04FM/01.25.01-84 Nunatsinni piniariartarfinni aalisarfinnilu tamani naammattumik nakkutilliisoqalernissaa... (Salling, Christoffersen, Berthelsen, Karlsen og Sivertsen, Atassut)

Vi fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, i finansieringsmæssig samarbejde med de grønlandske kommuner, at ansætte jagt- og fiskeribetjente, så der bliver en fyldestgørende grad af dækning med hensyn til jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeriområder langs den grønlandske kyst.

(ATASSUT´s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

Begrundelse:

Ifølge Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 30. oktober 1998 om jagt- og fiskeribetjentes opgaver og beføjelser § 1, skal jagt- og fiskeribetjentene føre tilsyn med fangst og jagt samt fiskeri efter laks og ørred på Grønlands land- og fiskeriterritorium.

Siden jagt- og fiskeribetjentordningen blev videreført i Hjemmestyreregi i 2001 har der været vanskeligheder med at opnå en forsvarlig tilsynsdækning af et så stort et geografisk område, som vort land og fiskeriterritorium rummer.

Det er ikke Atassut´s holdning, at den manglende og tilsyneladende perifere kontrol bunder i en manglede pligtfølelse eller grundighed fra jagtbetjentenes side – snarere tværtimod. Kontrollens nuværende dækningsgrad er for Atassut også et spørgsmål om og udtryk for– under hvilke arbejdsbetingelser jagtbetjentene skal løfte deres embedspligter. Det bør være selvindlysende for enhver, at de nuværende 8. jagtbetjente end ikke i en fornøden og forsvarlig grad kan dække et kystområde på millioner kvadratkilometer.

Selv om det ville være mest naturligt og hensigtsmæssigt, at befolkningen af egen drift efterlever de regelsæt som regulere jagt og fangstområdet, har jagt- og fiskeribetjentenes arbejde igennem de år de korpset har eksisteret illustreret , at behovet er blivende og stort.

Derfor foreslår vi fra Atassut, at Landstinget skal beslutte at pålægge Landsstyret i samarbejde med de grønlandske kommuner, tager initiativ til at ansætte flere jagt- og fiskeribetjente, så der i en forsvarlig grad er dækning for jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeriområder i den grønlandske kyst.

Vi er godt klar over at der ikke er et lige stort tryk på jagt- og fiskeri på de meget forskellige geografisk beliggende områder, og at der derfor nogle steder er mindre behov for at føre tilsyn, mens der andre steder er et  meget stor jagt- og fiskeritryk, og dermed behov for større dækning for at holde tilsyn, ligesom der er sæsonprægede behov andre steder. Derfor vil det være naturligt at Grønlands Hjemmestyre, i samarbejde med kommunerne i første omgang danner sig et overblik og vurderer behovet for jagt- og fiskeribetjente.

Vi foreslår at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne når til enighed om:

I hvilke territorier der er behov for permanent dækning for tilsyn.

I hvilke territorier der er behov for sæsonpræget dækning for tilsyn.

En finansieringsordning mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne for ansættelse af flere jagt- og fiskeribetjente og assistenter, samt indkøb af udstyr.

Offentliggørelse af jagt- og fiskeribetjentenes aktiviteter.

Dækningen af behovet for flere jagt- og fiskeribetjente vil ikke kun gavne overholdelse af gældende love og regler, men samfundet vil også på den måde signalere til omverdenen, at det grønlandske samfund vitterligt er et samfund, hvor beskyttelse af de levende ressourcer og naturen er prioriteret højt på dagsordenen.

Og en med jævne mellemrum offentliggørelse af jagt- og fiskeribetjentenes aktiviteter vil også være med til at forøge borgernes retsbevidsthed. Derfor mener vi fra Atassut, at der er al mulig god grund til at Landsstyret pålægges at arbejde for, i finansieringsmæssig samarbejde med de grønlandske kommuner, at ansætte jagt- og fiskeribetjente, så der i en forsvarlig grad er dækning for jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeriområder i den grønlandske kyst.

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:

Nunatsinni piniariartarfinni aalisarfinnilu tamani naammattumik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeerneqarsinna aqqullugu aningaasartuutissatigut kommuninik suleqateqarnikkut piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

Tunngavilersuut:

Piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut suliassaat pisinnaatitaaffiilu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 28, 30. oktober 1998-imeersoq § 1 naapertorlugu piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut nunami aalisarnikkullu Kalaallit Nunaata oqartussaaffigisaani piniarnermik aallaaniarnermillu kiisalu kapisilinnik eqalunnillu aalisarnermik nakkutilliisussaatitaapput.

Piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisoqarnermik aaqqissuussineq Namminersornerullutik Oqartussanit 2001-imi akisussaaffigineqalermalli nuna imarlu taama isorartutigisoq nakkutilliinikkut naammaginartumik matussusissallugu ajornartorsiutaavoq. Atassut-mit isumaqanngilavut matussusiiniarnerup ajornartorsiutaaneranut piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunit ilaannakortumik nakkutilleerusussuseqarnermik imaluunniit soqutiginninnginnermik aallaaveqartoq – naam erluinnaq, illuatungaanili Atasssut-mit isumaqarpugut taama ilaannakortigisumik aammalu annikitsigisumik nakkutilliinerup paatsuugassaanngitsumik ersersikkaa piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut qanoq ittunik atugassaqartitaallutik suliassartik naammassiniarneraat. Tamanummi paatsuugassaasinnaasariaqanngilaq piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut ullumikkut arfineq pingasuinnaasut qanorluunniit ilungersorlutik suliassaminnik naammassinninniaraluarunik sineriak nunalu millionilikkaanik kvadratkilometerinik isorartussusilik tamaat nakkutigisinnaanngikkaat.

Pissusissamisoornerpaajussagaluarpoq siunertaaniartussaagaluarporlu innuttaasut nammineerlutik malittarisassanik killilersuutinillu aalajangersarneqarsimasunik malinninnissaat, taamaattorli piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut suliaasa paatsuugassaanngitsumik ersersippaat nakkutilliisoqarnissamik pisariaqartitsineq annertuujusoq, taamaattuassasorlu.

Taamaattumik Atassut-mit siunnersuutigaarput, nunatsinni piniariarfinni aalisarfinnilu tamani naammattumik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeerneqarsinnaaqqullugu aningaasartuutissatigut kommuninik suleqateqarlutik piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisit sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiissasut.

Atassut-mit ilisimalluarparput nunatsinni sumiiffinni assigiinngitsuni piniarnermik aalisarnermillu ingerlatsineq assigiimmik ingerlanneqanngitsoq, taamaammallu nakkutilliisoqarnissaanik pisariaqartitsineq sumiiffiit ilaanni annerusoq ilaannilu minnerusoq, soorlu aamma sumiiffiit ilaanni piffissap ilaani immikkut ittunik pisariaqartitsisoqartoq. Taamaammat pissusissamisuussaaq

Namminersornerullutik Oqartussat kommunit peqatigalugit piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisoqarnissamik pisariaqartitsineq pillugu takunnissinnaassuseqarnissaq anguniarlugu sulissuteqarnissaat, taamaammat siunnersuutigaarput makku qulaajarneqarlutillu isumaqatigiissusiuunneqassasut:

Ataavartumik nakkutilliisoqarnissaa sumiiffinni suni pisariaqartinneqarnersoq.

Sumiiffinni suni piffissap ilaa nakkutilliisoqarnissaanik pisariaqartitsisoqarnersoq.

Piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik, taakkua ikiortaannik atortussaannillu pissarsiniarnermi aningaasartuutissat matussuserneqarnissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni isumaqatigiissusiornissaq.

Piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut suliaasa tamanut saqqummiunneqartarnissaat.

Pisariaqartitsivinneq naapertorlugu piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik matussusiinerup inatsisit malittarisassallu malitsinniarneqarnerannut iluaqutaaginnartussaanngilaq, aammali avammut ersersinneqassaaq inuiaqatigiit kalaallit pisuussutinik uumassusilinnik pinngortitamillu eriaginnillutik ingerlatsisuusut. Taamatuttaaq piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut suliarisartagaasa tamanut takussutissianngorlugit saqqummiunneqartarnerini innuttaasut inatsisinik malittarisassanillu malinninnissamut pingaartitsinerat annertusarneqassaaq. Taamaammat

Atassut-mit isumaqarpugut nunatsinni piniariarfinni aalisarfinnilu tamani naammattumik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeerneqarsinnaaqqullugu aningaasartuutissatigut kommuninik suleqateqarlutik piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisit sulissuteqaqqullugit Inatsisartunit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalangiinissaat sutigut tamatigut pissutissaqarluartoq.