04FM/01.25.01-25 Qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut... (Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisillu pillugit naalakkersuisoq).

20120913 09:26:48

04FM/01.25.01-25 Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Anordning om ikrafttræden for Grønland.. (Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

FM2004/25

Anordning nr. xx af xx/xx/xxxx

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om elektroniske signaturer

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I medfør af § 26 i lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske sig naturer, bestemmes, at loven skal gælde for Grønland i følgende affattelse:

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Lovens formål er at fremme en sikker og effektiv anvendelse af elektronisk kommunikation gennem fastsættelse af krav til visse elektroniske signaturer og til nøglecentre, der udsteder certifikater til elektroniske signaturer.

§ 2. Loven finder anvendelse på nøglecentre etableret i Grønland, der udsteder kvalificerede certifikater til offentligheden, jf. dog § 12.

Stk. 2. Loven finder desuden anvendelse på efterprøvelse af, at signaturgenereringssystemer overholder de opstillede krav til sikre signaturgenereringssystemer.

Kapitel 2

Definitioner

§ 3. I denne lov forstås ved:

1) Elektronisk signatur: Data i elektronisk form, der knyttes til andre elektroniske data ved hjælp af et signaturgenereringssystem, og som anvendes til at kontrollere, at disse data stammer fra den person, der er angivet som underskriver, og at de ikke er blevet ændret.

2) Avanceret elektronisk signatur: En elektronisk signatur, der

a) entydigt er knyttet til underskriveren,

b) gør det muligt at identificere underskriveren,

c) skabes med midler, som kun underskriveren har kontrol over, og som

d) er knyttet til de data, den vedrører på en sådan måde, at enhver efterfølgende ændring af disse data kan opdages.

3) Underskriver: En fysisk person, der besidder et signaturgenereringssystem og handler på egne vegne eller på vegne af en anden fysisk eller juridisk person.

4) Signaturgenereringsdata: Unikke data, som for eksempel en kode eller en privat krypteringsnøgle, som anvendes til at fremstille en elektronisk signatur.

5) Signaturgenereringssystem: Et software- eller hardwarebaseret system til behandling og opbevaring af signaturgenereringsdata.

6) Signaturverificeringsdata: Unikke data, som for eksempel en kode eller en offentlig krypteringsnøgle, som anvendes til at verificere en elektronisk signatur.

7) Signaturverificeringssystem: Et software- eller hardwarebaseret system til behandling af signaturverificeringsdata.

8) Certifikat: En elektronisk attest, som knytter bestemte signaturverificeringsdata til underskriveren og bekræfter dennes identitet.

9) Nøglecenter: En fysisk eller juridisk person, der udsteder certifikater.

Kapitel 3

Kvalificerede certifikater

§ 4. Betegnelsen kvalificerede certifikater eller betegnelser, der er egnede til at fremkalde det indtryk, at der er tale om kvalificerede certifikater, må kun anvendes om certifikater, der opfylder de i stk. 2 og 3 nævnte krav, og som udstedes af et nøglecenter, der opfylder bestemmelserne i kapitel 4 samt regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Et kvalificeret certifikat skal indeholde:

1) En angivelse af, at certifikatet er udstedt som et kvalificeret certifikat.

2) Nøglecentrets navn og hjemsted.

3) Underskriverens navn eller pseudonym med angivelse af, at der er tale om et pseudonym.

4) Eventuelle yderligere oplysninger om underskriveren, for så vidt det er nødvendigt for anvendelsen af certifikatet, herunder oplysninger, der sikrer en entydig identifikation af underskriveren.

5) Certifikatets gyldighedsperiode.

6) En tydelig angivelse af eventuelle begrænsninger i certifikatets anvendelsesområde (formålsbegrænsninger).

7) En tydelig angivelse af eventuelle begrænsninger med hensyn til de transaktionsbeløb, certifikatet kan anvendes til (beløbsbegrænsninger).

8) Certifikatets identifikationskode.

9) De signaturverificeringsdata, der svarer til de signaturgenereringsdata, som var under underskriverens kontrol på udstedelsestidspunktet.

Stk. 3. Et kvalificeret certifikat skal være underskrevet med nøglecentrets avancerede elektroniske signatur.

Kapitel 4

Krav til nøglecentres virksomhed

§ 5. Et nøglecenter skal træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for et sikkert, pålideligt og velfungerende udbud af kvalificerede certifikater. Nøglecentret skal herunder

1) anvende betryggende administrative og ledelsesmæssige procedurer, som overholder anerkendte standarder,

2) beskæftige personale med den fornødne ekspertise, erfaring og kvalifikationer, herunder personale med sagkundskab inden for elektronisk signaturteknologi og indgående kendskab til korrekte sikkerhedsprocedurer i forbindelse hermed,

3) anvende pålidelige systemer og produkter, som er beskyttet imod uautoriserede ændringer, og som sikrer den tekniske og kryptografiske sikkerhed af de processer, som disse systemer og produkter understøtter,

4) træffe foranstaltninger mod eventuelle muligheder for forfalskning af certifikaterne og

5) til stadighed have tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at drive virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov, herunder til at opfylde erstatningsmæssige forpligtelser i henhold til loven.

Stk. 2. Nøglecentre, der udsteder kvalificerede certifikater, skal vælge en ekstern statsautoriseret revisor til varetagelse af systemrevisionen i nøglecentret. IT¿ og Telestyrelsen 1 kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om, at systemrevisor skal være statsautoriseret revisor.

Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om kravene i stk. 1.

§ 6. Nøglecentre skal fastsætte og anvende betryggende procedurer til at kontrollere identiteten og andre forhold vedrørende underskriveren forud for udstedelsen af certifikatet.

Stk. 2. Oplysninger om procedurerne som nævnt i stk. 1 skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om kravene i stk. 1 og 2.

§ 7. Et nøglecenter skal ved udstedelse af et kvalificeret certifikat sikre, at underskriveren på tidspunktet for udstedelsen er i besiddelse af de signaturgenereringsdata, som korresponderer med de signaturverificeringsdata, der er indeholdt i certifikatet.

Stk. 2. Ved udstedelse af kvalificerede certifikater, hvor det er nøglecentret, der leverer signaturgenereringsdata og signaturverificeringsdata, må der kun anvendes signaturgenereringsdata og signaturverificeringsdata, som hører sammen på en unik måde. Nøglecentret skal sikre signaturgenereringsdataenes fortrolighed under genereringsprocessen.

Stk. 3. Et nøglecenter skal fastlægge procedurer for udstedelse af certifikater, der gør det muligt at fastslå dato og tidspunkt for udstedelsen.

§ 8. Ved indgåelse af en aftale om udstedelse af et kvalificeret certifikat skal nøglecentret skriftligt oplyse underskriveren om:

1) Vilkårene for anvendelsen af certifikatet, herunder eventuelle formåls- eller beløbsbegrænsninger.

2) Eventuelle krav til underskriverens opbevaring og beskyttelse af signaturgenereringsdataene.

3) Underskriverens omkostninger ved erhvervelse og anvendelse af certifikatet og brug af nøglecentrets øvrige tjenester.

4) Hvorvidt nøglecentret er tilknyttet en frivillig akkrediteringsordning.

5) Procedurer for behandling af klager og bilæggelse af tvister.

Stk. 2. Kontraktsvilkårene kan afgives elektronisk, forudsat at det sker i en for modtageren umiddelbart læsbar form.

Stk. 3. De relevante dele af de i stk. 1 nævnte oplysninger skal på anmodning stilles til rådighed for tredjemand, der forlader sig på et kvalificeret certifikat.

Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om kravene i stk. 1-3.

§ 9. Nøglecentre skal sørge for en hurtig og sikker katalog- og tilbagekaldelsestjeneste, som giver mulighed for, at det kan undersøges, om et kvalificeret certifikat er spærret, hvilken gyldighedsperiode certifikatet har, og om certifikatet indeholder formåls- eller beløbsbegrænsninger.

Stk. 2. Et nøglecenter skal spærre et certifikat straks efter at have modtaget anmodning fra underskriveren herom, eller hvis forholdene i øvrigt tilsiger dette.

Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 skal være umiddelbart tilgængelige.

Stk. 4. Et kvalificeret certifikat må kun gøres offentligt tilgængeligt, hvis underskriveren har givet samtykke hertil.

Stk. 5. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om kravene i stk. 1-3.

§ 10. Et nøglecenter skal registrere og opbevare alle relevante oplysninger om certifikaterne i en rimelig periode, dog mindst seks år.

Stk. 2. Et nøglecenter skal benytte pålidelige systemer til opbevaring af certifikater i verificerbar form.

Stk. 3. Nøglecentre må ikke opbevare eller kopiere de personers signaturgenereringsdata, som nøglecentret gennem udstedelsen af certifikater måtte have fået kendskab til.

Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om kravene i stk. 1 og 2.

Kapitel 5

Erstatningsansvar

§ 11. Nøglecentre, der udsteder kvalificerede certifikater til offentligheden, eller som over for offentligheden indestår for sådanne certifikater udstedt af et andet nøglecenter, er ansvarlig for tab hos den, der med rimelighed forlader sig på certifikatet, såfremt tabet skyldes,

1) at oplysningerne angivet i certifikatet ikke var korrekte på tidspunktet for udstedelsen af certifikatet,

2) at certifikatet ikke indeholder alle oplysninger som krævet i henhold til § 4,

3) manglende spærring af certifikatet, jf. § 9, stk. 2,

4) manglende eller fejlagtig information om, at certifikatet er spærret, hvilken udløbsdato certifikatet har, eller om certifikatet indeholder formåls- eller beløbsbegrænsninger, jf. § 9, stk. 1 og 3, eller

5) tilsidesættelse af § 7.

Stk. 2. Et nøglecenter pådrager sig erstatningsansvar efter stk. 1, medmindre nøglecentret kan godtgøre, at nøglecentret ikke har handlet uagtsomt eller forsætligt.

Stk. 3. Et nøglecenter er ikke ansvarlig for

1) tab opstået som følge af anvendelse af et kvalificeret certifikat uden for de formålsbegrænsninger, som gælder for certifikatet, eller for

2) tab opstået som følge af en overskridelse af de beløbsbegrænsninger, som gælder for certifikatet,

forudsat at de pågældende begrænsninger tydeligt fremgår af certifikatet, jf. § 4, og på forespørgsel oplyses, jf. 9, stk. 1 og 3.

Stk. 4. Stk. 1-3 kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for skadelidte.

Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, i det omfang tabet dækkes efter lov om visse betalingsmidler.

Kapitel 6

Supplerende krav til behandling af personoplysninger

§ 12. Et nøglecenter må kun indsamle personoplysninger i forbindelse med nøglecentervirksomheden direkte fra den registrerede eller med den registreredes udtrykkelige samtykke og kun i det omfang, det er nødvendigt for udstedelsen eller opretholdelsen af et certifikat.

Stk. 2. Personoplysninger indsamlet i medfør af stk. 1 må ikke behandles eller videregives til andet formål end nævnt i stk. 1 uden den registreredes udtrykkelige samtykke hertil.

Kapitel 7

Elektronisk signatur og formkrav

§ 13. Bestemmelser i lovgivningen, hvorefter elektroniske meddelelser skal være forsynet med signatur, skal anses for opfyldt, hvis meddelelsen er forsynet med en avanceret elektronisk signatur, der er baseret på et kvalificeret certifikat, og som er fremstillet ved brug af et sikkert signaturgenereringssystem. Ved elektroniske meddelelser til og fra en offentlig myndighed gælder dette dog kun, såfremt andet ikke følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Kapitel 8

Sikre signaturgenereringssystemer

§ 14. Ved et sikkert signaturgenereringssystem forstås et signaturgenereringssystem, der ved hjælp af procedurer og tekniske midler sikrer, at signaturgenereringsdata, der anvendes til at skabe en elektronisk signatur,

1) i praksis kun kan fremtræde en gang,

2) med rimelig sikkerhed forbliver hemmelige og ikke kan udledes,

3) er beskyttet mod forfalskning og

4) på pålidelig vis kan beskyttes af underskriveren mod andres uretmæssige brug.

Stk. 2. Et sikkert signaturgenereringssystem må ikke indrettes således, at det ændrer de data, som en elektronisk signatur knyttes til, eller hindrer, at disse data forevises for underskriveren forud for signeringen.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte krav skal anses for opfyldt, såfremt et signaturgenereringssystem overholder almindeligt anerkendte standarder for sådanne systemer, som Kommissionen har fastsat og offentliggjort i EF-Tidende i overensstemmelse med proceduren i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer.

§ 15. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling udpeger et eller flere egnede organer eller myndigheder, som kan medvirke til at efterprøve, om signaturgenereringssystemer opfylder kravene til sikre signaturgenereringssystemer, jf. § 14, stk. 1 og 2, og fastsætter nærmere regler om procedurerne for denne efterprøvelse samt om betaling af gebyr for efterprøvelsen.

Stk. 2. Et signaturgenereringssystem, der betegnes som et sikkert signaturgenereringssystem, må først markedsføres eller anvendes til at fremstille avancerede elektroniske signaturer, der er baseret på et kvalificeret certifikat, når det er blevet efterprøvet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Med en efterprøvelse efter stk. 1 ligestilles en efterprøvelse af et sikkert signaturgenereringssystem foretaget af et organ eller en myndighed i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS).

Kapitel 9

Tilsyn

§ 16. Nøglecentre skal senest samtidig med, at udstedelse af kvalificerede certifikater påbegyndes, foretage anmeldelse til IT- og Telestyrelsen.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om

1) nøglecentrets navn og hjemsted,

2) selskabsform, såfremt nøglecentret drives som selskab,

3) nøglecentrets ledelse og systemrevisor.

Stk. 3. Ændringer i forhold, der er anmeldt i henhold til stk. 2, skal anmeldes inden 8 dage efter, at ændringen er sket.

Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke yderligere oplysninger anmeldelsen skal indeholde.

§ 17. Nøglecentret skal samtidig med anmeldelse efter § 16 indsende en rapport til IT- og Telestyrelsen.

Stk. 2. Rapporten skal indeholde

1) en beskrivelse af nøglecentrets virksomhed og systemer,

2) en erklæring fra nøglecentrets ledelse om, hvorvidt nøglecentrets samlede data-, system- og driftssikkerhed må anses for betryggende og i overensstemmelse med denne lovs regler samt regler fastsat i medfør heraf, og

3) en erklæring fra systemrevisor, jf. § 5, stk. 2, om, hvorvidt nøglecentrets samlede data-, system- og driftssikkerhed efter systemrevisors opfattelse må anses for betryggende og i overensstemmelse med denne lovs regler samt regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Nøglecentret skal årligt udarbejde en opdateret rapport. IT- og Telestyrelsen fastsætter en frist for, hvornår rapporten senest skal indsendes til IT- og Telestyrelsen.

Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler vedrørende indholdet af nøglecentrets rapporter samt om systemrevisionens gennemførelse i nøglecentre.

§ 18. IT- og Telestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan påbyde et nøglecenter at

1) foretage anmeldelse til IT- og Telestyrelsen, jf. § 16,

2) indsende rapporter til IT- og Telestyrelsen, jf. § 17,

3) bringe forhold vedrørende nøglecentrets virksomhed i overensstemmelse med loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen fastsætter en tidsfrist for opfyldelse af påbud efter stk. 2.

Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan pålægge et nøglecenter tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge påbud efter stk. 2, § 19, stk. 1, eller § 20.

Stk. 5. IT- og Telestyrelsen kan kræve, at der gennemføres en ekstraordinær systemrevision af et nøglecenter. IT- og Telestyrelsen udpeger den systemrevisor, som skal udføre den ekstraordinære systemrevision. Nøglecentret kan pålægges at betale for den ekstraordinære systemrevisions udførelse.

Stk. 6. IT- og Telestyrelsen kan fratage et nøglecenter retten til at anvende betegnelsen kvalificerede certifikater, jf. § 4, hvis nøglecentret

1) trods pålæg af tvangsbøder undlader at efterkomme IT- og Telestyrelsens påbud efter stk. 2, § 19, stk. 1, eller § 20,

2) groft eller i gentagne tilfælde har overtrådt lovens regler eller regler fastsat i medfør heraf eller

3) anmelder betalingsstandsning eller kommer under konkurs.

Stk. 7. IT- og Telestyrelsens afgørelse efter stk. 6 kan af nøglecentret forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget i IT- og Telestyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er blevet meddelt nøglecentret. IT- og Telestyrelsen anlægger sag mod nøglecentret efter reglerne i Retsplejelov for Grønland.

Stk. 8. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at det pågældende nøglecenter under sagens behandling skal have adgang til at udstede kvalificerede certifikater. Ankes en dom, hvorved fratagelsen af adgangen til at udstede kvalificerede certifikater ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at nøglecentret ikke må udstede kvalificerede certifikater under ankesagens behandling.

§ 19. IT- og Telestyrelsen kan af nøglecentre kræve meddelt alle oplysninger, som findes nødvendige for tilsynet efter § 18, herunder til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af dette tilsyn.

Stk. 2. Nøglecentret og systemrevisor skal straks meddele IT- og Telestyrelsen oplysning om forhold, der er af afgørende betydning for nøglecentrets fortsatte virksomhed.

§ 20. IT- og Telestyrelsen kan pålægge nøglecentret inden for en fastsat frist at vælge en ny systemrevisor, jf. § 5, stk. 2, såfremt den fungerende systemrevisor findes åbenbart uegnet til sit hverv.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan pålægge systemrevisor at give oplysninger om nøglecentrets forhold uden accept fra nøglecentret.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal nøglecentret og den eller de fratrådte systemrevisorer hver især give IT- og Telestyrelsen en redegørelse. IT- og Telestyrelsen kan give påbud om at efterkomme 1. pkt.

§ 21. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter denne lov eller bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 22. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at udgifterne ved IT- og Telestyrelsens tilsyn afholdes af de nøglecentre, der udsteder kvalificerede certifikater.

Kapitel 10

Internationale forhold

§ 23. Kvalificerede certifikater udstedt af et nøglecenter etableret i et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS), skal anerkendes på samme måde som kvalificerede certifikater udstedt af nøglecentre etableret i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS) såfremt

1) nøglecentret opfylder kravene i denne lov og er tilsluttet en frivillig akkrediteringsordning i en medlemsstat eller

2) et nøglecenter etableret i en medlemsstat, der opfylder kravene i denne lov, indestår for certifikater udstedt af det pågældende nøglecenter eller

3) certifikatet eller nøglecentret er anerkendt i henhold til en bilateral eller multilateral aftale mellem Fællesskabet og tredjelande eller internationale organisationer.

Kapitel 11

Foranstaltninger mv.

§ 24. Er strengere foranstaltninger ikke forskyldt efter anden lovgivning, idømmes bøde til den, der

1) overtræder § 9, stk. 4, § 10, stk. 3, § 12 eller § 15, stk. 2,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til IT- og Telestyrelsen eller

3) overtræder påbud eller afgørelser fra IT- og Telestyrelsen i medfør af § 18, stk. 2 og 6, og § 19, stk. 1.

Stk. 2. For overtrædelse begået af et aktie- eller anpartsselskab, en forening, fond eller lignende, kan der pålægges selskabet, foreningen, fonden mv. som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Forældelsesfristen for foranstaltningsansvar efter stk. 1 og 2 er 5 år.

Kapitel 12

Ikrafttrædelse m.v.

§ 25. De forskrifter, der er udstedt efter loven, gælder også for Grønland.

§ 26. Anordningen træder i kraft den xx.xx.xxxx.

Givet på xxxx, den xx.xx xxxx

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Helge Sander

Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2004

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Beslutningsforslag fremsat af landsstyret 04FM

04FM/01.25.01-25 Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Anordning om ikrafttræden for Grønland.. (Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

1. behandling

2. behandling

04FM/01.25.01-25 Qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut... (Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisillu pillugit naalakkersuisoq).

FM2004/25

Peqqussut nr. Xx xx/xx/xxxx-meersoq

Qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuuler-sinneqarnera pillugu peqqussut

UAGUT MARGRETHE AAPPAAT, Guutip Saammaanneragut Danmarkip Dronningia, nalunaarpugut:

Elektronikkimik ilisarnaatit pillugit inatsimmi nr. 417-imi 31. maj 2000-imeer-sumi § 26 naapertorlugu aalajangerneqarpoq inatsit Kalaallit Nunaannut atortuussasoq imatut oqaasertaqarluni:

Kapitali 1

Siunertaq aamma atortuuffigisaq

§ 1. Inatsisip siunertaraa qarasaasiatigut ilisarnaatinut kiisalu isissutissatut qitiusunut qarasaasiatigut ilisarnaatinik atortussanngortitsisartunut piumasaqaatinik aalajangersaanikkut qarasaasiat atorlugit atassuteqarnerup siuarsarneqarnissaa atoruminarsarneqarnissaalu.

§ 2. Inatsit isissutissatut qitiusunut Kalaallit Nunaanni pilersinneqartunut aammalu akuersissutinik atorsinnaassusilinnik pisortanut tunniussisartunut atortuuvoq, taamaattoq tak. § 12.

Stk. 2. Tamatuma saniatigut inatsit atorneqassaaq ilisarnaatit saqqummersinneqartarneranni periaatsini ilisarnaatit saqqummersinneqartarneranni periaatsit qulakkeerniarlugit piumasaqaataasut malinneqarnerisa misilinneqartarneranni.

Kapitali 2

Paasinninnerit

§ 3. Inatsimmi uani makku imatut paasineqassapput:

Elektronikkimik ilisarnaat: Paasissutissaq elektronik atorlugu suliaq, paasissutissanut allanut elektronik atorlugu sanaanut ilisarnaatit saqummersitsisarnermi periaatsit aammalu paasissutissat taakku inummit ataa-tigut atsiortutut taaneqartumit pisuunerisa taakkulu allanngortinneqarsi-mannginnerisa nakkutigineqarnerannut atorneqartut ikiortigalugit atatinneqarsinnaasut.

Elektronikkimik ilisarnaat ineritinneqarluartoq: elektronikkimik ilisarnaat

a) paatsoorneqarsinnaanngitsumik ataatigut atsiortumut atasoq,

b) ataatigut atsiortup kinaassusersineqarneranut atorsinnaasoq,

c) atortut ataatigut atsiortup kisimi nakkutigisinnaasai atorlugit pilersinneqartoq, aammalu

d) paasissutissanut imatut tunngassutilinnut, kingorna paasissutissat taakku allannguutaannik paasinnissutaasinnaasunut atassuteqartut.

Ataatigut atsiortoq: Inuk ilisarnaammik paasiuminnaallisakkamik pilik

aammalu immineq sinnerluni imaluunniit inuk alla imaluunniit peqatigiiffik assigisaaluunniit inuttut isigineqarsinnaasoq sinnerlugu iliuuseqartoq.

Ilisarnaammut paasiumaallisaatit: Paasissutissat asseqanngitsut, tassaasinnaasut allatat kodilikkat imaluunniit inuup isissutissai paasiuminaallisakkat elektronikki atorlugu ilisarnaatiliornermi atorneqartut.

Ilisarnaammut paasiuminaallisaariaaseq: Periaaseq qarasaasiami pro-

grammit najoqquttallu qarasaasiallu maskiinai atorlugit ilisarnaatit paasiuminaallisakkat suliarinissaannut uninngatillissaannullu atortut.

Ilisarnaammut uppernarsaatit: Nalunaarsuutit asseqanngitsut, tassaasinnaasut kodi imaluunniit isissutissaq paasiuminaallisagaq elektronik

atorlugu ilisarnaammut uppernarsaatissaq.

Ilisarnaammut uppernarsaaseeriaaseq: Periaaseq qarasaasiami programmit najoqquttallu qarasaasiallu maskiinai atorlugit ilisarnaatinut uppernarsaanermi atortartut.

8) Uppernarsaat: Elektronik atorlugu uppernarsaat ilisarnaammut uppernarsaaseeriaatsinut aalajangersimasunut atatillugu ataatigut atsiortumut atatinneqartoq aammalu taassumap kinarpiaaneranik takutitsisartoq.

Isissutissaq paasiuminaallisagaq: inuk imaluunniit peqatigiiffik assigisaaluunniit uppenarsaatinik suliaqartartoq.

Kapitali 3

Uppersaatit atorsinnaassusillit

§ 4. Uppernarsaatinik imaluunniit taaguutinik atorsinnaassusilinnik aammalu uppernarsaatit atorsinnaassuseqarnerannik takutitsisinnaassuseqarsorinniler-

sitsisinnaasutut taasisarneq taamaallaat uppernarsaatinut piumasaqaatinik stk. 2 aamma 3-mi taaneqartunik naammassinnissimasunut aammalu isissutissiorfimmit kapitali 4-mi aalajangersakkanik kiisalu maleruagassanik taanna malil-lugu aalajangersarneqartunik naammassinnissimasunut atorneqassaaq.

Stk. 2. Uppernarsaat atorsinnaassusilik makkuninnga imaqassaaq:

Allassimassaaq uppernarsaat atorsinnaassusilittut suliaasoq.

Isissutissiorfiup aqqa najugaalu.

Ataatigut atsiortup atia imaluunniit aterinngisamik atsiorneq, taamaattuunera nalunaarlugu.

4) Pisariaqarpat ataatigut atsiortoq pillugu paasissutissat allat, uppernarsaatip atornissaanut pisariaqartinneqartut, tassunga ilanngullugit

paasissutissat ataatigut atsiortup kinaassusersinissaanik qulakkeerisussat.

Piffissaq uppernarsaatip atuuffigisaa.

Uppernarsaatip atuuffigisinnaasaasa killigisinnaasai erseqqissumik

nalunaarneqassapput (siunertarisap killingi).

7) Aningaasat atorneqarsinnaasut killiligaasimappata erseqqissumik nalunaarutigineqassapput (aningaasanut killigititat).

8) Uppernarsaatip kimit pigineqarneranut kodi.

9) Atsiornermut uppernarsaatinut paasissutissat, atsiornerup pinerani

atsiortup nakkutigisinnaasimasai.

Stk. 3. Uppernarsaat atorsinnaassusilik atsiorneqarsimassaaq isissutissiorfiup elektronik atorlugu atsiuutai siuarsagaasut atorlugit.

Kapitali 4

Isissutissaliorfiup ingerlatsineranut piumasaqaatit

§ 5. Isissutissaliorfik iliuuseqassaaq uppernarsaatinik atorsinnaassusilinnik isumannaatsumik, tatiginartumik aammalu atorsinnaassuseqarluartunik neqerooruteqarnermi pisariaqartunik. Tamatumunnga atatillugu isissutissiorfiup

suleriaatsit allaffissornermi pisortaqarnermilu tatiginartut pitsaassutsinut akuerisanut naapertuuttut atussavai,

sulisut pisariaqarneratut paasisimasaqartut, misilittagaqartut pikkorissuseqartullu, taakkununnga ilanngullugit sulisut elektronik atorlugu atsioriaatsimik ilisimasaqartut tamatumunngalu atatillugu eqqortumik isuman-naallisaariaatsimik annertuumik ilisimasaqartut sulisorissallugit,periatsit sanaallu tatiginartut akuerisaanngitsunit allanngortinneqarnis-

saminnut illersugaasut aammalu suleriaatsinik periaatsinik aamma nioqqutissianik taakua tapertaannik teknikkinik paasiuminnaallisaanernillu isu-

mannaallisaanernik atuissalluni,

uppernarsaatinik atorsinnaajunnaarsitsisinnaaneq pinngitsoorniarlugu

iliuuseqassalluni kiisalu inatsimmi uani aalajangersakkat malillugit ingerlatsinissamut aningaasanik naammattunik peqartuarnissaq isumagissallugu, aammalu inatsit malillugu taarsiissuteqarnissap naammassisinnaanissaa naammassisinnaassallugu.

Stk. 2. Isissutissaliorfiit uppernarsaatinik atorsinnaassusilinnik sanasartut kukkunersiuisumik naalagaaffimmit akuerisamik avataaneersumik isissutissaliortarfiup periaasiinik kukkunersiuisussamik toqqaassapput. IT aamma Tele-styrelsen 1 pissutsini immikkut ittuni periaatsinik kukkunersiuisup naalagaaffimmit akuerisaanissaanik piumasaqaammit allaasumik akuersissuteqarsinnaavoq.

Stk. 3. Ilisimatuussutsimut, teknologimut ineriartortitsinermullu ministeri stk. 1-imi piumasaqaatit pillugit erseqqinnerusunik malittarisassiussaaq.

§ 6. Isissutissaliortarfiit uppernarsaammik sanatinnatik ataatigut atsiortup kinarpiaanerata paasiniarnissaanut pissutsillu allat misilinneqarnissaannut peri-aatsinik isumannaatsunik aalajangiillutillu atuissapput.

Stk. 2. Periaatsit stk. 1-imi taaneqartut pillugit paasissutissat kikkunnilluunniit takuneqarsinnaassapput.

Stk. 3. Ilisimatuussutsimut, teknologimut ineriartortitsinermullu ministeri stk. 1 aamma 2- mi piumasaqaatit pillugit erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq.

§ 7. Isissutissaliortarfiup uppernarsaammik atorsinnaassusilimmik sananermini qulakkiissavaa ataatigut atsiortoq uppernarsaatip sananeqarnerata nalaani atsi-ornermut paasissutissanik uppernarsaammi atsiornermut uppernarsaatinut naa-pertuuttunik pigisaqarnissaa.

Stk. 2. Uppernarsaatinik atorsinnaassusilinnik sananermi isissutissaliortarfik atsiornermik tassungalu uppernarsaammik pilersitsisuusimappat taamaallaat atsiornermut aammalu uppernarsaat pillugu paasissutissat asseqanngitsut immin-nut atasut atorneqassapput. Isissutissaliortarfiup qulakkiissavaa atsiornermut tunngasut pilersitsiniarnermi isertorneqarnissaat.

Stk. 3. Isissutissaliortarfik uppernarsaasiornermi periaasissanik uppernarsaatip ullormi sumi piffissamilu sumi pilersinneqarneranut takussutissanik aalajanger-sagaliussaaq.

§ 8. Uppernarsaammik atorsinnaassusilimmik sananissamik isumaqatigiissuteqarnermi uppernarsaatiliortarfiup ataatigut atsiortoq allakkatigut makkuninnga ilisimatissavaa:

Uppernarsaatip atorneqarnerani piumasaqaatit, taakkununnga ilanngullugit siunertami imaluunniit aningaasanut tunngasuni killiliisoqarsimappat killiliussat.

2) Ataatigut atsiortup atsiornerup pilersinneqrnerani paasissutissanik isertuuttariaqakkanik paarinninnerani piumasaqaateqarsimappat piumasaqaatit suuneri.

3) Ataatigut atsiortup uppernarsaammik pissarsinermini atuinerminilu aammalu isissutissaliortarfiup sullississutaanik allanik atuinermini aningaasartuutai.

4) Isissutissaliortarfik piumassutsiminik pisinnaatitaanermut atatinneqarnersoq.

Naammagittaalliuutit suliarineqartarneranni aammalu isumaqatigiin-

ngissutit qaangerniarneqartarneranni iliuusaasartussat.

Stk. 2. Isumaqatigiissuteqarnermi atugassaatitat elektronik atorlugu nassiunneqarsinnaapput, tamanna tigusisumit ingerlaannaq atuarsinnaasaatut pisinnaappat.

Stk. 3. Paasissutissat stk. 1-imi taaneqartut ilaat attuumassuteqartut qinnuteqartoqarneratigut allamut uppernarsaammut atorsinnaassusilimmut tatiginnittumut atugassanngortinneqarsinnaapput.

Stk. 4. Ilisimatuussutsimut, teknologimut aamma ineriartortitsinermut ministeri stk. 1-3-mi piumasaqaatit pillugit immikkut maleruagassiorsinnaavoq.

§ 9. Isissutissaliortarfiit isumagissavaat sukkasuumik isumannaatsumillu sullissinerup utertitsisinnaanermillu periarfissap pisinnaanissaat, taamaalilluni peri-arfissaqassalluni misissussallugu akuersissut atorsinnaassusilik asserneqarsimanersoq, akuersissut qanoq sivisutigisumik atorsinnaassuseqarnersoq aammalu akuersissut siunertamut imaluunniit aningaasat amerlassusiinut killiliissutinik imaqarnersoq.

Stk. 2. Isissutissaliortarfiup akuersissut piaarnerpaamik assissavaa ataatigut atsiortumit tamanna pillugu qinnuigineqarniaruni, imaluunniit pissutsit taman-na pisariaqartippassuk.

Stk. 3. Stk. 1 malillugu paasissutissat ingerlaannartumik takuneqarsinnaasapput.

Stk. 4. Akuersissut atorsinnaassusilik taamaallaat allanit takuneqarsinnaassaaq ataatigut atsiortoq tamatumunnga akuersippat.

Stk. 5. Ilisimatuussutsimut, teknologimut aamma ineriartortitsinermut ministeri stk. 1-3-mi piumasaqaatit pillugit immikkut maleruagassiorsinnaavoq.

§ 10. Isissutissaliortarfiup akuersissutit pillugit paasissutissat pisariaqartut tamaasa nalunaarsussavai toqqortaralugillu piffissami naapertuuttumik sivisussusilimmi, taamaattoq sivikinnerpaamik ukiuni arfinilinni.

Stk. 2. Isissutissaliortarfiup akuersissutit toqqortarineranni periaatsit tatiginartut aammalu uppernarsaatitut atorsinnaassusillit atussavai.

Stk. 3. Isissutissaliortarfiit inuit ilisarnaasiornikkut atsiornerannik pilersitsissutit ilisimalersimasatik uninngatinnagilluunniit nuutinneri pigissanngilaat.

Stk. 4. Ilisimatuussutsimut, teknologimut aamma iseriartortitsinermut ministeri stk. 1-imi aamma 2-mi piumasaqaatit pillugit immikkut maleruagassiorsinnaa-voq.

Kapitali 5

Taarsiissuteqarnissamut akisussaaneq

§ 11. Isissutissaliortarfiit akuersissutinik atorsinnaassusilinnik kikkunnilluun-niit sanaassisartut imaluunniit kikkunnulluunniit uppernarsaatinik taamaattu-nik isissutissaliortarfinnit allanit sananeqartunik tigumiaqartut akisussaapput uppernarsaammik piginnittut ajunngitsumik isumaqarlutik tigummititaqartut annaasaannut, annaasaqarneq patsiseqarsimappat, paasissutissat uppernarsaammi taaneqartut uppernarsaatip sananeqarnerata nalaani ilanngunneqartut eqqorsimannginnerannik, paasissutissanik § 4 malillugu piumasarineqartunik tamanik uppernarsaat imaqarsimanngippat,uppernarsaat, tak. § 9, stk. 2, asserneqarsimanngippat,uppernarsaatip asserneqarnera, uppernarsaatip qaqugu atorunnaartussaanera, imaluunniit uppernarsaatip siunertamik imaluunniit aningaasat amerlassusaasa killeqarneranni paasissutissartaqaraniluunniit kukkusunik paasissutissartaqarpat, tak. § 9,stk. 1 aamma 3,imaluunniit § 7 saneqqunneqarsimappat.

Stk. 2. Isissutissaliortarfik stk. 1 malillugu taarsiinissamut akisussaassaaq, isissutissaliortarfiup qularnaallisissinnaanngippagu isissutissaliortarfik mianersuaalliorsimasoq imaluunniit piaaraluni iliuuseqarsimanngitsoq.

Stk. 3. Isissutissaliortarfik akisussaassuseqassanngilaq

1) annaasanut uppernarsaatip atorsinnaassusillip siunertanut killiliussat

uppernarsaammut atortut avataasigut atorneqarneratigut pisunut, imaluunniit

2) annaasanut aningaasat killissaattut uppernarsaammut atortussaatitat qaangerneqarnerisigut pisunut, apeqqutaatillugu killiliussat pineqartut uppernarsaammi erseqqissumik allassimanersut, tak. § 4, apeqquteqartoqarneratigullu oqaatigineqartuissat, tak. 9, stk. 1 aamma 3.

Stk. 4. Stk. 1-3 isumaqatigiissuteqareernikkut ajoquserneqartumut ajoqutissanngorlugit saneqqunneqarsinnaanngillat.

Stk. 5. Stk. 1-3 atorneqassanngillat annaasat akiliutaasartut ilaat pillugit inatsit malillugu matuneqarsimappata.

Kapitali 6

Inunnut tunngasunik paasissutissat suliarineranni piumasaqaatit allat

§ 12. Isissutissaliortarfiup inummut tunngasumik paasissutissat isissutissaliornermik ingerlatsinermut atatillugu katersugassai taamaallaat tassaapput paasissutissat nalunaarsorneqarsimasoq toqqarlugu pineqarsinnaasut imaluunniit nalunaarsorneqarsimasup akuersissutigisai kisiisa aamma taamaallaat ima uppernarsaasiornissamut imaluunniit uppernarsaatip ingerlaannarnissaanut pisariaqartutut annertussusillit.

Stk. 2. Inummut tunngasumik paasissutissat stk. 1 malillugu katersorneqartut nalunaarsorneqarsimasoq erseqqissumik tamatumunnga akuersissuteqarsimatinnagu suliarineqaratilluunniit siunertamut stk. 1-imi taaneqartumit allaasumut tunniunneqassanngillat.

Kapitali 7

Elektronik atorlugu ilisarnaatit ilusissatullu piumasaqaatit

§ 13. Inatsisini aalajangersakkaat, piumasaqartut eletronik atorlugu nalunaarutit ilisarnaaserneqarsimanissaannik, tamanna naammassineqarsimasutut isigineqassaaq, nalunaarut elektronik atorlugu ilisarnaammik uppernarsaammik atorsinnaassusilimmik tunngavilimmik pilerneqarsimappat, aammalu taanna sananeqarsimassalluni ilisarnaasioriaaseq isumannaatsoq atorlugu sanaajuppat.

Pisortanut aammalu pisortanit elektronik atorlugu nalunaarutinut tunngatilluguli tamanna taamaallaat atortuuvoq, inatsit malillugu imaluunniit inatsit malillu-gu aalajangersakkani allamik malitassaqanngippat.

Kapitali 8

Ilisarnaasioriaatsit isumannaatsut

§ 14. Ilisarnaasioriaatsitut isumannaatsutut paasineqassaaq ilisarnaasioriaaseq periaatsit aammalu teknikikkut atortut atorlugit qulakkeerneqarpat ilisarnaasioriaatsimi paasissutissat ilisarnaatip elektronik atorlugu sananeqarnerani atorneqartut taamaallaat ataasiaannarlutik atorneqarsinnaassasut,isertugaajuarsinnaanerat qularnaatsuussasoq aammalu anisinneqarsinnaassanngitsut,peqquserlulluni allanngortinneqarsinnaassanngitsut aammalu ataatigut atsiortumit pissusissarinngisaminnik atorneqarnissaminnut tatiginartumik illersorneqarsinnaassasut.

Stk. 2. Ilisarnaasioriaaseq isumannaatsoq imatut aaqqissuunneqassanngilaq paasissutissat elektronik atorlugu ilisarnaatit atassuteqatigisaat allannguuteqartussanngorlugit, imaluunniit paasissutissat ilisarnaasiisoqartinnagu ataatigut atsiortumut saqqummiunneqarnissaat akornuserneqartussanngorlugu.

Stk. 3. Piumasaqaatit stk. 1-imi aamma 2-mi taaneqartut naammassineqarsimasutut isigineqassapput ilisarnaasioriaatsimi pitsaassutsit periaatsini taamaattuni atorneqartussatut Kommissionimit aalajangersarneqartut aammalu Europa-Parlamentip peqqussutaanni artikel 9-mi periaasissatut eqqartorneqartoq kiisalu Rådip peqqussutaani 1999/93/EF 13. december 1999-imeersumi elektronik ator-lugu ilisarnaatinut sinaakkutissatut suleqatigiinni maleruagassaq naapertorlugu EF-Tidendekkut tamanut nalunaarutigineqartut eqqortinneqarpata.

§ 15. Ilisimatuussutsimut, teknologimut aamma ineriartortitsinermut ministeri

ingerlatsivimmik naleqquttumik imaluunniit pisortaqarfimmik arlalinnilluunniit toqqaassaaq ilisarnaasioriaatsit atorneqartut ilisarnaasioriaatsinut isumannaatsunut piumasaqaatinik naammassinnissimanerannik misiliisussanik, tak. § 14, stk. 1 aamma 2, aammalu misiliinerni taamaattunik periaasissat pillugit kiisalu misiliinerit taamaattut qanoq akiliuteqaatigineqartarnissaannik maleruagassanik erseqqinnerusunik aalajangersagaliussalluni.

Stk. 2. Ilisarnaasioriaaseq ilisarnaasioriaatsitut isumannaatsutut taaneqartoq aatsaat neqeroorutigineqarluniluunniit elektronik atorlugu ilisarnaatinut siuarsi-masunut uppernarsaatitut pitsaassusilittut oqaatigineqarsinnaasunut atorneqas-saaq misilinneqareeruni, tak. srk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 malillugu ilisarnaasioriaatsimik isumannaatsumik misiliineq suliffeqarfimmit imaluunniit pisortaqarfimmit nunami allami Europami Aningaasarsiornikkut Suleqatigiiffimmut ilaasumi ingerlanneqartumut naligitinneqassaaq.

Kapitali 9

Nakkutilliineq

§ 16. Isissutissaliortarfiit kingusinnerpaamik uppernarsaatinik atorsinnaassusilinnik sanasalernermik aallartinnerani IT- aamma Telestyrelsimut nalunaassap-put.

Stk. 2. Nalunaarut makku pillugit paasissutissanik imaqassaaq

Isissutissaliortarfiup aqqa najugaalu,

2) ilisarnaasiortarfik piginneqatigiiffittut ingerlanneqarpat piginneqatigiiffik

qanoq ittoq atorneqarnersoq,

ilisarnaasiortarfiup pisortai aamma periaatsimik kukkunersiuisoq.

Stk. 3. Stk. 2 malillugu pissutsit nalunaarutigineqartut allannguuteqarpata allan-ngortitsinerit allanngortitsinermiit ullut 8 qaangiutsinnagit nalunaarutigineqas-sapput.

Stk. 4. IT- aamma Telestyrelse erseqqinnerusunik maleruagassiorsinnaavoq nalu-naarut paasissutissanik allanik sunik imaqassanersoq.

§ 17. Isissutissaliortarfik § 16 malillugu nalunaarusiornerminut peqatigitillugu IT- aamma Telestyrelsemut nalunaarummik nassiussaqassaaq.

Stk. 2. Nalunaarut imaqassaaq

Isissutissaliortarfiup ingerlatsinera periaatsinillu atuinera,

Isissutissaliortarfiup pisortai nalunaaruteqassapput isissutissaliortarfiup

paasissutissaatai, periaatsit atugai aammalu ingerlatseriaasia inatsimmi ma-

tumani maleruagassat kiisalu maleruagassat inatsit manna naapertorlugu

pilersinneqartut naapertorlugit isumannaatsutut isigineqarsinnaanersut,

aammalu

Tak. § 5, stk. 2, periaatsinik kukkunersiuisoq nalunaaruteqassaaq, isissutissaliortarfiup paasissutissaatai, periaatsit atugai ingerlatseriasialu periaatsinik kukkunersiuisup isumaa naapertorlugu isumannaatsutut isigineqarsinnaanersut aammalu inatsisip matuma maleruagassaanut kiisalu maleruagassat inatsit manna naapertorlugu pilersinneqartunut naapertuunnersut.

Stk. 3. Isissutissaliortarfik ukiut tamaasa katitikkamik nalunaarusiort assaaq. IT- aamma Telestyrelsen piffissamik aalajangiissaaq nalunaarusiaq qaqugukkut ki-ngusinnerpaamik IT- aamma Telestyrelsemut nassiunneqassanersoq.

Stk. 4. IT- aamma Telestyrelsen isissutissaliortarfiup nalunaarusiaasa sunik ima-qarnissaat kiisalu isissutissaliorfiup periaasiinik kukkunersiuinerup qanoq inger-lanneqartarnissaat pillugu erseqqinnerusunik maleruagassiorsinnaavoq.

§ 18. IT- aamma Telestyrelsep inatsisip matuma aammalu inatsit malillugu aa-lajangersakkat malinneqarnerat nakkutigissavaa.

Stk. 2. IT- aamma Telestyrelsep isissutissaliorfik peqqusinnaavaa

IT- aamma Telestyrelsemut nalunaaruteqaqqullugu, tak. § 16,

IT- aamma Telestyrelsemut nalunaarusioqqullugu, tak. § 17,

Isissutissaliortarfiup ingerlatseriaasia inatsimmut imaluunniit aalajanger-

sakkanut inatsit tunngavigalugu sananeqarsimasunut naapertuuttunngor-

teqqullugu.

Stk. 3. IT- aamma Telestyrelsep stk. 2 tunngavigalugu peqqussutit qaqugukkut

naammassineqarnissaat piffissalissavaa.

Stk. 4. IT- aamma Telestyrelsep isissutissaliortarfik pisussaaffilersinnaavaa pinngitsaaliissummik akiliuteqarnissaanik stk. 2, § 19, stk. 1 imaluunniit § 20 malillugu piumasaqaatit naammassineqartinnissaat anguniarlugu.

Stk. 5. IT- aamma Telestyrelse piumasaqarsinnaavoq ississutissaliortarfik periaatsit pillugit immikkut ittumik kukkunersiorneqassasoq. IT- aamma Telestyrelsep periaatsinik kukkunersiusartoq periaatsinik immikkut ittumik kukkunersiuinermik ingerlatsisussaq toqqassavaa. Isissutissaliortarfik pisussaaffilerneqarsinnaavoq periaatsinik immikkut ittumik kukkunersiuinerup ingerlanneqarnera akilissagaa.

Stk. 6. IT- aamma Telestyrelsep isissutissaliortarfik taaguummik uppernarsaatit atorsinnaassusillit atuisinnaajunnaarsissinnaavaa, tak. § 4, isissutissaliortarfiup

naak pinngitsaaliissummik akiliisitsisoqartaraluartoq IT- aamma Telesty-

relsep stk. 2, § 19, stjk. 1, imaluunniit § 20 malillugu peqqussutaa malin-

ngippagu,

annertuumik imaluunniit arlaleriarluni inatsimmi maleruagassat ima-

luunniit maleruagassat taanna malillugu pilersinneqartut unioqqutittarpa-

git imaluunniit

akiliisarnini unitsillugu nalunaarpat imaluunniit akiliisinnaajunnaartutut

suliarineqalerpat.

Stk. 7. Stk. 6 malillugu IT- aamma Telestyrelsep aalajangiinera isissutissaliortar-fimmit eqqartuussivinnut suliassanngortikkumaneqarsinnaavoq. Tamanna pil-lugu qinnuteqaat kingusinnerpaamik aalajangiinerup isissutissaliortarfimmut nalunaarutigineqarneraniit sap. ak. 4 qaangiunneranni IT- aamma Telestyrelse-mit tiguneqarsimassaaq. IT- aamma Telestyrelsep isissutissaliortarfik Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi maleruagassat malillugit suliassan-ngortissavaa.

Stk. 8. Eqqartuussivikkut sulissanngortitsinissamik qinnuteqaat unitsitsinermik kinguneqassanngilaq, eqqartuussivilli aalajangiisinnaavoq isissutissaliortarfik su-liap suliarineqarnerata nalaani uppernarsaatinik atorsinnaassusilinnik suliaqar-taannarsinnaasoq. Eqqartuussut uppernarsaatinik atorsinnaassusilinnik sulia-qarsinnaajunnaarsitsisoq eqqortuutinnagu suliassanngortinneqarpat eqqartuus-siviup eqqartuussummik aalajangiisup imaluunniit eqqartuussiviup nangitinne-qarfiusup aalajangersinnaavaa isissutissaliortarfik suliap suliarineqarnerata na-laani uppernarsaatinik atorsinnaassusilinnik suliaqassanngitsoq.

§ 19. IT- aamma Telestyrelse isissutissaliortarfinnit paasissutissanik tamanik § 18 malillugu nakkutilliinermi pisariaqartunik, taakkununnga ilanngullugit nakkutilliinermi inut ataaseq imaluunniit peqatigiiffik assigisaalluunniit pineqar-nersoq takusinnaajumallugu, piumasaqarsinnaavoq.

Stk. 2. Isissutissaliortarfiup periaatsinillu kukkunersiuisup IT- aamma Telesty-relse pissutsit isissutissaliortarfiup sulinerminik ingerlatsiinnarnissaata aalaja-ngiiffiginissaanut pingaaruteqartut pillugit paasissutissanik erniinnavik nalu-naarfigissavaat.

§ 20. IT- aamma Telestyrelsep isissutissaliortarfik pisussaaffilersinnaavaa pif-fissatut aalajangikkap naannginnerani periaatsinik kukkunersiuisumik nutaa-mik toqqaaqqullugu, tak. § 5, stk. 2, periaatsinik kukkunersiuisorineqartoq su-liaminut naleqqutinngitsoq isumaqartoqarpat.

Stk. 2. IT- aamma Telestyrelsep periaatsinik kukkunersiuisoq pisussaaffilersin-naavaa isissutissaliortarfik akuersiseqqaarnagu isissutissaliortarfimmi pissutsit pillugit nalunaaruteqarnissamik.

Stk. 3. Kukkunersiuisumik taarsiisoqartillugu isissutissaliortarfiup aammalu kuk-kunersiuisup tunuartup imaluunniit kukkunersiuisut tunuartut tamarmik immikkut IT- aamma Telestyrelse nassuiaateqarfigissavaat. IT- aamma Telesty-relse imm. 1-p malinneqarnissaa pillugu peqqusisinnaavoq.

§ 21. IT- aamma Telestyrelsep inatsit una imaluunniit aalajangersakkat taanna tunngavigalugu aalajangerneqartut tunngavigalugit aalajangiineri pisortanut al-lanut suliassanngortinneqarsinnaanngillat.

§ 22. Ilisimatuussutsimut, teknologimut aamma ineriartortitsinermut ministeri maleruagassiorsinnaavoq IT- aamma Telestyrelsep nakkutilliinerani aningaasar-tuutit isissutissaliortarfinnit uppernarsaatinik atorsinnaassusilinnik suliaqar-tartunit akilerneqartassasut.

Kapitali 10

Nunanut allanut tunngassutaasut

§ 23. Uppernarsaatit atorsinnaassusillit isissutissaliortarfimmit nunami Europami Aningaasarsiornikkut Suleqatigiiffiup (EØS) avataaniittumi pilersin-neqarsimasumit suliarineqarsimasut uppernarsaatitut atorsinnaassusilittut isissutissaliortarfinnit nunami Europami Aningaasarsiornikkut Suleqatigiiffiup (EØS) iluaniittumi suliarineqarsimasutut akuerineqassapput

isissutissaliortarfiup inatsimmi uani piumasarineqartut naammassisimappagit aammalu piumassutsiminik nunat ilaasortaasut ilaanni isumaqatigiissummut ilaaguni

isissutissaliortarfik nunami ilaasortaasumi inatsimmi matumani

piumasaqaatinik naammassinnissimasumi pilersitaasimappat, isissutissaliortarfiup uppernarsaasiai nunap akuerisarippagit imaluunniit

uppernarsaat imaluunniit isissutissaliortarfik nunat marluk

imaluunniit nunat arlallit isumaqatigiissutaat Suleqatigiit nunallu allat akoranni imaluunniit kattuffiit nunanit tamalaanit peqataaffigineqartut atuuttut tunngavigalugit akuerineqarsimappat.

Kapitali 11

Pineqaatissiissutit il.il.

§ 24. Inatsit alla tunngavigalugu sakkortunerusumik pineqaatissiissoqassanngippat akiliisussanngortinneqassaaq

§ 9, stk. 4-mik, § 10, stk. 3-mik, § 12-imik imaluunniit § 15, stk. 2-mik

unioqqutitsisoq,

IT- aamma Telestyrelsemut paasissutissanik eqqunngitsunik imaluun-

niit paatsoorutissanik paasissutissiisoq ilaluunnit

peqqussummik imaluunniit IT- aamma Telestyrelsep § 18, stk. 2 aamma

6, aamma § 19, stk. 1-imik unioqqutitsisoq.

Stk. 2. Aktie- imaluunniit anpartsselskabi, peqatigiiffik, aningaasaateqarfik imaluunniit assigisaa unioqqutitsippat selskabi, peqatigiiffik, aningaasaateqarfik ili.il. taammatut akiliisussatut akisussaaffilerneqarsinnaavoq.

Stk. 3. Stk. 1 aamma 2 malillugit pineqaatissiinissap pisoqaavallalerfissaa ukiunik 5-inik sivisussuseqarpoq.

Kapitali 12

Atortuulerfissaq il.il.

§ 25. Maleruagassat inatasit malillugu pilersinneqartut aamma Kalaallit Nunaannut atortuupput.

§26. Peqqussut atortuulerpoq ulloq xx.xx.xxxx.

Tunniunneqarput xxxxmi, ulloq xx.xx.xxxx.

Kunngiussutsitsinnik Atsiorpugut Naqissusiillutalu

MARGRETHE R.

/Helge Sander

Ataatsimiinnerit

Upernaakkut ataatsimiinneq 2004

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit Naalakkersuisuniit

04FM/01.25.01-25 Qarasaasiatigut ilisarnaatit pillugit inatsisip peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut... (Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisillu pillugit naalakkersuisoq).

Siullermeernera

Aappassaaneernera