Samling

KONVENTION af 10. oktober 1980

om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng

De høje kontraherende parter, der

erindrer om, at enhver stat er forpligtet til, i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt, i deres internationale forhold at afholde sig fra trussel om eller anvendelse af magt mod en anden stats suverænitet, territoriale ukrænkelighed eller politiske uafhængighed eller på en hvilken som helst anden måde, som er uforenelig med De forenede Nationers formål;

endvidere erindrer om det almindelige princip om beskyttelse af civilbefolkningen imod følgerne af fjendtligheder;

går ud fra det folkeretlige princip, at retten for de stridende parter i en væbnet konflikt til at vælge metoder og midler i krigsførelsen ikke er ubegrænset, og fra princippet om forbud mod anvendelse i væbnede konflikter af våben, projektiler samt materiel til og metoder i krigsførelse af en art, som forårsager overflødig skade eller unødige lidelser;

desuden erindrer om, at det er forbudt at benytte metoder eller midler i krigsførelsen, som tilsigter eller som må forventes at forårsage udbredt, langvarig og alvorlig skade på det naturlige miljø;

bekræfter deres faste beslutning om, at i alle tilfælde, som ikke falder ind under denne konvention og de til den knyttede protokoller eller under andre internationale aftaler, skal civilbefolkningen og kombattanterne til enhver tid forblive under den beskyttelse og autoritet, som følger af folkerettens grundsætninger, således som disse fremgår af almindeligt anerkendte sædvaneregler, af principperne om menneskelighed samt af den offentlige samvittigheds bud;

nærer ønske om at bidrage til international afspænding, til standsning af våbenkapløbet og til skabelsen af tillid mellem staterne og derigennem til virkeliggørelsen af alle folkeslags stræben efter at leve i fred;

anerkender vigtigheden af at fortsætte enhver bestræbelse, som kan bidrage til fremskridt i retning af almindelig og fuldstændig nedrustning under nøje og effektiv international kontrol;

bekræfter behovet for at fortsætte kodifikationen og den fremadskridende udvikling af de folkeretlige regler gældende under væbnet konflikt;

ønsker at forbyde eller yderligere begrænse anvendelsen af visse konventionelle våben, og som mener, at de positive resultater, der er opnået på dette område, kan lette de centrale nedrustningsdrøftelser om standsning af fremstillingen, oplagringen og spredningen af sådanne våben;

understreger ønskeligheden af, at alle stater bliver deltagere i denne konvention og de til den knyttede protokoller, særlig de militært betydende stater;

tager i betragtning, at De forenede Nationers generalforsamling og De forenede Nationers nedrustningskommission kan træffe beslutning om at undersøge spørgsmålet om en mulig udvidelse af anvendelsesområdet for de forbud og begrænsninger, som er indeholdt i denne konvention og de til den knyttede protokoller;

endvidere tager i betragtning, at nedrustningsudvalget kan træffe beslutning om at undersøge spørgsmålet om vedtagelse af yderligere foranstaltninger for at forbyde eller begrænse anvendelsen af visse konventionelle våben;

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne konvention og de til den knyttede protokoller skal finde anvendelse i de situationer, som er beskrevet i den fælles artikel 2 i Geneve-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre, herunder enhver situation som beskrevet i artikel 1, stk. 4, i tillægsprotokol I til disse konventioner.

Ændret artikel 1 1

Anvendelsesområde

1. Denne konvention og de til den knyttede protokoller skal finde anvendelse i de situationer, som er beskrevet i den fælles artikel 2 i Geneve-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre, herunder enhver situation som beskrevet i artikel 1, stk. 4, i tillægsprotokol I til disse konventioner.

2. Denne protokol og de til den knyttede protokoller skal, foruden i situationer hvortil der refereres i stk. 1, ligeledes finde anvendelse i situationer, hvortil der refereres i den fælles artikel 3 i Geneve-konventionerne af 12. august 1949. Denne konvention og de til den knyttede protokoller skal ikke finde anvendelse i tilfælde af indre uroligheder og spændte situationer, som f.eks. optøjer, enkeltstående og sporadiske voldshandlinger og andre handlinger af tilsvarende art, som ikke er væbnede konflikter.

3. I tilfælde hvor væbnede konflikter, som ikke er af international karakter, finder sted på en af de høje kontraherende parters territorium, er hver af konfliktens parter forpligtet til at anvende de i denne konvention og de til den knyttede protokoller indeholdte forbud og begrænsninger.

4. Intet i denne konvention eller de til den knyttede protokoller skal kunne påberåbes med det formål at påvirke en stats suverænitet eller regeringens ansvar for med alle lovlige midler at opretholde eller genindføre lov og orden i staten eller at forsvare statens nationale enhed og territoriale ukrænkelighed.

5. Intet i denne konvention eller de til den knyttede protokoller skal kunne påberåbes som retfærdiggørelse for direkte eller indirekte indgriben, uanset årsag, i den væbnede konflikt eller i den høje kontraherende parts indre eller ydre anliggender, på hvis territorium den omhandlede konflikt finder sted.

6. Anvendelsen af de i denne konvention og de til den knyttede protokoller indeholdte bestemmelser på en konflikts parter, som ikke er høje kontraherende parter, der har accepteret denne konvention eller de til den knyttede protokoller, ændrer ikke deres juridiske status eller et omstridt områdes juridiske status, hverken udtrykkeligt eller underforstået.

7. Bestemmelserne i stk. 2-6 er uden præjudice for tillægsprotokoller vedtaget efter 1. januar 2002, som måtte fastlægge, udelukke eller ændre deres anvendelsesområde i forhold til denne artikel."

Artikel 2

Forholdet til andre internationale aftaler

Intet i denne konvention eller de til den knyttede protokoller må fortolkes som en indskrænkning i andre forpligtelser, som påhviler de høje kontraherende parter i medfør af den humanitære folkeret gældende under væbnet konflikt.

Artikel 3

Undertegnelse

Denne konvention skal være åben for undertegnelse af alle stater i De forenede Nationers hovedsæde i New York i en tolv måneders periode fra den 10. april 1981.

Artikel 4

Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

1. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes af signatarerne. Enhver stat, som ikke har undertegnet denne konvention, kan tiltræde den.

2. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos depositaren.

3. Det er valgfrit for hver stat at give udtryk for samtykke til at være bundet af nogen af de til konventionen knyttede protokoller, forudsat at vedkommende stat på tidspunktet for deponeringen af sit instrument om ratifikation, accept eller godkendelse af konventionen eller for tiltrædelsen heraf notificerer depositaren om sit samtykke til at være bundet af to eller flere af disse protokoller.

4. En stat kan til enhver tid efter deponeringen af sit instrument om ratifikation, accept eller godkendelse af denne konvention eller om tiltrædelse heraf notificere depositaren om sit samtykke til at være bundet af en hvilken som helst af de tilknyttede protokoller, som staten ikke allerede er bundet af.

5. En hvilken som helst protokol, som en høj kontraherende part er bundet af, skal for denne part udgøre en integreret del af denne konvention.

Artikel 5

Ikrafttræden

1. Denne konvention skal træde i kraft seks måneder efter deponeringen af det tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For enhver stat, som deponerer sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument efter deponeringen af det tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, skal denne konvention træde i kraft seks måneder efter at den pågældende stat har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

3. Hver af de til denne konvention knyttede protokoller skal træde i kraft seks måneder efter at tyve stater har notificeret deres samtykke til at være bundet af den i overensstemmelse med art. 4, stk. 3 eller 4, i denne konvention.

4. For enhver stat, som notificerer sit samtykke til at være bundet af en til denne konvention knyttet protokol, efter at tyve stater har notificeret deres samtykke til at være bundet af den, skal protokollen træde i kraft seks måneder efter at den pågældende stat har notificeret sit samtykke til at være bundet deraf.

Artikel 6

Udbredelse af oplysning

De høje kontraherende parter forpligter sig til i fredstid såvel som under væbnet konflikt i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til denne konvention og de til den knyttede protokoller, som parterne er bundet af, i deres respektive lande og i særdeleshed til at lade studiet deraf indgå i deres militære instruktionsprogrammer, således at disse dokumenter bliver kendt af deres væbnede styrker.

Artikel 7

Traktatretlige forbindelser ved denne konventions ikrafttræden

1. Når en af parterne i en konflikt ikke er bundet af en tilknyttet protokol, skal de parter, som er bundet af denne konvention og den pågældende protokol, forblive bundet deraf i deres indbyrdes forhold.

2. Enhver høj kontraherende part skal, i enhver situation forudset i artikel 1, være bundet af denne konvention og en hvilken som helst dertil knyttet protokol, som er i kraft for parten, i forhold til enhver stat, som ikke er deltager i denne konvention eller bundet af den pågældende tilknyttede protokol, hvis sidstnævnte anerkender og anvender denne konvention eller den pågældende protokol og notificerer depositaren herom.

3. Depositaren skal straks give meddelelse til de berørte høje kontraherende parter om enhver notifikation, som modtages i medfør af denne artikels stk. 2.

4. Denne konvention og de til den knyttede protokoller, som en høj kontraherende part er bundet af, skal finde anvendelse med hensyn til en væbnet konflikt imod denne høje kontraherende part af den karakter, som er nævnt i artikel 1, stk. 4, i tillægsprotokol I til Geneve-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre:

a) når den høje kontraherende part også er deltager i tillægsprotokol I og en myndighed nævnt i den pågældende protokols art. 96, stk. 3, har forpligtet sig til at anvende Geneve-konventionerne og tillægsprotokol I i overensstemmelse med den nævnte protokols art. 96, stk. 3, og forpligter sig til at anvende denne konvention og de pågældende tilknyttede protokoller i forhold til denne konflikt, eller

b) når den høje kontraherende part ikke er deltager i tillægsprotokol og en myndighed af den karakter, som er nævnt ovenfor under a), anerkender kender og anvender påbudene i Geneve-konventionerne og i denne konvention og de respektive tilknyttede protokoller i forhold til denne konflikt. En sådan anerkendelse og anvendelse skal have følgende virkning med hensyn til konflikten:

(i) Geneve-konventionerne og denne konvention samt de til den knyttede respektive protokoller træder med øjeblikkelig virkning i kraft for parterne i konflikten;

(ii) den pågældende myndighed erhverver de samme rettigheder og forpligtelser, som er erhvervet af en høj kontraherende part, som er deltager i Geneve-konventionerne, denne konvention og de til den knyttede respektive protokoller og

(iii) Geneve-konventionerne, denne konvention og de til den knyttede respektive protokoller er i lige grad bindende for alle parter i konflikten.

Den høje kontraherende part og myndigheden kan også aftale at anerkende og anvende, på grundlag af gensidighed, påbudene i tillægsprotokol I til Geneve-konventionerne.

Artikel 8

Gennemgang og ændringer

1. a) Enhver høj kontraherende part kan når som helst efter ikrafttrædelsen af denne konvention stille ændringsforslag til konventionen eller en til den knyttet protokol, som parten er bundet af. Ethvert ændringsforslag skal fremsendes til depositaren, som skal notificere alle de høje kontraherende parter om forslaget og indhente deres bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt en konference bør sammenkaldes for at tage stilling til forslaget. Hvis et flertal, som ikke må udgøre mindre end atten af de høje kontraherende parter, er enige herom, skal depositaren straks sammenkalde en konference, hvortil alle høje kontraherende parter skal indbydes. Stater, som ikke er deltagere i denne konvention, skal indbydes til konferencen som observatører.

b) En sådan konference kan aftale ændringer, som skal vedtages og træde i kraft på samme måde som denne konvention og de til den knyttede protokoller, dog således at ændringer til konventionen kun kan vedtages af de høje kontraherende parter og at ændringer til en specifik tilknyttet protokol kun kan vedtages af de høje kontraherende parter, som er bundet af den pågældende protokol.

2. a) Enhver høj kontraherende part kan når som helst efter ikrafttrædelsen af denne konvention stille forslag om yderligere protokoller vedrørende andre kategorier af konventionelle våben, som ikke er omfattet af de eksisterende tilknyttede protokoller. Ethvert sådant forslag om en yderligere protokol skal fremsendes til depositaren, som skal notificere alle de høje kontraherende parter om forslaget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 a). Hvis et flertal, som ikke må udgøre mindre end atten af de høje kontraherende parter, er enige herom, skal depositaren straks sammenkalde en konference, hvortil alle stater skal indbydes.

b) En sådan konference kan, med fuld deltagelse af alle stater repræsenteret på konferencen, aftale yderligere protokoller, som skal vedtages på samme måde som denne konvention, tilknyttes denne og træde i kraft som foreskrevet i denne konventions art. 5, stk. 3 og 4.

3. a) Hvis der efter et tidsrum af ti år efter ikrafttrædelsen af denne konvention ikke har været indkaldt nogen konference i medfør af denne artikels stk. 1 a) eller stk. 2 a), kan enhver høj kontraherende part anmode depositaren om at sammenkalde en konference, hvortil alle høje kontraherende parter skal indbydes, til gennemgang af denne konventions og de til den knyttede protokollers omfang og virkemåde og til behandling af ethvert forslag om ændringer af denne konvention eller de eksisterende protokoller. Stater, som ikke er deltagere i denne konvention, skal indbydes til konferencen som observatører. Konferencen kan aftale ændringer, som skal vedtages og træde i kraft i overensstemmelse med stk. 1 b) ovenfor.

b) På en sådan konference kan også behandles ethvert forslag om yderligere protokoller vedrørende andre kategorier af konventionelle våben, som ikke er omfattet af de eksisterende tilknyttede protokoller. Alle stater, som er repræsenteret på konferencen, kan deltage fuldt ud i sådanne forhandlinger. Enhver yderligere protokol skal vedtages på samme måde som denne konvention, tilknyttes denne og træde i kraft som foreskrevet i denne konventions art. 5, stk. 3 og 4.

c) En sådan konference kan overveje, om der bør træffes bestemmelse om indkaldelse af en yderligere konference efter anmodning fra en høj kontraherende part, såfremt der, efter et tilsvarende tidsrum som nævnt i denne artikels stk. 3 a), ikke har være indkaldt nogen konference i medfør af denne artikels stk. 1 a) eller stk. 2 a).

Artikel 9

Opsigelse

1. Enhver høj kontraherende part kan opsige denne konvention eller en hvilken som helst af de til den knyttede protokoller ved notifikation herom til depositaren.

2. Enhver sådan opsigelse skal først have virkning et år efter at depositaren har modtaget notifikationen om opsigelse. Hvis imidlertid ved udgangen af dette år den opsigende høje kontraherende part tager del i en af de situationer, som er nævnt i art. 1, skal parten fortsat være bundet af forpligtelserne efter denne konvention og de i betragtning kommende tilknyttede protokoller indtil ophøret af den væbnede konflikt eller besættelsen og i alle tilfælde indtil afslutningen af handlinger i forbindelse med den endelige frigivelse, hjemsendelse eller genanbringelse af personer, der er beskyttet af folkerettens regler gældende under væbnet konflikt, og i tilfælde, hvor en tilknyttet protokol indeholder bestemmelser om situationer, hvorunder fredsbevarende, overvågnings- eller lignende funktioner udføres af FN-styrker eller FN-mis sioner i det pågældende område, indtil afslutningen af disse funktioner.

3. Enhver opsigelse af denne konvention skal anses for også at gælde alle tilknyttede protokoller, som den opsigende høje kontraherende part er bundet af.

4. Enhver opsigelse skal kun have virkning for den opsigende høje kontraherende part.

5. Ingen opsigelse skal have indflydelse på de forpligtelser, der som følge af en væbnet konflikt allerede er pålagt en opsigende høj kontraherende part i medfør af denne konvention og de til den knyttede protokoller med hensyn til en hvilken som helst handling begået før denne opsigelse får virkning.

Artikel 10

Depositar

1. De forenede Nationers generalsekretær skal være depositar for denne konvention og de til den knyttede protokoller.

2. Ud over sine sædvanlige funktioner skal depositaren give meddelelse til alle stater om:

a) undertegnelser af denne konvention i medfør af art. 3;

b) deponering af instrumenter om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention i medfør af art. 4;

c) notifikationer om samtykke til at være bundet af tilknyttede protokoller i medfør af art. 4;

d) datoerne for ikrafttræden af denne konvention og af hver af de til den knyttede protokoller i medfør af art. 5 og

e) notifikationer om opsigelser modtaget i medfør af art. 9 og om den dato, på hvilken de får virkning.

Artikel 11

Autentiske tekster

Originalteksten til denne konvention med de til den knyttede protokoller, hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed, skal deponeres hos depositaren, som skal fremsende bekræftede kopier deraf til alle stater.

PROTOKOL I

vedrørende ikke-påviselige sprængstykker

Det er forbudt at anvende ethvert våben, hvis primære virkning er at skade ved sprængstykker, der ikke lader sig påvise i det menneskelige legeme ved hjælp af røntgenstråler.

PROTOKOL II

vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne protokol vedrører anvendelse på landjorden af miner, lureminer og andre mekanismer defineret i protokollen, herunder miner lagt for at afskære adgangen til strande og overgange over vandløb og floder, men gælder ikke anvendelse af søminer på havet eller i indre sejlbare farvande.

Artikel 2

Definitioner

I denne protokol betyder:

1. Mine' enhver ammunitionsgenstand anbragt under, på eller umiddelbart over jordoverfladen eller anden overflade og bestemt til at blive udløst eller eksplodere ved tilstedeværelse, nærhed eller berøring af en person eller et køretøj, og »fjernleveret mine« enhver således defineret mine udlagt ved udskydning med kanon, raket, morter eller tilsvarende våben eller nedkastet fra fly.

2. Luremine' enhver indretning, der er bestemt, konstrueret eller tilpasset til at dræbe eller såre, og som uventet udløses, når en person berører eller nærmer sig en tilsyneladende harmløs genstand eller udfører en tilsyneladende sikker handling.

3. Andre mekanismer' manuelt anbragte ammunitionsgenstande og mekanismer, der er bestemt til at dræbe, såre eller beskadige, og som udløses ved fjernstyring eller automatisk efter en vis tids forløb.

4. Militære mål' for så vidt angår genstande enhver genstand, som ved sin natur, beliggenhed, formål eller anvendelse yder et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de givne forhold vil udgøre en klar militær fordel.

5. Civile genstande' alle genstande, der ikke er militære mål som defineret i stk. 4.

6. Registrering' en fysisk, administrativ eller teknisk handling med det formål at indføre i officielle rapporter alle tilgængelige oplysninger, der kan lette lokaliseringen af minefelter, miner og lureminer.

Artikel 3

Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer

1. Denne artikel finder anvendelse på:

a) miner,

b) lureminer og

c) andre mekanismer.

2. Det er forbud under alle omstændigheder at benytte våben, på hvilke denne artikel finder anvendelse, mod civilbefolkningen som sådan eller mod enkelte civilpersoner, det være sig offensivt, defensivt eller som repressalier.

3. Den vilkårlige anvendelse af våben, på hvilke denne artikel finder anvendelse, er forbudt. Vilkårlig anvendelse er enhver placering af sådanne våben:

a) som ikke er placeret på eller rettet imod et militært mål eller

b) som benytter en fremgangsmåde eller fremføringsmidler, der ikke kan rettes mod et specifikt militært mål eller

c) som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv, skade på civile, ødelæggelse af civile genstande eller en kombination heraf, som betydeligt vil overstige den konkrete og direkte militære fordel, der var påregnet.

4. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal tages for at beskytte civile mod virkningerne af våben, på hvilke denne artikel finder anvendelse. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er sådanne foranstaltninger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når alle på det pågældende tidspunkt foreliggende omstændigheder, herunder humanitære og militære hensyn, tages i betragtning.

Artikel 4

Begrænsninger i anvendelsen af andre miner end fjernleverede miner, lureminer og andre mekanismer i befolkede områder

1. Denne artikel finder anvendelse på:

a) andre miner end fjernleverede miner,

b) lureminer og

c) andre mekanismer.

2. Det er forbudt at anvende våben, på hvilke denne artikel finder anvendelse, i enhver storby, købstad, landsby eller mod andet område, der rummer en tilsvarende koncentration af civile, i hvilke kamp mellem hærstyrker ikke finder sted eller synes umiddelbart forestående, medmindre de pågældende våben enten:

a) er placeret på eller i umiddelbar nærhed af et militært mål, som tilhører eller er under kontrol af en modstander, eller

b) der er taget forholdsregler til beskyttelse af civile mod deres virkninger, for eksempel ved opsætning af advarselsskilte, postering af vagter, udsendelse af advarsler eller opsætning af hegn.

Artikel 5

Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner

1. Anvendelse af fjernleverede miner er forbudt, medmindre sådanne miner alene anvendes inden for et område, som i sig selv er et militært mål, eller som rummer militære mål, og medmindre:

a) deres placering nøjagtigt kan registreres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1 a), eller

b) en effektiv neutraliseringsmekanisme anvendes på enhver sådan mine, d.v.s. en selvudløsende mekanisme, som er beregnet på at uskadeliggøre en mine eller få den til at destruere sig selv, når det forudses, at minen ikke længere tjener det militære formål, for hvilket den var udlagt, eller en fjernkontrolleret mekanisme anvendes, som er beregnet på at uskadeliggøre eller destruere en mine, når denne ikke længere tjener det militære formål, for hvilket den var udlagt.

2. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver levering eller nedkastning af fjernleverede miner, som kan berøre den civile befolkning, medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 6

Forbud mod anvendelse af visse lureminer

1. Uden præjudice for de folkeretlige regler gældende for væbnede konflikter med hensyn til forræderi og svig er det under alle omstændigheder forbudt at anvende:

a) enhver luremine i form af en tilsyneladende uskadelig, transportabel genstand, som er særlig bestemt eller konstrueret til at indeholde eksplosivt materiale og til at detonere, når den berøres, eller når nogen nærmer sig den, eller

b) lureminer, som på nogen måde er fæstnet til eller forbundet med:

(i) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker, -tegn eller -signaler:

(ii) syge, sårede eller døde personer;

(iii) begravelsessteder eller krematorier eller grave;

(iv) medicinske indretninger, medicinsk udstyr, medicinske forsyninger eller medicinske transportmidler;

(v) legetøj eller andre transportable genstande eller produkter, som specielt er beregnet på børns bespisning, helbred, hygiejne, beklædning eller uddannelse;

(vi) mad- eller drikkevarer;

(vii) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære etablissementer, militære lokaliteter eller militære forsyningsdepoter;

(viii) genstande, der klart er af religiøs art;

(ix) historiske monumenter, kunstværker eller helligsteder, som repræsenterer et folks kulturelle eller åndelige arv;

(x) dyr eller deres ådsler.

2. Det er forbudt under alle omstændigheder at anvende nogen form for lureminer, som er beregnet på at forårsage overflødig skade eller unødig lidelse.

Artikel 7

Registrering og offentliggørelse af placeringen af minefelter, miner og lureminer

1. Parterne i en konflikt skal registrere placeringen af:

a) alle forud planlagte minefelter, som de har udlagt, og

b) alle områder, i hvilke de har gjort omfattende og forud planlagt brug af lureminer.

2. Parterne skal bestræbe sig på at sikre registreringen af placeringen af alle andre minefelter, miner og lureminer, som de har udlagt eller bragt i stilling.

3. Alle sådanne registreringer skal opbevares af parterne, som,

a) umiddelbart efter ophør af aktive fjendtligheder skal:

(i) tage alle nødvendige og passende forholdsregler, herunder anvendelsen af sådanne registreringer, for at beskytte civile mod virkningerne af minefelter, miner og lureminer, og enten

(ii) i tilfælde, hvor ingen af parternes styrker er på modpartens territorium, stille til rådighed for hinanden og for FNs generalsekretær alle oplysninger i deres besiddelse vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer på modpartens territorium, eller

(iii) så snart den fulde tilbagetrækning af styrkerne fra modpartens territorium har fundet sted, stille til rådighed for modparten og for FNs generalsekretær alle oplysninger i deres besiddelse vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer på modpartens territorium,

b) når en FN-styrke eller -mission udfører funktioner i et hvilket som helst område, skal stille til rådighed for den i art. 8 nævnte myndighed sådanne oplysninger, som kræves efter denne artikel,

c) hvor det er muligt, gennem gensidig aftale skal sørge for frigivelse af oplysninger vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer, især i aftaler, der regulerer fjendtlighedernes ophør.

Artikel 8

Beskyttelse af FN-styrker og -missioner mod virkningerne af minefelter, miner og lureminer

1. Når en FN-styrke eller -mission udfører fred sbevarende funktioner, observation eller lignede funktioner i et område, skal enhver part i konflikten, såfremt det kræves af chefen for FN-styrken eller -missionen i det pågældende område, i muligt omfang:

a) fjerne eller uskadeliggøre alle miner eller lureminer i det pågældende område;

b) tage sådanne forholdsregler, som måtte være nødvendige for at beskytte styrken eller missionen mod virkningerne af minefelter, miner og lureminer, medens den udfører sine pligter, og

c) stille til rådighed for chefen for FN-styrken eller -missionen i området alle oplysninger i partens besiddelse vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer i det pågældende område.

2. Når en FN-undersøgelsesmission udfører funktioner i et område, skal enhver part i den pågældende konflikt sørge for beskyttelse af denne mission, undtagen hvor den på grund af en sådan missions størrelse ikke i tilstrækkeligt omfang er i stand til at yde sådan beskyttelse. I det tilfælde skal den stille de oplysninger, som er i dens besiddelse vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer i dette område, til rådighed for missionens chef.

Artikel 9

Internationalt samarbejde ved fjernelse af minefelter, miner og lureminer

Efter ophøret af aktive fjendtligheder skal parterne bestræbe sig på at opnå enighed, både med hinanden og, hvor det er hensigtsmæssigt, med andre stater og med internationale organisationer, om tilvejebringelse af oplysninger og teknisk og materielmæssig bistand - efter omstændighederne indbefattet fælles operationer - som er nødvendige for at fjerne eller på anden måde uskadeliggøre minefelter, miner og lureminer, der er bragt i stilling under konflikten.

TEKNISK BILAG

til protokol II vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer

Retningslinier for registrering

Når som helst pligten til at registrere placeringen af minefelter, miner og lureminer indtræder i henhold til protokollen, skal følgende retningslinier tages i betragtning:

1. Hvad angår forud planlagte minefelter og omfattende og forud planlagt brug af lureminer bør:

a) kort, skitser eller andre optegnelser udføres således, at udstrækningen af minefeltet eller området med lureminering angives, og

b) placeringen af minefeltet eller området med lureminering nærmere beskrives ved relation til et enkelt referencepunkts koordinater og ved den skønnede udstrækning af området indeholdende miner og lureminer set i relation til dette ene referencepunkt.

2. Hvad angår andre minefelter, miner og lureminer, som er udlagt eller bragt i stilling:

Så vidt muligt bør de i stk. 1 angivne relevante oplysninger optegnes med henblik på at muliggøre identifikation af de områder, som indeholder minefelter, miner og lureminer.

ÆNDRET PROTOKOL II

vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer (som ændret den 3. maj 1996)

ARTIKEL 1:

Protokollen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer (protokol II) tilknyttet konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller at ramme i flæng (»konventionen«) ændres hermed. Den ændrede protokoltekst har følgende ordlyd:

»Protokol om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer som ændret den 3. maj 1996

Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Denne protokol vedrører anvendelsen på landjorden af miner, lureminer og andre mekanismer, defineret i protokollen, herunder miner udlagt for at hindre adgang til strande og overgange over vandløb og floder, men gælder ikke anvendelsen af søminer på havet eller i indre sejlbare farvande.

2. Denne protokol skal, foruden i situationer hvortil der refereres i denne konventions artikel 1, finde anvendelse i situationer, hvortil der refereres i fælles artikel 3 i Genève-konventionerne af 12. august 1949. Denne protokol skal ikke finde anvendelse i tilfælde af indre uroligheder og spændte situationer, som f.eks. optøjer, enkeltstående og sporadiske voldshandlinger og andre handlinger af tilsvarende art, som ikke er væbnede konflikter.

3. I tilfælde hvor væbnede konflikter, som ikke er af international karakter, finder sted på en af de høje kontraherende parters territorium, er hver af konfliktens parter forpligtet til at anvende denne protokols forbud og begrænsninger.

4. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes med det formål at påvirke en stats suverænitet eller regeringens ansvar for med alle lovlige midler at opretholde eller genindføre lov og orden i staten eller at forsvare statens nationale enhed og territoriale ukrænkelighed.

5. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes som retfærdiggørelse for direkte eller indirekte indgriben, uanset årsag, i den væbnede konflikt eller i den høje kontraherende parts indre eller ydre anliggender, på hvis territorium den omhandlede konflikt finder sted.

6. Anvendelsen af denne protokols bestemmelser på en konflikts parter, som ikke er høje kontraherende parter, der har accepteret denne protokol, ændrer ikke deres juridiske status eller et omstridt områdes juridiske status, hverken udtrykkeligt eller underforstået.

Artikel 2

Definitioner

I denne protokol betyder:

1. »Mine« en sprængladning anbragt under, på eller nær jordoverfladen eller en anden overflade og bestemt til at eksplodere ved en persons eller et køretøjs tilstedeværelse, nærhed eller berøring.

2. »Fjernleveret mine« en mine, som ikke er direkte anbragt men leveret med artilleri, missil, raket, mortér eller tilsvarende midler eller nedkastet fra et luftfartøj. Miner leveret fra et landbaseret system på mindre end 500 meters afstand anses ikke for at være »fjernleverede«, forudsat at de anvendes i overensstemmelse med artikel 5 og andre relevante artikler i denne protokol.

3. »Personelmine« en mine, som primært er bestemt til at eksplodere ved en persons tilstedeværelse, nærhed eller berøring, og som vil ukampdygtiggøre, såre eller dræbe én eller flere personer.

4. »Luremine« er enhver indretning, som er bestemt, konstrueret eller tilpasset til at dræbe eller såre, og som uventet udløses, når en person berører eller nærmer sig en tilsyneladende harmløs genstand eller udfører en tilsyneladende sikker handling.

5. »Andre mekanismer« manuelt anbragte sprængladninger og mekanismer, herunder improviserede eksplosive mekanismer, som er bestemt til at dræbe, såre eller beskadige, og som udløses manuelt, ved fjernstyring eller automatisk efter en vis tids forløb.

6. »Militære mål« for så vidt angår genstande, enhver genstand, der ifølge sin art, placering, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise destruktion, erobring eller neutralisering under de givne forhold giver en klar militær fordel.

7. »Civile genstande« alle genstande, som ikke er militære mål, som defineret i denne artikels stk. 6.

8. »Minefelt« et afgrænset område, hvor miner er blevet udlagt, og »mineret område« et område, som er farligt på grund af tilstedeværelsen af miner. »Skin-minefelt« et minefrit område, som giver indtryk af at være et minefelt. Udtrykket »minefelt« omfatter også skinminefelter.

9. »Registrering« en fysisk, administrativ eller teknisk handling med det formål i officielle dokumenter at indføre alle tilgængelige oplysninger, der kan lette lokaliseringen af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer.

10. »Selvdestruerende mekanisme« en indbygget eller udvendigt anbragt automatisk virkende mekanisme, som sikrer destruktion af den sprængladning, som den er indbygget i eller anbragt på.

11. »Selvneutraliserende mekanisme« en indbygget automatisk virkende mekanisme, som gør den sprængladning, den er indbygget i, uvirksom.

12. »Selvdeaktiverende«, at en sprængladning automatisk gøres uvirksom ved hjælp af den uigenkaldelige opslidning af en komponent, f.eks. et batteri, som er af betydning for sprængladningens virke.

13. »Fjernstyring« kontrol på afstand.

14. »Mekanisme, der sikrer minen mod optagning« en mekanisme bestemt til at beskytte en mine, og som er en del af, forbundet med, fastgjort til eller anbragt under minen, og som udløses, hvis der gøres forsøg på at optage minen.

15. »Overførsel«, foruden den fysiske flytning af miner til eller fra nationalt territorium, overførsel af ejendomsret til og kontrol med minerne, men omfatter ikke overførslen af et territorium indeholdende udlagte miner.

Artikel 3

Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer

I. Denne artikel finder anvendelse på:

(a) miner;

(b) lureminer; og

(c) andre mekanismer.

2. Hver høj kontraherende part eller en part i en konflikt er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol ansvarlig for alle miner, lureminer og andre mekanismer anvendt af den pågældende og påtager sig at rydde, fjerne, destruere eller opretholde dem som angivet i denne protokols artikel 10.

3. Det er under alle omstændigheder forbudt at anvende miner, lureminer eller andre mekanismer, som er bestemt til eller af en sådan art, at de forårsager overflødig skade eller unødige lidelser.

4. Våben, som denne artikel finder anvendelse på, skal nøje opfylde de standarder og begrænsninger, der er opregnet i det tekniske bilag med hensyn til hver enkelt kategori.

5. Det er forbudt at anvende miner, lureminer og andre mekanismer, som er udstyret med en mekanisme eller indretning, der er særligt beregnet på at detonere sprængladninger som følge af magnetisk eller anden indirekte påvirkning, når almindeligt tilgængelige minesøgere anvendes i deres nærhed under normal brug.

6. Det er forbudt at anvende en selvdeaktiverende mine udstyret med en mekanisme, der sikrer minen mod optagning, og som er konstrueret på en sådan måde, at mekanismen, der sikrer minen mod optagning, er virksom, efter at minen er ophørt med at kunne virke som mine.

7. Det er under alle omstændigheder forbudt at rette våben omfattet af denne artikel mod civilbefolkningen i almindelighed eller mod civile enkeltpersoner eller civile genstande, hvad enten dette sker i angrebs- eller forsvarsøjemed eller som gengældelse.

8. Vilkårlig anvendelse af våben omfattet af denne artikel er forbudt. Vilkårlig anvendelse er enhver anbringelse af sådanne våben:

(a) som ikke er placeret på eller er rettet imod et militært mål. I tilfælde af tvivl om hvorvidt en genstand, som normalt anvendes til civile formål som f.eks. et sted, hvor gudsdyrkelse foregår, et hus eller anden bolig eller en skole, bruges med henblik på at yde et effektivt bidrag til en militær aktion, skal der bestå en formodning om, at den ikke anvendes i et sådant øjemed; eller

(b) som indebærer en fremføringsmåde eller et fremføringsmiddel, der ikke kan rettes mod et specifikt militært mål; eller

(c) som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv, civilpersoners tilskadekomst, skade på civile genstande, eller en kombination heraf, som i betydelig grad ville overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel.

9. En flerhed af klart adskilte og kendelige militære mål beliggende i en storby, by, landsby eller andet område, som rummer en tilsvarende koncentration af civilpersoner eller civile genstande, betragtes ikke som et enkelt militært mål.

10. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal træffes for at beskytte civilpersoner mod virkningerne af våben omfattet af denne artikel. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er sådanne foranstaltninger, som er praktisk mulige, når alle foreliggende omstændigheder på det pågældende tidspunkt, herunder humanitære og militære hensyn, tages i betragtning. Disse omstændigheder indbefatter, men er ikke begrænset til:

(a) miners virkning på kort og på langt sigt for den lokale civilbefolkning, så længe minefeltet består;

(b) mulige foranstaltninger til at beskytte civilpersoner (f.eks. indhegning, skilte, advarsler og overvågning);

(c) rådighed over og mulighed for at anvende alternativer; samt

(d) de militære behov på kort og på langt sigt for et minefelt.

11. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver udlægning af miner, lureminer og andre mekanismer, som kan berøre civilbefolkningen, medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 4

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer

Det er forbudt at anvende personelminer, som ikke er sporbare som angivet i det tekniske bilags stk. 2.

Artikel 5

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer, der ikke er fjernleverede

1. Denne artikel finder anvendelse på personelminer bortset fra fjernleverede miner.

2. Det er forbudt at anvende våben, omfattet af denne artikel, der ikke er i overensstemmelse med det tekniske bilags bestemmelser om selvdestruktion og selvdeaktivering, medmindre:

(a) sådanne våben er anbragt inden for et perimeterafmærket område, som overvåges af militært personel og er beskyttet af indhegning eller andre midler for at sikre, at civilpersoner effektivt holdes ude fra området. Afmærkningen skal være kendelig og varig og skal som minimum være synlig for en person, som skal til at begive sig ind på det perimeterafmærkede område; og

(b) der er foretaget rydning af sådanne våben, før området forlades, medmindre området er overgivet til styrker fra en anden stat, som accepterer ansvaret for opretholdelse af de beskyttelsesforanstaltninger, der kræves i henhold til denne artikel, samt for den efterfølgende rydning af de pågældende våben.

3. En part i en konflikt er kun fritaget for yderligere overholdelse af bestemmelserne i stk. 2, litra (a) og (b) i situationer, hvor en sådan overholdelse ikke er mulig på grund af fremtvunget tab af kontrol over området som et resultat af fjendtlig militær aktion, herunder situationer, hvor direkte fjendtlig militær aktion gør det umuligt at overholde bestemmelsen. Hvis den pågældende part genvinder kontrol over området, skal denne på ny overholde bestemmelserne i ovenstående stk. 2, litra (a) og (b).

4. Hvis en konfliktparts styrker vinder kontrol over et område, hvorpå er udlagt våben, omfattet af denne artikel, skal sådanne styrker i størst mulig udstrækning opretholde og om nødvendigt tilvejebringe de i denne artikel krævede beskyttelsesforanstaltninger, indtil våbnene er ryddet.

5. Alle gennemførlige forholdsregler skal træffes for at forhindre en uautoriseret fjernelse, ukendeliggørelse, destruktion eller skjul af hvilken som helst mekanisme, eller hvilket som helst system eller materiale anvendt for at markere perimeteren i et perimeterafmærket område.

6. Våben omfattet af denne artikel, som spreder fragmenter i en horisontal bue på mindre end 90°, og som er anbragt på eller over jordoverfladen, kan anvendes uden de forholdsregler, der er foreskrevet i denne artikels stk. 2, litra (a) i en periode på maksimalt 72 timer, hvis:

(a) de er placeret i umiddelbar nærhed af den militære enhed, som anbragte dem; og

(b) området overvåges af militært personel for at sikre, at civilpersoner effektivt holdes ude fra området.

Artikel 6

Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner

1. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner, medmindre de er registreret i overensstemmelse med det tekniske bilags stk. 1, litra (b).

2. Det er forbudt at anvende fjernleverede personelminer, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne om selvdestruktion og selvdeaktivering i det tekniske bilag.

3. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner med undtagelse af personelminer, medmindre de, i det omfang det er muligt, er udstyret med en effektiv selvdestruktions- eller selvneutraliseringsmekanisme og har en selvdeaktiverende reserveindretning, som er konstrueret således, at minen ikke længere vil kunne virke som mine, når minen ikke længere tjener det militære formål, der var grunden til, at den blev anbragt.

4. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver levering eller nedkastning af fjernleverede miner, som kan berøre civilbefolkningen, medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 7

Forbud mod anvendelse af lureminer og andre mekanismer

1. Uden præjudice for de folkeretlige regler gæld ende for væbnede konflikter med hensyn til forræderi og svig er det under alle omstændigheder forbudt at anvende lureminer og andre mekanismer, som på nogen måde er fæstnet til eller forbundet med:

(a) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker, -tegn eller -signaler;

(b) syge, sårede eller døde personer;

(c) begravelsessteder eller krematorier eller grave;

(d) installationer, udstyr, leverancer og transportmidler til medicinske formål;

(e) legetøj eller andre transportable genstande, som specielt er beregnet på børns bespisning, helbred, hygiejne, beklædning eller uddannelse;

(f) mad- eller drikkevarer;

(g) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære anlæg, militære lokaliteter eller militære forsyningsdepoter;

(h) genstande, der klart er af religiøs art;

(i) historiske monumenter, kunstværker eller steder for gudsdyrkelse, som repræsenterer et folks kulturelle eller åndelige arv; eller

(j) dyr eller ådsler.

2. Det er forbudt at anvende lureminer eller andre mekanismer i form af tilsyneladende uskadelige, transportable genstande, som er specielt bestemt og konstrueret til at indeholde eksplosivt materiale.

3. Uden præjudice for bestemmelserne i artikel 3 er det forbudt at anvende våben omfattet af denne artikel i enhver storby, by, landsby eller andet område, som rummer en tilsvarende koncentration af civilpersoner, hvor kamp mellem hærstyrker ikke finder sted eller synes umiddelbart forestående, medmindre:

(a) de pågældende våben er anbragt på eller i umiddelbar nærhed af et militært mål; eller

(b) der er taget forholdsregler til beskyttelse af civilpersoner mod deres virkninger, f.eks. ved postering af vagter, udsendelse af advarsler eller opsætning af hegn.

Artikel 8

Overførsler

1. For at fremme denne protokols formål forpligter hver af de høje kontraherende parter sig til:

(a) ikke at overføre miner, som det er forbudt at anvende i henhold til denne protokol;

(b) ikke at overføre miner til nogen modtager, som ikke er en stat eller et statsorgan, der er bemyndiget til at modtage sådanne overførsler;

(c) at udvise tilbageholdenhed i tilfælde af overførsel af miner, hvis anvendelse er begrænset i henhold til denne protokol. Særligt forpligter hver af de høje kontraherende parter sig til ikke at overføre personelminer til stater, som ikke er bundet af denne protokol, medmindre modtagerstaten accepterer at anvende denne protokol; og

(d) at sikre, at enhver overførsel i henhold til denne artikel finder sted under fuldstændig overholdelse fra både den overførende og den modtagende stats side af de relevante bestemmelser i denne protokol og de humanitære folkeretlige regler.

2. I tilfælde hvor en høj kontraherende part erklærer, at man vil udskyde overholdelse af nærmere angivne bestemmelser om anvendelsen af visse miner som reguleret i det tekniske bilag, finder denne artikels stk. 1, litra (a) imidlertid anvendelse på disse miner.

3. Indtil protokollens ikrafttræden vil alle høje kontraherende parter afstå fra handlinger, som ville være uoverensstemmende med denne artikels stk. 1, litra (a).

Artikel 9

Registrering og anvendelse af oplysninger om minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer

1. Alle oplysninger om minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer skal registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i det tekniske bilag.

2. Alle sådanne registreringer skal opbevares af en konflikts parter, som straks efter de aktive fjendtligheders ophør tager alle nødvendige og passende forholdsregler, herunder anvender disse oplysninger for at beskytte civilpersoner mod virkningerne af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer i områder under deres kontrol.

Samtidig stiller de også alle oplysninger, som de er i besiddelse af om minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer udlagt af dem i områder, som ikke mere er under deres kontrol, til rådighed for den anden konfliktpart eller -parter samt FNs generalsekretær; hvor imidlertid en konfliktparts styrker befinder sig på modstanderens territorium, kan begge parter, under forudsætning af gensidighed, undlade at stille sådanne oplysninger til rådighed for generalsekretæren og den anden part i det omfang, sikkerhedsinteresser kræver en sådan tilbageholdelse, indtil begge parter har forladt modpartens territorium. I det sidstnævnte tilfælde skal de tilbageholdte oplysninger frigives, så snart de pågældende sikkerhedsinteresser tillader det. Overalt hvor det er muligt, skal konfliktens parter ved gensidig aftale søge at frigive sådanne oplysninger så snart som muligt på en måde, som er i overensstemmelse med hver parts sikkerhedsinteresser.

3. Denne artikel er uden præjudice for bestemmelserne i denne protokols artikel 10 og 12.

Artikel 10

Fjernelse af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer samt internationalt samarbejde

1. Umiddelbart efter aktive fjendtligheders ophør skal alle minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer ryddes, fjernes, destrueres eller opretholdes i overensstemmelse med denne protokols artikel 3 og artikel 5, stk. 2.

2. Ansvaret herfor påhviler de høje kontraherende parter og parterne i en konflikt med hensyn til minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer i områder under deres kontrol.

3. Hvad angår minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer udlagt af en part i områder, som denne ikke længere udøver kontrol over, yder en sådan part den part, som ifølge denne artikels stk. 2 har kontrollen over området, i det omfang dette tillades af sidstnævnte, den tekniske og materielle bistand, som er nødvendig for at opfylde dette ansvar.

4. Når som helst det er nødvendigt, bestræber parterne sig på at opnå enighed, både med hinanden og, hvor det er hensigtsmæssigt, med andre stater og med internationale organisationer, om tilvejebringelse af teknisk og materiel bistand, herunder efter omstændighederne indbefattet organisering af fælles operationer, som er nødvendige for at leve op til dette ansvar.

Artikel 11

Teknologisk samarbejde og bistand

1. Hver høj kontraherende part forpligter sig til at lette, og har ret til at deltage i, den størst mulige udveksling af udstyr, materiale samt videnskabelige og teknologiske oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af denne protokol samt i relation til minerydning. Særlig må de høje kontraherende parter ikke, når der er tale om humanitære formål, pålægge leveringen af minerydningsudstyr og hertil knyttede teknologiske oplysninger urimelige begrænsninger.

2. Hver høj kontraherende part forpligter sig til at levere oplysninger til den database om minerydning, som er oprettet inden for FN-systemet, især oplysninger om minerydningsmidler og -teknologier samt lister over eksperter, ekspertorganisationer eller nationale kontaktcentre i relation til minerydning.

3. Hver høj kontraherende part, som er i stand til det, yder bistand til minerydning gennem FN-systemet, andre internationale organer eller på bilateralt plan eller bidrager til FNs frivillige fond til minerydningsbistand.

4. Anmodninger fra høje kontraherende parter om bistand, støttet af relevante oplysninger, kan fremsendes til FN, andre relevante organer eller til andre stater. Disse anmodninger kan overgives til FNs generalsekretær, der videresender dem til alle høje kontraherende parter og til relevante internationale organisationer.

5. I tilfælde af anmodninger til FN kan FNs generalsekretær, inden for de ressourcer, som han har til rådighed, tage passende skridt til at vurdere situationen og i samarbejde med den høje kontraherende part, der har fremsat anmodningen, træffe afgørelse om den passende ydelse af bistand til minerydning eller gennemførelse af protokollen. Generalsekretæren kan også rapportere til de høje kontraherende parter om en sådan vurdering samt om den nødvendige type og omfang af bistand.

6. Uden præjudice for deres forfatningsmæssige og andre juridiske bestemmelser forpligter de høje kontraherende parter sig til at samarbejde og overføre teknologi, der kan lette gennemførslen af de relevante forbud og begrænsninger, som er anført i denne protokol.

7. Hver høj kontraherende part har, hvor det er passende, ret til at søge og modtage teknisk bistand fra en anden høj kontraherende part, hvor det er nødvendigt og muligt, vedrørende relevant specifik teknologi, med undtagelse af våbenteknologi, med henblik på at reducere de overgangsperioder, der er åbnet mulighed for i det tekniske bilag.

Artikel 12

Beskyttelse mod virkningerne af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer

1. Anvendelse

(a) Med undtagelse af de styrker og missioner, der henvises til i stk. 2, litra (a)(i), finder denne artikel kun anvendelse på missioner, som udfører opgaver i et område med billigelse af den høje kontraherende part, på hvis territorium opgaverne udføres.

(b) Anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel på parter i en konflikt, som ikke er høje kontraherende parter, vil ikke ændre deres juridiske status eller et omstridt territoriums juridiske status, hverken udtrykkeligt eller underforstået.

(c) Bestemmelserne i denne artikel er uden præjudice for eksisterende humanitær folkeret eller andre internationale regelsæt, som måtte finde anvendelse, eller afgørelser af FNs Sikkerhedsråd, som måtte yde et højere beskyttelsesniveau for personel, som virker i overensstemmelse med denne artikel.

2. Fredsbevarende og visse andre styrker og missioner

(a) Dette stykke finder anvendelse på:

(i) enhver FN-styrke eller -mission, som udfører fredsbevarende tjeneste, observationstjeneste eller lignende opgaver i ethvert område i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt;

(ii) enhver mission oprettet i medfør af kapitel VIII i De forenede Nationers pagt, og som udfører sine opgaver i et konfliktområde.

(b) Hver høj kontraherende part eller part i en konflikt skal, hvis chefen for en styrke eller mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder herom:

(i) i det omfang den kan, tage nødvendige forholdsregler til at beskytte styrken eller missionen mod virkningerne af miner, lureminer og andre mekanismer i ethvert område under dennes kontrol;

(ii) hvis det er nødvendigt for effektivt at beskytte sådant personel, og i det omfang parten kan, fjerne eller uskadeliggøre alle miner, lureminer og andre mekanismer i det pågældende område; samt

(iii) oplyse chefen for styrken eller missionen om placeringen af alle kendte minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer i det område, hvor styrken eller missionen er i færd med at udføre sine opgaver og, så vidt det er muligt, stille alle oplysninger i dens besiddelse om sådanne minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer til rådighed for chefen for styrken eller missionen.

3. FN-systemets humanitære missioner og missioner til indhentelse af oplysninger

(a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af FN-systemets humanitære missioner eller missioner til indhentelse af oplysninger.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder derom, skal hver høj kontraherende part eller part i en konflikt:

(i) yde beskyttelse til missionens personel som anført i denne artikels stk. 2, litra (b)(i); og

(ii) hvis adgang til eller gennem noget område under partens kontrol er nødvendig for udførelsen af missionens opgaver og for at yde missionens personel sikker passage til eller gennem det pågældende sted:

(aa) medmindre det forhindres af igangværende fjendtligheder, oplyse chefen for missionen om en sikker rute til det pågældende sted, hvis sådanne oplysninger er tilgængelige; eller

(bb) hvis oplysninger som identificerer en sikker rute ikke tilvejebringes i overensstemmelse med litra (aa), så vidt det er nødvendigt og muligt, rydde et spor gennem minefelterne.

4. Den internationale Røde Kors-komités missioner

(a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af Den internationale Røde Kors-komités missioner, der udøver opgaver med værtsstatens eller -staters billigelse, således som det er bestemt i Genève-konventionerne af 12. august 1949 og, hvor det er relevant, disses tillægsprotokoller.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder derom, skal hver høj kontraherende part eller part i en konflikt:

(i) yde beskyttelse til missionens personel, således som det er anført i denne artikels stk. 2, litra (b)(i); samt

(ii) træffe de forholdsregler, der er anført i denne artikels stk. 3, litra (b)(ii).

5. Andre humanitære missioner og undersøgelsesmissioner

(a) I det omfang denne artikels stk. 2, 3 og 4 ikke finder anvendelse, anvendes dette stykke på følgende missioner, når de udfører opgaver i et konfliktområde eller yder bistand til ofre for en konflikt:

(i) enhver humanitær mission udført af et nationalt Røde Kors- eller Røde Halvmåne-selskab eller af deres internationale sammenslutning;

(ii) enhver mission udført af en upartisk humanitær organisation, herunder enhver upartisk humanitær minerydningsmission; samt

(iii) enhver undersøgelsesmission oprettet i medfør af bestemmelserne i Genève-konventionerne af 12. august 1949 og, hvor det er relevant, disses tillægsprotokoller.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder derom, skal hver høj kontraherende part eller part i en konflikt, så vidt det er muligt:

(i) yde beskyttelse til missionens personel, således som det er anført i denne artikels stk. 2, litra (b)(i); samt

(ii) tage de forholdsregler, der er anført i denne artikels stk. 3, litra (b)(ii).

6. Fortrolighed

Alle oplysninger, som er givet i fortrolighed i medfør af denne artikel, skal behandles i streng fortrolighed af modtageren og må ikke frigives til nogen uden for den pågældende styrke eller mission uden udtrykkelig bemyndigelse fra den, som har givet oplysningerne.

7. Respekt for love og bestemmelser

Uden præjudice for privilegier og immuniteter, som de nyder, eller for tjenstlige krav, skal personel, som deltager i de styrker og missioner, som nævnes i denne artikel:

(a) respektere værtsstatens love og bestemmelser; samt

(b) afholde sig fra enhver handling eller aktivitet, som er uforenelig med deres tjenestes upartiske og internationale karakter.

Artikel 13

Konsultationer mellem de høje kontraherende parter

1. De høje kontraherende parter forpligter sig til at konsultere og samarbejde med hinanden om alle spørgsmål angående denne protokols virkemåde. I dette øjemed afholder de høje kontraherende parter en årlig konference.

2. Deltagelse i de årlige konferencer vil fremgå af den forretningsorden, der vedtages.

3. Konferencens arbejde omfatter:

(a) gennemgang af denne protokols virkemåde og status;

(b) overvejelse af sager fremkommet i rapporter afgivet af de høje kontraherende parter i overensstemmelse med denne artikels stk. 4;

(c) forberedelse af gennemgangskonferencer; samt

(d) overvejelse af udviklingen af teknologier, der kan beskytte civilpersoner mod de vilkårlige virkninger af miner.

4. De høje kontraherende parter afgiver til depositaren, som rundsender dem til alle høje kontraherende parter forud for konferencen, årlige rapporter om et hvilket som helst af følgende anliggender:

(a) udbredelse af oplysning om denne protokol til deres væbnede styrker og civilbefolkningen;

(b) minerydnings- og rehabiliteringsprogrammer;

(c) skridt taget for at opfylde tekniske krav, som denne protokol stiller, og alle dertil hørende relevante oplysninger;

(d) lovgivning i forbindelse med denne protokol;

(e) forholdsregler truffet til international udveksling af tekniske oplysninger, internationalt samarbejde på minerydningsområdet og til teknisk samarbejde og bistand; samt

(f) andre relevante anliggender.

5. Omkostningerne ved konferencen af de høje kontraherende parter dækkes af de høje kontraherende parter og af stater, som ikke er høje kontraherende parter, men som deltager i konferencens arbejde, i overensstemmelse med FNs fordelingsskala, forholdsmæssigt justeret.

Artikel 14

Overholdelse

1. Hver høj kontraherende part skal tage alle passende skridt, herunder lovgivningsmæssige og andre forholdsregler, til at forebygge og standse overtrædelser af denne protokol af personer eller i områder under dens jurisdiktion eller kontrol.

2. De forholdsregler, der er forudset i denne artikels stk. 1, omfatter passende forholdsregler for at sikre, at den som, i forbindelse med en væbnet konflikt og i strid med bestemmelserne i denne protokol, med overlæg dræber eller forårsager alvorlige kvæstelser på civilpersoner, pålægges strafferetlige sanktioner og retsforfølges.

3. Hver høj kontraherende part sikrer også, at dens væbnede styrker udsteder relevante militære instrukser og beskrivelser af arbejdsprocedurer, og at personel fra de væbnede styrker modtager uddannelse svarende til deres pligter og ansvar for at overholde denne protokols bestemmelser.

4. De høje kontraherende parter forpligter sig til at konsultere hinanden og samarbejde bilateralt, gennem FNs generalsekretær eller gennem andre passende internationale procedurer, for at løse mulige problemer, som måtte opstå angående fortolkningen og anvendelsen af denne protokols bestemmelser.

TEKNISK BILAG

1. Registrering

(a) Registrering af placeringen af miner, bortset fra fjernleverede miner, minefelter, minerede områder, lureminer og andre mekanismer skal finde sted i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

(i) placeringen af minefelter, minerede områder samt områder med lureminer og andre mekanismer skal angives nøjagtigt i forhold til koordinaterne for mindst to referencepunkter og den anslåede størrelse af det område, som indeholder disse våben, i forhold til de omtalte referencepunkter;

(ii) kort, diagrammer eller andre registreringer skal udfærdiges på en sådan måde, at de angiver placeringen af minefelter, minerede områder, lureminer og andre mekanismer i forhold til referencepunkter, og disse registreringer skal tillige anføre deres perimetre og udstrækning; og

(iii) med det formål at spore og rydde miner, lureminer og andre mekanismer skal kort, diagrammer eller andre registreringer indeholde fuldstændige oplysninger om type, antal, udlægningsmetode, tændertype og levetid, dato og tidspunkt for udlægning, mekanismer, der sikrer minen mod optagning (såfremt de forefindes), og andre relevante oplysninger om alle de udlagte våben. I alle tilfælde hvor det er muligt, skal registreringen af minefeltet vise den nøjagtige placering af hver mine, bortset fra minefelter udlagt i rækker, hvor angivelse af placeringen af rækken er tilstrækkelig. Hver luremine registreres for sig med angivelse af den nøjagtige placering og af minens funktionsmekanisme.

(b) Den anslåede placering samt det anslåede område, hvorpå fjernleverede miner befinder sig, skal nærmere angives med referencepunkternes koordinater (normalt hjørnepunkter) og skal konstateres samt, hvor det er muligt, afmærkes på jorden ved først givne lejlighed. Der skal ligeledes ske registrering af det samlede antal og typen af miner, datoen og tidspunktet for udlægningen samt af tidsrummet indtil selvdestruktion indtræffer.

(c) Kopier af registreringer skal opbevares på et kommandoniveau, som er tilstrækkeligt til at garantere deres sikkerhed i størst mulig udstrækning.

(d) Anvendelsen af miner fremstillet efter denne protokols ikrafttræden er forbudt, medmindre de er mærket, på engelsk eller på det eller de respektive nationale sprog, med følgende oplysninger:

(i) navn på oprindelsesland;

(ii) fremstillingsmåned og -år; samt

(iii) serienummer eller partinummer.

Oplysningerne bør være synlige, læselige, holdbare og kunne modstå miljømæssige påvirkninger i størst mulig udstrækning.

2. Specifikationer vedrørende sporbarhed

(a) Med hensyn til personelminer fremstillet efter den l. januar 1997 gælder det, at sådanne miner i deres konstruktion skal indeholde et materiale eller en mekanisme, som gør det muligt at spore minen med almindeligt tilgængeligt teknisk minerydningsudstyr, samt at minen fremkalder et svarsignal svarende til et signal fra 8 gram jern eller mere i en enkelt sammenhængende masse.

(b) Med hensyn til personelminer fremstillet før den l. januar 1997 gælder det, at sådanne miner enten i deres konstruktion skal indeholde eller før udlægning skal tilføjes et materiale eller en mekanisme, der ikke let kan fjernes, som gør det muligt at spore minen med almindeligt tilgængeligt teknisk minerydningsudstyr, samt at minen fremkalder et svarsignal svarende til et signal fra 8 gram jern eller mere i en enkelt sammenhængende masse.

(c) I tilfælde af at en høj kontraherende part fastslår, at den ikke umiddelbart kan overholde litra (b), kan den på tidspunktet for sin notifikation af samtykke til at være bundet af denne protokol erklære, at den vil udskyde overholdelse af litra (b) i en periode, som ikke overstiger 9 år fra denne protokols ikrafttræden. I mellemtiden skal den så vidt muligt minimere brugen af personelminer, der ikke opfylder bestemmelserne.

3. Specifikationer vedrørende selvdestruktion og selvdeaktivering

(a) Alle fjernleverede personelminer skal være bestemt til og konstrueret således, at ikke over 10% af aktiverede miner vil undlade at destruere sig selv inden 30 dage efter udlægning, og hver mine skal have en selvdeaktiverende reservemekanisme, som er bestemt til og konstrueret således, at denne i kombination med selvdestruktionsmekanismen bevirker, at ikke mere end én ud af et tusind aktiverede miner vil virke som mine 120 dage efter udlægningen.

(b) Alle ikke-fjernleverede personelminer, som anvendes uden for afmærkede områder, som defineret i denne protokols artikel 5, skal opfylde kravene om selvdestruktion og selvdeaktivering som anført i litra (a).

(c) I tilfælde af at en høj kontraherende part fastslår, at den ikke umiddelbart kan overholde litra (a) og/eller (b), kan den på tidspunktet for sin notifikation af samtykke til at være bundet af denne protokol erklære, at den med hensyn til miner fremstillet før denne protokols ikrafttræden vil udskyde overholdelse af litra (a) og/eller (b) i en periode, som ikke overstiger 9 år fra denne protokols ikrafttræden.

I denne overgangsperiode skal den høje kontraherende part:

(i) forpligte sig til så vidt muligt at minimere anvendelsen af personelminer, som ikke opfylder bestemmelserne; samt

(ii) med hensyn til fjernleverede personelminer overholde enten kravene til selvdestruktion eller kravene til selvdeaktivering og for så vidt angår andre personelminer som minimum overholde kravene til selvdeaktivering.

4. Internationale skilte til minefelter og minerede områder

Skilte svarende til eksemplet i bilaget og som nærmere angivet nedenfor skal anvendes til afmærkning af minefelter og minerede områder for at sikre, at disse områder er synlige og kan genkendes af civilbefolkningen:

(a) størrelse og form: en trekant eller firkant, som måler mindst 28 cm (11 tommer) x 20 cm (7,9 tommer), når der er tale om en trekant, og 15 cm (6 tommer) pr. side, når der er tale om en firkant;

(b) farve: rød eller orange med reflekterende gule kanter;

(c) symbol: det symbol, som vises i bilaget, eller et andet, som er umiddelbart genkendeligt i det område, hvor skiltet skal opstilles for at tilkendegive et farligt område; og

(d) sprog: skiltet bør indeholde ordet »miner« på et af konventionens seks officielle sprog (arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk) og det eller de fremherskende sprog i det pågældende område; og

(e) mellemrum: skilte bør placeres omkring minefeltet eller det minerede område i en afstand, som er tilstrækkelig til at sikre, at de kan ses fra et hvilket som helst punkt af en civilperson, der nærmer sig området.«

ARTIKEL 2:
IKRAFTTRÆDEN

Den ændrede protokol træder i kraft i medfør af reglerne i konventionens artikel 8, stk. 1, litra (b).

PROTOKOL III

vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af brandvåben

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol betyder:

1. Brandvåben' ethvert våben eller enhver ammunitionsgenstand, som primært er konstrueret med henblik på at antænde objekter eller at påføre personer brandskader ved udløsning af flammer, varme eller en kombination heraf frembragt ved en kemisk reaktion af et stof fremført på målet.

a) Brandvåben kan f. eks. have form af flammekastere, springminer, granater, raketter, hånd- og geværgranater, miner, bomber og andre beholdere med et brandstiftende indhold.

b) Brandvåben omfatter ikke:

(i) ammunitionsgenstande, som kan have en tilfældig brandstiftende virkning, såsom lys, lysspor-, røg- eller signaleringssystemer;

(ii) ammunitionsgenstande konstrueret med henblik på gennemtrængning, tryk- eller sprængstykkevirkning, som desuden har en brandstiftende virkning, såsom panserbrydende projektiler, granater med sprængstykkevirkning, sprængbomber eller lignende ammunitionsgenstande med kombineret virkning, for hvilke den brandstiftende virkning ikke er specielt udformet med henblik på at påføre personer forbrændinger, men til anvendelse mod militære mål, såsom pansrede køretøjer, fly, installationer eller udstyr.

2. Koncentration af civile' enhver koncentration af civile, det være sig permanent eller midlertidig, såsom i beboede dele af storbyer eller beboede købstæder eller landsbyer, eller i lejre eller kolonner af flygtninge, evakuerede eller grupper af nomader.

3. Militære mål' for så vidt angår genstande enhver genstand, som ved sin natur, beliggenhed, formål eller anvendelse yder et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de givne forhold vil udgøre en klar militær fordel.

4. Civile genstande' alle genstande, der ikke er militære mål som defineret i stk. 3.

5. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger' sådanne foranstaltninger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når alle på det pågældende tidspunkt foreliggende omstændigheder, herunder humanitære og militære hensyn, tages i betragtning.

Artikel 2

Beskyttelse af civile og civile genstande

1. Det er forbudt under alle omstændigheder at gøre civilbefolkningen som sådan, enkelte civile eller civile genstande til genstand for angreb med brandvåben.

2. Der er forbudt under alle omstændigheder at gøre noget militært mål placeret i en koncentration af civile til genstand for angreb med luftleverede brandvåben.

3. Det er endvidere forbudt at gøre noget militært mål placeret i en koncentration af civile til genstand for angreb med andre brandvåben end luftleverede brandvåben, medmindre et sådant militært mål klart er adskilt fra den pågældende koncentration af civile og alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er truffet med henblik på at begrænse brandvirkningerne til det militære mål og undgå og under alle omstændigheder begrænse til det mindst mulige eller i alle tilfælde formindske tilfældige tab af civile liv, lemlæstelse på civile og beskadigelse af civile genstande.

4. Det er forbudt at gøre skove eller andre vækstlag til genstand for angreb med brandvåben, undtagen hvor sådanne naturforekomster benyttes til at dække, skjule eller camouflere kombattanter eller andre militære mål eller i sig selv er militære mål.

PROTOKOL IV

vedrørende forbud mod anvendelse og overførslen af blindende laservåben

Artikel 1

Det er forbudt at bruge laservåben, der er særligt beregnet til som eneste eller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne, hvormed menes det blotte øje eller øjne med korrigerende synsindretninger. De høje kontraherende parter overfører ikke sådanne våben til nogen stat eller ikke-statslig enhed.

Artikel 2

Ved brugen af lasersystemer træffer de høje kontraherende parter alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger for at undgå at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne. Sådanne forsigtighedsforanstaltninger omfatter bl.a. undervisning af deres væbnede styrker og andre praktiske forholdsregler.

Artikel 3

Forårsagelse af blindhed som en hændelig eller indirekte følge af legitim militær brug af lasersystemer, herunder lasersystemer anvendt mod optisk udstyr, er ikke omfattet af forbudet i denne protokol.

Artikel 4

I denne protokol betyder » permanent blindhed« uigenkaldeligt og uafhjælpeligt synstab, der er svært synsnedsættende uden udsigt til helbredelse. Svær synsnedsættelse svarer til en synsstyrke på mindre end 6/60 (20/200) Snellen målt ved brug af begge øjne.

ARTIKEL 2:

IKRAFTTRÆDEN

Denne protokol træder i kraft i medfør af reglerne i konventionens artikel 5, stk. 3 og 4.

Protokol V

vedrørende eksplosive krigsefterladenskaber 2

De høje kontraherende parter, der

anerkender de alvorlige humanitære problemer, der forårsages af eksplosive krigsefterladenskaber efter en konflikt,

er bevidst om behovet for at vedtage en protokol om afhjælpende foranstaltninger af generel karakter efter en konflikt for at minimere risikoen ved og virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber, og

er villige til at fokusere på generelle forebyggende foranstaltninger gennem de i et teknisk bilag beskrevne frivillige normer for god praksis for at forbedre pålideligheden af ammunition og dermed minimere forekomsten af eksplosive krigsefterladenskaber,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Almindelig bestemmelse og anvendelsesområde

1. De høje kontraherende parter er i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt og de for dem gældende folkeretlige regler for væbnet konflikt enige om både individuelt og i samarbejde med andre høje kontraherende parter at overholde de i denne protokol anførte forpligtelser til at minimere risikoen ved og virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber i en efterkrigssituation.

2. Denne protokol gælder for eksplosive krigsefterladenskaber på høje kontraherende parters landterritorium, herunder indre farvande.

3. Denne protokol gælder for situationer, der følger af konflikter som anført i artikel 1, stk. 1-6, i konventionen som ændret den 21. december 2001.

4. Protokollens artikel 3, 4, 5 og 8 gælder for andre eksplosive krigsefterladenskaber end eksisterende eksplosive krigsefterladenskaber som defineret i protokollens artikel 2, stk. 5.

Artikel 2

Definitioner

I denne protokol betyder:

1. eksplosivt våbenteknisk materiel konventionel ammunition indeholdende sprængstoffer med undtagelse af miner, lureminer og andre mekanismer som defineret i konventionens protokol II som ændret den 3. maj 1996,

2. ueksploderet våbenteknisk materiel eksplosivt våbenteknisk materiel, der er blevet forsynet med tændsats eller brændrør, armeret eller på anden måde gjort klar til brug og anvendt i en væbnet konflikt. Det kan være blevet affyret, nedkastet, opsendt eller udskudt og burde være eksploderet, men er det ikke,

3. efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel eksplosivt våbenteknisk materiel, der ikke er blevet anvendt under en væbnet konflikt, men som en part i en væbnet konflikt har efterladt eller skaffet sig af med, og som den part, der efterlod det eller skaffede sig af med det, ikke længere har kontrol over. Efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel kan være eller er ikke forsynet med tændsats eller brændrør, armeret eller på anden måde gjort klar til brug,

4. eksplosive krigsefterladenskaber ueksploderet våbenteknisk materiel og efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel,

5. eksisterende eksplosive krigsefterladenskaber ueksploderet våbenteknisk materiel og efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel, der fandtes på en høj kontraherende parts territorium, før denne protokol trådte i kraft for den pågældende høje kontraherende part.

Artikel 3

Rydning, fjernelse eller destruktion af eksplosive krigsefterladenskaber

1. Enhver høj kontraherende part og part i en væbnet konflikt har det i denne artikel anførte ansvar med hensyn til alle eksplosive krigsefterladenskaber på territorium under dens kontrol. Hvis en bruger af eksplosivt våbenteknisk materiel, som er blevet til eksplosive krigsefterladenskaber, ikke udøver kontrol over territoriet, skal brugeren efter de aktive fjendtligheders ophør om muligt bilateralt eller gennem en gensidigt aftalt tredjepart, herunder bl.a. gennem FN-systemet eller andre relevante organisationer, yde bl.a. teknisk, økonomisk, materiel eller mandskabsmæssig bistand til at lette afmærkning og rydning, fjernelse eller destruktion af disse eksplosive krigsefterladenskaber.

2. Enhver høj kontraherende part og part i en væbnet konflikt skal snarest muligt efter de aktive fjendtligheders ophør afmærke og rydde, fjerne eller destruere eksplosive krigsefterladenskaber i de berørte territorier under dens kontrol. Områder med eksplosive krigsefterladenskader, som ifølge stk. 3 vurderes til at udgøre en alvorlig humanitær risiko, skal gives prioritet med henblik på rydning, fjernelse eller destruktion.

3. Enhver høj kontraherende part og part i en væbnet konflikt skal snarest muligt efter de aktive fjendtligheders ophør træffe følgende foranstaltninger i berørte territorier under dens kontrol for at reducere den risiko, som eksplosive krigsefterladenskaber udgør:

a) opmåle og vurdere den trussel, som eksplosive krigsefterladenskaber udgør,

b) vurdere og prioritere behov for og gennemførlighed af afmærkning og rydning, fjernelse eller destruktion,

c) afmærke og rydde, fjerne eller destruere eksplosive krigsefterladenskaber,

d) tage skridt til at tilvejebringe midler til at udføre disse aktiviteter.

4. Ved udførelsen af de ovennævnte aktiviteter skal høje kontraherende parter og parter i en væbnet konflikt tage hensyn til internationale standarder, herunder de internationale minerydningsstandarder (IMAS).

5. Høje kontraherende parter skal i relevante tilfælde samarbejde både indbyrdes og med andre stater, relevante regionale og internationale organisationer og ikke-statslige organisationer om at yde bl.a. teknisk, økonomisk, materiel og mandskabsmæssig bistand, herunder under relevante omstændigheder at påtage sig fælles operationer, som er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 4

Registrering, opbevaring og videregivelse af oplysninger

1. Høje kontraherende parter og parter i en væbnet konflikt skal i størst muligt og praktisk omfang registrere og opbevare oplysninger om brugen af eksplosivt våbenteknisk materiel eller om efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel for at lette hurtig afmærkning og rydning, fjernelse eller destruktion af eksplosive krigsefterladenskaber, undervisning i eksplosionsfare og levering af relevante oplysninger til den part, der har kontrol over territoriet, og til de civile befolkninger i det pågældende territorium.

2. Høje kontraherende parter og parter i en væbnet konflikt, som har anvendt eller efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel, der kan være blevet til eksplosive krigsefterladenskaber, skal omgående efter de aktive fjendtligheders ophør og så vidt det er praktisk muligt, med forbehold for disse parters legitime sikkerhedsinteresser, bilateralt eller gennem en gensidigt aftalt tredjepart, herunder bl.a. FN, gøre sådanne oplysninger tilgængelige for den eller de parter, der har kontrol over det berørte område, eller efter anmodning for andre relevante organisationer, som den part, der leverer oplysningerne, føler sig overbevist om gennemfører eller senere vil gennemføre undervisning i eksplosionsfare samt afmærkning og rydning, fjernelse eller destruktion af eksplosive krigsefterladenskaber i det berørte område.

3. De høje kontraherende parter bør tage afsnit 1 i det tekniske bilag i betragtning ved registrering, opbevaring og videregivelse af sådanne oplysninger.

Artikel 5

Andre forsigtighedsforanstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen, civile enkeltpersoner og civile genstande mod risikoen ved og virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber

Høje kontraherende parter og parter i en væbnet konflikt skal træffe alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger i det af dem kontrollerede område med eksplosive krigsefterladenskaber for at beskytte civilbefolkningen, civile enkeltpersoner og civile genstande mod risikoen ved og virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er sådanne foranstaltninger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når alle foreliggende omstændigheder på det pågældende tidspunkt, herunder humanitære og militære hensyn, tages i betragtning. Sådanne forsigtighedsforanstaltninger kan omfatte advarsler, undervisning af civilbefolkningen i eksplosionsfare samt afmærkning, indhegning og overvågning af territorier med eksplosive krigsefterladenskaber, således som det er anført i afsnit 2 i det tekniske bilag.

Artikel 6

Bestemmelser om beskyttelse af humanitære missioner og organisationer mod virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber

1. Enhver høj kontraherende part og part i en væbnet konflikt skal

a) i videst muligt omfang beskytte humanitære missioner og organisationer, som med den pågældende parts samtykke opererer eller senere vil operere i det område, der er under kontrol af den høje kontraherende part eller parten i en væbnet konflikt, mod virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber,

(b) efter anmodning fra en sådan humanitær mission eller organisation i videst muligt omfang levere oplysninger om placeringen af alle de eksplosive krigsefterladenskaber, som parten har kendskab til i territorier, hvor den anmodende humanitære mission eller organisation opererer eller senere vil operere.

2. Bestemmelserne i denne artikel er uden præjudice for eksisterende humanitær folkeret eller andre internationale regelsæt, som måtte finde anvendelse, eller afgørelser af FN¿s Sikkerhedsråd, som måtte yde et højere beskyttelsesniveau.

Artikel 7

Bistand med hensyn til eksisterende eksplosive krigsefterladenskaber

1. Enhver høj kontraherende part har ret til i relevante tilfælde fra andre høje kontraherende parter, fra ikke-kontraherende stater og fra relevante internationale organisationer og institutioner at søge og modtage bistand til håndtering af de problemer, som eksisterende eksplosive krigsefterladenskaber udgør.

2. Enhver høj kontraherende part, som er i stand til det, skal i nødvendigt og gennemførligt omfang yde bistand til håndtering af de problemer, som eksisterende eksplosive krigsefterladenskaber udgør. Ved en sådan bistand skal de høje kontraherende parter ligeledes tage protokollens humanitære målsætninger samt internationale standarder, herunder de internationale minerydningsstandarder, i betragtning.

Artikel 8

Samarbejde og bistand

1. Enhver høj kontraherende part, som er i stand til det, skal yde bistand til afmærkning og rydning, fjernelse eller destruktion af eksplosive krigsefterladenskaber og til undervisning af civilbefolkningen i eksplosionsfare samt dermed forbundne aktiviteter bl.a. gennem FN-systemet, andre relevante internationale, regionale eller nationale organisationer eller institutioner, den Internationale Røde Kors-komité, n ationale Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber og deres internationale sammenslutning samt ikke-statslige organisationer eller bilateralt.

2. Enhver høj kontraherende part, der er i stand til det, skal yde bistand til omsorg for og revalidering samt social og økonomisk reintegrering af ofre for eksplosive krigsefterladenskaber. En sådan bistand kan ydes bl.a. gennem FN-systemet, relevante internationale, regionale eller nationale organisationer eller institutioner, den Internationale Røde Kors-komité, nationale Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber og deres internationale sammenslutning samt ikke-statslige organisationer eller bilateralt.

3. Enhver høj kontraherende part, der er i stand til det, skal bidrage til fonde under FN-systemet samt andre relevante fonde for at gøre det lettere at yde bistand efter denne protokol.

4. Enhver høj kontraherende part har ret til i størst muligt omfang at deltage i udveksling af udstyr, materiel og videnskabelige og tekniske oplysninger, bortset fra våbenteknologi, som måtte være nødvendig til gennemførelse af denne protokol. De høje kontraherende parter forpligter sig til at lette en sådan udveksling i overensstemmelse med national lovgivning og må ikke lægge urimelige begrænsninger på levering af rydningsudstyr og tilhørende tekniske oplysninger til humanitære formål.

5. Enhver høj kontraherende part forpligter sig til at levere oplysninger til de relevante minerydningsdatabaser, som er oprettet under FN-systemet, især oplysninger om forskellige midler og teknologier til rydning af eksplosive krigsefterladenskaber, lister over eksperter, ekspertorganisationer eller nationale kontaktcentre i relation til rydning af eksplosive krigsefterladenskaber samt på frivillig basis tekniske oplysninger om relevante typer eksplosivt våbenteknisk materiel.

6. Høje kontraherende parter kan fremsende anmodninger om bistand, støttet af relevante oplysninger, til FN, andre relevante organer eller til andre stater. Disse anmodninger kan overgives til FN¿s generalsekretær, der videresender dem til alle høje kontraherende parter og til relevante internationale organisationer og ikke-statslige organisationer.

7. I tilfælde af anmodninger til FN kan FN¿s generalsekretær inden for de ressourcer, som han har til rådighed, tage passende skridt til at vurdere situationen og i samarbejde med den høje kontraherende part, der har fremsat anmodningen, samt andre høje kontraherende parter med det i artikel 3 anførte ansvar anbefale ydelse af passende bistand. Generalsekretæren kan ligeledes rapportere til de høje kontraherende parter om en sådan vurdering samt om typen og omfanget af den bistand, der er nødvendig, herunder mulige bidrag fra de fonde, der er oprettet under FN-systemet.

Artikel 9

Generelle forebyggende foranstaltninger

1. Under hensyntagen til deres forskellige situationer og midler opfordres enhver høj kontraherende part til at træffe generelle forebyggende foranstaltninger rettet mod at minimere forekomsten af eksplosive krigsefterladenskaber, herunder bl.a. de i afsnit 3 i det tekniske bilag anførte.

2. Enhver høj kontraherende part kan på frivillig basis udveksle oplysninger vedrørende bestræbelserne på at fremme og fastsætte god praksis med hensyn til stk. 1.

Artikel 10

Konsultationer mellem de høje kontraherende parter

1. De høje kontraherende parter forpligter sig til at konsultere og samarbejde med hinanden om alle spørgsmål angående denne protokols virkemåde. Med henblik herpå afholdes der en konference af de høje kontraherende parter, såfremt et flertal, dog mindst 18 høje kontraherende parter, er enige derom.

2. Arbejdet på konferencer af de høje kontraherende parter omfatter:

a) gennemgang af denne protokols status og virkemåde,

b) behandling af sager vedrørende national gennemførelse af denne protokol, herunder aflæggelse af en national rapport eller opdatering på årlig basis,

c) forberedelse af gennemgangskonferencer.

3. Omkostningerne ved konferencen af de høje kontraherende parter dækkes af de høje kontraherende parter og af stater, som ikke er høje kontraherende parter, men som deltager i konferencen, i overensstemmelse med FN¿s fordelingsskala, forholdsmæssigt justeret.

Artikel 11

Overholdelse

1. Enhver høj kontraherende part skal sikre, at dens væbnede styrker og relevante styrelser eller afdelinger udsteder passende instrukser og beskrivelser af arbejdsgange, og at dens personel modtager uddannelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne protokol.

2. De høje kontraherende parter forpligter sig til at konsultere hinanden og samarbejde bilateralt, gennem FN¿s generalsekretær eller gennem andre passende internationale procedurer for at løse eventuelle problemer, som måtte opstå angående fortolkningen og anvendelsen af denne protokols bestemmelser.

TEKNISK BILAG

Dette tekniske bilag indeholder forslag til god praksis for at opnå de i protokollens artikel 4, 5 og 9 anførte målsætninger. Dette tekniske bilag gennemføres af de høje kontraherende parter på frivillig basis.

1. Registrering, opbevaring og frigivelse af oplysninger vedrørende ueksploderet våbenteknisk materiel (UXO) og efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel (AXO)

a) Registrering af oplysninger: En stat bør bestræbe sig på så nøjagtigt som muligt at registrere følgende oplysninger vedrørende eksplosivt våbenteknisk materiel, som kan være blevet AXO:

i) placering af målområder, hvor der er anvendt eksplosivt våbenteknisk materiel,

ii) det omtrentlige stykantal af det eksplosive våbentekniske materiel, der er anvendt i de i nr. i anførte områder,

iii) type og art af det eksplosive våbentekniske materiel, der er anvendt i de i nr. i anførte områder,

iv) den generelle placering af kendt og sandsynligt UXO.

Hvis en stat har været nødt til at efterlade eksplosivt våbenteknisk materiel under sine operationer, bør den bestræbe sig på at efterlade AXO på en sikker og betryggende måde og registrere følgende oplysninger om dette våbentekniske materiel:

v) placeringen af AXO,

vi) den omtrentlige mængde AXO på hvert enkelt sted,

vii) typer af AXO på hvert enkelt sted.

b) Opbevaring af oplysninger: Hvis en stat har registreret oplysninger i overensstemmelse med pkt. a, bør de opbevares således, at de kan genfindes og efterfølgende frigives i overensstemmelse med pkt. c.

c) Frigivelse af oplysninger: En stat, der har registreret og opbevaret oplysninger i overensstemmelse med pkt. a og b, bør under hensyntagen til sine sikkerhedsinteresser og andre forpligtelser frigive sådanne oplysninger i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

i) Indhold:

Vedrørende UXO bør de frigivne oplysninger indeholder detaljer om:

1) den generelle placering af kendt og sandsynligt UXO,

2) typen og det omtrentlige stykantal af det eksplosive våbentekniske materiel, der er anvendt i målområderne,

3) en metode til identifikation af det eksplosive våbentekniske materiel, herunder farve, størrelse og form samt andre relevante mærkninger,

4) en metode til sikker bortskaffelse af det eksplosive våbentekniske materiel.

Vedrørende AXO bør de frigivne oplysninger indeholder detaljer om:

5) placering af AXO,

6) det omtrentlige stykantal af AXO på hvert enkelt sted,

7) typer af AXO på hvert enkelt sted,

8) en metode til identifikation af AXO, herunder farve, størrelse og form,

9) oplysning om emballagetype og -metode for AXO,

10) beredskabstilstand,

11) placering og art af eventuelle lureminer, som man ved findes i området med AXO.

ii) Modtager: Oplysningerne bør frigives til den eller de parter, der har kontrol over det berørte territorium, samt til de personer eller institutioner, som den frigivende stat føler sig overbevist om er eller vil blive involveret i rydning af UXO eller AXO i det berørte område samt i undervisning af civilbefolkningen om eksplosionsfaren ved UXO eller AXO.

iii) Mekanisme: En stat bør om muligt gøre brug af de internationalt eller lokalt etablerede mekanismer til frigivelse af oplysninger, såsom gennem UNMAS, IMSMA og andre ekspertorganisationer, således som den frigivende stat måtte anse det for hensigtsmæssigt.

iv) Tidspunkt: Oplysningerne bør frigives så tidligt som muligt under hensyntagen til forhold såsom eventuelle igangværende militære og humanitære operationer i de berørte områder, oplysningernes tilgængelighed og pålidelighed samt relevante sikkerhedsforhold.

2. Advarsler, undervisning i eksplosionsfare, afmærkning, indhegning og overvågning

Nøgleudtryk

a) Advarsler er den præcise levering af advarende oplysninger til civilbefolkningen beregnet på at minimere risikoen ved eksplosive krigsefterladenskaber i berørte territorier.

b) Undervisning af civilbefolkningen i eksplosionsfare bør bestå i undervisningsprogrammer, der letter informationsudveksling mellem berørte samfund, regeringsmyndigheder og humanitære organisationer, så berørte samfund informeres om truslen fra eksplosive krigsefterladenskaber. Sådanne undervisningsprogrammer er sædvanligvis en langsigtet aktivitet.

Elementer af god praksis for advarsler og undervisning i eksplosionsfare

c) Alle advarsels- og undervisningsprogrammer bør om muligt tage hensyn til gældende nationale og internationale standarder, herunder de internationale minerydningsstandarder.

d) Advarsler og undervisning i eksplosionsfare bør gives til den berørte civilbefolkning, som omfatter civile, der bor i eller omkring områder med indeholder eksplosive krigsefterladenskaber, samt civile, der rejser gennem sådanne områder.

e) Advarsler bør gives så hurtigt som muligt, afhængigt af sammenhængen og de tilgængelige oplysninger. Et advarselsprogram bør hurtigst muligt erstattes af et undervisningsprogram om eksplosionsfare. Advarsler og undervisning i eksplosionsfare bør gives til de berørte samfund så tidligt som muligt.

f) Konfliktparter bør anvende tredjeparter, såsom internationale organisationer og ikke-statslige organisationer, når de ikke har midler og viden til at levere en effektiv undervisning i eksplosionsfare.

g) Konfliktparter bør om muligt skaffe yderligere midler til advarsler og undervisning i eksplosionsfare. Dette kunne omfatte ydelse af logistisk støtte, fremstilling af materialer til undervisning i eksplosionsfare, økonomisk støtte og generelle kartografiske oplysninger.

Afmærkning, indhegning og overvågning af eksplosive krigsefterladenskaber

h) Parterne i en konflikt, som har medført eksplosive krigsefterladenskaber, bør om muligt til enhver tid i løbet af konflikten og ellers derefter så tidligt som muligt og i størst muligt omfang sikre sig, at områder indeholdende eksplosive krigsefterladenskaber afmærkes, indhegnes og overvåges i overensstemmelse med følgende bestemmelser for at sikre, at civilpersoner effektivt holdes ude.

i) Der bør anvendes advarselsskilte baseret på mærkningsmetoder, der genkendes af det berørte samfund, til afmærkning af områder, der mistænkes for at være farlige. Skilte og anden grænsemarkering af farlige områder bør i størst muligt omfang være synlige, læselige, holdbare og kunne modstå miljømæssige påvirkninger, og de bør klart identificere, hvilken side af den afmærkede grænse der anses for at ligge inden for området med eksplosive krigsefterladenskaber, og hvilken side der anses for at være sikker.

j) Der bør etableres en passende konstruktion, der har ansvar for overvågning og vedligeholdelse af permanente og midlertidige afmærkningssystemer i samordning med nationale og lokale programmer for undervisning i eksplosionsfare.

3. Generelle forebyggende foranstaltninger

Stater, der producerer eller anskaffer eksplosivt våbenteknisk materiel, bør i videst muligt omfang, hvor det er relevant, bestræbe sig på at sikre, at følgende foranstaltninger gennemføres og respekteres i det eksplosive våbentekniske materiels livscyklus.

a) Styring af ammunitionsfremstilling

i) Produktionsprocesserne bør være udformet, så der opnås den størst mulige pålidelighed for ammunitionen.

ii) Produktionsprocesserne bør underkastes certificerede kvalitetskontrolforanstaltninger.

iii) Der bør anvendes certificerede, internationalt anerkendte kvalitetssikringsstandarder ved produktionen af eksplosivt våbenteknisk materiel.

iv) Der bør udføres godkendelsesprøvning ved testning med skarp ammunition under en række forskellige betingelser eller ved andre godkendte fremgangsmåder.

v) Der bør kræves en høj standard af pålidelighed ved transaktioner med og overdragelse af eksplosivt våbenteknisk materiel.

(b) Ammunitionsstyring

For at sikre den bedst mulige langsigtede pålidelighed af det eksplosive våbentekniske materiel opfordres staterne til at anvende normer og driftsrutiner i overensstemmelse med god praksis for oplagring, transport, feltoplagring og håndtering af det eksplosive våbentekniske materiel i overensstemmelse med følgende vejledning.

i) Eksplosivt våbenteknisk materiel skal om nødvendigt oplagres i sikre anlæg eller passende beholdere, der beskytter det eksplosive våbentekniske materiel og dets dele, om nødvendigt under en kontrolleret atmosfære.

ii) En stat bør transportere eksplosivt våbenteknisk materiel til og fra produktionsanlæg, lageranlæg og felten på en måde, der minimerer skader på det eksplosive våbentekniske materiel.

iii) En stat bør om nødvendigt anvende passende beholdere og et kontrolleret miljø ved oplagring og transport af eksplosivt våbenteknisk materiel.

iv) Risikoen for eksplosioner i lagre bør minimeres ved anvendelse af passende lagerordninger.

v) Staterne bør til logning, sporing og testning af eksplosivt våbenteknisk materiel anvende hensigtsmæssige procedurer, der bør omfatte oplysning om fremstillingsdatoen for hvert nummer eller parti eller hver sending af det eksplosive våbentekniske materiel samt oplysning om, hvor det eksplosive våbentekniske materiel har befundet sig, under hvilke betingelser det har været oplagret, og hvilke miljømæssige påvirkninger det har været udsat for.

vi) Oplagret eksplosivt våbenteknisk materiel bør med mellemrum underkastes testning med skarp ammunition for at sikre, at ammunitionen fungerer som ønsket.

vii) Delkomponenter af oplagret eksplosivt våbenteknisk materiel bør, hvis det er hensigtsmæssigt, underkastes laboratorietestning for at sikre, at ammunitionen fungerer som ønsket.

viii) Der bør om nødvendigt tages passende forholdsregler, herunder justering af det våbentekniske materiels forventede levetid, som følge af de oplysninger, der fås ved lognings-, sporings- og testningsprocedurerne, for at opretholde pålideligheden af oplagret eksplosivt våbenteknisk materiel.

(c) Uddannelse

Korrekt uddannelse af alt personel, der er involveret i håndtering, transport og anvendelse af eksplosivt våbenteknisk materiel, er en vigtig faktor i forsøget på at sikre det våbentekniske materiels tilsigtede pålidelige funktion. Staterne bør derfor vedtage og opretholde passende uddannelsesprogrammer for at sikre, at personellet uddannes korrekt med hensyn til den ammunition, som de skal kunne arbejde med.

d) Overdragelse

En stat, der planlægger at overdrage eksplosivt våbenteknisk materiel til en anden stat, der ikke tidligere har haft den pågældende type eksplosivt våbenteknisk materiel i sin besiddelse, bør bestræbe sig på at sikre, at den modtagende stat har mulighed for at oplagre, vedligeholde og anvende dette eksplosive våbentekniske materiel korrekt.

e) Fremtidig produktion

Isumaliutissiissut

Allakkiaq

Siullermeernera

Aappassaaneernera