04FM/01.25.01-68 Suliffeqarfinni unioqqutitsilluni sulinngitsoortarnerup annertussusaata qanoq annikillisinneqarsinnaanera... (Per Berthelsen, Demokraatit)

11. marts 2004    FM 2004/ 68 

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan omfanget af ulovligt fravær på arbejdspladserne kan nedbringes.

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)

”Når det endelig er blevet sommer, og vejret er dejligt, så er det  i orden at blive væk fra arbejdet en gang imellem – bare det ikke er for tit.”

Dette udsagn indgår i en undersøgelse, som er gennemført af erhvervsudviklingsselskabet Sulisa, og beskrevet i bogen ”Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling” fra 1998.

Mere end 1/3 af de adspurgte i undersøgelsen erklærede sig helt eller delvist enige i udsagnet !!

Man kunne også have valgt at spørge, om det er i orden at udeblive fra sit arbejde, hvis man har festet lidt rigeligt ovenpå en lønudbetaling.

I hvert fald er det en kendsgerning, at fraværet efter lønudbetaling inden for f.eks. fiskeindustrien til tider er så stort, at det indebærer produktionsstop, med betydelige omkostninger til følge for de pågældende virksomheder.  Sådanne produktionsstop ledsages ofte af indhandlingsstop og udsmidning af tonsvis af råvarer.

Det er imidlertid ikke kun fiskeindustrien, som er ramt. Problemet synes at være generelt.

Ud over de konkurrencemæssige ulemper, som udspringer af  landets klima, geografiske udstrækning og placering, må vi således også kæmpe med en relativt ustabil arbejdsstyrke. Hvordan skal vi med disse ulemper kunne producere til priser, som er konkurrencedygtige på verdensmarkedet?

I OECD’s rapport fra 1999 er det på baggrund af  den grønlandske produktion beregnet, at arbejdsstyrken her i landet har en produktivitet, som udgør 34 % af produktiviteten i  Danmark. Beregningerne er behæftet med nogen usikkerhed, og  anvendes i stedet bruttonationalproduktet som beregningsgrundlag, er den grønlandske produktivitet noget højere, men stadig kun knap 70 % af den danske.

Til Royal Greenlands generalforsamling udtrykte Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen et ønske om, at Royal Greenland i højere grad placerer sin produktion i Grønland. Dette er naturligvis prisværdigt - hvis ellers produktionsomkostningerne kunne konkurrere med produktionsomkostningerne i udlandet. Der er imidlertid en grund til, at Royal Greenland har valgt at placere en del af sin produktion uden for Grønland.

Fra politisk hold har man imidlertid hidtil valgt  at fokusere på produktionens placering, frem for  på de økonomiske forudsætninger, som ligger til grund herfor.

Arbejdsstyrkens tilbøjelighed til at bevilge sig selv fridage har man forunderligt nok hidtil forbigået i tavshed, til trods for de enorme samfundsomkostninger, som er forbundet hermed. Emnet har ganske enkelt været tabu.

Men det er på høje tid, at vi tager fat om dette problem. Vi har ganske enkelt ikke råd til fortsat at lade som om, vi ikke ser det – slet ikke i en tid, hvor vi har sat os det erklærede mål at opnå økonomisk selvbårenhed på vejen til selvstyre.

Der må laves en handlingsplan. Det må overvejes hvordan man bedst muligt kan komme problemet til livs, i et samarbejde som omfatter såvel Hjemmestyret og kommunerne som de faglige organisationer, på arbejdstager- og arbejdsgiverside.

Hvor langt kan man komme med holdningsbearbejdende kampagner? Er der brug for overenskomstmæssige krav om lægeerklæringer fra 1. sygedag? Kunne overenskomstmæssige bonusordninger for fremmøde eller produktivitet være en løsning? Kan arbejdslysten fremmes ved at øge medarbejdernes indflydelse på arbejdsforholdene? Eller kan man sikre medarbejdernes loyalitet gennem initiativer som Royal Greenlands nyetablerede Academy, hvor medarbejderne i fabrikslukningsperioder gives mulighed for personlig og faglig udvikling gennem kursusdeltagelse?

Jeg opfordrer til en debat her i salen. Men jeg opfordrer samtidig Landsstyret til at nedsætte en arbejdsgruppe, hvis analyser kan danne grundlag for en handlingsplan.

Det er på tide, at vi griber fat om nældens rod. Forlængede weekender gør ikke vejen til selvstyre kortere.

11. marts 2004 UPA 2004/ 68

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Suliffeqarfinni unioqqutitsilluni sulinngitsoortarnerup annertussusaata qanoq annikilli­sinneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq, Per Berthelsen, Demokraatit)

”Aasatuaraangat silallu alianaallinerani ilaanneeriarluni sulinngitsoortoqartaraluarpat - akulikippallaanngikkuni ajunngilaq”.

Taamatut oqarneq inuussutissarsiutinik siuarsaanermut ingerlatseqatigiiffiup Sulisap ingerla­taanik misissuisitsinermut ilaavoq, atuakkamilu ”Nunatsinni inuussutissarsiutitigut inerisaa­nermi anguniakkat periuutsillu” 1998-imeersumi nassuiarneqarsimalluni.

Misissuinermi apersorneqartut 1/3-liinit amerlanerusut taamatut oqarneq tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit isumaqatiginerarpaat!!

Akissarsereersimanerup kingorna ingasaatingaatsiarlugu nuannataarsimagaanni sulinnginngit­soornissaq ajunnginnersoq aamma apeqqutigineqarluarsinnaasimagaluarpoq.

Eqqortormi tassa assersuutigalugu aalisakkanik tunisassiornermi akissarsianik tunniussinerup kingorna suliffimmut takkutinngitsoortarneq ima ajornartorsiutaatigisoq tunisassiornerup unitsinneqarneranik suliffinnut pineqartunut annertoorujussuarnik aningaasartuuteqarnermik kinguneqartarluni. Tunisassiornermi unitsitsineq taamaattoq tunisinerup matuneqarneranik tunisassiassanillu tonserpassuarnik eqqaaginnarnermik kinguneqarajuppoq.

Aalisakkanilli tunisassiorneq kisimi eqqugaaneq ajorpoq. Isumaqarnarpoq ajornartorsiut na­linginnaasuusoq.

Unammilleqatigiinnermut tunngassutilitsigut akornutaasut nunatsinni silaannaap pissusaanik, nunatta isorartunerujussuanik inissisimaneranillu tunngaveqartut saniatigut sulisut aalaakkaa­suunnginnerannik aammattaaq akiorniagassaqarpugut. Taamaattunik akornuteqartilluta qanoq ililluta nunarsuarmi niuerfinni unammillersinnaasumik akilinnik tunisassiorsinnaagatta?

OECD-p nalunaarusiaani 1999-imeersumi nunatta tunisassiornera tunngavigalugu naatsorsor­neqarpoq nunatsinni sulisorineqartunit tunisassiorsinnaassuseq Danmarkimi tunisassiorsin­naassutsip 34%-erigaa. Naatsorsuisimaneq nalorninartortaqarpoq, taannalu nunatta tunisaasa ataatsimut nalinganik naatsorsuisarnermut taarsiullugu atoraanni nunatta tunisassiornera qaf­fasinnerulaarpoq, danskinullu sanilliullugu taamaallaat 70%-ingajaannaalluni.

Royal Greenlandip ataatsimeersuarnerani Naalakkersuisuni ilaasortap Jørgen Wæver Johan­senip Royal Greenlandip tunisassiornerata ilaa annertunerusoq nunatsinnut inissinneqassasoq  kissaatigigini oqaatigaa. Tunisassiornermi aningaasartuutit nunani allani tunisassiornermi aningaasartuutinut unammillersinnaasuuppata tamanna soorunami ajussanngikkaluaqaaq.

Royal Greenlandilli tunisassiornermi ilaata Kalaallit nunaata avataanut inissinniarlugu tooq­qarmagu tamanna tunngavissaqarpoq.

Naalakkersuinikkut suliaqartunit manna tikillugu tunisassiorfiit inissinneri, aningaasaqarniar­nikkut tunngavissaatitat tamatumunnga tunngaviutinneqartut, pinnagit pingaarnerutinniarne­qartarsimapput.

Sulisorineqartut imminnut sulinngiffeqartittarneri manna tikillugu tupinnaraluartumik, tas­sunga atatillugu inuiaqatigiit amerlaqisunik aningaasartuuteqartaraluartut, eqqartorusunneqar­neq ajorpoq. Tamannami oqaluuserissallugu paqumisuutaasarsimavoq.

Piffissanngorpoq ajornartorsiutip tamassuma eqqartorneqarnissaa. Isiginninngitsuusaaginnar­nissamut – piffissami namminersuleriartuaarnermut aqqumi aningaasaqarniarnikkut nammi­niileriartornissamik suaarutiginniffigisatsinni - akissaqanngilagut.

Iliuusissatut pilersaarusiortoqartariaqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussanit kommunillu, sulisartut sulisitsisullu kattuffii suleqatigalugit, ajornartorsiut pitsaanerpaamik qanoq nungu­tinniarneqarsinnaanersoq eqqarsaatersuutigineqartariaqarpoq.

Isummernissamik suliarinninnermi paasisitsiniaaneq qanoq angusaqarfiutigisinnaava? Nap­parsimalernermi ulloq siullermit nakorsamit uppernarsaasiinissamut isumaqatigiissutitigut piumasaqaateqartoqartariaqarpa? Suliartornermut bonusisitsisarnermik isumaqatigiissutitigut aaqqissuussinerit imaluunniit naammassisaqarneq aaqqiissutaasinnaappat. Sulisut sulinermi pissutsinut sunniuteqarnerulerpata sulerususseq iluaqusiivigineqarsinnaava? Immaqaluunniit pikkorissaanerit aqqutigalugit sulisut suliffissuit matoqqanerisa nalaanni, inuttut suliatigullu ineriartornissaannik periarfissinneqarpata, sulisorisat Royal Greenlandip Academytut pilerseqqa­migaatut ittumik suliniuteqarnerit atorlugit tunniusimasuunissaat qulakkeerneqarsinnaava?

Inersuarmi maani oqallinnissaq kaammattuutigaara. Iliuusissatulli pilersaarusiornissamut misissuinerit tunngavissaqartitsisinnaappata Naalakkersuisut suleqatigiissitamik pilersitseq­qullugit tamatuma peqatigisaanik kaammattussavakka.

Ajornartorsiutip sorlaa aaqqinniartariaqalerparput. Sapaatit akunnerisa naaneri qaangerlugit sulinngitsoortarnerit namminiilivinnissatta aqqutaanut naalisaataanavianngillat.