23. april 2004                                                                                                              FM 2004/99

 

 

Forslag til landstingsbeslutning  om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre gældende regler om hjælp fra det offentlige med henblik på, at  hindre udeblivelse fra anvist arbejde.

(Atassut’s landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Familie og Sundhed)

 

1. behandling

 

Atassuts landstingsgruppe stiller forslag om stramning af reglerne for udbetaling af  hjælp fra det offentlige til personer, der ikke tager imod anvist arbejde, på trods af at der ikke er helbredsmæssige og/eller uddannelsesmæssige forhold til hinder for at de kan påtage sig arbejde.

 

I forbindelse med drøftelse af omlægning af sociale sikringsydelser tilbage i foråret 2000 tilsluttede et samlet Landsting sig ideen om at adskille arbejdsmarkedsrelaterede og socialrelaterede ydelser.

 

Første fase i arbejdet hermed var ændringen af den takstmæssige hjælp, som trådte i kraft den 1. januar 2002. Ændringen bestod i en udvidelse af personkredsen, således at alle lønmodtagere fik ret til takstmæssig hjælp. Kravet om medlemskab af SIK bortfaldt.

 

Forordningen om arbejdsformidling, som landstinget vedtog i efteråret er ligeledes et led i dette arbejde.

 

Det har hele tiden været målet, at landstingsforordning om offentlig hjælp skal ændres så snart de arbejdsmarkedsrelaterede ordninger er tilvejebragt.

 

Reformarbejdet omkring en ny arbejdsmarkedsordning ved arbejdsløshed og sygdom er ikke ikke så langt fremme, at dette vil kunne fremlægges for Landstinget under efterårssamlingen 2004 med henblik på ikrafttræden 1. januar 2005.

 

Landsstyret har derfor besluttet at gennemføre arbejdet i 2 etaper.

 

Første etape fremlægges på efterårssamlingen 2004, omfattende en bruttoficering og beskatning af den takstmæssige hjælp, hvor taksten i landstingsforordning om takstmæssig hjælp ændres og be-

skatningshjemmel i indkomstskatteloven indføjes, med virkning fra 1. januar 2005.

 

Anden etape fremlægges på efterårssamlingen 2005, omfattende den fulde nye arbejdsmarkeds-

ordning med nye strukturer og organisering samt fornyet indhold, regelsæt og system, herunder forordningen om hjælp fra det offentlige, med virkning fra 1. januar 2006.

 

Således mangler der stadigvæk et grundlag til at vurdere og arbejde fremadrettet udfra kriterier for sondring mellem de forskellige typer af ledige, f.eks. langtids- / korttidsledige, ledige der umiddelbart kan integreres på arbejdsmarkedet, ledige der har behov for forskellige tilbud samt de ledige som reelt set ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, primært af sociale årsager.

 

Målet er at forordningen om hjælp fra det offentlige i fremtiden skal omfatte de personer, som af sociale årsager ikke uden videre kan påtage sig arbejde, men som har brug for en særlig støtte/behandling med det formål at gøre dem i stand til at passe et arbejde og forsørge sig selv.

 

I Landsstyreområdet for Familier ser vi frem til at arbejde med ændringerne af forordningen om offentlig hjælp. Selv om det er for tidligt at sige noget om det kommende regelsæt vil jeg gøre rede for de principper der skal være udgangspunkt for lovgivningsarbejdet:

 

1. den overordnede målsætning for landets sociallovgivning
2. socialpolitikkens funktion
3. relationen mellem borger og forvaltning

 

Ad 1. er at borgere der, af sociale årsager, ikke er i stand til at forsørge sig selv og sine børn modtager tilbud om støtte, hjælp og behandling som er tilpasset de konkrete barrierer der hindrer dem i at få og fastholde et arbejde. Det handler om at højne også den menneskelige kompetence. Målet må være at hjælpen ydes hurtigt således at flest mulige borgere får mulighed for - ved selv at tjene til opretholdelse af livet - at leve et frit og selvstændigt liv, uafhængig af offentlig forsørgelse.

 

Ad 2. Skal vi gøre os forhåbninger om at løse de massive sociale problemer på kort sigt, og gøre flest mulige i stand til at tage aktivt del i arbejdsmarkedet, bør socialpolitikkens fremtidige funktion være:

a)      at bidrage til højnelse af vidensniveauet

b)      at fremme den enkeltes følelse af eget værd,

c)      at fokusere på borgernes ressourcer og muligheder,

d)      at styrke fællesskabet,

e)      at blive et aktivt redskab til fremme af demokratiet og opnåelse af større lighed i samfundet.

 

Ad 3. der er brug for at forny relationen mellem borger og forvaltning/ offentlige myndigheder, således at vi fremover præciserer såvel de gensidige rettigheder som pligter. Relationen bør bygge på ligeværdighed og gensidighed.

 

En styrkelse af den enkeltes arbejdsglæde og – evne er et vigtigt endemål, og for nogle borgeres vedkommende kan dette kun opnås gennem en målrettet støtte og hjælp.

Det kan dog ikke være socialkontorernes opgave alene. Arbejdspladser samt arbejdsmarkedets parter bør også bidrage aktivt til at fremme arbejdslysten og arbejdsmoralen.

 

Landstyret er enig med forslagsstillerne i, at reglerne ikke skal have til formål at straffe. Derfor vil indholdet af de kommende forordningsændringer blive bygget op omkring en nøje afvejning af de mål og hensyn der er skitseret her.

 

Landsstyret mener, at det er et alvorligt problem at borgere der har et godt fysisk og psykisk helbred, ikke vil påtage sig anvist arbejde.

 

I de tilfælde hvor der er tale om et bevidst fravalg af arbejde må det være den enkeltes ansvar. Et valg som kun bør forpligte det offentlige til at yde en minimumsydelse.

 

Landstyret kan således ikke på nuværende tidspunkt gå ind for en isoleret stramning af de nugældende regler og indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

   

23. april 2004                                                                                                              UPA 2004/99

 

 

Suliffissaminnik innersuunneqaraluarlutik suliumanngitsut pisortanit ikiorsiissutisisarnerannut maleruagassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullu-git peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Atassut-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)

 

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Atassut-ip inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutigaat inuit peqqissutsikkut aamma/imaluunniit ilinniarsimanikkut inorsanngikkaluartut suliffissamik innersuunneqaraluarlutik sulilerumaneq ajortut eqqarsaatigalugit pisortat ikiorsiisarnerat sukateriffigineqassasoq.

 

Isumaginninnikkut isumannaallisaatit allanngorsarneqarnissaat pillugu 2000-imi upernaakkut oqallittoqarnerani suliffeqarnikkut aamma isumaginninnikkut ikiorsiissutaasartut immikkoortinneqarnissaannik isuma Inatsisartut tamarmiusut akuersaarpaat.

 

Suliamut tassunnga atatillugu immikkoortoq siullertut 2002-imi januarip aallaqqaataani atuutilersumik annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq allannguuteqartinneqarpoq. Tassani allannguutaavoq inuit pisinnaatitaasut amerlimmata, sulinermik inuussutissarsiuteqartut tamarmik annertussusileriikkanik ikiorserneqarsinnaatitaalerlutik. Taamanikkut S.I.K.-mut ilaasortaasussaatitaaneq atorunnaarsinneqarpoq.

 

Taamatuttaaq suliffissarsiuussisarneq pillugu peqqussut inatsisartut ukiarmi akuersaagaat suliamut tassunga ilaavoq.

 

Siunertaajuarsimavoq aaqqissuussat suliffeqarnermut tunngassuteqartut inissinneqareerpata pisortanit ikiorsiisarneq pillugu peqqussut allanngortinneqassasoq.

 

Suliffissaaleqinermi aammalu napparsimanermi suliffeqarnikkut aaqqissuussinerup nutarte­riffigineqarneranut suliat suli massakkut ima piareersimatiginngillat, 1. januar 2005-imiit atuutilertussamik 2004-imi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiusisoqar­sinnaalluni.

 

Taamaammat Naalakkersuisut aalajanger­simapput suliap ingerlanneqarnissaa immikkoortunut marlussunnut agguataarlugu ingerlanneqassasoq.

Immikkoortoq siulleq 2004-imi ukiakkut ataatsimiinnissami saqqummiunneqassaaq, annertus­susi­leriikkanik ikiorsiissutinik annertussusiliinissamik akileraaruteqaataasussanngortinnissaanillu imaqartin­ne­qartoq, annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni annertussusiliussat allanngortinnerisigut aammalu aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsimmi akileraarusiinissamut maleruagassanik ilanngussinikkut, taakkua 1. januar 2005-imiit atuutilersussanngorlugit.

 

Immikkoortup aappaa 2005-imi ukiakkut atatsimiinnermi saqqummiunneqassaaq, suliffissaqartitsiniarnermi aaqqissuussineq nutaaq tamakkiisoq imarissallugu, nutaamik ilusiler­sugaasoq aaqqissuussaasorlu aammalu nutaanik imaqartoq, maleruagassat tamakkiisut aamma aaq­qis­soqqissaakkat, ilanngullugu pisortanit ikiorsiisarneq pillugu peqqussut, 1. januar 2006-imiit atuutilersussanngorlugit.

 

Taamaalilluni suliffissarsiortut assigiinngitsut tunngavilersuutit aalajangersimasut malillugit immikkoortiternissaannut nalilersuinissamut siumullu isigisumik sullissinissami tunngavissat suli amingaataapput, soorlu sivisuumik / sivikitsumik suliffissaaleqisimasut, suliffissarsiortut imaaliallaannaq suliffeqalersinnaasut, suliffissarsiortut assigiinngitsunik neqeroorfigineqarnissaminnik pisariaqartitsisut kiisalu suliffissaaleqisut suliffeqalernissamut piareersimanngitsut, pingaartumik inooqataanermi ajornartorsiuteqarneq pissutigalugu.

 

Anguniagaavoq pisortanit ikiorsiisarneq pillugu peqqussut naapertorlugu siunissami ikiorserneqarsinnaasussat tassaassasut inuit inooqataanerminni ajornartorsiuteqarnermik pissuteqartumik imaaliallaannaq suliffeqalersinnaanngitsut, kisiannili suliffimmik paarsisinnaalernissaminnut imminnullu pilersorsinnaalernissaminnut immikkut tapersersorneqarnissaminnik / katsorsarneqarnissaminnik pisariaqartitsisut.

 

Ilaqutariinnermut naalakkersuisoqarfimmi pisortanik ikiorsiisarneq pillugu peqqussutip allanngortinneqarnissaa pillugu sulinissaq qilanaaraarput. Maleruagassaalerumaartussat pillugit oqaaseqarnissaq suli siusippallaaraluartoq inatsisinik suliaqarnissami tunngavigineqartussat pillugit nassuiaateqalaarniarpunga:

 

1. nunatsinni isumaginninnermut inatsisini ataatsimut isiginnilluni siunertaq
2. isumaginninnikkut politikkip sumut atorneqarnissaa
3. innuttaasut ingerlatsiviillu akornanni attaveqarneq

 

Siullermi pineqarpoq innuttaasut inooqataanermikkut pissutsit pissutigalugit imminnut meeqqaminnullu pilersuisinnaanngitsut suliffittaarnissaminnut suliffeqartuaannarnissaminnullu aporfiinut aalajangersimasunut naleqqussakkamik tapersersorneqarnissaannik, ikiorneqarnissaannik katsorsarneqarnissaannillu neqeroorfigineqartariaqartut. Inuttut piginnaassuseqarnerup qaffassarneqartariaqarnera aamma tassani pineqarpoq. Siunertaasariaqarpoq piaartumik ikiorsiinissaq, taamaalilluni innuttaasut sapinngisamik amerlanerpaat pisortanit pilersorneqaratik – imminnut napatinnermikkut – kiffaanngissuseqarnissaat nammineerlutillu inuunissaat periarfissinneqartariaqarpoq.

 

Tulliani pineqarpoq isumaginninnermi ajornartorsiutit angeqisut siunissami qaninnerusumi iluarsineqarnissaat neriuutigissagutsigu aammalu sapinngisamik amerlanerpaat suliffeqarnermut ilanngutsissinnaalissagutsigit isumaginninnermi politikki imaattunik siunertaqartariaqartoq:

a)      ilisimasaqassutsip qaffassarneqarnissaanut aqqutissiuusseqataanissaq

b)      inuit naleqarnerminnik misigisimanerannik siuarsaanissaq,

c)      innuttaasut pisinnaassusiinik periarfissaannillu tappiffiginninnerulersitsinissaq,

d)      susassaqaqatigiinneq nukittorsassallugu,

e)      demokratiip siuarsarnissaanut sakkussatut atoruminarsassallugu aammalu inuiaqatigiinni naligiinnerulersitsinissaq.

 

Pingajuanni pineqarpoq innuttaasut ingerlatsiviillu / pisortallu oqartussaasut akornanni attaveqarnerup nutarternissaa pisariaqarpoq taamaalilluta siunissami pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu erseqqissarlutigit. Attaveqarneq tamanna naligiinnermik paaseqatigiinnermillu tunngaveqartariaqarpoq.

 

Inuit ataasiakkaat sulerusussuseqarnerisa aamma – piginnaaneqarnerisa nukittorsarneqarnissaata anguniarneqarnissaa pingaaruteqarpoq, innuttaasullu ilaannut tamanna aatsaat anguneqarsinnaavoq siunnerfilimmik tapersersorneqarnikkut ikiorneqarnikkullu.

 

Anguniagarli taanna anguniarlugu suliassaq isumaginninnermi allaffiup kisimi suliassarisinnaanngilaa. Suliffeqarfiit aammalu suliffeqarnermi illuatungeriit suliumassutsip aammalu suliffimmik attassisinnaanerup siuarsarnissaanut peqataalluinnartariaqarput.

 

Naalakkersuisut siunnersuuteqartut isumaqatigaat oqarmata inatsisit pillaanissamik siunertaqassanngitsut. Taamaattumik peqqussummut allannguutaajumaartussat imarissavaat uani eqqaaneqartut siunertat mianerisassallu eqqarsaatigilluakkat.

 

Naalakkersuisut isumaqarput innuttaasut timikkut eqqarsartaatsikkullu peqqissut suliffissamik tuniniarneqaraluarlutik tigusiumanngittarnerat pillugu ajornartorsiut imaannaanngitsuusoq.

 

Taamaattoqartillugu – tassalu innuttaasoq piaaraluni suliumanngikkaangat – tamanna inuup nammineq akisussaaffigisariaqarpaa. Taamatut qinigaqarsimasoqartillugu pisortat taamaallaat minnerpaaffilikkamik ikiorsiissallutik pisussaaffeqassapput.

 

Taamaattumik inatsisit maannakkut atuuttut  sukaterneqaannarnissaat Naalakkersuisut massakkorpiaq akuersaarsinnaanngilaat aalajangiiffigisassatullu siunnersuutip akuersaarneqannginnissaa inassutigalugu.