04FM/01.25.01-10 Atomi atorlugu sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat pillugu Ilassutitut Isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaanut... (Naalakkersuisut siulittaasuat)

Energistyrelsen

 

Notat 10. april 2003

J.nr. 204-0110

/bak

 

 

 

Resumé vedrørende ratifikation af Tillægsprotokol til Traktat om ikke-spredning af kernevåben

 

 

Baggrund for ratifikationen

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har forestået udarbejdelsen af en Tillægsprotokol til Overenskomsten af 1971 mellem EU-landene, Det Europæiske Atomenergifællesskab og IAEA, som Danmark tiltrådte i 1973, om implementering af artikel III, stk. 1 og 4, om safeguards (sikkerhedskontrol af nukleart materiale) i Traktaten om ikke-spredning af kernevåben.

Tillægsprotokollen supplerer og opdaterer Overenskomstens bestemmelser vedrørende kontrol af den fredelige udnyttelse af nukleare materialer.

Rådet har den 8. juni 1998 godkendt Kommissions indgåelse ¿ på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne ¿ af Tillægsprotokollen.

EU ønsker at ratificere Tillægsprotokollen samlet, når den er tiltrådt af alle medlemsstaterne. Ud over Danmark mangler kun Irland, Italien og Frankrig at tiltræde Tillægsprotokollen. Det tilstræbes, at den samlede ratifikation finder sted i september 2003. Det indebærer, at der må tages et forbehold for Grønland, indtil en udtalelse fra Grønland foreligger.

Tillægsprotokollens indhold

Tillægsprotokollen er struktureret anderledes, og kravene om oplysninger er noget mere detaljerede end i Overenskomsten af 1971, men indholdsmæssigt lægger Tillægsprotokollen sig tæt op ad Overenskomsten. I begge regelsæt er det staternes opgave at identificere atomare anlæg og at sikre adgang hertil. Dette sker i praksis via bestemmelser i de tilladelser, som ejere af nukleare anlæg skal have.

Det nye i Tillægsprotokollen er, at IAEA herudover vil have ret til på egen hånd at identificere mulige ikke-registrerede atomare anlæg, samt at staterne så vidt muligt skal give IAEA adgang til at kunne tage lokalitetsbestemte miljøprøver på lokaliteter, som IAEA i denne forbindelse udpeger. Formålet hermed er, at IAEA skal kunne afgøre, om der foregår uanmeldte nukleare aktiviteter på de pågældende lokaliteter. Såfremt staterne ikke kan sikre adgang til sådanne lokaliteter, skal de gøre alt, hvad der står i deres magt, for straks at efterkomme IAEA¿s krav på tilgrænsende lokaliteter eller ved hjælp af andre midler.

For Grønland indebærer Tillægsprotokollen i forhold til Overenskomsten af 1971, at IAEA¿s inspektører vil få en øget mulighed for at inspicere lokaliteter i Grønland.

Grundlaget for ratifikationen

Gældende lov er Lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg (atomanlæg), hvori § 8 omhandler kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleare anlæg m.v.

Gældende bekendtgørelse er Bekendtgørelse nr. 315 af 27. juni 1972 om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleare materialer, udstedt i medfør af lovens § 8 og § 38 (om straf).

Det er Energistyrelsens vurdering, på baggrund af drøftelser med Justitsministeriets lovafdeling, at hjemmelen i lovens § 8 er tilstrækkelig til også at dække de styrkede bestemmelser om safeguards i Tillægsprotokollen, og at bekendtgørelsen tilsvarende er tilstrækkelig som grundlag for administration af den styrkede kontrol.

I Danmark forventes Tillægsprotokollen ikke at medføre ændringer i de gældende rutiner for kontrol med nukleart materiale.

Tillægsprotokollen har ingen statsfinancielle konsekvenser.

Dette indebærer alt i alt, at inddragelse af Folketinget ikke er påkrævet for ratifikation af Tillægsprotokollen, men at ratifikationen vil kunne ske ved en regeringsbeslutning herom.

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland er omfattet af den danske lovgivning på området. I forbindelse med behandlingen af Tillægsprotokollen er denne blevet forelagt hjemmestyremyndighederne til udtalelse.

Færøerne har med brev af 23. januar 2003 fra Lagmandens kontor meddelt, at man er enig i, at Tillægsprotokollen sættes i værk for Færøerne.

Energistyrelsen

 

 

10. april 2003

Allakkiaq J.nr.204-0110

/bak

 

 

 

 

 

Sakkussiat atomitortut siaruarterneqannginnissaat pillugu Isumaqatigiissut-mut Ilassutip atortussanngortinneqarnissaa pillugu imaqarniliaq naalisagaq.

 

 

Atortussanngortitsinerup tunuliaqutaa

Det Internalionale Atomenergiagentur (IAEA) suliarinnittuusimavoq Isumaqati-

giissummut Ilassut-p Isumaqatigiissut 1971-meersup suliarinerani, nunat EU-

miittut, Det Europæiske Atomenergifællesskab aamma IAEA- akornanni, 1973-

mi Danmarkip akuersaarsimasaa, Artikel III, stk.1 aamma 4-p piviusunngortin-

nissaanut, safeguards (atomep nukinganik atortussiat nakkutigineqarnerisa isu-

mannaallisaavigineqarneri), sakkussiat atometortut siaruarterneqannginnissaat

pillugu Isumataqatigiissut-miittut.

Isumaqatigiissummut Ilassutip, Isumaqatigiissummi aalajangersakkat atomep

nukinga atorlugu atortussiat eqqissinermut tunngasuni atorneqarnerisa nakku-

tigineqarnerinut tunngasut amerleriartippaai naleqquttunngorsarlugillu.

Siunnersuisoqatigiit 8. juni 1998 akuerisimavaa, Ataatsimiititaliap, Det Europæ-

Iske Atomenergifællesskab sinnerlugu, Isumaqatigiissummut Ilassut-mut akuer-

silluni ilanngunnera.

EU-p kissaatigaa Isumatigiissummut Ilassut ataatsimoortillugu atortussanngor-

tinneqassasoq, naalagaaffit ilaasortaasut tamarmik akuerereerpassuk. Danmark-p

saniatigut taamaallaat Irland, Italien aamma Frankrig Isumaqatigiissutip Ilas-

sutaa akuerisimanngilaat. Anguniarneqarpoq tamakkiisumik atortussanngortis-

sineq september 2003-mi pissasoq. Tamatumap kingunerissavaa Kalaallit Nuna-

anut tunngatillugu akuersigallartoqassasoq Kalaallit Nunaaniit oqaaseqaatip ti-

guneqarnissaata tungaanut.

Isumaqatigiissut-mut Ilassut-p imarisaa

Isumaqatigiissummut Ilassut allatut ilusilersugaavoq aamma paasissutissanut

piumasarineqartut nassuiarluagaanerupput Isunaqatigiissut 1971-meersumin-

ngarnit taamaattorli Isumaqatigiissummut Ilassut imarisamigut Isumaqatigiis-

summut assigusuuvoq. Maleruagassani marluusuni pineqarpoq naalagaaffiit

suliassarigaat sulliviit atometortut paasiniassallugit sumiiffississallugillu taak-

kununngalu isersinnaaneq qularnaassallugu. Tamanna naliginnaasumik pisar-

poq aalajangersakkani sakkussianik atometortunik pigisaqartut akuersissutaan-

ni aalajangersakkani.

Isumaqatigiissummut Ilassummi nutaaq tassaavoq, IAEA taaku saniatigut nam-

mineerluni piginnaatitaassasoq, sulliviit atometortut nalunaarsorneqarsimanngit-

sut sumiiffissisallugit aammalu naalagaaffiit IAEA piisinnaatissagaat sumiiffinni

aalajangersimasuni avatangiisini pisiliutissanik tigusisinnaanermut aammalu IAEA

namminerrluni sumiifinnik toqqaasinnaassasoq. Taamaaliornerup siunerta-

raa IAEA aalajangersinnaassagaa sumiiffinni pineqartuni nalunaarutigineqarsi-

manngitsunik atometortunik ingerlatsisoqarnersoq. Naalagaaffiit sumiiffinnut

taamaattunut isersinnaatitsinngippata, sapinngisartik tamaat aammalu oqaasis-

saqarnertik naapertorlugu IAEA-p sumiiffinnut tikinneqarsinnaasunut piumasaai

naammassiniarneqassapput imaluunniit sakkugineqarsinnaasut allat atorlugit.

Kalaallit Nunaanut tunngatillugu Isumaqatigiissummut Ilassut kinguneqassaaq

Isumaqatigiissut-mut 1971-meersumut sanilliullugu, IAEA-p nakkutilliisui anne-

rusumik periarfissaqalissapput sumiiffiit Kalaallit Nunaaniittut misissuiffiginissa-

annut.

Atortussanngortitsinerup tunngavii

Inatsit attuutoq tassaavoq Inatsit nr. 170 16.maj 1962-meersoq sullivinnut ato-

metortunut tunngasoq (atomanlæg) § 8-li imaqarluni sulliviit atometortut eqqi-

sinissamut tunngasuni atortunik nakkutiginninnermut tunngasoq.

Nalunaarut atortoq tassaavoq Nalunaarut nr. 315 27. juni 1972-meersoq eqqissi-

nermut tunngasuni atortut atometortut atorneqartarnerinut tunngasoq, pilersin-

neqarsimasorlu inatsimmi § 8 aamma § 38 (pillaasarneq) tunngavigalugu.

Energistyrelsip nalilerpaa, Justitsministerieqarfiup inatsisinut immikkoortoqarfia

oqaloqatigisareerlugu, inatsisip § 8-ata atorneqarsinnaanera naammattoq, ilan-

ngutissallugit aalajangersakkat sakkortusisat, atortut atometortut nakkutigine-

qarnerinut tunngasut Isumaqatigiissummut Ilassummiittuni, aammalu nalunaa-

rut peqatigalugu naammattoq tunngaviussalluni nakkutilliinerup sakkortusisap

atortinneqarnissaanut.

Danmarkimi naatsorsuutigineqanngilaq Isumaqatigiissummut Ilassut kingune-

qassasoq atortuutit atometortut nakkutigineqarnerini ileqqut allanngortinneqar-

nerannik.

Isumaqatigiissummut Ilassut naalagaaffiup aningaasaqarneranut sunniuteqas-

sanngilaq.

Tamanna ataatsimut isigalugu imaappoq Isumaqatigiissummut Ilassutip atortus-

sanngortinnissaani Folketingi akuliuttinneqartariaqanngitsoq kisiannili atortus-

sanngortitsineq pisinnaasoq naalakkersuisut tamatumunnga akuersinerisigut.

Savalimmiut aamma Kalaallit Nunaat

Savalimmiut aamma Kalaallit Nunaat qallunaat pineqartumut inatsisaannut ila-

apput.Isumaqatigiissummut Ilassutip suliarineranut atatillugu tamanna nammi-

nersornerullutik oqartussanut oqaaseqarfigeqqullugu saqqummiunneqarsimavoq.

Savalimmiut allakkatigut 23. januar 2003-meersutigut, Lagmand-p allaffianeer-

sukkut nalunaaruteqarsimapput isumaqatigineqartoq Isumaqatigiissummut Ilas-

sut Savalimmiunut atortussanngortinneqassasoq.