04FM/01.25.01-72 Piniagassanik peqassuseq taakkunanngalu nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarsinnaaneq... (Palle Christiansen, Demokraterne)

12. marts 2004 FM 2004/ 72

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til fore­spørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om de kvalitative krav, herunder dokumentationskrav man bør stille til den viden, der fremkommer fra brugere og fangere, og ikke mindst fra disses organisationer i relation til vurdering af bestandsstørrelser og af en bæredygtig udnyttelse af disse.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Motivation for denne forespørgselsdebat:

Det er i lovgivningen om fangst og jagt direkte i § 2, stk. 3 anført, at der i forbindelse med administrationen af fangst- og jagtforhold skal lægges vægt på inddragelse af fanger- og bru­gerviden udmøntet blandt andet via relevante hovedorganisationer samt Fangstrådet.

At bruger- og fangerviden skal inddrages i forbindelse med udnyttelse af vores levende res­sourcer forekommer overordentlig positivt, alt den stund, at der blandt brugere og fangere gennem generationer er erhvervet viden og tilpasset og forfinet fangstmetoder.

Positivt er det endvidere, at KNAPK og Naturinstituttet i oktober 2003 indgik en formel aftale om at styrke dialogen og samarbejdet. Det forekommer helt naturligt, at biologer og fangere udveksler viden, og i øvrigt arbejder sammen, når der skal foretages undersøgelser.

Mellem de såkaldte ”eksperter”, hvad enten der er tale om biologer, fangere, brugere eller slet og ret manden på gaden, så hersker der som regel en markant forskellig opfattelse af størrel­sen af de enkelte bestande og om hvorvidt udnyttelsen er bæredygtig. Dette sker altid, når vo­res fangstdyr er på dagsorden.

Dette forekommer åbenbart for enhver, der har fulgt med i de seneste mange års debatter på området her i landet. Dette er imidlertid ikke et særligt grønlandsk fænomen, og vi genkender denne klassiske konflikt mellem biologer og brugere i mange sammenhænge i denne verden.

Hvor stor er bestanden af edderfugle, rensdyr, polarlomvier, moskusokser, hvid- og narhvaler for blot at nævne nogle enkelte arter, hvor opfattelsen mellem eksperterne har været diverge­rende, herunder også hvorvidt der sker en bæredygtig udnyttelse af arterne.

Bølgerne omkring udnyttelsen af vores fangstdyr går altid højt, når der fremlægges en viden­skabelig rapport fra biologisk side. Omvendt så virker det som om, at bølgerne hurtigt falder til ro, når Landsstyret har modtaget opringninger og skriftlige henvendelser fra KNAPK og dets medlemmer. Hverdagen og idyllen kommer tilbage.

Så vidt vides, har der aldrig i Landstinget været sat fokus på substansen og lødigheden af den dokumentation og den kvalitative værdi af den bruger-, fanger og organisationsviden, der har fået vores Landsstyre til at ryste på hånden.

Dette set i forhold til den lange række af lokale og internationale videnskabelige rapporter, der har været fremlagt fra biologisk side.

Min nysgerrighed gør, at jeg er nødt til at rette et direkte spørgsmål til Landsstyremedlem Hr. Simon Olsen, og til Landsstyreformand Hr. Hans Enoksen, som i efterhånden nogle år har tegnet Landsstyrets paralyserede handlekraft omkring kvotering og det maksimale fangstantal af hvid- og narhvaler for ikke at forglemme tilstanden for vores ynglende polarlomvier og ed­derfugle.

Hvad har I præcist fået at vide fra brugere og fangere samt fra deres organisationer omkring bestandsstørrelser og bæredygtig udnyttelse og hvilken dokumentation har underbygget den fremsagte viden? Har det været henvendelser i form af, at der for øjeblikket er mange fangst­dyr i et givent område, - at man i går havde hørt at en havde sagt at han kendte en der i de sid­ste 17 år havde fanget store mængder af en given art. Interessante oplysninger, men hvad si­ger oplysninger af denne karakter om de samlede bestandsstørrelser og om, hvorvidt udnyttel­sen er bæredygtig?

Jeg har læst flere biologiske rapporter, men jeg har dags dato ikke set en eneste form for skriftlig dokumentation fra dem der tager afstand fra den biologiske rådgivning. Hvad er det I ved, som vi andre ikke må vide? Fortæl os det!

Når der bliver slynget tal og vurderinger ud fra eksempelvis KNAPK og Fangstrådet og sågar fra Landsstyrets om eksempelvis hvor mange hvid- og narhvaler, der kan fanges for at der sker bæredygtig udnyttelse, hvilken kvalitativ vurdering sker der så i Landsstyrets af disse tal, og hvilke dokumentationskrav fordrer Landsstyrets for at det er tilstrækkeligt til at det kan betvivle og affeje den biologiske rådgivning og dokumentation. Man kan endda gå så langt som at stille sig selv det spørgsmål, hvorfor Landsstyreformanden og visse at Landsstyrets medlemmer ikke snart stiller forslag om at Naturinstituttet bør rømmes for biologer og erstat­tes af medlemmer af KNAPK, når de pågældende alligevel lader hånt om den biologiske råd­givning?

Jeg er at den opfattelse, at der skal stilles kvalitative krav til både den ene og den anden type af viden og dokumentation. Jeg er ikke ekspert og bestemt ikke biolog. Ikke så meget desto mindre kan jeg foretage eller få foretaget en kvalitativ kritik af en given rapport, således at der kan sås tvivl om fejl og mangler ved rapporten. Omvendt er jeg ikke medlem af KNAPK eller Fangstrådet. Alligevel kan jeg foretage eller få foretaget en kvalitativ kritik af en vurdering fra enten KNAPK eller Fangstrådet. Dette kan ske ved at jeg stiller spørgsmål om den præcise baggrund for, at KNAPK kan fremsætte den vurdering som denne organisation måtte have.

Hvilke kvalitative krav og dokumentationskrav finder Landsstyret eksempelvis at man må stille til KNAPK og eksempelvis Fangstrådet, såfremt det bliver udtalt, at fangsten af hvid­hvaler ikke må være mindre end 400 stykker om året? Stiller Landsstyret krav om at organi­sationen i det mindste må bekoste en undersøgelse, der kan underbygge organisationens på­stande. Eller stiller Landsstyret krav om at organisationen må indsamle, systematisere og ned­skrive medlemmernes viden?  Sker det?    

Selv samarbejdspartnere bør stille krav til hinanden.

Jeg ser frem til debatten i Landstinget og besvarelsen fra Landsstyret og dets medlemmer.

12. marts 2004 UPA 2004/ 72

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissatut siun­nersuummik imaattumik matumuuna saqqummiussivunga:

Piniagassanik peqassuseq taakkunanngalu nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarsin­naaneq naliliiviginiarneqartillugit atuisut piniartullu, minnerunngitsumillu taakku kat­tuffiisa ilisimasaasa pitsaassusiisa naliliivigineqartarnissaat, taakkununngalu ilanngul­lugu uppernarsaaserneqartarnissaannik piumasaqaateqarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut tassunga oqallissaarut:

Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit inatsimmi § 2, imm. 3-mi piniarnermut aallaaniarnermullu pissutsinik aqutsinermut atatillugu piniartut atuisullu ilisimasaasa ilaatinneqarnissaat pingaar­tinneqassasoq toqqaannartumik oqaatigineqarpoq, tamannalu ilaatigut kattuffittut katersuuf­fiup Piniarnerlu pillugu Siunnersuisoqatigiit susassaqartut akulerunneqarnerisigut piviusunn­gortinneqassasoq.

Uumassusilinnik isumalluutigisatta iluaqutiginiarneqarnerannut atatillugu atuisut piniartullu ilisimasaasa ilaatinneqarnissaat pitsaalluinnartuusorinarpoq, atuisummi piniartullu kinguaa­riinniit kinguaariinnut ilisimalikkaminnik naleqqussaallutillu piniariaatsitik pitsanngorsartuar­simammatigit.

Aamma pitsaasuuvoq KNAPK Pinngortitaleriffillu 2003-mi oktoberimi oqaloqatigiittarneq suleqatigiinnerlu patajaallisarumallugit isumaqatigiissuteqarmata. Pissusissamisoorluinnarso­rinarpoq uumasunik ilisimatuut piniartullu ilisimasaminnik paarlaasseqatigiittarpata, misis­suinernillu ingerlataqartoqartussaatillugu aamma suleqatigiippata.

”Immikkut ilisimasallit”, taakku tassaappata uumasunik ilisimatuut, piniartut, atuisut ilami allaat aqqusinermi inuinnaat akornanni uumasoqatigiiaat ataasiakkaat qanoq amerlassuseqar­nerannik isumaqarneq iluaquteqarniarnerlu nungusaataanngitsumik pinersoq pillugit assi­giinngitsorujussuarmik isumaqartoqartarpoq. Piniakkavut eqqartorneqaleraangata taamatut pi­soqartuaannarpoq.

Tamanna nunatsinni taakkununnga tunngatillugu ukiorpassuarni oqallinnermik malinnaasima­sunut tamanut erseqqippoq. Tamannali nunatsinniinnaq atuutinngilaq, nunarsuarmilumi maani uumasunik ilisimatuutut atuisullu akornanni assigiinngitsorpassuarnut tunngatillugu qangaa­niilli taamatut aporaattoqartarnera ilisarisinnaavarput.

Immikkut ilisimasallit akornanni isummat assigiinngittarmata,meqqit, tuttut, appat, umim­maat, qilalukkat qaqortat qernertallu, uumasoqatugiiaat ilaannamininnguiluunniit taalaagin­narlugit qanoq amerlatigisukkaarpat, uumasoqatigiiaallu iluaqutiginiarneqarneri nungusaa­taanngitsumik pinersoq ilanngullugu.

Uumasut piniakkatta iluaqutiginiarneqarnerat uumasunik ilisimatuunit ilisimatuussutsikkut nalunaarusiamik saqqummiussisoqaraangat oqallinneq sakkortoorujussuanngortarpoq. Mu­mittuanilli sakkortusaarneq pilertortumik qasukkartarluni Naalakkersuisut KNAPK-mit taas­sumalu ilaasortaanit siarnguffigineqarlutillu allakkatigut saaffiginnissutisigaangata. Taamaa­ligaangat ullut nalinginnaasut eqqissinartut uteqqittarput.

Ilisimasakka malillugit atuisut, piniartut kattuffiillu ilisimasaasa Naalakkersuisunik sajuppillatsitsisarsimasut suussusiisa tutsuiginassusiisalu uppernarsaaserneqarnissaannik taakkualu qanoq pitsaassuseqarnerannik Inatsisartut siusinnerusukkut samminnissimanngisaannarput.

Tamanna sanilliuttariaqarpoq maani nunanilu tamalaani ilisimatuussutsikkut nalunaarusiar­passuarnut uumasunik ilisimatuuniit saqqummiunneqartarsimasunut.

Paasisaqarusussusera pissutigalugu Naalakkersuisunut ilaasortaq Hr. Simon Olsen, Naalak­kersuisullu siulittaasuat Hr. Hans Enoksen, kisitsisinut tunngatillugu Naalakkersuisut iliuuse­qarnissamut soriarsinnaanngissuseqarnerannik takutitsisarsimasut,ukiuni arlalinngortuni qi­lalukkat qaqortat qernertallu killilersuiffigineqarnissaannut amerlanerpaanillu pisaqarfiusarne­rinut, puiornagittaarlu appat mitillu piaqqiortut pillugit toqqaannartumik aperisariaqarpakka.

Uumasoqatigiiaat amerlassusii nungusaataanngitsumillu iluaquteqarniarneq pillugu atuisunit piniartunillu taakkulu kattuffiinit qanorpiaq paasitinneqartarsimavisi, ilisimasatullu oqaatigi­neqartut qanoq uppernarsaasigaallutillu tunngavilersuiffigineqarsimappat? Ima ittunik saaffi­ginnissutaasimappat maannakkorpiaq tamaani arlaani piniagassarpassuaqartoq, - arlaat ippa­saq arlaata ilisarisimasami oqarneranik tusarsimasoq uumasut arlaannik ukiuni 17-ini kingul­lerni amerlasoorujussuarnik pisaqarsimalluni. Paasissutissat taakku soqutiginarput, paasissu­tissalli taamaattut uumasoqatigiiaat katillugit amerlassusiinut tunngatillugu qanoq oqariar­tuuteqarpat, iluaquteqarniarnerlu nungusaataanngitsumik pisimanerpa? Uumasunik ilisimatuut nalunaarusiaat arlallit atuarsimavakka mannali tikillugu uumasunik ili­simatuut siunnersuisarnerat pillugu akerliliisuusumik allatamik uppernarsaasiinermik ataatsi­milluunniit takusaqarsimanngilanga. Suunuku uagut ilisimasariaqanngisavut ilisimagisi? Taakkunannga oqaluttuutsigut!

KNAPK-miit Piniarnerlu pillugu Siunnersuisoqatigiinnit allaallumi Naalakkersuisuniit asser­suutigalugu qilalukkat qaqortat qernertallu qassit nungusaataanngitsumik piniarneqarsinnaa­neri pillugit kisitsisinik naliliinernillu oqaannartoqaraangat, taava kisitsisit taamaattut qanoq eqqortiginersut Naalakkersuisunit nalilerneqartarpa, uumasunillu ilisimatuut siunnersuinerat uppernarsaasiinerallu qularissallugu tusaanngitsuusaaginnassalluguluunniit naammattumik tunngavissaqarnerpa. Allaat ima imminut aperisoqarsinnaagaluarpoq, pineqartut ilisimatuunit siunnersuineq soqutigineqanngitsoq nalunngereerlugu, Pinngortitaleriffimmi uumasunik ili­simatuut peerniarlugit KNAPK-milu ilaasortanik taarserniarlugit Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunullu ilaasortat ilaat siunnersuummik qanittukkut saqqummiussiniannginner­pat?

Uanga isumaqarpunga ilisimasat ima imalu ittut uppernarsaasiinissarlu qanoq pitsaassuseqar­tariaqartoq pillugut piumasaqaateqartoqartariaqartoq. Uanga immikkut ilisimasaliunanga­luunniit uumasunik ilisimatuujunngilanga. Taamaakkaluartoq nalunaarusiaq suugaluarntor­luunniit annerusumik mikinerusumilluunniit pitsaassusilimmik isornartorsiorsinnaavara, taa­maalillungalu nalunaarusiaq qularnartunngortillugulu, kukkuneqarnerarlugulu amigaateqarne­rarsinnaallugu. Akerlianik KNAPK-mut Piniarnermulluunniit Siunnersuisoqatigiinnut ilaa­sortaanngilanga. Taamaakkaluartoq KNAPK-mit Piniarnermulluunniit Siunnersuisoqatigiinnit naliliinerit qanoq pitsaassuseqarnerinik isorisassarsiorfigisinnaavakka. Tamanna pisinnaavoq KNAPK-p kattuffiup taassuma naliliinermik saqqummiussisinnaanerata tunngavigisarpiaa pillugu apeqquteqarsinnaagama.

Qilalukkat qaqortat ukiumut pisarineqartartut 400-init ikinnerusariaqanngitsut KNAPK-mut Piniarnermullu Siunnersuisoqatigiinnut assersuutigalugu piumasaqaatigineqarpat taavapit­saassusissamik piumasaqaatit suut uppernarsaasiinissamullu piumasaqaatit piumasarineqarta­riaqartut Naalakkersuisut isigaat? Misissuinissaq kattufimmit oqaatigineqartunik uppernarsaa­siisuusinnaasoq kattuffiulluunniit akilertariaqaraa Naalakkersuisunit piumasaqaatigineqas­sava? Ilaasortalluunniit ilisimasaannik katersuinissamik, aaqqissuussinissamik allattuinissa­milluunniit Naalakkersuisut kattuffimmut piumasaqaateqassappat? Tamanna pissava?

Suleqatigiinnummi allaat imminnut piumasaqaateqarfigisinnaasariaqarput.

Naalakkersuisut tassanilu ilaasortat akissutaasa Inatsisartunit oqallisigineqarnissaa qilanaa­raara.