tassunga tunngatillugu erseqqissaatigilaassavara ukiuni siusinnerusuni atugassarititaasunut naalakkersuinikkut suliaqartunut, atugassarititaasunik taasisimagaluarmat assut nuannersoq tassa angallannikkut akigititat akersissutigineqartarnerat.

Tamannalu ullumikkut ajoraluartumik atorunnaarsimavoq, tassa Naalakkersuisut ajoraluartu-mik akigititassat Air Greenlandimit ingerlanneqartut, imaluunniit allaninngaanniit ingerlatse-qatigiiffinniit ingerlanneqartut taakkua aalajangersinnaajunnaarsimavaat. Tamanna ajuusaar-narpoq, uanga isumaqarpunga naalakkersuisutut aamma tamanna isortortanngilara, uterfigeq-qinneqartariaqartoq Naalakkersuisuninngaanniit akuersisartutut inissisimaneq, tassa angallannikut billetsit aalajangersarneqartarneranni.

Tamatta eqqaamassavarput ullumikkut angallassisuusut tassaammata annerpaat aamma Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut imaluunniit piginneqataaffigineqartut, tassa Arctic Umiaq Line umiarsuartigut angallassinermi kiisalu aamma Air Greenlandi Namminer-sornerulutik Oqartussaninngaanniit aamma piginneqataaffigineqartoq.

Taamaattumik aamma puigornagu Namminersornerullutik Oqartussat milliionerparujoru-jussuarnik tapiissuteqartarmat angallannermut. Tassa ullumikkut toqqaannartumik oqaatigisarparput finanslovekkut aningaasaligassagut eqqarsaatigalugit, tassa ilaasunik angallassinermut aningaasaliissutigut allaat 200 millionit pallillugit amerlassuseqarmata.

Inunnik angallassinermut tapiissutigut.

Taamaattumik akigititassatigut aalajangersaasarnermut tunngatillugu, Naalakkersuisut akuersisartutut inissisimaqqilersinnaanerat isumaqarpunga pingaaruteqartoq aamma Naalakkesuisuni nalileqqissaassallugu.

Ullumikkut Telemut tunngatillugu, Telep akigititai qanoq annertussuseqassanersut Naalakker-suisut akuersissutigeqqaartarpaat. Immaqa qujanartumik, taamaalilluta Namminersorullutik Oqartussat suliffeqarfissuaq pigisaat, taamaalillugu aamma pigisarput aammalu taassuma ingerlatsinermut qanoq akigititaminut ingerlatseriaaseqarnissaat Naalakkersuisut akuerisar-paat.

Taamaattumik angallannikkut akigititassat eqqarsaatigalugit taamatut periuuseqarsimagaluar-nerup qanga kingumut uterfigineqaqqissinnaanera Naalakkersuisut nalilissavaat.

Immaqa taamaalippat taava isumaqatigiinniarsinnaanermut tunngavissat, soorlu aamma siunnersuuteqartup ujartugai aaqqissuussisinnaanerit uagut tungitsinninngaanniit saqqummi-unneqarsinnaasut piumasaqaatitut ilanngullugit aamma, kiffartuussinissami isumaqatigiissu-teqarnermi anguneqarsinnaalissagaluarput.

Kisianni ajoraluartumik soorlu aamma akissuteqaatitsinni oqaatigigipput naggataatigut, ullumikkut ingerlatseqatigiiffiit angallassinermik kiffartuussinermik ingerlataqartut piumaffi-gisinnaanngilagut taamaalioritsi.

Aamma soorunami taanna mianernartoqarpoq, uani angallassinikkut akigititat pillugit aammalu angallassinikkut aaqqissuussisinnaanerit pillugit, maani inatsisartut ataatsimiittarfi-anni ilusilersuillutalu soorunami aalajangersaasinnaanerit oqallisigisinnaavagut. Kisianni akigititassat maani inimi aalajangersartalissagutsigit, aamma illuatungaatigut aamma ulorianartoqarpoq.

Tassa imaappoq taamaaliorsinnaalissagaluarutta taava sunut tamanut tunngatillugu aamma maani inimi taamaaliorsinnaalissagatta. Soorlu puisit amii qanoq akeqassanersut, aamma taanna apeqqutiginikuuarput siornatigut allatigut tunisassiornikkut akigititat qanoq annertus-susilerneqassanersut allarpassuillu.

Isumaqarpunga Naalakkersuisunik piginnaatitsinerit taamaatut soorlu akigititatigut inuiaqati-giinnut kiffartuussilluarnissaq, aammalu inuiaqatigiinni nammanneqarsinnaasumik akigitita-tigut inissisimasumik ingerlatsinissaq pillugit, Naalakkersuisunut pisussaaffiliisarneq taanna tunngavissaqarluartoq oqallisigissallugu aamma uterfigeqqissallugu.

Naggataatigut erseqqissaatigiinnassavara ilumoormat aamma ilumoorukkatsigu siunnersuuteqartumut akissuteqaatitsinni, Naalakkersuisuni piumassuseqarluinnaratta anga-lannikkut akikillisaanissamut tunngavissat anguniassallugit, aamma pilersinniassallugit aammalu siunnersuuteqartup siunnersuuteqarnermini tunngavigisaa ilanngullugu taanna misissoqqissaassallugu piviusunngortinneqarsinnaanersoq.

Kisianni tassa massakkuugallartoq taamatut tunngaveqarluni aalajangiinissamut periarfissaan-ngikkallartoq takusinnaavarput. Kisianni kingusinnerusukkut misissuinerit pereerpata Naalakkersuisuninngaanniit taanna neriuppunga angusaqarfigisinnaajumaarlugu.

Naggaterpiaatigullu erseqqissaatigiinnassavara oqaaseqartut aallaavigalugit takusinnaagakku Siumuminngaanniit, Atassummiit aammalu Kattusseqatigiinninngaanniit oqaatigineqartut aallaavigalugit siunnersuuteqartup siunnersuutaa, pissutsit taamaakkallartillugit itigartinne-qassasoq.

Aammalu Naalakkersuisut inassuteqaataat akersaarneqartoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jens Napaattoq, Siumut.

Jens Napaattoq, Siumup oqaaseqartua.

Aap qujanaq.

Siunnersuuteqartoq oqariartuuteqarnermini maanakkut selskabetut ingerlasoq qulaaninngaan-niit pisussaaffilernissaanik oqariartuuteqarmat, maluginiarpara siornatigut Royal Greenlandip selskabetut ingerlanerani politikkikkut akuleruttarnerit annertoorujorujussuarmik avoqqaari-sarsimammagit. Maannakkut nuannaarutigineqarpoq aamma paasilersimammagu ilaatigut pisariaqartartoq aamma selskabenut toqqaannanngikkaluamik kaammattuuteqarnikkut, qanoq iliuuseqarnissamik iliuuseqarnissaq siunertaralugu siunnersuuteqarsinnaanissaq.

Kisianni maluginiarneqarsimassaaq Siumuminngaannit oqariartuuteqarnitsinni uagut, nammineq siulersuisut oqartussaanerat taanna ataqqillugu maannangaaq killiffik aallaavigalu-gu oqariartuuteqarnerput paatsoorneqarsinnaanngimmat. Ersarilluinnaqqeqqissaartumik naatsukullammik taanna oqariartuutigineqarpoq.

Aamma siunnersuuteqartumut erseqqissaatigilaarlara, uani isorliunerusut taakkartormagit. Tassuunatigut erseqqissaassutigisariaqarsoraara isorliunerusunik Ittoqqortoormiit assersuuti-gissagaanni, Air Greenlandeqanngilaq. Air Greenland Grønlandsflyp siornatigut ingerlatsisi-manerat maannakkut isorliunerusunut servicekontraktit aallaavigalugit ingerlanneqarunnaarsi-mammata.

Taamaattumik oqaatigisariaqarpoq naatsunnguamik oqaluttuanngorlugu tassa, Jaukajiip Atassummeersup, Jakob Sivertsenip arlaleriarluni aamma qaqilertarnikuusimavaa, tunumi timmisartuussineq Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarnermikkut aqqutissiuunnerat ilutigalugu, tunumi timmisartuussisarneq annaasimavaat. Ilaatigullu sivitsunngitsoq tamatuma kingunerisimavaa Kulusumminngaanniit timmisartuussisarneq Kitaanut, allaatt marloriaataa sinnerlugu akit qaffarujorujussuarsimapput.

Taamaattumik angallannikkut ilaatigut aaqqee-riartoqaraluarluni Air Iceland suleqatigalugu, angallannikkut annertoorujorujussuarmik innarlerneqarsimavugut.

Kisiannili oqaatigisariaqarpoq Air Iceland, Air Alphalu Kalaallit Nunatta Kangiani timmisar-tuussinera ilutigalugu maannakkut Kalaallit Nunatta Kangianit inuiaqatigiit qujanartumik, Europamut, Qallunaat Nunaannut angalasinnaanngorsimapput affaannarmik nalilimmik.

Taamaattumik aamma Naalakkersuisut ilaatigut aaqqeeriaraluarnerat ilaatigut ajortuinnaatik nersualaartariaqarput aamma periarfissarsioraluarmata, ilaatigut Kalaallit Nunatta Kangianin-ngaanniit angalasinnaanikkut akinik pitsaanerusumik, innuttaasunut angalasunut periarfissii-sumik aqqutissiuisarnerigaluat eqqarsaatigalugu.

Kisiannili oqaatigeriikkatsituut tassuunatigut Grønlandsflyjusimasup taamani akit qaffarujus-suarneratigut tamanna Kitaanut angalasinnaanerput, inuinnaat eqqarsaatigalugit oqaluttuaan-ngoqqissimavoq.

Kisiannili aamma Ittoqqortoormiini immikkut ittumik iliuuseqartoqartoq nalunngilara, assersuutitut taalaaginnassavara Naalakkersuisullu iliuuseqarniarnerminni qujanartumik, timersornermut, kulturikkullu aamma ukiumut assersuutitut taalluaannarlugu illoqarfik taanna ataaseq 300.000 aningaasaliiffigisimavaat.

Taamaattumik aamma isiginngitsuusaarneqanngil-lat, kisianni angallannikkut aamma periar-fissaasinnaasut, nammineq siulersuisut oqartussaanerata iluani ataqqinnilluni, periarfissat allat aamma aaqqissuunneqartarmata.

Taamaattumik periarfissarsiortoqarpoq aamma siunnersuuteqartup saqqummiunneqarnerani Siumuminngaanniit ersarilluinnartumik oqariartuuteqarneqarneq ilutigalugu, Naalakkersuisut nuannaarutigaarput Siumuminngaanniit ersarilluinnartumik oqariartorfigimmatigut, aamma periarfissarsiortoqarsinnaasoq naak selskabet nammineq privatitut ingerlagaluartut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Athon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Athon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Siunnersuuteqartup siunnersuutaa oqaaseqarfiginiarakku, minnerpaamillunniit ajuallatsinnis-saa siunertarisimanngilluinnarpara, aamma tamanna siunertaanngilluinnarpoq soorunami maani inatsisartuni sulinermi.

Tassa siunnersuut tunngaviatigut assut isumaqatigaara. Soorlu saqqummiussininni taama oqartunga. Kisianni soorunami nalilersuinermi nalilersuinermi periarfissat isigisariaqarput, aamma pissutsit piviusut qiviartariaqarput pinngitsooratik.

Siunnersuut qanorluunnit isumaqatigitigaluaraanni, taava periarfissat allat tikkuunneqartut aammalu siunnersuutip qanoq kinguneqarsinnaanera, inuiaqatigiinnut nalilersuinermi pingaaruteqarpoq.

Siunnersuut isumaqatigigaluagaq takusinnaagaani inuiaqatigiinni pitsaasumik kinguneqartus-saanngitsoq, taava soorunami qanorluunniit isumaqatigitigigaluarlugu aamma nassuerutigine-qartariaqarpoq ilumut isuma ajunngikkaluartoq, kisianni naggataatigut inuiaqatigiinnut sunni-uteqarnissaa kusanartuusussaanngitsoq, taava isumaqatigiinnarneqarsinnaanngilaq.

Taamaattumik tamanna minnerpaamilluunniit qununermik allamilluunniit patsiseqanngilaq. Pissutsit piviusut taamaapput.

Aamma siunnersuuteqartup ilaatigut amerlanerit imaqataapajaartutut naliliinera taanna isumaqarpuna paasinerlunnerusoq. Tassa parteerujussuup aamma Atassutip oqaaseqarnermini siunnersuut Naalakkersuisut itigartitseqqusillutik akissuteqaataat tusaatissatut tiguneqarpoq Atassummiit.

Tassalu tusaatissatut tigusineq tassaasarpoq akuersaarneq. Tassa Atassutip oqaaseqarnermi tusaatissatut tigusinermi Naalakkersuisut akissuteqaataat akuersaarlugu tiguaa.

Uani uanga oqaaseqarninni siunnersuummut soqutigilluinnakkama ilagisaat aammalu taper-ersukkama ilagisaat tassaavoq, billetsit akikillineqarnissaanik suliniuteqarnermut tarpersiineq. Taamatut tapersiininnut tunngavigaara Naalakkersuisut piumassuseqarlutik akissuteqaatimin-ni saqqummiimmata, minnerunngitsumik siunnersuutigineqartup kingunerisinnaasai inuiaqa-tigiinnut Demokraatit akerlerilluinnartagaat, tassalu tapiissutinik atuivallaannginnissaq. Tassunga Demokraatit anguniagaannut aamma akerliummata sunniutaasinnaasut manna siun-nersuut akuerineqassagaluarpat.

Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigivaat billetsinut tapiissutit 60%-i aammalu ilaatigut 90 %-i angullugu tapiissutinik atuiffiusut.

Tapiissutit taakkua millisarniassagutsigit Demokraatit oqaatigisartagaat naapertorlugit, taava tapiissutinik ingerlatsineq tapersersorneqarsinnaanngilaq kimilluunniit sukkulluunniit.

Billetsit akikilliniassagutsigit tapiissutillu milliniassagutsigit taava Naalakkersuisut oqarnerat-tuut, angallannikkut akikillisaanissamik tunngavissat aaqqissuusseqqinnermi ujarneqartaria-qarput. Tassa taanna uanga qaninnerpaatut uani oqallinnermi takusimavara, inuiaqatigiinnut pitsaanerusumik aamma ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu, eqqarsaatiginngilluagaanerussa-soq.

Uani ilaatigut taamatut oqarninnut tunngavigaakka ullumikkut imminut akilersinnaasumik ingerlatsinerit annerusumik aallunneqartariaqartut, taamaalilluni imminut akilersinnaangitsu-mik ingerlatsinerit matussuserneqarnerussammata annerusumik.

Ilaatigut aamma Naalakkersuisup, Angallannermut Naalakkersuisup siusinnerusukkulli eqqaasarigai assorujussuaq isumaqatiginarput, tassa angallannerup nutaamik aaqqissuuteqin-nissaa eqqarsaatigalugu, timmisartunik atuineq aamma nalilersuiffigineqaqqittariaqartoq, imminut akilersinnaanerusumik ingerlatsinikkut billetsit akikillineqarsinnaanerat taanna orniginarnerummat.

Tassami tapiissuteqarluni ingerlatsineq naalakkersuisunikku tamatigut qimanniarneqartoq, ataasiarata maanngaanniit tusartarparput. Taamaattumik tapiissutinut atuinerup annerusumik illersorneqarnissaa isumaqarpunga uani siunnersuuteqartup siunnersuutaa akuerineqassappat, annerusumik suli illersorneqassasoq.

Taamaattumik Demokraatit aamma imminnut assortuuttariaqannginneri isumaqarpunga maani erseqqissartariaqartoq. Una siunnersuutigineqartoq isumaliutigilluagaanngilaq, aamma immaqa tusaqqusaarnerinnaavoq billetsit ilaasinnaanngitsunut allanut akikinnerusumik nioqqutigineqarsinnaanerat atuutilertinniarnissaa eqqarsaatigalugu.

Taamaammat uani aamma Naalakkersuisup akissuteqaatimini oqaatigisaa, angallannermut ullumikkut tapiissutigineqartartut 200 millionit angullugit aningaasat amerlassuseqarput.

Takorlooriarutsigu Demokraatit siunnersuutigisaat akuerineqariataassappat, taava soorunami kikkut inuit tamatta ilikkajasaqigatta, aallarnialertut soorunami pinngitsooratik akikinnersior-tartussaapput. Tamatumalu kingunissaa kialluunniit naatsorsorsinnaavaa, tassa tapiissutit suli pisortallu akileeqqittariaqarnerat suli annertusineqaannarsinnaavoq tassani.

Isumaqarpunga ajornartorsiutit tassuunaarlugit aaqqinniarneqarsinnaanngitsut. Taamaattumik siunnersuut tunngaviatigut isumaqatiginaraluaqisoq, kisianni kingunissai eqqarsaatigalugit isumaliutigilluagaanngilaq, aamma pissutsinut piviusunut naapertuutinngilaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kalistat Lund. Taannalu pereerpat Per Berthelsen.

Kalistat Lund, Siumut.

Tassa siunnersuummut itigartitsiniaannavilluta uagut itigartitsinngikkaluarpugut. Kisianni-una tassa aamma Athonip oqarneratuut siunnersuut atorsinnaanngitsutut nalileratsigu, aammalu eqqarsaatigilluagaanngitsutut nalileratsigu itigartittariaqarsimagipput.

Isumaqarpunga uani siunnersuummi aaqqissutissamik aaqqissutivissamik ujartuisoqanngilaq, aamma taamaallaat tassani pineqarpoq Arctic Umiaq Linep angallavigisartagaata avataaniit-tut. Aamma takornariaqarnerup avataani aatsaat piffissami pisarnissaa.

Taamaammat una piviusorsiortuunngilaq, aammalu oqaatigineqareersutut taamatut aaqqiissa-galuarutta kikkut taava tamakkiisumik akiliillutik ilaasalissammata?

DASH 7, 50-inik ilaasoqarsinnaasoq tikippat soorunami kikkut tamarmik akikinnerpaamik ilaallutik aallarniarsarilissapput, taanna kialluunniit qularutigisinnaanngilaa. Taamaammat isumaqarpunga Naalakkersuisut maannakkut piumassuseqarlutik siunniussaat ataavartumik akikilliissutaasinnaasumik ujartuinissaq taanna orniginarnerusoq, aammami angalatitseqati-giiffiit niuernikkut ingerlanerannut annertoorujussuarmik taanna tatisinerussaaq taamatut iliulissagaluarutta.

Aamma pinngitsuuinnani ingerlaanneq tuniluutissaaq Arctic Umiaq Linekkunnut aammalu angalatitseqatigiiffinnut allanut. Taamaammat inuiaqatigiit kalaallit angalasarnissatsinnut siunissami taamatut aaqqissuussaasoq, kingunissami kikkulluunniit pilluaatigilernavianngi-laat.

Taamaammat nuannaarutigaara aamma amerlanerussuteqartut maani ersarissumik taanna tamatuma itigartinneqarnissaa tapersersormassuk.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Sorlermit aallartissanerpunga. Atassumminngaanniit aallartilaarpunga, tassa tassani tassa paatsoorluinnarsimavunga. Aamma nutsernera takugussiuk taava takusinnaassavarsi Atassut siunnersuummik isumaqataalluinnarami, allannguuteqartinnagu aappassaaneerinninnissamut ingerlateqqeqqusisoq.

Taamaattumik taanna aallavigaluguuna pisunga. Tununni oqaloqatigisakka qallunaatut atuarmata taanna aallaavigigatsigu.

Taamaattumik ajoraluaqaaq tassami Atassutikkut, Anthon Frederiksenimullu Siumullu sanilliullugit niaqorinnerorpalullutik nalunaaruteqaraluarmata. Tassa nalunaarlutik siunner-suuteqartup tunngavilersuutigisai ersaripput. Kisianni tassani uani ajoraluartumik taamatut oqareeraluarluni qunusuisaarsinnaassuseqarneq amigaataasimasoq, taanna takusinnaavara.

Taava Anthon Frederiksenimut atatillugu taalaassavara, uanga politikkimi suliunnaareersi-massagaluarpunga ajuallattaraluaruma, sumilluunniit taanna uannut aallaaviunngilaq aamma piunngilluinnarluni. Kisianni suliniutikka tamaviaarutigisarpakka, suliaanut tunniusimasuu-vunga kisianni qanorluunniit ilioraluaruit ajuallatsinnavianngilarma, akissagakkit.

Taavalu tassa akissutinnut aamma ilanngutilaassavara malunnarmat paatsoorluinnarsimasutit, soorluli aamma Siumuminngaanniit oqaaseqartoq paatsuuilluinnarnerminik uani takutitsisoq.

Tassa uani siunnersuummi sumilluunniit pisortat tapiissuteqarnissaat anguniarneqanngilaq. Siunnersuutilli imariinnarpaa suut qanorluunniit inukitsigigaluarlutik ingerlassappata, taava pitsaanerusutut isigalugu, taava inuiaqatigiinnguusugut immitsinnut suleqatigiilluta tapiissuti-tut aningaasaliissuterpassuit, taakkua tunniuttakkagut soorunami aamma piumasaqaatitaqar-sinnaasariaqarmata. Taava anguniassagipput innuttaasut akornanni nammineerlutik taamaal-laat akiliillutik angalasinnaasut, tassa akiliunneqaratik.

Soorlu mittarfimmi, mittarfimmut ornigussinnaanissaat timmisartoqarnissaa iluatsillugu taavalu inissaqarpat, sumilluunniit saniatigut pitsaaqutinik sullinneqarnissartik utaqqinagu, kisiannili ingerlariarsinnaanissartik issiaviit atorneqanngitsut aallaavigalugit billetsisisinnaa-nerat ujartorlugu.

Tamanna atorneqarpoq Spaniami. Spania aamma nuna isorartoorujorujussuugami, ilaatigut qeqertaqarluni Afrikap avannaata suatungaani pinerpoq qeqertamik.

Tamanna atorneqartarpoq. Tamakku ilaasut utaqqisarput takuniarlugu inissaqarnersoq, inissaqarpat najugaqavissutut pappialaminnik takutitsiinnarlutik, taava akikillisamik billetsi-mik pisisarput timmisartuussisup pingaartinnerummagu, qanorluunniit ikkaluarpat timmisar-toq taanna timmisussaammat, taava ulikkaarnissaa iluatigalugu, tassa atuilluarneq, pioreersunik atuilluarneq taanna iluatigalugu.

Taamaattumik uani sumilluunniit tapiissutissanik eqqarsartoqanngilaq. Taamaattumik-una aamma Atassumminngaanniit taperserneqarnissara naatsorsuutigigaluariga. Uagut nutaalerisutut immitsinnut liberaliusutut taasarluta, pingaartittuugatsigu anersaaralugulu tapiissuteqarnaveersaarnissaq. Taamaattumik taanna aallaavigalugu siunnersuut iluatigineqar-tussatut takorlooraluarpara, kisianni tassa taamaanngilaq.

Kalistat Lundimut atatillugu taava kikkut tamarmik akikitsumik billetsisinissaminnik siunner-feqalissapput, taamaattoqanngilaq. Akiliunneqarlutik angalasat tassaasarput pilersaarusiugaa-sumik ingerlasut. Taamaattumik qunugissavaat mittarfiliarlutik inissaqarnerlutik paasiniaas-sallutik. Siunnerfeqartumik ataatsimiigiarnissartik pillugu angalassagunik, taanna utaqqisin-naanngilaat. Taamaattumik sioqqutsisumik billetsisereertariaqartarput.

Uani inissaqarpat inissat taakkua immersorneqarnissaat, taamaattumillu sumilluunniit allanik aningaasartuuteqanngitsunik taamaattumik immaqa annertunerulaartumik kaffeliornissamik piumasaqaatitaqartumik. Billetsit suli akilerneqassapput kisianni akikillerujussuarlugit, piusut ingerlasussat taakku atorluarniaannarlugit.

Allamik siunertaqanngilaq taamaattumik ajuusaar-naraluarpoq aappaassaaneerinninnissamut uani tapersersuisut ikinnerussuteqarmata, peqquti-galugu uani saqqummiussaq aallaavigalugit paatsuuisimasut erseqqilluinnarmata.

Taamaattumillu eqqortumik paasinninneq aallaavigalugu allatut isummersinnaaneq ammasariaqaraluarmat.

Taamatut oqaaseqarlunga nalunaarutigissavara, Hr. Formand oqaaseqaqqinnaveersaassagama.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.

Enos Lyberth, Siumut.

Ja, qujanaq.

Siullermik Per Berthesenip soorunami siunnersuutaa tamatsinnut assorsuaq soqutiginaraluar-poq. Kisianni isumaqarpunga ilaannakorpallaamik siunnersuuteqartoq.

Neriuutigissavara ukiamut pingaartumillu uagut qinigaarlaat aammalu aatsaannguummat qineqqusaartugut, tamakkorpassuit apeqqutit qineqqusaarutigineqarput. Suli qaratsatsinniip-put. Taamattumik ukiamut naatsorsuutigineqassaaq tamakkuninnga suliniuteqarnissarput. Aammalu qujassuteqarfissavagut Naalakkersuisut aamma aaqqissutissamik arlaatigut ujartu-immata aamma taanna Siumumi pinngitsoorata aamma eqqartussaqqaarparput.

Kisianni aamma taamaakkaluartoq angalaniarluni tassami uagut eqqarleriit angalatuugatta, paasisartagara aamma ajuusaarnartutut eqqaasinnaasara tassaavoq, ilaanni billetsinik innimin-niilluni oqartoqartarpoq billetsit nungoreerput. Kisianni nalaatsortumik ikigaanni timmisartu-mut umiarsuarmulluunniit aamakku inissarpassuit.

Taamatut aamma immaqa aaqqissuussinerliorneq ilaatigut pissutaasimassanerpa? Tamakku aamma isumaqarpunga aamma Naalakkersuinikkut eqeersimaarfigineqartariaqartut.

Kisianni soorunami aamma Spania Kalaallit Nunaannut assersuunneqarsinnaanngilaq. Utoqqaq silarluttoq timmisartup mittarfiliarsinnaanngilaq 1 tiimi sinnerlugu utaqqillunilu.  Taamaattumik aamma taanna isumaqarpunga allaanerusoq.

Taamaattumik neriuutigissavara tamakkiinerusumik aamma utoqqaat kikkulluunniit eqqarsaa-tigalugit, Naalakkersuisut pilersaarusiussasut, taannalu ukiamut qularnanngitsumik aamma eqqartoqqikkumaarparput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Oqaaseqartussat tulliuttut marluk pingajussaaniileramik naatsumik oqaaseqassapput.

Kalistat Lund, Siumut.

Kalistat Lund, Siumut.

Tassa paatsuuisimasutut siunnersuummut taaneqaratta, taamaannginnera oqaatigissavara.

Tassa siunnersuut atuaqqissaareerlugu taamatut paasivarput, aamma Perip nassuiaaneratut. Taamaammat-una taanna aallaavigalugu tapersersorneqarsinnaanngitsut nalileripput. Aamma Perip imaluunniit isumaqataasalu nammineerlutik angalatitseqatigiiffiit ornillugit aperisuugu-nikkit, una siunnersuut qanoq isumaqarfigiviuk ilissi ukiuni 50-ini misilittagarsi aallaavigalu-gu.

Oqassagaluarput atorsinnaanngilaq. Tapigititat allerujussuassapput aamma erngiinnaq akilii-sinnaajunnaassaagut. Tassa ilumoortoq taamatut siunnersuiinnassagussi missulaarisiuk, taavalu attaveqarfigalugit tamakkua tamakkuninnga suliallit.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Naatsumik.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa Demokraatit tunngavigigunaraluarpaat inuit tamat oqartussaaqataanerat ataqqissallugu ataqqillugulu.

Isumaqarpunga uani taamatut aalajangeeqqusiniarneq Demokraatit siunertaannut naapertuu-tinngitsoq.

Uanga siunnersuummut paatsuunngilluinnarpunga. Isumaqarpungalu siunnersuut Naalakker-suisullu akissuteqaataat ataatsimut qiviaraanni, taava siunnersuuteqartoq paatsoorsimavoq nammineerluni. Pissutigalugu kingunissai takorloorsimanagillu nalilersorluarsimannginna-migit. Taamaattumik paatsuuineraanera taanna inuttaanut utertiinnartariaqarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Tassa oqaatiginnarniarlugu Enos Lyberthip eqqissisaannarniarlugu soorunami Demokraatinin-ngaanniit paasisinnaavara utoqqaat mittarfiliarniarlutik pisuusutut. Kisianni tassa billetsit akiinik sipaarniarluni taamaalisartunik. Taanna aamma siunnersuut maliinnarussiuk anguneqarsinnaagaluarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Angallannermut Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa naggataarutigalugu isumaqarpunga erseqqissaaqqilaartariaqarlunga annikitsunnguuga-luamik.

Siullermik oqaatigissavara, tassa siunnersuuteqartup siunnersuutaa ataatsimilluunniit aamma Naalakkersuisuniit paasinerlunnginnatsigu, aamma ilaana nalilersuinissat pisariaqartut oqaati-gereerparput.

Kisianni erseqqissaassutiginiagara aajuna, aamma akissuteqaatitsinni eqqaanngisarput, kisianni aamma pingaaruteqarpoq uunga tunngatillugu massakkut oqallinnerup sangujartuaar-neranut tunngatillugu ajoqutaasinnaasut ajunngequtaasinnaasullu eqqartorneranni.

Ullumikkut nunatsinni angallannermi silaannakkut angallannermi, agguaqatigiisitsinermi Kalaalit Nunaat tamakkerlugu, timmisartuni inissat affaannaat innuttaasut atorpaat, affaannaat issiaviit affaannaat agguaqatigiisitsinermi. Soorunami piffiit ilaanni ulikkaartarpoq aamma inissaaruttoqartarpoq, minnerunngitsumik Kangerlussuarmiit Nuup tungaanut, aamma Kangerlussuarmiit Ilulissat tungaannut.

Kisianni agguaqatigiisillugu ukiumut inissat affaannaat atorpagut. Taamaattumik taanna aallaavigalugu eqqarsassagutta una siunnersuut taamaatsillugu, inatsisartut oqassappata Naalakkersuisut peqqullugit aalajangiillutik, taamaaliorniaritsi Air Greenlandimullu isumaqa-tigiinniarlusi.

Soorunami uagut taamaaliussaagut. Taamaattoqassappat taava naatsorsuutigisinnaavarput inissat affaannaat inoqartarmata, taava inupparujorujussuit aallarfissat mittarfeqarfinni utaqqisassasut silataa tungaani, akikitsunik billetsinik pisiniullutik.

Tamakkuusinnaapput taamaattumik aaqqissuussinerit nalilersorluaqqissaartariaqarput nunatsinni, aamma isumaqarpunga ilumoortoq Spaniamut assersuutissalluta uani ajornaku-soorpoq. Pissutsit taqqavani inuttoorsuarni pissutsit allaanerujussuupput, uagut nunatsinni pissutsit allaanerusut.

Kisianni Naalakkersuisunut oqaatigereerparput piumassuseqarluta aaqqiissutaasinnaasunik akikillisaataasinnaasunik ujartuinissamut, aammalu tamakku pillugit angallatseqatigiiffiit Air Greenlandikkut ilaallu ilanngullugit aamma oqaloqatigiumaarpagut, aamma oqaloqatiinnerit aallartereerput.

Naggaterpiaatigut erseqqissaatigeqqissavara, aamma siusinnerusukkut eqqaatsiareernikuusara tassa, angallanneq pillugu ukiamut Naalakkersuisut nassuiaammik saqqummiisussaavugut. Neriuppugullu tassani aamma angallannermi akit ilanngullugit aamma oqallisigineqarumaar-tut.

Kisianni tamanna utaqqinagu qanoq iliorsinnaanerput atagu takulaartigu, imaassinnaavoq aamma angusaqarfigisinnaagipput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Sulittaasuat, Siumut.

Palle Christiansen, naamik?

Taava tassa oqallinneq tassunga killeqarpoq. Ataasiinnaq isumaqatigiissutigineqarallarpoq, angallanneq akisuallaaqaaq. Aammalu Naalakkersuisut oqaaseqarput ukiamut saqqummiussi-neq utaqqinagu, Naalakkersuisut suliassaq tamanna misissuiffiginiarlugu, ullumikkut kaammattuutit tunngavigalugit suliassat ingerlateqqissagaat.

Tassa angallanneq akisuallaaqaaq Kalaallit Nunaanni, taanna maannakkut taamaalillugu tassunga killiffeqarallarpoq.

Taava qinnutigissavara tassuugu unissasugut. Taavalu tulliuttut sisamanngorpat ullormut oqaluuserisassanut ilanngukkumaarigut. Neriuppunga taanna akerlerineqassanngitsoq.

Aap akuerineqarpoq.

Ataatsimiinneq taamaalilluni naammassivoq.

Aamma oqaatigissavara tassa maannakkut Sikkerhedsrådemi ataatsimiineq naammassisima-voq FN-imi. Aatsaannguaq nalunaarutigineqarpoq, præsidenti oqalugiassaaq unnugu ataatsinut. Diplomatit angerlaqqusaapput Irakkiminngaanniit allaat Kinap aamma nammineq sulisuni angerlartissimavai, taamaalillunilu misissuineq tamaanga killeqarmat angerlaqqusaasumik, tassa imaappoq maannakkut silarsuaq eqqissiunnaartoq unnussiorfigis-sagunarparput, ataatsinut unnuaru tassa præsidenti Amerikami oqalugiassaaq.