04FM/01.25.01-114 Kalaallit oqaatsitta ussassaarutitigut, pisortaqarfinni ilinniartoqarfinnilu ator­neqarnerannut... (Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

11. marts 2004  FM 2004/ 114

Jeg fremlægger herved følgende beslutningsforslag i henhold til § 32, stk. 1 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til beslutningsforslag om brugen af det grønlandske sprogs placering ved reklamer, brugen af sproget i direktorater samt uddannelsesinstitutioner.

(Landstingsmedlem Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

I det internationale arbejde med henblik på at forbedre de oprindelige folks levevilkår, er arbejdet med henblik på bevarelse af deres sprog et af de vigtigste elementer i den førte politik. Da respekten og brugen af et sprog, er et af de vigtigste elementer i vores hverdag, har vi i Landstinget særlig forpligtigelse til at værne om det grønlandske sprog.

Som begrundelse kan jeg eksempelvis nævne følgende:

Citat starter: ”Hjemmestyrelovens (lov nr. 577 af 29/11-1978)  § 9. Det grønlandske sprog er hovedsproget. Der skal undervises grundigt i det danske sprog.

 Stk. 2. Begge sprog kan anvendes i offentlige forhold.”

Dernæst:

Lov om Grønlands Landsting og Landsstyre (nr. 11. af 20. oktober 1988) § 13: ”Landstingets forhandlinger foregår på grønlandsk, men skal tillige kunne følges på dansk.” citat slut.

De ovennævnte love er ikke helt tydelige, og bør derfor justeres. Vi kan således ikke se, om f.eks. man overtræder det sidste eksempel, nævnt i § 13.

Det står ellers, at Landstingets forhandlinger skal foregå på grønlandsk, derfor mener jeg også, at vi bør have en klarere sprogpolitik, hvad dette angår.

Derfor foreslår jeg også, at følgende punkter medtages i relation til en kommende sproglov:

·        At når der sættes opslag eller reklamer op, skal det grønlandske betegnelser fremgå langt klarere end hvilket som helst andet sprog.

·        At såfremt sådanne opslag eller reklamer også skal fremgå på andre sprog, skal den grønlandske del være dobbelt så stort.

·        Sådanne opslag må ikke formes således, at det grønlandske betegnelser gøres mere usynligt eller mindre utydeligt.

·        Vareopslag skal også altid fremgå på grønlandsk. Derudover kan man også opslå med det danske eller et andet relevant sprog.

·        Foldere, kataloger og hæfter skal altid kunne læses på grønlandsk. Andre sprog kan også benyttes, men skal aldrig være lige så omfattende som det grønlandske.

·        Alle forbrugere har altid ret til at modtage relevant materiale eller modtage relevant servicering på det relevante sprog.

·        Enhver grønlandsksproget person kan ved henvendelse ved direktorater, sundhedsvæsen, relevante forvaltninger, ved rejser, på fabrikker eller organisationer uden problemer, og har ret til at benytte sig af det grønlandske sprog.

Ovennævnte forslag er eksempler, men er vigtige ved udarbejdelse af en kommende sprogpolitik hvad angår offentlig servicering i fremtiden.

Derfor fremsætter jeg herværende forslag, idet det er mit ønske, at der udarbejdes klare sprog-politiske rammer omkring driften af direktorater, uddannelsesinstitutioner o.lign.

Vi har nemlig en forpligtigelse til at sørge for, at det grønlandske sprog fortsat kan udvikles. Da initiativerne skal behandles forsigtigt og på et tilfredsstillende grundlag, skal det sikres, at sprogkyndige involveres i det fremtidige arbejde (ved udarbejdelsen af det grønlandske sprog-politik), skal jeg foreslå, at Landstinget sammensætter en gruppe, der overfor Landsstyret skal indstille, hvordan forslagets intentioner skal realiseres.

10. marts 2004      UPA 2004/ 114

Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut matumuuna saqqummiuppara:

Kalaallisut oqaatsitta ussassaarutitigut, pisortaqarfinni ilinniartoqarfinnilu atorneqar­nerannut siunnersuusiortussanik suliaqartoqarnissaanik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

Nunarsuarmioqatigiit nunat inoqqaavisa atugaannik siuarsaaniarnermi nunat inoqqaavisa oqaasiisa illersorneqarnissaannik suliniutit pingaarnerit ilagivaat. Inuiattut oqaatsit peqqis­saarluinnartumik atorneqarnissaat pingaaruteqarmat, maani nunatsinni kalaallisut oqaatsitta peqqissaartumik illersorneqarnissaat uagut Inatsisartut qularnaarsimajuassallugu pisussaavu­gut.

Tunngavilersuuteqarninni assersuutitut uku taajumavakka:

Issuaaneq aallartippoq: “Namminersornerullutik oqartussat pillugit inatsit (nr. 577 – 29/11 –1978)-meersoq § 9. Kalaallit oqaasii pingaarnersaallutik oqaasiussapput. Danskit oqaasii peqqissaartumik ilinniartitsissutigineqassapput.

Immikkoortoq 2. Oqaatsit taakku tamarmik pisortaqarfimmi atorneqarsinnaapput”.

Kiisalu:

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaat (nr. 11. 20. Oktober 1988)-meer­soq.

§ 13: ” Inatsisartut ataatsimiinneri kalaallisut ingerlanneqassapput, danskisulli aamma ma­linnaaffigineqarsinnaapput”. Issuaaneq naavoq.

Taakkunani oqaatsinut politikki ersernerluppoq, aaqqiivigineqartariaqarlunilu. Tassami taku­sinnaanngilarput inatsimmik unioqqutitsisoqartarnersoq, pingaartumik assersuutip aappaani § 13-mi allassimasut eqqarsaatigalugit.

Ilami allassimavoq Inatsisartut ataatsimiinneri kalaallisut ingerlanneqassasut, taamaammat isumaqarpunga Oqaatsinut Politekkeqarnerput ersarinnerunnerulertariaqartoq.

Taamaattumik siunnersuutingaara immikkoortut uku aamma ilanngunneqarnissaannik suli­niuteqartoqassasoq:

• Allagartani pisortaqarfinniittuni ussassaarutinilu nalinginnarni kalaallit oqaasii oqaatsinit allaniit ersarinnerujussuarmik inissisimaffeqassapput.

·        Oqaatsit kalaallisuut saniatigut oqaatsit allat atorneqassappata kalaallisut naqinnerit marloriaammik tassannga anginerussapput.

·        Allagartalersukkap ilutsimigut sananeqaatimigullu kalaallisut naqinnerit toqqorternias­sanngilai mikinerusutullu isikkoqalersissanagit.

·        Nioqqutissat nalunaaqutitaat tamarmik pinngitsooratik kalaallisut allassimassapput. Qal­lunaat oqaasii oqaatsilluunniit allat tamatuma saniatigut atorneqarsinnaapput.

·        Quppersakkat, katalogit, atuagaaqqat naqitallu paasissutissiat tamarmik kalaallisut allan­neqarsimassapput. Oqaatsit allat atorneqarsinnaapput kisianni kalaallisuumit an­nertunerussanngillat.

·        Atuisut tamarmik atuisut paasissutissanik pilersorneqarnissamut kiffartuunneqarnis­samullu pisinnaatitaaffeqarput.

·        Kinaluunniit pisortaqarfinni, peqqinnissaqarfinni, inulerisuni, angallannermi, suliffis­suarni kattuffinni qanorluunniit  suliamik aallutaqartoq kalaallisut oqalulluni tamak­kuninnga aallutaqarsinnaatitaassaaq.

Immikkoortut assersuutaapput, pingaaruteqarlutilli nunatsinni pisortaqarfinnilu oqaatsit suut qanorlu atorneqarnissaannik sinaakkusiinissami.

Taamaammat nunatsinni pisortaqarfinni ilinniartoqarfinni assigisaanilu ersarissumik peqqis­saartumillu inatsisitigut maleruagassaliortoqarnissaanik suleqatigiisitamik pilersitsisoqarnis­saanik siunnersuuteqarpunga.

Tassami Kalallisut oqaatsitta ineriartorfissaqartittuarnissaasa qulakkeerneqarnissaannut aaq­qiissuteqarnissatsinnut pisussaaffeqarpugut. Suliassat peqqissaartumik naammaginartumillu inerniliiffigineqarnissaat angujumallugu oqaasilerisullu peqataatinneqarnissaat angujumallugu (nunatsinni oqaatsinut politikki) pillugit Inatsisartunut siunnersuusiortoqarnissaanik suliaqar­tussanik pilersitsisoqarnissaanik naalakkersuisut qularnaarinninnissaannik siunnersuuteqar­punga.