Samling

15. april 2004                                                                                                                     FM 2004/79

 

Forslag til landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at opretholde det gældende ensprissystem i indeværende Landstingsperiode

(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender)

 

1. behandling

 

Inden jeg afgiver Landsstyrets svar på beslutningsforslaget fra Kandidatforbundet, vil jeg gerne takke for den udviste interesse for Landsstyrets beregninger vedrørende omfordelingen via ensprissystemet på el, vand og fjernvarme. Politisk-Økonomisk Beretning 2004, er ment som et oplæg til debat, og Landsstyret hilser ethvert bidrag til en konstruktiv debat velkommen.

 

Når det er sagt, så beklager jeg, at forslagsstillerne med dette beslutningsforslag vil afspore debatten om fremtidens prisstruktur på el, vand og fjernvarme. Landsstyrets forslag til en reform af ensprissystemet på el, vand og fjernvarme er ment som et debatoplæg, og det er ikke gavnligt for debatten, hvis Landsstyret på forhånd afskæres fra at komme med forslag til reformer.

 

Det er Landsstyrets ønske, at Landstinget vil drøfte ensprissystemets fremtid under behandlingen af den Politisk-Økonomiske Beretning her på forårssamlingen 2004. Det er endnu for tidligt at træffe en beslutning, men Landsstyret lægger op til, at den endelige beslutning tages på efterårssamlingen, efter at den nødvendige principielle debat om ensprissystemet er taget her i landstinget. 

 

Jeg vil dog benytte lejligheden til at svare på nogle enkelte af forslagsstillernes argumenter.

 

Forslagsstillerne argumenterer for en bibeholdelse af ensprissystemet for at sikre en balanceret vækst og for at sikre, at arbejdspladser og erhvervsliv ikke koncentrerer sig i de billigere byområder. Det er tilsyneladende en solidarisk tankegang, men det er et udtryk for misforstået solidaritet. Grønland bliver ikke mere økonomisk selvbærende og opnår ikke politisk selvstyre ved, at vi fortsat placerer erhvervslivet, hvor det er dyrest og støtter virksomheder, der giver underskud.

 

Hvis vi mener noget med økonomisk selvbærenhed, må vi begynde at tænke mere ressourcebevidst. Det indebærer blandt andet, at virksomhederne skal placere driften, hvor det driftsøkonomisk bedst kan betale sig, og i den vurdering skal de også tage højde for den faktiske pris på el og vand.

 

Forslagsstillerne peger også på de ’særlige’ grønlandske forhold. Jeg enig i, at Grønland er noget særligt, hvad angår geografi, ressourcer og bosætningsmønster, men disse forhold bør ikke hindre os i at tage en nødvendig debat om fordele og ulemper ved det nuværende prissystem.

 

Landsstyret erkender, at alle konsekvenser af en reform af ensprissystemet endnu ikke er afdækket. Derfor er ensprisreformen ikke blevet præsenteret for Landstinget som et beslutningsforslag. Det er Landsstyrets hensigt, at starte en debat om den fremtidige prisstruktur på el, vand og fjernvarme og sideløbende fortsætte analysearbejdet. På den måde kan vi sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag, og før dette er tilvejebragt, er det uklogt på forhånd at begrænse sine handlemuligheder. 

 

Landsstyret lægger i Politisk-Økonomisk Beretning 2004 op til en række reformer, der ikke bør ses isoleret, men i sammenhæng. En række af disse initiativer er ikke kun udslag af Landsstyrets kreativitet, men er blandt andet inspireret af anbefalinger fra Selvstyrekommissionens betænkning, Fællesudvalget for Erhvervsudvikling og OECD-rapporten ”Grønlands Økonomi: En Strategi for Fremtiden”. Landsstyret anser denne reformpakke som nødvendig for at nå målet om en større grad af økonomisk selvbærenhed og dermed endnu et skridt på vejen mod politisk uafhængighed og selvstyre. Et mål, samtlige partier i Landstinget kan tilslutte sig.

 

Med disse bemærkninger vil Landsstyret anbefale, at den fremtidige prisstruktur på el, vand og fjernvarme debatteres i forbindelse med Politisk-Økonomisk Beretning 2004 her på forårssamlingen, og at beslutningen om den fremtidige prisstruktur træffes i forbindelse med behandlingen af forslag til finanslov for 2005 på efterårssamlingen.

 

Landsstyret kan derfor ikke støtte forslaget fra Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold.

15. april 2004                                                                                                                     UPA 2004/79

 

Assigiimmik akeqartitsinermik atuuttumik Naalakkersuisut uani qinigaaffimmi attassiinnarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

Akissuteqaat

Siullermeerneqarnera

 

Kattusseqatigiinnit aalajangiiffigisassatut siunnersuummut Naalakkersuisut akissutaannik saqqummiussinnginninni Naalakkersuisut innaallagissamut, imermut ungasissumiillu kiassaanermut assigiimmik akeqartitsineq aqqutigalugu agguaasseqqinnermik Naalakkersuisut naatsorsuinerannut soqutiginninnermut qujassuteqarusuppunga. Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut 2004 oqallissaarutitut saqqummiussaavoq, Naalakkersuisullu tunngavissaqarluartumik oqallinnissamut ilanngussat suulluunniit tikilluaqquaat.

 

Taamatut oqareerlunga ajuusaarutigaara siunnersuuteqartut aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarnermikkut siunissami innaallagissamut, imermut ungasissumiillu kiassaanermut akit ilusilersugaanissaat pillugu oqallinnermik allamut saatitsiniarmata. Innaallagissamut, imermut ungasissumiillu kiassaanermut assigiimmik akeqartitsinermik iluarsartuusseqqinnissammik Naalakkersuisut siunnersuutaat oqallissaarutaavoq, oqallinnermullu iluaqutaassanani Naalakkersuisut iluarsartuusseqqinnissamut siunnersuuteqarnissamut siumut periarfissaqartinneqassanngippata.

 

Naalakkersuisut kissaatigaat Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinerminni matumani Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarummik oqaluuserinninnerminni assigiimmik akeqartitsinerup siunissaa oqallisigissagaat. Aalajangiinissaq siusippallaarpoq, Naalakkersuisulli pilersaarput ukiakkut ataatsimiinnermi inaarutaasumikaalajangiisoqassasoq, assigiimmik akeqartitsineq pillugu pisariaqartinneqartumik inatsisartuni tunngaviatigut oqallittoqareerpat.

 

Taamaattorli manna iluatsillugu siunnersuuteqartut oqaatigisaasa ilaannut akissuteqarniarpunga.

 

Siunnersuuteqartut ineriartorneq oqimaaqatigiissaartoq qulakkeerniarlugu aammalu suliffissat inuussutissarsiornerlu illoqarfinni akikinnerusuni katersorneqannginnissaat qulakkeerniarlugu assigiimmik akeqatitsineq attatiinnarusuppaat. Nammaqatigiinnermik tunngaveqarluni isummiussaagunarpoq, paatsoornikkulli nammaqatigiinnerulluni. Inuussutissarsiornerup sumiiffinnut akisunerpaanut inissittuarneratigut suliffeqarfinnullu amigartooruteqarfiusunut tapiissuteqartarnikkut Kalaallit Nunaat aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaanngilaq naalakkersuinikkullu namminiilivinnissaq angusinnaanagu.

 

Aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaalerniarutta nukissanik atorluaanissaq eqqarsaatiginerulertariaqarparput. Tamatuma ilaatigut nassatarissaanik suliffeqarfiit ingerlatsinerminnik imminut akilersinnaanerusunut inissiissapput, taamatullu naliliinermi innaallagissap erngullu akiviat sillimaffigisariaqarlugu.

Siunnersuuteqartut Kalaallit Nunaanni pissutsit ”immikkut ittut” tikkuartorpaat. Ilumoorpoq Kalaallit Nunaat nunap sananeqaataa, isumalluutit nunassittarnerullu pissusia eqqarsaatigalugit immikkut ittuuvoq, pissutsilli taakku maanna akeqatitseriaatsip pitsaaqutai ajoqutaalu pillugit pisariaqartumik oqallinnissatsinnut akornusersortariaqanngilaatigut.

 

Naalakkersuisut nassuerutigissavaat assigiimmik akeqartitsinermik iluarsartuusseqqinnerup kingunerisassai tamarmik suli paasineqarsimanngitsut. Taamaattumik assigiimmik akeqartitsinermik iluarsartuusseqqinneq aalajangiiffigisassatut siunnersuutitut Inatsisartunut saqqummiunneqarsimanngilaq. Naalakkersuisut siunertaraat innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akit siunissami ilusissaat pillugit oqallinnermik aallartitsinissaq, tamatumalu saniatigut misissueqqissaarinermik suliaq ingerlateqqillugu. Taamaalilluta aalajangiinermi tunngavissaq pitsaanerpaaq qulakkeersinnaavarput, tamatumalu pissarsiarinnginnerani periarfissat siumut killilersornissaat isumatusaarnerunngilaq. 

 

Naalakkersuisut Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarut 2004-mi arlalinnik iluarsartuussinissaq siunniuppaat, taakku mattunneqartariaqanngillat ataatsimoortutulli isigineqartariaqarlutik. Suliniutit taakku ilarpassui Naalakkersuisut pilersitserusussuseqarnerannut takussutissaannaanngillat, taamaattorli Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaanni kaammattuutinit Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiornermik Ineriartortitsinermut Ataatsimut ataatsimiititaliamit aammalu OECD-p nalunaarusiaanit ”Kalaallit Nunaanni aningaasaqarniarneq: Siunissamut periusissiat”-mit ilaatigut isumassarsiaallutik. Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulernissamik anguniakkap angunissaanut taamatut iluarsartuusseqqinnissaq pisariaqartutut isigaat, taamaalillunilu naalakkersuinikkut kiffaanngissuseqalernissamut namminiilivinnissamullu alloriaqqinnerulluni. Anguniagaq Inatsisartuni partiinit tamanit tapersersorneqarsinnaasoq.

 

Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut kaammattuutiginiarpaat upernaakkut ataatsimiinnermi matumani innaallagissamut, imermut ungasianiillu kiassaanermu siunissami akit ilusissaat Aningaasaqarniarneq pillugu Nalunaarut 2004-mut atatillugu oqallisigineqassasoq, siunissamilu akit ilusissaat ukiakkut ataatsimiinnermi 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip oqaluuserineqarneranut atatillugu aalajangiiffigineqassasoq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut Anthon Frederiksenip Mads Peter Grønvoldillu siunnersuutaat tapersersorsinnaanngilaat.