Samling
Beskæftigelsesministeriet
Udkast, den 13. maj 2002
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
(Generel ændring af reglerne)
§ 1
I lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland, som ændret ved lov nr. 193 af 26. marts 1991 om Det offentlige Aftalenævn m.v., foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, nr. 1, indsættes efter "husholdning,": "jf. dog § 45 d,".
2. I § 2, stk. 2, nr. 2, ændres "jfr. dog § 46, stk. 1, 2. pkt.," til: "jf. dog § 45 d,".
3. I § 2, stk. 2, ophæves nr. 3 og nr. 5.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
4. § 2, stk. 3, affattes således:
¿Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2:
1) § 15 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 24-30 om leverandører m.fl. og § 31 om bygherrer m.v.,
2) §§ 23-33 om arbejdets udførelse,
3) §§ 36-37 om tekniske hjælpemidler,
4) §§ 38-39 om stoffer og materialer,
5) § 45 c om vejtransport,
6) § 46, stk. 3, om mindstealder ved farligt arbejde.¿
5. Efter § 3 indsættes i kapitel 1:
"§ 3 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem."
6. I § 5, stk. 2, indsættes efter ¿Arbejdslederen for¿: ¿en afdeling eller¿ og efter ¿en sikkerhedsgruppe for¿: ¿den pågældende afdeling eller¿.
7. § 5, stk. 3, affattes således:
"Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed. En tillidsrepræsentant vil kunne vælges som sikkerhedsrepræsentant."
8. § 5, stk. 4, ophæves.
9. I § 6, stk. 1, indsættes efter ¿eller derover,¿: ¿jf. dog § 7, stk. 6,¿.
10. I § 6, stk. 2, ændres ¿normalt¿ til: ¿jævnligt¿.
11. § 7 affattes således:
¿§ 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver, om uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer samt om den daglige ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 3. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 5 og § 6, stk. 1, under vilkår fastsat af beskæftigelsesministeren, fraviges, jf. stk. 4, hvis der
1) dels er indgået en aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og
2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 5 og § 6, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås.
Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres ved fagretlig behandling eller, hvor dette ikke er muligt, ved domstolene.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 5, § 6, stk. 1, og § 8, stk. 3, gøre undtagelser fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.¿
12. I § 8 indsættes som nyt stk. 1:
¿§ 8. Arbejdsgiveren har pligt til, hvis han ikke selv er medlem af sikkerhedsudvalget, at lade sig repræsentere ved en ansvarlig person.¿
Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.
13. Efter § 11 indsættes:
"§ 11 a. Arbejdsgivere, der har pligt til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen. Den skriftlige arbejdspladsvurdering skal udarbejdes under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.
Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde følgende elementer:
1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan for løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
4) Retningslinier for opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere, der ikke har pligt til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen."
14. I § 16 ændres tre steder: ¿tillidsmand¿ til: ¿tillidsrepræsentant¿
15. § 17, stk. 2, ophæves.
16. Efter § 17 indsættes en paragraf 17 a, en overskrift og en paragraf 17 b, der affattes således:
¿§ 17 a. Arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre efter regler, som fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgiveren om
1) de ansattes antal, køn, alder og sundhedsforhold,
2) maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler,
3) stoffer og materialer,
4) andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 3. Hvis statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes.
Virksomhedsledere m.fl.
§ 17 b. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden."
17. Efter § 27 indsættes:
¿§ 27 a. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbudet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse med henblik på, at den der udfører opgaven, får kendskab hertil.
Stk. 2. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.¿
18. § 31 affattes således:
¿§ 31. Ved bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder om
1) afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang,
2) udarbejdelse af en plan for sikkerhed og sundhed, inden byggepladsen etableres,
3) koordinering af foranstaltninger til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne, medens arbejdet er i gang, og
4) udpegning af koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordinering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.
Stk. 4. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.¿
19. Overskriften til kapitel 8 affattes således:
¿Hvileperiode og fridøgn¿
20. § 40 affattes således:
¿§ 40. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sam- menhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved
1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og
2) landbrugsarbejde og jagt og fangst indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejder, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde.¿
21. I § 41, stk. 1, affattes 2. pkt. således:
¿Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.¿
22. I § 41 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
¿Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.
Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter, samt ved arbejde, der er nødven- digt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller tilsvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.¿
23. § 42, § 43, § 44 og § 45 affattes således:
¿§ 42. §§ 40 og 41 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.
§ 43. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og
2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.
§ 44. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 40 og 41 i det omfang, det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren.
§ 45. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 40 og 41 kan fraviges ved aftale.¿
24. Efter § 45 indsættes:
¿§ 45 a. I tilfælde af fravigelse efter §§ 40-45 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.
§ 45 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.
§ 45 c. Regler, der fastsættes efter §§ 43 og 45 b, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.¿
25. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
"Unge under 18 år"
26. Efter § 45 c indsættes:
"§ 45 d. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.¿
27. § 46, § 47 og § 48 affattes således:
"§ 46. Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, helbredstilstand, fysiske og psykiske udvikling samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.
Stk. 2. Unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke beskæftiges ved arbejde.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former for arbejde med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge under uddannelse.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, undtages fra forbudet i stk. 2 og §§ 47-48 under nærmere angivne betingelser og begrænsninger. Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for den unges sikkerhed eller sundhed.
Stk. 5. For unge, der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, kan beskæftigelsesministeren fastsætte fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne betingelser og begrænsninger.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om,
1) at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for arbejde og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,
2) at forbudet i stk. 2 og § 47 kan fraviges for unge, som er fyldt 14 år, og som udfører arbejde, der er led i en uddannelse, eller der træder i stedet for den lovpligtige undervisning,
3) at forbudet i stk. 2 og §§ 47 og 48 kan fraviges, for at så vidt angår unges optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte betingelser og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde, og
4) at forbudet i stk. 2 og §§ 47 og 48 kan fraviges, for så vidt angår unges deltagelse i jagt og fangst, under nærmere fastsatte betingelser og vilkår.
Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.
§ 47. Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.
Stk. 2. Den daglige arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig er omfattet af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen og 35 timer om ugen.
Stk. 3. Hvis den daglige arbejdstid overstiger 4½ time, skal unge under 18 år have en pause på mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt sammenhængende.
Stk. 4. Unge under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om
1) arbejdstidens tilrettelæggelse og beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i en uddannelse eller arbejder for flere arbejdsgivere,
2) i hvilket omfang stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten,
3) at unge, som er omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i løbet af skoleferien, og
4) at bestemmelsen i stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4.
§ 48. Unge under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet. Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet.
Stk. 2. Inden for hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn. Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af disse fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag.
Stk. 3. For fag og faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte særlige regler om
1) varigheden af hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode,
2) udsættelse af fridøgn for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn,
3) afbrydelse af hvileperiode, og
4) begrænsning af fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn."
28. Efter § 48 indsættes i kapitel 9:
¿§ 48 a. Beskæftigelsesministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 47, stk. 1, 3 og 4, kan fraviges i de i § 42 nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten.¿
29. § 49 affattes således:
¿§ 49. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,
1) at de ansatte skal lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og efter ansættelsens ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og
2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsvarende undersøgelser med henblik på, om et arbejde kan medføre fare for sundheden.
Stk. 3. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren eller staten efter regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.
Stk. 5. De ansatte og tidligere ansatte har pligt til at lade sig undersøge i overensstemmelse med de fastsatte regler."
30. Efter § 49 indsættes:
¿ § 49 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelser af unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en arbejdsgiver. § 49, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. I reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge på grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven lider eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på elevens sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.
Stk. 3. I reglerne kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under 18 år skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er foreneligt med den unges helbredstilstand.¿
31. Overskriften til kapitel 11 affattes således:
"Arbejdsmiljørådet m.v."
32. I § 50, stk. 1, indsættes som ny nr. 4:
¿4) Før afgørelse af klager efter § 64, skal rådets udtalelse indhentes.¿
33. § 51 affattes således:
¿§ 51. Arbejdsmiljørådet består af en formand, udpeget af Landsstyret efter indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets parter, og følgende andre medlemmer:
1) 2 medlemmer udpeget af Sulinermik Inuussuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK),
2) 1 medlem udpeget af Pædagogernes Fagforening (PIP) og Lærernes Fagforening (IMAK) i fællesskab,
3) 1 medlem udpeget af Tjenestemandsforeningen (AK), Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG) og Sygeplejerskernes Fagforening (PK) i fællesskab,
4) 1 medlem udpeget af Grønlands Arbejdslederforening (SSK),
5) 1 medlem udpeget af Grønlands Arbejdsgiverforening (GA),
6) 1 medlem udpeget De grønlandske kommuners Landsforening (KANUKOKA), og
7) 1 medlem udpeget af Grønlands Landsstyre i samråd med Finansministeriet.
Stk. 2. For hver repræsentant udpeger organisationerne en stedfortræder.
Stk. 3. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortræderne for disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 4. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 5. Teknisk og lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes rådet.
Stk. 6. Arbejdstilsynet deltager med en repræsentant uden stemmeret i rådets møder og fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet."
34. § 52 ophæves.
35. § 53 affattes således:
"§ 53. Beskæftigelsesministeren kan yde støtte til oplysning og uddannelse vedrørende arbejdsmiljø i Grønland.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere retningslinier om administrationen af støtten."
36. § 54, stk. 2, affattes således:
¿Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter antallet af lokale afdelinger i Grønland og opgavernes fordeling mellem afdelingerne.¿
37. § 57, stk. 3, affattes således:
¿Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form af takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller iværksat af Arbejdstilsynet."
38. § 59 affattes således:
"§ 59. Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.
Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder, jf. dog stk. 3, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig, køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse.
Stk. 4. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 17 b og § 18, skal underrettes herom."
39. § 60, stk. 2, nr. 2, affattes således:
¿2) at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller¿
40. I § 60 indsættes som stk. 3:
"Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,
1) at levering eller markedsføring standses,
2) at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet."
41. § 61 affattes således:
¿§ 61. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdsstedet skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende skriftlige påbud m.v. inden for den af Arbejdstilsynet fastsatte frist, når Arbejdstilsynet har krævet det.¿
42. § 64 affattes således:
"§ 64. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet kan inden 6 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for beskæftigelsesministeren.
Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes klagen til beskæftigelsesministeren.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil beskæftigelsesministerens afgørelse foreligger, eller beskæftigelsesministeren bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 60, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 60, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan beskæftigelsesministeren behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5. Før beskæftigelsesministeren træffer afgørelse i en klage, skal der indhentes en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet.¿
43. § 65 affattes således:
"§ 65. Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland idømmes den, der
1) overtræder § 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, § 13, stk. 1 og 2, § 14, § 15, § 16, § 17, § 17 b, §§ 19-28, § 31, stk. 1 og 4, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, § 38, stk. 1, § 49, stk. 5, § 58, stk. 2-3, § 59, stk. 1, og § 61, stk. 2,
2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 8 og 9, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 8,
3) ikke efterkommer påbud efter § 60, eller
4) undlader at meddele oplysninger efter § 17 a, stk. 2.
Stk. 2. Ved udmåling af en foranstaltning skal det betragtes som en skærpende omstændighed,
1) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,
2) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
3) at der tidligere er afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller 2, for det samme eller tilsvarende forhold, eller
4) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 5. Kriminalloven for Grønland, § 9, om medvirken, finder anvendelse på det i stk. 1-3 omhandlede bødeansvar.
Stk. 6. Forældelsesfristen for idømmelse af en foranstaltning er 5 år ved overtrædelse af §§ 24-28 samt regler udstedt i henhold til § 29."
44. § 66 affattes således:
"§ 66. For overtrædelse af § 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, og § 38, stk. 1, samt forhold omfattet af § 65, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvar efter denne bestemmelse finder § 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.
Stk. 2. Ved foranstaltningens udmåling finder § 65, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, tilsvarende anvendelse."
45. I § 67, 1. pkt., ændres "bøde" til: "foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland".
46. Efter § 67 indsættes:
"§ 67 a. Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland kan ikke pålægges virksomhedsledere m.fl. efter § 66 og § 67, 2. pkt., jf. § 17 b."
47. § 68 affattes således:
"§ 68. For overtrædelser, der begås af juridiske personer, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner, kommunale fællesskaber, der er omfattet af § 64 i landstingslov om de grønlandske kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., Grønlands Hjemmestyre og staten, kan selskabet m.v. som sådant idømmes bøde."
48. Efter § 69 indsættes:
"§ 69 a. I domme, hvorved nogen tilholdes at opfylde en forpligtelse efter denne lov, kan som tvangsmiddel fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen."
49. § 72, stk. 2, nr. 6, ophæves.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2003, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 11 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, har virkning fra d. 1. maj 2005.
Stk.3. Bestemmelsen i § 46, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, har virkning for arbejdsforhold, der er indgået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. For klager over afgørelser truffet i henhold til denne lov, som er under behandling den 1. maj 2003, gælder følgende:
1) Arbejdstilsynet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for direktøren for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til beskæftigelsesministeren, jf. § 64 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42.
2) Det grønlandske Arbejdsmiljøråd skal høres i afgørelser, som beskæftigelsesministeren træffer efter lovens ikrafttræden, jf. § 64, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Beslutningsforslag fremsat af landsstyret 04FM
Suliffeqarnermut Ministereqarfik
Missiliuut, ulloq 13. maj 2002-05-23
Siunnersuut
uunga
Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisit pillugit inatsit
(Malittarisassat nalinginnaasumik allannguutaat)
§ 1
Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisit pillugit inatsimmi nr. 295, 4. juni 1986-imeersumi, Pisortat Isumaqatiginninniartartui il. il. pillugit Kalaallit Nunaannut inatsisikkut nr. 193, 26. marts 1991-imeersukkut allannguuteqartitami, imaattut allannguutigitinneqassapput:
1. § 2, imm. 2, nr. 1-imi ¿ilaqutariit suliaannut,¿ kingorninut ivertinneqassapput: ¿taamaattoq tak. § 45 d,¿.
2. § 2, imm. 2, nr. 2-mi ¿taamaattorli § 46, imm. 1 oqaaseqatigiinni kingullerni.,¿ allanngortinneqassapput ukununnga: ¿taamaattoq tak. § 45 d,¿.
3. § 2, imm. 2-mi atorunnaarsinneqassapput nr. 3 aamma nr. 5.
Nr. 4 nr. 3-nngussaaq.
4. § 2, imm. 3, imatut oqaasertalerneqassaaq:
¿Aalajangersakkanut tulliuttunut aamma ilaapput suliat, sulisitsisumik sullissinerunngitsut, kiisalu suliat imm. 2-mi taaneqartut:
1) sullivimmi taanaasumi arlalinnik sulitsisoqarneq il. il. pillugit § 15, sulinermi atortutigut pilersuisut il. il. pillugit §§ 24-30 aamma imissuteqarsimasut (sanatitsisut) il. il. pillugit § 31,
2) sulianik ingerlatsineq pillugu §§ 23-33,
3) teknik-ikkut atortorissaarutit pillugit §§ 36-37,
4) akuliussassat (stoffer) atortullu pillugit §§ 38-39,
5) aqqusinertigut assartuinerit pillugit § 45 c,
6) ulorianartulerinerni ukiukinnerpaaffissat pillugit § 46, imm 3.¿
5. Kapitali 1-imi § 3-p kingornanut ivertinneqassapput:
¿§ 3 a. Suliffeqarnermut ministerip aalajangersinnaavaa inatsit annikitsuinnarmik atuutissasoq sulianut, sulisorisap angerlarsimaffiani ingerlanneqartussanut.¿
6. § 5, imm. 2 ima oqaasertaqassaaq:
¿Imm. 2. Immikkoortortaqarfimmut imaluunniit suliaqarfigisaminut aqutsisuusoq (sulisitsisuusoq) isumannaallisaanermi sinniisuusumik peqateqarluni immikkoortortaqarfik imaluunniit suliaqarfigisartik pillugu isumannaallisaaqatigiinnik pilersitsissaaq¿.
7. § 5, imm. 3, imatut oqaasertaqassaaq:
¿Imm. 3. Immikkoortortaqarfinni tamani imaluunniit sulisitsisuusup suliaqarfiini tamanit sulisorisat isumannaallisaanermi sinniisissamik qinersissapput isumannaallisaaqatigiinni ilannguttussamik aammalu isumannaatsuunissartik peqqinnissartillu pillugit apeqqutini sinniisissaminnik. Sulisut sinniisaat isumannaallisaanermi sinniisitut qinerneqarsinnaassaaq.¿
8. § 5, imm. 4, atorunnaarsinneqassaaq.
9. § 6, imm. 1-imi ¿taakkunanngaluunniit amerlanerusunik sulisoqartuni¿ kingorninut ivertinneqassapput: ¿, taamaattoq takk § 7, imm. 6,¿.
10. § 6, imm. 2-mi ¿¿sassarsinnaasariaqartassaaq¿ allanngortinneqassaaq ukununnga: ¿akuttunngitsunik sassartassaaq¿.
11. § 7 imatut oqaasertaqassaaq:
¿§ 7. Suliffeqarnermut ministeri sullivinni isumannaallisaanermik peqqinnissamillu suliniutinik annertusaanissamut ingerlatsinissamullu erseqqinnerusunik malittarisassiussaaq, tamatumani aamma isumannaallisaanermi sinniisussanik qinersisarneq pillugu, taakkua piginnaatitaaffii pisussaaffiilu pillugit, isumannaallisaanermi suleqatigiissussanik ataatsimiititanillu pilersitsinissaq taakkualu suliassaat pillugit, isumannaallisaanerup aaqqissuussaanerani suleqataasut ilinniartitaanissaa kiisalu isumannaallisaanerup ulluinnarni aqunneqarnissaa pillugit malittarisassanik.
Imm. 2. Isumannaallisaanermik aaqqissuussisut suliassaat sulliviup suleqataasullu isumaqatigiissuteqarnerat malillugu ilaneqarsinnaapput sullivimmut attuumassuteqavissuni avatangiisit pillugit apeqqutinut tunngasunik. Suliffeqarnermut ministeri erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq sullivimmi sulinikkut avatangiisit pillugit apeqqutit aaqqiivigineqarnissaannut qularnaarisunik.
Imm. 3. Sulliviit isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulinerat naksusassarniarlugu sunniuteqarneruleqqullugulu § 5 aamma § 6, imm. 1, patsisissaatitat suliffeqarnermut ministerip aalajangersagai, tak. imm. 4, tunngavigalugit sanioqqunneqarsinnaapput, ilaatigut
1) akissarsisartut kattuffiata ataatsip arlallilluunniit aamma illuani sulisitsisut kattuffiata imaluunniit kattuffiisa sulisitsisuusulluunniit imaluunniit allat taamaasiornissamut piginnaassusiligaasut akornanni isumaqatigiissusiortoqarsimappat,
2) ilaatigullu sullivinni nr. 1 malillugu isumaqatigiissutaasunit pineqartuni, sulisitsisuusup sullivimmilu sulisorisat sulliviulluunniit ilaani sulisorisat akornanni isumaqatigiissusiortoqarsimappat.
Imm. 4. Patsisissaatitat suut tunngavigalugit § 5-ip aamma § 6, imm. 1-ip, isumaqatigiissut aqqutigalugu, tak. imm. 3, sanioqqunneqarsinnaanera pillugu suliffeqarnermut ministeri malittarisassiussaaq. Suliffeqarnermut ministeri aammattaaq erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq qanoq-iliornikkut imm. 3 malillugu isumaqatigiissusiortoqarnissaa pillugu.
Imm. 5. Imm. 3 malillugu isumaqatigiissusiat qanoq paasisariaqarnerannut akerleriissutaasut unioqqutitsinerillu aalajangiiffigineqassapput suliatigut saqitsaassutinik eqqartuussisutigut imaluunniit, tamanna ajornassatillugu, eqartuussivitsigut.
Imm. 6. Suliffeqarnermut ministerip suliat, sulianut tunngassutillit imaluunniit sumiiffiit suliffiusut, § 5-imi, § 6, imm. 1-imi, aamma § 8, imm. 3-mi malittarisassat isumannaallisaanikkut suliniuteqarfiginissaat pisariaqarsorinassanngippat imaluunniit naleqquttuusorinassanngippat malittarisassanik taakkuninnga atuinngitsoortissinnaavai imaluunnit malittarisassat pissutsit immikkut ittut malillugit sakkukillilersinnaallugit.¿
12. § 8-mi imm. 1-itut nutaatut ivertinneqassapput:
¿§ 8. Sulisitsisup nammineq isumannaallisaanermi ataatsimiititanut ilaasortaanngikkuni pisussaaffigaa inummik allamik akisussaaffilimmik sinnerluni ilaasortaatitaqarnissaq.¿
Imm. 1-4- imm. 2-5-inngussapput.
13. § 11-p kingorninut ivertinneqassapput:
¿§ 11 a. Sulisitsisut, isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu suliniutinik aaqqissuussinissamut pisussaaffeqartut, isumagissavaat sullivimmi suliffigisamik isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu qanoq-issusersiorneqarnerata allaganngorlugu suliarineqarnissaa. Suliffigisap allaganngukkatut qanoq-issusersiorneqarnera suliat suussusii, sulinermi periaatsit sulianillu ingerlassinerit atorneqartut, kiisalu sulliviup angissusia aaqqissuussaaneralu tunngavigalugit suliarineqassaaq. Suliffigisamik qanoq-issusersiuinerup allaganngornera sullivimmiititaassaaq sullivimmillu aqutsisunit, sulisorisanit aammalu Sullivinnik Nakkutilliisunit qimerloorneqarsinnaassalluni. Suliffigisamik allaganngukkatut qanoq-issusersiuineq, sulinermi, suleriaatsimi sulianillu ingerlassinerni il. il. allannguuteqartitsisoqaraangat, kiisalu allannguutit pineqartut sulinermi isumannaallisaanermut peqqinnissamullu pingaaruteqarpata, iluarsaanneqartassaaq, kingusinnerpaamilli ukiut pingajussaanni.
Imm. 2. Suliffigisamik qanoq-issusersiuineq ilaqartitaassaaq sulliviup sulinermi avatangiisitigut ajornartorsiutaanik isummerfiginninnermik, ajornartorsiutillu qanoq iliornikkut aaqqiiviginiarnissaannik. Qanoq-issusersiuineq pingaarnertut makkuninnga imaqassaaq:
1) Sulliviup sulinermi avatangiisitigut pissusaanik paasiniaaneq allattuinerlu.
2) Sulliviup avatangiisitigut ajornartorsiutaanik nassuiaaneq naliliiffiginninnerlu.
3) Sulliviup avatangiisitigut ajornartorsiutaanik aaqqiiviginninnissamut iliuusissatut pilersaarusiami pisariaqartitsineq naapertorlugu tulleriaarineq allattuinerlu.
4) Iliuusissatut pilersaarutinik naammassinninniarnissamut najoqqutassiat.
Imm. 3. Sulisitsisup isumannaallisaanikkut aaqqissuusisut peqataatissavai pilersaarusiornermi, suliffigisamik qanoq-issusersiuinissamik aaqqissuussinermi naammassinninniaanernilu, tak. imm. 1 aamma 2.
Imm. 4. Suliffeqarnermut ministeri sulisitsisup imm. 1-3 malillugit pisussaaffiinut erseqqinnerusunik malittarisassiussaaq. Suliffeqarnermut ministeri malittarisassiorsinnaavoq, sulisitsisut isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu suliniutinik aaqqissuussinissamut pisussaatitaanngitsut suliffigisami isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu pissutsinik allaganngukkatut qanoq-issusersiuisoqarnissaanik isumaginninnissaat pillugu.¿
14. § 16-imi pingasoriarlugu qallunaatut ¿tillidsmand¿ allanngortinneqassaaq uunga: ¿tillidsrepræsentant¿. (kalaallisuuani atorneqarpoq: ¿sulisut sinniisaat#, allanngussanngitsoq,- nutser.)
15. § 17, imm. 2, atorunnaassaaq.
16. § 17-ip kingornanut ivertinneqassapput paragraf 17 a, qulequtaq aamma paragraf 17 b, imatut oqaasertaqartussat:
¿§ 17 a. Sulisitsisoq malittarisassat suliffeqarnermut ministerimit aalajangersarneqartussat malillugit Suliffinnik Nakkutilliisunut nalunaaruteqartassaaq nalunaarsuiffinnullu allattuilluni.
Imm. 2. Suliffinnik Nakkutilliisut pisortaat kisitsisinngorlulgit paasissutissiornissamut atugassatut sulisitsisumiit makku pillugit paasissutissinneqarnissamik piumasaqarsinnaavoq
1) sulisorisat amerlassusaat, suiaassuseq, qassinik ukioqarneq peqqinnissamullu tunngasut,
2) maskiinat, maskiinat atortui, issoraaviit, sanaassat fabrikkini aallarnersariikkat, apparatit, sakkut teknikikkullu atortut allat,
3) stoffit atortussallu,
4) pissutsit allat suliffimmi avatangiisinut pingaarutillit.
Imm. 3. Kisitsisinngorlugit paasissutissiat tamanut saqqummiunneqassappata, aqqit imaluunniit firma taaneqassanngillat.
Sullivimmi aqutsisut allallu
§ 17 b. Inatsimmi sulisitsisup pisussaaffii pillugit aalajangersakkat aamma atuutissapput sullivimmik aqutsinermi siulersuisuusoq imaluunniit aqutseqataasoq.¿
17. § 27-p kingornanut ivertinneqassapput:
¿§ 27 a. Sullissinissamik neqerooruteqartup, neqeroorummut atatillugu pilersaarusiornermini sianigissavaa, suliassap suliarinerani isumannaatsuutitsinissap peqqinnissallu pingaartinneqarsimanissaat. Neqerooruteqartup aammattaaq isumagissavaa, neqeroorutit imaqarnissaat sulinermi avatangiisinut tunngasut immikkut ittut, pingaarutillit, sulianik ingerlatsinermut attuumassutillit pillugit paasissutissanik naleqquttunik, tamatumuuna suliassanik ingerlatsisussaq taakkununnga ilisimannereerniassammat.
Imm. 2. Neqerooruteqartup aamma peqataaffigissavaa, suliassap neqeroorutaasup sulisitsisumit suliassinneqartumit ingerlanneqarsinnaanissaa isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu isumannaalluinnartumik.¿
18. § 31 imatut oqaasertalerneqassaaq:
¿§ 31. Illuliortiternermik sanaartornermillu ingerlatalittut sullivimme anngajaajusumi, sulisitsisunik arlalinnik sullivimmi ataatsimi sulisoqarfiusuni, sanatitsisuusup (sanaassamik imissuteqartuusup) sulisuusut isumannaatsuunissaat peqqinnissaallu siuarsarniarlugu iliuusissat pilersaarusiussavai, killilersussallugit ataqatigiissaassallugillu.
Imm. 2. Suliffeqarnermut ministeri erseqqinnerusunik malittarisassiussaaq sanatitsisuusup imm. 1 malillugu pisussaaffii pillugit, tamatumani ilanngullugit
1) suliassat aallarnerneqalersinnagit ataatsimut suliaqarfiusussani sulisitsisut ataasiakkaat suliassaannik killilersuineq,
2) isumannaatsuunissaq peqqinnissarlu pillugit pilersaarusiorneq, sanaffissaq pilersinneqalersinnagu,
3) suliat aallarnerneqareersillugit ataatsimut suliaqarfiusuni isumannaatsuunissap peqqinnissallu siuarsarnissaannut iliuusissanik ataqatigiissaarineq,
4) ataqatigiissaarisussamik isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu pissutsinik pisariaqarneratut ilisimannereersumik ilinniagaqarsimasumillu toqqaanissaq suliffiusumi isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu iliuusissanik ataqatigiissaarisussamik.
Imm. 3. Suliffeqarnermut ministeri erseqqinnerusunik malittarisassiussaaq sanatitsisuusup illuliortiternermi sanaartornermilu sulianik annertunerusunik Suliffinnik Nakkutilliisunut nalunaarutiginnittussaanera pillugu.
Imm. 4. Sanatitsisuusup aamma peqataaffigissavaa sulisitsisuusup illuliortiternermi sanaartornermilu sulianik ingerlatsisinnaanissaa isumannaatsuunissakkut peqqinnissakkullu isumannaalluinnartumik.¿
19. Kapitali 8-p qulequtaa imatut oqaasertaqassaaq:
¿Piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq¿
20. § 40 imatut oqaasertaqassaaq:
¿§ 40. Piffissaq suliffissaq aaqqissuussaassaaq sulisuusut qasuersaarfissaqarsinnaanngorlugit nal. akunnerisa 24-t ingerlaneranni tamani minnerpaamik nal. akunnerini ataannartuni 11-ni.
Imm. 2. Piffissaq qasuersaarfissaq nal. akunnerinut 8-nut sivikillineqarsinnaavoq imaasiornikkut
1) sullivinni suleqatigiit, ataatsimoorlutik sulisuusut, nikittaatsillugit, ataatsimoorlutik sulisut ataatsit sulereernerisa suleqatigiissussallu allat sulilernissaasa akornanni ullormoortumik imaluunniit sapaatit akunneranoortumik qasuersaarfeqartitsinissaq ajornassappat.
2) qaammatisiutit ukiuata ataatsip ingerlanerani ullut 30-t tikillugit nunalerinermik suliaqarnerni aamma aallaaniarnerni piniarnernilu.
Imm. 3. Usilersuineq usingiaanerlu laajanik sulisoqarnikkut ingerlanneqarnerusartoq, kiisalu tamatumunnga attuumassutilittut suliassaasariaqartut imm. 1-imi 2-milu pineqartunut ilaanngillat. Suliffeqarnermut ministeri erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq sulisorineqartut qaangiuttoorneqareerlutik suleqqilersinnatik piffissaq qasuersaarfissaat sivikinnerpaaq pillugu.¿
21. § 41, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaat imatut oqaasertaqassapput:
¿Ulloq unnuarlu sapaatit akunneranoortumik sulinngiffeqarfissaq sapinngisamik sapaammi atortinniarneqassaaq ajornanngippallu sullivimmi sulisuusunut ataatsikkut.¿
22. § 41-mi imm. 1-ip kingornanut immikkoortutut nutaatut ivertinneqassapput:
¿Imm. 2. Imm. 1, oqaaseqatigiit aappaanni malittarisassaq nunalerinermut naatitsivinnilu sulinermut atuutissanngilaq.
Imm. 3. Inunnik, uumasunik naasunillu paarinninnermik suliaqarnerni, kiisalu suliani, naliliutit piuinnarnissaat pillugu pisariaqartinneqartuni, sapaatit akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq kinguartikkallarneqarsinnaavoq, kingusinnerusukkullu taamatulli sulinngiffeqarnermik taarserneqarsinnaalluni, tamanna illersuiniarnissaq pingaartillugu pisariaqassappat imaluunniit ataavartunik sullissinissat tamatumunngaluunniit assingusumik tunisassiornissaq qularnaarniarlugu. Suliffeqarnermut ministeri tamanna pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq.¿
23. § 42, § 43, § 44 aamma § 45 imatut oqaasertaqassapput:
¿§ 42. §§ 40 aamma 41 pisariaqartitsineq naapertorlugu sanioqqunneqarsinnaapput, pinngortitap pissusii, ajunaarnerit, maskiinat aseruuttoorneri assigisaasulluunniit ilisimariinngisamik pisut akornusiigaangata imaluunniit sulliviup malittarisassanut naapertuuttumik ingerlanneqarnera akornuserneqaraangat. Sanioqqutsineq nakkutilliinermut allattaavinnut allanneqassaaq imaluunniit allatut iliornikkut taamatupajaaq uppernarsaatissaqartitaassaaq.
§ 43. Suliat aammalu sulianut tunngassutillit suleriaatsilluunniit immikkut ittut, pissutsit tamatuminnga pisariaqartitsisillugit, suliffeqarnermut ministeri makku pillugit malittarisassiorsinnaavoq
1) piffissaq ullut tamaasa qasuersaarfissaq, tamatumani aamma piffissap ullut tamaasa qasuersaarfissap sivisussusianik nal. akunnerinut 8-nut sivikilliliinissaq kiisalu piffissap qasuersaarfissaq qaqugukkut pinissaa, aamma
2) sapaatit akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq, tamatumani aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissamik allanngortitsinissaq.
§ 44. Inuit qulliunerusunik atorfillit kiisalu sinniisuutitat agentillu, sulliviup suliffissartaata aalajangersimasup avataani sulisuusut, §§ 40 aamma 41-mi pineqartunut ilaatinneqassapput suliffeqarnermut ministeri tamanna pillugu erseqqinnerusunik aalajangersaasimappat.
§ 45. Suliffeqarnermut ministeri malittarisassiorsinnaavoq, patsisissaatitat suut tunngavigalugit §§ 40-mik 41-millu isumaqatigiissuteqarnikkut sanioqqutsisoqarsinnaanera pillugu.¿
24. § 45-p kingornanut ivertinneqassapput:
¿§ 45 a. §§ 40-45 malillugit sanioqqutsisoqartillugu piffissat qasuersaarfissat imaluunniit ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq taamaaqataannik taarserneqarsinnaatitaassapput, imaluunniit naleqquttunik illersuutissaqartitsisoqassaaq, pissutsit qaqutigoortumik ajornartitsissappata piffissanik qasuersaarfissanik imaluunniit ullunik unnuanillu sulinngiffeqarfissanik taarsiiviginninnisamut. Suliffeqarnermut ministeri aalajangersaasinnaavoq oqaaseqatigiit siulliit inunnut qulliunerusunik atorfilinnut atuutinnginnissaat pillugu.
§ 45 b. Suliffeqarnermut ministeri malittarisassiorsinnaavoq suliani isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu annertuumik aarlerinartorsiortitsisinnaasuni piffissap suliffissap killilernissaa pillugu.
§ 45 c. Malittarisassat §§ 43 aamma 45 b malillugit aalajangersarneqartussat atortuutinneqarsinnaapput, qamutini ingerlatsisuusunut inuttatulluunniit ilaasunut tamanut, tamatumani aamma sulianut sulisitsisoq sinnerlugu ingerlanneqartussaanngitsunut.¿
25. Kapitali 9-p qulequtaa imatut oqaasertalerneqassaaq:
¿Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit¿
26. § 45 c-p kingornanut ivertinneqassapput:
¿§ 45 d. Kapitalimi matumani malittarisassat atortuutinneqassapput inuusuttut sulisitsisut sinnerlugu sulinerannut, tamatumani aamma sulianut § 2, imm. 2, nr. 1-imi aamma 2-mi taaneqartunut.¿
27. § 46, § 47 aamma § 48 imatut oqaasertalerneqassapput:
¿§ 46. Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit sulisorineqarneranni suliassanik pilersaarusiornermi, aaqqissuussinermi ingerlatsinermilu inuusuttut qassinik ukioqarnerat, peqqissusaat, timikkut tarnikkullu ineriartornerat kiisalu atuarnermut allatulluunniit ilinniartitaanermut sunniutissat pingaartinneqassapput.
Imm. 2. Inuusuttut 15-it inorlugit ukiullit imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermit pineqartut suliani sulisorineqassanngillat.
Imm. 3. Suliffeqarnermut ministeri erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq inuusuttut sulisorineqarnerat, tamatumani aamma suliat ilaannik allanik sulisorineqarnermi 15-inik ukiulinniit qummut ukiutigut killissat pillugit, tamatumuuna qularnaarniarlugu suliat ingerlanneqarsinnaanissaat isumannaallisaanikkut peqqinissakkullu isumannaalluinnartumik. Inuusuttut ilinniagaqartut pillugit immikkut malittarisassiortoqarsinnaavoq.
Imm. 4. Suliffeqarnermut ministerip aalajangersinnaavaa, ilaanneeriarluni imaluunniit sivikitsuinnarmik sulinermi, soorlu sulisitsisup nammineq angerlarsimaffigisaani imaluunniit sulisitsisuusup ilaqutaanut ilaasuni taamaallaat ingerlanneqartussami imm. 2-mi aamma §§ 47-48-mi inerteqqummik atuisitsinngitsoortoqartarsinnaasoq patsisissaatitat killilersuutillu erseqqinnerusumik taasat tunngavigalugit. Naatsorsuutigineqassaaq suliat inuusuttunik isumannaatsuutitsinissamut peqqinnissaannulluunniit aarlerinartortaqassanngitsut.
Imm. 5. Inuusuttut, sulisitsisup ilaqutaanut illumilu inoqutaanut atasuusut, pillugit suliffeqarnermut ministerip aalajangersinnaavaa ukiutigut killissarititat imm. 3 naapertorlugu aalajangersagaasut sanioqqunneqarsinnaassasut patsisissaatitat killiliissutillu erseqqinnerusumik taagukkat tunngavigalugit.
Imm. 6. Suliffeqarnermut ministeri aamma makku pillugit aalajangiisinnaavoq,
1) Inuusuit 13-ileereersimasut, suleriaatsit erseqqinnerusumik killiliiffigisat iluanni aammalu patsisissaatitatut atugassaatitatullu erseqqinnerusumik aalajangersakkat tunngavigalugit oqinnerusunik suliaqarsinnaassasut,
2) imm. 2-mi aamma § 47-mi inerteqqut sanioqqunneqarsinnaassasoq inuusuttunut 14-leereersunut aammalu ilinniartitaanerup ilaatut, imaluunniit inatsisit malillugit pinngitsoorani atuartussaanermut taarsiullugu sulianik ingerlassisussanut tunngatillugu,
3) imm. 2-mi aamma §§ 47 aamma 48-mi inerteqqut sanioqqunneqarsinnaassasoq, inuusuttut kultureqarnermut eqqumiitsuliornermulluunniit tunngassutilittut takutitsinerni il. il., timersuutinik takutitsinerni imaluunniit filmiliornerni assigisaanniluunniit peqataanerat pillugu patsisissaatitat atugassaatitallu erseqqinnerusumik aalajangersakkat tunnagvigalugit, taamaattorli inuusuttunut 13-it inorlugit ukiulinnut tunngatillugu tamatigut akuersisitsisoqaqqaartassalluni, aamma
4) imm. 2-mi aamma §§ 47-mi 48-milu inerteqqut sanioqqunneqarsinnaassasoq inuusuttut patsisissaatitat atugassaatitallu erseqqinnerusumik aalajangersakkat tunngavigalugit aallaaniarnerni piniarnernilu peqataassatillugit.
Imm. 7. Sulisitsisuusoq inuusuttunik, 15-it inorlugit ukiulinnik, imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartunik, sulisoqarnermi inuusuttut angajoqqaavinut imaluunniit angajoqqaat sinnerlugit nakkutilliisuusunut sulianik, tamatumani aamma piffissap suliffissap sivisussusaanik, kiisalu sulianut atassuteqarsinnaasutut ajunaaratarsinnaanernik napparsimaleratarsinnaanernillu aammalu iliuutsinik isumannaatsuunissaq peqqinnissarlu pillugit isumaqatigiissutaasimasunik paasissutissiisassaaq.
§ 47. Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit piffissaq suliffissaat inersimasunut, suliani aamma taakkuusuni sulisorineqartunut, pisarnertut suliffissaatitaasumit sivisunerussanngilaq, aammalu ullormut nal.akunnerinit 8-nit sapaatillu akunneranut nal.akunnerinit 40-nit sivisunerussanani.
Imm. 2. Inuusuttut, 15-it inorlugit ukiullit, imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartut, piffissaq ulluinnarni suliffissaat ulluni atuarfiusuni nal.akunnerinit 2-nit aammalu ulluni allani atuarfissaanngitsuni nal. akunnerinit 7-nit sivisunerussanngilaq.Taamaattorli inuusuttut 15-ileereersimasut, sulili pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartut, ulluni atuarfissaanngitsuni allani nal. akunnerini 8-ni sulisinnaapput. Sapaatit akunnerini atuarfissanik ullulinni sapaatit akunneranut piffissaq suliffissaq tamarmiusoq nal. akunnerinit 12-init sivisunerussanngilaq sapaatillu akunnerini allani atuarfissanik ulloqanngitsuni nal. akunnerinit 35-init sivisunerussanani. Taamaattoq inuusuttut 15-ileereersimasut, sulili pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartut, sapaatit akunnerini allani atuarfissanik ulloqanngitsuni nal. akunnerini 40-ni sulisinnaapput. Inuusuttut, 15-it inorlugit ukiullit, pinngitsoorani atuartussaanermi peqataajunnaareersimasut, piffissaq suliffissaat ullormut nal. akunnerinit 7-init sivisunerussanngilaq sapaatillu akunneranut nal. akunnerinit 35-init sivisunerussanani.
Imm. 3. Piffissaq ullormut suliffissaq nal.akunnerinit 4½-init sivisunerussappat, inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit minnerpaamik minutsini 30-ni unikkallartinneqartassapput. Unikkallarfissaq naleqquttumik inissisimatitaassaaq ajornangippallu atasuinnaasumik pitinneqartassalluni.
Imm. 4. Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit nal. 20-ip aamma nal. 06-ip akornanni sulisorineqassanngillat.
Imm. 5. Suliffeqarnermut ministeri makku pillugit immikkut ittunik malittarisassiorsinnaavoq:
1) piffissap suliffissap aaqqissuunneqarnera naatsorsorneralu, tassa inuusuttut ilinniarnerup ilaatut sulisorineqartillugit imaluunniit sulisitsisuni arlalinni sulisorineqartillugit,
2) inuusuttunut 15-ileersunut pinngitsooranilu atuartussaanermi peqataajunnaareersunut tunngatillugu imm. 1-ip qanoq annertutigisumik sanioqqunneqarsinnaanera,
3) inuusuttut, pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartut, atuarfiit feriaqarneranni tamakkiisumik sulinngikkallarfeqarnissaat, aamma
4) imm. 4-mi aalajangersagaq suliani imaluunniit sulianut tunngassutilinni sanioqqunneqarsinnaassasoq, pissutsit tamatumunnga pisariaqartitsissatillugit imaluunniit tamanna kissaatiginartillugu, inuusuttunut 15-ileereersunut pinngitsooranilu atuartussaanermi peqataajunnaareersunut tunngatillug, taamaattorli qanorluunniit pisoqassagaluarpat inuusuttut nal. 24-p aamma nal. 04-ip akornanni sulisorineqarsinnaassatik.
§ 48. Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit piffissami ataannartumi ullup unnuallu ingerlanerani minnerpaamik nal. akunnerini 12-ini qasuersaarfissaqartitaassapput. Taamaattorli inuusuttut 15-it inorlugit ukiullit, imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartut, ullup unnuallu ingerlanerani minnerpaamik nal. akunnerini 14-ini atasuinnarmik qasuersaarfissaqartitaassapput.
Imm. 2. Piffissap ullunik unnuanillu 7-inik sivisussusillip ingerlanerani inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit ullunik unnuanillu marlunnik ataannartunik sulinngiffeqartitaassapput. Ullut unnuallu marluk takku atasuinnaatinnissaat ajornassappat taakkunannga ulloq unnuarlu ataaseq ullormut qasuersaarfissamut atatillugu pisassanngortinneqassaaq. Ullut unnuallu sulinngiffeqarfissat ilaat ataaseq sapinngisamik sapaammi pisussaatinniarneqartassaaq.
Imm. 3. Suliat sulianullu tunngassutillit pillugit imaluunniit suleriaatsit immikkut ittut pillugit, pissutsit pisariaqartitsippata imaluunniit tamanna kissaatiginartinneqarpat, suliffeqarnermut ministeri makku pillugit immikkut malittarisassiorsinnaavoq:
1) inuusuttut 15-ileereersimasut, pinngitsooranilu atuartussaanermi peqataajunnaareersimasut piffissaq qasuersaarfissaata sivisussusissaa, inuusuttoq taarsiissutitut piffissamik qasuersaarfissinneqassatillugu,
2) inuusuttut 15-ileereersimasut pinngitsooranilu atuartussaanermi peqataajunnaareersimasut ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaannik kinguartitsigallarneq, inuusuttoq taarsiissutitut ulloq unuarlu sulinngiffissaqartitaassatillugu,
3) piffissamik qasuersaarfimmik kipititsisarneq, aamma
4) ullormik unnuamillu sulinngiffeqarfimmi killiliineq, tamatumanili tamatigut inuusuttoq ullut unnuallu 7-it ingerlaneranni minnerpaamik nal. akunnerinik 36-inik ataannartunik sulinngiffissaqartitaasassalluni.¿
28. Kapitali 9-mi § 48-p kingornanut ivertinneqassapput:
¿§ 49. Sulliviit, suliat, sulianut tunngassutillit imaluunniit sulisorisat ataatsimoortut allat, sulinerat sulisorisat peqqinnissaannut arlerinartorsiortitsisinnaasunut attuumassuteqarpat, suliffeqarnermut ministeri makku pillugit malittarisassiorsinnaavoq:
1) sulisuusut atorfinitsinneqalersinnatik, atorfeqartitaanerminni aammalu atorfeqartitaanerup atorunnaarnerani, nakorsamut misissortittassasut, immaqalu akuttunngitsunik misissortittassasut, aamma
2) akuttunngitsunik imaluunniit ataasiakkaatigut sulinerit nakorsanit, suliffimmi peqqissaarussinikkut allatigulluunniit peqqinnissamut tunngassutilitsigut misissuiffigineqartassasut.
Imm. 2. Suliffeqarnermut ministeri suliap peqqinnissamut ulorianaateqarsinnaanera pillugu taamatulli misissuisarnissat pillugit malittarisassiorsinnaavoq.
Imm. 3. Misissuinerni aningaasartuutit sulisitsisuusumit imaluunniit naalagaaffimmit akilerneqassapput malittarisassat suliffeqarnermut ministerimit aalajangersarneqartussat malillugit.
Imm. 4. Sulisitsisup isumagissavaa misissuinerit sulisorisat aningaasarsiornerannut annaasaqaataanngitsumik ajornanngippallu suliffiup nalaani ingerlanneqarsinnaanissaat.
Imm. 5. Sulisorisat siornatigullu sulisorisimasat pisussaaffigaat malittarisassatut aalajangersakkanut naapertuuttumik misissortinnissaq.¿
30. § 49-p kingornanut ivertinneqassapput:
¿§ 49 a. Suliffeqarnermut ministeri immikkut ittunik malittarisassiorsinnaavoq inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit sulisitsisumi sulilernissartik siunertaralugu nakorsamut misissortinnissaat pillugu. § 49, imm. 3-5 taamatulli atortuutinneqassapput.
Imm. 2. Malittarisassani aalajangersarneqarsinnaavoq, atuarfiup nakorsaa atuartup inuussutissarsiornermi sulilersussap atuarfimmiit anilersinnani misissortissimanera tunngavigalugu uppernarsaammik nalunaaruteqartassasoq atuartup pineqartup inuussutissarsiutitut sulinermi isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu sunniisinnaasumik nappaateqarnera imaluunniit nappaateqarsimanera pillugu. Malittarisassaq aamma taama ittut aalajangersarneqarsinnaapput inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut, suliatigut ilinniagaqartunut, tunngatillugu.
Imm. 3. Aammattaaq malittarisassani aalajangersarneqarsinnaavoq sulisitsisut inuusuttumik 18-it inorlugit ukiulimmik atorfinitsitsinerni qularnaartassagaat, suliat inuusuttumut suliarititassat peqqissusaanut ajoqusiisussaannginnersut.¿
31. Kapitali 11-p qulequtaa imatut oqaasertaqassaaq:
¿Suliffimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit (Arbejdsmiljørådet) il. il.¿
32. § 50, imm. 1-imi nr. 4-tut nutaatut ivertinneqassapput:
¿4) § 64 malillugu naammagittaalliuutit aalajangiiffiginiarneqalersinnagit siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartinneqartassapput.¿
33. § 51 imatut oqaasertaqassaaq:
¿§ 51. Suliffimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit inuttaraat siulittaasoq, Naalakkersuisunit suliffeqarfiit peqataasut oqaaseqaateqartereerlugit toqqaat, ilaasortallu allat ukuusut:
1) ilaasortat marluk Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiannit (SIK) toqqakkat,
2) ilaasortaq ataaseq perorsaasut peqatigiiffiannit (PIP) aamma ilinniartitsisut kattuffiannit (IMAK) peqatigiinnikktu toqqagaq,
3) ilaasortaq ataaseq tjenestemandit kattuffiannit (AK), Kalaallit Nunaanni akademikerit kattuffiannit (ASG) aamma peqqissaasut kattuffiannit (PK) peqatigiinnikkut toqqagaq,
4) ilaasortaq ataaseq Kalaallit Nunaanni sulisunik siulersuisut kattuffiannit (SSK) toqqagaq,
5) ilaasortaq ataaseq Kalaallit Nunaanni sulisitsisut peqatigiiffiannit (GA) toqqagaq,
6) ilaasortaq ataaseq Kalaallit Nunaanni kommuneqarfiit kattuffiannit (KANUKOKA) toqqagaq, aamma
7) ilaasortaq ataaseq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisunit Aningaasanut Ministereqarfik isumasioreerlugu toqqagaq.
Imm. 2. Kattuffiit sinniisiminnut tamanut immikkut sinniisussamik toqqaasussaapput.
Imm. 3. Siulittaasoq ilaasortallu kiisalu taakkununnga sinniisussat ukiut sisamakkaarlugit toqqarneqartussaapput qinigaaqqittoqarsinnaavorlu. Piffissap qinigaaffiup ingerlanerani toqqaasoqarpat toqqaaneq piffissap pineqartup naanissaata tungaannaanut atuutissaaq.
Imm. 4. Suliffimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit aalajangiineri ilaasortat najuuttut akornanni taasinerit nalinginnaasumik amerlanerussuteqarneratigut aalajangiinerussaaq. Taasinerit amerlaqatigiitsillugit siulittaasup taasinera aalajangiisuussaaq.
Imm. 5. Teknikikkut nakorsatullu immikkut paasisimasallit siunnersuisoqatigiit ataatsimiinneranni pisariaqartitsineq malillugu taaseqataasinnaananit peqataasinnaapput.
Imm. 6. Suliffinnik Nakkutilliisut siunnersuisoqatigiit ataatsimiinnerini taaseqataasinnaatitaanngitsumik peqataatitaqarsinnaapput siunnersuisoqatigiinnullumi allatseqarfiussallutik.¿
34. § 52 atorunnaassaaq.
35. § 53 imatut oqaasertaqassaaq:
¿§ 53. Suliffeqarnermut ministeri Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit qaammarsaanermut ilinniartitaanermullu tapersiissuteqarsinnaavoq.
Imm. 2. Suliffeqarnermut ministeri tapersiissutinik atuinissaq pillugu erseqqinnerusunik najoqqutassiorsinnaavoq.¿
36. § 54, imm. 2 imatut oqaasertaqassaaq:
¿Imm. 2. Suliffinnik Nakkutilliisut Pisortaat Kalaallit Nunaanni illoqarfinni immikkoortortaqarfiit amerlassusissaannik suliassallu immikkoortortaqarfinnut agguataarnissaannik aalajangersaassaaq.¿
37. § 57, imm. 3, imatut oqaasertaqassaaq:
¿Imm. 3. Suliffeqarnermut ministeri misissuinerit il. il. Suliffinnik Nakkutilliisunit ingerlanneqartut imaluunniit aallarnerneqartut pillugit akiliutissat, immaqalu annertussusileriikkatut akitsuusiussassat, pillugit malittarisassiorsinnaavoq.¿
38. § 59 imatut oqaasertaqassaaq:
¿§ 59. Kikkulluunniit, inatsit malillugu pisussaaffilerneqartut, Suliffinnik Nakkutilliisunit qinnuigineqarnikkut paasissutissanik tamanik, nakkutilliisut suliaminnik ingerlatsinermi pisariaqartitaannik, paasissutissiissapput.
Imm. 2. Suliffinnik Nakkutilliisuni sulisut eqaartuussivik aalajangiinngikkaluaq kiussutsimut uppernarsaammik eqqortumik takutitsinikkut pisortat inuinnaallu suliffiutaannut sukkulluunniit misissuiartorsinnaatitaapput imminnut suliassarititaasunik isumaginninnissamut piumasarineqartunut naapertuuttumik, takuulli imm. 3. Pisariaqassappat politiit tamatumani ikiuutissapput. Ikiuunnissaq pillugu erseqqinnerusumik malittarisassat aalajangersarneqarsinnaapput inatsisinik atortitsinermut ministeri isumaqatiginiareerlugu suliffeqarnermut ministerimit.
Imm. 3. Imm. 2 atortuutinneqassanngilaq Suliffinnik Nakkutilliisut inuussutissarsiutiginagu sulianik misissuineranni, inummit ataatsimit ingerlanneqartumi namminerisatut inigisani inuulluunniit pineqartup inigisaani, sunngiffimmi inigisani, qamutini, angallatini nuannaariartaatini imaluunniit illumi inoqutigiit pigisaannik (pequtit assigisaallu) allanik misissuiffiginninnerni. Taamaattorli suliffeqarnermut ministerip aalajangersinnaavaa Suliffinnik Nakkutilliisut elevatorinik allanillu kivittaatitut atortunik kiisalu naqitsineq atorlugu sulinermi ikiuutinik eqqartuussivik aalajangiinngikkaluaq misissuisarnerminnik ingerlatsiinnassasut.
Imm. 4. Suliffinnik Nakkutilliisuni sulisut nakkutilliinerup ilaatut eqqartuussivik aalajangiinngikkaluaq uppernarsaatinik pineqarsinnaasunik tunniusseeqqusisinnaapput, tamatumani aamma assiliivinnik assigisaannillu atuisinnaallutik, aammalu erseqqinnerusumik misissoqqissaagassanik imaluunniit misissugassanik tigooraasinnaallutik. Sulisitsisoq taassumaluunniit sinniisaa, tak. § 17 b aamma § 18, tamatuminnga kalerrinneqartassaaq.¿
39. § 60, imm. 2, nr. 2, imatut oqaasertaqassaaq:
¿2) maskiinamik, maskiinap pisataanik, issoraavimmik, sanaartornermi ikkussoriaannartut piareersariikkanik suliaqarneq, apparati atugaq, sakkumik aalajangersumik atuineq, teknikikkut ikiuumik allamik stof-imilluunniit aalajangersimasumik atortussamilluunniit atuineq unitsinneqassasoq, imaluunniit¿
40. § 60-imi imm. 3-tut ivertinneqassapput:
¿Imm. 3. Suliffinnik Nakkutilliisut Pisortaata peqqussutigisinnaavaa, kinaluunniit, teknikikkut ikiuummik, inummut namminermut illersuummik imaluunniit stof-imik atortussamilluunniit, atornissaa pillugu aalajangersakkamut naapertuuttumik atuineqaraluaq isiumannaallisaanermut peqqinnissamulluunniit ulorianaatilittut paasisamik, atugassiisimasoq imaluunniit tunisaqarsimasoq tamatuminnga pinngitsoortitsinissaq siunertaralugu pisariaqarneratut iliuuseqassasoq. Tamatumunnga ilanngullugu peqqussutigineqarsinnaavoq
1) pineqartunik atugassiineq imaluunniit nioqquteqarneq unitsinneqassasoq,
2) teknikikkut ikiuutit, inummut namminermut illersuutit imaluunniit stoffit atortussalluunniit niuerfiusumiit piiarneqassasur.¿
41. § 61 imatut oqaasertaqassaaq:
¿§ 61. Suliffeqarnermut ministeri malittarisassiorsinnaavoq suliffiusumi nakkutilliinermut allattaaveqarnissaa imaluunniit nakkutilliisut misissuisimaneri, peqqussutigisaat aammalu suliffimmi avatangiisinut tunngassutillit pillugit nalunaarutigisimasaat allat pillugit uppernarsaatissaqarnissaa pillugu, kiisalu nakkutilliinermut allattaavinnik uppernarsaatissanilluunniit atuisarneq toqqortarinnittarnerlu pillugit.
Imm. 2. Allaganngorlugit peqqussutigineqartut il. il. pillugit akissuteqaqqusineq sulisitsisumit naamamssineqartassaaq Suliffinnik Nakkutilliisut akissuteqarnissamut piffissaliussaat naatinnagu nakkutilliisut tamatuminnga piumasaqaraangata.¿
42. § 64 imatut oqaasertaqassaaq:
¿§ 64. Suliffinnik Nakkutilliisut aalajangiineranik naammagittaalliuut, aalajangiinerup pineqartumut nalunaarutigineqareerneraniit sapaatit akunneri arfinillit qaangiutsinnagit suliffeqarnermi ministerimut saqqummiunneqarsinnaavoq.
Imm. 2. Naammagittaalliuut Suliffinnik Nakkutilliisunut nassiunneqassaaq. Suliffinnik Nakkutilliisut aalajangiinertik aalajangiusimaannarpassuk, naammagittaalliuut suliffeqarnermi ministerimut ingerlateqqinneqassaaq.
Imm. 3. Piffissarititaq eqqorlugu naammagittaalliuut kinguartitsigallarnermik kinguneqassaaq, tassa suliffeqarnermut ministeri aalajangiinerata tiguneqarnissaa tikillugu, imaluunniit suliffeqarnermut ministeripallatut aalajangiinissaa tikillugu. § 60, imm. 1 malillugu pissutsit, piaarnerpaamik iluarsiniarneqartussat, pillugit aalajangiinernik, kiisalu § 60, imm. 2 aamma 3 malillugit aalajangiinernik naammagittaalliuutit kinguartitsigallarnermik kinguneqarsinnaanngillat.
Imm. 4. Taamaasiornissamut immikkut ittunik pissutissaqartillugu suliffeqarnermut ministeri naammagittaalliuummik suliarinnissinnaavoq kinguartitsigallarsinnaanerlu pineqartoq sivitsorsinnaallugu, naammagittaalliuut piffissarititaq eqqorlugu tiguneqanngikkaluaq.
Imm. 5. Suliffeqarnermut ministeri naammagittaalliuummik aalajangiiffinninnialersinnagu, Suliffinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartinneqartassapput.¿
43. § 65 imatut oqaasertaqassaaq:
¿§ 65. Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit malillugu pineqaatissinneqassaaq
1) § 11-mik, § 11a, imm. 1-3-mik, § 12-imik, § 13, imm. 1-imik 2-millu, § 14-imik, § 15-imik § 16-imik, § 17-imik, § 17 b-mik, §§ 19-28-mik, § 31, imm. 1-imik 4-millu, § 32, imm. 1-imik, § 34, imm. 1-imik, § 36, imm. 1-imik, § 38, imm. 1-imik, § 49, imm. 5-imik, § 58, imm. 2-3-mik, § 59, imm. 1-imik aamma § 61, imm. 2-mik unioqqutitsisoq,
2) suliamik kapitali 8-mut aamma 9-mut akerliusumik suliarinnitsitsisoq, taamatut sulinermik aqutsisoq nakkutilliisuusorluunniit imaluunniit kapitali 8-mut akerliusumik suliarinnittoq,
3) § 60 malillugu peqqussutaasunik malinninngitsoq, imaluunniit
4) § 17 a, imm. 2, malillugu paasissutissanik nalunaarutiginninngitsoq.
Imm. 2. Pineqaatissiissutissap sakkortussusilerniarnerani sakkortusaataasinnaasutut naatsorsuunneqassapput
1) unioqqutitsinerup piaaraluneernikkut imaluunniit mianersuaalliorujussuarnikkut unioqqutitsi-nerunera
2) unioqqutitsinermi inuunermut peqqissutsimulluunniit ajoqusiisoqarsimanera taamatulluunniit pisoqarsinnaaneranik aarlerinartorsiortitsisoqarnera,
3) pineqartoq taannaasoq pissutsilluunniit taamaangajattut pillugit § 60, imm. 1 imaluunniit 2 malillugit peqqussuteqartoqareersimanera, imaluunniit
4) unioqqutitsinermi pineqartup imminut allanulluunniit aningaasatigut iluanaarutissiisimanera imaluunnit tamatuminnga siunertaqarsimanera.
Imm. 3. Immikkut ittumik sakkortuusaataasinnaasutut naatsorsuunneqassaaq inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit inuuneranni peqqissusaannilluunniit ajoqusiisimaneq taamatulluunniit pisoqarsinnaaneranik aarlerinartorsiortitsisoqarnera, tak. imm. 2, nr. 2.
Imm. 4. Iluanaarutisiat, unioqqutitsinikkut pissarsiaasut, arsaarinnissutaanngippata, akiliisitsissutissat, tamatumani aamma tapiliussatut akiliisitsissutissat, annertussusilerniarneranni immikkut pingaartinneqassapput aningaasatigut pissarsiaasimasut imaluunniit pissarsiariniaraluakkat annertussusaat.
Imm. 5. Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsimmi peqataaneq pillugu § 9 atortuutinneqassaaq imm. 1-3-mi eqqartorneqartutut akiliisitsissutit pillugit akisussaaffiginnittussanut.
Imm. 6. Pineqaatissiissummik eqqartuussuteqarnerni piffissaq pisoqalisoorfiusussaq §§ 24-28-mik kiisalu § 29 naapertorlugu malittarisassianik unioqqutitsinerni ukiunik 5-inik sivisussuseqarpoq.
44. § 66 imatut oqaasertaqassaaq:
¿§ 66. §11-mik, § 11 a, imm. 1-3-mik, § 12-imik, § 32, imm. 1-imik, § 34, imm. 1-imik, § 36, imm. 1-imik, aamma § 38, imm. 1-imik kiisalu pissutsinik § 65, imm. 1, nr. 2 aamma 3-mi pineqartunik unioqqutitsineq pillugu sulisitsisoq akiliisitsissutissanut akissussaatinneqarsinnaavoq, unioqqutitsineq piaaraluneernertut mianersuaalliornertulluunnit sulisitsisumut pisuutitsiniutaasinnaanngikkaluarpalluunniit. Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsimmi § 91, imm. 4 atortuutinneqassanngillaq aalajangersagaq manna malillugu akiliisitsissutissanut akisussaaffiginninnerni.
Imm. 2. Pineqaatissiissutissap sakkortussusilerniarnerani § 65, imm. 2, nr. 2-4, aamma imm. 3, taamatulli atortuunneqassapput.¿
45. § 67-imi, oqaaseqatigiinni siullerni ¿akiliisussanngortitsinissamut¿ allanngortinneqassaaq ukununnga: ¿Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit malillugu pineqaatissiinissamut¿.
46. § 67-p kingornanut ivertinneqassapput:
¿§ 67 a. Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit malillugu pineqaatissinneqarsinnaanngillaat § 66 aamma § 67, oqaaseqatigiit aappaat, tak. § 17 b, malillugit sullivimmik siulersuisut allallu.¿
47. § 68 imatut oqaasertaqassaaq:
¿§ 68. Unioqqutitsinerit, sullivik sinnerlugu inatsisitigut piginnaatitaasut, tamatumani aamma aktie-, anparts- aamma andelsselskabinit, ineteressentskabinit, peqatigiiffinnit, aningaasaateqarfinnit, pigisanik isumaginnittunit, kommunenit, kommunit peqatigiiffiannit, Kalaallit Nunaanni kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut il. il. pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 64-imit pineqartunit, Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanit naalagaaffimmiillu unioqqutitsinerusut pillugit selskabi il. il. taamatulli akiisussanngortitaapput.¿
48. § 69-p kingornanut ivertinneqassapput:
¿§ 69 a. Eqqartuussutini inatsit manna malillugu arlaannik naammassiniagassamik pisussaaffiliiffiusuni, pinngitsaaliissutitut aalajangerneqarsinnaapput maliinnartutut akiliisitsissutissat naalagaaffiup karsianut nakkartinneqartussat.¿
49. § 72, imm. 2, nr. 6, atorunnaassaaq.
Nr. 7 nr. 6-inngussaaq.
§ 2
Imm. 1. Inatsit atuutilissaaq 1. maj 2003, taammaattoq tak. imm. 2-4.
Imm. 2. § 11 a-mi aalajangersagaq inatsimmi matumani § 1, nr. 13-ikkut, oqaasertalerneqartutut 1. maj 2005-imiit sunniuteqalissaaq.
Imm. 3. § 46, imm. 7-imi aalajangersagaq, inatsimmi matumani § 1, nr. 27-kkut oqaasertalerneqartutut, sulinermi pissutsinut inatsisip atortuulersinneqareerneratigut atuutilersunut sunniutesunniuteqassaaq.
Imm. 4. Inatsit manna naapertorlugu aalajangiinerit pillugit naammagittaalliuutit, 1. maj 2003-mi suli aalajangiiffiginiarneqartussat pillugit makku atuutissapput:
1) Suliassani, Suliffinni Nakkutilliisut pisortaannut naammagittaalliuummik saqqummiussiviusuni Suliffinnik Nakkutilliisut aalajangiisuussapput. Suliffinnik Nakkutilliisut aalajangiinerat suliffeqarnermi ministerimut naammagittaalliuutaasinnaavoq, tak. § 64 inatsimmi matumani § 1, nr.42-kkut oqaasertalerneqartoq.
2) Aalajangiinerni, inatsisip atortuulersinneqareerneratigut suliffeqarnermi ministerip aalajangiinerisassaani, tak. § 64, inatsimmi matumani § 1, nr. 42-tut oqaasertalerneqartoq, Kalaallit Nunaanni Suliffinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit tusarniaavigineqartassapput.