Anordning nr. ­____ af ___ 2004

 

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet

 

 

 

Vi MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

 

I medfør af § 68 i lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, § 4 i lov nr. 207 af 2. maj 1995 om ændring af lov om skibes sikkerhed mv. og lov om beskyttelse af havmiljøet, § 4 i lov nr. 902 af 29. november 1995 om ændring af lov om skibes sikkerhed mv. og lov om beskyttelse af havmiljøet, § 5 i lov nr. 394 af 22. maj 1996 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om skibes sikkerhed mv. og søloven, § 3 i lov nr. 435 af 10. juni 1997 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, § 5 i lov nr. 902 af 16. december 1998 om ændring af sømandsloven, lov om skibes besætning og lov om beskyttelse af havmiljøet, § 4 i lov nr. 316 af 5. maj 2000 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om sikkerhed til søs og § 3 i lov nr. 261 af 8. maj 2002 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, bestemmes, at lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet med de ændringer der følger af § 2 i lov nr. 207 af 29. marts 1995 om ændring af lov om skibes sikkerhed mv. og lov om beskyttelse af havmiljøet, § 2 i lov nr. 902 af 29. november 1995 om ændring af lov om skibes sikkerhed mv. og lov om beskyttelse af havmiljøet, § 1 i lov nr. 394 af 22. maj 1996 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om skibes sikkerhed mv. og søloven, lov nr. 435 af 10. juni 1997 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om kontinentalsoklen, lov nr. 902 af 16. december 1998 om ændring af sømandsloven, lov om skibes besætning og lov om beskyttelse af havmiljøet, lov nr. 316 af 5. maj 2000 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om sikkerhed til søs og § 1 i lov nr. 261 af 8. maj 2002 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, skal gælde for Grønland i følgende affattelse: 

 

 

Kapitel 1

Formål m.v.

 

§ 1. Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2. Med denne lov tilsigtes at forebygge og begrænse forurening af natur og miljø, herunder særligt havmiljøet, fra aktiviteter, der kan

1)       bringe menneskets sundhed i fare,

2)       skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder havbunden,

3)       være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet, eller

4)       forringe rekreative værdier eller aktiviteter.

Stk. 3. Loven skal endvidere sikre opretholdelsen af et beredskab til indsats mod forurening på havet.

 

 

§ 2. For virksomhed omfattet af tilladelser til forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland, herunder kulbrinter, varetages myndighedsbeføjelserne og –opgaverne i henhold til loven, bortset fra beføjelser til at fastsætte regler i henhold til loven, af Grønlands Landsstyre som led i den samlede myndighedsbehandling af råstofaktiviteter i Grønland i henhold til  lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven) og lov om kontinentalsoklen.

Stk. 2. Grønlands Landsstyre kan som led i den samlede myndighedsbehandling af råstofaktiviteter i Grønland nævnt i stk. 1 fravige bestemmelserne i loven eller regler udstedt i medfør heraf, hvor dette ikke strider mod internationale aftaler.

 

§ 3. Loven omfatter havet uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone. Følgende skibe, luftfartøjer og platforme er omfattet:

1)       danske og grønlandske skibe,

2)       danske og grønlandske luftfartøjer,

3)       danske og grønlandske platforme og platforme, der befinder sig på grønlandsk kontinentalsokkelområde,

4)       udenlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone, i det omfang det er foreneligt med international ret, og

5)       udenlandske skibe, der befinder sig uden for den eksklusive økonomiske zone, i det omfang det er foreneligt med international ret.                                       

Stk. 2. Loven omfatter ikke orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste.

Stk. 3. Skibe, der udelukkende benyttes til fritidsformål (lystfartøjer) er ikke omfattet af bestemmelserne i § 16, og kapitel 11. Ved anvendelsen af beføjelserne i kapitlerne 2, 6, 7 og 9 kan miljøministeren efter forhandling med landsstyret fastsætte særlige regler for lystfartøjer.

 

§ 4. Ved lovens administration, herunder ved anvendelsen af lovens bemyndigelser, skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbegrænsende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på

1)       de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige indvirkning på disse og

2)       hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.

 

§ 5. Ved ”udtømning” forstås i denne lov enhver udledning, udflydning eller bortskaffelse i havet af stoffer eller materialer, der stammer fra den normale drift af skibe eller bevægelige eller fast anbragte platforme.

Stk. 2. Ved ”dumpning” forstås i denne lov enhver bortskaffelse i havet – som ikke er udtømning – af stoffer eller materialer fra eller sammen med skibe, fly eller bevægelige eller fast anbragte platforme og enhver bortskaffelse i havet af  skibe, fly eller bevægelige eller fastanbragte platforme, herunder enhver udledning, udflydning eller bortskaffelse af stoffer eller materialer, der er bragt om bord eller transporteres med henblik på bortskaffelse eller stammer fra behandling af stoffer eller materialer, der er bragt om bord eller transporteres med henblik på  bortskaffelse.

Stk. 3. Som udtømning eller dumpning anses ikke:

1)       anbringelse i havet af stoffer eller materialer, hvis anbringelse sker med andet formål end bortskaffelse,

2)       udledning i havet af stoffer eller materialer, der er en direkte følge af undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, jf. kapitel 9 og

3)       efterladelse på eller i havbunden af platforme og andre anlæg til brug i forbindelse med efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden samt rørledninger og andre anlæg til transport af sådanne råstoffer.

Stk. 4. Ved ”afbrænding” forstås i denne lov enhver bortskaffelse på havet ved hjælp af termisk destruktion.

 

§ 6. Ved ”nærmeste kyst” forstås i denne lov den basislinie, hvorfra det ydre territorialfarvand er fastlagt i overensstemmelse med international ret.

Stk. 2. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler om, hvad der i nærmere angivne havområder forstås ved ”nærmeste kyst”.

Stk. 3. Ved eksklusiv økonomisk zone forstås i denne lov havområdet uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinier, jf. anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om eksklusive økonomiske zoner.

 

§ 7. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler bestemme, at et havområde er et ”særligt havområde”.

 

Kapitel 2

Olie

§ 8. Ved ”olie” forstås i denne lov enhver form for mineralolie og blandinger heraf, herunder råolie, naturgaskondensat, olieslam og olieaffald, samt brændselsolie og alle andre raffinerede produkter bortset fra petrokemikalier, der er klassificerede i henhold til § 12.

Stk. 2. Ved ”olietankskib” forstås et skib, der er indrettet til at transportere, eller som transporterer olie i bulk.

 

§ 9.  Uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone må udtømning af olie kun finde sted i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte nærmere regler om udtømning af olie og olieholdigt ballastvand i den eksklusive økonomiske zone eller uden for søterritoriet ved Grønland i øvrigt fra olietankskibe, andre skibe og platforme. Ministeren kan herunder bestemme, hvor udtømning må finde sted, hvordan udtømningen skal foregå, herunder at den skal ske under anvendelse af godkendte systemer samt hvilke mængder, der må udtømmes, herunder udtømningshastighed.

 

 

Kapitel 3

Flydende stoffer, som transporteres  i bulk

 

§ 10. Ved ”flydende stoffer” forstås i denne lov stoffer, hvis damptryk ikke overstiger 2,8 kp/cm2 ved en temperatur på 37,8 oC.

 

§ 11. Uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone må udtømning af flydende stoffer, som transporteres i bulk bortset fra vand kun finde sted i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 12.

 

§ 12. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte regler om klassifikation af flydende stoffer, som transporteres i bulk, samt regler om, at stoffer, der er klassificerede som skadelige, ikke må udtømmes eller kun kan udtømmes på særlige betingelser. Miljøministeren udfærdiger en fortegnelse over klassificerede stoffer.

 

§ 13. Miljøministeren kan fastsætte regler om losning og udtømning af tankskyllevand og om kontrol med overholdelse af bestemmelserne, herunder om udpegning og bemyndigelse af personer, der skal udføre kontrollen.

 

 

Kapitel 4

Stoffer og materialer i emballeret form, containere m.v.

§ 14. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte nærmere regler eller træffe bestemmelse om transport af stoffer og materialer i emballeret form, containere m.v., herunder regler om varsling og pligt til at afgive oplysninger om lastens indhold.

 

 

Kapitel 5

Faste stoffer, som transporteres i bulk

§ 15. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte regler om klassificering af faste stoffer, som transporteres i bulk, samt regler om, at stoffer, der er skadelige, ikke må udtømmes eller kun udtømmes på særlige betingelser. Miljøministeren kan udfærdige en fortegnelse over klassificerede stoffer.

 

 

Kapitel 6

Kloakspildevand

 

§ 16. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte regler om udtømning af kloakspildevand uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone.

 

 

Kapitel 7

Affald

 

§ 17. Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte særlige regler om udtømning af levnedsmiddelaffald uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone.  

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte særlige regler om bortskaffelse af levnedsmiddelaffald fra platforme og fra skibe, der er beliggende inden for en afstand af 500 m fra en platform. 

 

§ 18. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler om udtømning af affald, der ikke er levnedsmiddelaffald, uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone.

 

 

Kapitel 8

Dumpning

 

§ 19. Dumpning af stoffer eller materialer må ikke finde sted, bortset fra dumpning af optaget havbundsmateriale.

Stk. 2. Det er ikke tilladt med henblik på dumpning, bortset fra dumpning af havbundsmaterialer, at overlade stoffer eller materialer til transport eller at transportere eller indlaste dem.

 

 

Kapitel 9

Anden forurening

 

§ 20. Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte regler om udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer og materialer, der stammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, herunder kulbrinter.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at udledning eller anden bortskaffelse af bestemte stoffer ikke må finde sted, såfremt dette må antages at indebære en væsentlig risiko for forurening af omgivelserne.

 

§ 21. Afbrænding af stoffer eller materialer på havet må ikke finde sted.

Stk. 2. Det er ikke tilladt med henblik på afbrænding på havet at overlade stoffer eller materialer til transport eller at transportere og indlaste dem.

Stk. 3. Det i stk. 1, nævnte forbud omfatter ikke

1)       bortskaffelse ved afbrænding af normaldriftsaffald fra skibe og platforme og

2)       bortskaffelse ved afbrænding af stoffer og materialer, der stammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, jf. § 20.

Stk. 4. Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte regler om bortskaffelse af normaldriftsaffald fra skibe og platforme ved afbrænding.

 

 

§ 22. Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte regler om særlige foranstaltninger, herunder krav til brændstof, om bord i skibe eller på platforme med henblik på begrænsning af luftforurening.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der sælger eller leverer brændstof til skibe eller platforme, for egen regning skal indhente, opbevare og udlevere dokumentation for mængde og sammensætning af det brændstof, de sælger eller leverer til skibe eller platforme. Der kan endvidere fastsættes regler om, at dokumentationen skal ske i en bestemt form.

 

 

§ 23. Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte regler, jf. lovens formål, til forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-9.

 

 

Kapitel 10

Beredskab

 

§ 24. Forsvarsministeren forestår i samarbejde med Grønlands Landsstyre og andre myndigheder, ministeren bemyndiger dertil, bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet, jf. § 2, stk. 1.

 

 

 

Kapitel 11

Indberetning

 

§ 25. Ejere, brugere og førere af samt lodser på skibe og ejere og brugere af og lodser på platforme samt den for platformen ansvarlige skal straks indberette  til Grønlands Kommando, såfremt der sker udtømning eller dumpning, som er i strid med loven eller omfattes af § 42. Endvidere skal der straks ske indberetning ved enhver form for kollision eller grundstødning, eller såfremt der af andre grunde er fare for udtømning.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer samt førere af luftfartøjer skal straks indberette til Grønlands Kommando, såfremt der fra skibet, platformen eller luftfartøjet iagttages væsentligt spild af olie eller skadelige flydende stoffer.

Stk. 3. I de i stk. 1-2 nævnte tilfælde skal de nævnte personer efter anmodning give Grønlands Kommando , alle oplysninger, som har betydning for iværksættelse af foranstaltninger for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet.

 

 

§ 26. Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte nærmere regler om den i § 25 nævnte indberetning og om indberetning af anden forurening af havet end den, der omfattes af § 25.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af  stk. 1 kan det bestemmes, at der skal ske indberetning til de i henhold til internationale aftaler kompetente udenlandske myndigheder, såfremt skibet eller platformen befinder sig uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone.  

 

§ 27. Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte regler om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord i skibe og om etablering af en ordning for modtagelse, opbevaring og videresendelse af sådanne oplysninger.

 

 

Kapitel 12

Indgreb

 

§ 28. Forsvarsministeren eller den myndighed, ministeren bemyndiger dertil, og politiet kan mod behørig legitimation uden retskendelse foretage de undersøgelser af et skib, der er nødvendige for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet, såfremt der fra skibet er sket eller er fare for udtømning eller udledning, som er i strid med loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller som omfattes af § 42. Undersøgelsen må ikke medføre unødig forsinkelse eller unødig udgift for skibet.

Stk. 2. For så vidt angår platforme, tilkommer de i stk. 1 nævnte beføjelser Grønlands Landsstyre  og politiet.

Stk. 3. I den eksklusive økonomiske zone ved Grønland udøves de i stk. 1 nævnte beføjelser tillige af Grønlands Landsstyre. 

Stk. 4. Med hensyn til overtrædelser som nævnt i stk. 1, der har fundet sted i den eksklusive økonomiske zone, kan beføjelserne efter stk. 1 kun udøves over for udenlandske skibe, såfremt der er sket en udtømning, og såfremt der foreligger en begrundet mistanke om, at overtrædelsen er begået af det pågældende skib.

 

§ 29. Forsvarsministeren kan forbyde et skib at fortsætte sejlads eller andre aktiviteter eller påbyde, at sejlads eller andre aktiviteter skal følge bestemte retningslinier, såfremt der fra skibet er sket eller er fare for udtømning eller udledning, som er i strid med loven eller forskrifter udstedt i  medfør heraf eller omfattes af § 42, og forbudet eller påbudet er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet.

Stk. 2. Grønlands Landsstyre kan træffe foranstaltninger svarende til de i stk. 1 nævnte over for platforme.

Stk. 3. Miljøministeren, forsvarsministeren og Grønlands Landsstyre kan træffe yderligere foranstaltninger end de i stk. 1 og 2 nævnte, såfremt dette er nødvendigt for at hindre eller bekæmpe forurening, der kan medføre alvorlige skader på havmiljøet.

Stk. 4. Beslutning om forbud eller påbud efter stk. 1-3 skal snarest muligt meddeles føreren  af skibet eller den for platformen ansvarlige eller ejeren eller brugeren af skibet eller platform skriftligt eller telegrafisk med oplysning om grunden til forbudet eller påbudet og i tilfælde af tilbageholdelse med oplysning om de vilkår, hvorunder frigivelse kan finde sted.

Stk. 5. Miljøministeren kan offentliggøre oplysninger om et skibs tilbageholdelse, herunder om navnet på skibets klassifikationsselskab og årsagen til tilbageholdelsen.

Stk. 6. I den eksklusive økonomiske zone ved Grønland udøves de i stk. 1 og stk. 5 nævnte beføjelser tillige af Grønlands Landsstyre eller en myndighed Landsstyret bemyndiger hertil. 

 

§ 30. Forsvarsministeren kan udstede forbud mod, at et skib anløber grønlandske havne, såfremt

1)       skibet afsejler eller fortsætter sin sejlads trods et sejladsforbud efter § 29, eller

2)       skibet undlader at anløbe et reparationsværft, som udpeges efter aftale med forsvarsministeren, med henblik på at udbedre de forhold, som førte til tilbageholdelsen.

Stk. 2. Når der er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan forsvarsministeren give tilladelse til anløb af en bestemt grønlandsk havn, hvis skibets fortsatte sejlads indebærer risiko for tab af menneskeliv, skade på havmiljøet, bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet eller med henblik på at afhjælpe fejl og mangler.

Stk. 3. Forsvarsministeren ophæver et anløbsforbud, når de forhold, som førte til anløbsforbudet, er bragt i orden.

 

§ 31. Såfremt der er sket eller er fare for udtømning eller udledning, som er i strid med loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller omfattes af § 42, og dette medfører udgifter til beredskabs- eller bekæmpelsesforanstaltninger, skal sådanne udgifter for alle rimelige forholdsregler bæres af skibets ejere.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan pålægge ejeren af et skib at stille sikkerhed for de i stk. 1 nævnte udgifter og bestemme, at skibet skal tilbageholdes, indtil sikkerhed er stillet. § 29, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. For så vidt angår platforme tilkommer de i stk. 2 nævnte beføjelser Grønlands Landsstyre.

 

 

Kapitel 13

Tilsyn

 

§ 32. Miljøministeren og forsvarsministeren fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i denne lov og de forskrifter, der udstedes i henhold til loven.

Stk. 2. Forsvarsministeren eller den myndighed, ministeren bemyndiger dertil, og politiet har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et skib, herunder til skibets papirer, med henblik på at udøve tilsynsbeføjelsen efter stk. 1 og kan udtage prøver for at påse overholdelsen af loven og forskrifter, udstedt i medfør af loven. Tilsynet må ikke medføre unødig forsinkelse eller unødig udgift for skibet.

Stk. 3. For så vidt angår platforme, tilkommer de i stk. 2 nævnte beføjelser Grønlands Landsstyre og politiet.  

 

 

Kapitel 14

Administrative bestemmelser og klage

 

§ 33. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution, andre statslige myndigheder eller Grønlands Landsstyre til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

 

§ 34. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til adressaten.

 

§ 35. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om

1)       at afgørelsen kan påklages skriftligt samt til hvem, afgørelsen kan påklages,

2)       at klage over afgørelser, der er truffet i medfør af § 29, skal indgives til Tilbageholdelsesnævnet, jf. § 36, stk. 1, og

3)              at klage skal være modtaget senest ved klagefristens udløb.

 

§ 36.   Forbud eller påbud efter § 29 eller § 30, stk. 1, over for skibe og platforme kan påklages til det Tilbageholdelsesnævn, der er nedsat i henhold til lov om skibes sikkerhed m.v. Tilbageholdelsesnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk.2. I forbindelse med behandling af en klagesag efter stk. 1, indhenter Tilbageholdelsesnævnet en udtalelse om sagen fra en af miljøministeren udpeget sagkyndig.  

Stk. 3. Klage efter stk. 1 indsendes til Tilbageholdelsesnævnet.

Stk. 4. Klage efter stk. 1 skal være indgivet inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse.

Stk. 5. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

 

§ 37. Et forbud eller påbud efter §§ 29   og 30, stk. 1, kan påklages af afgørelsens adressat.

 

 

Kapitel 15

Andre bestemmelser

 

§ 38. Udledning i havet af stoffer eller materialer med henblik på videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse eller på at bekæmpe forurening af havet må ikke finde sted uden tilladelse fra miljøministeren og efter forud indhentet udtalelse fra landsstyret. Uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone, kan tilladelse gives af de kompetente myndigheder i en stat, der har tiltrådt konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet eller konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1, 1. punktum, kan kun gives i konkret foreliggende enkelttilfælde eller under særlige omstændigheder for en nærmere angivet periode. Tilladelsen skal angive, hvilke stoffer eller materialer, der omfattes af tilladelsen, den samlede mængde samt vilkår om opbevaring, udtagning af periodiske kontrolprøver og indberetning.

 

§ 39. Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilken form oplysninger, som kan kræves i medfør af denne lov og de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, skal indsendes.

 

§ 40. Såfremt der i denne lov eller i regler, der udstedes i medfør af denne lov, stilles krav om anvendelse af bestemte systemer og anlæg, skal disse være godkendt, for så vidt angår grønlandske og danske skibe af økonomi- og erhvervsministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, for så vidt angår grønlandske og danske platforme af Grønlands Landsstyre, og for så vidt angår udenlandske skibe af kompetente myndigheder i en stat, der har tiltrådt Den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL 73/78).

 

§ 41. Tilladelser meddelt i henhold til denne lov eller en lov, der ophæves ved denne lov, kan til hver en tid ændres eller tilbagekaldes, når hensynet til beskyttelse af havmiljøet gør det fornødent.

 

§ 42. Bestemmelserne i kapitlerne 2-7 og 9 og forskrifter udstedt i  medfør af disse finder ikke anvendelse,

1)       når udtømning, udledning eller dumpning sker for at redde menneskeliv eller af hensyn til skibes, luftfartøjers eller platformes sikkerhed, eller

2)       når udflydning skyldes skade på skibet eller platformen, skade på skibets eller platformens udstyr eller uundgåelig lækage, forudsat at der, efter at skaden eller lækagen er blevet konstateret, er iagttaget alle rimelige forholdsregler for at undgå eller formindske udflydning, medmindre ejeren, brugeren eller føreren af skibet eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste, eller ejeren , brugeren eller den for platformen ansvarlige eller andre, der udfører arbejde i platformens tjeneste, har handlet forsætligt eller burde have forudset skaden.

 

 

Kapitel 16

Sanktionsbestemmelser

§ 43. Medmindre højere sanktion er forskyldt efter den øvrige lovgivning, idømmes med bøde den, der

1)       overtræder § 9, stk. 1, § 19, § 21, stk. 1-2 og § 38, stk. 1,

2)       tilsidesætter vilkår efter § 38, stk. 1,

3)       undlader at foretage indberetning efter § 25, stk. 1-2, eller undlader at meddele oplysninger efter § 25, stk. 3,

4)       undlader at efterkomme et forbud eller påbud  efter § 29, stk. 1-4, eller forbud  efter § 30, stk. 1,

5)       modvirker undersøgelser efter § 28 eller tilsyn efter § 32, stk. 2, og

6)       modvirker tilbageholdelse efter § 31, stk. 2.

Stk. 2. Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af § 9, stk. 1, udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i den udledte mængde af olie.

Stk. 3. Overtrædelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser kan medføre idømmelse af foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse på overtrædelser begået fra udenlandske skibe.  

 

§ 44. I regler, der udstedes i henhold til § 9, stk. 2, § 12, § 13, § 14, § 15, § 16, § 17, stk. 1-2, § 18, § 20, § 21, stk. 4, § 22, § 23, § 26 og § 27 kan der fastsættes, at overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne kan medføre idømmelse af bøde efter kriminallov for Grønland.

Stk. 2. Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler udstedt i medfør af  § 9, stk. 2, udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i den udledte mængde af olie. Det samme gælder ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 20, for så vidt angår udledning af olie.

Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne kan medføre idømmelse af foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland under tilsvarende omstændigheder som anført i § 43, stk. 3.

Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse på overtrædelser begået fra udenlandske skibe.

 

 

§ 45. For en overtrædelse af loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar efter kriminallov for Grønland pålægges selskabet som sådant. Er overtrædelsen begået af Grønlands hjemmestyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygderåd m.v., kan der pålægges hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

 

 

§ 46. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven kan ske i overensstemmelse med reglerne om ransagning i lov om rettens pleje i Grønland i sager, som efter loven kan medføre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland. Ransagning i sager om ulovlig olieudtømning fra skibe, jf. kapitel 2, kan udføres af forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, efter reglerne om ransagning i lov om rettens pleje i Grønland. Ransagning i sager om ulovlig olieudtømning fra platforme, jf. § 20, kan udføres af Landsstyret eller den Landsstyret bemyndiger dertil, efter reglerne om ransagning i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2. Indtræder et kriminalretligt ansvar efter §§ 43-44, kan det pågældende skib eller den pågældende platform tilbageholdes af tilsynsmyndigheden eller af politiet på tilsynsmyndighedens vegne, indtil bøder og sagsomkostninger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke senest 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.

 

 

Kapitel 17

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

 

 

§ 47. Anordningen træder i kraft 1. XXXXXXXX.

Stk. 2. Sager, der ved anordningens ikrafttræden er under behandling, skal behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af §§ 10, 15, 16, 37 og 46 i lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret bl.a. ved lov nr. 435 af 10. juni 1997 og ved § 2 i lov nr. 317 af 3. juni 1998, og som er sat i kraft for Grønland forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lov om sikkerhed til søs, således som denne er sat i kraft for Grønland. Overtrædelse af reglerne sanktioneres efter de hidtil gældende regler.

 

§ 48. Ved anordningens ikrafttræden ophæves anordning nr. 1012 af 14. december 1994 om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet.

 

Peqqussut nr._____ __________2004-meersoq

Immatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsisip

Kalaallit Nunaannut atortuulersinnissaanik peqqussut

Uagut MARGRETHE AAPPAAT, Guutip Saammaanneragut Danmarkip Dronningia, nalunaarpugut:

Immatigut avatangiissinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsimmi nr. 476 30. juni 1993-imeersumi § 68, umiarsuit isumannaatsuunissaat il.il. aamma immatigut avatangiissinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmi nr. 207 2. maj 1995-imeersumi § 4, umiarsuit isumannaatsuunissaat il.il. inatsisip allanngortinneqarnera pillugu  inatsimmi nr. 902 29. november 1995-imeersu-mi § 4 aamma immatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsit, imaatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmi nr. 394 22. maj 1996-imeerumi § 5, umiarsuit isumannaatsuunissaat il.il. aamma umiartorneq pillugu inatsit, immatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmi nr. 435 10. juni 1997-imeersumi § 3, umiartortut pillugit inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmi nr. 902 16. december 1998-imeersumi § 5, umiarsuit inuttalersugaanerat pillugu inatsit aamma immatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsit, immatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmi nr. 316 5. maj 2000-imeersumi § 4 aamma imaani isumannaatsuunissaq pillugu inatsit kiisalu immatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsisip allanngortineqarnera pillugu inatsimmi nr. 261 8. maj 2002-meersumi § 3 malillugit aalajangerneqarpoq, immatigut avatangiisinik minguts-itsinaveersaarinissaq pillugu inatsit nr. 476 30. juni 1993-imeersoq inatsisikkut nr. 207 29. marts 1995-imeersukkut § 2 atorlugu umiarsuit isumannaatsuunissaat pillugu il.il. inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmi allannguutit aamma immatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsit nr. 902 29. November 1995 §2, immatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmi nr. 394 22. maj 1996-imeersumi § 1, umiarsuit isumannaatsuunissaat il.il. pillugit inatsit aamma umiartorneq pillugu inatsit, immatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsit nr. 435 10. juni 1997-imeersoq, immatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsit aamma immap naqqata nunavimmut atasortaa pillugu inatsit, umiartortut pillugit inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsit nr. 902 16. december 1998-imeersoq, umiarsuit inuttalersugaasarnerat pillugu  inatsit aamma immatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsit, immatigut avatangiisinik mingutsitsina-veersaarinissaq pillugu inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsit nr. 316 5. maj 2000-meersoq aamma imarsiornerup isumannaatsuunissaa pillugu inatsit aamma immaatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsimmi nr. 261 8. maj 2002-meersumi § 1 tunngavigalugu Kalaallit Nunaannut atortuulerpoq imatut oqaasertaqarluni:

Kapitali 1

Siunertarisat il.il.

§ 1. Inatsit manna pinngortitamik avatangiisinillu mingutsitsinaveersaarinermi peqataassaaq, taamaasilluni inuiaqatigiittut ineriartorneq inuup inuuniarnerani patsisissaatitat kiisalu uumasut naasullu nungutsaaliornissaat ataqqillugit isumannaatsumik tunngavissaqarsinnaaqqullugu.

Stk. 2. Inatsisikkut tassuuna anguniarneqassaaq pinngortitamik aamma avatangiisinik, ilann­gullugit pingaartumik  immatigut avatangiisinik mingutsitsisinnaanissaq pingitsoor­tinniassallugu killilersimaniassallugulu, ingerlatat taamaattut

1)       inuup peqqissusianut navianarsinnaappata,

2)       immap qaani, iluani kiisalu immap naqqani pinngortitamik kulturikkullu nalilinnik ajoqusiisinnaappata,

3)       immanik iluaqutiginnittussaatitaanermut akornusersuutaalersinnappata, imaluunniit

4)       inunnut sukisaarsarfigissallugit pingaarutilinnik imaluunniit ingerlatanik aserorsaasinnaappata.

Stk. 3. Inatsisip aamma isumannaallisassavaa imaani mingutsitsinerup akiorniarneqarnissaanut piareersimajuarnissaq.

§ 2. Kalaallit Nunaanni atortussiassanik aatsitassanit pisunik, ilanngullugit ikummatissartallit, misissueqqaarnissamut, misissueqqinnisamut iluaqutiginninnissamullu akuersissutinik pineqartutut ingerlassinissanut pisortatigoortumik piginnaatitsissutissat suliassallu inatsit naapertorlugu isumagineqartartussaapput Kalaallit Nunaata naalakkersuisuinit, taamaallaat inatsit naapertorlugu maleruagassiornissamut piginnaatitsissutit pinnagit, Kalaallit Nunaanni atortussiassalerinerit, naalakkersuisutigoortumik tamarmiusumik aalajangiiffiginiartarnerisa ilagisaattut Kalaallit Nunaanni aatsitassanik atortussiassat pillugit inatsit (atortussiassalerinermik inatsit) aammalu nunaviup ilaa immap qallersimasaa pillugu inatsit naapertorlugit.

Stk. 2. Kalaallit Nunaanni atortussiassalerinerit, naalakkersuisutigoorrtumik tamarmiusumik aalajangiiffiginiartarnerisa ilagisaattut Kalaallit Nunaata naalakkersuisui imm. 1-imi taaneqartutut sanioqqutsisinnaavoq inatsimmi aalajangersakkanik imaluunniit maleruagassanik inatsit naaper­torlugu suliaasunik, taamaasiorneq nunanut allanut isumaqatigiissutinut akerliutinnagu.

§ 3. Inatsimmi pineqarpoq imaq Kalaallit Nunaata imartaata avataaniittoq, aamma ani-ngaasarsiornikkut imartaniittoq. Umiarsuit, timmisartut puttasuliatullu suliffiliat makku pineqarput:

1)       danskit kalaallillu umiarsuaat,

2)       danskit kalaallillu timmisartui,

3)       danskit kalaallillu putasuliatut suliffiliaataat aamma puttasuliatut suliffiliat kalaallit Nunaanni nunaviup ilaani immap qallersimasaaniittut,

4)       nunani allamiut umiarsuaat, aningaasarsiornikkut imartaniittut, nunani allanit inatsisit naapertorlugit tamaaniittut, kiisalu

5)       nunani allamiut umiarsuaat aningaasarsiornikkut imartat avataanniittut, nunani allanit inatsisit naapertorlugit tamaaniittut.

Stk. 2. Inatsimmi pineqanngillat umiarsuit sorsuutit umiarsuillu allat naalagaaffimmit pigineqartut imaluunniit atorneqartut, niuernikkut iluanaaruteqarnissaq siunertaralugu atorneqanngitsut.

Stk. 3.Umiarsuit, sunngiffimmi sukisaarsaatitut taamaallaat atorneqartut (nuannaariartaatit) § 16-imi aamma kapitali 11-mi pineqanngillat. Kapitalini 2-mi, 6-imi, 7-imi 9-milu piginnaatitsissutinik atuinissami miljøministeri Kalaallit Nunaanni naalakkersuisunut isumaqatiginninniareernikkut nuannaariartaatitut angallatinut immikkut ittumik maleruagassiorsinnaavoq.

§ 4. Inatsimmik atortitsinermi, ilanngullugu inatsisip piginnaatitsissutaanik atuinermi, pingaartinneqartassapput teknologimik atuinertigut suut minnerpaamik minngersaataasinnaanerat, aamma atortussiassat, suliarinneriaatsit piliorfiillu suut minngersaanikinnerunissaat kiisalu isu­mannaannerpaamik mingutsitsinaveersaarinikkut iliuuseqarnissaat. Tamakkua aalajang­iiffigi­niarnerini immikkut pingaartinneqartassaaq mingutsitsinaveersaarutaasunik suliniuteqarnissaq teknikikkut atortunik minngersaataannginnerusunik atuinikkut.

Stk. 2. Mingutsitsinerup annertussusiata aammalu mingutsitsinaveersaarutit mingutsitsinernillu nungusaanissat suussusiisa aalajangiiffigineqarnissaanni pingaartinneqassapput

1)       avatangiisigisat ungasinnerusut suussusii mingutsitsinerullu tamakkununnga sunniutigisinnaasai aamma

2)       pinngoqqaatit atortullu atugassat aqqusaartukkatut  kaajalukaarfii tamaasa sapinngisaq tamaat isumalluutissanik maangaannartitsinaveersaarnissaq siunertaralugu.

§ 5. „Imaarsineq“ inatsimmi maani pineqartoq tassaavoq pinngoqqaatinik atortussanilluunniit, umiarsuit imaluunniit puttasuliatut sulliviliat nikisinneqarsinnaasut aalangiikkalluunniit pisarnertut ingerlannerineersunik imaanut kuutsitsineq, kuugaartitsineq eqqaanerlu tamarmi.

Stk. 2. ”Kiversaaneq” inatsimmi maani pineqartoq tassaavoq pinngoqqaatinik atortussanilluunniit imaanut – imaarsinerunngitsumik – eqqaaneq tamarmi, umiarsuarniit tamakkualuunniit peqatiga­lugit, timmisartuniit puttasulianilluunniit sullivilianit nikisinneqarsinnaasunit aalangiikkanilluunniit pisunik, ilanngullugu pinngoqqaatinik atortussanilluunniit umiarsuit qaavinut inissitanik imaluunniit eqqaanissaq siunertaralugu assartorneqartunik imaluunniit pinngoqqaatinik atortussanilluunniit umiarsuit qaavinut inissitanik eqqaanissarluunniit siunertaralugu assartukkanik suliarinninnermiit pisunik imaanut kuutsitsineq, kuugaartitsineq eqqaanerluunniit tamarmi.

Stk. 3. Imaarsinertut kiversaanertulluunniit naatsorsuunneqassanngillat:

1)       pinngoqqaatinik atortussanilluunniit imaanut inissiineq, inissiineq eqaanerunani allanilli siunertaqarluni pissappat,

2)       pinngoqqaatinik atortussanilluunniit imaanut kuutsitsineq, aatsitassaqarfinnik immap aqqaniittunik misissuinerup imaluunniit iluaqutiginninnerup nassatarisai, tak. Kapitali 9 aamma

3)       puttasuliatut suliffilianik piliorfinnillu allanik atortussiassanik ujarlernermut qallui nermullu atatillugu atorneqartunik kiisalu sullulinnik allanillu atortusiassanut taa    maattunut assartuutitut suliaasunik imaani immalluunniit naqqani qimatsineq.

Stk. 4. ”Ikuallaaneq” inatsimmi maani pineqartoq tassaavoq kissarneq (inneq) atorlugu nungusaanikkut imaanut eqqaaneq tamarmi.

§ 6. ”Sinerissamut qaninnerpaaq” inatsimmi maani pineqartoq tassaavoq titarneq aallaaviusoq (basislinie) tassanngaanniitimartap killeqarfia avasinnerusoq nunat allamiut inatsisitigut piginnaatitaaffii naapertorlugit aalajangigaasoq.

Stk. 2. Miljøministeri nunanut allanut isumaqatigiissutignik naammassinninniarnissaq pillugu maleruagassiorsinnaavoq imartani erseqqinnerusumik taaneqartuni ”sinerissap qaninnerpaap” qanoq paasineqarnissaa pillugu.

Stk. 3. Aningaasarsiornermi imartaq inatsimmi maani pineqartoq tassaavoq imartaq nunap imar­taata avataaniittoq aammalu tassunga attuumasoq titarnermit aallaaviusumit sukkulluunniit atortuu­sumit 200 sømilit tikillugit ungasissusilik tikillugu annertussusilik, tak. Aningaasarsiornermi imartat pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulernera pillugu peqqussut.

§ 7. Miljøministeri nunanut allanut isumaqatigiissutinik naammassinninnissaq pillugu aalajangiisinnaavoq immap aalajangersimasup tassaanera ”imartaq immikkut ittoq” pillugu.

Kapitali 2

Uulia

§ 8. ”Uulia” inatsimmi maani pineqartoq tassaavoq uulia aatsitassaneersoq tamatumanngalu akuugaq tamarmi, ilanngullugu uulia akuiagaanngitsoq, gasip pinngortitamiit aniasup issorus­simasortai, uuliarasanneq uuliakorlu, kiisalu uuliamik orsussiaq allallu akuiakkatut suliat taamaallaat petrokemikaliat § 12 malillugu kimittussusilersukkat pinnagit.

Stk. 2. ”Umiarsuaq uuliamik assartuut” tassaavoq umiarsuaq uuliamik uuliaasivinniititamik angallassinissamut aaqqissuussaq imaluunniit uuliamik assartuut.

§ 9. Kalaallit Nunaata imartaata avataani, tassungalu ilanngullugu aningaasarsiornikkut imartami aatsaat uuliamik imaarsisoqarsinnaavoq maleruagassat stk. 2-mi aalajangersarneqartut malillugit

Stk. 2. Miljøministeri nunanut allanut isumaqatigiissutinik naammassinninniarnissaq pillugu uuliamik aammalu imermik oqimaaloquttamik uuliamik akulimmik aningaasarsiornikkut imartami imaluunniit Kalaallit Nunaata imartaata avataani umiarsuarnit uuliamik assartuutinik, umiarsuarnit allanit kiisalu puttasuliatut sullivilianit imaarsisarneq pillugu aalajangersagaliorsinnaavoq. Ministerip tamatumunnga ilangullugu aalajangersinnavaa sumi imaarsisoqassanersoq, imaarsineq qanoq ingerlanneqassanersoq, tamatumunngalu ilanngullugu periaatsit akuerisat malillugit inger­lanneqassasoq kiisalu imaarsinermi qanoq annertutigisumik imaarsisoqassasoq, aammalu imaarsaaneq qanoq sukkassusilimmik pissanersoq.

Kapitali 3

Pinngoqqaatit imerpalasut usitut assartorneqartut

§ 10. „Pinngoqqaatit imerpalasut“ inatsimmi maani pineqartut tassaapput pinngoqqaatit kissas­sutsimi 37,8 oC-imi aalap naqitsineranit cm2-mut 2,8 kp-nit sakkortunerunngitsut.

§ 11. Kalaallit Nunaata imartaata avataani, aamma aningaasarsiornikkut imartami pinngoqqaatinik imerpalasunik usigalugit assartorneqartunik imiinnaq eqqaassanngikkaanni aatsaat imaarsiso­qar­sinnaavoq maleruagassanut § 12 malillugu aalajangersarneqartunut naapertuuttumik.

§ 12. Miljøministeri nunanut allanut isumaqatigiissutit naammassiniarnissaannut maleruagassior­sinnaaoq pinngoqqaatit usigalugit assartorneqartussat sakkortussusilersor-nissaat pillugu kiisalu pinngoqqaatit ajoqusiisinnaasutut sakkortussusilikkat imaarneqannginnissaat imaluunniit patsisissaatitat immikkut ittut tunngavigalugit aatsaat imaarneqarsinnaanerat pillugu. Miljøministerip pinngoqqaatit sakkortussusilersukkat allattorsimaffiat suliarissavaa.

§ 13. Miljøministeri usingiaaneq tankinullu errortuutikunik imaarsinissaq aammalu aalajangersak­kanik naammassinninnissap misissorneqartarnissaa, ilanngullugit inunnik misissuisartussanik toq­qaanissaq piginnaatitsinissarlu pillugit maleruagassiorsinnaavoq.

Kapitali 4

Pinngoqqaatit atortussallu poortuutillit, containerit il.il.

§ 14. Miljøministeri nunanut allanut isumaqatigiissutinik naammassinninniarnissamut erseq­qin­nerusunik maleruagassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangiisinnaalluni pinngoqqaatinik atortussanillu poortuutilinnik, containerinik il.il. assartuinissaq pillugu, ilanngullugu usit suussusiinik siunin­gaa­niit ilisimatitsissuteqarnissaq paasissutissiisussaanerlu pillugit maleruagassanik.

Kapitali 5

Pinngoqqaatit issorussimasut usitut assartorneqartussat

§ 15. Miljøministeri nunanut allanut isumaqatigiissutinik naammassinninniarnissamut maleru­agas­siorsinnaavoq pinngoqqaatinik issorusimasunik usitut assartorneqartussanik sakkortussusiler­suinis­saq pillugu, kiisalu pinngoqqaatinik ajoqusiisinnaasunik imaarsisoqannginnissaa imaluunniit patsisissaatitat immikkut ittut tunngavigalugit aatsaat imaarsisoqartarnissaa pillugu maleruagas­siorsinnaalluni. Miljøministerip pinngoqqaatit sakkortussusilersukkat allattorsimaffiat sulia­risinnaavaa.

Kapitali 6

Kuuffissuartigut eqqakkat

§ 16. Miljøministeri nunanut allanut isumaqatigiissutinik nammassinnissutitut maleruagassiorsin­naavoq imikup kuuffissuartigoortitap Kalaallit Nunaata imartaata avataanut , aammalu aningaasar­siornikkut imartamut imaarneqartarnera pillugu.

Kapitali 7

Perlukut

§ 17. Miljøministeri immikkut ittunik maleruagassiorsinnaavoq, aamma nunanut allanut isumaqa­tigiissutit naammassiniarnissaannut, inuussutissat perlukuinik Kalaallit Nunaata imartaata avataani, aamma aningaasarsiornikkut imartami, eqqaasarneq pillugu.

Stk. 2. Miljøministeri immikkut ittunik maleruagassiorsinnaavoq puttasuliatut sullivilianiit umiar­suarniillu, putasuliatut sullivilianiit 500 m-it inorlugit ungasissusilimmiittuniit, inuussutissat perlu­kuinik eqqaanissaq pillugu.

§ 18. Miljøministeri nunanut allanut isumaqatigiissutinik naammassinninniarnissamut malerua­gassiorsinnaavoq perlukut, inuussutissaneersuunngitsut, Kalaallit Nunaata imartaata avataani aammalu aningaasarsiornikkut imartami eqqarneqartarnerat pillugu.

Kapitali 8

Kiversaaneq

§ 19. Pinngoqqaatinik atortussanilluunniit kiversaaneq inerteqqutaavoq, immap naqqaneersutut qallukkanik kiversaaneq eqqaassanngikkaanni.

Stk. 2. Immap naqqaneersutut qallukkanik kiversaanissaq eqqaassanngikkaanni inerteqqutaavoq pinngoqqaatinik imaluunniit atortussanik kiversarnissaat siunertaralugu assartuisitsinissaq assar­tuinissaq imaluunniit usilersuinissaq.

Kapitali 9

Allatigut mingutsitsineq

§ 20. Miljøministeri maleruagassiorsinnaavoq, aamma nunanut allanut isumaqatigiissutit naammassiniarnissaannut, pinngoqqaatinik atortussanillu, immap naqqani aatsitassaqarfinnik, ilanngullugit ikummatissartalinnik, misissuinerneersunik imaluunniit iluaqutiginninnermeersunik imaanut kuutsitsisarneq allatullu eqqaasarneq pillugit.

Stk. 2. Maleruagassani stk. 1 naapertorlugu suliaasuni aalajangersarneqarsinnaavoq pinngoq­qaatinik aalajangersimasunik kuutsitsisoqaraniluunniit allatut eqqaasoqassanngitsoq, tamanna avatangiisigisanik mingutsitsinissamut aarlerinaateqarluinnarsorinarpat.

§ 21. Pinngoqqaatinik atortussanilluunniit imaani ikuarlaasoqassanngilaq.

Stk. 2. Inerteqqutaavoq imaani ikuallaanissaq siunertaralugu pinngoqqaatinik atortussanilluunniit assartuisitsinissaq imaluunniit assartuinissaq usilersuinissarlu.

Stk. 3. Stk. 1-imi taagorneqartutut inerteqqutaasuni pineqanngillat

1)       umiarsuarniit puttasuliatullu sullivilianiit perlukunik pisarnertut ingerlassinermeersunik ikuallaanikkut nungusaasarneq kisalu

2)       pinngoqqaatinik atortussanillu immap naqqani aatsitassaqarfinnik misissuinerneersunik imaluunniit iluaqutiginninnermeersunik ikuallaanikkut nungusaaneq, tak. § 20

Stk. 4. Miljøministeri maleruagassiorsinnaavoq, ilanngullugu nunanut allanut isumaqatigiissutinik naammassinninniarnissamut, umiarsuarniit puttasuliatullu sullivilianiit perlukunik pisarnertut inger­lassinermeersunik ikuallaanikkut nungusaasarnissaq pillugu.

§ 22. Miljøministeri umiarsuarni imaluunniit puttasuliatut sulliviliani silaannarmik mingutsitsina­veersaarinissaq  pillugu immikkut ittunik iliuuseqarnissanut, ilanngullugu orsusssanut tunngatillugu piumasaqaatinut, maleruagassiorsinnaavoq.

Stk. 2. Miljøministeri erseqqinnerusunik maleruagassiorsinnaavoq, suliffeqarfiit orsussamik umiarsuartut imaluunniit puttasuliatut sullivilianut tunisaqartartut imaluunniit pajuttortartut nam­minneq akisussaaffigalugu orsussap umiarsuarnut tunisamik imaluunniit pajugutigisamik qanoq annertutigineranut aammalu qanoq akuugaaneranut tunngasunik uppernarsaatissanik piniartus­saapput, uninngatitsissallutik aammalu tunniussissallutik. Aamma maleruagassiortoqarsinnavoq uppernarsaaneq aalajangersimasumik iluseqarluni pissasoq.

§ 23. Miljøministeri maleruagassiorsinnaavoq, aamma nunanut allanut isumaqatigiissutinik naammassinninniarnissamut, imaani sulissuteqarnerniit, kapitalini 2-9-mi maleruagassanit pineqanngitsuniit, mingutsitsinaveersaarutissanik mingutsitsinernillu killilersimaarinninniutissanik.

Kapitali 10

Piareersimaneq

§ 24. Illersornissamut ministerip Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanik pisortanillu allanik, ministerip tamatumunnga piginnaassusiligaanik, suleqateqarnikkut ingerlatas­saraa immap uulianik kemikalianillu mingutsitaanissaata akiorniarneqarnissaa, tak. § 2, stk. 1.

Kapitali 11

Nalunaarutiginninneq

§ 25. Umiarsuarnik piginnittuusut, atuisut umiarsuarnilu naalagaasut kiisalu ilisimasortatut ingerlassisartut aamma puttasuliatut sullivilianik piginnittuusut, atuisut taamaattunilu naalagaasut kiisalu ilisimasortatut ingerlassisartut aamma puttasuliatut sulliviliamut akisussaaffiginnittuusoq Kalaallit Nunaata Sakkutooqarfianut piaarnerpaamik nalunaarutiginnissapput inatsimmut imaluun­niit § 42-mi pineqartunut akerliusumik imaarsisoqarsimappat imaluunniit kiversaasoqar­simappat. Aammattaaq piaarnerpaamik nalunaarutiginnittoqartassaaq aportoqarneri imaluunniit ikkarlitto­qarneri tamaasa, imaluunniit allanik pissuteqartumik imaanut kuutsitsisoqarnissaa aarleri­naateq­assappat.

Stk. 2. Inuit stk. 1-imi taaneqartut aammalu silaannakkoortaatini naalagaasut Kalaallit Nunaata Sakkutooqarfianut piaarnerpaamik nalunaarutiginnissapput, umiarsuarmiit, puttasuliatut sullivili­amiit imaluunniit silaannakkoortaammiit paasineqarpat uuliamik imaluunniit pinngo­qqaatinik imerpalasunik ajoqusiisinnaasunik annertuumik maangaannartitsisoqarsimasoq.

Stk. 3. Pisuni stk. 1-2-mi taaneqartutut ittuni inuit taaneqareersut qinnuigineqarnikkut Kalaallit Nunaata Sakkutooqarfianut, suut tamaasa imaanik mingutsitsinaveersaarinissaq imaluunniit mingutsitsinermik nungusaaniarnissaq pillugu iliuuseqarnissamut pingaarutillit pillugit paasis­sutissiissapput.

§ 26. Miljøministeri erseqqinnerusunik maleruagassiorsinnaavoq, ilanngullugu nuna-nut allanut isumaqatigiissutinik naammassinninniarnissamut, § 25-mi taaneqartutut nalunaarutiginnittarnissaq pillugu, aammalu imaanik § 25-mi pineqartuniit allaanerusumik mingutsitsisoqarneranik nalu­naaruti­ginnittarnissaq pillugu.

Stk. 2. Maleruagassani stk. 1 naapertorlugu suliaasuni aalajangersarneqarsinnaavoq, nunanut allanut isumaqatigiissutit naapertorlugit nunat allat pisortaatitaannut oqaasissaqartitaasunutr nalunaarutiginnittoqarnissaa, umiarsuaq imaluunniit puttasuliatut sulliviliaq Kalaallit Nunaata imartaata avataaniissimappat, aamma aningaasarsiornikkut imartami.

§ 27. Miljøministeri maleruagassiorsinnaavoq, ilanngullugu nunanut allanut isumaqatigiissutinik naammassinninniarnissamut, umiarsuarni usiusut ulorianartut imaluunniit mingutsitsissutaasin­naasut pillugit paasissutissanik nalunaarutiginnittarnissaq pillugu, aammalu taamatut paasissutis­siissutaasunik tigusaqarnermi, toqqortarinninnissami ingerlatseqqinnissamilu aaqqissuussiso­qar­nissaa pillugu.

Kapitali 12

Iliuuseqarneq

§ 28. Illersornissamut ministeri imaluunniit pisortat, ministerimit tamatumunnga piginnaatitaasut, politiillu eqqartuussisutigoortumik aalajangiisoqanngikkaluaq kiussutsimut uppernarsaammik eqqortumik nassarlutik umiarsuarmik misissuisinnaapput, pisariaqarneratut akornuserniarlugu imaata mingutsitaanissaa imaluunniit mingutsitaasimanera akiorniarlugu, umiarsuarmiit inatsimmut akerliusumik imaluunniit taanna naapertorlugu peqqussutigisanut imaluunniit § 42-mi pineqartunut akerliusumik imaarsisoqarsimappat kuutsitsisoqarsimappalluunniit, imaluunniit taamatut pisoqar-sinnaanissaa aarlerinaateqarpat. Misissuineq umiarsuarmut pisariaqanngitsumik kinguarsaataas­sanng­ilaq imaluunniit pisariaqanngitsumik aningaasaajaataassanani.

Stk. 2. Puttasuliatut sullivilianut tunngatillugu piginnaatitaassutit stk. 1-imi taaneqartut aamma atorneqassapput Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuinit aamma politiinit.

Stk. 3. Kalaallit Nunaata eqqaani aningaasarsiornikkut imartamut tunngatillugu piginnaatitsissutit stk. 1-imi taaneqartut aamma atortinneqassapput Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuinit.

Stk. 4. Unioqqutitsinernut stk. 1-imi taaneqartunut  aningaasarsiornikkut imartami pisunut tunnga­tillugu piginnaatitsissutit stk. 1-imi taaneqartut nunami allamiut umiarsuaannut aatsaat atorneq­assapput, imaarsinermik pisoqarsimappat, aammalu tunngavissalimmik pasitsaas­sisoqar­simappat unioqqutitsineq umiarsuamit pineqartumit pisimasoq.

§ 29. Illersornissamut ministeri umiarsuup ingerlaannarnissaanik imaluunniit suliamik inger­latsiinnarnissaanik inerteqquteqarsinnaavoq imaluunniit peqqussutigisinnaallugu umiar­tornermi allanilluunniit sulissuteqarnermi najoqqutassiat aalajangersimasut malinneqassasut, umiarsuarmiit inatsimmut imaluunniit § 42 naapertorlugu peqqussutigisanut tassaniluunniit pineqartunut aker­liusumik imaarsisoqarsimapat kuutsitsisoqarsimappalluunniit imaluunniit taamatut pisoqar­sinna­anera aarlerinaateqarpat, inerteqqullu imaluunniit peqqussutigisaq pisariaqavippat imaanik mingut­sitsisoqarnissaa pinngitsoortinniarlugu imaluunniit akiorniarlugu.

Stk. 2. Kalaallit Nunaata Naalakkersuisui puttasuliatut sullivilianut tunngatillugu stk. 1-imi pineqartutulli iliuusissanik aalajangiisinnaapput.

Stk. 3. Miljøministeri, Illersornissamut ministeri aamma Kalaallit Nunaata Naalakkersuisui stk. 1-imi 2-milu taaneqartuniit suli allaanerusunik aamma iliuuseqarsinnasapput taamaasiornissaq pisaria­qassappat mingutsitsinissaq immatigut avatangiisinut ajoquseerujussuarsinnaasoq akornuser­niarlu­gu imaluunniit akiorniarlugu.

Stk. 4. Stk. 1-3 malillugit inerteqquteqarnissamik imaluunniit peqqussuteqarnissamik aala­janger­neq sapinngisamik piaarnerpaamik umiarsuup naalagaanut imaluunniit puttasuliatut sulli­viliamut akisussaasumut imaluunniit umiarsuarmik puttasuliatulluunniit sulliviliamik piginnittumut atuisumulluunniit nalunaarutigineqassaaq allaganngorlugu imaluunniit nalunaarasuaatikkut ilann­gullugu inerteqquteqarnermut peqqussuteqarnermulluunniit pissutaasut paasissutis­siissu­tigalugit aammalu unitsitsisoqarsimatillugu patsisissaatitassat iperagaassutaasinnaasut ilanngullugit taallugit.

Stk. 5. Miljøministeri umiarsuup unitsinneqarnera, tassunga ilanngullugu umiarsuup naluaar­sorneqarfia aammalu unitsitsinermut patsisaasoq pillugu tamanut nalunaarusiorsinnaavoq.

Stk. 6. Piginnaatitaaffiit stk. 1-imi aamma stk. 5-imi taaneqartut Kalaallit Nunaata eqqaani aningaa­sarsiornermut imartamut tunngatillugu aamma Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuinit imaluunniit Naalakkersuisut piginnaatitaannit ingerlanneqassapput.

§ 30. Illersornissamut ministeri umiarsuup Kalaallit Nunaanni umiarsualivinnik aqqusaarinissaanut inerteqquteqarsinnaavoq, imaassimappat

1)       umiarsuaq aallarsimappat imaluunniit ingerlanini nangissimappagu naak § 29 tungavigalugu ingerlanissaq inerteqqutaagaluartoq, imaluunniit

2)       umiarsuup umiarsualiorfik iluarsaassivissaq aammalu pissutsit pitsanngorsarneqarnissaat siunertaralugu illersornissamut ministeri isumaqatigiissuteqarfigalugu toqqar­­neqar­toq aqqusaanngippagu.

Stk. 2. Aqqusaarseqqusinngissut umiarsuarmut tunniunneqarpat illersornissamut ministeri akuer­sissuteqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni umiarsualiviit arlaata aalajangersimasup aqqusaar­neqar­nissaanut, umiarsuup ingerlaqqinnera inuup inuuneranik annaasaqarfioratar­sinnaappat, immami avatangiisinik ajoqusiisoqarsinnaappat, isumannaallisaanneq  imaluunniit ajoqutinik imaluunniit amigaatinik aaqqiinissaq eqqarsaatigalugu tamanna pisariaqarluinnarpat.

Stk. 3. Illersornissamut ministeri aqqusaareqqusinngissummik atorunnaarsitsissaaq pissutsit aqqusaareqqusinnginnermut patsisaasut aaqqinneqarpata.

§ 31. Inatsimmut imaluunniit peqqussutinut taanna naapertorlugu aalajangigaasunut imaluunniit § 42-mi pineqartunut akerliusumik imaarsisoqarsimappat kuutsitsisoqarsimappalluunniit imaluunniit taamatut pisoqarsinnaanera aarlerinaateqarpat tamannalu piarersimanissatut imaluunniit akiuini­arnissatut iliuusissanut aningaasaajaatinik kinguneqassappat, naapertuuttumik iliuusissatut mal­eruagassanut tamanut tunngatillugu aningaasaajaatit taamaattut umiarsuarmik piginnittunit aki­lerneqassapput.

Stk. 2. Illersornissamut ministeri umiarsuarmik piginnittuusumut peqqussuteqarsinnaavoq stk. 1-imi taaneqartutut aningaasaajaatinut qularnaveerusiinissaq pillugu aammalu aalajangiisinnaalluni umiarsuaq tigummigallarneqassasoq qularnaveerusiissutit akilerneqarnissaasa tungaanut. § 29 stk. 5 taamatulli atortuutinneqassaaq.

Stk. 3. Puttasuliatut sullivilianut tunngatillugu piginnaatitaaffiit stk. 2-mi taaneqartut Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuisa piginnaatitaaffigaat.

Kapitali 13

Nakkutilliineq

§ 32. Miljøministeri aamma illersornissamut ministeri inatsimmi matumani aalajangersakkanik peqqussutigisanillu inatsit naapertorlugu suliaasunik malinninnissaq pillugu nakkutiginnittuus­sapput.

Stk. 2. Illersornissamut ministeri imaluunniit pisortat ministerimit tamatumunnga piginnaatitaasut politiillu eqqartuussivinnik aalajangiisoqanngikkaluaq piginaatitaapput kiussutsimut uppernar­saammik eqqortumik takutitsinikkut umiarsuarmik misissuinissamut, aamma umiarsuup pappia­raataanik, stk. 1 malillugu nakkutilliisutut pisussaaffik  naammassiniarlugu taamalu misiligutissanik tigusisinnaatitaallutik inatsisip peqqussutigisallu inatsit naapertorlugu suloiaasut naammassineq­arnerat uppernarsiniarlugu. Nakkutilliisutut misissuineq umiarsuarmut pisariaqanngitsumik kinguarsaataassanngilaq imaluunniit pisariaqanngitsumik aningaasaajaataassanani.

Stk. 3. Puttasuliatut sullivilianut tunngatillugu piginnaatitaaffiit stk. 2-mi taanneqartut Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuinut piginnaatitsissutaapput.

Kapitali 14

Pisortaaffiginninnikkut aalajangersakkat naammagittaalliornerlu

§ 33. Miljøministeri piginnaatitsisinnaavoq styrelsip ministereqarfiup ataani pilersitaasup taamaattumulluunniit assingusutut suliffeqarfiup, naalagaaffiup pisortaatitaasa allat imaluunniit Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat piginnaatitsissu-tinik inatsimmi matumani ministerimut inissinneqartunik ingerlassinissaat pillugu.

Stk. 2. Miljøministeri maleruagassiorsinnaavoq aalajangiinerit stk. 1 malillugu piginnaatitaaneq naapertorlugu aalajangiinerusut naammagittaalliuutaasinnaanerat pillugu ilanngullugu aalajangiinernik ministerimut saqqummiussisussaannginnissaq pillugu.

§ 34. Inatsit manna malillugu aalajangiinerit tigusisussamut allaganngorlugit nalunaarutigineq­artassapput.

§ 35. Aalajangiinerit naammagittaalliuutaasinnaasut ullormik naammagittaalliornissamut periar­fissaatitaasup naaffissaanik nalunaarutitaqassapput aammalu makkuninnga ilisimatitsissuti­taqas­sallutik

1)       aalajangiineq allakkatigut naammagittaalliuutigineqarsinnaasoq, aammalu aalajangiineq kimut naammagittaalliuutigineqarsinnaanersoq

2)       § 29  tunngavigalugu aalajangiinerit pillugit naammagittaalliuutit  Tilbageholdelses­nævni­mut (tigumminnikkallarnissamik Tilbageholdelsesnævnet aalajangiisartut) nassiun­neqas­sapput, tak. § 36, stk.1, aammalu

3)       naammagittaalliuut kingusinnerpaamik naammagittaal­liornissamut piffissaliussap ulluani kingullermi tiguneqarsimassaaq.

§ 36. Umiarsuarnut puttasuliatullu sullivilianut § 29 imalluunniit § 30, stk. 1 malillugu inerteqqut peqqussulluunniit Tilbageholdelsesnævnimut umiarsuit isumannaatsuunissaat il.il. pillugit inatsit naapertorlugu pilersitaasumut, naammagittaalliuutaasinnaavoq.

Tilbageholdelsesnævnip aalajangiineri pisortaaffiginninnermi pisortanut allanut saqqum-miunneqarsinnaanngillat.

Stk. 2. Stk. 1 malillugu naammagittaalliuutitut suliap aalajangiiffiginiarneranut atatillugu immikkut paasisimasalittut miljøministerip toqqagaa Tilbageholdelsesnævnimit suliaq pillugu oqaaseqaateqartinneqassaaq.

Stk. 3. Stk. 1 malillugu naammagittaalliuut Tilbageholdelsesnævnimut nassiunneqassaaq.

Stk. 4. Stk. 1 malillugu naammagittaalliuut aalajangiinerup nalunaarutigineqarneraniit sapaatip akunneri 4 naatinnagit nassiunneqareersimassaaq.

Stk. 5. Piffissaq naammagittaalliorfissaq arfininngornermi imaluunniit nalliuttumi naassappat taava piffissaq taanna ulluinnarmut tulliusumut sivitsorneqassaaq.

§ 37. §§ 29 aamma 30, stk. 1 malillugu inerteqqut imaluunniit peqqussut aalajangiinermik nassitsiviusumit naammagittaalliuutaasinnaavoq.

Kapitali 15

Aalajangersakkat allat

§ 38. Imaani mingutsitsisarnernik akiuiniarneq imaluunniit mingutsitsisimaneq akiorniarlugu ilisimatusaatitut paasisassarsiornissaq siunertaralugu pinngoqqaatinik atortussanilluunniit imaanut kuutsitsisoqassanngilaq miljøministeri akuersiseqqaartinnagu tamannalu pitinnagu Naalakkersuisut oqaaseqaateqareersinnagit. Kalaallit Nunaata imartaata avataani aamma akuersissuteqarsinnaapput naalagaaffimmi Østersøp imartaani immamik mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu isumaqatigiis­summik imaluunniit umiarsuarniit   mingutsitsinaveersaartitsineq pillugu isumaqatigiissummik akuersissutiginnissimasumi pisortat aalajangiisinnaatitaasut.

Stk. 2. Stk. 1, oqaaseqatigiit siulliit malillugit taamaallaat akuersissuteqartoqarsinnaavoq qaqutigoorluinnartumik pisoqarsimatillugu imaluunniit piffissap erseqqinerusumik taasap ingerlanerani pissutsit immikkut ittut atuutsillugit. Akuersissummi allassimassapput pinngoqqaatit atortussalluunniit suut akuersissummi pineqarnersut, tamarmiusumik annertussusissaat kiisalu toqqortarinissaat, misiligutissanik ilaanneeriarluni tigusisarnissaq nalunaarusiornissarlu pillugit patsisissaatitat.

§ 39. Miljøministeri maleruagassialiorsinnaavoq, paasissutissat inatsit manna maleruagassallu inatsit tunngavigalugu suliarineqartut tunngavigalugit piumasarineqarsinnaasut qanoq iluseqartil­lugit nassiunneqassanersut.

§ 40. Inatsimmi matumani imaluunniit maleruagassani inatsit manna naapertorlugu suliaasuni piumasarineqassappat periaatsinik aalajangersimasunik piliorfinnilu atuinissaq, taava tamakku akuerineqassapput kalaallit danskillu umiarsuaannut tunngatillugu økonomi- og erhvervs­mini­sterimit imaluunniit inummit ministerip taamaasiornissamut piginnaatitaanit, kalaallit danskillu puttasuliatut sulliviliaataannut tunngatillugu Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuinit, nunat allamiut umiarsuaannut tunngatillugu naalagaaffiit umiarsuarniit mingutsitsinaveersaarinissaq pillugu isumaqatigiissummik (MARPOL 73/78) akuersissutiginnittuusut pisortaannit aalajangiisinnaa­titaasunit.

§ 41. Inatsit manna imaluunniit inatsit inatsisikkut matumuuna atorunnaartussaq naapertorlugu akuersissutitut tunniunneqartut sukkulluunniit allanngortinneqarsinnaapput imaluunniit atorun­naarsinneqarsinnaallutik immatigut avatangiisinik mingutsitsinaveersaarinermi pingaartitassat tamanna pisariaqartippassuk.

§ 42. Kapitalini 2-7-imi aamma 9-mi aalajangersakkat peqqussutillutaakku naapertorlugit suliaasut atortuutinneqassanngillat,

1)       inuup inuuneranik annaassiniarluni imaluunniit umiarsuit, timmisartut puttasuliatulluunniit sulliviliat isumannaatsuutinniarlugit imaarsisoqarsimappat, kuutsitsisoqarsimappat imaluunniit kiversaasoqarsimappat, imaluunniit

2)       umiarsuarmi puttasuliatulluunniit sulliviliami aserortoqarnera pissutaalluni, umiarsuup puttasuliatulluunniit sulliviliap atortuini aserortoqarsimanera imaluunniit pinngitsoor­tinneqarsinnaanngitsumik putusoortoqarsimanera pissutaasllutik aniasoqalersimappat, aatsaallu aserortoqarsimanerata imaluunniit putusoortoqarsimanerata paasineqareerneratigut aniatitsinaveersaarinissaq imaluunniit maleruagassat tamarmik malinneqarsimappata, umiar­suarmik piginittuusoq, atuisoq umiarsuulluunniiit naalagaa imaluunniit allat umiar­suarmi sulisuusut, imaluunniit puttasuliatut sulliviliamik piginnittoq, atuisoq akisussaaf­figinnittor­luunniit allalluunniit puttasuliatut sulliviliani sulisuussut piaaraluneer­nikkut iliuuseqar­simanngippata imaluunniit aserortoqarsinnaanera ilisimareertariaqarsimanngip­passuk.

Kapitali 16

Pineqaatissiissarneq pillugu aalajangersakkat

§ 43. Inatsit allat malillugit sakkortunerusumik pillaatissiissoqassanngippat, akiliisitaanermik pillarneqassaaq, kinaluunniit

1)       § 9, stk. 1-imik, § 19-imik, § 21, stk. 1-2-mik aamma § 38, stk. 1-imik unioqqutitsisoq,

2)       § 38, stk. 1 malillugu patsisissaatitanik sumiginnaasoq,

3)       § 25, stk. 1-2 malillugu nalunaarutiginninnissamik malinninngitsoq, imaluunniit § 25, stk. 3 malillugu paasissutissiinissamik malinninngitsoq,

4)       § 29, stk. 1-4 malilljugu inerteqqummik peqqussummilluunniit imaluunniit § 30, stk. 1 malillugu inerteqqummik malinninngitsoq,

5)       § 28 malillugu misissuinissanut imaluunniit § 32, stk. 2 malillugu nakkutilliinissamut akerlilersuisoq, aamma

6)       § 31, stk. 2 malillugu tigumminnikkallarnissamut akerlilersuisoq.

Stk. 2. § 9, stk. 1-imik unioqqutitsinermi akiliisitsissutissat aalajangerniarneranni an-nertusisamik akiliisitsisoqassaaq uuliap aninatinneqartup annertussusia aallaavigalugu.

Stk. 3. Aalajangersakkanik stk. 1-imi taaneqartunik  unioqqutitsineq Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit malillugu  pineqaatissiissutigineqarsinnaavoq, unioqqutitsineq piaaraluneernikkut imaluunniit mianersuaalliorujussuarnikkut piliaappat, aammalu unioq­qutitsisoqarnerani 1) avatangiisinik aseruisoqarsimappat imaluunniit tamatumunnga aarleri­naaateqalersitsisoqarsimappat imaluunniit 2) pineqartoq imminut allanulluunniit aningaasatigu­tiluanaarutissarsisitsisimappat imaluunniit iluanaaruteqarnissamik siuner­taqarsimappat, ilanngullugu sipaaruteqarniarnissap tungaatigut.

Stk. 4. Stk. 3 nunami allamiut umiarsuaasa unioqqutitsinerini atorneqassanngilaq.

§ 44. Maleruagassani § 9, stk. 2, § 12, § 13, § 14, § 15, § 16, § 17, stk. 1-2, § 18, § 20, § 21, stk. 4, § 22, § 23, § 26 aamma § 27 naapertorlugit suliaasuni aalajangerneqarsinnaavoq maleruaqqusani aalajangersakkanik unioqqutitsinerit Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit tunngavigalugu akiliisitsinermik pineqaatissiissutigineqarsinnaasut.

Stk. 2. Maleruagassanik § 9, stk. 2 tunngavigalugu pilersinneqartunik unioqqutitsinermi akiliisitsissutissat aalajangerneqarneranni sakkortusisamik  akiliisitsisoqassaaq uuliap ania­tinneqartup annertussusia aallaavigalugu. Aamma taamaappoq maleruagassanik § 20 tunngavigalugu pilersinneqartunik unioqqutitsinermi, tassani uulia aniatinneqartoq eqqar­saatigalugu akiliisitsissutissat annertussusilerneqartarneranni.

Stk. 3. Maleruagassanik unioqqutitsineq Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit tunngavigalugu pineqaatissiissutaasinnaavoq, § 43, stk. 3-i taaneqartut taamaaqataannik pisoqarsimatillugu.

Stk. 4. Stk. 3 nunani allamiut umiarsuaasa unioqqutitsineranni atorneqassanngilaq.

§ 45. Inatsimmik imaluunniit maleruagassanik inatsit tunngavigalugu pilersinneqartunik  unioqqutitsineq aktieselskabemit, anpartsselskabimit, andelsselskabimit assigisaannilluunniit suliarineqarpat Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit tunngavigalugu akiliisus­saati­taanermut akisussaaneq ingerlatseqatigiiffimmut tutsinneqarsinnaavoq. Unioqqutitsineq Nam­minersornerullutik Oqartussanit, kommunimit imaluunniit kommunit suleqatigiiffiannit kom­munalbestyrelsit aamma nunaqarfinni aqutsisut il.il. pillugit inatsisartut inatsisaanni § 64-imi pineqartumit suliaappat akiliisussaanermut akisussaassuseq namminersornerullutik oqar­tus­sanut, kommunimut imaluunniit kommunit suleqatigiiffiannut tutsinneqarsinnaavoq.

§ 46. Inaatsimmi matumani aammalu inatsit manna tunngavigalugu aalajangersagalianik unioqqutitsinermik suliassani Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit tunngavigalugu pineqaatissiissutaasinnaasunik misissu-eqqissaarineq pisinnaavoq tamanna pillugu maleru­agassat Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi allassimasut naapertorlugit. Suliani umiarsuarniit unioqqutitsilluni uuliamik imaarsinermut tunngasuni, tak. Kapitali 2, misissueq­qissaarineq illersornissamut ministerimit imaluunniit inummit ministerip tamatu­munnga pigin­naatitaanit ingerlanneqarsinnaavoq maleruagassat misissueqqissaarineq pillugu malerua­gassat Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi allassimasut malillugit. Puttasuliatut sullivi-lianit unioqqutitsilluni uuliamik maqitsinerup, tak. § 20,  misissueqqissaarfigineqarnera Naalakkerluisunit imaluunniit Naalakkersuisut tamatumunnga piginnaatitaannit maleruagassat Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarneq pillu-gu inatsimmi allassimasut malillugit.

Stk. 2. Pinerluttulerinermut tunngatillugu §§ 43-44 malillugit akisussaaffimmik pilersoqarpat umiarsuaq pineqartoq imaluunniit puttasuliatut sulliviliaq pineqartoq nakkutilliinermi oqartus­sanit imaluunniit nakkutilliinermi oqartussat sinnerlugit politiinit  tigummineqarsinnaa­voq akiliisitsissutissat aammalu suliamut aningaasartuutit akilerneqarnissaasa, imaluunniit akiliinis­samut qularnaveeqqutit akilerneqar-nissaasa tungaanut. Suliap inaarutaasumik aalajangiif­figineq­arnerataniit kingusinnerpaamik qaammatit 2 qaangiunneranni tamanna pinngippat, tamatuma umiarsuup tuninerneratigut naammassiniarneqarsinnaavoq.

Kapitali 17

Atortuulersitsineq ikaarsaariarnermilu aalajangersakkat

§ 47. Peqqussut atortuulissaaq 1. XXXXXXXX.

Stk. 2. Suliat peqqussutip atortuulersinneqarnerani suli aalajangiiffigineqangitsut aalajangiiffigineqassapput maleruagassat maannamut atuuttut malillugit.

Stk. 3. Maleruagassat immatigut avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsimmi nr. 476 30. juni 1993-imeersumi §§ 10, 15, 16, 37 aamma 46 ilaatigut inatsit nr. 435 10. juni 1997-imeer­sukkut aamma inatsimmi nr. 317 3. juni 1998-imeersumi § 2 tunngaviogalugit allanngor­tinneq­artut  malillugit pilersinneqartut aammalu Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqartut atortuuin­nassapput maleruagassanit imarsiornermi isumannaatsuunissaq pillugu inatsit Kalaallit Nunaan­nut atortuulersinneqartoq tunngavigalugu pilersinneqartut tunngavigalugit atorunnaar­sinneqar­nissamik imaluunniit taarserneqarnissamik tungaanut. Maleruagassanik unioqqutitsineq maleruagassat maannamut atortuusut malillugit pineqaatisiissutigineqartasapput.

§ 48. Peqqussutip atortuulerneratigut imaatigut avatangiissit illersorneqarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulernera pillugu peqqussut nr. 1012 14. december 1994-imeersoq atorunnaarpoq.