04FM/01.25.01-79 Assigiimmik akeqartitsinermik atuuttumik Naalakkersuisut uani qinigaaffimmi attassiinnarnissamik... (Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

12. marts 2004    FM 2004/ 79

 Vi fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

 Forslag til landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at opretholde det gældende ensprissystem i indeværende Landstingsperiode.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

 Begrundelse:

Ophævelsen af ensprissystemet er blevet debatteret blandt politikerne i de seneste måneder og ved ophævelsen af ensprissystemet vil der givetvis have alvorlige levevilkårsmæssige følger i de forskellige steder i Grønland.

F.eks. vil vilkårene i yderdistrikterne mindskes betydeligt. Kattusseqatigiit kan ikke acceptere planlægning ophævelsen af ensprissystemet idet ophævelsen kan give store økonomiske konsekvenser for indbyggerne, dertil kan følgerne være at priserne for de daglige fornødenheder stiger, og priserne for madvarer, el og vand samt andre dagligvarer stiger tilsvarende.

Selvom levevilkårene i de større byer kan blive bedre ved ophævelse af ensprissystemet, så mener Kattusseqatigiit at denne ide er i stred med de politiske målsætninger, der har den hensigt at Grønland udvikles som helhed og disse målsætninger kom frem under valgkampen til landstinget samt det politiske arbejde i landet helst skal foregå i fællesskabets ånd.

Hvis ensprissystemet bliver ophævet vil levevilkårene blive meget forskellige rundt i landet, derfor kan Kattusseqatigiit ikke støtte den ide og mener at debatten om ophævelsen af ensprissystemet bør stilles i bero.

På den måde kan man fra politisk side sikre at befolkningen bliver behandlet ens, uanset om man bor i Ittoqqoortoormiit eller i Siorapaluk. Befolkningen kan på den måde behandles ens fra politisk side.

Kattusseqatigiit er bange for at arbejdspladserne bliver flyttet til de større byer ved ophævelsen af ensprissystemet og vi har oplevet til tider at den praksis bliver brugt i nogle områder.

Når man ser nærmere på vort land som helhed, strækker den sig meget og kan næsten ikke sammenlignes med landene i Europa, derfor skal vores politikere huske på at sammenligning af vores land med de europæiske lande ikke er passende.

Da vores land strækker meget langt har strækningen bevirket bosættelsernes beliggenheder dermed også erhvervsområdets vilkår, i nogle steder er fiskeriet hovederhverv og i nogle steder er fangst hovederhverv.

Her skal vi også huske på at de kystnære erhvervsfiskere i beboelsesområderne i den lange kyststrækning har et enormt stort indflydelse på vort lands økonomi samt og ikke mindst på arbejdsmarkedsområdet.

Klimaet og islægnings områders beliggenhed har stor indflydelse på hvor man bosætter henne her i landet samtidigt har disse forhold stor indvirkning på landets økonomi.

Afslutningsvis mener Kattusseqatigiit at målsætningen i blandt politikerne fortsat bør være at opretholde ensprissystemet i landet, på den måde kan landets indbyggere være sikker på at blive behandlet ens politisk. 

12. marts 2004 UPA 2004/ 79

 Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:

 Assigiimmik akeqartitsinermik atuuttumik Naalakkersuisut uani qinigaaffimmi attas­siinnarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siun­nersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 Tunngavilersuut:

Qaammatini kingullerni ilaatigut Naalakkersuinikkut suliaqartut akornanni assigiimmik ake­qartitsinerup atorunnaarsinneqarsinnaaneranik oqallittoqarpoq, taamatullu nunatsinni assi­giimmik akeqartitsineq atorunnaartinneqassappat piffinni assigiinngitsuni inuuniarnikkut atukkat imannaanngitsumik eqqorneqartussaapput.

Assersuutigalugu isorliunerusuni najugaqartut atugaat imannaanngitsumik eqqorneqassapput, tassalu ulluinnarni inuuniarnikkut atukkat, nerisassat akii, kallerup erngullu akii, allallu ul­luinnarni inuuniarnikkut akitigut imannaanngitsumik attuisinnaammata Kattusseqatigiinniit taamatut iliorniarneq akuersaarsinnaanngilluinnarparput, pineqartut aningaasaqarniarnerannut imannaanngitsumik attuisussaammat.

Naak tamatut iliornikkut illoqarfinni anginerusuni inuuniarnikkut atugassarisaasut pitsaane­rulersinneqarsinnaagaluartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut ilaatigut Naalakkersuinikkut nammaqatigiilluni anguniakkamut isuma akerliusoq, tassami Inatsisartunut qineqqusaartar­nermi anguniarneqartarpoq nunarput ataatsimut isigalugu ineriartortinneqartariaqartoq, min­nerunngitsumillu atukkat nammaqatigiinnerup anersaava atorlugu nunatsinni Naalakkersui­nikkut ingerlatsisoqartariaqartoq.

Nunatsinni assigiimmik akeqartitsineq atorunnaarsinneqassappat nunatta iluani inuuniarnikkut atukkat annertuumik assigiinngissuteqalersinneqartussaammata isuma taamaattoq Kattusse­qatigiinniit peqataaffigisinnaannginnatsigut assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaartinneqar­nissaannik oqallinneq unitsinneqartariaqartoq isumaqarpugut.

Taamaliornikkut nunatsinni innuttaasut ataatsimut isigalugit assigiimmik sullinneqarsinnaane­rat Naalakkersuinikkut qulakkeerneqassammat, Naalakkersuinikkut apeqqutaatinnangu nunat­sinni Ittoqqortoormiuni imaluunniit Siorapalummi najugaqartuuneq, nunap inui sapinngisa­mik Naalakkersuinikkut assigiimmik nunatsinni sullinneqassappata.

Kattusseqatigiinniit ernumassutigaarput assigiimmik akeqartitsineq atorunnaarsinneqassappat nunami suliffissat piffiit ilaanni illoqarfinnut anginerusunut nutserneqalersinnaanerat, soor­lumi ilaatigut tamanna piffiit ilaanni atorneqartartoq.

Nunarput tamaat qiviaraanni nuna isorartooq nunani Europa-mi najugarineqartumut asser­suunneqarsinnaanera annertuumik killeqartarpoq, taamaattumik nunatsinni Naalakkersuinik­kut suliaqartunit eqqaamaneqassaaq Kalaallit Nunatta Europamut ilaatigut assersuunneqartar­nera tulluartunngimmat.

Nunatsinni inuussutissarsiorneq qiviaraanni nunap isorartunerata kingunera piffinni assigiinn­gitsuni inoqarfeqarnerput, taamaliornikkut piffinni assigiinngitsuni inuussutissarsiornikkut atukkat ilaatigut assigiinngitsorujussuusarlutik, piffiit ilaanni aalisarnikkut inuussutissarsiute­qarneq annertuumik ingerlanneqartarluni, piffiillu ilaanni piniarneriinnarmik inuussutissar­siuteqarneq ingerlanneqartarluni.

Aamma eqqaamaneqassaaq nunatsinni inoqarfinni isorartuumi sinerissap qanittuani aalisar­nikkut inuussutissarsiuteqartut nunatta aningaasarsiorneranut, minnerunngitsumillu suliffissa­qartitsinermut annertuumik sunniuteqartarmata.

Nunatta silaannaata minnerunngitsumillu piffiit ilaanni ukiuunerani sikusartuunerata kingu­nera inoqarfiit ilaasa sumi inissisimanerat pingaaruteqarluinnartarmat, minnerunngitsumillu nunatta aningaasaqarneranut aamma pingaaruteqarluinnartarluni.

Naggataatigut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut assigiimmik akeqartitsinerup nunap iluani attatiinnarneqarsinnaanera Naalakkersuinikkut suliaqartunit suli siunnerfigineqartariaqartoq, taamaliornikkut nunatsinni innuttaasut apeqqutaatinnangu sumi najugaqartuuneq assigiinneru­sumik Naalakkersuinikkut sullinneqarsinnaanerat qulakkeerneqarsinnaammat.