15. april 2004                                FM 2004/127

(EM 2003/78)

 

                                                         

 

Forslag til  landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland.

(Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge)

 

 

 

 

Svarnotat

(Landsstyreformanden)

 

2. behandling

 

 

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge fremsatte under EM 2003 beslutningsforslag om indførelse af identitetskort for alle fastboende i Grønland.

 

 

Spørgsmålet om vi skal indføre et identitetskort

 

Under debatten i landstingssalen bad Kandidatforbundet v/Mads Peter Grønvold Landsstyret om at tilvejebringe omkostningsberegninger ved eventuel indførelse af identitetskort inden forslagets 2. behandling.

 

Landsstyret har indhentet tilbud fra firmaet XponCard.

 

Firmaet XponCard fremstiller blandt andet de danske kørekort og sygesikringskort, og er en af de største producenter af plastikkort i Skandinavien.

 

XponCard har pr. 1. april 2004 oplyst, at priserne pr. kort varierer fra kr. 6,63 til kr. 50,00, alt efter hvor mange oplysninger, der skal være på kortet.

 

Prisen er excl. moms og forudsætter udstedelse af minimum 50.000 kort samt at XponCard via en sikker digital linje modtager data og fotos.

 

Prisen for trykning af et identitetskort til Grønlands cirka 55.000 borgere ligger således mellem kr. 364.650,00 og kr. 2.750.000,00, alt afhængig af, hvilken type kort der vælges.

 

Hertil kommer Grønlands Hjemmestyres administrationsudgifter ved at indføre og administrere et identitetskort.

 

Kanukoka har oplyst, at de administrative omkostninger for Kanukoka ved eventuel indførelse af identitetskort, i høj grad vil afhænge af den form, som et eventuelt identitetskort

 

__________________

FM 2004/127

Sekr. J.nr. 80.04

skal have, og på hvilken måde oplysninger til identitetskort skal anføres og indberettes til den myndighed, der forestår selve udfærdigelsen af kortene.

 

Hvis de kommunale folkeregistre skal forestå modtagelse af henvendelse og oplysninger fra borgerne og efterfølgende indberetninger til den centrale myndighed, vil der medgå en væsentlig tid pr. borger. Så længe identitetskortets omfang og administrationsformen ikke er kendt, kan der ikke udøves skøn over ressourceforbruget i Kanukoka.

 

Kanukoka forbeholder sig retten til at rejse krav om fuld økonomisk kompensation, såfremt kommunerne senere pålægges en medvirken ved udarbejdelse af identitetskort.

 

Der er således efter Landsstyrets opfattelse ingen tvivl om, at indførelse af et identitetskort vil  koste samfundet mange penge. Prisen for trykning af et identitetskort og Kanukoka og Grønlands Hjemmestyres administrationsudgifter er ikke engangsbeløb. Der er løbende omkostninger ved at indføre et identitetskort. Dertil kommer, at en stor del af den grønlandske befolkning stadig vil have behov for et pas, og at identitetskortet skal fornyes jævnligt.

 

 

Spørgsmålet om der er særlige problemer for studerende og syge

 

Under debatten i landstingssalen under EM 2003 fremførte partiet IA, at det forhold, at der nu i stigende omfang stilles krav om identitetskort ved rejse mellem Grønland og Danmark, særligt rammer folk fra Grønland som rejser til Danmark på hospitalsophold, på uddannelsesophold eller i forbindelse med deres arbejde.

 

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har på forespørgsel oplyst, at Direktoratet ikke er bekendt med, at manglende identitetskort for fastboende grønlændere skulle være et problem især for studerende udenfor Grønland.

 

De allerfleste studerende udenfor Grønland er i besiddelse af et gyldigt pas og et studiekort eller identitetskort med billede og studienummer.

 

Direktoratet kan derfor ikke umiddelbart anbefale ideen om et særligt grønlandsk identitetskort, ligesom Direktoratet heller ikke kan bekræfte, at der skulle være et særligt dokumenteret behov for et sådant kort hos studerende udenfor Grønland.

 

Direktoratet for Sundhed har på forespørgsel oplyst, at patienter der sendes til behandling i Danmark, lige som andre borgere fra Grønland og udlandet, skal vise en form for legitimation, når de skal rejse ud af eller ind i Grønland. Man kan bruge pas eller anden form for legitimation. Det afgørende er, at der er et billede på legitimationsbeviset samt et navn som tolderne i lufthavnene kan sammenligne med navnet på billetten.

 

Bopælsattesten, som skal fremvises i de nordiske lande, herunder Danmark, er gældende for et år ad gangen, uanset hvor ofte man rejser. Patienter behøver ikke at have en bopælsattest med til Danmark for at blive behandlet, da der er kautioneret for deres behandling inden de tager af sted fra Grønland. Hvis patienten er til ambulant behandling, og pådrager sig en anden sygdom under opholdet, er det imidlertid nødvendigt at have en bopælsattest, for at kunne blive behandlet på samme økonomiske vilkår som de danske borgere.

 

På den baggrund er det Direktoratets vurdering, at det vil være en fordel for patienter fra Grønland, der sendes til behandling i Danmark, at de har et identifikationsbevis, som de kan bære på sig altid. Patienter der i god tid får at vide, at de skal til behandling i Danmark, har tid til at skaffe en bopælsattest eller forny den de har, hvis den er udløbet, hvorimod patienter der evakueres til Danmark eller skal af sted med kort varsel, ikke har tid til at anskaffe sig en bopælsattest. Der evakueres skønsmæssigt 20-30 patienter til Danmark hvert år. Hertil kommer problemerne med billedlegitimation. Det er ikke alle patienter, der har et pas eller anden form for billedlegitimation.

 

Direktoratet henleder imidlertid opmærksomheden på, at Indenrigs – og sundhedsministeriet i Danmark har meddelt, at der er konkrete planer om at indføre et fælleseuropæisk sygesikringsbevis allerede fra indeværende år. Den planlagte ordning vil efter de for tiden foreliggende oplysninger være åben for deltagelse fra Grønland og lande, der deltager i EØS-samarbejdet. Såfremt Grønland kommer til at deltage i denne ordning, vil dette formentlig udgøre en tilfredsstillende løsning for patienters dokumentationsbehov, idet et fælleseuropæisk sygesikringsbevis for patienternes vedkommende vil kunne erstatte såvel bopælsattesten som de nuværende fælleseuropæiske papirblanketter. Udgifterne til både indførelse og administration af et sådant sygesikringsbevis skal i givet fald afholdes af Grønlands Hjemmestyre. Der er ikke foto på det pågældende bevis. Allerede af den grund vil det ikke kunne benyttes som identitetskort.

 

Det er således Landsstyrets opfattelse, at stigende krav om identitetskort ved rejse mellem Grønland og Danmark ikke kan siges at udgøre et alvorligt problem for hverken studerende eller patienter der ikke evakueres.

 

 

Spørgsmålet om et identitetskort kan være et rejsedokument

 

Det er i dag muligt at rejse mellem Grønland og Danmark og en række andre lande uden brug af pas. Ved indrejse til Grønland fra et ikke-Schengen land, f.eks. Canada, stilles der imidlertid, som alt overvejende hovedregel, krav om personlig legitimation i form af pas. Dette gælder for alle indrejsende personer, herunder også personer med fast bopæl i Grønland.

 

Landsstyret finder det hensigtsmæssigt og naturligt, at mulighederne for at rejse mellem Grønland og Canada er underlagt så få restriktioner som hensynet til sikkerheden tillader det. Landsstyret har på den anden side også forståelse for, at man fra canadisk såvel som grønlandsk/dansk side stiller krav om personlige identifikationspapirer, så myndighederne er klar over hvilke personer, der rejser mellem Canada og Grønland.

 

Forslaget om indførelse af et identitetskort for alle fastboende i Grønland er fortsat efter Landsstyrets opfattelse ikke den rette måde at løse problemer omkring personlig identifikation ved rejser med fly. Et identitetskort vil endvidere ikke opfylde kravene til en effektiv overvågning og kontrol ved indrejse til Grønland fra et ikke-Schengen land, f.eks. Canada. Her stilles som nævnt krav om pas.

 

Pas er det bedste identifikationsdokument. Pas giver sikkerhed for, at personer fra Grønland uden vanskeligheder kan dokumentere deres identitet ved rejser uden for Grønland samt ved indrejse til Grønland fra et ikke-Schengen land.

 

Den teknologiske udvikling giver mange muligheder. Indførelse af et identitetskort for alle fastboende i Grønland, som kan samle det offentliges mange oplysninger om den enkelte borger vil imidlertid stille nogle fundamentale krav til hele den offentlige forvaltning. Det vil være nødvendigt med gennemgribende digitalisering af hele den offentlige forvaltning, som samtidig vil stille krav til organisering og ikke mindst finansiering.

 

Landsstyret er bevidst om, at den teknologiske udvikling hurtigt kan tilbyde nye muligheder. Det er efter Landsstyrets vurdering vigtigt, at de løsninger vi vælger er baseret på afprøvet og veldokumenteret teknologi, som samtidig tager hensyn til vores behov i Grønland.

 

Landsstyret er derfor åben overfor, at der på et tidspunkt i fremtiden indføres teknologisk baserede løsninger, som gør det lettere for den enkelte borger og samtidig kan give besparelser i den offentlige forvaltning.

 

På nuværende tidspunkt kan Landsstyret imidlertid ikke anbefale forslaget, og skal fortsat henstille at forslaget ikke fremmes yderligere.

 

 

 

15. april 2004                                                                                         UPA 2004/127

                                                                                                              (UKA 2003/78)

 

 

Kalaallit Nunaanni inuit kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalernissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqulugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge)

 

 

 

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

 

Aappassaaneerneqarnera

 

 

Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpoq,Kalaallit Nunaanni inuit kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalernissaannik.

 

 

Kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalersinnaanermut apeqqut

 

Inatsisartuni oqallinnermi Mads Peter Grønvoldip Kattusseqatigiinneersup immikkoortup aappassaaneerneqannginnerani kinaassutsimut uppernarsaammik allagartaqalersinnaanermut aningaasartuutissanut naatsorsuinerit naammassineqarsimanissaat qinnutigaa.

 

Naalakkersuisut suliffeqarfimmit XponCARD-mit neqeroorummik pissarsiniarsimapput.

 

Suliffeqarfik XponCard ilaatigut danskit biilersinnaanermut il.il. allagartaannik aamma napparsimalersinnaanermut qularnaveeqqummut uppernarsaatinik suliaqartartuuvoq, nunanilu avannarlerni plastikinik allagartanik suliaqartartut anginerpaartaralugu.

 

XponCard apriilip aallaqqaataani 2004-mi nalunaaruteqarpoq, allagartaq ataaseq 6,63 kr.-niit 50,00 kr.-inut akeqarsinnaasoq, allagartami paasissutissat qanoq annertutiginissaat apeqqutaalluni. 

 

Akigititaq momsertaqanngilaq, ikinnerpaamillu allagartat 50.000-it suliarineqarnissaat piumasaqaataalluni kiisalu XponCard-imut paasissutissat assillu qarasaasiakkut attaveqaatitigut isumannaallisakkamik nassiunneqartarnissaat.

 

Kalaallit Nunaanni innuttaasunut 55.000-it missaaniittunut allagartat kinaassutsimut uppernarsaatit naqinneqarnissaat taamaalilluni 364.650,00 kr.-nit 2.750,000,00 kr.-it akornanni akeqassaaq, apeqqutaalluni allagartaq sorleq piniarneqarnersoq. 

 

Tassunga ilanngunneqassapput kinaassutsimut uppernarsaatip atuutilernerani kiisalu allaffissornikkut suliarineqarnerani Namminersornerullutik Oqartussat allaffissornikkut aningaasartuutissaat.

 

KANUKOKA nalunaaruteqarpoq, kinaassutsimut uppernarsaatip atulersinneqarsinnaanerani allaffissornikkut aningaasartuutinut kinaassutsimut uppernarsaataasinnaasup qanoq ilusilernissaa apeqqutaangaatsiassasoq, kiisalu apeqqutaassasoq allagartamut kinaassutsimut uppernarsaammut qanoq ililluni paasissutissiisoqassanersoq, aamma paasissutissat oqartussaasumut uppernarsaatinik inaarsaasussanut qanoq apuunneqartassanersut. 

 

Kommunit inunnik nalunaarsuiffiisa innuttaasunit saaffiginnissutit aamma paasissutissat isumagissappatigit kingornatigullu qitiusumik oqartussaasunut ingerlateqqillugit, innuttaasoq ataaseq eqqarsaatigalugu piffissangaatsiaq atorneqartassaaq. Allagartap kinaassutsimut uppernarsaatip qanoq annertutiginissaa aamma allaffissornikkut periusissat ilisimaneqartinnagit, KANUKOKA-mit qanoq annertutigisumik pisariaqartitsineq naatsorsorneqarsinnaanngilaq.

 

KANUKOKA-p aningaasatigut atugassaqartitaanissaminut piumasaqarsinnaanini ilisimatitsissutigaa, kingusinnerusukkut kommunit allagartanik kinaassutsimut uppernarsaatinik suliaqarnermut isumaginneqataassappata.

 

Naalakkersuisut taamaallillutik isumaqarput, allagartat kinaassutsimut uppernarsaatit atulersinne-qarpata inuiaqatigiinnit amerlaqisunik aningaasartuuteqarnissaq qularutissaanngitsoq. Allagartat kinaassutsimut uppernarsaatit naqinneqarnerinut aningaasartuutit kiisalu KANUKOKA-p aamma Namminersornerullutik Oqartussat allaffissornikkut aningaasartuutaat ataasiartaanavianngillat. Allagartanik kinaassutsimut uppernarsaateqalernermi ataavartumik aningaasartuuteqartoqartassaaq. Ilanngunneqartariaqarporlu kalaallit innuttaasut amerlasuut pas-imik pisariaqartitsisuassammata, aamma allagartat kinaassutsimut uppernarsaatit nutarterneqartariaqassammata.

 

Ilinniartut aamma napparsimasut immikkut ajornartorsiutaalersinnaanerinut apeqqut

 

Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni Inuit Ataqatigiit saqqummiuppaat, Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni angalanermi allagartat kinaassutsimut uppernarsaatit annertunerujartortumik pisariaqartinneqartut, inuimmi napparsimmaviliartut, ilinniariartut aamma sulinerminnut atatillugu Kalaallit Nunaannit Danmarkimut angalasut eqqugaanerpaasammata.

 

Apeqquteqarnikkut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik nalunaaruteqarpoq, Pisortaqarfiup ilisimanngikkaa allagartanik kinaassutsimut uppernarsaateqannginneq kalaallinut najugaqavissunut immikkullu Kalaallit Nunaannit ilinniariartortunut immikkut ajornartorsiutaanersoq.

 

Kalaallit Nunaannit ilinniariartortut amerlanerpaat atuuttumik pas-seqarput aamma ilinniarnerminni allagartaqarlutik imaluunnit kinaassutsimik assitalimmik uppernarsaateqarlutik.

 

Taamaattumik maannakkuugallartoq Pisortaqarfiup kalaallit immikkut allagartamik kinaassutsimut uppernarsaateqalissasut inassutigisinnaanngilaa, aammattaaq Pisortaqarfiup uppernarsarsinnaanngilaa Kalaallit Nunaannit ilinniariartortut uppernarsaammik taamaattumik pisariaqartitsinersut.

 

Apeqquteqarnikkut Peqqissutsimut Pisortaqarfik nalunaaruteqarpoq, napparsimasut Danmarkimut suliaritikkiartortut Kalaallit Nunaanni nunanilu allani innuttaasut allat assigalugit arlaatigut kinaassutsiminnik uppernarsaammik Kalaallit Nunaannit imaluunniit Kalaallit Nunnaannut angalanerminni takutitsisariaqartartut. Pas-si imaluunnit arlaatigut kinaassutsimik uppernarsaat atorneqarsinnaavoq. Aalajangiissutissaasoq tassaavoq kinaassutsimut uppernarsaat assitaqarlunilu atermik ilaqartariaqarmat, mittarfinni ilanngaaserisut bilitsimi aterisamut naleqqiussinnaasaannik.

 

Najugarisamut uppernarsaat  nunani avannarlerni aamma Danmarkimi takutinneqartussaq ukiukkaartumik atuuttarpoq, qanorluunniit annertutigisumik angalasartigigaluaraanni. Napparsimasut suliaritikkiartortut Danmarkiliarnerminni najugarisamut uppernarsaammik pisariaqartitsinngillat, Kalaallit Nunaannit aallannginnerminni akiliunneqarnissamik qularnaveeruteqarmata. Suliaritikkiartortoq pinartumik suliarisariaqarpat, kiisalu aallarsimanermini allamik nappaateqalerluni, najugarisamut uppernasaat pisariaqalissaaq, aningaasatigut atugassarititatigut danskisut innuttaasutut allatulli pineqarniaruni. 

 

Taamaattumik Pisortaqarfiup nalilerpaa, Kalaallit Nunaannit Danmarkimut suliaritikkiartortut nassatariuagassamik kinaassutsimik uppernarsaateqarnerat iluaqutaassasoq. Suliaritikkiartortut piffissaagallartillugu Danmarkimut suliaritikkiartornissaminnik ilisimatinneqartut najugarisamut uppernarsaammik taassuminngaluunniit nutarterinissamut piffissaqartassapput, illuatungaatigulli nappar-simasut tassanngaannartumik Danmarkiliartinneqartut najugarisamut uppernarsaammik pissarsiniar-nissaminnut periarfissaqanngillat. Napparsimasut tassanngaannartumik Danmarkiliaanneqartartut ukiumut 20-it 30-illu akornaniipput. Tamatumanilu assitalimmik uppernarsaateqarnissaq ajornartorsiutaasarpoq. Suliaritikkiartortut tamarmik pas-eqarneq ajorput, imaluunniit assitalimmik uppernar-saateqassanatik.

 

Pisortaqarfiulli maluginiaqquaa Nunamut namminermut peqqinnissamullu ministereqarfiup ukioq mannamiit EU tamakkerlugu napparsimalersinnaanermut qularnaveeqqummut uppernarsaammik atulersitsiniarnera. Paasissutissat maannamut pigineqarallartut tunngavigalugit taamatut aaqqissuusinissamut pilersaaruteqarnermi Kalaallit Nunaata nunallu EØS-imik aaqqissuussiffigineqartut pe-qataatinneqarnissaat ammaffigineqarpoq. Aaqqissuussinermut tassunga Kalaallit Nunaat ilaassappat, tamanna qularnanngitsumik napparsimasut uppernarsaammik pisariaqartitsinerannut iluaqutaassaaq, taamaalillutillu EU tamakkerlugu napparsimalersinnaanermut qularnaveeqqummut uppernarsaammik napparsimasut peqalerpata, najugarisamut uppernarsaat kiisalu EU tamakkerlugu pappiaqqatigut immersukkat taarserneqassapput. Napparsimalersinnaanermut qularnaveeqqummut uppernarsaatit atulersinneqarnerisigut aamma allaffissornikkut aningaasartuutit Namminersornerullutik Oqartussanit matussuserneqartariaqassapput. Uppernarsaat pineqartoq  assitaqassanngilaq. Tamannalu pissutigalugu kinaassutsimut uppernarsaatitut atorneqarsinnaanavianngilaq.

 

Naalakkersuisut taamaalillutik isumaqarput, Kalaallit Nunaata aamma Danmarkip akornanni angalanermi allagartamik kinaassutsimut uppernarsaateqartariaqarneq ilinniartunut napparsimasunillu tassanngaannanngitsumik angalasunut ajornartorsiutaangaarnavianngitsoq.

 

Kinaassutsimut uppernarsaatitut allagartap angalanermi uppernarsaatitut atorneqarsinnaaneranut apeqqut.

 

Ullumikkut Kalaallit Nunaata Danmarkillu kiisalu nunat arlaqartut akornanni pas-eqarani angalasinnaaneq periarfissaavoq. Kalaallit Nunaannut nunamit Schengenimi suleqatigiinnermi ilaasuungitsumit tikinnermi, soorlu Canadamiit, inuup nammineq kinaassutsimik uppernarsaateqarnissaa/pas-eqarnissaa pisariaqarpoq, tamannalu piumasaqaataavoq. Tikittunut tamanut atuuppoq, aamma tikittoq Kalaallit Nunaanni najugaqavissuugaluarpat.     

 

Naalakkersuisut naleqqussorivaat pissusissamisoorsoralugulu Kalaallit Nunaata Canadallu akornanni angalanermut periarfissat sapinngisaq mallillugu annikinnerpaamik killilersuiffigineqarpata, silli-maniarnermut mianerisariaqakkat aamma eqqarsaatigalugit. Aappaatigullu Naalakkersuisut paasisinnaalluarpaat, canadamiunit kiisali kalaallinit/danskinit inuup nammineq kinaassutsiminik upper-narsaammik pigisaqarnissaat piumasaqaataammat, taamaaliornikkut oqartussaasut ilisimassammassuk kikkut Canadap aamma Kallaalit Nunaata akornanni angalanersut.

 

Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik najugaqartut tamarmik allagartanik kinaassutsimik uppernarsaateqalernissaannut siunnersuummut atatillugu Naalakkersuisut isumaqartuarsinnarput, timmisartukkut angalanermi inuup nammineq kinaassutsimik uppernarsaateqartariaqarneranut ajornar-torsiut aaqqiivigineqarsinaanngitsoq. Allagartanik kinaassutsimut uppernarsaateqarnermi Kalaallit Nunaannut nunamit Schengenimi suleqatigiinnermi ilaasuungitsumit tikinnermi, soorlu Canadamiit, sukumiisumik misissuinermut nakkutilliinermullu piumasaqaatit aaqqiivigineqarsinnaanngillat. Tamatumani pas-eqarnissaq piumasaqaataavoq.

 

Pas-i kinaassutsimut uppernarsaataavoq pitsaanerpaaq. Pas-eqarnerup qularnaassavaa inuit Kalaallit Nunaanneersut Kalaallit Nunaannit angalanerminni kiisalu Kalaallit Nunaannut nunamit Schengen-imi suleqatigiinnermi ilaasuungitsumit tikinnerminni ajornaquteqanngitsumik kinaassutsiminnik uppernarsaasinnaanerat.

 

Teknikikkut ineriartorneq amerlasuunik periarfissiivoq. Kalaallit Nunaanni najugaqavissunut tamanut kinaassutsimut uppernarsaatit allagartat atulersinneqarnerat, pisortat innuttaasut ataasiakkaat pillugit paasissutissarpassuarnik katersinissaannut pisortat aqutsisoqarfiinut tamanut tunngaviusumik piumasaqaatinik nassataqartussaavoq. Pisariaqassaaq pisortat ingerlatsiviisa tamarmik digitali-mik ingerlatsilernissaat, tamatumalu kingunerisaanik aaqqissuussaanermut minnerunngitsumillu aningaasalersuinissamut piumasaqaatinik kinguneqartussaassaaq.

 

Naalakkersuisut ilisimavaat teknikikkut ineriartorneq sukkasuumik periarfissanik nutaanik pilersit-sisinnaasoq. Naalakkersuisut naliliinerat tunngavigalugu pingaaruteqarpoq, periarfissat atorniakkatta teknologiimik misilittarneqarsimasumik uppernarsarluarneqarsimasumillu tunngaveqarnissaat, tamatumanilu Kalaallit Nunaanni pisariaqartitavut aamma tunngaviusariaqarput.

 

Naalakkersuisut siunissami teknikki tunngavigalugu iliuusissat pilersinneqarsinnaanerat ammaffigaat, taakkulu innuttaasunut ataasiakkaanut oqilisaataassapput, pisortallu ingerlatsiviinut aningaasartuutikinnerunermik kinguneqarsinnaalluni.

 

Naalakkersuisut maannakkuugallartoq siunnersuut inassutigisinnaanngilaat, siunnersuutigalugulu siunnersuut tunuartinneqassasoq.