Samling
15. april 2004 FM 2004/84
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, i finansieringsmæssig samarbejde med de grønlandske kommuner, at ansætte jagt- og fiskeribetjente, så der bliver en fyldestgørende grad af dækning med hensyn til jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeriområder langs den grønlandske kyst.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)
Atassut´s landstingsgruppe foreslår, at Landsstyret pålægges at arbejde for, i finansieringsmæssig samarbejde med de grønlandske kommuner, at ansætte jagt- og fiskeribetjente, så der bliver en fyldestgørende grad af dækning med hensyn til jagt- og fiskerikontrol på alle jagt- og fiskeriområder langs den grønlandske kyst.
Atassut´s landstingsgruppe begrunder deres forslag med, at der har været vanskeligheder med at opnå en forsvarlig tilsynsdækning af et så stort et geografisk område, som vort land og fiskeri og fiskeriterritorium rummer siden jagt- og fiskeribetjentordningen blev videreført i Hjemmestyreregi.
Indledningsvis skal jeg udtale at det er landsstyrets principielle holdning at vi alle har en pligt til at påse at de gældende bestemmelser overholdes.
Den nuværende jagt- og fiskeribetjentordning omfatter de otte kommuner Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Kangaatsiaq, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk samt Ivittuut, dog således at indsatsen ikke alene sker i de pågældende kommuner. Siden Hjemmestyret overtog den fulde financiering af ordningen i september 1998 er der til den samlede ordning bevilget mellem 6,9 mio. kr. i 1999 og 7,8 mio. kr. i 2004, hvor normeringen i dag er 8 jagtbetjente og 11 assistenter. Fra jagt- og fiskeribetjentordningens start i 1990 til september i 1998 deltog kommunerne med en finansiering på 50 %.
Landsstyret er enig med Atassut´s landstingsgruppe i, at de nuværende jagt- og fiskeribetjente udfører deres arbejde pligtfyldt og grundigt og har en yderst vigtig funktion i at sikre overvågning af samt kontrol med at gældende bestemmelser på fangst-, jagt- og fiskeriområdet overholdes. Det er yderst vigtigt at sikre, at der ikke bliver forvoldt skade på den grønlandske natur, samt at der ikke foregår en overudnyttelse af de enkelte fangstdyr.
Landsstyret arbejder løbende med hvordan ordningen kan gøres bedre indenfor den nuværende budgetramme, men er samtidig åbne overfor en udvidelse af den nuværende ordning, både hvad angår ansættelse af flere jagt- og fiskeribetjente samt at betjentene har det bedst mulige udstyr til rådighed for på den mest optimale måde at kunne varetage deres overvågnings- samt kontrolopgaver på fangst-, jagt- og fiskeriområdet. Den nuværende givne budgetramme giver imidlertid ikke mulighed for en udvidelse af ordningen, hverken i forhold til ansættelse af flere jagt- og fiskeribetjente eller i forhold til yderligere fartøjsindkøb.
På denne baggrund vil Landsstyret se positivt på muligheden for at revurdere selve jagt- og fiskeribetjentordningen samt finansieringen af denne. En revurdering af ordningen kan indebære, at ressourcerne koncentreres der, hvor behovet er størst, både i forhold til hvilke områder samt hvilke perioder, der skal prioriteres. Ligeledes ser Landsstyret positivt på muligheden for, at Hjemmestyret i samarbejde med kommunerne undersøger muligheden for, at kommunerne fremover medvirker i at finansiere ordningen.
Det skal til slut nævnes, at Landsstyret har igangsat udarbejdelse af redegørelse vedr. jagtbetjentordningen, som forventes færdiggjort ultimo april 2004 og omdelt til Landstingets medlemmer, hvor der bl. a. redegøres for jagt- og fiskeribetjentenes aktiviteter samt forskellige scenarier for indretningen af ordningen, såfremt der i fremtiden besluttes at ordningen skal dække hele Grønland.
På den baggrund indstiller Landsstyret at beslutningsforslaget afvises i den foreliggende form.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
15. april 2004 UPA 2004/84
Nunatsinni piniariartarfinni aalisarfinnilu tamani naammattunik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeerneqarsinnaaqqullugu aningaasartuutissatigut kommuninik suleqateqarnikkut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsissoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)
Akissuteqaat
(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)
Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutigaat nunatsinni piniariartarfinni aalisarfinnilu tamani naammattunik nakkutilliisoqalernissaa qulakkeersinnaaqqullugu aningaasartuutissatigut kommuninik suleqateqarnikkut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqassasut.
Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuumminnut tunngavilersuutigaat piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnermik aaqqissuussineq Namminersornerullutik Oqartussanit akisussaaffigineqalermalli nuna imarlu taama isorartutigisoq nakkutilliinikkut naammaginartumik matussusissallugu ajornartorsiutaasoq.
Aallarniutigalugu oqaatigissavara naalakkersuisut tunngaviusumik isumaqarmata nakkutiginneqataanissaq tamatta pisussaaffigisariaqaripput.
Massakkut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnermut kommunit arfineq-pingasut, tassalu Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Kangaatsiaq, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk aammalu Ivittuut ilaammatta, imaalilluguli nakkutilliisut sulinerat kommuninut pineqartunuinnaq killilerneqarani. Aaqqissuussinerup aningaasalersornera Namminersornerullutik Oqartussat 1998-imi septembarimi tamakkiisumik tigummassulli aaqqissuussinermut tamarmiusunut 1999-imi 6,9 mio. kr.-it aamma 2004-mi 7,8 mio. kr.-it akornanni aningaasaliissutigineqartarsimapput, ullumikkullu taakkua piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisunik arfineq-pingasunik taakkualu ikiortaannik aqqanilinnik atorfeqartitsinissamut naammapput. Piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnerup 1990-imi aallartinneraniit september 1998-ip tungaanut kommunit Naalakkersuisut Atassutip inatsisartuni ilaasortaatitaat isumaqatigaat, oqarmata ullumikkut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisuusut suliassatik nakkutilleerusussuseqarluarlutik soqutiginnilluarlutillu suliarigaat, aammalu piniarnermut, aallaaniarnermut aalisarnermullu aalajangersakkat atuuttut malinneqarnerata qularnaarnissaannut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut pingaaruteqartorujussuummata. Nunatsinni pinngortitap nunataata ajoquserneqannginnissaa aammalu piniagassat ataasiakkaat sippulimmik piniarneqannginnissaat qularnaassallugu pingaartorujussuuvoq.
Ullumikkut aningaasaliissutit iluanni aaqqissuussinerup pitsanngorsarneqarsinnaanera Naalakkersuisut ingerlaavartumik suliaraat, peqatigitilluguli massakkut aaqqissuussinerup annertusineqarsinnaanera ammaffigalugu, piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut amerlanerusut atorfinitsinneratigut aammalu nakkutilliisut piniarnermik, aallaaniarnermik aalisarnermillu naleqqunnerpaamik nakkutilliisinnaaqqullugit pitsaanerpaamik atortulersornerisigut. Kisiannili aningaasaliissutit ullumikkut killingat aaqqissuussinerup annertusineqarnissaanut, soorlu piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisunik amerlanerusunik atorfinitsitsinissamut imaluunniit angallatiseqqinnissamut periarfissaqartitsinngilaq.
Tamanna tunngavigalugu piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnerup aningaasalersugaaneratalu nalilersoqqinneqarsinnaanerat Naalakkersuisut ammaffigaat. Aaqqissuussinermik nalilersueqqinnerup kingunerisinnaavaa aningaasatigut sulisutigullu periarfissat pisariaqartitsiviunerpaanut annerusumik atorneqarnissaat, soorlu sumiiffinnut piffissanullu pingaarnersiukkanut. Namminersornerullutik Oqartussat kommunit suleqatigalugit siunissami piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnermik nutaamik aaqqissuussinissamut kommunit aningaasaleeqatigalugit periarfissanik misissuinissaq Naalakkersuisut aamma ammaffigaat.
Naggataatigut oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarneq pillugu nassuiaasiortitsimmata, 2004-mi aprilip naalernerani naammassineqartussamik Inatsisartunullu ilaasortanut agguaanneqartussamik. Tassani ilaatigut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut suliaat nassuiaatigineqassapput kiisalu aamma aaqqissuussineq nunarput tamakkerlugu atuutsinneqassasoq siunissami aalajangertoqaraluarpat aaqqissuussinerup qanoq aaqqiivigineqarsinnaaneranut periarfissanik assigiinngitsunik imaqassalluni.
Taamatut oqaaseqarlutik aalajangiiffigisassatut siunnersuutip taamatut isikkoqarluni akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisut inassutigisinnaanngilaat.