Samling

29. april 2004.                                                                                                            FM 04/78

 

Kandidatforbundet fremlægger forslag til beslutning om, at det pålægges Landsstyret at udarbejde konkret planer for nedbringelse af antallet af selvmord i Grønland ved forebyggende arbejde, herunder oplysningskampagner i samarbejde med kommunerne, samt at der afsættes de nødvendige midler på finansloven til planernes gennemførelse.

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed Asii Chemnitz Narup)

 

1. behandlig

Landsstyret deler til fulde Kandidatforbundets bekymring over de mange selvmord, vi hvert år ser her i landet og deler Kandidatforbundets ønske om, at tallet skal nedbringes gennem målrettet og synlig forebyggelse. Af samme grund har Landsstyret her i foråret nedsat en styregruppe og to arbejdsgrupper, der har fået til opgave at udforme en redegørelse med et forslag til national strategi for selvmordsforebyggelse i overensstemmelse med WHO´s anbefalinger. Denne vil blive omdelt under EM 04. Det er første gang en sådan præsenteres for Landstinget.

 

Hovedformålet med udformning af forslag til national strategi for selvmordsforebyggelse er netop at fremkomme med konkrete forslag med henblik på at reducere det høje antal af selvmord og selvmordsforsøg, der hvert år finder sted i Grønland.

 

Forslag til national strategi for selvmordsforebyggelse forventes at indeholde forslag til en bedre opsporing og behandling af selvmordstruede, uddannelse af relevante faggrupper i det selvmordsforebyggende arbejde samt til, hvordan de kulturelle og åndelige værdier kan indbygges i det selvmordsforebyggende arbejde.

Landsstyret er ligeledes enig med Kandidatforbundet i, at kommunerne skal inddrages i dette arbejde. Derfor er KANUKOKA også repræsenteret i den ene af de to arbejdsgrupper. Direktoratet for Sundhed har ydermere, i forbindelse med forberedelsen af forslaget til en national strategi for

selvmordsforebyggelse, iværksat en forespørgsel hos relevante institutioner i samtlige kommuner, det være sig politi, sygehus, socialforvaltning, skoler og forebyggelsesudvalg. Formålet hermed er dels at kortlægge de allerede eksisterende kommunale tiltag i forbindelse med selvmordsforebyggelse, dels at få tilbagemeldinger på, hvad man i disse institutioner ser som nødvendige og ønskværdige tiltag for bedre at kunne arbejde med selvmordsforebyggelse lokalt.

 

Landsstyret tilslutter sig således til fulde Kandidatforbundets forslag om udarbejdelse af konkrete planer for nedbringelse af antallet af selvmord og har allerede igangsat dette arbejde. Det er min klare opfattelse, at der bag ethvert selvmord oftest ligger mange og sammensatte problemer til grund. Mange af de selvmord vi ser i Grønland i dag – ikke mindst blandt vores unge mennesker – er formentlig sjældent eller aldrig udtryk for et egentligt ønske om at dø. Derimod er de nok snarere et udtryk for, at en stor gruppe af vore medborgere oplever livet som for svært, for uoverskueligt, for ensomt og for meningsløst.

 

Vi må dog erkende, at dette problem ikke kan løses gennem oplysning alene. TV-udsendelser og synlige kampagner kan være brugbare i de situationer, hvor vi ønsker at udbrede konkret viden til en bred gruppe borgere. De kan også i tilpasset form indgå som et led i den offentlige debat om og holdning til selvmord. Men de kan ingenlunde stå alene, hvis vi for alvor ønsker at forebygge selvmord.

 

Her viser al nyere viden, at der må en bred tværsektoriel indsats til. Vi må på samfundsniveau arbejde for at formindske den sociale ulighed, uligheden i adgangen til uddannelser og højnelse af menneskers muligheder, livskvalitet og forudsætninger for at påvirke eget liv generelt. Og mere specifikt må vi sikre, at de mennesker, for hvem selvmord er blevet den eneste synlige løsning på deres problemer, bliver set og får tilbudt relevant hjælp. Det er Landsstyrets håb, at det igangsatte arbejde vil afstedkomme brugbare forslag til opnåelse af disse mål.

 

  Kandidatforbundet anbefaler, at der afsættes et særskilt årligt beløb til forebyggelsesarbejdet vedrørende selvmord. Landsstyret kan oplyse, at forslag til national strategi til forebyggelse af selvmord indgår i den samlede prioritering af bevillingsønsker for nye initiativer i forbindelse med udarbejdelse af forslag til finanslov for 2005.

 

Landsstyret afviser derfor beslutningsforslaget fra Kandidatforbundet, da arbejdet allerede er igangsat.

 

Med disse ord ser jeg frem til en konstruktiv debat i salen.

27.april2004.                                                                                                            UPA 04/78

Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsinermik suliaqarnikkut imminortarnerit ikilisinneqarnissaasa aalajangersimasumik pilersaarusiorneqarnissaannik, tassungalu ilanngullugu kommunit suleqatigalugit paasisitsiniaanernik ingerlatsinissamik kiisalu pilersaarutit piviusunngortinneqarnissaannut aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutinik pisariaqartunik aningaasaliisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Kattusseqatigiinnit saqqummiunneqarpoq.

 

 

Akissuteqaat.

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Asii Chemnitz Narup)

 

Siullermeerneqarnera

Nunami maani ukiut tamaasa imminortartorpassuit Kattusseqatigiinnit ernumassutigineqarnerat Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat, aammalu siunertalimmik ersarissumillu pitsaaliuinerit aqqutigalugit ikilisitsinissamik Kattusseqatigiit kissaataat isumaqatigalugu. Tamannalu pissutigalugu Naalakkersuisut upernaaq manna aqutsisoqatigiiliorsimapput marlunnillu suleqatigiissitaliorsimallutik, WHO-p kaammattuutai naapertorlugit imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuusiortussanik. Taanna UKA 2004-mi agguaanneqarumaarpoq. Taamatut ittumik aatsaat Inatsisartut saqqummiussivigineqassapput.

 

Imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuutip pingaarnertut siunertaraa nunatsinni ukiut tamaasa imminortartorpassuit imminoriartartorpassuillu  ikilisinneqarnissaannut ersarissunik siunnersuusiornissaq. 

Imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuutip makkuninnga imaqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq: Imminornissamut ulorianartorsiortut pitsaanerusumik paasiniartarnissaat katsorsarneqartarnissaallu, imminortarnerup pitsaaliorneqarnissaanut susassaqartut assigiinngitsunik ilinniagallit ilinniartitaasarnissaat kiisalu kulturikkut anersaakkullu pingaartitat imminornissamik pitsaaliuinermi qanoq ilan­ngunneqarsinnaanerat.

 

Sulinermi tamatumani kommunit akuutinneqarnissaannik Kattusseqatigiit siunnersuutaat Naalakkersuisut isumaqataaffigaat. Taamaattumik suleqatigiissitat marluk taakkua aappaanni KANUKOKA sinniisuutitaqartinneqarpoq. Imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuutip piareersarneqarneranut atatillugu Peqqissutsimut Pisortaqarfiup kommunini tamani suliffeqarfiit susassaqartut, soorlu politiit, napparsimmaviit, isumaginninnermi ingerlatsiviit, atuarfiit pinaveersaartitsinermilu ataatsimiititaliat apeqquteqarfigai. Tamatumani siunertat ilagaat imminortarnerit pitsaaliortinniarneqarneranni kommunit ullumikkut iliuuserisaasa qulaajarneqarnissaat, ilaatigullu suliffeqarfinni taakkunani najukkani imminornissamik pitsaaliuinermi pitsaanerusumik sulinissamut iliuusissat pisariaqartinneqartut kissaatigineqartullu nalunaarutigineqarnissaat.

 

Taamaalilluni Kattusseqatigiit imminortarnerit ikilisinneqarnissaannut erseqqissunik suliniuteqarnissamut siunnersuutaat tamakkiisumik Naalakkersuisut taperserpaat suliarlu aallarteereerlugu. Isumaqarluinnarpunga imminortarnerni tamani ajornartorsiutit amerlasuut akuleriiaartullu pissutaasartut. Ullumikkut nunatsinni imminortarnerpassuit tusartakkavut – pi­ngaartumik inuusuttortatta akornanni – toqunissamik kissaateqarnermik qaqutigut aallaaveqartarunarput imaluunniit aallaaveqanngisaannarunarlutik. Paarlattuanilli innuttaaqatitta amerlasuut inuuneq erloqinartutut, paasiuminaatsutut, kiserliornartutut isumaqanngitsutullu misigisaqarfigisarunarpaat.

 

Nassuerutigisariaqarparpulli ajornartorsiut tamanna qaammarsaanerinnakkut aaqqiivigineqarsinnaanngimmat. TV-kkut aallakaatitat takussaasumillu paasisitsiniaanerit siamasissumik erseqqissunik ilisimasaqalernissap innuttaasunut siammarterneqarnissaanut kissaatinut atorneqarsinnaalluarput. Naleqqutunngorlugillu imminortarnermut isummeriaatsit tamanit oqallisigitinneqarnerannut ilanngunneqarsinnaapput. Imminortarnerulli pitsaaliornissaanut kissaateqavinnitsinnut taakkuinnaatillugit atorneqarsinnaanngillat.

Tamatumani ilisimasat nutaanerusut tamarmik takutippaat susassaqarfiit assingiinngitsut susassaqarfitik akimorlugit annertuumik suleqatigiinnikkut pimoorussisariaqartut. Inuuniarnermi ilinniagaqalersinnaanermilu periarfissat nikingassutaasa annikillisarnissaannut, inuit periarfissaasa pitsanngorsarnissaannut, isumalimmik inuuneqarnissamut aamma nammineq inuunermi atugassarisat sunniuteqarfigilersinnaanerannut periarfissiuinissaq, inuiaqatigiinni innuttaasugut suleqataaffigisariaqarparput. Inuit ajornartorsiutimik aaqqinnissaannut imminornissap kisimi aaqqiissutaasinnaaneratut isiginnilersartut takuneqarnissaat ikiorneqarnissamillu immikkut neqeroorfigineqartarnissaat qularnaartariaqarparput. Anguniakkat taakkua anguneqarnissaannut suliniutissatut aallarnerneqartut siunnersuutinik atorneqarsinnaasunik kinguneqarumaartut Naalakkersuisut neriuutigaat.

 

Imminortarneq pitsaaliorniarlugu sulinermut ukiumut immikkut aningaasanik immikkoortitsisoqartarnissaa Kattusseqatigiit kaammattuutigaat. Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat 2005-imut aningaasanut inatsisissamut siunnersuutip suliarineqarneranut atatillugu suliniutissanut nutaanut akuersissuteqarnissamik kissaatigisat ataatsimut pingaarnersiorneqarneranni imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuut ilaatinneqarmat.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiit aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat Naalakkersuisut itigartippaat suliaq aallarnisarneqareermat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga inimi maani oqallilluarnissaq qilanaaraara.