04FM/01.25.01-90 Kalaallit Nunaanni efterskolimik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik... (Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

  Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

  Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

  Begrundelse:

Nu til dags er der mange tidligere 11. klasse-elever, der på grund af mangel på muligheder her i landet, tager på efterskoleophold i Danmark. Efterskoleophold i Danmark, er der i sig selv ikke noget galt med, hvis man da er er klar til at tage springet. Formålet kan være primært at lære det danske sprog og muligheden for at udvikle sig som person.

Vi ved, at ikke alle 11. klasse-elever er klar til at tage på efterskole-ophold i Danmark. I det hele taget, er mange ikke klar til at tage væk hjemmefra.

De unge, der ikke er klar til at tage væk hjemmefra, kan ofte betale en stor menneskelig pris på et sådant skridt, idet manglende selvtillid oftest forstærkes af et nederlag, som i værste fald kan betyde, at man senere ikke gennemfører en uddannelse.

Vi ved også, at der er mange unge, der af én eller anden årsag gerne vil prøve at leve uden for forældrenes beskyttende rammer. Disse unge mennesker kan dermed orientere sig om omverdenens forhold, og derved opbygge bedre selvtillid. Efterskolen kan i sådanne tilfælde være et godt springbræt, hvor ens viden om forholdene ude omkring udvikles, så man senere kan få gavn af det. Hvis man er klar som person, kan et ophold være udviklende og være med til at udvikle den unges mulighed for at pege på, hvad man gerne vil med sit liv.

Vi kan således gå ud fra, at såfremt man har forberedt sig til et sådant efterskoleophold, kan man få et stort gavnligt effekt af et sådant efterskoleophold.

Specielt de unge fra bygderne, kan også få gavn af et efterskoleophold. Disse kan efter skoleophold på et kollegium i den nærmeste by, også tage et spring videre og komme på et efterskoleophold.

Jeg er således ikke et øjeblik i tvivl om, at de unge kan få stor gavn af et efterskoleophold, idet det kan give dem et fingerpeg om, hvad de gerne vil med deres efterfølgende liv.

Derfor bør vi nøje vurdere mulighederne i forhold til formålet med et efterskole-ophold. Vi ønsker, at de unge får en god uddannelse, hvorfor vi bør udvikle rammerne samt kravene i forhold til de givne muligheder.

En efterskole, der bliver etableret her i landet, kan for at gavne de unges horisont, etableres som en international efterskole. Denne vil også være et interessant sted for unge fra andre lande, som derved også kan lære noget om vores kultur. De kan f.eks. lære noget om kajakroning, skindsyning osv., osv.

Derved kan vi også udvikle vort land til at kunne rumme unge, der gerne vil lære noget om det grønlandske samfund. Med disse ord foreslår jeg, at Landsstyret bemyndiges til at arbejde for etableringen af en international efterskole her i landet.

6. marts 2004  UPA 2004/ 90

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Kalaallit Nunaanni efterskolimik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq: Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Tunngavilersuut:

Ullumikkut inuusuttorpassuit 11.klasse-mi atuareernermik kingorna ilaatigut allamik periarfissaaleqineq pissutigalugu Qallunaat nunaannut efterskoleriartarput. Qallunaat nunaannut efterskoleriarneq immini ajunngilaq, piariareersimagaanni, qallunaat oqaasiinik ilinniaqqinnissamik, inuttulluunniit inerinnissamik siunertaqaraanni.

Nalunngilarpulli inuusuit tamarmik 11.klasse-p kingorna Qallunaat nunaannut allanulluuniit  aallarnissaminnut inuttut piareersimaneq ajortut.

Piareersimanatik  aallartartut ilaatigut inuttut akisunaartarpaat, imminut tatiginnginnermik ajorsarnermillu isiginninnermik kinguneqarsinnaasoq, ilinniagaqarnissaraluarmillu kinguarsaasumik, immaqaluunnimmi ilinniagaqanngitsoornermik kinguneqartitsisumik.

Ilisimavarputtaaq inuusuttuaraqartoq angajoqqaatik qimallugit inuuneqarusukkaluartunik, assigiinngitsunik peqquteqarlutik. Taakku silarsuarmut paasisassarsiortigatik inuttut imminnut tatiginerunermik amigaateqarlutik, efterskolemi periarfissinneqarsinnaapput inerinnerunissaminnik kiisalu ukioq taanna atorlugu piareersarsinnaassagaluarput, silarsuarmut isummamikkut piareerlutik angalasinnaalerlutik. Piareersarluarsimalluni ukiiartortarneq, kinguneqarluarsinnaaneruvoq, paasisassat ukiinerlu sumut atorniarnerlugu eqqarsaatersuutigilluarsimagaanni.

Naatsorsuutigissavarpummi  piareersarluarneq,  kingorna inuunerup ingerlaarnerani uunngaannagaanngitsumik eqqarsarluartarnikkulli ingerlatsinissamut sungiusarnerummat.

Efterskoleqarnerup  pisariaqartinneranuttaaq ilaasariaqarput, nunaqarfimmiut inuusuttuarartaat. Nalinginnaasumik kollegie-ni najugaqarlutik atuareernerup kingorna, aamma inuuusuttutut inuuneqarnissaminnut ikaarsaarnissamut, efterskolemiinneq atorluarsinnaammassuk.

Qularutigisariaqanngilaq periarfissaq taamaattoq  atorluarneqarsinnasoq inuusuttut siunissaminnut ilusilersuilernerminnut.

Taamaammat efterskole-p siunertassaa eqqarsaatigilluagaasariaqarpoq, ullumikkut inuusuttut ilinniagaqarluarnissaannut, minnerunngitsumik tulluussagaasumik  aaqqissuussassaq, piumasaqaatitalillu.

Nunarsuaqatigisatsinnut nunarput nittarsaalluarniarlugu efterskole, taaguuserneqarsinnaavoq Internationalefterskolemik. Nunamillu allaminngaaneersunut soqutiginarluarsinnaavoq, kultooritsinnut sammisumik iliniagaqarsinnaanissaat. Assersuutigalugu qajartorsinnaaneq, ammerisinnaaneq, il.il  ilinniagassanut ilaasinnaalluarsinnaallutik.

Nunatta nunanut allamiunut iliniartitsisinnaassusia aamma taamaalilluta periarfississagaluarparput. Taamatut saqqummiussaqarlunga Naalakkersuisut nunatsinni International efterskolemik pilersitsisoqarnissaanik suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaat siunnersuutigaara.